Åbent Referat til ledermøder Ældre- og Sundhedsområdetintranet.vardekommune.dk/media/1160428/Referat-fra-ledermoede-paa... · Referat fra Samordningsfora d. 7. ... - FAM- overlevering

Varde Kommune

Åbent Referat

til

Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder

Mødedato: Onsdag den 27. april 2016

Mødetidspunkt: 8:00 - 13:00

Mødested: Mødesalen, Bytoften

Deltagere: Ann-Christina Dahlgaard, Jeanette Christensen, Vibeke Biltoft Hansen, Rikke Strunge, Kari Stork, Bente Brun Jørgensen, Anette Førgaard, Lilian Lyngholm Berthelsen, Margit Vest Thomsen, Gitte Eskesen, Thorkild Sloth Pedersen

Fraværende: Rigmor Jensen, Preben Buus Madsen, Anette Filtenborg

Referent: Mette Fuglsang Larsen

Varde KommuneÆldre- og Sundhedsområdet - ledermøder 27-04-2016

Side 1

Indholdsfortegnelse

Side

1. Godkendelse af dagsorden .............................................................................2

2. Orientering fra uddannelsesområdet ................................................................3

3. Status på omsorgssystemet og FMK ................................................................4

4. Implementering af Fælles sprog 3 i 2017..........................................................5

5. Orientering fra Social- og Sundhedsudvalget.....................................................6

6. Orientering fra demensområdet ......................................................................7

7. Pulje skal aflaste pårørende til personer med demens ........................................8

8. Ny visitation af sundhedslovsindsatser på plejecentrene .....................................9

9. Referat fra Samordningsfora d. 7. april ..........................................................10

10. Magtanvendelse ..........................................................................................11

11. Forebyggelse af tryksår................................................................................12

12. Strategi for forebyggelse af fald ....................................................................14

13. Status på rehabilitering................................................................................16

14. Fælles Lederseminar....................................................................................17

15. Budget 2017...............................................................................................18

16. Tiltag i forhold til arbejdskraftanalysen - SOSU................................................19

Bilagsliste ..........................................................................................................21

Underskriftsblad .................................................................................................22


Side 2

1. Godkendelse af dagsordenDok.nr.: 10897Sagsid.: 14/14722Initialer: melfÅben sag

Sagsfremstilling08.00-08.05

Beslutning Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder den 27-04-2016


Dagsorden godkendt.


Side 3

2. Orientering fra uddannelsesområdetDok.nr.: 11062Sagsid.: 14/14722Initialer: melfÅben sag

Sagsfremstilling08.05-08.25 På sidste møde blev der rejst spørgsmål vedr. fremtidig praktikvejledning af elever på Social- og Sundhedsområdet. Winnie Bejder orienterer på mødet om den fremdige organisering af vejledning af SOSU-elever ud fra følgende punkter:

· Hvilket uddannelsesniveau og efteruddannelse skal vore SOSU-vejledere have?· Hvilke opgaver forventes varetaget af vejlederne?· Antal elever en vejleder kan være vejleder for, når der skal varetages andre opgaver end

elevvejledning?· Skal vi have et vejlederkorps – faste og færre vejledere evt. fuldtidsvejledere?· Løntillæg og tidsforbrug

Bilag:1 Åben kvalitetsstandard for praktikvejledning 156511/152 Åben Oplæg til drøftelse af fremtidig organisering af vejledning. 64755/16

Anbefaling- at punkterne drøftes til brug i det videre arbejde.



Uddannelseskoordinator Winnie Bejder Jensen deltog under mødet. Oplægget om SOSU-vejledere er vedhæftet som bilag. Der var blandt lederne en umiddelbar tilkendegivelse af, at der ikke ønskes fuldtidsvejledere, men at et færre antal vejledere var en fordel. Punktet videreføres til kommende ledermøde, hvor der afsættes 60 min til drøftelse af emnet. Winnie deltager på kommende møde.


Side 4

3. Status på omsorgssystemet og FMKDok.nr.: 11060Sagsid.: 14/14722Initialer: melfÅben sag

Sagsfremstilling08.25-08.45 Kirsten Fauerby og Karen Träger giver en orientering om status på omsorgssystemet og arbejdet med FMK.

Anbefaling- at orienteringen tages til efterretning.



De oplevede driftsproblemer var forårsaget af lokale forhold, men er oppe og køre igen. Nødplan drøftes i Avaleo-styregruppen. Omsorgssystem:Der er mange fejl i Nexus og derfor opfordret til ikke at forhaste sig med at påbegynde implementering En del fejl er blevet rettet og de resterende vurderes ikke væsentlige for de daglige brugere i plejen.Implementeringen fortsættes derfor, men forsinket. Deadline er rykket til 1. juli. Her skal alle medarbejdere benytte Nexus.IT lægger ikoner for Nexus ind i softwarepakken i Windows 10 versionen, så der kan oprettes genvej fra skrivebord.

Opdatering af Nexus sker 3. onsdag i maj. Der er fortsat uhensigtsmæssigheder i systemet. Pilemarkering som viser for meget eller lidt planlagt tid mangler - Avaleo har lovet at løse problemerne indenfor 3. mdr. (fra medio marts) Nye Medcom standarder: Natten til 11. maj implementerer SVS de nye Medcom standarderIndlæggelsesrapport indeholder herefter også sygeplejefaglig vurdering. Andre punkter vil blive taget af indlæggelsesrapporterne. Oversigt herover sendes ud separat. Der kræves ingen ændring fra personalet ift. håndtering I MEDCOM vil man fremadrettet kunne se den samlede korrespondance vedrørende et indlæggelsesforløb


Side 5

4. Implementering af Fælles sprog 3 i 2017Dok.nr.: 11084Sagsid.: 14/14722Initialer: melfÅben sag

Sagsfremstilling08.45-09.00 Ifølge økonomiaftalen for 2014 mellem regeringen og KL har kommunerne forpligtet sig til, at implementere FSlll inden udgangen af 2017. Det betyder i praksis:

at kommunens Elektroniske OmsorgsJournalsystem (EOJ system) skal være Fælles Sprog lll (FSlll) kompatibelt og opgraderet.

at medarbejdere, der arbejder med dokumentation i den kommunale ældrepleje er uddannet i FSlll metoden og dokumenterer efter denne.

Implementering foregår eftre en plan i 3 bølger og Varde er blevet placeret i bølge 1 i januar-juni 2017. Kirsten Fauerby orienterer om beslutningen, samt tidsplan og vilkår.

Bilag:1 Åben Økonomi til Implementering af F3 52123/16

AnbefalingOrienteringen bedes taget til efterretning.



Der arbejdes på at komme til at implementere i bølge 2 eller 3. Lige nu er vi placeret i bølge 1. Ingen præcise oplysninger om implementeringsplanen. Det anslås, at der vil være 10 times undervisning pr. medarbejder. 1 dags undervisning og 1/2 dags opfølgning.


Side 6

5. Orientering fra Social- og SundhedsudvalgetDok.nr.: 11059Sagsid.: 14/14722Initialer: melfÅben sag

Sagsfremstilling09.00-09.05 Der orienteres om beslutninger fra udvalgsmødet i Social- og Sundhedsudvalget.

Anbefaling- at orienteringen tages til efterretningen.



Orientering givet. Fremhævede punkter:

Ældreboliger i Kirkegade 2, Oksbøl. Kommer til at indgå i en større udviklingsplan af Oksbøl.

Udvidelse af Samstyrkens administration (byggeri) Plejeboligplan for specialområdet præsenteret. Her er der behov for udvidelser.

Der lægges op til, at de mest udviklingshæmmede skal have et plejetilbud på specialområdet, når de får behov for dette. Plejecentre skal kunne rumme andre ældre udviklingshæmmede bl.a. med demens. Der blev udtrykt ønske om, at den pædagogiske støtte (delvist) medfølger, når udviklingshæmmede kommer på plejecenter. Sættes på dagsorden i chefgruppen.

Lunden forsøger at blive godkendt til specialiseret rehabilitering samt at kunne håndter udadreagerede senhjerneskadede.

Orientering om plejehjemstilsyn 2015. Orientering om 2018 planen på SOSU området. Kommunale klublokaler i Varde By. Der mangler lokaler til aktiviteter. Værdighedspolitikken gennemgået.


Side 7

6. Orientering fra demensområdetDok.nr.: 11061Sagsid.: 14/14722Initialer: melfÅben sag

Sagsfremstilling09.05-09.10 Der gives en orientering om arbejdet på demensområdet.

De spor der arbejdes i, er:- Nyhedsbrev til medarbejdere på ældre- og sundhedsområdet.- Informationskampagne i Varde Kommune om demens.- Undervisning til borgerrettede jobfunktioner- Videngenerering fra pårørende til demensramte, om deres behov og oplevelse af

samarbejdet med Varde Kommune.- Danmarks første demensvenlige lokalsamfund i Ansager-Skovlund.

Yderligere gives en status fra mødet i Den Lokale Demensalliance.

Anbefaling- at orienteringen tages til efterretning



Orientering givet.

- Nyhedsbrev til medarbejdere på ældre- og sundhedsområdet under udarbejdelse.- Informationskampagne i Varde Kommune om demens under udarbejdelse –

kommer efter planen til at køre i efterår/vinter.- Undervisning til borgerrettede jobfunktioner ligger i efteråret.- Videngenerering fra pårørende til demensramte, om deres behov og oplevelse af

samarbejdet med Varde Kommune, igangsættes inden sommerferien- Danmarks første demensvenlige lokalsamfund i Ansager-Skovlund er i proces.- Der arbejdes på at etablere aktivitetstilbud til yngre demensramte.


Side 8

7. Pulje skal aflaste pårørende til personer med demensDok.nr.: 11073Sagsid.: 14/14722Initialer: melfÅben sag

Sagsfremstilling09.10-09.20 Sundhedsstyrelsen udbyder puljemidler til aflastning af pårørende til personer med demens. I puljebeskrivelsen står: ”Kommuner og frivillige organisationer kan søge en ny pulje til indsatser, der kan aflaste pårørende, der bor i egen bolig sammen med en person med demens.Puljen skal støtte, at kommuner og frivillige organisationer kan sætte nye og mere fleksible initiativer i gang, der kan aflaste nære og samboende pårørende til mennesker med demens, som bor i egen bolig.”Mange pårørende gør en stor indsats for at hjælpe deres ægtefælle eller forælder med demens. I takt med, at personens sygdom udvikler sig, overtager de pårørende ofte flere og flere opgaver for at få hverdagen til at fungere. Det kan være en stor fysisk og psykisk belastning, som kræver, at de pårørende aflastes for omsorgsindsatsen og får mulighed for at få et pusterum”, siger projektleder Kristian Gribskov.Aflastningen skal give de pårørende en mulighed for at overdrage omsorgen for den person, der har demens, midlertidigt til en anden person eller til en institution. Aflastningen kan for eksempel ske i løbet af dag- eller aftentimer, weekender, eller være i form af døgnaflastning. De aflastende initiativer skal give nære og samboende pårørende tid og mulighed for andre aktiviteter end at passe personen med demens, og dermed forbedre den pårørendes livskvalitet. Ansøgningsfristen er 27. maj 2016, kl. 12.00.” For yderligere information: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/puljer-og-projekter/2016/aflastning-af-paaroerende-til-demente-i-egen-bolig

Anbefaling- at det besluttes om vi ønsker at søge midlerne- at det besluttes, hvilket initiativ vi i givet fald ønsker at søge midlerne til.



Margit, Anna Marie Hjalf og Mette laver ansøgningen. Mette indkalder til møde. Ansøgningsfrist sidst i maj.

https://sundhedsstyrelsen.dk/da/puljer-og-projekter/2016/aflastning-af-paaroerende-til-demente-i-egen-bolig

https://sundhedsstyrelsen.dk/da/puljer-og-projekter/2016/aflastning-af-paaroerende-til-demente-i-egen-bolig


Side 9

8. Ny visitation af sundhedslovsindsatser på plejecentreneDok.nr.: 11045Sagsid.: 16/4301Initialer: anfiÅben sag

Sagsfremstilling09.20-09.30 En arbejdsgruppe har i perioden fra august 2015 – marts 2016 arbejdet på at beskrive, teste og implementere ny visitation af sygeplejeindsatser i hjemmeplejen. I løbet af denne proces blev der også arbejdet med at samle Indsatskataloget for sygeplejeindsatser og Kompetenceprofilerne, resultaterne af dette arbejde kan ses i den elektroniske håndbog. Næste skridt er at beskrive, teste og implementere en lignende proces med ny visitation af sygeplejeindsatser på plejecentrene. Der er derfor udarbejdet et udkast til et kommissorium for en arbejdsgruppe, se bilag Formålet er at beskrive, teste og implementere arbejdsgangene for ny visitation til sygeplejeindsatser på plejecentrene.

Bilag:1 Åben Kommissorium 54688/16

AnbefalingDet anbefales;at ledergruppen drøfter kommissoriet og kommer med justeringer hertil, se bilagat ledergruppen udpeger en repræsentant fra hver plejecenterområde



Repræsentanter til arbejdsgruppen er: Doris NeergaardJeannette ChristensenAnn-ChristinaRikke StrungeAnette FørgaardAnette Filtenborg


Side 10

9. Referat fra Samordningsfora d. 7. aprilDok.nr.: 11026Sagsid.: 16/4285Initialer: anfiÅben sag

Sagsfremstilling09.30-09.40 Der har været afholdt møde i det somatiske Samordningsfora d. 7. april. Orientering om drøftede punkter og opsamling herfra.

Bilag:1 Åben Referat fra møde i samordningsfora d. 7. april 54288/16

AnbefalingDet anbefales at ledergruppen orienteres om de drøftede punkter.



De drøftede punkter er skitseret i tre indsatsområder. Udpegning af deltagere til relevante områder ses nedenfor.

- FAM- overlevering fra FAM til kommunerne:Kari og samt repræsentant fra visitationen. Der koordineres med Anette Filtenborg ift. Deadline.

- Genoptræningsområdet: Anette Førgaard og Lilian deltager.

- Genoptræning og rehabilitering for kræftpatienter:

Ingen udpegning herfra. Her tages stilling når der kommer en invitation.


Side 11

10. MagtanvendelseDok.nr.: 11068Sagsid.: 14/14722Initialer: melfÅben sag

Sagsfremstilling09.40-09.45 Varde Kommune har modtaget en henvendelse, om vi har interesse for et e-learning kursus i magtanvendelse. I samarbejde med Tønder Kommune har Guide2Know udviklet et e-learning-modul i magtanvendelse. Modulet henvender sig til alle, der arbejder med omsorg for borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne fx pædagoger, social- og sundhedsfaglige medarbejdere, medarbejdere fra myndigheden, ufaglært personale og ledere. I kurset gennemgås bl.a. lovstof, begreber, registreringer, indberetninger, ansøgninger, etik, pædagogiske overvejelser og ikke mindst er Socialstyrelsens pjecer tilgængelige under hele kurset. Samtidig trænes kursisterne via praksisnære cases i pædagogiske dilemmaer og problemstillinger fra hverdagen. Læs mere på følgende link:http://us7.campaign-archive1.com/?u=f638107c258a69e963bcd5573&id=030f0dcb3c

Anbefaling- at ledergruppen tager stilling til, om dette kunne være relevant for os at benytte.



Ann-Christina og Kari deltager i møde med Guide2know, for at afdække produktets potentiale. Demenskonsulenterne informeres om produktet efter mødet.

http://us7.campaign-archive1.com/?u=f638107c258a69e963bcd5573&id=030f0dcb3c


Side 12

11. Forebyggelse af tryksårDok.nr.: 11071Sagsid.: 14/14722Initialer: melfÅben sag

Sagsfremstilling09.45-10.00 Interne data viser, at 22% af registrerede sår er tryksår. Den planlagte tid til at pleje og intervenere overfor tryksår ligge på ca. ¼ af den samlede planlagte tid til ydelser overfor sår. Sygeplejen har registreret, at der er en overvejende hyppighed af opståede hælsår og siddesår hos immobile borgere på plejecentrene, hvor også mange af de allermest svage borgere modtager ydelser. Erfaring viser, at en målrettet forebyggende indsats kan mindske risikoen for udviklingen af et tryksår. Dansk Selskab for Patientsikkerhed lancerer i projekt ”I sikre hænder” en evidensbaseret ”Tryksårspakke”, der indeholder redskaber til risikovurdering af den enkelte borger, der er visiteret til ydelser i Kommunen samt planlægning af forebyggende tiltag. I ”Tryksårspakken” hedder det: Med den rette observation af borgerne og med de rette handlinger kan personalet være med til at forhindre, at tryksår opstår eller forværres. Tryksårspakken handler først om at finde borgere, der er i risiko for tryksår. Hver eneste gang en ny borger får kontakt med et kommunalt sundhedstilbud, vurderes det, om den pågældende borger er i risiko. Er svaret ja, sættes de relevante forholdsregler i værk som beskrevet i pakken. Forebyggelse af tryksår hos borgere i risiko omfatter trykaflastning, mobilisering og ernæringstilskud. Desuden følges den enkelte borger systematisk, sådan at forstadier til tryksår (rød hud, trykspor) opdages tidligt, og der sættes ind med handlinger, før skaden bliver værre. I forebyggelsespakken for tryksår henvises, som i samtlige forebyggelsespakker fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed fra 2014, til Forbedringsmodellen som metode.

Forvaltningens vurderingDer er brug for at få styrket den basale indsats med forebyggelse af tryksår. Det vurderes, at der bør igangsættes et projekt med implementering af elementerne fra ”Tryksårspakken” og med udgangspunkt i Forbedringsmodellen. Der er desuden brug for opdatering af retningslinje og instrukser på området. Disse udformes med udgangspunkt i ”Tryksårspakken” og kombineres med ydelser og indsats fra såvel Hjemmepleje, plejecentre og Sygeplejen.Sygeplejen vil være en god tovholder for arbejdet. Arbejdet kan planlægges igangsat med en projektbeskrivelse i efteråret 2016.

AnbefalingDet anbefales at der iværksættes et projekt ”Forebyggelse af tryksår” styrkes ”Tryksårspakken” som udgangspunkt og Forbedringsmodellen som metode. Projektet iværksættes med Sygeplejen som tovholder og startes op i efteråret 2016.


Side 13



Forbedringsmodellen har været benyttet på det specialiserede område ift. projekt ”I sikre hænder” som omhandler bl.a. medicinhåndtering, tryksår, forebyggelse af fald m.m. Dette projekt igangsættes ligeledes på ældreområdet. Der kan læses mere om projektet på: http://www.xn--isikrehnder-g9a.dk/ Selve forandringsdelen i projektet forankres på teamlederniveau og kan efterfølgende benyttes ved samtlige andre projekter fremadrettet, da det er en universel metode. Der søges om midler til godtgørelse af medarbejderes arbejdsløn, samt finansiering af selve projektet.

http://www.xn--isikrehnder-g9a.dk/


Side 14

12. Strategi for forebyggelse af faldDok.nr.: 11070Sagsid.: 14/14722Initialer: melfÅben sag

Sagsfremstilling10.00-10.15

Social og Sundhedsområdet i Varde Kommune ønsker en opdateret Strategi for Forebyggelse af Fald og Faldulykker.

Da Dansk Selskab for Patientsikkerhed lancerer en ny "Faldpakke", der indeholder redskaber og metoder med henblik på at forebygge fald, er det naturligt at implementere denne faldpakke i en ny strategi. Strategien forudsætter at forebyggelse af fald og håndtering af faldulykker foregår på samtlige områder hørende ind under Social og Sundhedsforvaltningen. Indsatsen håndteres af personalet på Kommunens Bosteder, Plejecentre, Hjemmepleje, Sygepleje, Træning og Rehabilitering samt Center for Forebyggelse. Forvaltningen udarbejder en RÅ udgave til Strategi for Faldforebyggelse og Fald, der kan danne udgangspunkt for en endelig strategi. Desuden udarbejdes et udkast til en Retningslinje for Forebyggelse af Fald og Fald. Hensigten er, at ledergruppens input og aftaler vedrørende dokumentation, interventioner og samarbejde på tværs af ”virksomhederne” drøftes og indføres i strategiudkastet og i retningslinjen. "Faldpakken" er fra projekt ”I sikre hænder” og lancerer et koncept, hvor borgere der er faldet registreres og hvor tilstedeværende medarbejdere udfører en kort udredning med 4 spørgsmål. Svarene afgør, om der efterfølgende skal foregå en mere dybdegående risikovurdering af hvad der kan udløse borgerens eventuelle nye fald. Der er udviklet en skemapakke, hvor ud fra der tages en vurdering af risikofaktorer. Forebyggelsestiltag iværksættes ud fra risikovurderingen. Faldpakkens indehold med de 3 trin forudsætter at fald specifikt kan registreres. Det forudsættes desuden, at de anvendte skema 1-3 er implementeret i Omsorgssystemet. I samtlige nye forebyggelsespakker fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed fra 2014, henvises der til Forbedringsmodellen som metode. Et færdigt resultat af strategien bør, ud over forebyggelsesdelen, også indeholde strategi for medarbejderes håndtering af faldulykker. En kommunal strategi kan ikke ses isoleret, men skal ses i en bred sammenhæng, så den tilgodeser Kommunalbestyrelsens ansvar, lovgrundlaget, visionen for Det nære sundhedsvæsen, aktuelle kliniske retningslinjer, metoder og anbefalinger.Forvaltningens RÅ udkast til ny strategi vil blive omdelt i print på ledermødet.

Forvaltningens vurderingDet vurderes, at der er brug for en opdateret Strategi for Forebyggelse af Fald og Fald.


Side 15

Det udarbejdede udkast til strategi kan anvendes som udgangspunkt for en endelig strategi. Et udarbejdet udkast til en retningslinje kan anvendes som inspiration til en endelig retningslinje, hvor ud fra der kan udarbejdes instrukser for de specifikke indsatser eller de specifikke virksomheders indsatsområde. Med strategien er der tale om et opfølgningsarbejde. Der skal lægges en plan for implementering. Da Faldpakken er baseret på evidens, vil målet være at integrere denne i en opdateret Strategi og at implementere konceptet i Social og Sundhedsområdet. Projektet ”I sikre hænder” indeholder flere ”forebyggelsespakker” og har udgangspunkt i samme metode, Forbedringsmodellen. Det vurderes, at Forbedringsmodellen kan implementeres på såvel området med forebyggelse af fald, såvel som på andre områder med forebyggelse der løbende og i nær fremtid bør arbejdes med.

Anbefaling- At der nedsættes en arbejdsgruppe, der kan integrere input fra de implicerede områder i

udkastet til ny Strategi for Forebyggelse af Fald og Fald og derved færdiggøre strategien

- At arbejdet pågår hurtigst muligt og at den færdige strategi lægges på Hjemmesiden og figurerer i Håndbogen

- At arbejdsgruppen integrerer de enkelte ”Virksomheders” interventioner i en ny Retningslinje, hvor arbejdsgruppen kan tage udgangspunkt i forslag til ny Retningslinje

- At arbejdsgruppen lægger en plan for implementering af den nye strategi, herunder ansvar, interventioner, registrering, faldudredning og dokumentation

- At arbejdsgruppen tager stilling til anvendelse af Forbedringsmodellen i forbindelse med forebyggelse af fald og håndtering af fald

- At arbejdsgruppen tager stilling til stringensen med 1. Strategi, 2.Retningslinje og 3. Instrukser for de specifikke områder (eksempelvis Instruks a: Sygeplejens/Akutsygeplejerskens opgaver, Instruks b: Træning og Rehabiliterings afdelings opgaver i forbindelse med fald)



Se punkt 11


Side 16

13. Status på rehabiliteringDok.nr.: 11085Sagsid.: 14/14722Initialer: anfiÅben sag

Sagsfremstilling10.15-10.20 Der gives en status på arbejdet med rehabilitering.

Anbefaling- at orienteringen tages til efterretning.



Punktet udsat til næste møde.


Side 17

14. Fælles LederseminarDok.nr.: 11086Sagsid.: 14/14722Initialer: melfÅben sag

Sagsfremstilling10.20-10.25 Der skal afholdes årligt fælles lederseminar, og der lægges op til at indholdet bliver Relationel Koordinering.

Anbefaling- Det ønskes drøftet, hvilke punkter Carsten Hornstrup skal give en tilbagemelding

på ift. evaluering af projektet, samt hvilke fremadrettede vinkler på relationel koordinering, der skal arbejdes med fremadrettet.



Der kom følgende forslag til indhold:

- Overblik over igangværende projekter, evt. med oplæg fra tidligere Danfoss-chef Jens Jørgen Madsen om ”ikke at spilde hinandens tid”.

- Hænger tæt sammen med relationel koordinering.Karsten Hornstrups evaluering ønskes præsenteres.


Side 18

15. Budget 2017Dok.nr.: 11105Sagsid.: 14/14722Initialer: melfÅben sag

Sagsfremstilling10.25-10.30 Der gives en orientering om de foreløbige overvejelser om emner til et rådighedskatalog. Emnerne drøftes og det drøftes, om der kan peges på andre emner.



Punkt udsat til næste møde.


Side 19

16. Tiltag i forhold til arbejdskraftanalysen - SOSUDok.nr.: 10896Sagsid.: 16/479Initialer: KIOLÅben sag

Sagsfremstilling10.30-12.30 Som følge af arbejdskraftanalysen fra efteråret 2015 (se bilag), må der de kommende år forventes en mangel på SOSU’er. For at imødekomme dette skal der igangsættes en række tiltag. Den overordnede situation ønskes drøftet i gruppen - herunder en nærmere drøftelse af:

Omkonverteringen og alderssammensætningen – status, kan uddannelsen af nye SOSU’er forventes at dække for dem, der går på pension og omkonverteringen?

2018 målet – er det realistisk at nå, og hvis det ikke er, hvad kunne så være et realistisk forslag?

SSH’ers potentiale i forhold til at videreuddanne sig til SSA’er, herunder status på potentialet om det er mulig at skabe nok elevpladser?

Ældre assistenter – hvad skal der til for at de ønsker at blive på arbejdsmarkedet lidt længere (penge, 10 ugers ferie, ???)

Højere timetal – herunder om vagter kan skrues sammen på en anden og brugbar måde eventuelt på tværs af vagter.

Desuden drøftes den videre plan for arbejdet og for eventuelle tiltag. Til mødet medbringes seneste opgørelse af fordelingen SSH/SSA Økonomi og Erhvervsudvalget har bedt om en tilbagemelding og en konkret tidsplan i maj 2016.

Bilag:1 Åben Arbejdskraftanalyse efteråret 2015 132629/152 Åben SSH og SSA fordelt på aldersintervaller.xlsx 64534/163 Åben SSH og SSA fordelt på sted og og aldersintervaller.xlsx 64537/164 Åben Oplæg - Hovedpunkterne fra arbejdskraftanalysen 66225/16

AnbefalingDer anbefales en nærmere drøftelse af de oplistede emner og disse bringes ind i det videre arbejde med sikring af arbejdskraften fremadrettet, samt i fremstillingen til Økonomi og Erhvervsudvalget.



Kirsten Olstrøm gav en præsentation af hovedpointerne i analysen. (Slides vedhæftet som bilag)


Side 20

Der blev drøftet hvilke tiltag der kunne benyttes, for at bevare arbejdsstyrken længere tid. Følgende blev belyst:

- Skabe kultur med fokus på de gode oplevelser, og sprede de gode historier for at tiltrække arbejdskraft.

- Fleksibilitet ift. ferie.- Udarbejde video med unge sosu-assistenter om deres gode forløb i Varde.- Arbejde med image af SOSU-området.- Fokus på demensvenlig kommune.- Blikfang i jobopslag.

Der nedsættes en forkusgruppe bestående af medarbejdere tæt på efterlønsalderen, for at afdække hvad der skal til, for at beholde dem længere på arbejdsmarkedet. Der udpeges én fra hvert område. Navne sendes til Kirsten Olstrøm. Derudover ønskede lederne følgende:

- Mentorordning til personer i jobtræning, således der går mindre tid fra de ansattes arbejdstid til mentorfunktion.

- Fælles kravsspecifikation til, hvad personer i jobtræning skal kunne, når de kommer i jobtræning på ældreområdet. Herved vil inklusion gøres lettere.

- Der ønskes medfølgende ressourcer tildelt, når der sendes personer i jobtræning. Bente sender info til Thorkild forud for chefmøde.

Overordnet sættes der fokus på tre områder:

1. Flere elevpladser til SSA’ere på SOSU-skolen.2. Arbejde med områdets image.3. Fastholdelse (=længere tid på arbejdsmarkedet)


Side 21

Bilagsliste

2. Orientering fra uddannelsesområdet

1. kvalitetsstandard for praktikvejledning (156511/15) 2. Oplæg til drøftelse af fremtidig organisering af vejledning. (64755/16)

4. Implementering af Fælles sprog 3 i 2017 1. Økonomi til Implementering af F3 (52123/16)

8. Ny visitation af sundhedslovsindsatser på plejecentrene 1. Kommissorium (54688/16)

9. Referat fra Samordningsfora d. 7. april 1. Referat fra møde i samordningsfora d. 7. april (54288/16)

16. Tiltag i forhold til arbejdskraftanalysen - SOSU

1. Arbejdskraftanalyse efteråret 2015 (132629/15) 2. SSH og SSA fordelt på aldersintervaller.xlsx (64534/16) 3. SSH og SSA fordelt på sted og og aldersintervaller.xlsx (64537/16) 4. Oplæg - Hovedpunkterne fra arbejdskraftanalysen (66225/16)


Side 22

Underskriftsblad

Ann-Christina Dahlgaard

Vibeke Biltoft Hansen

Kari Stork

Rigmor Jensen

Anette Førgaard

Margit Vest Thomsen

Thorkild Sloth Pedersen

Jeanette Christensen

Rikke Strunge

Bente Brun Jørgensen

Preben Buus Madsen

Lilian Lyngholm Berthelsen

Gitte Eskesen

Anette Filtenborg

Dokument 156511-15

Kvalitetsstandard for praktikvejledning i social- og sundhedsuddannelserne i Varde Kommune

Praktikvejledning af SSH- og SSA-elever i Varde Kommune

Lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser nr. 789 af 16/06/2015

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser BEK nr. 1010 af 22/09/2014

Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen nr. 500 af 22/04/2015

Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andet sprogs dansk i erhvervsuddannelserne BEK 1009 af 22/09/2014

Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser BEK nr. 41 af 16/01/2014

Klagemuligheder - Uddrag af lov om erhvervsuddannelser, lovbekendt-gørelse nr. 171 af 2. marts 2011 som senest ændret ved lov nr. 418 af 12. maj 2012.

Uddannelsesordning for social- og sundhedsuddannelsen af 1/8 2015. Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen.

Lokal uddannelsesplan for social- og sundhedsassistenter 1/8/2015

Lokale uddannelsesplaner fra Social- og Sundhedsskolen Esbjerg forventes klar januar 2016.

Formål At vejledningen i praktikken medvirker til, at eleverne har gode læringsbetingelser, så de opnår færdigheder indenfor:1. Borger- og patientrettet sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse2. Det social- og sundhedsfaglige myndighedsområde3. Personlig og praktisk hjælp og støtte til egenomsorg4. Professionel omsorg, pleje og sygepleje5. Aktivitet i hverdagslivet og rehabilitering6. Kommunikation, dokumentation, vejledning og instruktion7. Koordinering, administration og styring

At vejledningen medvirker til, at eleverne kan opnå praktikmålene og dermed også kompetencemål i uddannelsen.

Praktikvejledning omfatter typisk

Overordnet. Vejlede i uddannelsens praktikperioder, herunder støtte, udfordre og

medvirke til at udvikle elevernes faglige og personlige kompetencer. Der tages udgangspunkt i elevernes forudsætninger og i elevernes forventninger til uddannelsen.

Specifikt. Planlægge elevernes introduktion og praktikforløb i samarbejde

Dokument 156511-15

med den praktikansvarlige leder Tage hensyn til elevernes måde at lære på Støtte eleverne i deres faglige og personlige udvikling og til at

lære at arbejde selvstændigt Være bevidst om vejlederrollen og dermed være et godt

eksempel for eleverne Introducere til de opgaver, eleverne får, give eleverne den

nødvendige tid til at øve sig, så de arbejder frem imod at kunne varetage opgaverne selvstændigt

Skabe et etisk og respektfuldt samarbejde med eleverne Observere og vurdere eleverne i praktikken efter behov Overholde aftaler og ændre dem, hvis det bliver nødvendigt I samarbejde med den praktikansvarlige leder inddrage det

øvrige personale i praktikforløbene, således at de føler et medansvar for eleverne, herunder sikre at personalet er informeret om det sidste nye indenfor social- og sundhedsuddannelserne

Gennemføre nødvendige og planlagte samtaler i samarbejde med den praktikansvarlige leder.

Der henvises til elev- og praktikvejledermaterialet i SOSU-uddannelserne.

Hvem kan uddannes praktikvejledere.

På trin 1, SSH-uddannelsen. Uddannede social- og sundhedshjælpere med lyst til og interesse i

at være praktikvejleder.

På trin 2, SSA-uddannelsen. Uddannede social- og sundhedsassistenter med lyst til og interesse i

at være praktikvejleder.

Som udgangspunkt er man praktikvejleder for elever på samme uddannelsesniveau som vejlederen selv.

Kompetenceniveau for praktikvejlederne.

Gennemgået den nationale praktikvejlederuddannelse i AMU-regi på Social- og sundhedsskolens svarende til det uddannelsesniveau, der skal vejledes.

Til hver virksomhed er der knyttet et antal praktikvejledere ud fra det antal SOSU-elever, der er i virksomheden. Praktikvejlederfunktionen varetages kontinuerligt, så den enkelte praktikvejleder besidder, men også udvikler en høj grad af kompetence i funktionen.

Hvor foregår praktikvejledningen.

I Varde Kommune og hos de private leverandører, der uddanner SOSU-elever, og som Varde Kommune har indgået kontrakt med.

Hvad koster praktikvejledningen af SOSU-elever.

Timer, praktikvejlederne skal bruge på SOSU-eleverne, som ligger ud over de timer, hvor de varetager ydelser hos borgerne. - I forhold til elever på trin 1 ca. 50 timer fordelt i begge

praktikperioder. - I forhold til elever på trin 2 ca. 25 timer i hver af de 2

praktikperioder, hvor Varde Kommune modtager elever.Timetallet er eksklusiv følgedage med eleverne og timer til møder og opkvalificering.

Dokument 156511-15

Et funktionstillæg, der udbetales hver gang, en praktikvejleder har afsluttet en elev. Lokalaftale indgået med Varde Kommune og FOA.

Såvel elever på trin 1 og på trin 2 varetager ydelser af stigende sværhedsgrad og stigende selvstændighed gennem praktikuddannelsen og erlægger derfor en vis arbejdsværdi.

Kvalitetsmål Overordnet. At 95 % af eleverne får godkendt deres praktik. At eleverne oplever, at deres praktiksteder efterlever

bekendtgørelsen, uddannelsesordningen, den lokale uddannelsesplan og Varde Kommunes elev- og praktikvejledermateriale.

Specifikt. At eleverne oplever, at de udvikler deres faglige og personlige

kompetencer som en konsekvens af den vejledning, de får. At eleverne oplever, at de har fået en god vejledning – også selv om

de vejledes ud af SOSU-uddannelserne. At vejlederen tidligt i et elevforløb identificerer, hvis en ekstra og

særlig indsats er nødvendig i forhold til den enkelte elev.

Opfølgning på kvalitetsmål Eleverne udfylder et elektronisk spørgeskema. Eleverne formulerer ved starten af et praktikforløb deres

forventninger til praktikvejlederen og praktikvejledning generelt. Ved slutningen af deres praktikforløb evaluerer eleverne på, om deres forventninger er blevet indfriet, på hvilken måde, og hvordan deres egen andel har været.

Klagemuligheder Eleven indgiver klagen til uddannelseskoordinator senest 14 dage efter, eleven har modtaget afgørelsen.

Uddannelseskoordinator genvurderer afgørelsen i samarbejde med den praktikansvarlige leder og meddeler eleven denne skriftligt senest 14 dage efter modtagelsen af klagen.

Hvis der er opstået en tvist mellem en elev og en virksomhed, som parterne ikke selv kan løse, og en af parterne derfor har anmodet PASS (Det faglige udvalg for pædagogisk assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen) om at søge at forlige tvisten, afholdes et forligsmøde.

PASS’ rolle er alene at søge at forlige parterne. Udvalget skal ikke afgøre, hvem der eventuelt har ret og har ikke kompetence til at træffe afgørelse i tvisten. Hvis PASS ikke kan opnå enighed mellem parterne, står det enhver af parterne frit for at føre sagen videre til Tvistighedsnævnet, når PASS har erklæret forligsmulighederne for udtømte.

Tvistighedsnævnet, der er et nævn i regi af Ministeriet for Børn og Undervisning, kan i modsætning til PASS træffe afgørelse i tvisten, herunder om ophævelse af en uddannelsesaftale og om erstatning til en evt. skadelidt

Godkendt

Revideret

Dokument 156511-15

Revideret og godkendt Godkendt Udvalget for Social og Sundhed d. 19.01.2016

Oplæg til drøftelse – Fremtidig organisering af vejledning for SOSU-elever i Varde Kommune.

Ledermøde for Ældre- og Sundhedsområdet

d. 27. april 2016

Hvilket uddannelsesniveau og efteruddannelse skal vore SOSU-vejledere have?

Ifølge Kvalitetsstandard for praktikvejledning i social-og sundhedsuddannelserne i Varde Kommune, skal vore vejledere have gennemgået den nationale praktikvejlederuddannelse I AMU-regi, svarende til det uddannelsesniveau, der skal vejledes i.Som udgangspunktPå trin 1 varetages vejledningen af uddannede SSH-erePå trin 2 varetages vejledningen af uddannede SSA-ere

SOSU- Esbjerg forbereder den nye EPOS-uddannelse for vejledere, som forventes udbudt i efteråret 2016. Uddannelsen svarer til bekendtgørelsen, som trådte i kraft august 2015.

Hvilke opgaver forventes varetaget af vejlederne?

Overordnet:Vejlede i uddannelsens praktikperioder, herunder støtte, udfordre og medvirke til at udvikle elevernes faglige og personlige kompetencer. Der tages udgangspunkt i elevernes forudsætninger og i elevernes forventninger til uddannelsen.

Specifikt:

• Planlægge elevernes introduktion og praktikforløb i samarbejde med praktikansvarlige leder.

• Tage hensyn til elevernes måde at lære på.• Støtte eleverne i deres faglige og personlige udvikling og til at lære at arbejde

selvstændigt• Være bevist om vejlederrollen og dermed være et godt eksempel for eleverne• Introducere til de opgaver, eleverne får, give eleverne den nødvendige tid til

at øve sig, så de arbejder frem imod at kunne varetage opgaverne selvstændigt

• Skabe et etisk og respektfuldt samarbejde med eleverne• Observere og vurdere eleverne i praktikken efter behov• Overholde aftaler og ændre dem, hvis det bliver nødvendigt• I samarbejde med den praktikansvarlige leder inddrage det øvrige personale i

praktikforløbene, således at de føler et medansvar for eleverne, herunder sikre, at personalet er informeret om det sidste nye indenfor social- og sundhedsuddannelserne

• Gennemføre nødvendige og planlagte samtaler i samarbejde med den praktikansvarlige leder.

Løntillæg for vejlederfunktionen

Under forhandling.

Vores forhåndsaftale med FOA er opsagt.

Praktikvejledervederlaget er et af de punkter, der skal drøftes. Hvordan det bliver fremadrettet, ved vi endnu ikke. SSH-eleverne har efter ny bekendtgørelse 3 praktikperioder. Midlertidig aftale er indgået med vejledertillæg efter 1. og 3. praktik

Praktikvederlag:

Praktikvejledere (uddannede SOSU-medarbejdere) for social- og sundhedshjælperelever og social- og sundhedsassistentelever ydes som engangsbeløb funktionsløn på kr. 5.000 pr. praktikdel pr. elev, under forudsætning af, at eleven fuldfører mere ned halvdelene af praktikperioden ellers kr. 2.500 pr. elev. Beløbet gradueres ikke i forhold til beskæftigelsesgraden.

Tidsforbrug til vejledningTimer, praktikvejledere skal bruge på vejledning af sosu-elever, som ligger ud over de timer, hvor de foretager ydelser hos borgerne

Trin 1 ca. 50 timer fordelt på de tre praktikperioder

Trin 2 ca. 25 timer i hver af de to praktikperioder

Skal vi have et vejlederkorps – faste og færre vejledere evt.

fuldtidsvejledere?Fordele

Høj kvalitet, nemmere med sparring vejlederne imellem. Evt. mulighed for vejlederfora på tværs af virksomhederne.

Ulemper

Større sårbarhed, øvrigt personale kan have sværere ved at være up to date med uddannelserne og kan derfor have vanskeligere ved at tage ansvar for elevernes læring.

Specialistviden kontra generalistviden – vil vi det?

1/3

Doknr 52123/16Sag 16/4085

Implementering af Fælles Sprog 3

Titel Økonomi ved Implementering af Fælles Sprog 3 i 2017

Baggrund Ifølge Økonomiaftalen for 2014 mellem regeringen og KL har kommunerne forpligtet sig til at implementere FSIII inden udgangen af 2017.

Det betyder i praksis: at kommunens Elektroniske OmsorgsJournalsystem (EOJ system) skal være

Fælles Sprog III (FSIII) kompatibelt og opgraderet

at medarbejdere, der arbejder med dokumentation i den kommunale ældrepleje er uddannet i FSIII metoden og dokumenterer efter denne.

IndholdFSIII standarden omfatter struktureret og klassificeret dokumentation ved udredning, visitation og levering af ydelser i forbindelse med hjemmehjælp, herunder træning og rehabilitering under serviceloven samt hjemmesygepleje under sundhedsloven.

Formålet er at bidrage til sammenhæng, kvalitet og effektivisering i den kommunale indsats rettet mod borgeren

På www.fs3.nu findes KL´s informationsmateriale og implementeringsguideDer udvikles E-learning til F3-Processen som kan understøtte implementeringen. (Det er på metoden og ikke systemafhængigt)

Organisering KL´s oplæg til organisering

http://www.fs3.nu/

2/3

Tidsplan KL´s overordnede tidsplan

Varde Kommune er blevet placeret i Bølge 1

Økonomi

Teknisk Implementering

Budgetønske 2017

KMD Nexus F3modul. Engangs. kr. 200.0000

Konsulentpakke. Engangs. kr. 21.000

Engangs kr. 221.000

Årlig drift. Årligt drift kr. 50.000

Økonomi

Organisatorisk Implementering

Budgetønske 2017

Projektleder i et år - Lokal eller ansat til projektet kr. 500.000

Ekstern undervisning:

Superbruger undervisning 2 hold a 1 dag. kr. 35.000

Visitationen 1 hold a 1 dag. kr. 17.500

Brugersupport (midlertidig ekstra superbrugertid):

Medvirke ved undervisning + support i egen virksomhed

25 superbrugere 1 ugentlig dag a 7 timer i 16 uger 2800 timer kr. 840.000

I alt budgetønske kr. 1.392.500

Driftsudgifter

Intern underviser – slutbrugere 50 hold x 1½ dag 525 timer – (evt projektlederen) kr.157.500

Superbrugere: modtage undervisning 25 x 7 timer 175 timer Indgår i superbrugerfunktionen kr. 52.500

3/3

Slutbrugere: modtage undervisning

Behovet skønnet til 10 timer (7 timer undervisning + 3 timer opfølgning)

1000 medarbejdere X 10 timer X 300 kr. kr. 3.000.000

Forplejning til kursusdeltagere kr. 225.000

I alt kr. 3.435.000

*Der er beregnet med en timepris på 300 kr.

Undervisning Antal medarbejdere der skal undervises

Sygeplejen. 86

Centerområde Syd/Øst. 150

Centerområde Midt 137

Centerområde Nord/vest 170

Hjemmepleje Midt/vest. 150

Hjemmepleje Nord/Øst. 180

Danske Diakonhjem. 84

Private leverandører ?

Terapeuter 30

Visitationen ?

I alt. Ca. 1000

Side 1 af 3

Kommissorium:Ny model for visitation til sundhedslovsindsatser på plejecentrene

Sag nr. 16-4301 / dok. nr. 54688-16

Baggrund

I efteråret 2014 startede et LEAN forløb op. Formålet var at få et overblik over arbejdsgangene og organiseringen omkring visitationen af sygeplejeindsatser. Dette med henblik på at opnå en mere smidig og sammenhængende visitation af sygeplejeydelser. LEAN forløbet blev afsluttet i foråret 2015. Der blev under forløbet beskrevet fire modeller for, hvordan visitationen af sygeplejeindsatser kan forløbe. Der blev taget beslutning om, at der skulle arbejdes videre med en af modellerne.

En arbejdsgruppe har i perioden fra august 2015 – marts 2016 arbejdet på at beskrive, teste og implementere ny visitation af sygeplejeindsatser i hjemmeplejen. I løbet af denne proces blev der også arbejdet med at samle Indsatskataloget for sygeplejeindsatser og Kompetenceprofilerne, resultaterne af dette arbejde kan ses i den elektroniske håndbog.

Næste skridt er at beskrive, teste og implementere en lignende proces med ny visitation af sygeplejeindsatser på plejecentrene.

Formål Formålet er at beskrive, teste og implementere arbejdsgangene for ny visitation til sygeplejeindsatser på plejecentrene.

Opgave Som indledning til opgaven skal arbejdsgruppen udarbejde en tids- og handleplan for processen.

Som noget af det første skal arbejdsgruppen skabe et overblik over, hvordan der på nuværende tidspunkt arbejdes med sygeplejeindsatserne på plejecentrene, herunder hvordan der dokumenteres og hvilke data der kan trækkes i Avaleo.

Arbejdsgruppen skal ligeledes drøfte og beskrive hvilke ønsker, der er til samarbejdet mellem plejecentrene og sygeplejen.

Plejecentrene har de samme behov som hjemmeplejen i forhold til at kunne følge udviklingen af sundhedslovsydelser. Der er derfor et behov for at få set på dokumentationen heraf. Arbejdsgruppen skal derfor beskrive, hvordan der på plejecentrene kan ske en ensretning omkring dokumentation af sundhedslovsindsatser. Her skal være en opmærksomhed på, hvilken betydning ønsket om en ensretning i dokumentationen og muligheden for at kunne trække valide data har af indflydelse på tiden brugt til administrative opgaver.

Arbejdsgruppen skal se på de erfaringer, der allerede er med at oprette ruter med de opgaver, som fremadrettet kun kan løses af social- og sundhedsassistenter. Plejecentrene skal have mulighed for at planlægge en indmøde profil med de rigtige

Side 2 af 3

kompetencer, jf. indsatskataloget for sundhedslovsindsatser, hvor kompetenceprofilerne er beskrevet. En af opgaverne er derfor at arbejdsgruppen beskriver hvordan de sygeplejefaglige indsatser kan delegeres fra sygeplejen til plejecentrene, herunder hvilke krav der skal være omkring en handleplan.

Organisering Arbejdet med at implementere den nye model for visitation af sygeplejeydelser organiseres på følgende måde.

Thorkild Sloth Pedersen, Gitte Eskesen og Anette Filtenborg er projektejere og har det endelige mandat til at godkende arbejdsgruppens forslag til en implementeringsplan. Projektejerne har også mandatet til at godkende arbejdsgangsbeskrivelserne.

Ledergruppen på sundheds- og ældreområdet orienteres løbende om arbejdet og drøfter arbejdsgruppens forslag til arbejdsgangsbeskrivelser og implementering. Ledergruppen kan på baggrund af deres drøftelser anbefale at projektejerne godkender materialet.

Arbejdsgruppen nedsættes med følgende repræsentanter;

Anette Førgaard, leder af Visitationen, formand for gruppenRigmor Jensen, leder af Sygeplejen eller Winnie Pallesen, teamleder i SygeplejenHanne Strebøl, visitator, VisitationenGitte Walentin, teamleder, Centerområde NordVestRepræsentant, Centerområde MidtRepræsentant, Centerområde SydØstRepræsentant fra Blåbjerg Pleje og AktivitetscenterKirsten Fauerby, Systemadministrator, Social og SundhedAnette Filtenborg, AC medarbejder, Social og Sundhed, koordinator

Tidsplan Den nye model for visitationen af sygeplejeindsatser på plejecentrene skal være implementeret senest d. 1. januar 2017.

Side 3 af 3

Institution: Sydvestjysk SygehusAfdeling: Direktionssekretariatet Udarbejdet af: Okje Anna KoudenburgSagsnr.: E-mail: [email protected] Dato: Den 11. april 2016 Telefon: 7918 2703

Til medlemmerne af Det Lokale Samordningsforum forSydvestjysk Sygehus (SOF-SVS)

I indbydes til møde i Det Lokale Samordningsforum

Torsdag den 7. april 2016 kl. 12.00–16.00 I mødelokale Store 08 v. kantinen, Sydvestjysk Sygehus

Deltagere:

SVS: Susanne Lauth, Michael Dall, Marianne Thomsen, Christian Jørgensen, Dorte Folmer, Birgit Brodde, Døne Bagdat, Jan Vork, Okje Anna KoudenburgEsbjerg: Arne Nikolajsen, Irene Ravn Rossavik, Birthe Roud, Anni Kærgaard, Varde: Bente Brun Jørgensen, Anette Filtenborg, Anette FørgaardVejen: Lene Schramm Petersen, Birte Schluter, Billund: Lisbeth LangeFanø: Agnete SteffensenPraksis:

Afbud: - Jette Kynde Schøtz, Susanne Madsen, Jytte Møller, Margit Stycke,

Bilag:- Godkendt oplæg til ny organisering SOF-SVS

Referat:

1. Opsamling efter arbejdsdagen på Gram Slot d. 3. februar 2016Sagsfremstilling:Med udgangspunkt i patientpanelets input og Sundhedsaftalen for 2015-2018, besluttede SOF-SVS at arbejde med tre konkrete indsatsområder for 2016, der alle har til formål at styrke samarbejdet om patienter og borgere på tværs af sektorgrænser, for derved at forbedre overleveringer og sammenhængende patientforløb. De tre indsatsområder er:

Overleveringen fra FAM til kommune Genoptræningsområdet Forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft

1.1 Overleveringen fra FAM til kommune v. Arne Nikolajsen På arbejdsdagen blev det besluttet, at der skal nedsættes en Task Force som har til formål at udvikle, afprøve og evaluere et pilotprojekt af 3 måneders varighed bestående af konkrete og systematiske indsatser, der skaber gode forløb for borgere, som udskrives fra FAM til den kommunale hjemmepleje. Der skal tages udgangspunkt i eksisterende data på

mailto:[email protected]

området, herunder resultaterne fra tracer-forløbene på tværs af hjemmesygeplejen og FAM.

Task Forcen er beskrevet i kommissoriet for Det gode forløb, der er vedlagt dagsorden (bilag 1).

Der er kommet et forslag om, at ovenstående indsatsområde med fordel kan indarbejdes i en fælles ansøgning til satspuljemidlerne for ”Styrket sammenhæng for de svageste ældre (afprøve forsøg med konkrete modeller for brug af kompetencer på tværs af kommuner, regioner og evt. almen praksis med henblik på at skabe større sammenhæng)”, der bliver/er slået op af Sundhedsstyrelsen. Der udmøntes i alt 82,4 millioner kr. i puljen.

Arne Nikolajsen præsenterer satspuljen og indledende tanker om en evt. fælles ansøgning.

Indstilling til drøftelse, godkendelse og beslutning:Det Lokale Samordningsforum drøfter og godkender kommissoriet for ”Det gode forløb” og nedsætter den arbejdsgruppe, der skal beskæftige sig med overleveringen fra FAM til kommune.

Det Lokale Samordningsforum beslutter, hvorvidt der skal udarbejdes en fælles ansøgning til satspuljemidlerne, hvori Task Forcen indgår.

Det Lokale Samordningsforum drøfter og træffer en beslutning om processen fremadrettet.

Referat:Der er opbakning til, at der udarbejdes en samlet satspuljeansøgning omhandlende overlevering og det sammenhængende patientforløb. Satspuljeansøgningen skal bl.a. dækkeoverleveringen fra FAM til kommune og delvist genoptræningsområdet.Satspuljeansøgningen skal tage udgangspunkt i eksisterende erfaringer og samarbejdsaftaler, herunder Sundhedsaftalen, SAM:BO og DÆMP, og sigte mod en videreudvikling af disse.Der lægges op til, at der i ansøgningen søges til en stor indsats i første år, og evaluering af denne indsats i år 2+3.

Der nedsættes en skrivegruppe bestående af Arne Nikolajsen, Irene Ravn Rossavik, Susanne Lauth, Marianne Thomsen, Christian Jørgensen, Okje Anna Koudenburg, samt 1-2 repræsentanter/kontaktpersoner fra Varde, Fanø, Vejen og Billund kommuner.

Navne og kontaktoplysninger på repræsentanterne/kontaktpersonerne fra Varde, Fanø, Vejen og Billund kommuner meldes ind til Irene Ravn Rossavik på Tlf. 76 16 32 79/Mobil 27 74 11 57 eller [email protected] hurtigst muligt og senest fredag d. 15. april 2016. 1.2 Genoptræningsområdet v. Arne Nikolajsen og Susanne LauthPå arbejdsdagen blev det besluttet, at der skal nedsættes en ad hoc arbejdsgruppe, der skal udvikle, afprøve og evaluere et pilotprojekt, der optimerer forløbet for borgere, der udskrives med en genoptræningsplan, således at frafaldet i snitfladen mellem den regionale og kommunale genoptræning mindskes.

Pilotprojektet er beskrevet i kommissoriet for Det gode forløb, der er vedlagt dagsorden (bilag 1).

Indstilling til beslutning:


Det Lokale Samordningsforum nedsætter den arbejdsgruppe, der skal beskæftige sig med genoptræningsområdet.

Referat:Der er opbakning til, at der nedsættes en ad hoc arbejdsgruppe for pilotprojektet på genoptræningsområdet. Målgruppen tilpasses, så der ikke er sammenfald med målgruppen for satspuljeansøgningen.Første skridt for arbejdsgruppen er at kortlægge arbejdsgange og visitationsveje, herunder afdække udfordringer på genoptræningsområdet. Næste skridt er at udvikle og implementere et pilotprojekt med fælles indsatser på tværs af kommunerne. Her er ambitionen at anvende fælles effektmåling af genoptræningen, således at pilotprojektets resultater kan evalueres på tværs af kommuner.På baggrund af ovenstående beslutninger er der behov for at konkretisere kommissoriet. Marianne Thomsen udpeges som regional medformand for arbejdsgruppen.

Kommunal medformand, sekretær og repræsentanter fra hver kommune meldes ind til Okje Anna Koudenburg på tlf. 5118 3670 eller mail [email protected] hurtigst muligt og senest fredag d. 15. april 2016.

1.3 Forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft v. Susanne LauthPå arbejdsdagen blev det besluttet, at der skal iværksættes gensidig orientering, videndeling og løbende monitorering på SOF-niveau i forhold til forløbsprogram for rehabilitering og palliation ifm. kræft.

Alle kommuner forbereder et oplæg hvori de præsenterer, hvilke indsatser sygehusenes og praksislægernes behovsvurderinger kan igangsætte i de enkelte kommuner.

På regionalt niveau har det ved implementeringen af forløbsprogrammet vist sig, at kravene om behovsvurdering bliver en meget stor og tung organisatorisk opgave, som i flere tilfælde kommer til at stå i vejen for, at forløbsprogrammerne kommer i gang. Sygehusledelserne har derfor afholdt møde d. 22.02.16 for at udarbejde et oplæg til en fælles regional forståelse for omfanget af behovsvurderingerne.

Susanne Lauth orienterer om status på forløbsprogrammet på regionalt niveau.

Indstilling til orientering og drøftelse:Det Lokale Samordningsforum drøfter de kommunale oplæg og status for implementering af forløbsprogrammet

Det Lokale Samordningsforum orienteres om nyeste udvikling på regionalt niveau

Referat:Materiale vedr. forløbsprogrammet og behovsvurderinger kan findes via følgende link: https://regionsyddanmark.dk/wm430928

De enkelte kommuner orienterer om specifikke indsatser, tilbud og konkrete opmærksomhedspunkter. Fælles for kommunerne er, at de enten ingen behovsvurderinger har modtaget (gælder for Vejen, Billund og Fanø Kommuner) eller at de kun har modtaget ganske få behovsvurderinger (gælder for Varde og Esbjerg Kommuner).

Sydvestjysk Sygehus har gjort en stor indsats ift. implementering af behovsvurderingerne og også på regionalt niveau er der enighed om, at behovsvurderingerne fastholdes. I første


https://regionsyddanmark.dk/wm430928

omgang er der lagt op til, at der på sygehusenhederne fokuseres på at foretage den behovsvurdering, der ligger ved afslutningen af den initiale behandling.

Der er stor forskel på det antal behovsvurderinger, der er fortaget på SVS og det antal, som kommunerne har modtaget. Til næste møde i SOF-SVS undersøges, hvor mange behovsvurderinger, der er foretaget på SVS og hvor mange af disse behovsvurderinger, der har udløst en kontakt til kommunerne. Sygehuspersonalet vil rigtig have en tilbagemelding fra kommunerne om, hvorvidt indholdet i behovsvurderingerne er brugbart.

Det besluttes, at forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft fremadrettet dagsordensættes på møder i SOF-SVS.

I forhold til målgruppen diskuteres muligheden for at arrangere en temadrøftelse i SOF-SVS/alternativt en temadag om emnerne:- Terminalpatienter (herunder projektet ”Udskrivelse fra intensiv til eget hjem med palliativt sigte ml. SVS og Varde Kommune), - Satspuljeprojektet En Værdig Død i Varde Kommune, - Genoplivning (herunder hjertestartere på plejehjem), - Samtykke til behandling - Patienter/pårørende.

I drøftelsen kan inddrages embedslæge Henrik Hansen, jurister, lungemedicinsk afdeling, FAM, praksiskoordinatorerne på SVS og i kommunerne og sygehuspræsten.

Der er enighed om, at der skal udarbejdes et udkast til oplæg til temadrøftelse/temadag, der dagsordensættes og godkendes på næste møde i SOF-SVS. Input/gode idéer og hjælp til at udarbejde dette oplæg meldes ind til Okje Anna Koudenburg på tlf. 5118 3670 eller mail [email protected] hurtigst muligt.

Ovenstående emner kan med fordel indtænkes i satspuljeansøgningen.

2. Organiseringen af sundhedsaftalen 2015-2018 – lokalt i SOF-SVS

2.1 Model til fremtidig organisering af SOF-SVS v. Irene Ravn RossavikSagsfremstilling:På baggrund af de input der blev givet på arbejdsdagen d. 3. februar 2016, er der blevet udarbejdet en model til fremtidig organisering.

Irene Ravn Rossavik præsenterer modellen for den fremtidige organisering.

Indstilling til drøftelse og godkendelse:Det Lokale Samordningsforum drøfter og godkender modellen for fremtidig organisering

Referat:Den nye organisering af SOF-SVS godkendes. Revideret oplæg med nyt organisationsdiagram er vedlagt referatet og opdateres på hjemmesiden www.svs.dk/kommunesamarbejde.

I forhold til SOF-SVS:- Formøderne afskaffes i en forsøgsperiode resten af året.- Fast punkt på dagsorden: Status fra implementeringsgrupperne

I forhold til Underarbejds- og ERFA-grupperne:


http://www.svs.dk/kommunesamarbejde

- I forhold til Data og Økonomigruppen gælder, at gruppen fortsætter under SOF-SVS bl.a. med det formål at sikre datagrundlag til dagsordenspunkter på SOF-møderne, eks. data for forløbsprogrammet på kræftområdet. Kommissoriet for Data og Økonomigruppen skal genovervejes og evt. genskrives.- I forhold til de øvrige underarbejds- og ERFA-grupper (Fødeplanen, KOL og sår) besluttes det, at disse nedlægges. Specialerne (lungemedicinsk, ortopædkirurgisk mv.) vurderer behovet for samarbejds-/netværksmøder og undervisning på tværs af kommuner og sygehus. - Repræsentationen i IT-, indlæggelses- og udskrivning samt UTH-gruppen revurderes i den enkelte kommune. Det besluttes, at alle kommuner genovervejer repræsentationen og melder 2-3 repræsentanter ind til gruppen, som dækker områderne: tværgående IT, pleje og utilsigtede hændelser i sektorovergangene. Desuden besluttes, at der udpeges en kommunal medformand til gruppen.

Medlemsændringer og kandidater til den kommunale medformandspost meldes ind til Okje Anna Koudenburg på tlf. 5118 3670 eller mail [email protected] hurtigst muligt og senest fredag d. 15. april 2016.

Herefter vil den kommunale medformand og regional medformand Dorte Folmer i fællesskab udarbejde et nyt udkast til kommissorium for implementeringsgruppen til godkendelse på næste møde i SOF-SVS.

2.2 Afrapportering fra ad-hoc arbejdsgruppen vedr. overdragelse af KOL-patientuddannelse v. Marianne Thomsen og Anette Filtenborg

Sagsfremstilling:På baggrund af møder i DAK og SSF er det blevet besluttet, at patientuddannelsestilbuddet for bl.a. patienter med KOL skal lægges ud i kommunerne. På mødet i SOF-SVS d. 3. december 2015 blev det besluttet, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe for opgaveoverdragelsen af den lokale KOL-patientuddannelse fra SVS til de omkringliggende kommuner.

Arbejdsgruppen er blevet bedt om at præsentere et oplæg der bl.a. vil tage afsæt i erfaringerne fra udlægningen af KOL-patientskolerne fra Sygehus Lillebælt og forløbsprogrammet på KOL-området. Oplægget indeholder bl.a.:- Tids- og procesplan- Visiteringsretningslinjer- Plan for kompetenceudvikling- Evalueringsdesign

Præsentation af oplæg v. arbejdsgruppeformænd Marianne Thomsen og Anette Filtenborg.

Indstilling til drøftelse, godkendelse og iværksættelse:Det Lokale Samordningsforum drøfter og godkender oplægget til overdragelse af KOL-patientuddannelse

Medlemmerne i Det Lokale Samordningsforum iværksætter overdragelsen af KOL-patientuddannelsen i deres respektive organisationer.

Referat:Processen for overdragelsen af KOL-patientuddannelsen blev godkendt. Et vigtigt fokusområde for KOL-patientuddannelsen fremadrettet er kørsel af borgerne.


Der er enighed om at anvende DOLO-testen i evalueringsperioden (efterår 2016), for at sikre et sammenligneligt datagrundlag på tværs af kommuner og SVS til evalueringen.

2.3 Status fra implementeringsgruppen vedr. IT, indlæggelse og udskrivning v. Dorte Juhl Folmer

Sagsfremstilling:Implementeringsgruppen vedr. IT, indlæggelse og udskrivning har afholdt møde d. 20. januar 2016. Næste møde er planlagt til d. 20. april 2016., hvor bl.a. implementeringen af de nye MedCom standarder er på dagsorden.

Formand for implementeringsgruppen, Dorte Juhl Folmer orienterer om gruppens arbejde.

Referatet fra mødet d. 20. januar er vedlagt dagsorden (Bilag 2).

Indstilling til orientering:Det Lokale Samordningsforum orienteres omkring gruppens arbejde.

Referat:Monitorering af forløbsprogrammet på kræftområdet dagsordensættes fremadrettet i SOF-SVS, og udgør derfor ikke længere et fast punkt på dagsorden i IT, indlæggelses og udskrivnings samt UTH-gruppen.

3. Implementeringen af sundhedsaftalen 2015-2018 – regionalt Sagsfremstilling:I forbindelse med sundhedsaftalen 2015-2018 har DAK nedsat en række følgegrupper, der understøtter arbejdet i DAK. Følgegrupperne leverer via DAK de indsatser, som skal implementeres i de lokale samordningsfora. Ved at monitorere følgegruppernes arbejde kan der derfor dannes et billede af, hvilke opgaver der er i pipeline for SOF-SVS.

Følgende følgegrupper er nedsat af DAK: Behandling og Pleje Forebyggelse Genoptræning og Rehabilitering Opgaveoverdragelse Velfærdsteknologi og Telemedicin Økonomi, Kvalitet og Effekt

På baggrund af ovenstående følgegruppers afrapportering til næste DAK-møde er der blevet udarbejdet en oversigt, der er vedlagt dagsorden (Bilag 3).

Indstilling til orientering:Det Lokale Samordningsforum orienteres om, hvilke lokale implementeringsopgaver, der er i pipeline fra de regionale følgegrupper under DAK.

Referat:På regionalt niveau kommer der stadig større fokus på at synliggøre status for arbejdet i følgegrupperne via løbende afrapporteringer til bl.a. Sundhedskoordinationsudvalget.

Det besluttes, at status for implementeringen af sundhedsaftalen på regionalt niveau vha oversigtsdokumentet fremadrettet dagsordensættes på møderne i SOF-SVS.

4. Fælles temadag i psykiatrisk og somatisk samordningsforum for Vestjylland Sagsfremstilling:I Sundhedsaftalen 2015-2018 lægges der op til, at der i aftaleperioden vil være mulighed for at afprøve forskellige former for organisering på tværs af somatik og psykiatri med det formål at sikre implementering af arbejdsopgaver i sundhedsaftalen, der går på tværs af de to fora.

I Sydvestjylland er det blevet besluttet, at der én gang årligt afholdes et møde mellem formandskaberne af det somatiske og psykiatriske samordningsforum. Dette møde er blevet afholdt d. 13. januar 2016.

Herudover afholdes der én gang årligt et fællesmøde mellem de lokale somatiske og psykiatriske samordningsfora. Der er tidligere blevet planlagt et fællesmøde d. 10. juni 2015. Dette møde er dog efterfølgende blev aflyst. På formandskabsmødet blev det aftalt, at der skal arrangeres et nyt fællesmøde, der er planlagt til at finde sted d. 30. september 2016. På formandskabsmødet blev det besluttet, at fællesmødet skal tilrettelægges som en temadag og tage afsæt i en eksisterende intervention med afsæt i sundhedsaftalen og strategien for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse. Livstilsguider i praksis er et eksempel herpå.

Der har været afholdt et planlægningsmøde mellem sekretariatet for psykiatrisk og somatisk samordningsforum, hvor de praktiske forhold for temadagen er blevet aftalt. Der er dog store udfordringer i forhold til at finde temaer/problemstillinger til temadagen, der går på tværs og er relevante for alle involverede parter.

Det ønskes derfor, at alle medlemmer af Det Lokale Samordningsforum undersøger i egen organisation, hvilke emner/problemstillinger de ønsker behandlet på et fællesmøde med det psykiatriske samordningsforum, og giver en tilbagemelding herom på mødet i SOF-SVS.

Indstilling til drøftelse:Medlemmerne i Det Lokale Samordningsforum præsenterer og drøfter ønsker til indhold i temadagen med det psykiatriske samordningsforum.

Referat:Potentielle emner for den fælles temadag med psykiatrien kan være: Livsstil og ko-morbiditet, demensområdet, samt fastholdelse af psykiatriske patienter i medicineringen og tilbuddene/forløbene i sundhedssektoren.

Medlemmerne af SOF-SVS opfordres til at forespørge hos de relevante direktører i kommunerne, hvilke ønsker der er til den fælles temadag, og give en evt. tilbagemelding herom til Irene Ravn Rossavik på Tlf. 76 16 32 79/Mobil 27 74 11 57 eller [email protected] eller til Okje Anna Koudenburg på tlf. 5118 3670 eller mail [email protected] hurtigst muligt.

På baggrund af disse input kaldes planlægningsgruppen sammen til den videre planlægning af temadagen. Temadagen kan evt. udsættes til et senere tidspunkt i 2016.

5. Fælles medicinkort (FMK)Sagsfremstilling:Alle organisationer giver en status på, hvor langt de er i arbejdet med at implementere FMK.



Nyeste status for FMK på Sydvestjysk Sygehus er vedlagt dagsorden.

Indstilling til orientering:Det Lokale Samordningsforum orienteres om status for implementering af FMK.

Referat:Implementeringen af FMK er et højt prioriteret område på SVS da det har stor betydning for patientsikkerheden og sammenhængen i patientforløbene. Implementeringen monitoreres på ugentlige tavlemøder med afdelingsledelserne. På sygehuset opleves stadig udfordringer med ophobninger af uafsluttede medicinkort.

Esbjerg Kommune gør opmærksom på, at ikke alt sygehuspersonale er opdaterede om, at kommunerne er kommet på FMK. Det kan dog mærkes, at der arbejdes intensivt med FMK på SVS. Esbjerg Kommune har oplevet udfordringer med håndkøbsmedicin, hvilket er en problemstilling, der nu er blevet rejst i national regi, men som endnu mangler afklaring.

Billund Kommune arbejder stærkt og ihærdigt på at implementere FMK, og er nået rigtig langt i at gennemgå borgernes medicinkort.

I Fanø Kommune opleves udfordringer ift. FMK ved manglende afsuspendering og ved problemer i udskrivelsen. Der tages direkte kontakt til de pågældende afdelinger og der er en god dialog på tværs.

Varde Kommune oplever i øjeblikket udfordringer i det kommunale omsorgssystem Avaleo, hvor opdatering af medicinændringer er meget tidskrævende.

Vejen Kommune oplever også at FMK-området styrkes. De udfordringer der opstår i det tværsektorielle samarbejde om FMK er oftest relaterede til arbejdsgange frem for teknik. Kommunen tilbyder de praktiserende læger et besøg sammen med datakonsulenter fra regionen og oplever stor succes hermed.

6. CoLab Vest v. Erling Steffen Pedersen (kl. 15.30-16.00)Sagsfremstilling:CoLab Denmark blev startet primo 2015 af Region Syddanmark, Regional udvikling med sigte på at understøtte udviklingen af det tværsektorielle samarbejde i de samlede patientforløb i sundhedsvæsenet, for derved at få bedre og mere effektive samlede forløb samt evt. mulighed for at bidrage med nye løsningsværktøjer, som kan omsættes til øget produktion ved lokale virksomheder. CoLab Vest blev etableret som en selvstændig enhed pr. 1. januar 2016.

CoLab Vest har søster-enheder ved de andre sygehuse i Regions Syddanmark, og der er en central supportenhed i forskerparken i Odense. Projektet er finansieret ved Vækstfremmemidler frem til udgangen af 2017.

Der er nedsat en styregruppe med repræsentanter fra de omkringliggende kommuner, direktionen ved SVS og den centrale CoLab enhed. Tilsvarende er der et forretningsudvalg med repræsentanter fra kommunerne og sygehuset. Af Handleplan CoLab Vest, aktivitetsfokus 2016 – 2017 fremgår det, at der vil blive lagt vægt på at arbejde med projekter, som har et tværsektorielt og et erhvervs- perspektiv. Der er lagt op til, at fokusområderne vil være KOL, diabetes eller medicinhåndtering. Men der vil

også kunne arbejdes med andre emner, hvis det understøtter: bedre forhold for patienter, mere effektivitet for sundhedsvæsenet samt vækst og udvikling for det lokale erhvervsliv.

Det er oplagt, at der skal ske en væsentlig grad af koordinering mellem arbejdet i CoLab Vest og arbejdet i SOF under SVS. Der er etableret mødeforum, således at Sygeplejefaglig direktør på SVS kan være garant for denne koordination.

Ud over support til gennemførelse af projekter vil der i CoLab Vest være mulighed for at få hjælp til fundraising til projekter og anden bistand under overskriften ”Projektmagerens veje til succes i sundhedsvæsenet i Region Syddanmark”.

Daglig leder af CoLab Vest, Erling Pedersen, vil på mødet informere om overvejelser og planer for arbejdet frem til slutningen af 2017.

Indstilling til orientering og drøftelse:Det Lokale Samordningsforum orienteres om CoLab Vest.

Referat:Oplæg vedr. CoLab Vest er vedlagt referatet. Link til filmen: https://vimeo.com/89693420

Kontaktoplysninger CoLab Vest:Designingeniør Jannie Lindberg Christensen, [email protected], mobil +45 2043898 Daglig leder Erling Steffen Pedersen,[email protected], mobil +45 23618280

Hjemmeside: http://www.colab-denmark.dk/lokalt/colab-vest

7. Kommende møderNæste møde i SOF-SVS er planlagt d.:

23. juni 2016 kl. 12.00-15.00 30. september 2016 Fælles temadag med psykiatrisk samordningsforum 17. november 2016 kl. 12.00-15.00 12. januar 2017 kl. 12.00-15.00

https://vimeo.com/89693420



http://www.colab-denmark.dk/lokalt/colab-vest

1/31

Dato 27-09-2015Dok.nr. 132629/15Sagsnr. 15/2337Ref. KIOL

Arbejdskraftanalyse efteråret 2015

Indholdsfortegnelse

Indhold1.0 Indledning ...............................................................................................................................................22.0 Indsatser/konklusioner ............................................................................................................................23.0 Generel information ................................................................................................................................34.0 Lærerområdet..........................................................................................................................................65.0 Social- og Sundhedshjælpere/ Social- og sundhedsassistenter ...............................................................96.0 Socialrådgivere .....................................................................................................................................137.0 AC’ere...................................................................................................................................................158.0 HK’ere ..................................................................................................................................................189.0 Sygeplejersker.......................................................................................................................................2010.0 Pædagoger – BUPL og SL..................................................................................................................2111.0 Ledere .................................................................................................................................................2412.0 Kilder ..................................................................................................................................................31

2/31

1.0 Indledning

Varde Kommune er en stor arbejdsplads med rigtig mange forskellige fagligheder, og der sker helt naturligt en løbende udskiftning af medarbejderne1.

På flere af kommunens fagområder har der i nogle år været en oplevelse af, at det kunne være en udfordring at finde kvalificeret arbejdskraft. Derfor har det været nødvendigt at få et overblik over arbejdskraftsituationen og se frem mod 2020 med et kvalificeret bud på behovet for arbejdskraft fremadrettet.

En sammenligning med det øvrige arbejdsmarked viser, at det kommunale arbejdsmarked har en højere gennemsnitsalder end andre brancher. Det vil sige at vi har en stor del medarbejdere, der må forventes at forlade arbejdsmarkedet indenfor de kommende år. Det er vigtigt at vi forsøger at ruste os bedst muligt til det og iværksætter forskellige indsatser for at sikre, at vi har kvalificeret og tilstrækkelig arbejdskraft til rådighed de kommende år.

Kommunens behov for arbejdskraft er afhængig af den demografiske udvikling. Den større ældregeneration har en tydelig indvirkning på behovet for arbejdskraft på blandt andet ældreområdet, og faldet i børnetal påvirker behovet for arbejdskraft i både skoler og dagtilbud.

De senere år har den offentlige sektor ”nydt godt af” af, at der har været finanskrise, og dermed en lavere efterspørgsel efter arbejdskraften i det private. På landsplan har der været en større søgning mod det offentlige end ellers.

Samtidig er der en tendens til, at der stilles øgede krav til medarbejdernes kvalifikationer, det ses blandt andet på SOSU og sygeplejerske områderne.

2.0 Indsatser/konklusioner

Der foreslås i første omgang indsatser på 4 områder, skoleområdet, SOSU området, AC’området og lederområdet.

Skoleområdet:o Fokus på tiltrækning af lærerstuderende til studiet i samarbejde med UC-Syd og

lokale uddannelsesinstitutioner (folkeskoler, gymnasier, handelsskole), UU-vejledning mv.

o Opkvalificering af nuværende læreres undervisningskompetencer o Uddannelse af andre faggrupper (pædagoger/AC’ere) til at varetage undervisningen i

udvalgte fag o Undersøge hvad der skal til for at fastholde seniorerne nogle år ekstrao Se nærmere på rekruttering, annoncering og markedsføring af Varde Kommune som

arbejdsplads i forhold til særligt attraktive vilkår i Varde Kommune.

SOSU-området:

For at imødekomme arbejdskraftudfordringerne på området bør der sættes ind i forhold til både fastholdelse/opkvalificering af eksisterende medarbejdere samt på tiltrækning af nye elever og personale til området.

o Der kan arbejdes med medarbejdernes fysiske formåen i form af træning og/eller eksempelvis fysioterapi ved skader.

1 I 2014 tilgang: 765 medarbejder og afgang: 587 medarbejdere

3/31

o Undersøge om ansættelsesgraden/beskæftigelsesgraden kan hæves o Vedvarende samarbejde omkring tiltrækning af arbejdskraft, uddannelse og

opkvalificering af medarbejdere.

AC’ere o Afdække hvorfor mange AC’ere forlader Varde Kommune efter kort tids ansættelse,

og om det er muligt at fastholde dem længere o Undersøge mulige tiltag for at tiltrække specialiserede AC’ere og tættere kontakt til

universiteter

Ledere i kommuneno Generel afklaring og udvikling af lederaspiranter bredt i organisationen i form af før-

lederforløb, talentudvikling og overgangen fra mellemleder til chefo Koncentreret indsats på skoleområdet omkring udvikling af nye ledere.o Indsats på ældreområdet i form af en opkvalificering af de eksisterende

mellemledere

Desuden opfordres der til en opmærksomhed på socialrådgiverområdet og på HK området.

3.0 Generel informationAnalysen er bygget op omkring de store fagområder og ledere. I analysen ses der nærmere på den forventede udvikling i forhold til det fremadrettede behov, ud fra aldersfordeling, forventning til antal kandidater på området, og antal ansøgere til ledige stillinger i dag. Endvidere ses på, hvor medarbejderne er bosat. Under hvert afsnit findes en mindre konklusion samt en vurdering af behovet for at igangsætte forskellige initiativer på området. Data fra KMD Opus Løn og KRL og er trukket pr. 1/8 2015. Antallet af ansøgere til de ledige stillinger er trukket over de seneste år – fra november 2014 til oktober 2015.

Antal medarbejdere i kommunen

Antal medarbejdere Lærere 559BUBL pædagoger 405Socialpædagoger 218Socialrådgivere 135HK 325AC 119Sygeplejersker 111SOSU 962Andre overenskomster 1189Kilde: KRL

I alt har Varde Kommune 4023 medarbejdere fordelt på 3562 fuldtidsstillinger pr. 1/8 2015.

Hvor bor vores medarbejdere

På landsplan har kommunale ansatte i gennemsnit kortere afstand til deres arbejde end andre lønmodtagere, samtidig arbejder en højere andel af medarbejderne i egen bopælskommune (KL: Arbejdskraftsudbud og rekruttering i Kommunerne).

4/31

Hovedparten af Varde Kommunes medarbejdere er enten lokale og bor i Varde Kommune eller kommer fra nabokommunen Esbjerg. Der er to områder, hvor billedet er en smule anderledes – det er socialrådgivere og AC’ere. For mange socialrådgivere gør det sig gældende, at man ikke ønsker at arbejde i sin egen bopælskommune typisk af hensyn til arbejdet med personfølsomme oplysninger - dette følger normen fra andre kommuner. For AC’ere gælder det, at medarbejderne stadigvæk hovedsageligt kommer fra Varde og Esbjerg, men at antallet, der kører længere og kommer fra andre kommuner er større end andre faggrupper. Se hvor medarbejderne kommer fra i de forskellige områder i Bilag 1.

For kommunens ledere er billedet det samme, hovedparten bor i Varde eller Esbjerg kommuner. Direktionen kommer fra 4 forskellige kommuner.

Optaget på udvalgte studier – UC-Syd i Esbjerg

Følgende tabeller viser udviklingen i optaget på UC-Syd fra 2013-2015, på studier der uddanner kandidater til jobs i bl.a. Varde Kommune. Desuden ses antal dimitterede på samme uddannelser.

PROFESSIONSBACHELORSTUDERENDE Antal optagne Campus Esbjerg Kvinder Mænd I alt 2013Lærer 59 46 105Pædagog 169 70 239Sygeplejerske 124 7 131Socialrådgiver 119 17 136Studerende i alt, Esbjerg 471 140 611



5/31

Antal gennemførte uddannelser

Campus Esbjerg 2012 2013 2014Lærer 66 92 101Pædagog 99 114 151Sygeplejerske 77 85 95Socialrådgiver 104 115 136Studerende i alt, Esbjerg 346 406 483Kilde: UC-Syd

Af tallene ses det, at der i 2014 optages færre studerende på lærerstudiet end tidligere, hvorfor der må forventes en nedgang i nyuddannede lærere, når denne årgang dimitterer. Fra 2012-2014 er der sket en stigning i antal gennemførte læreruddannelser. Fra 2016 forsøger UC-Syd for første gang med optag 2 gange om året på lærerstudiet.

På antallet af de gennemførte uddannelser ses det at der generelt uddannes færre lærere end socialrådgivere og pædagoger. Umiddelbart virker dimensioneringen mellem uddannelserne ”skæv”, i forhold til Varde Kommunes behov, hvor det særligt er lærermanglen der fylder. De nyuddannede skal ’deles’ med de omkringliggende kommuner og sygehuse.

Ledige i Varde Kommune

Med udgangen af november 2015 er den samlede ledighed i Varde Kommune på 2,6%.

Blandt de ledige findes blandt andet:

Antal ledige Lærere 3 Pædagoger 29Socialrådgivere 5AC 23Sygeplejersker 1SOSU 71Kilde: Jobcentret

Det høje tal for SOSU’erne dækker over en stor del hjælpere, der opslås få hjælper stillinger, som følge af at der arbejdes aktivt på at få flere assistenter på ældreområdet, læs mere i kapitel 5.

Der er ikke set nærmere på den enkelte ledige og dennes baggrund for ledigheden. Dog er der set nærmere på AC’ernes forskellige fagligheder:

6/31

Fagområde for Ledige AC’ere Maskinmester 1 Sundhed 3Marketing/markedsføring 4Ingeniører 2Pædagogik 1Økonomi 6Naturvidenskab 1Historikere 2Kommunikation 3Kilde: Jobcentret

4.0 Lærerområdet

Behovet for lærere frem mod 2020

Faldet i børnetallet vil forventeligt have en betydning for behovet for lærere fremadrettet. Hvis den nuværende normering fastholdes vil nedgangen i børnetallet i 2020 medføre et fald i behovet af lærere på 64 set i forhold til 2015 (se beregningen i bilag 2). Dog skal det understreges, at selvom klasserne bliver mindre, betyder det ikke nødvendigvis en nedgang i lærerbehovet.

I 2016 tages der hul på en drøftelse af skolestrukturen samt eventuelle ændringer heraf, hvorvidt dette påvirker behovet for lærere fremadrettet vides endnu ikke.

Der arbejdes løbende med at uddanne lærerne i yderligere undervisningskompetencer, så de kan leve op til kravet om, at alle fag i 2020 skal læses af lærere med undervisningskompetence i faget. Pt. prioriteres fagene dansk, matematik og tysk.

Aldersfordeling

_< 20Lærere

20-29Lærere

30-39Lærere

40-49Lærere

50-59Lærere

60-69Lærere

020406080

100120140160180

Antal

Aldersfordeling - Lærere

Af aldersfordelingen på skoleområdet fremgår det, at op mod 100 lærere må forventes at have forladt området frem mod 2020. Hele gruppen 60-69 årige forventes at have forladt

7/31

arbejdsmarkedet, det samme gør sig gældende for ca. 1/3 af lærerne i 50-59 gruppen, da disse vil nå efterlønsalderen senest omkring 2020 (se bilag 2). Endvidere vil der fra 2020 og frem være en stor andel ældre lærere, som har kort tid tilbage på arbejdsmarkedet.

Antal ansøgere til ledige lærerstillinger

Der er ikke mange ansøgere til kommunens lærerstillinger, og umiddelbart er der ingen eller ganske få ledige lærere i Varde Kommune. Til flere stillinger har der været under 5 ansøgere og i flere tilfælde kun 1 ansøger. Det er ikke til bestemte undervisningskompetencer, hvor der mangler ansøgere. Vikarstillinger kan være svære at besætte med kvalificerede medarbejdere. Det har været nødvendigt at lave en aftale med lærerforeningen om ansættelse af pensionerede lærere i vikariater.

Matemati

k og N

/T (tidsb

egrænset)

TyskFysik

2 stilli

nger, m

at, N/T, h

åndvæ

rk.

Matemati

k

Dansk,

his., sa

mf vika

riat

Dansk,

Eng, Mat

mv

Dansk,

his, sam

f

mat, ty

sk

Matemati

k

2 stil.r

: Dan

sk/eng +

bio/hån

dværk.

Mat og t

ysk

Matemati

k

Dansk,

Idræ

t

Specia

lafd.

Dansk,

Engelse

2 stil.

mu/bib, v

ik. m

at/dk

Engelsk

2 stil.

Dk/mat

Undervisere drenge

camp

Mat/fys

dk/mat/

mus

Tysk/d

ansk

3 stil.

Dk/nt, D

K/bio, V

ik. dk/m

at

Bib-/lærin

gsvejl

Mat/idræ

t

3 stil.

Dk/dk2

/idræ

t/mat

læseve

jleder

Lærer A

kt

2 stil.

Da/ma,

hå/de, N

/t0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

Antal ansø

8/31

3 st

il. D

a/ty

/idr/

eng/

mat

da2/

idr/

eng/

krfy

sik4

still

. Spe

cial

pæ

d/læ

rer

mod

tage

kl.

Eng/

idr/

Nat

urVi

kar e

ng/t

yM

usik

, vik

ar2

still

.Da/

mat

/eng

mat

/nt

davi

kar e

ng/k

r2

stil.

Da/

ma

spec

ial

mat

/kr/

his

Dada

/eng

Vika

r da/

eng Da Da m

atda

/mat

N/t

da/m

at N

/tdr

/kr/

idr

daM

at/id

ræt

Dada

/mat

en

g/kr

/his

05

1015202530354045505560

Antal ansø

Konklusion på lærerområdet

Frem mod 2020 vil en stor del lærere forlade arbejdsmarkedet, og selvom nedgangen i børnetallet vil reducere behovet for lærere, forventer vi stadig alt taget i betragtning lærermangel.

Kravet om at alle timer skal læses af lærere med undervisningskompetence i faget fra 2020, understreger vigtigheden af en løbende opfølgning på, om de rette kompetencer er til stede, og hvis de ikke er, så yderligere opkvalificering af eksisterende medarbejdere. Der er ikke mange ansøgninger til de ledige stillinger.

Det anbefales at der igangsættes indsatser for at skaffe flere lærere til Varde Kommune.

Mulige indsatser

Fokus på tiltrækning af lærerstuderende i samarbejdet med UC-Syd og lokale uddannelsesinstitutioner, om brobygning, markedsføring af ”det gode lærer-liv”, for-forløb for at sikre, at kandidater kan optages på studiet mv.

Undervisningskompetenceuddannelse af pædagoger så de kan varetage undervisningen i visse fag Undersøgelse/ansættelse af ledige AC’ere og uddannelse, så de får de rette pædagogiske

kompetencer Fortsat opkvalificering af nuværende medarbejders undervisningskompetencer så samtlige fag

kan dækkes i 2020 Undersøge hvad der skal til for at fastholde seniorerne nogle år ekstra Undersøge om annoncering kan forbedres og herunder om der er særlige attraktive vilkår i

Varde Kommune, der skal understreges.

9/31

5.0 Social- og Sundhedshjælpere/ Social- og sundhedsassistenter

Hvor stort er behovet for SOSU-personale fremadrettet?

I Varde Kommune pr. 1/1 2015 er der ca. 65 % hjælpere og 35 % assistenter. Målsætningen er at i 2018 skal fordelingen være 25 % hjælpere og 75 % assistenter. Dette skift begrundes med den nye sundhedslovning, hvor der sker en kompetenceglidning for hvad hhv. SSH og SSA (og sygeplejersker) må lave. Hjælpere uddannet efter 2013 må ikke lave ydelser efter sundhedslovens bestemmelser. Fra 2018 er der lagt op til, at ingen hjælpere må lave ydelser efter sundhedsloven.

Varde Kommune oplever udfordringer med at rekruttere hjælperelever, blandt andet fordi der er krav til at ansøgerne som minimum skal have 2 i dansk og matematik.

Til assistentelev-uddannelsen er der mange ansøgere, men dimensioneringen for Region Syddanmark er kun steget med 68 i 2015, så pt. er der ikke uddannelsespladser nok – denne udfordring ses i hele landet. Endvidere er det et problem, at assistenteleverne under deres uddannelse skal have en somatisk praktik. Praktikken skal foregå på et hospital, og på nuværende tidspunkt er der et begrænset antal praktikpladser på hospitalet.

En følge af det nære sundhedsvæsen er, at patienter/borgere typisk er dårligere, når de sendes hjem fra sygehusene, hvorved der flyttes opgaver fra sygehusene til kommunerne. I og med at borgerne er dårligere, kræver det et højere fagligt niveau i kommunerne – i den forbindelse kommer sygeplejersker og assistenter i spil, og hjælpere i mindre grad. Der vil komme flere ældre indbyggerne i kommunen i de kommende år, samtidig med at der sker en kæmpe udvikling i velfærdsteknologien på området.

Fremadrettet har Varde Kommune brug for flere medarbejdere på SOSU området, pga. den demografiske udvikling. Over de kommende 25 år forventes en stigning på mellem 25 og 40% af 60 årige i Danmark, og det forventes at der er over dobbelt så mange 80+ årige om 25 år end i dag (Arbejdskraftsudbud og rekruttering i kommunerne)

Aldersfordeling

_< 20SOSU

20-29SOSU

30-39SOSU

40-49SOSU

50-59SOSU

60-69SOSU

0

50

100

150

200

250

300

350

Medarbejdere

Aldersfordeling - SOSU

10/31

Af aldersfordelingen på SOSU området fremgår det at en stor del af medarbejderne er mellem 50 og 59 år. Sammenholdt med at arbejdet er fysisk krævende, må det forventes, at en stor del af disse medarbejdere forlader arbejdsmarkedet frem mod 2020.

Beregninger viser, at op mod 46 assistenter, 89 hjælpere og 21sygehjælpere vil have forladt Varde Kommune på grund af alder i 2020 (se beregning i bilag 3), der er over 150 medarbejdere, der vil forlade arbejdsmarkedet i løbet af de kommende 5 år, hvorfor tiltrækningen og uddannelsen af nye medarbejdere er særdeles vigtig.

Antal ansøgere til stillingerne

Af grafen ses det, at langt størstedelen af opslåede stillinger på SOSU-området er assistentstillinger, og at der for langt størstedelen af opslagene er under 10 ansøgere. På området er der mange medarbejdere, og der må påregnes en løbende udskiftning i medarbejderstaben. Til stillingerne som afløsere og vikarer er ansøgerne ikke altid uddannede.

SSA

SSA

SSA

SSA

SSA

SSA

SSA

SSA

SSA

SSA

SSA

SSA

SSA

SSA

SSA/

SSH

aflø

ser

SSA

nat

SSA

vika

rSS

A/SS

A vi

kar

SSA

SSA

SSA

SSA

SSA

Aflø

sere

SSA

SSA

SSA

SSA/

SSH

vika

riate

rSO

SU v

ikar

iate

rSS

ASS

A vi

kar

SSA

vika

rSS

ASS

ASS

ASS

ASS

ASS

ASS

A

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

SOSU - Antal ansøgninger

SOSU elever

Som tidligere nævnt er der nye optagelseskrav til optagelse på SOSU skolen, i form af et krav om 02 i dansk og matematik. Desuden er mulighederne for at modtage voksenelevløn på hjælper og assistent uddannelsen ændret. Det obligatoriske grundforløb (20 uger) forud for hjælperuddannelsen er på SU. Det kan være medvirkende, at der er færre ansøgere til hjælperuddannelsen – som pt er en

11/31

forudsætning2 for assistentuddannelsen. Der er et stort frafald blandt SOSU-eleverne. Størstedelen af frafaldet skyldes for stort fravær, begrundelserne for fraværet er mangeartede.

For SOSU elevernes vedkommende får langt de fleste arbejde hos Varde Kommune efter endt uddannelse.

Alderen på SOSU elever er forholdsvis høj på landsplan, hvor gennemsnitsalderen på en SOSU elev er 32 år (Arbejdskraftsudbud og rekruttering i kommunerne). Det betyder at mange på SOSU området har haft en anden karrierer før deres SOSU-uddannelse, dette kan muligvis have en betydning for eventuel nedslidning, og dermed tidlig afgang fra arbejdsmarkedet . I Varde Kommune kommer mange af de ældre elever fra en HK uddannelse.

Elevers prøvetidNår Varde Kommunes hjælpere søger ind som assistentelev, har de allerede været igennem deres prøvetid, dermed har eleven ingen prøvetid som assistentelev. Det kan være et problem, hvis eleven får store udfordringer i sin assistentuddannelse og derfor ikke umiddelbart kan opsiges i en prøvetid. Tidligere har vi derfor undladt at ansætte egne hjælperelever i en assistentelevstilling, men i stedet er de blevet henvist til Regionen eller andre kommuner. Dette er der løsnet op for, idet vi pt. har meget kvalificerede hjælpere, som vi gerne vil uddanne til assistenter.

Alder og sygefravær

Undersøgelser (Oplæg SVS Esbjerg 9/3 2015) viser at kun godt en tredjedel hjælpere er i beskæftigelse på deres 62 års fødselsdag. Endvidere er det undersøgt, at det aldersbetingede konditalsfald medfører, at et flertal af kvinder over 55 år ikke har kondition nok til at udføre de plejeopgaver, som typisk er hjælper arbejde.

Samtidig har sygefraværet været 1,75 % højere for hjælpere end for andre overenskomstgrupper i perioden maj 2014 – maj 2015 i Varde Kommune.

2 Man kan dog optages på hjælperuddannelsen hvis der kan dokumenteres kompetencer tilsvarende hjælperniveauet og have bestået dansk niveau D og naturfag niveau E

12/31

Hvad gør vi allerede?

Varde Kommune har allerede gang i flere forskellige tiltag for at tiltrække flere elever til SOSU-området:

Tæt samarbejde med SOSU-skolen, de øvrige kommuner og regionen om rekruttering til uddannelserne. Via fælles annoncering, ansøgning, uddannelsesmesser, åbent hus arrangementer og informationer på blandt andet Campus og eventuelt fremadrettet på folkeskolerne. Til arrangementerne deltager både uddannelseskoordinatorer og nuværende elever.

Uddannelseskoordinatorerne informerer løbende på uddannelserne. Varde Kommune stiller sig til rådighed på telefonen til rådgivning og arrangerer samtaler eller

informationsmøder når behovet opstår. Samarbejde med nabokommunerne om udvælgelse af elever Der reklameres på biblioteket via reklamebogmærker og reklamer på plastikposer, desuden er

der uddannelsesmateriale til udlevering på biblioteket. En mandlig kontaktperson, hvis man som mand har brug for at tale med en om arbejdet indenfor

plejeområdet.

I støbeskeen er blandt andet: En ’reklamefilm’ om området, til hjemmesiden Muligheden for at ”booke” en elev til at fortælle om området til en gruppe eller til

enkeltpersoner Mere aktiv brug af de sociale medier som facebook mv. Videreudvikling af samarbejdet med UU og Jobcenteret, med blandt andet

undervisning/vejledning af UU-vejlederne om uddannelserne og fremtidig behov for arbejdskraft.

Udfordringer på landsplan

På trods af de mange tiltag, der arbejdes med i forhold til tiltrækning af nye elever, er der stadig store udfordringer med at tiltrække arbejdskraft – og det vurderes at tiltagene ikke vil kunne flytte et tilstrækkeligt antal elever til området. Der arbejdes på landsplan med denne problemstilling, blandt andet i form af en ændring af uddannelserne og den somatiske praktik. En tilretning af uddannelserne/praktikforløbene forventes at ville få en positiv effekt på antallet af elever i løbet af en årrække.

Konklusion

Alderssammensætningen af vores eksisterende SOSU’er, det stigende antal ældre, og mere komplekse opgaver for SSA’er gør, at vi er nødt til at overveje, hvad vi kan gøre for at tiltrække og fastholde flere medarbejdere til området. I den forbindelse er det nødvendigt at huske på, at medarbejderne til disse stillinger for langt hovedparten er bosiddende i Varde Kommune, og må forventes ikke at flytte sig langt for et arbejde. Allerede nu arbejdes der på området med en opkvalificering af SSH’er til SSA’er, arbejdet pågår løbende frem mod 2018. Der arbejdes desuden også aktivt med at tiltrække elever til SOSU uddannelserne. Det bør undersøges, om der er yderligere tiltag, der kan sættes i værk for at tiltrække endnu flere til faget.

I forlængelse af ovenstående er der stort behov for at lave særlige indsatser for gruppen af medarbejdere på SOSU området som f.eks. ’nedslidningsprojekter’, ’seniorprojekter’ og selvvalgt arbejdstid som et middel til at fastholde medarbejdere i arbejde.

13/31

Mulige indsatser:

For at imødekomme arbejdskraftudfordringerne på området bør der sættes ind på flere områder: 1. Fastholdelse og opkvalificering af eksisterende personale2. Tiltrækning af nye elever og personale til området.

I nedenstående fremgår en række indsatser som kan undersøges nærmere, i forhold til investering og forventet afkast.

Ad 1) Mulige indsatser kan være træning i arbejdstiden – eksempelvis en udrulning af

træningselementet fra rengøring med omtanke på centerområderne, for derved at styrke medarbejdernes kondital og generelle fysik

Betalt fysioterapi fra dag 1 i forbindelse en skade eller inden, der udvikles en skade Arbejde yderligere med teknologiske muligheder/hjælpemidler Undersøge andre seniorinitiativer, f.eks. strukturerede seniorsamtaler som kan fastholde

medarbejderne længere tid på arbejdsmarkedet. Fortsat fokus på opkvalificering af hjælpere til assistenter. Undersøge mulighederne for at hæve ansættelsesgraden/beskæftigelsesbrøken.

Ad 2) Samarbejde med SOSU skolen om at få indført somatiske praktikpladser i kommunerne, fremfor

kun på hospitalerne. Arbejde med en task force af unge SOSU’er, der kan besøge udskolingen på folkeskolerne og

evt. HG’ere, og arbejde med det image som SOSU uddannelsen har hos mange unge. Tættere samarbejde med UU-vejledningen. Arbejde for at medarbejdere, der afskediges på grund af arbejdsmangel på eksempelvis

børneområdet guides mod SOSU området via vores replacementforløb (Hartmanns) Undersøge muligheden for at omskole/uddanne tidligere dagplejere eller pædagoger til

SOSU-personale. De tidligere pædagoger vi har på området allerede er der stor tilfredshed med

6.0 Socialrådgivere

Hvor stort er behovet for socialrådgivere fremadrettet?

Både på arbejdsmarkedsområdet og på det specialiserede myndighedsområde område forventes det, at der er behov for det tilsvarende antal socialrådgivere fremadrettet. På det specialiserede område opleves det generelt som værende svært at rekruttere kvalificerede medarbejdere – det specialiserede område tiltrækker ikke alle typer socialrådgivere og opleves af nogle som havende lavere status.

På børneområdet forventes der et øget behov for socialrådgivere i forbindelse med implementering af Sverigesmodellen og et generelt øget fokus indenfor området på landsplan. I Varde Kommune indføres Sverigesmodellen i første omgang i to skoledistrikter, hvilket medfører et behov for mellem 5 og 10 socialrådgivere mere. Når modellen er fuldt implementeret i alle skoledistrikterne, bliver behovet tilsvarende større. Sverigesmodellen indføres mange steder i landet, hvorfor det må forventes at der på landsplan bliver en større efterspørgsel efter socialrådgivere, og at der på sigt bliver mangel på socialrådgivere. På børneområdet opleves der pt. ingen rekrutteringsproblemer. På uddannelserne er det igen blevet muligt at specialisere i bestemte retninger.

14/31

På Jobcentret er man i en tæt dialog med UC-Syd om krav og forventninger til socialrådgivernes kompetencer i fremtiden og forsøger at påvirke udviklingen den vej. Rollen som socialrådgiver i et Jobcenter ændrer sig løbende, der ønskes så få rådgiverskift som mulig, hvilket gør at socialrådgiverne fremadrettet i højere grad også skal kunne virke som blandt andet virksomhedskonsulent. Jobcentret er desuden aktiv i forhold til at ’reklamere’ for sig selv, og fortælle, hvad der gør netop Jobcenter Varde til et særligt sted at være, og de har mange praktikanter, idet de derved kan adskille sig over for andre arbejdspladser, når der skal søges job.

Aldersfordeling

Jævnfør grafen nedenfor ses det, at der er en del yngre socialrådgivere i Varde Kommune, og kun en mindre del af de ansatte medarbejdere, må forventes at forlade arbejdsmarkedet på grund af alder frem mod 2020. Den forholdsvis store del yngre medarbejdere vil formodentligt medvirke til flere barselsvikariater og som følge her af et større behov for vikarer.

_< 20Socialrådg.

20-29Socialrådg.

30-39Socialrådg.

40-49Socialrådg.

50-59Socialrådg.

60-69Socialrådg.

0

10

20

30

40

50

60

Antal

Aldersfordeling - Socialrådgivere


Der er stor spredning i antallet af ansøgere til de ledige stillinger. Til de fleste stillinger er der mange ansøgere. Dog opleves der til tider et begrænset antal kvalificerede ansøgere.

15/31

Arbe

jdsm

arke

dsko

nsul

en...

Arbe

jdsm

arke

dsrå

dgiv

er

Soci

alrå

dgiv

er B

&U

Soci

alrå

dgiv

er B

&U

(v

ikar

iat)

Arbe

jdsm

arke

dsrå

dgiv

er

Arbe

jdsm

arke

dsve

jlede

r...

Soci

alrå

dgiv

er JC

Arbe

jdsm

arke

dsrå

dgiv

er

Arbe

jdsm

arke

dsrå

dgiv

er...

Soci

alrå

dgiv

er

Arbe

jdsm

arke

dsrå

dgiv

er

Soci

alrå

dgiv

er B

&U

Ydel

sesr

ådgi

ver

Soci

alrå

dgiv

er JC

Arbe

jdsm

arke

dsve

jlede

r

Arbe

jdsm

arke

dsas

siste

n...

Arbe

jdsm

arke

dsko

nsul

en...

Med

arbe

jder

arbe

jdsm

arke

dsrå

dgiv

er

Soci

alrå

dgiv

er

Arbe

jdsm

arke

dsrå

dgiv

er

Arbe

jdsm

arke

dsrå

dgiv

er

Soci

alrå

d, v

ikar

Soci

alrå

dgiv

er

0

10

20

30

40

50

60

Socialrådgivere og Arbejdsmarkedskonsulenter - Antal ansøgninger

Konklusion

Der er ikke et akut problem i forhold til rekruttering af socialrådgivere, men fremadrettet forventes et væsentligt større behov for socialrådgivere på Børneområdet, og samtidig er der et øget krav til socialrådgivernes kompetencer på arbejdsmarkedsområdet i Varde kommune. Pt. er der tilstrækkelige ansøgere til de ledige stillinger, men der bør holdes øje med udviklingen og i forbindelse med udarbejdelse af den endelige plan for indførelse af Sverigesmodellen, bør der være fokus på, hvordan vi tiltrækker og fastholder arbejdskraften.

7.0 AC’ere

Hvor stort er behovet for AC’ere fremadrettet?

Der vil fremadrettet også være behov for AC’ere i organisationen. Over de seneste år er der oprettet flere AC stillinger i kommunen, blandt andet for at imødekomme et større behov for eksempelvis analytiske færdigheder. Til visse type AC stillinger er det svært at tiltrække kvalificerede ansøgere, eksempler er: tandlæger, arkitekter og visse typer ingeniører.

Aldersfordeling

Aldersfordelingen viser, at der er ansat mange AC’ere under 40. En mindre del AC’ere må forventes at forlade arbejdsmarkedet frem mod 2020 på grund af alder, umiddelbart forventes det ikke at give udfordringer.

16/31

_< 20AC

20-29AC

30-39AC

40-49AC

50-59AC

60-69AC

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

Antal

Aldersfordeling - AC'ere


Bygningsi

ngenør

AC - S&S

Jurist

Børne biblioteka

r

Ingenør

AC - S&S

AC - S&S

AC - Politi

k/analy

se

Kom. Og a

nalyse

Psykolog V

ikaria

t

Psykolog

Psykolog

Tandlæ

ge

Konsulent p

ol/an

Kommunikatio

nsmed.

Tandlæ

ge

HR-konsu

lent

Arkitekt

Psykolog

Udviklin

gskonsu

lent

Psykolog

Kommunikatio

nsmed.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

AC' stillinger - Antal ansøgninger

Der er en stor spredning på antallet af ansøgninger til AC stillinger, det seneste år, typisk er der få ansøgninger til de specialiserede stillinger, hvor der til de mere generelle stillinger, der henvender sig til flere uddannelsesretninger, ses mange ansøgninger.

Personaleomsætningen fordelt på anciennitet.

Af nedenstående diagram ses personaleomsætningen for akademikere fordelt på anciennitet de seneste 3 år, fra august 2012 til august 2015.

17/31

I perioden har der været en tilgang på 38 AC’ere og en afgang på 26 AC’ere. Mange af de AC’ere som Varde Kommune ansætter har op til tre års anciennitet, kun 7 ud af de 26 har en anciennitet på 4 år eller derover. Gennem de seneste 3 er der taget afsked med godt 20%3 af AC’erne. Nogle af disse har formodentlig været midlertidige ansættelser eller projektansættelser.

Der bruges mange ressourcer på at oplære nye medarbejdere i forhold til kendskab til organisationen og til arbejdsopgaverne – det betyder at når AC’erne forlader organisationen hurtigt og stillingen genbesættes, bruges der løbende mange ressourcer på oplæring, det kunne være gavnligt at forsøge at fastholde medarbejderne lidt længere. I både august 2012 og august 2015 var gennemsnitsancienniteten for akademikerne i Varde Kommune ca. 7 år.

Konklusion

På AC’området opleves det som værende svært at rekruttere kvalificeret arbejdskraft til specialiserede stillinger.

Flere af vores AC’ere er bosat længere væk og har langt til arbejde, derfor hænger arbejdet med fastholdelse og tiltrækning af AC’ere nøje sammen med bosætningsstrategien og i den forbindelse med brandingen. Den lange afstand som flere AC’ere har, har givetvis en indvirkning på at en del AC’ere forlader kommunen i løbet af de første års ansættelse.

Hvad gør vi allerede?

Netværksdannelse i forhold til universiteterne

Varde Kommune har pt. 10 praktikanter/studiejobbere, og har et ønske om løbende at have minimum 10 praktikanter/studiejobbere. Brugen af praktikanter/studiejobbere giver blandt andet den studerende indblik i de opgaver og muligheder, der er ved at arbejde i en kommune, og giver inspiration og nytænkning til arbejdspladsen. Der arbejdes aktivt fra Varde Kommunes side på at

3 26 ud af 119 AC’ere

Anciennitet

Antal

18/31

knytte tættere bånd til universiteterne herunder netværksdannelse til blandt andet Syddansk Universitet-Esbjerg og Odense, Ålborg Universitet-Esbjerg og Århus Universitet.

Mulige indsatser

Undersøge nærmere hvorfor flere AC’ere forlader os efter forholdsvis kort tid – eventuelt via interviews af nogle af de tidligere ansatte, samt medarbejdere der har været ansat i 1½-2½ år for at undersøge deres overvejelser om fremtiden.

En mulighed er at arbejde mere fokuseret med enkeltes udviklingsplan 5–10 år frem i tiden, og eventuelt understøtte den via kompetenceudvikling og arbejdsopgaver, eventuelt jobrotation, netværksdannelse eller direkte talentudvikling.

En undersøgelse af om eventuelle ægtefælle/samleverjobs/jobsamtaler vil gøre en forskel Fokus på de specialiserede AC’ere i arbejdet med praktikanter/studiejobbere og

netværksdannelse med uddannelserne

8.0 HK’ere

Behovet for HK’ere fremadrettet

Langt størstedelen af de administrative opgaver løses i dag af HK’ere, dette forventes ikke at ændre sig fremadrettet. Der sker løbende et skifte i de typiske HK opgaver, hvor den gamle ’sekretær-rolle’ i højere grad forsvinder i forhold til en mere konsulentpræget eller analytisk rolle.

Varde Kommune er i gang med et forløb med opkvalificering af en række HK’ere.

Aldersfordeling HK’ere

_< 20HK

20-29HK

30-39HK

40-49HK

50-59HK

60-69HK

0

20

40

60

80

100

120

140

Antal

Aldersfordeling - HK

Af aldersfordelingen ses det, at en stor del HK’ere er ældre medarbejdere, og en stor del må forventes at forlade arbejdsmarkedet de næste 5-10 år. De ældre medarbejdere har ofte en lang karriere og derfor erfaring med de kommunale arbejdsopgaver, hvorfor det er en stor opgave i at

19/31

få videregivet erfaringer og oplært de yngre medarbejdere inden exit fra arbejdsmarkedet. Der sker ikke generelt en fysisk nedslidning som HK‘er, hvorfor medarbejderne vil være i stand til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Elever

Der ansættes hvert år 4 HK elever i Varde Kommune, der er afsat budget til 3 elever på normal elevløn samt 1 elev til voksenelevløn. Mange af ansøgerne til HK elevstillingerne i Varde Kommune er personer over 25, som er berettigede til voksenelevløn. Det har været svært de seneste år at finde 3 kvalificerede elever under 25. Det kunne være relevant at undersøge, hvorfor de unge ikke som tidligere søger elevstillingerne, og hvad der skal til for at motivere dem til at søge.

Eleverne fra Varde Kommune ansættes ofte i kommunen efter endt elevtid. Blandt de sidste tre års nyuddannede elever er 10 ud af 12 stadig i vores organisation.

År/ Antal ansatte elever efter endt uddannelse

2013 100 % (4 elever)2014 75 % (3 elever)2015 75 % (3 elever)

Ansøgere til stillingerne

Økonomias

sistent

Personale

konsu

lent

Udbudskonsu

lenter

økonomiko

nsulent

Borgerse

rvice

Sekre

tær

adm. S

agsb

ehandler

Adm medarb

ejder

HK elever

økonomiko

nsulent

Adm. Medarb

.

Økonomim

edarbejder

Personale

konsu

lent0

20

40

60

80

100

120

Antal ansøgere

HK stillinger - Antal ansøgere

Antallet af ansøgere til de ledige stillinger svinger en del. Til de generelle HK stillinger ser vi mange ansøgere, hvor de specialiserede stillinger ikke tiltrækker så mange ansøgere. Det kan især for de specialiserede stillinger tage forholdsvis lang tid at opnå de rette kompetencer inden stillingen mestres.

Konklusioner

Som sådan er der ikke udfordringer på HK området, men via aldersfordelingen ses det, at en større del HK’ere må forventes at forlade arbejdsmarkedet indenfor en overskuelig årrække, og der bør være en opmærksomhed på at tiltrække yngre HK’ere og elever, samt at undersøge, hvad der skal til for at motivere de ældre HK’ere til at blive længere tid på arbejdsmarkedet.

20/31

9.0 Sygeplejersker

Hvor stort er behovet for sygeplejersker fremadrettet?

Umiddelbart forventes der et voksende behov for sygeplejersker i Varde Kommune frem mod 2020, det begrundes med en højere grad af kompleksitet i opgaverne, blandt andet fordi patienter hurtigere udskrives fra hospitalet. Siden 2007 er sygeplejerske området udvidet med en akutfunktion (6 sygeplejersker), centersygeplejersker (3 sygeplejersker) samt en rehabiliteringssygeplejerske. Udviklingen på landsplan går også mod en glidning af opgaver og kompetencer på sygeplejerske, terapeut og SSA området.

Aldersfordeling

_< 20Sygeplej.

20-29Sygeplej.

30-39Sygeplej.

40-49Sygeplej.

50-59Sygeplej.

60-69Sygeplej.

70-79Sygeplej.

0

5

10

15

20

25

30

35

Antal

Aldersfordeling - Sygeplejersker

Der er en jævn aldersfordeling på sygeplejerskeområdet. Aldersfordelingen på området er skiftet over de seneste år. Tidligere var området præget af ældre og erfarne medarbejdere, mens der nu er en del yngre medarbejdere ansat. Med de yngre medarbejdere øges behovet for blandt andet barselsvikarer, hvilket også viser sig i et løbende behov for ansøgere og nye medarbejdere.

21/31


Syge

plejeske

Syge

plejeske

Syge

plejeske

Syge

plejeske

Syge

plejeske

Syge

plejeske

Syge

plej. sommer v

ikar

Syge

pl, vika

r

Syge

pl

Syge

pl05

1015202530354045

Antal ansøgere til sygeplejerskestillinger

Antallet af ansøgere til sygeplejerskestillingerne svinger fra 0 til 40, det opslag hvor der ’kun’ var 3 ansøgere var et opslag efter sommerferievikarer. Umiddelbart er der ikke ledige sygeplejersker i kommunen, hvorfor netop vikariater kan være svære at udfylde med kvalificeret arbejdskraft.

Konklusion

Der opleves ikke udfordringer på sygeplejerske området pt.

10.0 Pædagoger – BUPL og SL

Hvilket behov oplever Varde Kommune for pædagoger fremadrettet?

De kommende år forventes der ifølge dagtilbudschefen ikke en større ændring i antallet af pædagoger på dagtilbudsinstitutionerne i Varde Kommune. Oprettelsen af vuggestuepladser har de senere år betydet, at behovet for pædagoger i daginstitutionerne har været stabilt på trods af et faldende børnetal. Heller ikke for pædagogerne på specialområdet forventes der store udsving. Til tider opleves det, at det kan være svært at rekruttere pædagoger til specialområdet, typisk på grund af den store mængde plejeopgaver som arbejdet er forbundet med.

Aldersfordeling

Aldersfordelingen for pædagoger på daginstitutionsområdet og på specialområdet ligner hinanden. Der er tale om en jævn fordeling på aldersgrupperne. På begge områder er en mindre del af arbejdsstyrken over 60 år. Disse 2 grupper medarbejdere må forventes at gå på pension frem mod 2020, det samme vil forventeligt gøre sig gældende for ca. halvdelen af de 50-59 årige.

22/31

_< 20Socialpæd.

20-29Socialpæd.

30-39Socialpæd.

40-49Socialpæd.

50-59Socialpæd.

60-69Socialpæd.

0

10

20

30

40

50

60

70

Antal

Aldersfordeling - SL pædagoger

_< 20BUPL pæd

20-29BUPL pæd

30-39BUPL pæd

40-49BUPL pæd

50-59BUPL pæd

60-69BUPL pæd

0

20

40

60

80

100

120

140

160

Antal

Aldersfordeling - BUPL pædagoger

23/31

Antal ansøgere til ledige pædagogstillinger og medhjælperstillinger

Pæd.

SL

Pæd.

- vi

karia

t

Pæd.

15

timer

Pæd.

SL

Pæd.

SL

Pæd.

bup

l

Pæd.

bup

l

Pæd.

bup

l

Pæd.

SL

Pæd.

bup

l

Pæd.

/soc

ialr.

Pæd/

med

hj.

Pæd.

bup

l

Pæd.

SL

Pæd.

SL

Pæd.

Bup

l

Med

hj.

Pæd.

Bup

l

Med

hj.

Med

hj.

Med

hj.

Pæd.

bup

l

Pæd.

sl

2 Pæ

d. S

L

Pæd

bupl

. Vik

ar

Pæd

bupl

.

Pæd/

med

hj.

Pæd.

sl

pæd

bupl

0

50

100

150

200

250

Antal ansøg

Med

hj.

Pæd

bupl

pæd

bupl

pæd

bupl

Pæd/

med

hj.

pæd

bupl

Pæd/

med

hj.

2 pæ

d bu

pl

Pæd

sl

Pæd

bupl

Pæd

bupl

Med

hjæ

lp

Tale

pæd

Pæd

bupl

med

hjæ

lp

Med

hjæ

lp

bh.k

l led

er +

pæ

d

Bh.k

l led

er

Pæd

bupl

2 pæ

d bu

pl

2 pæ

d sl

Med

hjæ

lp

Pæd

bupl

Med

hjæ

lp

Pæd

bupl

Bh. K

l. le

der

Pæd

bupl

Pæd

bupl

, vik

ar

0

20

40

60

80

100

120

140

Antal ansøgere til pædagogstillingerne (2 af 2)

24/31

I Varde Kommune er der mange ansøgere til de ledige stillinger både på dagtilbudsområdet og på specialområdet. Umiddelbart er det ikke et større problem med at rekruttere pædagoger til de ledige stillinger - der er typisk mange kvalificerede ansøgere til stillingerne. Der er mange ansøgere til medhjælperstillingerne.

Tiltag fra UC-Syd

UC-Syd har udarbejdet et kursus for at opkvalificere pædagoger i forhold til den understøttende undervisning. Kurset udbydes først fra 2016, så de har endnu ingen erfaringer hermed. På sigt overvejer UC-Syd desuden at udbyde en overbygning til pædagoguddannelsen, hvor pædagoger kan læse fag på lærerstudiet, så de har mulighed for at byde ind med mere end understøttende kompetencer.

Konklusion

Hverken aldersfordeling, antal kvalificerede ansøgere til ledige stillinger eller den generelle oplevelse blandt lederne i Varde Kommune indikerer, at der er behov for at gøre en ekstra indsats for at tiltrække pædagoger til området eller til uddannelserne. I stedet kan det overvejes, om det er muligt at omskole ansatte eller ledige pædagoger til lærerområdet eller omskole ledige pædagoger til SOSU-området. Samt undersøge om det er mulig at påvirke antallet af studiepladser fremadrettet, idet der bliver uddannet mange pædagoger i forhold til eksempelvis lærere jævnfør tallene fra UC-Syd

11.0 Ledere

I Varde Kommune bruges betegnelsen leder og chef, og det dækker noget forskelligt. Cheferne er ansat på KL´s chefaftale, typisk er denne gruppe AC’ere og HK’ere med efteruddannelse. Ledere er f.eks. ældreledere, skoleledere, dagtilbudsledere, der typisk har en faglig baggrund som lærer, pædagog, sygeplejerske osv.

Hvor stort er behovet fremadrettet?

Antallet af chefer/ledere drøftes kontinuerligt. I lederstillingerne er det forskelligt, hvorvidt man arbejder fuldtid med ledelse eller også har andre opgaver.

I alt er der 212 ledere i denne gruppe.

Der er flest ledere på det pædagogiske område4 efterfulgt af undervisningsområdet, der ligger på omtrent samme niveau som social og sundhedsområdet. Ledere SHK dækker ledere indenfor sundhedskartellets overenskomster – jfr. Nedenfor:

4 Ledere som er på den pædagogiske lederoverenskomst, typisk både dagtilbudsledere og SFO-ledere samt ledere under SL

25/31

Adm. ledere

Teknisk

område

Ledere æ

ldreomr.

Ledere - S

HK

Pæd. leder

Skoleledere

Andre ledere

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Antal ledere

Antal ledere fordelt på områder pr. 1/8 2015

I forbindelse med strukturændringer som de eventuelt forestående på skoleområdet, og muligvis også på andre områder, vil der typisk ske en slankning af øverste ledelseslag, hvorfor behovet for ledere/aftaleholdere på sigt kan forventes at mindskes en smule.

Aldersfordeling

Nedenfor ses, at hovedparten af vores ledere er i aldersgruppen 40-49 og 50-59, hvilket må er naturligt, da der typisk går en årrække, inden man går fra medarbejder til leder. Det ses endvidere, at der er en række ledere i aldersgruppen 30-39 år. Lederne på ældreområdet fremgår to steder på grund af deres organisering under hhv. FOA og sundhedskartellet.

Adm. ledere Teknisk område

Ledere ældreomr.

Ledere - SHK Pæd. leder SkoleområdetAndre ledere0

5

10

15

20

25

30

20 - 29 år30 - 39 år40 - 49 år50 - 59 år60 - 69 år

Aldersfordeling på lederne fordelt på

26/31

Det administrative område

På det administrative område er der spredning i alderen på lederne, 7 ledere er mellem 40 og 49, mens 9 leder er mellem 50 og 59 år. Denne gruppe rummer ligeledes tidligere chefer fra før strukturreformen i 2007, som har bibeholdt deres tidligere ansættelsesform, selvom de ikke nødvendigvis har lederstillinger længere. Dette er med til at sløre billedet for de administrative ledere en smule.

Det tekniske område

30 - 39 år 40 - 49 år 50 - 59 år 60 - 69 år0

1

2

3

4

5

ChefMl. leder

Teknisk område - Aldersfor

Fordelingen mellem chefer (aftaleholdere) og mellemledere på det tekniske område viser at aftaleholderne er en forholdsvis ung gruppe, hovedparten af aftaleholderne ligger i aldersgruppen 40-49 år. Mellemlederne er fordelt jævnt på de tre ældste aldersgrupper. Der er tre mellemledere i alderen 60-69 år, de må forventes at forlade arbejdsmarkedet inden for en overskuelig fremtid - frem mod 2020. Indenfor nogle af de specifikke AC fag på det tekniske felt sås det, at det var svært at tiltrække tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft. Denne problemstilling må forventes også at have en indvirkning på ledelseslaget, hvorfor det er vigtigt at have fokus på udviklingen fremadrettet i forhold til en eventuel genbesættelse af mellemlederstillingerne. Her kan talentudvikling eventuelt være relevant.

27/31

Skoleområdet

30 - 39 år 40 - 49 år 50 - 59 år 60 - 69 år0

2

4

6

8

10

12

14

ChefMl. leder

Skoleområdet - Aldersfordeling

På skoleområdet fremgår udelukkende ledere ansat på konto 3 – altså ikke eksempelvis SFO ledere, der fremgår af aldersfordelingen på pædagogområdet.

Det ses, at der er en forholdsvis stor andel af lederne, både aftaleholdere og mellemledere, der er i aldersgruppen 55 – 59 og 60-69 år, disse må formodes at forlade arbejdsmarkedet indenfor de næste 5-10 år. I den forholdsvis store gruppe af ledere på skoleområdet er det også værd at bemærke at der kun er 2 aftaleholdere der er mellem 30-39 år.

Gennemsnitsalderen for lederne på undervisningsområdet er 45 år.

Der er få ansøgere til skolelederstillingerne i kommunen, og den store udskiftning af skoleledere de seneste to år har endvidere også haft indvirkning på mellemlederniveauet, idet flere af kommunens mellemledere på området er blevet skoleledere. Der er en vis bevægelse mellem kommunerne i forhold til ansættelse af nye ledere, men der bør igangsættes et arbejde omkring at udvikle vores egne medarbejdere og mellemledere, så vi sikrer et godt og kvalificeret ledelseslag fremadrettet.

28/31

Det pædagogiske område

På det pædagogiske område er der en forholdsvis jævn aldersspredning. Der er en større del mellemledere mellem 40-49 end i de andre aldersgrupper. Det må formodes, at flere aftaleholdere forlader arbejdsmarkedet, frem mod 2020, men det forudsættes, at det i den store gruppe mellemledere vil være muligt at finde kvalificerede ansøgere til eventuelt ledige stillinger.

I denne gruppe ligger også SFO-lederne.

30 - 39 år 40 - 49 år 50 - 59 år 60 - 69 år0

5

10

15

20

25

ChefMl. leder

Pædagogområdet - Aldersfordeling

Social- og sundhedsområdet

På social- og sundhedsområdet er der en forholdsvis stor gruppe ledere i aldersgruppen 50-59 år. Desuden ses det, at størstedelen af aftaleholderne er over 50 år, og derfor muligvis vil forlade området indenfor en overskuelig fremtid. Området er organiseret i få og dermed store områder, der kræver en vis tyngde i forhold til ledelse. Det er vigtigt, at vi har ledere klar i pipelinen til at overtage, når de nuværende aftaleholdere stopper – det kan ske via både ledelsesudvikling af den eksisterende mellemledergruppe, og eventuelt før-leder udvikling. Ligeledes skal vi klæde medarbejdere på til at påtage sig teamlederfunktionen.

Der fremgår udelukkende mellemledere på ældreområdet under FOA, idet alle aftaleholdere er sygeplejersker og dermed organiseret under sundhedskartellet.

29/31

20-29 år 30 - 39 år 40 - 49 år 50 - 59 år 60 - 69 år0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

ChefMl. leder

FOA - Ældreområdet- Aldersfordeling

20-29 år 30 - 39 år 40 - 49 år 50 - 59 år 60 - 69 år0

1

2

3

4

5

6

7

ChefMl. leder

Sundhedskartellet - Aldersfordeling

Antal ansøgere til lederstillingerne

Generelt er der få kvalificerede ansøgere til kommunens lederstillinger, dette gør sig gældende på både aftaleholderniveau og mellemlederniveau.

Der har været en stor udskiftning på skolerne de seneste 2 år, og det har været nødvendig at genopslå flere af stillingerne på grund af manglende kvalificerede ansøgere. Dette er et billede der gør sig gældende i hele landet.

30/31

Afde

lings

lede

r sko

le

Afde

lings

lede

r sko

le

Afde

lings

lede

r sko

le

Afde

lings

lede

r sko

le

Bibl

iote

ksch

ef

SFO

lede

r

SFO

lede

r

Skol

eled

er

Skol

eled

er

Stab

sche

f

Team

lede

r æld

re

Team

lede

r æld

re

Vice

skol

e 17

8

Team

lede

r syg

epl

Sund

heds

plej

eske

lede

r

Dagl

ig le

der d

agin

st.

Skol

eled

er

Pæd.

Afd

elin

gled

.

Klub

lede

r

Team

lede

r

Vice

skol

e

Skol

eled

er

Skol

eled

er

Afde

lings

lede

r sko

le

Skol

eche

f

Vice

skol

e

Dagt

ilbud

slede

r

0

5

10

15

20

25

Lederstillinger - Antal ansøgere

Konklusion

At ledelsesniveauet fungerer, er centralt for Varde Kommune. Det er vigtigt at der er det rette antal ledere i forhold til medarbejderne og organiseringen. Der ses et forholdsvis lille antal ansøgere til lederstillingerne i kommunen. Især på skoleområdet har det været svært at rekruttere tilstrækkelige kvalificerede ansøgere til lederstillingerne, der bør sættes fokus på den interne talentudvikling. Endvidere bør der være en opmærksomhed på kvalificering af mellemlederniveauet på ældreområdet.

Der bør iværksættes en række indsatser på lederområdet for at sikre den fremtidige arbejdskraft.

Mulige indsatser

Generel afklaring og udvikling af lederaspiranter bredt i organisationen i form af før-lederforløb, talentudvikling og overgangen fra mellemleder til chef

Der er behov for en målrettet indsats på skoleområdet. Der skal findes ledertalenter indenfor egne rækker, der skal kvalificeres til opgaven. Både fra medarbejder til leder og fra leder til chef. Det vil være en fordel at påbegynde dette arbejde hurtigst mulig.

Indsats på ældreområdet – opkvalificering af de eksisterende mellemledere i forhold til faget ledelse.

31/31

12.0 Kilder

Dahl, Søren, Overlæge, oplæg SVS Esbjerg 9/3 2015 KL, Arbejdskraftudbud og rekruttering i kommunerne 2015 Kommunens jobportal: Emply.net KMD opus lønsystem KRL data. UC-Syd

Antal ansatte - Varde - jan 2016

Aldersintervaller StillingAntal

personer Ialt Ialt 69720-29 Ialt 82 AldersintervalSSA SSH20-29 Social- og sundhedsassistenter 49 20-29 49 3320-29 Social- og sundhedshjælpere 33 30-39 87 4030-39 Ialt 127 40-49 80 8330-39 Social- og sundhedsassistenter 87 50-59 118 13530-39 Social- og sundhedshjælpere 40 60-69 23 4940-49 Ialt 16340-49 Social- og sundhedsassistenter 8040-49 Social- og sundhedshjælpere 8350-59 Ialt 25350-59 Social- og sundhedsassistenter 11850-59 Social- og sundhedshjælpere 13560-69 Ialt 7260-69 Social- og sundhedsassistenter 2360-69 Social- og sundhedshjælpere 49

20-29 30-39 40-49 50-59 60-69

0

20

40

60

80

100

120

140

160

SSA

SSH

Aldersfordelling på SSA'er og

Afgrænsning

Ansættelsesform TjenestemændOverenskomstansatte

Ansættelsesform ekskl. eleverekskl. fleksjobekskl. extraordinært ansatte

MånedslønnedeStillingerStillinger 19403 Social- og sundhedspersonale, KL Social- og sundhedshjælpere

19404 Social- og sundhedspersonale, KL Social- og sundhedsassistenter

20-29 30-39 40-49 50-59 60-69

0

20

40

60

80

100

120

140

160

SSA

SSH


20-29 30-39 40-49 50-59 60-69

0

20

40

60

80

100

120

140

160

SSA

SSH


20-29 30-39 40-49 50-59 60-69

0

20

40

60

80

100

120

140

160

SSA

SSH


Antal ansatte - Varde - jan 2016

Organisation niveau 4 Stilling AldersintervallerAntal

personer Ialt Ialt Ialt 697Bo- og Genoptræningscenter Lunden Ialt Ialt 36Bo- og Genoptræningscenter Lunden Social- og sundhedsassistenter Ialt 35Bo- og Genoptræningscenter Lunden Social- og sundhedsassistenter 20-29 2Bo- og Genoptræningscenter Lunden Social- og sundhedsassistenter 30-39 13Bo- og Genoptræningscenter Lunden Social- og sundhedsassistenter 40-49 8Bo- og Genoptræningscenter Lunden Social- og sundhedsassistenter 50-59 9Bo- og Genoptræningscenter Lunden Social- og sundhedsassistenter 60-69 3Bo- og Genoptræningscenter Lunden Social- og sundhedshjælpere Ialt 1Bo- og Genoptræningscenter Lunden Social- og sundhedshjælpere 40-49 1Center Bøgely Ialt Ialt 2Center Bøgely Social- og sundhedsassistenter Ialt 2Center Bøgely Social- og sundhedsassistenter 40-49 1Center Bøgely Social- og sundhedsassistenter 50-59 1Centerområde Midt Ialt Ialt 121Centerområde Midt Social- og sundhedsassistenter Ialt 60Centerområde Midt Social- og sundhedsassistenter 20-29 8Centerområde Midt Social- og sundhedsassistenter 30-39 13Centerområde Midt Social- og sundhedsassistenter 40-49 13Centerområde Midt Social- og sundhedsassistenter 50-59 22Centerområde Midt Social- og sundhedsassistenter 60-69 4Centerområde Midt Social- og sundhedshjælpere Ialt 61Centerområde Midt Social- og sundhedshjælpere 20-29 3Centerområde Midt Social- og sundhedshjælpere 30-39 3Centerområde Midt Social- og sundhedshjælpere 40-49 16Centerområde Midt Social- og sundhedshjælpere 50-59 36Centerområde Midt Social- og sundhedshjælpere 60-69 3Centerområde NordVest Ialt Ialt 138Centerområde NordVest Social- og sundhedsassistenter Ialt 71Centerområde NordVest Social- og sundhedsassistenter 20-29 12

Centerområde NordVest Social- og sundhedsassistenter 30-39 13Centerområde NordVest Social- og sundhedsassistenter 40-49 18Centerområde NordVest Social- og sundhedsassistenter 50-59 23Centerområde NordVest Social- og sundhedsassistenter 60-69 5Centerområde NordVest Social- og sundhedshjælpere Ialt 67Centerområde NordVest Social- og sundhedshjælpere 20-29 11Centerområde NordVest Social- og sundhedshjælpere 30-39 3Centerområde NordVest Social- og sundhedshjælpere 40-49 16Centerområde NordVest Social- og sundhedshjælpere 50-59 26Centerområde NordVest Social- og sundhedshjælpere 60-69 11Centerområde Syd/Øst Ialt Ialt 117Centerområde Syd/Øst Social- og sundhedsassistenter Ialt 59Centerområde Syd/Øst Social- og sundhedsassistenter 20-29 6Centerområde Syd/Øst Social- og sundhedsassistenter 30-39 11Centerområde Syd/Øst Social- og sundhedsassistenter 40-49 14Centerområde Syd/Øst Social- og sundhedsassistenter 50-59 24Centerområde Syd/Øst Social- og sundhedsassistenter 60-69 4Centerområde Syd/Øst Social- og sundhedshjælpere Ialt 58Centerområde Syd/Øst Social- og sundhedshjælpere 20-29 4Centerområde Syd/Øst Social- og sundhedshjælpere 30-39 8Centerområde Syd/Øst Social- og sundhedshjælpere 40-49 11Centerområde Syd/Øst Social- og sundhedshjælpere 50-59 25Centerområde Syd/Øst Social- og sundhedshjælpere 60-69 10Familiekonsulenterne Ialt Ialt 2Familiekonsulenterne Social- og sundhedshjælpere Ialt 2Familiekonsulenterne Social- og sundhedshjælpere 50-59 2Hjemmeplejen Midt/Vest Ialt Ialt 133Hjemmeplejen Midt/Vest Social- og sundhedsassistenter Ialt 61Hjemmeplejen Midt/Vest Social- og sundhedsassistenter 20-29 10Hjemmeplejen Midt/Vest Social- og sundhedsassistenter 30-39 18Hjemmeplejen Midt/Vest Social- og sundhedsassistenter 40-49 12Hjemmeplejen Midt/Vest Social- og sundhedsassistenter 50-59 15Hjemmeplejen Midt/Vest Social- og sundhedsassistenter 60-69 6Hjemmeplejen Midt/Vest Social- og sundhedshjælpere Ialt 72

Hjemmeplejen Midt/Vest Social- og sundhedshjælpere 20-29 9Hjemmeplejen Midt/Vest Social- og sundhedshjælpere 30-39 7Hjemmeplejen Midt/Vest Social- og sundhedshjælpere 40-49 21Hjemmeplejen Midt/Vest Social- og sundhedshjælpere 50-59 25Hjemmeplejen Midt/Vest Social- og sundhedshjælpere 60-69 10Hjemmeplejen Nord/Øst Ialt Ialt 128Hjemmeplejen Nord/Øst Social- og sundhedsassistenter Ialt 54Hjemmeplejen Nord/Øst Social- og sundhedsassistenter 20-29 11Hjemmeplejen Nord/Øst Social- og sundhedsassistenter 30-39 12Hjemmeplejen Nord/Øst Social- og sundhedsassistenter 40-49 9Hjemmeplejen Nord/Øst Social- og sundhedsassistenter 50-59 21Hjemmeplejen Nord/Øst Social- og sundhedsassistenter 60-69 1Hjemmeplejen Nord/Øst Social- og sundhedshjælpere Ialt 74Hjemmeplejen Nord/Øst Social- og sundhedshjælpere 20-29 6Hjemmeplejen Nord/Øst Social- og sundhedshjælpere 30-39 17Hjemmeplejen Nord/Øst Social- og sundhedshjælpere 40-49 15Hjemmeplejen Nord/Øst Social- og sundhedshjælpere 50-59 21Hjemmeplejen Nord/Øst Social- og sundhedshjælpere 60-69 15Samstyrken Ialt Ialt 11Samstyrken Social- og sundhedsassistenter Ialt 7Samstyrken Social- og sundhedsassistenter 30-39 3Samstyrken Social- og sundhedsassistenter 40-49 2Samstyrken Social- og sundhedsassistenter 50-59 2Samstyrken Social- og sundhedshjælpere Ialt 4Samstyrken Social- og sundhedshjælpere 30-39 2Samstyrken Social- og sundhedshjælpere 40-49 2Socialpsykiatrien Ialt Ialt 9Socialpsykiatrien Social- og sundhedsassistenter Ialt 8Socialpsykiatrien Social- og sundhedsassistenter 30-39 4Socialpsykiatrien Social- og sundhedsassistenter 40-49 3Socialpsykiatrien Social- og sundhedsassistenter 50-59 1Socialpsykiatrien Social- og sundhedshjælpere Ialt 1Socialpsykiatrien Social- og sundhedshjælpere 40-49 1

Afgrænsning

Ansættelsesform TjenestemændOverenskomstansatte

Ansættelsesform ekskl. eleverekskl. fleksjobekskl. extraordinært ansatte

MånedslønnedeStillingerStillinger 19403 Social- og sundhedspersonale, KL Social- og sundhedshjælpere

19404 Social- og sundhedspersonale, KL Social- og sundhedsassistenter

Hovedpunkterne fra arbejdskraftanalysen

SOSU og Sygeplejesker

SOSU

§ Fremadrettet vil der være brug for flere medarbejdere på ældreområdet området pga. den demografiske udvikling

§ Typiske kører SOSU medarbejdere ikke langt efter arbejde – så de skal findes i lokalområdet

• Der er en stor del af medarbejderne der er mellem 50-59 – det kan forventes at de forlader arbejdsmarkedet frem mod 2020

Alder på SSA i 2015

Antal

65-69 1 SSA forventes at have forladt arbejdsmarkedet i 202060-64 20 SSA forventes at have forladt arbejdsmarkedet i 202055-59 50 SSA det forudsættes, at fordelingen af assistenterne i

denne aldersgruppe er jævn, hvorfor ca. halvdelen ved år 2020 vil være 63 år eller ældre og dermed forventes at være på vej ud af arbejdsmarkedet eller at allerede have forladt arbejdsmarkedet, derfor regner vi med at 25 SSA’er har forladt arbejdsmarkedet

Alder på SSH i 2015

Antal

65-69 2 SSH forventes at have forladt arbejdsmarkedet i 202060-64 52 SSH forventes at have forladt arbejdsmarkedet i 202055-59 71 SSH det forudsættes, at fordelingen af hjælperne i denne

aldersgruppe er jævn, hvorfor ca. halvdelen ved år 2020 vil være 63 år eller ældre og dermed forventes at være på vej ud af arbejdsmarkedet eller at allerede have forladt arbejdsmarkedet, derfor regner vi med at 35 SSH’er har forladt arbejdsmarkedet

Alder på sygehjælpere i 2015

Antal

65-74 4 Sygehjælpere forventes at have forladt arbejdsmarkedet i 202060-64 9 Sygehjælpere forventes at have forladt arbejdsmarkedet i 202055-59 16

Sygehjælperedet forudsættes, at fordelingen af sygehjælperne i denne aldersgruppe er jævn, hvorfor ca. halvdelen ved år 2020 vil være 63 år eller ældre og dermed forventes at være på vej ud af arbejdsmarkedet eller at allerede have forladt arbejdsmarkedet, derfor regner vi med at 8 sygehjælpere har forladt arbejdsmarkedet

46 SSA’er forventes at have forladt arbejdsmarkedet i 202089 SSH’er forventes at have forladt arbejdsmarkedet i 202021 Sygehjælpere forventes at have forladt arbejdsmarkedet i 2020

Højdespringer: Sognelunden – Vikar SSA og SSH

Hvad gør vi allerede i fht. elever?Varde Kommune har allerede gang i flere forskellige tiltag for at tiltrække flere elever til SOSU-området: § Tæt samarbejde med SOSU-skolen, de øvrige kommuner og regionen om rekruttering til

uddannelserne. Via fælles annoncering, ansøgning, uddannelsesmesser, åbent hus arrangementer og informationer på blandt andet Campus og eventuelt fremadrettet på folkeskolerne.

§ Uddannelseskoordinatorerne informerer løbende på uddannelserne.§ Varde Kommune stiller sig til rådighed på telefonen til rådgivning og arrangerer samtaler eller

informationsmøder når behovet opstår.§ Samarbejde med nabokommunerne om udvælgelse af elever§ En mandlig kontaktperson, hvis man som mand har brug for at tale med en om arbejdet indenfor

plejeområdet.

I støbeskeen er blandt andet: § Muligheden for at ”booke” en elev til at fortælle om området til en gruppe eller til enkeltpersoner§ Mere aktiv brug af de sociale medier som facebook mv. § Videreudvikling af samarbejdet med UU og Jobcenteret, med blandt andet undervisning/vejledning af

UU-vejlederne om uddannelserne og fremtidig behov for arbejdskraft.

• Der er en jævn aldersfordeling på sygeplejerskeområdet. Aldersfordelingen på området er skiftet over de seneste år. Tidligere var området præget af ældre og erfarne medarbejdere, mens der nu er en del yngre medarbejdere ansat.

Antallet af ansøgere til sygeplejerskestillingerne svinger fra 0 til 40, det opslag hvor der ’kun’ var 3 ansøgere var et opslag efter sommerferievikarer. Umiddelbart er der ikke ledige sygeplejersker i kommunen, hvorfor netop vikariater kan være svære at udfylde med kvalificeret arbejdskraft.

Documents

Åbent Referat til ledermøder Ældre- og Sundhedsområdetintranet.vardekommune.dk/media/1160428/Referat-fra-ledermoede-paa... · Referat fra Samordningsfora d. 7. ... - FAM- overlevering