Embed Size (px)
Citation preview
21. marts 2017
Projekt nr. 226714
Version 3
Dokument nr. 1223096967
Udarbejdet af: LKR, KRB
Kontrolleret af: EDT
Godkendt af: LKR
NIRAS A/S
Sortemosevej 19
3450 Allerød
CVR-nr. 37295728
Tilsluttet FRI
www.niras.dk
T: +45 4810 4200
M:
E:
Anmeldelse i henhold til VVM-bekendtgørelsens1 § 2, stk. 1 Af anlæg kunstgræsbane omfattet af bekendtgørelsens bilag 2, punkt 10 b), samt vandløbsregulering omfattet af bilag 2, punkt 10 g), Anlæg af vandveje, som ikke er omfattet af bilag 1, kanalbygning og regulering af vandløb.
1 BEK nr 1440 af 23/11/2016, Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning
2
Anmeldeskema jf. VVM-bekendtgørelsens, Bilag 5
Basisoplysninger Tekst
Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Tirstrup Idrætsefterskole ønsker at etablere et kunstgræsanlæg bestående af fodboldbane, OmniStadium og Padeltennisbane. Anlægget har en samlet stør-relse på ca. 1 ha. Fra kunstgræsanlægget bliver drænvandet samlet i en prøve-tagningsbrønd, hvorfra der bliver etableret udløb til en pumpestation, der vil være startpunkt (st. 0) for et nye vandløb med udløb i Gråske Bæk. Nærmere beskri-velse af kunstgræstypen og indretning af banerne findes i Bilag 1. Nærmere beskrivelse af det nye vandløb frem til Gråske Bæk findes i Bilag 3.
Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Tirstrup Idrætsefterskole, Ebeltoftvej 1 - 8400 Ebeltoft
Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Bygherre: Jesper Ø. Pedersen Tlf.: 86364055 [email protected]
Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav 14dæ, 7000b, 7000k, 15c, 3b og 20f alle Tirstrup By, Tirstrup. Vandløbet placeres langs med Ebeltoftvej og Gråskegårdevej. Vandløbet er et privat vandløb, der ejes og vedligeholdes af Syddjurs Kommune. Vandløbet vil blive tinglyst på de berørte matrikler.
Projektet berører følgende kommune eller kommuner (omfatter såvel den eller de kommuner, som projektet er placeret i, som den eller de kommuner, hvis miljø kan tænkes påvirket af projek-tet)
Syddjurs Kommune
3
Basisoplysninger Tekst
Oversigtskort i målestok 1:50.000
4
Basisoplysninger Tekst
Kortbilag i målestok 1:10.000 eller 1:5.000 med indtegning af anlæg-get og projektet (vedlægges dog ikke for strækningsanlæg)
Tracé for nyt vandløb fra samlebrønden ved kunstgræsbanen til Gråske Bæk
5
Basisoplysninger Tekst
Forholdet til VVM reglerne Ja Nej
Er projektet opført på bilag 1 til denne bekendtgørelse x Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt. Angiv punktet på bilag 1:
Er projektet opført på bilag 2 til denne bekendtgørelse x 10 b) Anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butiks-centre og parkeringsanlæg og punkt 10 g), Anlæg af vandve-je, som ikke er omfattet af bilag 1, kanalbygning og regulering af vandløb.
Projektets karakteristika Tekst
1. Hvis bygherren ikke er ejer af de arealer, som projektet omfatter angives navn og adresse på de eller den pågældende ejer, matr. nr og ejerlav
Tirstrup Efterskole er en selvejende institution, der ejer idrætsanlægget. De nye vandløb, som skal aflede drænvandet fra banen, bliver et privat vandløb, som ejes af Syddjurs Kommune.
2. Arealanvendelse efter projektets realisering Det fremtidige samlede bebyggede areal i m2 Det fremtidige samlede befæstede areal i m2
Der opføres ikke bebyggelse på arealet. Det befæstede areal bliver efter projektets gennemførsel 10.368 m
2
3. Projektets areal og volumenmæssige udformning Er der behov for grundvandssænkning i forbindelse med projektet og i givet fald hvor meget i m Projektets samlede grundareal angivet i ha eller m2 Projektets bebyggede areal i m2 Projektets nye befæstede areal i m2 Projektets samlede bygningsmasse i m3 Projektets maksimale bygningshøjde i m
Der anlægges et kunstgræsanlæg med et befæstet grundareal på 10.368 m
2. I
tilknytning til kunstgræsbanen etableres en afvandingsledning med en totallæng-de på ca. 1.300 meter frem til udledningen til Gråske Bæk. Banen forsynes med 6 stk. 18 m høje lysmaster.
4. Projektets behov for råstoffer i anlægsperioden Råstofforbrug i anlægsperioden på type og mængde: Vand- mængde i anlægsperioden
5000 m
3 grus.
Intet forventet vandforbrug i anlægsperioden (dog evt. en smule til afværge ved
6
Basisoplysninger Tekst
Affaldstype og mængder i anlægsperioden Spildevand – mængde og type i anlægsperioden Håndtering af regnvand i anlægsperioden Anlægsperioden angivet som mm/åå – mm/åå
støvgener). Div. plastemballager mv. ca. 1 container/5 t. Intet spildevand i anlægsperioden. Nedsivning i området (som nu) indtil pladedræn og render under kunstgræsba-nen er etableret. Herefter afledes regnvand gennem nyetableret vandløb til den af kommunen anviste recipient, Gråske Bæk. Anlægsperioden er maksimum 14 uger fra tilladelser foreligger.
Projektets karakteristika Tekst
5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow ind og ud samt angivelse af placering og opbevaring på kortbilag af råstoffet/produktet i driftsfa-
sen: Råstoffer – type og mængde i driftsfasen
Mellemprodukter – type og mængde i driftsfasen Færdigvarer – type og mængde i driftsfasen
Vand – mængde i driftsfasen
Ikke relevant.
6. Affaldstype og mængder, som følge af projektet i driftsfasen: Farligt affald: Andet affald:
Spildevand til renseanlæg: Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav:
Håndtering af regnvand:
I driftsfasen vil der være mindre mængder affald fra drift af banen, som bortskaf-fes til godkendt modtager. Regnvand opsamles via drænplade og render – afledes efter gennemløb i sand-filter via privat rørlagt ikke målsat vandløb til Gråske Bæk.
Projektets karakteristika Ja Nej Tekst
7
Projektets karakteristika Tekst
7. Forudsætter projektet etablering af selvstændig vandforsyning? x
8. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af standardvilkår? x Hvis "ja" angiv hvilke. Hvis "nej" gå til punkt 10
9. Vil anlægget kunne overholde alle de angivne standardvilkår? Ikke relevant
10. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af BREF-dokumenter? x Hvis "ja" angiv hvilke. Hvis "nej" gå til pkt. 12.
11. Vil anlægget kunne overholde de angivne BREF-dokumenter? Ikke relevant
12. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af BAT-konklusioner? x Hvis "ja" angiv hvilke. Hvis "nej" gå til punkt 14.
13. Vil anlægget kunne overholde de angivne BAT-konklusioner? Ikke relevant.
14. Er projektet omfattet af en eller flere af Miljøstyrelsens vejlednin-ger eller bekendtgørelser om støj?
x Hvis "ja" angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger eller bekendtgørelser. . Hvis "nej" gå til pkt. 17. Der findes ingen vejledende grænseværdier for støj fra bru-
gere af boldbaner eller fra andre idrætsaktiviteter. Rambøll
har i 2007 foretaget en undersøgelse af lys og støjgener fra
kunststofbaner, og har i den forbindelse opsat nogle vejle-
dende værdier i forhold til erfaringer fra 10 kommuner. [1]
15. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer?
Hvis "nej" angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen Ikke relevant
16. Vil det samlede anlæg, når projektet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer?
I driftsfasen vil det være støj fra to støjkilder: Brugere (udøve-
re og tilskuere) af anlægget og maskiner til vedligeholdelse af
anlægget.
8
Projektets karakteristika Tekst
Støj fra brugere:
Der vil forekomme støj i forbindelse med brug af anlægget.
Støjen vil umiddelbart være som støjen fra den eksisterende
græsbane. Der vil være støj over en længere periode (over
døgnet og over året) end ved den almindelige fodboldbane,
idet kunststofbanen kan bruges om vinteren og bliver belyst
og derved giver mulighed for en væsentlig større benyttelse.
En kunstgræsbane giver i princippet ubegrænset kapacitet.
Erfaringsmæssigt giver en kunstgræsbane mulighed for ca.
1600 timers drift pr. sæson, hvorimod en almindelig græsba-
ne kan klare ca. 800 timers drift på en sæson.
I forbindelse med kunststofbaneprojektet ved Kløvermarken
har Rambøll i 2007 udarbejdet et miljønotat omhandlede støj-
og lysgener. I forbindelse med dette notat er der blevet fore-
taget en undersøgelse blandet 10 danske kommuner, der har
anlæg med boldbaner, der ligger tæt på boliger. Selv en in-
tensiv udnyttelse har vist, at få klager over støj fra boldbaner,
hvor det målte støjniveau er på 50 – 55 dB(A).. [1].
Den følgende tabel viser den vejledende afstand til kunststof-
banen for at overholde et givet støjniveau.
9
Projektets karakteristika Tekst
Støjniveau Anbefalet afstand fra 1 boldbane
55 dB(A) Ca. 10 meter
50 dB(A) Ca. 40 meter
45 dB(A) Ca. 75 meter
Tirstrup Efterskole ligger i udkanten af Tirstrup og de nærme-
ste boliger ligger ca. 40 meter fra den nye kunststofbanen,
hvilket vil svare til et støjniveau på ca. 50 dB. Boligerne ligger
dog på den anden side af Ebeltoftvej, hvilket kan spille ind på,
hvordan støjen opfattes. Nord for skolen ligger de nærmest
boliger ca. 200 m fra anlægget, hvilket vil give et væsentlig
lavere støjniveau.
Miljøbeskyttelseslovens § 42, stk. 3 kan tilsynsmyndigheden
”give påbud om, at der skal foretages støjdæmpende foran-
staltninger over for idrætsanlæg, fritidsklubber eller lignende
fritidsaktiviteter, som medfører væsentlige støjulemper for
omgivelserne”.
Da der i forvejen ligger et boldbane på arealet vil støjen fra
anlægget ikke blive væsentligt anderledes i dagtimerne end
den er i dag. I ydersæsonen og om aften vil der muligvis ske
10
Projektets karakteristika Tekst
en øgning i støjniveauet, men da boldbanen forsat primært
skal benyttes i forbindelse med skolens aktiviteter og da der
bl.a. ligger en vej i mellem boligerne og anlægget, vurderes
det ikke at medføre væsentlig ændrede støjgener for de
nærmeste naboer.
Støj fra maskiner til vedligeholdelse
DBU har udgivet et dokument om gode råd om vedligehold af
kunstgræsfodboldbaner og anbefaler en daglig overslæbning
efter 12- 14 timers brug eller mindst 2 gange om ugen på en
kunstgræsbane. Overslæbningen udføres med en mindre
traktor med ballondæk (lavtryksdæk).
Almindelig græsslåning støjer erfaringsmæssigt mere end
overslæbning. Desuden vurderes overslæbning af banen at
være mindre støjende end når der er brugere på banen, og
arbejdet vil være begrænset til dagtimerne i hverdagen. På
trods af at kunstgræsset skal plejes oftere end en almindelig
græsbane vurderes det, at støjen fra drift at banen ikke vil
være til væsentlig gene for naboerne.
17. Er projektet omfattet Miljøstyrelsens vejledninger, regler og be-kendtgørelser om luftforurening?
x Hvis "ja" angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger, regler eller bekendtgørelser. Hvis "nej" gå til pkt. 20.
18. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening?
Hvis "Nej" angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen.
11
Projektets karakteristika Tekst
Ikke relevant
19. Vil det samlede anlæg kunne overholde de vejledende grænse-værdier for luftforurening?
Hvis "Nej" angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. Ikke relevant
20. Vil projektet give anledning til støvgener eller øgede støvgener I anlægsperioden?
I driftsfasen?
x x
I anlægsfasen kan der forekomme mindre støvgener. Det vurderes ubetydeligt, idet evt. støvgener kan afværges ved vanding og andre tiltag. I driftsfasen vil der ikke være støvgener.
21. Vil projektet give anledning til lugtgener eller øgede lugtgener I anlægsperioden?
I driftsfasen?
x x
Hvis "ja" angives omfang og forventet udbredelse. Der anvendes ikke stoffer, der kan medføre lugtgener i for-bindelse med anlæg eller i driften af kunstgræsanlæg.
22. Vil anlægget som følge af projektet have behov for belysning som i aften og nattetimer vil kunne oplyse naboarealer og omgivelserne
I anlægsperioden? I driftsfasen?
x
x
Der er ikke behov for belysning i anlægsperioden. Kunststofbanen forsynes med lysanlæg, så den kan anven-des i mørke. I forbindelse med kunststofbaneprojektet ved Kløvermarken i København har Rambøll udarbejdet et notat omhandlede støj- og lysgener. I notatet tages der udgangspunkt i en euro-pæisk standard for anbefalede værdier for accepterede lys-forhold ved boliger (EN 12464-2).I notatet anbefales det der-
12
Projektets karakteristika Tekst
for, at afstanden mellem boliger og belyste boldbaner er mindst 35 meter fra en banes langside og mindst 65 meter fra en banes korte side. Anbefalingen er lavet ud af 6 projektører placeret 18 meter over terræn samt en samlet belysnings-styrke på 250 lux. [1]. Belysningsstyrken i det konkrete projekt er samlet maksimalt 125 lux. Fra den korteste side er der mindre en 40 m til de nærmeste boliger. Herved kan de anbefalede afstande ikke overholdes. Til dette skal der tillægges, at der også er belysning på Ebel-toftvej og at det eksisterende læhegn langs vejen bevares. Desuden er lysstyrken væsentligt lavere end de 250 lux som er udgangspunktet for anbefalingerne. Det vil medføre at lysgenerne mindskes væsentligt. På baggrund af overstående vurderes det derfor, at lysgener-ne for de nærmeste borgere vil kunne begrænses så meget at de ikke vil være væsentlige.
23. Er anlægget omfattet af risikobekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr. 1666 af 14. december 2006?
x
Projektets placering Ja Nej Tekst
24. Kan projektet rummes inden for lokalplanens generelle formål? x Området indeholder en eksisterende boldbane, der laves om til en kunststofbane, så arealanvendelsen ændres ikke.
13
Projektets placering Ja Nej Tekst
25. Forudsætter projektet dispensation fra gældende bygge- og be-skyttelseslinjer?
x Hvis "ja" angiv hvilke: Nærmeste byggelinje ligger ca. 300 m syd for og omfatter skovbyggelinjen for Skramsø Plantage.
26. Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af nabo-arealer?
x Boldbanerne benyttes i dag primært af skolens elever og til aktiviteter arrangeret af skolen. Dette vil ikke ændres med det nye anlæg.
27. Vil projektet kunne udgøre en hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder?
x Jf. Region Midtjyllands råstofplan ligger nærmest udlagte graveområde ca. 800 m øst for Tirstrup Efterskole. Der er ikke indvinding i området.
28. Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen? x Tirstrup ligger ca. 10 km inde i landet
29. Forudsætter projektet rydning af skov? (skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og arealet er større end ½ ha og mere end 20 m bredt.)
x Området indeholder en eksisterende boldbane, så arealan-vendelsen ændres ikke. Der er derfor ikke behov for rydning af skov.
30. Vil projektet være i strid med eller til hinder for realiseringen af en rejst fredningssag?
x Området indeholder en eksisterende boldbane, der laves om til en kunststofbane. Der er ikke rejst fredningssag for områ-det.
31. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste beskyttede naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3.
Gråske Bæk, som det nye rørlagte vandløb munder ud i, er omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven. Herudover er områ-det, hvor udløbet etableres registreret som § 3 beskyttet mo-se. Derudover er der mere end 400 m til nærmest §3 beskyt-tede områder, der er en mindre sø mod nordvest.
14
Projektets placering Ja Nej Tekst
32. Rummer § 3 området beskyttede arter og i givet fald hvilke? Der er ikke kendskab til beskyttede arter i mosen og Gråske Bæk. Udløbet er neddroslet til naturlig afstrømning, så der ikke vil ske påvirkning af evt. beskyttede arter. Der er ikke kendskab til beskyttede arter i vandhullet. På grund af afstan-den vil evt. beskyttede arter i vandhullet ikke blive påvirket.
33. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste fredede område. Der er ca. 400 m til kirkefredningen ved Tirstrup Kirke (fred-ningsnr. 01425.02). Men anlægget ligger uden for kirkebe-skyttelseslinjen.
34. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste Habitatområde (Na-tura 2000 områder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder).
Syd for skolen er der næsten 3,5 km til nærmeste habitat-område, H44 Stubbe Sø (Natura 2000-område N48 Stubbe sø).
35. Vil det samlede anlæg som følge af projektet kunne overholde kvalitetskravene for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, jf. bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 og bekendtgørelse nr. 1339 af 21. december 2011 samt kvalitetsmålsætningen i vandplanen?
x Recipient vil være privat rørlagt ikke målsat vandløb, som dog har udløb i Gråske Bæk. Gråske Bæk er målsat i Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt I – Jylland og Fyn med målsætningen god økologisk tilstand. Den nuværende tilstand er dårlig øko-logisk tilstand. Gråske Bæk lever dermed ikke op til målsæt-ningen. Det nye vandløb vil være rørlagt på hele dets ud-strækning. Det er ikke sandsynligt, at vandløbet bliver målsat i henhold til fremtidige vandområdeplaner eller omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3. Udledningen til Gråske Bæk er neddroslet til 2 l/s/red. ha for at undgå uønsket hydraulisk påvirkning af Gråske Bæk.
15
Projektets placering Ja Nej Tekst
I forbindelse med udarbejdelse af udledningstilladelse er der fortaget en risikoanalyse for udledningen af regnvand fra anlægget. Risikoanalysen viste, at når regnvandet løber igennem et sandfang inden udløb til Gråske Bæk, så over-holdes miljøkvalitetskravene for udledning til ferskvand. Der vil blive stillet vilkår om dette i udledningstilladelsen.
36. Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandinteres-ser?
x Anlæg af en kunstgræsbane er ikke opført på listen over virk-somheder og anlæg, der i kommuneplanlægningen medfører krav om grundvandsredegørelse jf. Vejledning om kommu-nernes planlægning inden for områder med særlige drikke-vandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande [1].
37. Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening x Der er ikke kendskab til jordforurening på det eksisterende idrætsanlæg. Det nye vandløb passerer et område der er områdeklassificeret med krav om analyser. Ved anlægsar-bejder i dette område vil der blive foretaget i de nødvendige forholdsregler.
38. Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i området, der sam-men med det ansøgte må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold)?
x Aktiviteterne på kunstgræsbanen vil være en del af de sam-lede aktiviteter på efterskolens idrætsanlæg. Det vurderes samlet, at idrætsanlægget ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet.
39. Vil den forventede miljøpåvirkning kunne berøre nabolande? x Miljøpåvirkningerne er helt lokale.
40. En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge eller begrænse væsentlige skadelige virkninger for miljøet?
Der etableres sandfang i brønden inden regnvand fra anlæg-get ledes via rørlagt vandløb til Gråske Bæk, herved undgås udledning af uønskede stoffer til vandområdet.
16
41. Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden af ovenstående oplysninger.
Dato:________________________ Bygherre/anmelder:___________________________________ Vejledning
Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes rådgiver baseret på bygherrens viden om eget projekt sammenholdt med de oplysninger og vejlednin-ger, der henvises til i skemaet. Det forudsættes således, at bygherren eller dennes rådgiver er fortrolig med den miljølovgivning, som projektet om-fattes af. Bygherren skal ikke gennem præcise beregninger angive projektets forventede påvirkninger men alene tage stilling til overholdelsen af vejledende grænseværdier og angivne miljøforhold baseret på de oplysninger, der kan hentes på offentlige hjemmesider.
Farverne "rød/gul/grøn" angiver, hvorvidt det pågældende tema kan antages at kunne medføre, at projektet vurderes at kunne påvirke miljøet væ-sentligt og dermed være VVM-pligtigt. "Rød" angiver en stor sandsynlighed for VVM-pligt og "grøn" en minimal sandsynlighed for VVM-pligt. Hvis feltet er sort, kan spørgsmålet ikke besvares med ja eller nej. VVM-pligten afgøres dog af VVM-myndigheden. I de fleste tilfælde vil kommunen være VVM-myndighed.
Bygherres eller dennes rådgivers udfyldelse af skemaet er omfattet af straffelovens § 161 om strafansvar ved afgivelse af urigtige oplysninger til en offentlig myndighed.
Bilag
Bilag 1: Tirstrup Idrætsefterskole – ordrebekræftelse
Bilag 2: Tegning med opbygning af kunstgræsanlæg
Bilag 3: Ansøgning om udledningstilladelse
17
Referencer
[1] Københavns Kommune, Miljøundersøgelser. Støj, belysning og kunstgræsbaner, 2007.
[2] Miljø- og Fødevareministeriet, »Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og
indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse,« 2016.
