Arkaeologi i børnehøjde

Arkæologi i børnehøjde

Sydvestsjællands Museum 3.-4. klasse

© Sydvestsjællands Museum, 2007

Tekst: Thomas Ø. Jensen

Redaktion: Rune O. Lundberg

Layout: Marianne Bisballe

Billeder og Fotos:

© Sydvestsjællands Museum

Kopi af jernalderhuse s.10 og s.4

© Lejre Forsøgscenter

Kortudsnit s.12 © Kort og

Matrikelstyrelsen

Forsiden:

Skeletter af to kvinder, ca. 1700 år

gamle, fundet i Kærup ved Benløse

i oktober 2006.

INDHOLD

Hvad er arkæologi og hvem er arkæologerne? 1

Hvad er kronologi? 2

Rensdyrjægerstenalder 3

Jægerstenalder 4

Bondestenalder 5

Grave i bondestenalderen 6

Bronzealder 7

Jernalder 8

Grave i jernalderen 9

Huse og stolpehuller 10

Inde på museet 11

Her har arkæologerne været 12

I dette hæfte kan du læse om den danske forhistorie og arkæologi. Du

vil få at vide, hvordan arkæologer arbejder og, hvordan forhistorien har

været på Vestsjælland.

Forhistorie det kalder vi den tid, der ligger før man begyndte at skrive

bøger. I Danmark betyder det tiden, før vi blev kristne.

Alt hvad vi ved om forhistorien, har vi tænkt os til. Det har vi gjort ved

at kigge på og sammenligne de genstande, som arkæologerne har fundet

og som er dukket op af jorden.

2

� Før arkæologerne kan gå i gang med enrigtig udgravning, skal alt muldjorden af. Såkan man nemlig nemmere se spor fra for-tiden. Mulden fjerner man med en grave-maskine, men man skal være forsigtig, såman ikke får gravet noget vigtigt væk. Derforer der altid en arkæolog, der holder øje medmaskinen.

3

Hvad er arkæologi og hvem erarkæologerne?

Når man tænker på arkæologi, tænker de fleste påbegravede skatte og forsvundne byer.Men arkæologi handler om meget mere end guld ogskattejagt.Arkæologi er en måde at lære om folk, der har levetengang. Hvordan boede de? Hvad spiste de? Hvadtroede de på? Hvilken påvirkning havde de på deresog vores verden?Arkæologer finder ud af alle disse ting ved at se påde spor, som mennesker har efterladt.

Nogle af sporene kan være artefakter. Et artefakt eren ting, som er lavet af mennesker. Det kan f.eks.være keramik, redskaber og smykker. De kan værelavet af materialer som ler, knogler, sten, træ ellermetal.

Sporene kan også være rester af beboelse, foreksempel ruiner af bygninger, planterester ellerandre tegn på, at der engang har været landbrug.

Arkæologer beskæftiger sig kun med mennesketsfortid, men den er også meget gammel. Mindst2.000.000. år! Der har dog slet ikke boet mennesker iDanmark så længe! Nogle af de første spor eftermenneskelig beboelse herhjemme findes i Vestsjæl-land ved Bromme, og de er 13-14.000 år gamle.

4

� � � � �Rensdyrjæger-stenalder

Jæger-stenalder

Bonde-stenalder

Bronzealder Jernalder

Hvad er kronologi?For at kunne holde styr på hvilken tid, de forskelligegenstande er fra, arbejder arkæologer meget mednoget, de kalder kronologi.

Kronologi handler om, hvornår noget i historien harfundet sted, det vil sige, hvilken rækkefølge tingenekommer i.

I forhistorien kommer stenalderen først, så bronze-alder og derefter følger jernalderen.

Grunden til at vi kalder stenalderen for “stenalder”er, at alle de vigtigste værktøjer var lavet af sten.Specielt blev flintesten brugt, fordi man nemt, medlidt øvelse, kunne lave meget skarpe og stærke red-skaber. Flint var et billigt materiale, og det kunnefindes flere steder her i Danmark.

Den efterfølgende tid kaldes bronzealderen, fordider blev brugt bronze til at lave mange forskelligeredskaber. Men bronze var dyrt! Man var nemlignødt til at hente det rigtig langt væk fra Danmark.Derfor fortsatte man med at bruge flint til mangedagligdags værktøjer som små knive og pilespidser.

Efter bronzealderen kom jernalderen, fordi man nulavede de vigtigste redskaber af jern. Jern var ikkesærligt dyrt og man kunne lave det selv. Ligesommed flint kunne man finde jernmalm til at lave jernaf flere steder rundt om i Danmark.

For at du kan følge med i hvilken tid, der bliver taltom i hæftet, har vi lavet en tidslinie. Tidslinien star-ter med året 12.000 før år 0, altså for 14.000 år siden.Det er her, vi i Danmark har de første spor af menne-skelig beboelse i Danmark.

Så der starter vi!

Tidslinie

5


Jæger-stenalder

Bonde-stenalder


RensdyrjægerstenalderFor 15.000 år siden var hele Sjælland dækket af is ogsne. Der var nemlig istid i Danmark!For ca. 14.000 år siden var al isen væk fra Danmark.Det var dog stadig et koldt og øde landskab.

Dengang så det hele meget anderledes ud! Kysternevar slet ikke, hvor de er i dag! Man kunne for eksem-pel gå tørskoet hele vejen fra Vestsjælland til Eng-land, men man skulle nu krydse nogle meget storefloder. Hvis man gik den anden vej, så skulle manblot krydse endnu et par floder for at være i Sverige.

Folk levede dengang som nomader. Det vil sige, atde rejste rundt efter de store flokke af rensdyr.Det er meget svært at finde deres lejrpladser i dag.Dem, vi finder, ligger på toppen af bakker, hvorjægerne har kunnet holde øje med deres byttedyr.

De genstande, vi finder fra denne tid, er mest småflintredskaber som pilespidser og simple knive.

� Her kan du se nogle af de genstande, mannemmest finder ved at bruge et sold. Prøvog se om du kan finde de stykker, der lignersmå økser, det er nemlig små pilespidser!

Sådan arbejder arkæologen

Det er meget få slags genstande,vi finder fra rensdyrjægerne. Deter næsten kun flintredskaber, ogmange af dem er meget små. Dekan være rigtigt, svære at finde!

Derfor bruger arkæologerne etredskab, der hedder et sold.Et sold ligner en stor si, og denbruges til at si en masse jord fra.Så er det meget nemmere at findesmå genstande som flint og knog-ler.

� Her kan I se Henrik arbejde med et sold.Nogle gange er det en fordel at bruge vand til at skyllejorden væk, men man skal huske at have regntøj på, fordet kan godt være et vådt og beskidt arbejde!

6


Jæger-stenalder

Bonde-stenalder


Jægerstenalder

Her kan du se toarkæologer, der er klædt udi jægerstenaldertøj. Bag veddem kan du se deres lillehytte. Kan du se hvilket dyr,de har brugt til at lave tøjaf?© Lejre Forsøgscenter

� Sådan forestiller vi os at folk i jægersten-alderen har boet. Om sommeren boede kunfå mennesker sammen, måske kun en enkeltfamilie. Det ser ud til, at man samledes istørre grupper om vinteren.© Lejre Forsøgscenter


En af de arbejdsmetoder, somarkæologer bruger, hedder eks-perimentel arkæologi. Det bety-der, at vi prøver at genskabe deting, som vi finder. På den mådekan man få en ide om, hvordanmenneskene i fortiden har tænkt,og hvordan de har arbejdet.

Det kan være rigtig sjovt at laveden slags forsøg, og nogle stederprøver arkæologerne at bo somfortidsmennesker for at finde udaf, hvordan man levede dengang.Du kan f.eks. prøve at bo somviking på Trelleborg ved Slagelse.

Efter at alt den tunge is havde forladt Danmark,begyndte landet langsomt at hæve sig. Kysternekom tættere på, hvor de er i dag, og landet lignedenæsten det, I kender.Det var varmere i Danmark dengang, det kan vi sepå dyrerester, vi finder. Nogle af de fisk og fugle, derlevede her dengang, finder vi i dag kun i lande, derer varmere end i Danmark.Danmark var helt dækket af træer, og man rejsterundt i kanoer på de mange floder, søer og vandløb.

I jægerstenalderen flyttede folk rundt mellem som-merbopladser og vinterbopladser. Her på Vestsjæl-land har der været rigtigt godt at bo. Der har væretmange åer, man har kunnet sejle på med kano, ogder har været masser af dyr at jage, og masser afbær og frugt at samle.Et af de vigtigste beboelsessteder i Danmark pådette tidspunkt er Åmosen, som går gennem storedele af Vestsjælland. Dengang var Åmosen en storsø. Her er der fundet masser af jagtredskaber, kanoerog også en meget gammel hundelort fra jægersten-alderen.I Åmosen boede og jagede man om sommeren, mensman om vinteren tog ud til kysten for at bo og fiske.

�


Jæger-stenalder

Bonde-stenalder


BondestenalderFor ca. 6.500 år siden skete der noget helt nyt her iDanmark. Man begyndte at dyrke korn og holdehusdyr. Det havde man ikke gjort før.

Landbruget blev den vigtigste måde at få mad og tøjpå, og man jagede slet ikke så meget som før.Når man er landmand, kan man ikke rejse rundt frasted til sted, så man begyndte at bygge en andenslags huse og bo på en anden måde.

Bonden skulle bruge masser af plads til sine markerog sine dyr. Derfor blev der fældet en masse træer,og langsomt kom der store åbne områder i Danmark.Det blev lidt koldere i bondestenalderen end i jæger-stenalderen; det var faktisk lidt som i dag. Land-bruget var ikke noget, man bare fandt på. Det var enide, man fik fra Tyskland, hvor de havde været bøn-der 1000 år før os her i Danmark. Men det var hellerikke tyskerne, der fandt på at dyrke korn og holdehusdyr. Det blev opfundet for næsten 10.000 årsiden nede i Mellemøsten. Derfra spredte det siglangsomt til resten af verden.

7


Ofte graver arkæologer i affalds-huller. Arkæologer kalder dem forgruber. Her kan vi finde en masseaf de ting, som man har smidt ud iforhistorien.

Arkæologer kan finde ud af rigtigmeget om, hvordan folk har levetved at kigge i deres “skralde-spande”!

Prøv selv at kigge i klassens skralde-spand. Hvilke af tingene fortællernoget om, hvordan I lever?

� Her kan du se en kopi af en økse frastenalderen. Øksen var et af de vigtigsteredskaber, for de hjalp til med at skabeåbne områder i skoven, hvor man såkunne dyrke korn og andre afgrøder.

De to fine økser, du kan se her,er ikke lavet færdige. Måske erder gået noget galt, mens de blevlavet, og så blev de smidt ud.

� Her ser I arkæologen Vara. Hun har ligefundet de to fine flintøkser. Hun har gravetdem ud med sin graveske. Bag hende kan Ise nogle andre af de graveredskaber, somarkæologerne bruger

�

I Bondestenalderen begynder man at bygge noglekæmpegrave af store sten, som man overdækkermed jord. Inde i dem lagde man de døde.I nogle af gravene blev der lagt rigtig mange men-nesker. Det var måske gravsteder, som man brugte ifamilien i flere generationer. Nogle af de skeletter,arkæologerne har fundet, er blevet ødelagt, inden deer blevet lagt ind i graven. Måske har de været brugttil en hellig fest, eller måske har de ligget fremme,så man har kunnet gå og se på dem i et stykke tid.Der er nogen der mener, at skeletterne først er ble-vet lagt i graven, når alt kødet var rådnet væk.

Det har været et kæmpe arbejde at bygge dissegrave! Du må tænke på, at man ikke har haft noglemaskiner eller redskaber af jern. Alligevel har mankunnet flytte kæmpestore sten, der vejer flere tons.Man har oven i købet kunnet stable dem oven påhinanden. Nogle af de store sten er blevet tilhugget,og nogle er endda blevet delt i to dele.Her på Vestsjælland har vi nogle meget fine kæmpe-grave, og nogle af dem er så store, at du kan gå ind idem. De hedder jættestuer, fordi man i gamle dagetroede, at jætterne havde bygget dem.

8


Jæger-stenalder

Bonde-stenalder


Grave i bondestenalderen

� Her kan du se arkæologen Maria, som er vedat tage et billede af en grube. På den lille tavleved siden af målestokken har hun skrevet,hvilken grube det er, hun tager billeder af.


Når arkæologerne graver, er detvigtigt at huske at tage billeder.Hvis vi ikke gør det, kan det væresvært at huske, hvordan tingeneså ud, når vi sidder hjemme påmuseet og arbejder. Et godt billedekan give arkæologerne nogleoplysninger, som de måske over-så ude på udgravningen.

Det er vigtigt at have en målestokmed på billedet (den rød-hvidepind), ellers er det rigtigt svært atse, hvor stor genstanden er i virke-ligheden.

Prøv at se på et billede og tænkover, hvilke ting på billedet, derfortæller dig noget om størrelser.

� Du kan stadig se storstensgrave i dag.Dysser står som blotlagte stenmonumenterog jættestuerne er dækket af jord i stor høje.Nogle af dem kan du kravle ind i og se.

9


Jæger-stenalder

Bonde-stenalder


BronzealderI bronzealderen var klimaet mildere end i dag. Manfortsatte med at være bønder og blev bedre ogbedre til det. Husene i bronzealderen kunne væremeget større end i bondestenalderen. Det blev denok, fordi man fik flere husdyr og deres stald var iden ene ende af huset, så man måtte bygge størrehuse for at få plads nok.

Man begravede stadigvæk folk i gravhøje, men påen helt anden måde. Nu fik hver person sin egengrav, og i nogle af gravene er der meget fine ting,der viser, at den døde har været meget rig. Folk blevbegravet med deres fine bronzeting, som kunnevære smykker eller våben.Mange af de bronzeting, vi finder, er ting man harhaft for at se flot ud. Det var smart at gå med finesmykker, og mændene barberede sig med fine bron-zerageknive. Selv ørevoks blev fjernet med en finlille bronzeske, ligesom du i dag bruger en vatpind.

Nogle kalder folkene fra bronzealderen for “solenssønner”, fordi de tilbad solen. Det ved vi, fordi vi harfundet en del helleristninger med forskellige billederaf solen. Helleristninger er primitive billeder huggetud i sten.

Her ser du arkæologerne Mette og Rikke igang med at udgrave en stenlægning. Dukan se, at de både bruger graveske og børstefor at gøre det rigtigt fint.


Når arkæologerne graver, er detvigtigt, at man kun graver lidt jordvæk af gangen. Det gør vi for ikkeat komme til at ødelægge noget.Vi gør det også for at se (og tagebilleder) af, hvordan de enkelteting ligger i forhold til hinanden.Det er vigtigt at vide, hvad der lig-ger nederst, fordi det er det, derer ældst.

Nogle gange er det så vigtigt atvære forsigtig, at vi bruger enblød børste eller små træpinde tilat få jorden væk med.

� Her kan du se en af de meget flottebarberknive, som blev lagt ned i graven somgravgave. Kniven har form som et lille skib.Folk troede, at det var et skib, der sejledesolen tilbage under jorden om natten, så denigen kunne stå op i øst næste dag.

�

I jernalderen blev det igen lidt køligere. Danmark varnu næsten lige så åbent et land, som det er i dag.Der var store åbne marker og engområder. Det erogså nu, at man begynder at se de første rigtigeveje. Den vigtigste måde at fragte ting på var dogstadig med både, og der var stadig mange små søer,vandløb og moser. Det er først i vores tid, at mangeaf de små vandløb og moser forsvinder, fordi vibegynder at dræne markerne, det vil sige at ledevand væk fra markerne.I Danmark var man bønder, men man jagede ogfiskede stadigvæk. Husene lignede dem fra bronze-alderen, og der begyndte at komme en masse udhuseomkring stuehuset. Folk begyndte også at flyttesammen i små landsbyer og blive mere afhængigeaf hinanden.Der er nogen, der mener, at det er i jernalderen, atde første høvdinger eller små konger begynder at fåmagten i Danmark.

I jernalderen begynder folk at handle med hinandenog med resten af Europa i langt højere grad, endman havde gjort før. Det kan vi se, når vi graver. Deter ikke ualmindeligt, at vi finder ting, som kommerlangt væk fra Danmark, eller ting som er lavet iDanmark, men som efterligner noget, man har set iet andet land. For eksempel finder vi smykker her iDanmark, der ligner dem, man har gået med i andredele af Europa.Der er fundet mange våben fra jernalderen, og derer også fundet en del forsvarsværker. Det ser ud til,at det ikke altid har været fredeligt at bo i Danmark.

10


Jæger-stenalder

Bonde-stenalder


Jernalder

Her kan du se resterne af et meget flot lerkar fra jern-alderen. Læg mærke til at der er mønstre på karret. Duskal også lægge mærke til overfladen på karret! Den viser,at karret er fra jernalderen.


Folk har altid godt kunne lide smarteog moderne ting, ligesom du i dagsikkert synes, at noget tøj ersmart, og noget tøj er umoderne.

Arkæologer har lært sig, hvad dervar moderne til forskellige tider,det kaldes typologier. Det brugervi til at bestemme, hvornår engenstand, som vi har fundet, erfra. For eksempel kan formen af enflintøkse fortælle arkæologennoget om, hvor gammel den. Mankan også se på mønstrene og for-men af keramik, hvornår det er fra.

Lerkar blev lavet i hånden ved atlægge lerpølser ovenpå hinandenog så glatte dem ud. Nogle gangekan arkæologerne se fingeraftrykfra den person, der har lavet karret.Inden i lerkarret kan vi finde resteraf den mad, man har spist.

�

På Vestsjælland har der boet rigtig mange menne-sker i jernalderen. Vi har fundet landsbyer og gårdemange steder. Et af de fineste fund, vi har gjort, erved Ringsted, hvor der blev fundet mange huse ognogle meget flotte grave med både guld, sølv, fineperler og en masse keramik.

I jernalderen begravede man folk på næsten sammemåde som i dag. Man fik sin egen grav, og gravenblev markeret med en lille jordhøj eller en lille bunkesten, ligesom man i dag bruger en gravsten.

11


Jæger-stenalder

Bonde-stenalder


Grave i jernalderen

� Her kan du se en af gravene fra Ringsted. Det erto mennesker, der er begravet sammen.

Hvis du kigger godt efter, kan du se, at den ene afdem har en guldring på sin finger. Begge har de enmeget fin halskæde om halsen. De har også megetfine bronzespænder på, som har holdt deres tøj påplads.


Hvis de ting, arkæologerne finder,er meget fine eller særligt spæn-dende, så skal de på museum. Førde kan komme det, skal de førsten masse ting igennem.

Der, hvor tingen er fundet, skalden behandles, så den kan flyttesuden at gå i stykker. Det kan mangøre på mange måder. Noglegange pakker vi den ind i gips.Andre gange skubber vi en pladeind under tingen. Så kan dennemmere løftes op.

Når tingen er kommet på museet,skal den konserveres. Det betyder,at man behandler tingen, så denikke rådner eller ruster. Konserve-ringen bliver gjort af en konser-vator.

� Her kan du se arkæologen Jonas. Han er i gangmed at bygge en kasse rundt om graven med de toskeletter. Det gør han, for at de kan flyttes til museetuden at det hele går fra hinanden. De to skeletterskal udstilles på Historiens Hus i Ringsted.

Husene i Danmarks forhistorie har været lavet af træ.De var båret af tykke stolper, der stod inde i huset.Husets vægge har været lavet af flettede grene, somhar været tætnet med ler og strå. Det kaldes ler-klinede vægge.

I den ene ende af huset har der boet mennesker og iden anden ende har man haft stalden. I jernalderenbegyndte man at lave små lader og værkstedshuse.Stuehuset blev dog ved med at se næsten ens ud frabondestenalderen til jernalderen. Kun størrelsenændrede sig. Det gjorde den, fordi man skulle haveplads til flere dyr, mere korn og sikkert flere menne-sker.

Der er ikke fundet nogen hele huse fra Danmarksforhistorie. De var lavet af træ og er rådnet væk formange år siden. Tilbage er der kun nogle pletter, derhvor stolperne har stået. De kaldes stolpehuller.

Ved at sætte en stok i stolpehullerne kan man få enide om, hvordan huset har set ud.

12

Huse og stolpehuller

� Her kan du se, hvordan arkæologerneforestiller sig at husene har set ud i for-historien. Dette hus er en kopi at et hus frajernalderen. Du kan se husene i Lejre.© Lejre Forsøgscenter

� Her kan du se et stolpehul. Arkæologenhar gravet halvdelen af stolpehullet væk, såman kan se, hvordan det ser ud. Det ertegnet op med en hvid streg. Nogle gangefinder vi offergaver i stolpehullet. Det kanvære keramik, dyreknogler og nogle gangeflintredskaber

� Her kan du se en tegning, af hvordan stolperne harstået. De tegnede stolper står lige oven i hvert sit stolpe-hul.

Når genstandene er gravet ud, kommer de medhjem på museet. Her bliver de renset, vasket ogfotograferet. De får også et nummer, så man altidkan finde lige netop den genstand igen!Når vi er ude og grave, tegner vi kort over alt det, vihar fundet. Kortene skal tegnes ind på computer såman kan sammenligne dem med rigtige kort. Detarbejde foregår også på museet.

Nogle af de ting, vi finder, er så fine eller spænendeat de skal udstilles. For at de kan udstilles, skal derbygges montre til dem. Der skal også laves nogleplakater, der fortæller publikum, hvad det er for enting, de kigger på.Hvis du kommer ind på museet, kan du se nogle afde fine ting, vi har fundet.

De ting som ikke bliver udstillet gemmer vi i et stortmagasin. Et magasin er en slags lagerrum. Her bliverder passet godt på dem.

Sydvestsjællands Museum har en masse aktiviteterfor børn, der handler om arkæologi. Hvis du holderøje med vores hjemmeside (www.vestmuseum.dk),kan du se, hvornår de næste aktiviteter er.

13

Inde på museet

� Her kan du se en masse børn, der leger arkæologerfor en dag. De graver efter rigtige fund og brugerrigtige arkæologiske værktøjer.

� Her lærer Vibeke en stor gruppe børn omknogler fra forskellige dyr, vi har fundet.Dyreknogler er vigtige fund, fordi de fortæl-ler os en masse om, hvilke dyr man har spistog om man har haft trækdyr til markarbejdet.

� Her ser du arkæologen Vibeke, der er igang med at udgrave og rense de to skelet-ter, som du har set tidligere. Det er megetsvært og kræver, at man koncentrerer sigmeget. Det bliver derfor gjort inde på museet,hvor vejr og vind ikke driller.

På billede kan du også se en masse af deværktøjer, som arkæologerne bruger, nårnoget skal graves meget forsigtigt ud.

Næsten alle billederne i dette hæfte er fraVestsjælland, hvor arkæologerne fra Syd-vestsjællands Museum arbejder. På kortet kandu se, hvor de forskellige ting er blevet fundet.Du kan også se, hvor de forskellige udgravnin-ger har været.

Der er MANGE flere steder, der er blevetudgravet af arkæologer og næsten alle stederneer der fundet spændende ting!

14

Her har arkæologerne været!

©Kort

og

Mat

rike

lsty

relsen

15

3.-4. klasse

Arkæologi i børnehøjde er et undervisningstilbud, der indgår som et forløb i

“Kulturkørekort – Historie til alle tider”.

Forløbet består af et skriftligt undervisningsmateriale kombineret med et 2-3 timers

besøg på skolen. Til hæftet er udarbejdet en lærervejledning samt en række opgaver

og øvelser, der kan gennemføres i klassen.

I undervisningshæftet kan eleverne læse om den danske forhistorie og arkæologi.

Forhistorie er den tid der ligger før man begynder at skrive bøger. Alt hvad vi ved

om forhistorien har vi tænkt os til ved at kigge på og sammenligne de fund som

arkæologerne har gjort. Eleverne introduceres til forskellige sider af arkæologernes

arbejde.

Kontakt

Yderligere oplysninger vedr. kulturkørekort,

undervisningsmateriale, lærervejledning og

opgaver fås ved henvendelse til:

Sydvestsjællands Museum

Storgade 17,

4180 Sorø

Tlf. 57 83 40 63

www.vestmuseum.dk

http://kulturkoerekort.e-museum.dk

Documents

Arkaeologi i børnehøjde