Aktuel skatteret 2012-1 - · PDF fileAktuel skatteret 2014 – skatteretlige temaer – nye retsregler (love og bekendtgørelser) – nye afgørelser m.v. Udarbejdet i 2014 – ajourført

Aktuel skatteret 2014

– skatteretlige temaer – nye retsregler (love og bekendtgørelser)

– nye afgørelser m.v.

Udarbejdet i 2014 – ajourført 31/12 2014 Tax Partner, lektor Ole Aagesen Revitax A/S CBS Handelshøjskolen i København 3391 2201 / 3377 8128 Mobil 3146 4957 3815 3277 E- [email protected] E- [email protected]

mailto:[email protected]

mailto:[email protected]

Aktuel skatteret – 2014 2

Indhold 1 Aktuelle skatteretlige temaer .................................................................................. 4

1.1 Erhvervsmæssig/ikke erhvervsmæssig virksomhed ...................................... 4

1.1.1 Indkomstopgørelsen i ikke-erhvervsmæssig virksomhed ............... 4

1.1.2 Underskud ........................................................................................ 7

1.1.3 Afskrivninger .................................................................................... 8

1.1.4 Renteudgifter ................................................................................... 9

1.1.5 Salg af aktiver ................................................................................... 9

1.1.6 Arbejdsmarkedsbidrag ................................................................... 10

1.1.7 Nyere praksis ................................................................................. 11

1.2 Ægtefællebeskatning – selvstændigt erhvervsdrivende .............................. 13

1.2.1 Ægtefællesuccession – generelt .................................................... 13

1.2.2 Ægtefællesuccession – virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen .................................................................. 18

1.2.3 Ægtefællesuccession – passive virksomheder ............................... 27

1.3 Virksomhedsskatteordningen ...................................................................... 28

1.3.1 Lov nr. 992 af 16/9 2014 (L 200 af 11/6 2014) .............................. 28

1.4 Løbende ydelser ........................................................................................... 31

1.4.1 Lovgrundlaget ................................................................................ 31

1.4.2 Fortolkning ..................................................................................... 32

1.4.3 Nyere praksis ................................................................................. 36

1.5 Rente- og valutaswaps ................................................................................. 38

1.5.1 Lovgrundlaget ................................................................................ 38

1.5.2 Nyere praksis ................................................................................. 40

1.6 Ulovlige aktionærlån .................................................................................... 42

1.6.1 Lovgrundlaget ................................................................................ 42

1.6.2 Nyere praksis ................................................................................. 43

1.6.3 Sidste nyt ....................................................................................... 44

1.7 Skifte af uskiftet bo i længstlevende ægtefælles levende live .................... 57

1.7.1 Dobbelt bundgrænse ved skattepligtsmåling ................................ 57

1.7.2 Indkomstopgørelse og skatteberegning – længstlevende ............ 57

1.7.3 Indkomstopgørelse og skatteberegning – boet ............................. 58

1.7.4 Underskud ved imødekommelse fra og med den 1/7 2008 .......... 58

2 Skatteproces .......................................................................................................... 60

2.1 Frist- og forældelsesreglerne ....................................................................... 60

2.1.1 Lovgrundlaget ................................................................................ 60

2.1.2 Fortolkning ..................................................................................... 63


2.1.3 Nyere praksis (ikke udtømmende) ................................................ 63

3 Oversigt over lovforslag og ændringslove i folketingsåret 2013-2014 ................. 68

3.1 Gennemgang af udvalgte lovforslag og ændringslove – folketingsåret 2013-2014 .................................................................................................... 73

4 Oversigt over lovforslag og ændringslove i folketingsåret 2014-2015 ............... 108

4.1 Gennemgang af udvalgte lovforslag og ændringslove – folketingsåret 2014-2015 .................................................................................................. 114

5 Bekendtgørelser – 2014 – Skatteministeriet ....................................................... 147

5.1 Oversigt over bekendtgørelser – 2014 ...................................................... 147

5.2 Gennemgang af udvalgte bekendtgørelser – 2014 ................................... 149

6 Afgørelser m.v. .................................................................................................... 150

6.1 Domme, kendelser og afgørelser med SKM reference.............................. 150

6.2 Lovhenvisningsregister .............................................................................. 419


1 Aktuelle skatteretlige temaer

1.1 Erhvervsmæssig/ikke erhvervsmæssig virksomhed

Sondringen mellem begrebet ”hobbyvirksomhed” og ”ikke-erhvervsmæssig virksom-hed”

”Hobbyvirksomhed” omfatter aktiviteter af økonomisk betydning, der er båret af person-lige interesser og ikke-erhvervsmæssig økonomisk aktivitet, og foreligger, når der ikke er rimelige udsigter til at opnå en rentabel drift.

En virksomhed kan næppe kvalificeres som en ”hobbyvirksomhed”, hvis intet tyder på, at det er private interesser, der er baggrunden herfor.

Der har udviklet sig en særlig praksis for så vidt angår deltidslandbrug og stutterivirksom-heder. Se herom Ole Bjørn i SR-Skat 1999, nr. 6, side 416 1.1.1 Indkomstopgørelsen i ikke-erhvervsmæssig virksomhed

De to hovedteorier: 1. En henvisning til SL § 4, hvorefter kun nettoindtægten kan beskattes

2. En henvisning til SL § 6, litra a, idet udgifterne i princippet er omfattet af driftsom-kostningsprincippet

Skatteretsrådet har i februar måned 2001 udgivet redegørelsen ”Indkomstopgørelsen i ikke-erhvervsmæssig virksomhed”. Redegørelsen koncentrerer sig om følgende dels-pørgsmål:

1. Fradrag for driftsomkostninger

2. Omkostninger ved slid på driftsmidler (afskrivninger)

3. Fremførsel af underskud

4. Modregning i senere års overskud

5. Genvundne afskrivninger ved salg af aktiver

6. Arbejdsmarkedsbidrag

Indkomstopgørelsen ved ”ikke-erhvervsmæssig virksomhed”

Princippet om, at den skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens alminde-lige regler for personer, som er skattepligtige her til landet, fraviges ved indkomstopgø-relsen i en ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

En ”ikke-erhvervsmæssig virksomhed” er typisk kendetegnet ved en bivirksomhed, som drives i fritiden ved siden af personens hovederhverv.


Indtægter

For ikke-erhvervsmæssig virksomhed er indtægter skattepligtig indkomst, jf. SL § 4.

Uddrag af lov nr. 149 af 10. april 1922 med senere ændringer om indkomst til Staten (Statsskatteloven)

§ 4. Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og be-grænsninger den skattepligtiges samlede års-indtægter, hvad enten de hidrører her fra lan-det eller ikke, bestående i penge eller formue-goder af pengeværdi, således f.eks.

a. af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabriksdrift, søfart, fiskeri eller hvilken som helst anden næring eller virk-somhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for viden-skabelig, kunstnerisk eller litterær virk-somhed eller for arbejde, tjeneste eller bi-standsydelse af hvilken som helst art;

b. af bortforpagtning, bortfæstning eller udle-je af rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige el-ler urørlige gods. Lejeværdien af bolig i den skattepligtiges egen ejendom beregnes som indtægt for ham, hvad enten han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej; vær-dien ansættes til det beløb, som ved udleje

kunne opnås i leje af vedkommende ejen-dom eller lejlighed, dog at den, når særlige forhold måtte gøre denne målestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt;

c. af et embede eller en bestilling såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, natural-ydelser, emolumenter, kontorholdsgodtgø-relse (med hensyn til kontorudgifter jf. § 6 b.), samt pension, ventepenge, gaver (jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b.), under-støttelser, klosterhævning, livrente, over-levelsesrente, aftægt og deslige;

d. af tiender;

e. af rente eller udbytte af alle slags obligati-oner, aktier og andre inden- eller uden-landske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning .....

f. af lotterispil samt andet spil og væddemål.

Udgifter

Der er praksis for, at udgifter, der er afholdt med henblik på at erhverve indtægter ved ikke-erhvervsmæssig virksomhed, fradrages i disse indtægter efter et nettoindkomstprin-cip. Fradragsretten er således kildebegrænset.

Hjemlen til at kunne fradrage de kildeartsbestemte udgifter kan være en indfortolkning af nettoprincippet direkte i SL § 4.

Landsskatteretten har i kendelsen i TfS.1999.391 (LSR) anvendt nettoprincippet som hjemmel for den kildebegrænsede fradragsret.

Kendelsen omhandler en musiker, der var ansat som lønmodtager i et symfoniorkester. Musikeren havde – udover lønindkomsten fra symfoniorkesteret – haft indtægter fra en musikskole samt fra enkeltstående arrangementer.

Honorarerne fra arrangementerne anså Landsskatteretten ikke for tjent ved selvstændig erhvervsvirksomhed, men i stedet som indtægt ved ikke-erhvervsmæssig aktivitet.


Ved opgørelsen af indkomsten fra arrangementerne kunne musikeren fradrage de der-med forbundne og kildeartsbestemte udgifter i det omfang, at de var dokumenteret og kunne indeholdes i indtægten, jf. SL § 4, og dermed også med virkning for opgørelsen af den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 1, sammenholdt med § 1.

Indtægterne fra musikskolen anså Landsskatteretten for lønindkomst.

Nettoindkomsten (og kun denne) skal medregnes som personlig indkomst. Det vil sige, at udgifterne ved indkomstens erhvervelse fragår i den personlige indkomst, hvilket synes at stride mod principperne i PSL.

Ifølge PSL § 3, stk. 1, nr. 1, er fradrag for udgifter i den personlige indkomst betinget af, at udgiften relaterer til "selvstændig erhvervsvirksomhed".

Det kan derfor overvejes, om fradragshjemmel skal søges i SL § 6, litra a.


§ 6. Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

a. Driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder or-dinære afskrivninger;

b. Fra embedsindtægter de udgifter til kon-torhold m.v., som embedets bestridelse har medført;

c. Pensioner og andre byrder, der påhviler et embede. .....

d. .....

e. Renter af prioriteter og anden gæld, samt hvad der er anvendt til blot vedligeholdelse eller forsikring af de af den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som ind-komst. Derimod kan ikke fradrages, hvad der af den skattepligtige er anvendt til af-drag på hans gæld, hvilket også gælder om fideikommisbesidderes afdrag på fidei-kommissets gæld.

En sådan antagelse kan begrundes med, at udgifterne har den krævede og tætte sam-menhæng med erhvervelse af indkomst. Fortolkningen forekommer imidlertid uforenelig med nettoprincippet, men bygger i stedet på den traditionelle opfattelse af indkomstbe-grebet i SL, hvorefter opgørelsen af den skattepligtige indkomst fremkommer ved forskel-len mellem de skattepligtige indtægter og de fradragsberettigede udgifter.

Hvis det antages, at SL § 6, litra a, er fradragshjemmel, synes et eventuelt underskud i virksomheden at være fradragsberettiget og kunne fremføres. Praksis anerkender imid-lertid ikke fradrag for et eventuelt underskud, men anser dette som en realiseret privat-udgift. Underskud kan heller ikke fremføres kildeartsbegrænset.


Det kan endelig overvejes, om driftsudgifterne skal fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag for lønmodtagere i den skattepligtige indkomst efter reglerne i LL § 9.

Efter LL § 9, stk. 1 begrænses lønmodtageres fradrag for udgifter i forbindelse med ind-tægtsgivende arbejde, således at der kun opnås fradrag, i det omfang den enkelte løn-modtagers samlede udgifter i årets løb overstiger et grundbeløb på 5.600 kr. (2014). Det-te har dog ikke støtte i praksis, der ikke reducerer omkostningerne efter denne regel.

Sammenfatning

Der ses ikke at være direkte hjemmel i skattelovgivningen, så baggrunden for at acceptere fradrag i bruttoindtægten ved ikke-erhvervsmæssige virksomheder må formentlig henfø-res til en almindelige billighedsbetragtninger.

1.1.2 Underskud

Underskud kan, ifølge praksis, ikke fratrækkes ved årets samlede indkomstopgørelse for den skattepligtige. Praksis viser også, at underskud heller ikke kan fremføres til modreg-ning i senere års overskud fra ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

Sammenfatning

Underskud kan ikke fratrækkes i anden indkomst eller fremføres til senere indkomstår til fradrag inden for kilden.

Modifikation

Der findes dog i praksis en særlig modifikation, hvis der kan konstateres en direkte sam-menhæng mellem udgifter, der kan indeholdes i årets underskud, og indtægter erhvervet i senere år. Disse udgifter vil formentlig kunne fremføres til modregning i de sammen-hængende indtægter.

Der er måske mere tale om adgangen til at aktivere udgifter, som direkte kan henføres til indtægter, der er indtjent i en senere periode, og dermed ikke en egentlig underskuds-fremførsel.

Modifikationen kan udledes ved fortolkning af en konkret kendelse fra Landsskatteretten, nærmere bestemt TfS.1989.244 (LSR).

Kendelsen vedrører en hundekennel, som Landsskatteretten fandt, udgjorde en ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

I årene 1982-86 havde klageren ejet to avlstæver.

Hundene fik første gang fået hvalpe i slutningen af 1984, hvilket gav klageren en indtægt for salg af 14 hvalpe på 27.900 kr. i 1985.


Klageren fik medhold i sin påstand om, at indtægten skulle reduceres med de udgifter, som klageren havde haft til at frembringe overskuddet – uanset, at udgifterne var afholdt i et tidligere år.

1.1.3 Afskrivninger

"Afskrivningsmetoden" for slid på de aktiver, som har været anvendt til at erhverve ind-komst i ikke-erhvervsmæssig virksomhed, er ikke direkte lovreguleret.

Det er dog den almindelige antagelse, at skattemæssige afskrivninger kan foretages efter principperne i AL i form af fradrag for en skønnet udgift for det konkrete slid på aktiverne det pågældende år, hvis virksomheden er overskudsgivende.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at ligningsmyndigheden ofte skønner udgiften for det konkrete slid til et beløb svarende til overskuddet, så indkomsten bliver nulstillet.

Hjemlen for fradragsretten for skattemæssige "afskrivninger" kan være nettoprincippet i SL § 4.

Det kan endvidere overvejes, om hjemlen er afskrivningsloven efter en udvidende for-tolkning af loven. Fortolkningen synes umiddelbart problematisk, da loven klart opstiller som en forudsætning for anvendelse af loven, at aktiverne benyttes erhvervsmæssigt, jf. bl.a. AL § 1.

Det kan endelig overvejes, om hjemlen hertil kan være SL § 6, litra a. Bestemmelsen hjemler adgang for fradrag for driftsomkostninger, herunder ordinære afskrivninger, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Det skal her haves in mente, at lægges det til grund, at hjemlen til fradrag for udgifter i ikke-erhvervsmæssig virksomhed skal søges i et nettoprincip indfortolket i statsskattelo-vens § 4, vil det være uforeneligt samtidig at anerkende statsskattelovens § 6 som hjem-mel for afskrivningsretten.

Som det fremgår af ovennævnte beskrivelse af praksis, indrømmes ikkeerhvervsmæssige virksomheder en skattemæssig stilling, der som udgangspunkt svarer til den, der gælder efter personskatteloven for erhvervsmæssig virksomhed. De ikke-erhvervsmæssige virk-somheder indrømmes fradrag i den personlige indkomst, dog kun ned til 0 kr.


1.1.4 Renteudgifter

Renteudgifter, som knytter sig til ikke-erhvervsmæssig virksomhed, kan fratrækkes efter samme regler, som gælder for andre private renteudgifter. Disse er fradragsberettigede, jf. SL § 6, litra e. Fradraget foretages i kapitalindkomsten, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 1.

1.1.5 Salg af aktiver

I ikke-erhvervsmæssig virksomhed er fortjeneste og tab ved salg af aktiver uvedkommen-de for indkomstopgørelsen, da der er tale om salg af et aktiv fra en ikke-erhvervsmæssig virksomhed, jf. SL § 5, litra a.


§ 5. Til indkomsten henregnes ikke:

a) formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for de-res synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapi-rer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne han-delsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast ejendom samt akti-er og lignende offentlige værdipapirer, der er indkøbt efter 1. januar 1922, anses spe-kulationshensigt at have foreligget, når sal-get sker inden 2 år efter erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at væ-re tilfældet;

b) gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, samt formue-forøgelse, som hidrører fra arv og forskud på falden arv eller fra indgåelse af ægte-skab, udbetaling af livsforsikringer, brand-forsikringer og deslige;

c) de indtægter, der hidrører fra kapitalfor-brug eller optagelse af lån;

d) (Ophævet ved lov nr. 1063 af 12/12 1996).

e) …..

Den under a og b omhandlede formuefor-øgelse, ligesom også den formueformind-skelse, der fremkommer ved formuegen-standes synken i værdi, kommer derfor kun i betragtning, for så vidt som formuens ud-bytte derved er blevet forøget eller for-mindsket, og da kun med beløbet af den således fremkomne udbytteforøgelse eller udbytteformindskelse.

I praksis er der ikke taget stilling til, om det samme gælder, hvis der i forbindelse med ikke-erhvervsmæssig virksomhed er foretaget skattemæssige afskrivninger efter prin-cipperne i afskrivningsloven i form af fradrag for en skønnet udgift for det konkrete slid på aktiverne. Det kan næppe udelukkes, at de "afskrivninger", ligningsmyndigheden har godkendt, har været så store, at den ikke-erhvervsmæssige virksomhed opnår for-tjeneste ved salget.


1.1.6 Arbejdsmarkedsbidrag

Personer med ikke-erhvervsmæssig virksomhed betaler ifølge praksis ikke arbejdsmar-kedsbidrag af indkomst, der stammer fra ikke-erhvervsmæssig virksomhed, da ikke-erhvervsmæssig virksomhed ikke er omfattet af arbejdsmarkedsbidragsloven.

Arbejdsmarkedsbidragsloven sondrer mellem ”Lønmodtagerbidrag m.v.” i ansættelses-forhold og uden for ansættelsesforhold i § 2 og med undtagelser hertil i § 3 samt ”selv-stændigt erhvervsdrivende” i §§ 4-6.

Fra praksis kan nævnes en kendelse (LSR 11-01463 i Afgørelsesdatabasen), hvor SKAT anså en operasanger for honorarmodtager, bl.a. med den konsekvens, at der skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af bruttoindtægten, og hvor Landsskatteretten nåede frem til, at operasangeren ikke skulle behandles som selvstændigt erhvervsdrivende.

Sammenfatning af hjemmelsproblemet

Som det fremgår af gennemgangen af principperne ovenfor, er der en lang række uaf-klarede hjemmelsproblemer i relation til opgørelsen af ikke-erhvervsmæssig virksom-heds skattemæssige indkomst.

Skatteretsrådets gennemgang af praksis konkluderer desuden, at det gennemgående spørgsmål er behandlingen af virksomhedens underskud.

Derimod synes der ikke at være forskel på den måde, hvorpå praksis behandler ind-komstopgørelsen i de forskellige erhverv. Har administrativ praksis eller domstolene først statueret ikke-erhvervsmæssig virksomhed, er den skattemæssige behandling ensartet.

Skatteretsrådet anfører derfor i notatet, at man kan vælge den fornødne retsafklaring enten ved at fastslå, at praksis udgør tilstrækkelig hjemmel for retstilstanden, eller vælge retsafklaring ved et lovgivningsinitiativ.

Skatteretsrådet bemærker, at et lovgivningsinitiativ, foruden en lovfæstelse af den kil-deartsbegrænsede fradragsret indtil 0 kr., bør omfatte en lovhjemmel til at foretage afskrivninger på aktiver i virksomheden og ved salg af aktiver, hvorpå der er afskrevet, bør genvundne afskrivninger beskattes. Desuden bør det overvejes at indføre avance-beskatning. Endelig bør det overvejes, hvorvidt der ved ændring af arbejdsmarkeds-fondsloven skal gennemføres betaling af arbejdsmarkedsbidrag af indkomst, der stammer fra ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

Afrunding

Skatteministeriet finder det væsentligt, at der på dette område er tale om en praksis, som er kendt og accepteret af såvel de lignende myndigheder, domstole som borgere. Der er tale om en begunstigende retstilling i forhold den eksisterende retstilling for


lønmodtagere, der alene indrømmes ligningsmæssige fradrag i den skattepligtige ind-komst.

I lyset af den senere tids debat om, hvorvidt der lovgives for specifikt og for detaljeret, er dette et emne, hvor Skatteministeriet på baggrund af den faste mangeårige praksis kan blive anklaget for at bruge lovmaskinen unødigt. Såfremt Skatteministeriet skulle lovfæste praksis, ville der blive tale om et særdeles omfattende og kompliceret regel-sæt.

Omvendt er der tydeligvis tale om et "grå-zoneområde", som Skatteministeriet finder væsentligt at kulegrave yderligere. I denne forbindelse vil det være naturligt i overve-jelserne at inddrage hele den gruppe af skattepligtige, som lignes på den ovenfor skit-serede måde. Det vil sige, dels den traditionelle hobbyvirksomhed, hvor det er person-lige interesser, der er den primære årsag til aktiviteten, dels virksomheden, hvor det ikke er personlige hensyn, der ligger til grund for driften, men hvor virksomheden om-vendt ikke har den fornødne udsigt til at opnå rentabel drift, og endelig honorarmod-tageren, som modtager vederlag for personligt arbejde, der dog ikke udføres i et an-sættelsesforhold (solister, foredragsholdere, forfattere, konsulenter m.m.).

Kilde Artikel i SKKAT og redegørelse fra Skatteretsrådet, februar 2001. Kan læses på dette link: http://www.skm.dk/media/125642/hele.pdf 1.1.7 Nyere praksis

SKM2014.587.ØLR – TfS 2014.910 – Anket til Højesteret

Virksomhedsindkomst – sygedagpenge – ikke erhvervsmæssig virksomhed

Lovhenvisning:

Dommen angår, om de af sagsøgeren modtagne sygedagpenge skal henføres til sagsø-gerens indkomst ved hobbyvirksomhed, eller om der er tale om indkomst omfattet af privatøkonomien.

Efter SKM2003.416.ØLR blev hidtidig administrativ praksis ændret ved TSS-Cirkulære 2004-23, således at sygedagpenge udbetalt til selvstændige erhvervsdrivende blev an-set for ikke at være virksomhedsindkomst. Den hidtidige praksis måtte anses at omfat-te såvel selvstændige som ikke-selvstændige erhvervsdrivende.

Sagsøgeren gjorde overordnet gældende, at sygedagpenge er virksomhedsindkomst, og at praksisændringen skulle have været gennemført ved lov.

Landsretten fandt, at sygedagpenge ikke skal henregnes til virksomhedsindkomsten, og at praksisændringen derfor ikke kun kunne gennemføres ved lov. Landsretten fandt endvidere, at det efter SKM2003.416.ØLR var sagligt begrundet at ændre praksis, og at praksisændringen var blevet behørigt varslet.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

http://www.skm.dk/media/125642/hele.pdf


SKM2014.112.LSR – TfS 2014.413

Fradrag ved underskud af landbrugsvirksomhed og stutteri

Lovhenvisning: SL § 6 (stutteri og landbrug)

Drift af landbrugsejendom med bortforpagtning af jordtilliggende og drift af stutteri anset som to selvstændige virksomheder. Stutteriet ikke anset som erhvervsmæssigt drevet.

SKM2013.745.ØLR – TfS 2014.154

Erhvervsmæssig virksomhed – fradrag for underskud – rejsebureauvirksomhed

Lovhenvisning: SL § 6, litra a (underskud rejsebureauvirksomhed), SL § 4 (ikke erhvervsmæssig virksom-hed rejsebureauvirksomhed)

Appellanten, A, havde siden 1998 drevet rejsebureauvirksomheden H1. I årene 1998 til 2012 havde virksomheden haft en omsætning på i alt godt 24,6 mio. kr. og et samlet underskud på godt 1,6 mio. kr. Virksomheden havde underskud i alle de omhandlede år med undtagelse af 2002 og 2003, hvor der var et overskud på henholdsvis 166.000,- kr. og 199.000,- kr.

SKAT anerkendte ikke det selvangivne underskud for 2007 med 490.803,- kr. Som be-grundelse anførte SKAT, at virksomheden ikke var erhvervsmæssig.

Landsretten anførte, at rejsebureauvirksomheden blev etableret i 1998 som en en-keltmandsvirksomhed, og at virksomheden, bortset fra 2002 og 2003, havde været drevet med årlige driftsunderskud, som løbende blev finansieret af As ægtefælle. Virk-somhedens samlede underskud udgjorde i perioden 1998-2006 godt 360.000,- kr. og i hele perioden 1998-2012 godt 1,6 mio. kr. Personaleomkostningerne i perioden 2002-2011 afholdt med i alt godt 1,5 mio. kr. udgjorde i det væsentlige løn til As søn.

På den baggrund fandt landsretten, at rejsebureauvirksomheden ikke opfyldte rentabi-litetskravet, idet virksomheden ikke blev drevet med udsigt til at opnå en rimelig for-tjeneste, hverken i forhold til As arbejdsindsats eller i forhold til den investerede kapi-tal.

Landsretten anså herefter ikke rejsebureauvirksomheden for erhvervsmæssig i ind-komståret 2007. At A havde de fornødne faglige forudsætninger for at drive rejsebu-reauvirksomheden og gjorde det på en seriøs måde kunne under de anførte omstæn-digheder ikke føre til et andet resultat.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindelse af Skatteministeriet.

Tidligere SKM2012.674.BR – TfS 2013.3 – Anket til landsretten.


1.2 Ægtefællebeskatning – selvstændigt erhvervsdrivende

Udgangspunktet for ægtefællebeskatning er KSL § 4, hvoraf det fremgår, at ægtefæller beskattes her af deres indkomst. Herudover fremgår det af KSL § 24 A, at ægtefællers indkomst fordeles ud fra ægte-skabslovgivningen (Retsvirkningsloven – Lov nr. 56 af 18/3 1925, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 12/11 2012 om ægteskabets retsvirkninger), hvilket betyder, at ægteskabs-lovgivningens regler om særråden og særhæften for egne indtægter og egen formue finder anvendelse.

Udgangspunktet for fordelingen af indtægter og udgifter mellem ægtefæller er såle-des, hvem der har et retligt krav på at oppebære indkomsten og hvem har en retlig forpligtelse til at afholde udgiften. Den særlige regulering, for så vidt angår selvstændig erhvervsvirksomhed, er bestem-melserne i KSL 25 A. Overdragelse af formueaktiver og formuepassiver mellem ægtefæller er reguleret i KSL § 26 A og i KSL § 26 B. Disse regler finder ikke anvendelse, jf. KSL § 27, hvis den ene ægtefælle ikke er fuldt skattepligtig til Danmark eller er hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland. 1.2.1 Ægtefællesuccession – generelt

Lovgrundlaget Kildeskattelovens § 24 A, § 25 A, § 26 A, stk. 1-3 og stk. 8, 26 B samt § 27 Uddrag af lov nr. 100 af 31. marts 1967 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskom-

munal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010 med senere ændringer.

§ 24 A. Ved opgørelsen af en ægtefælles skat-tepligtige indkomst og kapitalindkomst med-regnes kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, hos den af ægtefællerne, der efter ægte-skabslovgivningen har rådighed over kapitalgo-det eller, for så vidt angår kapitaludgifter, hæf-ter for betalingen. Kan det ikke afgøres, hvem af ægtefællerne et kapitalindkomstskatteplig-tigt beløb vedrører, medregner hver ægtefælle halvdelen. Kapitalindkomst vedrørende er-hvervsvirksomhed, der drives af en af ægtefæl-lerne eller af begge i forening, behandles efter § 25 A.

Ændret ved: Lov nr. 1219 af 27/12 1996 (virkning fra og med indkomst-året 1997). Indsat ved: Lov nr. 194 af 9/4 1986 (virkning fra og med indkomståret 1987).

§ 25 A. Indkomst, der vedrører en erhvervsvirk-somhed, medregnes ved opgørelsen af skatte-pligtig indkomst, personlig indkomst og kapital-indkomst, jf. personskattelovens §§ 2-4, samt ved opgørelsen af den arbejdsmarkedsbidrags-pligtige indkomst hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomst som nævnt i 1. pkt. hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, jf. dog stk. 8.

Aktuel skatteret – 2014 14 Ændret ved: Lov nr. 521 af 12/6 2009 (virkning fra og med indkomståret 2011). Lov nr. 976 af 17/12 1997 (virkning fra og med indkomst-året 1998). Lov nr. 1219 af 27/12 1996 (virkning fra og med indkomst-året 1997). Indsat ved: Lov nr. 194 af 9/4 1986 (virkning fra og med indkomståret 1987).

Stk. 2. Kapitalafkast efter virksomhedsskattelo-vens § 7, der overføres til den skattepligtige, medregnes dog ved opgørelsen af skattepligtig indkomst og kapitalindkomst hos den af ægte-fællerne, der har rådighed over virksomheden som nævnt i § 24 A, jf. dog stk. 8. Ændret ved: Lov nr. 976 af 17/12 1997 (virkning fra og med indkomst-året 1998). Lov nr. 1115 af 22/12 1993 (virkning fra og med indkomst-året 1993). Lov nr. 198 af 29/3 1989 (virkning fra og med den 1/7 1989). Indsat ved: Lov nr. 194 af 9/4 1986 (virkning fra og med indkomståret 1987).

Stk. 3. Hvis ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udgang, begge har deltaget i væsentligt omfang i driften af den ene ægtefæl-les eller begges erhvervsvirksomhed, kan ægte-fællerne anmode om, at indtil 50 pct., dog højst et grundbeløb på 215.500 kr. (2010-niveau), af virksomhedens overskud opgjort efter stk. 4 overføres til den ægtefælle, der ikke i overve-jende grad driver virksomheden, som skatte-pligtig indkomst, personlig indkomst og ar-bejdsmarkedsbidragspligtig indkomst hos den-ne, jf. dog stk. 7 og 8. Det overførte beløb må dog ikke stå i åbenbart misforhold til den med-arbejdende ægtefælles arbejdsindsats i er-hvervsvirksomheden. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Ændret ved: Lov nr. 521 af 12/6 2009 (virkning fra og med indkomståret 2011). Lov nr. 521 af 12/6 2009 (virkning fra og med indkomståret 2010). Lov nr. 1235 af 24/10 2007 (virkning fra og med indkomst-året 2008). Lov nr. 976 af 17/12 1997 (virkning fra og med indkomst-året 1998). Indsat ved: Lov nr. 194 af 9/4 1986 (virkning fra og med indkomståret 1987).

Stk. 4. Ved beregningen af den del af overskud-det, der efter stk. 3 overføres til den anden

ægtefælle, opgøres virksomhedens overskud efter reglerne for opgørelsen af skattepligtig almindelig indkomst med tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og med fra-drag af rente- og udbytteindtægter, samt kurs-gevinster på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af dette overskud. Ændret ved: Lov nr. 218 af 10/4 1991 (virkning fra og med indkomståret 1991). Indsat ved: Lov nr. 194 af 9/4 1986 (virkning fra og med indkomståret 1987).

Stk. 5. Den skattepligtige indkomst, den person-lige indkomst og den arbejdsmarkedsbidrags-pligtige indkomst efter stk. 1 nedsættes med det beløb, der overføres til den medarbejdende ægtefælle efter stk. 3. Ændret ved: Lov nr. 521 af 12/6 2009 (virkning fra og med indkomståret 2011). Indsat ved: Lov nr. 194 af 9/4 1986 (virkning fra og med indkomståret 1987).

Stk. 6. Er samlivet mellem ægtefællerne ophørt i løbet af indkomståret, gælder stk. 1-5 ikke. Er samlivet ophørt af anden grund end en ægte-fælles død, medregnes den i stk. 1 nævnte ind-komst fra virksomheden indtil samlivets ophør dog ved indkomstopgørelsen for den ægtefæl-le, der i overvejende grad har drevet virksom-heden. Ændret ved: Lov nr. 1223 af 27/12 1996 (virkning fra og med den 1/1 1997). Indsat ved: Lov nr. 194 af 9/4 1986 (virkning fra og med indkomståret 1987).

Stk. 7. En lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan tillægges skattemæssig virkning, hvis pligterne efter den-ne lov og lov om arbejdsmarkedsbidrag til at indeholde og indbetale A-skat og arbejdsmar-kedsbidrag samt beløb, som skal indeholdes efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, overholdes. I de indkomstår, hvor en lønaftale finder anvendelse i hele året eller en del af året, kan stk. 3 og 8 ikke anven-des. Lønaftalen kan først tillægges skattemæs-sig virkning fra det tidspunkt, hvor aftalen træ-der i kraft. Lønnen til den ægtefælle, der ikke i

Aktuel skatteret – 2014 15 overvejende grad driver virksomheden, må ikke stå i åbenbart misforhold til ægtefællens ar-bejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Den æg-tefælle, der efter stk. 1 skal medregne ind-komst vedrørende erhvervsvirksomheden, be-tragtes som arbejdsgiver med de pligter, der følger af skattelovgivningens almindelige regler. Den anden ægtefælle betragtes som lønmodta-ger. Ændret ved: Lov nr. 521 af 12/6 2009 (virkning fra og med indkomståret 2011). Lov nr. 1336 af 19/12 2008 (virkning fra og med den 1/1 2009). Lov nr. 404 af 8/5 2006 (virkning fra og med den 1/1 2008). Lov nr. 424 af 26/6 1998 (virkning fra og med indkomståret 1999). Lov nr. 976 af 17/12 1997 (virkning fra og med indkomst-året 1998). Indsat ved: Lov nr. 198 af 29/3 1989 (virkning fra og med den 1/7 1989).

Stk. 8. Deltager begge ægtefæller i væsentligt og ligeligt omfang i driften af den enes eller begges erhvervsvirksomhed, og hæfter ægte-fællerne i samme omfang for virksomhedens forpligtelser, kan ægtefællerne efter anmod-ning fordele virksomhedens resultat mellem sig, i det omfang fordelingen sagligt kan be-grundes i virksomhedens drift. Ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst, kapitalindkomst og arbejdsmarkedsbidragsplig-tig indkomst fordeles virksomhedens aktiver og passiver mellem ægtefællerne efter samme forhold, som virksomhedens resultat fordeles mellem ægtefællerne. Ændret ved: Lov nr. 521 af 12/6 2009 (virkning fra og med indkomståret 2011). Lov nr. 958 af 20/12 1999 (virkning fra og med indkomst-året 1999). Indsat ved: Lov nr. 976 af 17/12 1997 (virkning fra og med indkomst-året 1998).

Stk. 9. Ægtefæller kan omgøre deres beslutning om at anvende reglerne i stk. 3 og 8, hvis til-kendegivelse herom sker fra begge ægtefæller til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Ændret ved: Lov nr. 428 af 6/6 2005 (virkning fra og med den 1/11 2005).

Indsat ved: Lov nr. 976 af 17/12 1997 (virkning fra og med indkomst-året 1998).

§ 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet er-hvervsvirksomhed, foretages af den pågælden-de, uanset om aktivet tilhører denne eller den med ham samlevende ægtefælle. I det ind-komstår, hvori en af ægtefællerne dør, foreta-ges skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af ægtefællernes erhvervsvirk-somhed, hos den, som skal medregne indkomst fra virksomheden til sin skattepligtige ind-komst. Ændret ved: Lov nr. 1223 af 27/12 1996 (virkning fra den 1/1 1997 med særlig overgangsbestemmelser). Lov nr. 227 af 26/5 1982 (virkning fra og med indkomståret 1983). Indsat ved: Lov nr. 123 af 29/3 1969.

Stk. 2. Overdrager eller overfører en ægtefælle aktiver til den med ham samlevende ægtefælle til anvendelse i dennes erhvervsvirksomhed, skal fortjenester eller tab, som derved frem-kommer, ikke medregnes ved opgørelsen af den førstnævnte ægtefælles skattepligtige ind-komst. Efter overdragelsen eller overførelsen behandles aktiverne med hensyn til skatte-mæssige afskrivninger samt til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved afståelse, som om de var anskaffet af den sidstnævnte ægtefælle til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er anskaffet, og eventuelle afskriv-ninger, som tidligere er foretaget, anses for foretaget af den pågældende. Foranstående regler gælder ikke ved overdragelse af varer hørende til en af den overdragende ægtefælle drevet erhvervsvirksomhed. Ændret ved: Lov nr. 227 af 26/5 1982 (virkning fra og med indkomståret 1983). Indsat ved: Lov nr. 123 af 29/3 1969.

Stk. 3. Uanset reglerne i stk. 2 finder reglerne i afskrivningslovens § 4 tilsvarende anvendelse, når der ved overdragelsen eller overførelsen af aktiver til ægtefællen sker overgang fra én be-nyttelsesform til en anden. Ændret ved: Lov nr. 434 af 26/6 1998 (virkning fra og med indkomståret 1999).

Aktuel skatteret – 2014 16 Indsat ved: Lov nr. 123 af 29/3 1969.

….. Stk. 8. En ægtefælle kan overdrage sine indskud på etableringskonto og iværksætterkonto til den anden ægtefælle, som herefter indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med hen-syn til disse indskud. Indsat ved: Lov nr. 1343 af 19/12 2008 (virkning fra og med indkomst-året 2009).

--- § 26 B. Overdrager en ægtefælle andre aktiver end de i § 26 A nævnte eller passiver til sin samlevende ægtefælle, skal fortjeneste eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Aktiverne og passiverne anses for anskaffet henholdsvis påtaget af erhververen på samme tidspunkter, for samme beløb og

med samme formål som de oprindelige anskaf-felser m.m. Ændret ved: Lov nr. 724 af 27/6 2010 (virkning fra og med den 27/1 2010). Indsat ved: Lov nr. 227 af 26/5 1982 (virkning fra og med indkomståret 1983).

§ 27. Reglerne i §§ 26 A og 26 B gælder ikke for overdragelse af aktiver og passiver mellem ægtefæller, der efter reglerne i § 4 anses for samlevende, hvis en af ægtefællerne skatte-mæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Endvidere gælder reglerne om indtræden i overdragerens skat-temæssige stilling ved overdragelse som led i en bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse ikke ved overdragelse af aktiver og passiver, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøer-ne eller Grønland. Indsat ved: Lov nr. 724 af 25/6 2010 (virkning fra og med den 1/7 2010).

Fortolkning

Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af skatte-pligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomsten hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden. Ved overdragelse af virksomhed mellem ægtefæller, som er samlevende i skattemæs-sig henseende, finder successionsbestemmelserne i KSL § 26 A, stk. 2, § 26 B og § 27 anvendelse. KSL § 26 A, stk. 2 omfatter overførsel af aktiver, der anvendes i en erhvervsvirksom-hed, mens § 26 B omfatter alle andre aktiver og passiver. Efter afsnit C.C.6.7 i Den juridiske vejledning 2014-2 omfatter successionen de aktiver i virksomheden, hvor fortjenesten ellers ville være beskattet ved virksomhedsafståelse.


Der er nævnt følgende eksempler på en virksomheds aktiver, hvor der er adgang til succession:

1. Afskrivningsberettigede bygninger

2. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler

3. Landbrugets husdyrbesætninger

4. Fast ejendom, når overdrageren driver næring med køb og salg

5. Fast ejendom, hvor mere end halvdelen af ejendommen indgår i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed

6. Aktier og obligationer, når overdrageren driver næring med køb og salg

7. Luftfartøjer

8. Skibe

9. Varelager, herunder landbrugets beholdninger Nedskrivning på husdyrbesætninger, jf. husdyrbesætningslovens § 2, stk. 4 og forskels-beløb, jf. husdyrbesætningslovens § 8, stk. 2 forholder bestemmelsen sig ikke til. Suc-cessionsgrundlaget antages at være den nedskrevne værdi, jf. TfS 1990.322 (SKM), hvor Skatteministeriet har taget stilling til den samme problemstilling vedrørende fa-miliesuccession. Forskelsbeløbet anses for omfattet af successionen, da beskatning af aktiverne skal behandles som om de var anskaffet af den sidstnævnte ægtefælle til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er anskaffet af ægtefællen. Efter ordlyden i KSL § 26 A, stk. 2, 2. punktum sker der succession i skattemæssige af-skrivninger og i beskatningen af fortjenester og fradrag af tab ved afståelse, idet akti-verne behandles som om de var anskaffet af den sidstnævnte ægtefælle til de tids-punkter og de beløb, hvortil de i sin tid er anskaffet, og eventuelle afskrivninger, som tidligere er foretaget, anses for foretaget af den pågældende. Efter sin ordlyd omfatter successionen ikke indtægter og udgifter med direkte tilknytning til indkomstopgørel-sen (succession i statsskatteloven, herunder succession for så vidt angår ejertiden ved sondringen mellem vedligeholdelse og forbedring på aktiverne). Efter bestemmelsen i KSL § 26 A, stk. 2, 3. punktum omfatter successionen ikke over-dragelse af varer hørende til en af den overdragende ægtefælle drevet erhvervsvirk-somhed. KSL § 26 A omhandler aktiver, og der er ikke noget krav om at overdragelsen skal om-fatte en virksomhed eller en andel heraf, som er et krav ved familie- og medarbejder-succession efter KSL § 33 C. KSL § 26 B omhandler succession i andre aktiver end de i § 26 A nævnte, dvs. ikke driftsmæssige aktiver, fx aktier og anparter. Se herom TfS 1999.213 (HD) og TfS 2000.673 (HD), hvorefter det ved separation/skilsmisse må anses for uomtvistet, at overførsel af aktiver sker med fuldstændig succession i skattemæssig henseende.


Ved lov nr. 724 af 25/6 2010 om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love (Harmonisering af beskatningen af fordringer i danske kroner og fremmed valuta og nedsættelse af beskatningen af kapitalindkomst m.v.) er successionsbestemmelsen i KSL § 26 B udvidet, hvorefter bestemmelsen tillige omfatter succession i passiver, fra og med den 1/7 2010. KSL § 27 udelukker succession

Ved lov nr. 724 af 25/6 2010 om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love (Harmonisering af beskatningen af fordringer i danske kroner og fremmed valuta og nedsættelse af beskatningen af kapitalindkomst m.v.) er undtagelsesbestemmelserne i ABL 41, 1. punktum, KGL § 37, stk. 10 og AL § 40, stk. 8 ophævet og erstattet af en fæl-lesbestemmelse i KSL § 27, hvorefter ægtefællesuccession ikke kan anvendes, når æg-tefællerne på overdragelsestidspunktet ikke er samlevende ægtefælle, jf. KSL § 4, eller hvis den ene ægtefælle er skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færø-erne eller Grønland. Endvidere gælder reglerne om indtræden i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelse som led i en bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse ikke hvis en af ægtefælle skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Når den obligatoriske succession er udelukket, betyder det, at en overdragelse sidestil-les med salg og at fortjeneste eller tab skal opgøres og beskattes på sædvanlig måde (efter afståelsesprincippet). 1.2.2 Ægtefællesuccession – virksomhedsordningen og kapitalafkast-

ordningen

Lovgrundlaget Kildeskattelovens § 26 A, stk. 4-7 Uddrag af lov nr. 100 af 31. marts 1967 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskom-

munal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010 med senere ændringer.

§ 26 A. .….. Stk. 4. Overdrages en virksomhed fra en ægte-fælle til den anden ægtefælle, og anvender overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den ægtefælle som virksomheden overdrages til, indtræde i overdragerens virksomhedsordning, herunder overtage indestående på konto for

opsparet overskud, indskudskontoen samt mel-lemregningskontoen, ved udløbet af indkomst-året forud for overdragelsen, såfremt overdra-gelsen finder sted dagen efter dette indkomst-års udløb.

Indsat ved: Lov nr. 458 af 9/6 2004 (virkning fra og med 1/1 2004).

Aktuel skatteret – 2014 19 Stk. 5. Såfremt overdragelsen vedrører en del af en virksomhed eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk.3, kan ægte-fællen overtage den del af indestående på kon-to for opsparet overskud, indskudskontoen og mellemregningskontoen, der svarer til den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkast-grundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkast-grundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret. Den forholdsmæssige del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af ind-komståret forud for overdragelsen beregnes efter forholdet mellem værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for overdra-gelsen i den nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Ved beregningen af den forholdsmæssige del ses bort fra finansielle aktiver. Foreligger der flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af kontiene.

Indsat ved: Lov nr. 458 af 9/6 2004 (virkning fra og med 1/1 2004).

Stk. 6. Overtagelse efter stk.4 og 5 forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomheds-skattelovens afsnit I. Det er endvidere en betin-gelse for overtagelse efter stk. 5, at overdrage-rens eventuelle negative indskudskonto er ud-lignet inden overtagelsen. Såfremt den er-hvervende ægtefælle ønsker at indtræde i overdragerens stilling med hensyn til beskat-ning efter virksomhedsordningen, skal beslut-ning herom senest meddeles i forbindelse med indgivelse af overdragerens selvangivelse Ændret ved: Lov nr. 992 af 16/9 2014 (virkning fra og med den 3/9 2014). Indsat ved: Lov nr. 458 af 9/6 2004 (virkning fra og med 1/1 2004).

Stk. 7. Overdrages en virksomhed, en del af en virksomhed eller en af flere virksomheder fra en ægtefælle til den anden ægtefælle og an-vender overdrageren kapitalafkastordningen på indkomst fra virksomheden, kan den erhverv-ende ægtefælle indtræde i kapitalafkastordnin-gen efter reglerne i § 33 C, stk.6. Stk.6, 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse." Indsat ved: Lov nr. 458 af 9/6 2004 (virkning fra og med 1/1 2004).

Ægtefællesuccession i virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen er indsat i KSL ved lov nr. 458 af 9/6 2004 (L 126 i folketingssamlingen 2003/04) – om ændring af forskel-lige skatte- og afgiftslove og lov om planlægning samt ophævelse af ejerlejlighedsavance-beskatningsloven og frigørelsesafgiftsloven (Forenklinger m.v.). Uddrag af bemærkningerne til lovforslaget Almindelige bemærkninger …… Succession for ægtefællen i virksomhedsskatteordningen Lovforslaget har til formål at udvide ægtefællers muligheder for at succedere i virksom-hedsordningen. Nærværende lovforslag imødekommer hermed et forslag fra erhvervsli-vet om at udvide ægtefællers muligheder for succession i virksomhedsordningen. Ligningsrådet har i en konkret afgørelse fundet, at en skatteyder, der drev en virksomhed under virksomhedsordningen, ikke kunne overdrage virksomheden til sin ægtefælle, såle-des at ægtefællen succederede i ordningen, dvs. i kapitalindestående, kapitalafkastgrund-lag, indskudskonto, opsparet overskud og hensættelse til senere hævning (afgørelsen er


offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2001,638). Forespørgeren ønskede, at æg-tefællen ud over at overtage driften også skulle erhverve selve virksomheden. Efter kildeskatteloven § 25 A skal indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, med-regnes ved opgørelsen af indkomsten hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Det er således muligt for ægtefællen at succedere i ordningen, hvis blot det alene er driften, der vandrer mellem ægtefællerne, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk.1. Desuden kan overdra-gelse af aktiverne ske med succession, jf. kildeskattelovens § 26 A og B. Efter bestemmel-sen i virksomhedsskattelovens § 15 ophører virksomhedsordningen derimod, hvis virk-somhedens ejerforhold ændres. I afgørelsen fra Ligningsrådet blev der lagt vægt på, at såfremt både drift og ejerskab overgår til ægtefællen, vil denne ikke kunne succedere i virksomhedsordningen, da der er tale om en virksomhedsoverdragelse. Virksomhedsordningen blev derfor i det foreliggen-de tilfælde anset for ophørt, jf. virksomhedsskattelovens § 15, stk.1, med den konse-kvens, at indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat blev medregnet til den personlige indkomst i det pågældende indkomst-år. Virksomhedsordningen indeholder en række særlige regler om beregning af den selv-stændige erhvervsdrivendes indkomst. Virksomhedsordningen har blandt andet som for-mål, at der gives den skattepligtige mulighed for skattemæssig udjævning af indkomster fra gode år til mindre gode år. Herved undgås utilsigtede virkninger af den progressive beskatning. Erhvervsdrivende, der vælger at blive beskattet under virksomhedsordningen, kan opspa-re det overskud, der ikke hæves i virksomheden. Det opsparede overskud beskattes her-med alene med en foreløbig virksomhedsskat. Virkningen af at anvende virksomhedsord-ningen er, at det opsparede overskud først endeligt beskattes som personlig indkomst i det år, hvor det hæves af den erhvervsdrivende fra konto for opsparet overskud. En ægtefælle kan imidlertid ønske at overføre driften af virksomheden til den anden æg-tefælle. Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, skal medregnes ved opgørelsen af skat-tepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Det følger af kildeskattelovens § 25 A, stk.1. Dog skal kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7, der overføres til den skattepligtige, medregnes ved opgø-relsen af den skattepligtige indkomst og kapitalindkomst hos den af ægtefællerne, der har rådighed over virksomheden, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk.2, der henviser til lovens § 24 A. Det følger af denne bestemmelse, at det afgørende i denne henseende er, hvem af ægtefællerne der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet, eller for så vidt angår kapitaludgifter, hæfter for betalingen. Når en ægtefælle overtager driften af en virksomhed, som den anden ægtefælle tidligere har drevet under virksomhedsordningen, vil ægtefællen, der nu driver virksomheden, ud


over indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 25 A, stk.1, også være rette skattesubjekt for så vidt angår opsparet overskud under virksomhedsordningen inklusiv overskud fra årene før, vedkommende overtog driften. Begrundelsen for dette er, at anvendelsen af de generelle bestemmelser i kildeskattelovens § 25 A ikke medfører, at man kan anse virk-somhedsordningen for ophørt. Virksomhedsordningen kan kun anses for ophørt, hvis den skattepligtige ønsker det, hvis virksomhedens ejerforhold ændres, eller hvis virksomheds-ejerens skattepligt til landet ophører. På samme måde som i virksomhedsordningen kan en ægtefælle overtage driften af en virksomhed som hidtil har været drevet -; eller i overvejende grad har været drevet -; af den ene ægtefælle uden, at kapitalafkastordningen anses for ophørt. Den ægtefælle, der overtager driften, succederer hermed i kapitalafkastordningen. Overdragelse af aktiverne i en erhvervsvirksomhed kan ske med succession, jf. kildeskat-telovens § 26 A og B. Det er med disse regler fundet rimeligt, at afskrivningerne foretages på de aktiver, der anvendes i den pågældende virksomhed, uanset om aktiverne tilhører den anden ægtefælle. Ved overdragelse med succession forstås, at overdragelsen ske uden skattemæssige konsekvenser. Overdragelse af aktiver fra den ene ægtefælle til den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed udløser hermed ikke beskatning af fortjeneste el-ler giver adgang til fradrag for tab. Den ægtefælle, der erhverver aktiverne succederer således i den overdragende ægtefælles skattemæssige stilling. Det vil sige, at afskrivnin-ger fortsættes på det hidtidige grundlag. Dog succederes, der ikke i virksomhedsordnin-gen efter denne bestemmelse. I visse tilfælde ønsker ægtefællerne foruden at overføre driften af virksomheden eller enkelte aktiver, der anvendes i virksomheden, også at overføre selve virksomheden til den anden ægtefælle. I disse tilfælde må den skattepligtiges virksomhedsordning anses for ophørt, og ægtefællen etablerer herved en ny virksomhedsordning. Efter reglen i virksomhedsskatteloven § 15, stk.1, skal den skattepligtige, der ophører med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, der har været drevet under virksomheds-ordningen, medregne indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den der-til svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst i ophørsåret. Derimod vil en ægtefælle kunne overføre selve virksomheden til ejerens børn og børne-børn samt søskende og deres børn og børnebørn samt til visse medarbejdere og tidligere medarbejdere med succession i virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen, jf. kil-deskattelovens § 33 C, stk.5 og 6. Det foreslås at sikre, at der uden beskatning kan ske overdragelse af en virksomhed mel-lem ægtefæller ved at give mulighed for succession i virksomhedsordningen, når en per-sonligt ejet virksomhed overdrages mellem ægtefæller. En tilsvarende mulighed foreslås indført for indestående på konjunkturudligningskontoen i kapitalafkastordningen.


Der er tale om en udvidelse af de successionsadgange, der i dag findes i henholdsvis kilde-skattelovens § 26 A, hvorefter ægtefællen kan overdrage aktiver med succession og kilde-skattelovens § 33 C, hvorefter der er mulighed for, at ejerens børn og børnebørn samt søskende og deres børn og børnebørn samt visse medarbejdere og tidligere medarbejde-re kan succedere i konto for konjunkturudligningsordningen i kapitalafkastordningen ved overdragelse i levende live. Når der overdrages med succession, betyder det, at overdrageren ikke beskattes af sin fortjeneste ved overdragelsen. I stedet indtræder (succederer) erhververen i overdrage-rens skattemæssige stilling med hensyn til konto for opsparet overskud. Erhververen overtager i princippet en udskudt skat svarende til den skattebesparelse, som overdrage-ren opnår. Til § 8 ….. Til nr. 2 Det forslås, at i tilfælde hvor en skattepligtig, der anvender virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen på indkomst fra virksomheden, overdrager virksomheden til sin ægtefælle med succession, kan den erhvervende ægtefælle indtræde i virksomhedsord-ningen eller kapitalafkastordningen. Der er hermed tale om en lempelse af adgangen til at succedere i virksomhedsordningen ved overdragelse af en virksomhed fra den ene ægte-fælle til den anden. De foreslåede regler i kildeskattelovens § 26 A omhandler skattemæssig succession i le-vende live. Når der overdrages med succession, betyder det, at overdrageren ikke beskat-tes af sin fortjeneste ved overdragelsen. I stedet indtræder (succederer) erhververen i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til anskaffelsessum, anskaffelsestids-punkt og anskaffelseshensigt. Erhververen overtager i princippet en udskudt skat svaren-de til den skattebesparelse, som overdrageren opnår. I virksomhedsordningen opgøres på konto for opsparet overskud efter gældende regler det overskud, der spares op i virksomheden. Beløbet, der indgår på konto for opsparet overskud, er det beløb, der er tilbage, efter der er betalt en foreløbig virksomhedsskat på 30 pct. Opsparede beløb skal således ikke medregnes ved den skattepligtiges indkomst-opgørelse for indtjeningsåret. Beløb på konto for opsparet overskud, som senere overfø-res fra virksomhedsøkonomien til privatøkonomien, medregnes til den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af den foreløbige virksomhedsskat, der svarer hertil. Den virksomhedsskat, som foreløbigt er betalt, fradrages herefter ved beregningen af den en-delige skat for det indkomstår, hvor beløbet overføres fra konto for opsparet overskud, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk.3. Den endelige beskatning af overskuddet sker derfor først i det indkomstår, hvor beløbet overføres fra virksomheden til den skattepligtige.


Når den ægtefælle, der erhverver virksomheden, succederer i virksomhedsordningen, betyder det, at ægtefællen overtager indestående på konto for opsparede overskud, ind-skudskontoen og mellemregningskontoen ved udløbet af indkomståret forud for overdra-gelsen. Det er en betingelse, at overdragelsen finder sted dagen efter udløbet af sidste indkomstår. Den ægtefælle, der overtager virksomheden, indtræder således blandt andet i den overdragende ægtefælles skattemæssige stilling med hensyn til indeståendet på konto for opsparede overskud, foreløbig betalt virksomhedsskat og den udskudte skat. Til gengæld vil den foreløbigt betalte virksomhedsskat blive endelig ved overdragelsen for den ægtefælle, der overdrager virksomheden. Dette er under forudsætning af, at også driften af virksomheden overtages af den ægtefælle der erhverver virksomheden, idet det efter kildeskattelovens § 25 A, stk.1, er den ægtefælle, der driver virksomheden, der skal medregne indkomsten fra erhvervsvirksomheden. Det er hermed den ægtefælle, der dri-ver virksomheden, der beskattes efter virksomhedsordningen og derfor skal beskattes ved hævninger på konto for opsparet overskud. Hermed kan den forslåede successions-adgang alene udnyttes, hvor både driften og selve virksomheden overdrages fra den ene ægtefælle til den anden ægtefælle. Når den ægtefælle, der har succederet i indestående på konto for opsparet overskud, se-nere hæver indeståendet på kontoen, medregnes det hævede beløb med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst for den ægtefælle, der har overtaget virksomheden. Ved skatteberegningen fradrages den virksomhedsskat, der sva-rer til hævningen, i den erhvervende ægtefælles slutskat med tillæg af en eventuel over-ført restskat. På tilsvarende vis succederer den erhvervende ægtefælle også i indskudskonto og mel-lemregningskonto. Hermed vil den erhvervende ægtefælle blive anset for at have ind-skudt indestående på indskudskontoen på det tidspunkt og til den værdi som den over-dragne ægtefælle har anvendt og for at have foretaget overførsler til og fra mellemreg-ningskontoen. Når den erhvervende ægtefælle succederer i alle tre konti sikres det, at den erhvervende ægtefælle stilles på samme måde, som hvis virksomheden overdrages successivt over en længere periode. Eksempelvis hvor ejerskabet overdrages i et år uden at driften overføres og driften først i et senere år overdrages. Hvor en del af virksomheden eller en af flere virksomheder overdrages, overtager ægte-fællen alene den del af konto for opsparet overskud, indeståendet på indskudskontoen og mellemregningskontoen, der vedrører den overdragne del af virksomheden eller den overdragne virksomhed. Denne del opgøres efter samme fordelingsnøgle og på samme måde som i kildeskattelovens § 33 C, stk.5, som den del af kapitalafkastgrundlaget, der vedrører den overdragne del af virksomheden eller den overdragne virksomhed i forhold til overdragerens samlede kapitalafkastgrundlag. Værdien af kapitalafkastgrundlagene opgøres ultimo indkomståret forud for overdragel-sen. Den forholdsmæssige del af kapitelafkastgrundlaget beregnes efter forholdet mellem


værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen i den nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Det er en betingelse for overtagelse af virksomhedsordningen, at den erhvervende ægte-fælle selv opfylder betingelserne for at være omfattet af virksomhedsskattelovens afsnit I. Kapitalafkastordningen giver efter de gældende regler erhvervsdrivende, der anvender konjunkturudligningsordningen, mulighed for - i lighed med erhvervsdrivende, der anven-der virksomhedsordningen - at udjævne den skattemæssige virkning af svingende ind-komster, men uden regnskabsmæssigt at skulle adskille økonomien i en virksomhedsøko-nomi og en privatøkonomi. Efter ordningen kan der foretages henlæggelser til konjunk-turudligning, som kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i henlæg-gelsesåret mod betaling af en foreløbig konjunkturudligningsskat på 30 pct. Der foreslås parallelle regler med virksomhedsordningen for konjunkturudligningsordnin-gen i kapitalafkastordningen. Det medfører, at den ægtefælle, der erhverver en virksom-hed, en del af en virksomhed eller en af flere virksomheder, som er drevet i kapitalafkast-ordningen i indkomståret forud for overdragelsen, kan overtage indestående på konto for konjunkturudligning. Konto for konjunkturudligning kan overtages med den størrelse, kontoen har ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen. Når den ægtefælle, der har succederet i indeståendet på konjunkturudligningskontoen, senere hæver indskud på konjunkturudligningskontoen, skal bruttobeløbet, dvs. såvel beløbet, der fragår kontoen, som det beløb, der tidligere er betalt i konjunkturudlignings-skat, medregnes til den erhvervende ægtefælles personlige indkomst. Ved skattebereg-ningen fradrages den konjunkturudligningsskat, der svarer til hævningen, i den erhverv-ende ægtefælles slutskat med tillæg af en eventuel overført restskat. Den endelige be-skatning sker derfor først i det indkomstår, hvor beløbet overføres fra virksomheden til den skattepligtige. Når konto for konjunkturudligning overtages af den anden ægtefælle, betyder det, at den overdragende ægtefælle ikke, som det ellers følger af virksomhedsskattelovens § 22 b, skal indtægtsføre de foretagne hensættelser. Den ægtefælle, der overtager virksomhe-den, indtræder således i stedet for i den overdragende ægtefælles skattemæssige stilling med hensyn til indestående på den bundne konjunkturudligningskonto i et pengeinstitut, foreløbig betalt konjunkturudligningsskat, tidspunktet for henlæggelse og den udskudte skat. Det er en betingelse for overtagelse af konjunkturudligningskontoen, at den erhvervende ægtefælle selv opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit II. Det er frivilligt at anvende såvel virksomhedsordningen som kapitalafkastordningen. Øn-sker en skattepligtig at benytte sig af enten virksomhedsordningen eller kapitalafkastord-ningen og indtræde i henholdsvis konto for opsparet overskud, indskudskonto og mellem-regningskonto eller konto for konjunkturudligning, skal dette meddelelse i forbindelse med indgivelsen af overdragerens selvangivelsen for det indkomstår, hvori overdragelsen finder sted.


Udvalgte afgørelser

I et ikke offentliggjort bindende svar (13-3964335) bekræfter SKAT, at H ved erhvervelse pr. 1/1 2014 af den ideelle andel på halvdelen af den af M tilhørende udlejningsejendom, der indgår i Ms virksomhedsordning, kan succedere/indtræde i Ms virksomhedsordning, herunder konto for opsparet overskud, indskudskonto og mellemregningskonto, ligesom det bekræftes, at overdragelsen ikke udløser ejendomsavancebeskatning. ----- SKM2012.355.SR – TfS 2012.468

Succession – ægtefælle – aktier

Lovhenvisning: KSL § 26 B; ABL § 26, stk. 2, ABL § 26, stk. 6

Skatterådet bekræfter, at en overdragelse af aktier fra spørger til dennes ægtefælle vil være omfattet af KSL § 26 B, at de overdragne aktier ikke vil påvirke den skattemæssige anskaffelsessum, jf. gennemsnitsmetoden, ved spørgers senere salg af andre aktier i samme selskab, og at de overdragne aktier herefter ikke vil påvirke opgørelsen af spør-gers avance ved dennes senere salg af aktier i samme selskab.

SKM2010.170.SR – TfS 2010.426

Succession - ægtefæller/søskende - fast ejendom

Lovhenvisning: KSL § 33 C; SFL § 21, stk. 4, nr. 1

Skatterådet fandt, at A kan sælge ejendommene X og jord beliggende Z til hendes bror B med succession efter reglerne i KSL § 33 C således, at der ikke skal ske beskatning af ejen-domsavance mv. hos hverken C eller A.

C har hidtil ejet og drevet ejendommene X og jord beliggende Z. I forbindelse med kom-mende generationsskifte vil C overdrage begge ejendomme til A ved ægtepagt. A vil her-efter sælge begge ejendomme til hendes bror B. SKM2007.435.SR – TfS 2007.911

Fast ejendom - kursgevinst - maksimeret salgssum

Lovhenvisning: EBL § 8, stk. 1

I forbindelse med ægtefælleskifte solgte M sin andel af den fælles ejede og hidtil benyt-tede ejendom til H. Købesummen maksimeredes, og skulle først endeligt beregnes og be-tales ved ejendommens eventuelle videresalg. Beløbet skulle ikke forrentes. Salget til H udløste ikke beskatning for M, hverken af en ejendomsavance, en manglende renteind-tægt, en kursgevinst eller en gave.


SKM2001.290.LR – TfS 2001.638

Succession – virksomhedsordningen

Lovhenvisning: KSL § 25 A og § 26 A; VSL § 15, stk. 1

Ligningsrådet fandt ikke, at en skatteyder, der drev en virksomhed under virksomheds-ordningen, kunne overdrage virksomheden til sin ægtefælle, således at hun succederede i ordningen, dvs. i kapitalindestående, kapitalafkastgrundlag, indskudskonto, opsparet overskud og hensættelse til senere hævning. Da der var tale om overdragelse af en virk-somhed, skulle virksomhedsordningen anses for ophørt, jf. VSL § 15, stk. 1.

Ved lov nr. 458 af 9/6 2004 er der i KSL § 26 A, stk. 4-7 indsat hjemmel til at overdrage virksomhedsordningen/kapitalafkastordningen mellem ægtefæller med succession med virkning fra og med den 1/1 2004. TfS 2000.673 (HD)

Skatteyderen havde ved separation fået udlagt 20 roeandele, nominelt 800 kr. i Sukkerfa-brikken Nykøbing F Lmt. til en værdi af 50.000 kr. pr. andel. Skatteyderens tidligere ægte-fælle havde anskaffet andele for en anskaffelsessum på 136.000 kr. Sukkerfabrikken Ny-købing F Lmt solgte i 1989 sukkervirksomheden til Danisco A/S og overgik til beskatning fra selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, til beskatning efter lovens § 1, stk. 1, nr. 2. Skat-teyderen solgte i 1990 roeandelene til Sukkerfabrikken Nykøbing F Lmt. for 1.360.000 kr., og skatteyderen søgte og fik dispensation fra ligningslovens § 16 B, stk. 1, jf. stk. 6. På fo-respørgsel fra skatteyderens advokat oplyste told- og skatteregionen, at skatteyderens anskaffelsessum var 50.000 kr. pr. andel, men annullerede derefter svaret og meddelte, at anskaffelsessummen for andele var ægtefællens anskaffelsessum 136.000 kr., og med udgangspunkt i denne anskaffelsessum beskattede skattemyndighederne skatteyderen af en fortjeneste på 1.224.000 kr. efter aktieavancebeskatningsloven. Højesteret, modsat landsretten, bemærkede, at udlæg af boslod som følge af opløsning af formuefælleskab ved skifte mellem ægtefæller ikke anses som en skatteretlig afståelse, og at udlægsmod-tageren indtræder i den tidligere ægtefælles anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt. Beskatning ved afhændelse af de i sagen omhandlede anparter var såvel på udlægstids-punktet som afhændelsestidspunktet reguleret i aktieavancebeskatningsloven. Det for-hold, at der efter udlægstidspunktet var sket ændringer i lovens regler, kunne ikke med-føre, at appelindstævnte ikke var indtrådt i sin tidligere ægtefælles skattemæssige rets-stilling, hvorefter anskaffelsessummen på 136.000 kr. kunne lægges til grund (tidligere TfS 1999.722). TfS 1999.213 (HD)

Skatteyderen havde i forbindelse med skilsmisse fået udlagt en aktiepost på 24 pct. i et selskab, hvori ægtefællen før skilsmissen havde ejet hele anpartskapitalen. Hun og den tidligere ægtefælle solgte herefter deres aktieposter på hhv. 24 pct. og 76 pct. Skatte-myndighederne fandt, at hun ved udlægningen af aktieposten havde succederet i man-dens skatteretlige stilling som hovedanpartshaver, og at fortjenesten herefter var skatte-pligtig for hende som særlig indkomst. Landsretten bemærkede, at udlægningen af anpar-


ten af aktier ikke var en afståelse, men en formuebevægelse, der var indkomstbeskatnin-gen uvedkommende, og at skatteyderen som følge heraf måtte anses indtrådt i den tidli-gere ægtefælles skattemæssige stilling. Højesteret stadfæstede landsrettens dom, og skattemyndighedernes afgørelse blev herefter fastholdt med dissens 3:2. (Tidl. VLD i TfS 1997.179). 1.2.3 Ægtefællesuccession – passive virksomheder

Regelsættet i KSL § 25 A, stk. 1 og stk. 8, hvorefter resultatet af ægtefællers virksomheder beskattes hos den ægtefælle, som driver virksomheden, gælder også for så vidt angår ”passive virksomheder”.

Det anføres herom i afsnit C.C.6.7.1 i Den juridiske vejledning 2014-2: ”Anvendelse af KSL § 25 A, stk. 1 og 8 gælder i alle tilfælde, hvor der drives erhvervsmæs-sig virksomhed, herunder også såkaldt passiv virksomhed, som fx solcelleanlæg og udlej-ningsejendomme - både efter personskatteloven og virksomhedsskatteloven.”


1.3 Virksomhedsskatteordningen

1.3.1 Lov nr. 992 af 16/9 2014 (L 200 af 11/6 2014)

LFnr. Fremsat Indhold Lovnr. Dato

200 11/6 2014 Lov om ændring af virksomhedsskatteloven og kildeskatteloven Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomheds-ordningen ved indskud af privat gæld m.v. § 1 Virksomhedsskatteloven § 2 Kildeskatteloven § 3 Ikrafttræden og virkning § 4 Kommuneskatteloven

992 16/9 2014

Lov nr. 992 af 16. september 2014 om ændring af

virksomhedsskatteloven og kildeskatteloven

Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld m.v.

§ 1. I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendt-gørelse nr. 1114 af 18. september 2013, som ændret ved § 9 i lov nr. 792 af 28. juni 2013, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 9 indsættes:

»§ 9 a. En gang årligt opgøres en rentekorrek-tionssats. Ved opgørelsen af satsen finder § 9, 2.-5. pkt., anvendelse. Den herved opgjorte sats oprundes derefter til nærmeste hele pro-centsats. Satsen kan ikke være mindre end 0 pct.« 2. I § 10 indsættes som stk. 6-9:

»Stk. 6. Stilles aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virk-somhedsordningen, anses det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstil-lelsens størrelse for overført til den skatteplig-tige, jf. dog stk. 7-9. Opgørelsen af beløbet sker på det tidspunkt, hvor der stilles sikker-hed.

Stk. 7. Stk. 6 finder ikke anvendelse, hvis sik-kerhedsstillelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Stk. 8. Stk. 6 finder ikke anvendelse for gæld med pant i ejendomme omfattet af § 1, stk. 3, 2. og 3. pkt., i det omfang gælden ikke oversti-ger ejendomsværdien med tillæg af udgifter til forbedringer, som er foretaget efter fastsæt-telsen af ejendomsværdien, eller den kontante

anskaffelsessum for den del af ejendommen, der tjener til bolig for den skattepligtige. Vur-deringen efter 1. pkt. foretages på det tids-punkt, hvor der gives pant i ejendommen.

Stk. 9. Stk. 6 finder ikke anvendelse for sikker-hedsstillelse, der etableres fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, i det omfang sikkerhedsstillelsen afløser en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, og beløbsmæssigt ikke overstiger denne. Den beløbsmæssige værdi af en sikkerhedsstil-lelse, der eksisterede den 10. juni 2014, opgø-res pr. 10. juni 2014 som det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstil-lelsens størrelse.« 3. I § 11, stk. 1, 2. og 3. pkt., ændres »afkast-satsen efter § 9« til: »rentekorrektionssatsen efter § 9 a«. 4. I § 11, stk. 2, 2. pkt., ændres »kapitalafkast-satsen efter § 9« til: »rentekorrektionssatsen efter § 9 a«. 5. I § 11, stk. 2, 3. pkt., ændres »afkastsatsen« til: »rentekorrektionssatsen«. 6. I § 11 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Er betingelserne i stk. 1, 1. pkt., opfyld-te, kan der ikke foretages foreløbig beskatning efter § 10, stk. 2.«


§ 2. I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 274 af 26. marts 2014, foretages følgende ændringer: 1. I § 26 A, stk. 6, indsættes efter 1. pkt.:

»Det er endvidere en betingelse for overtagel-se efter stk. 5, at overdragerens eventuelle negative indskudskonto er udlignet inden overtagelsen.« 2. I § 26 A, stk. 7, 2. pkt., ændres »2. pkt.« til: »3. pkt.« § 3. Loven træder i kraft den 15. september 2014.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 3-5, har virkning fra og med indkomståret 2015. For skattepligtige, som den 11. juni 2014 har påbegyndt indkomståret 2015, har § 1, nr. 1 og 3-5, dog først virkning fra og med indkomståret 2016.

Stk. 3. § 1, nr. 2, har virkning for sikkerhedsstil-lelse, der foretages fra og med den 11. juni 2014.

Stk. 4. § 1, nr. 6, har virkning for indkomst erhvervet fra og med den 11. juni 2014, jf. dog stk. 6.

Stk. 5. Står aktiver, der indgår i virksomheds-ordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, den 1. januar 2018, kan der, så længe aktiverne står til sik-kerhed, ikke foretages foreløbig beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, for indkomst erhvervet fra og med den 1. januar 2018. 1. pkt. finder ikke anvendelse for sikker-hedsstillelse omfattet af virksomhedsskattelo-vens § 10, stk. 6, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2. Hvis et eller flere af aktiverne, jf. 1. pkt., var stillet til sikkerhed den 10. juni 2014, overføres et beløb svarende til eventuelt virk-somhedsoverskud i perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, der er beskattet foreløbigt efter virk-somhedsskattelovens § 10, stk. 2, til den skat-tepligtige med virkning fra den 1. januar 2018. Virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7 og 8, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2, finder tilsva-rende anvendelse.

Stk. 6. Stk. 5 og 8 og § 1, nr. 6, finder ikke an-vendelse, hvis den numeriske værdi af en ne-

gativ saldo på indskudskontoen såvel primo som ultimo indkomståret begge med tillæg af en eventuel sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 ikke overstiger 500.000 kr. Uanset 1. pkt. finder § 1, nr. 6, dog anvendelse fra og med det indkomstår, hvor en saldo på indskudskon-toen bliver negativ eller en negativ saldo for-øges. Ved opgørelsen af bagatelgrænsen efter 1. pkt. finder virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7 og 8, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2, tilsvarende anvendelse. Sikkerhedsstillelse, jf. 1. pkt., opgøres som det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstil-lelsens størrelse pr. 10. juni 2014. Uanset 1. pkt. finder § 1, nr. 6, dog anvendelse, hvis en negativ saldo på indskudskontoen forøges som følge af stk. 8.

Stk. 7. Ved en opdeling af indkomstårets ind-komst i flere perioder, jf. stk. 4 og 5, skal udgif-ter vedrørende indkomståret, der ikke kan henføres til et bestemt tidspunkt, fordeles forholdsmæssigt på perioderne. Den skatte-pligtige kan dog vælge at fordele virksomhe-dens skattepligtige overskud forholdsmæssigt på perioderne.

Stk. 8. Skattepligtige, der anvender reglerne i afsnit I i virksomhedsskatteloven, kan omgøre valg af selvangivne oplysninger for indkomst-året 2013 vedrørende overførsel af finansielle aktiver og passiver og indskud, jf. virksom-hedsskattelovens § 2, stk. 5, 2. pkt., og beløb, der er bogført på mellemregningskontoen, jf. virksomhedsskattelovens § 4 a, stk. 1. Skatte-pligtige kan kun omgøre valg, jf. 1. pkt., hvis de omfattes af denne lovs § 1, nr. 6, eller de har stillet aktiver, der indgår i virksomhedsordnin-gen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, den 10. juni 2014. 2. pkt. finder ikke anvendelse for skattepligtige, der omfattes af stk. 6. Omgørelse efter 1. pkt. kan meddeles til og med den 31. marts 2015.

Stk. 9. § 2, nr. 1, har virkning for selvangivel-sesvalg, jf. kildeskattelovens § 26 A, stk. 6, som ændret ved denne lovs § 2, nr. 1, der medde-les fra og med den 3. september 2014.

Stk. 10. Skattepligtige, der anvender reglerne i afsnit I i virksomhedsskatteloven, har mulig-hed for ekstraordinær nulstilling af indskuds-kontoen på tidspunktet, hvor virksomheds-ordningen første gang anvendes, jf. virksom-hedsskattelovens § 3, stk. 2. Ekstraordinær nulstilling efter 1. pkt. påvirker ikke regulerin-ger på indskudskontoen efter det tidspunkt,


hvor virksomhedsordningen første gang an-vendes. Ved ekstraordinær nulstilling af ind-skudskontoen skal betingelserne i virksom-hedsskattelovens § 3, stk. 5, være opfyldt. Det er endvidere en betingelse for ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen, at der er opnå-et tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltnin-gen. Ansøgning om tilladelse efter 4. pkt. skal være indgivet til told- og skatteforvaltningen senest den 31. marts 2015. Opnår den skatte-pligtige tilladelse til ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen, har nulstillingen, med tillæg og fradrag for reguleringer efter det tidspunkt, hvor virksomhedsordningen første gang an-vendes, virkning fra begyndelsen af indkomst-året 2014.

§ 4. Ved opgørelsen af en kommunes slutskat og kirkeskat for indkomstårene 2014 og 2015 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den be-regnede virkning af de ændringer i udskriv-ningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2014 og 2015, der følger af denne lovs § 1.

Stk. 2. Den beregnede korrektion af kommu-nens slutskat og kirkeskat efter stk. 1 fastsæt-tes af økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende ind-komståret 2014, der foreligger pr. 1. maj 2016, og de oplysninger vedrørende indkomståret 2015, der foreligger pr. 1. maj 2017.


1.4 Løbende ydelser

1.4.1 Lovgrundlaget

Uddrag af Lov nr. 517 af 19/12 1942 om påligning af indkomstskat til staten (ligningslo-ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 405 af 22/4 2013 med senere ændringer

§ 12B. Udgør en løbende ydelse helt eller delvist vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale om over-dragelse af et eller flere aktiver, gælder reglerne i stk. 2-11, såfremt aftalen er indgået den 1. juli 1999 eller senere. Der er tale om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed om enten ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse, når ydelsen løber ud over aftaleåret. Er beskatningen af den løbende ydelse reguleret i anden lovgivning, er det dog de deri fastsatte bestemmelser, der finder anvendelse.

Stk.2. Parterne skal til brug for opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage en kapitalisering af den løbende ydelse. Kapitaliseringen skal foretages i forbindelse med indgåelsen af den gensidigt bebyr-dende aftale. Den af parterne foretagne kapitalise-ring er undergivet told- og skatteforvaltningens prøvelse. Det skal endvidere fremgå af parternes aftale, hvilke aktiver der vederlægges med en lø-bende ydelse. Parterne skal senest samtidig med udløbet af fristen for selvangivelse for det ind-komstår, hvori aftalen indgås, indgive meddelelse til told- og skatteforvaltningen om den indgåede afta-le, herunder oplyse om kapitaliseringen og den efter 4. pkt., foretagne fordeling.

Stk.3. Parterne, der har indgået aftale om den lø-bende ydelse, skal hver især føre en saldo, hvor den kapitaliserede værdi i aftaleåret, som opgjort efter stk. 2, anvendes som indgangsværdi. For hvert indkomstår reduceres saldoen med de i det pågæl-dende indkomstår betalte ydelsers nominelle værdi. Den således nedskrevne saldo videreføres til det efterfølgende år. Saldoen føres til og med det ind-komstår, hvori den løbende ydelse endeligt ophø-rer, eller hvori saldoen bliver negativ. Parterne skal senest samtidig med udløbet af fristen for selvangi-velse for det enkelte indkomstår oplyse saldoen til told- og skatteforvaltningen.

Stk.4. Så længe saldoen er positiv, beskattes de betalte ydelser ikke hos modtageren. I det ind-komstår, hvor saldoen bliver negativ, skal modtage-ren medregne det negative beløb til den skatteplig-tige indkomst for dette indkomstår. I efterfølgende indkomstår medregnes de i det pågældende ind-komstår betalte ydelser til den skattepligtige ind-komst. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, kan et beløb svarende til saldoen fradrages ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst i det ind-komstår, hvori den løbende ydelse er ophørt. Der kan dog ikke foretages fradrag for den del af saldo-

en, som svarer til et beløb, der er fastsat som veder-lag for et aktiv, hvor avancen ved den efter stk. 1, foretagne overdragelse af et sådant aktiv ikke er skattepligtig, eller til et beløb, der svarer til grund-laget for et ikke betalt henstandsbeløb efter af-skrivningslovens § 40, stk. 7.

Stk.5. Så længe saldoen er positiv, kan yderen ikke foretage fradrag for de betalte ydelser. I det ind-komstår, hvori saldoen bliver negativ, kan yderen fradrage det negative beløb i den skattepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår kan de i det pågældende indkomstår betalte ydelser fradrages i den skattepligtige indkomst. Hvis den løbende ydel-se endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, skal et beløb svarende til saldoen medreg-nes ved opgørelsen af yderens skattepligtige ind-komst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt. Beløbet skal dog ikke medregnes i det om-fang, det svarer til et beløb, der er fastsat som ve-derlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, eller til et beløb, der er fastsat som ve-derlag for et aktiv, der er overdraget med skatte-mæssig succession efter reglerne i aktieavancebe-skatningslovens §§ 34, 35 og 35 A eller kildeskatte-lovens § 33 C. I det omfang beløbet er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller fradrage, men som vil kunne indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, og yderen ikke har afstået akti-vet på tidspunktet for den løbende ydelses ophør, medregnes beløbet ikke efter 4. pkt., men nedsæt-ter i stedet anskaffelsessummen for aktivet til det faktisk betalte beløb.

Stk.6. Afstår modtageren retten til den løbende ydelse, beskattes modtageren efter 2. og 3. pkt. Modtagerens saldo reduceres med det kontantom-regnede vederlag for retten til den løbende ydelse, og stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., medregnes vederlaget til modtagerens skattepligtige indkomst. Sker afstå-elsen af retten til den løbende ydelse ved gave, arv eller arveforskud, sættes vederlaget til rettens han-delsværdi på overdragelsestidspunktet.

Stk.7. Sker den i stk. 6 nævnte afståelse af den lø-bende ydelse til yderen, fragår den kontantomreg-nede værdi af det af yderen betalte vederlag på dennes saldo, og stk. 5 finder tilsvarende anvendel-se. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., fradrages vederlaget i yderens skattepligtige indkomst. Sker


afståelsen af retten til den løbende ydelse ved gave, arv eller arveforskud, sættes vederlaget til rettens handelsværdi på overdragelsestidspunktet.

Stk.8. Sker den i stk. 6 nævnte afståelse af den lø-bende ydelse til tredjemand, skal denne samt sene-re erhververe medregne ydelserne i den skatteplig-tige indkomst i de indkomstår, hvori ydelserne betales.

Stk.9. Overdrager yderen forpligtelsen til at betale de løbende ydelser, fragår det af yderen herfor betalte vederlag på yderens saldo, og stk. 5, finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., fradrages vederlaget i yderens skatteplig-tige indkomst. Den, der påtager sig forpligtelsen, skal føre saldo efter reglen i stk. 3, idet det veder-lag, yderen betaler, dog anvendes som indgangs-værdi. Stk. 5, 1.-4. pkt., og stk. 7 finder tilsvarende anvendelse, dog således, at henvisningen til stk. 5 i stk. 7 i disse tilfælde alene gælder stk. 5, 1.-4. pkt.

Stk.10. Reglerne i stk. 2-9 kan kun anvendes for en løbende ydelse, hvis mindst den ene af de parter, der indgår aftalen om denne ydelse, på tidspunktet for aftalens indgåelse er omfattet af kildeskattelo-vens § 1, eller § 2, stk. 1, nr. 4, eller selskabsskatte-lovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a. Hvis den anden part efterfølgende bliver omfattet af kildeskattelo-vens § 1 eller selskabsskattelovens § 1, anvendes reglerne i stk. 2-9. Den kapitaliserede værdi ved aftalens indgåelse nedsættes med de løbende ydel-ser, der er betalt i perioden mellem dette tidspunkt og tidspunktet for indtræden af skattepligten.

Stk.11. Stk. 3-10 finder ikke anvendelse, hvis yderen er forpligtet til at udrede de løbende ydelser til selvejende institutioner, stiftelser, fonde mv., som er stiftet af yderen selv eller yderens ægtefælle, disses forældre eller livsarvinger. Det samme gæl-der, hvis de i 1. pkt. nævnte personer har en indfly-delse, der er egnet til at påvirke de beslutninger, institutionen m.v. træffer. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.

1.4.2 Fortolkning

En løbende ydelse kan være en kontantydelse eller en naturalieydelse. En løbende ydelse kan indgå i finansieringen af en overdragelse – både ved en beskattet overdragelse og ved ovedragelse med succession. Uddrag af bilagne til lovforslaget L 194 af 5/4 2002 – Folketingssamlingen 2001/02, 2. samling, til lov nr. 394 af 12/6 2002 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kilde-skatteloven, virksomhedsskatteloven og andre skattelove. (Succession for nære medar-bejdere, aktier i selskaber af finansiel karakter - generationsskifte). Bilag 25: Medarbejdersuccession – goodwill og driftsmidler Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Skatteudvalget (2. samling) (L 194 - bilag 25) (Offentligt) Til Folketingets Skatteudvalg L 194 - forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre skattelove. (Succession for nære medarbejdere, akti-er i selskaber af finansiel karakter - generationsskifte) Hermed fremsendes i 70 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 4 af 29. april 2002. (L 194 - bilag 10) Svend Erik Hovmand/Flemming Petersen


Spørgsmål 4:

Vil ministeren tilsende udvalget forskellige beregningseksempler, der illustrerer lovforsla-gets effekt for den sælgende virksomhedsejer, den købende part og for skattevæsenet ved overdragelse af en velkonsolideret virksomhed med succession henholdsvis uden succession. Svar:

Efter forslaget sker der en udvidelse af den personkreds, der kan anvende successionsreg-lerne fra alene at omfatte nærtstående familiemedlemmer til også at omfatte nære med-arbejdere. I beregningseksemplerne er virkningen af overdragelse med succession til næ-re medarbejdere belyst.

Når en virksomhed overdrages med succession, indtræder køber i sælgers skattemæssige stilling, og der sker ikke umiddelbart beskatning af genvundne afskrivninger eller af avan-cer på virksomhedens aktiver. Beskatningen af avancer på bygninger udskydes til købers afståelse af virksomheden. Er der tale om en virksomhed drevet som selskab, udskydes beskatningen af aktieavancen til købers efterfølgende salg af aktierne.

Den beskatning af genvundne afskrivninger på driftsmidler, bygninger og goodwill, der ikke udløses hos sælger, modvirkes af det reducerede afskrivningsgrundlag hos køber som følge af successionen. Udskydelsen af beskatningen indebærer således en likviditets- og rentefordel for køber og sælger, mens stat og kommuner har et modsvarende likviditets- og rentetab på de udskudte skatter.

Størrelsen af den udskudte skat afhænger af en række faktorer. Det kan f. eks. være akti-vernes art, den faktiske værdiforringelse i forhold til de skattemæssige afskrivninger og sælgers ejertid. Effekten vil derfor variere meget fra virksomhed til virksomhed.

Det er ikke muligt, jfr. besvarelsen af spørgsmål 9, at afgøre med sikkerhed, hvem forde-len ved den skattefri succession tilfalder. I nogle tilfælde kan det være sælger, som forde-len helt eller delvist tilfalder, og i andre tilfælde kan det helt eller delvist være køber. Da successionskredsen er forholdsvist begrænset, jf. at lovforslaget skønnes at omfatte 200 virksomhedsoverdragelser årligt, vil fastsættelsen af prisen for virksomheden være resul-tatet af forhandlinger mellem sælger og køber og parternes forhandlingsstyrke.

Til illustration er der nedenfor vist to (forenklede) eksempler på virkningen af succession når 1) købesummen for virksomheden alene er betaling for goodwill og 2) købesummen for virksomheden alene er betaling for driftsmidler. I eksemplerne er som beregnings-mæssig forudsætning antaget, at fordelen ved succession deles ligeligt mellem køber og sælger.

Det er forudsat, at marginalskatten for både køber og sælger er 62,5 pct., og der er an-vendt en diskonteringsrente på 5,3 pct. ved beregning af nutidsværdier svarende til en før-skat rente på 8 pct.


Eksempel 1.

Her forudsættes det, at markedsværdien af goodwill udgør 2,5 mill. kr. Med salg af virk-somheden uden succession beskattes sælger af hele salgsprovenuet. På den anden side kan køber afskrive goodwillen over 7 år og herved reducere sin skattebetaling.

Forskellen mellem sælgers skattebetaling, som i eksemplet er 1.562.000 kr. og nutidsvær-dien af skattebesparelsen ved købers afskrivningerne på 1.276.000 kr. - eller 286.000 kr. - skyldes rentevirkningen af, at skatten af de genvundne afskrivninger skal betales ved overdragelsen, når der overdrages uden succession, mens de øgede afskrivninger først fremkommer successivt over 7 år.

Når der overdrages med succession, undgås skattebetalingen på de 1.562.000 kr., således at køber og sælger under ét får en rentefordel på de nævnte 286.000 kr. Fordeles beløbet ligeligt mellem parterne, bliver købers pris efter skat 143.000 kr. lavere, og sælgers pro-venu efter skat stiger med 143.000 kr. Overdragelsesprisen bliver på 1.081.000 kr. jf. oversigten. Eksempel på virksomhedsoverdragelse. Goodwill

Uden succession Med succession

Sælger Køber Sælger Køber

Kr. Kr. Kr. Kr.

Overdragelsespris 2.500.000 2.500.000 1.081. 000 1.081.000 Fortjeneste 2.500.000 - - - Skat (62,5 pct.) 1.562.000 - - - Sælgers provenu efter skat 938.000 - 1.081.000 - Afskrivninger - 2.500.000 - - Skatteværdi (62,5 pct.) - 1.562.000 - - Nutidsværdi af afskrivninger - 1.276.000 - - Købers pris efter skat - 1.224.000 - 1.081.000 Fordel ved succession 143.000 143.000


Eksempel 2.

Her forudsættes det, at købesummen på 2.5 mill. kr. er betaling for driftsmidler. Det for-udsættes endvidere, at driftsmiddelsaldoen udgør 750.000 kr., således at der er gen-vundne afskrivninger på 1.750.000 kr.

Med salg af virksomheden uden succession beskattes sælger af 90 pct. af de genvundne afskrivninger på i alt 1.750.000 kr. På den anden side kan køber afskrive på de 1.750.000 kr.

Forskellen mellem sælgers skattebetaling, som i eksemplet er 984.000 kr., og nutidsvær-dien af købers skattebesparelse ved forøgede afskrivningerne på 902.000 kr. -eller 82.000 kr.- skyldes rentevirkningen af, at skatten af de genvundne afskrivninger skal betales ved overdragelsen, når der overdrages uden succession, mens de øgede afskrivninger først fremkommer over en årrække. Hertil kommer virkningen af reglen, om at sælger kun be-skattes af 90 pct. af sin fortjeneste.

Når der overdrages med succession, undgås skattebetalingen på de 984.000 kr., således at køber og sælger under ét får en rentefordel på 82.000 kr. Fordeles denne fordel ligeligt mellem parterne, bliver købers pris efter skat 41.000 kr. lavere, og sælgers provenu efter skat stiger med 41.000 kr. Overdragelsesprisen bliver på 1.557.000 kr. jf. oversigten. Eksempel på virksomhedsoverdragelse. Driftsmidler

Uden succession Med succession

Sælger Køber Sælger Køber

Kr. Kr. Kr. Kr.

Overdragelsespris 2.500.000 2.500.000 1.557.000 1.557.000 Fortjeneste 1.750.000 - - - Skat (62,5 pct.) 984.000 - - - Sælgers provenu efter skat 1.516.000 - 1.557.000 - Afskrivninger - 2.500.000 - 750.000 Skatteværdi (62,5 pct.) - 1.562.000 - 469.000 Nutidsværdi af afskrivninger - 1.288.000 - 386.000 - heraf vedr. gammel saldo

1) 386.000 - 386.000

- heraf vedr. ny saldo 2) 902.000 - 0

Købers pris efter skat - 1.212.000 - 1.171.000 Fordel ved succession 41.000 41.000

1) Omfatter saldoen overtaget fra sælger. 2) Omfatter forøgelsen af afskrivningssaldoen som følge af beskatningen af genvundne afskrivninger hos sælger.

Eksemplerne viser, at der er stor forskel på virkningen af succession i de enkelte tilfælde. I begge eksempler er prisen for virksomheden uden succession 2.500.000 kr., men succes-sionsadgangen afspejler sig i en forskellig pris for virksomheden på grund af forskellene i størrelsen af skatteudskydelsen. Rente- og likviditetsfordelen er også forskellige. Rente-fordelen er på 286.000 kr. i et eksemplet med goodwill og på 82.000 kr., når det d rejer sig om overdragelse af driftsmidler.


Bilag 19: Medarbejdersuccession – løbende ydelser Spørgsmål 10:

Ministeren bedes bekræfte, at der samtidig med overdragelse af personlig ejet virksom-hed ved skattefri succession til medarbejdere kan ske brug af reglerne i LL § 12 B om overdragelse mod betaling ved løbende ydelse. Svar:

Det kan bekræftes.

I forbindelse med overdragelse af et eller flere aktiver, herunder også en hel eller delvis virksomhedsoverdragelse, kan parterne efter reglerne i ligningslovens § 12 B vælge at indgå en gensidigt bebyrdende aftale om, at en del af købesummen betales med en lø-bende ydelse. Der er efter bestemmelsen tale om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed om enten ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse, dvs. ydelserne ikke m& aring; være led i afviklingen af et nærmere fastsat tilgodehavende.

Der er ikke med forslaget om succession til nære medarbejdere foreslået ændringer af ligningslovens regler om løbende ydelser. Det vil sige, at i det tilfælde, hvor en erhvervs-virksomhed efter forslaget overdrages til en nær medarbejder med succession, kan sæl-ger og køber aftale, at en del af købesummen betales ved en løbende ydelse, såfremt be-tingelserne herfor er opfyldt.

Efter gældende regler er det allerede i dag muligt, hvor en erhvervsvirksomhed overdra-ges til et familiemedlem med succession, for sælger og køber at aftale, at en del af købe-summen betales ved en løbende ydelse, der, når betingelserne er opfyldt, omfattes af ligningslovens § 12 B. 1.4.3 Nyere praksis

SKM2014.154.SR – TfS 2014.259

Koncernintern overdragelse af goodwill og knowhow – løbende ydelse

Lovhenvisning: LL § 2, LL § 12 B, LL § 27 A; AL § 40

Skatterådet bekræfter, at aftale om overdragelse af goodwill og knowhow fra A A/S til dets udenlandske moderselskab er omfattet af ligningslovens § 12 B. Det bemærkes dog, at SKAT endnu ikke har vurderet, om overdragelsen er sket på armslængdevilkår. En even-tuel ændring af aftalens priser og vilkår til armslængdevilkår kan medføre, at overdragel-sen helt eller delvis ikke kan omfattes af ligningslovens § 12 B, f.eks. ved at værdiansæt-telse og vilkår ændres, så der ikke er tale om en løbende ydelse, men ydelsen har karakter af et engangsvederlag.


SKM2012.78.SR – TfS 2012.218

Grusgravning – beskatning som afståelse af ejendom eller leje

Lovhenvisning: LL § 12 B, SL § 4 (grus)

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en lejeaftale om ret til udvinding af grus på det lejede areal ikke vil blive omfattet af ligningsloven § 12 B. Skatterådet anså aftalen for at være en aftale om salg af grus, når lejen beregnes og reguleres ud fra den opgravede mængde grus. Skatterådet kunne bekræfte, at lejen vil være skattepligtig efter statsskatteloven § 4, hvis lejen fastsættes til et fast årligt beløb uafhængig af den opgravede mængde grus. Skatterådet kunne bekræfte, at det er uden betydning om det er ejeren af arealet, eller den, der graver grusen, der opnår tilladelse til at udvinde grusen.

SKM2011.41.SR– TfS 2011.239

Aktieoverdragelse - ikke løbende ydelser

Lovhenvisning: ABL § 1; LL 12 B

Skatterådet bekræfter, at aktieselskabet A vil være skattefrit efter aktieavance-beskatningsloven og ikke omfattet af ligningslovens § 12 B ved det påtænkte salg af akti-erne i datterselskab B, hvis der indgås aktieoverdragelsesaftale ud fra principperne i en vedlagt rammeaftale.

SKM2008.597.LSR – TfS 2008.970 Beskatning af objektiv fastsat lejeværdi - livsvarig friboligret - anmodning om genopta-gelse Lovhenvisning: SFL § 26, stk. 2 (dagældende); SL § 4, litra b; LL § 12 B En ejer af en fast ejendom skulle beskattes af en objektiv lejeværdi i forbindelse med ydelse af en friboligret til ejerens moder. SKM2004.480.LSR – TfS 2004.927

Virksomhedsordning – kapitalisering – løbende ydelser

Lovhenvisning: LL § 12 B; VSL § 15, stk. 3

Klageren, som anvendte virksomhedsordningen, agtede at afhænde sin virksomhed, på vilkår at købesummen blev berigtiget i form af en opsat livsbetinget ydelse, som skulle udbetales så længe klageren eller hans hustru var i live. Værdiansættelsen af den løbende ydelse skulle ske efter bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000. Den løbende ydelse indgik under virksomhedsordningen. Kapitalværdien af den løbende ydelse indgik som kapitalafkastgrundlag i virksomhedsordningen. Kapitalværdien betragtedes ikke som et finansielt aktiv.


1.5 Rente- og valutaswaps

1.5.1 Lovgrundlaget

Uddrag af lov nr. 439 af 10. juni 1997, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2013 med senere ændringer om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordrin-

ger, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven)

Kapitel 6

Finansielle kontrakter

§ 29. Skattepligtige omfattet af § 2, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskon-trakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7.

Stk. 2. Terminskontrakter omfatter ikke afta-ler, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, når afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig.

Stk. 3. Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfat-tet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kon-trakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis fordringen alene regule-res i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene regu-leres i forhold til udviklingen i tilsvarende offi-cielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gæl-der altid for fordringer, der ganske vist opfyl-der betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at væ-re omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt. og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisin-deks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrø-rer samme område. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrø-re samme område.

§ 30. § 29 anvendes ikke på

1) aftaler vedrørende fast ejendom, medmin-dre aftalens løbetid kan overskride 12 må-neder, og aftalens parter er personer som nævnt i boafgiftslovens § 22,

2) tegningsretter til aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven,

3) kurssikring ved optagelse, refinansiering, rentetilpasning eller indfrielse af lån med sikkerhed som nævnt i § 22, stk. 1, 5. pkt., ydet af et selskab eller af en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering

4) konverteringsretter knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre penge-fordringer,

5) aftaler om køb og salg af aktier,

6) valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer, når valutakontraktens løbetid svarer til sædvanlig afviklingstid for handel med de værdipapirer, som valuta-kontrakten vedrører,

7) sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til pri-vat brug eller til brug i modtagerens virk-somhed eller som produkt af egen virk-somhed, samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er optaget til handel på et reguleret mar-ked, og

8) aftaler om hel eller delvis afståelse af virk-somhed og andele af en virksomhed.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 3, gælder ikke for realkredit-institutter og andre kreditinstitutter m.v., hvis kontrakten er et led i det pågældende instituts næringsvirksomhed ved finansiering.

Stk. 3. Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8, at kontrakten eller aftalen kun kan opfyl-des ved levering. Det er endvidere for hver af parterne en betingelse, at kontrakten eller


aftalen ikke afstås. Reglerne i 1. og 2. pkt. gæl-der ikke for køberetter til aktier, der er omfat-tet af ligningslovens § 28. For så vidt angår kurssikring ved rentetilpasning, omfatter stk. 1, nr. 3, uanset 1. og 2. pkt., kontrakter og aftaler vedrørende lån med sikkerhed som nævnt i § 22, stk. 1, 5. pkt., ydet af et selskab eller af en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, der i forbindelse med overdragelse af fast ejendom overtages af en anden debitor, opsiges på vilkår som nævnt i § 22, stk. 3, 2.-4. pkt., eller opsiges i tilfælde som nævnt i § 22, stk. 4.

Stk. 4. Uanset reglerne i stk. 1, nr. 5, 6 og 7, finder § 29 dog anvendelse, hvis der er indgået modgående kontrakter eller forretninger. Er der indgået modgående kontrakter eller for-retninger i forhold til køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28, finder § 29 dog kun anvendelse for de modgående kon-trakter eller forretninger, der ikke er omfattet af ligningslovens § 28. Som modgående kon-trakter eller forretninger betragtes også mod-gående kontrakter eller forretninger, der er indgået af den skattepligtiges ægtefælle eller af et koncernforbundet selskab, jf. § 4, stk. 2, og modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af et selskab m.v., hvori den skattepligtige er hovedaktionær, jf. aktieavan-cebeskatningslovens § 4, eller omvendt.

Stk. 5. Uanset reglerne i stk. 1, nr. 7, finder § 29 dog anvendelse for skattepligtige, der udø-ver næring ved køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter eller driver næringsvirk-somhed ved finansiering.

Stk. 6. Kontrakter, der efter stk. 1-5 ikke om-fattes af § 29, behandles efter skattelovgivnin-gens almindelige regler.

……

§ 32. Skattepligtige omfattet af § 12 kan fra-drage tab på kontrakter, i det omfang det an-gives i stk. 2-5. Uanset 1. pkt. kan tab fradra-ges, hvis kontrakten indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier og den skatte-pligtige er omfattet af aktieavancebeskatnings-lovens § 17 eller kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. 2. pkt. gælder

ikke tab på aftaler vedrørende fast ejendom, jf. stk. 5.

Stk.2. Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages i indkomstårets gevinst på kontrakter. Yderligere tab kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002. Tab, der ikke kan fradrages efter 1. eller 2. pkt., kan overføres til fradrag i en even-tuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på kontrakter. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomst-årets udgang, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk.3. Tab på kontrakter, der ikke kan fradra-ges efter stk. 2, kan fradrages i nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvis kontrakten udelukkende inde-holder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier eller er baseret på et aktieindeks. Det er endvidere en betingelse for fradrag efter 1. pkt., at enten kontrakten, de underliggende aktier eller de aktier, der indgår i det indeks, kontrakten er baseret på, er optaget til handel på et reguleret marked. Tab, der ikke kan fra-drages efter 1. og 2. pkt., kan overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevin-ster i indkomståret på aktier optaget til handel på et reguleret marked. Det er dog en betin-gelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tab i det pågældende indkomstår efter ak-tieavancebeskatningslovens § 13 A medregnes før tab efter 1.-4. pkt.

Stk.4. Tab, der ikke er fradraget efter stk. 2 eller 3, kan fradrages i de følgende indkomst-års nettogevinster på kontrakter og derefter i nettogevinster på aktier efter reglerne i stk. 2, 2.-4. pkt., og stk. 3. Tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rum-mes i skattepligtig nettogevinst på finansielle kontrakter i et tidligere indkomstår.

Stk.5. Stk. 2 og 4 finder anvendelse på aftaler vedrørende fast ejendom, men tabene kan alene fradrages i gevinster på aftaler vedrø-rende fast ejendom. Yderligere tab, der ikke er fradraget, fradrages i sælgerens afståelsessum henholdsvis tillægges køberens anskaffelses-sum på den faste ejendom, som aftalen vedrø-rer. Tab kan ikke fremføres, hvis det er fradra-get henholdsvis tillagt efter 2. pkt.


1.5.2 Nyere praksis

SKM2014.477.LSR – TfS 2014.795

Tab på valutaswap anset som kildeartsbegrænset

Lovhenvisning: KGL § 6 (dagældende), KGL § 8 C-G (dagældende), KGL 32; LL § 8 D (dagældende)

Tab på valutaswap anset som kildeartsbegrænset. Klageren, der drev et mindre landbrug, kunne derfor ikke udnytte tabet til fradrag i anden indkomst.

SKM2014.462.LSR – TfS 2014.781 – Indbragt for domstolene

Genoptagelse af sag omkring, hvorvidt valutaswap kunne anses som erhvervsmæssig

Lovhenvisning: Art. 63 Traktat TUF; KGL § 23, KGL § 32; SFL § 35

En anmodning om genoptagelse af en landsskatteretsafgørelse SKM2014.211.LSR vedrø-rende en swapaftale indgået af en landmand blev ikke imødekommet, da det fortsat ikke var godtgjort, at aftalen vedrørte hans erhvervsmæssige virksomhed.


Valutaswap ikke anset som erhvervsmæssig

Lovhenvisning: KGL § 8 G (dagældende), KGL § 12, KGL § 32

En landmand, der havde indgået en valutaswap, var ikke berettiget til at fradrage tab her-på, i anden indkomst idet dispositionerne ikke kunne anses for erhvervsmæssig. Tabet måtte anses for kildeartsbegrænset.

Se SKM2014.462.LSR – TfS 2014.781 – En anmodning om genoptagelse blev ikke imøde-kommet, da det fortsat ikke var godtgjort, at aftalen vedrørte erhvervsmæssig virksom-hed.

SKM2013.772.LSR – TfS 2014.158

Fradrag for tab på valutaswap

Lovhenvisning: KGL § 32, stk. 1, KGL § 32, stk. 2; LL § 8 D, SL § 4, litra f

Et tab på valutaswap var ikke fradragsberettiget, idet aftalen om valutaswap ikke fandtes at være indgået med henblik på direkte risikoafdækning.



Fradrag for tab på valutaterminskontrakter

Lovhenvisning: KGL § 8, KGL § 32

Der blev ikke godkendt fradrag for tab på terminskontrakter, der ikke blev anset for ind-gået med det formål at afdække en reel, underliggende risiko i forbindelse med en faktisk betalingsforpligtelse i relation til et erhvervsmæssigt lån i schweizerfranc.


1.6 Ulovlige aktionærlån

1.6.1 Lovgrundlaget

Hjemmel til beskatning af aktionærlån er indført i ligningslovens § 16 E ved lov nr. 926 af 18/9 2012 (LF 199 A i Folketingssamlingen 2012/13), med virkning fra og med den 14/8 2012. Samtidig er der foretaget korresponderende ændringer i ligningslovens § 2, stk. 5 og i kursgevinstlovens §§ 21 og 24.

Uddrag af lov nr. 517 af 19. december 1942, jf. lovbekendtgørelse nr. 405 af 22. april 2013 med senere ændringer om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven)

§ 2.

…..

Stk.5. Ved ændringer i ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere følgeændringer (sekundære juste-ringer) ved at forpligte sig til betaling i over-ensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår. Det er en forudsætning for anvendel-sen af 1. pkt., at den påtagne forpligtelse også opfylder de i stk. 1 anførte betingelser. 1. pkt. gælder ikke, i det omfang den påtagne forplig-telse er omfattet af § 16 E. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder finder 1. pkt. kun anvendelse, såfremt den pågæl-dende udenlandske skattemyndighed foreta-ger en beskatning, der er i overensstemmelse med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved ansættelsen af den skattepligtige ind-komst i henhold til stk. 1.

§ 16 E. Hvis et selskab m.v. omfattet af sel-skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelov-givningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forret-ningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sik-kerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Stk. 2. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbage-betalte ikke ved opgørelsen af selskabets skat-tepligtige indkomst.

Uddrag af lov nr. 439 af 10. juni 1997, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2013 med senere ændringer om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordrin-

ger, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven)

§ 21.

…..

Stk. 2. Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld til selskaber m.v., hvori den skattepligtige eller dennes nærtstående som nævnt i aktieavancebeskat-ningslovens § 4, stk. 2, direkte eller indirekte

ejer eller på noget tidspunkt siden påtagelsen af gælden har ejet aktier, medregnes ved op-gørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på gevinst på gæld, hvor gælden tidligere har været til et selskab omfattet af 1. pkt., og hvor debitor var insolvent ved overdragelsen fra selskabet. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvor det långivende


selskab er et pengeinstitut og personen direk-te og indirekte højst ejer eller har ejet 5 pct. af aktiekapitalen. 1. og 2. pkt. gælder ikke, i det omfang den påtagne forpligtelse er omfattet af ligningslovens § 16 E.

§ 24. Gevinst på gæld som følge af tvangsak-kord i en rekonstruktion eller aftale om en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord) medregnes ikke

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den skattefri gevinst opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og for-dringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gæl-den til aktier eller konvertible obligationer.

Stk.2. Stk. 1, 1. pkt., gælder tilsvarende for gevinst på gæld som følge af gældssanering.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på gæld, der er omfattet af § 21, stk. 2.

1.6.2 Nyere praksis

Bindende svar om beskatning med hjemmel i LL § 16 E

SKM-nr. Emne Svar Bemærkning

SKM2013.113.SR Sælgerpantebrev Beskatning

SKM2013.729.SR Gældsbrev Ingen beskatning Debitor ikke en fysisk person

SKM2014.14.SR Lån Beskatning *) Debitor K/S eller I/S

SKM2014.15.SR Andel af tilgode-havende

Beskatning Debitor K/S

SKM2014.16.SR Lån til VSO Beskatning

SKM2014.17.SR For stort beløb hævet som ud-bytte

Beskatning Ikke en fejlekspedition eller en sædvanlig forretningsmæssig disposition

SKM2014.107.SR Salg af ejendom til HOA

Ingen beskatning Ingen sælgerfinansiering Refusionsopgørelse beskattes heller ikke

SKM2014.279.SR Lån til udspaltede selskaber, tilhø-rende børn

Ingen beskatning Debitor ikke en fysisk person

SKM2014.294.SR Lån til drift af fast ejendom

Beskatning Et egentligt lån og ikke udlån i en sæd-vanlig forretningsmæssig disposition.

SKM2014.663.SR Lån fra ApS til K/S Beskatning

*) dog ikke beskatning ved lån som opstår ved videresalg på sædvanlige kreditvilkår.


1.6.3 Sidste nyt

Styresignal SKM2014.825.SKAT – TfS 2014.890 af 3/12 2014 om aktionærlån

Styresignalet omfatter kun den skatteretlige behandling af aktionærlån

Sagsnummer 14-1042678

Lovhenvisninger: AMBL § 1, KSL § 43, KSL § 46, KSL § 49 A, KSL § 49 B, KSL § 65, KGL § 21, KGL § 24; LL § 2, LL § 16, LL § 16 E; Opkrævningsloven § 5; Selskabsloven § 206, SEL § 1

Den juridiske vejledning 2014-2, C.B.3.5.3.3 Aktionærlån

1. Sammenfatning

Styresignalet indeholder en række eksempler på, hvornår og hvordan der skal ske beskat-ning af aktionærlån som følge af ligningslovens § 16 E, der blev indført med virkning fra og med den 14. august 2012 ved lov nr. 926 af 18. september 2012.

2. Baggrund og problemstilling

I september 2012 vedtog Folketinget, at aktionærlån fremover skal beskattes. Baggrun-den for ændringen var en stigende tendens til, at aktionærer brugte lån som et skattefrit alternativ til løn eller udbytte. Folketinget indførte derfor en ny bestemmelse i ligningslo-ven, § 16 E, som har virkning for lån, der blev ydet den 14. august 2012 eller senere.

Det fremgår af ligningslovens § 16 E, at hvis et selskab yder lån til en fysisk person, be-handles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebe-talingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. Det gælder dog ikke lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller lån, der ydes til selvfinansiering som nævnt i sel-skabsloven § 206, stk. 2.

Ligningslovens § 16 E gælder tilsvarende for sikkerhedsstillelser og midler, der stilles til rådighed.

Ligningslovens § 16 E medfører, at et lån, der omfattes af bestemmelsen, skattemæssigt behandles som en overførsel af værdier fra selskabet til låntageren. I praksis betyder det, at lånet beskattes som løn eller udbytte.

Samtidig med vedtagelsen af ligningslovens § 16 E vedtog Folketinget en undtagelse til bestemmelserne i kursgevinstlovens § 21, stk. 2 og § 24, stk. 3 om eftergivelse, forældel-se, konfusion og præklusion af lån, der ikke er omfattet af ligningslovens § 16 E.

Undtagelsen betyder, at selvom et lån ikke er omfattet af § 16 E, beskattes aktionæren alligevel, hvis selskabet eftergiver lånet.

Der blev også indsat to nye punktummer i ligningslovens § 2, stk. 5, der præciserer, at det er en forudsætning for at undgå sekundære justeringer, at den betalingsforpligtelse, som


aktionæren påtager sig, er på armslængdevilkår. Aktionærlån, der ikke er omfattet af § 16 E, skal derfor indgås og afvikles på sædvanlige markedsvilkår.

De nye bestemmelser har givet anledning til en række spørgsmål om den skatteretlige håndtering af lån. Spørgsmålene kan kategoriseres i nogle typiske situationer, som beskri-ves nedenfor.

Bemærk at beskrivelsen alene angår den skatteretlige håndtering af aktionærlån. Den selskabsretlige håndtering af aktionærlån henhører under Erhvervs- og Vækstministeriet.

3. Regelgrundlaget

Ligningslovens § 2, stk. 5

Ved ændringer i ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår. Det er en forudsætning for anvendelsen af 1. pkt., at den påtagne forpligtelse også opfylder de i stk. 1 anførte betingelser. 1. pkt. gælder ikke, i det om-fang den påtagne forpligtelse er omfattet af § 16 E. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysi-ske og juridiske personer og faste driftssteder finder 1. pkt. kun anvendelse, såfremt den pågældende uden-landske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i overensstemmelse med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1

Ligningslovens § 16 E

Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skatte-lovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansie-ring som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillel-ser og på midler, der stilles til rådighed.

Stk. 2. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Kursgevinstlovens § 21

Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld medregnes i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen mv., jf. tillige § 24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord mv.

Stk. 2. Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld til selskaber m.v., hvori den skattepligtige eller dennes nærtstående som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, direkte eller indirekte ejer eller på noget tidspunkt siden påtagelsen af gælden har ejet aktier, medregnes ved opgørel-sen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på gevinst på gæld, hvor gælden tidligere har været til et selskab omfattet af 1. pkt., og hvor debitor var insolvent ved overdragelsen fra selskabet. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvor det långivende selskab er et pengeinstitut og personen direkte og indirekte højst ejer eller har ejet 5 pct. af aktiekapitalen. 1. og 2. pkt. gælder ikke, i det omfang den påtagne forpligtelse er omfattet af ligningslovens § 16 E.


Kursgevinstlovens § 24

Gevinst på gæld som følge af tvangsakkord i en rekonstruktion eller aftale om en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord) medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den skattefri gevinst opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer.

Stk.2. Stk. 1, 1. pkt., gælder tilsvarende for gevinst på gæld som følge af gældssanering.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på gæld, der er omfattet af § 21, stk. 2.

4. SKATs opfattelse

Eksempler på anvendelsesområdet for ligningslovens § 16 E

Situation 1: Egentlige lån

Egentlige lån fra selskabet til hovedaktionæren er lån, der ikke ydes som led i en disposi-tion om f.eks. køb af varer fra selskabet.

Egentlige lån m.m. er kun undtaget fra beskatning efter § 16 E, hvis de er sædvanlige lån ydet fra pengeinstitutter eller lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. Se SKM2014.14.SR, SKM2014.15.SR, SKM2014.16.SR, SKM2014.17.SR, SKM2014.107.SR, SKM2014.294.SR og SKM2014.663.SR, SKM2014.709.SR og SKM2014.712.SR.

Det skyldes, at egentlige lån ikke er omfattet af undtagelsen i § 16 E, 2. pkt., 1. led, om lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, da lånet er den ene-ste disposition. I modsat fald ville undtagelsen i § 16 E, 2. pkt., 2. led, om sædvanlige lån fra pengeinstitutter være overflødig, fordi disse lån allerede ville være omfattet af 1. led.

Det følger også af bemærkningerne til ligningslovens § 16 E, hvoraf det fremgår, at be-stemmelsen ikke finder anvendelse på lån m.v., der ydes som led i en sædvanlig forret-ningsmæssig disposition. Det vil f.eks. være lån, der opstår som led i aktionærens almin-delige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår.

Endvidere blev skatteministeren i forbindelse med lovforslagets behandling spurgt, om begrebet sædvanlige lån fra pengeinstitutter allerede er dækket af undtagelsen om sæd-vanlige forretningsmæssige dispositioner. Skatteministeren svarede, at sædvanlige lån fra pengeinstitutter er undtaget fra beskatningen af aktionærlån, selvom lånet ikke er ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig (hoved)disposition. Skatteministeren oplyste supplerende, at han ikke fandt grundlag for at undtage alle lån fra selskaber, der har som hoved- eller biformål at foretage udlån og finansiering, jf. bilag 11 til L199.

Hvis selskabet ikke er et pengeinstitut og heller ikke ønsker at yde lån til selvfinansiering, er lån til den ansatte hovedaktionær derfor omfattet af ligningslovens § 16 E og dermed skattepligtige for den ansatte hovedaktionær som løn eller udbytte, medmindre lånet ikke anses for et egentligt lån, men i stedet anses for lån ydet som led i en sædvanlig for-retningsmæssig disposition.

En sædvanlig forretningsmæssig disposition er kendetegnet ved, at selskabet løbende foretager dispositioner af denne karakter med uafhængige parter. Hvis der er tale om en


enkeltstående disposition, som selskabet ikke tidligere har gennemført med uafhængige parter, må der foretages en konkret vurdering af, om selskabet ville foretage tilsvarende transaktioner med uafhængige parter - f.eks. i en situation, hvor et selskab sælger en fast ejendom til selskabets hovedaktionær og i den forbindelse yder lån via et sælgerpante-brev, se nærmere herom i Den juridiske vejledning, afsnit C.B.3.5.3.3.

Lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition vil f.eks. være lån, der op-står som led i aktionærens almindelige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvil-kår, jf. bemærkningerne til ligningslovens § 16 E.

En ansat hovedaktionærs lån til køb af private varer ydes ikke som led i en disposition. Der foreligger således ikke en disposition, som lånet knytter sig til.

Den ansatte hovedaktionærs lån til private indkøb er derfor omfattet af ligningslovens § 16 E og dermed skattepligtige.

Situation 2: Brug af firmakreditkort

Hovedaktionærens brug af firmakreditkortet til småindkøb i forbindelse med f.eks. for-retningsrejser kan under visse betingelser anses for lån, der er ydet som led i en sædvan-lig forretningsmæssig disposition og dermed undtaget fra ligningslovens § 16 E.

Skatteministeren oplyste i sit svar til Skatteudvalget på spørgsmål 526 af 13. juni 2013, at hvis en hovedaktionær lader sit selskab betale hovedaktionærens private udgifter, skal de betalte beløb beskattes som løn eller udbytte, og der gælder ingen bagatelgrænse ved beskatningen.

Skatteministeren oplyste dog samtidig, at reglerne om beskatning af aktionærlån ikke er til hinder for, at en ansat hovedaktionær efter en forretningsrejse kan foretage en sæd-vanlig rejseafregning, således at der ikke bliver tale om beskatning af aktionærlån, selvom visse private udgifter rent foreløbigt er betalt af selskabet.

Der vil være tale om en konkret vurdering. Der kan bl.a. henses til, hvad der normalt ind-går i en sædvanlig rejseafregning, ligesom det også kan tillægges betydning, hvorledes rejseafregninger håndteres i den konkrete virksomhed, hvis virksomheden har ansatte uden aktionærindflydelse.

Situation 3: Hævning af tilgodehavende

Hvis en hovedaktionær har et tilgodehavende hos sit selskab, som til fulde kan dække alle hovedaktionærens efterfølgende hævninger, er hovedaktionærens efterfølgende private hævninger ikke nødvendigvis omfattet af ligningslovens § 16 E.

Hvis hovedaktionærens tilgodehavende hos selskabet er på anfordringsvilkår, vil hovedak-tionærens løbende nedbringelse af tilgodehavendet via hovedaktionærens hævninger i selskabet ikke medføre, at der opstår skattepligtige aktionærlån, hvis hævningerne bogfø-res som nedskrivninger af anfordringstilgodehavendet med den sædvanlige bogførings-frekvens for selskabet.


Hvis hævningerne ikke bogføres som nedskrivninger af anfordringstilgodehavendet med den sædvanlige bogføringsfrekvens for selskabet, er der opstået et særskilt mellemvæ-rende, som er omfattet af ligningslovens § 16 E og dermed skattepligtigt.

Hvis de faktiske pengestrømme mellem selskabet og hovedaktionæren viser, at hovedak-tionæren på et tidspunkt har hævet mere end sit tilgodehavende hos selskabet, er den herved opståede gæld til selskabet omfattet af ligningslovens § 16 E og dermed skatte-pligtig uanset om hævningerne er bogført som nedskrivninger af anfordringstilgodeha-vendet med den sædvanlige bogføringsfrekvens for selskabet.

Hævninger, der er omfattet af ligningslovens § 16 E, medregnes ikke ved opgørelsen af, om hovedaktionæren har et tilgodehavende hos sit selskab, som til fulde kan dække alle hovedaktionærens efterfølgende hævninger. Det skyldes, at det i alle skattemæssige rela-tioner vil blive lagt til grund, at hævninger, der er omfattet af ligningslovens § 16 E, hver-ken hos låntager eller långiver er lån, jf. bemærkningerne til ligningslovens § 16 E beskre-vet nedenfor i situation 7.

Hvis hovedaktionæren ikke har et tilgodehavende hos selskabet, men i stedet ønsker, at hans private hævninger i selskabet skal afregnes via selskabets mellemregning med et andet selskab, hvor hovedaktionæren har et tilgodehavende, er hovedaktionærens hæv-ninger i selskabet, som han ikke har et tilgodehavende hos, omfattet af ligningslovens § 16 E. Hvis et driftsselskab lægger ud for en hovedaktionærs private udgifter, er hævnin-gerne således omfattet af ligningslovens § 16 E uanset om hævningerne umiddelbart efter driftsselskabets betaling afregnes via mellemregning med et holdingselskab, hvor hoved-aktionæren har et tilstrækkeligt stort tilgodehavende.

Situation 4: Hævning af tilgodehavende, men hovedaktionæren har et gammelt aktio-nærlån hos selskabet

En hovedaktionær kan have optaget et eller flere aktionærlån i selskabet før den 14. au-gust 2012. Grunden til etableringen af disse gamle aktionærlån kan variere, og låneafta-lerne kan derfor være forskellige i relation til sikkerhed, afdragsprofil, rentesats mv. De gamle aktionærlån er ikke omfattet af ligningslovens § 16 E, da ligningslovens § 16 E kun gælder lån, der er ydet den 14. august 2012 eller senere.

Hovedaktionæren kan ved siden af de gamle aktionærlån fra selskabet have et eller flere tilgodehavender hos selskabet, som også hver især kan være forskellige i relation til sik-kerhed, afdragsprofil, rentesats mv.

Mellemværenderne mellem selskabet og aktionæren må anses for selvstændige lånefor-hold, hvis de af parterne behandles som adskilte låneforhold, eksempelvis ved at de er registreret som adskilte og selvstændige låneforhold i selskabets bogholderi. Hvis mel-lemværenderne mellem hovedaktionæren og selskabet må anses for selvstændige låne-forhold, vil der kun ske modregning, hvis betingelserne herfor er opfyldte, herunder bl.a. at der er indtrådt frigørelsestid og afgivet modregningserklæring.

Når hovedaktionæren på et senere tidspunkt hæver penge i selskabet, må hævningen som udgangspunkt anses for en skattefri tilbagebetaling af hovedaktionærens tilgodeha-vende hos selskabet forudsat at ekstraordinær indfrielse af lånet kan ske ifølge lånevilkå-


rene, jf. nærmere ovenfor om løbende nedbringelse og afregning af et anfordringstilgo-dehavende i afsnittet "Situation 3: Hævning af tilgodehavende".

Hvis selskabet alene undlader at modregne som følge af hovedaktionærens bestemmen-de indflydelse, må hævningen dog betragtes som løn eller udbytte. Det vil f.eks. være til-fældet, hvis der på hævningstidspunktet ikke er udsigt til, at hovedaktionæren vil kunne betale sit gamle aktionærlån tilbage.

Situation 5: Rentetilskrivning til et gammelt aktionærlån

Aktionærlån ydet før den 14. august 2012 er ikke omfattet af ligningslovens § 16 E.

Rentetilskrivninger foretaget fra og med den 14. august 2012 til et gammelt aktionærlån skal som udgangspunkt ikke anses for lån, der er ydet efter ikrafttrædelsen af ligningslo-vens § 16 E, jf. bilag 16 til lovforslag nr. 199 fremsat 14. august 2012 om ligningslovens § 16 E (L199).

Hvis hovedaktionæren har et gammelt aktionærlån, og der allerede inden den 14. august 2012 er indgået en aftale mellem hovedaktionæren og selskabet om, at renter kan tilskri-ves lånet, vil rentetilskrivninger fra og med den 14. august 2012 ikke blive betragtet som nye, skattepligtige aktionærlån.

Hvis hovedaktionæren har et gammelt aktionærlån, og der ikke inden den 14. august 2012 er indgået en aftale mellem hovedaktionæren og selskabet om, at renter kan tilskri-ves lånet, vil rentetilskrivninger fra og med den 14. august 2012 som udgangspunkt blive betragtet som en væsentlig ændring af lånevilkårene, som medfører, at lånet anses for afstået, og et nyt lån anses for etableret. Det nye lån er opfattet af ligningslovens § 16 E. Se Den juridiske vejledning, afsnit C.B.1.7.5 om ændring af lånevilkår, der medfører afstå-else.

Situation 6: Mulighed for betalingskorrektion

Når en ikke-ansat hovedaktionær køber et aktiv til underpris af sit selskab, og SKAT efter-følgende korrigerer prisen i medfør af ligningslovens § 2, stk. 1 beskattes hovedaktionæ-ren af underprisen som udbytte.

Hovedaktionæren kan imidlertid have interesse i efterfølgende at betale det manglende beløb til selskabet for herved at undgå at blive udbyttebeskattet af underprisen.

Hovedaktionærens mulighed for at påtage sig en betalingsforpligtelse for det manglende beløb og herved undgå udbyttebeskatningen (den sekundære justering) fremgår af lig-ningslovens § 2, stk. 5, 1. pkt.: "Ved ændringer i ansættelsen af den skatte- eller udlod-ningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere følge-ændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår."

Denne mulighed begrænses imidlertid af ligningslovens § 2, stk. 5, 3. pkt. om, at 1. pkt. ikke gælder, i det omfang den påtagne betalingsforpligtelse er omfattet af § 16 E.


Hovedaktionæren kan derfor ikke undgå udbyttebeskatningen af den del af underprisen, der ligger uden for den normale skønsusikkerhed. Det fremgår således af bilag 2 til L199, at den del af en påtaget betalingsforpligtelse, der ligger udenfor sædvanlig skønsusikker-hed skal beskattes efter ligningslovens § 16 E, fordi denne del af over- eller underprisen ikke kan anses for en betaling, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposi-tion. Det fremgår også modsætningsvis af bemærkningerne til ligningslovens § 2, stk. 5 om, at der ikke foreligger et aktionærlån, der skal beskattes efter ligningslovens § 16 E, hvis betalingsforpligtelsen er påtaget i forbindelse med samhandel mellem hovedaktio-næren og selskabet inden for selskabets sædvanlige forretningsområde. Her skal beta-lingsforpligtelsen stadig skattemæssigt anerkendes som lån, hvis underprisen ligger inden for den normale skønsusikkerhed, og betalingsforpligtelsen er indgået på sædvanlige markedsvilkår.

Den del af underprisen, der ligger indenfor sædvanlig skønsusikkerhed, skal derimod ikke beskattes efter ligningslovens § 16 E. Hovedaktionæren kan derfor påtage sig en beta-lingsforpligtelse for denne del af udbyttebeskatningen, der herefter bortfalder, hvis den påtagne betalingsforpligtelse er på armslængdevilkår, dvs. at den har en reel økonomisk værdi og betales inden rimelig tid.

Der skal således ske en opdeling af underprisen i den del, der ligger indenfor normal skønsusikkerhed og den del, der ligger udenfor normal skønsusikkerhed.

Ligningslovens § 2, stk. 5, 3. pkt. og ligningslovens § 16 E har således begrænset hovedak-tionærens mulighed for at undgå udbyttebeskatningen ved at påtage sig en betalingsfor-pligtelse.

I en situation, hvor et selskab som følge af hovedaktionærens bestemmende indflydelse udlejer en ejendom til hovedaktionærens børn, anses hovedaktionæren for at have rådig-hed over ejendommen. Hovedaktionæren skal derfor medregne værdien af rådigheden over ejendommen til den skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 16, stk. 9. Lejefor-holdet er omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1, idet lejeforholdet må anses for indgået mellem hovedaktionæren og selskabet.

I SKM2007.903.LSR kunne hovedaktionæren i denne situation undgå udbyttebeskatning af forskellen mellem markedslejen og den faktisk betalte husleje ved at foretage beta-lingskorrektion efter ligningslovens § 2 svarende til markedslejen fratrukket den faktisk betalte husleje, jf. SKM2007.903.LSR.

Denne mulighed eksisterer nu kun i begrænset omfang.

Hvis hovedaktionærens børn har betalt mindre end markedslejen, kan hovedaktionæren kun undgå udbyttebeskatningen af den del af den for lidt betalte leje, som ligger indenfor den normale skønsusikkerhed ved at påtage sig en betalingsforpligtelse herfor.

Hovedaktionæren kan derimod ikke undgå udbyttebeskatningen af den del af den for lidt betalte leje, som ligger udenfor den normale skønsusikkerhed ved at påtage sig en beta-lingsforpligtelse herfor, da denne betalingsforpligtelse vil være omfattet af ligningslovens § 16 E.

Hvis børnene f.eks. har betalt 5.000 kr. i leje, og markedslejen er 9.000 kr., kunne hoved-aktionæren således før ligningslovens § 2, stk. 5, 3. pkt. og ligningslovens § 16 E påtage sig


en betalingsforpligtelse for de manglende 4.000 kr. og herved undgå udbyttebeskatning af 4.000 kr.

Som følge af ligningslovens § 2, stk. 5, 3. pkt. og ligningslovens § 16 E kræver dette nu, at skønsusikkerheden er mindst 4.000 kr.

Hvis skønsusikkerheden er mindre, f.eks. 1.000 kr., kan hovedaktionæren kun påtage sig en betalingsforpligtelse for 1.000 kr. og herved undgå udbyttebeskatning af de 1.000 kr. De resterende 3.000 kr., som ligger udenfor skønsusikkerheden, kan hovedaktionæren ikke undgå at blive beskattet af.

Situation 7: Tilbagebetaling af lånet og udlodning af midler

Hvis en ansat hovedaktionær låner et beløb i selskabet, som skattemæssigt anses for om-fattet af ligningslovens § 16 E, beskattes lånet som løn eller udbytte hos den ansatte ho-vedaktionær på lånetidspunktet.

Hvis lånet selskabsretligt anses for et ulovligt aktionærlån, består der imidlertid fortsat selskabsretligt et lån, der skal betales tilbage til selskabet.

Det fremgår imidlertid af bemærkningerne til ligningslovens § 16 E, at: "Selv om der civil-retligt fortsat kan være tale om et ulovligt aktionærlån, der skal tilbagebetales, vil en til-bagebetaling af det ulovlige lån ikke føre til en genoptagelse af beskatningen af lånet hos aktionæren. Dette svarer til, at det ikke er muligt at ophæve beskatningen ved tilbagebe-taling af løn eller udbytte."

Det gælder uanset om den ansatte hovedaktionær optager flere lån og efterfølgende fo-retager tilbagebetalinger i løbet af året, således at nettobeløbet sammenlagt for året er en indbetaling.

Når den ansatte hovedaktionær har tilbagebetalt lånet og efterfølgende på korrekt vis hæver det samme beløb som løn eller udbytte, vil der ske beskatning af det samme beløb én gang til. Det samme er tilfældet, hvis den ansatte hovedaktionær mangler likvider og derfor har behov for på korrekt vis at hæve løn eller udbytte fra selskabet til brug for be-taling af skatten og tilbagebetaling af lånet med renter.

Det fremgår dog af bemærkningerne til ligningslovens § 16 E om aktionærlån, at: "Hvis et lån er omfattet af den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E, vil det i alle skat-temæssige relationer blive lagt til grund, at der hverken hos långiver eller låntager fore-ligger et lån. Udover at lånebeløbet beskattes som en hævning, betyder det, at låntager ikke vil kunne fradrage sine eventuelle renteudgifter på lånet, ligesom eventuelle rente-indtægter vil blive beskattet som et skattepligtigt tilskud hos selskabet."

Hvis fordringen selskabsretligt udloddes til den ansatte hovedaktionær, er der således ikke skatteretligt udloddet en fordring. Den ansatte hovedaktionær er derfor ikke skatte-pligtig af en selskabsretlig udlodning af fordringen.

Hvis den ansatte hovedaktionær selskabsretligt udlodder fordringen til sig selv, bliver han derfor kun beskattet af lånebeløbet én gang. Det er dog en betingelse, at der selskabsret-ligt kan ske udlodning af fordringen og at selskabet iagttager de almindelige bestemmel-ser om udlodning af andre aktiver end likvider.


Det samme gælder, hvis fordringen overføres til den ansatte hovedaktionær som løn.

Den skattemæssige betydning af at et aktionærlån er omfattet af ligningslovens § 16 E1. Det skattepligtige beløb

Hvis et selskab betaler den ansatte hovedaktionærs private regning på 25.000 kr., er sel-skabets lån et egentligt lån, som er omfattet af ligningslovens § 16 E, jf. bemærkningerne ovenfor under "Situation 1: Egentlige lån".

Det skattepligtige beløb er lånet på 25.000 kr., jf. bilag 7 til L199 om ligningslovens § 16 E.

Lånet beskattes som løn eller udbytte, og selskabet skal derfor indeholde og indbetale kildeskat. Herved får selskabet som udgangspunkt et regreskrav mod den ansatte hoved-aktionær for den kildeskat, som selskabet har indbetalt.

Selskabets regreskrav mod den ansatte hovedaktionær for kildeskatten udgør imidlertid som udgangspunkt ikke et nyt, skattepligtigt aktionærlån, jf. bilag 16 til L199 om lignings-lovens § 16 E.

Hvis den ansatte hovedaktionær ikke tilbagebetaler kildeskatten til selskabet inden udlø-bet af selskabets selvangivelsesfrist for det indkomstår, hvor aktionærlånet blev udbetalt, må kildeskatten dog anses for et nyt, skattepligtigt aktionærlån.

2. A-indkomst og B-indkomst

Et lån, der anses for løn efter ligningslovens § 16 E, er som udgangspunkt A-indkomst.

Dette understøttes af forarbejderne til ligningslovens § 16 E, indført ved lov nr. 926 af 18. december 2012, i form af bemærkningerne til lovforslag nr. L 199 af 14. august 2012:

"Er aktionæren ansat i selskabet, vil selskabet have fradrag for beløbet som en lønudgift, dvs. en driftsomkostning, hvis der er tale om vederlag for personligt arbejde, og det sam-lede vederlag inklusive lånet kan rummes inden for en rimelig aflønning til aktionæren for det udførte arbejde."

Med anvendelsen af udtrykkene "vederlag for personligt arbejde" og "A-skat" er det klart tilkendegivet, at aktionærlån, der kvalificeres som løn efter ligningslovens § 16 E, skal an-ses for vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.

Hvis vederlaget udbetales af et selskab med hjemting i Danmark, er vederlaget A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst efter kildeskattelovens § 49 A, og selskabet skal indeholde A-skat og AM-bidrag efter kil-deskattelovens § 46, stk. 1, og § 49 B.

Det bemærkes i øvrigt, at indkomst i form af bestyrelseshonorar er defineret som A-indkomst efter § 18, nr. 1, i kildeskattebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1159 af 3. december 2012.

I visse situationer er aktionærlån, der anses for løn, dog B-indkomst:

Dette vil gælde aktionærlån, der som løn udbetales i form af naturalier eller personalego-der, og som ikke kan positivt defineres som A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst efter kildeskattelovens § 49 A, f.eks. værdi


af fri motorcykel til rådighed. I givet fald skal selskabet indberette et sådant aktionærlån som B-indkomst, og aktionæren skal beskattes af aktionærlånet som B-indkomst.

Aktionærlån, der anses for løn, og som skal beskattes som B-indkomst hos aktionæren, vil også omfatte tilfælde, hvor et selskab med hjemting i udlandet udbetaler et aktionærlån til en aktionær i Danmark. Uanset om lånet i så tilfælde udbetales i penge eller penges værdi, skal lånet, når det anses for løn, beskattes som B-indkomst hos aktionæren.

3. Tidspunktet for fradragsret

Selskabet kan/skal tage fradrag som lønudgift i den måned, hvor det beløb, der skal be-skattes efter ligningslovens § 16 E, er udbetalt, når beløbet er indberettet og beskattet som løn, jf. dog det, der er anført under overskriften "A-indkomst og B-indkomst".

4. Løn eller udbytte

Hvis en hovedaktionær er ansat i selskabet og der er plads til yderligere løn, er der som udgangspunkt valgfrihed mellem at beskatte en hævning omfattet af ligningslovens § 16 E som løn eller udbytte.

Det fremgår således af Den juridiske vejledning, afsnit C.B.3.6, at en ansat aktionær er personlig skattepligtig af alt, hvad han måtte modtage som vederlag for sin arbejdsindsats i selskabet, uanset om det udbetales kontant eller i naturalier i form af fri bolig, bil mv. Alt hvad den ansatte aktionær i øvrigt modtager fra selskabet er som udgangspunkt udbytte og beskattes som aktieindkomst.

I praksis kan øvrige ydelser til den ansatte aktionær blive anset for yderligere løn i stedet for maskeret udbytte. En omkvalificering fra maskeret udbytte til yderligere løn forudsæt-ter, at der er et ansættelsesforhold, at aktionæren ikke på strafbar måde har undladt at medregne beløbene i sin skattepligtige indtægt samt at det samlede vederlag - løn og ma-skeret udbytte - ikke er større, end hvad der kan anses for sædvanligt for det udførte ar-bejde.

Hvis hovedaktionæren er ansat som bestyrelsesformand, vil et lån omfattet af ligningslo-vens § 16 E således kunne anses for løn, hvis ovenstående betingelser er opfyldt. Det gælder, selvom hovedaktionæren normalt ikke får vederlag for sit formandsjob.

5. Indeholdelse og indberetning af kildeskat

I forarbejderne til ligningslovens § 16 E er det lagt til grund, at det er efter de regulære regler og frister, at der skal ske indeholdelse og indberetning af aktionærlån, som skal beskattes som løn eller udbytte:

"Den omstændighed, at ydelse af et lån behandles som en hævning i selskabet uden til-bagebetalingspligt, medfører endvidere, at de gældende regler om indeholdelse af A-skat eller udbytteskat i beløbet og reglerne om indberetning til SKAT om udbetaling og vedta-gelse af løn og udbytte m.v. finder anvendelse."


Der vil være situationer, hvor det først vil være efter udløbet af indkomståret, hvor et ak-tionærlån er udbetalt, at SKAT ved kontrol og indsats, herunder ved gennemlæsning af årsrapporter med revisorforbehold eller af årsrapporter uden revisionspligt, afdækker udbetalingen af et aktionærlån, hvor der ikke er sket samtidig indeholdelse eller indbe-retning eller SKAT får dette oplyst fra Erhvervsstyrelsen, revisor, selskabet eller aktionæ-ren.

Hvis SKAT først efter udløbet af indkomståret, hvor et aktionærlån er udbetalt, afdækker eller får oplyst, at der er udbetalt aktionærlån uden samtidig indeholdelse og indberet-ning, skal selskabet foretage indeholdelse af kildeskat af aktionærlånet og indberetning af aktionærlånet som indkomst i følgende situationer.

Situation 1: SKAT afdækker eller bliver oplyst om et aktionærlån så betids, at selskabets indberetning af indkomst og betaling af kildeskat sker inden udløbet af selskabets selvan-givelsesfrist for indkomståret, hvor aktionærlånet er udbetalt:

Selskabet skal foretage indberetning af aktionærlånet som indkomstgrundlag i form af løn eller udbytte samt indbetale kildeskatten heraf, hvilket herefter får virkning i forhold til indkomståret, hvor aktionærlånet er udbetalt.

Ved beskatning som udbytte skal selskabet indeholde udbytteskat med procentsatsen, der er fastsat i kildeskattelovens § 65, stk. 1.

Ved beskatning som løn skal selskabet indeholde AM-bidrag med procentsatsen, der er fastsat i arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, 2. pkt.

Når det gælder A-skat, er forskudssystemet ikke indrettet til at anvende historiske træk-procenter. Selskabets indeholdelse af A-skat ved beskatning af aktionærlån som løn vil derfor skulle ske efter aktionærens forskudsregistrering (trækprocent) for det efterføl-gende indkomstår, hvor SKAT har afdækket eller bliver oplyst om aktionærlånet, og ikke for indkomståret, hvor aktionærlånet er udbetalt. Beregning af aktionærens slutskat på årsopgørelsen vil dog ske efter reglerne for skatteberegning for indkomståret, hvor aktio-nærlånet er udbetalt.

Selskabet skal uden ugrundet ophold i forhold til tidspunktet, hvor det foreligger oplyst enten fra SKAT til selskabet eller fra selskabet til SKAT, at der er udbetalt et aktionærlån uden samtidig indberetning og indeholdelse, indgive en efterangivelse af indkomstgrund-laget i form af udbytte eller løn til SKAT og skal indbetale kildeskatten heraf i form af en-ten udbytteskat eller A-skat og AM-bidrag til SKAT.

Betaling af kildeskat af udbytte eller løn vil skulle ske under hensyn til SKATs påkrav om betaling inden for 14 dage. Betaling af renter af skattekravet vil først blive aktuelt, hvis selskabet ikke betaler den efteropkrævede skat inden for SKATs 14-dages-betalingspåkrav efter opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Ved beskatning af aktionærlån som løn forudsættes selskabet selv at sørge for at selvan-give fradrag for den korresponderende lønudgift for udbetalingsåret.

Situation 2: SKAT afdækker eller bliver oplyst om et aktionærlån efter udløbet af selska-bets selvangivelsesfrist for udbetalingsåret, men selskabets indberetning af indkomst og betaling af kildeskat sker senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udbetalingsåret:


Systemet eIndkomst er indrettet under hensyn til, at det store flertal af skatteydere er lønmodtagere, der er omfattet af bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. Herefter udgør den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb SKATs frist for at varsle en ændring af skat-teyderens indkomstansættelse for dette indkomstår.

Selskabet skal foretage indberetning af aktionærlånet som indkomstgrundlag i form af løn eller udbytte samt indbetale kildeskatten heraf, hvilket herefter får virkning i forhold til indkomståret, hvor aktionærlånet er udbetalt.

Ved beskatning som udbytte skal selskabet indeholde udbytteskat med procentsatsen, der er fastsat i kildeskattelovens § 65, stk. 1.

Ved beskatning som løn skal selskabet indeholde AM-bidrag med procentsatsen, der er fastsat i arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, 2. pkt.

Når det gælder A-skat, er forskudssystemet ikke indrettet til at anvende historiske træk-procenter. Selskabets indeholdelse af A-skat ved beskatning af aktionærlån som løn vil derfor skulle ske efter aktionærens forskudsregistrering (trækprocent) for det efterføl-gende indkomstår, hvor SKAT har afdækket eller bliver oplyst om aktionærlånet, og ikke for indkomståret, hvor aktionærlånet er udbetalt. Beregning af aktionærens slutskat på årsopgørelsen vil dog ske efter reglerne for skatteberegning for indkomståret, hvor aktio-nærlånet er udbetalt.

Selskabet skal indgive en efterangivelse af indkomstgrundlaget i form af udbytte eller løn til SKAT og skal indbetale kildeskatten heraf i form af enten udbytteskat eller A-skat og AM-bidrag til SKAT.

Betaling af kildeskat af udbytte eller løn vil skulle ske under hensyn til SKATs påkrav om betaling inden for 14 dage. Betaling af renter af skattekravet vil først blive aktuelt, hvis selskabet ikke betaler den efteropkrævede skat inden for SKATs 14-dages-betalingspåkrav efter opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Ved beskatning af aktionærlån som løn får selskabet fradrag for den korresponderende lønudgift ved genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret, hvor aktionærlånet er udbetalt.

Situation 3: SKAT får ikke afdækket eller bliver oplyst om et aktionærlån så betids, at sel-skabets indberetning af indkomst og betaling af kildeskat sker inden den 30. juni i det an-det kalenderår efter udløbet af udbetalingsåret.

Selskabet skal ikke foretage indeholdelse af kildeskat af aktionærlånet og indberetning af aktionærlånet som indkomst.

Beskatning af et aktionærlån som løn eller udbytte efter ligningslovens § 16 E vil alene blive gennemført som en personlig beskatning af aktionæren. Forrentning vil ske efter kildeskattelovens regler for procenttillæg og renter af restskat, der opstår som følge af ændringer af aktionærens personlige skatteansættelse.

Ved beskatning af aktionærlån som løn får selskabet fradrag for den korresponderende lønudgift ved genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret, hvor aktionærlånet er udbetalt.


6. Gyldighed

Indholdet af dette styresignal vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit C.B.3.5.3.3. Herefter er styresignalet ophævet.


1.7 Skifte af uskiftet bo i længstlevende ægtefælles levende live

1.7.1 Dobbelt bundgrænse ved skattepligtsmåling

Hvis et uskiftet bo skiftes i længstlevende ægtefælles levende live gælder der en ny prak-sis, jf. styresignalet SKM2014.46.SKAT, hvorefter der reelt er tale om dobbelt bundgrænse i aktiver og i nettoformue ved skattepligtsmåling på 5.283.800 kr. (2 x 2.641.900 kr.), når skæringsdagen placeres i 2014. En længstlevende ægtefælle i uskiftet bo kan af forskellige årsager, frivilligt eller pligt-mæssigt (fx hvis pågældende ønsker at indgå nyt ægteskab), begære skifte af det uskifte-de bo. Det følger af arvelovens § 23, at alt hvad ægtefællen ejer, formodes at høre til det uskif-tede bo. I dødsboskifteloven er situationen reguleret af bestemmelsen i § 78. Hvis længstlevende ægtefælle kan dokumentere, at visse nærmere afgrænsede dele af formuen, fx livsforsikringer, pensioner mv., som den længstlevende ægtefælle har mod-taget som følge af sin ægtefælles død, og som ikke er forbrugt på tidspunktet for skifte af det uskiftede bo og som ikke indgår i det uskiftede bo, er der bortseelsesret for så vidt angår målingen om skattepligt, jf. SkM2014.162.SR. Skatteretligt anvendes bestemmelserne i DBSL kapitel 12, §§ 71-75, som i det væsentlige følger de almindelige regler for skiftede dødsboer. Der er i disse situationer ingen mellemperiode, og datoen for skiftebegæringens imøde-kommelse (imødekommelsesdagen) sidestilles med dødsdagen i de mange bestemmelser, hvor dødsdagen ellers er tillagt betydning. Boet er skattefritaget, hvis de almindelige betingelser for skattefritagelse i DBSL § 6 er opfyldt, ellers er boet skattepligtigt (ikke skattefritaget). I to bindende svar, som er offentliggjort i november måned 2013, SKM2013.815.SR (TfS 2014.215) og SKM2013.816.SR (TfS 2014.214), har Skatterådet bekræftet, at det er de respektive ægtefællers boslodder – og ikke det samlede fællesbo – som anvendes ved måling af skattepligt, når der skiftes et uskiftet bo i en længstlevende ægtefælles levende live. 1.7.2 Indkomstopgørelse og skatteberegning – længstlevende

Den længstlevende ægtefælle beskattes af boets indtægter (og har fradrag for) boets ud-gifter i boperioden (til og med skæringsdagen eller til og med en eventuel acontoudlægs-dag), jf. DBSL § 73, 1. punktum.


Dette gælder dog ikke fortjeneste eller tab, som opstår ved udlodning til andre end den længstlevende ægtefælle selv, som henføres til boet, uanset om boet er skattefritaget eller ikke skattefritaget.

Slutskatten beregnes efter de almindelige regler for enlige i personskatteloven, hvilket blandt andet betyder, at der anvendes et personfradrag (og til og med indkomståret 2009 et bundfradrag i beregningsgrundlaget for mellemskatten). 1.7.3 Indkomstopgørelse og skatteberegning – boet

Boet er som tidligere nævnt skattefritaget, hvis de almindelige betingelser for skattefrita-gelse i DBSL § 6 er opfyldt, ellers er boet skattepligtigt (ikke skattefritaget).

Fortjeneste eller tab ved udlodning til andre arvinger eller legatarer henføres til boets indkomstopgørelse.

Hvis udlodning til andre arvinger eller legatarer omfatter en erhvervsvirksomhed (eller en del af en erhvervsvirksomhed) og hvis den længstlevende ægtefælle har anvendt virk-somhedsordningen eller kapitalafkastordningen, gælder samme regler, som hvor en så-dan udlodning sker fra et ordinært dødsbo.

Enten skal opsparet overskud i virksomhedsordningen eller opsparet overskud i kapital-afkastordningen ved udløbet af året forud for imødekommelsesåret medregnes af længst-levende ægtefælle som personlig indkomst i imødekommelsesåret med et bundfradrag på:

Periode Beløb Hjemmel

Indkomståret 2014 155.000 kr. DBSL § 74, stk. 2, jf. DBSL § 10, stk. 1 (152.200 kr. (2010-niveau))

Indkomståret 2013 152.200 kr. DBSL § 74, stk. 2, jf. DBSL § 10, stk. 1 (152.200 kr. (2010-niveau))

eller også skal disse beløb overtages af den pågældende arving eller legatar med succes-sion. Mulighederne for, at en arving eller en legatar kan overtage en erhvervsvirksomhed eller et skatterelevant aktiv med succession, er de samme som gælder ved ordinært skifte. Boets indkomst beskattes med 50 %, og i den beregnede skat gives et bofradrag på:

Periode Beløb Hjemmel

Indkomståret 2014 63.500 kr. DBSL § 72, stk. 4 (62.300 kr. (2010-niveau))

Indkomståret 2013 62.300 kr. DBSL § 72, stk. 4 (62.300 kr. (2010-niveau))

uanset boperiodens længde. 1.7.4 Underskud ved imødekommelse fra og med den 1/7 2008

Ved lov nr. 521 af 17/6 2008 om ændring af dødsboskatteloven og forskellige andre love (Forhøjelse af grænser for skattefritagelse, ændringer som følge af arveloven og nye ak-tieavancebeskatningsregler m.v.) er underskudsreglerne i DBSL § 75 afskaffet og erstattet


af regler, der svarer til, hvad der gælder, når et dødsbo skiftes umiddelbart ved dødsfal-det, og afdøde efterlader sig en ægtefælle.

DBSL § 75 er derfor nyaffattet.

Efter det nye stk. 1, der handler om underskud i bobeskatningsindkomsten, skal under-skud ikke kunne overføres til den længstlevende ægtefælles skattepligtige indkomst, men i stedet umiddelbart kunne udbetales efter reglerne om carry back i DBSL § 31.

Efter det nye stk. 2, der handler om den længstlevende ægtefælles underskud i skatteplig-tig indkomst, skal underskuddet ikke kunne overføres til boet. Den længstlevende ægte-fælle er henvist til at fremføre underskuddet efter personskattelovens regler, hvilket kan ske ubegrænset.


2 Skatteproces

2.1 Frist- og forældelsesreglerne

2.1.1 Lovgrundlaget

Hjemmel til ansættelsesændringer fremgår af skatteforvaltningsloven (lov nr. 426 af 6. juni 2005, jf. lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011 med senere ændringer). De formueretlige forældelsesregler fremgår af forældelsesloven (lov nr. 522 af 6. juni 2007, jf. lovbekendtgørelse nr. 1063 af 28. august 2013 med senere ændringer).

Uddrag af skatteforvaltningsloven

Afsnit II

Regler for sagsbehandling

…..

Kapitel 9

Frister m.v. vedrørende indkomst- og ejen-domsværdiskat

Ordinær ansættelse

§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatte-beregning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en an-modning om en rimelig fristforlængelse imø-dekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.

Stk.2. En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendoms-værdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplys-ninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Stk.3. En ansættelse, der beror på en ændret bedømmelse af et afskrivningsgrundlag for et indkomstår, der ligger uden for fristerne efter denne paragraf, kan foretages eller ændres

efter stk. 1, medmindre ansættelsen beror på et skøn.

Stk.4. En ansættelse kan ikke foretages eller ændres efter stk. 1, i det omfang ansættelsen beror på en ændret bedømmelse af et frem-førselsberettiget underskud eller tab, der er selvangivet i et indkomstår, der ligger uden for fristerne efter denne bestemmelse. Bestem-melsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse vedrørende opgørelserne efter selskabsskatte-lovens § 13, stk. 3-9.

Stk.5. Fristerne efter stk. 1 og 2 udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrol-loven eller § 13 i tonnageskatteloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.

Stk.6. Er den skattepligtiges indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristerne fra udløbet af det år, som indkomst-året træder i stedet for.

Stk.7. Vedrører en ansættelse efter stk. 1 eller 2 opgørelsen af en balancepost, kan opgørel-sen primo indkomståret alene foretages eller ændres, såfremt ansættelsen for det foregå-ende indkomstår ændres tilsvarende vedrø-rende opgørelsen ultimo for dette indkomstår.

Stk.8. Fristerne i stk. 1 og 2 udløber først i det 6. år efter indkomstårets udløb for skatteplig-tige, der er omfattet af aktieavancebeskat-ningslovens § 36, stk. 6, 2. pkt., eller fusions-skattelovens § 15 a, stk. 1, 5. pkt., eller § 15 c, stk. 1, 5. pkt., for så vidt angår overdragelse af aktier, aktiver og passiver som led i en aktie-ombytning, spaltning eller tilførsel af aktiver.

Stk.9. Bestemmelsen omfatter ikke gaveafgift.


Ekstraordinær ansættelse

§ 27. Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foreta-ges eller ændres efter anmodning fra den skat-tepligtige eller efter told- og skatteforvaltnin-gens bestemmelse, hvis:

1) Der er indtrådt en ændring i det privatretli-ge eller offentligretlige grundlag for ansæt-telsen.

2) Ansættelsen er en direkte følge af en an-sættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den skattepligtiges ægtefælle, med hvilken den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4, eller vedrørende et selskab, hvormed den skattepligtige var sambeskattet.

3) En ansættelse af overdragelsessummen for et aktiv, jf. ligningslovens § 12 B, ejen-domsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, eller afskrivningslovens § 45, stk. 3, vedrø-rende en anden skattepligtig er ændret.

4) En udenlandsk skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskat-ningen af den skattepligtige. Det er en be-tingelse, at den danske skattemyndighed anerkender afgørelsen.

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har fore-taget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

6) Skatterådet udnytter sin kompetence efter § 2, stk. 3, til at ændre en skatteanke-nævnsafgørelse. Det er dog en betingelse, at den skattepligtige senest 3 måneder ef-ter skatteankenævnets afgørelse er under-rettet om, at afgørelsen er udtaget til æn-dring.

7) Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankefor-valtningen, et skatteankenævn eller Lands-skatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse

tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i en underken-delse af praksis, eller fra og med det ind-komstår, der er påbegyndt, men endnu ik-ke udløbet 3 år forud for underkendelsen af praksis.

8) Told- og skatteforvaltningen efter anmod-ning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Stk.2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesan-modning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skattefor-valtningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der be-grunder fravigelsen af fristerne i § 26. En an-sættelse, der er varslet af told- og skattefor-valtningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at vareta-ge sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Stk.3. Et forhold i en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat kan, hvis den skatte-pligtige ikke udtaler sig imod ansættelsen, ændres af told- og skatteforvaltningen af de grunde, der er nævnt i stk. 1, selv om skatte-ankeforvaltningen, skatteankenævnet, Skatte-rådet eller Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse om forholdet.

Stk.4. Vedrører en ansættelse efter stk. 1 op-gørelsen af en balancepost, kan opgørelsen primo indkomståret kun foretages eller æn-dres, hvis ansættelsen for det foregående indkomstår ændres tilsvarende vedrørende opgørelsen ultimo for dette indkomstår.

Stk.5. Bestemmelsen omfatter ikke gaveafgift.


Uddrag af forældelsesloven

Kapitel 1

Lovens område

§ 1. Fordringer på penge eller andre ydelser forældes efter reglerne i denne lov, medmin-dre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov.

Kapitel 2

Forældelsesfristernes begyndelsestidspunkt

§ 2. Forældelsesfristerne regnes fra det tidlig-ste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kun-ne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

Stk.2. Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb.

Stk.3. For fordringer, som opstår ved mislig-holdelse af kontrakt, regnes forældelsesfristen fra tidspunktet for misligholdelsen.

Stk.4. For fordringer på erstatning eller godt-gørelse for skade forvoldt uden for kontrakt-forhold regnes forældelsesfristen fra tidspunk-tet for skadens indtræden.

Stk.5. Selv om fordringshaveren på grund af skyldnerens misligholdelse eller i medfør af en særlig opsigelsesadgang kunne kræve opfyl-delse før et aftalt forfaldstidspunkt, regnes forældelsesfristen fra det aftalte forfaldstids-punkt, hvis fordringshaveren ikke udnytter denne mulighed. Udnytter fordringshaveren muligheden, regnes forældelsesfristen fra det tidspunkt, til hvilket opfyldelse herefter kan kræves.

§ 2 a. For fordringer, som støttes på skriftlig aftale om indskud i et selskab, regnes foræl-

delsesfristen tidligst fra det tidspunkt, hvor selskabet beslutter at indkalde indskuddet. Uanset 1. pkt. regnes forældelsesfristen dog senest fra 10 år efter begyndelsestidspunktet i henhold til § 2.

Kapitel 3

De almindelige forældelsesfrister

§ 3. Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

Stk.2. Var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældel-sesfristen i stk. 1 først fra den dag, da for-dringshaveren fik eller burde have fået kend-skab hertil.

Stk.3. Forældelse indtræder senest

1) 30 år efter den skadevoldende handlings ophør for fordringer på erstatning eller godtgørelse i anledning af personskade, jf. dog stk. 4, og for fordringer på erstatning for skade forvoldt ved forurening af luft, vand, jord eller undergrund eller ved for-styrrelser ved støj, rystelser el.lign.,

2) 10 år efter den skadevoldende handlings ophør for fordringer på erstatning for ska-de forvoldt uden for kontraktforhold, som ikke er omfattet af nr. 1,

3) 10 år efter begyndelsestidspunktet i hen-hold til § 2 a for fordringer, som støttes på skriftlig aftale om indskud i et selskab, og

4) 10 år efter begyndelsestidspunktet i hen-hold til § 2 for andre fordringer.

Stk.4. Stk. 3, nr. 1, finder ikke anvendelse på fordringer på erstatning eller godtgørelse i anledning af en erhvervssygdom, jf. § 7 i lov om arbejdsskadesikring.


2.1.2 Fortolkning

Både SKATs og borgernes tilbagesøgningskrav som udgangspunkt er omfattet af forældel-seslovens 3 års frist, der løber fra kravets forfaldstidspunkt, dog tidligst fra sidste rettidige betalingsdag, jf. forældelseslovens § 3, jf. § 2, stk. 1 og 2.

I særlige positivt hjemlede tilfælde gælder en 10 års frist.

Den 10-årige forældelsesfrist kræver positiv hjemmel.

Der gælder 10-årig forældelse, hvis der efterfølgende etableres såkaldt særligt retsgrund-lag, dvs. når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse, jf. forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3.

Den 10-årige frist løber lige som 3 års fristen fra forfaldstidspunktet, henholdsvis sidste rettidige betalingsdag.

10 års fristen har særlig betydning i forbindelse med reglerne om ekstraordinære ansæt-telsesændringer i SFL §§ 27 og 32, idet anvendelsen af disse fristregler efter SFL § 34 a, stk. 4, er betinget af, at det afledede skatte- eller tilbagesøgningskrav ikke er forældet efter 10 års fristen, der i øvrigt er definitiv og derfor ikke kan være suspenderet.

2.1.3 Nyere praksis (ikke udtømmende)

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8

LSR 13-0100396 (Afgørelsesdatabasen)

Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2008 med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Bestemmelsen kan anvendes når der foreligger særlige omstændigheder.

En åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse pga. negativt privatforbrug skulle ”gå om” og begrundelsen var, at 6 måneders fristen regnes fra det tidspunkt, hvor der et opnået ”et konkret kendskab til de nødvendige oplysninger”

Se artiklen Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 anvendelig på en skønsmæssig an-sættelse af advokat og partner Jan Steen Hansen, Bruun & Hjejle i TfS 2014-US20-140007, hvor der tillige henvises til andre afgørelser fra Afgørelsesdatabasen, som omhandler genoptagelse. …..


SKM2014.637.LSR – TfS 2014.xxx

Genoptagelse af skatteansættelse

Lovhenvisning: SFL § 20, SFL § 26, SFL § 27; Forvaltningsloven § 22, Forvaltningsloven § 24

Da skatteansættelsen var baseret på et klart urigtigt grundlag, og det derfor ville være åbenbart urimeligt at opretholde ansættelsen, ansås der at foreligge sådanne særlige om-stændigheder, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skattefor-valtningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, var opfyldt.

SKM2014.634.BR – TfS 2014.xxx

Kreditkort – ekstraordinær ansættelse – varslingsfrist – følgeændringer for ægtefælle

Lovhenvisning: SFL § 27, stk. 1, nr. 2, SFL § 27, stk. 1, nr. 5, SFL § 27, stk. 2

Sagerne vedrørte dels spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genop-tagelse af sagsøgernes skatteansættelser var opfyldt i forbindelse med brug i Danmark af et udenlandsk kreditkort udstedt af den ene sagsøgers (mandens) amerikanske arbejdsgi-ver, dels spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgerne, der var ægtefæller, var skattepligtige af øvrige lejeindtægter som følge af udlejning af lokaler i deres private ejendom.

Det var i forbindelse med brugen af kreditkortene ubestridt, at der var udeholdt skatte-pligtige indtægter, og at manden havde handlet groft uagtsomt. For så vidt angår frist-spørgsmålet henviste retten til, at der frem til den 12. marts 2008 var fremkommet nye oplysninger til belysning af skatteforholdene for manden. Retten udtalte herefter i over-ensstemmelse med Landsskatterettens kendelse, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, tidligst måtte anses for at løbe fra den 17. september 2007, hvor manden under et møde hos SKAT meddelte, at han ikke kunne få de af SKAT udbedte oplysninger om brug af kreditkortene i ind- og udland fra sin tidligere arbejdsgiver.

Manden oplyste under SKATs sagsbehandling, at en del af kreditkorthævningerne udgjor-de leje betalt af den amerikanske arbejdsgiver i forbindelse med, at arbejdsgiveren havde haft kontorplads stillet til rådighed i ægtefællernes private ejendom. Derudover oplyste manden, at der var tillige var modtaget ikke-selvangivne lejeindtægter fra anden side. SKAT forhøjede som følge heraf den af manden selvangivne lejeindkomst med halvdelen af de ikke-selvangivne lejeindtægter. Den anden halvdel blev henført til hustruen, der li-geledes fik forhøjet sin skatteansættelse, idet ægtefællerne ejede ejendommen i lige sameje.

Retten fandt - under hensyntagen til de til SKAT afgivne oplysninger - at ægtefællerne var skattepligtige af de ikke-selvangivne lejeindtægter. Forhøjelsen af hustruens indkomst kunne derudover ske med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, idet den ændring som SKAT havde foretaget vedrørende hustruens overskud ved udlejningen, måtte anses for en direkte følge af forhøjelsen af mandens indkomst vedrørende samme forhold.


SKM2014.610.BR – TfS 2014.932 – Anket til landsretten

Ekstraordinær genoptagelse – særlige omstændigheder

Lovhenvisning: SFL § 27, stk. 1, nr. 8

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til at få genoptaget sine skatte-ansættelser for indkomstårene 2000-2004 ekstraordinært i medfør af skatteforvaltnings-lovens § 27, stk. 1, nr. 8. Skatteansættelserne for årene 2000 og 2001 var udarbejdet på grundlag af de af sagsøgeren selvangivne oplysninger. For årene 2002-2004 havde SKAT ansat sagsøgerens indkomst skønsmæssigt.

Sagsøgeren støttede genoptagelsesanmodningen på efterfølgende udarbejdede selvangi-velser og regnskaber.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke herved var fremkommet med nye oplysninger. Endvidere havde sagsøgeren ikke dokumenteret, at SKAT havde begået fejl ved de skønsmæssige forhøjelser, eller at de selvangivelser, han havde indgivet for 2000 og 2001, var behæftet med væsentlige fejl. Der forelå derfor ikke særlige omstændigheder, som kunne begrun-de, at der kunne gives tilladelse til ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvalt-ningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Heller ikke den omstændighed, at SKAT havde undladt at foretage privatforbrugs-beregninger ved de skønsmæssige forhøjelser, kunne begrunde ekstraordinær genopta-gelse.


SKM2014.464.BR – TfS 2014.697

Ekstraordinær skatteansættelse – reaktionsfrist – grov uagtsomhed – udenlandsk ejen-dom – Money Transfer

Lovhenvisning: SFL § 27, stk. 1, nr. 5, SFL § 27, stk. 2, EBL § 8, stk. 1, EBL § 8, stk. 2

SKAT fik gennem indberetninger til Projekt Money Transfer i 2010 kendskab til, at sagsø-geren havde modtaget en ubeskattet avance fra England i forbindelse med salg af en lej-lighed i London i 2007.

Sagsøgeren havde ikke ved en generel forespørgsel til SKAT i 2007 om beskatning af en sådan (hypotetisk) avance uden oplysninger om det konkrete salg - eller i øvrigt - foreta-get en selvangivelse af indkomsten. Retten fandt, at sagsøgeren havde handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at selvangive indkomsten, og at betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt.

Betingelserne for at kunne afstå lejligheden skattefrit under sommerhusreglen i ejen-domsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, var ikke opfyldt, og sagsøgeren var skattepligtig af avancen.

Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, begyndte ikke at løbe fra tidspunk-tet for indberetningen fra udlandet til SKATs money transferdatabase ultimo 2010, men først ved udløbet af en høringsfrist i september 2011, og SKATs forslag til afgørelse var herefter rettidigt. Afgørelsen led heller ikke af begrundelsesmangler.



Skat – ekstraordinær genoptagelse – særlige omstændigheder – reaktionsfrist – skatte-pligt til Danmark

Lovhenvisning: SFL § 27, stk. 1, nr. 8, SFL § 27, stk. 2

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren havde krav på ekstraordinær gen-optagelse af skatteansættelsen for 2005, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. stk. 2. Skattemyndighederne havde forhøjet sagsøgerens kapitalindkomst med ca. 3 mio. kr. for 2005. Størrelsen af kapitalindkomsten var ubestridt, men det var sagsøgerens op-fattelse, at hans fulde skattepligt til Danmark var ophørt i 2005. Han anmodede om eks-traordinær genoptagelse med henvisning til, at hans skattepligt til Danmark var ophørt, og at han ikke havde modtaget SKATs breve (herunder agterskrivelse og afgørelse), hvor-for han ikke vidste, at SKAT anså ham for fuldt skattepligtig.

Retten fandt ikke, at det var tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at SKATs breve ikke var kommet frem til sagsøgeren.

Det var desuden ubestridt, at ét af SKATs breve var kommet frem til sagsøgeren. Brevet var dateret 13. maj 2008, og det fremgik heraf, at SKAT anså sagsøgeren for fuldt skatte-pligtig til Danmark. Retten fandt derfor, at sagsøgerens genoptagelsesanmodning af 30. april 2010 var fremsat for sent, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og Skatteministe-riet blev frifundet. Retten tog ikke stilling til, om sagsøgerens skattepligt til Danmark rent faktisk var ophørt i 2005, eller til om der forelå særlige omstændigheder", der kunne be-grunde ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

SKM2014.400.BR – TfS 2014.699

Ekstraordinær genoptagelse – særlige omstændigheder – reaktionsfrist – glemt fradrag

Lovhenvisning: SSL § 35, stk. 1, nr. 8 (dagældende), SSL § 35, stk. 2; SFL § 27, stk. 1, nr. 8, SFL § 27, stk. 2

Byretten fandt, at det var med rette, at skattemyndighederne havde truffet afgørelse om ikke at imødekomme A´s anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættel-sen for indkomståret 1993 angående en renteudgift på kr. 73.649,-, jf. den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, og 35, stk. 2 (nu skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og § 27, stk. 2).

Retten lagde til grund, at skatteansættelsen for indkomståret 1993 måtte anses for afslut-tet i 1994, og at de almindelige klagefrister løb herfra. Da A havde glemt at medtage det omtvistede rentefradrag i selvangivelsen for 1993, var anmodningen om ekstraordinær genoptagelse i medfør af den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, ikke be-grundet i nye faktiske forhold.

Retten fandt heller ikke, at fristen i den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 2, var overholdt.

Endelig fandt retten ikke grundlag for, at en udtalelse fra skattemyndighederne havde skabt en berettiget forventning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 1993.


SKM2014.332.VLR – TfS 2014.332



Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt appellanten var berettiget til at opnå ekstraor-dinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2006 i medfør af skattefor-valtningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Appellanten støttede sin anmodning om ekstraordinær genoptagelse på, at skatteansæt-telsen ikke medregnede fradrag for dobbelt husførelse som følge af en udstationering i Sverige, og at appellantens tidligere arbejdsgiver havde indberettet forkerte indkomstop-lysninger til skattemyndighederne.

Landsretten nægtede genoptagelse, da appellanten havde været bekendt med de for-hold, der begrundede anmodningen, i 2 år og 8 måneder inden fremsendelse af genopta-gelsesbegæringen. Der forelå dermed ikke særlige omstændigheder efter skatteforvalt-ningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Heller ikke 6 måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overholdt.



3 Oversigt over lovforslag og ændringslove i folketingsåret 2013-2014


4 2/10 2013 Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabs-skatteloven, ejendomsværdiskatteloven og for-skellige andre love Skattefri omstrukturering med deltagelse af sel-skaber hjemmehørende i EØS-lande, skattefri sammenlægning af vandforsyninger og nedslag i ejendomsværdiskatten m.v. § 1 Fusionsskatteloven § 2 Selskabsskatteloven § 3 Virksomhedsomdannelsesloven § 4 Ejendomsværdiskatteloven § 5 Ligningsloven § 6 Lov nr. 600 af 12/6 2013 § 7 Ikrafttræden og virkning

1347 3/12 2013

47 30/10 2013 Lov om ændring af ligningsloven, momsloven, lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder, selskabsskatte-loven og forskellige andre love. Gennemførelse af EU-direktiv nr. 2013/43/EU, supplerende regler om administration af EU-forordning nr. 608/2013, præcisering af regler om virksomheders fradrag for udgifter til bestikkelse, justering af den subjektive skattepligt for er-hvervsdrivende foreninger m.v., værnsregel imod unaturlig lageropbygning af tobaksvarer, lovtek-nisk justering af udligningsafgiften for varebiler, m.v. § 1 Ligningsloven § 2 Momsloven § 3 Lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forord-ning om toldmyndigheders indgriben over for varer, der mis-tænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder § 4 Konkursloven § 5 Opkrævningsloven § 6 Selskabsskatteloven § 7 Tinglysningsafgiftsloven § 8 Lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. § 9 Lov nr. 947 af 20/12 1999 § 10 Lov nr. 1383 af 28/12 2011 § 11 Lov nr. 924 af 18/9 2012 § 12 Ikrafttræden og virkning

1637 26/12 2013



48 31/10 2013 Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og kildeskatteloven Effektivisering af inddrivelsen af forsyningsvirk-somheders krav gennem adgang til skyldners per-sonnummer og henstand med indregnet restskat m.v. § 1 Lov nr. 1333 af 19/12 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige § 2 Kildeskatteloven § 3 Ikrafttræden og virkning

1499 18/12 2013

60 6/11 2013 Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningslo-ven, pensionsbeskatningsloven, kildeskatteloven og arbejdsmarkedsbidragsloven Forrentning af negativ institutskat, etablering af en godkendelsesordning for ikke-fradragsberettigede pensionsindbetalinger og tilbagebetaling m.v. af ikke-fradragsberettigede indbetalinger til ratepension i indbetalingsåret m.v. § 1 Pensionsafkastbeskatningsloven § 2 Pensionsbeskatningsloven § 3 Kildeskatteloven § 4 Arbejdsmarkedsbidragsloven § 5 Ikrafttræden og virkning

1500 18/12 2013

67 13/11 2013 Lov om ændring af skattekontrolloven og forskel-lige andre love Indberetning og automatisk udveksling af skatte-relevante oplysninger om finansielle konti samt ophævelse af bagatelgrænser for ind- og udbeta-linger m.v. § 1 Skattekontrolloven § 2 Chokoladeafgiftsloven § 3 Kuldioxidafgiftsloven § 4 Lov nr. 56 af 29/1 2012 § 5 Lov om afgift af naturgas og bygas § 6 Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. § 7 Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. § 8 Opkrævningsloven § 9 Lov om afgift af bekæmpelsesmidler § 10 Spiritusafgiftsloven § 11 Svovlafgiftsloven § 12 Tobaksafgiftsloven § 13 Toldloven § 14 Lov om afgift af ledningsført vand § 15 Øl- og vinafgiftsloven § 16 Ikrafttræden og virkning

1634 26/12 2013

79 20/11 2013 Lov om ændring af kulbrinteskatteloven, lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kul-brinteindvinding og lov om etablering og benyttel-se af en rørledning til transport af råolie og kon-densat Harmonisering af beskatningen af kulbrinteind-vinding m.v. § 1 Kulbrinteskatteloven § 2 Kulbrinteopkrævningsloven § 3 Lov om etablering og benyttelse af rørledning til transport af råolie og kondensat § 4 Ikrafttræden og virkning

1636 26/12 2013



80 20/11 2013 Lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og tinglysningsafgiftsloven Vurderingerne i 2013-2015 og tinglysningsafgift af handelsprisen § 1 Vurderingsloven § 2 Tinglysningsafgiftsloven § 3 Ikrafttræden og virkning

1635 26/12 2013

81 20/11 2013 Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabs-skatteloven, kildeskatteloven, ligningsloven og aktieavancebeskatningsloven Indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i forbindelse med kontante udligningssummer § 1 Fusionsskatteloven § 2 Selskabsskatteloven § 3 Kildeskatteloven § 4 Ligningsloven § 5 Aktieavancebeskatningsloven § 6 Ikrafttræden og virkning

274 25/3 2014

91 4/12 2013 Lov om ændring af selskabsskatteloven Henstand med exitskat ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land § 1 Selskabsskatteloven § 2 Ikrafttræden og virkning

170 26/2 2014

95 5/12 2013 Lov om ændring af kildeskatteloven og selskabs-skatteloven Tilpasning af procenttillæg og reduceret markeds-rente til ny referencerente m.v. § 1 Kildeskatteloven § 2 Selskabsskatteloven § 3 Ikrafttræden og virkning

1562 21/12 2013

103 20/12 2013 Lov om ændring af ligningsloven, momsloven og forskellige andre love Fremrykning af skatte- og afgiftslempelser og forhøjelse af beskæftigelsesfradrag m.v. § 1 Ligningsloven § 2 Momsloven § 3 Elafgiftsloven § 4 Naturgas- og bygasloven § 5 Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. § 6 Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. § 7 Lov nr. 789 af 28/6 2013 § 8 Lov nr. 791 af 28/6 2013 § 9 Lov nr. 792 af 28/6 2013 § 10 Lov nr. 903 af 4/6 2013 § 11 Ikrafttræden og virkning § 12 Særlig bestemmelse for Aarhus og Vallensbæk kommune

93 29/1 2014

144 26/2 2014 Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven Selskabers m.v. registrering af fremførselsberetti-gede underskud, oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser m.v., selvangi-velse af kildeartsbegrænsede tab m.v. § 1 Aktieavancebeskatningsloven § 2 Selskabsskatteloven § 3 Skattekontrolloven § 4 Ikrafttræden og virkning

528 28/5 2014



153 12/3 2014 Lov om ændring af momsloven og forskellige an-dre love. Ændring af leveringsstedet for elektroniske ydel-ser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester solgt til private, one stop shop-ordning, udvidelse af definitionen af investeringsgoder, ophævelse af ordningen for udenlandsk indregistrerede turist-busser m.v. § 1 Momsloven § 2 Lov nr. 416 af 26/6 1998 § 3 Bekæmpelsesmiddelafgiftsloven § 4 Chokoladeafgiftsloven § 5 Emballageafgiftsloven § 6 Lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmiumakkumulatorer § 7 Kvælstofafgiftsloven § 8 Lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler § 9 Lov nr. 469 af 9/6 2004 § 10 Lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater § 11 Ikrafttræden og virkning

554 2/6 2014

160 25/3 2014 Af Finn Søren-sen (EL) , Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL)

Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag Ophævelse af optjeningsprincippet for børne- og ungeydelse og børnetilskud og indførelse af bo-pælskrav også for børn omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger

Forkastet 27/5 2014

171 26/3 2014 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elek-tricitet, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskelli-ge andre love. Afgiftsnedsættelse for elektricitet fra land til visse erhvervsskibe i havne, mulighed for kraft-varme-værker for at opgøre afgifter på timebasis, æn-dring af afgiftsregler for biogas m.v. af hensyn til energibeskatningsdirektivet, forsøgsordning med udvidet benyttelse af afgiftsfri institutionsbusser m.v. i frikommuner og forlængelse af forhøjet befordringsfradrag for pendlere i yderkommuner § 1 Elektricitetsafgiftsloven § 2 Naturgas- og bygasloven § 3 Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. § 4 Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. § 5 Kuldioxidafgiftsloven § 6 Kvælstofoxidafgiftsloven § 7 Lov om frikommuner m.v. § 8 Ligningsloven § 9 Ikrafttræden og virkning

555 2/6 2014



200 11/6 2014 Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatte-loven og kildeskatteloven Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomheds-ordningen ved indskud af privat gæld m.v. § 1 Virksomhedsskatteloven § 2 Kildeskatteloven § 3 Ikrafttræden og virkning § 4 Kommuneskatteloven

992 16/9 2014


3.1 Gennemgang af udvalgte lovforslag og ændringslove – folketingsåret 2013-2014


4 2/10 2013 Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabs-skatteloven, ejendomsværdiskatteloven og for-skellige andre love Skattefri omstrukturering med deltagelse af sel-skaber hjemmehørende i EØS-lande, skattefri sammenlægning af vandforsyninger og nedslag i ejendomsværdiskatten m.v. § 1 Fusionsskatteloven § 2 Selskabsskatteloven § 3 Virksomhedsomdannelsesloven § 4 Ejendomsværdiskatteloven § 5 Ligningsloven § 6 Lov nr. 600 af 12/6 2013 § 7 Ikrafttræden og virkning

1347 3/12 2013

Resumé

Lovforslaget består af flere elementer, bl.a.:

• Selskaber i EØS-lande, der ikke samtidig er medlemmer af EU, får samme adgang til at deltage i skattefri fusioner, spaltninger og tilførsler af aktiver som selskaber i

EU-lande. Det foreslås også, at der indføres adgang til skattefri virksomhedsomdan-nelse til selskaber i sådanne EØS-lande.

• Ejendomsværdiskatteloven ændres således, at nedslagsreglerne for folkepensionister også kommer til at gælde for personer med bopæl uden for Danmark.

De nævnte ændringer gennemføres for at bringe de eksisterende regler i overensstem-melse med EU-retten.

Desuden indføres der med lovforslaget adgang til at foretage skattefri sammenlægninger

af skattepligtige og skattefri vandforsyninger, og Energinet.dk gives mulighed for skatte-frit at tilføre aktiver ved overdragelse af virksomhed til et datterselskab, der er omfattet af fuld selskabsskattepligt til Danmark. Indhold i punktform

1) Udvidelse af anvendelsesområdet for skattefri fusion, spaltning og tilførsel af aktiver, hvorefter selskaber i EØS-lande, der ikke samtidig er medlemmer af EU, får samme adgang til at deltage i som selskaber i EU-lande

2) Indførelse af adgang til skattefri virksomhedsomdannelse til selskaber i EØS-lande

3) Ændring af EVS, så nedslagsreglerne for folkepensionister også kommer til at gælde for personer med bopæl uden for Danmark

4) Indførelse af adgang til skattefri sammenlægninger af skattepligtige og skattefrie vandforsyninger


5) Indførelse af mulighed for at Energinet.dk skattefrit kan tilføre aktiver ved overdragel-se af virksomhed til et datterselskab, der er omfattet af fuld selskabsskattepligt til Danmark

Lovforslagets behandling

Fremsat den 2/10 2013 1. behandlet i Folketinget den 10/10 2013 Henvist til Skatteudvalget Betænkning afgivet den 21/11 2013 2. behandlet i Folketinget den 26/11 2013 3. behandlet i Folketinget den 28/11 2013



47 30/10 2013 Lov om ændring af ligningsloven, momsloven, lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder, selskabsskatte-loven og forskellige andre love. Gennemførelse af EU-direktiv nr. 2013/43/EU, supplerende regler om administration af EU-forordning nr. 608/2013, præcisering af regler om virksomheders fradrag for udgifter til bestikkelse, justering af den subjektive skattepligt for er-hvervsdrivende foreninger m.v., værnsregel imod unaturlig lageropbygning af tobaksvarer, lovtek-nisk justering af udligningsafgiften for varebiler, m.v. § 1 Ligningsloven § 2 Momsloven § 3 Lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forord-ning om toldmyndigheders indgriben over for varer, der mis-tænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder § 4 Konkursloven § 5 Opkrævningsloven § 6 Selskabsskatteloven § 7 Tinglysningsafgiftsloven § 8 Lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. § 9 Lov nr. 947 af 20/12 1999 § 10 Lov nr. 1383 af 28/12 2011 § 11 Lov nr. 924 af 18/9 2012 § 12 Ikrafttræden og virkning

1637 26/12 2013

Resumé

Lovforslaget indeholder bl.a. følgende:

• En præcisering, således at virksomheder, der er skattepligtige her i landet, under in-gen omstændigheder vil kunne fradrage udgifter til bestikkelse.

• Udvidet brug af ordningen for omvendt betalingspligt på forskellige former for elek-tronik med henblik på at hindre momskarusselsvig.

• Tilretning af bestemmelser i varemærkeforfalskningsloven, der skal styrke og præcise-re reglerne om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

• En justering af reglerne vedrørende subjektiv skattepligt for visse erhvervsdrivende selskaber og foreninger m.v.

• En værnsregel mod unaturlig lageropbygning af tobaksvarer i perioden, inden tobaks-afgiften stiger den 1. januar 2014.


Indhold i punktform

1. Ændring/præcisering af bestemmelsen i LL § 8 D, hvorefter bestikkelse ikke kan fra-drages – heller ikke, hvor bestikkelsen er foregået i et land, hvor bestikkelse er lovlig

2. Omvendt betalingspligt for moms ved handel med mobiltelefoner og bærbare compu-tere mv. for at undgå momskarruselsvig

3. Ændrede regler (EU-forordning) for indgriben over for varemærkeforfalskede og pi-ratkopierede varer gående ud på tidlig obligatorisk indgriben og indførelse af en sær-lig og forenklet procedure for ”småforsendelser”, som kan tilintetgøres, hvis der fore-ligger en generel anmodning herom

4. Korrektion af henvisningsfejl i bestemmelsen om afgiftsfri tinglysning for så vidt angår underpant i et ejerpantebrev i tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 7

5. Konsekvensændringer i konkursloven og opkrævningsloven som følge af ophævelse af mineralvandsafgiftsloven

6. Justering af den subjektive skattepligt efter SEL § 1, stk. 1, nr. 2 for erhvervsdrivende foreninger mv., omfattet af § 3 i lov om erhvervsdrivende virksomheder, hvorefter kun SMBA´er omfattes af den fulde skattepligt efter selskabsskattelovens almindelige regler og alene beskatning af erhvervsmæssig indkomst

7. Ændringer i tobaksafgiftsloven, så der ikke sker væsentlige lageropbygninger hos gros-sister og detailhandlere ved afgiftsforhøjelse pr. 1/1 2014

8. Fejlrettelse af udligningsafgiftssatsen for varebiler, så den korrekte reguleringssats på 1,8 % for årene 2014 og 2015 indsættes i loven





48 31/10 2013 Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og kildeskatteloven Effektivisering af inddrivelsen af forsyningsvirk-somheders krav gennem adgang til skyldners per-sonnummer og henstand med indregnet restskat m.v. § 1 Lov nr. 1333 af 19/12 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige § 2 Kildeskatteloven § 3 Ikrafttræden og virkning

1499 18/12 2103

Resumé

Med lovforslaget får kommunalt ejede forsyningsvirksomheder mulighed for at få oplyst en skyldners personnummer fra Det Centrale Personregister, så forsyningsvirksomheden kan medsende skyldnerens personnummer, når fordringen sendes til inddrivelse hos SKAT. Det vil effektivisere inddrivelsen af forsyningsvirksomheders krav mod skyldnere.

Med lovforslaget bliver der også skabt hjemmel til, at skatteydere med lav indkomst kan få henstand med betaling af restskat, hvis det vurderes, at skatteyderens rådighedsbeløb ikke vil være tilstrækkeligt, såfremt restskatten indregnes. Det sikrer, at personer med lav indkomst ikke får reduceret et i forvejen lavt rådighedsbeløb, når restskatten indregnes. Restskatten vil således skulle betales på et senere tidspunkt.

Det er foreslået, at ændringsloven skal træde i kraft den 1. januar 2014.

Indhold i punktform

1) Implementering af hjemmel til, at kommunalt ejende forsyningsvirksomheder kan få udleveret en skyldners cpr-nummer til brug ved overdragelse af fordringer til inddri-velse hos SKAT

2) Implementering af hjemmel i KSL § 89, stk. 2, som går ud på, at personer med lavt rå-dighedsbeløb og personer på kontanthjælp, kan få henstand med indregnet restskat





60 6/11 2013 Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningslo-ven, pensionsbeskatningsloven, kildeskatteloven og arbejdsmarkedsbidragsloven Forrentning af negativ institutskat, etablering af en godkendelsesordning for ikke-fradragsberettigede pensionsindbetalinger og tilbagebetaling m.v. af ikke-fradragsberettigede indbetalinger til ratepension i indbetalingsåret m.v. § 1 Pensionsafkastbeskatningsloven § 2 Pensionsbeskatningsloven § 3 Kildeskatteloven § 4 Arbejdsmarkedsbidragsloven § 5 Ikrafttræden og virkning

1500 18/12 2013

Resumé

Lovforslaget har til formål at understøtte pensionsopsparernes mulighed for at skifte gennemsnitsrenteprodukter ud med markedsrenteprodukter m.v.

Forslaget går ud på at give pensionsinstitutterne mulighed for at få forrentet den uudnyt-tede negative skat, der skyldes udlodning af omtegningsbonus til pensionsopsparerne.

Lovforslaget går endvidere ud på at give pensionsopsparere mulighed for allerede i for-bindelse med indbetalingen til en pensionsordning at få en afgørelse af SKAT om, at ind-betalingerne ikke har været fradrags- eller bortseelsesberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Med ordningen minimeres de besværligheder for både pensions-opsparerne og SKAT, der kan opstå, hvis den manglende fradrags- eller bortseelsesret først skal dokumenteres på udbetalingstidspunktet.

Endelig foreslås det at indføre mulighed for, at indbetalinger til ratepension og ophøren-de alderspension, der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for, enten kan udbeta-les til pensionsopspareren eller overføres til en fradragsberettiget pensionsordning alle-rede i det år, hvor indbetalingen er sket.


Indhold i punktform

1) Forrentning af negativ skat ved omtegning af gennemsnitsrenteprodukter til markeds-renteprodukter

2) Præcisering af bestemmelsen om pensionskassers fradrag for udbetaling af pensions-tillæg, der både består af formueafkast for indeværende og tidligere indkomstår, så-ledes at der ikke er tvivl om, at pensionskassen også har fradrag i institutskatten, hvis den fx udbetaler pensionstillæg, der er opbygget af tidligere indkomstårs formueaf-kast

3) Berigtigelse af lovgivningsfejl, således at der, også fra og med indkomståret 2014, er hjemmel til at forrente ændring af skatteindbetalinger ved ophævelse af pensions-ordninger i utide, endeligt ophør ved fraflytning og endelig opgørelse ved ophør af in-stitutionsskattepligt fra penge- og pensionsinstitutter på linje med renteberegning ved andre ansættelsesændringer

4) Etablering af godkendelsesordning hos SKAT, som går ud på, at pensionsopsparere kan få en afgørelse fra SKAT om, at nærmere angivne indbetalinger til en pensions-ordning ikke er fradrags- eller bortseelsesberettiget ved indkomstopgørelsen

5) Indførelse af mulighed for, at indbetalinger til en ratepensionsordning eller ophøren-de alderspension, der ikke er fradrags- eller bortseelsesret for, kan tilbagebetales eller overføres til en anden fradragsberettiget ordning uden betaling af afgift i det år, hvor indbetaling er sket

6) Ændring for så vidt angår tjenestemandspensioner, hvorefter sådanne pensioner ikke længere skal opfylde et krav om lige store ydelser

7) Ændring af PABL, så det udtrykkeligt fremgår af loven, at tilbagebetaling af et ikke-fradragsberettiget eller bortseelsesberettiget kan ske efter, at en kapitalpension er blevet overført eller konverteret til aldersforsikring eller aldersopsparing





67 13/11 2013 Lov om ændring af skattekontrolloven og forskel-lige andre love Indberetning og automatisk udveksling af skatte-relevante oplysninger om finansielle konti samt ophævelse af bagatelgrænser for ind- og udbeta-linger m.v. § 1 Skattekontrolloven § 2 Chokoladeafgiftsloven § 3 Kuldioxidafgiftsloven § 4 Lov nr. 56 af 29/1 2012 § 5 Lov om afgift af naturgas og bygas § 6 Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. § 7 Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. § 8 Opkrævningsloven § 9 Lov om afgift af bekæmpelsesmidler § 10 Spiritusafgiftsloven § 11 Svovlafgiftsloven § 12 Tobaksafgiftsloven § 13 Toldloven § 14 Lov om afgift af ledningsført vand § 15 Øl- og vinafgiftsloven § 16 Ikrafttræden og virkning

1634 26/12 2013

Resumé

Formålet med lovforslaget er at skabe hjemmel til at indføre de indberetningspligter og pligter til at gennemføre procedurer til identifikation af indberetningspligtige konti, som følger af aftale af 15. november 2012 mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater til forbedring af efterrettelighed vedrørende international beskatning.

Efter lovforslaget bemyndiges skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om indbe-retningspligter og pligter til at gennemføre procedurer til identifikation af indberetnings-pligtige konti.

Bemyndigelsesbestemmelsen sikrer også mulighed for at opfylde et EU-direktiv om ud-veksling af tilsvarende oplysninger mellem EU-landene og tilsvarende aftaler, som Dan-mark måtte indgå med andre partnere, og at indføre lignende indberetninger vedrørende danske konti.

Desuden indeholder lovforslaget som en følge af implementeringen af én skattekonto ophævelse af en række bagatelgrænser for ind- og udbetalinger. Indhold i punktform

1) Opfølgning på aftale mellem Danmark og USA om øget efterrettelighed vedrørende international beskatning (FATCA-aftalen)

2) Ophævelse af bagatelgrænser for ind- og udbetalinger i forbindelse med afregningen. Lovforslagets behandling Fremsat den 13/11 2013 1. behandlet i Folketinget den 26/11 2013 Henvist til Skatteudvalget


Betænkning afgivet den 12/12 2013 2. behandlet i Folkeringet den 17/12 2013 3. behandlet i Folketinget den 20/12 2013



79 20/11 2013 Lov om ændring af kulbrinteskatteloven, lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kul-brinteindvinding og lov om etablering og benyttel-se af en rørledning til transport af råolie og kon-densat Harmonisering af beskatningen af kulbrinteind-vinding m.v. § 1 Kulbrinteskatteloven § 2 Kulbrinteopkrævningsloven § 3 Lov om etablering og benyttelse af rørledning til transport af råolie og kondensat § 4 Ikrafttræden og virkning

1636 26/12 2013

Resumé

Lovforslaget implementerer aftale af 17/9 2013 mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Enhedslisten og Dansk Folkeparti om harmo-nisering af beskatningen i Nordsøen.

Efter lovforslaget harmoniseres beskatningen af kulbrinteindvinding i Nordsøen således, at de selskaber, der i dag beskattes efter de gamle regler i kulbrinteskatteloven, fra den 1. januar 2014 vil blive beskattet efter de samme regler, som i dag gælder for eneretsbevil-lingen og for tilladelser til indvindingsvirksomhed meddelt den 1. januar 2004 eller sene-re.

Lovforslaget indeholder desuden en overgangsordning, som betyder, at selskaberne får en rimelig overgang til de nye regler.

Efter lovforslaget nedsættes kulbrinteskattesatsen fra 70 pct. til 52 pct.

Kulbrintefradraget nedsættes til 5 pct. i 6 år i stedet for 25 pct. i 10 år.

Feltafgrænsningen ophæves, så selskaberne kan modregne underskud fra et felt i ind-komst fra et andet felt.

Produktions-, dispensations- og rørledningsafgifterne ophæves.

Skatteværdien af fjernelsesomkostninger kan udbetales til den skattepligtige, hvis der ved endeligt ophør af kulbrinteskattepligtig virksomhed resterer et uudnyttet underskud (car-ry back). Det udbetalte beløb kan dog ikke overstige den akkumulerede kulbrintebeskat-ning minus beløb, der tidligere er udbetalt under samme ordning.

Harmoniseringen af beskatningen skønnes at indebære et varigt merprovenu på i alt 0,4 mia. kr. efter adfærd og korrektion for statens andel i DONG og Nordsøfonden. Det svarer i akkumuleret merprovenu til ca. 28½ mia. kr.


Indhold i punktform

1) Kulbrinteskattesatsen nedsættes fra 70 % til 52 % med virkning fra og med indkomst-året 2014

2) Kulbrintefradraget nedsættes til 5 % i 6 år (30 %) i stedet for 25 % i 10 år (250 %) af anskaffelsessummen for aktiver og aktiverede efterforskningsudgifter

3) Feltbaseret indkomstopgørelse ophæves, så selskaberne kan modregne underskud fra et felt i indkomst fra et andet felt

4) Produktions-, dispensations- og rørledningsafgifterne ophæves

5) Indførelse af carry back ordning, hvorefter skatteværdien af uudnyttede underskud og fjernelsesomkostninger kan udbetales, hvis der ved endeligt ophør af kulbrinteskatte-pligtig virksomhed resterer uudnyttet underskud og fjernelsesomkostninger. Carry back kan ikke overstige den akkumulerede kulbrintebeskatning minus beløb, der tidli-gere er udbetalt under samme ordning

Lovforslagets behandling Fremsat den 20/11 2013 1. behandlet i Folketinget den 26/11 2013 Henvist til skatteudvalget Betænkning afgivet den 12/12 2013 2. behandlet i Folketinget den 17/12 2013 Tillægsbetænkning den 18/12 2013 3. behandlet i Folketinget den 20/12 2013



80 20/11 2013 Lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og tinglysningsafgiftsloven Vurderingerne i 2013-2015 og tinglysningsafgift af handelsprisen § 1 Vurderingsloven § 2 Tinglysningsafgiftsloven § 3 Ikrafttræden og virkning

1635 26/12 2013

Resumé

Regeringen vil skabe et nyt ejendomsvurderingssystem fra 2015. Det vil ske med ud-gangspunkt i de anbefalinger, som et udvalg af uafhængige eksperter skal fremlægge. Re-geringens udspil indeholder en række andre initiativer, som skal ses i sammenhæng her-med.

Regeringen fremlægger med dette forslag den lovgivning, som det er nødvendigt at gen-nemføre inden årsskiftet.

Regeringen foreslår, at ejendomsvurderingerne i 2013 og 2014 foretages på den måde, at vurderingerne fra 2011 og 2012 videreføres uændret, idet 2013-vurderingerne dog ned-sættes med 2,5 pct. i forhold til vurderingerne i 2011.

En nedsættelse på 2,5 pct. vil opfange mange af de tilfælde, hvor 2011-vurderingen har været for høj. Hertil kommer, at vurderingerne skønsmæssigt ville være steget med et par procent i gennemsnit siden 2011, hvilket heller ikke medtages i den ”forlængede” 2011-vurdering.

Samlet set vil 2013-vurderingen i gennemsnit kunne ligge op imod 5 pct. under 2011-vurderingen i reale termer.

Ejendomme, som opstår ved udstykning, eller som ændres ved opførelse af eller udvidel-se af bygninger, ændring af grundareal eller på anden måde, vurderes i 2013 eller 2014, således at alle ejendomme vil være vurderet.

Erhvervsejendomme m.v. skal efter forslaget vurderes i 2015 samtidig med ejerboliger. Vurderingerne foretages med anvendelse af et nyt vurderingssystem etableret med ud-gangspunkt i ekspertudvalgets anbefalinger.

Der kan efter forslaget klages over de nævnte vurderinger inden for samme tidsrum, hvor der vil kunne klages over 2015-vurderingen, dvs. fra ca. 1. marts til 1. juli 2016. I forlæn-gelse heraf suspenderes muligheden for at få foretaget vurderinger uden for de alminde-lige vurderingsterminer.

Videre foreslår regeringen, at SKAT frem til 1. juli 2015 skal kunne nedsætte 2011-vurderinger i forbindelse med korrektion af fejl. Dette gælder såvel de fejl, som SKAT selv måtte konstatere, som de fejl, som SKAT bliver gjort opmærksom på.

Endelig foreslår regeringen, at tinglysningsafgift ved bolighandel som hovedregel altid skal betales af handelsprisen, uanset om den ligger over eller under vurderingen.

Regeringen har til hensigt i efteråret 2014 at fremsætte lovforslag om de resterende dele af udspillet.


Lovforslaget er sendt i høring forud for fremsættelsen, idet høringsfristen dog udløber, efter at lovforslaget er fremsat.

Indhold i punktform

1. Vurderingerne i 2013 og 2014 foretages ved en videreførelse af vurderingerne fra henholdsvis 2011 og 2012. Vurderingerne fra 2011 af ejerboliger reduceres med 2,5 %

2. Vurdering af nye og ændrede ejendomme i 2013 og 2014 (ejerboliger såvel som er-hvervsejendomme m.v.). Vurderingerne af ejerboliger reduceres med 2,5 %

3. Erhvervsejendomme m.v. vurderes i 2015 samtidig med vurderingen af ejerboliger. Vurderingerne vil skulle foretages med anvendelse af et nyt vurderingssystem etable-ret med udgangspunkt i ekspertudvalgets anbefalinger

4. Klage over ovennævnte vurderinger kan ske i det tidsrum, hvor klage over 2015-vurderingen er mulig. I forlængelse heraf suspenderes muligheden for at få foretaget en vurdering uden for de almindelige vurderingsterminer frem til den 1/3 2016

5. Ændring af afgiftsgrundlaget i tinglysningsafgiftsloven, hvorefter der for ejerboliger skal betales tinglysningsafgift af ejerskiftesummen

6. Indførelse af værnsregel i tinglysningsafgiftsloven, hvorefter afgiftsgrundlaget mindst udgør 85 % af den seneste ejendomsværdi ved overdragelse mellem interessefor-bundne parter

Loven træder i kraft den 1/1 2014 og ændringen om tinglysningsafgift har virkning for ejerskifter, der anmeldes til tinglysning fra og med den 1/1 2014. Lovforslagets behandling




81 20/11 2013 Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabs-skatteloven, kildeskatteloven, ligningsloven og aktieavancebeskatningsloven Indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i forbindelse med kontante udligningssummer § 1 Fusionsskatteloven § 2 Selskabsskatteloven § 3 Kildeskatteloven § 4 Ligningsloven § 5 Aktieavancebeskatningsloven § 6 Ikrafttræden og virkning

274 26/3 2014

Resumé

Lovforslaget går ud på at sikre, at skattepligtige udbytter ikke konverteres til skattefrie kontante udligningssummer. Kontante udligningssummer omfatter ethvert vederlag, som ikke er aktier i det modtagende henholdsvis erhvervende selskab.

Forslaget om, at anse kontante udligningssummer for udbytter, har karakter af en værns-regel, som skal forhindre utilsigtede provenutab.

Loven har virkning fra fremsættelsesdagen. Det tidlige virkningstidspunkt skal forhindre spekulation, der kunne modvirke formålet med lovforslaget i tidsrummet fra forslagets fremsættelse til dets ikrafttræden. Lovforslaget har derfor heller ikke været i høring forud for fremsættelsen.

Indhold i punktform

1. Indsættelse af værnsregler som skal forhindre omgåelse af udbyttebeskatningen på aktionærniveau ved skattefrie omstruktureringer, hvorefter alle kontante udlignings-summer, der modtages i forbindelse med skattefri fusion, spaltning og aktieombyt-ning, beskattes som udbytte, forudsat at aktionæren efter omstruktureringen ejer ak-tier i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller selskaber, som er kon-cernforbundne med de nævnte selskaber, hvorefter aktionærer, der opretholder ejer-skabet til selskaberne, bliver udbyttebeskattet af den kontante udligningssum på samme måde, som hvis den kontante udligningssum var udloddet som sædvanligt ud-bytte

2. Indsættelse af værnsregler som skal sikre beskatningen af udbytter fuldt ud på aktio-nærniveau ved skattepligtige omstruktureringer, som betyder, at en kontant udlig-ningssum anses for udbytte, forudsat at der indgår tomme selskaber

Loven træder i kraft den 1/4 2014 og har virkning for afståelse af aktier, der foretages fra og med den 20/11 2013 og for omstrukturering, der vedtages fra og med den 20/11 2013.



Fremsat den 20/11 2013 1. behandlet i Folketinget den 23/1 2014 Henvist til Skatteudvalget Betænkning afgivet den 27/2 2014 2. behandlet i Folketinget den 18/3 2014 Ændringsforslag til 3. behandlingen den 20/3 2014 3. behandlet i Folketinget den 25/3 2014



91 4/12 2013 Lov om ændring af selskabsskatteloven Henstand med exitskat ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land § 1 Selskabsskatteloven § 2 Ikrafttræden og virkning

170 26/2 2014

Resumé

Lovforslaget er en opfølgning på en afgørelse fra EU-Domstolen af 18. juli 2013 om de danske regler vedrørende beskatning af selskaber mv., der overfører aktiver eller passiver til andre EU/EØS-lande, dvs. exitbeskatning.

EU-Domstolen fandt, at de danske exitskatteregler for selskaber ikke fuldt ud er i over-ensstemmelse med EU-retten, fordi exitskatten kræves betalt med det samme, og der således ikke er mulighed for at vælge henstand med betaling af skatten.

Formålet med forslaget er bringe de danske exitskatteregler i overensstemmelse med EU-retten.

Lovforslaget indebærer en justering af reglerne om beskatning ved et selskabs overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land. Der etableres med forslaget en hen-standsordning (afdragsordning), der gør det muligt at udskyde betalingen af exitskatten mod forrentning.

Henstandsbeløbet afdrages i takt med, at der oppebæres afkast (indtægter, gevinster, udbytter) af de overførte aktiver, som ville være blevet beskattet i Danmark, hvis aktiver-ne var forblevet her i landet. Dog skal det årlige afdrag mindst udgøre et beløb svarende til 1/7 af den opgjorte exitskat. Henstandsperioden er således maksimalt 7 år.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2014.

Indhold i punktform

1) Udbygning reglerne om exitbeskatning af selskaber m.v. ved overførsel af aktiver og passiver til udlandet med en henstandsordning

2) Udgangspunktet er fortsat, at exitskatten skal betales umiddelbart i forbindelse med overførslen

3) Selskaber m.v., som er skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, kan dog vælge at anvende den nye henstandsordning, hvor der er tale om overførsel af aktiver og passiver til hovedkontoret eller til et af selskabets m.v. faste driftssteder beliggende i et land, der er medlem af EU/EØS

4) Valget træffes ved at give meddelelse herom til SKAT

5) Etablering af en henstandssaldo med afdragsprofil over maksimalt 7 år. Henstandssal-doen forfalder i takt med realisation af indtægter og gevinster, som ville være beskat-tet i Danmark, hvis aktivet/passivet var forblevet i Danmark


Se artiklen Exitskat og henstandssaldoen – er der fradrag for renter? Om ministersvar og lovfortolkning i TfS 2014.732 af lektor ph.d. Anders Nørgaard Laursen, Juridisk Institut, Aarhus Universitet. Lovforslagets behandling




95 5/12 2013 Lov om ændring af kildeskatteloven og selskabs-skatteloven Tilpasning af procenttillæg og reduceret markeds-rente til ny referencerente m.v. § 1 Kildeskatteloven § 2 Selskabsskatteloven § 3 Ikrafttræden og virkning

1562 20/12 2013

Resumé

Med lov nr. 1354 af 21. december 2012 (Udvidelse af årsopgørelsesordningen, indberet-ning af udbytter m.v.) blev referencerenten i opkrævningslovens § 7, stk. 2, ændret med virkning fra og med den 1. januar 2014.

I forbindelse med ændringen blev der ved en fejl ikke taget højde for de konsekvenser, den nye referencerente ville have for restskattetillæg, procentgodtgørelse for oversky-dende skat, personers frivillige betaling af dag-til-dag-rente af yderligere forskudsskat samt tillæg til selskabers betaling af frivillig acontoskat. Derfor er renteniveauet for disse procenttillæg blevet fastsat omkring 3 pct.-point for højt.

Forslaget har til formål at neutralisere effekten af den nye referencerente ved at tilpasse procenttillæggene for afregning af indkomstskatter, så renteniveauet bliver afpasset med renteniveauet for den tidligere referencerente.

Det foreslås, at loven får virkning fra den 1. januar 2014.

Indhold i punktform

1) Justering af dag-til-dag renten i KSL § 59 (frivillig indbetaling af restskat fra 1/1 til 1/7)

2) Justering af procenttillægget i KSL § 61 (restskat, som ikke er frivilligt indbetalt)

3) Justering af procenttillægget i KSL § 62 (overskydende skat)

4) Justering af procenttillægget i SEL § 29 A (frivillig aconto skat)

5) Justering af renten i SEL § 29 B (restskat/overskydende skat) Lovforslagets behandling




103 20/12 2013 Lov om ændring af ligningsloven, momsloven og forskellige andre love Fremrykning af skatte- og afgiftslempelser og forhøjelse af beskæftigelsesfradrag m.v. § 1 Ligningsloven § 2 Momsloven § 3 Elafgiftsloven § 4 Naturgas- og bygasloven § 5 Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. § 6 Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. § 7 Lov nr. 789 af 28/6 2013 § 8 Lov nr. 791 af 28/6 2013 § 9 Lov nr. 792 af 28/6 2013 § 10 Lov nr. 903 af 4/6 2013 § 11 Ikrafttræden og virkning § 12 Særlig bestemmelse for Aarhus og Vallensbæk kommune

93 29/1 2014

Resumé

Forslaget er en del af aftale af 26/11 2013 om finansloven for 2014 mellem Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det Konser-vative Folkeparti.

Efter forslaget fremrykkes tidligere aftalte skatte- og afgiftslempelser.

Fra Aftaler om Vækstplan DK fremrykkes til 2014 afskaffelsen af den vægtbaserede em-ballageafgift, forhøjelsen af skattekreditten for forsknings- og udviklingsaktiviteter i virk-somhederne, længere momskredittider for små virksomheder, nedsættelsen af energiaf-gifterne på brændsler til proces til EU’s minimumsafgifter og fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring.

Fra Aftale om en skattereform fra 2012 fremrykkes forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget i perioden 2014 til 2017, og det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere frem-rykkes, så det får fuld virkning fra 2014.

Indhold i punktform

1) Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget i perioden 2014-2017, så det i 2014 forhøjes til 7,65% stigende til 8,75% i 2017 og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag til 25.000 kr. i 2014 (2014-niveau) stigende til 28.600 kr. i 2017 (2014-niveau)

2) Forhøjelse af det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, så det i 2014 ud-gør 5,4%, maksimalt 17.700 kr. i 2014 (2014-niveau) og dermed får fuld skattemæssig effekt fra og med 2014

3) Afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift fra og med den 1/1 2014

4) Forhøjelse af grænsen for skattekreditter vedrørende forsknings- og udviklingsaktivi-teter fremrykkes, så lempelserne (skatteværdien af underskud op til 25 mio. kr.) får virkning fra og med 2014 i stedet 2015


5) Lempelse af momskredittid for små virksomheder, hvorefter grænsen for halvårlig momsafregning (5 mio. kr.) fremrykkes til momsperioder, der påbegyndes den 1/1 2014

6) Lempelse af virksomheders afgift på brændsler til procesformål (4,50 kr. pr. GJ) frem-rykkes til den 1/1 2014

7) Fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadesforsikring fremrykkes, så lempelser-ne får virkning fra og med indkomståret 2014 i stedet for fra og med indkomståret 2015


Fremsat den 20/12 2013 1. behandlet i Folketinget den 14/1 2014 Henvist til skatteudvalget Betænkning afgivet den 21/1 2014 2. behandlet i Folketinget den 23/1 2014 3. behandlet i Folketinget den 28/1 2014



144 26/2 2014 Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven Selskabers m.v. registrering af fremførselsberetti-gede underskud, oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser m.v., selvangi-velse af kildeartsbegrænsede tab m.v. § 1 Aktieavancebeskatningsloven § 2 Selskabsskatteloven § 3 Skattekontrolloven § 4 Ikrafttræden og virkning

528 28/5 2014

Resumé

Loven implementerer den del af Finanslovsaftalen for 2012 mellem den tidligere regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten, der omhandler indførelsen af et underskudsregister.

Lovforslagets overordnede formål er at sikre, at selskaber m.v. en gang for alle indberet-ter underskud til SKATs underskudsregister. Underskudsregisteret skal overtage bereg-ningen og fordelingen af underskud. Med underskudsregisteret vil underskudsfremførsel og -fordeling ske automatisk. Dermed vil selskaberne over tid opleve en administrativ let-telse. Derudover indeholder lovforslaget elementer om oplysnings- og selvangivelsesplig-ter, der ligeledes har til formål at sikre korrekt beskatning ved at danne grundlag for, at SKAT modtager de oplysninger, der er nødvendige for skatteansættelsen.

Baggrunden for lovforslaget er dels beslutningen om oprettelsen af et underskudsregister for selskaber, dels at en række af SKATs indsatsprojekter har afdækket uhensigtsmæssig-heder vedrørende graden af informationer, som SKAT har til rådighed for at kunne fore-tage en korrekt skatteansættelse.

Herudover indeholder forslaget en udvidelse af en værnsregel mod dobbeltfradrag for tab på koncerninterne fordringer.

Indhold i punktform

1) Selskaber m.v. skal en gang for alle digitalt indberette fremførselsberettigede under-skud og gennemførte skattefri omstruktureringer af betydning for underskudsanven-delsen til SKATs underskudsregister

2) Skattemæssigt fradrag for tab på visse aktier og investeringsbeviser m.v. gøres betin-get af, at den skattepligtige har oplyst om erhvervelsen af disse

3) Anvendelse af retten til at kunne anvende et kildeartsbegrænset tab gøres betinget af, at skatteyderen har selvangivet det pågældende kildeartsbegrænsedetab for tabsåret

4) En ny værnsregel i selskabsskatteloven, der skal forhindre, at finansielle virksomheder opnår et dobbelt skattemæssigt fradrag, når de midlertidigt overtager selskaber, som de har en nødlidende fordring mod



Fremsat den 26/2 2014 1. behandlet i Folketinget den 14/3 2014 Henvist til skatteudvalget Betænkning afgivet den 14/5 2014

2. behandlet i Folketinget den 20/5 2014

3. behandlet i Folketinget den 27/5 2014



171 26/3 2014 Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love. Afgiftsnedsættelse for elektricitet fra land til visse erhvervsskibe i havne, mulighed for kraft-varme-værker for at opgøre afgifter på timebasis, æn-dring af afgiftsregler for biogas m.v. af hensyn til energibeskatningsdirektivet, forsøgsordning med udvidet benyttelse af afgiftsfri institutionsbusser m.v. i frikommuner og forlængelse af forhøjet befordringsfradrag for pendlere i yderkommuner § 1 Elektricitetsafgiftsloven § 2 Naturgas- og bygasloven § 3 Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. § 4 Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. § 5 Kuldioxidafgiftsloven § 6 Kvælstofoxidafgiftsloven § 7 Lov om frikommuner m.v. § 8 Ligningsloven § 9 Ikrafttræden og virkning

555 2/6 2014

Resumé

Med lovforslaget foreslås:

• En lempelse i elafgiften, så krydstogtskibe og andre større erhvervsmæssige skibe i havne kan forbruge elektricitet direkte fra land (landstrøm), som er pålagt reduceret elafgift på 0,4 øre pr. kWh. Skibenes forbrug af landstrøm giver miljømæssige fordele. Lempelsen skal tillades af EU efter energibeskatningsdirektivet.

• At biogas, som i dag ikke er pålagt energiafgift, pålægges EU's minimumsafgifter på gas. Afgiften udgør 1,3 kr. pr. GJ for biogas til proces og 2,5 kr. pr. GJ for biogas til rumvarme m.v. Afgiften pålægges af hensyn til overholdelse af energibeskatningsdi-rektivet.

• Mulighed for at anvende timebaseret opgørelse ved fordeling af afgiftspligtige brændsler mellem elproduktion og varmeproduktion for kraft-varme-værker. Dette er i overensstemmelse med Energiaftale 2012.

• Indførelse af en objektiv regel til udvidet brug af registreringsafgiftsfri plejehjemsbus-ser i en forsøgsordning til erstatning for den gældende bemyndigelse i lov om fri-kommuner.

• At pendlere, der er bosat i visse yderkommuner, og som pendler over 120 km dagligt mellem deres sædvanlige bopæl og arbejdsplads, kan anvende det forhøjede befor-dringsfradrag frem til og med 2018 eller i mindst 7 år fra det tidspunkt før udgangen af indkomståret 2018, hvor de bliver omfattet af ordningen.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2014.






200 11/6 2014 Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatte-loven og kildeskatteloven Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomheds-ordningen ved indskud af privat gæld m.v. § 1 Virksomhedsskatteloven § 2 Kildeskatteloven § 3 Ikrafttræden og virkning § 4 Kommuneskatteloven

992 16/9 2014

Resumé

Lovforslaget ændrer virksomhedsskatteordningens regler, så det sikres, at selvstændigt erhvervsdrivende ikke kan udnytte virksomhedsskatteordningen utilsigtet. Med lovforsla-get sikres det, at selvstændige ikke kan anvende lavt beskattede midler til at finansiere privatforbrug og afdrage på privat gæld, uden at midlerne beskattes som personlig ind-komst. Der ændres ikke på virksomhedsskatteordningens grundlæggende struktur og ind-hold.

Lovforslaget indeholder følgende elementer:

• Selvstændige kan fremover kun spare op i virksomhedsordningen, hvis indskudskon-toen er nul eller positiv.

• Hvis aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, fremover stilles til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses et tilsvarende beløb for hævet af den selvstændige.

• Rentekorrektionen forhøjes effektivt med 3 pct.-point med henblik på at eliminere den skattemæssige besparelse, som selvstændige kan opnå ved at placere private renteudgifter i virksomhedsordningen.

• For selvstændige, der ved lovforslagets fremsættelse anvender virksomhedsordnin-gen, og som allerede har stillet virksomhedens aktiver til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen, eller har en negativ indskudskonto, suspenderes muligheden for at spare op i ordningen. Det gælder dog kun, hvis summen af den nominelle værdi af den negative indskudskonto og en evt. sikkerhedsstillelse overstiger 100.000 kr.

De i lovforslaget foreslåede begrænsninger i opsparingsmuligheden og forhøjelsen af ren-tekorrektionssatsen skønnes at indebære et umiddelbart merprovenu på ca. 0,8 mia. kr. i 2014, ca. 0,9 mia.kr. i 2015 og ca. 0,8 mia. kr. fra og med 2016. Den varige umiddelbare provenuvirkning skønnes at udgøre ca. 0,65 mia. kr. og ca. 0,5 mia. kr. efter tilbageløb.

Lovforslaget er sendt i høring samtidig med fremsættelsen med høringsfrist den 9. juli 2014. Høringssvarene vil blive fremsendt til Folketingets Skatteudvalg inden 1. behandling af lovforslaget og vil blive lagt på Folketingets hjemmeside.

For hurtigst muligt at give selvstændige klarhed omkring de nye regler, og da dele af lov-forslaget skal have virkning allerede fra og med lovforslagets fremsættelse af hensyn til indgrebets effektivitet og hindring af hamstring, forventes lovforslaget vedtaget i indevæ-rende Folketingsår.


Indhold i punktform

1) Ny rentekorrektionssats, som er 3 % højere end årets kapitalafkastsats

2) Værnsregel, hvorefter der kun kan spares op i virksomhedsøkonomien, hvis indskuds-kontoen er positiv eller nul

3) Værnsregel, hvorefter sikkerhedsstillelse med aktiver i virksomhedsordningen for lån som placeres direkte i privatøkonomien, skal anses for indkomst og hævning i virk-somhedsøkonomien, med følgende undtagelser:

Sikkerhedsstillelse, som anses for et led i en sædvanglig forretningsmæssig disposition

Sikkerhedsstillelse pr. 10/6 2014, som erstattes af en andel sikkerhedsstillelse, der foretages i perioden fra den 11/6 2014 til og med den 31/12 2017

Gæld, som kan rummes i ejerboligværdien/stuehusværdien

3) Bagatelgrænse på 500.000 kr., som måles på negativ indskudskonto primo og negativ indskudskonto ultimo med tillæg af det mindste beløb af sikkerhedsstillelse for privat gæld i virksomhedsordningen og gældens kursværdi pr. 10/6 2014

4) Værnsregel, hvorefter ægtefællesuccession er udelukket ved negativ indskudskonto

5) Særlig overgangsordning, hvorefter sikkerhedsstillelse kan afvikles i perioden fra 11/6 2014 til og med 31/12 2017

6) To delårsopgørelse for indkomståret 2014 (den første med skæring til og med den 10/6 2014 og den anden med begyndelsestidspunkt den 11/6 2014), som skal bringes i anvendelse, hvis negativ

7) Mulighed for ekstraordinær genoptagelse af selvangivelsesdispositionerne for ind-komståret 2013, som skal ske senest den 31/3 2015, med henblik på

8) Mulighed for ekstraordinær nulstilling af indskudskonto med virkning fra begyndelsen af indkomståret 2014 ved ansøgning om tilladelse inden den 31/3 2015


Fortolkningsbidrag

REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER

Nummer 1148 af 4/9-2014

Ændringsforslag til L 200 om virksomhedsordningen

Vores nye skatteminister fremsatte i går ændringsforslag til L 200 om virksomhedsordningen, men det har ikke hjulpet, at der er kommet en ny minister på posten. Lovforslaget forventes vedtaget den 9. september, så man kan formentlig godt indrette sig på, at der ikke vil ske nævneværdige ændringer inden da.

Ændringsforslag til L 200 i forbindelse med 2. behandling af lovforslaget

Det fremsatte ændringsforslag er følgende:

1. Udskiftning af sikkerhedsstillelse foretaget inden den 11. juni 2014.

2. ”Hævning” ved sikkerhedsstillelse (foretaget den 11. juni 2014 eller senere) for privat gæld udgør det mindste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerheds-stillelsen.

3. Mulighed for sikkerhedsstillelse, hvis det sker som led i en sædvanlig forretnings-mæssig disposition.

4. Sikkerhedsstillelse i virksomhedens aktiver for gæld i den private del af en blandet ejendom er tilladt, så længe gælden ikke overstiger værdien af privatboligen.

5. Bagatelgrænsen forhøjes fra 100.000 kr. til 500.000 kr.

6. Mulighed for afvikling af eksisterende sikkerhedsstillelse senest den 31. december 2017.

7. To muligheder for opgørelse af delårsresultat for 2014.

8. Krav om udligning af negativ indskudskonto ved overdragelse af virksomhed til ægtefælle.

9. Omgørelse af dispositioner foretaget i 2013 Ad 1 – Udskiftning af sikkerhedsstillelse, der er foretaget inden den 11. juni 2014.

Hovedreglen i de foreslåede regler er, at udskiftning af en sikkerhedsstillelse med en an-den sikkerhedsstillelse anses for at udgøre en ny sikkerhedsstillelse, der udløser beskat-ning. Eksempelvis indebærer det, at der vil ske beskatning i en situation, hvor den skatte-pligtige tilbagekalder en sikkerhedsstillelse for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordnin-gen, for så at stille en tilsvarende sikkerhed for den samme gæld umiddelbart efter.

Der foreslås indsat en overgangsbestemmelse, der giver mulighed for, at den selvstæn-digt erhvervsdrivende kan stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed


for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, uden at der anses for at være overført til beløb fra virksomheds-ordningen. Det er dog en forudsætning, at sikkerhedsstillelsen fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017 ikke overstiger værdien af den sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014.

Den foreslåede overgangsbestemmelse skal medvirke til at smidiggøre afviklingen af eksi-sterende sikkerhedsstillelser og give mulighed for, at den selvstændigt erhvervsdrivende eksempelvis kan skifte pengeinstitut med henblik på at opnå forbedrede vilkår.

Overgangsbestemmelse indebærer, at værdien af en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, fastfryses, og at den selvstændigt erhvervsdrivende frit kan stille virk-somhedens aktiver til sikkerhed for privat eller anden gæld inden for denne beløbsmæs-sige værdi, uden at det er forbundet med skattemæssige konsekvenser. Ad 2 – ”Hævningen” udgør det mindste beløb af hhv. gæld og sikkerhedsstillelse

Det foreslås, at hvis den selvstændigt erhvervsdrivende stiller virksomhedens aktiver til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, så skal den skattepligtige an-ses for at have overført et beløb svarende til den laveste værdi af enten gældens kurs-værdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse.

Gældens størrelse fastlægges som gældens kursværdi, og sikkerhedsstillelsens størrelse fastlægges som aktivernes handelsværdi. Fastlæggelsen af gældens eller sikkerhedsstillel-sens størrelse sker på det tidspunkt, hvor aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, stil-les til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, se dog nedenfor om kassekreditter.

Sker der efterfølgende udsving i værdien af en sikkerhedsstillelse, eksempelvis stigning i værdien af et aktiv, er hovedreglen, at det ikke skattemæssige konsekvenser, dog gælder der særlige regler for virksomhedspant mv.

Kassekredit

I forhold til kreditter med en trækningsret, eksempelvis en kassekredit, anses gældens størrelse for at være det beløb, der faktisk er trukket på kassekreditten. Den selvstændigt erhvervsdrivende bliver derfor ikke beskattet af selve trækningsretten. Oprettelse af en kassekredit med en trækningsret på 1 mio. kr. med sikkerhed i virksomhedens aktiver har dermed ingen skattemæssige konsekvenser. Beskatningen finder først sted på det tids-punkt, hvor personen faktisk begynder at trække på kassekreditten, og beskatningen sker, på baggrund af det største samlede træk der er sket på kassekreditten. Dette indebærer eksempelvis, at personen beskattes af 0,4 mio. kr., hvis dette er det største samlede træk, der er sket på kassekreditten, uanset at der løbende er indsat penge på kassekreditten, som er hævet igen.

Der mangler nogle nærmere forklaringer om tidsrum mv., hvilket er blevet påpeget over-for Skatteministeriet.


Virksomhedspant

I forhold til sikkerhedsstillelser, der er karakteriseret ved at være ”flydende”, eksempelvis virksomhedspant, vil det være forbundet med yderligere sikkerhedsstillelse, hvis virksom-heden tilføres værdier i form af yderligere aktiver, og sikkerhedens værdi derved forøges. I en sådan situation anses den selvstændigt erhvervsdrivende for at have overført et yder-ligere beløb til privatøkonomien svarende til den værdi, som sikkerhedsstillelsen er for-øget med. Der vil dog kun anses for at være overført et yderligere beløb, hvis sikkerheds-stillelsens størrelse var lavere end gældens størrelse på det tidspunkt, hvor sikkerheden blev stillet. Det overførte beløb er maksimeret til gældens størrelse. Ad 3 – Sikkerhedsstillelse som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition

Der foreslås indsat en undtagelsesbestemmelse, der giver mulighed for, at den selvstæn-digt erhvervsdrivende kan stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, hvis det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

For at der kan være tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition, skal dispositio-nen (sikkerhedsstillelsen) tjene et forretningsmæssigt formål for virksomheden under virksomhedsordningen. Ved vurderingen kan der blandt andet lægges vægt på, om det er den løbende samhandel mellem virksomheden under virksomhedsordningen og låntager, som afstedkommer behovet for sikkerhedsstillelse.

Eksempelvis kan der være tale om, at en leverandør grundet manglende likviditet ikke kan udføre en ordre, medmindre der stilles sikkerhed over for leverandørens pengeinstitut, så leverandøren får adgang til den nødvendige kapital til at udføre ordren.

Der vil altid være tale om en konkret vurdering, om en sikkerhedsstillelse vil kunne anses for at være en sædvanlig forretningsmæssig disposition, som tjener et forretningsmæssigt formål for virksomheden under virksomhedsordningen. Ad 4 – Sikkerhedsstillelse ved ejerbolig i blandet ejendom

Der foreslås indsat en undtagelsesbestemmelse, der giver mulighed for, at den selvstæn-digt erhvervsdrivende kan stille aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for privat gæld svarende til værdien af den del af en blandet benyttet ejendom, der tjener til bolig for ejeren. Den private gæld, der kan stilles sikkerhed for, må ikke overstige ejerboligens ejendomsværdi, eventuelt med tillæg af forbedringer der er foretaget efter den seneste vurdering. Alternativt kan den kontante anskaffelsessum for ejerboligen anvendes. Ad 5 – Forhøjelse af bagatelgrænsen fra 100.000 kr. til 500.000 kr.

Bagatelgrænsen, hvorefter det er muligt at foretage opsparing af overskud, hvis den nu-meriske værdi af en negativ saldo på indskudskontoen såvel primo som ultimo i ind-komståret begge med tillæg af sikkerhedsstillelse, der er sket før den 11. juni 2014, forhø-jes fra 100.000 kr. til 500.000 kr.


Ad 6 – Afvikling af eksisterende sikkerhedsstillelse senest den 31. december 2017

Hvis en sikkerhedsstillelse, som er foretaget før den 11. juni 2014, fuldt ud afvikles senest den 31. december 2017, vil det fortsat i 2014 og fremover være muligt at foretage opspa-ring af årets overskud. Viser det sig, at sikkerhedsstillelsen ikke fuldt ud er afviklet senest den 31. december 2017, vil et opsparet overskud foretaget i perioden 11. juni 2014 – 31. december 2017 fuldt ud blive beskattet i indkomståret 2018. Ad 7 – Opgørelse af delårsresultat for 2014

Ved opsparing af overskud for indkomståret 2014, hvor opsparing ikke er muligt fra og med den 11. juni 2014, kan der efter det oprindelige lovforslag foretages en delårsopgø-relse (opgørelse af indkomsten til og med den 10. juni 2014). I stedet for den ”korrekte” opgørelse af indkomsten kan man vælge en forholdsmæssig opgørelse. Ad 8 – Udligning af negativ indskudskonto ved overdragelse til ægtefælle

Det foreslås, at overdragelse af en del af en virksomhed eller overdragelse af en af flere virksomheder efter reglerne i kildeskattelovens § 26 A, stk. 5 om succession bliver betin-get af, at en eventuel negativ indskudskonto hos den overdragende ægtefælle er udlignet før overdragelsen.

Den foreslåede værnsregel har virkning for selvangivelser, der indgives den 3. september 2014 eller senere. Ad 9 – Omgørelse af dispositioner foretaget i 2013

Der foreslås indført en bestemmelse, som giver den selvstændigt erhvervsdrivende mu-lighed for at omgøre valg af visse dispositioner i relation til virksomhedsordningen for indkomståret 2013. Muligheden gælder kun for personer, der har:

En negativ saldo på indskudskontoen primo eller ultimo indkomståret 2014, eller

har stillet sikkerhed i virksomhedens aktiver for gæld uden for virksomhedsord-ningen den 11. juni 2014.

Muligheden for omgørelse gælder dog ikke, hvis man er omfattet af bagatelgrænsen på 500.000 kr. De selvangivne dispositioner, der kan omgøres er:

Overførsel af finansielle aktiver og passiver og indskud,

Beløb, der er bogført på mellemregningskontoen, kan indskydes på indskudskon-toen.

Omgørelse af valg af skal meddeles SKAT senest den 31. december 2014.


REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER

Nummer 1149 af 9/9-2014

L 200 om værnsregler i virksomhedsordningen er vedtaget Folketinget har i dag vedtaget L 200, hvor ”hovedoverskriften” er, at der ikke kan foreta-ges opsparing af overskud i virksomhedsordningen, hvis indskudskontoen er negativ, eller aktiver i virksomhedsordningen stilles til sikkerhed for privat gæld.

Negativ indskudskonto

En negativ indskudskonto primo eller ultimo betyder, at der ikke kan foretages opsparing af årets overskud, jf. dog nedenfor om ”Bagatelgrænsen”. Ændringen gælder fra og med den 11. juni 2014. Er indskudskontoen negativ den 31. december 2014 (kalenderårsregn-skab), kan der således kun foretages opsparing af et eventuelt overskud for perioden 1. januar – 10. juni. Det betyder, at der skal opgøres et delårsresultat. Delårsresultatet kan opgøres efter en af følgende to metoder:

1. En forholdsmæssig fordeling af det samlede resultatet for 2004.

2. En faktisk opgørelse af indkomsten fordelt på de to perioder. Udgifter, der ikke kan henføres til en bestemt periode, fordeles forholdsmæssigt.

Om man vælger metode 1 eller 2, vil derfor alt andet lige afhænge af, om man sælger på-skepynt eller juletræer.

Sikkerhedsstillelse i virksomhedens aktiver

Hovedreglen er, at hvis der stilles aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses det laveste beløb af enten gæl-dens kursværdi eller sikkerhedens størrelse for overført til den selvstændigt erhvervsdri-vende. Opgørelsen af beløbet sker på det tidspunkt, hvor der stilles sikkerhed. Dog gælder der særlige regler for virksomhedspant og en kassekredit. Virksomhedspant

I forhold til sikkerhedsstillelser, der er karakteriseret ved at være ”flydende”, eksempelvis virksomhedspant, vil det være forbundet med yderligere sikkerhedsstillelse, hvis virksom-heden tilføres værdier i form af yderligere aktiver, og sikkerhedens værdi derved forøges. I en sådan situation anses den selvstændigt erhvervsdrivende for at have overført et yder-ligere beløb til privatøkonomien svarende til den værdi, som sikkerhedsstillelsen er for-øget med. Der vil dog kun anses for at være overført et yderligere beløb, hvis sikkerheds-


stillelsens størrelse var lavere end gældens størrelse på det tidspunkt, hvor sikkerheden blev stillet. Det overførte beløb er maksimeret til gældens størrelse. Kassekredit

I forhold til kreditter med en trækningsret, eksempelvis en kassekredit, anses gældens størrelse for at være det beløb, der faktisk er trukket på kassekreditten. Den selvstændigt erhvervsdrivende bliver derfor ikke beskattet af selve trækningsretten. Oprettelse af en kassekredit med en trækningsret på 1 mio. kr. med fuld sikkerhed i virksomhedens aktiver har dermed ingen skattemæssige konsekvenser. Beskatningen finder først sted på det tidspunkt, hvor personen faktisk begynder at trække på kassekreditten. Hvis kreditten er oprettet i eksempelvis juli 2014, og det største trukne beløb udgør 600.000 kr. i septem-ber 2014, skal personen beskattes af 600.000 kr., selv om der måske kun er trukket 100.000 kr. den 31. december 2014. Udgør det største træk på kreditten i 2015 800.000 kr., skal personen beskattes af yderligere 200.000 kr. i 2015.

Hovedreglen om beskatning ved sikkerhedsstillelse for privat gæld i virksomhedens akti-ver gælder for sikkerhedsstillelse, der etableres fra og med den 11. juni 2014. Der gælder følgende undtagelser til hovedreglen:

1. Sikkerhedsstillelse, der sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition

2. Sikkerhedsstillelse for gæld i den private del af en blandet ejendom, så længe gæl-den ikke overstiger værdien af privatboligen.

Undtagelsesbestemmelsen om ”en sædvanlig forretningsmæssig disposition”

En undtagelsesbestemmelse giver mulighed for, at den selvstændigt erhvervsdrivende kan stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke ind-går i virksomhedsordningen, hvis det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig di-sposition.

For at der kan være tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition, skal dispositio-nen (sikkerhedsstillelsen) tjene et forretningsmæssigt formål for virksomheden under virksomhedsordningen. Eksempelvis kan der være tale om, at en leverandør grundet manglende likviditet ikke kan udføre en ordre, medmindre der stilles sikkerhed over for leverandørens pengeinstitut, så leverandøren får adgang til den nødvendige kapital til at udføre ordren. Undtagelsesbestemmelsen om ”ejerbolig i blandet ejendom”

En undtagelsesbestemmelse giver mulighed for, at den selvstændigt erhvervsdrivende kan stille aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for privat gæld svarende til værdien af den del af en blandet benyttet ejendom, der tjener til bolig for ejeren. Den private gæld, der kan stilles sikkerhed for, må ikke overstige ejerboligens ejendomsværdi, even-tuelt med tillæg af forbedringer der er foretaget efter den seneste vurdering. Alternativt kan den kontante anskaffelsessum for ejerboligen anvendes.


Udligning af negativ indskudskonto ved overdragelse til ægtefælle

Det skal ikke være muligt at ”omgå” reglerne om manglende opsparing ved negativ ind-skudskonto. Der er derfor indsat en værnsregel, der omhandler overdragelse af en ideel andel af en virksomhed eller én af flere virksomheder fra en ægtefælle til den anden. Der kan ikke ske overdragelse af en forholdsmæssig andel af en negativ indskudskonto. Derfor er der stillet krav om udligning inden overdragelsen.

Værnsreglen om udligning af negativ indskudskonto gælder for selvangivelser, der indgi-ves den 3. september 2014 eller senere. Omgørelse af dispositioner foretaget i 2013

Den selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at omgøre valg af visse dispositioner i relation til virksomhedsordningen for indkomståret 2013. Muligheden gælder kun for personer, der har:

En negativ saldo på indskudskontoen primo eller ultimo indkomståret 2014

En eksisterende sikkerhedsstillelse (stillet sikkerhed i virksomhedens aktiver for gæld uden for virksomhedsordningen) den 10. juni 2014.

Muligheden for omgørelse gælder dog ikke, hvis man er omfattet af bagatelgrænsen på 500.000 kr. De selvangivne dispositioner der kan omgøres er:

Overførsel af finansielle aktiver og passiver og indskud

Beløb der er bogført på mellemregningskontoen, kan indskydes på indskudskon-toen.

Omgørelse af valg skal meddeles SKAT senest den 31. marts 2015.

Overgangsregel – sikkerhedsstillelse etableret senest den 10. juni 2014

Hvis en sikkerhedsstillelse, som er etableret før den 11. juni 2014, fuldt ud er afviklet se-nest den 31. december 2017, vil det fortsat i 2014-2017 være muligt at foretage opspa-ring af årets overskud. Viser det sig, at sikkerhedsstillelsen ikke fuldt ud er afviklet senest den 31. december 2017, vil et opsparet overskud foretaget i perioden 11. juni 2014 – 31. december 2017 blive beskattet i indkomståret 2018.

En eksisterende sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 kan i perioden frem til og med den 31. december 2017 udskiftes mv. uden skattemæssige konsekvenser, forudsat at den be-løbsmæssigt ikke overstiger værdien pr. 10. juni 2014. Værdien opgøres som det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse.


Bagatelgrænse

Hovedreglen er, at der ikke kan foretages opsparing af virksomhedsoverskud, hvis ind-skudskontoen er negativ enten primo eller ultimo indkomståret. Der er dog fastsat en bagatelgrænse på 500.000 kr., og hvis indskudskontoen maksimalt udgør denne negative værdi såvel primo som ultimo indkomståret, kan der alligevel foretages opsparing af virk-somhedens overskud.

Har den selvstændigt erhvervsdrivende en eksisterende sikkerhedsstillelse (virksomhe-dens aktiver er stillet til sikkerhed for privat gæld) den 11, juni 2014, opgøres bagatel-grænsen som den numeriske værdi af den negative indskudskonto og det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse. Ekstraordinær nulstilling af indskudskonto

Ved indtræden i virksomhedsordningen skal der opgøres en indskudskonto. Opgøres den-ne til et negativt beløb, kan der ske nulstilling, hvis det kan dokumenteres, at der kun er indskudt erhvervsmæssig gæld mv.

Måtte man være i den situation, at der ikke er sket nulstilling af indskudskontoen, selv om dette var muligt, kan det nås endnu!

En sådan ekstraordinær nulstilling har virkning fra og med primo 2014.

Er man indtrådt i virksomhedsordningen eksempelvis den 1. januar 2000 med en negativ indskudskonto på 1 mio. kr., kan der nu ske ekstraordinær nulstilling, hvis man kan frem-lægge den fornødne dokumentation. Efterfølgende dispositioner i de mellemliggende 13 år påvirker indskudskontoen på normal vis.

Anmodning om ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen skal indsendes til SKAT se-nest den 31. marts 2015. Forhøjelse af rentekorrektionssatsen

Rentekorrektionssatsen og kapitalafkastsatsen er fra og med indkomståret 2015 ikke længere identiske. Rentekorrektionssatsen er 3 procentpoint højere end kapitalafkastsat-sen.

Er indkomståret 2015 påbegyndt inden den 11. juni 2014, gælder forhøjelsen dog først fra og med indkomståret 2016. Del omdannelser

Såfremt man foretager eller har foretaget en del omdannelser efter lov om skattefri virk-somhedsomdannelse, skal man være opmærksom på, at folketinget ikke har lavet en særordning på dette område. Dette betyder, at en negativ indskudskonto efter en del omdannelsen vil gøre, at personen ikke længere har mulighed for at spare op i virksom-heden.





4 Oversigt over lovforslag og ændringslove i folketingsåret 2014-2015


4 8/10 2014 Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., person-skatteloven og forskellige andre love Tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften, nedsættelse af elvarmeafgiften, forhøjelse af elaf-giften, tilpasning af afgiftsregler for VE-brændsler, forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft, nedsættelse af den grønne check samt afgiftsfor-højelse på cigarillos m.v. § 1 Affaldsafgifts- og råstofafgiftsloven § 2 Kuldioxidafgiftsloven § 3 Elektricitetsafgiftsloven § 4 Bygasafgiftsloven § 5 Lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter § 6 Stenkul, brunkul og koksafgiftsloven § 7 Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. § 8 Personskatteloven § 9 Tobaksafgiftsloven § 10 Ikrafttræden og virkning

1174 5/11 2014

5 8/10 2014 Lov om indgåelse af protokol om ændring af dob-beltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland

1363 16/12 2014

6 8/10 2014 Lov om ændring af lov om indgåelse af protokoller om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskom-ster mellem Danmark og henholdsvis Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig Gennemførelse af protokol til ændring af dobbelt-beskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg

1472 19/12 2014

7 8/10 2014 Lov om indgåelse af protokol om ændring af dob-beltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indien

1364 16/12 2014

8 8/10 2014 Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverens-komst mellem Danmark og Ghana

1471 19/12 2014

9 8/10 2014 Lov om ændring af momsloven, skattekontrollo-ven og ligningsloven Udvidelse af indberetningspligterne vedrørende finansielle produkter, ændring af indberetnings-pligten vedrørende modtagere af renter og afgi-velse af regnskabsoplysninger om moms i forbin-delse med selvangivelsen m.v. § 1 Momsloven § 2 Skattekontrolloven § 3 Ligningsloven § 4 Ikrafttræden og virkning

1376 16/12 2014



10 8/10 2014 Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love Skattemæssige ændringer i lyset af lov om medar-bejderinvesteringsselskaber § 1 Aktieavancebeskatningsloven § 2 Kildeskatteloven § 3 Konkursskatteloven § 4 Ligningsloven § 5 Personskatteloven § 6 Selskabsskatteloven § 7 Skattekontrolloven § 8 Ferieloven § 9 Ikrafttræden og virkning

1286 9/12 2014

40 30/10 2014 Lov om ændring af fondsbeskatningsloven, kilde-skatteloven, kursgevinstloven, selskabsskattelo-ven og skatteforvaltningsloven Lempelse af udbyttebeskatningen af visse unote-rede porteføljeaktier § 1 Fondsbeskatningsloven § 2 Kildeskatteloven § 3 Kursgevinstloven § 4 Selskabsskatteloven § 5 Skatteforvaltningsloven § 6 Ikrafttræden og virkning

1375 16/12 2014

41 30/10 2014 Lov om ændring af ligningsloven, fondsbeskat-ningsloven, lov om inddrivelse af gæld til det of-fentlige, lov om et indkomstregister og forskellige andre love Udvidelse af kredsen af yderkommuner med for-højet befordringsfradrag, forhøjelse af kommu-nernes andel af selskabsskatten og udvidet mulig-hed for videregivelse af oplysninger til finansielle virksomheder § 1 Ligningsloven § 2 Fondsbeskatningsloven § 3 Inddrivelsesloven § 4 Lov nr. 403 af 8/5 2006 § 5 Selskabsskatteloven § 6 Skattekontrolloven § 7 Ikrafttræden og virkning

1374 16/12 2014

42 30/10 2014 Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningslo-ven, opkrævningsloven og forskellige andre love Hurtig afslutning i visse klagesager, omkostnings-godtgørelse i retssager, dækningsrækkefølgen for underholdsbidrag, restanceforebyggelse, moms-registrering af visse virksomheder, forbedret ind-drivelse af restancer til det offentlige m.v. § 1 Skatteforvaltningsloven § 2 Inddrivelsesloven § 3 Opkrævningsloven § 4 Ligningsloven § 5 Momsloven § 6 Forældelsesloven § 7 Udlændingeloven § 8 Ikrafttræden og virkning

Delt 16/12 2014

42 A 16/12 2014 Lov om ændring af skatteforvaltningsloven, op-krævningsloven og forskellige andre love Hurtig afslutning i visse klagesager, omkostnings-

1500 23/12 2014



godtgørelse i retssager, dækningsrækkefølgen for underholdsbidrag, restanceforebyggelse, moms-registrering af visse virksomheder, forbedret ind-drivelse af restancer til det offentlige m.v. § 1 Skatteforvaltningsloven § 2 Lov nr. 1333 af 19/12 2008 § 3 Opkrævningsloven § 4 Momsloven § 5 Forældelsesloven § 6 Udlændingeloven § 7 Ikrafttræden og virkning § 8 Færøerne og Grønland

42 B 16/12 2014 Lov om ændring af ligningsloven Betingelse for tredjemandstilskud § 1 Ligningsloven § 2 Ikrafttræden og virkning § 3 Færøerne og Grønland

1501 23/12 2014

43 30/10 2014 Forslag til lov om ændring af momsloven, registre-ringsafgiftsloven og forskellige andre love Ophævelse af fradragsbegrænsningen for moms på hotelophold og harmonisering af afgifterne på personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig per-sontransport § 1 Momsloven § 2 Registreringsafgiftsloven § 3 Brændstofforbrugsafgiftsloven § 4 Vægtafgiftsloven § 5 Ikrafttræden og virkning

Delt 16/12 2014

43 A 16/12 2014 Lov om ændring af momsloven Ophævelse af fradragsbegrænsningen for moms på hotelophold § 1 Momsloven § 2 Ikrafttræden og virkning

1502 23/12 2014

43 B 16/12 2014 Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og lov om vægtaf-gift af motorkøretøjer m.v. Harmonisering af afgifterne på personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport § 1 Registreringsafgiftsloven § 2 Brændstofforbrugsafgiftsloven § 3 Vægtafgiftsloven § 5 Ikrafttræden og virkning

1503 23/12 2014

55 5/11 2014 Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensioner og rabat på afgif-ten ved udbetaling fra eller omlægning af konti i Lønmodtagernes Dyrtidsfond § 1 Pensionsbeskatningsloven § 2 Lov om lønmodtagernes dyrtidsfond § 3 Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 4 Lov om fleksydelse § 5 Lov om delpension § 6 Lov nr. 922 af 18/9 2012 § 7 Lov nr. 1354 af 21/12 2012 § 8 Ikrafttræden og virkning

1531 27/12 2014

63 12/11 2014 Lov om ændring af kildeskatteloven Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere

1504 23/12 2014



§ 1 Kildeskatteloven § 2 Ikrafttræden og virkning

64 12/11 2014 Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftslo-ven, lov om afgift af lønsum m.v., momsloven, lov om afgift af naturgas og bygas, spiritusafgiftsloven og forskellige andre love Forenkling af registrerede varemodtageres ad-gang til godtgørelse af afgift ved eksport, afgifts-fritagelse af varer henhørende under toldoplags-procedure, andre særlige toldordninger og afgifts-oplag, lønsumsafgift for selvstændige momsgrup-per, indførelse af mulighed for indirekte opgørelse af afgifter af bygas, afskaffelse af banderoler på spiritus m.v. § 1 Lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmiumakkumulatorer § 2 Lov om afgift af bekæmpelsesmidler § 3 Brændstofforbrugsloven § 4 Lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser § 5 Chokoladeafgiftsloven § 6 Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter § 7 Elektricitetsafgiftsloven § 8 Emballageafgiftsloven § 9 Lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat § 10 Lov om forskellige forbrugsafgifter § 11 Lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter § 12 Lov om afgift af naturgas og bygas § 13 Lov om afgift af konsum-is § 14 Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. § 15 Lov om kvælstof indeholdt i gødninger m.m. § 16 Lov om afgift af kvælstofoxider §17 Lønsumsafgiftsloven § 18 Lov om energiafgift paf mineralolieprodukter m.v. § 19 Momsloven § 20 Lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer § 21 Opkrævningsloven § 22 Lov om afgift af visse klorede opløsningsmidler § 23 Pvc-afgiftsloven § 24 Registreringsafgiftsloven § 25 Lov nr. 551 af 18/12 2012 § 26 Spiritusafgiftsloven § 27 Svovlafgiftsloven § 28 Tobaksafgiftsloven § 29 Vejbenyttelsesafgiftsloven § 30 Vægtafgiftsloven § 31 Lov nr. 416 af 26/6 1998 § 32 Vinafgiftsloven § 33 Lov nr. 555 af 2/6 2014 § 35 Ikrafttræden og virkning

Delt 16/12 2014

64 A 16/12 2014 Lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om afgift af lønsum m.v., momsloven, lov om afgift af naturgas og bygas, spiritusafgiftsloven og forskel-lige andre love Forenkling af registrerede varemodtageres ad-gang til godtgørelse af afgift ved eksport, afgifts-fritagelse af varer henhørende under toldoplags-procedure, andre særlige toldordninger og afgifts-oplag, lønsumsafgift for selvstændige momsgrup-per, indførelse af mulighed for indirekte opgørelse af afgifter af bygas, afskaffelse af banderoler på spiritus m.v.

1532 27/12 2014



§ 1 Lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmiumakkumulatorer § 2 Lov om afgift af bekæmpelsesmidler § 3 Brændstofforbrugsloven § 4 Lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser § 5 Chokoladeafgiftsloven § 6 Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter § 7 Elektricitetsafgiftsloven § 8 Emballageafgiftsloven § 9 Lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat § 10 Lov om forskellige forbrugsafgifter § 11 Lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter § 12 Lov om afgift af naturgas og bygas § 13 Lov om afgift af konsum-is § 14 Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. § 15 Lov om kvælstof indeholdt i gødninger m.m. § 16 Lov om afgift af kvælstofoxider §17 Lønsumsafgiftsloven § 18 Lov om energiafgift paf mineralolieprodukter m.v. § 19 Momsloven § 20 Lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer § 21 Opkrævningsloven § 22 Lov om afgift af visse klorede opløsningsmidler § 23 Pvc-afgiftsloven § 24 Registreringsafgiftsloven § 15 Lov nr. 551 af 18/6 2012 § 26 Spiritusafgiftsloven § 27 Svovlafgiftsloven § 28 Tobaksafgiftsloven § 29 Vejbenyttelsesafgiftsloven § 30 Vægtafgiftsloven § 31 Lov nr. 416 af 26/6 1998 § 32 Vinafgiftsloven § 33 Lov nr. 555 af 2/6 2014 § 34 Lov nr. 1385 af 28/12 2011 § 35 Lov nr. 924 af 18/9 2012 § 36 Ikrafttræden og virkning

64 B 16/12 2014 Lov om ændring af lov om afgift af skadesforsik-ringer Betaling af skadesforsikringsafgift for alle udbyde-re af vejhjælpsabonnementer § 1 Lov nr. 551 af 18/6 2012 § 2 Ikrafttræden

1533 27/12 2014

74 19/11 2014 Lov om ændring af ligningsloven og lov om æn-dring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbe-taling af børnebidrag og lov om en børne- og un-geydelse Forhøjelse af loftet over fradrag for fagforenings-kontingenter og beregning af ydelser i 2012 ved bopæl eller beskæftigelse i Grønland og på Færø-erne § 1 Ligningsloven § 2 Lov nr. 1398 af 23/12 2012 § 3 Ikrafttræden og virkning

1534 27/12 2014

75 19/11 2014 Forslag til lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dob-beltbeskatningsoverenskomst

76 19/11 2014 Lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme Vurderingerne i årene 2015 og 2016 § 1 Lov om vurdering af landets faste ejendomme § 2 Ikrafttræden og virkning

1535 27/12 2014



88 3/12 2014 Af Lisbeth Bech Poulsen (SF) , Jonas Dahl (SF) , Trine Mach (SF)

Forslag til lov om ændring af lov om kildeskattelo-ven og selskabsskatteloven Indførelse af skattepligt for udenlandske deltagere i danske kommanditselskaber m.v. § 1 Kildeskatteloven § 2 Selskabsskatteloven § 3 Ikrafttræden og virkning

98 17/12 2014 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven, virksom-hedsskatteloven og forskellige andre love. Exitskat og henstand for fysiske personer, gen-nemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, justering af rentefra-dragsbegrænsningsreglerne og opgørelsesprincip-per for fordringer og gæld m.v. § 1 Kildeskatteloven § 2 Kursgevinstloven § 3 Selskabsskatteloven § 4 Virksomhedsskatteloven § 5 Afskrivningsloven § 6 Aktieavancebeskatningsloven § 7 Dødsboskatteloven § 8 Ejendomsavancebeskatningsloven § 9 Fusionsskatteloven § 10 Ligningsloven § 11 Lov nr. 170 af 26/2 2014 § 12 Lov nr. 928 af 28/5 2014 § 13 Ikrafttræden og virkning


4.1 Gennemgang af udvalgte lovforslag og ændringslove – folketingsåret 2014-2015


4 8/10 2014 Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., person-skatteloven og forskellige andre love Tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften, nedsættelse af elvarmeafgiften, forhøjelse af elaf-giften, tilpasning af afgiftsregler for VE-brændsler, forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft, nedsættelse af den grønne check samt afgiftsfor-højelse på cigarillos m.v. § 1 Affaldsafgifts- og råstofafgiftsloven § 2 Kuldioxidafgiftsloven § 3 Elektricitetsafgiftsloven § 4 Bygasafgiftsloven § 5 Lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter § 6 Stenkul, brunkul og koksafgiftsloven § 7 Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. § 8 Personskatteloven § 9 Tobaksafgiftsloven § 10 Ikrafttræden og virkning

1174 5/11 2014

Resumé

Lovforslaget betyder, at afgiftsforhøjelserne på fossile brændsler og den nye afgift på VE-brændsler, der følger af forsyningssikkerhedsafgiften, afskaffes fra den 1. januar 2015. Yderligere nedsættes energiafgifterne på fossile brændsler (olie, kul og gas) med 7,9 kr./GJ, og elvarmeafgiften nedsættes parallelt. Endelig justeres afgifterne vedrørende bioolier m.v. Samlet skønnes tilbagerulningen af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. at in-debære et mindreprovenu efter indregning af tilbageløb og adfærdsændringer på ca. 3,0 mia. kr. (2014-niveau) i 2020. Tilbagerulningen finansieres ved en forhøjelse af bundskat-tesatsen og det skrå skatteloft med 0,28 procentpoint og en reduktion af den grønne check med 425 kr. i 2020 (fra 1.300 kr. til 875 kr.), når tilbagerulningen er fuldt indfaset.

Der gennemføres desuden en erhvervsrettet lempelse af PSO for el på knap 1 mia. kr. år-ligt i 2015 og 2016 stigende til ca. 1,6 mia. kr. årligt fra 2017 og frem. Efter indregning af tilbageløb og adfærdsændringer skønnes lempelsen for erhverv at indebære et mindre-provenu på ca. 730 mio. kr. (2014-niveau) i 2020.

Endvidere forhøjes stykafgiften på cigarillos, cerutter og cigarer m.v. til 50 øre pr. stk. i 2015, værdiafgiften på 10 pct. af detailprisen fastholdes, og der indføres en minimumsaf-gift på 130 øre pr. stk. inklusive moms i 2015. Herudover foretages en indeksering af styk- og minimumsafgiften med årligt 1,8 pct. i perioden 2015-2020. Efter indregning af tilbage-løb og adfærdsændringer skønnes merprovenuet således at udgøre 40 mio. kr. årligt til og med 2020.

Lovforslaget indeholder elementer fra aftale om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsaf-giften m.v. og lempelser af PSO og et element fra aftale om en vækstpakke. Aftalerne er indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedsli-sten henholdsvis den 14. juli og den 2. juli 2014.


Indhold i punktform

1) Bundskatten foreslås forhøjet med 0,28 %, og den samme forhøjelse sker for det skrå skatteloft. I 2015 sker en forhøjelsen med 0,25 %, i 2018 yderligere med 0,02 % og i 2019 med de resterende 0,01 %. Bundskatten vil i 2015 herefter udgøre 9,08 % og det skrå skatteloft 51,95 % (eksklusive kirkeskat).

2) Den grønne check på maksimalt 1.300 kr. om året til personer over 18 år og den sup-plerende check til unge under 18 år på 300 kr. (maksimalt til to børn) foreslås nedsat til henholdsvis 955 kr. og 220 kr. i 2015 og foreslås yderligere nedsat frem til og med 2020, hvorefter beløbene udgør henholdsvis 875 kr. og 200 kr.


Fremsat den 8/10 2014 1. behandlet i Folketinget den 10/10 2014 Henvist til skatteudvalget Betænkning afgivet 29/10 2014 2. behandlet i Folketinget den 31/10 2014 3. behandlet i Folketinget den 31/10 2014



5 8/10 2014 Lov om indgåelse af protokol om ændring af dob-beltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland

1363 16/12 2014

Resumé

Lovforslaget går ud på at indhente Folketingets samtykke til, at regeringen tiltræder en protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland. Protokollen blev underskrevet den 22. juli 2014.

Protokollen medfører, at Danmark fremover kan beskatte personer, der er hjemmehø-rende i Danmark, og arbejder i Irland, af deres lønindkomst. Desuden medfører ændrin-gen, at Danmark kan beskatte personer, der er hjemmehørende i Danmark, og arbejder om bord på et fly eller skib i international trafik for et irsk luftfartselskab eller rederi. Den danske skat af lønindkomsten nedsættes med en evt. betalt irsk skat, dog højst den dan-ske skat af indkomsten.

Med protokollen bringes den dansk-irske dobbeltbeskatningsoverenskomst i overens-stemmelse med, hvad der i mange år er aftalt i de andre danske overenskomster, ligesom det sikres, at personer, der er hjemmehørende i Danmark, også beskattes i Danmark efter danske regler. Med protokollen er der således bl.a. taget et skridt i den rigtige retning i kampen mod social dumping i luftfarten.

Lovforslaget skønnes at medføre et årligt merprovenu på ca. 6 mio. kr. Forslaget skønnes at medføre administrative engangsomkostninger på ca. 25.000 kr. til systemtilretninger.

Fortolkning

Løn i ansættelsesforhold (omfattet af artikel 15), hvor Irland er tillagt beskatningsretten til løn til en person, der er bosiddende i Danmark, lempes efter den gældende overens-komst efter eksemptionsmetoden med progressionsforbehold

Den 22/7 2014 indgik Danmark en protokol med Irland, som ændrer lempelsesmetoden til maksimeret credit for betalt irsk skat for løn, omfattet af artikel 15

Ændringen af lempelsesmetoden gælder alle lønmodtagere omfattet af artikel 15 og ikke kun det flyvende personel (der var anstødsstenen til at få overenskomsten ændret)

Ikrafttrædelsestidspunktet kendes endnu ikke Lovforslagets behandling




6 8/10 2014 Lov om ændring af lov om indgåelse af protokoller om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskom-ster mellem Danmark og henholdsvis Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig Gennemførelse af protokol til ændring af dobbelt-beskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg

1472 19/12 2014

Resumé

Formålet med lovforslaget er at indhente Folketingets samtykke til, at regeringen tiltræ-der en protokol til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg.

Protokollen, som blev undertegnet den 9. juli 2013, gør det muligt for Danmark at beskat-te pensioner m.v., der udbetales fra Danmark til en modtager i Luxembourg.

Lovforslaget har en overgangsregel, som præciserer, at personer, som på underskrivel-sesdagen var hjemmehørende i Luxembourg og fritaget for dansk beskatning af pension efter den hidtidige affattelse af overenskomsten, ikke bliver omfattet af den nye affattel-se af overenskomsten.

Fortolkning

Den 9/7 2013 underskrev Margrethe Vestager en protokol, der ændrer artikel 18 i DBO mellem Danmark og Luxembourg, som omhandler beskatningsretten til private pensions-ordninger oprettet såvel i som uden for ansættelsesforhold.

Denne protokol skal nu formelt godkendes i Folketinget.

Efter den gældende overenskomst har Luxembourg beskatningsretten til private pensi-onsordninger, der udbetales fra Danmark til en person, der er bosat i Luxembourg.

Efter protokollen er det fortsat Luxembourg, der som udgangspunkt har beskatningsret-ten til danske pensioner, der udbetales til en person, der er bosat i Luxembourg. Men der gælder den væsentlige undtagelse, at sådanne pensioner kan beskattes i Danmark, hvis personen har haft fradragsret (privattegnede ordninger) eller bortseelsesret (arbejdsgi-verordninger) for indbetalinger på pensionsordningen.

Ændringen skal have virkning for det indkomstår, der følger efter det år, hvor de to lande har fået de forfatningsmæssige betingelser for protokollens ikrafttræden opfyldt. Det be-tyder i Danmark, at det fremsatte lovforslag skal vedtages. Sker ratificeringen i såvel Danmark som Luxembourg inden udgangen af 2014 og underretning herom gives til det andet land inden årets udgang, vil den nye bestemmelse få virkning fra og med den 1. januar 2015. Er alt dette ikke på plads før en gang i 2015, vil ændringen først få virkning fra og med den 1. januar 2016.

Der er indsat en overgangsregel for personer, som var bosiddende (skattemæssigt hjem-mehørende) i Luxembourg den 9/7 2013 og som senest på denne dag modtog private pensionsudbetalinger fra danske ordninger. Sådanne pensionsudbetalinger vil fortsat ikke


blive beskattet i Danmark, så længe personen skattemæssigt forbliver hjemmehørende i Luxembourg. Lovforslagets behandling




7 8/10 2014 Lov om indgåelse af protokol om ændring af dob-beltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indien

1364 16/12 2014

Resumé

Lovforslaget går ud på at indhente Folketingets samtykke til, at regeringen tiltræder en protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indien. Protokollen blev underskrevet den 10. oktober 2013.

Protokollen indeholder en ændret affattelse af overenskomstens artikel om udveksling af oplysninger. Artiklens ordlyd følger nu den nyeste internationale standard. Ændringen sikrer de to lande de bedste muligheder for at yde hinanden bistand i skattesager. Det er særligt fremhævet, at overenskomsten også giver mulighed for, at embedsmænd fra det ene land kan deltage i skatteundersøgelser i det andet land.

Protokollen skal ses i sammenhæng med igangværende internationale bestræbelser, støt-tet af såvel Danmark som Indien, for at bekæmpe skatteunddragelse og skatteflugt.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indien har også virkning mellem Færøerne og Indien, og det vil protokollen også få.

Indhold i punktform

1) Ændret affattelse af artikel 26 om udveksling af oplysninger.

Ændringen skal sikre de to lande de bedste muligheder for at yde hinanden bistand i skat-tesager.

Den nye affattelse af artikel 26 skal ses i sammenhæng med igangværende internationale bestræbelser for at bekæmpe skatteunddragelse og skatteflugt. Lovforslagets behandling




8 8/10 2014 Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverens-komst mellem Danmark og Ghana

1471 19/12 2014

Resumé

Formålet med lovforslaget er at indhente Folketingets samtykke til, at regeringen tiltræ-der en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Ghana. Overenskomsten blev undertegnet den 20. marts 2014.

Overenskomsten indeholder regler for, hvornår Danmark henholdsvis Ghana kan beskatte indkomst, som en person eller et selskab, der er hjemmehørende i den ene stat, modta-ger fra den anden stat, og om hvordan bopælsstaten skal lempe dobbeltbeskatning, når en indkomst også er blevet beskattet i kildestaten.

Fortolkning

Hovedreglen er, at Danmark skal lempe efter creditmetoden

Heller ikke muligt at bosætte sig i Ghana og undgå dansk skat af pensionsudbetalinger fra Danmark

Ikrafttrædelses- og virkningstidspunktet kendes p.t. ikke Lovforslagets behandling




9 8/10 2014 Lov om ændring af momsloven, skattekontrollo-ven og ligningsloven Udvidelse af indberetningspligterne vedrørende finansielle produkter, ændring af indberetnings-pligten vedrørende modtagere af renter og afgi-velse af regnskabsoplysninger om moms i forbin-delse med selvangivelsen m.v. § 1 Momsloven § 2 Skattekontrolloven § 3 Ligningsloven § 4 Ikrafttræden og virkning

1376 16/12 2014

Resumé

Lovforslaget indeholder bestemmelser om, at selvstændigt erhvervsdrivende skal afgive regnskabsoplysninger vedrørende skyldig eller tilgodehavende moms i forbindelse med indsendelse af selvangivelsen. Forslaget skal medvirke til at flere selvstændigt erhvervs-drivende angiver moms i overensstemmelse med lovgivningen.

Det foreslås, at indberetningspligten vedrørende en række finansielle produkter udvides. De foreslåede udvidelser har til hensigt at ensarte reglerne vedrørende erklærings- og indberetningspligter for konti, indskudsbeviser og pensionsordninger i udlandet, at indfø-re pligt til indberetning ved køb af salg af aktier, der ikke er optaget til handel på et regu-leret marked, samt indføre pligt til at indberette ved selskabers tilbagekøb af egne aktier. Forslagene vedrørende udvidet indberetningspligt indgår alle i de tiltag, som skal sikre det tilsigtede provenu til finansieringen af skattereformaftalen fra 2012.

Forslaget om at udvide tredjepartsindberetningen vedrørende finansielle produkter er en del af aftalen af 22. juni 2012 om en skattereform mellem den daværende regering (Soci-aldemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det Konser-vative Folkeparti.

Samlet skønnes initiativerne i lovforslaget at indebære et varigt merprovenu på i alt 185 mio. kr. efter tilbageløb.

Indhold i punktform

1) Selvstændigt erhvervsdrivende skal i forbindelse med afgivelse af selvangivelse give oplysning om skyldig eller tilgodehavende moms for det regnskabsår, der selvangives for.

2) Reglerne i SKL § 11 A og § 11 C om afgivelse af oplysninger om konti i udlandet og udenlandske pensionsordninger justeres for at kunne etablere en brugervenlig Tast-Selv-løsning. Det er som udgangspunkt ejeren af kontoen eller pensionsordningen, der selv skal forestå indberetning til SKAT.

3) Danske fondshandlere m.fl. skal foretage indberetning til SKAT om personers køb og salg af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked (unoterede aktier).


4) Indberetningspligten for handel med aktier (uanset om de er optaget til handel på et reguleret marked eller ej) udvides til også at omfatte selskabers køb og salg af aktier.

5) Der foreslås indført indberetningspligt for afståelse af aktier til det udstedende sel-skab. Det betyder blandt andet, at der bliver indberetningspligt ved afståelse af med-arbejderaktier, der er udstedt i henhold til de tidligere gældende bestemmelser i lig-ningslovens §§ 7 A og 7 H.

6) Efter gældende regler skal låntagere, som er personer, og som optager lån hos private personer oplyse långivers identitet til SKAT. Afgivelsen af disse oplysninger er en be-tingelse for at få fradragsret for renteudgifterne. Denne pligt til indberetning ophæ-ves, når låntager er selvstændigt erhvervsdrivende (renterne fratrækkes i virksomhe-dens indkomst).





10 8/10 2014 Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love Skattemæssige ændringer i lyset af lov om medar-bejderinvesteringsselskaber § 1 Aktieavancebeskatningsloven § 2 Kildeskatteloven § 3 Konkursskatteloven § 4 Ligningsloven § 5 Personskatteloven § 6 Selskabsskatteloven § 7 Skattekontrolloven § 8 Ferieloven § 9 Ikrafttræden og virkning

1286 9/12 2014

Resumé

Erhvervs- og vækstministeren har fremsat et lovforslag om etablering af en 3-årig for-søgsordning med medarbejderinvesteringsselskaber. Nærværende lovforslag vedrører ændringer i skattelovgivningen i forbindelse med etableringen af forsøgsordningen med medarbejderinvesteringsselskaber, samt en tilpasning af ferieloven på baggrund af ord-ningen.

Nærværende lovforslag indeholder følgende fire overordnede elementer:

• Medarbejderne (investorerne) får bortseelsesret, dvs. fradrag for indbetalinger til medarbejderinvesteringsselskabet. Det bortseelsesberettigede beløb kan højst udgø-re 7,5 pct. af medarbejderens kontante løn, dog højst 30.000 kr. pr. indkomstår. Ud-lodninger m.v. fra medarbejderinvesteringsselskabet til medarbejderne skal medreg-nes til den personlige indkomst.

• Bortseelsesretten forudsætter, at medarbejderinvesteringsselskabet er godkendt af og registreret i Erhvervsstyrelsen. Bortseelsesret for indskud i medarbejderinveste-ringslignende selskaber med hjemsted i andre EU/EØS-lande end Danmark forudsæt-ter godkendelse af SKAT.

• Medarbejdernes andele i medarbejderinvesteringsselskabet omfattes af aktieavan-cebeskatningslovens regler, som tilpasses. Dermed finder aktieavancebeskatningslo-vens regler om beskatning ved fraflytning til udlandet anvendelse.

• Medarbejderinvesteringsselskabet bliver skattepligtigt efter selskabsskatteloven, sva-rende til de regler der gælder for aktieselskaber. Indskud af lønmidler i medarbejder-investeringsselskabet skal dog ikke medregnes til selskabets skattepligtige indkomst.

Det skønnes med stor usikkerhed, at ordningen i 2015 forventes at medføre et umiddel-bart mindreprovenu på ca. 75 mio. kr. faldende til et mindreprovenu på ca. 70 mio. kr. i 2016 og 2017. Dette mindreprovenu opvejes af et merprovenu i de efterfølgende år, og samlet set forventes ordningen ikke at medføre en varig provenuvirkning.


Fortolkning

Den nye selskabstype, forkortet MS.

Et MS skal have til formål at yde økonomisk bistand til gavn for modernisering eller udvik-ling i den virksomhed, som medarbejderne er ansat i.

Der skal søges om tilladelse i Erhvervsstyrelsen til at oprette et MS. Dette sker i praksis ved, at selskabets vedtægter skal godkendes i Erhvervsstyrelsen i forbindelse med regi-streringen.

Et MS består af to slags deltagere, dels et aktie- eller anpartsselskab (virksomhedsdelta-geren) dels medarbejderne i den virksomhed, som MS skal virke til gavn for (medarbej-derdeltagerne).

Et MS vil blandt andet være karakteriseret ved følgende:

1) Medarbejderne skal bidrage med en del af deres løn for at opnå ejerskab

2) Midlerne skal indskydes ved lønindeholdelse i op til 5 år fra MS stiftelse

3) Investeringen skal have en løbetid (bindingsperiode) ud over indbetalingsperioden, som skal være mindst tre år, og som skal fremgå af vedtægterne

4) Det skal være muligt at få midlerne udbetalt efter en årrække, dog således at udbeta-lingerne afspejler resultatet af investeringerne, som kan være positivt eller negativt

5) Midlerne skal investeres i, ydes som lån eller stilles som sikkerhed for virksomheden, leverandører, aftagere eller i andre tiltag af betydning for modernisering eller udvik-ling af virksomheden

6) I forbindelse med oprettelsen af MS skal der fastlægges vedtægter, der sikrer vareta-gelse af medarbejderdeltagernes interesser.

7) Den enkelte medarbejderdeltagers indskud i MS kan højst udgøre 7,5 % af den kon-tante løn (efter AM-bidrag) fra den pågældende arbejdsgiver, dog maksimalt 30.000 kr. årligt

MS skal beskattes efter de almindelige regler for A/S og ApS. Medarbejdernes indskud af løn i selskabet er dog skattefrit for selskabet.

Medarbejderen skal betale AM-bidrag af den løn, der indbetales i MS, men ikke skat. Alle udbetalinger fra selskabet, herunder ved likvidation mv. beskattes som personlig ind-komst, dog skal der ikke betales AM-bidrag. Ved fraflytning til udlandet skal der betales fraflytterskat, uanset den gældende bagatelgrænse på 100.000 kr. og uanset perioden med fuld dansk skattepligt. Anskaffelsessummen for ”aktierne” (ubeskattet løn) udgør 0 kr.

Reglerne får måske allerede virkning fra og med indkomståret 2014, hvilket dog afhænger af, hvornår lovforslaget vedtages.






40 30/10 2014 Lov om ændring af fondsbeskatningsloven, kilde-skatteloven, kursgevinstloven, selskabsskattelo-ven og skatteforvaltningsloven Lempelse af udbyttebeskatningen af visse unote-rede porteføljeaktier § 1 Fondsbeskatningsloven § 2 Kildeskatteloven § 3 Kursgevinstloven § 4 Selskabsskatteloven § 5 Skatteforvaltningsloven § 6 Ikrafttræden og virkning

1375 16/12 2014

Resumé

Lovforslaget er en del af udmøntningen af den aftale om en vækstpakke, som regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folke-parti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti indgik i juni 2014. Vækstpakken inde-holder en række initiativer rettet mod bedre regulering, styrket virksomhedsservice, forskning og uddannelse samt bedre erhvervsbeskatning m.v.

De enkelte initiativer i aftalen om vækstpakken er indgået med tilslutning fra forskellige partier. Dette lovforslag vedrører lempelse af udbyttebeskatningen. Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er enige om at gennemføre dette initia-tiv.

Aftaleparterne vil lempe danske selskabers beskatning af udbytte fra unoterede porteføl-jeaktier. Hensigten med forslaget er at tilskynde til, at flere selskaber investerer i unote-rede virksomheder.

Lempelsen vil omfatte udbytte fra alle unoterede porteføljeaktier, som kan afstås skatte-frit. Lempelsen indebærer, at 70 pct. af udbytterne medregnes i danske selskabers skat-tepligtige indkomst i modsætning til gældende regler, hvor 100 pct. medregnes. Dermed reduceres den reelle beskatning fra 24,5 pct. i 2014 til godt 16 pct. i 2015 og godt 15 pct. i 2016. Lempelsen vil desuden sikre en ligestilling af danske og udenlandske investorer.

Det foreslås, at der samtidigt sker en tilsvarende nedsættelse af den indeholdelsessats, som det udloddende selskab skal anvende ved udbytteudlodningen. Denne del af forsla-get vil først få virkning fra og med 2016, da det ikke er muligt at have alle systemændrin-gerne på plads tidligere.

Indhold i punktform

1) Lempelse af udbyttebeskatningen for fonde og foreninger, omfattet af fondsbeskat-ningsloven, samt selskabers unoterede porteføljeaktier (hvor ejerandelen er under 10 %), hvorefter 70 % af udbyttet skal medregnes i indkomstopgørelsen

2) Indeholdelse af udbytteskat, jf. SEL § 13, stk. 2, nedsættes til 15,4 % fra og med den 1/1 2016


Ændringen har virkning for udbytter, der udloddes fra og med den 1/1 2015, hvormed den reelle beskatning af selskabers udbytter på unoterede porteføljeaktier bliver 16,45 % i 2015 og 15,4 % fra og med indkomståret 2016.





41 30/10 2014 Lov om ændring af ligningsloven, fondsbeskat-ningsloven, lov om inddrivelse af gæld til det of-fentlige, lov om et indkomstregister og forskellige andre love Udvidelse af kredsen af yderkommuner med for-højet befordringsfradrag, forhøjelse af kommu-nernes andel af selskabsskatten og udvidet mulig-hed for videregivelse af oplysninger til finansielle virksomheder § 1 Ligningsloven § 2 Fondsbeskatningsloven § 3 Inddrivelsesloven § 4 Lov nr. 403 af 8/5 2006 § 5 Selskabsskatteloven § 6 Skattekontrolloven § 7 Ikrafttræden og virkning

1374 16/12 2014

Resumé

Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Sociali-stisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti har i juni 2014 indgået en aftale om en vækstpakke, der indeholder en række initiativer rettet mod bedre regule-ring, styrket virksomhedsservice, forskning og uddannelse samt bedre erhvervsbeskatning m.v.

De enkelte initiativer i aftalen om vækstpakken er indgået med tilslutning fra forskellige partier. Nærværende lovforslag vedrører befordringsfradrag i yderområder og forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten. Regeringen, Venstre, Det Konservative Folke-parti, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti er enige om at gennemføre disse initiati-ver.

Lovforslaget indeholder for det første et forslag om at udvide kredsen af yderkommuner, hvor pendlere kan opnå forhøjet befordringsfradrag. Udvidelsen sker på baggrund af re-geringens nye definition af yderområder til brug for fordeling af EU-midler til regional-fondsprogrammet og socialfondsprogrammet for 2014-2020. Kredsen af omfattede kommuner udvides hermed fra 16 til 25, når der medregnes to kommuner, der opfylder de gamle kriterier, men ikke de nye.

Lovforslaget indeholder for det andet et forslag om gradvis forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten fra 13,41 pct. til 15,24 pct. i perioden 2014-2016 for at øge kommunernes økonomiske tilskyndelse til at fastholde og tiltrække virksomheder.

Indhold i punktform

1) Udvidelse af kredsen af yderområder med forhøjet befordringsfradrag (kredsen af kommuner er udvidet fra 16 til 25, når der medregnes to kommuner, der opfylder de eksisterende kriterier)

2) Forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten (gradvis forhøjelse fra 13,41 % til 15,25 % i perioden 2014-2016)


3) Videregivelse af oplysninger til finansielle virksomheder til brug for rådigvning og op-datering af kundeoplysninger

Ad 1)

De omfattende kommuner er:

Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Lange-land, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Samsø, Svendborg, Tønder, Vesthimmerland og Ærø.

Listen foreslås udvidet med følgende kommuner:

Jammerbugt, Odsherred, Skive, Slagelse, Struer, Sønderborg, Thisted, Vordingborg og Aabenraa.

Udvidelsen med yderligere kommuner skal gælde fra og med indkomståret 2015.





42 30/10 2014 Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningslo-ven, opkrævningsloven og forskellige andre love Hurtig afslutning i visse klagesager, omkostnings-godtgørelse i retssager, dækningsrækkefølgen for underholdsbidrag, restanceforebyggelse, moms-registrering af visse virksomheder, forbedret ind-drivelse af restancer til det offentlige m.v. § 1 Skatteforvaltningsloven § 2 Inddrivelsesloven § 3 Opkrævningsloven § 4 Ligningsloven § 5 Momsloven § 6 Forældelsesloven § 7 Udlændingeloven § 8 Ikrafttræden og virkning

Delt 16/12 2014

Resumé

Lovforslaget har til formål:

At smidiggøre klagereglerne, således at sagerne kan afsluttes hurtigere, når klageren og SKAT er enige om resultatet, at betinge anvendelsen af overspringsreglen i skatteforvalt-ningsloven af, at klageren endnu ikke har modtaget en indstilling om sagens afgørelse, at sikre, at der kan ydes omkostningsgodtgørelse i retssager om bl.a. ejendomsvurdering, at lovfæste administrativ praksis for at yde omkostningsgodtgørelse i hjemvisningssager og for afsluttende arbejder som opfølgning på en afgjort godtgørelsesberettiget klage- eller retssag, at betinge ydelsen af skattefrie tredjemandstilskud af, at yderen ikke har indgået en honoraraftale med skatteyderen på ”no cure no pay”-vilkår, at ændre dækningsrække-følgen ved SKATs inddrivelse af krav på underholdsbidrag, at foretage enkelte justeringer i reglerne om SKATs restanceforebyggende arbejde, at gennemføre restanceinddrivelses-delen af kommuneaftalen og at lovfæste, at virksomheder, der ikke har leverancer her i landet, kun kan momsregistreres, hvis de er etableret her i landet.

Indhold i punktform

1) Hurtig afslutning i visse klagesager

2) Overspringelse af klageinstans

3) Omkostningsgodtgørelse i visse retssager

4) Omkostningsgodtgørelse for udgifter i hjemvisningssager og til afsluttede arbejder

5) Forbehold for tilbagebetaling af omkostningsgodtgørelse fra den sagkyndige, herun-der i acontosager, samt sikring af tilbagebetalingskravet ved udpantning

6) Skattefrie tredjemandstilskud

7) Ændret dækningsrækkefølge ved inddrivelse af underholdsbidrag

8) Inddragelse af alle registreringer, hvis hovedregistrering inddrages efter fire foreløbi-ge fastsættelser


9) Ændring af betingelserne for sikkerhedsstillelse hos igangværende virksomheder

10) Ændring af betingelserne for sikkerhedsstillelse ved registrering af virksomheder

12) Ændring af fastsættelsen af sikkerhedens størrelse ved pålæg om sikkerhedsstillelse

13) Ændring af betingelserne for frigivelse af en stillet sikkerhed

14) Præcisering af muligheden for momsregistrering af visse virksomheder

15) Ændring af angivelsesfristen for moms ved inddragelse af en virksomheds momsregi-strering

16) Forbedret inddrivelse af biblioteksgebyrer

17) Forbedret inddrivelse af bibliotekers erstatningskrav

18) Forbedret inddrivelse af krav opstået som følge af fraflyttergarantier

19) Adgang for kommuner til selv at tiltræde en sikkerhed stillet efter udlændingeloven

20) Afbrydelse af forældelsesfristen ved restancemyndighedens modregning


Fremsat den 30/10 2014 1. behandlet i Folketinget den 25/11 2014 Henvist til Skatteudvalget Betænkning afgivet den 11/12 2014 2. behandlet i Folketinget den 16/12 2014 – delt i 42 A og 42 B



42 A 16/12 2014 Lov om ændring af skatteforvaltningsloven, op-krævningsloven og forskellige andre love Hurtig afslutning i visse klagesager, omkostnings-godtgørelse i retssager, dækningsrækkefølgen for underholdsbidrag, restanceforebyggelse, moms-registrering af visse virksomheder, forbedret ind-drivelse af restancer til det offentlige m.v. § 1 Skatteforvaltningsloven § 2 Lov nr. 1333 af 19/12 2008 § 3 Opkrævningsloven § 4 Momsloven § 5 Forældelsesloven § 6 Udlændingeloven § 7 Ikrafttræden og virkning § 8 Færøerne og Grønland

42 B 16/12 2014 Lov om ændring af ligningsloven Betingelse for tredjemandstilskud § 1 Ligningsloven § 2 Ikrafttræden og virkning § 3 Færøerne og Grønland

Lovforslagets behandling 2. behandlet i Folketinget den 16/12 2014 – delt i 42 A og 42 B 3. behandlet i Folketinget den 18/12 2014



43 30/10 2014 Forslag til lov om ændring af momsloven, registre-ringsafgiftsloven og forskellige andre love Ophævelse af fradragsbegrænsningen for moms på hotelophold og harmonisering af afgifterne på personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig per-sontransport § 1 Momsloven § 2 Registreringsafgiftsloven § 3 Brændstofforbrugsafgiftsloven § 4 Vægtafgiftsloven § 5 Ikrafttræden og virkning

Delt 16/12 2014

Resumé

Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Sociali-stisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti har i juni 2014 indgået en aftale om en vækstpakke, der indeholder en række initiativer rettet mod bedre regule-ring, styrket virksomhedsservice, forskning og uddannelse samt bedre erhvervsbeskatning mv.

Dette lovforslag vedrører fuldt fradrag for moms på hotelovernatninger og afgiftsharmo-nisering for taxier m.v.

Lovforslaget indeholder for det første en forhøjelse af momsfradraget for hotelovernat-ninger. Det medfører, at danske og udenlandske virksomheder fra og med 2015 vil have fuld fradragsret for deres momsudgifter til hotelovernatninger i Danmark. Initiativet skønnes at medføre et årligt mindreprovenu på 105 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd fra 2015 og frem.

Lovforslaget indeholder for det andet en harmonisering af afgifterne for taxiområdet i hele landet for at sikre lige beskatningsvilkår. Harmoniseringen medfører, at registre-ringsafgiften for taxier, limousiner og sygetransportbiler afskaffes, så alle personbiler til erhvervsmæssig persontransport er fritaget for registreringsafgift. Derudover afskaffes reglerne om frikørsel af taxier og limousiner, så der fremover skal betales registreringsaf-gift ved videresalg af taxier og limousiner. Endelig omlægges de løbende afgifter for biler til offentlig servicetrafik, så alle kørselstyper fremover er fritaget for vægt- og ejerafgift, og der betales dobbelt udligningsafgift for dieselbiler.

Indhold i punktform

1) Fuldt fradrag for moms på hotelovernatninger, fra og med den 1/1 2015

2) Afgiftsharmonisering for taxier m.v.



Fremsat den 30/10 2014 1. behandlet i Folketinget den 13/11 2014 Henvist til skatteudvalget Betænkning afgivet den 10/12 2014 2. behandlet i Folketinget den 16/12 2014 – delt i 43 A og 43 B



43 A 16/12 2014 Lov om ændring af momsloven Ophævelse af fradragsbegrænsningen for moms på hotelophold § 1 Momsloven § 2 Ikrafttræden og virkning

43 B 16/12 2014 Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og lov om vægtaf-gift af motorkøretøjer m.v. Harmonisering af afgifterne på personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport § 1 Registreringsafgiftsloven § 2 Brændstofforbrugsafgiftsloven § 3 Vægtafgiftsloven § 5 Ikrafttræden og virkning

Lovforslagets behandling 2. behandlet i Folketinget den 16/12 2014 – delt i 43 A og 43 B 3. behandlet i Folketinget den 18/12 2014



55 5/11 2014 Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensioner og rabat på afgif-ten ved udbetaling fra eller omlægning af konti i Lønmodtagernes Dyrtidsfond § 1 Pensionsbeskatningsloven § 2 Lov om lønmodtagernes dyrtidsfond § 3 Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 4 Lov om fleksydelse § 5 Lov om delpension § 6 Lov nr. 922 af 18/9 2012 § 7 Lov nr. 1354 af 21/12 2012 § 8 Ikrafttræden og virkning

1531 27/12 2014

Resumé

Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), SF og Enhedslisten har den 3. ok-tober 2014 opnået en forståelse om en pensionspakke.

Det foreslås for det første at forlænge den eksisterende afgiftsrabat på 2,7 procentpoint med ét år til 2015 af overførsler, herunder konverteringer, af en fradragsberettiget kapi-talpension eller supplerende engangsydelse til en ikke-fradragsberettiget aldersopsparing m.v. henholdsvis supplerende engangssum.

Det foreslås for det andet at nedsætte afgiften på udbetalinger fra Lønmodtagernes Dyr-tidsfond med 2,5 procentpoint.

Den nedsatte afgift anvendes for det første på udbetalinger, som kontohaverne anmoder om fra Det foreslås endvidere, at beløb, der den 1. januar 2015 eller senere overføres fra LD til en kapitalpension, ved rettidig udbetaling behandles på samme måde, som hvis de var blevet stående i LD i relation til muligheden for afgiftsnedsættelse.

Indhold i punktform

1) Forlængelse af rabat (2,7 %) på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensio-ner til og med 2015

2) Rabat (2,5 % - fra 40 % til 37,5 % og fra 25 % til 22,5 %) på afgiften af udbetaling fra og konvertering af konti i LD

3) LD – flytteret og omlægning

4) Bruttoficering af LD-aldersopsparing til brug for fastsættelse af grundlaget for bereg-ning af efterløn m.v.


Fremsat den 5/11 2014 1. behandlet i Folketinget den 2/12 2014 Henvist til Skatteudvalget


Betænkning afgivet den 10/12 2014 2. behandlet i Folketinget den 16/12 2014 3. behandlet i Folketinget den 19/12 2014



63 12/11 2014 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere § 1 Kildeskatteloven § 2 Ikrafttræden og virkning

Resumé

Lovforslaget nedsætter det vederlagskrav, der giver adgang til beskatning under forsker-skatteordningen fra 70.600 kr. til 60.600 kr. (2014-niveau) månedligt

Forslaget har til formål at tiltrække flere personer til vigtige nøglefunktioner i Danmark.

Forslaget udmønter en del af regeringens aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Sociali-stisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti om en reform af internati-onal rekruttering – Lettere adgang til højtkvalificeret arbejdskraft.

Indhold i punktform

1) Grundbeløbet for måling af vederlagskravet i KSL § 48 E, stk. 3, nr. 3, foreslås nedsat fra 69.300 kr. til 59.300 kr. om måneden fra og med indkomståret 2015. Efter reglerne herom, kan visse personer, der flytter til Danmark, blive ekspertbeskattet (AM-bidrag + 26 % i bruttoskat), hvis deres månedlige løn udgør mindst 70.600 kr. (2014) med til-læg af ATP.





74 19/11 2014 Lov om ændring af ligningsloven og lov om æn-dring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbe-taling af børnebidrag og lov om en børne- og un-geydelse Forhøjelse af loftet over fradrag for fagforenings-kontingenter og beregning af ydelser i 2012 ved bopæl eller beskæftigelse i Grønland og på Færø-erne § 1 Ligningsloven § 2 Lov nr. 1398 af 23/12 2012 § 3 Ikrafttræden og virkning

1534 27/12 2014

Resumé

Lovforslaget indeholder to elementer.

Som led i Aftale om finansloven for 2015 mellem regeringen (Socialdemokratiet og Radi-kale Venstre), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten foreslås det at forhøje loftet over fradraget for fagforeningskontingenter for at understøtte en høj organisationsgrad på arbejdsmarkedet. Det foreslås, at den beløbsmæssige grænse for fradrag for fagfore-ningskontingenter forhøjes fra 3.000 kr. til 6.000 kr. fra og med indkomståret 2015. For-højelsen af fradraget forventes at medføre en øget disponibel indkomst for omkring 1,3 mio. fagforeningsmedlemmer.

For det andet foreslås en ændring af virkningstidspunktet for lov nr. 1398 af 23. december 2012 om ændring af lov børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse. Forslaget indebærer, at perioder med bopæl eller beskæftigelse i Grønland og på Færøerne sidestilles med perioder med bopæl eller beskæftigelse i Danmark også ved beregning af ydelser for 2012. Virkningstidspunktet for loven fremryk-kes med forslaget med et år til den 1. januar 2012. Ændringen har udelukkende en begun-stigende virkning.

Forslaget vil betyde, at eksempelvis personer, der i 2012 flyttede til Danmark fra Grønland eller Færøerne, og som på grund af optjeningsprincippet hidtil ikke har haft ret til fuld børne- og ungeydelse eller ydelser efter børnetilskudsloven i 2012, vil skulle have genop-taget deres sager for 2012, hvis de i øvrigt var berettigede til ydelser i 2012.

Indhold i punktform

1) Forhøjelse af loftet på 3.000 kr. over fradrag for fagforeningskontingent for lønmod-tagere til 6.000 kr. fra og med indkomståret 2015

2) Ændret starttidspunkt (2012) ved beregning af ydelser inden for børne- og ungeydelse og ydelser efter børnetilskudsloven ved beskæftigelse i Grønland og på Færøerne






75 19/11 2014 Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskat-ningsoverenskomst

Resumé

Formålet med lovforslaget er at indhente Folketingets samtykke til, at regeringen tiltræ-der en aftale om ændring af den dansk-færøske protokol om beskatning af pensioner til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst fra 1996.

Aftalen ændrer den eksisterende dansk-færøske protokol til den nordiske dobbeltbeskat-ningsoverenskomst, sådan at pensioner vil kunne beskattes i den del af riget, hvorfra de udbetales, hvis modtageren har haft fradrag i denne del af riget for indbetalinger, eller hvis bidrag indbetalt af en arbejdsgiver ikke var blevet beskattet i denne del af riget.

Ændringen vedrører ikke sociale pensioner og andre sociale sikringsydelser, dvs. folke-pension m.v.

Aftalen træder i kraft, når begge parter har meddelt hinanden, at aftalen er godkendt. Aftalen har virkning for indkomstår, der påbegyndes fra og med 1. januar 2015.

Indhold i punktform

1) Ændring af artikel 18 om beskatningsretten til pensioner, hvorefter der indføres be-skatning i kildelandet, hvis modtageren har haft fradragsret eller der har været bort-seelsesret i kildelandet





76 19/11 2014 Lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme Vurderingerne i årene 2015 og 2016 § 1 Lov om vurdering af landets faste ejendomme § 2 Ikrafttræden og virkning

1535 27/12 2014

Resumé

Med forslaget gennemføres de ændringer i vurderingsloven, som det er nødvendigt at gennemføre inden årsskiftet for at sikre, at der fortsat vil være vurderinger, der kan dan-ne grundlag for beskatning af fast ejendom i årene frem til 2017 (ejerboliger) og 2018 (andre ejendomme), hvor et nyt vurderingssystem ventes at kunne tages i anvendelse.

Det foreslås at videreføre 2011-vurderingen (ejerboliger) med yderligere 2 år til 2017 samt at videreføre 2012-vurderingen (øvrige ejendomme) med yderligere 3 år til 2018.

Den gældende rabatordning for ejerboliger, hvorefter vurderingen nedsættes med 2,5 pct., foreslås videreført frem til de nye vurderinger i 2017. Rabatten foreslås endvidere udvidet til også at omfatte grundvurderinger for andels- og lejeboliger (beboelsesejen-domme med mere end tre lejligheder) pr. 1. oktober 2015 og frem til de nye vurderinger i 2018.

Herudover foreslås en ny ekstra rabat for ejerboliger på den laveste del af ejendoms- og grundværdien. Rabatten gives som et ekstra nedslag på 2,5 pct. i den del af ejendoms-værdien, der ligger under 500.000 kr., og den del af grundværdien, der ligger under 100.000 kr.

Adgangen til klage foreslås udskudt til det tidspunkt, hvor der kan klages over de nye 2017/2018-vurderinger. Der vil – uanset at adgangen til klage er udskudt – fortsat være adgang til at ændre vurderingen (genoptagelse), hvis vurderingen er foretaget på et fak-tuelt fejlagtigt grundlag, f.eks. fordi grundareal, planforhold el. lign. ikke er registreret korrekt.

Desuden foreslås det, at der gives adgang til klage over omvurderinger for ejerboliger in-den for den almindelige klagefrist, som tilfældet er for erhvervsejendomme i dag.

Indhold i punktform

1) Udsættelse med nyt vurderingssystem fra 2015 til tidligst 2017

2) Videreførelse af rabatordning på 2,5 % i forhold til 2011-vurderingen

3) Ekstra rabat for så vidt angår ejerboliger med de laveste vurderinger. Nedslag på 2,5 % af den del af ejendomsværdien, der ligger under 500.000 kr. og den del af grundvær-dien, der ligger under 100.000 kr. Reduceret rabat med 1.250 kr. pr. 50.000 kr., hvor-med ejendomsværdien overstiger 750.000 kr., dog maksimalt med 12.500 kr. og med 250 kr. pr. 10.000 kr. hvormed grundværdien overstiger 150.000 kr., dog maksimalt med 2.500 kr. Omregnet ingen rabat ved ejendomsværdi på 1.250.000 kr. og derover og ingen rabat ved grundværdi på 250.000 kr. og derover


4) Nedslag på 2,5 % på beboelsesejendomme med mere end 3 lejligheder

5) Vurderingen for 2012 videreføres i 2016 på erhvervsejendomme

6) Indførelse af klagemulighed over omvurderinger af ejerboliger inden for den normale klagefrist (gælder allerede for erhvervsejendomme)


Fremsat den 19/11 2014 Betænkning afgivet den 10/12 2014 2. behandlet i Folketinget den 16/12 2014 3. behandlet i Folketinget den 19/12 2014



88 3/12 2014 Af Lisbeth Bech Poulsen (SF) , Jonas Dahl (SF) , Trine Mach (SF)

Forslag til lov om ændring af lov om kildeskattelo-ven og selskabsskatteloven Indførelse af skattepligt for udenlandske deltagere i danske kommanditselskaber m.v. § 1 Kildeskatteloven § 2 Selskabsskatteloven § 3 Ikrafttræden og virkning

Resumé

Kommanditselskaber beskattes ikke som selskaber, men deltagerne beskattes. Det bør derfor fastslås, at deltagelse som selskabsdeltager i et dansk registreret kommanditsel-skab medfører, at den pågældende investor efter interne danske skatteregler er omfattet af begrænset skattepligt til Danmark.

Hvis det pågældende kommanditselskab ikke har et fastdriftssted i Danmark, anses den udenlandske selskabsdeltager efter praksis ikke for at være omfattet af begrænset skat-tepligt til Danmark.

Der bør gælde samme skattepligtsregler for dansk registrerede kommanditselskaber som for danske aktieselskaber og danske anpartsselskaber.

Indhold i punktform

1) Indførelse af begrænset skattepligt for udenlandske deltagere i danske kommanditsel-skaber

Lovforslagets behandling Fremsat den 3/12 2014



98 17/12 2014 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven, virksom-hedsskatteloven og forskellige andre love. Exitskat og henstand for fysiske personer, gen-nemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, justering af rentefra-dragsbegrænsningsreglerne og opgørelsesprincip-per for fordringer og gæld m.v. § 1 Kildeskatteloven § 2 Kursgevinstloven § 3 Selskabsskatteloven § 4 Virksomhedsskatteloven § 5 Afskrivningsloven § 6 Aktieavancebeskatningsloven § 7 Dødsboskatteloven § 8 Ejendomsavancebeskatningsloven § 9 Fusionsskatteloven § 10 Ligningsloven § 11 Lov nr. 170 af 26/2 2014 § 12 Lov nr. 928 af 28/5 2014 § 13 Ikrafttræden og virkning

Resumé

Indhold i punktform

1) Exitskat og henstand for fysiske personer

a) Exitbeskatning af erhvervsaktiver m.v.

b) Kildeskattelovens § 8 A, stk. 2

c) Kildeskattelovens § 10

d) Afskrivningslovens § 40 D, stk. 2

e) Ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B

f) Virksomhedsskattelovens § 15 c

g) Fradrag for efterfølgende tab på fordringer i personers exitskat

2) Rentefradragsbegrænsningsreglerne og velkonsoliderede koncerner

3) Gennemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet

4) Lagerbeskatning af valutakursændringer og koncernfordringer m.v.

a) Adgang til at vælge lagerprincippet særskilt for valutakursændringer

b) Fjernelse af asymmetrien ved opgørelsen af gevinst og tab på koncernfordringer m.v.

5) Fjernvarmeværker og udøvelse af sideordnede aktiviteter

6) Ændring af procentsatsen for indeholdelse af kildeskat samt indkomstskat ved udbeta-ling og godskrivning af royalty og renter


7) Forpagterreglen m.v.

a) Forpagterreglen

b) Mælkekvoter

8) Straksafskrivning af udgifter dækket af EU-tilskud Lovforslagets behandling Fremsat den 17/12 2014


5 Bekendtgørelser – 2014 – Skatteministeriet

5.1 Oversigt over bekendtgørelser – 2014

Nr. Dato Indhold

1 2/1 2014 Bekendtgørelse om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen. Træder i kraft den 5/1 2014 og har virkning for klager og anmodninger om genopta-gelse, som indgives efter bekendtgørelsens ikrafttræden, eller som er indgivet tidlige-re, og hvorom Landskatteretten før denne dato endnu ikke har truffet afgørelse. For klager og anmodninger om genoptagelse, der er indgivet før bekendtgørelsens ikraft-træden, finder bekendtgørelsen dog kun anvendelse, hvis klage eller anmodning om genoptagelse var omfattet af de typer af sager, der var omfattet af Landsskatteret-tens bekendtgørelse nr. 1200 af 14/12 2011 om afgørelse af visse klager i Landsskat-teretten uden medvirken af ordinære retsmedlemmer.

282 26/3 2014 Bekendtgørelse om godkendelse mv. efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3 af al-menvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner og religiøse samfund mv. her i landet eller i et andet EU/EØS-land. Træder i kraft den 1/4 2014 og ophæver samtidig bekendtgørelse nr. 837 af 6/8 2008 Godkendelser, der er udstedt i henhold til ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, inden ikrafttræden af denne bekendtgørelse, tilbagekaldes med virkning fra og med den 1. januar 2015, hvis de godkendte foreninger m.v. ikke inden den 1. oktober 2014 ind-sender dokumentation til told- og skatteforvaltningen for, at de betingelser i § 1, nr. 2 og 3, § 2, nr. 2 og § 6, stk. 2, der gælder for de enkelte godkendte foreninger m.v. er opfyldt.

351 7/4 2014 Bekendtgørelse om frist for klage over omvurdering pr. 1. oktober 2013 af erhvervs-ejendomme m.v. Omhandler erhvervsejendomme, som skal vurderes i lige år, og som i medfør af vurde-ringslovens § 3 er omvurderet pr. 1/10 2013. Fristen for modtagelse af klage over den nævnte omvurdering er den 1/10 2014. Træder i kraft den 1/5 2014.

617 9/6 2014 Bekendtgørelse om ikrafttræden af § 3, nr. 5-10, i lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven (Beskatning af aktionærlån, fortryk og låsning af udvalgte indberetningspligter, bedre forskudsproces m.v.). Træder i kraft den 1/1 2015.

648 16/6 2014 Bekendtgørelse om forskellige rentesatser på studiegældsområdet for andet halvår af 2014. Ophævet ved bekendtgørelse nr. 1288 af 5/12 2014 med virkning for første halvår af 2015. Træder i kraft den 1/7 2014 og ophæver samtidig bekendtgørelse nr. 1474 af 5/12 2013 om forskellige rentesatser på studiegældsområdet for første halvår af 2014.

685 20/6 2014 Bekendtgørelse om begrænsning i adgangen for visse skattepligtige til at ændre op-lysninger om indkomster og fradrag i selvangivelsen og årsopgørelsen. Træder i kraft den 1/7 2014 og har virkning fra indkomståret 2014 og samtidig ophæ-ves bekendtgørelse nr. 533 af 22/5 2013 om begrænsning i adgangen for visse skatte-pligtige til at ændre oplysninger om indkomster og fradrag i selvangivelsen og årsop-gørelsen.

769 25/6 2014 Bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til USA. Træder i kraft den 1/7 2014.

770 25/6 2014 Bekendtgørelse om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. Træder i kraft den 1/8 2014 med forskellige virkningstidspunkter og ophæver samtidig bekendtgørelse nr. 827 af 26/6 2013 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.


Nr. Dato Indhold

791 25/6 2014 Bekendtgørelse om oplysninger om udgifter til sagkyndig bistand m.v. ved godtgørel-se efter skatteforvaltningslovens kapitel 19. Træder i kraft den 1/7 2014 og virkning for ansøgninger, som indgives til SKAT efter den 1/7 2014 og samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 958 af 10. oktober 2005 om oplysninger om udgifter til sagkyndig bistand m.v. ved godtgørelse efter skatteforvalt-ningslovens kapitel 19.

977 26/8 2014 Bekendtgørelse om sambeskatning af selskaber m.v. Træder i kraft den 1/10 2014 og ophæver samtidig bekendtgørelse nr. 996 af 26/9 2006 om sambeskatning af selskaber m.v.

1003 6/9 2014 Bekendtgørelse om oplysningspligter efter fusionsskatteloven. Træder i kraft den 1/10 2014 og har virkning for skattefri omstruktureringer vedtaget den 1/10 2014 og senere.

1072 23/9 2014 Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2015.

1037 26/9 2014 Bekendtgørelse om registrering af underskud m.v. Træder i kraft den 1/10 2014.

1042 28/9 2014 Bekendtgørelse om dokumentation for energiindholdet i gas, som er fremstillet på basis af biomasse, hvoraf der skal betales afgift efter lov om afgift af naturgas og by-gas m.v. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1/1 2015.

1043 28/9 2014 Bekendtgørelse om dokumentation for energiindholdet i gas, som er fremstillet på basis af biomasse, hvoraf der skal betales afgift efter lov om afgift af kvælstofoxider. Træder i kraft den 1/1 2015.

1138 22/10 2014 Bekendtgørelse om visse regler i pensionsafkastbeskatningsloven. Træder i kraft den 1/11 2014 og ophæver samtidig bekendtgørelse nr. 1634 af 21/12 2010.

1210 11/11 2014 Bekendtgørelse om normalhandelsværdier for heste og kreaturer mv. Træder i kraft den 31/12 2014 og har virkning for indkomståret 2014.

1247 11/11 2014 Bekendtgørelse om Skatterådets satser for 2015 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæs-sig befordring. Befordring hjem/arbejde 2,05 kr. / 1,03 kr. pr. km. Godtgørelse til og med 20.000 km: 3,70 kr. pr. km. Over 20.000 km: 2,05 kr. pr. km. Cykel, knallert, 45-knallert og scooter 0,52 kr. pr. km.

1248 11/11 2014 Bekendtgørelse om værdiansættelse af fri kost og logi gældende for 2015. Træder i kraft den 1. januar 2015 og har virkning for indkomståret 2015.

1288 5/12 2014 Bekendtgørelse om forskellige rentesatser på studiegældsområdet for første halvår af 2015. Træder i kraft den 1/1 2015. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 648 af 16/6 2014 om forskellige rentesatser på studiegældsområdet for andet halvår af 2014

1315 9/12 2014 Bekendtgørelse om registrering af køretøjer. Træder i kraft den 13/12 2014 og har forskellige virkningstidspunkter.

1402 15/12 2014 Bekendtgørelse om dokumentation for VE-affald fremkommet ved sortering. Træder i kraft den 1/1 2015.


5.2 Gennemgang af udvalgte bekendtgørelser – 2014

Nr. Dato Indhold

1037 26/9 2014 Bekendtgørelse om registrering af underskud m.v. Træder i kraft den 1/10 2014.

I medfør af § 35, stk. 4, i selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1082 af 14. november 2012, som ændret ved lov nr. 528 af 28. maj 2014, fastsættes:

§ 1. Skattepligtige selskaber m.v., som fra indkomståret 2014 i henhold til selskabsskattelovens § 35, stk. 1 og 2, ønsker resterende fremførselsberettigede underskud anvendt ved indkomstopgørelsen, skal i perio-den fra og med den 1. oktober 2014 til og med den 1. august 2015 til SKAT indberette de oplysninger, som følger af stk. 2 og 3.

Stk. 2. Indberetningen skal indeholde en specifikation af restunderskuddet for indkomstårene 2002-2013 for hvert selskab fordelt på indkomstår og/eller delperiode.

Stk. 3. For skattefrie omstruktureringer, der er vedtaget indtil indberetningstidspunktet, og som har betyd-ning for anvendelsen af de indberettede underskud, skal indberetningen indeholde følgende specifikatio-ner:

1) Hvilken type skattefri omstrukturering, der er gennemført,

2) den skattemæssige virkningsdato for den skattefri omstrukturering,

3) hvilke selskaber m.v., der er henholdsvis indskydende og modtagende,

4) restunderskud, som enten er opgjort i kr. eller angivet i procent, der er overført fra det indskydende selskab til det modtagende selskab, og

5) hvilke sambeskattede datterselskaber, der overgår fra det eller de indskydende selskaber til det eller de modtagende selskaber i forbindelse med den skattefri omstrukturering.

Stk. 4. Administrationsselskabet skal indberette restunderskud for de selskaber m.v., som var omfattet af sambeskatningskredsen pr. 1. oktober 2014.

§ 2. Oplysningerne efter § 1 skal indberettes digitalt ved brug af TastSelv Selskabsskat.

§ 3. SKAT kan, hvis der foreligger særlige omstændigheder, se bort fra en overskridelse af fristen for indbe-retningen, jf. § 1.

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2014.

Skatteministeriet, den 26. september 2014

Benny Engelbrecht / Lise Bo Nielsen


6 Afgørelser m.v.

6.1 Domme, kendelser og afgørelser med SKM reference

Omfatter afgørelser m.v. offentliggjort på SKAT´s hjemmeside fra 1/1 til 31/12 2014 med henvisninger til Tidsskrift for Skatter og Afgifter.

SKM2014.1.VLR – TfS 2014.324

Straffesag – momssvig – nægtelse af registrering – virksomhedsdrift – sagsbehandlings-tid

Lovhenvisning: ML § 81

Udeladt.

SKM2014.2.SR – TfS 2014.313

Arbejdsgivers betaling for medarbejders operation

Lovhenvisning: LL § 16, LL § 30; SL § 6 (øjenoperation – ansat)

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at arbejdsgiver kan betale for den ansattes øjenopera-tion uden skattemæssige konsekvenser for den ansatte. Skatterådet kunne bekræfte, at arbejdsgiver har skattemæssigt fradrag for udgiften til øjenoperationen, hvis udgiften be-tales af arbejdsgiver.

SKM2014.3.SR – TfS 2014.312

Køb og salg af fast ejendom – helårsbolig anvendt som sommerbolig – administrativ praksis – arv

Lovhenvisning: EBL § 8

Skatterådet bekræftede, at en fortjeneste ved salg af en andel af en helårsejendom kunne ske skattefrit efter administrativ praksis for salg af en helårsbolig anvendt som sommer-bolig. Spørger havde erhvervet ejendommen ved arv.

SKM2014.4.LSR – TfS 2014.310

Lønindeholdelse – klage over gebyr – spørgsmål om Landsskatterettens kompetence

Lovhenvisning: Inddrivelsesloven § 17, stk. 1, 1. punktum, Inddrivelsesloven § 18, stk. 1, 1. punktum

Udeladt.


SKM2014.5.SR – TfS 2014.327

Elafgifter – fordeling og opgørelse af elforbrug på campingplads med Put & Take lystfi-skeri

Lovhenvisning: Elafgiftsloven § 1, Elafgiftsloven § 6, stk. 2, Elafgiftsloven § 11, stk. 1; CO2afgiftsloven § 1, stk. 1, CO2afgiftsloven § 2, stk. 2, CO2afgiftsloven § 9, stk. 1

Udeladt.

SKM2014.6.SR – TfS 2014.326

Nedsat elvarmesats i en elopvarmet helårsbolig med installeret solcelleanlæg

Lovhenvisning: Elafgiftsloven § 6, stk. 1

Udeladt.

SKM2014.7.SR – TfS 2014.325

Nedsat elvarmesats i en elopvarmet helårsbolig med installeret solcelleanlæg under årlig nettoafregning


Skatterådet bekræfter, at elforbrug, som produceres på en elopvarmet helårsboligs eget solcelleanlæg medregnes i de 4.000 kWh, som fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 1, om nedsat elvarmesats for forbrug, der overstiger 4.000 kWh pr. år, forudsat at solcellean-lægget er omfattet af årsnettoafregning.

SKM2014.8.SR – TfS 2014.311

Likvidationsudlodning – salg af datterselskabs- eller koncernselskabsaktier – udbytte eller aktieavance

Lovhenvisning: LL § 16 A. stk. 3, nr. 1, litra d)

A A/S og B A/S er begge selskaber under likvidation, og begge ejes 100 af samme I/S i li-kvidation. Indtil sommeren 2012 var B A/S ejet 100 pct. af A A/S, men i sommeren 2012 blev B A/S overdraget til samme I/S, som ejede A A/S. Skatterådet bekræfter, at likvidati-onsprovenu fra de to A/S'er, som tilfalder interessenter i I/S'et, som anses for at eje skat-tefrie porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C, ikke er omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d), og derfor skal likvidationsudlodningen fra de to selskaber beskattes som aktieavance. Der blev lagt vægt på, at B A/S på overdragelses-tidspunktet udgjorde mindre end 50 pct. af aktiverne i A A/S.


SKM2014.9.SR – TfS 2014.346

Personalegoder – fri telefon – fri computer iPad/tablets – fri datakommunikationsfor-bindelse

Lovhenvisning: LL § 16, stk. 12, LL § 16, stk. 13

Skatterådet kan bekræfte, at en arbejdsgiverbetalt iPad/tablet, der er stillet til rådighed på baggrund af et arbejdsmæssigt behov i skattemæssig henseende kan anses skattefri, uanset at iPad/tablet'en også kan anvendes til telefoni og gå på internettet.

Skatterådet bekræfter videre, at skattefriheden også gælder når internetadgangen etab-leres i form af arbejdsgiverbetalt SIM-kort, arbejdsgiverbetalt mobilt bredbånd, arbejdsgi-verbetalt ADSL eller medarbejdernes egne forbindelser.

Skatterådet finder dog, at såfremt der er tale om arbejdsgiverbetalt SIM-kort, der tillige kan anvendes til privat telefoni i medarbejdernes egne mobiltelefoner, vil SIM-kortet skul-le beskattes som fri telefon. Dette gælder imidlertid ikke, såfremt medarbejderne under-skriver en tro- og loveerklæring på, at SIM-kortet alene anvendes til erhvervsmæssige opkald, bortset fra enkeltstående private opkald, og at arbejdsgiveren fører kontrol her-med.

Skatterådet bekræfter videre, at arbejdsgiverbetalt datakommunikationsforbindelse ikke beskattes, når der er i en konkret situation er adgang til samme funktioner og dokumen-ter som på arbejdspladsen.

Skatterådet finder dog, at såfremt medarbejderne alene vil kunne anvende deres tablets med allerede downloadet materiale og derudover kun har adgang til deres arbejdsmail og kalender, gælder skattefriheden ikke.

Skatterådet kan derudover bekræfte, at en arbejdsgiverbetalt tablet, der alene anvendes på arbejdspladsen, til møder ude i byen og på tjenesterejser og ikke tages med hjem ikke er skattepligtig.

SKM2014.10.SR – TfS 2014.129

Kvalifikation af belgisk SCS (société en commandite simple) – hybride selskaber – credit-lempelse – danske kommanditisters fradragskonto

Lovhenvisning: SEL § 1, stk. 1, nr. 2; LL § 33

Skatterådet bekræfter, at et belgisk "partnership limited by garantee" (SCS) er transpa-rent i skattemæssig forstand. Skatterådet bekræfter desuden, at Danmark i forhold til de danske investorer, som investerer igennem et kommanditselskab, vil indrømme credit-lempelse for den i Belgien betalte selskabsskat, men kan ikke bekræfte, at Danmark vil indrømme creditlempelse for de i Belgien indeholdte kildeskatter. Endelig bekræfter Skat-terådet, at fradragskontoen for de danske kommanditister kan opgøres som beskrevet, samt at der ikke vil ske begrænsninger i fradragskontoen for de danske kommanditister, såfremt det belgiske SCS stiftes med en stamkapital som beskrevet.


SKM2014.11.SR – TfS 2014.345

Binære optioner – kursgevinstlovens § 29, stk. 1 – finansiel kontrakt

Lovhenvisning: KGL § 29, stk. 1, KGL § 32, KGL § 33

Skatterådet bekræfter, at gevinst/tab på binære optioner er omfattet af kursgevinstlo-vens § 29, stk. 1. Tab er omfattet af tabsbegrænsningsreglen i kursgevinstlovens § 32 og gevinst/tab skal opgøres efter lagerprincippet i kursgevinstlovens § 33. Spørger driver ikke næring. Gevinst /tab skal indgå i kapitalindkomsten.

SKM2014.12.LSR – TfS 2014.330

Beskatning af kautionspræmier

Lovhenvisning: Forvaltningsloven § 7, KGL § 13, KGL § 14, KGL § 17, KGL § 20; SFL § 29; SL § 4 (kautionspræ-mie), SL § 6 (kautionspræmie)

En klager havde mod kautionspræmier kautioneret for selskaber, som klageren selv havde drevet og direkte eller indirekte været medejer af. Det kunne ikke anses, at han havde drevet næring med finansiel virksomhed i personligt regi. Kautionspræmierne var skatte-pligtige på tidspunktet, hvor der var erhvervet ret til indtægterne. Tab på kautionspræmi-erne var ikke fradragsberettigede efter kursgevinstlovens § 17.

SKM2014.13.SR – TfS 2014.128

Kvalifikation af russisk ejendomsfond, territorialprincippet og skattefri udbytte

Lovhenvisning: SEL § 8, stk. 2; SFL § 24, stk. 2

Skatterådet bekræfter, at den russiske fond, C, efter dansk ret betragtes som en skatte-mæssig transparent enhed på baggrund af en samlet konkret vurdering.

Der lægges vægt på, at de månedlige nettoresultater udbetales direkte til unitholderne uden formelle godkendelsesprocesser, samt strukturen omkring C, som er uden selv-stændige vedtægter og et selvstændigt ledelsesorgan.

Endvidere bekræfter Skatterådet, at den russiske fond, C, ikke er skattepligtig til Danmark af indkomst fra udenlandske faste ejendomme samt ejendomsavance, og skal derfor ikke medtages ved opgørelsen af den danske skattepligtige indkomst i henhold til selskabs-skattelovens § 8, stk. 2.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at det cypriotiske selskab, A Limited, ikke vil være begræn-set skattepligtig af fremtidige udbytteudlodninger fra det danske selskab, B ApS, efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra C.

Skatterådet afviser spørgsmål 3 i medfør af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, idet der er tale om en disposition vedrørende udbytteudlodning, der ikke er transaktionsbestemt, men derimod kendetegnet ved at fremtidige forhold, hvor det ikke for nuværende er mu-ligt at fastlægge, hvem der kan disponere, og hvem slutmodtageren er.


SKM2014.14.SR – TfS 2014.197

Anpartshaverlån – administrationsselskabs lån til kommanditselskaber

Lovhenvisning: LL § 2, LL § 16 E

Skatterådet kan ikke bekræfte, at lån der ydes fra A ApS til kommanditselskaberne samt til A I/S til brug for driften af kommanditselskaberne/interessentskabet ikke er skatteplig-tige for A og B i henhold til ligningslovens § 16 E, stk.1. Skatterådet kan heller ikke bekræf-te, at lån der på samme måde på et senere tidspunkt måtte ydes til brug for etablering og/eller drift af nye kommanditselskaber, hvori A og B helt eller delvist vil eje komman-ditanparter, tilsvarende ikke vil være skattepligtige for A og B i henhold til ligningslovens § 16 E, stk.1. De lån, der opstår ved, at A ApS videresælger varer på sædvanlige kreditvilkår til kommanditselskaberne, vil dog ikke være skattepligtige efter LL § 16 E.

SKM2014.15.SR – TfS 2014.196

Anpartshaverlån – selskabs lån til kommanditselskab


Skatterådet kan ikke bekræfte, at det af A helejede anpartsselskab A ApS kan erhverve en andel af et tilgodehavende hos B K/S uden at forholdet vil blive anset for omfattet af Lig-ningslovens § 16 E.

SKM2014.16.SR – TfS 2014.195

Anpartshaverlån – selskabs lån til virksomhedsskatteordning


Skatterådet afviser at svare på, om det vil blive betragtet som et ulovligt anpartshaverlån, såfremt A ApS låner kr. 700.000 til B´s virksomhedsskatteordning til delvis finansiering af erhvervsejendommen, hvor driftsselskabet C ApS skal være lejer. Skatterådet kan bekræf-te, at lånet vil medføre beskatning hos A og/eller B.

SKM2014.17.SR – TfS 2014.344

Aktionærlån – hævning af et beløb større end det på generalforsamlingen vedtagne ud-bytte


Skatterådet fandt ikke, at eneaktionærens hævning af et beløb større end det på general-forsamlingen vedtagne udbytte var en ren fejlekspedition. Skatterådet fandt heller ikke, at beløbet kunne anses for et lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposi-tion. Beløbet var derfor omfattet af ligningslovens § 16 E og dermed skattepligtigt.


SKM2014.18.SR – TfS 2014.123

Selskabs flytning af hjemsted – ikke indeholdelse af kildeskat eller begrænset skatte-pligt af "likvidationsprovenu"

Lovhenvisning: SEL § 1, SEL § 2, stk. 1, litra c; LL § 16 A, stk. 2, LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra b)

A A/S er ejet med 59,0625 % af A Ltd., Cypern. Derudover er der en række mindre aktio-nærer i selskabet. A A/S er under omdannelse til et SE-selskab. A SE påtænker at flytte sin ledelse og sit hjemsted fra Danmark til Malta. Aktionæroverenskomsten i A A/S fastsæt-ter, at visse beslutninger kræver flertalsafgørelser med mindst 75 % af aktiekapitalen. Skatterådet bekræfter, at A SE's danske skattepligt ophører på tidspunktet for flytningen af ledelsen og selskabets hjemsted fra Danmark til Malta. Skatterådet bekræfter også, at A SE skattemæssigt vil blive anset for at være likvideret, hvis A SE's skattepligt til Danmark ophører. Herudover bekræfter Skatterådet, at aktionæroverenskomsten for A A/S ikke anses for at give aktionærerne en samlet bestemmende indflydelse i A A/S. Skatterådet bekræfter endvidere, at A SE ikke skal indeholde skat af likvidationsprovenu ved selska-bets likvidation. Endelig bekræfter Skatterådet, at A Limited, Cypern, eller andre af aktio-nærerne over A Ltd., og de øvrige aktionærer i A SE ikke er begrænset skattepligtige til Danmark af likvidationsprovenuet fra A SE.

SKM2014.19.SR – TfS 2014.343

Udbetalinger fra aldersforsikring

Lovhenvisning: PBL § 25, PBL § 25 A, PBL § 28, PBL § 29 A, PBL § 41 A, PBL § 46, PABL § 4 a

Skatterådet kunne bekræfte, at et medlem af pensionskassen, der efter 1. januar 2013 opretter en aldersforsikring, ved efterfølgende udbetaling på grund af opnået efterlønsal-der, varig invaliditet eller død, kan få udbetalt forsikringssummen tillagt en forholdsmæs-sig andel af egenkapitalen i pensionskassen uden PBL-afgift. Endvidere bekræftede Skat-terådet, at ved en ophævelse i utide kan medlemmet få udbetalt forsikringen tillagt en forholdsmæssig andel af egenkapitalen i pensionskassen med 20 % afgift. Skatterådet be-kræftede også, at et medlem af pensionskassen, der efter 1. januar 2013 konverterer en kapitalpension eller en supplerende engangsydelse til en aldersforsikring, ved efterføl-gende udbetaling på grund af opnået efterlønsalder, varig invaliditet eller død, kan få ud-betalt forsikringssummen tillagt en forholdsmæssig andel af egenkapitalen i pensionskas-sen uden afgift forudsat at pensionskassen på konverteringstidspunktet svarer en konver-teringsafgift af kollektivt bonuspotentiale, de kollektive særlige bonushensættelser og akkumulerede værdireguleringer.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at udbetalinger fra egenkapitalen i en tværgående pen-sionskasse direkte til medlemmerne uden om depoterne, fragår i det individuelle beskat-ningsgrundlag efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4a, stk. 2.


SKM2014.20.SR – TfS 2014.342

Ejendomsvurdering – ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. okto-ber 2006 – den omberegnede grundværdi ansat for højt

Lovhenvisning: SFL § 33, stk. 3, VUR § 33, stk. 18

Udeladt.

SKM2014.21.SR – TfS 2014.382

Ejendomsvurdering – ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingerne pr. 1. ok-tober 2004 og 1. oktober 2006 – den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi bortfalder


Udeladt.

SKM2014.22.SR – TfS 2014.341



Udeladt.

SKM2014.23.SR – TfS 2014.340

Ejendomsvurdering – ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingerne pr. 1. ok-tober 2005 og 1. oktober 2006 som følge af forkert vurderingsgrundlag med konsekvens for den omberegnede grundværdi

Lovhenvisning: SFL § 33, stk. 3, VUR § 6, VUR § 9, VUR § 10, VUR § 13

Udeladt.

SKM2014.24.SR – TfS 2014.339

Ejendomsvurdering – ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingerne pr. 1. ok-tober 2005 og pr. 1. oktober 2006 – ejendomsværdien ansat for højt

Lovhenvisning: SFL § 33, stk. 3, VUR § 6, VUR § 9

Udeladt.


SKM2014.25.SR – TfS 2014.338

Ejendomsvurdering – ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. okto-ber 2007 – ejendomsværdien samt de omberegnede ejendomsværdier i 2001- og 2002niveau er ansat for højt

Lovhenvisning: SFL § 33, stk. 3, VUR § 6, VUR § 9, VUR § 10, VUR § 33, stk. 12

Udeladt.

SKM2014.26.SR – TfS 2014.337

Ejendomsvurdering – ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingerne pr. 1. ok-tober 2003 pr. 1. oktober 2005 – ejendomsværdien og grundværdien er ansat for højt

Lovhenvisning: SFL § 33, stk. 3, VUR § 6, VUR § 9, VUR § 10, VUR § 13

Udeladt.

SKM2014.27.SR – TfS 2014.336

Ejendomsvurdering – ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingerne pr. 1. ok-tober 2004 – ejendomsværdien og grundværdien er ansat for højt

Lovhenvisning: SFL § 33, stk. 3, SFL § 33, stk. 4; VUR § 6, VUR § 9, VUR § 13

Udeladt.

SKM2014.28.SR – TfS 2014.126

Kvalifikation af LLC registreret i Delaware – USA

Lovhenvisning: SEL § 1, stk. 1, nr. 2, SEL § 1, stk. 1, nr. 6

Skatterådet bekræfter, at det i Delaware, USA, registreret LLC efter danske skatteregler er en skattemæssig transparent enhed.


Maskeret udlodning – private udgifter – ansættelsesfrist – begrundelse

Lovhenvisning: LL § 16 A, stk. 1

Sagsøgeren var i de omtvistede indkomstår eneanpartshaver i en tømrer- og snedkervirk-somhed. SKAT blev ved en kontrol i virksomheden opmærksom på, at selskabet havde afholdt en række af sagsøgerens private udgifter.

For så vidt angik indkomståret 2005 bestred sagsøgeren ikke, at han med rette var blevet udlodningsbeskattet med kr. 146.278,- svarende til hans selskabs afholdelse af udgifter til vinduer til hans private bopæl. Derimod gjorde han gældende, at ansættelsen var foreta-get for sent, og at den var ugyldig som følge af manglende begrundelse.


Retten fandt ikke, at forholdet var omfattet af den forlængede ligningsfrist i ligningslo-vens § 26, stk. 5. Derimod fandt retten, at sagsøgeren havde handlet groft uagtsomt, og at betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 dermed var opfyldt. Til trods for, at der ikke var henvist til denne bestemmelse i SKATs afgørelse, fandt retten, at SKATs begrundelse i sagsfremstillingen angav de relevan-te lovbestemmelser og de hovedhensyn, der havde ført til sagens afgørelse. SKATs afgø-relse led dermed ikke af begrundelsesmangler.

For så vidt angik indkomstårene 2006 og 2008 fastslog retten, at sagsøgeren med rette var blevet udlodningsbeskattet af manglende fakturering af svendearbejde på hans priva-te bopæl og manglende fakturering af arkitekt- og arbejdsudgifter vedrørende hans ægte-fælles sommerhus.

Se Styresignalet i SKM2014.490.SKAT – TfS 2014.504 om beskrivelsen af dommen i Den juridiske Vejledning.

SKM2014.30.SR – TfS 2014.335

Bil med hvide nummerplader – udelukkende privat benyttet – solcellevirksomhed – virksomhedsordningen

Lovhenvisning: AL § 11; VSL § 1, stk. 3; LL § 16, stk. 4; SL § 6 (biludgifter)

Skatterådet kan ikke bekræfte, at en bil på hvide plader kan indgå i en solcellevirksom-hed, der anvender virksomhedsskatteordningen, idet bilen udelukkende anses for privat anvendt.

SKM2014.31.SR – TfS 2014.334

Halskar scanning – skattepligt

Lovhenvisning: LL § 16

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at A A/S kan tilbyde alle sine medarbejdere en skattefri halskar scanning.

Skatterådet lægger vægt på, at halskar scanning har til formål at fastslå hvorvidt den på-gældende medarbejder lider af behandlingskrævende forkalkning af halspulsårene.

Dette indebærer, at der er tale om en egentlig diagnosticering af en sygdom og ikke om en undersøgelse af overordnet og generel karakter, der kan betragtes som sundhedstjek.

SKM2014.32.SR – TfS 2014.127

Svenske kapitalforsikringer – lagerprincip – lempelse

Lovhenvisning: PBL § 4, stk. 2, PBL § 53 A; PABL § 3, PABL § 4, PABL § 5; LL § 33; DBO Norden

Skatterådet bekræfter, at selskabets investeringer i svenske kapitalforsikringer kan be-skattes efter lagermetoden, men bemærker dog, at beskatningen skal ske efter pensions-


beskatningslovens § 53 A, hvorefter der er valgfrihed mellem to metoder. Enten skal der vælges beskatning af afkastet efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 3-5, eller der skal vælges beskatning på baggrund af tilvæksten i kapitalforsikringernes værdi fra primo til ultimo. Valget af opgørelsesmetode er bindende for de efterfølgende år.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ved selskabets skatteberegning kan opnås lem-pelse for betalt 'Avkastningsskatt' i Sverige, der er en årlig flad skat på ca. 0,5 % af kapital-forsikringernes værdi.

SKM2014.33.SR – TfS 2014.333

Skattepligt ved ejerlejlighedsforenings opsætning af solcelleanlæg

Lovhenvisning: SEL § 1, stk. 1, nr. 6; LL § 8 P

Spørger, der er en ejerlejlighedsforening, påtænker at opsætte et solcelleanlæg, der del-vis kan dække elforbruget på foreningens fællesarealer.

Skatterådet kan bekræfte, at det ikke er ejerlejlighedsforeningen, der bliver skattepligtig af eventuel salg af el til elnettet. Skatterådet kan derfor bekræfte, at det er de enkelte ejere af ejerlejlighederne, der bliver skattepligtige af eventuelle indtægter ved salg af el, og at disse kan vælge beskatning efter ligningsloven § 8 P.

SKM2014.34.SR – TfS 2014.130

Påtænkt selskab anset for et investeringsselskab, omfattet af ABL § 19 – udbytte anset for omfattet af artikel 10 i DBO mellem Danmark og Tyskland

Lovhenvisning: ABL § 19, stk. 1, ABL § 19, stk. 2, ABL § 19, stk. 3, ABL § 19, stk. 4, ABL § 19, stk. 5; DBO Dan-mark Tyskland, artikel 4, DBO Danmark Tyskland, artikel 10

Et påtænkt selskab blev anset for et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslo-vens § 19, stk. 2, nr. 2.

Udbytte fra investeringsselskabet blev anset for udbytte, omfattet af artikel 10 i dobbelt-beskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland.

SKM2014.35.SR – TfS 2014.332

Rejsereglerne – fradrag for småfornødenheder – arbejde på mobil borerig

Lovhenvisning: LL § 9 A

Skatterådet bekræfter at spørger kan foretage fradrag for småfornødenheder efter rejse-reglerne ved arbejde om bord på en mobil borerig der ikke er fast forankret i undergrun-den jf. LL §§ 9 A, stk. 7 og at fradragsmuligheden, hvor standardsatsen for kost anvendes, ikke ophører efter 12 måneder jf. LL § 9 A, stk. 5, 3. pkt.


SKM2014.36.HR – TfS 2014.118

Spiritussalg i Danmark – svenske momsregistrerede virksomheder – ledsagedokumenter til spiritusvarer

Lovhenvisning: Cirkulationsdirektivet artikel 7, stk. 3 (dagældende), Cirkulationsdirektivet artikel 7, stk. 5 (dagældende); Spiritusafgiftsloven § 20, stk. 4, Spiritusafgiftsloven § 20, stk. 5

Udeladt.

SKM2014.37.SR – TfS 2014.351

Afgift af overskudsvarme

Lovhenvisning: Gasafgiftsloven § 10, stk. 9

Udeladt.

SKM2014.38.SR – TfS 2014.125

Skattepligt – tilflytning

Lovhenvisning: KSL § 1, stk. 1, nr. 1, KSL § 7, stk. 1

Skatterådet kan bekræfte, at spørger bliver omfattet af fuld skattepligt til Danmark som følge af, at spørger anskaffer en bolig og tager fast arbejde i Danmark. Skatterådet kan ligeledes bekræfte, at spørgers ægtefælle bliver omfattet af fuld skattepligt til Danmark, når ægtefællen har bolig til rådighed og udfører arbejde i Danmark

SKM2014.39.SR – TfS 2014.124

Fast driftssted – virksomhed udøvet gennem kontorlokaler

Lovhenvisning: SEL § 2, stk. 1, litra a; KSL § 2, stk. 1, nr. 1, KSL § 9, nr. 2; DBO Norden, artikel 5, DBO Norden, artikel 15

Skatterådet finder, at A AB (spørger) har fast driftssted i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a og DBO Norden, artikel 5. Spørger har rådighed over kontorlokaler. Som følge af kontorlokalernes anvendelse, anses disse for at udgøre et fast forretningssted gennem hvilket, spørger anses for at udøve sin forretningsvirksomhed. Skatterådet finder endvidere, at det svenske monteringspersonale, som arbejder på danske byggeprojekter for spørger er begrænset skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr.1 og stk. 9, nr. 2, da spørger har fast driftssted i Danmark. Danmark har ret til at beskatte det svenske monteringspersonales lønindkomst for arbejde udført i Danmark for det faste driftssted, jf. artikel 15.


SKM2014.40.SR – TfS 2014.194

Arbejdsudleje – tandkirurgiydelser integreret i spørgers tandlægevirksomhed

Lovhenvisning: KSL § 2, stk. 1, nr. 3

Skatterådet finder, at der foreligger arbejdsudleje ved A Kliniks (spørger) køb af tandki-rurgiydelser hos den udenlandske tandlægepraksis, Klinik F. Kirurgiydelserne udføres af personen E, der formelt er ansat hos Klinik F. Som sagen er oplyst, er det Skatterådets opfattelse, at Klinik F leverer ydelser, der indgår som en del af spørgers kerneydelser med at udbyde og udføre tandkirurgiydelser for sine patienter. For at spørger kan opfylde sine patientaftaler, der indebærer tandkirurgi, benytter spørger bl.a. arbejdsydelser leveret af E fra Klinik F. Spørger udøver på denne måde reelt sin virksomhed inden for tandkirurgi via arbejdskraft fra bl.a. Klinik F. Skatterådet henser endvidere til, at det er spørger, der står med ansvaret for eventuelle fejlbehandlinger. Derved udgør Klinik F's levering af ar-bejdskraft til tandkirurgi en integreret del af spørgers virksomhed. Endvidere finder Skat-terådet, at tandkirurgi ikke er udskilt fra spørgers ydelser og dermed ikke outsourcet. Det-te begrundes med, at spørger leverer ydelser inden for bl.a. tandkirurgi, at spørger løben-de skaffer kunderne, at arbejdet udføres i spørgers lokaler, at spørger udsender opkræv-ning og modtager betaling fra sine kunder og at spørger hæfter i tilfælde af fejlbehandlin-ger.

SKM2014.41.BR – TfS 2014.350

Moms – skrotning af biler

Lovhenvisning: ML § 4, stk. 1

Udeladt.

SKM2014.42.SR – TfS 2014.193

Arbejdsudleje – outsourcing af el-installationsopgaver


Skatterådet kan ikke bekræfte, at der ikke er tale om arbejdsudleje omfattet af KSL § 2, stk. 1, nr. 3, når spørger udfører el-montage for et dansk el-installatørfirma. Dette er be-grundet i, at spørgers ansatte udfører arbejde, der anses for integreret i det danske el-installatørfirma. Arbejdet er en del af det danske el-installatørfirmas forretningsområde, og det danske firma forestår selv projektering, materialelogistik, kvalitetssikring og efter-følgende service og vedligeholdelse af installationerne.

Det skal endvidere bemærkes, at Skatterådet ikke finder, at der i den konkrete sag er sket outsourcing på mere permanent basis i relation til arbejdsudlejereglerne, da opgaverne lægges ud til andre virksomheder, herunder til spørgers virksomhed, fra projekt til projekt i det omfang det danske firma ikke selv ønsker at udføre opgaverne. Der foreligger heller ikke outsourcing på mere permanent basis hvis det danske firma vælger at udlægge al el-montage-arbejde på licitationsprojekter til spørgers virksomhed, da Skatterådet ikke an-


ser opgaven for tilstrækkeligt udskilt af den danske virksomhed, og da spørgers leverance består i al væsentlighed af levering af arbejdskraft.

Som følge af de foreliggende oplysninger om spørgers drifts- og ledelsesforhold bemær-ker Skatterådet i den konkrete sag, at arbejdsudlejereglerne ikke finder anvendelse, hvis spørger har fast driftssted eller ledelsens sæde i Danmark.

SKM2014.43.VLR – TfS 2014.348

Affalds- og råstofafgiftsloven

Lovhenvisning: Affald- og råstofafgiftsloven § 9, stk. 1, Affald- og råstofafgiftsloven § 11, stk. 1

Udeladt.

SKM2014.44.VLR – TfS 2014.349

Smøre- og hydraulikolieafgift – opkrævet i strid med EU-retten – tilbagesøgningsret – overvæltning – erstatningskrav

Lovhenvisning: Mineralolieafgiftsloven § 1 (dagældende)

Udeladt.

SKM2014.45.SR – TfS 2014.331

Sundhedstjek – udvidelse af spørgeskemaet med nye emner

Lovhenvisning: LL § 16, stk. 3

Skatterådet kunne bekræfte, at medarbejdere ikke bliver beskattet af den nye variant A af arbejdsgiverbetalt sundhedstjek, idet Skatterådet er af den opfattelse, at udvidelse af spørgeskemaet med de nye emner eller vejledning vedrørende bevægeapparats- og stressrelaterede problemer ikke indebærer, at sundhedstjekket får karakter af en egentlig helbredsundersøgelse.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at medarbejdere ikke bliver beskattet af den nye variant B af arbejdsgiverbetalt sundhedstjek, da de foreslående ændringer ikke indebæ-rer, at undersøgelsen ændrer sin karakter af sundhedstjek.

SKM2014.46.SKAT – TfS 2014.73

Fritagelse for beskatning af dødsboer, hvor der er en længstlevende ægtefælle, hvor der skiftes efterfølgende i den længstlevendes levende live eller ved den længstlevende æg-tefælles død – beløbsgrænse – boslod – genoptagelse – styresignal

Lovhenvisning: DBSL § 6, stk. 1

Beløbsgrænse for skattefritagelse ved skifte af uskiftet bo i længstlevende ægtefælles le-vende live eller ved dennes død.


Anmodning om genoptagelse skal fremsættes inden 6 måneder fra tidspunktet for offent-liggørelsen af styresignalet på SKATs hjemmeside [dvs. inden den 17/7 2014].

En genoptagelse forudsætter, at boet er søgt genoptaget i skifteretten, og at skifteretten har imødekommet ansøgningen.

SKM2014.47.LSR – TfS 2014.355

Hvorvidt et beløb betalt som erstatning for mistet ret til præmiefritagelse er skatteplig-tig

Lovhenvisning: PBL § 2, PBL § 8, PBL § 18, PBL § 19, PBL § 20

Ved erstatning for mistet forsikringsdækning, er erstatning for mistet ret til præmiefrita-gelse for en del anset skattefri.

SKM2014.48.LSR – TfS 2014.379

Fradrag af renteudgifter vedrørende ejendom ejet i sameje

Lovhenvisning: Gældsbrevsloven § 2; SL § 6, litra e; KSL § 24 A

Der kunne for klageren kun godkendes fradrag for halvdelen af renteudgifterne vedrø-rende en fast ejendom, som klageren ejede i sameje med sin tidligere ægtefælle.

SKM2014.49.SKAT – TfS 2014.96

Praksisændring – investeringsforeninger omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f – styresignal

Lovhenvisning: ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra f

Udeladt.

Ophævet SKM2014.185.SKAT – TfS 2014.236.

SKM2014.50.SR – TfS 2014.372

Salg af fast ejendom – ikke momspligtig

Lovhenvisning: ML § 3, stk. 1, ML § 13, stk. 1, nr. 9

Skatterådet kan bekræfte, at salgssummen ikke skal tillægges moms ved salg af ejen-dommen XX til spørgers datter indenfor de næste 5 år fra det bindende svar.


SKM2014.51.SKAT – TfS 2014.74

Skattefri aktieombytning af aktier i Trifork A/S med aktier i Trifork Holding AG

Lovhenvisning: ABL § 36

SKAT har givet tilladelse til skattefri aktieombytning af aktier i Trifork A/S med aktier i Tri-fork Holding AG, som har hjemsted i Schweiz. Selskabet stiftes i forbindelse med ombyt-ningen. Tilladelsen er generel og kan benyttes af alle aktionærer, der er fuldt skattepligti-ge til Danmark. Der var ikke grundlag for at frafalde det sædvanlige 3 års anmeldelsesvil-kår, idet der er aktionærer, som får reel indflydelse og under alle omstændigheder til-strækkelig indflydelse i det modtagende selskab til, at anmeldelsesvilkåret ikke kan frafal-des.

SKM2014.52.LSR – TfS 2014.356

Ejendomsavancebeskatning – overdragelse af en anpart af en blandet benyttet ejen-dom

Lovhenvisning: EBL § 8, stk. 3, EBL § 8, stk. 9; Ejerlejlighedsloven § 1, Ejerlejlighedsloven § 4; Tinglysningsloven § 10

Ved overdragelse af en andel af en blandet benyttet ejendom skulle en forholdsmæssig del af den fortjeneste, der kunne henføres til den erhvervsmæssigt benyttede del af ejen-dommen, beskattes efter EBL § 9.

SKM2014.53.LSR – TfS 2014.211

Fiksering af yderligere renter på koncerninterne placeringer via cash pool ordninger

Lovhenvisning: LL § 2, SKL § 3 B, SKL § 5

SKATs fiksering af yderligere renteindtægter på koncerninterne placeringer ved cash pool-ordninger, blev tiltrådt med en mindre korrektion.

SKM2014.54.LSR – TfS 2014.358

Beskatning af maskeret udlodning fra selskab

Lovhenvisning: LL § 16 A, stk. 1, LL § 16 A, stk. 2; PSL § 4 a, stk. 1, nr. 1

Et ulovligt aktionærlån blev anset for maskeret udbytte.

SKM2014.55.SR – TfS 2014.371

Momsgrundlaget ved diskretionær porteføljepleje

Lovhenvisning: ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra e), ML § 27, stk. 1

Udeladt.


SKM2014.56.SR – TfS 2014.370

Momsfritagelse ved overdragelse af udlån

Lovhenvisning: ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra c)

Udeladt.

SKM2014.57.BR – TfS 2014.397

Ejendomsvurdering - grundværdi - beskaffenhed jordbund - opgørelse af sagsomkost-ninger

Lovhenvisning: VUR § 13

Udeladt.

SKM2014.58.ØLR – TfS 2014.354

Konkurs – selvstændig konkursbehandling af interessentskab – konkursværneting – særlige omstændigheder

Lovhenvisning: Konkursloven § 3

I sagen havde SKAT indgivet konkursbegæring mod et interessentskab alene. Interessent-skabet bestod af to fysiske personer, som begge var registreret som udrejst af Danmark. Interessenterne havde til folkeregistreret alene angivet en postboksadresse i USA, og skattemyndighederne var ikke bekendt med interessenternes faktiske bopæl. Interessen-terne havde således ikke konkursværneting i Danmark i medfør af konkurslovens § 3, og der blev derfor alene indgivet konkursbegæring mod interessentskabet.

Der havde under sagen været kontakt med mindst en af interessenterne via e-mail. Inte-ressenterne undlod imidlertid at besvare flere opfordringer til at oplyse om deres bo-pælsmæssige og økonomiske forhold.

Sø- og Handelsrettens skifteafdeling afviste SKATs konkursbegæring, idet skifteretten be-mærkede, at interessentskabet ikke kunne tages under konkursbehandling, da interessen-terne ikke allerede var eller senest samtidigt med behandlingen af konkursbegæringen over interessentskabet blev taget under konkursbehandling.

Østre Landsret ophævede skifterettens kendelse og hjemviste sagen til fornyet behand-ling. Landsretten fandt, at der konkret forelå sådanne særlige omstændigheder, at ud-gangspunktet om, at der ikke kan afsiges konkursdekret over et interessentskab, med-mindre samtlige interessenter er under konkursbehandling, måtte fraviges.

SKM2014.59.LSR – TfS 2014.357

Afskrivning som driftsmidler eller som bygninger

Lovhenvisning: SFL § 26, stk. 3

Et selskabs pavillonmoduler kunne afskrives som driftsmidler.


SKM2014.60.BR – TfS 2014.378 – Anket til landsretten – SKM2014.604.ØLR – TfS 2014.927

Husbåd – udlejning – arbejdstidskrav

Lovhenvisning: PSL § 4, stk. 1, nr. 12

Spørgsmålet i sagen var, hvorvidt sagsøgerens udlejning af 3 husbåde til ferieboliger var omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12 (nugældende nr. 11), som omhandler "indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal eje-re, når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang". Konse-kvensen heraf vil være, at indkomsten anses for kapitalindkomst, og at underskud ved udlejning af husbådene alene kan fremføres til modregning i positiv skattepligtig ind-komst i senere år fra samme virksomhed.

Sagsøgeren gjorde gældende, at indkomsten fra udlejning af de 3 husbåde ikke var omfat-tet af bestemmelsen.

Sagsøgeren gjorde herved for det første gældende, at husbådene ikke skulle anses for "skibe", men derimod fast ejendom. Sagsøgeren henviste herved til, at EU-domstolen i en dom afsagt den 15. november 2012 (C-532/11) fastslog, at udlejning af en husbåd belig-gende i Tyskland udgjorde udlejning af fast ejendom i momsmæssig henseende, jf. herved SKATs styresignal (SKM2013.208.SKAT).

Retten fandt, at der ikke ved EU-domstolens dom var fremkommet et sådant klart og en-tydigt fortolkningsbidrag, som i relation til den rent skattemæssige behandling kunne føre til en ændret kvalifikation af husbåde som "fast ejendom" og ikke som "skibe". Retten fandt ikke, at der var et tilstrækkeligt klart grundlag for en anden fortolkning af bestem-melsen, hvorefter udlejning af husbåde - som i alle andre henseender har status som et "skib" - skal beskattes på linje med udlejning af fast ejendom.

Sagsøgeren gjorde for det andet gældende, at der ved bedømmelsen af, om han deltog i virksomhedens drift i væsentligt omfang, skulle anlægges en samlet bedømmelse af hans aktiviteter med udlejning af fast ejendom, herunder sommerhuse. Ministeriet gjorde her-overfor gældende, at der skulle foretages en isoleret bedømmelse af, om arbejdstidskra-vet i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, var opfyldt i relation til netop virksomheden med udlejning af husbåde. Det var ubestridt, at arbejdstidskravet ikke var opfyldt, hvis man så udlejningen af de 3 husbåde isoleret.

Retten gav ministeriet medhold, idet retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at han havde opfyldt det gældende "krav om personlig deltagelse i den almindelige drift af husbådene i væsentligt omfang".

Ministeriet blev på den baggrund frifundet.


SKM2014.61.LSR – TfS 2014.380

Skattemæssig behandling af indbetalt Capital Advances i relation til avanceopgørelse ved salg af aktier

Lovhenvisning: ABL § 8, ABL § 24, ABL § 26

Sagen angik opgørelse af anskaffelsessum og afståelsessum for et selskab, som i 2008 havde solgt sin aktiepost (95,69 %) i et udenlandsk datterselskab i relation til de dagæl-dende beskatningsregler om selskabers aktieafståelse efter mindre end 3 års ejertid. Ind-betalinger af "Capital Advances" til datterselskabet, der var anvendt til aktieerhvervelser i forbindelse med to kapitalforhøjelser, kunne indgå som anskaffelsessum for aktierne. Sel-skabets indbetalinger af "Capital Advances" til datterselskabet, som angik perioden mel-lem overdragelsesaftalen og overtagelsestidspunktet, kunne ikke fragå ved opgørelsen af afståelsessummen.

SKM2014.62.LSR – TfS 2014.398

Ekstraordinær genoptagelse vedrørende beskatning af udnyttelse af optioner

Lovhenvisning: SFL § 26, SFL § 27; SSL § 35, stk. 1, nr. 8, LL § 16, LL § 28

Ekstraordinær genoptagelse vedrørende beskatningen af klagerens udnyttelse af optioner for 1998 blev afslået, bl.a. fordi skattemyndighederne ikke ved den hidtidige praksis hav-de handlet ansvarspådragende ved skatteansættelsen af klageren ved udnyttelse af opti-onerne.

SKM2014.63.BR – TfS 2014.385

Registreringsafgift – hæftelse – parallelimport – luksusbil

Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven § 19, stk. 2 (dagældende)

Udeladt.

SKM2014.64.BR – TfS 2014.386

Registreringsafgift – varevogn – konstruktion – anvendelse udelukkende godstransport – mulighed for personbefordring

Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven § 5, stk. 1, Registreringsafgiftsloven § 5, stk. 12

Udeladt.

SKM2014.65.HR – TfS 2014.102

Ejendomsvurdering – nedslag i grundværdi – ekstrafundering – boligejendom – forlig

Lovhenvisning: VUR § 6, VUR § 13, stk. 1

Udeladt.


SKM2014.66.SR – TfS 2014.390

Leveringssted ved salg af e-bøger


Udeladt.

SKM2014.67.ØLR – TfS 2014.376

Udlæg – erstatningssum – fremtidig erhvervelse

Lovhenvisning: Retsplejeloven § 508

Udeladt.

SKM2014.68.BR – TfS 2014.401

Syn og skøn – begæring afvist – udtalelse om bruttoavancer og driftsudgifter

Lovhenvisning: Retsplejeloven § 343; SFL § 47, stk. 1

A drev virksomhed i et engelsk selskab (Ltd.), der var indregistreret på øen Jersey. SKAT anså, indtil selskabet i 2009 blev opløst, A for at have modtaget løn fra selskabet svarende til de af selskabets indtægter, der blev indsat på A´s private bankkonto i Danmark. Efter selskabet blev opløst, anså SKAT indsætningerne på A´s private bankkonto som omsæt-ning fra uregistreret virksomhed.

SKAT har ikke givet A fradrag for påståede og udokumenterede driftsomkostninger. A har derfor ønsket afholdt syn og skøn for at kunne sandsynliggøre størrelsen af de driftsom-kostninger, der i 2008 og 2009 har været forbundet med at drive virksomhed med ar-bejdsudleje.

Under sagsbehandlingen har SKAT bedt A om at indsende dokumentation for afholdte driftsomkostninger i selskabet. A har oplyst, at han af forskellige årsager ikke kan eller ikke ønsker at fremskaffe dokumentation for driftsomkostningerne.

SKAT har påstået anmodningen om syn og skøn afvist, idet A på en mere hensigtsmæssig måde end ved syn og skøn kan fremskaffe bevis for og dokumentere størrelsen af afhold-te driftsomkostninger i 2008 og 2009, herunder betalinger til ansatte og underentrepre-nører.

Retten lagde ved sin afgørelse om afvisning af syn og skøn til grund, at det påhviler A at dokumentere selskabets driftsudgifter. A har ikke nærmere oplyst, hvad han har foretaget sig med henblik på at få materialet udleveret fra selskabets engelske revisor, og hvad der hindrer, at materialet udleveres fra revisor eller tilvejebringes på anden vis.

Retten fandt på denne baggrund, at der ikke var et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tillade bevisoptagelse i form af syn og skøn.


SKM2014.69.ØLR – TfS 2014.375

Maskeret udlodning – avance ved salg af ejendomme


Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt appellanterne med rette var blevet beskattet af 18 hævninger i deres selskab som maskeret udlodning.

Selskabet havde adresse på hovedanpartshavernes private bopæl, som anpartshaverne i perioden 2005 - 2008 renoverede for ca. 3,8 mio. kr. I samme periode blev der (parallelt) foretaget renovering af en række ejendomme ejet af selskabet. Ingen af de to anpartsha-vere havde angivet skattepligtig indkomst af betydning i de to indkomstår. Endvidere var fakturaerne i sagen udstedt mellem interesseforbundne parter, og i flere tilfælde mang-lede der oplysninger om, hvilket arbejde der var udført, hvor det var udført og for hvem, ligesom beløb, der var opkrævet af selskabet, i flere tilfælde er overført til private konti for indehaverne af disse selskaber.

På den baggrund fandt landsretten at bevisbyrden for, at der ikke var tale om maskeret udlodning til appellanterne er skærpet. Med henvisning til de af byretten anførte grunde, fandt landsretten ikke, at denne bevisbyrde var løftet, hvorfor landsrettens stadfæstede byrettens frifindelse af Skatteministeriet.

SKM2014.70.SR – TfS 2014.163 – Påklaget til landsskatteretten

Virksomhedsoverdragelse med succession

Lovhenvisning: KSL § 33 C, KSL § 33 D; VSL § 5

Spørger påtænker helt eller delvis, at overdrage sin virksomhed med køb og salg af fast ejendom til sine børn med succession.

Skatterådet kan bekræfte, at en passivpost efter kildeskatteloven § 33D i forbindelse med overdragelse af virksomhed efter kildeskatteloven § 33C ikke anses for hævning i virk-somhedsskatteordningen. Tilsvarende vil et nedslag efter kildeskatteloven § 33C heller ikke anses for en hævning i virksomhedsskatteordningen.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at sælgerfinansiering i forbindelse med overdragelsen ikke skal anses for hævning i virksomhedsskatteordningen. Dette gælder uanset vilkårene og uanset om gældsposten sikres ved udstedelse af et pantebrev, da udlån i forbindelse med overdragelse af virksomheden i den aktuelle situation, ikke kan anses for at være en del af den erhvervsmæssige virksomhed.

SKM2014.71.ØLR – TfS 2014.387

Straffesag – momssvig – sorte lønninger – indeholdelse af A-skat m.v.

Lovhenvisning: Straffeloven § 89, Straffeloven § 289; ML § 81; KSL § 74

T havde angivet sit momstilsvar for lavt med 663.523 kr. og undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat af et beløb på 1.921.945 kr.


Byretten fandt T skyldig i forsætlig momssvig og overtrædelse af kildeskatteloven. Straf-fen blev fastsat til fængsel i 1 år, heraf 6 mdr. ubetinget samt en tillægsbøde på 1.800.000 kr. Byretten lagde vægt på at T tidligere havde drevet selvstændig virksomhed, er han-delsuddannet og vidste, at han skulle afregne moms og indeholde A-skat, samt på at T bevidst afregnede sine medarbejdere "sort" samt afgav urigtige oplysninger med det for-mål at kunne fortsætte sin virksomhed og den løbende unddragelse. Ubetinget fængsels-straf fandtes påkrævet uanset det lange sagsforløb.

For landsretten forklarede T at han forsøgte at komme ud af 18 års misbrug, levede af kontanthjælp og boede hjemme hos sin 66-årige mor.

Landsretten stadfæstede byretsdommen.

SKM2014.72.SR – TfS 2014.389

Moms – ejerskab af byggegrunde – passiv investering

Lovhenvisning: ML § 3, stk. 1; ML § 13, stk. 1, nr. 8, ML § 13, stk. 1, nr. 9, ML § 13, stk. 1, nr.11, ML § 37, stk. 1

Udeladt.

SKM2014.73.ØLR – TfS 2014.388

Straffesag – skatte- og momssvig – skrot og brugte biler – uregistreret virksomhed – for-søg

Lovhenvisning: Straffeloven § 21, Straffeloven § 50, Straffeloven § 89, Straffeloven § 289; ML § 81; SKL § 16

Udeladt.

SKM2014.74.VLR – TfS 2014.377

Skønsmæssig ansættelse – hjemvisning

Lovhenvisning: SL § 4 (negativt privatforbrug); SKL § 5, stk. 3, SKL § 3, stk. 4

Som følge af negativt privatforbrug var appellantens indkomst for indkomstårene 2006 og 2007 blevet forhøjet med kr. 425.000,- henholdsvis kr. 135.000,-.

Byretten hjemviste sagen, idet der i privatforbrugsopgørelserne skulle medtages yderlige-re skattefrie indtægter.

For landsretten påstod appellanten sin indkomst nedsat med de resterende beløb. Lands-retten fandt det - for så vidt angår den resterende del af forhøjelserne - ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser var åbenbart urimelige eller foretaget på et forkert grundlag. Skatteministeriet blev derfor frifundet.



SKM2014.75.SR – TfS 2014.381

Pensionsprodukt – livsvarig alderspension – livrente – ægtefællepension – garanterede ydelser

Lovhenvisning: PBL § 2, PBL § 4, PBL § 5, PBL § 18

Skatterådet anså en pensionsordning, der bestod af en opsat livsvarig livrente med til-knyttet supplerende kollektiv ydelse (garanteret ydelse), samt en kollektiv tegnet ægte-fællepension med ophørende risiko og ophørende udbetaling for at opfylde betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 4, litra a og d, samt §§ 4-5.

Indbetalingerne til pensionsordningsordningen med løbende udbetalinger var fuldt fra-dragsberettiget efter pensionsbeskatningslovens § 18.

Skatterådet fandt, at det ikke havde indflydelse på fradragsretten, hvis udbetalingerne først begyndte ved forsikringstagerens fyldte 75. år, eller hvis pensionsordningen først blev oprettet efter forsikringstagerens fyldte 75. år

SKM2014.76.HR – TfS 2014.101

Ejendomsavance – ekspropriationsvilje – bindende svar – bindende virkning

Lovhenvisning: EBL § 11, 2. punktum; SFL § 25

En kommune tilbød i 2003 at købe As landbrugsejendom, som lå i et område, der i en kommuneplan fra 2001 var udpeget til boligudbygning. Efter langvarige forhandlinger med kommunen valgte A i 2006 at sælge ejendommen til en privat køber.

Højesteret fandt, at det ikke på salgstidspunktet var påregneligt, at der ville være sket ekspropriation af ejendommen, såfremt der ikke var sket et frivilligt salg. Avancen var derfor ikke skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, 2. pkt.

Et bindende ligningssvar kunne heller ikke medføre skattefrihed, da svaret vedrørte de skattemæssige konsekvenser af et salg i henhold til kommunens oprindelige købstilbud fra 2004, og svaret var derfor ikke bindende i forhold til det faktisk gennemførte salg til den private køber.

Højesteret stadfæstede derfor landsrettens frifindelse af Skatteministeriet.

Tidligere SKM2011.779.VLR – TfS 2012.4 – Anket til Højesteret.

SKM2014.77.SR – TfS 2014.167

Nedbrydelig bærepose – emballageafgiftslovens § 2 a og § 2 b

Lovhenvisning: Emballageafgiftsloven § 2 a, Emballageafgiftsloven § 2 b

Udeladt.



Ejendomsvurdering – byggeretsprincip – grundværdi


Udeladt.


Ejendomsvurdering – fradrag for kloak, vand og varme

Lovhenvisning: VUR § 17 (dagældende), VUR § 18 (dagældende)

Udeladt.

SKM2014.80.SR – TfS 2014.405

Momspligt – kulturelle ydelser – fradragsret – fakturering

Lovhenvisning: ML § 13, stk. 1, nr. 6, ML § 37, ML § 38, ML § 52a

Udeladt.

SKM2014.81.BR – TfS 2014.448

Retspleje – henvisning til landsret – sager af principiel karakter – betalingskorrektion

Lovhenvisning: Retsplejeloven § 226, stk. 1

Klagen vedrører, om sagen er af principiel interesse og derfor skal behandles ved lands-retten.

Sagen omhandler hjemmel til betalingskorrektion efter ligningslovens § 2. A og B er anset at være skattepligtig som maskeret udlodning for det tab, H1 ApS har lidt ved salg af en ejendom til de 2 hovedanpartshavere.

Sagen blev henvist til Østre Landsret.

SKM2014.82.VLR – TfS 2014.404

Straffesag – registreringsafgift – købspris angivet for lavt – sammenhæng til tidligere straffe – ikke ligeartet kriminalitet

Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven § 27, Straffeloven § 56, Straffeloven § 61

Udeladt.


SKM2014.83.VLR – TfS 2014.402

Retspleje – henvisning til landsret – første instans – principiel


Udeladt.


Skattefri befordringsgodtgørelse – hovedanpartshaver – dokumentation og kontrol – efterfølgende opgørelse – bevisbyrde

Lovhenvisning: LL § 9, stk. 4 (dagældende), LL § 9 B

Sagen drejede sig om, hvorvidt betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørel-se i indkomstårene 2007-2009 var opfyldt for en skatteyder, som var hovedanpartshaver i det udbetalende selskab.

Sagsøgeren forklarede, at han udfyldte ugesedler om sin kørsel i virksomheden, som blev afleveret til virksomhedens bogholderi, hvor man foretog en kontrol af oplysningerne. Virksomheden opbevarede ikke ugesedlerne sammen med bogføringsmaterialet, og uge-sedlerne blev kasseret årligt.

Under sagen fremlagde sagsøgeren en opgørelse fra sagsøgerens side af sin erhvervskør-sel. Der var mellem parterne enighed om, at opgørelsen var udarbejdet efterfølgende af sagsøgeren til brug for skattesagen. Sagsøgeren forklarede, at bilaget var udarbejdet ud fra fakturaer og hans hukommelse om kørslens omfang samt hans erfaring med, hvor meget kørsel sådanne arbejdsopgaver normalt ville indebære. Sagsøgeren fremlagde desuden en erklæring fra revisor om, at der på grundlag af selskabets fakturaer for ind-komstårene 2007-2009 var udført en stikprøvevis kontrol og dermed en undersøgelse af den af ledelsen udarbejdede opgørelse over udbetalt kørselsgodtgørelse, og at det var revisors opfattelse, at den udarbejdede opgørelse over udbetalt kørselsgodtgørelse for de pågældende år var i overensstemmelse med selskabets fakturaer og dermed selskabets udførte arbejde for de pågældende indkomstår 2007-2009. Under hovedforhandlingen frafaldt sagsøgeren revisor som vidne, fordi den pågældende ikke mødte.

Retten fandt på den baggrund, at sagsøgeren hverken havde bevist, at der var ført den fornødne kontrol med kørselsgodtgørelserne, eller omfanget af kørslen og frifandt derfor Skatteministeriet.

SKM2014.85.SR – TfS 2014.400

Godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven

Lovhenvisning: SL § 4 (godtgørelse – uberettiget afsked), SL § 5 (godtgørelse – uberettiget afsked)

Skatterådet finder, at tidligere arbejdsgiver har udsat omhandlede ansatte for en kræn-kelse af betydelig grovhed ved at udøve direkte forskelsbehandling i strid med forskels-behandlingslovens § 2, stk. 1. De udgifter til betaling af godtgørelser, jf. forskelsbehand-lingslovens § 7, som arbejdsgiver herved har pådraget sig, kan efter Skatterådets opfattel-


se ikke anses for et udslag af en normal driftsrisiko og er derfor ikke fradragsberettigede som driftsudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt de modtagne godtgørelser er skattepligtige for de tidligere ansatte, lægger Skatterådet tilsvarende vægt på, at begrundelsen for udbeta-lingen af godtgørelserne er at kompensere for den retsstridige krænkelse, som de tidlige-re ansatte har lidt ved at blive forskelsbehandlet efter den nævnte bestemmelse i for-skelsbehandlingsloven. Skatterådet finder derfor, at de udbetalte godtgørelser til de tidli-gere ansatte er skattefri, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Praksisændring i SKM2014.354.SR – TfS 2014.660 – Påklaget til Skatteankestyrelsen

SKM2014.86.SR – TfS 2014.399


Lovhenvisning: SL § 4 (godtgørelse – uberettiget afsked), SL § 5 (godtgørelse – uberettiget afsked)

Skatterådet finder, at tidligere arbejdsgiver har udsat omhandlede ansatte for en kræn-kelse af betydelig grovhed ved at udøve direkte forskelsbehandling i strid med forskels-behandlingslovens § 2, stk. 1. De udgifter til betaling af godtgørelser, jf. forskelsbehand-lingslovens § 7, som arbejdsgiver herved har pådraget sig, kan efter Skatterådets opfattel-se ikke anses for et udslag af en normal driftsrisiko og er derfor ikke fradragsberettigede som driftsudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt de modtagne godtgørelser er skattepligtige for de tidligere ansatte, lægger Skatterådet tilsvarende vægt på, at begrundelsen for udbeta-lingen af godtgørelserne er at kompensere for den retsstridige krænkelse, som de tidlige-re ansatte har lidt ved at blive forskelsbehandlet efter den nævnte bestemmelse i for-skelsbehandlingsloven. Skatterådet finder derfor, at de udbetalte godtgørelser til de tidli-gere ansatte er skattefri, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Praksisændring i SKM2014.354.SR – TfS 2014.xxx – Påklaget til Skatteankestyrelsen

SKM2014.87.HR – TfS 2014.135

Låneomkostninger – advokat- og revisorudgifter – rette omkostningsbærer – kapital-fond – bevisbyrde

Lovhenvisning: KGK § 26, stk. 4 (dagældende); LL § 8 J, stk. 1 (dagældende)

Højesteret afviser fradragsret for rådgiverudgifter i forbindelse med et kapitalfondsop-køb.

Kapitalfondsopkøbet var foretaget gennem to danske selskaber, hvoraf det ene var stiftet til brug for opkøbet. De to selskaber havde afholdt udgifter til et antal advokater og revi-sorer. Herudover havde selskaberne betalt kapitalfondsforvalteren for dennes bistand i forbindelse med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af investeringsprojektet. Selska-berne gjorde gældende, at udgifterne kunne tillægges anskaffelsessummen for et antal lån, der var optaget i forbindelse med opkøbet, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 3 (dengang


stk. 4). Subsidiært gjorde selskaberne gældende, at advokat- og revisoromkostningerne var fradragsberettigede i henhold til den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 8 J.

Højesteret fandt, at hvis rådgiverudgifterne angår bistand, som knytter sig direkte til den indgåede aftale om det lån, der optages, og til gennemførelsen af låneoptagelsen, så kan udgifterne tillægges lånets hovedstol. Sådan bistand kan alt afhængig af lånets karakter og størrelse f.eks. omfatte forhandling om og affattelse af låneaftalen, afgivelse af udta-lelser om aftalens gyldighed og bindende virkning for låntager (legal opinions), samt bi-stand ved berigtigelse af sikkerhedsstillelse.

Derimod kan udgifter til rådgivere for bistand ved den overordnede strukturering og til-rettelæggelse af lånefinansieringen, herunder afsøgning af lånemarkedet, ikke tillægges lånets anskaffelsessum efter kursgevinstlovens § 26, stk. 3.

Højesteret fastslog, at det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at de omkostninger til egne rådgivere, der ønskes medregnet i anskaffelsessummen, angår bistand af en sådan art, at de kan medregnes. Det er også skatteyderens bevisbyrde, når det gælder opdelin-gen af rådgiveromkostninger på bistand, der kan medregnes, og bistand, der ikke kan, i tilfælde hvor omkostningen omfatter begge elementer.

Højesteret fastslog, at udgifterne i den konkrete sag havde karakter af honorar for den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af investeringsprojektet uden den fornød-ne direkte tilknytning til lånet. Udgifterne kunne derfor ikke tillægges lånets hovedstol efter kursgevinstlovens § 26, stk. 3. Det samme gælder egne rådgiveres bistand vedrø-rende oplysning om, dokumentation for og almen rådgivning om låntagers virksomhed, herunder due diligenceundersøgelser selv om bistanden ydes med henblik på kreditvur-dering. Det er i denne forbindelse uden betydning, om långiveren i låneaftalen har betin-get lånets udbetaling af, at låntageren fremlægger sådant materiale.

Videre afviste Højesteret, at der var fradragsret for advokat- og revisordelen af udgifterne efter den dagældende lovbestemmelse i ligningslovens § 8 J. Højesteret fandt, at det var kapitalfonden/kapitalfondsforvalteren, der havde etableret/udvidet sin virksomhed, og ikke de to danske selskaber.

Højesteret stadfæstede herved Østre Landsrets kendelse i SKM2011.545.ØLR. Ved denne kendelse havde landsretten fundet, at selskaberne var berettiget til fradrag for udgifterne til långivernes rådgivere, hvilke udgifter de lånende selskaber efter låneaftalerne skulle betale. Skatteministeriet havde ikke anket dette spørgsmål til Højesteret.

Tidligere SKM2011.545.ØLR – TfS 2011.747 – Anket til Højesteret.


Fraflytningsbeskatning – aktier – EU-retten – dobbeltbeskatningsoverenskomst

Lovhenvisning: ABL § 13 a (dagældende)

Sagen drejede sig om, hvorvidt beskatning af urealiserede aktieavancer var i strid med EU-retten, herunder om betydningen af den efterfølgende ændring af aktieavancebe-skatningsloven ved lov nr. 906 af 12. september 2008, og om beskatningen var i strid med dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.


Landsretten fandt på baggrund af ordlyden af den omhandlede bestemmelse i dobbeltbe-skatningsoverenskomsten samt kommentarer til OECD Modeloverenskomsten, at det ikke kunne anses for at være i strid med dobbeltbeskatningsoverenskomsten, at sagsøgeren var blevet beskattet af en urealiseret avance på aktier som sket. Det bemærkedes i den forbindelse, at faktisk dobbeltbeskatning ikke ville finde sted, idet skatten først skulle be-tales, når aktierne blev afstået, og idet der efter aktieavancebeskatningsloven § 13 a, stk. 8, i den danske skat kunne fradrages den skat, der var betalt i det land, hvori skatteyderen var hjemmehørende på tidspunktet for den faktiske afståelse.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

SKM2014.89.BR – TfS 2014.396 – Anket til landsretten – SKM2014.399.VLR – TfS 2014.xxx

Omkostningsgodtgørelse – godtgørelsesberettigede udgifter – salæraftale


Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for udbetaling af omkostnings-godtgørelse til en skatteyder var opfyldt.

Skatteyderen i sagen havde indgået en aftale med et konsulentfirma om sagkyndig bi-stand til behandling af en klagesag om nedslag i grundværdien for skatteyderens ejen-dom. Det var et vilkår i aftalen, at konsulentfirmaets salær skulle beregnes ud fra et "no cure - no pay" princip. Konsulentfirmaet havde et samarbejde med et advokatfirma, som normalt overtog sagerne, når de blev indbragt for Landsskatteretten, hvilket også skete i den konkrete sag. Det var aftalt, at skatteyder ikke som følge af rådgiverskiftet ville kom-me til at betale mere end fastsat i den oprindelige salæraftale med konsulentfirmaet.

Retten fandt, at det var tvivlsomt, om advokatfirmaet under nogen omstændigheder kunne rette et honorarkrav mod skatteyderen, og at advokatfirmaets bistand i realiteten var ydet til konsulentfirmaet for dennes regning. Skatteyderen var derfor ikke berettiget til omkostningsgodtgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, og retten tog Skatte-ministeriets påstand om tilbagebetaling af den udbetalte omkostningsgodtgørelse til føl-ge.

SKM2014.90.BR – TfS 2014.403

Fradrag for moms – køb – fakturaers realitet – ædelmetaller

Lovhenvisning: ML § 37, stk. 1, ML § 37, stk. 2

Udeladt.


Ejendomsvurdering – ekstraordinær genoptagelse

Lovhenvisning: SFL § 33, stk. 3 (dagældende), SFL § 33, stk. 2 (dagældende)


Udeladt.

SKM2014.92.SR – TfS 2014.438

Ejendomsvurdering – ekstraordinær genoptagelse – omberegnet ejendomsværdi

Lovhenvisning: VUR § 33, stk. 12, VUR § 33, stk. 13; SFL § 33, stk. 3, SFL § 33, stk. 4

Udeladt.


Ejendomsvurdering – fradrag i grundværdi – intern sti – kloak- og vandforsyningsanlæg

Lovhenvisning: VUR § 17 (dagældende), VUR § 18 (dagældende), VUR § 21 (dagældende), VUR § 13, stk. 1

Udeladt.

SKM2014.94.SR – TfS 2014.422

Skattefrit salg af formuegode – bolværkstræ

Lovhenvisning: SL § 5 (bolværkstræ); EBL § 1

Et selskab, der havde erhvervet et havneareal, ønskede bekræftet, at et parti bolværk-stræ kunne afstås skattefrit.

Skatterådet bekræftede, at salget af bolværkstræet ville være en skattefri som afståelse af et formuegode, jf. statsskattelovens § 5.

SKM2014.95.SR – TfS 2014.421


Lovhenvisning: SFL § 33, stk. 3; VUR § 33, stk. 16

Udeladt.

SKM2014.96.SR – TfS 2014.420

Ejendomsvurdering – ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingerne pr. 1. ok-tober 2006, 1. oktober 2007 og 1. oktober 2008 grundværdien samt de omberegnede ejendomsværdier ansat for højt.

Lovhenvisning: SFL § 33, stk. 3; VUR § 6, VUR § 9, VUR § 13, VUR § 16, VUR § 33, stk. 8, VUR § 33, stk. 12, VUR § 33, stk. 13, VUR § 33, stk. 14, VUR § 33, stk. 15

Udeladt.


SKM2014.97.BR – TfS 2014.410

Ejendomsvurdering – hovedanlæg – intern kloakforsyning

Lovhenvisning: VUR § 17 (dagældende), VUR § 18 (dagældende), VUR § 21 (dagældende)

Udeladt.

SKM2014.98.HR – TfS 2014.131

Korrektion – afgiftsgrundlag – fradragsberettiget købsmoms – større kompleks af an-partsprojekter

Lovhenvisning: ML § 15, stk. 1 (dagældende), ML § 7, stk. 1 (dagældende)

Udeladt.


SKM2014.99.SR – TfS 2014.437

Ejendomsvurdering – ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. okto-ber 2007, grundværdien samt den omberegnede grundværdi ansat for højt

Lovhenvisning: SFL § 33, stk. 3, SFL § 33, stk. 4; VUR § 33, stk. 16

Udeladt.

SKM2014.100.BR – TfS 2014.412

Konkurs – omstødelse – forringelse af betalingsevne


Udeladt.

SKM2014.101.VLR – TfS 2014.439

Straffesag – råstofafgift – salg af grus – manglende registrering

Lovhenvisning: Affalds- og råstofafgiftsloven § 33

Udeladt.

SKM2014.102.SR – TfS 2014.212

Bindende svar om opgørelse af genbeskatningssaldo ved international sambeskatning

Lovhenvisning: SEL § 12, SEL § 31, SEL § 31 A; LL § 33 H

Et administrationsselskab for en international sambeskatning skulle forøge sin genbeskat-ningssaldo på det land, hvori et underskudsgivende datterselskab var skattemæssigt


hjemmehørende, hvis det skattemæssige underskud var udnyttet af et overskudsgivende udenlandsk datterselskab hjemmehørende i et andet land end det underskudsgivende datterselskab.

SKM2014.103.LSR – TfS 2014.415 – Indbragt for domstolene – SKM2014.136.ØLR – TfS 2014.406

Opgørelse af tonnagebeskattet indkomst

Lovhenvisning: Tonnageskatteloven § 6, Tonnageskatteloven § 7, Tonnageskatteloven § 9-15

Et selskab drev rederivirksomhed med både ejede og lejede skibe. Alle skibene og ind-komsten i forbindelse med rederivirksomhed var omfattet af tonnageordningen. På grund af størrelsen af bruttotonnagen fra lejede skibe skulle indtægt fra den overskydende del af den lejede tonnage beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler. Dette med-førte ikke, at der var skibe, der udelukkende blev beskattet efter henholdsvis tonnage-skattelovens og den almindelige skattelovgivnings regler. Derimod skulle en forholds-mæssig andel af årets samlede bruttoindtjening beskattes efter de almindelige skattereg-ler, samtidig med at der for hvert enkelt skib skulle opgøres en skattepligtig tonnageind-komst efter tonnageskatteloven § 15, stk. 1.


Ejendomsavance – afståelsessum – mageskifte

Lovhenvisning: EBL § 1, EBL § 4, EBL § 6 A

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvilken afståelsessum der skulle lægges til grund ved opgørelsen af et kommanditselskabs skattepligtige fortjeneste ved afståelse af en ejen-dom. Afståelsessummen for ejendommen var mellem parterne aftalt til kr. 26.100.000,-, og denne blev berigtiget ved et mageskifte.

Retten udtalte, at det måtte lægges til grund, at overdragelsen af ejendommen mellem parterne var sket mellem uafhængige parter. Retten udtalte desuden, at sagsøgeren i for-bindelse med selvangivelsen for 2009 endvidere havde opgjort ejendomsavancen på grundlag af en kontant afståelsessum på kr. 26.100.000,-, og at afståelsessummen først var blevet anfægtet af sagsøgeren efter, at det var blevet afklaret, at der ikke kunne ske genanbringelse af avancen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A.

Retten fandt, at under disse omstændigheder og henset til, at der ikke forelå oplysninger om, at indholdet af overdragelsesaftalen var blevet bestridt civilretligt mellem parterne eller af skattemyndighederne, måtte den aftalte afståelsessum derfor lægges til grund ved beregningen af den skattepligtige ejendomsavance. Skatteministeriet blev herefter frifundet.


SKM2014.105.BR – TfS 2014.408

Ejendomsvurdering – grundværdi – fradrag for forbedringer – kloakforsyning


Udeladt.

SKM2014.106.SR – TfS 2014.419

Skattefri virksomhedsomdannelse

Lovhenvisning: VOL § 1; SFL § 24, stk. 2

Skatterådet bekræfter, at der i henhold til virksomhedsomdannelseslovens § 1 kan ske en skattefri virksomhedsomdannelse af den personligt ejede virksomhed, idet betingelserne, om en bestående erhvervsvirksomhed, som er drevet med en vis intensitet og professio-nelt tilsnit, er opfyldt.

X ønsker herefter bekræftet, at der efterfølgende kan ske en skattefri anpartsombytning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 2 og 6, efterfulgt af en skattefri spaltning af det nye holdingselskab, jf. fusionsskattelovens § 15 a, således at der herved opstår to hol-dingselskaber. Derefter vil X overdrage de to holdingselskaber med skattemæssig succes-sion til sine to børn, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3.

Skatterådet afviser spørgsmål 2, idet der efter skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, ikke kan gives bindende svar på spørgsmålet. Hertil henses, at hverken B ApS og holdingsel-skaberne endnu ikke er oprettet, hvorfor der ikke kan ske en konsolidering og vurdering af, om betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. § 34, stk. 6, 4. pkt., er opfyldt.

SKM2014.107.SR – TfS 2014.418

Anpartshaverlån – salg af ejendom til hovedanpartshaver


Skatterådet kan ikke bekræfte, at A ApS i 2013 kan overdrage en ejendom til A til en sam-let kontantpris svarende til den senest offentliggjorte ejendomsvurdering på kr. 3,3 mio. med den virkning at SKAT anerkender dette som et udtryk for ejendommens markedspris. Ejendommens handelsværdi pr. 1. september 2013 er 3.700.000 kr. Ved handelsværdiens fordeling udgør grundværdien 1.330.600 kr. og bygningsværdien udgør 2.369.400 kr. Skatterådet kan bekræfte, at der ikke vil ske beskatning efter ligningslovens § 16 E, hvis overdragelsen finansieres ved at A overtager selskabets gæld til 3. mand og ved kontant betaling pr. overtagelsesdatoen, selv om denne ligger senere end underskriftsdatoen. Skatterådet kan også bekræfte, at en evt. refusionsopgørelse i selskabets favør ikke vil blive anset for et aktionærlån omfattet af ligningslovens § 16 E.


SKM2014.108.SR – TfS 2014.417

Fond – kulturinstitution – almennyttig

Lovhenvisning: LL § 8 S; FBL § 4, stk. 1, FBL § 4, stk. 2, FBL § 4, stk. 3, FBL § 4, stk. 4

Skatterådet bekræfter, at A Fond opfylder betingelserne for at kunne betragtes som en kulturinstitution efter ligningslovens § 8 S, idet fondens formål ifølge vedtægterne falder under ordningen, som omfatter kulturinstitutioner.

Skatterådet bekræfter endvidere, at A Fond anses for at have et almennyttigt formål efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og stk. 4.

Hertil lægger SKAT vægt på, at fondens almennyttige formål fremgår af vedtægterne, idet fonden har til formål at støtte og afholde almennyttige og kulturelle aktiviteter, der fore-går i X Kommune, og såfremt fonden opløses, skal et eventuelt overskud udloddes i over-ensstemmelse med fondens almennyttige formål.

SKM2014.109.LSR – TfS 2014.416

Fastsættelse af nedslag i grundværdien for ekstrafundering

Lovhenvisning: VUR § 6, VUR § 13

Udeladt.

SKM2014.110.SR – TfS 2014.423

Værdipapir – nedskrivning til 0 af gælden og periodisering af renter

Lovhenvisning: KGL § 1, KGL § 29, stk. 3; LL § 5

Skatterådet bekræftede, at gevinst og tab på værdipapirer, hvor hovedstolen kan nedskri-ves til 0 i visse situationer, ikke var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, og derfor skal behandles efter kursgevinstlovens almindelige regler for gevinst og tab på fordringer. Skatterådet fandt vedrørende den skattemæssige behandling af ikke forfaldne renter frem til nedskrivningen til 0 (renter der bliver beskattet efter ligningslovens § 5, stk. 5), at der også skal ske en beskatning af disse renter i det år, hvor der sker en nedskrivning. Kø-berne af værdipapirerne vil have et pengekrav på betaling af renterne, der ikke er forfald-ne og endnu ikke betalte. Dette pengekrav er omfattet af kursgevinstlovens regler om fradrag på fordringer.

SKM2014.111.ØLR – TfS 2014.425

Straffesag – moms- og skattesvig – udeholdt omsætning – tagrensning – ægtefælle regi-streret

Lovhenvisning: ML § 81; SKL § 13; Straffeloven § 89

T var tiltalt for som daglig leder af et tagrensefirma at have selvangivet den skattepligtige indkomst for lavt med i alt 568.240 kr. og angivet momsen for lavt med 142.060 kr., hvor-


ved han havde unddraget for 310.198 kr. i alt. Ved ransagning havde man fundet 90 ren-se/malebilag i en lade som var holdt udenfor selvangivelse, momsregnskab o.s.v.

T forklarede at konen blev registreret i stedet for ham fordi han var gået ned med en stor momsgæld. Det var T, der lavede fakturaerne. Når betaling gik ind, blev de overgivet til bogholderen. Han havde intet arbejde udført uden at der blev lavet regninger. Alt blev sendt til revisor. Bilagene fra laden var taget fra hans tilbudsmappe, eller var en huskeliste til sig selv. De ting, der var noteret heri havde ikke noget med betaling at gøre.

Byretten fandt T skyldig i forsætlig overtrædelse af momslovens § 82, stk. 3, jfr. stk. 1, nr. 1 og skattekontrollovens § 13, stk. 1. Straffen blev fastsat til en bøde på 420.000 kr. Byret-ten lagde til grund at T alene havde haft ansvaret for den daglige ledelse og drift af sel-skabet. Male- og rensebilagene blev fundet i en lade adskilt fra andet materiale og samtli-ge bilag var forsynet med initialer der angiver, at arbejdet er udført. Retten fandt det godtgjort at der også var betalt herfor og at bilagene var udtryk for arbejde, der ikke ind-gik i selvangivelserne og ej heller var momsberigtiget.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte bøden på 320.000 kr. da det ikke kunne afvises, at der var ydet gratis arbejde til enkelte kunder og at indtægten for enkelte kunder var mindre som følge af, at der alene var sket tagrensning og ikke maling.

SKM2014.112.LSR – TfS 2014.413

Fradrag ved underskud af landbrugsvirksomhed og stutteri

Lovhenvisning: SL § 6 (stutteri og landbrug)

Drift af landbrugsejendom med bortforpagtning af jordtilliggende og drift af stutteri anset som to selvstændige virksomheder. Stutteriet ikke anset som erhvervsmæssigt drevet.

SKM2014.113.LSR – TfS 2014.414

Genanbringelse af ejendomsavance ved salg af en ubebygget grund

Lovhenvisning: EBL § 6 A

Genanbringelsesreglen i ejendomsavancebeskatningsloven § 6 A stk. 2, nr. 2, 2. pkt. kun-ne ikke bringes i anvendelse i et tilfælde, hvor der var sket ansættelsesændring, men hvor en selvangivet avance ikke var begæret genanbragt inden for fristen. Reglen tog sigte på situationer, hvor der ikke var selvangivet en avance, men hvor der først efterfølgende op-stod en avance som følge af en ansættelsesændring.


SKM2014.114.SR – TfS 2014.213

Certificeringsvirksomhed fra andet EU – fast driftssted (skat) – fast forretningssted (moms) – omvendt betalingspligt

Lovhenvisning: SEL § 2, stk. 1, litra a; ML § 16, stk. 1, ML § 18, ML § 46, stk. 1, nr. 3, ML § 47, stk. 1, ML § 47, stk. 2

Udeladt.

SKM2014.115.SKAT – TfS 2014.134

Bøder for tilsidesættelser af pålæg om logbog for overtrædelser i 2014

Lovhenvisning: KSL § 74, KSL § 74 A

Her kan du se bødestørrelsen for tilsidesættelser af pålæg om logbog for overtrædelser i 2014.

SKM2014.116.BR – TfS 2014.407

Ejendomsavance – investeringsprojekt – udbyderhonorar – anskaffelsessum

Lovhenvisning: EBL § 4; SL § 4 (udbyderhonorarer), SL § 5 (udbyderhonorarer)

Ved opgørelsen af den skattepligtige avance på en ejendom, som have været omfattet af et ejendomsinvesteringsprojekt, kunne investors udgift til udbyderhonorar hverken til-lægges anskaffelsessummen eller fradrages ved opgørelsen af afståelsessummen. En ind-sigelse om, at der var tale om "brugte anparter" kunne ikke føre til et andet resultat. Der var i øvrigt ikke ført tilstrækkeligt bevis for, at en erstatningssum var trådt i stedet for skattefrie indtægter - og ikke skattepligtige indtægter. Derfor blev erstatningen bedømt som skattepligtig indkomst.

SKM2014.117.SR – TfS 2014.426

Momsgrundlaget ved salg af leasingbiler


Udeladt.

SKM2014.118.SR – TfS 2014.440

Elafgift – proces- eller komfortkøling af lokale i bageri

Lovhenvisning: Elafgiftsloven § 11, stk. 1, Elafgiftsloven § 11, stk. 3

Udeladt.


SKM2014.119.SR – TfS 2014.455

Indkøbsforeninger – skattepligtsstatus – fusion – udlån

Lovhenvisning: SEL § 1, stk. 1, nr. 3; FUL § 2, FUL § 11, FUL § 12, stk. 1

En overførsel af kapitalkontoen i et amba, A, til medlemmernes individuelle driftsfonds-konti ville ikke have konsekvenser for opretholdelsen af A's status som skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. En opskrivning af A's ejendom til markedsværdi med efterfølgende overførsel til medlemmernes individuelle driftsfondskonti ville ikke have skattemæssige konsekvenser for A i forhold til opretholdelsen af A's status som skat-tepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Dispositionerne ville ikke medføre beskatning for medlemmerne af A som følge af en stigning i indeståendet på deres indivi-duelle driftsfondskonti. For medlemmerne af A og et andet amba, B, ville der være tale om skattefri ombytning (succession) til andelsbeviser i et tredje amba, C, når fusionen gennemførtes som en skattefri omvendt lodret fusion, og SKAT ville undlade at kræve ny-udstedelse af andelsbeviser. C kunne opretholde status som skattepligtig efter selskabs-skattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, hvis overskydende likviditet udlåntes til visse medlemmer til brug for bestemte investeringer. C kunne ikke opretholde skattemæssig status som skat-tepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, hvis overskydende likviditet anvend-tes til investeringer i facadeskilte mm m.h.p. udlejning til medlemmerne.

SKM2014.120.BR – TfS 2014.430

Ekstraordinær genoptagelse – reaktionsfrist

Lovhenvisning: SFL § 27, stk. 1, nr. 5, SFL § 27, stk. 2, SFL § 26

Sagen udspringer af projekt "Money Transfer". I den forbindelse modtog SKAT oplysnin-ger om en række provenuer ved salg af udenlandske aktier og obligationer, som sagsøge-ren ikke havde selvangivet.

Sagsøgeren var almindelig lønmodtager og havde i en årrække arbejdet som chefsekretær i et dansk medicinalfirma i Asien, hvor hun også var bosat. Da sagsøgeren solgte de uden-landske aktier og obligationer og overførte provenuerne til sine danske bankkonti, var sagsøgeren dog bosat og fuldt skattepligtig til Danmark.

Retten fandt, at skattemyndighederne var berettiget til at genoptage sagsøgerens skatte-ansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da sagsøgeren under de konkre-te omstændigheder havde handlet groft uagtsomt ved ikke at oplyse SKAT om sine skat-tepligtige aktieavancer og kursgevinster. Det forhold, at sagsøgeren havde anvendt revi-sor og havde haft nogle voldsomme depressioner i perioden, hvor aktierne og obligatio-nerne blev solgt, ændrede ikke herpå.

Retten var derudover enig med Skatteministeriet i, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overholdt, da SKAT tidligst havde erhvervet et tilstrækkeligt grundlag for at varsle en korrekt afgørelse på det tidspunkt, hvor sagsøgeren havde frist til at fremsende relevant dokumentation til SKAT. I relation til projekt "Money Transfer" bemærkede ret-ten, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke skulle regnes allerede fra det


tidspunkt, hvor SKAT modtog rådata fra Nordea om sagsøgerens transaktioner mellem danske og udenlandske banker.


Ejendomsvurdering – grundværdi – fradrag for forbedringer


Udeladt.

SKM2014.122.SR – TfS 2014.441

Chokoladeafgift af tyggetobaksprodukt (tyggegummi)

Lovhenvisning:Chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 5

Udeladt.


Brugtmomsordningen – motorkøretøjer – skønsmæssig forhøjelse

Lovhenvisning: ML § 71; Opkrævningsloven § 5, stk. 2

Udeladt.

SKM2014.124.LSR – TfS 2014.457

Registreringsafgiftspligt for motorkøretøj med falsk stelnummer

Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven § 1, Registreringsafgiftsloven § 2, Registreringsafgiftsloven § 7, Regi-streringsafgiftsloven § 20

Udeladt.

SKM2014.125.LSR – TfS 2014.456

Betaling af vægtafgift for motorkøretøj

Lovhenvisning: Vægtafgiftsloven § 4, stk. 1 (dagældende), Vægtafgiftsloven § 2, stk. 1, Vægtafgiftsloven § 2a, stk. 1, Vægtafgiftsloven § 8, stk. 1, Vægtafgiftsloven § 8, stk. 2, Vægtafgiftsloven § 9, stk. 2

Udeladt.


SKM2014.126.SR – TfS 2014.459

Hæftelse for importmoms – anvendelse af momslovens udlægsregler

Lovhenvisning: ML § 27, stk. 3, nr. 3

Udeladt.

SKM2014.127.SR – TfS 2014.454

Livsforsikringer – ejerskifte – arvinger – begunstigede – overgangsregel

Lovhenvisning: PBL § 50, PBL § 53 A

Skatterådet fandt, at nogle udenlandske livsforsikringer, der var tegnet inden d. 18. fe-bruar 1992, fortsat var omfattet af den dagældende PBL § 50, hvis ejeren foretog en æn-dring af forsikringerne, der alene gik ud på at indsætte en anden person, end den person, der oprindeligt var indsat i forsikringsaftalen, og som forsikringen skulle tilfalde ved den længstlevende af ejeren eller dennes ægtefælles død.

Ændringen blev anset for at være af testamentarisk karakter, da den alene angik, hvem der skulle arve forsikringerne, og ejerskiftet var en følge af den tidligere ejers død.

Skatterådet fandt desuden, at forsikringerne fortsat var omfattet af dagældende PBL § 50, hvis ejeren indsatte eller tilbagekaldte begunstigede i forsikringernes løbetid.

SKM2014.128.SR – TfS 2014.453

Skattefri aktieombytning og skattefri spaltning uden tilladelse

Lovhenvisning: ABL § 36, stk. 2, ABL § 36, stk. 6, FUL § 15 s, stk. 1, FUL § 15, stk. 2, FUL § 5, stk. 1, FUL § 5, stk. 3

To anpartshavere ejede hver 50 % af C ApS. Samtidig ejede de hver 15 % af B A/S. C ApS ejede de resterende 70 % af B A/S. Anpartshaverne ønskede at ombytte deres aktier i B A/S med nyudstedte anparter i C ApS. Ombytningen ønskedes gennemført som en kapi-talforhøjelse, hvor anpartshaverne indskød deres respektive 15 % af aktierne i B A/S mod at få yderligere nominelt 813.922 kr. anparter i C ApS. Den ønskede aktieombytning uden tilladelse opfyldt betingelserne for at være skattefri, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36. En efterfølgende spaltning uden tilladelse opfyldt også betingelserne for at være skat-tefri, jf. fusionsskattelovens § 15 a.

SKM2014.129.SR – TfS 2014.162

Udlån fra virksomhedsskatteordningen anset for erhvervsmæssig

Lovhenvisning: VSL § 5

Spørger driver virksomhed i et I/S, hvor der bl.a. udlejes maskiner til et, også delvis af spørger via et holdingselskab, ejet ApS, som driver planteavl. Fra 2014 vil ApS'et blive op-


løst og planteavlen vil foregå i I/S'et. Afgrøderne sælges til det delvis af spørger, via hol-dingselskabet, ejede A ApS.

Skatterådet kan bekræfte, at spørger fra sin virksomhed under virksomhedsordningen kan foretage udlån til A ApS, uden om hæverækkefølgen i virksomhedsskattelovens § 5, når lånet skal anvendes til produktionen i A ApS.

SKM2014.130.BR – TfS 2014.465

Skønsmæssig ansættelse – rette indkomstmodtager – indsætning på bankkonti – virk-somhedsordningen

Lovhenvisning: VSL § 2, VSL § 4a; SL § 4 (rette indkomstmodtager); SKL § 1, SKL § 3; KGL § 21

A havde ultimo 2006 foretaget en ekstraordinær nedskrivning af kreditorer med 339.101,75 kr. Byretten anså ikke A´s forklaring om, at nedskrivningen var udtryk for pri-vate lån, der fejlagtig var medtaget i virksomhedsordningen, for dokumenteret. Retten var derfor enig med Skatteministeriet i, at nedskrivningen måtte være udtryk for en skat-tepligtig gældseftergivelse.

A´s indkomst for 2006 var endvidere blevet forhøjet med 4.869.938,- kr. Beløbet vedrørte nogle indsætninger på hans bankkonti. Byretten fandt det ikke godtgjort, at beløbene vedrørte indkomst i nogle selskaber, hvortil A havde videreformidlet pengene.

Endelig fik A ikke medhold i, at han for indkomståret 2006 kunne anvende virksomheds-skatteordningen. Retten henviste herved til, at hans regnskab led af sådanne mangler, at det gav et misvisende billede af virksomhedens økonomiske forhold.

Skatteministeriet blev således i det hele frifundet.


Ejendomsavance – flere boliger – landbrugsejendom

Lovhenvisning: EBL § 9, stk. 1; EBL § 1

Sagen angik, om fortjenesten ved sagsøgerens salg i 2006 af en ejendom var skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1. Sagsøgeren gjorde i første række gældende, at ejendommen på afståelsestidspunktet kun indeholdt to selvstændige boli-ger, jf. den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2006, og i anden række, at der var tale om afståelse af en landbrugsejendom, jf. ejendommens matrikelnotering som land-brugsejendom.

Skatteministeriet gjorde heroverfor gældende, at ejendommen på afståelsestidspunktet indeholdt fire selvstændige boliger i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, og at der ikke var tale om en landbrugsejendom.

Retten lagde til grund, at der på overdragelsestidspunktet var i hvert fald tre selvstændige boliger i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, og fandt efter et samlet skøn over oplysningerne om ejendommens anvendelse og indtægterne herfra ikke, at ejendommen kunne karakteriseres som en landbrugsejendom.


Retten fandt på den baggrund ikke grundlag for at nå til en anden skatteretlig vurdering end Landsskatteretten og tog Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

SKM2014.132.SR – TfS 2014.458

Moms – almennyttig forening – salg af kurser og terapiydelser


Udeladt.

SKM2014.133.SR – TfS 2014.467

Læge – selvstændig erhvervsdrivende – lønmodtager

Lovhenvisning: SL § 4 (honorarer – læge)

Det kan ikke bekræftes, at et honorar for lægelige ydelser skal anses for at være erhver-vet af et nystiftet selskab, dvs. uden at spørger bliver anset for at være personlig ind-komstskattepligtig af disse honorarer.

SKM2014.134.BR – TfS 2014.464

Skønsmæssig ansættelse – negativt privatforbrug – spillegevinst

Lovhenvisning: SL § 4 (negativt privatforbrug); SKL § 1, SKL § 6 B

Skattemyndighederne havde forhøjet sagsøgerens skattepligtige indkomst skønsmæssigt, da skattemyndighederne ikke fandt det godtgjort, at sagsøgeren havde oppebåret et net-tooverskud ved spil på Oddset i indkomståret 2008.

Sagsøgeren gjorde gældende, at han i indkomståret 2008 havde ernæret sig ved spillege-vinster. Til dokumentation herfor, fremlagde han i alt 51 præmieboner vedrørende netto-gevinster for i alt 84.000 kr. samt dokumentation for, at gevinster på i alt 168.869 kr. var blevet indbetalt til hans konto.

Retten fandt, at der påhvilede sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for, at gevinsterne til-kom ham, og at han havde et nettooverskud ved spil.

Retten anførte herefter, at de fremlagte præmieboner var uden værdi og var en kvittering på, at gevinsten var udbetalt, uden at det var muligt at se til hvem, præmien var udbetalt. Retten lagde endvidere vægt på, at der ikke var fremlagt en opgørelse over tabsgivende spil.

Efter en samlet vurdering af bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer, fandt retten det ikke godtgjort, at sagsøgeren i indkomståret 2008 havde et nettooverskud ved spil.



SKM2014.135.SR – TfS 2014.260

Arbejdsudleje – kursusophold


Skatterådet kan bekræfte, at der ikke er tale om arbejdsudleje efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, i forholdet mellem spørger og udenlandske medarbejdere under deres op-hold i Danmark i ca. 4 uger, i forbindelse med et kursusforløb og herefter et praktikop-hold.

SKM2014.136.ØLR – TfS 2014.406

Retspleje – henvisning til landsret – sag af principiel karakter – tonnagebeskatning


Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt den overskydende bruttotonnage, jf. tonnage-skattelovens § 7, der ikke er omfattet at tonnageordningens anvendelsesområde alligevel skal indgå i beregningsgrundlaget for tonnagebeskatningen, jf. tonnagebeskatningslovens § 15.

Sagsøger og sagsøgte var enige om, at sagen var principiel og burde henvises til Østre Landsret. Byretten fandt, at sagen vedrørte principiel lovfortolkning, men udtalte, at sa-gens problemstilling var relativ enkel og at det ikke findes godtgjort, at afgørelsen vil have vidtrækkende konsekvenser for den danske rederibranche, da de omstridte regler har været gældende i over 10 år, uden at der er truffet retlig afgørelse om det pågældende spørgsmål.

På den baggrund fandt byretten ikke, at der var tilstrækkelig grund til at henvise sagen til behandling ved landsretten.

Spørgsmålet om henvisning blev påkæret til Østre Landsret, der i overensstemmelse med parternes samstemmende anmodning bestemte, at sagen skulle henvises til Østre Lands-ret.

Tidligere SKM2014.103.LSR – TfS 2014.415 – Indbragt for domstolene

SKM2014.137.BR – TfS 2014.463

Genoptagelse – skatteankenævn

Lovhenvisning: SFL § 37, SFL § 27, stk. 2

Retten fandt ikke, at betingelserne for genoptagelse for Skatteankenævnet var opfyldt. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at sagsøgeren ikke havde fremlagt nye oplysnin-ger af betydning for sagen. Der forelå heller ikke ganske særlige omstændigheder, der talte for genoptagelse.



Aktieavance – kapitalnedsættelse – dispensation


Forsikringsselskabs tab i forbindelse med kapitalnedsættelse skal skattemæssigt ikke be-handles efter aktieavancebeskatningsloven men ligningslovens § 16 A. Der var endvidere ikke tale om et usagligt skøn eller i strid med lovgrundlaget, når SKAT ikke havde meddelt dispensation efter den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 2, til at blive beskattet efter aktieavancebeskatningsloven.


Ejendomsvurdering – grundværdi – interne anlæg – fradrag for forbedringer


Udeladt.

SKM2014.140.VLR – TfS 2014.483

Straffesag – momssvig – fiktive købefakturaer – eksport ud af EU – uberettiget momsre-fusion – flere selskaber – stråmænd

Lovhenvisning: Straffeloven § 289; ML § 81; Straffeloven § 89, Straffeloven § 266

Udeladt.

SKM2014.141.BR – TfS 2014.254 – Anket til landsretten – SKM2014.823.ØLR – TfS 2014.xxx

Maskeret udlodning – hævninger – mellemregningskonto


Sagen omhandlede, hvorvidt en eneanpartshaver, skulle udlodsbeskattes af midler, som han havde hævet kontant på selskabets konto og oprindelig bogført som hans gæld til selskabet. De hævede beløb, i alt ca. 2,6 mio. kr. for 2006 og ca. 2 mio. kr. for 2007, blev senere omposteret til og selvangivet som selskabets udgifter til fremmed arbejde. Skat-temyndighederne nægtede at godkende disse beløb som selskabets driftsomkostninger, og som en konsekvens heraf blev eneanpartshaveren beskattet heraf som maskeret ud-lodning.

Eneanpartshaveren gjorde principialt gældende, at der var tale om dokumenterede driftsudgifter til fremmed arbejde, og til støtte herfor havde han fremlagt en række faktu-raer fra et asiatisk selskab ejet af hans far, der angiveligt havde formidlet udenlandsk ar-bejdskraft til selskabet i form af filippinske løsarbejdere. Subsidiært gjorde eneanpartsha-veren gældende, at det måtte anses for sandsynliggjort, at størstedelen af de hævede midler var anvendt til betaling af udgifter til fremmed arbejde, idet det ikke havde været


muligt for ham selv at udføre selskabets opgaver, og at der således skulle indrømmes et skønsmæssigt fradrag for driftsomkostninger.

Byretten lagde indledningsvist til grund, at eneanpartshaveren havde hævet de omhand-lede midler og bogført disse som private udgifter, og at skattemyndighederne havde næg-tet selskabet fradragsret herfor, hvilken afgørelse ikke blev indbragt for domstolene af selskabet. Byretten fastslog, at det var eneanpartshaverens bevisbyrde, at de hævede midler ikke var tilgået ham, og at denne bevisbyrde var skærpet, fordi der var et interes-sesammenfald mellem hans selskab og det asiatiske selskab, der var ejet af hans far, og da den angivne kontante betalingsmåde var usædvanlig.

Retten fandt ikke, at fakturaerne fra det asiatiske selskab stemte overens med de kontan-te hævninger, eller at eneanpartshaveren havde godtgjort, hvordan den kontante beta-ling havde fundet sted. Herudover lagde retten vægt på, at det asiatiske selskab ikke lø-bende havde faktureret udgifterne til fremmed arbejde, men derimod blot havde sendt fakturaerne én gang årligt, at fakturaerne var udaterede, ikke indeholdt betalingsoplys-ninger og var anført i danske kroner, at selskabet ikke havde foretaget nogen betalinger til Asien, og at der i selskabets regnskab ikke var medtaget nogen gæld til det asiatiske selskab. Eftersom eneanpartshaveren ej heller havde fremlagt oplysninger til brug for identifikation af den angivne arbejdskraft, frifandt byretten Skatteministeriet.

SKM2014.142.SR – TfS 2014.472

Moms – opkrævning af betalingskort- og kreditkortgebyrer

Lovhenvisning: ML § 4, stk. 1, ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra c), ML § 27

Udeladt.

SKM2014.143.HR – TfS 2014.xxx

Arbejdsmarkedsbidrag – før 2008 – socialt bidrag eller indkomstskat

Lovhenvisning: AMBL § 7, stk. 1 (dagældende), AMBL § 7, stk. 3 (dagældende)

Spørgsmålet var, om arbejdsmarkedsbidraget i 2007 var omfattet af skattebegrebet i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og et udland med den virkning, at Danmark var afskåret fra at opkræve bidraget.

Højesteret fastslog, at lovgiver klart havde forudsat, at arbejdsmarkedsbidraget indtil 2008 var et socialt bidrag og ikke en skat. Da der samtidig efter den lovgivning, der var gældende i 2007 om arbejdsmarkedsbidrag, var en direkte forbindelse mellem arbejds-markedsbidraget og de nærmere opregnede sociale ydelser, som bidragene skulle være med til at finansiere, var arbejdsmarkedsbidraget ikke omfattet af skattebegrebet i dob-beltbeskatningsoverenskomsten med et udland.

Højesterets dom er en stadfæstelse af landsrettens dom i SKM2012.205.ØLR.



SKM2014.144.SR – TfS 2014.471

Momsfradrag – konkursbo – afvikling af momspligtig virksomhed


Udeladt.

SKM2014.145.SKAT – TfS 2014.178

Moms af kredit- og betalingskortgebyrer m.v.


Udeladt.


Ansættelse af ejendomsavance og genvundne afskrivninger ved salg af kommanditan-dele

Lovhenvisning: AL § 45; EBL § 4; SFL § 29

Landsskatteretten tog stilling til opgørelsen af ejendomsavance og genvundne afskrivnin-ger ved salg af andele i et ejendomsprojekt.

SKM2014.147.LSR – TfS 2014.479

Fradrag for renteudgifter – driftsomkostninger – tab ved tyveri og forsvundne midler

Lovhenvisning: Forvaltningsloven § 22; Konkursloven § 144; Konkursskatteloven § 2, Konkursskatteloven § 3, Konkursskatteloven § 4, Konkursskatteloven § 5; SFL § 26, stk. 1; SL § 6, litra e

Der kunne ikke godkendes fradrag for renteudgifter, visse driftsudgifter, tab ved tyveri samt forsvundne midler, idet der ikke forelå fornøden dokumentation. En formalitetsind-sigelse om manglende begrundelse blev ikke taget til følge.

SKM2014.148.LSR – TfS 2014.478

Beregning af forfaldsbeløb på henstandssaldo ved udlodning af udbytte

Lovhenvisning: ABL § 38, ABL § 39 A; Lov nr. 906 af 12. september 2008 § 7; LL § 16 A, LL § 33; PSL § 8 a

Beregning af forfaldsbeløb på henstandssaldoen for en fraflyttet person i henhold til ak-tieavancebeskatningsloven § 39 A, stk. 5, var ikke i strid med art. 10, stk. 2, litra c, i dob-beltbeskatningsaftalen med Polen.


SKM2014.149.LSR – TfS 2014.477

Genanbringelse af ejendomsavance

Lovhenvisning: EBL § 6 A, EBL § 8; Forretningsorden for Landsskatteretten § 17, stk. 2

Betingelser i Ejendomsavancebeskatningsloven § 6A, stk. 2, 2. pkt., ansås opfyldt i et til-fælde, hvor ansættelsesændringen var sket på begæring af den skattepligtige.

SKM2014.150.HR – TfS 2014.171

Forsendelsesrisiko – betydning for SKATs brevudsendelser

Lovhenvisning:

A og B, der stod på venteliste hos H1 og H2, fik i december 2010 tilsendt en giroopkræv-ning med oplysning om sletning fra ventelisten, hvis de ikke betalte et ajourføringsgebyr på 100 kr. Giroopkrævningen med korrekt adressering kom imidlertid ikke frem til A og B. Som følge af manglende betaling blev de herefter slettet fra ventelisten.

Højesteret udtalte bl.a., at der i § 3, stk. 3, i den dagældende bekendtgørelse om udlej-ning af almene boliger mv., ikke var taget stilling til forsendelsesrisikoen. Giroopkrævnin-gen indeholdt en meddelelse, der dels var et påbud om betaling, dels var en orientering om retsvirkningen ved manglende betaling. Højesteret fastslog, at forsendelsesrisikoen for en sådan meddelelse - der ikke har karakter af en pligtmæssig reklamation som om-handlet i aftalelovens § 40 - efter almindelige regler påhvilede afsenderen. A og B fik her-ved medhold, og de havde derfor ikke mistet deres medlemsanciennitet.

Landsretten var nået til samme resultat.

SKM2014.151.SR – TfS 2014.xxx

Ejendomsvurdering – ekstraordinær genoptagelse – omberegnet ejendomsværdi

Lovhenvisning: VUR § 33, stk. 12, VUR § 33, stk. 13; SFL § 33, stk. 3

Udeladt.

SKM2014.152.SR – TfS 2014.xxx

Porteføljeforvaltning – forhandlinger i forbindelse med værdipapirer – fritagelse for moms

Lovhenvisning: ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra e

Udeladt.


SKM2014.153.SR – TfS 2014.577

Udlodning af likvidationsprovenu – bestemmende indflydelse – salg af datterselskabs-aktier

Lovhenvisning: ABL § 2; LL § 2, LL § 16 A, LL § 16 H

Skatterådet bekræfter, at et selskabs udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endelig opløses, beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, idet ingen af ejerne har bestemmende indflydelse i selskabet. Skatterådet bekræfter endvidere, at en eventuel maskeret udlodning til ejerne - hvis aktier i et datterselskab overdrages til en pris, der er lavere end markedsprisen - efter en samlet konkret vurdering, også kan anses som likvidationsudlodning, der beskattes efter aktieavancebeskatningsloven.

SKM2014.154.SR – TfS 2014.259

Koncernintern overdragelse af goodwill og knowhow – løbende ydelse

Lovhenvisning: LL § 2, LL § 12 B, LL § 27 A; AL § 40

Skatterådet bekræfter, at aftale om overdragelse af goodwill og knowhow fra A A/S til dets udenlandske moderselskab er omfattet af ligningslovens § 12 B. Det bemærkes dog, at SKAT endnu ikke har vurderet, om overdragelsen er sket på armslængdevilkår. En even-tuel ændring af aftalens priser og vilkår til armslængdevilkår kan medføre, at overdragel-sen helt eller delvis ikke kan omfattes af ligningslovens § 12 B, f.eks. ved at værdiansæt-telse og vilkår ændres, så der ikke er tale om en løbende ydelse, men ydelsen har karakter af et engangsvederlag.

SKM2014.155.SR – TfS 2014.521

Ejendomsvurdering, ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingerne pr. 1. janu-ar 2002, 1. oktober 2004 og 1. oktober 2005 grundværdien samt de omberegnede grundværdi ansat for højt

Lovhenvisning: SFL § 33, stk. 3; VUR § 6, VUR § 13, VUR § 33, stk. 13, VUR § 33, stk. 18

Udeladt.

SKM2014.156.SR – TfS 2014.520

Ejendomsvurdering, ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingerne pr. 1. janu-ar 2001, 1. januar 2002, 1. oktober 2003, 1. oktober 2005 og 1. oktober 2007 grundvær-dien samt ejendomsværdien ansat for højt

Lovhenvisning: SFL § 33, stk. 3; VUR § 6, VUR § 9, VUR § 10, VUR § 13

Udeladt.


SKM2014.157.SR – TfS 2014.576

Skattefri spaltning uden tilladelse – forholdet mellem aktiver og forpligtelser

Lovhenvisning: FUL § 15 a, stk. 2, 3. punktum

Skatterådet bekræftede, at forholdet mellem aktiver og forpligtelser, der overførtes til de modtagende selskaber i en skattefri spaltning, svarede til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i det indskydende selskab, jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, 3. pkt.

SKM2014.158.LSR – TfS 2014.256

Bindende svar om skattepligt i Danmark i forbindelse med deltagelse i bestyrelsesmø-der


Skattepligt for en person, der var fraflyttet til Kina, ville ikke genindtræde, hvis han som COO/ansvarlig deltog i møde i Danmark af en dags varighed.


Aktieavancebeskatning eller kursgevinstbeskatning ved efterfølgende ændring af købe-sum for aktier

Lovhenvisning: KGL § 1, KGL § 2

H1 ApS, som ejede 71,25 pct. af kapitalen i H2 A/S, solgte i 2005 10 pct. af sine aktier i H2 A/S til H3 A/S. I én og samme overdragelsesaftale i 2006 solgte H1 ApS og de øvrige aktio-nærer i H2 A/S deres aktier i H2 A/S til G1 A/S. Købesummen blev berigtiget ved udstedel-se af aktier i køberselskabet, kontant betaling og ved udstedelse af gældsbreve. I overdra-gelsesaftalerne var der indeholdt bestemmelser om efterfølgende regulering af købe-summen. Købesummen for salget af aktier i 2005 blev efterfølgende hhv. sat op og deref-ter ned, og købesummen ved salget i 2006 blev efterfølgende nedsat. Landsskatteretten fandt, at ændringen af købesummen såvel ved salget i 2005 som ved salget i 2006 skulle anses som nedsættelse af købesummen for aktierne i H2 A/S og ikke som tab på fordrin-ger på H3 A/S og G1 A/S og stadfæstede derfor SKATs afgørelse.

SKM2014.160.ØLR – TfS 2014.384

Registreringsafgift – fritagelse – statsinstitution

Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 2

Udeladt.


SKM2014.161.SR – TfS 2014.258

Arbejdsudleje – støbningsydelser udskilt til udenlandsk selvstændig erhvervsvirksom-hed


Skatterådet bekræfter, at A GmbH & Co. KG's (spørger) arbejde for B ApS ikke skal anses for at være omfattet af arbejdsudlejereglerne. Spørgers støbninger af cementslidlag for B ApS vedrører en af B ApS' kerneydelser. Skatterådet anser imidlertid B ApS for reelt at have udskilt støbninger af cementslidlag fra sin virksomhed til spørger som selvstændig erhvervsvirksomhed. Skatterådet vurderer i den forbindelse, at der reelt er tale om, at spørger bærer ansvaret for det udførte arbejde samt den økonomiske risiko, at spørger forestår alle processer i forbindelse med støbningsarbejdet, at spørger medbringer eget maskinel, materialer og egne ansatte og at spørgers vederlag omfatter betaling for ma-skinel og materialer. Ud fra samme begrundelse bekræfter Skatterådet, at spørgers ar-bejde for to andre navngivne danske kunder ikke skal anses for at være omfattet af ar-bejdsudlejereglerne. Skatterådet afviser at svare på spørgsmål om tilbagebetaling af in-deholdt arbejdsudlejeskat. SKAT afgiver en vejledende udtalelse herom.

SKM2014.162.SR – TfS 2014.575

Udlodningsværdi fra dødsbo – salgspris til hovedaktionærselskab – pensioner mv, arve-lovens § 13 og boets skattefrihed

Lovhenvisning: Boafgiftslovens § 12; LL § 2; EBL § 4; DBSL § 72,stk. 2, DBSL § 72, stk. § 6

Skatterådet afviser at give bindende svar på spørgsmålet om udlægsværdien fra dødsbo til arvinger.

Skatterådet bekræfter, at en ejendom udlagt fra dødsboet kan sælges af arvingerne til et anpartsselskab for 3 mio. kr., at livsforsikringer, pensioner mv., som den efterlevende æg-tefælle modtog som følge af sin mands død, og som ikke er forbrugt på tidspunktet for skifte af det uskiftede bo, forudsat beløbene ikke indgår i det uskiftede bo, heller ikke indgår ved afgørelsen af, om boet er skattefritaget efter dødsboskattelovens regler, jf. lovens § 72, stk. 2, jf. § 6 og at den længstlevende ægtefælles boslod ikke indgår ved afgø-relsen af om boet er skattefritaget.


Spørgsmål om videresalgsavance ved salg af anparter kan sidestilles med betaling til projektudbyder

Lovhenvisning: AL § 21, stk. 1, AL § 21, stk. 2; EBL § 1, EBL § 4, EBL § 5

Videresalgsavance i forbindelse med salg af anparter var at sidestille med betaling til pro-jektudbyderen, og var dermed ikke godkendt tillagt den skattemæssige anskaffelsessum ved opgørelse af ejendomsavance og genvundne afskrivninger ved salg af ejendommen i 2009.


SKM2014.164.SKAT – TfS 2014.201

Liste over anerkendte flyselskaber

Lovhenvisning: ML § 34, stk. 1, nr. 10, ML § 34, stk. 1, nr. 11, ML § 34, stk. 1, nr. 12, ML § 34, stk. 1, nr. 13, ML § 34, stk. 3

Udeladt.


Selskabs elforbrug til køling i produktionen anset som godtgørelsesberettiget

Lovhenvisning: Elafgiftsloven § 11

Udeladt.

SKM2014.166.SR – TfS 2014.574

Splitleasingordning – elbiler og ladestationer


Skatterådet bekræftede, at den foreslående splitleasingordning vedrørende elbiler inde-bærer, at medarbejderen ikke vil blive beskattet af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, da ordningen er indrettet således, at arbejdsgiver ikke kommer til at betale for medarbej-derens private kørsel i bilen.

Skatterådet lagde vægt på, at det er muligt at opgøre den nøjagtige strømmængde, der bruges til at oplade bilerne. Dette gælder også de tilfælde, hvor arbejdsgiveren har mere end én bil.

Skatterådet lagde dernæst til grund, at ordningen sikrer, at det med stor præcision er mu-ligt at fordele udgifterne mellem parterne.

Skatterådet forudsatte dog, at den ladestation, der installeres på medarbejders hjemme-adresse udelukkende anvendes til opladning af den leasede bil.

SKM2014.167.SR – TfS 2014.275

Udlodning til udenlandsk selskab – likvidationsprovenu – beneficial owner

Lovhenvisning: LL § 16 A, stk. 2, LL § 16 A, stk. 3; KSL § 65, stk. 1; SEL § 2, stk. 1, litra c

Skatterådet bekræfter, at A Holding ApS i forbindelse med udlodning af likvidationspro-venu/datterselskabsaktier i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, ikke skal in-deholde skat, jf. kildeskattelovens § 65, idet B S.A. ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af den modtagne udlodning, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Likvidati-onsprovenuet skal behandles efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1.


SKM2014.168.SR – TfS 2014.274


Lovhenvisning: LL § 16 A, stk. 2, LL § 16 A, stk. 3; KSL § 65, stk. 1; SEL § 2, stk. 1, litra c

Skatterådet bekræfter, at A Holdings ApS i forbindelse med udlodning af likvidationspro-venu/datterselskabsaktier i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, ikke skal in-deholde skat, jf. kildeskattelovens § 65, idet B S.L. og C S.L. ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af den modtagne udlodning, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Likvi-dationsprovenuet skal behandles efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1.

SKM2014.169.SR – TfS 2014.273

Arbejdsudleje – udskilt arbejdsopgave

Lovhenvisning: KSL § 2, stk. 1, nr. 1, KSL § 2, stk. 1, nr. 3, KSL § 2, stk. 9, nr. 2, 1. punktum; SEL § 2, stk. 1, litra a

Skatterådet kan bekræfte, at det arbejde spørger udfører med montering af lofter i byg-ning af nyt hus for en dansk virksomhed kan anses for entreprise. Der henses bl.a. til, at der er tale om en selvstændig udenlandsk virksomhed, der for egen regning og risiko ud-fører det omhandlede arbejde uden direkte eller indirekte indflydelse fra den danske virk-somhed, at loftsmonteringsopgaven anses tilstrækkeligt klart udskilt fra den danske virk-somheds eventuelle andre underleverandører på det pågældende byggeri, at den uden-landske virksomhed selv forestår indkøb af nødvendigt materiel og selv medbringer egne ansattes såvel til selve montørarbejdet som til ledelsen heraf. Det pågældende arbejde for en dansk virksomhed anses dermed for entreprise og således ikke omfattet af reglerne om arbejdsudleje i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

SKM2014.170.SKAT – TfS 2014.237

Kantinemoms – opgørelse af kostprisen

Lovhenvisning: ML § 4, stk. 1, ML § 29

SKAT præciserer, at alle udgifter, der medgår og kan henføres til fremstilling af varen, skal indgå ved beregningen af kostprisen. Udgifter til rengøring i forbindelse med madlavnin-gen skal således medregnes til kostprisen for kantinemad.

SKM2014.171.SR – TfS 2014.272

Fast driftssted

Lovhenvisning: SEL § 2, stk. 1, litra a

Skatterådet kan ikke bekræfte, at A UK Limited ikke får fast driftssted i Danmark i forbin-delse med arbejdet på totalrådgivningsopgaven.


Skatterådet finder, at A UK Limited er omfattet af begrænset skattepligt i henhold til SEL § 2, stk. 1, litra a, idet det er konsortiedeltagerne, der har vundet Totalrådgivningsopgaven og hæfter solidarisk overfor bygherren, B.

Konsortiedeltagernes, herunder A UK Limiteds, aktivitet i Danmark i henhold til Totalråd-givningsopgaven skal vurderes efter Modeloverenskomstens artikel 5, stk. 3.

De fire konsortiedeltagere, herunder A UK Limited, er ifølge Totalrådgivningsaftalen de faktisk forpligtede overfor bygherren, B, idet konsortiedeltagerne hæfter solidarisk for opgavens udførelse.

A UK Limiteds arbejde i relation til Totalrådgivningsaftalen medfører en betydningsfuld tilstedeværelse i Danmark. Det skyldes den tidsmæssige udstrækning for A UK Limited, indholdet af Totalrådgivningsaftalen og karakteren af A UK Limiteds opgaver. Endelig fo-regår opgaven jævnligt i Danmark.

C ApS er stiftet af konsortiet, idet selskabet skal fungere som et gennemfaktureringssel-skab, der hverken skal oppebære overskud eller underskud, og selskabet skal likvideres, når arbejdet i forbindelse med Totalrådgivningsaftalen er afsluttet.

SKM2014.172.SR – TfS 2014.290

Arbejdsudleje – støbningsydelser udskilt til udenlandsk selvstændig erhvervsvirksom-hed


Skatterådet bekræfter, at arbejde udført for A ApS (spørger) af en udenlandsk underleve-randør ikke anses som skattemæssig arbejdsudleje efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Underleverandørens, herunder B GmbH & Co KG's, støbninger af cementslidlag for spørger vedrører en af spørgers kerneydelser. Skatterådet anser imidlertid spørger for reelt at have udskilt støbninger af cementslidlag fra sin virksomhed til den pågældende underleverandør som selvstændig erhvervsvirksomhed. Skatterådet vurderer i den for-bindelse, at der reelt er tale om, at underleverandøren bærer ansvaret for det udførte arbejde samt den økonomiske risiko, at underleverandøren forestår alle processer i for-bindelse med støbningsarbejdet, at underleverandøren medbringer eget maskinel, mate-rialer og egne ansatte og at vederlag omfatter betaling for maskinel og materialer.

SKM2014.173.SR – TfS 2014.519

Beskatning af ejendomsaktieselskab ejet af pensionskasser – SEL § 3 A

Lovhenvisning: SEL § 3 A, SEL § 5, stk. 1, SEL § 5, stk. 9, SEL § 5 D; PABL § 15, stk. 3, 8. punktum

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at 90-procents reglen i selskabsskattelovens § 3 A, stk. 1, kunne opgøres for ejendomsaktieselskabet A A/S med udløb på dato for iværksættelse af en likvidation, uden at proklama- og opløsningsperioden og dens aktiver skulle indgå og derved tillægges tilbagevirkende kraft. Skatterådet bekræftede, at A A/S kunne udtræde af beskatning efter selskabsskattelovens § 3 A, hvis enten aktierne i selskabet solgtes til en ikke-PAL-skattepligtig køber, eller 90-procentsreglen i selskabsskattelovens § 3 A ikke


længere blev opfyldt - og, at overgangen til almindelig selskabsbeskatning kunne ske uden, at der udløstes ophørsbeskatning af A A/S, eller af de 3 aktieejende pensionskasser. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at A A/S ville kunne anvende handelsværdier svarende til aktuelle handels-/dagsværdier for beholdningen af ejerlejligheder efter principperne i selskabsskattelovens § 5 D. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at A A/S ville kunne anvende handelsværdier ved udtræden af PAL-beskatning som indgangsværdier efter PAL § 15, stk. 3, 8. pkt., om lagerbeskatning ved ophør/ overgang. Skatterådet bekræftede, at en eller flere af de resterende lejligheder kunne sælges uden, at bestemmelsen i selskabs-skattelovens § 3 A, stk. 8, om udløsning af skatteforpligtelse kunne anvendes. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de resterende lejligheder kunne sælges ud af A A/S efterfulgt af en solvent likvidation uden, at der udløstes ophørsbeskatning og uden, at der skete over-gang til almindelig selskabsbeskatning forinden likvidationens afslutning.

SKM2014.174.SR – TfS 2014.271

Vandkoncern

Lovhenvisning: SEL § 31, SEL § 31 C; FUL § 15a, FUL § 15b

SKAT mente at et selskab ikke var sambeskattet med et selskab, selvom det havde over 50 pct. i ejerskab. Skatterådet var ikke enig og bekræftede spørger i dette. Herudover be-kræftede SKAT og Skatterådet, at hæftelsen for eventuelle skattekrav mv. overgår til de nystiftede driftsselskaber i den nye rensekoncern.

SKM2014.175.SR – TfS 2014.481

MBA – kontantlønnedgang

Lovhenvisning: LL § 16, stk. 1, LL § 31

Skatterådet kan bekræfte, at spørgers dækning af studieafgift til MBA-studium i udlandet vil være skattefri for medarbejderen, når medarbejderen accepterer en lavere fast kon-tantløn i kalenderår 2013 (juni til og med december 2013), inden studiestart i januar 2014

SKM2014.176.BR – TfS 2014.xxx – Anket til landsretten

Ejendomsavance – udbyderhonorar – særskilt honorering – lighedsgrundsætning


Sagen angik opgørelsen af den skattepligtige avance, som sagsøgeren opnåede ved over-dragelse af sine anparter i et ejendomsinvesteringsselskab.

Med henvisning til fordelingen af salgssummen i overdragelsesaftalen fandt retten ikke, at en udgift til et udbyderhonorar udgjorde et aktiv, som blev særskilt honoreret ved overdragelsen.

Retten tiltrådte endvidere, at der ikke var tale om et tilbagesalg af anparterne til udbyde-ren. Endelig fastslog retten, at lighedsgrundsætningen ikke førte til, at sagsøgeren skulle


have medhold i sagen allerede af den grund, at omstændighederne omkring de øvrige investorers salg af anparter adskilte sig fra sagsøgerens salg.

SKM2014.177.SR – TfS 2014.xxx

Myndigheds salg af fast ejendom anvendt til offentligretlig virksomhed var momsfri

Lovhenvisning: ML § 3, stk. 1, ML § 3, stk. 2, ML § 4, stk. 1, ML § 13, stk. 1, nr. 9

Udeladt.

SKM2014.178.SR – TfS 2014.480

Fritvalgsordning

Lovhenvisning: KSL § 46, stk. 1, KSL § 46, stk. 2

Skatterådet finder ikke, at der lokalt kan aftales en indbetaling på 3 % af den ferieberetti-gede løn på medarbejderens Fritvalgs Lønkonto, med den virkning at der først sker be-skatning af dette beløb på udbetalingstidspunktet jf. kildeskattebekendtgørelsens § 20, stk. 5

SKM2014.179.SR – TfS 2014.485

Ingen momsfradrag – indkøb af synsprøveinstrumenter


Udeladt.


Ejendomsvurdering – grundværdi – fradrag for forbedringer – hovedanlæg – kloakfor-syning


Udeladt.

SKM2014.181.SKAT – TfS 2014.226

Ophævelse af styresignal SKM2009.210.SKAT

Lovhenvisning: Persondataloven

SKAT, vil ændre praksis i forbindelse med henvendelser, hvor anmelder ønsker at være anonym, og ophæver i den forbindelse SKM2009.210.SKAT.


SKM2014.182.ØLR – TfS 2014.476

Fri bil – rådighed – stilstandsforsikring – administrerende direktør – skærpet bevisbyrde


As selskab stillede to biler til hans rådighed for privat benyttelse.

Han gjorde gældende, at han ikke skulle beskattes af den skattepligtige værdi af bilerne for de måneder, hvori disse var låst inde i selskabets garage og omfattet af stilstandsfor-sikring i F1-Forsikring.

Byretten bemærkede, at selskabet stillede bilerne til rådighed for As private benyttelse, og at anden anvendelse ikke var godtgjort. Han var ultimativ ejer af en væsentlig del af indskudskapitalen i arbejdsgiverselskabet, og den samlede indskudskapital i selskabet var ultimativt ejet af ham og hans to brødre. A var administrerende direktør i selskabet. By-retten anførte, at A og selskabet i den situation måtte anses for interesseforbundne, hvorfor der påhvilede ham en skærpet bevisbyrde for, at den private råden over bilerne havde været effektivt afskåret i nogle af månederne i de omhandlede indkomstår.

Efter bevisførelsen lagde byretten til grund, at bilernes nummerplader ikke på noget tids-punkt havde været afmonteret.

Efter As forklaring lagde byretten endvidere til grund, at rådighedsberøvelsen havde be-stået i, at bilnøgler og garagenøgler blev opbevaret af personer, der var undergivet hans instruktionsbeføjelser. En sådan rådighedsberøvelse kunne ikke anses for effektiv. Byret-ten anførte videre, at rådighedsberøvelsen også havde bestået i, at bilerne i de måneder, hvor værdi af fri bil ikke var indberettet af selskabet, var omfattet af stilstandsforsikring. Det fremgik imidlertid, at der i perioden juni-august 2007 var indberettet værdi af fri bil, uanset at den pågældende bil i perioden var omfattet af selskabets stilstandsforsikring. Allerede derfor kunne stilstandsforsikring ikke anses for effektiv rådighedsberøvelse.

På dette grundlag gav byretten Skatteministeriet medhold i frifindelsespåstanden.

Landsretten tilføjede, at begge biler efter deres karakter var velegnede til privat kørsel og ikke fandtes at være anskaffet primært i arbejdsgiverselskabets interesse, ligesom lands-retten fremhævede, at det var ubestridt, at der ikke var ført kørselsregnskab eller forteg-nelse over de datoer, hvor bilerne faktisk blev benyttet privat.

Under disse omstændigheder måtte det påhvile A at godtgøre, at bilerne ikke var til hans rådighed til privat benyttelse i vinterhalvåret.

For landsretten var det også uafklaret, om og i givet fald i hvilket omfang bilernes num-merplader havde været afmonterede i de perioder, hvor der alene var tegnet stilstands-forsikring for bilerne, og de nærmere vilkår for stilstandsforsikringerne og bilerne og iagt-tagelserne heraf var heller ikke oplyst for landsretten, uanset Skatteministeriets opfor-dringer herom.

Landsretten fandt derfor, at der også efter bevisførelsen for landsretten måtte lægges til grund, at den rådighedsberøvelse, der for A var iværksat i forhold til hans benyttelse af bilerne, var afhængig af at han administrerede sin instruktionsbeføjelse i overensstem-melse hermed og ikke foranledigede de øvrige - primært familierelaterede - medlemmer


af direktionen i arbejdsgiverselskabet til at ændre eller bortse fra den vedtagne men ikke skriftligt udfærdigede beslutning om bilernes brug.

Endelig bemærkede landsretten, at direktionens beslutning om stilstandsforsikring og kørsel med bilerne alene i sommerhalvåret fremstod begrundet i As individuelle ønsker og ikke i hensyn til arbejdsgiverselskabets drift.

Herefter, i øvrigt af de grunde, som byretten havde anført, stadfæstede landsretten by-rettens frifindelse af Skatteministeriet.


SKM2014.183.ØLR – TfS 2014.475

Ordinær genoptagelse – befordringsgodtgørelse – arbejdsgivers kontrol – hovedan-partshaver og ægtefælle

Lovhenvisning: SFL § 26, stk. 2; LL § 9, stk. 5 (dagældende)

Sagen vedrørte dels, hvorvidt betingelserne for ordinær genoptagelse i medfør af skatte-forvaltningslovens § 26, stk. 2, af sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2005 var opfyldt og dels, hvorvidt sagsøgeren var skattepligtig af den fra G1 ApS modtagne kør-selsgodtgørelse på kr. 140.512,- i indkomståret 2007.

Henset til at det af sagen og de fremlagte køresedler for perioden fremgik, at disse ikke opfyldte betingelserne i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befor-dringsgodtgørelse, idet de ikke indeholdt kørslens formål og mål og henset til den konsta-terede uoverensstemmelse mellem den beregnede kørsel og kørselsregnskabet, og til at skatteyderen ikke nærmere havde dokumenteret de påståede privat betalte benzinreg-ninger, havde byretten fundet, at G1 ApS [ikke.red.SKAT] havde kunnet føre tilstrækkelig kontrol med skatteyderens kørselsregnskab, som selskabet skulle i henhold til den nævn-te bekendtgørelses § 2, stk. 1 og som fastslået i Højesterets dom af 21. marts 2007 (SKM2007.247.HR). Skatteyderen havde derfor ikke godtgjort, at betingelserne for udbe-taling af skattefri befordringsgodtgørelse i medfør af ligningslovens § 9 B var opfyldt.

Byretten fandt endvidere ikke, at skatteyderen ved sin forklaring og ved fremlæggelsen af den af ham udarbejdede opgørelse af hans og hans kones indkomst m.v. for året 2005 og de fremlagte lønsedler havde godtgjort, at SKAT ved sin ansættelse havde foretaget dob-beltbeskatning af hans befordringsgodtgørelse. Retten lagde herved vægt på, at de frem-lagte lønsedler ikke forelå på tidspunktet for SKATs kontrolbesøg hos G1 ApS og at det på de fremlagte lønsedler fremgik, at hans nettoløn var overført til hans private konto, hvil-ket blevet støttet af de fremlagte bankkontoudtog, på trods af skatteyderens påstand om det modsatte, jf. genoptagelsesanmodningen af 9. marts 2008.

Retten fandt herefter, at skatteyderen ikke havde godtgjort eller sandsynliggjort, at han var fremkommet med sådanne nye oplysninger, der kunne begrunde en ændring af hans skatteansættelse og dermed genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Efter bevisførelsen for landsretten tiltrådte landsretten, at skatteyderen ikke havde godt-gjort, at betingelserne for ordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2005 efter


skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 var opfyldt, idet der ikke af skatteyderne var tilveje-bragt nye oplysninger af en sådan karakter, at der på baggrund af de fremlagte oplysnin-ger var anledning til at ændre skatteansættelserne eller revurdere dem. Landsretten fandt således ikke grundlag for at fastslå, at appellanterne havde godtgjort, at skattean-sættelserne for de pågældende indkomstår var materiel forkert. Herefter og af de af by-retten i øvrigt anførte grunde tiltrådte landsretten, at appellanterne var skattepligtige af befordringsgodtgørelserne for indkomståret 2007, idet de ikke havde godtgjort, at betin-gelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse var opfyldt.

Som følge heraf stadfæstede landsretten i det hele byrettens dom.


SKM2014.184.SR – TfS 2014.484

Momsgrundlaget – meromkostninger til løn m.m. – virksomhedsoverdragelsesloven


Udeladt.

SKM2014.185.SKAT – TfS 2014.236

Investeringsforeninger omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f – tilbagekaldelse af styresignal

Lovhenvisning: ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra f

Udeladt.

Ophæver SKM2014.49.SKAT – TfS 2014.49.

SKM2014.186.SR – TfS 2014.518

Godtgørelse for ophavsretskrænkelse efter ophavsretslovens bestemmelser

Lovhenvisning: SL § 4 (ophavsretskrænkelse), SL § 5 (ophavsretskrænkelse)

Skatterådet bekræfter, at godtgørelse for ophavsretskrænkelse vedrørende ikke-økonomisk skade, der er ydet med hjemmel i ophavsretslovens § 83, stk. 3, ikke er skat-tepligtig for modtageren af godtgørelsen.

SKM2014.187.SR – TfS 2014.517

Skat ved sammenlægning af foreninger

Lovhenvisning: SEL § 1, stk. 1, nr. 2, SEL § 1, stk. 1, nr. 2e, SEL § 1, stk. 1, nr. 6, SEL § 1, stk. 4

Skatterådet kan bekræfte, at foreningerne A og B er skattepligtige efter selskabsskattelo-vens § 1, stk. 1, nr. 6. Skatterådet kan også bekræfte, at C, der i dag er skattepligtig efter


selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2e efter udspaltning af el-virksomheden vil være skat-tepligtig efter selskabsskatteloven § 1, stk.1, nr. 6. De 3 foreninger ønskes herefter at ak-tiviteterne samles i en forening, og Skatterådet kan i den forbindelse bekræfte, at A ikke bliver skattepligtig af et tilskud i form af aktierne i B Net A/S ydet af B og et tilskud i form af aktierne i C Net A/S ydet af C.

SKM2014.188.SR – TfS 2014.xxx

Godtgørelse af elafgift af elektricitet anvendt til drift af serverfaciliteter

Lovhenvisning: Elafgiftsloven § 11, stk. 1, Elafgiftsloven § 11, stk. 2

Udeladt.

SKM2014.189.BR – TfS 2014.xxx

Registreringsafgift – begrebet "eldrevet motorkøretøj"

Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 13 (dagældende)

Udeholdt.


Skønsmæssig ansættelse – negativt privatforbrug – ugyldighed – gaver

Lovhenvisning: SL § 4 (skønsmæssige forhøjelser); SKL § 1, SKL § 6 B; BAL § 22, stk. 1; Forvaltningsloven § 24; SFL § 45

Sagen omhandlede, dels hvorvidt SKATs afgørelser var ugyldige, dels hvorvidt SKATs skønsmæssige forhøjelser af skatteyderens skattepligtige indkomst for 2003-2007 på bag-grund af negative privatforbrug samt modtagelsen af gaver kunne tilsidesættes.

Vedrørende ugyldighedsspørgsmålet gjorde skatteyderen gældende, at SKATs afgørelser ikke var begrundede, og at SKAT havde foretaget et ulovligt skøn under regel. Byretten fandt, at SKAT havde begrundet samtlige afgørelser, og endvidere fandt retten ikke, at det forhold, at SKAT ikke havde taget stilling til samtlige af skatteyderens anbringender kunne medføre afgørelsernes ugyldighed.

Skatteyderen havde en række indsigelser mod privatforbrugsberegningerne, men da disse indsigelser ikke var underbygget af objektive kendsgerninger, fandt byretten det ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af skatteyderens indkomst på baggrund af negative privatforbrug hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelig.

For så vidt angår gaveproblematikken gjorde skatteyderen gældende, at skattemyndighe-dernes skønsmæssige ansættelse af gavens værdi hvilede på et forkert grundlag, og at hun ikke var skattepligtig, men derimod afgiftspligtig af gaven, da hun var samlevende med sin kæreste i de sidste 2 år før gavens modtagelse, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Heroverfor gjorde Skatteministeriet gældende, at den skønsmæssige værdiansæt-


telse af gaven ikke kunne tilsidesættes, og at boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d, ikke fandt anvendelse, da kæresten ikke havde været registreret på adressen, og da der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af udgangspunktet om folke-registerattesters afgørende betydning for dokumentation af samliv.

Byretten fandt, at skatteyderen havde en skærpet bevisbyrde for, at hun var samlevende med sin kæreste, eftersom kæresten over for Folkeregisteret havde nægtet at have bo-pæl hos hende og efterfølgende blev tvangstilmeldt på adressen. Henset til en række vid-neforklaringer samt flere fremlagte dokumenter, fandt retten det efter en samlet vurde-ring bevist med fornøden sikkerhed, at skatteyderen var samlevende med sin kæreste i de sidste 2 år før gavens modtagelse. På den baggrund omkvalificerede retten gaven fra skattepligtig til gaveafgiftspligtig. For så vidt angår gavens værdi fandt retten det ikke godtgjort, at SKATs skønsmæssige ansættelse hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelig.

SKM2014.191.BR – TfS 2014.509

Fri bolig – eneanpartshaver – direktør

Lovhenvisning: LL § 16, stk. 9, LL § 16 A, stk. 9 (dagældende)

Sagen omhandlede, hvorvidt en skatteyder, der var eneanpartshaver og direktør, skulle beskattes af værdien af fri helårsbolig for indkomstårene 2008 (9 måneder) og 2009 (12 måneder), jf. dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 9, jf. § 16, stk. 9.

Henset til de fremkomne oplysninger om ejendommens faktiske benyttelse, skatteyde-rens adgang til og mulighed for at benytte ejendommen, den begrænsede lejeindtægt for ejendommen, samt de løbende afholdte forbrugsudgifter, fandt byretten, at ejendommen havde stået til rådighed for skatteyderen, der var eneanpartshaver og direktør i selskabet. Byretten foretog ikke ændringer i beregningsgrundlaget for værdiansættelsen af den fri bolig og frifandt således Skatteministeriet.

SKM2014.192.ØLR – TfS 2014.506

Driftsomkostninger – holdingselskab – administrationshonorar og bonus til direktør – sagsomkostninger

Lovhenvisning: SL § 6, litra a (administrationshonorarer og direktørbonus); Retsplejeloven § 312

Sagen vedrørte spørgsmålet, om et holdingselskab kunne fradrage henholdsvis admini-strationshonorarer, moms af dette og bonus til direktøren med i alt kr. 12.421.676 og kr. 575.636 i hhv. indkomstårene 2006 og 2007. For indkomståret 2007 vedrørte sagen tillige en forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst med kr. 797.000 som følge af, at SKAT havde tilbageført bonus tillagt indkomsten i dette år.

Landsskatteretten havde bl.a. givet selskabet medhold i, at administrationshonorar og bonus til direktør var fradragsberettigede udgifter.


Skatteministeriet indbragte Landsskatterettens kendelse vedrørende dette spørgsmål for domstolene. Selskabet erklærede sig enig med Skatteministeriet i, at sagen var af princi-piel betydning og sagen blev som følge heraf henvist til landsretten.

Skatteministeriet gjorde til støtte for synspunktet om manglende fradragsret gældende, at holdingselskabets udgifter til administration og bonus knyttede sig til selskabernes ka-pitalinteresser, og at udgifterne dermed ikke var afholdt med henblik på at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets skattepligtige indkomst, og at Landsskatterettens vurdering derfor var i strid med såvel ordlyden og rækkevidden af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. SKM2012.13.HR. Skatteministeriet gjorde endvidere gældende, at holdingselskabet ikke kunne anses for rette udgiftsbærer i relation til de afholdte udgifter.

Under sagens forberedelse tog selskabet bekræftende til genmæle over for Skattemini-steriets påstand, og ministeriet blev tillagt sagsomkostninger. Selskabets synspunkt om, at ministeriet ikke skulle tillægges sagsomkostninger, da sagen var principiel og anlagt af en offentlig myndighed, blev således ikke taget til følge.

SKM2014.193.SR – TfS 2014.516

Afskrivning m.v. på aktiver ejet af tredjemand

Lovhenvisning: SL § 6, litra a; AL § 5, AL § 5 C

SKAT kunne - med en nærmere begrundelse - bekræfte, at X kommunale kloakselskab skattemæssigt kan aktivere og afskrive investeringsomkostninger efter statsskattelovens § 6, litra a - som defineret i bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfi-nansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand § 15, stk. 2 - til kommunens projekter på A-vej og B- Allé.

SKAT kunne tillige bekræfte, at X kommunale kloakselskab skattemæssigt kan fradrage årlige omkostninger til drift og vedligeholdelse efter statsskattelovens § 6, litra a - som defineret i bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kom-munale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand § 15, stk. 3 - til kommu-nens projekter på A-vej og B- Allé.

SKM2014.194.VLR – TfS 2014.507

Ejendomsavance – næring – privat bolig – ejertid 9 mdr. – ejendomsselskaber

Lovhenvisning: SL § 4 (ejendomsnæring)

Appellanten, A, solgte i indkomståret 2008 en beboelsesejendom i ...12. Spørgsmålet var, om fortjenesten ved dette salg skulle næringsbeskattes.

Landsretten henviste til, at As avance ved salget af to ejendomme, som han havde købt og solgt inden beboelsesejendommen i ...12, blev selvangivet som personlig indkomst og ikke efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. På den baggrund og på baggrund af den forklaring, som As tidligere advokat havde afgivet for byretten, fandt landsretten det godtgjort, at A i 2003 påbegyndte næringsvirksomhed med de to ejendomme i per-


sonligt regi, og at denne virksomhed alene blev flyttet over selskabsregi for at begrænse hans personlige hæftelse i forbindelse ejendomshandlerne.

Landsretten bemærkede, at det ikke kunne tillægges betydning, at ejendomshandlerne i personligt regi vedrørte mindre udlejningsejendomme, medens ejendomshandlerne i As selskaber så godt som udelukkende vedrørte ejendomme af en ganske anden karakter og af en meget højere værdi.

Landsretten tiltrådte, at A ikke havde ført det meget sikre bevis, der herefter måtte kræ-ves for at anse erhvervelsen af beboelsesejendommen alene for sket i anlægsøjemed og ikke tillige af hensyn til muligheden for at opnå fortjeneste ved salg på et senere tids-punkt.

Landsretten stadfæstede herefter byrettens (SKM2013.289.BR) frifindelse af Skattemini-steriet.


SKM2014.195.SR – TfS 2014.365

Arbejdsudleje – outsourcing af el-installationsopgaver


Skatterådet kan bekræfte, at vederlag til en it-konsulent fra udlandet ikke skal beskattes efter reglerne om arbejdsudleje i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Spørger har købt et nyt it-system fra en udenlandsk producent via en dansk distributør. It-konsulenten skal undervise og lede workshop med henblik på kompetenceopbygning i det nyindkøbte it-system hos spørger. Det er skatterådets opfattelse, at der ikke er tale om arbejdsudleje, da konsulentens ydelser ikke anses for at udgøre en integreret del af spørgers virksom-hed. Dette er begrundet i, at konsulenten udfører opgaver, der indgår som en del af et køb af et nyt IT-system fra en selvstændig kontraktspart. Det er ikke en del af spørgers virksomhed at sælge IT-systemer.

SKM2014.196.SR – TfS 2014.364

Maltesisk SICAV PLC – ABL § 19


Skatterådet bekræfter, at et maltesisk selskab kan anses for omfattet af aktieavancebe-skatningslovens § 19, således at investorerne skal lagerbeskattes.


Registreringsafgift – parallelimport – luksusbiler


Udeladt.


SKM2014.198.HR – TfS 2014.245

Henstand i forbindelse med klage – skatter og afgifter – konkurs – 154 mio. kr.

Lovhenvisning: SFL § 51

Højesteret fandt, at appellanten, A, ikke havde krav på henstand med betaling af skatter og afgifter på i alt ca. 154 mio.kr. i forbindelse med klage over skatte- og afgiftsansættel-ser.

Højesteret udtalte, at en skatteyder, der klager over en skatteansættelse, som udgangs-punkt skal meddeles henstand med betalingen under klagesagens behandling. Det gælder dog ikke, hvis det skønnes, at der er nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, hvis der ydes henstand. Det forhold, at der ikke er en aktuel inddrivelsesmulighed, er ikke i sig selv til hinder for, at der kan gives afslag på henstand.

I As tilfælde nåede Højesteret efter en samlet bedømmelse til, at henstanden ville inde-bære en nærliggende fare for, at skatte- og afgiftskravet ikke ville kunne inddrives. Høje-steret lagde bl.a. vægt på, at A - efter at være blevet erklæret personlig konkurs - i mere end et år havde drevet uregistreret virksomhed uden løbende afregning af skat og moms. Endvidere lagde Højesteret vægt på, at As indkomst- og formueforhold var forbundet med stor usikkerhed, og at en del af skatte- og afgiftskravet vedrørte forhold, som der var begrundet mistanke om var forbundet med skattesvig af særlig grov karakter.



Ejendomsvurdering – grundværdi – fradrag for forbedringer – hovedanlæg – varmefor-syning


Udeladt.

SKM2014.200.SR – TfS 2014.573

Åbenbar ulovlig skatteankenævnsafgørelse – dispensation efter ejendomsavancebe-skatningslovens § 8, stk. 7

Lovhenvisning: SFL § 2, stk. 3, SFL § 5, stk. 1, SFL § 11, stk. 1; EBL § 1, EBL § 8, stk. 6, EBL § 8, stk. 7

Skatteankenævn X gav A fuldt medhold i, at der ikke skal ske beskatning ved salget af en grund i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 1. Nævnet mente i modsætning til SKAT, at grunden kunne omfattes af det særlige regelsæt for beskadiget ejendomme, og at der kunne gives dispensation, da salget af ejendommen skete efter udløb af 1 års fristen.

Skatterådet fandt, at Skatteankenævnets afgørelse af 21. oktober 2013 er åbenbar ulov-lig, da Skatteankenævnet ikke har kompetence til at give A dispensation efter ejendoms-avancebeskatningslovens § 8, stk. 7.


Skatterådet vil i modsætning til Skatteankenævnet have kompetence til at behandle spørgsmålet om dispensation. Skatterådet opretholdt derfor A's dispensation som rette myndighed, da 1 års fristen ikke var overskredet af spekulationsmæssige årsager, men derimod alene af personlige årsager.


Brugtmomsordningen – grænsehandelsarrangement – byttebiler – afgiftsgrundlaget

Lovhenvisning: ML § 14, stk. 1, nr. 2, ML § 27, stk. 1, ML § 27, stk. 5, ML § 69, ML § 71; SFL § 32, stk. 1, nr. 3

Udeladt.

SKM2014.202.ØLR – TfS 2014.524

Skønsmæssig ansættelse af momstilsvar

Lovhenvisning: Opkrævningsloven § 5, stk. 2

Udeladt.


SKM2014.203.LSR – TfS 2014.511

Operasangers mulighed for fradrag

Lovhenvisning: LL § 9; SL § 6, litra a (operasanger)

En operasangers udgifter til stemmetræning / sangundervisning, rejseudgifter samt udgif-ter til transport og ophold blev godkendt som fradragsberettiget.

SKM2014.204.LSR – TfS 2014.527

Salg af udstyr omfattet af reglerne om reguleringsforpligtelse for investeringsgoder

Lovhenvisning: ML § 43, ML § 44

Udeladt.

SKM2014.205.SR – TfS 2014.572

Ekspropriation – frivillig aftale

Lovhenvisning: EBL § 11, 2. punktum

Skatterådet kunne bekræfte, at avance opstået ved frivillig afståelse af nogle nærmere angivne parceller, samt visse erstatningsbeløb ydet i forbindelse hermed efter en konkret bedømmelse vil være skattefri efter bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt. Der var ved afgørelsen lagt vægt på, at kommunalbestyrelsen tidligere


havde tilkendegivet at være indstillet på at udnytte ekspropriationsadgangen til at få vir-keliggjort lokalplanen i forbindelse med en påtænkt afhændelse til en anden køber.

Skatterådet tog ikke stilling til, hvilke andele af de aftalte erstatnings- og kompensations-beløb, der faldt ind under ejendomsavancebeskatningslovens anvendelsesområde

SKM2014.206.SR – TfS 2014.593

Grænseoverskridende fusion – vederlag – fusionsdato

Lovhenvisning: FUL § 2, FUL § 15, stk. 4

Skatterådet bekræfter, at fusionsdatoen i den grænseoverskridende fusion er 1. januar 2014 samt, at kravet om at ombytningsforholdet skal svare til handelsværdien kan fravi-ges, da det ikke medfører utilsigtede skattemæssige fordele.

SKM2014.207.SR – TfS 2014.592

Partnerselskab – transparent – fast driftssted

Lovhenvisning: SEL § 2, SEL § 2 C

Skatterådet bekræfter, at et polsk ejet partnerselskab skal anses for transparent i skatte-mæssig henseende, og ikke skal omkvalificeres til et selvstændigt skattesubjekt efter reg-lerne i selskabsskattelovens § 2 C. Skatterådet bekræfter endvidere, at den polske ejer af partnerselskabet ikke har fast driftssted i Danmark.

SKM2014.208.LSR – TfS 2014.510

Overførsel af renteudgifter til ægtefælle beskattet efter kildeskatteloven § 48E

Lovhenvisning: KSL § 48 E, KSL § 48 F; PSL § 10, PSL 13

Der var ikke mulighed for at overføre underskud til modregning i ægtefællens indkomst i den periode, hvor denne blev beskattet efter kildeskatteloven § 48E-F.

SKM2014.209.BR – TfS 2014.552

Skattekontrol – oplysninger fra tredjemand – grundlag for skøn – retssikkerhed

Lovhenvisning: SKL § 8 D

Efter at SKAT forgæves havde rettet henvendelse til skatteyderen selv med anmodning om kontooplysninger m.v., havde man tilvejebragt de pågældende oplysninger ved an-modning herom direkte til banken og skatteyderens forretningsforbindelse. Dette var lov-ligt, idet der var tale om oplysninger af væsentlig betydning for skatteligningen, jf. skatte-kontrollovens § 8 D. Og da oplysningerne ikke var tilvejebragt med henblik på en straffe-sag, var tilvejebringelsen af oplysningerne fra tredjemand ikke i strid med reglerne i rets-sikkerhedslovens § 10


SKM2014.210.xxx – TfS 2014.546

Straffesag – indførsel af guldsmykker – manglende angivelse – lufthavn

Lovhenvisning: Toldloven § 73

Udeladt.


Valutaswap ikke anset som erhvervsmæssig

Lovhenvisning: KGL § 8 G (dagældende), KGL § 12, KGL § 32

En landmand, der havde indgået en valutaswap, var ikke berettiget til at fradrage tab her-på, i anden indkomst idet dispositionerne ikke kunne anses for erhvervsmæssig. Tabet måtte anses for kildeartsbegrænset.

Se SKM2014.462.LSR – TfS 2014.781 – En anmodning om genoptagelse blev ikke imøde-kommet, da det fortsat ikke var godtgjort, at aftalen vedrørte erhvervsmæssig virksom-hed.

SKM2014.212.LSR – TfS 2014.557

Bindende svar om fradrag for tab på fordringer

Lovhenvisning: KGL § 14

En lønmodtager / direktør havde fået udbetalt beløb fra Lønmodtagernes Garantifond, der kun dækkede en del af løntilgodehavendet. Klageren var berettiget til tabsfradrag efter kursgevinstlovens § 14, hvis han samtidigt selvangav lønindkomst fra samme perio-de, som tabet vedrørte, men tabsfradraget ville medføre et provenumæssigt tab for kla-geren

SKM2014.213.LSR – TfS 2014.213

Momsfritagelse for behandlinger mod barnløshed – bindende svar

Lovhenvisning: Kunstig befrugtningsloven § 1, stk. 1, ML § 4, ML § 13, stk. 1, nr. 1

Udeladt.

SKM2014.214.ØLR – TfS 2014.523

Proces – moms – skønsmæssig ansættelse – ekstraordinær genoptagelse – fristregel


Udeladt.


SKM2014.215.LSR – TfS 2014.538

Tilbagebetaling af tidligere udbetalt omkostningsgodtgørelse

Lovhenvisning: Forældelsesloven § 2, Forældelsesloven § 3, Forældelsesloven § 21, stk. 2, Forældelsesloven § 21, stk. 3

I en sag om omkostningsgodtgørelse rettede SKAT henvendelse til Responsumudvalget med anmodning om vurdering af et udfaktureret honorar. Et krav på tilbagebetaling, som følge af udvalgets udtalelse, kunne tidligst anses som forældet 1 år efter tidspunktet for Responsumudvalgets udtalelse.

SKM2014.216.LSR – TfS 2014.537

Udlevering af oplysninger i henhold til skattekontrollovens § 6 stk. 1

Lovhenvisning: LL § 2; SKL § 6, SKL § 5, SKL § 9

Et pålæg fra SKAT til et selskab om udlevering af oplysninger om regnskaber m.v. for udenlandske selskabers og en udenlandsk virksomhed blev ophævet. Skattekontrolloven hjemlede ikke ret til at pålægge et pligtsubjekt om at udlevere andet materiale end sel-skabets egne dokumenter.

SKM2014.217.ØLR – TfS 2014.532

Konkurs – nægtelse fremme af begæring – fordring – betryggende sikkerhed

Lovhenvisning: Konkursloven § 20, stk. 1

Udeladt.

SKM2014.218.BR – TfS 2014.534

Inddrivelse – størrelse af gæld – hjemvisning

Lovhenvisning: Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 10, Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 13

Udeladt.

SKM2014.219.LSR – TfS 2014.536

Beskatning og fradrag af indtægter og udgifter i forbindelse med kunstnerisk virksom-hed

Lovhenvisning: SL § 4 (kunstnerisk virksomhed), SL § 5 (kunstnerisk virksomhed)

En kunstner, hvis virksomhed skattemæssigt var anset som hobbyvirksomhed, kunne ikke sælge egenfrembragte værker - uanset fremstillingsår - som private aktiver. Projektstøtte var skattepligtig i tilsagnsåret, og klageren kunne ikke aktivere/passivere udgif-ter/projektstøtte. Indtægter ved foredragsvirksomhed anset som en del af hobbyvirk-


somheden, mens kunstnerlegaters tilknytning til virksomheden vil være afhængig af, at de ydes til konkrete arbejder.

SKM2014.220.ØLR – TfS 2014.531

Religiøst samfund – godkendelse – fradragsret – gavegiver og bidragyder

Lovhenvisning: LL § 8 A, LL § 12

Sagen handlede om, hvorvidt sagsøgeren, H1, er omfattet af ligningslovens §§ 8 A og 12, stk. 3, hvorefter der kan foretages fradrag for ydelser, der gives til religiøse samfund m.v. Hverken loven eller den i medfør af loven udstedte bekendtgørelse indeholdt krav om medlemsantal som betingelse for godkendelse. Det rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund har imidlertid udarbejdet vejledende retningslinjer for godkendelse af trossamfund og menigheder i kirkelig sammenhæng, og heraf fremgår det, at en menighed kan godken-des, når den har 50 medlemmer. Med henvisning hertil havde SKAT truffet afgørelse om, at H1 ikke kunne godkendes efter ligningslovens §§ 8 A og 12, stk. 3, da menigheden ale-ne havde 20 medlemmer.

Landsretten udtalte, at formålet med bestemmelserne i ligningsloven om fradragsret for gaver tilsiger, at gavemodtageren er en organisation af en vis størrelse og med en fast struktur, og ikke blot en uformel kreds af enkeltpersoner. Landsretten fandt, at det er sag-ligt og lovligt, at SKAT ved vurderingen af, om en ansøger kan godkendes, kan inddrage og lægge vægt på de retningslinjer udarbejdet af Det rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund.

På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet.

Tidligere SKM2012.577.LSR – TfS 2012.717 – Indbragt for domstolene.

SKM2014.221.SR – TfS 2014.549

Moms – leveringssted – fast forretningssted – betalingspligt – køb af leasingydelser

Lovhenvisning: ML § 4, stk. 1, ML § 16, stk. 1, ML § 46, stk. 1, nr. 3

Udeladt.

SKM2014.222.SR – TfS 2014.562

Ejendomsvurdering – ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. okto-ber 2005 – den omberegnede grundværdi er foretaget uhjemlet

Lovhenvisning: SFL § 33, stk. 3; VUR § 33, stk. 16, VUR § 33, stk. 17, VUR § 33, stk.18

Udeladt.


SKM2014.223.SR – TfS 2014.548

Afgiftsfrihed for HFC-afgift for hermetisk lukkede varmepumper

Lovhenvisning: HFC-afgiftslovens bilag 1, nr. 10

Udeladt.

SKM2014.224.SKAT – TfS 2014.262

Momsfradrag – delvis fradragsret – pengeinstitutternes adgang til at modregne rente-udgifter i renteindtægter ved opgørelsen af omsætningen


Udeladt.

SKM2014.225.SR – TfS 2014.362

Arbejdsudleje – ydelser med kunststofbelægning anset for udskilt


Skatterådet bekræfter, at entrepriseforholdet mellem A A/S (spørger) og B GmbH (GmbH) ikke anses som skattemæssig arbejdsudleje efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. GmbH's lægning af kunststofbelægninger anses for at have tilknytning til spørgers forret-ningsområde. Skatterådet anser imidlertid spørger for reelt at have udskilt arbejdet med kunststofbelægninger fra sin virksomhed til GmbH som selvstændig erhvervsvirksomhed. Skatterådet lægger ved denne vurdering til grund, at GmbH bærer ansvaret samt den økonomiske risiko for det udførte arbejde, at GmbH forestår alle processer, at GmbH medbringer eget specialværktøj, materialer og egne ansatte og at GmbH's vederlag i væ-sentlig grad også omfatter betaling for materialer og brug af specialværktøj.

SKM2014.226.SR – TfS 2014.466

Bitcoins – ikke erhvervsmæssig begrundet – anset for særkilt virksomhed

Lovhenvisning: SKL § 3 C; SL § 4 (bitcoins), SL § 5 (bitcoins), SL § 6 (bitcoins); KGL § 1

Skatterådet kan ikke bekræfte, at gevinst og tab på Bitcoins skal indgå i virksomhedens indkomstopgørelse, men at anvendelsen af Bitcoins anses for vedrørende spørgers privat-sfære.

Se artiklen ”Brug af Bitcoins som betalingsmiddel i skattemæssigt lys” af advokatfuld-mægtig Louise Lindekilde Engberg, Advokatfirmaet Dahl, i TfS 2014.460.



Sambeskatning – underskud – fusion – udenlandsk selskab – likvidation

Lovhenvisning: LL § 15 (dagældende); SEL § 31 (dagældende)

Sagen drejer sig om, hvorvidt et uudnyttet underskud hidrørende fra det amerikanske selskab H5 LLC, i forbindelse med selskabets fusion med dets umiddelbare moderselskab H4 Corp. er bortfaldet som følge af sagsøgerens overgang til national sambeskatning pr. 1. januar 2005.

Landsrettens flertal fandt, at retten til at fremføre underskuddet hos sagsøgeren bort-faldt, da H4 Corp. udtrådte af sambeskatningen.

Landsrettens flertal lagde herved bl.a. vægt på, at H5 LLCs aktiviteter blev videreført af H4 Corp., hvis ultimative moderselskab er sagsøgeren, og at efterfølgende overskud hos H4 Corp., efter selskabets udtræden af sambeskatningen, ikke længere beskattes hos sagsø-geren.

SKM2014.228.ØLR – TfS 2014.554

Straffesag – skattesvig af særlig grov karakter – malerier og vin – maskeret udlodning – forfalskede kvitteringer – dokumentfalsk – skyldnersvig

Lovhenvisning: Straffeloven § 289; SKL § 13; AMBL § 18 (dagældende); Straffeloven § 3, Straffeloven § 171, Straffeloven § 283, Straffeloven § 286

T var tiltalt for 16 forhold, herunder skattesvig af særlig grov karakter. Han havde blandt andet undladt at selvangive udlodninger fra sit selskab vedrørende salg af malerier, hono-rarindtægter, udtagning af selskabets vin til private formål samt udlodning i forbindelse med kreditering af hans mellemregningskonto med koncernen. Endvidere havde han for-falsket fakturaer vedrørende malerier og vin samt holdt 4 malerier skjult under konkurs-behandlingen af selskabet, ligesom selskabets biler blev overført i hustruens navn. T hav-de derved unddraget for 8.667.784 kr. i skat og 210.000 kr. i AM-bidrag.

T forklarede at det var korrekt at honorarerne ikke var blevet beskattet, men han skrev straks til SKAT, da revisor gjorde ham opmærksom herpå. Han havde haft tillid til at revi-soren fik det med. Han havde underskrevet selvangivelsen og havde ingen forklaring til hvorfor der var angivet 481.999 kr. i rubrikken lønindkomst m.v.

Med hensyn til malerierne bestred han ikke at kvitteringerne var falske, men det var ikke ham der havde lavet dem. T fik ikke malerierne vurderet, men betalte den pris, der blev forlangt. De malerier, der havde hængt hos T privat havde han straks afleveret til kurato-rerne, men havde ikke fået kvittering for aflevering.

Byretten fandt T skyldig i forsætlig skattesvig m.m. med undtagelse af det ene forhold vedrørende mellemregningskontoen hvor T frifandtes. T idømtes fængsel i 3 år og 6 mdr. samt tillægsbøde på 4.928.000 kr. I skærpende retning lagdes vægt på de unddragne be-løbs størrelse.



SKM2014.229.ØLR – TfS 2014.530

Skattefri spaltning – frasalg – skatteudnyttelse – forretningsmæssig begrundelse

Lovhenvisning: FUL § 15 a

På baggrund af H1 koncernens aftale af 25. juni 2006 om på verdensplan at sælge ...x ak-tiviteten til G1, besluttede H1 ApS den 1. december 2006 at foretage en grenspaltning af ...x aktiviteten for efterfølgende at overføre denne del af H1 ApS til et nystiftet selskab med henblik på frasalg af dette selskab til et udenlandsk selskab i G1-koncernen. H1 ApS ønsker at gennemføre denne grenspaltning som skattefri omstrukturering.

Landsretten fandt ved en samlet bedømmelse af den konkrete transaktion, at Skattemini-steriet har godtgjort, at hovedformålet eller et af hovedformålene med grenspaltning af H1 har været at undgå avancebeskatning ved et direkte frasalg af aktiviteterne.

Landsretten fandt endvidere, at afslag på anmodning om skattefri grenspaltning ikke er i strid med SKATs administrative praksis.


SKM2014.230.SR – TfS 2014.363

Fuld skattepligt ikke genindtrådt – ikke fast driftssted i Danmark

Lovhenvisning: KSL § 1, stk. 1, nr. 1, KSL § 7, stk. 1; SEL § 2, stk. 1, litra a

Skatterådet bekræfter, at personen A (spørger) ikke vil blive fuldt skattepligtig til Dan-mark, hvis han ca. 2 gange 2 måneder om året lejer en sommerbolig i Danmark i forbin-delse med arbejde udført i Danmark for sit spanske kapitalselskab. Det er Skatterådets opfattelse, at spørger ikke kan anses for at have rådighed over bolig i Danmark og dermed ikke kan anses for at have erhvervet bopæl i Danmark. Herefter kan spørgers erhvervs-mæssige ophold i Danmark ikke medføre genindtræden af fuld dansk skattepligt, jf. kilde-skattelovens § 7, stk. 1 og § 1, stk. 1, nr. 1. Skatterådet bekræfter endvidere, at den af spørger drevne virksomhed ikke anses for at have fast driftssted i Danmark. Skatterådet finder, efter en samlet konkret vurdering, at betingelserne for at statuere fast driftssted i Danmark, ikke er opfyldt.

Det bindende svar er af hensyn til tavshedspligten offentliggjort i en forkortet og redige-ret form.

SKM2014.231.SKAT – TfS 2014.298

Den momsmæssige behandling ved danske havnes fakturering af skibsafgifter – styre-signal


Udeladt.


SKM2014.232.ØLR – TfS 2014.529

Maskeret udlodning – driftsudgifter – fradrag – dokumentation – formalitetsindsigelser

Lovhenvisning: SL § 6, litra a (rette omkostningsbærer); LL § 16 A, stk. 1

Eneanpartshaveren A ejede anparterne i et moderselskab H1 ApS. H1 ApS havde tidligere være ejer af det efterfølgende ved konkurs opløste datterselskab H1.2 ApS. H1 ApS var derudover ejer af datterselskabet H1.1x ApS. H1.2 ApS og H1 ApS var sambeskattet i ind-komståret 2000, mens H1.1x ApS og H1 ApS var sambeskattet i indkomståret 2001. Sagen drejede sig i første række om, hvorvidt en række udgifter afholdt af H1 ApS, H1.2 ApS og H1.1x ApS var fradragsberettigede driftsudgifter for selskaberne, herunder i relation til opgørelserne af sambeskatningsindkomsterne i indkomstårene 2000 og 2001. I anden række drejede sagen sig om, hvorvidt de af selskaberne H1 ApS, H1.2 ApS og H1.1x ApS afholdte udgifter skulle anses for maskeret udlodning til eneanpartshaveren A.

En del af selskabernes originale bogføringsbilag var bortkommet hos SKAT.

Skatteministeriet fik fuldt medhold i relation til manglende fradragsret for udgifter af-holdt af H1 ApS og H1.2 ApS, idet landsretten dog kun på nogle af disse punkter fandt an-ledning til at statuere udlodningsbeskatning overfor A. I relation til H1 ApS's sambeskat-ningsindkomst med H1.2 ApS i indkomståret 2000 bemærkede landsretten, at SKAT efter princippet i selskabsskattelovens § 33 var berettiget til at træffe afgørelse om forhøjelse af H1.2 ApS's sambeskatningsindkomst med H1 ApS, uanset at H1.2 ApS var opløst ved konkurs på tidspunktet for afgørelsen. Landsretten bemærkede videre, at afgørelsen som sket kunne gøres gældende overfor H1 ApS, uanset at afgørelsen kun var stilet til kurator i H1.2 ApS's tidligere konkursbo.

Skatteministeriet fik kun delvist medhold i relation til manglende fradragsret for udgifter afholdt af H1.1x ApS, idet landsretten samtidig ikke fandt anledning til at statuere udlod-ningsbeskatning af A på baggrund af de af H1.1x ApS afholdte udgifter.


SKM2014.233.SR – TfS 2014.542

Ejendomsvurdering – ekstraordinær genoptagelse – omberegnet grundværdi

Lovhenvisning: VUR § 33, stk. 18; SFL § 33, stk. 3

Udeladt.

SKM2014.234.SR – TfS 2014.591


Lovhenvisning: VUR § 33, stk. 18; SFL § 33, stk. 3

Udeladt.


SKM2014.235.BR – TfS 2014.533

Ejendomsvurdering – grundværdi – fradrag for forbedringer – eksternt vejanlæg


Udeladt.

SKM2014.236.HR – TfS 2014.284

Ejendomsavance – investeringsprojekt – udbyderhonorar – opgørelse anskaffelsessum -brugte anparter

Lovhenvisning: AL § 17; EBL § 4

Spørgsmålet i sagen var, om honoraret til en udbyder af et investeringsprojekt skulle ind-gå i anskaffelsessummen for en ejendom ved opgørelsen af avancen i medfør af ejen-domsavancebeskatningslovens § 4.

Højesteret fastslog, at honoraret ikke kunne henføres til berigtigelsen og gennemførelsen af selve ejendomskøbet og derfor ikke skulle medregnes ved opgørelsen af anskaffelses-summen efter ejendomsavancebeskatningsloven. Investoren var heller ikke omfattet af skattemyndighedernes dagældende praksis vedrørende "brugte anparter".

Landsretten og byretten var nået til samme resultat.


SKM2014.237.SR – TfS 2014.547

Skadesforsikringsafgift – agent ikke afgiftspligtig – pålæg af avance på forsikringspræ-mie ikke omfattet af afgift

Lovhenvisning: Skadesforsikringsafgiftsloven § 1, stk. 1, Skadesforsikringsafgiftsloven§ 3, stk. 1, Skadesforsik-ringsafgiftsloven § 5, Skadesforsikringsafgiftsloven § 6, stk. 1

Udeladt.

SKM2014.238.SR – TfS 2014.361

Pensionsordninger – opgørelse af beskatningsgrundlaget på tilsagnsordninger i en dansk filial

Lovhenvisning: PABL § 4, PABL § 4a

Skatterådet kan bekræfte, at LIV DK ved opgørelsen af PAL-beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4 eller § 4a, for de individuelle depoter efter eksterna-liseringen, ved beregningen af afkast og depotværdier, kan anvende Solvens II-principperne og herunder månedsvist benytte Finanstilsynets opdaterede og offentlig-gjorte rentediskonteringskurve.


Den danske filial - LIV DK - skal som filial i Danmark efter det oplyste opfylde danske og franske myndighedskrav. LIV opgør pensionsforpligtelserne i LIV DK i overensstemmelse med de kommende internationale Solvens II-principper, konkret beregnet på baggrund af Finanstilsynets opdaterede og offentliggjorte rentediskonteringskurve. At LIV i relation til pensionsforpligtelserne i LIV DK, i visse situationer, skal anvende de franske regnskabsreg-ler (GAAP-regler) ved den samlede regnskabsrapportering i Frankrig, kan ikke begrunde en tvungen anvendelse af de franske GAAP-regler ved opgørelsen af PAL-beskatningsgrundlaget.

SKM2014.239.SR – TfS 2014.590

Konvertering af kapitalpension til aldersforsikring

Lovhenvisning: PBL § 25, PBL § 38

Skatterådet kan ikke bekræfte, at der ved overførsel af spørgers kapitalpensionsmidler i livsforsikringsselskabet A til alderspension-/forsikring er afgiftsfrihed af en forholdsmæs-sig andel af den Kollektive KundeKonto i A.

I henhold til pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 3, 1.-2. pkt., skal der ved overførsel eller konvertering af en kapitalpension til en aldersforsikring m.v. bl.a. betales afgift af en for-holdsmæssig andel af de ufordelte midler knyttet til ordningen, og ufordelte kollektive særlige bonushensættelser, jf. lov om finansiel virksomhed, indgår i lovtekstens definition af de ufordelte midler. Det fremgår af A´s regulativer, årsrapporter, henvendelser til Fol-ketingets Skatteudvalg m.v., at den pensionshensættelse selskabet har navngivet "Kollek-tiv KundeKonto", er ufordelte kollektive særlige bonushensættelser. Finanstilsynet har til sagen udtalt, at A´s Kollektive KundeKonto er ufordelte kollektive særlige bonushensæt-telser, jf. lov om finansiel virksomhed. A´s Kollektive KundeKonto er således direkte om-fattet af ordlyden af pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 3, 1.-2 pkt., hvorfor selskabet ved overførsel eller konvertering af spørgers kapitalpension til en aldersforsikring, skal betale afgift af en forholdsmæssig andel af selskabets Kollektive KundeKonto.

SKM2014.240.SR – TfS 2014.360

Arbejdsudleje – gulvbelægningsydelser ikke knyttet til en funktion i et salgsselskab


Skatterådet bekræfter, at kontrakter, som A ApS (spørger) indgår med D GmbH (GmbH), ikke er omfattet af reglerne om arbejdsudleje i kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3. Spørger påtænker at indgå en samarbejdsaftale med GmbH, hvorefter GmbH skal udføre al gulv-belægningsarbejde for spørger. Som følge af ejer- og ledelsesforholdene for de to virk-somheder vurderer Skatterådet hvilke funktioner, der er knyttet til de to virksomheder og finder efter omstændighederne, at spørger udelukkende udfører salgsarbejde. Vilkårene for samarbejdet mellem spørger og GmbH afspejler forhold, der kendetegner selvstændig erhvervsvirksomhed. Under forudsætning af, at transaktionerne mellem virksomhederne i øvrigt sker på forretningsmæssige-/ armslængde vilkår, finder Skatterådet, at kun ar-bejdsydelser, der naturligt vedrører funktioner i en salgsvirksomhed, kan anses for at ud-


gøre en integreret del af spørgers virksomhed. Herefter anses GmbH's gulvbelægnings-ydelser ikke for at udgøre en integreret del af spørgers virksomhed.

SKM2014.241.SR – TfS 2014.589

Uddelinger af henlæggelser efter overgang til beskatning efter fondsbeskatningsloven

Lovhenvisning: FBL § 4, FBL § 22

A vil gennemføre en skattepligtig overdragelse af aktiviteterne fra A til et nystiftet aktie-selskab. Hermed vil As skattepligt overgå fra selskabsskatteloven til fondsbeskatningslo-ven.

A har i henhold til reglerne i selskabsskatteloven foretaget hensættelser uden tidsbe-grænsning til almennyttige formål, og med As overgang til beskatning efter reglerne i fondsbeskatningsloven, vil disse tidligere henlæggelser blive omfattet af en overgangsre-gel og skal benyttes indenfor fem år.

Nærværende anmodning om bindende svar indeholder de skattemæssige konsekvenser om anvendelsen af de tidligere henlæggelser foretaget efter selskabsskatteloven.

SKM2014.242.SR – TfS 2014.588

Tab på fordring på løn – arbejdsgiver konkurs

Lovhenvisning: KGL § 14; KSL § 46

Skatterådet bekræfter, at tab på løn m.v., som følge af arbejdsgiverens konkurs, kan fra-dages i henhold til kursgevinstlovens § 14. Lønindtægten skal indtægtsføres som personlig indkomst. Det bekræftes desuden, at skatteyderen i stedet kan vælge at følge den praksis, som var gældende før vedtagelsen af den nye kursgevinstlovs § 14, hvorefter der blev givet fradrag i den personlige indkomst, for den del af lønnen, som lønmodtageren ikke fik dækning for i arbejdsgiverens konkursbo.

SKM2014.243.LSR – TfS 2014.556

Rykkergebyr og gebyr for fremsendelse af lønindeholdelse

Lovhenvisning: Inddrivelsesloven § 17

Udeladt.

SKM2014.244.LSR – TfS 2014.555

Dækningsrækkefølge i forbindelse med omposteringer af lønindeholdte beløb

Lovhenvisning: KSL § 73; Inddrivelsesloven § 4

Udeladt.


SKM2014.245.SR – TfS 2014.565

Lønsumsafgift – rådighedsløn – tjenestemænd

Lovhenvisning: Lønsumsafgiftsloven § 4, stk. 1

Skatterådet bekræfter, at der ikke skal betales lønsumsafgift af rådighedsløn til tjeneste-mænd. Det gælder uanset om medarbejderen i rådighedsperioden ansættes i en anden virksomhed. Skatterådet kan ikke bekræfte, at der ikke skal betales lønsumsafgift af løn til fritstillede medarbejdere. Det gælder uanset om medarbejderen i fritstillingsperioden ansættes i en anden virksomhed.

SKM2014.246.SR – TfS 2014.359

Skattefri fusion med selskab indregistreret på Bahamas og omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2

Lovhenvisning: FUSL § 1, FUSL § 2, FUSL § 5, FUSL § 8, stk. 1, FUSL § 9, stk. 1, FUSL § 11; SEL § 1, stk. 1, nr. 2; SFL § 21, stk. 1

Skatterådet bekræftede, at en nærmere beskrevet fusion mellem et selskab indregistreret på Bahamas og tre anpartsselskaber kunne anses for gennemført skattefrit efter reglerne i fusionsskatteloven og uden at udløse en skattepligtig aktieavance i Danmark for de ind-skydende selskaber. Skatterådet bekræftede, at fusionen kunne ske uden at udløse be-skatning i Danmark af den personlige aktionær i det ultimative moderselskab, der deltog i fusionen. Skatterådet bekræftede, at en fusion, hvor det ene af selskaberne ikke deltog, kunne anses for at være gennemført skattefrit efter reglerne i fusionsskatteloven. Skatte-rådet afviste at besvare et spørgsmål om, hvad der - hvis der svaredes "nej" til de to før-ste spørgsmål - konkret ville være til hinder for, at spørgsmålene kunne besvares med "ja", samt om der ved en anderledes fremgangsmåde end den påtænkte kunne opnås en skattefri fusion i Danmark, hvor selskabet indregistreret på Bahamas indgik som et ind-skydende selskab, og et dansk selskab som det modtagende selskab.

TfS 2014.828, artikel, Skattefri fusion uden et selskabsretligt grundlag? af Susanne Kjær og Lena Engdahl EY.

SKM2014.247.SR – TfS 2014.564

Moms – "gammel ejendom" – optionsaftale

Lovhenvisning: ML § 13, stk. 1, nr. 9, ML § 13, stk. 1, nr. 11

Udeladt.

SKM2014.248.SR – TfS 2014.561

Afvisning – bindende svar

Lovhenvisning: SFL § 21, SFL § 24


Skatterådet afviser at besvare de stillede spørgsmål. Spørger ønsker en række alternative muligheder besvaret, så en besvarelse vil være at ligestille med rådgivning. Skatterådet finder derfor, at de stillede spørgsmål ikke falder indenfor rammerne af bindende svar instituttet.

SKM2014.249.ØLR – TfS 2014.553

Straffesag – skatte- og momssvig – udeholdt omsætning – rengøringsvirksomhed

Lovhenvisning: Straffeloven § 289; SKL § 13; ML § 81; Straffeloven § 89; AMBL § 18 (dagældende)

T var tiltalt for moms- og skattesvig for 2007. Han havde et personligt drevet rengørings-firma. Firmaet var momsregistreret i en del af perioden. Firmaet havde en omsætning på over 2 mio. kr., men han havde kun selvangivet et overskud på 183.000 kr. og havde angi-vet momsen for lavt. SKAT havde skønnet firmaets lønudgifter og driftsomkostninger i øvrigt. Han havde derved unddraget for 862.990 kr. i skat, 443.657 kr. i moms og 133.682 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.

T forklarede at han havde overladt det regnskabsmæssige m.m. til en revisor. Han havde hver anden eller tredje måned afleveret bilagene til ham. Alt var afleveret til revisoren som han stolede på.

Byretten fandt T skyldig i forsætlig skatte- og momssvig. Unddragelsernes samlede om-fang blev dog skønsmæssigt reduceret til 1 mio. kr. T's forklaring fandtes utroværdig. T idømtes ubetinget fængsel i 8 måneder samt en tillægsbøde på 1 mio. kr.


SKM2014.250.SR – TfS 2014.436

Afskrivning på telekommunikationsudstyr – kommanditisters skattepligt

Lovhenvisning: AL § 5 C, AL § 14; SEL § 8, stk. 2, SEL § 31 A

Skatterådet bekræfter, at kommanditister i et dansk kommanditselskab kan afskrive på deres andel af telekommunikationsudstyr i Vietnam, som ejes via et transparent vietna-mesisk partnership. For kommanditister, der er selskaber, bemærkes det dog, at disse kan være afskåret fra at afskrive som følge af selskabsskattelovens § 8, stk. 2, om indtægter og udgifter vedrørende et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende i en fremmed stat, medmindre de vælger international sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31 A.

Teletårnene er omfattet af afskrivningslovens § 5 C, stk. 2, som anlæg til telekommunika-tion. Dette gælder dog ikke de skure, der som bygninger er omfattet af afskrivningslovens § 14.


SKM2014.251.SR – TfS 2014.560

Arbejdsgiverbetalt app

Lovhenvisning: LL § 16 stk. 3

Skatterådet fandt ikke, at arbejdsgiverbetalt adgang for medarbejdere til et online base-ret motionsfællesskab, er generelt skattefrit eller omfattet af bundgrænsen for goder stil-let til rådighed hovedsalig af erhvervsmæssige grunde, men medarbejderne skal kun be-skattes af godet, hvis det sammen med andre mindre personalegoder overstiger et beløb på 1.100 kr. i 2014. Det har ingen betydning om alle medarbejder tilbydes godet. Stilles godet til rådig af en personaleforening er det skattefrit for de ansatte, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt.

SKM2014.252.ØLR – TfS 2014.570

Straffesag – skatte- og momssvig – uregistreret virksomhed – fakturaer med moms – tømrer

Lovhenvisning: ML § 81; SKL § 13; AMBL § 18 (dagældende)

T var tiltalt for moms- og skattesvig. Han havde en tømrervirksomhed ved siden af sit job som brandmand. Virksomheden var uregistreret og han havde udstedt fakturaer i virk-somheden med deklareret moms. Han havde ikke selvangivet overskud af virksomheden. Han havde derved unddraget for 61.725 kr. i moms, 190.930 kr. i skat og 29.435 kr. i ar-bejdsmarkedsbidrag.

T forklarede at han godt vidste, at virksomheden skulle registreres, men fik det ikke gjort p.g.a. alvorlige ægteskabelige problemer. Hans kollegaer havde fortalt ham, at han kunne vente med at registrere virksomheden og efterangive beløb, men ikke hvor lang tid han kunne vente med at registrere virksomheden. Han havde indsat sin fødselsdato samt de første tal i sit cpr.nr. som virksomhedens CVR-nr. på fakturaerne. Han havde kontaktet SKAT efter at hans kollega havde fortalt om et kontrolbesøg, hvor der blev fundet en af T's fakturaer.

Byretten fandt T skyldig i forsætlig skatte- og momssvig samt overtrædelse af dagældende arbejdsmarkedsbidragslov. T havde haft fuldt kendskab til de faktiske omstændigheder, der stod på over en længere periode, og har måttet indse, at statskassen herved blev unddraget moms, skat og arbejdsmarkedsbidrag. T idømtes 40 dages ubetinget fængsel samt en tillægsbøde på 282.000 kr.



SKM2014.253.ØLR – TfS 2014.582

Straffesag – momssvig – uregistreret virksomhed – andre straffelovsovertrædelser

Lovhenvisning: ML § 81; Straffeloven § 289, Straffeloven § 285, Straffeloven § 278, Straffeloven § 280

T var tiltalt for momssvig, mandatsvig og underslæb. Han havde drevet uregistreret ejen-domsmæglervirksomhed og uberettiget tilegnet sig penge i diverse jagtkonsortier. Han havde derved unddraget for 1.353.419 kr. i moms.

T forklarede at selskabet ikke var hans. Det tilhørte hans samlever og hun drev virksom-heden. Han formidler salg og kontakt til kunder samt markedsfører virksomheden. De havde ikke nået at lave regnskab. De troede at indtægter og udgifter matchede hinanden meget godt. De skrev moms på fakturaerne, men afregnede ikke overfor SKAT, fordi de troede det ville gå i nul. Var enig i SKATs opgørelse af indtægter, men ikke udgifterne. T havde tidligere drevet mange andre virksomheder. T påstod forældelse.

Byretten fandt T skyldig i forsætlig momssvig, mandatsvig og underslæb. Der blev blandt andet henset til at momstilsvaret var opgjort på baggrund af de af revisor udfærdigede årsrapporter, udarbejdet på baggrund af ransagningsmateriale som T havde skrevet un-der. T idømtes 1 ½ års ubetinget fængsel. Retten fandt uanset lang sagsbehandlingstid hos politi og anklagemyndighed ikke grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget. Sagen var ikke forældet.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, med den ændring, under henvisning til den lan-ge tid der var gået siden forholdene blev begået samt T´s alder, at 1 år og 3 mdr. blev gjort betinget.

SKM2014.254.ØLR – TfS 2014.550

Skønsmæssig ansættelse – rette indkomstmodtager – indsætninger på bankkonto – skat og moms

Lovhenvisning: SL § 4 (udeholdt omsætning); SKL § 1, SKL § 3; ML § 55

Appellanten, som drev bogførings- og revisionsvirksomhed, var forhøjet med en række beløb, der i 2005 og 2006 var indsat på hans bankkonti, som udeholdt omsætning.

Landsretten fandt på baggrund af en række konkrete omstændigheder, at appellanten havde godtgjort, at der ikke var erhvervet ret til beløbene, som var indsat i 2005 med fra-drag af et skønsmæssigt beløb på kr. 8.000,-.

For så vidt angik beløbene for 2006 fandt landsretten med undtagelse af et beløb på kr. 1.505,- ikke, at appellanten ved bevisførelsen, herunder de afgivne vidneforklaringer, som ikke var tilstrækkelig understøttet af objektive kendsgerninger, havde godtgjort, at de resterende beløb ikke udgjorde skattepligtig indkomst i virksomheden og dertil knyttet pligtig momsbetaling.

Landsretten ændrede dermed byrettens dom delvist.


SKM2014.255.ØLR – TfS 2014.xxx

Straffesag – direktør og hovedanpartshaver – momssvig – A-skat m.v. – uregistreret virksomhed – rengøringsopgaver

Lovhenvisning: Straffeloven § 289; ML § 81; KSL § 74; AMBL § 18 (dagældende)

T var tiltalt for momssvig og svig m.h.t. A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag. Han havde derved unddraget for 838.104 kr. i moms, 1.210.301 kr. i A-skat og 176.365 kr. i arbejds-markedsbidrag. T var direktør i et konkursramt rengøringsanpartsselskab og havde enerå-dighed over firmaets konti, samt var eneejer af anparterne. Selskabet var ikke momsregi-streret, men udstedte fakturaer med moms for mere end 3 mio. kr. incl. moms og moms-beløbene blev ikke afregnet til SKAT.

T forklarede at han kun midlertidigt var direktør for selskabet, fordi en anden midlertidigt var forhindret samt at selskabet benyttede sig af "underentreprenører" hvis fakturaer T aldrig havde set.

Byretten fandt T skyldig i forsætlig momssvig og skattesvig med hensyn til kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag. T´s forklaring tilsidesattes. Retten fandt det bevist at selskabet benyttede sig af almindelig arbejdskraft til at udføre rengøringsopgaverne. Straffen fast-sattes til 1 års fængsel med tillægsbøde 850.000 kr. samt betaling af erstatning til SKAT 1.194.020 kr. med tillæg af procesrente.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, med den ændring, at forvandlingsstraffen fast-sattes til fængsel i 60 dage.

SKM2014.256.SR – TfS 2014.563

Forudbetaling – leveringstidspunkt – momspligtens indtræden


Udeladt.

SKM2014.257.ØLR – TfS 2014.581

Straffesag – momssvig – fiktive købsfakturaer – kædesvig – rettighedsfrakendelse

Lovhenvisning: ML § 81; Straffeloven § 289

Udeladt.

SKM2014.258.BR – TfS 2014.580 – Anket til landsretten – Afvist

Erstatningsansvar – inddragelse nummerplader – firmabil – forældelse

Lovhenvisning: Forældelsesloven § 3

SKAT havde handlet ansvarspådragende i forbindelse med inddragelsen af nummerpla-derne på en af sagsøgeren leaset personbil. Sagsøgerens erstatningskrav blev dog ikke taget til følge, da sagsøgeren ikke havde godtgjort, at han havde lidt et tab, der oversteg


den skønsmæssigt fastsatte erstatning, som han allerede var blevet tildelt. Et større tab kunne heller ikke anses som en adækvat følge af inddragelsen.

SKM2014.259.VLR – TfS 2014.578

Brugtmomsordningen – biler – køb fra forsikringsselskaber

Lovhenvisning: ML § 13, stk. 1 nr. 10, ML § 69, stk. 1, nr. 3

Udeladt.

SKM2014.260.ØLR – TfS 2014.428

Uregistreret murervirksomhed – engelske selskaber – skønsmæssig ansættelse – løn-modtager / selvstændig erhvervsdrivende – ekstraordinær ansættelse

Lovhenvisning: SKL § 1, SKL § 3; ML § 55; SFL § 27, stk. 1, nr. 5, SFL § 27, stk. 2, SFL § 32, stk. 1, nr. 3, SFL § 32, stk. 2

Appellanten havde i en årrække sammen med en anden person drevet murervirksomhed i selskabsregi. Selskabet gik konkurs, men umiddelbart herefter blev der oprettet to engel-ske selskaber og danske filialer af disse selskaber. Den ene af disse filialers konto blev i vidt omfang anvendt til at oppebære midler fra murervirksomheden, der blev udført efter konkursen. SKAT fandt, at murervirksomheden efter konkursen reelt var blevet videreført i en interessentskabslignende form med appellanten som medinteressent. Appellanten gjorde også for landsretten gældende, at hans tilknytning til virksomheden var beskeden, og at han kun i mindre omfang havde udført lønarbejde for virksomheden.

Landsretten lagde - ligesom byretten - til grund, at appellanten havde deltaget i driften af den uregistrerede virksomhed som en form for interessent. Landsretten fandt videre, at appellanten ikke havde ført det fornødne bevis for, at han alene skulle anses som ejer af en mindre del af virksomheden end de skønnede 50 %, som SKAT havde lagt til grund. Landsretten fandt endelig, at betingelserne for at foretage ekstraordinær ansættelse var til stede, og at ansættelsesfristerne var overholdt.

På dette grundlag blev byrettens dom stadfæstet.


SKM2014.261.SR – TfS 2014.571

Pengetankreglen – leasede aktiver

Lovhenvisning: ABL § 34, stk. 1, ABL § 34, stk. 6

Et holdingselskab havde erhvervet samtlige aktier i et andet selskab, der drev virksomhed med udlejning af en bestemt type driftsmidler. En betydelig del af udlejningsdriftsmidler-ne var finansielt leasede driftsmidler, der var ejet af en ekstern leasinggiver.


Skatterådet kunne bekræfte, at lejeindtægterne og værdien af udlejningsdriftsmidlerne ikke var omfattet af "pengetanksreglen" i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at de finansielt leasede driftsmidler på samme måde som købte udlejningsdriftsmidler kun indgik i de samlede aktiver ved beregningen af, om holdingselskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende overstiger 50 % af de samlede aktiver.

Skatterådet udtalte, at det er handelsværdien af de enkelte aktiver, der skal indgå i den opgørelse, der skal lægges til grund for beregningen af den finansielle brøk efter aktie-avancebeskatningslovens § 34, stk. 6. Om handelsværdien af goodwill kan beregnes med udgangspunkt i en eventuel merpris i forhold til den regnskabsmæssige egenkapital i det selskab, der opkøbes, afhænger af, om egenkapitalen kan anses for opgjort på baggrund af de bogførte aktivers og passivers handelsværdier, og om der er andre ikke bogførte formuedele. En eventuel underpris, der opstår ved, at handelsværdierne af aktiverne i det selskab, der opkøbes, er lavere end de bogførte værdier, er ikke af betydning for opgørel-serne i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34.


Registreringsafgift – personbil – tyske nummerplader – tilknytning til Danmark

Lovhenvisning: Registreringsloven § 1, stk. 1

Udeladt.

SKM2014.263.HR – TfS 2014.304

Ejendomsskat – grundskyld – landbrugsejendom – grundskatteloft

Lovhenvisning: Ejendomsbeskatningsloven § 1, stk. 2

Udeladt.


SKM2014.264.HR – TfS 2014.305

Fradragsbegrænsning – forsikringsselskaber

Lovhenvisning: SEL § 13, stk. 11 (dagældende)

H1.1s adgang til at fradrage forsikringsudbetalinger mv. i sin skattepligtige indkomst var begrænset af selskabets skattefri udbytter og aktie- og ejendomsavancer. Ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen skulle H1.1 medregne ikke-sambeskattede datterselskabers skattefri udbytter og avancer.

Højesteret fastslog, at H1.1 ikke havde ret til at medregne datterselskabernes tab på akti-er og ejendomme ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen. Datterselskabernes tab kunne således ikke øge H1.1s skattefradrag.




SKM2014.265.ØLR – TfS 2014.599 – Anket til Højesteret – SKM2014.728.HR – TfS 2014.826

Straffesag – registreringsafgift – autocamper – del af camperudstyr fjernet

Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven § 27

Udeladt.

SKM2014.266.ØLR – TfS 2014.584

Straffesag – skatte- og momssvig – stråmand for virksomhed – narkogæld

Lovhenvisning: ML § 81; Straffeloven § 3, Straffeloven § 20, Straffeloven § 89, Straffeloven § 289, Straffeloven § 290; KSL § 74; AMBL § 18 (dagældende)

T var tiltalt for momssvig, skattesvig af særlig grov karakter, hæleri m.m. T havde derved unddraget for 406.036 kr. i moms, 921.873 kr. i A-skat samt 133.691 kr. i arbejdsmar-kedsbidrag.

T forklarede, at han blev presset til at oprette en virksomhed og en erhvervskonto, af to, som han havde en narkogæld til. Han betragtede sig som en "vaskemaskine". Han havde ikke kendskab til virksomheden og arrangementet, og hans eneste rolle var at hente pen-gene og overlevere dem. T var dengang stofmisbruger.

Byretten frifandt T under hensyn til T's begrænsede kendskab til virksomheden og arran-gementet. Bevisbyrden for forsæt kunne ikke løftes.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men dømte for hæleri. Straffen blev fastsat til 1 års fængsel, heraf 8 mdr. betinget.

SKM2014.267.ØLR – TfS 2014.598

Straffesag – momssvig – skyldnersvig – salg leasede maskiner – salg maskiner indehol-dende udlæg

Lovhenvisning: ML § 81; Straffeloven § 283, Straffeloven § 289, Straffeloven § 278

Udeladt.


SKM2014.268.SR – TfS 2014.435

Online kasino – datterselskab på Malta – ledelsens sæde – fast driftssted – udbytte

Lovhenvisning: SEL § 1, stk. 6, SEL § 2, stk. 1, litra a, SEL § 8, SEL § 13, stk. 1, nr. 2; ABL § 4 A, ABL § 4 B; LL § 16 A

Skatterådet bekræfter, at et datterselskab på Malta ikke vil være fuldt skattepligtigt til Danmark, idet datterselskabet har ledelsens sæde på Malta, men bemærker dog, at dette er under forudsætning af, at serviceaftale eller andre aftaler, der indgås mellem det dan-ske moderselskab og det maltesiske datterselskab ikke medfører, at daglig ledelse reelt udføres i Danmark.

Skatterådet bekræfter, at datterselskabet ikke vil have fast driftssted i Danmark.

Skatterådet bekræfter, at udbytte fra det maltesiske datterselskab er skattefrit. Derimod kan Skatterådet ikke bekræfte, at refunderet selskabsskat (skattegodtgørelse) fra Malta er skattefrit.


Salgsmoms – skønsmæssig fastsættelse – indsætninger på bankkonti – transitkonto

Lovhenvisning: ML § 55; Opkrævningsloven § 5, stk. 2

Udeladt.

SKM2014.270.VLR – TfS 2014.595

Moms – golfanlæg – aktier – spilleret – momspligtig leverance


Udeladt.


Moms – grænsehandelskoncept – administrativ praksis – berettigede forventninger – passivitet

Lovhenvisning: ML § 14, stk. 1, nr. 2, ML § 46, stk. 1

Udeladt.


SKM2014.272.BR – TfS 2014.583

Rådighedsbeskatning – helårshus – hovedanpartshaver – afgivne erklæringer

Lovhenvisning: LL § 16, stk. 9, LL § 16 A, stk. 5

Sagen drejede sig om, hvorvidt et helårshus tilhørende et dansk anpartsselskab havde stået til rådighed for den ene af selskabets hovedanpartshavere (sagsøgeren) i indkomst-årene 2008 - 2010.

Sagsøgeren havde i en årrække været tilmeldt folkeregistret med selskabets domicilejen-dom som bolig. I forbindelse med skattesagen havde sagsøgeren endvidere oplyst, at han konkret beboede to værelser, og havde adgang til bad og toilet.

Sagsøgeren gjorde senere gældende, at tilmeldingen på adressen alene var sket proforma med henblik på at omgå den bopælspligt, som knyttede sig til ejendommen. Til støtte her-for gjorde han gældende, at ejendommen var indrettet udelukkende med henblik på er-hvervsmæssig benyttelse, og han ikke havde haft mulighed for at råde privat over ejen-dommen.

Retten fandt det efter de samstemmende forklaringer bevist, at sagsøgeren ikke faktisk havde benyttet ejendommen privat.

Sagsøgeren havde imidlertid ikke godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte Lands-skatterettens afgørelse, hvorefter han blev anset for at have haft rådighed over en del af ejendommen, som skønsmæssigt var blevet opgjort til 35 m2. Retten lagde herved vægt på, at sagsøgeren i brevet til SKAT selv havde oplyst, at han benyttede en del af ejen-dommen privat, at brevet var afgivet til brug for SKATs vurdering af forhold vedrørende hans personbeskatning, og at brevet konkret og utvetydigt fastslog eksistensen og om-fanget af en privat råden.

Skatteministeriets frifindelsespåstand blev derfor taget til følge.

SKM2014.273.HR – TfS 2014.328

Fri bil – gulpladebil ejet af selskab – benyttet i personlig virksomhed – privatbenyttel-sesafgift – hæftelse

Lovhenvisning: LL § 16, stk. 4; ML § 41, stk. 3; KSL § 69, stk. 1; Opkrævningsloven § 5

A var eneanpartshaver og direktør i H1 ApS, som drev virksomhed med bl.a. salg af råd-givning og konsulenttjenester, brugte kedler og kedelanlæg, serviceydelser, komponenter og reservedele.

H1 ApS havde leaset en varevogn på gule nummerplader, som A mod betaling til H1 ApS havde benyttet i den landbrugsvirksomhed, som han drev i personligt regi.

Hovedspørgsmålet i sagen var, om bilen af selskabet dermed måtte anses for at have væ-ret stillet til rådighed for A's private benyttelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Højesterets flertal lagde til grund, at H1 ApS, som ikke i øvrigt beskæftigede sig med ud-lejning af biler, alene havde ladet A benytte bilen til brug for sin personligt drevne land-brugsvirksomhed på grund af hans stilling i selskabet. Flertallet fastslog herefter, at denne


brug af bilen var anpartsselskabets virksomhed uvedkommende, og at bilen dermed af H1 ApS var stillet til rådighed for A's private benyttelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 1. pkt. Skattemyndighederne havde derfor været berettiget til bl.a. at forhøje A's skattepligtige indkomst og til at forhøje anpartsselskabets momstilsvar.

Landsretten var nået til det samme resultat.


SKM2014.274.LSR – TfS 2014.586

Bindende svar vedrørende ikke godkendt fradrag for kurstab

Lovhenvisning: KGL § 20, KGL § 21, KGL § 22, KGL § 23

Ikke hjemmel til fradrag for klagerens tab ved indfrielse af inkonvertibelt flexlån ved køb af obligationer til kurs over pari.

SKM2014.275.LSR – TfS 2014.585

Der skulle ikke bortses fra handel med ubebygget landejendom, hvor der skete hurtigt tilbagesalg


Køb af et landbrugsareal med henblik på erhvervelse af en mælkekvote med senere tilba-gesalg til den oprindelige ejer, blev anset for reelle handler med deraf følgende konse-kvenser i relation til ejendomsavancebeskatning. Sælger var således skattepligtig af avan-ce opstået i forbindelse med handlen.


Fradragsberettigede finansieringsomkostninger som indirekte omkostninger jf. lignings-lovens § 33 F

Lovhenvisning: LL § 33 F

Ved afgørelsen tog Landsskatteretten stilling til en hotelkoncerns fordeling af fradragsbe-rettigede finansieringsudgifter i forbindelse med beregningen af lempelse for udenlandsk skat efter ligningslovens § 33 F.

SKM2014.277.SKAT – TfS 2014.347


Lovhenvisning: ML § 34, stk. 1, nr. 10, ML § 34, stk. 1, nr. 11, ML § 34, stk. 1, nr. 12, ML § 34, stk. 1, nr.13, ML § 34, stk. 3

Udeladt.


SKM2014.278.ØLR – TfS 2014.594

Forelæggelse – præjudicielle spørgsmål – EU-domstolen – toldkodeksens artikel 203 og 204

Lovhenvisning: Toldkodeksen artikel 203, Toldkodeksen artikel 204

Udeladt.

Tidligere SKM2013.408.ØLR – TfS 2013.416 – Forelagt EU-domstolen.

SKM2014.279.SR – TfS 2014.587

Lån ydet til selskaber – ikke aktionærlån


Skatterådet bekræfter, at lån fra A A/S til de udspaltede selskaber ejet af A´s børn ikke vil være omfattet af ligningslovens § 16 E, idet bestemmelsen kun omfatter lån, der ydes til fysiske personer.

SKM2014.280.LSR – TfS 2014.432

Dansk holdingselskab fritaget for CFC-beskatning

Lovhenvisning: SEL § 32, stk. 2

Dansk holdingselskab fritaget for CFC-beskatning af indkomst fra datterselskab i Luxem-bourg, der drev sædvanlig investeringsforvaltningsvirksomhed. Den væsentligste del af datterselskabets indkomst kom fra kunder i Luxembourg, og der var ikke grundlag for at anse kundernes investorer for selskabets kunder. SR's afgørelse blev ændret.

Tidligere SKM2011.238.SR – TfS 2011.565 – Indbragt for landsskatteretten.

SKM2014.281.SR – TfS 2014.618

Beskatning – fri sommerbolig – hovedaktionærer – formodningsreglen

Lovhenvisning: LL § 16, stk. 1, LL § 16, stk. 5, LL § 16 A; ABL § 4, stk. 1, ABL § 4, stk. 2

Selskabet X A/S påtænker at erhverve ejendommen F. Ejendommen, der er beliggende i et sommerhusområde, er et fredet areal på x ha, hvor der er opført et sommerhus på ca. 50 m2.

Naturstyrelsen har givet selskabet tilsagn om, at selskabets tilladelse til erhvervelse af sommerhuset vil blive givet på vilkår af, dels at sommerhuset ikke udlejes eller udlånes til feriebenyttelse og dels at selskabets ejere ikke selv benytter det til ferieformål. Efter tilla-delsen må sommerhuset gerne benyttes i forbindelse med pasning og vedligehold af ejendommen, men ikke ren feriebenyttelse.


Skatterådet kan ikke bekræfte, at hovedaktionærerne ikke vil blive beskattet af værdi af fri bolig til rådighed, da de ikke vil kunne siges at være afskåret rådigheden over sommer-huset ved det angivne vilkår.

SKM2014.282.SR – TfS 2014.621

Advokatvirksomhed – hverv som fast værge – ikke selvstændig økonomisk virksomhed i momslovens forstand

Lovhenvisning: ML § 3 stk. 1, ML § 4

Skatterådet bekræfter, at Spørgerens arbejde som værge ikke er omfattet af momsloven.

Arbejdet som værge udføres på ansættelseslignende vilkår, og det kan derfor ikke anses for selvstændig virksomhed i momslovens forstand. Vederlaget for arbejdet falder heref-ter uden for momslovens anvendelsesområde og skal ikke pålægges moms.

Skatterådet bekræfter endvidere, at vederlaget falder uden for lønsumsafgiftslovens an-vendelsesområde.

SKM2014.283.SR – TfS 2014.617

Advokatvirksomhed – hverv som fast værge – selvstændig erhvervsvirksomhed i skat-temæssig forstand – ikke selvstændig økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand

Lovhenvisning: SL § 4 (værgevederlag – advokat); VSL § 1, stk. 1; ML § 3 stk. 1, ML § 4

Skatterådet bekræfter, at værgevederlag er indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed for Spørger, når Spørger i sin advokatvirksomhed modtager disse værgevederlag, og at han kan anvende virksomhedsordningen på denne indkomst, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1.

Derimod kan Skatterådet ikke bekræfte, at de værgeydelser, som Spørger leverer, er så-ledes integreret i Spørgers advokatvirksomhed, at de er leveret som led i selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og dermed er momspligtige for virk-somheden.

SKM2014.284.ØLR – TfS 2014.619

Straffesag – momssvig – handel med vin og delikatesser – direktør og hovedanpartsha-ver – strafudmåling

Lovhenvisning: Straffeloven § 289; ML § 81, Straffeloven § 50

Udeladt.


SKM2014.285.SR – TfS 2014.616

Universitet – statsinstitution efter selskabsskatteloven § 3

Lovhenvisning: SEL § 3

Skatterådet kan bekræfte, at Spørger, som er et universitet, er omfattet af selskabsskatte-loven § 3, stk. 1, nr. 1 og dermed fuldstændig og ubetinget skattefritaget.

SKM2014.286.SR – TfS 2014.615

Digelag – selvstændig juridisk enhed – rette debitor

Lovhenvisning: SEL § 1, stk. 1, nr. 6, SEL § 6, stk. 1, litra a

Digelaget er oprettet som en forening, og dermed en selvstændig juridisk person. Digela-get har optaget et lån til at finansiere etablering af diget. Skatterådet kan ikke bekræfte, at medlemmerne af digelaget hver kan fratrække en forholdsmæssig del af de renter, di-gelaget betaler på lånet.

SKM2014.287.VLR – TfS 2014.605

Straffesag – skattesvig – lønmodtager – bonusudbetalinger

Lovhenvisning: Straffeloven § 289, SKL § 13, SKL § 16; AMBL § 18 (dagældende)

T var tiltalt for at have selvangivet løn og bonus for lavt i sine selvangivelser for årene 2005-2009. T var ansat i Singapore, hvor hovedkontoret ligger, men arbejdede i den om-handlede periode i afdelingen i Danmark.

T forklarede, at hans løn bestod af en fast månedsløn og en bonus. Der blev udbetalt bo-nus 1-2 gange om året, og udbetalt bonus skulle nogen gange returneres.

T gjorde gældende, at straffelovens § 289 ikke fandt anvendelse, idet der ikke var tale om en fortsat forbrydelse, hvorfor den del af tiltalen der vedrørte årene 2005 og 2006 var forældet.

Byretten fandt, at der var tale om en kontinuerlig og konsekvent udeholdelse af indtægter fra samme indkomstkilde, hvorfor forholdene måtte betragtes som en fortsat forbrydelse. Da den samlede sum af de unddragne skatter og arbejdsmarkedsbidrag udgjorde mere end 500.000 kr. fandt retten at forholdene kunne henføres under straffelovens § 289.

T var B-skattepligtig, og han vidste at de udbetalte bonusbeløb var skattepligtige, ligesom den faste løn. T forskudsregistrerede sig alene med den faste løn og det blev anset for bevist, at T kun selvangav den faste løn.

T forklarede, at den overvejende del af bonusbeløbene blev indsat på en separat konto og han kun 2-3 gange havde refunderet større beløb. Retten fandt det således forholdsvist simpelt hvert år at beregne de bonusbeløb, der skulle selvangives som skattepligtige.

Efter det anførte fandt retten det bevist, at T havde forsæt til grov skatteunddragelse og straffen blev fastsat til 3 måneders fængsel og en tillægsbøde på 575.000 kr.


Landsretten stadfæstede dommen.

SKM2014.288.SR – TfS 2014.614

Fusion af foreninger der ejer elselskaber

Lovhenvisning: SEL § 1, stk. 1, nr. 6, SEL § 1, stk. 4, SEL § 4, SEL § 16 A

De 4 spørgere er alle skattepligtige efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6 og ejer el-selskaber. Spørgerne vil stifte et nyt fælles andelsselskab (forening), hvor de indskyder alle deres aktiviteter og derefter bliver andelshavere i en periode på 2 år. Efter udløbet af de 2 år ophører Spørgerne, og andelshaverne/forbrugerne i Spørgerne vil blive andelsha-vere i det ny fælles selskab.

Skatterådet kan bekræfte, at det nystiftede andelsselskab ikke vil blive skattepligtigt af værdien af de tilførte aktiver og passiver. Skatterådet kan også bekræfte, at Spørgerne ikke vil blive skattepligtige af de påtænkte transaktioner, bortset fra avancebeskatning af de skatterelevante aktiver. Skatterådet kan bekræfte, at transaktionerne ikke vil udløse beskatning hos de nuværende andelshavere/forbrugere i Spørgerne.

SKM2014.289.LSR – TfS 2014.607

Fastsættelse af nedslag i grundværdien for ekstrafundering

Lovhenvisning: VUR § 6, VUR § 13, VUR § 17, VUR § 18

Udeladt.

SKM2014.290.LSR – TfS 2014.620

Selskab registreret på et kontorhotels mulighed for momsregistrering

Lovhenvisning: ML § 37, ML § 45, ML § 47

Udeladt.

SKM2014.291.SR – TfS 2014.613

Dødsbo – værdiansættelse og indkomstopgørelse

Lovhenvisning: SFL § 21; DBSL § 4, DBSL § 21

Skatterådet afviser at besvare spørgsmål 1, da SKAT ikke har kompetencen til at træffe afgørelse vedrørende boafgift og værdiansættelse i forbindelse hermed.

Skatterådet kan bekræfte, at gaver ydet af boet ikke vil skulle medtages, hverken direkte eller indirekte i boets indkomst, herunder boets aktieindkomst.


SKM2014.292.LSR – TfS 2014.606

Fradrag for advokat- og revisorudgifter afholdt i forbindelse med køb af virksomhed

Lovhenvisning: LL § 8 J (dagældende); KGL § 26

Sagen angik fradrag for advokat- og revisiorudgifter samt finansieringsudgifter afholdt i forbindelse med køb af virksomhed. Landsskatteretten nedsatte SKATs forhøjelse til 582.741 kr. for så vidt angik et af de påklagede forhold.

SKM2014.293.SR – TfS 2014.612

Ejendomsvurdering – ekstraordinær genoptagelse – omberegnede ejerboligværdier

Lovhenvisning: SFL § 33, stk. 3; VUR § 33, stk. 15

Udeladt.

SKM2014.294.SR – TfS 2014.611

Anpartshaverlån – investerings- og udlånsvirksomhed


Skatterådet kan ikke bekræfte, at A vil kunne optage et lån på kr. 1.500.000 i A ApS til en rente på den til enhver tid gældende diskonto + 4 % til brug i den erhvervsmæssige del af ejendomsdriften uden at blive beskattet af låneprovenuet.


Tab på fordring – værdi af tilgodehavende – forrentning af hovedaktionærfordring

Lovhenvisning: LL § 2, LL § 5

Sagen vedrørte beskatning af manglende forrentning af sagsøgerens mellemværende med sit selskab, samt spørgsmålet, om sagsøgeren havde adgang til fradrag for tidligere medregnede renteindtægter.

Retten fastslog, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at en uafhængig tredjemand i en til-svarende situation ville have afstået fra at beregne renter af et tilsvarende tilgodehaven-de hos selskabet. Retten fandt derfor, at det var forretningsmæssigt begrundet, at selska-bet skulle betale renter af mellemværendet med sagsøgeren.

Retten fandt endvidere, at der ikke var konstateret tab i forbindelse med retsskridt i det omtvistede indkomstår, og at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at kravet mod selskabet var uerholdeligt, hvor sagsøgeren ikke kunne få fradrag for tidligere medregnede rente-indtægter.


SKM2014.296.VLR – TfS 2014.601

Tilgodehavende løn – transport i fordring mod tredjemand – beskatningsbeløb – be-skatningstidspunkt – selskab ejet af samlever

Lovhenvisning: SL § 4 (overdraget fordring)

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt skatteyderens indkomst for indkomståret 2006 skulle forhøjes med løn på kr. 1.948.692,-.

Skatteyderen havde i februar 2006 et tilgodehavende på løn på kr. 1.948.692 mod sin ar-bejdsgiver, som var et selskab. Hun indgik den 5. februar 2006 aftale med selskabet om, at hendes krav på løn bortfaldt mod, at hun fik overdraget selskabets krav mod SU-styrelsen. Selskabet havde rejst krav mod SU-styrelsen på ca. kr. 2.000.000,-, men kravet var på dette tidspunkt omtvistet. SU-styrelsen udbetalte i 2006, 2007 og 2010 i alt ca. kr. 800.000,- til fuld og endelig afgørelse af parternes mellemværende. Skatteyderen gjorde gældende, at hun ikke skulle beskattes af det fulde lønkrav, men kun af den del hun hav-de fået betalt svarende til kursværdien den 5. februar 2006 af fordringen mod SU-styrelsen.

Byretten lagde til grund, at skatteyderen og selskabet ved indgåelse af aftalen i februar 2006 selv anslog, at kravet mod SU-styrelsen havde en værdi på ca. kr. 2.000.000,-. Retten fandt derfor, at skatteyderen ved modtagelse af transport på fordringen modtog betaling af sit tilgodehavende hos selskabet, og at forhøjelsen af hendes indkomst i 2006 med kr. 1.948.692,- derfor var berettiget.

Landsretten tiltrådte byrettens begrundelse og stadfæstede derfor dommen.



Rette indkomstmodtager – læge – lønmodtager – selskabsindkomst – fri logi

Lovhenvisning: SL § 4 (rette indkomstmodtager); LL § 16, stk. 1, LL § 16, stk. 3

Sagsøgerne i sagerne var begge overlæger med speciale i x-kirurgi og hjemmehørende i Sverige. Sagerne drejede sig om, hvorvidt sagsøgerne var personligt skattepligtige af ve-derlag for arbejde som læger på et privathospital, eller om vederlaget kunne henføres til deres selskaber.

Endvidere rejste sagerne et spørgsmål om, hvorvidt sagsøgerne var skattepligtige af fri logi m.v., idet privathospitalet stillede en bolig til rådighed for sagsøgerne i forbindelse med deres arbejde på hospitalet, samt den skattepligtige værdi af denne bolig.

Efter en samlet vurdering fandt retten, at vederlaget fra privathospitalet skulle bedøm-mes som lønindkomst. Med hensyn til beskatning af fri bolig m.v. fandt flertallet af dom-merne, at sagsøgerne ikke havde ført tilstrækkelig bevis for, at de hele tiden var på vagt, når de opholdt sig i lejlighederne. Sagsøgerne var derfor skattepligtige af fri logi. Retten hjemviste den beløbsmæssige opgørelse af værdien af fri bolig m.v. til skattemyndighe-derne, da lejlighederne også blev benyttet af andre ansatte, og da sagsøgerne alene be-nyttede lejlighederne i de perioder, hvor de var på arbejde på privathospitalet.


SKM2014.298.HR – TfS 2014.369

Registreringsafgift – eksportgodtgørelse – værdiansættelse – autocamper

Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven § 5 a, stk. 2, Registreringsafgiftsloven § 7b, stk. 1 (dagældende), Re-gistreringsafgiftsloven § 7b, skt. 2, nr. 4

Udeladt.


SKM2014.299.BR– TfS 2014.603

Ejendomsvurdering – grundværdi – fradrag for forbedringer – kloak-, vand- og elforsy-ning – hovedanlæg


Udeladt.

SKM2014.300.SR – TfS 2014.610xxx

Dispensation for CFC-beskatning

Lovhenvisning: SEL § 32, stk.2

Skatterådet gav tilladelse til fritagelse for CFC-beskatning.

SKM2014.301.SKAT – TfS 2014.368

Kraftvarme - efterfølgende ændring (omvalg) af metode til fordeling af brændsel mel-lem el- og varmefremstilling (V-formel og E-formel)

Lovhenvisning: Mineralolieafgiftsloven § 9, stk. 2; Gasafgiftsloven § 8, stk. 2; Kulafgiftsloven § 7, stk. 1; SFL § 30, SFL § 31, SFL § 32

Udeladt.

SKM2014.302.SKAT – TfS 2014.352

Genoptagelse af skatteansættelser – herunder suspension af frister – for indkomståret 2010 og fremover som følge af fejl og mangler i værdipapirsystemet

Lovhenvisning: ABL (styresignal); SFL § 26, stk. 1, SFL § 26, stk. 2

SKAT foretager nu genopretning af visse skatteansættelser vedrørende gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser for fysiske personer. SKAT suspenderer visse genoptagelses-frister, når en ændring af skatteansættelsen samlet set vil være til fordel for skatteyderen.

Opfølgning i SKM2014.647.SKAT – TfS 2014.717.


SKM2014.303.SR – TfS 2014.609

Kooperationsbeskattet indkøbsforening – køb via datterselskab

Lovhenvisning: SEL § 1, stk. 1, nr. 3, SEL § 15

Spørger er kooperationsbeskattet, som en indkøbsforening. Skatterådet kan bekræfte, at Spørger kan opretholde kooperationsbeskatningen, uanset indkøb fremover vil ske fra et 100 % ejet datterselskab

SKM2014.304.SR – TfS 2014.608

Personalegoder – fri bolig – religiøs forening – personalegoder – fri bolig – religiøs for-ening

Lovhenvisning: SL § 4 (helårsbolig til rådighed), LL § 16, stk. 7

Skatterådet kan ikke bekræfte, at omhandlede helårsboliger stillet til rådighed af arbejds-giver er tjenesteboliger omfattet af ligningslovens § 16, stk. 7. Der kan derfor ikke ske en 30 % nedsættelse af den skattemæssige værdi. Skatterådet kan derimod bekræfte, at i de tilfælde, der er stillet en helårsbolig til rådighed, og der er en pligt til at fraflytte boligen ved ansættelsens ophør, kan der ske en 10 % nedsættelse efter ligningslovens § 16, stk. 8.


Ejendomsvurdering – grundværdi – fradrag for forbedringer – kloakanlæg – stianlæg

Lovhenvisning: VUR § 17 (dagældende)

Udeladt.

SKM2014.306.ØLR – TfS 2014.627

Frigørelsesafgift – henstand – overgangsregel

Lovhenvisning: Lov nr. 458 af 9. juni 2004 § 19, stk. 6

Udeladt.

SKM2014.307.BR – TfS 2014.641

Spil – hjemmeside – formidling – blokering

Lovhenvisning: Spilleloven § 2, stk. 1, Spilleloven § 3, Spilleloven § 65

Udeladt.


SKM2014.308.VLR – TfS 2014.629

Ejendomsavance – sommerhus – ny påstand i Landsretten – afvisning – gave - eller avancebeskatning

Lovhenvisning: Retsplejeloven § 383, Retsplejeloven § 384

Hovedspørgsmålet i byretten var, om appellanternes avance fra salget af to sommerhuse var omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Elleve dage før hovedforhandlingen i landsretten nedlagde appellanterne en ny hjemvis-ningspåstand om, at en del af de af byretten stadfæstede ejendomsavancer reelt udgjor-de gaver, og at de derfor skulle gavebeskattes i stedet for avancebeskattes. Skattemini-steriet var enig i synspunktet om gavebeskatning og nedlagde derfor fem dage før hoved-forhandlingen nye påstande om gavebeskatning i stedet for avancebeskatning.

Appellanterne påstod herefter Skatteministeriets nye påstand om gavebeskatning afvist efter reglerne om nova i retsplejelovens §§ 383 og 384. Subsidiært påstod appellanterne, at de rejste krav på gaveafgift var forældet. Appellanterne frafaldt samtidigt påstandene om skattefritagelse i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Landsretten fandt ikke grundlag for at tillade Skatteministeriets nye påstande om betaling af gaveafgift i medfør af retsplejelovens § 383, stk. 2, og navnlig retsplejelovens § 384. Landsretten nedsatte derfor de skattepligtige ejendomsavancer med de af Skatteministe-riet anerkendte beløb.

Tidligere SKM2013.246.BR – TfS 2013.316 – SKM2013.247.BR – TfS 2013.287 – Anket til landsretten.

SKM2014.309.ØLR – TfS 2014.427

Arbejdsmarkedsbidrag – indeholdelsespligt – udstationering til Norge – social sikring – E 101 erklæring

Lovhenvisning: AMBL § 7 (dagældende), AMBL § 11 (dagældende)

Sagen drejede sig om, hvorvidt et selskab havde pligt til at indeholde arbejdsmarkedsbi-drag i forhold til to ansatte, der var udsendt til arbejde i Norge.

Landsretten fastslog, at selskabet ikke var fritaget for at indeholde arbejdsmarkedsbidrag i forhold til de to arbejdere, jf. dagældende lov om arbejdsmarkedsfonde, § 7, stk. 3. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at Den Sociale Sikringsstyrelse havde atte-steret, at de to arbejdstagere var omfattet af dansk lovgivning om social sikring, mens de udførte arbejde i Norge. Landsretten lagde videre vægt på, at selskabet ikke havde påkla-get Den Sociale Sikringsstyrelses attester, og at selskabet heller ikke for landsretten havde fremlagt dokumentation for betaling af arbejdsmarkedsbidrag til Norge.

Byretten var nået til samme resultat.



SKM2014.310.BR – TfS 2014.632

Betalingsstandsning – tilsynets erstatningsansvar – manglende betaling af A-skat

Lovhenvisning: Konkursloven § 15 (dagældende); Dansk rets almindelige erstatningsregel

Udeladt.

SKM2014.311.BR – TfS 2014.631 – Anket til landsretten – Anken hævet

Ejendomsvurdering – grundværdi – fradrag for forbedringer – kloak- og regnvandsled-ninger


Udeladt.


Rentefradrag – betalingsaftale – faktisk betaling – tidsubestemt henstand

Lovhenvisning: LL § 5, stk. 1, LL § 5, stk. 8

Sagsøgeren påstod sig berettiget til rentefradrag i 5 indkomstår. Af et frivilligt forlig med sagsøgerens bank fremgik det, at sagsøgerens gæld skulle forrentes med 12 % p.a. Ban-ken havde dog rent faktisk ikke tilskrevet eller afkrævet renter i henhold til forliget. Ret-ten fandt, at banken ved forligets indgåelse og forud for renternes forfaldstid havde givet tidsubestemt henstand med rentebetalingen, hvorfor forfaldstiden var udskudt. Da ren-terne ikke var forfaldne i de pågældende indkomstår, var sagsøgeren ikke berettiget til fradrag, jf. LL § 5, stk. 1. Det forhold, at banken havde taget forbehold for rentekrav, kun-ne ikke ændre herpå.


SKM2014.313.LSR – TfS 2014.633

Lempelse efter exemptionsmetoden

Lovhenvisning: DBO Norden

En skatteyder med bopæl i Danmark og arbejde i Sverige var omfattet af social sikring i Tyskland. Klageren var herefter ikke berettiget til exemptionslempelse efter reglerne i lov nr. 428 af 28. april 2010, idet disse regler forudsætter, at skatteyderen omfattes af social sikring i et nordisk land.


SKM2014.314.SR – TfS 2014.434

Trust – reelle udbyttemodtagere

Lovhenvisning: SEL § 2, stk. 1, litra c

Sagen handler om, hvorvidt beneficianterne, to søstre (O og P), hjemmehørende i USA kan betragtes som værende de reelle udbyttemodtagere ved udbytteudlodninger fra Sel-skabet hjemmehørende i Danmark til Trusten.

Stifterne (forældrene) har oprettet Trusten på Bermuda (A og B Family Trust), hvori er indskudt 49 pct. af anparterne i Selskabet (C ApS) hjemmehørende i Danmark. De reste-rende 51 pct. af anpartskapitalen i selskabet er ejet af et schweizisk selskab, hvis ultimati-ve ejer er stifternes søn, M.

Beneficianterne har fået udlagt trustkapitalen som en gave fra stifterne (forældrene), hvorfor Trusten skal vurderes i forhold til de to søstre og ikke stifterne.

Trusten på Bermuda har to beneficianter, stifternes to døtre, som begge er hjemmehø-rende i USA, en uafhængig trustee eller trustees og en protektor. Protektor for Trusten er broderen, som kan afsætte trustee eller trustees samt vælge en ny trustee eller trustees. Dette skal godkendes af beneficianterne. Endvidere skal beneficianterne selv udpege en ny protektor, såfremt broderen selv træder af som protektor, eller hvis han ikke længere kan varetage opgaven. Beneficianterne skal også godkende eventuelle ændringer af ved-tægten for Trusten.

SKAT finder efter en samlet konkret vurdering, at Trusten skattemæssigt er transparent, og at de to søstre er ejere af Trustens midler.

Skatterådet bekræfter, at de to søstre anses for at være de reelle udbyttemodtagere ved en udbytteudlodning fra Selskabet til Trusten, og derfor finder dobbeltbeskatningsover-enskomsten mellem Danmark og USA, artikel 10, nr. 2, litra b, anvendelse, således at Danmark ved en sådan udlodning kan indeholde 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet.

SKM2014.315.SKAT – TfS 2014.367

Afgift af skadesforsikringer – praksis vedrørende afgiftsfritagelse for kreditforsikringer – styresignal

Lovhenvisning: Skadesforsikringsafgiftsloven § 4, nr. 4

Udeladt.

SKM2014.316.SR – TfS 2014.638

Ejendomsvurdering – ekstraordinær genoptagelse – omberegnede ejendomsværdier

Lovhenvisning: SFL § 33, stk. 3; VUR § 33, stk. 13, VUR § 33, stk. 15

Udeladt.


SKM2014.317.SR – TfS 2014.645

Momspligt af konverteringsret på fast ejendom

Lovhenvisning: ML § 3, stk. 1, ML § 4, ML § 13, stk. 1, nr. 9, ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra e

Spørger har ændret et erhvervsareal til boligareal og har derved opnået en konverterings-ret, som er solgt til tredjemand.

Skatterådet bekræfter, at selskabet ikke skal betale moms ved salg af en konverteringsret, der giver ret til ændring af et boligareal til erhvervsareal, når konverteringsretten er op-stået som følge af selskabets ændring af et momsfrit erhvervslejemål/areal til boligareal.

Skatterådet bekræfter, at selskabet heller ikke skal betale moms ved salg af en konte-ringsret, når konverteringsretten er opstået som følge af selskabets ændring af et moms-pligtigt erhvervslejemål/areal til boligareal.

Det forudsættes ved svaret, at den ejendom, som danner grundlag for konverteringsret-ten, ikke er en ny bygning eller byggegrund

SKM2014.318.SR – TfS 2014.637

Ejendomsvurdering – ekstraordinær genoptagelse – grundværdi – omberegnet grund-værdi

Lovhenvisning: SFL § 33, stk. 3; VUR § 6, VUR § 13, VUR § 16, VUR § 33 stk. 18

Udeladt.

SKM2014.319.SR – TfS 2014.636

Ejendomsvurdering – ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. okto-ber 2008 – ejendomsværdien – omberegnede ejendomsværdier i 2001- og 2002niveau

Lovhenvisning: SFL § 33, stk. 3; VUR § 6, VUR § 9, VUR § 10, VUR § 33, stk. 13

Udeladt.

SKM2014.320.SR – TfS 2014.452

Fast driftssted og byggearbejder


Det er oplyst, at spørger år xxxx har indgået flere entrepriseaftaler med forskellige danske byggevirksomheder, og at spørgeren i den forbindelse beskæftiger et antal medarbejdere i Danmark. Spørgeren er registreret med en postadresse hos B ApS, og hvorefter B ApS varetager spørgerens skattemæssige forpligtelser. Spørgeren har ikke nogen ansatte i dis-se lokaler, og alle medarbejdere er udstationeret fra det tyske selskab til Danmark.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at når der ske registrering af en filial af spørgers selskab i Danmark, medfører det i sig selv fast driftssted. Efter hovedreglen skal der være et for-


retningssted, der er fast, og hvorfra der udøves en erhvervsmæssig aktivitet. Spørgeren kan derfor ikke alene ved registrering af en filial efter selskabslovens § 345, anses for at etablere fast driftssted i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og artikel 5 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland. I henhold til selskabs-skattelovens § 2, stk. 1, litra a, 6. pkt., vil spørgeren imidlertid blive anset for skattepligtig af et fast driftssted fra første dag i forbindelse med de enkelte bygge-, anlægs- og monte-ringsarbejder i Danmark. Danmark kan imidlertid kun udnytte den interne hjemmel, hvis der foreligger et fast driftssted i henhold til artikel 5 i den dansk-tyske dobbeltbeskat-ningsoverenskomst.

Skatterådet kan bekræfte, at spørgeren anses for at etablere fast driftssted efter sel-skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, hvis selskabet indretter et kontor i Danmark, hvorfra alle byggeaktiviteter styres og samordnes.

SKM2014.321.BR – TfS 2014.640

Affaldsafgift – gipspapir – deponering – registreringspligt

Lovhenvisning: Affalds- og råstofafgiftsloven § 9, Affalds- og råstofafgiftsloven § 11, Affalds- og råstofafgifts-loven § 12

Udeladt.

SKM2014.322.SR – TfS 2014.644

Momsfritaget salg af byggeprojekt, også ved mindre ændringer af byggeriet


Udeladt.

SKM2014.323.SR – TfS 2014.643

Momsfritagelse for formueforvaltningsydelser – låneformidlingsydelser – beregnings-metoden for lønsumsafgift

Lovhenvisning: ML § 4, stk. 1, ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra a-f, Lønsumsafgiftsloven § 4, stk. 2, nr. 1

Udeladt.


Genoptagelse - ekstraordinær – særlige omstændigheder – ordinær – kulbrinteskat – klagevejledning

Lovhenvisning: SFL § 26, stk. 2, SFL § 27, stk. 1, nr. 7, Kulbrinteskatteloven § 21

Sagen vedrørte spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse (for indkomståret 2005) henholdsvis ordinær genoptagelse (indkomståret 2006) af SKATs afgørelse om indehol-


delsespligt og opkrævning af kulbrinteskat af honorar udbetalt til udenlandske dykkere, der af det sagsøgende tyske selskab var udlejet til at udføre arbejde for et selskab, der havde kontrakt med et dansk olieselskab.

Retten fandt det ikke godtgjort, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der kunne ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Retten fandt det endvidere ikke godtgjort, at der var fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en ændring af SKATs afgørelse for 2006. Retten be-mærkede i den forbindelse, at det af kulbrinteskattelovens § 21 følger, at personer, der ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1, og som arbejder for en arbejdsgiver uden hjem-ting i Danmark, skal svare en endelig skat til den danske stat med 30 % af indtægter, der er omfattet af kulbrinteskatten, og at der ved skatteberegningen ikke indrømmes fradrag.

SKM2014.325.ØLR – TfS 2014.626

Skønsmæssig ansættelse – negativt privatforbrug – begrundelse – officialprincippet

Lovhenvisning: SKL § 5, stk. 3, SKL § 3, stk. 4; Forvaltningsloven § 24

Skattemyndighederne havde tilsidesat skatteyderens regnskabsgrundlag for indkomst-årene 2004-2006 og fastsat hans indkomst skønsmæssigt.

Det regnskabsmateriale, som skatteyderen havde indleveret til SKAT, var ubestridt tilside-sætteligt. Skatteyderen fik imidlertid under sagens behandling for Landsskatteretten ud-arbejdet nye regnskaber for de omhandlede indkomstår.

Skatteyderen gjorde gældende, at de privatforbrugsopgørelser, som forhøjelserne base-rede sig på, var ufyldestgørende, navnlig fordi de indeholdt forkerte tal om hans gæld. Indkomsten skulle ifølge skatteyderen i stedet fastsættes i overensstemmelse med de nye regnskaber, som var blevet indleveret for Landsskatteretten. I anden række gjorde skat-teyderen gældende, at SKATs afgørelse led af en række formalitetsmangler, der medførte, at afgørelsen var ugyldig.

Landsretten fandt, at SKAT havde været berettiget til at fastsætte skatteyderens indkomst skønsmæssigt.

Landsretten fandt videre, at der ikke var blevet ført et tilstrækkeligt bevis for, at skatte-yderen gennem øget gældssætning var blevet tilført likviditet til privatforbrug. Landsret-ten henviste i den forbindelse bl.a. til, at der fortsat herskede betydelig uklarhed om grundlaget for bogføringen af varedebitorer. På denne baggrund fastslog landsretten, at skatteyderen ikke havde ført det nødvendige bevis for, at de foretagne skønsmæssige skatteansættelser var åbenbart urimelige eller hvilede på et forkert grundlag.

Endelig fandt landsretten, at SKAT ikke havde begået sagsbehandlingsfejl, der kunne med-føre, at afgørelsen skulle tilsidesættes.



SKM2014.326.SR – TfS 2014.451

Skattepligt – fraflytning – hjemsted – lempelse


Skatterådet bekræfter, at spørger er fuldt skattepligtig til Danmark efter sin fraflytning, da boligen ikke er solgt og hustruen opretholder det fælles hjem i Danmark. Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger bliver skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz, da han har per-sonlige og økonomiske interesser i Danmark. Endelig kan Skatterådet bekræfte, at spør-ger vil kunne opnå lempelse efter exemptionsmetoden af sin lønindkomst efter dobbelt-beskatningsoverenskomstens artikel 15 og 23.

Se SKM2014.393.SKAT – TfS 2014.443 om SKATs præcisering af lempelse efter dobbeltbe-skatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz – artikel 15 og 23, hvorefter der ikke kan opnås exemptionslempelse, men creditlempelse af løn optjent i Schweitz med hjemmel i artikel 23, stk. 1 i dobbeltbeskatningsaftalen.

SKM2014.327.SR – TfS 2014.635

Ejendomsvurdering – ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingerne pr. 1. ja-nuar 2001, 1. januar 2002, 1. oktober 2003, 1. oktober 2005 og 1. oktober 2007 ejen-domsværdien og grundværdien

Lovhenvisning: SFL § 33, stk. 3, VUR § 6, VUR § 9, VUR § 10, VUR § 13, VUR § 16 B

Udeladt.

SKM2014.328.SR – TfS 2014.634

Ejendomsvurdering – ekstraordinær genoptagelse – fradrag for forbedringer

Lovhenvisning: SFL § 33, stk. 3, SFL § 33, stk. 4; VUR § 17, VUR § 18

Udeladt.

SKM2014.329.SR – TfS 2014.642

Momsfritaget forvaltning af investeringsselskab

Lovhenvisning: ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra g

Udeladt.


SKM2014.330.SKAT – TfS 2014.366

Skibsreparationer mv. – momsfritagelse – underleverandører – ændring af praksis – sty-resignal


Udeladt.

SKM2014.331.BR – TfS 2014.445

Indeholdelsespligt – A-skat m.v. – polske håndværkere – tjenesteforhold – entreprise-kontrakter eller arbejdsudleje – hæftelse

Lovhenvisning: KSL § 2, stk. 1, nr. 3, KSL § 43, stk. 1, KSL § 43, stk. 2, litra h, KSL § 46, stk. 1, KSL § 48 B, KSL § 69, stk. 1

Sagen vedrørte spørgsmålet, om sagsøgeren var arbejdsgiver for nogle polske håndvær-kere og dermed indeholdspligtig af A-skat og AM-bidrag eller, om det arbejde, som de polske håndværkere havde udført i stedet, var sket som led i en entrepriseaftale.

Retten gav efter en samlet, konkret vurdering skattemyndighederne medhold i, at sagsø-geren måtte anses som arbejdsgiver for de polske håndværkere. Retten lagde bl.a. vægt på, at sagsøgeren havde instruktionsbeføjelse over håndværkerne, at sagsøgeren førte tilsyn og kontrol med deres arbejde, at håndværkerne i overvejende grad alene havde sagsøgeren som hvervgiver, at sagsøgerne afholdte udgifterne til samtlige byggemateria-ler og i hvert fald stillede værktøj og køretøjer til rådighed for håndværkerne, samt at sag-søgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at der reelt var et entrepriseforhold.

Da sagsøgeren endvidere ikke havde løftet bevisbyrden for, at selskabet ikke havde hand-let forsømmeligt, fandt retten, at selskabet var ansvarlig for betaling af ikke betalt A-skat og AM-bidrag

Endelig fandt retten ikke, at reglerne om arbejdsudleje fandt anvendelse.

SKM2014.332.VLR – TfS 2014.332



Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt appellanten var berettiget til at opnå ekstraor-dinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2006 i medfør af skattefor-valtningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Appellanten støttede sin anmodning om ekstraordinær genoptagelse på, at skatteansæt-telsen ikke medregnede fradrag for dobbelt husførelse som følge af en udstationering i Sverige, og at appellantens tidligere arbejdsgiver havde indberettet forkerte indkomstop-lysninger til skattemyndighederne.

Landsretten nægtede genoptagelse, da appellanten havde været bekendt med de for-hold, der begrundede anmodningen, i 2 år og 8 måneder inden fremsendelse af genopta-


gelsesbegæringen. Der forelå dermed ikke særlige omstændigheder efter skatteforvalt-ningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Heller ikke 6 måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overholdt.


SKM2014.333.SR – TfS 2014.450


Lovhenvisning: SEL § 2, stk. 1, litra c; LL § 16 A, stk. 3, nr. 1

Skatterådet bekræfter, at et schweizisk selskab ikke er begrænset skattepligtig efter sel-skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af likvidationsprovenu fra et dansk selskab, som ud-loddes samme år som selskabet ophører, idet likvidationsprovenuet ikke er omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1.


Momskompensation – beregningsgrundlag – basisår

Lovhenvisning: Momskompensationsbekendtgørelsen § 1, stk.5 (dagældende)

Udeladt.

SKM2014.335.VLR – TfS 2014.444

Valutaudlændingekonto og værdipapirdepot – reelle ejer – ekstraordinær genoptagelse – reaktionsfrist

Lovhenvisning: SL § 4 (reel ejer); SFL § 27, stk. 2

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren i skattemæssig henseende var reel ejer af indeståender på en bankkonto og et værdipapirdepot, der formelt havde en anden re-gistreret ejer bosiddende i Schweiz.

Henset til, at sagsøgeren havde fuldmagt til at råde over indeståenderne i alle henseen-der, til at denne råderet faktisk var udnyttet i form af hævninger, investeringer og modta-gelse af post vedrørende engagementerne og til, at kun sagsøgeren - og ikke den formelt registrerede ejer - havde disponeret over midlerne, påhvilede det sagsøgeren at godtgø-re, at han ikke var reel ejer af indeståenderne. Denne bevisbyrde var ikke løftet, og sagsø-geren var derfor skattepligtig af renteindtægter, udbytter m.m. knyttet til engagementer-ne.

Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, i forbindelse med den ekstraordi-nære skatteansættelse begyndte først at løbe fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheder-ne havde tilstrækkelige oplysninger til at kunne varsle en korrekt ansættelse. Dette gjaldt uanset, at skattemyndighederne var over et år om at indhente yderligere materiale i sa-gen.



SKM2014.336.ØLR – TfS 2014.665

Syn og skøn – fremlæggelse af bilag for skønsmand


Sagen drejer sig om fastsættelse af markedsværdien af en ejendom, solgt af eneaktionæ-ren til sit selskab.

Der var ikke enighed om, hvorvidt to kortfattede mails fra henholdsvis en ejendomsmæg-ler og en kreditforening kunne fremlægges og omtales for skønsmanden. De to mails var sendt til rekvirenten og indgår i klagesagen. De to mails indeholder ingen faktuelle oplys-ninger om ejendommen, men alene en udtalelse om værdien af ejendommen.

Byretten gav skønsindstævnte medhold i, at de to mails ikke skulle fremlægges eller om-tales for skønsmanden, fordi disse "sagkyndige erklæringer" ud fra deres indhold var helt uden betydning for besvarelsen af skønstemaet.

Østre Landsret gav derimod skønsrekvirenten medhold og ændrede byrettens afgørelse, således at det blev tilladt at fremlægge og omtale de to mails. Østre Landsret fandt, at det ikke på forhånd kunne antages, at bilagene (de to mails) var uden betydning for skøns-mandens besvarelse, eller at de kunne påvirke besvarelsen på utilbørlig måde.

SKM2014.337.SR – TfS 2014.661

Skattefri ombytning af aktier – succession


Skatterådet bekræfter, at når en fysisk person ved ombytning af aktier efter aktieavance-beskatningslovens § 36 alene vederlægges i aktier, sker der fuld succession. Skatterådet bekræfter desuden, at når en fysisk person ved ombytning af aktier efter aktieavancebe-skatningslovens § 36 alene vederlægges i aktier, anses vederlaget ikke som udbytte, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1.

SKM2014.338.VLR – TfS 2014.646

Syn og skøn – valg af skønsmand – krav til kvalifikationer


Sagen drejer sig om, hvorvidt rekvirentens hundekennel kan anses for at være erhvervs-mæssigt drevet i skattemæssig henseende i indkomstårene 2009, 2010 og 2011.

Parterne var blevet enige om, at Københavns Universitet skulle komme med forslag til en skønsmand, men var ikke enige om formuleringen af henvendelsen til universitetet.


Skønsrekvirenten stillede subsidiært forslag om, at der alternativt til at stille et specifikt krav i henvendelsen til universitetet, skulle indhentes forslag til en medskønsmand fra Dansk Kennel Klub.

SKAT var ikke enig i, at der skulle rettes henvendelse til Dansk Kennel Klub, fordi det af konkrete omstændigheder i sagen efter SKATs opfattelse ville være i strid med uvildig-hedskriteriet at få en medskønsmand foreslået af Dansk Kennel Klub.

Skønsrekvirenten ønskede i henvendelsen til universitetet at stille krav om, at skønsman-den skulle have kendskab til opdræt af hunde, herunder have den fornødne indsigt i de lovmæssige krav, der stilles til erhvervsmæssig drift af hundekennel.

SKAT protesterede mod, at der i henvendelsen skulle stilles særlige og specifikke krav til kvalifikationerne hos skønsmanden. At stille særlige og specifikke krav i henvendelsen var overflødigt, når henvendelsen var vedlagt begæringen til retten, sagsfremstillingen og syns- og skønstemaet. Det måtte kunne lægges til grund, at universitetet evner at foreslå en kvalificeret skønsmand alene ud fra de udførlige, detaljerede og faktuelle oplysninger, der var givet i begæringen til retten, i sagsfremstillingen og i syns- og skønstemaet.

Byretten fandt efter karakteren af de stillede spørgsmål og henset til, hvilket formål be-svarelsen skulle opfylde, ikke holdepunkter for at tilsidesætte skønsrekvirentens øn-sker/krav til skønsmandens kvalifikationer. Byretten bestemte, at det kunne tillades skønsrekvirenten at rette henvendelse til Københavns Universitet og anmode dem om at foreslå en skønsmand, som skal have kendskab til opdræt af hunde, herunder have indsigt i de lovmæssige krav, der stilles til erhvervsmæssig drift af hundekennel.

Østre Landsret stadfæstede byrettens kendelse af de grunde, som byretten har anført.

SKM2014.339.SR – TfS 2014.xxx

Skattepligt – tilflytning sommerhus


Skatterådet kan bekræfte, at spørgers deltagelse i bestyrelsesarbejde ca. 7 - 10 gange år-ligt i et dansk selskab, ikke vil medføre fuld skattepligt til Danmark, uagtet at han har rå-dighed over et sommerhus i Danmark. Spørger har ikke rådighed over en helårsbolig i Danmark.

SKM2014.340.SKAT – TfS 2014.383

Genoptagelse af registreringsafgiftsbetaling for universiteter omfattet af universitetslo-ven – styresignal

Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 2

Udeladt.


SKM2014.341.SR – TfS 2014.xxx

Arbejdsudleje – montagevirksomhed


Skatterådet kan bekræfte, at arbejde der udføres af en udenlandsk virksomhed uden for Danmark ikke bliver omfattet af reglerne om arbejdsudleje, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, selvom arbejdet udføres for en dansk virksomhed.

Skatterådet afviser spørgers øvrige spørgsmål pga. manglende indsendelse af oplysninger.

SKM2014.342.SR – TfS 2014.xxx

Arbejdsudleje - arbejde udført for dansk filial af ansatte fra udenlandsk moderselskab

Lovhenvisning: KSL § 2, stk. 1, nr. 1, KSL § 2, stk. 1, nr. 3

Skatterådet kan bekræfte, at servicekontrakt indgået mellem spørgers virksomhed i ud-landet og en dansk kunde ikke anses for arbejdsudleje efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, da arbejdet udføres i udlandet.

Skatterådet kan bekræfte, at indledende research og salgsopsøgende arbejde i Danmark, udført af en af spørgers ansatte fra udlandet, ikke anses som arbejdsudleje efter kilde-skattelovens § 2, stk. 1, litra a. Dette begrundes i, at spørger har en dansk filial, der udfør et fast driftssted. Spørger anses derfor for begrænset skattepligtig efter selskabsskattelo-vens § 2, stk. 1, litra a. Den begrænsede skattepligt for det udenlandske selskabs aktivite-ter i Danmark omfatter indkomster, der vedrører filialen. Hvis en ansat fra udlandet udfø-rer salgsopsøgende arbejde i Danmark, og dette vedrører filialens aktiviteter, bliver den ansatte skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. Beskatning efter kildeskatte-lovens § 2, stk. 1, nr. 1, udelukker begrænset skattepligt efter arbejdsudlejereglerne i kil-deskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

SKM2014.343.SR – TfS 2014.515

Arbejdsudleje – leje af konsulenter


Skatterådet kan ikke bekræfte, at en konsulentaftale om leje af kommunikationsmedar-bejdere mellem spørger og et udenlandsk firma ikke er omfattet af reglerne om arbejds-udleje, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, for så vidt angår den del af arbejdet, der ud-føres i Danmark. Skatterådet har lagt vægt på, at arbejdet udføres i spørgers danske virk-somhed, at konsulenterne indgår i det danske team af kommunikationsmedarbejdere, og konsulenterne udfører arbejdet under instruktionsbeføjelse af spørgers leder af kommu-nikationsafdelingen. Spørger er anset for at være den reelle arbejdsgiver for de udenland-ske kommunikationsmedarbejdere. Såfremt konsulenterne udfører arbejde i Tyskland er dette ikke omfattet af arbejdsudlejereglerne.


SKM2014.344.LSR – TfS 2014.655

Bindende svar om hvorvidt bundfradrag kan benyttes ved opgørelse af fortjeneste ved salg af bygningsparcel

Lovhenvisning: EBL § 1, EBL § 6, stk. 2, EBL § 5 A

Klager havde samtidig med salget af en bygningsparcel foretaget frasalg af den resteren-de del af ejendommen, hvor avancen var opgjort efter EBL § 5 A. Han var derfor ikke be-rettiget til bundfradrag efter § 6, stk. 1 ved afståelsen af bygningsparcellen

SKM2014.345.LSR – TfS 2014.449

Gaveafgiftsgrundlaget i forbindelse med overdragelse af anparter

Lovhenvisning: BAL § 27, stk. 1

Ved ansættelsen af gaveafgiftspligtig værdi af anparter i et nystiftet selskab kunne formu-eskattekursen ikke anvendes, bl.a. fordi der var et åbenbart misforhold mellem markeds-prisen og overdragelsesprisen for de omhandlende anparter.

Se artikel af advokat (H) Michael Seerup, partner Bech-Bruun i TfS 2014.716, som om-handler en kommentar til Rasmus Smith Nielsens artikel i TfS 2014.715.

Se artikel af fuldmægtig Rasmus Smith Nielsen, Skatteankestyrelsen i TfS 2014.715 ”Når Skatteministeren ved skatteretlig værdiansættelse af gaver i visse tilfælde fortsat selv er lovgivende magt og næsten har overladt lovfortolkeren på Herrens mark.

Se artikel af advokat (H) Michael Seerup, partner Bech-Bruun i TfS 2014.442 om afgørel-sens rigtighed og præmisser.

SKM2014.346.LSR – TfS 2014.654

Omkostningsgodtgørelse – søgt om godtgørelse for 100 %

Lovhenvisning: SFL § 40, SFL § 52, SFL § 53, SFL § 54, SFL § 55

Udfaldet af en efterfølgende sag om omgørelse var uden betydning for medholdsvurde-ringen i en klagesag vedrørende spørgsmålet om genoptagelse. Sag om omgørelse kunne være ført sideløbende med genoptagelsessagen. Manglende vejledning derover kan ikke føre til et andet resultat.


SKM2014.347.HR – TfS 2014.374

Selskab – begrænset skattepligt – aktietab – anlægsaktier

Lovhenvisning: ABL § 4, stk. 4 (dagældende), ABL § 4, stk. 6 (dagældende); SEL § 2, stk. 1, litra a (dagælden-de); DBO Danmark Tyskland, artikel 7, DBO Danmark Tyskland, artikel 13

I 2003 fusionerede to tyske banker og dannede H1 Bank AG. I den forbindelse ophørte den ene banks danske filial, og dens aktiver blev overdraget til en ny dansk filial, som blev etableret som led i fusionen, H1.1 Bank AG. Blandt disse aktiver var en større aktiepost. Overdragelsen af disse aktier, der var såkaldte "anlægsaktier", skete med et tab i forhold til den oprindelige anskaffelsessum på ca. 128 mio. kr.

Spørgsmålet i denne sag var, om banken kunne fratrække dette tab i den skattepligtige indkomst. De danske skattemyndigheder ville ikke acceptere det.

Der var under sagen enighed om, at udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark - som den danske filial i denne sag - efter de dagældende danske regler uanset ejertid ikke var skattepligtige af fortjeneste og tab på anlægsaktier. For selskaber hjemmehørende i Danmark gjaldt det samme kun, hvis salg fandt sted efter 3 års ejertid. I den foreliggende sag skete overdragelsen efter ca. 5 års ejertid.

Højesteret fastslog, at der ikke var tale om en EU-stridig forskelsbehandling af banken, da et selskab hjemmehørende i Danmark heller ikke ville have opnået fradragsret for tab på anlægsaktier ved salg efter mere end 3 års ejertid. Heller ikke Danmarks folkeretlige for-pligtelser efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Tyskland kunne føre til, at der skulle gives banken tabsfradrag.


SKM2014.348.SR – TfS 2014.514

Arbejdsudleje – facadearbejde udskilt fra dansk virksomhed


Skatterådet kan bekræfte, at der ikke er tale om arbejdsudleje, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, når en udenlandsk virksomhed udfører facadearbejde for spørgers danske virksomhed, da opgaven anses for at være tilstrækkeligt udskilt fra spørgers danske virk-somhed til den udenlandske virksomhed, som selvstændig kontraktspart. Skatterådet fin-der efter en konkret vurdering, at der reelt er tale om, at arbejdet udføres for en uden-landsk arbejdsgiver, og ikke for spørgers danske virksomhed.


SKM2014.349.SR – TfS 2014.513

Genbeskatning – underskud – eksemptionmetoden – skibsvirksomhed

Lovhenvisning: SL § 4 (genbeskatning af underskud); LL § 33 D

Skatterådet kan ikke bekræfte, at der ikke skal ske genbeskatning af fratrukne underskud af skibsvirksomhed i Tyskland, når overskud lempes efter eksemptionsmetoden, jf. lig-ningslovens § 33 D.

SKM2014.350.LSR – TfS 2014.653

Hvorvidt speciallæges indtægter fra et privathospital kan anses for erhvervet ved selv-stændig erhvervsvirksomhed

Lovhenvisning:

En speciallæges indtægter fra et privathospital kunne ikke anses for erhvervet ved selv-stændig erhvervsvirksomhed, men måtte anses som lønindkomst

SKM2014.351.SR – TfS 2014.512

Arbejdsudleje – entreprenør

Lovhenvisning: KSL § 2, stk. 1, nr. 1, KSL § 2, stk. 1, nr. 3, KSL § 2, stk. 9

Skatterådet kan bekræfte, at der ikke er tale om arbejdsudleje i henhold til kildeskattelo-vens § 2, stk. 1, nr. 3, ved løn som udbetales fra en udenlandsk hvervtager som uden-landsk underentreprenør, til dennes ansatte, for arbejde udført i Danmark, når hvervtage-ren udfører bygge- og anlægsopgaver i Danmark for spørger.

SKM2014.352.SR – TfS 2014.541

Arbejdsudleje – entreprenør


Skatterådet kan bekræfte, at spørgers medarbejdere ikke er skattepligtige efter kildeskat-telovens § 2, stk. 1, nr. 3 i forbindelse med spørgers indgåelse af en entrepriseaftale med en dansk byggevirksomhed.

SKM2014.353.SKAT – TfS 2014.373

Fastsættelse af grundlaget for ejendomsværdiskat for ejendomme beliggende i udlan-det for indkomståret 2013

Lovhenvisning: EVS (ejendomsværdiskat udenlandske ejendomme 2013)

Udeladt.


SKM2014.354.SR – TfS 2014.660 – Påklaget til Skatteankestyrelsen


Lovhenvisning: SL § 4 (godtgørelse forskelsbehandling); SL § 5 (godtgørelse forskelsbehandling)

Skatterådet kan tilslutte sig SKATs opfattelse, hvorefter forholdene i den foreliggende sag kan sidestilles med de forhold, der forelå i Skatterådets afgørelser i SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR.

Skatterådet har imidlertid nu revurderet spørgsmålet om den skattemæssige behandling af godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens § 7 således, at den omhandlede godtgø-relse skattemæssigt skal behandles som en godtgørelse i forbindelse med fratræden af stilling, der er skattepligtig i medfør af ligningslovens § 7 U, jf. bl.a. bemærkningerne til lovforslag L 88, lov nr. 955 af 20. december 1999 samt i øvrigt SKATs indstilling og be-grundelse i SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR.

Det er derfor også Skatterådets opfattelse, at afgørelserne i SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR ikke kan anses for udtryk for den korrekte retstilstand i forhold til den skattemæssige behandling af tilsvarende godtgørelser efter forskelsbehandlingslovens § 7.

SKM2014.355.SR – TfS 2014.659

Godtgørelse efter ligebehandlingsloven, og arbejdsgivers fradragsret for godtgørelsen

Lovhenvisning: SL § 4 (godtgørelse forskelsbehandling), SL § 5 (godtgørelse forskelsbehandling); LL § 7 U

Skatterådet kan bekræfte, at en godtgørelse fra tidligere arbejdsgiver som følge af ube-rettiget afskedigelse på grund af arbejdstagerens oplysning om graviditet, barsel, eller adoption, jf. ligebehandlingslovens § 16, jf. § 9, skattemæssigt skal behandles som en fra-trædelsesgodtgørelse og dermed beskattes i medfør af ligningslovens § 7 U.

Skatterådet bekræfter samtidig, at spørgeren har ret til at fratrække den omhandlede godtgørelse som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da det un-der de konkrete omstændigheder må anses for et udslag af en sædvanlig og naturlig driftsrisiko, at arbejdsgiveren pådrager sig en forpligtelse til at betale godtgørelsen for at have overtrådt ligebehandlingsloven.


Registreringsafgift – udenlandsk indregistreret køretøj

Lovhenvisning: Registreringsbekendtgørelsen § 7, stk. 1, Registreringsbekendtgørelsen § 7, stk. 4

Udeladt.


SKM2014.357.BR – TfS 2014.651

Erstatning – uddannelsesgode – krænkelse

Lovhenvisning: LL § 7 U; SL § 5, litra a (erstatning)

Sagen handlede om, hvorvidt beløb udbetalt i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1, var skattepligtigt efter ligningslovens § 7 U, eller om beløbet er skattefrit efter statsskattelovens § 5, litra a.

Sagsøgeren var tilkendt erstatning for tab af uddannelsesgode med kr. 30.000,-, da det ved dom var slået fast, at sagsøgeren med rette havde ophævet sin uddannelsesaftale, fordi han havde været udsat for ... udøvet af en anden ansat.

Retten fandt, at det tilkendte beløb ikke kunne betragtes som en erstatning for arbejdsgi-verens misligholdelse, der er omfattet af ligningslovens § 7 U, men derimod som en er-statning givet som følge af en retsstridig krænkelse af sagsøgerens ære eller person, jf. principperne i erstatningsansvarslovens § 26, og beløbet var derfor skattefrit efter stats-skattelovens § 5, litra a.

SKM2014.358.BR – TfS 2014.650

Proces – klagebehandling – Landsskatteretten – gældserkendelse – afgørelse

Lovhenvisning: SFL § 11, stk. 1 (dagældende), SFL § 42, stk. 1 (dagældende)

Sagen angik, hvorvidt Landsskatteretten med rette havde afvist at behandle sagsøgerens klage af 17. januar 2013 over SKATs brev af 11. januar 2013 med en erklæring om gælds-erkendelse, og Skatteankenævnets afgørelse af 12. april 2005.

Retten udtalte, at det følger af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, at Landsskatteretten afgør klager over afgørelser fra told- og skatteforvaltningen, fra Skatterådet, fra skattean-kenævnene, vurderingsankenævnene og motorankenævnene. Retten lagde til grund, at SKATs brev af 11. januar 2013 ikke indeholdt en afgørelse, men en opfordring til at under-skrive gældserkendelsen for at afbryde forældelse og for at undgå en udlægsforretning med deraf følgende omkostninger, og fandt derfor, at Landsskatteretten med rette havde afvist den del af klagen.

Retten udtalte desuden, at det følger af skatteforvaltningslovens § 42, stk. 1, at klager over de afgørelser, der kan påklages efter skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, skal være modtaget i Landsskatteretten senest 3 måneder efter modtagelse af den afgørelse, der ønskes påklaget. Retten lagde til grund, at klagefristen i forhold til Skatteankenævnets kendelse af 12. april 2005 således for længst var overskredet, og at A ikke havde godt-gjort, at der havde foreligget særlige omstændigheder, og fandt derfor, at Landsskatteret-ten også for så vidt angår denne del af klagen med rette havde afvist at tage den under realitetsbehandling.

Retten tog på den baggrund Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.



Ejendomsvurdering – grundværdi – fradrag for forbedringer – kloakforsyning – hoved-anlæg


Udeladt.

SKM2014.360.SR – TfS 2014.658

Ferieboliger der indgår i hoteldrift – skattemæssig behandling

Lovhenvisning: EBL § 8; EVS § 11; LL § 15 O, LL § 16; PBL § 11 A, stk. 1, nr. 1, PBL § 11 A, stk. 1, nr. 2, PBL § 12, stk. 1, nr. 1; VSL § 1

Skatterådet kunne vedrørende nogle nærmere beskrevne ferieboliger, der indgik i hotel-drift, bekræfte, at pensionsmidler kunne anvendes til at investere i et unoteret selskab, der ejede en af ferieboligerne, under forudsætning af, at de øvrige betingelser i puljebe-kendtgørelsen er opfyldt, og at aktionæren betalte markedsleje ved eventuel privat be-nyttelse af boligen.

Skatterådet kunne bekræfte, at en person, der købte en af de beskrevne ferieboliger, ville kunne anvende bestemmelsen i Ligningslovens § 15 O, ved opgørelsen af det skattemæs-sige resultat.

Skatterådet kunne dog ikke bekræfte, at der ved anvendelse af den regnskabsmæssige metode efter Ligningslovens § 15 O, stk. 2, alene skulle betales ejendomsværdiskat for de uger ejeren anvendte ferieboligen, ligesom det ikke kunne bekræftes, at der kunne fore-tages fradrag for omkostninger der vedrørte perioder hvor boligen ikke var udlejet, men på den anden side ikke blev anvendt af ejeren.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en af de beskrevne ferieboliger ville kunne afstås skattefrit, idet disse ikke kunne anses for sommerhusejendomme omfattet af ejendoms-avancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Skatterådet kunne bekræfte, at virksomhedsordningen kunne anvendes ved personers opgørelse af det skattemæssige resultat, hvis ejeren var fuldstændigt afskåret fra at have rådighed over ferieboligen.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at aktionæren i et selskab, der investerede i en af ferie-boligerne alene vil blive beskattet i de perioder der er booket for privat anvendelse. Hvis selskabet fraskriver sig benyttelsesretten, vil aktionæren dog ikke blive beskattet.

SKM2014.361.SR – TfS 2014.657

Arbejdsgiversammenslutnings modtagelse af bonus fra forsikringsordning

Lovhenvisning: FBL § 1, FBL § 8; SL § 4 (bonus)

Skatterådet bekræftede, at en arbejdsgiversammenslutning ikke beskattedes af en bonus fra en tidligere forsikringsordning i C, der blev modtaget på vegne af medlemmerne, når bonussen skulle overføres til en ny forsikringsordning i B. Skatterådet bekræftede videre,


at der ikke udløstes beskatning af bonussen hos medlemmerne, hvis bonussen blev over-ført til den nye forsikringsordning hos B.

SKM2014.362.HR – TfS 2014.391

Ejendomsprojekt – anskaffelsessum – afskrivningsgrundlag – honorar til projektudbyder

Lovhenvisning: AL § 17, stk. 1; EBL § 4, stk. 1

Et kommanditselskab købte i juni 2007 en ejendom for ca. 246 mio. kr. Ejendommen blev i oktober - december 2007 videreoverdraget til en række investorer ved salg af andelene i kommanditselskabet for ca. 288 mio. kr. Sagen angik, om forskelsbeløbet på ca. 42 mio. kr. helt eller delvist kunne indgå ved opgørelsen af investorernes afskrivningsgrundlag og grundlaget for beskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven.

Højesteret udtalte med henvisning til tidligere højesteretspraksis, at der ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven - udover købesummen - alene kan medregnes udgifter, som kan henføres til berigtigelsen og gennemførelsen af selve ejendomskøbet. Udgifter til f.eks. den overordnede strukture-ring og tilrettelæggelse af et investeringsprojekt kan ikke medregnes.

Højesteret fastslog, at investorerne ikke havde godtgjort, at der i forskelsbeløbet på ca. 42 mio. kr. indgik udgifter til berigtigelse og gennemførelse af selve ejendomskøbet. Der var desuden ikke grundlag for at antage, at der for en del af forskelsbeløbets vedkom-mende var tale om, at udbyderen havde afholdt udgifter, som havde ført til en højere værdi af den faste ejendom. Ingen del af forskelsbeløbet kunne derfor indgå i anskaffel-sessummen.



Tidligere SKM2010.462.ØLR – TfS 2010.601 (syn og skøn).

Tidligere SKM2007.850.SR – TfS 2008.387 – Indbragt for domstolene.

SKM2014.363.BR – TfS 2014.688

Maskeret udlodning – nytteværdi – bog


Sagsøgerens selskab havde erhvervet "NG-bogen", og sagsøgeren var blevet beskattet af en skønsmæssig ansat nytteværdi af denne bog.

Retten fandt ikke, at der forelægger et gode med en økonomisk værdi, der kan være gen-stand for beskatning. Der blev blandt andet lagt vægt på bogens skrøbelige karakter, og at den udelukkende var blevet opbevaret i et pengeskab.



Ejendomsvurdering – grundværdi – fradrag for forbedringer – kloak- og vandforsyning – hovedanlæg


Udeladt.

SKM2014.365.SR – TfS 2014.656

Succession ved bodeling og skattefri spaltning uden tilladelse

Lovhenvisning: SL § 5, litra b (bodeling); KSL § 26 B, KSL § 27; FUL § 15 a, stk. 1, FUL § 15 a, stk. 2

Skatterådet bekræftede, at de anparter, som hustruen Y overtog ved aftale om delingen af parternes fællesbo, er overtaget med succession efter statsskattelovens § 5 b og kilde-skattelovens § 26 B. Skatterådet bekræftede også, at en påtænkt spaltning af A ApS, der gennemførtes uden tilladelse fra SKAT, opfyldt betingelserne for at kunne gennemføres efter det objektive spor.


Ejendomsvurdering – grundværdi – fradrag for forbedringer – regn- og spildevandsled-ninger – hovedanlæg


Udeladt.


Grundværdiansættelse og godkendelse af nedslag for ekstrafundering

Lovhenvisning: VUR § 6, VUR § 13, VUR § 17, VUR § 18; SFL § 33

Udeladt.


Tilbagebetaling af moms vedrørende udgifter afholdt i forbindelse med bespisning af kursister

Lovhenvisning: ML § 37, ML § 42; SFL § 31, SFL § 32; 6. momsdirektiv artikel 17

Udeladt.


SKM2014.369.SKAT – TfS 2014.424

Den momsmæssige behandling af tilskud til skolefrugt – styresignal


Udeladt.

SKM2014.370.BR – TfS 2014.669

Ejendomsvurdering – grundværdi – fradrag for forbedringer – kloakanlæg – hovedanlæg


Udeladt.

SKM2014.371.LSR – TfS 2014.xxx – Indbragt for domstolene

Forskellige udskæringer af fisk er ved udstedelse af Bindende Tariferingsoplysninger henført under toldtarifkode KN 0304.89.90.90

Lovhenvisning: Den internationale konvention om harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursy-stem art. 3, stk. 1, litra a og art. 6, stk. 1

Udeladt.

SKM2014.372.LSR – TfS 2014.670

Korrektion af kapitalafkastet i virksomhedsordningen


Landsskatteretten pålagde SKAT at genoptage ansættelsen for indkomståret 2008 med henblik på en ændring af kapitalafkast og personlig indkomst.


Moms – omvendt betalingspligt – guld


Udeladt.

SKM2014.374.BR – TfS 2014.676

Moms – fradrag – manglende dokumentation


Udeladt.


SKM2014.375.BR – TfS 2014.687

Ejendomsvurdering – grundværdi – fradrag for forbedringer – kloakforsyning – hoved-anlæg


Udeladt.

SKM2014.376.SR – TfS 2014.679 – Indbragt for landsskatteretten

Momsfradrag – indkøb af porteføljeforvaltningsydelser – fællesregistrering

Lovhenvisning: ML § 37 stk. 1, ML § 38

Udeladt.


Ejendomsvurdering – grundværdi – fradrag for forbedringer – kloakforsyningsledninger – hjemvisning


Udeladt.


Fri bil – rådighed – hovedaktionær – maskeret udlodning – private formål – bevisbyrde

Lovhenvisning: LL § 16, stk. 1, LL § 16, stk. 4, LL § 16 A, stk. 1

Sagsøgeren var direktør og hovedanpartshaver i et selskab, der ejede en firmabil på hvide plader, som efter arbejdstids ophør var parkeret på selskabets og skatteyderens fælles adresse. Selskabet havde ikke ført kørebog. Sagsøgeren gjorde gældende, at bilen ikke havde stået til privat benyttelse. Sagsøgeren henviste bl.a. til, at der var fremlagt fraskri-velseserklæringer vedrørende bilen, at sagsøgeren og dennes ægtefælle rådede over an-dre biler samt at bilen i den overvejende del af ejertiden havde været på værksted grun-det en fejl i bilens informationsenhed.

Sagen angik desuden hvorvidt en række udgifter afholdt af selskabet for i alt 200.000 kr. med rette var blevet anset for maskeret udlodning.

Retten fandt, at det påhvilede sagsøgeren at afkræfte formodningen om, at bilen havde stået til rådighed for hende og hendes familie til privatkørsel. Retten lagde vægt på, at der i en oversigt over tankninger, som var udarbejdet af sagsøgerens revisor som dokumenta-tion for bilens faktiske benyttelse, var en række uoverensstemmelser mellem oversigten og det i øvrigt oplyste om bilens anvendelse og ophold på værksted. Der forelå på denne baggrund en sådan usikkerhed omkring bilens benyttelse, at sagsøgeren - uanset oplys-ninger om problemerne med bilens informationssystem - ikke havde afkræftet formod-ningen om, at bilen havde stået til rådighed for privat benyttelse.


Med hensyn til de af selskabet afholdte udgifter, fandtes sagsøgeren ikke at have doku-menteret, at udgifterne havde en sådan konkret og direkte tilknytning til selskabets ind-komsterhvervelse, at de kunne anses for erhvervsmæssige. Retten lagde vægt på, at det efter anskaffelsernes karakter var en nærliggende mulighed, at udgifterne var afholdt for at opfylde private formål.



Skønsmæssig ansættelse – negativt privatforbrug – spilgevinster – ægtefæller

Lovhenvisning: SL § 4 (negativt privatforbrug)

SKAT havde skønsmæssigt forhøjet to ægtefællers skattepligtige indkomster på baggrund af en privatforbrugsberegning, som udviste et negativt privatforbrug. Den samlede forhø-jelse for husstanden var fordelt med 50 pct. til hver af ægtefællerne.

Det var i sagen ubestridt, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens indkomst. Sagsøgerne gjorde gældende, at forhøjelserne imidlertid hvilede på et forkert grundlag og henviste navnlig til, at der i privatforbrugsberegningen mangle-de at blive medtaget indtægter fra spilgevinster. Sagsøgerne havde til støtte herfor frem-lagt et større antal gevinstkvitteringer vedrørende spillet Oddset.

Retten fandt, at sagsøgerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at de havde haft et netto-overskud ved spil, som kunne finansiere deres privatforbrug. Retten henviste til, at de fremlagte gevinstkvitteringer ikke er ihændehaverbeviser og ikke dokumenterer, at gevin-sterne var tilgået sagsøgerne, samt at der var tale om mange mindre gevinster, og at der ikke var fremlagt et regnskab med en redegørelse for, at sagsøgerne havde haft et netto-overskud ved spil.

Retten fandt endvidere ikke, at sagsøgerne havde dokumenteret deres øvrige indsigelser mod enkelte poster i privatforbrugsberegningen.

Endelig fandt retten ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs fordeling af den samlede for-højelse for ægteparret med 50 pct. til hver af ægtefællerne. Retten henviste til, at sagsø-gerne var ægtefæller og begge var selvstændig erhvervsdrivende, samt at der var lavet privatforbrugsberegninger for dem både hver for sig og samlet. Privatforbrugsberegnin-gen for ægtefællerne hver for sig udviste ligesom den samlede beregning for ægteparret et negativt eller uantageligt lavt privatforbrug.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

SKM2014.380.ØLR – TfS 2014.681

Maskeret udlodning – værdiansættelse – bil – salg til hovedanpartshaver

Lovhenvisning: LL § 2, LL § 16 A, stk. 1

Sagen angik spørgsmålet om, hvilken værdi en Audi , som indstævnte i indkomståret 2008 købte af sit selskab, H1.1 ApS, skulle ansættes til.


Bilen blev erhvervet af H1.1 ApS den 24. juni 2008 for kr. 818.657,-. Indstævnte købte den 19. december 2008 bilen af selskabet for kr. 500.000,-. Forud for salget havde indstævnte indhentet vurderinger hos to Audi-forhandlere, der vurderede værdien til kr. 500.000,-. Skattemyndighederne fastsatte bilens handelsværdi pr. 19. december 2008 skønsmæssigt til kr. 700.000,- og forhøjede indstævnte med differencen på kr. 200.000,- som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Den 30. marts 2011 solgte indstævnte bilen til en Audi forhandler for kr. 480.000,-.

Under ankesagen blev der udmeldt syn og skøn, og skønsmanden vurderede, at bilen pr. 19. december 2008 kunne sælges til en forhandler for kr. 625.000,-, og at forhandleren ville sætte udsalgsprisen til kr. 725.000,-.

Indstævnte gjorde under sagen gældende, at bilen pr. 19. december 2008 havde en værdi på kr. 550.000,-.

På baggrund af oplysningerne om H1.1 ApS' købspris for bilen ca. 6 måneder forud for overdragelsen til indstævnte, skønserklæringen, oplysningerne om salgsprisen på en lig-nende Audi, handlet i december 2008 og indstævntes egen videresalgspris ca. 2½ år efter købet, fandt landsretten, at indstævnte ikke havde godtgjort, at den af skattemyndighe-derne skønnede handelspris på kr. 700.000,- var udøvet på et fejlagtigt grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat. De af indstævnte indhentede vurderinger af bilens værdi i december 2008 kunne ikke føre til et andet resultat.

Landsretten udtalte endvidere, at den omhandlede bil var kostbar, og at den ved selska-bets erhvervelse blev specialindrettet efter hovedanpartshaverens ønske, hvorefter den ca. 6 måneder senere blev overdraget til hovedanpartshaveren personligt. Der var ikke påvist en fast administrativ praksis vedrørende sådanne handler, hvorefter markedsvær-dien var den værdi, der kunne opnås ved et frit salg til en forhandler, og det forhold, at der generelt måtte gælde en sådan administrativ praksis, kunne ikke føre til, at indstævn-tes påstand skulle tages til følge.

Landsretten omgjorde derfor Byrettens dom og frifandt Skatteministeriet.



Ejendomsvurdering – grundværdi – fradrag for forbedringer – tilslutningsudgifter – vand og kloak


Udeladt.


SKM2014.382.ØLR – TfS 2014.680

Beskatning løn – posteret mellemregningskonto – ikke udbetalt – direktør og bestyrel-sesformand – bevisbyrde

Lovhenvisning: SL § 4; KSL § 46

Skattemyndighederne havde forhøjet skatteyderens indkomst med kr. 1.335.900,- på baggrund af posteringer af løn til skatteyderen i bogføringen tilhørende en filial af et en-gelsk selskab. Skatteyderen var bestyrelsesmedlem i det engelske hovedselskab og leder af filialen. Skatteyderen havde oprindeligt ikke indsendt selvangivelse, men skattemyn-dighederne havde dengang skønsmæssigt fastsat hans indkomst til kr. 30.000,-.

Skattemyndighederne var blevet orienteret om lønposteringerne af politiet, som havde beslaglagt bogføringsmateriale fra filialen og fået oplyst af filialens tidligere økonomidi-rektør, at skatteyderen havde modtaget løn fra filialen.

Skatteyderen bestred, at han havde fået løn og gjorde bl.a. gældende, at lønposteringer-ne skyldtes uregelmæssigheder begået af filialens tidligere økonomidirektør. Skatteyde-ren henviste i den forbindelse til, at det fremgik af aftaler mellem ham, det engelske ho-vedselskab og tredjemand, at han ikke var berettiget til løn i de første to år.

Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvorved Skatteministeriet blev frifundet. Lands-retten henviste til de af byretten anførte grunde og havde desuden nogle supplerende bemærkninger, bl.a. at skatteyderen ikke havde ønsket at opfylde en af Skatteministeriets opfordringer.

Tidligere SKM SKM2013.418.BR) – TfS 2013.466 – Anket til landsretten.

SKM2014.383.SR – TfS 2014.714

Godtgørelse – elafgift – wellness

Lovhenvisning: Elafgiftsloven § 11, stk.1, Elafgiftsloven § 11, stk. 2, Elafgiftsloven § 11, stk. 3, Elafgiftslovens § 11, stk. 15

Udeladt.

SKM2014.384.LSR – TfS 2014.704

Afslag på omkostningsgodtgørelse idet bistanden ikke kunne anses som ydet af en sag-kyndig

Lovhenvisning: Omkostningsdækningsloven § 1; SFL § 52, SFL § 54, SFL § 55

Ansøgning om omkostningsgodtgørelse med rette afslået, idet bistanden i sagen ikke var omfattet af begrebet "sagkyndig bistand" i skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 1.


SKM2014.385.BR – TfS 2014.723

Fuld skattepligt – fradrag for rejseomkostninger

Lovhenvisning: KSL § 1, stk. 1, nr. 1; LL § 9 A

Vedrørende indkomståret 2008 var sagsøgeren ved Landsskatterettens kendelse nægtet fradrag for rejseomkostninger (kost og logi), da han ikke havde dokumenteret at have været på rejse til et midlertidigt arbejdssted eller at have afholdt udgifter forbundet med sådanne rejser. Vedrørende indkomståret 2009 var sagsøgeren anset som fuldt skatte-pligtig til Danmark. Landsskatteretten havde bl.a. lagt vægt på, at sagsøgeren via sin æg-tefælles ejendom havde haft en bolig til rådighed i Danmark.

Selvom sagsøgeren var opfordret hertil, var han ikke under sagens behandling ved byret-ten fremkommet med yderligere oplysninger eller beviser i forhold til det grundlag, hvor-på Landsskatteretten havde truffet afgørelse. Sagsøgeren havde end ikke givet møde i retten og afgivet forklaring. Med henvisning til Landsskatterettens resultat og begrundel-se blev Skatteministeriet frifundet.


Henstand – udskydelse af forfaldstidspunkt – afbrydelse af forældelse


Udeladt.


Kantineordning og teambuilding arrangement anset som værende personalegoder

Lovhenvisning: LL § 16; SKL § 7 A

En kantineordning for personale samt et teambuilding arrangement bestående i en skirej-se måtte anses som personalegoder, der skulle have været indberettet.


Tilbagebetaling af indgående afgift i forbindelse med bespisning af ansatte ved overar-bejde

Lovhenvisning: ML § 37, ML § 42; SFL § 31 (dagældende), SFL § 32 (dagældende)

Overarbejde på et skibsværft kunne ikke karakteriseres som konkret uvarslet, og der var derfor ikke adgang til tilbagebetaling af indgående afgift ved bespisning af ansatte i for-bindelse med overarbejdet.


SKM2014.389.LSR – TfS 2014.703

Korrektion af kapitalafkastet og gælden i virksomhedsordningen

Lovhenvisning: SFL § 26, SFL § 27, SFL § 30

Styresignalet SKM2011.810.SKAT gav ikke adgang til omvalg af placering af gæld i virk-somhedsordningen, og SKAT havde ikke foretaget en ansættelse, der har betydning for valget. Den forkert opkrævede kapitalafkastsats havde ikke været af betydning for klage-rens placering af yderligere gæld i virksomhedsordningen og betingelserne for omvalg efter Skatteforvaltningslovens § 30 var ikke opfyldt.

SKM2014.390.ØLR – TfS 2014.695

Skønsmæssig ansættelse – byggevirksomhed – tilsidesættelse af regnskabsgrundlag – skønsudøvelsen – arbejde på mors ejendom

Lovhenvisning: SKL § 5, stk. 3, SKL § 3, stk. 4; SFL § 48

Appellanten havde i perioden 2000-2011 udført renoveringsarbejde på sin mors ejendom. SKAT tilsidesatte appellantens regnskab for indkomståret 2003 og havde fastsat virksom-hedsresultatet skønsmæssigt med kr. 1.715.976,-. Skønnet var af SKAT udøvet med ud-gangspunkt i en række kontante indsætninger på appellantens private bankkonto og en række varekøbsbilag, som SKAT vurderede ikke vedrørte appellantens arbejde på hans mors ejendom. SKATs afgørelse blev stadfæst af Skatteankenævnet. Landsskatteretten fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige forhøjelse men anførte en anden begrundelse. Som grundlag for skønnet tog Landsskatteretten i stedet udgangs-punkt i oplysninger fra Grundejernes Investeringsfond om, at der i indkomståret 2003 var færdigmeldt arbejder for ca. kr. 4,7 mio., samt i en række andre varekøbsbilag end dem, som SKAT havde henvist til som grundlag for den skønsmæssige forhøjelse. For Landsret-ten frafaldt appellanten synspunktet om, at arbejderne udført på ejendommen havde karakter af en entreprise

Appellanten gjorde dog fortsat gældende, at rettens vurdering måtte tage udgangspunkt i SKATs og Skatteankenævnets afgørelser, der var den oprindelige baggrund for den skønsmæssige forhøjelse. Desuden bestred appellanten, at hans regnskabsgrundlag var tilsidesætteligt, ligesom at SKATs skøn efter hans opfattelse var åbenbart urimeligt og hvilede på et forkert grundlag.

Af de grunde, der var anført af byretten, og som også støttes af det, som appellantens revisor havde anført i en redegørelse, tiltrådte landsretten, at appellantens regnskab for 2003 var tilsidesætteligt, og at skattemyndighederne derfor havde været berettiget til at fastsætte appellantens indkomst skønsmæssigt.

Da heller ikke det, som var fremført for landsretten kunne føre til et andet resultat, til-trådte landsretten ligeliges, at appellanten ikke havde godtgjort, at det udøvede skøn hvi-lede på et forkert grundlag eller førte til et åbenbart urimeligt resultat. (Stadfæstelse af SKM2013.229.BR).



SKM2014.391.SR – TfS 2014.711

Ejendomsvurdering – ekstraordinær genoptagelse – grundværdien 1. oktober 2006 og 1. oktober 2008


Udeladt.


Virksomhedsordningen – overførsel til privat – aftalt fordeling ved køb – skønsmæssig værdi ved overførsel

Lovhenvisning: VSL § 3, stk. 4; EBL § 4, stk. 5; AL § 45

Sagen vedrørte, om der var grundlag for at tilsidesætte SKATs fastsættelse af overførsels-værdien af en hovedbygning til en landbrugsejendom på kr. 3.765.996,- i forbindelse med, at sagsøgeren havde overført hovedbygningen fra virksomhedsordningen til privat-økonomien i 2009.

SKATs fastsættelse af overførselsværdien var sket med udgangspunkt i den aftalte forde-ling af købesummen, som blev aftalt i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, og afskrivningslovens § 45 i forbindelse med, at sagsøgeren havde erhvervet ejen-dommen i 2007.

Der var enighed om, at hovedbygningen kunne udtages til handelsværdien, hvis handels-værdien var lavere end værdien, som blev opgjort ved opgørelse af indskudskontoen.

Der blev under sagens forberedelse afholdt syn og skøn over handelsværdien af hoved-bygningen. Skønsmanden vurderede handelsprisen af hovedbygningen til at være kr. 420.000,- i foråret 2009.

Retten fandt, at den aftalte fordeling af købesummen i forbindelse med erhvervelsen af-spejlede den værdi, som en køber er villig til at betale for beboelse tilknyttet en land-brugsejendom. I relation til fastsættelse af handelsværdien ved udtagelse af en ejendom fra virksomhedsordningen fandt retten, at handelsværdien tilsvarende skulle fastsættes efter den sum, som køber var villig til at betale for hovedbygningen i tilknytning til en landbrugsejendom i drift.

Skønsmanden havde ikke i sin vurdering taget højde for, at hovedbygningen indgik i en igangværende landbrugsvirksomhed, ligesom retten fandt, at skønsmandens vurdering var forbundet med usikkerhed, da skønsmanden uden parternes tilslutning havde indhen-tet oplysninger fra en mægler, der tidligere havde foretaget en vurdering for sagsøgeren.

Selvom hovedbygningen efter forklaringerne var i dårligere stand end det fremgik af ud-budsmaterialet, fandt retten, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at ejen-dommen kunne udtages til en lavere værdi end anvendt af SKAT. Skatteministeriet blev derfor frifundet.


SKM2014.393.SKAT – TfS 2014.443

SKATs præcisering af lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Dan-mark og Schweiz – artikel 15 og 23

Lovhenvisning: DBO Danmark og Schweiz, artikel 15, DBO Danmark og Schweiz, artikel 23

Skatterådet har på baggrund af indstilling fra SKAT, afgivet et forkert svar i spørgsmål 3, i et bindende svar offentliggjort den 8. maj 2014 som SKM2014.326.SR. Skatterådet har svaret, at der kan opnås exemptionlempelse vedrørende løn optjent i Schweiz. Det kor-rekte svar er, at der kan opnås creditlempelse efter artikel 23, stk. 1, litra a, i dobbeltbe-skatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz.


Ejendomsvurdering – grundværdi – fradrag for forbedringer – værdi af ubebygget grund


Udeladt.

SKM2014.395.SR – TfS 2014.710

Ejendomsvurdering – ekstraordinær genoptagelse – grundværdi

Lovhenvisning: SFL § 33, stk. 3; VUR § 6, VUR § 9, VUR § 13

Udeladt.

SKM2014.396.SR – TfS 2014.709

Ejendomsvurdering – ekstraordinær genoptagelse – fradrag for forbedringer

Lovhenvisning: SFL § 33, stk. 3; VUR § 17, VUR § 18

Udeladt.

SKM2014.397.SR – TfS 2014.708

Afvisning af anmodning om bindende svar


Skatterådet afviser at besvare de stillede spørgsmål. Spørger ønsker en række alternative muligheder besvaret, så en besvarelse vil være at ligestille med rådgivning. Skatterådet finder derfor, at de stillede spørgsmål ikke falder indenfor rammerne af bindende svar instituttet.



Ejendomsvurdering – grundværdi – fradrag for forbedringer – fjernvarmeledninger


Udeladt.

SKM2014.399.VLR – TfS 2014.696 – Anket til Højesteret

Omkostningsgodtgørelse – godtgørelsesberettigede udgifter – salæraftale


Sagen vedrørte, om betingelserne for udbetaling af omkostningsgodtgørelse til en skatte-yder var opfyldt i en sag, der var ført ved Landsskatteretten.

Skatteyderen i sagen havde indgået en aftale med et konsulentfirma om sagkyndig bi-stand til behandling af en klagesag om nedslag i grundværdien for skatteyderens ejen-dom. Det var et vilkår i aftalen, at konsulentfirmaets salær skulle beregnes ud fra et "no cure - no pay" princip, således at konsulentfirmaet oppebar en procentdel af en opnået ejendomsskattebesparelse. Konsulentfirmaet havde et samarbejde med et advokatfirma, som normalt overtog sagerne, når de blev indbragt for Landsskatteretten, hvilket også skete i den konkrete sag. Det var i sagen spørgsmålet, om skatteyderen var berettiget til omkostningsgodtgørelse for de salærnotaer, der var udstedt af advokatfirmaet.

Vestre Landsret lagde vægt på, at aftalegrundlaget mellem konsulentfirmaet og skatte-yderen indebar, at skatteyderen som følge af rådgiverskiftet aldrig ville komme til at beta-le mere end fastsat i den oprindelige salæraftale med konsulentfirmaet, og at inddragel-sen af advokatfirmaet skete på foranledning af konsulentfirmaet. På den baggrund fandt landsretten, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, om at der skal være tale om udgifter, som skatteyderen ifølge regning skal betale eller har betalt ikke var op-fyldt. Skatteyderen var derfor ikke berettiget til omkostningsgodtgørelse, og landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.


SKM2014.400.BR – TfS 2014.xxx


Lovhenvisning: SSL § 35, stk. 1, nr. 8 (dagældende), SSL § 35, stk. 2; SFL § 27, stk. 1, nr. 8, SFL § 27, stk. 2

Byretten fandt, at det var med rette, at skattemyndighederne havde truffet afgørelse om ikke at imødekomme A´s anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættel-sen for indkomståret 1993 angående en renteudgift på kr. 73.649,-, jf. den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, og 35, stk. 2 (nu skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og § 27, stk. 2).

Retten lagde til grund, at skatteansættelsen for indkomståret 1993 måtte anses for afslut-tet i 1994, og at de almindelige klagefrister løb herfra. Da A havde glemt at medtage det omtvistede rentefradrag i selvangivelsen for 1993, var anmodningen om ekstraordinær


genoptagelse i medfør af den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, ikke be-grundet i nye faktiske forhold.

Retten fandt heller ikke, at fristen i den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 2, var overholdt.

Endelig fandt retten ikke grundlag for, at en udtalelse fra skattemyndighederne havde skabt en berettiget forventning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 1993.

SKM2014.401.SR – TfS 2014.540

Arbejdsudleje – udskilt arbejdsopgave til underleverandør


Skatterådet bekræfter, at rørarbejde udført for spørger af en udenlandsk underleveran-dør ikke anses som arbejdsudleje efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Underleveran-døren udfører arbejde, der vedrører spørgers kerneydelser. Skatterådet anser imidlertid spørger for reelt at have udskilt røropgaven fra sin virksomhed til den pågældende uden-landske underleverandør som selvstændig erhvervsvirksomhed. Skatterådet har lagt til grund, at underleverandøren bærer ansvaret for det udførte arbejde samt den økonomi-ske risiko, at underleverandøren forestår alle processer i forbindelse med opgaven, og at underleverandøren medbringer eget maskinel, materialer og egne ansatte, som ledes af underleverandøren selv. Det er Skatterådets opfattelse, at underleverandøren i den kon-krete sag er de ansattes reelle arbejdsgiver.


Punktafgifter – øl- og mineralvandsafgift – emballageafgift – erhvervelsesmoms

Lovhenvisning: Mineralvandsafgiftsloven § 10 a, stk. 1 (dagældende); Øl- og vinafgiftsloven § 4, Emballageaf-giftsloven § 1, stk, 1, nr. 2, litra a, Emballageafgiftsloven § 1, stk, 1, nr. 2, litra b; ML § 4, ML § 11, stk. 1, nr. 1; Opkrævningsloven § 5, stk. 2

Udeladt.


Ejendomsvurdering – grundværdi – fradrag for forbedringer – kloakforsyning intern


Udeladt.


SKM2014.404.SR – TfS 2014.727

Kommune – skattepligt af solcelleanlæg

Lovhenvisning: SEL § 3, stk. 1, nr. 5, SEL § 3, stk. 7; SL § 4 (solcelleanlæg – kommune)

Skatterådet kan bekræfte, at såvel kommunale institutioner som selvejende institutioner omfattet af selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 5 kun er skattepligtige af salg til nettet af el fra solcelleanlæg. Skatterådet kan desuden bekræfte, at kommunen kan opgøre resulta-tet fra flere solcelleanlæg samlet.

SKM2014.405.BR – TfS 2014.738

Straffesag – skattesvig – fri bil – hovedanpartshaver – medvirkenansvar rådgiver

Lovhenvisning: SKL § 13; AMBL § 18 (dagældende); Straffeloven § 23

T1 var tiltalt for i indkomståret 2007 groft uagtsomt at have angivet sin indkomst for lavt med 468.324 kr. idet værdi af fri bil ikke var medtaget.

Endvidere var T1´s rådgiver, revisionsvirksomheden T2 tiltalt for, på grund af en regn-skabsmæssig fejl begået af en eller flere medarbejdere, groft uagtsomt medvirkede til, at oplysningerne i T1´s selvangivelse var urigtig.

T1 forklarede at han var direktør for og hovedaktionær i selskabet H1 A/S, hvor økonomi-funktionen var outsourcet til T2, som også udarbejdede hans personlige formue- og skat-temæssige opgørelser og udfyldte hans selvangivelser.

T1 bestred, at hans uagtsomhed kunne betragtes som grov, idet han netop havde antaget sagkyndig bistand for at sikre sig mod fejl. Han gennemgik den af T2 udarbejdede formue- og skattemæssige opgørelse med en repræsentant for T2 og konstaterede i den forbin-delse, at indtægtsforholdene, med sædvanlige variationer, modsvarede tidligere års, lige-som han specielt sikrede sig, at værdien af fri bil var omtalt

Revisor i T2 forklarede, at T2 hvert forår modtager et velordnet chartek fra T1 til brug ved udfærdigelsen af den personlige formue- og skatteopgørelse men grundet ændrede for-hold i de bagvedliggende leasingaftaler kom værdi af fri bil ikke med i den skattepligtige indkomst.

Byretten fandt under de foreliggende omstændigheder ikke, at den udviste uagtsomhed kunne betragtes om grov og T1 blev frifundet.

De fejl, som ansatte i T2 havde begået, fandtes derimod tilsammen at være udtryk for en sådan tilsidesættelse af de krav, der må stilles til agtpågivenhed i forbindelse med udar-bejdelse af selvangivelse for en kunde med betydelige og forskelligartede aktiviteter, at de måtte anses for udslag af grov uagtsomhed. Da fejlene fik den konsekvens, at det of-fentlige umiddelbart blev unddraget skat, fandtes forholdet at kunne henføres til skatte-kontrollovens § 13, stk. 2, jf. stk. 1 og den tidligere gældende arbejdsmarkedsfondslov § 18, stk. 1, litra a, sammenholdt med straffelovens § 23.

Byretten fastsatte bøden til revisionsvirksomheden T2 til 5.000 kr.


SKM2014.406.BR – TfS 2014.737

Straffesag – medvirkenansvar rådgiver

Lovhenvisning: SKL § 13

T var tiltalt for, som led i sin virksomhed som statsautoriseret revisor, for 2 klienter, et ægtepar, af grov uagtsomhed at have opgjort og angivet deres indkomster for 2007 for lavt med 108.900 kr. for hver, hvorved der blev unddraget skatter med henholdsvis 35.992 kr. og 34.896 kr.

T forklarede, at klienterne havde købt en ejerlejlighed i 2007 med henblik på udlejning og der skulle laves et lille virksomhedsregnskab og et skatteregnskab. Ægteparret havde be-tydelige indkomster og der var også en meget stor aktiebeholdning. T downloadede deres skattemappe, som han støttede sig til, han søgte ikke oplysninger fra banker eller realkre-ditinstitutter.

T laver et virksomhedsregnskab, og han finder ud af hvilke renteudgifter der skal henføres til virksomheden. Ved en fejl bliver automatisk indberettede private renter ikke fjernet. Der var ikke lavet revision af regnskabet, hvilket er typisk i disse sager. Det vil sige, at der ikke laves afstemningsarbejde og der indhentes ikke eksterne bekræftelser

T har drevet revisionsvirksomhed i 22 år og har aldrig fået en bøde fra SKAT eller været anklaget, og han har aldrig haft sag ved revisornævnet.

Byretten fandt at det kunne lægges til grund, at der var mange poster i navnlig den ene klients selvangivelse, herunder aktieposter på væsentlige beløb, mange aktiesalg, skibs-anparter, flere ejendomsprojekter samt ejendomme.

Efter de foreliggende oplysninger, herunder omfanget af tiltaltes revisionsopgave sam-menholdt med karakteren af den begåede fejl, fandt retten at T måtte anses for at have handlet simpelt uagtsomt i forbindelse med den skete opgørelse og selvangivelse af ren-ter.

T blev derfor frifundet.

SKM2014.407.SR – TfS 2014.539

Begrænset skattepligt – polsk håndværker anset som lønmodtager


Skatterådet kan ikke bekræfte, at en polsk håndværker (hvervtager), der lejlighedsvis ud-fører arbejdsopgaver i Danmark for malerfirmaet A Service (spørger), kan anses som selv-stændig erhvervsdrivende her i landet. Skatterådet finder, at hvervtager skal anses for at være lønmodtager i et tjenesteforhold i forhold til spørgers virksomhed. Skatterådet fin-der, at arbejdsforhold og - betingelser på afgørende punkter afviger fra de forhold, der kendetegner drift af selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Skatterådet lægger ved den vurdering vægt på, at hvervtager direkte udfører de arbejdsopgaver, der er aftalt mellem spørger og slutkunden, at hvervtagers arbejde indgår som en løbende og integre-ret del af spørgers virksomhed, at selve arbejdet udføres under instruktion af spørgers


mester, at arbejdet tidsmæssigt udføres efter aftale mellem spørger og dennes slutkunde, at spørger leverer de nødvendige arbejdsmaterialer mv. og at spørger forestår aflønnin-gen af hvervtager på timebasis.

SKM2014.408.BR – TfS 2014.756

Ejendomsvurdering – grundværdi – fradrag for forbedringer – hovedanlæg – stiklednin-ger


Udeladt.


Ejendomsvurdering – grundværdi – fradrag for forbedringer – hovedanlæg – stiklednin-ger


Udeladt.

SKM2014.410.ØLR – TfS 2014.718

Gaveafgift – samlever – køb af bil

Lovhenvisning: BAL § 22 litra d, BAL § 23, stk. 1

For landsretten vedrørte sagen spørgsmålet, om skatteyderen var skattepligtig af en del-vis betaling af en bil, som var tilgået hende, men som hun ikke havde betalt for.

Skatteyderen havde fremlagt kopi af en check på det omhandlede beløb, som hendes samlever havde udstedt til sælgeren af bilen. For landsretten fremsatte skatteyderen et nyt anbringende om, at bilen var en lejlighedsgave til hende fra samleveren.

Efter bevisførelsen fandt landsretten det tilstrækkelig godtgjort, at beløbet var en gave fra samleveren til skatteyderen. Landsretten fandt ikke, at der var tale om en lejligheds-gave, men derimod at der skulle svares gaveafgift efter boafgiftslovens regler.

SKM2014.411.VLR – TfS 2014.551

Indeholdelsespligt – A-skat – polske håndværkere – tjenesteforhold eller entrepriseafta-le – momspligt – hæftelse

Lovhenvisning: KSL § 43, stk. 1, KSL § 46, stk. 1, KSL § 69, stk. 1, ML § 4, stk. 1, Opkrævningsloven § 5, stk. 2

Appellanten drev i årene 2006 - 2008 en enkeltmandsvirksomhed, der udførte renovering af ejendomme ved brug af polske håndværkere.


Sagen vedrørte, om appellanten var indeholdelsespligtig for betaling af A- skat og AM-bidrag, og om han hæftede herfor. Appellanten gjorde principalt gældende, at de polske håndværkere ikke indgik i et ansættelsesforhold til ham, men at de derimod var ansat i en polsk virksomhed, der indgik underentrepriseaftaler med hans virksomhed. Subsidiært gjorde han gældende, at forholdet mellem hans virksomhed og de polske håndværkere skulle behandles efter reglerne om arbejdsudleje.

Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at de polske håndværkere måtte anses for lønmodtagere ansat hos appellanten. Landsretten fandt endvidere, at appellanten havde udvist forsømmelighed, da han var bekendt med de omstændigheder, der begrundede indeholdelsespligten, og at han derfor hæftede for de manglende indbetalinger af A-skat og AM-bidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1. Da de polske håndværkere blev anset for at være ansat hos appellanten, var der ikke grundlag for at anse forholdet for arbejdsud-leje.

Byrettens dom blev derfor stadfæstet.

SKM2014.412.SR – TfS 2014.559

Et amerikansk S-corp.´s salg af et dansk selskab vil være skattefri

Lovhenvisning: SEL § 1, stk. 1, nr. 1, SEL § 1, stk 1, nr. 2, SEL § 2 A

Skatterådet bekræfter, at A Corporations salg af samtlige anparter i B ApS kan ske skatte-frit. Efter Skatterådets tidligere bindende svar af 23. oktober 2012, SKM2012.631.SR, fandt Skatterådet, at A Corporation ikke kunne anses for at være et "selskab" i dobbeltbe-skatningslovens forstand. A Corporation er skattemæssigt transparent efter amerikansk ret, og indkomsten fra A Corporation skal således anses for oppebåret af Person X, som er hjemmehørende i USA. Spørgers repræsentant har i forbindelse den nye anmodning om bindende svar oplyst, at B ApS' "income does fall under the "check the box" classificati-on". A Corporation og Person X er ikke skattepligtige i Danmark af gevinst ved salg af an-parter, jf. selskabsskattelovens § 1 og kildeskattelovens § 1, modsætningsvist, hvorfor gevinst ved salg af anparter i B ApS ikke beskattes. Skatterådet bemærker i den forbindel-se, at bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 A, ikke finder anvendelse.

SKM2014.413.VLR – TfS 2014.736

Straffesag – skatte- og momsunddragelse – reel ejer af selskab – urigtige angivelser – fri båd

Lovhenvisning: ML § 81; SKL § 16

T var tiltalt for som direktør, daglig leder og reel ejer af selskabet H1 ApS ved grov uagt-somhed at have angivet momstilsvaret for lavt for perioden 1. januar 2006 til 31. decem-ber 2006 med 66.375 kr.

T var tillige tiltalt for, ved grov uagtsomhed, ikke at have reageret på en for lav skattean-sættelse for 2005 og 2006, idet værdi af fri båd ikke var medregnet med 42.120 kr. pr. år hvorved den samlede skatteunddragelse blev opgjort til 37.656 kr.


T forklarede, at han havde tastet momsangivelserne forkert, momsafstemningerne i bog-holderiet var rigtige og derfor opdagede han ikke fejlen.

Vedrørende skatteværdien af fri båd forklarede T, at han havde solgt sin private båd over i selskabet og båden var ikke købt i selskabet til eget brug. Han havde ikke forestillet sig at en jolle til en værdi af omkring 28.000 kr. var omfattet af begrebet "lystbåd".

Byretten udtalte indledningsvist, at hvis en overtrædelse ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, kan SKAT ved sigtelse afbryde forældelse efter straffelovens § 94, stk. 5.

T fandtes skyldig i anklageskriftet og bøden blev fastsat til 45.000 kr.

Landsretten fandt vedrørende værdi af fri båd at T havde gjort gældende at han befandt sig i en uegentlig retsvildfarelse og at det efter indtrykket af billederne af båden ikke var T nærliggende at betegne den som lystbåd. Landsretten fandt det herefter ikke bevist, at T havde handlet groft uagtsomt ved ikke at reagere på de for lave skatteansættelser.

Landsretten fandt, vedrørende momsunddragelsen, at T burde have sammenholdt tallene som han indberettede med de tal, der fremgik af bogføringsmaterialet hvorfor landsret-ten stadfæstede byrettens afgørelse af skyldspørgsmålet vedrørende dette forhold.

En takstbøde vedrørende dette forhold udgør 35.000 kr. men efter en samlet vurdering af den tid, herunder at der var forløbet ca. 2½ år fra SKATs afgørelse og indtil T fik tilsendt et bødeforlæg fra SKAT blev bøden nedsat til 20.000 kr.

SKM2014.414.SR – TfS 2014.726 – Påklaget til landsskatteretten

Ejendomsavance

Lovhenvisning: AL § 21, AL § 56; EBL § 8, stk. 1, EBL § 9; KSL § 26 A, KSL § 26 B, KSL § 33 C

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at salget af en landbrugsejendom på 11 Ha kunne hen-føres til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 og dermed var et skattefrit salg. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at spørger ikke skulle beskattes af genvundne afskrivninger ved salg af ejendommen.

SKM2014.415.ØLR – TfS 2014.747

Straffesag – momssvig – efterangivelser – konkurs – revisorforbehold

Lovhenvisning: Straffeloven § 289; ML § 81

Udeladt.


SKM2014.416.BR – TfS 2014.719

Afskrivninger – afståelse – suspensiv betingelse – ugyldighed

Lovhenvisning: AL § 5, stk. 2; Forvaltningsloven § 23

Sagen angik om et datterselskab, som indgik i sambeskatning med sagsøgeren, som var administrationsselskab for sambeskatningen, havde solgt et tysk vindmølleprojekt inden udgangen af 2008 med den virkning, at afskrivninger på vindmølleprojektet var udelukket, og at selskabet skulle beskattes af avancen ved salget i 2008. Der var indgået en aftale om salg af vindmølleprojektet den 19. december 2008 med forbehold for eventuelle indsigel-ser fra køberselskabets bestyrelse. Sagsøgeren gjorde under sagen gældende, at aftalen var suspensivt betinget.

Derudover havde sagsøgeren under retssagen rejst en formalitetsindsigelse over for SKATs afgørelse, idet sagsøgeren anførte, at afgørelsen var rettet til det forkerte skatte-subjekt og derfor var ugyldig.

Retten fandt, at den omstændighed, at afgørelsen alene var sendt til administrationssel-skabet i sambeskatningen ikke indebar, at afgørelsen var ugyldig. Retten lagde vægt på, at datterselskabet og administrationsselskabet havde samme adresse, og at datterselskabet havde haft mulighed for at varetage sine interesser under sagen.

Med hensyn til datterselskabets mulighed for at afskrive på det tyske vindmølleprojekt, fandt retten på baggrund af en vidneforklaring fra et bestyrelsesmedlem i køberselska-bets bestyrelse, at der havde bestået en reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen om salg af vindmølleprojektet blev gennemført eller ej indtil januar 2009. Sagsøgeren fik derfor medhold i sin subsidiære påstand om hjemvisning af sagen med henblik på fastsættelse af størrelsen af de skattemæssige afskrivninger.

SKM2014.417.VLR – TfS 2014.725

Straffesag – indeholdt A-skat m.v. – ikke arbejdsgiverregistreret – momsunddragelse – diverse straffelovsovertrædelser

Lovhenvisning: Opkrævningsloven § 17, ML § 81, Straffeloven § 279, Straffeloven § 235

T var tiltalt for som indehaver af en personligt ejet virksomhed, som uregistreret arbejds-giver, med forsæt til unddragelse at have indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag på 219.437 uden at angive denne til SKAT samt for momsunddragelse på 143.066 kr.

T var endvidere tiltalt for flere straffelovsovertrædelser.

T forklarede, at han ikke betalte den tilbageholdte skat og moms idet der ikke var penge i virksomheden til betaling.

Byretten fandt det ikke ubetænkeligt at anse det godtgjort, at T havde forsæt til at und-drage det offentlige skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms med de i anklageskriftet anfør-te beløb.

T blev fundet delvis skyldig i de rejste forhold vedr. straffelovsovertrædelserne.

Straffen blev fastsat til 1 års delvis betinget fængsel og en tillægsbøde på 362.000 kr.


Anklager berigtigede anklageskriftet, således at tillægsbøden blev nedsat til 275.000 kr.

Landsretten tilsidesatte T's forklaring om, at han havde en forventning og intention om senere at betale de skyldige beløb.

Landsretten tiltrådte byrettens sanktion men nedsatte tillægsbøden til 275.000 kr. som konsekvens af berigtigelsen af anklageskriftet. Landsretten fandt det undtagelsesvis for-svarligt at fængselsstraffen blev gjort betinget navnlig henset til den tid, der var gået si-den forholdene var begået.

Med de anførte ændringer stadfæstede landsretten dommen.

SKM2014.418.SKAT – TfS 2014.469

Tinglysningsafgift – beregning af afgift ved visse ejerskifter – tilbagebetaling – styresig-nal

Lovhenvisning: Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 2, Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 8, Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 9, Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 10; Lov nr. 1635 af 26. december 2013

Udeladt.

SKM2014.419.ØLR – TfS 2014.724

Straffesag – skattesvig – udstedelse af fakturaer – personlig regi – transport af biler til Danmark


T var tiltalt for med forsæt til skatteunddragelse ikke at have oplyst, at skatteansættelsen for 2004 var for lav med 829.067 kr. T havde derved unddraget 419.854 kr. i skat. T havde udstedt 16 fakturaer vedrørende transport af biler fra Tyskland til Danmark, syn og klar-gøring samt aflevering til kunder i Danmark.

T havde tidligere erkendt at have udstedt de pågældende fakturaer, men fragik forklarin-gen i byretten og påstod de pågældende fakturaer var udstedt af en anden, der nu var afgået ved døden.

Byretten fandt T skyldig i forsætlig skattesvig. T idømtes 3 måneders fængsel samt en til-lægsbøde på 400.000 kr. Fængselsstraffen blev gjort betinget under hensyntagen til at sagen havde været længe undervejs samt at T var syg.


SKM2014.420.SKAT – TfS 2014.468

EU-domstolens dom i sag C-464/12, ATP PensionService A/S - Forældelse og adgang til at anmode om genoptagelse

Lovhenvisning: ML § 13, stk. 1, nr. 11; SFL § 32, SFL § 34 a

Udeladt.


Supplerende meddelelse i SKM2014.615.SKAT – TfS 2014.712 og i SKM2014.633.SKAT – TfS 2014.729. SKM2014.421.SR – TfS 2014.558

Arbejdsudleje – støbningsydelser udskilt, eventuelt til datterselskab


Skatterådet bekræfter, at der ikke foreligger arbejdsudleje allerede, når B GbR (hvervta-ger) udfører første underentreprise med etablering af betonslidlag for A A/S (spørger). Spørger leverer gulvbelægninger til erhvervslivet og påtager sig ofte underentreprisen med etablering af betonslidlag. Spørger påtænker at indgå en rammeaftale med hvervta-ger. Skatterådet finder, at hvervtagers støbninger af betonslidlag har tilknytning til spør-gers forretningsområde. Som følge af vilkår og omstændigheder ved levering af støb-ningsydelserne finder Skatterådet, at støbningsarbejdet er udskilt til hvervtager som selv-stændig erhvervsvirksomhed. Endvidere bekræfter Skatterådet, at der ikke foreligger ar-bejdsudleje, hvis spørger etablerer et 100 % ejet tysk datterselskab og permanent out-sourcer alle støbningsopgaver til datterselskabet. Datterselskabet anses for at udføre ar-bejdet som selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed. Det forudsættes, at transaktio-nerne mellem spørger og datterselskabet sker på forretningsmæssige-/armslængde vilkår. Endelig bekræfter Skatterådet, at der ikke foreligger arbejdsudleje, hvis datterselskabet udlægger støbningsopgaven til forskellige udenlandske underentreprenører. Dattersel-skabet vil i dette tilfælde udelukkende foretage formidling af støbningsentrepriserne til tyske underentreprenører, og disse ydelser er under visse forudsætninger ikke integrere-de i spørgers virksomhed.

SKM2014.422.HR – TfS 2014.474

Aktietab – realitetsgrundsætning – kapitalforhøjelse

Lovhenvisning: ABL § 2, stk. 2 (dagældende), ABL § 6 (dagældende)

Højesteret har tilsidesat et skattearrangement, hvor formålet med arrangementet var at skabe konstruerede tab, der kunne fratrækkes skattemæssigt.

De pågældende to moderselskaber ønskede at få tabsfradrag på aktier efter den dagæl-dende 3 års regel, hvorefter fortjeneste på aktier, der var ejet i mindre end 3 år, var skat-tepligtige og tab fradragsberettigede. De to moderselskaber lod derfor hver to dattersel-skaber indgå modsatrettede valutaterminskontrakter med det ene formål at konstruere et tab i det ene af de to selskaber. I det selskab, som led tab på valutaterminskontrakten, betalte det ene af moderselskaberne banken for tabet og lod senere aktiekapitalen i dat-terselskabet forhøje ved et kapitalindskud. Herved skabtes et større tab ved, at de to mo-derselskaber solgte aktierne i de to tabslidende selskaber.

Højesteret tilsidesatte arrangementet. Højesteret henviste til, at dispositionernes eneste formål og eneste virkning var at skabe et fradragsberettiget tab. Ud fra en helhedsvurde-ring kunne tabet ikke anses for et reelt tab.


Se TfS 2014.473 Kapitalforhøjelse – realitet og formalitet? – artikel af Ann Rask Vang, cand. jur. ph.d.-scholar, Aarhus University og Thomas Booker, cand. jur. ph.d.-scholar, Aarhus University


SKM2014.423.SR – TfS 2014.743

Ejendomsavance

Lovhenvisning: EBL § 1, EBL § 11; Ekspropriationsprocesloven § 2, Ekspropriationsprocesloven § 16; Miljøbe-skyttelsesloven § 24, Miljøbeskyttelsesloven § 26 a, Miljøbeskyttelsesloven § 61, Miljøbeskyttelsesloven § 63; Vandforsyningsloven § 37

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at fortjeneste ved modtagelse af en erstatning for på-bud efter miljøbeskyttelseslovens § 24 var skattefri efter ejendomsavancebeskatningslo-vens § 11

SKM2014.424.SR – TfS 2014.755

Åbenbart ulovlig motorankenævnsafgørelse – beregning af eksportgodtgørelse

Lovhenvisning: SFL § 2, stk. 3; Registreringsafgiftsloven § 7b, stk. 3

Udeladt.

SKM2014.425.SR – TfS 2014.807

Ejendomsavance


Skatterådet kunne ikke bekræfte, at salget af en ejendom foretages på ekspropriations-lignende vilkår, og at fortjenesten som følge heraf ville være omfattet af skattefriheden i ejendomsavancebeskatningslovens § 11. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at spør-ger kunne sælge 6,1674 ha jord skattefrit på ekspropriationslignende vilkår efter ejen-domsavancebeskatningsloven § 11.

SKM2014.426.ØLR – TfS 2014.735

Fri bil – direktør og hovedanpartshaver – parkeret ved bopæl og virksomhed – kørsels-regnskab

Lovhenvisning: LL § 16 A, stk. 9 (dagældende), LL § 16, stk. 4

Sagen vedrørte, hvorvidt appellanten for indkomstårene 2007 og 2008 var skattepligtig af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.


Appellanten var hovedanpartshaver i et anpartsselskab, der var ejer af et aktieselskab, som havde adresse på appellantens bopæl. Appellanten var desuden direktør i aktiesel-skabet.

Aktieselskabet købte i juli 2007 en Mercedes. Bilen stod, når den ikke var i brug, parkeret i en garage på virksomhedens adresse, som også var appellantens bopæl.

Landsretten lagde vægt på, at bilen var indregistreret på hvide plader og havde været parkeret ved appellantens private bopæl. Landsretten lagde også vægt på, at kørselsregn-skabet var udarbejdet flere år efter, og at samtlige underliggende kørselssedler efter det oplyste var smidt ud. Der var heller ikke trods bemærkning fra selskabets revisor i regn-skaber for 2007 og 2008 udarbejdet en fraskrivelseserklæring.

Under disse omstændigheder, og efter det af byretten anførte vedrørende ejerforhold, havde appellanten ikke sandsynliggjort, at bilen ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel.


SKM2014.427.HR – TfS 2014.482

Registreringsafgift – import – brugte køretøjer – omberegning

Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven § 4, stk. 2, Registreringsafgiftsloven § 4, stk. 7; TEUF traktaten artikel 110

Udeladt.


SKM2014.428.VLR – TfS 2014.744

Registreringsafgift – moms – EU-handel – biler – eksportgodtgørelse

Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven § 7b, stk. 1, Registreringsafgiftsloven § 7c; ML § 34, stk. 1, nr. 1

Udeladt.

SKM2014.429.SR – TfS 2014.742

Skattepligt og fradrag for selskab, der ønsker at støtte sociale formål

Lovhenvisning: SL § 4 (gavekort), SL § 6, litra a; LL § 8; SFL § 24; SEL § 1, SEL § 8, SEL § 31 D

Spørger påtænker at stifte et selskab, hvis formål skal være at skaffe midler til socialt ar-bejde, bl.a. skoleprojekter i udlandet.

Skatterådet kan ikke bekræfte at det nystiftede selskab ikke vil være skattepligtigt af modtagne gavekort fra spørger eller bidrag/gaver fra andre.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at det nystiftede selskab vil have fradrag, som en driftsud-gift, for de beløb, der anvendes til støtte til de sociale formål.


Skatterådet afviser, at besvare et spørgsmål om spørger vil have fradrag for udgiften til de gavekort, der gives til det nystiftede selskab, som en reklameudgift, da der på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkelige oplysninger om størrelsen af udgiften til gavekort og re-klamens værdi for spørger, og spørgsmålet derfor ikke kan besvares med den fornødne sikkerhed.


Ejendomsvurdering – grundværdi – fradrag for forbedringer – hovedanlæg


Udeladt.


Momstilsvar – skønsmæssig ansættelse – ekstraordinær genoptagelse

Lovhenvisning: ML § 4, stk. 1; Opkrævningsloven § 32, stk. 2; SFL § 32, stk. 1, nr. 3

Udeladt.


Registreringsafgift – registreringspligt – tysk indregistreret køretøj – formulering af på-stand

Lovhenvisning: Registreringsbekendtgørelsen § 10, Registreringsbekendtgørelsen § 25; SFL § 48; Rådets direktiv 1983/182 artikel 7; OECDs modeloverenskomst artikel 4

Udeladt.

SKM2014.433.SR – TfS 2014.754

Golfbaner – brug af vand fra egen boring, regnvand og drænvand

Lovhenvisning: Vandafgiftsloven § 4, stk. 2

Udeladt.

SKM2014.434.ØLR – TfS 2014.734

Ejendomsvurdering – grundværdi – fradrag for forbedringer – stianlæg – vejanlæg – kloakforsyning


Udeladt.


SKM2014.435.SR – TfS 2014.753

Terrænregulering på nedlukket deponeringsenhed – ren og lettere forurenet jord

Lovhenvisning: Affaldsafgiftsloven § 9, stk. 1, Affaldsafgiftsloven § 11, stk. 1

Udeladt.

SKM2014.436.SR – TfS 2014.752

Momspligt ved en sale and lease back transaktion vedrørende biografudstyr

Lovhenvisning: ML § 4, ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, ML § 14

Udeladt.

SKM2014.437.LSR – TfS 2014.739

Ikke godkendt anvendelse af virksomhedsordningen

Lovhenvisning: VSL § 1, VSL § 15b

Klager ansås i 2009 ikke længere at opfylde betingelserne for at anvende virksomheds-skatteordningen. Ultimo 2008 henstod der 950.000 kr. på konto for opsparet overskud inkl. foreløbig virksomhedsskat. Det var herefter berettiget at henregne indeståendet, med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat, til klagerens personlige indkomst, for indkomståret 2009.

SKM2014.438.SR – TfS 2014.751

Moms – kædetransaktion – to transporter

Lovhenvisning: ML § 11, stk. 1, ML § 11, stk. 2; ML § 14, stk. 1, ML § 22, stk. 1; ML § 34, stk. 1, nr. 1, ML § 34, stk. 1, nr. 5

Udeladt.

SKM2014.439.SKAT – TfS 2014.xxx

Ophævelse af praksis om flytning af kapital-, rate- og aldersopsparing i pengeinstitutter – styresignal

Lovhenvisning: PBL

Med virkning fra d. 1. juli 2014 kan overførsler og flytninger mellem pengeinstitutter af kapital-, rate- og aldersopsparinger i pengeinstitutter alene ske efter reglerne i pensions-beskatningslovens § 41 og § 41 A.

Den hidtidige særlige praksis om, at kapital-, rate- og aldersopsparinger uanset reglerne i § 41 og § 41 A altid kan flyttes til et andet pengeinstitut eller en anden kapitalpensions-


fond, når pensionsopspareren (kontohaveren) flytter hele sin opsparing i pensionsøje-med, rateopsparing eller aldersopsparing fra et pengeinstitut m.fl. til et andet pengeinsti-tut m.fl. ophæves.

Ved ophævelsen af den hidtidige praksis bortfalder kravet om oversendelse af fysiske af-taledokumenter ved flytning af kapital-, rate- og aldersopsparinger mellem pengeinstitut-ter m.fl. og institutterne m.fl. kan anvende digitale løsninger ved overførsler.

Den hidtigige praksis om flytninger mellem pengeinstitutter m.fl. af kapital-, rate- og al-dersopsparinger, der er beskrevet i Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.A.10.2.8.7, kan anvendes ved flytning af ordninger, hvor flytningen er gennemført senest den 30. juni 2014.

Den hidtidige praksis ophæves dog ikke for eksisterende opsparinger i pensionsøjemed, der er oprettet inden d. 1. januar 1958 og omfattet af overgangsreglen i pensionsbeskat-ningslovens § 13.

SKM2014.440.SANST – TfS 2014.750

Anmodning om forrentning af tilbagebetaling af energiafgifter

Lovhenvisning: SSL § 35 C; ML § 38, Rentecirkulæret punkt 7 og 8

Udeladt.

SKM2014.441.VLR – TfS 2014.748

Straffesag – manglende salgsregistreringssystem – 2. gangstilfælde

Lovhenvisning: Momsbekendtgørelsen § 100 (dagældende)

Udeladt.

SKM2014.442.SANST – TfS 2014.749

Fritagelse for betaling af renter – få dage i forbindelse med påske

Lovhenvisning: Opkrævningsloven § 7, Opkrævningsloven § 8

Udeladt.

SKM2014.443.SR – TfS 2014.741

Ejendomsvurdering – Ekstraordinær genoptagelse – Omberegnet grundværdi

Lovhenvisning: VUR § 33, stk. 17, VUR § 33, stk. 18; SFL § 33, stk. 3

Udeladt.


SKM2014.444.SR – TfS 2014.740

Ejendomsvurdering – Ekstraordinær genoptagelse – Grundværdi – Omberegnet grund-værdi

Lovhenvisning: VUR § 3, VUR § 6, VUR § 9, VUR § 13, VUR § 33, stk. 17, VUR § 33, stk. 18; SFL § 33, stk. 3

Udeladt.

SKM2014.445.SR – TfS 2014.787

Ejendomsvurdering – Ekstraordinær genoptagelse – Grundværdi – Omberegnet grund-værdi

Lovhenvisning: VUR § 3, VUR § 6, VUR § 9, VUR § 13, VUR § 33, stk. 17, VUR § 33, stk. 18; SFL § 33, stk. 3

Udeladt.


Arbejdsudleje – præcisering af reglerne – styresignal


SKAT præciserer i dette styresignal praksis inden for reglerne om arbejdsudleje. Herefter vil det i højere grad blive anerkendt, at virksomheder kan bruge underleverandører, her-under inden for samme branche, uden at de ansatte skal beskattes efter reglerne om ar-bejdsudleje. Styresignalet slår fast, at arbejdsudlejereglerne gælder inden for alle bran-cher, og at de danske regler om arbejdsudleje følger OECD's Modeloverenskomst. Afgø-relsen af, om der foreligger arbejdsudleje afgøres ud fra skatteretlige principper, herun-der under hensyn til hvem der reelt skal anses for arbejdsgiver for de tjenesteydelser, der udføres for en dansk virksomhed. Arbejdsudlejereglerne omfatter også virksomheder, der indgår i en koncern, men beskatning finder ikke sted i en række situationer, fx når ansatte i et udenlandsk selskab deltager i koncerninterne møder og lignende i Danmark.

SKM2014.447.BR – TfS 2014.770

Moms – fradrag – tilskudsfinansierede projekter


Udeladt.

SKM2014.448.BR – TfS 2014.769

Moms – skønsmæssig ansættelse – brugtmoms

Lovhenvisning: Opkrævningsloven § 5, stk. 2; ML § 70, stk. 4

Udeladt.


SKM2014.449.SR – TfS 2014.774

Momsmæssig behandling af porteføljeforvaltning og porteføljerådgivning


Udeladt.

SKM2014.450.SR – TfS 2014.773

Fradrag for byggeomkostninger og pålægsmoms af ansattes arbejde

Lovhenvisning: ML § 7, ML § 39

Udeladt.

SKM2014.451.SR – TfS 2014.786

Afvisning – kunne ikke besvares med fornøden sikkerhed


Skatterådet afviste at besvare anmodningen om bindende svar, idet anmodningen ikke kunne besvares med fornøden sikkerhed, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.


Skat – ekstraordinær genoptagelse – særlige omstændigheder – reaktionsfrist – skatte-pligt til Danmark


Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren havde krav på ekstraordinær gen-optagelse af skatteansættelsen for 2005, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. stk. 2. Skattemyndighederne havde forhøjet sagsøgerens kapitalindkomst med ca. 3 mio. kr. for 2005. Størrelsen af kapitalindkomsten var ubestridt, men det var sagsøgerens op-fattelse, at hans fulde skattepligt til Danmark var ophørt i 2005. Han anmodede om eks-traordinær genoptagelse med henvisning til, at hans skattepligt til Danmark var ophørt, og at han ikke havde modtaget SKATs breve (herunder agterskrivelse og afgørelse), hvor-for han ikke vidste, at SKAT anså ham for fuldt skattepligtig.

Retten fandt ikke, at det var tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at SKATs breve ikke var kommet frem til sagsøgeren.

Det var desuden ubestridt, at ét af SKATs breve var kommet frem til sagsøgeren. Brevet var dateret 13. maj 2008, og det fremgik heraf, at SKAT anså sagsøgeren for fuldt skatte-pligtig til Danmark. Retten fandt derfor, at sagsøgerens genoptagelsesanmodning af 30. april 2010 var fremsat for sent, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og Skatteministe-riet blev frifundet. Retten tog ikke stilling til, om sagsøgerens skattepligt til Danmark rent


faktisk var ophørt i 2005, eller til om der forelå særlige omstændigheder", der kunne be-grunde ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

SKM2014.453.SR – TfS 2014.xxx

Grundværdi – benyttelseskode – grønt område – privatejet

Lovhenvisning: VUR § 6, VUR § 13; SFL § 33 stk 3 (dagældende)

Udeladt.

SKM2014.454.SR – TfS 2014.772

Momsfritagelse af ledsagerydelser


Udeladt.

SKM2014.455.SR – TfS 2014.766

Ejendomsvurdering – dækningsafgift


Udeladt.

SKM2014.456.SR – TfS 2014.765

Ejendomsvurdering – dækningsafgift


Udeladt.

SKM2014.457.SR – TfS 2014.764

Ejendomsvurdering – dækningsafgiftspligtig forskelsværdi – vægtning af arealer

Lovhenvisning: Lov om kommunal ejendomsskat § 23 A, stk. 1, VUR § 33, stk. 3

Udeladt.

SKM2014.458.BR – TfS 2014.793

Særskilt lønindeholdelse – beskeden levefod – ny påstand – ugyldighed – erstatning

Lovhenvisning: Inddrivelsesloven § 4 a; Inddrivelsesbekendtgørelsen § 9; SFL § 48

Udeladt.


SKM2014.459.VLR – TfS 2014.759

Rette indkomstmodtager – ekstraordinær genoptagelse

Lovhenvisning: SL § 4 (rette indkomstmodtager)

Sagen handlede i første række om, hvorvidt appellanten eller to selskaber (G11 og G11.1), som appellanten var revisor for, var rette indkomstmodtager af en række indtægter hid-rørende fra tre forskellige selskaber. Appellanten havde ingen ejerandel i anparterne i selskabet. Han havde dog en fordring på ca. kr. 1,6 millioner på selskabet, som han havde købt for kr. 1,- af et selskab hjemmehørende i de Arabiske Emirater. Sagen handlede der-for alternativt om, hvorvidt appellanten ved at have modtaget indtægterne som afdrag på den nævnte fordring havde opnået skattepligtige kursgevinster. Endelig handlede sagen om, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvalt-ningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2 af skatteansættelsen for indkomståret 2003 var opfyldt for så vidt angik et af honorarerne.

Byretten fandt det ikke bevist, at appellanten havde udført det til grund for indtægterne liggende arbejde og således var rette indkomstmodtager af indtægterne. Retten fandt dog samtidigt ikke, at det var bevist, at appellantens fordring mod selskabet opfyldte be-tingelserne for skattefrihed i henhold til kursgevinstloven. De modtagne beløb, som blev kvalificeret som afdrag på fordringen, var således skattepligtige kursgevinster. Retten fandt, at betingelserne for at foretage ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen var opfyldt. Retten tillagde det i den forbindelse betydning, at appellanten var revisor.

Landsretten ændrede byrettens afgørelse, idet Landsretten fandt det godtgjort af Skat-teministeriet, at appellanten var rette indkomstmodtager af de i sagen omhandlede ind-tægter. Landsretten lagde i den forbindelse blandt andet også vægt på, at direktøren for G11 og G11.1 havde forklaret, at det var appellanten, der havde udført det til grund for indtægterne liggende arbejde. Landsretten lagde desuden blandt andet vægt på, at appel-lanten trods sin egenskab af revisor for G11 og G11.1 ikke kunne fremkomme med en for-klaring på, hvilket arbejde der var udført i forhold til de tre indtægter. Landsretten fandt desuden, at betingelserne for at foretage ekstraordinær genoptagelse af skatteansættel-sen var opfyldt.


SKM2014.460.SANST – TfS 2014.761

Eftergivelse af offentlig gæld

Lovhenvisning: Inddrivelsesloven § 13; Opkrævningsloven § 15

Udeladt.


SKM2014.461.SR – TfS 2014.788

Momsfritaget porteføljeforvaltning

Lovhenvisning: ML § 4, ML § 13, stk.1, nr. 11, litra e

Udeladt.


Genoptagelse af sag omkring, hvorvidt valutaswap kunne anses som erhvervsmæssig

Lovhenvisning: Art. 63 Traktat TUF; KGL § 23, KGL § 32; SFL § 35

En anmodning om genoptagelse af en landsskatteretsafgørelse SKM2014.211.LSR vedrø-rende en swapaftale indgået af en landmand blev ikke imødekommet, da det fortsat ikke var godtgjort, at aftalen vedrørte hans erhvervsmæssige virksomhed.

SKM2014.463.SR – TfS 2014.806



Udeladt.

SKM2014.464.BR – TfS 2014.697

Ekstraordinær skatteansættelse – reaktionsfrist – grov uagtsomhed – udenlandsk ejen-dom – Money Transfer

Lovhenvisning: SFL § 27, stk. 1, nr. 5, SFL § 27, stk. 2, EBL § 8, stk. 1, EBL § 8, stk. 2

SKAT fik gennem indberetninger til Projekt Money Transfer i 2010 kendskab til, at sagsø-geren havde modtaget en ubeskattet avance fra England i forbindelse med salg af en lej-lighed i London i 2007.

Sagsøgeren havde ikke ved en generel forespørgsel til SKAT i 2007 om beskatning af en sådan (hypotetisk) avance uden oplysninger om det konkrete salg - eller i øvrigt - foreta-get en selvangivelse af indkomsten. Retten fandt, at sagsøgeren havde handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at selvangive indkomsten, og at betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt.

Betingelserne for at kunne afstå lejligheden skattefrit under sommerhusreglen i ejen-domsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, var ikke opfyldt, og sagsøgeren var skattepligtig af avancen.

Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, begyndte ikke at løbe fra tidspunk-tet for indberetningen fra udlandet til SKATs money transferdatabase ultimo 2010, men først ved udløbet af en høringsfrist i september 2011, og SKATs forslag til afgørelse var herefter rettidigt. Afgørelsen led heller ikke af begrundelsesmangler.


SKM2014.465.SR – TfS 2014.805



Udeladt.

SKM2014.466.SR – TfS 2014.804



Udeladt.

SKM2014.467.SR – TfS 2014.803

Ændret kvalifikation af varegæld – skattefri af gevinst på gæld ved indfrielse og konver-tering – underskudsreduktion

Lovhenvisning: KGL § 3, KGL § 4, KGL § 5, KGL § 6, KGL § 8; SEL § 12 A, SEL § 12 B, SEL § 12 C

Skatterådet kan bekræfte, at et datterselskabs varegæld til et moderselskab har skiftet karakter til pengelån, og at moderselskabets kapitalindskud til indfrielse heraf - eller ved gældskonvertering - hverken er skattepligtigt eller underskudsreducerende for dattersel-skabet.

SKM2014.468.SR – TfS 2014.802



Udeladt.

SKM2014.469.LSR – TfS 2014.796

Hvorvidt erstatning for påbud ifm. dambrug er skattepligtig ? – bindende svar

Lovhenvisning: EBL § 11; SL § 4 (erstatning – dambrug); Vandløbsloven § 51

Erstatning til en dambrugsejer udbetalt efter vandløbslovens § 51 kunne ikke anses som en ekspropriationserstatning. Erstatningen var skattepligtig.


SKM2014.470.LSR – TfS 2014.780

Afslag på selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30 med henblik på æn-dring af fordeling af prioritetsgæld i virksomhedsordningen mellem erhverv og privat


Anmodning om selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30 med henblik på at ændre på fordelingen af prioritetsgæld i virksomhedsskatteordningen mellem erhverv og privat blev ikke imødekommet. Der var ikke foretaget en ændring af klagerens skatte-ansættelse vedrørende prioritetsgælden, men alene korrigeret vedrørende opgørelsen af ejendomsavancen ved salg af 2 ejendomme.

SKM2014.471.SR – TfS 2014.810

Chokoladeafgift af glasur

Lovhenvisning: Chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 4

Udeladt.

SKM2014.472.LSR – TfS 2014.779

Afgørelse om forældelse anset for ugyldig som følge af manglende udarbejdelse af sags-fremstilling


En afgørelse vedrørende forældelse af restskat m.v., som var truffet af SKAT, var ugyldig som følge af manglende udarbejdelse og fremsendelse af sagsfremstilling.

SKM2014.473.SANST – TfS 2014.782

Aktindsigt i oplysninger om omkostningsgodtgørelse

Lovhenvisning: Offentlighedsloven § 4, Offentlighedsloven § 14; SFL § 17

En anmodning om aktindsigt i oplysninger om salær og omkostningsgodtgørelse til advo-kater var med rette afslået under henvisning til SKATs tavshedspligt.

SKM2014.474.SANST – TfS 2014.808

Ikke imødekommet anmodning om kvartalsafregning af moms


Udeladt.


SKM2014.475.SR – TfS 2014.801

Erstatning for mistet seniornedslag anset for skattefri

Lovhenvisning: SL § 4 (erstatning – seniornedslag), SL § 5 (erstatning – seniornedslag), SL § 6 (erstatning – seniornedslag)

Skatterådet bekræftede, at en erstatning for et mistet seniornedslag og tilkendte sagsom-kostninger er skattefri.

SKM2014.476.SANST – TfS 2014.797

Afgørelse om acontoudbetaling af omkostningsgodtgørelse


Der var adgang til omkostningsgodtgørelse for udgift til sagkyndig bistand for bistand ydet i en periode, hvor klagesagen var berostillet.

SKM2014.477.LSR – TfS 2014.795

Tab på valutaswap anset som kildeartsbegrænset

Lovhenvisning: KGL § 6 (dagældende), KGL § 8 C-G (dagældende), KGL 32; LL § 8 D (dagældende)

Tab på valutaswap anset som kildeartsbegrænset. Klageren, der drev et mindre landbrug, kunne derfor ikke udnytte tabet til fradrag i anden indkomst.


Arbejdsudleje – præcisering af reglerne – styresignal


SKAT præciserer i dette styresignal praksis inden for reglerne om arbejdsudleje. Herefter vil det i højere grad blive anerkendt, at virksomheder kan bruge underleverandører, her-under inden for samme branche, uden at de ansatte skal beskattes efter reglerne om ar-bejdsudleje. Styresignalet slår fast, at arbejdsudlejereglerne gælder inden for alle bran-cher, og at de danske regler om arbejdsudleje følger OECD's Modeloverenskomst. Afgø-relsen af, om der foreligger arbejdsudleje afgøres ud fra skatteretlige principper, herun-der under hensyn til hvem der reelt skal anses for arbejdsgiver for de tjenesteydelser, der udføres for en dansk virksomhed. Arbejdsudlejereglerne omfatter også virksomheder, der indgår i en koncern, men beskatning finder ikke sted i en række situationer, fx når ansatte i et udenlandsk selskab deltager i koncerninterne møder og lignende i Danmark.


SKM2014.479.SR – TfS 2014.800

Debitorskifte af konvertible gældsbreve

Lovhenvisning: LL § 16 B

Skatterådet bekræftede, at et debitorskifte af konvertible gældsbreve ikke medførte en skattepligtig avance, og at debitorskiftet ikke skulle anses for udbytte efter ligningslovens § 16 B.

SKM2014.480.SR – TfS 2014.809

Afgiftslempelse for fjernvarme – el-patronordningen

Lovhenvisning: Gasafgiftsloven § 8, stk. 4, Gasafgiftsloven § 5; CO2-afgiftsloven § 7, stk. 6, CO2-afgiftsloven § 7, stk. 7

Udeladt.

SKM2014.481.SR – TfS 2014.799

VE-anlæg

Lovhenvisning: LL § 8 P

Skatterådet bekræfter, at turbiner, som nærmere beskrevet under sagens faktiske om-stændigheder, er omfattet af begrebet vedvarende energianlæg (VE-anlæg) i ligningslo-vens § 8P.

SKM2014.482.SR – TfS 2014.798

Godtgørelse efter erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1, for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale samt arbejdsgivers fradragsret for godtgørelsen

Lovhenvisning: SL § 4 (ophævelse af uddannelsesaftale), SL § 6 (ophævelse af uddannelsesaftale); LL § 7 U

Skatterådet kan bekræfte, at en godtgørelse fra tidligere arbejdsgiver som følge af ube-rettiget ophævelse af uddannelsesaftale i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1, skattemæssigt skal behandles som en fratrædelsesgodtgørelse og dermed beskat-tes i medfør af ligningslovens § 7 U.

Skatterådet bekræfter samtidig, at spørgeren har ret til at fratrække den omhandlede godtgørelse som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da det un-der de konkrete omstændigheder må anses for et udslag af en sædvanlig og naturlig driftsrisiko, at arbejdsgiveren pådrager sig en forpligtelse til at betale godtgørelsen for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale.


SKM2014.483.DEP – TfS 2014.545

Kommentar fra Skatteministeriet til Landsskatterettens kendelse af 1. oktober 2013, LSR j.nr. 13-0020304

Lovhenvisning: ML § 14, nr. 3, ML § 14, nr. 2, 1. pkt. modsætningsvis, ML § 27, stk. 3, nr. 3; SFL § 49

Udeladt.

SKM2014.484.SR – TfS 2014.824

Konvertering af betingede aktieoptioner til betingede bonustildelingsretter

Lovhenvisning: SL § 4 (aktieoptioner); LL § 7H, LL § 16

Skatterådet bekræfter, at konvertering af henholdsvis betingede aktietildelingsretter og betingede aktieoptioner til betingede bonustildelingsretter, ikke medfører afståelsesbe-skatning. De betingede bonustildelingsretter vil være underlagt samme betingelser for retserhvervelse, som de konverterede aktietildelingsretter og aktieoptioner, bortset fra, at indfrielse ikke længere kan ske mod levering af aktier, men alene kontant. Aktieoptio-nerne vil dog ikke kunne beskattes efter reglerne i LL § 7H, når der sker opfyldelse af opti-onerne ved kontantafregning og ikke ved levering af aktier.

SKM2014.485.SR – TfS 2014.823

Beskatningstidspunkt for bonusaktier

Lovhenvisning: SL § 4 (bonusaktier); LL § 16

Skatterådet bekræfter, at Bonusaktier skal beskattes på tildelingstidspunktet, når tildeling er betinget af, at medarbejderen fortsat er ansat i Selskabet og fortsat ejer de købte Inve-steringsaktier. Som følge af, at Investeringsaktierne erhverves på forskellige tidspunkter i løbet af året, er vestingperioden på mellem 2 år og 1 måned (for beløb opsparet i juni og september) og op til 2 år og 4 måneder (for beløb opsparet i januar og oktober).

SKM2014.486.SR – TfS 2014.845

Elafgift – vandkraft – egetforbrug

Lovhenvisning: Elafgiftsloven § 2, stk. 1 litra c

Udeladt.

SKM2014.487.SR – TfS 2014.844

Afgiftsfritaget pose uden hank

Lovhenvisning: Emballageafgiftsloven § 2 a

Udeladt.


SKM2014.488.SR – TfS 2014.822

Ændringer af udnyttelsesvilkår for tegningsretter


Skatterådet bekræfter, at ændringer af udnyttelsesvilkår for tegningsretter ikke medrø-rer, at tegningsretterne anses for afstået. De påtænkte ændringer vurderes at ligge inden-for tegningsretsprogrammernes bestemmelse herom. Det er uden betydning, om æn-dringerne foretages i forhold til de nuværende tegningsretter, eller om ændringerne fore-tages i forhold til nye tegningsretter, erhvervet ved skattefri aktieombytning, hvor de ek-sisterende tegningsretter ombyttes med tegningsretter i nyt holdingselskab.

SKM2014.489.SKAT – TfS 2014.505

Styresignaler, SKAT-meddelelser og høringsportalen for styresignaler – styresignal

Lovhenvisning:

Præcisering af anvendelsen af styresignaler og andre juridiske informationstyper.

Ophæver SKM2012.280.SKAT – TfS 2012.371.

SKM2014.490.SKAT – TfS 2014.504

Styresignal om fortolkning af SKM2014.29.BR om forlænget ansættelsesfrist


Formålet med styresignalet er at gøre opmærksom på, at referatet af dommen i Den Juri-disk Vejledning, afsnit A.A.8.2.1.5, om den forlængede ansættelsesfrist i skatteforvalt-ningslovens § 26, stk. 5 ikke er dækkende for SKATs opfattelse af dommen, der i øvrigt må anses for ikke at være i overensstemmelse med 2 tidligere højesteretsdomme. Dommen er under ankebehandling, men beskrivelsen i Juridisk Vejledning vil indtil videre blive æn-dret i overensstemmelse med indholdet af dette styresignal.

SKM2014.491.SR – TfS 2014.692

Trust – arv – transparent

Lovhenvisning:

Udbetalinger fra en af afdøde A oprettet trust i USA til afdødes enke B anses for arv, da den oprettede trust ifølge vedtægterne er "revocable" og dermed transparent. Trustfor-muen er ikke definitivt og effektivt udskilt fra stifterens fomuesfære, hvorfor udbetaling af trustformuen til stifterens enke må anses som arv, der ikke medfører indkomstskatte-mæssige konsekvenser.

SKAT bemærker, at efter at B arver trustformuen, anses trusten tillige for at være trans-parent i forhold til hende, idet hun har råderet over trusten i form af, at hun efter 36 må-


neder til enhver tid kan afsætte trustee og indsætte en ny. Derfor skal hun beskattes af det løbende afkast fra trusten.

SKM2014.492.SR – TfS 2014.691

Arbejdsudleje – montage af ankerkonsoller – entreprise

Lovhenvisning: KSL § 2, stk. 1, nr. 1, KSL § 2, stk. 1, nr.3, KSL § 2, stk. 9

Skatterådet kan bekræfte, at der ikke er tale om arbejdsudleje i kontraktforholdet mellem spørger og hvervgiver når spørger skal udføre levering og montage af ankerkonsoller i forbindelse forstærkning-, funderings-, og borearbejde hos hvervgiver i Danmark.

SKM2014.493.SR – TfS 2014.690

Trust – arv – transparent

Lovhenvisning:

Stifteren af The X Will Trust har ved testamente besluttet at oprette Trusten ved sin død. Vurderingen af Trustens skattemæssige kvalifikation efter dansk ret skal foretages i for-hold til sønnen, idet sønnen som begunstiget anses for at råde over Trustens midler.

Hertil lægges der vægt på, at der ikke er en uafhængig bestyrelse/administration af Tru-sten, idet trustee på foranledning af sønnen vil opløse Trusten.

På denne baggrund anses The X Will Trust skattemæssigt for at være transparent, hvorfor sønnen skal beskattes af det løbende afkast i Trusten.

Sønnen arver trustkapitalen direkte ved stifterens død, og da boet er skiftet i UK, hvor stifteren var hjemmehørende, og der ikke indgår aktiver i boet i form af fast ejendom i Danmark eller virksomhed med fast driftssted i Danmark, skal der ikke betales boafgift til Danmark i forbindelse med arveerhvervelsen.

Skatterådet bekræfter, at den del af trustens midler, som stammer fra arven, kan udbeta-les til sønnen, hans hustru og børnene eventuelt med gaveafgift på 15 pct., uden at der derudover forfalder danske skatter og afgifter, når The X Will Trust opløses.

Skatterådet bekræfter, at den del af trustens midler, som stammer fra afkast af arven, og under forudsætning af at sønnen er beskattet af afkastet, kan udbetales til sønnen, hans hustru og børnene, eventuelt med en gaveafgift på 15 pct., uden at der derudover forfal-der danske skatter og afgifter, når The X Will Trust opløses.

SKM2014.494.SR – TfS 2014.821

Kommanditanparter – afståelse – skattepligt – afvisning

Lovhenvisning: SFL § 21, SFL § 24; SEL § 8, stk. 2; DBO Danmark og Storbritannien

Skatterådet afviste at svare på, om en planlagt overdragelse af anparter i et kommandit-selskab til komplementaren, et anpartsselskab, som kommanditisterne ejede, kunne til-


lægges skatteretlig virkning. Spørgsmålet kunne ikke besvares med tilstrækkelig sikker-hed, og det var ikke tilstrækkeligt klart, hvilken disposition spørgsmålet angik.

Rådet bekræftede, at hvis anpartsselskabet blev ejer af kommanditselskabets udlejnings-ejendom i England, ville selskabet ikke være skattepligtigt til Danmark af indkomsten ved-rørende ejendommen som følge af selskabsskattelovens § 8, stk. 2, om indtægter og ud-gifter vedrørende et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende i en fremmed stat, medmindre selskabet valgte international sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31 A.

Rådet kunne ikke bekræfte, at der ved opgørelse af ejendomsavance efter ejendoms-avancebeskatningsloven og genvundne afskrivninger efter afskrivningsloven skulle tages udgangspunkt i ejendommens markedsværdi, idet der i stedet skal tages udgangspunkt i det vederlag, der modtages.

Endelig afviste rådet at svare på et spørgsmål om opgørelse af kursavance efter kursge-vinstloven.

SKM2014.495.SKAT – TfS 2014.522

Tidsregistrering ved finansielle virksomheders opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget – Styresignal


Udeladt.

SKM2014.496.SR – TfS 2014.827

Moms ved salg af byggegrunde – virksomhedsoverdragelse – nedrivning af bygninger

Lovhenvisning: ML § 8, stk. 1, 3. punktum, Momsloven § 13, stk. 1, nr. 9, litra b

Udeladt.

SKM2014.497.SR – TfS 2014.689

Skattepligt – tilflytning – bestyrelsesarbejde

Lovhenvisning: KSL § 1, KSL § 7

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger alene ville være begrænset skattepligtig her til landet i tre forskellige situationer. Begrundelsen herfor var, at spørgeren, som havde bolig til rådighed her i landet, hvor hans hustru og børn boede, siden 5. juli 2012 i sin egenskab af bestyrelsesformand havde deltaget i bestyrelsesmøder her i landet i et om-fang svarende til 6 bestyrelsesmøder årligt, i alt 12 møder. Den fulde skattepligt var såle-des indtrådt for spørger den 5. juli 2012 som følge af bestyrelsesarbejdet.


SKM2014.498.SR – TfS 2014.820

Havn – skattefrihed opretholdt ved opsætning af lille solcelleanlæg til eget brug

Lovhenvisning: SEL § 1, stk. 1, nr. 2, litra e, SEL § 3, stk. 1, nr. 4

Havnen spurgte om de skattemæssige konsekvenser af opsætning af et solcelleanlæg på havnens toiletbygning. Skatterådet kunne bekræfte, at under forudsætning af, at anlæg-get ikke blev koblet til elnettet og udelukkende producerede strøm til dækning af havnens eget forbrug, ville havnen ud fra en formålsfortolkning af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2e i forhold til selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4, ikke miste sin skattefritagelse efter selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4. Hvis anlægget derimod blev tilsluttet elnettet ville skattefriheden ikke kunne opretholdes. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at skattefrita-gelse efter selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4 kunne opretholdes, hvis solcelleanlægget blev ejet af et datterselskab ejet af havnen og anlægget blev udlejet til havnen. Anlægget skulle være drevet af datterselskabet, hvis skattefritagelsen for havnen skulle oprethol-des.

SKM2014.499.SR – TfS 2014.819

Erhvervsdrivende fonds udgifter til etablering og vedligeholdelse af rekreativt anlæg anset for uddeling

Lovhenvisning: FBL § 4, stk. 1

Spørger påtænker at stifte en erhvervsdrivende fond. Fonden skal etablere et rekreativt anlæg.

Skatterådet kan bekræfte, at udgifter afholdt af den erhvervsdrivende fond, til etablering og vedligeholdelse, forbedring og udbygning af det rekreative anlæg samt lønudgifter i tilknytning hertil vil kunne anerkendes som almennyttige uddelinger, jf. fondsbeskatnings-lovens § 4, stk. 1

SKM2014.500.SKAT – TfS 2014.544

Genoptagelse – emballageafgift for UN-godkendt materiale – Styresignal

Lovhenvisning: Emballageafgiftsloven § 2, stk. 8; Lov nr. 789 af 28. juni 2013; Lov nr. 93 af 29. januar 2014

Udeladt.

SKM2014.501.SKAT – TfS 2014.543


Lovhenvisning: ML § 34, stk. 1, nr. 10, ML § 34, stk. 1, nr. 11, ML § 34, stk. 1, nr. 12, ML § 34, stk. 1, nr. 13, ML § 34, stk. 3

Udeladt.


SKM2014.502.SKAT – TfS 2014.528

Genoptagelse af ansættelser efter styresignalet SKM2011.810.SKAT


I styresignalet gennemgås de retningslinjer for genoptagelse af ansættelser efter SKM2011.810.SKAT, der kan udledes af en række landsskatteretskendelser. SKM2011.810.SKAT omhandler genoptagelse af ansættelser som følge af, at kapitalaf-kastsatsen har været fastsat for højt.

SKM2014.503.SR – TfS 2014.707

Trust – transparent

Lovhenvisning:

Skatterådet kan ikke bekræfte, at "Trust for benefit of A" kan anses for at være et selv-stændigt skattesubjekt, idet kapitalen ikke anses for definitivt og effektivt udskilt fra spør-gers formuesfære.

Skatterådet lægger vægt på, at spørgers bror, B, er co-trustee, at spørger kan få sin bror til at stoppe med at være co-trustee, at der under sagens forløb er fremkommet nye op-lysninger, for at opnå den ønskede skattemæssige kvalifikation af trusten, og at der ikke er en uafhængig bestyrelse/administration af trusten.

På baggrund heraf anser Skatterådet "Trust for benefit of A" for skattemæssigt transpa-rent, hvorfor spørger skal beskattes af hele afkastet fra trusten.

SKM2014.504.HR – TfS 2014.568

Fri bil – hovedanpartshaver og direktør – bevisbyrde – forlænget ligningsfrist

Lovhenvisning: LL § 16; SFL § 26, stk. 5; SKL § 3 B

Sagen vedrørte en skatteyder, der var eneanpartshaver såvel som direktør i et selskab, som drev investeringsvirksomhed. Selskabet købte i august 2006 en personbil af mærket Porsche. Bilen blev solgt i 2008.

Skatteyderens og selskabets adresse var ikke sammenfaldende i den periode, selskabet ejede bilen. Det påhvilede derfor som udgangspunkt Skatteministeriet at løfte bevisbyr-den for, at selskabet stillede bilen til rådighed for skatteyderens private brug.

Da bilen hverken var egnet til brug for en håndværksmæssig servicering af selskabets ejendomme eller til at blive benyttet i vinterperioder, opfyldte den ikke selskabets er-hvervsmæssige behov. På den baggrund vendte Højesteret bevisbyrden om. Højesteret fandt ikke, at skatteyderen havde sandsynliggjort, at bilen ikke var stillet til rådighed for privat kørsel.


Spørgsmålet var herefter, om dette forhold var omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Sagen vedrørte en situation, hvor hovedanpartsha-veren var ansat som lønmodtager i selskabet.

Højesteret fandt, at skatteyderen som eneanpartshaver og direktør i selskabet udøvede en bestemmende indflydelse herover, og at det var en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, at selskabet stillede bilen til rådighed for ham. Den forlængende frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, fandt derfor anvendelse, og den ændrede skatteansættelse var således rettidig.

Højesteret fastslog dermed, at det er uden betydning for ligningsfristspørgsmålet, om skatteyderen havde fået stillet bilen til rådighed i sin egenskab af lønmodtager i selskabet eller som dettes ejer.


SKM2014.505.SR – TfS 2014.818

Fusion af varmeværker

Lovhenvisning: FUSL § 1, FUSL § 14; SEL § 5, SEL § 5 D; SL § 4 (fusion vandværker)

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en påtænkt fusion med A a.m.b.a. som det modta-gende selskab og B a.m.b.a. som det indskydende selskab kunne gennemføres skattefrit. Skatterådet kunne videre ikke bekræfte, at B a.m.b.a.´s aktiver ved en skattepligtig fusion kunne fastsættes til en samlet værdi mindst svarende til den pr. fusionsdagen aflagte års-rapport inkl. ejerandel for aktiver i regi af det fælles I/S, idet dette ikke umiddelbart sva-rede til handelsværdien.

Skatterådet svarede derudover benægtende til, at den aktuelle egenkapital hos B a.m.b.a. tkr. xxxx ville kunne udbetales/godskrives skattefrit til andelshaverne via indeværende års forbrugsregnskab, når beløbet fordeltes i forhold til varmeforbruget for 2013/2014 alter-nativt efter et gennemsnit over de senest afsluttede 3 år.

Skatterådet bekræftede derimod, at fusionen kunne gennemføres som skattefri såvel for selskaberne som for andelshavere iht. FUL § 14, såfremt det lagdes til grund, at B a.m.b.a. forinden havde taget et nyanskaffet anlæg til elproduktion med nettilslutning i brug, hvorved der ville være indtrådt skattepligt iht. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e),

SKM2014.506.SR – TfS 2014.817

Friholdelsesaftale – bøder – erstatninger mv. – journalist

Lovhenvisning: SL § 4 (bøder – erstatninger – journalist)

Skatterådet bekræfter, at det har skattemæssige konsekvenser for en journalist, hvis det massemedie journalisten arbejder for som ansat eller freelancer, i forbindelse med en straffesag-/erstatningssag anlagt mod journalisten, betaler bøder mv. der påhviler journa-listen personligt og undlader at effektuere det regreskrav massemediet har.


SKM2014.507.SKAT – TfS 2014.567

Styresignal om genoptagelse som følge af Højesterets domme af 4. april 2013 (SKM2013.320.HR og SKM2013.321.HR) om underskudsudligningsbetalinger

Lovhenvisning: SL § 4 (udligningsbetalinger – koncern), SL 6, litra a (udligningsbetalinger – koncern); SEL § 31 A, SEL § 31 B, SEL § 31 C, SEL § 31 D

To højesteretsdomme fastslog, at visse tyske underskudsudligningsbetalinger var skatte-frie. Sambeskatningsindkomsten for de danske (koncern)moderselskaber blev derfor ned-sat med et beløb svarende til underskudsudligningsbetalinger fra en tysk underkoncerns moderselskab til tyske datterselskaber, da betalingerne var skattefrie.

Sagerne omhandlede tilskudsbeskatninger foretaget pga. betalinger mellem tyske moder-selskaber og tyske datterselskaber. Betalingerne til datterselskaberne var en integreret del af en af de interne tyske sambeskatningsmodeller, det såkaldte "Organschaft".

De tyske datterselskaber indgik også i en dansk sambeskatning, og SKAT havde ment, at det efter danske regler var et skattepligtigt tilskud for datterselskaberne, der ikke var fra-dragsberettiget for det tyske moderselskab. Derved opstod en ekstra skat efter de davæ-rende danske regler.

SKM2014.508.BR – TfS 2014.814

Erstatning – skattepligtig kompensation – etablering af gasrørledning

Lovhenvisning: SL § 4 (erstatning – gasrørsledning), SL § 5 (erstatning – gasrørsledning)

Sagen drejede sig om den skattemæssige behandling af en kompensation, der var udbe-talt til fiskere i forbindelse med nedlægning af en gasrørsledning i ...1.

Byretten (3 dommere) fandt, at kompensationen var skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Byretten henviste i den forbindelse navnlig til den aftale, der var indgået mellem ud-betaleren af kompensationsbeløbet, G1 AG og G2/G3 på vegne af fiskerne. Heraf fremgik, at der var tale om en engangskompensation, der skulle fordeles mellem de berørte fiske-re med henblik på, at disse fik mulighed for hel eller delvis finansiering af nyt fiskeudstyr. Den omstændighed, at de udbetalte beløb også skulle dække andre ikke nærmere be-skrevne eller opgjorte skader, kunne ikke begrunde indkomstskattefrihed for hele eller dele af beløbet.

Fiskeren havde påberåbt sig statsskattelovens § 5 til støtte for synspunktet om skattefri-hed. Han gjorde gældende, at gasrørledningen havde beskadiget havbunden, som var fi-skernes indkomstgrundlag. Byretten afviste, at bestemmelsen kunne finde anvendelse, idet havet og havbunden ikke ejes af fiskerne.


SKM2014.509.SR – TfS 2014.816

Arbejdsgiver – erstatning – kritisk sygdom – skattefri

Lovhenvisning: PBL § 53 A

En medarbejder kunne ikke få udbetalt erstatningen ved kritisk sygdom fra en overens-komstbaserede, obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordning med tilknyttet dækning ved kritisk sygdom, fordi arbejdsgiveren ved en fejl ikke rettidigt havde fået tilmeldt med-arbejderen og indbetalt for den pågældende til den obligatoriske ordning.

Skatterådet bekræfter, at en erstatning på 100.000 kr. fra arbejdsgiveren til medarbejde-ren, der træder i stedet for den forsikringsudbetaling ved kritisk sygdom, medarbejderen ville have fået fra den obligatoriske ordning, hvis arbejdsgiveren havde tilmeldt ham retti-digt, er skattefri for medarbejderen.


Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - anskaffelsespris for grund


Udeladt.

SKM2014.511.BR – TfS 2014.825 – Anket til landsretten - Afvist

Inddrivelse – tysk momskrav – retsgrundlag i Danmark

Lovhenvisning: Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 1, stk. 2, Lov om inddrivelse af gæld til det of-fentlige § 2, stk. 2; DBO Danmark Tyskland, artikel 33

Udeladt.

SKM2014.512.SR – TfS 2014.706

Fast driftssted i Danmark – afvisning af registreringsmæssige spørgsmål

Lovhenvisning: SEL § 2, stk. 1, litra a; Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m. § 10 a; SFL § 21, stk. 3; ML § 14, ML § 47

Skatterådet bekræftede, at den danske filial af A er selskabsskattepligtig efter selskabs-skattelovens § 2, stk. 1, litra a. Det var oplyst, at selskabets medarbejder i Danmark ikke udførte arbejde for selskabet på sin private adresse eller i et lejet lagerlokale, og under denne udtrykkelige forudsætning kunne det svenske selskabs virksomhed derfor ikke si-ges at blive udført på disse adresser. Medarbejderen modtog ved besøg hos kunderne ordrer og sendte dem til godkendelse hos det svenske selskab. Skatterådet fandt, at sal-get ved anvendelse af standardaftaler og på baggrund af standardpriser blev afsluttet ved ordreafgivelsen uanset, at medarbejderens ordreoptagelser skulle godkendes af det sven-ske selskab. Skatterådet fandt derfor, at selskabs medarbejder i Danmark havde og sæd-


vanligvis udøvede en fuldmagt til at indgå aftaler i A's navn. Selskabet ville derfor have et fast drifssted i Danmark og være skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2,stk. 1, litra a.

Skatterådet afviste at besvare et spørgsmål om, hvorvidt den danske filial kunne blive re-gistreret efter § 10 a i lov om sukker og chokoladeafgift, da der var tale om et spørgsmål om registrering (bevillingsforhold).

Skatterådet afviste også at besvare et spørgsmål om, hvorvidt A skulle momsregistreres i Danmark, jf. momslovens §§ 14 og 47, da der var tale om et spørgsmål om registrering (bevillingsforhold).

SKM2014.513.SR – TfS 2014.705

Tilladelse til anmodning om CFC-fritagelse – ændring af tidligere afgørelse


Skatterådet gav et dansk holdingselskab fritagelse for CFC-beskatning af indkomst fra dat-terselskab i Luxembourg, der drev sædvanlig investeringsforvaltningsvirksomhed. Den væsentligste del af datterselskabets indkomst kom fra kunder i Luxembourg, og der var ikke grundlag for at anse kundernes investorer for selskabets kunder.

Skatterådet giver tilladelsen på baggrund af Landsskatterettens kendelse SKM2014.280.LSR, hvor Landsskatteretten ikke tiltræder, at betingelsen i selskabsskatte-lovens § 32, stk. 2, om at den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, er opfyldt. Sagen blev henvist til fornyet behandling hos Skatterådet.

SKM2014.514.BR – TfS 2014.815

Straffesag – direkte rådgiveransvar – skatteunddragelse – statsautoriseret revisor


T havde, som revisor for klienten PD, i PD´s selvangivelser for årene 2008-2011, selvangi-vet indkomst efter reglerne i virksomhedsskatteordningen til trods for, at PD afstod sin virksomhed i 2007, hvorved der senest i 2008 skulle ske beskatning af opsparet overskud på 950.000 kr.

T forklarede, at PD i 2007 solgte halvparten af en udlejningsejendom til sin søn. Dette medførte et tilgodehavende hos sønnen på godt 2,1 mio. kr., hvorfor der blev udstedt et gældsbrev til PD. T gjorde gældende, at gældsbrevet berettigede PD til fortsat at benytte virksomhedsskatteordningen.

Byretten fandt, at da T er statsautoriseret revisor må han derfor antages at kende skatte-reglerne. Allerede som følge heraf fandtes T at have handlet groft uagtsomt.

Straffen blev fastsat til en bøde på 15.000 kr.

Der var ved fastlæggelse af bødens størrelse lagt vægt på, at der blev givet urigtige og vildledende oplysninger til SKAT i flere på hinanden følgende indkomstår og på størrelsen


af det beløb, der kunne være unddraget i skat. Som en formildende omstændighed blev anført at T ikke selv opnåede en økonomisk gevinst herved, og at statskassen ikke kunne antages at have lidt et tab.

SKM2014.515.ØLR – TfS 2014.812

Merløn – hævninger i selskab – hovedanpartshaver

Lovhenvisning: SL § 4 (hævning i selskab – HOA)

Sagen vedrørte spørgsmålet, om appellanten havde løftet bevisbyrden for, at hun ikke skulle beskattes af 197.933 kr. i indkomståret 2001 og 108.000 kr. i indkomståret 2002 svarende til de beløb, hun havde hævet i sit selskab i samme periode. Appellanten på-stod, at hævningerne udgjorde tilbagebetaling af lån i form af løbende, kontante indsæt-ninger på selskabets konto, subsidiært at hævningerne måtte anses som ulovlige, ikke-skattepligtige anpartshaverlån.

Østre Landsret fandt ikke, at appellanten havde godtgjort, at indbetalingerne på selska-bets konto hidrørte fra allerede beskattede midler, og at hævningerne ikke var skatteplig-tige. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.


SKM2014.516.SR – TfS 2014.674

Løn til offentligt ansat erhvervs-ph.d.'er under udlandsophold ikke lempelsesberettiget


Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en erhvervs-ph.d.'er, der er ansat hos spørgeren og som i vinteren 2013/14 opholdt sig 6 måneder i New Zealand som led i sin ph.d-uddannelse, kunne få skattefritagelse efter ligningslovens § 33 A. Medarbejderen blev oprindeligt ansat i det private selskab A A/S, men overgik til offentlig ansættelse i forbin-delse med en fusion mellem selskabet og spørgeren, som er en selvstændig offentlig virk-somhed. Medarbejderen er efter fusionen omfattet af statens overenskomst med C, som ikke indeholder en bestemmelse om, at lønnen under udlandsophold skal fastsættes un-der hensyn til lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1. Spørgeren havde gjort gælden-de, at ligningslovens § 33 A, stk. 1, alligevel skulle finde anvendelse, fordi 1) lønnen blev aftalt, mens medarbejderen var ansat i en privat virksomhed eller 2) virksomhedsover-dragelsesloven giver mulighed for at forhandle løn- og ansættelsesvilkår, eller 3) overens-komsten mellem staten og C kan fraviges ved en lokal aftale mellem spørgeren og C, her-under vedrørende lønfastsættelsen. Skatterådet bemærkede, at da medarbejderen under udlandsopholdet ikke var dækket af en kollektiv aftale, som opfylder betingelserne i lig-ningslovens § 33 A, stk. 2, kunne skatten af medarbejderens løn ikke nedsættes efter § 33 A, stk. 1.


SKM2014.517.ØLR – TfS 2014.833

Kommanditist – ejendomsavance – udbyderhonorar – berettigede forventninger – be-visbyrde


Sagen angik, hvilke udgifter der kunne medregnes i den skattepligtige ejendomsavance efter salg af to ejendomme, der var indgået i hvert sit ejendomsinvesteringsprojekt.

Landsretten fandt ikke, at to ikke nærmere specificerede beløb kunne medtages ved op-gørelsen af de skattemæssige anskaffelsessummer eller fradrages ved opgørelsen af de skattemæssige afståelsessummer. Landsretten fastslog endvidere, at det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, dels at udgifter, der ønskes medregnet, kan henføres til berigti-gelsen og gennemførelsen af selve ejendomskøbet, dels at omkostningerne skulle kunne opdeles på bistand der kan medregnes, og bistand der ikke kan. Den bevisbyrde havde skatteyderen ikke løftet.



Elafgift – godtgørelse – udenrigspersonbefordring

Lovhenvisning: Elafgiftsloven § 11, stk. 1, Elafgiftsloven § 11, stk. 16 (dagældende); Vandafgiftsloven § 9, stk. 1, Vandafgiftsloven § 9, stk. 3 (dagældende); ML § 45, stk. 3 (dagældende)

Udeladt.


Moms – flyselskab – udenrigstrafik – skoleflyvning – momsfrie leverancer

Lovhenvisning: ML § 34, stk. 1, nr. 10, ML § 34, stk. 1, nr. 11, ML § 34, stk. 1, nr. 12, ML § 34, stk. 2 (dagæl-dende)

Udeladt.

SKM2014.520.ØLR – TfS 2014.832

Fri bil – rådighed – stilstandsforsikring – hovedaktionær og direktør – skærpet bevisbyr-de


A's selskab stillede tre biler, en Audi A6, en Audi A4 Cabriolet og en Audi S6, til rådighed for ham.

Byretten anførte, at det påhvilede A at bevise, at bilerne ikke var stillet til rådighed for ham og ikke blev anvendt til privat kørsel i de perioder, hvor de blev vinteropbevaret i selskabets garage. Han var hovedaktionær i selskabet og tillige direktør og medlem af be-


styrelsen. I den situation påhvilede der ham en skærpet bevisbyrde for, at han effektivt havde været afskåret fra at råde over bilerne i de omstridte perioder.

Henset til bilernes karakter og værdi og til det alene var A, der benyttede bilerne, anførte byretten, at det måtte antages, at anskaffelsen af bilerne ikke eller kun i begrænset om-fang var erhvervsmæssigt begrundet i selskabets forhold. Videre anførte byretten, at der ikke forelå nogen skriftlig aftale mellem A og selskabet om, at bilerne ikke måtte benyttes til privat kørsel i de omstridte perioder.

Byretten henviste til A's forklaring om, at rådighedsberøvelsen havde bestået i, at nøglen til selskabets garage lå i en bankboks, som han dog havde uhindret adgang til. Nummer-pladerne blev ikke afmonteret, og bilerne ikke afregistreret i den periode, hvor de blev vinteropbevaret. Byretten anførte, at A således på et hvilket som helst tidspunkt kunne anvende bilerne privat.

Den omstændighed, at bilerne var omfattet af stilstandsforsikring, der medførte, at for-sikringsselskabet ikke var forpligtet til at dække skader under kørsel, fandt byretten ikke kunne sidestilles med en effektiv rådighedsberøvelse, der afskar A fra at råde over biler-ne.

På den baggrund gav byretten Skatteministeriet medhold i frifindelsespåstanden.

Landsretten stadfæstede byrettens dom i henhold til grundene.


SKM2014.521.ØLR – TfS 2014.831

Skønsmæssig ansættelse – skat og moms – tilsidesættelse af regnskabsmateriale – grundlag for skøn – indsætninger på bankkonto

Lovhenvisning: SKL § 5, stk. 3, SKL § 3, stk. 4; Opkrævningsloven § 5, stk. 2

Sagen vedrørte alene spørgsmålet, om der var grundlag for at tilsidesætte SKATs skøns-mæssige forhøjelser af appellantens skatte- og momsansættelse for 2008 og 2009.

Forhøjelserne var foretaget på baggrund af SKATs gennemgang af selskabets driftskonto for indkomstårene, hvorved SKAT kunne konstatere, at der på virksomhedens konto var indsat et større antal afrundede, kontante beløb. De indsatte beløb svarede til de fore-tagne forhøjelser.

Da hverken appellantens forklaring eller erklæringer fra tidligere kunder og revisor var bestyrket ved objektive kendsgerninger, tiltrådte landsretten, at appellanten ikke havde godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var åbenbart urimelig eller hvilede på et for-kert grundlag.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.



SKM2014.522.ØLR – TfS 2014.830

Ejendomsvurdering – ekstraordinær genoptagelse – grundlag for forelæggelse for Skat-teråd

Lovhenvisning: SFL § 33, stk. 3 (dagældende)

Udeladt.


SKM2014.523.BR – TfS 2014.854

Proces – anke – fristoverskridelse – afvisning


Landsskatteretten traf kendelse den 16. oktober 2013. Den 16. januar 2014 - samme dag som søgsmålsfristen udløb - sendte skatteyderen en e-mail til retten, der indeholdt en kopi af stævningen. Den originale stævning blev imidlertid først sendt med almindelig post den 21. januar 2014, og retten modtog først stævningen den 22. januar 2014.

Retten lagde til grund, at søgsmålsfristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, var over-skredet, da den originale stævning ikke blev ekspederet, så den kunne forventes modta-get i retten den første hverdag efter fristens udløb. Sagen blev derfor afvist.

SKM2014.524.VLR – TfS 2014.840

Registreringsafgift – udenlandsk firmabil – afgiftsfritagelse – tilbagekaldelse af tilladelse

Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 4, Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 5

Udeladt.



SKM2014.525.BR – TfS 2014.841

Registreringsafgift – autocamper – løst campingudstyr

Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven § 5a, stk. 1, nr. 1 (dagældende), Registreringsafgiftsloven § 5a, stk. 3

Udeladt.


SKM2014.526.BR – TfS 2014.667

Ekstraordinær genoptagelse – grov uagtsomhed – skønsmæssig ansættelse – indsættel-ser på bankkonti – money transfer

Lovhenvisning: SFL § 27, stk. 1, nr. 5; SL § 4 (money transfer); SKL § 1, SKL § 4

Sagen drejede sig om, hvorvidt en række beløb, som over en årrække var tilgået skatte-yderens konti, og hvoraf flere var overført fra udlandet, med rette var henregnet til den skattepligtige indkomst. Skatteyderen havde i et enkelt indkomstår haft et negativt privat-forbrug, og for de øvrige indkomstår var der ikke selvangivet nogen indtægt. Skatteyderen gjorde bl.a. gældende, at han havde levet af opsparede midler, og at skattemyndigheder-nes forhøjelse, som var baseret på de faktiske indsætninger, ville føre til et usædvanligt højt privatforbrug.

Da skatteyderens bankindestående havde været stigende i perioden, fandt retten det ikke dokumenteret, at skatteyderen havde levet af opsparede midler. Skatteyderens redegø-relser for indsættelserne og hævningerne, som han havde været forpligtet til at afgive, var ikke understøttet ved objektive kendsgerninger, og skattemyndighederne havde der-for været berettigede til at forhøje den skattepligtige indkomst.

Om de enkelte indsætninger bemærkede retten, at det ikke var dokumenteret, at disse hidrørte fra spillegevinster, nogle for en ven hævede rejsechecks eller privatlån. Nogle i sagen fremlagte skriftlige erklæringer og oplysninger om udenlandske valutarestriktioner dokumenterede ikke, at beløb overført til og fra udlandet ikke udgjorde skattepligtig ind-komst for skatteyderen, men at de derimod tilkom skatteyderens udenlandske bekendte. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at transaktionerne forekom usædvanlige, at det ikke ved indsættelserne fremgik, hvem der havde indsat beløbene, eller hvad de vedrørte og at der ikke var beløbsmæssig overensstemmelse mellem indsættelser og hævninger.

Retten fandt endvidere, at skatteyderen i hvert fald havde handlet groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet indsættelserne på sin konto, hvorfor SKATs krav ikke var forældet for nogen af indkomstårene, jf. skatteforvaltningslovens § 27.

SKM2014.527.ØLR – TfS 2014.854

Moms – fiktive leasingaktiver – tilbagesøgning af salgsmoms

Lovhenvisning: ML § 46, stk. 6, ML § 52 a, stk. 7

Udeladt.


Skønsmæssig ansættelse – negativt privatforbrug – spillegevinster – optagelse af lån

Lovhenvisning: SKL § 1, SKL § 6 B; SL § 4 (negativt privatforbrug)

Skatteyderen og dennes ægtefælle havde i indkomstårene 2007 - 2009 haft et negativt privatforbrug, og det kunne derfor lægges til grund, at skatteyderen havde haft indtægter ud over det selvangivne. Skatteyderens forklaring om, at han havde finansieret sit privat-


forbrug ved spillegevinster og gennem optagelse af privatlån, var ikke godtgjort eller sandsynliggjort. Herefter, og da der ikke var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighe-dernes skønsmæssige forhøjelse af den skattepligtige indkomst, blev Skatteministeriet frifundet.


Ejendomsvurdering – grundværdi – beskaffenhed jordbund – nedslag for ekstrafunde-ring


Udeladt.


Ejendomsvurdering – grundværdi – fradrag for forbedringer – nedslag for ekstrafunde-ring – hovedanlæg

Lovhenvisning: VUR § 13, VUR § 17 (dagældende)

Udeladt.

SKM2014.531.BR – TfS 2014.851

Maskeret udlodning – reelt ejerskab af anparter – erhvervsmæssige udgifter

Lovhenvisning: LL § 16 A, stk. 1; SL § 6, litra a (manglende dokumentation)

Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt skatteyderen med rette var blevet beskat-tet af maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1, herunder spørgsmålet om, hvor-vidt skatteyderen kunne anses for at være hovedanpartshaver i selskabet.

Skatteyderen var registreret som direktør i selskabet i det omhandlede indkomstår, men gjorde gældende, at han ikke kunne anses for at være den reelle hovedanpartshaver, idet det - ifølge skatteyderen - var hans søn, der havde købt anparterne i selskabet og foreta-get registreringerne uden hans viden.

Retten fandt, at skatteyderen både reelt og formelt var hovedanpartshaver i selskabet. Retten lagde bl.a. vægt på, at betalingen for anpartsselskabet var sket fra skatteyderens konto, og at skatteyderen efterfølgende havde underskrevet et overdragelsesdokument, hvoraf det bl.a. fremgik, at skatteyderens søn havde handlet i henhold til fuldmagt fra skatteyderen.

Retten fandt endvidere, at den i sagen omhandlede betaling var sket mellem nærtstående selskaber, og at der ikke forelå dokumentation for, at betalingen var en fradragsberettiget udgift. Betalingen skulle derfor anses for at være maskeret udlodning til skatteyderen, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1, da det i medfør af skatteyderens bestemmende indflydelse, måtte lægges til grund, at udlodningen havde passeret hans økonomi.



PVC-afgift – grillbetræk anset for presenning

Lovhenvisning: PVC-afgiftsloven § 1, stk. 1

Udeladt.

SKM2014.533.BR – TfS 2014.850

Skønsmæssig ansættelse – skat og moms – erhvervsmæssig virksomhed – indsætninger på bankkonto


Skatteyderen havde i en årrække deltaget i halvårlige stumpemarkeder, hvorfra han solg-te og købte motorcykelreservedele fra en fast stand. Derudover solgte han også reserve-dele fra sin bopæl, hvorfor han bl.a. også annoncerede med salg af reservedele i med-lemsblade for motorcykelentusiaster.

Sagen angik i første række, om skatteyderen derved drev erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af motorcykelreservedele og i givet fald, om skattemyndighedernes skøn var udøvet på et forkert grundlag.

Skatteministeriet fik medhold i, at skatteyderen havde drevet erhvervsmæssig virksom-hed med køb og salg af motorcykelreservedele, og at skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af skatteyderens skatte- og afgifts-pligtige indkomst.

Skattemyndighedernes skøn var i hovedsagen baseret på de konstaterede indsættelser på skatteyderens bankkonti. Efter en samlet vurdering af bevisførelsen, herunder de afgivne vidneforklaringer, fandt retten det godtgjort, at skattemyndighedernes skøn var foretaget på et ufuldstændigt og til dels fejlagtigt grundlag, og at disse forhold samlet set vedrørte væsentlige beløb. Retten hjemviste derfor - i overensstemmelse med skatteyderens sub-sidiære påstand - sagen til fornyet behandling.


Skønsmæssig ansættelse – negativt privatforbrug – dokumentation for lån

Lovhenvisning: SKL § 1, SKL § 3; SL § 4 (negativt privatforbrug)

Skatteyderen, der i indkomståret 2007 erhvervede en kiosk, var blevet ansat skønsmæs-sigt som følge af, at hans beregnede privatforbrug var negativt.

Skatteyderen gjorde imidlertid gældende, at han i forbindelse med købet af kiosken hav-de lånt i alt kr. 600.000,- af en ven. Lånet var bestridt som udokumenteret af skattemyn-dighederne.

Retten bemærkede, at lånebeløbene ikke var medtaget i årsregnskabet for 2007, og at oplysningen om låneforholdet først var fremkommet, efter at SKAT rettede henvendelse


til skatteyderen som følge af det beregnede negative privatforbrug for indkomståret 2007.

Da oplysningerne om de i sagen omhandlede lån ikke var bestyrket ved objektive kends-gerninger, fandt retten således ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at der var tilgået ham lån som påstået i indkomståret 2007. Skattemyndighederne var derfor berettigede til at ansætte skatteyderens indkomst skønsmæssigt. Retten fandt herefter ikke, at skatte-yderen havde godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var åbenbart urimelig eller var baseret på et forkert grundlag.



Skønsmæssig ansættelse – lavt privatforbrug – udeholdte indtægter – ugyldighed

Lovhenvisning: SKL § 1, SKL § 3; SL § 4 (udeholdte indtægter)

Skattemyndighederne havde efter en ransagning af skatteyderens klinik forhøjet hans skattepligtige omsætning skønsmæssigt. Skønnet blev udøvet på grundlag af to aftaleka-lendere, hvoraf den ene ("den store aftalekalender") indeholdt langt flere patientaftaler end den anden ("den lille aftalekalender"). Det var skattemyndighedernes opfattelse, at den store aftalekalender, når den blev sammenholdt med skatteyderens patientjournaler, udgjorde det reelle antal klienter/omsætning.

Det var ubestridt, at skattemyndighederne var berettiget til at fastsætte omsætningen skønsmæssigt. Sagen angik derfor kun spørgsmålet, om skattemyndighedernes skøn var fastsat for højt, og om myndighedernes brug af skatteyderens patientjournaler kunne fø-re til, at afgørelsen om forhøjelse var ugyldig.

Skatteministeriet fik medhold i, at skattemyndighedernes skøn ikke var udøvet på et for-kert grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat. Endelig fandt retten ikke, at skattemyndighedernes brug af skatteyderens patientjournaler var sket i strid med per-sondataloven eller anden lovgivning om beskyttelse af personfølsomme oplysninger.


Ekstraordinær genoptagelse – grov uagtsomhed – reaktionsfrist – aktieavancebeskat-ning – maskeret udbytte – beskatning af warrants

Lovhenvisning: ABL § 2 (dagældende); LL § 2, LL § 16, LL § 16 A; SFL § 27, stk. 1, nr. 5, SFL § 27, stk. 2

Sagsøger H1 A/S blev beskattet af den reelle avance ved overdragelse til underpris af et ApS fra A/S´et til eneaktionærens ægtefælle og børn. Sagsøger H1 A/S havde ikke godt-gjort, at overdragelsesaftalen blev indgået, før aftaledokumenterne blev underskrevet. Sagsøger A (eneaktionæren) blev beskattet af maskeret udbytte. Sagsøger A blev endvi-dere beskattet af værdien af warrants tildelt fra et tredje selskab, hvori han var bestyrel-sesmedlem. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes brug af Black-Scholes modellen til værdiansættelse af de omhandlede warrants.


Sagsøger H1 A/S havde handlet mindst groft uagtsomt ved at antedatere overdragelsesaf-talerne. Sagsøger A havde handlet mindst groft uagtsom ved ikke at selvangive hverken det maskerede udbytte eller de tildelte warrants. Den lille fristregel i SFL § 27, stk. 2, 1. pkt., var ikke tilsidesat.


SKM2014.537.VLR – TfS 2014.866

Konkurs – omstødelse – afdragsordning


Udeladt.

SKM2014.538.ØLR – TfS 2014.865

Ejendomsvurdering – grundværdi – fradrag for forbedringer – rettidig anmodning om genoptagelse

Lovhenvisning: SFL § 33, stk. 2 (dagældende); VUR § 17 (dagældende)

Udeladt.

SKM2014.539.BR – TfS 2014.869

Omkostningsgodtgørelse – konkursbo

Lovhenvisning: SFL § 52, stk. 5 (dagældende); Konkursloven § 36

Udeladt.

SKM2014.540.BR – TfS 2014.868



Udeladt.

SKM2014.541.BR – TfS 2014.867

Ejendomsvurdering – grundværdi – fradrag for forbedringer – hjemvisning – sandsynlig-gjort omkostning


Udeladt.


SKM2014.542.SR – TfS 2014.903

Elbil – ekstraudstyr – beskatningsgrundlag fri bil

Lovhenvisning: LL § 16, stk. 4; Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 14, Registreringsafgiftsloven § 8, stk. 1, Registreringsafgiftsloven § 8, stk. 2, Registreringsafgiftsloven § 8, stk. 3

Udeladt.

SKM2014.543.SR – TfS 2014.880

Fragt af privat campingvogn i firmabil på gule plader anset som privat kørsel

Lovhenvisning: ML § 37, stk. 1, ML § 41, ML § 29a; LL § 16, stk. 4

Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørgers medarbejdere (montører), der har firmabil på gule plader, kan fragte deres private campingvogn til brug for overnatning ud på en cam-pingplads nær et arbejdsstedsted uden, at det vil blive betragtet som privat kørsel.

Skatterådet bekræfter, at spørgers medarbejdere, der ønsker at fragte deres private campingvogn ud til et overnatningssted nær arbejdsstedet, skal købe dagsbevis til privat kørsel i firmabilen på gule plader.

Såfremt arbejdsgiveren betaler dagsafgiften, er der tale om et skattepligtigt gode, og medarbejderen skal i så fald beskattes af værdien heraf.

SKM2014.544.BR – TfS 2014.884

Moms – fradrag – fakturakrav


Udeladt.

SKM2014.545.BR – TfS 2014.877

Modregning – overskydende skat

Lovhenvisning: Inddrivelsesloven § 9

Udeladt.

SKM2014.546.BR – TfS 2014.883

Øl-, vin-og spiritusafgift – indkøb i Tyskland – eget forbrug

Lovhenvisning: Øl- og vinafgiftsloven § 1, stk. 1, Øl- og vinafgiftsloven § 3, stk. 1, Øl- vinafgiftsloven § 4, stk. 1, Øl- og vinafgiftsloven § 11, stk. 2; Spiritusafgiftsloven § 1, stk. 1, Spiritusafgiftsloven § 2 a, stk. 1, Spiritusaf-giftsloven § 15, stk. 3

Udeladt.





Udeladt.

SKM2014.548.SR – TfS 2014.888

Momsfritagelse af fertilitetsbehandling


Udeladt.

SKM2014.549.SR – TfS 2014.887

Momsreguleringsforpligtelse ved tilbagelevering af lejede lokaler


Udeladt.

SKM2014.550.BR – TfS 2014.934

Udlægsforretning – kontant betaling – konkurs – fristdag – omstødelse

Lovhenvisning: Konkursloven § 71, Konkursloven § 72, Konkursloven § 74

Udeladt.


Lønsumsafgift – passiv kapitalanbringelse – administrativ praksis


Udeladt.


Skattepligtig indkomst – medarbejderudlæg

Lovhenvisning: SL § 4 (medarbejdertillæg)

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren havde modtaget ikke-selvangivet løn fra sin tidligere arbejdsgiver, eller hvorvidt de overførte beløb udgjorde refusion af udgifter afholdt på vegne af arbejdsgiveren.


Retten fandt det ikke bevist eller sandsynliggjort, at de beløb - ud over de af SKAT allere-de godkendte beløb - som sagsøgeren havde modtaget fra arbejdsgiveren, udgjorde dæk-ning af afholdte udgifter på vegne af arbejdsgiveren.


SKM2014.553.BR – TfS 2014.875

Ejendomsvurdering – grundværdi – fradrag for forbedringer – hjemvisning – realitets-behandling

Lovhenvisning: VUR § 17 (dagældende); Forvaltningsloven § 22, Forvaltningsloven § 23, Forvaltningsloven § 24

Udeladt.

SKM2014.554.SR – TfS 2014.886

Salg af fast ejendom var momspligtigt

Lovhenvisning: ML § 3, stk. 1, ML § 3, stk. 2, ML § 4, ML § 13, stk. 1, nr. 9, litra b

Udeladt.

SKM2014.555.SR – TfS 2014.673

Ophør af fuld skattepligt


Skatterådet bekræfter, at spørgers fulde skattepligt kan ophøre ved fraflytning til udlan-det, da spørger afhænder sin helårsbolig i Danmark og etablerer sig i udlandet.

Det har i den konkrete sag ikke betydning for spørgers ophør af skattepligt, hvis ægtefæl-len og/eller børnene forbliver i Danmark efter spørgers fraflytning, idet spørger efter de foreliggende oplysninger hverken selv eller via ægtefælle og/eller børn har rådighed over helårsbolig efter fraflytningen, og da ægtefællen alene påtænker at opholde sig midlerti-digt i Danmark efter spørgers fraflytning. Da spørger ikke har rådighed over helårsbolig i Danmark efter fraflytningen bliver denne alene begrænset skattepligtig ved eventuel ud-førelse af arbejde i Danmark.

SKM2014.556.SR – TfS 2014.885

Handlingfee ved salg af nye køretøjer til leasingselskab


Udeladt.


SKM2014.557.SR – TfS 2014.672

International sambeskatning – genbeskatning – overgangsregler – skyggesambeskatning – salg af aktier

Lovhenvisning: Overgangsregel i § 15, stk. 8 i lov nr. 426 af 6. juni 2005; LL § 33 E

Skatterådet bekræfter, at M ApS' salg af aktier i det tyske D GmbH til de personlige aktio-nærer bag M ApS alene udløser begrænset genbeskatning efter de særlige overgangsreg-ler. Skatterådet bekræfter desuden, at et senere aktivitetssalg fra G GmbH til en uaf-hængig køber ikke har skattemæssige konsekvenser i relation til genbeskatningen

SKM2014.558.BR – TfS 2014.898

Skønsmæssig ansættelse – køreskolevirksomhed – maskeret udbytte

Lovhenvisning: LL § 16 A; SKL § 5, stk. 3, SKL § 3, stk. 4; Opkrævningsloven § 5, stk. 2

Sagen drejer sig om SKATs forhøjelse af skatteyderens aktieindkomst, personlige ind-komst og momstilsvar for indkomstårene 2007 og 2008, i hvilke år skatteyderen havde drevet køreskolevirksomhed i enkeltmandsform og ejet anparter i en anden køreskole (BS 1-130/2013).

Det var i sagen ubestridt, at virksomhedens regnskaber led af sådanne mangler, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse. SKATs skøn var udøvet på bag-grund af kontroloplysninger fra politiet om, hvilke elever skatteyderen i de pågældende indkomstår havde tilmeldt til teoretisk og/eller praktisk køreprøve i det online køreprøve-bookingsystem, sammenholdt med virksomhedens bogføring. SKAT havde således udar-bejdet en liste for hvert indkomstår over de elever, som skatteyderen havde udskrevet faktura til og suppleret denne liste med oplysningerne vedrørende tilmelding til prøve via køreprøvebookingsystemet. Listerne viste, at der var et stort antal elever, som skatteyde-ren havde tilmeldt til teoretisk og/eller praktisk prøve, men som enten slet ikke var blevet faktureret eller kun var blevet faktureret delvist, og SKAT havde derfor foretaget et skøn over den udeholdte omsætning med udgangspunkt i listerne. SKATs afgørelse blev påkla-get til Landsskatteretten, som efter en konkret vurdering havde nedsat skønnet betyde-ligt. Landsskatteretten havde dog beregnet nedsættelserne forkert, hvorfor den beregne-de nedsættelse for begge indkomstår ikke var helt så stor, som Landsskatteretten ellers havde haft til hensigt.

Under retssagen gjorde skatteyderen gældende, at retten skulle tage stilling til hver en-kelt elev, og at Skatteministeriet for hver enkelt elev havde bevisbyrden for, at der havde været udeholdte indtægter fra den pågældende. Retten gav imidlertid Skatteministeriet medhold i, at skatteyderen havde bevisbyrden for, at Landsskatterettens skønsmæssige ansættelser var åbenbart urimelige eller hvilede på et forkert grundlag. Retten fandt, at skatteyderen igennem den konkrete gennemgang for retten af de opgørelser over køre-skoleelever, der havde dannet grundlag for Landsskatterettens afgørelse, havde sandsyn-liggjort, at denne opgørelse er behæftet med en vis usikkerhed, idet der i den beregnede omsætning for 2007 således kunne være medtaget indtægter, der rettelig burde være henført til 2006. Retten bemærkede dog, at det ikke var dokumenteret, hvornår omsæt-ning fra de omhandlede elever rettelig burde have været indtægtsført. Retten fremhæve-


de endvidere, at det var påvist og erkendt af Skatteministeriet, at der for begge år var foretaget mindre regnefejl. Uanset dette fandt retten ikke, at skatteyderen havde godt-gjort sådanne fejl, at Landsskatterettens skøn over den udeholdte omsætnings størrelse efter en samlet vurdering var åbenbart urimeligt eller hvilede på forkert grundlag. Retten lagde vægt på, at skønnet var foretaget på grundlag af skatteyderens egne registreringer i køreskolebookingsystemet sammenholdt med virksomhedens mangelfulde regnskaber.


SKM2014.559.BR – TfS 2014.897

Skønsmæssig ansættelse – køreskolevirksomhed


Sagen drejede sig om SKATs forhøjelse af en køreskolevirksomheds skattepligtige ind-komst og momstilsvar for indkomstårene 2007 og 2008.

Det var i sagen ubestridt, at virksomhedens regnskaber led af sådanne mangler, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse. SKATs skøn var udøvet på bag-grund af kontroloplysninger fra politiet om, hvilke elever køreskolens kørelærere i de på-gældende indkomstår havde tilmeldt til teoretisk og/eller praktisk køreprøve i det online køreprøvebookingsystem, sammenholdt med selskabets bogføring. SKAT havde således udarbejdet en liste for hvert indkomstår over de elever, som selskabet enten havde betalt køreteknisk anlæg for, jf. bilag til bogføringen, og/eller havde udskrevet faktura til og suppleret denne liste med oplysningerne vedrørende tilmelding til prøve via køreprøve-bookingsystemet. Listerne viste, at der var et stort antal elever, som selskabets kørelære-re havde tilmeldt til teoretisk og/eller praktisk prøve, men som enten slet ikke var blevet faktureret eller kun var blevet faktureret delvist, og SKAT havde derfor foretaget et skøn over den udeholdte omsætning med udgangspunkt i listerne. SKATs afgørelse blev påkla-get til Landsskatteretten, som efter en konkret vurdering havde nedsat skønnet betyde-ligt.

Under retssagen gjorde køreskolen gældende, at retten skulle tage stilling til hver enkelt elev, og at Skatteministeriet for hver enkelt elev havde bevisbyrden for, at der havde væ-ret udeholdte indtægter fra den pågældende. Retten gav imidlertid Skatteministeriet medhold i, at køreskolen havde bevisbyrden for, at Landsskatterettens skønsmæssige an-sættelser var åbenbart urimelige eller hvilede på et forkert grundlag. Uanset at køresko-len igennem en konkret gennemgang af opgørelsen over elever, havde sandsynliggjort, at opgørelsen var behæftet med en vis usikkerhed, fandt retten ikke, at køreskolen havde godtgjort sådanne fejl, at Landsskatterettens skøn efter en samlet vurdering var åbenbart urimeligt eller hvilede på forkert grundlag. Retten lagde vægt på, at skønnet var foretaget på grundlag af køreskolens egne registreringer i køreskolebookingsystemet sammenholdt med selskabets mangelfulde regnskaber.



SKM2014.560.BR – TfS 2014.905

Lønsumsafgift – rejsebureau – hoteludlejning

Lovhenvisning: Lønsumsafgiftsloven § 1, stk.2, nr. 6 (dagældende)

Udeladt.


Ejendomsvurdering – grundværdi – fradrag for forbedringer – støjhegn


Udeladt.

SKM2014.562.SR – TfS 2014.xxx

Trust – transparent

Lovhenvisning:

Skatterådet kan ikke bekræfte, at "Trust for benefit of A" kan anses for at være et selv-stændigt skattesubjekt, idet kapitalen ikke anses for definitivt og effektivt udskilt fra spør-gers formuesfære.

Skatterådet lægger vægt på, at spørgers bror, B, er co-trustee, at spørger kan få sin bror til at stoppe med at være co-trustee, at der under sagens forløb er fremkommet nye op-lysninger, for at opnå den ønskede skattemæssige kvalifikation af trusten, og at der ikke er en uafhængig bestyrelse/administration af trusten.

På baggrund heraf anser Skatterådet "Trust for benefit of A" for skattemæssigt transpa-rent, hvorfor spørger skal beskattes af hele afkastet fra trusten.

SKM2014.563.SR – TfS 2014.563

Grenspaltning af tysk selskab

Lovhenvisning: FUL § 15 b, stk. 4, FUL § 15 b, stk. 6, FUL § 15 a, stk. 3, FUL § 15 c, stk. 2; TEUF art. 63; Fusions-skattedirektivet (direktiv 2009/133/EF) art. 2. litra j)

Et tysk selskab, A, foretog en transaktion, der efter tyske regler opfyldte kravene til en grenspaltning. SKAT indstillede til Skatterådet, at de danske aktionærer i A ikke kunne anvende successionsreglerne efter fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, 2. - 14. pkt., da spaltningen ikke opfyldte kravene til en spaltning efter fusionsskattelovens regler.

Skatterådet var principielt enigt med SKAT i, at det er danske skatteregler, der skal lægges til grund ved vurderingen af skattemæssige konsekvenser af grænseoverskridende trans-aktioner for personer omfattet af dansk skattepligt.

I denne helt specielle situation, hvor et børsnoteret selskab i et andet EU-land (her: Tysk-land) foretog en omstrukturering, som var i overensstemmelse med den interne tyske implementering af EU's fusionsskattedirektiv og hvor de danske aktionærer ikke havde


mulighed for selvstændigt at bedømme, om spaltningen var gennemført, så den fulgte de specifikke danske krav, fandt Skatterådet dog, at danske minoritetsaktionærer ikke skulle udbyttebeskattes, men skulle kunne anvende successionsreglerne i fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, 2. - 14. pkt.

SKM2014.564.SR – TfS 2014.902

Skattemæssig behandling af ejendomsoverdragelser med hjemmel i Planlovens § 47 A


Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en kommunes overtagelse af fast ejendom i medfør af Planlovens § 47 a, kunne anses for omfattet af skattefritagelsen i ejendomsavancebe-skatningslovens § 11.


Ekstraordinær genoptagelse – grov uagtsomhed – bestyrelseshonorar – beskattet i ud-landet


Sagen drejede sig om, hvorvidt SKAT havde været berettiget til at genoptage skatteyde-rens skatteansættelse for 2005-2007 ekstraordinært i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skatteyderen havde ikke selvangivet bestyrelseshonorar for perioden 2005-2009, som han havde oppebåret i anledning af bestyrelsesarbejde i Schweiz. Beløbene var beskattet i Schweiz. Skatteyderen var økonomidirektør i en større virksomhed.

Retten fandt, at det måtte tilregnes skatteyderen som i hvert fald groft uagtsomt, at hans skatteansættelse blev foretaget på et ufuldstændigt grundlag. Retten lagde i den forbin-delse vægt på skatteyderens uddannelse og stilling samt på, at der var tale om ikke ube-tydelige beløb modtaget over en længere årrække. Retten fandt endvidere, at skatteyde-ren burde have søgt spørgsmålet om beskatning afklaret evt. ved henvendelse til en per-son med indsigt i danske skatteregler.

SKM2014.566.BR – TfS 2014.904

Registreringsafgift – parallelimport – luksusbil – hæftelse

Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven § 1, Registreringsafgiftsloven § 19, stk. 2 (dagældende)

Udeladt.


SKM2014.567.BR – TfS 2014.895

Fikseret lejeindtægt – samlet husstand – værelsesreglen

Lovhenvisning: SL § 4, litra b; LL § 15 P

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren og hendes søn og barnebarn udgjorde én samlet husstand, eller om sønnen og barnebarnet fik stillet en separat bolig til rådig-hed med den virkning, at sagsøgeren skulle beskattes af en fikseret lejeindtægt heraf.

Sagsøgerens ejendom var registreret som et enfamilieshus, men indeholdt to separate bygninger, hvori der var indrettet to separate og fuldt udstyrede boliger. Sagsøgerens (voksne) søn og barnebarn boede i den ene bolig, mens sagsøgeren og hendes anden (voksne) søn boede i den anden bolig. Sagsøgeren fik ikke medhold i, at familiemedlem-merne skattemæssigt skulle betragtes som én samlet husstand, og retten opretholdt SKATs beskatning af sagsøgeren af en fikseret lejeindtægt for den vederlagsfri rådigheds-stillelse af den separate bolig for familiemedlemmerne.

Sagsøgeren fik heller ikke medhold i, at hun kunne anvende værelsesreglen og bundfra-draget i ligningslovens § 15 P i en situation som den foreliggende, hvor ejendommen in-deholder to boliger.


Tynd kapitalisering – værdiansættelse – datterselskab – skønsmæssig ansættelse


Spørgsmålet i sagen var, hvorvidt to koncernforbundne selskabers fradrag for renteudgif-ter og kurstab skulle begrænses efter reglerne om tynd kapitalisering i selskabsskattelo-vens § 11.

Sagens hovedspørgsmål var, hvorvidt værdien af et tysk datterselskab pr. den 31. decem-ber 2006 skulle indgå som et aktiv med en værdi på kr. 1.575.084.057,- baseret på den købesum, der ifølge sagsøgerne var allokeret til det tyske selskab i forbindelse med en samlet transaktion på godt USD 810 mio. mellem to koncerner ultimo 2005. SKAT havde ikke fundet, at denne allokering kunne lægges til grund, men at værdien af det tyske sel-skab skulle indgå ved opgørelsen med en værdi på ca. kr. 912 mio. svarende til den bog-førte værdi i det sagsøgende selskab, som ejede det tyske selskab.

Retten udtalte, at for at beløbet på kr. 1.575.084.058,- kunne lægges til grund, kræves det, at der er dokumentation for, at beløbet er resultatet af en forhandling på almindelige markedsmæssige vilkår. Efter indholdet af de fremlagte dokumenter og den øvrige bevis-førelse, herunder forklaringen afgivet af sagsøgernes revisor, fandt retten, at det ikke var dokumenteret, at den foretagne allokering byggede på en reel forhandling mellem parter, der havde modsatrettede interesser i forbindelse med allokeringen. Bl.a. den omstændig-hed, at allokeringen var lagt til grund i det sagsøgende selskabs regnskaber, kunne ikke føre til et andet resultat. Da det således ikke var dokumenteret, at den foretagne alloke-ring var udtryk for en forhandling på almindelige markedsmæssige vilkår, kunne allokerin-gen ikke lægges til grund, og SKAT havde herefter været berettiget til at foretage et skøn.


Retten fandt ikke, at sagsøgerne havde løftet bevisbyrden for, at det udøvede skøn, der var baseret på den bogførte egenkapital, kunne tilsidesættes.

En beløbsmæssig mindre del af sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt et bogført skat-teaktiv (fremførselsbart underskud) i et af de sagsøgende selskaber skulle medregnes som et aktiv. Retten fandt ikke, at selskabet havde løftet bevisbyrden herfor.

Skatteministeriet havde på to beløbsmæssigt mindre punkter taget bekræftende til gen-mæle under skriftvekslingen. I øvrigt blev ministeriet frifundet.

SKM2014.569.SR – TfS 2014.926

Moms – levering mod vederlag

Lovhenvisning: ML § 4 stk.1, ML § 46, stk. 1, nr. 3

Udeladt.

SKM2014.570.BR – TfS 2014.682

Maskeret udlodning – jagtleje

Lovhenvisning: LL § 16 A, stk. 1, LL § 16 A, stk. 2

Sagen angik, hvorvidt skatteyderen skulle beskattes som maskeret udlodning af en udgift på kr. 500.000,-, som et selskab, hvori skatteyderen var hovedanpartshaver, ifølge skatte-yderen havde afholdt til køb af en jagtlejeret i Sydafrika. Skatteyderen havde til støtte for sin påstand gjort gældende, at udgiften måtte betegnes som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, litra a, hvorfor der ikke var grundlag for at anse udgiften som en privat udgift afholdt i skatteyderens interesse.

Heri fik skatteyderen ikke medhold. Byretten fandt således ikke, at det ved de anførte bilag, skatteyderens partsforklaring og skatteyderens fars vidneforklaring i fornødent om-fang var godtgjort, at skatteyderens selskab havde betalt kr. 500.000,- til køb af en jagt-lejeret. Endvidere fandt retten ikke, at det var sandsynliggjort, at selskabet, der drev en mindre entreprenørvirksomhed, havde afholdt udgiften for at påbegynde erhvervsvirk-somhed i form af jagtudlejning i Sydafrika.

Af disse grunde fandt retten, at udgiften måtte anses for en privat udgift afholdt i skatte-yderens interesse, som derfor skulle beskattes som maskeret udlodning efter ligningslo-vens § 16A, stk. 1 og 2.



SKM2014.571.SKAT – TfS 2014.600

Retningslinjer for behandling af indsigelser over SKATs behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser

Lovhenvisning: SFL § 14, stk. 3, SFL § 17, SFL § 64

På baggrund af ændringen af sekretariatsbetjeningen af ankenævnene pr. 1. januar 2014 justeres retningslinjerne for behandling af indsigelser over SKATs behandling af spørgs-mål, som ikke er afgørelser.

SKM2014.572.SR – TfS 2014.xxx

Moms – salg af ejerlejlighed på projektstadiet


Udeladt.

SKM2014.573.SKAT – TfS 2014.624

Anonyme anmeldelser – præcisering af retnings-linjerne

Lovhenvisning: Forvaltningsloven; Persondataloven

SKAT præciserer retningslinjerne i forbindelse med henvendelser, hvor anmelder ønsker at være anonym.

SKM2014.574.HR – TfS 2014.625

Ejendomsvurdering – grundværdi – fradrag for forbedringer – drænanlæg


Udeladt.


SKM2014.575.SR – TfS 2014.921

Rentefradrag – kassekreditlignende

Lovhenvisning: LL § 5, stk.1, LL § 5, stk. 8

Skatterådet bekræfter, at kunder, der optager en nedsparingskredit, kan foretage fradrag for de i indkomståret tilskrevne renter, forudsat at de tilskrevne renter kan rummes inden for det aftalte kreditmaksimum. Det gælder uanset om kunden efter aftalen har hele ned-sparingskreditten til fri disposition, eller om nedsparingskreditten efter aftalen udbetales i rater eller udbetales i rater kombineret med en engangsudbetaling ved kredittens etable-ring.


Ved en nedsparingskredit aftales et kreditmaksimum ved aftalens indgåelse. De tilskrevne renter forhøjer ikke den maksimale trækningsret, men mindsker i stedet den disponible trækningsret. Kontoen må derfor anses for et betalingsmiddel på tilsvarende vis som en kassekredit.


Kurstab – gæld – omkostninger – kapitalfondsopkøb

Lovhenvisning: KGL § 26, stk. 4 (dagældende)

Sagen drejede sig om skattemæssigt fradrag på tab på lån efter kursgevinstlovens § 26, stk. 4, herunder navnlig om og i hvilket omfang omkostninger til investeringsbanker og til egne rådgivere kunne medregnes ved opgørelsen af gældens værdi ved påtagelsen. Der var tale om udstedelse af virksomhedsobligationer i forbindelse med et kapitalfondsop-køb. Sagen var indbragt for domstolene af Skatteministeriet.

Landsretten fastslog, at afgørende for fradragsretten efter kursgevinstlovens § 26, stk. 4, er, om de ydelser, som omkostningerne vedrører, kan henføres til selve gældens etable-ring.

Landsretten lagde til grund, at omkostningerne til investeringsbankerne vedrørte såvel ydelser, der kunne medregnes ved opgørelsen af gældens værdi efter kursgevinstlovens § 26, stk. 4, såvel som ydelser, der ikke kunne medregnes. Sagsøgte havde imidlertid ikke godtgjort, hvilken del af omkostningerne der kunne medregnes. Landsretten havde heller ikke i øvrigt mulighed for at fastslå eller skønne over, hvor stor en del af udgiften, der havde en sådan direkte forbindelse med den indgåede låneaftale, at den kunne medreg-nes i anskaffelsessummen.

For så vidt angik et antal øvrige udgiftsposter havde sagsøgte ikke godtgjort, at der var tale om bistand, som knyttede sig direkte til den indgåede låneaftale.

Landsretten gav således skatteministeriet medhold i alle påstande.

SKM2014.577.SR – TfS 2014.782

CFC-beskatning – rentefradragsbegrænsning – underskudsbegrænsning

Lovhenvisning: SEL § 11, SEL § 11 B, SEL § 11 C, SEL § 12, SEL § 12 D, SEL § 31, SEL § 32

Skatterådet bekræfter, at hverken selskabsskattelovens §§ 11, 11 B eller 11 C finder an-vendelse i relation til opgørelsen af indkomst i udenlandske CFC-selskaber.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at selskabsskattelovens § 12 D ikke skal finde anvendelse i relation til opgørelsen af indkomst i udenlandske CFC-selskaber.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at der ikke kan ske underskudsbegrænsning i selskaberne Datter udland 2 og Datter udland 3, jf. reglerne i selskabsskattelovens § 12 D.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at selskabsskattelovens § 12 ikke skal finde anvendelse i relation til opgørelsen af indkomst i udenlandske CFC-selskaber.


Skatterådet bekræfter, at efter selskabsskattelovens § 12 skal grænsen for underskud fra tidligere år på 7,5 mio. kr. og reduktionen af 60 % af den skattepligtige indkomst, baseres på den skattepligtige indkomst samlet for det/de udenlandske CFC-selskaber samt den danske sambeskatningskreds.

Skatterådet bekræfter, at det efter selskabsskattelovens § 32, stk. 9 ikke er et krav, at et udenlandsk CFC-selskabs eget underskud fra tidligere år rent faktisk er blevet brugt til at nedbringe dets indkomst efter udenlandske regler.

SKM2014.578.BR – TfS 2014.914

Indeholdelsespligt – A-skat m.v. – hæftelse – forsømmelighed – chaufførarbejde

Lovhenvisning: KSL § 69, stk. 2; AMBL § 15, stk. 2 (dagældende)

Udeladt.

SKM2014.579.SKAT – TfS 2014.623

Kapitalafkastsatsen for 2014


Kapitalafkastsatsen for 2014 er 2 pct.

SKM2014.580.SR – TfS 2014.920

Renteswap – kurstab sikkerhed i fast ejendom

Lovhenvisning: SEL § 11 B

Skatterådet kan ikke bekræfte, at fradragsbeskårne urealiserede kurstab på en renteswap kan fremføres ud over tre år, jf. undtagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, 2. pkt., idet det ikke er tilstrækkeligt, at der udstedes et mindre pantebrev med sikkerhed i ejendom samt et pantsætningsforbud.


Udeholdt omsætning – skønsmæssig ansættelse – momstilsvar – ikke indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag – rengøringsvirksomhed

Lovhenvisning: KSL § 46, KSL § 69; AMBL § 11 (dagældende), AMBL § 15; Opkrævningsloven § 5, stk. 2

Sagen vedrører en rengøringsvirksomhed, som ubestridt havde en stor udeholdt omsæt-ning. SKAT foretog en skønsmæssig forhøjelse af omsætningen og opkrævede moms be-regnet heraf. SKAT skønnede, at hele den udeholdte omsætning var benyttet til omkost-ninger fordelt med 90 % til løn og 10 % til øvrige driftsomkostninger. SKAT beregnede endvidere A-skat og AM-bidrag, hvilket sagsøgeren var personligt ansvarlig for, jf. KSL § 69, stk. 1.


Sagsøgeren gjorde gældende, at hans virksomhed ikke havde haft ansatte, men derimod benyttet sig af underleverandører. Hans fradrag for købsmoms ville derfor udligne det opgjorte momstilsvar. Da han ikke havde haft ansatte, skulle han desuden ikke indeholde A-skat og AM-bidrag.

Det var udokumenteret, at sagsøgeren havde benyttet sig af underleverandører. Retten lagde derfor - bl.a. henset til at virksomheden foretog mange løbende pengeoverførsler til navngivne personer - til grund, at virksomheden havde haft ansatte.

Det var ikke godtgjort, at SKATs skønsmæssige forhøjelse af omsætningen hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelig. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

SKM2014.582.SR – TfS 2014.925

Moms – salg af prøvehuse

Lovhenvisning: ML § 13, stk. 1, nr. 9, ML § 13, stk. 2

Udeladt.

SKM2014.583.BR – TfS 2014.922

Registreringsafgift – udenlandsk indregistreret køretøj – dobbeltdomicil


Udeladt.

SKM2014.584.BR – TfS 2014.912

Virksomhedsskatteordningen – erhvervsmæssig virksomhed – skovbrug – bindende svar

Lovhenvisning: VSL § 1, stk. 1

Sagen vedrørte, om anvendelsen af en skov- og plantageejendom var erhvervsmæssig, således at skatteyderen kunne anvende virksomhedsskatteordningen.

Det var ubestridt, at bedømmelsen skulle ske på grundlag af den særlige ligningspraksis vedrørende deltidslandbrug.

Retten fandt ikke, at driften af ejendommen havde eller i fremtiden ville have udsigt til at opnå et sådant omfang, at der var tale om erhvervsmæssig virksomhed.

Retten lagde herved bl.a. vægt på, at der ikke var fremlagt uvildige udtalelser om den fremtidige prognose for ejendommens udvikling og drift i økonomisk henseende, samt at ejendommen ifølge skatteyderens egne oplysninger i perioden 2003-2011 med fradrag af et offentligt tilskud i 2004 på kr. 111.420,- kun havde genereret et nettoresultat på i alt kr. 189.340,-, hvoraf sagsøgerens andel udgjorde 1/3, dvs. gennemsnitligt godt kr. 7.000,- på årsbasis.



SKM2014.585.HR – TfS 2014.694

Told – importmoms – tilbagebetaling – forsendelsesprocedure

Lovhenvisning: ML § 12, stk. 1, ML § 12, stk. 2; Toldkodeksen artikel 215, stk. 1, (dagældende), Toldkodeksen artikel 236 (dagældende), Toldkodeksen artikel 239 (dagældende)

Udeladt.


SKM2014.586.ØLR – TfS 2014.923

Straffesag – momssvig – for lidt angivet salgsmoms – uregistreret virksomhed – an-svarssubjekt

Lovhenvisning: ML § 81; Opkrævningsloven § 17

Udeladt.


Virksomhedsindkomst – sygedagpenge – ikke erhvervsmæssig virksomhed

Lovhenvisning:

Dommen angår, om de af sagsøgeren modtagne sygedagpenge skal henføres til sagsøge-rens indkomst ved hobbyvirksomhed, eller om der er tale om indkomst omfattet af pri-vatøkonomien.

Efter SKM2003.416.ØLR blev hidtidig administrativ praksis ændret ved TSS-Cirkulære 2004-23, således at sygedagpenge udbetalt til selvstændige erhvervsdrivende blev anset for ikke at være virksomhedsindkomst. Den hidtidige praksis måtte anses at omfatte såvel selvstændige som ikke-selvstændige erhvervsdrivende.

Sagsøgeren gjorde overordnet gældende, at sygedagpenge er virksomhedsindkomst, og at praksisændringen skulle have været gennemført ved lov.

Landsretten fandt, at sygedagpenge ikke skal henregnes til virksomhedsindkomsten, og at praksisændringen derfor ikke kun kunne gennemføres ved lov. Landsretten fandt endvi-dere, at det efter SKM2003.416.ØLR var sagligt begrundet at ændre praksis, og at prak-sisændringen var blevet behørigt varslet.


SKM2014.588.SR – TfS 2014.xxx

Ejendomsvurdering – ekstraordinær genoptagelse-grund

Lovhenvisning: SFL § 33, stk. 2, SFL § 33, stk. 3; VUR § 13

Udeladt.


SKM2014.589.SR – TfS 2014.918

Ejendomsvurdering-ekstraordinær genoptagelse – fællesareal

Lovhenvisning: SFL § 33, stk. 2, SFL § 33, stk. 3; VUR § 13, VUR § 33, stk. 18

Udeladt.

SKM2014.590.SR – TfS 2014.944

Ejendomsvurdering-ekstraordinær genoptagelse – grundværdi

Lovhenvisning: SFL § 33, stk. 2, SFL § 33, stk. 3; VUR § 13, VUR § 33, stk. 18

Udeladt.

SKM2014.591.SR – TfS 2014.943

Ejendomsvurdering-ekstraordinær genoptagelse – omberegnet grundværdi

Lovhenvisning: SFL § 33, stk. 2, SFL § 33, stk. 3; VUR § 13

Udeladt.

SKM2014.592.SR – TfS 2014.942

Ejendomsværdi – tillæg for værdi af byggearbejde – dækningsafgiftspligtig forskelsvær-di


Udeladt.

SKM2014.593.SR – TfS 2014.941

Ejendomsværdi – grundværdi – sommerhusgrunde

Lovhenvisning: VUR § 6, VUR § 9, VUR § 13

Udeladt.

SKM2014.594.SR – TfS 2014.940


Lovhenvisning: SFL § 33, stk. 2, SFL § 33, stk. 3; VUR § 6, VUR § 13

Udeladt.


SKM2014.595.SR – TfS 2014.939

Nedsættelse af grundværdi – bebyggelsesprocent – uoverensstemmelse mellem kom-muneplanramme og lokalplan


Udeladt.

SKM2014.596.SR – TfS 2014.939

Ejendomsvurdering – grundværdi – byggeretter – lokalplanbestemmelser – ekstraordi-nær genoptagelse


Udeladt.


Ejendomsavance – parcelhusreglen – ejendom med to matrikler – to- eller trefamilies-hus – beboelse i ejerperiode


Sagen vedrørte spørgsmålet, om et dødsbo kunne afstå to ejendomme skattefrit i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Problemstilling var forskellig for de to ejendomme.

For så vidt angik den ene ejendom, var spørgsmålet om adressen ...1, der bestod af to selvstændige matrikler, bestod af en eller to ejendomme. Det var i sagen ubestridt, at fortjenesten ved salg af den ene matrikel var skattefri. Spørgsmålet var alene, om et ube-bygget grundstykke, som lå i forlængelse heraf, var en del af denne ejendom og dermed, om begge matrikler kunne afstås skattefrit. De to matrikler var ikke samnoteret.

Retten fastslog, at det som udgangspunkt er det tingsretlige ejendomsbegreb, der er af-gørende for anvendelsen af ejendomsavancebeskatningsloven, og at der ved en samlet fast ejendom forstås ét matrikelnummer eller flere matrikelnumre, der ifølge noteringen skal holdes samlet.

Den omstændighed, at der hvilede en servitut på de to matrikler, hvorefter ingen af disse måtte afhændes særskilt uden samtykke fra kommunalbestyrelsen, og at kommunen ikke var indstillet på at give en sådan tilladelse, medførte ikke, at de to matrikler skulle anses for at udgøre en samlet ejendom. Det forhold, at de to matrikler i relation til ejendoms-vurderingen var samvurderet og tildelt det samme ejendomsnummer, kunne ikke føre til et andet resultat. Fortjenesten ved salget af den ubebyggede matrikel var derfor skatte-pligtig.

For så vidt angik den anden ejendom vedrørte spørgsmålet, om denne kunne afstås skat-tefrit, idet boet gjorde gældende, at ejendommen havde tjent til bolig for afdøde i en pe-riode på knap syv måneder. I denne periode havde afdøde med sikkerhed opholdt sig an-dre steder i mere end to end halv måned. De øvrige tre beboer i ejendommens hoved-


bygning, herunder afdødes datter og barnebarn, flyttede ikke ud, da afdøde flyttede ind, ligesom afdødes indbo kun i meget begrænset omfang blev flyttet. Hertil kom, at en for-midlingsaftale om salg af afdødes oprindelige bolig først blev indgået måneder efter, at afdøde var fraflyttet ejendommen.

Retten fandt derfor ikke, at boet havde løftet bevisbyrden for, at afdødes kortvarige op-hold på ejendommen havde haft karakter af reel beboelse med henblik på varigt ophold og ikke alene har været et midlertidigt ophold. Fortjenesten ved afståelsen af denne ejendom var derfor heller ikke skattefri, og Skatteministeriet blev frifundet. Som følge heraf tog retten ikke stilling til et af Skatteministeriets synspunkt om, at ejendommen bestod af tre selvstændige boliger, og at der derfor ikke var tale om et "en- eller tofamili-eshus", hvorfor avancen også af den grund var skattepligtig.

SKM2014.598.HR – TfS 2014.693

Mineralolieafgift – hæftelse for afgiftstilsvar

Lovhenvisning: Mineralolieafgiftsloven § 28, stk. 2 (dagældende); Kuldioxidafgiftsloven § 18 (dagældende)

Udeladt.


SKM2014.599.SR – TfS 2014.924

Elafgift – solceller på en campingplads

Lovhenvisning: Elafgiftsloven § 2, stk. 1, litra c

Udeladt.

SKM2014.600.SR – TfS 2014.xxx

Ejendomsværdi


Udeladt.

SKM2014.601.SR – TfS 2014.xxx

Ejendomsvurdering – grundværdi


Udeladt.


SKM2014.602.VLR – TfS 2014.915

Straffesag – skatteunddragelse – lønmodtager – TastSelv – urigtige oplysninger – rejse-fradrag


T var tiltalt for, med forsæt til skattesvig, for årene 2008 og 2009 uberettiget enten selv at have afgivet, eller at have tilskyndet andre til at afgive urigtige oplysninger til brug for skatteansættelsen, idet der via Tast Selv urigtigt blev selvangivet fradrag for øvrige løn-modtagerudgifter.

På baggrund af T´s forklaring om, at han blot gav revisoren oplysning om adgang til Tast-Selv Service, hvorved han kunne få penge tilbage i skat, at han ikke havde givet revisoren oplysninger om på hvilket tal- eller beregningsmæssige grundlag, der kunne foretages fradrag, samt at revisoren skulle have et honorar på 10 % af det beløb, som blev tilbage-betalt, fandt byretten det ubetænkeligt at anse det for bevist at T havde forsæt til at und-drage det offentlige de i tiltalen anførte skattebeløb.

Landsretten fandt ikke grundlag for at anfægte den skatteretlige vurdering, der ligger til grund for tiltalen.

SKAT sendte som opfølgning på T´s personlige henvendelse om fradrag for kost og logi den 14. januar 2008 et brev til T, hvori man anførte at T ikke var berettiget til et sådant fradrag og at fradragene for 2006 og 2007 var uberettigede. Selv om det var ubestridt, at T´s kundskaber i dansk er meget mangelfulde, har det stået klart for T, at brevet fra SKAT vedrørte hans henvendelse om kost og logi. T undlod imidlertid efter sin egen forklaring at sætte sig ind i indholdet, og han oplyste ikke om brevet til den person, der på tiltaltes vegne foretog indtastning af fradragene og dermed afgav urigtige oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelse.

T søgte heller ikke afklaret, hvad der var grundlaget for tilbagebetalingerne. T havde der-ved forholdt sig accepterende til den mulighed, at brevet fra SKAT fra 14. januar 2008 kunne fastslå, at fradragene var uberettigede.

Landsretten tiltrådte derfor at T var skyldig i forsætlig skattesvig.

Landsretten stadfæstede dommen.

SKM2014.603.BR – TfS 2014.946 – Anket til landsretten – Anken hævet

Registreringsafgift – udenlandsk firmabil – registreringspligt – bopæl

Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 1, Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 4 ,Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 5

Udeladt.


SKM2014.604.ØLR – TfS 2014.927

Husbåd – udlejning – arbejdstidskrav

Lovhenvisning: PSL § 4, stk. 1, nr. 12 (dagældende)

Spørgsmålet i sagen var, hvorvidt appellantens udlejning af 3 husbåde til ferieboliger var omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12 (nugældende nr. 11), som omhandler "indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal eje-re, når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang". Konse-kvensen heraf ville være den, at indkomsten henregnes til appellantens kapitalindkomst, og at underskud ved udlejning af husbådene alene kan fremføres til modregning i positiv skattepligtig indkomst i senere år fra samme virksomhed med udlejning af husbåde.

Appellanten gjorde herved for det første gældende, at husbådene ikke skulle anses for "skibe", men fast ejendom. Han henviste herved til, at EU-domstolen i en dom afsagt den 15. november 2012 (C-532/11) fastslog, at udlejning af en husbåd beliggende i Tyskland udgjorde udlejning af fast ejendom i momsmæssig henseende, jf. herved SKATs styresig-nal (SKM2013.208.SKAT).

Landsretten fandt, at de omhandlede husbåde, der kan flyde, bevæge sig gennem vandet og har en vis størrelse, må anses som "skibe". Landsretten udtalte herved, at EU-Domstolens dom, der vedrører en EU-retlig regulering af et momsretligt spørgsmål, ikke kan føre til et andet resultat.

Appellanten gjorde for det andet gældende, at der ved bedømmelsen af, om han deltog i virksomhedens drift i væsentligt omfang, skulle anlægges en samlet bedømmelse af hans aktiviteter med udlejning af fast ejendom, herunder sommerhuse i området. Ministeriet gjorde heroverfor gældende, at der skulle foretages en isoleret bedømmelse af, om ar-bejdstidskravet var opfyldt i relation til netop virksomheden med udlejning af husbåde. Det var ubestridt, at arbejdstidskravet ikke var opfyldt, hvis man så udlejningen af de 3 husbåde isoleret.

Landsretten fandt, at bestemmelsen i den dagældende personskattelovs § 4, stk. 1, nr. 12 (nu nr. 11) og bestemmelsens forarbejder fra 1993 førte til, at indkomst fra appellantens virksomhed med udlejning af husbåde ikke kunne ses i sammenhæng med hans virksom-hed med udlejning af fast ejendom, men skulle henregnes til kapitalindkomst. Landsret-ten udtalte, at dette også understøttedes af forarbejderne til den ændring af personskat-telovens § 4, som skete ved lov nr. 425 af 6. juni 2005.

Landsretten fandt ikke grundlag for at afvise Skatteministeriets anbringende om, at appel-lanten ikke havde godtgjort, at udlejning af de tre husbåde havde været erhvervsmæssig i skatteretlig forstand, hvorfor underskud ikke kunne fradrages i appellantens personlige indkomst. Landsretten fandt imidlertid ikke anledning til at tage stilling til dette anbrin-gende, jf. landsrettens begrundelse ovenfor.

På den baggrund stadfæstede landsretten dommen.




Skattepligt – tilflytning – ophold – erhvervsmæssigt arbejde – sommerhus – bevisbyrde

Lovhenvisning: KSL § 1, KSL § 7, stk. 1

Sagen vedrørte en skatteyder, hvis fulde skattepligt til Danmark ophørte den 1. februar 2006. Spørgsmålet i sagen var, om skatteyderens skattepligt til Danmark genindtrådte den 5. juli 2006, hvor han erhvervede et sommerhus i Danmark og dermed, om han i ind-komstårene 2007 - 2009 var fuldt skattepligtig til Danmark. Ifølge skatteyderen havde han i perioden haft bopæl i Storbritannien.

Landsretten fastslog, at skatteyderens danske sommerhus var egnet som helårsbolig. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på sommerhusets opførelsesår, stand og stør-relse sammenholdt med det forhold, at skatteyderens sommerhus ikke havde været udle-jet, og at det var opvarmet om vinteren.

Skatteyderen varetog en række direktions- og bestyrelsesposter i flere danske selskaber, hvori han indirekte besad anparts- eller aktiemajoriteten. Samtlige hans lønindtægter hid-rørte fra hans arbejde for disse danske selskaber. Han blev i juli 2007 far til tvillingedren-ge. Drengenes moder, hans nuværende danske samlever, havde i perioden maj-september 2007 registret bopæl på sommerhusets adresse. Derimod havde skatteyderen hverken erhvervs- eller familiemæssig tilknytning til Storbritannien.

Efter bevisførelsen lagde landsretten til grund, at skatteyderen havde haft to biler indre-gistreret i Danmark, som havde været benyttet i betydeligt omfang, og at der fra hans danske bankkonti var foretaget en række betalinger, som tidsmæssigt ikke var sammen-faldende med de perioder, hvor skatteyderen efter sin egen forklaring havde opholdt sig i Danmark. Trods opfordret hertil havde skatteyderen ikke redegjort for det tidsmæssige omfang af sine ophold uden for Danmark, ligesom skatteyderen ikke havde fremlagt do-kumentation for eventuelle udenlandske bankkonti eller fyldestgørende oplysninger om sit mobilforbrug i perioden.

Under disse omstændigheder lagde landsretten til grund, at skatteyderen havde opholdt sig i Danmark i væsentlig større omfang end forklaret af ham, og at han allerede fra er-hvervelsen af sommerhuset havde benyttet dette til varetagelse af arbejde her i landet i ikke ubetydeligt omfang. Skatteyderens skattepligt til Danmark var derfor for genindtrådt den 5. juli 2006.

Spørgsmålet om værdiansættelse af skatteyderens selskabs anparter blev hjemvist til Landsskatteretten.

SKM2014.606.SR – TfS 2014.771

Leveringssted ved grænsehandel – fjernsalg


Udeladt.


SKM2014.607.SR – TfS 2014.763

Arbejdsudleje – konsortiedeltagelse


Skatterådet bekræfter, at konsortieaftale indgået mellem A A/S (spørger) og B GmbH & Co. KG vedrørende projekt X i aftale 1 indebærer, at der ikke er tale om skattemæssig ar-bejdsudleje for B GmbH & Co. KG's ansatte. Skatterådet finder, at konsortiet som sådan ikke udgør "én virksomhed" i arbejdsudlejereglens forstand. Skatterådet lægger vægt på, at spørger er den berettigede og forpligtede i kontraktforholdet til bygherren og dermed har retten til det udførte arbejde. Skatterådet finder herefter, at B GmbH & Co. KG's ydel-ser er udskilt fra spørger til B GmbH & Co. KG som selvstændig erhvervsvirksomhed. Skat-terådet finder derimod, at indgåelse af udkast til konsortieaftale (aftale 2) indebærer, at der er tale om skattemæssig arbejdsudleje for B GmbH & Co. KG's ansatte. Konsortiet med stiftelse af et I/S udgør ikke "én virksomhed" i arbejdsudlejereglens forstand, da spørger også her er kontraktpart med bygherren. B GmbH & Co. KG's ydelser anses ikke for at være udskilt som selvstændig erhvervsvirksomhed, da B GmbH & Co. KG's ansvar og økonomiske risiko for det udførte arbejde ikke er klart afgrænset i forhold til spørgers ydelser. Endelig bekræfter Skatterådet, at der ikke foreligger skattemæssig arbejdsudleje, når I/S'et har indgået kontrakten med bygherren og dermed har rettighederne til det ud-førte arbejde. Skatterådet tager i sagen forbehold for, at B GmbH & Co. KG's ansatte i øv-rigt kan være begrænset skattepligtige af løn for arbejde udført i Danmark, herunder hvis B GmbH & Co. KG har fast driftssted i Danmark.

SKM2014.608.LSR – TfS 2014.937

Opgørelse af henstandssaldo vedr. fraflytterskat efter ABL § 39 A

Lovhenvisning: ABL § 38, ABL § 39 A; EUF art. 18, EUF art. 21

Opgørelse af henstandssaldoen vedrørende fraflytterskat efter aktieavancebeskatningslo-ven § 39A skulle ske efter et bruttoprincip, således at aktietab ikke skulle medregnes i aktiegevinst og udlodninger ved fastsættelse af afdraget på henstandssaldoen.

SKM2014.609.LSR – TfS 2014.948

Anmodning om tilbagebetaling af indgående afgift ifm. udgifter til bespisning af ansatte og forretningsforbindelser ikke imødekommet

Lovhenvisning: ML § 37, ML 42, SFL § 31, SFL § 32

Udeladt.



Ekstraordinær genoptagelse – særlige omstændigheder


Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til at få genoptaget sine skatte-ansættelser for indkomstårene 2000-2004 ekstraordinært i medfør af skatteforvaltnings-lovens § 27, stk. 1, nr. 8. Skatteansættelserne for årene 2000 og 2001 var udarbejdet på grundlag af de af sagsøgeren selvangivne oplysninger. For årene 2002-2004 havde SKAT ansat sagsøgerens indkomst skønsmæssigt.

Sagsøgeren støttede genoptagelsesanmodningen på efterfølgende udarbejdede selvangi-velser og regnskaber.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke herved var fremkommet med nye oplysninger. Endvidere havde sagsøgeren ikke dokumenteret, at SKAT havde begået fejl ved de skønsmæssige forhøjelser, eller at de selvangivelser, han havde indgivet for 2000 og 2001, var behæftet med væsentlige fejl. Der forelå derfor ikke særlige omstændigheder, som kunne begrun-de, at der kunne gives tilladelse til ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvalt-ningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Heller ikke den omstændighed, at SKAT havde undladt at foretage privatforbrugsbereg-ninger ved de skønsmæssige forhøjelser, kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse.


SKM2014.611.LSR – TfS 2014.947

Ændring af klagerens momsgrundlag med henvisning til byttehandel, jf. ML § 27, stk. 1


Udeladt.

SKM2014.612.BR – TfS 2014.931

Skønsmæssig forhøjelse – privatforbrug – driftsomkostninger – private udgifter

Lovhenvisning: SL § 6, litra a (vareforbrug – løn til børnebørn); SKL § 3; SKL § 5, stk. 3; Opkrævningsloven § 5, stk. 2

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren, der drev selvstændig virksomhed med udar-bejdelse af snitmønstre og modeller til danske ugeblade, var berettiget til at fradrage en række udgifter til vareforbrug samt løn og personaleomkostninger til børnebørn.

Byretten fastslog, at driftsomkostningsfradrag i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, forudsætter, at sagsøgeren kunne påvise en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgifterne og erhvervelsen af indkomsten. Sagsøgeren havde ikke påvist den fornødne sammenhæng i forhold til de omhandlende udgifter.

Sagen drejede sig herudover om, hvorvidt SKAT var berettiget til skønsmæssigt at forhøje sagsøgerens indkomst for 2007.


Retten fandt, at sagsøgerens regnskab var så mangelfuldt, at der som udgangspunkt var grundlag for at tilsidesætte dette, og fastsætte sagsøgerens indkomst skønsmæssigt. Ret-ten fandt imidlertid, at SKATs skøn over privatforbruget var udøvet på et forkert grundlag, idet det afveg markant fra det privatforbrug, der kunne konstateres i årene før og efter forhøjelsen. Grundlaget for forhøjelsen var derfor ikke til stede.

SKM2014.613.LSR – TfS 2014.936

Bindende svar – Andelsboligforenings tilbagebetaling af for meget betalt grundskyld til medlemmerne anset for udlodning, uanset at tilbagebetalingen sker ved nedsættelse af boligafgiften

Lovhenvisning: LL § 16 A; SEL § 1, stk.1, nr. 6; SL § 4 (andelsforening – tilbagebetaling af grundskyld)

En andelsforenings tilbagebetaling af for meget betalt grundskyld til medlemmerne blev anset for udlodning, uanset at tilbagebetalingen skete ved nedsættelse af boligafgiften.


Fri bil – direktør og hovedanpartshaver – parkeret ved bopæl og virksomhed

Lovhenvisning: SL § 4 (personalegode – fri bil); LL § 16, stk. 4

Sagens omdrejningspunkt var, om skatteyderen skulle beskattes af fri bil af to biler i med-før af ligningslovens § 16, stk. 4. Skatteyderen var både direktør og hovedanpartshaver i det selskab, som stillede bilerne til hans rådighed.

Efter skatteyderens forklaring, og de øvrige oplysninger om det garageanlæg hvor bilerne var parkeret, lagde byretten til grund, at begge biler - for det meste - var parkeret lige ved siden af hans bopæl. Det påhvilede derfor efter fast praksis skatteyderen at afkræfte for-modningen om, at bilerne stod til hans rådighed.

Retten fandt ikke, at skatteyderen havde afkræftet denne formodning. Retten lagde blandt andet vægt på, at bilerne var på hvide plader, at det fremlagte kørselsregnskab var udarbejdet efterfølgende og fejlbehæftet, og at skatteyderen (og hans ægtefælle) ikke havde rådighed over en privat bil i væsentlige dele af beskatningsperioden. Skatteyderens oplysninger om, at hans forældres biler stod til ægteparrets private rådighed, tillagde ret-ten ingen vægt.


SKM2014.615.SKAT – TfS 2014.712

EU-domstolens dom i sag C-464/12 ATP PensionsService A/S – Forældelse og adgang til at anmode om genoptagelse


Udeladt.


Supplerende meddelelse i SKM2014.633.SKAT – TfS 2014.xxx. SKM2014.616.BR – TfS 2014.929 – Anket til landsretten

Virksomhedsoverdragelse - tidspunkt - værdiansættelse - skønsmæssig forhøjelse

Lovhenvisning: AL § 40, stk. 6, AL § 45; ML § 4, stk. 1; Opkrævningsloven § 5, stk. 1

Sagen vedrørte dels spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren havde opnået en skattepligtig avance ved salg af sin personligt drevne virksomhed, herunder en varemærkerettighed, dels spørgsmålet om hvornår virksomheden var overdraget.

Sagsøgeren gjorde under sagen gældende, at der var indgået en endelig og bindende afta-le om overdragelse af virksomheden den 29. december 2008, hvorfor beskatning skulle ske i dette indkomstår. Derudover gjorde sagsøgeren gældende, at avancen skulle opgø-res i henhold til goodwillcirkulæret, idet køber og sælger var interesseforbundne på dette tidspunkt, og idet værdien af det overdragne alene udgjordes af goodwill. Hvis retten konkluderede - i overensstemmelse med Skatteministeriets anbringender - at overdragel-sen var sket den 22. januar 2009, hvor parterne ikke var interesseforbundne, gjorde sag-søgeren gældende, at der ved kontantomregningen skulle ske en kursfastsættelse af den gældsforpligtelse, som udgjorde berigtigelsen af købesummen.

Retten bemærkede, at aftalen af 29. december 2008 ikke indeholdt en udtømmende op-regning af, hvilke rettigheder der overdragedes, at aftalen ikke indeholdt en overtagel-sesdato, og at købesummen ifølge aftalen udgjordes af udviklingsomkostningerne uden en nærmere opgørelse heraf og uden oplysninger om berigtigelsesmåden. Aftalen af 22. januar 2009 indeholdt derimod en fastlæggelse af købesummen til kr. 2.300.000,-, og det fremgik af aftalen, at den erstattede alle tidligere aftaler. Under hensyntagen bl.a. hertil kunne aftalen af 22. januar 2009 ikke alene betegnes som en opfølgende eller udfyldende aftale, og overdragelsen var som følge heraf foretaget i indkomståret 2009.

Overdragelsen fandt dermed sted på et tidspunkt, hvor parterne var uafhængige. SKAT havde ikke anfægtet opgørelsen af overdragelsessummen, og da sælgeren skulle indfri den overtagne gæld til kurs 100, svarede den kontantomregnede værdi til købesummen.

Skatteministeriet blev derfor frifundet for så vidt angår dette punkt.

Derudover vedrørte sagen spørgsmålet om, hvorvidt SKATs skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens indkomst og momstilsvar for indkomståret 2010 på baggrund af sagsøgerens modtagelse af to beløb kunne tilsidesættes. Retten fandt efter en konkret bevisvurdering, at beløbene ikke blev anvendt til køb af aktiver, som senere blev solgt med skattepligtig avance til følge. Sagsøgerens indkomst og momstilsvar for indkomståret 2010 blev som følge heraf nedsat.


SKM2014.617.ØLR – TfS 2014.935

Straffesag – skattesvig – løn – selskab på Gilbratar

Lovhenvisning: Straffeloven § 289; SKL § 15

T var tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter. T havde for indkomståret 2008 undladt at selvangive et honorar på 4.100.000 kr. for arbejde udført i Danmark. Et selskab hjem-mehørende på Gibraltar og som var ejet og ledet af T, havde udstedt en faktura til T's sel-skab i Danmark vedrørende T's arbejde udført i Danmark, og det tilgik T's personlige for-mue som et aktiv. T havde derved unddraget for 2.119.404,80 kr. i skat.

Byretten fandt T skyldig i forsætlig skattesvig af særlig grov karakter. Det fandtes bevist, at T personligt i 2008 modtog aflønningen for arbejde udført i Danmark. T kunne ikke sammenhængende redegøre for sine bopæl- og opholdssteder på det omhandlede tids-punkt og måtte anses for skattepligtig til Danmark. Det fandtes bevist, at T havde haft til hensigt, at undgå skattebetaling af beløbet i Danmark, under hensyn til at hans revisor trods forespørgsel og revisorforbehold herom ikke havde set nogen form for dokumenta-tion for de af T påberåbte underliggende aftaler mellem T og de omhandlede selskaber eller de påståede aktivers eksistens samt til de nøje tilrettelagte omstændigheder vedrø-rende overførsel af aktiver.

T idømtes 1 år og 3 måneders fængsel samt en tillægsbøde på 2.100.000 kr. Fængsels-straffen blev gjort betinget p.g.a. hans personlige forhold, herunder alder og helbreds-mæssige forhold.


SKM2014.618.BR – TfS 2014.928

Genanbringelse af ejendomsavance – ekstraordinær genoptagelse

Lovhenvisning: EBL § 6 A; SFL § 27, stk. 1, SFL § 27, stk. 2

Ved salget af en ejendom i 2000 opgjorde sagsøgeren en avance, der i henhold til ejen-domsavancebeskatningslovens § 6 A, blev genanbragt i en anden ejendom. Ved salget af sidstnævnte ejendom opgjorde sagsøgeren imidlertid en avance på grundlag af en genan-bragt fortjeneste, der var lavere end den tidligere opgjorte.

Retten fandt, at den oprindeligt opgjorte avance skulle lægges til grund ved salget af den ejendom, som avancen var genanbragt i. Der blev henvist til, at ejendomsavancebeskat-ningslovens § 6 A alene hjemler en udskydelse af beskatningen af fortjeneste og ikke en udskydelse af tidspunktet for opgørelsen af fortjenesten.

Sagsøgeren fik heller ikke medhold i, at skatteansættelsen for indkomståret 2000 kunne genoptages ekstraordinært. Der blev henvist til, at der ikke var sket noget nyt siden den oprindelige ansættelse, og at det ikke var godtgjort, at den oprindelige avanceopgørelse var forkert.

Ministeriet blev derfor frifundet.



SKM2014.619.SR – TfS 2014.762

Afvisning – transfer pricing transaktioner ikke tilstrækkeligt oplyst

Lovhenvisning: LL § 2; SKL § 3 B; SFL § 24

Skatterådet afviste at tage stilling til, om de fastsatte priser og vilkår var fastsat i overens-stemmelse med armslængdeprincippet i ligningslovens § 2, idet spørgsmålet ikke var til-strækkeligt oplyst.

SKM2014.620.SR – TfS 2014.784

Kvalifikation af selskab i Dubai

Lovhenvisning: SEL § 1, stk. 1. nr. 2; ABL § 4 B

Skatterådet kan ikke bekræfte, at det i Dubai registrerede selskab, C LLC, efter danske skatteregler er skatteretligt transparent. Det forhold, at selskabsdeltagerne, UAE National Partner og B A/S har indgået ejeraftaler, hvorefter UAE National Partner alene har ret til et årligt vederlag fra B A/S, ledelsen af C LLC fuldstændigt og uigenkaldeligt er B A/S´ an-svar, samt hvorefter hele provenuet i tilfælde af likvidation af selskabet tilfalder B A/S, ændrer ikke på, at C LLC må sidestilles med et selvstændigt skattesubjekt. Disse forhold kan således ikke fratage enheden karakteren af at være et selvstændigt skattesubjekt set i lyset af vedtægternes indhold mht. til enhedens organisering, struktur, deltagernes rets-stilling mv., og som er i overensstemmelse med lovgivningsmæssige krav.

Skatterådet kan bekræfte, at aktierne i C LLC - på baggrund af de pr. 1. januar 2014 fore-liggende vedtægter og aktionærernes aftalegrundlag i øvrigt - anses for at være koncern-selskabsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 B.

SKM2014.621.SR – TfS 2014.xxx

Korttidsudlejning af udenlandske sportsvogne i Danmark er registreringsafgiftspligtig

Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 1, Registreringsloven § 2, stk. 1

Udeladt.

SKM2014.622.SKAT – TfS 2014.730

Omvendt betalingspligt på mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, bærbare computere mv. – styresignal


Udeladt.


SKM2014.623.SR – TfS 2014.xxx

Moms på godtgørelse ved fraflytning af lejemål

Lovhenvisning: ML § 3, stk. 1, ML § 4, ML § 13, stk. 1, nr. 8, ML § 51

Udeladt.

SKM2014.624.BR – TfS 2014.778

Skattepligt – tilflyttersituation – dobbeltdomicil

Lovhenvisning: KSL § 7, stk. 1; DBO Danmark og Luxembourg artikel 4, stk. 1

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt A's fulde skattepligt til Danmark var genindtrådt den 1. maj 2002, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Retten bemærkede, at det var ubestridt, at A fra midten af marts 2002 havde en bopæl i Danmark. Det var endvidere ubestridt, at han fra midten af december 2002 havde fast ophold i Danmark, og at han den 1. januar 2003 tiltrådte en stilling ved G1.1 A/S i ...21.

På denne baggrund og efter de foreliggende oplysninger om A's anvendelse af kreditkort i Danmark og køb af flyrejser til og fra Danmark, fandt retten det godtgjort, at hans samle-de ophold i Danmark i den 12-måneders periode, der fulgte efter den 1. maj 2002, over-steg 180 dage. Herefter, og da skattepligten indtræder fra opholdets første dag, var A fuldt skattepligtig til Danmark fra den 1. maj 2002.

Vedrørende dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg henvi-ste retten til artikel 4, stk. 1, hvorefter enhver person, som i henhold i lovgivningen er skattepligtig i et af landene på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert hvert kriterium, anses som hjemmehørende i Danmark eller Luxembourg.

Efter det oplyste lagde retten til grund, at A opsagde familiens hidtidige bolig i Luxem-bourg omkring sommerferien 2002. Det var ikke under sagen dokumenteret, at A efter dette tidspunkt havde bopæl i Luxembourg. På denne baggrund, og da det ikke var godt-gjort, at han på andet grundlag var hjemmehørende i Luxembourg, kunne han ikke anses for at have skattemæssigt hjemsted i Luxembourg.

Retten gav derfor Skatteministeriet medhold i frifindelsespåstanden.

SKM2014.625.SR – TfS 2014.xxx

Ejendomsværdi – registreringsfejl og skønsfejl


Udeladt.


SKM2014.626.BR – TfS 2014.xxx

Straffesag – aktieavance – ikke selvangivet – forskudsregistreret


T var tiltalt for groft uagtsomt at have undladt inden 4 uger efter 1. maj 2012 for 2011 at meddele SKAT, at indkomsten var for lav med 130.414 kr. i aktieavance. T havde derved unddraget for 48.389 kr. i skat. T havde på forskudsopgørelsen for 2011 selvangivet en aktieavance på 132.346 kr. Årsopgørelsen havde han modtaget i marts 2012. Den 24. au-gust 2012 blev han opfordret til at foretage endelig angivelse af salget. Først efter SKATs fornyede henvendelse den 1. november 2012 fremkom T med de nødvendige oplysnin-ger.

T´s forklaring blev lydoptaget.

T idømtes en bøde på 11.000 kr. T havde handlet med den fornødne grove uagtsomhed i f.b.m. ikke rettidigt at have oplyst aktieavancen. T havde i forbindelse med modtagelsen af årsopgørelsen i marts 2012 pligt til at kontrollere at aktieavancen fremgik heraf.

SKM2014.627.SR – TfS 2014.xxx

Momspligt – forening – ydelser – leveringssted

Lovhenvisning: ML § 4, stk. 1, ML § 16, stk. 1, ML § 46, stk. 1

Udeladt.


Salærfastsættelse – udredning – skattestraffesag – forsvarerbistandsloven

Lovhenvisning: Forsvarerbistandsloven § 5; Retsplejeloven § 1008, stk. 1

Udeladt.

SKM2014.629.SR – TfS 2014.xxx

Afgift efter emballageafgiftsloven af poser med forsegling

Lovhenvisning: Emballageafgiftsloven § 2 a

Udeladt.

SKM2014.630.SR – TfS 2014.xxx

Naturgas – reforming proces og fremstilling af brint

Lovhenvisning: Gasafgiftsloven § 8, stk. 1, nr. 1, § 10, stk. 1, § 10 a og § 10 d; CO2-afgiftsloven §§ 5-7; NOx-afgiftsloven § 3, stk. 3 og §§ 7 og 8; Mineralolieafgiftsloven § 1, stk. 2

Udeladt.


SKM2014.631.SR – TfS 2014.xxx

Grundværdi – nedsættelse – vurderingsprincipper


Udeladt.

SKM2014.632.SR – TfS 2014.783

Udenlandske investorer deltagelse i K/S – ikke fast driftssted


Skatterådet bekræftede, at udenlandske investorers deltagelse i X K/S ikke i sig selv gør, at investorerne vil have fast driftssted i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Betingelserne for fast driftssted efter artikel 5, stk. 1 og artikel 5, stk. 5 blev ikke anset for opfyldt. Der blev lagt vægt på, at der var en ledelses- og styringsmæssig adskil-lelse mellem kommanditselskabet og managementselskabet uden personsammenfald. Ligeledes blev beslutningskompetencen holdt adskilt fra X Management A/S.

SKM2014.633.SKAT – TfS 2014.729

EU-domstolens dom i sag C-464/12 ATP PensionsService A/S – Forældelse og adgang til at anmode om genoptagelse – styresignal


Udeladt.

SKM2014.634.BR – TfS 2014.xxx

Kreditkort – ekstraordinær ansættelse – varslingsfrist – følgeændringer for ægtefælle

Lovhenvisning: SFL § 27, stk. 1, nr. 2, SFL § 27, stk. 1, nr. 5, SFL § 27, stk. 2

Sagerne vedrørte dels spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genop-tagelse af sagsøgernes skatteansættelser var opfyldt i forbindelse med brug i Danmark af et udenlandsk kreditkort udstedt af den ene sagsøgers (mandens) amerikanske arbejdsgi-ver, dels spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgerne, der var ægtefæller, var skattepligtige af øvrige lejeindtægter som følge af udlejning af lokaler i deres private ejendom.

Det var i forbindelse med brugen af kreditkortene ubestridt, at der var udeholdt skatte-pligtige indtægter, og at manden havde handlet groft uagtsomt. For så vidt angår frist-spørgsmålet henviste retten til, at der frem til den 12. marts 2008 var fremkommet nye oplysninger til belysning af skatteforholdene for manden. Retten udtalte herefter i over-ensstemmelse med Landsskatterettens kendelse, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, tidligst måtte anses for at løbe fra den 17. september 2007, hvor manden under et møde hos SKAT meddelte, at han ikke kunne få de af SKAT udbedte oplysninger om brug af kreditkortene i ind- og udland fra sin tidligere arbejdsgiver.


Manden oplyste under SKATs sagsbehandling, at en del af kreditkorthævningerne udgjor-de leje betalt af den amerikanske arbejdsgiver i forbindelse med, at arbejdsgiveren havde haft kontorplads stillet til rådighed i ægtefællernes private ejendom. Derudover oplyste manden, at der var tillige var modtaget ikke-selvangivne lejeindtægter fra anden side. SKAT forhøjede som følge heraf den af manden selvangivne lejeindkomst med halvdelen af de ikke-selvangivne lejeindtægter. Den anden halvdel blev henført til hustruen, der li-geledes fik forhøjet sin skatteansættelse, idet ægtefællerne ejede ejendommen i lige sameje.

Retten fandt - under hensyntagen til de til SKAT afgivne oplysninger - at ægtefællerne var skattepligtige af de ikke-selvangivne lejeindtægter. Forhøjelsen af hustruens indkomst kunne derudover ske med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, idet den ændring som SKAT havde foretaget vedrørende hustruens overskud ved udlejningen, måtte anses for en direkte følge af forhøjelsen af mandens indkomst vedrørende samme forhold.


Skønsmæssig ansættelse – selvstændig virksomhed – manglende regnskab – udstedte fakturaer – vagtopgaver

Lovhenvisning: SKL § 5, stk. 3, SKL § 3, stk. 4

SKAT havde med hjemmel i skattekontrollovens § 5, forhøjet skatteyderens indkomst for indkomståret 2007 med i alt kr. 2.815.013,-. Forhøjelsen var bl.a. sket på baggrund af en række fakturaer udstedt af skatteyderen selv. Skatteyderen havde desuden rykket for de udstedte fakturaer, samt anmeldt kravet i debitors konkursbo.

Skatteyderen gjorde imidlertid gældende, at han ikke havde drevet selvstændig virksom-hed, og at der ikke var realitet bag de udstedte fakturaer. Dette støttede han bl.a. på, at han efterfølgende havde udstedt kreditnotaer på de omhandlede fakturaer samt trukket anmeldelsen i konkursboet tilbage.

Retten fandt på baggrund af de foreliggende omstændigheder i sagen, at skatteyderen måtte anses for at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i 2007.

Retten fandt endvidere, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at SKATs skøn var åbenbart urimeligt, eller at det hvilede på et forkert grundlag.



Bindende svar om, hvorvidt godtgørelse for uberettiget afskedigelse er skattefri

Lovhenvisning: Erstatningsansvarsloven § 26; LL § 7 U; SL § 5 (tort godtgørelse)

En erstatning til en sygeplejerske for uberettiget afskedigelse, svarende til 3 måneders løn, kunne ikke anses for en skattefri erstatning for en retsstridig krænkelse (tort), men erstatningen var skattepligtig, jf. ligningslovens § 7 U.



Genoptagelse af skatteansættelse

Lovhenvisning: SFL § 20, SFL § 26, SFL § 27; Forvaltningsloven § 22, Forvaltningsloven § 24

Da skatteansættelsen var baseret på et klart urigtigt grundlag, og det derfor ville være åbenbart urimeligt at opretholde ansættelsen, ansås der at foreligge sådanne særlige om-stændigheder, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skattefor-valtningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, var opfyldt.

SKM2014.638.SR – TfS 2014.xxx

Naturgas – brug i fermenteringsproces

Lovhenvisning: Gasafgiftsloven § 8, stk. 1, nr. 2, Gasafgiftsloven § 10, stk. 1, Gasafgiftsloven 10 a; CO2-afgiftsloven § 7, stk. 4; NOx-afgiftsloven § 1; Elafgiftsloven § 11, stk. 1, Elafgiftsloven § 11 a; Mineralolieaf-giftsloven § 11, stk. 1, Mineralolieafgiftsloven§ 11 a

Udeladt.

SKM2014.639.SR – TfS 2014.xxx

Grundværdi – nedsættelse – vurderingsprincipper


Udeladt.

SKM2014.640.SR – TfS 2014.xxx

Skattefri aktieombytning og spaltning uden tilladelse

Lovhenvisning: FUL § 9, FUL § 15 a, stk. 1, FUL § 15 a, 2, FUL § 5; FUL § 15 b, stk. 4, FUL § 11, stk. 1, FUL § 15 b, stk. 4, FUL § 11, stk. 2; SEL § 10, stk. 5

Skatterådet bekræftede, at en nærmere beskrevet ombytning af anparter i B ApS opfyldte betingelserne for en skattefri aktieombytning uden tilladelse, og at dette også var tilfæl-det efter vedtagelsen af L 81 2013-14. Skatterådet bekræftede, at en efterfølgende op-hørsspaltning af det nystiftede holdingselskab opfyldte betingelserne for en skattefri spaltning uden tilladelse fra SKAT, og at dette også var tilfældet efter vedtagelsen af L 81 2013-14. Skatterådet bekræftede, at der kunne spaltes med en spaltningsdato svarende til dagen efter etableringen af holdingselskabet NewCo ApS, dvs. den første dag i de mod-tagende selskabers regnskabsår. Skatterådet bekræftede, at anskaffelsessummerne for anparterne i de modtagende selskaber svarede til en forholdsmæssig prorata fordeling af anskaffelsessummen af anparterne i det indskydende selskab, NewCo ApS. Skatterådet bekræftede, at anskaffelsestidspunkterne for anparterne i de modtagende selskaber sva-rede til en forholdsmæssig pro rata fordeling af anskaffelsestidspunkterne for anparterne i NewCo ApS.



Straffesag – momssvig – efterangivelser ikke indsendt – udarbejdet af revisor


T var tiltalt for momssvig for perioden 1. januar 2009 - 31. december 2010. T havde angi-vet sin virksomheds moms for lavt med i alt 155.208 kr. T´s revisor havde udarbejdet ef-terangivelser, men dem havde T ikke indsendt. T havde derved unddraget for 155.208 kr. i moms.

T forklarede at han havde været under et såvel personligt som økonomisk pres og havde tænkt, at han kunne betale, når han fik solgt sin ejendom.

Byretten fandt T skyldig i forsætlig momssvig. Det måtte have stået T klart, at hans undla-delse af at indsende efterangivelserne udsatte SKAT for en åbenbar risiko for unddragelse af moms. T idømtes en bøde på 160.000 kr. Det var en nedsættelse med omkring 1/3 af normalbøden med henvisning til de personlige forhold.


SKM2014.642.SR – TfS 2014.xxx

Ejendomsvurdering – fradrag i grundværdien for forbedringer


Udeladt.

SKM2014.643.SR – TfS 2014.xxx

Arbejdsløshedsforsikring – dækning af låneydelse

Lovhenvisning: PBL § 49; LL § 5

Et forsikringsselskab ønskede at tilbyde sine kunder et nyt forsikringsprodukt, som skulle sikre, at en person fortsat kunne betale ydelsen på sine lån under ufrivillig ledighed.

Skatterådet kunne bekræfte, at der under hensyntagen til de oplyste forsikringsbetingel-ser i den såkaldte interventionserklæring nr. 1, var tale om en arbejdsløshedsforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 49, og at låntager havde fradragsret for rente-udgifter betalt via forsikringsydelserne.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der under hensyntagen til de oplyste forsikringsbe-tingelser i den såkaldte interventionserklæring nr. 2, var tale om en arbejdsløshedsforsik-ring, der ikke var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 49, men Skatterådet kunne bekræfte, at låntager ikke havde fradragsret for renteudgifter betalt via forsikringsydel-serne.

Skatterådet kunne bekræfte, at der ikke var tale om en arbejdsløshedsforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 49 og at låntager ikke havde fradragsret for renteudgifter betalt via forsikringsydelserne, hvis långiver tegnede de individuelle forsikringer hos for-sikringsselskabet med låntager som den forsikrede.


SKM2014.644.VLR – TfS 2014.xxx

Fogedforbud – justifikationssag – registreringspligtig virksomhed – moms

Lovhenvisning: Retsplejeloven § 643 (dagældende)

Udeladt.

SKM2014.645.SKAT – TfS 2014.728

Moms – Tab på fordringer over 3.000 kr. uden for konkurs og akkord m.v. – Styresignal


SKAT har omskrevet teksten i Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit D.A.8.1.1.6.4.8, såle-des at det nu fremgår, at det ikke er en betingelse for at foretage regulering for tab på fordringer over 3.000 kr. uden for konkurs og akkord m.v. efter en konkret vurdering, at fordringen er forsøgt inddrevet af en uafhængig inkassovirksomhed.

Virksomheder, der har undladt at foretage regulering af tab på fordringer over 3.000 kr. uden for konkurs og akkord m.v., hvor fordringen efter en konkret vurdering skønnes at være tabt, selv om fordringen ikke er forsøgt inddrevet af en uafhængig inkassovirksom-hed, kan anmode om genoptagelse af afgiftstilsvaret.

SKM2014.646.xxx – TfS 2014.xxx

Mangler

SKM2014.647.SKAT – TfS 2014.717

Genoptagelse af skatteansættelser for indkomstårene 2010 - 2013 som følge af fejl og mangler i værdipapirsystemet (Aktier og investeringsbeviser) – styresignal

Lovhenvisning: ABL, SFL § 26, stk. 1, SFL § 26, stk. 2, SFL § 27, stk. 1, nr. 2, SFL § 27, stk. 1, nr. 8

Genoptagelse af visse skatteansættelser vedrørende gevinst og tab på aktier og investe-ringsbeviser for fysiske personer.

Opfølgning på SKM2014.302.SKAT – TfS 2014.xxx.


Ejendomsavance – parcelhusreglen – beboelse i ejerperiode – tilbageflytning tidligere bopæl


Sagen angik spørgsmålet, om den avance, som skatteyderen opnåede ved afståelse af ejerlejligheden beliggende ...1, st. tv. i indkomståret 2005, var skattefri i henhold til ejen-domsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.


Skatteyderen var tilmeldt folkeregisteret på adressen i ...1 i fire måneder i 2004. Både før og efter tilmeldingen i ...1 var han tilmeldt på ejendommen ...2. Skatteyderen gjorde gæl-dende, at han udover perioden på 4 måneder havde boet i ejendommen i ...1 både før og efter den periode, der fremgik af folkeregisteret. Til støtte herfor førte han bl.a. 5 vidner for byretten og 10 vidner for landsretten.

Byretten fandt det efter en samlet vurdering af sagens faktiske omstændigheder ikke godtgjort, at skatteyderens ophold i lejligheden havde karakter af reel, permanent bebo-else og ikke blot midlertidig beboelse. Den opnåede avance ved afståelse var derfor skat-tepligtig.

Østre Landsret stadfæstede byrettens dom.



Pålæg om at føre logbog – forlængelse af perioden

Lovhenvisning: KSL § 86 A

Sagen drejede sig om, hvorvidt det var berettiget, at SKAT forlængede et pålæg til sagsø-geren om at føre logbog over de ansatte i virksomheden med et år.

Byretten fandt, at det måtte lægges til grund, at der ved de genbesøg, som SKAT foretog i løbet af året efter det oprindelige pålæg var givet, blev konstateret sådanne mangler i sagsøgerens logbogsføring, at SKAT havde været berettiget til på ny at pålægge sagsøge-ren at føre logbog for yderligere et år.

SKM2014.650.HR – TfS 2014.733

Ejendomsinvesteringsprojekt – udbyderhonorar – anskaffelsessum – afskrivningsgrund-lag – videresalg

Lovhenvisning: AL § 17

En projektudbyder havde i juli 2004 erhvervet en ejendom ved erhvervelsen af anparter-ne i et K/S. Projektudbyderen solgte ejendommen i november 2004 ved salget af kom-manditanparter til investorer, heriblandt appellanten. Sagen angik, om forskellen mellem den pris, interessentskabet erhvervede ejendommen for, og den pris, interessentskabet solgte ejendommen til, kunne indgå i anskaffelsessummen ved opgørelsen af investorer-nes afskrivningsgrundlag, jf. afskrivningslovens § 17. Forskelsbeløbet udgjorde 5.166.000,- kr.

Højesteret fastslog, at investorerne ved erhvervelse af anparterne havde købt sig ind i en veltilrettelagt udlejningsvirksomhed, der var struktureret og tilrettelagt af projektudbyde-ren. Højesteret fandt videre, at appellanten ikke havde godtgjort, at ejendommens værdi var steget med de ca. 5 mio. kr. i det forholdsvis korte tidsrum, der forløb mellem pro-jektudviklerens erhvervelse af ejendommen i juli 2004 og investorernes køb af ejendom-men i november 2004. På den baggrund blev forskelsbeløbet anset for at udgøre vederlag


for den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af investeringsprojektet, der ikke kunne indgå i afskrivningsgrundlaget.

Landsretten var nået til det samme resultat.



Straffesag – falske pantmærker – mineralvand – kiosksag – opbevaring følgesedler mv.

Lovhenvisning: Miljøbeskyttelsesloven § 110, stk. 3, Mineralvandsafgiftsloven § 21 (dagældende)

Udeladt.


Kildeskatteloven § 48 E – godtgørelse ved fratræden af stilling – afståelse aktieoptioner eller udbetaling kontantbonus – A- eller B-indkomst

Lovhenvisning: KSL § 48 E, LL § 28; KSL § 43, stk. 2

Sagen vedrørte en ansat direktør, som blev beskattet efter reglen i kildeskattelovens § 48 E (forskerordningen). Da det selskab, hvori direktøren var ansat, blev solgt, fratrådte den-ne sin stilling, og han fik i den forbindelse udbetalt et beløb på kr. 8.238.575,-.

Spørgsmålet var, om dette beløb skulle anses for vederlag i penge i henhold til ansættel-seskontrakten og dermed beskattes som A-indkomst efter kildeskattelovens § 48 E, eller om beløbet skulle anses for vederlag for afståelse af i alt 5.240.000 aktieoptioner, som direktøren var tildelt fra starten af sin ansættelse og frem til december 2004. I givet fald var beløbet omfattet af ligningslovens § 28 og skattepligtigt som B-indkomst, hvilket ude-lukker beskatning efter kildeskattelovens § 48 E. Der blev mellem parterne indgået en aftale, der gav direktøren ret til at vælge enten at beholde de tildelte aktieoptioner, eller at få udbetalt en kontantbonus udregnet efter en mellem parterne aftalt formel, hvori bl.a. indgik antallet af tildelte optioner.

Vestre Landsret fandt, at direktøren i skattemæssig henseende havde afstået aktier. Landsretten henviste til, at direktøren efter aftale kunne vælge at beholde de tildelte op-tioner eller at få udbetalt en kontant bonus svarende til værdien heraf. Direktøren valgte i overensstemmelse med aftalen at få udbetalt en kontant bonus. Størrelsen af den kon-tante bonus blev beregnet på grundlag af de tildelte optioner i ansættelsesperioden, og direktøren gav ved udbetalingen af det udbetalte beløb på kr. 8.238.575,- afkald på samt-lige sine optioner. Derfor tiltrådte Vestre Landsret byrettens dom om, at hele det mod-tagne beløb måtte anses som vederlag for afståelsen af optionerne, jf. ligningslovens § 28, jf. § 16, stk. 1.




Beregning af kurs ved overdragelse af anparter – skatteforbehold udnyttet


Ved overdragelser af anparter som gave var der af parterne taget skatteforbehold, som blev udnyttet. Et krav om yderligere gaveafgift blev herefter frafaldet. Som følge heraf havde klageren, der havde klaget til Landskatteretten over gaveafgiftsberegningen, ikke en retlig interesse i at få prøvet sagen, som derfor blev afvist.


Ejendomsvurdering – grundværdi – ekstrafundering – skønsudøvelse

Lovhenvisning: VUR § 6, VUR § 13, VUR § 16

Udeladt.


SKM2014.655.SANST – TfS 2014.xxx

Omkostningsgodtgørelse – medholdsvurdering foretages ikke ud fra skatteværdien


Ved vurdering af, om en person omfattet af skatteforvaltningslovens § 53 beløbsmæssigt har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad, er det afgørende, om de påkla-gede forhøjelser af indkomsterne, er nedsat med mere end 50 %. Der er ikke belæg for at lægge vægt på den skatteværdi ændringerne har for den pågældende.


Genoptagelse af selskabs skatteansættelse med henblik på at ændre værdiansættelsen af modtagne immaterielle aktiver nægtet


Landsskatteretten nægtede at genoptage et selskabs skatteansættelse med henblik på at ændre værdiansættelsen af modtagne immaterielle aktiver i et tilfælde, hvor selskabets erhvervelse umiddelbart var efterfulgt af en afståelse. Der kunne i et sådant tilfælde ikke anses at være udløst et tab, der var fradragsberettiget.



Nægtet betalingskorrektion jf. ligningsloven § 2, stk. 5

Lovhenvisning: LL § 2, stk. 1, LL § 2, stk. 2, LL § 2, stk. 5

Situationen fandtes ikke for omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1 og stk. 2, og der var der-for ikke mulighed for betalingskorrektion i henhold til ligningsloven § 2, stk. 5.


SKAT har i sambeskatningsindkomsten for indkomståret 2006 nægtet fradrag for under-skud

Lovhenvisning: LL § 5G; SEL § 2 A, SEL § 31

Den omhandlede situation, hvor filialens indkomst efter danske regler var negativ, ansås under henvisning til ordlyden af og forarbejderne til bestemmelsen i selskabsskattelovens § 31, stk. 2, 2. pkt., for omfattet af bestemmelsen. Det opgjorte tab kunne ikke modreg-nes i andre selskabers indkomster, idet eventuelle underskud i det faste driftssted efter de amerikanske DCL-regler ville kunne modregnes i positive indkomster i det faste drifts-sted og således ville kunne medregnes ved beregning af selskabets indkomstopgørelse i USA. Det var uden betydning, at filialens indkomst efter amerikanske regler - som følge af forskelle i landendes beregningsmetoder - var positiv.


Erhvervsmæssig virksomhed i forbindelse med udlejning af ferielejlighed


Klageren blev ikke anset for i skattemæssig forstand at have drevet erhvervsmæssig virk-somhed med udlejning af ferielejlighed, hvorfor virksomhedsskatteordning ikke kunne anvendes.

SKM2014.660.SR – TfS 2014.xxx

Moms på salg af fast ejendom

Lovhenvisning: ML § 3, stk. 1, ML § 4, ML § 13, stk. 1, nr. 9

Udeladt.


SKM2014.661.SR – TfS 2014.xxx

Arbejdsgivers betaling for medarbejdernes helbredsundersøgelser


Skatterådet kunne bekræfte, at værdien af arbejdsgiverbetalte helbredsundersøgelser ikke skulle medregnes i den skattepligtige indkomst for et selskabs medarbejdere.


Bekæmpelsesmiddel- og kvælstofafgift – skønsmæssig ansættelse – stillingsfuldmagt


Udeladt.

SKM2014.663.SR – TfS 2014.xxx

Anpartshaverlån – lån til kommanditselskab


Skatterådet kan ikke bekræfte, at A ApS kan yde et lån til A K/S, hvori selskabets hoved-anpartshaver er kommanditist, uden at det er en hævning i selskabet omfattet af lignings-lovens § 16 E.

SKM2014.664.BR– TfS 2014.xxx


Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven § 1, Registreringsafgiftsloven § 19, stk. 2 (dagældende)

Udeladt.

SKM2014.665.SR – TfS 2014.xxx

Ejendomsvurdering – ekstraordinær genoptagelse – nedsættelse – skattemæssig virk-ning

Lovhenvisning: SRL § 33, stk. 3, VUR § 6

Udeladt.


Regulering af momstilsvar

Lovhenvisning: ML § 4, ML 15, ML § 47 (dagældende); SFL § 31

Udeladt.



Afslag på tilladelse til kørsel i Danmark med udenlandsk køretøj

Lovhenvisning: Registreringsloven § 2, Registreringsloven 5

Udeladt.


Tilbagebetaling af tidligere udbetalt aconto omkostningsgodtgørelse

Lovhenvisning: SFL § 52, SFL § 55, SFL § 57, Omkostningsdækningsloven § 2 (dagældende); SSL § 33 A (dagæl-dende)

Der var ikke grundlag for at nægte omkostningsgodtgørelse af udgifter til sagkyndig bi-stand, der var afholdt mens en sag verserede ved domstolene, og før det blev meddelt, at kurator ikke ville indtræde i sagen. Situationen var ikke at sidestille med situationer, hvor domstolsbehandlingen aldrig kommer i gang.

SKM2014.669.SR – TfS 2014.xxx

Dødsboskat – underskud – særbo

Lovhenvisning: DBSL § 59

Skatterådet kan bekræfte en række spørgsmål om fordeling af underskud mellem særbo og en efterlevende ægtefælle.

SKM2014.670.SR – TfS 2014.xxx



Udeladt.

SKM2014.671.SKAT – TfS 2014.768

Fjernsalg eller ej i momslovens forstand ved salg af varer fra andre EU-lande – styresig-nal


Udeladt.

SKM2014.672.SR – TfS 2014.xxx

Pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34 – opgørelse efter aktivkriteriet – medregning af bruttoværdien af igangværende arbejder for fremmed regning


Lovhenvisning: ABL § 34, stk. 6

Skatterådet bekræftede, at igangværende arbejder for fremmed regning kan indgå med sin bruttoværdi i opgørelsen efter aktivkriteriet i pengetankreglen, jf. aktieavancebeskat-ningslovens § 34, stk. 6.

SKM2014.673.SR – TfS 2014.xxx

Salg af aktier og selskabsskattelovens § 2 D

Lovhenvisning: SEL § 2 D; ABL § 4 C; SEL § 13, stk. 1, nr. 2

Spørger solgte ved aftale den x-dato 2014 sin ejerandel på 2 % i selskabet G A/S, og ve-derlaget herfor udgjorde efter det oplyste x kr. En måned efter spørgers salg af aktierne i G A/S fik spørger et tilbud om køb af kapitalandele i K ApS, som er en del af koncernen under kapitalfonden J Spørgsmålet var herefter, om dette købstilbud indebar, at spørgers salg af aktier i G A/S dermed omfattedes af selskabsskattelovens § 2 D, således at dette tidligere salg indebar udlodningsbeskatning for spørger, i stedet for en skattefri aktie-avance efter aktieavancebeskatningslovens § 4 C (porteføljeaktier).

Skatterådet bekræftede, at det ved salg af aktier i G A/S modtagne vederlag ikke kunne anses for udbytte, selv om spørger efterfølgende accepterede tilbuddet af y-dato 2014 om at erhverve anparter i K ApS, eller accepterede et endnu ikke kendt tilbud om at er-hverve anparter i K ApS eller et andet selskab, der er koncernforbundet med K ApS. Til det af SKAT anførte i begrundelsen fremhævede Skatterådet yderligere, at Skatterådet såle-des ud fra en konkret vurdering af samtlige momenter i sagen fandt, at det efterfølgende afgivne tilbud til spørger om køb af anparter i K ApS måtte anses for et uafhængigt købs-tilbud og uden sammenhæng til det foretagne salg af aktier i G A/S. Skatterådet var derfor enig i, at der i den konkrete situation ikke var grundlag for at statuere udbyttebeskatning efter selskabsskattelovens § 2 D.

SKM2014.674.BR – TfS 2014.xxx

Bevisførelse – afhøring af embedsmænd

Lovhenvisning: Retsplejeloven § 341

Sagsøgerens anmodning om afhøring af 2 embedsmænd blev ikke taget til følge. Bevisfø-relse skulle i stedet ske ved, at der blev indhentet skriftlige erklæringer fra de pågælden-de.


SKM2014.675.SKAT – TfS 2014.777

Fastlæggelse af retningslinjer for behandling af hjemviste sager


Fastlæggelse af retningslinjer, der sikrer, at en sag, der hjemvises, behandles af en anden afdeling i det pågældende forretningsområde, end den afdeling, der traf den påklagede afgørelse.

Erstatter SKM2012.537.SKAT – TfS 2012.670.

SKM2014.676.SR – TfS 2014.838

Beskatningsret – indeholdelse – kildeskat – renter – retmæssig ejer – beneficial owner

Lovhenvisning: SEL § 2, stk. 1, litra d; SFL § 24, stk. 2, SKL § 3 B, KSL § 65 D, stk. 1

Skatterådet bekræfter, at dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Luxembourg finder anvendelse ved fordeling af beskatningsretten til renter, der vedrører låneaftalen indgået mellem A ApS og det koncernforbundne selskab B S.à.r.l.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at B ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af renter hidrørende fra selskabets udlån til A, hvis rentebetalingerne bliver ført videre til højere, sideordnede eller underliggende selskaber i koncernen.

Skatterådet bekræfter, at B ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af modtagne ren-ter, såfremt det lægges til grund, at rentebetalingerne ikke er bestemt og ikke bliver ført videre til højere, sideordnede eller underliggende selskaber i koncernen.

SKM2014.677.SR – TfS 2014.xxx

Frihed for beskatning ved Operation Dagsværk 2014 – anerkendelse af fradrag for de til formålet udbetalte beløb

Lovhenvisning: KSL

Skatterådet godkender, at honoraret i forbindelse med Operation Dagsværk 2014, i lighed med tidligere år, skal behandles således, at arbejdsgivere kan undlade at foretage inde-holdelse af A-skat mv. i vederlag til skoleelever, der udfører arbejde for Operation Dags-værk den 5. november 2014.

Eleverne skal ikke medregne vederlaget på selvangivelsen og arbejdsgiverne kan fratræk-ke beløbet som omkostning i driftsregnskabet.


SKM2014.678.BR – TfS 2014.xxx

Rejsereglerne – midlertidigt ophold – bevaret adresse – standardsatser – faktiske udgif-ter


Sag nr. BS 42B-2090/2012

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren, som var indrejst fra et nordisk land og ansat i en idrætsklub for perioden 1. juli 2003 til den 30. juni 2005, i indkomståret 2005, havde ret til et skattemæssigt fradrag for rejseudgifter - enten (principalt) opgjort efter standardsatserne eller (subsidiært) opgjort på baggrund af faktisk afholdte udgifter. Det omtvistede spørgsmål var i den sammenhæng, hvor sagsøgeren i perioden havde sin sædvanlige bopæl. Nærmere om den sædvanlige bopæl i perioden var i et nordisk land eller i Danmark.

Retten bemærker indledningsvist, at sagsøgeren i indkomståret 2005 var ansat af idræts-klubben på en to-årig kontrakt. Sagsøgeren forpligtede sig i kontrakten til at opretholde sin bopæl i et nordisk land. Sagsøgeren flyttede fra sin daværende kærestes adresse i et nordisk land til en møbleret lejlighed i ...1, og sagsøgeren har forklaret, at hun ikke med-bragte møbler til Danmark. Sagsøgeren har yderligere forklaret, at hun og kæresten for-søgte at ses hver 14. dag og sagsøgeren har ved udskrift vedrørende brug af sit betalings-kort sandsynliggjort, at hun (uanset kampe og intensiv træning) var i et nordisk land ca. en gang om måneden fra sommeren 2004 til 2005. En undtagelse er alene januar 2005. Sagsøgeren blev registreret som tilflyttet et nordisk land på ny den 29. maj 2005.

Videre bemærker retten, at sagsøgeren har fremlagt erklæring fra kæresten, hvoraf frem-går, at sagsøgeren havde rådighed over hans bolig, mens hun opholdt sig i Danmark. End-videre har sagsøgeren dokumenteret, at hun, da kontrakten ophørte, på ny blev tilmeldt den adresse, som hun deler med kæresten.

Under disse omstændigheder fandt retten, at sagsøgerens sædvanlige bopæl var i et nor-disk land, således at hun kunne fradrage sine rejseudgifter i Danmark. Da sagsøgeren i 2005 havde opholdt sig i Danmark i mere end 12 måneder, skulle der ikke gives fradrag i henhold til standardtaksterne. Retten var således enig med Skatteministeriet i, at 12 må-neders grænsen i ligningslovens dagældende § 9A, stk. 5, for godtgørelse af rejseudgifter efter standardtaksterne også skulle finde anvendelse ved fradrag efter ligningslovens da-gældende § 9A, stk. 7.

Henset til den fremlagte men ufuldstændige dokumentation for indkøb i dagligvarer for-retninger i Danmark, fandt retten, at fradraget til kost og småfornødenheder, bør fastsæt-tes skønsmæssigt.

Samtidig fandt retten, at det af ministeriet påståede skønsmæssige fradrag på kr. 10.000,- var for lavt for en periode på 6 måneder, hvorfor retten indrømmede et skønsmæssigt fradrag på kr. 15.000,-, idet sagsøgeren flyttede tilbage til et nordisk land den 29. maj 2005 og ikke har dokumenteret udgifter til kost eller småfornødenheder i Danmark efter denne dato.

Herefter blev Skatteministeriet tilpligtet at anerkende, at sagsøgeren i indkomståret 2005 skulle indrømmes et skønsmæssigt fradrag til kost og rejsefornødenheder på kr. 15.000,-.


Sag nr. BS 42B-2091/2012

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren, som var indrejst fra et nordisk land og ansat i en idrætsklub for perioden 1. juli 2003 til den 30. juni 2005, i indkomståret 2005, havde ret til et skattemæssigt fradrag for rejseudgifter - enten (principalt) opgjort efter standardsatserne eller (subsidiært) opgjort på baggrund af faktisk afholdte udgifter. Det omtvistede spørgsmål var i den sammenhæng, hvor sagsøgeren i perioden havde sin sædvanlige bopæl. Nærmere om den sædvanlige bopæl i perioden var i et nordisk land eller i Danmark.

Retten bemærker indledningsvist, at sagsøgeren i indkomståret 2005 var ansat af idræts-klubben. Sagsøgeren boede sammen med sin kæreste i den lejlighed, som idrætsklubben havde stillet til rådighed og som idrætsklubben havde forpligtet sig til at flytte sagsøge-rens ejendele fra et nordisk land til.

Dernæst bemærker retten, at den lejlighed som sagsøgeren og sagsøgerens kæreste hav-de rådighed over i et nordisk land, inden de flyttede til Danmark, var udlånt mod betaling, således at de ifølge sagsøgerens forklaring boede hos deres respektive forældre, når de var i et nordisk land på ferie. Der forelå ikke nogen dokumentation i form af udskrift ved-rørende betalingskort eller lignende for, at sagsøgeren i indkomståret 2005 rejste mellem et nordisk land og Danmark.

Retten fandt herefter, at der under disse samlede omstændigheder ikke var grundlag for at fastslå, at sagsøgeren under sin ansættelse i idrætsklubben i indkomståret 2005 opret-holdt sin sædvanlige bopæl i et nordisk land, og der var derfor heller ikke grundlag for et skattemæssigt fradrag for rejseudgifter til Danmark efter ligningslovens § 9A, stk. 1.


SKM2014.679.SR – TfS 2014.837

Trust – transparent – arv


The xx Family Trust, blev stiftet af B og A den 2. november 1988. Enken A var bosat i USA fra 1971 indtil sin død den 11. november 2012.

Skatterådet finder, at der efter danske regler ikke foreligger en endelig og effektiv udskil-lelse af trustens midler i forhold til de afdøde stiftere.

Der lægges vægt på, at stifterne kan ændre og opløse trusten, mens de er i live, at der ikke er en selvstændig bestyrelse/administration, og at stifterne i levende live var trustens begunstigede.

Derfor er opfattelsen, at trusten skattemæssigt anses for at være transparent, og trustens midler må efter dansk ret anses for at henhøre under længstlevendes formuesfære.

Repræsentantens oplysning lægges til grund om, at trusten skal ophøre, og hele trustfor-muen skal udbetales til arvingerne, hvorfor det ikke er nødvendigt, at kvalificerer trusten i forhold spørgerne/arvingerne.


Skatterådet bekræfter, at spørgerne arver deres del af trustkapitalen ved længstlevende As død. Da boet skiftes i USA, hvor afdøde er hjemmehørende, og der ikke indgår aktiver i boet i form af fast ejendom eller virksomhed med fast driftssted i Danmark, skal der ikke betales boafgift til Danmark i forbindelse med arveerhvervelsen.

SKM2014.680.SR – TfS 2014.836

Trust – transparent - arv


B, bosiddende i England og far til spørger A, oprettede den 4. april 2002 "The xx Family Trust".

B afgik ved døden i England den 16. juli 2013, hvorfor boet skiftes der.

Skatterådet finder, at der efter danske regler ikke foreligger en definitiv og effektiv udskil-lelse af trustens midler i forhold til afdøde.

Derfor er det opfattelsen, at trusten skattemæssigt anses for at være transparent, og tru-stens midler må efter dansk ret anses for at henhøre under afdødes formuesfære.

Skatterådet bekræfter, at spørgers modtagelse af aktiver anses som arv og derfor afgifts-fri efter boafgiftslovens § 9, stk. 2.

SKM2014.681.SR – TfS 2014.835

Arbejdsudleje – projekteringsvirksomhed


Skatterådet bekræfter, at der ikke foreligger arbejdsudleje efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, ved A A/S' (spørger) køb af

ydelser fra B Ltd. og C GmbH (selskaberne). Det er Skatterådets opfattelse, at selskaber-nes deltagelse i projektering og udførelse

af den konkrete delentreprise som udgangspunkt vedrører spørgers forretningsområde, da spørger står for og bærer ansvaret for aflevering af det samlede projekt til bygherren. Skatterådet lægger imidlertid til grund, at selskaberne leverer selvstændige og klart af-grænsede ydelser i forhold til spørgers ydelser i projektet, bærer ansvaret og den økono-miske risiko for egne leverede ydelser, udøver instruktion, vejledning og kontrol af egne ansatte, udøver alle processer ved levering og montage, medbringer eget værktøj, mate-rialer og egne ansatte samt at selskabernes vederlag omfatter betaling for maskinel og materialer. Herefter finder Skatterådet, at der reelt er tale om, at selskaberne udfører arbejdet som selvstændige udenlandske erhvervsvirksomheder, og der foreligger ikke arbejdsudleje. Skatterådet tager forbehold for, om selskabernes ansatte kan være be-grænset skattepligtige af løn for arbejde udført i Danmark, herunder hvis selskaberne som følge af projekternes varighed, har fast driftssted i Danmark.


SKM2014.682.SR – TfS 2014.xxx

Afgift af lystfartøjsforsikringer – restaureret historisk fartøj til museumsformål

Lovhenvisning: Lov om afgift af lystfartøjsforsikringer § 1

Udeladt.

SKM2014.683.VLR – TfS 2014.847

Skattepligtig indkomst – hævninger – udenlandske kreditkort – ekstraordinær genopta-gelse – reaktionsfrist

Lovhenvisning: SL § 4 (hævninger udenlandske kreditkort); SKL § 5, stk. 3, SKL § 3, stk. 4; SFL § 27, stk. 1, nr. 5, SFL § 27, stk. 2

En skatteyders hævninger på udenlandske kreditkort blev bedømt som udtryk for ude-holdt skattepligtig indkomst. Indsigelser om, at hævningerne ikke var tilgået skatteyde-ren, men anvendt til betaling af et udenlandsk selskabs erhvervsudgifter, blev ikke taget til følge.

Betingelserne for ekstraordinær ansættelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt, og reaktionsfristen på 6 måneder i henhold til lovens § 27, stk. 2, var overholdt, idet fristen ikke var begyndt at løbe før gennemførelsen af en politiafhøring, hvor skatteyderen kunne redegøre for sine bemærkninger til bevismaterialet.

Landsretten stadfæstede byrettens frifindelse af Skatteministeriet.


Tidligere SKM2010.813 – TfS 2011.177 – Indbragt for domstolene.

SKM2014.684.SR – TfS 2014.858

International sambeskatning – fuld genbeskatning ved afbrydelse af bindingsperioden

Lovhenvisning: SEL § 31 A, stk. 3, stk. 10, SEL § 31 A, stk. 3, stk. 11

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at ophør af et selskab ved likvidation ikke ansås for en afbrydelse af bindingsperioden for international sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31 A, stk. 3, og at der ikke skulle ske fuld genbeskatning af den opgjorte genbeskatnings-saldo i selskabet, jf. selskabsskattelovens § 31 A, stk. 11.

SKM2014.685.BR – TfS 2014.xxx

Fri bil – rådighed – stilstandsforsikring – hovedaktionær og direktør – skærpet bevisbyr-de

Lovhenvisning: SL § 4 (Fri bil); LL § 16, stk. 4; SFL § 26, stk. 5

Sagerne vedrørte beskatning af værdien af to biler, en Aston Martin 2 og en Aston Martin 1, som et selskab havde stillet til rådighed for privat benyttelse for henholdsvis selskabets direktør og selskabets bestyrelsesformand og hovedaktionær.


Skatteyderne gjorde gældende, at deres rådighed over bilerne havde været afskåret i fle-re nærmere angivne vinterperioder, idet bilerne i disse perioder havde været stilstands-forsikret, opbevaret i en garage på et selskabet tilhørende gods og havde afmonteret nummerpladerne, som selskabets revisor opbevarede.

Byretten (tre dommere) fandt ikke, at de nævnte tiltag - hverken hver for sig eller samlet - opfyldte kravet til effektiv rådighedsberøvelse i ligningslovens § 16, stk. 4.

For så vidt angik selskabets direktør bemærkede retten, at det forhold, at det fremgik af hans direktørkontrakt, at han havde krav på at få stillet fri bil til rådighed skabte en for-modning for, at bilen var stillet til rådighed i hele perioden. Direktøren havde ikke havde løftet bevisbyrden for, at det ikke var tilfældet, herunder at han ikke til enhver tid og efter eget ønske kunne kræve, at selskabet foranledige stilstandsforsikringen ophævet, num-merpladerne udleveret fra revisoren og herefter kunne hente bilen i garagen og benytte den privat.

For så vidt angik selskabets bestyrelsesformand og hovedaktionær anførte retten, at det påhvilede ham, at bevise, at bilen ikke var stillet til rådighed for ham. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at han og selskabet var interesseforbundne parter, at bilen var an-skaffet i hans - og ikke selskabets - interesse, ligesom tiltagene til rådighedsberøvelse ikke var begrundet i selskabets forhold. Heroverfor havde hovedaktionæren ikke godtgjort, at han ikke til enhver tid og efter eget ønske kunne foranledige stilstandsforsikringen ophæ-vet, nummerpladerne udleveret fra revisoren og derefter benytte bilen privat.

Endelig fandt byretten, at det forhold, at selskabet stillede fri bil til rådighed for selska-bets hovedaktionær, var omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslo-vens § 26, stk. 5.

På dette grundlag frifandt byretten Skatteministeriet for de af skatteyderne nedlagte på-stande.


Rette indkomstmodtager – konsulentindtægter – midlertidigt

Lovhenvisning: SL § 4 (Rette indkomstmodtager - konsulentindtægter)

Sagen vedrørte spørgsmålet, om appellanten eller et anpartsselskab var rette indkomst-modtager af en række honorarer fra foredrags- og konsulentvirksomhed i indkomstårene 2005 og 2006.

Landsretten fastslog, at anpartsselskabets vedtægtsmæssige formål ikke var foredrags- og konsulentvirksomhed, at appellanten i de omtvistede indkomstår og frem til 2007 drev konsulentvirksomhed i personligt regi, at der var tale om interesseforbundne parter, og at det af et bestyrelsesmødereferat og en erklæring fra bestyrelsesformanden fremgik, at appellanten lod sine konsulentindtægter gå ind i selskabet for at bedre økonomien, og at der skulle tilføres selskabet min. kr. 1/2 million.

På den baggrund fandt landsretten, at appellanten havde bevisbyrden for, at indtægterne var oppebåret af selskabet og ikke ham personligt. Denne bevisbyrde havde appellanten ikke løftet alene gennem sin egen forklaring og de af ham udstedte fakturaer.




Forældelsesfrister efter særlovgivningen

Lovhenvisning: Børnetilskudsloven §18; Forældelsesloven

Udeladt.

SKM2014.688.SR – TfS 2014.xxx

Retserhvervelsestidspunkt for deferred share units (DSU’er) – konvertible obligationer – fraflytterbeskatning – værdiansættelse

Lovhenvisning: SL § 4 (Defferred share units); LL § 16, stk. 1, LL § 16, stk. 3; ABL § 1, stk. 3, ABL § 38, stk. 1; KGL § 29, stk. 3; SFL § 34 a, stk. 4

Deferred share units (DSU'er) blev anset for retserhvervet løbende, idet der ikke var no-gen usikkerhed om, at skatteyderen ville få ret til de omhandlede DSU'er. Der skulle der-for ske fraflytterbeskatning ved skatteyderens fraflytning til udlandet.

DSU'erne blev anset for konvertible obligationer.

Værdien på fraflytningstidspunktet skulle opgøres til markedsværdien, hvor der skulle tages hensyn til den nuværende værdi af aktierne i det omhandlede selskab og de om-handlede vilkår, herunder usikkerheden omkring udbetalingstidspunktet. Værdien kunne ikke opgøres på grundlag af en anslået værdi om 15 år.

SKM2014.689.SR – TfS 2014.xxx

Prioritetslån med fast rente på nærmere angivne vilkår blev ikke anset for kontantlån, omfattet af kursgevinstlovens § 22, stk. 3

Lovhenvisning: KGL § 22, stk. 3

Prioritetslån med fast rente på nærmere angivne vilkår blev ikke anset for kontantlån, omfattet af kursgevinstlovens § 22, stk. 3, hvorefter fysiske personer er skattepligtige ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån.


SKM2014.690.SR – TfS 2014.857

Flytning ledelsens sæde til Danmark

Lovhenvisning: SEL (flytning af ledelsens sæde til DK)

En koncern, der er hjemhørende i Norge, er skattepligtig som følge af ledelsens sæde i Norge ønsker at flytte ledelsen til Danmark for den del af koncernen, der ejer ejendomme i Tyskland. Det er oplyst, at samtlige ledelsesopgaver fremover vil blive udført i Danmark af en direktør, der er bosiddende i Luxembourg, og at det vil blive dokumenteret. Skatte-rådet bekræftede efter en konkret vurdering, at den beskrevne flytning af ledelsens sæde ville medføre, at selskaberne i skattemæssig henseende kunne anses for hjemmehørende til Danmark.

SKM2014.691.SR – TfS 2014.856

Arbejdsudleje – betonelementmontage – udskilt fra spørgers virksomhed


Skatterådet bekræfter, at den tyske hvervtagers medarbejdere ikke bliver omfattet af reg-lerne om arbejdsudleje i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Hvervtager skal udføre beton-elementmontage i Danmark og afholder selv udgifter til kran, beton, mørtel og sikker-hedsgrej mv. Hvervtager bærer ansvaret for det udførte arbejde, den økonomiske risiko, samt forestår selv instruktion og ledelse af medarbejdere og Skatterådet anser derfor ar-bejdet som udskilt fra hvervgivers virksomhed.

SKM2014.692.SR – TfS 2014.855

Fraflyttet skatteyders afståelse af aktier til et nystiftet holdingselskab

Lovhenvisning: ABL § 39 A, stk. 2, ABL § 39 A, stk. 3, ABL § 39 A, stk. 4, ABL § 39 A, stk. 5, ABL § 39 A, stk. 6, ABL § 39 A, stk. 7; KSL § 2, stk. 1, nr. 6; LL §16 B, stk. 1

Påtænkt afståelse af aktier til et nystiftet holdingselskab ville alene medføre forfald af fraflytterskat efter aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 2 og 3, men hverken be-skatning efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, eller begrænset skattepligt.

SKM2014.693.SR – TfS 2014.xxx

Moms på fast ejendom – udlejning og salg

Lovhenvisning: ML § 3, stk. 1, ML § 4, ML § 13, stk. 1, nr. 8, ML § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, ML § 13, stk. 2

Udeladt.



Nægtet betalingskorrektion


En klager, der var under konkurs, blev nægtet adgang til betalingskorrektion efter lig-ningsloven § 2, stk. 5.


Rette indkomstmodtager – maskeret udbytte – afholdelse af selskabs udgifter – regi-strerede indtægter

Lovhenvisning: SL § 4 (rette indkomstmodtager); LL 16A, stk. 1, SKL § 3

Sagen vedrørte dels et spørgsmål om maskeret udbytte dels et spørgsmål om rette ind-komstmodtager af nogle fakturabeløb.

Sagsøgeren var blevet udbyttebeskattet af private hævninger m.m. i et selskab, som sag-søgeren var eneanpartshaver og direktør i. Spørgsmålet var, om sagsøgeren kunne anses for at have afholdt selskabets husleje på kr. 42.000 af personlige midler med den følge, at den maskerede udlodning skulle nedsættes med beløbet.

Retten fandt, at sagsøgeren som eneanpartshaver og direktør havde bevisbyrden for, at han havde afholdt selskabets udgift til husleje, og denne bevisbyrde var ikke løftet i fra-været af skriftlig dokumentation for udgiftsafholdelsen.

Skatteankenævnets afgørelse og udtalelse i en anden sag vedrørende sagsøgerens ægte-fælle (som var udlejer og dermed kreditor for huslejebeløbet), hvorved ægtefællen blev beskattet af huslejebeløbet som en indtægt, kunne ikke føre til andet resultat. Retten henviste herved til, at Skatteankenævnets udtalelse ikke havde haft indflydelse på sagsø-gerens bevismæssige stilling med hensyn til dokumentation, at udtalelsen ikke havde på-virket sagsøgeren til at handle på en bestemt måde, og at ægtefællen kunne have begæ-ret sin sag genoptaget efter skatteankenævnets afgørelse vedrørende sagsøgeren.

Sagen vedrørte endvidere spørgsmålet, om en række fakturaer skulle henføres til sagsø-geren personligt eller hans selskab, og dermed hvem der skulle beskattes af indtægten i medfør af fakturaerne.

Retten lagde til grund, at da SKAT havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens indkomst fra personlig virksomhed, havde sagsøgeren bevis-byrden for, at fakturaerne, som den skønsmæssige ansættelse var baseret på, vedrørte selskabet og ikke hans personlige virksomhed.

Retten fandt ikke, at denne bevisbyrde var løftet. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at fakturaerne ikke fremstod som udstedt af selskabet, selvom det fulgte af anpartsselskabs-lovens § 2, at anpartsselskaber på breve og andre forretningspapirer skal angive bl.a. navn og CVR-nr. Retten bemærkede, at det eventuelle forhold, at lønudgifterne for arbejdet bag fakturaerne måtte være betalt af selskabet, ikke kunne tillægges afgørende betyd-ning, da der var en omfattende sammenblanding af selskabets og sagsøgerens personlige økonomi.


Retten fandt ikke, at det forhold, at fakturabeløbene var blevet indbetalt på selskabets konto i stedet for til sagsøgeren personligt, kunne føre til, at sagsøgerens aktieindkomst som følge af maskeret udbytte skulle nedsættes med de til selskabet indbetalte beløb. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at der på tidspunktet for indbetalingen af fakturabelø-bene til selskabet ikke længere var nogen mellemregningskonto mellem sagsøgeren og selskabet, som indbetalingerne kunne nedbringe. Retten bemærkede, at der alene syntes at være tale om fejlindbetalinger, som stiftede et tilbagebetalingskrav fra sagsøgeren mod selskabet.


Skattetillæg i forbindelse med overskridelse af selvangivelsesfrist


Bevisbyrden for, at selvangivelse var foretaget rettidigt, var ikke løftet. Der var derfor med rette pålagt et skattetillæg. Ved beregning af skattetillægget skulle selvangivelsesfri-stens udløb anses for at være mandag den 1. april 2013, idet denne dag var en helligdag (2.påskedag), og idet helligdage fandtes at skulle behandles på samme måde som sønda-ge.


Straffesag – skatteunddragelse – manglende reaktion på skatteansættelse – dokument-falsk – bedrageri overfor særlig udsatte

Lovhenvisning: SKL § 16; Straffeloven § 289, Straffeloven § 171, Straffeloven § 172, Straffeloven § 279, Straf-feloven § 286, Straffeloven § 89

T var tiltalt for skattesvig, dokumentfalsk og bedrageri. T var tidligere gået konkurs med flere selskaber.

T havde undladt at selvangive indkomst på 1.601.916 kr. for 2003 samt 176.645 kr. for 2006. T havde derved unddraget 788.571 kr. i skat.

T havde mødt en krigsveteran (V.2), som han havde overtalt til som partner at investere sin krigsskadeerstatning i et ejendomsprojektselskab der skulle opkøbe og indrette lejlig-heder specielt til handicappede. Endvidere havde han lånt penge af V.2 til køb af en Por-sche selvom han hverken havde evne eller vilje til at tilbagebetale lånet. T havde overfor V.2 fremvist falske dokumenter for at få ham til at indbetale pengene til sig

T havde endvidere overtalt en familie til at betale ham penge for at føre en retssag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mod Danmark for dårlig behandling af han-dicappede, og havde overfor familien påstået at han var jurist.

Byretten fandt T skyldig i skattesvig, dokumentfalsk og bedrageri. T idømtes en tillægs-straf af fængsel i 2 år og 6 måneder samt en tillægsbøde på 788.000 kr. samt erstatnings-pligt til V.2 på 2.191.000 kr. Der lagdes vægt på karakteren af de begåede forhold, herun-der størrelsen af de unddragne beløb, samt det forhold, at T havde bedraget personer,


som var særligt udsatte, under foregivende af at være ligesindet og med særlig kompe-tence til at yde bistand.

T forklarede i landsretten at han ikke bemærkede, at hans indtægt var anført til 0 kr. på selvangivelsen, før hans revisor gjorde ham opmærksom på det. Han havde ikke fået løn overhovedet i selskabet, udover de anførte beløb. De indtægter der var tilgået hans konto var modsvaret af tilsvarende udgifter han havde afholdt for selskabet.

Landsretten stadfæstede byrettens dom med den ændring, at tillægsstraffen nedsattes til 2 år og erstatningen til V.2 til 595.000 kr. Der var ikke ført bevis for, at T havde oplyst, at han var ansat som jurist.

SKM2014.698.BR – TfS 2014.xxx

Antidumpingtold – plastposer – efteropkrævning – forældelsesfrist

Lovhenvisning: Toldloven § 76, stk. 1; Toldkodeksen, artikel 221, stk. 3, Toldkodeksen, artikel 221, stk. 4; Forældelsesloven § 3, stk. 2

Udeladt.

SKM2014.699.SR – TfS 2014.xxx

Værdipapir, der eventuelt kan blive nedskrevet, og eventuel efterfølgende indfrielse

Lovhenvisning: KGL § 1 stk. 1, KGL § 25, stk. 1, KGL § 25, stk. 2, KGL § 25, stk. 3, KGL § 26, stk. 2, KGL § 29, stk. 3

Værdipapirer, der kunne blive nedskrevet i tilfælde af fald i udstederens egenkapital, blev anset for almindelige fordringer, omfattet af kursgevinstlovens kapitel 2-5, og ikke som strukturerede fordringer, omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

En eventuel nedskrivning af værdipapirerne og en efterfølgende indfrielse af den ned-skrevne hovedstol dagen efter, blev anset for to separate afståelser.


Registreringsafgift – mandskabsvogn – privat kørsel

Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven § 2, st. 1, nr. 8 (dagældende), Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 3

Udeladt.


DIS-indkomst – pensionsindbetalinger – udnyttelse af fradragsret

Lovhenvisning: PBL § 20, stk. 4

Sagen drejede sig om, hvorvidt pensionsudbetalinger til sagsøgeren, svarende til pensi-onsindbetalinger hidrørende fra DIS-indkomst, er skatte- og afgiftsfrie efter pensionsbe-


skatningslovens § 20, stk. 4, hvorefter udbetalinger ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, hvis der ikke har været fradragsret eller bortseelsesret for indbetalingerne.

Landsretten henviste til, at det af bestemmelsens forarbejder fremgår, at det alene har været meningen at kompensere for situationer, hvor der ikke har været fradragsret for pensionsindbetalinger, men ikke for situationer, hvor fradragsretten ikke har kunnet ud-nyttes.

Efter sømandsbeskatningslovens § 5 sker der en nedsættelse af den samlede indkomst-skat med det beløb, der forholdsmæssigt faldet på DIS-indkomsten. Landsretten fandt på den baggrund, at den omstændighed, at sagsøgeren ikke har kunnet udnytte sin fradrags-ret eller bortseelsesret for de pensionsindbetalinger, der hidrørte fra hans DIS-indkomst, ikke kan medføre, at de til indbetalingerne svarende pensionsudbetalinger er skatte- og afgiftsfrie efter pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 4.


Ejendomsavance – aktieavance – kolonihavehus – lejet grund – andelsbevis

Lovhenvisning: EBL § 8, stk. 2; ABL § 1, stk. 2

Landsretten fastslog, at afståelse af et kolonihavehus og andelsbevis i en haveforening skattemæssigt skulle behandles således, at en eventuel fortjeneste ved salg af selve kolo-nihavehuset er fritaget for beskatning i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, medens overdragelse af andelsbeviset skatteretligt skal behandles efter aktieavan-cebeskatningslovens § 1, stk. 2, jf. § 12.

Tidligere SKM2013.198.BR – TfS 2013.260 – Anket til landsretten

Tidligere SKM2011.750.LSR – TfS 2011.970 – Indbragt for domstolene

SKM2014.703.BR – TfS 2014.xxx – Anket til landsretten – SKM2014.704.VLR – TfS 2014.xxx



Udeladt.


Ejendomsvurdering – grundværdi – fradrag for forbedringer – hovedanlæg – anke afvist


Udeladt.

Tidligere SKM2014.703.BR – TfS 2014.xxx – Anket til landsretten.



Antidumpingtold – plastikposer – rette debitor

Lovhenvisning: Rådets forordning nr. 1425/2006 art. 1, stk. 1 og 2; Toldkodeksen art. 5, stk. 2, Toldkodeksen art. 201, stk. 3 1. pkt. (dagældende), Toldkodeksen art. 220, stk. 2, litra B, Toldkodeksen art. 239

Udeladt.


Tilbagebetaling af indgående afgift i forbindelse med udgifter til bespisning

Lovhenvisning: ML § 37, ML § 42, SFL § 31 (dagældende), SFL § 32 (dagældende)

Udeladt.


Straffesag – momsbekendtgørelsen – manglende kasseapparat – fast driftssted – pølse-vogn

Lovhenvisning: Momsbekendtgørelsen § 139, stk. 1

T var tiltalt for i sin pølsevogn at have undladt at anvende kasseapparat eller udstede for-enklede fakturaer, hvorfor regnskabet ikke var ført på en så klar og overskuelig måde, at det kunne danne grundlag for SKATs momskontrol.

T forklarede at han noterede ned hver gang han solgte noget. Han udleverede ikke kvitte-ringer til kunder medmindre de bad om det. Dagsrapporterne blev samlet sammen og afleveret hver 3. måned til revisoren, der laver momsregnskab. Kunderne betalte kontant. Han havde engang haft et kasseapparat, men det duede ikke og de fleste af hans kolleger havde ikke et kasseapparat eller havde også svært ved at få det til at virke.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T idømtes en bøde på 5.000 kr. T´s pølsevogn måtte an-ses for at have et fast driftssted. Det måtte anses for muligt i T´s pølsevogn at etablere et batteridrevet kasseapparat, der kan udskrive kasseboner uanset de af T beskrevne tekni-ske vanskeligheder.

Landsretten stadfæstede byrettens dom.


Maskeret udlodning – hovedaktionærs udgifter – honorarindtægt

Lovhenvisning: SL § 4 (byggematerialer – mellemregningskonto); LL § 2

I overensstemmelse med byrettens dom fandt landsretten det godtgjort, at skatteyderen i 2005 og 2006 modtog byggematerialer til en værdi af godt kr. 450.000,-, der var betalt af hans mors selskab. Selskabet havde posteret udgifterne som varekøb, og skatteyderen havde ikke godtgjort, at beløbet var tilbagebetalt til selskabet. Retten fandt derfor, at be-løbet skulle medregnes til skatteyderens skattepligtige indkomst i de pågældende ind-


komstår. Det forhold, at skatteyderen ifølge sin mellemregningskonto med selskabet hav-de et tilgodehavende, da selskabet afholdt udgifterne, kunne ikke føre til et andet resul-tat, idet udgifterne ikke var ført på mellemregningskontoen.

Vedrørende køberetten anførte landsretten, at den aftalte overdragelsessum på kr. 0,- ved skatteyderens overdragelse af køberetten til ejendommen til sin mors selskab ikke uden videre kunne lægges til grund, fordi overdragelsen skete mellem interesseforbund-ne parter. Landsretten fandt endvidere, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at køberet-ten var uden værdi, idet en fremlagt skønserklæring var uklar, og idet køberetten - dog på modificerede vilkår - samme dag blev overdraget for kr. 3.320.000,- til en uafhængig tred-jemand.

Landsretten frifandt derfor Skatteministeriet, idet Landsretten tillige henviste til, at der ikke var nedlagt subsidiære påstande vedrørende en korrigeret værdiansættelse eller hjemvisning.

For så vidt angik honorarindtægten tiltrådte landsretten byrettens resultat og begrundel-se. Byretten havde anført, at skatteyderen ifølge bogføringen for et selskab, der var ejet af hans ægtefælle, i 2007 fik udbetalt et honorar på kr. 500.000,-. Beløbet var ført på skat-teyderens mellemregningskonto med selskabet som en gæld til ham. Da skatteyderen ikke havde godtgjort, at beløbet var bogført ved en fejl, skulle det medregnes til hans skattepligtige indkomst.

Landsretten frifandt derfor i det hele Skatteministeriet.


SKM2014.709.SR – TfS 2014.xxx

Anpartshaverlån – Udlodning og tilbagebetaling af lån


Skatterådet kan ikke bekræfte, at det er muligt at undgå dobbeltbeskatning af et aktio-nærlån ved at udlodde et beløb, hvorefter nettoprovenuet benyttes til at betale lånet til-bage.

SKM2014.710.SKAT – TfS 2014.791

Justering af gældende kapitaliseringsfaktorer for aktier og anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked

Lovhenvisning: Cirkulære nr. 185 af 17/11 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer mv. og ved gaveafgiftsberegning

SKAT har beregnet følgende kapitaliseringsfaktorer for aktier og anparter, der ikke er op-taget til handel på et reguleret marked. De nye kapitaliseringsfaktorer har virkning fra og med den 1. januar 2015.

Indtjeningsevne: 12 % (11,5 % i 2014, 11,5 % i 2013, 10,5 % i 2012, 11,0 % i 2011 og 9,5 % i 2010)


Modificerede regel: 6 % (5,75 % i 2014, 5,75 % i 2013, 5,25 % i 2012, 5,5 % i 2011 og 4,75 % i 2010)

Udbytte: 114 (98 i 2014, 92 i 2013, 76 i 2012,78 i 2011 og 54 i 2010)

Indre værdi: 80 (80 i 2014, 80 i 2013, 80 i 2012, 80 i 2011 og 80 i 2010)

Erstatter SKM2013.781.SKAT – TfS 2012.682.

SKM2014.711.SR – TfS 2014.xxx

Værdipapirer, der eventuelt kan blive nedskrevet, hybrid kapital, renter, virksomheds-skatteordningen

Lovhenvisning: ABL § 1, stk. 1, ABL § 1, stk. 2, ABL § 1, stk.3; KGL § 1, stk. 1, KGL § 1, stk. 5, KGL § 25, stk. 1, KGL § 25, stk. 2, KGL § 25, stk. 3, KGL § 25, stk. 4, KGL § 25, stk. 6, KGL § 26, stk. 1, KGL § 26, stk. 2, KGL § 29, stk. 3; LL § 6 B; SL § 4, litra e; VSL § 1, stk. 1, VSL § 1, stk. 2

Værdipapirer, der i visse tilfælde kunne blive nedskrevet og som ejeren ikke havde ube-tinget krav på at få indfriet, blev anset for almindelige fordringer, omfattet af kursgevinst-lovens kapitel 2-5, jf. ligningslovens § 6 B, og ikke som strukturerede obligationer. For-dringer, der af udstederen eventuelt kunne konverteres til kapitalandele, blev ligeledes anset for almindelige fordringer, omfattet af kursgevinstlovens kapitel 2-5. En konverte-ring til kapitalandele skal anses for en afståelse. En eventuel nedskrivning skal anses for en delafståelse. Renter skal skattemæssigt anses for renter. Midler i virksomhedsskatte-ordningen kan anvendes til investering i værdipapirerne, så længe der sker forrentning.

SKM2014.712.SR – TfS 2014.xxx

Anpartshaverlån – lån til virksomhedsordningen


Skatterådet kan ikke bekræfte, at A ApS´ likviditetsmæssige transaktioner er normale for-retningsmæssige transaktioner, som ikke er omfattet af ligningslovens § 16 E.


Ejendomsavance – parcelhusreglen – beboelse i ejerperiode – to boliger – udlejning – tilbageflytning til tidligere bolig


Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt skatteyderens avance ved afståelsen af en ejer-lejlighed i indkomståret 2006 var skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Skatteyderen boede med sin ægtefælle og to børn på en båd. Ifølge skatteyderen og bl.a. dennes moder, samt i henhold til registreringen i Folkeregisteret, flyttede skatteyderen i perioden fra den 8. februar 2006 til den 3. maj 2006 til en ejerlejlighed, som skatteyderen ejede, og som han siden erhvervelsen den 15. oktober 2003 havde udlejet til sin moder.


Den 4. maj 2006 flyttede skatteyderen sin adresse tilbage til husbåden. Skatteyderen solgte ejerlejligheden ved købsaftale af 23. juni 2006 med overtagelse den 29. august 2006.

Byretten havde ved dom af 11. marts 2013 (SKM2013.400.BR) frifundet Skatteministeriet, idet byretten efter en samlet vurdering fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at han i perioden fra den 8. februar til den 3. maj 2006 reelt havde haft bolig i ejerlejlighe-den.

For landsretten var der fremlagt en række nye bilag i sagen og afgivet fire supplerende forklaringer samt to yderligere vidneforklaringer.

Landsretten stadfæstede byrettens dom af de af byretten anførte grunde, og da det for landsretten anførte ikke ændrede herved, tiltrådte landsretten, at skatteyderen ikke hav-de godtgjort, at ejerlejligheden reelt havde tjent som bolig for skatteyderen i den pågæl-dende periode.


SKM2014.714.BR – TfS 2014.xxx

Registreringsafgift – udenlandsk firmabil – hæftelse – arbejdstagerbegrebet

Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 1, Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 4, Registreringsafgiftslo-ven § 1, stk. 5, Registreringsafgiftsloven § 19, stk. 2 (dagældende)

Udeladt.


Moms ved salg / overdragelse af busser

Lovhenvisning: ML § 4, ML § 8, ML § 47, ML § 49, ML § 51, ML § 51 A; SFL § 21, SFL § 24

Udeladt.

SKM2014.716.BR – TfS 2014.xxx

Driftstab – fradragsret – advokat

Lovhenvisning: SL § 6, litra a (advokat – erstatning)

Sagsøger, der var advokat, var ved en landsretsdom fra 2006 blevet dømt til at betale er-statning til en række andelskøbere som følge af sin ansvarspådragende medvirken til stif-telse m.v. af en andelsboligforening.

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøger havde fradragsret for erstatningerne som et driftstab, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Retten bemærkede indledningsvis, at fradragsretten beroede på en vurdering af, om der var tale om en sædvanlig eller naturlig driftsomkostning, og at det i vurderingen heraf


indgår, om der var udvist grov uagtsomhed, idet der i så fald som udgangspunkt ikke var fradragsret.

Retten bemærkede endvidere, at begrundelsen i landsrettens dom om erstatning - og dermed landsrettens bevisvurdering - måtte lægges til grund ved vurderingen af sagsøge-rens fradragsret for erstatningen, idet retten henviste til, at omfanget af sagsøgernes skattepligt var en konsekvens af sagsøgernes civilretlige forpligtelser.

Retten fandt herefter, at sagsøgerens tab, som var en følge af hans medvirken som advo-kat og rådgiver til stiftelse af en andelsboligforening og overdragelse af andele heri, under omstændighederne ikke kunne anses som en sædvanlig eller naturlig driftsomkostning. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

SKM2014.717.LSR – TfS 2014.794

Fuld skattepligt

Lovhenvisning: KSL § 1, KSL § 7, SSL § 20 H (dagældende)

SKAT havde ikke godtgjort, at klagerens kortvarige ophold i Danmark ikke havde karakter af ferie eller lignende. Klagerens få koncerter mv. samt hans nødvendige vedligeholdelse af sine musikalske færdigheder under opholdet her i landet kunne ikke anses for regel-mæssig varetagelse af løbende, indtægtsgivende arbejde. Klager ansås herefter ikke for omfattet af fuld skattepligt til Danmark i de omhandlede år.


Opgørelse af registreringsafgift i forbindelse med overflytning af avancer fra nye til brugte biler


Udeladt.


SKM2014.719.BR – TfS 2014.xxx

Døgnplejere – børn – selvstændig erhvervsvirksomhed eller lønmodtagere

Lovhenvisning: KSL § 43, stk. 1

Spørgsmålet var, om A og BAs indkomst som døgnplejefamilie for anbragte børn i 2009 og 2010 var oppebåret som led i selvstændig erhvervsvirksomhed eller som lønmodtager-indkomst.

Retten lagde til grund, at de kommunale myndigheder havde tilsyns- og kontrolbeføjelser over for A og BA, at der var fastsat faste takster for det vederlag, de modtog pr. døgn, hvor et barn var anbragt, at vederlaget blev udbetalt periodisk, at de havde ret til opsigel-sesvarsel, at de var omfattet af ferielovens bestemmelser, og at vederlaget hidtil havde været udbetalt månedligt som A-indkomst, hvori der blev indeholdt A-skat.

Retten fandt det endvidere ikke dokumenteret, at A og BA havde afholdt udgifter i for-bindelse med plejeopgaverne, der oversteg de beløb til dækning af familiens og børnenes fornødenheder, der blev refunderet af de anbringende kommuner. Retten lagde således til grund, at A og BA havde modtaget vederlag for det udførte arbejde samt refusion af de omkostninger, der var forbundet med at være plejefamilie.

Uanset at der tillige forelå omstændigheder, der kunne tale for at anse A og BA som selv-stændig erhvervsdrivende, måtte de på denne baggrund og efter en samlet vurdering an-ses for at have været lønmodtagere i 2009 og 2010.

Retten fandt derfor ikke grundlag for at genoptage A og BAs skatteansættelser for 2009 eller at anse dem for selvstændigt erhvervsdrivende i 2010. Som følge heraf tog retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

SKM2014.720.HR – TfS 2014.792

Forældelse – skattekrav – tillægsfrist – opholdssted – utilregnelig uvidenhed

Lovhenvisning: Forældelsesloven § 14

Spørgsmålet i sagen var, om SKAT måtte anses for at have været i utilregnelig uvidenhed om As opholdssted i USA, således at forældelsen af SKATs krav mod A måtte anses for suspenderet i medfør af forældelseslovens § 14, stk. 1.

Højesteret lagde til grund, at A hverken ved udrejsen af Danmark eller under sit ophold i USA registrerede sin adresse i USA i CPR-registeret, skønt han havde mulighed herfor, og at han heller ikke på anden måde oplyste SKAT om sit opholdssted udover registrering af en e-mailadresse i sin skattemappe.

Højesteret lagde endvidere til grund, at SKAT under As ophold i USA foretog årlige opslag i CPR-registeret, men ikke herudover forsøgte at tilvejebringe oplysninger om hans adresse i USA.

Herefter fandt Højesteret, at SKAT ved de årlige opslag i CPR må anses for at have udfol-det rimelige bestræbelser på at tilvejebringe oplysninger om As opholdssted, hvorefter forældelsen af SKATs krav var udskudt, mens han havde ophold i USA, jf. forældelseslo-vens § 14, stk. 1. SKATs krav mod A var derfor ikke forældede, da SKAT afholdte udlægs-


forretning inden et år efter hans tilbagevenden til Danmark, jf. forældelseslovens § 18, stk. 1 og 2.

Det er ifølge Højesteret ikke en forudsætning for udskydelse af forældelsen i medfør af forældelseslovens § 14, stk. 1, at SKAT tillige skulle have forsøgt at indhente oplysning om As opholdssted ved henvendelse til den amerikanske ambassade eller andre amerikanske myndigheder eller ved sporing på internettet eller gennem den elektroniske skattemap-pe.

SKM2014.721.SR – TfS 2014.xxx

Ejendomsavance

Lovhenvisning: EBL § 1, EBL § 11; Jernbaneloven § 2a, stk. 1, Jernbaneloven § 2 d, Jernbaneloven § 2 e

Skatterådet kan bekræfte, at salget af en ejendom kan ske skattefrit efter ejendomsavan-cebeskatningslovens § 11, såfremt ejendommen opfylder overtagelsesforpligtigelsen i jernbanelovens § 2 d eller forpligtigelsen til fremrykkede ekspropriation i jernbanelovens § 2 e. Skatterådet kan også bekræfte, at det er uden betydning for skattefriheden, om erstatningens størrelse fastsættes ved en frivillig aftale mellem parterne eller af taksati-onsmyndighederne, når afståelsen sker som følge af jernbanelovens § 2d eller § 2e.

SKM2014.722.SR – TfS 2014.xxx

Skattemæssig behandling af erstatninger ved nedlæggelse af jernbaneoverskæringer


Skatterådet kunne bekræfte at den fortjeneste der var opnået ved modtagelsen af nogle nærmere beskrevne erstatningssummer i forbindelse med nedlæggelse af en jernbane-overskæring, kunne anses for omfattet af skattefritagelsen i ejendomsavancebeskatnings-lovens § 11. Skatterådet kunne dog ikke bekræfte, at modtagerens eventuelle anvendelse af dele af erstatningssummen til erhvervelse af ret til ny vejadgang, vil være fritaget for beskatning hos den modtagende ejendomsejer.

SKM2014.723.BR – TfS 2014.xxx

Ejendomsavance – bundfradrag blandede ejendomme – antal beboelseslejligheder – faktiske forhold ved udlejning

Lovhenvisning: EBL § 1, EBL § 6, stk. 2

Sagen drejede sig om, hvorvidt skatteyderen havde ret til fradrag efter reglerne om blan-dede ejendomme i ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 2, herunder om ejen-dommen indeholdt mere end en eller to beboelseslejligheder.

Retten fandt, at der var mere end to beboelseslejligheder på ejendommen. Retten lagde vægt på, at skatteyderen i sine skatteregnskaber havde anført lejeindtægter for tre lejlig-heder, at der skete udlejning til tre særskilte enheder, herunder blandt andet familier


med børn, samt at det af BBR-meddelelsen fremgik, at der var tre lejligheder på ejen-dommen, hver med eget køkken, wc og bad.

Skatteyderens forklaring om, at ejendommen reelt var blevet benyttet som én lejlighed af lejerne i fællesskab eller som en lejlighed, som lejerne hver især benyttede en del af, kunne ikke føre til et andet resultat.

Skatteyderen fik derfor ikke medhold i sin påstand om fradragsret.

SKM2014.724.SR – TfS 2014.xxx

Grundværdi – lokalplan – myndighedsfejl


Udeladt.

SKM2014.725.SR – TfS 2014.xxx

Grundværdi – lokalplan – uoverensstemmelse – kommuneplan og lokalplan


Udeladt.

SKM2014.726.SR – TfS 2014.xxx

Grundværdi – lokalplan – uoverensstemmelse – kommuneplan og lokalplan


Udeladt. SKM2014.727.SR – TfS 2014.xxx



Udeladt.

SKM2014.728.HR – TfS 2014.826

Straffesag – registreringsafgift – autocamper – del af camperudstyr fjernet

Lovhenvisning: Registreringsloven § 27

Udeladt.

Tidligere SKM2014.265.ØLR – TfS 2014.xxx – Anket til Højesteret.



Beregning af forfaldsbeløb på henstandssaldo i henhold til aktieavancebeskatningslo-vens § 39 A, stk. 5, ved udlodning af udbytte

Lovhenvisning: ABL § 7, ABL § 39 A; PSL § 8 A, PSL § 20; KSL § 1, KSL § 4; DBO Danmark Schweiz

Ved afgørelsen, der vedrørte opgørelse af henstandssaldo efter aktieavancebeskatnings-lovens § 39A, fandt Landsskatteretten, at beregningen af den del af henstandsbeløbet, der forfaldt til betaling som følge af modtagne udbytter, skulle ske som enlig med et grundbeløb, ligesom der blev taget stilling til progressionsgrænser og skattesatser.


Anmodning om genoptagelse og ændring af overskudsdisponering imødekommet

Lovhenvisning: SFL § 26, SFL § 27, SFL § 30; SSL § 37 D (dagældende); VSL § 2, VSL § 10

Landsskatteretten pålagde SKAT at genoptage klagerens indkomstansættelse for ind-komstårene 2000-2006 samt 2008 og 2009 under henvisning til SKATs styresignal i SKM2011.810.SKAT vedrørende gentoptagelse som følge af den forkerte beregning af kapitalafkastsatsen for perioden 2000-2010.


Fradrag for lønudgifter afholdt i forbindelse med varetagelse af selskabets interesser i voldgiftssag

Lovhenvisning: SL § 6, litra a (lønudgifter); AL § 40, AL § 45

Et selskabs lønudgifter, der var afholdt i forbindelse med en voldgiftssag om køb af aktier og køb af varemærke, kunne ikke fradrages som driftsomkostninger efter statsskatteloven § 6a, ligesom udgifterne vedrørende køb af varemærke ikke kunne tillægges den skatte-mæssige anskaffelsessum som handelsomkostninger mv.


Udlejning af garage anset som selvstændig erhvervsvirksomhed


Udlejning af garage ansås for udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed, og klageren var derfor berettiget til at anvende virksomhedsordningen.



Moms – genoptagelse af landsskatteretskendelse

Lovhenvisning: SFL § 46 (dagældende)

Udeladt.



Moms – leasingarrangement – rutebusser

Lovhenvisning: ML § 37, stk. 1, ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra a

Udeladt.

SKM2014.735.SR – TfS 2014.xxx

Fast driftssted – bygge- og anlæg

Lovhenvisning: SEL § 2, stk. 1, litra a, OECD's modeloverenskomst artikel 5, stk. 3

Et selskab, der er hjemmehørende i USA, skulle være underentreprenør på et bygge- og anlægsprojekt i DK. Selskabet skulle udføre arbejde af to omgange, der til sammen ud-gjorde i alt 9 måneder og med en planlagt afbrydelse på 5 måneder. Skatterådet kunne bekræfte, at selskabet ikke ville få fast driftssted i DK på grundlag af det omhandlede pro-jekt. Afbrydelsen på 5 måneder ansås ikke for en midlertidig afbrydelse, der skulle tillæg-ges den periode, hvor selskabet skulle udføre bygge- og anlægsarbejde i DK. Selskabets byggeprojekt ville derfor ikke vare i mere end 12 måneder.


Kommanditist – ejendomsavance – udbyderhonorar


Sælger af anparter i et kommanditselskab, der var engageret i et ejendomsinvesterings-projekt, var ikke berettiget til at fradrage udbyderhonorar og finansieringsomkostninger i afståelsessummen i forbindelse med beregningen af den skattepligtige ejendomsavance. Sælgeren var endvidere ikke omfattet af skattemyndighedernes dagældende praksis om "brugte anparter". Byretten var nået til samme resultat.



SKM2014.737.SR – TfS 2014.879

Ledelsens sæde – likvidationsudlodning – beneficial owner – begrænset skattepligt

Lovhenvisning: SEL § 2, stk. 1, litra c, SEL § 5, stk. 7; SFL § 24, stk. 2

Skatterådet bekræfter, at A ApS anses for at have afstået aktiver og passiver på det tids-punkt, hvor flytningen af ledelsens sæde flytter til Holland.

Skatterådet afviser at besvare, om A ApS skal indeholde skat af et likvidationsprovenu i forbindelse med skattepligtens ophør, idet der er tale om en transaktion, hvor det ikke er fastlagt, hvem der kan disponere, og hvem slutmodtageren af aktieposten og likvidati-onsudlodningen er.

Skatterådet bekræfter, at B Company, Canada eller andre af koncernselskaberne ikke be-grænset skattepligtige af fremtidige udlodninger fra A ApS, Holland, idet A ApS ved flyt-ning af ledelsens sæde til Holland anses for at have afstået sine aktier, og A ApS får der-med hjemsted i Holland. A ApS' aktier kan heller ikke henføres til et fast driftssted i Dan-mark


Renter – for sent indbetalt momstilsvar – uberettiget fradrag – modregning – tilbagebe-talingskrav

Lovhenvisning: ML § 46, stk. 5 (dagældende), ML § 52 a, stk. 7; Opkrævningsloven § 5, stk. 1, Opkrævningslo-ven § 7, stk. 1

Udeladt.

SKM2014.739.BR – TfS 2014.xxx

Moms – erhvervelse – nye køretøjer


Udeladt.

SKM2014.740.BR – TfS 2014.xxx

Ejendomsværdiskat – rådighed over bolig – delvis udlejning – betydning af selvangivet nedslag

Lovhenvisning: EVS § 2, EVS § 11

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til nedsættelse af sin ejendoms-værdiskat, idet han gjorde gældende, at rådigheden over en af ham ejet ejendom var af-skåret som følge af udlejning og at han i en periode havde været bosiddende et andet sted end i ejendommen.

Retten lagde til grund, at sagsøgeren ikke havde ejet en anden ejerbolig end den pågæl-dende ejendom, og at der derfor ikke var tale om betaling af dobbelt ejendomsværdiskat.


Det var uden betydning for sagsøgerens rådighed over ejendommen, om han havde væ-ret bosiddende et andet sted, og der var ikke ført bevis for, at hans rådighed over ejen-dommen havde været afskåret som følge af udlejning. Det var ligeledes uden betydning for afgørelsen, at sagsøgeren i andre indkomstår havde selvangivet et nedslag i ejen-domsværdiskatten, som ikke var lignet af SKAT. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

SKM2014.741.SR – TfS 2014.878

Begrænset skattepligt – likvidationsudlodning – beneficial owner

Lovhenvisning: LL § 16 A; ABL § 2; SEL § 2, stk. 1, litra c; KSL § 65

Skatterådet bekræfter, at et amerikansk selskab og et italiensk selskab ikke er begrænset skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af likvidationsprovenu fra et dansk selskab, som udloddes samme år, som selskabet ophører, idet likvidationsprovenu-et ikke er omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1.

Uanset om likvidationsudlodningen videreudloddes af det amerikanske selskab og det italienske selskab, ændres besvarelsen ikke herved, idet de bagvedliggende ejere er fysi-ske personer bosiddende i EU/EØS, der ikke er begrænset skattepligtige af aktieavancer-ne.

SKM2014.742.SR – TfS 2014.xxx



Udeladt.

SKM2014.743.SR – TfS 2014.xxx


Lovhenvisning: SFL § 33, stk. 3, VUR § 6, VUR § 13

Udeladt.


Skønsmæssig ansættelse – tilsidesættelse af regnskabsgrundlag – ikke beregnet privat-forbrug – køb og salg af brugte biler

Lovhenvisning: SKL § 5, stk. 3, SKL § 3, stk. 4

Sagen vedrørte alene spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte skat-temyndighedernes skønsmæssige forhøjelser af skatteyderens skattepligtige indkomst for 2005-2007.


Skatteyderen, der var lønmodtager, drev i sin fritid virksomhed med køb og salg af brugte biler og reservedele. SKAT kunne ved et kontrolbesøg på skatteyderens bopæl og en ef-terfølgende henvendelse til Den Blå Avis konstatere, at salget dels var foregået via Den Blå Avis, dels på andre måder end via Den Blå Avis.

Ved den skønsmæssige opgørelse af skatteyderens salg af biler, tog SKAT alene udgangs-punkt i de salg, der kunne konstateres gennem Den Blå Avis, og forhøjede hans indkomst svarende til en skønnet bruttoavance på kr. 3.600,- ekskl. moms pr. annonceret bil.

Byretten anførte, at selvom det ikke kunne udelukkes, at enkelte af de biler som skatte-yderen havde solgt via Den Blå Avis var solgt uden vederlag eller brugt privat, måtte dette sammenholdes med, at der utvivlsomt var sket salg af biler fra skatteyderens privatadres-se, som SKAT ikke havde medtaget i skønnet. Byretten fandt endvidere, det var uden be-tydning, at der ikke var udarbejdet privatforbrugsberegning.

På den baggrund havde skatteyderen ikke godtgjort, at SKATs skøn skulle føre til et urime-ligt resultat eller hvile på et forkert grundlag, og Skatteministeriet fik medhold i frifindel-sespåstanden.

Landsretten stadfæstede byrettens dom i henhold til grundene. (Stadfæstelse af SKM2013.519.BR).


SKM2014.745.SR – TfS 2014.xxx

Skattepligt – hotellejlighed – midlertidigt arbejdsophold


Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers medarbejdere, der er på midlertidigt arbejdsop-hold på mindre end 6 måneder i Danmark med det formål at forberede tilbud, ikke anses for at have bopæl i Danmark i kildeskattelovens § 1, stk.1, nr. 1's forstand, når medarbej-derne får stillet hotellejligheder til rådighed i Danmark af deres udenlandske arbejdsgiver (spørger).

SKM2014.746.SR – TfS 2014.xxx

Pålæg om oplysningspligt efter skattekontrollovens § 8 D, stk. 1

Lovhenvisning: SKL § 8 D, stk. 1

Skatterådet fulgte SKATs indstilling om, at F3-Finans - der har forestået udlodningen af likvidationsprovenu i forbindelse med G1's opløsning - pålægges at meddele oplysninger efter skattekontrollovens § 8 D, stk. 1, om udlodning af likvidationsprovenu til G1's med-lemmer.


SKM2014.747.SR – TfS 2014.901

Dispensation fra CFC-beskatning


Skatterådet meddelte A dispensation fra CFC-beskatning for datterselskabet B fra og med indkomståret 2014 og for den maksimale periode på 10 år. Selskabet havde koncession til at drive forsikringsvirksomhed i Danmark. Selskabets forsikringskunder var danske og det var oplyst, at selskabet ikke havde indkomst fra salg af forsikringer til kunder, som var koncernforbundet med selskabet.

SKM2014.748.SR – TfS 2014.xxx

Almennyttig forening, moms- og skattepligtige forhold

Lovhenvisning: SEL § 1, stk. 1, nr. 6, SEL § 1, stk. 4; SL § 4 (almennyttig forening); LL § 8, LL § 7 M; ML § 4, stk. 1, ML § 13, stk. 1, nr. 1, ML § 13, stk. 1, nr. 4, ML § 27, stk. 1

Spørger har et udvalg, som varetager opgaver, som ønskes placeret i en selvstændig for-ening. Skatterådet kan bekræfte, at foreningen vil blive skattepligtig efter selskabsskatte-loven § 1, stk. 1, nr. 6, og dermed kun skattepligtig af erhvervsmæssig indkomst. Skatte-rådet kan bekræfte at tilskud, medlemskontingenter, donationer, gaver, reklameindtæg-ter og sponsorbidrag ikke vil være skattepligtige. Skatterådet kan bekræfte at foreningen har et almennyttigt formål. Skatterådet kan ikke bekræfte, at foreningen er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 eller § 13, stk. 1, nr. 4, da foreningen ikke leverer ydelser mod vederlag. Skatterådet bekræfter, at et driftstilskud, som foreningen modtager, er momsfritaget. Skatterådet bekræfter, at reklameindtægter/sponsorater er momsfritaget, da foreningen ikke leverer reklameydelser mod vederlag, når medlemmer, gavegivere og sponsorer alene får et støttebevis. Skatterådet kan ikke bekræfte, at med-lemmer, gavegivere og sponsorer kan få fradrag for ydelsen som reklame. Skatterådet afviser at give bindende svar på spørgsmålet om gaver og donationer fra diverse givere er momsfritaget, da spørgsmålet ikke kan besvares med fornøden sikkerhed.

Skatterådet kan bekræfte, at ulønnede udstationerede personer vil være skattefri af en række nærmere beskrevne udgifter, som afholdes af foreningen i forbindelse med udsta-tioneringen. Skatterådet kan ikke bekræfte, at de samme udgifter vil være skattefrie, hvis de afholdes overfor ledsagere og børn.

SKM2014.749.SKAT – TfS 2014.829

Renten efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5 for indkomståret 2015

Lovhenvisning: PABL § 27, stk. 5

Den gennemsnitlige effektive obligationsrente for indkomståret 2015 (3-månedersrenten) efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, er beregnet til 4,1 pct.


SKM2014.750.SR – TfS 2014.900

Skattepligt – tilflytter – enkeltstående arbejde


Skatterådet bekræfter, at spørgers fulde skattepligt ikke er indtrådt ved erhvervelse af sommerhus og helårsbolig i Danmark eller ved ægtefællens tilbageflytning til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. Skatterådet har vurderet, at spørger har erhvervet bopæl, da han råder over helårsbolig, men at skatte-pligten ikke er indtrådt, da spørger ikke udfører arbejde i Danmark og dermed ikke opfyl-der opholdsbetingelsen i kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Skatterådet bekræfter endvidere, at skattepligten ikke indtræder såfremt spørger evt. udfører arbejde 1-2 dage om året i Danmark. Det er ved denne vurdering lagt til grund, at det er oplyst, at der er tale om en situation, der ikke er forudsigelig og påregnelig, og at spørgers ophold i Danmark ikke overstiger den absolutte grænse for ophold efter kilde-skattelovens § 7, stk. 1.

SKM2014.751.SR – TfS 2014.xxx

Succession i en landbrugsvirksomhed bestående af sammenlagte ejendomme med bl.a. udlejningsboliger, kursværdiansættelse af latent skat, overdragelse til +/- 15 pct., m.m.

Lovhenvisning: KSL § 33 C, EBL § 2, EBL § 3, EBL § 8, EBL § 9; SFL § 24

Skatterådet bekræftede, at sammenlagte ejendomme med bl.a. udlejningsboliger kan overdrages med succession efter kildeskattelovens § 33 C, at værdiansættelsen kunne foretages efter værdiansættelsescirkulæret på baggrund af den senest offentliggjorte ejendomsværdi, og at det var nødvendigt at indhente udstyknings- og/eller værdined-gangserklæring vedrørende stuehuset. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en beregnet latent skat kunne ansættes til kurs 80. Skatterådet afviste at svare på spørgsmålet om, hvorvidt overdragelsen kunne foretages på baggrund af en senere årsomvurdering af den sammenlagte ejendom.

SKM2014.752.SR – TfS 2014.xxx

Elafgift – nedsat elvarmesats – elopvarmede helårsboliger – elektricitet som hovedvar-mekilde


Udeladt.


SKM2014.753.SKAT – TfS 2014.839

Afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer - beregningsregel vedr. minimumsafgift – korrigering af SKATs juridiske vejledning

Lovhenvisning: Lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer § 3

Udeladt.


Vurderingsankenævns afgørelse af ejendoms- og grundværdi anset for ugyldig

Lovhenvisning: SFL § 6, SFL § 38; VUR § 5, VUR § 6, VUR § 9, VUR § 13, VUR § 16

Vurderingsankenævnet havde ved behandlingen af visse klager over grundværdien an-vendt en praksis, hvor vurderingsankenævnet ikke tog konkret og individuelt stilling til grundværdien for den enkelte ejendom. Denne praksis var udtryk for skøn under regel, hvorved nævnet helt havde afskåret sig fra at foretage prøvelse af den fastsatte grund-værdi. Dette var ikke lovligt. Vurderingsankenævnet havde dermed ikke udført sin funkti-on som rekursmyndighed. Vurderingsankenævnet havde i strid med nævnets forretnings-orden ikke afgjort sagen på et møde, og afgørelsen var derfor truffet uden den fornødne organhabilitet. Som følge af de helt grundlæggende mangler ved vurderingsankenævnets afgørelse, blev nævnets afgørelse anset for ugyldig og annulleret.


Moms - fradragsret brændstof - dansk-tysk busleasingsarrangement - renter

Lovhenvisning: ML § 37, stk. 1, ML § 13, stk. 1, nr. 11; Opkrævningsloven § 5, stk. 1, Opkrævningsloven § 7, stk. 1

Udeladt.


SKM2014.756.BR – TfS 2014.xxx

Konkurs – omstødelse – momstilsvar – indbetaling tre uger før fristdag

Lovhenvisning: Konkursloven § 67, Konkursloven § 74

Udeladt.

SKM2014.757.SR – TfS 2014.xxx

Momsgrundlaget ved diskretionær porteføljepleje


Udeladt.


SKM2014.758.SR – TfS 2014.xxx

Momsfritagelse af tandbøjler


Udeladt.

SKM2014.759.SR – TfS 2014.xxx

Omvendt betalingspligt – tilbehør til bærbare pc’ere


Skatterådet bekræfter, at en række forskellige IT-produkter samt eventuelle tilhørende fragtomkostninger omfattes af reglerne om omvendt betalingspligt, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 8-10.

SKM2014.760.SR – TfS 2014.xxx

Nytegning af anparter – overkurs – forlods udbytteret – vedtægtsændringer

Lovhenvisning: ABL § 4 A, stk. 1, ABL § 4 A, stk. 2, ABL § 4 A, stk. 3, ABL § 4 A, stk. 4, ABL § 4 A, stk. 5, ABL § 4 A, stk. 7, ABL § 8, ABL § 30, stk. 1; LL § 16 H, stk. 6; SEL § 13, stk. 1, nr. 1

Nytegning af anparter i et selskab med to selskabsanpartshavere kunne foretages på en sådan måde, at der til de nytegnede anparter knyttede sig en forlods udbytteret, uden at dette medførte skattepligt hos nogen af de involverede selskaber.

SKM2014.761.SR – TfS 2014.xxx

Omvendt betalingspligt – bærbare pc’ere


Skatterådet kan ikke bekræfte, at der kan gives fritagelse for den omvendte betalingspligt i relation til momslovens § 46, stk. 1, nr. 8-10, når der på et år sælges maksimalt 50 bære-bare pc'er og ca. 80% af dem sælges til momsfritagne virksomheder.

SKM2014.762.SR – TfS 2014.xxx

Omvendt betalingspligt – IT-produkter

Lovhenvisning: ML § 46, stk. 1, nr. 9, ML § 46, stk. 1, nr.10

Skatterådet bekræfter, at en række forskellige IT-produkter ikke omfattes af reglerne om omvendt betalingspligt, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 9-10.

Endvidere afviser Skatterådet spørgsmål i relation til, om sælgeren har en undersøgelses-pligt i forhold til, om køberen er en afgiftspligtig person eller har et gyldigt momsnummer, idet der herved ikke er tale om påtænkte dispositioner.


SKM2014.763.SR – TfS 2014.xxx

Momsfritagelse af konserveringsydelser leveret i forskellige konstruktioner

Lovhenvisning: ML § 13, stk. 1, nr. 4, ML § 13, stk. 1, nr. 6, ML § 13, stk. 1, nr. 19

Udeladt.

SKM2014.764.SR – TfS 2014.xxx

Udlån til partnerselskab anset for erhvervsmæssigt udlån

Lovhenvisning: SL § 4 (udlån P/S); VSL § 5

Spørger påtænker at blive omdannet til et P/S, og i den forbindelse overgår en del af den enkelte partners kapitalkonto i det nuværende I/S til at blive udlån til P/S'et. Partnerne i P/S'et driver virksomhed i virksomhedsordningen. Skatterådet kan bekræfte, at udlån fra en partner i denne forbindelse, ikke skal anses for at være en privat hævning, men er et erhvervsmæssigt udlån. Tilsvarende kan Skatterådet bekræfte, at såfremt der efterføl-gende fra partnerne udlånes yderligere beløb til driftsfinansiering, anses dette heller ikke for en privat hævning.

SKM2014.765.SR – TfS 2014.917

Momsfritagelse af konserveringsydelser leveret i forskellige konstruktioner

Lovhenvisning: ML § 13, stk. 1, nr. 4, ML § 13, stk. 1, nr.6, ML § 13, stk. 1, nr. 19

Udeladt.

SKM2014.766.SR – TfS 2014.xxx

Moms af depositum – afvisning af spørgsmål


Udeladt.

SKM2014.767.SR – TfS 2014.xxx

Skattefrie godtgørelser – lønomlægning

Lovhenvisning: LL § 9 A, stk. 1, LL § 9 A, stk. 2, LL § 9 A, stk. 3, LL § 9 A, stk. 4, LL § 9 A, stk. 5, LL § 9, stk. 4

Spørger, der er en dansk vikarvirksomhed, stiller udenlandske faglærte og ufaglærte medarbejdere til rådighed for andre danske virksomheder.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at der kan udbetales skattefrie godtgørelser under de op-stillede forudsætninger, når der henses til størrelserne af de nævnte timesatser for nor-maltimer og overtimer sammenholdt med størrelserne af de omhandlede godtgørelser.


SKM2014.768.xxx – TfS 2014.xxx

Datterselskabs- og koncernselskabsaktier – subjektiv skattepligt – CFC-indkomst

Lovhenvisning: ABL § 4 A, stk. 1, ABL § 4 A, stk. 2, ABL § 4 A, stk. 3, ABL § 4 A, stk. 4, ABL § 4 A, stk.5, ABL § 4 B, stk. 1, ABL § 4 B, stk. 2; SEL § 1, stk. 1, SEL § 1, stk. 6, SEL § 2, stk. 1, litra a, SEL § § 2 A, stk. 1, SEL § 2 A, stk. 4, SEL § 2 A, stk. 10, SEL § 13, stk. 1, nr. 2, SEL § 31, stk. 1, SEL § 31 A, stk. 1, SEL § 31 C, stk. 1, SEL § 33 C, stk. 2, SEL § 33 C, stk. 3, SEL § 32, stk. 1, SEL § 32, stk. 5, SEL § 32, stk. 6

Udbytter mellem selskaber indenfor en koncern blev anset for skattefri, enten fordi der var tale om datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller fordi modtagerselskabet ikke var skattepligtigt til Danmark. Udbyttet blev ikke anset for CFC-indkomst.


Straffesag – skattesvig – skattepligt – lønmodtager – ukendt udenlandsk adresse


T var tiltalt for at have undladt at reagere på sin årsopgørelse for 2008 og at have undladt at indsende selvangivelse for 2009, idet han ikke havde selvangivet arbejdsindkomst er-hvervet fra et dansk vognmandsfirma for arbejde udført i Danmark på 578.390 kr. i alt. T havde bopæl i udlandet. Lønindkomsten blev camoufleret af T ved at blive faktureret som en firmaindkomst, der blev erhvervet af et selskab i et skattelyland med udenlandsk for-retningsadresse, uanset der reelt var tale om et helt almindeligt lønmodtagerforhold. T havde derved unddraget for 190.648 kr. i skat i alt.

T forklarede det var rigtig at han ikke havde betalt skat i 2008 og 2009 til Danmark, men det skyldes, at han ikke havde bopæl i Danmark, og ikke var tilmeldt Folkeregisteret. Når han udførte arbejde i Danmark boede han i bilen. Han havde ikke modtaget årsopgørel-sen for 2008.

Byretten fandt T skyldig i forsætlig skattesvig og idømte T en bøde på 320.000 kr. Retten fandt, at T bevist havde tilrettelagt sin adfærd i forhold til sin arbejdsgiver og i forhold til SKAT i 2008 og 2009 med det formål at undgå beskatning som fuldt skattepligtig, ved ikke at tilmelde sig SKAT eller Folkeregisteret og ved bevidst at camouflere sin indtægt for 2008 og 2009 ved at fakturere sin personlige arbejdsindkomst via et udenlandsk selskab, som om han var selvstændig virkende entreprenør hos vognmandsfirmaet.



Ejendomsavance – parcelhusreglen – to boliger – benyttelse i ejerperiode


Sagen drejede sig ligesom for byretten om, hvorvidt appellanten skulle have nedsat sin skattepligtige indkomst for indkomståret 2004 med kr. 161.174.


Appellanten gjorde gældende, at beløbet på kr. 161.174 udgjorde en skattefri ejendoms-avance, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, idet appellanten gjorde gælden-de, at ejendommen i hans ejertid havde tjent til bolig for ham og hans ægtefælle.

Byretten havde lagt til grund, at appellanten havde afgivet skiftende forklaringer om sa-gens faktiske forhold i relation til hans og ægtefællens boligforhold, og pålagde derfor appellanten en skærpet bevisbyrde for, hvorvidt den omtvistede ejendom havde tjent til bolig for ham og hans ægtefælle i perioden, hvor appellanten havde ejet ejendommen.

Byretten fandt ikke, at appellanten ved de stedfundne vidneforklaringer fra naboer mv. havde løftet den skærpede bevisbyrde. Byretten lagde i øvrigt også vægt på, at appellan-ten ikke havde besvaret Skatteministeriets opfordring om at fremlægge dokumentation for forbrug af el mv. for en anden ejendom, som appellanten også ejede i den omtvistede periode, og som appellanten gjorde gældende var ubeboet i den omtvistede periode.

For landsretten fremlagde appellanten en række yderligere kvitteringer for kontantbeta-ling af benzin og diesel, indkøb foretaget i nærheden af eller til brug for den omtvistede ejendom, post modtaget på den omtvistede adresse samt en lægejournal, som viste, at appellanten i den påståede ejerperiode havde været til lægen i nærheden af den omtvi-stede ejendom.

Landsretten stadfæstede byrettens dom, idet landsretten bemærkede, at den for lands-retten yderligere bevisførelse ikke kunne føre til andet resultat.


SKM2014.771.SR – TfS 2014.916

Sømandsbeskatning – Tonnageskat – Operatørselskab

Lovhenvisning: Sømandsbeskatningsloven § 1, Sømandsbeskatningsloven § 2, Sømandsbeskatningsloven § 5; Tonnageskatteloven § 6, Tonnageskatteloven § 8, Tonnageskatteloven § 21 a

Skatterådet kan bekræfte, at skibe anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonna-geskatteordningen, og at det danske managementselskab som følge heraf kan anvende sømandsskatteordningen for sine søfolk, jf. sømandsbeskatningslovens § 5.

Skatterådet kan bekræfte, at det danske managementselskab opfylder betingelserne i tonnageskattelovens § 21 a om operatørselskaber, og at selskabet som følge heraf kan anvende tonnageskatteordningen.

SKM2014.772.SR – TfS 2014.xxx

Skattemæssige konsekvenser opdeling af I/S

Lovhenvisning: SL § 4, LL § 8 P, PSL § 4, stk. 1, nr. 9, PSL § 4, stk. 7

Spørger er stiftet som ejer af vindmøller udbudt under køberetsordningen i lov om vedva-rende energi. Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger, der er oprettet med flere møller, kan udskille en eller flere møller til selvstændige I/S'er uden at dette har skattemæssige konsekvenser.


Skatterådet kan bekræfte, at udskilles en eller flere møller vil disse kunne anses for at væ-re selvstændige virksomheder, og de ikke vil blive omfattet af personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 9, da det må anses for alene have været forbigående, tilfældigt og uden det har væ-ret tilsigtet, at der har været flere end 10 ejere af den mølle, der udskilles.

SKM2014.773.SKAT – TfS 2014.873

Moms – EU-handel med varer – dokumentationskrav ved afhentningskøb – kontantsalg


Udeladt.

SKM2014.774.BR – TfS 2014.xxx

Omkostningsgodtgørelse – forhåndstilsagn – syn og skøn


Sagen vedrørte en prøvelse af Landsskatterettens afslag på skatteyderens anmodning om at meddele tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3, til udgifterne forbundet med afholdelse af syn og skøn i en verserende sag ved Lands-skatteretten.

Retten fandt, at der med bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3, og i Landsskatterettens forretningsorden § 19, stk. 6, var overladt skattemyndighederne en skønsmæssig beføjelse til at vurdere, om der bør ydes fuld omkostningsgodtgørelse til udgifterne forbundet med afholdelse af syn og skøn.

Retten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn, og Skattemini-steriet blev derfor frifundet.

SKM2014.775.SKAT – TfS 2014.863

Vejledende fremstillingspriser for pelsdyr og hjorte for indkomståret 2014

Lovhenvisning: Varelagerloven

SKAT har fastsat vejledende priser for pelsdyr og hjorte for indkomståret 2014. Satserne blev forelagt Skatterådet på mødet den 11. november 2014.

SKM2014.776.SKAT – TfS 2014.862

Landbrug – vejledende satser for normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2015

Lovhenvisning: SL § 4 (normaludgift kost/egne produkter), SL § 6 (normaludgift kost/egne produkter)


SKAT har fastsat vejledende priser for normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af eg-ne produkter for indkomståret 2015. Satserne blev forelagt Skatterådet på mødet den 11. november 2014

SKM2014.777.HR – TfS 2014.864

Forening – godkendelse – gavemodtager

Lovhenvisning: LL § 8 A, LL § 12

Sagen drejede sig om, hvorvidt H1.1 har ret til at opnå godkendelse efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3. Efter disse bestemmelser fradrages gaver, henholdsvis løbende ydel-ser, som den skattepligtige har ydet til foreninger, stiftelser, institutioner mv., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller almennyttigt øjemed. Fradragsretten er betinget af, at SKAT har godkendt den pågældende forening mv. i henhold til bestemmelserne.

H1.1 havde fået afslag på godkendelse efter ligningsloven med den begrundelse, at H1.1 ikke havde 300 kontingentbetalende medlemmer.

Højesteret fastslog, at der i ligningsloven var hjemmel til ved en bekendtgørelse at fast-sætte bestemmelse om, at en forening for at blive godkendt skal have et antal kontin-gentbetalende medlemmer, der overstiger 300. Endvidere fastslog Højesteret, at H1.1 skulle behandles efter de regler i bekendtgørelsen, der gælder for foreninger, og at H1.1 ikke opfyldte minimumskravet om antal kontingentbetalende medlemmer.



Lønudgifter – nægtet fradrag – hovedaktionærs udgifter – manglende lønaftale

Lovhenvisning: SL § 6 (honoraromkostninger i selskab)

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren med rette var blevet nægtet fradrag i indkomståret 2009 for løn- og honoraromkostninger svarende til kr. 430.677,-, der skulle være udbetalt til henholdsvis sagsøgerens tidligere direktør og til sagsøgerens repræsen-tant i sagen, som også tidligere havde været direktør for selskabet. Sagsøgeren frafaldt i sit påstandsdokument sine påstande vedrørende indkomstårene 2010 og 2011.

Som grundlag for sagsøgerens krav på fradrag i indkomståret 2009 henviste sagsøgeren til en engelsk domstolskendelse af 12. september 2008 vedrørende bodeling i forbindelse med skilsmissen mellem sagsøgerens tidligere direktør og sagsøgerens repræsentant i sagen.

Retten udtalte, at bevisbyrden for, at der var afholdt en fradragsberettiget udgift, som udgangspunkt påhvilede sagsøgeren, og retten lagde til grund, at der ikke fandtes løn- eller honorarbilag eller løn- eller ansættelsesaftaler i selskabet, der kunne dokumentere udbetaling af løn eller honorar for udført arbejde.

For så vidt angår den engelske domstolskendelse fandt retten, at den fremstod som et privatretligt dokument udfærdiget som led i skilsmissen, og at beløbet, der ifølge dom-


stolskendelsen skulle udbetales til sagsøgerens tidligere direktør og til sagsøgerens re-præsentant i sagen, måtte anses for en privat udgift uden relevant forbindelse til driften af selskabet. Til støtte herfor henviste retten til, at parterne ikke selv havde anset beløbet som en løn- eller honorarudbetaling, og at sagsøgerens repræsentant i retten havde for-klaret, at der var tale om en udbetaling af et rådighedsbeløb fra fællesboet til advokatud-gifter og andre fornødenheder mv.

Sagsøgeren havde således ikke godtgjort, at der var afholdt en udgift for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst i indkomståret 2009, og udgiften kunne derfor ikke anses for fradragsberettiget.


SKM2014.779.SR – TfS 2014.xxx

Kommunes salg af byggegrund var momspligtig

Lovhenvisning: ML § 3, stk. 1, ML § 3, stk. 2, ML § 4, ML § 13, stk. 1, nr. 8, ML § 13, stk. 1, nr. 9, ML § 13, stk. 2; SFL § 24, stk. 1

Udeladt.

SKM2014.780.SR – TfS 2014.xxx

Sammenlægning af a.m.b.a’er

Lovhenvisning: SEL § 3, stk. 1, nr. 4, SEL § 3, stk. 6, SEL § 8, stk. 1, SEL § 13, stk. 1, nr. 1; ABL § 1; LL § 16 A; SL § 4 (A.m.b.a.)

Sagen omhandler en påtænkt sammenlægning af to varmeværk. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et A A.m.b.a. kunne indskyde aktierne i det nystiftede selskab, C A/S, i B A.m.b.a. efter en analog anvendelse af overkursreglen i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1, hvorved B A.m.b.a. ikke ville være skattepligtig af værdien af de indskudte aktier. Skatterådet kunne derimod bekræfte, at det nystiftede A/S forbliver skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, både i forbindelse med modtagelsen af et apport-indskud i form af distributionsaktiviteten fra det skattepligtige varmeværk, og hvis det køber varme mv. fra samme. Endelig bekræftedes det, at sammenlægningen ikke ville have skattemæssige konsekvenser for forbrugerne i varmeværkerne.


Klage over bindende svar hvorved advokats værgeydelser ikke blev anset for udøvelse af selvstændig økonomisk virksomhed

Lovhenvisning: ML § 3, ML § 4, ML § 13

Værgeydelser leveret af en advokat ansås for en integreret del af den selvstændige øko-nomiske virksomhed som advokat efter momslovens § 3, stk. 1, og var dermed momsplig-tige for virksomheden.


Tidligere SKM2014.283.SR – TfS 2014.617 – Påklaget til landsskatteretten.

SKM2014.782.SR – TfS 2014.xxx

Husstandsvindmølle – beskatning af eget forbrug

Lovhenvisning: SL § 4 (husstandsvindmølle), LL § 8 P, stk. 9, ML § 3, stk. 1, ML § 4, stk. 1, ML § 5, stk. 1, ML § 37, stk. 1, ML § 38, stk. 2

En skattepligtig, der drev et deltidslandbrug, påtænkte at anskaffe en husstandsvindmølle på 10 kW eller derunder. Skatterådet kunne på grundlag af et fremlagt budget bekræfte, at husstandsvindmøllen i henhold til statsskattelovens regler betragtes som en erhvervs-mæssig virksomhed. Den skattepligtige skulle indtægtsføre et beløb, der opgøres som 2,22 kr. pr. kWh (2014) som eget forbrug af strøm i stuehuset, jf. ligningslovens § 8, stk. 9. Der skulle derimod ikke foretages intern afregning af den strøm, der produceres af vind-møllen til brug i landbrugsvirksomheden. Skatterådet lagde i denne forbindelse til grund, at vindmøllen og landbruget var to særskilte virksomheder og forudsatte, at landbruget var en erhvervsmæssig virksomhed.

Skatterådet bekræfter, at husstandsvindmøllen i henhold til momsloven kan anses som økonomisk virksomhed, og at der er fradragsret for moms af anskaffelse af vindmøllen. Når vindmøllen også forsyner privatboligen med el, er der valgfrihed mellem brug af reg-lerne om fuld fradragsret i momslovens § 37, stk. 1, og reglerne om delvis fradragsret i momslovens § 38, stk. 2. Bruges reglerne om fuld fradragsret, skal der betales udtag-ningsmoms af den el, der forbruges i privatboligen.

Det ændrer ikke på, hvilket beløb, der skal indtægtsføres som eget forbrug af strøm i stuehuset, at husstandsvindmøllen anses som økonomisk virksomhed i henhold til moms-loven.

SKM2014.783.SKAT – TfS 2014.872

Moms - efteropkrævning med 20 pct. eller 25 pct. - EU-domstolens dom af 7. november 2013 i de forenede sager C-249/12 og C-250/12, Tulicâ og Plavosin


Udeladt.

SKM2014.784.SR – TfS 2014.xxx

Tildelinger til foreninger

Lovhenvisning: SL § 6,litra a (tildelinger foreninger); SEL § 1, stk. 1, nr. 6, SEL § 1, stk. 4, ML § 4, stk. 1, ML § 27, stk. 1; LL

§ 8, stk. 1

Skatterådet bekræfter, at A A/S, der vil donere et vist beløb til visse foreninger, hver gang et produkt sælges kan fradrage donationerne i sin skattepligtige indkomst, og at de mod-tagende foreninger ikke bliver skattepligtige af det modtagne beløb. Skatterådet bekræf-tede endvidere, at der ikke er tale om momspligtige transaktioner.



Uanmeldt kontrolbesøg af klager og samlevers virksomhed


Landsskatteretten fandt, at SKATs beslutning om foretagelse af kontrolbesøg og beslut-ning om, at dette skulle ske uanmeldt, ikke var afgørelser i skatteforvaltningslovens for-stand. Klagen over det uanmeldte kontrolbesøg blev derfor afvist, da behandling af klagen faldt uden for Landsskatterettens kompetenceområde, jf. skatteforvaltningslovens § 11, modsætningsvis.


Omkostningsgodtgørelse for udgifter til pålagte sagsomkostninger

Lovhenvisning: SFL § 52 (dagældende), SFL § 54 (dagældende), SFL § 55 (dagældende), SSL § 33 C; Retspleje-loven § 315 (dagældende), Retsplejeloven § 480 (dagældende)

En ansøgning om omkostningsgodtgørelse blev anset for afslået med rette, da klageren ikke på tidspunktet for ansøgningen om omkostningsgodtgørelse havde betalt eller skulle betale sagsomkostningerne til skatteministeriet. Klageren havde således anket landsret-tens dom til Højesteret, inden udløbet af fristen i dagældende retsplejelovs § 480, stk. 1, 2. pkt.


Spørgsmål om hvorvidt kautionsforpligtelse kan fradrages

Lovhenvisning:

Klageren var ikke berettiget til at tillægge en kautionsforpligtelse på fradragskontoen. En tilføjelse i vedtægterne om at kommanditisterne ikke havde regres over for komplemen-taren ansås at referere til stamkapitalen, ligesom ændringerne af vedtægterne var foreta-get efter der var sket misligholdelse i hovedforholdet.

SKM2014.788.SKAT – TfS 2014.875

Regulering af inddrivelsesbekendtgørelsens satser for 2015

Lovhenvisning:

Udeladt.



Beskatning af værdi af fri bil

Lovhenvisning: LL § 16, stk. 4; SFL § 26, stk. 5

Klageren, der var hovedaktionær såvel som direktør i et selskab, havde for så vidt angår 2 biler stillet til rådighed af selskabet, i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at bilerne ikke havde været stillet til rådighed for privat kørsel. For så vidt angår en tredje bil, fandtes det ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at bilen ikke havde været til rådighed eller havde været anvendt privat af klageren.

SKM2014.790.SKAT – TfS 2014.881


Lovhenvisning: ML § 34, stk. 1, nr. 10, ML § 34, stk. 1, nr.13, ML § 34, stk. 3

Udeladt.


Ansøgning om omkostningsgodtgørelse

Lovhenvisning: LL § 7 Q, stk. 3; SEL § 1, stk. 1; SFL § 52, stk. 1, SFL § 53, stk. 2

En forening havde ansøgt om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i to klagesager ved Landsskatteretten og en byretssag. Ved vurderingen af, om foreningen var omfattet af skatteforvaltningslovens § 53, stk. 2, eller ej, fandt Skatteankestyrelsen, at de relevante indkomstår for spørgsmålet om, hvorvidt foreningen var skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, eller ej, var de indkomstår, hvor de pågældende udgifter til sagkyndig bistand var afholdt, og ikke de indkomstår, som klage- og byretssa-gerne omhandlede.

SKM2014.792.SR – TfS 2014.xxx

Kapitalpension – investering – unoterede aktier – konvertering – aldersopsparing - PBL-afgift

Lovhenvisning: Lov om finansiel virksomhed § 50, Lov om finansiel virksomhed § 51, PBL § 12, PBL § 12 A, PBL § 25, PBL § 25 A, PBL § 30 B, PBL § 41 A, PBL § 45; PABL § 1, PABL § 2, PABL § 3, PABL § 15

Skatterådet tog stilling til en række spørgsmål om kapitalpensioner, herunder konverte-ring til alderspensioner, og investering af midlerne i unoterede aktier.

Skatterådet kunne bekræfte, at betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 12 og 12 A var opfyldt, ved spørgers investering i unoterede aktier, der overholdt reglerne i puljebe-kendtgørelsen og pensionsbeskatningslovens § 30 B, at spørger kunne konvertere sine kapitalpensionsmidler, herunder unoterede aktier til en aldersopsparing efter pensions-beskatningslovens § 12 A, at konverteringen kunne ske til de lavere afgiftssatser, der er gældende i 2013 og 2014, når konverteringen sker senest d. 31. december 2014, at afka-


stet på aldersopsparingen, herunder realiserede og urealiserede gevinster på unoterede aktier, alene beskattes med 15,3 pct. efter pensionsafkastbeskatningsloven og at der ikke skal betales indkomstskat eller afgift efter pensionsbeskatningsloven af udbetalinger fra aldersopsparingen efter det tidspunkt, hvor pensionsopspareren har nået pensionsudbe-talingsalderen.

SKM2014.793.SANST – TfS 2014.xxx – Indbragt for domstolene

Opkrævet registreringsafgift i henhold til registreringsafgiftsloven § 20


Udeladt.


Afgiftsfritagelse af udenlandsk firmabil

Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven § 1, Registreringsafgiftsloven § 3 A

Udeladt.


Bindende svar - hvorvidt klageren er berettiget til fradrag jf. kursgevinstloven § 14

Lovhenvisning: KGL § 14, KGL § 26, SL § 4 (tabt arbejdsfortjeneste)

Kravet på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte samt renter som følge af en arbejdsulykke kunne fradrages i medfør af kursgevinstlovens § 14. kravet, der var an-meldt i arbejdsgiverens konkursbo, var forud for konkursen anerkendt af arbejdsgiveren. For så vidt angik tabt arbejdsfortjeneste, der var at sidestille med lønindkomst, og renter, var fradrag dog betinget af, at beløb svarende til erstatningsbeløbene blev medregnet ved indkomstopgørelsen.

SKM2014.796.SANST – TfS 2014.xxx – Ugyldig – SKM2014.861.SANST – TfS 2014.xxx

Gæld vedrørende sagsomkostninger forældet

Lovhenvisning: Forældelsesloven § 3, Forældelsesloven § 30

Gæld vedrørende sagsomkostninger blev af Skatteankestyrelsen anset for forældet, uan-set SKATs meddelelse om henstand indtil videre, da SKAT ikke var afskåret fra at kræve beløbet betalt, og der i øvrigt ikke forelå en erkendelse af gælden.


SKM2014.797.SR – TfS 2014.xxx

Investeringsselskab i Danmark - investeringsenhed i Luxembourg


Skatterådet bekræfter, at A A/S er et selvstændigt skattesubjekt, som er omfattet af ak-tieavancebeskatningslovens § 19, og dermed anses for at være et investeringsselskab.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at B S.C.A., SICAV-SIF kan anses for et selvstændigt skatte-subjekt, og at investorer i selskabet skal beskattes efter aktieavancebeskatningsloven.

Skatterådet bekræfter, at idet B S.C.A., SICAV-SIF er skattemæssigt transparent, anses investorerne for at have en forholdsmæssig/ideel andel af aktiverne og passiverne i B S.C.A., SICAV-SIF og skal beskattes af denne forholdsmæssige/ideelle andel.

SKM2014.798.BR – TfS 2014.xxx

Hovedaktionærs udlån til eget selskab – periodisering af renteindtægt, beskatningstids-punkt

Lovhenvisning: SL § 4 (udlån til eget selskab); LL § 5, stk. 4, LL § 5, stk. 5

I årene 2005 til 2010 fik skatteyderen overført i alt 33,6 mio. kr. fra Singapore, hvoraf en stor del løbende blev udlånt til hans selskab. Selskabet betalte ikke de renter, der blev beregnet af lånene, og spørgsmålet var, om skatteyderen alligevel skulle beskattes af ren-teindtægterne.

Den omstændighed, at der forud for forfaldstidspunktet var ydet henstand med betaling af renterne, kunne ikke føre til, at skatteyderen ikke skulle beskattes heraf, fordi han som hovedanpartshaver skulle periodisere renteindtægterne til de perioder, de vedrørte, jf. ligningslovens § 5, stk. 4, sidste punktum og stk. 5, første punktum.

Skatteyderen kunne ikke i medfør af ligningslovens § 5 A nedskrive renteindtægterne til nul. Retten henviste herved til, at renterne ikke var forfaldne, at selskabet ikke var i mis-ligholdelse, og til at skatteyderen som hovedanpartshaver var forpligtet til at periodisere renteindtægterne i medfør af ligningslovens § 5, stk. 4, sidste punktum og stk. 5, første punktum.

Skatteyderen havde ikke godtgjort, at renteindtægterne var uerholdelige, hvorfor han heller ikke kunne undgå beskatning med henvisning hertil. Retten anførte i den forbindel-se, at den fandt det godtgjort, at skatteyderen, der over en årrække vedblev med at yde selskabet lån, var af den opfattelse, at selskabet ville blive i stand til at betale skyldige renter.

Hvad angik pengeoverførslerne fra Singapore udgjorde disse i 2010 3.787.356,- mio. kr., hvoraf 3,5 mio. kr. hidrørte fra skatteyderens far. Retten anførte, at der ikke var fremlagt dokumentation for, at dette beløb udgjorde et lån til skatteyderen, og retten fandt, at de af skatteyderen og hans far afgivne forklaringer herom ikke alene kunne føre til en anta-gelse herom. Retten fandt derfor, at beløbet var en gave til skatteyderen, hvoraf der skul-le betales gaveafgift.


For så vidt angik restoverførslen i 2010 på 287.356 kr. fandt retten ikke, at der var frem-lagt dokumentation for, at dette beløb stammede fra faderen, hvorfor det var almindelig skattepligtigt.

SKM2014.799.SR – TfS 2014.xxx

Arbejdsudleje – selvstændig enkeltmandsvirksomhed


Skatterådet bekræfter, at personen C driver selvstændig erhvervsvirksomhed med sit en-keltmandsfirma B. C er dermed ikke begrænset skattepligtig af lønindkomst, jf. kildeskat-telovens § 2, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 9, nr. 2. Skatterådet lægger til grund, at spørger ikke udø-ver daglig instruktion over C. Endvidere lægger Skatterådet bl.a. vægt på, at C bærer an-svaret for rettidig aflevering og for fejl og mangler ved murerarbejdet, at arbejdet udføres til en fast pris pr. byggesag, at C har medarbejdere ansat, har flere kunder og har etable-ret sig i egne lokaler i Polen.

Endvidere bekræfter Skatterådet, at der ikke foreligger arbejdsudleje for B's ansatte, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Det gælder også, hvis B ikke medbringer stillads og skurvogne. Efter en samlet vurdering finder Skatterådet, at murerarbejdet er udskilt til selvstændig erhvervsvirksomhed. Skatterådet lægger vægt på, at B bærer ansvaret og den økonomiske risiko for fejl og mangler ved murerarbejdet, og at B udfører byggesagerne til fast pris. Derudover lægger Skatterådet til grund, at B udøver instruktion, vejledning og kontrol over egne ansatte og beslutter hvilke af sine ansatte murere, der skal deltage i en given byggesag samt har arbejdsgiverbeføjelser i form af beslutning om sanktioner, ar-bejdstider og ferier.

SKM2014.800.BR – TfS 2014.xxx

Kurstab – fordring – varelager – vederlag i næring

Lovhenvisning: KGL § 17

En skatteyder havde overdraget en virksomhed til et af ham ejet aktieselskab. Købesum-men var fastsat til kroner nul svarende til differencen mellem aktivmassen og passiverne. Skattemyndighederne forhøjede efterfølgende værdien af den overdragne goodwill. Som følge af et aftalt skatteforbehold blev købesummen tilsvarende forhøjet, hvorved skatte-yderen fik en fordring på selskabet.

Ved selskabets senere konkurs led skatteyderen et tab på denne fordring og påstod nu fradrag efter kursgevinstlovens § 17, idet han gjorde gældende, at en del af fordringen og dermed tabet kunne henføres til den overdragne virksomheds varelager, og at denne del var erhvervet som vederlag i næring.

Med henvisning til skatteforbeholdet, nogle oplysninger i ledelsesberetningen i selskabets årsrapport og skatteyderens tidligere forklaringer fandt retten det ikke godtgjort, at no-gen del af tabet kunne henføres til manglende betaling for varelageret, hvorfor Skattemi-nisteriet blev frifundet.


SKM2014.801.SKAT – TfS 2014.892

Styresignal – skærpelse af praksis – godtgørelser efter forskelsbehandlingsloven

Lovhenvisning: LL § 7 U

Med afgørelserne i SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR tog Skatterådet stilling til den skat-temæssige behandling af godtgørelser for direkte forskelsbehandling i strid med forskels-behandlingslovens § 2 jf. § 7 når godtgørelserne ydes i forbindelse med fratræden af stil-ling.

Skatterådet lagde vægt på, at begrundelsen for udbetalingen af godtgørelserne var at kompensere for den retsstridige krænkelse, som medarbejderne havde lidt ved at blive forskelsbehandlet efter den nævnte bestemmelse i forskelsbehandlingsloven. Skatterådet fandt derfor, at de udbetalte godtgørelser til medarbejderne var skattefri, jf. statsskatte-lovens § 5, stk. 1, litra a.

Af SKM2014.354.SR fremgår, at forholdene i den foreliggende sag kunne sidestilles med de forhold, der forelå i Skatterådets afgørelser i SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR, lige-som det fremgår, at det er Skatterådets opfattelse, at afgørelserne i SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR ikke kan anses for udtryk for den korrekte retstilstand i forhold til den skattemæssige behandling af tilsvarende godtgørelser efter forskelsbehandlingslovens § 7.

SKM2014.354.SR må anses for en skærpelse af den praksis der blev fastlagt i SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR. Styresignalet omhandler virkningen heraf.

I den forbindelse bemærkes, at afgørelsen i SKM2014.355.SR, der vedrører godtgørelse efter ligebehandlingsloven ikke er udtryk for en ændring af praksis. Afgørelsen er i over-ensstemmelse med eksisterende praksis jf. bl.a. Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.A.3.5.2.2.

SKM2014.802.BR – TfS 2014.xxx

Skattepligt – samlivsophævelse – fraflytning – politiker


Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgerens fulde skattepligt var ophørt i ind-komstårene 2006 - 2008. Sagsøgeren flygtede i 1990 fra Mellemøsten til Danmark og havde ubestridt bopæl i Danmark frem til august 2004. I denne periode boede hun med sin mand i en lejlighed i ...1.

Sagsøgeren var medlem af det Z-Råd fra marts 2006 til marts 2010, og hendes fulde skat-tepligt ophørte ubestridt i hvert fald fra 2010. Det var ubestridt, at sagsøgeren opholdt sig i Mellemøsten størstedelen af tiden i de omhandlede indkomstår.

Sagsøgeren gjorde gældende, at hun i 2004 flyttede til Mellemøsten, blev skilt fra og op-hævede samlivet med sin mand og herefter ikke anvendte lejligheden i ....1. Til støtte her-for fremlagde hun bl.a. dokumentation for, at de var skilt i 2004, og hun førte en lang række vidner, som forklarede, at samlivet var ophørt, og at hun ikke længere anvendte


lejligheden i ...1, men opholdt sig og overnattede hos vidnerne og på hotel m.v., når hun var på få og kortvarige besøg i Danmark i forbindelse med sit politiske virke.

Med henvisning til bl.a., at sagsøgeren fortsat havde betalt den fulde husleje og andre faste udgifter knyttet til lejligheden i ...1 uden at kræve betaling fra sin tidligere ægtefæl-le, fandt retten, at det ikke kunne lægges til grund, at deres samliv reelt var ophørt. Ret-ten fandt således, at hun havde bevaret rådigheden over lejligheden som bolig, og at hun dermed ikke havde godtgjort, at hun opgav sin bopæl i Danmark i de omhandlede år.

For indkomstårene 2006-2008 blev ministeriet derfor frifundet.

Skatteministeriet havde taget bekræftende til genmæle for indkomstårene 2004 og 2005, da ansættelsen ikke var sket i overensstemmelse med fristreglerne i skatteforvaltningslo-ven.


Registreringsafgift – hæftelse – parallelimport – luksusbil


Udeladt.


Kuldioxidafgift – tilbagebetaling – affaldsforbrænding

Lovhenvisning: Kulafgiftsloven § 5, stk. 3 (dagældende), Kulafgiftsloven § 7, stk. 1 (dagældende); Kuldioxidaf-giftsloven § 5, stk. 2 (dagældende)

Udeladt.


Registreringsafgift – eksportgodtgørelse – brugte køretøjer

Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven § 7 b, stk. 1, Registreringsafgiftsloven § 7 c, stk. 1

Udeladt.

SKM2014.806.BR – TfS 2014.xxx

Genoptagelse – klagefrist – afvisning – særlige omstændigheder

Lovhenvisning: SFL § 42, stk. 1, SFL § 46

Landsskatteretten afviste ved afgørelse af 15. januar 2013 at behandle sagsøgerens klage over SKATs afgørelse, idet klagen var indgivet til Landsskatteretten efter udløbet af klage-fristen i skatteforvaltningslovens § 42, stk. 1. Sagsøgeren anmodede herefter Landsskatte-retten om genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 46, hvilket Landsskatteret-


ten ved kendelse af 24. april 2013 afviste. Sagsøgeren indbragte herefter kendelsen af 24. april 2013 for domstolene.

Det overordnede spørgsmål i sagen var, om betingelserne for genoptagelse var opfyldt og endvidere konkret, om der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der skulle ses bort fra klagefristoverskridelsen i medfør af skatteforvaltningslovens § 42, stk. 1, 3. pkt.

Retten udtalte, at vurderingen af, om betingelserne i skatteforvaltningslovens § 46 var opfyldt, skulle ske i relation til Landsskatterettens afgørelse vedrørende afvisning. Retten fandt, at sagsøgerens synspunkt om, at SKATs afgørelse led af en retlig mangel ikke kunne begrunde genoptagelse af afvisningssagen, hverken efter skatteforvaltningslovens § 46, stk. 1, eller efter stk. 2. Da der heller ikke i øvrigt var fremkommet nye faktiske oplysnin-ger, som kunne have medført et væsentligt andet udfald af afgørelsen om afvisning, blev Skatteministeriet frifundet.

SKM2014.807.BR – TfS 2014.xxx

Pokergevinst – udland – skattepligt

Lovhenvisning: SL § 4, litra f

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt skatteyderens gevinst vundet ved en stor "live" pokerturnering i Irland var skattefri. Skatteyderen indhentede et bindende svar fra SKAT, hvoraf det fremgik, at gevinsten ikke var skattefri, hvilket Landsskatteretten stadfæstede med dissens.

Det følger af SKM2004.121.DEP, at gevinster vundet i spil, som er godkendt og kontrolle-ret af en offentlig myndighed i et andet EU-land og opfylder betingelserne i det pågæl-dende lands spillelovgivning, er fritaget for indkomstbeskatning i det omfang, et tilsva-rende spil udbydes lovligt i Danmark, uden at gevinsterne indkomstbeskattes. Det var un-der sagen ubestridt, at den irske pokerturnering var lovlig efter irsk lov, at pokergevinster vundet på godkendte danske spillekasinoer var skattefri, at afholdelsen af den irske po-kerturnering ikke krævede licens eller anden tilladelse fra de irske myndigheder, at der rent faktisk ikke var udstedt licens eller anden tilladelse, og at skatteyderen kun kunne deltage i pokerturneringen ved at melde sig ind i en af de private medlemsklubber, der arrangerede turneringen.

Spørgsmålet under sagen var, om pokerturneringen var godkendt og kontrolleret af de irske myndigheder. Det fremgår af en rapport fra det irske justitsministerium, at den irske spillelovgivning ikke indeholder regulering af aktiviteterne i private medlemsklubber, som (uden licens) udbyder kasinoaktiviteter som fx pokerturneringer. Arrangørerne af turne-ringen betalte det irske politi for at stå for sikkerheden i forbindelse med turneringen. Retten fandt det ikke godtgjort, at det irske politi eller andre offentlige irske myndigheder har godkendt eller kontrolleret pokerturneringen, hvorfor skatteyderens gevinst ikke var skattefri. Skatteministeriet blev derfor frifundet.



Ophør af skattepligt til Danmark ved flytning


Klageren havde indgået aftale om ansættelse ved et universitet i USA for en 3-årig perio-de, og hun ansås for at have opgivet sin bopæl her i landet i forbindelse med fraflytning til USA. Den fulde skattepligt til Danmark ansås derfor for ophørt ved fraflytningen.


Ikke godkendt underskudsfradrag ved landbrug

Lovhenvisning: SL § 6, litra a (underskud landbrug)

En landmand drev virksomhed med landbrug og virksomhed med udlejning af maskiner. Virksomhederne måtte bedømmes hver for sig i forhold til erhvervsmæssig drift. Land-brugsvirksomheden kunne ikke anses for erhvervsmæssigt drevet.

SKM2014.810.HR – TfS 2014.894

Fraflytterbeskatning – aktier – henstandssaldo – hovedaktionærnedslag

Lovhenvisning: ABL § 39 A, ABL § 47

Appellanten udrejste i 2003 til Schweiz. I forbindelse hermed blev der opgjort fraflytter-skat på hans anparter i selskabet H1 Holding ApS, og han fik henstand med betaling heraf. Selskabet blev likvideret i 2009, og appellanten opgjorde på dette tidspunkt avancen ved afståelse af anparterne med fradrag af et hovedaktionærnedslag efter aktieavancebe-skatningslovens § 47. SKAT traf afgørelse om, at appellanten ikke kunne opnå hovedakti-onærnedslag ved beregningen efter § 39 A i aktieavancebeskatningsloven.

Højesteret kom frem til, at den endelige opgørelse af aktieavancebeskatningen sker ved fraflytningen til udlandet. Det er på dette tidspunkt, et hovedaktionærnedslag kan opnås. Aktieavancebeskatningslovens § 39 A regulerer efterfølgende betaling af det beløb, der er givet henstand med, og der er ikke grundlag for at antage, at § 47 om hovedaktionærned-slag finder anvendelse i den forbindelse. Appellantens nye anbringende for Højesteret om, at Skatteministeriets retsopfattelse var EU-retsstridig, kunne ikke føre til et andet resultat





Konkursbo – separatistkrav – simpelt krav – tilbagesøgning


Anpartsselskab, der havde et tilbagesøgningskrav (conditio indebiti) i et konkursbo, havde ikke separatiststilling i konkursboet, men alene et simpelt krav, jf. konkurslovens § 97. Anpartsselskabet havde den 11. juli 2012 betalt kr. 345.000 til en bankkonto tilhørende en person, som anpartsselskabet skyldte kr. 345,-. Tidligere samme dag var der fra anden side overført 260.000 kr. til bankkontoen, der efter overførslen af de 345.000 kr. havde et indestående på 605.155,29 kr.

Senere samme dag blev der fra kontoen udbetalt henholdsvis 7.000 kr., 13.000 kr. og 50.000 kr., hvorefter der indestod 535.155,29 kr. Den 12. juli 2012 blev bankkontoen spærret, hvilket indebar, at kontohaveren ikke længere kunne disponere over kontoen. Den 17. juli 2012 fik SKAT foretaget arrest i indeståendet på kontoen. Den 30. juli 2012 indgav anpartsselskabet konkursbegæring mod kontohaveren på grundlag af et tilbage-søgningskrav på kr. 344.655 svarende til det fejlagtigt betalte beløb. Den 21. august 2012 blev kontohaveren taget under konkursbehandling. Sagen handlede om, hvorvidt an-partsselskabet havde separatiststilling for så vidt angår kr. 344.655 ud af kontoens inde-stående på konkurstidspunktet. Landsretten fandt, at der ved indsættelsen af beløbet på 345.000 kr. på bankkontoen skete der en sammenblanding med de penge, der i forvejen var på kontoen.

Anpartsselskabets tilbagesøgningskrav måtte herefter anses som en fordringsret med den virkning, at kravet alene skulle anerkendes som et simpelt krav, jf. konkurslovens § 97. Et af anpartsselskabets påberåbt synspunkt om, at manglende separatiststilling ville føre til, at boets øvrige kreditorer opnåede en ugrundet berigelse på anpartsselskabets bekost-ning blev ikke taget til følge.


Ikke godkendt fradrag for underskud ved udlejning

Lovhenvisning: PSL § § 3, stk. 2, SL § 6, litra a (underskud udlejning bygninger); VSL § 15b, stk. 1

Underskudsgivende udlejning af redskabsbygninger på lejet grund blev ikke anset for er-hvervsmæssig virksomhed, og virksomhedsordningen kunne derfor ikke anvendes.


Fastsættelse af kontorejendoms ejendomsværdi

Lovhenvisning: VUR § 2, VUR § 6, VUR § 9, stk. 1, VUR § 10, stk. 3

Sagen vedrørte ejendomsværdien for en kontorejendom. Landskatteretten ansatte ejen-domsværdien ud fra den oplyste lejeindtægt og en lejefaktor på 14,9 svarende til et net-toafkast ca. 5,2%.


SKM2014.814.SR – TfS 2014.xxx

Aktielån – Vedtægtsændring

Lovhenvisning: ABL § 1, ABL § 30

Skatterådet kan ikke bekræfte, at mindretalsaktionærerne ikke skal anses for at have af-stået deres aktier, hvis børsnotering af A A/S ikke gennemføres, og mindretalsaktionæ-rerne får tilbageleveret aktier med samme vilkår og rettigheder, som de aktier, de udlån-te. Vedtægtsændringerne, der sker i den periode, hvor aktierne er udlånt, medfører af-ståelsesbeskatning efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven efter de samme regler, som gælder, hvis aktierne ikke er udlånt. Skatterådet kan desuden ikke bekræfte, at min-dretalsaktionærernes aktier anses for afstået på tidspunktet for børsnoteringen, såfremt børsnoteringen gennemføres. Aktierne anses for afstået ved den tidligere vedtægtsæn-dring.


Afskrivning af kajanlæg efter afskrivningslovens § 14

Lovhenvisning: AL § 14, stk. 1; SL § 6, litra a (kajanlæg og bolværk)

Kajanlæg og bolværk i en lystbådehavn udført af betonelementer og spunsplader af jern kunne afskrives efter afskrivningslovens § 14.

SKM2014.816.SKAT – TfS 2014.891

Praksisændring – omkostningsgodtgørelse ydes ikke ved hjemvisning og for afsluttende arbejder – styresignal


Højesteret har fastslået, at der ikke er hjemmel til at yde omkostningsgodtgørelse for ud-gifter til sagkyndig bistand m.v., der ydes efter, at der er truffet afgørelse i klageinstansen, SKM 2013.731.HR.


Fikseret lejeindtægt – selskab – rådighed – størrelsen af lejen

Lovhenvisning: SL § 4, litra b

Et selskab havde erhvervet en landbrugsejendom, der har karakter af landsted. Efter at byretten havde fastslået, at hovedanpartshaverne havde haft mulighed for at disponere over ejendommen, og at selskabet derfor var skattepligtigt af den manglende lejeindtægt i medfør af statsskattelovens § 4 b), 1. pkt., jf. ligningslovens § 2, traf Landsskatteretten afgørelse om, at hovedanpartshaverne ikke havde fået stillet ejendommen til rådighed.


Landsretten fandt med henvisning til en række konkrete omstændigheder, at selskabet var skattepligtigt af lejeværdien, og at Landsskatterettens kendelser vedrørende hoved-anpartshavernes personlige indkomst ikke kunne føre til et andet resultat.


SKM2014.818.SR – TfS 2014.xxx

Grænseoverskridende fusion – fusionsdato – underskud

Lovhenvisning: FUL § 1, FUL § 2, FUL § 5, FUL § 7, FUL § 8, FUL § 15; Selskabsloven § 349; SEL § 2, SEL § 6

Skatterådet bekræfter, at den grænseoverskridende fusion mellem X A/S og Y Ltd., kan gennemføres efter fusionsskattelovens regler om skattefri fusion, jf. fusionsskattelovens § 15, stk. 4.

Skatterådet bekræfter, at datoen for "åbningsstatus for det modtagende selskab", jf. fusi-onsskattelovens § 5, stk. 1, 1. pkt., som ved fusionen blev fastlagt til den 30. juni 2014, vil være styrende for, hvornår det faste driftssted af Y Ltd. anses for etableret. Denne dato er også er afgørende for, hvornår den danske skattepligt for X A/S ophører og hvornår skat-tepligten for det faste driftssted af Y Ltd. indtræder, samt at indkomsten for indkomståret 2014 herved skal fordeles i to perioder med denne dato som skæringsdato.

Skatterådet bekræfter, at fremførte skattemæssige underskud i X A/S til og med ind-komståret 2013 vil være til rådighed for modregning i eventuel positiv skattepligtig ind-komst i X A/S i perioden 1/1 2014 - 30/6 2014.


Succession i overførte ikke-fratrukne faktisk holdte istandsættelsesudgifter – fredet bygning

Lovhenvisning: AL § 21, stk. 2; EBL § 5, stk. 2; LL § 7 E, LL § 15 K, stk. 1-3; VOL § 6

Et selskab kunne ved en skattefri virksomhedsomdannelse succederes i overførte, ikke fratrukne faktisk afholdte udgifter til istandsættelse af fredet bygning, jf. ligningslovens § 15 K.


Spørgsmål om, hvorvidt aftale kunne anses for erhvervelse eller leasing af båd

Lovhenvisning: ML § 4, ML § 11, ML § 65; SFL § 31, SFL § 32

Landsskatteretten kunne ikke tiltræde SKATs afgørelse om, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt og derfor kunne pålægges at betale erhvervelsesmoms uden for den ordinære genoptagelsesperiode i forbindelse med leasing af en båd af et selskab i et andet medlemsland, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Landsskatteretten be-mærkede herved, at SKATs realitetsvurdering om, at råderetten til båden aldrig var over-gået fra værftet til leasingselskabet, måtte føre til, at det var værftet og ikke klageren, der


skulle indbetale momsen til SKAT, jf. momslovens § 4, stk. 1. Landsskatteretten kunne heller ikke tiltræde SKATs supplerende begrundelser for, at klageren havde handlet groft uagtsomt.


Ændring i beskatning fra kapitalafkastordningen til virksomhedsordningen

Lovhenvisning: SFL § 30; VSL § 2, stk. 2

En klager ansås for berettiget til at foretage omvalg til at anvende virksomhedsordningen i stedet for kapitalafkastordningen. Landskatteretten pålagde SKAT at genoptage ansæt-telsen for 2009 med henblik herpå.


Spørgsmål om virksomhed kunne anses som erhvervsmæssig

Lovhenvisning: SL 6, litra a (underskud udlejning redskabshus); VSL § 1

Udlejning af et redskabshus, der gav underskud, ansås ikke for erhvervsmæssig virksom-hed, og virksomhedsordningen kunne derfor ikke anvendes.


Maskeret udlodning – hævninger – mellemregningskonto – lønudgifter


Sagen drejede sig om, hvorvidt appellanten som eneanpartshaver i H1 ApS skulle udlod-ningsbeskattes af midler, som han havde hævet kontant på selskabets konto og oprindelig bogført som hans gæld til selskabet. De hævede beløb, i alt ca. 2,6 mio. kr. for 2006 og ca. 2 mio. kr. for 2007, blev senere omposteret til og selvangivet som selskabets udgifter til fremmed arbejde. Skattemyndighederne havde nægtet at godkende disse beløb som sel-skabets driftsomkostninger, og som en konsekvens heraf var appellanten blevet beskattet heraf som maskeret udlodning.

Landsretten fandt ikke, at fakturaerne fra den af appellantens fader drevne virksomhed i Asien G1 Ltd. kunne anses for at dække over reelle forhold, og da appellantens hævninger var sket med runde beløb, der ikke sås at have nærmere sammenhæng med konkrete lønudgifter, og da appellanten i øvrigt ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort stør-relsen af de afholdte udgifter, stadfæstede landsretten byrettens dom på dette punkt. Appellantens principale påstand blev derfor ikke taget til følge.

Imidlertid fandt landsretten det efter bevisførelsen for godtgjort, at H1 ApS i forbindelse med det af selskabet udfakturerede og betalte losnings- og lastningsarbejde måtte have udgifter til arbejdsløn, som klart oversteg de beskedne personaleomkostninger i H1 ApS' årsrapporter for 2006 og 2007.


Landsretten fandt endvidere, at der ikke var oplysninger i sagen, om at andre end H1 ApS kunne have afholdt udgifter til arbejdsløn i forbindelse med det udførte arbejde, og anså det på denne baggrund for godtgjort, at appellanten i et eller andet omfang havde an-vendt de hævede beløb til betaling af lønninger i selskabets interesse - uanset at der i sa-gen ikke var oplysninger om identiteten af de personer, som havde været antaget til at udføre lastnings- og losningsarbejde for G1 Ltd. Landsretten fastslog på denne baggrund, at skattemyndighederne herefter burde foretage en ansættelse af de beløb, som appel-lantens maskerede udlodning for indkomstårene 2006 og 2007 burde reduceres med i anledning af appellantens afholdelse af skønnede udgifter til løn. Appellantens subsidiære påstand blev derfor taget til følge.


SKM2014.824.HR – TfS 2014.893

Begrænset skattepligt – selskab – honorarer

Lovhenvisning: SEL § 2, stk. 1, litra f

Et dansk selskab udbetalte over en periode på 9 måneder et honorar til et selskab hjem-mehørende i Hong Kong. Ejeren af Hong Kong-selskabet var samtidig medejer af det dan-ske selskab.

Sagen angik, om Hong Kong-selskabet havde modtaget honoraret som "som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp", jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra f, og derfor var begrænset skattepligtig af honoraret.

Højesterets flertal fandt, at udtrykket ikke med den fornødne sikkerhed omfatter virk-somhed som Hong Kong-selskabets, der ikke efter flertallets opfattelse bestod i rådgiv-ning, men hovedsagelig i nærmere angivet anden bistand. Hong Kong-selskabet var heref-ter ikke begrænset skattepligtig af honoraret (dissens).

Landsretten var nået til et andet resultat.

SKM2014.825.SKAT – TfS 2014.890

Styresignal om aktionærlån

Lovhenvisning: AMBL § 1; KSL § 43, KSL § 46, KSL § 49 A, KSL § 49 B, KSL § 65; KGL § 21, KGL § 24; LL § 2, LL § 16, LL § 16 E; Opkrævningsloven § 5; Selskabsloven § 206; SEL § 1

Styresignalet indeholder en række eksempler på, hvornår og hvordan der skal ske beskat-ning af aktionærlån.



Anmodning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand

Lovhenvisning: SFL § 52 (dagældende), SFL § 54 (dagældende) SFL § 55 (dagældende); SKL § 3 (dagældende), SKL § 6 B

(dagældende); Omkostningsdækningsloven § 1, Omkostningsdækningsloven § 2; SFL § 35 b

Udgifter til sagkyndig bistand til udarbejdelse af privatforbrugsopgørelse/kapitalforklaring var med rette ikke anset for godtgørelsesberettigede udgifter, da ansøgeren var blevet pålagt en pligt efter skattekontrollovens § 6 B, stk. 1, til at indsende privatforbrugsopgø-relse/kapitalforklaring under sagens behandling i 1. instans.

SKM2014.827.SKAT – TfS 2014.909

Rentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk. 2 for 2015

Lovhenvisning: Opkrævningsloven § 7

Opgørelse af rentesats ifølge opkrævningslovens § 7, stk. 2 for 2015.

Rentesatsen udgør 0,1 % med virkning fra den 1/1 2015.

SKM2014.828.SKAT – TfS 2014.908

Rentesatserne til beregning af dag-til-dag rente mv. for 2014

Lovhenvisning: Opkrævningsloven § 7, stk. 2; KSL § 59, stk. 1, KSL § 61, stk. 2, KSL § 62, stk. 2, Lov nr. 1562 af 20. december 2013, § 1

Rentesatser til beregning af renter og procenttillæg af restskat samt procentgodtgørelse på overskydende skat fastsættes hvert år i december. Nu er rentesatserne fastsat for ind-komståret 2014.

Dag-til-dag rente for indkomståret 2014 udgør 2,9 %.

Renten for procenttillæg på restskat for indkomståret 2014 udgør 4,9 %.

Renten for procentgodtgørelse på overskydende skat for indkomståret 2014 udgør 0,5 %.

SKM2014.829.SKAT – TfS 2014.907

Standardrenten i henhold til selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2 for 2015

Lovhenvisning: SEL § 11 B, stk. 2

Standardrenten for 2015 er beregnet til 4,1 pct.

Standardrenten udgør 4,1 % for 2015.


SKM2014.830.SR – TfS 2014.xxx

CFC-beskatning – goodwill


Skatterådet kunne bekræfte, at den del af afståelsesavancen, der kan henføres til good-will, ikke skal medregnes i CFC-indkomsten.


Straffesag – momssvig – falske fakturaer

Lovhenvisning: ML § 81; Straffeloven § 171

Udeladt.

SKM2014.832.SKAT – TfS 2014.906

Rentesatser efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 8 og 9 for 2015

Lovhenvisning: SEL § 29 B, stk. 8, SEL § 29 B, stk. 8, SEL § 29 B, stk. 9

Offentliggørelse af godtgørelsesprocenten, restskatteprocenten og procenttillægget for 2015.

Godtgørelsesprocenten udgør 1,0 % med virkning for indkomståret 2015.

Restskatteprocenten udgør 4,5 % med virkning for indkomståret 2015.

Procenttillægget udgør 0,3 % med virkning for indkomståret 2015.


Straffesag – momssvig – uregistreret virksomhed – unddragelse af registreringsafgift – straffelovsovertrædelser

Lovhenvisning: ML § 81; Registreringsafgiftsloven § 27; Straffeloven § 289, Straffeloven § 283

Udeladt.


Ejendomsavance – næring – ejendomme udlejet til ferieformål – ejendomme anvendt til egen beboelse

Lovhenvisning: SL § 4 (ejendomsnæring), EBL § 1, stk. 2

Sagen blev behandlet sammen med skatteyderens ægtefælles sag V.L. B-1236-13 (SKM2014.835.VLR), der ligeledes omhandlede næringsvirksomhed med køb og salg af fast ejendom. Skatteyderen påstod hans skatteansættelser i indkomstårene 2004-2006 nedsat med henholdsvis kr. 60.000,-, kr. 120.000,- og kr. 130.000,-. Skatteyderen havde i


perioden 1984-2006 købt og solgt adskillige faste ejendomme. Sagsøgeren erhvervede blandt andet i 1999 en ejendom, som i forbindelse med en omfattende renovering blev udstykket i 10 enheder, som løbende blev afhændet. Sagsøgerens faste ejendomme blev i mange tilfælde solgt efter relativt korte ejertider. Aktiviteten medførte betydelige avan-cer, som udgjorde skatteyderens væsentligste indtægtsgrundlag i hvert fald i 2004-2006, selvom han også havde andre indtægter, herunder lønindkomst og aktieudbytter. Skatte-yderen gjorde gældende, at de faste ejendomme alene var købt med det formål, at drive virksomhed med udlejning. Ligeledes gjorde skatteyderen gældende, at salg af fast ejen-dom i flere tilfælde var forårsaget af en række påbud mv. om ophør med (erhvervsmæs-sig)udlejning. Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at skatteyderen havde påbe-gyndt næringsvirksomhed i 1999 i forbindelse med erhvervelsen af ovennævnte ejendom, som efterfølgende blev udstykket. Skatteyderen havde herefter ikke afkræftet formod-ningen for, at de omtvistede ejendomme indgik i næringsvirksomheden. Således stadfæ-stede landsretten byrettens dom om frifindelse af Skatteministeriet.



Ejendomsavance – næring - ejendomme udlejet til ferieformål – ejendomme anvendt til egen beboelse

Lovhenvisning: SL § 4 (ejendomsnæring), EBL § 1, stk. 2

Sagen blev behandlet sammen med skatteyderens ægtefælles sag V.L. B-1235-13 (SKM2014.834.VLR), der ligeledes omhandlede næringsvirksomhed med køb og salg af fast ejendom. Skatteyderen påstod hendes skatteansættelser i indkomstårene 2005-2006 nedsat med henholdsvis kr. 3.493.724,-, og kr. 521.540,-. Skatteministeriet påstod sagen hjemvist til SKAT til fornyet beløbsmæssig opgørelse af avancerne på baggrund af nye op-lysninger og bilag vedrørende størrelsen af avancerne. Det i dommen anførte om, at Skat-teministeriet påstod stadfæstelse af dommen er således ikke korrekt. Skatteyderen havde i perioden 1984-2006 købt og solgt adskillige faste ejendomme, herunder de 4 omtvistede sommerhuse og den omtvistede ejerlejlighed. Skatteyderens faste ejendomme blev i mange tilfælde solgt efter relativt korte ejertider. Aktiviteten medførte betydelige avan-cer, som udgjorde skatteyderens væsentligste indtægtsgrundlag i hvert fald i 2004-2006, selvom hun også havde andre indtægter, herunder lønindkomst og aktieudbytter. Skatte-yderen gjorde gældende, at de faste ejendomme, herunder de 5 omtvistede, alene var købt med det formål, at de skulle bebos/benyttes privat og i visse tilfælde tillige at foreta-ge udlejning. Skatteministeriet bestred ikke, at de 5 omtvistede ejendomme var benyt-tet/beboet privat, og at betingelserne for skattefri afståelse var opfyldt, såfremt der ikke var tale om næringsvirksomhed med køb og salg af fast ejendom. Skatteyderen gjorde endvidere gældende, at salg af fast ejendom i flere tilfælde var forårsaget af en række påbud mv. om ophør med (erhvervsmæssig)udlejning. Skatteyderen erhvervede i 1999 et sommerhus. På tidspunktet for erhvervelsen anså SKAT næringsvirksomhed med køb og salg af fast ejendom for påbegyndt. Landsretten fandt efter en konkret vurdering, at skat-teyderen først havde påbegyndt næringsvirksomhed i 2002 i forbindelse med erhvervel-sen af et andet af de omtvistede sommerhuse. Skatteyderen havde herefter ikke afkræf-


tet formodningen for, at de fra dette tidspunkt erhvervede faste ejendomme indgik i næ-ringsvirksomheden. Således hjemviste landsretten sagen til SKAT med henblik på fornyet beløbsmæssig opgørelse af avancerne. Således fik Skatteministeriet delvist medhold i sa-gen.


SKM2014.836.SR – TfS 2014.xxx

Supervision leveret som led i uddannelsesforløb er momsfritaget faglig undervisning, og vederlag for deltagelse i børn- og ungeudvalg falder uden for momslovens anvendelses-område

Lovhenvisning: ML § 3, ML § 13, stk. 1, nr. 3

Udeladt.

SKM2014.837.SKAT – TfS 2014.945

Vederlag for værgemål – momsfritagelse – styresignal


Landsskatteretten har afgjort, at vederlag udbetalt for udførelsen af hvervet som fast værge udgør selvstændig økonomisk virksomhed i momslovens forstand, og vederlaget er derfor omfattet af momsloven.

Vederlaget er derfor momspligtigt, medmindre det omfattes af en af fritagelserne i momsloven.

Det er SKATs opfattelse, at vederlag udbetalt for udførelsen af hvervet som fast værge falder ind under momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, om social forsorg og bistand.

SKM2014.838.SR – TfS 2014.xxx

Omstruktureringer i underliggende tysk koncern

Lovhenvisning: LL § 16 A, stk. 2; SEL § 13, stk. 1, nr. 2; ABL § 4 A, ABL § 8; SEL § 2, stk. 1, litra a), 6. pkt., SEL § 8

Skatterådet bekræftede, at G A/S ikke beskattes i Danmark, når selskabet vederlægges med kommanditistanparter i et tysk AG & Co KG i forbindelse med, at selskabets tyske datterselskab, A AG, grenspaltes efter tyske skatteregler. Den tyske grenspaltning sker således, at nogle af datterselskabets aktiver og passiver spaltes ud i et AG & Co KG, mod vederlæggelse af det indskydende selskabs danske aktionær med kommanditistanparter.

Skatterådet bekræftede også, at G A/S ikke beskattes, når det tyske AG & Co KG efterføl-gende indskyder alle sine aktiver og passiver i et underliggende tysk KG.

Endelig bekræftede Skatterådet, at G A/S ikke beskattes, når der efterfølgende indtræder nye kommanditister i de tyske underliggende KG'er (ved kontant kapitaludvidelse).



Moms – skrotbiler – affaldsbehandling – forventningsprincippet

Lovhenvisning:

Udeladt.


SKM2014.840.BR – TfS 2014.xxx

Registreringsafgift – udenlandsk indregistreret køretøj – ibrugtagning – bopæl

Lovhenvisning: Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 1; Lov om registrering af køretøjer § 2, stk. 1

Udeladt.

SKM2014.841.SR – TfS 2014.xxx

Samarbejde mellem udvalgte afdelinger i to boligselskaber – selvstændige ansættelses-forhold ved særskilte ansættelsesaftaler – ikke selvstændig gruppe i momsretlig for-stand – momsfritaget udlejning af fast ejendom

Lovhenvisning: SFL § 21, stk. 1, SFL § 21, stk. 2, SFL § 21, stk. 3, SFL § 23, SFL § 24; ML § 3, stk. 1, ML § 4, stk. 1, ML § 4, stk. 2, ML § 13, stk. 1, nr. 8, ML § 13, stk. 1, nr. 19; Lønsumsafgiftsloven § 1, stk. 1

Skatterådet bekræfter, at der er tale om selvstændige ansættelsesforhold, når to boligsel-skaber indgår særskilte ansættelsesaftaler med de enkelte medarbejdere samt at de ar-bejdsydelser, som de ansatte udfører, i det hele bliver betragtet som en integreret del af den momsfrie udlejning af fast ejendom. Ligesom det bekræftes, at der er tale om en momsfritaget udlejning af fast ejendom, når Boligselskab 1 udlejer en ideel andel af et nærmere angivet lokale til Boligselskab 2. Derimod afviser Skatterådet på baggrund af Højesterets dom, SKM2008.542.HR, at det er muligt for udvalgte boligafdelinger under de to boligselskaber at danne en selvstændig gruppe omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 19. Endelig afviser Skatterådet at besvare spørgsmål 2-5 under henvisning til, at besvarel-sen har karakter af rådgivning.

SKM2014.842.BR – TfS 2014.xxx



Udeladt.


SKM2014.843.SR – TfS 2014.xxx

Moms og gavekortprodukter – bonusprogram

Lovhenvisning: ML § 4, ML § 13, stk.1, nr. 11, ML § 21, ML § 22, ML § 37; SFL § 21, stk. 1, SFL § 23, SFL § 24

Udeladt.


Motorbrændstof til fly og skibe – ændring af anvendelsesområdet for afgiftsfritagelse – styresignal

Lovhenvisning: Mineralolieafgiftsloven § 9, Gasafgiftsloven § 8, Kulafgiftsloven § 7, Kuldioxidafgiftsloven § 7, Svovlafgiftsloven § 8, Svovlafgiftsloven § 9, NOx-afgiftsloven § 8

Udeladt.


Dokumentationskrav ved transport af bekæmpelsesmidler – styresignal

Lovhenvisning: Bekæmpelsesmiddelafgiftsloven § 27, stk. 10

Udeladt.


Rette indkomstmodtager – omgørelse og betalingskorrektion

Lovhenvisning: SL § 4 (rette indkomstmodtager – læge); SFL § 29, stk. 1, nr. 1; LL § 2, stk. 5

I sagen var et vederlag for en læges arbejde blevet placeret i et selskab og ikke hos lægen personligt.

Østre Landsret fandt, at en læge personligt og ikke hans selskab var rette indkomstmod-tager af et vederlag, idet Landsretten fandt, at arbejdet var ydet for personligt arbejde i tjenesteforhold.

Landsretten afviste, at lægen og hans selskab var berettiget til at omgøre dispositionen i medfør af skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, idet det ikke var godtgjort, at dispo-sitionen med at lægge indkomsten i selskabet ikke i overvejende grad har været båret af hensynet til at spare eller udskyde skatter.

Selskabet gjorde gældende, at det var berettiget til betalingskorrektionen efter ligningslo-vens § 2, stk. 5. Østre Landsret fastslog indledningsvis, at Højesteret med dommene i SKM2012.92.HR og SKM2012.221.HR ikke har taget stilling til og fastslået, at sager om rette indkomstmodtager er omfattet af ligningslovens § 2, hvilket selskabet ellers havde gjort gældende. Da sager om rette indkomstmodtager ikke vedrører korrektion af "priser og vilkår", som ligningslovens § 2 omhandler, men er en skattemæssig henførsel af ind-komsten til lægen som rette indkomstmodtager, er disse sager ikke omfattet af lignings-lovens § 2. Da ændringen således ikke var foretaget i henhold til ligningslovens § 2, stk. 1,


kan selskabet ikke foretage betalingskorrektion i h.t. ligningslovens § 2, stk. 5, og dermed kunne selskabet heller ikke undgå af blive tilskudsbeskattet af det beløb, som var blevet placeret i selskabet.

SKM2014.847.BR – TfS 2014.xxx

Ejendomsvurdering – grundværdi – fradrag for forbedringer – moms


Udeladt.


Syn og skøn – regelfortolkning – afvisning


Sagen drejer sig om at der ønskes afholdt syn og skøn vedrørende værdiansættelse af en vindmøllepark bestående af 6 vindmøller i Tyskland i forbindelse med, at disse blev er-hvervet af 3 danske kommanditselskaber, der senere er samlet i K/S G2. De danske kom-manditselskaber ejer vindmøllerne via 3 tyske kommanditselskaber, der tilsvarende sene-re er samlet i et tysk kommanditselskab. Vindmøllerne er beliggende i ...1, ...2, ...3 og ...4. Vindmøllerne er overdraget og sat i drift i 2009. K/S G2 har opgjort det samlede afskriv-ningsgrundlag til kr. 145.340.413. A har foretaget afskrivninger i sin skattepligtige ind-komst i overensstemmelse med sin ejerandel.

SKAT er ikke enig med A i opgørelsen af afskrivningsgrundlaget, og har derfor reduceret afskrivningsgrundlaget med henholdsvis kr. 8.584.142 (Udbyderhonorar), kr. 39.640.181 (Infrastrukturanlæg) og kr. 904.142 (Køreveje), eller i alt med kr. 49.128.465.

A gør gældende, at reduktionen af afskrivningsgrundlaget med udgifterne på henholdsvis kr. 8.584.142 og kr. 39.640.181 ikke bør foretages da udgifterne er indeholdt i prisen som blev forlangt af K/S G2 da anpartsprojektet udbydes, og således udgjorde en del af af-skrivningsgrundlaget i K/S G2 som A erhvervede sin anpart i.

SKAT har her over for den opfattelse, at udgifterne på kr. 8.584.142 og kr. 39.640.181 ud-gør ikke afskrivningsberettigede udgifter til dels udbyderhonorar og udgifter til infrastruk-turanlæg jfr. afskrivningslovens § 5, § 5C og § 45. SKAT er således af den opfattelse, at udgifterne allerede efter afskrivningsloven ikke kan indgå i afskrivningsgrundlaget.

SKAT har ved opgørelsen af udgifterne på kr. 8.584.142, kr. 39.640.181 samt kr. 904.142 lagt K/S G2s egne oplysninger til grund.

I sagen har A´s advokat Poul Bostrup anmodet om syn og skøn. Der ønskes mere konkret afholdt syn og skøn til fastlæggelse af værdien af anlægsarbejder mv. i forbindelse med opførelse af vindmølleparkerne i Tyskland.

SKAT har anvendt anpartsprojektets egne oplysning for så vidt de talmæssige oplysninger. Derfor er det SKATs opfattelse, at da der ikke ses at være nogen uenighed om værdian-


sættelserne og da sagen vil blive afgjort ud fra rene juridisk regler kan der ikke afholdes syn og skøn.

Landsskatteretten har givet A afslag på tilsagn om omkostningsdækning med begrundelse om at sagen vil blive afgjort ud fra udelukkende juridisk regelfortolkning.

Byretten tillod afholdelse af syn og skøn med, at det ikke på det foreliggende grundlag kunne afvises, at et syn og skøn kunne få betydning for Landsskatterettens afgørelse.

Vestre Landsret omgjorde byrettens kendelse og afviste begæringen om afholdelse af syn og skøn da det skønnedes uden betydning hvad vindmøllernes handelsværdi ved ibrug-tagning måtte være og at SKAT havde foretaget en fordeling på baggrund af parternes aftale om en totalentreprise og investorernes øvrige økonomiske oplysninger.

SKM2014.849.BR – TfS 2014.xxx

Skønsmæssig ansættelse – momstilsvar – indsætninger på bankkonto


Udeladt.

SKM2014.850.BR – TfS 2014.xxx

Ejendomsvurdering – grundværdi – byggeretsprincip – faktisk anvendelse


Udeladt.

SKM2014.851.BR – TfS 2014.xxx

Ejendomsvurdering – grundværdi – byggeretsprincip – faktisk anvendelse


Udeladt.


Straffesag – urigtige momsangivelser – kildeskat – ikke afleveret skattekort – aflytning – vekselselskaber – momssvig – skattesvig

Lovhenvisning: Straffeloven § 289; ML § 81; KSL § 74; Straffeloven § 21

T1 og T2 var tiltalt i forening som ejere og direktører i selskaberne H1 ApS og H2 ApS at have begået moms- og skattesvig, idet selskaberne ikke angav moms korrekt og havde ansatte uden at indeholde A-skat og AM-bidrag.

T3 og T4 var tiltalt som direktører i H2 ApS efter aftale og fælles forståelse med T1 og T2 at have lavet moms- og skattesvig.


T1 forklarede at det var revisoren, der stod for momsangivelser og de stod i fællesskab for A-skat og AM-bidrag. De lejede mandskab af G1 Byg.

Foreholdt, at politiet havde aflyttet T1's telefon og der ikke var en eneste samtale mellem T1 og G1 Byg, hvori T1 har lejet folk af G1 Byg, forklarede han, at han havde flere telefo-ner og på grund af støv og vand på byggepladsen måtte han tit købe et taletidskort og ringe fra nye numre. Fakturaerne udstedte han selv til brug for sit eget bogholderi. G1 Byg fik kopi af fakturaerne. G1 Byg ville gerne have fakturaerne udbetalt kontant i Euro og det var årsagen, til at T1 overførte pengene til vekselselskaberne. Når han havde skrevet un-der på kvitteringer for 42 mio. kr., så er der også kontante betalinger for 42 mio. kr. i fir-maet. Det faldt ham bare naturligt at skrive beløbene i danske kroner, selvom der skulle betales i Euro.

T2 forklarede at han fungerede som en form for kørende sælger. Han var ikke en del af ledelsen i H1 ApS. Han havde ikke med mandskabet at gøre. Momsregnskabet blev ikke lavet til tiden, da revisoren "sejlede" lidt i det. T2 var ikke inde over det med kvitteringer-ne. T2 huskede ikke de i retten afspillede telefonsamtaler.

T4 forklarede at han var direktør i H2 ApS fordi T1 havde foreslået det, da T3 manglede penge. Han skulle ikke lave andet end at skrive under, herunder på ansættelseskontrak-ter, og gå i banken for at hæve penge. Hans kæreste hjalp på kontoret og derfra har han hørt om H2 ApS. Han skulle have løn. Han havde indtryk af at det hele kørte "efter bo-gen". Han har ikke set, at nogen ansatte har fået kontanter udleveret i kuverter. Han har ikke sit eget kontor i H2 ApS. Det var ca. 3 uger før at firmaet lukkede, at bankmanden ringede til ham og sagde, at der var noget galt. Han erindrer ikke hvad telefonsamtalerne drejede sig om. Han studsede ikke over at han skulle gå ned i banken og lyve. Der foregik ikke noget ulovligt.

T3 ønskede ikke at udtale sig.

Byretten fandt de tiltalte skyldige i tiltalen. T1 og T2 idømtes hver især 3½ års fængsel samt en tillægsbøde på 35.600.000 kr. T3 idømtes fængsel i 1 år samt en tillægsbøde på 3.550.000 kr. T4 idømtes fængsel i 1½ år samt tillægsbøde på 7.250.000 kr. Endvidere idømtes de tiltalte erstatningspligt. Retten lagde til grund, at der reelt ikke var aktiviteter i G1 Byg og at H1 ApS har anvendt G1 Byg til at unddrage A-skat og AM-bidrag ved at ud-stede fiktive fakturaer, og at det således reelt er H1 ApS, der har udlejet mandskab og afholdt lønudgifterne. Det kunne lægges til grund, at de overførsler, der er sket fra vek-selselskaberne er anvendt til "sorte lønninger". Ved bevisvurderingen blev der blandt an-det lagt vægt på afspillede telefonsamtaler.

T1, T2 og T3 gjorde i landsretten gældende, at der ved den beløbsmæssige opgørelse af den unddragne A-skat ikke kan tages udgangspunkt i en skatteprocent på 55, men alene en skønsmæssigt opgjort skatteprocent på 40.

Landsretten stadfæstede i det væsentlige byretsdommen. Den fastholdt at der ved opgø-relsen af den unddragne A-skat skulle tages udgangspunkt i en skatteprocent på 55.



Værdiansættelse af forskellige skønsposter for selvstændigt erhvervsdrivende for ind-komståret 2015

Lovhenvisning: SL § 4 (vejledende anvisninger)

SKAT har fastsat vejledende mindstesatser for handlendes forbrug af egne varer, privat andel af elektricitet, vand og varme samt bilforhandleres private anvendelse af biler.


Skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter mv., gældende for 2015

Lovhenvisning: LL § 9, stk. 4 (satser for 2015), LL § 9 A (satser for 2015)

Meddelelse om skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter, gældende for 2015

SKM2014.855.BR – TfS 2014.xxx

Ejendomsvurdering – grundværdi – fradrag for forbedringer – hovedanlæg – internt an-læg


Udeladt.


Proces – klageberettiget – sambeskatning – administrationsselskab

Lovhenvisning: SFL § 40, stk. 1 (dagældende)

Retten fastslog, at et selskab, der havde været administrationsselskab i en sambeskattet koncern, ikke var klageberettiget i en sag om de tidligere datterselskabers skatteansæt-telse, idet selskabets interesse i at undgå at tilbagebetale sambeskatningsbidrag ansås som en afledet økonomisk interesse. Da selskabet således ikke havde en direkte, økono-misk interesse som krævet i skatteforvaltningslovens § 40, stk. 1, blev Skatteministeriet frifundet. Heller ikke ved at påklage sambeskatningsindkomsten kunne selskabet få prø-vet gyldigheden og den materielle rigtighed i SKATs afgørelser.


Holdingselskab fællesregistreret for moms med datterselskab ikke anset for berettiget til at fratrække moms af omkostninger ifm. frasalg af selskaberne

Lovhenvisning: ML § 3, ML § 8, ML § 13, ML § 37, ML § 38, ML § 47

En fællesregistrering beståen af et holdingselskab og flere datterselskaber afholdt bl.a. udgifter til rådgivning m.v. i forbindelse med 100 pct. salg af to fællesregistrerede datter-selskaber. Salgene blev ikke anset for en virksomhedsoverdragelse iht. momsloven § 8,


stk. 1, 3. pkt., uanset den fælles momsregistrering. Der blev ikke godkendt fradrag for moms af rådgivningsydelserne, idet ydelserne direkte kunne henføres til salget af aktier-ne.


Salg af ejendom var skattefri grundet opfyldt beboelseskrav

Lovhenvisning: EBL § 1, stk. 1, EBL § 8, stk. 1

En ejendom, der fra 1987-2007 havde tjent som bolig for klageren og hans hustru, og som havde været registreret som landbrugsejendom indtil den 1. januar 2010, hvor ejendom-mens status ændredes til beboelsesejendom, og som tillige havde været anvendt er-hvervsmæssigt, ansås for at opfylde betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, ved et salg i 2012 eller senere.


Amortisationsrenten for 2015

Lovhenvisning: PBL § 11 A, stk. 2, PBL § 11 A, stk. 3

Rateopsparing i pensionsøjemed. Amortisationsrenten for 2015 er fastsat til 3,388 pct.


Afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelse

Lovhenvisning: SFL § 26, stk. 7, SFL § 27

Anvendelsen af lagerprincippet ansås ikke som opgivelse af en "balancepost", efter skat-teforvaltningslovens § 26, stk. 7, og der kunne derfor ikke ske genoptagelse efter nævnte bestemmelse i et tilfælde, hvor skattemyndighederne havde ændret skatteansættelsen som følge af, at nogle værdipapirer var behandlet forkert skattemæssigt.


Afgørelse om forældelse af sagsomkostninger ugyldig grundet manglende kompetence

Lovhenvisning:

Skatteankestyrelsens tidligere afgørelse om forældelse af sagsomkostninger (offentlig-gjort som SKM2014.796.SANST) var ugyldig, da Skatteankestyrelsen ikke havde kompe-tence til at behandle klagen. Afgørelsen annulleredes derfor.



Ikke godkendt nedslag i spilleafgift grundet manglende dokumentation

Lovhenvisning: Opkrævningsloven § 5; Spilleafgiftsloven § 12, stk. 3, Spilleafgiftsloven § 13, stk. 1, Spilleaf-giftsloven § 13, stk. 5

LSR stadfæstede SKAT's efteropkrævning af spilleafgift som følge af, at nedsat afgift ikke kunne godkendes på grund af manglende dokumentation.


Ikke godkendt fradrag for moms vedrørende advokatudgiver i forbindelse med ekspro-priationssag

Lovhenvisning: ML § 3, stk. 1, ML § 4, stk. 1, ML § 8, stk. 1, ML § 37, ML § 38

Der kunne ikke godkendes fradrag for moms på 65.766 kr. vedrørende advokatudgifter i forbindelse med ekspropriation.


Betingelser for salg af biler til 0-sats

Lovhenvisning: ML § 4, stk. 1, ML 34, stk. 1, nr. 1

En virksomheds salg af brugte biler til udenlandske opkøbere ansås ikke for omfattet af betingelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, for salg til 0-sats, og virksomheden ansås for pligtig til at svare moms vedrørende biler, hvor det ikke kunne konstateres, at disse befandt sig uden for Danmark.

SKM2014.865.SR – TfS 2014.xxx

Værdiansættelse af illikvide medarbejderaktier

Lovhenvisning: SL § 4 (illikvide medarbejderaktier), LL § 16

Der vil ske lønbeskatning af de ansatte ved de ansattes køb af aktier en kurs, der svarer til 85 % af aktiernes børsværdi. De aftalte omsætningsbegrænsninger, der gælder for de på-gældende aktier, medfører ikke, at aktierne kan værdiansættes til en værdi under børs-kursen.


Omgørelse – betalingskorrektion – kontrolleret transaktion – rette indkomstmodtager

Lovhenvisning: SFL § 29, stk. 1, nr. 1; LL § 2, stk. 5

I sagen var et lønvederlag i form af en bonus for en læges arbejde blevet placeret i et sel-skab, som lægen ejede 100 %, og ikke hos lægen personligt. Arbejdsgiveren var et selskab, som lægen alene ejede 15 % af.


Der var enighed om, at lægen og ikke hans selskab var rette indkomstmodtager til løn-vederlaget.

Landsretten afviste, at lægen og hans selskab var berettiget til at omgøre dispositionen i medfør af skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, idet det ikke var godtgjort, at dispo-sitionen med at lægge indkomsten i selskabet ikke i overvejende grad har været båret af hensynet til at spare eller udskyde skatter.

Landsretten fandt ikke, at der kunne ske betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5. Landsretten fandt, at transaktionen mellem det uafhængige arbejdsgiverselskab og lægens selskab ikke var omfattet af ligningslovens § 2, idet lægen ikke udøvede bestem-mende indflydelse i arbejdsgiverselskabet, hverken gennem ejerandel, gennem en aktio-næroverenskomst eller på anden vis. Aftalen om bonusvederlaget til lægens selskab må derfor anses for indgået mellem i ligningslovens forstand uafhængige parter, jf. lignings-lovens § 2, stk. 1, 1.pkt. in fine. Da der således ikke er tale om en kontrolleret transaktion kunne der ikke foretages betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5.


Klage over rykkergebyr over for meget udbetalt boligsikring

Lovhenvisning: Forvaltningsloven § 2, stk. 1, Forvaltningsloven § 22; Inddrivelsesloven § 3, stk. 1, Inddrivelses-loven § 6, Inddrivelsesloven § 17; SFL § 11

Udeladt.

SKM2014.868.LR – TfS 2014.xxx

Forening var skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 4, grundet andelsformål

Lovhenvisning: SEL § 1, stk. 1, nr. 3, SEL § 1, stk. 1, nr. 4, SEL § 5 A, SEL § 5 B, SEL § 5 C; SFL § 26

En organisation, hvis formål det var at fremme samarbejdet mellem danske fiskere i deres bestræbelser for at opnå bedst mulige vilkår for afsætning og fangster, ansås omfattet af skattepligt efter SEL § 1, stk. 1, nr. 4.


Afslag på anmodning om forrentning af tilbagebetalt arveafgift

Lovhenvisning: Boafgiftsloven § 26, Boafgiftsloven § 30, Boafgiftsloven § 38; Opkrævningslovens § 7; Rente-loven § 3, Renteloven § 5; SFL § 45

Nogle gavedispositioner blev tilbageført med virkning fra gavetidspunktet, og gaveafgif-terne blev tilbagebetalt. LSR fandt, at SKAT havde overholdt fristerne i boafgiftsloven, og at der derfor alene skulle svares renter efter anmodningsreglen i SKATs juridiske vejled-ning afsnit A.A.12.3.


SKM2014.870.SR – TfS 2014.xxx

Beskatningstidspunktet for Restricted Stocks Units

Lovhenvisning: SL § 4 (Restricted Stocks Units), LL § 16

Skatterådet bekræfter, at RSUs med en glidende modningsperiode på 3 år, hvor der årligt sker overførsel af 1/3 af de underliggende aktier til medarbejderen (vesting), betinget af fortsat ansættelse i selskabet, skal beskattes på de respektive modningstidspunkter. Her-udover bekræftes, at medarbejdere som udstationeres til Danmark i modningsperioden tillige beskattes af RSUs på de respektive modningstidspunkter.


Værdiansættelse af opsparet overskud ved succession

Lovhenvisning: BAL § 13 a; DBSL § 29, DBSL § 36; KSL § 33 C, KSL § 33 D

Der kunne ikke ske succession i konto for opsparet overskud, da der ikke kunne succede-res i den virksomhed, som kontoen vedrørte. Der skulle derfor beregnes passivpost efter boafgiftslovens § 13 a.


Ikke godkendt fradrag for underskud af skovbrugsvirksomhed

Lovhenvisning: SL § 6, litra a (underskud – skovbrugsvirksomhed)

Underskud ved drift af en mindre skovbrugsvirksomhed kunne ikke fradrages, da virk-somheden ikke kunne anses for erhvervsmæssigt drevet.


Straffesag – overtrædelse af toldloven – deklarering af kontantbeløb – overskridelse af ankefrist

Lovhenvisning: Toldloven § 79; Retsplejeloven § 914, stk. 1, nr. 1

Udeladt.


Konkurs – omstødelse – A-skat m.v. – kreditoraftale – betalingsudsættelse

Lovhenvisning: Konkursloven § 67, Konkursloven § 72, Konkursloven § 74

Udeladt.


SKM2014.875.BR – TfS 2014.xxx

Ejendomsvurdering – grundværdi – fradrag for forbedringer – hovedanlæg – dokumen-tation


Udeladt.

SKM2014.876.SR – TfS 2014.xxx

Spildevandsforsyningsselskabs medfinansiering af klimatilpasningsanlæg – skat, fradrag og afskrivning efter statsskatteloven – afvisning

Lovhenvisning: SL § 4 (rette indkomstmodtager), SL § 6 (rette omkostningsbærer); SEL § 1; SFL § 21, SFL § 24

Skatterådet tog stilling til en række spørgsmål i relation til et spildevandsforsyningssel-skabs medfinansiering af klimatilpasningsprojekter i henhold til Miljøministeriets særlige regler herom.

Skatterådet fandt, at spildevandsforsyningsselskabet var rette indkomstmodtager i relati-on til betalinger fra forbrugerne, der relaterede sig til medfinansiering af klimatilpas-ningsprojekter. Selskabet var således skattepligtigt af indtægterne.

Rådet kunne ikke bekræfte, at selskabet efter SL § 6, stk. 1, litra a, som løbende driftsom-kostninger i de enkelte indkomstår kunne fratrække betalinger til en kommune, der dæk-kede kommunens anlægsudgifter.

Skatterådet bekræftede, at selskabet efter SL § 6, stk. 1, litra a, som løbende driftsom-kostninger i de enkelte indkomstår kunne fratrække betalinger til projektejer, der dække-de drifts- og vedligeholdelsesudgifter.

Skatterådet bekræftede endvidere, at selskabet efter SL § 6, stk. 1, litra a, som løbende driftsomkostninger i de enkelte indkomstår kunne fratrække egne forgæves afholdte om-kostninger til dokumentation, budgettering og vurdering af klimatilpasningsprojekter.

Skatterådet bekræftede også, at selskabets betaling af projektejers anlægsudgift, der ved-rører anlæg, som selskabet ikke kunne være ejer af, men som ejedes af projektejer, ville kunne aktiveres og afskrives efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Rådet tog desuden stilling til nogle spørgsmål om fastsættelse af afskrivningsperioden.

Det udtaltes vejledende, at der for denne type udgifter, der vedrører aktiver, som virk-somheden ikke selv ejer, fastsættes en passende afskrivningsperiode, der her - med en nærmere begrundelse - normalt vil kunne fastsættes til 25 år.

Betalinger til kommunen, der dækkede dennes udgifter til finansiering af anlæg (renteud-gifter), kunne fratrækkes løbende som driftsomkostninger i betalingsårene, jf. SL § 6, stk. 1, litra a. Disse udgifter var ikke renteudgifter for spildevandsselskabet og derfor ikke om-fattet af fradragsretten for renter jf. SL § 6, stk. 1, litra e.

Endelig afviste rådet at svare på et spørgsmål af rådgivningsmæssig karakter.


SKM2014.877.BR – TfS 2014.xxx

Ejendomsværdi – grundværdi – fradrag for forbedringer – saglig kompetence – afledt ændring

Lovhenvisning: VUR § 17 (dagældende); SFL § 45, stk. 1

Udeladt.

SKM2014.878.BR – TfS 2014.xxx



Udeladt.


6.2 Lovhenvisningsregister

6

6. momsdirektiv artikel 17 ....................................... 263

A

ABL ........................................................................... 350 ABL (styresignal) ...................................................... 241 ABL § 1 ........................................................37; 393; 404 ABL § 1, stk. 1 ........................................................... 372 ABL § 1, stk. 2 ................................................... 369; 372 ABL § 1, stk. 3 ........................................................... 364 ABL § 1, stk.3 ............................................................ 372 ABL § 13 a (dagældende) ......................................... 176 ABL § 19 ........................................................... 210; 397 ABL § 19, stk. 1 ......................................................... 159 ABL § 19, stk. 2 ......................................................... 159 ABL § 19, stk. 3 ......................................................... 159 ABL § 19, stk. 4 ......................................................... 159 ABL § 19, stk. 5 ......................................................... 159 ABL § 2 ............................................................. 194; 381 ABL § 2 (dagældende) .............................................. 315 ABL § 2, stk. 2 (dagældende).................................... 282 ABL § 24 ................................................................... 167 ABL § 26 ................................................................... 167 ABL § 26, stk. 2 ........................................................... 25 ABL § 26, stk. 6 ........................................................... 25 ABL § 30 ................................................................... 404 ABL § 30, stk. 1 ......................................................... 386 ABL § 34, stk. 1 ......................................................... 229 ABL § 34, stk. 6 ................................................. 229; 357 ABL § 36 ........................................................... 164; 252 ABL § 36, stk. 2 ......................................................... 187 ABL § 36, stk. 6 ......................................................... 187 ABL § 38 ........................................................... 193; 338 ABL § 38, stk. 1 ......................................................... 364 ABL § 39 A ......................................... 193; 338; 378; 403 ABL § 4 A .......................................................... 231; 412 ABL § 4 A, stk. 1................................................ 386; 388 ABL § 4 A, stk. 2................................................ 386; 388 ABL § 4 A, stk. 3................................................ 386; 388 ABL § 4 A, stk. 4................................................ 386; 388 ABL § 4 A, stk. 5........................................................ 386 ABL § 4 A, stk. 7........................................................ 386 ABL § 4 A, stk.5 ........................................................ 388 ABL § 4 B .......................................................... 231; 342 ABL § 4 B, stk. 1 ........................................................ 388 ABL § 4 B, stk. 2 ........................................................ 388 ABL § 4 C .................................................................. 357 ABL § 4, stk. 1 ........................................................... 235 ABL § 4, stk. 2 ........................................................... 235 ABL § 4, stk. 4 (dagældende).................................... 256 ABL § 4, stk. 6 (dagældende).................................... 256 ABL § 47 ................................................................... 403 ABL § 6 (dagældende) .............................................. 282 ABL § 7 ..................................................................... 378

ABL § 8 ...................................................... 167; 386; 412 Affald- og råstofafgiftsloven § 11, stk. 1 ...................162 Affald- og råstofafgiftsloven § 9, stk. 1 .....................162 Affalds- og råstofafgiftsloven § 11 ............................247 Affalds- og råstofafgiftsloven § 12 ............................247 Affalds- og råstofafgiftsloven § 33 ............................179 Affalds- og råstofafgiftsloven § 9 ..............................247 Affaldsafgiftsloven § 11, stk. 1 ..................................285 Affaldsafgiftsloven § 9, stk. 1 ....................................285 AL § 11 ......................................................................158 AL § 14 ......................................................................225 AL § 14, stk. 1 ............................................................405 AL § 17 .............................................................. 220; 351 AL § 17, stk. 1 ............................................................261 AL § 21 ......................................................................279 AL § 21, stk. 1 ............................................................197 AL § 21, stk. 2 .................................................... 197; 406 AL § 40 ........................................................ 36; 195; 378 AL § 45 ...................................................... 193; 270; 378 AL § 5 ........................................................................208 AL § 5 C ............................................................. 208; 225 AL § 5, stk. 2 ..............................................................279 AL § 56 ......................................................................279 AMBL § 1 ...................................................................408 AMBL § 11 (dagældende) ................................. 243; 329 AMBL § 15 .................................................................329 AMBL § 15, stk. 2 (dagældende) ...............................328 AMBL § 18 (dagældende) 217; 224; 225; 227; 230; 236;

274 AMBL § 7 (dagældende) ...........................................243 AMBL § 7, stk. 1 (dagældende) .................................192 AMBL § 7, stk. 3 (dagældende) .................................192 Art. 63 Traktat TUF ............................................. 40; 292

B

BAL § 13 a .................................................................422 BAL § 22 litra d ..........................................................277 BAL § 22, stk. 1 ..........................................................206 BAL § 23, stk. 1 ..........................................................277 BAL § 27, stk. 1 ..........................................................255 BAL § 9, stk. 2 ............................................................361 Bekæmpelsesmiddelafgiftsloven § 27, stk. 10 ..........414 Boafgiftsloven § 26 ...................................................421 Boafgiftsloven § 30 ...................................................421 Boafgiftsloven § 38 ...................................................421 Boafgiftslovens § 12 ..................................................197

C

Chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 4 .....................294 Chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 5 .....................186 Cirkulationsdirektivet artikel 7, stk. 3 (dagældende) 160 Cirkulationsdirektivet artikel 7, stk. 5 (dagældende) 160 CO2afgiftsloven § 1, stk. 1 ........................................151 CO2afgiftsloven § 2, stk. 2 ........................................151 CO2-afgiftsloven § 7, stk. 4 .......................................347


CO2-afgiftsloven § 7, stk. 6 ...................................... 296 CO2-afgiftsloven § 7, stk. 7 ...................................... 296 CO2afgiftsloven § 9, stk. 1 ....................................... 151

D

Dansk rets almindelige erstatningsregel .................. 243 DBO Danmark og Luxembourg artikel 4, stk. 1 ........ 343 DBO Danmark og Schweiz, artikel 15 ....................... 271 DBO Danmark og Schweiz, artikel 23 ....................... 271 DBO Danmark og Storbritannien ............................. 300 DBO Danmark Schweiz ............................................. 378 DBO Danmark Tyskland, artikel 10 .......................... 159 DBO Danmark Tyskland, artikel 13 .......................... 256 DBO Danmark Tyskland, artikel 33 .......................... 305 DBO Danmark Tyskland, artikel 4 ............................ 159 DBO Danmark Tyskland, artikel 7 ............................ 256 DBO Norden ..................................................... 159; 244 DBO Norden, artikel 15 ............................................ 161 DBO Norden, artikel 5 .............................................. 161 DBSL § 21 ................................................................. 238 DBSL § 29 ................................................................. 422 DBSL § 36 ................................................................. 422 DBSL § 4 ................................................................... 238 DBSL § 6, stk. 1 ......................................................... 163 DBSL § 72, stk. § 6 .................................................... 197 DBSL § 72,stk. 2 ........................................................ 197

E

EBL § 1....... 178; 180; 188; 197; 211; 233; 255; 376; 377 EBL § 1, stk. 1 ........................................................... 419 EBL § 1, stk. 2 ................................................... 410; 411 EBL § 11............................................. 283; 293; 323; 376 EBL § 11, 2. punktum ............................................... 171 EBL § 2...................................................................... 384 EBL § 3...................................................................... 384 EBL § 4....................... 180; 184; 193; 197; 220; 308; 380 EBL § 4, stk. 1 ........................................................... 261 EBL § 4, stk. 5 ........................................................... 270 EBL § 5...................................................................... 197 EBL § 5 A .................................................................. 255 EBL § 5, stk. 2 ........................................................... 406 EBL § 6 A ........................................... 180; 183; 193; 342 EBL § 6, stk. 2 ................................................... 255; 377 EBL § 8.......................................................150; 260; 384 EBL § 8, stk. 1 ...... 65; 279; 292; 332; 350; 373; 389; 419 EBL § 8, stk. 2 ..............................................65; 292; 369 EBL § 8, stk. 3 ........................................................... 164 EBL § 8, stk. 6 ........................................................... 211 EBL § 8, stk. 7 ........................................................... 211 EBL § 8, stk. 9 ........................................................... 164 EBL § 9.............................................................. 279; 384 EBL § 9, stk. 1 ........................................................... 188 Ejendomsbeskatningsloven § 1, stk. 2 ..................... 230 Ejerlejlighedsloven § 1 ............................................. 164 Ejerlejlighedsloven § 4 ............................................. 164 Elafgiftsloven § 1 ...................................................... 151 Elafgiftsloven § 11 .................................................... 198 Elafgiftsloven § 11 a ................................................. 347 Elafgiftsloven § 11, stk. 1 .......... 151; 184; 206; 309; 347

Elafgiftsloven § 11, stk. 16 (dagældende) .................309 Elafgiftsloven § 11, stk. 2 .................................. 206; 267 Elafgiftsloven § 11, stk. 3 .................................. 184; 267 Elafgiftsloven § 11, stk.1 ...........................................267 Elafgiftsloven § 2, stk. 1 litra c ..................................297 Elafgiftsloven § 2, stk. 1, litra c .................................334 Elafgiftsloven § 6, stk. 1 .................................... 151; 385 Elafgiftsloven § 6, stk. 2 ............................................151 Elafgiftslovens § 11, stk. 15 .......................................267 Emballageafgiftsloven § 1, stk, 1, nr. 2, litra a ..........274 Emballageafgiftsloven § 1, stk, 1, nr. 2, litra b ..........274 Emballageafgiftsloven § 2 a ...................... 172; 297; 345 Emballageafgiftsloven § 2 b ......................................172 Emballageafgiftsloven § 2, stk. 8 ..............................302 EUF art. 18 ................................................................338 EUF art. 21 ................................................................338 EVS (ejendomsværdiskat udenlandske ejendomme

2013) ...................................................................258 EVS § 11 ............................................................ 260; 381 EVS § 2 ......................................................................381

F

FBL § 1.......................................................................261 FBL § 22.....................................................................222 FBL § 4.......................................................................222 FBL § 4, stk. 1 .................................................... 181; 301 FBL § 4, stk. 2 ............................................................181 FBL § 4, stk. 3 ............................................................181 FBL § 4, stk. 4 ............................................................181 FBL § 8.......................................................................261 Forsvarerbistandsloven § 5 .......................................345 Forvaltningsloven .....................................................326 Forvaltningsloven § 2, stk. 1 .....................................421 Forvaltningsloven § 22 ........................ 64; 319; 347; 421 Forvaltningsloven § 23 ...................................... 279; 319 Forvaltningsloven § 24 ................ 64; 206; 248; 319; 347 Forvaltningsloven § 7 ................................................153 Forældelsesloven § 14 ..............................................375 Forældelsesloven § 2 ................................................214 Forældelsesloven § 21, stk. 2 ....................................214 Forældelsesloven § 21, stk. 3 ....................................214 Forældelsesloven § 3 ................................ 214; 228; 397 Forældelsesloven § 3, stk. 2 ......................................368 Forældelsesloven § 30 ..............................................397 FUL § 1 ......................................................................405 FUL § 11 ....................................................................184 FUL § 11, stk. 1 ..........................................................348 FUL § 11, stk. 2 ..........................................................348 FUL § 12, stk. 1 ..........................................................184 FUL § 15 ....................................................................405 FUL § 15 a .................................................................218 FUL § 15 a, 2 .............................................................348 FUL § 15 a, stk. 1 ............................................... 262; 348 FUL § 15 a, stk. 2 .......................................................262 FUL § 15 a, stk. 2, 3. punktum ...................................195 FUL § 15 a, stk. 3 .......................................................323 FUL § 15 b, stk. 4 ............................................... 323; 348 FUL § 15 b, stk. 6 .......................................................323 FUL § 15 c, stk. 2 .......................................................323 FUL § 15 s, stk. 1 .......................................................187


FUL § 15, stk. 2 ......................................................... 187 FUL § 15, stk. 4 ......................................................... 212 FUL § 15a ................................................................. 201 FUL § 15b ................................................................. 201 FUL § 2 ......................................................184; 212; 405 FUL § 5 ............................................................. 348; 405 FUL § 5, stk. 1 ........................................................... 187 FUL § 5, stk. 3 ........................................................... 187 FUL § 7 ..................................................................... 405 FUL § 8 ..................................................................... 405 FUL § 9 ..................................................................... 348 Fusionsskattedirektivet (direktiv 2009/133/EF) art. 2.

litra j) .................................................................. 323 FUSL § 1 ........................................................... 223; 303 FUSL § 11 ................................................................. 223 FUSL § 14 ................................................................. 303 FUSL § 2 ................................................................... 223 FUSL § 5 ................................................................... 223 FUSL § 8, stk. 1 ......................................................... 223 FUSL § 9, stk. 1 ......................................................... 223

G

Gasafgiftsloven § 10, stk. 1 ...................................... 347 Gasafgiftsloven § 10, stk. 9 ...................................... 160 Gasafgiftsloven § 5 ................................................... 296 Gasafgiftsloven § 8 ................................................... 413 Gasafgiftsloven § 8, stk. 1, nr. 2 ............................... 347 Gasafgiftsloven § 8, stk. 2 ........................................ 241 Gasafgiftsloven § 8, stk. 4 ........................................ 296 Gasafgiftsloven 10 a ................................................. 347 Gældsbrevsloven § 2 ................................................ 163

H

HFC-afgiftslovens bilag 1, nr. 10 .............................. 216

I

Inddrivelsesloven § 13 ............................................. 291 Inddrivelsesloven § 17 ..................................... 223; 421 Inddrivelsesloven § 17, stk. 1, 1. punktum .............. 150 Inddrivelsesloven § 18, stk. 1, 1. punktum .............. 150 Inddrivelsesloven § 3, stk. 1 ..................................... 421 Inddrivelsesloven § 4 ............................................... 223 Inddrivelsesloven § 4 a ............................................ 290 Inddrivelsesloven § 6 ............................................... 421 Inddrivelsesloven § 9 ............................................... 317

J

Jernbaneloven § 2 d ................................................. 376 Jernbaneloven § 2 e ................................................. 376 Jernbaneloven § 2a, stk. 1 ....................................... 376

K

KGK § 26, stk. 4 (dagældende) ................................. 175 KGL § 1 ......................................................182; 196; 217 KGL § 1 stk. 1 ............................................................ 368 KGL § 1, stk. 1 ........................................................... 372

KGL § 1, stk. 5............................................................372 KGL § 12 .............................................................. 40; 213 KGL § 13 ....................................................................153 KGL § 14 ............................................ 153; 213; 223; 397 KGL § 17 ............................................................ 153; 399 KGL § 2 ......................................................................196 KGL § 20 ............................................................ 153; 233 KGL § 21 .................................................... 187; 233; 408 KGL § 22 ....................................................................233 KGL § 22, stk. 3..........................................................364 KGL § 23 ...................................................... 40; 233; 292 KGL § 24 ....................................................................408 KGL § 25, stk. 1.................................................. 368; 372 KGL § 25, stk. 2.................................................. 368; 372 KGL § 25, stk. 3.................................................. 368; 372 KGL § 25, stk. 4..........................................................372 KGL § 25, stk. 6..........................................................372 KGL § 26 ............................................................ 238; 397 KGL § 26, stk. 1..........................................................372 KGL § 26, stk. 2.................................................. 368; 372 KGL § 26, stk. 4 (dagældende) ..................................327 KGL § 29, stk. 1..........................................................153 KGL § 29, stk. 3.................................. 182; 364; 368; 372 KGL § 3 ......................................................................293 KGL § 32 ........................................ 40; 41; 153; 213; 292 KGL § 32, stk. 1............................................................40 KGL § 32, stk. 2............................................................40 KGL § 33 ....................................................................153 KGL § 4 ......................................................................293 KGL § 5 ......................................................................293 KGL § 6 ......................................................................293 KGL § 6 (dagældende) ......................................... 40; 295 KGL § 8 ................................................................ 41; 293 KGL § 8 C-G (dagældende) .................................. 40; 295 KGL § 8 G (dagældende) ..................................... 40; 213 KGL 32 ................................................................. 40; 295 Konkursloven § 15 (dagældende) .............................243 Konkursloven § 20, stk. 1 ..........................................215 Konkursloven § 3 ......................................................165 Konkursloven § 36 ....................................................316 Konkursloven § 67 .................................... 179; 386; 422 Konkursloven § 71 ....................................................318 Konkursloven § 72 ............................................ 318; 422 Konkursloven § 74 ............................ 316; 318; 386; 422 Konkursloven § 97 ....................................................403 Konkursskatteloven § 2 ............................................193 Konkursskatteloven § 3 ............................................193 Konkursskatteloven § 4 ............................................193 Konkursskatteloven § 5 ............................................193 KSL § 1 ............................................... 301; 336; 374; 378 KSL § 1, stk. 1, nr. 1 .. 160; 196; 219; 249; 253; 268; 319;

383; 384; 400; 402 KSL § 2, stk. 1, nr. 1 ... 161; 199; 254; 257; 276; 299; 398 KSL § 2, stk. 1, nr. 2 ...................................................319 KSL § 2, stk. 1, nr. 3 .. 161; 162; 189; 197; 199; 200; 209;

216; 222; 250; 254; 256; 257; 273; 281; 288; 295; 337; 361; 365; 398

KSL § 2, stk. 1, nr.3 ....................................................299 KSL § 2, stk. 9 .................................................... 257; 299 KSL § 2, stk. 9, nr. 2 ........................................... 257; 276 KSL § 2, stk. 9, nr. 2, 1. punktum ...............................199


KSL § 24 A................................................................. 163 KSL § 26 A................................................................. 279 KSL § 26 B ....................................................25; 262; 279 KSL § 27 .................................................................... 262 KSL § 33 C .......................................... 169; 279; 384; 422 KSL § 33 D ........................................................ 169; 422 KSL § 4 ...................................................................... 378 KSL § 43 .................................................................... 408 KSL § 43, stk. 1 ..........................................250; 277; 375 KSL § 43, stk. 2 ......................................................... 352 KSL § 43, stk. 2, litra h .............................................. 250 KSL § 46 .....................................................223; 329; 408 KSL § 46, stk. 1 ..........................................202; 250; 277 KSL § 46, stk. 2 ......................................................... 202 KSL § 48 B ................................................................. 250 KSL § 48 E ......................................................... 213; 352 KSL § 48 F ................................................................. 213 KSL § 49 A................................................................. 408 KSL § 49 B ................................................................. 408 KSL § 59, stk. 1 ......................................................... 409 KSL § 61, stk. 2 ......................................................... 409 KSL § 62, stk. 2 ......................................................... 409 KSL § 65 ............................................................ 381; 408 KSL § 65 D, stk. 1 ...................................................... 358 KSL § 65, stk. 1 ................................................. 198; 199 KSL § 69 .................................................................... 329 KSL § 69, stk. 1 ..........................................233; 250; 277 KSL § 69, stk. 2 ......................................................... 328 KSL § 7 .............................................................. 301; 374 KSL § 7, stk. 1 .... 160; 196; 219; 253; 336; 343; 383; 384 KSL § 73 .................................................................... 223 KSL § 74 ..................................... 170; 183; 227; 230; 416 KSL § 74 A................................................................. 183 KSL § 86 A................................................................. 350 KSL § 9, nr. 2............................................................. 161 Kulafgiftsloven § 5, stk. 3 (dagældende) .................. 401 Kulafgiftsloven § 7 ................................................... 413 Kulafgiftsloven § 7, stk. 1 ......................................... 241 Kulafgiftsloven § 7, stk. 1 (dagældende) .................. 401 Kulbrinteskatteloven § 21 ........................................ 247 Kuldioxidafgiftsloven § 18 (dagældende) ................ 333 Kuldioxidafgiftsloven § 5, stk. 2 (dagældende) ........ 401 Kuldioxidafgiftsloven § 7 .......................................... 413

L

LL § 12 .............................................................. 215; 391 LL § 12 B ........................................................36; 37; 195 LL § 15 (dagældende) ............................................... 217 LL § 15 K, stk. 1-3 ..................................................... 406 LL § 15 O .................................................................. 260 LL § 15 P ................................................................... 324 LL § 16 ...... 150; 158; 167; 260; 268; 297; 303; 315; 355;

408; 420; 421 LL § 16 A ... 190; 193; 194; 231; 235; 315; 320; 339; 381;

393 LL § 16 A, stk. 1 157; 165; 169; 191; 219; 262; 264; 266;

313; 325; 407 LL § 16 A, stk. 2 ................. 155; 165; 198; 199; 325; 412 LL § 16 A, stk. 3 ................................................ 198; 199 LL § 16 A, stk. 3, nr. 1 ............................................... 251

LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra b) ....................................155 LL § 16 A, stk. 5 .........................................................232 LL § 16 A, stk. 9 (dagældende) .......................... 207; 283 LL § 16 A. stk. 3, nr. 1, litra d)....................................151 LL § 16 B ....................................................................296 LL § 16 E ............ 154; 181; 234; 239; 355; 371; 373; 408 LL § 16 H ...................................................................194 LL § 16 H, stk. 6 .........................................................386 LL § 16 stk. 3 .............................................................225 LL § 16, stk. 1 ............................ 201; 235; 240; 264; 364 LL § 16, stk. 12 ..........................................................152 LL § 16, stk. 13 ..........................................................152 LL § 16, stk. 3 ............................................ 162; 240; 364 LL § 16, stk. 4 ... 158; 198; 203; 233; 264; 283; 309; 317;

339; 362; 395 LL § 16, stk. 5 ............................................................235 LL § 16, stk. 7 ............................................................241 LL § 16, stk. 9 .................................................... 207; 232 LL § 2 .. 36; 154; 164; 181; 194; 195; 197; 214; 234; 239;

266; 315; 355; 371; 373; 408 LL § 2, stk. 1 ..............................................................353 LL § 2, stk. 2 ..............................................................353 LL § 2, stk. 5 ...................................... 353; 366; 414; 420 LL § 27 A .............................................................. 36; 195 LL § 28 ....................................................... 167; 298; 352 LL § 30 .......................................................................150 LL § 31 .......................................................................201 LL § 33 ....................................................... 152; 159; 193 LL § 33 A ....................................................................308 LL § 33 D....................................................................257 LL § 33 E ....................................................................320 LL § 33 F ....................................................................234 LL § 33 H ...................................................................179 LL § 5 ......................................................... 182; 239; 349 LL § 5, stk. 1 ..............................................................244 LL § 5, stk. 4 ..............................................................398 LL § 5, stk. 5 ..............................................................398 LL § 5, stk. 8 ...................................................... 244; 327 LL § 5, stk.1 ...............................................................327 LL § 5G ......................................................................353 LL § 6 B ......................................................................372 LL § 7 E ......................................................................406 LL § 7 M .....................................................................383 LL § 7 Q, stk. 3 ...........................................................396 LL § 7 U ............................................. 258; 259; 296; 399 LL § 7H ......................................................................297 LL § 8 ................................................................. 284; 383 LL § 8 A .............................................................. 215; 391 LL § 8 D........................................................................40 LL § 8 D (dagældende) ........................................ 40; 295 LL § 8 J (dagældende) ...............................................238 LL § 8 J, stk. 1 (dagældende) .....................................175 LL § 8 P .............................................................. 159; 296 LL § 8 P, stk. 9 ...........................................................393 LL § 8 S ......................................................................181 LL § 8, stk. 1 ..............................................................394 LL § 9 A ...................................................... 159; 268; 359 LL § 9 A (satser for 2015) ..........................................418 LL § 9 A, stk. 1 ...........................................................388 LL § 9 A, stk. 2 ...........................................................388 LL § 9 A, stk. 3 ...........................................................388


LL § 9 A, stk. 4 .......................................................... 388 LL § 9 A, stk. 5 .......................................................... 388 LL § 9 B ..................................................................... 173 LL § 9, stk. 4.............................................................. 388 LL § 9, stk. 4 (dagældende) ...................................... 173 LL § 9, stk. 4 (satser for 2015) .................................. 418 LL § 9, stk. 5 (dagældende) ...................................... 204 LL § 9; SL § 6, litra a (operasanger) .......................... 211 LL 12 B ........................................................................ 37 LL 16A, stk. 1 ............................................................ 366 Lov nr. 1562 af 20. december 2013, § 1 ................... 409 Lov nr. 1635 af 26. december 2013 ......................... 280 Lov nr. 458 af 9. juni 2004 § 19, stk. 6 ..................... 242 Lov nr. 789 af 28. juni 2013 ...................................... 302 Lov nr. 93 af 29. januar 2014 ................................... 302 Lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer

§ 3 ....................................................................... 385 Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m. § 10 a

............................................................................ 306 Lov om afgift af lystfartøjsforsikringer § 1 ............... 362 Lov om finansiel virksomhed § 50 ............................ 396 Lov om finansiel virksomhed § 51 ............................ 396 Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 1, stk. 2

............................................................................ 305 Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 10 .... 215 Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 13 .... 215 Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 2, stk. 2

............................................................................ 305 Lov om kommunal ejendomsskat § 23 A, stk. 1 ....... 290 Lov om registrering af køretøjer § 2, stk. 1 .............. 412 Lovhenvisning: SFL § 33, stk. 3 ................................. 270 Lønsumsafgiftsloven § 1, stk. 1 ........................ 319; 413 Lønsumsafgiftsloven § 1, stk.2, nr. 6 (dagældende) 322 Lønsumsafgiftsloven § 4, stk. 1 ................................ 223 Lønsumsafgiftsloven § 4, stk. 2, nr. 1 ....................... 247 Lønsumsafgiftsloven § 4, stk. 4 ................................ 300

M

Miljøbeskyttelsesloven § 110, stk. 3 ........................ 351 Mineralolieafgiftsloven § 1 (dagældende) ............... 162 Mineralolieafgiftsloven § 11, stk. 1 .......................... 347 Mineralolieafgiftsloven § 28, stk. 2 (dagældende)... 333 Mineralolieafgiftsloven § 9 ...................................... 413 Mineralolieafgiftsloven § 9, stk. 2 ............................ 241 Mineralolieafgiftsloven§ 11 a .................................. 347 Mineralvandsafgiftsloven § 10 a, stk. 1 (dagældende)

............................................................................ 274 Mineralvandsafgiftsloven § 21 (dagældende) ......... 351 ML § 11 .................................................................... 406 ML § 11, stk. 1 .......................................................... 286 ML § 11, stk. 1, nr. 1 ................................................. 274 ML § 11, stk. 1, nr. 2 ................................................. 381 ML § 11, stk. 2 .......................................................... 286 ML § 11, stk. 6, nr. 1 ................................................. 381 ML § 12, stk. 1 .......................................................... 330 ML § 12, stk. 2 .......................................................... 330 ML § 13 ............................................................ 393; 418 ML § 13, stk. 1 nr. 10................................................ 228 ML § 13, stk. 1, nr. 1 .......................... 214; 318; 383; 386 ML § 13, stk. 1, nr. 11 ................ 224; 281; 340; 345; 386

ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra a ............................ 286; 379 ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra a-f ..................................247 ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra c) ........................... 165; 192 ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra e ............ 194; 232; 245; 289 ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra e) ...................................165 ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra f ............................. 164; 205 ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra g ....................................249 ML § 13, stk. 1, nr. 19 ............................... 387; 388; 413 ML § 13, stk. 1, nr. 2 ......................................... 290; 412 ML § 13, stk. 1, nr. 21 ...............................................188 ML § 13, stk. 1, nr. 3 .................................................411 ML § 13, stk. 1, nr. 4 ................................. 383; 387; 388 ML § 13, stk. 1, nr. 6 ......................................... 172; 387 ML § 13, stk. 1, nr. 8 ................. 170; 343; 365; 393; 413 ML § 13, stk. 1, nr. 9 164; 170; 202; 224; 245; 247; 326;

329; 354; 393 ML § 13, stk. 1, nr. 9, litra b .............................. 319; 365 ML § 13, stk. 1, nr.11 ................................................170 ML § 13, stk. 1, nr.6 ..................................................388 ML § 13, stk. 2 ........................................... 329; 365; 393 ML § 13, stk.1, nr. 11 ................................................413 ML § 13, stk.1, nr. 11, litra e .....................................292 ML § 14 ............................................................. 286; 306 ML § 14, nr. 2, 1. pkt. modsætningsvis .....................297 ML § 14, nr. 3 ............................................................297 ML § 14, stk. 1 ...........................................................286 ML § 14, stk. 1, nr. 2 ......................................... 337; 356 ML § 14, stk. 1, nr. 3 .................................................356 ML § 15, stk. 1 (dagældende) ...................................178 ML § 16, stk. 1 ................................... 183; 216; 219; 344 ML § 16, stk. 4 ...........................................................168 ML § 18 .....................................................................183 ML § 21 .....................................................................413 ML § 22 .....................................................................413 ML § 22, stk. 1 ...........................................................286 ML § 23, stk. 3 ...........................................................228 ML § 27 .....................................................................192 ML § 27, stk. 1 ........... 165; 192; 205; 263; 338; 383; 394 ML § 27, stk. 1, nr. 1 .................................................386 ML § 27, stk. 2 ...........................................................394 ML § 27, stk. 2, nr. 2 .................................................192 ML § 27, stk. 3, nr. 3 ......................................... 186; 297 ML § 27, stk. 6 ...........................................................349 ML § 29 .....................................................................199 ML § 29a ...................................................................317 ML § 3 ....................................................... 393; 411; 418 ML § 3 stk. 1 ..............................................................235 ML § 3, stk. 1 .... 164; 170; 202; 245; 319; 343; 354; 365;

393; 412; 413; 420 ML § 3, stk. 2 ............................................. 202; 319; 393 ML § 30, stk. 1 ...........................................................184 ML § 34, stk. 1, nr. 1 ................................. 284; 286; 390 ML § 34, stk. 1, nr. 10 ............... 198; 234; 302; 309; 395 ML § 34, stk. 1, nr. 11 ....................... 198; 234; 302; 309 ML § 34, stk. 1, nr. 12 ....................... 198; 234; 302; 309 ML § 34, stk. 1, nr. 13 ....................................... 198; 302 ML § 34, stk. 1, nr. 5 .................................................286 ML § 34, stk. 1, nr. 7 .................................................250 ML § 34, stk. 1, nr. 8 .................................................219 ML § 34, stk. 1, nr.13 ........................................ 234; 395 ML § 34, stk. 2 (dagældende) ...................................309


ML § 34, stk. 3 ................................... 198; 234; 302; 395 ML § 37 ..... 172; 238; 263; 269; 338; 370; 413; 418; 420 ML § 37 stk. 1 ........................................................... 264 ML § 37, stk. 1 .. 170; 177; 192; 264; 288; 317; 379; 386;

393 ML § 37, stk. 2 .......................................................... 177 ML § 37, stk. 2, nr. 1 ................................................. 264 ML § 38 ..................................... 172; 264; 287; 418; 420 ML § 38, stk. 1 .................................................. 202; 216 ML § 38, stk. 2 .......................................................... 393 ML § 39 .................................................................... 289 ML § 4 ...... 214; 235; 245; 274; 286; 292; 319; 343; 354;

355; 365; 374; 393; 406; 413 ML § 4 stk.1 .............................................................. 325 ML § 4, stk. 1 .... 161; 192; 199; 202; 216; 228; 247; 277;

285; 344; 383; 393; 394; 413; 420 ML § 4, stk. 2 ............................................................ 413 ML § 4, stk. 4 ............................................................ 338 ML § 41 .................................................................... 317 ML § 41, stk. 3 .......................................................... 233 ML § 42 .....................................................263; 269; 370 ML § 43 .................................................................... 212 ML § 43, stk. 3, nr. 4 ................................................. 318 ML § 45 .................................................................... 238 ML § 45, stk. 3 (dagældende) ................................... 309 ML § 46 .................................................................... 343 ML § 46, stk. 1 .......................................................... 344 ML § 46, stk. 1, nr. 10 ....................................... 386; 387 ML § 46, stk. 1, nr. 3 ..................................183; 216; 325 ML § 46, stk. 1, nr. 9 ................................................. 387 ML § 46, stk. 1, nr.10 ............................................... 387 ML § 46, stk. 5 (dagældende) ................................... 380 ML § 46, stk. 6 .......................................................... 312 ML § 47 ............................................. 238; 306; 374; 418 ML § 47 (dagældende) ............................................. 355 ML § 47, stk. 1 .......................................................... 183 ML § 47, stk. 2 .......................................................... 183 ML § 49 .................................................................... 374 ML § 5, stk. 1 ............................................................ 393 ML § 51 ............................................................ 343; 374 ML § 51 A ................................................................. 374 ML § 52 a, stk. 7 ............................................... 312; 380 ML § 52a .................................................................. 172 ML § 55 .....................................................227; 228; 231 ML § 57 .................................................................... 294 ML § 65 .................................................................... 406 ML § 69, stk. 1, nr. 3 ................................................. 228 ML § 7 ...................................................................... 289 ML § 7, stk. 1 (dagældende) ..................................... 178 ML § 70, stk. 4 .......................................................... 288 ML § 71 .................................................................... 186 ML § 8 .............................................................. 374; 418 ML § 8, stk. 1 ............................................................ 420 ML § 8, stk. 1, 3. punktum ....................................... 300 ML § 81 .... 150; 170; 191; 224; 225; 226; 227; 228; 230;

231; 236; 278; 279; 280; 330; 348; 409; 410; 416 ML 15 ....................................................................... 355 ML 34, stk. 1, nr. 1 ................................................... 420 ML 42 ....................................................................... 338 Momsbekendtgørelsen § 139, stk. 1 ........................ 370

Momskompensationsbekendtgørelsen § 1, stk.5 (dagældende) ......................................................251

Momsloven § 13, stk. 1, nr. 9, litra b ........................300

N

NOx-afgiftsloven § 1 .................................................347 NOx-afgiftsloven § 8 .................................................414

O

OECDs modeloverenskomst artikel 4........................285 OECD's modeloverenskomst artikel 5, stk. 3 ............379 Offentlighedsloven § 14 ............................................294 Offentlighedsloven § 4 ..............................................294 Omkostningsdækningsloven § 1 ....................... 268; 408 Omkostningsdækningsloven § 2 ...............................408 Omkostningsdækningsloven § 2 (dagældende) ........356 Opkrævningsloven § 15 ............................................291 Opkrævningsloven § 17 .................................... 280; 330 Opkrævningsloven § 32, stk. 2 ..................................285 Opkrævningsloven § 5 .............................. 233; 408; 419 Opkrævningsloven § 5, stk. 1 ............................ 380; 386 Opkrævningsloven § 5, stk. 2 ... 186; 211; 231; 274; 277;

288; 310; 314; 320; 321; 329; 339; 355; 416 Opkrævningsloven § 7 ...................................... 287; 409 Opkrævningsloven § 7, stk. 1 ............................ 380; 386 Opkrævningsloven § 7, stk. 2 ....................................409 Opkrævningsloven § 8 ..............................................287 Opkrævningslovens § 7 .............................................421 Overgangsregel i § 15, stk. 8 i lov nr. 426 af 6. juni 2005

.............................................................................320

P

PABL § 1 ....................................................................396 PABL § 15 ..................................................................396 PABL § 15, stk. 3, 8. punktum ...................................200 PABL § 2 ....................................................................396 PABL § 27, stk. 5 ........................................................384 PABL § 3 ............................................................ 159; 396 PABL § 4 ............................................................ 159; 221 PABL § 4 a .................................................................155 PABL § 4a ..................................................................221 PABL § 5 ....................................................................159 PBL § 11 A, stk. 1, nr. 1 .............................................260 PBL § 11 A, stk. 1, nr. 2 .............................................260 PBL § 11 A, stk. 2 .......................................................419 PBL § 11 A, stk. 3 .......................................................419 PBL § 12 ....................................................................396 PBL § 12 A .................................................................396 PBL § 12, stk. 1, nr. 1 .................................................260 PBL § 18 ............................................................ 163; 171 PBL § 19 ....................................................................163 PBL § 2 .............................................................. 163; 171 PBL § 20 ....................................................................163 PBL § 20, stk. 4 ..........................................................369 PBL § 25 .................................................... 155; 221; 396 PBL § 25 A ......................................................... 155; 396 PBL § 28 ....................................................................155 PBL § 29 A .................................................................155


PBL § 30 B ................................................................ 396 PBL § 38 ................................................................... 221 PBL § 4 ..................................................................... 171 PBL § 4, stk. 2 ........................................................... 159 PBL § 41 A ........................................................ 155; 396 PBL § 45 ................................................................... 396 PBL § 46 ................................................................... 155 PBL § 49 ................................................................... 349 PBL § 5 ..................................................................... 171 PBL § 50 ................................................................... 186 PBL § 53 A .................................................159; 186; 305 PBL § 8 ..................................................................... 163 Persondataloven .............................................. 203; 326 PSL § § 3, stk. 2 ........................................................ 404 PSL § 10 .................................................................... 213 PSL § 20 .................................................................... 378 PSL § 4 a, stk. 1, nr. 1 ............................................... 165 PSL § 4, stk. 1, nr. 12 ................................................ 166 PSL § 4, stk. 1, nr. 12 (dagældende) ......................... 335 PSL § 8 a ................................................................... 193 PSL § 8 A ................................................................... 378 PSL 13 ....................................................................... 213 PVC-afgiftsloven § 1, stk. 1 ...................................... 314

R

Registreringsafgiftsloven § 1 ..... 186; 324; 329; 355; 397 Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 1 .. 335; 343; 373; 412 Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 4 ..........311; 335; 373 Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 5 ..........311; 335; 373 Registreringsafgiftsloven § 19, stk. 2 (dagældende) 167;

210; 324; 355; 373; 401; 413 Registreringsafgiftsloven § 2 .................................... 186 Registreringsafgiftsloven § 2, st. 1, nr. 8 (dagældende)

............................................................................ 368 Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 13

(dagældende) ..................................................... 206 Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 14 .............. 317 Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 2 ........ 196; 253 Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 3 ......................... 368 Registreringsafgiftsloven § 20 .......................... 186; 396 Registreringsafgiftsloven § 27 ...................173; 230; 410 Registreringsafgiftsloven § 3 .................................... 397 Registreringsafgiftsloven § 4, stk. 2 ......................... 284 Registreringsafgiftsloven § 4, stk. 7 ......................... 284 Registreringsafgiftsloven § 5 a, stk. 2 ...................... 240 Registreringsafgiftsloven § 5, stk. 1 ......................... 168 Registreringsafgiftsloven § 5, stk. 12 ....................... 168 Registreringsafgiftsloven § 5a, stk. 1, nr. 1

(dagældende) ..................................................... 311 Registreringsafgiftsloven § 5a, stk. 3 ....................... 311 Registreringsafgiftsloven § 7 .................................... 186 Registreringsafgiftsloven § 7 b, stk. 1 ...................... 401 Registreringsafgiftsloven § 7 c, stk. 1 ....................... 401 Registreringsafgiftsloven § 7b, skt. 2, nr. 4 .............. 240 Registreringsafgiftsloven § 7b, stk. 1 ....................... 284 Registreringsafgiftsloven § 7b, stk. 1 (dagældende) 240 Registreringsafgiftsloven § 7b, stk. 3 ....................... 283 Registreringsafgiftsloven § 7c .................................. 284 Registreringsafgiftsloven § 8 ............................ 320; 375 Registreringsafgiftsloven § 8, stk. 1 ......................... 317

Registreringsafgiftsloven § 8, stk. 2 ..........................317 Registreringsafgiftsloven § 8, stk. 3 ..........................317 Registreringsbekendtgørelsen § 10 ..........................285 Registreringsbekendtgørelsen § 25 ..........................285 Registreringsloven § 1, stk. 1 ....................................230 Registreringsloven § 2 ..............................................356 Registreringsloven § 2, stk. 1 ....................................343 Registreringsloven § 27 ............................................378 Registreringsloven 5 .................................................356 Renteloven § 3 ..........................................................421 Renteloven § 5 ..........................................................421 Retsplejeloven § 1008, stk. 1 ....................................345 Retsplejeloven § 226, stk. 1 .............................. 173; 190 Retsplejeloven § 312.................................................208 Retsplejeloven § 341.................................................357 Retsplejeloven § 343.................................................168 Retsplejeloven § 383.................................................242 Retsplejeloven § 384.................................................242 Retsplejeloven § 508.................................................168 Retsplejeloven § 643 (dagældende) .........................349 Retsplejeloven § 914, stk. 1, nr. 1 .............................422 Rådets direktiv 1983/182 artikel 7 ............................285 Rådets forordning nr. 1425/2006 art. 1, stk. 1 og 2 ..370

S

SEL (flytning af ledelsens sæde til DK) ......................365 SEL § § 2 A, stk. 1 ......................................................388 SEL § 1 ............................................... 155; 284; 408; 423 SEL § 1, stk 1, nr. 2 ....................................................278 SEL § 1, stk. 1 .................................................... 388; 396 SEL § 1, stk. 1, nr. 1 ...................................................278 SEL § 1, stk. 1, nr. 2 ........................... 152; 157; 206; 223 SEL § 1, stk. 1, nr. 2, litra e ........................................301 SEL § 1, stk. 1, nr. 2e .................................................206 SEL § 1, stk. 1, nr. 3 ................................... 184; 241; 421 SEL § 1, stk. 1, nr. 4 ...................................................421 SEL § 1, stk. 1, nr. 6 ... 157; 159; 206; 236; 237; 383; 394 SEL § 1, stk. 1. nr. 2 ...................................................342 SEL § 1, stk. 4 .................................... 206; 237; 383; 394 SEL § 1, stk. 6 .................................................... 231; 388 SEL § 1, stk.1, nr. 6 ....................................................339 SEL § 10, stk. 5 ..........................................................348 SEL § 11 ............................................................. 324; 328 SEL § 11 B ..................................................................328 SEL § 11 B, stk. 2 .......................................................409 SEL § 11 C ..................................................................328 SEL § 12 ............................................................. 179; 328 SEL § 12 A ..................................................................293 SEL § 12 B ..................................................................293 SEL § 12 C ..................................................................293 SEL § 12 D .................................................................328 SEL § 13, stk. 1, nr. 1 ......................................... 386; 393 SEL § 13, stk. 1, nr. 2 ......................... 231; 357; 388; 412 SEL § 13, stk. 11 (dagældende) .................................230 SEL § 15 .....................................................................241 SEL § 16 A ..................................................................237 SEL § 2 ............................................................... 212; 405 SEL § 2 A ............................................................ 278; 353 SEL § 2 A, stk. 10 .......................................................388 SEL § 2 A, stk. 4 .........................................................388


SEL § 2 C ................................................................... 212 SEL § 2 D................................................................... 357 SEL § 2, stk. 1, litra a 161; 183; 199; 200; 219; 231; 246;

306; 345; 379; 388 SEL § 2, stk. 1, litra a (dagældende) ......................... 256 SEL § 2, stk. 1, litra a), 6. pkt. ................................... 412 SEL § 2, stk. 1, litra c .. 155; 198; 199; 244; 251; 380; 381 SEL § 2, stk. 1, litra d ................................................ 358 SEL § 2, stk. 1, litra f ................................................. 408 SEL § 29 B, stk. 8 ...................................................... 410 SEL § 29 B, stk. 9 ...................................................... 410 SEL § 3 ...................................................................... 236 SEL § 3 A ................................................................... 200 SEL § 3, stk. 1, nr. 4 .......................................... 301; 393 SEL § 3, stk. 1, nr. 5 .................................................. 274 SEL § 3, stk. 6 ........................................................... 393 SEL § 3, stk. 7 ........................................................... 274 SEL § 31 ............................................. 179; 201; 328; 353 SEL § 31 (dagældende) ............................................. 217 SEL § 31 A ..................................................179; 225; 304 SEL § 31 A, stk. 1 ...................................................... 388 SEL § 31 A, stk. 3, stk. 10 .......................................... 362 SEL § 31 A, stk. 3, stk. 11 .......................................... 362 SEL § 31 B ................................................................. 304 SEL § 31 C ......................................................... 201; 304 SEL § 31 C, stk. 1 ...................................................... 388 SEL § 31 D......................................................... 284; 304 SEL § 31, stk. 1 ......................................................... 388 SEL § 32 ............................................................ 328; 409 SEL § 32, stk. 1 ......................................................... 388 SEL § 32, stk. 2 ..........................................234; 306; 383 SEL § 32, stk. 5 ......................................................... 388 SEL § 32, stk. 6 ......................................................... 388 SEL § 32, stk.2 .......................................................... 241 SEL § 33 C, stk. 2 ...................................................... 388 SEL § 33 C, stk. 3 ...................................................... 388 SEL § 4 ...................................................................... 237 SEL § 5 ...................................................................... 303 SEL § 5 A ................................................................... 421 SEL § 5 B ................................................................... 421 SEL § 5 C ................................................................... 421 SEL § 5 D........................................................... 200; 303 SEL § 5, stk. 1 ........................................................... 200 SEL § 5, stk. 7 ........................................................... 380 SEL § 5, stk. 9 ........................................................... 200 SEL § 6 ...................................................................... 405 SEL § 6, stk. 1, litra a ................................................ 236 SEL § 8 .......................................................231; 284; 412 SEL § 8, stk. 1 ........................................................... 393 SEL § 8, stk. 2 ............................................153; 225; 300 Selskabsloven § 206 ................................................. 408 Selskabsloven § 349 ................................................. 405 SFL § 1 ...................................................................... 358 SFL § 11 ............................................................ 394; 421 SFL § 11, stk. 1.......................................................... 211 SFL § 11, stk. 1 (dagældende) .................................. 259 SFL § 14, stk. 1, nr. 4 ................................................ 388 SFL § 14, stk. 3.......................................................... 326 SFL § 17 ............................................................ 294; 326 SFL § 19 .................................................................... 294 SFL § 2, stk. 3.................................................... 211; 283

SFL § 20 ............................................................... 64; 347 SFL § 21 ..................................... 224; 238; 300; 374; 423 SFL § 21, stk. 1 .................................................. 223; 413 SFL § 21, stk. 2 ..........................................................413 SFL § 21, stk. 3 .................................................. 306; 413 SFL § 23 ............................................................. 272; 413 SFL § 24 ............. 224; 272; 284; 300; 374; 384; 413; 423 SFL § 24, stk. 1 ..........................................................393 SFL § 24, stk. 2 .......................... 153; 180; 289; 358; 380 SFL § 25 .....................................................................171 SFL § 26 ............... 64; 167; 185; 263; 269; 347; 378; 421 SFL § 26, stk. 1 .......................................... 193; 241; 350 SFL § 26, stk. 2 .................................. 204; 241; 247; 350 SFL § 26, stk. 2 (dagældende) .....................................37 SFL § 26, stk. 3 ..........................................................166 SFL § 26, stk. 5 .................................. 298; 303; 362; 395 SFL § 26, stk. 7 ..........................................................419 SFL § 27 ............... 64; 167; 263; 269; 347; 353; 378; 419 SFL § 27, stk. 1 ..........................................................342 SFL § 27, stk. 1, nr. 2 ................................... 64; 346; 350 SFL § 27, stk. 1, nr. 5 .... 64; 65; 185; 228; 292; 312; 315;

323; 346; 362 SFL § 27, stk. 1, nr. 7 .................................................247 SFL § 27, stk. 1, nr. 865; 66; 67; 250; 273; 289; 338; 350 SFL § 27, stk. 2 . 64; 65; 66; 67; 185; 190; 228; 250; 251;

273; 289; 292; 315; 342; 346; 362 SFL § 29 ............................................................. 153; 193 SFL § 29, stk. 1, nr. 1 ......................................... 414; 420 SFL § 30 ..................................... 241; 269; 294; 378; 406 SFL § 31 ..................................... 241; 263; 338; 355; 406 SFL § 31 (dagældende) ...................................... 269; 370 SFL § 32 ..................... 241; 263; 281; 338; 340; 345; 406 SFL § 32 (dagældende) ...................................... 269; 370 SFL § 32, stk. 1, nr. 3 ................................. 214; 228; 285 SFL § 32, stk. 2 .................................................. 214; 228 SFL § 33 .....................................................................263 SFL § 33 stk 3 (dagældende) .....................................290 SFL § 33, stk. 2 .................................................. 331; 332 SFL § 33, stk. 2 (dagældende) ........................... 177; 316 SFL § 33, stk. 3 . 156; 157; 177; 178; 179; 194; 195; 216;

220; 238; 245; 246; 249; 271; 272; 287; 288; 292; 293; 331; 332; 355; 356; 377; 382

SFL § 33, stk. 3 (dagældende) ........................... 177; 310 SFL § 33, stk. 4 .................................. 157; 177; 179; 249 SFL § 34 a .................................................. 281; 340; 345 SFL § 34 a, stk. 4 ........................................................364 SFL § 35 ............................................................... 40; 292 SFL § 35 b ..................................................................408 SFL § 36 .....................................................................352 SFL § 37 .....................................................................190 SFL § 38 .....................................................................385 SFL § 40 ............................................................. 255; 352 SFL § 40, stk. 1 (dagældende) ...................................418 SFL § 41 .....................................................................352 SFL § 42, stk. 1 ..........................................................401 SFL § 42, stk. 1 (dagældende) ...................................259 SFL § 45 ............................................................. 206; 421 SFL § 45, stk. 1 ..........................................................424 SFL § 46 .....................................................................401 SFL § 46 (dagældende) ..............................................379 SFL § 47 ............................................................. 252; 415


SFL § 47, stk. 1.......................................................... 168 SFL § 48 .....................................................269; 285; 290 SFL § 48, stk. 3.......................................................... 311 SFL § 49 .................................................................... 297 SFL § 5, stk. 1............................................................ 211 SFL § 51 ............................................................ 210; 268 SFL § 52 ..................................... 255; 268; 295; 353; 356 SFL § 52 (dagældende) ............................................. 408 SFL § 52, stk. 1...........................................176; 272; 396 SFL § 52, stk. 3.......................................................... 391 SFL § 52, stk. 5 (dagældende) .................................. 316 SFL § 53 ............................................................ 255; 353 SFL § 53, stk. 2.......................................................... 396 SFL § 54 .....................................................255; 268; 295 SFL § 54 (dagældende) ............................................. 408 SFL § 55 ............................................. 255; 268; 295; 356 SFL § 55 (dagældende) ............................................. 408 SFL § 55, stk. 1, nr. 1 ................................................ 405 SFL § 57 .................................................................... 356 SFL § 6 ...................................................................... 385 SFL § 64 .................................................................... 326 Skadesforsikringsafgiftsloven § 1, stk. 1 .................. 221 Skadesforsikringsafgiftsloven § 4, nr. 4 .................... 245 Skadesforsikringsafgiftsloven § 5 ............................. 221 Skadesforsikringsafgiftsloven § 6, stk. 1 .................. 221 Skadesforsikringsafgiftsloven§ 3, stk. 1 ................... 221 SKL § 1 ............... 187; 189; 206; 227; 228; 312; 314; 315 SKL § 13 ............. 217; 224; 225; 236; 274; 275; 307; 334 SKL § 15 ............................................................ 341; 388 SKL § 16 ............................. 170; 236; 278; 281; 344; 367 SKL § 3 ....................... 187; 227; 228; 314; 315; 339; 366 SKL § 3 (dagældende)............................................... 408 SKL § 3 B ....................................................164; 303; 358 SKL § 3 C ................................................................... 217 SKL § 3, stk. 4 ... 171; 248; 269; 310; 314; 320; 321; 346;

362; 382 SKL § 4 ...................................................................... 312 SKL § 5 .......................................................164; 214; 367 SKL § 5, stk. 3 ... 171; 248; 269; 310; 314; 320; 321; 339;

346; 362; 382 SKL § 6 ...................................................................... 214 SKL § 6 B ....................................................189; 206; 312 SKL § 6 B (dagældende) ........................................... 408 SKL § 7 A................................................................... 268 SKL § 8 D .................................................................. 213 SKL § 8 D, stk. 1 ........................................................ 383 SKL § 9 ...................................................................... 214 SL § 4 (A.m.b.a.) ....................................................... 393 SL § 4 (aktieoptioner) ............................................... 297 SL § 4 (almennyttig forening) ................................... 383 SL § 4 (andelsforening – tilbagebetaling af grundskyld)

............................................................................ 339 SL § 4 (bitcoins) ........................................................ 217 SL § 4 (bonus) ........................................................... 261 SL § 4 (bonusaktier) ................................................. 297 SL § 4 (byggematerialer – mellemregningskonto) ... 371 SL § 4 (bøder – erstatninger – journalist) ................. 304 SL § 4 (Defferred share units) .................................. 364 SL § 4 (ejendomsnæring) ..........................209; 410; 411 SL § 4 (erstatning – dambrug) .................................. 293 SL § 4 (erstatning – gasrørsledning) ......................... 304

SL § 4 (erstatning – seniornedslag) ...........................295 SL § 4 (Fri bil).............................................................362 SL § 4 (fusion vandværker) .......................................303 SL § 4 (gavekort) .......................................................284 SL § 4 (genbeskatning af underskud) ........................257 SL § 4 (godtgørelse – uberettiget afsked) .................174 SL § 4 (godtgørelse forskelsbehandling) ...................258 SL § 4 (grus).................................................................37 SL § 4 (helårsbolig til rådighed) .................................241 SL § 4 (honorarer – læge) ..........................................189 SL § 4 (husstandsvindmølle) .....................................393 SL § 4 (hævning i selskab – HOA) ..............................307 SL § 4 (hævninger udenlandske kreditkort) ..............362 SL § 4 (ikke erhvervsmæssig virksomhed

rejsebureauvirksomhed) .......................................12 SL § 4 (illikvide medarbejderaktier) ..........................420 SL § 4 (kautionspræmie) ...........................................153 SL § 4 (kunstnerisk virksomhed) ...............................215 SL § 4 (medarbejdertillæg) ........................................319 SL § 4 (money transfer) .............................................312 SL § 4 (negativt privatforbrug) .. 171; 189; 265; 312; 314 SL § 4 (normaludgift kost/egne produkter) ..............391 SL § 4 (ophavsretskrænkelse) ...................................205 SL § 4 (ophævelse af uddannelsesaftale) ..................296 SL § 4 (personalegode – fri bil)..................................339 SL § 4 (reel ejer) ........................................................251 SL § 4 (Restricted Stocks Units) .................................421 SL § 4 (Rette indkomstmodtager - konsulentindtægter)

.............................................................................363 SL § 4 (rette indkomstmodtager – læge) ..................414 SL § 4 (rette indkomstmodtager) ...... 187; 240; 366; 423 SL § 4 (skønsmæssige forhøjelser) ............................206 SL § 4 (solcelleanlæg – kommune) ............................274 SL § 4 (tabt arbejdsfortjeneste) ................................397 SL § 4 (udbyderhonorarer) ........................................184 SL § 4 (udeholdt omsætning) ....................................227 SL § 4 (udeholdte indtægter) ....................................315 SL § 4 (udligningsbetalinger – koncern) ....................304 SL § 4 (udlån P/S) ......................................................387 SL § 4 (udlån til eget selskab) ....................................398 SL § 4 (vejledende anvisninger) ................................417 SL § 4 (værgevederlag – advokat) .............................235 SL § 4, litra b ..................................................... 324; 405 SL § 4, litra e..............................................................372 SL § 4, litra f ........................................................ 40; 402 SL § 5 (bitcoins) .........................................................217 SL § 5 (bolværkstræ) .................................................178 SL § 5 (erstatning – gasrørsledning) ..........................304 SL § 5 (erstatning – seniornedslag) ...........................295 SL § 5 (godtgørelse – uberettiget afsked) .................174 SL § 5 (godtgørelse forskelsbehandling) ...................258 SL § 5 (kunstnerisk virksomhed) ...............................215 SL § 5 (ophavsretskrænkelse) ...................................205 SL § 5 (udbyderhonorarer) ........................................184 SL § 5, litra a (erstatning) ..........................................259 SL § 5, litra b (bodeling) ............................................262 SL § 6 (biludgifter) .....................................................158 SL § 6 (bitcoins) .........................................................217 SL § 6 (erstatning – seniornedslag) ...........................295 SL § 6 (honoraromkostninger i selskab) ....................392 SL § 6 (kautionspræmie) ...........................................153


SL § 6 (normaludgift kost/egne produkter).............. 391 SL § 6 (ophævelse af uddannelsesaftale) ................. 296 SL § 6 (rette omkostningsbærer) ............................. 423 SL § 6 (stutteri og landbrug) ............................... 12; 183 SL § 6 (øjenoperation – ansat) ................................. 150 SL § 6, litra a ..................................................... 208; 284 SL § 6, litra a (administrationshonorarer og

direktørbonus) .................................................... 208 SL § 6, litra a (advokat – erstatning)......................... 374 SL § 6, litra a (kajanlæg og bolværk) ........................ 405 SL § 6, litra a (lønudgifter) ........................................ 378 SL § 6, litra a (manglende dokumentation) .............. 313 SL § 6, litra a (rette omkostningsbærer) .................. 219 SL § 6, litra a (underskud – skovbrugsvirksomhed) .. 422 SL § 6, litra a (underskud landbrug) ......................... 402 SL § 6, litra a (underskud rejsebureauvirksomhed) ... 12 SL § 6, litra a (underskud udlejning bygninger) ........ 404 SL § 6, litra a (vareforbrug – løn til børnebørn) ....... 339 SL § 6, litra e ..................................................... 163; 193 SL § 6,litra a (tildelinger foreninger) ........................ 394 SL 6, litra a (udligningsbetalinger – koncern) ........... 304 SL 6, litra a (underskud udlejning redskabshus) ....... 407 Spilleafgiftsloven § 12, stk. 3.................................... 419 Spilleafgiftsloven § 13, stk. 1.................................... 419 Spilleafgiftsloven § 13, stk. 5.................................... 419 Spilleloven § 2, stk. 1 ............................................... 242 Spilleloven § 3 .......................................................... 242 Spilleloven § 65 ........................................................ 242 Spiritusafgiftsloven § 1, stk. 1 .................................. 318 Spiritusafgiftsloven § 15, stk. 3 ................................ 318 Spiritusafgiftsloven § 2 a, stk. 1 ............................... 318 Spiritusafgiftsloven § 20, stk. 4 ................................ 160 Spiritusafgiftsloven § 20, stk. 5 ................................ 160 SSL § 20 H (dagældende) ......................................... 374 SSL § 33 A (dagældende) .......................................... 356 SSL § 35 C ................................................................. 287 SSL § 35, stk. 1, nr. 8 ................................................ 167 SSL § 35, stk. 1, nr. 8 (dagældende) ................... 66; 273 SSL § 35, stk. 2.................................................... 66; 273 SSL § 37 D (dagældende) ......................................... 378 Straffeloven § 171 .....................................217; 367; 409 Straffeloven § 172 .................................................... 367 Straffeloven § 20 ...................................................... 230 Straffeloven § 21 .............................................. 170; 416 Straffeloven § 23 ...................................................... 274 Straffeloven § 235 .................................................... 280 Straffeloven § 266 .................................................... 191 Straffeloven § 278 ............................................ 226; 231 Straffeloven § 279 ............................................ 280; 367 Straffeloven § 280 .................................................... 226 Straffeloven § 283 .....................................218; 231; 410 Straffeloven § 285 .................................................... 226 Straffeloven § 286 ............................................ 218; 367 Straffeloven § 289 .... 170; 191; 217; 224; 226; 227; 228;

230; 231; 236; 279; 341; 367; 410; 416 Straffeloven § 290 .................................................... 230 Straffeloven § 3 ................................................ 217; 230 Straffeloven § 50 .............................................. 170; 236 Straffeloven § 56 ...................................................... 173 Straffeloven § 61 ...................................................... 173 Straffeloven § 89 ....................... 170; 191; 224; 230; 367

Svovlafgiftsloven § 8 .................................................414 Svovlafgiftsloven § 9 .................................................414 Sømandsbeskatningsloven § 1 ..................................390 Sømandsbeskatningsloven § 2 ..................................390 Sømandsbeskatningsloven § 5 ..................................390

T

TEUF art. 63 ..............................................................323 TEUF traktaten artikel 110 ........................................284 Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 10..........................280 Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 2............................280 Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 8............................280 Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 9............................280 Tinglysningsloven § 10 ..............................................164 Toldkodeksen art. 201, stk. 3 1. pkt. (dagældende) ..370 Toldkodeksen art. 220, stk. 2, litra B, Toldkodeksen art.

239 .......................................................................370 Toldkodeksen art. 5, stk. 2 ........................................370 Toldkodeksen artikel 203 ..........................................234 Toldkodeksen artikel 204 ..........................................234 Toldkodeksen artikel 215, stk. 1, (dagældende) .......330 Toldkodeksen artikel 236 (dagældende) ..................330 Toldkodeksen artikel 239 (dagældende) ..................330 Toldkodeksen, artikel 221, stk. 3 ..............................368 Toldkodeksen, artikel 221, stk. 4 ..............................368 Toldloven § 73 ..........................................................213 Toldloven § 76, stk. 1 ................................................368 Toldloven § 79 ..........................................................422 Tonnageskatteloven § 21 a .......................................390 Tonnageskatteloven § 6 .................................... 179; 390 Tonnageskatteloven § 7 ............................................179 Tonnageskatteloven § 8 ............................................390 Tonnageskatteloven § 9-15 ......................................179

V

Vandafgiftsloven § 4, stk. 2 .......................................285 Vandafgiftsloven § 9, stk. 1 .......................................309 Vandafgiftsloven § 9, stk. 3 (dagældende) ...............309 Vandløbsloven § 51 ..................................................293 Varelagerloven ..........................................................391 VOL § 1 ......................................................................180 VOL § 6 ......................................................................406 VSL § 1 .............................................. 260; 354; 379; 407 VSL § 1, stk. 1 ............................................ 235; 330; 372 VSL § 1, stk. 2 ............................................................372 VSL § 1, stk. 3 ............................................................158 VSL § 10 ....................................................................378 VSL § 15, stk. 3 ............................................................37 VSL § 15b, stk. 1 ........................................................404 VSL § 2 .............................................................. 187; 378 VSL § 2, stk. 2 ............................................................406 VSL § 3, stk. 4 ............................................................270 VSL § 4a.....................................................................187 VSL § 5 ...................................................... 169; 187; 387 VSL § 9 .............................................................. 302; 328 VUR § 10 ................................... 156; 157; 195; 246; 249 VUR § 10, stk. 3 .........................................................404


VUR § 13 .. 156; 157; 165; 178; 182; 195; 238; 246; 249; 263; 271; 287; 288; 290; 292; 293; 313; 331; 332; 345; 347; 352; 356; 377; 382; 385; 416

VUR § 13, stk. 1 .........................................168; 172; 177 VUR § 16 ........................................... 178; 246; 352; 385 VUR § 16 B ............................................................... 249 VUR § 17 ........................................... 238; 249; 263; 272 VUR § 17 (dagældende) ... 172; 177; 178; 180; 185; 191;

202; 210; 220; 240; 242; 243; 260; 262; 263; 264; 267; 271; 272; 274; 276; 284; 285; 305; 313; 316; 317; 318; 319; 322; 326; 349; 369; 370; 414; 418; 423; 424

VUR § 18 ........................................... 238; 249; 263; 272 VUR § 18 (dagældende) ... 172; 177; 178; 180; 185; 191;

202; 210; 220; 240; 264; 267; 271; 272; 274; 276; 284; 285; 305; 317; 318; 349; 369; 370; 414; 418; 423; 424

VUR § 2 .................................................................... 404 VUR § 21 (dagældende) ................................... 177; 178 VUR § 3 ............................................................ 287; 288 VUR § 33 stk. 18 ....................................................... 246 VUR § 33, stk. 12 ............................... 157; 177; 178; 194 VUR § 33, stk. 13 ............... 177; 178; 194; 195; 245; 246 VUR § 33, stk. 14 ...................................................... 178 VUR § 33, stk. 15 .......................................178; 238; 245 VUR § 33, stk. 16 .......................................178; 179; 216 VUR § 33, stk. 17 .......................................216; 287; 288

VUR § 33, stk. 18 ............... 156; 195; 220; 287; 288; 331 VUR § 33, stk. 2 .........................................................156 VUR § 33, stk. 3 .........................................................290 VUR § 33, stk. 8 .........................................................178 VUR § 33, stk.18 ........................................................216 VUR § 5 .....................................................................385 VUR § 6 .... 156; 157; 168; 172; 178; 182; 195; 238; 246;

249; 263; 271; 287; 288; 290; 292; 293; 332; 334; 344; 352; 355; 356; 382; 385; 404; 416

VUR § 9 .... 156; 157; 178; 195; 246; 249; 271; 287; 288; 332; 334; 385

VUR § 9, stk. 1 ...........................................................404 Vægtafgiftsloven § 2, stk. 1.......................................186 Vægtafgiftsloven § 2a, stk. 1 .....................................186 Vægtafgiftsloven § 4, stk. 1 (dagældende) ...............186 Vægtafgiftsloven § 8, stk. 1.......................................186 Vægtafgiftsloven § 8, stk. 2.......................................186 Vægtafgiftsloven § 9, stk. 2.......................................186

Ø

Øl- og vinafgiftsloven § 1, stk. 1 ................................318 Øl- og vinafgiftsloven § 11, stk. 2 ..............................318 Øl- og vinafgiftsloven § 3, stk. 1 ................................318 Øl- og vinafgiftsloven § 4 ..........................................274 Øl- vinafgiftsloven § 4, stk. 1 .....................................318

Documents

Aktuel skatteret 2012-1 - · PDF fileAktuel skatteret 2014 – skatteretlige temaer – nye retsregler (love og bekendtgørelser) – nye afgørelser m.v. Udarbejdet i 2014 – ajourført