Ændring af i Bioteknologi Medicinsk Bioteknologi Kemi ...files.portal.aau.dk/filesharing/download?filename=aau/ses/~/pub/...Proteinteknologi (Protein Technology) Placering (semester)

Ændring af

Studieordning for Kandidatuddannelserne (civilingeniør)

i

Bioteknologi

Medicinsk Bioteknologi

Kemi

Miljøteknik

1.-4. semester

2

Forord

Studieordningsændringen er vedtaget af Studienævnet for Kemiteknik, Miljøteknik og Bioteknologi (K-sn) ved Aalborg Universitet, og omfatter Kandidatuddannelserne (civilingeniør) i Bioteknologi, Medicinsk Bioteknologi, Kemi og Miljøteknik i Aalborg.

Aalborg Universitet, December 2007

Bent Rønsholdt

studieleder

3

Bioteknologi

Uddannelsens struktur

Nedenstående skema giver en oversigt over det anbefalede studieforløb

1Omfanget af projektenhedskurser er vejledende.

Projektenheden på 1. semester

Projektenhedens titel og tema

Molekylærbiologi og bioinformatik (Molecular Biology and Bioinformatics)

Placering (semester) 1. semester (7. semester)

Formål At give den studerende indsigt i fundamentet for moderne bioteknologi med særlig vægt på eukaryoter, herunder storskala-analyse af hele genomer (genomics), af aktive gener (transcriptomics), af udtrykte proteiner (proteomics) og metabolitter (metabolomics), og hvorledes disse teknologier udnyttes i udviklingen af nye opfindelser og bioteknologiske produkter som f.eks. designede enzymer, farmaceutiske præparater og finkemikalier.

Målbeskrivelse

(Læringsmål)

Efter projektenheden skal den studerende kunne

redegøre for den centrale molekylærbiologi

beskrive og benytte molekylærbiologiske teknikker anvendt i forskning og industriel udvikling

redegøre for transgene teknikker og design af relevante rekombinante bioteknologiske produkter

anvende et omfattende repertoire af bioinformatiske analysemetoder

kende og anvende centrale sekvensdatabaser og netbaserede sekvensanalyser

vurdere fordele og ulemper ved forskellige produktions-systemer og -organismer og redegøre for fremtidig brug af molekylærbiologiske teknologier til ‘molecular farming’

foretage en vurdering af transgene organismers egenskaber

give det faglige grundlag for etiske og sikkerhedsmæssige overvejelser, der opstår ved anvendelse af rekombinante teknologier og transgene organismer

Semester Tema Projektenhed SE kurser

Projekt PE kurser1

ECTS ECTS ECTS

3+4 Afgangsprojekt (lang) 60 - -

2 Proteinteknologi 13 4 13

1 Molekylærbiologi og bioinformatik 16 5 9

4

Indhold Projekter vil basere sig på aktuelle forskningsprojekter og skal indeholde en eksperimentel molekylærbiologisk og en bioinformatisk del.

Omfang i ECTS 21

Sprog Engelsk og dansk

Censur Intern

Prøveform Mundtlig eksamination på baggrund af en skriftlig projektrapport og projektafslutningen

Bedømmelse Individuel bedømmelse efter 7-trins-skalaen

Vurderingskriterier Er angivet i rammestudieordningen

I tilknytning til projektet udbydes kurser indenfor emnerne videregående molekylærbiologi og bioinformatik.

Uden for projektenheden afholdes SE-kurserne: Plantebioteknologi; Cellebiologi, immunologi og genetik; Entrepreneurship.



Proteinteknologi (Protein Technology)


Formål At give den studerende grundlæggende og avanceret viden om proteiners kemi, struktur, stabilitet, modifikationer, omsætning og anvendelser, og erfaring med at fremstille, analysere og kvalitetsvurdere disse stoffer med henblik på kendte og nye produkter og anvendelser. Der lægges særlig vægt på teknikker til produktion, oprensning, karakterisering, strukturbestemmelse og design af proteiner.

Målbeskrivelse

(Læringsmål)


designe, producere, oprense og karakterisere proteiner, herunder bestemme aktivitet og stabilitet af enzymer og andre bioteknologiske proteiner, herunder antistoffer, antimikrobielle peptider og andre terapeutiske proteiner

beskrive, modellere og vurdere proteiners struktur

sammenligne og begrunde valget af anvendte produktionsorganismer, samt præparative og analytiske metoder på videnskabeligt grundlag

udvikle nye præparative og analytiske metoder og teknikker

udvikle nye bioteknologiske og farmaceutiske produkter

sammenligne og forklare praktiske og teoretisk forudsagte resultater inden for området

Indhold Projekter vil typisk omfatte proteinoprensning fra biologisk væv, væske eller cellekultur, og efterfølgende biofysisk og funktionel karakterisering. Der udføres bestemmelse af proteinstruktur, stabilitet og enzymatiske eller biologiske reaktionsmekanismer, og det fysisk-kemiske grundlag herfor beskrives. Molekylmodellering

5

og protein-design kan indgå i projektet. Resultater forklares og sammenlignes med tidligere og teoretisk forudsagte resultater.

Omfang i ECTS 17


Censur Intern

Prøveform Individuel eksamination på baggrund af en skriftlig projektrapport og projektafslutningen

Bedømmelse Individuel karakter efter 7-trins-skalaen


I tilknytning til projektet udbydes kurser indenfor emnerne proteinoprensning og karakterisering samt proteininformatik.

Uden for projektenheden afholdes SE-kurserne: Biofilm i medicin og miljø; Proteinkemi; Kulhydratkemi og biokatalyse; og Massespektrometri.

6

Medicinsk Bioteknologi






Molekylærbiologi og bioinformatik (Molecular Biology and Bioinformatics)


Formål At give den studerende indsigt i fundamentet for moderne medicinsk bioteknologi med særlig vægt på eukaryoter, herunder storskala-analyse af hele genomer (genomics), af aktive gener (transcriptomics), af udtrykte proteiner (proteomics) og metabolitter (metabolomics), og hvorledes disse teknologier udnyttes i udviklingen af nye bioteknologiske, diagnostiske og farmaceutiske produkter.

Målbeskrivelse

(Læringsmål)


redegøre for den centrale molekylærbiologi

beskrive og benytte molekylærbiologiske teknikker anvendt i diagnose, terapi og forskning

redegøre for transgene teknikker og design af relevante rekombinante bioteknologiske produkter

anvende et omfattende repertoire af bioinformatiske analysemetoder

kende og anvende centrale sekvensdatabaser, herunder databaser for det humane genom, og netbaserede sekvensanalyser

vurdere fordele og ulemper ved forskellige produktions-systemer og -organismer og redegøre for fremtidig brug af molekylærbiologiske teknologier til ‘molecular farming’

foretage en vurdering af transgene organismers egenskaber

give det faglige grundlag for etiske og sikkerhedsmæssige overvejelser, der opstår ved anvendelse af rekombinante teknologier og transgene organismer

Indhold Projekter vil basere sig på aktuelle forskningsprojekter, typisk design og konstruktion af et gen eller en mutant og præliminær ekspression. Det skal indeholde en eksperimentel


Projekt PE kurser1

ECTS ECTS ECTS


2 Proteinteknologi 13 4 13

1 Molekylærbiologi og bioinformatik 16 5 9

7

molekylærbiologisk og en bioinformatisk del.

Omfang i ECTS 21


Censur Intern




I tilknytning til projektet udbydes kurser indenfor emnerne videregående molekylærbiologi samt bioinformatik.

Uden for projektenheden afholdes SE-kurserne: Plantebioteknologi; Cellebiologi, immunologi og genetik; Entrepreneurship.



Proteinteknologi (Protein Technology)


Formål At give den studerende grundlæggende og avanceret viden om proteiners funktion, kemi, struktur, stabilitet, modifikationer, omsætning og anvendelser, og erfaring med at fremstille, analysere og kvalitetsvurdere disse stoffer med henblik på kendte og nye produkter og anvendelser. Der lægges særlig vægt på teknikker til produktion, oprensning, karakterisering og design af proteiner, herunder forhindre antigene virkninger i mennesker.

Målbeskrivelse

(Læringsmål)


designe, producere, oprense og karakterisere proteiner eller peptider, bestemme biologisk aktivitet og stabilitet af enzymer og andre proteiner, herunder antistoffer, antimikrobielle peptider og andre terapeutiske proteiner

beskrive, modellere og vurdere proteiners struktur

sammenligne og videnskabeligt begrunde valget af anvendte produktionsorganismer og præparative og analytiske metoder

udvikle nye præparative og analytiske metoder og teknikker

udvikle nye bioteknologiske og farmaceutiske produkter

sammenligne og forklare praktiske og teoretisk forudsagte resultater inden for området

Indhold Projekter vil typisk omfatte oprensning af et medicinsk interessant protein eller mutant fra biologisk væv, væske eller cellekultur, og efterfølgende biofysisk og funktionel karakterisering. Der udføres bestemmelse af proteinstruktur, stabilitet og enzymatiske eller biologiske reaktionsmekanismer, og det fysisk-kemiske grundlag herfor beskrives. Molekylmodellering og protein design kan indgå i projektet. Resultater forklares og sammenlignes med tidligere og teoretisk forudsagte resultater.

8

Omfang i ECTS 17


Censur Intern


Bedømmelse Individuel karakter efter 7-trinssskalaen


I tilknytning til projektet udbydes kurser indenfor emnerne proteinoprensning og karakterisering samt proteininformatik.

Uden for projektenheden afholdes SE-kurserne: Biofilm i medicin og miljø; Proteinkemi; Kulhydratkemi og biokatalyse; og Massespektrometri.

9

Kemi






Materialeteknologi (Materials Technology)


Formål At sætte de studerende i stand til at løse materialeteknologiske problemstillinger i forbindelse med industriel produktion eller udvikling

Målbeskrivelse

(Læringsmål)


redegøre for uorganiske og organiske materialers kemi, syntese og formgivningsprocesser

analysere en materialeteknologisk problemstilling og foretage en syntese, samt karakterisere materialer og vurdere mulige løsninger

redegøre for samspillet imellem fremstillingsprocesser og materialevalg, herunder mikrostrukturer og egenskaber

Indhold Projekterne vil både være relateret til videnskabelige og industrielle problemstillinger, der kan løses ved hjælp af kendskab til materialekemi. Projekterne omfatter forberedelse, syntese, karakterisering, udvikling, tilpasning, efterbehandling samt anvendelse af materialerne. Projekterne bør desuden være relateret til optimering af materialets produktionsprocesser og udvikling af nye materialer.

Projekterne udbydes indenfor de Uorganiske materialer: keramiske materialer, inkluderende funktionelle glasmaterialer og fiber materialer, cement, ildfaste materialer, nano-hybrider og tynde film, genbrugsmaterialer, karbon-nanorør og kompositmaterialer

Omfang i ECTS 25

Sprog Engelsk

Censur Intern

Prøveform Mundtlig eksamination på baggrund af en skriftlig projektrapport


Projekt PE kurser1

ECTS ECTS ECTS


2 Makromolekylers kemi og syntese 16 6 8

1 Materialeteknologi 17 8 5

10

og projektafslutningen



I tilknytning til projektet udbydes kurser indenfor emnerne materialekemi, syntese og formgivningsprocesser samt livscyklusanalyse.

Uden for projektenheden afholdes SE-kurserne: Materialers fysiske kemi; Elektrokemi.



Makromolekylers kemi og syntese (The Synthesis and Chemistry of Macromolecules)


Formål At give de studerende en omfattende empirisk viden om makromolekylers reaktionskemi; at sætte de studerende i stand til at syntetisere organiske polymere og modificere eksisterende makromolekyler; at analysere en anvendelse af organiske makromolekyler; at designe og syntetisere molekyler til specifikke anvendelser.

Målbeskrivelse

(Læringsmål)


demonstrere empirisk viden om makromolekylers reak-tionskemi

syntetisere organiske polymere og modificere eksisterende makromolekyler

analysere en anvendelse af organiske makromolekyler

designe og syntetisere molekyler til specifikke anvendelser.

Indhold Projektet kan tage udgangspunkt i en syntese eller en modifikation af et organisk makromolekyle. Syntesen foretages med henblik på at opnå en specifik egenskab og derved mulig anvendelse af synteseproduktet, og at syntesen er defineret ud fra denne anvendelse. Synteseprodukterne karakteriseres ved hjælp af analysekemiske metoder.

Projekterne vil hovedsageligt blive udbudt indenfor Sektion for Kemi´s forskningsaktiviteter, herunder:

syntese og modifikation af polymermaterialer og nanomaterialer

syntese, modifikation og karakterisering af cyclodextrin og hydrogel-baserede ”Drug Delivery” systemer.

syntese af polymerer til molekylær genkendelse, ”Molecular Imprinted Polymers”

syntese og modifikation af organisk ledende og lys-udsendende polymerer

syntese og karakterisering af model-polymerer med henblik på studier af separationsprocesser

11

Omfang i ECTS 22

Sprog Engelsk

Censur Intern

Prøveform Mundtlig eksamination på baggrund af en skriftlig projektrapport og projektafslutningen



I tilknytning til projektet udbydes kurser indenfor emnerne teoretiske og praktiske kurser i videregående polymerkemi.

Uden for projektenheden afholdes SE-kurserne: Supramolekylær kemi; Kulhydratkemi og biokatalyse; NMR spektroskopi.

12

SE-kurser og mini-projekter

Plantebioteknologi

Titel Plantebioteknologi (Plant Biotechnology)

Placering 1. semester (7. semester)

Forudsætninger Biokemi

Formål At give den studerende et overblik over vigtige principper indenfor planters molekylærbiologi, biokemi og cellebiologi samt introducere plantebioteknologi.

Målbeskrivelse

(Læringsmål)

Efter kurset skal den studerende kunne

redegøre for centrale aspekter af planters cellebiologi, fysiologi og biokemi

redegøre for planters respons mod patogener og andre stress-faktorer

redegøre for reproduktion i planter

redegøre for og evaluere en række teknikke benyttet i plantebioteknologi

redegøre for et udvalg af plantebioteknologiske applikationer

Indhold Introduktion til planter og planteceller, de tre genomer i planteceller og fotosyntese

Sansning og respons på stimuli fra planters miljø, planters respons mod patogener og andre stress faktorer

Reproduktion i planter

Metoder til gen-modificering i planter

Plante-bioteknologiske applikationer (resistens mod patogener, herbicider og stressfaktorer, ’molecular farming’, nærings-værdi)

Omfang i ECTS 3 ECST SE-kursus

Sprog Engelsk

Censur Intern

Prøveform Skriftlig prøve jf. rammestudieordningen

Bedømmelse Individuel bedømmelse efter 7-trinsskalaen.

Vurderingskriterier Er angivet i rammestudieordningen.

Cellebiologi, immunologi og genetik

Titel Cellebiologi, immunologi og genetik (Cell Biology, Immunology and Genetics)


Forudsætninger Celle- og Mikrobiologi, Biokemi

Formål At give den studerende et overblik over principperne i eukaryot

13

cellebiologi og genetik.

Målbeskrivelse

(Læringsmål)


redegøre for opbygningen af den eukaryote celle

redegøre for de enkelte organellers funktioner og betydning for cellen

redegøre for hvorledes celler kommunikerer

redegøre for baggrunden for arvelighed

redegøre for teorien om arv og evolution

redegøre for og evaluere udvalgte cellebiologiske/genetiske metoder og teknikker

Indhold Den eukaryote celle og dens organeller, cellemembraner og transportmekanismer

Cellens cytoskelet, celle-cyklus og celle-deling, herunder signal-overførsel

Mendels arvelighedslove

Kromosomer og arvelighed

Genotype og fænotype

Genetisk variabilitet og baggrunden for evolution

Omfang i ECTS 4 ECST SE-kursus

Sprog Engelsk

Censur Intern


Bedømmelse Individuel bedømmelse efter 7-trinsskalaen


Entrepreneurship

Titel Entrepreneurship (Entrepreneurship)

Placering 1. semester (7. Semester)

Forudsætninger -

Formål At den studerende opnår et grundlæggende kendskab til det at starte egen virksomhed på baggrund af egne ideer og videnintensive produkter.

Målbeskrivelse

(Læringsmål)


arbejde med begreberne kreativitet og innovation og redegøre for betydningen af entrepreneurship

redegøre for organisering og ledelse af en virksomhed

lave udkast til forretningsplaner for en entrepreneuriel virksomhed

redegøre for ledelse af væksten og internationaliseringen af virksomheden

Indhold Videnintensiv entrepreneurship: Hvad er det?

14

Kreativitet og innovation

Inkubation og business plan

Organisation og ledelse

IT i entrepreneurvirksomheden

Vækst og internationalisering

Case/virksomhedsbesøg: Entrepreneurship og bioteknologi

Der vil være forelæsninger om fagets teori og gæsteforelæsere fra praksis

Omfang i ECTS 2 ECTS SE-kursus

Sprog Dansk

Censur Intern


Bedømmelse Individuel bedømmelse bestået/ikke bestået


Elektrokemi

Titel Elektrokemi (Electrochemistry)

Placering Kemi: 1. semester (7. semester)

Forudsætninger Analytisk kemi, Fysisk kemi

Formål Kurset sigter på at give den studerende en dybere teoretisk og praktisk forståelse af den moderne elektrokemi og dens anvendelse i forbindelse med kvantitativ analyse og metallisk korrosion.

Målbeskrivelse

(Læringsmål)

Efter kurset skal den studerende inden for pensum kunne redegøre for

forbindelsen mellem elektrokemi og termodynamik

forskellige slags ”elektron-ion ledningsforbindelser” med hensyn til elektrodynamik, termodynamik, og kinetik baseret på den elektokemisk elektrode

forskellige analytiske metoder på baggrund af kendskab til elektrokemiske reaktioner med hensyn til kemi, teknologi og økonomi for industri-relevante elektrokemiske processer

processerne i batterier, akkumulatorer og brændselsceller

Indhold Kurset indeholder forelæsninger, teoretiske opgaver og laboratorieøvelser indenfor bl.a. følgende emner:

Elektrokemisk instrumentering

Avanceret potentiometri

Voltametri (CV)

Impedans-spektroskopi (EIS)

Elektrodekinetik, elektrodereaktioner og koblede kemiske reaktioner

Elektrokemiske sensorer/detektorer

Metallisk korrosion og korrosionsbeskyttelse

15


Sprog Dansk/engelsk

Censur Intern

Prøveform Skriftlig eksamen jf. rammestudieordningen



Materialers fysiske kemi

Titel Materialers fysiske kemi (Physical Chemistry of Materials)


Forudsætninger Fysisk kemi (K3).

Formål At illustrere de væsentligste principper i fysisk kemi og disses anvendelse i materialekemien, med hovedvægt på termodynamik, kinetik og dynamik, samt faseovergange i materialer.

Målbeskrivelse

(Læringsmål)


læse fasediagrammer, som mødes i materialevidenskab

løse fysisk-kemiske opgaver inden for materialeteknologi og kemiske processer

opsamle og vurdere fysisk-kemiske data opnået gennem forsøg

designe skitser til syntese og forarbejdning af nye materialer med baggrund i fysisk kemi

redegøre for mekanismerne bag faseovergange

Indhold Introduktion til kalorimetriske og reologiske metoder til at opsamle termodynamiske og kinetiske værdier, herunder

materialers termodynamik

kemisk reaktionskinetik og dynamik i materialer

faseligevægte i materialevidenskab

orden og uorden i faste stoffer

eksperimentelle metoder til opsamling af materialers termodynamiske og kinetiske data

videregående emner fra den fysiske kemi berøres kort, e.g., superkølede væskers dynamik og glas-faseovergange


Sprog English/dansk

Censur Intern


Bedømmelse Bedømmelse sker efter 7-trins-skalaen.


16

Supramolekylær kemi

Titel Supramolekylær kemi (Supramolecular chemistry)


Forudsætninger Inorganisk kemi, organisk kemi, fysisk kemi

Formål At indføre den studerende i den supramolekylære begrebsverden med fokus på den fysiske kemi af molekylære interaktioner.

Målbeskrivelse

(Læringsmål)


dokumentere kendskab til de væsentligste principper for design af kunstige ligander

redegøre for de intermolekylære kræfters ligheder og forskelle

redegøre for grundlæggende termodynamisk beskrivelse af molekylære interaktioner

redegøre for betydningen af solventer og additiver på styrken af molekylære interaktioner

anvende kursets teorier og metoder til analyse af molekylære interaktioner

anvende termodynamiske principper til bestemmelse af molekylers selv-organisering

anvende begreberne ved opløselighedsparameter

have en kvalitativ forståelse for polymerblandinger og additiver

Indhold Kurset indeholder forelæsninger og teoretiske opgaver blandt andet indenfor følgende emner:

Den supramolekylære kemis grundlæggende begreber

Intermolekylære kræfter og ligevægtsbetragtninger

Termodynamik og solventeffekter

Kation- og anion-specifikke ligander

Supramolekylær kemi i biologiske systemer

Molykylers selvorganisering

Solvent opløselighedsparameter

Polymerblanding og additiver

Omfang i ECTS 2 ECTS SE kursus

Sprog Dansk/engelsk

Censur Intern



Vurderingskriterier Er angivet i rammestudieordningen.

NMR spektroskopi

Titel NMR spektroskopi (NMR spectroscopy)

17

Placering 6. semester Bioteknologi

8. semester Kemi

Forudsætninger Organisk Kemi

Formål At den studerende opnår kendskab til den teoretiske baggrund for NMR spektroskopi og opnår praktiske færdigheder i at måle og evaluere NMR data fra organiske molekyler og større biomolekyler.

Målbeskrivelse

(Læringsmål)


redegøre for den teoretiske baggrund for NMR spektroskopi

redegøre for sammenhængen mellem et molekyles struktur og dets NMR signaler

fortolke både 1D-og 2D-NMR spektre

redegøre for de hyppigst brugte typer af NMR eksperimenter og hvilke informationer der kan udledes fra dem

redegøre for anvendelsesmuligheder af NMR spektroskopi

Indhold Det fysiske baggrund for NMR spektroskopi

Kemisk shift, skalar kobling, dipolar kobling

1H-NMR, 13C-NMR, DEPT, INEPT

Relaxation, NOE

2D-NMR (COSY, TOCSY, NOESY, HSQC)

Pulsoperatorformalisme

MR Imaging

Anvendelse af NMR i forskellige videnskabelige og industrielle sammenhænge


Sprog Dansk

Censur Intern

Prøveform Skriftlig prøve, jf. rammestudieordningen



Proteinkemi

Titel Proteinkemi (Protein Chemistry)


Forudsætninger Proteinkemi 1

Formål At give den studerende et grundigt kendskab til proteiners struktur, dynamik, stabilitet, funktioner, samspil med andre makromolekyler og vigtige analysemetoder indenfor området, samt sammenhængen mellem egenskaber og industrielle eller medicinske anvendelser.

At den studerende opnår dybtgående forståelse af kemien, termodynamikken og reaktionskinetikken, der betinger proteiners egenskaber og anvendelser, og de tilhørende eksperimentelle teknikkers formåen.

18

Målbeskrivelse

(Læringsmål)


redegøre i detaljer for kemien, og termodynamikken bag protein struktur, funktion og stabilitet, herunder effekten af proteinmodifikationer

redegøre for centrale elementer i proteinbiosyntese og processering

redegøre for protein-evolution og homologi

designe og fremstille rekombinante proteiner

redegøre for det teoretiske og praktiske grundlag for massespektrometrisk, NMR og røntgenkrystallografisk proteinstruktur analyser

forklare, anvende og dokumentere effekten af forskellige præparative og analytiske metoder, herunder forskellige former for kromatografi og elektroforese

Indhold Aminosyrernes egenskaber og modifikationer

Proteinstrukturer, strukturklasser og de kræfter, der bidrager til stabilitet

Enzymer, antistoffer, antimikrobielle peptider, terapeutiske peptider og proteiner, membranproteiner

Produktions- og analysemetoder


Sprog Dansk/engelsk

Censur Intern




Massespektrometri

Titel Massespektrometri (Mass Spectrometry)


Forudsætninger Organisk kemi, Biokemi

Formål At give den studerende en grundliggende forståelse af fundamentale principper og praktiske anvendelser af MS indenfor bioteknologien med særlig vægt på proteinstrukturbestemmelse.

Målbeskrivelse

(Læringsmål)


redegøre for den fysiske baggrund for MS, herunder ioniseringsteknikker, funktion af masseanalysatorer og iondetektering

redegøre for og eksemplificere forskellige MS metoders følsomhed, opløsningsevne og anvendelsesmuligheder

tolke MS spektre og være fortrolig med nomenklaturen

redegøre for principper for fragmentering af biomolekyler og udledning af aminosyresekvensinformation

19

anvende bioinformatiske analyser og databaser til identifikation og karakterisering af peptider og proteiner

Indhold Den historiske udvikling af MS

De fysiske principper bag MS ionisering; matrix-assisted laser desorption ionoization, elektro-spray samt masse-analysatorer; time-of flight, quadrupol, ion-fælde

MS/MS sekventering, iondetektering, reflektron

Anvendelse af on-line kromatografi (HPLC, GC, CE) i forbindelse med MS

Konkrete anvendelser af forskellige MS, f. eks. MALDI-TOF-MS og nano-spray fulgt af MS/MS til proteinanalyser.

Tolkning af spektre af organiske molekyler, proteiner, peptider, DNA sekvenser og kulhydrater

Introduktion til massespektrometri baseret bioinformatik


Sprog Dansk

Censur Intern




Kulhydratkemi og biokatalyse

Titel Kulhydratkemi og biokatalyse (Carbohydrate Chemistry and Biocatalysis)


Forudsætninger Organisk kemi, Biokemi

Formål At bidrage til at den studerende tilegner sig basal viden om kulhydraternes kemi, biologi og biosyntese samt om kulhydrat modificerende enzymer og deres katalytiske reaktionsmekanismer. Endvidere at den studerende tilegner sig viden om teknologisk udnyttelse af biologiske katalysatorers substratspecificitet, enantio- og regioselektivitet i syntesen af nye kulhydrat baserede molekyler med henblik på industriel og medicinsk produktion og anvendelse.

Målbeskrivelse

(Læringsmål)


redegøre indgående for kulhydraternes grundlæggende opbygning og dennes betydningen for egenskaberne af deres polymere

redegøre for stivelses opbygning, kemi, karakteristika og egenskaber i et anvendelses mæssigt perspektiv

demonstrere kendskab til en række industrielt anvendte kulhydrater og deres anvendelser, heriblandt hydrokolloider i fødevare

redegøre for de væsentligste aspekter af glykobiologien

dokumentere viden om kulhydrat modificerende enzymer og

20

deres katalytiske reaktionsmekanismer

redegøre for kulhydrat-aktive enzymers – herunder glycosidasers og glycosyltransferesers substratspecificitet, enantio- og regioselektivitet

redegøre for metoder til beregning af entioselektivitet samt omsætningsgrad og enatiomert overskud i reversible og irreversible processer

Indhold Kurset består af minimoduler bestående af en teoretisk gennemgang i form af en forelæsning og en efterfølgende øvelse i form af opgaver.

Kulhydraters struktur, biofysiske egenskaber og kemi af centrale bioteknologiske stoffer som glucose, sukrose, stivelse, cellulose, og hydrokolloider

Glykobiologi og tekniske anvendelser af kulhydrater

Glykosylering og glykosyltransferase katalyserede reaktioner

Lipidsyntese og modifikation

Syntesereaktioner i organiske solventer og katalyse i tofasesystemer

Immobilisering af biokatalysatorer


Sprog Dansk

Censur Intern




Biofilm i medicin og miljø

Titel Biofilm i medicin og miljø (Biofilms in medicine and environment)


Forudsætninger Matematik, kemi og mikrobiologi på bachelorniveau

Formål At give den studerende en grundliggende forståelse af, hvorledes mikroorganismer danner biofilm, de problemer, det skaber i forbindelse med sygdomme, og de muligheder biofilm har i forbindelse med løsning af miljøproblemer.

Målbeskrivelse

(Læringsmål)


anvende molekylærbiologiske metoder og bioinformatiske databaser til identifikation af mikroorganismer

redegøre for dannelse, sammensætning, vækst og aktivitet af biofilm

redegøre for biofilm på implantater og i sår

redegøre for patogene bakteriers vækst i biofilm

redegøre for metoder til kontrol af uønsket biofilm

redegøre for brug af biofilm til rensning af jord, vand og luft

21

redegøre for omsætning af C, N og P i biofilm

Indhold Identifikation af ikke-dyrkbare mikroorganismer med molekylærbiologiske og bioinformatiske metoder

Brug af avanceret mikroskopi til påvisning og kvantificering af mikroorganismer i biofilm

Metoder til påvisning af mikroorganismer aktivitet direkte i biofilm

Biofilmdannnelse og -sammmensætning herunder proteiners funktion

Mikrobiel kommunikation og mikrobielle samfund

Patogene bakterier i biofilm – bl.a. på implantater og i sår

Kontrol af uønskede bakterier, biofouling og biokorrosion

Omsætning af C, N og P i biofilm

Brug af biofilm til rensning af jord, vand og luft

Biofilm i bioteknologisk produktion


Sprog Dansk eller engelsk

Censur Intern

Prøveform Skriftlig eller mundtlig eksamen jf. rammestudieordningen



22

Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision

Studieordningsændringen er vedtaget af K-studienævnet og er godkendt af dekanen for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter og træder i kraft pr. 1. februar 2008.

Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2005, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2008, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.

I henhold til Rammestudieordningen og kvalitetshåndbogen for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aalborg Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden.

Gældende version af studieordningen er offentliggjort på www.ksn.aau.dk .

http://www.ksn.aau.dk/

Documents

Ændring af i Bioteknologi Medicinsk Bioteknologi Kemi ...files.portal.aau.dk/filesharing/download?filename=aau/ses/~/pub/...Proteinteknologi (Protein Technology) Placering (semester)