GENBYG SKIVE

Afslutningsrapport Projekt Genbyg Skive

Støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business

2

Indhold:

Udarbejdet af:Birte Wind-LarsenProjektlederbiwi@skivekommune.dkT: 9915 3654

Teknisk ForvaltningRådhuspladsen 27800 Skive

- Baggrund

- Beskrivelse af projektet

- Resultatkrav

- Analysedelen

- Forretningsmodeller

- Udbud

- Nedbrydningsmodel som i dag

- Efterspørgsel

- Konklusion

- Evaluering

- Fremtid

s. 3

s. 4

s. 5

s. 5

s. 6

s. 8

s. 10

s. 12

s. 14

s. 17

s. 18

3

Cirkulær økonomi er, at skabe konkurrencedygtige forretningsmodeller baseret på genanvendelse, bæredygtighed og værdioptimering.

Cirkulær økonomi er en ny måde at tænke produktion og forbrug på, som er miljømæssigt og kom­mercielt bæredygtig.

Inspirationen kommer fra naturens cyklus, hvor intet går til spilde, men tværtimod giver næring til hinanden.

Den cirkulære økonomi er et opgør med den nuværende lineære form, hvor virksomheder producerer en vare og sælger den til forbrugeren, som så smider den ud, når den er brugt.

Projekt Genbyg SkiveBaggrunden for at ansøge om tilskud til et pilotprojekt vedr. cirkulær økonomi er, at Skive Kommune i en årrække har arbejdet målrettet med klima og energi, og har således også en strategi for, hvordan kommunen, som geografisk område kan blive CO2 neutral senest 2029: Klima og Energistrategi 2029

Klima og energi går hånd i hånd med ressourceanvendelse og bæredygtighed, og daværende udvalg for Klima, Energi, Turisme og Erhverv besluttede derfor, at cirkulær økonomi skulle implementeres i Skive Kommune som et nyt fokusområde i Energibyen Skive.

Udvalget for Teknik og Miljø tiltrådte i 2013 en politisk tilkendegivelse af at fremme genanvendelsen i Skive Kommune, så der i kommunens affaldsplan 2015 -2024 kunne tilføjes bestemmelser om genan-vendelse af bestemte affaldsfraktioner under hensyntagen til regeringens ressourcestrategi.

Formålet med igangsættelsen af Genbyg Skive projektet var at demonstrere en metode til implemente-ring af cirkulær økonomi ved nedrivning af huse. Dette skulle ske gennem et samarbejde mellem Energibyen Skive, Erhvervsakademi Dania, Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter og Skive Kommune.

Skive Kommune ville med projektet skabe nye erhvervsmuligheder indenfor genbrug af bygningsma-teriale, så der bl.a. kunne stilles krav til genbrug ved nedrivning, renovering og opførelse af kom-munale bygninger. Samtidig skulle der udvikles forretningsmodeller, der kunne danne basis for nye erhvervsklynger i kommunen.

Dette blev udført i form af forskellige arbejdspakker: • der skulle findes ud af, hvordan man kan indføre en ny strategi for brugte komponenter i kommu­

nalt byggeri.• der skulle udarbejdes materiale til en ændret indkøbspolitik for anvendelse af genbrugs materialer

indenfor kommunale bygninger.• nye procedurer og udbud med krav til genbrug af egnede byggematerialer ved nedrivninger af

kommunale byggeprojekter.• skabe efterspørgsel for genbrugsmaterialer.• lave nye forretningsmodeller for anvendelse af nedrivningsprodukterne.• åbne op for nye virksomheder.

Sidst men ikke mindst skulle der ske en løbende formidling af alt det, som blev sat i gang i projektet.

Baggrund:

4

I ‘Danmark uden affald genanvend mere – forbrænd mindre’ og ‘Regeringens ressourceplan for affalds­håndtering 2013­ 2018’, er der angivet nogle initiativer, som vi i Skive Kommune har forholdt os til i affaldsplanen 2015 – 2024 og i projektet Genbyg Skive.

Nogle af initiativer fra regeringens ressourceplan:• Skærpede krav til nedrivning af bygninger, så vi får et bedre og mere samlet overblik over de ma-

terialer og stoffer, der indgår i byggeaffaldet.• Øgede krav til nedrivningsvirksomhedernes kvalifikationer.

Med initiativerne forventes følgende effekter:• Bedre kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffaldet samtidig med at en høj genanvend-

elsesprocent bliver opretholdt: mindst 70% af den samlede materialemængde af bygge- og anlægs affald anvendes til nye formål.

Kun en mindre del af bygge- og anlægsaffaldet anvendes i dag til formål, der rangerer højt i affalds-hierarkiet. Som eksempler kan nævnes gamle mursten og vinduer, der i begrænset omfang genbruges eller forberedes til genbrug ved renoveringer eller i nybyggeri, samt gips- og asfaltaffald, der genan-vendes i produktionen af nye materialer.

For at øge ressourcebesparelsen ved renoveringer og nybyggeri er der behov for at understøtte, at nyttiggørelsen af bygge- og anlægsaffald i højere grad sker ved forberedelse til genbrug og gen-anvendelse.

I projekt Genbyg Skive har vi lavet et praktisk stykke arbejde med udgangspunkt i regeringens ini-tiativer. En del af konklusionerne fra arbejdet er blevet medtaget som målsætninger i den nye affalds-plan 2015 – 2024 for Skive Kommune.

I Skive Kommunes affaldsplan for 2015 – 2024 beskriver vi, at vi vil arbejde med holdninger, visioner og krav til håndtering af affald fra nedbrydning af bygninger ud fra en cirkulær økonomisk tanke.

Den cirkulære tankegang skal fremme genbrug af alle materialer fra nedbrydning af bygninger, så ressourcerne bliver disponeret så højt i affaldshierarkiet som muligt. Der skal være styr på, at farlige stoffer frasorteres og behandles separat.

Der skal vedtages en politik om skånsom miljørigtig nedrivning af husene i kommunen, og på sigt skal der udarbejdes udbud, så nedbrydningsmaterialerne i videst muligt omfang kan genbruges.

Udbudsmateriale skal laves med specifikke krav til genbrug og genanvendelse af bygningsmaterialer ved nedrivning af kommunalt ejede bygninger, baseret på de anbefalinger og kriterier der er fremkom-met i forbindelse med projekt Genbyg Skive.

Beskrivelse af projektet:

5

Resultatkrav:

AnalysedelenI projektet blev der i alt nedrevet tre huse, hvoraf de to huse dannede baggrund for det arbe-jde, som et hold af produktionsteknologisturende fra Erhvervsakademiet Dania arbej d ede med. Der blev arbejdet med kortlægning af materialestrømme og lavet nye forretningsmodeller indenfor den cirkulære økonomi ved nedrivning af et hus samt bæredygtige løsninger.

De to huse blev nedrevet i samarbejde med Salling Entreprenørfirma. Det første hus blev nedrevet ved brug af maskine uden hensyntagen til genbrug og genanvendelse af materialer. Det andet hus blev selektivt nedrevet ved brug af mandetimer inden maskinen blev benyttet, og en del af materialerne blev indsamlet til genbrug/genanvendelse.

Økonomisk var forskellen ikke så stor på de to nedrivninger, men det var dyrest for kommunen at nedrive hus nr. to, der skete som en selektiv nedrivning, selv om der var en mindre udligning, ved at mandetimer er billigere end maskintimer.

Ved begge nedrivninger analyserede, kortlagde og identificerede de studerende alle materialer til nye aftagere af materialerne. Resultaterne af arbejdet blev 6 nye projekter/forretningsmodeller, som kan anvendes til udpegning og specificering af nye virksomhedskoncepter.

Nannas hus, Grønnegade 5 i Roslev ­ Stenene og grunden skulle bruges til den nye tilbygning på Roslev Skole

Roslev Skoles nye tilbygning, Grønnegade 5 i Roslev

6

Forretningsmodeller

1. EKSUM uddannelsen - socialøkonomisk projekter/forretningsmodel. Uddannelsen tager omdrejningspunkt ud fra tanken, at følgende skal arbejde sammen: entreprenør, kommune, social, uddannelse og miljø (deraf navnet). Modellen tager udgangspunkt i problematikken, om hvordan man bygger et system, der sikrer kvaliteten af materialerne fra huse, der skal nedrives, så materialerne kan genbruges/genanvendes. Der skal derfor udvikles en uddannelse, som kan hen-vende sig til personer på sociale ydelser og tager udgangspunkt i allerede eksisterende AMU kurser, der er sammensat til nedbryderens behov.

Nedenfor er beskrevet en sådan business case udarbejdet af SET (Skiveegnens Erhvervs-og Turist-center).

2. Genbrugsmaterialer.Der er taget udgangspunkt i genanvendeligheden af træ fra nedrevne huse. Der er blevet analyseret på kvaliteten af træet, og deraf er der fremkommet 4 kategorier: træ til deponi (imprægneret træ), afbrænding, genbrug til spånpladeproduktion og i bandes til plaststøberi og spærretræ til møbelpro-duktion. Muligheden for genbrug af nedrivningstræ for lokale virksomheder, designer m.m. er uanede og genbrug til spånpladeproduktion burde forholdsvis let kunne lade sig gøre.

3.Genbygsplads.Projektet tager udgangspunkt i behovet for en systematisering af de genanvendelige materialer fra nedrivning af huse. Ved at sortere og regi strere materialerne i et landsdækkende online system, kan genanvendelsen af materialerne blive mere udbredt end det er i dag.

Nedenfor er beskrevet en sådan business case udarbejdet af SET.

4. Fremtidens nedbrydning i en cirkulær økonomi og 5. Mobilt rensningsanlæg til gamle mursten.Disse projekter beskriver hvordan man kan lave en mobil prototype af et rensningsanlæg til gamle mursten. Mobiliteten er en god ide, da anlægget kan tages ud på nedrivningsstedet, rense murstene og leverer direkte til kunden. Dette vil kunne spare en del C02 i forhold til i dag, hvor stenene kun renses få steder i Danmark.

SET har nedenfor udarbejdet en Business case på virksomheden Gl. Mursten i Svendborg.

6. Nedbrydningsgrab. Der er stor efterspørgsel på gamle kvalitets mursten, og i den forbindelse kiggede dette projekt på, hvordan man kunne lave en ny form for nedrivningsgrab, der neddelte dele af muren for at bevare så

7

mange sten intakte som muligt. Gruppen kom frem til, at det ikke ville være fornuftigt at udvikle en sådan grab, med de udfordringer der er ved en nedrivning i dag, da bygningerne ikke er konstrueret ens.

Sideløbende og i samarbejde med erhvervsakademiet og entreprenøren udarbejdede SET 3 business cases, som konkret kan benyttes af virksomheder i Skive Kommune.

Business casen ”Gl. mursten”

Er en beskrivelse af en forretning for rensning af gamle mursten. I casen bliver der gennemgået for-skellige forhold, som var gældende ved et besøg hos Gamle Mursten i Svendborg. Efterfølgende er resultaterne præsenteret i form af forskellige scenarier.

Business casen ” Database for brugte byggematerialer

Tager udgangspunkt i at finde en løsning, der konverterer genanvendelse til genbrug. Casen tegner et billede af, at det kan være relevant at arbejde med en database over brugte byggematerialer til gen-brug. Der er indikationer af, at involverede virksomheder kan øge deres nuværende forretning samti-dig med, at der sikres en miljøgevinst. Det indikeres også, at der blandt aktørerne er forventning om, at en database over byggematerialer til genbrug kan tæn kes at øge den samlede efterspørgsel efter genbrugs- byggematerialer og bidrage til, at befolkningen i stigende grad tænker i baner af genbrugs-materialer, når bygningen skal fornyes eller forbedres.

Business casen ”Nedbryderuddannelse”

Fokuserer på uddannelsesmulighederne for medarbejdere hos landets nedbrydere. Casen tager ud-gangspunkt i det nuværende uddannelsesudbud på området, og bearbejder både eksisterende for- slag til ændringer fra branchens side, og også overvej elser omkring den indflydelse, de nye regler og lovkrav der er på vej fra blandt andet Miljøstyrelsen, vil få på uddannelserne. Målet er, at uddannel-serne skal give den nødvendige viden hos nedbryderne til at sikre den mest optimale og skånsomme nedbrydning, som giver størst muligt potentiale for genbrug af nedbrydningsmaterialerne. Business casen berører også kort de socialøkonomiske muligheder, der kunne ligge i at målrette kortere ud-gaver af en nedbryderuddannelse til personer på overførsels indkomst, og dermed give disse personer en mulig vej ind på arbejdsmarkedet.

8

Udbud

Allerede i 1996 blev der udarbejdet en Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning 1996- kaldet NMK 96, som er en brancheaftale om selektiv nedbrydning m.v. indgået mellem Miljø- og Energiministeren og entreprenørforeningens nedbrydersektion og tiltrådt af Bolig ministeriet. Ifølge denne aftale skal selektiv nedrivning gennemføres med henblik på størst mulig genanvendelse, dvs. at materialer og affald udtages og sorteres i materialefraktioner af fornødent renhed inden bortfjernelse fra byggeplad-sen med henblik på at muliggøre en høj grad af genbrug/genanvendelse m.v.

Som en konsekvens af projekt Genbyg Skive, er der udarbejdet forslag til udbudsmateriale (se ned-enfor) med nye specifikke krav til genbrug og genanvendelse af bygningsmaterialer ved nedrivning af kommunalt ejede bygninger, dette materiale skal der arbejdes videre på. Ved det konkrete udbud er det vigtigt, at der foretages en vurdering af, hvilke vilkår (f.eks. lovgivning) og hvilke specifikke emner, der er relevante at inddrage for det aktuelle projekt med fokus på cirkulær økonomi.

Ved nedrivning af hus nr. 3, Nannas hus i Roslev, blev det muligt at genbruge murstene i et projekt til en tilbygning til Roslev skole, som skulle ligge der hvor Nannas hus lå før.

Denne del af projektet skal ses som et forsøg, som kan bane en politisk vej for en mere generel beslut-ning om genbrug/genanvendelse af byggematerialer.

Det er ikke udelukket - i fremtidige projekter - at enkelte genanvendelige komponenter kan indgå i kommunale projekter. Det vil dog nok være en opfattelse, at de mange regler, der er om byggekompo-nenter, sætter mange begrænsninger for, hvilket materialer vi som offentlig virksomhed må anvende.

Skive Kommune har tidligere gemt gamle byggematerialer, som fliser, tagsten, naturskiffer, faconsten, gode sanitetsgenstande, ting i RF-stål, tekniske anlæg osv.

Nedrivning af Nannas hus 10.03.14

9

Skive kommune har et lager, hvor der har været opbevaret den slags ting. Det er noget, som der i fremtidig kan være god mening igen at sættes fornyet fokus på.

Der kan være megen fornuft i, at også Skive Kommune igen vil nedbryde til eget lager, hvilket be-hovsmæssigt efterfølgende og løbende skal vurderes. Her kan der blive tale om at bevare bygning-skomponenter, som har stor værdi eksempelvis: naturskifer, brosten, natursten, og særlige tagsten og facadesten.

Åbning af Roslev Skoles nye tilbygning, der til dels blev bygget med genbrug­smusten fra huset, der tidligere lå på grunden.

10

Nedbrydningsmodel som i dag

Det første hus, der blev nedrevet, skete, som det er kutyme ved nedbrydningsarbejder: at kommunen “giver” sine spildprodukter fra ejendommen til nedbryderen, som så nedbry d er, fjerner og bortskaffe de enkelt fragmenter i henhold til alle de gældende regler, der er for den slags arbejder.

Nedbryderen kan efter eget for godt befindende afhænde de materialer, der kan omsættes.

Udgifter til bortskaffelse er derefter en sammensætning af: arbejdsløn, maskintimer, miljøafgifter samt fortjenester på salgbare effekter udgør den pris, som kommune skal betale for den pågældende nedrivning.

Andet og tredje hus blev nedrevet så mange af materialerne kunne genbruges/genanvendes, hvilket har givet os et bud på en alternativ model for nedbrydning.

Her arbejdes der på en model, som er opdelt i følgende faser:

Fase 1 - Registrant.Der foretages en registrering af de basisbyggematerialer, som den aktuelle nedbrydningsejendom består af. Registreringen foretages af teknikere fra Kommunale Bygninger i Teknisk Forvaltning.

Der sker en egnetheds- og værdimæssig vurdering af de basale bygningskomponenter samt en særlig registrant over let omsættelige byggekomponenter.

Registreringen har til hensigt at skaffe udbudsgrundlag for overgang til fase 2.

OBSViser registreringen, at der ingen genanvendelige materialer er i nedbrydningen vil udbud ske efter de ordinære udbudsregler.

Registreringen af farlige materialer sker i henhold til gælden lovgivning og affaldsregulativer.

Fase 2 – For-udbud af genanvendelige byggematerialerDer udarbejdes udbudsmateriale med henblik på salg af genanvendelige byggematerialer fordelt på enkelte fraktioner, og med mulighed for at byde på enkeltområder som eksempelvis genbrugstræ, gulvbelægninger, gamle mursten, tagsten osv.

Nedrivning af huset på Tønderingvej 29, Roslev

11

Fraktionerne sælges efter højeste tilbudt pris eller alternativt efter lodtrækning.

Det er her en væsentlig betingelse, at de solgte effekter sælges ab plads for den enkelte nedbrydning.

Udbudsrunde annonceres og der afholdes licitation ­ og regler om betaling m.v. udarbej des (OBS. moms).

Fase 3 – Endeligt udbud – selektiv nedbrydning.Der udarbejdes endeligt nedbrydningsudbud, hvor der tages hensyn til, at nedbryder laver en selektiv nedbrydning (NMK96), som skal sikre, at de, der har købt de genanvendelige bygningsmaterialer, kan hente dem på pladsen efter de aftaler, der nu kan indgås des angående.

Her er erfaringen, at en sådan selektiv nedbrydning vil koste ca. 10 % mere end den normale ned-brydningsmodel. Her kan salg af byggematerialer medvirke til at reducere merudgiften.

Fase 4 – LicitationDer afholdes indbudt licitation efter et udvælgelseskriterium om laveste tilbudspris.

Fase 5 – NedbrydningNedbrydningsprocessen igangsættes efter aftaler (kontrakt) er indgået.

Nedbryder eller bygherre styrer og koordinerer, at de firmaer, der har budt på genanvendelige bygge-materialer, kan få de varer, de har købt.

Denne model er styret af, om der er et aktuelt eller kommende marked til afsætning af genbrugsma-terialer. Herved undgås unødvendig ophobning af materialer, som kunne ske ved andre modeller. Det er vigtigt her, at alt sker på byggepladsen, så ikke der skal køres materialer på lager.

Som en del af projektet har Skive Kommune udarbejdet en ny anmeldelsesprocedure og et nyt digitalt skema for nedrivningsaffald, som betyder at bygherrer, som en del af anmeldelsen skal tage still-ing til, om dele af ”affaldet” kan anvendes til direkte genbrug. Samtidig ændres processen, således at bygherrer bliver påvirket til at indsende anmeldelsen tidligere end før, så kommunen får bedre mulighed for at orientere bygherrer og nedrivere om muligheden for at genbruge mere af affaldet.

Det nye system skulle gøre det nemmere at lave en anmeldelse, så kommunen så tidligt i nedrivnings-forløbet vil kunne få anmeldelsen ind. En sådan tidlig anmeldelse medfører, at vi i forvaltningen får bedre mulighed for at sikre, at det affald, som ikke går til genbrug eller genanvendelse, bliver bort-skaffet på den miljømæssige korrekte måde.

12

Efterspørgsel

Genbrug af byggematerialer har i dag kun ringe bevågenhed hos byggeriet, når der i et byggeprojekt skal planlægges, hvilke materialer der skal benyttes. Projektet har vist, at kommunen er nødt til at ændre i den gældende indkøbsstrategi og politik, så den også vil være gældende for køb af genbrugs byggematerialer til egne byggeprojekter. Indkøb kan være et redskab til at løfte et samfundsmæssigt ansvar og realisere politiske målsæt ninger, og Skive Kommune bør derfor forpligte sig til at stille en række yderligere miljø- og klimakrav til pro-dukter, byggematerialer og til de kontraktindgåelser, som kommunen indgår med sine leverandører.

Miljø- og klimahensyn bør være et væsentligt parameter i alle indkøb.

Miljø- og klimakrav til produkter og byggematerialer sikrer eksempelvis, at kommunen går forrest, når det gælder om at mindske miljø- og klimabelastningen.

Vores projekt har sat fokus på ting, som der skal arbejdes på at få indføjet i kommunens indkøbspoli-tik.

Undervejs i hele projektet er der sikret en effektiv og god formidling samt markedsføring af, hvad der er sket, og når noget skulle ske.

Markedsføringen skulle primært fokusere på at skabe efterspørgsel efter genbrugsmaterialer, og for at sætte gang i efterspørgslen på det at skulle bruge genbrug/genanvende bygningsmaterialer, blev mange forskellige medier taget i brug.

Brugen af de forskellige medier er ligeledes sket, fordi projektet skulle henvende sig til mange forskel-lige interessenttyper og give dem indsigt i hvilke problemstillinger, men også samfundsmæssige og økonomiske fordele genbrug/genanvendelse kan medføre.

På Energibyen Skives hjemmeside under Genbyg Skive er der løbende blevet skrevet aktuelle ting om, hvad der har rørt sig i projektet.

Der har ligeledes været en stor pressedækning igennem hele projektets forløb.

Der er udarbejdet en folder, en brochure og en tegnefilm, som skal benyttes i Energi byen Skives regi for at gøre opmærksom på genbrug og genanvendelse ved kommende nedrivningsprojekter.

Filmen beskriver processen, fra hvordan en typisk nedbrydning sker i dag, og til at nedbrydningen kan ske, så det meste af materialerne kan genbruges/genanvendes til f.eks. et nyt hus.

Som afslutning på projektet blev der afholdt en innovationsworkshop om nedbrydning og genbrug af materialer, temaet var ressourceanvendelse og bæredygtighed.

Tegnestuen Vandkunsten udstillede en prototype, som netop har været udstillet i Oslo. Den er et frem-ragende eksempel på, hvordan materialer enkelt kan forvandles fra et formål til et andet.

Arkitekt Peter Skjalm præsenterede projekterne ” Skansen hus og have” og projekt ”Lys i Mørke” som inspiration til workshoppen.

Deltagerne kom fra mange forskellige faggrupper såsom arkitekter, entreprenører, råd givere, kommu-nale medarbejder og andre både fra det lokale område og fra andre steder i Danmark. Mange af del-tagerne har efterfølgende tilkendegivet en positiv respons på netop det, at der var så mange forskelige faggrupper i workshoppen, var meget berigende for dem.

I løbet af dagen blev der afholdt omkring 60 møder på kryds og tværs. Der er blevet udarbejdet et katalog med små mødereferater fra alle møder, og hvor deltagerne er listet op med kontaktinforma-tion, så alle deltager senere kan benytte dette til at danne nye netværk m.m.

13

Det videre arbejdeProjektteamet har været meget opmærksomme på, at med afslutningen af Genbyg Skive projektet skulle der være basis for en række nye projekter. Det har været hele intentionen med projektet.

Det viste sig tideligt, at det har været vanskeligt inden for projektperioden at etablere en forening eller klynge af virksomheder med fokus på cirkulær økonomi. I slutningen af projektforløbet besluttede vi at skrive en ansøgning til Grøn Omstillingsfond med henblik på at få midler til etablering af en klynge. Vi fik desværre ikke tilsagn, men blev anbefalet at søge andre fonde.

Der er opstået en lang række små projekter omkring Genbyg Skive, og en del af dem vil muligvis blive gennemført succesfuldt. Erfaring fra andre projekter i Energibyen Skive har vist, at det også kræver en mere overordnet strategisk tilgang til fremtiden. Vi har derfor været igennem et forløb med hjælp fra Jesper Minor Group for at få udviklet et konceptpapir på Skive som center for genbyg. I dette ar-bejde har vi blandt andet fået identificeret en lang række virksomheder og andre samarbejdspartnere i Region Midt, som kan være stærke partnere til nye projekter.

Innovationsworkshoppen 21. januar 2015

14

Konklusion

Med stigende efterspørgsel på genbrugs/genanvendelses materialer vil der i fremtiden blive mere fo-kus på nedrivningsmetoderne.

Nedbrydningerne skal ske som selektivt (skånsom) nedbrydning og med fokus på bevarelse og gen-brug af ressourcerne.

Vi skal sørge for at sikre, at nedbrydningsmaterialerne, når der kommer rigtig mange, og fra mange forskellige nedbrydere, på et så tidligt tidspunkt i nedrivningsprocessen bliver dirigeret til genbrug, da efterspørgslen på varer til direkte genbrug er støt stigende.

Skal der laves opsamlingssteder for de mange materialer, skal det undersøges om det kan ske på den lokale genbrugsplads, hos den lokale entreprenør, en filial af Genbyg Amager eller noget helt andet?

Som sidegevinst har den lokale entreprenør, efter sin deltagelse i projektet, solgt sine materialer inden nedrivningen af husene – dette sker bl.a. i samarbejde med firmaet Genbyg på Amager. Samarbejdet er blevet formidlet via projektet Genbyg Skive.

I projektet har vi udarbejdet nogle cirkulære økonomiske business cases ”Nedbryderuddannelse”, som kræver medvirken fra lokale erhvervsskoler og virksomheder.

Erhvervsskoler skal uddanne folk til selektiv nedbrydning, virksomheder der kan transportere og be-arbejde bygge- og anlægsmaterialer og virksomheder, der kan sælge genbrugsmaterialerne. Se også Business casen ” Database for brugte byggemateriale” (bilag 4).

Der bør ses nærmere på hvordan der kan ske en klassifikation af materialerne, hvordan kata logiserer man dem og spørgsmålet om de enkelte materialers kvalitet. Kvalitet på genbrugs materialer vil komme til at betyde meget, så de skal have en eller anden form for certificering.

Hvordan certificere/klassificere vi genbrugs­materialerne som husene skal bygges af, det kunne være:• Bog der følger huset• Hvilke materialer – historien• BBR registrering• Æstetik omkring bygningen, sjæl og patina.

15

Det er endvidere Skive Kommunes målsætning at arbejde for at få ændret reglerne i affaldsbekendt-gørelsen, så man på landsplan kan få anvisningsret i forhold til kildesorteret bygge- og anlægsaf-fald (erhvervsaffald) egnet til materialenyttiggørelse, så Skive Kommune i fremtiden f.eks. vil kunne pålægge en virksomhed at aflevere mursten til genbrug frem for nedknusning.

Projektet efterlader nogle løse ender i forhold til den alternative udbudsmodel, som skal undersøges nærmere/løses inden vi kan føre tingene ud i livet. • Det skal afklares, om der kan sælges til private eller om der kun kan sælges til momsregistrerede

virksomheder. Forhold omkring moms ved salg til skal afklares. • Hver enkelt fase skal nøjere bearbejdes for kunne gennemføres. Det forventes, at det kan klares

med et registreringsværktøj evt. et skema og nogle vurderingskriterier indenfor de enkelte byg-gematerialer.

• Et annonceringskoncept samt et udbudsparadigme. • Projektet har vist at vi skulle have lavet flere forskellige typer udbud/revet flere huse ned på

forskellige måder, da grundlaget har været for lille til, at vi kan fastlægge den bedste løsning for udbud i fremtiden.

Efter projektafslutning er Energibyen Skive blevet kontaktet af organisationen Clean (som er Dan-marks førende grønne cleantech klyngeorganisation) om at indgå i samarbej de med andre kommuner om et projekt, der skal, som resultat af projektet, udmøntes i udarbejdelsen af forslag til udbudsma-teriale med nye specifikke krav til genbrug og genanvendelse af bygningsmaterialer ved nedrivning.

For at kunne føre en del af de mange målsætninger og resultater fra projektet ud i livet, kræves der nogle nødvendige politiske beslutninger.• Der skal ske en politisk tilkendegivelse af, at man ønsker, at egnede genanvendelige materialer fra

kommunale nedbrydningsprodukter kan genbruges, såfremt der er et marked.• Det skal ligeledes tilkendegives, at der må ske en fordyrelse af nedbrydningsarbejder på op til 10%

ved en selektiv nedbrydning ud over gældende lovbekendtgørelse –om sortering og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. En alternative nedrivningsmodel skal forelægges til politisk afgørelse.

• Nye strategier vedrørende mulig anvendelse af genanvendelige byggekomponenter i kommunalt byggeri, skal politisk forankres.

• Der skal stilles krav til udbudsmaterialer til genbrug/genanvendelse ved nedrivninger, renoveringer og ved opførelser af kommunale bygninger.

Skive kommune bør få udarbejdet en målsætning om, at kommunen vil foretage en prioritering ud fra såvel økonomisk betragtninger som bæredygtige hensyn når der skal udarbejdes nye byggeprojekter.

16

17

Evaluering

Projekt deltagerne har været igennem et spændende projekt med rigtig mange delelementer/delpro-jekter på trods af en begrænsende tidsfaktor.

Det personlige engagement fra de mange forskellige aktører (kommunalt/erhvervsakademiet/SET og virksomheder) har betydet alt for projektets fremdrift.

Da det har været et pilotprojekt, har de fleste følt, at der var ret frie tøjler, hvorfor projektet hurtigt viste, at det var nødvendigt at trække på andre eksterne ressourcer, f.eks. folk fra Århus Universitet. Projektet gav på denne måde mange nye indfaldsvinkler og mange spændende diskussioner og resul-tater, som ikke alle gav resultater, men processerne var meget givtige.

Projektet har lært os, at det kan være svært at være projektleder og projektmedarbejder i den kom-munale organisation, det er svært at få frigjort tid og ressourcer, og for enkelte medarbejder har det været en kamp om, hvad der skulle prioriteres: projekt eller den daglige sagsbehandling.

Projektet har fået et rigtig godt omdømme, og er blevet kendt udenfor kommunen, da der tit kommer forespørgsler fra andre- det er kommuner, KL, arkitekter, virksomheder m.m., som vil høre om pro-jektet og evt. i netværk med os.

Projektet har taget en meget positiv drejning, som vi i starten ikke helt havde regnet med, og når det er afsluttet den 31.januer 2015 – vil der være en sidegevinst i form af rigtig mange nye ideer til kommende projekter.

18

Fremtid

Vision:Skive er med sin Energiby-satsning allerede kommet langt med at skabe energigrundlaget for cirkulær økonomi, og med satsningen på biogasproduktion er kommunen også godt i gang med at få det bio-logiske kredsløb etableret.

Med Genbyg Skive projektet har Skive påbegyndt arbejdet med at etablerer det tekniske kredsløb, med udgangspunkt i en specifik branche, byggeriet som står for 40% af affaldsproduktionen i Dan-mark.

Hvis arbejdet fra projekt Genbyg Skive videreføres og udbygges til et udviklingsprojekt for fremtidens cirkulærer byggeri, kan det lægge fundament for, at Skive kan blive en forgangs kommune for cirkulær økonomi.

Nye projekter:Hvilke projekter kunne Energibyen Skive udover ovennævnte videreførelse og udbygning af Genbyg projektet, sammen med andre projektpartner, og så arbejde videre med i fremtiden.

Her er et lille udsnit af mindre projekter/delprojekter som lægger op til ovnnævnte store vision/ambi-tion om at blive center for Genbyg i Danmark:

Brug af nedrivningsaffald til opbygning af nye projekter. De færreste byggerier bygges på jomfruelig jord. De fleste byggeprocesser vil derfor begynde med en nedrivningsproces, hvor de eksisterende bygninger på grunden fjernes.

En sådan tankegang har været udgangspunkt for Londons strategi for opførelse af de nye olympiske anlæg 2012. Et af de mange fremsynede miljøtiltag er at anvende materialerne fra nedrivningen på området til at opføre den nye olympiske park. Byggepladsen bliver derved et sted, hvor man river eksisterende bygninger ned, omformer dette materiale og bruger det til genopførelse af de nye byg-ninger.

En byggeplads vil derfor typisk starte med at genererer en stor mængde affald, som normalt vil blive kasseret. Men hvorfor ikke se materialerne fra det eksisterende byggeri som en ressource i forhold til den nye bygning på stedet, som vi gjorde med Nanna’s hus i Roslev, som blev en ny tilbygning til Roslev skole.

Vidensformidling omkring fremtidens byggeri evt. udfra cradle to cradle- byggemanual (1). Tænke fremtiden ind nu hvordan bygger man i dag så det kan skilles ad i fremtiden. Hvordan certificere/klassificerer vi husene som skal bygges – skal det være en bog som følger huset /udvidelse af BBR. Hvilke materialer kan benyttes, hvilke klæber m.m. certificering af nedrivningsmaterialer og æstestik i fremtidens byggematerialer Hvordan bygger man i dag – så det kan skelles ad i fremtiden?

Fremme af industiel symbiose, hvor virksomheder knytter deres materialestrømme sammen – så en virksomhedsaffald kan blive en ressource for en anden virksomhed.

Etablere et videnscenter for ressourcer, der skal samle viden og erfaring inden for lukkede kredsløb.

Kunne man tænke sig et lokalplan område – godt beliggende Åplan området måske - med betingelsen af at byggematerialerne var gode genbrugsmaterialer (det kunne måske tiltrække et mere penge-stærkt klientel til kommunen).

Bygge et hus (på et uddannenlsessted/Krabbesholm Slot, kunne det være noget for dem) af genbrugs-materialer ved at indbyde arkitekter m.m. som kunne have gode forslag.

Hvad kan trykimprægneret træ bruges til?

Kan vi gøre noget med det?

19

Kunne være projekt i samarbejde med Aarhus Universitet?

Erhvervsakademi Dania har i deres katalog skrevet om mulige projektkategorier der skal arbej des videre med fremtiden på skolen.

(1) Cradle to cradle ((*)vugge til vugge) – byggemanual. Hovedtanken i vugge til vugge produktionsfilosofien er ganske enkel. Alt hvad der bliver produceret skal i alle produktets livsfaser udlede og efterlade et minimum af forurening, spild og affald. Således bliver et restprodukt fra en produktion videreført til at indgå som en bestanddel af produktionsmate­rialet for et nyt produkt, som så igen kan genanvendes til at skabe en række nye produkter.

20

Genbyg SkiveEnergibyen SkiveTeknisk ForvaltningRådhuspladsen 2

7800 Skive