AKSEN – MAGASIN FOR KØBENHAVNS SPROGCENTER

AKSENMARTS 2010

[02]

Velkommen!

Dette er første udgave af AKSEN, som er Københavns Sprogcenters nye kursist-magasin. Her kan du læse om, hvad der sker på og omkring sprog-centeret.

Temaet for denne første udgave er MODERSMÅL, altså dit første sprog, det sprog du talte med din mor. Vi har artikler om modersmålsundervis-ningen på Københavns Sprogcenter, og vi har artikler, hvor kursister har spurgt andre, hvad de tænker om mo-dersmål.

Der er også en artikel om en kunstner-gruppe, som er startet på sprogcente-ret, og som har en masse spændende aktiviteter.

Det er kursisterne selv der redigerer, skriver artikler og layouter AKSEN. Hvis du har lyst til at være med til at lave magasinet, så skriv en mail til cc@kbh-sprogcenter.dk

PROGCENTER

ØBENHAVNS

[indhold]VOX POPS / hvad er modersmål?

PROFILER / jeg forstår dem, og de forstår mig

TEGNESERIE / vinteren er sjov!

GRUPPER / om nydanskerkunst gruppen

ARTIKEL / modersmål

KUNST I BYEN / farven i kunsten

KLASSER / modersmålsundervisningen på Københavns Sprogcenter

OPSLAG / sproglab, sprogbyttecafé, kursister fra Thailand.

AKSEN magasin for Københavns Sprogcenter kursister / afonso, luca, joanna, rodrigo lærere / casper cordes, lene marie kjems, neel jersild moreira

[indledning]

Carsten [50 år ] DanskJeg tror, det betyder, at det er det sprog, der kommer fra din mor eller dit lokale sprog. Hvis du har forældre med forskellige sprog, hvilket et vil så være dit moder-smål? Du kan måske have to eller tre modersmål.

Leila [52 år] Dansk kunstnerFørst forstod jeg ikke ordet ’modersmål’. Så tænkte jeg på en lang række ord, som jeg forbinder med ’din mors tunge’. Det er et meget billedligt ord.

Lila [5 år] DanskHvad er det? Mine mors tunge?

Freja [30 år] DanskDet er et sprog, man lærer i det land, man vokser op. Det er knyttet til sproget kombineret med kulturen. Et modersmål angiver din kulturelle baggrund. Det er en kulturel indikator.

Tania [40 år] EnglænderHvert sprog afspejler og fastlægger en vision af verden. Hvad du kalder dit modersmål, er det sprog, du er vokset op med og gør dig til den, du er nu.De samme ord eller en kombination af ord kan have forskellig betydning, for eksempel i kinesisk og engelsk. Din fantasi vil derefter arbejde anderledes.

Him [30 år] KineserMit modersmål er meget forskellig fra den europæiske. Jeg taler det dagligt med min kæreste og venner, selv om jeg bor i Danmark. Det er knyttet til den kinesiske kultur, min kultur.

Nick [39 år] CanadierMit modersmål er fransk, fordi jeg voksede op i Quebec, men i dag er mit førstesprog engelsk, fordi det er det, jeg taler hver dag. Men det er også nemt at miste sit modersmål. Det sker gradvist. Først glemmer du de ord, du sjældent bruger. Bagefter blander du dit første sprog med dit nye sprog. Jeg oplevede det for et par uger siden, da nogle af mine venner kom hertil på ferie. Nu vil jeg forsøge at tale fransk i videst muligt omfang, fordi hvis jeg mister det, føler jeg, at jeg også mister en del af min identitet.

Vincent [25 år] FranskmandEt modersmål er noget, du bærer med dig overalt i verden. Det er en del af dig, en del af din kultur. Det giver mig også en meget stærk accent, når jeg taler dansk.

Adele [20 år] TyskMit modersmål er mit hjemsprog. Jeg lærte tysk, og det taler jeg hver dag. Jeg synes, det er knyttet til din kultur. Ikke kun kulturen i dit land, men måske kulturen i det område, som du voksede op i.

Mike [31 år] AmerikanerMit modersmål er brugt næsten overalt i verden som modersmål eller turist-sprog. Hvad der ellers er en del af min kultur er måske min accent og nogle udtryk, som er anderledes end f.eks. de australske eller engelske.

Anders [7 år] Lilas bror, DanskVores mor er den bedste, og jeg er sikker på, hun har den pæneste tung af alle mødres.

Carlos [27 år] SpanskMit modersmål er ikke mit førstesprog. Mit første sprog er spansk (castellano), men mit modersmål er catala. Catala er min identitet, min kultur. Det minder mig, hvor jeg kommer fra, og hvor mine rødder er.

vi spurgte:

hvad er modersmål?

[vox pops]

[03]

Af Alfonso

[04]

For et år siden mødte jeg Vivian på mit første modul på Københavns Sprogcenter. Jeg kan godt lide hen-des gode energi og charme. Hun fin-der altid nye venner, uanset hvilken religion eller politisk overbevisning de har. Hun finder de gode sider i folk.

Selvom vi ikke taler samme sprog, deler vi et helt særligt venskab, og naturligvis er vi på samme niveau. Selvom ingen danskere forstår os, når vi taler, forstår vi to hinanden på en måde, hvor vi kan tale om alle mulige ting, både banale som intime og per-sonlige.

Vivian er en kvinde, der blev født, vok-sede op og uddannede sig i Filippi-nerne. Hendes modersmål er cebua-no, men som de fleste filippinere har hun siden sin tidlige barndom også

talt både tagalog og engelsk, da Fi-lippinerne er et flersproget samfund. Nogle i Filippinerne mener, at engelsk er et sprog med mere prestige, og at det i sidste ende bliver det domine-rende sprog. Men alligevel ser Vivian sin personlige og kulturelle identitet som 100 % filippinsk.

“Filippinske forældre synes ofte, at det er bedst at tale engelsk. Deres børn får en lettere fremtid, når de kan kommu-nikere med folk fra næsten hele verden. På private skoler taler man kun engelsk. Men de har ikke mange elever. På of-fentlige skoler taler man også engelsk, men der tales mere tagalog. Sommeti-der er der 35 elever i klassen. Dette gør det svært at lære. Forestil dig mange elever i et lille rum med dårlige vindu-er.“- Vivian tænker et øjeblik og siger,” Der er ingen penge til at reparere dem.”

Mens hun laver mad til sin familie og venner, synger og danser hun som for at fejre noget. Hendes personlige hi-storie har på visse måder været van-skelig, urimelig. Men hun har alligevel løst problemerne uden at miste sig selv i processen. Når man hører hen-des latter nu, kan man høre, at hun har et roligt liv.

Vivian blev gift med Brian den 16. august 2008 og bor derfor nu i Dan-mark med sin nu 9 år gamle datter, Gwynyeth.

Hun siger, at hun og hendes mand har en god kommunikation. De kan tale om deres uenigheder og nå et punkt, hvor begge kan føle sig godt tilpas. De respekterer hinandens be-slutninger og følelser.

“Hvis jeg kan se, at han vil være i fred, giver jeg ham plads, men nogle gange siger jeg en vittighed for at få hans op-mærksomhed,” griner Vivian.

I sin fritid læser hun nyheder på Inter-nettet eller finder relevante informati-oner til hjemmets økonomi. For hen-de er det vigtigt at have økonomisk uafhængighed, så hun kan bidrage til familien.

Vivian er i gang med at tilpasse sig til en ny kultur, til en ny kulturel diskurs og forestillingsverden, som på mange måder er helt anderledes end hendes egen. Dele af hendes kulturelle og etniske kendetegn kommer frem på meget forskellige måder, i denne nye sam-menhæng, dette nye sted, hvor hen-des syn på livet for nogle måske frem-

står ’pittoresk’ (malerisk).Når man som Vivian flytter til et andet sted i verden, til-passer man sig måske de lo-kale vaner og det nye sam-fund. Men samtidig kan det også være en udfordring ikke at miste sin kulturelle identitet.

Vivian mærker forandrin-ger, ”for det meste positive”, siger hun, når hun ser sin 9-årige datters reaktioner på forskellige dele af livet: skole, familie, venner, fød-selsdage mv. Men hun frygter også, at hendes datter glemmer at tale cebuano og mister evnen til at kommunikere med en vigtig del af famili-

[profiler]

”JEG FORSTÅR DEM, OG DE FORSTÅR MIG”

[v

inte

ren

er s

jov!

]

[05]

en. Nemlig hendes bedste-forældre og oldeforældre, som ikke taler engelsk, og som kan fortælle en vigtig del af familiens historie.

“Hun skal være respektfuld og venlig ... have gode vaner derhjemme”. Vivian håber, at Gwynyth viderefører fa-miliens hengivenhed og respekt. “De ritualer, vi har, mens vi spiser, den måde, familien hilser på hinanden ... Det er en del af os”

For at Gwyneth ikke mister sit modersmål og kultur, har Vivian aftalt med sin mor og bedstemor i Filippinerne, at

de taler sammen på skype en time hver søndag. Sådan fortsætter familien med at være samlet på en måde, og identificerer sig med hinandens glæder og bekymringer.

Fra det andet rum råber Gwyneth “ja”. - Gwyneth kommer ind for at forklare - “Så taler jeg med min familie i Filippinerne, jeg forstår dem, og de forstår mig.”

Af Ivonne HernándezOversættelse: Casper Cordes

[06]

[grupper]

NyDanskerKunst GruppenNyDanskerKunst Gruppen er en net-værksgruppe på Københavns Sprog-center. Gruppen blev dannet den 16. marts 2009, for at hjælpe indvandre-re, der har en kunstnerisk baggrund, med at finde et ståsted på den danske kunstscene. Gruppen består af kunstnere og an-dre kunstfaglige både fra skolen og udenfor. Medlemmerne kommer fra forskellige lande og har forskellige kunstneriske tilgange. Nogle har en formel uddannelse i kunst, mens an-dre er selvlærte (autodidakt). Fælles er at alle elsker kunst og afprøver for-skellige genrer enten på egen hånd og i samarbejde med andre i grup-pen.

Gruppen laver kunstprojekter og ar-rangerer udstillinger i skolen og an-

dre steder i byen. Vores formål er at netværke og arbejde sammen om projekter, der sætter lys på integra-tionsmæssige, sociale og kulturelle aspekter af livet i Danmark.

Normalt mødes vi en gang hver eller hver anden uge for at tale om ideer til projekter og dele vores indtryk om andres og hinandens kunst. Vi tager også sammen på museum eller invi-terer kunstspecialister til skolen, for at fortælle om kunst i Danmark. Vi holder også sociale sammenkomster i gruppen.

Christianshavn by nightVores første udstilling et fælles fo-tografiprojekt ”Christianshavn by night”. Den blev vist på Københavns SprogCenter den 8. til 26. juni 2009.

”Christianshaven by Night” samlede mere end 40 fotografier taget i det smukke Christianshavn-område om natten. Billederne fokuserede på vidunderlige scenerier og lys og på særegne detajler, stemninger og den kunstneriske proces.

10 kunstnere deltog fra Rusland, Estland, Italien, Etiopien, Ukraine, Danmark, Letland og Egypten. 3 fo-tografer fra gruppen deltog. Det var Aliya Hansen (Rusland), Sune Keller (Danmark), Carlo Messino (Italien/Etiopien).

NyDanske AnsigterVores andet fælles projekt ”NyDanske Ansigter” blev udstillet på Verdens-Kultur Center den 6. december 2009 til 9. januar 2010.

OM

NYD

ANSK

ERKU

NST

GR

UPPE

N

OM

NYD

ANSK

ERKU

NST

GR

UPPE

N

OM

NYD

ANSK

ERKU

NST

GR

UPPE

N

OM

NYD

ANSK

ERKU

NST

GR

UPPE

N

[grupper]

[07]

I dette projekt fokuserede vi på mul-tikultureliteten hos “de nye danske-re”. Specielt nyankomne til Danmark fra forskellige lande; portrætteret af kunstnere med forskellige kulturelle baggrunde og set fra forskellige per-spektiver takket være variationen i kunstneriske virkemidler.

Målet med projektet var at udtryk-ke vores opfattelse af og følelser til Danmark som et nyt hjemland.

Kommende udstillingerGennem en række udstillinger øn-sker vi at dele de erfaringer og ud-fordringer, der følger med det at integrere sig i det danske samfund. Det at forandre sig til ”nye danskere” er en lang og kompleks proces.

I øjeblikket forbereder vi os derfor til vores tredje udstilling, som skal vises på skolen fra den 15. marts til den 15. april 2010.

Vi udvider ”NyDanske Ansigter”-pro-jektet, ved at portrættere kursister fra skolen og vise deres mening om livet i Danmark. Til marts får alle kursister derfor mulighed for at se nogen de kender fra skolen – eller måske sig selv – på skolens vægge. Det bliver enten på Valdemarsgade eller på Flæ-sketorvet.

Til maj viser vi de 2 første faser af ”NyDanske Ansigter” på Københavns-Kultur Center plus en stor samling af kunstværker fra kunstnerne i grup-pen.

Kom og vær medVi opfordrer alle, som interesserer sig for kunst eller kunne tænke sig at være model til at læse mere om grup-pen og vores projekter på www.ny-danskerkunst.dk.

Vi vil gerne samarbejde med musi-kere, dansere og andre kunstnere fra skolen. Vi ønsker at blande forskellige kunst-genre og organisere interes-sante begivenheder med kunst, mu-sik og dansk rundt omkring i byen.

F.eks. har vi brug for musikerne og dansere fra forskellige lande til vores udstilling og koncert på Københavns KulturCenter i maj. Hvis du er interes-seret, kan du kontakte os på info@ny-danskerkunst.dk.

Af Anastasia Yerkovych

[08]

[artikel]

ekspert i et sprog. Her på sprogcenteret skal du lære et andet og nyt sprog. Du kan bruge dit eget sprog til at hjælpe dig.

Mit modersmål og dansk?Det første, du kan gøre, er at tænke på, hvilke ting du synes er svært ved at lære dansk. Det er meget forskel-ligt, hvad kursister synes er svært, men mange mener, at udtalen er specielt svær. Det, du har svært ved at ud-tale, er sikkert lyde, du ikke kender fra dit modersmål. Men prøv at tænke over, hvordan udtalen er på dit eget sprog. Har dit eget sprog lyde, som danskere

ikke kender? Hvordan ville du for-klare dem for en dansker? Er der lyde du synes der er svære i dansk, som du også har i dit eget sprog? Bruger du andre bogstaver i dit modersmål end i Danmark, så prøv at skrive de svære ord med dine egne bogstaver og ud-tal dem.

Verber – nutid og datidMange kursister mener også, at det er svært, at bruge dansk på en korrekt måde. Det er især verbernes form i nutid og datid, der giver problemer. Det er også svært, og danskere kan det også kun, fordi de har talt dansk, siden de var børn. Som regel ved vi ikke, hvordan man taler sit moders-mål rigtigt; det gør man bare.Men du skal måske lære dansk helt fra bunden. Det er en god idé at tænke på, hvordan du på dit eget sprog ta-

Artiklen er skrevet af Peter Troelstrup, lærer ved Københavns Sprogcenter. Pe-ter underviser i dansk for thailændere.

Kan du bruge dit modersmål til at lære dansk?Her på Københavns Sprogcenter har vi siden 2008 tilbudt kursister at lære dansk med modersmål som støtte. Desværre er det indtil nu kun kursi-ster fra Thailand og Pakistan, der har haft denne mulighed. Vi håber, at flere sprog kan blive en del af under-visningen i fremtiden.I disse klasser bruger vi ikke bare mo-dersmålet til at oversætte. Vi forsøger at bruge dansk og modersmålet sam-men. Modersmålet er et værdifuldt værktøj, da du jo er ekspert i at tale det. Derfor kan du bruge dit eget sprog til at lære dansk. I klasserne fin-der vi ud af, hvor sprogene er ens, og

hvor de er forskellige. Det er tit der, hvor de to sprog er forskellige, at det er svært at forstå dansk.

Modersmål – hvad er det?Et modersmål er det sprog, man ta-ler fra sit hjemland. Det er det sprog, man lærer, fra man er barn. Moder- betyder mor og –mål betyder sprog. Hvad kalder du det på dit eget sprog? Måske er det også noget med mor. Det er tilfældet på mange sprog. Du tænker måske over, hvad man kan bruge sit modersmål til, når man skal lære dansk. Hvis man ikke har en læ-rer, der taler ens modersmål, betyder det så noget? Du kan jo starte med at tænke på, at du selv taler dit eget sprog perfekt. Du kan tale det uden at skulle tænke over det, og alle dine landsmænd forstår dig uden proble-mer. Det vil sige, at du allerede er

ler om noget, der skete i går. Hvordan bruger du ordene til at forklare, at du var ude at gå en tur i går? Bøjer du også verbet, eller lægger du noget til verbet? Eller siger du bare, at det var i går, du gik en tur? Når du har tænkt over dette, så tænk over forskellen mellem dansk og dit eget sprog. Er der noget, du kan bruge til at lære at bruge dansk rigtigt i nutid og datid? Måske er der et bestemt ord, du bru-ger på dit eget sprog, som kan sam-menlignes med en form på dansk.

Navneord – en eller flereDet samme kan du gøre med nav-neord. Hvordan siger du ”en stol” på dit modersmål, og hvordan siger du ”mange stole”? Find forskellen, og skriv det ned. På dansk kan vi lave navneord ved at sætte –hed (kær-lighed), -skab (ægteskab) eller –ing

(spænding) bag ord, så de bliver til navneord. Hvad gør man på dit eget sprog? Er der også sådanne ord? Kan de sammenlignes? På dansk kan navneord tælles: en bil, to biler, hundrede bi-ler. Så er det ikke så svært at huske, men er det også så-dan på dit eget sprog?Vi kan også på dansk tale om en bestemt ting eller en ting i al almindelighed. Vi taler om en bil eller bilen. På engelsk siger man ”a car” eller ”the car”. Mange sprog gør ikke dette, men gør man det på dit sprog? Hvis ikke, hvad gør man så?

[09]

MODERSMÅL

At lave sætninger på danskEn af de mange forskelle mellem sprog er, hvordan man laver sætninger. Dansk er, som du måske ved, et SVO-sprog (Subjekt-Ver-bum-Objekt): Han (S) spiser (V) mad (O). Mange sprog er sådan, men der er også andre måder. Det er vig-tigt at vide, at dansk altid skal have et subjekt. Man kan ikke sige ”spiser mad” alene. På mange sprog behøver man ikke at sige, hvem der spiser mad, men det skal du på dansk. Altid (medmindre man bruger imperativ). Skal der være et subjekt i sætninger på dit modersmål, eller kan man

lade være?Prøv at tænke over, hvordan række-følgen af ordene er på dit eget sprog og på dansk. Er det på samme måde eller er der forskelle? På dansk siger man ”en rød bil”, men på rigtig mange sprog siger man ”en bil rød”. Hvad si-ger man på dit modersmål?

Prøv at skrive sætninger på dansk og derefter oversæt dem ord for ord til dit eget sprog i samme rækkefølge. Hvordan er de to sprogs ordrække-følge ens, og hvordan er de forskel-lige? Du skal lære at tale i en anden rækkefølge, end du plejer, og du kan øve dig i denne rækkefølge på dit eget sprog.

Husk at det tager tidHusk, at det tager tid at lære sit eget sprog at kende. De fleste har ikke

tænkt på, hvordan ens modersmål er, siden de gik i skole. Et modersmål ta-ler man uden at tænke over det. Men skal man lære dansk, eller et andet sprog, skal man tænke meget over, hvordan det er sat sammen. Prøv at øve dig i at tænke på begge sprog, når du lærer dansk. Du kan bruge ordbøger eller andre lærebøger. Du kan også prøve at bruge internet-tet. Prøv at finde Google Translater (www.translate.google.com) og skriv små sætninger ind. Se, hvordan de oversættes, og læg mærke til lighe-der og forskelle. På den måde kan dit modersmål blive et værktøj og måske gøre det nemmere og lidt sjovere at lære dansk.

Af Peter Troelstrup, lærer ved Køben-havns Sprogcenter. Underviser i dansk for thailændere.

[artikel]

[kunst & kultur]

[10]

Det er tid til at anbefale dig en spændende ny udstilling i nærhe-den af København. Fra 5. februar til 13. juni har Louisiana en udstil-ling, der hedder “FARVEN i KUN-STEN”

Louisiana har haft den særlige mulighed at låne malerier fra det schweiziske par Werner og Gabri-elle Merzbachers private samling, som er en af de mest anerkendte i verden.

Som du nok kan regne ud, er farve det mest fremtrædende aspekt af malerierne ‒ et nøgleord, der vil in-vitere dig på en rejse gennem den figurative kunst af mange kunstnere fra det 20. århundrede. Kunstnere som Kandinsky, Mirò, Matisse, Nol-de og mange flere, som har farve

som deres varemærke.Det bliver spændende at se, hvor-dan farve har været brugt af de forskellige kunstnere med deres forskellige kunstneriske kæpheste. På den ene side er der for eksem-pel Mirò med hans primaldrømme og på den anden side Kandinsky med hans fokus på individuelle fø-lelser. Men det er kun en lille del af helheden. Der er over 100 værker af mange dygtige kunstnere.

Så hvorfor ikke tage med derop? Det er en fin udstilling, som lig-ger i et smukt landskab.

Hvis du gerne vil se udstil-lingen sammen med kur-sister og lærere fra Kø-benhavns Sprogcenter, så tager vi derop lørdag den 20. marts. Vi mødes på Københavns Hoved-banegård under uret kl. 11. Du skal skrive til cc@kbh-sprogcenter.dk og tilmelde dig, så betaler Københavns Sprogcenter for transporten. Billetten til udstillingen koster 95 kr, men hvis vi er over 15, bliver det billigere.

Af Luca

Louisiana - museum for moderne kunst - er et førende dansk museum for moderne kunst. Det åbnede første gang i Humlebæk 14. august 1958. Louisiana er ikke kun en samling af nutidskunst, men også et sam-spil mellem kunst, arkitektur og landskab.Louisiana fik sit navn af hofjægermester Alexander Brun. Han opførte den villa (1855), som stadig udgør hovedindgangen i det nu af flere gange udvidede museum, og villaens navn er nok inspireret af de i alt tre kvinder, han nåede at gifte sig med - alle tre hed Louise.Museet er grundlagt af Knud W. Jensen, der også var museets direktør til sin død i 2000. Museets samling af moderne kunst omfatter internationale kunstnere som Jean Arp, Max Ernst, Pablo Picasso og Andy Warhol. Der er hvert år fra fire til seks større udstillinger af moderne og nutidig kunst. Der er også film, koncerter, børne-hus, café og museums-butik med kunstbø-ger, grafik, plakater og design.Museets direktør siden 2001 er Poul Erik Tøjner. www.louisiana.dk *Fra Wikipedia

“FA

RVE

N I

KU

NST

EN”

Modersmålsundervisningen på Københavns Sprogcenter

[klasser]

[11]

Lær at klare dig selv”Før skulle min mand hjælpe mig når jeg gik til lægen. Nu kan jeg selv klare mig. Jeg kan ringe og bestille tid, og jeg har ikke brug for tolk, når jeg snakker med lægen.” Sådan siger Kalsoom Bibi, som går på Sprogcenterets urdu-hold. Hun har gået der i 2 måneder. Hun har boet i Danmark i 10 år. Men først nu har hun fået hjælp til at kunne hjælpe sig selv til at gå til lægen ‒ og mange andre ting. ”Vi vægter kultur- og samfundsforhold”, siger Kalsooms lærer, Katja Rehfeldt, om undervisningen på urdu-holdet. ”På den måde kan vi hjælpe kursisterne til at blive trygge og modige”

Undervisning på urdu og thaiPå Københavns Sprogcenter er der 2 modersmålshold ‒ et for kursister der taler urdu og et på thai. Holde-ne får undervisning hver mandag og fredag. Tirsdag, onsdag og tors-dag går kursisterne på et alminde-ligt hold sammen med kursister fra andre lande.

Mohammad Faheen har været i Danmark i et år og seks måneder. Ligesom Kalsoom har han været på urdu-holdet i 2 måneder. Han siger, at han ikke taler så meget dansk. ”Iffat hjælper!”, siger han. Iffat Butt er holdets urdu-talende lærer, og alle kursisterne er enige om, at det er en stor hjælp, at de kan tale med Iffat om alle de ting, der kan være svære ved det danske sprog. Af Casper Cordes, jobguide

HAR DU BØRN? BOR DU I KØBENHAVNS KOMMUNE? Københavns Kommune tilbyder gratis modersmålsundervisning til alle tosprogede elever i 1.-5. klasse.Hvis du kommer fra et EU-land, er undervisningen også gratis i 6.-9. klasse.For andre tosprogede elever i 6.-9. klasse koster det penge. Det koster 1.600 kroner pr. skoleår. Der er søskenderabat på 400 kroner, så 1. barn betaler 1.600 kroner pr. skoleår, søskende betaler 1.200 kroner pr. skoleår.Du kan læse mere på: www.tosprogede.kk.dkeller du kan kontakte: Ulla Danstrøm, 3366 4340, uldans@buf.kk.dk og få mere at vide!Hvis du bor i en anden kommune, så har dine børn måske også mulig-hed for at få undervisning i deres modersmål. Kontakt din kommune!

SPROGBYTTECAFÉPÅ KØBENHAVNS SPROGCENTER

Vil du gerne tale mere dansk? Hver mandag kl. 13-15, Flæske-torvet 60 3., lokale 2, 1711 Køben-havn V.

Kontakt: kirsten.gottfredsen.minami@skolekom.dk

SPROGLABI sproglaboratoriet (sproglab) kan alle kursister få undervisning i udtale og træne deres mundtlighed på dansk.

Hanne Villumsen holder åbent sproglab tirsdage 12.30 til 14.00.

Alle er velkomne!

I næste udgave af AKSEN vil der være en konkurrence om den bedste novelle. Så tænk over en god kort historie, fiktion, du kan skrive med temaet:

Om at komme til Danmark. Bedste novelle vinder en præmie! Vi skal have novellen senest den 1. april 2010. Du kan sende den til Casper Cordes, cc@kbh-sprogcenter.dk, eller aflevere den til din lærer!

jek!

Hold øje med opslag på skolen.

Vi bringer mere i næste nummer

af AKSEN.

HAR DU EN ANNONCE,

DU GERNE VIL

OFFENTLIGGØRE,

SÅ SKRIV TIL

Casper Cordes på

cc@kbh-sprogcenter.dk

t