Rapport

”Udvikling af indkøbsværktøj til

entreprenørmaskiner med fokus

på optimal indretning af kabi-

nen”

Udarbejdet af:

Mads Andreasen, Arkil A/S

Inge Jørgensen, Arkil A/S

Erling Munch Høj, Arkil A/S

Jens Ingerslev Larsen, Arkil A/S

Henrik Rasmussen, Arkil A/S

Heidi Schmidt Kiilstofte ALECTIA A/S

4002218\140660\10108039.doc Side 2

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse……………………………………………………………………………….2

1.0 Resume ………………………………………………………………………………………..3

2.0 Baggrund ………………………………………………………………………………………4

3.0 Projektets formål ………………………………………………………………………….5

4.0 Forventede resultater og effekt …………………………………………………..5

5.0 Projektets betydning for forebyggelse af fysisk nedslidning ………5

6.0 Projektets aktiviteter og metoder………………………………………………..6

6.1 Fase 1 - forberedelse og opstart ……………………………………………….6

6.2 Fase 2 - gennemførelse af projektet ………………………………………..6

6.3 Fase 3 – projektafslutning og evaluering …………………………………7

7.0 Projektets tidsplan………………………………………………………………………..7

8.0 Styregruppen ……………………………………………………………………………….8

9.0 Resultater ……………………………………………………………………………………..8

9.1 Ændringer i projektforløbet ………………………………………………………8

9.2 Resultater fase 1 ………………………………………………………………………..9

9.3 Resultater fase 2 ……………………………………………………………………..11

Data fra spørgeskemaer, 1. besøg……………………………………….13

Data fra smerteprofiler, 1. besøg………………………………………….15

9.4 Resultater fase 3 ……………………………………………………………………..17

Data fra spørgeskemaer, 2. besøg ……………………………………….18

Data fra smerteprofiler, 2. besøg ………………………………………..21

10.0 Vurdering af resultater……………………………………………………………..22

11.0 Fremadrettede tiltag ………………………………………………………………..23

12.0 Bilagsliste ………………………………………………………………………………….24

4002218\140660\10108039.doc Side 3

1.0 Resume

Ideen til dette projekt er opstået på baggrund af gentagne registrerin-

ger i arbejdspladsvurderingerne om fysiske og ergonomiske problemer

for maskinførere der kører entreprenørmaskiner. Disse problemer har

medført behov for at udføre ændringer på entreprenørmaskiner og det

har været et ønske at forsøge at lave forebyggende tiltag mod dette.

Beslutningen om at søge midler ved Forebyggelsesfonden til gennemfø-

relse af dette projekt blev truffet og ultimo 2007 blev der modtaget

tilsagn om støtte.

Dette projekts hovedformål er udvikling af et indkøbsværktøj til entre-

prenørmaskiner med fokus på optimal indretning af kabinen, samt en

minimal støj – og vibrationsbelastning. Projektet forventes derudover at

kunne resultere i, at de involverede maskinførere oplever mindst en

halvering af deres egen oplevede gener i bevægeapparatet. Tillige med

dette forventes arbejdet med projektet at øge bevidstheden og op-

mærksomheden omkring maskinførernes fysiske og ergonomiske ar-

bejdsmiljø ved både ledelse, indkøbere og maskinførerne selv ved Arkil

A/S.

Resultatet af projektet har været at styregruppen har udarbejdet et

enkelt og overskueligt indkøbsværktøj til brug ved vurdering af de ar-

bejdsmiljømæssige forhold ved indkøb af entreprenørmaskiner. De ma-

skinførere der har deltaget under hele projektforløbet har, med de for-

udsætninger projektet har haft, generelt oplevet en tilfredsstillende

reduktion af deres egen oplevede gener i bevægeapparatet, men dog

ikke en halvering som håbet. Der er blandt ledelse, indkøbere og ma-

skinførere i Arkil A/S kommet øget fokus på de fysiske og ergonomiske

forhold ved arbejdet i entreprenørmaskiner. Dette har vist sig ved en

øget forståelse for vigtigheden af at skabe så optimale forhold som

muligt for maskinføreren ved nyindkøb af maskiner, samt en fælles

ændret holdning, der har skabt mere åbenhed fra både ledelse og med-

arbejdere ved behov for ændringer af forhold ved eksisterende maski-

ner.

Projektet har bygget på interviews af 35 maskinførere, der kører for-

skellige typer af entreprenørmaskiner ved Arkil A/S. Maskinførerne er

blevet adspurgt om deres egen vurdering af maskinen, samt om even-

tuelle gener i bevægeapparatet og i hvilken grad disse optrådte i. Der-

efter er alle arbejdsmiljømæssige forhold ved maskinen blevet gennem-

gået og vurderet af en ergoterapeut. På baggrund af disse interviews og

vurderinger er indkøbsværktøjet udarbejdet, og dette er efterfølgende

blevet implementeret i Arkil A/S og anvendt i den udstrækning det har

været muligt under nyindkøb af entreprenørmaskiner. Undervejs i dette

4002218\140660\10108039.doc Side 4

projektforløb begyndte den økonomiske krise i Danmark at få indvirk-

ning ved Arkil A/S og resulterede i ændrede vilkår med hensyn til ind-

køb af nye entreprenørmaskiner, samt muligheden for at udføre æn-

dringer på eksisterende entreprenørmaskiner. Styregruppen søgte der-

for 1 års forlængelse af projektet, og besluttede sig efter dette år for at

gennemføre projektet trods den stadige stilstand i bygge og anlægs-

branchen og de ændrede vilkår for Arkil A/S. Omkring et år efter 1.

besøgsrunde blev der gennemført en 2. besøgsrunde ved 16 maskinfø-

rere ud af de oprindelige 35, idet disse stadig kørte samme maskine

som ved 1. besøgsrunde. Ved disse besøg blev det undersøgt hvorvidt

der var sket ændringer på maskinen og om maskinføreren havde flere,

samme antal eller færre gener i bevægeapparatet end ved 1. besøg,

samt graden af disse. Slutteligt er der evalueret og afrapporteret på

projektforløbet.

2.0 Baggrund

Det oprindelige behov for tiltag med forebyggende sigte for maskinfø-

rernes arbejdsmiljø opstod ved det tidligere Colas Danmark A/S, nu

Arkil A/S, på baggrund af registrerede problematikker i maskinførernes

APV. Problematikkerne viste sig især som muskel- og skeletbesvær i

både skulder-nakkeregionen og i lænderegionen, samt som problemer

med støj og vibrationer. Arkil A/S oplevede desuden, at der jævnligt

blev brugt ressourcer på at få gennemført fysiske og ergonomiske vur-

deringer af entreprenørmaskiner på foranledning af maskinførere, der

havde gener og smerter i forbindelse med udførelsen af deres arbejde.

Virksomheden besluttede at undersøge muligheden for at forebygge

tendensen til muskel- og skeletbesvær ved maskinførerne, og havde

samtidig et ønske om at få vurderet deres eksisterende entreprenørma-

skiner, med henblik på at forbedre de fysiske arbejdsmiljøforhold for

deres medarbejdere.

Det er et udbredt problem at maskinførere, i kraft af deres stillesidden-

de arbejde med mange ensidigt gentagne bevægelser, oplever gener

fra bevægeapparatet og at flere på sigt får nedslidningsskader. På trods

af retningslinjer og vejledninger fra Arbejdstilsynet omkring konstrukti-

on og indretning af maskiner, således at førere ikke udsættes for sund-

hedsskadelige påvirkninger, er der mange maskinførere der dagligt

udfører arbejde i maskiner, hvor inventaret og dets manglende indstil-

lingsmuligheder ikke sikrer dette.

Misforholdet mellem arbejdsmiljømæssige retningslinjer og anbefalinger

og de faktiske fysiske og ergonomiske forhold for maskinførerne, samt

de tilbagevendende problemer med muskel- og skeletbesvær ved ma-

4002218\140660\10108039.doc Side 5

skinførerne, udløste et behov fra Arkil A/S’s side om et redskab der

kunne kortlægge problemerne og dermed give mulighed for at ændre

forholdene i entreprenørmaskinerne, inden de eventuelt medførte fysi-

ske gener for medarbejderne.

I samarbejde med arbejdsmiljøkonsulenter fra ALECTIA A/S, tidligere

Dansk Arbejdsmiljø, udarbejdede Arkil A/S derfor en projektbeskrivelse

og ansøgte Forebyggelsesfonden om støtte til udførelse af projektet,

hvilket der efterfølgende blev givet tilsagn om.

3.0 Projektets formål

Det overordnede formål med projektet var at udvikle et indkøbsværktøj

med fokus på optimal ergonomisk indretning af førerkabiner, samt en

minimal støj- og vibrationsbelastning. Med baggrund i dette var ønsket

at forebygge fysisk nedslidning og arbejdsrelateret muskel- og skelet-

besvær ved maskinførerne.

4.0 Forventede resultater og effekt

Gennemførelse af projektet med udvikling og implementering af et ind-

købsværktøj forventede at resultere i en reduktion af egen oplevede

muskel- og skeletbesvær ved de inddragede maskinførere ved Arkil

A/S. Succeskriteriet var, at der var sket en reduktion på 50 % eller

mere af de konstaterede ergonomiske og fysiske problemer ved ma-

skinførerne. Herudover forventedes projektet at medvirke til øget be-

vidsthed om og opmærksomhed på arbejdsmiljøet ved både maskinfø-

rere, ledelse og indkøbere ved Arkil A/S.

5.0 Projektets betydning for forebyggelse af fysisk

nedslidning

Udvikling af et indkøbsværktøj til indkøb af entreprenørmaskiner ville

resultere i en betydningsfuld viden om hvilke forhold der er vigtige at

have fokus på ved nyindkøb af entreprenørmaskiner. Implementeringen

af et indkøbsværktøj ville være medvirkende til at forebygge overbe-

lastning, og på sigt nedslidning, af maskinførerne. Dette gør sig gæl-

dende for både Arkil A/S som projektdeltager, men også for alle øvrige

virksomheder i bygge-og anlægs branchen der benytter entreprenør-

maskiner og som fremadrettet gør brug af indkøbsværktøjet ved nyind-

køb.

Herudover ville en ergonomisk gennemgang af et antal eksisterende

entreprenørmaskiner ved Arkil A/S med efterfølgende gennemførelse af

anbefalede tilretninger/ændringer betyde forebyggelse af uhensigts-

4002218\140660\10108039.doc Side 6

mæssige arbejdsstillinger og bevægelser ved maskinførerne. Dermed

mindskes risikoen for smerter og gener i bevægeapparatet ved de på-

gældende maskinførere.

6.0 Projektets aktiviteter og metoder

Projektet med formålet at udvikle et indkøbsværktøj var planlagt til at

skulle gennemføres i løbet af 3 faser der tidsmæssigt ville strække sig

over en toårig periode.

6.1 Fase 1- Forberedelse og opstart

6.1.1 Etablering af projektets styregruppe. Denne skulle efter-

følgende planlægge forløbet for projektet

6.1.2 Udvikling af interviewguide og spørgeskema. Disse skulle,

i kombination med et smerteprofil-skema, bruges under den ergonomi-

ske gennemgang og vurdering af eksisterende entreprenørmaskiner ved

Arkil A/S. Skemaerne skulle hjælpe til at identificere fysiske og ergo-

nomiske forhold i entreprenørmaskinerne der kunne være medvirkende

til muskel – og skeletbesvær.

6.2 Fase 2- Gennemførelse af projektet

6.2.1 Gennemførelse af 1. besøgsrunde. 1. besøgsrunde ved 35

udvalgte maskinførere der kørte forskellige typer af entreprenørmaski-

ner. Ved hvert besøg blev de fysiske og ergonomiske forhold kortlagt og

vurderet. Arkil A/S skulle deltage i 15 % af besøgene.

Kortlægningen af de fysiske og ergonomiske forhold i entreprenørma-

skinerne skulle foregå ved personlige interviews med maskinførerne på

den enkeltes arbejdsplads. Ved hjælp af spørgeskemaet ville ergotera-

peuten i fællesskab med maskinføreren gennemgå alle relevante for-

hold ved maskinen og ved behov dokumentere med fotos. Undervejs

skulle smerteprofil-skemaet også udfyldes for at synliggøre maskinføre-

rens egen oplevede muskel- og skeletbesvær, eventuelle gener skulle

”gradsbestemmes” på en skala fra 1-10. Alle vedkommende kommenta-

rer og eventuelle løsninger fra maskinføreren kunne noteres i spørge-

skemaet.

Ledelse og indkøbere fra Arkil A/S skulle deltage i 15 % af besøgene for

at få ejerskab af projektet og sikre implementering af erfaringerne fra

besøgene i Arkil A/S.

6.2.2 Udvikling af indkøbsværktøjet. Udviklingen skulle foregå på

4002218\140660\10108039.doc Side 7

baggrund af bearbejdning af de indsamlede data fra 1. besøgsrunde

ved maskinførerne.

6.3 Fase 3 – Projektafslutning og evaluering

6.3.1 Gennemførelse af 2. besøgsrunde. 2. besøgsrunde ved ma-

skinførerne skulle foretages efter implementering af indkøbsværktøjet.

Vurderingen af effekten af implementeringen af indkøbsværktøjet i rela-

tion til nyindkøb og ændringer på eksisterende maskiner. Effekten skul-

le måles ved at se på ændringer i maskinførerens egen oplevede mu-

skel- og skeletbesvær ud fra smerteprofil-skemaet.

6.3.2 Vurdering af om indkøbsværktøjet havde været anvendt

og havde haft en effekt. Vurderingen af effekten skulle ses i relation

til eventuelle nyanskaffede maskiner eller ændringer på eksisterende

maskiner.

Effekten skulle måles ved at vurdere om arbejdsmiljøforholdene var

forbedret. Baggrunden for denne vurdering byggede på om der var øget

fokus og større bevidsthed omkring eget arbejdsmiljø blandt maskinfø-

rerne, ledelsen og indkøbere. Succeskriteriet var at konstaterede ergo-

nomiske og fysiske problemer fra kortlægningen hos den enkelte ma-

skinfører var reduceret med 50 % eller mere.

6.3.2 Udarbejdelse af evalueringsrapport

6.3.3 Formidling. Formidling af projektets resultater internt i Arkil

A/S og præsentation af indkøbsværktøjet

6.3.4 Offentlig formidling

7.0 Projektets tidsplan

2008

I 1. kvartal ville projektet starte op og spørgeskemaet ville blive udvik-

let. I 2. og 3. kvartal skulle 1. besøgsrunde gennemføres ved maskinfø-

rerne og efterfølgende, i 4. kvartal skulle udviklingen af indkøbsværktø-

jet påbegyndes.

2009

I starten af 1. kvartal skulle indkøbsværktøjet færdiggøres og derefter

afprøves i resten af 1. kvartal og indtil slutningen af 3. kvartal. I 2. og

3. kvartal var der planlagt gennemførelse af 2. besøgsrunde ved ma-

skinførerne. I 4. kvartal skulle projektet og dets forløb evalueres. Eva-

4002218\140660\10108039.doc Side 8

lueringsrapporten kunne herefter udarbejdes og resultater mv. formid-

les såvel internt som til resten af branchen.

8.0 Styregruppe

Mads Andreasen, sektionsdirektør Arkil A/S

Jens Ingerslev Larsen, arbejdsmiljørepræsentant, Arkil A/S

Henrik Rasmussen, afdelingschef Arkil A/S

Erling Munch Høj, maskinchef, Arkil A/S

Inge Jørgensen, kvalitets – og miljøkoordinator Arkil A/S

Heidi Schmidt Kiilstofte, ergoterapeut, ALECTIA A/S

9.0 Resultater

9.1 Ændringer i projektforløbet

Projektforløbet har i store træk fulgt den oprindelige plan, men er stødt

på flere forhindringer undervejs, som bl.a. har betydet at det har været

nødvendigt at søge et års forlængelse på projektet i april 2009 (bilag

1). Den økonomiske krise der ramte Danmark i 2008 fik naturligvis

også indflydelse på situationen ved Arkil A/S, som ikke havde mulighed

for at foretage nyindkøb af entreprenørmaskiner, i samme udstrækning

som forventet og som samtidig så sig nødsaget til at minimere udgif-

terne til tilretning og vedligeholdelse af de eksisterende entreprenørma-

skiner. Dette foranledigede en ansøgning om forlængelse af projektpe-

rioden, idet styregruppen vurderede at det var vanskeligt at færdigud-

vikle det indkøbsværktøj, som var projektets hovedformål, på baggrund

af kun få nyindkøb, ligesom effekten af implementeringen af indkøbs-

værktøjet var svær at måle på grund af manglende tilretninger af eksi-

sterende maskiner. Styregruppen fik tilsagn om forlængelse af projektet

til ultimo 2010.

I juni måned 2010 besluttede styregruppen igen at kontakte Forebyg-

gelsesfonden og informere om status på projektet og de vanskeligheder

der var i forbindelse med afslutningen af projektet (bilag 2). Den om-

siggribende krise har bevirket stilstand mange steder i bygge- og an-

lægsbranchen og har stadig stor betydning for aktivitetsniveauet ved

Arkil A/S. Krisen har medvirket væsentlige ændringer i indkøb, leje og

salg af entreprenørmaskiner. Arkil A/S har købt færre maskiner end

forventet og har samtidig solgt og lejet flere end tidligere år. Tillige med

dette har Arkil A/S prioriteret, og gør det stadig, at reparere/forbedre

de entreprenørmaskiner, som de med de nye forhold der er for bran-

chen, kan se fornuft i at beholde fremover. De beskrevne forhold har

betydet, at den oprindelige gruppe på 35 maskinførere der blev besøgt i

2008 er reduceret til en gruppe på 16 i 2010, som opfylder det nødven-

4002218\140660\10108039.doc Side 9

dige kriterium at det er den samme maskinfører der kører den samme

maskine. Reduktionen af gruppen bunder dels i en naturlig udskiftning i

medarbejderstaben som følge af den lange periode projektet har strakt

sig over, dels i de førnævnte nødvendige prioriteringer ved Arkil A/S der

har resulteret i udfasninger af entreprenørmaskiner. Ud af tilbagevæ-

rende gruppe på 16 maskiner er det kun på 4 maskiner, der er foreta-

get ændringer/tilretninger.

På trods af den stærkt reducerede gruppe af maskiner til 2. besøgsrun-

de, havde styregruppen et ønske om at fortsætte og færdiggøre projek-

tet. Der var stadig interesse for at finde ud af, om de forbedringer der

var foretaget på maskinerne havde betydning for medarbejderne, samt

om besøget ved maskinførerne i 1. besøgsrunde havde betydning for

deres, ledelsens og indkøberes fokus på arbejdsmiljø i entreprenørma-

skiner. Tillige med dette var der fra styregruppens side også et ønske

om at få færdiggjort indkøbsværktøjet, så det kunne blive et brugbart

værktøj og blive udbredt til branchen. Efter samråd med Forebyggelses-

fonden blev det besluttet at forsætte og færdiggøre projektet på trods

af ændrede omstændigheder ved projektet og nedskæringer i den op-

rindelige gruppe af maskinførere. Der har i projektperioden været en

nødvendig udskiftning af personer i styregruppen idet man ved opstar-

ten af projektet overgik fra Colas Danmark A/S til Arkil A/S og i den

forbindelse fandt det relevant at inddrage maskinchefen fra det oprin-

delige Arkil A/S i styregruppen tillige med afdelingschefen fra den del af

Arkil A/S, hvor der har deltaget flest maskinførere.

9.2 Resultater fase 1

Ad 6.1.1 Etablering af projektets styregruppe.

Styregruppen blev sammensat ud fra et ønske om at dække henholds-

vis arbejdstager og - arbejdsgiversiden hos Arkil A/S. Arbejdsmiljøre-

præsentanten og kvalitets – og miljøkoordinator indgik i gruppen, idet

de havde stor berøringsflade til maskinførerne og samtidig blev løbende

informeret om relevante arbejdsmiljømæssige forhold ved Arkil A/S.

Sektionschefen, afdelingschefen og maskinchefen indgik i gruppen, med

beslutningskompetence og viden i forhold til de enkelte maskintyper og

maskinførere. Konsulentbistanden fra ALECTIA A/S blev varetaget af

ergoterapeut med flerårig erfaring fra rådgivning i bygge og - anlægs-

branchen.

Ad 6.1.2 Udvikling af interviewguide og spørgeskema.

Udviklingen af spørgeskemaet (bilag 3) til brug under interview af ma-

skinførerne, blev foretaget med udgangspunkt i tidligere erfaringer fra

4002218\140660\10108039.doc Side 10

ergonomiske observationer og vurderinger af entreprenørmaskiner og

skovmaskiner. Derudover blev der hentet inspiration fra andre typer af

værktøjer til gennemgang af maskiner ligesom styregruppens medlem-

mer bidrog med deres viden og ekspertise.

Spørgeskemaet består af 17 hovedpunkter med tilhørende underpunk-

ter for hver relevant del af entreprenørmaskinen, der kan relateres til

det fysiske og ergonomiske arbejdsmiljø. For hvert punkt skal ergotera-

peuten vurdere hvorvidt forholdene er:

- i orden (grøn)

- skulle forbedres (gul)

- problematiske (rød)

i forbindelse med denne vurdering skal punkterne farvegives med de

respektive farver. Hovedpunkternes farve følger den ”værste” vurdering

i underpunkterne, dvs. hvis et underpunkt er rødt er hovedpunktet au-

tomatisk rødt, uanset om de øvrige underpunkter er grønne.

Det er desuden muligt at vurdere et punkt som ”ej relevant”, punktet

bliver i så fald farvet mørkegråt. Det er vigtigt at understrege at farve-

koderne udelukkende beror på ergoterapeutens faglige vurdering og et

punkt kan derfor godt blive rødt selvom maskinføreren ikke oplever

nogen problemer med det pågældende forhold. Første punkt i skemaet,

som også er det første maskinføreren er blevet spurgt om under inter-

viewet, adskiller sig dog, idet punktet handler om maskinførerens egen

mening om maskinen. Farveangivelsen ved det første punkt i spørge-

skemaet er derfor et udtryk for maskinførerens egen oplevelse af ma-

skinen som helhed.

I spørgeskemaet er der to store felter til henholdsvis ergoterapeutens

vurdering og medarbejderens vurdering. Her kan de respektive punkter

kommenteres og uddybes med forklaring. Forslag til forbedringer kan

også figurere i dette felt. Til slut i skemaet er der i punkt 18 mulighed

for at angive vurdering af andre forhold, som ikke er nævnt i spørge-

skemaet. Desuden afsluttes skemaet med en konklusion, hvor der

summeres op på de punkter hvor der er forhold, som bør forbedres

eller tages i betragtning ved nyindkøb af maskiner. Ved hvert punkt i

spørgeskemaet er det muligt at markere, at der er et billede til illustra-

tion i det tilhørende fotoalbum. (Bilag 4)

Sideløbende med udviklingen af spørgeskemaet blev der udarbejdet en

detaljeret spøgeguide (bilag 5) for at understøtte forståelsen af skema-

ets opbygning. Spørgeguiden har samtidig til formål at sikre en ensar-

tethed i brugen af skemaet og ikke mindst, at hjælpe til at interviewet

bliver en god og udbytterig oplevelse for maskinføreren, idet denne

undervejs i interviewet skal instrueres i hensigtsmæssige arbejdsstillin-

ger – og bevægelser.

4002218\140660\10108039.doc Side 11

For at få et billede af eventuelle fysiske gener maskinførerne har i be-

vægeapparatet blev det besluttet, at der i interviewet også skulle indgå

et smerte-profil skema (bilag 6), hvorpå ergoterapeuten ud fra maskin-

førerens anvisning angiver hvilke steder han evt. har muskel-

skeletbesvær og i hvilken grad den/de optræder, på en skala fra 1-10.

På smerteprofilskemaet er afbilledet en person set forfra og bagfra. På

denne tegning markerer ergoterapeuten de områder hvor maskinføre-

ren oplever problemer, evt. med kommentarer om hvad de skyldes og

hvor lang tid de har varet, samt den grad maskinføreren angiver de

skal have, spændende fra let ømhed til uudholdelige smerter.

9.3 Resultater fase 2

Ad 6.2.1 Gennemførelse af 1. besøgsrunde

Arkil A/S har udvalgt den gruppe af maskinførere der har deltaget i

projektet. Udvælgelsen er foretaget med baggrund i at få et repræsen-

tativt udsnit af de store entreprenørmaskiner. Samtidig er maskinerne

valgt ud fra at de som oftest køres af en fast maskinfører, som hoved-

sageligt har samme arbejdsprocesser hver dag, hvilket dermed giver

muligheden for et evaluerende besøg senere i projektet.

I foråret 2008 blev 1. besøgsrunde ved maskinførerne påbegyndt. De

pågældende maskinførere kørte på daværende tidspunkt i følgende

entreprenørmaskiner:

- 12 gravemaskiner

- 6 dumpere

- 3 gummigeder

- 3 dozere

- 2 gradere

- 3 læssemaskiner

- 1 tromle

- 5 minigravere

Hvert besøg ved maskinførere blev aftalt pr. telefon mellem ergotera-

peut og maskinførere og ofte var det nødvendigt med bekræftende

aftale samme morgen, idet maskinførerne ofte bliver flyttet fra plads til

plads. Projektet har været beskrevet internt i Arkil A/S, så de fleste

maskinførere var bekendt med det. Hvert besøg blev indledt med en

præsentation af ergoterapeuten og en kort beskrivelse af projektet og

dets formål. Herefter blev maskinføreren forklaret hvordan besøget og

interviewet skulle foregå og hvordan de oplysninger der ville komme

frem under besøget, samt de billeder der blev taget skulle bruges vide-

re i projektforløbet. For at få indblik i maskinførerens arbejde og obser-

4002218\140660\10108039.doc Side 12

vere hans arbejdsstillinger - og bevægelser, var ergoterapeuten så vidt

muligt med en tur i entreprenørmaskinen. Under denne tur blev der

også målt det indvendige støjniveau i maskinens kabine, hvis det blev

fundet relevant blev der målt under kørsel på forskelligt underlag. Ef-

terfølgende blev det udvendige støjniveau målt. Maskinføreren blev

under opstarten af interviewet opfordret til at fortælle om sine typiske

arbejdsopgaver samt den aktuelle arbejdsopgave og sin anciennitet mv.

I starten af interviewet blev der også spurgt til maskinførerens egen

vurdering af forholdene omkring maskinen som helhed, om de var i

orden, krævede forbedringer eller var problematiske. Denne disposition

blev valgt for at sikre at maskinføreren ikke blev påvirket af ergotera-

peutens vurderinger senere hen under interviewet. Herefter blev alle

fysiske og ergonomiske forhold ved maskinen gennemgået og maskin-

føreren fik undervejs ergonomisk vejledning og instruktion omkring

hensigtsmæssige arbejdsstillinger, med fokus på siddestilling og ar-

bejdsstilling ved joystick. Til understøttelse af beskrivelserne og vurde-

ringerne af forholdene blev der taget billeder. Til slut ved besøget blev

spørgeskemaet gennemgået og oplysningerne om de diskuterede for-

hold blev opsummeret og skrevet ned i skemaet.

Maskinførerne har vist stor interesse for projektet og har været engage-

rede under interviewet især i relation til hensigtsmæssige arbejdsstillin-

ger og løsninger på problemstillinger ved maskinens fysiske forhold.

Maskinførerne har oplevet projektet som et positivt forebyggende tiltag

fra Arkil A/S side og det er oplevelsen, at de har svaret oprigtigt på

spørgsmål både angående maskinen og deres egen eventuelle gener i

bevægeapparatet. Maskinførerne og deres formænd har prioriteret ti-

den til interviewet på trods af at der til tider var presserende opgaver at

løse.

Maskinførerne har givet udtryk for at spørgeskemaet har været dæk-

kende for de fysiske og ergonomiske forhold ved maskinen. Dog har der

manglet et punkt vedrørende service og eftersyn, da det har vist sig at

der på flere maskiner er uhensigtsmæssige forhold i forbindelse med

dette punkt. De fundne forhold er derfor ført under punktet ”Andet”. Se

eksempel billede 1

4002218\140660\10108039.doc Side 13

Billede 1

Hovedafbryderen er placeret meget højt og under hjelmen, hvilket betyder at

den ikke benyttes i alle oplagte tilfælde

Ved udfyldelsen af smerte-profil skemaet har maskinførerne haft ten-

dens til at give en lavere score på graden af smerte fra 1-10 og det har

derfor været nødvendigt at spørge ind til genernes/smerternes intensi-

tet, varighed, om de var behandlingskrævede o. lign. for at spore ma-

skinførerne ind på en retvisende score der kunne give det rette billede

af den aktuelle smerte/gene.

De enkelte personer i styregruppen har på skift været deltagende i be-

søgene ved maskinførerne. Dette har givet alle et grundigt indblik i de

aktuelle forhold der er i entreprenørmaskinerne på det ergonomiske og

fysiske område og har givet anledning til konstruktiv dialog med flere af

maskinførerne. Styregruppens deltagelse har givet maskinførerne en

vigtig oplevelse af at der er fokus på og interesse for deres arbejdsmil-

jø.

Data fra spørgeskemaer, 1. besøg

En sammenfatning af data fra 1. besøgsrunde (bilag 7) viser at der i alt

er lavet 2742 farvegivet markeringer på de 35 maskiner, dvs. de grå ”ej

relevant” markeringer er undtaget.

Ud af de samlede markeringer på 2742 er

- 1572 grønne, svarende til 57,3 % (forhold er i orden)

- 678 gule, svarende til 24,7 % (forhold som skal forbedres)

- 492 røde, svarende til 17,9 % (problematiske forhold)

De røde og gule markeringer har hovedvægt på nogle punkter i spørge-

skemaet, som primært dækker over ergonomiske forhold, så som ”ar-

bejdsstillinger”, ”ensidigt gentaget arbejde”, ”sæde” og ”betjenings-

greb”. Se eksempler på uhensigtsmæssige arbejdsstillinger billede 2-5.

4002218\140660\10108039.doc Side 14

Billede 2 Billede 3

Billede 4 Billede 5

Markeringerne fordeler sig på følgende måde:

Arbejdsstillinger: 13 gule og 22 røde

Ensidigt gentaget arbejde: 9 gule og 26 røde

Sæde: 2 grønne og 6 gule og 27 røde

Betjeningsgreb: 16 gule og 19 røde

På spørgsmålet om hvordan maskinførerne selv vurderer deres maski-

ner generelt falder markeringerne således: 5 ”grønne”, 18 ”gule” og 12

”røde”. Ud fra underpunkterne til dette spørgsmål kan det konkluderes

at det, som flere maskinførere også selv formulerer det, ikke skyldes

maskinens funktionsmæssige forhold, men derimod de ergonomiske

forhold.

Fordelt på maskiner er der i gruppen med 6 dumpere 117 røde marke-

ringer, ved gruppen med 3 dozere, 2 gradere og 1 tromle er der 131

røde markeringer. Disse to grupper må umiddelbart vurderes til at være

mest belastede med problematiske fysiske forhold. Dette viser sig, når

der sammenlignes med de øvrige grupper, hvor der i gruppen med gra-

vemaskiner som er på 12 maskiner er 139 røde markeringer, i gruppen

med 6 gummigeder er 61 røde markeringer og i gruppen med 5 mi-

nigravere er 44 røde markeringer. Det er vanskeligt at konkludere på

flere forhold ud fra de enkelte maskintyper, idet der 8 forskellige slags

4002218\140660\10108039.doc Side 15

modeller og samtidig er der flere mærker indenfor hver maskintype, 12

i alt.

Under påbegyndelsen af dette projekt var der fra styregruppens side

fokus på støj – og vibrationsbelastninger, idet man ud fra Arkil A/S’s

APV, undersøgelser i branchen, arbejdsskadeoversigter mm., anså dette

som et væsentligt område at yde forebyggelse indenfor. Efter 1. be-

søgsrunde ved de 35 udvalgte maskinførere viste det sig dog at forhol-

dene omkring støj og vibrationer overvejende blev vurderet som gode

idet kun 5 maskinførere havde røde markeringer ved ”støj” og ligeledes

kun 5 havde problemer ved ”vibrationer”. Vibrations-problemerne er

gældende for 4 ud af 6 dumpere og bunder hovedsagligt i at der i en

stor del af arbejdstiden køres i forholdsvis høj fart med dumpere på ofte

ujævnt underlag, hvilket forplanter stød og vibrationer til maskinføre-

ren. Forhold der kun til dels kan afhjælpes med anden konstruktion af

dumper. Angående støjbelastningerne ved de 5 maskinførere med røde

markeringer er det forskellige omstændigheder som maskinens alder,

defekt ved forrude og kørsel på ujævnt underlag kombineret med ma-

skinens funktion (grader og tromle) som giver udslaget og medfører en

rød markering. På baggrund af dette er det besluttet ikke at have spe-

cielt fokus på støj og vibrationsbelastningerne i dette projekt. Proble-

merne er stadig vigtige at arbejde med og forebygge mod, men der er

ikke i nærværende projekt fundet basis for dette.

Data fra smerteprofiler, 1. besøg

Sammenfatningen af data fra smerteprofilerne fra 1. besøgsrunde (bilag

8) viser at der kun var en’ ud af de 35 besøgte maskinførere der ikke

havde gener i bevægeapparatet. Resten fordelte sig på antal gener pr.

medarbejder fra 1 gene og op til 8 gener. Flere medarbejdere havde

svært ved at angive en grad på den gene de havde og der er derfor

gener i opgørelsen som ikke er indplaceret på en skala fra 1-10. De

pågældende gener har fået en grå farve og et ”0” som markering. Det

er opfattelsen, at i de tilfælde hvor maskinføreren ikke har kunnet

gradsangive genen har der været tale om lette gener, så som forbipas-

serende ømhed eller lign. og de pågældende gener tæller derfor med i

oversigten, men ikke med i gradsangivelsen. De områder på bevæge-

apparatet som maskinførerne oftest har markeret gener ved, er lænde-

ryggen og skuldrene, som henholdsvis 17 og 16 maskinførere ud af de

35 har markeret. Derudover er både nakke, hænder/fingre og knæ også

kropsdele hvor maskinførerne oplever gener og smerter, hvilket viser

sig ved markeringer fra henholdsvis 14, 11 og 10 maskinførere ud af de

35 i alt.

4002218\140660\10108039.doc Side 16

Ad 6.2.2 Udvikling af indkøbsværktøj

På baggrund af bearbejdningen af oplysninger fra de 35 færdiggjorte

interview ved maskinførerne, påbegyndte arbejdet med udviklingen af

et indkøbsværktøj til entreprenørmaskiner med fokus på optimal ind-

retning af kabinen (bilag 9). Da spørgeskemaet under interviewene

havde vist sig at være dækkende for alle forhold på nær service og

eftersyn/vedligehold var det enkelt at opstille de overordnede punkter

til indkøbsværktøjet og lave en prototype. Det gennemgribende tema

for udviklingen af indkøbsværktøjet, har været et ønske fra styregrup-

pen om at gøre det enkelt og brugbart. Det er altafgørende for imple-

menteringen af indkøbsværktøjet, at brugerne nemt og hurtigt kan

sætte sig ind i hvordan det bruges og at de samtidig oplever at det er

brugbart/har en effekt

Det har været vanskeligt at finde balancen mellem at give brugerne en

relevant viden om vigtigheden af f.eks. vandringen i et joystick uden at

indkøbsværktøjet bliver for kompliceret og omfattende. Selve opbyg-

ningen og udseendet på indkøbsværktøjet har givet anledning til mange

overvejelser, idet det har været forsøgt at lave indkøbsværktøjet i flere

forskellige formater, med eller uden forklarende tekst og brugervejled-

ning. Styregruppen endte dog op med at beslutte, at det mest hen-

sigtsmæssige format er den model, hvor den forklarende tekst er inklu-

deret i selve indkøbsværktøjet og besluttede derudover at det ikke er

nødvendigt med tilhørende brugervejledning og yderligere instruktion.

Indkøbsværktøjet er opstillet i skema-form med afkrydsningsmulighed

ud for hvert af de 14 hovedpunkter. Afkrydsningerne kan ske indenfor

kategorierne god – ok med rettelser – dårlig, angivet med ”smileys”.

Derudover er der lavet et felt med plads til egne notater.

For at afprøve indkøbsværktøjet og teste om det var forståeligt, udleve-

rede maskinchefen fra Arkil A/S prototypen til 12 erfarne maskinførere

og 4 forskellige forhandlere af entreprenørmaskiner og bad dem gen-

nemgå og udfylde skemaet. Et andet formål med denne afprøvning var

at få maskinførernes og leverandørernes egen vurdering af maskinerne.

Ikke overraskende vurderede leverandørerne hver især de fysiske og

ergonomiske forhold på deres egen maskine som værende overvejende

gode, på trods af opfordringerne om at være kritiske. Oplysningerne fra

denne afprøvning gav ikke anledning til ændringer i indkøbsværktøjet.

Den interne implementering af indkøbsværktøjet i Arkil A/S strakte sig

over en lang periode, men den konkrete afprøvning kunne desværre

kun udføres i enkelte tilfælde, da nyindkøb af entreprenørmaskiner var

og er væsentligt minimeret pga. stilstand i byggebranchen. Maskinche-

fen har afprøvet indkøbsværktøjet i de tilfælde det har været muligt.

4002218\140660\10108039.doc Side 17

Desuden har han valgt at kombinere indkøbsværktøjet med en ny pro-

cedure der betyder, at efter nyindkøb af store entreprenørmaskiner, der

har en fast fører, bliver der inddraget en ergoterapeut under afprøvnin-

gen af maskinen. Dette forebyggende tiltag har sigte på at sikre en

detaljeret ergonomisk vurdering af maskinen og en vejledning og in-

struktion i hensigtsmæssig sidde – og arbejdsstilling til den pågældende

maskinfører. Proceduren indbefatter desuden at der laves en opfølgning

senere, hvor ergoterapeuten i samråd med maskinføreren og maskin-

chefen gennemgår maskinen for at undersøge om de samlede fysiske

og ergonomiske forhold ved maskinen fungerer tilfredsstillende.

Maskinchefen har, grundet sin store erfaring og den viden arbejdet med

projektet har givet ham, oplevet at indkøbsværktøjet har fungeret som

en ”støtte” for ham, men han har ikke oplevet behov for at bruge det

som et decideret afkrydsningsværktøj.

9.4 Resultater fase 3

Ad 6.3.1 Gennemførelse af 2. besøgsrunde

Ad 6.3.2 Vurdering af om indkøbsværktøjet havde været an-

vendt og havde haft en effekt

Et år senere end først planlagt, nemlig i sommeren 2010 blev 2. be-

søgsrunde ved maskinførerne påbegyndt. Det krævede megen koordi-

nation at få overblik over hvilke maskinførere der stadig kørte samme

maskine som i 2008. De førnævnte omstændigheder omkring Arkil

A/S’s disponering af maskinparken havde resulteret i udskiftninger,

indbyrdes skift og udfasninger af maskiner og maskinførere over hele

landet. Ud af de oprindelige 35 entreprenørmaskiner var flere indlejede

med forkøbsret, hvilket i opstarten af projektet, hvor maskinerne blev

udvalgt, ikke blev betragtet som værende et forhold der senere kunne

skabe problemer for projektet. Ved flere af disse maskiner er det dog

endt med et ophør af lejeaftalen og de som er forblevet indlejede ma-

skiner er det naturligt nok ikke muligt for Arkil A/S at udføre ændringer

på. Det endte op med at der var 16 maskinførere som stadig betjente

samme maskine som ved 1. besøgsrunde, og som derfor var målgrup-

pen for 2. besøgsrunde. Gruppen bestod nu af følgende maskiner:

- 1 dozer

- 1 grader

- 9 gravemaskiner

- 3 læssemaskiner

- 2 minigravere

4002218\140660\10108039.doc Side 18

I perioden efter 1. besøgsrunde blev der udført tilretninger/forbedringer

på en lille del ud af de 35 oprindelige maskiner.

Ud af de 16 entreprenørmaskiner der var målgruppen for 2. besøgsrun-

de, var der, grundet førnævnte forhold, kun udført tilretnin-

ger/forbedringer på 3 gravemaskiner og 1 læssemaskine, 4 maskiner i

alt. Styregruppen besluttede, efter også at have rådført sig med Fore-

byggelsesfonden, at besøge alle 16 maskinførere, trods forventning om

kun meget få ændringer i arbejdsmiljøforholdene vedrørende entrepre-

nørmaskinerne. Begrundelsen for at fuldføre 2. besøgsrunde ved alle 16

maskinførere var dels at finde ud af om det 1. besøg, med fokus på

maskinførernes arbejdsmiljø og den vejledning og instruktion de mod-

tog, kunne aflæses som et fald i registreringer af deres egen oplevede

muskel – og skeletbesvær, dels at sikre at maskinførerne oplevede at

projektet bliver afrundet og afsluttet og at deres deltagelse havde væ-

ret vigtig.

Besøgene i 2. besøgsrunde forløb som ved 1. besøgsrunde med positiv

og engageret deltagelse af maskinførerne der, trods lettere skuffelse

over mangel på forbedringer af deres maskiner, havde stor forståelse

for den disponering deres arbejdsgiver havde fundet nødvendig at fore-

tage i relation til den samlede maskinpark.

Under 2. besøgsrunde blev samme værktøjer benyttet som ved 1. be-

søgsrunde. Spørgeskemaet fra 1. interview og de forskellige kommen-

tarer om forholdene på maskinen blev gennemgået sammen med ma-

skinføreren, og denne vurderede om der skulle laves ændringer eller

tilføjelser. Hvis behov blev der taget billeder som illustration til kom-

mentarerne i spørgeskemaet. Der blev udfærdiget et nyt smerteprofil-

skema ved hver maskinfører, og maskinføreren blev bedt om at angive i

hvilken grad eventuelle gener forekom, på en skala fra 1-10. Som ved

første interview var det oplevelsen at maskinførerne svarede ærligt og

oprigtigt på spørgsmålene. Medlemmer af styregruppen deltog som ved

1. besøgsrunde også ved interview i 2. besøgsrunde.

Data fra spørgeskemaer, 2. besøg

Ændringer i markeringerne ved de 4 maskinførere, hvor der er sket

tilretninger/forbedringer af maskinen fordeler sig til den positive side

således:

fra rød til gul: 9

fra gul til grøn: 14

fra rød til grøn: 8

Desværre er der også sket ændringer på maskinerne, som har medført

at nogle af markeringerne har flyttet sig til den negative side, som:

4002218\140660\10108039.doc Side 19

fra grøn til gul: 2

fra gul til rød: 3

De sidstnævnte skyldes to forhold. Dels en ombygning på en maskine,

som er blevet forberedt til at kunne køre på skinner og dermed er hæ-

vet som har medført forringede indstigningsforhold på denne og dels at

der er isat et nyt sæde i en maskine, som ikke har hensigtsmæssige

mål og udformning i forhold til den pågældende maskinfører. Sidst-

nævnte tilfælde er et synligt bevis for at det er vigtigt og har afgørende

betydning at inddrage maskinførere under afprøvning af udstyr og in-

ventar o. lign. inden der udføres ændringer på maskiner.

Det har været overvejet i styregruppen hvor lang tid der bør gå fra man

udfører ændringer på eksisterende maskiner, til man foretager et eva-

luerende besøg. Baggrunden for dette var at styregruppen naturligvis

ønskede at der kunne måles en effekt ved de evaluerende besøg. Det

blev besluttet at det evaluerende besøg kunne foretages efter kort tid

og i de pågældende tilfælde i projektet har det også vist sig at der har

været mærkbar effekt af de ændringer og forbedringer der er foretaget

på maskinerne efter umiddelbar kort tid.

Vurderingerne af entreprenørmaskinerne ud fra spørgeskemaet har

skabt et overblik over de henholdsvis gode, forbedringskrævende, og

problematiske forhold ved et antal maskiner. Dette overblik har givet

Arkil A/S et grundlag for at prioritere hvilke forhold indenfor hvilke ma-

skiner der havde brug for forbedringer her og nu, og hvilke forhold in-

denfor hvilke maskiner der havde brug for forbedringer på sigt. Den

ergonomisk faglige vurdering af forholdene har givet både ledelse, ind-

købere og ikke mindst maskinførere en baggrunds viden om, hvordan

og hvorfor de forskellige forhold på maskinen kan resultere i muskel –

og skeletbesvær og har betydet at fokus er ændret fra ”maskinføreren

klager” til ”der er forhold på maskinen der er problematiske”. Det tidli-

gere nævnte initiativ som Arkil A/S har taget med at indføre ny proce-

dure, dvs. inddragelse af ergoterapeut ved afprøvning af nyindkøbte

entreprenørmaskiner med fast fører, viser også en klar tendens til at

Arkil A/S har øget forebyggelse på området.

Projektet har skabt en generelt øget bevidsthed omkring maskinfører-

nes arbejdsmiljø og ikke mindst en øget forståelse for vigtigheden af at

have forebyggende fokus for at mindske risikoen for udviklingen af mu-

skel – og skeletbesvær. Dette gælder både for ledelse og indkøbere ved

Arkil A/S, men også ved medarbejderne, der har fundet ud af at de

også har et ansvar for de fysiske og ergonomiske forhold de arbejder

under, f.eks. ved aktivt at undersøge de muligheder der er for indstil-

4002218\140660\10108039.doc Side 20

ling af inventaret i deres maskine, samt som en maskinfører beskrev

det ”jeg vil stille større krav når der skal købes en ny maskine”.

Under 2. besøgsrunde påpegede flere maskinførere, at det problem de

oplevede som det mest presserende var at de bliver blændet af gen-

skind og spejlinger fra fluorescerende tøj med reflekser i maskinernes

forrude. Under 1. besøgsrunde var der 8 maskinførere der påpegede

dette som en gene og udtrykte deres bekymring over dette problem,

der medfører uhensigtsmæssige fastlåste arbejdsstillinger for maskinfø-

rerne under arbejdet, væsentligt forringet udsyn til arbejdsområdet,

samt ikke mindst forøget risiko for ulykker idet maskinføreren har svært

ved at se en eventuel kollega der færdes i området hvor der graves. Se

billede 6 og 7

Billede 6

Genskind fra fluorescerende tøj med reflekser

Billede 7

Ofte anvendt arbejdsstilling, for at minimere genskind i forruden

4002218\140660\10108039.doc Side 21

Problematikken er kendt i Arkil A/S og det blev i første omgang beslut-

tet at afprøve om solfilm i forruden ville løse problemet. Det viste sig

dog ikke at være tilstrækkeligt og derfor blev det besluttet at indføre

nye regler omkring arbejdstøj, som indebar at maskinførere med ma-

skiner der har skrå forrude, samt andre der kan dokumentere at have

tilsvarende problem, får sorte arbejdsbukser uden reflekser. Af sikker-

hedsmæssige hensyn skal de pågældende maskinførere i stedet benytte

sikkerhedsvest klasse 3 hver gang maskinen forlades.

Ved det afsluttende styregruppemøde fortalte arbejdsmiljørepræsentan-

ten, at de maskinførere han har kontakt med, som har haft problemer

med blændinger og spejlinger i forruden pga. fluorescerende arbejds-

bukser med reflekser, oplever god effekt af at have skiftet til sorte buk-

ser.

Data fra smerteprofiler, 2. besøg

Flere maskinførere har haft meget svært ved at gradsbestemme egne

gener i bevægeapparatet, hvilket har betydet at der er gener som ikke

er gradsbestemt, og som derfor er vanskelige at vurdere og konkludere

ud fra, ikke mindst når man sammenholder smerteprofiler fra 1. og 2.

besøgsrunde (bilag 10). I 2. besøgsrunde var der 3 ud af de 16 besøgte

maskinførere, som ingen gener havde og det maksimale antal gener pr.

person var 6. De kropsdele som der var flest markeringer ved var læn-

deryggen og knæ, og til dels skuldre. Ved at sammenholde det samlede

gennemsnit for ”hvor ondt” maskinførerne har viser det sig, at ved 1.

besøg havde de 16 maskinførere en samlet grad af gener på 14,3,

mens de samme 16 i 2. besøg havde en samlet grad af gener på 11.

Der er sket en reduktion på graden af generne fra 0-50 % ved 8 krops-

dele, fra 50-100 % ved en kropsdel, og der er sket en stigning på gra-

den af gener ved 4 kropsdele. Sammenholdes antallet af maskinførere

der har markeret gene ved den enkelte kropsdel viser det sig, at der er

ved 8 kropsdele er sket en reduktion af antallet af maskinførere fra 0-

50 %, ved 4 kropsdele er der sket en reduktion af maskinførere fra 50-

100 %, og ved 1 kropsdel er der sket en stigning i antallet af maskinfø-

rere.

Ad 6.3.3 Udarbejdelse af evalueringsrapport

I løbet af november og december måned 2010 blev evalueringsrappor-

ten udarbejdet. Undervejs blev det sidste og afsluttende styregruppe-

møde afholdt, hvor projektets resultater, det samlede projektforløb,

formidlingen af projektet mm blev vurderet, evalueret og diskuteret.

4002218\140660\10108039.doc Side 22

Ad 6.3.4 Formidling

Styregruppen har besluttet at formidle resultaterne fra projektet internt

ved at bringe en artikel i medarbejderbladet ”Vejviseren”, hvor projek-

tet tidligere har været beskrevet. Tillige med dette formidles projektet

på Arkil A/S’s Hovedsikkerhedsudvalg og deltagerne her formidler vide-

re til de respektive Sikkerhedsudvalg.

I ALECTIA A/S præsenteres projektet og indkøbsværktøjet i et elektro-

nisk nyhedsbrev der omhandler arbejdsmiljø.

Ad 6.3.5 Offentlig formidling

For at præsentere indkøbsværktøjet, samt viden og resultater fra pro-

jektet til øvrige virksomheder i bygge – og anlægsbranchen er det be-

sluttet at formidle evalueringsrapport mm til en journalist, som derefter

kan bringe artikler i henholdsvis ”Entreprenøren”, ”Materielsektionen”,

”Mestertidende”, ”Bygtek” og ”Licitationen”, hvor projektet tidligere har

været beskrevet. Indkøbsværktøjet ligger offentligt tilgængelig på Arkil

A/S’s hjemmeside.

10.0 Vurdering af resultater

Ved det afsluttende møde i styregruppen blev projektets resultater eva-

lueret og diskuteret og der er bred enighed i styregruppen om at ma-

skinførernes smerteprofiler og spørgeskemaerne havde set anderledes

ud i 2. besøgsrunde hvis det ikke havde været for den økonomiske krise

i Danmark og de følger den har medført for Arkil A/S. Ved de enkelte

eksempler, hvor der er udført gennemtænkte forbedringer på entrepre-

nørmaskinen, afspejler det sig tydeligt i en smerteprofil med færre og

lettere smerter eller gener, samt et spørgeskema med flere grønne eller

gule markeringer.

Succeskriteriet på en reduktion af maskinførernes egen oplevede smer-

ter på 50 % blev ikke nået, men med de forudsætninger projektet har

haft for at følge de oprindelige planer om forbedring af de fysiske og

ergonomiske forhold, så vurderes en reduktion af maskinførernes egen

oplevede smerter på 24 % som værende tilfredsstillende.

Arbejdet med dette projekt har resulteret i en åben og positiv tilgang til

at forbedre arbejdsmiljøforholdene for maskinførere ved Arkil A/S. Det-

te udmønter sig i fælles opfattelse og accept ved både ledelse og med-

arbejdere om, at det er ”lovligt” at give udtryk for gener og problemer i

forbindelse med udførelsen af arbejde i entreprenørmaskiner.

Projektet har betydet øget opmærksomhed på arbejdsmiljøforholdene

hos maskinførerne og har, bl.a. via ”snakken om projektet henover

madpakken i skuret”, givet medarbejderne en forståelse for vigtigheden

4002218\140660\10108039.doc Side 23

af at forebygge nedslidningsskader, og ikke mindst deres eget ansvar i

forbindelse med dette. Medarbejderne har fået øjnene op for nødven-

digheden af f.eks. at holde tilstrækkeligt med pauser under arbejdet,

lære maskinens indstillingsmuligheder at kende, samt at stille krav og

være en aktiv deltager ved vurderinger af maskiner ved nyindkøb.

Projektet og implementeringen af indkøbsværktøjet har været en øjen-

åbner for den ledelsesmæssige del af Arkil A/S og har affødt ændring af

procedurer ved nyindkøb, hvor der stilles krav til leverandørerne bl.a.

med hensyn til valg af sæde, samt inddragelse af ergoterapeut til in-

struktion af maskinføreren vedrørende hensigtsmæssige arbejdsstillin-

ger i maskinen.

11.0 Fremadrettede tiltag

Den erfaring og viden som projektarbejdet har medført, kombineret

med ovenstående forhold, har givet både ledelse og medarbejdere ved

Arkil A/S et godt udgangspunkt for yderligere forebyggende tiltag på

området i fremtiden. I den sammenhæng kunne det være interessant i

samarbejde med producenter af sæder at undersøge hvilken udform-

ning af sædet og hvilke indstillingsmuligheder der er nødvendige for at

opnå den optimale sidde og – arbejdsstilling i entreprenørmaskiner. Et

mindst lige så oplagt emne kunne være udviklingen af et joystick der

kunne minimere den fysiske belastning af maskinførere i entreprenør-

maskiner. Hvis der skal ske en afgørende udvikling på dette område,

som kan resultere i væsentligt bedre arbejdsmiljøforhold for maskinfø-

rere, er det en nødvendighed at producenter og leverandører af entre-

prenørmaskiner, sæder og joystick bliver inddraget. Danmark aftager

kun få af de maskiner der leveres af de store maskinproducenter i ud-

landet og den enkelte entreprenørvirksomhed i Danmark har derfor kun

ringe mulighed for at påvirke ændring i konstruktion og opbygning af

entreprenørmaskiner.

Endeligt ville det have et vigtigt forebyggende sigte at sætte fokus på

det EGA arbejde maskinførerne udfører i maskinerne. Trods ombygning

og tilretning af maskinerne med tilhørende inventar så forholdene bliver

ergonomisk hensigtsmæssige, vil der stadig være EGA arbejde ved det

kontinuerlige og koncentrerede arbejde med joystick. Et fremtidigt pro-

jekt kunne tage udgangspunkt i at undersøge om det kan lade sig gøre i

en entreprenørvirksomhed at reducere EGA belastningen af maskinfø-

rerne ved ændring af arbejdets organisering.

4002218\140660\10108039.doc Side 24

12.0 Bilagsliste

Bilag 1 Ansøgning og tilsagn om forlængelse af projektet

Bilag 2 Information om ændringer i projektet

Bilag 3 Spørgeskema

Bilag 4 Fotoalbum

Bilag 5 Spørgeguide

Bilag 6 Smerteprofil

Bilag 7 Oversigt over besvarelser fra spørgeskemaer ved 1. besøg

Bilag 8 Oversigt over besvarelser fra smerteprofiler ved 1. besøg

Bilag 9 Indkøbsværktøj

Bilag 10 Oversigt over besvarelser fra smerteprofiler ved 1. + 2. besøg

4002218\140660\10108039.doc Side 25

Bilag 1 Ansøgning og tilsagn om forlængelse af projektet

4002218\140660\10108039.doc Side 26

4002218\140660\10108039.doc Side 27

4002218\140660\10108039.doc Side 28

Bilag 2 Information om ændringer i projektet

4002218\140660\10108039.doc Side 29

Bilag 3 Spørgeskema

4002218\140660\10108039.doc Side 30

4002218\140660\10108039.doc Side 31

4002218\140660\10108039.doc Side 32

Bilag 4 Fotoalbum

Sted.:

Ansat.:

Dato.:

Foto album

Vedr. ”Spørgeskema til kortlægning af ergonomiske og fysi-

ske forhold i førerhuset”

Punkt nr. . Punkt nr. . Punkt nr. . Punkt nr. .

Punkt nr. . Punkt nr. . Punkt nr. . Punkt nr. .

Punkt nr. . Punkt nr. . Punkt nr. . Punkt nr. .

Punkt nr. . Punkt nr. . Punkt nr. . Punkt nr. .

Billedstørrelsen

skal være 3,5 cm i

højden liggende og

3 stående

4002218\140660\10108039.doc Side 33

Bilag 5 Spørgeguide

Spørgeguide

Vedr. ”Spørgeskema til kortlægning af ergonomiske og fysiske forhold i førerhuset”

Sådan bruger du skemaet

Alle hovedpunkter i spørgeskemaet 1-18 skal behandles sammen med medarbejderen du besøger.

Hovedpunkterne 1-18 er markeret mørkegrå og felterne er større end underpunkterne.

Hvert hovedpunkt gives en karakter:

Grøn = forhold som er i orden.

Gul = forhold som skal forbedres.

Rød = problematiske forhold som skal ændres.

Gives en rød i underpunktet bliver hovedpunktet automatisk rødt.

Underpunkterne er hjælpepunkter og det er ikke givet at de alle skal berøres, det afgør forholdene på stedet og dialo-

gen med medarbejderen. I skemaets venstre hjørne kan man ved at klikke på 1 - tallet pakke skemaet sammen så det

kun er hovedpunkterne der ses.

Der er ikke noget krav om at hovedpunkterne tages i den opstillede rækkefølge bortset fra pkt. nr. 1 vedr. medarbejde-

res egen oplevelse af forholdene, som altid skal drøftes først. Her udfyldes også smerteskemaet sammen med medar-

bejderen.

Endvidere køres der tidligt i forløbet en tur sammen med medarbejderen for at se hvordan han arbejder.

Sæt dig godt ind i skemaets punkter inden besøgene, således at det ikke er skemaet der er i fokus i dialogen. Du skal

ikke gå med ”næsen i skemaet”. Tag i stedet nogle billeder undervejs, de kan benyttes som reminder. Brug helst kun

skemaet sidst under besøget til sammen med medarbejderen at konkludere og sikre at alle hovedpunkter er blevet

berørt.

Du skal afsætte 2,5-3 timer til hvert besøg.

Maskinføreren skal vejledes i god siddestilling under besøget.

Indledning til samtalen med medarbejderen

Der lægges stor vægt på at få skabt en tryg og behagelig atmosfære i mødet med medarbejderen.

Følgende metode kan med fordel benyttes.:

- hils på medarbejderen, giv hånd.

- orienter kort om hvem du er og hvorfor du er kommet.

- lad medarbejderen fortælle om sig selv, opgaven, sit arbejdsliv og arbejde i øvrigt - stil uddybende spørgsmål.

- fortæl kort om formålet med mødet, og hvad medarbejderens vil få ud af at deltage på kort og lang sigt. Vis ham punk-

terne i skemaet, og fortæl at I sammen vil gennemgå punkterne til slut ved besøget - altså konkludere.

Huskeliste til besøgene

• Digital kamera

• Spørgeskema og besværsprofil

• Målebånd

• Støjmåler og ekstra batterier

• Sikkerhedsfodtøj, refleksvest og hjelm

• Dit gode humør ☺

4002218\140660\10108039.doc Side 34

Pkt. nr.: Vejledning

1. Medarbejderens egen mening

1.01. Det ønskes at få indsigt i hvordan medarbejderen oplever maskine og førerkabine fungerer inden spørgs-

målene i spørgeskemaet gennemgås med ham.

1.02 Udfyld besværsprofilen sammen med medarbejderen - det skal gøres inden spørgsmålene i pkt. 2-18 be-

handles.

2. Arbejdsstillinger

Tag med ud på en køretur sammen med maskinføreren. Spørg om du ikke kan få lov til at få demonstreret hvad det er

han laver.

Vær opmærksom på hans arbejdsstillinger, betjening af styregreb og pedaler, støjniveau og rystelser i maskinen og

sædet mens du kører med ham.

2.01 Spørg om medarbejderen har eller har haft smerter eller andet besvær i nakken.

Vurder om forholdene ser fornuftige ud, vær opmærksom på om der forgår arbejde bagved maskinen som

bevirker at nakken/hovedet drejes bagud.

Er der nakkestøtte?

2.02 Spørg om medarbejderen har eller har haft smerter eller andet besvær i lænderyggen.

Vurder om siddestillingen, sædevinkel og lænderygstøtten ser fornuftige ud.

2.03 Spørg om medarbejderen har eller har haft smerter eller andet besvær i skulder eller mellem skulderblade-

ne.

Vurder om skulderne løftes, hænger eller skubbes unødigt langt frem, tilbage eller ud fra overkroppen.

2.04 Spørg om medarbejderen har eller har haft smerter eller andet besvær i armen.

Vurder om overarmen hviler ned langs overkroppen eller om den skubbes frem, tilbage eller ud fra kroppen.

2.05 Spørg om medarbejderen har eller har haft smerter eller andet besvær i albue og underarm.

Vurder om vinklen i albueleddet er åben eller lukket, ca. 100° anbefales og ikke mindre end 90° accepteres.

Vurder om der er tilpas støtte til underarmen fra albuen og frem. Håndledet skal gå fri af støtten.

2.06 Spørg om medarbejderen har eller har haft smerter eller andet besvær i håndled og finger.

Vurder om vinklen på håndledet er god. Ca. 30° tilstræbes men kan være vanskelig.

Påpeg hvis håndledet er over 90° (udadroteret) eller hvis den er under 20° (indadroteret).

Vær opmærksom på fingergrebet, som ikke må blive for lukket eller åbent. Anatomi og styregreb skal være

i overensstemmelse.

OBS på fingerledsskader som ex. slidgigt.

2.07 Spørg om medarbejderen har eller har haft smerter eller andet besvær i hofterne.

Vurder om vinklen i hofteleddet er acceptabel, ca. 100° anbefales og ikke mindre end 90° accepteres. Se

efter om låret drejes ud mod førerhusets sider i et forsøg på at nå ud til pedal i maskinens bund - skal und-

gås.

2.08 Spørg om medarbejderen har eller har haft smerter eller andet besvær i knæene.

Vurder om vinklen i knæleddene kan åbnes tilstrækkelig.

2.09 Spørg om medarbejderen har eller har haft smerter eller andet besvær i fodled og fødder.

Vurder om benplads eller pedaler tvinger fodledet så langt tilbage at det bliver en belastning for underbe-

nets muskulatur og føddernes led. Optimalt er ml 90-100º fleksion i fodleddet.

4002218\140660\10108039.doc Side 35

3. Ensidigt gentagne bevægelser

3.01 Er der mistanke om højrepetitivt ensidigt gentaget arbejde, bør det anbefales at firmaet undersøger det

nærmere.

Anbefal hyppige pauser, ca. en gang hver time.

NB.: Højrepetitivt arbejde er defineret ved en cyklustid på højst 30 sekunder i ¾ dele af arbejdstiden.

3.02 Vurder om der blandt de forværrende faktorer i forhold til EGA er tilstrækkelig variations i arbejdet.

3.03 Vurder om der blandt de forværrende faktorer i forhold til EGA er tilstrækkelige handlemuligheder i arbejdet.

3.04 Vurder om der blandt de forværrende faktorer i forhold til EGA er for stor kraftanvendelse ved betjening af

maskinen (styregreb og pedaler)

3.05 Vurder om der blandt de forværrende faktorer i forhold til EGA er for høje krav til opmærksomhed og kon-

centration.

3.06 Holdes der passende pauser i løbet af dagen, og er arbejdstiden på et niveau som med sandsynlighed

skaber gode rammer for kroppens restitution.

Pauser, altså ophold ude af maskinen, af en varighed på nogle få minutter hver time bør anbefales.

4. Sæde

4.01 Noter hvem der er leverandør af sædet.

Undersøg om der er en dansksproget brugsanvisning på stedet.

4.02 Affjedring, polstring og sædeovertræks kvalitet og tilstand.

Er sædet ledeløst når du rykker i det.

4.03 Kontroller om stolen kan justeres i højden og om ryglæn, lændestøtte og sæde kan justeres.

4.04 Undersøg om betjeningsgrebene er til at finde og om de er kendt af maskinføreren.

4.05 Er polstring og betræk af en type der tillader kroppen at ånde.

4.06 Hvilken type affjedring er der i sædet, luftaffjedring eller fjederbelastet affjedring.

Fungerer affjedringen og ved medarbejderen hvordan den betjenes.

Er affjedring og højdeindstilling af sædet integreret eller adskilt.

4.07 Har sædet et drejeled der gør ind og udstigning af maskine lettere.

Hvis ikke undersøg om der et behov.

4.08 Er der armlæn monteret på sædet eller i maskinen. Er armlænet placeret hensigtsmæssigt så der kan ar-

bejdes i gode arbejdsstillinger, og giver den en god støtte til underarmen fra albue til håndled

Er det muligt at indstille armlænets:

- højde

- vandring frem og tilbage

- afstand til sædet

- vinkel på underarmsstøtte

- vippe det tilbage ved udstigning

4.09 På trods af evt. forbedringsmuligheder undersøges brugerens tilfredshed med det sæde og de armlæn han

har i maskinen.

4.10 Er der monteret en plandæmper under sædet til at optage stød fra maskinen.

Hvilken type er der tale om.

I hvilken retninger dæmpes der (sidevers - frem/tilbage).

4002218\140660\10108039.doc Side 36

5. Betjeningsgreb

5.01 Er grebene placeret i forlængelse af armlænene eller som styrestænger foran frontruden eller andre steder

i kabinen. Hvad betyder placeringen i forhold til arbejdsstillingen?

Er det nemt at flytte rundt eller ændre på indstillingen af grebene i forhold til kabinen.

5.02 Vurder om grebene er hensigtsmæssig placeret i forhold til hænderne.

Skal hænderne løftes frem, tilbage eller væk fra kroppen for at nå grebene. Vurder om grebenes position

med hensyn til angrebsvinkel, afstand, højde og vinkel kan ændres.

5.03 Er formen på grebet hensigtsmæssig i forhold til brugerens anatomi.

Påvirker grebets tykkelse muskeltonus i hænderne fordi grebet bliver unødigt anstrengt.

5.04 Vurder om knapper, styrekugler eller ruller medfører en øget belastning eller vedvarende muskelkontraktion

i fingrene.

5.05 Undersøg om modstanden i styregrebet og dets knapper, styrekugler eller ruller er så stor at det på sigt vil

have en negativ effekt på fingrenes, håndens og underarmens muskler, sener og led. Afprøv selv trykmod-

standen

NB.: Den lovmæssigt maksimale modstand er for fingerbetjente organer 3-10 N og for håndbetjente 5-15 N.

6. Fodpedaler

6.01 Vurder om pedalernes placering påvirker arbejdsstillingen. Er de placeret hensigtsmæssig så det er muligt

at arbejde med en naturlig anatomisk ledposition i ryg, hofte, knæ og fodled.

6.02 Fodledets ledposition bør være ml 90-100 º fleksion

6.03 Vurder modstanden i pedalen, afprøv selv trykmodstanden.

NB.: Den lovmæssigt maksimale modstand er for fodbetjente organer 20-30 N og for benbetjente 45-90 N.

7. Benplads

7.01 Vurder om pladsforholdene i bunden af maskinen er så snævre at der ikke er plads til at strække ben og

fødder frem i maskinen. Af hensyn til ind og udstigning er det ligeledes vigtigt at der er plads i siderne.

8. Tungt fysisk arbejde

8.01 Enkelte løft af genstande op til 20 kg skal ikke proplematiseres.

Gentagne løft i løbet af arbejdsdagen på mere end 20 kg, skal med i vurderingen.

8.02 Løft i dårlige arbejdsstillinger med 2 eller flere forværrende faktorer skal med i vurderingen.

8.03 Vær især opmærksom på træk og skub i forbindelse med reparationer og ændringer på maskinen, ex. ved

udskiftning af skovlblad på gravemaskiner.

9. Indstigningsforhold til maskinen

9.01 Kontroller afstanden til nederste trin. Er der mere end 50 cm noteres det.

Kontroller om adgangsvejen er hensigtsmæssig, slidmønstre på gummihjul er til eksempel en risikabel

adgangsvej.

9.02 Vurder om der er behov for håndtag til at holde fast i ved indstigning. Se efter om der er de håndtag som er

nødvendige og om de er placeret hensigtsmæssig og i god stand.

9.03 Er adgangsvejene til maskinen skridsikre.

Det kan være materialet som adgangsvejen er lavet af er rillet eller at der er klæbet et skridsikkert materiale

på.

Se efter om skridsikringen er nedslidt og fungerer som tiltænkt.

4002218\140660\10108039.doc Side 37

10. Skarpe kanter eller genstande i førerhuset

10.01 Er der karosseri dele eller andet som man kan rive eller skære sig på ved ind og udstigning af maskinen.

10.02 Er der ratstammer, håndtag, karosseridele eller andet som man kan støde sig på ved kørsel af maskinen.

Det er typisk hoved og knæ som er i farezonen.

11. Varme og kulde påvirkninger

11.01 Hvilken form for ventilations er der i maskinen. Naturlig, blæser, aircondition, klimaanlæg og eventuelt også

et forvarmeranlæg.

Fungerer ventilationen, og kan den holde en rimelig (20°-22°) temperatur sommer og vinter.

Undersøg om der er mulighed for at sætte støvfilter, pollenfilter eller kulfilter på anlægget.

11.02 Undersøg om der er problemer med dug på ruderne - kan blæseren holde ruderne dugfri.

11.03 Undersøg om anlægget giver trækgener og hvordan det kommer til udtryk, med andre ord hvor og hvornår

opstrå der træk.

11.04 Undersøg om anlægget giver generende støj - vær opmærksom på at der er forskellige trin som anlægget

kan køre på, det har indflydelse på støjniveauet.

Hvis der er oplevet generende støj fra anlægget, find da ud af hvorfra og hvorfor.

11.05 Er anlægget placeret i førerhuset eller udenfor, og giver placeringen anledning til problemer, eksempelvis at

sædet støder imod eller at det tager plads i kabinen.

11.06 Er der mulighed for at skabe overtryk i kabinen hvis der eksempelvis er meget støv i luften eller der arbej-

des i forurenet jord hvor der afgives gasser og dampe.

12. Støj

12.01 Vurder om støjniveauet er under 80 db(A), er det muligt at føre en almindelig samtale når maskinen er i drift

vil det være tilfældet. Noter hvis det vurderes at der er sundhedsskadelig støj, tilbyd en vejledende støjmå-

ling på stedet.

Undersøg om der er unødig generende støj i førerhuset når maskinen er i drift.

12.02 Ved skadelig støj eller generende støj skal du vurdere hvad der er den eller de væsentligste støjkilder.

Typisk vil det være lavfrekvent støj fra motor, hydraulik eller udstødning som giver problemer, men også

selve arbejdsopgaven eller andre maskiner på pladsen kan være støjkilder.

12.03 Vurder om der er forhold på maskinen som kan forbedres for at reducere støjbelastningen, også selv om

støjniveauet ikke er skadelig eller generende. Det kan være en dør eller rude som er skæv, revnede gum-

milister eller dårlig isolering af førerhuset.

13. Vibrationer

13.01 Ud fra medarbejderens egen oplevelse af helkropsvibrationsniveau og dine egne observationer under kør-

selen vurderes om der er problemer.

13.02 Ud fra medarbejderens egen oplevelse af hånd/arm -vibrationsniveau og dine egne observationer under

kørselen vurderes om der er problemer.

13.03 Hvis det vurderes at der er problemer med vibrationer vurder da i hvilket omfang det har med maskinens og

sædets affjedring at gøre.

14. Støv og andre luftbårne partikler

14.01 Vurder rengørings niveau i maskinen og lad det være udgangspunkt for en samtale om støvproblemet.

Drøft hvornår der er støvproblemer, og hvad der gøres for at minimere det.

14.02 Undersøg hvilke typer af støv og partikler der kan give problemer.

14.03 Hvorfra kommer støvet?

Ventilationsanlægget, utætheder eller sko og tøj?

4002218\140660\10108039.doc Side 38

15. Synsforhold

15.01 Vurder om der ved alle arbejdspladser i maskinen er overblik over de nødvendige instrumenter og alarm-

funktioner (olietryk, hydrauliktryk, dørsvits m.fl.).

15.02 Er udsynsforholdene fra førerhuset gode. Hvis ikke hvorfor.

Er der de nødvendige spejle eller kameraer i førerhuset.

15.03 Vurder om det er muligt at undgå eller nedsætte blænding eller genskind fra sollyset.

Det kan være røgfarvede ruder, rullegardiner eller film påsat ruden som afhjælper problemet.

15.04 Er der tilstrækkelig lys på maskinen til at udføre arbejdet i årets mørke måneder eller hvis der arbejdes

forskudt for normal arbejdstid?

16. Velfærdsforanstaltninger på maskinen

16.01 Er der behov for opbevaring af madpakke og drikkevarer i førerhuset, eller er der skurby på pladsen.

Hvis der ikke er skurby, se om der er køleskab eller rum med aircondition/klimaanlæg til nedkøling af mad

og drikkevarer.

17. Ulykkesrisiko

17.01 Er der risiko for ulykker ved utilsigtet betjening af styregreb eller andre funktionsgreb i maskinen, ex. udlø-

sergreb til skovlblad.

17.02 Ved udstigning af førerhuset skal energitilførsel til bevægelige maskindele automatisk afbrydes vha. en

svits i døren eller anden teknisk løsning. Maskinen må først kunne benyttes når maskinføreren igen sidder i

maskinen og når han/hun har gjort noget aktivt for at genetablere energitilførslen til maskindelene.

18. Andet

18.01 Emner med relevans for maskinføreren og projektet som ikke er med i skemaets andre spørgsmål.

Konklusion

Noter de væsentligste punkter i forhold til medarbejderens egne udsagn og observerede emner.

Gennemgå konklusionen med medarbejderen, juster om nødvendigt konklusionen hvis han har kommentarer!

4002218\140660\10108039.doc Side 39

Bilag 6 Smerteprofil

4002218\140660\10108039.doc Side 40

Bilag 7 Oversigt over besvarelser fra spørgeskemaer ved 1. besøg

4002218\140660\10108039.doc Side 41

4002218\140660\10108039.doc Side 42

Bilag 8 Oversigt over besvarelser fra smerteprofiler ved 1. besøg

4002218\140660\10108039.doc Side 43

Bilag 9 Indkøbsværktøj

4002218\140660\10108039.doc Side 44

4002218\140660\10108039.doc Side 45

4002218\140660\10108039.doc Side 46

4002218\140660\10108039.doc Side 47

Bilag 10 Oversigt over besvarelser fra smerteprofiler ved 1. + 2. besøg

4002218\140660\10108039.doc Side 48