Rapport fra Workshop 30. september 2014 Forskningscenter Foulum

Fodrings- og malkestrategier i besætninger med malkerobotTroels Kristensen & Maike Brask

Institut for Agroøkologi, Århus UniversitetDorte Bossen

VFL-Kvæg

Nærværende rapport er baseret på resultater fra en workshop med rådgivere og forskere med erfaring indenfor fodring og management generelt og specifikt i besætninger med AMS. Målet er dels at samle den nuværende viden på området som grundlag for en generelt bedre rådgivning, dels på dette grundlag at identificere potentiele indsatsområder, primært omkring fodring, i besætninger med AMS.

Figur 1. Illustration af workshoppens arbejdshypotese og –plan.

Deltagerne blev inddelt i grupper som i løbet af to runder arbejdede med den overordnede problemstilling fodrings- og malkestrategier i besætninger med AMS. I første runde en identifikation af problemet bag en succesfuld fodring og malkning og i den efterfølgende runde en diskussion af mulige tiltag med udgangspunkt i fodringen. I begge runder blev det forsøgt at se problemstillingerne i forhold til 4 områder – kotrafik, ydelsesniveau, koens laktationsstadie og race.

I det følgende er der en opsamling af udsagn og diskussionen på workshoppen – fremhævet med kursiv – og forfatternes sammenskrivning heraf med litteraturen.

1. Introduktion

AMS har ikke den merydelse som den øgede mælkefrekvens tilsiger ud fra undersøgelser omkring mælkefrekvens udført i traditionelle malke- og fodringsystemer.

Kilde: KvægInfo 2155

I lighed med en række andre opgørelser er der kun begrænset merydelse ved AMS sammenlignet med traditionel malkning 2x dagligt, og en markant lavere ydelse ved sammenligning med 3x daglig malkning traditionelt. I ovenstående opgørelse er der i gruppen under 75 årskøer, svarende til en AME, dog en merydelse på ca. 5% ved AMS i forhold til 2x daglig. Bossen (2011) fandt at specielt ydelsen de første 4-6 uger efter kælvning var markant lavere (ca 2 kg dagligt) i AMS besætninger ved sammenligning til besætninger med traditionel malkning.

Malkefrekvensen ved AMS i ovenstående opgørelse er ikke kendt. Tidligere opgørelser fra praksis i DK fra et begrænset antal besætninger har vist malkefrekvenser på 2,3 til 2,8 (Kristensen, 2004a), og bekræftedes i senere opgørelser Bossen & Sigurdsson (2013) på et større antal besætningen. På tværs af besætningerne blev det desuden fundet at de ældre køer kun kortvarigt omkring 20 dage efter kælvning opnåede mere end 3 malkninger, hvorefter antal malkninger faldt lineært til omkring 2,3 malkninger 300 dek.

Den optimale malkningsfrekvens i AMS er en afvejning af øget ydelse pr ko med stigende frekvens, men også dermed en lavere ydelse pr malkning, som medfører en lavere samlet mælkeproduktion pr AME. Det ligger udenfor dette notat at gå nærmere ind i denne problemstilling, men det overordnede mål vil ofte være at maksimere produktionen per AME. Catro et al (2012) fandt at 2,4 – 2,6 daglige malkninger gav højest udnyttelse af AME. Den opnåede malkefrekvens som gennemsnit i de danske besætninger er derfor umiddelbart optimal i forhold til udnyttelse af AME, dog var spredningen hos Catro et al (2012) i antal køer pr AME betydeligt større end ses under danske forhold, og produktionen pr ko og AME lavere.

Figur 2. Castro et al, 2012

Baseret på modelanalyser af et betydende antal danske bedrifter er et mål om 1 mill kg mælk pr AME årligt realistisk under danske forhold, men det kræver en tilpasning af standard indstillinger omkring malketilladelser således at antal malkninger bliver i bedre overensstemmelse med den daglige ydelse, kombineret med en fodring og daglig management (hentekøer mv.) der reducerer tid i AME pr kg mælk og sikrer koens frie adgang til malkning (undgå ventekø) (Mikkelsen, 2014).

Bossen & Sigurdsson (2013) angiver at mælkeintervaller over 16 timer viser tendens til lavere ydelse (0-56 DIM), mens variationen i malkeintervaller signifikant reducerer ydelsen, men størrelse af variationen, og beregnings- metoden, er ikke nærmere angivet. Bossen & Sigurdsson(2013) konkluderer at ulige mælkeintervaller i forhold til lige vil reducere merydelse ved samme malkefrekvens med 5% - enheder, og anbefaler at undgå intervaller over 14 timer.

Beregnet som gennemsnit vil malkeinterval være det reciprokke af malkefrekvens, frekvens på 3 er 24/3= 8 timers malkeinterval, men de faktiske intervaller kan afviger herfra (alle kombinationer af timer der summerer til 24). Hvordan vil fordelingen af intervaller ved samme frekvens påvirke ydelsen – eller med andre ord har variationer i malkeinterval en betydning for ydelsen – på kort og længere sigt?

Variationen i malkeinterval – alle dyr, alle malkninger – er betydelig (CV=36%, Hogeveen et al, 2001; CV=38 Løvendahl & Chagunda, 2011 og Bach & Busto, 2005 og helt op til 46% ved afgræsning og AMS (Lyons et al, 2013)). Mollenhorst et al (2011) fandt at 5% af malkeintervallerne var henholdsvis under 6 timer og over 15 timer, og på samme materiale at 6% af køerne havde en variation i de daglige malkeintervaller svarende til CV henholdsvis under 12% og over 36%. Der var ingen sammenhæng mellem gns malkeinterval og CV på besætningsniveau ( r=-0.03), hvilket understreger at malkeintervallet er en selvstændig parameter som kan påvirke den opnåede ydelse.

Figur 3. Fremstillingspris pr kg mælk afhængig af malkesystem (Produktionsøkonomi, kvæg 2013)

Foderomkostningerne er højest pr kg mælk i AMS som gennemsnit, men der er potentiale for lave omkostninger som illustreret af TOP5 i AMS gruppen, se nedenstående, med en omkostning der er 0,12 kr pr EKM laverer end ved sammenligning til TOP5 traditionel malkning. Det typiske niveau af foder tildelt i AME er 4 til 5 kg per malkedag, svarende til 20 til 25 % af det daglige energioptag. Ved en merpris på foder tildelt i AME i forhold til foder med tilsvarende næringsværdi i en TMR ration på 0,25 kr pr FE, betyder det en ekstra omkostning på 350 - 450 kr. pr årsko eller 4 øre pr kg EKM, svarende til den gennemsnitlige meromkostning til foder ved AMS i forhold til traditionel malkning.

Foderkontroller fra lakterende køer (DMS data) er i tabel 1 opgjort efter race og malkesystem. Ved Holstein (508 besætninger) er der en merydelse på 3 % ved AMS i forhold til traditionel malkning, mens ydelsen blandt JER (100 besætninger) er upåvirket af malkesystemet.

Tabel 1. Produktion og fodring af de lakterende køer grupperet efter race og malkesystem (Kristensen, 2014).Race Dansk Holstein JerseyMalkesystem Traditionel AMS Traditionel AMSAntal besætninger 365 143 78 22Ydelse, kg EKM pr ko dagligt 30,2 31,1 27,5 27,4Energioptag, MJ NEL 145 146 122 123Foderoptag, kg tørstof 22,5 22,7 18,8 18,9Energieffektivitet, % 95,3 96,6 97,8 97,5Andel grovfoder, % af ts 64 63 59 56Andel kraftfoderblandinger, % af ts 11 18 13 18

Foderrationens energikoncentration er uafhængigt af malkesystem, 6,45 NEL/kg ts ved HOL og 6,49 ved JER, med en tendens til lavere andel grovfoder i AMS besætningerne. Energieffektiviteten var hos HOL lidt højere, 1.3 % enheder i AMS besætningerne sammenlignet med traditionel malkning. Det er ikke muligt entydigt i data at identificere foder tildelt i AME, men andel af tørstof fra kraftfoderblandinger udgør en større andel ved AMS end traditionel malkning. Den højere andel svarer til 1,6 kg ts ved HOL og 0,9 kg ved JER.

Ved de nuværende fodringsstrategier er der således ikke noget der tyder på at fodertildelingen eller foderrationen ved AMS påvirker foderoptagelse og udnyttelse i forhold til traditionel malkning. Erfaringer fra praksis peger på, at JER har en grundlæggende større motivation for robotbesøg sammenlignet med HOL. Derfor er det mindre udbredt at anvende fodringen som virkemiddel i forhold til besøgsfrekvens i besætninger med JER sammenlignet med HOL. Derfor er forskellen i energieffektivitet hos HOL mellem traditionel og AMS, måske ikke tilfældig.

Figur 4. Illustration af relationerne mellem betydende faktorer for en succesfuld management i AMS besætninger (mod. e. Noe & Kristensen, 2004).

Kompleksiteten i den daglige management øges ved ændring fra traditionel til automatisk malkning, som illustreret i figur 4. Når malkefrekvensen (eller frivillig adgang til malkning) bliver variabel fordobles antallet af relationer mellem de betydende komponenter, fodring, ydelse, malkning og sundhed. Hertil kommer at der bliver en mere direkte forbindelse mellem fodring og malkning, fordi en del af foderoptagelsen afhænger af at koen opsøger malkning, og fordi fodringen påvirker koens motivation for at opsøge malkningen, således at motivation og appetit i højere grad påvirker den samlede produktion.

AMS giver muligheder for hyppigere og mere omfattende registreringer af den enkelte kos ydelse, mælkens sammensætning, tidspunkter for besøg og malkning i AME som kan anvendes til at optimere management omkring den enkelte ko. Det kan ske ved individuel tildeling af foder (mængde og/eller type) og malketilladelse i AME, og ved tilsyn og behandlinger baseret på mere omfattende registreringer.

I praksis er ydelsen er generelt for lav i forhold til de teoretiske muligheder ved AMS, hvilket kan skyldes opstartsproblemer efter kælvning, men også dårlig udholdenhed. Spredningen i dagsydelse mellem køerne er stor og specielle grupper som f. eks. førstekalvskøer underpræsterer.

Ved en overordnet vurdering giver AMS i forhold til traditionel malkning et bedre grundlag for en høj og effektiv mælkeproduktion. Spørgsmålet nu hvorfor det ofte ikke er tilfældet i praksis, og hvad kan der gøres for at forbedre produktionen i AMS besætninger?

1. Problemanalyse

Start med en helt almindelig produktionsanalyse, er den generelle management tilstrækkelig, er den samlede foderration afstemt ud fra ernæringskrav, mv. Ofte er problemer knyttet til almindelig ernæring og ikke en direkte følge af AMS.

Herefter specielt for AMS.

Stabilitet omkring fodring, tilsyn, adgang til malkning mv. er afgørende for en høj udnyttelse af AME.

Begrænsninger og ændringer gennem laktationen på koniveau i fodertildeling og malketilladelse påvirker koens motivation for at opsøge malkning.

Reduceret mængde af foder i AME over en laktation åbner spørgsmålet, hvordan foderet skal fordeles hen over laktationen og hvilken af foder der skal tilbydes.

Den overordnede udfordring er en øget energikoncentration i PMR på foderbordet samtidigt med et godt koflow, derfor må der fokuseres på styring via regulering i PMR mere end i øget mængde AME foder.

2.1. Kraftfoder i robotten

Fodermidler

Johansen (2014) konkluderede på basis af et cafeteria forsøg (Primdal et al., 2014), se figur 6, at køernes umiddelbare præference vurderet ud fra ædetid indenfor 2 minutter efter adgang til foderet, er klart afhængig af fodermidlet.

Figur 6. Ædetid ved tildeling af forskellige fodermidler, hvor kode i parentes er R: Råvare; P: pelleteret; V: valset; F: flydende; H: Hel, og tal angiver diameter i mm af på pelleteret vare.

Ædetid skal her forstås som jo højere ædetid, des større præference. Sojaskrå var det mest foretrukne, men også en kommercielkraftfoderblanding specielt til AMS rangerede højt. Melasse tildelt alene havde en lav ædetid, mens iblanding af melasse øgede ædetiden i forhold til samme fodermiddel uden melasse. Forsøgsdesignet betyder at det ikke er velegnet til at afgøre betydningen af foderet fysiske struktur på koens motivation. Den eneste direkte sammenligning er valset og pelleteret byg og her var der ingen forskel i ædetid. Ædetiden for hvede steg fra hvede tildelt hel og NaOH behandlet, hvede valset, hvede valset og CO2 behandlet til hvede med 25% melasse tildelt som pelleteret foder.

I et senere forsøg i en AME (Johansen & Weisbjerg, 2014), hvor køernes ædelyst blev opgjort ud fra malkefrekvens, var ædelysten til sojaskrå blandt de laveste, både ved udfodring alene og ved udfodring sammen med en kommerciel kraftfoderblanding specielt til AMS (kontrol), se figur 7. Igen kan forsøget ikke bruges til at afklare effekten af foderets struktur, men det er påfaldende at de 5 fodermidler med lavest besøgsfrekvens er råvare og fodermidler med højere præference er pelleterede. Af de tre fodermidler som øger besøgsfrekvensen signifikant er to kommercielle blandinger.

Figur 7. Besøgsfrekvens i AME afhængig af tildelt fodermiddel. I parentes fysisk struktur, se kode figur 6. Når melasse er tildelt separat eller sammen med kraftfoder, er det tildelt som 116 g pr. malkning. Når melasse er iblandet kraftfoder er der iblandet 20%.

Som i cafeteria forsøget var ædelysten til ren melasse lav, mens melasse sammen med halv mængde (1,5 kg) af kontrol fodermidlet øgede frekvensen i forhold til at tildele melasse sammen med andre fodermidler (sojaskrå eller rapskage). Blandes andre fodermidler med rapsskrå øgede besøgsfrekvensen mere end ved at tildele dem sammen med melasse. Ved normal mængde (3 kg) af kontrol foder var der ingen effekt af at tilsætte melasse. Bemærk at disse effekter ikke var signifikante, og der kan være en sammenblanding af foder tildelt til henholdsvis HOL og JER.

Der var en tendens til faldende rest efter køerne havde forladt AME for de fodermidler med højest besøgsfrekvens (r2=0,23), ved rå plot af besøgsfrekvens og foderrest, se figur 8. Den svage sammenhæng tyder på at foderrest og besøgsfrekvens er to forskellige ”egenskaber” ved AME foderet.

2.55 2.6 2.65 2.7 2.75 2.8 2.85 2.9 2.95 3-0.05

0

0.05

0.1

0.15

0.2

0.25

f(x) = − 0.318905101102941 x + 0.973044002757352R² = 0.229944691856087

Besøgsfrekvens

Foderrester

Figur 8. Sammenhæng mellem besøgsfrekvens og foderrester efter udfodring i AME for 19 forskellige fodermidler, se figur 7 (ingen registrering af rester ved ren melasse).

Ved sammenligning af rester afhængig af køernes paritet var der en forskel, således af køer i 1. paritet tilsyneladende havde større ædelyst til de saltholdige fodermidler, se figur 9.

Figur 9. Rester afhængig af køernes paritet og foderet indhold af salt (Johansen et al., 2014).

Forskellige typer af kraftfoder blev sammenlignet af Madsen et al (2010), ved en planlagt tildeling på 4,5 kg ts. Faktisk tildeling var lavere (4 kg) og kun 3,8 kg ts blev optaget af standard blandingen, herudover var der nogen forskel i optaget af de forskellige blandinger, som har tydelig sammenhæng til malkningsfrekvens og besøgsfrekvens uden malketilladelse =afvisninger).

standard byg hvede havre-byg majs Fedtrig grønpiller0

0.5

1

1.5

2

2.5

3

3.5

4

4.5

optagmalkningbesøg u. malkrester

Figur 10. Foderoptag og foderrester i kg ts, malkefrekvens og antal besøg uden malkning i AME afhængig af forskellige fodermidler (53% af angivne korn art, 100% grønpiller) udfodret pelleteret (mod.e. Madsen et al., 2010)

Resultaterne fra Madsen et al. (2010) viser klart at forskelligt AME foder der ernæringsmæssigt vurderes ens, kan give markante forskelle i frivillige malkninger og besøg i AME uden malkning. Den højeste malkefrekvens og de fleste besøg blev opnået med havre/byg (50/50) blandingen, og højere end af den rene byg blanding.

Halachmi et al (2009) fandt samme faldende malkningsfrekvens med stigende afstand fra kælvning (fra 3,2 til 2,6), men ingen effekt af stivelsesrigt (majs) vs. NDF rigt tilskudsfoder (sojaskaller) med samme protein og energikoncentration. Der var en planlagt tildeling på 5 kg i AME og yderlige op til 9 kg i automater, men der var kun en optagelse på ca. 90 % heraf uafhængigt af kraftfodertypen. Undersøgelsen bekræftede resultaterne fra Halachami et al. (2006), som viste samme overordene effekt af stivelses- vs NDF-rigt kraftfoderfoder, dog med tendens til flere køer med kun 2 daglige malkninger på det NDF-rige foder.

Tilvænning: introduktion af nye fodermidler kan både kræve en tilvænningsperiode men også have ”nyhedseffekt”, dvs. at køerne er nysgerrige efter et nyt fodermiddel, men mister interessen efter en periode. Kan dette udnyttes hvis en effekt kun er ønskværdig f.eks. de første fire uger af laktationen?.

Fysisk form mv.

Køerne foretrækker tilsyneladende pelleteret foder frem for formalede råvarer (Sporndly & Åsberg, 2006) som er tænkelig pga. støvudvikling under udfodring i robotten. Melasse var ikke blandt de foretrukne fodermidler fundet af Johansen (2014), som var overraskende. Alternative konserveringsmetoder som CO2

konserveret eller ludbehandlet korn var ikke tiltrækkende for køer i et cafeteriaforsøg (Johansen, 2014).

Strategi

Mængde total udfodret, udfodringshastighed og portionsstørrelse skal tilpasses således at der ikke er foderrester i betydende omfang som overføres til næste ko.

2.2 Grundrationen (PMR)

Generelt fodres der blandinger med for lavt energiindhold.

Grundrationen skal være stabil fra dag til dag og skal tildeles på samme tidspunkter hver dag.

Den skal være til rådighed for køerne døgnet rund da tomt foderbord reducerer foderoptagelsen

Fodring kan give uro i stalden og motivere køer til at bevæge sig til robotten men antal fodringer skal ikke overstige 2 gange dagligt.

Introduktion af kompakt fuldfoder i AMS besætninger giver ikke tilsvarende forbedringer som er set i besætninger med traditionel malkning.

Kan fasefodring optimere både ernæring og malkning?

Weisbjerg og Munksgaard (2008) fandt at effekten af kraftfoder som lokkemiddel er bedre ved reduceret fordøjelighed i grundrationen.

2.3 System – fri vs. styret

Ved styret trafik kan ”vente køer” udgøre et større problem end ”hente køer”, hvorfor PMR ved styret trafik skal være tæt på norm i fylde (dvs. som en TMR), mens højere fylde i PMR end norm er vigtig ved fri trafik for at sikre flow af køer.

Ved styret kotrafik øges (skabes?) ventetiden foran robotten og dermed risikeres reduceret ædetid ved foderbordet.

2.4 Ydelsesniveau

Ved stigende ydelsesniveau øges mængden af AME foder såfremt der ikke ændres i kriterier for tildeling – i praksis sker denne tilpasning ofte ikke.

Ved større mængder tilskudsfoder (>6 kg dagligt) til de højest ydende køer kan der være behov for regulering af udfodringshastigheden.

Bach et al (2007b) sammenlignede 3 og 8 kg planlagt af samme tilskudsfoder, og fandt ingen effekt på malkefrekvens (2,6 - 2,8), men en tendens til lavere total foderoptagelse ved 8 kg pga. markant lavere optagelse af grundration, som var justeret i andel tilskudsfoder ud fra den forventede forskel i optagelse af tilskudsfoder i AME. Øgede mængde tilskudsfoder forbedrer derfor ikke nødvendigvis malkefrekvensen, men det er uklart hvor mange kg foder der mindst skal tildeles i malkerobotten.

Weisbjerg & Munksgaard (2008) fandt at antal malkninger var ens ved 3 og 6 kg i AME, når grundrationen havde samme fordøjelighed, mens 6 kg i AME kombineret med en reduceret fordøjelighed af grundrationen markant øgede malkefrekvensen (fra 2,6 til 3,1), og også antal besøg uden malketilladelse (afvisninger), men samme dagsydelse.

Forøget malkefrekvens i starten af laktationen fra 2 til 3 malkninger øger køernes mobilisering og kan øge risikoen for fysiologisk ubalance (Andersen et al, 2001). Tilsvarende fandt Bossen et al. (2009) at fodringstrategier med varierende fordøjelighed af grundrationen påvirkede omfanget af daglig mobilisering. Disse eksempler illustrerer at malkefrekvens og fodring kan påvirke koens fysiologiske status.

Muligvis kunne en reduceret optrapning af malkefrekvens, efterfulgt af en længere periode på max tilskudsfoder sikre samme laktationsydelse.

Relativ mængde tildelt i AME i forhold til plan falder med stigende planlagt mængde tildeling. Mængden af restfoder stiger ligeledes med stigende planlagt tildelt mængde. Det betyder, at den reelle ydelses-regulerede fodring er væsentlig mindre (30-50%) end det forudsatte. Hertil kommer, at betydende foderrester øger problemet med besøg uden malkning (afvisninger) og ventekøer som kan blokere for køer med malketilladelse.

2.5 Laktationsstadie

Kraftfoder skal lokke alle køer i robotten uanset laktationsstadie.

For højtydende køer er udfordringen at få energi nok men samtidig må den tildelte mængde ikke skade vommiljøet, og det skal være mulig for koen at æde den tildelte mængde indenfor besøgstiden i robotten da for store rester vil øge antal afvisninger fordi andre køer æder rester og blokerer dermed robotten.

Optrapning af foder sker i forhold til topydelse. Kraftfodermængden burde muligvis tilpasses den relative ydelse (i forhold til gennemsnittet i besætningen) i stedet for den absolutte ydelse.

Nedtrapning af foder senere i laktationen og regulering i malketilladelser skal ske i forhold til frivillig malkning, huld og ydelse. Hvornår og hvordan skal det gøres?

De enkelte køer reagerer meget forskelligt på ændringer i kraftfoder tildeling, men overordnet reagerer ældre mere end 1. kalvs og køer i senlaktationen mere end køer i tidlig laktation.

Spredning mellem køerne udgør et stigende problem ved højt ydelsesniveau i forhold til specielt huld i senlaktationen.

Weisbjerg & Munksgaard (2008) fandt at køerne på en kombination af høj mængde AME foder (6 kg) og lav FK i grundrationen reagerede på reduceret tildeling (-50%) 6 mdr. efter kælvning (-0.6 i malkefrekvens og -1,4 i andre besøg), mens køer på lavere kraftfoder 3 kg, ved reduktion til 1,5 kg kun reducerede malkefrekvenser op til -0,2 malkninger dagligt.

Ifølge Petterson et al., (2011) og Sørensen et al., (2008) øges ydelsen over hele laktationen ved øget antal malkninger også i den sidste del af laktationen.

2.6 Laktationsnummer

Ofte ses flad laktationsydelse hos 1. kalvs som kan skyldes for lavt energioptag umiddelbart efter kælvning – pga. den lavere energikoncentration i PMR, specielt ved styret kotrafik opleves problemet.

Figur 5. Typiske ydelseskurver for 1 kalvs og ældre køer i AMS (Bossen, 2013).

2.7 Race

Jersey er mere aktive, men også større behov for individuelle tilpasninger end for Holstein.

Generelt er Jersey er mere motiverede til malkning end Holstein.

Primære problem for Holstein er klovproblemer som hæmmer koens bevægelse og dermed frivillig malkning.

Hos RDM er andel af ”dovne køer” højere end hos de øvrige racer.

Holstein kan fastholde ydelse og har ikke samme tendens til forøget huld, hvorfor nedtrapning af AME tildeling ikke er speciel kritisk.

I modsætning til dette viser standard laktationskurverne at både det faktiske ydelsesfald fra topydelse til slutydelse og det procentiske fald er højere ved HOL end JER. Det er muligt at HOL bedre kan regulere foderoptagelsen i senlaktationen og dermed ikke viser samme tendens til at få et uønsket højt huld ved goldning (Bossen et al., 2009)

Køer med stigende bevægelsesproblemer fastholder besøgsfrekvensen ved foderbordet længere end frivillig malkning, se figur 11. Undersøgelsen viser også at omfanget af frivillige malkninger falder markant ved halthedsscore over 3, som i denne undersøgelse blev givet ved 23% af bedømmelserne (Bach et al, 2007a)

1 2 3 4 50.5

0.6

0.7

0.8

0.9

1

1.1

1.2

mealsDMIvoluntary milkingtotal milkingsECM

locomotion score

Figur 11. Relativ effekt af stigende bevægelses problemer (1 normal; 5 kraftigt ubehag ved belastning af et eller flere ben) på antal perioder med foderoptagelse ved foderbordet (meals), total tørstof optag , frivillige malkninger i AME, total antal malkninger og mælkeydelse hos Holstein køer (mod e. Bach et al, 2007a)

3 Konklusion - tiltag med udgangspunkt i fodringen

Baseret på workshop kan der identificeres tre områder omkring fodring hvor der er behov for vidensopbygning

1. Optrapning, regulering gennem laktationen2. Balance mellem PMR og AME foder afhængig af kotrafik (styret vs. fri) 3. Typer af fodermidler i AME

Ad 1. – Strategier for tildeling og malkning

Ydelsesregulering eller en fast mængde AME.

Ydelsesregulering ud fra relativ ydelse frem for absolutte kg

Ad 2. – Fuldfoder i AMS besætninger

Kompakt fuldfoder, 24 timers adgang – kan det nedsætte kampen om PMR foderet i systemer med fri kotrafik og dermed få flere til at komme til malkning når AME foder reduceres.

Nedre grænse for AME foder ved styret ko-trafik.

Ad 3. – Funktionelt tilskudsfoder

Anvendelse af fasefodring (flere fodermidler) til optimering af ernæring og malkning. Der kunne tænkes en kombination af styring baseret på ernæring, fysiologisk status og smag.

F.eks. byg som basis fodermiddel kombineret med andre fodermidler der reguleres afhængig af laktation og/eller ydelse.

F.eks. kan mineraler, salt eller andet bruges som tiltrækning til AME afhængig af koens fysiologiske status (mobilisering, deponering)

F.eks. by pass protein efter kælvning. Har vist en betydelig effekt på ydelse for ældre køer

4. Litteratur

Andersen, J.B., friggins, N.C., Larsen, T. & Invartsen, K.L. 2001. Effekten af energikoncentration I foderet og malkningsfrekvens hos køer I tidlig lactation. DJF Rapport Husdyrbrug nr. 22.

Bach A. & Busto I., 2005. Effects on milk yield of milking interval regularity and teat cup attachment failures with robotic milking systems. Journal of Dairy Research 72 (1) 101-106.

Bach A., Dinarés M., Devant M. & Carré X., 2007a. Associations between lameness and production, feeding and milking attendance of Holstein cows milked with an automatic milking system. Journal of Dairy Research 74 (1) 40-46.

Bach A., Iglesias S, Calsamiglia S. & Devant M., 2007b. Effect of Amount of Concentrate Offered in Automatic Milking Systems on Milking Frequency, Feeding Behavior, and Milk Production of Dairy Cattle Consuming High Amounts of Corn Silage. Journal of Dairy Science 90, 5049-5055.

Bossen, D. 2013. AMS og fodring. Bilag Fodringsdag

Bossen, D. & Sigurdsson, S. 2013. Anbefalinger (3). Malkning i AMS. Kvæginfo 2376. https://www.landbrugsinfo.dk/Byggeri/Stalde/Kvaegstalde/Kostalde/AMS-Automatiske-malkesystemer/Sider/2376-Anbefalinger-3-Malkning-i-AMS.aspx

Bossen, D. 2011. Lavere ydelse i tidlig laktation hos køer I AMS besætninger. Kvæginfo 2202. https://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Malkekoeer-og-opdraet/Malkning/Sider/2201-Lavere-ydelse-i-tidlig-laktation-hos-koer-i-AMS.aspx

Bossen, D., M.R. Weisbjerg, L. Munksgaard and S. Højsgaard. 2009. Allocation of feed based on individual dairy cow live weight changes. I. Feed intake and live weight changes during lactation. Livest. Sci. 126, 252-272.

Castro A., Pereira J.M., Amiama C., Bueno J., 2012. Estimating efficiency in automatic milking systems. Journal of Dairy Science 95 (2) 929-936.

Halachmi I., Shoshani E., Solomon R., Maltz E. & Miron J., 2006. Feeding of Pellets Rich in Digestible Neutral Detergent Fiber to Lactating Cows in an Automatic Milking System. Journal of Dairy Science 89 (8) 3241-3249.

Halachmi I., Shoshani E., Solomon R., Maltz E. & Miron J., 2009. Feeding soyhulls to high-yielding dairy cows increased milk production, but not milking frequency, in an automatic milking system. Journal of Dairy Science 92 (5) 2317-2325.

Hogeveen H., Ouweltjes W., de Koning C.J.A.M. & Stelwagen K., 2001. Milking interval, milk production and milk flow-rate in an automatic milking system. Livestock Production Science 72 (1–2) 157-167.

Kristensen, T. 2014. Betydning af malkesystem for fodereffektivitet. Intern note.

Kristensen, T., 2004a. Feeding systems for automatic milking systems. Cattle Consultancy Days 2004 – Session M3.

Kristensen, T., 2004b. Fodring i forbindelse med AMS. Kvæginfo nr. 1413.

Johansen, M. 2014. Præsentation denne workshop.

Johansen, M., Weisbjerg, M.R. 2014. Køers lyst til at gå i malkerobotten afhænger af kraftfoderets smag. Ny KvægForskning Nr. 3. 4-5.

Johansen, P., Larsen, M., Lund, P., Weisbjerg, M.R., 2014. Effect of salt addition to a barley concentrate on milking frequency, milk yield and feed intake in automatic milking systems. Proceedings of the 5th Nordic Feed Science Conference, Uppsala, Sweden. SLU rapport 290. 109-112.

Lyons N.A., Kerrisk K.L., Dhand N.K. & Garcia S.C., 2013. Factors associated with extended milking intervals in a pasture-based automatic milking system. Livestock Science, In Press, Corrected Proof, Available online 18 October 2013.

Løvendahl P. & Chagunda M.G.G., 2011. Covariance among milking frequency, milk yield, and milk composition from automatically milked cows. Journal of Dairy Science 94 (11) 5381-5392.

Madsen J., Weisbjerg M.R. & Hvelplund T., 2010. Concentrate composition for Automatic Milking Systems — Effect on milking frequency. Livestock Science 127, 45-50.

Mikkelsen, M. 2014. Hvad løfter effektivt robotmalkning? BOVI, September 2014, side 18-20

Mollenhorst H., Hidayat M.M., van den Broek J., Neijenhuis F. & Hogeveen H., 2011. The relationship between milking interval and somatic cell count in automatic milking systems. Journal of Dairy Science 94 (9) 4531-4537.

Noe, E. & Kristensen, T. 2004. Driftsledelsesmæssige udfordringer ved etablering af automatiske malkesystemer (AMS) i eksisterende mælkeproduktionssystemer. DJF Rapport nr 47.

Pettersson G., Svennersten-Sjaunja K. & Christopher Knight H., 2011. Relationships between milking frequency, lactation persistency and milk yield in Swedish Red heifers and cows milked in a voluntary attendance automatic milking system. Journal of Dairy Research 78 (3) 379-384.

Primdal, L., Johansen M., Weisbjerg M.R. 2014. Do Dairy Cows have Preferences for Different Concentrate Feeds? In: (Ed.) S. Hatcher, G.L. Krebs and B.W.B. Holman Proceedings of the 30th Biennial Conference of the Australian.

Sporndly, E. & Åsberg, Å. 2006. Eating rate and preference of different concentrate components for cattle. J. Dairy Sci., 89, 2188-2199.

Sørensen A., Muir D.D. & Knight, C.H., 2008. Extended lactation in dairy cows: effects of milking frequency, calving season and nutrition on lactation persistency and milk quality. Journal of Dairy Research 75, 90-97.

Weisbjerg R. & Munksgaard L., 2008. Kraftfoderstrategier i et AMS system. Malkokoens fodring ”Fodringsstrategier” og ”Aktuel forskning”. Temamøde 10. april på Forskningcenter Foulum. P. 21-29.