8
Danmark om 25 år; SFU’s visioner for et bedre land Læs også om landsmødet i påsken og forårets skattekampagne aktivisten SF Ungdoms medlemsblad, februar/marts 2009

Aktivisten 4

Embed Size (px)

DESCRIPTION

SF Ungdoms medlemsblad Aktivisten, februar 2008. Tema: Danmark om 25 år - SFU's visioner for et andet samfund. Læs også om SFU's landsmøde og 40-års-fødselsdag i påsken.

Citation preview

Page 1: Aktivisten 4

Danmark om 25 år; SFU’s visioner for et bedre land

Læs også om landsmødet i påsken og forårets skattekampagne

aktivistenSF Ungdoms medlemsblad, februar/marts 2009

Page 2: Aktivisten 4

2

25 år er langt ude i frem-tiden. Det er turistrejser i rummet og tekniske frem-skridt, vi slet ikke har fan-tasi til at forestille os. Så hvordan kan vi realistisk forestille os Danmark om 25 år? Det kan vi heller ikke, men vi kan give et rids af Danmark som det ser ud, hvis vi ku’ bestemme!

Af Emilie Turunen, Lands-formand for SF Ungdom

For 25 år siden stod der 1984 på kalenderen. Det var året, hvor firkløverregeringen bestående af Det Konservative Folkeparti, Venstre, Centrum-Demokrater-ne og Kristeligt Folkeparti gen-vandt regeringsmagten med den konservative leder Poul Schlüter som statsminister.

Socialdemokraterne havde el-lers med valg-sloganet ”Stop konservatismen” forsøgt at kæde Schlüter sammen med den internationale ny-konser-vatistiske bølge, som skyllede ind over verden med Magaret Thatcher og Ronald Reagan i spidsen. Netop Reagan blev senere samme år blev genvalgt som amerikansk præsident og stadfæstede derved den nyli-beralistiske dominans indenfor verdenspolitikken og verdens-økonomien.

Og nyliberalismen bed sig fast. Udliciteringer, privatiseringer, effektiviseringer, New Public Management, bundlinjer og individualisering trumfede vel-færden – det åbenlyse behov for modernisering af velfærds-staten blev en undskyldning for at gå helt i den modsatte grøft. Det over et helt århundrede op-byggede velfærdssamfund, blev udsat for opløsningstendenser, fordi vi på venstrefløjen hvilede i selvtilfredshed – og lod de borgerlige definere ’modernise-ringen’ af vores velfærdssam-fund.

Med murens fald i 1989 faldt også venstrefløjen og socia-lismen. I hvert fald for en tid. For ud af 1990’ernes apolitiske tomrum i ungdommen er vi nu vokset frem som en ny, ung venstrefløj. Vi er fri af fortidens tunge åg, og vi tør godt snakke om socialisme. For vores socia-lisme bygger ikke på de totali-

tære regimer, verden har set, og vi forsøger ikke at romantisere fortiden. Vi har taget noget af tankegodset med fra socialisti-ske tænkere og praktikere, men vi har samtidig stillet kontante krav om at vores socialisme må matche det 21. århundredes ud-fordringer.

Vi lever i en tid, hvor det, vi taler om, bliver til virkelighed, og ikke blot drømmerier. Hvor SF som et af de mest frem-gangsrige socialistiske partier i Europa, og SFU som Danmarks største politiske ungdomsor-ganisation, ikke blot er ’små fisk’, der kan tillade sig at spilde tiden. Når vi rækker ud efter magten, er det fordi vi vil forme samfundet, og fordi vi vil være samfundsarkitekter. Og vores position forpligter. Vi kan ikke længere nøjes med overskrifter som demokrati, solidaritet og bæredygtighed. Vi er forplig-tet til at fylde overskrifterne ud med et konkret og ambitiøst re-formprogram for Danmark. Et reformprogram, der kan sende nyliberalismen i graven og bane vejen for en moderne socia-lisme.

Men hvad er så ’moderne so-cialisme’? Det vigtige definiti-ons-arbejde skal vi i gang med at finde gode og substantielle svar på. Vi skan starte her: Lad os forestille os Danmark om 25 år, når der står 2034 på kalen-deren.

SF har regeringsmagten sam-men med ’lillebror-partiet’ Socialdemokraterne. Efter S og SF’s valgsejr i 2011 og tre succesfulde regeringsperioder, vandt de borgerlige regerings-magten for en enkelt periode. Siden 2022 har SF båret Dan-mark fremad og gennemført omfattende reformer, der har sikret bæredygtigt vækst, udvi-delse af velfærden og udvidelse af demokratiet til flere dele af samfundslivet. Vi har ladet tre værdier skinne igennem vores reformer: bæredygtighed, soli-daritet og demokrati.

Med bæredygtighed som grundprincip har vi omlagt energiproduktionen til hoved-sagligt at være baseret på ved-varende energikilder som sol, bølger og vind. Danmark pro-ducerer så meget vindenergi,

at det udgør den primære del af vores eksport, og alle huse har solceller på tagene. Det omfat-tende kollektive transportnet er el-drevet, effektivt og gratis. I EU og FN har vi stået for en visionær international klima- og energipolitik, og har sikret for-pligtende internationale aftaler om reduktioner af CO2-udslip, overgang til vedvarende energi og omlægning af verdens trans-portmønstre. Vi har afværget klimakrisen og skabt en stabil og bæredygtig økonomi baseret på grøn vækst.

Med solidaritet og fællesskaber som nøgleord, har vi skabt et moderne og omfattende vel-færdssamfund med markant omfordeling. Vi har verdens stærkeste sundhedsvæsen med lige og gratis adgang. Vi har skabt et uddannelsessystem med høj faglighed, der reelt har formået at bryde med ulighe-den og skabe social mobilitet. Vi har en ældrepleje, der er så omsorgfuld, at man glæder sig til at blive gammel. Vi har bør-nehaver og fritidshjem med læring, tid og udvikling for den enkelte. Vi har et velfærdssam-fund, som tager udgangspunkt i borgernes behov frem for kold bundlinjetankegang. Et leven-

de, omsorgsfuldt, innovativt og fællesskabsdyrkende samfund.

Med demokrati som ideal har vi igangsat omfattende demo-kratiseringsprocesser indenfor produktion, arbejdsliv og sam-fundsliv. Vi har demokratiseret produktionen gennem sikring af offentligt ejerskab af og mo-nopol på de infrastrukturelle kerneområder som transport, energi, kommunikation. Vi har en blanding af ejerformer, her-under medarbejder-ejede og -styrede virksomheder. Vi har taget en række konkrete tiltag hen imod øget profit- og magt-deling i den offentlige og pri-vate produktion.

Sikke en omgang! Selvom vi ikke kan forudsige fremtiden, så er det vores pligt at tage rollen som forandringsskabere på os. Derfor skal vi holde vores poli-tiske mål skarpt for øje, udvikle en konkret strategi og arbejde benhårdt efter den. Verdens skabes af dem, der tør og evner. Lad os komme i gang med at skabe vores Danmark!

AktiviSten 4FEbRUaR/MaRTS 2009

UDgIVET aFSF UngDom

BlegDAmSvej 24A2200 køBenhAvn n

aNSVaRSHaVENDE CHEFREDaKTøR

Pelle DAm

REDaKTIONmArtin SchäFer

Pernille mogenSenhenrik thing

clArA jUUl holm

aRT DIRECTIONloUiSe ryBerg

FORSIDEFOTOmikkel jørgenSen

TRyKmeDieFABrikken

OPLag5.000 Stk.

[email protected]

giv en hånD meD!vil DU ogSå være en Del AF

holDet omkring AktiviSten?Så holD Dig ikke tilBAge meD

At kontAkte reDAktionen!

TaK TIL lAilA lAUriDSen,

Anne k. nielSen og mikkel inUmineq jørgenSen

Hvis vi ku’ bestemme!

TEMA:FREMTID

Page 3: Aktivisten 4

Vox-pop

Vejen til socialisme

Aktivisten har spurgt en række mennesker, hvordan Danmark skulle se ud om 25 år – hvis de kunne få lov at bestemme.

Af Anna Mohr Larsen

Rune Kristensen, 26, Landsformand Konser-vativ Ungdom: ”Det danske samfund er indret-tet med velfærd til alle - og det koster mange skattekroner. KU ønsker i stedet at indrette sam-fundet, så de svageste kan få endnu mere hjælp end de får i dag, og så de stærkeste borgere intet får. Danmark har verdens højeste skattetryk - og det vil dette lave om på - uden, at det går ud over de svageste.”

Rikke Rode, 16, kontakt-person for SFU-Varde: ”Vi ville have indset, at man ikke kan tvinge nogen til at ha’ demokrati. Vi er nødt til at vente på, at de for eksempel i Mellemøsten selv finder frem til den form for demokrati, der passer bedst til dem. Vi var jo også selv ret lang tid om at fin-

de det demokrati, vi har i dag - og det ændrer vi jo stadig på!”

Laila Lauridsen, 19, aktiv i SFU-Århus: ”Hvis jeg kunne bestemme, hvordan Danmark skulle se ud om 25 år, ville jeg gerne have socialisme. Hvis det er for stor en mundfuld i første omgang kunne vi starte med at give alle lige muligheder for at skabe et ordentligt liv ved at få fjernet love såsom starthjælp der hol-der folk i fattigdom og få brudt den sociale arv fx ved at få skabt et rummeligt uddannel-sessystem.”

Gustav Engdal Bjerre, 15, 9. klasse: ”Danmark anno 2025 ville være et grønt, selvforsynende sam-fund, med el-tankstationer og el-biler. Vores sygehuse og sko-ler ville være de bedste i verden, og alt ville være økologi”

Mille Simonsen, 19, Rød Ungdom: ”Danskerne har endelig revet sig løs fra det nyliberale og udemokratiske EU-projekt. Det har givet os kræfter til et opgør

med kapitalens Danmark, så uddannelse, arbejde og miljø-spørgsmål kan diskuteres uden hensyntagen til profitinteres-ser.”

Carsten Rasmussen, 25 år, medlem i SFU Nordfyn, tillidsrepræ-sentant på en industri-virksomhed og aktiv i 3F Ungdom: ”Socialminister Karen Jesper-sen fortalte for nylig en fattig familie, at børnene kunne gå med aviser for, at familien kunne blive boende! Selvom regeringen taler udenom, er fattigdommen stigende. I år 2025 skal vi rent faktisk gøre noget ved den store ulighed og fattigdom i Danmark. Fx skal der sikres uddannelse til ufaglærte, når industriarbejds-pladser flytter ud af landet.”

Aron Pedersen, 19, HTX-Esbjerg: ”Jeg kunne godt tænke mig, at man kom på nogle teknologier til energi, som kunne erstatte fossile brændstoffer”.

om 25 år snakker vi ikke bare om vores visioner for et andet Danmark. om 25 år er vi i gang med at udføre dem.

Af Gry Möger Poulsen

I SFU går vi målrettet efter at få magt. Ikke for magtens skyld, men for at vores visioner kan blive gennemført. Det betyder, at det samfund vi går rundt og snakker om, bliver til virke-lighed, mens vi selv lever. Vi har altså valgt ikke at gemme os bag lange forklaringer om,

hvordan forandringerne på et tidspunkt vil komme af sig selv.

Men at sige at vi vil have magt, er jo lige så let som at sige, at forandringerne kommer dalende ned fra himlen. Hvis vi om 25 år skal være i gang med at forandre Danmark til gavn for det store flertal kræver det en strategi, der skridt for skridt rykker os i den rigtige retning. Det betyder, at vores arbejde på alle niveauer skal bidrage til den udvikling.

Vi skal målrettet satse på at

opbygge et ungdomsparti, der rent faktisk spiller en rolle i Danmark, har bred opbakning i ungdommen og leder an i ungdomsbevægelserne.

Hvis det skal bliver til andet en snakkerier, lidt løst i øst og vest, kompromisser for kom-promisernes skyld og lange papirer er syv strategiske pejle-mærker for vores arbejde i SFU afgørende at holde fast i. Du kan finde dem i en boks her på siden – lige til at klippe ud og hænge op på køleskabslågen.

Vi skaber forandring gennem enhed og kamp. Vi er en samlet organisation, der kan

rykke i en fælles retning

Socialisme handler om at skabe et samfund, hvor flertallet bestemmer. Vores styrke er derfor at skabe enhed blandt flertallet for vores politik. Vi sætter nemlig vores sammenhold i spil – gennem kamp! Vi gør også alt, hvad vi kan for at rykke sammen. Vi SFU’ere ved nemlig, at det kun er i samlet flok, at vores enhed for alvor udnyttes.

Vi laver politik med afsæt i den aktuelle virkelighed og sætter konkrete resultater

over radikalisering

For SFU er det vigtigste ikke at sige det mest ”kloge”, ”so-cialistiske” eller ”radikale”. Vi vil en bedre verden nu og her. Derfor laver vi politik, som har noget med virkeligheden at gøre frem for fortænkte ideer. Og det betyder uendelig meget for os, at vi hele tiden gør tingene bedre og skaber resultater.

Vi arbejder – ikke snakker forandringer igennem

Den mest effektive måde for os at ændre tingene på er ikke at tale om forandringer, men ved rent faktisk at forandre tin-gene. gennem praktiske succeseksempler skaber vi de bedste muligheder for øget opbakning til vores ideers korrekthed

Vi holder ikke møder uden der følger handling og aktivitet med

Vi diskuterer ikke for at diskutere. Og vi handler ikke blot for at handle. Vi holder møder og vi laver aktivisme, fordi det gi-ver mening i vores kamp for en bedre verden. Derfor giver det ingen mening for os blot at holde møder, hvis det ikke fører til handlinger, som rykker verden i en bedre retning.

Vi er ambassadører for SFU. Vi stiller vi os i spidsen for at løse lokale problemer og

arbejder altid for at få sympatisører med.

SFU er os alle sammen! Vi vil blive set som ambassadører for vores politiske projekt, der hvor vi færdes. Den opgave tager vi på os og bestræber os på at være de bedste til at forklare vores ideer og bruge vores baggrund i SFU positivt. Vi knok-ler derfor for at løse problemer. Og vi ser det som en fornem opgave altid at få flere med i vores arbejde.

Vi er en demokratisk organisation – Vi er loyale efter flertallets beslutninger og

afklarer uenigheder internt. Vi kæmper for partiet ikke om partiet

Den bedste måde at skabe sammenhold og udvikling af vores organisation er gennem gode diskussioner og demokratiske arbejdsformer. Vi vil have så mange SFU’ere med i diskus-sionerne om vores politik og aktiviteter som muligt. Vi er ikke i SFU vores at tilrane os magt i partiet, men for at skabe det bedste parti. Udgangspunktet for vores demokrati er, at vi kæmper for partiet og ikke om partiet. Vi skader derfor aldrig vores parti ved at modarbejde flertallets beslutninger eller udstille uenigheder eksternt.

Vi er de mest konsekvente aktivister - vi vil vise at vores løsninger virker i praksis.

Taber vi en sag knokler vi ufortrødent videre

For os SFU’ere er kampen for en bedre verden så vigtig, at vi ikke lader os slå ud af forhindringer, vi støder på. Et valgne-derlag, et aflyst møde eller regnvejr til vores demonstration afholder os ikke fra at prøve igen. Vi kæmper altid videre og bestræber os på at være de flittigste og mest aktive aktivister.

1

2

3

4

5

6

7

Rune Kristensen Carsten RasmussenLeila Lauritsen

TEMA:FREMTID

Page 4: Aktivisten 4

4

Slaget om skatten

Jeppe opgav mureruddannelsen

velfærden er under pres og Danmark er blevet mere ulige siden vko-blokken kom til magten i 2001. Skattestop og skattelettel-ser betyder ca. 35 mia. kr. mindre om året at lave vel-færd for. Det kan i stigende grad mærkes på uddan-nelserne, i ældreplejen, på sygehusene og i den kollek-tive trafik.

Af Jesper Petersen, skatteordfører for SF

Efter 7 år med skattestop er det politiske vindue om skat åbnet på vid gab. Der er brug for en ny skattepolitik i Danmark. SF har sammen med Socialdemo-kraterne fundet fælles fodslag om 9 principper for en skattere-form for at kunne gå så stærkt som muligt ind i forhandlin-gerne om skattepolitikken, og for at vise, hvad den stærkere og stærkere opposition har at byde på.

På kort formel: S og SF vil have en socialt retfærdig skattere-form med lettelser til lavtløn-

nede og danskere uden arbejde - pensionister, arbejdsløse, stu-derende mv. Til gengæld skal det være dyrere at forurene, landbrug og erhvervsliv skal betale en større del af gildet, og der skal ryddes op i fradrag, frynsegoder og komplicerede skatteordninger, der udnyttes af de velstillede.

Den forkætrede topskatMellem- og topskat betales af indtægter på den gode side af 350.000 kr. De borgerlige har en politisk interesse i lavere topskat til de rigeste. Samtidig er der behov for at udvide ar-bejdsudbuddet i Danmark, og det mener økonomerne især sker ved lettelser i toppen af indkomstskalaen. Problemet er bare, at effekterne af skat-telettelser er højst usikre på alt andet end uligheden. Den vil stige. Så mens regeringen tromler frem med solide lettel-ser i toppen, så virker det som om de har glemt alt om perso-ner på overførselsindkomst og lavtlønnede. Det er årsagen til at SF skal ind i forhandlingerne om en skattereform.

Skal der endelig tales om top-skat, bør det handle om at flytte grænsen for, hvor meget man skal tjene for at skulle betale den. Topskatten er ind-ført for at ligge på de bredeste skuldre – men i dag betaler op imod en million danskere top-skat, heriblandt rigtigt mange LO-arbejdere og nogle offent-ligt ansatte som oversygeple-jersker, gymnasielærere m.fl. Under forudsætning af, at der først gives lettelser i bunden af indkomstskalaen er det ikke så tosset en idé. Og i det omfang, man tror på beregninger om større arbejdsudbud som følge af skatteændringer, så er denne model faktisk mere effektiv end at forære flere penge til direk-tørerne med lavere topskatte-procent.

Skat handler om velfærdgennem skatten betaler vi i Danmark solidarisk for ældre-plejen, børnepasning, uddan-nelse og kollektiv trafik. Skatten finansierer vores velfærd og udligner velstandsfordelingen mellem samfundsklasserne.

Der er ikke brug for færre skat-teindtægter, men skatten kan opkræves klogere end det sker i dag – for eksempel giver det god mening at øge skatten på forurening, og til gengæld sænke skatten på arbejde. Det giver mere omtanke for miljøet, og helt almindelige mennesker, der kun tjener penge ved at ar-bejde og ikke ved aktier, ejen-dom og spekulation får mere ud af deres knokleri.

Netop for ikke at slå hul i vel-færdskassen, skal en skattere-form være fuldt finansieret. Hvis der ikke er styr på det, så vil det betyde, at der er færre penge i statskassen i sidste ende – og færre penge til velfærd.

SF i skatteforhandlingerneDer sidder ikke en socialist for bordenden til forhandlingerne om en skattereform, og udspil-let fra regeringen er derefter. SF’s vigtigste opgave er, at gøre reformen mere social end der er lagt op til, og som minimum at sikre kompensation for de øgede afgifter til pensionister,

studerende mv. Forhåbent-ligt kan vi bruge vores indfly-delse og mandater til at sikre, at pensionister, LO-arbejdere og SOSU-assistenter kommer bedre ud af det, end hvis VKO selv have skruet en skattere-form sammen i et skummelt baglokale hos Dansk Industri. Når vi ingen vegne alligevel, må regeringen selv tage ansvaret i et smalt forlig.

Læs mere om S og SF’s princip-per på SF’s hjemmeside: www.sf.dk/9principper

jeppe vestergaard lagde gymnasiebøgerne på hyl-den til fordel for at blive murer. nu er han droppet ud, fordi ingen firmaer vil tage ham i lære.

Af Jens Anton Tingstrøm

I august 2008 starter Jeppe Ve-stergaard på den tekniske skole i Esbjerg. Han har tidligere gået i gymnasiet, men er tiltrukket af det håndværksfaglige og vil være murer. Men da Jeppe i januar skal finde

en praktikplads vil ingen firmaer tage ham ind. Nu er han drop-pet helt ud. ”Jeg kunne simpelt-hen ikke få en plads i et firma. Det lykkedes kun for ni ud af 20 på mit hold” fortæller han.

Ifølge den tidligere murerelev skyder samfundet sig selv i foden ved at ignorere proble-met. ”De fleste af de andre er nok droppet ud og har fundet et ufaglært arbejde. Et par af dem tror jeg bare ryger hash nu.” Problemet viser, at de tekni-ske skoler slet ikke prioriteres. ”Det svarer til, hvis der pludselig ikke er flere 2.g-pladser på gym-nasierne og eleverne må droppe ud efter 1.g!”. Jeppe undrer sig også over, at arbejdsgiverne ikke tager lærlinge ind: ”Det er godt for dem, at vi uddanner os. Der er jo brug for håndværkere i fremtiden.”

Fakta om topskatten:

topskatten er på 15%, mel-lemskatten på 6%. De betales af indkomst over 347.200 kr. om året. i 2009 anslås det, at 980.000 danskere skal be-tale topskat. hvert fjerde 3F-medlem betaler topskat.

Sagen kort:- 3.835 unge står uden praktikplads ifølge Undervisningsministeriets tal i januar. Mange

forventer at tallet stiger i foråret pga. den økonomiske krise.- På de fleste erhvervsuddannelser er man i store dele af uddannelsen i praktik i et firma

som lærling. Man kan derfor ikke gennemføre uddannelsen uden at være i praktik.

Det gør SF i Folketinget!SF’s ordfører på erhvervsuddannelsesomdet, Karsten Hønge, havde i januar kaldt Undervis-ningsminister bertel Haarder i samråd. SF foreslår at:- genindføre skolepraktikken.- gøre det mere attraktivt for firmaer at tage lærlinge ind ved at forbedre arbejdsgivernes

Elevrefusion (aER).- at starte offentlige investeringer i byggeri og vedligeholdelse, så der skabes praktikpladser

i firmaerne.

Det sker!- SFU kæmper for flere praktikpladser i foråret. Se mere på www.sfu.dk.- ErhvervsskolernesElev-Organisation (EEO) arrangerer en stor aktion den 6. marts i Købehavn. Tjek www.praktikellerkaos.dk og www.eeo.dk.

Page 5: Aktivisten 4

5

Flyvende skateboards og busbilletter til en 10’er

vi er for dumme på den unge venstrefløj, mener fagforeningsmanden, tæn-keren og SF’eren mattias tesfaye. og så vil han i øvrigt slet ikke snakke om Danmark om 25 år.

INTERVIEWAf Pelle Dam

Han kigger nysgerrigt på en liste med arbejdsopgaver, der hænger bag mit skrivebord, mens jeg lige sender en mail, jeg var midt i at skrive, da han dukkede op.”Kan du overskue alt dette her,” spørger han nærmest benovet.Vi sætter os over i mødelokalet, men hans nysgerrighed skinner stadig klart igennem, og jeg er således nødt til at forklare lidt om en beregning, der ligger og flyder, før vi kan komme i gang med interviewet.Da jeg endelig får stillet det før-ste spørgsmål, går der lang tid, før han svarer.”Det er fint nok at mene, at en busbillet skal koste en 10’er, men jeg har lige købt en i dag, den ko-stede 21. Forskellen på at være i opposition og i regering er, at vi ikke længere kan undskylde, at den ikke koster en 10’er. Så skal den kraftedeme koste en 10’er!,” siger han. Jeg sidder over for en mand, der tænker, før han taler.

De dumme og vildledteMattias Tesfaye er 27 år gam-mel, men han har allerede en lang karriere bag sig. Han har været på arbejdsmarkedet si-den han var 13 år, siden 16-års-alderen i byggebranchen, og i de sidste 10-12 år har han været aktiv i den danske fagbevægel-se – blandt andet som formand for 3F Ungdom.I mange år var Mattias Tesfaye medlem af Enhedslisten, men for et års tid siden meldte han sig ind i SF. I dag er hans kritik af den yderste venstrefløj kon-tant.”Jeg har selv været en del af så-dan en kommunistisk tradition, som jeg synes analyserede for me-get rundt i, hvorfor folk fx stem-mer på Venstre. Så er det fordi de er dumme eller vildledte eller sådan noget. I stedet for at tage udgangspunkt i folk som de nu engang er,” siger Mattias. Det kan aldrig være de borgerlige arbejdervælgere, skylden ligger

hos os; det vil altid være vores ansvar, at vores traditionelle vælgere flygter fra os, mener Mattias. Det er os, der svigter – ikke LO-arbejderen der stem-mer borgerligt!

Fatamorgana-landJeg opdager hurtigt, at det bli-ver lidt svært at gennemføre interviewet sådan som jeg hav-de tænkt mig. ”Flyvende skate-boards,” siger Mattias Tesfaye nemlig, når jeg siger Danmark om 25 år, og han vil slet ikke snakke om, hvad der skal ske efter de næste to valgperioder. ’Fatamorgana-land’ og ’speku-lation’, kalder han det 25-årige sigte.”Det interessante er selvfølge-lig hvilken retning vi vil arbejde i – og du siger så lige 25 år, som for mig er usandsynlig lang tid,” siger Mattias Tesfaye, og læner sig tilbage i stolen og griner.Mattias’ frygt er, at man bliver virkelighedsfjern, hvis man lægger planer, der rækker alt for langt ud i fremtiden. ”Det skader selvfølgelig ikke med et langsigtet perspektiv på det daglige arbejde. Men når politik bliver matematik – altså når du opstiller et endemål, og regner baglæns fra det – så bliver du blind over for de faktiske realite-ter,” forklarer han.”Vi befinder os i nuet, i de sociale konflikter der er lige nu, og vi for-holder os til dem: Folk er arbejds-løse – og hvad det nu er, der er de store spørgsmål.”

Selvforstærkende mekanismerNå. Når manden ikke vil snakke om Danmark om 25 år må man jo tage det lidt kortere sigte. altså taler jeg lidt med Mattias om de førstkommende to valg-perioder.”Den allerførste regeringsperio-de, som jeg ser det, den handler om at indøve magt. Ikke på den måde at vi skal blive magtliderli-ge, men på den måde at vi faktisk skal komme fra politisk formule-ring til at få det presset succes-rigt igennem tredjebehandlingen i Folketinget,” siger han med reference til sin indledende ud-talelse om busbilletterne til 10 kroner. Konkrete resultater er i centrum, understreger Mat-tias.De lidt mere ideologiske tiltag skal til gengæld vente til den anden regeringsperiode, hvor

folk har fået tiltro til, at vi kan administrere magten ordent-ligt, mener Mattias.”Vi skal have vedtaget noget af det man kunne kalde for selv-forstærkende politiske reformer. Det vil sige nogle politiske refor-mer, som – selv hvis vi en dag taber et valg, hvilket er meget sandsynligt, fordi sådan noget svinger frem og tilbage – har sat nogle processer i gang i samfun-det, som virker, også mens vi er ude af vagten.””Hele ’pengene-følger-borge-ren-terminologien’, det frie sy-gehusvalg, har betydet, at folk opfatter sig som kunder i et samfund – ikke som borgere i et samfund. Selvom vi vinder næste valg vil folk stadig føle sig som kunder, og der skal meget ideologisk og politisk arbejde til for igen at få forstærket borger-tendensen og undertrykt for-brugertendensen i samfundet. Det er fordi anders Fogh og Claus Hjort har igangsat nogle selvvirkende forandringsrefor-mer.”

Demokratisk kontrolEfter en times tids snak får jeg alligevel Mattias til at sige lidt om, hvordan han forestiller sig, vi skal have forandret Danmark om 25 år.”Kampen mod kapitalismen er stadig aktuel. Socialisme er sta-dig svaret. Ikke som et forjættet slutmål, men som politisk red-skab til at skabe retning og frem-gang. Fx skal alle væsentlige for-syningskilder i dette her land, det være sig kommunikation, varme, el, lufthavne, broer, vejnet, jern-baner – alt, hvad der bringer ting sammen, mennesker, informa-tioner eller produktion – være kontrolleret hundrede procent demokratisk. Det kan være af staten, det kunne også være en udstrakt grad af kommunalt selv-styre eller nogle nye ejerformer. Det væsentlige er, at det ikke er genstand for profitmaksimering. Så er der de finansielle institutter – altså hele den måde vi alloke-rer kapital rundt på i samfundet – de er nødt til også at være un-derlagt demokratisk kontrol.”Mere konkret bliver det ikke i

denne omgang, må jeg erken-de.

Vi er for dummeIkke desto mindre mangler ven-strefløjen stadig en hel del, før vi bliver dygtige nok til at gen-nemføre de forandringer, vi gerne vil have igennem, mener Mattias.Er det fordi vi er for dumme el-ler hvad?”Ja. Det er det.”Hvad skal vi gøre ved det?”Vi skal gøre os selv klogere ved at diskutere med hinanden. Men også ved at de mennesker i vores bevægelse, som har kreativite-ten, men også den politiske stæ-dighed, sætter sig ned og skriver nogle af de her ting ned. Det skal ikke males på et billede, det skal ikke indspilles som sang, der skal ikke laves en hjemmeside, der skal ikke holdes en demonstrati-on, der skal skrives en bog,” siger Mattias.”Punktum!”

Læs flere vise ord fra Mattias Tesfayes mund på SFUnet.dk

Foto: Mikkel Jørgensen

TEMA:FREMTID

Page 6: Aktivisten 4

6

LM ´09 – det bli’r for vildt!

For fyrretyvende gang sam-les SFU’ere fra hele landet til landsmøde i påsken. vi skal blandt andet vedtage en række papirer, der skit-serer vores fremtidige ar-bejde, og have valgt en ny daglig ledelse. men vi skal også holde en kæmpe fest – SFU fylder nemlig 40 i år!

Af Ina Marie Ernø Jacobsen

Landsmødet er den øverste myndighed i SFU. Det er her, vi bestemmer, hvad vi vil arbejde med, og hvordan vores politik skal være. Det er også her, vi vælger, hvem der skal tage be-slutningerne mellem landsmø-derne. Endelig er det også det største årlige SFU-arrangement og dermed den bedste mu-lighed for at møde en masse SFU-venner – gamle som nye. I år bliver endda den største fest nogensinde. Vi har nemlig en fyrre års fødselsdag, vi skal fejre!

De politiske papirerPå landsmødet skal vi behandle er række papirer: Et Perspektiv- og Handlingsprogram (PHP), et Politisk Program, og endelig et spritnyt økonomisk Papir. Perspektiv- og Handlingspro-grammet er et papir, hvori vi prioriterer, hvad vi vil arbejde med det næste år, mens Poli-tisk Program handler om vores mere langsigtede politiske mål. Det økonomiske Papir har til formål at beskrive SFU’s øko-nomiske politik – hvad vi me-ner om omfordeling osv.

På sfunet.dk kan du finde udkast til papirerne, som nogle smarte hoveder har stykket sammen. Hvis du synes, at noget af det er forkert eller fjollet skrevet, el-ler hvis du synes, der mangler noget, har du mulighed for at stille ændringsforslag (ÆF) til papirerne. Disse skal skrives og sendes ind inden deadline så de kan komme til afstemning på landsmødet. Rundt omkring i landet vil der blive afholdt

landsmødeforberedende mø-der, hvor der er god mulighed for at få hjælp til at skrive æn-dringsforslagene, hvis du er lidt i tvivl om, hvordan man gør.

Vigtige deadlinesÆndringsforslag til:Vedtægter: 19/3 kl. 12.00PHP: 19/3 kl. 12.00Politisk program: 19/3 kl. 12.00økonomisk Papir: 19/3 kl. 12.00

Ændringsforslag til ændrings-forslag til:Vedtægter: 9/4 kl. 22.00PHP: 7/4 kl. 18.00Politisk Program: 7/4 kl. 18.00økonomisk Papir: 7/4 kl. 18.00

Opstilling til landsledelsen: 26/3 kl. 15.00

Vi ses på landsmødet!Tjek sfunet.dk for mere info!

Daglig ledelse 2009-2010

Opstillet til posten som Landsformand: Pelle Dam”Vi går et travlt år i møde – med to valgkampe og et kli-matopmøde som de naturlige fokusområder. Jeg vil styrke samarbejdet med SF, den unge venstrefløj og den unge fagbev-ægelse, så vi kan præsentere et klart alternativ til Fogh. Og så vil jeg styrke SFU’s kommunika-tion både internt og eksternt.”

Opstillet til posten som Landskasserer: Trine Riis Jensen”Hvis SFU skal rykke, kræver det ikke blot politiske, men også økonomiske prioritering-er. Vores økonomistyring skal styrkes, økonomien skal frem-tidssikres og vi skal blive endnu dygtigere til at hente ekstern finansiering til vores aktiviteter – både på nationalt og lokalt plan. Det arbejde vil jeg gerne stille mig i spidsen for.”

Opstillet til posten som Landssekretær: Anne K. Nielsen”Som landssekretær vil jeg ar-bejde for at få styrket uddan-nelsen af vores lokale ledere og derigennem optimere vores kampagnemaskine, der er nø-glen til at skabe forandringer og finde løsninger på de prob-lemer, folk oplever. Desuden skal vores drift, administration og kommunikation profession-aliseres.”

en af de mange spæn-dende ting, der skal ske på landsmødet, er valget til Daglig ledelser for SFU i det kommende år. Der er tre opstillede – én til hver post. læs lidt mere om dem her.

Af Jesper Lyders Andersen

Foto: Tobias Nørgaard Pedersen

Foto: Mikkel Jørgensen

Page 7: Aktivisten 4

7

2008 LM09 nærmer sig, men hvor langt er vi egentlig nået i det seneste år?

Aktivisten har bedt SFU’s to organisationskonsulenter Maria Alina Wedø og Christian Vedersø Østergaard om at se tilbage på året, der gik.

Af Maria Alina Wedø og Christian Vedersø Østergaard

Det seneste år har SFU virkelig rykket! vi lagde hårdt ud med at cementere vores position som Danmarks største politiske ungdomsorganisation ved igen at slå medlemsrekord. Det er i sig selv er imponerende, men det er ikke en tilfældighed. Det er et resultat af en masse SFU’eres kamp for et bedre Danmark og en mere retfærdig verden!vores kamp har aldrig været mere aktuel – regeringen bruger hver given mu-

lighed til at rulle vores hårdt tilkæmpede velfærdsforbedringer tilbage, og uligheden er større end nogensinde før!

Det var der i årets løb mange SFU’ere på gaden for at lave om på. vi vil hermed gerne give jer et indblik i, hvor mange seje SFU’ere

der er rundt omkring i Danmark. god fornøjelse!

Lukketrådhus

mange afdelinger markerede Folketingets åbningsdag d. 7. oktober 2008 ved at ”lukke råd-husene” for at markere, at reger-ingen alligevel skar i velfærden,

og at kommunerne intet kan bestemme selv!

Konflikt

For lige knap et års tid siden strejkede en stor gruppe offent-

ligt ansatte i forbindelse med ove-renskomstforhandlingerne. SFU bakkede de strejkende op, og konflikten endte også med at

give bonus i form af kon-tante lønstigninger.

Klima

Aktivister fra hele landet var i november og december på

gaden med kravet om en ambitiøs klimaaftale. her er det en gruppe århusianere, der tager forskud på fremtidens varme vintre som følge af de klimaændringer, der bliver

virkelighed, hvis ikke snart verdens ledere stram-

mer an.

Aktivister fra SFU tag-er sagen i egen hånd på

septembertræffet – der er ingen cykelsti fra ryslinge til ringe, så vi maler

selvfølgelig bare selv en!

Action

Page 8: Aktivisten 4

Af Villy Søvndal, formand for SF

”klassisk socialisme” og ”et stort ryk til venstre”.Sådan lød det i medierne fra venstres politiske ordfører, inger Støjberg, da hun for ny-lig tog sig tid til at bladre lidt i SF’s nye reformprogram. Bed-re anmeldelse kan man ikke ønske sig fra den kant.

reformprogrammet er dog ikke et ryk til hverken højre eller venstre, men et solidt forsøg på at formulere røde og grønne visioner, som kan realiseres i de kommende år. Forslag som vil styrke velfær-

den, udbygge demokratiet og sikre vores klima til gavn for de kommende generationer.

jeg håber, at vi nu får en sund og konstruktiv debat i SF om visionerne. en debat, som SFU’ere også meget gerne må deltage i. og så er det værd at huske, at selv nok så fine ord ikke gør nogen forskel alene. hvis vores visioner skal blive til virkelighed, kræver det ak-tivitet uden for christiansborg og stærke alliancer med alle de strømninger, som vil foran-dring.

På christiansborg handler de store debatter for tiden om

skat. Forhandlingerne om en skattereform er gået i gang, og SF vil gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at en skattereform bliver grøn, social retfærdig og økonomisk ansvarlig.

Sammen med Socialdemo-kraterne har vi præsenteret ni principper, som vi vil tage med til forhandlingsbordet. rege-ringen har helt entydigt fokus på at skaffe skattelettelser til samfundets top. vi vil arbejde for, at der bruges flere penge på at lette skatten i bunden, så også de lavtlønnede får en gevinst.

hvis der skal ske ændringer

i topskatten, så er det mest rimeligt, at flytte på grænsen for, hvornår der skal betales topskat. Det har jo aldrig væ-ret meningen at smeden, stil-ladsarbejderen og sygeplejer-sken skulle betale topskat.

Skattekommissionen har lagt op til at skære i SU’en. Det forslag vil ikke få opbakning fra SF. vi er derimod meget optaget af at sikre en fornuftig social balance, så de grupper der står udenfor arbejdsmar-kedet – studerende, pensioni-ster og arbejdsløse – som et minimum kompenseres for de stigende grønne afgifter i en skattereform.

SF vil gerne deltage i en ny skattereform. ved forhand-lingsbordet er vi - sammen med Socialdemokraterne – ga-ranterne for, at der også tages hensyn til de lavtlønnede og folk på overførselsindkomst.

- villy

aktivisten ID NR. 46567 SF Ungdom blegdamsvej 24a 2200 København N

Et moderne reformprogram

SF Ungdom vil ikke være med til at skære i SU’en på de videregående uddannelser. Vi fører kampagne imod Skat-tekommissionens foreslåede forringelser.

Af Anne K. Nielsen

SFU vil sikre uddannelse for

alle og have en skattereform som gearer ungdommen og Danmark til fremtiden. ved redaktionens slutning holder regeringen stadig munden lukket om Skattekommission-ens katastrofale forslag, og derfor knokler vi videre med SU-kampagnen for at presse politikerne.

vi bliver ved indtil forrin-gelserne er taget af bordet, og du kan hjælpe til! læs meget mere og bestil kam-pagnekit på www.bevarsu.dk.

Nej til fire års SU

6.-8. marts LO Ungdom holder kursus om at bruge

sin hjerne bedre

8. marts Kvindernes Internationale Kampdag

13.-15. marts Regionale landsmødeforberedende

weekender

20.-23. marts Regionale landsmødeforberedende

weekender

3.-5. april Landsmøde i FOA Ungdom

9.-12. april SFU’s Landsmøde 2009

24.-26. april SF holder landsmøde i Århus

24.-26. april Landsmøde i Danske Gymnasieelevers

Sammenslutning (DGS)

1. maj Arbejdernes Internationale Kampdag

15.-17. maj LO Ungdom holder kursus om arbejdsmiljø

7. juni Valg til Europaparlamentet

Læs meget mere på sfu.dk!

Kalender