20
ASYL- OG INTEGRATI- ONSPOLITIK 29. september 2016

ASYL- OG INTEGRATI- ONSPOLITIK - Thisted/media... · Asyl- og Integrationspolitikken er blevet til med input fra ca. 100 professionelle og frivillige aktører med forskellige indfaldsvinkler

  • Upload
    others

  • View
    8

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: ASYL- OG INTEGRATI- ONSPOLITIK - Thisted/media... · Asyl- og Integrationspolitikken er blevet til med input fra ca. 100 professionelle og frivillige aktører med forskellige indfaldsvinkler

ASYL- OG INTEGRATI-ONSPOLITIK

29. september 2016

Page 2: ASYL- OG INTEGRATI- ONSPOLITIK - Thisted/media... · Asyl- og Integrationspolitikken er blevet til med input fra ca. 100 professionelle og frivillige aktører med forskellige indfaldsvinkler

29. september 2016 2

Forsiden

Billedernes sammenhæng med politikkens fokus:

·

· En familie i bevægelse – de går sammen, men retningen kan være både ud eller ind i billedet.

· En eng med mange forskellige slags blomster som symbol på mang-foldighed.

· · Ringe i vandet – en illustration af, at en god indsats kan spredes på

samme måde inden for politikområdets mange berøringsflader. ·

·

·

·

Page 3: ASYL- OG INTEGRATI- ONSPOLITIK - Thisted/media... · Asyl- og Integrationspolitikken er blevet til med input fra ca. 100 professionelle og frivillige aktører med forskellige indfaldsvinkler

29. september 2016 3

Forord Thisted Kommune besluttede medio 2016 at igangsætte en proces for udarbejdelse af en Asyl- og In-tegrationspolitik, som tager afsæt i den gældende Integrationspolitik fra 2009.

Målet med Asyl- og Integrationspolitikken er at skabe en fælles ramme for arbejdet i Thisted Kommu-ne. Politikken udgør afsættet for, hvilke værdier arbejdet skal baseret på, og hvordan det ønskes tilret-telagt i kommunen og i det brede samspil med alle aktører i samfundet.

Asyl- og Integrationspolitikken er blevet til med input fra ca. 100 professionelle og frivillige aktører med forskellige indfaldsvinkler og opgaver i forhold til målgruppen. Social- og Sundhedsudvalget har udgjort den overordnede styregruppe, og herunder har en operationel arbejdsgruppe af medarbejdere fra Asyl- og Integrationsafdelingen understøttet processens gennemførelse og opkvalificeret indholdet.

Politikken er Thisted Kommunes udmøntning af rammer og ansvar inden for de internationalt gældende konventioner og aftaler, den nationale lovgivning samt de øvrige gældende aftaler og politikker, som er vedtaget i Thisted Kommune – herunder Vision 2022.

Der er stor bevågenhed på områdets udvikling, hvor en følge heraf er hyppige ændringer i lovgivning og andre rammer, hvorunder Thisted Kommune skal forestå opgaveløsningen. Politikken er formuleret med udgangspunkt i det lovgrundlag og de aftaler, der er gældende i efteråret 2016.

Asyl- og Integrationspolitikken indeholder politiske visioner og overordnede mål for området suppleret med delmål og mere konkrete målsætninger (skitseret ved punkter med tilknyttede underpunkter). For at opnå de forskellige mål, skal der iværksættes en række handlinger og initiativer, hvor disse ikke indgår i politikken – men vil indgå i de kommende års drøftelser om udvikling på området (hvoraf der allerede arbejdes med nogle). I processen er der indsamlet bidrag til politikken samt input til fremtidige handlinger, hvor disse er samlet i Bilag 1 til inspiration for det forestående arbejde.

Politikken skal leve og omsættes – og derfor har alle på politisk og ledelsesmæssigt niveau i kommunen – herunder Integrationsrådet - et særligt ansvar for at få omsat intentionerne i et tæt samspil med alle de aktører fra civilsamfund og erhvervsliv, som skal medvirke til, at integrationsindsatsen lykkes. Et tæt samspil og samarbejde på tværs mellem kommunens forvaltninger herunder Beskæftigelsesafdelingen, Borgerservice og de øvrige forvaltninger med opgaver på området er en forudsætning for, at den sam-lede integrationsopgave lykkes.

Page 4: ASYL- OG INTEGRATI- ONSPOLITIK - Thisted/media... · Asyl- og Integrationspolitikken er blevet til med input fra ca. 100 professionelle og frivillige aktører med forskellige indfaldsvinkler

29. september 2016 4

Indhold

Forord ......................................................................................................................... 3

Målgruppe ................................................................................................................... 5

Lovgrundlag og den kommunale opgave ........................................................................ 5

Asylansøgere ............................................................................................................ 6

Flygtninge og indvandrere ......................................................................................... 6

Organisering i Thisted Kommune ................................................................................ 7

Visualisering af Asyl- og Integrationspolitikken ............................................................... 8

Visioner, mål og ansvar ................................................................................................ 9

Visioner .................................................................................................................... 9

Overordnet mål ......................................................................................................... 9

Et fælles ansvar ........................................................................................................ 9

à Aktivt medborgerskab .............................................................................................. 9

à Relationer, netværk, kultur og fritid ........................................................................ 13

à Børn, unge og familier ............................................................................................ 14

à Sundhed, omsorg og ældre .................................................................................... 16

à Hverdagsliv - bolig, infrastruktur og økonomi ........................................................... 18

à Sprog, uddannelse og beskæftigelse ....................................................................... 19

Page 5: ASYL- OG INTEGRATI- ONSPOLITIK - Thisted/media... · Asyl- og Integrationspolitikken er blevet til med input fra ca. 100 professionelle og frivillige aktører med forskellige indfaldsvinkler

29. september 2016 5

Målgruppe Asyl- og Integrationspolitikken omfatter alle i oversigten, som har ophold i kommunen.

Lovgrundlag og den kommunale opgave Asyl- og integrationsområdet i Thisted Kommune rummer en vis kompleksitet bl.a. som følge af, at der er forskellige ordninger, regler og rammer for de forskellige målgrupper. Disse er faktorer, der skal rummes inden for den kommunale opgaveløsning.

En asylansøger er en udlænding, som søger om ret til at opholde sig som flygtning i et andet land og blive beskyttet af dette land, men som endnu ikke er blevet anerkendt som flygtning.

• Spontan asylansøger: Har ikke en opholds-tilladelse i forvejen (f.eks. en familiesam-menføringstilladelse).

• Registreret spontan asylansøger: Danmark har påtaget sig ansvaret for at behandle asylansøgningen (kan ikke sende vedkom-mende videre jf. Dublin-forordningen).

• Uledsaget mindreårig asylansøger: Under 18-årig asylansøger uden forældre/voksne (UMI). Skal opfylde samme betingelser som andre asylansøgere, men betragtes som en særligt sårbar gruppe med særlige retnings-linjer for behandlingen af deres ansøgninger.

Asylansøgere

Har opholdstilladelse – enten midlertidigt eller permanent - kan f.eks. tildeles som led i en familiesammenføring eller af arbejdsmæs-sige grunde.

Indvandrere

Er født i Danmark (ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Dan-mark) – vil ikke blive klassificeret som ef-terkommere, når en/begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborger-skab.

Efterkommere

Ansøgning om asyl er imødekommet og har fået opholdstilladelse:

• Konventionsflygtning: Omfat-tet af FN's Flygtningekonven-tion - personer, der har en velbegrundet frygt for forføl-gelse på grund af race, religi-on, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe el-ler politiske opfattelser.

• Kvoteflygtning: Flygtninge, som fordeles efter kvoter til de forskellige lande efter afta-le med FN's Flygtningehøj-kommissariat (UNHCR) eller lignende international organi-sation.

Flygtninge

+ andre grupper, der benytter tilbud som følge af sproglige/kulturelle behov

Page 6: ASYL- OG INTEGRATI- ONSPOLITIK - Thisted/media... · Asyl- og Integrationspolitikken er blevet til med input fra ca. 100 professionelle og frivillige aktører med forskellige indfaldsvinkler

29. september 2016 6

Opgaveløsningen tager afsæt i de helt ordnede rammer fastsat i internationale konventioner og aftaler, samt i den nationale lovgivning med tilhørende retningslinjer. Dertil har Thisted Kommune en række planer og politikker, som også er retningsgivende for, hvordan opgaverne skal håndte-res.

Den tilknyttede lovgivning og andre rammer for opgaveløsning er på asyl- og integrationsområdet blevet ændret flere gange i de senere år, hvorfor politikkens referencer til lovgrundlag m.v. bliver på et overordnet niveau.

Asylansøgere

Området reguleres af Udlændingeloven, som bl.a. omfatter regler om indrejse, ophold, asyl, fami-liesammenføring m.v. samt for indkvartering og underhold af asylansøgere.

Mens asylsagen behandles, er asylansøgere indkvarteret i et asylcenter. Udlændingestyrelsen har ansvaret for asylcentrene, men den praktiske opgave med driften er udlagt til nogle centeroperatø-rer. Thisted Kommune er er en af disse centeroperatør, og der årligt indgås en ny samarbejdskon-trakt mellem kommunen og Udlændingestyrelsen. Kontrakten indeholder forpligtelser vedr. ind-kvartering og underhold samt øvrige forpligtelser, herunder danskundervisning og indgåelse af individuelle kontrakter med alle beboere over 18 år. Disse kontrakter fastlægger omfang og ind-hold vedr. undervisning, aktivering og opgaver.

Alle omkostningerne forbundet med forpligtelser, indkvartering, sundhed og underhold til asylan-søgere er finansieret af staten.

· · · · ·

Såfremt en asylansøger opnår asyl, sker der en overgivelse til den pågældende kommune (ikke nødvendigvis Thisted Kommune) ved at kommunen modtager en mail fra Udlændingestyrelsen om, at der er en ny borger eller en ny familie på vej. Herefter har kommunen 15 dage -2 måneder til forberedelse af, at den nye borger/familie overtages.

Flygtninge og indvandrere

Integrationslovens formål er at sikre, at nyankomne udlændinge (flygtninge, familiesammenførte udlændinge og indvandrere) får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere i overensstemmelse med grundlæggende værdier og normer i det danske samfund. Loven skal fremme muligheden for, at samfundets borgere, virksomheder, myndigheder, institutioner,

Page 7: ASYL- OG INTEGRATI- ONSPOLITIK - Thisted/media... · Asyl- og Integrationspolitikken er blevet til med input fra ca. 100 professionelle og frivillige aktører med forskellige indfaldsvinkler

29. september 2016 7

organisationer og foreninger m.fl. kan bidrage til integrationsindsatsen, således at enhver kan bi-drage til en vellykket integration af nyankomne udlændinge.

Kommunen skal tilrettelægge integrationsindsatsen og har herunder ansvaret for boligplacering, integrationsforløb, udbetaling af ydelser samt for samordning af indsatsen med den øvrige integra-tionsindsats i kommunen. Som udgangspunkt dækker staten kommunernes samlede nettoudgifter efter integrationsloven til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og danskere samt øvrige udlændinge i integrationsperioden. Flygtninge kan ikke flytte til en anden kommune i integrationsperioden, med mindre de er selvfor-sørgende eller, at den anden kommune på forhånd accepterer flytningen og integrationsansvaret. En flygtning får med sit cpr.nr. ret til de samme offentlige tilbud og serviceydelser som alle andre, hvis rammerne overholdes.

Organisering i Thisted Kommune

Thisted Kommune har i 2016 oprettet Asyl- og Integrationsafdelingen, som samler integrationsind-sats og asylopgaver. Afdelingen er en del af Børne- og Familieforvaltningen med reference til Soci-al- og Sundhedsudvalget. I bilag 2 er der et overblik over afdelingens organisering i september 2016.

På asyl- og integrationsområdet skal der arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og koordineret, hvilket kræver en særlig og forventningsafstemt indsats fra alle forvaltningsområder, samt en sammentænkt indsats med involvering af civilsamfundet. Asyl- og Integrationsafdelingen indgår ikke i den faglige opgaveløsning på de respektive forvaltningsområder, men kan medvirke til at opgaveløsningen sker helhedsorienteret, sammenhængende og koordineret.

I Asyl- og Integrationspolitikken anvendes betegnelsen ”integration” i ordets oprigtige betydning som et begreb, der samler dele til en helhed. I de tilfælde, hvor der er tale om den organisatoriske betydning af ordet, benævnes dette ”asyl- og integrationsområdet” eller ”asyl- og integrationsaf-delingen”.

Page 8: ASYL- OG INTEGRATI- ONSPOLITIK - Thisted/media... · Asyl- og Integrationspolitikken er blevet til med input fra ca. 100 professionelle og frivillige aktører med forskellige indfaldsvinkler

29. september 2016 8

Visualisering af Asyl- og Integrationspolitikken Illustrationen viser politikkens fokusområder, hvor disse vedrører både asylområdet og integrati-onsområdet – men hvor opgaveløsningen kan være forskellig afhængig af målgruppen. Udgangs-punktet er, at arbejdet på asylområdet skaber fundamentet for den videre integrationsindsats.

En del af målene, som er tilknyttet fokusområderne, vil således være gældende, uanset om der er tale om asyl- eller integrationsområdet. Dette betyder, at der på asylområdet arbejdes med målindfrielse inden for egen ramme og økonomi, og på integrationsområdet inden for de kommu-nale forvaltningsområder. Andre af målene kan være specifikt målrettet enten asylområdet eller integrationsområdet, hvor dette vil fremgå i beskrivelsen.

Kommunens visioner og mål nås i et helhedsorienteret, sammenhængende og koordineret samspil internt i kommunen, med andre offentlige myndigheder og med civilsamfund herunder virksomhe-der, hvor kommunens indsats blot er en lille del af en vellykket integration.

Fokusområderne i illustrationen henføres til indhold og ikke til den kommunale organisering af de enkelte fagområder.

Page 9: ASYL- OG INTEGRATI- ONSPOLITIK - Thisted/media... · Asyl- og Integrationspolitikken er blevet til med input fra ca. 100 professionelle og frivillige aktører med forskellige indfaldsvinkler

29. september 2016 9

Visioner, mål og ansvar

Visioner En vellykket integration i Thisted Kommune er, at alle der har ophold i kommunen – uanset etnisk eller kulturel baggrund – er sunde, velfungerende og aktive medborgere i lokalsamfundet baseret på

£ gensidighed med grundlæggende respekt for de demokratiske værdier, hvor alle ud fra sine forudsætninger indgår i et konstruktivt samarbejde og sætter sig ind i de normer og værdier, der er gældende i det danske samfund. Kommunen tager udgangspunkt i den en-kelte borgers rettigheder og pligter og forventer, at den enkelte tager ansvar for eget liv og udnytter egne evner.

£ et godt møde med gensidig respekt for hinandens udgangspunkt og forskelligheder, hvor man mødes i øjenhøjde med afsæt i den enkeltes ståsted, hvorfra der arbejdes hen imod integration.

£ en helhedsorienteret indsats - i et samspil mellem kommunen, andre myndigheder og civilsamfund skabes nærværende, relevante, sammenhængende og virkningsfulde indsat-ser.

Overordnet mål

Et fælles ansvar Thisted Kommune kan som organisation ikke løfte integrationsopgaven alene men er afhængig af et stærkt samarbejde med civilsamfundet – borgere, naboer/lokalsamfund, frivillige organisationer, uddannelsesorganisationer, erhvervsliv m.v.

Rammerne for interaktion mellem civilsamfundet og kommunen skabes i et fællesskab præget af åbenhed, tydelighed og sammenhæng. I indsatsen er det interne samarbejde i Thisted Kommune og samarbejdet med de eksterne aktører helhedsorienteret, tværfagligt og koordineret.

à Aktivt medborgerskab Mødet på asyl- og integrationsområdet – den gode modtagelse - er selve grundlaget for en god integration. I Thisted Kommune mødes den enkelte med åbenhed, respekt og venlighed, så den nye borger hurtigt føler sig velkommen og tryg.

Målet er, at alle - uanset etnisk eller kulturel baggrund - er aktive medborgere – forstået som borgere, der er i arbejde eller uddannelse, og som har opnået samfunds- og kulturforståelse samt sproglige færdigheder, så de kan indgå i relationer og kontakt med det omkringliggende samfund.

Børn og unge frekventerer almene tilbud og bliver en del af et fællesskab, som muliggør, at deres potentiale udvikles, således de på sigt kan indgå i uddannelse og arbejdsmarkedet på lige fod med alle andre.

Page 10: ASYL- OG INTEGRATI- ONSPOLITIK - Thisted/media... · Asyl- og Integrationspolitikken er blevet til med input fra ca. 100 professionelle og frivillige aktører med forskellige indfaldsvinkler

29. september 2016 10

Thisted Kommune har et overordnet ansvar for at arbejde mod en vellykket integration – dvs. en god modtagelse, gensidighed og en helhedsorienteret indsats som fører frem til, at man bliver selvforsørgende og aktive medborgere.

Integrationsindsatsen sker i tæt samspil med civilsamfundet - enkeltpersoner, naboer, lokalsamfund, borgergrupper, foreninger og erhvervsliv. Kommunen har her en rolle i forhold til at rammesætte samspil og samarbejde samt facilitere og være medskaber af, at den lokale handle- og virkekraft kan sættes i spil.

Mål for:

· Respekt, åbenhed, værdighed og ressourcer Mødet bærer præg af respekt, åbenhed og værdighed, hvor der er fokus på at se den enkeltes ressourcer som et element i en aktiv involvering i samfundet.

· Tydelig information Informationsmaterialet er tydeligt, relevant og tilgængeligt, og har et indhold, der skaber overblik over samfunds- og kulturforhold, struktur, tilbud og kontak-ter.

o Informationen giver en bred indsigt i samfunds- og kulturforhold og om-fatter bred information om kommunen, sundhed, foreninger, uddannel-se, kulturinstitutioner m.v. og er tilgængelig for alle samarbejdspartne-re.

o Informationen har et fælles udgangspunkt med en rammesættende og balanceret informationsmængde, hvor denne tilpasses de forskellige målgrupper – mænd, kvinder, unge og ældre samt forældre/børn. Mate-rialet udarbejdes om nødvendigt på flere sprog ligesom hjemmesider og visuelt materiale kan understøtte tilgængeligheden.

o Med udgangspunkt i den enkeltes behov foretages løbende opfølgning og gentagelse af de væsentligste informationer som et led i at sikre den gode integration, hvor eksempelvis biblioteker og frivillige herunder tol-ke/frivillige på modersmål kan understøtte dette.

· Tydelig forventningsafstemning

Der er en tydelig forventningsafstemning, hvor det rammesættes, hvad der er af rettigheder – men også af pligter, når man skal indgå som en aktiv medbor-ger. Man skal bl.a. underskrive en erklæring. Udgangspunkt er, at den enkelte bidrager aktivt og engageret.

o For at understøtte borgerens mulighed for at bidrage skabes der på in-tegrationsområdet et overblik/en procesplan/”flowchart”, hvor det frem-går, hvad der skal ske, hvornår, hvem der involveres, og hvad der for-ventes af den enkelte i forløbet. Dette overblik understøtter samtidigt den interne tværfaglige opgaveløsning.

· Kulturforståelse Kendskab til den danske kultur, værdier og normer er væsentligt for at kunne forstå og agere som aktiv medborger. Dette indebærer et grundlæggende kendskab til samfunds- og demokratiforståelse og til, hvad det kræver at skabe en egen og uafhængig dagligdag. Elementer af undervisning i kulturforståelse indgår i sprogskoleforløbet, men skal ikke mindst opleves, hvorfor netværk, kendskab og brobygning er væsentlig – herunder f.eks. mulighed for at besøge

Akt

ivt

med

borg

ers

kab

Page 11: ASYL- OG INTEGRATI- ONSPOLITIK - Thisted/media... · Asyl- og Integrationspolitikken er blevet til med input fra ca. 100 professionelle og frivillige aktører med forskellige indfaldsvinkler

29. september 2016 11

danske hjem, familier, institutioner m.v. samt for at blive introduceret til at del-tage i foreningsliv og kulturtilbud.

· Kommunikation Thisted Kommune har fokus på, at formidlingen af den gode historie såvel in-ternt som eksternt understøtter en god integration.

· Enkel indgang til helhedsorienteret og tværfaglig opgaveløsning På integrationsområdet udgør den kommunale organisering en enkelt og over-skuelig indgang til de forskellige indsatser og initiativer, som i et samspil skal skabe en god integration.

o De kommunale kompetencer og specialfunktioner, som er målrettet borgere med en anden etnisk baggrund, har et tæt og koordineret sam-arbejde, hvor Asyl- og Integrationsafdelingen skal være koordinerende, såfremt det er hensigtsmæssigt for at indfri målet.

o Et stærkt samarbejde på tværs er væsentligt for en vellykket integrati-on. Videndeling, tværfaglige tilgange og tværfaglig opgaveløsning sker på tværs i den kommunale organisation, med andre offentlige myndig-heder samt med civilsamfundet.

o Kommunen arbejder med opkvalificering og videndeling, hvor denne kompetenceudvikling bl.a. skaber afsæt for, at der kan handles og koor-dineres på de enkelte fagområder samt på tværs. Elementer heri er bl.a. kultur- og baggrundsforståelse, redskaber til at se og forstå handlemøn-stre og andre faglige aspekter. Endvidere indeholder kompetenceudvik-lingen indføring i de mere personlige/menneskelige aspekter, der kan være forbundet med opgaveløsningen.

o Opgaveløsningen på tværs af den kommunale organisation samt til eks-terne samarbejdspartnere foregår helhedsorienteret, tværfagligt, koor-dineret og virkningsfuldt. I den tværfaglige opgaveløsning vælges blandt de involverede fagpersoner en koordineringsansvarlig, som har mulighed for at videreformidle og involvere de tværfaglige parter med henblik på at skabe det mest virkningsfulde og overskuelige sagsforløb. Den koordineringsansvarlige har tværgående legitimitet til at få relevan-te samarbejdspartnere bragt i spil med henblik på målindfrielse. Jobcen-tret har været koordineringsansvarlige hidtil.

o Der arbejdes for samtidigt at tilknytte en frivillig kontaktperson til den enkelte, så relation og netværksdannelse sker parallelt med mulighed for gode synergier.

På asylområdet arbejdes der tværfagligt og helhedsorienteret inden for centre-nes egen ramme og økonomi med henblik på at skabe en meningsfuld hverdag for den enkelte. Introduktion til samfunds- og kulturforhold indgår som en del af fundamentet for en eventuel efterfølgende integration.

· Stærkt samarbejde mellem asyl- og integrationsområdet

Der er et stærkt samarbejde mellem asyl- og integrationsområdet, som både beror på faglig sparring, videndeling og brobygning samt på at udvikle elemen-ter og procedurer, der kan lette samarbejde og overgange.

o Samarbejdet giver afsæt for en koordineret kontakt til civilsamfundet herunder erhvervslivet.

Page 12: ASYL- OG INTEGRATI- ONSPOLITIK - Thisted/media... · Asyl- og Integrationspolitikken er blevet til med input fra ca. 100 professionelle og frivillige aktører med forskellige indfaldsvinkler

29. september 2016 12

o Der er særligt fokus på at indgå i udviklingsaktiviteter og projekter for at understøtte samarbejdet – herunder fokus på hjemtagelse af eksterne midler til udviklingsarbejdet.

o Der arbejdes aktivt med inspiration og samarbejdsmodeller, som kan medføre, at et manglende cpr. nummer ikke hindrer, at der kan ske en god forberedelse til en eventuel efterfølgende integration.

Page 13: ASYL- OG INTEGRATI- ONSPOLITIK - Thisted/media... · Asyl- og Integrationspolitikken er blevet til med input fra ca. 100 professionelle og frivillige aktører med forskellige indfaldsvinkler

29. september 2016 13

à Relationer, netværk, kultur og fritid Relationer og netværk spiller en stor rolle for både læring og integrationen, ligesom en tilknytning til foreningslivet og oplevelser i kulturlivet er med til at skabe grobund for samhørighed og fællesskab.

Mål:

· Frivillige kontaktpersoner På integrationsområdet vil Thisted Kommune samarbejde med civilsamfundet om, at den enkelte tilknyttes en frivillig kontaktperson, som kan være mentor og guide ind i et hverdagsliv.

o Kommunen skaber et informations- og undervisningsgrundlag, som gør det muligt, at frivillige bliver motiverede og interesserede i opgaven og samtidigt bliver klædt på til at kunne indgå i denne. Formidlingen sker i et samspil og samarbejde med kommunens mange frivillige og forenin-ger samt landsdækkende organisationer med kompetencer inden for området.

o Via bl.a. et motiverende informationsarbejde og kommunal kontaktfor-midling til foreninger, organisationer og frivillige borgere skabes en-til-en kontakt til den enkelte med henblik på netværksskabelse (familie – familie, kvinde-kvinde, mand-mand, ung-ung og ældre-ældre, og for de yngste børn skabes legeaftaler).

· Relationer i nærområdet Nærområdet – dvs. enkeltpersoner, naboer, grupperinger, borgerforeninger, kirkelige samfund m.v. involveres og opfordres til at tage aktivt del i brobygnin-gen og integration ved at blive informeret og motiveret til at skabe et godt og trygt lokalsamfund baseret på et mangfoldigt fællesskab.

· Overblik over tilbud Et overblik over frivillige tilbud, foreninger, kulturinstitutioner m.v. udarbejdes og formidles, så der skabes et bredt grundlag for integration (eventuelt tilgæn-geligt på flere sprog). Tilbud kan opsøges ved egen hjælp eller understøttes af frivillige.

· Nye samarbejder På asylområdet er der ikke tilsvarende mulighed for eksempelvis at opnå med-lemskab af foreninger og deltagelse i sportsaktiviteter. I et samarbejde med foreninger og civilsamfundet udvikles løsninger og aktivitetstilbud, som kan medvirke til, at beboerne får en meningsfuld og værdig ventetid frem mod af-klaring af ophold.

Rel

atio

ner

, net

værk

, ku

ltur

og f

ritid

Page 14: ASYL- OG INTEGRATI- ONSPOLITIK - Thisted/media... · Asyl- og Integrationspolitikken er blevet til med input fra ca. 100 professionelle og frivillige aktører med forskellige indfaldsvinkler

29. september 2016 14

à Børn, unge og familier Børn og unge tilknyttes de almene tilbud (dagtilbud, skole, ungdomsskole, sundhedstil-bud (læge, sundhedspleje og tandpleje) m.v.), hvor de og deres familier efter behov tilknyttes særlige indsatser med henblik på at sikre en god udvikling hos det enkelte barn/den unge og i hele familien.

Mål:

· Børnens integration er vigtig i et langsigtet perspektiv En af hjørnestenene i det længere perspektiv er, at der sikres en vellykket integration af børnene og de unge, så de kan indgå på lige fod med andre børn og unge i mulighederne for at skabe et selvstændigt og uafhængigt liv, hvor de deltager som aktive medborgere.

o I de almene tilbud modvirkes marginalisering – dvs. med udgangs-punkt i forskellige forebyggelsestiltag, anti-mobbestrategier m.v. med henblik på at undgå marginalisering og de uhensigtsmæssige konsekvenser, der kan følge heraf.

o Etablering af netværk og kontakter understøttes, idet det er vigtigt for børnene og de unge.

· Sprog og kultur Børn er som udgangspunkt hurtige til at tilegne sig det nye sprog og til at opfange, hvad de danske normer og værdier indebærer.

o Kommunen tilrettelægger sprogindsatsen med vurdering af det bedst egnede for det enkelte barn i forhold til at blive tilknyttet en institution eller skole i nærområdet eller en modtagerklasse.

o I forbindelse med tilknytning til dagtilbud/skole er der en faglig, pædagogisk, lærings- og trivselsmæssig opmærksomhed på, hvordan den generelle institution/klassekultur vil blive påvirket – f.eks. hvis der tilknyttes forholdsvis mange med en anden etnisk baggrund.

· Tæt voksenkontakt Samspil mellem de almene tilbud (sundhedstilbud, dagtilbud og skoler m.v.) og børnenes forældre/voksenkontakt er vigtig for at børnenes integration og udvikling kan ske hensigtsmæssigt og med den fornødne accept.

o I dialogen tages afsæt i de enkelte forældres/voksenkontakters ståsted – dvs. at informationer om nødvendigt gentages, at der er en tydlig rammesætning og forklaring omkring initiativer og aktiviteter, som børnene skal deltage i. Formidlingen sker på en enkel og tydelig måde, hvor der om nødvendigt er deltagelse af en tolk. Alternative forældreinddragelsesmetoder kan anvendes med henblik på at sikre, at der opnås tilstrækkeligt kendskab til, hvad der foregår i børnenes hverdag.

· Fokus på børnenes sundhed, trivsel og udvikling Der er fokus på børnenes trivsel og udvikling herunder på, om børnene har psykiske vanskeligheder, som kan vanskeliggøre en god opvækst og integration.

· Tryghed og læring

Børn

, unge o

g f

amili

er

Page 15: ASYL- OG INTEGRATI- ONSPOLITIK - Thisted/media... · Asyl- og Integrationspolitikken er blevet til med input fra ca. 100 professionelle og frivillige aktører med forskellige indfaldsvinkler

29. september 2016 15

På asylområdet er det sociale arbejde for børn og unge herunder leg og læring en del af det arbejde, som løses inden for områdets rammer og økonomi.

o Legestuer m.v. til børn i førskolealderen har et særligt fokus på at skabe struktur, forudsigelighed og tryghed.

o Børn i skolealderen modtager undervisning med henblik på at vedligeholde en tilknytning til undervisningssystemet samt skabe ny læring. Asylbørn undervises efter folkeskoleloven.

Børn

, unge o

g f

amili

er

Page 16: ASYL- OG INTEGRATI- ONSPOLITIK - Thisted/media... · Asyl- og Integrationspolitikken er blevet til med input fra ca. 100 professionelle og frivillige aktører med forskellige indfaldsvinkler

29. september 2016 16

à Sundhed, omsorg og ældre På integrationsområdet har alle som udgangspunkt mulighed for at benytte sig af sundhedstilbud samt andre målrettede tilbud om forebyggelse og behandling i sundhedsvæsenet, hos kommunen, i foreninger m.v.

Mål:

· Folkesundhed Information og indføring i KRAM-faktorerne (Kost-Rygning-Alkohol-Motion) - sund kost og motion samt minimering eller stop med rygning og alkohol-forbrug indarbejdes på de forskellige arenaer, hvor borgerne naturligt er – dvs. både på asyl- og integrationsområdet i forbindelse med f.eks. forældremøder i dagtilbud, skoler, sundhedspleje m.v. samt i Sprogskolen.

o Den almene information suppleres med en mere målrettet formidling til bestemte målgrupper eller om konkrete emner (sundhed, hygiejne, tandsundhed, prævention, vægt, kropsbevidsthed, sundhedspleje m.v.)

o Foreninger, aftenskoler m.v. kan tilknyttes i formidlingen og i den praktiske opgave med at få tilknyttet borgere til forskellige former for motion herunder naturoplevelser.

· Faglig viden og kulturelle forskelle

Kulturelle forskelle i forhold til sundhed og sygdom kombineret med forskellige forudsætninger - uddannelsesniveau, familiestruktur, forudgående forløb herunder psykiske på- og eftervirkninger af rejsen hertil stiller store krav til, at de ansatte har de nødvendige kompetencer. De ansatte skal have nødvendig viden og kompetencer til at informere om, få øje på samt håndtere de udfordringer, som den enkelte med anden etnisk baggrund kan have uanset alder (børn, unge, voksne, ældre).

o Der sker opkvalificering og videndeling af generel og faglig karakter med henblik på at udbygge kompetencerne på området. Her kan foredrag, eksterne indlæg og egne cases involveres.

· Socialt omsorgsarbejde

Tilbud om forebyggelse, behandling og pleje er på integrationsområdet det samme som for alle andre medborgere. Der er en særlig opmærksomhed rettet mod, at forskelle i sygdomsopfattelse, alder, familiestruktur, kultur og traditioner kan stille særlige krav til at få øje på udvikling i f.eks. plejebehov.

· Psykiske lidelser På integrationsområdet er der særligt fokus på psykiske lidelser, hvor lidelserne - herunder post-traumatisk stress syndrom (PTSD) - har store konsekvenser for dem, der rammes, hvilket kan have afsmittende effekt på integrationsforløbet. Psykiske lidelser griber ind i den enkeltes evne til at udføre f.eks. hverdags-opgaver og kan forårsage depression, angst, misbrug, hukommelses-problemer, koncentrationsbesvær, overfølsomhed, anspændthed, søvnproblemer m.v. Vanskelighederne kan komme direkte efter et traume eller først optræde måneder senere.

o Thisted Kommune vil i et tværfagligt samarbejde opkvalificere indsigt og forståelse for traumer, således både børn og voksne bliver lettere at

Sundhed

, om

sorg

og æ

ldre

Page 17: ASYL- OG INTEGRATI- ONSPOLITIK - Thisted/media... · Asyl- og Integrationspolitikken er blevet til med input fra ca. 100 professionelle og frivillige aktører med forskellige indfaldsvinkler

29. september 2016 17

hjælpe med den rette indsats. Der arbejdes med at finde lokale løsninger samt hjælp til følgeskab og transport.

o Traumatiske sygdomsforløb kan være af længerevarende karakter, hvorfor et helhedsorienteret og tværgående fokus på hele familiens trivsel og udvikling er nødvendig.

· Social- og sundhedsarbejde På asylområdet har den enkelte ikke adgang til det almindelige sundhedsvæsen, hvorfor der på centrene er tilknyttet læger og sundhedspersonale. Såfremt det sundhedsfaglige personale vurderer, at der er behov for yderligere undersøgelser eller behandling, kan der efter godkendelse i Udlændingestyrelsen henvises til fagekspertise uden for centret (til nødvendig, uopsættelig og smertelindrende behandling).

o Kontakten med asylområdets sundhedssystem skal så vidt muligt understøtte en realistisk opfattelse af tilgængelighed og serviceniveau i det almene sundhedsvæsen.

Sundhed

, om

sorg

og æ

ldre

Page 18: ASYL- OG INTEGRATI- ONSPOLITIK - Thisted/media... · Asyl- og Integrationspolitikken er blevet til med input fra ca. 100 professionelle og frivillige aktører med forskellige indfaldsvinkler

29. september 2016 18

à Hverdagsliv - bolig, infrastruktur og økonomi På integrationsområdet kan boligplaceringen påvirke den enkelte og familiens mulighed for deltagelse som aktive medborgere. Boligplacering i et mindre lokalsamfund skaber en god platform for integration med naboer og i fritids- og kulturlivet. Der tages ved boligplacering højde for, at deltagelse i beskæftigelse, uddannelse og det øvrige sociale liv ikke blive unødigt vanskeligt som følge af begrænsede transportmuligheder.

Mål:

· Boligplacering – individuelt Boligplacering på integrationsområdet sker så vidt muligt med udgangspunkt i den enkelte/familien – dvs. med et hensyn til den samlede forestående integra-tionsopgave for både børn og voksne – herunder mulighed for at kunne deltage i dagtilbud, skole, sprogundervisning og i beskæftigelse.

o I vurderingen af den enkelte/familiens boligplacering inddrages en ræk-ke parametre i forhold til placering centralt eller i mindre bysamfund, hvor også mulighed for at frekventere offentlig transport, boligpriser m.v. indgår.

· Infrastruktur

Thisted Kommune arbejder generelt med at skabe og understøtte en infrastruk-tur, som kan sikre sammenhængskraften i kommunen, hvor løsninger på områ-det udvikles og indgås i et tværfagligt samarbejde med relevante interne og eksterne parter.

· Økonomi Et overblik og en forståelse for familiens økonomi er væsentlig for at kunne le-ve et uafhængigt hverdagsliv med de udgifter, der er forbundet hermed.

o Økonomiforståelse og budgetlægning indgår som et element i den grundlæggende kulturforståelse med understøttende support fra kom-munen i et samspil med frivillige.

o I det grundlæggende informationsmateriale indgår oplysninger om, hvor der kan indhentes hjælp vedr. økonomispørgsmål.

· Særlige forhold på asylområdet For asylansøgere stilles et indkvarteringssted til rådighed på et asylcenter. Centerets beliggenhed kan skabe udfordringer ift. deltagelse i beskæftigelse, aktiviteter og uddannelse.

omi

Hve

rdag

sliv

– b

olig

, in

fras

trukt

ur

og ø

konom

i

Page 19: ASYL- OG INTEGRATI- ONSPOLITIK - Thisted/media... · Asyl- og Integrationspolitikken er blevet til med input fra ca. 100 professionelle og frivillige aktører med forskellige indfaldsvinkler

29. september 2016 19

à Sprog, uddannelse og beskæftigelse Sprogkundskaber er en nødvendig forudsætning for at kunne begå sig på arbejdsmar-kedet, i uddannelsessystemet og i hverdagslivet.

Indsatsen på området tilrettelægges i overensstemmelse med de vedtagne politikker og retningslinjer på området, hvor mål for integrationsindsatsen i ”Beskæftigelsesplan 2017 – Jobvækst Thy – strategioplæg for beskæftigelsesområdet 2016-2019” er om-drejningspunkt for indsatsen, hvor målene implicit er omfattet i nedenstående. Et tæt samspil og samarbejde på tværs mellem kommunens forvaltninger, herunder Beskæf-tigelsesafdelingen, Borgerservice samt andre forvaltninger der har en opgave heri, er nødvendig for at lykkes med integrationsopgaven.

Mål:

· Jobparat/aktiveringsparat På integrationsområdet mødes alle i den arbejdsdygtige alder som udgangs-punkt ud fra et ressourceperspektiv, hvor den enkeltes sociale, faglige og per-sonlige kompetencer kan udnyttes optimalt. I særlige tilfælde undtages for vur-deringen som jobparat – f.eks. hvis en borger har væsentlige handicap eller andre udfordringer.

· Hurtig kontakt til arbejdsmarkedet Der foretages en hurtig afklaring samt en hurtig iværksættelse af virksomheds-rettede tilbud, praktikforløb m.v.

o Ved vurdering af risiko for langvarig ledighed igangsættes forebyggende indsatser tilpasset den enkelte borger.

· Ressourcevurdering Den enkelte mødes med udgangspunkt i et ressourceperspektiv, hvor det af-dækkes, om der er praktisk erfaring, der kan bygges videre på i kontakten med det danske arbejdsmarked. I kontakten afdækkes endvidere, hvorvidt der er erhvervet kompetencegivende uddannelse fra hjemlandet med henblik på en hurtig igangsætning af processen omkring godkendelse.

· Unge i uddannelse Alle mødes som udgangspunkt som jobparate, hvor indsatsen for unge i højere grad har fokus på uddannelse, såfremt det fagligt og sprogligt vurderes at være realistisk.

· Tæt samarbejde med virksomhederne Integration på arbejdsmarkedet sker i et tæt samspil og samarbejde med virk-somhederne, således opkvalificering og jobskabelse sker i henhold til virksom-hedernes behov.

· Fleksibel danskundervisning Danskundervisningen tilrettelægges fleksibelt, således det bliver muligt at indgå i ordinære job og uddannelsesforløb. Samtidigt skal der være fokus på, at danskkundskaberne i kontakten med arbejdsmarkedet styrkes, således den en-kelte fortsat er motiveret for tilknytning til arbejdsmarkedet med hensyn til at bestå danskuddannelsen (som bl.a. er et adgangskrav til at opnå permanent opholdstilladelse).

Spro

g, uddannel

se o

g b

eskæ

ftig

els

e

Page 20: ASYL- OG INTEGRATI- ONSPOLITIK - Thisted/media... · Asyl- og Integrationspolitikken er blevet til med input fra ca. 100 professionelle og frivillige aktører med forskellige indfaldsvinkler

29. september 2016 20

o Der samarbejdes med arbejdsgiveren om etablering af sprogundervis-ning på arbejdspladsen med henblik på at sikre både arbejdspladstil-knytning samt tilegnelse af de fornødne danskkundskaber.

· IT- og digitaliseringskendskab

Digitaliseret information og kommunikation samt opgaveløsninger ved brug af IT udgør en væsentlig og vigtig del i det danske samfund. Gruppen af borgere med en anden etnisk baggrund er forskellig ift. forudgående skolekundskaber, beskæftigelse og almene kundskaber, hvorfor der er et særligt fokus på at op-kvalificere nye borgere i brugen af IT m.v. Denne oplæring understøttes evt. af frivillige.

· Udviklingsmuligheder Kommunen er opmærksom på effekter ved tidlig afklaring og opsøger udvik-lingsarbejde, mulighed for at få del i udviklingsmidler m.v.

· Undervisning og aktivering På asylområdet er der særlige forhold, idet voksne asylansøgere indgår en kontrakt vedr. omfang og indhold af undervisning og aktivering. Indsatsen skal medvirke til at skabe en aktiv og meningsfuld hverdag for den enkelte samt vedligeholde og udbygge deres almene og faglige færdigheder. Tiltagene skal lette integrationsprocessen for de asylansøgere, som meddeles opholdstilladelse og lette tilbagevenden til hjemlandet for de asylansøgere, som meddeles afslag på opholdstilladelse.

o Kontrakten er gensidig, hvor der følges op i relation til efterlevelse med henblik på motivation og konsekvens.

Spro

g, uddannel

se o

g b

eskæ

ftig

els

e