AU - dmu.dk · dels alle de regelmæssigt forekommende fuglearter, som er optaget på Fug- lebeskyttelsesdirektivets bilag I, og dels alle de trækfuglearter, som indgår i et eller

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 49 2013

FUGLE 2004-2011NOVANA

AARHUS UNIVERSITETDCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

AU

[Tom side]

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi 2013

AARHUS UNIVERSITETDCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

AU

Stefan PihlPreben ClausenIb Krag PetersenRasmus Due NielsenKarsten LaursenThomas BregnballeThomas Eske HolmBjarne Søgaard

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience


nr. 49

Datablad

Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 49 Titel: Fugle 2004-2011 Undertitel: NOVANA

Forfattere: Stefan Pihl, Preben Clausen, Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Karsten Laursen, Thomas Bregnballe, Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard

Institution: Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk

Udgivelsesår: Januar 2013 Redaktion afsluttet: Januar 2013 Redaktion: Tommy Asferg Faglig kommentering: Anne Eskildsen, Mark Desholm, Naturstyrelsen

Finansiel støtte: Miljøministeriet

Bedes citeret: Pihl, S., Clausen, P., Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Laursen, K., Bregnballe, T., Holm, T.E. & Søgaard, S. 2013. Fugle 2004-2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 188 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 49 http://www.dmu.dk/Pub/SR49.pdf

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Sammenfatning: I denne rapport fremlægges resultaterne af overvågningen af fugle i NOVANA for perioden 2004-2011. Den nationale overvågning har omfattet ynglefugle samt rastende og overvintrende fugle omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivet. I overvågningen har indgået et specielt program for Vadehavet i henhold til det Trilaterale Vadehavssamarbejde. Rapporten vil indgå i grundlaget for afrapportering til EU i henhold til Fuglebeskyttelsesdirektivet.

Emneord: NOVANA, overvågning, fugleovervågning, Fuglebeskyttelsesdirektivet, Trilateralt Vadehavssamarbejde

Layout: Grafisk Værksted, AU-Silkeborg Kort: Jesper Stentoft Bladt, Jesper Erenskjold Moeslund, Peter Mikkelsen Foto forside: Henrik Haaning Nielsen

ISBN: 978-87-92825-88-9 ISSN (elektronisk): 2244-9981

Sideantal: 188

Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som http://www.dmu.dk/Pub/SR49.pdf

Supplerende oplysninger: NOVANA er et program for en samlet og systematisk overvågning af både vandig og terrestrisk natur og miljø. NOVANA erstattede 1. januar 2004 det tidligere overvågningsprogram NOVA-2003, som alene omfattede vandmiljøet.

Indhold

Sammenfatning 5

English summary 6

1 Indledning 7 1.1 Baggrund og status 7 1.2 Delprogram for naturovervågning 7 1.3 Overordnet strategi for overvågning af naturtyper og

arter 7 1.4 Delprogram for fugleovervågning 8

2 Datagrundlag og databehandling 9 2.1 Overvågning 9 2.2 Data 9

3 Overvågning af fugle 11 3.1 Delprogram for fugle 11 3.2 Strategi 13 3.3 Overvågning af fugle 2004-2011 13

4 Resultater: Overvågning af ynglefugle i perioden 2004-2011 17 4.1 Rørdrum Botaurus stellaris 18 4.2 Hvepsevåge Pernis apivorus 20 4.3 Rørhøg Circus aeruginosus 22 4.4 Hedehøg Circus pygargus 24 4.5 Plettet rørvagtel Porzana porzana 27 4.6 Engsnarre Crex crex 30 4.7 Trane Grus grus 33 4.8 Klyde Recurvirostra avosetta 36 4.9 Hvidbrystet præstekrave Charadrius alexandrinus 38 4.10 Hjejle Pluvialis apricaria 40 4.11 Engryle Calidris alpina schinzii 42 4.12 Brushane Philomachus pugnax 45 4.13 Tinksmed Tringa glareola 48 4.14 Sandterne Gelochelidon nilotica 50 4.15 Splitterne Sterna sandvicensis 52 4.16 Fjordterne Sterna hirundo 55 4.17 Havterne Sterna paradisaea 57 4.18 Dværgterne Sterna albifrons 60 4.19 Sortterne Chlidonias niger 62 4.20 Mosehornugle Asio flammeus 65 4.21 Natravn Caprimulgus europaeus 68 4.22 Isfugl Alcedo atthis 70 4.23 Sortspætte Dryocopus martius 72 4.24 Hedelærke Lullula arborea 74 4.25 Markpiber Anthus campestris 76 4.26 Rødrygget tornskade Lanius collurio 78 4.27 Skarv Phalacrocorax carbo sinensis 80

5 Overvågning af trækfugle 2004-2011 83 5.1 Vandfugletællinger 83 5.2 Lommer Gavidae 89 5.3 Pibesvane Cygnus columbianus 92 5.4 Sangsvane Cygnus cygnus 94 5.5 Knopsvane Cygnus olor 97 5.6 Tajgasædgås Anser fabalis fabalis 99 5.7 Tundrasædgås Anser fabalis rossicus 102 5.8 Kortnæbbet gås Anser brachyrhynchus 104 5.9 Grågås Anser anser 107 5.10 Bramgås Branta leucopsis 110 5.11 Mørkbuget knortegås Branta bernicla bernicla 113 5.12 Lysbuget knortegås Branta bernicla hrota 116 5.13 Gravand Tadorna tadorna 119 5.14 Pibeand Anas penelope 122 5.15 Krikand Anas crecca 124 5.16 Spidsand Anas acuta 127 5.17 Skeand Anas clypeata 129 5.18 Taffeland Aythya ferina 132 5.19 Troldand Aythya fuligula 134 5.20 Bjergand Aythya marina 136 5.21 Ederfugl Somateria mollissima 138 5.22 Havlit Clangula hyemalis 141 5.23 Sortand Melanitta nigra 143 5.24 Fløjlsand Melanitta fusca 145 5.25 Hvinand Bucephala clangula 148 5.26 Lille skallesluger Mergellus albellus 150 5.27 Toppet skallesluger Mergus serrator 152 5.28 Stor skallesluger Mergus merganser 154 5.29 Blishøne Fulica atra 156 5.30 Klyde Recurvirostra avosetta 158 5.31 Strandskade Haematopus ostralegus 160 5.32 Hjejle Pluvialis apricaria 162 5.33 Strandhjejle Pluvialis squatarola 164 5.34 Islandsk ryle Calidris canutus 166 5.35 Almindelig ryle Calidris alpina 168 5.36 Lille kobbersneppe Limosa lapponica 170 5.37 Stor regnspove Numenius arquata 171 5.38 Rødben Tringa totanus 173 5.39 Hvidklire Tringa nebularia 175 5.40 Vandfugle ved midvinter i de danske

fuglebeskyttelsesområder 177 Tak 178

6 Referencer 180

5

Sammenfatning

Med igangsættelse af det Nationale program for Overvågning af VAndmiljø og NAtur (NOVANA) har Danmark fra 2004 fået en systematisk overvåg-ning af bl.a. fugle omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivet.

I henhold til dette direktiv og Habitatdirektivet er der udpeget et netværk af særlige beskyttelsesområder, kaldet ”Natura 2000-områder”, som rummer arter og naturtyper herunder fugle, der har behov for beskyttelse inden for den Europæiske Union. For disse områder gælder det generelt, at de skal medvirke til at sikre den biologiske mangfoldighed både på nationalt og eu-ropæisk plan ved at fastholde eller genoprette ’gunstig bevaringsstatus’ for de naturtyper og arter, som områderne er udpeget for.

Delprogrammet for overvågning af fuglearter i NOVANA har det primære formål at overvåge de enkelte arters udbredelse og bestandsstørrelse for at tilvejebringe et fagligt grundlag for at vurdere de enkelte arters bevarings-status og styrke den faglige baggrund for eventuelle foranstaltninger, der vurderes at ville kunne forbedre den enkelte arts bevaringsstatus

Overvågningen af fugle er gennemført for perioden 2004-2011 og omfatter dels alle de regelmæssigt forekommende fuglearter, som er optaget på Fug-lebeskyttelsesdirektivets bilag I, og dels alle de trækfuglearter, som indgår i et eller flere udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområder.

Denne rapport afrapporterer den overvågning af fugle, som er sket under NOVANA i perioden 2004-2011. Artsgennemgangene præsenterer arternes status, som den tegnes af det indsamlede overvågningsmateriale. De ind-samlede data er i stor udstrækning sammenlignet med/suppleret med data indsamlet af Dansk Ornitologisk Forening i samme periode, således at der skabes en den bedst mulige faglige baggrund for en vurdering af arternes bevaringsstatus i Danmark.

Da Danmark i 2013 for første gang skal afrapportere i henhold til et nyt pa-radigme for EU-fuglebeskyttelsesdirektivet er artsgennemgangene i denne rapport udvidet med informationer om ynglefugle indsamlet af Dansk orni-tologisk Forening i perioden 1971-2011 til belysning af fuglebestandenes korttids- og langtidstrend og ændringer i deres udbredelse.

6

English summary

Denmark has obtained systematic monitoring of habitats and species includ-ed in the Habitats Directive and the Wild Birds Directive through the launch of the National program for Monitoring of Aquatic Environment and Nature (NOVANA).

A network of special protected areas has been designated according to the EU Directives. The network, ”Natura 2000”, contains species including birds and habitats, which need protection within the European Union. A main purpose for these areas is to contribute to secure the biological diversity both on a national and EU scale. This will happen through maintenance or restor-ing of ’favourable conservation status’ for the habitats and species, which the areas have been designated to protect.

The monitoring programme for birds within NOVANA has as primary tar-get to monitor population size and distribution of the relevant species. This will in time provide the scientific background to assess conservation status for each species and strengthen the basis for deciding on any measures that might be able to improve conservation status for one or more species.

The monitoring programme for birds was preliminarily planned for the pe-riod 2004-2009. The targets of the programme were breeding birds on the Di-rectives Annex 1 and regularly occurring migratory birds included in the designation document of one or more Bird Protection Areas. In 2010 the programme was revised for the period 2011 to 2015.

This report presents the results from the period 2004-2011 from the NO-VANA monitoring programme of birds. The species accounts give a status of the species based on the collated data set. Additional data provided by the Danish Ornithological Society (DOF) has been added to create the best pos-sible background for the evaluation of the species conservation status in Denmark. For a lot of species data has been compared to data collated by DOF in parallel to the NOVANA programme.

As Denmark in 2013 along with other EU countries are to report according to a new paradigm this report has been enlarged with information about breeding birds in Denmark in the period 1971-2011 to develop long term trends in numbers and distribution for the breeding birds.

7

1 Indledning

Med beslutningen om at implementere det Nationale program for Overvåg-ning af Vandmiljø og NAtur (NOVANA) blev der fra 2004 indledt en over-vågning af Danmarks natur og herunder også fuglene i tilknytning til og in-tegreret med vandmiljøovervågningen. Overvågningen har i 2004-2006 væ-ret gennemført i et samarbejde mellem stat og amter. Fra 2007 er overvåg-ningen udført i et samarbejde mellem Miljøministeriet og Aarhus Universi-tet.

1.1 Baggrund og status EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet forpligter EU's medlemslande til at udpege områder til beskyttelse af såvel fuglearter på direktivets bilag I, arter med beskyttelsesbehov, som regelmæssigt tilbagevendende trækfugle. De udpe-gede Fuglebeskyttelsesområder udgør sammen med områder udpeget ifølge Habitatdirektivet det europæiske ”Natura 2000-netværk”. Danmark udpe-gede oprindeligt 111 fuglebeskyttelsesområder, men dette tal er senere øget til 113. I Danmark rummer netværket desuden områder udpeget efter Ram-sarkonventionen.

Endvidere har den danske stat indgået et samarbejde med Tyskland og Hol-land, det såkaldte Trilaterale Vadehavssamarbejde, som bl.a. indeholder et overvågningsprogram for fugle.

1.2 Delprogram for naturovervågning Det overordnede formål med overvågningsprogrammet NOVANA er at føl-ge tilstand og påvirkninger af vandmiljø og natur og udviklingen heri (Bijl m.fl. 2007). Overvågningen gennemføres i forhold til behovene ud fra føl-gende kriterier:

opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til EU-lovgivning dokumentere effekten af vandmiljøplanerne og anden landbrugsregulering opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til internationale konventioner

og aftaler bidrage til at styrke det faglige grundlag for forvaltning og for fremtidige

nationale og internationale initiativer, ikke mindst i EU.

Delprogrammet er tilrettelagt i forhold til Naturstyrelsens behovsopgørelse. Såvel nationalt som internationalt er behovene omfattende, og der er følgelig sket en prioritering, hvor EU-retlige forpligtelser og ansvarsarter har fået høj prioritet.

1.3 Overordnet strategi for overvågning af naturtyper og arter

I strategien for overvågning i NOVANA er fastslået, at overvågningen skal modsvares af konkrete målsætninger. Der skal på den ene side ikke være målsætninger, uden at opfyldelsen overvåges, mens der på den anden ikke skal være overvågning, hvor der ikke findes konkrete målsætninger.

8

På baggrund af EF-Habitatdirektivets definitioner af begrebet ”gunstig be-varingsstatus” for naturtyper og arter har det tidligere Danmarks Miljøun-dersøgelser (DMU) udarbejdet kriterier for gunstig bevaringsstatus for fugle omfattet af EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet (Søgaard m.fl. 2005).

Overvågningen har derfor bl.a. sigtet mod at tilvejebringe de fornødne data til at vurdere bevaringsstatus for fugle og opfyldelsen af de opstillede mål-sætninger og derigennem dokumentere effekten af evt. forvaltningstiltag til forbedring af bevaringstilstande.

1.4 Delprogram for fugleovervågning Delprogrammet er tilrettelagt, så det indeholder følgende elementer:

1. Overvågning af fugle iht. Fuglebeskyttelsesdirektivet (direktivets Anneks I for ynglefugle og regelmæssigt tilbagevendende trækfugle)

2. Overvågning af ynglebestanden af skarv 3. Overvågning af fugle i Vadehavet i et internationalt samarbejde med

Tyskland og Holland i det trilaterale Vadehavsprogram (TMAP) 4. Overvågning af Tøndermarsken med hovedvægten på ynglefugle.

I denne rapport præsenteres resultaterne af overvågningen af delprogram-mets pkt. 1-3 i perioden 2004-2011.

Overvågningen af ynglefuglene i Tøndermarsken er ikke medtaget i denne rapport, men er blevet afrapporteret separat (fx Clausen & Kahlert 2010).

9

2 Datagrundlag og databehandling

2.1 Overvågning Med beslutningen om at implementere det Nationale program for Overvåg-ning af Vandmiljø og Natur (NOVANA) er der fra 2004 indledt en overvåg-ning af Danmarks terrestriske natur i tilknytning til og integreret med vandmiljøovervågningen. Overvågningen er i 2004-2006 gennemført i et samarbejde mellem stat og amter og i 2007-2011 udført i samarbejde mellem Miljøministeriet og Aarhus Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser/DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Overvågningen har været baseret på tekniske anvisninger, som findes på fagdatacentrets hjemmeside: http://bios.au.dk/videnudveksling/fagdatacentre/fdcbiodiversitet/tekniske_anvisninger/

Der er udarbejdet en samlet teknisk anvisning for overvågning af ynglefugle (Pihl & Kahlert 2004). Fra 2011 er denne tekniske anvisning splittet op i en række anvisninger, som hver omhandler én art.

De tekniske anvisninger skal sikre en ensartet og reproducerbar overvåg-ning, som kan danne grundlag for en vurdering af bevaringsstatus af natur-typer og arter herunder fugle. Anvisningerne er blevet udarbejdet af B-FDC og godkendt af Naturstyrelsen. Miljøcentrene (tidligere amterne) har været ansvarlige for den praktiske del af overvågningen af ynglefugle i henhold til den tekniske anvisning.

AU’s og tidligere DMU’s overvågning af trækkende vandfugle (ænder, gæs, svaner og vadefugle) er foregået i henhold til internationalt standardiserede metoder og forsætter en overvågning som tog sin begyndelse i 1965 (Laur-sen m.fl. 1997). Denne overvågning koordineres internationalt af Wetlands International i Holland. Overvågningen af vandfugle i det trilaterale over-vågningsprogram af Vadehavet er sket efter et særligt program.

2.2 Data Afrapportering er sket i henhold til basisparadigmet for afrapportering af overvågning af naturtyper og arter herunder fugle. Formålet med basispa-radigmet har været at tilvejebringe entydige anvisninger for overførsel og rapportering af de data og informationer, der indsamles i overvågningspro-grammet.

Paradigmet har skullet udvirke, at de indsamlede data er blevet overført, lagret og rapporteret, og at dataoverførsler og omfang heraf har været enty-digt beskrevet. Endvidere, at data og afrapporteringsformater har været do-kumenterede, og krav til rapportering beskrevet med henblik på at sikre, at overvågningsresultaterne er blevet fyldestgørende analyseret.

Omfanget af de data, der er indsamlet i NOVANA 2004-2011, fremgår af programbeskrivelsen for NOVANA 2004-2009 (Bijl m.fl. 2007) samt af den tekniske anvisning for overvågning af ynglefugle (Pihl & Kahlert 2004). De regionale miljøcentre under Miljøministeriet (tidligere amterne) har været ansvarlige for dataindsamling (for regelmæssigt tilbagevendende trækfugle har det dog været AU og DMU) og en række databeregninger og for, at de

10

indberettede data til B-FDC har været kvalitetssikrede. Miljøcentrene indta-ster overvågningsdata i naturdatabasen www.naturdata.dk.

11

3 Overvågning af fugle

3.1 Delprogram for fugle Delprogrammet i NOVANA for overvågning af fugle indeholdt i perioden 2004-2011 følgende elementer:

• Overvågning af fugle iht. EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet omfattende ynglefugle på bilag I og regelmæssigt tilbagevendende trækfugle (Tabel 4.1.1). De vigtigste af de regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter er 27 ansvarsarter.

• Årlige optællinger af bestanden af ynglende skarver. • Et særligt program for overvågning af fugle i Vadehavet i et internatio-

nalt samarbejde med Tyskland og Holland (TMAP). • Et særligt program for Tøndermarsken med hovedvægten på ynglefugle.

Formålet med overvågningen af fugle har i lighed med overvågningen af de øvrige arter været at tilvejebringe viden til vurdering af arternes bevarings-status. Fuglene og fuglebeskyttelsesområderne er sammen med de øvrige ar-ter og habitatområderne sikret igennem en fælles lovgivning.

De danske fuglebeskyttelsesområder indgår i Natura 2000-områderne, hvor-for de i miljømålsloven indgår på samme måde som habitatområderne, dvs. med krav om Natura 2000-planlægning, tilstandsvurdering og målfastsæt-telse.

Århus Universitet (det daværende DMU) har udarbejdet faglige kriterier for gunstig bevaringsstatus for de enkelte fuglearter, som er omfattet af Fugle-beskyttelsesdirektivet, og for hvilke der er udpeget særlige beskyttelsesom-råder (Tabel 3.1.1) (Søgård m.fl. 2005).

En indledende vurdering af fuglearternes bevaringsstatus på nationalt plan er præsenteret i Pihl m.fl. (2003). Blandt ynglefuglene på Fuglebeskyttelses-direktivets bilag I blev bevaringsstatus vurderet som gunstig for 17 arter, ugunstig for 14 og usikker for ni, mens to arter vurderedes at være forsvun-det som danske ynglefugle. For de regelmæssigt tilbagevendende trækfugle blev bevaringsstatus vurderet som gunstig for 33 arter og underarter samt en bestand, ugunstig for to arter og underarter samt usikker for en art og en bestand.

12

Tabel 3.1.1. Oversigt over arter på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I og regelmæs-

sigt tilbagevendende trækfuglearter med angivelse af antal fuglebeskyttelsesområder, der

har været udpeget for disse arter i NATURA 2000. Hovedparten af disse arter indgik i

artsovervågningen i NOVANA i perioden 2004-2011.

Art (Bilag I) Antal områder Art (trækfugle) Antal områder

Rødstrubet lom 1 Skarv 5

Sortstrubet lom 1 Knopsvane 17

Nordisk lappedykker 1 Sædgås 16

Rørdrum 25 Kortnæbbet gås 16

Sort stork 1 Grågås 21

Hvid stork 3 Mørkbuget knortegås 8

Skestork 3 Lysbuget knortegås 13

Pibesvane 14 Gravand 5

Sangsvane 39 Pibeand 11

Bramgås 12 Krikand 8

Lille skallesluger 4 Spidsand 9

Hvepsevåge 15 Skeand 12

Rød glente 3 Taffeland 4

Havørn 15 Troldand 15

Rørhøg 47 Bjergand 7

Blå kærhøg 9 Ederfugl 17

Hedehøg 14 Havlit 1

Kongeørn 2 Sortand 8

Fiskeørn 4 Fløjlsand 8

Vandrefalk 6 Hvinand 20

Plettet rørvagtel 16 Toppet skallesluger 18

Engsnarre 14 Stor skallesluger 16

Trane 10 Blishøne 12

Klyde 37 Strandskade 1

Hvidbrystet præstekrave 6 Strandhjejle 2

Hjejle 19 Islandsk ryle 2

Pomeransfugl 4 Stor regnspove 1

Engryle/almindelig ryle 19 Rødben 1

Brushane 17 Hvidklire 1

Lille kobbersneppe 7 Lomvie 1

Tinksmed 17 Alk 1

Dværgmåge 3 Tejst 1

Sandterne 5

Splitterne 21

Fjordterne 30

Havterne 36

Dværgterne 28

Sortterne 9

Stor hornugle 6

Mosehornugle 26

Perleugle 1

Natravn 4

Isfugl 9

Sortspætte 7

Hedelærke 4

Markpiber 1

Blåhals 4

Høgesanger 1

Rødrygget tornskade 12

13

3.2 Strategi Overvågning af fugleforekomster skete som for de øvrige arter gennem overvågning af antal eller udbredelse. Typisk blev sjældne ynglefugle over-våget gennem bestandsstørrelse og mere almindelige ynglefugle gennem udbredelse. De regelmæssigt tilbagevendende trækfugle er overvåget ved bestandsstørrelse, enten gennem landsdækkende tællinger eller optælling på et udvalg af lokaliteter.

3.2.1 Intensiv overvågning

Intensiv overvågning er i NOVANA defineret som overvågning af bestands-størrelse. Metoderne varierer alt efter, hvilke arter der er tale om. For yngle-fugle er de sjældne arter blevet overvåget ved en eller flere eftersøgninger af arten i potentielle yngleområder i løbet af perioden 2004-2011. Den intensive overvågning af ynglefugle omfattede også registrering af parametre om le-vestedet for de fleste arter, der havde ugunstig eller usikker bevaringsstatus.

Hovedparten af optællinger af trækfugle, herunder de internationale tællin-ger, var landsdækkende og overvågede de pågældende vandfugle på alle potentielle lokaliteter i perioden 2004-2011. Herudover blev enkelte tællinger indført, for at dække alle arter, såvel yngle- som trækfugle, i de oprindelige udpegningsgrundlag for de enkelte fuglebeskyttelsesområder. Disse tællin-ger var i princippet totale på den enkelte lokalitet, men det er ikke nødven-digvis alle potentielle lokaliteter for arten, der blev dækket.

Den intensive overvågning blev gennemføret alt efter art enten hvert, hvert andet, hvert tredje eller hvert sjette år.

3.2.2 Ekstensiv overvågning

Ekstensiv overvågning er i NOVANA defineret som overvågning af udbre-delse. Ekstensiv overvågning omfattede i perioden 2004-2011 syv relativt almindelige ynglefuglearter. Arterne blev overvåget gennem indrapportere-de data i DOFbasen, efter at Miljøministeriet i 2006 indgik en samarbejdsaf-tale med Dansk Ornitologisk Forening.

3.3 Overvågning af fugle 2004-2011

3.3.1 Overvågning af ynglefugle

Miljøministeriets Miljøcentre (indtil 2007 Amterne) har overvåget ynglefugle efter retningslinjer i en teknisk anvisning (Pihl & Kahlert 2004) fra Fagdata-center for Biodiversitet (F-BDC) under Aarhus Universitet (AU) (tidligere Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Denne overvågning omfattede 42 ar-ter på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Disse arter indgår på linje med de regelmæssigt tilbagevendende trækfugle i udpegningsgrundlagene for de danske fuglebeskyttelsesområder.

Overvågningen har været intensiv ud fra aktivt feltarbejde for 19 arter, dvs. at bestanden er søgt opgjort, passiv indsamling af tilfældige data uden at der er udført feltarbejde for 16 arter og ekstensiv for syv arter, hvilket betyder, at alene arternes udbredelse er blevet overvåget (Pihl & Kahlert 2004) (Tabel 3.3.1.1).

14

Passiv overvågning omfatter en række arter, som er:

1. Sjældne og øjensynlig/måske under indvandring eller genindvandring: Sort stork, skestork, havørn, blå kærhøg, kongeørn, fiskeørn, vandrefalk og sorthovedet måge.

2. Ikke specielt knyttede til fuglebeskyttelsesområder: Hvid stork, bramgås, rød glente, stor hornugle, perleugle og blåhals.

3. Forsvundet eller under forsvinden: Urfugl og høgesanger.

AU (tidligere DMU) har endvidere gennemført årlige optællinger af samtli-ge danske ynglekolonier af skarv siden 1989.

3.3.2 Intensiv overvågning af ynglefugle

Overvågningen som angivet i den tekniske anvisning har i perioden 2004-2011 typisk omfattet både en optælling af ynglepar og en registrering af pa-rametre om habitatens beskaffenhed og egnethed for ynglefuglene herunder forstyrrelser (Pihl & Kahlert 2004). Det overordnede princip har været at ud-føre den mest grundige overvågning af de arter, der synes mest truede ud fra en vurdering af deres bevaringsstatus.

3.3.3 Ekstensiv overvågning af ynglefugle

Gruppen af ekstensivt overvågede arter omfatter: Hvepsevåge, rørhøg, nat-ravn, isfugl, sortspætte, hedelærke og rødrygget tornskade. I perioden 2004-2006 er arterne ikke blevet aktivt overvåget, men fra 2007 er der årligt blevet udarbejdet udbredelseskort for to eller flere af disse arter på baggrund af ob-servationsdata indtastet i DOFbasen.

Tabel 3.3.1.1. Miljøcentrenes (tidligere amternes) aktive overvågning af 19 arter på EF-

Fuglebeskyttelses-direktivets bilag I.

Art/År 2004

2010

2005

2011

2006 2007 2008 2009

Rørdrum X

Hedehøg X X

Plettet rørvagtel X X

Engsnarre X X

Trane X X X

Klyde X

Hvidbrystet præstekrave X X X X X X

Hjejle X X X

Engryle (Almindelig ryle) X X

Brushane X X

Tinksmed X X X

Sandterne X X X X X X

Splitterne X X

Fjordterne X

Havterne X

Dværgterne X X

Sortterne X X X X X X

Mosehornugle X X X

Markpiber X X X X X X

15

3.3.4 Overvågning af trækfugle

Overvågningen af trækfugle i NOVANA omfattede i perioden 2004-2011 dels landsdækkende tællinger af vandfugle og dels optællinger af arter på årstider, som er specielt gunstige for en bestandsopgørelse af de pågældende arter. Disse tællinger har enten været landsdækkende eller er blevet gen-nemført på udvalgte lokaliteter.

Der har i perioden været et fuldstændigt sammenfald mellem NOVANA-optællingerne af vandfugle og de internationale optællinger, som koordine-res af Wetlands International, og som er blevet gennemført i Europa (Tabel 3.3.4.1), således at de danske tællinger er indgået i vurderingen af de inter-nationale flywaybestande.

Den ældste af de internationale tællinger er midvintertællingen af vandfug-le, som er blevet gennemført i stort set alle europæiske lande siden 1965. I Danmark er der tidligere udført landsdækkende midvintertællinger i perio-derne 1968-1973, 1987-1992 og i 2000 (Joensen 1974, Laursen m.fl. 1997, Pihl m.fl. 2001). Under NOVANA-programmet er der foretaget landsdækkende optællinger af vandfugle i 2004 og 2008 (Petersen m.fl. 2006, 2010).

Landsdækkende optællinger dækker alle danske vandområder af betydning for alle arter af vandfugle, og registreringerne sker såvel fra flyvemaskine som fra land. I år, hvor der ikke gennemføres landsdækkende tællinger, overvåges vandfuglene ved reducerede tællinger, som omfatter et udvalg af områder, der optælles dels fra fly (otte områder) og dels fra land (40 områ-der). Data fra disse år danner grundlag for udarbejdelse af indeks for de al-mindeligste vandfugle, der overvintrer i Danmark (Pihl 2000).

De internationale vandfugletællinger omfattede, ud over midvintertællingen af vandfugle, tællinger af samtlige gåsearter samt sangsvane og pibesvane i midten af januar samtidig med midvintertællingen.

Tabel 3.3.4.1. Oversigt over AUs optællinger af trækfugle i perioden 2004-2011. Lok. =

udvalgte lokaliteter. * = internationale tællinger.

Tælling/År 2004

2010

2005

2011

2006 2007 2008 2009

Midvintertælling* Total Delvis Delvis Total Delvis Delvis

Sangsvane + pibesvane* Total Total Total Total Total Total

Gæs* Total Total Total Total Total Total

Fældefugletælling Total

Bramgås* Total Total Total Total Total Total

Kortnæbbet gås Total Total Total Total Total Total

Knortegås* Total Total Total Total Total Total

Lille kobbersneppe Lok. Lok. Lok.

Islandsk ryle Vadehav Vadehav Vadehav

Hjejle Total

Vadefugle Vadehav Vadehav Vadehav

Grågås* Total Total Total Total Total Total

Svømmeænder Total Total Total Total Total Total

Taffeland Total Total Total Total Total Total

Strandskade Vadehav Vadehav Vadehav

Almindelig ryle Lok. Lok. Lok.

Pibesvane Total Total Total

16

Enkelte arter er blevet optalt på andre tidspunkter af året, hvor dette har væ-ret hensigtsmæssigt. Bramgæs koncentreres således i forårsmånederne i Va-dehavsområdet og er blevet optalt i midten af marts måned. Knortegæs kon-centreres senere på foråret i flere forskellige områder alt efter underart og er talt i begyndelsen af maj. Grågæs er blevet overvåget i midten af september, når fuglene igen forekommer spredt i hele landet efter at have fældet sving-fjer.

Resultaterne fra de internationale optællinger samles i Wetlands Internatio-nals vandfugledatabase i Wageningen i Holland. De danske optællingsresul-tater er indgået i rapporter om vandfugletællinger i Vestpalearktis, som ud-gives af Wetlands International. På baggrund af optællingsresultaterne i da-tabaserne bliver størrelsen af de enkelte vandfuglebestande anslået, og ud-viklingstendenser bliver beregnet. De officielle estimater for vandfuglebe-standenes størrelser bliver offentliggjort efter Ramsarkonventionens tre-årlige partsmøder, senest efter mødet i 2012 (Wetlands International 2012).

Størrelsen af vandfuglebestandene danner oftest grundlaget for udpegning af internationalt vigtige fugleområder, idet lokaliteter, der regelmæssigt hu-ser mindst 1 % af en vandfuglebestand, identificeres som internationalt be-tydningsfulde. Dette kriterium, som er det vigtigste blandt flere, er i dag in-ternationalt anerkendt, men er naturligvis kun af værdi i det omfang, det er muligt at give præcise og troværdige estimater for bestandsstørrelserne.

For at NOVANA-programmet skal kunne dække alle arter i udpegnings-grundlagene for fuglebeskyttelsesområder i Danmark, er der i perioden 2004-2011 gennemført supplerende tællinger af en række arter: Kortnæbbet gås, lille kobbersneppe, islandsk ryle, hjejle, klyde, strandhjejle, stor regn-spove, rødben, hvidklire, pibeand, krikand, spidsand, skeand, taffeland, strandskade, almindelig ryle og pibesvane.

Endelig er der i NOVANA-programmet planlagt en landsdækkende optæl-ling af svingfjersfældende vandfugle hvert sjette år i august måned. I perio-den 2004-2011 fandt denne tælling sted i 2007. Mange vandfugle, herunder svaner, gæs og ænder, fælder alle svingfjer samtidigt og er derfor ude af stand til at flyve i fire-syv uger. Store dele af de indre danske farvande er lavvandede og derfor ideelle for svingfjersfældende vandfugle. Danmark huser da også meget store koncentrationer af svingfjersfældende vandfugle i sensommeren (Joensen 1973, Laursen m.fl. 1997), og en række fuglebeskyt-telsesområder er udpeget netop med henblik på svingfjersfældende arter af vandfugle. Fuglene koncentreres i ret fredelige og ofte isolerede områder, og tællingen foregår overvejende fra flyvemaskine.

17

4 Resultater: Overvågning af ynglefugle i perioden 2004-2011

Miljøcentrenes (tidligere amternes) overvågning af ynglefugle på Fuglebe-skyttelsesdirektivets bilag I har i perioden 2004-2011 omfattet 19 arter (Tabel 3.3.1.1, Tabel 4.1).

I 2010 blev fugleovervågningsprogrammet under NOVANA revideret og fra 2011 bl.a. udvidet med en række ynglefugle, som ikke blev overvåget i peri-oden 2004-2010. Endvidere ændredes overvågningen af flere arter, så fx eng-snarre fra at være intensivt overvåget fremover skulle overvåges ekstensivt.

I tillæg til den obligatoriske overvågning har nogle miljøcentre indsamlet til-fældige data (passiv overvågning) for en række arter i perioden 2004-2011. Disse data er blevet opsamlet i Naturdata.dk, men synes så tilfældige og spredte, at de ikke vil kunne danne grundlag for en afrapportering af disse arters status. Miljøcentrenes indrapportering er sket ved indtastning i Na-turdata.dk.

Dansk Ornitologisk Forening har i mange år overvåget de danske fugle, og disse data kan i nogle tilfælde sammenlignes med ynglefugledata indsamlet under NOVANA. Gennemgangen af de 19 arter, som indgik i miljøcentrenes overvågning af ynglefugle i 2004-2010, vil først og fremmest være en præ-sentation af det datasæt, som miljøcentrene har indsamlet.

Danmark skal i 2013 for første gang afrapportere i henhold til et nyt para-digme for afrapportering til EU-Fuglebeskyttelsesdirektivet. Artsgennem-gangene i denne rapport er derfor udvidet med informationer om ynglefug-

Tabel 4.1. Fuglearter på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, som er indgået i miljøcentrenes overvågning af ynglefugle i

perioden 2004-2011.

Art /Regioner Nordjylland Østjylland Midt- og

Vestjylland

Sydjylland Fyn Nord-

sjælland.

Sydsjæl.

m. øer

Bornholm

Rørdrum X X X X X X X X

Hedehøg X X X

Plettet rørvagtel X X X X X X X X

Engsnarre X X X X X X X X

Trane X X X X X X

Klyde X X X X X X X

Hvidbr. præstekrave X

Hjejle X X X

Engryle (almindelig r.) X X X X X X X

Brushane X X X X X X

Tinksmed X X X X

Sandterne X X

Splitterne X X X X X X X

Fjordterne X X X X X X X

Havterne X X X X X X X

Dværgterne X X X X X X X

Sortterne X X X X

Mosehornugle X X X X X

Markpiber X X

18

le indsamlet af DOF i perioden 1971-2011 til belysning af udviklingen i fug-lebestandene både på kort sigt (2004-2011) og på langt sigt (fra 1980) samt ændringer i fuglenes udbredelse. De ekstra data, der er inddraget, stammer dels fra DOF’s atlasundersøgelser i 1971-1974 (Dybbro 1976) og 1993-1996 (Grell 1998) og dels fra DOF’s overvågning af sjældne ynglefugle (fx Grell m.fl. 2004, Nyegaard 2012). Fuglenes forekomst er præsenteret i 10 x 10 km ² felter, og forekomstarealet beregnet som arealet af disse felter fratrukket are-alet af evt. vandflader. Arternes udbredelse er beregnet af EU’s såkaldte ”range tool” med en standardafstand på 50 km, hvilket i princippet vil sige at yngleområder, der ligger mindre end 50 km fra hinanden bliver slået sammen, når den samlede udbredelse bliver beregnet.

4.1 Rørdrum Botaurus stellaris Levested Rørdrum yngler i Danmark i større, vanddækkede rørskove ved søer, fjorde eller brede vandløb. Arten er formentlig overvejende standfugl, som kan trække mod sydvest i forbindelse med strenge vintre.

Udbredelse Rørdrummen har været stigende i antal, siden et lavpunkt på 10-20 par blev nået i begyndelsen af 1970’erne, bl.a. begunstiget af mange milde vintre. Ar-ten har en meget stor bestand i Vejlerne i Nordjylland, men yngler i øvrigt spredt over hele landet (Grell 1998).

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for rørdrum blev foreløbig vurderet som gun-stig i 2003 på baggrund af en stigende bestand siden begyndelsen af 1970’erne (Pihl m.fl. 2003).

International status Bestanden af rørdrum i EU blev i 2004 opgjort til 7.900-10.000 par og beva-ringsstatus som ugunstig på baggrund af en moderat tilbagegang i perioden 1970-1990 og efterfølgende en stabil bestand (Papazoglu m.fl. 2004).

Trusler Rørdrum kræver ganske store, vanddækkede rørskovsområder. Forsvinder vanddækket, forøges risikoen for prædation af æg og unger. Den danske be-stand har i store dele af 1900-tallet været i tilbagegang på grund af ødelæg-gelse af flere vigtige levesteder for arten.

Bestandsudvikling i vore nabolande Danmark ligger på nordvestkanten af rørdrums udbredelse i Europa. I Sve-rige forekommer arten overvejende i området med store søer imellem Gøte-borg og Stockholm. Bestanden blev vurderet til 780 par i 2008 og til at være i fremgang siden 1940’erne og herunder at være fordoblet siden 1993 (Ottos-son m.fl. 2012). I Schleswig-Holstein har arten fluktueret men overordnet været stabil med ca. 125 par i 1973 og ca. 130 par i 2001 (Bruns 2003). I Tysk-land som helhed er rørdrum vurderet til 580-640 par i 2005 og bestanden i perioden 1980 til 2005 til at være i tilbagegang, mens tendensen i perioden 1990-2008 har været fremgang (Sudfeldt m.fl. 2009). I Holland er bestanden opgjort til 215 par og langtidstendensen vurderet som stigende fra 1990, mens korttidstendensen fra 2001 var aftagende (Boele m.fl. 2012).

19

Overvågningen i perioden 2004-2011

Overvågningsmetode Rørdrum overvåges intensivt hvert sjette år. Inden for perioden 2004-2011 skete det i 2008. Territoriehævdende (paukende) hanner kortlægges tidlig morgen eller sen aften i perioden 1.-30. april (Pihl & Kahlert 2004).

Overvågning af rørdrum efter metoden i NOVANA (Pihl & Kahlert 2004) sker ved et enkelt besøg på lokaliteten, og det registrerede antal fugle ligger derfor under det, som mere grundige metoder vil kunne opfange. I Vejlerne er der således kortlagt 130 par rørdrum efter NOVANA-metoden, mens den daglige overvågning af området har resulteret i 170 par.

Undersøgte lokaliteter Rørdrum blev i 2008 eftersøgt på 163 lokaliteter spredt over Danmark bort-set fra Nordsjælland og Bornholm (Tabel 4.1.1., Figur 4.1.1.).

Resultater

Der blev under overvågningen i 2008 registreret mindst 288 ynglepar af rør-drum (Tabel 4.4.1). Overvågningen er suppleret med data fra Vejlerne, hvor der er kortlagt 130 par rørdrummer efter NOVANA-metoden, mens der un-der den daglige overvågning af området er registreret 170 par (Nielsen & Kjeldsen 2009).

Havde overvågningen også omfattet Nordsjælland og Bornholm, ville det samlede antal i Danmark formentlig have ligget et stykke over 300 ynglepar.

Det var første gang, rørdrum blev overvåget i NOVANA-regi, så der findes ikke noget sammenligningsgrundlag, men det samlede antal ynglepar ligger langt over den anslåede danske bestandsstørrelse på 150-200 par midt i 1990’erne (Grell 1998). I forhold til dengang har arten øjensynlig spredt sig til en del flere lokaliteter.

Rørdrum har fortsat stigningen i antal, som kunne konstateres i 1998 (Grell 1998). Inden for perioden 2004-2011 har rørdrum været overvåget én gang, så det er ikke muligt at konkludere på artens bestandsudvikling i den perio-de, men arten har næppe været i tilbagegang.

Tabel 4.1.1. Overvågning af ynglende rørdrum i Danmark, NOVANA 2008. * angiver sup-

plerende oplysninger fra overvågninger af Vejlerne.

Region Antal lokaliteter

undersøgt

Antal lokaliteter

med rørdrum

Antal par

Nordjylland 17* 10* 141*

Østjylland 12 4 4

Midt- og Vestjylland 38 26 48

Sydjylland 31 17 26

Fyn 18 9 11

Nordsjælland 0 0 ?

Sydsjælland, Lolland, Falster 36 25 58

Bornholm 0 0 ?

I alt 152 91 288

20

Tendensen i udviklingen siden 1980 (langtidstrenden) har været stærkt tilta-gende, idet bestanden blev anslået til 25-30 par i 1980 (Sørensen 1995).

Udbredelsen synes ikke at have ændret sig nævneværdigt i perioden 1998-2008. Langtidstrenden i udbredelse målt fra 1980 viser derimod en markant forøgelse. Ved atlasundersøgelsen i 1991-1974 blev rørdrum fundet i Vejler-ne, den allersydligste del af Jylland og enkelte andre steder, hvorimod arten i 1993-1996 og igen i 2008 var udbredt over størstedelen af Danmark.

Konklusion

Bestandsudviklingen for rørdrum har været stigende siden 1970’erne, og an-tallet af ynglepar er mangedoblet i perioden. Udbredelsen er også øget, og rørdrum findes ynglende over hele Danmark.

4.2 Hvepsevåge Pernis apivorus Levested Hvepsevåge yngler i Danmark overvejende i ældre løvskove, hvor reden of-te placeres i de mere lysåbne dele. Fuglene synes at foretrække skove over 100 ha, og fuglene fouragerer i skove samt i enge og moser i eller i umiddel-bar nærhed af skoven. De danske hvepsevåger tilhører den europæiske be-stand, som overvintrer i Afrika.

Figur 4.1.1. Overvågning af ynglende rørdrum i Danmark, NOVANA 2008. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund, og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund.

Tabel 4.1.2. Bestand og udbredelse af ynglende rørdrum samt korttids- og langtidsudvik-

ling. ” + ” = fremgang.

Størrelse i 2008 Korttidsudvikling

2004-2011

Langtidsudvikling

1980-2011

Bestand Par + + >100 %

Forekomstareal i 10 X 10

km² felter med evt. vandom-

råder udeladt

5130 km² 0 +

Udbredelse som beregnet af

EU’s range tool

16.400 km² Ikke beregnet Ikke beregnet

21

Udbredelse Hvepsevåge er udbredt i løvskovområderne øst og nord for israndslinjen igennem Jylland og fåtallig i Vestjylland. Den samlede bestand blev i slut-ningen af 1980’erne opgjort til 650 par i Danmark, og antallet synes at have været stabilt siden (Jørgensen 1989, Grell 1998, DOF 2009).

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for hvepsevåge blev foreløbig vurderet som gunstig i 2003 på baggrund af stabil bestand siden slutningen af 1980’erne (Pihl m.fl. 2003).

International status Bestanden af hvepsevåge i EU blev i 2004 opgjort til 36.000-52.000 par og be-varingsstatus vurderet som gunstig på baggrund af en stabil bestand (Papazoglu m.fl. 2004).

Trusler Arten yngler i gamle løvskove og er i yngletiden meget sky, så forstyrrelser nær reden og ødelæggelse af enge og åbne græsarealer, hvor arten fourage-rer, synes at være de største trusler. Er formodentlig fortsat udsat for ned-skydning på trækket til Afrika (Grell 1998).

Bestandsudvikling i vore nabolande I Sverige forekommer arten overvejende i den sydlige halvdel af landet, og bestanden blev vurderet til 6.600 par i 2008 og som værende i tilbagegang siden 1970’erne, specielt i perioden 1980 til 1990 (Ottosson m.fl. 2012). I Tyskland blev bestanden vurderet til 3.800-5.000 par i 2008, i perioden 1980-2005 som værende i tilbagegang og i perioden 1990-2008 i stærk tilbagegang (Sudfeldt m.fl. 2009). I Holland lå bestanden omkring 500-700 par og var omkring 1990 i fremgang (Hagemeijer & Blair 1997).


Overvågningsmetode Hvepsevåge overvåges ekstensivt hvert sjette år. Inden for perioden 2004-2011 skete det i 2008. Udbredelsen er opgjort på baggrund af alle observati-oner i DOFbasen af hvepsevåge med adfærdskoder, som indikerer yngleak-tivitet såsom redebygning, parringsflugt, territoriehævdelse osv. Endvidere er alle observationer fra perioden 15. juni til 31. juli indregnet. Endelig er ob-servationer, som helt tydeligt er forekomster af trækkende fugle, fjernet fra datasættet.

Resultater

Vurderet ud fra indtastningen i DOFbasen for 2008 var hvepsevåge vidt ud-bredt i Østjylland og på øerne (Fig. 4.2.1).

22

Det var første gang, hvepsevåge blev overvåget i NOVANA-regi, så der fin-des ikke noget egentligt sammenligningsgrundlag, men udbredelsen synes i hovedtrækkene ikke anderledes end ved den seneste danske undersøgelse af ynglefuglenes udbredelse i 1993-1996 (Grell 1998).

Hverken bestandsforhold eller udbredelse synes at have ændret sig siden anden halvdel af 1980’erne (Jørgensen 1989, Grell 1998).

Konklusion

Bestandsudviklingen og udbredelse for hvepsevåge synes stabil i hvert fald siden slutningen af 1980’erne.

4.3 Rørhøg Circus aeruginosus Levested Rørhøg yngler i Danmark i rørskove i moser, søer og tørvegrave. Fourage-ring foregår over marker, vedvarende græsarealer og enge. Arten er træk-fugl, som overvintrer i Vestafrika.

Udbredelse Rørhøg er mest almindelig i den sydlige del af landet og mere talrig på Øer-ne end i Jylland, og arten synes helt at mangle i store dele af det centrale Jyl-

Figur 4.2.1. Overvågning af hvepsevåge i Danmark, NO-VANA 2008. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund i DOFba-sen, som indikerer yngleaktivitet.

Tabel 4.2.1. Bestand og udbredelse af ynglende hvepsevåge samt korttids- og langtids-

udvikling. ” 0 ” = stabil forekomst.


2004-2011

Langtidsudvikling

1980-2011

Bestand 650 par 0 0



råder udeladt

3.410 km² 0 0


EU’s range tool


23

land. Den samlede bestand blev i slutningen af 1980’erne opgjort til 600 par i Danmark og i midten af 1990’erne til 650 par, og bestandsudviklingen blev vurderet som stabil (Jørgensen 1989, Grell 1998, DOF 2009).

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for rørhøg blev foreløbig vurderet som gun-stig i 2003 på baggrund af stabil eller stigende bestand siden slutningen af 1980’erne (Pihl m.fl. 2003).

International status Bestanden af rørhøg i EU blev i 2004 opgivet til 29.000-39.000 par og beva-ringsstatus som gunstig på baggrund af en mindre fremgang (Papazoglu m.fl. 2004).

Trusler Der er næppe større trusler mod rørhøg herhjemme, men arten er formo-dentlig fortsat udsat for nedskydning på trækket igennem Sydeuropa (Grell 1998).

Bestandsudvikling i vore nabolande I Sverige forekommer arten overvejende i den sydlige halvdel af landet, og bestanden blev vurderet til 1.500 par i 1995 og som stabil siden begyndelsen af 1990’erne efter lang tids forudgående fremgang (Ottosson m.fl. 2012). I Schleswig-Holstein blev bestanden vurderet til ca. 800 par i 2009 og be-standsudviklingen som stabil i perioden efter 1990 (Koop 2009). I Holland var bestanden omkring 1.150-1.250 par i 2010 og såvel langtidstrend efter 1990 som korttidstrend efter 2001 viste tilbagegang (Boele m.fl. 2012).


Overvågningsmetode Rørhøg overvåges ekstensivt hvert sjette år. Inden for perioden 2004-2011 skete det i 2008. Udbredelsen er opgjort på baggrund af alle observationer i DOFbasen af rørhøg med adfærdskoder, som indikerer yngleaktivitet såsom redebygning, parringsflugt, territoriehævdelse osv. Endvidere er alle obser-vationer fra perioden 15. juni til 31. juli indregnet. Endelig er observationer, som helt tydeligt er forekomster af trækkende fugle, fjernet fra datasættet.

Resultater

Vurderet ud fra indtastningen i DOFbasen for 2008 var rørhøg vidt udbredt i Østjylland og på øerne (Fig. 4.3.1).

Det var første gang, rørhøg blev overvåget i NOVANA-regi, så der findes ikke noget egentligt sammenligningsgrundlag, men udbredelsen synes i ho-vedtrækkene ikke anderledes end ved den seneste danske atlasundersøgelse af fugle i 1993-1996 (Grell 1998). I perioden 2004-2011 synes bestanden at ha-ve været stabil bedømt ud fra DOF’s punkttællinger (Heldbjerg & Lerche-Jørgensen 2012).

24

I perioden efter 1980 er bestanden af rørhøg gået frem indtil slutningen af 1990’erne og har derefter været stabil omend med store årlige variationer bedømt ud fra DOF’s punkttællinger. Samlet set er bestanden øget med 4,5 % årligt i perioden 1983-2011 (Heldbjerg & Lerche-Jørgensen 2012). Udbre-delsen af rørhøg synes ikke at have ændret sig siden anden halvdel af 1980’erne (Jørgensen 1989, Grell 1998).

Konklusion

Bestandsudvikling og udbredelse for rørhøg synes stabil i hvert fald siden slutningen af 1980’erne, omend udviklingen siden 2004 ikke kendes.

4.4 Hedehøg Circus pygargus Levested Hedehøg yngler i Danmark dels i vinterafgrøder og dels i træfattige hede-moser og marskområder med indslag af rørsump. De danske hedehøge til-hører den nordvesteuropæiske bestand, som overvintrer i Afrika.

Udbredelse Hedehøg ynglede tidligere i nyplantede nåletræskulturer og var udbredt i flere områder i Vest- og Nordjylland. Fra midten af 1900-tallet gik hedehøg

Figur 4.3.1. Overvågning af rørhøg i Danmark, NOVANA 2008, baseret på indtastninger i DOFbasen. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund i DOFba-sen, som indikerer yngleaktivitet.

Tabel 4.3.1. Bestand og udbredelse af ynglende hedehøg samt korttids- og langtidsudvik-

ling. ” 0 ” = stabil forekomst.


2004-2011

Langtidsudvikling

1980-2011

Bestand 650 par 0/Ukendt 0



råder udeladt

9.180 km² 0/Ukendt 0


EU’s range tool


25

stærkt tilbage og blev samtidigt koncentreret i Vadehavsområdet med enkel-te forekomster i det øvrige Jylland.

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for hedehøg blev foreløbig vurderet som ugunstig i 2003 på baggrund af vedvarende tilbagegang i såvel antal som udbredelse i anden halvdel af 1900-tallet (Pihl m.fl. 2003).

International status Bestanden af hedehøg i EU blev i 2004 opgivet til 9.400-21.000 par og beva-ringsstatus som værende gunstig på trods af en mindre tilbagegang i perio-den 1970-1990 med efterfølgende svag stigning (Papazoglu m.fl. 2004).

Trusler Hedehøg yngler nu i dyrkede marker, formentlig som resultat af omfattende ødelæggelse af heder og overdrev, hvor de tidligere ynglede (Hagemeijer & Blair 1997). Arten kræver store engområder som fourageringsareal. De stør-ste trusler synes at være ødelæggelse af reder med æg eller unger under høstarbejde, fødemangel og forstyrrelser. Det er ukendt, hvilke vilkår og trusler der møder arten under trækket til og fra samt i vinterkvarteret i Afri-ka.

Bestandsudvikling i vore nabolande Danmark ligger på nordvestkanten af hedehøgs udbredelse i Europa. I Sve-rige forekommer arten overvejende på Øland, og her blev bestanden vurde-ret til 59 par i 2008 og som i tilbagegang siden 1970’erne (Ottosson m.fl. 2012). I Schleswig-Holstein forekommer arten helt op til den dansk-tyske grænse, og bestanden har varieret mellem 30 og 50 par i perioden 1998-2008 med en overordnet stabil tendens (Gahrau & Schmüser 2009). I Holland er bestanden opgjort til 52 par, og tendensen vurderet fra både 1990 og 2001 er stigende (Boele m.fl. 2012).

Overvågningen i 2004-2011

Overvågningsmetode Hedehøg overvåges hvert tredje år, første gang i 2005. De potentielle yngle-områder gennemkøres i bil, og ynglepar kortlægges inden for perioden 1. juni-15. juli. Desuden registreres levestedsparametrene menneskelig forstyr-relse og redeplacering i forhold til vegetation i den udstrækning, det er mu-ligt (Pihl & Kahlert 2004).

Undersøgte lokaliteter Hedehøg blev i perioden eftersøgt på potentielle ynglelokaliteter i Syd- Vest- og Nordjylland (Tabel 4.4.1, Figur 4.4.1).

Tabel 4.4.1. Overvågning af ynglende hedehøg, NOVANA 2004-2011.

Region Antal par 2005 Antal par 2008 Antal par 2011

Nordjylland 0 0 0

Vestjylland 0 0 1

Sydjylland 23-27 21-25 21

I alt 23-27 21-25 22

26

Resultater

Der blev under overvågningen i 2005, 2008 og 2011 registreret henholdsvis 23-27, 21-25 og 22 sikre og sandsynlige ynglepar i det nuværende udbredel-sesområde i Sydvestjylland. Overvågning af hedehøg indgår i en samar-bejdsaftale mellem Miljøministeriet, Dansk Ornitologisk Forening og DMU/Aarhus Universitet.

I perioden 2004-2011 synes ynglebestanden af hedehøg i Danmark at have været svagt faldende bedømt ud fra NOVANA data (0-20 %). DOF har årligt overvåget arten siden 1994, og denne overvågning indikerer en tilbagegang fra omkring 28 par til 24 par årligt i perioden 2004-2011, svarende til 14 % (Grell 1998, Grell m.fl. 2004, Rasmussen & Clausen 2011).

Forud for DOF’s overvågning af hedehøg fra 1994 er arten bl.a. blevet kort-lagt ved en atlasundersøgelse i 1991-1974 (Dybbro 1976). I 1976 blev bestan-den anslået til 30-40 par (Jørgensen 1989), i 1980 til 45 par (Sørensen 1995), i 1998 til 35-50 par (Grell 1998), i 2004 til 35-45 par (Grell m.fl. 2004) og i 2011 22-25 par (Rasmussen & Clausen 2011). Samlet set har hedehøg øjensynligt været i tilbagegang siden 1980 (ca. 45 %), omend arten synes at have klaret sig bedre i perioder.

I perioden 2004-2011 har hedehøgen ynglet i Sydjylland mod nord til Varde med enkelte par uregelmæssigt forekommende i det øvrige Jylland. Mønster og udbredelse synes at have været stabile eller måske i tilbagegang i perio-den.

Figur 4.4.1. Overvågning af ynglende hedehøg i Danmark, NOVANA 2011. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund, og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund.

27

Hedehøgens udbredelse i Danmark er kortlagt ved DOF’s atlasundersøgel-ser af ynglende fugle i 1971-1974 og 1993-1996 (Dybbro 1976, Grell 1998). I hele perioden siden 1971-1974 er der sket en gradvis indsnævring af yngle-området, idet arten i begyndelsen ynglede regelmæssigt i Vest- og Midtjyl-land nordpå til Nissum Fjord. I 1993-1996 var nordgrænsen for yngleområ-det flyttet sydpå til Filsø, mens der fortsat var en del ynglepar i de centrale og østlige dele af det sydligste Jylland. Det nuværende yngleområde omfat-ter primært en bræmme på 15-20 km øst for Vadehavet og omfatter skøns-mæssigt 20-30 % af yngleområdet i 1971-1974.

Konklusion

Hedehøg har været i tilbagegang i Danmark både hvad angår ynglebestand og udbredelsesområde såvel i den korte periode 2004-2011 som i den lange periode 1980-2011.

4.5 Plettet rørvagtel Porzana porzana Levested Den plettede rørvagtel yngler i Danmark i større sumpområder og ferske enge med en vanddybde på højst 30 cm. Arten synes at foretrække starzo-nen, men yngler også i ukultiverede enge i ådale med naturlige tidvise over-svømmelser. Plettet rørvagtel er trækfugl, som overvintrer i Østafrika.

Udbredelse Plettet rørvagtel var øjensynlig ret almindelig i 1800-tallet og udbredt over hele landet. Arten er gået meget tilbage i løbet af 1900-tallet og er nu koncen-treret i ganske få områder, selv om udbredelsen over hele Danmark er op-retholdt.

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for plettet rørvagtel blev foreløbig vurderet som ugunstig i 2003 pga. artens fortsatte tilbagegang (Pihl m.fl. 2003).

International status Bestanden af plettet rørvagtel i EU blev i 2004 opgivet til 8.400-16.000 par og bevaringsstatus som værende gunstig på baggrund af en stabil bestand (Papazoglu m.fl. 2004).

Trusler Plettet rørvagtel har været udsat for store ødelæggelser af dens foretrukne habitater op igennem 1900-tallet, og mangel på egnet habitat er formentlig årsagen til, at arten fortsat er fåtallig i Danmark.

Tabel 4.4.2. Bestand og udbredelse af ynglende hedehøg samt korttids- og langtidsudvik-

ling. ” – ” = tilbagegang, ” 0 ” = stabil forekomst.


2004-2011

Langtidsudvikling

1980-2011

Bestand 22 par - 10-20 % - 40-50 %



råder udeladt

770 km² 0 -


EU’s range tool

1860 km² Ikke beregnet Ikke beregnet

28

Bestandsudvikling i vore nabolande I Sverige forekommer plettet rørvagtel overvejende i den sydlige og østlige del af landet, og her blev bestanden vurderet til 250 par årligt i perioden 2002 til 2008. Arten synes at have været stabil omend fluktuerende i antal ef-ter 1980 (Ottosson m.fl. 2012). I Schleswig-Holstein har plettet rørvagtel væ-ret stærkt fluktuerende i antal med fx blot 15 territoriehævdende fugle i 2004 mod 125 i 2000. Overordnet har bestanden vist svag fremgang siden et mi-nimum på 1-6 par årligt i begyndelsen af 1970’erne (Jeromin 2005). I Holland er bestanden opgjort til 103 territoriehævdende hanner i 2010. Langtidstren-den fra 1990 viste tilbagegang, mens korttidstrenden fra 2001 viste stærk til-bagegang (Boele m.fl. 2012).


Overvågningsmetode Plettet rørvagtel overvåges hvert tredje år, første gang i 2005. Der er i 2005 og 2008 foretaget natlytning efter territoriehævdende hanner i potentielle yngleområder inden for perioden 25. april-31. maj. Desuden er levestedspa-rametrene vandregime, menneskelig aktivitet og driftspraksis registreret i den udstrækning, det har været muligt (Pihl & Kahlert 2004).

Arten forekommer uregelmæssigt både geografisk, og hvad angår lydlige aktiviteter, og selv ved brug af meget store ressourcer til opsøgende over-vågning giver metoden ikke nødvendigvis brugbare resultater. Metoden til overvågning af plettet rørvagtel er derfor ændret fra 2011, således at alene lokaliteter, hvor arten er registreret som territoriehævdende i DOFbasen, bliver undersøgt.

Undersøgte lokaliteter Plettet rørvagtel blev i 2005, 2008 og 2011 eftersøgt på lokaliteter spredt over hele Danmark (Tabel 4.5.1, Figur 4.5.1).

Tabel 4.5.1. Overvågning af ynglende plettet rørvagtel i Danmark, NOVANA 2004-2011. *

angiver supplerende oplysninger fra overvågningen af Vejlerne.

Region Lokaliteter

2005

Antal par

2005

Lokaliteter

2008

Antal par

2008

Lokaliteter

2011

Antal par

2011

Nordjylland 8 9 6* 5* 2* 13*

Midt- og Vestjy. 31 2 18 3 5 7

Østjylland 5 0 6 0 4 0

Sydjylland 39 2 28 2 2 3

Fyn 7 0 8 0 4 5

Nordsjælland 12 0 3 0 1 0

Sydsjælland 4 1 16 2 1 0

Bornholm 8 3 0 0 6 0

I alt 114 17 85 12 25 28

29

Resultater

Ved den indledende kortlægning i 2005 blev en lang række lokaliteter un-dersøgt for plettet rørvagtel. I 2008 var en række lokaliteter, som øjensynligt ikke længere var egnede, ikke inddraget i overvågningen. Nordjylland blev kun dækket sporadisk, mens Bornholm ikke blev overvåget. I 2011 blev ar-ten overvåget efter den nye metode, således at lokaliteter, hvor arten var re-gistreret i DOFbasen i løbet af forår og sommer 2011, blev overvåget. Dette førte til spredt og tilfældig overvågning i store dele af Danmark, mens arten ikke blev dækket i Nordjylland.

Plettet rørvagtel er vanskelig at overvåge via stikprøver. Arten er stærkt fluktuerende i antal, den er nataktiv og har en lang men uregelmæssig peri-ode for vokale ytringer. Arten egner sig ikke til en opsøgende overvågning, som den har været forsøgt gennemført i NOVANA i perioden 2004-2010, og metoden er derfor ændret fra 2011.

Problemet med den tidligere metode dokumenteres af resultater af en paral-lel overvågning af arten, som DOF har gennemført i samme periode (2005-2008). I 2005 registrerede DOF 44 territoriehævdende fugle og i 2008 24 (Ny-egaard & Grell 2006, 2008).

Der er indrapporteret ca. 70 territoriehævdende fugle i DOFbasen i 2011. Ved supplerende overvågning af Vejlerne blev der i 2008 registreret 5 terri-toriehævdende fugle og i 2011 13 fugle (Nielsen & Kjeldsen 2009, Kjeldsen & Nielsen 2011).

I hele perioden fra 2004-2008 har antallet af plettede rørvagtel været uden egentlig tendens, men ses på perioden 1999-2008 har arten været aftagende i antal (Nyegaard & Grell 2008).

I perioden omkring 1980 var plettet rørvagtel fluktuerende i årlige antal i in-tervallet 15-55 par (Sørensen 1995), hvilket svarer ganske godt til det nuvæ-rende niveau.

Figur 4.5.1. Overvågning af ynglende plettet rørvagtel i Dan-mark, NOVANA 2008. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund, og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund.

30

Plettet rørvagtel har altid forekommet spredt over hele landet med kerne-områder i Vejlerne og Tøndermarsken (Grell 1998).

Konklusion

Antallet af ’ynglepar’ af plettet rørvagtel har i perioden 2004-2011 været fluktuerende. I det lange perspektiv i perioden 1980-2011 har arten ligeledes været fluktuerende, mens gennemsnittet for perioden nærmest har været stabilt.

4.6 Engsnarre Crex crex Levested Engsnarren træffes i Danmark i fugtige enge med en naturlig og varieret flo-ra og relativ høj græsvegetation uden træer og buske. Arten er udbredt i Eu-ropa og overvintrer i Afrika.

Udbredelse Engsnarre var tidligere en ret almindelig dansk ynglefugl og udbredt over hele landet, men i løbet af 1900-tallet gik arten gradvist tilbage og var for-mentlig helt forsvundet i en kort periode i slutningen af århundredet. Arten er siden vendt tilbage til en række områder, specielt i den sydlige del af lan-det.

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for engsnarre blev foreløbig vurderet som ugunstig i 2003 baseret på artens omfattende tilbagegang i 1900-tallet (Pihl m.fl. 2003).

International status Bestanden af engsnare i EU blev i 2004 opgivet til 110.000-160.000 par og be-varingsstatus som værende ugunstig med baggrund i en stor tilbagegang i perioden 1970-1990 og en efterfølgende fremgang (Papazoglu m.fl. 2004).

Trusler De største trusler mod engsnarre er angivet som tab af ynglehabitat og hø-slæt. Dels er høslæt mekaniseret fra midten af forrige århundrede, og dels sker høslæt nu meget tidligere på sæsonen end tidligere (Hagemeijer & Blair 1997).

Bestandsudvikling i vore nabolande I Sverige forekommer arten overvejende i den sydøstlige del af landet, og her blev bestanden vurderet til 1.900 par i 2008. Arten synes at have været i

Tabel 4.5.2. Bestand og udbredelse af ynglende plettet rørvagtel samt korttids- og lang-

tidsudvikling. ” 0 ” = stabil forekomst.


2004-2011

Langtidsudvikling

1980-2011

Bestand 28-80 par Fluktuerende 0



råder udeladt

360 km² Fluktuerende 0


EU’s range tool


31

fremgang igennem den sidste del af 1900-tallet og frem til 2008 (Ottosson m.fl. 2012). I Schleswig-Holstein har det gennemsnitlige antal af territorie-hævdende hanner været 200 i perioden 1997-2003. Disse tal ligger langt over de maksimalt 60 hanner, der blev registreret i perioden 1970-1996 (Koop 2004). I Holland er arten stærkt fluktuerende i antal. Bestanden blev opgjort til 61 territoriehævdende hanner i 2010. Langtidstendensen fra 1990 viste fremgang, mens korttidstendensen fra 2001 viste stærk tilbagegang (Boele m.fl. 2012).


Overvågningsmetode Engsnarre er blevet overvåget hvert tredje år, første gang i 2005. Der er gen-nemført natlytninger efter territoriehævdende hanner i potentielle yngleom-råder inden for perioden 20. maj-1. juni. Desuden er levestedsparametrene vegetationshøjde, menneskelig forstyrrelse og driftspraksis blevet registreret i den udstrækning, det har været muligt (Pihl & Kahlert 2004).

Da det har vist sig umuligt at opnå en rimelig dækning af denne art ved in-tensiv overvågning af bestandsstørrelse, er metoden fra 2011 ændret til eks-tensiv overvågning af udbredelse ud fra indtastninger i DOFbasen gjort af frivillige.

Undersøgte lokaliteter Engsnarre blev i både 2005 og 2008 eftersøgt på lokaliteter spredt over hele Danmark (Tabel 4.6.1, Figur 4.6.1).

Resultater

Sammenlignet med 2005 er antallet af overvågede lokaliteter i 2008 faldet, mens antallet af registrerede engsnarrer er steget. Forskellen i antallet af dækkede lokaliteter i Tabel 4.6.1 er formentlig bl.a. et udslag af, at overvåg-ning i 2005 omfattede mange tidligere anvendte lokaliteter.

Tabel 4.6.1. Antal overvågede lokaliteter og registrerede ynglepar af engsnarre i Dan-

mark, NOVANA 2004-2010.

Region Lokaliteter

2005

Antal ’par’

2005

Lokaliteter

2008

Antal ’par’

2008

Nordjylland 10 5 7 20

Østjylland 5 0 2 0

Midt- og Vestjylland 20 1 4 2

Sydjylland 30 2 40 1

Fyn 3 0 2 0

Nordsjælland 8 1 5 3

Sydsjælland m. øer 3 4 7 9

Bornholm 20 3 5 0

I alt 99 16 72 35

32

Engsnarre er nataktiv og registreres uregelmæssigt på et stort antal lokalite-ter over hele Danmark. Arten egner sig derfor ikke til en opsøgende over-vågning, som den har været gennemført i NOVANA i perioden 2004-2010. Dette dokumenteres af resultater af en parallel overvågning af arten, som DOF har gennemført i samme periode. I 2005 registrerede DOF 97-113 terri-toriehævdende engsnarrer og i 2008 173-188 (Nyegaard & Grell 2006, 2008).

Ved revision af fugleovervågningsprogrammet under NOVANA blev det besluttet, at overvågningen af engsnarre skulle ændres fra at være intensiv overvågning af artens bestand til at være ekstensiv overvågning af artens udbredelse. Overvågning af artens udbredelse skulle baseres på det frivillige netværks indtastning af registreringer af arten i DOFbasen.

I 2011 blev der i DOFbasen registreret 171 territoriehævdende engsnarrer på 100 lokaliteter (Figur 4.6.2).

Figur 4.6.1. Overvågning af ynglende engsnarre i Danmark, NOVANA 2008. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund, og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund.

Figur 4.6.2. Overvågning af udbredelsen af ynglende eng-snarre i Danmark, NOVANA 2011. Udfyldt firkant angiver UTM-kvadrat med fund indtastet i DOFbasen.

33

Det er ikke på baggrund af resultaterne af NOVANA overvågningen i peri-oden 2004-2011 muligt at konkludere noget om artens udvikling i antal og udbredelse.

I perioden 1998-2011 har DOF overvåget engsnarre årligt (fx Grell m.fl. 2004, Eskildsen & Vikstrøm 2011). De årlige antal har fluktueret og varieret mel-lem 80 i 1998 og 508 i 2003. I 2011 blev der registreret ca. 171 engsnarrer. An-tallene har igennem perioden været først voksende og derefter aftagende og samlet set nærmest stabile i perioden 2004-2011.

Der blev i 1980 registreret 14 territoriehævdende engsnarrer i Danmark, og arten var efterfølgende næsten helt forsvundet fra Danmark (Sørensen 1995). Efter de politiske omvæltninger i Østeuropa og efterfølgende ekstensivering af storlandbrugene har arten været i fremgang, og samlet set har arten været i fremgang siden 1980 (Grell m.fl. 2004).

Engsnarrer er i hele perioden fra 1980 forekommet i alle landsdele, og der ser ikke ud til at være sket ændringer i dette mønster. Antallet af lokaliteter med arten er dog steget efter 1980.

Konklusion

Antal af registrerede ’ynglepar’ af engsnarre i form af territoriehævdende hanner lå i 2008 noget højere end i 2005, men langt under de resultater, som DOF’s overvågning producerede i de samme år. Overvågningsmetoden er fra 2011 ændret fra intensiv til ekstensiv overvågning og vil fremover alene dække artens udbredelse.

4.7 Trane Grus grus Levested Trane yngler i Danmark i åbne, uforstyrrede moser og i mindre skovmoser. Arten er trækfugl, som overvintrer i Spanien.

Udbredelse Tranen forsvandt som dansk ynglefugl omkring 1850, men dukkede op igen i midten af 1900-tallet og yngler nu i stigende antal i Nordjylland og på Bornholm samt spredt ud over det øvrige land (Grell 1998).

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for trane blev foreløbig vurderet som gunstig i 2003 på baggrund af længerevarende bestandsstigning (Pihl m.fl. 2003).

Tabel 4.6.2. Bestand og udbredelse af ynglende engsnarre samt korttids- og langtidsud-

vikling. ” + ” = fremgang.


2004-2011

Langtidsudvikling

1980-2011

Bestand 100-200 par Fluktuerende +



råder udeladt

4.050 km² Fluktuerende +


EU’s range tool


34

International status Bestanden af trane i EU blev i 2004 opgivet til 46.000-61.000 par og beva-ringsstatus som værende ugunstig på baggrund af en svag tilbagegang i pe-rioden 1970-1990 med efterfølgende svag stigning (Papazoglu m.fl. 2004).

Trusler De største trusler mod trane er formentlig tab af ynglehabitat og forstyrrel-ser i yngleområdet.

Bestandsudvikling i vore nabolande Trane er udbredt over hele Sverige. Bestanden blev vurderet til 30.000 par ef-ter årtier med markant fremgang (Ottosson m.fl. 2012). I Schleswig-Holstein blev bestanden i 2006 opgjort til 255 par. Arten har været støt stigende i antal siden 1972, hvor bestanden i området udgjorde ca. 10 par (WWF Deutsch-land 2007). I Holland er arten øjensynlig indvandret efter 1997, og her yng-lede 3-5 par i 2010 (Boele m.fl. 2012).


Overvågningsmetode Trane bliver overvåget hvert andet år, første gang i 2005. Der overvåges fra egnede (ofte højtliggende) observationspunkter i potentielle yngleområder i perioden 1.-30. april. Desuden bliver levestedsparametrene menneskelig for-styrrelse og vandregime registreret i den udstrækning, det er muligt (Pihl & Kahlert 2004).

Undersøgte lokaliteter Trane blev i 2004-2011 eftersøgt på lokaliteter spredt over Danmark undta-gen Fyn og Nordsjælland (Tabel 4.7.1, Figur 4.7.1).

Resultater

Det samlede antal ynglepar ved overvågningen af trane har været stigende i perioden 2004-2011 (Tabel 4.7.1). Stigningen har været mest markant i Nord- og Sydjylland, men også i de øvrige landsdele synes arten at have vundet fodfæste (Figur 4.7.1).

Dansk Ornitologisk Forening har overvåget traner fra 1998 og registreret en stigning fra 58-66 par i 2005 til 140-168 par i 2011 efter en anden metode end under NOVANA (Nyegaard & Grell 2006, Nyegaard 2012). Ifølge NO-VANA-overvågningen er arten i perioden 2005-2011 steget med 108-153 %, mens stigningen er på 112-190 % ifølge DOF’s overvågning.

Tabel 4.7.1. Overvågning af ynglende trane i Danmark, NOVANA 2004-2011.

Region 2005 2007 2009 2011

Nordjylland 28-30 26-30 54-68 69-76

Østjylland 1 0 0 3

Midt- og Vestjylland 0-1 0-1 1 2-3

Sydjylland 2-3 4-8 9-11 14-16

Fyn 0 0 0 1-2


Sydsjælland, Lolland, Falster 1 2 2-3 3

Bornholm 13 3 8-10 9-10

I alt 45-49 35-44 74-93 102-114

35

I 1980 ynglede blot ét par i Danmark, men arten har efterfølgende etableret ynglebestande i samtlige landsdele. Fremgangen i perioden 1980-2011 er stor (>1000 %).

I perioden 2004-2011 er tranens udbredelse øget, således at arten nu findes ynglende i alle landsdele, omend der kun findes ganske få par på Øerne bortset fra Bornholm.

Der er ved DOF’s kortlægninger af ynglefugle i 1971-1974 (Dybbro 1976) og 1993-1996 (Grell 1998) registreret ganske få par og stigninger er først efter-følgende slået igennem.

Konklusion

Trane har været i hastig fremgang både målt over den korte periode 2004-2011 og den lange periode 1980-2011. Samtidig har arten spredt sig fra Nord-jylland og Bornholm til resten af landet.

Figur 4.7.1. Overvågning af ynglende trane i Danmark, NO-VANA 2011. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund, og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund.

Tabel 4.7.2. Bestand og udbredelse af ynglende trane samt korttids- og langtidsudvikling.

” + ” = fremgang.


2004-2011

Langtidsudvikling

1980-2011

Bestand 114 par + 120-180 % + > 1000 %



råder udeladt

3.870 km² + +


EU’s range tool


36

4.8 Klyde Recurvirostra avosetta Levested Klyde yngler i Danmark i kolonier ved lavvandede fjordkyster og i salte el-ler brakke laguner, hvor der findes slikvader og åbne enge med kort vegeta-tion. Rederne placeres ofte på småøer, som ræve og andre rovdyr ikke kan nå ud til. Arten er trækfugl, som overvintrer i Sydvesteuropa og Vestafrika.

Udbredelse Klyde yngler i alle landsdele på nær Bornholm, dog ikke på eksponerede kyster. Fra klyde blev totalfredet i 1922 har arten gennemgået en markant bestandstilvækst, og bestanden blev i 1998 opgjort til 5.000 par (Grell 1998).

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for klyde som ynglefugl blev foreløbig vurde-ret som gunstig i 2003, da bestanden havde været stigende eller stabil i den forudgående periode (Pihl m.fl. 2003).

International status Bestanden af klyde i EU blev i 2004 opgivet til 30.000-36.000 par og beva-ringsstatus som gunstig på baggrund af en stor fremgang i perioden 1970-1990 og en efterfølgende stabil bestand (Papazoglu m.fl. 2004).

Trusler De største trusler mod klyde er formentlig tab af ynglehabitat samt prædati-on og forstyrrelser i yngleområdet.

Bestandsudvikling i vore nabolande Klyde yngler langs Sydsveriges kyster. Bestanden blev her vurderet til 1.200 par efter flere årtiers fremgang (Ottosson m.fl. 2012). I Tyskland yngler kly-de langs kysterne specielt i Vadehavet. Bestanden blev opgjort til 6.600 i 2005. Udviklingen i perioden 1980-2005 viste fremgang, mens tendensen i perioden 1990-2008 var ukendt (Sudfeldt m.fl. 2009). I Holland blev bestan-den af klyde optalt til 4.400-4.800 i 2010. I perioden 1990 til 2000 lå bestanden ret stabilt på 9.000 par, men den er efterfølgende faldet jævnt (Boele m.fl. 2012).


Overvågningsmetode Klyde bliver overvåget hvert sjette år, første gang i 2009. De potentielle yng-lelokaliteter gennemgås, og ynglekolonier bliver kortlagt inden for perioden 1.-20. maj. Desuden bliver levestedsparametrene menneskelig forstyrrelse og redeplacering i forhold til vegetation registreret i den udstrækning, det er muligt (Pihl & Kahlert 2004).

Undersøgte lokaliteter Klyde blev i 2009 eftersøgt på 257 lokaliteter over hele landet på nær Born-holm, hvor arten ikke tidligere er registreret som ynglefugl (Tabel 4.8.1, Fi-gur 4.8.1).

37

Resultater

Der blev under overvågningen i 2009 registreret 2.342 ynglepar af klyde spredt over hele landet undtagen Bornholm. Dette er mindre end halvdelen af de 5.000 par, den danske bestand blev anslået til i 1998 (Grell 1998). Der er næppe nogen tvivl om, at arten er gået tilbage, men det kan være vanskeligt at vurdere, hvor stor bestandstilbagegangen har været. Dels fluktuerer arten på de enkelte lokaliteter og måske også i Danmark som helhed, og dels er Grells estimat baseret på resultater fra DOF’s kortlægning af ynglefugle i pe-rioden 1993-1996, og metoden er derfor anderledes end metoden under NOVANA.

DOF angiver arten som værende i tilbagegang efter 2003 uden at denne til-bagegang dog er kvantificeret (DOF 2009).

Omkring 1980 blev bestanden af klyde estimeret til 3.270-4.700 par (Dybbro 1985). Arten må således have været i fremgang indtil mindst 1998, efterfulgt af tilbagegang (Grell 1998, DOF 2009).

Tabel 4.8.1. Antal undersøgte lokaliteter og antal ynglende klyde i Danmark, NOVANA

2009.

Region Antal lokaliteter

undersøgt

Antal lokaliteter

med klyde

Antal par

Nordjylland 47 26 875

Østjylland 25 10 72


Sydjylland 36 18 366

Fyn 48 22 169

Nordsjælland 27 11 363


I alt 247 126 2.342

Figur 4.8.1. Overvågning af ynglende klyde i Danmark, NO-VANA 2009. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund, og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund.

38

Klyde er udbredt langs de danske kyster, undtagen på Bornholm (Figur 4.8.1). Der synes ikke at være sket ændringer i dette mønster, hverken i for-hold til DOF’s ynglefuglekortlægning i 1971-1974 eller 1993-1996 (Dybbro 1976, Grell 1998).

Konklusion

Antallet af ynglepar af klyde lå i 2009 under det seneste bestandsestimat fra 1998, og arten er formentlig i tilbagegang efter flere årtier med fremgang.

4.9 Hvidbrystet præstekrave Charadrius alexandrinus Levested Den hvidbrystede præstekrave yngler i Danmark på sandstrande og kort-græssede engarealer med vegetationsløse flader tæt ved kysten. Arten er trækfugl, som overvintrer i Vesteuropa og Vestafrika.

Udbredelse Hvidbrystet præstekrave var tidligere mere almindelig og udbredt pletvis langs alle de danske kyster. Arten er gået stærkt tilbage efter 1950 og fore-kommer nu alene i Vadehavsområdet, hvor den er koncentreret på Fanø og Rømø (Grell 1998).

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for hvidbrystet præstekrave blev foreløbig vurderet som usikker i 2003, idet arten synes at være afhængig af aktiv be-skyttelse af dens yngleområder mod forstyrrelse (Pihl m.fl. 2003).

International status Bestanden af hvidbrystet præstekrave i EU blev i 2004 opgivet til 11.000-18.000 par og bevaringsstatus som værende ugunstig på baggrund af svag tilbagegang i perioden 1990-2000 (Papazoglu m.fl. 2004).

Trusler De største trusler mod hvidbrystet præstekrave er formentlig tab af yngle-habitat i form af sandstrande samt prædation og forstyrrelser i yngleområ-det.

Bestandsudvikling i vore nabolande Hvidbrystet præstekrave er med kun ét par registreret i 2010 tæt på at for-svinde fra Sverige (Ottosson m.fl. 2012). I Schleswig-Holstein blev bestanden i 2010 opgjort til 214 par. Arten har været aftagende i antal siden 1970, dog synes arten at have stabiliseret sig omkring 200 par fra 1998 (Hötker m.fl.

Tabel 4.8.2. Bestand og udbredelse af ynglende klyde samt korttids- og langtidsudvikling.

” – ” = tilbagegang, ” 0 ” = stabil forekomst.


2004-2011

Langtidsudvikling

1980-2011

Bestand 2.400 par Ukendt -



råder udeladt

4.360 km² Ukendt 0


EU’s range tool


39

2010). I Holland er arten opgjort til 170-200 par i 2010. Bestanden har vist til-bagegang både på langt sigt i perioden 1990-2010 og på kort sigt i perioden 2001-2010 (Boele m.fl. 2012).


Overvågningsmetode Hvidbrystet præstekrave bliver årligt overvåget ved en fuldstændig efter-søgning og optælling af ynglekolonier på potentielle lokaliteter inden for pe-rioden 20. maj-10. juni. Ynglekolonien optælles tre gange i løbet af 20 minut-ter, og det maksimale antal bliver noteret som antallet af ynglefugle. Desu-den bliver én levestedsparameter, menneskelig forstyrrelse, registreret i den udstrækning, det er muligt (Pihl & Kahlert 2004).

Undersøgte lokaliteter Hvidbrystet præstekrave blev i 2004-2011 eftersøgt på en række lokaliteter i Sydjylland (Tabel 4.9.1, Figur 4.9.1).

Resultater

Der er i hele perioden alene registreret hvidbrystet præstekrave i Sydjylland, som øjensynligt er det nuværende forekomstområde for arten. Antallene har varieret en del igennem perioden, men har overordnet været stabile. Over-vågningen er sket i tæt samarbejde med DOF, som har overvåget arten siden 1998. Antallet har i perioden været væsentlig mindre end omkring 2000, hvor der blev registreret 88-105 ynglepar efter samme metode (Nyegaard & Grell 2005).

Tabel 4.9.1. Overvågning af ynglende hvidbrystet præstekrave i Danmark, NOVANA

2004-2011.

Region

År

Par

2004

Par

2005

Par

2006

Par

2007

Par

2008

Par

2009

Par

2010

Par

2011

Sydjylland 61 36 40 64 68 39 52 61

Figur 4.9.1. Overvågning af ynglende hvidbrystet præstekra-ve i Danmark, NOVANA 2011. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund, og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund.

40

Arten har øjensynligt aldrig været talrig og faldt i antal fra 136 par til 75 par mellem 1969 og 1974 og videre til 30-40 par i 1991 (Sørensen 1995, Grell 1998). Disse tal tyder på, at antallet af hvidbrystede præstekraver har været stabilt eller let faldendende siden 1980 omend med store årlige udsving.

Hvor antallet af ynglepar har været ret stabilt, er yngleudbredelsen anslået til at være reduceret med 70 % i perioden mellem de to ynglefuglekortlæg-ninger i henholdsvis 1971-1974 og 1993-1996 (Grell 1998).

Konklusion

Antallet af ynglepar af hvidbrystet præstekrave var i hele perioden 2004-2011 stabilt med store årlige udsving. I perioden 1980-2011 har bestandsud-viklingen været stabil eller i tilbagegang, mens udbredelsen har været i til-bagegang.

Artens danske forekomster synes afhængig af, at Naturstyrelsens igangvæ-rende sikring af ynglelokaliteterne mod forstyrrelser fortsætter.

4.10 Hjejle Pluvialis apricaria Levested Hjejlen yngler i Danmark i åbne, uforstyrrede tørre og træløse heder med sparsom lyngvegetation. Arten er trækfugl, som overvintrer i Vesteuropa.

Udbredelse Hjejle var i 1800-tallet en ret almindelig ynglefugl på de jyske heder, men ynglede også enkelte steder på Sjælland og Bornholm. Arten er gået stærkt tilbage pga. hedernes opdyrkning, og der er nu ganske få ynglepladser til-bage i Nordvest- og Vestjylland mod syd til Blåvandshuk (Grell 1998).

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for hjejle blev foreløbig vurderet som ugun-stig i 2003 på baggrund af en markant tilbagegang og en reel risiko for, at ar-ten var under forsvinden fra dansk natur (Pihl m.fl. 2003).

International status Bestanden af hjejle i EU blev i 2004 opgivet til 130.000-240.000 par og beva-ringsstatus som værende ugunstig på baggrund af svag tilbagegang i perio-den 1970-1990 og efterfølgende stabilitet. I hele Europa vurderes bevarings-status dog som gunstig (Papazoglu m.fl. 2004).

Tabel 4.9.2. Bestand og udbredelse af ynglende hvidbrystet præstekrave samt korttids-

og langtidsudvikling. ” 0 ” = stabil forekomst, ” - ” = tilbagegang.


2004-2011

Langtidsudvikling

1980-2011

Bestand 50-60 par 0 -/0



råder udeladt

65 km² 0 -


EU’s range tool


41

Trusler De største trusler mod hjejle er tab af ynglehabitat i form af heder, både hvad angår størrelse og kvalitet af hederne. Jagt i vinterkvarteret i Sydvest-europa kan dog også være en væsentlig trussel på den lille bestand af lav-landshjejler (Heldbjerg & Grell 2002).

Bestandsudvikling i vore nabolande Lavlandshjejler yngler i det sydlige Sverige i Halland (5 par), Øland (400 par) og Gotland (300 par) og har lokalt været i tilbagegang (Ottosson m.fl. 2012). Hjejle yngler øjensynligt hverken i Schleswig-Holstein eller Holland (Hagemeijer & Blair 1997).


Overvågningsmetode Hjejle bliver overvåget hvert andet år, første gang i 2005. I perioden 2004-2010 er de potentielle yngleområder blevet gennemsøgt langs transekter med en indbyrdes afstand på 200 m i perioden 15.-31. maj. Desuden er leve-stedsparametrene menneskelig forstyrrelse, vegetationshøjde og andel af træ- og buskvækst blevet registreret i den udstrækning, det har været muligt (Pihl & Kahlert 2004).

Fra 2011 baserer overvågningen sig på oplysninger om observationer af sik-re, sandsynlige eller mulige yngleforekomster af hjejle.

Undersøgte lokaliteter Hjejle er i ulige år blevet eftersøgt på 3-10 lokaliteter i Jylland (Tabel 4.10.1, Figur 4.10.1).

Resultater

Der blev under overvågningen i 2009 ikke registreret ynglepar af hjejle, mens der i de øvrige år blev registreret 2-3 par (Tabel 4.10.1).

Hjejle er sjælden som ynglefugle i Danmark, men antallet af ynglepar har været ret stabilt i perioden 2004-2011.

Arten har været overvåget siden 1998, hvor der blev optalt 8-9 ynglepar. Tidligere blev der registreret 5-12 ynglepar i 1984. Hjejle har været i langsom tilbagegang siden 1980 (Sørensen 1995).

Tabel 4.10.1. Overvågning af ynglende hjejle i Danmark, NOVANA 2004-2011.

Region Antal par

2005

Antal par

2007

Antal par

2009

Antal par

2011

Nordjylland 1 1 0 1

Midt- og

Vestjylland

1 1 0 2

Sydjylland 0 0 0 0

I alt 2 2 0 3

42

I 1980 ynglede hjejle på bl.a. på Læsø og i Lille Vildmose, men udbredelsen af arten er siden indskrænket, og hjejle forekommer nu alene i Vestjylland.

Konklusion

Antal ynglepar af hjejle lå i hele perioden 2004-2011 på 0-3 par og arten er formentlig under forsvinden som dansk ynglefugl. Arten har været i tilba-gegang både med hensyn til antal ynglepar og udbredelse i perioden 1980-2011.

4.11 Engryle Calidris alpina schinzii Levested Den sydlige underart af almindelig ryle, engrylen, yngler i Danmark på kortgræssede strandenge og ynglede tidligere også på ferske enge. Arten og herunder de danske ynglefugle er trækfugle, som overvintrer i Vesteuropa (Bønløkke m.fl. 2006).

Udbredelse Engryle var tidligere en almindelig dansk ynglefugl og udbredt over hele landet undtagen Bornholm. I løbet af 1900-tallet er arten gået gradvist tilba-ge, og engryle forekommer nu blot på enkelte store strandengsområder i Vestdanmark og i små isolerede forekomster i den øvrige del af landet.

Figur 4.10.1. Overvågning af ynglende hjejle i Danmark, NO-VANA 2009. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund, og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund.

Tabel 4.10.2. Bestand og udbredelse af ynglende hjejle samt korttids- og langtidsudvik-

ling. ” 0 ” = stabil forekomst, ” – ” = tilbagegang.


2004-2011

Langtidsudvikling

1980-2011

Bestand 3 par 0 -

Forekomstareal i 10 X

10 km² felter med evt.

vandområder udeladt

130 km² Fluktuerende -

Udbredelse som bereg-

net af EU’s range tool


43

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for engryle blev foreløbig vurderet som ugunstig i 2003, på baggrund af en længerevarende bestandsnedgang (Pihl m.fl. 2003).

International status Bestanden af almindelig ryle i EU blev i 2004 opgivet til 49.000-85.000 par og bevaringsstatus som ugunstig på grund af en moderat tilbagegang i perio-den 1990-2000 (Papazoglu m.fl. 2004). De danske ryler hører til underarten engryle Calidris alpina schinzii, som er mest talrig i Island (Hagemeijer & Blair 1997). Den baltiske bestand af engryle inklusiv de danske blev i 2011 opgjort til 500-640 par (Herrmann & Thorup 2011).

Trusler De største trusler mod engrylen er tab af ynglehabitat i form af kortgræssede strandenge. Engrylen har ganske store krav til vegetationshøjde, vandfyldte pander og loer til ungernes fouragering samt fred for forstyrrelser og præda-torer.

Bestandsudvikling i vore nabolande Bestanden af engryle er i Sverige vurderet til 75-135 par, og arten har været i tilbagegang i perioden efter 1980 (Ottosson m.fl. 2012). I Schleswig-Holstein forsvandt arten som ynglefugl i begyndelsen af 1990’erne, men vendte tilba-ge i 2007, og i perioden 2007-2010 har der ynglet 1-5 par umiddelbart syd for den dansk-tyske grænse (Hermann & Thorup 2011). I Holland yngler arten ikke længere (Boele m.fl. 2012).


Overvågningsmetode Engryle overvåges hvert tredje år, første gang i 2004. Den tekniske anvisning angiver, at det potentielle yngleområde gennemgås i transekter med en ind-byrdes afstand på 200 m i perioden 5.-20. juni. Ungevarslende hunner regi-streres. Desuden registreres levestedsparametrene vegetationshøjde, vand-regime, saltholdighed, menneskelig forstyrrelse og driftspraksis i den ud-strækning, det er muligt (Pihl & Kahlert 2004). Den tekniske anvisning har imidlertid været under revision. Arten vil fra 2011 blive eftersøgt to gange i stedet for én i år, hvor den er på overvågningsprogrammet. Der lægges et transektnet, som dækker eftersøgningsområdet, men ikke nødvendigvis med en fast afstand mellem transekterne, og alle observationer af formodede og sikre ynglepar bliver registreret.

Undersøgte lokaliteter Engryle er i perioden blevet eftersøgt på en række lokaliteter spredt over he-le Danmark undtagen Bornholm (Tabel 4.11.1, Figur 4.11.1).

44

Resultater

Engryle har været i tilbagegang i Danmark i perioden 2004-2011 (Tabel 4.11.1). Tilbagegangen er måske ikke helt så udtalt, som tabellen viser, da overvågningen i 2010 alene omfatter ungeførende hunner.

Ved DOF’s overvågning i 2010 blev der registreret 145-153 par engryler (Eskildsen & Vikstrøm 2011). Der er dog næppe tvivl om at arten har været i tilbagegang i perioden 2004-2011, og den har formentlig udgjort 20-40 %.

Under DOF’s lokalitetsregistrering i 1978-1981 blev 457-612 par registreret på ca. 100 lokaliteter (Dybbro 1985). Ved undersøgelsen af ynglefuglenes udbredelse i 1993-1996 blev bestanden opgjort til ca. 450 par (Grell 1998). Engryle har således været i vedvarende tilbagegang siden 1980 i en størrel-sesorden 70-80 %.

Engryle forekommer i den vestlige og nordlige del af Jylland samt uregel-mæssigt på ganske få lokaliteter på øerne. Antallet af dækkede lokaliteter i 2004, 2007 og 2011 har varieret, mens udbredelsen har været ret konstant i perioden.

Tabel 4.11.1. Overvågning af ynglende engryle i Danmark, NOVANA 2004-2011. * angi-

ver supplerende oplysninger.

Område Lokalite-

ter 2004

Antal par

2004

Lokalite-

ter 2007

Antal par

2007

Lokalite-

ter 2010

Antal par

2010

Nordjylland 31 57-85 16 108-111* 18 91

Østjylland 12 0 8 0 2 0

Midt- og Vestjylland 12 99-113 5 80-81* 11 36*

Sydjylland 5 11 6 8* 15 6

Fyn 6 3* 6 1 9 0

Nordsjælland 7 2* 5 0-1* 3 0

Sydsjælland m. øer 4 0 4 0 7 0

I alt 77 172-214* 50 197-202 65 133

Figur 4.11.1. Overvågning af ynglende engryle i Danmark, NOVANA 2011. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund, og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund.

45

Ved ynglefugleovervågningen i 1971-1974 var engrylen udbredt omend få-tallig langs de danske kyster undtagen Bornholm (Dybbro 1976). I midten af 1990’erne var antallet af lokaliteter at dømme efter ynglefugleovervågningen 1993-1996 faldet til det halve, men arten fandtes stadig på Fyn, Sjælland og Lolland-Falster. I 2010 blev der ikke længere registreret engryler på Fyn eller Sjælland, men de kan være overset på de ganske få tilbageværende potenti-elle ynglelokaliteter for arten.

Konklusion

Antal af ynglepar af engryle har såvel i perioden 2004-2011 som i perioden 1980-2011 været faldende, og arten er forsvundet fra næsten alle tidligere ynglepladser på øerne.

4.12 Brushane Philomachus pugnax Levested Brushanen yngler i Danmark på kortgræssede strandenge med pander og loer, men lokalt også på ferske enge. Arten er trækfugl, som overvintrer i Vestafrika.

Udbredelse Brushane var tidligere almindelig og udbredt i alle landsdele undtagen Bornholm. Arten er imidlertid gået meget tilbage i løbet af 1900-tallet, og fo-rekommer nu på et mindre antal strandengsområder, hovedsageligt i Vest- og Nordjylland.

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for brushane blev foreløbigt vurderet som ugunstig i 2003 på baggrund af en længerevarende bestandstilbagegang (Pihl m.fl. 2003).

International status Bestanden af brushane i EU blev i 2004 opgivet til 51.000-71.000 par og beva-ringsstatus som værende ugunstig på baggrund af en omfattende tilbage-gang siden 1970 (Papazoglu m.fl. 2004).

Trusler De største trusler mod brushane er tab af ynglehabitat i form af kortgræsse-de strandenge. Brushanen har ganske store krav til vegetationshøjde, salt-holdighed, vandfyldte pander og loer til ungernes fouragering samt fred for forstyrrelser og prædatorer.

Tabel 4.11.2. Bestand og udbredelse af ynglende engryle samt korttids- og langtidsudvik-

ling. ” - ” = tilbagegang.


2004-2011

Langtidsudvikling

1980-2011

Bestand 135 par - 20-40 % - 70-80 %



råder udeladt

610 km² - -


EU’s range tool


46

Bestandsudvikling i vore nabolande Bestanden af brushane er i 2011 opgjort til 25-69 par i de sydlige områder af Sverige, hvor arten fortsat yngler ved kysten (Ottosson m.fl. 2012). I Schles-wig-Holstein blev bestanden i 2008 opgjort til 4-6 par. Arten har været i ha-stig tilbagegang siden 1992 (Knief 2008). I Holland er arten opgjort til 13 par i 2010. Denne bestand har vist tilbagegang både på langt sigt i perioden 1990-2010 og på kort sigt i perioden 2001-2010 (Boele m.fl. 2012).


Overvågningsmetode Brushane overvåges hvert tredje år, første gang i 2004. Den tekniske anvis-ning angiver, at det potentielle yngleområde gennemgås i transekter med en indbyrdes afstand på 200 m inden for perioden 5.-20. juni. Ungevarslende hunner registreres. Endvidere registreres levestedsparametrene vegetations-højde, vandregime, menneskelig aktivitet, driftspraksis og tidligere også saltholdighed i den udstrækning, det er muligt (Pihl & Kahlert 2004). Den tekniske anvisning har imidlertid været under revision. Arten vil fra 2011 blive eftersøgt to gange i stedet for én i år, hvor den er på overvågningspro-grammet. Der lægges et transektnet, som dækker eftersøgningsområdet, men ikke nødvendigvis med en fast afstand mellem transekterne, og alle ob-servationer af formodede og sikre ynglepar bliver registreret.

Undersøgte lokaliteter Brushane er i perioden blevet eftersøgt på en række lokaliteter spredt over hele Danmark undtagen Bornholm (Tabel 4.12.1, Figur 4.12.1).

Resultater

Arten har været i tilbagegang i perioden. Den tilsyneladende fremgang i slutningen af perioden er formentlig fremkaldt af det meget lille antal un-dersøgte lokaliteter midt i perioden.

Ved DOF’s overvågning i 2010 blev der registreret 49 ynglefund af brushøne (Eskildsen & Vikstrøm 2011). Arten har været i hastig tilbagegang i denne periode formentlig i en størrelsesorden af 50-60 %.

Brushøne blev kortlagt i 1980 og bestanden anslået til 500 ynglehunner på ca. 55 lokaliteter (Hansen 1985). Dette tal var vokset til 750 ynglehunner i slutningen af 1980’erne som følge af pleje af Tipperne med henblik på bl.a. brushane (Falk & Brøgger-Jensen 1990). Brushane har således været i hastig tilbagegang siden 1980, og bestanden er faldet 90-95 % over 30 år.

Tabel 4.12.1. Overvågning af ynglende brushane i Danmark, NOVANA 2004-2011. *

angiver supplerende oplysninger.

Område Lokaliteter

2004

Antal par

2004

Lokaliteter

2007

Antal par

2007

Lokaliteter

2010

Antal par

2010

Nordjylland 27 18-29 4 4-11* 5 5

Vestjylland 6 54 0 14* 6 33*

Sydjylland 6 6 6 2 14 3

Fyn 4 0 3 0 9 0

Nordsjælland 7 7-9* 4 4 3 2

Sydsjælland 4 2* 5 0 3 0

I alt 54 87-100* 22 24-31 40 43

47

DOF har i samarbejde med Miljøministeriet overvåget engfugle herunder brushane årligt fra 2004. Antallet af lokaliteter med ynglende brushane er i perioden 2004-2011 faldet fra 12 til 5. Arten yngler stadig på nogle få klassi-ske jyske lokaliteter og på Saltholm.

Siden 1980 er udbredelsen gået voldsomt tilbage i form af antallet af yngle-lokaliteter, fra ca. 55 lokaliteter til ca. 10 lokaliteter, men selve udbredelses-området synes ikke væsentligt mindsket i størrelse, idet arten fortsat yngler på sin østligste lokalitet, Saltholm.

Konklusion

Antallet af ynglepar af brushane har i såvel den korte periode 2004-2011 som den lange periode 1980-2011 været hastigt aftagende. Udbredelsesområdets størrelse er stort set ikke mindsket, men antallet af ynglelokaliteter er faldet markant.

Figur 4.12.1. Overvågning af ynglende brushane i Danmark, NOVANA 2010. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund, og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund.

Tabel 4.12.2. Bestand og udbredelse af ynglende brushane samt korttids- og langtidsud-

vikling. ” - ” = tilbagegang.


2004-2011

Langtidsudvikling

1980-2011

Bestand 43 par - 50-60 % - 90-95 %



råder udeladt

290 km² - -


EU’s range tool


48

4.13 Tinksmed Tringa glareola Levested Tinksmed yngler i Danmark i åbne hedemoser samt ved småsøer og kær i hedeområder. Arten er trækfugl, som overvintrer i Afrika.

Udbredelse Tinksmed var tidligere en ret almindelig ynglefugl i Jylland, men kun und-tagelsesvis i resten af landet. Arten er gået stærkt tilbage igennem 1900-tallet og forekommer nu alene i Vest- og Nordjylland (Grell 1998).

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for tinksmed blev foreløbig vurderet som ugunstig i 2003, på baggrund af artens store tilbagegang i Danmark (Pihl m.fl. 2003).

International status Bestanden af tinksmed i EU blev i 2004 opgivet til 250.000-400.000 par og be-varingsstatus som ugunstig på baggrund af en stor tilbagegang i perioden 1970-1990 og efterfølgende stabilitet (Papazoglu m.fl. 2004).

Trusler De største trusler mod tinksmed i Danmark er tab af ynglehabitat i form af næringsfattige hedemoser. Naturtypen kræver pleje for ikke at gro til. Me-get tyder dog på, at arten også i vinterkvarteret er udsat for trusler, da tilba-gegangen ikke alene kan forklares med forholdene på artens ynglepladser i Skandinavien (Hagemeijer & Blair 1997).

Bestandsudvikling i vore nabolande Bestanden af tinksmed i Sverige er vurderet til ca. 100.000-170.000 par i 2010 og udviklingen har været stabil (Ottosson m.fl. 2012). I Tyskland blev der registreret 0-1 ynglepar i 2005 (Sudfeldt m.fl. 2009). Arten har været afta-gende i antal siden 1970, men synes dog at have stabiliseret sig omkring 200 par fra 1998 (Hötker m.fl. 2010). Tinksmed yngler ikke i Holland (Hagemei-jer & Blair 1997).


Overvågningsmetode Tinksmed bliver overvåget hvert andet år, første gang i 2005. Det potentielle yngleområde gennemgås i transekter med en indbyrdes afstand på 200 m i perioden 15.-31. maj. Par og enkeltfugle registreres. Desuden bliver leve-stedsparametrene menneskelig forstyrrelse, vegetationshøjde, afstand til nærmeste bevoksning og vandregime registreret i den udstrækning, det er muligt (Pihl & Kahlert 2004). Den tekniske anvisning har imidlertid været under revision, og fra 2011 lægges et transektnet, som dækker eftersøg-ningsområdet, men ikke nødvendigvis med en fast afstand mellem transek-terne.

Undersøgte lokaliteter Tinksmed er i perioden 2004-2011 blevet eftersøgt på en række lokaliteter i Jylland og på Læsø (Tabel 4.13.1, Figur 4.13.1).

49

Resultater

Der blev under overvågningen i 2011 registreret 94 ynglepar af tinksmed i det nuværende udbredelsesområde, hvilket er en tilbagegang i forhold til de meget fine yngleår 2007 og 2009. Samlet set har der nærmest været tale om en svag fremgang eller stabilitet for den danske bestand af tinksmed i perio-den 2004-2011.

I perioden 1978-1981 blev der kortlagt 88-112 ynglepar på 53 lokaliteter (Dybbro 1985). Den nuværende ynglebestand ligger således på niveau med ynglebestanden i 1980, omend den i perioden 1993-1996 var nede på 63-82 par (Grell 1998).

Udbredelsen af tinksmed har været ret stabil i perioden 2004-2011, men viser tilbagegang i perioden efter 1980. De 53 ynglelokaliteter fra perioden 1978-1981 er nu indskrænket til 12, og tinksmed er forsvundet fra Læsø og store dele af Midt- og Sydjylland. Ved kortlægningen af ynglefugle i 1971-1974 blev arten registreret i 65 5 x 5 km² kvadrater mod blot 28 i 1993-1996 (Grell 1998).

Tabel 4.13.1. Overvågning af ynglende tinksmed i Danmark, NOVANA 2004-2011.

Region Antal par

2005

Antal par

2007

Antal par

2009

Antal par

2011

Nordjylland 60-61 114 103 84

Østjylland 0 0 0 0


Sydjylland 4 3 6-8 8

I alt 66-67 118 110-112 94

Figur 4.13.1. Overvågning af ynglende tinksmed i Danmark, NOVANA 2011. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund, og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund.

50

Konklusion

Antallet af ynglepar af tinksmed var stigende i perioden 2004-2011, mens det nærmest har været stabilt i perioden 1980-2011. Udbredelsen er derimod indskrænket siden 1980, og arten er forsvundet fra Læsø og store dele af Midtjylland.

4.14 Sandterne Gelochelidon nilotica Levested Sandternen yngler i Danmark på øer og holme, oftest i tilknytning til koloni-er af hættemåge eller fjordterne. Arten er trækfugl, som overvintrer i Vestaf-rika.

Udbredelse Sandternen ynglede tidligere spredt og lokalt i Vest- og Nordjylland. Arten er gået stærkt tilbage efter 1950 og forekommer nu i Vadehavsområdet og Limfjorden, men den yngler ikke længere årligt.

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for sandterne blev foreløbig vurderet som ugunstig i 2003, idet arten syntes at være under forsvinden som dansk yng-lefugl (Pihl m.fl. 2003).

International status Bestanden af sandterne i EU blev i 2004 opgivet til 3.800-4.500 par og beva-ringsstatus som værende ugunstig på baggrund af stor tilbagegang i perio-den 1970-1990 og efterfølgende stabilitet (Papazoglu m.fl. 2004). De danske sandterner er sammen med de tyske fra Elben isoleret fra de øvrige sandter-ner i Europa, hvor de nærmeste kolonier findes i Sydfrankrig og Norditalien (Hagemeijer & Blair 1997).

Trusler De største trusler mod sandterne i Danmark er tab af fourageringshabitat i form af klitter, heder, hedemoser, enge, marsk og lign. Arten har øjensynligt vanskeligt ved at få ynglesucces pga. prædation, nedtrampning af husdyr, forstyrrelser og oversvømmelser, og arten havde formentlig været helt for-svundet fra Danmark, havde det ikke været for et tilskud af fugle fra Tysk-land (Grell 1998). Meget tyder dog på, at arten også i vinterkvarteret er udsat for trusler i form af tørke og udbredt anvendelse af pesticider (Hagemeijer & Blair 1997).

Tabel 4.13.2. Bestand og udbredelse af ynglende tinksmed samt korttids- og langtidsud-

vikling. ” + ” = fremgang, ” – ” = tilbagegang, ” 0 ” = stabil forekomst.


2004-2011

Langtidsudvikling

1980-2011

Bestand 94 par + 20-40 % 0


km² felter med evt. vand-

områder udeladt

290 km² 0 -

Udbredelse som beregnet

af EU’s range tool


51

Bestandsudvikling i vore nabolande De danske sandterner hører sammen med de nordtyske fugle til en ganske lille isoleret bestand med hovedforekomst ved Elben. De nærmeste bestande findes i Sydfrankrig og Norditalien (Hagemeijer & Blair 1997). I Schleswig-Holstein har bestanden i perioden 2001-2010 ligget på ca. 40 par, og blev i 2010 og 2011 opgjort til 42 par (Mauscherning m.fl. 2011).

Overvågningen i 2009

Overvågningsmetode Sandterne bliver årligt overvåget ved en fuldstændig eftersøgning og optæl-ling af ynglepar/kolonier på potentielle lokaliteter inden for perioden 20. maj-10. juni. Desuden bliver levestedsparametrene vegetationshøjde, præda-tion, menneskelig aktivitet og driftspraksis registreret i den udstrækning, det er muligt (Pihl & Kahlert 2004).

Undersøgte lokaliteter Sandterne er i perioden 2004-2010 årligt blevet eftersøgt på 8-12 lokaliteter i Jylland (Tabel 4.14.1, Figur 4.14.1).

Resultater

I perioden 2004-2009 blev der registreret ynglende sandterner i Vadehavet halvdelen af årene. I 2010 og 2011 har et par ynglet på Agger Tange uden for de områder, der er blevet undersøgt tidligere under NOVANA. I 2010 fik parret muligvis unger på vingerne, men det er i så fald det eneste par, som

Tabel 4.14.1. Overvågning af ynglende sandterne i Danmark, NOVANA 2004-2011.

Region Par

2004

Par

2005

Par

2006

Par

2007

Par

2008

Par

2009

Par

2010

Par

2011

Nordjylland 0 0 0 0 0 0 1 1

Sydjylland 3 2 0 0 0 1 0 0

I alt 3 2 0 0 0 1 1 1

Figur 4.14.1. Overvågning af ynglende sandterne i Danmark, NOVANA 2011. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund, og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund.

52

det er lykkedes at få ynglesucces i perioden 2004-2011. Sidst et dansk yngle-par af sandterne havde ynglesucces i Vadehavet var formentlig i 1995 (Nye-gaard & Grell 2005).

I 1980 blev der registreret mindst 26 ynglepar af sandterne, og arten er såle-des gået meget tilbage siden (Sørensen 1995).

Sandternen ynglede i 1971-1974 på Læsø, i Mariager Fjord, Limfjorden, Nis-sum Fjord og Vadehavet (Dybbro 1976, Grell 1998), men er nu blot uregel-mæssig ynglefugl i Vadehavet og fra 2010 den vestlige del af Limfjorden. Da arten ikke længere er årlig ynglefugl, er der ikke tale om et egentligt udbre-delsesområde.

Konklusion

Med blot ét ynglepar i 2011 er sandterne på randen af at forsvinde fra Dan-mark. Uden tilskud fra den lille nordtyske bestand ville dette formentlig væ-re sket for flere år siden.

4.15 Splitterne Sterna sandvicensis Levested Splitterne yngler i Danmark i ofte meget store kolonier på små ubeboede øer og holme med sparsom vegetation, som regel i tilknytning til hættemågeko-lonier. Arten er trækfugl, som overvintrer langs Afrikas vestkyst.

Udbredelse Splitternen har altid forekommet i nogle få kolonier spredt over hele landet på nær Bornholm. Størstedelen af fuglene har været koncentreret i 2-3 meget store kolonier. Arten er gået tilbage i nogle af de tidligere talstærke kolonier i Nissum og Ringkøbing Fjorde, men udviklingen synes ret stabil i de øvrige dele af landet (Grell 1998, Gregersen 2006).

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for splitterne blev foreløbig vurderet som ugunstig i 2003, idet arten blev vurderet til at være i tilbagegang (Pihl m.fl. 2003).

International status Bestanden af splitterne i EU blev i 2004 opgivet til 55.000-57.000 par og beva-ringsstatus som værende ugunstig på baggrund af en moderat stigning i pe-rioden 1970-1990 og en efterfølgende moderat tilbagegang (Papazoglu m.fl. 2004).

Tabel 4.14.2. Bestand og udbredelse af ynglende sandterne samt korttids- og langtidsud-

vikling. ” – ” = tilbagegang, ” 0 ” = stabil forekomst.


2004-2011

Langtidsudvikling

1980-2011

Bestand 1 par - - 95 %



råder udeladt

88 km² 0 -


EU’s range tool


53

Trusler De største trusler mod splitterne i Danmark er tab af ynglehabitat i form af uforstyrrede småøer. Arten har øjensynligt vanskeligt ved at få ynglesucces pga. prædation, forstyrrelser og oversvømmelser (Grell 1998). Fuglene er i yngleområdet og vinterkvarteret sårbar over for overfiskning af kystnære fi-skebestande og havforurening (Hagemeijer & Blair 1997).

Bestandsudvikling i vore nabolande Bestanden af splitterne i Sverige blev i 2008 opgjort til 460 par og har været i tilbagegang siden 1980 (Ottosson m.fl. 2012). I Schleswig-Holstein har be-standen været i tilbagegang i perioden 1991-2008 (JMBB 2010). I Holland er bestanden opgjort til 17.500 par i 2010. Arten har vist fremgang på langt sigt i perioden 1990-2010, mens den nærmest har fluktueret på kort sigt i perio-den 2001-2010 (Boele m.fl. 2012). Samlet set har splitterne været i fremgang i hele Vadehavet i perioden 1991-2008 (Koffijberg m.fl. 2009).


Overvågningsmetode Splitterne bliver overvåget hvert tredje år, første gang i 2006. Potentielle yngleområder besøges inden for perioden 20. maj-10. juni, og eventuelle splitterner bliver optalt fra et observationspunkt. Desuden bliver levesteds-parametrene menneskelig aktivitet, vegetationshøjde og tilstedeværelse eller tegn på prædatorer og delvis også vandregime registreret i den udstræk-ning, det er muligt (Pihl & Kahlert 2004). Overvågningsmetoden er i øvrigt blevet revideret (Pihl m.fl. 2012a). Blandt andet vil antallet af par i kolonier, hvor ynglefuglene optælles, blive beregnet som antal fugle multipliceret med standardfaktoren 0,7, som korrigerer for at ikke alle fuglene er samlet i kolonien (Hälterlein m.fl. 1995).

Undersøgte lokaliteter Splitterne blev i 2006 og 2009 eftersøgt på en række lokaliteter over hele lan-det undtagen Bornholm (Tabel 4.15.1, Figur 4.15.1).

Resultater

Der blev i alt registreret 5.540 par ved ynglefugletællingen i 2009 fordelt på 15 kolonier. Dette er under de 6.020 par fordelt på 19 kolonier, som blev re-gistreret i 2006. Den store forskel kan dog alene tilskrives kolonien på Langli i Sydjylland, som pga. udflytning fra en tysk koloni var specielt stor i 2006.

Tabel 4.15.1. Overvågning af ynglende splitterne i Danmark, NOVANA 2004-2011.

Region Antal par 2006 Antal par 2009

Nordjylland 838 2.560

Midt- og Vestjylland 0 0

Østjylland 107 0

Sydjylland 3.251 1.855

Fyn 554 623

Nordsjælland 685 105

Sydsjælland, Lolland, Falster 105 41

Supplerende 480 356

I alt 6.020 5.540

54

Umiddelbart ser det ud som en tilbagegang imellem 2006 og 2009 og dermed i hele perioden. Billedet ændres, hvis resultater fra andre tællinger inddra-ges. I 2004 blev der optalt 3.011 par og i 2005 4.268 par. Disse tal er i øvrigt typiske for perioden 1993-2005, hvor de registrerede antal har varieret mel-lem 3.011 og 4.882 ynglepar (Gregersen 2006). I 2011 er der registreret 5.842 par (J. Gregersen & T. Bregnballe pers. med.). Set i det lys viser perioden 2004-2011 en klar fremgang i forhold til perioden forud.

I perioden 1978-1981 blev bestanden vurderet til 3.500-5.000 par (Dybbro 1985). I 1988 registreredes 5.700 par (Christensen 1990), men dette år var be-standen ligesom i 2006 meget høj. Alt i alt synes splitterne at have været i fremgang siden 1980.

Splitterne var i 1990-erne udbredt pletvis langs de danske kyster undtagen Bornholm (Grell 1998). Efterfølgende er arten forsvundet fra de vestjyske fjorde, men vil formentlig kunne vende tilbage, hvis prædationssikre og uforstyrrede ynglepladser igen opstår, og hættemåger etablerer kolonier på disse øer.

Figur 4.15.1. Overvågning af ynglende splitterne i Danmark, NOVANA 2009. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund, og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund.

Tabel 4.15.2. Bestand og udbredelse af ynglende splitterne samt korttids- og langtidsud-

vikling. ” + ” = fremgang, ” 0 ” = stabil forekomst.


2004-2011

Langtidsudvikling

1980-2011

Bestand 5.800 par + +



råder udeladt

490 km² 0 0


EU’s range tool


55

Konklusion

Splitterne varierer en del i årligt antal ynglepar, men er overordnet set gået frem på såvel kort sigt i perioden 2004-2011 som på langt sigt i perioden 1980-2011.

Arten blev ved den foreløbige vurdering i 2003 vurderet som værende i ugunstig bevaringsstatus i (Pihl m.fl. 2003). I betragtning af artens fremgang i perioden efter 1980, burde vurderingen have været gunstig bevaringssta-tus.

4.16 Fjordterne Sterna hirundo Levested Fjordterne yngler i Danmark i kolonier på småøer og holme i fjorde eller ved kysten, men træffes også ved søer inde i landet. De slår sig ofte ned i koloni-er af havterne eller hættemåge. Arten er trækfugl, som overvintrer langs Af-rikas vestkyst.

Udbredelse Fjordternen forekommer i relativt små kolonier spredt over hele landet på nær Bornholm. Pga. den store lighed med havterne foreligger der først påli-delige opgørelser over bestand og udbredelse fra omkring 1970. Arten har været mest talrig på øerne med nogle få meget store kolonier i beskyttede områder langs den jyske vestkyst. Antallet af fjordterner har siden 1970 svinget imellem 700 og 1.500 par (Grell 1998).

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for fjordterne blev foreløbig vurderet som gunstig i 2003 på baggrund af bestandsfremgang (Pihl m.fl. 2003).

International status Bestanden af fjordterne i EU blev i 2004 opgivet til 140.000-150.000 par og bevaringsstatus som værende gunstig på baggrund af en stabil bestand efter 1970 (Papazoglu m.fl. 2004).

Trusler De største trusler mod fjordterne i Danmark er formentlig tab af ynglehabi-tat i form af uforstyrrede småøer. Arten er i yngleområdet og vinterkvarteret sårbar over for overfiskning af kystnære fiskebestande og havforurening (Hagemeijer & Blair 1997).

Bestandsudvikling i vore nabolande Bestanden af fjordterne i Sverige blev omkring 2008 opgjort til 25.000 par og i fremgang siden 1980 (Ottosson m.fl. 2012). I Schleswig-Holstein har be-standen været i fremgang i perioden 1991-2008 (JMBB 2010). I Holland blev arten opgjort til ca. 22.000 par i 2010. Bestanden har været stabil både på langt sigt i perioden 1990-2010 og på kort sigt i perioden 2001-2010 (Boele m.fl. 2012). Samlet set har fjordterne været i tilbagegang i hele Vadehavet i perioden 1991-2008 (JMBB 2010).


Overvågningsmetode Fjordterne bliver overvåget hvert sjette år, første gang i 2006. Potentielle yngleområder besøges inden for perioden 20. maj-10. juni, og eventuelle

56

fjordterner bliver optalt fra et observationspunkt (Pihl & Kahlert 2004). Overvågningsmetoden er i øvrigt blevet revideret (Pihl m.fl. 2012b). Blandt andet vil antallet af par i kolonier, hvor ynglefuglene optælles, blive bereg-net som antal fugle multipliceret med standardfaktoren 0,7, som korrigerer for at ikke alle fuglene er samlet i kolonien (Hälterlein m.fl. 1995).

Undersøgte lokaliteter Fjordterne blev i 2006 eftersøgt på en række lokaliteter over hele landet und-tagen Bornholm (Tabel 4.16.1, Figur 4.16.1).

Resultater

Der blev i alt registreret 422 par ved ynglefugletællingen i 2006 fordelt på 42 kolonier. Det var således på under halvdelen af de undersøgte lokaliteter at fjordterne fandtes ynglende. De største kolonier, der blev registreret, blev fundet i Maribo Søndersø med 50 par og på Ringøen i Roskilde Fjord med 45 par. I Nordsjælland blev arten ikke fundet ynglende, skønt der tidligere har været mange små kolonier i søerne nord for København. Der er tidligere re-gistreret store kolonier på over 100 par i Tøndermarsken, på Mandø og i Nissum Fjord, men disse er enten decimeret eller helt forsvundet. Da optæl-

Tabel 4.16.1. Overvågning af ynglende fjordterne i Danmark, NOVANA 2004-2011.

Region Lokaliteter

undersøgte

Lokaliteter

positive

Antal par 2006

Nordjylland 19 17 134


Østjylland 3 3 7

Sydjylland 16 6 37

Fyn 3 1 7



I alt 97 42 422

Figur 4.16.1. Overvågning af ynglende fjordterne i Danmark, NOVANA 2006. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund, og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund.

57

lingen i 2006 var den eneste i perioden 2004-2011, kan der ikke konkluderes noget om bestandsudviklingen i denne periode.

Fjordterne er siden midten af 1970’erne blevet overvåget af DOF. I 2000, 2006 og 2010 blev der registrerede henholdsvis 855 par, 530 par og 505 par (T. Bregnballe, pers. medd.). Disse resultater tyder på, at fjordterne har været i tilbagegang i perioden 2004-2011.

I 1980 optaltes 890 par fjordterner. Dette antal steg til 1.470 par i 1988, men faldt så senere til 1.090 par i 1995 (T. Bregnballe, pers. medd.). I perioden ef-ter 1980 har arten således først været i fremgang, men er senere gået mar-kant tilbage.

I vore nabolande har arten omend med svingninger været stort set stabil ef-ter 2000, og dette indikerer, at vanskelighederne med at opretholde bestan-den skyldes forhold i Danmark. Dette sandsynliggøres yderligere af, at der i flere tilfælde er konstateret etablering af større fjordternekolonier umiddel-bart efter restaurering af tidligere ynglelokaliteter (T. Bregnballe, pers. medd.).

Fjordterne har været udbredt langs de danske kyster og ved større søer und-tagen på Bornholm (Grell 1998). Arten synes forsvundet fra Nordsjælland, men vil formentlig kunne vende tilbage, hvis der retableres sikre og fredeli-ge ynglelokaliteter med lav vegetation.

Konklusion

Bestanden af fjordterne har i perioden efter 1980 samlet set været i tilbage-gang, og antallet af ynglepar lå ved tællingen i 2006, som var den eneste i perioden 2004-2011, langt under tidligere optællinger af arten.

4.17 Havterne Sterna paradisaea Levested Havterne yngler i Danmark på små ubeboede øer og holme med sparsom vegetation ved sikrede kyster og aldrig inde i landet. Arten er trækfugl, som overvintrer i åbentvandsbæltet omkring Antarktis.

Udbredelse Havnen er Danmarks almindeligst ynglende terneart og forekommer i kolo-nier spredt langs de danske kyster undtagen på Bornholm. Arten blev vur-deret i fremgang i midten af 1990’erne, mens bestandsudviklingen ikke ken-

Tabel 4.16.2. Bestand og udbredelse af ynglende fjordterne samt korttids- og langtidsud-

vikling. ” - ” = tilbagegang, ” ? ” = ukendt.


2004-2011

Langtidsudvikling

1980-2011

Bestand 420 par ?/- -



områder udeladt

1.730 km² ? ?




58

des i detaljer før 1980 pga. forveksling med den beslægtede fjordterne (Grell 1998).

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for havterne blev foreløbig vurderet som gunstig i 2003, idet arten vurderedes stabil eller i fremgang (Pihl m.fl. 2003).

International status Bestanden af havterne i EU blev i 2004 opgivet til 160.000-200.000 par og be-varingsstatus som værende gunstig på baggrund af en stor stigning i antal i perioden 1970-1990 og en efterfølgende mindre tilbagegang (Papazoglu m.fl. 2004).

Trusler De største trusler mod havterne i Danmark er tab af ynglehabitat i form af uforstyrrede småøer. Der nævnes en række mulige trusselsfaktorer, fx præ-dation fra bl.a. mink og måger, forstyrrelser, havforurening og overfiskning (Hagemeijer & Blair 1997).

Bestandsudvikling i vore nabolande Bestanden af havterne i Sverige blev omkring 2008 opgjort til 34.000 par og som værende i fremgang siden 1980 (Ottosson m.fl. 2012). I Schleswig-Holstein har bestanden været stabil i perioden 1991-2008 (JMBB 2010). I Hol-land er arten opgjort til ca. 1.100 par i 2010. Bestanden har været i tilbage-gang både på langt sigt i perioden 1990-2010 og på kort sigt i perioden 2001-2010 (Boele m.fl. 2012). Samlet set har havterne været i tilbagegang i hele Vadehavet i perioden 1991-2008 (JMBB 2010).


Overvågningsmetode Havterne bliver overvåget hvert sjette år, første gang i 2006. Potentielle yng-leområder besøges inden for perioden 20. maj-10. juni, og eventuelle havter-ner bliver optalt fra et observationspunkt (Pihl & Kahlert 2004). Overvåg-ningsmetoden er i øvrigt blevet revideret (Pihl m.fl. 2012c). Blandt andet vil antallet af par i kolonier, hvor ynglefuglene optælles, blive beregnet som an-tal fugle multipliceret med standardfaktoren 0,7, som korrigerer for, at ikke alle fuglene er samlet i kolonien (Hälterlein m.fl. 1995).

Undersøgte lokaliteter Havterne blev i 2006 eftersøgt på en række lokaliteter over hele landet und-tagen Bornholm (Tabel 4.17.1, Figur 4.17.1).

Tabel 4.17.1. Overvågning af ynglende havterne i Danmark, NOVANA 2004-2011.

Region Lokaliteter

undersøgte

Lokaliteter

positive

Antal par 2006

Nordjylland 54 49 1.747


Østjylland 13 12 272

Sydjylland 21 14 689

Fyn 58 45 649



I alt 227 167 4.434

59

Resultater

Der blev i alt registreret 4.434 par ved ynglefugletællingen i 2006 fordelt på 167 kolonier. Havternen blev fundet ynglende på 167 af 227 undersøgte lo-kaliteter svarende til 73 %. De største kolonier fandtes på Als Dyb Revler på Læsø med 408 par, Peter Meyers Sand i Vadehavet med 270 par og Nord-mandshage ved Hals med 242 par. Den største koloni på øerne var Musholm på 120 par. Der er tidligere registreret relativt store havternekolonier i Vestjylland, men disse eksisterer øjensynlig ikke længere (Christensen 1990). Der kan intet konkluderes ud fra tællingen i 2006 vedrørende bestandsud-vikling i perioden 2004-2011.

Havterne er siden midten af 1970’erne blevet overvåget af DOF. I 2006 og 2009/2010 blev der registrerede henholdsvis 5.000 og 4.000 par (T. Bregnbal-le, pers. medd.). Disse resultater tyder på, at havterne har været i tilbage-gang i perioden 2004-2011.

I perioden 1978-1981 blev bestanden vurderet til 6.000-8.000 par (Dybbro 1985). I 1988 vurderedes bestanden til 7.000-7.300 par (Christensen 1990), og i 1998 til 8.000-9.000 par (Grell 1998). Disse tal er vurderede antal par, og i 1988 optaltes knap 6.200 par (Christensen 1990). Arten har således været i fremgang til midten af 1990’erne og derefter i tilbagegang. Samlet set har ar-ten været i tilbagegang siden 1980.

Havterne har i perioden efter 1980 været udbredt langs de danske kyster undtagen Bornholm. I perioden 1978-1981 blev arten fundet ynglende på 242 lokaliteter, et tal der i 2004 var skrumpet ind til 167. I løbet af perioden er ar-ten forsvundet fra sine ynglepladser i de vestjyske fjorde, men vil formentlig kunne vende tilbage, hvis sikre og fredelige ynglepladser igen opstår.

Figur 4.17.1. Overvågning af ynglende havterne i Danmark, NOVANA 2006. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund, og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund.

60

Konklusion

Bestanden af havterne har i perioden efter 1980 samlet set været i tilbage-gang og lå ved tællingen i 2006, som var den eneste i perioden 2004-2011, langt under bestandsestimatet fra slutningen af 1990’erne.

4.18 Dværgterne Sterna albifrons Levested Dværgternen yngler i Danmark på åbne vegetationsløse sandstrande og i mindre omfang på ubeboede øer og holme. Arten yngler ved Tissø, men fo-rekommer i øvrigt sjældent ved vore større søer. Dværgterne er trækfugl, som overvintrer langs Vestafrikas kyster.

Udbredelse Dværgterne yngler i kolonier på op til 100 par, men træffes også solitært ynglende. Arten er udbredt langs kysterne over hele landet på nær Born-holm. Dværgterne er gået tilbage over de seneste 30-40 år.

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for dværgterne blev foreløbig vurderet som ugunstig i 2003 på baggrund af artens tilbagegang (Pihl m.fl. 2003).

International status Bestanden af dværgterne i EU blev i 2004 opgivet til 17.000-21.000 par og be-varingsstatus som værende ugunstig på baggrund af en moderat tilbage-gang i perioden 1990-2000 (Papazoglu m.fl. 2004).

Trusler De største trusler mod dværgterne er tab af ynglehabitat i form af sand-strande samt prædation og forstyrrelser i yngleområdet (Hagemeijer & Blair 1997).

Bestandsudvikling i vore nabolande Bestanden af dværgterne i Sverige blev omkring 2008 opgjort til 490 par og har været stabil siden 1980 (Ottosson m.fl. 2012). I Schleswig-Holstein har bestanden været i tilbagegang perioden 1991-2008 (JMBB 2010). I Holland er arten opgjort til 575 par i 2010. Bestanden har været i fremgang både på langt sigt i perioden 1990-2010 og på kort sigt i perioden 2001-2010 (Boele m.fl. 2012). Samlet set har dværgterne været stabil i hele Vadehavet i perio-den 1991-2008 (JMBB 2010).

Tabel 4.17.2. Bestand og udbredelse af ynglende havterne samt korttids- og langtidsud-

vikling. ” - ” = tilbagegang, ” ? ” = ukendt.


2004-2011

Langtidsudvikling

1980-2011

Bestand 4.500 par ?/- -



råder udeladt

2.820 km² ? ?


EU’s range tool


61


Overvågningsmetode Dværgterne bliver overvåget hvert tredje år, første gang i 2006. Potentielle yngleområder besøges inden for perioden 20. maj-10. juni, og eventuelle dværgterner bliver optalt fra et observationspunkt. Desuden bliver leve-stedsparametrene menneskelig aktivitet, vegetationshøjde og tilstedeværelse eller tegn på prædatorer og delvis også vandregime registreret i den ud-strækning, det er muligt (Pihl & Kahlert 2004). Overvågningsmetoden er i øvrigt blevet revideret (Pihl m.fl. 2012d). Blandt andet vil antallet af par i ko-lonier, hvor ynglefuglene optælles, blive beregnet som antal fugle multipli-ceret med standardfaktoren 0,7, som korrigerer for at ikke alle fuglene er samlet i kolonien (Hälterlein m.fl. 1995).

Undersøgte lokaliteter Dværgterne blev i 2009 eftersøgt på i alt 177 lokaliteter over hele landet und-tagen Bornholm (Tabel 4.18.1, Figur 4.18.1).

Resultater

Der blev i 2009 fundet 412 par dværgterner fordelt på 74 kolonier eller soli-tære ynglepar. Arten er tidligere under NOVANA optalt i 2006, hvor der

Tabel 4.18.1. Overvågning af ynglende dværgterne i Danmark, NOVANA 2009.

Region Antal par 2006 Antal par 2009

Nordjylland 75 90

Midt- og Vestjylland 41 22

Østjylland 14 14

Sydjylland 91 139

Fyn 19 19

Nordsjælland 40 41

Sydsjælland, Lolland, Falster 60 87

I alt 340 412

Figur 4.18.1. Overvågning af ynglende dværgterne i Danmark, NOVANA 2009. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund, og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund.

62

blev registreret 340 par fordelt på 63 kolonier. DOF overvågede arten i peri-oden 1998-2003, hvor antallet af dværgterner varierede fra 481 par i 2001 til 298 par i 2003 (Grell m.fl. 2004). Dværgterne varierer øjensynligt i antal og arten synes nærmest at have været i svag tilbagegang eller måske stabil i pe-rioden efter 2000.

I perioden 1978-1981 blev bestanden vurderet til 371-701 par (Dybbro 1985). I 1988 vurderedes bestanden til 420-450 par (Christensen 1990), og i 1998 til 400-600 par på 54-73 lokaliteter (Grell 1998). Disse tal er vurderede antal par, og i 1988 optaltes 396-422 par på 57 lokaliteter (Christensen 1990). Arten har således været stabil i antal såvel som i antal kolonier siden slutningen af 1980’erne omend med store årlige svingninger.

Dværgterne har i perioden efter 1980 været udbredt langs de danske kyster undtagen Bornholm og ved enkelte større søer inde i landet. I perioden 1978-1981 blev arten fundet ynglende på 126 lokaliteter, mens arten i 1988 blot blev registreret på 57 ynglepladser. Det ser således ud til, at antallet af yng-lepladser er halveret i løbet af 1980’erne og derefter har holdt sig stabilt. Ved en sammenligning af ynglefuglekortlægninger i 1971-1974 og 1993-1996, ser arten i første række ud til at have opgivet ynglepladser i Limfjorden og ved Fyn (Grell 1998).

Dværgterne har bevaret sin udbredelse langs de danske kyster i perioden ef-ter 1980, men yngler nu på blot halvt så mange lokaliteter som i 1980, men omtrent i samme antal som i 1989.

Konklusion

Dværgterne har formentlig været stabil i antal siden 1980 omend med store årlige svingninger, men samtidig er antallet af kolonier faldet med omkring 50 %. Inden for perioden 2004-2011 er arten ved tællingen i 2006 registreret i et antal under 400, mens der ved tællingen i 2009 blev optalt mere end 400 par.

Arten er presset på ynglehabitaten sandstrande, som ofte vil være forstyrret af menneskelige aktiviteter.

4.19 Sortterne Chlidonias niger Levested Sortterne yngler i Danmark i kolonier ved ferskvand ved åbne, våde enge med siv- og startuer samt grøfter og andre åbentvandsområder, i over-gangszonen mellem kreaturafgræssede enge og moser samt i søer og moser

Tabel 4.18.2. Bestand og udbredelse af ynglende dværgterne samt korttids- og langtids-

udvikling. ” + ” = fremgang, ” - ” = tilbagegang, ” 0 ” = stabil, ” ? ” = ukendt.


2004-2011

Langtidsudvikling

1980-2011

Bestand 410 par + 0



råder udeladt

2.300 km² ?/0 -


EU’s range tool


63

med rigelig flydebladsvegetation. Arten er trækfugl, som overvintrer i Vest-afrika.

Udbredelse Sortternen var tidligere mere almindelig og udbredt over det meste af lan-det, men er gået stærkt tilbage i 1900-tallet og forekommer i dag i ganske få områder i Vestjylland og uregelmæssigt i et kompleks af moser på Sjælland (Grell 1998).

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for sortterne blev foreløbig vurderet som ugunstig i 2003 på grund af stor tilbagegang og et lille antal tilbageværende ynglekolonier (Pihl m.fl. 2003).

International status Bestanden af sortterne i EU blev i 2004 opgivet til 13.000-19.000 par og beva-ringsstatus som værende ugunstig på baggrund af en konstant moderat til-bagegang i perioden 1970-2000 (Papazoglu m.fl. 2004).

Trusler De største trusler mod sortterne er tab af ynglehabitat i form af sumpområ-der i forbindelse med søer pga. tilgroning eller dræning, men også sprøjt-ning og forurening nævnes som trusler. Hele den europæiske bestand sam-les i august i IJsselmeer i Holland og senere i overvintringskvarteret i Vestaf-rika, hvilket i sig selv gør arten sårbar i disse områder (Hagemeijer & Blair 1997).

Bestandsudvikling i vore nabolande Bestanden af sortterne i Sverige blev omkring 2008 opgjort til 220 par og har været i fremgang siden midten af 1990’erne (Ottosson m.fl. 2012). I Schles-wig-Holstein blev bestanden opgjort til 56 par i 2007 og i tilbagegang både på langt sigt og på kort sigt i perioden 1998-2007 (Knief 2007). I Holland er arten opgjort til ca. 1.400 par i 2010. Bestanden har været stabil både på langt sigt i perioden 1990-2010 og på kort sigt i perioden 2001-2010 (Boele m.fl. 2012).


Overvågningsmetode Sortterne bliver overvåget årligt. Potentielle yngleområder besøges inden for perioden 25. maj-10. juni, og eventuelle sortterner bliver optalt fra et obser-vationspunkt. Ynglekolonien optælles tre gange i løbet af 20 min, og det maksimale antal bliver noteret som antallet af ynglefugle. Desuden bliver levestedsparametrene menneskelig aktivitet og driftspraksis registreret i den udstrækning, det er muligt (Pihl & Kahlert 2004). Overvågningsmetoden er i øvrigt under revision, og bl.a. vil antallet af par i kolonier, hvor ynglefuglene optælles, blive beregnet som antal fugle multipliceret med standardfaktoren 0,7, som korrigerer for at ikke alle fuglene er samlet i kolonien (Hälterlein m.fl. 1995).

Undersøgte lokaliteter Sortterne er i perioden 2004-2011 blevet eftersøgt potentielle ynglelokaliteter i fire områder (Tabel 4.19.1, Figur 4.19.1).

64

Resultater

Sortternen har i perioden 2004-2011 ynglet i tre områder og er yderligere an-givet som mulig ynglende i moseområdet nord for Roskilde. I Vejlerne i Nordjylland har antallet af ynglepar været vigende igennem perioden. I Vestjylland er arten registreret i Husby Sø og Vest Stadil Fjord, men også her har antallet været for nedadgående. I Sydjylland har sortterne ynglet i Has-bjerg Sø og Magisterkogen. Her har antallet af ynglepar fluktueret, hvilket mest skyldes, at lokaliteterne ligger tæt på den tyske grænse, og at arten i nogle år overvejende yngler syd for grænsen. Samlet set har sortternen væ-ret i tilbagegang i perioden 2004-2011.

I 1980 blev der registreret 190-220 par i 18-19 kolonier (Sørensen 1995). Efter-følgende blev bestanden vurderet til 100 par i perioden 1993-1996 (Grell 1998). Der er således tale om en støt tilbagegang, som fortsætter linjen fra slutningen af 1800-tallet, hvor der formodes at have ynglet flere tusinde par sortterner i Danmark (Grell 1998).

Sortterne har fortsat med at yngle på tre traditionelle ynglepladser i Jylland, men synes ikke længere at yngle på Sjælland. Arten ynglede tidligere også på Lolland og Langeland (Grell 1998).

Tabel 4.19.1. Overvågning af ynglende sortterne i Danmark, NOVANA 2004-2011. * angiver supplerende oplysninger fra over-

vågningen af Vejlerne.

Region Antal par

2004

Antal par

2005

Antal par

2006

Antal par

2007

Antal par

2008

Antal par

2009

Antal par

2010

Antal par

2011

Nordjylland 46 35-36* 37* 40* 29-40 18-25 24-33* 26-36*

Midt/Vestjylland 7-8 6 6 4 7 4 3 4

Sydjylland 17-18 15 14 1 9 8 13 18

Nordsjælland 0-1 0 - 0 - 0 0 0

I alt 70-73 56-57 57 45 45-56 30-37 40-49 48-58

Figur 4.19.1. Overvågning af ynglende sortterne i Danmark, NOVANA 2011. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund, og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund.

65

Konklusion

Antal ynglende sortterner har i såvel den korte periode 2004-2011 som i den lange periode 1980-2011 konstant været i tilbagegang. Arten synes at være forsvundet fra de sidste ynglelokaliteter på øerne.

4.20 Mosehornugle Asio flammeus Levested Mosehornuglen yngler i Danmark på større udyrkede arealer med lav vege-tation som strandenge og ådale, tidligere også i mose- og hedeområder. Ar-ten er trækfugl, som overvintrer i Vesteuropa.

Udbredelse Mosehornuglen var tidligere mere almindelig, men er gået tilbage efter 1950 og forekommer nu lokalt spredt over hele landet med flest registreringer i Vadehavsområdet (Grell 1998).

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for mosehornugle blev foreløbig vurderet som værende ugunstig i 2003 på grund af artens tilbagegang (Pihl m.fl. 2003).

International status Bestanden af mosehornugle i EU blev i 2004 opgivet til 5.200-19.000 par og bevaringsstatus som ugunstig på baggrund af en moderat tilbagegang i pe-rioden 1990-2000 (Papazoglu m.fl. 2004).

Trusler De største trusler mod mosehornugle er tab af ynglehabitat i form af udyr-kede områder med lav vegetation (Hagemeijer & Blair 1997).

Bestandsudvikling i vore nabolande Bestanden af mosehornugle i Sverige blev omkring 2008 opgjort til 1.700 par. Arten er stærkt fluktuerende fra år til år, men har tillige været i markant til-bagegang siden 1980 (Ottosson m.fl. 2012). I Schleswig-Holstein blev be-standen opgjort til 10 par i 2007 og trods årlige fluktuationer vurderet som værende stabil i perioden 1990-2007 (Jeromin 2008). I Holland er arten op-gjort til 15-20 par i 2010. Bestanden har været i tilbagegang på langt sigt i pe-rioden 1990-2010, mens tendensen er ukendt på kort sigt i perioden 2001-2010 (Boele m.fl. 2012).

Tabel 4.19.2. Bestand og udbredelse af ynglende sortterne samt korttids- og langtidsud-

vikling. ” - ” = tilbagegang, ” 0 ” = stabil forekomst.


2004-2011

Langtidsudvikling

1980-2011

Bestand Ca. 50 par - - 70-80 %



områder udeladt

406 km² 0 -




66


Overvågningsmetode Mosehornugle bliver overvåget hvert andet år, første gang i 2005. Potentielle lokaliteter overvåges fra observationspunkter først på aftenen eller i skum-ringen inden for perioden 1.-20. maj. Desuden bliver levestedsparametrene menneskelig aktivitet, vegetationshøjde og andel af træ- og buskvækst regi-streret i den udstrækning, det er muligt (Pihl & Kahlert 2004).

Undersøgte lokaliteter Mosehornugle blev i perioden 2004-2011 eftersøgt på potentielle lokaliteter spredt over hele landet (Tabel 4.20.1, Figur 4.20.1).

Resultater

Mosehornugle er fluktuerende i sin forekomst i Danmark, hvilket tydeligt fremgår af antallene af ynglepar i Danmark i perioden 2004-2011. Med 13 ynglepar var 2009 det bedste yngleår for arten efter 1980. De 5 par i 2011 lig-ger over det typiske for perioden efter 1980.

Tabel 4.20.1. Overvågning af ynglende mosehornugle i Danmark, NOVANA 2004-2011. *

angiver supplerende oplysninger fra DOF’s artsovervågning (Nyegaard 2012).

Region Antal par

2005

Antal par

2007

Antal par

2009

Antal par

2011

Nordjylland 1 0 1 0


Østjylland 0 0 0 0

Sydjylland 0 0 7 2

Fyn 0 0 2 1


Sydsjælland, Lolland, Falster 0 0 3 0

Supplerende 2 0 0 2

I alt 3 0 13 5

Figur 4.20.1. Overvågning af ynglende mosehornugle i Dan-mark, NOVANA 2011. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund, og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund.

67

Mosehornugle har som meget sjælden ynglefugl været fulgt af DOF efter den første ynglefugleregistrering i 1971-1974. Arten har generelt været i til-bagegang, og der er i stigende grad forekommet år helt uden ynglepar (Fi-gur 4.20.2.) I perioden 1980-1991 blev der registreret 2-6 ynglepar pr. år bort-set fra 1985, hvor arten ikke fandtes ynglende (Sørensen 1995). De årlige an-tal i perioden 1992-1997 er ikke kendt, men var generelt lave (Grell 1998). Fra 1998 har mosehornugle været fulgt årligt (Grell m.fl. 2004, Nyegaard & Grell 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, Nyegaard & Willemoes 2010, Eskildsen & Vikstrøm 2011, Nyegaard 2012).

Mosehornugle forekommer på egnede lokaliteter spredt over den nordlige, vestlige og sydlige del af Jylland samt den sydlige del af Øerne. Arten yngler ofte et enkelt år på en lokalitet, for derefter at forsvinde igen. Der synes ikke at være sket nogen ændring i udbredelsesmønstret efter 1980.

Konklusion

Antallet af ynglepar af mosehornugler er afhængig af føde i form af mus og har fluktueret igennem perioden 2004-2011, uden at der kan angives en trend. I perioden 1980-2011 har arten ligeledes fluktueret, men synes over-ordnet at have været stabil i antal ynglepar.

Figur 4.20.2. Antal ynglepar af mosehornugle i Danmark i perio-den 1980-2011.

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Ant

al fu

gle

0

2

4

6

8

10

12

14

Tabel 4.20.2. Bestand og udbredelse af ynglende mosehornugle samt korttids- og lang-

tidsudvikling. ” ? ” = ukendt, ” 0 ” = stabil forekomst.


2004-2011

Langtidsudvikling

1980-2011

Bestand 5 par ? 0



områder udeladt

140 km² ? ?




68

4.21 Natravn Caprimulgus europaeus Levested Natravn yngler overvejende i åbne fyrreskove på tør og sandet bund. I 1800-tallet var arten knyttet til lyngheder, men skiftede gradvis levested igennem det tyvende århundrede. De danske natravne tilhører den Nord- og Central-europæiske bestand, og de er trækfugle, som overvintrer i Øst- og Sydafrika.

Udbredelse Natravn har sin hovedudbredelse i sandede områder i Jylland, men arten yngler også i Nord- og Midtsjælland, på Bornholm samt enkelte andre om-råder på Øerne. Den samlede bestand blev i midte af 1990’erne opgjort til 500-600 par i Danmark (Jensen & Jacobsen 1996, Grell 1998).

Bevaringsstatus 2003 Den nationale bevaringsstatus for natravn blev foreløbig vurderet som gun-stig i 2003 på baggrund af stabil bestand siden midten af 1990’erne (Pihl m.fl. 2003).

International status Bestanden af natravn i EU blev i 2004 opgjort til 190.000-400.000 par og be-varingsstatus som værende ugunstig baseret på stor tilbagegang i perioden 1970-1990 (Papazoglu m.fl. 2004).

Trusler Der synes ikke at være egentlige trusler mod denne art i Danmark, så længe der findes tilstrækkelig ynglehabitat.

Bestandsudvikling i vore nabolande Bestanden af natravn i Sverige blev omkring 2007 opgjort til 7.300 par. Arten har været i tilbagegang frem til 2000, men er nu i fremgang (Ottosson m.fl. 2012). I Tyskland blev bestanden opgjort til 5.600-6.400 par i 2005 og be-standsudviklingen i perioden 1980-2005 vurderet som værende stabil (Sud-feldt m.fl. 2009). I Holland er arten opgjort til 14 par i 2010. Bestanden har været i tilbagegang på langt sigt i perioden 1990-2010, mens tendensen er ukendt på kort sigt i perioden 2001-2010 (Boele m.fl. 2012).


Overvågningsmetode Natravn overvåges ekstensivt hvert sjette år. Inden for perioden 2004-2011 skete det i 2007. Udbredelsen er opgjort på baggrund af alle observationer i DOFbasen af natravn med adfærdskoder, som indikerer yngleaktivitet, så-som redebygning, parringsflugt, territoriehævdelse osv. Endvidere er alle observationer frem til 15. august inddraget. Endelig er observationer, som helt tydeligt er forekomster af trækkende fugle, fjernet fra datasættet.

Resultater

Vurderet ud fra indtastningen i DOFbasen for 2007 var natravn udbredt i Jylland og pletvis på øerne (Fig. 4.21.1).

69

Det var første gang, natravn blev overvåget i NOVANA-regi, så der findes ikke noget egentligt sammenligningsgrundlag, men udbredelsen synes i Jyl-land ikke anderledes end ved den seneste danske atlasundersøgelse i 1993-1996, mens der synes at mangle registreringer på Midtsjælland (Grell 1998).

Såvel bestandsforhold som udbredelse synes ikke at have ændret sig meget siden anden halvdel af 1980’erne (Jensen & Jacobsen 1996, Grell 1998, DOF 2009).

Konklusion

Bestandsudviklingen for natravn er dårlig kendt før 1996, men vurderes som stabil i perioden 1996-2011. Udbredelsen er i stigende grad koncentreret i Vest- og Nordjylland, mens en del områder i Øst- og Jylland samt på Øerne ikke længere huser arten.

Figur 4.21.1. Overvågning af natravn i Danmark, NOVANA 2007. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund i DOFbasen, som indikerer yngleaktivitet.

Tabel 4.21.2. Bestand og udbredelse af ynglende natravn samt korttids- og langtidsudvik-

ling. ” ? ” = ukendt, ” 0 ” = stabil forekomst.


2004-2011

Langtidsudvikling

1980-2011

Bestand 500-600 par ? 0



områder udeladt

4.770 km² ? ?




70

4.22 Isfugl Alcedo atthis Levested Isfugl yngler i skrænter herunder kunstige i nærheden af fødesøgningsom-råder i form af klare åer og søer med en rig fauna af småfisk. De danske is-fugle er nærmest stand- og strejffugle, idet 71 % af genfund af ringmærkede danske isfugle blev gjort mindre end 10 km fra ringmærkningsstedet. Dan-mark besøges om vinteren af isfugle fra vore nabolande (Bønløkke m.fl. 2006).

Udbredelse Isfugl har sin hovedudbredelse i Jylland og på Fyn. Den er spredt forekom-mende på Sjælland og nærmest sjælden på de øvrige øer herunder Born-holm. Den samlede bestand blev i midten af 1990’erne opgjort til 300 par i Danmark (Grell 1998).

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for isfugl blev foreløbig vurderet som gunstig i 2003 på baggrund af en samlet set stigende bestand siden midten af 1970’erne (Pihl m.fl. 2003).

International status Bestanden af isfugl i EU blev i 2004 opgjort til 39.000-91.000 par og beva-ringsstatus som værende ugunstig baseret på stor tilbagegang i perioden 1970-1990 og senere stabilitet (Papazoglu m.fl. 2004).

Trusler Isfugl er en sky fugl og derfor sårbar over for forstyrrelser i yngleområdet. Der kan også lokalt være store svingninger i antal pga. forøget dødelighed i isvintre (Hagemeijer & Blair 1997, Grell 1998).

Bestandsudvikling i vore nabolande Bestanden af isfugl i Sverige blev omkring 2010 opgjort til 250 par med store årlige fluktuationer (Ottosson m.fl. 2012). I Schleswig-Holstein blev bestan-den opgjort til 220 par i 2006 og bestanden i perioden 1980-2006 vurderet som værende i fremgang trods store årlige fluktuationer (Koop 2006). I Hol-land er arten opgjort til ca. 350 par i 2010. Bestanden har været i fremgang på langt sigt i perioden 1990-2010, men stabil på kort sigt i perioden 2001-2010 (Boele m.fl. 2012).


Overvågningsmetode Isfugl overvåges ekstensivt hvert sjette år. Inden for perioden 2004-2011 ske-te det i 2007. Udbredelsen er opgjort på baggrund af alle observationer i DOFbasen af isfugl med adfærdskoder, som indikerer yngleaktivitet, såsom redebygning, parringsflugt, territoriehævdelse etc. Endvidere er alle obser-vationer fra perioden 15. april-15. august inddraget. Endelig er observatio-ner, som helt tydeligt er forekomster af trækkende fugle, fjernet fra datasæt-tet.

Resultater

Vurderet ud fra indtastningen i DOFbasen for 2007 var isfugl udbredt i hele Danmark undtagen Bornholm (Fig. 4.22.1).

71

Det var første gang, isfugl blev overvåget i NOVANA-regi, så der findes ik-ke noget egentligt sammenligningsgrundlag, men udbredelsen synes ikke væsentlig anderledes end ved den seneste danske undersøgelse af ynglefug-lenes udbredelse i 1993-1996, omend der øjensynligt er flere registreringer på Lolland-Falster (Grell 1998).

Bedømt ud fra udbredelsen i 2007 synes arten at have fortsat sin fremgang efter midten af 1990’erne eller i hvert fald at have opretholdt sin bestand og udbredelse (Grell 1998, DOF 2009).

I perioden efter 1980 har bestanden af isfugl været i fremgang, mens udbre-delsen nærmest synes at have været stabil, hvis der sammenlignes med yng-lefuglekortlægningen i 1971-1974 (Dybbro 1986).

Konklusion

Bestandsudviklingen af isfugl har i peioden 2004-2011 formentlig været sta-bil eller stigende. I den lange periode 1980-2011 er arten ekspanderet, hvad angår bestand og måske også med hensyn til udbredelse.

Figur 4.22.2. Overvågning af isfugl i Danmark, NOVANA 2007. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund i DOFbasen som indi-kerer yngleaktivitet.

Tabel 4.22.1. Bestand og udbredelse af ynglende isfugl samt korttids- og langtidsudvik-

ling. ”+ ” = fremgang, ” 0 ” = stabil forekomst, ” ? ” = ukendt.


2004-2011

Langtidsudvikling

1980-2011

Bestand 300 par 0/+ +



råder udeladt

10.900 km² ? ?


EU’s range tool


72

4.23 Sortspætte Dryocopus martius Levested Sortspætte yngler i Danmark i blandskov, hvor ældre bøgetræer støder op til nåletræsbevoksninger med forekomst af herkulesmyre og rød skovmyre, som er blandt sortspættens vigtigste fødeemner i yngletiden. Om vinteren er døde stammer, stubbe og stød vigtige fødesøgningspladser for arten. Sort-spætten er standfugl, som bliver i Danmark om vinteren.

Udbredelse Sortspætten indvandrede til Bornholm og Nordsjælland i begyndelse af 1960’erne og til Sønderjylland i 1970’erne og har siden spredt sig. Ved den seneste ynglefuglekortlægning i 1993-1996 var artens hovedudbredelse i den nordlige del af Jylland øst for israndslinjen, i Nordsjælland og på Bornholm. Den samlede bestand blev opgjort til 200-250 par i Danmark (Grell 1998).

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for sortspætte blev foreløbig vurderet som gunstig i 2003 på baggrund af en jævnt stigende bestand siden indvandrin-gen i 1961 (Pihl m.fl. 2003).

International status Bestanden af sortspætte i EU blev i 2004 opgjort til 130.000-260.000 par og bevaringsstatus som værende gunstig på baggrund af en moderat fremgang i perioden 1970-1990 og efterfølgende stabilitet (Papazoglu m.fl. 2004).

Trusler Sortspætte synes ikke truet, men kan komme i bekneb for egnede træer til redehuller, idet træerne kan blive fældet, eller redehuller overtages af andre fugle oftest bl.a. perleugler og alliker (Grell 1998).

Bestandsudvikling i vore nabolande Bestanden af sortspætte i Sverige blev omkring 2010 opgjort til 29.000 par med en lille bestandsfremgang efter 1980 (Ottosson m.fl. 2012). I Schleswig-Holstein blev bestanden opgjort til 400-430 par i perioden 2001-2004 og be-standen vurderet som værende i fremgang i perioden 1980-2006 (Koop 2005). I Holland er arten ikke omtalt i den seneste ynglefuglerapport, men arten er øjensynligt vidt udbredt i landet (Hagemeijer & Blair 1997).


Overvågningsmetode Sortspætte overvåges ekstensivt hvert sjette år. Inden for perioden 2004-2011 skete det i 2007. Udbredelsen er opgjort på baggrund af alle observationer i DOFbasen af sortspætte med adfærdskoder, som indikerer yngleaktivitet så-som redebygning, parringsflugt, territoriehævdelse osv. Endvidere er alle observationer medregnet. Endelig er to observationer, som helt tydeligt var forekomster af strejfende fugle, fjernet fra datasættet.

Resultater

Vurderet ud fra indtastningen i DOFbasen for 2007 var sortspætte vidt ud-bredt i Syd- Midt- og Østjylland samt på Sjælland med en enkelt registrering på Bornholm (Fig. 4.23.1).

73

Det var første gang, sortspætte blev overvåget i NOVANA-regi, så der fin-des ikke noget egentligt sammenligningsgrundlag. Sammenlignes med den seneste danske atlasundersøgelse af ynglefugle fra 1993-1996 (Grell 1998), har arten forsat sin ekspansion i Jylland og på Sjælland, mens den synes at være gået tilbage på Bornholm.

Bedømt ud fra udbredelsen i 2007 synes arten samlet set at have fortsat sin fremgang efter midten af 1990’erne eller i hvert fald at have opretholdt sin bestand og udbredelse (Grell 1998).

I perioden efter 1980, hvor bestanden var på ca. 35 ynglepar (Sørensen 1995), har såvel bestand som udbredelse af sortspætte været i fremgang, hvis der sammenlignes med ynglefuglekortlægningen i 1971-1974 (Dybbro 1986).

Konklusion

Bestandsudviklingen af sortspætte har været stigende i både det korte tids-rum 2004-2011 og det lange tidsrum 1980-2011. Arten har ekspanderet meget i Jylland siden 1980, mens udbredelsen i det korte tidsrum er vanskeligere at vurdere, da sortspætte formentlig er gået frem i Jylland, men tilbage på Bornholm.

Figur 4.23.1. Overvågning af sortspætte i Danmark, NOVANA 2007. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund i DOFbasen som indikerer yngleaktivitet.

Tabel 4.23.1. Bestand og udbredelse af ynglende sortspætte samt korttids- og langtidsud-

vikling. ”+- ” = fremgang, ” 0 ” = stabil forekomst, ”?” = ukendt.


2004-2011

Langtidsudvikling

1980-2011

Bestand 200-250 par 0/+ +



områder udeladt

8.920 km² ? +




74

4.24 Hedelærke Lullula arborea Levested Hedelærke yngler i åbne, sandede områder med lav vegetation. Der skal væ-re bar jord med spredt vegetation, men også små buske og træer til sangpo-ster. Arten yngler således i heder, klitheder og ryddede områder i nåleskove. I særdeleshed nyplantede fyrreskove på 2-3 år synes attraktive for arten. De danske hedelærker er trækfugle, som overvintrer i Sydvesteuropa.

Udbredelse Hedelærke har sin hovedudbredelse i sandede områder i Jylland, men arten yngler også i Nord- og Midtsjælland, på Bornholm samt enkelte andre om-råder på Øerne. Den samlede bestand blev i midten af 1990’erne opgjort til 300 par i Danmark (Grell 1998).

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for hedelærke blev foreløbig vurderet som gunstig i 2003 på baggrund af en stabil bestand siden midten af 1970’erne (Pihl m.fl. 2003).

International status Bestanden af hedelærke i EU blev i 2004 opgjort til 860.000-2,4 mio. par og bevaringsstatus vurderet som værende ugunstig på baggrund af stor tilba-gegang i perioden 1970-1990 (Papazoglu m.fl. 2004).

Trusler Der synes ikke at være egentlige trusler mod denne art, så længe der findes tilstrækkelig ynglehabitat.

Bestandsudvikling i vore nabolande Bestanden af hedelærke i Sverige blev omkring 2010 opgjort til 15.000 par, og arten har været i fremgang siden 1980 (Ottosson m.fl. 2012). I Tyskland blev bestanden opgjort til 44.000-60.000 par i perioden 2008, og den har væ-ret i fremgang i perioden 1980-2005 (Sudfeldt 2009). I Holland er arten ikke omtalt i den seneste ynglefuglerapport, men arten er øjensynligt vidt ud-bredt i landet (Hagemeijer & Blair 1997).


Overvågningsmetode Hedelærke overvåges ekstensivt hvert sjette år. Inden for perioden 2004-2011 skete det i 2009. Udbredelsen er opgjort på baggrund af alle observati-oner i DOFbasen af natravn med adfærdskoder, som indikerer yngleaktivitet såsom redebygning, parringsflugt, territoriehævdelse osv. Endvidere er alle observationer, som ikke omfatter trækkende eller overflyvende fugle, fra 1. april til 31. juli inddraget. Endelig er observationer, som helt tydeligt er fo-rekomster af trækkende fugle, fjernet fra datasættet.

Resultater

Vurderet ud fra indtastningen i DOFbasen for 2009 var hedelærke udbredt i Jylland og pletvis på Øerne (Fig. 4.24.1).

75

Det var første gang, hedelærke blev overvåget i NOVANA-regi, så der fin-des ikke noget egentligt sammenligningsgrundlag, men udbredelsen synes ikke væsentlig forskellig fra den seneste danske atlasundersøgelse af yngle-fugle i 1993-1996 (Grell 1998). På baggrund af denne undersøgelse blev he-delærke vurderet til 300 par i Danmark (Grell 1998). I 2010 og 2011 er hede-lærke indgået i DOF’s overvågning af sjældne ynglefugle, og bestanden vurderes i 2011 til 350-450 par og som værende stabil eller i fremgang (Nye-gaard 2012).

Såvel bestandsforhold som udbredelse synes ikke at have ændret sig meget siden anden halvdel af 1970’erne, omend der angives en vis koncentration i et mindre antal kerneområder (Grell 1998, DOF 2009).

Konklusion

Bestandsudviklingen for hedelærke i den korte periode 2004-2011 såvel som den lange 1980-2011 er formentlig nærmest stabil. Udbredelsen er måske i tilbagegang og koncentreret i færre områder.

Figur 4.24.1. Overvågning af hedelærke i Danmark, NOVANA 2009. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund i DOFbasen, som indikerer yngleaktivitet.

Tabel 4.24.1. Bestand og udbredelse af ynglende hedelærke samt korttids- og langtidsud-

vikling. ” - ” = tilbagegang, ” 0 ” = stabil forekomst.


2004-2011

Langtidsudvikling

1980-2011

Bestand 300 par ?/0 0



områder udeladt

6.000 km² 0 ?




76

4.25 Markpiber Anthus campestris Levested Markpiber yngler i Danmark i tørre, åbne og sandede klitter nær kysten. Der skal være store områder med bart sand. Arten er trækfugl, som overvintrer i Afrika og på Den Arabiske Halvø.

Udbredelse Markpiber har altid været fåtallig, men forekom tidligere en del steder i lan-det mod øst til Bornholm. Arten er gået stærkt tilbage i løbet af 1900-tallet og forekommer nu alene uregelmæssigt på Anholt og Skagenhalvøen (Grell 1998).

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for markpiber blev i 2003 foreløbig vurderet som ugunstig på baggrund af artens tilbagegang og en stor risiko for at arten helt skulle forsvinde fra Danmark (Pihl m.fl. 2003).

International status Bestanden af markpiber i EU blev i 2004 opgjort til 460.000-820.000 par og bevaringsstatus vurderet som værende ugunstig på baggrund af stor tilba-gegang i perioden 1970-1990 (Papazoglu m.fl. 2004).

Trusler Arten yngler på lokaliteter, der er yndede mål for rekreative aktiviteter i sommerhalvåret, og forstyrrelser er formentlig den mest oplagte trussel, men også ødelæggelse i form af tilgroning af ynglehabitater spiller en rolle (Hagemeijer & Blair 1997, Grell 1998). Danmark ligger på grænsen af mark-pibers yngleudbredelse. For andre arter i tilbagegang er det konstateret, at udbredelsesområdet indsnævres i perioder med tilbagegang, og dette kan være medvirkende årsag til artens tilbagegang i Danmark.

Bestandsudvikling i vore nabolande Bestanden af markpiber i Sverige blev omkring 2010 opgjort til 42 par, og ar-ten har været i markant tilbagegang siden 1980 (Ottosson m.fl. 2012). I Tysk-land blev bestanden opgjort til 900-1.300 par i 2008 og vurderet som væren-de i markant tilbagegang i perioden 1980-2005 (Sudfeldt 2009). I Holland er arten ikke omtalt i den seneste ynglefuglerapport, men der synes at være en del yngleområder i landet (Hagemeijer & Blair 1997).


Overvågningsmetode Markpiber er i perioden 2004-2011 blevet overvåget årligt. Potentielle yngle-områder er blevet gennemgået for syngende hanner langs transekter med en indbyrdes afstand på 200 m inden for perioden 20. maj-10. juni. Desuden er levestedsparametrene vegetationshøjde, andel af areal med bart sand og menneskelig aktivitet blevet registreret i den udstrækning, det har været muligt (Pihl & Kahlert 2004).

Undersøgte lokaliteter Markpiber blev i perioden 2004-2011 eftersøgt på potentielle ynglelokaliteter på Skagens Gren og på Anholt i henholdsvis Nordjylland og Østjylland (Ta-bel 4.25.1, Figur 4.25.1).

77

Resultater

Der er registreret 0-3 ynglepar årligt af markpiber i Danmark i perioden 2004-2011. Fem af otte år er arten fundet ynglende med tre år i Skagenområ-det og tre år på Anholt. Danmark ligger på nordkanten af artens udbredel-sesområde, og selv om der ikke umiddelbart er nogen trend i resultaterne fra perioden 2004-2011, er arten nu så fåtallig, at det formentlig er et spørgsmål om tid, før markpiber er helt forsvundet som dansk ynglefugl.

Markpiber har været overvåget af DOF siden 1998. I perioden 1998-2003 er antallet af registrerede par faldet fra 18-24 i 1998 til 13-15 i 2002. Anholt blev ikke overvåget i 2003, så tallet fra dette år kendes ikke (Grell m.fl. 2004).

I 1983 vurderedes den samlede danske bestand til at være 35-40 par, og arten ynglede ud over de nuværende yngleområder også i Nordsjælland og med spredte fund på Samsø, Djursland og Bornholm (Sørensen 1995).

Tabel 4.25.1. Overvågning af ynglende markpiber i Danmark, NOVANA 2004-2011.

Region Antal par

2004

Antal par

2005

Antal par

2006

Antal par

2007

Antal par

2008

Antal par

2009

Antal par

2010

Antal par

2011

Nordjylland 0 2 1 0 0 0 0 1

Østjylland 0 0 2 0 0 2 1 0

I alt 0 2 3 0 0 2 1 1

Figur 4.25.1. Overvågning af ynglende markpiber i Danmark, NOVANA 2011. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund, og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund.

78

Konklusion

Markpiber har nærmest været stabil på et meget lavt niveau i perioden 2004-2011, mens arten har været i tilbagegang i perioden 1980-2011. Udbredelsen er ligeledes indskrænket i perioden 1980-2011, hvor arten er forsvundet fra alle ynglepladser på nær Anholt og Skagenhalvøen.

4.26 Rødrygget tornskade Lanius collurio Levested Den rødryggede tornskade yngler i en række åbne varierede habitater med buskadser, enkeltstående træer, levende hegn osv., som eksempelvis over-drev, klitheder, græsningsenge og ryddede arealer i skov. De danske rød-ryggede tornskader er trækfugle, som overvintrer i Øst – og Sydafrika.

Udbredelse Rødrygget tornskade er udbredt over hele Danmark. Den samlede bestand blev i midten af 1970’erne opgjort til 1.500-3.000 par, og dette estimat blev opretholdt ved den seneste ynglefuglekortlægning midt 1990’erne (Dybbro 1976, Grell 1998).

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for rødrygget tornskade blev foreløbig vurde-ret som gunstig i 2003 på baggrund af en stabil bestand siden midten af 1970’erne (Pihl m.fl. 2003).

International status Bestanden af rødrygget tornskade i EU blev i 2004 opgjort til 1,5-2,7 mio. par og bevaringsstatus vurderet som værende som ugunstig på baggrund af stor tilbagegang i perioden 1970-2000 (Papazoglu m.fl. 2004).

Trusler Den vedvarende tilbagegang, arten har været igennem, skyldes formentlig først og fremmest ødelæggelse af artens ynglehabitater, men tørke i artens overvintringskvarterer nævnes som en medvirkende årsag (Hagemeijer & Blair 1997).

Bestandsudvikling i vore nabolande Bestanden af rødrygget tornskade i Sverige blev omkring 2010 opgjort til 44.000 par. Bestandsudviklingen har været negativ siden 1980 (Ottosson m.fl. 2012). Arten er hverken omtalt fra Tyskland eller Holland i de seneste ynglefuglerapporter.

Tabel 4.25.2. Bestand og udbredelse af ynglende markpiber samt korttids- og langtidsud-

vikling. ” - ” = tilbagegang, ” 0 ” = stabil forekomst, ”?” = ukendt.


2004-2011

Langtidsudvikling

1980-2011

Bestand 1 par ?/0 -



områder udeladt

18 km² 0 -




79


Overvågningsmetode Rødrygget tornskade overvåges ekstensivt hvert sjette år. Inden for perioden 2004-2011 skete det i 2009. Udbredelsen er opgjort på baggrund af alle ob-servationer i DOFbasen af rødrygget tornskade med adfærdskoder, som in-dikerer yngleaktivitet såsom redebygning, parringsflugt, territoriehævdelse etc. Endvidere er alle observationer, som ikke omfatter trækkende eller over-flyvende fugle, fra 1. juni til 31. juli inddraget. Endelig er observationer, som helt tydeligt er forekomster af trækkende fugle, fjernet fra datasættet.

Resultater

Vurderet ud fra indtastningen i DOFbasen for 200 var rødrygget tornskade udbredt i hele Danmark (Fig. 4.26.1).

Det var første gang, rødrygget tornskade blev overvåget i NOVANA-regi, så der findes ikke noget egentligt sammenligningsgrundlag, men udbredelsen synes ikke væsentlig forskellig fra den seneste danske atlasundersøgelse af ynglefugle i 1993-1996 (Grell 1998).

Hverken bestandsforhold eller udbredelse synes at have ændret sig siden anden halvdel af 1970’erne (Grell 1998), omend der synes at være sket en mindre forskydning mod vest. Efter den seneste vurdering er bestandsud-viklingen måske i tilbagegang (DOF 2009).

Figur 4.26.1. Overvågning af rødrygget tornskade i Danmark, NOVANA 2009. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund i DOFbasen som indikerer yngle-aktivitet.

80

Konklusion

Bestandsudviklingen for rødrygget tornskade vurderes som stabil eller må-ske på det allerseneste som i tilbagegang. Udbredelsen synes at være stabil på trods af en vis forskydning mod vest.

4.27 Skarv Phalacrocorax carbo sinensis Baggrund Overvågning af den danske ynglebestand af skarv er i perioden 2004-2011 indgået i NOVANA. Arten blev taget af Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I i 1997, så skarv overvåges nu som regelmæssigt tilbagevendende trækfugl. De danske ynglekolonier af skarv er siden 1980’erne blevet overvåget årligt af først Skov- og Naturstyrelsen og senere DMU (Bregnballe & Gregersen 1995).

Levested Skarven ynglede oprindeligt udelukkende i træer i nærheden af vandområ-der med fisk, men yngler nu også på jorden på beskyttede lokaliteter som småøer eller rev. Arten er trækfugl, som overvintrer i Vesteuropa (inklusive Danmark) og Nordafrika.

Udbredelse Omkring 1876 blev skarven udryddet som dansk ynglefugl, og først i 1938 etablerede den sig igen. Fra begyndelsen af 1970’erne blev beskyttelsen af skarv gradvist øget i Danmark og resten af Europa, og bestanden tiltog som følge heraf hastigt igennem 1980’erne (Bregnballe 1996). Midt i 1990’erne stabiliserede ynglebestanden sig, men en mindre tilbagegang har været ob-serveret de seneste år (Bregnballe m.fl. 2011).

Bevaringsstatus i 2003 Skarven blev ikke været underlagt en national vurdering af bevaringsstatus i 2003.

International status Bestanden af skarv i EU blev i 2004 opgjort til 150.000-160.000 par og beva-ringsstatus vurderet som værende gunstig på baggrund af stor fremgang i perioden 1970-2000 (Papazoglu m.fl. 2004).

Trusler Bestanden af skarv i Danmark har tidligere været holdt nede ved intensiv forfølgelse (Bregnballe & Gregersen 1995).

Tabel 4.26.1. Bestand og udbredelse af ynglende rødrygget tornskade samt korttids- og

langtidsudvikling. ” - ” = tilbagegang, ” 0 ” = stabil forekomst, ”?” = ukendt.


2004-2011

Langtidsudvikling

1980-2011

Bestand 1.500 par 0/- 0/-

Forekomstareal i 10 X 10 km²

felter med evt. vandområder

udeladt

14.300 km² 0 0


EU’s range tool


81

Bestandsudvikling i vore nabolande I Sverige forekommer arten overvejende i den sydlige tredjedel af landet, og bestanden blev vurderet til 44.000 par i 2009 og som værende stabil efter mange årtiers fremgang (Ottosson m.fl. 2012). I Schleswig-Holstein har skarv med små årlige variationer ligger stabilt omkring 2.500 par i perioden 1992-2011 (Kieckbusch & Koop 2011). I Holland er bestanden opgjort til ca. 24.000 par i 2010, og tendensen vurderet fra 1990 viser fremgang og fra 2001 en sta-bil bestand (Boele m.fl. 2012).


Overvågningsmetode Skarv har været overvåget årligt siden 1989. I perioden 2004-2011 er denne overvågning indgået i NOVANA. Antallet af reder i de enkelte kolonier er blevet optalt inden for den periode, hvor æggene er klækket, og der er unger i rederne.

Undersøgte lokaliteter Skarv blev i perioden 2004-2011 eftersøgt på potentielle ynglelokaliteter spredt over hele landet (Figur 4.27.1, Figur 4.27.2).

Resultater

Der blev under overvågningen i perioden 2004-2011 optalt mellem 39.906 skarvreder i Danmark i 2005 og 25.189 skarvreder i 2011 (Figur 4.27.1). Disse fugle har været fordelt på 58-65 kolonier/år. Ynglebestanden af skarv har så-ledes samlet set været i tilbagegang siden 2004.

I 1980 blev skarven totalfredet, og i 1982 blev bestanden opgjort til 3.713 ynglepar (Bregnballe & Gregersen 1995). Ynglebestanden af skarv er over-våget årligt fra 1989 (Figur 4.27.2). På trods af de senere års tilbagegang er bestanden af skarver fortsat meget større end i 1980’erne.

Figur 4.27.1. Overvågning af ynglende skarv i Danmark, NO-VANA 2004-2011.

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Ant

al fu

gle

0

10.000

5.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

40.000

45.000

82

Skarverne har i perioden efter 2004 været udbredt over hele Danmark, og der er ikke sket store forskydninger imellem landsdelene inden for perioden (Figur 4.27.3). I 1980 fandtes blot tre kolonier i Danmark: Vorsø i Horsens Fjord, Ormø i Sydsjælland og Brændegårdssøen på Fyn.

Konklusion

Bestanden af skarv i Danmark har samlet set været i fremgang siden 1980. I perioden efter 2005 har været tale om tilbagegang i antal, mens udbredelsen øjensynligt har været stabil.

Figur 4.27.2. Udviklingen i antal-let af reder af skarv i Danmark 1989-2009.

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Ant

al r

eder

0

10.000

5.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

40.000

45.000

Figur 4.27.3. Overvågning af ynglende skarv i Danmark, NO-VANA 2011.

2 - 215

215 - 533

533 - 980

980 - 1795

1795 - 3049

83

5 Overvågning af trækfugle 2004-2011

Data for trækfugle vil i lighed med data for ynglefuglene blive præsenteret i taksonomisk rækkefølge efter en gennemgang af de enkelte tællinger.

5.1 Vandfugletællinger

5.1.1 Vandfugle, midvinter

Baggrund Midvintertællinger af vandfugle er årlige og skiftevis landsdækkende eller reducerede optællinger, således at landsdækkende optællinger i princippet gennemføres hvert tredje år og reducerede tællinger de øvrige år. Optællin-gerne er internationale og har været gennemført i hele Europa og meget sto-re dele af den øvrige verden i den midterste weekend i januar siden 1964. I perioden 2004-2011 har det ikke helt været muligt at følge planen for optæl-linger. Der blev gennemført en landsdækkende optælling af vandfugle i 2004, mens optællingen, som skulle have været udført i 2007, blev udskudt til 2008. Den planlagte optælling i 2010 blev sparet bort. Overvågningen i år uden en landsdækkende tælling er sket gennem reducerede optællinger.

I Danmark har der været gennemført landsdækkende tællinger i 1969-1973, 1987-1992, 2000 og under NOVANA i 2004 og 2008 (Joensen 1974, Laursen m.fl. 1997, Pihl m.fl. 2001, Petersen m.fl. 2006 og 2010).

Begge typer af optællinger afrapporteres til Wetlands International og dan-ner baggrund for de løbende vurderinger af bestandsstørrelser af alle arter af vandfugle, senest i 2012 (Wetlands International 2012).

Undersøgelsesområde De landsdækkende vandfugletællinger skal dække alle de vandfuglearter, der opholder sig i Danmark ved midvinter, og omfatter dels tællinger fra land af alle potentielle rastepladser, som kan dækkes på denne måde, og dels flytællinger af vandfuglene i alle danske marine områder fra den cen-trale Nordsø til øst for Bornholm (Figur 5.1.1.1, Figur 5.1.1.2).

I 2004 og 2008 gennemførtes landsdækkende optællinger af overvintrende fugle i Danmark. Optællingerne blev i 2004 gennemført i perioden 3. januar til 29. februar hvoraf de landbaserede optællinger i perioden 10. januar til 25. januar. Der blev gennemført 19 optællinger fra fly, og 399 lokaliteter blev dækket fra landjorden

Optællingerne blev i 2008 gennemført i perioden 13. december 2007 til 31. marts 2008 hvoraf de landbaserede optællinger i perioden 10. januar til 25. januar. Der blev gennemført 25 optællinger fra fly, og 565 lokaliteter blev dækket fra landjorden. Hele Kattegat og den vestlige Østersø blev dækket i 2008 (Figur 5.1.1.2), hvilket ikke var tilfældet i 2004 (Figur 5.1.1.1).

84

De reducerede midvintertællinger har i alle de år, hvor der ikke er blevet gennemført landsdækkende tællinger, dækket 40 områder, som optælles fra land, og otte områder, som optælles fra fly (Figur 5.1.1.3, Figur 5.1.1.4).

Figur 5.1.1.1. Landsdækkende optælling af vandfugle, som kombinerer flytælling med land-baserede optællinger, vinteren 2004. Området med den mørke-ste lyseblå farve er den danske økonomiske zone (dansk EEZ).

100 km

Lokaliteter optalt fra landTransekter optalt fra flyTotaltællingsområde

Figur 5.1.1.2. Landsdækkende optælling af vandfugle, som kombinerer flytælling med land-baserede optællinger, vinteren 2008. . Området med den mør-keste lyseblå farve er den danske økonomiske zone (dansk EEZ).

100 km

Lokaliteter optalt fra landTransekter optalt fra flyTotaltællingsområde

85

Resultaterne fra disse sidste tællinger danner grundlag for beregning af et artsindeks, der udarbejdes for de talrigeste vandfuglearter i Danmark. Der er foretaget beregninger af indeks for vandfugle efter den internationalt aner-kendte metode som Underhill & Prŷs-Jones (1994) har udviklet. Denne me-tode anvendes på et fastlagt sæt af undersøgelsesområder og indsætter be-regnede værdier, hvis der mangler en tælling fra et område.

Indeksberegningerne viderefører således beregninger foretaget af Pihl (2000), men er her alene præsenteret for resultater af svømmeandetællinger-ne i oktober måned. I de nye beregninger er 1994 valgt som basisår, dvs. in-deks 100. Det skyldes dels, at 1994 var året, hvor Habitatdirektivet trådte i kraft, og dels, at EU-kommissionen har foreslået dette som basisår ved den-ne type beregninger. Beregningerne er foretaget med et nyudviklet Win-dows-baseret software NUIndex (Clausen & Sommerlund, upubl.) til afløs-

Figur 5.1.1.3. Reducerede optæl-linger af vandfugle. Dækning ved optællinger fra fly i 8 kystområ-der.

1

2 3 4

56

8

7

Figur 5.1.1.4. Reducerede optæl-linger af vandfugle. Dækning ved optællinger fra land i 40 ferske og brakke områder.

27 341533

14

12

109

811

13

5

31

630

29

284

3

2

1

32

16 35

1718

1924

25

2122

2320

3837

36

40

3926

86

ning af det forældede DOS-baserede UINDEX-software, der blev benyttet tidligere.

Metode Store dele af de indre danske farvande kan ikke optælles fra land, hvorfor disse områder primært optælles fra flyvemaskine. Optællingerne består dels af totaltællinger, hvor samtlige fugle i et område tælles, og dels af linjetran-sekttællinger, hvor fuglene optælles ud til given afstand i tre-fire transekt-bånd langs prædefinerede transektlinjer. Ved optællingerne er anvendt to flytyper. Enmotors Cessna 172 og to-motors Partenavia P-68. Cessnaen er primært brugt til kystnære totaloptællinger, hvorimod Partenaviaen er brugt til linjetransekttællinger og totaloptællinger ved øer og rev. Observationer indtales direkte på en diktafon og korreleres efterfølgende med en GPS, så-ledes at observationernes geografiske placering kan bestemmes. De lands-dækkende optællinger i vinteren 2004 og 2008 er afrapporteret særskilt med omfattende beskrivelser af flyoptællingsmetoderne (Petersen m.fl. 2006, 2010).

5.1.2 Kortnæbbet gås Anser brachyrhynchus og bramgås Branta leucopsis, medio marts

Baggrund Optællingen af kortnæbbet gås og bramgås er årlig og sker i form af lands-dækkende, sideløbende optællinger. Optællingen af bramgås er internatio-nal og har været gennemført i Nordvesteuropa i den midterste weekend i marts siden midten af 1980’erne. For kortnæbbet gås er optællingen national, og disse tællinger blev igangsat i 2004. Begge optællinger afrapporteres til Wetlands International og danner baggrund for de løbende vurderinger af bestandsstørrelsen af de to arter (Wetlands International 2012).

Undersøgelsesområde Kortnæbbet gås bliver optalt på de traditionelle rastepladser i Vest- og Nordjylland, mens bramgås dækkes på artens rastepladser i Vest- og Nord-jylland og enkelte steder i det sydlige Danmark. Begge arter dækkes gennem landbaserede tællinger.

5.1.3 Knortegås Branta bernicla, primo maj

Baggrund Optællingen af knortegås sker ve en årlig landsdækkende optælling, som omfatter de to underarter mørkbuget knortegås Branta bernicla bernicla og lysbuget knortegås Branta bernicla hrota. Denne optælling er international og har været gennemført i Nordvesteuropa i begyndelsen af maj siden midten af 1980’erne. Optællingen afrapporteres til Wetlands International og danner baggrund for de løbende vurderinger af bestandsstørrelsen af de to underar-ter af knortegås (Wetlands International 2012).

Undersøgelsesområde Mørkbuget knortegås optælles på de traditionelle rastepladser i Vadehavet, det sydlige Danmark og lokalt i andre områder, mens lysbuget knortegås tælles i Nord- og Nordvestjylland og enkelte steder mod syd til Nordfyn. Overvågningen kombinerer en flytælling i Vadehavet med landbaserede tællinger i det øvrige Danmark.

87

5.1.4 Lille kobbersneppe Limosa lapponica og islandsk ryle Calidris canutus, primo maj

Baggrund Optællingen af lille kobbersneppe sker i alle relevante fuglebeskyttelsesom-råder, mens overvågningen af islandsk ryle alene gennemføres i Vadehavet. Optællingen er national og har været gennemført i Danmark siden 2004, da begge arter optræder på udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområder.

Undersøgelsesområde Lille kobbersneppe optælles på rastepladser i de danske fuglebeskyttelses-områder, mens islandsk ryle alene overvåges i Vadehavet. Overvågningen kombinerer en flytælling i Vadehavet med landbaserede tællinger i det øvri-ge Danmark.

5.1.5 Hjejle Pluvialis apricaria, primo maj

Baggrund Optællingen af hjejle er landsdækkende og sigter mod at overvåge arten i fuglebeskyttelsesområder, hvor hjejle indgår i de udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområder som trækfugl.

Undersøgelsesområde Hjejle dækkes gennem landbaserede tællinger i nogle udvalgte fuglebeskyt-telsesområder i hele landet undtagen Bornholm.

5.1.6 Vandfuglefugle fældning, august

Baggrund Optællinger af fældefugle er landsdækkende og sigter mod at dække en række arter af vandfugle, som i sensommeren fælder deres svingfjer og i en periode på 4-6 uger er ude af stand til at flyve. Fuglene samles i bestemte områder, som er specielt egnede, og arterne indgår i udpegningsgrundlaget for en række fuglebeskyttelsesområder.

I 2006 blev der gennemført en landsdækkende optællinger af fældende fugle i de indre danske farvande. Der blev i alt gennemført 13 flyvninger i perio-den 25. juli til 11. september og optalt 52 lokaliteter fra landjorden i perioden 5. august til 25. august. Den østlige del af vestlige Østersø samt farvandet omkring Bornholm blev kun sparsomt dækket (Figur 5.1.6.1).

88

5.1.7 Vadefugle, medio august

Baggrund Optællingen af vadefugle i august omfatter klyde Recurvirostra avosetta, strandhjejle Pluvialis squatarola, stor regnspove Numenius arquata, rødben Tringa totanus og hvidklire Tringa nebularia. Denne optælling er national og sigter mod at overvåge de fem arter i fuglebeskyttelsesområder, hvor de indgår i udpegningsgrundlagene.

Undersøgelsesområde Klyde dækkes i nogle få udvalgte fuglebeskyttelsesområder i og uden for Vadehavet, hvor fuglene samles i sensommeren for at fælde svingfjer. De fi-re øvrige arter bliver alene optalt i fuglebeskyttelsesområder i det danske Vadehavsområde. Overvågningen kombinerer en flytælling i Vadehavet med landbaserede tællinger af klyde i det øvrige Danmark.

5.1.8 Grågås Anser anser, medio september

Baggrund Optællingen af grågæs er en international, landsdækkende tælling, som har været gennemført i Europa og Nordafrika i den midterste weekend i sep-tember siden midten af 1980’erne. Optællingen afrapporteres til Wetlands International og danner baggrund for de løbende vurderinger af bestands-størrelsen af grågås (Wetlands International 2012). Nationalt sigter tællingen mod at overvåge grågås i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten indgår i udpegningsgrundlagene.

Undersøgelsesområde Grågæs optælles på de traditionelle rastepladser over hele landet. Arten dækkes gennem landbaserede tællinger.

Figur 5.1.6.1. Landsdækkende optælling af fældende vandfugle som kombinerer flytælling med landbaserede optællinger, sen-sommeren 2006. Området med den mørkeste lyseblå farve er den danske økonomiske zone (dansk EEZ).

100 km

Lokaliteter optalt fra landTransekter optalt fra flyTotaltællinger optalt fra fly

89

5.1.9 Svømmeænder, oktober

Baggrund Optællingen af fugle i oktober omfatter pibeand Anas penelope, knarand Anas strepera, krikand Anas crecca, gråand Anas plathyrhynchos, spidsand Anas acuta, skeand Anas clypeata og taffeland Aythya ferina. Denne tælling er nati-onal og sigter mod at overvåge de seks arter i fuglebeskyttelsesområder, hvor arterne indgår i udpegningsgrundlagene, samt i en række reservater og i nogle naturgenoprettede områder. Gråand overvåges også, men indgår ik-ke i noget udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområder. De seks fugle-arter er alle følsomme over for kulde og forlader i stor udstrækning Dan-mark i tilfælde af længerevarende frostperioder. Arterne dækkes derfor dår-ligt ved midvintertællinger, men bliver i stedet dækket ved en oktobertæl-ling. Endvidere dækkes lysbuget knortegås ved denne tælling specielt med-blik på at vurdere ynglesucces.

Undersøgelsesområde Lysbuget knortegås, svømmeænder og taffeland dækkes i en række områder over hele landet undtagen Bornholm. Overvågningen kombinerer en flytæl-ling i Vadehavet med landbaserede tællinger i det øvrige Danmark.

5.1.10 Strandskade Haematopus ostralegus og almindelig ryle Calidris alpina, oktober

Baggrund Optællingen af vadefugle i oktober omfatter strandskade og almindelig ryle. Denne tælling er national og sigter mod at overvåge de to arter i de fuglebe-skyttelsesområder, hvor arterne indgår i udpegningsgrundlagene.

Undersøgelsesområde Strandskade og almindelig ryle er udbredt over hele Danmark, men dækkes alene i Vadehavet, og almindelig ryle endvidere i områder, hvor arterne indgår i udpegningsgrundlagene.

5.1.11 Pibesvane Cygnus bewickii, november

Baggrund Optællinger af pibesvane i november er national og sigter mod at overvåge arten i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten indgår i udpegningsgrund-lagene. Der gennemføres på dette tidspunkt af året punktvise optællinger af flokke i en række nordeuropæiske lande for at skaffe data til en vurdering af artens ynglesucces, men disse tællinger dækker ikke alle områder.

Undersøgelsesområde Pibesvane optælles på de traditionelle rastepladser i Jylland samt i enkelte andre områder, hvor arten ofte forekommer på træk om efteråret.

5.2 Lommer Gavidae Levested Lommer omfatter dels rødstrubet lom Gavia stellata, som yngler i søer i arkti-ske og højarktiske områder rundt omkring Nordpolen, og sortstrubet lom Gavia arctica, som yngler i søer fra den nordlige del af De britiske Øer og Skandinavien østover. Begge arter overvintrer primært i lavvandede, fiske-rige områder til havs.

90

Udbredelse Der yngler ikke lommer i Danmark, men de to arter forekommer som træk – og vintergæster. De i Danmark overvintrende lommer registreres fortrinsvis i Nordsøen og Ålborg Bugt. Hovedparten af de sortstrubede lommer træffes overvintrende i den østlige del af landet.

Bevaringsstatus i 2003 Lommerne blev ikke underlagt en national vurdering af bevaringsstatus i 2003.

Trusler Lommerne er øjensynligt meget følsomme over for menneskelige forstyrrel-ser i det marine miljø. Erfaringer fra optællinger af havfugle fra skib viser, at lommerne reagerer på tilstedeværelsen af skibe på afstande af helt op til me-re end en kilometer (Schwemmer m.fl. 2011). Intensiv udnyttelse af det ma-rine miljø gennem etablering af f.eks. havvindmølleparker, broforbindelser og hurtigfærge-ruter kan således påvirke fordelingen af lommer i vores far-vande.

Udviklingen i den samlede bestand i det geografiske område Den samlede bestand af rødstrubet lom i Nordvesteuropa er vurderet til 100.000-450.000 fugle i 2000 uden angivelse af bestandsudvikling. Arten overvintrer primært i det nordvestlige Europa (Wetlands International 2012). Den samlede vinterbestand af sortstrubet lom i Nordeuropa, Middel-havet, Sortehavet og det Kaspiske Hav er vurderet til 250.000-500.000 fugle uden angivelse af bestandsudvikling (Wetlands International 2012).


Rødstrubet lom og sortstrubet lom er blevet overvåget i forbindelse med de to landsdækkende optællinger af fugle i de danske farvande i henholdsvis 2004 (Petersen m.fl. 2006) og i 2008 (Petersen m.fl. 2010). Desuden er de stør-ste dele af den kystnære Nordsø optalt fra fly i april måned 2008 og 2009.

Undersøgelsesområde De landsdækkende midvintertællinger dækkede i 2004 og 2008 det meste af de indre danske farvande, alle større søer samt den sydlige del af Nordsøen (Figur 5.1.1.1, Figur 5.1.1.2).

Overvågningsmetode Optællingerne blev gennemført som både transekt– og totaltællinger fra fly og optællinger foretaget fra land.

Resultater

Der blev i 2004 optalt 1.014 lommer, hvilket var næsten dobbelt så mange som de 598 fugle, som der blev registreret i 2008. Lommerne blev under begge midvintertællinger overvejende fundet overvintrede i Aalborg Bugt og i den sydlige Nordsø, og fordelingen synes ikke væsentligt forskellig de to år imellem (Figur 5.2.1).

91

Lommer er tidligere optalt ved de landsdækkende midvintertællinger (Tabel 5.2.1).

På baggrund af resultaterne fra vinteren 2008 blev bestanden i de indre dan-ske farvande ved modelberegning estimeret til 5.997 fugle (Petersen & Niel-sen 2011). I perioden 1987-1989 blev den overvintrende bestand af lommer i Danmark estimeret til 12.500-39.000 fugle, med de fleste fugle registreret i sydlige Nordsø og den nordlige del af Kattegat (Laursen m.fl. 1997).

Vinterbestanden af rødstrubet/sortstrubet lom i Danmark er vurderet til 10.000 til 15.000 individer, mens bestanden under forårstrækket vurderes at være ca. 20.000 fugle (Petersen & Nielsen 2011).

De to arter kan under ugunstige observationsbetingelser være svære at skel-ne fra hinanden fra fly, hvorfor de i denne rapport behandles under ét. Både i 2004 og 2008 var størstedelen (97 % i 2008) af de artsbestemte lommer rød-strubede (Petersen m.fl. 2006, 2010). I Tyskland er 92 % af de artsbestemte lommer i Nordsøen rødstrubede (Garthe 2003).

Fordelingen på vanddybder af de registrerede lommer var ikke forskellig mellem de to midvintertællinger. I 2004 blev 70 % af lommerne registreret på dybder mellem 10-22 meter, mens det i 2008 var 65 % af fuglene, der blev re-gistreret i dette interval.

Konklusion

På grund af forskelle i optællingsmetoder og meget varierende antal er det ikke muligt at lave en vurdering af udviklingen af arternes antal og fore-komst i danske farvande.

Figur 5.2.1. Antal of fordeling af lommer ved den landsdækkende midvintertælling i 2008. Området med den mørkeste lyseblå farve er den danske økonomiske zone (dansk EEZ).

123 - 45 - 78 - 15

Lommer

Antal

Midvinter 2008

100 km

Tabel 5.2.1. Antal lommer registreret ved midvintertællinger. Der foreligger ingen data fra

1968-1973 (Laursen m.fl. 1997, Pihl m.fl. 1992, 2001).

Art 1989 1992 2000 2004 2008

Lommer 220 423 595 1.014 598

92

5.3 Pibesvane Cygnus columbianus Levested Pibesvane yngler i den arktiske tundra i Sibirien og trækker igennem Øster-søen og herunder Danmark til overvintringspladserne i Nordvesteuropa med tyngdepunkt i Holland.

Udbredelse Pibesvane optræder som trækfugl i nogle traditionelle områder med gode fødemuligheder. Dette var tidligere oftest i de jyske lavvandede fjorde med undervandsvegetation i form af kransnålalger, havgræs og ålegræs, men ar-ten kunne også træffes i søer som Tissø i Vestsjælland. Fra midten af 1990’erne er de største antal pibesvaner registreret i agerlandsområder som fx Store Vildmose.

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for pibesvane som tilbagevendende trækfugl blev foreløbig vurderet som gunstig i 2003, da arten havde været stigende i antal den forudgående periode (Pihl m.fl. 2003).

Trusler Bestanden af pibesvane har altid været lille, og andelen af ungfugle i flokke-ne har ligget på et lavere niveau end for de to andre svanearter i perioden ef-ter 1992, hvor arten er blevet overvåget. Det er således sandsynligt, at de be-standsregulerende faktorer skal findes i yngleområderne. Den største trussel mod artens trivsel i gennemtræksområder og vinterkvarter er formentlig adgang til gode fødesøgningsområder i form af lavvandede områder med udbredt undervandsvegetation (Wetlands International & The Wildfowl & Wetlands Trust 2011, Wetlands International 2012).

Udviklingen i den samlede bestand i det geografiske område Bestanden af pibesvane i hele det nordvesteuropæiske område inklusiv Danmark og vore nabolande gik frem fra 1970 og toppede i 1995 med 29.000 fugle. Bestanden er senere gået tilbage til 21.500 i 2005, som er den seneste opgørelse (Wetlands International & The Wildfowl & Wetlands Trust 2011).


Pibesvane overvåges gennem landsdækkende optællinger i midten af januar og i november. Ved midvintertællingen i januar tælles pibesvane på lige fod med sangsvane og alle arter af gæs, som optræder i Danmark. Denne optæl-ling har været gennemført årligt i hele Europa siden midten af 1960’erne og er rygraden i vandfugleovervågningen i Europa. Optællingen af pibesvane i november gennemføres hvert andet år. Tællingen er en national tælling og placeres på det tidspunkt, hvor pibesvane formodes at være talrigest i Dan-mark. Formålet med tællingen er at skaffe information om artens træk igen-nem Danmark og anvendelsen af danske rasteområder. Begge optællinger afrapporteres til Wetlands International og danner baggrund for de løbende vurderinger af bestandsstørrelsen af pibesvane (Wetlands International 2012). Nationalt sigter tællingerne mod at overvåge pibesvane i de fuglebe-skyttelsesområder, hvor arten indgår i udpegningsgrundlagene.

Overvågningsmetode Optællingerne af pibesvane er årlige i januar, mens optællingen i november gennemføres hvert andet år. Et netværk af frivillige gennemførte i perioden 2004-2011 optællingerne af rastende pibesvaner på alle potentielle rasteplad-

93

ser. De enkelte tællinger udføres som en totaltælling af fugle, enten ved ud-flyvning fra soveplads eller i fourageringsområderne. Resultaterne er fra 2006 blevet suppleret med observationer fra DOFbasen, som er gjort uden for tælleprogrammet. Timing af tællingen har varieret og givet meget for-skellige resultater. Tidspunktet fra 2011, som var i slutningen af november, synes bedst og vil fremover blive bibeholdt.

Undersøgelsesområde Pibesvane optælles på de traditionelle og mere tilfældige rastepladser over hele landet.

Resultater

Pibesvane forekom langt overvejende i Jylland ved optællingen i november 2011 (Figur 5.3.1).

Antallet af pibesvaner ved januar optællingerne i perioden 2004-2011 har været fluktuerende (Tabel 5.3.1). Arten overvintrer overvejende i mildere områder syd for Danmark, men varierende antal kan blive her et stykke ind i vinteren. Sætter det i med streng kulde som i 2010 og 2011, forsvinder fug-lene ud af landet.

Novembertællinger af pibesvane er indført for at overvåge arten, når den er talrigest i Danmark. Det blev i 1992-1993 påvist at arten varierer en del i an-tal i efterårsmånederne (Laubek 1995), og det har været vanskeligt at finde frem til den rigtige timing af tællingen. November-tællingerne har været placeret fra slutningen af oktober til slutningen af november. Tællingen i 2011, som gav det højeste antal, er således gennemført i slutningen af no-vember, og der kan næppe konkluderes noget om udviklingen i antal på baggrund af de foreliggende data fra november måned (Tabel 5.3.2).

Figur 5.3.1. Overvågning af rastende pibesvane i Danmark i november, NOVANA 2011. 2 - 11

11 - 51

51 - 320

320 - 553

553 - 915

Tabel 5.3.1. Overvågning af rastende pibesvane i Danmark i januar, NOVANA 2004-2011.

Art 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Pibesvane 262 401 584 1.021 554 374 7 34

94

Der bliver tilsyneladende ikke registreret så mange pibesvaner i hverken ja-nuar elle november som i perioden 1992-1993, men om dette reflekterer den generelle tilbagegang i hele bestanden, eller fuglene blot ikke længere i samme grad anvender de danske rastepladser, er det ikke muligt at vurdere ud fra de indsamlede data.

I perioden efter 1980 har pibesvane yderligere været optalt ved midvinter-tæller i perioden 1987-1992, men disse tællinger blev overvejende gennem-ført fra flyvemaskine, hvor det oftest var umuligt at skelne pibesvane fra den lignende, men større, sangsvane.

Pibesvane har overvejende været udbredt i Jylland og desuden med en flok i Tissøområdet. Denne udbredelse synes ikke at have ændret sig, omend der øjensynlig registreres færre fugle i Tissøområdet.

Konklusion

Pibesvane har i Danmark været optalt to gange årligt siden 2004. Antallet i både januar og november har fluktueret igennem perioden, men generelt været lavere end i perioden 1992-1993, hvor arten blev grundigt kortlagt. Pi-besvane har været i tilbagegang i Nordvesteuropa siden 1995.

5.4 Sangsvane Cygnus cygnus Levested Sangsvane yngler i det nordlige Europa og videre i Sibirien i forskellige ty-per af søer. I 2002 blev det første ynglepar i Danmark registreret, og arten har siden ynglet årligt med op til fire par. Fuglene overvintrer i Nordvesteu-ropa med tyngdepunkt i Danmark.

Udbredelse Sangsvane optræder dels som træk- og vintergæst i nogle traditionelle om-råder med gode fødemuligheder og dels mere tilfældigt på marker med raps eller høstede marker med sukkerroer eller kartofler. Arten optræder over he-le Danmark med de største antal i Jylland. Sangsvane fouragerede ved vand-fugleoptællinger i 1970’erne overvejende på vandplanter, men er efterføl-gende gået over til primært at fouragere på land (Laursen m.fl. 1997).

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for sangsvane som tilbagevendende trækfugl blev foreløbig vurderet som gunstig i 2003, da arten havde været stigende i antal den forudgående periode (Pihl m.fl. 2003).

Trusler Bestanden af sangsvane har været stærkt stigende de seneste årtier, og sam-tidigt har arten været i stand til at øge sit udbredelsesområde sydpå. Der sy-nes ikke umiddelbart at være trusler mod sangsvane, da arten i en årrække har haft god ynglesucces, den er ikke udsat for jagt, og den er meget alsidig i sit fødevalg.

Tabel 5.3.2. Overvågning af rastende pibesvane i Danmark i november, NOVANA 2004-

2011.

Art 2005 2007 2009 2011

Pibesvane 1.172 574 1.289 3.792

95

Bestandsudvikling i vore nabolande Bestanden i hele det nordvesteuropæiske område inklusive Danmark og vo-re nabolande gik frem fra 1970 og blev i 1995 vurderet til 59.000 fugle, og denne vurdering er siden fastholdt (Wetlands International 2012).


Sangsvane overvåges gennem landsdækkende optællinger i midten af janu-ar. Ved midvintertællingen i januar tælles sangsvane på lige fod med pibe-svane og alle arter af gæs, som optræder i Danmark. Midvintertællingen har været gennemført årligt i hele Europa siden midten af 1960’erne og er ryg-raden i vandfugleovervågningen i Europa. Midvintertællinger afrapporteres til Wetlands International og danner baggrund for de løbende vurderinger af bestandsstørrelsen af sangsvane (Wetlands International 2012). Nationalt sigter tællingerne mod at overvåge sangsvane i de fuglebeskyttelsesområ-der, hvor arten indgår i udpegningsgrundlagene.

Undersøgelsesområde Sangsvane optælles på de traditionelle og mere tilfældige rastepladser over hele landet.

Overvågningsmetode Optællingerne af sangsvane er årlige og sker i midten af januar. Et netværk af frivillige gennemførte i perioden 2004-2011 optællingerne af rastende sangsvaner på alle potentielle rastepladser. De enkelte tællinger udføres som en totaltælling af fugle, enten ved udflyvning fra soveplads eller i fourage-ringsområderne. Resultaterne er fra 2006 blevet suppleret med observationer fra DOFbasen, som er gjort uden for tælleprogrammet.

Resultater

Sangsvaner forekom over hele landet med tyngdepunkter i Sydsjælland og Mariager Fjord ved midvintertællingen i 2011 (Figur 5.4.1).

Figur 5.4.1. Overvågning af rastende sangsvane i Danmark i januar, NOVANA 2009. 1 - 75

75 - 196

196 - 398

398 - 855

855 - 1813

96

Antallet af sangsvaner ved januaroptællingerne i perioden 2004-2011 har va-rieret en del, men generelt været faldende (Tabel 5.4.1).

Specielt i 2011, som var den anden hårde vinter i træk var antallet af optalte sangsvaner lavt. Arten er ikke på samme måde som pibesvane afhængig af mildt vinterklima, men for tykt et snedække gør det vanskeligt for fuglene at nå ned til den planteføde, de lever af. Dette har formentlig været medvir-kende årsag til de relativt lave antal i 2010 og 2011.

I perioden efter 1980 har sangsvane været optalt ved midvintertællinger i perioden 1987-1992, men disse tællinger blev overvejende gennemført fra flyvemaskine, hvor det oftest var umuligt at skelne sangsvane fra den lig-nende, men mindre, pibesvane, og resultaterne fra disse tællinger kan ikke sammenlignes med senere tællinger. Fra 1992 er der årligt gennemført en landsdækkende tælling af sangsvaner (Figur 5.4.2)

Sangsvane har været stærkt stigende i antal i perioden fra 1992 til 2004 og derefter varierende med faldende tendens (Figur 5.4.2).

Arten har været udbredt over hele Danmark. Dette synes ikke at have æn-dret sig, men sangsvane optræder nu på flere lokaliteter end tidligere.

Konklusion

Sangsvane har i Danmark været optalt årligt siden 2004. Antallet ved mid-vinter har varieret igennem perioden med en faldende tendens fra 2006 efter flere årtier med stigende antal. Arten har været i fremgang i Nordvesteuro-pa.

Tabel 5.4.1. Overvågning af rastende sangsvane i Danmark i januar, NOVANA 2004-

2011.

Art 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Sangsvane 40.112 31.253 41.665 31.675 39.174 37.709 31.297 23.179

Figur 5.4.2. Antal optalte sang-svaner ved midvinter i perioden 1992-2011.

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Ant

al fu

gle

0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

97

5.5 Knopsvane Cygnus olor Levested Knopsvanen yngler i søer og på øer i lavvandede fjorde i de centrale dele af Europa fra Midtsverige til Sydfrankrig. Arten er i vinterhalvåret primært knyttet til lavvandede fjorde eller beskyttede vige med udbredt under-vandsvegetation, hvor de ofte ses i store flokke. Fældefugle ses typisk i de samme habitater som de overvintrende fugle, dog koncentreret i færre om-råder.

Udbredelse Knopsvanen er en almindelig ynglefugl i hele Danmark med en bestand på omkring 5.000 par (Grell 1998). Arten er desuden talrig over hele landet som vintergæst fra Østersøområdet.

Bevaringsstatus Den nationale bevaringsstatus for knopsvane som tilbagevendende trækfugl blev foreløbig vurderet som gunstig i 2003, da bestanden havde været stabil eller stigende i den forudgående periode (Pihl m.fl. 2003).

Trusler Knopsvaner er som andre andefugle følsomme over for menneskelige for-styrrelser i deres fældeperiode. Under fældningen mister fuglene alle sving-fjer samtidig, og er derfor ikke flyvedygtige i op til tre uger i juli og august måneder. Øgede menneskelige aktiviteter på meget lavvandede områder, hvor knopsvaner fælder, kan således påvirke fuglene i negativ retning.

Bestandsudvikling i vore nabolande Bestanden af knopsvaner i Nordvest- og Centraleuropa har siden 1995 været uændret eller i svag fremgang med en bestand på omkring 250.000 fugle (Wetlands International 2012). I perioden 1974-1995 steg bestanden med helt op til 50 % (Delany m.fl. 1999).

Overvågningen 2004-2011

Knopsvanen er blevet overvåget i forbindelse med de to landsdækkende op-tællinger af fugle i de danske farvande i henholdsvis 2004 (Petersen m.fl. 2006) og 2008 (Petersen m.fl. 2010), og derudover i forbindelse med den landsdækkende optælling af fældefugle i 2006.

Undersøgelsesområde De landsdækkende midvintertællinger dækkede det meste af de indre dan-ske farvande, de fleste større søer samt den sydlige del af Nordsøen (Figur 5.1.1.1, Figur 5.1.1.2). Fældefugletællingen i 2006 dækkede det meste af de indre danske farvande samt den sydlige del af Nordsøen (Figur 5.1.6.1).

Overvågningsmetode Optællingerne består af transekttællinger af de mere åbne havområder og totaltællinger af lukkede kystområder foretaget fra fly samt optællinger fore-taget fra land.

Resultater

Der er i perioden 2004-2011 sket et fald i antallet af overvintrende fugle fra 65.705 i 2004 til 54.362 i 2008. Knopsvanerne var fordelt overalt langs Dan-marks beskyttede kyster og i mange søer (Figur 5.5.1).

98

Størstedelen af de overvintrende knopsvaner blev optalt i den sydøstlige del af Danmark (61 % 2004 og 57 % 2008), hvor de primært blev registreret i de lavvandede områder syd for Sjælland og rundt om Lolland, Falster og Møn samt i Det Sydfynske Øhav. På Bornholm og i Sydvestjylland overvintrer ar-ten kun i mindre antal.

Antallet af knopsvane er afhængig af strenge vintre, da fuglene ikke som mange andre vandfugle trækker sydpå, hvis farvandene lægger til med is. I sådanne isvintre dør mange af knopsvanerne (Pihl 2000). I perioden siden de første tællinger af arten i 1969 har de årlige antal varieret meget, men over-ordnet udvist stor stabilitet (Tabel 5.5.1).

Ved fældefugletællingen i 2006 blev stort set alle fuglene optalt i beskyttede kystområder (Figur 5.5.2.). I forhold til midvinter er fuglene i sensommeren samlet i et mindre antal områder med mange fugle og en meget lille del af fuglene blev registreret i søer.

Fordelingen af de fældende knopsvaner har derimod ikke ændret sig. De fleste fugle ses som tidligere i Smålandsfarvandet, syd for Lolland, Sydfyn-ske Øhav og i farvandet omkring Sydsjælland og Møn.

Antallet af fældende knopsvaner har været stabilt eller svagt stigende siden de første fældefugletællinger blev gennemført i 1969 (Tabel 5.5.2).

Figur 5.5.1. Antal og fordeling af knopsvane ved den landsdæk-kende midvintertælling i 2008. Området med den mørkeste lyseblå farve er den danske økonomiske zone (dansk EEZ).

1 - 8586 - 327328 - 817818 - 26102611 - 5000

Knopsvane

Antal

Midvinter 2008

100 km

Tabel 5.5.1. Antal knopsvaner registreret ved de landsdækkende vandfugletællinger i

Danmark ved midvinter. Gennemsnitlige antal registreret i de givne perioder (Joensen

1973, Laursen m.fl. 1997, Pihl m.fl. 1992, 2001).

Art 1969-1973 1987-1989 1992 2000 2004 2008

Knopsvane 57.275 41.777 72.130 53.328 65.704 54.362

99

Konklusion

Antallet af overvintrende knopsvaner i danske farvande har i perioden 2004-2011 været aftagende, men har set over hele perioden fra 1980 nærmest væ-ret stabilt. Antallet af fældende knopsvaner har været stabilt fra slutningen af 1980’erne at dømme ud fra de få tællinger, der foreligger.

5.6 Tajgasædgås Anser fabalis fabalis Levested Tajgasædgås yngler i åbne skovområder i det nordlige Skandinavien og Rus-land og overvintrer i Nordvesteuropa bl.a. Danmark. Her træffes fuglene i enge og, omend i mindre udstrækning end andre grå gæs, på marker.

Udbredelse Tajgasædgås forekommer som træk- og vintergæst i to adskilte områder. Dels er der specielt i kolde vintre mange fugle i Sydøstdanmark og dels fin-des en lille bestand i det nordlige Jylland. Det formodes, bl.a. på grund af forskellige træktider, at de to grupper af fugle er adskilte bestande, hvis ud-bredelsesområder ikke overlapper.

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for tajgasædgås som tilbagevendende træk-fugl blev i 2003 foreløbig vurderet som gunstig for den sydøstdanske be-stand på grund af stabile antal og usikker for den nordjyske på grund af den meget lille bestand (Pihl m.fl. 2003).

Figur 5.5.2. Antal og fordeling af knopsvane ved den landsdæk-kende fældefugletælling i sen-sommeren 2006. Området med den mørkeste lyseblå farve er den danske økonomiske zone (dansk EEZ).

Knopsvane

Antal

Fældefugle 2006

1 - 3233 - 115116 - 277278 - 550551 - 900

100 km

Tabel 5.5.2. Antal knopsvaner registreret ved de landsdækkende fældefugletællinger i

Danmark i sensommeren. Gennemsnitlige antal registreret i de givne perioder (Andersen-

Harild 1971, Laursen m.fl. 1997).

Art 1968 1987-1988 2006

Knopsvane 37.000 47.531 48.959

100

Trusler Tajgasædgås er jagtbar i Sydøstdanmark, men ikke i Nordjylland. Jagten kan have været medvirkende årsag til, at arten er i tilbagegang. Arten kræver store, helst uforstyrrede engarealer med godt udsyn, og mængden af tilgæn-gelig fourageringshabitat er formentlig i tilbagegang.

Udviklingen i den samlede bestand i det geografiske område Bestanden i hele det nordvesteuropæiske område inklusive Danmark og vo-re nabolande er gået støt tilbage fra 100.000 i 2002 til 40.000-45.000 i 2011. Tajgasædgåsen er således fåtallig og i hastig tilbagegang (Wetlands Interna-tional 2012).


Tajgasædgås overvåges årligt gennem landsdækkende optællinger i midten af januar. Ved midvintertællingen i januar tælles tajgasædgås på lige fod med de andre gæs, som optræder i Danmark. Denne optælling har været gennemført i hele Europa siden midten af 1960’erne og er rygraden i vand-fugleovervågningen i Europa. Frem til 2005 har tajgasædgæs og tundrasæd-gæs Anser f. rossicus ikke været adskilt, da de to underarter ligner hinanden særdeles meget, men måske også fordi antallet af tundrasædgæs har været relativt lille. Optællingen afrapporteres til Wetlands International og danner baggrund for de løbende vurderinger af bestandsstørrelsen af tajgasædgås (Wetlands International 2012). Nationalt sigter tællingen mod at overvåge tajgasædgås i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten indgår i udpegnings-grundlagene.

Overvågningsmetode Optællingerne af tajgasædgæs er årlige og er i perioden 2004-2011 blevet gennemført i midten af januar. Et netværk af frivillige gennemførte optæl-lingerne af rastende gæs på alle potentielle rastepladser. Selve tællingen ud-førtes som en totaltælling af fugle, enten ved udflyvning fra sovepladser el-ler i fourageringsområderne. Resultaterne er fra 2006 blevet suppleret med observationer fra DOFbasen, som er gjort uden for tælleprogrammet.

Undersøgelsesområde Tajgasædgæs optælles på de traditionelle og mere tilfældige rastepladser over hele landet.

Resultater

Tajgasædgæs forekom overvejende i Sydøstdanmark, Vestsjælland og Nord-jylland ved midvintertællingen i 2001 (Figur 5.6.1).

Antallet af tajgasædgæs ved januaroptællingerne i perioden 2004-2011 har fluktueret en del, men har specielt sidst i perioden ligget relativt højt. (Tabel 5.6.1).

Tajgasædgæs er kendt for at optræde specielt talrigt i hårde vintre, hvor de sydsvenske fugle bliver presset til Danmark (Jørgensen m.fl. 1994), hvilket givetvis har været medvirkende årsag til de store antal, der blev registreret i 2010 og 2011.

101

Den tilsyneladende stigning i antallet af tajgasædgæs i Danmark i perioden 2004-2011 er sket samtidig med, at den samlede bestand har været stærkt af-tagende.

Sædgæs (fra 2005 opsplittet i tajgasædgæs og tundrasædgæs) har været op-talt ved midvinter siden 1981, men først fra 1987 synes tællingerne at have dækket arten tilfredsstillende. Det første år, 1987, var en isvinter, men deref-ter fulgte en række milde vintre, og de årlige antal lå i en årrække lavt (Figur 5.6.2). Antallene har igennem hele perioden været fluktuerende primært for-årsaget af hårde vintre, men den tilbagegang, der er registreret i hele be-standen, afspejler sig ikke i de danske data.

Figur 5.6.1. Antal og fordeling af rastende tajgasædgås i Danmark i januar, NOVANA 2011. 1 - 86

86 - 200

200 - 410

410 - 800

800 - 1270

Tabel 5.6.1. Antal af rastende tajgasædgås i Danmark i januar, NOVANA 2004-2011.

Art 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Tajgasædgås 10.683 8.728 16.279 7.080 6.498 14.047 18.922 13.247

Figur 5.6.2. Antal rastende sæd-gæs og tajgasædgås i Danmark i januar 1987-2011. De røde søjler angiver sædgæs, som ikke er identificeret til underart, men formentlig har været tajgasæd-gæs.

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Ant

al fu

gle

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

102

Konklusion

Sædgås har i Danmark været optalt årligt siden 1987, men først fra 2005 op-splittet i de to underarter tajgasædgås og tundrasædgås. Antallene af sæd-gæs og senere tajgasædgæs har fluktueret en del med de største antal i hårde vintre, men der synes ikke at være nogen egentlig tendens, og tallene afspej-ler således ikke den bestandstilbagegang, arten har gennemgået.

5.7 Tundrasædgås Anser fabalis rossicus Levested Tundrasædgås yngler i tundraen i Sibirien og overvintrer i Nordvesteuropa, hovedsageligt i Holland og Tyskland samt i Sydøsteuropa. Herhjemme har arten tidligere været sjælden, men har efter 2000 optrådt i lejlighedsvis store flokke på marker og inddæmmede områder i den sydlige del af landet.

Udbredelse Tundrasædgås forekommer som træk- og vintergæst primært på Lolland (Nakskov Fjord), Falster (Bøtø) og Møn samt som enkeltindivider eller små-flokke i den øvrige del af landet. Underarten har blot været adskilt fra den lignende tajgasædgås i nogle få år, og det er endnu ikke muligt at vurdere om tundrasædgåsen også forekommer i specielt høje antal i hårde vintre.

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for tundrasædgås som tilbagevendende træk-fugl blev ikke vurderet i 2003, da arten/underarten ikke blev overvåget sær-skilt på det tidspunkt.

Trusler Tundrasædgås er jagtbar i Danmark, men da det er en meget lille del af be-standen, som forekommer i Danmark, er denne jagt formentlig uden betyd-ning for den samlede bestand. Arten synes ikke at have store krav til foura-geringsområder og ses ofte på marker.

Udviklingen i den samlede bestand i det geografiske område Bestanden i det nordvesteuropæiske og sydøsteuropæiske område tilsam-men er senest anslået til 550.000 fugle. Efter en støt fremgang frem til midten af 1990’erne, hvor arten toppede med omkring 600.000 fugle, er der efterføl-gende sket en mindre tilbagegang til det nuværende niveau (Wetlands In-ternational 2012).


Tundrasædgås overvåges årligt gennem landsdækkende optællinger i mid-ten af januar. Ved midvintertællingen i januar tælles tundrasædgås på lige fod med de andre gæs, som optræder i Danmark. Denne optælling har været gennemført i hele Europa siden midten af 1960’erne og er rygraden i vand-fugleovervågningen i Europa. Frem til 2005 har tundrasædgæs og tajgasæd-gæs Anser f. fabalis ikke været adskilt, da de to underarter ligner hinanden særdeles meget, men måske også fordi antallet af tundrasædgæs har været relativt lille. Optællingen afrapporteres til Wetlands International og danner baggrund for de løbende vurderinger af bestandsstørrelsen af tundrasædgås (Wetlands International 2012).

103

Overvågningsmetode Optællingerne af tundrasædgæs er årlige og er i perioden 2004-2011 blevet gennemført i midten af januar. Et netværk af frivillige gennemførte optæl-lingerne af rastende fugle på alle potentielle rastepladser. Selve tællingen udførtes som en totaltælling af fugle, enten ved udflyvning fra sovepladser eller i fourageringsområderne. Resultaterne er fra 2006 blevet suppleret med observationer fra DOFbasen, som er gjort uden for tælleprogrammet.

Undersøgelsesområde Tundrasædgæs optælles på alle danske rastepladser.

Resultater

Tundrasædgæs forekom, bortset fra en større flok i Vestjylland, næsten ude-lukkende i Sydøstdanmark ved midvintertællingen i 2011 (Figur 5.7.1).

Antallet af tundrasædgæs ved januaroptællingerne har i perioden 2005-2007 været stigende, men efterfølgende ligget ret konstant på 3.500-4.000 fugle (Tabel 5.7.1). Denne underart har i en vis udstrækning været overset i årene før 2005, men det er sikkert, at den først er begyndt at optræde i store flokke efter 2000. Arten trækker igennem Østersøen på sydsiden på dens vej fra Si-birien til overvintringsområderne i Tyskland og Holland.

De stabile antal i en periode med to meget hårde vintre indikerer, at under-arten i modsætning til tajgasædgås ikke er specielt talrig i hårde vintre. Det skyldes formentligt, at denne underart primært er udbredt syd for Danmark.

Figur 5.7.1. Antal og fordeling af rastende tundrasædgås i Dan-mark i januar, NOVANA 2011. 1 - 42

42 - 120

120 - 230

230 - 400

400 - 2050

Tabel 5.7.1. Antal af rastende tundrasædgås i Danmark i januar, NOVANA 2004-2011.

Art 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Tundrasædgås 18 2.287 1.943 3.946 3.497 3.455 4.063 3.901

104

Den tilsyneladende stigning i antal af tundrasædgæs i Danmark i perioden 2004-2011 er sket i en periode, hvor den samlede bestand har været aftagen-de.

Sædgæs (fra 2005 opsplittet i tajgasædgæs og tundrasædgæs) har været op-talt ved midvinter siden 1981, men først fra 1987 synes tællingerne at have dækket arten tilfredsstillende.

Konklusion

Sædgås har i Danmark været optalt årligt siden 1987, men først fra 2005 op-splittet i de to underarter tundrasædgås og tajgasædgås. Antallene af tun-drasædgås har ligget ret konstant i perioden 2007-2011.

5.8 Kortnæbbet gås Anser brachyrhynchus Levested Kortnæbbet gås yngler på Svalbard og overvintrer i Nordvesteuropa. I Danmark træffes arten på enge og marker sjældent langt fra kysten.

Udbredelse Kortnæbbet gås er udbredt som træk- og vintergæst i Vest- og Nordjylland, men er i stigende grad registreret i Østdanmark, bl.a. på Sydfalster.

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for kortnæbbet gås som tilbagevendende trækfugl blev foreløbig vurderet som gunstig i 2003, på baggrund af en mar-kant bestandsstigning (Pihl m.fl. 2003).

Trusler Arten har igennem årtier været stigende i antal i Vesteuropa og herunder også i Danmark, og bestandsudviklingen har således ikke været påvirket af jagt eller eventuelle andre trusler.

Udviklingen i den samlede bestand i det geografiske område Antallet i Svalbard-bestanden, som overvintrer i det nordvesteuropæiske område inklusive Danmark og vore nabolande, er gået støt frem fra 37.000 i 1990’erne til 63.000 i 2009, hvilket svarer til en årlig tilvækst på 4,4 % fra 1995 (Fox m.fl. 2010, Wetlands International 2012).


Kortnæbbet gås overvåges årligt gennem landsdækkende optællinger i mid-ten af januar og marts. Ved midvintertællingen i januar tælles kortnæbbet gås på lige fod med de andre gæs, som optræder i Danmark. Denne optæl-ling har været gennemført i hele Europa siden midten af 1960’erne og er ryg-raden i vandfugleovervågningen i Europa. Optællingen af kortnæbbet gås i marts er en national tælling, som sigter mod at overvåge kortnæbbet gås i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten indgår i udpegningsgrundlagene. Begge optællinger afrapporteres til Wetlands International og danner bag-grund for de løbende vurderinger af bestandsstørrelsen af kortnæbbet gås (Wetlands International 2012).

105

Overvågningsmetode Optællingerne af kortnæbbet gås er årlige og er i perioden 2004-2011 blevet gennemført i midten af januar og marts. Et netværk af frivillige gennemførte optællingerne af rastende kortnæbbede gæs på alle potentielle rastepladser. Selve tællingen udførtes som en totaltælling af fugle, enten ved udflyvning fra sovepladser eller i fourageringsområderne. Resultaterne er fra 2006 ble-vet suppleret med observationer fra DOFbasen, som er gjort uden for tælle-programmet.

Undersøgelsesområde Kortnæbbet gås optælles på de traditionelle og mere tilfældige rastepladser over hele landet. Seneste optælling i en mild vinter blev gennemført i 2009.

Resultater

Kortnæbbet gås blev overvejende registreret i Vest- og Nordjylland ved midvintertællingen i 2011 (Figur 5.8.1)

Antallet af kortnæbbede gæs har været varierende ved optællingerne i janu-ar i perioden 2004-2011, men overordnet set stabile (Tabel 5.8.1). Antallet i 2010 var lavt på grund af den strenge vinter. Arten er kendt for at trække sydpå i hårde vintre og kan næsten fuldstændig forlade de danske områder (Jørgensen m.fl. 1994).

Ved martstællingerne har antallene af kortnæbbede gæs været stabile efter de første to år (Tabel 5.8.2). Det lille antal i 2010 skyldes den hårde vinter og kolde forår dette år.

Figur 5.8.1. Antal og fordeling af rastende kortnæbbet gås i Dan-mark i januar, NOVANA 2009. 2 - 85

85 - 255

255 - 1050

1050 - 2000

2000 - 3450

Tabel 5.8.1. Antal af rastende kortnæbbet gås i Danmark i januar, NOVANA 2004-2011.

Art 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Kortnæbbet gås 18.544 27.727 11.390 36.393 22.644 22.254 3.371 22.497

106

Samlet set har udviklingen i den danske bestand af kortnæbbet gås både i januar ved midvinter og i marts under forårstrækket været stabil eller sti-gende i perioden 2004-2011.

Kortnæbbet gås har været optalt ved midvinter siden 1981. Under en række milde vintre i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne begyndte arten at overvintre i Danmark i større antal. I enkelte vintre med hårdt klima er fuglene registreret i relativt små antal, eller de synes at være helt forsvun-det fra Danmark i en periode (Figur 5.8.2). I perioden fra slutningen af 1980’erne til 2011 har antallet af kortnæbbede gæs været stabilt eller stigende i milde vintre.

Antallet af kortnæbbede gæs optalt i midten af marts ved en ny tælling, som først blev etableret ved igangsættelsen af NOVANA i 2004.

De danske tal reflekterer kun i begrænset omfang den generelle bestands-fremgang for kortnæbbet gås i Nordvesteuropa, hvor bestanden er næsten fordoblet fra midten af 1990’erne til 2009 (Fox m.fl. 2010, Wetlands Internati-onal 2012).

Kortnæbbet gås har i såvel den korte periode fra 2004 som den lange periode fra 1980 udvidet sit udbredelsesområde fra alene at omfatte en stribe land langs den jyske vestkyst til nu også at omfatte lokaliteter længere inde i lan-det, områder langs med Limfjorden og enkelte lokaliteter i Østdanmark.

Konklusion

Kortnæbbet gås har i Danmark været optalt to gange årligt siden 2004. Arten har været overvåget siden 1984, og antallene har siden midten af 1990’erne været stigende.

Tabel 5.8.2. Antal af rastende kortnæbbet gås i Danmark i marts, NOVANA 2004-2011.

Art 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Kortnæbbet gås 17.861 22.810 44.457 52.011 41.935 44.158 14.194 42.941

Figur 5.8.2. Antal rastende kort-næbbet gås i Danmark i januar 1984-2011.

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Ant

al fu

gle

0

10.000

20.000

30.000

40.000

107

5.9 Grågås Anser anser Levested Grågås yngler i Nordeuropa ved søer og moser med fourageringsområder i form af enge, marker osv. og i stigende grad også på øer og holme i salt- og brakvand. Fuglene overvintrede tidligere i Sydspanien, men siden 1990 i til-tagende omfang i Nordvesteuropa og herunder også i Danmark.

Udbredelse Grågås er udbredt som yngle- og trækfugl over hele landet. Grågæs fra Nor-ge trækker igennem Jylland og grågæs fra Sverige igennem Østdanmark.

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for grågås som tilbagevendende trækfugl blev foreløbig vurderet som gunstig i 2003, da arten havde været markant stigende i antal den forudgående periode (Pihl m.fl. 2003).

Trusler Arten har igennem årtier været stigende i antal i Vesteuropa og herunder også i Danmark og bestandsudviklingen har således ikke været påvirket af jagt eller eventuelle andre trusler.

Udviklingen i den samlede bestand i det geografiske område Bestanden i hele det nordvesteuropæiske område inklusiv Danmark og vore nabolande er gået støt frem fra 200.000 i 1990’erne til 610.000 i 2010, hvilket svarer til en årlig tilvækst på 9,1 % (Fox m.fl. 2010, Wetlands International 2012).


Grågås overvåges årligt gennem landsdækkende optællinger i midten af ja-nuar og september. Ved midvintertællingen i januar tælles grågås på lige fod med de andre gæs, som optræder i Danmark. Denne optælling har været gennemført i hele Europa siden midten af 1960’erne og er rygraden i vand-fugleovervågningen i Europa. Optællingen af grågæs i september er en in-ternational tælling, som har været gennemført i Europa og Nordafrika i den midterste weekend i september siden midten af 1980’erne. Begge optællin-ger afrapporteres til Wetlands International og danner baggrund for de lø-bende vurderinger af bestandsstørrelsen af grågås (Wetlands International 2012). Nationalt sigter tællingen mod at overvåge grågås i de fuglebeskyttel-sesområder, hvor arten indgår i udpegningsgrundlagene.

Overvågningsmetode Optællingerne af grågæs er årlige og er i perioden 2004-2011 blevet gennem-ført i midten af januar og september. Et netværk af frivillige gennemførte optællingerne af rastende grågæs på alle potentielle rastepladser. Selve tæl-lingen udføres som en totaltælling af fugle, enten ved udflyvning fra sove-plads eller i fourageringsområderne. Resultaterne er fra 2006 blevet supple-ret med observationer fra DOFbasen, som er gjort uden for tælleprogram-met.

Undersøgelsesområde Grågæs optælles på de traditionelle og mere tilfældige rastepladser over he-le landet. Seneste optælling i en mild vinter blev gennemført i 2009.

108

Resultater

Grågæs var udbredt over hele landet ved optællingen i september 2009, men var specielt talrig på Øerne og i Østjylland (Figur 5.9.1).

Antallet af grågæs ved januaroptællingerne i perioden 2004-2011 har været stigende frem til 2009 og derefter aftagende (Tabel 5.9.1). Antallene i 2010 og 2011 har formentlig været lave på grund af de strenge vintre, som både kan have forårsaget øget dødelighed blandt fuglene, men også at en del af grå-gæssene er søgt sydpå mod mildere vintervejr.

Ved septembertællingerne har antallene af grågæs været stigende frem til 2010, men i 2011 faldt antallet til niveauet i 2004 (Tabel 5.9.2).

I september måned har antallene gennem årene været fluktuerende. Fuglene fouragerer oftest på nyhøstede eller endnu ikke høstede marker og har øjen-synlig været afhængige af tidspunktet for årets høst af korn og mængden af spildkorn på markerne. Tilbagegangen mellem 2010 og 2011 er dog meget markant og kunne tyde på, at der har været en øget dødelighed blandt grå-gæssene i vinteren 2011.

Samlet set har udviklingen i den danske bestand af grågæs været stabil eller stigende i perioden 2004-2011.

Figur 5.9.1. Antal og fordeling af rastende grågås i Danmark i september, NOVANA 2009. 1 - 280

280 - 865

865 - 1925

1925 - 3825

3825 - 6200

Tabel 5.9.1. Antal af rastende grågås i Danmark i januar, NOVANA 2004-2011.

Art 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Grågås 31.934 40.096 51.669 75.092 75.671 91.057 71.401 61.353

Tabel 5.9.2. Antal af rastende grågås i Danmark i september, NOVANA 2004-2011.

Art 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Grågås 118.771 89.159 101.942 106.314 138.354 154.545 171.477 119.716

109

Grågæs har været optalt ved midvinter siden 1981. Under en række milde vintre i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne blev den årlige periode, fuglene forlod Danmark om vinteren, kortere og kortere, og fra midten af 1990’erne begyndt grågæs at overvintre i Danmark (Figur 5.9.2). Denne tendens tog rigtig fart fra omkring 2000 og er fortsat frem til de stren-ge vintre i 2010 og 2011.

Antallet af grågæs optalt i midten af september har været stabilt frem til midten af 1990’erne og derefter støt sigende fra et niveau på ca. 40.000 fugle til 150.000 (Figur 5.9.3).

De danske tal reflekterer den generelle bestandsfremgang for grågæs i Nordvesteuropa. I den første bestandsvurdering fra 1967/68 blev bestanden vurderet til 30.000 fugle (Madsen m.fl. 1999). I 2005 var bestanden vokset til 500.000 fugle (Wetlands International 2012).

Grågås har i såvel den korte periode fra 2004 som den lange periode fra 1980 været udbredt over hele Danmark, men der er i begge perioder sket en stig-ning i antallet af lokaliteter, hvor arten forekommer.

Figur 5.9.2. Antal rastende grå-gås i Danmark i januar 1984-2011.

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Ant

al fu

gle

0

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

Figur 5.9.3. Antal rastende grågås i Danmark i september 1984-2010.

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Ant

al fu

gle

0

40.000

80.000

120.000

160.000

200.000

110

Konklusion

Grågæs har i Danmark været optalt to gange årligt siden 1984, og antallene har siden midten af 1990’erne været stigende.

5.10 Bramgås Branta leucopsis Levested De bramgæs, vi ser i Danmark, ynglede oprindeligt alene i Sibirien, men fra midten af 1970’erne etablerede arten sig i Østersøen og har siden bredt sig til en række lande i Nordeuropa. I Danmark begyndte bramgæs at yngle på Saltholm i 1992 (Mortensen 2011). Uden for yngletiden træffes arten på strandenge, enge og marker sjældent langt fra kysten.

Udbredelse Bramgås er udbredt som vintergæst i Vest- og Nordjylland specielt i Vade-havsområdet, men er i stigende grad registreret i Østdanmark bl.a. på Syd-falster. I træktiden kan bramgæs ses over det meste af landet i særdeleshed i de sydlige dele.

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for bramgås som tilbagevendende trækfugl blev foreløbig vurderet som gunstig i 2003, da arten havde været markant stigende i antal den forudgående periode (Pihl m.fl. 2003).

Trusler Arten er optaget på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I og derfor ikke jagt-bar inden for EU. Den voldsomme bestandsvækst siden 1950’erne indikerer, at arten ikke er udsat for trusler i et omfang, som har kunnet hæmme den løbende bestandsstigning.

Udviklingen i den samlede bestand i det geografiske område Bestanden i hele det nordvesteuropæiske område inklusive Danmark og vo-re nabolande er gået støt frem fra 120.000 i 1994 til 770.000 i 2009, hvilket svarer til en årlig tilvækst på 7,8 % fra 1995 (Fox m.fl. 2010, Wetlands Inter-national 2012).


Bramgås overvåges årligt gennem landsdækkende optællinger i midten af januar og marts. Ved midvintertællingen i januar tælles bramgås på lige fod med de andre gæs, som optræder i Danmark. Denne optælling har været gennemført i hele Europa siden midten af 1960’erne og er rygraden i vand-fugleovervågningen i Europa. Optællingen af bramgås i marts er en interna-tional tælling, som har været gennemført i Nordeuropa i den midterste weekend i marts siden midten af 1980’erne. Begge optællinger afrapporteres til Wetlands International og danner baggrund for de løbende vurderinger af bestandsstørrelsen af kortnæbbet gås (Wetlands International 2012). Nati-onalt sigter tællingen mod at overvåge bramgås i de fuglebeskyttelsesområ-der, hvor arten indgår i udpegningsgrundlagene.

Overvågningsmetode Optællingerne af bramgæs er årlige og er i perioden 2004-2011 blevet gen-nemført i midten af januar og marts. Et netværk af frivillige gennemførte op-tællingerne af rastende bramgæs på alle potentielle rastepladser. Selve tæl-lingen udførtes som en totaltælling af fugle, enten ved udflyvning fra sove-

111

plads eller i fourageringsområderne. Resultaterne er fra 2006 blevet supple-ret med observationer fra DOFbasen, som er gjort uden for tælleprogram-met.

Undersøgelsesområde Bramgås optælles på de traditionelle og mere tilfældige rastepladser over hele landet. Seneste optælling fra en mild vinter blev gennemført i 2009.

Resultater

Bramgås var primært udbredt i Vadehavet og i Vestjylland ved midvinter-tællingen i 2011 (Figur 5.10.1).

Antallet af bramgæs ved optællingerne i januar i perioden 2004-2011 var markant stigende indtil de hårde vintre i 2010 og 2011 (Tabel 5.10.1). Arten er først for nylig begyndt at overvintre i Danmark i større antal, men mange af fuglene trækker øjensynlig sydpå i hårde vintre.

Ved martstællingerne har antallene af bramgæs været stærkt stigende frem til 2008 og derefter stabile bortset fra 2010, hvor fuglene øjensynligt ikke var kommet tilbage til Danmark efter den hårde vinter (Tabel 5.10.2).

Figur 5.10.1. Antal og fordeling af rastende bramgås i Danmark i januar, NOVANA 2009. 1 - 325

325 - 1100

1100 - 3200

3200 - 5800

5800 - 12000

Tabel 5.10.1. Antal af rastende bramgås i Danmark i januar, NOVANA 2004-2011.

Art 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Bramgås 11.566 14.641 22.710 48.497 47.372 55.859 11.238 16.830

Tabel 5.10.2. Antal af rastende bramgås i Danmark i marts, NOVANA 2004-2011.

Art 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Bramgås 11.876 8.697 39.551 65.944 77.276 77.101 21.056 73.463

112

Samlet set har udviklingen i den danske bestand af bramgås både i januar ved midvinter og i marts under forårstrækket været stigende i perioden 2004-2011.

Bramgås har været optalt ved midvinter siden 1981. Under en række milde vintre i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne begyndte arten at overvintre i Danmark i større antal. I enkelte vintre med hårdt vejr er fug-lene registreret i relativt små antal, eller de synes helt at være forsvundet fra Danmark i en periode (Figur 5.10.2). I perioden fra slutningen af 1980’erne til 2011 har antallet af bramgæs været stærkt stigende i milde vintre.

Optælling af bramgæs i midten af marts har været gennemført i Nordeuropa siden 1984. Der har i Danmark været registreret et stærkt stigende antal bramgæs igennem hele perioden (Figur 5.10.3).

De danske tal reflekterer den generelle bestandsfremgang for bramgås i Nordvesteuropa, hvor bestanden er mangedoblet fra midten af 1990’erne til 2009 (Fox m.fl. 2010, Wetlands International 2012).

Figur 5.10.2. Antal rastende bramgås i Danmark i januar 1981-2011.

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Ant

al fu

gle

0

10.000

20.000

30.000

60.000

50.000

40.000

Figur 5.10.3. Antal rastende bramgås i Danmark i marts 1984-2011.

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Ant

al fu

gle

0

20.000

40.000

60.000

80.000

113

Bramgås har i såvel den korte periode fra 2004 som den lange periode fra 1980 udvidet sit udbredelsesområde fra alene at omfatte lokaliteter i Vade-havsområdet til nu også at omfatte lokaliteter længere inde i landet, områ-der langs med Limfjorden og enkelte lokaliteter i Østdanmark.

Konklusion

Bramgås har i Danmark været optalt to gange årligt siden 2004. Arten har været overvåget siden 1984, og antallene har siden midten af 1990’erne væ-ret stærkt stigende.

5.11 Mørkbuget knortegås Branta bernicla bernicla Levested Mørkbuget knortegås yngler i Sibirien. I Danmark træffes de som træk- og vintergæster i lavvandede områder med undervandsvegetation og på strandenge.

Udbredelse Om vinteren er de fleste mørkbugede knortegæs forsvundet til mildere egne, men smågrupper overvintrer i milde vintre i Vadehavet, Ringkøbing Fjord, Kattegat og enkelte andre steder. I træktiden kan arten ses over det meste af landet, endda flyvende i lange rækker indlands, men i særdeleshed i de syd-lige dele.

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for mørkbuget knortegås som tilbagevenden-de trækfugl blev foreløbig vurderet som gunstig i 2003, da arten havde væ-ret stabil i antal den forudgående periode (Pihl m.fl. 2003).

Trusler Arten er ikke længere jagtbar i EU, men bliver stadig nedlagt i Rusland og bliver muligvis også stadig drevet sammen, når fuglene fælder og ikke kan flyve, for at blive aflivet til konsum. De mørkbugede knortegæs har typisk stor ynglesucces i lemmingår, hvor prædatorerne i Sibirien primært tager lemminger. Disse år synes at komme mere uregelmæssigt og dermed også de år, hvor bestanden om efteråret indeholder høje andele af ungfugle. Som andre højarktiske fugle er mørkbuget knortegås formentlig truet af klima-forandringer i yngleområdet. Herhjemme er arten afhængig af store lavvan-dede områder med ålegræs og anden undervandsvegetation.

Udviklingen i den samlede bestand i det geografiske område Bestanden i hele det nordvesteuropæiske område inklusive Danmark tiltog fra midten af 1950’erne til midten af 1990’erne, hvor bestanden blev anslået til 300.000 fugle. Er efterfølgende gået tilbage og blev i 2009 vurderet til 246.000 fugle, hvilket svarer til en årlig tilbagegang på 1,4 % fra 1991 (Fox m.fl. 2010, Wetlands International 2012).


Mørkbuget knortegås overvåges årligt gennem landsdækkende optællinger i midten af januar og begyndelsen af maj. Ved midvintertællingen i januar tælles mørkbuget knortegås på lige fod med de andre gæs, som optræder i Danmark. Denne optælling har været gennemført i hele Europa siden mid-ten af 1960’erne og er rygraden i vandfugleovervågning i Europa. Optællin-

114

gen af mørkbuget knortegås i maj er en international tælling, som har været gennemført i Nordeuropa i en weekend i begyndelsen af maj siden midten af 1980’erne. Begge optællinger afrapporteres til Wetlands International og danner baggrund for de løbende vurderinger af bestandsstørrelsen af mørk-buget knortegås (Wetlands International 2012). Nationalt sigter tællingen mod at overvåge mørkbuget knortegås i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten indgår i udpegningsgrundlagene.

Overvågningsmetode Optællingerne af mørkbugede knortegæs er årlige og er i perioden 2004-2011 blevet gennemført i midten af januar og begyndelsen af maj. Tællingen kombinerer en flytælling af Vadehavet med en optælling fra land udført af et netværk af frivillige. Dette netværk gennemførte optællingerne af rasten-de mørkbugede knortegæs på alle potentielle rastepladser. Selve tællingen udførtes som en totaltælling af fugle, enten ved udflyvning fra soveplads el-ler i fourageringsområderne. Resultaterne er fra 2006 blevet suppleret med observationer fra DOFbasen, som er gjort uden for tælleprogrammet.

Undersøgelsesområde Mørkbuget knortegås optælles på de traditionelle og mere tilfældige raste-pladser over hele landet.

Resultater

Mørkbuget knortegås var langt overvejende udbredt i landets sydlige dele med enkelte spredte forekomster i Kattegat ved optællingen i maj 2011 (Fi-gur 5.11.1).

Antallet af mørkbugede knortegæs ved optællingerne i januar i perioden 2004-2011 varierede meget med de laveste antal i kolde vintre (Tabel 5.11.1). Danmark ligger på nordkanten af artens vinterudbredelse.

Figur 5.11.1. Antal og fordeling af rastende mørkbuget knortegås i Danmark i maj, NOVANA 2011. 3 - 170

170 - 424

424 - 1009

1009 - 2036

2036 - 3380

115

Ved majtællingerne har antallene af mørkbugede knortegæs været varieren-de, men som minimum været stabile og måske stigende (Tabel 5.11.2, Figur 5.11.1).

Samlet set har udviklingen i den danske bestand af mørkbuget knortegås både i maj under forårstrækket været stabil eller stigende i perioden 2004-2011.

Mørkbuget knortegås har været optalt ved midvinter siden 1981. Under en række milde vintre i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne begyndte arten at overvintre i Danmark i større antal. I enkelte vintre med hårdt vejr er fuglene registreret i relativt små antal, eller de synes helt at væ-re forsvundet fra Danmark i en periode (Figur 5.11.2).

Optælling af mørkbugede knortegæs i begyndelsen af maj har været gen-nemført i Nordeuropa siden 1984. Der har i Danmark været gennemført landdækkende tællinger frem til 1993. I perioden 1994-2002 blev optællin-gerne uregelmæssigt gennemført og dækkede de fleste år kun Vadehavet. Fra 2003 er der igen udført landsdækkende tællinger. Antallene har i perio-den 1984-2011 nærmest været faldende (Figur 5.11.2).

De danske tal reflekterer den generelle bestandstilbagegang efter 1991 (Fox m.fl. 2010, Wetlands International 2012).

Tabel 5.11.1. Antal af rastende mørkbuget knortegås i Danmark i januar, NOVANA 2004-

2011.

Art 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Mørkbuget

knortegås

737 1.774 1.387 6.951 1.275 1.776 828 370

Tabel 5.11.2. Antal af rastende mørkbuget knortegås i Danmark i maj, NOVANA 2004-

2011.

Art 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Mørkbuget

knortegås

13.244 8.454 18.595 10.657 17.163 12.916 13.867 19.865

Figur 5.11.2. Antal rastende mørkbuget knortegås i Danmark i begyndelsen af maj 1981-2011. I år uden søjler har arten ikke været overvåget. Overvågningen i 1994-2002 har været uregel-mæssig.

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Ant

al fu

gle

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

116

Mørkbuget knortegås har i hverken den korte periode fra 2004 eller den lan-ge periode fra 1980 ændret sit udbredelsesområde.

Konklusion

Mørkbuget knortegås gås har i Danmark været optalt to gange årligt siden 2004. Arten har været overvåget siden 1984, og antallene har set over hele perioden 1984-2011 været faldende.

5.12 Lysbuget knortegås Branta bernicla hrota Levested Lysbuget knortegås yngler på Svalbard og i Nordøstgrønland. I Danmark træffes de som træk- og vintergæster i lavvandede områder med under-vandsvegetation, på strandenge og i de senere år på agerjorde.

Udbredelse I meget hårde vintre forsvinder de lysbugede knortegæs ud af landet, men i normale vintre optræder de i de traditionelle områder i Limfjorden, i Maria-ger Fjord og nordøstkysten af Jylland samt i mindre udstrækning i Vadeha-vet. I forårstræktiden opsamles det meste af bestanden ved Limfjorden, in-den turen i sidste uge af maj går mod Svalbard via Vestnorge.

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for lysbuget knortegås som tilbagevendende trækfugl blev foreløbig vurderet som ugunstig i 2003, da bestanden af denne underart altid har været antalsmæssigt lille (Pihl m.fl. 2003).

Trusler Arten er ikke længere jagtbar i sit udbredelsesområde. Den synes at have problemer med at finde tilstrækkelige yngleområder, da den dels er presset af de øvrige gæs, som yngler på Svalbard, og dels yngler i områder, som ofte besøges af isbjørne, som gerne spiser æg eller gæs. Herhjemme er arten af-hængig af store lavvandede områder med ålegræs og anden undervandsve-getation samt afgræssede eller slåede strandenge. Fuglene har i mange af de vigtigste danske rastepladser været ramt af eutrofieringsbetingede redukti-oner i udbredelsen af vandplanter (Clausen & Holm 2011) og tilgroning af strandenge (Clausen m.fl. 2013). Det betyder at arten i stigende grad er hen-vist til sekundære fødekilder (Clausen m.fl. 2012).

Udviklingen i den samlede bestand i det geografiske område Bestanden i hele det nordvesteuropæiske område inklusive Danmark tiltog fra 1972 til midten af 1990’erne, hvor bestanden blev anslået til 5.000 fugle. Efterfølgende fortsatte fremgangen, og bestanden blev i 2009 vurderet til 7.600 fugle, hvilket svarer til en årlig tilvækst på 2,8 % fra 1995 (Fox m.fl. 2010, Wetlands International 2012). Bestanden er senere faldet markant som følge af flere år med ringe ynglesucces og forøget vinterdødelighed i de hår-de vintre (P. Clausen, pers medd.).


Lysbuget knortegås overvåges årligt gennem landsdækkende optællinger i midten af januar, begyndelsen af maj og begyndelsen af oktober. Ved mid-vintertællingen i januar tælles lysbuget knortegås på lige fod med de andre gæs, som optræder i Danmark. Denne optælling har været gennemført i hele

117

Europa siden midten af 1960’erne og er rygraden i vandfugleovervågningen i Europa. Optællingen af lysbuget knortegås i maj er en international tælling, som har været gennemført i Nordeuropa i en weekend i begyndelsen af maj siden midten af 1980’erne. Oktober tællingen blev indført i efteråret 2005, fordi gæssene særligt i kolde vintre spredes til områder, der ikke regelmæs-sigt bliver overvåget, hvorfor det har været stadigt sværere at benytte janu-artællingerne til bestandsestimering. Alle optællinger afrapporteres til Wet-lands International og danner baggrund for de løbende vurderinger af be-standsstørrelsen af lysbuget knortegås (Wetlands International 2012). Natio-nalt sigter tællingerne mod at overvåge fuglene i de fuglebeskyttelsesområ-der, hvor arten indgår i udpegningsgrundlagene.

Overvågningsmetode Optællingerne af lysbugede knortegæs er årlige og er i perioden 2004-2011 blevet gennemført i midten af januar, begyndelsen af maj og siden 2005 også i oktober. Tællingerne består af optælling fra land udført af et netværk af fri-villige ved alle kendte regelmæssigt benyttede lokaliteter. Selve tællingen udførtes som en totaltælling af fugle, enten ved udflyvning fra soveplads el-ler i fourageringsområderne. Resultaterne er fra 2004 blevet suppleret med observationer fra DOFbasen, som er gjort uden for tælleprogrammet.

Undersøgelsesområde Lysbuget knortegås optælles på de traditionelle og mere tilfældige raste-pladser over hele landet.

Resultater

Lysbuget knortegås blev alene registreret i Limfjorden ved optællingen i maj 2011 (Figur 5.12.1).

Antallet af lysbugede knortegæs ved optællingerne i januar i perioden 2004-2011 var stabile frem til 2007 og derefter aftagende. Hovedparten af fuglene var forsvundet fra Danmark i de meget kolde vintre 2010 og 2011 (Tabel 5.12.1).

Figur 5.12.1. Antal og fordeling af rastende lysbuget knortegås i Danmark i maj, NOVANA 2011. 1 - 46

46 - 120

120 - 320

320 - 486

486 - 945

118

Ved majtællingerne har antallene af lysbugede knortegæs tilsyneladende været faldende fra maj 2005 og frem (Tabel 5.12.2, Figur 5.12.1), en udvikling der til dels afspejler en reel bestandsnedgang de allerseneste år, men også at det indimellem er svært at optælle nogle områder i Limfjorden effektivt fra land. Her findes de allerstørste flokke oftest på øen Vår Holm, der er svær at overskue fra land og ikke altid kan besøges på grund af hensyn til ynglende skestorke.

Antallet af lysbugede knortegæs ved optællingerne i oktober i perioden 2005-2011 har været stabile (Tabel 5.12.3).

Samlet set har udviklingen i den danske bestand af lysbuget knortegås i ja-nuar været aftagende i perioden 2004-2011, bl.a. fordi større andele af be-standen har opholdt sig Østengland og Skotland samt i de hårde vintre også Nordvesttyskland og Holland. I maj har bestanden tilsyneladende været af-tagende, men det skyldes formentlig underestimering af antallene fra områ-det Aggersund-Aalborg. Derimod har udviklingen i efterårsbestanden 2005-2011 været stabil.

Lysbuget knortegås har været optalt ved midvinter siden 1981, omend noget uregelmæssigt i de første år. I perioden 1996-1999 blev optællingerne ikke el-ler kun i meget begrænset omfang gennemført. Bortset fra hårde vintre, hvor hovedparten af fuglene har forladt Danmark, har tendensen i perioden 1988 til 2011 været stigende frem til 2005 og derefter faldende (Figur 5.12.2).

Egentlige koordinerede optællinger af lysbugede knortegæs i begyndelsen af maj har været gennemført i Danmark fra 1986 til 1991. I perioden 1992 til 2003 har disse tællinger blot været gennemført i 1999.

Tabel 5.12.1. Antal af rastende lysbuget knortegås i Danmark i januar, NOVANA 2004-

2011.

Art 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Lysbuget

knortegås

5.610 6.395 4.613 6.588 4.938 3.873 576 1.676

Tabel 5.12.2. Antal af rastende lysbuget knortegås i Danmark i maj, NOVANA 2004-2011.

Art 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Lysbuget

knortegås

6.293 7.886 7.029 6.612 5.990 6.159 4.329 4.921

Tabel 5.12.3. Overvågning af rastende lysbuget knortegås i Danmark i oktober, NOVANA

2004-2011.

Art 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Lysbuget

knortegås

- 5.262 4.270 4.574 4.595 4.438 5,846 4.198

119

Udbredelsen af lysbuget knortegås i Danmark har siden begyndelsen af 1980’erne gennemgået markante forandringer som følge af forringelser på nogle tidligere foretrukne rastepladser. I 1980-83 havde arten kun fem faste rastepladser i Danmark, hvor den nordlige del af Vadehavet var den vigtig-ste efterårsrasteplads, Mariager og Randers Fjorde den vigtigste vinterraste-plads og Nissum Fjord den vigtigste forårsrasteplads. Derudover forekom større antal ved Agerø om foråret og ved Nissum Bredning i senvinteren og det tidlige forår (Madsen 1984, Jørgensen m.fl. 1994, Clausen & Fischer 1994).

I dag er antallene, der raster i Vadehavet om efteråret og ved Nissum Fjord om foråret, reduceret med op mod 70 %. Fuglene har taget en række nye ra-stepladser i brug om efteråret og vinteren i Limfjorden og Kattegatkysten og om foråret i Limfjorden.

De lysbugede knortegæs er således i færd med at genindfinde sig på flere ra-stepladser, man ved, de benyttede, før ålegræssygen i 1930’erne og jagt frem til slutningen af 1960’erne decimerede bestanden.

Konklusion

Lysbuget knortegås gås har i Danmark været optalt to-tre gange årligt siden 2004 og synes samlet at vise en stabil bestand frem til isvintre i 2010 og 2011 og derefter et fald. Den samlede bestand viser fremgang fra 1980 til efteråret 2010, hvorefter et par hårde vintre med forøget dødelighed og dårlige yng-leår har mindsket bestanden. Denne udvikling afspejles ikke helt i NO-VANA-tællingerne, fordi januartallene påvirkes af vinterens hårdhed og majtallene nogle år (især sidst i perioden) repræsenterer underestimater. Ak-tuelt er oktobertallene det bedste udtryk for artens bestandsstørrelse.

5.13 Gravand Tadorna tadorna Levested Gravand yngler især ved fjorde og lavvandede kyster og slår sig gerne ned på mindre øer og holme. Arten yngler også inde i landet i moser og søer og undertiden langt fra vand. I træktiden opholder fuglene sig ved kyster med lavt vand og tidevandspræg, hvor der er gode muligheder for at søge føde.

Figur 5.12.2. Antal rastende lysbuget knortegås i Danmark i midten af januar 1984-2011. I år uden søjler har arten ikke været overvåget. Overvågningen i 1996-1997 var uregelmæssig.

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Ant

al fu

gle

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

120

Udbredelse Gravanden yngler ret almindeligt over hele landet, flest langs beskyttede kyster, men også spredt inde i landet. I træktiden samles fuglene i sensom-meren i Vadehavet og senere desuden langs Jyllands Kattegatkyst samt i Limfjorden. Om foråret er arten spredt langs de fleste lavvandede kyster. De danske fugle tilhører den nordvesteuropæiske bestand som yngler kystnært fra Nordnorge til Sydfrankrig og fra Estland i øst til Irland i vest. Bestanden overvintrer ligeledes i Nordvesteuropa.

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for gravand som tilbagevendende trækfugl blev foreløbig vurderet som gunstig i 2003 på baggrund af en bestandsstig-ning (Pihl m.fl. 2003).

Trusler Gravand har været fredet i Danmark siden 1931. Arten er alsidig i sit valg af yngle- og fødesøgningsområder og er formentlig ikke i større omfang under-lagt trusler.

Udviklingen i den samlede bestand i det geografiske område Bestanden i hele det nordvesteuropæiske område inklusive Danmark og vo-re nabolande blev vurderet til 300.000 fugle i 2007 og med en stigning i antal på 0,7 procent årligt i perioden 1983-2007 (Wetlands International 2012).

Overvågning i 2004-2011

Gravand registreres ved landsdækkende optællinger hvert tredje år ved midvinter, hvilket vil sige omkring den midterste weekend i januar. Disse midvintertællinger er internationale og gennemføres i størsteparten af lan-dene på den nordlige halvkugle. Tællingerne er udført siden 1964 og afrap-porteres til Wetlands International, hvor de danner grundlag for en løbende vurdering af bestandsudviklingen af alle vandfugle (Wetlands International 2012). Nationalt bruges tællingerne til overvågning af arten i fuglebeskyttel-sesområder, hvor den indgår i udpegningsgrundlagene.

Overvågningsmetode Gravand optælles i forbindelse med de landsdækkende optællinger ved midvinter. Arten dækkes dels ved optællinger foretaget fra land og dels ved totaltællinger af kystnære områder fra fly. På grund af vejrforhold kan flyt-ællingerne strække sig over en længere periode.

Undersøgelsesområde Gravand optælles overalt i de danske farvande såvel som inde i landet ved søer.

Resultater

Gravand blev registreret ved næsten alle beskyttede kyster i Danmark med langt de største antal i Vadehavet ved midvintertællingen i 2008 (Figur 5.13.1).

121

Antallet af gravænder i Danmark ved midvinter har i perioden 2004-2011, så vidt det kan vurderes ud fra tællingerne i 2004 og 2008, ligget stabilt på om-kring 32.000 fugle.

Gravand har været dækket ved landsdækkende optællinger siden omkring 1970 (Tabel 5.13.1). Tallene fra perioderne 1969-1973 og 1987-1989 er dog ik-ke umiddelbart sammenlignelige med de øvrige år, da der i disse to perioder forekom en isvinter, hvor stort set alle gravænder havde forladt Danmark.

Gravand har været optalt i Vadehavet ved midvinter siden 1980. Vadehavet er artens vigtigste rasteplads herhjemme. Tallene viser en stigende tendens fra 20.000-25.000 fugle i 1980 til over 30.000 fugle omkring 1994 (Figur 5.13.2). Forøgelsen i antallet af gravænder i Vadehavet i de senere år skyldes bl.a., at en større andel af de danske fugle overvintrer i Vadehavet. De landsdækkende tællinger viser, at i 1990’erne lå 48-57 % af landets gravæn-der i Vadehavet mod 58-78 % i 2000’erne (Laursen & Frikke 2013.). Det lave antal i 2010 skyldtes antagelig den hårde vinter dette år, da vinterudbredel-sen af gravand er afhængig af vinterens hårdhed og mængden af is langs vo-re kyster.

Figur 5.13.1. Antal og fordeling af gravand ved den landsdæk-kende vandfugletælling i midvin-teren 2008. Området med den mørkeste lyseblå farve er den danske økonomiske zone (dansk EEZ).

1 - 1819 - 6061 - 179180 - 450451 - 1000

Gravand

Antal

Midvinter 2008

100 km

Tabel 5.13.1. Antal gravænder registreret ved de landsdækkende vandfugletællinger i



Art 1969-1973 1987-1989 1992 2000 2004 2008

Gravand 13.725 16.545 45.672 27.632 33.939 32.360

122

Konklusion

Gravand har været optalt to gange i perioden 2004-2011, og tællingerne in-dikerer et stabilt niveau omkring 32.000 fugle. Arten har været stigende i an-tal i Vadehavet siden 1980.

5.14 Pibeand Anas penelope Levested Pibeand er en meget sjælden ynglefugl i Danmark, men udbredt i de nordli-ge dele af Europa. Arten er en almindelig og vidt udbredt trækgæst. Fuglene lever af plantemateriale, som de finder på lavt vand eller på strandenge. Ar-ten forekommer også, omend i mindre antal, ved søer med bundplanter og omkransende ferske engarealer.

Udbredelse Pibeand findes i træktiden ved de fleste egnede lokaliteter. Vadehavet er Danmarks vigtigste rasteplads, men andre vigtige lokaliteter findes i Jylland også ved de vestjyske fjorde, i Vejlerne og i Limfjorden. På Øerne er Ulvsha-le-Nyord den vigtigste rasteplads.

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for pibeand som tilbagevendende trækfugl blev foreløbig vurderet som gunstig, med henvisning til vækst i bestanden i de nye reservater, men med en bemærkning om at det var usikkert, om den-ne opvejede tilbagegangen i de vestjyske områder (Pihl m.fl. 2003).

Trusler Pibeand er jagtbar og et yndet jagtobjekt. Reservatforsøg har vist, at arten er følsom over for jagtlige forstyrrelser, og en lang række reservater er oprettet for netop at sikre pibeand og andre jagtfølsomme arter mulighed for at raste og søge føde i fred. Arten er alsidig i sit valg af rastepladser og er formentlig ikke i større omfang udsat for trusler.

Udviklingen i den samlede bestand i det geografiske område Bestanden i hele det nordvesteuropæiske område inklusive Danmark og vo-re nabolande udgør i alt 1.500.000 fugle, og arten vurderes at have været sti-gende i perioden 1983-2007 med 2,6 % pr. år (Wetlands International 2012).

Figur 5.13.2. Antal gravænder i Vadehavet ved midvinter (januar-februar) 1980-2010. Der er ingen tællinger i årene 1997, 2002-2004 og 2006.

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Ant

al fu

gle

0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

123

5.14.1 Overvågning i 2004-2011

Pibeand optælles ved næsten landsdækkende optællinger hvert år i oktober. Disse tællinger udgør et nationalt program, der sigter mod at optælle svømmeænderne, når der forventeligt er flest her i landet om efteråret. De indgår ikke i internationale optællinger, men er vitale for den nationale mo-nitering af artens forekomst, fordi fuglene trækker helt bort i kolde vintre og ellers kun ses i beskedne antal ved midvintertællingerne. Nationalt bruges tællingerne til overvågning af arten i fuglebeskyttelsesområder, hvor den indgår i udpegningsgrundlagene.

Overvågningsmetode Pibeand optælles i forbindelse med koordinerede optællinger af svømme-ænder i første halvdel af oktober. Optællingerne udføres ved ca. 100 udvalg-te optællingsområder, der forventeligt rummer langt størstedelen af landets bestande af svømmeænder. Hovedparten af områderne optælles fra land, men Vadehavet, Det Sydfynske Øhav, Agersø samt Rågø Flak og Rågø Kalv optælles ved totaltælling fra fly.

Undersøgelsesområde Optællingsområderne omfatter fjorde, lavvandede bugter, kystlaguner og søer jævnt fordelt over hele landet – herunder alle større reservatområder samt alle større naturgenopretningsområder.

Resultater

Pibeand forekom i store antal i Vadehavet, Ringkøbing Fjord Sydsjælland ved optællingen i oktober 2010 (Figur 5.14.1).

Antallet af pibeænder optalt i oktober har i perioden 2004-2010 gennemsnit-ligt udgjort 156.000 fugle, uden nogen entydig tendens (Tabel 5.14.1).

Figur 5.14.1. Antal og fordeling af rastende pibeand i Danmark i oktober, NOVANA 2010. 2 - 1586

1586 - 4700

4700 - 8185

8185 - 22100

22100 - 57670

Tabel 5.14.1. Antal af rastende pibeand i Danmark i oktober, NOVANA 2004-2010.

Art 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Pibeand 130.927 163.515 95.140 200.158 183.229 146.704 172.060

124

Indeksberegninger baseret på optællinger i 61 af NOVANAoptællingsområ-derne 1980-2010. De viser en signifikant og stabil fremgang for pibeand med en årlig vækst på 4,5 % per år (Fig. 5.14.2).

Udbredelsen af pibeand er om efteråret afhængig af en kombination af eg-nede og uforstyrrede fourageringsområder. I 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne fandtes alle betydende rastepladser for pibeand i Nord- og Vestjyl-land samt Vadehavet, der dengang også var den del af landet, hvor der fandtes større reservater med bundplanter i lavvandede fjorde eller på mudderflader (Joensen 1974). Dengang fandtes rundt regnet halvdelen af bestanden i Vadehavet om efteråret, og det gør den stadigvæk. Etableringen af en række nye større reservater i Østdanmark i kombination med eutrofie-ringsbetingede tilbagegange i bundvegetationens udbredelse i fx Ringkø-bing Fjord, Nissum Fjord, Hjarbæk Fjord samt Nibe- og Gjøl Bredninger (Clausen & Holm 2011, Meltofte & Clausen 2011) har bevirket, at pibeanden i dag har en mere jævn fordeling i resten af landet (Clausen m.fl. 2004).

Konklusion

Pibeand har været optalt årligt i perioden 2004-2010, og tællingerne indike-rer en overordnet stabil udvikling, indeks viser stigende niveau fra 1980’erne og frem.

5.15 Krikand Anas crecca Levested Krikand er en fåtallig ynglefugl i Danmark, men vidt udbredt i Nordeuropa. Arten er en talrig og udbredt trækgæst. Små antal af krikænder kan, når trækket kulminerer, træffes selv i meget små vandhuller, men store tusind-tallige flokke findes især ved fjorde og lavvandede kyster, som rummer stør-re arealer af enge og sumpe.

Udbredelse Krikand findes i træktiden ved de fleste egnede lokaliteter. De vigtigste ra-stepladser ligger ved de vest- og nordjyske fjorde og lagunesøer samt ved Ulvshale-Nyord og fjorde og nor på Sydsjælland.

Figur 5.14.2. Indeks for pibeand i Danmark i oktober 1980-2010, beregnet på basis af tællinger fra 61 rastepladser. Basisår 1981 (hvor EF-Fuglebeskyttelses-direktivet trådte i kraft). De stiple-de linjer angiver usikkerheden på indekset (90 % konsistensinter-valler).

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Inde

ks (

1981

= 1

00)

0

100

50

150

200

250

300

350

400

125

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for krikand som tilbagevendende trækfugl blev foreløbig vurderet som gunstig med henvisning til en generel vækst i bestanden (Pihl m.fl. 2003).

Trusler Krikand er jagtbar og et poplært jagtobjekt. Reservatforsøg har vist, at arten er følsom over for jagtlige forstyrrelser, og en lang række reservater er opret-tet for netop at sikre krikand og andre jagtfølsomme arter mulighed for at raste og søge føde i fred. Arten er alsidig i sit valg af rastepladser og er for-mentlig ikke i større omfang udsat for trusler.

Udviklingen i den samlede bestand i det geografiske område Bestanden i hele det nordvesteuropæiske område inklusiv Danmark og vore nabolande udgør i alt 500.000 fugle, og antallet vurderes at have været sti-gende i perioden 1983-2007 med 2,5 % pr. år (Wetlands International 2012).


Krikand optælles som de øvrige svømmeænder ved koordinerede lands-dækkende optællinger hvert år i oktober. Disse tællinger udgør et nationalt program, der sigter mod at optælle svømmeænderne, når der forventeligt er flest her i landet om efteråret. De indgår ikke i internationale optællinger, men er vitale for den nationale monitering af artens forekomst, fordi arten trækker helt bort i kolde vintre og ellers kun ses i beskedne antal ved mid-vintertællingerne. Nationalt bruges tællingerne til overvågning af arten i fuglebeskyttelsesområder, hvor den indgår i udpegningsgrundlagene.

Overvågningsmetode Krikand optælles i forbindelse med koordinerede optællinger af svømme-ænder i første halvdel af oktober. Optællingerne udføres ved ca. 100 udvalg-te optællingsområder, der forventeligt rummer langt størstedelen af landets bestande af svømmeænder. Hovedparten af områderne optælles fra land, men Vadehavet, Det Sydfynske Øhav, Agersø samt Rågø Flak og Rågø Kalv optælles ved totaltælling fra fly.


Resultater

Krikand forekom overvejende i Vestjylland og Sydsjælland ved optællingen i oktober 2010 (Figur 5.15.1).

126

Antallet af krikænder optalt i oktober har i perioden 2004-2010 gennemsnit-ligt udgjort 44.200 fugle uden nogen entydig tendens (Tabel 5.15.1).

Indeksberegninger baseret på optællinger i 61 af NOVANAoptællingsområ-derne 1980-2010 viser store årlige udsving, men en overordnet set stabil be-stand (Fig. 5.15.2). Fra studier i Vadehavet og på Tipperne er det vist, at de store udsving i antal afspejler store variationer i krikændernes ynglesucces (Laursen & Frikke 2013, Meltofte & Clausen 2011).

Udbredelsen af krikand er om efteråret afhængig af en kombination af eg-nede og uforstyrrede fourageringsområder. I 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne fandtes alle betydende rastepladser for arten ved de nord- og vest-jyske fjorde og laguneområder. Etableringen af en række nye større reserva-

Figur 5.15.1. Antal og fordeling af rastende krikand i Danmark i oktober, NOVANA 2010. 4 - 431

431 - 1395

1395 - 2561

2561 - 5491

5491 - 11800

Tabel 5.15.1. Antal af rastende krikand i Danmark i oktober, NOVANA 2004-2010.

Art 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Krikand 36.146 37.544 32.882 45.571 40.071 47.407 68.071

Figur 5.15.2. Indeks for krikand i Danmark i oktober 1980-2010, beregnet på basis af tællinger fra 61 rastepladser. Basisår 1981 (hvor EF-Fuglebeskyttelses-direktivet trådte i kraft). De stiple-de linjer angiver usikkerheden på indekset (90 % konsistensinter-valler).

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Inde

ks (

1981

= 1

00)

0

40

20

60

80

100

120

140

160

127

ter i Østdanmark har bevirket, at krikanden i dag også har fået et par raste-pladser med regelmæssige forekomster af større antal på Øerne (Clausen m.fl. 2004).

Konklusion

Krikand har været optalt årligt i perioden 2004-2010, og tællingerne indike-rer et stabilt niveau. Indeks af tællinger i de vigtigste områder for krikand er stabilt fra 1980’erne og frem.

5.16 Spidsand Anas acuta Levested Spidsand er en sjælden ynglefugl i Danmark og Centraleuropa og mere al-mindelig i Nordeuropa. Arten er en lokalt talrig trækgæst. Fuglene lever især af plantefrø, som den finder på lavt vand, eller af smådyr, som den fin-der på blotlagte eller meget lavvandede mudderflader. I Danmark er spid-sand især tilknyttet brakke og salte vådområder og ses derfor sjældnere ved ferske vådområder end de øvrige svømmeandearter.

Udbredelse Spidsand findes i træktiden i større antal på ganske få lokaliteter, men ses i øvrigt i små antal blandt andre svømmeænder på de fleste af de optalte lo-kaliteter. Vadehavet er Danmarks vigtigste rasteplads, men lokaliteter med tusindtallige flokke findes i Jylland også ved Ringkøbing Fjord og på Agger Tange. På Øerne er Ulvshale-Nyord vigtigste rasteplads, men større flokke træffes ofte i flere områder på Sydsjælland.

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for spidsand som tilbagevendende trækfugl blev foreløbig vurderet som gunstig med henvisning til, at der ikke var en entydig udvikling i fuglenes antal på de større overvågede danske raste-pladser (Pihl m.fl. 2003).

Trusler Spidsand er jagtbar og et yndet jagtobjekt. Reservatforsøg har vist, at arten er følsom over for jagtlige forstyrrelser, og måske den mest følsomme svømmeandeart, da den udviste de mest markante fremgange i antal i reser-vatet på Ulvshale-Nyord (Madsen m.fl. 1995). En række reservater er opret-tet for netop at sikre spidsand og andre jagtfølsomme arter mulighed for at raste og søge føde i fred. Arten er krævende i sit valg af rastepladser, men er formentlig ikke i større omfang udsat for trusler.

Udviklingen i den samlede bestand i det geografiske område Bestanden i hele det nordvesteuropæiske område inklusiv Danmark og vore nabolande udgør i alt 60.000 fugle, og arten vurderes at have været stigende i perioden 1983-2007 med 1,1 % pr. år (Wetlands International 2012).


Spidsand optælles ved næsten landsdækkende optællinger hvert år i begyn-delsen af oktober. Disse tællinger udgør et nationalt program, der sigter mod at optælle svømmeænderne, når der forventeligt er flest her i landet om efteråret. De indgår ikke i internationale optællinger, men er vitale for den nationale monitering af artens forekomst, fordi den trækker helt bort i kolde

128

vintre og ellers kun ses i beskedne antal ved midvintertællingerne. Nationalt bruges tællingerne til overvågning af arten i fuglebeskyttelsesområder, hvor den indgår i udpegningsgrundlagene.

Overvågningsmetode Spidsand optælles i forbindelse med koordinerede optællinger af svømme-ænder i første halvdel af oktober. Optællingerne udføres ved ca. 100 udvalg-te optællingsområder, der forventeligt rummer langt størstedelen af landets bestande af svømmeænder. Hovedparten af områderne optælles fra land, men Vadehavet, det Sydfynske Øhav, Agersø samt Rågø Flak og Rågø Kalv optælles ved totaltælling fra fly.


Resultater

Spidsand forekom primært i Vadehavet, Ringkøbing Fjord og Sydsjælland ved optællingen i oktober 2010 (Figur 5.16.1).

Antallet af spidsænder optalt i oktober har i perioden 2004-2010 gennemsnit-ligt udgjort 12.750 fugle, uden nogen entydig tendens (Tabel 5.16.1).

Indeksberegninger baseret på optællinger i 61 af NOVANAoptællingsområ-derne 1980-2010 viser en signifikant og stabil fremgang med en årlig vækst på 2,7 % per år (Fig. 5.16.2).

Figur 5.16.1. Antal og fordeling af rastende spidsand i Danmark i oktober, NOVANA 2010. 1 - 45

45 - 255

255 - 622

622 - 1375

1375 - 3790

Tabel 5.16.1. Antal af rastende spidsand i Danmark i oktober, NOVANA 2004-2010.

Art 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Spidsand 17.388 12.152 11.146 11.207 15.085 8.964 13.282

129

Udbredelsen af spidsand er om efteråret afhængig af en kombination af eg-nede og uforstyrrede fourageringsområder. I 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne fandtes næsten alle betydende rastepladser for arten i Nord- og Vestjylland samt Vadehavet, der dengang også var den del af landet, hvor der fandtes større reservater med bundplanter i lavvandede fjorde eller på mudderflader (Joensen 1974). Den eneste betydende lokalitet på Øerne var Basnæs Nor, hvor der også fandtes et reservat (Joensen 1974). Dengang som nu forekom rundt regnet halvdelen af bestanden i Vadehavet om efteråret. Etableringen af en række nye større reservater i Østdanmark i kombination med eutrofieringsbetingede tilbagegange i bundvegetationens udbredelse i fx Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Hjarbæk Fjord (Clausen & Holm 2011, Meltofte & Clausen 2011) har bevirket, at spidsanden i dag har færre bety-dende lokaliteter i Jylland, men flere på Øerne (Clausen m.fl. 2004) (Fig. 5.16.3).

Konklusion

Spidsand har været optalt årligt i perioden 2004-2010, og tællingerne indike-rer et varierende men overordnet stabilt niveau. Indeks af tællinger i de vig-tigste områder for spidsand er stigende fra 1980’erne og frem.

5.17 Skeand Anas clypeata Levested Skeand er en fåtallig ynglefugl i Danmark, men forekommer over det meste af Europa. Arten er en lokalt almindelig trækgæst. Fuglene lever især af smådyr, som den finder i plantevegetation på lavt vand. Den er mere til-knyttet ferskvand eller meget brakt vand end de andre danske svøm-meandearter.

Udbredelse Skeand findes i træktiden i større antal på nogle få egnede lokaliteter, men ses ellers i små antal blandt flokke af de talrigere arter overalt i landet. Mari-bosøerne og Ulvshale-Nyord er Danmarks i særklasse to vigtigste rasteplad-ser, men lokaliteter med regelmæssige forekomster af hundredtallige flokke findes flere steder på Øerne. I Jylland er de vigtigste områder i Vejlerne og Margrethekog.

Figur 5.16.2. Indeks for spidsand i Danmark i oktober 1980-2010, beregnet på basis af tællinger fra 61 rastepladser. Basisår 1981 (hvor EF-Fuglebeskyttelses-direktivet trådte i kraft). De stiple-de linjer angiver usikkerheden på indekset (90 % konsistensinter-valler).

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Inde

ks (

1981

= 1

00)

0

400

200

600

800

1.000

1.200

1.400

130

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for skeand som tilbagevendende trækfugl blev foreløbig vurderet som gunstig med henvisning til vækst i bestanden i de nye reservater, men med en bemærkning om at der var store årlige fluk-tuationer i bestandens størrelse (Pihl m.fl. 2003).

Trusler Skeand er jagtbar og var førhen et yndet jagtobjekt, men udbyttet af arten har været faldende, formentlig fordi en stadig større andel af bestanden fin-des i reservater eller ved søer, hvor der ikke udøves megen jagt. Reservatfor-søg har vist, at arten er følsom over for jagtlige forstyrrelser, og en lang ræk-ke reservater er oprettet for netop at sikre skeand og andre jagtfølsomme ar-ter mulighed for at raste og søge føde i fred. Arten er alsidig i sit valg af ra-stepladser og er formentlig ikke i større omfang udsat for trusler.

Udviklingen i den samlede bestand i det geografiske område Bestanden i hele det nordvesteuropæiske område inklusive Danmark og vo-re nabolande udgør i alt 400.000 fugle, og arten vurderes at have været sti-gende i perioden 1983-2007 med 3,5 % pr. år (Wetlands International 2012).


Skeand optælles ved næsten landsdækkende optællinger hvert år i oktober. Disse tællinger udgør et nationalt program, der sigter mod at optælle svømmeænderne, når der forventeligt er flest her i landet om efteråret. De indgår ikke i internationale optællinger, men er vitale for den nationale mo-nitering af artens forekomst, fordi den trækker helt bort i kolde vintre og el-lers kun ses i beskedne antal ved midvintertællingerne. Nationalt bruges tællingerne til overvågning af arten i fuglebeskyttelsesområder, hvor den indgår i udpegningsgrundlagene.

Overvågningsmetode Skeand optælles i forbindelse med koordinerede optællinger af svømmeæn-der i første halvdel af oktober. Optællingerne udføres ved ca. 100 udvalgte optællingsområder, der forventeligt rummer langt størstedelen af landets bestande af svømmeænder. Hovedparten af områderne optælles fra land, men Vadehavet, Det Sydfynske Øhav, Agersø samt Rågø Flak og Rågø Kalv optælles ved totaltælling fra fly.


Resultater

Skeand forekom spredt over det meste af landet ved optællingen i oktober 2010 med hovedvægten i landets sydøstlige del (Figur 5.17.1).

131

Antallet af skeænder optalt i oktober har i perioden 2004-2010 gennemsnit-ligt udgjort 7.200 fugle, uden nogen entydig tendens (Tabel 5.17.1).

Indeksberegninger baseret på optællinger i 61 af NOVANA optællingsom-råderne 1980-2010 en overordnet set stabil bestand (Fig. 5.17.2). Det tilsyne-ladende store fald i begyndelsen af 1980erne skal tages med forbehold. Store tilbagegange på vigtige rastepladser i Vestjylland kombineret med mang-lende tællinger fra Østdanmark får beregningsmodellen til at give ufor-holdsmæssigt store udsving.

Udbredelsen af skeand er om efteråret afhængig af en kombination af egne-de og uforstyrrede fourageringsområder. I 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne fandtes største rastepladser for arten i Nord- og Vestjylland samt

Figur 5.17.1. Antal og fordeling af rastende skeand i Danmark i oktober, NOVANA 2010. 1 - 73

74 - 180

181 - 360

361 - 805

806 - 1595

Tabel 5.17.1. Antal af rastende skeand i Danmark i oktober, NOVANA 2004-2010.

Art 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Skeand 7.030 6.729 5.695 7.301 7.948 8.400 7.183

Figur 5.17.2. Indeks for skeand i Danmark i oktober 1980-2010, beregnet på basis af tællinger fra 61 rastepladser. Basisår 1981 (hvor EF-Fuglebeskyttelses-direktivet trådte i kraft). De stiple-de linjer angiver usikkerheden på indekset (90 % konsistensinter-valler).

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Inde

ks (

1981

= 1

00)

0

100

200

300

400

500

600

132

Vadehavet, der dengang også var den del af landet, hvor der fandtes større reservater med bundplanter i lavvandede fjorde eller på mudderflader (Jo-ensen 1974), men der var også hundredtallige flokke på enkelte lokaliteter på Øerne. Etableringen af en række nye større reservater i Østdanmark i kombination med eutrofieringsbetingede tilbagegange i bundvegetationens udbredelse i fx Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Hjarbæk Fjord (Clausen & Holm 2011, Meltofte & Clausen 2011) samt habitatrestaureringer i Øst-danmark har bevirket, at en betydeligt større andel af bestanden i dag findes øst for Lillebælt (Clausen m.fl. 2004) (Fig. 5.17.2).

Konklusion

Skeand har været optalt årligt i perioden 2004-2010 og tællingerne indikerer et stabilt niveau. Indeks af tællinger i de vigtigste områder for skeand er sta-bilt fra 1980’erne og frem, men med en betydelig regional omfordeling i ar-tens udbredelse.

5.18 Taffeland Aythya ferina Levested Taffelanden yngler i Central- og Nordeuropa med de største bestande i de østlige dele. I Danmark findes arten overvejende i ferskvand, men yngler også i brakvand i den vestlige del af landet. Den overvintrer primært i større søer, men især i hårde vintre træffes mange fugle også i beskyttede fjorde og vige, eller de flyver sydpå til varmere egne.

Udbredelse Arten er en ret almindelig ynglefugl i Danmark med 400-600 par (Grell 1998), hvoraf hovedparten af parrene findes i den østlige del af landet. Som vintergæst ses taffelanden i hele landet, dog kun i store antal på enkelte lo-kaliteter, primært i den sydlige del af landet.

Bevaringsstatus Den nationale bevaringsstatus for taffeland som tilbagevendende trækfugl blev foreløbig vurderet som gunstig i 2003, baseret på en stabil bestandsud-vikling over flere årtier (Pihl m.fl. 2003).

Trusler Taffeland er jagtbar, men ikke noget særlig yndet jagtobjekt. Arten er alsidig i sit valg af rastepladser og er formentlig ikke i større omfang udsat for trus-ler.

Bestandsudvikling i vore nabolande Antallet af taffelænder i Nordvesteuropa er vurderet til 300.000 fugle. Be-standen har været aftagende med en årlig rate på -2,2 % i perioden 1983-2007 (Wetlands International 2012). Bestanden af overvintrende fugle i Østersøen er stabil omkring 30.000 fugle (Skov m.fl. 2011).


Taffelanden er blevet overvåget i forbindelse med de to landsdækkende op-tællinger af fugle i de danske farvande i henholdsvis 2004 (Petersen m.fl. 2006) og i 2008 (Petersen m.fl. 2010), og derudover i forbindelse med den landsdækkende optælling af fældefugle i 2006.

133

Undersøgelsesområde De landsdækkende midvintertællinger dækker det meste af de indre danske farvande, de fleste større søer samt den sydlige del af Nordsøen (Figur 5.1.1.1, Figur 5.1.1.2). Fældefugletællingen i 2006 dækkede det meste af de indre danske farvande samt den sydlige del af Nordsøen (Figur 5.1.6.1).

Overvågningsmetode Optællingerne består af transekt– og totaltællinger foretaget fra fly, samt op-tællinger foretaget fra land.

Resultater

Taffeland var udbredt på Øerne og i Øst- og Nordjylland ved de landsdæk-kende vandfugletællinger i 2004 og 2008 med de højeste antal på Lolland og Sydfyn (Figur 5.18.1).

De fleste fugle registreres i den sydlige del af landet med størstedelen af fug-lene på enkelte lokaliteter. På de fem lokaliteter med flest fugle er der regi-streret 35-49 % af samtlige fugle på de fem seneste midvintertællinger (1991, 1992, 2000, 2004 og 2008). Maribosøerne og Hvidkilde Sø er to af de traditio-nelt bedste lokaliteter.

Der skete i perioden 2004-2011 en stigning i antallet af registrerede taffelæn-der ved de to midvintertællinger i 2004 og 2008, og antallet af taffelænder i 2008 er det højeste antal, som er optalt ved en midvintertælling i Danmark (Tabel 5.18.1).

Figur 5.18.1. Antal og fordeling af taffeland ved den landsdæk-kende midvintertælling i 2008. Området med den mørkeste lyseblå farve er den danske økonomiske zone (dansk EEZ).

1 - 6667 - 200201 - 400401 - 900901 - 2850

Taffeland

Antal

Midvinter 2008

100 km

Tabel 5.18.1. Antal taffelænder registreret ved de landsdækkende vandfugletællinger i



Art 1969-1973 1987-1989 1992 2000 2004 2008

Taffeland 5.925 3.201 15.670 10.071 11.772 17.248

134

Taffeland registreres kun fåtalligt på de landsdækkende fældefugletællinger, da arten hovedsageligt forekommer i større søer, som ikke dækkes. En total på 281 fugle blev registreret ved fældefugletællingen i sensommeren 2008.

Antallet af overvintrende taffelænder afhænger af vinterens hårdhed, og der er registreret et varierende antal siden de første midvintertællinger omkring 1970 (Tabel 5.18.1). Flest fugle registreres i milde vintre, mens en stor andel af fuglene forlader landet i hårde vintre og overvintrer længere mod syd (Pihl 2000).

Konklusion

Antallet af overvintrende taffelænder i Danmark steg i perioden 2004-2011 bedømt ud fra de landsdækkende midvintertællinger i 2004 og 2008. Tidli-gere midvintertællinger viser stigning frem til 1992 og derefter varierende men ret stabile antal frem til 2011.

5.19 Troldand Aythya fuligula Levested Troldand yngler vidt udbredt i Nordeuropa mod syd til Alperne. Arten fo-rekommer primært i ferskvand, men kan også træffes i brakvand. Om vinte-ren findes troldænder almindeligt i ofte meget store flokke i søer og fjorde.

Udbredelse Troldanden er en vidt udbredt ynglefugl i Danmark med 800-1000 par (Grell 1998), og arten er en talrig vintergæst specielt i de østlige egne af landet.

Bevaringsstatus Den nationale bevaringsstatus for troldand som tilbagevendende trækfugl blev foreløbig vurderet som gunstig i 2003 på baggrund af en stabil be-standsudvikling over flere årtier (Pihl m.fl. 2003).

Trusler Troldand er jagtbar, men det synes ikke at have påvirket bestandsudviklin-gen. Arten er alsidig i sit valg af rastepladser og kan bl.a. raste i småsøer midt i større byer. Troldand er formentlig ikke i større omfang udsat for trusler.

Bestandsudvikling i vore nabolande Bestanden af troldænder i Nordvesteuropa har i en årrække været stigende, og den samlede bestand er vurderet til 1.200.000 fugle (Wetlands Internatio-nal 2012). Samme tendens er set i Østersøen, hvor bestanden er gået frem fra 319.000 i 1993 til 476.000 i 2009, hvilket svarer til en fremgang på 49 % (Skov m.fl. 2011).


Troldanden er blevet overvåget i forbindelse med de to landsdækkende op-tællinger af fugle i de danske farvande i henholdsvis 2004 (Petersen m.fl. 2006) og i 2008 (Petersen m.fl. 2010) og derudover i forbindelse med den landsdækkende optælling af fældefugle i 2006.

135

Undersøgelsesområde De landsdækkende midvintertællinger dækker det meste af de indre danske farvande, de fleste større søer samt den sydlige del af Nordsøen (Figur 5.1.1.1, 5.1.1.2). Fældefugletællingen i 2006 dækkede det meste af de indre danske farvande samt den sydlige del af Nordsøen (Figur 5.1.6.1).

Overvågningsmetode Optællingerne består både af transekt– og totaltællinger foretaget fra fly, samt optællinger foretaget fra land.

Resultater

Troldand var ved de landsdækkende optællinger af vandfugle i 2004 og 2008 vidt udbredt i Danmark, omend størsteparten af fuglene (71 % i 2008) blev registreret øst for Storebælt og primært på ferskvandslokaliteter (Figur 5.19.1).

Som for taffeland er hovedparten af troldænderne registreret på få lokalite-ter; således er 38-51 % af fuglene set på fem lokaliteter under midvintertæl-lingerne mellem 1991-2008. Maribosøerne og Roskilde Fjord er de to områ-der, som i milde vintre normalt rummer flest troldænder.

Antallet af overvintrende troldænder i Danmark har varieret noget imellem årene, men synes dog at have stabiliseret sig i de seneste to midvintertællin-ger. Set over hele perioden fra omkring 1970 synes antallet at have været ret stabilt.

Figur 5.19.1. Antal og fordeling af troldand ved den landsdæk-kende midvintertælling i 2008. Området med den mørkeste lyseblå farve er den danske økonomiske zone (dansk EEZ).

1 - 500501 - 17001701 - 43124313 - 88758876 - 37000

Troldand

Antal

Midvinter 2008

100 km

Tabel 5.18.1. Antal troldænder registreret ved de landsdækkende vandfugletællinger i



Art 1969-1973 1987-1989 1992 2000 2004 2008

Taffeland 151.775 88.974 187.161 125.135 187.257 162.247

136

Under fældefugletællingen i sensommeren 2006 optaltes 462 troldænder. Ar-ten ses ikke i større antal i fældeperioden (Joensen 1974, Laursen m.fl. 1997).

Konklusion

Det ser ud til, at bestanden af overvintrende troldænder i danske farvande er relativt stabil. I Østersøområdet som helhed synes arten inde i en stigende bestandsudvikling.

5.20 Bjergand Aythya marina Levested Bjerganden yngler på Island, i Skandinaviens bjergegne og i det nordlige Rusland og østover. Bjergand er ikke en dansk ynglefugl, men overvin-trer på nogle få lokaliteter. Arten forekommer primært i lukkede nor og beskyt-tede og uforstyrrede havområder, men træffes også i større søer.

Udbredelse De overvintrende bjergænder forekommer overvejende i Kattegat og Bæl-terne, men kan også optræde i Limfjorden og i Sydøstdanmark. Fuglene ra-ster øjensynligt om dagen og tager på fourageringstogter om natten (Laur-sen m.fl. 1997).

Bevaringsstatus Den nationale bevaringsstatus for bjergand som tilbagevendende trækfugl blev foreløbig vurderet som gunstig i 2003 på baggrund af en stabil be-standsudvikling i Nordeuropa (Pihl m.fl. 2003).

Trusler Bjergand er jagtbar, men næppe noget særlig vigtigt jagtobjekt. Arten er al-sidig i sit valg af rastepladser, men da arten kan forekomme i meget store flokke, kan forstyrrelser have betydning for fuglenes valg af dagrasteplad-ser. Arten er i tilbagegang, og det kan ikke udelukkes, at fuglene har pro-blemer med at reproducere sig i tilstrækkeligt omfang til at opretholde be-standen.

Bestandsudvikling i vore nabolande Antallet af bjergænder i Nordvesteuropa blev vurderet til 310.000 fugle i 1991, og denne vurdering er fastholdt, da der ikke senere er indsamlet til-strækkelige data til en ny vurdering. Indeks viser en bestandstilbagegang med en årlig rate på -2,3 % i perioden 1983-2007 (Wetlands International 2012). Den overvintrende bestand i Østersøen er gået tilbage med 10-15 % (Skov m.fl. 2011).


Bjergænder er blevet overvåget i forbindelse med de to landsdækkende op-tællinger af fugle i de danske farvande i henholdsvis 2004 (Petersen m.fl. 2006) og i 2008 (Petersen m.fl. 2010) og derudover i forbindelse med den landsdækkende optælling af fældefugle i 2006.

Undersøgelsesområde De landsdækkende midvintertællinger dækkede det meste af de indre dan-ske farvande, de fleste større søer samt den sydlige del af Nordsøen (Figur

137

5.1.1.1, Figur 5.1.1.2). Fældefugletællingen i 2006 dækkede det meste af de indre danske farvande samt den sydlige del af Nordsøen (Figur 5.1.6.1).

Overvågningsmetode Optællingerne består af transekt– og totaltællinger foretaget fra fly samt op-tællinger foretaget fra land.

Resultater

Bjergand forekom spredt på Øerne, i Østjylland og i Limfjordområdet ved de landsdækkende vandfugletællinger i 2004 og 2008 med de højeste antal i Lillebælt (Figur 5.18.1).

Hovedparten af fuglene registreredes på de samme traditionelle lokaliteter. Horsens Fjord, Lillebælt, Bøjden Nor/Helnæs Bugt og Præstø Fjord har haft de største antal af overvintrende fugle i 2004 og 2008. Tidligere overvint-ringsområder som Løgstør Bredning, Kalø Vig og Flensborg Fjord (Joensen 1974, Laursen m.fl. 1997) har ikke huset større antal under de to seneste midvintertællinger.

Antallet af bjergænder var forholdsvis stabilt ved midvintertællingerne i 2004 og 2008 (Tabel 5.20.1).

Bjergand gik meget tilbage i antal i Danmark mellem optællingerne omkring 1970 og sidst i 1980’erne. Dette skyldtes formentlig mest, at fugle flyttede vinterkvarter og i stigende omfang overvintrede i Holland (Laursen m.fl. 1997). I perioden 1990 til 2008 synes arten at have gennemgået en tilbage-

Figur 5.20.1. Antal og fordeling af bjergand ved den landsdæk-kende midvintertælling i 2008. Området med den mørkeste lyseblå farve er den danske økonomiske zone (dansk EEZ).

1 - 210211 - 700701 - 16751676 - 30003001 - 5800

Bjergand

Antal

Midvinter 2008

100 km

Tabel 5.20.1. Antal bjergænder registreret ved de landsdækkende vandfugletællinger i



Art 1969-1973 1987-1989 1992 2000 2004 2008

Bjergand 70.600 25.658 28.336 9.386 22.169 15.363

138

gang, som formentlig hænger sammen med den overordnede tilbagegang i bestanden i Nordvesteuropa.

Der blev ikke registreret bjergænder under fældefugletællingen i 2006. Om-kring 1970 overvintrede op til 1000 fugle i den sydlige del af Limfjorden (Jo-ensen 1974).

Konklusion

Antallet af overvintrende bjergænder i danske farvande er reduceret mar-kant i perioden 1970-1990 og i et mere moderat tempo frem til 2008. De me-get begrænsede antal fældende bjergænder, som blev registreret i danske farvande omkring 1970, er forsvundet.

5.21 Ederfugl Somateria mollissima Levested Ederfuglen yngler i Nordeuropa mod syd til Holland. Arten forekommer næsten udelukkende på småøer nær saltvand. De danske ynglefugle samt trækfugle fra Østersøen overvintrer tillige talrigt i de indre danske farvande og i Vadehavet og mere fåtalligt langs den jyske vestkyst.

Udbredelse Ederfugl er en vidt udbredt ynglefugl i Danmark (Christensen & Bregnballe 2011). Ynglebestanden i Danmark har været relativt stabil. Saltholm har væ-ret artens vigtigste ynglelokalitet herhjemme med en bestand på 4.350 par i 2010 (Christensen & Bregnballe 2011). Uden for yngletiden træffes ederfugl overalt ved de danske kyster, dog ret fåtalligt ved Den Jyske Vestkyst.

Bevaringsstatus Den nationale bevaringsstatus for ederfugl som tilbagevendende trækfugl blev foreløbig vurderet som ugunstig i 2003 på baggrund af en faldende ud-vikling i antal ved midvinter i Danmark (Pihl m.fl. 2003).

Trusler Ederfugl er udsat for en række påvirkninger, som kan have haft betydning for den negative bestandsudvikling. Arten er jagtbar og et meget vigtigt byt-te for danske jægere. Desuden omkommer et anseligt antal fugle som bi-fangst i fiskeredskaber (Degel et al. 2010). De nordeuropæiske kolonier har været ramt af sygdommen Pasteurellosis, som især dræbte ynglende hunner (Christensen m.fl. 1997). Sejlads i områder, hvor ederfugle fælder i som-mermånederne, kan formentlig påvirke fordelingen af fældende ederfugle. Ederfugle i Danmark lever overvejende af blåmuslinger, og renere vand omkring Danmark kan have ført til reduktioner i fødemængden, samtidig med at varmere klima kan have ført til reduktion i fødekvaliteten. Arten er i øvrigt sårbar over for olieforureninger.

Bestandsudvikling i vore nabolande Den baltiske bestand af ederfugl er opgjort til 976.000 fugle og vurderes at være i tilbagegang (Wetlands International 2012, Ekroos m.fl. 2012). Der er i særdeleshed noteret tilbagegang i antallet af ynglende ederfugle i Sverige og Finland (Ekroos m.fl. 2012).

139


Ederfugl er blevet overvåget i forbindelse med de to landsdækkende optæl-linger af fugle i de danske farvande i henholdsvis 2004 (Petersen m.fl. 2006) og i 2008 (Petersen m.fl. 2010) og derudover i forbindelse med den lands-dækkende optælling af fældefugle i 2006.


Overvågningsmetode Optællingerne består af transekt– og totaltællinger foretaget fra fly samt i meget begrænset omfang optællinger foretaget fra land.

Resultater

Ved midvintertællingerne i 2004 og 2008 forekom ederfugl talrigt i Vadeha-vet, Kattegat og Bælterne (Figur 5.21.1). Den geografiske fordeling ved de to tællinger var ret ens. Lillebælt og den vestlige del af Østersøen husede de største antal, mindre, men dog betydelige antal, blev optalt i Storebælt, Kat-tegat og Vadehavet, mens området øst for Gedser Rev, Øresund og farvan-det omkring Bornholm kun husede små antal af overvintrende fugle.

I 2004 og 2008 blev den totale bestand af overvintrende ederfugle for stør-stedelen af de indre danske farvande estimeret ved hjælp af rumlig modelle-ring. I 2004 optaltes 89.134 fugle på totaltællinger, mens der estimeredes 540.961 fugle i områder dækket af transekttællinger, hvilket sammenlagt gav 630.095 fugle. I 2008 optaltes 32.000 fugle på totaltællinger, mens der estime-redes 468.000 fugle i områderne dækket af transekttællinger, sammenlagt i alt 500.000 fugle. Et mindre antal fugle optalt på transekttællinger i Nordsø-en i 2008 vurderedes at udgøre yderligere 3.000 fugle, hvorfor totalen for 2008 var på 503.000 fugle.

Figur 5.21.1. Antal og fordeling af ederfugl ved den landsdæk-kende midvintertælling i 2008. Området med den mørkeste lyseblå farve er den danske økonomiske zone (dansk EEZ).

1 - 3233 - 130131 - 350351 - 851852 - 1800

Ederfugl

Antal

Midvinter 2008

100 km

140

Typisk er overvintrende ederfugle registreret på vanddybder under 10 me-ter (69 % i 2004 og 67 % i 2008) med det største antal fugle optalt i områder med vanddybder på 4-8 meter (Figur 5.21.2).

Under fældefugletællingen i 2006 blev det samlede antal ederfugle i Dan-mark estimeret til at være 110.000 fugle (Figur 5.21.2). Heraf blev 9.400 fugle registreret på totaltællinger primært i Vadehavet, Issefjorden og i det Syd-fynske Øhav.

De største koncentrationer af ederfugle blev registreret på transekttællinger i det sydlige Kattegat, i den vestlige Østersø, i den vestlige del af Smålands-farvandet og omkring Læsø. Denne fordeling adskiller sig ikke nævnevær-digt fra fordelingen fra midvintertællingerne. Under fældefugletællingerne i 1987-1989 blev der optalt mellem 70.000-135.000 fugle (Laursen m.fl. 1997), og omkring 1970 vurderes bestanden af fældende ederfugle i Danmark at have udgjort omkring 250.000 fugle (Joensen 1973).

Konklusion

Grundet ændringer i optællingsmetoderne er det vanskeligt præcist at vur-dere bestandsudviklingen for ederfugl. De to tællinger i 2004 og 2008 er ud-ført efter samme principper, og vurderet ud fra modelberegninger, er antal-let af ederfugle, der overvintrer i danske farvande, relativt uændret fra 2004 til 2008. Der er næppe nogen tvivl om, at bestanden af overvintrende eder-fugle i Danmark tiltog fra omkring 1970 til begyndelsen af 1990’erne og der-efter er aftaget igen.

Tabel 5.21.1. Antal ederfugle registreret ved de landsdækkende vandfugletællinger i



Art 1969-1973 1987-1989 1992 2000 2004 2008

Ederfugl 465.375 627.500 784.389 319.759 214.552 138.834

Figur 5.21.2. Antal og fordeling af ederfugl ved den landsdæk-kende fældefugletælling i sen-sommeren 2006. Området med den mørkeste lyseblå farve er den danske økonomiske zone (dansk EEZ).

1 - 1415 - 4546 - 110111 - 250251 - 450

Ederfugl

Antal

Fældefugle 2006

100 km

141

5.22 Havlit Clangula hyemalis Levested Havlit yngler i Island, i Skandinaviens bjergegne og i det nordlige Ruslands tundra og østover. Havlit er ikke en dansk ynglefugl, men overvintrer ret almindeligt i danske farvande.

Udbredelse Havlitten er en almindelig vintergæst i havområder primært i den østlige del af landet.

Bevaringsstatus Den nationale bevaringsstatus for havlit som tilbagevendende trækfugl blev foreløbig vurderet som gunstig i 2003 baseret på en stabil bestandsudvikling i Nordeuropa (Pihl m.fl. 2003).

Trusler Havlit er udsat for en række påvirkninger, som kan have haft betydning for bestandsudviklingen. Arten er jagtbar, omend ikke noget vigtigt bytte for danske jægere. Fuglene omkommer i nogen udstrækning som bifangst i fi-skeredskaber (Degel m.fl. 2010). Undersøgelser af havlitternes anvendelse af områderne omkring Nysted havvindmøllepark syd for Lolland viste, at hav-litter i nogen grad fortrænges fra havvindmølleområdet (Petersen m.fl. 2011). Renere vand omkring Danmark kan have ført til reduktion i føde-mængden, samtidig med at varmere klima kan have ført til reduktion i fø-dekvaliteten. Arten er i øvrigt sårbar over for olieforureninger.

Bestandsudvikling i vore nabolande Den samlede bestand af havlitter i Nordvesteuropa blev i 1995 vurderet til 4.600.000 fugle, og dette antal var i 2011 faldet til 1.600.000 fugle (Wetlands International 2012). Hovedparten af bestanden overvintrer i Østersøen, og her er arten gået tilbage fra 4.272.000 i 1995 til 1.486.00 2009, hvilket svarer til et fald på 65 % (Skov m.fl. 2011).


Havlit er blevet overvåget i forbindelse med de to landsdækkende optællin-ger af fugle i de danske farvande i henholdsvis 2004 (Petersen m.fl. 2006) og 2008 (Petersen m.fl. 2010). Havlit forekommer ikke i Danmark i sensomme-ren og blev ikke registreret ved fældefugletællingen i 2006.

Undersøgelsesområde De landsdækkende midvintertællinger dækkede det meste af de indre dan-ske farvande, de fleste større søer samt den sydlige del af Nordsøen (Figur 5.1.1.1, Figur 5.1.1.2).


Resultater

Havlitter blev registreret i ganske forskellige antal i de to landsdækkende midvintertællinger i 2004 og 2008 med henholdsvis 5.314 fugle i 2004 og 2.509 fugle i 2008. Langt det største antal fugle blev registreret ved Born-

142

holm, men arten var også udbredt i de sydøstdanske farvande og i Kattegat (Figur 5.22.1)

Artens vigtigste danske overvintringsområde i Danmark er Rønne Banke be-liggende syd for Bornholm. Dette område ligger tæt op ad Adler Grund, der fortrinsvis er beliggende i Tyskland, og der sker stor udveksling mellem de to områder, hvorfor fuglene ikke konstant befinder sig i danske farvande. I 2008 befandt størstedelen af de registrerede havlitter på Rønne Banke sig i det sydøstlige område på grænsen til Tyskland.

Den overvintrende bestand i Danmark blev i 2008 modelleret til 28.255 fugle med hovedparten i den østlige– og sydlige del af landet, men også med en mindre koncentration i Aalborg Bugt. Der blev ikke registreret nogen forskel i den geografiske fordeling de to midvintertællinger imellem. I den hårde vinter i 1987 blev antallet af overvintrende havlitter estimeret til 425.000 fug-le, mens der i den milde vinter i 1988 blev estimeret 165.000 fugle (Laursen m.fl. 1997).

Antallet af fugle i de danske farvande varierer øjensynlig en del med vinte-rens hårdhed i Østersøen.

Under den første periode af midvintertællinger (1969-1973) blev store dele af artens overvintringsområde ikke optalt fra fly, hvorfor antallet formentlig er noget højere. I 1988 blev Rønne Banke ikke optalt, hvorfor dette år er ude-ladt fra det beregnede gennemsnittet i perioden 1987-1989.

Figur 5.22.1. Antal og fordeling af havlit ved den landsdækkende midvintertælling i 2008. Området med den mørkeste lyseblå farve er den danske økonomiske zone (dansk EEZ).

1 - 34 - 1011 - 2021 - 4546 - 90

Havlit

Antal

Midvinter 2008

100 km

Tabel 5.22.1. Antal havlit registreret ved de landsdækkende vandfugletællinger i Danmark

ved midvinter. Gennemsnitlige antal registreret i de givne perioder (Joensen 1973, Laur-

sen m.fl. 1997, Pihl m.fl. 1992, 2001).

Art 1969-1973 1987-1989 1992 2000 2004 2008

Havlit 8.175 4.715 3.791 2.037 5.314 2.509

143

På trods af store forskelle i optællingsmetode og øget dækning af de åbne havområder perioden igennem synes tallene at vise en vis tilbagegang for havlit i danske farvande i perioden 1970-2008.

Konklusion

Der er ikke nogen væsentlig forskel i de estimerede antal af havlitler på langt det vigtigste danske overvintringsområde, Rønne Banke, og dermed i Danmark som helhed imellem 2004 og 2008. Arten er formentlig gået noget tilbage i Danmark i perioden 1970-2008.

5.23 Sortand Melanitta nigra Levested Sortand yngler fåtalligt i Island og Storbritannien og mere almindeligt i Skandinavien og det nordlige Rusland og østover. Arten er ikke en dansk ynglefugl, men overvintrer almindeligt i danske farvande.

Udbredelse Sortand er en talrig gæst i danske havområder fra sensommeren, hvor fug-lene fælder svingfjer, igennem efterår og vinter til afrejsen mod yngleplad-serne om foråret. Fuglene forekommer primært i Kattegat og Nordsøen ud for Sydjylland.

Bevaringsstatus Den nationale bevaringsstatus for sortand som tilbagevendende trækfugl blev foreløbig vurderet som gunstig i 2003 på baggrund af en vurdering af de få data, som var tilgængelige (Pihl m.fl. 2003).

Trusler Sortand er udsat for en række påvirkninger, som kan have haft betydning for bestandsudviklingen. Arten er jagtbar omend ikke noget vigtigt bytte for danske jægere. Fuglene omkommer i nogen udstrækning som bifangst i fi-skeredskaber (Degel m.fl. 2010). Renere vand omkring Danmark kan have ført til reduktion i fødemængden, samtidig med at varmere klima kan have ført til reduktion i fødekvaliteten. Arten er i øvrigt sårbar over for olieforu-reninger.

Bestandsudvikling i vore nabolande Den samlede bestand af sortand i Nordvesteuropa blev vurderet til 1.600.000 fugle i 1995. Dette antal var faldet til 550.000 fugle i 2009 (Wetlands Interna-tional 2012). Bestandsestimatet er vurderet på baggrund af estimatet fra Østersøen og dette områdes andel af den totale bestand under seneste totale optælling i begyndelsen af 1990’erne (Skov m.fl. 2011).


Sortand er blevet overvåget i forbindelse med de to landsdækkende optæl-linger af fugle i de danske farvande i henholdsvis 2004 (Petersen m.fl. 2006) og 2008 (Petersen m.fl. 2010) samt ved fældefugletællingen i 2006.

Undersøgelsesområde De landsdækkende midvintertællinger dækkede det meste af de indre dan-ske farvande, de fleste større søer samt den sydlige del af Nordsøen (Figur

144

5.1.1.1, Figur 5.1.1.2). Fældefugletællingen i 2006 dækkede det meste af de indre danske farvande samt den sydlige del af Nordsøen (Figur 5.1.6.1).


Resultater

Antallet af registrerede sortænder ved midvintertællingerne i 2004 og 2008 var næsten ens. Den geografiske fordeling af fuglene adskilte sig ikke mel-lem de to tællinger, og fuglene overvintrede primært i to områder. I Aalborg Bugt blev 63-64 % af sortænderne optalt og i den sydlige Nordsø 28-29 %. Samlet stod disse to områder for 92 % af fuglene i både 2004 og 2008 (Figur 5.23.1).

Ved rumlig modellering blev bestanden i 2004 estimeret til 446.050 fugle. I 2008 blev bestanden i de indre danske farvande estimeret til 401.339, mens 30.000 fugle registreret i den sydlige Nordsø estimeredes til en bestand om-kring 200.000 fugle. Samlet midvinterbestand i danske farvande blev således vurderet til omkring 600.000 fugle i 2008. I 1988 blev bestanden af overvint-rende sortænder optalt til 400.000 fugle (Laursen m.fl. 1997). I 1992 blev der i danske farvande optalt 950.000 sortænder, hvoraf 670.000 i en samlet flok nord for Anholt (Pihl m.fl. 1992). Omkring 1970 vurderedes bestanden at be-stå af nogle hundrede tusinde fugle (Joensen 1974).

Figur 5.23.1. Antal og fordeling af sortand ved den landsdæk-kende midvintertælling i 2008. Området med den mørkeste lyseblå farve er den danske økonomiske zone (dansk EEZ).

1 - 3536 - 175176 - 500501 - 15001501 - 3000

Sortand

Antal

Midvinter 2008

100 km

Tabel 5.23.1. Antal sortænder registreret ved de landsdækkende vandfugletællinger i



Art 1969-1973 1987-1989 1992 2000 2004 2008

Sortand 106.900 255.033 950.274 101.402 137.995 136.193

145

Dybdefordelingen varierede ikke mellem de to midvintertællinger i 2004 og 2008. Henholdsvis 85 % og 79 % af fuglene blev registreret på vanddybder på 2-10 meter, størstedelen i intervallet 4-6 meter (hhv. 28 % og 25 %).

I alt 35.200 Sortænder blev ud fra rumlig modellering estimeret til at fælde i de indre danske farvande ved fældefugletællingen i sensommeren 2006. De fleste fugle blev registreret i Aalborg Bugt med mindre koncentrationer i den sydlige del af Sejerøbugten, på Bredgrund og sydøst for Als (Figur 5.23.2). I den sydlige Nordsø blev der anslået 18.000 sortænder baseret på en optæl-ling af 6.077 fugle. Langs Den Jyske Vestkyst blev der optalt yderligere 2.434 fugle. Det totale estimat er således i omegnen af 55.000 fældende sortænder. I perioden 1987-1989 blev der optalt mellem 33.000-124.000 fældende sort-ænder i de danske farvande med den samme geografiske fordeling som i 2006 (Laursen m.fl. 1997).

Konklusion

Forskellig dækning og metoder gør det svært at give et overordnet billede af bestandsudviklingen for de overvintrende sortænder i Danmark. Billedet synes dog på mange punkter at være parallelt med ederfugl, hvilket vil sige en stigende bestand frem til begyndelsen af 1990’erne og derefter et fald i bestanden.

Usikkerheden slår også igennem på estimatet for hele bestanden, som i 2009 blev vurderet til 550.000 fugle i Nordvesteuropa, samtidig med at den dan-ske midvinterbestand alene var anslået til 600.000 sortænder.

5.24 Fløjlsand Melanitta fusca Levested Fløjlsand yngler i Skandinavien og det nordlige Rusland og østover. Arten er ikke en dansk ynglefugl, men overvintrer ret almindeligt i danske farvan-de.

Figur 5.23.2. Antal og fordeling af sortand ved den landsdæk-kende fældefugletælling i sen-sommeren 2006. Området med den mørkeste lyseblå farve er den danske økonomiske zone (dansk EEZ).

1 - 1819 - 6061 - 180181 - 400401 - 900

Sortand

Antal

Fældefugle 2006

100 km

146

Udbredelse Fløjlsand er en ret almindelig vintergæst i danske havområder primært i de indre farvande.

Bevaringsstatus Den nationale bevaringsstatus for fløjlsand som tilbagevendende trækfugl blev foreløbig vurderet som usikker i 2003 baseret på en tilbagegang i antal-let af fældende fugle og en mulig tilbagegang i antallet af overvintrende fug-le (Pihl m.fl. 2003).

Trusler Fløjlsand er underlagt en række påvirkninger, som kan have haft betydning for bestandsudviklingen. Arten er jagtbar, omend ikke noget vigtigt bytte for danske jægere. Derudover omkommer et antal fugle som bifangst i fiskered-skaber (Degel m.fl. 2010). Renere vand omkring Danmark kan have ført til reduktion i fødemængden, samtidig med at varmere klima kan have ført til reduktion i fødekvaliteten. Arten er i øvrigt sårbar over for olieforureninger.

Bestandsudvikling i vore nabolande Den samlede bestand af fløjlsand i Nordvesteuropa blev vurderet til 1.000.000 fugle i 1995. Dette antal var faldet til 450.000 fugle i 2009 (Wetlands International 2012). Bestandsestimatet er vurderet på baggrund af estimatet fra Østersøen i 2009 og dette områdes andel af den totale bestand under for-rige totale optælling i begyndelsen af 1990’erne (Skov m.fl. 2011).


Fløjlsand er blevet overvåget i forbindelse med de to landsdækkende optæl-linger af fugle i de danske farvande i henholdsvis 2004 (Petersen m.fl. 2006) og 2008 (Petersen m.fl. 2010) samt ved fældefugletællingen i 2006.


Overvågningsmetode Optællingerne består af transekt– og totaltællinger foretaget fra fly, samt i meget begrænset omfang optællinger foretaget fra land.

Arten træffes ofte i blandede flokke med den mere talrige sortand, hvorfor det er nødvendigt at være særlig opmærksom i områder, hvor begge arter forekommer. Fløjlsænder skræmmes ikke så let som sortænder; således bli-ver de ofte længere tid på vandet ved en overflyvning, førend de dykker el-ler letter. Den store lighed med sortænder betyder formentlig, at arten ofte bliver underregistreret. Kun under gode observationsforhold er det således muligt at skelne de to arter fra hinanden ved observationer fra fly, hvis de bliver liggende på vandet.

Resultater

Fløjlsand blev fortrinsvis registreret i Kattegat ved midvintertællingerne i 2004 og 2008 (Figur 5.24.1).

147

Antallet af registrerede fløjlsænder var lavt både i 2004 og i 2008 og ikke stort nok til at foretage rumlig modellering. Flest fløjlsænder blev registreret i Aalborg Bugt, Sejerøbugten og i det sydlige Kattegat (Figur 5.24.1). I 2004 var der en koncentration i den sydvestlige del af Rønne Banke.

Antallet af fløjlsænder har været meget varierende ved midvintertællingerne (Tabel 5.24.1). Fløjlsand har sin hovedudbredelse i den centrale og østlige del af Østersøen, men kan lejlighedsvis dukke op i danske farvande i store antal. Således blev der i isvinteren 1987 registreret 40.000 fløjlsænder, formentlig forårsaget af omfattende isdannelser i fuglenes normale vinterkvarter. I 1992 blev der i danske farvande optalt 121.000 fløjlsænder, hvoraf 112.000 i én samlet flok nord for Anholt (Pihl m.fl. 1992). Når der ses bort fra denne sid-ste flok og fra isvintre, har antallet af fløjlsænder i danske farvande om vin-teren været aftagende i hele perioden fra omkring 1970 til 2008.

Der blev observeret 236 fløjlsænder ved fældefugletællingen i sensommeren 2006 (Figur 5.24.2). Langt hovedparten blev observeret i Aalborg Bugt med flest fugle nord for Djursland, syd for Læsø og langs østkysten mellem Lim-fjorden og Mariager Fjord. Omkring 1970 blev det estimeret, at 60.000 fløjls-ænder fældede i Danmark primært i Limfjorden og Kattegat (Joensen 1974). I perioden 1987-1989 blev der optalt mellem 1.540 og 7.606 fældende fløjls-ænder i Danmark med de største koncentrationer i Aalborg Bugt (Laursen m.fl. 1997).

Figur 5.24.1. Antal og fordeling af fløjlsand ved den landsdæk-kende midvintertælling i 2008. Området med den mørkeste lyseblå farve er den danske økonomiske zone (dansk EEZ).

1 - 34 - 78 - 1213 - 2021 - 40

Fløjlsand

Antal

Midvinter 2008

100 km

Tabel 5.24.1. Antal fløjlsænder registreret ved de landsdækkende vandfugletællinger i



Art 1969-1973 1987-1989 1992 2000 2004 2008

Fløjlsand 15.625 19.223 121.812 1.749 930 601

148

Konklusion

Bestanden af både overvintrende og fældende fløjlsænder er gået markant tilbage i Danmark i perioden 1970-2008 parallelt med artens tilbagegang i Østersøen.

5.25 Hvinand Bucephala clangula Levested Hvinand yngler i større og mindre søer i Skandinavien og Østeuropa øst-over. Der findes en lille dansk ynglebestand, mens arten overvintrer almin-deligt i danske farvande.

Udbredelse Den lille danske bestand af hvinænder yngler overvejende på Sjælland. Uden for yngletiden træffes hvinænder langs alle de danske kyster undtagen Den Jyske Vestkyst.

Bevaringsstatus Den nationale bevaringsstatus for hvinand som tilbagevendende trækfugl blev foreløbig vurderet som gunstig i 2003 baseret på en stabil bestand over de forudgående 30 år (Pihl m.fl. 2003).

Trusler Hvinand er underlagt en række påvirkninger, som kan have haft betydning for bestandsudviklingen. Arten er jagtbar og et relativt vigtigt bytte for dan-ske jægere. Desuden omkommer et antal fugle som bifangst i fiskeredskaber (Degel m.fl. 2010). Renere vand omkring Danmark kan have ført til redukti-on i fødemængden, samtidig med at varmere klima kan have ført til reduk-tion i fødekvaliteten.

Bestandsudvikling i vore nabolande Den samlede bestand af hvinand i Nordvesteuropa blev vurderet til 400.000 fugle i 1995. Dette antal var steget til 1-1,3 mio. i 2000. Den bratte stigning var en kombination af, at arten i en periode var steget i antal, men også at

Figur 5.24.2. Antal og fordeling af fløjlsand ved den landsdæk-kende fældefugletælling i sen-sommeren 2006. Området med den mørkeste lyseblå farve er den danske økonomiske zone (dansk EEZ).

1 - 23 - 56 - 1213 - 2021 - 30

Fløjlsand

Antal

Fældefugle 2006

100 km

149

den var blevet undervurderet (Wetlands International 2012). Bestandsesti-matet fra 2000 er fortsat gældende.


Hvinand er blevet overvåget i forbindelse med de to landsdækkende optæl-linger af fugle i de danske farvande i henholdsvis 2004 (Petersen m.fl. 2006) og 2008 (Petersen m.fl. 2010) samt ved fældefugletællingen i 2006.



Resultater

Hvinand var vidt udbredt i fjorde, vige og øvrige beskyttede kyster i både 2004 og 2008. Specielt i Limfjorden, Roskilde Fjord og Det Sydfynske Øhav blev der registreret mange hvinænder (Figur 5.25.1).

Antallet af hvinænder har været relativt stabilt i hele perioden fra 1970 til 2008 (Tabel 5.25.1). De lavere tal i slutningen af 1980’erne er formentlig bl.a. påvirket af tre isvintre i midten af 1980’erne, som kan have ført til øget døde-lighed blandt fuglene.

I Danmark træffes arten primært på lavt vand og i 2008 registreredes ingen fugle således på dybder over 12 meter. Hovedparten af fuglene (90 %) blev registreret på 0-6 meters dybde.

Figur 5.25.1. Antal og fordeling af hvinand ved den landsdæk-kende midvintertælling i 2008. Området med den mørkeste lyseblå farve er den danske økonomiske zone (dansk EEZ).

1 - 4445 - 182183 - 584585 - 12751276 - 3111

Hvinand

Antal

Midvinter 2008

100 km

150

Under fældefugletællingen i 2006 blev der optalt 7.136 hvinænder. De blev hovedsageligt registreret på tre lokaliteter, Lovns Bredning/Hjarbæk Fjord, Vejlerne og Bankel Nor (Figur 5.25.2). Hjarbæk Fjord er historisk set den vig-tigste lokalitet for fældefugle i Danmark. I 1973 blev bestanden af fældende hvinænder estimeret til at være 12.000-14.000 fugle (Joensen 1974), mens den var helt nede på 1.425-1.996 fugle i 1987-1989 (Laursen m.fl. 1997).

Konklusion

Bestanden af overvintrende hvinænder gik frem til begyndelsen af 1990’erne og har derefter holdt sig stabil. Bestanden af fældende hvinænder gik tilbage fra 1970 til slutningen af 1980’erne, men er efterfølgende gået noget frem igen.

5.26 Lille skallesluger Mergellus albellus Levested Lille skallesluger yngler i søer og floder i det nordligste Skandinavien og Rusland og videre østover. Arten yngler ikke i Danmark, men overvintrer ret almindeligt herhjemme.

Udbredelse Den lille skallesluger træffes om vinteren primært i større søer og beskyttede vige.

Tabel 5.25.1. Antal hvinænder registreret ved de landsdækkende vandfugletællinger i



Art 1969-1973 1987-1989 1992 2000 2004 2008

Hvinand 56.300 46.391 65.170 63.934 65.630 64.977

Figur 5.25.2. Antal og fordeling af hvinand ved den landsdæk-kende fældefugletælling i sen-sommeren 2006. Området med den mørkeste lyseblå farve er den danske økonomiske zone (dansk EEZ).

1 - 78 - 2021 - 7576 - 472473 - 955

Hvinand

Antal

Fældefugle 2006

100 km

151

Bevaringsstatus Den nationale bevaringsstatus for lille skallesluger som tilbagevendende trækfugl blev foreløbig vurderet som gunstig i 2003 baseret på en stigende bestand (Pihl m.fl. 2003).

Trusler Lille skallesluger er ikke jagtbar i Danmark, men kan formentlig omkomme i fiskegarn i de større søer, hvor de forekommer.

Bestandsudvikling i vore nabolande Den samlede bestand af lille skallesluger i Nordvesteuropa blev vurderet til 40.000 fugle i 1995, en vurdering som er bibeholdt siden (Wetlands Interna-tional 2012).


Lille skallesluger er blevet overvåget i forbindelse med de to landsdækkende optællinger af fugle i de danske farvande i henholdsvis 2004 (Petersen m.fl. 2006) og 2008 (Petersen m.fl. 2010) samt ved fældefugletællingen i 2006.

Overvågningsmetode Optællingerne består af totaltællinger foretaget fra fly og optællinger foreta-get fra land. Arten kan registreres fra transekttællinger i kystnære områder.

Undersøgelsesområde De landsdækkende midvintertællinger dækkede det meste af de indre dan-ske farvande, de fleste større søer samt den sydlige del af Nordsøen (Figur 5.1.1.1, Figur 5.1.1.2). Fældefugletællingen i 2006 dækkede det meste af de indre danske farvande samt den sydlige del af Nordsøen.

Resultater

Lille skallesluger forekom primært i større søer og lukkede fjordafsnit ved midvintertællingerne i 2004 og 2008. Flest fugle blev optalt i Maribo-søerne med henholdsvis 32 % og 25 % af landstotalen i hhv. 2004 og 2008 (Figur 5.26.1).

Figur 5.26.1. Antal og fordeling af lille skallesluger ved den landsdækkende midvintertælling i 2008. Området med den mørke-ste lyseblå farve er den danske økonomiske zone (dansk EEZ).

1 - 910 - 2728 - 6364 - 285286 - 667

Lille skallesluger

Antal

Midvinter 2008

100 km

152

Antallet af lille skallesluger har været markant stigende siden et minimum blev nået i begyndelsen af 1990’erne (Tabel 5.24.1). De lave antal i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne kan være påvirket af tre isvintre i midten af 1980’erne, som kan have ført til øget dødelighed blandt fuglene el-ler måske fået dem til at udnytte mere gæstfrie vinterkvarterer sydpå.

Konklusion

Bestanden af overvintrende små skalleslugere var faldende frem til et mini-mum i begyndelsen af 1990’erne og er derefter steget markant.

5.27 Toppet skallesluger Mergus serrator Levested Toppet skallesluger yngler i større søer, floder og langs kysten i Nordeuropa østover. Arten er almindelig i Danmark både som ynglefugl og vintergæst i salt- og brakvandsområder.

Udbredelse Den danske bestand af toppet skallesluger yngler langs alle danske kyster undtagen Den jyske Vestkyst. Uden for yngletiden træffes arten i de samme områder.

Bevaringsstatus Den nationale bevaringsstatus for toppet skallesluger som tilbagevendende trækfugl blev foreløbig vurderet som gunstig på trods af en vigende tendens over de forudgående 30 år (Pihl m.fl. 2003).

Trusler Toppet skallesluger er underlagt en række påvirkninger, som kan have haft betydning for bestandsudviklingen. Arten er jagtbar omend et mindre vig-tigt bytte for danske jægere. Desuden omkommer nogle fugle formentlig i fi-skeredskaber. Arten er øjensynlig sårbar over for forstyrrelser i sensomme-ren, når fuglene fælder svingfjer.

Bestandsudvikling i vore nabolande Den samlede bestand af toppet skallesluger i Nordvesteuropa blev vurderet til 170.000 fugle i 1995, en vurdering som der ikke siden er ændret på (Wet-lands International 2012).


Toppet skallesluger er blevet overvåget i forbindelse med de to landsdæk-kende optællinger af fugle i de danske farvande i henholdsvis 2004 (Petersen m.fl. 2006) og 2008 (Petersen m.fl. 2010) samt ved fældefugletællingen i 2006.

Tabel 5.26.1. Antal lille skallesluger registreret ved de landsdækkende vandfugletællinger

i Danmark ved midvinter. Gennemsnitlige antal registreret i de givne perioder (Joensen


Art 1969-1973 1987-1989 1992 2000 2004 2008

Lille skallesluger 346 232 192 660 1.447 2.078

153



Resultater

Toppet skallesluger var vidt udbredt i fjorde, vige og øvrige beskyttede ky-ster i både 2004 og 2008, men blev dog også truffet på det åbne hav langt fra kysterne. Specielt i Limfjorden og det sydlige Danmark blev der registreret mange fugle (Figur 5.27.1).

Antallet af toppede skalleslugere synes at have været faldende frem til 2000 og derefter ret stabilt (Tabel 5.27.1).

Det modellerede antal fra midvintertællingen i 2008 for de indre danske far-vande (undtagen Limfjorden) var 21.098. I tillæg til dette antal kommer fugle fra Limfjorden og fugle set på totaltællinger i fjorde, hvor der ikke blev lavet linjetransekttællinger. Det samlede antal overvintrende fugle i Danmark blev i 2008 vurderet til at være 54.700.

I Danmark træffes arten primært på lavt vand, og i 2008 registreredes 88 % af fuglene 0-10 meters dybde.

Figur 5.27.1. Antal og fordeling af toppet skallesluger ved den landsdækkende midvintertælling i 2008. Området med den mørke-ste lyseblå farve er den danske økonomiske zone (dansk EEZ).

1 - 78 - 2223 - 5556 - 120121 - 300

Toppet skallesluger

Antal

Midvinter 2008

100 km

Tabel 5.27.1. Antal toppet skallesluger registreret ved de landsdækkende vandfugletæl-

linger i Danmark ved midvinter. Gennemsnitlige antal registreret i de givne perioder (Jo-

ensen 1973, Laursen m.fl. 1997, Pihl m.fl. 1992, 2001).

Art 1969-1973 1987-1989 1992 2000 2004 2008

Toppet skallesluger 15.100 12.805 14.683 10.140 10.577 9.565

154

Under fældefugletællingen i sensommeren 2006 blev der optalt 4.206 toppe-de skalleslugere. Den geografiske fordeling adskilte sig ikke nævneværdigt fra vinterfordelingerne, dog med en større andel i Limfjorden. Der er tale om en markant tilbagegang i antallet af fældende fugle. I 1973 blev der optalt 12.000 fældende fugle (Joensen 1974), et antal som var faldet til 7.000 i slut-ningen af 1980’erne (Laursen m.fl. 1997).

Konklusion

Bestanden af både overvintrende og fældende toppede skalleslugere er gået tilbage siden 1970.

5.28 Stor skallesluger Mergus merganser Levested Stor skallesluger yngler i større søer, floder og langs kysten i Nordeuropa mod syd til Alperne og østover. Arten er fåtallig i Danmark som ynglefugl, men almindelig som vintergæst fortrinsvis i fersk- og brakvandsområder.

Udbredelse Den danske bestand af stor skallesluger yngler langs kyster på Als, Sydøst-sjælland, Møn og Falster. I vinterhalvåret træffes arten almindeligt i større søer, fjorde, nor og laguner.

Bevaringsstatus Den nationale bevaringsstatus for stor skallesluger som tilbagevendende trækfugl blev foreløbig vurderet som gunstig på trods af en vigende tendens over de forudgående 30 år (Pihl m.fl. 2003).

Trusler Stor skallesluger er udsat for en række påvirkninger, som kan have haft be-tydning for bestandsudviklingen. Arten er jagtbar i nogle danske områder, men næppe noget vigtigt bytte for danske jægere. Desuden omkommer nog-le fugle formentlig i fiskeredskaber. De danske ynglefugle har sandsynligvis været begrænset af mangel på redeplaceringsmuligheder, idet opsætning af

Figur 5.27.2. Antal og fordeling af toppet skallesluger ved den landsdækkende fældefugletælling i sensommeren 2006. Området med den mørkeste lyseblå farve er den danske økonomiske zone (dansk EEZ).

1 - 1314 - 3031 - 7071 - 150151 - 350

Toppet skallesluger

Antal

Fældefugle 2006

100 km

155

redekasser på potentielle ynglelokaliteter har haft en gunstig indvirkning på den danske ynglebestand (Nyegaard 2012).

Bestandsudvikling i vore nabolande Den samlede bestand af stor skallesluger i Nordvesteuropa blev vurderet til 266.000 fugle i 1996, en vurdering som der ikke siden er ændret på, omend trendanalyser tyder på, at arten er i svag tilbagegang (Wetlands Internatio-nal 2012).


Stor skallesluger er blevet overvåget i forbindelse med de to landsdækkende optællinger af fugle i de danske farvande i henholdsvis 2004 (Petersen m.fl. 2006) og 2008 (Petersen m.fl. 2010) samt ved fældefugletællingen i 2006.



Resultater

Stor skallesluger var vidt udbredt i søer, lukkede fjorde og laguner i både 2004 og 2008. De største antal blev registreret i store søer som Tissø og Arre-sø (Figur 5.28.1).

Figur 5.28.1. Antal og fordeling af stor skallesluger ved den landsdækkende midvintertælling i 2008. Området med den mørke-ste lyseblå farve er den danske økonomiske zone (dansk EEZ).

1 - 3233 - 126127 - 345346 - 943944 - 2955

Stor skallesluger

Antal

Midvinter 2008

100 km

156

Antallet af store skalleslugere i danske vandområder har varieret mellem årene (Tabel 5.28.1). Da arten overvintrer nord og øst for Danmark, er der formentlig en sammenhæng med vinterhårdhed og antal i Danmark, omend det ikke har været muligt at dokumentere dette. Set over hele perioden 1970-2008 synes stor skallesluger at være gået tilbage i Danmark.

Konklusion

Bestanden af overvintrende store skalleslugere er gået tilbage siden 1970.

5.29 Blishøne Fulica atra Levested Blishønen yngler over hele Europa på nær de allernordligste egne. Fuglene forekommer i vandhuller, søer, åer, lavvandede fjorde og langs beskyttede kyster. Arten er i vinterhalvåret primært knyttet til søer, lavvandede fjorde eller beskyttede vige med udbredt undervandsvegetation, hvor de ofte ses i store flokke. Fældefugle ses typisk i de samme habitater som de overvint-rende fugle, dog koncentreret i færre områder.

Udbredelse Blishøne er en almindelig ynglefugl i hele Danmark med en bestand på om-kring 20.000 par (Grell 1998). Arten er desuden talrig som vintergæst fra Østersøområdet.

Bevaringsstatus Den nationale bevaringsstatus for blishøne som tilbagevendende trækfugl er foreløbig vurderet som gunstig på grund af en stabil omend meget svingen-de bestand over de forudgående 30 år (Pihl m.fl. 2003).

Trusler Bestanden af blishøns rammes hårdt af isvintre, som givet øget dødelighed. Arten har dog stor evne til at retablere sig, og bestanden når typisk tilbage på niveau i løbet af nogle år (Pihl 2000).

Bestandsudvikling i vore nabolande Bestanden af blishøns i Nordvesteuropa har siden 1995 været uændret på omkring 250.000 fugle. I perioden 1967-1995 var bestanden lidt stigende (Wetlands International 2012).


Blishøne er blevet overvåget i forbindelse med de to landsdækkende optæl-linger af fugle i de danske farvande i henholdsvis 2004 (Petersen m.fl. 2006) og i 2008 (Petersen m.fl. 2010), og desuden i forbindelse med den landsdæk-kende optælling af fældefugle i 2006.

Tabel 5.28.1. Antal toppet skallesluger registreret ved de landsdækkende vandfugletæl-

linger i Danmark ved midvinter. Gennemsnitlige antal registreret i de givne perioder (Jo-

ensen 1973, Laursen m.fl. 1997, Pihl m.fl. 1992, 2001).

Art 1969-1973 1987-1989 1992 2000 2004 2008

Stor skallesluger 20.100 14.310 18.242 13.602 17.461 13.846

157


Overvågningsmetode Optællingerne består af totaltællinger af lukkede kystområder foretaget fra fly og optællinger foretaget fra land.

Resultater

De godt 211.000 blishøns, der blev optalt i 2004, er det højeste antal, der endnu er registreret ved en midvintertælling i Danmark. I 2008 var antallet omkring 187.000 fugle fordelt i søer, fjorde og langs beskyttede kyster (Figur 5.29.1).

De fleste fugle registreredes øst for Storebælt med de største koncentrationer i de sydsjællandske fjorde.

Antallet af blishøne er stærkt påvirket af strenge vintre, da fuglene i mindre grad end andre vandfugle trækker sydpå, hvis farvandene lægger til med is. I sådanne isvintre dør mange af blishønsene (Pihl 2000). Siden de første tæl-linger af arten i 1969 har de årlige antal ved midvintertællinger fluktueret. De laveste antal er optalt i år under og efter isvintre, som fx i perioden 1987-1989 som var påvirket af tre de isvintre i 1985-1987. På trods af de store svingninger har den langsigtede udvikling udvist stor stabilitet (Tabel 5.29.1).

Figur 5.29.1. Antal og fordeling af blishøne ved den landsdæk-kende midvintertælling i 2008. Området med den mørkeste lyseblå farve er den danske økonomiske zone (dansk EEZ).

1 - 360361 - 14001401 - 34823483 - 80008001 - 14000

Blishøne

Antal

Midvinter 2008

100 km

Tabel 5.29.1. Antal blishøns registreret ved de landsdækkende vandfugletællinger i Dan-

mark ved midvinter. Gennemsnitlige antal registreret i de givne perioder (Joensen 1973,

Laursen m.fl. 1997, Pihl m.fl. 1992, 2001).

Art 1969-1973 1987-1989 1992 2000 2004 2008

Blishøne 153.450 40.449 209.110 164.564 211.492 187.170

158

Der blev optalt 16.945 fugle i forbindelse med den landsdækkende fældefug-letælling i sensommeren 2006. Fuglene var jævnt fordelt over hele landet med de største registreringer i Mariager Fjord, Det Sydfynske Øhav og far-vandene omkring Sydsjælland (Figur 5.29.2). I perioden 1987-1989, hvor midvinterbestanden var relativt meget lille, blev der talt op til 8.934 fælden-de fugle (Laursen m.fl. 1997).

Fordelingen af de fældende blishøns har ikke ændret sig. De fleste fugle ses som tidligere omkring Sydsjælland, i Det sydfynske Øhav og Mariager Fjord.

Antallet af fældende blishøns har øjensynlig varieret meget parallelt med an-tallene optalt ved midvinter.

Konklusion

Antallet af overvintrende blishøns i danske farvande har i perioden 2004-2011 været stabilt og set over hele perioden fra 1980 meget fluktuerende, men overordnet stabilt.

5.30 Klyde Recurvirostra avosetta Levested Klyde yngler spredt over store dele af Europa ved lavvandede fjorde med sand- eller slikvade og på åbne, kortgræssede strandenge. Kolonierne place-res ved vandkanten og gerne på småøer og holme uden adgang for ræve. Få indlandskolonier ligger også ved lavvandede søbredder med sparsom vege-tation eller i kunstigt gravede søer som klæggrave og slambassiner. Uden for yngletiden opsøger arten lavvandede tidevandsområder med slikrige van-deflader, som delvis tørlægges ved lavvande.

Udbredelse Arten er ret almindelig, men spredt på kystlokaliteter over det meste af lan-det. Den er hyppigst ved beskyttede kyster i de indre farvande, i Vadehavs-

Figur 5.29.2. Antal og fordeling af blishøns ved den landsdæk-kende fældefugletælling i sen-sommeren 2006. Området med den mørkeste lyseblå farve er den danske økonomiske zone (dansk EEZ).

1 - 2223 - 6566 - 125126 - 290291 - 600

Blishøne

Antal

Fældefugle 2006

100 km

159

regionen og fjordlaguner langs Vestkysten. Arten overvintrer i Sydeuropa og Nordafrika.

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for klyde som tilbagevendende trækfugl blev foreløbig vurderet som gunstig i 2003, da antallet af fældende og rastende fugle vurderedes at være stabilt (Phil m.fl. 2003).

Trusler Artens ynglepladser i kystområder kan lokalt være påvirkede af oversvøm-melser eller prædation fra fx ræv. På længere sigt kan tab af ynglebiotop måske være en trussel (Hagemeijer & Blair 1997).

Udviklingen i den samlede bestand i det geografiske område Bestanden i Nordvesteuropa inklusiv Danmark og vore nabolande blev vurderet til 73.000 fugle med en årlig stigning 0,5 % i perioden 1983-2007. Bestanden anses for at være stabil, men der er nogen usikkerhed knyttet til vurderingen (Wetlands International 2012).


Klyde overvåges hver andet år ved optællinger i august måned.

Overvågningsmetode Optælling af klyde finder sted dels ved flytælling i Vadehavet og dels ved optælling fra land på de øvrige lokaliteter. I Vadehavet optælles hele områ-det fra flyvemaskine ved en såkaldt totaltælling, hvor alle rastepladser op-søges ved højvande og tælles inden for få timer. I 2005 blev optællingen ud-ført fra land.

Undersøgelsesområde Klyde optælles på de danske fældepladser, som omfatter Vadehavet, Læsø og Alleshavebugten ved Saltbækvig. Langt den største del af de klyder, der træffes her i landet, opholder sig i Vadehavet (Meltofte 1981), hvor klyder fra det mest af Nordvesteuropa samles for at fælde deres svingfjer (Laursen & Frikke 2013.). Området er således velegnet til at følge udviklingen i artens antal. Regelmæssig overvågning af vandfugle i Vadehavet blev startet i 1980, og der er dermed en lang tidsserie, som kan bruges til vurdering af artens antalsmæssige udvikling.

Resultater

Antallet af klyde ved optællingerne i august i perioden 2004-2011 har været svingende (Tabel 5.30.1). Der blev ikke gennemført flytælling i Vadehavet i 2005, så dette år baserer antallet sig på tællinger fra land og er antageligt derfor for lavt. De øvrige tællinger er derimod repræsentative og viser et stabilt niveau i 2007 og 2009 og faldende antal i 2011. Det lave antal i 2011 skyldes måske den forudgående hårde vinter, som kan have øget vinterdø-deligheden.

Tabel 5.30.1. Antal rastende klyder i Danmark i august, NOVANA 2004-2011.

Art/År 2005 2007 2009 2011

Klyde 3.206 7.870 7.198 4.621

160

Klyde har været optalt i august i Vadehavet siden 1980, dog er der år uden tællinger (Figur 5.30.1). I begyndelsen af 1980’erne var antallet højt med over 10.000 fugle. I de følgende år frem til 2000 lå antallene mellem 4.000 og 8.000 fugle, og i dette interval lå tællingerne også i de to først år med overvågning i NOVANA-regi. Det faldende antal i Vadehavet fra 1982 og frem menes at hænge sammen et faldende antal i den danske ynglebestand, da størrelses-ordenen i de to optællinger er af samme omfang (Laursen & Frikke 2013). Faldet i antallet i 2011 kan skyldes, at et stort antal fugle er døde på grund af den hårde vinter i 2011. Kulden omfattede det meste af Vesteuropa, som er overvintringsområde for hovedparten af bestanden af klyder. Antallet af ra-stende klyder i de øvrige vadehavslande er ligeledes faldet, en tendens som begyndte i første halvdel af 1990’erne (Laursen m.fl. 2010).

Konklusion

Klyde har været optalt i perioden 2004-2011, og antallene har bl.a. på grund af isvintrene i 2010 g 2011 været svingende. Det er ikke muligt på det fore-liggende grundlag at vurdere udviklingen i antal rastende fugle i Danmark, men i det danske Vadehav synes arten at have været i tilbagegang siden be-gyndelsen af 1980’erne.

5.31 Strandskade Haematopus ostralegus Levested Strandskade forekommer primært i Nordeuropa. Arten yngler herhjemme mest langs kysterne og er særlig talrig i lavvandede områder, fjorde og vige. I træktiden raster arten i lavvandede kystområder med tidevand eller tide-vandspræg, hvor de kan søge føde på muslingebanker eller sandbund med hjertemuslinger.

Udbredelse Strandskade er udbredt langs alle landets kyster. Uden for yngletiden træk-ker et stort antal strandskader fra Skandinavien og Baltikum igennem lan-det.

Fig. 5.30.1. Antallet af rastende klyder i Vadehavet i august 1980-2011. Der er ikke tællinger fra 1982, 2001-2006, 2008 og 2010.

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Ant

al fu

gle

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

161

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for strandskade som tilbagevendende træk-fugl blev foreløbig vurderet som gunstig i 2003 på baggrund af stigende an-tal gennem en længere periode (Pihl m.fl. 2003).

Trusler Mulige trusler for strandskade er muslingefiskeri samt dårlige vækstbetin-gelser for muslinger, herunder milde vintre og faldende kvælstof indhold i de danske farvande. Dette sidste kan føre til forringede fødebetingelser for muslinger.

Udviklingen i den samlede bestand i det geografiske område Bestanden i Europa inklusiv Danmark og vore nabolande blev vurderet til 820.000 fugle og bestandsudviklingen til at være negativ. I perioden 1983-2007 er den årlige reduktion beregnet til 1,6 % (Wetlands International 2012).


Strandskade overvåges hvert tredje år ved optælling i oktober måned i Det Danske Vadehav.

Overvågningsmetode Optælling af strandskade foretages fra flyvemaskine ved en såkaldt totaltæl-ling, hvor alle rastepladser opsøges ved højvande og tælles inden for få ti-mer.

Undersøgelsesområde Strandskade optælles alene i Vadehavet, som er det eneste område, hvor ar-ten indgår i udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområder (et område). Langt den største del af de strandskader, der træffes her i landet, opholder sig i Vadehavet (Meltofte 1981), hvor fugle samles fra det mest af landet samt fra dele af Skandinavien og Baltikum. Regelmæssig overvågning af vandfugle i Vadehavet blev startet i 1980, og der er således en lang tidsserie til vurdering af artens antalsmæssige udvikling.

Resultater

Antallet af strandskader i perioden 2004-2011 har varieret mellem 32.077 og 37.983 fugle. Samlet set har bestanden været stabil.

Strandskade har været optalt i Vadehavet siden 1980, og det fremgår af tæl-lingerne, at arten har fluktueret mellem 15.000 og 40.000 fugle. Baggrunden for svingningerne har været en kombination af muslingefiskeri og hårde vintre i 1984-1987 samt en hård vinter i 2010. Strandskade er ikke speciel føl-som over for vinterklimaet, og i milde og normale vintre ligger antallet ret stabilt, men i hårde vintre falder det til omkring 15.000 fugle (Laursen & Frikke 2013). Sammenlignet med de øvrige vadehavslande har antallet af strandskader været stigende i Det Danske Vadehav, hvorimod det er faldet i de øvrige lande (Laursen m.fl. 2010).

Tabel 5.31.1. Antal af rastende strandskader i Danmark i oktober, NOVANA 2004-2011.

Art/År 2005 2007 2009

Strandskade 33.930 37.983 32.077

162

De danske tal viser fluktuerende, men stigende antal i modsætning til de øv-rige vadehavslande og udviklingen generelt i Nordvesteuropa, hvor bestan-den har været faldende (Wetlands International 2006).

Konklusion

Antallet af strandskader har været stabilt i perioden 2004-2011 med antal mellem 32.000 og 38.000 fugle. Den Nordvesteuropæiske bestand har til sammenligning været faldende.

5.32 Hjejle Pluvialis apricaria Levested Hjejle yngler dels fåtalligt i lavlandsområder i Sydsverige, Danmark og Tyskland og dels talrigt i bjergegne i det øvrige Nordeuropa. I Danmark er hjejle en fåtallig ynglefugl, som holder til på åbne og tørre hedearealer. Uden for yngletiden opholder arten sig i kystområder, på tidevandsflader og lavt-liggende græsarealer. De kan også raste på dyrkede marker inde i landet.

Udbredelse Yngleudbredelsen er begrænset til få lokaliteter i Jylland. I træktiden er arten udbredt over det meste af landet, hvor de største antal findes i Vadehavsom-rådet, langs Jyllands vestkyst og Limfjorden.

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for hjejle som tilbagevandende trækfugl blev foreløbig vurderet som gunstig på baggrund af stigende antal (Pihl m.fl. 2003).

Trusler Antallet af hjejler har gennem årtier været faldende i Vesteuropa. I Danmark steg antallet tidligere, men i de seneste år er der også her i landet set tenden-ser til aftagende antal. Arten blev jagtfredet i 1982, og da den tillige er alsidig i sit valg af fourageringsområder, vurderes der ikke at være nogen trusler for den trækkende bestand her i landet.

Fig. 5.31.1. Antal rastende strandskader i Vadehavet i okto-ber 1980-2011. Der er ikke talt i 1987, 1992, 2001-2004, 2006 og 2011.

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Ant

al fu

gle

0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

163

Udviklingen i den samlede bestand i det geografiske område De hjejler, der træffes i Danmark, tilhører den Nordeuropæiske bestand, som har en samlet størrelse på 500.000-1.000.000 fugle, og som vurderes at være stigende. I perioden 1987-2007 steg bestanden årligt med 7,6 % (Wet-lands International 2012).


Hjejle bliver optalt hvert sjette år i maj måned. I perioden 2004-2011 blev ar-ten optalt 9.-10. maj 2009.

Overvågningsmetode Optællingen af hjejle gennemføres i første halvdel af maj. Et netværk af fri-villige optællere gennemsøger udvalgte fuglebeskyttelsesområder, men ho-vedparten af resultaterne kommer fra DOFbasen. Det relativt lave antal hjej-ler, der blev registreret i 2009, tyder på, at optællingen foregik for sent på foråret. Næste optælling af hjejle (2015) vil derfor blive gennemført ca. 14 dage tidligere.

Undersøgelsesområde Hjejle overvåges primært i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten indgår i udpegningsgrundlaget. I 2009 blev arten optalt i 25 fuglebeskyttelsesområ-der.

Resultater

Der blev registreret 19.709 hjejler. Da der ikke tidligere er gennemført optæl-linger af arten i maj, findes der ikke noget sammenligningsgrundlag. Optæl-lingen blev i praksis udført sammen med en optælling af knortegæs, og de lave antal kunne tyde på, at optællingen lå for sent på året. Flokke på mere end 10.000 hjejler var tidligere ikke ualmindelige på flere lokaliteter i Nord-jylland i begyndelsen af maj.

Optælling af hjejle i Vadehavet viser faldende antal i perioden 1986-2010. Denne beregning er baseret på optællinger fra land gennem hele året, og der er taget hensyn til, at nogle lokaliteter ikke er dækket hvert år (Laursen m.fl. 2010). Hjejle har været genstand for landsdækkende optællinger tre gange: i 1993, 2003 og 2008. I denne periode er antallet steget fra 240.000 fugle i 1993 til 300.000-380.000 fugle i de to sidste år (Rasmussen m.fl. 2010). Der vurde-res at være flere årsager til stigningen. Dels blev arten jagtfredet i 1982, og dels blev der etableret et stort antal jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder i 1994-2001 (Clausen m.fl. 2004). Disse forhold har utvivlsomt medvirket til, at arten er steget i antal og samtidig har spredt sig til nye rastepladser. Dette, samt det forhold at milde vintre har været almindelige over en længere år-række, kan have medvirket til, at artens efterårsrastepladser er rykket nord-på. Således er antallet af hjejler faldet i såvel Holland som Tyskland (Ras-mussen m.fl. 2010). Spredningen til flere rastepladser kan måske også forkla-re, at antallet er faldet i det danske vadehavsområde.

164

Konklusion

Antallet af hjejler blev i 2009 optalt til 19.709 fugle, hvilket er under det for-ventede antal. Det skyldes formentlig bl.a., at optællingen har ligget for sent på foråret, og efter at mange fugle er fløjet til ynglepladserne. Bestand og be-standsudvikling kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag.

5.33 Strandhjejle Pluvialis squatarola Levested Strandhjejle yngler i det højarktiske Sibirien og forekommer i Danmark på træk, hvor den opholder sig langs lavvandede kyster, som kan være præget af tidevand eller skiftende vandstand forårsaget af vinden. Ved lavvande søger strandhjejle føde på vadeflader, hvor den færdes i områder med blød bund.

Udbredelse Langt de største antal strandhjejler optælles i Vadehavet, men arten kan træffes ved de fleste lavvandede kyster med blød bund. Overvintringsom-rådet for denne bestand omfatter Vesteuropa fra Vadehavet og England i nord til Vestafrika i syd.

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for strandhjejle som tilbagevendende træk-fugl blev foreløbig vurderet som gunstig i 2003 på baggrund af stigende an-tal (Pihl m.fl. 2003).

Trusler Arten blev jagtfredet i 1982, og der er ikke kendskab til trusler mod arten som trækfugl i Danmark. Arten er arktisk og højarktisk, og der er risiko for, at disse områder fuldstændig vil ændre karakter og udseende på grund af klimaændringer. Dette vil på langt sigt kunne indebære en trussel for strandhjejle.

Udviklingen i den samlede bestand i det geografiske område De strandhjejler, der træffes i Danmark og i vore nabolande, tilhører den Vestsibiriske/Europæiske bestand, som er på 250.000 fugle. Bestanden har været stigende op til midten af 1990’erne, men er derefter faldet overalt i

Figur 5.32.1. Antal rastende hjejler i Vadehavet 1987-2010. Antallet er beregnet som det gennemsnitlige antal pr. måned summeret over et helt år. Udvik-lingen er beregnet med Trends-potter (fuldt optrukket linje) og ± 95 % sikkerhedsgrænser (Laur-sen m.fl. 2010).

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Ant

al fu

gle

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

165

overvintringsområderne i Vesteuropa. Den samlede bestand vurderes derfor at være faldende, men der er en vis usikkerhed forbundet med vurderingen (Wetlands International 2012).


Strandhjejle optælles hvert andet år i august måned i Det Danske Vadehav.

Overvågningsmetode Optælling af strandhjejle sker fra flymaskine, hvor hele området dækkes ved en såkaldt totaltælling. Alle rastepladser opsøges ved højvande og tælles in-den for få timer. I 2005 blev optællingen udført fra land.

Undersøgelsesområde Strandhjejle optælles alene i Vadehavet, hvor arten indgår i udpegnings-grundlaget for to fuglebeskyttelsesområder. Langt den største del af de strandhjejler, der træffes her i landet, opholder sig i Vadehavet (Meltofte 1981). Området er derfor velegnet til at følge udviklingen i bestandens antal. Regelmæssig overvågning af vandfugle i Vadehavet blev startet i 1980, og der er således en lang tidsserie, som kan bruges til vurdering af artens an-talsmæssige udvikling.

Resultater

Antallet af strandhjejler i august i perioden 2004-2011 har ligget mellem 1.446 og 3.212 fugle (Tabel 5.33.1). Antallet i årene 2005-2009 lå ret stabilt, og det lave antal i 2011 skyldes måske effekter af den hårde vinter i 2010/11. Arten overvintrer i Vesteuropa og Vestafrika, og andelen, som forblev i Vesteuropa igennem den hårde vinter, kan have været udsat for en øget dø-delighed på grund af fødemangel, eller fugle kan have fundet nye vinter-kvarterer.

Optællinger af strandhjejle har fundet sted i Vadehavet siden 1980, og de vi-ser, at antallet er steget fra 1980 til 1986, hvorefter det har ligget på et relativt højt niveau omend med fluktuationer (Figur 5.33.1). Udviklingen i den dan-ske del af Vadehavet har været stigende gennem en længere årrække. Arten har ligeledes været stigende i den hollandske del af Vadehavet, hvorimod det har været faldende i den tyske del (Laursen m.fl. 2010). Den samlede be-stand vurderes at have været stigende frem til slutningen af 1990’erne og derefter faldende (Wetlands International 2012).

Tabel 5.33.1. Antal af rastende strandhjejler i Danmark i august, NOVANA 2004-2011. I

2005 blev optællingen udført fra land.

Art/År 2005 2007 2009 2011

Strandhjejle 2.339 2.496 3.212 1.446

166

Konklusion

Antallet af strandhjejle i perioden 2004-2011 har ligget ret stabilt på omkring 2.300 fugle og har i perioden 1980-2011 været stabilt eller sigende i Det Dan-ske Vadehav.

5.34 Islandsk ryle Calidris canutus Levested Islandsk ryle yngler i arktiske områder og forekommer i Danmark på træk, hvor arten opholder sig langs lavvandede kyster ofte med vadeflader forår-saget af tidevand eller vind. Arten søger føde på sandede vadeflader, hvor den især tager små muslinger.

Udbredelse To underarter af islandsk ryle raster i Vadehavet. Den ene underart, C. c. ca-nutus, yngler i det centrale Sibirien og overvintrer i Vest- og Sydafrika. Den anden, C. c. islandica, yngler i højarktisk Canada og Grønland og overvintrer i Vesteuropa inklusive Vadehavet, England og Irland.

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for islandsk ryle som tilbagevendende træk-fugl blev foreløbig vurderet som gunstig i 2003 på baggrund af artens stabile bestandsudvikling (Pihl m.fl. 2003).

Trusler Der er ikke kendskab til trusler mod arten herhjemme, men muslingefiskeri specielt i Holland har reduceret antallet (Ens m.fl. 2004, Kraan m.fl. 2009). Arten er arktisk og højarktisk, og der er risiko for at disse områder fuld-stændig vil ændre karakter og udseende på grund af klimaændringer. Dette vil på langt sigt kunne indebære en trussel for islandsk ryle.

Udviklingen i den samlede bestand i det geografiske område To bestande af islandsk ryle træffes i Danmark og i vore nabolande. Den Si-biriske/Europæiske bestand er på 400.000 fugle og sandsynligvis aftagende i antal. Den canadisk/grønlandsk/europæiske bestand er på 450.000 fugle og fluktuerende med periodevis store stigninger. Således steg den årligt med 7 % fra 1997-2007 (Wetlands International 2012).

Figur 5.33.1. Antal rastende strandhjejler i Vadehavet i august 1980-2011 optalt fra flyvemaski-ne. I årene uden søjlemarkering er der ikke foretaget optællinger.

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Ant

al fu

gle

0

1.000

2.000

3.000

4.000

167


Islandsk ryle optælles hvert andet år i maj måned i Det Danske Vadehav.

Overvågningsmetode Optælling af islandsk ryle sker fra flymaskine, hvor hele området dækkes ved en såkaldt totaltælling. Alle rastepladser opsøges ved højvande og tæl-les inden for få timer. I 2005 blev optællingen udført fra land.

Undersøgelsesområde Islandsk ryle optælles alene i Vadehavet, hvor arten indgår i udpegnings-grundlaget for to fuglebeskyttelsesområder. Langt den største del af de is-landske ryler, der træffes her i landet, opholder sig i Vadehavet (Meltofte 1981), hvor fugle fra de to delbestande fra henholdsvis Canada/Grønland og Sibirien raster. Regelmæssig overvågning af vandfugle i Vadehavet blev startet i 1980, og der er således en lang tidsserie, som kan bruges til vurde-ring af artens antalsmæssige udvikling.

Resultater

Antallet af islandske ryler optalt i maj måned i perioden 2004-2011 har vist et stigende antal fra omkring 23.000 fugle til over 100.000 fugle (Tabel 5.34.1).

Optællinger i Vadehavet har fundet sted med mellemrum siden 1981, og re-sultatet viser, at antallet har ligget lavt, men relativt stabilt mellem 25.000-50.000 individer fra 1981 og frem til 2006, hvorefter antallet er steget kraftigt til over 100.000 fugle. Denne ændring i antal er sandsynligvis påvirket af, at artens fødeforhold er blevet forringet af et stort muslingefiskeri i Det Hol-landske Vadehav, og fuglene derfor er søgt til andre områder i Vadehavet, bl.a. den danske del. En anden forklaring kan være, at et mildere klima i Nordeuropa får arten til at søge mod nordligere rastepladser, og her ligger Danmark med den nordligste del af det samlede Vadehav og tiltrækker en større andel af fuglene end tidligere (Laursen & Frikke 2013).

Konklusion

Antallet af islandske ryler i perioden 2004-2011 har været stigende fra 23.000 individer til over 100.000 individer. Det samlede bestand af de to populatio-ner, der raster i Vesteuropa, har været stabil eller stigende.

Tabel 5.34.1. Antal rastende islandske ryler i Danmark i august, NOVANA 2004-2011.

Art/År 2004 2006 2008 2010

Islandsk ryle 22.550 89.950 154.112 135.621

168

5.35 Almindelig ryle Calidris alpina Levested Almindelig ryle yngler fra Danmark nordpå over meget store dele af Nord-europa. I Danmark yngler arten på kortgræssede, fugtige enge langs kysten. I træktiden optræder fuglene på lavvandede kyststrækninger, ofte med tide-vandspræg, hvor de kan træffes i store flokke på vadeflader.

Udbredelse Der er to bestande af almindelig ryle. Den ene bestand, C. c. alpina, yngler i Nordskandinavien og Nordrusland og overvintrer i Vesteuropa og kysterne omkring Middelhavet. De fleste fugle, som forekommer i Danmark, tilhører denne bestand. Den anden bestand, C. c. schinzii, opdeles i flere underbe-stande, hvoraf den ene, kaldet engryle, yngler omkring den sydlige del af Østersøen herunder Danmark (Wetlands International 2012, Delany m.fl. 2009).

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for almindelig ryle som tilbagevendende trækfugl blev foreløbig vurderet som gunstig i 2003, på baggrund af meget store antal rastende fugle. Arten har dog været faldende i antal over en læn-gere årrække (Pihl m.fl. 2003).

Trusler Der er ikke kendskab til trusler mod de rastende almindelige ryler i Dan-mark, efter at arten blev jagtfredet i 1982.

Udviklingen i den samlede bestand i det geografiske område De fugle som optræder her i landet på træk tilhører langt overvejende den bestand, som yngler i Nordskandinavien og Nordrusland. Denne bestand tæller omkring 1.330.000 individer og vurderes at være stabil (Wetlands In-ternational 2012).


Almindelig ryle overvåges hver andet år ved optællinger i oktober måned.

Figur 5.34.1. Antal rastende islandsk ryle i Vadehavet i maj 1981-2011 optalt fra flyvemaski-ne. I årene uden søjlemarkering er der ikke foretaget optællinger.

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Ant

al fu

gle

0

50.000

100.000

150.000

200.000

169

Overvågningsmetode Optælling af almindelig ryle finder sted dels ved flytælling i Vadehavet og dels ved optælling fra land på de øvrige lokaliteter. I Vadehavet optælles he-le området fra flyvemaskine ved en såkaldt totaltælling, hvor alle rasteplad-ser opsøges ved højvande og tælles inden for få timer.

Undersøgelsesområde Almindelig ryle optælles i omkring 20 fuglebeskyttelsesområder, hvor arten indgår i udpegningsgrundlaget. Langt den største del af de almindelige ry-ler, der træffes her i landet, opholder sig i Vadehavet (Meltofte 1981), hvor fugle fra det meste af Skandinavien og Rusland samles for at raste og foreta-ge fjerfældning (Laursen & Frikke 2013). Regelmæssig overvågning af vand-fugle i Vadehavet blev startet i 1980, og der er således en lang tidsserie, som kan anvendes til vurdering af artens antalsmæssige udvikling.

Resultater

Antallet af almindelig ryle optalt i oktober måned har ligget stabilt på om-kring 200.000 fugle i perioden 2004-2011.

I Vadehavet, som er den vigtigste lokalitet for arten herhjemme, har der væ-ret udført tællinger siden 1980. Antallet af almindelig ryle har ligget over 150.000 fugle siden begyndelsen af 1980’erne, men med en faldende tendens. Blandt de øvrige vadehavslande har artens antal ligeledes været faldende i Schleswig-Holstein, hvorimod det er steget i Niedersaksen i Tyskland og i Holland (Laursen m.fl. 2010).

Konklusion

Antallet af almindelige ryler har været stabilt på omkring 200.000 individer i perioden 2004-2011, men med en faldende tendens over en længere årrække. Den vesteuropæiske bestand vurderes som stabil.

Tabel 5.35.1. Antal rastende almindelige ryler i Danmark i oktober, NOVANA 2004-2011.

Arten blev ikke optalt i 2011

Art/År 2005 2007 2009

Klyde 199.200 234.250 170.500

Figur 5.35.1. Antal rastende almindelig ryle i Vadehavet i oktober 1980-2011 optalt fra flyvemaskine. I årene uden søj-lemarkering er der ikke foretaget optællinger.

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Ant

al fu

gle

0

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

300.000

350.000

170

5.36 Lille kobbersneppe Limosa lapponica Levested Lille kobbersneppe yngler i det nordlige Europa og det højarktiske Sibirien og forekommer i Danmark på træk. Den træffes mest på større lokaliteter med lavvandede områder og vadeflader med tidevandspræg. Arten søger føde på bløde vadeflader, hvor den især lever af børsteorme.

Udbredelse To bestande af lille kobbersneppe raster i landet. Underarten L. l. lapponica yngler i den arktiske del af Skandinavien og Rusland og overvintrer langs kysterne af Vesteuropa og Nordvestafrika. Den anden underart, L. l. taymy-rensis, yngler i de arktiske dele af Vest- og Centralsibirien, passerer gennem Vesteuropa på træk og overvintrer i Vest- og Sydvestafrika (Wetlands Inter-national 2012).

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for lille kobbersneppe som tilbagevendende trækfugl blev foreløbig vurderet som gunstig i 2003 på baggrund af stabile bestandstal for arten i en lang periode (Pihl m.fl. 2003).

Trusler Arten blev jagtfredet i 1982, og der er ikke kendskab til trusler mod arten herhjemme, men som andre arter, der yngler i det højarktiske område, vil klimaændringer på langt sigt kunne påvirke måske endda ødelægge yngle-habitaten.

Udviklingen i den samlede bestand i det geografiske område To bestande trækker gennem Danmark og vore nabolande. Den nordeuro-pæiske bestand, L. l. lapponica, er på omkring 120.000 fugle og vurderes at være stabil. Den sibirisk/afrikanske bestand, L. l. taymyrensis, er på 600.000 fugle og vurderes at være faldende (Wetlands International 2012).


Lille kobbersneppe overvåges hver andet år ved optællinger i maj måned.

Overvågningsmetode Optælling af lille kobbersneppe gennemføres dels ved flytælling i Vadehavet og dels ved optælling fra land på de øvrige lokaliteter. I Vadehavet optælles hele området fra flyvemaskine ved en såkaldt totaltælling, hvor alle raste-pladser opsøges ved højvande og tælles inden for få timer.

Undersøgelsesområde Lille kobbersneppe optælles i syv fuglebeskyttelsesområder spredt over det meste af landet, hvor arten indgår i udpegningsgrundlaget. Langt den stør-ste del af de små kobbersnepper, der træffes her i landet, opholder sig i Va-dehavet (Meltofte 1981), hvor arten samles fra det mest af Skandinavien og Rusland for at raste og foretage fjerfældning (Laursen & Frikke 2013). Re-gelmæssig overvågning af vandfugle i Vadehavet blev startet i 1980, hvilket giver en god basis for vurdering af artens antalsmæssige udvikling.

Resultater

Antallet af lille kobbersneppe optalt i maj måned har varieret en del men overordnet været stabilt i perioden 2004-2011 (Tabel 5.36.1).

171

I Vadehavet er der udført tællinger siden 1980, og her har antallet af lille kobbersneppe ligget ret stabilt på 20.000-30.000 fugle med enkelte forekom-ster over og under dette interval. Blandt de øvrige vadehavslande har artens antal været stabile eller stigende i Niedersaksen i Tyskland og i Holland, men faldende i Schleswig-Holstein (Laursen m.fl. 2010).

Konklusion

Antallet af lille kobbersneppe har i perioden 2004-2011 svinget mellem 32.000 og 40.000, men overordnet været stabilt. Den nordeuropæisk/nord-rusiske bestand har været stabil, mens den gennemtrækkende bestand fra Sibirien har været i tilbagegang.

5.37 Stor regnspove Numenius arquata Levested Stor regnspove er en udbredt, men fåtallig ynglefugle herhjemme, hvor den yngler langs kysten på strandenge og i klitheder. Den kan også yngle inde i landet på fugtige græsenge og i dyrkede marker. I træktiden træffes den spredt over hele landet, og særlig talrigt i kystegne med græssede enge og marskområder.

Udbredelse Stor regnspove yngler i de tempererede dele af Europa mod øst til Uralbjer-gene. Den overvintrer i Vesteuropa, omkring Middelhavet og i Nordvestaf-rika.

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for stor regnspove som tilbagevendende trækfugl blev foreløbig vurderet som gunstig i 2003, på baggrund af stigen-de antal herhjemme (Pihl m.fl. 2003).

Tabel 5.36.1. Antal af rastende lille kobbersneppe i Danmark i maj, NOVANA 2004-2011.

Art/År 2004 2006 2008 2010

Lille kobbersneppe 40.848 34.028 32.930 40.447

Figur 5.36.1. Antal rastende lille kobbersneppe i Vadehavet i maj 1981-2011optalt fra flyvemaski-ne. I årene uden søjlemarkering er der ikke foretaget optællinger.

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Ant

al fu

gle

0

10.000

20.000

30.000

40.000

70.000

60.000

50.000

172

Trusler Der er ikke kendskab til trusler mod de rastende store regnspover i Dan-mark, efter at arten blev jagtfredet i 1982.

Udviklingen i den samlede bestand i det geografiske område De store regnspover, som trækker gennem Danmark og vores nabolande, tilhører den europæiske bestand, som er på 700.000-1.000.000 fugle, og som vurderes at være faldende (Wetlands International 2012).


Stor regnspove overvåges hver andet år ved optællinger i august måned.

Overvågningsmetode og lokalitet Optælling af stor regnspove sker ved en flytælling i Vadehavet. Her optælles hele området fra flyvemaskine ved en såkaldt totaltælling, hvor alle raste-pladser opsøges ved højvande og tælles inden for få timer. I 2005 blev optæl-lingen udført fra land.

Undersøgelsesområde Stor regnspove optælles alene i Vadehavet, hvor arten indgår i udpegnings-grundlaget for ét fuglebeskyttelsesområde. Vadehavet er det vigtigste om-råde for arten herhjemme (Meltofte 1981), og her samles store regnspover fra det meste af Skandinavien og Rusland for at raste og foretage fjerfældning (Laursen & Frikke 2013). Regelmæssig overvågning af vandfugle i Vadeha-vet blev startet i 1980, og der er således en lang tidsserie, som giver et godt sammenligningsgrundlag til vurdering af artens talmæssige udvikling.

Resultater

Antallet af stor regnspove optalt i august måned i perioden 2004-2011 er fal-dende fra omkring 8.000 individer til knapt 3.500 individer (Tabel 5.37.1).

Optællinger i Vadehavet siden 1980 viser, at antallet af stor regnspove lå under 1.000 fugle frem til omkring år 2000, hvorefter antallet steg kraftigt (Figur 5.37.1). Blandt de øvrige vadehavslande er artens antal ligeledes ste-get i Holland, hvorimod det er faldet i både Schleswig-Holstein og Nieder-saksen (Laursen m.fl. 2010). Der har været gennemført landsdækkende op-tællinger af arten to gange, henholdsvis i 1974-78 og igen i 2008. Tællingerne blev udført både for- og efterår (Meltofte m.fl. 2009). Resultaterne viser, at antallet af stor regnspove er tidoblet om foråret og femdoblet om efteråret. De landsdækkende tællinger bekræfter den stigning, der er set i artens antal i Vadehavet.

Tabel 5.37.1. Antal rastende stor regnspove i Danmark i august, NOVANA 2004-2011.

Tællingen fra 2005 er udført fra land de øvrige er udført fra flyvemaskine.

Art/År 2005 2007 2009 2011

Stor regnspove 8.461 6.010 3.815 3.490

173

Konklusion

Antallet af store regnspover har i perioden 2004-2011 været faldende fra 8.500 til 3.500 fugle, men det skal ses på baggrund af betydeligt lavere antal i de forudgående år. I Vadehavet er arten gået frem i perioden 1980-2011.

5.38 Rødben Tringa totanus Levested Rødben er en udbredt ynglefugl i Nord- Øst- og Centraleuropa. Den yngler langs kyster og fjorde i Danmark, hvor den etablerer sig på græssede strand-enge, søbredder og ved små vandhuller. I træktiden forekommer den ved lavvande kystområder, hvor den søger føde i tidevandzoner eller på strand-enge langs vandløb og søer.

Udbredelse Der er sandsynligvis fire bestande af rødben, som raster herhjemme, men heraf omtales kun de to. Nominatformen, T. t. totanus, yngler i Nordeuropa og overvintrer langs kysterne i Sydvesteuropa mod syd til Vestafrika. En underart, T. t. robusta, yngler på Island samt Færøerne og overvintrer i Ir-land, England og langs Atlanterhavskysten mod syd til Spanien (Delany m.fl. 2009).

Bevaringsstatus i 2003 Den nationale bevaringsstatus for rødben som tilbagevandende trækfugl blev foreløbig vurderet som gunstig i 2003 på baggrund af stabile antal over en længere årrække (Pihl m.fl. 2003).

Trusler Der er ikke kendskab til trusler mod de rastende rødben i Danmark, efter at arten blev jagtfredet i 1982.

Udviklingen i den samlede bestand i det geografiske område Langt den største del af de rødben, som træffes her i landet og i vore nabo-lande, tilhører den nordeuropæiske bestand, T. t. totanus, som er på 200.000-300.000 fugle. Denne bestand vurderes at være stabil. En mindre del tilhører den islandske/vesteuropæiske bestand, T. t. robusta, som er på 150.000-

Figur 5.37.1. Antal rastende stor regnspove i Vadehavet i august 1980-2011 optalt fra flyvemaski-ne. I årene uden søjlemarkering er der ikke foretaget optællinger.

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Ant

al fu

gle

0

1.000

2.000

3.000

4.000

6.000

5.000

174

400.000 fugle, og som muligvis er tiltagende i antal (Delany m.fl. 2009, Wet-lands International 2012).


Rødben overvåges hver andet år ved optællinger i august måned.

Overvågningsmetode Optælling af rødben sker fra flymaskine, hvor hele området dækkes ved en såkaldt totaltælling. Alle rastepladser opsøges ved højvande og tælles inden for få timer. I 2005 blev optællingen udført fra land.

Undersøgelsesområde Rødben optælles alene i Vadehavet, hvor arten indgår i udpegningsgrund-laget for ét fuglebeskyttelsesområde. Dette område er blandt de vigtigste for arten herhjemme (Meltofte 1981). Her samles rødben fra det mest af Skandi-navien og Rusland for at raste og foretage fjerfældning (Laursen & Frikke 2013). Regelmæssig overvågning af vandfugle i Vadehavet blev startet i 1980, og der foreligger således en lang tidsserie, som giver et godt sammen-ligningsgrundlag til vurdering af artens talmæssige udvikling.

Resultater

Antallet af rødben optalt i Vadehavet i perioden 2004-2011 er faldet fra 4.500 til 1.700 fugle (Tabel 5.38.1).

Optælling af rødben i Vadehavet har været udført siden 1980, og udviklin-gen gennem denne lange periode viser, at antallet har været meget fluktue-rende med variation fra få hundrede og op til 3.500 fugle (Figur 5.38.1). Men beregnet over hele perioden har antallet været stabilt på omkring 1.200 rød-ben. Disse tællinger er baseret på optællinger fra fly, som har den fordel, at hele Vadehavet kan optælles på én dag. Men optællinger fra fly giver en dår-lig dækning af arten, da kun omkring 40 % af fuglene registreres sammen-lignet med tællinger fra landjorden (Laursen m.fl. 2008). Korrigeres tallene fra flytællingerne med denne faktor, kommer det gennemsnitlige antal for årene 2007, 2009 og 2011 til at ligge på 3.100 fugle.

Beregninger af den antalsmæssige udvikling for rødben i Vadehavet viser li-geledes en stabil udvikling. Blandt de øvrige vadehavslande har udviklin-gen været stigende i Holland og faldende i Schleswig-Holstein og i Nieder-saksen (Laursen m.fl. 2010).

Tabel 5.38.1. Antal rastende rødben i Danmark i august, NOVANA 2004-2011. Tællingen

fra 2005 er udført fra land de øvrige er udført fra flyvemaskine.

Art/År 2005 2007 2009 2011

Rødben 4.589 2.930 1.088 1.743

175

Konklusion

Antallet af rødben i perioden 2004-2011 har været faldende fra 4.500 til 1.700 fugle med et gennemsnit på 1.920 fugle ved de sidste tre tællinger. Arten har i Vadehavet fluktueret i antal i perioden 1980-2011. Udviklingen i de to be-stande, som trækker igennem Danmark, er stabil/stigende.

5.39 Hvidklire Tringa nebularia Levested Hvidklire yngler i skovområder i Nordeuropa. I Danmark er arten en ud-bredt trækfugl langs lavvandede kyster og fjorde, hvor den søger føde i ti-devandzoner eller i vandløb på strandenge.

Udbredelse Hvidklire forekommer i Danmark i alle landsdele. Arten overvintrer i Vest- og Sydvesteuropa samt i Vestafrika (Wetlands International 2012).

Bevaringsstatus 2003 Den nationale bevaringsstatus for hvidklire som tilbagevendende trækfugl blev foreløbig vurderet som gunstig i 2003 på baggrund af stigende antal gennem en årrække (Pihl m.fl. 2003).

Trusler Der er ikke kendskab til trusler mod de rastende hvidklirer i Danmark, efter at arten blev jagtfredet i 1982.

Udviklingen i den samlede bestand i det geografiske område Bestanden, der trækker gennem Danmark og vore nabolande, tilhører den nordeuropæiske bestand, som er på 190.000-270.000 fugle og vurderes at væ-re stabil (Wetlands International 2012).


Hvidklire overvåges hver andet år ved optællinger i august måned.

Figur 5.38.1. Antal rastende rødben i Vadehavet i august 1980-2011 optalt fra flyvemaski-ne. I årene uden søjlemarkering er der ikke foretaget optællinger.

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Ant

al fu

gle

0

1.000

2.000

3.000

4.000

176

Overvågningsmetode Optælling af hvidklire sker fra flymaskine, hvor hele området dækkes ved en såkaldt totaltælling. Alle rastepladser opsøges ved højvande og tælles in-den for få timer. I 2005 blev optællingen udført fra land.

Undersøgelsesområde Hvidklire optælles alene i Vadehavet, hvor arten indgår i udpegningsgrund-laget for ét fuglebeskyttelsesområde. Dette område er blandt de vigtigste for arten herhjemme (Meltofte 1981). Her samles fugle fra det meste af Skandi-navien og Rusland for at raste og foretage fjerfældning (Laursen & Frikke 2013). Regelmæssig overvågning af vandfugle i Vadehavet blev startet i 1980, og der foreligger således en lang tidsserie, som giver et godt sammen-ligningsgrundlag til vurdering af artens talmæssige udvikling.

Resultater

Antallet af hvidklire optalt i august i perioden 2004-2011 har varieret mellem 900 og 2.600 fugle med et gennemsnit på 1.900 fugle (Tabel 5.39.1).

Optællinger i Vadehavet i august måned viser, at antallet er steget siden be-gyndelsen af 1980’erne, hvor det lå på omkring 100 fugle, til maksimumstal over 1.000 fugle i 1990’erne (Figur 5.39.1).

Ved den seneste tælling fra 2011 var antallet på 2.800 fugle. Hvidklire optæl-les dårligt fra flyvemaskine, da kun omkring 49 % registreres sammenlignet med tællinger fra land (Laursen m.fl. 2008). Korrigeres antallet optalt fra fly med denne faktor, blev der ved de sidste tre tællinger i gennemsnit talt 2.500 hvidklire.

Tællinger i de øvrige vadehavslande viser at antallet af hvidklire er faldet i Tyskland og steget i Holland (Laursen m.fl. 2010).

Tabel 5.39.1. Antal rastende hvidklirer i Danmark i august, NOVANA 2004-2011. Tællin-

gen fra 2005 er udført fra land de øvrige er udført fra flyvemaskine.

Art/År 2005 2007 2009 2011

Hvidklire 2.567 902 1.344 2.821

Figur 5.39.1. Antal rastende hvidklire i Vadehavet i august 1980-2011 optalt fra flyvemaski-ne. I årene uden søjlemarkering er der ikke foretaget optællinger.

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Ant

al fu

gle

0

1.000

500

1.500

2.000

2.500

3.000

177

Konklusion

Antallet af hvidklire har i perioden 2004-2011 fluktueret, og i gennemsnit ligget på 1.900 fugle. Set over en længere periode har antallet i Vadehavet været stigende, og til sammenligning har bestanden som helhed været stabil.

5.40 Vandfugle ved midvinter i de danske fuglebeskyttelses-områder

Metoden anvendt ved den landsdækkende optælling af vandfugle ved mid-vinter i 2008 gav mulighed for at fordele de enkelte observationer på fugle-beskyttelsesområder og tillige på fuglebeskyttelsesområder, hvor den på-gældende art indgår i områdets udpegningsgrundlag (Tabel 5.40.1).

Tabel 5.40.1. Samlet Antal af vandfugle optalt ved den landsdækkende vandfugletælling i

midvinteren 2008, procentvis andel af fuglene i fuglebeskyttelsesområder og i fuglebeskyt-

telsesområder, hvor arten indgår i udpegningsgrundlaget. ” – ” betyder at arten ikke indgår

i noget udpegningsgrundlag som regelmæssigt tilbagevendende trækfugl.

Art

Totale

antal % i EFF

% i udpegnings

EFF

Rødstrubet/Sortstrubet lom 598 18 0

Toppet lappedykker 5.591 46 -

Skarv 24.223 59 -

Knopsvane 54.362 80 70

Pibesvane 554 20 20

Sangsvane 41.854 44 36

Grågås 87.229 59 32

Blisgås 6.383 66 0

Tundrasædgås 3.497 0 -

Tajgasædgås 6.513 45 44

Kortnæbbet gås 23.760 34 34

Lysbuget knortegås 5.309 82 79

Knortegås 2.630 79 32

Bramgås 56.457 74 60

Gravand 32.360 93 71

Gråand 135.893 70 -

Krikand 14.647 77 29

Spidsand 4.780 91 80

Pibeand 62.076 74 37

Taffeland 17.248 54 17

Troldand 162.247 53 38

Bjergand 15.363 60 42

Hvinand 64.977 64 47

Havlit 2.509 15 0

Ederfugl 138.534 51 42

Sortand 136.187 77 74

Fløjlsand 601 74 46

Lille skallesluger 2.078 82 49

Stor skallesluger 13.846 67 30

Toppet skallesluger 9.565 57 41

Blishøne 187.170 69 44

178

Tak Overvågningen af vandfugle omfatter titusindvis af besøg i vandfugleområ-der årligt. Dette kan kun lade sig gøre ved frivillige optælleres ildhu og entu-siasme. En stor tak rettes derfor til:

Pia Ahrenst, Kaj Abildgaard, Erling Andersen, Jens Jørgen Andersen, Jes Sig Andersen, John Andersen, Karsten M. Andersen, Pelle Andersen-Harild, Tim Andersen, Torben Andersen, Niels Peter Andreasen, Arresø Gruppen, Sten Asbirk, Keld Bakken, Bertel Baungaard, Jens Bech, Ivan Sejer Beck, Preben Berg, Kim Biledgaard, Michael. B. Bladt, Henrik Boeg, David Boertmann, Jens Boesen, Per Bomholt, Henrik Brandt, Thorkil Brandt, Ulla Brandt, Jens Brink-mann, Niels Peter Brøgger, Flemming Byskov, Jens Bækkelund, Svend Bød-ker, Søren Bøgelund, Andreas Egelund Christensen, Kenneth Bach Christen-sen, Kurt B. Christensen, René Christensen, Olaf Christiani, Jørgen H. Christi-ansen, Henrik Christoffersen, Leif Clausen, Michael Clausen, Tscherning Clausen, Lasse F. Dahlgaard, Per Delphin, Joakim Dybbroe, Torben Dyhrberg, Stig Englund, Birgitta Ericsson, Claus Eriksen, Mogens Erlandsen, Jacob Eske-kjær, Henning Ettrup, Gert Fahlberg, Kim Fischer, Sten Fjederholt, Einar Flen-sted-Jensen, Steen Flex, Tony Fox, Verner Frandsen, Morten Frederiksen, Knud Fredsøe, Alex Sand Frich, John Frikke, Lars Ole Gjesing, Palle Graubæk, Ole Goldsmith, Gert Green, Jens Gregersen, Georg Guldvang, Ole Gylling-Jørgensen, Erik Schreiner Hansen, Henriette Tøttrup Hansen, Karl Erik Han-sen, Kjeld Hansen, Kurt Hansen (Fredericia), Kurt Hansen (Nyborg), Magnus Bang Hansen, Søren K. Hansen, Søren Harding, Keld Henriksen, Ole Hinz, Gert Hjembæk, Anders Horsten, Søren Højager, Egon Iversen, Martin Iversen, Bent Jacobsen, Eyvind Lyngsie Jacobsen, Leif H. Jacobsen, Anne-Lise og Birger Jensen, Asbjørn Jensen, Bjarke Huus Jensen, Christian A. Jensen, Egon Jensen, Flemming Pagh Jensen, Inger Jensen, Jørgen Mahler Jensen, Michael Mosebo Jensen, Martin Jessen, Orla Jessen, Kurt Due Johansen, Michael Johansen, Lars P. Johansson, Hans Erik Jørgensen, Jørgen Kleis Jørgensen, Ole F. Jørgensen, Peter Søgaard Jørgensen, Torben Jørgensen, Per Ketil, Jens Kirkeby, Flemming Kjerulf, Jens Kristian Kjærgård, Carlo Klausen, Niels Knudsen, Tage Koefoed, Benny Kristensen, Folmer Hjorth Kristensen, Lars Kristensen, Viggo Kristen-sen, Ole Kristjansen, Martin Kviesgaard, Jan Kærgaard, Tommy Kaae, Peter Lange, Hans Henrik Larsen, Jørn Lennart Larsen, Ole Friis Larsen, Vagn F. Larsen, Bjarke Laubek, Villy Lauritsen, Karsten Busk Laursen, Jesper Lee-gaard, Lille Vildmose Gruppen, Hans Lind, Anton Linnet, Jørgen Lodberg, Thorkild Lund, Peter Lyngs, Jørn Hansen Madelung, Henriette Tøttrup Mad-sen, Jesper Madsen, Gerner Majlandt, Anna-Lis Martinussen, Lars Meldgaard, Kurt K. Mikkelsen, Svend Erik Mikkelsen, Lars Munk, Anders Myrtue, Lars Maagaard, Rune Sø Neergaard, Allan Nielsen, Bjarne Nielsen, Flemming H. Nielsen, Frede Nielsen, Gerth Nielsen, Knud Nielsen, Morten Nielsen, Peder Nygaard Nielsen, Sten Nielsen, Thomas Buus Nielsen, Torben Nielsen, Uffe B. Nielsen, Brian Nilsson, Kaj Nissen, Leif Novrup, Jan Østerby Olesen, Ole Ole-sen, Ivan Olsen, Ole Bent Olsen, Svenning Ottsen, Annie Pedersen, Jens Jørgen Pedersen, Jørgen Pedersen, Mark Pedersen, Max B. Pedersen, Niels Ulrich Pe-dersen, Peder J. Pedersen, Flemming Petersen, Heidi Petersen, Jesper Petersen, Mogens Ribo Petersen, Susanne O. Petersen, Torben Petersen, Hans Pinstrup, Michael Køie Poulsen, Bernt Rasmussen, Birger Rasmussen, Kurt Rasmussen, Palle A.F. Rasmussen, Stig Kjærgaard Rasmussen, Søren Rasmussen, Nis Rat-tenborg, Poul Ulrich Riis, Frits Rost, Svend Rønnest, Dubbeld Samplonius, Per Schiermacher-Hansen, Carl Schneider, Michael Schwalbe, Stig B.B. Selby, Henning Simonsen, Skjern Gruppen, Jan Skriver, Knud Sloth, Jan Smidt, Al-bert Steen-Hansen, Henrik Stenholt, Store Åmose Gruppen, Kurt Storgård, Bjørn Svendsen, Bo Ryge Sørensen, Henning R. Sørensen, Jørn Vinther Søren-

179

sen, Palle Sørensen, Peter Løn Sørensen, Michael Thelander, Henrik Therkild-sen, Thilde og Per Thiesen, Sissel K. Thomsen, Søren Ulrich Thomsen, Lars Tom-Petersen, Anders Tøttrup, Anders Ulfkjær, Niels Vedel, Simon Vikstrøm, Thomas Vikstrøm, Mogens Wedel-Heinen, Kurt Willumsen, Henriette Yde, Ivan Zink-Nielsen, Poul Erik Østergaard, Stinne Aastrup og de optællere, der medvirker i forskellige Caretakergrupper.

180

6 Referencer

Faglige rapporter og Arbejdsrapporter fra Aarhus Universitet (udgivet af det tidligere Danmarks Miljøundersøgelser) kan findes i pdf-format på: http://dce.au.dk/udgivelser/

Tekniske anvisninger fra Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Na-tur ved DCE, Aarhus Universitet kan findes i pdf-format på: http://bios.au.dk/videnudveksling/fagdatacentre/fdcbiodiversitet/tekniske_anvisninger/

Andersen-Harrild, P. (1971): En undersøgelse af Knopsvanens (Cygnus Olor) fældningspladser i Danmark – Dansk Ornitologisk. Forenings. Tids-skrift. 65: 89-97.

Bijl, L. van der, Boutrup, S. & Jensen, P.N. (red.)(2007): NOVANA. Det nati-onale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskri-velse 2007-09 – del 2. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. – Faglig rapport fra DMU, nr. 615. 120 s.

Boele, A., van Bruggen, J., van Dijk, A.J., Hustings, F., Vergeer, J.W. Balle-ring, L. & Plate, C.L. (2012): Broedvogels in Nederland 2010. SOVON-rapport 2012/01. SOVON Vogelonderzoek Nederland, Nijmegen. Holland.

Bregnballe, T. (1996): Udviklingen i bestanden af Mellemskarv i Nord- og Mellemeuropa 1960-1995. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 90: 15-20.

Bregnballe, T., Rasmussen, J.S. & Therkildsen, O.R. (2011). Danmarks yngle-bestand af skarver i 2011. Aarhus Universitet. – Nyhedsbrev fra DCE – Nati-onalt Center for Miljø og Energi.

Bregnballe, T. & Gregersen, J. (1995): Udviklingen i ynglebestanden af Skarv Phalacrocorax carbo sinensis i Danmark 1938-1994. – Dansk Ornitologisk For-enings Tidsskrift 89: 119-134.

Bruns, H.A. (2003): Rohrdommel. - I: Jagd und Artenschutz. Jahresbericht 2003. Ministerium für Landwirtshaft, Umwelt und ländliche Raüme des Landes Schleswig-Holstein. Kiel. Tyskland.

Bønløkke, J., Madsen J.J., Thorup, K., Bjerrum, M. & Rahbek, C. (2006): Dansk trækfugleatlas. Rhodos, Humlebæk. 870 s.

Christensen, J.O. (red.) (1990): Status for ynglebestanden af måger og terner m.fl. i Danmark, 1988. – Upubl. rapport fra Dansk Ornitologisk Forenings måge- og ternegruppe.

Christensen, T.K. & Bregnballe, T. (2011): Status of the Danish breeding population of Eiders Somateria mollissima 2010. – Dansk Ornitologisk Foren-ings Tidsskrift 105: 195-205.

181

Christensen, T.K., Bregnballe, T., Andersen, T.H. & Dietz, H.H. (1997): Out-break of Pasteurellosis among wintering and breeding Common Eiders So-materia mollissima in Denmark. – Wildlife Biology 3: 125-128.

Clausen, K.K., Clausen, P., Fælled, C.C. & Mouritsen, K.N. (2012): Energetic consequences of a major change in habitat use: endangered Brent Geese Branta bernicla hrota losing their main food resource. – Ibis 154: 803-814 doi:10.1111/j.1474-919X.2012.01265.x

Clausen, K.K., Stjernholm, M. & Clausen, P. (2013). Grazing management can counteract the impacts of climate change-induced sea level rise on salt marsh-dependent waterbirds. – Journal of Applied Ecology (i trykken).

Clausen, P. & Fischer, K. (1994): Lysbuget Knortegås (Branta bernicla hrota). Forekomst og økologi i Vadehavet. - Dansk Ornitologisk Forenings Tids-skrift 88: 9-22.

Clausen, P. & Holm, T.E. (2011): Målsætning af levesteder for vandfugle. Re-sultater fra et pilotprojekt i 6 udvalgte jyske EF-fuglebeskyttelsesområder med særligt fokus på vegetationstilknyttede arter. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 10. 88 s.

Clausen, P., Bøgebjerg, E., Hounisen, J.P., Jørgensen, H.E. & Petersen, I.K. (2004): Reservatnetværk for trækkende vandfugle. Danmarks Miljøundersø-gelser, Miljøministeriet. - Faglig rapport fra DMU, nr. 490.

Clausen, P & Kahlert, J. (red.) (2010): Ynglefugle i Tøndermarsken og mar-grethekog 1975-2009. En analyse af udviklingen i fuglenes antal og fordeling med anbefalinger til forvaltningstiltag. Danmarks Miljøundersøgelser, Aar-hus Universitet. – Faglig rapport fra DMU nr. 778. 207 s.

Degel, H., Petersen, I.K., Holm, T.E. & Kahlert, J. (2010): Fugle som bifangst i garnfiskeriet. Estimat af utilsigtet bifangst af havfugle i garnfiskeriet i områ-det omkring Ærø. – DTU Aqua-rapport nr. 227-2010. 56 pp.

Delany, S., Reyes, C., Hubert, E., Pihl, S., Rees, E., Haanstra, L. & van Strien, A. (1999): Results from the International Waterbird Census in the Western Palearctic and Southwest Asia, 1995 and 1996. – Wetlands International Pub-lication No. 54, Wageningen, The Netherlands. 178 s.

Delany, S., D. Scott, T. Dodman, & D. Stroud (eds.) (2009): An Atlas of Wad-ers Populations in Africa and Western Eurasia. – Wetlands International and International, Wageningen, the Netherlands. 521 s.

DOF (2009): Oversigt over danske ynglefugles bestande. Upubliseret liste udarbejdet i forbindelse med rødlistning af de danske ynglefugle.

Dybbro, T. (1976): De danske ynglefugles udbredelse: Resultaterne af Atlas-projektet, kortlægning af Danmarks ynglefugle 1971, 1974. – Dansk ornitolo-gisk Forening, København.

Dybbro, T. (1985): Status for danske fuglelokaliteter. – Dansk Ornitologisk Forening, København.

182

Ekroos, J., Fox, A.D., Christensen, T.K, Petersen, I.K., Kilpi, M., Jónsson, J.E., Green, M., Laursen, K., Cervencl, A., de Boer, P., Nilsson, L., Meissner, W., Garthe, S., & Öst, M. (2012): Declines amongst breeding Eider Somateria mollissima numbers in the Baltic/Wadden Sea flyway. - Ornis Fennica 89:81–90. 2012.

Ens, B.J., A.C. Small, & J. de Vlas (2004): The effects of shellfish fishery on the ecosystem of the Dutch Wadden Sea and Oosterschelde. - Alterra-rapport 10111; RIVO-rapport C056/04; RIKZ-rapport RKZ/2004.031. Alterra, Wageningen. 212 s.

Eskildsen, A & Vikstrøm, T. (2011): Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2010. – Upubliceret rapport fra Dansk Ornitologisk Forening. Årsrapport fra DATSY. 29 s.

Falk, K. & Brøgger-Jensen, S. (1990): Fuglene i internationale beskyttelsesom-råder i Danmark. – Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen, Hørsholm.

Fox, A.D., Ebbinge, B.S., Mitchell, C., Heinicke, T., Aarvak, T., Colhoun, K., Clausen, P., Dereliev, S., Faragó, S., Koffijberg, K., Kruckenberg, H., Loonen, M.J.E.E., Madsen, J., Mooij, J., Musil, P., Nilsson, L., Pihl S. & v. d. Jeugd H. (2010): Current estimates of goose population sizes in western Europe, a gap analysis and an assessment of trends. – Ornis Svecica 20: 115-127.

Gahrau, C., Schmüser, H. (2009): Artenschutzprojekt Wiesenweihe (Circus pygargus) des Landes Schleswig-Holstein - Brutperiode 2008. - I: Jagd und Artenschutz. Jahresbericht 2009. Ministerium für Landwirtshaft, Umwelt und ländliche Raüme des Landes Schleswig-Holstein. Kiel. Tyskland.

Gregersen, J. (2006): Ynglebestanden af Splitterne i Danmark 1993-2005. – Dansk ornitologisk Forenings Tidsskrift 100: 88-96.

Gregersen, J. & Bregnballe, T. (2012): Splitterne. – I Lange, P. (red.)(2012): Fugleåret 2011. – Dansk ornitologisk Forening.

Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.

Grell, M.B., H. Heldbjerg, Rasmussen, B., Stabell, M., Tofft, J. & Vikstrøm, T. (2004): Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2003. – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 98: 45-100.

Hagemeijer, W.J.M. & Blair, M.J. (1997): The EBCC Atlas of European Breed-ing Birds: Their Distribution and Abundance. – T. & A.D. Poyser, London. 903 s.

Hansen, M. (1985): Bestanden af Stor Kobbersneppe Limosa limosa, Alminde-lig Ryle Calidris alpina, Brushane Philomachus pugnax og Klyde Recurvirostra avosetta i Danmark 1980. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 79: 11-18.

Heldbjerg, H. & Grell, M.B. (2002): Forslag til forvaltningsplan for den dan-ske ynglebestand af Hjejle Pluvialis apricaria. – Dansk Ornitologisk Forening. 29 s.

183

Heldbjerg, H. & Lerche-Jørgensen, M. (2012): Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2011. Årsrapport for Punkttællingsprojektet. - Dansk Ornitologisk Forening. 58 s..

Herrmann, C. & Thorup, O. (2011): Population development of Baltic Bird Species: Southern Dunlin (Calidris alpina schinzii L., 1758). HELCOM Indica-tor fact sheet. http://www.helcom.fi/BSAP_assessment/ifs/ifs2011/en_GB/dunlin/?u4.highlight=Southern Dunlin

Hälterlein, B., Fleet, D.M., Henneberg, H.R., Mennebäck, T., Rasmussen, L.M., Südbeck, P., Thorup, O. & Vogel, R. (1995): Vejledning I optælling af ynglefugle I Vadehavet. Common Waddensea Secretariat. – Wadden Sea Ecosystem No. 3. Wilhelmshaven.

Hötker, H., Schrader, S., Schulz, R. & Klinner-Hötker, B. (2010): Seeregenpfeifer. I: Jagd und Artenschutz. Jahresbericht 2010. Ministerium für Landwirtshaft, Umwelt und ländliche Raüme des Landes Schleswig-Holstein. Kiel. Tyskland.

Jensen, N.O. & Jacobsen, L.B. (1996): Ynglebestanden af Natravn Caprimulgus europaeus i Danmark, 1992-95. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 90: 93-98.

Jeromin, K. (2005): Tüpfelralle. - I: Jagd und Artenschutz. Jahresbericht 2005. Ministerium für Landwirtshaft, Umwelt und ländliche Raüme des Landes Schleswig-Holstein. Kiel. Tyskland.

Jeromin, K. (2008): Sumpfohreule. - I: Jagd und Artenschutz. Jahresbericht 2008. Ministerium für Landwirtshaft, Umwelt und ländliche Raüme des Landes Schleswig-Holstein. Kiel. Tyskland.

JMBB (2010): Trends in breeding birds in the Wadden Sea 2001-2008. Com-mon Wadden Sea Secretariat. Wilhemshaven. Tyskland.

Joensen, A.H. (1973): Moult Migration and Wing-feather Moult of Seaducks in Denmark. – Danish Review of Game Biology vol. 6 no. 9. 32 s.

Joensen, A.H. (1974): Waterfowl populations in Denmark 1965-1973. – Dan-ish Review of Game Biology vol. 9 no. 1. 206 s.

Jørgensen, H.E. (1989): Danmarks rovfugle – en statusoversigt. - Frederiks-hus, Øster Ulslev.

Jørgensen, H.E., Madsen, J. & Clausen, P. (1994): Rastende bestande af gæs i Danmark 1984-1992. Danmarks Miljøundersøgelser. – Faglig rapport fra DMU, nr. 97. 112 s.

Kieckbusch, J.J. & Koop, B. (2011): Kormoran. - I: Jagd und Artenschutz. Jahresbericht 2011. Ministerium für Landwirtshaft, Umwelt und ländliche Raüme des Landes Schleswig-Holstein. Kiel. Tyskland.

Kjeldsen, J.P. & Nielsen, H.H. (2011):Ynglefugle i Vejlerne, 2011. –Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. – Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 6. 40 s.

184

Knief, W. (2007): Trauerseeschalbe. I: Jagd und Artenschutz. Jahresbericht 2007. Ministerium für Landwirtshaft, Umwelt und ländliche Raüme des Landes Schleswig-Holstein. Kiel. Tyskland.

Knief, W. (2008): Kampfläufer. I: Jagd und Artenschutz. Jahresbericht 2005. Ministerium für Landwirtshaft, Umwelt und ländliche Raüme des Landes Schleswig-Holstein. Kiel. Tyskland.

Koffijberg, K., Dijksen, L., Halterlein, B., Laursen, K., Potel, P. & Schrader, S. (2009): Breeding Birds. Thematic Report No. 18. In: Marencic, H. & Vlas, J. de (Eds)(2009): Quality Status Report 2009. WaddenSea Ecosystem No. 26. Common Wadden Sea Secretariat, Trilateral Monitoring and Assessment Group, Wilhelmshaven, Germany.

Koop, B. (2004): Wachtelkönig. - I: Jagd und Artenschutz. Jahresbericht 2004. Ministerium für Landwirtshaft, Umwelt und ländliche Raüme des Landes Schleswig-Holstein. Kiel. Tyskland.

Koop, B. (2005): Schwarzspecht. - I: Jagd und Artenschutz. Jahresbericht 2005. Ministerium für Landwirtshaft, Umwelt und ländliche Raüme des Landes Schleswig-Holstein. Kiel. Tyskland.

Koop, B. (2006): Eisvogel. - I: Jagd und Artenschutz. Jahresbericht 2006. Mi-nisterium für Landwirtshaft, Umwelt und ländliche Raüme des Landes Schleswig-Holstein. Kiel. Tyskland.

Koop, B. (2009): Rohrweihe. - I: Jagd und Artenschutz. Jahresbericht 2009. Ministerium für Landwirtshaft, Umwelt und ländliche Raüme des Landes Schleswig-Holstein. Kiel. Tyskland.

Kraan, C., J. Gils, B. Spaans, A. Dekinga, A.L. Bijleveld, M. van Roomen, R. Kleefstra, & T. Piersma (2009): Landscape-scale experiment demonstrates that Wadden Sea intertidal flats are used to capacity by molluscivore mi-grant shorebirds. - Journal of Animal Ecology 78: 1259-1268.

Laubek, B. (1995): Udbredelse og fænologi hos rastende og overvintrende Sang- og Pibesvaner i Danmark 1991-1993. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 89: 67-82.

Laursen, K. & Frikke, J. (2013). Rastende vandfugle i Vadehavet 1980-2010. - Dansk Ornitologisk. Forenings Tidsskrift 107: xx-xx.

Laursen, K., Pihl, S., Durinck, J., Hansen, M., Skov, H., Frikke, J. & Dan-ielsen, F. (1997): Numbers and distribution of Waterbirds in Denmark 1987-1989. – Danish Review of Game Biology vol. 15 no. 1. 181 s.

Laursen,K. , J. Blew, K. Eskildsen, K. Günther, B. Hälterlein, R. Kleefstra, G. Lüerssen, P. Potel & S. Schrader 2010. Migratory Waterbirds in the Wadden Sea 1987-2008. – Common Wadden Sea Secretariat, Wilhelmshaven, Germa-ny. 164 s.

Madsen, J. (1984): Status of the Svalbard population of light-bellied brent geese Branta bernicla hrota wintering in Denmark 1980-83. Norsk Polarinsti-tutt Skrifter 181:119-124.

185

Madsen, J., Hounisen, J.P., Bøgebjerg, E. & Jørgensen, H.E. (1995): Rastende bestande af vandfugle i forsøgsreservaterne, 1985-1993. Danmarks Miljøun-dersøgelser. - Faglig Rapport fra DMU, nr. 132. 39 s.

Madsen, J., Cracknell, G. & Fox, A.D. (eds.)(1999): Goose populations of the We-stern Palearctic. A review of status and distribution. – Wetlands International Publ. No. 48., Wetlands International, Wageningen, The Netherlands. Na-tional Environmental Research Institute, Rønde, Denmark.

Mauscherning, I., Günther, K., Hälterlein, B., Hennig, V. & Risch, M. (2011): Lachseeschwalben – Schlutzproject. Dithmarschen 2011. I: Jagd und Ar-tenschutz. Jahresbericht 2011. Ministerium für Landwirtshaft, Umwelt und ländliche Raüme des Landes Schleswig-Holstein. Kiel.

Meltofte, H. (1981): Danske rastepladser for vadefugle. - Fredningsstyrelsen, Miljøministeriet. 194 s.

Meltofte, H. & Clausen, P. (2011): Svømmefuglene på Tipperne 1929-2007. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 105: 1-120.

Meltofte, H., Laursen, K. & Amstrup, O. (2009): Markant stigning i antallet af rastende og overvintrende Storspover i Danmark efter fredning og klima-ændring. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 103: 99-113.

Mortensen, C.E. (2011): Etablering og udvikling af ynglebestanden af Bram-gås på Saltholm, 1992-2010. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 105: 159-166.

Nielsen, H.H. & Kjeldsen, J.P. (2009): Overvågning af ynglefugle i Vejlerne 2008. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. – Arbejdsrapport fra DMU nr. 251. 34 s

Nyegaard, T & Grell, M.B. (2005): Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2004. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 99: 88-106.

Nyegaard, T & Grell, M.B. (2006): Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2005. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 100: 57-74.

Nyegaard, T. & Grell, M.B. (2007): Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2006. – Upubliceret rapport fra Dansk Ornitologisk Forening. Årsrapport fra DATSY. 21 s.



Nyegaard, T. & Willemoes, M. (2010): Truede og sjældne ynglefugle i Dan-mark 2009. – Upubliceret rapport fra Dansk Ornitologisk Forening. Årsrap-port fra DATSY. 23 s.

186

Nyegaard, T. (2012): Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2011. – Upub-liceret rapport fra Dansk Ornitologisk Forening. Årsrapport fra DATSY. 23 s.

Ottosson, U., Ottvall, R., Elmberg, J., Green, M., Gustafsson, R., Haas, F., Holmquist, N., Lindström, Å, Nilsson, L., Svensson, M., Svensson, S. & Tjer-nberg, M. (2012): Fåglerne I Sverige – antal og forekomst. SOF, Halmstad. Sverige.

Papazoglu, C., Kreiser, K., Waliczky, Z. & Burfield, I. (2004): Birds in the Eu-ropean Union: a status assessment. Wageningen, the Netherlands: BirdLife International. 50 s.

Petersen, I.K. & Nielsen, R.D. (2011). Abundance and distribution of selected waterbird species in Danish marine areas. Report request: Report commis-sioned by Vattenfall A/S. 62 s.

Petersen, I.K., Pihl, S., Hounissen, J.P., Holm, T.E., Clausen, P., Therkildsen, O. & Christensen, T.K. (2006). Landsdækkende optælling af vandfugle janu-ar-februar 2004. Danmarks Miljøundersøgelser. – Faglig rapport fra DMU nr. 606. 76 s.

Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Pihl, S., Clausen, P., Therkildsen, O., Christen-sen, T.K., Kahlert, J. & Hounissen, J.P. (2010). Landsdækkende optælling af vandfugle i Danmark, vinteren 2007/2008. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.– Faglig rapport fra DMU, nr. 785. 70 s.

Petersen, I.K, MacKenzie, M., Rexstad, E., Wisz, M.S. & Fox, A.D. 2011: Comparing pre-and post-construction distributions of long-tailed ducks Clangula hyemalis in and around the Nysted offshore wind farm, Denmark. – CREEM Tech report 2001-1. 16 s.

Pihl, S. (2000): Vinterklimaets indflydelse på bestandsudviklingen for over-vintrende kystnære vandfugle i Danmark 1987-1996. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 94. 73-89.

Pihl, S., Petersen, I.K., Hounissen, J.P. & Laubek, B. (2001). Landsdækkende optælling af vandfugle, vinteren 1999/2000. Danmarks Miljøundersøgelser. – Faglig rapport fra DMU, nr. 356. 46 s.

Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Madsen, J. & Bregnballe, T. (2003): Beva-ringsstatus for fuglearter omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Dan-marks Miljøundersøgelser. - Faglig rapport fra DMU 462. 130 s.

Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J., Søgaard, B. & Bregnballe, T. (2012a): Over-vågning af splitterne som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdata-center for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A150, version 2. 10 s.

Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J., Søgaard, B. & Bregnballe, T. (2012b): Over-vågning af fjordterne som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdata-center for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A151, version 1. 9 s.

187

Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J., Søgaard, B. & Bregnballe, T. (2012c): Over-vågning af havterne som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdata-center for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A152, version 1. 9 s.

Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J., Søgaard, B. & Bregnballe, T. (2012d): Over-vågning af dværgterne som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fag-datacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A153, version 1. 10 s.

Pihl, S. & Kahlert, J. (2004): Teknisk anvisning for overvågning af ynglefugle. 2.0. Danmarks Miljøundersøgelser. - Teknisk anvisning fra DMU's Fagdata-center for Biodiversitet og Terrestrisk Natur F1: 69 s.

Pihl, S. & Laubek, B. (1998): Tællinger af vandfugle 1997/98. Danmark. Na-turovervågning. Danmarks Miljøundersøgelser. – Arbejdsrapport fra DMU nr. 93. 21 s.

Pihl, S., Laursen, K., Hounisen, J.P. & Frikke, J. (1992): Landsdækkende op-tælling af vandfugle fra flyvemaskine, januar/februar 1991 og januar/marts 1992. Danmarks Miljøundersøgelser. - Faglig rapport fra DMU 44: 42 s.

Pihl, S., Petersen, I.K., Hounisen, J.P. & Laubek, B. (2001): Landsdækkende optælling af vandfugle, vinteren 1999/2000. – Danmarks Miljøundersøgel-ser. Faglig rapport fra DMU, nr. 356. 46 s.

Rasmussen, L.M. & Clausen. M.B. (2011): Hedehøg i Danmark ynglesæsonen 2011. – Arbejdsrapport fra Projekt Hedehøg. Dansk Ornitologisk Forening.

Rasmussen, L.A., Meltofte, H., Laursen K. & Amstrup, O. (2010): Hjejler og Viber i Danmark i oktober 2008. – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 104: 111-119.

Schwemmer, P., Mendel, B., Sonntag, N., Dierschke, V. & Garthe, S. (2011): Effects of ship traffic on seabirds in offshore waters: implications for marine conservation and spatial planning. – Ecol. Appl. 21(5): 1851-1860.

Skov, H., Heinänen, S., Zydelis, R, Bellebaum, J., Bzoma, S., Dagys, M., Dur-inck, J., Garthe, S., Grishanov, G., Hario, M., Kieckbusch, J.K., Kube, J., Ku-resoo, A., Larsson, K., Luigujoe, L., Meissner, W., Nehls, H.W., Nilsson, L., Petersen, I.K., Roos, M.M., Pihl, S., Sonntag, N. Stock, A. and A. Stipniece. (2011): Waterbird populations and pressures in the Baltic Sea. - TemaNord 2010. Nordic Council of Ministers, Copenhagen.

Sudfeldt, C., Dröschmeister, R., Flade, M., Grüneberg, C., Mitschke, A., Schwarz J. & Wahl J. (2009): Vögel in Deutschland – 2009. DDA, BfN, LAG VSW, Münster. Tyskland.

Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K. E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J., Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lau-ridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Natur-typer og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, 3. udg. - Faglig rapport fra DMU, nr. 457, 462 s.

188

Sørensen, U.G. (1995): Truede og sjældne danske ynglefugle 1976-1991. – Dansk ornitologisk Forenings Tidsskrift 89: 1-48.

Underhill, L.G. & Prŷs-Jones, R.P. 1994: Index numbers for waterbird popu-lations. I. Review and methodology. - Journal of Applied Ecology 31: 463-480.

Wetlands International (2012): Waterbird Population Estimates. Wetlands International. http://wpe.wetlands.org

Wetlands International & The Wildfowl & Wetlands Trust (2011): Draft in-ternational single species action plan for the north west European popula-tion of the Bewick’s Swan. http://www.unepaewa.org/meetings/en/stc_meetings/stc7docs/pdf/stc7_12_draft_ssap_bewicks_swan.pdf

Wind, P. (2002): Overvågning af rødlistede planter 2000. Danmark. Natur-overvågning. - Danmarks Miljøundersøgelser, Arbejdsrapport fra DMU, nr. 156, 58 s.

WWF Deutschland (2007): Kranich. . I: Jagd und Artenschutz. Jahresbericht 2007. Ministerium für Landwirtshaft, Umwelt und ländliche Raüme des Landes Schleswig-Holstein. Kiel. Tyskland.

[Tom side]


I denne rapport fremlægges resultaterne af overvågnin-gen af fugle i NOVANA for perioden 2004-2011.

Den nationale overvågning har omfattet ynglefugle samt rastende og overvintrende fugle omfattet af Fug-lebeskyttelsesdirektivet. I overvågningen har indgået et specielt program for Vadehavet i henhold til det Trilaterale Vadehavssamarbejde. Rapporten vil indgå i grundlaget for afrapportering til EU i henhold til Fuglebeskyttelsesdi-rektivet.

ISBN: 978-87-92825-88-9ISSN: 2244-9981

Documents

AU - dmu.dk · dels alle de regelmæssigt forekommende fuglearter, som er optaget på Fug- lebeskyttelsesdirektivets bilag I, og dels alle de trækfuglearter, som indgår i et eller