20
Årsberetning 2009

Årsberetning 2009 - Læger uden Grænser

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Læger uden Grænsers årsberetning fra 2009. Inderholder nyt fra bestyrelsen, beretning om kriser i 2009, naturkatastrofer, risikoen ved at være nødhjælpsarbejder, nødberedskab i DR Congo og en oversigt over udsendte i 2009.

Citation preview

Page 1: Årsberetning 2009 - Læger uden Grænser

Årsberetning 2009

Page 2: Årsberetning 2009 - Læger uden Grænser

Læger uden Grænser Kristianiagade 82100 København ØTelefon 39 77 56 00Fax 39 77 56 01 [email protected]@msf.dkwww.msf.dkGiro 008-1000

Ansvarshavende redaktørMichael G. Nielsen

Redaktion og tekstChristian NørgaardMaria DohnAnne LarsenVivianna NyroosEllen Thorsen

Grafisk tilrettelæggelseNina Grut MDD

Tryk Arco Grafisk A/S

Oplag 46.000 stk.

Forsiden Et barn undersøges på et hospital i byen Mardan i Pakistans Nordvestlige Grænseprovins. Mere end to millioner mennesker er flygtet, siden kampe brød ud i august 2008.Foto: © Marta Ramoneda

Bagsiden Et for tidligt født barn får målt iltmætningen i blodet på fød-selsklinikken i Kabezi i Burundi. Hver måned bliver omkring 225 kvinder med komplikationer i forbindelse med graviditet eller fødsel hjulpet på klinikken. Foto: © Sune Juul-Sørensen/MSF

Redaktionen afsluttet 8. februar 2010

2

Et særligt målebånd bruges til at undersøge, om børn er underernærede, som her i det sydlige Etiopien. Hvert år dør mellem

3,5 og 5 millioner børn direkte eller indirekte af underernæring. De, der overlever, risikerer at få kroniske skader, nedsat vækst

og er mere sårbare overfor sygdomme. Underernæring er en medicinsk tilstand, som er let at forebygge med den rigtige blan-

ding af ernæringsrigtig mad. Alvorlig underernæring er nem og relativt billig at behandle med spiseklar terapeutisk mad. Den

internationale hjælp til forebyggelse af underernæring er årligt på 350 millioner dollars. Mindre end to procent af den bistand,

der gives, bruges målrettet på at forhindre underernæring hos børn. I 2008 behandlede Læger uden Grænser flere end 300.000

underernærede børn i 22 lande. Foto: © Juan Carlos Tomasi/MSF

Page 3: Årsberetning 2009 - Læger uden Grænser

Det er med stor glæde og dyb tak-nemmelighed, at vi kan konstatere, at 2009 blev det år, hvor vi har set den største støtte fra den danske befolk-ning nogensinde. I 2009 modtog Læger uden Grænser 63 millioner kroner i individuelle, private bidrag til vores humanitære arbejde. Det er en stigning på 33 procent i forhold til året før.

Det er på alle måder overvældende at mærke så manges vilje til at hjælpe andre i et år, der har været præget af finanskrise.

Den store stigning i private indtæg-ter, som Læger uden Grænser ople-vede i 2009, skyldes især danskernes store tillid til os som organisation. Ifølge en uvildig undersøgelse er Læger uden Grænser landets mest troværdige humanitære organisation. Det ser vi som danskernes anerkendel-se af, at vi forvalter de betroede midler på en effektiv og forsvarlig måde.

Vi er meget taknemmelige for denne store tillid, idet private bidrag er helt afgørende for, at vi kan yde en effek-tiv og upartisk humanitær nødhjælp til de hundredetusinder af menne-sker, som bliver ramt af sygdomme, krige og naturkatastrofer. At behovet for hjælp er stort, kan illustreres ved, at Læger uden Grænser på verdens-

plan udfører over 8 millioner konsul-tationer om året i mere end 65 lande.

2009 blev også et travlt år for de danskere, der valgte at arbejde for Læger uden Grænser. 40 danske læger, sygeplejersker, jordemødre, logistikere, administratorer med mere rejste ud i alt 50 gange. Nogle af disse danske udsendte deltog i nødhjælpsarbejdet i blandt andet væbnede konflikter i DR Congo, den fortsatte humanitære katastrofe i Zimbabwe og den nærmest ukendte konflikt i det centrale Indien. De del-tog ved vaccinationskampagner og katastrofeindsatser, og de både lærte og lærte fra sig på de hospitaler og klinikker, vi støtter verden over.

I 2009 fik Læger uden Grænser i Danmark i samarbejde med blandt andre ernæringsforskere fra Københavns Universitet og Verdens-sundhedsorganisationen (WHO) støtte fra Danida til at iværksætte et internationalt forskningsprojekt, der skal udvikle en effektiv behandlings-form til moderat underernærede børn, så svær og livstruende under-ernæring kan forebygges.

Forskningsprojektet løber over fem år, hvor der vil blive indsamlet data fra ernæringsprojekter i blandt andet Niger. Læger uden Grænser i Danmark

forventes at komme til at spille en vigtig rolle i gennemførelsen af projek-tet, der også bliver finansielt støttet af Læger uden Grænser i Norge.

Vi vil gerne takke alle, der i 2009 med deres arbejde, penge eller på anden måde gjorde det muligt for os at hjælpe.

På bestyrelsens vegne

Jesper H.L. Jørgensen

Formand, Læger uden Grænser (MSF)

Fra bestyrelsen, Læger uden Grænser i Danmark

Bestyrelsen fra venstre: Læge Jonas Torp Ohlsen, læge Christian Fabiansen, internationalt med-

lem Erwin van't Land, læge Vibeke Brix Christensen, arkitekt Mauro Lucardi, sygeplejerske Anita

Arslan, sygeplejerske og formand Jesper H.L. Jørgensen, internationalt medlem Vanessa van Schoor

og jordemoder Thilde Knudsen. Ikke til stede: Historiker Morten Olesen og sygeplejerske Birthe

Roelsgaard. Foto: © Claus Kunckel

Page 4: Årsberetning 2009 - Læger uden Grænser

I februar 2009 slog Læger uden Grænser alarm om den humanitære krise i Zimbabwe. Landets sund-hedssystem var brudt sammen, og klinikker og hospitaler måtte lukke på grund af mangel på medicin, udstyr og personale.

Krisen kom synligt til udtryk i et kole-raudbrud af hidtil uset omfang, som kostede omkring 4.000 menneskeliv. Cirka 100.000 zimbabwere nåede at blive smittet, inden det efter et halvt år lykkedes at slå koleraudbruddet ned.

En af årsagerne til, at udbruddet fik så enormt omfang, var, at landets infra-struktur er brudt totalt sammen som følge af landets politiske og økonomi-ske krise. Kloaksystemerne er ødelag-te, rent drikkevand er en mangelvare og gaderne flyder med affald. Det

giver alt sammen optimale mulighe-der for, at en sygdom som kolera kan sprede sig til epidemisk niveau.

Læger uden Grænser satte massivt ind på at bekæmpe sygdommen. Vi etablerede behandlingscentre i de ramte områder og foretog opsø-gende behandling over det meste af landet, klorbehandlede vand og desinficerede hjem.

Når koleraen bryder ud igen – for det forventer alle, vil ske – står vi klar til at reagere omgående med lagre af udstyr i landet, kontakt til de 250 zimbabwiske medarbejdere, vi rekrut-terede under epidemien og personale på 50 klinikker i fjerntliggende områ-der af landet, der er uddannet til at reagere, når de første tilfælde viser sig.

Der er nemlig ikke taget hånd om de grundlæggende årsager til udbrud-det: nedbrudte vand- og kloaksyste-mer. Flere hjælpeorganisationer laver nye vandboringer i de værst ramte områder, men spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt. n

Kriser 2009UDSENDTE FRA DANMARK TIL ZIMbAbWE: ANDERS bæHRING, bJøRN HEINESEN, LONE JENSEN, MALENE FLANDING,

MARIE VILLUMSEN OG MOHAMMED ELTOM M. HAMID.

Kolera i Zimbabwe

En læge tilser en

kolerapatient i Mudzi

i Zimbabwe. Indtil der

bliver gjort noget ved

Zimbabwes forfaldne

vand- og kloaksyste-

mer, vil der være

stor risiko for nye

udbrud af kolera.

Foto: © MSF

Når koleraen bryder ud igen – for det forventer alle, vil ske – står vi

klar til at reagere omgående.

Page 5: Årsberetning 2009 - Læger uden Grænser

Kriser 2009

5

Afghanistan bliver mere og mere usik-kert, og størstedelen af befolkningen har ikke adgang til sundhedsydelser. Derfor vendte Læger uden Grænser i efteråret 2009 tilbage til landet efter fem års fravær.

Læger uden Grænser måtte for-lade landet i juni 2004, efter at fem medarbejdere var blevet myrdet i badghisprovinsen. På det tidspunkt havde mange håb om, at Afghanistan ville komme sig igen efter års borger-krig takket være massiv interna-tional udviklingsbistand. Problemerne er dog langt fra blevet færre med årene, og behovene for medicinsk nødhjælp er igen blevet akutte.

I efteråret begyndte Læger uden Grænser at tilbyde gratis lægehjælp på to skrantende hospitaler i landet, Ahmad Shah baba-hospitalet i den overbefolkede østlige del af hoved-staden Kabul og provinshospitalet i Lashkargah, hovedbyen i Helmand-provinsen.

Hospitalet i Lashkargah er det ene af kun to større hospitaler i det kon-fliktfyldte sydlige Afghanistan, men det offentlige sygehus har manglet

både medicin og personale, og fordi behandlingen er for dyr for de fleste, er hospitalet hidtil kun blevet opsøgt af relativt få patienter.

Den engang så klare skelnen mellem militære aktiviteter og genopbygning og udvikling på den ene side og humanitær hjælp på den anden er udvisket i en grad, så selv sundheds-væsenet er blevet en del af krigen. De

internationale koalitionsstyrker har indtaget hospitaler og anholdt patien-ter, der lå i deres senge, og på

grund af de internationale styrkers tilstedeværelse har oprørsgrupper angrebet sundhedsansatte, sygehuse og klinikker.

For at Læger uden Grænser kan hjæpe den afghanske befolkning, må vi demonstrere vores upartiskhed og uafhængighed ved ikke at tage part i konflikten. Vi modtager ikke penge fra nogen regeringer til vores arbejde i Afghanistan og sikrer, at ingen – hverken nationale eller internationale styrker eller oprørsgrupper – bringer våben ind på hospitalerne. n

UDSENDTE FRA DANMARK TIL ZIMbAbWE: ANDERS bæHRING, bJøRN HEINESEN, LONE JENSEN, MALENE FLANDING,

MARIE VILLUMSEN OG MOHAMMED ELTOM M. HAMID.

Afghanistan

5

For at blive accepteret som fuldstændig upartisk og uafhængig af alle parter i Afghanistan modtager

Læger uden Grænser ikke penge fra nogen regeringer til sit arbejde i landet.

Ventende patienter på Ahmed Shah Baba-hospitalet i det østlige Kabul, hvor befolkningstallet er

næsten firdoblet på grund af tilstrømningen af hjemvendte afghanere fra Pakistan og fordrevne på

flugt fra krigen i de østlige provinser. Foto: © Pascale Zintzen/MSF

Page 6: Årsberetning 2009 - Læger uden Grænser

Da kampene mellem det srilankan-ske militær og oprørsgruppen De Tamilske Tigre rasede i begyndelsen af 2009 i det nordøstlige Sri Lanka, blev titusinder af civile fanget i krigs-zonen. Her måtte de opholde sig i flere måneder uden at få nogen hjælp og med begrænset adgang til medi-cinsk behandling.

Et par måneder før den afsluttende fase af den årtier lange borgerkrig måtte de humanitære hjælpeorga-nisationer, herunder Læger uden Grænser, efter krav fra regerin-gen forlade de områder, der var hårdest ramt af kampene.

Kun Internationalt Røde Kors (ICRC) fik lov til at blive i området og evaku-ere nogle af de sårede til sundhedsmi-nisteriets hospitaler. Et kirurgisk hold fra Læger uden Grænser arbejdede fra februar 2009 på et af disse hospitaler i nærheden af byen Vavuniya.

I april lykkedes det for flere tusinde mennesker at komme ud af krigszo-nen. Mange havde behov for medi-cinsk hjælp på grund af svære skader fra granatsplinter, landminer eller skud. Alene i løbet af halvandet døgn fra den 21. april blev flere end 400

patienter behandlet for livstruende sygdomme eller skader på hospitalet i Vavuniya.

Fra februar til slutningen af juni blev næsten 4.000 krigsskadede opere-ret på hospitalet. Det andet større sygehus i regionen måtte i samme periode behandle op til tre gange så mange patienter, som det var bereg-net til. Umiddelbart efter regeringens ende-lige angreb i maj åbnede Læger

uden Grænser et oppusteligt felt-hospital, hvor vi kunne give akut kirurgisk hjælp ved Menick

Farm-lejren, hvor den srilankanske regering tilbageholdt 280.000 for-drevne.

Langt hovedparten af de 3.000 patienter, som fra juni til november kom til Læger uden Grænsers hospi-tal ved Menick Farm, blev behandlet for krigsskader og sår. I mange til-fælde havde patienterne gået længe med ubehandlede og betændte sår, og ofte var amputation den eneste løsning.

Fra august begyndte de første tilba-geholdte at få tilladelse til at rejse

væk fra lejrene. Familier vender til-bage til deres hjemegn i håbet om at kunne genoptage deres liv, men mange fordrevne bor fortsat hos værtsfamilier i Vavuniya og titusinder lever fortsat i lejrene.

Læger uden Grænser støtter befolk-ningen ved at tilbyde fysisk genop-

træning, rekonstruktionskirurgi og psykologbehandling i Vavuniya og i de områder, de fordrevne vender tilbage til. n

6

Kriser 2009Sri Lanka

Mange civile, der havde været fanget af kampene,

havde svære skader fra granatsplinter, landminer eller skud.

En dreng tilses på Læger uden Grænsers oppustelige felthospital ved Menick Farm, hvor regerin-

gen tilbageholdt 280.000 fordrevne. I mange tilfælde havde patienterne gået længe med ubehand-

lede og betændte sår, da det endelig lykkedes dem at få hjælp. Foto: © Anne Yzebe/MSF

Page 7: Årsberetning 2009 - Læger uden Grænser

7

I efteråret blev Indonesien ramt af jordskælv, og Filippinerne og El Salvador led under tropisk uvejr, der forårsagede massive oversvømmelser. I alle tre tilfælde reagerede landenes myndigheder og frivillige organisa-tioner hurtigt og effektivt, og Læger uden Grænsers indsats har først og fremmest bestået i at yde hjælp i de områder, der ikke var dækket. Vi ydede blandt andet psykologbistand til ofrene, uddelte nødhjælp og over-vågede, at sygdomme ikke spredtes blandt de overlevende, der havde mistet deres hjem.

Jordskælv i IndonesienEt kraftigt jordskælv målt til 7,6 på Richterskalaen ramte byen Padang på Sumatras vestkyst i Indonesien tidligt om morgenen den 30. sep-tember 2009. Dagen efter sendte Læger uden Grænser det første kata-strofehold med medicinsk udstyr til Indonesien for at yde hjælp til ind-byggerne.

De indonesiske myndigheder var hur-tige til at sende mad og lægehjælp til katastrofeområdet, og Læger uden Grænser sendte kirurger, sygeple-jersker, psykologer, logistikere og nyrespecialister og dialyseapparater til at behandle ofre med det såkaldte knusningssyndrom. Mennesker, der har ligget fastklemt og har fået øde-

lagt muskelvæv, risikerer at få nyre-svigt, fordi store mængder giftstoffer frigøres.

Oversvømmelser i Filippinerne849 mennesker døde og 8,4 mil-lioner blev berørt af de tropiske storme Ketsana og Parma, der ramte Filippinerne sidst i september. I og omkring hovedstaden Manila levede i titusindvis af mennesker i månederne efter under meget kritiske forhold i overfyldte evakueringscentre eller delvist oversvømmede huse.

Leveforholdene gav risiko for vand-bårne, smitsomme sygdomme, og Læger uden Grænser ydede læge-hjælp i mobile klinikker i de ramte områder. Vi bistod sundhedsmyn-dighederne med at gennemføre en landsdækkende vaccinationskampag-ne mod mæslinger og leverede stiv-krampevacciner til dem, der havde brug for det.

Læger uden Grænser delte desuden sæbe, tandbørster, kogegrej og tæp-per ud og tilbød psykologhjælp til de berørte af katastrofen.

Orkanen Ida ramte El SalvadorI november blev 150 mennesker dræbt og flere end 13.000 fordrevet

fra deres hjem i El Salvador som følge af kraftige regnskyl og oversvømmel-ser forårsaget af orkanen Ida.

Læger uden Grænser sendte et fly med blandt andet udstyr til vandrens-ning, medicin og kirurgiske forsynin-ger til El Salvador. Myndighederne

var hurtigt klar med hjælp i de værst ramte områder, og Læger uden Grænser fokuserede på at yde psy-kologisk hjælp og uddele nødhjælp i byerne Zacatecoluca og La Libertad i La Paz-regionen. Desuden vurderede vi behovene i mere afsidesliggende egne i San Vincente-regionen. n

Kriser 2009Naturkatastrofer

UDSENDTE FRA DANMARK TIL INDONESIEN: HELLE LHJUNGMANN PEDERSEN OG MAL PANTELIC.

UDSENDTE FRA DANMARK TIL EL SALVADOR: LILIANA NIEVES

Ifølge de offi-

cielle tal mistede

300 mennesker

livet under over-

svømmelserne, der

gjorde 320.000 hjem-

løse i og omkring

Fillippinernes hoved-

stad Manila. Foto: ©

Frederic baldini/MSF

Page 8: Årsberetning 2009 - Læger uden Grænser

8

Krige og konflikter bliver stadig mere komplekse, og med det følger des-værre ofte, at respekten svinder for de organisationer, der yder neutral, upar-tisk nødhjælp til krigens ofre. Læger uden Grænser hjælper syge og sårede uden skelen til, om de er part i en kon-flikt eller uskyldige civile – sidstnævnte udgør i dag hovedparten af ofrene for krigshandlinger i verden.

I 2008 blev 122 nødhjælpsarbejdere dræbt. Tallet oversteg for første gang antallet af dræbte blandt FN’s freds-bevarende styrker. Samme år blev 260 nødhjælpsarbejdere ofre for vold – en fordobling på bare tre år.

Svært arbejde i Pakistan og SomaliaLæger uden Grænser hjælper nød-stedte i verdens farligste lande, men mange steder er vores muligheder for at hjælpe stærkt begrænsede. Vi har nu genoptaget vores arbejde i Afghanistan. Det sker efter fem års fravær efter et angreb, der kostede fem af vores medarbejdere livet. Alle vores projekter i Somalia koordineres fra nabolandet Kenya, fordi landet er for usikkert at opholde sig i for inter-nationalt udsendte.

I Pakistan blev Læger uden Grænser i april 2009 tvunget til at indstille sine aktiviteter i Swat-dalen i den Nordvestlige Grænseprovins på

grund af intensiverede kampe. Vi havde indtil da været den eneste organisation med internationale medarbejdere til at støtte hospitalet i byen Mingora samt at stå for ambu-lancekørsel i regionen.

I februar mistede vi to medarbejdere, som blev skudt, da de var på vej til at hente sårede civile i byen Charbagh i Pakistans Swat-distrikt.

I Somalia blev vores muligheder for at yde bistand svækket i april, da to medarbejdere blev bortført i Huddur i bakool-regionen, og vi så os tvunget til at indstille arbejdet på en række sundhedscentre i det sydlige og cen-trale Somalia.

I juni mistede vi en kollega, som sammen med 30 andre døde i forbin-delse med en eksplosion i byen belet Weyne i Somalias Hiraan-region. I juli tvang den øgede usikkerhed Læger uden Grænser til – for første gang i 17 år – at indstille aktiviteterne på

Stadigt farligere at være nødhjælpsarbejder

En kugle er gået gennem en rude på Al Tahl

hospitalet i det nordlige Yemen. Vi kan kun

opnå større sikkerhed for nødhjælpsarbejdere,

hvis alle internationale aktører arbejder bevidst

med at sikre de humanitære og civile orga-

nisationer plads til uhindret at udføre deres

arbejde. Foto: © Arnaud Drouart/MSF

Page 9: Årsberetning 2009 - Læger uden Grænser

9

vores børnehospital og tre sundheds-klinikker i det nordlige Mogadishu. De ansatte var af frygt for deres egen sik-kerhed nødt til at flygte.

I december 2008 kom der for en gangs skyld gode nyheder fra hoved-staden, da benadir Universitetet i Mogadishu for første gang i to årtier kunne sige tillykke til 20 nyuddan-nede læger.

Men året efter, da det næste hold nyuddannede læger skulle fejres, blev ceremonien mål for et angreb og endte i en tragedie. 23 mistede livet – heriblandt mange af de nyuddannede læger – og flere end 50 blev såret.

Angreb på civile under massevaccinationRespekten for Læger uden Grænsers neutralitet blev også brudt af en rege-ring i 2009 ved et helt uacceptabelt militært angreb på en humanitær indsats.

Den 17. oktober var tusinder af civile mødt frem på syv vaccinationssteder i Masisi-distriktet i det nordøstlige DR Congo, hvor Læger uden Grænser vaccinerede børn mod mæslinger i samarbejde med sundhedsministeriet. Området var på det tidspunkt kon-trolleret af oprørsgruppen FDLR, og alle parter i konflikten havde garante-

ret, at vaccinationskampagnen kunne gennemføres.

Trods denne garanti angreb rege-ringshæren samtlige syv vaccinations-steder, og alle, der var kommet for at få deres børn vaccineret, måtte flygte. Vaccinationen kunne ikke gennem-føres, og Læger uden Grænser måtte evakuere medarbejderne til hoved-byen Goma.

Desværre er der grænser for, hvor meget vi som enkeltstående organisa-tion kan gøre. Vi kan kun opnå større sikkerhed for nødhjælpsarbejdere, hvis alle internationale aktører arbej-der bevidst med at sikre de humani-tære og civile organisationer plads til uhindret at udføre deres arbejde.

Det står allerede i Geneve-konven-tionerne, som alle verdens stater har underskrevet. For at målet kan realise-res, må alle parter – militære, politiske og humanitære aktører – forstå og respektere hinandens roller med det endelige formål at få hjælpen frem til den nødlidende befolkning. n

Page 10: Årsberetning 2009 - Læger uden Grænser

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

På vagt i 2009

1 Anders Bæhring, logistiker, Zimbabwe/

Kwekwe, Zambia/Lusaka, Sydsudan/Ezo

2 Anna Friis Jørgensen, jordemoder, Haiti/

Port-au-Prince

3 Ann-Sophie Nielsen, sygeplejerske, Liberia/

Monrovia

4 Birgit Olsen, administrator, DR Congo/

Kinshasa

5 Birgitte Therkelsen, projektkoordinator,

Indonesien/Jakarta

6 Birthe Roelsgaard, projektkoordinator,

Malawi/Lilongwe

7 Bjørn Heinesen, logistiker, Zimbabwe/

Gokwe, Nigeria/Gombe

8 Carl Johan af Rosenborg, logistiker,

Liberia/Monrovia

9 Diana Suarez Krabbe, jordemoder,

Sydsudan/Pibor

10 Edda Schmidt-Bambach, HR-koordinator,

Liberia/Monrovia

11 Helle Lhjungmann Pedersen, sygeplejerske,

Sydsudan/Juba, Indonesien/Padang

12 Himedan Mohammed Himedan, projekt-

koordinator, Etiopien/Degambar

13 Jacques Courrier, logistiker, Niger/Guidan

Roumji

14 Jan Herzog, læge, Sydafrika/Cape Town

15 Jens Windahl Pedersen, sygeplejerske,

Sierra Leone/Bo

16 Jess Groth Banke, logistiker/administrator,

Malta/La Valetta

17 Johannes Yde, læge/kirurg, Nigeria/Port

Hartcourt

18 Jonas Torp Ohlsen, læge, DR Congo/West

Kasai, Centralafrikanske Republik/Batangafo,

DR Congo/Niangara

19 Kim Urick, logistiker, Nigeria/Gombe,

Uganda/Kitgum

1

2

3

4

5

6

18

119

20

21

22

23

2738

31

Page 11: Årsberetning 2009 - Læger uden Grænser

20 Kirsten Pagaard Rold, sygeplejerske, Liberia/

Monrovia

21 Liliana Nieves, HR-koordinator, El Salvador/

San Salvador

22 Linda Christensen, sygeplejerske, Sierra

Leone/Bo

23 Line Thatt Jensen, administrator, DR Congo/

Kisangani

24 Lone Jensen, læge, Zimbabwe/Binga

25 Maibritt Heiden, sygeplejerske, Sydsudan/

Pibor

26 Mal Pantelic, logistiker, Bangladesh/Khulna,

Indonesien/Padang

27 Malene Flanding, antropolog, Zimbabwe/

Murambinda, Indien/New Delhi

28 Marianne Looft, sygeplejerske, Etiopien/Imey

29 Marie Villumsen, administrator, Zimbabwe/

Harare

30 Matthias Gamrath, administrativ koordinator,

Sierra Leone/Bo, Nigeria/Sokoto

31 Mogens Bernsdorff Petersen, læge, DR

Congo/Kinshasa

32 Mohammed Eltom M. Hamid, medicinsk

koordinator, Zimbabwe/Harare

33 Niels M. Søndergaard, læge, Indien/

Chhattisgarh

34 Norbert Payne, logistisk koordinator,

Liberia/Monrovia

35 Ole Timotej, sygeplejerske, Nigeria/Gombe

36 Ronald Maung Maung Rajan, læge/anæstesi,

Centralafrikanske Republik/Batangafo

37 Sanni Bundgaard Nielsen, jordemoder,

Liberia/Monrovia

38 Sidsel Lykke Nielsen, læge, Sydsudan/Pibor

39 Thomas Thorhauge, sygeplejerske,

DR Congo/Faradje

40 Ulla Collins, bioanalytiker, Malawi/Thyolo

22

23

2724

2925

3026

3027

28 29 3530 32

34

35

4036

4137

39 3340

Page 12: Årsberetning 2009 - Læger uden Grænser

Flere lærte Læger uden Grænser at kende i 2009For at Læger uden Grænser kan give upartisk, medicinsk nødhjælp, hvor der er behov for det, er vi afhængige af økonomisk støtte fra private. Vi har ifølge en analyse den højeste

troværdighed blandt de humanitære nødhjælpsorganisationer i Danmark, men for få danskere kender os. Og hvis ikke danskerne kender til vores arbejde, kan de ikke støtte det.

Det valgte vi at gøre noget ved i 2009

ved hjælp af en reklamefilm på TV2 og TV2 Charlie. Det er første gang, vi har brugt penge på tv-reklame, og det gjorde vi, fordi vi ikke møder danskerne som mange andre orga-nisationer med gadehververe og ved dørindsamlinger.

Filmen er fiktion, men afspejler en realistisk situation i vores arbejde i konfliktområder: En bil fra Læger uden Grænser kommer kørende i høj fart og stopper foran en byg-ning. En pige bliver båret ind på en operationsstue, og lægerne gør klar til at operere. Og pludselig går lyset ud …

Pointen er forhåbentlig ikke til at mis-forstå: Uden økonomisk støtte, ingen læger til at operere den sårede pige.

Det koster penge at indsamle penge, men til gengæld har indsatsen båret frugt. I 2009 har vi opnået det bedste økonomiske resultat i Læger uden Grænsers historie, hvor bidraget fra privatpersoner, virksomheder og fonde er steget til cirka 82 millioner kroner. Det er 18 millioner kroner mere end året før.

Vores håb er, at de mange, der lærte os at kende i 2009 også hjælper os med at hjælpe andre i fremtiden.

Mange gav underernæ-ring opmærksomhedI efteråret lancerede vi en usædvanlig indsamling på internettet. I stedet for at bede om penge opfordrede vi danskerne til at give lidt af deres tid og opmærksomhed til en af verdens store, stille katastrofer.

Aktiviteter i Danmark

12

Læger uden Grænser valgte for første gang at bruge penge på tv-reklame i 2009. Foto fra reklamefilmen.

Page 13: Årsberetning 2009 - Læger uden Grænser

Aktiviteter i Danmark

13

Fem millioner børn dør hvert år af underernæring. En medicinsk tilstand, som kan behandles let og relativt bil-ligt. Forudsætningen for at engagere sig og forsøge at ændre på en uret-færdig verden er viden om problemet.

Derfor bad vi danskerne give sekun-der til at se korte filmklip, hvor Læger uden Grænsers udsendte deler deres tanker og oplevelser fra hjælpearbej-det mod underernæring. I løbet af de syv uger, kampagnen kørte, indsam-lede vi 465.909 sekunder, svarende til godt 130 timers opmærksomhed.

Du kan stadig give lidt af din tid på www.msf.dk/sekunder

30.0000 ”fans” på Facebook Læger uden Grænser har oplevet en eksplosiv tilstrømning af danskere, der vil følge vores arbejde på Facebook. Siden vi i juli lavede en såkaldt ”fan-side”, er støtterne strømmet til. I janu-ar 2010 rundede vi således de 30.000 ”fans”, hvilket vi er utroligt glade for.

Fansiden giver nye muligheder for dialog mellem os og vores støtter, der ivrigt debatterer med hinanden og kommenterer de nyhedsartikler, links og videoer, vi deler på siden.

Hvis du endnu ikke er Facebook-fan, kan du finde du os her: www.face-book.com/laegerudengraenser

Hjælp er ikke kun penge

Læger uden Grænser er dybt afhængig af den økonomiske støtte fra private bidragydere. Men der findes også andre måder at hjælpe os til at yde medicinsk, humanitær hjælp til verdens nødstedte.

På kontoret i København arbejder omkring 45 engagerede frivil-lige. De passer receptionen, laver frokost, sender materialer ud og løser mere specifikke opgaver, eksempelvis inden for HR, regn-skab, kommunikation og fundraising. Deres indsats betyder, at flere af de penge, som Læger uden Grænser får, kan gå direkte til at hjælpe mennesker i nød.

Desuden har vi en masse engagerede frivillige i alle aldre, fra studerende til pensionister, i gruppen FLUGS, Frivillige i Læger uden Grænser. De arbejder med at udbrede kendskabet til Læger uden Grænser i Danmark ved at arrangere og deltage i en række målrettede aktiviteter.

I 2009 medvirkede FLUGS’ere blandt andet ved Danmarks Indsamling, ved støttekoncerten Kids for Kids på Vedbæk Skole og ved at dele vand ud til to store løb i Fælledparken i København, Alt for Damernes Kvindeløb og DHL-Stafet.

Frivillige delte også postkort ud i København og Århus ved Læger uden Grænsers Sekunder-kampagne i efteråret og ved World Aids Day den 1. december. Desuden har FLUGS’ere arran-geret og stået for det praktiske arbejde ved møder og general-forsamlinger.

Sygeplejerske Birthe Roelsgaard er en af de udsendte, der fortæller om sit møde med underer-

næring på www.msf.dk/sekunder

Page 14: Årsberetning 2009 - Læger uden Grænser

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Læger uden Grænsers indtægter og udgifter 1999-2009, i mio. kr.

60

50

40

30

20

10

0

Udsendte fra Danmark, 1999-2009

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

14

De samlede bidrag til Læger uden Grænser i Danmark nåede i 2009 op på knap 109 millioner kroner. Ser man alene på de private, individuelle bidrag, er tallet 63 millioner kroner, hvilket er en stigning på godt 33 pro-cent i forhold til 2008. Herudover modtog vi i 2009 mange indtægter fra arv – 17 millioner kro-ner. Læger uden Grænser oplevede fortsat i 2009 en stor velvilje til at støtte fra private bidragydere, og sammenlagt gav private personer, virksomheder, fonde og foreninger 80 millioner kroner, hvilket er 18 mil-lioner kroner mere end i 2008.

Stigningen i private indtægter skyl-des, at Læger uden Grænser i 2009 har arbejdet målrettet på at ud-brede kendskabet til organisationen, blandt andet gennem større synlig-hed i offentligheden. Det har givet mange nye bidragydere, og samti-dig har vores faste støtter valgt at give mere end tidligere år.

Danida udbetalte 26,7 millioner kro-ner til Læger uden Grænser i 2009 – bidraget udgjorde dermed 26 procent af de samlede indtægter. I 2008 var beløbet på knap 17 millio-ner kroner svarende til 21 procent af indtægterne.

Denne tilsyneladende variation i støt-ten fra Danida skyldes, at de projekter som vi modtager støtte til, udføres i varierende perioder, og at en del af støtten, der er givet i det ene år, først kommer til udbetaling året efter.

Resultaterne beskrevet på denne side er foreløbige tal for 2009 og udgør ikke de endelige reviderede regn-skabstal. Disse vil blive offentlig-gjort på Læger uden Grænsers hjem-meside www.msf.dk senest i juli 2010. Der kan derfor forekomme ændringer i tallene efter redaktionens afslutning. n

Danske resultater

Fordeling af indtægter

n Private individuelle bidrag 62,8 mio. kr. (57,7%)n Danida og tips-

og lottomidler 28,5 mio. kr. (26,2%)n Arrangementer 6,3 mio. kr. (5,8%)n Fonde 6,2 mio. kr. (5,7%)n Virksomheder 4,6 mio. kr. (4,2%)n Klubber og foreninger 0,4 mio. kr. (0,4%)

110

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

n Indtægter til hjælpearbejde

n Udgifter til administration, indsamling m.m.

To-årige Sha'at Aslim var den første patient,

der blev behandlet på et af Læger uden

Grænsers to oppustelige hospitaler i Gaza By i

januar 2009. Foto © bruno Stevens/Cosmos

Page 15: Årsberetning 2009 - Læger uden Grænser

15

befolkningen i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) har meget ringe adgang til sundheds-ydelser, infrastrukturen i landet er i en elendig forfatning, og kampe mel-lem regeringen og mange forskellige oprørsgrupper betyder, at et stort antal mennesker må flygte fra deres hjem.

Ud over den generelt dårlige sund-hedstilstand er DR Congo jævnligt plaget af udbrud af for eksempel malaria, mæslinger, kolera og ebola. For at kunne reagere hurtigt og effektivt i tilfælde af epidemier, natur-katastrofer og nye krigshandlinger har Læger uden Grænser siden 1995 haft et medicinsk nødberedskab ved siden af de mere langvarige projekter i landet.

beredskabet styres fra hovedstaden Kinshasa og har baser i de store byer Kisangani og Lubumbashi. I 2010 planlægger Læger uden Grænser des-uden at etablere en base i den nord-vestlige Equateur-provins, hvor befolk-ningen står helt uden hjælp udefra.

I 2009 sikrede beredskabet hygiejni-ske forhold og basal sundhedshjælp til internt fordrevne i Niangara og Faradje i det nordøstlige DR Congo. Andre indsatser gik ud på at vaccinere mod mæslinger, behandle patienter

med kolera eller ebola og give medi-cinsk hjælp til underernærede børn.

Nødberedskabet har et system til at overvåge sundhedssituationen rundt

om i landet og kan indenfor to døgn klarlægge, om varslede sygdoms-udbrud kan udvikle sig til epidemier. Samtidig undervises sundhedsmini-steriets personale i at overvåge og

håndtere sygdomsudbrud med epide-misk potentiale. Desuden bliver lokale ledere undervist i, hvordan de kan øge befolkningens viden om sundhed og forskellige sygdomme. n

Nødberedskab står altid parat i DR Congo

Store dele af DR Congo er stort set ufremkommelige. Her er medarbejdere på vej til fods for at vaccinere børn mod mæslinger i isolerede landsbyer i

Orientale-provinsen i hjertet af landet. Landsbyerne er umulige at nå på motorcykler, og den eneste måde at få forsyningerne frem på er ved at gå gen-

nem skovene i flere dage. Foto: © Pascale Zintzen/MSF

UDSENDTE FRA DANMARK TIL DR CONGO I 2009: MOGENS bERNSDORF PETERSEN, bIRGIT OLSEN,

LINE THATT JENSEN, JONAS TORP OHLSEN OG THOMAS THORHAUGE.

Page 16: Årsberetning 2009 - Læger uden Grænser

16

Internationale resultater

Projektomkostninger fordelt på verdensdele

n Afrika (30,2%)

n Asien (29,6%)

n Europa (23,2%)

n Amerika (12,9%)

n Andre (4,1%)

Indtægter

n Private bidrag (76%)

n Institutionelle midler (FN, ECHO og andre EU-institutioner) (10%)

n Andre private bidrag (fonde, virksomheder) (11%)

n øvrige kilder (3%)

Samlede indtægter: 675 millioner euro(ca. 5 milliarder kroner)

Udgifter

n Projektarbejde (81%)

n Fundraising (13%)

n Administration (6%)

Samlede udgifter: 648 millioner euro(ca. 4,8 milliarder kroner)

Udsendelse af frivillige nødhjælpsarbejdere

n Læger og speciallæger (22,8%)

n Sygeplejersker og andet medicinsk personale (31,4%)

n Teknikere og administratorer (45,8%)

I 2008 var 4.617 internationale nødhjælpsarbejdere udsendt med Læger uden Grænser.

Land Andelimio.euroSudan 47,2DR Congo 43,8Somalia 22,7Etiopien 22,1Niger 21,1Tchad 20,4Myanmar/burma 17,6Kenya 17,1Zimbabwe 14,4Haiti 14,3Den Centralafrikanske Republik 12,8Irak 12,2

Største operationer i 2008

Læger uden Grænser har i dag 19 nationale afdelinger spredt over hele verden: Australien, belgien, Canada, Danmark, England, Frankrig, Grækenland, Holland, Hong Kong, Italien, Japan, Luxembourg, Norge, Schweiz, Sverige, Spanien, Tyskland, USA og østrig med underafdelinger i brasilien, Sydafrika og de Forenede Arabiske Emirater. Læger uden Grænsers internationale hovedkontor ligger i Geneve i Schweiz.

De nationale afdelinger aflægger selv-stændige regnskaber på forskellige tidspunkter i overensstemmelse med deres nationale lovgivninger, og der-for er det konsoliderede internationale regnskab for 2009 endnu ikke afslut-tet. Tallene her er således de revisions-godkendte tal for kalenderåret 2008.

Læger uden Grænser bruger de ind-samlede midler til at give uafhængig medicinsk nødhjælp til ofre for krig,

katastrofer, epidemier og andre kriser i over 65 lande. Vi tilstræber at give hjælp til dem, der behøver den mest, uanset etnisk oprindelse, religion eller politisk tilhørsforhold. For at få adgang til at hjælpe de mest sårbare, må vores projekter og indsats være ubetinget uafhængige af politiske, religiøse eller økonomiske interesser. Derfor er vi afhængige af den støtte, vi modtager fra private, og som udgør størstedelen af vores samlede indtægter.

I 2008 blev årets indtægter 675 mio. euro, hvilket var en stigning på 82 mio. euro (17%) i forhold til 2007.

Udgifterne steg med 12 procent i for-hold til 2007. Af de samlede udgifter er 527 mio. euro (81%) gået direkte til nødhjælpsarbejde og 121 mio. euro (19%) til fundraising samt gene-rel administration. n

Page 17: Årsberetning 2009 - Læger uden Grænser

17

Danida gav tilsagn om at støtte Læger uden Grænsers arbejde med i alt 23 millioner kroner* i 2009. bevillingerne blev givet til projekter

i DR Congo, Tchad og Sydsudan, ligesom Danida støttede udsendelse af danskere til Læger uden Grænsers internationale projekter.

6 millioner kroner til katastrofeberedskabet i DR CongoLæger uden Grænser har opbygget et centralt katastrofeberedskab i DR Congo, der er parat til at rykke ud i tilfælde af epidemier, naturkatastrofer og nye krigshandlinger.

I 2009 sikrede beredskabet hygiejni-ske forhold og basal sundhedshjælp til internt fordrevne i Niangara og Faradje. Andre indsatser gik ud på at vaccinere mod mæslinger, behandle patienter med kolera eller ebola og give medicinsk hjæp til underernæ-rede børn.

Læs mere om Katastrofeberedskabet på side 15.

Samletbudget:16.993.000kronerDanidasbidrag:6.000.000kroner

6 millioner kroner til udsendelse af danskereI 2009 udsendte Læger uden Grænser 40 læger, sygeplejersker, psykologer, administratorer, logisti-kere med flere til at arbejde på vores projekter i 65 lande. Danida dækker en del af udgifterne til kurser, forbe-redelse og udsendelse.

Samletbudget:7.787.000kronerDanidasbidrag:6.000.000kroner

5 millioner kroner til sundhedsindsats i SydsudanI Sydsudan er der mange tilbage-vendende flygtninge og fortsatte sik-kerhedsproblemer. I 2009 udførte vi blandt andet over 100.000 sundheds-konsultationer og behandlede flere tusinde mennesker på hospitaler. Vi hjalp også sårede og underernærede civile ved kriseindsatser efter volde-lige sammenstød i Akobo, Torkech og Nasir.

Samletbudget:24.089.000kronerDanidasbidrag:5.000.000kroner

6 millioner til fastboende og flygtninge fra Darfur i TchadLæger uden Grænser udførte en sundhedsindsats blandt sudanesiske flygtninge fra Darfur bosiddende i flygtningelejre i Tchad og blandt lokalbefolkningen i nærheden af lejrene. Sundhedssituationen blandt flygtningene er nu stabil uden større epidemier, den ernæringsmæssige situation er stabil, og vaccinations-dækningen tilfredsstillende.

Samletbudget:7.050.000kronerDanidasbidrag:6.000.000kroner

* Tallet dækker tilsagn om støtte, der er givet i 2009. De forskellige projekter udføres i varierende perioder, og derfor bliver selve støtten også uddelt på forskel-lige tidspunkter. En del af den udbetales i 2010.

Støtte fra Danida

I foråret 2009 vaccinerede Læger uden Grænser titusinder af børn mod mæslinger i Adré-distrik-

tet i det østlige Tchad langs grænsen til Sudan. Dårlige veje, spredt befolkning og høj usikkerhed

gjorde kampagnen til lidt af en udfordring. Foto: © Minh-Ly Pham-Minh/MSF

Page 18: Årsberetning 2009 - Læger uden Grænser

Tak til fonde, foreninger og klubber, der har støttet Læger uden Grænser med 10.000 kr. eller derover i 2009 Aase og Ejnar Danielsens Fond •Asta og Jul. P. Justesens Fond • Augustinus Fonden • bang-Fonden • bHI Fonden • bHJ-Fonden • birgit Hunæus Mindefond • borumfonden • Civilingeniør H.C. bechgaard og hustrus Fond • Dampskibsselskabet Orients Fond • Dansk Sygeplejeråds Solidaritetsfond • Danske Lions Klubbers Katastrofe- og Hjælpefond • Det Arnstedtske Familiefond • Det Hansen-bille braheske Familiefond • Det Saxildske Familiefond • Direktør J. P. A. Espersen og Hustrus Fond • Direktør Jacob Madsen & Hustru Olga Madsens Fond • Direktør Otto og Sigrid Andersens Legat • Dr. Thorvald Madsens Legat • Erik Thunes legat af1954 • Fabrikant Mads Clausens Fond • Fabriksejer Dreyer Myhrwold og Hustrus Legat • Familiefonden af den 1. Oktober 1975 • Familien Hede Nielsens Fond • Familien Sejrsgaard-Jacobsens Fond • Fonden af 17. 12. 1981 • Fonden af 24. december 2008 • Foreningen Roskilde Festival • Frantz Hoffmanns Mindelegat • Frederik og Emma Kraghs Mindefond • Fuglefonden • Gerda Laustsens Fond • Glashof Legat • Grosserer A. Collstrop og Søns Mindelegat • H. bundes Fond • Henry Donsruds Fond • Hrs. Eivind Eckbos dansk-norske Legat • Ida og J. Rindoms Fond • Jubilæumsfonden af 12. 8. 1973 • Jubilæumsfonden for Grundfos A/S • Knud Wiedemann og hustru, født Vogts Familielegat

18

Tak til...

Foto: © Mikkel Dalum/MSF

Page 19: Årsberetning 2009 - Læger uden Grænser

• Komtesse Elisabeth Danneskiold-Samsøes Legat • Kong Christian den Tiendes Fond • Konsul, grosserer Osvald Christensens Mindefond • Lars Erik Andersens Familiefond • Margot Fribergs Fond • Marie Helene Andersens Fond • Møllerens Fond • Næstved Y's Mens Club • Nordea Fonden • Novo Nordisk Fonden • Oticon Fonden • Ragnhild bruuns Fond • Rengørings-Compagniets Fond • Rodox Fonden • Snedkermester Axel Wichmann og Frues Fond • The John and birthe Meyer Foundation • Thorkil Fleuron Dahls Familiefond • Tømmerhandler Johannes Fogs Fond • Vinhandler N. O. Andersens Legat

Tak til virksomheder, der har støttet Læger uden Grænser med 10.000 kr. eller derover i 20093F Post • A/S Maersk Aviation Holding • Aalund business Research A/S • Ab Solgården • Advaco ApS • Ambu A/S • Annaheim A/S • bandagist-Centret AS • baseCon A/S • bASF Coatings Service • bF-OKS A/S • boman Kommunikation ApS • CbP Invest ApS • C. C. Jensen A/S • Claus bjarrum Arkitekter • CMS Dental ApS • Dahlberg Assurance brokers A/S • Danbolig Charlottenlund • Dansk Tegnefilm Kompagni • Danske bioanalytikere • Das buro v/Ulrik Jantzen • Dipak og Chr. Hendriksen & Søn A/S • Discus A/S • EbO Consult A/S • Ejendomsselskabet Viborg A/S • Endeavour by KIRK+MAARbJERG – Mundus Design ApS • ENS Holding ApS • EnviDan A/S • Ergoviva •

Explicity ApS v/ Torben Krogh Jeppesen • Farremosen Invest A/S • Galleri & Dukkemuseum • Grünbag ApS • Gumlink A/S • Haarup Maskinfabrik A/S • Heine Svarrer • Helsehuset • Henrik Petersen • I. P. Cons ApS • IS Storgaard/Jensen • Jens E. Malerfirma A/S • J. H. Transport ApS • JPA-Consult ApS • Kemifarma Holding ApS • Kiritec ApS • Klartekst ApS • Knud Holscher Industriel Design A/S • Kompagniet af 1991 A/S • Legayo • Lims Konsulenter ApS • Lindberg Press • Lundorf og Langkjær ApS • Læge bettina Poulsen • Læge Eddie Nielsen • Lægerne Lindegaard og Hansen I/S • Lægerne Marianne & bent Conrad Pedersen • Lærerstandens brandforsikring G/S • Munch Konsulent • NCC Construction Danmark A/S • Netmester A/S • NORMA ApS • O&E Organization & Execution ApS • Omø Lys • Pilgrim A/S • PKA A/S • PKS A/S • Protac A/S • Raunholt ApS • Richard Galland ApS • Satsbutikken ApS • Saxofonværkstedet • SKAGEN Fondene • Skovex • Speciallæge, dr.med. Annemette Oxholm • Spoht Consulting ApS • Steffca A/S • Stentor A/S • Superfos A/S • Sur-Tech A/S • Svitzer A/S • SVM Automatik • Syntase A/S • Søndergaard Nedrivning ApS • Søren Hertz • TC Anlæg A/S • Telit – Tele ApS • Terma A/S • Topdanmark Forsikring A/S • U-lands- og Genbrugsbutikken • Unilabs a.s • Unite Consult ApS • Valtech A/S • Vasefuglsang ApS • Vattenfall A/S • Vinens Verden A/S

Tak til virksomheder, organisationer og personer, der via gratis ydelser, produkter eller egne indsamlings-arrangementer har bidraget til Læger uden Grænsers hjælpearbejde i 2009Adnuvo A/S • Advokat Henrik Mansfeldt Witt (Integralaw) • Advokat Ole Sigetty (Németh & Sigetty) • Advokat Svend Rosenmeier Paulsen • Akustikken • Alertnet • Atoi • basim Mouhajid • bezzerwizzer • billund Lufthavn • birkerød Sogns menighed • bodum • børsen • Entertainer bubber • Calligraphen Danmark ApS • Chefpsykolog Anders Korsgaard Christensen • Computopic • Dagbladet Information • DANDERS & MORE • Deluxe Dans • Dorte Kabell • Empire bio • Favsbjerg Festival • Finn Jepsen • Flemming Pless • Food to Come • Forex • Fotograf Claus Kunckel • Freddy Lippert • Friluftsland A/S • Grafisk designer Nina Grut • Hjaltelin, Stahl & Co • Hobwatch • Hostingcompagniet • HR Manager • Hvad mener Danmark • Human Mobile • Ilva A/S • IMA Data • Jacob berner Moe • Jytte Abildstrøms Teater • Kiropraktik i Centrum • Kommuni-

kationsvirksomheden • Københavns Lufthavne • Lauritz.com A/S • Lis Sørensen og band • M3 Research A/S • Marianne Tholstrup Lauritzen • MbK A/S (Michael brorsen) • Melonen Grafik • Microsoft • MSF's frivilliggrupper i København, Århus og Odense • MSF's frivillige projekt-grupper • MSF's kontorfrivillige • MSF's PS Netværk • Niels-Jørn Jessen • Nobody CPH ApS • Nordic Comfort • Norrbom Vinding • Nyt Syn Nexø • Ordrup Kirke • Personer der via mær-kedage og mindehøjtideligheder har indsamlet til Læger uden Grænser • Personer der via tv-programmer har doneret deres præmie til Læger uden Grænser • Politikens Hus • Psykolog Louise Svendsen • Responsive A/S • Restaurant Gisseløre • Rigshospitalets bibliotek – Christine Munch-Petersen • Sct. Georgs Gilderne • Sct. Mariæ Skole • SICEF Karrieremesse • Skanderborg Festivalklub (FøLA) • Skejby Universitets Hospital • Stanleysgård • Steffen brandt • Surfjoint • The body Shop Denmark • Ticket 2 Heaven • Time2web • Tina Richter • Trendsales A/S • Verner Kristiansen • Vizeum Danmark

19

Page 20: Årsberetning 2009 - Læger uden Grænser

Tak fordi du hjælper os med at hjælpe andre!