4
Arv og testamente Giv en gave, der rækker ud over dette liv DanskOases vision er at inspirere og opmuntre kristne fællesskaber rundt om i hele landet i at være kirke i mission. Evangeliet skal forkyndes på en måde, der er relevant i det enkelte lokalsamfund, så mennesker og fælles- skaber kan blive fornyet og genoprettet i mødet med Gud.

Arv DanskOase

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Information on Succession and wills in DanskOase

Citation preview

Arv og testamenteGiv en gave, der rækker ud over dette liv

DanskOases vision er at inspirere og opmuntre kristne fællesskaber rundt

om i hele landet i at være kirke i mission. Evangeliet skal forkyndes på en

måde, der er relevant i det enkelte lokalsamfund, så mennesker og fælles­

skaber kan blive fornyet og genoprettet i mødet med Gud.

Hvorfor skal vi giveI »Den lille bibel« i Johannes 3,16 ser vi alt det væsentligste om gavmildhed. Vi ser giver­

tjenestens model, dens motiv, dens manifestation, dens mål og dens mangfoldiggørelse.

Model

»Gud elskede verden så han gav …«. Gud er den ypperste model på givertjeneste. Hans

mangfoldige nåde er et udtryk for ekstrem gavmildhed. Guds generøsitet afspejler

hans væsen, som igen vil afspejle sig i en opsigtsvækkende generøsitet hos os

kristne. Vi skal bære dette adelsmærke som Guds kirke!

Motiv

»Gud elskede verden så han gav …«. Guds gave er motiveret af det dybeste i

hans væsen, kærligheden. Gud kan ganske enkelt ikke lade være med at give.

Kærligheden tvinger ham. Når vi som kristne er motiveret af den kærlighed, har

vi ikke brug for påtrængende opfordringer til at give til Guds rige – vi står allerede

i køen af påtrængende givere. Drevet af Guds kærlighed vil vi give uopfordret,

ligesom Gud gav uopfordret!

Manifestation

»Gud elskede verden så han gav …«. Guds kærlighed er hverken abstrakt eller

begrænset til følelser, men udtrykkes håndgribeligt i generøs adfærd. Guds kærlighed

eksisterer ikke uden konkrete kærlighedsgerninger, Guds kærlighedsord blev kød. Som kristne

efterprøves vores mundtlige kærlighedserklæringer, i bønnerne og lovsangen, på villigheden til

også at ofre helt konkret af vore penge!

Mål

»Gud … gav sin enbårne søn …« Gud sparede ikke, da han udmålte sin kærlighedsgave, Han gav

ikke så lidt som muligt. Han gav det største og det bedste og det han kun havde i ental, sin

eneste søn. Hvilket mål måler vi med, når vi giver til Guds rige? Et presset rystet topfyldt mål?

Det mål vi måler med, vil vi selv få tilmålt!

Mangfoldiggørelse

»Gud gav … for at enhver som tror skal have evigt liv«. Gud lagde sin søn i jorden som et korn, og

fik derved en mangfoldighed af sønner og døtre. Princippet om at så anvendes flittigt af Jesus

i forhold til det at give. Sår vi sparsomt, høster vi sparsomt, sår vi rigeligt, vil vi høste rigeligt.

Investeringer i Guds rige udkonkurrerer ganske enkelt ethvert jordisk investeringssystem!

giv!

Spørg ikke hvor meget du skal give, om man skal give 10ende, eller om 10ende skal beregnes af

brutto/skattepligtig/netto indkomst. Spørg med hvilket mål du vil velsigne andre. Spørg hvad du

har tro til at give, hvad du oplever glæde og frihed ved at give, hvad Gud lægger dig på hjerte at

give. Men – for din egen skyld – giv ikke bare af dit overskud, giv så det kan mærkes, giv så det

former din karakter, giv så det udfordrer din tro, giv så det gør en forskel!

Din arv, dit valgI de nye arveregler fra 2008, har du fået høj grad af valgfrihed til at bestemme hvordan

arven skal fordeles. Arveloven fastsætter en række regler for, hvordan arven skal

fordeles mellem familiemedlemmerne eller i sidste ende staten. Er du enlig, kan du

bestemme over hele arven, og har du ægtefælle og børn, kan du bestemme over 3/4 af

arven.

Ønsker du, at en del af arven skal tilfalde andre end din familie/staten, sker det ved at du

opretter et testamente. Du vil fortsat have fuld råderet over dine midler så længe du lever, og

du kan ændre testamentets bestemmelser igen hvis du ønsker det.

I et testamente kan du tilgodese organisationer og familiemedlemmer, der ellers ikke ville arve.

Du kan også beskrive dine ønsker om begravelse og gravsted, fordeling af indbo og formue,

og om behandlingen af boet i det hele taget. Et testamente sikrer, at det du brænder for og

prioriterer i dit liv, fortsætter i tiden efter din egen levetid.

Du kan give til DanskOase

DanskOase er en af de organisationer i Danmark, der er godkendt til at modtage pengegaver

ifølge testamente uden at skulle betale boafgift. Det betyder, at testamentariske gaver

går ubeskåret til DanskOases arbejde for fornyelse af Danmark gennem kirkens fornyelse,

udrustning og mission.

Hele 75 % af DanskOases økonomi hviler på gaver fra private personer.

En testamentarisk gave til DanskOase er derfor med til at sikre, at kristne fællesskaber i

Danmark inspireres, udrustes og udfordres til mission. Vi brænder for at se menigheder og

fællesskaber med et levende og sundt kristenliv, der kan møde de udfordringer tiden giver.

Vores opgave som kristne fællesskaber er at være Guds sendebud der hvor

vi er, så mennesker og samfund kan opleve helbredelse og

genoprettelse i mødet med Gud.

vi hjælper gerne

DanskOase yder gerne gratis hjælp med

rådgivning og udfærdigelse af testamente,

klar til underskrift. Vi anbefaler at du

underskriver testamente hos notaren, for

at få opbevaret en kopi hos skifteretten.

Notarens underskrift koster 300 kr. (i

2009). Du kan også overveje, om du for

helt at undgå misforståelser, vil rådføre

dig med en advokat inden underskrift,

fx gennem de gratis advokatvagter.

Navn

Adresse

Postnr. By

Telefonnummer i dagtimerne

E-mailadresse

Jeg vil helst kontaktes via: e-mail post telefon

Jeg vil gerne kontaktes og høre mere om arv og testamenter