AARHUS UNIVERSITET

Læringsmiljøer i daginstitutioner

AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET

› Disa dva nta ge d e a rly e nvironme nts a re powe rful pre dictors of a dult fa ilure ….. ….A child who fa lls be hind ma y ne ve r ca tch up

› (He ckma nn)

AARHUS UNIVERSITET

› Børn med særlige behov i daginstitutionen:

› Forældrenes uddannelsesniveau: Sandsynligheden for, at et treårigt barn har brug for ekstra sproglig støtte er større jo kortere uddannelse forældrene har.

› Køn: Drenge har oftere brug for en særlig sprogstimulerende indsats. De treårige drenge er overrepræsenteret i gruppen af børn med behov for særlig indsats

› Etnicitet: Sammenlignet med etnisk danske børn har treårige børn som er ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere større sandsynlighed for at blive indplaceret i de to resultat- og opfølgningskategorier særlig indsats og fokuseret indsats. –

› Familiernes arbejdsmarkedstilknytning: børn, hvor mor eller far modtager offentlig overførselsindkomst, har større sandsynlighed for at blive indplaceret i de to resultat- og opfølgningskategorier der rummer henholdsvis børn med behov for en fokuseret indsats og børn med behov for en særlig indsats.

› (Danmarks Evalueringsinstitut, 2010)

› Børn med svag social baggrund er i højere grad problemdefinerede allerede ved indgangen til skolen . Konflikter med læreren, konflikter med kammerater, koncentrationsproblemer, psykiske vanskeligheder (Social Arv, sammenfatning 2005. Socialforskningsinstituttet 05:10)

AARHUS UNIVERSITET

BØRN MED SÆRLIGE BEHOV I SKOLEN › Følge nde vurde re s dire kte re le va nte for omfa nge t a f spe cia lunde rvisning i e n

kommune (De loitte for KL, Unde rvisningsministe rie t og Fina nsministe rie t, 2010, side 36-37):

› › Anta l 25-49 å rige ude n e rhve rvsudda nne lse › Anta l udle je de be boe lse sle jlighe de r › Anta l fa milie r i visse boligtype r › Anta l børn i fa milie r me d la v udda nne lse › Anta l pe rsone r me d la v indkomst › Anta l indva ndre re og e fte rkomme re

AARHUS UNIVERSITET

INTERAKTION/ DYADE

› ”De n opfa tte lse a f se lv og a ndre og de re la tione r til omve rde ne n, e t individ succe ssivt

bygge r op ge nne m sine tra nsa ktione r me d de umidde lba re omgive lse r, e r e n a f ke rne kompone nte rne i de n tota le individue lle så rba rhe d” (Pe rris & Pe rris, 2000)

› Re silie ns ha ndle r bl.a . om a t styrke de områ de r, hvor ba rne ts situa tion e r så rba r.

AARHUS UNIVERSITET

› De r e r be hov for a t se e n sa mme nhæ ng me lle m funda me nte t i re la tione n og læ ringsre sulta te r (Ca rpe nda le og Le wis, 2006 toma se llo, 2005,, Vygotsky, 2004).

› Ekse mpe lvis sa mme nhæ ng me lle m sproge t og de t socia le a spe kt, hvor sproge t blive r udvikle t i sa mspille t me d a ndre og ve d a t ba rne t blive r lytte t til og ta lt me d (Løge , m.fl.). Afgøre nde for de nne udvikling e r ople ve lse n a f fæ lle sska b, da sprog blive r e n inte gre re t de l a f ha ndle sa mme nhæ nge n he lt fra ba rne ts fødse l.

› Alle re de i de t tidlige sa mspil og i kommunika tione n me lle m ba rne t og omsorgspe rsone n be nytte s e n grundlæ gge nde dia logstruktur (Rye , 2002).

AARHUS UNIVERSITET

MILJØLÆRING › Hvorda n voksne kommunike re r og inte ra ge re r me d børn i sa mspil fra de n he lt

tidlige ba rndom og me d de fysiske læ ringsmiljøe r (bøge r, le ge sa ge r) e r utvivlsomt he lt e sse ntie lt for børns læ ring og udvikling i e n bre de re forsta nd (Roulstone 2011)

› Jo me re voksne e nga ge re r sig i sa mta le r me d børne ne , de s hurtige re læ re r børne ne sprog, og de s høje re e r de re s IQ (Ha rt og Risle y1995).

AARHUS UNIVERSITET

PRIMÆR LÆRINGSTYPE › 1.Re sponsive inte ra ction/ lydhørt sa mspil › 2. Milie u te a ching. Miljø læ ring e lle r læ ringsmiljø › 3. Dire ct instruction. Strukture re t unde rvisning

› Ka ise r (1992), Thie ma nn & Wa rre n (2004), Wa rre n &Wa lke rs (2005)

AARHUS UNIVERSITET

MILJØLÆRING › Miljølæ ring e lle r læ ringsmiljø e r e t na turligt sa mspil, hvor de r ta ge s udga ngspunkt

i ba rne ts inte re sse r i da ginstitutione ns hve rda g. › Ma n se r læ ring som noge t, de r ske r i løbe t a f da gligda ge n i institutione n. › Ma n sæ tte r så a t sige ord på hve rda ge n i institutione n.

› Ha r fæ lle s træ k me d lydhørt sa mspil, i og me d, a t de n voksne følge r ba rne ts

pe rspe ktiv. I miljølæ ring ve nte r de n voksne på a t ba rne t e r pa ra t. Ge rne , nå r ma n i fæ lle sska b ha r fæ lle s opmæ rksomhe d om e n ting e lle r e n a ktivite t. Ve d a t væ re fokuse re t sa mme n me d de n voksne vise r ba rne t, hvornå r sa mspille t ka n be gynde

AARHUS UNIVERSITET

OPMÆRKSOMHED, SPROG OG RELATIONER – ER DER ET LINK? › De nne fæ lle s opmæ rksomhe d e r grundla ge t for a t ba rne t udvikle r sit sprog og

be gre bsa ppa ra t, me n også for a t udvikle sig i socia le re la tione r og for a t udvikle e n god opmæ rksomhe d (Ca rpe nda le & Le wis, 2006, Toma se llo, 1995).

AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN