Anarki Af Erico Malatesta

8/14/2019 Anarki Af Erico Malatesta

1/38

Q K IINClR. ,


2/38

2. 5 o e,)( .Alle. 1 U . t . t . I ~ h.ee..R ~ ~ \ . r ~ ~ lc\.t. \ " " ~ u . . ~ ..'"R.e-tte...., t' . . I E -t R ~ K &\.ls,ke.L C6t . ,1

li. b-u..e..I0" I . 1--\ e.i L ~ ~ e . . . . 4 g.'-

8 0 0 0


3/38

" Anark i " af Errico MalatestaOrdet anarki stammer f ra grsk og dets egentl ige betydninger uden ledelse ,dvs. iLilstanden hos et folk,som lever udenen bestemmende autor i te t ,uden ledelse .Fr denne organisationsform begyndte a t bl ive be t ragte t som

bde nskelig og mulig af en hel skole tnkere, og accepteretsom s ~ g l i g af en gruppe,som nu er blevet de v igt igs te fakiLore r . i vor t ids sociale kamp;blev ordet anarki brugt universa l t som udtryk for uorden og forvirr ing,og bl iver det s ta dig a f de uniformerede og pol i t i ske mOdstandere,med in te res se i a t fordreje sandheden Vi skal ikke s tar te en f i losof isk diskussion,da sprgsmleter his tor isk, ikke f i losofisk.Den almindelige forklaring pordet genkendes i dets sande og etymologiske betydning Enfordrejning af denne betydning er t i lpasse t den fordomsfuldebetragtning,a t ledelsen er e t n d v ~ n d i g t organ i det socialel iv ,og a t e t samfund uden ledelse konsekvent v il vre i uordenens barmhjertighed - variat ionen mellem nogles t j les lsea rrogance,og den blinde hwn hos andre Eksistensen af disse fordomme,og disses indflydelse p denof fen t l ige defini t ion p ordet anarki , forklares let .Mennesket,som a l le levende indiv, ider, t i lpasser og vnner sig tilde t i l s tande ,de t lever under og passerer ,ved hjlp af til lagte vaner Derfor,da efterkommerne af en lang rkke s la ver - fdt og opvokset i trldom - begyndte a t tnke,troedede a t s laver i var en u u n d v ~ r l i g t i l s tand i l ive t ,og at f r i hed var en umulighed Det samme glder arbejderen,som i rhundrede var tvunget og derfor t i lvnnet t i l , a t vre afhngig af a t arbejde (brd) for arbejdsgiverens gode vi l je Ogvant til at se deres l iv i barmhjertighed hos kapi ta l - ogjordejere ,endte de med a t t ro ,a t det er arbejdsgiveren,somfder dem,og a t det derfor vi l le vre umuligt a t leve uden p samme mde,som nr en,hvis ben har hngt sammen f ra fdslen,og som al l igevel har klare t a t g bedst mulig t , t i l skr i ver s in evne t i l a t g t i l de bnd,som fakt isk kun t jenertil a t gre muskulaturens kraf t i benene svag og lammet Nr der til den normale effekt af vaner lgges den type uddannelse,der fs hos arbejdsgiveren,prsten,lreren etc. ,somhar en sikker interesse i a t prdike,at herskere og ledelser 'er ndvendige;nr oveni dette lgges dommeren og poli t iman- tden,som gennem smerte forsger a t f dem,der tnker anderle-des og sger a t sprede deres idee r , t i l a t t ie - er det ikkesvrt a t forst ,hvordan fordommene om ndvendigheden a f her-.3


4/38

skere og ledelser ,s log rdder i den ukomplicered e tankegang hos de hrdt slidende masser Bare fo r s t i l dig ,hvis dokt oren skulle forklare vores f ik-t ive mand med de sammenhngende ben en teor i ,smart i l l u -s t re re t med tusinde med tu sinde opdigtede t i l flde , for a tbevise ,a t hvis hans ben blev bef r ie t or bndene,vil le hanhverken kunne g e l l e r overleve - vi l le han ikke vi ld t forsvare sine bnd og betragte enhver,som forsgte at befr iham, som en fjende S side n der blev tnkt ,at en ledelse er ndvendig,og a tuden ledelsen vi l le der kun findes uorden og forvirr ing,har det v ~ r e t natur l ig t og logisk ,a t anarki ,hvi lket betyder uden lec.else,skulle betyde noget i retning af mangelp orden De t te fnomen er ikke enestende i "ordenes his tor ie" .Dengang,i t ider og lande,hvor folk troede p ndvendigheden af e t en-mands-styre(monarki),blev ordet "republik",s om er en ledelse bestende af f lere , fakt isk brugt som enbet egnelse for uorden og forvi rr ing - og denne betydningkan stadig findes i de folkelige sprog i mange lande Skif t mening,overbevis offentl igheden om at en ledelse ikke er undvendig,men ogs ekstremt skadelig: s ordet anark i , ford i det betyder uden ledelse,kommer til a t betyde f lgende for alle - natur l ig orden,i harmoni med menneskeligendvendigheder og fllesinteresser ,fuldstndig fr ihed pgrundlag af-komplet sol idar i te t Dem,som derfor s iger ,a t anarkisterne har valgt deres navndr l ig t , ford i det bl iver fe j lopfa t te t af masserne,tagerf e j l . Vildfarelsen kommer ikke f ra ordet,men fra de t ing ogvanskeligheder anarkisterne s t r overfor i deres propaganda.Dette afhnger ikke a f det valgte navn,men af det faktum a t begreberne stder sammen med offentl ighedens i langt id etablerede fordomme om ledelsens funktion,ogsA kaldets taten Fr vi gr videre v i l det vre p s in plads Ikla r t at definere ordet stat ,som ef ter vores mening er den Ivirkel ige grund t i l misfors te lsen . . . . IAnarkister , inkluderet for fa t teren ,har brugt ordet ~ , o g gr det stadig,som den to ta le sum af pOlit ik, lovgivning,domstole,militr og f inansiel le insti tutioner,gennem hvi l -ke behandlingen a f egne affrer ,kontrol med opfrsel ,anSvar for egen sikkerhed,bliver taget fra folket og overlad t t i l andre,som ved hjlp af bemgtigelse e l l e r udnv-


5/38

ne l se , e r udstyret med magt til a t lave love fo r a l t og a l - le :og tvinge folket t i l a t overholde dem,ved hjlp af kol- .l ek t iv tvang

,

I denne be tydning er ordet s ta t det samme som l ede l se ,e l le r det er det upersonlige,abstrakte udtryk fo r s ta tsan- l iggender ,p ersonif is ere t i led e lsen:og derfor b eskriver ud-tryk som "afska f felsen a f s t a t en","e t samfund uden s t a t"osv . prcist det begreb,som anark i s t er sger at udtrykke,nemlig de s t rukt ion af a l pol i t i sk orden basere t p aa t or i - te t ,og skabelsen af e t samfund a f f r i e og l ige medlemmerbas eret p en ha rmoni me l lem in t eresser og den f r i v i l l i gede l t agelse af a l le , som e j er s ocia l ansvar l ighed Men ordet har ogs andr e betydninger ,ogs nogle,som ladersig bruge til mi s f ors t e l s er , speciel t for mennesker , bN i sulykkelige soc i ale s i tuat i on ikke giver mulighed til a tvnne s ig t i l de t vi denskabe l i ge sprogs spidsfindige forskel le : e l l e r endnu vrre ,nr orde.t bruges af pol i t iskemOdstandere,som er i l loyale og nsker a t skabe forvirr ingog ikke forstelse Derfor b l i ver or det s ta t ofte brugt til at beskrive etspeciel t samfund,e t srl igt menneskel i g t kol lekt iv samletsammen i et srligt terri torium,skabende h ~ a d kaldes ensocia l enhed,uanset hvilken mde medlemmerne er grupperet ,e l l e r t i ls tanden a f de soc ia le re la t ioner imellem dem ': Ordet bl iver ogs brugt som e t synonym for samfundp grund af disse betydninger a f s t a t t ror de opposit ione l l e , e l l e r simulerer at t ro ,a t anarkisterne v il nedbrydeal le sociale bnd,al kol lekt iv arbejde,og fordmme al le .mennesker til a t leve i en i so la t ionss ta t ,hvi lket er vrreend a t leve i en t i l s tand af v.ildskab Ordet s t a t bl iver ogs brugt til a t betyde den hjeste administ rat ion i et land:den centrale magt i modstning tilden provinsiel le e l l e r kommunale autor i te t .P grund af det-ote t ro r andre,at anarkisterne nsker en t e r r i to r i a l decent ra l i ser ing med ledelsesprincippet i behold,og da forvirerderfor anarkismen med kantonalisme og kommunalisme -.-T il s ids t betyder s ta t den levende t , i ls tand, en form -'fo rsoc ia l t l i v e t c Af disse grunde t ror vi , a t det v i l vre bedre a t bruge udtryk som afskaffelse af staten s l i d t som muligt ,og i s t e - .det bruge den mere klare og konkrete form - afskaffe lse afledelsen.I al le t i l flde er det hvad vi v i l gre her i hfte t . , S

J


6/38

I.. z I I

Vi s iger ,a t anarki er et samfund uden .1edelse.Men er a f -skaffelsen af ledelse muligt ,nskeligt e l le r forudseeligt I??? .Lad os se Hvad er en ledelse?Den metafysiske it i lbjel ighed (mental sygdom,i hvilken mennesket ef ter en Ilogisk metode,har f jernet sig fra den individuelles egenskaber,og oplever en form for hallucination , som t r hamt i l a t acceptere ndsfravrelsen fra r ig t ig t levende) ,som stadigt ondskabsfuld,p grund af de std den har l id ti h n d e p den "positive" v.idenskab,har et strkt t agi menneskerne idag:er s fastgroet ,a t mange t ror ,a t ledel li,er en moralsk ins t i tu t ion med et antal fornuft ige kvali- .te te r og retfrdighed,den retfrdighed,som afhnger af imedlemmerne i styrelsen For dem er ledelsen,p en mere :uklar mde - staten ,en abstrakt social magt:det er den !al t id abstrakte,gennerelle interesse:det er et udtryk for :alles re t t i gheder som b e g ~ n s n i n g for de individuelle re ttigheder.Og denne mde at fors t i l le sig en ledelse ' p b l iver o p m u n t ~ . t af partiinteresser,som er bekymrede over aut .ori tetsprincippernes sikkerhedsskrm og overlevelsen afdisse,selv p baggrund af al le de fe j l og misforstelserlavet af dem,som p tu r udver magten For os er ledelsen fyldt med ledere,konger,prsidenter ,ministre,debuterede etc.-som har magt t i l , a t lovgive mell em menneskelige relationer,og at t i l se at lovene fresud i l ive t :a t krve skat ter og inddrive dem:at ptvingevrnepligt:at dmme og s t raffe de der bryder lovene:at lave private kontrakter om love og regler:at monopoliserebrancher,offentlig service ,e l ler hvis de nsker det ,a lprodukt'ion og offent l ig service: at fremme el ler hindresalg af gods:at s tar te krig e l le r s t i f te fred med lederei andre lande:at bevilge el ler fratage privi legier osv Kort sagt er ledere dem,som har magt t i l , i strre el lermindre grad,at gre nytte af den sociale magt(den fysiske,intelektuelle og konomiske magt i samfundet)i forsget pA at f al le ~ i l at udfre deres nsker.Og denne magt. mener vi ,er baseret p ledelses- og a u t o r i t e t s p r i n c i p p e t ~ Men hvilket grundlag er der for eksistensen af ledelser?Hvortor overlade sin personlige frihed og i n t i ~ t i v t i l_nogle f individer???Svorfor,nsket el ler unsket,give-dem magt t i l at overtage den kollektive kraf t??? .Er des e x c ~ ~ i o n e l t begavede,at de er istand t i l at d e m o n s t r e ~

I


7/38

re deres duelighed som ers ta tning for folkemasserne og vrne in teresserne ,a l le in teresserne ,a l les interesser ,enddabedre end de involverede parter???Er de s ufej lbar l ige oghderlige,at man - klogt - kan overlade den enkelte skbneog a l t andet t i l ledernes viden,erfaring og godhe d???Og selv,hvis der fandtes mennesker med definitiv godhed ogerfaring:og a t selve formodningen (aldr ig ob servere t i h i-stor ien) om a t ledelsesmagten skulle hvile i hnderne p demest duelige og f l inke iblandt os - vi l l e ledelsen S& gedens potent ie l le godhed og velgrenhed,el l er vi l le den i -s tedet lamme og delgge velgrenheden,p grund a f a t lederne har med mange t ing a t gre,som de ikke forstr :og vi l leden ikke spilde ma s ser af energi p a t holde sig selv vedmagten,gre sine venner glade og holde check p de ut i l f red-

se og kue oprrerne???Desuden,enten god el le r drl ig ,kloge l l e r dum som lederne end mtte vre,hvem skal udnvne demtil deres ophjede styrelse?????Hvis de trnger sig p medre t ten t i l e r o b r i n g e ~ , k r i g e e l l e r revolutioner,hvilken garan t i har offentligheden s for a t de er inspireres a f detflles bedste???Er det e t s ta tskup,er ofre-ne tvunget t i lkmpe fo r at kaste get af sig Er de. udvalgte fra en srl ig klasse e l l e r par t i , s v i l klasse.ns e l le r par t ie t s ideerog in teresser triumfere,og vi l jen og interesserne hos de andre bl ive korsfstet Bliver de valgt ved universal stemmeret???S er de enestekr i t e r i e r tal,som de ihver t fald ikke kan vuderes ef te r iforhold t i l argumenter,retfrdighedssans e l l e r evner.De val -gte v i l vre dem ,der beds t bedrager offentl igheden:og minor i te ten,som godt kan vre halv:delen minus en ,b l iver ofre t Og a l t dette,uden a t tage i betragtning, a t erfaringerne harv i s t de t umulige i a t udtnk e en valgmask i ne,hvor de succesfuld e kandidater i de t mindste er vi r kelig reprs ent a t iv fo rma j ori t eten

I t 3 ItMange og varierede er teor i erne,med hvilk e nogle har sgta t retfrdiggre ledelsens eksistens.All i gevel er de al lebaseret p den fordom,indrmmet e l l e r ikke,a t menne.skerne hamodstridende in teresser ,og a t en ydre,hjere au.1t.oritet er n-vendig for a t tving e d4n ene befolkningssektion til a t res -pektere de andres interesser,forskrivende og fremtvingended.n ledelses-regel ,som kan oplse opposionelle in teresserbedst. og som kan frembringe den maksimale t i l f redss t i l l e l setil hvert individ med mindst mulig offer .


8/38

De autori tre teore t ikere sprger."Hvis in te resse r , t i lb je -l igheder og vrdier hos e t i ndivid er forskell ig f ra andres, ' e l le r hele samfundets,hvem skal s have ret ten t i l a t tvingeal le t i l a t respektere al les in teresser ?Hvem v il vre is tand 't i l at undg e t individs vold mod den generelle v i l j e ? ~ . D e s iger ,a t den enkeltes frihed indskrnk es af andres fr ihed;nvem skal etablere disse begrnsninger,og se til at derespekteres?? .Den naturl ige s t r id mellem in teresser og tem- Ipe rament skaber en ndvendighed for en ledels e og en dmmen- ide autori tet ,som har en dmpende indflydelse p den sociale 'kamp ,og def in erer begrnsningerne for individets ret t igheder [og pl ig te r .Dat te er teori ,men hvis teor ier skal vre gyldige,m de v- !re basere t p facts og forklare disse.Vi ved kun a l t for go_ id t, a t i den sociale konomi er teor ier a l t for ofte opfundetfo r at forsvare det faktum,at der findes priv i legier og ivr i gt gre disse t i l t a l e nde for o f r e n e ~ Lad os i s tedet bet ragte kendsgerningerne lgennem hele historien, l igesom ivores t id ,e r ledelsen enten de fs brutale ,voldel ige ,v i lkr-l ig e lov over de mange - e l le r e t organiseret instrument til la t sikre herredmmet og priv i legier i hnderne p dem,som Ime d tvang og l i s t har samlet s ig al le l ive ts midler - frs t ;og fremmest jorden - t i l a t fastholde folkets bnd og f dett i l a t arbejde til deres fordel Der er t ,o mder ,a t undertvinge mennesker p - enten ved d i-rekt e fysisk.vold og bruta l magt,el ler ved indi rekte at ngte mennesket l ive t s ndvendigheder,og dermed reducere dettil en overgivende skabning Den frste nvnte udfres ved a t skabe magtens rdder,depol i t i ske pr iv i legier Den anden er "ejendomsrettens" opr indelse,de konomiske priv i legier Mennesker kan ogs undertrykkes ved en forarbejdning a f deres in te l l igens og f le lser ,hvi lket er rel igis e l l e r "univers i te ts" magt Men netop fordi nden kun eks is terer som et resul ta t af mat e r i e l magt,s er lgnen og organismen opsat p a t forplantesig;nden er kun beret t ige t ,hvis den er et resul ta t af de

poli t iske og konomiske privi legier ,og sger at forsvare ogkonsolidere dem I spredt befolkede,primitive samfund med ukomplicerede socia le r e l a t i o n e ~ - i s i tuat ioner som fordrede etablering afvaner og so l ida r i t e t , e l l e r de lggelse af samme - var de tom a g t e r , p o ~ t i s k og konomisk ,a t finde i de samme hnder,som

8


9/38

endda kunne sidde p en mand Dem,som med magt harvundet ,gjorde det af med de overvundenes personlighed ogejendele,og tvang dem til a t arbejde og t jene for s ig ogadlyde med respekt.De var p samme t i d jordejere,konger,dommere og bdler Men sammen med samfundets vkst ,med voksende behov,med mere indviklede sociale relat ioner ,blev den for sat te eks is te- 'ns a f e t sdant despoti umuligt De lovgivende -a f sikkerhedsgrunde,bekvemmelighed og umul igheden i a t optrde anderledes- f inder sig tvunget tilp den ene hnd a t f s t t te fra den privi l igerede klasse(e t anta l individer med i nteresse i lovgivning),og p denanden hnd,at ladehvert individ klare s ig bedst muligt,samt id ig med a t lovgiverne 'skaber srretr.ig heder til s ig selv( f .eks . re t ten til a t udnytte al le mest mulig ) . De t te er mden a t t i l f redss t i l l e forfngeligheden hos dem ,som nskera t giv e ordrer Derfor , i magtens mrke,for ledelsens be-skyt t eIse og s t t te ,o f te uvi dende oom odet og af grunde uden-for dens kontrol - bl iver den private rigdom (den besiddende klasse) u d b y g g e t ~ Og t i l s ids t er produktionsmidlerneog l iv s resourcerne koncentrere t i l edels ens hnd og bekrfte r dens magt ,s gennem dens overlagt e ove r le g enhed omfatt ende dens midler og dens bredde in t eres se r ,v i l l edelsenunde r t v inge sig den po l i t i ske magt og gr e den t i l s in pol i t imand Dette fnomen er sket mange gang e i hi s t or i en. Alt i d s om e tre sul ta t a f invasion e l l e r militre f ysis ke akt ivi t e t e r , harbr ut a l t vang f e t overtaget i samf undet. Erobrerne ha r vi s ten tendens til a t konc entrere lede l se og ejendom i de r e segne hnder .Men le de lse n behver a l t id s t t te af en kraf t -fuld klas se , ogo forlanger pro duktionens mulighed fo r a tkontrol lere og dir igere a l t .de t har a l t id r esul tere t i genetabler ing a f den private ejendomsre t og opdelingen i de tomagter - pol i t i sk og konomisk - og med det afhngighe dena f dem,som kontrol lerer magten - ledelsen,og af dem,som kont ro l l e re r magtens kilde - ejendomsbesidderne Lederne ender uundgeligt som ejernes politimnd Men aldr ig har dette fnomen vret s fremskreden som i vore moderne t ider.Produktionens udvikling,den overvejende delaf handelsekspantionen, den umuligt mlel igt simuleredOe pengemagt,de konomiske sprgsml,udvikles og ges ved opdagel-sen af Amerika,opfindelsen af maskinen e tc . og garanterer


10/38

ovenlegenhed til kapi ta l i s tk lassen ,som , ikk: -t i lf reds medmed at nyde godt a f l edelsens s t t te , for langer a t ledelsenskal udg fra egne rkker En ledelse,som ejer re t ten til at erobre(den guddommeligere t , kaldte kongerne og deres prster den)gennem underkastels e under de eksisterende forhold i kapi ta l i smen,vi l forsa topretholde en hnlig og s to l t holdning mod dere s , nu "r i gearbejdende slaver og krver e t to ta l t herr edmme Ledelsen er forsvarer og beskytter for eje ndoms r etten,menden s l a g beskytter ,som t ro r den er moget , og som opfre rs ig p en arrogant mde overfor det folk, den skal h j lpe ogf or svare,nr den da ikke frarver e l l e r drber det p detn s te gadehjrne K apital isterne skaffer sig af med e d e lsen,bde med urlige og feje midler,og indstter i stedet deres egen ledelse ,best ende af deres egne med l emm er ,som hel e ,t iden er under deres kont ro l - og speciel, t organisereta t forsvare kapi ta l i s tklassen imod mulige krav fra arvelse Her s t a r t e r det moderne parlamentariske system II dag er lede lsen (best.ende af besiddere og de, som er a f h ngige af dem) hel t t i l disposi t ion for bes i dderne ,s meget at de r ig e s te af dem ikke behver at deltage i lede l senRothschi l d behver hverken at vre debuteret e l l e r minister \det er t i l s t rkkel ig t a t de debuterede og miniaterne mo dta -ger ordrer f r a ham I mange l ande har arbejderne mere e l le r mindre at sige vedvalg af l ede lsen.De t er en indf ly delse. givet a f bourge os ie t !( den kl a sse,d er ej er pro duk t i onsmi dl erne ),bde f or a t f Ifolk e ts s t t te i kampen mod mona r ki og ar is tokra t i , s vel Isom for a t f r ar de fo l ket a t krve f r i grel se,wed i stede ta t g ive de t en i l lus i on om suvernite t Men ,hvadenten bour geo s ie t fo ruds det el le r ej ,da folket f i k stemmeret,er Ide t e t faktum,at denne re t har vis t sig at vre l a t t e r l ig ,og kun t jener til a t konsolidere bo urgeos i e t s mag t,m ens den igiver den mest aktive del af arbejderklassen det f a lske hbom en udfrende magt og kraf t .Selv univer sa l stemmeret ka ni kke ndre dette - ledelsen forbl iver bourgeosiets t j enerog politimand fo r hvis det var anderledes,hvis ledelseni ndtog en f jendt l ig hOldning,el ler antyde.e at demokratietikke er a n d e ~ end e t pskud til at narre fo lket ,s vi l le~ o u r g e o s i e t hur t ig t reage re og bruge a l sin indflydelse ogUiagt - som er disponib el p grund a:f bourgeosiets velstand- til ~ e n e t a b l e r e le de lsen p sin re t te plads som bourgeosiets politimand

lo


11/38

I al le ~ i d e r og lande,har ledelsens grundlggende funkt i on ( l igegyldigt hvilke t i t l e r den brer og hvordan densorganisationsform og oprindelse mtte vre) a l t id vr et a tundertrykke og udbytte masserne,at forsvare under t rykkereogudbyttere:og deta princip ie l le ,karakter is t i ske og uundvrlige instrument er pol i t iargenten,skat te opkrveren,soldaten og fangeViogteren,desuden handlende i l gne som prste r og lrere, som lnnet og be.skyt tet af l edelsen, t rlbin- der hjerner og f r dem til f je l ig t a t acceptere g e ~ Det er sandt ,a t denne basis- funkt ion er t i l f je t nye funkt ioner i histor iens lb Lad os derfor bare erkende,at in gen ledelse i noget land har eks is tere t uden en kombination mellem dens undertrykkende og u d b y ~ t e n d e funktioner ogandre funktioner, som ent_en er ndvendige e l le r brugelige.Men det ndrer ikke ved det faktum,at ledelsens natur erundertrykkende og plyndrende,og a t den i s in oprindelse ogholdning,uundgeligt er t i lb je l ig t i l at forsvare og befste den dominerende klasse, fakt isk forvrre ledelsen t i l s t a nden Ledelsen ptager b ~ ~ y ~ ~ t med,mere e l l e r mindre,atbeskytte indbyggerne imod direkte ,voldel ige angreb:den a- .nerkender og l ega l i se re r en rkke fundame ntale re t t ighederog pl ig te r , sve l som vaner og skikke ,uden hvi lke det ikkevi l le vre muligt at opretholde det socia le l iv - d en organisere og arrangerer en rkk e of fen t l ige s erv i ce omrder,som post , veje , renovati on ,rengring osv Den bygger hoapit a l e r og hjem,og nedlader s ig endda t i l a t spi l le de fa t t i ge s og svages be skyt te r og velgrer. Men det er nok ,a tfors t hvorda n og hvorfor ledelsen udfrer disse funkt i oner , fo r a t f i nde e t prakt isk bevi s p,a t hvad ledelsen endlaver ,er det a l t i d mo t i veret a f nske t om a t herske,og era l t id mekanismer t i l a t forsvare og bevare ledelsens pr i vi leg ie r - dette glder ogs den klasses privilegier ,somledelsen bde reprsenterer og f orsvarer En ledelse kan ikke opretholdes re t lnge,uden at skjules in sande natur bag en facade af brugbarhed.Den kan ikkeskabd -respekt for de privi l igeredes l iv uden a t vise re spekt for al le menneskers l iv Den kan ikke skabe acceptfo r de fs priv i legier uden at spi l le vagt for al les _r e t t igheder " L o ~ n " , s a g d e Kropotkin,og dermed menes dem som har l a - ;vet loven - ledelsen, "har brugt menneskets sociale f-

Il


12/38

l ledelsens hnd bl iver a l t t i l udby tningsrnidler , som kunanvendelige t i l at checke folket med Og det er ndt t i l at vre sdan.For hvis menneskeliveter en kamp mellem hverandre ,v i l der uundgeligt v r e bde vindere og tabere:o g ledelsen,som er frsteprmie n ikampen,og er e t, middel til at garantere se j rhe rren se j rens udbytte,og t i l at bevare samme;vil a ld r ig falde ihnderne p de tabende, l igegyldigt om kampen er baseretp fysisk vOld,ndelig vold ,e l ler finde r s ted p den konomiske slagmark Dem,der har kmpet fo r a t vinde, for a ts ikre s ig en bedre s t i l l ing ,end andre ha r , for at vindepriv.il egie r og m a g ~ , hel t sikk er t ikk e bruge ledelsentil a t f orsvar e de besejrede s re t t igheder, og de rmed b e ~ grnse deres eg en magt,dere s v,enner s , og led sageres magt.Ledel se n , s om nogen kalder den t f , ~ i g e s t a t , som en mo derato r i den soc i a le kamp og som upar t i sk adm in i s t ra tora f de offe nt l ige in t eresser , er en lgn - en i l l u s i on, en utopi , s om a l drig er udf'r t og rea l i seret . Hvis menneske rs in tere s s er virkel i g var gensi dig t mods t r i dende,hvis kampen me l lem menne skerne var grundlggende og afgrende fo r de t soc i a l e l i vs eksis tens , hv is denenkeltes f r ihed skulle b egrnses af de andre s f r i hed -s v i l le a l l e hele t iden s ge at sikre netop der e s in te- 'resser ,alle vi l le fo rsg e a t ge s in f r i hed p bekos,tn ingaf andre s f r i hed,og de r vi l le komme en ledelsen,ikke f ordi de t er godt f or samfundet;men for a t sejrherren kannyde frugten af j r e n , v e d hel t igennem at undertvingede besejrede,og dermed bef r i sig fo r problemmet,at vre idefensiven hele t iden,ved a t ov.ergive forsvaret til spec i e l t trnede professionelle politimnd l al le t i l f l de vi l l e menneskeslgten vre fordmt til at kmpe mellem sejrherrenes tyranni og de besejredes oprr Men heldigvis er menneskeslgtens fremtid lysere , fordidens ledende love er blidere.Den sociale lov, er so l idar i tet.Menneskets fundamentale karakter is t ik er "overlevelses ins t inkte t" ,uden det kunne mennesket ikke eksis tere ,og "artens-overlevelses-inst inkt ,uden hvi lket ingen a r tkunne have udviklet sig og varet ved.Mennesket er natur

l igvis ndt t i l at forsvare sin individuelle eksistens ogvelbefindende - ligesom hans/hendes efterkommere er det -mod a l t og al le l det naturl ige l iv har levende vsnerto mder at overleve og gre det behageligt p Den eneer ved indbyrdes kamp imod elementerne og andre individera f samme e l ~ r andre ar te r Den anden er ved samarbejde


13/38

og kooperation,hvilket ogs kan beskrives som association_eD for kampen imod al le faktorer,der yder modstand imod.assoeiationernes eksistens,udvikling og v e l b e f i n d e n d ~ Bortset f ra betydningen i fremtiden,er det ikke ndvendigt at eksaminere yderligere i siderne ,der beskriver denre la t iva rol le i den organiske verdens evolut ion,spi l leta f de to principper - kampen og kooperationen - Det v i lvre t i l s t rkkel igt at s l fas t ,a t kooperat i on ( f r iv i l l ige l le r t .vungen) var blevet det eneste midde l t i l a t opnfremskridt,fremgang og sikkerhed Og den kamp -e t levnfra aner ne-har vis t , a t den er uduelig t i l at skabe individuel vel frd,og at den er -skadelig for al le,bde sejrherre r og besejrede Ophobede og overgivede erfaringer igenerationer lrte mennesket ,a t ved at forene sig med andre,vi l le deres individuelle sikkerhed og velfrd fors trkes.Derffor, som et resul ta t af den frte kamp for eksist>ns,udviklede der s ig en social flelse i mennesket,hvilketfuldstndigt ndrede dets eksistens l kraf t af dette vardet muligt for mennesket at fremkomme fra den animalsket i ls tand og rejse sig med stor kraft ,og derved hve fra ogover andre dyrearter Endda s meget ,a t ant i -matr ia l is t iske f i losoffer tnkte,at det var ndvendigt at opfinde enanti-materiel og uddelig sjl t i l mennesket.!f Mange rsager har medvirket t i l udviklingen af den sociale flelse,som startende med den animalske basis af "art e n s - o v e r l e v ~ e s - i n s t i n k t " ( d e t sociale inst inkt ,der afg r n s ~ a t u r l i g e familie) ,har net langt bde i in tens i te t og udstrkning,faktisk udgr den basis for menneskets moralske natur Mennesket,sknt opstet fra det animalske l iw,var forsvag t i l a t sejre i den individuelle kamp mod rovdyrene.Men med en hjerne,egnet t i l en kraft ig udvikling,kom etstemme-organ t i l at udtrykke sig med ved hjlp af varierede toner,forskell ige intelektuel le vibrationer,og med hnder specielt egnede t i l at forme ef ter nske,flte mennesket hurt igt en ndvendighed a f a t blive ledt af associat ioner : i virkeligheden kan man sige,at mennesket kun kunne opst fra den animalske t i l s tand,fordi han b l e ve t soc i a l ~ vsen og tilegnede sig sprogbruget,som igen er enkonsekvens af og en vigt ig faktor i sociabi l i te t _ Det re la t ivt l i l l e antal mennesker,grundet eksistenskam-pen mellem mennesker,m selv uden associationer,men mindrebittert...have l e t te t betydeligt p udviklingen af sympati-

/4


14/38

flelsen og t i l l ad t t id t i l at se og psknne det vrdifulde i a t samarbejde T il s ids t kom menneskets evne t i l a t omforme de ydre omgivelser og t i lpasse dem t i l og ef ter dets behov.Denne evneer opnet takket vre den orginale kval i te t i s amarbejdetmed et strre e l le r mindre antal associat ioner Det gedeanta l krav (ges i takt med midlerne t i l at t i l f redss t i l l e .dem),ender med a t blive t i l ndvendigheder Arbejdets ind- 'del i ng er et resul ta t a f den systematiske udnyttelse &f naturen til menneskets fordel Alle disse f aktorer har gjor tdet s ociale l iv t i l en ndvendighed,uden hvilken mennesketikke kan leve e l l e r overleve.I t i l flde af at han/hun overl ever ,v i l hun/han vende t i lbage t i l den animalske s ta t Og ved fordling af f le lser i de gede relat ioner ,og vedprgede vaner hos ar ten gennem arv i rhundreder,er trangent i l e t socia l t l iv blevet en mde at leve p,og er blevetomformet til sympati,venskab og krlighed Denne trang eks i s te rer uafhngigt af den mater ie l le fordel,som associa t i -onen s t i l l e r t i l rdighed,endda s uafhngigt ,a t i forsgetp a t, t i l f r edss t i l l e den,lber den ind. i mange slags l ide l -ser , se lv dden Med andre ord t i l fa lder der mennesket en enorm fordel vedassociat ionerne Derfor er den fysisk underordnede s ta t,drl ig i forhold til menneskets overlegne intelekt,som degraderes til den animalske s ta t ,hvis den i so leres Associat ion bner mulighed for at flge med e t a l t id voksende ant a l individer ,og hele t iden med mere og mere indviklede ogindgende re la t ioner , ja selv re la t ioner hvor associa t ionerne omfatter hele verden og al le aspekter af l ive t Og t i ls ids t ,muligheden for a t producere,gennem kooperation med andre ,mere end me.nnesket behv.er for at leve , samt den f le l -sesmssige anskuelse ,der udspringer af dett.e AI t forretgennem udviklingen af menneskets eksis t.enskamp,som nu er vsent l ig anderledes end den kamp,der generel t bevger sigmellem andre medlemmer af dyreriget Sknt v:i nu ved. (forskningsresultaterne f ra nutidige na't;urforskere fremkommer dagligt med beviser herp) ,a t samarbejdet har sp i l l e t og spi l len stadig ,en betydelig ro l le i denorganiske verdens udvikling,uanset dem,som forsger (ganskei re levant) at. retfrdiggre bourgeosiets eksistens med Darwinist iske ideer og teorier ,ved at pege p den enorme separa t ion i den kamp mennesket frer og den ,der fres i dyre-

15


15/38

-r iget ,og som derved eft .erlader en enorm distance :L forhol-det mellem mennesket og de andre dyr Andre dyr s la enten individue l t el ler i sm permanente grupper imod naturelog dermed individer af samme ar t De mere sociale vsner,myrer og bier ,e r loyale overfor individer i samme myretue Ie l le r svrm,men er i krig med e l le r neut ra l overfor andresamfund af samme art,Menneskets kamp, som ar t , strber a l-t id ef ter at udvide associationexne imellem sig , fllesinteress erne 0& u d ~ k l i n g e n af menneskekrlighedsflelsen,fora t erobre og overvinde den ydre naturkamp ved hjlp af humanitet ,for humanitet Enhver kamp,som s igter p at f o r ~ ge forde l e ,uafhngigt af e.l.ler p bekostning af andre,eri mod stning t i l den sociale natur hos det moderne menneske,,og t jener kun til at drive mennesket t i lbage t i l den animalske s ta t Sol idar i te t ,det er harmoni mellem interesserne og fle l -serne lndiv,idernes sammenhold for al les velfrd,og fremfor a l t den enkeltes velfrd,er den eneste omgivelse,hvormenne;sket kan udtrykke s in p.ersonali te,t ,udfre s in optimale ludvikling og nyde s trs t mulig velfrd Det er det ml,somden humane evolution s t i l e r ef ter : Deit er det ophjede le -~ e - p r i n c i p , s o m b e s t ~ m m e r a l eksisterende modstand,som e l-le rs y,ille vre helt. kompliceret og ulselig Resultateta f det.te vi l le vre ,a t friheden for den enkel te ikke begrnses af,men fuldendes af og finder den ndvendige eksis tensberet t igelse i de andres frihed

" 4: "Michael Rakunin sagde,Wintet individ kan se sin egen huma-

n i te t ,og real isere den i s i l ivsforlb, uden at, genkendeden i andre,og uden a t arbejde fo r a t, real isere al les huma-nitet .Ingen kan fuldend,., sin frigrelse,udeon p samme t ida t arbejde for al les fr igrelse Min frihed er al les f r i -hed...Da jeg ikke er r ig t ig f r i ,undtagen a t min frihed ogmine re1ttigheder bl iver stadfstet og anerkendt sammen meda l le menneskers fr ihed og rettigheder,dem som jeg er l ige-s t i l l ~ t med Det betyder meget for mig ,hvordan andre mennesker har det , fordi l igegyldigt hvor f r i e r - e l le r mt- ,te tro a t vre grundet min sociale p o s i t i o n , p a v e , z ~ , h e r - .sker el ler endda statsminister - er jeg kun et produkt a f , fhvad den uncLerdanigste i samfundet er Hvis da er u v i d e n d efa t t ige e l le r s laver ,er min eksistens afhngig af deres ~ t a , veri Jag,et oplyst e l l e r in te l l igent menneske,gres duma f deres dUmhed.' Som et tappert menneske ,e r jeg slavebundet af deres 's laver i Som r ig mand,sklver jeg foran de Ib


16/38

andres besiddelser Som pr iv i l igere t person blegner J e ~ ved deres retfrdighed ~ , s o m nsker a t vre f r i , kRIlikke bl ive det , fordi ikke al le mennesker nsker a t v re 1f r ie ,og derfor bl iver de undertrykkelses-instrumenter j_omod mig " Sol idar i te t er derfor den t i l s t and i menneskesamfundet, .hvor mennesket opnr den hje s te gra d af sikkerhed og ve lf rd De r f or er egoismen i sig selv - den srlige opvurde r ing a f ens egne i nteres ser - en t.ilskynde l se t il m e n mske t og samfundet t i l at skabe sol ida r i t e t : . e l l e r , a t egoisme og uegenny tt e (bekymr i ng om andre s i nteresser) smel tes sammen t i l en enkelt f le lse ,s snart indiv:idets ogsamfundets in teresser er sammenfaldne Dog,kunne mennesket ikke p en gang springe f ra den animalske s ta t t i l den menneskelige s ta t - fra den bruta l ekamp mennesker imel lem,t i l den kammeratlige forenede kam pmod de ydre farer i naturen .Vejledt af a l le disse fordele udviklede mennesket sig i mod sol idar i te t ;men udviklingen mdte en hindring,som ledte mennesket vk f ra mlet (og gr det s tadig) Vi ennesketopdagede,at det kunne,mere e l l e r mindre,og fo r mater ie l leog grundliggende ndvendigheder,han frs t opdagede p det

te t idspunkt,udnytte fordelene ved kooperation,ved a t undertvinge andre s in v i l j e , i s t e d e t f o r a t flge andres v j l je Og ud f ra det faktum,at det voldsomme og asociale in s t ink t ,a rve t fra hans animalske herkomst,stadig var strki ham,tvang han de svage til a t arbejde for s ig, fore t rkkende dominans i s tedet for assoc iat ioner Mske,i nogle t i l flde,var det ved udbytning af de b e ~ p . j -rede ,a t mennesket frste gang forstod fordelen vedassoc j a t ioner - den gode opnede s t t te f ra sine venner Derfor resulterede denne rea l isa t ion af det nytt ige vedkooperation,som skulle have fr t til humanitetens se j r ial le menneskelige re la t ioner , is tedet i den privat.e ejendomsret og l ,edelser, som benyttes t i l a t udby t te hele sam-fundets arbejderstand t i l fordel for en minori te t Denneminori te t associerede og samarbejdede s.tadig,men var ptvungen og kontroleret af f , for sammes personlige in te r e:-; -ser Af dette faktum har re j s t sig en kmpe selvmodsigel

se mellem t i lbjel igheden t i l at associere ,a t danne venskab,og a t t i l f re ds s t i l l e krl ighedsflelser - og tenden sBJtt i l a t inddele s i g i mang e forened e , seperate e l l e r f je ndt -


17/38

l ige grupper,geografiske og etniske grupper e l le r grupperbestemt a f konomisk s t i l l ing , fo rd i det er lykkedes a tvinde en fordel ,og derfor v i l sikre s ig denne fordel fremover ,e l ler hel t andre grupper af l idende,privil igerede e l- Ile r ndringssg ende oprrer Princippet "enhver sig selv mok" er en al le mod al le krig,som o p f a n d t e s , h i s t ~ r i s k , f o r a t afspore,komplicere og lamme al les kam p mod naturen til flles-velf r d ,som kun kanreal i seres p basis af princippet "en for al le ,al le foren" Menneskeheden har l i d t s tor skade p grund af denne for- Is tyrrelse af herskersyge og udbyttere midt i den socialeas sociation Men i hadet t i l den forfrdelige undertrykkelse,masserne !er blevet underkastet - i hadet t i l ejendomsretten - i ha- !det til det moralske fo rdrv og kriminali tet - i hadet t i l ',den nedvrdigelse, som ej endom og s l"veri laver mod. herskere og s laver - i hade t til accumuleret fjendskab og udryd- ielseskrige ' - i hadet til kunstigt skabte ~ o n f l i in terea- 'ser - . ,; ,har det sociale ins t inkt . ove:rlevet og udvikletsig.Samarbejda har a l t id vret den grundliggende ,tilstandfor mennesket , t i l a t fre kampen mod den ydre natur medsucces.Det er ogs forbleven den enest .e fremgapgsmde t i la t bringe m e n n e s ~ e r s ~ e n og u d v i k ~ e sympatiflelsen mellem hinanden.Den hrde -u'ndertrykkelse af masseI;'ne skabteen fle lse a f venskab blandt de undertrykte Det . er pgrund af denne mere e l l e r mindre bevidste og vidtrkkendesol idar i te t ,som ,eks is terer blandt de undertrykte ,a t menne skeheden overlevede de ddsfarer ,der sneg ~ i g rundt i dens !midte. .. ' , IIdag har den umdelige produktionsudvikling,vksten a fforndenheder,som kun kan t i l f redss t i l l e s ved deltagelse

a f e t s tor t antal mennesker i al le lande ,kommunika t ,ionsmidlerne, re jseakt iv i te t i almindelighed,videnskab,l i t teratur ,handel og endda kr ig , trukket mennesket ind i en end-nu tt tere samfundskrop,hvis bestanddele kun kan udvikles og blive fr ie gennem de andre bestanddeles velfrd, svelsom hele kroppens velfrd Neapels indbyggere er l ige s interesseret i forbedrelsen af l ivsforholdene for folk boende ved Ganges bredder, r-hvorfra koleraen kommer,som han er f or en ordent l ig spi l devandsledning i hans egen by Velfrden,friheden og

,


18/38

fremtiden for en - r o t i Appeninernes s lugter ,er ikke alene afhngig a t ejendomsforholdene e l l e r de generel le forhold .fo r det i ta l ienske folk - men ogs af forholdene hos arbej derne i USA og Australie.n,af de videnska- 'benlige opdagelser gjor t a f en svensker,af sindelaget og dematerie l le forhold hos kineserne,af om der er fred e l l e rkrig i Afrika - me.d andre ord ,a f al le de omstndigheder,smog s tore ,der sp i l l e r ind i menneskernes hverdag over heleverden I nutidens forhold er det denne enorme sol idari tet ,somsamler al le menneskerne (mest ubevidst) i samfundet.Solidar i t e ten opstr spontant i fr ikt ionen mellem de individuelleinteresser,hvorom mennesket nu nppe bekymres,og fl les interesserne.Sol idar i te t er den naturl ige lov ,som manifestere r menneskeheden selv,og krver hindringer og splid skabtaf samfundet f jernet Den undertrykte masse,som aldr ig he l t har underkastet sig - undertrykkelsen og ejendomsretten;og som idag !Dere end nogensinde viser sig a t trs te ef ter retfrdighed,fr ihed ogvelfrd,begynder a t fo rs t ,a t de ikke kan skabe deres f r i hed og sol idar i te t uden forening og sol idar i te t med al leundertrykte ,a l le udbyttede i hele verden Og de fors trogs,a t det uundvrdlige forhold fo r de.res f r ihed,s denikke misbruges,er selv . t eje produktionsmidlerne,landbruget og arb.ejdsvarktjet - og dermed afskaffe lse a f den pr i vate ejendomsret Videnskaben (observation af de sociale manifestat ioner}angiver a t denne afskaffe lse yi l le vre a f s to r vrdi ,selvfo r de privi l igerede minori teter - hwis de bare VIiI opgivederes dominerende att i t .yder og arbejde sammen med andre fordet flles bedste S derfor ,hvis den arbejdende klasse ngtede a t arbejdefo r andre,og overtog jorden og arbejdsredskaberne fra ejendomsbesidderne,eller i det mindste var kommet s vid t , a t denskede at bruge jorden t>il egen gavn dvs. al les gavn.Hvis menneskerne bestemte s ig t i l aldrig mere at etableredominering,brutal magt e l l e r privi legier.Hvis mennesketss o l i d a r i t e t s f l e l s e , s t y r k ~ t af fllesinteresser ,havde afs l u t ~ e t al le krige og ~ n i s e r i n g e r Hvilken retfrdigg-re lse vi l le der s v ' r ~ r ledelser ??? . I,Nr frs t den private ejendomsret er a f skaffet , forsvinder

l e d e l s e n , e j e n d o m s r e t t e ~ ~ p e s k y t t e r . H v i s ledelsen oVerleve- Ide,v i l le den a l t id S g f : ~ t reetablere en pr iv i l igere t ogundertrykkende klasse ' . el le r anden forkldning .. ' ~

/ ~ _ __ __


19/38

Og afskaffelsen af ledelsen ikke og kan ikke betyde inedbrydelse af det sociale l e d . T w r ~ i m o d v il det samarbej- .de,som idag er ndtvunget og re t t e t mod de fs profit ,vref r i ~ , f r i v i l l i g t og re t te t mod al les interesser ,og dermed ' Iv il det f en kraft ig spredning og virkningsgrad. . . .Det sociale ins t inkt , f le lsen af sol idar i te t ,v i l le bliveudviklet fuldt ud,og ethvert menneske vi l le gre det beds te for alle,bda for a t t i l f r edss t i l l e sine intime f le l ser og le t fors te l ige interesser Af den f r ie deltagelse i alt ,med midler fra spontane grup-'peringer ,ef t.er behov: og sympatier,fra bunden t i l toppen,f ra det simple det komplexa,startende med den mest p r e ~ sserende in teresse og endende med det mest afsides og generelle krav - v il der 'opst en social organisationsform,en form,som v il give den s trs t mulige velfrd og frihedtil al le ,og v il trkke hele menneskeheden .sammen i et fl- ;le s venskab,og v i l blive omdannet og forbedret ef ter skif- .tende forhold og er far inger . . . . . I Dette samfund af f r ie mennesker,et samfund af venner,' er anarki ._.

iVi har nu betr..agtet l e d e l ~ e n , s o O l den er ndvendigvis Im vre i et samfund baseret p privilegier,udbytning og iu n d e ~ t r y k k e l s e af mennesket ,p . interesse konfl ikter ogklassekamp .- i et ord et samfund . baseret p privat ejen- Id o m s r e ~ . . '- . :.Vi har sat ,a t den konfl iktfyldte s ta t langt fra er en ndvendig t i l s tand i menneskets eksistens,men derimQdgr i mod bde individets og menneskehedens in teresser Vi har ;se t ,hvordan samarbejde og solida,ritet er loven for menne- Iskets fremskridt,og har kOnkludaret,at ved a t afskaffe den !private ejendomsret og al le . love over mennesket,mister le - 'delsen s i t eksistensgrundlag og m afskaffes.Det kan vre a t nogle siger,"men hvis det princip,som densociale organisation idag e r baseret p,bliver forandret,og kampen ender i sol idar i te t og privat ejendom blev t i lflleseje - s vi l le ledelsen ndre sin natur,og f ra at beskytte og reprsentere interesserne for en minori tet ,v i l leden ndres t i l a t beskytte og reprsentere samfundets in ~ e r e s s e r som helhed.Dens love vi l le vre lavet til sikringog regulering af samarbejdet i al les interesse.Den vi l lef o r s v a r ~ s a m f u n d e t mod ethvert forsg p at genindfre pri-


20/38

vilegier,komme forsgene i forkbet og undertrykke a l t ,hvad mtte snderlemme l ivet ,velfrden e l le r friheden forhver af os " 'Eller "Der er omrder i samfundet,der er f or vigtiget i l og krver for meget opmrksomhed og kont i nui tet t i l ,a t de kan overlades t i l det frie in t ia t iv og den fr ie vi l -je,uden fare :for at det hele end.er i forvirr ing."Eller . . . . . .Hvem skulle organisere og garantere for madfor-syning,distribution,sundhedsvsen,telegraf, jernbanerosv. ,hvis der ikke var en ledelse???Hvem vi l le ordne uddannelsere l le r de uhyre kloaksystemmer og store forskningsopgaver??Alle disse faktorer , som omdanner jordens ansigt og germenneskets magt i hundredefold "Eller "Hvem skulle overvge konversationen og udvikl in-gen af den sociale velfrd, t i l sikring af disse i en ber i -get og forsknnet form t i l fremtidens generatiozier o "Eller " H ~ e m skulle ha,ve mandat t i l a t forebygge ogs t raf fe kriminali te t og alle de asociale handlinge'r???"Eller . . . . . .Rvad med dem,der kommer t i l kort mod sol idar i -tetsloven,og ikke arbejder.Og sygdomsspredere,som ikke v ilt.age de ~ " d v e n d i g e hygiejniske foranstaltninger,som viden-skaben mener er gOde?Tnk,hvis der var mennesker,der vi l lestte i ld t i l hsten.Normale el le r .unormale ,.der v:il.l.e ud-ve seksual i te t mod brn,el ler b e n y t t ~ ~ i g af deres styrkemod . de svage."Eller nAt nedbryde den private ejendomsret og afskaffeledelser,uden a t skabe en ledelse t i l a t organisere det ' so-ciale l iv og sikre social sol idar i te t ,v i l le ikke betyde a f -skaffelsen af pr ivi legier og kontrol lrer,og skabe en f re-delig verden.Det v i l l e i s t ede t betyde destrukt.ion af a l lesociale bnd og trkke menneskeheden gennem babari hen modprincippet. "enhver sig selv nok" ,som er den t .otale triumffor dell brutale magt ,og de.lmled for de: konomiske privi le-gier "Sdan er de indvendinger,de autori te ts t ro s t i l l e r oa over-~ o r , s e l v nr de er socia l is ter ,der nsker a t afskaffe denprivate ej endomsret og den ledelse, ej endomsret.ten dannergrundlaget for Vi kan svare,at . det ikke er sandt ,a t ledelsens natur ogrol le forandres,fordi de sociale forhold ndres.Organ ogfunktion er udelel ige.Fjern ~ r g a n e t s fUnktion,og s traks ,v i ~ organet d e l le r dets funkt .ion v i l blive reetableret


21/38

r .. . \ ~

Placer en hr i et laDdyuden krigsfare,og hren v i l fremprovokere en krig e l l e r kolapse hel t En polit imagt,udenkriminal i te t og kriminel le ,vi l enten opfinde begge dele e lle r ophre med a t eksis tere I Frankrig har der gennem et hel t rhundrede eksis tereten ins t i tu t ion ,kaldet "Louvert.er i" ,nu indarbejdet i skovadministrat ionen,hvor embedsmndene bl iver betroet at udrydde ulve og andre skadelige vsner lngen v i l blive overrasket over at f a t vide ,a t der ' stadig er ulve i Frankrig og i speciel t hrde vintre laver de s tor delggelse.Offentligheden bekymrer s ig nppe om problemrnet,der er jo"ulveudrydderne" t i l at ordne sagen.Ulvene jages,men dog ain te l l igent ,a t hun spares i drgtighedstiden,s en in teressant dyreart ikke udryddes.Franske bnder har l id t betydel i g t p trods af ulve fangerne ,og de betragter dem nrmestsom "ulvebeSkyttere" - og det er fors te l ig t Hvad skulle"Louverterie"-ljtnanten lave uden f lere ulve En ledelse er en gruppe mennesker,betroet t i l at lave lo ve og bemyndiget t i l at bruge den fllesmagt samfundet op- Ipebrer , t i l a t tvinge hvert individ t i l at adlyde:sdan enledelse elr i s ig selv en pr iv i l igere t klasse bortskret f ra :folket . . . . . S.om al le kroppe af denne type gr, v il ledelsen 'ins t inkt iv t sge a t ge s in magt ,hvet over den offentl igek(}ntrol,og ptvinge andre sin pol i t ik og prior i tere egnei n t e r e ~ s e r hjest Da ledelsen er placeret i en pr iv i l igere t pos i t ion ,er dens magt -al lerede ulige folkets magt ,hvisstyrke den hersker ved hjlp a f I al le t i l flde ,se lv om ledelsen nskede det ,kunne den ik ke behage al le , se lv om den behagede f Den vi l le vre ndttil a t forsvare sig mod de ut i l f redse ,og vi l le dermed beh-ve s t t ten f ra . en befolkningsgruppe t i l a t kunne gre det Og den gamle his tor ie om den privi l igerede klasse,som re j ser s ig gennem ledelsens medvirken,begynder forfra l al let i l flde,hvis ledelsen ikke direkte bemgtiger sig jorden,v il den bemgtige sig ngleposit ioner ,speciel t skabt her t i log v i l udbytte og undertrykke ingen mindre end kapi ta l i s t -k lassen . . . .Lovgiverne vnner sig t i l at give ordrer,og v il ikke nske sig igen at bl ive medlem a f folket ,og hvis ikke kan 'bevare magten,srger de for at sikre sig privi l igerede nglepos i t ioner , fr de er ndt t i l at give magten videre Dev il bruge alle midler t i l at f deres venner valgt t i l nye


22/38

ledere,som igen v i l stt te og beskytte dem.Derfor v il ledel -sen g frem og t i lbage i de samme hnder,og "demokratiet",som er al les pstede l ede lse ,v i l ende i ol igarki (frnandsv ~ l d e ) , e n klasseledelse Og hvilken enestende magtfuld,tyngende,altopslugende magtvi l le det ikke vre -med a l den sociale vele t and,offent l igservice,al handel f ra mad t i l tndstikker,fr a univers i te tert i l musikhaller t i l s in fulde disposi t ion

"6"Men lad os bare tro ,a t ledelsen ikke p nogen mde er enpr iv i l igere t klasse,og kunne overleve uden a t skabe en pr i vi l igere t klasse om s ig ,og forblive reprsentativ fo r hele

samfundet Hvilket anvendelige ml skulle det t jene???Hvordan og p hvilken mde vi l le det ge styrken, intel l igensen,sol idar i te ten ,a l les velfrd og fremtidsmulighederne fo r fremt idens generationer,som eks is terer .p ethvert givet t idspunkti et givet samfund????Det er al t id den samme gamle his tor ie om den bundne mand,som har klaret sig p t rods a f sine bnd,og alligev.el t ro r,a t han lever p grund af bndene ti er vant til at leve under en ledelse,som opsuger a l energi og in tel l igens,og som nsker at dir igere samfundet mod ~ res ml. Og .dEm lammer,paralyserer og undertrykker d e m ~ s o m ikke t jener dens ml e l l e r som er direkte f jendt l ige mod denaf ledeisen frte pol i t ik Nogle t ro r endda,at a l t hvad derudfres i samfundet skyldes ledelsen,o& a t uden ledelse v i l - .le der hverken vre energi , intel l igens e l le r v;elvilje t i lba ge i samfundet Som vi har peget p, fr jordbesidderen,somhar beslaglagt jorden,andre t i l a t forarbejde jorden.Dissef ~ r kun til livsforndenhederne,sdan a t de stadig kan/vi larbejde;og efterhnden t ror den lnkede arbejder ,a t .han/hunikke kan leve uden arbejdsgiveren,da denne jo srger fo r f den og. har"skabt" jorden og naturkrfterne Hv.ordan kan ledelsen i s ig selv hjne moralen og den materiel le magt,som eks is terer i samfundet???Er det endnu en b ibels gud i himlen,som skabtes af ingenting???Sknt in te t skabes i den skaldte materiel le verden,er dogs le t in te t skabt i den endnu mere komplicerede verden - d ensociale verden Derfor er lederne henvist til den al leredeiftorvejen eksisterende kraf t samfundet,- endda minus den ,kraf t ,som er i oprret og som lederne s ~ _ r a t lamme og de- ".lgge - og selv den spi ldes p konfl ikter .Et kolosalt ,uund-


23/38

gel ig t spi ld i et sdant kuns t ig t system Hvis ledelsenyder noget ,er det i egenskab af menneske,ikke som lovgiver .Og a f den for led e ls en t i l r dighed vrende kraf t , f r kun enubetydelig del lov t i l a t spil le en brugelig ro l le i samfundet.Resten bruges t i l ent en a t undertrykke oprrskraf-t en ,e l l e r t i l a t bort lede samme f ra d et oprindelige ml,den generel l e velfrd - til for t jeneste for de f p bekos tning af de hele menneskeheden Meg et er blevet sagt om de respektive ro l le r ,det individu-e l le in i t i a t i v , l ive t s sociale akt ioner og det humanistisker e m s k r i d t ~ o g med de sdvanelige t r icks me& detmeta- fysiske sprog,er de pol i t i ske str idspunkter blevet sforvirrede,a t dem,som proklamerer,at a l t opretholdes og u d ~ vik le s takket vret det individuel le in i t ia t iv ,optrder i -f r t en maske som radikale I virkel igheden er det almindelig kendt ,a t det te er en u-miskendelig sandhed,fra det jeblik man forsger a t forstordenes betydning. . . . ,Det r ig t ig t levende menneske er det individuel le menneske.Sonfundet e l l e r kol lekt iv s ta ten m vre hygget op omkringdet enkelte i ndividuel le m e n n ~ s k e , f o r ikke a t bl ive en tomabstrakt ion Og det er f r a individuel le organisme,atal le tanker og hand l i nge .r ;{o;1Jmbr ,og fra a t vre individuel-le tanker ,b l iver de t i l k I.> 11_ 0r: b _ve tanker,nr de bl iver ac-cepteret af mange individe; Sociale aktioner er derforhverken en bengtelse af , e l l e r det komplete individuel lein i t ia t iv ,men et ~ l t a t af in i t ia t iver , tanker ,handl ingerudfrt af mange individuelle,som udgr samfundet.Et resul-tat ,som nr al le t ing er blevet l ige meget vrd,afhnger afom den individuel le kra f t e r di r igere t af almindelig objek-t i vi te t ,e r opd.el t e l l e r er paradoksaL Og hvis man, som deau tor i tre gr ,mener O.:t de sociale aktioner er ledelsenshandl inger ,s er disse s tadig individuel le handlinger ogindividers magt ,men kun de individers magt ,som udgr ' ledel-sen el le r dem,som via deres ~ o s i t i o n udver indflydelse pledelsens pol i t ik De.rfor,i den relange kamp mellemfr ihed og autori tet ,mellem socia l i sme og klasses ta t ,e r detet s p ~ g s m om man kan forandre forholdet ~ e l l e m individog s ta t , el le r e t ' sprgsml om at ge den enkel tes uafhn-gighed ved hjlp af sociale indgreb er muligt Det er sna-rere et sprgsm l om at forebygge de fs undertrykkelse afde mange,om a t afskaff e de f s i nit iet iv,som uundge l ig tender i de fs undertrykkelse af de mange,om at give a l l e

J


24/38

- "

individer de samme re t t igheder og handlemidler,om at destruere en gang for al le menneskehedens dominans og udbytningaf menneskehedeh,at al le har l ige andel i velstand og nd,og at den indiv:iduelle kraf t , i s tedet for at destruere ogkmpe med s ig selv e l le r blive skret ned af andre,f indermulighed for fuld udnyttelse og samarbejde,t i l den s trs tmulige fordel for al le S a l ~ nr vi kun t i ls t rber vore ideer,vore hypoteser om ledelses idealet hos de autoritre socialister ,fremgr det afa l t hvad vi har sagt ,a t frem for at ge produktivi teten ogden organisatoriske og beskyttende kraf t i samfundet,vildette ledelses ideal reducere kraften og begrnse in i t i a t ivet t i l de f,og give dem re t t i l at gre hvadsomhelst u-

den,selvflgelig,at vrealvidende Faktisk,hvis du fra ledelsens love og akt ivi te ter trkkerde ting,som kun eksisterer for at forsvare den privi l igerede minoritet og de,som reprsenterer minoriteten,hvad erder s t i lbage,foruden al les handlinger??? Simondi sagde."Staten er al t id en konservativ magt ,som le gal iserer , regulerer og organiserer fremskridtes sejr ."(oghistorien viser ,a t staten dir igerer mod egne og den pr ivi l i gerede klasses ml)."Men indfr aldrig staten.Disse sejres ta r te r al t id i bunden,fdes af samfundet,af individuelletanker,som derefter spredes vidt ,bl iver t i l meninger hosmajoriteten;men p vej t i l accept m disse tanker al t id k-mpe m o ~ de bestende magttraditioner,sdvaner,privilegierog fe j l tagelser ." 'I al le t i l flde,skal man i forsget p at forst,hvordan . tOsamfundet kan leve uden ledelser ,kun se dybt i de\ eksis te-rende samfundsliv ,og man v il se ,a t den stll'ste og v;ig t igs tedel af det sociale l iv afsondres (selv idag),ved ledelsensindskriden,og at ledelsen kun griber ind for at undertrykkemasserne,forsvare p r i ~ l e g i : e r og den privil igerede klasse Ofte giver ledelsen s in godkendelse,ganske f rugtes ls , t i lhvad allerede er indfrt uden dens medvirken,ofte med hadog direkte imod de_ indfrte Folk handler ,s tuderer , rej -ser og flger kendte moralske love,drager fordel af viden-skabenlige og kunstneriske fremskridt og apre.der relat ioneriblandt sig - uden a t fle ndvendigheden for nogle ~ i l a tfortlle sig ,hvordan d.a skal opfre sig Faktisk er det deomrder,hvor s t.aten ikke blander sig ,som arbejder bedst ,g i - tver grundlag for frre kontroverser og som e.r i nuressere t '


25/38

i generel accept,s al le f ler s ig glade, t i lpasse og bruge-l ige . I 'Ledelsen el!' hel ler ikke ndvendig for kmpe indust,r ien e lle r for den offent l ige service,som begge rekvirerer fuldt idsbeskft igelse for mange mennesker i forskell ige landeunder forskel l ige forhold Tusinder af disse foretagender er resu l ta te t a f de individuelle associat ioners fnienatur,og der e r bred enighed om,at det er dem der arbejderbedst Vi v i l ik ke her beskrive de kapi ta l i s t i ske associat ioner , 'l i ~ e g y l d i g t hvor gode de er t ~ l a t demonstrere de f r ie associationers muligheder og kraf t ,da disse er bl evet organisere t med det ene forml a t undertrykke andre,og som nu er 'spredt til a t. o ~ f a t t e folk i al le lande ,svel som de umdelige og modstridende in teresser Lad os hel lere ta le om de associationer,som er inspi rere ta f venners krlighed,af videnskabelig lidenskab , e l l e r mere isimpe l t , a f e t nske,morskab og applaus - de er mere reprsentat ive for forskel l ige grupperinger end for samfundet,hvor , e f t e r afskaffelsen a f den private ejendomsret og dengensidige kamp mellem mennesker,alle v il finde sine in ter esser reprsenteret i al les interesser,og med t i l fredshedgre godt mod andre Videnskabelige foreninger,arbejderorganisat ioner ,og de f r ie kroppe,som i l e r t i l hjlp nrsomhel s t der opstr offent l ige ulykker - er f eks. p magtenog kraften hos associationsnden,der al t id manifesterer sig, n b det dre jer sig om dybtgende sprgsml e l l e r ndvendighed - og midlerne fremskaffes Nr den fr ie associat ionsnd ikke er ~ e r d e n s o m s p n d e n d e og ikke omfatter al le mater ie l le og moralske aspekter i akt ivi teten,skyldes det hindringer lagt i vejen a f ledelsen,uenigheder skabt af ejendomsretten,og den afmagt og afskrk '-kelse,som er et resul ta t af de fs konfiskering a f a l magt 'og rigdom F.eks. overtager ledelsen ansvaret for postvsnet,jernbaner osv Men p hvilken mde forbedrer ledelsen disse ser- .>v-icefunktioner???Nr folket er istand t i l a t fors t ndvendigheden af disse servicer , v il det selv organiser,e dem og I.teknikerne behver ikke ledelsens l icens for a t kunne ar- Ibe jde.Og jo mere ndvendigheden a f di sse fu nktioner er uni- Iv ~ r s a l og presserende,jo f lere f r ie er der t i l a t real isere :dem.Hvis folket havde magten t i l a t ordne produktions- og


26/38

fdevareforsynings-problemerne - var der ingen fare fo r ,a tfolket vi l le vente med at lse disse problemer,t i l ledelsenhavde udfrdiget de ndvendige love Hvis der skulle vreen ledelse al l igevel ,v i l le den vre tvunget t i l at vente tilfolket havde organiseret al le omrder,for s at o r o r d n e ogudnytte a l t hvad allerede var udfrt Det er of t e demonstreret ,at de private in t eresser er denstore opmuntring t i l al le ledelsens akt iv i te te r Nr fllesinteresserne bl iver de samme s om det e n k e l ~ e in -divid s in teresser (og det vi l le vre uundgeligt ,hvis denprivate ejendomsret ikke eksisterede) v il al le deltage oghandle - og nr vi laver ting,som kun in teresserer de f- s v il vi lave t ingene det bedre og mere in tens iv t ,nr debl iver t i l al les in teresser Det er svrt a t fors t ,hvorfor der skulle vre mennesker,som t ro r , a t udfrslen af dedaglige funktioner i det offent l ige service-net,som er v i ta lfor vor hverdag,vil le vre mere dr i f t s ikker ,hvis de udfrtesunder ins t rukt ion a f en ledelse,end hvis arbejderen gjordedet selv - ham 9 som ved e t direkte valg e l l e r igennem af ta le rmed andre "har valgt ,a t udfre den slags arbejde" ,og udfrerdet direkte under kontrol af de interesserede par ter Selvflgel ig er det ndvendigt i ethvert kollekt iv a t haveen arbejdsstab,teknikere,administrat ion osv Men de autor i -tre ledere leger klodset med ordene fo r at skabe og fremtvinge en eksis tensberet t igelse for ledelsen ud fra den vi r -kelige ndvendighed - arbejdsorganisat ion Ledelsen-detteer godt a t gentage-er samlingen af indiy;ider,som har bemgt ige t sig midlerne til a t lave lovene og tvinge ' folk til a tadlyde disse Administratoren,ingenren e tc . , e r de mennesker,som er bestemt t i l e l l e r har ptaget sig ansvaret forudfrslen af e t bestemt arbejde og som gr det Ledelse betyder magt-delegation,det er det samme som a l lesfrasigelse af in i t i a t iv og suvernitet t i l fordel fo r de f .Administration betyder arbejdsdelegat ion,det er givne ogmodtagne opgaver,fr i udveksling af t jenes ter baseret p denenighed Lederen er en priv i l igere t person,da han har kommandoen over andre og kan bruge bestrbelserne af andre t i l a t ladeegne ideer og nsker herske

.

Aministratoren,den tekniske direktr etc . er arbejdere l i -gesom alle andre:men selvflgelig frs t i e t samfund,hvor a l ~ le har l ige midler t i l at udvikle sig ,og al le p samme t id


27/38

kan vre arb e jdende og inte lektuel le ,hv or de ene s t e forskelle mellem menne sker er dem, som stammer f r a naturens mangfoldig e var ia t io ne r af u dseende og ta lent Alle j ob s og funktioner skal give l ige adgang ~ i l a t beny t te de sociale muli gheder .Man ska l ikke lade s ig f orvirre af ledelsesbegrebetog admini s t r a t i onen .De to er gr undlggend e forskel l ige.Nrde of te bl a ndes samm en er det kun a f konomiske grunde og pgr und a f pol i t i ske priv i legier Lad os hur t i g t haste forbi de fUnkti oner , for hvilke alle ,undtagen anarkisterne ,be t ragter ledelsen som uundvrdlig.Deter de indvendige og ydre forskel le i et samfund,dv s . krig, IpOl i t i , re t frdighed . . . . . .Nr engang ledelsen er afskaffet ,og den sociale vel frd er 'l i ge l ig t fordel t mellem a l l e , s Yil al le stridighede r mellemmennesker hur t ig t forsvinde og krige v i l ikke lngere finde ieksistensgrundlag Vi v i l opn langt mere end i den nuvrende verdensstat Hvis en revolution indtrffer i e t land,og ikke omgende har f lgevirkninger i andre lande,vi l dendog mde s meget sympati overal t ,a t ingen ledelse v i l vovea t sende t ropper ind i landet af fare fo r a t f revolutionrre jsning p eget drt r in - dog,desvrre,lad os blot indrmme,at ledelserne i de endnu ikke f r ig jor te lande vi l lenske og kunne forsge,at reducere f r ie folk t i l en s laver i -s ta t igen - vi l le det te folk behve en ledelse for a t kunne 'forsvare sig???At fre krig krver mennesker,som har en ndvendig geografisk og mekanisk viden,og som har en s to r dela f befolkningen,som skal vre v.i l l ig t i l a t kmpe,i ryggen 'En ledelse kan hverken fremskaffe den frste evne,og har ik ke vi l jen og modet til det sidste Oghis tor iens erfar ingerviser os ,a t et folk,der virkel ig nsker a t forsvare sig selvog dets land,er uovervindelige Og i I ta l ien vidste al ledet te , fr det f r ie korps af t ron-s tyr tere (anarkis t isk opbygget ) forsvandt,og der i s tedet kom regulre hre sammensat afvrnepligtige e l l e r pengegriske Og hvad med pol i t i e t og retfrdigheden???Mange mener,at varder ikke gendarmer,poli t i og dommere,kunne alle bare drbe,st jle og genere andre ef te r humr Og at anarkis terne , i de-res princips navn,vil le nske a t se denne Ilsre" fr ihed re spekteret,selvom den kvster og delgger fr iheden og l ive tfo r andre De synes nsten a t t ro ,a t ef te r afskaffelsen a fd ~ n private ejendomsret og l ede lsen,vi l vi i at i lhed genopbygge begge dele - en besynderlig mde a t f o r ~ o l k e vore ideer p - grundet respekten for ledernes og besiddernes fr ihed.

18


28/38

t eres de , for al le kan se og forst deres vrdi og anvendelighed:og p grund af de interesserede grupper,som ingeni l lus ioner nrer t i l ledelsens beskyttelse,og derfor selvsrger for ,a t de enkelte sdvaner respekteres For en karavane,som re jser gennem rkenen i Afrika ,e r en god ledelse afvandbeholdningen e t sprgsml om l iv og dd.Derfor blivervand en hel l ig ting,som ingen vi l le drmme om at spilde Sammensvrgelse er ,a t hemmeligheden holdes e l le r lkken rammes af afskyel i gheden Spillegld er ikke s ikret af loven,men blandt spi l lere betragtes spillegld som vanre .Det hvi- !le r i sig selv Er det mske p grund af gendarmerne,at ikke f lere menneskerdrbes???I de f les te i ta l ienske landsbyer ses gendarmerne kunsjldent .Mil l ioner af mennesker krydser bjergene hver dag,langt fra autori teternes beskyt t ende jne,sdan at de s lsned uden den mindste r is iko for straf.De,som bor i de bedstsikred e zoner,er hverken bedre e l l e r drligere beskyttet .stalJtest ikk env i se r , a t anta l le t a f kriminali tet er nsten upvirket a f beskytt.ende foranstal tninger - hvorimod den skif terdrast i sk ved ndringer i de konomiske forhold og den o f f e n t ~ l ige menings a t t i tude r . . . . II al le t ilflde er straffelove kun bekymret over ekceptionel l e , u sdvanelige hndelser . Det daglige l iv for l ber udenf or rkkevi dde af ordensmagt en, og er kontI'oleret nsten ubevid s t af s t i l t iend e og fr iv.i l l ige a f t a l e r (e t ant a l skikkeog s.dv;aner) .som er vig t ig ere for de t s oc ia le l iv end "para- :graff enaa i atraffe loven",og bedre respek te r et , t i l t rods for '.a t de ikke har nogen anden stadfstigelse end den mi skredi t , Is om naturl igt omgiver da som bryder l ovene - og kons ekVienserne heraf HVlis forske.l l ene mell em menneskerne re j ste s ig , vi l le ingenvoldgif t 'blive accepteret - hel ler ikke presset f ra den of f entl ige mening S vi l le det mske v.re mere t i l ta lendea t etablere sig et sted,hvor lgne gres t i l sandheder gennem en uansvarlig magistrat ,som har ret ten t i l at. afgre a l tom al le ,og som er uhyre inkompetent og derfor u r e t f r d i g ~ ? ? Siden ledelsen generel , kun eksis t,erer for at beskyt.te deprivi l igerede klasser ,eksis terer pol i t i e t og magistraten kunfor a t straffe den kriminali tet ,som skader de priv:iligerede .i ledelsen og jordbesidderne - ikke indbyggerne Der er i k ~ !te ..noget mere skadeligt for det vi rkelige forsvar af flles-skabet , forsvaret af al les . ve lfrd og f rihed,end grundlaget

30


29/38

: . : . . ; .

for de klasser,som eksis te r er under pskud a f a t v.ille for-svare a l le,men som ef te rhnden vnne s t i l a t be t ragt e allemennesker s om sp.i l lebrikker - t i l at sl e l le r indesprreuden at. vide hvorfor,grundet en or dre fra en chef ,hvis uan-svarlige,pengebegrlige bll er de er " 1,""Det lyder meget godt,engang bl iver anarki m ske en perfektsamfundsform:men vi nsker ikke at tage et s pring ud mr-ket.Fortl os derfor i detal jer ,hvordan j eres samfund v i lvre organiseret ." - Og derp en regn af aprgsml,som erinteressamte,hvis vi v i l studere de problemmer,som trngersig p i et f r ig jor t samfund - men som er ubrugelige e l l e ra b s u r d e , s e l ~ tbelige;hvis vi forventes a t t i lvejebr ingedefinit ive lsning.er Hvilken undervisningsmetode v i l blive anvendt ??? Hvordanskal produktionen organiseres ??? Vil der vre storbyer,el -l er v il hele befolkningen blive ~ p r e d t over hele jordarea-??? Og hvi s en indbygger i Sibir ien nskede a t holde fe -r ie i Nice ?? ? Hvis nogen nskede a t spise agerhne og drik-ke fra Chianti d i s t r i k t e ~ ??? Hvem v i l l e vre minearbej-der og smand 111 Skraldmand ??? Ville de blive be-handlet p hospital e l l e r h ~ e m m e ?1?? Hvem pas s er togeneskreplan ??? Hvad hvis t ~ g f e r e n rr mavepi ne, mens togetkrer ??? e t ~ . e t c Sprgende i det uendel i ge , som om v.ihar al viden og erfar ing om den ukendte f remtid. De s iger , a tv i , i anarkiets navn , skaI foreskr ive f r emtidens generat i onerhvornr de skal g is eng,og p hvi lken dag de skal hs t ekornet p marken Hr l s Vior l se.r v irkel i g nsker det ,og forventer ,at vi skalsvare p di s s e sprgsml,eller i det mindste p de vigtigs.te- er


30/38

Vi bekymrer os meget om problemerne i det sociale l iv ,a fmenneskelig videnskabelig interesse;men frs t og fremmestfordi v i forventer a t se anarkiet real iseret ,og for at del tage det bedste v;i formr i organiseringen af de nye samfund Vi mener dog a t have lsningen,som,afhngigt af omstndighederne,enten defini t iv t el le r f lygt ig t tydeliggresfor os - og for fremtidens skyld vi l vi sige noget om dether Fordi v;i idag har al le vore beviser, tnker vi p en bestemt mde om et givet problem - betyder det s ikke ,a t deter den md,e hvorp problemet skal lses i fremtiden Hv;emkan forudse de a k t i v ~ t e t e r , s o m v i l vokse frem nr mennesketer befr ie t for undertrykkelse og ejendom,nr der hverken erherrer e l le r slaver og nr kampen mellem menneskerne,og b i t-terheden og hadet dette har udlst , ikke lmgere er en grundlggende del af eksi s tensen 1?1 Hvem kan forudse fremskridtene indenfor vi denskab,produktionsmidler og kommunikation 111Hvad der er vig t ig t ,e r a t samfundet bl iver et sted,hvorudbytning og dominering af menneskene er hoget unatur l ig t .Hv,or al le har l ige adgang t i l l ive ts midle r - udvikling ogarbejde.Hvor al le kan deltage,som de nsker og har videntil,i organiseringen af det sociale l iv l et sdant "samfund v i l a l t uundgeligt blive udfrt fuldt t i l f reds s t i l-lende og t i l fuld dkning af al les behov i rammerne af eksis terende viden og forhold - og a l t v il vokse t i l det bedre grundet den voksende viden og de voksende midler Efter a l t ,kan e t program,som bekymrer sig om basis for densociale struktur, ikke andet end at foresl m e t o ~ e r Det ermetoderne,der udgr forskellen p de forskell ige par t ier ogbestemmer deres his tor iske betydning Bortset fra metoderne, ta ler de al le om human velfrd,og nogle nsker det vi r -kel ig t Partierne v i l forsvinde.og med dem al le organiserede og dirigerede a f en given hensigt Derfor m manbetragte anarki som en metode Metoderne,fra hvilke de ikke anarkist iske par t ie r forvent e r , e l l e r siger de gr,det al lerbedste for al le som en,kanreduceres t i l to grupper - de autori tre og de l iberale Tidligere blev styringen af det sociale l iv betroet t i lf ,hvi lket frte t , i l undertrykkelse og udbytning af de mange Senere blev styringen lagt p den fr ie individuel le~ i r k s o m h e d og kundgrelse,og blev ledelsen ikke afskaffets begrnsedes dens funktioner til et minimum.


31/38

.Men p grund a f ledelsens indbyggede respekt for den pr i vate ejendomsret og totale basering p princippet "enhversig selv nok" (g derfor p kampen mellem menneskene) erden talsmand for re t ten til a t undertrykke og udbytte desvage,dem som in te t har , t i l fordel for jordbesidderne og destrke - og i s tede t for produktions-harmoni,t j ener ledelsenkun til a t uddybe klften mellem r ige og fa t t ige endnu mere-og det frer igen til undertrykkelse og dominans ,til autor i t e t Den anden metode er liberalismen,som i t eor i er en slagsanarki uden s o c i a l i s m e ~ o g det er d e r f o ~ en lodret lgn,forfr ihed er ikke mulig uden l ighed,og virkel ig anarki kan ik ke eksistere uden sol idar i te t ,uden socialisme Den kr i t ik

,de radikale r e t t e r mod ledelsen,udgr kUL nsket om a t ja ge ledelsen f ra visse fUnktioner,for deref ter a t re jse kapi ta l i s terne for a t uddelegere disse funktioner mellem sigog dem - men de radikale kan ikke angribe den dmpende funktion,som er derea eget grundlag,for uden gendarmernes magtvi l le jordbesidderne , ikke kunne eksistere,og ledelsens undertrykkende funktioner og magt vi l le ndvendigvis ges e fterhnden som den f r ie kappestrid resu l te re r i disharmoniog f lere uligheder Anarkisterne frembringer en ny metode - det er al les fr iei n i t i a t iv og f r ie overenskomst - nr d e ~ priv.ate ejendoms

re t er afskaffe t a f en revolutionr akt ion,s kommer vi ien si tuat ion,hvor al le i l ighed kan disponere over den sociale velfrd Denne metode,som ikke v i l t i l lade genetab*ler ing af den private ejendomsret ,m fre - via f r i associ at ion - t i l den to ta le se j r fo r sol idar i te tspr incippet Nr man ser det p denne mde , ser man hvordan al le problemer,som rykker nrmere i forsget p a t afdkke de anarkist i ske ideer , is tedet bl iver til argumenter i disses favr -fordi kun anarkister pagtil;" ',paLden vej ,ad hvilken der kanfindes en lsning,som bedst t i l f r eds s t i l l e r bde v i d e n s k a b ~ ~ en og al les behmv og nsker - baseret p evaluering a f fo r sg og f e j l t a g e l s e r ~ Hvordan brnene skal uddannes ??? Vi ved det ikke Hvadsker der s ??? Forldre,pdagoger og andre interesseredev il s.t te sig sammen og diskutere ,enige e l le r uenige a l t ef- .te r standpunkter, og v i l prakt.i sere de metoder, som de syneser de bedste,og i praksis v i l den metode ,der er den bedste ,bl i ve anvend t Og l iges med al le de andre problemer,som prsenterer. s ig l

3.3


32/38

Det f lger af hvad der er b levet sagt i nd t i l nu,at anarki ,som det fors ts af anarki s te rne og som de kun kan tolke,erbaseret p socia l i sme - hvi s det i kke var ikke var for desocia l i s t i ske skoler,som kuns t ig t deler den na t ur l ige sammenhng i de socia le sp r g sml og i s ol erer f asp ek t er afhe l e foreningen. - og var det ikke p grund af de misfors telser,som de samme skoler sger ,a t ir.dvik le veje n ti l densociale revolut ion med - s kunne vi s ige,a t anark i var etsynonym for s ocialisme - for begge s tr for afsk af f e l sen afmenneskets dominering og undertrykkelse af mennesket ,hvadenten den udves ved hjlp af majonetter e l l e r ved monopolisering af l ivs-midlerne Anarki har,sammen med socialismen,som basis det f l eks ib le 'indhold , de ts grundlggende milj er de l ige bet ingelser .Anar kie t s smrke er sol idar i t e t og frihed er dets metode.Anark i er i kke fuldkomm enhed,ej hel le r det absolut te i deal- der l i ge som hor isonten viger l ige s hurt igt som vi nrmer os - men anarki er den vej ,som er ben for al le fremskr idt og forbe dringer til al les fordel

"8 "At etablere det a narki , som er den enes t e form f or e t humant

samfund og som bner vejen t i l a t udfre det beds te for m e n ~ ne skeheden - fo r di kun den destruerer al le kla sser , s om eropsa t p a t undert rykke og bibeholde ej endomsret t en At etablere dette anarki er muli g t , a l t hvad der sker er ,a tk e ~ bl iver bef r ie t for hindringer og l edel s er ,som a l t idhar skul le t bekmpes af folket p den svre ve j ,fremad De autori tre trkker s ig t i lbage i deres s i dste skyttegrave,hvor de forstrkes af mange,som selvom de nsker frihed Iog retfrdighed,al l igevel f rygte r fr iheden og ikke kan fore -

s t i l l e sig e t humant l iv uden hyrder og vagter Disse argumenter bringer os det nste punkt i denne snak Dett.e samfund uden ledelse , som opretholdes ved det f r ie ogf r iv i l l ige samarbejdes midler Dette samfund,som lgger a lvgt p in teressernes spontane aktion,og som er baseret hel tp sol idar i te t og krlighed - er bestemt e t vidunderligt i -deal ,s iger nogle,men som andre idealer lever det i skyerne.vi befinder os i en verden,som a l t id har vret ael t i under-trykkere og undertrykte - og er de frs te fulde af dominer ing og har al le tyrannens mangler,s er de sidste knkketa f kryberiet og har endnu vrre mangler end de frs te


33/38

Sol idari te tsflelsen dominerer langtfra nutidens samfund,og er det sandt,at menneskerne er blevet mere og mere for-enet - s er det ogs sandt,at man ser en optrapning a f eksistenskampen,som menneskerne frer mod h i n a n d e n ' e ~ " b r nind i menneskets karakter En kappestrid,som presser a l le , bde arbejdere og ejere,og som gr al le t i l fjende i naboens jne Hvordan v i l disse mennesker,opvokset i e t samfund baseret p klasser og konflikter,vre i s tand t i l a tndre sig pludseligt og blive egnet t i l at leve i e t samfund,hvor al le gr hvad de nsker og er ndt t i l uden tvan-_g.?? Med hvilken enkelt-karakter,med hvilken snusfornuftv i l , i t i l t ro t i l revolutionen,mennesket distancere den uvidende hob ,svag af fattigdom,hjernevasket af ypperste-prsterne - idag blindet af blodtrst og imorgen narre t a f enslyngel ,e l ler som bjer sig for den frste mil i tre diktator,som vover at gre sig t i l herre ??? Ville de t ikke vre klogere ,a t skrifte f ~ e m mod de t anarkis t iske vedf ~ s t at passere en demokra t i s f e l l er socia l i s t i sk republik?? ? Vi l der ikke Yl'e brug for /Ul ,lede l se bestende af debeds t e f olk t i l at uddanne og forberede de nst e gener a t i -oner p kommende hnde l ser ??1Ogs dis se indsigel ser vi l l e i kke have nogen eksistensbe- /r e t t i gelse,hvi s de t var lykkedes os at skrive forste l igt /og overbevisende - i a l l e t i l f lde,selv med r isiko for gentagelser , vil det vre g04t at besvare dem Vi bliver a l t i d s t i l le t overfor den fordom,at ledelsen eren ny kraft , som er dukket op af ingenting,og a t den t i l f -re r noget t i l den totale kraf t og kapacitet hos individer-ne - hde ledere og adlydende l s tedet er a l t i verdenudfrt s i mennesker - ledelsen i sin egenskab som ledelse,bidrager med intet - undtagen tendensen at skabe mono- ,'pol t i l fordel fo ren bestemt klasse e l le r et part i ,og ydemodstand mod a l t hvad ikke udgr fra dens egen klikke At destruere autori teten,au afskaffe ledelser ,er ikke detsamme som at destruere den individuelle og kollektive kraf t,som findes i samfundet - ej hel ler den indflydelse,somsamarbejdende mennesker udver p hinanden - At afskaffeitta vi l le reducere humaniteten t i l afsondrede og inaktive&tomer,hvilket er umuligt - men hvis vi formoder det muligt ,v i l le det resultere i en destruktion af ethvert samfund_system,enden p menneskeheden Afskaffelse af autor i te tbe t yder afskaffelsen af kr a f t fulde og, indflydelsesrige mo-

....:'",


34/38

nopoler - afskaffelsen af de statsfunktioner,for hvilke d e ~ sociale kraf t bl iver t i l et tankeeksperim,ent. og instrument-sdan a t ~ l j e n og interesserne hos de f ,undertrykker in dividets frihed og bruger de sociale krfters midler t i la t udfre egne ideer Det betyder destruktion af den"sociale"organisationsform , som fremtiden er bebyrdet med mellemden ene revolution og den nste Michael Bakunin skrev i en a r t,ike l t.rykt i 1872,efter at.have pvis t ,a t internat ionalens aktionsmid le r var udbredelsen af dens ideer og organisation af medlemmernes spontaneaktioner i forhold til masserne "Ti l dem,som mtte sige,at en sdan organisation vi l le vre et angreb p massernes f r ihed,e t forsg p a t skabe en 'autori tr magt,v i l vi sige ,a t de ikke er andet end ureal is -t iske teoret ikere og f jo lser S meget deato vrre er detfor dem,som ignorerer den naturl ige og sociale lov om human sol idar i te t s meget,at de fores t i l le r sig e t samarbejde,uafhngigt af individ og masse,som muligt og/el ler n-skel igt At nske dette betyder,at nske destruktion afsamfundet,som er en uophrlig vekselvirkning mellem individ og 'masse 1 virkeligheden er al le individer,selv denstrkeste og klogeste,p samme t id produc..ent og produkt -hvert individs t r ihed er in te t andet end resul ta te t af denmngde materie l , in te lektuel og moralsk indflydelse,som udves p mennesket a f a l t , og al le omkring det ,og af det sam-fund det fdes,udvikles og dr i At, nske a t flygte fradenne pvirkning via en t ranscendental ,gejst l ig frihed erabsolut egoist iskt og selvt i ls t rkkel igt ,det-er- ikke-at-v-re Denne meget pralende uafhngighed for idea l i s te r , "hvor den foresti l lede"individuelle frihed" ikke er megetvrd

I naturen,som i det humane samfund (der er kun samme natur) ,kan a l t levende kun leve i den hjeste t i l s tand af pos i t iv opfindsomhed og magt,slnge som naturen t i l l ader detaf hensyn til andres l iv.Afskaffelsen af samarbejdets betydning vi l le betyde dden Og nr vi forsvarer massernesfr ihed,s foreslr vi p ingen mde afskaffelsen a f den na- 't .urlige indflydelse,som individer e l le r grupper af individer har Hvad vi nsker er afskaffelsen af den indflydel- .se,som er kunstig ,p r iv i l igere t , lovl ig e l le r off ic ie l . "

S e l v f ~ ~ l i g , i nutidens s ta t ,nr strstedelen af folket


35/38

spildes,undertrykt af fattigdom,og bedvede af over t ro , s tagnere t i en udmygende s ta t - afhnger humanitetens skbne a fet re la t iv t l i l le antal individers handlinger Selvflgelig v il det ikke vre muligt pludselig a t f folkett i l at rejse sig op t i l det pUnkt,hvor de fler pligten og i sr fornjelsen ved selv a t kontrolere deres handlinger p enmde,hvor al le f r den maksimale fordel heraf Men f ordi de ' tnkende og dirigerende krfter i et g i v ~ t samf und er f , er det ingen grund til a t paralysere f lere e l l e rf or de f a t undertvinge de mange - det er ikke grundlag tilat organisere p en sdan mde,at ( takket vre den apat i ,somer resul ta tet af sikre posit ioner, takket vre beskyttelse ogkorpsnd i hele ledelsens maskineri) de mest l iv l ige og ree l -l e evner befinder sig udenfor ledelsen,uden indflydelse pdet sociale l iv.Og de,som opnr at komme t i l a t lede,f indersig placeret udenfor miljet,og da de over a l t andet kun erin teresseret i at beholde magten,mister de al le mulighe.dert i l a t handle,og de t j ener kun som hindring for andre Nr engang den negative magt - ledelsen - er afskaf fe t ,v i lsamfundet blive t i l hvad det kan bliv e t i l ,p baggrund a f denkraf t og de evner,som gives samfundet p et hvilket-somhelstt ids punkt Hvis der er uddannede mennesker,som nsker a tsprede viden,vi l de organisere en skole,og gre store bestrbelser for at overbevise al le om anvendeligheden og fornjelsen ved a t lre Og var der ingen mennesker af den s lags ,e l l er kun f,kunne ledelsen ikke skabe dem Alt hvad ledel - .sen kan gre,er hvad allerede sker nu Den tager nogle fAud,og stter dem t i l a t lave dybtgende regulationer,som Skal:ptvinges samfundet af politimnd,og gr in te l igente og o p o f ~ rende lrere til pol i t iske vsner,som er ubrugelige paras i te r, a l le optaget af a t fremtvinge deres luner og o p ~ e t h o l d e deres magt Er der lger og eksperter i den offentl ige s u n d h e d , ~ l deorganisere sundhedstjenesten.Og er der ingen,kan ingen ledel se opfinde dem.Alt hvad ledelsen kan gre er ,a t kaste tv iv lp evnerne hos de eksistrende lger,som offentligheden - re t frdigt mistnksom mod a l t hvad tommer fra oven - vi l le blo-kere for at slippe a f med dem... u.Hvis der er ingenrer,maskinfrer o. l ign ,v i l l e de organiserejernbanen.Og er der ingen kan ledelsen ikke skabe dem Revolutionen,afskaffelsen af ledelsen og den private ejen.l; !..domsret,vil ikke skabe nye krfter,som ikke allerede eksis te-

: \.-


36/38

re r - men wil lade vejen s t ben for udviklingen a f al lekrfter og t a l en te r ,v i l de st ruere al le klasser med in teres -se i a t holde masserne nede i en voldsstat ,og v il s ikre ,a tal le bl iver is tand t i l a t handle oe ve indflydelse ,alt,ef te r evner,enthusiasme og in teresser Og det te e r den eneste mde hvorp masserne kan rejse s ig ,for kun gennem fr ihed lrer man selv a t vre f r i - ligesomman kun lrer a t arbejde ved at arb ejde En ledelse,hvisden ikke har andre ulemper,vil a l t id have den ulempe,at gre sig selv mere og mere ndvendig,mere og mere undertrykkende og vnner de ledede a t frygte Ved sid en af e t nske om en ledelse til at undervise oga t ledsage p vejen t i l anarki ,m man ogs angive baggrunden og metoden a t forme denne ledelse ef ter Vil det bl ive de bedstes diktatur???Men hvem er de bedsteog hvem skal genkende dem???.De f leste angriber generel tde etablerede fordomme,ideer og attituder,som allerede erfortrngt a f en bedre udrustet minori tet - men blandt detusinder af minoriteter,som al le t ror at de har re t ,og somal le har re t i nogle sprgsml - a f hvem og i flge hvilkekr i t e r i e r skal valget,som giver de valgte samfundets disponible kraf t i hnderne,bestemmes - nr kun fremtiden kanafgre valget mellem de stridende parter Hvis du tager 100 in tel igente dikta tur- t i lhngere ,vi l duopdage,at hver eneste a f dem t ro r , a t han skal vre - hvisikke diktatoren selv ,s en a f dem,der er tt p diktatoren.Diktatorene v i l vre dem,som,strbende ef ter en e l l e r andenkurs ,de t lykkedes a t trnge sig p Og i det nuvrende poli t iske klima,kan man med sikkerhed s ige ,a t al le deres anstrengelser v i l blive anvendt i kampen p a t forsvare sig selv mod f jendernes angreb,bele j l igt glemmende enhver vag hensigt med den sociale uddannelse,hvis de da nogensinde har haft sdanne hensigter Vil de i s tedet lave en ledelse valgt ved universal stemmere t ,og derfor et mere e l l e r mindre oprigt igt udtryk forf l e r t a l l e t s nsker???Men hvis du betragter disse vrdigevlgere,som uegnede til at passe egne interesser,hvordanskal de" s vre is tand t i l a t vlge den hyrde ,som skal passe dem???Og hvordan v i l de kunne lse det sociale alkymistproblem - a t f r e m ~ r o d u c e r e valget et geni ud a f ~ t ~ m m e r - , !?-e fra en masse fJolser???Og hvad val der ske med m ~ n m r i - 'tetsgrupperne,som stadig er de mest in tel igente ,akt ive og


37/38

radikale del af samfundet?????At lse det sociale problem t i l fordel for a l l e ,e r kun etmiddel,som knuser dem,som ejer sociale velstand med revolutionre aktioner,og derefter gr a l t disponibelt for a l le ,og efterlader a l kraft ,a l le evner og a l velvil je- f r i t i l a thandle og forsyne al les behov Vi kmper for anarki og socialisme,fordi vi t ror ,a t anarkiog socialisme skal real iseres direkte - d v ~ . at ved hjlpaf revolutionre aktioner skal vi drive ledelsen v k , ~ s k a ! -fe ejendomsretten og betro offentl ige servicefunktioner,somi dette t i l flde inkluderer hele det sociale l i v , t i l de spontane,frie, ikke off ic ie l le , ikke autoriserede anstrengelserfra al le interesserede parter og vi l l ige hjlpere Vi ved ikke om anarki el ler socialisme v il sej re ,nr dennste revolution finder sted:men hvis det skaldte "program

af kompromier" se j rer ,v i l det vre fordi vi er blevet overvundet - aldrig fordi vi troede,at det var vrdifuldt at la de en a l le r anden del af det onde system genopst - underhvilken hele menneskeheden stnner I al le t i l flde v il vi p begivenhedernes gang have denindfly4else,som reflekterer vores antals styrke,energi , intel igens og uforsonelighed Selv nr vi bliver overvundet,v il vores arbejde ikke vre vrdilst - for jo strre voresbeslutning om at udfre vort program hel t er,desto mindr*ejendom og ledelse v il der vre i det ny samfund A lt i a l tkan humane fremskridt i et vis t omfang mles i graden af re duktion af ledelsens kraft og den private ejendomsret Og falder vi uden kompromier idag.er vi s ikre p se j r i -morgen

!'


38/38

VI ER OVERBEVISTOM,- -AT FRIHED UDEN SOCIALISMEER.PRMLE61ER 06 URET.

06 ATSOCIAliSME UDENFRIHED ER SLAVERIOG BRUTALITET.BAKIJNIN/ 8 I ' N ~

'i:o.ff"e. F ~ \ . e . S I ~ " \ \ ~ OK F'", h.ecl V, lcle. Fu.sle.F\.S"e.R. . . . .

Documents

Anarki Af Erico Malatesta