AKT4U - 78a[1]

-UGEBREV

Nr. 78 Tirsdag d. 17.4. 2007

3. årgang

Et ugebrev om børns adfærd, kontakt og trivsel samt alt det løse. Til inspiration, til ideudveksling, til eftertænksomhed, til dig, til en dejlig kop kaffe.

Ethvert menneske har brug for en gang i mellem at blive påskønnet: ”Det har du vir-kelig gjort godt!”, ”Hvor er det godt du fin-des!”,” Jeg har brug for dig!” ,” Det er du

virkelig god til!” -Phil Bosmans

Så smuttede påsken. Så fik jeg endelig udfærdiget elevplanerne. Det blev for mit vedkommende til 90 stk elev/fag pla-ner. De første så rimelige ud, men jeg sy-nes at de sidste lignede hinanden lidt vel meget. Jeg gjorde mig umage, det tog frygtelig lang tid. Bagefter sad jeg tilba-ge med én eneste tanke: Hvad nu hvis forældrene ikke forstår det mere eller mindre skole/pædagog sprog man anven-der? Hvad så? Skal man så til at forklare hvad man mener med det man har skre-vet? I dag klokken 13:30 offentliggøres det på min skole hvad der af timer til næste år. Rygtet siger at der kun er halvt så mange AKT timer til næste år. Hvad kan det skyldes? At eleverne er blevet meget bedre? At AKT lærerne har lavet mirak-ler? Eller? Vælg selv dit svar. Jeg har i dette skoleår 10 AKT timer. Jeg har gjort op med mig selv, at får jeg mindre så holder jeg op som AKT lærer, så hæn-ger det ikke sammen. Så må jeg koncen-trere mig om mine linjefag: Fysik/kemi, biologi og geografi. Men hvorfor skulle det gå så galt? Jeg hører i radioen, at det er svært at skaffe lærere i nogle kommuner. Fx er 25 % af lærerstillinger-ne i Hundested besat af uuddannede. Vil det have en op– eller nedadgående effekt på elevernes adfærd?

Redaktionen: Charlotte Andersen

og Kai Pedersen (ansvh.)

Email: [email protected] Telefon: 20 40 80 57

Website: www.AKT4U.webbyen.dk Postadresse: ”Frederikshøj”,

Banevej 22, 4180 Sorø.

Redaktørens spalte

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 78 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 2

Charlotte Andersen Supportteam Gladsaxe

Kai Pedersen Stillinge skole

Slagelse

Hvordan ville effekten være i andre er-hverv? Bager, læger, tandlæger, mekani-ker, politibetjent. Forestil dig at 25% af dem var uuddannede — hvordan ville sam-fundet så være? Nu er det jo ikke biler men kun børn vi arbejder med vil du sik-kert indvende. Måske har du ret. Måske er vi ved at afvikle den inkluderende skole. Hvad gør vi ved det? Hvad kan vi gøre? Nå skidt med det, det er jo ved at være forår og græsplænen er slået for første gang. Vi snakkes ved i næste uge.

Kai

Efter mange år i branchen, kan jeg se at det der ofte hæmmer den professionelle udveksling er upræcist sprogbrug og laske-de begreber. Så derfor vil jeg først fore-tage lidt begrebsafklaring for at gøre det muligt at hævde at vi taler om det samme som det samme.

Læring eller indlæring som ældre medbor-gere ofte ynder at kalde det, dækker over en mangfoldighed af temaer. Læring contra indlæring er en af de modstillinger som ofte stilles op. Læring forbinder sig til den forståelse at der er tale om en proces, hvor den lærende selv er aktiv. Indlæring forbin-des med noget nogen, ofte en lærer, skal sørge for at nogen, ofte en elev, lærer. Læring kan defineres som ’en forskel i tilegnelse af færdighe-der, og kundskaber, erhvervelse af færdigheder, adfærds- og holdningsændringer og følelsesreaktioner i relation liv og nødvendighed’. Når noget er lært er der altså fx forskel på det man kunne og det man nu kan. Hermed har vi allerede sagt at det handler om noget der medfører noget i tilvækst af færdigheder. Elever i skolen skal tilegne sig færdigheder og kompetencer, blive bedre til at indgå i socialt samvær, lære noget om verden, gradvist skabe sig et livsperspektiv m.v. Alt sammen noget som forventeligt udkrystalliserer sig af aktivi-teterne i liv og skole.

Når jeg i min definition på læring henviser til liv og nødvendighed er det for at under-strege at læring altid har udgangspunkt i en social sammenhæng. Forståelse af selve læreprocessen kan imidlertid også hjælpes på vej af tre be-grebspar. I oversigt ser det således ud: Når vi lærer noget foregår det altid i konkrete situatio-ner, i ’nuer’ hvor det vi har med fra vores

liv, vores historie møder fore-stillingerne om det der er på vej. Eller sagt på en anden måde vi lærer hele tiden i spændings-feltet mellem feedback, det der er sket og feedforward, det vi har forventning om vil ske. Feedback handler om den læring som sætter sig igennem ved at noget af det vi gør, er mere hensigtsmæssigt eller succes-fuldt end andet. Når det sker, tenderer det gjorte mod at bli-

ve lært, netop fordi der sker en positiv feedback eller en ’betingning’ som det hedder med et fagudtryk. Man kan også sige at vi lærer af vores erfaringer. Feedforward handler om den læring, som sætter sig igennem ved at to eller flere tidligere adskilte områder, bliver koblet sammen. Fx når vi venter ved rødt lys og går for grønt er det lært på denne måde. Det grønne lys er et signal koblet til ’gå’. Det røde lys er koblet til signalet ’stop’. Man kalder også ofte denne læring for ’signallæring’.


Undervisning, læring og professionalitet Af Mads Hermansen, professor, dr.pæd.

1


Megen læring foregår automatisk uden at vi egentligt registrerer, at vi lærer. Man kan sige at læringen med et fagudtryk er ’habituel’ eller mere dagligdags, at den fo-regår som automatisk vanelæring. Men læringen kan også være refleksiv. Det bliver den mere eller mindre automatisk, når vi ikke kan komme igennem med at lære noget på et vaneniveau. Udspændtheden mellem habituel- og refleksiv læring er alt-så det andet begrebspar, vi kan forstå læ-ring i forhold til. Det tredje begrebspar til beskrivelse er læring som ’møje’ og læring som ’overskud’. Læring som møje er af de fleste velkendt. Det er her stoffet eller læringssituationen giver så store problemer, at læringen fo-regår langsomt og besværligt. Meget stof skal igennem en møje proces for at blive lært. Overskud refererer til den form for læring hvor flow, optagethed og eksperi-mentering med muligheder gør læringen til en leg. Ofte er overskudslæring tæt for-bundet med leg. Det er min påstand at man med disse tre begrebspar: Feedback/feedforward, Habi-tus/refleksion og Møje/overskud kan iden-tificere de delkomponenter i læringen som sammen med den sociale kontekst fyldest-gørende kan bruges til at forstå og forkla-re læringsprocessens dynamik (disse be-greber og forståelser bredes mere ud i Omlæring (2003). Den narrative læring Den læring, som sætter sig igennem og gør

en forskel, er altså efter min påstand den, som på en og samme tid forbinder sig til liv og eksistens. Det vil mere konkret sige, at det som be-tyder noget i forhold til vores eget be-svær med livet og er meningsfuldt, er den læring vi erhverver gennem fortællinger om det vi gør, og det vi gerne vil gøre. Det vil sige at jeg i udgangspunkt skelner mellem ’informationstilegnelse’ og ’genuin læring’, hvor det første er det vi lærer uden forbindelse til liv og mening mens det sidste er begreb for den læring, som hele tiden hjælper med at tolke livet. I eksistentiel forstand er den genuine læ-ring det som både konfronterer os med meningsløsheden, vores ensomhed og angst for døden, men samtidig også giver mulig-hed for at overvinde disse vilkår ved at le-ve et meningsfuldt liv. Det handler altså om den proces, hvor man er nødt til at tage sig selv som ansvar på sig og vedkende sig sin egen forpligtelse, til selv at vælge og ikke bevidstløst gøre, hvad andre forven-ter. Men hvordan gøres det nu? Det vil jeg ikke beskrive konkret, men kun antyde. Til det vil jeg gå over begrebet: Den historiefor-tællende læring: Når der fortælles af andre og en selv, gø-res det med henblik på at få orden på, så det giver mening, og så man både frem-træder acceptabelt for sig selv, og over-beviser andre om, at man er det. Således er ingen fortælling en ren genfortælling af det skete, men netop noget man fortæller


2


med henblik på noget.

Vi husker og fortæller det, der passer med vores nuværende helhedsopfattelse. For-tællingen giver anledning til genfortolkning af det skete, og af værdierne og følelser-ne. De giver også anledning til at tænke ud over historien og ind i det endnu ikke reali-serede. Historier, som lyder troværdige, og som giver mening, får altså betydning. Det er gennem historiefortællingen, at vi skaber os selv til os selv og de andre. Dermed skaber vi også grundlaget for vores egne kom-petence og læring ved at for-tælle os ind i det, vi gerne vil.

Historiefortælling sker, altid i en social og personlig sammen-hæng. Vi husker altså det, der passer med vores nuværende helhedsopfattelse. Grundlæg-gende er historiens stoJre styr-ke, at den, uanset hvordan den fortælles, indeholder personens holdnin-ger, værdier og tro. Det er det, der kan spørges ind i, og det er det, der fx i under-visningsmæssig forJstand, er det der skal spørges ind i. Det er ved at lytte nærvæ-rende og spørge undersøgende til et barn som fortæller, at hun får mulighed for at høre, hvad det faktisk er hun mener, og dermed også får mulighed for at få under-søgt indholdet. Ved at fortælle sker der en genfortolkning af det skete, af værJdier og følelser m.v. med henblik på en ny synsvinkel på historien eller elementer af

den. HistoriJer som lyder troværdige betyder noget. Det er der, vi skaber mening. Igen-nem historierne fastlægger vi de sociale rammer og traditioner, som så i tur er ramme for det fortsatte liv. Vi skaber og-så de symJboler og opfattelsen af vores sociale identitet, som giver mening, idet vi fortæller om dem. Når vi fortæller vores historier, bliver de

vores, kunne man også sige. Jeg tror, de fleste kender det-te forhold. I skolen fx fortæl-ler man sig mere eller mindre systematisk ind i en fælles for-ståelse af, hvad det er, man har for. Det, man har fortalt, bliver del af det, man forventer, skal ske. For hver gang der fortælles, bliver det mere og mere ens egen idenJtiJtet. Man bliver med andre ord den historie, man for-

tæller. Vi får øje på muligheder ved at fortælle os. Og det er vel meget præcist det, der sker. Hvis vi fortæller børnene som dovne, skvadderhoveder eller beregnende små kejsere, så vil det tendere mod at blive selvopfyldende profetier. Hvis vi fortæller dem som potentialer, gaver eller mulighe-der vil det omvendt være disse mulighe-der, som tenderer mod at blive realiseret. Hvis overdrivelsen i fortællingen er for stor, bliver den imidlertid afvist, men hvis


3

overdrivelsen er marginal, bliver det taget ind og gjort til en del af selvforJtællinJgen. Netop derfor er det i undervisning og opdragelse af vital betydning, at man itale-sætter sig rigtigt, så man åbner mulighe-der frem for at lukke ved hjælp af diagno-ser og etiketter. Erkendelsen som opnås kan forstås som et trefaset forløb

Handling Fortælling Ny erkendelse

I handling tages der altid udgangspunkt i noget kendt, vi gør noget baseret på de va-ner eller rutiner, vi igennem et langt liv har etableret os med. I fortællingen om det vi gjorde tager vi ofte udgangspunkt i det der gik lidt skævt eller galt. Jeg tror, at det er sådan at det at lave fejl eller være lidt skæv er fortæl-leopfordrende. Vi fortæller så for at få styr på det der skete, men også ofte for at få lytteren til at forstå at fejlen ikke var med vilje. Vi fortæller for at få tilgi-velse. I næste skridt af fortællingen sker der ofte en ‘nyformulering’. Fortællere kender det som det øjeblik i fortællingen, hvor det går op for en, hvad det var for en fejl, man begik, og i samme øjeblik finder ud af, hvordan den kunne have været undgået. Det er ikke altid så enkelt, at det er en selv der får øje på den nye mulighed. Nogle gange skal der hjælpes fra lytteren (læreren eller forælderen) som netop ved

at stille spørgsmål kan hjælpe eleven med at uddrage den erkendelse af historien, som den opfordre til. Det der stopper historiefortællingspro-cessen og dermed erkendelsesprocessen, er for stor utålmodighed, ved fx selv at kommer med forslag til løsning eller ved at stjæle historien fra barnet. Konsekvenser for undervisning Det er min påstand, at god undervisning må indeholde elementer af den her antydede form for fortællende læring. I udgangspunkt må aktiviteterne systema-tisk give hjælp til at danne gode vaner, som igen er udgangspunkt for vores hand-lekompetence. Det betyder, at der må fo-kuseres på indarbejdelse af gode vaner. Det er fx gode arbejdsformer i forhold til orden og hygiejne og gode vaner for socialt samarbejde og oprydning.

På lidt mere avanceret niveau handler det om at få gode vaner for orden på planlæg-ning og godt flow i arbejdsprocessen etc. Tidligt indarbejdede gode vaner fx hvor-dan man rydder op, letter alle senere pro-cesser, hvor man bruger disse og mere ge-digent kan fokusere på mere avancerede arbejdsprocesser. Hvis dette grundlag ikke er tilegnet tidligt, giver det problemer i de senere forløb, fordi tilegnelsen af det grundlæggende så skal ske samtidig med, at man arbejder med mere avancerede processer. Træning opleves tit som meningsløst og



4


5

den skal naturligvis i videst muligt omfang indskrives i meningsfulde fortællinger, om det vi gør og formålet med det. Fortællin-gen om det man gør, bliver således forbin-delsesled mellem øvelsernes mere umiddel-bare formålsløshed og fortællingernes kraft, som formidler af den livsnærende mening. Historiefortællingen bliver på den måde en af de primære drivkræfter i un-dervisning, idet den giver mulighed for at forbinde livets enkeltstående og umiddelbart meningsløse ele-menter i noget som alligevel gi-ver mening og samtidig er med til selv at gøre ansvarlig for sin egen læring.

Rammen for dette er relati-onsprofessionalisme Den vigtigste forhold i undervis-ningen er relationskompetence. Det er en påstand, jeg vil for-følge lidt mere. Hvad vil det nu sige at være relationskom-petent? Og hvorfor skal det være den vig-tigste kompetence? At være relationsprofessionel kan efter min mening opdeles i to underkompetence-områder, som igen hver for sig har nogle underoverskrifter: At være ansvarlig At være professionel At være ansvarlig handler igen om to ting: At blive voksen At blive aktør

At blive voksen. Ja hvordan tør jeg næsten skrive det. For enhver som har en lærer-uddannelse, er vel helt automatisk voksen qua sin alder? I hvert fald har man fået de sidste voksenrettigheder såsom stemme-ret, økonomisk selvbestemmelsesret etc. da man blev 18 år. Min påstand er imidlertid, at faktisk er vældig mange stadig ikke parat til at påta-ge sig rollen som voksne på det tidspunkt,

hvor de fylder 18 år, og mange er det stadig ikke, når de har afsluttet deres uddannelse. Samfundet udsætter voksen-hed På en vis måde kan man godt på-stå, at samfundet, som det er blevet indrettet, har som ten-dens at udsætte voksenhed, forstået som det tidspunkt, hvor man får ansvar for og reelt er blevet økonomisk ansvarlig

for sig selv. Egentlig voksenhed er på den-ne måde er svært at iværksætte, så længe man er under uddannelse. Øgede uddannel-seskrav har medført, at man netop er nødt til at uddanne sig i stadig længere tid for kunne matche de krav, som stilles sam-fundsmæssigt og produktionsmæssigt. Så længe man er økonomisk afhængig af sta-ten (SU), forældre eller samlever, vil det være med til at udsætte oplevelsen og funktionen af at være egentlig voksen. På samme tid er udviklingen samfundsmæs-



6

sigt, med et effektivt velfærdssystem og udvikling af en lang række rettigheder med til at give den enkelte oplevelsen og erfaringer af at andre (forældre, lærere, sagsbehandlere etc.) hjælper en, hvis det kniber. Alt andet lige medfører det naturligvis en oplevelse af stadig at være afhængig og holdt i hånd langt op i årene, hvorfor det naturligvis ikke er nødvendigt meget aktivt at udvikle de kvalifikationer, som gør at man selv kunne og skulle. Der er jo sikker-hedsnet under. Jeg tror, at chok ved overgang fra uddan-nelse til praksis ofte kommer af, at over-gangen fra uddannelse til profession netop skifter fra oplevelsen af at være holdt i hånd til at skulle være den, der sørger for, at andre får en hånd. Det leder hen til den anden underoverskrift: At blive aktør Det er nødvendigt at være aktør for at kunne træde i karakter som professionel og at kunne udfolde initiativ. Det ikke ale-ne forventes, at man kan styre og over-skue, det er en del af grundlaget for ar-bejdet, at man kan det. Sådan som undervisning på mange professi-onsuddannelser er tilrettelagt, udfordres de studerende ikke særlig meget til at komme ud af elev-rollerne. Skiftet mellem det mere eller mindre kuvøseagtige under uddannelsen, hvor andre tager initiativ for en, til det professionelle krav om initiativ i

lærerarbejdet, må naturligvis kalde på fru-strationer. At være aktør er karakteriseret ved at turde tage initiativ, turde styre situatio-ner, selv om man er usikker og måske end-da ved, at man rent faktisk ikke kan, det der nu forlanges af en, fordi det ikke er lært eller blevet til den rutine, der gør at man gør det med sikkerhed. Det at blive professionel ved at turde og at tage initia-tiv, er naturligvis en væsentlig del af det grundlag, som gør, at man efterhånden er-hverver det praktiske håndelag af færdig-heder til at lede processer. Man kan ikke være professionel uden at kunne identifi-cere de problemer, som skal løses, plan-lægge hvordan, udføre det der skal til og forholde sig reflekterende til, hvad der er sket med henblik på at kunne justere næ-ste gang, man skal tage initiativ. Hvis man begynder sin professionskarriere med op-fattelse af at andre skal gøre noget eller tage initiativ, før man selv har mulighed for at komme i gang, bliver det hårdt ar-bejde. Mange job er, til trods for at kultu-ren mange steder hen over de senere år er blevet mere samarbejdsorienteret, stadig meget alene arbejde, hvor man skal kunne påtage sig initiativ uden først at rådføre sig med nogen. Personlig udvikling til en vis grænse En naturlig konsekvens af disse synspunk-ter er at grunduddannelsernes undervis-



7

ning må målrettes mod at give en hånd til det dobbelte projekt, som handler om at bliver voksen og aktør i eget liv. Man kan meget let argumentere for, at denne måde at tale om profession er en an-den måde at tale om det personlige udvik-lingsmæssige, som er en del af uddannel-sens formål. Samtidig med at uddannelsen skal give disse tilbud, skal det på den an-den side ikke være et terapeutiserende og personlighedsovergribende tilbud, men netop et som ikke kan afslås, fordi det bå-de kan være relevant i forhold til at kom-me overens med sig selv som voksen og an-svarlig. og samtidig kan lede en ind i jobop-gaven med de aktørforpligtelser, der hører med til det. Det læres ikke i almindelig undervisning, næsten uanset hvordan den tilrettelægges. At erhverve kompetencer som efterstræ-ber selvbesindelse, ydmyghed og kvalifika-tion til at træde i aktion, må tage udgangs-punkt i undervisning, som forholder sig til den praksis, man skal udfolde sig i. Lærer-uddannelsen skal derfor i konsekvens af de her fremsatte synspunkter, i større grad påtage sig opgaven med at give reelt grundlag for i praksis at kunne erhverve sig de kvalifikationer, der i praksis gør det muligt at påtage sig aktørroller. Dette er ikke mindst vigtigt fordi skolen ellers ikke kan værge sig mod tendensen til at fortælle om egen afmagt. Det er den slags som handler om hvorfor det et ikke er muligt at udfolde den gode pædagogiske

situation. Indledningen til afmagtsfortæl-linger kan fx lyde sådan her: ”Det kan ikke lade sig gøre fordi...”. Her er man allerede på vej ud af glidebanen belagt med grøn sæbe som forhindrer en i at udfolde det aktørmæssige ansvar man som lærer har. Jeg ved det i tiden kan være svært at hol-de fast i de gode udfordringer, men det gør det ikke mindre nødvendigt snarere tværtimod. Så udfold den gode praksis om ikke andet så på trods. Litteratur: Hermansen, M.: Læringens univers. Århus. Klim. 1998. Hermansen, M.: Omlæring. Århus Klim. 2003. Hermansen, M, O, Løw & V. Petersen: Kom-munikation og samarbejde - i professionel-le relationer. Alinea 2004.


Bøger m.v. 1

Udviklingshæmmedes børn klarer sig godt – trods hårde odds Børn af udviklingshæmmede mødre har vanske-lige vilkår i barndommen. Alligevel klarer de sig rimelig godt som unge voksne. Det er hoved-konklusionen i en ny Ph.d-afhandling fra DPU.

Cand.psyk. Jytte Faureholm har undersøgt, hvordan det påvirker børn at vokse op med en udvik-lingshæmmet mor. Undersøgelsen er den første af sin art både i Danmark og i udlandet. Den 2. april forsvarede hun sin ph.d.-afhandling ”Man må jo kæmpe” på Danmarks Pædagogiske Universi-tet.

Undersøgelsen viser, at både de udviklingshæmmede mødre og de-res børn har ressourcer, og at de gerne vil bruge dem, hvis de får lov til det. ”Mødrene kan lære at være ’gode mødre’, og børnene klarer sig generelt godt i tilværelsen – på trods af, at de på mange måder har haft vanskelige vilkår under opvæksten. Mange af børnene fortæller, at de er blevet mobbet i skolen og mødt med fordomme fra omgivelser-ne, fordi deres mor er udviklingshæmmet. Alli-gevel har de lært at tackle hverdagen og skabe sig en selvstændig tilværelse.”

Undersøgelsen viser dog også, at drengene kla-

rer sig bedre end pigerne. De fleste af de drenge, Jytte Faureholm har fulgt i sin under-søgelse, er i dag under uddannelse eller i job. Mange af pigerne er derimod droppet ud af skolen og lever af socialhjælp. Nogle af dem er selv blevet mødre som meget unge.

Familierne vil behandles med respekt De sociale myndigheder gør generelt en stor indsats for at hjælpe børnefamilier hvor for-ældrene er udviklingshæmmede. Men i mange tilfælde oplever de udviklingshæmmede at myndighederne ikke behandler dem respekt-fuldt. Det gælder for eksempel socialrådgiver-ne og de familievejledere, som de fleste fami-

lier med udviklingshæmmede mødre har. Alt for mange beslutninger bli-ver ifølge Jytte Faureholm taget udenom familierne, fordi de profes-sionelle ikke mener, at udviklings-hæmmede evner at deltage og tage ansvar.

”Generelt behandler de sociale myn-digheder udviklingshæmmede som om de ikke har mulighed for at lære no-get eller udvikle sig. Men det kan de. Min undersøgelse viser, at intellektu-elt handicappede kan blive bedre til

at tage vare på deres børn, hvis de bare har en god og respektfuld støtte fra de sociale myn-digheder”, siger Jytte Faureholm.

Jytte Faureholm har fulgt 23 børn gennem 10 år, fra de var ca. 10 år. Ud over interviewun-dersøgelsen med børnene har hun blandt andet lavet en landsdækkende spørgeskemaundersø-gelse blandt sagsbehandlere.

For yderligere oplysninger kontakt Jytte Fau-reholm på Tlf. 75 44 13 25.


NY ph.d-afhandling: Man må jo kæmpe. Af Jytte Faureholm.

Bogen behandler samlet børns udvikling af grundlæggende færdigheder som motorik, sprog, skrivning, læsning, matematik og æste-tik. Den indeholder derudover bidrag om bega-vede børn og nyere teorier inden for udvikling og læring, samt hvilke konsekvenser disse teo-rier har for praksis. Bogen synliggør, hvad lære-ren kan forvente af grund-læggende færdigheder hos skolebørn, og giver anvisnin-ger på, hvordan læreren kan stimulere til videre udvik-ling og forebyggelse af ind-læringsvanskeligheder. Bi-dragyderne er førende på deres område. Henvender sig især til lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, lærerstuderende og ba-chelorstuderende i pædagogiske fag. Titel: Udvikling af færdigheder hos børn. Red.: Hermundur Sigmundsson, Monika Haga Oversat fra norsk: Søren Søgaard Pris: Kr 34o Antal sider: 240 ISBN: 9788777064715 Udgivet: 2007 Forlag: Dansk Psykologisk Forlag

Eksekutive funktioner drejer sig om at kunne få en idé, planlægge og udføre den, imens man vurderer og eventuelt justerer. Børn med van-skeligheder inden for disse fire trin kommer typisk til kort i sociale situationer, og når der i skole og fritid stilles krav til projektarbejde og selvorganisering. Bogen giver forslag til, hvordan man i praksis kan udrede og undersøge eksekutive funktio-ner i hverdagen. Endvidere sættes der fokus på den konkrete indsats, der kan skræddersys til det enkel-te barn, afhængig af ud-viklingstrin og de specifik-ke vanskeligheder inden for et eller flere af de fi-re trin. Bogen henvender sig især til pædagoger, lærere og psykologer. Titel: Eksekutive vanskeligheder hos børn Forfattere: Anne Vibeke Fleischer, John Merland Pris: Kr 198 Antal sider: 108 ISBN: 9788777064869 Udgivet: 2007 Forlag: Dansk Psykologisk Forlag

Bøger m.v. 2


NY BOG: Udvikling af færdigheder hos børn. Redaktion ved: Hermundur Sigmundsson, Monika Haga

NY BOG: Eksekutive van-skeligheder hos børn Vurdering og indsats i praksis Af Anne Vibeke Fleischer, John Merland

Dette er en sympatisk og værdifuld bog om, hvordan det er at være en familie med et hy-peraktivt barn. Med karakteristiske glimt fra hverdagen beskrives det hyperaktive barn med en afvæbnende humor, der gør det muligt at forstå barnets forskellige reaktioner og for-ældrenes oplevelse af afmagt og frustration. Bogens forfatter giver med sine illustrationer af komplicerede problemstillinger og pædago-giske ideer og anvisninger en uvurderlig hjælp og inspiration til problemløsning for forældre og andre nære personer i barnets hverdag. Dansk forord af Dorte Damm. Titel: Hyperaktive børn Forfatter: Marianne Bergström Oversat fra svensk: Tom Bøgeskov. Pris: Kr 128 Antal sider: 36 ISBN: 9788777060960 Udgivet: 2007 Forlag: Dansk Psyko-logisk Forlag

NY BOG: Hyperaktive børn - scener fra hverdagen Af Marianne Bergström

Bøger m.v. 3


NY BOG: Professionelt forældresamarbejde Af Elsebeth Jensen og Helle Jensen

Denne bog handler om samarbejdet mellem de professionelle i daginstitutioner og skole og forældrene. Det er et særdeles vigtigt områ-de, men det er også et område, der rummer mange udfordringer og vanskeligheder. I denne bo er der imidlertid hjælp at hente. De to forfattere præsenterer nyere forskning om interaktion, rela-tioner og børns ud-vikling og kæder den-ne viden sammen med deres egne praktiske erfaringer fra mange dages undervisning i forældresamarbejde. Resultatet er en bog, der giver en god bal-last og konkrete ide-er til, hvordan for-ældresamarbejdet kan gøres til en ressource, som understøtter det daglige arbejde med børn i skole og dagin-stitution. Elsebeth Jensen er cand.pæd. i pædagogik og lektor i didaktik på JCVU. Hun er ph.d.-studerende ved Danmarks Pædagogiske Uni-versitet. Er desuden uddannet folkeskolelærer og har arbejdet som lærer for børn og voksne. Helle Jensen er cand. psych. specialist og su-pervisor i psykoterapi. Har arbejdet som kli-

nisk psykolog ved Pædagogisk-Psykologisk råd-givning og som lærer, konsulent og uddannel-sesleder på The Kempler Institute of Scandi-navia. Arbejder som underviser, konsulent, su-pervisor og terapeut i Skandinavien og Østrig. Titel: Professionelt forældresamarbejde Forfattere: Elsebeth Jensen og Helle Jensen Pris: 249 Kr. Antal sider: 224 ISBN: 978-87-500-3915-0 Udgivet: 2007

Forlag: Akademisk AKT-interessgruppemøde i Roskilde afholder møde den 30. april kl 14-17 Kildegården Kulturhuset Helligkorsvej 5 4000 Roskilde Dagsorden: Besøg af rep. fra DLF og BUPL vedr. arbejds-vilkår, ønsker og forventninger Forebyggende arbejde i indskolingen KAT-kassen (muligvis)

Tilmelding til Lene Kjøller Jensen

AKT/PPR [email protected]

Bøger m.v. 4

Where Monsters Can Grow Beware of the monsters Who dwell in the mind, Who grow in the shelter Of shadows they find. Beware of the demons Who hide from the light, Who only survive When our spirits lose sight. Those creatures can thrive Where our knowledge is low; They fill in the spaces Of what we don’t know. Beware of the monsters That cause us to hate, To strike out in anger When we can’t relate. For ignorance darkens The mind and the heart, And helps all our monsters To tear us apart. But learning and thinking Will strengthen us so We won’t be the places Where monsters can grow. (Forfatteren er ikke kendt)


REMINDER

Where Monsters Can Grow

”Er det min skyld, at mor og far skal skilles? Skal jeg mon skifte skole, hvis vi skal flytte? Bestemmer mor eller far nu over mig?”. De fle-ste skilsmissebørn tumler med spørgsmål og dilemmaer, som kan være svære at formulere og håndtere. En ny hjemmeside skal hjælpe de 8-14-årige børn med at forstå, hvad der kan ske med dem selv og deres forældre før, under og efter en skilsmisse. Hjemmesiden lanceres i et samar-bejde mellem Statsforvaltningerne, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.

”En skilsmisse er en svær situation for langt de fleste børn. De har brug for støtte og trøst. Det vigtigste er, at de har nogle voksne, som de kan snakke med. Den nye hjemmeside er et godt supplement til denne kontakt. Der er svar på helt konkrete spørgsmål, som skils-missebørn ofte stiller, og de besvares på et sprog, som barnet kender og forstår. Samtidig kan siden selvfølgelig bruges af voksne, der har brug for at se en skilsmisse i barnets per-spektiv”, siger familieminister Carina Christen-sen.

I 2006 udgav Udvalget om Forældremyndighed og Samvær en betænkning om ”Barnets per-spektiv”. Betænkningen blev anvendt som ud-gangspunkt for den nye lov om forældreansvar, som blev fremsat i Folketinget den 31. januar 2007. Betænkningen lagde blandt andet vægt på barnets mulighed for at blive hørt i f.eks. forældremyndighedssager. På samme måde skal den nye hjemmeside møde barnet på bar-nets præmisser.

Direktør i Statsforvaltningen Sjælland, Vibeke Larsen, der er formand for arbejdsgruppen bag hjemmesiden, har mødt mange børn, der føler sig alene, når deres forældre går fra hin-

anden: ”Ofte er børnene plaget af skyldfølel-ser over forældrenes brud. De bekymrer sig meget om, hvad der skal ske med dem, men de er bange for at vise, hvordan de har det og for at gøre deres forældre mere kede af det, end de er i forvejen. Mange af dem får vi hjulpet, når vi møder dem i rådgivningen i statsforvalt-ningen. Men med hjemmesiden kan vi også låne nogle af de skilsmissebørn, vi ikke selv møder, en stemme”, siger Vibeke Larsen.

Hjemmesiden drives af og er blevet til i et samarbejde mellem Statsforvaltningerne, In-denrigs- og Sundhedsministeriet og Ministeri-et for Familie- og Forbrugeranliggender. Ar-bejdsgruppen har bestået af repræsentanter fra de tre enheder samt en ekstern konsulent.

Yderligere information hos: Susanne Hagelberg, Indenrigs- og Sundheds-ministeriet, 33 32 29 80/26 23 17 13 Kontakt til familie- og forbrugerministeren: pressemedarbejder Louise Stenstrup: 25 40 88 48 Joan Thaysen, Familiestyrelsen, tlf. 33 92 28 28. Direktør Vibeke Larsen, Statsforvaltningen Sjælland, 23 20 92 36.


www.morogfarskalskilles.dk – online hjælp til 8-14-årige børn i skilsmisse


Kurser, konferencer og seminarer 1

• Marianne Gram, cand. psych. Klinisk psy-kolog. Faglig leder af Psykolog- og Fami-liekonsulentgruppen i Rødovre Kommune.

• Susanne Freund, cand.psych., specialist i børnepsykologi og supervision, Århus Amts Rådgivningscenter for børn og unge.

Marianne Gram, cand. psych. Klinisk psykolog og specialist i psykoterapi. Faglig leder af Psy-kolog- og Familiekonsulentgruppen i Rødovre Kommune. Ekstern lektor ved Københavns Uni-versitet. Har igennem 20 år arbejdet med sek-suelle krænkere både her hjemme og i udlan-det og er pioner indenfor konfrontationer og behandling af dømte krænkere. Forfatter til bogen: ”Det seksuelle overgreb, krænkerens profil - set i et teoretisk og behandlingsmæs-sigt perspektiv” samt flere artikler om emnet. Hvad er det for personer, der begår over-greb? Mange af os er såvel gennem nyheder som i ar-bejdsrelaterede opgaver i kontakt med proble-matikker omkring børn, der udsættes for sek-suelle overgreb. Undersøgelser fra SISO taler om, at ca. 500.000 børn og unge i Danmark mellem 0-18 år udsættes for denne type krænkelse. I dette oplæg sætter vi fokus på krænkeren. Tidligere var krænkeren altid en mand, nemlig en børnelokker. I dag taler vi om pædofile og om ”intrafamiliære” eller ”eksterne” seksuelle overgreb. Oplægget belyser, om begreberne ”børnelokker” eller ”pædofil” reelt er dækken-de til at definere de personer, der seksuelt krænker børn. Marianne Gram vil i sit oplæg desuden gøre re-

Mere end nogensinde er debatten om seksuel krænkelse af børn aktuel i Danmark. Uhyggeli-ge sager fylder i medierne og øger opmærk-somheden på det faktum, at alt for mange børn stadig krænkes, på trods af velfærdsstatens sociale sikkerhedsnet, regler om underret-ningspligt og øgede fokus på dialog mellem for-ældre og skole/daginstitution. Som professio-nelle voksne omkring børn er vi nødt til løbende at optimere og aktualisere vores indsigt på om-rådet og have den fornødne kompetence til at aflæse bekymringsskabende adfærd og gribe ind på forsvarlig vis. Seminaret sætter fokus på, hvordan vi som fagfolk tidligt identificerer og reagerer på et formodet seksuelt misbrug. Vi vil få et indblik i såvel den psykologi, der ligger til grund for krænkerens handling, som den, der dikterer barnets reaktionsmønstre. Hvordan ”ser” vi overgrebene og tyder barnets signaler? Hvor-dan gør skyld og skam det muligt for mange krænkere at undgå afsløring, og er der forskel på overgreb i familien og overgreb fra frem-mede? Hvornår har vi tavshedspligt hhv. an-meldelsespligt? Hvordan handler vi professio-nelt på et formodet seksuelt misbrug? Desu-den ser vi på begrebet ”grooming” – den mani-pulation og bearbejdelse af barnet, som kræn-keren kan udøve op til det seksuelle overgreb. Er der en vej ud og et liv efter en barndom med krænkelser og overgreb? Undervisere på dagen:

SEMINAR: Det seksuelt misbrugte barn Hvordan ’ser’ og støtter vi barnet, der har været udsat for overgreb?

de for: • Hvem er krænkeren? Hvad ved vi i dag?

Profiler på de forskellige krænkerty-per.

• Er der forskel på overgreb? • Hvilke signaler skal vi være opmærksom-

me på hos den formodede krænker? • ”Grooming”: Hvordan krænkeren manipu-

lerer barnet. Susanne Freund, autoriseret cand. psych. og specialist i børnepsykologi og supervision. Har blandt andet en analytisk og systemisk efter-uddannelse. Privatpraktiserende psykolog v/ Mårslet Psykologpraksis og ansat ved Himmel-bjergets Børn og Unge Center, Region Midtjyl-land. Har gennem 22 år specialiseret sig i ar-bejdet med børn, unge og voksne, der har væ-ret udsat for seksuelle overgreb, eller som har udsat andre herfor. Har ligeledes undervist og superviseret blandt andet de faggrupper, der har med børn, unge og voksne at gøre i relation til opsporing og behandling. Eksempelvis råd-givningscentre, PPR-rådgivninger, dagog døgn-institutioner og sundhedsplejen. Kan det ses på børn, at de har været udsat for seksuelle overgreb? Og hvordan tager vi vare på børn, der har været udsat for sek-suelle krænkelser? Indlægsholderen vil gøre rede for de klassiske symptomer på, at barnet kunne være/have væ-ret udsat for seksuelle overgreb og/eller an-den omsorgssvigt. • Findes der en ”overgrebsfacitliste” over

symptomer og signaler? • Hvad er almindelig seksualitet hos børn,

og hvad er seksualiseret adfærd? • Er der forskel på børns handlemåder, når

de har været udsat for omsorgssvigt, mishandling eller seksuelle overgreb?

• Hvordan balancerer vi mellem at se over-grebene, men ikke at se overgreb over-alt?

Vi sætter herefter fokus på, hvordan en analy-se og forståelse af barnets personligheds-struktur og relationerne i familien er vigtig for at kunne (be-)handle mere præcist i forhold til barnet. • Hvad betyder det for et barn at være/

have været udsat for seksuelle over-greb?

• Hvordan kan vi støtte barnet i at håndte-re tanker, følelser og handlinger på en mere hensigtsmæssig måde?

• Hvordan forstår vi den krænkendes – of-test faderens – betydning for barnet?

• Hvordan forstår vi den ikke-krænkende voksnes – oftest moderens – betydning for barnet? (Set i relation til de voksnes omsorgsevne, indlevelsesevne og evne til tilknytning.)

• Hvordan lærer barnet at leve og ikke ba-re at overleve?

Tid og sted: 7. juni 2007 på Scandic Silke-borg kl. 09.00-16.00 eller: 14. juni 2007 på Scandic Glostrup kl. 09.00-16.00 Pris: Pris pr. deltager er kr. 1.955,- der dæk-ker kursusmateriale, morgenmad, frokost inkl. én øl eller vand og kaffe/te samt andre for-friskninger dagen igennem. Tilmelding: www.seminarer.dk eller til Semina-rer.dk, telefon 66 15 90 43.



Ifølge Sundhedsstyrelsen vokser omkring 225.000 danske børn op i familier med en mis-brugende forælder. Når vi møder disse børn i daginstitutionen er det meget tit børn, som i særlig grad vækker vores bekymring ved at være usædvanligt stille og indadvendte, måske med indestængte aggressioner og svære pro-blemer med den almindelige voksenkontakt. Barnet er meget tit svært at nå selv for den professionelle pædagog. I samværet med sine forældre ser vi ofte et barn, der optræder kejtet og som typisk har umådelig vanskeligt ved at sætte ord på sine følelser også i for-hold til eksempelvis samværet med legekam-merater og pædagoger, fordi barnet ofte har lært sig at være sporet ind på mor ellers fars opførsel og sindsstemning i langt højere grad end på sine egne behov. Dette barn har brug for ekstra omsorg og støtte for at kunne klare sig. Som fagpersoner kan vi være med til at gøre en afgørende for-skel for barnet ved at være en voksen, som barnet kan have tillid til. Seminaret sætter fokus på, hvordan det er for barnet at vokse op i en misbrugsfamilie: Hvordan påvirker den misbrugsramte forælders adfærd barnet? Hvor langt rækker vores rolle som pædagoger, og hvad er vores pligt i forhold til de sociale myndigheder? Hvordan tackler og samarbejder vi med misbrugsforældrene? Hvordan støtter vi bedst barnet og fremmer samspillet mellem barn og forældre? Hvordan arbejder vi be-

vidst for at undgå, at barnet føler sig fanget mellem pædagogen og sin misbrugsforælder? Indlæg ved: Anna Rosenbeck: Cand. Psych. Specialist i bør-nepsykologi og supervision. Konsulent og privat-praktiserende psykolog. Har i en årrække ar-bejdet på spæd- og børnehjem, Familieambula-toriet Hvidovre Hospital og på Børneafdelin-gen, Neonatalafdelingen og Barselsafsnittet på Glostrup Amtssygehus. Har skrevet flere bø-ger om børn i alkoholfamilier. Hvordan er det at vokse op i en misbrugsfa-milie? Børn, som vokser op i misbrugsfamilie er præ-get af forældrenes overforbrug på en måde, som påvirker deres adfærd og udvikling. Disse børn vil ofte udvikle en helt særegen/forstyrret adfærdsstil og personlighed. De adfærdsmæssige følger hos børn, der rea-gerer på disse omstændigheder, er ofte, at de er utrygge, ængstelige og ensomme. Anna Ro-senbeck vil i indlægget komme omkring de be-lastninger, børn i familier med misbrugsproble-mer udsættes for, samt hvad det betyder for dem – herunder bl.a.:

• Børnene påtager sig ansvaret for foræl-drene

• Børnene får skyldfølelser og angstfor-nemmelser

• Børnene udvikler mistillid til omgivelserne og bliver afmægtige

• Børnene bruger deres energi forkert - de går glip af en harmonisk barndom

• Børnene lider afsavn Ligeledes ser vi på, hvordan vi som fagpersoner kan ”opspore” problemerne. De personlighedsmæssige følger for børn, som

SEMINAR: Barn i en mis-brugsfamilie. Hvilken støtte kan vi som professionelle yde til barnet i daginstitutionen?




vokser op i misbrugsfamilier, er, at de ofte ud-vikler en tilknytningsstil, som påvirker dannel-sen af deres personlighed og evne til at relate-re sig og udvikle relationer. Vi ser herunder på:

• Dannelsen af personligheden - set i for-hold til tilknytningsteori, tidlig relati-onsdannelse og at vokse op i en mis-brugsfamilie

• Klassifikation af tilknytningsmønstre ved 12 – 18 måneders alderen

Anna Rosenbeck gennemgår endelig de tre mu-lige tilknytningsmønstre:

• Den tillukkede/afvisende tilknytning • Den sikre tilknytning • Det ambivalente tilknytningsmønstrer -

desorganiseret tilknytning

Anna Rosenbeck har gennem mange år arbej-det i klinisk praksis med undersøgelse, obser-vation og vurdering af spæd- og småbørn samt det tidlige forældre-barn forhold - herunder arbejdet med undersøgelse af alkoholskadede børn. Er desuden forfatter til bøgerne ”Når mor og far drikker” og ”Mor er psykisk syg”.

John Halse: Cand. Pæd. & Psych. med særlig vægt på børne-familiepsykologi og socialpsyko-logi. Autoriseret psykolog med privat praksis. Konsulent og erfaren foredragsholder. Tidl. Formand for Børns Vilkår. Pædagogisk indsats i forhold til børn i mis-brugsfamilier Ny forskning viser, at de mest udsatte børn kan spottes meget tidligt i livet, men at den forebyggende og afhjælpende indsats til gen-gæld kommer for sent og er utilstrækkelig.

Daginstitutioner kan spille en uvurderlig rolle i arbejdet med at hjælpe og støtte de børn, der pga. forældrenes manglende omsorgskompe-tence vokser op under svære vilkår. Det kan dog for den enkelte medarbejder væ-re kompliceret at vurdere, hvornår der skal handles - og hvordan. Indlægget sætter fokus på, hvordan man kan opspore de mest udsatte børn, hvordan man vurdere, om der er brug for at inddrage andre professionelle, og hvordan man tackler foræl-dresamarbejdet. Der vil bl.a. blive behandlet emner som:

• Hvilke signaler hos barnet skal man være opmærksom på?

• Hvordan reagerer vi som professionelle på disse signaler?

• Hvordan kan man være sammen med det udsatte barn?

• Den sociale underretning • Samarbejdet med forældrene • Det kollegiale samarbejde • Institutionens handleplan

John Aasted Halse er kendt som en vidende og skarp debattør, en levende og humoristisk fo-redragsholder og underviser, når talen er om børns og unges forhold i familien, skole og dag-tilbuddet. Han har i en årrække været formand for Landsorganisationen Børns Vilkår og medlem af regeringens børneråd. Har skrevet en lang række bøger - bl.a. : ”Kan Barndommen Ven-te?”, ”Mobning - et fællesansvar”, ”Fuck Dig – om børns og unges sprog”, ”Dilemmaer i den moderne familie”, ”Den moderne dilemmafami-lie”, ”Negativ social arv” og ”Kritiske og kræ-vende forældre”.



Tid og sted: 24. maj 2007 kl. 9.00 -16.00 på Quality Hotel, Høje Taastrup eller: 7. juni 2007 kl. 9.00 - 16.00 på Scandic Kolding Pris: Pris pr. deltager er kr. 1.995,- der dæk-ker kursusmateriale, morgenmad, frokost inkl. én øl eller vand, og kaffe/te samt andre for-friskninger dagen igennem. Tilmelding: www.seminarer.dk eller til Semina-rer.dk på telefon 66 15 90 43.

Debat om unges forhold til krop og udseende udsprunget af livsstil og tilhørsforhold dukker jævnligt op i medierne. Det Etiske Råd og Bør-nerådet er gået sammen om afholdelse af en

debatdag om emnet. Hovedtemaet for debatdagen vil være indgreb i kroppen uden medicinske formål. Emnerne dækker over bl.a. omskæring af drenge, pier-cing og tatovering samt kosmetiske operatio-ner. Debatdagens mål er at sætte fokus på de grunde, der kan være til et indgreb i kroppen – særligt når indgrebet foretages på børn og unge, og dernæst at belyse, hvem der sætter grænser - eller bør sætte grænser. Er det forældrene, de professionelle, måske sam-fundet i form af retlig regulering, eller børn og unge selv? Formiddagens program vil bestå af oplæg, som afspejler nogle overordnede tilgange til debat-dagens emner (religion, kultur, jura etc.). Ef-termiddagen bygges op omkring en paneldi-skussion med salen som forhåbentlig aktiv medspiller. Det centrale formål med eftermid-dagen er at belyse aspektet børn og unge, dvs. spørgsmålet om hvem der bør bestemme over kroppen på både et retligt, faktisk og mere


NY OMTALE NY OMTALE DEBATDAG: Kroppen - hvem bestemmer? - særligt om råderetten over børns og un-ges kroppe

ideelt plan. Foreløbigt program: Med kroppen som indsats - antropologiske perspektiver på kropsud-smykning og kropsforandring Anne Line Dalsgård - lektor, Ph.D., Afdeling for Antropologi og Etnografi, Aarhus Universi-tet Det hellige: dets uomgængelighed, dets mo-bilitet og hellighedernes tragiske sammen-stød Hans Jørgen Lundager Jensen – dr. theol., pro-fessor i religionsvidenskab ved Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet. Hvem råder over kroppen, et retligt syns-punkt Kirsten Ketscher – dr. jur., professor i social-ret ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, Professor II i kvinnerett og EØS-rett (den sociale dimension), Institutt for Of-fentlig Rett, Det Juridiske Fakultet, Universi-tetet i Oslo. En børnekirurgs synsvinkel Jørgen Thorup – professor dr. med., overlæge ved Børnekirurgisk Funktion, Rigshospitalet. Forskellen mellem skøn og smuk Dorthe Jørgensen – dr. phil., lektor ved Afde-lingen for Idehistorie, Institut for Filosofi og idehistorie, Aarhus Universitet. Fra barn til voksen Et oplæg til eftermiddagens diskussion Charlotte Guldberg – formand for Børnerådet, cand.scient.soc., forstander ved Skodsborg Observations- og Behandlingshjem.



Unge, kultur og livsstil Niels Ulrik Sørensen – adjunkt ved Center for Ungdomsforskning, Learning Lab Denmark, Danmarks Pædagogiske Universitet. Præsentation af panel Pernille Rosenkrantz-Theil, Kamal Qureshi, Lars Martinsen, Kirsten Ketcher, Anette Dina Sørensen og Michael Wagner Brautsch Diskussion Sammenfatning og afslutning Charlotte Guldberg Tid og sted: Tirsdag d. 8. maj kl. 09.30 til 16.00 Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, Kø-benhavn K Pris: Gratis Tilmelding: Tilmelding er nødvendig. Det Etiske Råd. Ravnsborggade 2-4, 2200 København N. Telefon 3537 5833


Kalenderen

20. april 2007. Dialogseminar. ”AKT som læringsstra-tegi” København. Omtalt i Ugebrev 76. 24. april 2007. Seminar. ”Weekendforbruger eller stofmisbruger?” Glostrup. Omtalt i Ugebrev 73. 26.-27. april 2007. Konference. ”Tidens teenager”. Taastrup. Omtalt i Ugebrev 70. 26.-27. april 2007. Seminar. ”AKT 2007”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 72. 30. april 2007. Interessegruppemøde. AKT-gruppen. Roskilde. Omtalt i Ugebrev 78. 30. april—1. maj 2007. Kursus. ”Kroppen i hjernen—barnets forudsætninger for læring”. Horsens. Om-talt i Ugebrev 69. 8. maj 2007. Debatdag. ”Kroppen — hvem bestem-mer?” København. Omtalt i Ugebrev 75 og Ugebrev 78. 24. maj 2007. Seminar. ”Hjernemodning”. Roskilde. Omtalt i Ugebrev 71. 24. maj 2007. Seminar. ”Barn i misbrugsfamilie”. Hø-je Taastrup. Omtalt i Ugebrev 78. 30. maj 2007. Seminar. ”Hjernemodning”. Århus. Om-talt i Ugebrev 71. 6. juni 2007. Temadag. Den gode samtale med børn i modvind”. Odense. Omtalt i Ugebrev 76. 7. juni 2007. Seminar. ”Det seksuelt misbrugte barn”. Silkeborg. Omtalt i Ugebrev 78. 7. juni 2007. Seminar. ”Barn i misbrugsfamilie”. Kol-ding. Omtalt i Ugebrev 78.

14. juni 2007. Seminar. ”Det seksuelt misbrugte barn”. Silkeborg. Omtalt i Ugebrev 78. 3. september 2007. 1.10.07, 1.11.07, 30.11.07, 4.2.08. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusseret ar-bejde med børn”. København. Omtalt i Ugebrev 63. 3. september 2007. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfo-kusseret arbejde med børn”. København. Omtalt i Ugebrev 64. 4. september 2007—4. december 2007. 13 tirsda-ge. Kursus ”AKT-området. En grunduddannelse”. København. Omtalt i Ugebrev 71. 4.-6. oktober 2007. Konference. ”Nordisk special-pædagogisk konference”. København. Omtalt i Uge-brev 62. 5. november 2007—9. november 2007. Kursus. ”De udfordrende elever”. København. Omtalt i Ugebrev 67. 27. november 2007. Seminar. ”Løsninger i klasse-værelset—gør mere af det som virker!” Farum. Om-talt i Ugebrev 63. 23. januar 2008. Fyraftensmøde. ”Konflikthånd-tering”. København. Omtalt i Ugebrev 67 Forår 2008. Kursus. ”Det professionelle samarbej-de.” København. Omtalt i Ugebrev 68. Forår 2008. Kursus. ”Børn, unge og familier med særlige behov”. København. Omtalt i Ugebrev 67. Vær med til at gøre kalenderen endnu bed-re. Informer os om kurser, konferencer og seminarer i din del af landet. Vær med til at informere de andre AKT-lærere. Send redaktionen et par linjer eller et link.

Skriv til: [email protected]

Documents

AKT4U - 78a[1]