-1 -

AfgrødeNyt nr. 23. april 2013

Aktuelt i markenDet har været en lang og kold vinter, og nattefrosten har stadig tag i os endnu en uge, hvis man skal tro vejrmeldingen. Når først foråret kommer, bliver der derfor mange opgaver i marken, som skal løses på kort tid. I dette nummer vil vi derfor bl.a. koncentrere os om prioritering af opgaverne i marken.

I dette nummer vil vi også give lidt retningslinjer, for hvornår en mark bør sås om, selvom det først vil være muligt at træffe den endelige afgørelse i den enkelte mark, når væksten er kommet godt i gang. Husk at rette ansøgning om enkeltbetaling, hvis hele marker bliver sået om. Er det kun en mindre del af marken, der er sået om eller der er isået, så skal ansøgningen ikke rettes.

I næste nummer af AfgrødeNyt, som kommer d. 10. april, vil ukrudtsbekæmpelse i vintersæd, vinterraps og frøgræs være hovedemnerne.

Mange vintersædsmarker har ikke fået den første tildeling af gødning endnu, og spørgsmålet melder sig derfor, om man kan køre al handelsgødningen ud på én gang. I vinterbyg er vi nu så langt henne, at al gødningen bør køres ud på en gang. I vinterhvede og –triticale skal vi hen i midten af april, før vi anbefaler at køre al handelsgødning ud på en gang, mens vi i rug skal hen til midt/slutningen af april. Er der tale om svage afgrøder bør de få første tildeling snarest. Det er selvfølgelig også vigtigt ikke at køre fuld mængde gødning ud til vintersæden, hvis der er tvivl om, den skal sås om.

Anvendes der flydende gødning kan den i alle afgrøder udbringes af én gang gerne inden regnvejr. Vi anbefaler, at udbringning af flydende gødning er afsluttet inden midten af april for at mindske fordampningen af kvælstof. Men husk at tildeling af flydende gødning i forbindelse med nattefrost, kan give afgrødesvidninger.

Kvælstofprognosen er kommet og viser et lidt større behov på lerjord end normalt. I korn og forårssåede afgrøder, må der anvendes 5 kg N ekstra pr. ha, når JB er over 4. Hvis vi har udarbejdet din gødningsplan, kan du finde det antal ha, det drejer sig om på dit skema A under fane 6 i markbogen. Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte din planteavlskonsulent.

Vinterrapsmarkerne bør gødes færdig ved første lejlighed, men vær sikker på at de ikke skal sås om, inden den fulde gødningsmængde køres ud. Selvom det stadig er koldt, så har planterne allerede knopper, og der skal holdes øje med glimmerbøsser, så snart temperaturen stiger lidt. I det tidlige knopstadie er skadetærsklen 3 glimmerbøsser pr. plante - kig efter langs med hegn og andre lune steder.

Indhold• Aktuelt• Prioritering af opgaverne i

marken• Skal vintersæden sås om?• Skal vinterrapsen sås om?• Handelsgødning til vårsæd• Gylle til vårsæd• Vigtige datoer

-2 -

Prioritering af opgaverne i marken Den sene afslutning af vinteren har sammen med de nye udbringningsregler for gødning betydet, at mange ikke har fået gennemført de planlagte op-gaver.

Ved overgang til forårsvejr vil der derfor være behov for en prioritering. Du bør starte med de opgaver, der betyder mest for udbyttet. Der kan naturligvis være forskelle i prioriteringen mellem de enkelte bedrifter, men overordnet anbefaler vi følgende rækkefølge for de forskellige opgaver:

1. Færdiggødskning af vinterraps. Mange har i år ikke tilført gødning tidligere i foråret, og her til-føres hele mængden på én gang. Er man i tvivl om vinterrapsens overlevelse, bør der kun til-føres 70-100 kg N i første omgang, så det er mu-ligt at så vårsæd.

2. Gødskning af frøgræs.3. Færdiggødskning af vinterbyg.4. Første gødskning af rug, hvede og triticale. Ved

kraftige marker/gode forfrugter kan gødskningen udføres på én gang medio/sidst i april.

5. Sprøjtning med mangan i marker med man-gelsymptomer, eller hvor der erfaringsmæssigt tidligere har været mangel. Pas på med natte-frost – det kan give svidninger.

6. Såning af vårsæd.7. Evt. isåning med vårsæd i marker med udvint-

rede områder eller hvor snegleangreb har givet for lav plantebestand.

8. Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd, hvor der ikke er gennemført ukrudtsbekæmpelse i efteråret. I sent såede marker er der ofte en forholdsvis lav bestand af ukrudt, og ukrudtet er småt efter den relativt kolde vinter, Ved stor bestand af græsser er det vigtigt med en bekæmpelse, så snart man har opnået de nødvendige temperaturer. Hvis det tokombladede ukrudt bekæmpes tidligt, vil der være en risiko for fremspiring af nyt ukrudt, specielt i de marker, der er lidt åbne.

Specielt vedr. gyllekørselDe nye regler har betydet, at der kun er udbragt meget begrænsede mængder af gylle. Der vil derfor blive stort pres på gyllevognene. Skal man fordele store gyllemængder med egen vogn eller anvender maskinstation, kan der derfor også være behov for at prioritere de enkelte afgrøder. Her kan man an-vende følgende rækkefølge for gylletildeling:

1. Vinterraps, frøgræs, vinterbyg og rug.2. Nedfældning før såning af vårsæd3. Hvede og triticale, hvor handelsgødning kan an-

vendes som første gødningstilførsel4. Udlægning efter fremspiring af vårsæd

Skal vintersæden sås om?I et ’normal’ år vil vintersæden være i fuld gang med at vokse her først i april, men i år er der I nogle af vintersædsmarkerne næsten ikke grønt tilbage. Specielt marts har været hård ved afgrøderne med barfrost og her til sidst store temperaturforskelle mellem dag og nat.

Hvis marken skal bevares, bør der som udgangs-punkt være:

• Mindst 2 skud pr. plante• Friske skud, der er grønne i hjertet• Nye hvide rødder• Mindst 80-100 planter pr. m2

• En nogenlunde ensartet plantebestand

Hvis du er i tvivl, så giv marken en chance et par uger.

I vinterbyg bør tvivlen ikke komme afgrøden ’til

gode’. Og her er isåning med vårbyg ikke aktuel, da modningstidspunktet er for forskelligt.

I vinterhvede skal der som tommelfingerregel for-ventes et udbyttetab på 20 %, før omsåning med maltbyg er rentabel og op mod 30 %, hvis isåning af vårbyg til foder skal være rentabel. Sorterne Here-ford og Mariboss kompenserer ofte bedre for et lidt lavt plantetal, da de er gode til at buske sig.

Hvis marken skal sås om, så husk at tjekke om der er særlige krav til jordbearbejdning og afgrødevalg i forhold til de ukrudtsmidler, der er anvendt i efter-året.

-3 -

Skal vinterrapsen sås om? Vinterrapsen kan have taget skade i løbet af vin-teren. Og det er især de sent såede marker, der kan være tvivl om.

Når der skal tages stilling til eventuel omsåning, er det vigtigt at gøre sig klart, at der allerede er sket et tab. Det gælder således om at minimere tabet. Du skal altså tage stilling til om en ny afgrøde kan give et bedre økonomisk resultat end den skadede afgrøde.

Opgaven består altså i at vurdere, hvilket økonomisk resultat den skadede vinterraps kan give og hvilket økonomisk resultat, der kan opnås i en alternativ afgrøde. Foruden plantetallet skal planternes vita-litet bedømmes. 10-15 levedygtige planter pr. m2 er nok til at sikre et pænt udbytte, såfremt planterne er jævnt fordelt i marken, og ukrudtstrykket ikke er for stort. Jo større og stærkere planter jo færre pr. m2 kan der accepteres.

Betydning af planternes udvikling og vitalitetVed vækststart bør rapsplanterne være friske i hjerteskuddet, sprøde i roden og begynde at sætte nye hvide rødder. I de marker, hvor der lige nu er små og svagt udviklede rapsplanter, har der tidligere i Landsforsøgene været fundet et udbyttetab på op til 20 %.

ØkonomiBeslutningen vedrørende omsåning bør altså ske ud fra en sammenligning af økonomien i vinter-rapsafgrøden ved det forventede reducerede udbyt-teniveau med økonomien i at etablere en alternativ afgrøde. Nedenfor er vist et eksempel på en sådan økonomisk sammenligning for en kornsælgende landmand. Hos en kornkøbende landmand stilles lidt skrappere krav til vinterrapsen, fordi afgrøden også skal dække køb af erstatningskorn dvs. at den skal kunne give 1-2 hkg pr. ha mere.

I tabel 1 er ligevægtsudbyttet beregnet med de for-ventede prisrelationer til høst 2013 for en kornsæl-gende landmand på en bedrift uden husdyrgødning, hvor målet er at optimere det økonomiske udbytte i marken.

Er alternativet f.eks. maltbyg med et forventet ud-bytte på 60 hkg pr. ha, vil der være opnået en li-gevægt, hvis det forventede udbytte i vinterrapsen er på 27 hkg pr. ha. Omkostninger til etablering af maltbyggen er her indregnet, og der er regnet med en rapspris på 305 kr. pr. hkg. Hvis vinterrapsmarken er behandlet med Kerb 500 SC, og man ikke tør løbe den risiko, det kan være at så korn efterfølgende, er etablering af ærter eller vårraps en mulighed.

Tabel 1. Ligevægtsudbytte i vinterraps, marts 2013, ved en forventet rapspris på 305 kr./ hkg, i forhold til for-skellige udbytteniveauer i alternative vårafgrøder. Udgifter til udsæd og etablering er afholdt for vinterrapsen. JB 6 jord. Ligevægtsudbyttet er det udbytte, der skal opnås i vinterrapsen, for at det økonomiske resultat af vinterrapsen (DB II) er det samme som for de alternative afgrøder.

Alternativafgrøde

Afgrøde-pris kr./hkg Udbytteniveau i alternativ afgrøde, hkg pr. ha20 30 40 50 60 70 80

Vårraps 305 17 27 38 - - - - Vårbyg, malt 155 - - 17 22 27 32 37 Havre 130 - - 19 23 27 32 36 Markært 170 - 17 22 28 34 39 -

Gødningskvote ved omsåningDen kvælstofmængde, der eventuelt er tildelt vin-terrapsen, skal med i gødningsregnskabet for den afgrøde, der sås i stedet for. Det giver en risiko for overgødskning!

NaturErhvervstyrelsen kan i forbindelse med om-såning give dispensation mht. kvælstofkvoten, hvis f.eks. hele kvoten allerede er tildelt rapsen. Dispen-sationsmuligheden gælder kun differencen mellem

de to afgrøders kvælstofkvoter. Vi har dog erfaring for, at disse dispensationer er meget svære at opnå.

Arealer hvor Command er anvendtDer bør pløjes eller foretages en dyb harvning inden såning af efterfølgende afgrøde.

Arealer hvor Kerb er anvendtHvor Kerb 400 SC er anvendt under dispensation kan der ifølge brugsanvisningen sås vårraps, ærter, hestebønner, majs og kartofler. Såning af korn på

-4 -

arealer, hvor Kerb er anvendt, sker for egen reg-ning og risiko. Erfaringsvis sker der ikke skader som følge af efterårsanvendelse af Kerb med reducerede doser på 0,6-1,0 l Kerb 400 EC pr. hektar. Ved vur-deringen af risikoen efter anvendelse i fuld dosis om efteråret bør følgende forhold tages i betragtning:

• Der vil være størst risiko for at tilstrækkelig ned-brydning ikke er sket på sandjord

• Risikoen for, at der ikke er sket tilstrækkelig ned-brydning er størst efter kolde vintre. Dette vil gælde for vinteren 2012-13.

• Havre er den kornart, som er mest følsom over for Kerb, herefter kommer byg og til sidst hvede og triticale.

Ved anvendelse i februar er risiko for skade forsær-lig stor, da tiden til nedbrydning har været for kort.Hvis du vælger at så korn på arealer behandlet med Kerb, på trods af de risici, der er forbundet med det, skal pløjningen ske så sent som muligt og forplo-vene skal indstilles, så det øverste jordlag placeres ensartet i furebunden.

Handelsgødning til vårsædVed udbringning af gødning til vårsæd kan vælges forskellige teknikker og tidspunkter. I tabellen ser du mu-lighederne listet efter deres effekt:

Placering ved såning Placering 5 cm ved siden af og under kernen giver en sikker gødningseffekt hvert

år. Normalt opnås et merudbytte på 1 til 3 hkg i forhold til nedharvning før såning. Merprisen for gødningsplacering er for maskinstationer ca. 100 kr. pr. ha og derfor rentabel.

Nedfældning Gødningen nedfældes til 6-8 cm’s dybde før eller i forbindelse med såning. Dette er næsten lige så godt som placering.

Nedharvning før såning Metoden er generelt dårligere end placering, men bedre end udspredning uden nedharvning og/eller efter såning. Der er risiko for at slæbeplanke/rotorharve flytter gødning til hjulspor.

Udspredning efter såning Den dårligste af de skitserede løsninger.

Ved placering af gødning ved såning fås desuden mindre manganmangel og generelt en lettere u-krudtsbekæmpelse.

Blanding af gødning og udsædHar man ikke placeringsudstyr på såmaskinen, kan man blande en vis mængde gødning i udsæden. Det rummer imidlertid altid en risiko for spiringsskader. Ud fra de erfaringer, der løbende er gjort med sam-såning af korn og gødning, synes det rimeligt at an-vende op til 50 kg kvælstof pr. ha i en ammoniumni-

tratbaseret gødning. Derimod er der stor risiko ved at anvende urea til samsåning med korn.

Fosfor kan tilføres som mono-, di- eller triplefosfat som samsåning med korn op til en fosformængde på 20-25 kg pr. ha.

Almindelige kaliumkloridgødninger bør ikke an-vendes til samsåning.

-5 -

Gylle til vårsæd Nedfældning før såningHvis forårssåede afgrøder skal have gylle før såning, skal den nedfældes. Nedfældning giver normalt en meget høj og sikker virkning af gyllen som følge af en placeringseffekt og et minimalt fordampningstab. Men på ler- og siltjorder kan nedfælderen i våde forår give betydelige strukturskader, som kan give en ringere vækststart, specielt i vårbyg. Er jorden ikke tjenlig til en nedfælder omkring såning, bør du overveje at udsætte såtidspunktet eller udbringe gyllen med slanger efter fremspiring. Som en tom-melfingerregel regner man med, at udsættelse af såtidspunktet koster 0,3 hkg kerneudbytte pr. dag efter den 1. april.

Tidligere forsøg har vist, at nedfældning virker lige godt, uanset om det sker før eller efter pløjning.

Udbringning med slager efter fremspiringSom alternativt til nedfældning før såning kan gyl-len slangeudlægges i buskningsstadiet, trods vel brede kørespor. Tilførsel ved udlægning med slæbeslanger på dette tidspunkt giver normalt en udnyttelsesprocent for kvælstof, der er 30 % lavere end ved nedfældning før såning. Dette skyldes dels den manglende placeringseffekt, samt et større am-moniakfordampningstab ved overfladeudbringning.

For at minimere tabet ved ammoniakfordampning, kan man vælge at forsure gyllen til pH 6-6,4. Dette er især relevant ved udbringning i lunt og blæsende vejr samt ved udbringning af gylle med højt tørstof-indhold (kvæggylle) eller pH.

Kan gyllen dække hele kvælstofbehovet?Hvis der gødskes med svinegylle, kan vårsædens samlede kvælstofforsyning godt ske i form af ned-fældet gylle. På grund af det lave indhold af organisk kvælstof i svinegylle kan også maltbyg fuldgødes med gylle uden væsentlig risiko for en for høj pro-teinprocent i maltbyggen.

I kvæggylle er en større andel af kvælstoffet orga-nisk bundet. N-effekten er derfor ikke så sikker. Pga. stor fortynding skal der ofte køres med en uhen-sigtsmæssigt høj mængde for at dække kvælstof-behovet, som samlet set ofte vil føre til behov for suppleringsgødning.

Hvis man ønsker at udbringe gylle med slanger i buskningsstadiet, skal marken inden såning om foråret, uanset gylletype, være grundgødet med en mindre kvælstofmængde i handelsgødning.

-6 -

Vigtige datoer

• 15. april: Frem til 31. maj er det tilladt at reetablere plantedækket på udyrkede arealer også med pløjning.

• 23. april: Sidste frist for gødningsplanlægning 2012/13

• 23. april: Sidste frist for indsendelse af Fællesskemaet (Ansøgning om Enkeltbetaling mm)

• 23. april: Sidste frist for at indsende Skema til Gødningskvote og Efterafgrøder, hvis der er søgt om den 1-årige støtte Ekstensivt landbrug. Fristen for indberetning af alternativer til pligtige efterafgrøder samt indberetning af udlagte efterafgrøder i efteråret 2013 er den 31. august.

Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 10. april 2013.

Med venlig hilsen

Planteavlskontoret

-7 -

Aktuelle løsninger uge 14 - 2013Indhold:

• Ukrudtsbekæmpelse• Skadedyr Riv ud og tag med.

-8 -