6 TidsskrifT for dansk pelsdyravl

Dyreretsaktivister i Norden har fundet

en sikker model for, hvordan de via

troværdige public service tv-stationer

får placeret deres budskab om, at der

foregår omfattende mishandling af dyr

i landbruget. Siden 2008 er nationale

dyreretsgrupper, hvis politiske kamp

handler om at få forbudt enhver brug

af animalske produkter, brudt ind på

mindst 380 svine- og pelsdyrbedrifter i

Sverige, Norge, Danmark og Finland for

at filme dyrene. De mange tilfælde af

ulovlig indtrængen er begået over otte

omgange, og hver gang er det lykkedes

dyreretsaktivistene at få billeder og bud-

skab ’solgt’ til landsdækkende tv, trykte

medier og netmedier. Blandt andre NRK

i Norge, Sveriges statskanal SVT og TV 2

i Danmark har været først med ’nyheden’

om, at dyrene vanrøgtes i landbruget.

Dagen efter at TV 2 i Danmark sendte

Operation X-programmet ’Pels på

vrangen’, som var baseret dyreretgrup-

pen Animas billedmateriale, offentlig-

gjorde Anima en fiks og færdig hjem-

meside, forbydminkavl.dk, som blev

udgangspunkt for en omfattende politisk

kampagne. Under kampagnen der blev

indsamlet elektroniske underskrifter til

udvalgte politikere, holdt demonstratio-

ner, uddelt flyers og lignende. Strategien

var helt i overensstemmelse med det

øvrige Norden, hvor tilsvarende politiske

kampagner har udgangspunkt i hjemme-

sider som etttlivsomgris.se og forby-

pels.no. Alle kampagnerne har til formål

at afskaffe dyreholdene og erstatte

forbruget med veganske alternativer.

TV 2’s dokumentarredaktør Lasse

Bjerre vidste ikke, at Anima startede en

pr-kampagne i forlængelse af Pels på

vrangen-udsendelsen, men det kom hel-

ler ikke bag på ham.

af MiCk MadsenMiM@kopenHagenfUr.CoMfoTo: p. JØrgensen

Politisk aktivisMe

Siden 2008 er dyreretsaktivister brudt ind i mindst 380 svine- og pelsdyrbedrifter i Danmark, Norge, Sverige og Finland for at filme dyrene. Efter hver indbrudsbølge er billeder af skadede dyr blevet vist i landsdækkende medier.

Norge, 10. november. Norsk TV 2 viser doku-

mentaren ’Et skinn av velferd’, som er baseret på

billeder fra dyreretsorganisationen Nettverk for

dyrs frihet. Gruppen er brudt ind på 108 norske

mink- og rævefarme for at optage billederne.

Norge, 19. december. Den norske kontrolmyn-

dighed for dyrevelfærd Mattilsynet skriver i en

presemeddelelse, at ”Mattilsynet har i efteråret

ført tilsyn med et stort antal peldyrfarme. Resul-

taterne stemmer kun i lille grad overens med det

indtryk, som blev skabt af dokumentarprogram-

met ’Et skinn av velferd.’”

Norge, marts/april. Mattilsynet gennemfører en

ekstraordinær national tilsynskampagne på 244

norske pelsdyrfarme svarende til 74 procent af

alle farme.

Norge, 12. juni. Konklusionen fra Mattilsynets

tilsynskampagne kommer. Det hedder, at ”forhol-

dene i norske pelsdyrhold er generelt i overen-

stemmelse med reglerne.”

2008 2009

dyrereTsakTivisTer brUger pUbliC serviCe-Medier i pr-kaMpagner

nr. 1. JanUar 2011 7

Norge, 23. august. NRK viser billeder fra 45

norske pelsdyrfarme, som igen er optaget af

Nettverk for dyrs frihet. Aktivistgruppen hævder,

at der var skadede dyr på samtlige farme og mel-

der dem alle til politiet for brud på den norske

dyreværnslov.

Norge, august/september. Mattilsynet laver

kontroller på 44 norske farme. I konklusionen

hedder det, at ”selv om Mattilsynet har afdækket

afvigelser under de sidste ugers tilsyn, har vi ikke

afdækket forhold i det omfang og i så alvorligt

et omfang, som det indleverede materiale fra

Nettverket viser.” Derimod er der givet anmærk-

ninger for forhold, der er knyttet til manglende

driftsrutiner, manglende udbedring/opgradering

af bure og indretning, for dårlig rengøring og

mangel på aktivitetsobjekter i burene.

Danmark, 27. oktober. Operation X-programmet

’Pelsdyr på vrangen’ bliver sendt på dansk TV 2.

Billederne til programmet er leveret af dyrerets-

foreningen Anima, som i løbet af sommeren

er brudt ind på 34 farme for at filme dyrene.

Fødevarestyrelsens veterinærrejsehold starter

arbejdet med ekstraordinær kontrol af 140 pels-

dyrbesætninger.

Anima og Dyrenes Alliance demonstrerer foran Sveriges ambassade i København i solidaritet med Djurrättsalliansens antipels-kampagne i Sverige. Aktivisten

Thorbjørn Schiønning deler materiale ud fra den danske antipels-kampagne, som aktivisterne startede i forbindelse med TV 2-programmet ’Pels på vrangen’.

8 TidsskrifT for dansk pelsdyravl

– Vi var naturligvis klar over, at aktivisterne

havde en særinteresse i at udføre det

arbejde, som de gjorde – på samme måde

som pelsdyravlerne har en særinteresse i

at gøre opmærksom på deres holdning. Vi

forholdt os til det materiale, redaktionen

var kommet i besiddelse af og udførte den

nødvendige kildekritik. Det var optagelser-

ne og det, de viste, der var det centrale for

os. For mig handler denne sag om dyrenes

velfærd, siger Lasse Bjerre. Men det er

kommunikationschef i Dansk Pelsdyrav-

lerforening Sander Jacobsen bestemt ikke

enig i.

– Jeg mener, det er udtryk for forbav-

sende mangel på udsyn, når journalister

i hele Skandinavien ikke kan se, at de

bliver brugt til at blåstemple yderligtgå-

ende politiske holdninger som sandhe-

den i en nøje koordineret international

kampagne, siger han.

Gratis Pr til aktivisterne

Pr-ekspert i den svenske konsulent-

virksomhed Westander, der rådgiver i

politisk kommunikation, Johanna Look

er heller ikke i tvivl om, at dyreretsakti-

visterne bruger medierne til kickstarte

deres egne pr-kampagner – og at de

gør det godt. Svenske Djurrättsallian-

sens seneste kampagne, som startede

i august 2010, handlede som i Danmark

og Norge de foregående år om pelsdyr,

og billederne blev vist første gang i

Sveriges største nyhedsprogram SVT

Rapport kort før det svenske riksdags-

valg.

– De fik billederne ud tre uger før valget,

og det var ikke noget tilfælde. I Sverige

har næsten alle medier rapporteret hi-

storien, det er jo en bedrift i sig selv. De

(dyreretsaktivisterne, red.) får det igen-

nem i medierne, og det giver billederne

stor troværdighed, siger Johanne Look,

der mener, at billederne kommer i medi-

erne, fordi det er stærkt nyhedsstof. Det

giver dyreretsaktivisterne en pr-værdi,

der ikke kan købes for penge gennem for

eksempel annoncekampagner.

Sverige, 24. november. En nyhed om massiv van-

røgt i svenske svindebedrifter lanceres i Sveriges

Radio og samtidig offentliggøres kampagnen ’Ett

liv som gris’. Efterfølgende er pressedækningen

massiv i Sverige. Der er billeder fra 100 svine-

farme, som gruppen Djurrättsalliansen ulovligt er

trængt ind i. Djurrättsalliansen hævder, at dyrene

vanrøgtes i næsten alle besætninger og anmelder

90 af de 100 svinebedrifter til politiet.

Finland, 9. december. Dyreretsgruppen Oikeutta

Eläimille (Dyrenes Ret, red.) frigiver billeder,

som gruppen har optaget under indtrængen

på 32 svinebesætninger, og billederne vises i

flere landsdækkende medier. Strategien er ikke

ny – allerede i 2007 brød aktivister fra Oikeutta

Eläimille ind på 60 svinegårde for at filme.

Sverige, 9. december. ”Vores akutte opgave er

gennemført, og vi har ikke påvist nogen tilfælde

af vanrøgt,” hedder det i en pressemeddelelse

fra kontrolmyndigheden for svinebesætninger,

Svenska Djurhälsovården, som besøger de

svinebedrifter, Djurrättsalliansen har meldt til

politiet. 78 af de 90 besætninger får ingen an-

mærkninger. Blandt de resterende er anmærk-

ningen oftest, at der mangler strøelse.

2009

10 TidsskrifT for dansk pelsdyravl

Finland, 18. december. Livsmiddelssäkerhetsver-

ket Evira udsender en pressemeddelelse efter at

have kontrolleret 32 svinegårde, hvor Oikeutta

Eläimille hævder, at dyrene vanrøgtes. Der

konstateres forsømmelser i halvdelen af besæt-

ningerne. ”De konstaterede forsømmelser var

beskidte bokse, fugt og beskadigede strukturer,

mangel på stimulerende materialer, utilstrække-

lig ventilation og utilstrækkelig pleje af syge dyr.

Danmark, 30. december. Fødevarestyrelsen kon-

kluderer efter den ekstraordinære kontrol i 140

pelsdyrbesætninger, at der er givet indskærpel-

ser for mindre alvorlige forhold på hovedparten

af farmene, men det understreges, at ”Fødeva-

restyrelsen ikke har kunnet genfinde det billede,

der blev afdækket i forbindelse med Operation

X-udsendelsen om mink i efteråret.”

Finland, 17. februar. Billeder fra 30 finske pels-

dyrfarme frigives af Oikeutta Eläimille. Billederne

bliver bl.a. vist på landsdækkende tv i aktuali-

tetsprogrammet A-Studio.

Finland, 5. marts. Dyrlæger har undersøgt

samtlige farme under anklage. Der konstateres

manglende hylder og burberigelse i nogle af be-

sætningerne, men ”under inspektionerne fandtes

20102009

Den udlægning er direktør i Lead

Agency, der rådgiver i strategisk kom-

munikation, Kresten Schultz Jørgensen

enig i. Pr-værdien af selv et kort nyheds-

indslag er millioner af kroner værd, og

det forbedrer kun pr-effekten, hvis der

er tale om en public service-station. Kre-

sten Schultz Jørgensen peger desuden

på, at hvis en pr-kampagne er baseret

på følelsesargumenter, giver tv-mediet

det bedste afsæt, mens printmedier er

bedre til argumenter, fordi printmedier

giver mulighed for abstraktion.

– Det har sin egen logik at komme på tv,

fordi det aldrig er argumentet, der vinder

i tv. Det er altid følelserne. Dyreretsakti-

vister vil altid være vindere på tv, siger

Kresten Schultz Jørgensen.

I forbindelse med offentliggørelsen på

SVT og lanceringen af pr-kampagnen

sveketmotminkene.se (svigtet mod

minkene, red.) i august sidste år sagde

Djurrättsalliansens talsperson Malin

Gustavsson til den svenske avis Dagens

Media, at Djurrättsalliansen bevidst gik

efter et troværdigt medie til at formidle

billederne.

Dokumentarredaktøren på TV 2 afviser

alligevel blankt, at tv-stationen har andel

i Animas kampagne for at forbyde pels.

– Jeg mener, kritikken er forfejlet. Vi løber

hverken aktivisternes eller pelsdyravlernes

ærinde. Vi fremlægger dokumentation,

som vi har undersøgt og verificeret, og så

kan seerne selv tage stilling. Og jeg forstår

ikke, hvorfor pelsdyravlerne ikke ville

kommentere materialet og totalt afviste at

medvirke i programmet. Efter min mening

var det pelsdyravlerne selv, der fik sagen

til at vokse sig så stor, siger Lasse Bjerre.

billeDet Passer ikke

Men uagtet at TV 2 Danmark afviser at

have deltaget i en antipels-kampagne,

så står det stadigvæk tilbage, at land-

mænd i animalske landbrugsbedrifter i

Danmark, Norge, Sverige og Finland er

blevet mål for aktivistgruppers forbuds-

kampagner umiddelbart efter offentlig-

gørelsen på public service-tv.

Landbrugsorganisationer i de fire lande

kritiserer medierne for at give seerne det

indtryk af omfattende vanrøgt i dyrehol-

dene, som dyreretsgrupperne ønsker.

Men de respektive myndighedernes

egne kontroller – som der efterhånden

har været en hel del af – bekræfter ikke

aktivistgruppernes påstande om omfat-

tende dyremishandling.

I Danmark, hvor myndighederne i 2010

kontrollerede alle pelsdyrfarme uanmeldt,

viser opgørelserne eksempelvis, at der

kun er udpeget kritisable forhold på 245

ud af 12 millioner dyr – eller at 1 ud af hver

49.000 dyr har haft en skade, der bety-

der, at dyret skule have været håndteret

anderledes, eksempelvis aflivet eller være

placeret i farmens sygeafdeling.

Til gengæld viser kontrollerne i alle fire

lande også, at pelsdyravlerne har store

problemer med at efterleve regelsæt-

tene, som er stort set ens i alle fire

lande. Alle steder er der lovovertrædel-

ser på mere end 50 procent af farmene,

og det er især manglende journalisering

og burberigelse, som er genstand for

myndighedernes kritik. Det sidste har et

klart dyrevelfærdsmæssigt aspekt, som

dog ikke har noget at gøre med skader

på dyrene.

Hvis problemet er manglende halm og

burberigelse, hvorfor er det så i orden at

illustrere det med billeder af skadede dyr?

– Operation X siger ikke, at alle dyr

lider på alle pelsdyrfarme i Danmark.

Vi har påpeget, at der er visse kritiske

forhold – og lad mig i den forbindelse

understrege, at Pressenævnet netop

har afgjort, at der ikke er grundlag for

at udtale kritik af Operation X, siger

Lasse Bjerre, mens Sander Jacobsen

nr. 1. JanUar 2011 11

ingen syge eller skadede dyr, som burde aflives”.

Sverige, 9. august 2010. Billeder med skadede

dyr fra 17 svenske pelsdyrfarme offentliggøres

på SVT. Billederne er optaget af Djurrätsallian-

sen, som hævder, at der foregår omfattende

vanrøgt i svensk pelsdyravl, og at billederne

giver et ”rigtigt billede af de forhold, som mink

lever under i den svenske pelsindustri.”

Sverige, 10.-13. august. Jordbruksverket – der

kontrollerer dyrevelfærden i svenske pelsdyrbe-

sætninger – undersøger uanmeldt 40 procent af

de svenske minkfarme. I konklusionen hedder

det, at ”Jordbruksverkets bedømmelse er, at

billederne af udbredt vanrøgt ikke har kunnet

bekræftes, og at der ikke har kunnet konstateres

generel dårlig dyrevelfærd ved de kontroller, som

er gennemført”. Kontrollerne viser omvendt, at

mange svenske farme har problemer med jour-

nalføring og manglende burberigelse.

Norge 31. oktober. NRK viser billeder optaget

på 39 norske pelsdyrfarme af Nettverk for dyrs

frihet – denne gang i samarbejde med Dyrebe-

skyttelsen Norge.

aktivister besteMte tiDsPunktet

De veganske aktivister i svenske Djur-

rättsalliansen ville have fuld kontrol

over udgivelsestidspunktet, da gruppen

i 2009 stod foran at skulle lancere deres

kampagne mod kødbranchen og de

svenske svinebønder. I første omgang

blev billedmaterialet tilbudt til SVT-

programmet Uppdrag, et program der

beskæftiger sig med undersøgende

journalistik og har stor gennemslags-

kraft i Sverige. Ansvarshavende på

Uppdrag Lars-Göran Svensson takkede

dog nej til billederne.

– For det første savnede vi kontrol over

materialet. Djurrättsalliansen krævede,

at publiseringen skulle samordnes med

grisebøndernes årsmøde i Jönköping.

Der fandtes også stor usikkerhed i

materialet. Vi lod fire dyreværnsinspek-

tører granske materialet, og kun ud fra

billederne kunne de ikke med sikkerhed

sige, at misforholdene var så stærke,

siger Lars-Göran Svensson til det

netbaserede mediemagasin Resume.se

tilbage i november 2009.

Djurrättsalliansen gik i stedet til Sveri-

ges Radio og programmet Ekot, som

offentliggjorde nyheden samme dag

som svindebøndernes holdt årsmøde

i Jönköping. Samme dag gennem-

førte Djurrättsalliansen en række

planlagte demonstrationer – starten

på kampagnen ’Ett liv som gris’.

fastholder, at billedfladen ikke harmo-

nerede med virkeligheden:

– Det er indlysende, at der er avlere,

som har snorksovet, men det er helt

ude af proportioner at illustrere den

slags fejl med billeder af mink, som

mangler det ene øre. Det er ikke oplys-

ning, det er vildledning, siger han og

understreger desuden, at Pressenæv-

net ikke har taget stilling til ’Pels på

vrangen’-programmet, men udeluk-

kende den opfølgende udsendelse i

august 2010.

Det starteDe MeD ’baby’-sælerne

Det undrer ikke medieprofessor på

Roskilde Universitet Jørgen Poulsen,

at medierne bruger løs af materiale,

der er indsamlet af kilder, som har

en klar interesse i at definere jour-

nalisternes historie. Jørgen Poulsen

peger på et par forskellige forklarin-

ger, og den ene er, at mængden af

nyheder er eksploderet.

Mange historier, der ender som ny-

heder på især mediernes hjemmesi-

der, ville ikke være blevet til nyheder

for 20 år siden – efterspørgslen på

nyheder har simpelthen betydet, at

kravene til kvalitet i journalistik er

faldet.

Den anden forklaring på aktivisternes

tilsyneladende meget lette adgang til

public service-medierne er, at historier

om dyrevelfærd nærmest pr. automatik

bliver betragtet som ’en god historie’

blandt journalister – og sådan har det

været siden Brigitte Bardot gik til kamp

mod sælfangst tilbage i tresserne.

– Dyrevelfærd er sådan noget, der

akkumulerer blandt journalister. Det er

et paradoks, man også kan se omkring

pandemier. SARS og fugleinfluenza

blev slået stort op, og derfor blev svi-

neinfluenzaen også slået stort op. Når

det ligner noget, vi har set før, så kører

historien, siger Jørgen Poulsen.

Det har siG eGen loGik at koMMe PÅ tv, ForDi Det alDriG er arGuMentet, Der vinDer i tv. Det er altiD Følelserne. Dyreretsaktivister vil altiD være vinDere PÅ tv.

kresten schultz jørGensen, Direktør i leaD aGency

12 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

AF MICK MADSENMIM@KOPENHAGENFUR.COM

BILLEDMATERIALE

Aktivister inden for den internationale dyreretsbevægelse vil fortsætte med at bryde ind til dyrehold og bagefter levere ‘nyheder’ om dyremishandling til medierne.

AKTIVIST-BILLEDER KOMMER IGEN

De finske pelsdyravlere holder på vejret.

Med et parlamentsvalg på plakaten

17. april og en national dyreretsgruppe

– Oikeutta eläimille – med en effektiv

pr-strategi venter finnerne bare på,

at billeder af ”grusomhederne” i finsk

pelsdyravl dukker op i medierne igen –

præcis som de gjorde i februar 2010.

– Vi regner helt klart med at tage en ny

runde, og det bliver sikkert på ét-års-

dagen i februar. Det er to måneder før

valget, siger formanden for den finske

pelsdyravlerforening, Ulf Enroth.

Både i og uden for Norden har dyrerets-

grupper demonstreret, at de evner at

time deres pr-kampagner efter politisk

aktualitet, så Ulf Enroth har allerede

advaret sine medlemmer om, at en ny

mediestorm med stor sandsynlighed

venter.

Også i Spanien, Tyskland, Holland,

Storbritannien, Ungarn og USA er dy-

reretsaktivister trængt ind til forskellige

dyrehold for at filme til veganske pr-

kampagner, og det får Kopenhagen Furs

kommunikationschef Sander Jacobsen

til at advare de danske pelsdyravlere:

– Jeg tror, at aktivisternes succes med at

få de her billeder gengivet som sensa-

tioner i medierne, vil anspore dem til at

gøre det igen, siger Sander Jacobsen og

peger på, at det selvsagt ikke er noget

problem at finde syge dyr i så store

populationer, som der er tale om i dansk

minkavl. Selv om Plantedirektoratets

uanmeldte kontroller blandt 12 mio. dyr

har fundet færre end 250 skadede dyr,

skelner hverken aktivister eller journali-

ster mellem dyr, der er i behandling og

dyr, og som er håndteret forkert – over

et år er der et antal skadede dyr på stort

set alle farme, så det er bare at stå tidligt

op og gå ud og filme dem.

JOURNALISTER ’GLEMMER’

STATISTIKKEN

– Det eneste, vi kan gøre ved det, er, at

efterleve reglerne til punkt og prikke, så

vi ikke igen skal se billeder af mink med

hul i hovedet i TV-Avisen, samtidig med

at dyrevelfærdsreporteren Kristian Sloth

fortæller befolkningen, at der er proble-

mer på 60 pct. af farmene, siger Sander

Jacobsen.

Heller ikke dyreretseksperten Steve Sol-

ley, som er tidligere politimand i Storbri-

tanniens specialstyrke for dyreretskri-

minalitet og nu rådgiver kommercielle

virksomheder i den animalske industri

tvivler på, at billederne kommer igen.

Han kigger ud i hele verden og konstate-

rer, at dyreretsgruppernes strategi med

at bryde ind til dyreholdene og filme

dyrene er meget lig hinanden alle steder.

– Taktikken er den samme af den simple

årsag, at den virker. Det skaber en politisk

diskussion, og det er det, dyreretstilhæn-

gerne ønsker. Tag Norge, hvor de be-

gyndte at filme i 2008 og stadig filmer. Se

på Finland, der skal have parlamentsvalg

i foråret. Der er ingen tvivl om, at når som

helst mellem nu og valget, vil der dukke

en bunke film op, siger Steve Solley.

Og det er det, pelsdyravlerne venter på

i Finland. To partier har allerede meldt

ud, at de vil arbejde for et forbud mod

pelsdyravl, så det er en oplagt mulighed

for aktivisterne at gøre pelsdyravl til et

valgkamp-tema – præcis som det skete i

Sverige i efteråret 2010.

– Aktivisterne vil skabe en polarisering,

hvor man enten er for eller imod. De

går efter at få et enkelt tema på dags-

ordenen, som aktiverer folk, og det er

let at lave en sms-afstemning, hvor folk

fordømmer pelsdyravl, når man fører

kampagne i samarbejde med medierne,

siger Ulf Enroth.

DANSKE

MINK

AVLERE PINER

PLAGER

OG MISHANDLE

R

DYR

MATERIALET avslöjar en CHOcKERaNDE

V A N v å r d

nr. 1. JanUar 2011 13

Djurrättsalliansen, Sverige

DANSKE

MINK

AVLERE PINER

PLAGER

OG MISHANDLE

R D

YR

Anima, Danmark

Pelsdyroppdrett er

dyremishandling

Nettverk for dyrs frihet, Norge

MATERIALET avslöjar en CHOcKERaNDE

V A N v å r d