Årsmødehæfte 2014

ÅRSMØDEPROGRAM

FORORD

KANDIDATER

BERETNING

ÅRSREGNSKAB 2013Foto: Peter Klode

04

12

06

02

32

EFTERSKOLEFORENINGENS ÅRSMØDE 2014Årsmødehæfte med foreningens skriftlige beretning

2 Efterskoleforeningens årsmøde

ProgramEfterskoleforeningens årsmøde 2014

Fredag den 28. februar 3 kursustilbud 14.00-18.00 1) Rekrutteringsdesign og pressearbejde 14.00-18.00 2) Det forpligtende fællesskab

– inklusion i efterskolen 14.00-17.00 3) Vinderkultur - ledelse i forandringstider 19.00 Middag

Lørdag den 1. marts08.30 Kaffe samt udlevering af årsmødematerialer09.30 Generalforsamling i Efterskoleforeningen • Valg af dirigenter og stemmetællere • Beretning fra styrelse og enheder 10.45-11.15 Tale ved undervisningsminister Christine Antorini 11.15-11.30 Kaffepause 11.30-12.45 Paneldebat med Folketingets ordførere med Clement Kjersgaard som ordstyrer 13.00 Frokost 14.00-17.30 Generalforsamlingen genoptages • Forelæggelse af revideret regnskab • Behandling af forslag • Behandling af forslag til budget og kontingent • Valg af styrelsesmedlemmer og suppleanter • Eventuelt20.00 Middag i store sal med efterfølgende dans til ”Gasoline”

Søndag den 2. marts09.00 Morgensang og musikalsk foredrag ved Phillip Faber,

chefdirigent for DRs pigekor - ”Løft din glædes vinger – et indblik i fællessangen, stemmens udtryksmulig-heder og den danske sangtradition.”

10.15 Kaffepause 10.45 Foredrag ved Tor Nørretranders ”Sammenhæng i sammenfundet” 12.00 Årsmødet afrundes af formanden Derefter frokost og afrejse

Efterskoleforeningens årsmøde 3

Årsmødehæfte med Efterskoleforeningens skriftlige beretning Tag hæftet ud og medbring

det til årsmødet i Nyborg. Beretningen er skrevet af Efterskoleforeningens styrelse.

Grafisk design: Magasinhuset. Foto: Peter Klode og Vibeke Green. Tryk: ArcoRounborg.

Foto: Peter Klode

4 Forord

Det sidste år har på mange måder været særdeles be-givenhedsrigt. I sin mundtlige beretning ved forenin-gens årsmøde i 2013 opfordrede formanden medlem-merne til at sove med støvlerne på. Dette var sagt ud fra en forventning om, at vi ville gå et forandringens, udviklingens og udfordringens år i møde. Og når man kigger tilbage på året, der gik, må man konstatere, at der på mange områder har været al mulig grund til at sove med støvlerne på.

På de indre linjer skal skolerne være i konstant udvik-ling for at kunne imødekomme forventningerne fra såvel staten som fra eleverne og forældrene. Nogle skoler har haft sværere ved at fastholde elevtilgangen end andre, og enkelte har måttet indstille virksomhe-den. Men der er også kommet nye skoler til. I skole-formen som helhed kunne der i september meldes om stabilitet i elevtallet, hvilket er særdeles tilfredsstil-lende i en tid, hvor ungdomsårgangene er faldende, og den økonomiske krise fortsat præger hjemmene.

Derudover har også efterskolerne være påvirkede at forårets lærerkonflikt. Det var en ualmindelig vanske-lig situation for alle parter, og der er blevet brugt stor energi på i første omgang at få afsluttet skoleåret på en god måde og ligeledes at få genoprettet den gode arbejdsplads. Og nu er alle i fuld gang med at føre de nye regler for arbejdstid ud i livet.

På de ydre linjer, som også påvirker skoleformen, har det også været et turbulent år. Både grundskolerefor-men og erhvervsskolereformen har fyldt meget i det politiske landskab, og bølgerne har gået højt i debat-ten. Sideløbende med det politiske reformarbejde på Christiansborg har diverse organisationer ikke holdt sig tilbage med at komme med bud på løsning af

udfordringerne på uddannelsesområdet, hvor særligt debatten om 10. klasse har fyldt i efterskoleverdenen.

Lovindgreb, der fører til nye arbejdstidsregler, en folkeskolereform, en erhvervsskolereform, en vejled-ningsreform og en inklusionslovgivning har alt sam-men indflydelse på vores skoleform og har således også sat sit præg på Efterskoleforeningens arbejde i det forgangne år.

I Efterskoleforeningen har både styrelse og sekreta-riat haft fuld fart på for at kunne imødegå de mange udfordringer og forandringer. Det har kort sagt været et særdeles spændende år.

Med venlig hilsen Styrelsen

Troels Borring, formandMette Sanggaard Schultz, næstformandHans Jørgen Karlshøj-Andersen, kassererPovl Asserhøj, formand for juridsk/øknomisk enhedThomas Buch, medlem af juridsk/øknomisk enhedDorthe Frimann, fmd. for kommunikationsenhedenLone Greve Petersen, formand for pædagogisk enhedHelle Krogsgaard, medlem af pædagogisk enhedBent Bisballe Østergaard, medl. af jur./økonomisk enhed

Udviklingens år

Forord 5

Drama. Foto: Peter Klode

6 Kandidater

Kandidater til styrelsenFem kandidater stiller op til styrelsesvalget og skal kæmpe om de tre pladser, der er på valg.

� Hans Jørgen Karlshøj-Andersen� Torben Vind Rasmussen� Mette Ibsen Thesbjerg� Ole-Kristian Warthoe� Stine Marie Aaby

Kandidater 7

Hans Jørgen Karlshøj-AndersenBestyrelsesformandGymnastikefterskolen Stevns

CVLandmand, født 1949Skolegang: Friskole, efterskole, højskole, landbrugsskoleFormand for Gymnastikefterskolen StevnsTidligere formand for Dansk Friskoleforening, Frie Grundskolers Fællesråd, samt diverse bestyrelsespo-sterMedlem af styrelsen siden 2005. Foreningens kasserer, medlem af Kommunikationsenheden.

ProgramerklæringMin tilgang er at:� Efterskoleforeningen skal være en forening for hele skoleformen. Det er en styrke, at foreningen kan rumme alle, der arbejder med/på/for en efterskole, at der kan skabes resultater, når man evner både at blæse og have mel i munden. � Efterskoleforeningen skal opsamle, formidle og styrke nye ideer og tiltag skolerne imellem, omkring både 9. og 10. klasse.� Efterskoleforeningen skal udvikle sig i tiden (gerne lidt foran) - og skabe rum for skoleformen og den enkelte efterskoles individuelle udvikling.� Efterskoleforeningen skal overfor det politiske - og ikke mindst det erhvervspolitiske system påpege, at efterskoleformen er både innovativ, forandringsparat og nyskabende; en skoleform, der vil og kan mere end uddanne en excel-generation, nemlig udstyre unge

mennesker med livsværdi, selvtillid, sund fornuft og demokratisk dannelse, gerne med et internationalt tilsnit. Det vil jeg gerne være en del af.

StillerlisteHelle Vestergaard, BGI akademietTroels Ross Petersen, BGI akademietTroels Aamand, Bjergsnæs EfterskoleHeine Boe, Efterskolen for ScenekunstAnders Iburg Andersen, Efterskolen for ScenekunstKirsten Jeppesen, Efterskolen SolbakkenCarlo Mathiasen, Gymnastikefterskolen StevnsÅsmund Kaldråstøyl, Gørlev IdrætsefterskoleHenrik Friis, Karise EfterskoleRune Peitersen, Skanderup EfterskoleKathrine Svane Christiansen, Sundeved EfterskoleGitte Edelgaard, Svenstrup EfterskoleFinn Tarpgaard, Vedersø IdrætsefterskoleAnne Nyhus, Vesterlund Efterskole

Kandidater til styrelsenKandidater til styrelsen

8 Kandidater

Torben Vind RasmussenForstander Ryslinge Efterskole

CV 1992-1993 Lærer, Broby Efterskole1996-1997 Lærer, Hardsyssel Efterskole2000-2003 Lærer, Vandel Efterskole2002-2003 Medlem, Pædagogisk enhed, Efterskoleforeningen1998-2012 Bestyrelsen for Den Frie Lærerskole Herunder formand 2004-20122003-2009 Leder, Ryslinge Friskole2009- Medstifter og forstander, Ryslinge Efterskole 2011- Fælles forstander, Ryslinge Højskole – og Ryslinge Efterskole2013- Master i ledelse, CBS/DPU (afsluttet modul 2, januar 2014)

ProgramerklæringJeg vil kæmpe for hele skoleformens tradition, virke-lighed og udvikling. Efterskolens store styrke er mang-foldigheden hvad angår form, indhold og geografisk placering. Den mangfoldighed skal styrkes og udvik-les i gensidig dialog imellem medlemmer, sekretariat og styrelse.Jeg tror på, at det er vigtigt at fortsætte de gode takter med at åbne skoleformen op for det omkring-liggen-de samfund. Der ligger uanede ressourcer i det netværk imellem skole, lokalsamfund og erhvervsliv, som vi skal dyrke og udvikle. Efterskoleelever i dag er en del af et globalt netværk. Jeg tror på, at dannelse i dag handler om at kende

sin egen kultur, og det handler om at kunne navigere lokalt, nationalt og globalt.

StillerlisteLars Kristensen, Agerskov UngdomsskoleInge Amelung, Bernstorffsminde EfterskoleTroels Aamand Sørensen, Bjergsnæs EfterskoleKristian Grell, Brejninggaard EfterskolePeter Dam, Bråskovgaard EfterskoleHeine Boe, Efterskolen for scenekunstRasmus Clausen, Elbæk EfterskoleMargrethe Brunsbjerg, Frijsenborg EfterskoleChristian Hougaard-Jacobsen, Midtsjællands EfterskoleJens Østergaard,Nislevgaard EfterskoleKåre Bauer, Nr. Åby EfterskoleJesper Vognsgaard, Ollerup Efterskole - sang og musikBente Mousten, Ringe Fri- og EfterskoleRune Peitersen, Skanderup EfterskoleLars Mortensen, Vandel EfterskoleRené Hansen, Viby EfterskoleOle Sørensen, Ågård Efterskole

Kandidater 9

Mette Ibsen ThesbjergSekretærDHE – Skjern Efterskole

CV46 år, gift med Jakob og har 3 børn1984 Handel og kontoruddannet1984 - Aktiv i idrætsforeninger, instruktør 2004 - 2008 Idrætskoordinator DGI Vestjylland, Ulfborg2008 - Sekretær - DHE Skjern Efterskole2009 Håndboldtræner for 35 udviklings hæmmede i Skjern Håndbold 2009 Ambassadør for DGI Vestjylland (L2009 Holbæk)2013 Styrelsesmedlem i DGI Vestjylland (L2013 Esbjerg)

ProgramerklæringJeg er overbevist om, at efterskolerne med hver deres profil er medaktører for unges dannelse både indivi-duelt og kollektivt.Dannelse og uddannelse er uadskillelige størrelser, da vi må oplive, inden vi oplyser – og her kan socialt sam-vær, mangfoldighed og inklusion ikke negligeres. Vi er forskellige, og derfor må efterskolens fundament være dynamisk og udviklende, så vi kan rumme alle. Dette bør styrelsen ligeledes afspejle. Med erfaring som sekretær og mor til børn på efter-skoler, har jeg den fornødne kapacitet til at bidrage med nuancer og skabe de bedst tænkelige vilkår for vores skoleform, både økonomisk og politisk. Det er eksistentielt, at styrelsen tilføres øjne, der befinder sig et andet sted i efterskoleorganet.

StillerlisteElse Bloch, Blåkilde EfterskoleAnita Høj Juhl, Brejninggaard EfterskoleAlan Larsen, Brejninggaard EfterskoleBent Østergaard, Bøvling IdrætsefterskoleHanne Brokholm, Dejbjerglund EfterskoleKjeld Lykke Christiansen, Dejbjerglund EfterskoleBjørn Scherbarth, DHE – Skjern EfterskoleSøren Nørgaard, DHE – Skjern EfterskoleOtto Pilgaard, DHE – Skjern EfterskoleLaura Holm, DHE – Skjern EfterskoleBrian Jensen, DHE – Skjern EfterskoleKaren Lønborg, Efterskolen, SolgaardenMona Aagaard, Fenskær EfterskoleLena Kjær Olesen, Fenskær EfterskoleAnn Susgaard, Fjordvang UngdomsskoleMargrethe Brunsbjerg, Frijsenborg EfterskolePia Christensen, Faarevejle- Fri og EfterskoleMichael Madsen, Idrætsefterskolen Klintsøgaard Stefan Ladeby, Idrætsefterskolen KlintsøgaardRikke Lund Nielsen, Lyngs IdrætsefterskoleHenrik Møldrup, Nørre Nissum EfterskoleAnders Boll Mikkelsen, Staby EfterskolePeder Toft, Staby EfterskoleLene Kristensen, Vedersø IdrætsefterskoleTom Christoffersen, Ågård Efterskole

10 Kandidater

Kandidater til styrelsen

Ole-Kristian WarthoeForstanderStrib Idrætsefterskole

CV 1983 Lærer, Tønder Statsseminarium1983–1992 Lærer, Bråskovgård Efterskole1992–1993 Lærer, Grønland1993 Uddannet friluftsvejleder i DGI, aktiv i idrætsudvalg og landsudvalg, Lederuddannelser i DGI, bestyrelses medlem i DGI Sydøstjylland1993–2000 Lærer, Midtjysk Ungdomsskole1998-1999 Konstitueret forstander, Midtjysk Ung domsskole2000-2008 Forstander, Skamlingsbanke Eftersko le, ledelse på IBC2002 Juridisk enhed, næstformand regions udvalg Fyn, forstanderudvalget Fyn2008 Forstander, Strib Idrætsefterskole

ProgramerklæringEfterskoleforeningen er hele skoleformens forening. Jeg vil arbejde for, at vores skoleform har et godt tilbud til de unge, uanset deres kompetencer samt for bevarelse af skolernes mangfoldighed, uanset tilbud eller skolernes størrelse.Skolerne er afhængige af de økonomiske ressourcer, som bevilliges. Jeg vil arbejde for, at vi får de bedste økonomiske muligheder for at drive skolerne. Vi er i en skoleform, som har friheden til at nytænke og udvikle vores faglighed. Det er vigtigt, at vi tør gøre en forskel. Jeg vil arbejde for, at vi får bedre muligheder til at gå nye veje, og at det øvrige uddan-

nelsessystem vil se kvaliteten i det, der nytænkes. Det er vigtigt, at der sættes ressourcer, forskning- og for-søgsmidler af til disse opgaver.Jeg vil arbejde for, at de foreninger, der repræsenterer skoleformen, arbejder tæt sammen for gennem sam-arbejdet at styrke skoleformen.

StillerlisteInge Amelung, Bernstorffsminde EfterskoleRené Thomsen, Bernstorffsminde EfterskolePer Flyvbjerg, Bramming Gymnastik- og IdrætsefterskoleKirsten Thygesen, Bramming Gymnastik- og Idræts- efterskoleErik Rosenbæk Bollerslev, Dybbøl EfterskoleKåre Kramer, Eisbjerghus EfterskoleCharlotte R. Tegen, Eisbjerghus EfterskoleSusanne Brandt, Glamsbjerg Fri- og EfterskoleLene Møller, Glamsdalens IdrætsefterskoleÅsmund Kaldråstøyl, Gørlev IdrætsefterskolePer Lindgren, Gørlev IdrætsefterskoleFinn Jægersdorf, Klejtrup MusikefterskoleSolvejg Wagner Holst, Ladelund EfterskoleSteffen Bendix Pedersen, Ladelund EfterskoleJens Østergaard, Nislevgård EfterskoleBjarne Flymann, Nordfyns EfterskoleChristina Flymann, Nordfyns EfterskoleKåre B. Bauer, Nørre Åby EfterskoleCarsten Pedersen, Oure Efterskole Sport & PerformanceJens Pedersen, Oure Efterskole Sport & PerformanceLasse Christensen, Strib IdrætsefterskoleLone K. Jørgensen, Strib IdrætsefterskoleThorkild Specht, Tommerup EfterskoleEsben Jensen, Vejstrup EfterskoleAnne Tingager, Vejstrup Efterskole

Kandidater 11

Stine Marie AabyLærerFarsø Efterskole

CV33 år, uddannet på Den Frie Lærerskole i Ollerup - en øjenåbner i forhold til skoleudviklingsarbejde, Grundt-vig og beslutningsprocesser.Har selv gået på Vandel Ungdomsskole.Ansat på Farsø Efterskole som underviser i dansk, sprog og kreative/dannelsesfag for ordblinde elever.Diplomopgaver i læse- og skrivevanskeligheder og interesse for dannelse, fællesskaber og IT-didaktik.Arbejder med og på sociale medier, hjemmesider og blogs. (www.stineaaby.dk).

ProgramerklæringJeg ser efterskolen som et brændpunkt, hvor mange værdier brydes, og hvor rammer har stor indflydelse på hvordan, der kan drives skole. Vi er gode til at prøve at påvirke de rammer, der kommer udefra. Og det skal vi også. Og heri ligger en stor del af styrel-sens arbejde.Men det, der berettiger til at være en fri skole, en ef-terskole, er, at man har noget at tilbyde. Noget der er et alternativ eller et vægtigt supplement til folkesko-lens tilbud. Det har vi. Det værner vi om ved at værne om de rammer, hvor skoleånd bliver til. Vi skal undgå at begynde at opfatte os selv mere som virksomheder end som skoler. Kreativitet og innovation opstår, når man søger løsnin-ger i brydningsfelter. Det kan være mellem værdier og rammer, mellem tradition og fornyelse, mellem dan-nelse og videnstilegnelse. Vi er som skoleform med til

at skabe brydninger til inspiration for samfundet og for det enkelte menneske på vore skoler.

StillerlisteBrian Vittrup, Design- og Idrætsefterskolen, SkamlingSøren Dolmer, Farsø EfterskoleThomas Felter, Farsø EfterskoleHanne Skjold Knudsen, Farsø EfterskoleGitte Iversen, Farsø EfterskoleLone Primdah, Farsø EfterskoleJette Tinggaard, Farsø EfterskoleTroels Mynster, Kastanievej EfterskoleLinda Møberg Royal, Kongeådalens EfterskoleHans Elbæk, Ladelund EfterskoleOle Jacobsen, Ladelund EfterskoleAnna Jensen, Ladelund EfterskoleJens Aaby, Ladelund EfterskoleLine Amby-Falkenberg, Lunderskov EfterskoleAnne Louise Haaber Hassing, Ollerup EfterskoleMorten Budde, Thorsgaard EfterskoleJulie Pi Dilling-Petersen, Thorsgaard EfterskoleBodil Budde, Vandel EfterskoleSvend Budde, Vandel EfterskoleElse Laursen Jokumsen, Vesterbølle EfterskoleOle Grønbæk, Vesterdal Efterskole

Kandidater til styrelsen

12 Beretning

”Man kan ikke overvurdere betydningen af efterskoler i de små lokalsamfund. Efterhånden som alt andet lukker, er efterskolen, der bliver tilbage, en af grundpillerne i de små samfund.”

Minister for By, Bolig- og Landdistrikter, Carsten Hansen (S).

Fra Fald Til Valg - til Plus Efterskole

Beretning 13

16 årig dreng + højere karakterer frafald + hurtigt færdig = 10. klasse på efterskole

Selv om ligningen er lidt lang, håber vi, at politikerne også kan regne den ud: Adgangen til efterskolen bør ikke begrænses.

Tal fra Danmark Statistik viser nemlig, at unge, der har gået i 10. klasse på efterskole, får højere karakterer på den ungdomsuddannelse, de vælger. At de har et væsentligt lavere frafald end dem, som går direkte fra 9. klasse. Og faktisk også gennemfører en evt. videregående uddannelse hurtigere.

Så kære politikere: Husk på ligningen, når I nu går i gang med at forhandle uddannelsesreformer. Ikke bare for de mange tusinde unges skyld – men for hele Danmarks fremtid.









14 Beretning

I den uddannelsespolitiske debat har der i en årrække været stigende fokus på tests og karakterer. Gang på gang har vi fået at vide, at vores unge ikke klarer sig godt, og tv-programmer som fx ”9.z mod Kina” har bidraget til forståelsen af at uddannelse er en konkur-rence, man enten kan vinde eller tabe.

Ingen kan være i tvivl om, at det er essentielt at kunne skrive og regne, og at det er tvingende nødvendigt, at vi forbereder vores unge til et arbejdsmarked, der stil-ler høje krav til deres faglige kompetencer. Men hvad vinder vi, hvis vi med kronisk skelen til Asien bygger vores uddannelsessystem på frygt for at tabe?

Flere og flere er heldigvis enige om, at vi ikke skal vælge frygtens vej, som den franske filosof D. Mörsi har formuleret det. Med andre ord: Vi skal ikke ko-piere Kina. Vi skal i stedet for være modige og tro på de styrker og kvaliteter, vi igennem mange år har opbygget i det danske uddannelsessystem - herunder i efterskoleverdenen.

Debatten, om hvorvidt det er dannelse eller uddan-nelse, der er svaret på samfundets udfordring, er stadig præget af grøftegravning. De to tilsyneladende forskellige uddannelsespolitiske retninger er ved at rive den danske uddannelsesdebat fra hinanden. I efterskoleverdenen tror vi ikke, at det handler om et enten eller, men om et både og.

Efterskolen har en klar mission. Vores mål er ikke alene at uddanne vores unge til mere uddannelse; vi

ønsker – helt i Grundtvigs ånd – at danne vores unge til livet. Vi ønsker, at vores unge skal være ikke kun fagligt kompetente individer, men også ansvarsbevid-ste og livsduelige borgere, der forstår nødvendighe-den af at deltage i det fællesskab, som skaber vores samfund.

På en efterskole får de unge faglige, personlige og so-ciale kompetencer, alt det, arbejdsmarkedet efterspør-ger. Det er ikke det hele, der kan aflæses i tests og målinger, men vi er ikke i tvivl om, at efterskoleophold har stor værdi for den enkelte unge og for samfundet som helhed.

Men vi må ikke blive blinde for forandringer i omver-denen. Vi har som forening, som skole og som med-arbejder til stadighed et ansvar for at sikre, at vi giver vores unge de bedste muligheder i livet, ligesom vi fortsat skal arbejde på at sikre, at dannelse og uddan-nelse går hånd i hånd på vores skoler.

Fra Fald Til Valg I det forgangne år har vi endnu en gang haft en of-fentlig debat om 10. klasse. En diskussion, der alle-rede i januar 2013 blev sat på dagsordenen af DI og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Og som kulmine-rede i september, da flere vægtige erhvervsorganisa-tioner og KL i en meget klar udmelding anbefalede, at 10. klasse fremover udelukkende skal være et tilbud til de svageste unge.

Vi skal ikke vælge frygtens vej

Beretning 15

Men i Efterskoleforeningen tror vi ikke på, at det vil være klogt at afskaffe den almene 10. klasse. Derimod har vi længe ment, at det valgfri skoleår skal udvikles. Umiddelbart efter årsmødet 2013 iværksatte styrelsen derfor et projekt med det formål at redegøre for vær-dien af efterskolernes 10. klasse, og samtidig under-søge 10. klasses potentiale for udvikling.

Arbejdet strakte sig over flere måneder. Blandt andet blev en række samarbejdspartnere og meningsdan-nere i den uddannelsespolitiske verden inviteret til en 24 timers arbejdslejr. Her skulle parterne komme med ideer til, hvordan efterskoleformens 10. klassetilbud kan nytænkes. Processen blev til pjecen Fra Fald Til Valg. (Se næste side).

Folkemødet på BornholmFra Fald Til Valg blev første gang præsenteret for of-fentligheden til Efterskoleforeningens, Dansk Industris og Danske Erhvervsskolers fælles debatarrangement på Bornholm. De tre parter blev enige om følgende fælles retningslinjer for 10. klasse: - 10. klasse skal være starten på en ungdomsuddan-nelse frem for afslutningen på grundskolen. - Efterskolerne skal tiltrække flere såkaldt svage unge og blive bedre til at spore de unge ind på en erhvervs-uddannelse. Der skal skabes forpligtende samarbejder mellem efterskoler og erhvervsskoler. - Der skal skabes et tættere samarbejde mellem virk-somheder og efterskoler.

16 Beretning

Samfundet har brug for robuste unge

Uddrag fra pjecen Fra Fald Til Valg:

10. klasse på efterskole er allerede en del af løsningen.

10. klasse på efterskole er en god start på en ungdomsuddannelse. I 10. klasse på efterskolen skal der fokuseres på uddannelses- og karrierevejledning til den enkelte elevs faglige, personlige og sociale kompetencer, som 24/7-skolemil-jøet muliggør. Vi vil styrke vores opgave og øge effekten yderligere.”

I pjecen beskrives der også under over-skriften ”Sådan vil vi skabe merværdi” kort en række temaer, hvor der er særligt udviklingspotentiale for 10. klasse:

- Styrke motivation og robusthed og der-ved uddannelsesparathed - Inkludere og målrette tilbud til elever med behov for miljø- og fagligt skifte - Bruge den undervisningsmæssige frihed til talentudvikling for alle - Bygge bedre broer og overgange- Afprøve nye kursusformer og samar-bejdsrelationer

Pjecen kan findes på foreningens hjem-meside - www.efterskoleforeningen.dk

SÅDAN GIVER 10.

KLASSE PÅ EFTER-

SKOLE VÆRDI FOR

DE UNGE OG FOR

SAMFUNDET

FRA FALDTILVALG

Beretning 17

Plus EfterskoleMen til trods for denne gensidige forståelse valgte DI alligevel at være med som afsendere på den kronik, der som tidligere nævnt skabte røre i efterskoleverde-nen i starten af efteråret. DI, Dansk Metal og KL satte dermed en politisk dagsorden for 10. klasse, som vi var nød til at svare på, så det kunne høres både på Christiansborg og i det ganske land.

I midten af september måned besluttede foreningen sig derfor for, at der skulle afsættes midler til en of-fentlig kampagne, som skulle sætte fokus på værdien af 10. klasse. Det blev til Plus Efterskolekampagnen.

Første del af kampagnen faldt i ugen op til Folketin-gets åbning, hvor Efterskoleforeningen indrykkede en række annoncer i landets aviser.

Tusindvis af mennesker med efterskoletilknytning blev samtidig aktiverede på de sociale medier. Efterskoler-nes pic-badge (en tilføjelse af et lille, grønt kryds på dit profilbillede på facebook) lå i november nummer to over mest brugte billeder. Til sammenligning er num-mer et Kræftens Bekæmpelses pink sløjfe.

I kampagnens anden del indrykkede foreningen i ugerne op til kommunalvalget annoncer i de fleste regionale aviser.

Blandt lokalpolitikerne og KL’s egne medlemmer var der bred opbakning til efterskolerne, viste en undersø-gelse i bladet Efterskolen. Ikke mindre end 88 procent af de daværende lokalpolitikere men-te, at eftersko-lerne spiller en vigtig rolle for lokalsamfundet, mens 67 procent var uenige eller delvist uenige med KL i, at 10. klasse skal målrettes de svage, og til TV2 Fyn sagde minister for By- Bolig- og Landdistrikter, Carsten Hansen (S), efterfølgende: - Man kan ikke overvurdere betydningen af efterskoler i de små lokalsamfund. Efterhånden som alt andet luk-ker, er efterskolen, der bliver tilbage, en af grundpil-lerne i de små samfund.

Hvad nu?Der har indtil nu været bred, politisk opbakning blandt partierne på Christiansborg til en almen 10. klasse, og ved redaktionens afslutning medio januar ser det ikke ud til, at 10. klasse bliver berørt i forbindelse med regeringens erhvervsskolereform.

Men i Efterskoleforeningen vurderer vi, at diskussio-nen om 10. klasse sandsynligvis vil fortsætte. Vi vil også i de kommende år gå i offensiven for ikke blot at bevare det frie optag til 10. klasse, men også sikre, at efterskolernes 10. klasse fortsat udvikles.

Det er uomtvisteligt, at der er behov for at sætte en fremadrettet dagsorden for 10. klasse i de kommende år, således at efterskolerne så vidt muligt får mulig-hed for at bestemme, hvordan 10. klasse skal se ud i fremtiden.

18 Beretning

Foråret 2013 vil sent blive glemt på landets efterskoler og i Efterskoleforeningen. Strandede overenskomst-forhandlinger resulterede i en næsten månedlang lockout, og på mange efterskoler blev en stor del af de dedikerede medarbejdere sendt hjem. Det betød, at efterskolerne måtte køre for nedsat blus eller holde helt eller delvist lukket i de uger, lockouten stod på. Det påvirkede naturligvis skoleåret for alle implice-rede: Det var både elever, forældre, lærere, ledelser og øvrige ansatte, der kom i klemme. Lockouten kom til at vare frem til lørdag d. 27. april – væsentligt længere end de fleste havde forestillet sig.

I Efterskoleforeningen blev der brugt stor energi på at rådgive skolerne om håndtering af problemstillinger i forhold til både de lockoutede lærere og de lærere, der var på arbejde, og i forhold til ledelser, elever og forældre.

Efterskoleforeningen brugte også ressourcer på at sikre, at tilskuddet fra staten blev bevaret for den periode, hvor der var lockout. Resultatet blev, at sko-lerne fik mulighed for at indhente den undervisning efterfølgende, som eleverne var kommet til at mangle under lockouten. Ingen af skolerne kom således til at miste tilskud på grund af lockouten.

Lovindgrebet, der afsluttede lockouten, medførte, at der vil komme nye rammer for lærernes arbejdstid fra 1. august 2014.

Allerede i januar 2013 besluttede styrelsen at ned-

sætte en tænketank sammensat af lærere, ledere og bestyrelsesmedlemmer. Tænketanken skulle styrke skoleformens evne til at give bud på fremtidens efterskole, hvor virkeliggørelsen af de pædagogiske visioner understøttes gennem skabelsen af gode arbejdspladser.

Tænketankens arbejde afsluttes med udgivelsen af rapporten ”Indstil dit kompas” og en dertilhørende pixi-udgave, samt tre medlemsmøder i starten af februar. Det skal give skolerne inspiration til, hvordan de griber de nye udfordringer an. Det er foreningens håb, at både ledere, lærere og bestyrelser ude på skolerne vil se den nye virkelighed som et muligheds-felt, der skal udnyttes til gavn for alle parter og ikke mindst for efterskolernes pædagogiske og organisato-riske udvikling.

Der er ingen tvivl om, at implementeringen af de nye regler vil give store udfordringer ude på skolerne, og det vil komme til at fylde meget på den enkelte skole i 2014.

Af samme grund har Efterskoleforeningen også afsat væsentlige ressourcer til at støtte skolerne i proces-sen. Allerede i umiddelbar forlængelse af lockouten afholdt foreningen medlemsmøder rundt i landet. Efterfølgende har der været afholdt temadage, hvor der dels er blevet orienteret om de nye regler og dels er givet inspiration til skolerne til, hvordan de kan gribe anledningen til at fokusere på at lave den bedst mulige efterskole.

Lockout og ny lovgivning

Beretning 19

Lockout. Foto: Peter Klode

20 Beretning

Foreningen har både under og efter konflikten haft god dialog med såvel Moderniseringsstyrelsen som Frie Skolers Lærerforening, og vi ser frem til at kunne fortsætte det samarbejde i forbindelse med det videre arbejde. Det er vores klare overbevisning, at vi har en fælles opgave i forhold til at skabe de bedst mulige rammer for at drive god skole til gavn for de unge.

Forslag om socialt taxameter via omstillingsreserven Det har igennem flere år været drøftet, hvordan vi kan gennemføre en model for socialt taxameter til efter-skolerne. Dette både for at tilgodese de skoler, der tager et ekstra stort socialt ansvar, men også for at imødegå den kritik, der i stigende grad bliver rejst af, at andelen af velstillede elever er stigende på eftersko-len samlet set.

I finanslovsforslaget for 2014 blev det foreslået, at der i 2014-17 afsættes beløb til den såkaldte omstillingsre-serve, hvilket vil betyde en reduktion af efterskolernes tilskud i hvert af årene på to procent.

Efterskoleforeningen vil gerne komme politikerne i forkøbet til næste år således, at vi kan sikre, at omstil-lingsreserverne føres tilbage til skoleformen i form af et socialt taxameter for 2015-17, som vi selv har taget initiativ til og dermed er med til at definere.

Alle skoler kan og vil få fordel af et socialt taxameter, men det tilgodeser især de skoler, der i særlig grad løfter sociale opgaver over for elever, der er socialt udsatte eller kommer fra uddannelsesfremmede hjem. Dette kan både dreje sig om tiltag i forhold til enkelte-lever og til det sociale og pædagogiske miljø omkring eleven.

Formålet med forslaget er:

• At der på skoler med socialt udsatte elever skabes økonomisk mulighed for at gå i gang med forskellige forebyggelsesprojekter, mentorordninger, overgangs-projekter osv.• At uddannelsesparatheden øges i den ellers uddan-nelsesfremmede elevgruppe både ved hjælp af faglige og vejledningsmæssige tiltag.• At mindske frafaldet både i løbet af efterskoleop-holdet og den efterfølgende ungdomsuddannelse.

Det er afgørende, at et socialt taxameter skal være enkelt at administrere både for staten og for skolerne. Det er foreningens principielle holdning, at tilskuddet

Mere frihed til efterskolerne?

Højskolerne er blevet overflyttet til Kulturministe-riet og har efterfølgende fået deres egen lov, hvor de har fået øgede frihedsgrader til at drive højskole. Efterskoleforeningen har derfor ønsket at få en politisk afklaring af, om efterskolerne også kunne opnå tilsvarende frihedsgrader. Der foregår derfor en løbende drøftelse med Undervisningsministeriet om eventuel lovrevision.

Lovgivningen bør efter foreningens mening opda-teres, så den kan understøtte nutidens behov og skolevirkelighed. En del af de nuværende bestem-melser i lov om frie kostskoler virker begrænsende på efterskolernes mulighed for udvikling og for at drive effektiv skolevirksomhed til gavn for elever og det omgivende samfund - og hæmmer mulighe-derne for, at skolerne kan tage et øget samfunds-mæssigt ansvar.Dialogen med ministeriet og ordførerne fortsætter i 2014.

Beretning 21

bør udmøntes til skolerne efter et eller flere objektive kriterier. Det er derfor foreningens foreløbige forslag, at taxameteret gives til skolerne som en tillægstakst, der er afhængig af et gennemskueligt, let kontroller-bart og tilgængeligt datagrundlag, nemlig forældrenes indkomstgrundlag.

15 temamøder på ét år

Den nye inklusionslov, lockouten og lovindgrebet udløste et behov for hele 15 temamøder med til-sammen 1.106 deltagere om emnerne inklusion og specialundervisning, ”efter lockouten”, konse-kvenserne af OK13 og det nye arbejdstidspara-digme.

Alle skoler kan og vil få fordel af et socialt taxameter, men det tilgodeser især de skoler, der i særlig grad løfter sociale opgaver over for elever, der er socialt udsatte eller kommer fra uddan-nelsesfremmede hjem.

22 Beretning

DGI Landsstævnet 2013 var et triumf-år for eftersko-leholdet. Den første uge i juli var Esbjerg invaderet af 4.600 glade efterskoleelever i alarmblåt træningstøj. Efterskoleholdets deltagelse i DGI Landsstævnet var rekordstor, og holdets helt store opgave var de to opvisninger på Blue Water Arena for 15.000 tilskuere fredag og lørdag aften. Det store show ”Fremtidens Stjerner – en bevægende aften” var et udsolgt fest-fyrværkeri i farver, musik og gymnastik. Ideen var at beskrive de følelser, de unge har i kroppen, når de starter på efterskole, og der var både sommerfugle-vinger og pudekamp på det store stadium.

Efterskoleholdets deltagelse i DGI 2013 har været længe undervejs: I to år har en fuldtidsansat projekt-leder og et utal af frivillige og deltidsbetalte kræfter arbejdet på at koordinere show, logistik, musik og mad til de mange tusinde unge gymnaster. Efterskoleholdets deltagelse på landsstævnet er en vigtig del af foreningens arbejde med at synliggøre og konkretisere folkeoplysning og dannelse, sagde Troels Borring i forbindelse med landsstævnet.

Efterskoleholdet fik meget positiv opmærksomhed for den velkoordinerede deltagelse og det fantastiske show. Holdets store arbejde betød blandt andet, at DGI i efteråret nominerede Efterskoleholdet til Kul-turministeriets Idrætspris. I den indstilling, DGI har skrevet til Kulturministeriet, hedder det, at opvisnin-gerne med de 4.600 elever viste en sammenhængende og udfordrende koreografi, og det i sig selv var en logistisk præstation. Men endnu mere vigtigt var det,

Efterskolernes Landsstævnehold 2013

at holdet demonstrerede, hvordan så mange unge mennesker med så mangfoldige kompetencer, kan samles i et fællesskab til en forrygende opvisning.

Efterskoleforeningen er allerede nu i tæt dialog med DGI om L17, der skal afholdes i Ålborg. Alt tyder på, at efterskolerne også her kommer til at spille en central rolle. Rammerne i Ålborg giver mulighed for spænden-de nytænkning af landsstævnet, og det arbejde indgår Efterskoleforeningen gerne i.

Tonsvis af havregryn

4.600 elever og 500 lærere fra 48 efterskoler. Det er ottende gang, Efterskoleholdet er med til DGI Landsstævne – første gang var i 1985 med 470 elever. 19 efterskolelærere med en kreativ leder har koreo-graferet ”En bevægende Aften”. Det var et udstyrs-stykke: 2.700 sæt sommerfuglevinger, 1.900 pyja-masskjorter og 1.360 bolde i seks forskellige farver stod blandt andet på bestillingslisten, og i alt blev der købt 70.000 rekvisitter til eleverne. 160 frivil-lige køkkenfolk bespiste eleverne og deres lærere. I løbet af den uge, efterskoleholdet var i Esbjerg, nå-ede de at fortære 2,5 ton havregryn og cornflakes, 120.000 stykker frugt og knapt 8.000 liter mælk.

Beretning 23

”Efterskoleholdets deltagelse på landsstævnet er en vigtig del af foreningens arbejde med at synliggøre og konkretisere folke-oplysning og dannelse.”Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

Landsstævne. Foto: Vibeke Green

24 Beretning

På vej mod ungdomsuddannelseEn stor andel af de unge afslutter ikke en ungdoms-uddannelse, ligesom der er mange unge, der går fra den ene ungdomsuddannelse til den anden. En særlig udfordring ses på erhvervsuddannelserne: Alt for få unge vælger en erhvervsuddannelse, og frafaldet på erhvervsuddannelserne er alt for højt.

Derfor har der i Efterskoleforeningen de sidste år væ-ret stort fokus på at udvikle pædagogiske projekter, der skal give skolerne konkrete og brugbare værktøjer til at klæde de unge godt på til overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Efterskolerne har i kraft af vores 24-timers pædagogik og integrerede vejledning en unik mulighed for at styrke og kvalifi-cere de unges ungdomsuddannelsesvalg.

Særligt efterskolernes 10. klasse har potentiale til at blive et kvalificerende overgangsår, da de ikke er bundet op på de samme indholdsmæssige krav som 9. klasse og dermed giver gode muligheder for alternati-ve forløb. 10. klasse er allerede nu en del af løsningen, og vi skal i endnu højere grad sikre, at der fokuseres på den gode overgang mellem grundskole og ung-domsuddannelse.

9. klasse er dog også en del af løsningen for de elever, der er parate til at tage væk hjemmefra og på efter-skole. Derfor har vi iværksat et større projekt, der skal være med til at kvalificere vores tilbud i 9. klasse, så de unge også der bliver godt rustet til at gå videre i uddannelsessystemet.

Overgange og inklusion Erhvervsorienterede overgangeAllerede nu arbejder flere og flere efterskoler med erhvervsorienterede overgangsprojekter. Efterskole-foreningen har i år udgivet vejledningsmateriale – inkl. en række små film – til projekter, som kan hjælpe efterskoler i gang med at arbejde med erhvervsorien-terede overgange.

Vejledningen vil både være at finde digitalt på forenin-gens hjemmeside og i trykt form til årsmødet. Her kan man også hente inspiration i en folder med konkrete eksempler på erhvervsrettede overgangspro-jekter fra en række forskellige efterskoler.

IndustriprojektetEt af de erhvervsorienterede overgangsprojekter, der har fået stor opmærksomhed, er industriprojektet. Skoleåret 2012/13 blev det år, hvor forberedelserne til industriprojektet blev ’tryktestet’ ude i de tre lokale projekter på Flakkebjerg Efterskole, Dejbjerglund Efterskole og Han Herred Ungdomsskole. Alle tre steder bestod de faglige forløb og praktiske forberedelser, som efterskolerne havde lavet sammen med henholdsvis tekniske skoler, tekniske gymnasier og industrivirksomheder.

I det kommende skoleår vil skolerne blandt andet ar-bejde på muligheden for at bruge de ældre og erfarne elever på erhvervsskolerne og erhvervsgymnasierne som mentorer for efterskoleelverne.

I skoleåret 2013/14 skal parterne i Flakkebjerg-projek-tet således udvikle en efterskolepædagogisk mentor-uddannelse for unge, målrettet elever på ungdomsud-dannelser (specielt HTX og erhvervs-skoler).

Beretning 25

Foto: Peter Klode

26 Beretning

På Dejbjerglund- og Han Herredprojekterne arbej-der man i det indeværende skoleår på at udvikle en efterskole-virksomheds-relationsmodel. Her vil man se på, hvordan man nemmest og bedst får oversat industriens produkter og processer til efterskolebrug (herunder til faglige begreber) og omvendt, hvordan man nemmest og mest respektfuldt får klædt virksom-hedernes folk på til mødet med uddannelsessøgende unge/elever i praktikken - og til efterskolens uddan-nelsestænkning.

Vejledningssyn Vejledingen har fået en stadig større rolle på landets efterskoler, da den blandt andet er med til at styrke den unge i at træffe et reflekteret uddannelsesvalg og forberede eleverne overgangen til ungdomsuddan-nelserne. I det forgange år har foreningens vejled-ningsudvalg derfor udarbejdet et vejledningssyn, der bygger på de forskningsresultater, der blev præsen-teret i bogen ”Vejledning i samspil” (Rie Thomsen og Ulla Højmark Jensen, Schultz, 2011) om efterskolernes vejledning. Et af resultaterne viste, at den integrerede vejledning var den organisering, som havde den stør-ste effekt.

Vejledningssynet er efterskolens overordnede ramme for vejledning og angiver fælles retning og udgangs-punkt for efterskolernes vejledning, ligesom det er en platform for den enkelte skoles praksis.

Vejledningssynet blev præsenteret på Vejlederkonfe-rencen i september 2013, og kan findes på forenin-gens hjemmeside.

Inklusion Inklusion handler i efterskolesammenhænge om ker-nen i efterskolen – nemlig hvordan vi skaber fælles-skaber. Så når vi arbejder med ’Mangfoldighed og in-klusion’ i Efterskoleforeningen er det både med fokus på hvem, vi har med i vores fællesskaber, og hvordan vi håndterer diversiteten i dagligdagen.

Specialundervisning og inklusion

I begyndelsen af skoleåret 2013/14 trådte den nye inklusionslov i kraft. Det betyder, at der nu kun gives støtte til specialundervisning for elever med et støttebehov på mindst ni timer ugentligt. Til gen-gæld kan efterskolerne opnå tilskud til inklusion af elever med mindre støttebehov gennem en inklusi-onstakst. Loven om tilskud til inklusion gælder ikke for specialefterskoler, der i indeværende og næste skoleår vil modtage støtte efter den gamle ordning. Vi har i Efterskoleforeningen – med god støtte fra skolerne - brugt en del ressourcer på at samarbej-de med ministeriet om den nye lovgivning, og arbejdet fortsætter frem mod næste finanslov, hvor der skal vedtages en ny lovgivning for specialunder-visningen. Det er afgørende for foreningen, at skolerne fortsat har det nødvendige økonomiske grundlag for at kunne imødekomme elevernes behov.

Beretning 27

Foto: Vibeke Green

28 Beretning

Rapport om inklusionI efteråret lå rapporten ’Status på efterskolernes inklusionsarbejde’ klar. Rapporten peger utvetydigt på, at efterskolerne repræsenterer en mangfoldighed og gerne vil arbejde inkluderende. Samtidig viser den også, at der er nogle grupper af unge, som skolerne har mere plads til og mod på at modtage flere af. Til det arbejde efterspørger man primært støtte fra andre efterskoler og fra Efterskoleforeningen. Det kræver målrettede rekrutteringstiltag og ikke mindst opkvali-ficering af medarbejdere.

Efterskoleforeningen og Frie Skolers Lærerforening har i samarbejde udarbejdet, søgt og fået bevilget midler til udviklingsprojektet ”Den inkluderende efter-skole”. Projektet vil have fokus på kompetenceudvik-ling på enkeltskoler og i skoleformen bredt. I begyn-delsen af 2014 indkaldes til deltagelse i projektet.

Røgfri efterskole

I 2012 blev det forbudt at ryge på landets efter-skoler. Loven har vist sig både at have fordele og ulemper for efterskolerne. Foreningen har derfor taget initiativ til et projekt, som Sundhedsstyrelsen støtter med ½ million kroner i alt i årene 2013-15. Foreningen har ansat en projektkoordinator for 10 efterskoler, der får uddannet to rygestopvejledere. Meldingen fra skolerne er, at en klar og kompetent formuleret rygepolitik, tilbud om rygestop og råd-givning og samarbejde med elevens nære netværk, bidrager til at give en bedre skole med langt færre konflikter og problemer på grund af rygning.

Grønlandske unge på efterskole

I sommeren 2013 blev Efterskoleforeningen bedt om at udfærdige en rapport for Grønlands Selv-styre. Selvstyret ønsker nemlig, at flere grønlandske unge får en ungdomsuddannelse og ser et dansk efterskoleophold som et af midlerne til målet. Rap-porten, der udkom i december, slog blandt andet fast, at man fra alle sider registrerer, at de grøn-landske unge, der kommer på efterskole i Danmark, kommer med svagere sproglige og faglige forud-sætninger end tidligere. Hvis et dansk efterskoleop-hold fortsat skal være et godt tilbud til grønlandske unge, kræver det derfor bl.a., at efterskolerne ud-vikler deres tilbud med udgangspunkt i de faglige forudsætninger og behov, som de unge kom-mer med. Derudover kommer rapporten med konkrete anbefalinger til at styrke vejledningen i Grønland og styrke samarbejdet mellem grønlandske instanser og samarbejder mellem grønlandske huse og efter-skolerne i Danmark.

Efterskoleforeningen vil i forbindelse med årsmødet udgive en folder om foreningens inklusionssyn. Den vil kunne findes i trykt form på årsmødet og i digital form på foreningens hjemmeside.

MangfoldighedSom et led i Efterskoleforeningens ønske om at fremme inklusion og social ansvarlighed på landets ef-terskoler har foreningen nedsat Udvalget for Mangfol-dighed og Inklusion. Udvalget har til formål at fremme Efterskoleforeningens og efterskolernes arbejde med inklusion. Udvalget skal bl.a. kvalificere den politiske dagsorden, analysere muligheder og forhindringer i inklusionsarbejdet, iværksætte konkrete indsatser og evaluere på igangværende indsatser.

Beretning 29

Den professionelle bekymring

Daværende socialminister Karen Hækkerup har haft et særligt fokus på efterskoleformen i 2013. Sammen med Undervisningsminister Christine Antorini står Socialministeren bag nedsættelsen af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra de to ministerier, fra KL samt fra de frie skolers foreninger.Arbejdsgruppen har haft til opgave at skærpe be-vidstheden og viden om underretninger blandt det faglige personale på de frie skoler. Der er blandt andet blevet afholdt to konferencer om emnet og udgivet vejledningen ’Den professionelle bekymring – en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte’.

Kommunale samarbejder

På baggrund af de succesfulde resultater fra Projekt Mønsterbrud og med publikationen 10 Trin i ryggen har Efterskoleforeningen indgået en samarbejdsaf-tale med Københavns Kommune om udsatte og sår-bare unge på efterskole. Det er vores håb, at aftalen fremover vil sikre et langt bedre og mere tillidsfuldt samarbejde mellem efterskolerne og kommunen. Samtidig skal det være afsæt for flere samarbejder med de fire andre største kommuner i Danmark.Efterskoleforeningen er desuden i dialog med KL s Børne- og familie- og skolenetværk med henblik på at etablere en række regionale dialogmøder bestående af repræsentanter fra efterskoler samt repræsentanter fra kommunerne. Formålet med disse dialogmøder er at skabe grobund for det gode samarbejde mellem kommuner og skoler. I efterskoleforeningen er vi meget glade for at dette samarbejde er under opbygning, og vi forventer os meget af det.

10 Trin til det gode samarbejde ”Det er vigtigt at vise både skoler og kommuner, at det er muligt at arbejde sammen om de unge på en god og konstruktiv måde. Alt for ofte er det endt med, at kommunen har stået i det ene ringhjørne og skolen i det andet – og begge har de skudt skylden for et mislykket efterskoleophold på den anden. Men sådan behøver det jo ikke at være”.

Sådan sagde den daværende socialminister Karen Hækkerup, da publikationen ”Gode relationer, tydelige rammer, klar kommunikation – 10 trin til det gode samarbejde mellem efterskoler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge” blev offentliggjort i starten af 2013.

Lanceringen fandt sted på Københavns Rådhus med tilstedeværelse af en række samarbejdsparter. 10 Trin bygger på resultaterne fra pilotprojektet Projekt Møn-sterbrud, der blev gennemført med Københavns Kom-mune i 2011/2012. Her sendte man 11 socialt udsatte unge på efterskole. De unge efterskoleophold var succesfulde, fordi man fra starten af projektet fokuse-rede på at skabe et tæt samarbejde omkring den unge mellem kommune og efterskole.

Publikationen er en guide til et bedre samarbejde mel-lem efterskoler og kommuner og giver en række kon-krete anvisninger til tiltag, der kan lette samarbejdet. Det er Efterskoleforeningens forhåbning, at både skoler og kommuner af hensyn til de udsatte unge vil tage folderens anbefalinger til sig.

”Gode relationer, tydelige rammer, klar kommunika-tion - 10 Trin til det gode samarbejde mellem eftersko-ler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge” kan findes og downloades på Efterskoleforeningens hjemmeside.

30 Beretning

Verden ind i efterskolen Mange efterskoler arbejder i disse år aktivt med at forberede de unge til en globaliseret verden: Flere og flere efterskoler tilbyder engelsksproget undervisning på topniveau og studieture til fjerne egne af verden, samtidig med at et stadig stigende antal udveks-lingselever fra hele verden kommer til danske efter-skoler.

Efterspørgslen på de internationale efterskolelinjer er generelt stor, og det tegner et billede af, at de unge er bevidste om, at det arbejdsmarked, de møder efter endt uddannelse, stiller store krav til deres faglighed og dannelse. Derfor ser vi, at de, allerede før de star-ter på deres ungdomsuddannelse, forsøger at opti-mere deres sproglige færdigheder og internationale udsyn.

Også i Efterskoleforeningen er globalisering i stigende grad et indsatsområde: På årsmødet 2013 godkendte medlemmerne Efterskoleforeningens indstilling til en øget indsats for at sætte efterskoleophold i en global ramme og understøtte foreningens vision om, at et ef-terskoleophold skal bidra-ge til at danne verdensbor-gere. Det har i 2013 resulteret i en række kulturmøder og udvekslingsaftaler, konsulentbistand til skolerne, konferencer og kursusforløb. Det er tydeligt, at det er et område i rivende udvikling.

Globale perspektiverEfterskoleentreprenørskab med globalt tvist

I slutningen af november løb elever fra Ryslinge Ef-terskole med prisen for bedste idé i kategorien for grundskoler til Danish Entrepeneurship Award 2013. Her var 5.000 studerende, undervisere og erhvervs-folk samlet i Fredericia for at fejre innovation og iværksætteri som en del af Danmarks iværksætter-uge. De fem elever vandt prisen for deres app-kon-cept. ”How To Culture” er en rejse-app, der guider til god opførsel i andre lande:

"Man kan trykke på et land, og så kommer der nog-le oplysninger om, hvordan man skal opføre sig i landet. For eksempel er det ikke en god idé at fløjte på åben gade i Indien, da det opfattes som uhøfligt. På den måde er man bedre rustet til at begå sig og ikke lave dumme misforståelser," sagde de fem elever Halfdan, Malene, Emilie, Sofie og Frederikke dengang til Fyens Stiftstidende.

Beretning 31

Efterskolerne ud i verden Men det arbejde handler ikke blot om øget internatio-nal aktivitet på de enkelte efterskoler.

I efterskoleforeningen mener vi, at efterskolerne også har meget at byde på ude i verden. Uddannelsespolitik og pædagogik er blevet globale temaer. De, der natio-nalt har skabt succeser, får global opmærksomhed. Vi tror, at der på nuværende tidspunkt internationalt set er grobund for/behov for nye tanker omkring unges uddannelse, skole, læring, vilkår og muligheder, og efterskolerne er et relevant bud.

Der har i mange år været fokus på angelsaksisk ud-dannelsestænkning, der er præget af nationalt styret curriculumtænkning og tests, målinger og arbejdsmar-kedstænkning. Den pædagogiske og dannelsesmæs-sige tradition, som efterskoleformen er rundet af, er, i modsætning til højskolen, kun i meget begrænset form kendt i udlandet, og den har helt andre pædago-giske idealer, historie og målsætninger.

Efterskolepædagogik er ikke umiddelbart til at ko-piere, men vi tror, at begreber som dannelse, det forpligtende fællesskab og medborgerskab kan være til inspiration for andre. Derfor arbejder efterskolefor-eningen lige nu på at etablere kontrakt til en række udenlandske uddannelsesforskere med henblik på at afholde en større, international konference om efter-skolen og dens pædagogik i 2015. Antagelsen er desuden, at skoleformens anseelse kan styrkes gennem det partnerskab/samarbejde med uni-versiteter, som vi ønsker at etablere i denne forbindel-se, samt at den pr-værdi og ikke mindst den politiske opmærksomhed, som vi håber at kunne skabe gen-nem dette initiativ, bl.a. ved at invitere skolepolitikere som deltagere/oplægsholdere, vil bidrage til skolefor-mens anseelse og kvalitetsmæssige udvikling.

Foto: Peter Klode

32 Årsregnskab 2013

Foreningen realiserede i 2013 et overskud på 203 tkr. mod budgetteret 183 tkr. Umiddelbart er resultatet i pæn overensstemmelse med det planlagte. Resultatet dækker imidlertid over temmeligt store afvigelser på såvel indtægter som udgifter. En ikke forventet udgift på 1.232 tkr. til 10. kl. kampagnen opvejes af bl. a. en positiv udvikling i Efterskolebladet og finansielle indtægter samt af indtægtsførsel af hensættelse fore-taget i 2012. Der redegøres nærmere herfor efterføl-gende. Foreningens indtægterSkolekontingentet udgjorde i 2013 17,8 mkr. svarende til et fald på 0,8 mkr. i forhold til 2012. Kontingentet udgjorde i 2013 655 kr. pr. årselev, hvilket er uændret i forhold til 2012. Nedgangen i kontingentindtægten kan derfor udelukkende henføres til et fald i årselev-tallet på 1.300 til 27.178.

Finansielle poster udgør samlet en indtægt på 552 tkr., hvilket er en stigning på 312 tkr. i forhold til 2012. Det-te skyldes væsentligst indtægtsførsel af en urealiseret kursgevinst på værdipapirbeholdningen. I forhold til budgettet er der tale om en positiv afvigelse på 463 tkr. Udover den nævnte urealiserede kursgevinst er afvigelsen forårsaget af modtagne udbytter, der ikke budgetteres. Regnskabspraksis for værdian-sættelse af værdipapirbeholdningen er ændret i 2013.

Foreningens udgifterEn stor del af foreningens indtægter medgår til lønnin-ger. Netto udgør udgiften hertil efter tilskud til kon-sulenter m.m. 9,7, mkr., hvilket er en stigning på 0,4 mkr. i forhold til 2012. Denne stigning skyldes bl. a.en øget journalistisk indsats.

I lighed med i 2012 har der i 2013 været et meget højt aktivitetsniveau i foreningen med øgede udgifter til rejser og møder til følge. Bl. a. har der været afholdt en række møder vedr. de nye arbejdstidsregler, lige-som foreningen deltog i folkemødet på Bornholm. Der blev i 2013 opkrævet et bidrag fra skolerne på 70 kr. pr. årselev svarende til 1,9 mkr. til øget markeds-føringsindsats. Hele beløbet er jf. note 6 anvendt på kampagnevirksomhed. De kommende år forventes at forstærke behovet for øget markedsføring. På det seneste årsmøde i foreningen blev det vedtaget at fastholde bidraget pr. årselev i 2014 på 70 kr. På det kommende årsmøde 1. – 2. marts vil blive fremsat for-slag om som en engangsforeteelse at forøge bidraget til 90 kr. pr. årselev.

Der anvendes fortsat væsentlige ressourcer til drift og ikke mindst udvikling af foreningens hjemmesider. I 2013 794 tkr. mod 939 tkr. i 2012.

I efteråret 2013 forsøgte visse organisationer at rejse en stemning for begrænsning af søgningen til 10. kl. For at imødegå dette blev gennemført en modkam-pagne. Den samlede udgift hertil udgjorde jf. note 3 1.232 tkr.

Trods et mindre antal udgivelser i 2013 (fra 16 i 2012 til 10 plus et særnummer i 2013) lykkedes det godt og vel at fastholde annoncesalget i 2013 i Efterskolebladet på 1,4 mkr. I forhold til budgettet der var indrettet på det mindre antal udgivelser ligger annoncesalget bety-deligt over. I lighed med 2012 er der i 2013 modtaget distributionstilskud fra Bladpuljen på 189 tkr. Tilskud-det falder i 2013 som følge af de færre udgivelser. Som

Ledelsesberetning

Årsregnskab 2013 33

teret resultat på 100 tkr. Det oprindelige budget for 2014 var baseret på et årselevtal på 27.178. Det lavere årselevtal svarer til en kontingentnedgang på 120 tkr. Forslag til budget og kontingent 2015For at kompensere for pris- og omkostningsudviklin-gen samt et øget aktivitetsniveau generelt vil det være nødvendigt med en mindre forhøjelse af kontingentet i 2015 på 2,2%. Det foreslås derfor at forhøje kon-tingentet for 2015 med 15 kr. til 690 kr. pr. årselev. Årselevtallet budgetteres uændret til 27.000.

Som nævnt ovenfor foreslås det endvidere som en en-gangsforeteelse at hæve bidraget til ekstra markeds-føring i 2015 med 20 kr. til 90 kr. pr. årselev. Baseret herpå udgør den samlede opkrævning 2,4 mkr. Heraf henlægges 0,5 mkr. til en særlig reserve eller bered-skab, hvis behovet herfor skulle opstå.

Der er baseret herpå budgetteret et resultat for 2015 på 197 tkr.

følge af de færre udgivelser er opnået besparelser på udgifter til trykning og porto. Der blev i 2012 hensat 250 tkr. til imødegåelse af evt. driftsmæssige forstyr-relser i forbindelse med relanceringen af Efterskole-bladet. Hensættelsen er nu overflødig og indtægtsført i 2013 i bladets regnskab som følge af den vellykkede relancering. Netto indgår driften af Efterskolebladet i foreningens regnskab 2013 med en udgift på 0,6 mkr. mod 1,4 mkr. i 2012. Efterskolebladets regnskab fremgår af note 4.

Foreningen har i 2013 opstartet et større udviklings- og forskningsprojekt om 9. klasse. Projektet løber frem til 2016. Der er i 2013 hensat 461tkr. til færdig-gørelse af projektets fase 2, som omfatter indsamling af vidensgrundlag.

Foreningen har i 2013 administreret midler fra Under-visningsministeriet på 2,7 mkr. til forsøg og udvikling, orlov og konsulent- og kursusvirksomhed. Der hen-vises i denne forbindelse til side 39 for en nærmere specifikation. På integrationsområdet administreres ligeledes store summer til stipendier til efterskoleop-hold. Der er i 2013 samlet anvendt 3,3 mkr. hertil. Der foreligger bevillinger til dette formål til anvendelse i skoleårene 2013/2014 – 2015/2016 på samlet 12,6 mkr. Foreningen administrerer også midler til dæk-ning af skolernes transportudgifter i forbindelse med brobygning. I 2013 2,9 mkr.

Budget og kontingent 2014På årsmødet 2013 blev besluttet en kontingentstigning på 20 kr. til 675 kr. pr. årselev i 2014. Budget 2014 er baseret på et årselevtal på 27.000 hvilket giver et samlet skolekontingent på 18,2 mkr. og et budget-

Årsregnskab 2013


Note Real. 2012 Real. 2013 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015Indtægter

1 Skolekontingent 18.654 17.806 17.802 18.225 18.630Medlemskontingent 38 33 35 34 34Bidrag til kampagnemidler 1.110 1.900 1.904 1.890 2.430

2 Finansielle poster 240 552 89 35 10

Indtægter i alt 20.042 20.291 19.830 20.184 21.104

Udgifter

3 Styrelsen -2.656 -4.297 -2.640 -2.802 -2.8374 Efterskolebladet -1.438 -648 -1.219 -1.158 -1.2015 Årsmøde -567 -568 -585 -620 -6206 Kampagnevirksomhed -2.381 -2.411 -2.398 -1.850 -2.4057 Kommunikationsvirksomhed -2.066 -1.801 -1.887 -1.900 -1.9438 Pædagogisk virksomhed -1.461 -1.446 -1.500 -1.639 -1.8559 Juridisk/økonomisk virksomhed -2.333 -2.782 -2.803 -2.849 -2.880

10 Sekretariat -5.857 -5.375 -5.875 -6.321 -6.30011 Lokaleudgifter -651 -760 -740 -945 -866

Udgifter i alt -19.410 -20.088 -19.647 -20.084 -20.907

Afskrivninger -85 0 0 0 0

Årets resultat 547 203 183 100 197

Resultatopgørelse 2013 (1000 kr.)


Noter

Note Real. 2012 Real. 2013 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015

1 SkolekontingentÅrselevantal 28.480 27.178 27178 27.000 27.000Kontingent pr. elev kr. 655 655 655 675 690

2 Finansielle posterRenter og udbytter papirer 282 376 114 75 50Renter bank 32 0 10 0 0Kursreg. værdipapirer -55 222 0 0 0Gebyrer -19 -46 -35 -40 -40I alt 240 552 89 35 10

3 StyrelsenRefusion styrelsesmedlemmer -1.502 -1.560 -1560 -1.575 -1.585Rejser og møder -617 -869 -575 -650 -675Historisk projekt 47 0 0 0 010 kl. kampagne 0 -1.232 0 0 0Rådgivning -17 0 -40 -40 -40Særlige aktiviteter -495 -479 -400 -400 -400Andet -72 -157 -65 -137 -137I alt -2.656 -4.297 -2.640 -2.802 -2.837

4 EfterskolebladetIndtægterAnnoncer 1.441 1.486 1.140 1.300 1.340Abonnement 15 13 15 12 12Særnummer 71 75 70 60 62Distributionstilskud 277 189 190 175 175Indtægter i alt 1.804 1.763 1.415 1.547 1.589

UdgifterTryk -513 -429 -438 -455 -470Kreativ produktion -1.546 -1.507 -1546 -1.515 -1.555Porto -648 -525 -440 -500 -525Andet -535 50 -210 -235 -240Udgifter i alt -3.242 -2.411 -2.634 -2.705 -2.790

Efterskolebladet i alt -1.438 -648 -1.219 -1.158 -1.201

Årsregnskab 2013


Noter fortsat


5 ÅrsmødeIndtægter måltider 670 738 675 750 750Kongresfacilitet -973 -1.075 -975 -1.075 -1.075Eksterne honorarer -79 -93 -125 -100 -100Andet -185 -138 -160 -195 -195Årsmøde i alt -567 -568 -585 -620 -620

6 KampagnevirksomhedForbrug kampagnemidler -1.858 -1.913 -1.904 -1.100 -1.100Kommunikationsmidler -523 -498 -494 -750 -765Politisk beredskab 0 0 0 0 -540Kampagnevirksomhed i alt -2.381 -2.411 -2.398 -1.850 -2.405

7 KommunikationsvirksomhedHjemmesidedrift-/udvikling -939 -794 -910 -930 -960Personaleudgifter -928 -919 -832 -835 -843Andet -199 -88 -145 -135 -140Kommunikationsvirksomhed i alt -2.066 -1.801 -1.887 -1.900 -1.943

8 Pædagogisk enhedPersonaleudgifter -2.456 -2.494 -2.510 -2.562 -2.592Tilskud til konsulenter 1.234 1.265 1.240 1.269 1.084Øvrige indtægter 122 180 144 164 170Personaleudgifter netto -1.100 -1.049 -1.126 -1.129 -1.338

Pædagogiske aktiviteter -225 -201 -245 -230 -235Vejledningsaktiviteter -105 -130 -90 -120 -120Internationale aktiviteter -31 -66 -39 -160 -162Pædagogisk enhed i alt -1.461 -1.446 -1.500 -1.639 -1.855


Noter fortsat


9 Juridisk/økonomisk enhedPersonaleudgifter -2.534 -2.736 -2.678 -2.729 -2.760Salg af ydelser netto 171 108 100 100 100Andet 30 -154 -225 -220 -220Juridisk/økonomisk enhed i alt -2.333 -2.782 -2.803 -2.849 -2.880

10 Sekretariatet (excl. enheder)Personaleudgifter -4.685 -4.956 -4.692 -5.054 -5.110Administrationsgebyrindtægter 275 557 212 200 200Lønrefusion 20 0 0 0 0Reg. feriepengehensættelse -158 44 -10 -20 -20Sociale ydelser -141 -151 -140 -147 -150Øvrige personaleudgifter -402 -156 -275 -380 -265Personaleudgifter i alt -5.091 -4.662 -4.905 -5.401 -5.345

Øvrig administrationPorto -142 -93 -200 -150 -160Telefon -78 -118 -105 -120 -125IT/internet -254 -237 -285 -275 -285Revision -102 -73 -100 -100 -100Andet kontorhold -190 -192 -280 -275 -285Øvrig administration i alt -766 -713 -970 -920 -955

Sekretariatet i alt -5.857 -5.375 -5.875 -6.321 -6.300

11 LokaleudgifterHusleje incl. varme -517 -530 -575 -660 -675Rengøring -69 -72 -85 -85 -88Vedligehold -65 -158 -80 -200 -103Lokaleudgifter i alt -651 -760 -740 -945 -866

Årsregnskab 2013


Balance pr. 31. dec. 2013

Note Real. 2012 Real. 2013Aktiver

Driftsmateriel og inventar 0 0

Tilgodehavender hos bevillingsgivere 2.999 301Tilgodehavender i øvrigt 1.123 1.173

Tilgodehavender i alt 4.122 1.474

12 Værdipapirer 7.381 8.085Likvider 15.926 12.526Likvide beholdninger i alt 23.307 20.611

Aktiver i alt 27.429 22.085

Passiver

EgenkapitalGrundfond 2.500 2.500Anden egenkapital 4.796 5.343Overført overskud 547 203

Egenkapital i alt 7.843 8.046

Omkostningskreditorer 907 292Skyldig vedr. bevillinger 5.429 7.603Skyldig vedr. brobygning 2.916 2.800Landsstævne 2013 7.269 695Skyldige offentlige ydelser 154 181Skyldige feriepenge 1.073 1.079Anden gæld 1.838 1.389

Gæld i alt 19.586 14.039

Passiver i alt 27.429 22.085


Undervisningsministeriet2013

Bevilling for 2013 2.701Heraf modtaget: 2.400

Kurser, orlov og konsulenterLandsdækkende almene kurser afviklet i 2013 507Landsdækkende almene kurser med forløb i 2013-2014 285Regionale kursusaktiviteter afviklet i 2013 35Regionale kursusaktiviteter med forløb i 2013-2014 115Konsulentvirksomhed 719Administration 81Orlov med fri vikar afviklet i 2013 31Orlov med fri vikar med forløb i 2013-2014 170

I alt 1.943

Bevilling 2.001

Til disposition i 2014 58

Pædagogiske aktiviteterStøtte til projekter på efterskoler 0

Projekter i Efterskoleforeningsregi:Udviklings- og forskningsprojekt 9. kl. 462I alt 462Bevilling forsøg og udvikling 700

Til disposition i 2014 238

Stipendier (integration)

Anvendt i 2013Evaluering 53Disponeret til lønudgift/projektledelse 2013 315Stipendier 2.885Støtte til opsøgende arbejde 8

I alt 2013 3.261

Status bevillinger pr. 31. december 2013Restmidler bevilling vedr. årene 2014-2016 12.656

Til integration i alt pr. 31. december 2013 12.656

Bevillingsanvendelse1000 kr.

Efterskolerne i tal I sommeren 2013 startede i alt 27.403 unge på efter-skole. Det var 204 flere end ved skolestart i 2012.

8. klasse: 1.0419. klasse: 8.39010. klasse: 17.267Antal elever på skoler, der ikke opdeler på klassetrin i 8.og 9. klasse: 705

Nordjylland: 3.554Vestjylland: 3.274Østjylland: 6.912 Syd- og Sønderjylland: 3.618Fyn: 4.611 Sjælland: 5.434

Ved årsskiftet 2013/14 fandtes der i alt 251 efterskoler i Danmark.

Almene efterskoler: 213Efterskoler for unge med særlige behov: 18Efterskoler for ordblinde unge: 20

Nordjylland: 38Midt- og vestjyske: 32Midt- og østjyske: 37Vejle: 20Syd- og Sønderjylland: 35Fyn: 37Sjælland og Bornholm: 52

I 2013 var der seks skoler, der lukkede, mens to nye kom til. Ved redaktionens afslutning har desuden Fanø Efter-skole varslet en kommende lukning, mens to nye efter-skoler har meddelt, at de åbner for elever ved næste skoleårs begyndelse.

Documents

Årsmødehæfte 2014