Det eksemplariske eksempel!

1. Svær tekst

Animationsfilm

Den første animationsfilm blev produceret for cirka 100 år siden. Der er opstået forskellige former for animationsfilm fra dengang og til i dag. Ordet animation betyder at give liv eller sjæl til døde ting.

Animationsfilm som udtryksformAnimationsfilm er drama. Drama består af replikker, mimik og kropssprog. Formålet med drama er at underholde.

De fleste animationsfilm følger berettermodellen. Det betyder, at spændingen bliver opbygget over tid.

Det særlige ved animationsfilm er lydsiden. Lydsiden udgør 50 % af en film. Den bygges op fra bunden af en tonemester.

Hvad er animation?Animation er en teknik. Man opstiller og filmer dukker eller tegnede figurer i rækkefølge. En tegner ændrer små detaljer fra billede til billede. En række billeder vises med cirka 24 billeder i sekundet. De enkelte billeder smelter sammen til glidende bevægelser. Det er derfor en illusion, når man ser bevægelse i filmen. Et øje kan ikke nå at opfatte hvert enkelt billede.

TeknikkerDer findes forskellige former for animationsfilm. Tegnefilm består af 12 tegninger pr. sekund. En tegnefilm på 60 minutter består derfor af mindst 43.200 tegninger.

Flyttefilm er en simpel teknik. I flyttefilm tegner man figurernes kropsdele på forskellige stykker papir. De enkelte dele kan sættes sammen og bevæges under kameraet.

Stop-motion er en anden teknik. Her bruger man dukker til at animere med. I dag er det muligt at bruge teknikken 3D computeranimation.

Produktion af animationsfilmEnhver film kræver en god historie. I en produktion er der brug for et manuskript og et storyboard, før en film kan optages. Alle tegningerne skal tegnes. En fotograf optager tegninger på forskellige baggrunde. Dernæst bliver filmens tale og sang indspillet. Filmen skal klippes sammen. Lydsporet skal lægges på filmen. Ofte tager det flere år at producere en animationsfilm.

Fra simpel streg til 3DDen første animationsfilm hed ”Fantasmagorie”, og den blev produceret i 1908 ved hjælp af en glasplade, 700 tegninger, lys og et kamera.

Senere kom tegnefilmen til verden. Den første tegnede spillefilm i Danmark hed ”Fyrtøjet”. Den havde premiere i 1946. Inspirationen til ”Fyrtøjet” kom fra Walt Disney. ”Terkel i knibe” fra 2004 er den første danske 100 % computeranimerede animationsfilm.

Det eksemplariske eksempel!

2. Let tekst

Animationsfilm

Den første animationsfilm blev produceret for cirka 100 år siden. Der findes forskellige former for animationsfilm. Ordet animation betyder at give liv eller sjæl til døde ting.

Animationsfilm som udtryksformAnimationsfilm er drama. Formålet med drama er at underholde. Det særlige ved animationsfilm er lydsiden. Lydsiden udgør 50 % af en film. Den bygges op fra bunden af en tonemester.

Hvad er animation?Animation er en teknik. Man filmer dukker eller figurer i rækkefølge. En tegner ændrer små detaljer på alle billeder. En række billeder vises med cirka 24 billeder i sekundet. De enkelte billeder smelter sammen til glidende bevægelser. Et øje kan ikke nå at opfatte hvert enkelt billede.

TeknikkerDer findes forskellige former for animationsfilm. Tegnefilm består af 12 tegninger pr. sekund. En tegnefilm på 60 minutter består derfor af mindst 43.200 tegninger. Der findes også flyttefilm og stop-motionfilm. Den nyeste teknik hedder 3D-computeranimation. Produktion af animationsfilmEnhver film kræver en god historie. Der er brug for et storyboard. En tegner skal tegne alle tegningerne. En fotograf skal optage alle tegningerne på forskellige baggrunde. Al lyd skal indspilles. Billeder og lyd skal sættes sammen til en film. Ofte tager det flere år at producere en animationsfilm.

Fra simpel streg til 3DDen første animationsfilm hed ”Fantasmagorie”. Den blev produceret i 1908 ved hjælp af 700 tegninger og et kamera.

Senere kom tegnefilmen til verden. ”Fyrtøjet” havde premiere i 1946. Inspirationen kom fra Walt Disney. ”Terkel i knibe” fra 2004 er den første danske 100 % computeranimerede animationsfilm.

Det eksemplariske eksempel!

3. ORDFORKLARINGER TIL SVÆR TEKSTanimation, animationen, animationer, animationerne – Animation er en teknik, hvor man opstiller og filmer dukker eller tegnede figurer i rækkefølge, så det ser ud, som om de bevæger sig.

drama, dramaet, dramaer, dramaerne

Drama kan betyde flere ting:

1. Et skuespil.2. En situation, der virker rystende og ophidsende.

berettermodel, berettermodellen, berettermodeller, berettermodellerne – Berettermodellen er en model over, hvordan et drama er opbygget. Berettermodellen består af anslag, præsentation af personer, uddybning, point of no return (vendepunkt), konfliktoptrapning, klimaks og udtoning. Et drama gennemløber alle syv faser i en stadigt stigende spændingskurve.

tonemester, tonemesteren, tonemestre, tonemestrene – En tonemester laver lyd til en film. Det gælder replikker, lydeffekter, atmosfærelyde og musik.

illusion, illusionen, illusioner, illusionerne

Illusion kan betyde flere ting:

1. At noget kan se ud som én ting, men i virkeligheden er det noget andet. Det er synsbedrag.2. At man har en forhåbning om, at noget godt skal ske.

tegnefilm, tegnefilmen, tegnefilm, tegnefilmene – En tegnefilm er en film med tegnede figurer i tegnedeomgivelser. En tegnefilm fremstilles ved fotografering af en stor mængde tegninger, som er minimalt forskellige.

flyttefilm, flyttefilmen, flyttefilmene: I flyttefilm bruger man en simpel teknik. Man tegner figurernes kropsdele på forskellige stykker papir. De enkelte dele kan sættes sammen og bevæges under kameraet.

animeret, animerede

Animeret kan betyde flere ting:

1. At gøre figurer i en tegnefilm levende. 2. At være livlig på en overstadig måde.

manuskript, manuskriptet, manuskripter, manuskripterne

Manuskript kan betyde flere ting:1. En tekst som er skrevet i hånden eller på maskine, og som er beregnet til trykning, fx et

filmmanuskript.2. Et gammelt håndskrevet dokument fra før eller lige efter bogtrykkerkunsten blev opfundet. Det er

et håndskrift.

Det eksemplariske eksempel!

storyboard, storyboardet, storyboard, storyboardene – Et storyboard er en række af billeder over, hvordan de færdige film skal se ud. Det er en præsentation af filmens forløb i billeder. Storyboardet beskriver hver eneste ny kameravinkel. Storyboardet giver også et overblik over, hvilke skuespillere der er med på hvert enkelt billede.

3. 1 ORDFORKLARINGER TIL LET TEKST

stop-motionfilm: I stop - motionfilm bruger man dukker eller figurer. På hvert billede rykker man figurerne en lille smule. Dermed opfatter øjet bevægelse.

3D-computeranimation: 3D-computeranimation er en teknik, hvor man sætter computergrafik sammen med animmationsteknikker.

4. FAKTABOKS

Antal billeder: 25 billeder pr. sekund.

Udstyr: Webkamera, kamerastativ, lys og software.

Figurer eller dukker: Modellervoks eller pap.

Lyd: Musik, lydeffekter og dialog.

5. VIDSTE DU, AT

at alt kan animeres? Man kan lave trickfilm med personer og komme en hel klasse ned i en kasse.

6. Quiz (svær):

Det eksemplariske eksempel!

Hvorfor følger en animationsfilm ofte berettermodellen?For at skabe spænding. (X)Det er billigt at benytte berettermodellen.Berettermodellen bygges op af en tonemester.

Hvordan vises de enkelte billeder i en animationsfilm?Billederne vises med ændrede detaljer og ét billede pr. sekund.24 billeder i sekundet får de enkelte billeder til at smelte sammen til glidende bevægelser. (X)Hvert billede vises 5 sekunder, så øjet kan nå at opfatte detaljer.

Hvorfor kan det vare flere år at producere en animationsfilm?Man skal vente på tilladelse til at lægge lydspor på filmen.Det tager lang tid at anskaffe kameraer.Filmen kræver en god historie, et manuskript, tegninger, lyd og sammenklipning. (X)

7. Quiz (let):

Hvornår blev den første animationsfilm lavet?For ca. 25 år siden.For ca. 50 år siden.For ca. 100 år siden. (X)

Hvad betyder ordet animation?At spille musik.At give liv eller sjæl til døde ting. (X)At optage film.

Hvordan er teknikken i en flyttefilm?Man flytter fra sted til sted for at optage filmen.De enkelte dele flyttes under kameraet. (X)Kameraet flyttes op og ned, når der optages.

8. Aktivitet

Det eksemplariske eksempel!

Animationsfilm

Se og oplev filmen ”Eat, shit and die” af Anders Morgenthaler, og bearbejd efterfølgende animationsfilmen i grupper.

Baggrund

Anders Morgenthaler producerede filmen ”Eat, shit and die” i 2007. Det Danske Filminstitut har testet filmen på en række 4. -8. klasser. Testen viser, at enkelte børn, især piger, bliver skræmt over fortællingen. Alligevel synes de, at fortællingen er spændende. Kombinationen af filmens tema og den computeranimerede streg skaber begejstring for filmen hos børn og unge. Filmen vandt publikumsprisen i 2008.

I skal bruge

Filmen “Eat, shit and die” af Anders Morgenthaler, 2007 Arket “Associogram” (PDF vedlagt ) Modellen ”Berettermodellen” Akvarelfarver, pensler, aviser, sorte tuscher og vand Hvidt akvarelpapir og sort karton i A3 til rammer

Sådan gør I

1. Print associogrammer og berettermodellen ud til alle i klassen.

2. Udfyld i fællesskab et associogram ud fra titlen ”Eat, shit and die”. Skriv på associogrammet, hvilke associationer I får, når I hører filmens titel.

3. Se filmen “Eat, shit and die”. I finder filmen under Medielinks i højre side.

4. Lav en diskussionscirkel i klassen. Det betyder, at I skal gøre følgende:

1. Del klassen op i to lige store grupper. 2. Den ene halvdel stiller sig i en cirkel med ryggen mod hinanden (der skal være en god

diameter i cirklen). 3. Resten stiller sig med front mod dem, der allerede står i cirklen. 4. Alle i klassen står nu over for en klassekammerat. 5. Den inderste kreds skal fortælle til samtalepartneren i yderkredsen, hvad animationsfilmen

"Eat shit and die" handler om. 6. Yderkredsen skal dernæst fortælle, hvordan de opfatter filmens slutning. 7. Alle i yderkredsen rykker en plads til højre, og øvelsen gentages. 8. Jeres lærer stopper øvelsen efter et par omgange.

5. Sæt filmen ind i berettermodellen. Tal om filmens anslag, præsentationen af personer og konflikten, uddybningen, point of no return (vendepunktet), konfliktoptrapningen, klimaks og udtoningen.

6. Gense filmen”Eat, shit and die”.

Det eksemplariske eksempel!

7. Udvælg syv filmklip, der tilsammen fortæller filmens handling. Der skal være et filmklip fra hver af berettermodellens syv faser. I skal omsætte de syv klip til syv akvarelmalerier. Eksempel: I filmens anslag/set up ser man et nærbillede af en dampende hundelort. Omsæt klippet til et maleri.

8. Gå sammen i syvmandsgrupper. Hver gruppe skal male syv akvarelbilleder ud fra de syv filmklip: Et billede af filmens anslag, et billede af filmens præsentation, et billede af uddybningen, et billede af filmens vendepunkt, et billede af konfliktoptrapningen, et billede af klimaks og et billede af udtoning.

9. Monter de syv akvarelbilleder i rigtig rækkefølge på sort karton. De skal monteres, så de bliver til en lang smal filmstribe. Detaljer fra filmens virkelighedsskildringer trækkes op med sort tusch, fx Benji der sidder ved computeren og er på Messenger – teknologi fra virkeligheden.

10. Skriv hver især i gruppen et dagbogsnotat, der passer til et af billederne fra jeres egen filmstribe. Det kan fx være et dagbogsnotatet skrevet af Benji og omhandle, hvad han føler, da han bliver skubbet ud over skrænten… og den videre tur ned mod lastbilen.

11. Øv fremlæggelsen af jeres filmstribe, så I får formidlet berettermodellen grundigt til resten af klassen. I skal øve oplæsningen af jeres dagbogsnotater, så de bliver læst op med indlevelse og tydelig artikulation.

12. Find dæmpet baggrundsmusik, der kan understøtte jeres fremlæggelse, og som passer til historien i ”Eat, shit and die”.

13. Fremlæg jeres malede filmstriber, og læs dagbogsnotaterne højt for klassen.

14. Diskuter og evaluer klassens forskellige filmstriber og dagbogsnotater. Skriv en evaluering til hver gruppe. Hvad virkede godt og hvorfor?

15. Repeter arbejdsprocessen for hinanden, og hvad der har ført jer frem til jeres resultat. Repeter processen i en dobbeltcirkel. Se hvad en dobbeltcirkel er under punkt 4.

Aktivitet 2

Kong Gulleroth

Se filmen ”Kong Gulleroth”. Tegn filmnotater, sæt filmen ind i berettermodellen og dramatiser til slut filmen.

Baggrund

”Kong Gulleroth” er en dansk animationsfilm fra 1998. Filmen er instrueret af Peter Hausner og Søren Tomas. Kim Fupz Aakeson har skrevet manuskriptet til filmen. Filmen er på DVD ´en ”Sallies historier”. ”Sallies historier” består af 13 forrygende filmfortællinger.

I skal bruge

Det eksemplariske eksempel!

Filmen “Kong Gulleroth” af Kim Fupz Aakeson, 1998 Arket ”Filmnotater” (PDF vedlagt) Arket ”De fire grundspørgsmål” (PDF vedlagt) Modellen ”Berettermodellen"

Sådan gør I

1. Print arkene ”Filmnotater”, ”De fire grundspørgsmål” og modellen ”Berettermodellen”.2. Se og oplev filmen ”Kong Gulleroth”. I finder filmen under Medielinks i højre side.3. Tegn tegninger af filmens begyndelse, midte og slutning på arket ”Filmnotater”. Farvelæg

tegningerne, og hæng dem op til udstilling i klassen.4. Gense filmen. 5. Tal om filmen ud fra ”De fire grundspørgsmål”. I skal skrive positive, negative, undrende og

spørgende udsagn ned på arket ”Skabelon til de fire grundspørgsmål”.6. Sæt i fællesskab filmen ”Kong Gulleroth” ind i berettermodellen. 7. Find syv filmklip fra filmen: Et filmklip af anslaget, et filmklip af præsentationen, et filmklip af

uddybningen, et filmklip af point of no return (filmens vendepunkt), et filmklip af konfliktoptrapningen, et filmklip af klimaks og et filmklip af udtoningen.

8. Tal om, hvordan spændingen i filmen opbygges.9. Inddel klassen i grupper. Lad hver gruppe omskrive filmen til drama. Jeres drama skal spænde over

anslag, præsentation, uddybning af personerne eller konflikten, point of no return (filmens vendepunkt), konfliktoptrapning, klimaks og udtoning.

10. Opfør jeres drama. I må gerne bruge få, men gode rekvisitter.11. Giv hinanden positiv kritik.12. Tal om, hvad hensigten med ”Kong Gulleroth” er.13. Skriv så hurtigt, I kan i syv minutter om, hvad I har lært i forløbet med ”Kong Gulleroth”.

Aktivitet 3

Lav en animationsfilm

Producer jeres egne korte animationsfilm. Brug teknikken stop-motion.

Baggrund

Animation betyder at gøre noget levende, at give det liv og sjæl. I animationsfilm skaber man derfor liv ved at levendegøre en dukke eller en tegning. Der findes forskellige typer animationsfilm: Tegnefilm, computeranimationsfilm eller stop-motion-film. I stop-motion-film tager man et billede af objektet, fx en dreng, derefter flytter man drengen en smule og tager endnu et billede. Der skal mange billeder til for at lave en hel film. I stop-motion-film kan man bruge modellervoks, legetøjsfigurer eller tegninger. Det kan være en god ide at have en fast baggrundstegning, hvor meget af handlingen foregår, så det kun er personerne, man skal flytte.

I skal bruge

Det eksemplariske eksempel!

Papir Saks Lim Modellervoks eller legetøjsfigurer (Lego Starwars eller andre) Mobiltelefon med kamera eller digitalkamera Programmet Picasa 3 (http://picasa.google.com/)

Sådan gør I

1. Gå sammen tre og tre. I skal lave en kort stop-motion animationsfilm. Filmen skal højest vare 2 minutter. 2. Brainstorm over ideer til en god historie. En god historie rummer en konflikt. Tænk i skæve og overraskende

historier. 3. Diskuter jeres brainstorms, og hvilke stop-motion figurer I skal bruge. 4. Skriv jeres manuskript. Historien skal være så kort og så enkel som muligt, men med en tydelig konflikt. 5. Tegn jeres storyboard.6. Lav jeres figurer, en bund og baggrundsbillede. Brug gerne nettet til at søge efter figurer og billeder. 7. Øv jeres historie ud fra storyboardet og med rekvisitterne. I skal øve filmen igennem mange gange, da det

er vigtigt, at I kan følge jeres storyboard, inden I begynder at filme. 8. Fastgør kameraet på et stativ eller fastgør mobiltelefonen (Spørg evt. efter stativ og klemme i fysiklokalet).9. Lav lyd – og billedprøve, inden I filmer jeres historie.10. Tag tre ens billeder ad gangen, og ryk jeres motiv lidt. Små ryk giver langsom bevægelse. Store ryk giver

hurtig bevægelse. Tag derefter tre nye ens billeder og fortsæt arbejdet – I skal forvente at rykke figuren eller dukken 8 gange, når I optager tre ens billeder ad gangen. Der går 8 ryk, det vil sige 24 billeder til et sekund i filmen. Optag billeder til hele jeres historie.

11. Overfør billederne fra kamera til computer. 12. Download programmet Picasa 3.13. Hent alle jeres billeder ind i Picasa 3. Klik på Filer og Importer fra og dernæst på Importer alle.14. Klik på ikonet Lav en filmpræsentation af jeres billeder i Picasa 3. Klik dernæst på Overgangsstil og vælg

anvendt tid. Indstil diasvarighed til 1/24 sek.15. Indsæt tekstdias i jeres film. Klik på Lav en film.16. Vis filmene for hinanden. 17. Skriv individuelt, hvad I fandt mest spændende, sværest og overraskende ved at lave jeres egne

animationsfilm. 18. Diskuter fælles i klassen, hvad I har lært af at lave animationsfilm.

9. Billeder

Det eksemplariske eksempel!

Til artikel: Billede 1

Billedtekst: Billedet er fra filmen ”Terkel i knibe”, som er den første danske 100 % computeranimerede animationsfilm.

Reference: Nordisk Film

Til aktivitet 1: http://www.dfi.dk/faktaomfilm/danishfilms/dffilm.aspx?id=20342

Billedtekst: Stillbillede fra animationsfilmen ”Eat, shit and die”. Reference: Framegrab ©Copenhagen Bombay

Til aktivitet 2: http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nffilm.aspx?id=57522

Billedtekst: Stillbillede fra ”Kong Gulleroth”. Reference:

Til aktivitet 3:Billede 1:

Det eksemplariske eksempel!

Billedtekst: To drenge fra Vemmelev Skole har designet disse to dukker i modellervoks til en stop-motion film. Reference: © Charlotte Erichsen

Billede 2:

Billedtekst:På billedet ses begyndelsen til et storyboard. Storyboardet er til stop-motion-filmen ”Rejsen til sandplaneten”. Det er vigtigt at have tegnet et godt storyboard, inden produktionen af en film går i gang.© Kirstine Sørensen

Til let og svær quiz: www.shutterstock.com Billedid: 76976236

Det eksemplariske eksempel!

10. MEDIELINKS

Emile Cohl - Fantasmagorie 1908

www.youtube.com

http://www.youtube.com/watch?v=aEAObel8yIE

Jannik Hastrup: Cirkeline 1968

www.dr.dk

http://www.dr.dk/bonanza/serie/boern/cirkeline.htm

Anders Matthesen: Terkel i knibe 2004

www.dfi.dk

http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nffilm.aspx?id=39276

Tonemester Hans Møller

www.filmlinjen.dk

http://www.filmlinjen.dk/Public/HowTo.aspx?articleid=718

Til aktivitet 1:

Eat, shit and die

http://www.filmstriben.dk/skole/film/details.aspx?filmid=9000000026

Til aktivitet 2:

Kong Gulleroth

http://www.filmstriben.dk/skole/film/details.aspx?filmid=2557203303

Det eksemplariske eksempel!

11. LITTERATURLISTE

11.1 Netlitteratur

Animationshuset

Her kan du læse om dansk animationsfilms historie gennem 100 år og om at animere. Du kan også læse om, hvordan du gør, hvis du vil producere en animationsfilm.

http://www.animationshuset.dk/2010/page1.html

Matematik bliver til filmmagi

Hollywoods spektakulære 3D-animation og special effects afhænger af god, gammeldags matematik. En af mændene i front er dansker, arbejder for Pixar og har i år fået en Oscar for en algoritme.

http://videnskab.dk/kultur-samfund/matematik-bliver-til-filmmagi

”Terkel i knibe” i knibe i Norge

Den danske tegnefilm, Terkel i Knibe, har forarget nordmændene i en sådan grad, at filmen er indklaget til Børneombudsmanden.

http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2005/10/17/134305.htm

11.2 Faglitteratur

Cross, Robin: Filmens verden. København: Gyldendal, 1996.Gennemgang af filmens barndom, redegørelse for funktioner ved produktion af spillefilm, bl.a. storyboard, scenografi, makeup, lys, rekvisitter, speciel effects og animation med filmgenrer som udgangspunkt samt særlige afsnit med generelle begreber som studier og stjerner, kamera og kameramænd, stunts, det store lærred, computere og efterproduktion. Fra 12 år.

Hasselbalch, Bo E.: Blik for computeranimation. København: Alinea, 2000.

Om hvordan man i et computerprogram kan tegne figurer og få dem til at bevæge sig, og om hvordan man kan klippe de enkelte computeranimationer sammen til en lille tegnefilm, og hvordan videooptagelser og animation kan kombineres. Fra 8 år.

Det eksemplariske eksempel!

Karpen, Annemette (red): Dansk tegnefilm gennem 100 år – fra de første trickfilm over Storm P. til 3D. København: Animationshuset, 2009.

Kronologisk beskrivelse af dansk tegnefilms historie og om de animatorer, tegnere, instruktører og fotografer, som har ført dansk tegnefilm frem til sit nuværende internationale niveau. Med kapitler om enkelte perioder og enkelte instruktører. Fra 14 år.

11.3 Skønlitteratur

Kirkegaard, Ole Lund: Orla Frø-Snapper. København: Gyldendal, 2010. Orla, Frøsnapper, som vist nok en gang kom til at spise en frø, vækker skræk og rædsel. Men nogle gange narrer den kloge den mindre kloge. Fra 5 år.

Madsen, Peter: Valhalla: den samlede saga. København: Carlsen, 2010. Tegneserien om de gamle nordiske guders oplevelser i og uden for Valhalla rummer mange paralleller til vores egen verden. Fra 7 år.

Nielsen, Michael G. (red.): Kvalifikationskampene. København: Egmont Serieforlaget, 2004.Tegneserie i manga-stil efter tv-animationsfilm. Beybladeren Tony trænes i kampsport af sin bedstefar, men han brænder for beybladesporten. Han og hans venner udfordres af blade-hajerne, som ledes af Kaï og den onde Carlos. Fra 9 år.

11.4 Film

Film

Dokumentarfilm

Pay Off!

Dansk undervisningsfilm fra 2006 af Jan Frydensbjerg og Ole Solkær. Du kan lære alt om filmiske virkemidler. I filmen lærer du om billedbeskæring, perspektiv, kamerabevægelser, klippeformer, lyd og andre virkemidler ved at se på eksempler fra spillefilmen ”Anton” af Åge Rais og elevfilmen ”Kampen”.

Spillefilm

Orla Frøsnapper

Dansk animationsfilm fra 2011 af Peter Dodd, Vicki Berlin, Gert Fredholm, Michael W. Horsten.

Det eksemplariske eksempel!

Animationsfilmen er baseret på Ole Lund Kirkegaards bog af samme navn. ”Orla Frøsnapper” handler om en 10-årig dreng ved navn Victor. Han bor i en lille søvnig by, og han har en hund, der hedder Pølse. En ubehagelig bølle ved navn Orla - bedre kendt som Frøsnapper – kommer altid på tværs. Han er som en slange i paradiset. Han elsker at plage de mindre børn...

Tavshed

En animeret kortfilm fra 1998 af Orly Yadin og Sylvia Bringas.

Om Tana Ross, født 1940 i Berlin og under 2. verdenskrig sendt i koncentrationslejr i Theresienstadt. Hun overlevede og kom til slægtninge i Sverige, hvor hun blev mødt af tavshed. Først 50 år senere kan hun fortælle sin historie i denne kortfilm. Filmen er fra 1998, og den kan ses på www.filmstriben.dk.

Terkel i knibe

Dansk animationsfilm fra 2004 af Anders "Anden" Matthesen og Mette Heeno.

Terkel er en blød dreng, der mobbes i middelsvær grad, og hjemme er der ikke megen støtte. Men Terkel kommer ind i varmen, da han bliver skyld i Fede Dorits selvmord, men han bliver også udsat for dødstrusler, og hvem sender dem til den plagede knægt?

Valhalla

Dansk animationsfilm fra 1986 af Peter Madsen.

Menneskebarnet Tjalfe og Røskva slider og slæber bravt med at holde hus for tordenguden Thor. De møder jætteungen Quark og de tre børn bliver gode venner, og Tjalve og Røskva er helt på Quarks side, da Thor vil skille sig af med det lille utyske.

12. OPLEVELSER M.M.Anbefal gerne oplevelser, udflugtssteder, museer, lokale steder o. lign. Angiv deres internetadresser. De opstilles igen alfabetisk. Se følgende eksempler:

Animationshuset

Animationshuset har et mobilt værksted med professionelt udstyr. De afholder workshops med produktion af animationsfilm for skoler – både ude på skolerne og i Animationshuset.

http://www.animationshuset.dk

Danfoss Universe

Besøg Danfoss Universe, og bliv klogere på hverdagens digitale medier. I Bitland kan du lave din egen stop-motion-film.

Det eksemplariske eksempel!

http://www.danfossuniverse.com/page9675.aspx

FILM X - Filmhuset

I Animation kan I arbejde med stop-motion-film. I lydstudiet kan I indspille dialog, voice-over og effektlyd til jeres film. I Klip kan man klippe sine optagelser, tilføje indklip, lyd og musik. Skolebesøg kan bookes på deres hjemmeside

http://www.dfi.dk/filmhuset/FILM-X/besoeg-FILM-X.aspx

Statens Museum for Kunst

Museet har digitale workshops. Det er et undervisningstilbud, hvor I arbejder kreativt og selvstændigt med digitale medier, som fx kameraer, computere og produktion af stop-motion-film og digitale lydoptagelser. De færdige produktioner bliver vist på storskærm.

http://www.smk.dk/

13. FORFATTEROPLYSNINGERCharlotte Anette Rifbjerg Erichsen

f. 1967, uddannet fra Vordingborg Statsseminarium i 1991. Uddannet som skolebibliotekar i 2010.

Forlagsredaktør hos Clio Online.