ADHDOG

AUTISMESPEKTRUMSFORSTYRRELSER

LISELOTTE RASK

AUTISME

• GENNEMGRIBENDE UDVIKLINGSFORSTYRRELSE

• MEDFØDT GENETISK BETINGET FORSTYRRELSE I CENTRALNERVESYSTEMET

• GRUNDET IKKE AFKLAREDE ARVELIGE FAKTORER OG FOSTERINFEKTIONER

• AUTISME BESKRIVES FØRSTE GANG I 1940 AF LEO KANNER OG HANS ASPERGER, MEN ANERKENDES FØRST I STARTEN AF 1980'ERNE VIA LORNA WING

ASF-AUTISMESPEKTRUMFORSTYRRELSE

Forestillingsevne

Socialt samspil

Lorna Wings Triade

Kommunikative vanskeligheder

AUTISMESPEKTRUMFORSYRRELSER

• INFANTIL AUTISME - TEGN INDEN 3. LEVEÅR.

• ASPERGER SYNDROM – NORMAL SPROGUDVIKLING – NORMAL BEGAVET

• ATYPISK AUTISME – VISER SIG EFTER TREDJE LEVEÅR - KUN TO AF TRIADENS BEN

• GUU – USPECIFICERET - IKKE ALLE TYPISKE TEGN

• GUA - NÅR ANDRE UDV.FORSTYRRELSER UDELUKKES. FØLELSESREGULERING -FANTASI/VIRKELIGHED

GRUNDLÆGGENDE DYSFUNKTIONER

• "THEORY OF MIND"- EMPATIFORSTYRRELSE – FORSTYRRELSE AF MENTALISERINGSEVNE

• CENTRAL COHERENCE – MANGLENDE EVNE TIL AT SKABE CENTRAL SAMMENHÆNG

• FORSTYRRELSE I DE EKSEKUTIVE FUNKTIONER.

• SENSORISKE VANSKELIGHEDER

EMPATIFORSTYRRELSER - THEORY AF MIND –MENTALISERINGSEVNE.

EMPATI – INDLEVELSE I ANDRES FØLELSER,TANKER,MOTIVER OG HENSIGTER

• EVNEN TIL AT AFLÆSE SOCIALE SITUATIONER

• AFLÆSE MIMIK – KROPSSPROG – TONEFALD - "MELLEM LINIER"

• EVNE TIL SOCIAL INTUITION – FORESTILLE SIG HVAD ANDRE TÆNKER/FØLER

• EVNE TIL AT ÅRSAGSFORKLARE/FORSTÅ ANDRES ADFÆRD

• EVNE TIL AT FORSTÅ USKREVNE REGLER

SVAG CENTRAL COHERENCE.

• MANGLENDE EVNE TIL AT SKABE SAMMENHÆNGENDE FORSTÅELSE/MENING UD FRA DE MANGE DETALJER VI OPFATTER I DAGLIGDAGEN/INFORMATIONER VI FÅR.

• SPROGLIG BEARBEJDNING – KROPSSPROG – BETONING - TALEMÅDE - VITTIGHEDER – MELLEM LINIERNE – OVERBEGREBER – FYSISK SPROG/RUM.

• VISUELLE BEARBEJDNING - OPFATTER I/FOKUSERER PÅ DETALJER – MANGLER HELHED

• PLUS SIDE: DETALJE - ANALYSEEVNE - HUKOMMELSE

• MINUS SIDE: PERSPEKTIVERING – SKELNE VÆSENTLIGT FRA UVÆSENTLIGT - UFLEKSIBILITET -NYT

EKSEKUTIVE FUNKTIONER

EKSEKUTIVE FUNKTIONER – EVNEN TIL AT HANDLE MÅLRETTET OG PROBLEMLØSENDE.

• MENTAL PROCES SOM STYRES AF DEN FORRESTE DEL AF CORTEX

• VANSKELIGHEDER I LIGHED MED ADHD – OG DOG…..

ASF

• MANGLENDE FORESTILLINGSEVNE

• MANGLENDE EVNE TIL AT HUSKE EN PLAN

• FRASORTERE STIMULI/SANSESTØJ

• UDFORDRET PÅ AUTOMATISERING GRUNDET CENTRAL SAMMENHÆNGSFORSTÅELSE

• MANGLENDE EVNE TIL AT SKIFTE STRATEGI

Får en ideFår en ide

PlanlæggerPlanlægger

Frasorterer stimuliFrasorterer stimuli

UdførerUdfører

AutomatisererAutomatiserer

Ændrer strategiÆndrer strategi

SENSORISKE VANSKELIGHEDER

• MANGLENDE FILTER

• USIKKER/UJÆVN FORARBEJDNING

• SANSNING DOMINERER

• HYPO ELLER HYPER SENSITIV

• EN KANAL AF GANGEN

DET VI SER I SKOLEN

EN ELEV SOM KAN HAVE:

• SENSORISKE UDFORDRINGER

• UFLEKSIBEL/RIGID TANKEGANG

• MODSTAND PÅ FORANDRINGER

• SÆRINTERESSER

• MODSTAND PÅ KRAV

• SVÆRT VED AT GENERALISERE/OVERFØRE

• KONKRET TÆNKENDE - ABSTRAKT UDFORDRET

• "FATTIGT" SPROG

• "EGOISME" - SITUATIONSFORNEMMELSE

• SKELNE VÆSENTLIGT FRA IKKE VÆSENTLIGT

• SVÆRT VED AT AFFEKTREGULERE

• SVÆRT VED AT ORGANISERE OG PLANLÆGGE

• SVÆRT VED AT SE/FORSTÅ ÅRSAG/VIRKNING

• SOCIALE KONTEKSTER.

ADHD(ATTENTION DEFICIT HYPERACTIVITY DISORDER)

• SELEKTIV OPMÆRKSOMHED

• FLEKSIBEL OPMÆRKSOMHED

• VEDVARENDE OPMÆRKSOMHED

• SAMTIDIG OPMÆRKSOMHED

ADHD(ATTENTION DEFICIT HYPERACTIVITY DISORDER)

• OMKRINGFARENDE

• RASTLØS – UROLIG

• HANDLER UDEN AT TÆNKE SIG OM

• TALER MEGET OG HELE TIDEN UDEN SITUATIONSFORNEMMELSE, AFBRYDER KONSTANT

• MANGLENDE HÆMNING

• BINDELED MELLEM PERCEPTION OG HANDLING -DVS INPUT OG OUTPUT

• ADHD - AH UDFORDRET AF OPMÆRKSOMHEDSFORSTYRRELSEN.

• ASF - AH UDFORDRET AF SAMMENHÆNGSFORSTÅELSE.

• MENING-PLADS-HASTIGHED-INDSATS

ADHD(ATTENTION DEFICIT HYPERACTIVITY DISORDER/AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSE)

Får en ideFår en ide

PlanlæggerPlanlægger

Frasorterer stimuliFrasorterer stimuli

UdførerUdfører

AutomatisererAutomatiserer

Ændrer strategiÆndrer strategi

HJERNEN - FAKTA

• HJERNEN ER OPBYGGET HIERARKISK

• HJERNEN ER PLASTISK, DVS. UDVIKLINGSPARAT HELE LIVET

• INDEHOLDER MEGET FEDT OG HAR DERFOR EN GRÅHVID FARVE

• HJERNEN FUNGERER PRIMÆRT VED HJÆLP AF SAMARBEJDE MELLEM SPECIALISEREDE OMRÅDER

• ANVENDER 20% AF DEN TOTALE ENERGI KROPPEN ANVENDER

• VEJE CA. 1.3 KG HOS ET VOKSENT MENNESKE

• DANSKE HJERNER (STUDIE AF BENTE PAKKENBERG) INDEHOLDER I SNIT 21 MILLIARDER NERVECELLER

• PRODUCERER 100.000 NEURONER PR. MINUT FRA UNDFANGELSE TIL FØDSEL

• PRODUCERER NOK STRØM TIL EN 7W PÆRE

OMRÅDER I HJERNEN

HJERNEN SOM FORBINDELSESLED

HJERNEN OPFANGER SANSESTIMULI OG SENDER DEM IND I HJERNEN, HVOR DE BLIVER BEARBEJDET OG FORTOLKET.

OVERORDNET BESTÅR HJERNENS ARBEJDE I - PÅ BAGGRUND AF EN FORTOLKNING AF INFORMATION – AT VÆLGE AKTIVT, AT TRÆFFE BESLUTNINGER OG UDFØRE DEM – OG OVEN I KØBET LÆRE AF DE INDHØSTEDE ERFARINGER.

DETTE ARBEJDE FOREGÅR UD FRA FØLGENDE TRE OVERORDNEDE SPØRGSMÅL:

• HVOR ER JEG?

• HVAD VIL JEG?

• HVAD GØR JEG?

HUKOMMELSESSYSTEMET- HJERNENS LAGERKAPACITET

Mel Levine(hjernen bag lysten til at lære)

KORTTIDSHUKOMMELSE

• INDLÆRINGENS HOVEDINDGANG

• EN PROCES TIL MIDLERTIDIG OPBEVARING AF INFORMATIONER, INDTIL DE ENTEN GLEMMES ELLER OPTAGES

I LANGTIDSHUKOMMELSEN OG/ELLER ARBEJDSHUKOMMELSEN

• HAR BEGRÆNSET LAGERKAPACITET, OG MATERIALET TABES I LØBET AF SEKUNDER VED FORSTYRRENDE

MENTAL AKTIVITET

• EN TALSPÆNDVIDDE PÅ 5-7 CIFRE VED UMIDDELBAR GENGIVELSE ER DET NORMALE, KAPACITETEN I DEN

VISUELLE KORTTIDSHUKOMMELSE ER ENDNU MINDRE, CA. FIRE UAFHÆNGIGE ELEMENTER.

TRÆNES VED AT TALE MED SIG SELV (REPETERE), DANNE BILLEDE FOR DET INDRE ØJE, REPETITIONSSTRATEGIER.

OMFORME

ARBEJDSHUKOMMELSE

ARBEJDSHUKOMMELSENS HOVEDOPGAVER ER:

• KAN FASTHOLDE EN TANKE, MENS DEN UDVIKLES, VIDEREBEARBEJDES, AFKLARES ELLER ANVENDES

• KAN GENKALDE SIG NOGET FRA LANGTIDSHUKOMMELSEN, MENS NOGLE OPLYSNINGER FASTHOLDES I KORTIDSHUKOMMELSEN

• KAN HOLDE SAMMEN PÅ DE ENKELTE KOMPONENTER I EN OPGAVE I HUKOMMELSEN, MENS MAN FULDFØRER OPGAVEN

• KAN HOLDE SAMMEN PÅ EN RÆKKE NYE OPLYSNINGER, SÅ DE FORBLIVER MENINGSFULDE

• KAN FASTHOLDE EN LANGSIGTET PLAN, MENS MAN OVERVEJER ET KORTSIGTET BEHOV (BEHOVSUDSKYDE)

• KAN SAMMENLIGNE EPISODER MED TIDLIGERE EPISODER (FORTID)

• ANALYSERE MULIGE KONSEKVENSER (FREMTID)

ANNE MARIE BECK NIELSEN

ARBEJDSHUKOMMELSE

EVNEN TIL AT HOLDE OG MANIPULERE OPLYSNINGER I HOVEDET I KORTE PERIODER.

ARBEJDSHUKOMMELSE ER DEN MENTALE SCENE, HVOR VIGTIGE OPLYSNINGER BEARBEJDES, SÅ DE ER KLAR TIL BRUG I LØBET AF VORES HVERDAG.

ARBEJDSHUKOMMELSE GØR DET MULIGT FOR BØRN:

• AT HUSKE OG FORBINDE INFORMATION FRA ET AFSNIT I EN OPGAVE TIL DET NÆSTE,

• AT ANVENDE EN DIVISIONS ALGORITME MED FLERE TRIN,

• AT HOLDE STYR PÅ BEVÆGELSER OG LAVE ET LOGISK NÆSTE TRIN I ET SPIL SKAK,

• AT FULDFØRE KOMPLEKSE INSTRUKTIONER UDEN PÅMINDELSE (” LÆG LÆSEBOGEN TILBAGE I DIN KASSE HENT DIN MATEMATIKBOG OG ÅBN DEN PÅ SIDE 30").

ARBEJDSHUKOMMELSE STØTTER OGSÅ BØRN I SOCIALE INTERAKTIONER, SÅSOM SAMARBEJDE OM EN SKOLEOPGAVE, PLANLÆGNING OG GENNEMFØRSEL AF EN LEG, ELLER NEMT AT VENDE TILBAGE TIL EN LEG/OPGAVE AT HAVE VÆRET PÅ TOILETTET.

Michael Wahl Andersen

ARBEJDSHUKOMMELSE ”TEGN”- VELFUNGERENDE

• ER PARAT (OPMÆRKSOM PÅ HVAD DER SKAL FOREGÅ)

• ER VERBALT AKTIV

• STILLER SPØRGSMÅL

• KOMMER AF SIG SELV I GANG MED ARBEJDET

• ER FOKUSERET PÅ ARBEJDET

• ARBEJDER MÅLRETTET

• ER FLEKSIBEL I SINE VALG AF STRATEGIER OG ARBEJDSMÅDER

• AFSLUTTER ARBEJDET

• KOMMER AF SIG SELV VIDERE MED NÆSTE OPGAVE

ARBEJDSHUKOMMELSE ”TEGN”- UDFORDRET

SVÆRT VED AT:

• FORSTÅ LANGE FORKLARINGER

• FORSTÅ LANGE SÆTNINGER

• FASTHOLDE EMNET I EN SAMTALE

• ARBEJDE MED PROBLEMLØSNING I MATEMATIK

• FORSTÅ, HVAD DE LÆSER

• GLEMME HVAD DE LÆSER MENS DE LÆSER DET

• HUSKE FORKLARINGER OG INSTRUKTIONER

LANGTIDSHUKOMMELSEN

LAGRING – KONSOLIDERING - HENTNING/RETRIEVAL

LANGTIDSHUKOMMELSEN- LAGRINGSYSTEMER

• LAGRING I PAR(ORD OG DERES BETYDNING, BEGIVENHEDER OG DATOER, MELODIER OG TITLER)

- TRÆNES VED AT SPILLE SPIL HVOR MAN DANNER PAR

• LAGRING AF PROCEDURER(PROCEDURAL HUKOMMELSE – HVORDAN KØRE BIL, BRUGE TEKSTBEHANDLING, MATEMATIK, M.M.)

- OVERINDLÆRE, HJÆLP TIL AT TALE SIG IGENNEM TRINNENE I PROCEDUREN, EX DIV. ”GARDINMETODE”

• LAGRING I KATEGORIER(INFORMATIONER KATEGORISERES I KATEGORIER OG UNDERKATEGORIER – DYREKATEGORIEN > DYR > VILDE DYR OG KÆLEDYR > KÆLEDYR > HOPPEMUS, ÆDELPAPEGØJE, HUND OG KAT)

- HJÆLP TIL AT LAVE DIAGRAMMER FOR AT KATEGORICERE

• LAGRING AF REGLER OG KENDTE MØNSTRE(STORT BOGSTAV FORREST I EN SÆTNING, REKTANGEL – FIRE RETTE VINKLER, EN LUFTHAVN – EN STATION SER SOM REGEL ENS UD, VI KAN ORIENTERE OS UD FRA KENDTE MØNSTRE OG REGLER, SELVE OM DET ER EN NY LUFTHAVN)

- TRÆNE HVIS – SÅ MED KOLONNER EX. HVIS MAN SER ET REKTANGEL MED FIRE LIGE SIDER SÅ ER DET ET KVADRAT

LANGTIDSHUKOMMELSEN- ADGANG/RETRIEVEL

• GENKALDELSE(HVOR VI PÅ DET FORLANGTE HIVER VIDEN ELLER FÆRDIGHEDER FREM. ”HVEM VAR PREMIERMINISTER I ENGLAND VED 2.VK KONVERGENT GENKALDELSE – KUN ET RIGTIGT SVAR >< DIVERGENT GENKALDELSE – ”KAN DU GIVE NOGLE GRUNDE TIL, AT DE FORENEDE STATERS ØKONOMI ER SÅ STÆRK”?)

- EN FUNKTIONSFEJL DER ER SVÆR AT GØRE NOGET VED - EKSTRA TID TIL PRØVER OG TRÆNE PÅ AT GÅ TIL PRØVE (PRØVEFORM)

• GENKENDELSE(HANDLER OM AT STØDE PÅ EN INFORMATION ELLER ET SÆRLIGT MØNSTER OG AT VIDE MAN HAR MØDT DET FØR. GENKENDE ORD, METODER I REGNING, PERSONLIGHEDSTRÆK HOS EN PERSON I EN ROMAN OVER FLERE KAPITLER – GENKENDELSER BLIVER OFTE SLØRET EX. PROBLEMREGNING (RELATIV HASTIGEHED) – HEST FORFØLGER GED – OPGAVEN LIGNER DEN MED HAREN DER FLYGTEDE FRA EN HUND > METODEOVERFØRSEL.

- DYSFUNGERENDE LANGTIDSHUKOMMELSE, HAR NEDSAT EVNE TIL GENKENDELSE – HAR SVÆRT VED AT SE MENINGEN MED DET DE LAVER. BLIVER UHENSIGTSMÆSSIG I TIMERNE….. KEDER SIG….

• AUTOMATISK ADGANG (AUTOMATISERING)(SKRIVE OG STAVEFÆRDIGHEDER – MATEMATISKE FÆRDIGHEDER)

- DE FLESTE VANSKELIGHEDER MED LÆSEFORSTAELSE I DE MIDTERSTE KLASSER SKYLDES, AT AFKODNINGEN AF DE ENKELTE ORD IKKE ER AUTOMATISERET. HVIS EN ELEV I SJETTE KLASSE ER NØDT TIL AT HOLDE SELV EN KORT PAUSE FOR AT LYDSTAVE RET

MANGE AF DE ORD, HUN MØDER I ET AFSNIT, ER DER EN STOR SANDSYNLIGHED FOR, AT HUN VIL GA GLIP AF EN STOR DEL AF MENINGEN MED INDHOLDET

DET KOGNITIVE HIERARKI

Udtrykker følelser hele tiden (stønner, vredesudbrud, …)

Bliver let distraheret

Har svært ved at motivere sig selv

Kan ikke vurdere hvad det er vigtigt at fokusere på

Ved ikke hvor man skal begynde

Tuner ud på grund af mængden af information

Behøver støttet til at komme i gang og/eller organisere

opgaver

Glemmer nødvendige trin for at færdiggøre en opgave

Kan ikke forestille sig hvordan man kommer fra start til slut

Arbejder er urytmisk med men mange tilfældige pauser

HVORDAN KOMMER SVAGE EKSEKUTIVE FUNKTIONER TIL UDTRYK

LÆRINGSFORSTÅELSE 1- LINEÆR LÆRINGSTÆNKNING

VI TÆNKER OFTE PÅ UNDERVISNING/ LÆRING SOM:

• VI KAN IKKE GØRE DET – VI VED IKKE HVORDAN, NOGEN MÅ FORTÆLLE OS DET

• VI BLIVER UNDERVIST I DET, SÅ VI KAN LÆRE DET

• NÅR VI HAR LÆRT DET, SÅ VED VI DET

• NÅR VI VED DET, SÅ KAN VI GØRE DET

LÆRINGSFORSTÅELSE 2- CIRKULÆR LÆRINGSFORSTÅELSE

Kolbs læringscirkel

TILTAG

• KLASSERUMMET – INDRETNING

• KLASSERUMMET – KULTUR (ARB. MED SYNLIGE LÆRINGSMÅL I KLASSERUMMET)

• POINTSTYRET UNDERVISNING

• DE 9 H’ER – STRUKTUR

• ØVRIGE INTERVENTIONER - AH OG EKSEKUTIVE FUNKTIONER.

• KVALIFICERENDE TILTAG/STØTTESYSTEMER TIL FAGLIG – SOCIAL OG PERSONLIG LÆRING.

Man kan altid skrue ned for situationens kompleksitet