BA-Opgave Sait Og Mathias

Aarhus Universitet Afleveringsdato:

Institut for konomi 02.05.2014

Bacheloropgave i Finansiering

Danske brsnoterede bankers indtgts- og

omkostningsstruktur under forandring

Changing revenue and cost structure of Danish publicly traded banks

Opgaven m gerne offentliggres

Navne p Studerende: Studienumre for studerende:

Mathias Hessellund Jeppesen 20112658

Sait Sahin 20112440

Vejleder:

Johannes Raaballe

Antal anslag:

ca. 109.600

Abstract

During the financial crisis, the risk-free rate of interest dropped significantly and demolished the deposit-

side business of the banks. The banks are still making money though, so the topic of interest is how the

revenue and cost structure of the banks have changed during the financial crisis.

The purpose of this paper is to clarify which consequences the financial crisis have had for the Danish bank-

ing sector, by analyzing their revenue and cost structure before and after the financial crisis. This is to see if

it has created a profit-making problem. Then it is of interest, whether or not the banks have been able to

solve this problem, in the scope of a perfectly competitive market.

The paper analyses data using an empirical method. The basis of our analysis is data collected from Danish

publicly traded banks using comparable terms, to see on which financial indicators the banks perform well

and less so.

With our analysis, we found great evidence of changes in the revenue and cost structure of Danish banks.

The deposit business went from having approximately the same share of total revenues as the lending

business to turning a loss. This dramatic loss of revenue has forced the banks to look to other sources of

revenue. Fees and commissions have seen a slight rise but not enough to counter the losses from deposits.

The sharply dropping risk-free interest rate meant that banks could hold off in the lowering of their own

lending rates thus increasing the profit from lending. These changes have created some winners and losers.

The winners from this is obviously the depositors who now reap the benefits of getting interest rates that

are higher than the risk-free rate. The losers on the other hand, are both the equity holders and the bor-

rowers. The return on equity for banks has dropped sharply during the crisis and has not gotten back up

anywhere near the pre-crisis levels, thus leaving the owners less well off. The borrowers now get to pay a

higher interest rate on their loans compared to the risk-free rate than before, thus making them losers as

well. Then with the borrowers divided into private and commercial borrowers, it was clear that the private

borrowers were paying a substantially higher interest rate than the commercial ones, even though their

loans were less risky. The fact that banks could freely transfer the losses from the deposit side on to the

borrowers clearly indicate that the Danish banking sector is not very competitive. When looking at the

banking sector divided into small and large banks, we found even further evidence of this lack of competi-

tion, with the small banks being able to charge a much higher interest rate on their loans than the large

banks. This meant that we had to investigate whether or not there is room for improvement in the Danish

banking sector.

We found evidence of the banks being able to perform much better on the expenses they incur, as the

best-performing bank has had far less expenses compared to revenues than the other banks during the

entire period studied. Our findings lead to the conclusion that the Danish banking sector is not having prob-

lems with sustaining a profit, but that the basis of this is profit is an uncompetitive lending market. In the

case of more competition in the banking sector there is a lot of room for improvement in the cost structure,

and the banks can thus still turn a profit.

To solve the problem of lacking competition in the lending market, the concentration of banks operating in

Denmark needs to increase; this is due to the finding that small banks contribute almost nothing to the

overall competition in the sector. This can happen either by mergers and acquisitions between small and

medium sized banks, or by large foreign banks entering the Danish market.

Indholdsfortegnelse

1. Indledning (Flles) .................................................................................................................................... 1

2. Problemformulering (Flles)..................................................................................................................... 2

3. Afgrnsning (Flles) ................................................................................................................................. 2

4. Metode (Flles)......................................................................................................................................... 3

4.1 Struktur over afhandling (Sait) ................................................................................................................ 5

4.2 Struktur af dataanalyse (Sait) .................................................................................................................. 5

4.3 Ngletal (Mathias) ................................................................................................................................... 5

5. Overblik over banksektoren (Sait) ............................................................................................................. 8

5.1 Udlnenes udvikling .............................................................................................................................. 10

6. Dataanalyse ............................................................................................................................................. 10

6.1 De levende og de dde (Flles) ............................................................................................................ 10

6.1.1 Basisindtgter (Sait) ....................................................................................................................... 11

6.1.2 Basisomkostninger (Sait) ................................................................................................................ 13

6.1.3 Basisindtjening (Sait) ...................................................................................................................... 14

6.1.4 Egenkapitalens forrentning fr skat (Sait) ...................................................................................... 15

6.1.5 Indtgter pr. omkostningskrone fr hensttelser (Mathias) ....................................................... 16

6.1.6 Indtgter pr. omkostningskrone efter hensttelser (Mathias) .................................................... 17

6.1.7 Hensttelsesprocent (Mathias) ..................................................................................................... 18

6.1.8 Forrentning af udln og indln (Mathias) ....................................................................................... 19

6.1.9 Fordeling af basisindtgter (Mathias) ........................................................................................... 20

6.1.10 Sammenfatning (Sait) ................................................................................................................... 22

6.2 Indtgtsstrukturen under forandring (Mathias) ................................................................................... 22

6.2.1 Fordeling af basisindtgter ligevgtet .......................................................................................... 23

6.2.2 Fordeling af basisindtgter vrdivgtet ...................................................................................... 25

6.2.3 Sammenfatning .............................................................................................................................. 26

6.3 Bankernes udlnsforretning (Mathias) .................................................................................................. 26

6.3.1 Sammenfatning .............................................................................................................................. 29

6.4 Bankens indskydere og lntagere (Flles) ............................................................................................ 30

6.4.1 Indskydere i banken (Mathias ........................................................................................................ 30

6.4.2 Lntagere i banken (Flles) ............................................................................................................ 31

6.4.3 Private- og erhvervslntagere i banken (Sait) ................................................................................ 35

6.4.4 Sammenfatning (Mathias) .............................................................................................................. 37

6.5 Sm og store banker (Sait)..................................................................................................................... 37

6.5.1 Udlnsforrentning .......................................................................................................................... 38

6.5.2 Hensttelsesprocent...................................................................................................................... 39

6.5.3 Indlnsforrentning .......................................................................................................................... 40

6.5.4 Udln/indln ................................................................................................................................... 41

6.5.5 Sammenfatning .............................................................................................................................. 42

6.6 Bankernes omkostninger Ringkjbing Landbobank som et benchmark (Sait) ................................... 43

6.6.1 Basisomkostninger.......................................................................................................................... 43

6.6.2 Omkostningsprocent ...................................................................................................................... 44

6.6.3 Egenkapitalforrentning fr skat ...................................................................................................... 46

6.6.4 Sammenfatning .............................................................................................................................. 47

7. Samlet vurdering p baggrund af dataanalyse (Flles) .......................................................................... 48

7.1 Hvordan s indtgts- og omkostningsstrukturen ud for bankerne fr og efter krisen? (Mathias) ...... 48

7.2 Hvad har gjort at indtgts- og omkostningsstrukturen har ndret sig? (Sait) .................................... 48

7.3 Hvem er vinderne og taberne af ndringerne? Bankernes ejere, lntager og/eller indskydere?(Sait) 49

7.4 Er banksektoren i Danmark konkurrencedygtig? (Mathias) .................................................................. 49

8. Konklusion (Flles) .................................................................................................................................. 53

9. Perspektivering (Flles) .......................................................................................................................... 55

Litteraturliste: .................................................................................................................................................. 56

Bilag 1 .............................................................................................................................................................. 58

_____________________________________________________________________________Side 1 af 58

1. Indledning Efter en lang periode gennem 00erne med lave renter, hj konomisk vkst, voksende udlnsmuligheder

og boligpriser, s det ud til, at bankerne havde de bedst mulige betingelser for at drive forretning. Denne

tilstand kunne naturligvis ikke vare ved, og da den fordelagtige situation s smt begyndte at vende i 2007,

var bankerne tydeligvis ikke forberedte p krisen, og hvad den indebar.

I starten af krisen var det kun det amerikanske subprime marked, der var ramt1, men det gik ikke lang tid,

fr dette spredte sig til resten af verden deriblandt det europiske og danske finansmarked. Store dele af

forklaringen p, hvordan det kunne g s galt skal findes i den kultur, der var bygget op gennem banksekto-

ren i 00erne, hvor risiko ikke var en faktor og bankerne stort set flte sig uovervindelige. Der var en stor

udlnsvkst til lntagere med drlig kreditvrdighed, og da boligpriserne begyndte at falde betd det, at

store dele af afdragene p bankernes udln ikke blev betalt tilbage. Dette betd, at de frste banker s

smt begyndte at dreje nglen, hvor de frste 7 brsnoterede banker mistede selvstndigheden i r 2008

p grund af, de simpelthen ikke var forberedt p krisen og derfor ikke lngere var solvente.

Op til krisen havde centralbankerne sat en forholdsvis hj rente, for at dmpe for inflation, hvilket gjorde

at bankerne kunne tjene gode penge p deres bankforretninger. Udlnsforretning var profitabel p grund

af hje udlnsmarginaler, men det var isr p deres indlnsforretning bankerne tjente gode penge ved at

forrente deres indln med pengemarkedsrenten. Efter krisen ramte Danmark i r 2007, begyndte der at

tegne sig et andet billede for bankerne. Centralbankerne begyndte at stte renterne ned, for at skabe ef-

tersprgsel i konomien, hvilket fik store konsekvenser for bankerne. Udlnsrenterne faldt dog ikke i sam-

me grad som pengemarkedsrenterne, hvilket gjorde, at de stadig kunne tjene penge p deres udln. I ste-

det var det bankernes indlnsforretning det gik ud over, da indlnsrenterne ikke faldt lige s meget som

pengemarkedsrenterne. Bankerne kunne fr i tiden smide indln i risikofrie statsobligationer og tjene for-

skellen mellem pengemarkedsrenten og indlnsrente. Men i takt med at pengemarkedsrenten faldt, faldt

forskellen mellem pengemarkedsrenten og indlnsrenten ogs og dermed forsvandt indlnsforretningen.

Flere af bankerne tilbyder endda efter 2012 hjere indlnsrenter, end hvad de selv kan forrente dem til via

pengemarkedsrenten og har derfor en underskudsforretning p indlnene.

De sidste par r har der derfor vret stor fokus p bankernes overlevelsesmuligheder, solvenskrav og hvil-

ke reguleringer af banksektoren, der er foretaget eller br foretages. Men der har vret meget lidt fokus

p, hvilke omrder bankerne egentlig klarer sig drligt, og hvilke de klarer sig godt, og om den danske bank-

1 Baldvinsson, C mfl. (2011). Dansk Bankvsen

_____________________________________________________________________________Side 2 af 58

sektor egentlig er konkurrencedygtig nok. Et velfungerende bankmarked sikrer likviditet og kapital til virk-

somheder og forbrugere. Nem adgang til forbrug og finansiering af investeringer er afgrende for at skabe

konomisk vkst i hele konomien. Det er derfor vigtigt, at bankmarkedet fungerer effektivt, og konkur-

rencen er skarp. Med dette udgangspunkt vil det vre relevant at undersge, hvordan bankernes indtgts-

og omkostningsstruktur har ndret sig fra fr krisen til efter krisen, og hvad der har forrsaget denne n-

dring. Det er hvad denne afhandling gr ud p.

2. Problemformulering Ovenstende leder til flgende problemformulering.

Hvorledes har danske brsnoterede bankers indtgts- og omkostningsstruktur forvandlet sig under krisen

og hvad er rsagerne hertil?

Formlet med denne afhandling er at synliggre, hvilke konsekvenser den finansielle krise har haft for den

danske banksektor ved at analysere danske brsnoterede bankers indtgts- og omkostningssituation fr og

efter krisen for at se, om der er et problem med at skabe profit i branchen og om bankerne kan lse pro-

blemet. Det er sledes ogs interessant at se p, om eventuel profitskabelse sker p baggrund af perfekt

konkurrence og dermed indikerer en meget sund banksektor, eller om det er p baggrund af manglende

konkurrence.

For at besvare ovenstende problemstilling, er der en rkke underliggende problemstillinger, som vi n-

sker besvaret:

1. Hvordan s indtgts- og omkostningsstrukturen ud for bankerne fr og efter krisen?

2. Hvad har gjort at indtgts- og omkostningsstrukturen har ndret sig?

3. Hvem er vinderne og taberne af ndringerne? Bankernes ejere, lntagere og/eller indskydere?

4. Er den danske banksektor konkurrencedygtig?

3. Afgrnsning

Undersgelsens population er danske banker noteret p OMX Copenhagen primo 2008, i alt 44 banker.

Afgrnsningen indebrer, at blandt andet Nordea og frske banker ikke er med i undersgelsen, da de

ikke har hovedsde i Danmark. Regnskabsdata er indsamlet fra bankernes rsregnskaber fra rene 2006-

2013.

_____________________________________________________________________________Side 3 af 58

Afhandlingen er begrnset til, at vi kun kigger p rene 2006-2013, da det er det mest relevante tidsrum i

forhold til vores problemstilling. Vi har ogs valgt kun at kigge p danske brsnoterede banker med hoved-

sde i Danmark, da de har de mest sammenlignelige og tilgngelige data.

Vores sample er derfor defineret som flgende: Alle danske brsnoterede banker med hovedsde i Dan-

mark primo 2008.

Med vores sample har vi et problem med survivorship bias. Dette opstr, nr man fokuserer p overleven-

de i et sample og er et problem, da der er 44 banker i vores sample i 2006 og kun 23 af dem har aflagt regn-

skab for 2013, hvoraf n er opkbt i slutningen af 2013. Dette gr, at ndringen i indkomst- og omkost-

ningsstrukturen vil se mindre ud, end den i virkeligheden er, nr de dde ryger ud af vores sample, fordi de,

der overlever har en tendens til at have sundere forretning end, de der, dr. Derfor deler vi i vores indle-

dende analyser vores sample op i 3 grupper: Alle banker, banker der dr og banker der overlever.

Banker, der dr, er banker, som i lbet af perioden bliver afnoteret fra brsen i Kbenhavn. Det er sledes

alle bankerne, der har mistet selvstndighed i form af fusion eller er blevet afviklet af andre grunde.

Banker der overlever, er de banker, der primo 2008 til ultimo 2013 stadig er brsnoterede i Danmark. Og

sledes er gruppen Alle banker summen af Bankerne, der overlever, og bankerne, der dr. Grunden til, at

vi har valgt at dele bankerne op i grupperne overlevende og dde, udover p grund af survivorship bias

er, at vi ogs er interesserede i at finde ud af, hvorfor de dde er dde, og hvorfor de overlevende har over-

levet og hvor, forretningsmssigt, forskellen er mellem disse to grupper. Dette vil give et bedre billede af,

hvorfor de drlige banker klarer sig drligere end de gode.

Vi har yderligere delt de overlevende banker op i 4 kategorier: store, sm, 3 strste og vrige banker. De

store banker er: Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank, Ringkjbing Landbobank, Vestjysk Bank og Spar Nord

Bank. De sm banker er de resterende overlevende 16 banker (se eventuelt bilag 1). De 3 strste banker er:

Danske Bank, Jyske Bank og Sydbank, og de vrige banker er de resterende 19 overlevende banker (se

eventuelt bilag 1)2

4. Metode

Metodologi er den mde, vi kommer videre fra problemanalysen i en forskningsproces, og den bestr af

litteratursgning, problemformulering/forskningssprgsml, begrebsafklaring, valg af undersgelsesdesign,

valg af undersgelsesmetoder, valg af population, indsamling af data og dataanalyse.

2 Grupperet efter finanstilsynets gruppering i Finanstilsynet. (2013c). Halvrsartikel 2013 for pengeinstitutter. De 3 strste banker tilhrer gruppe 1. Store banker tilhrer gruppe 1 & 2.

_____________________________________________________________________________Side 4 af 58

Eksempler p de 4 paradigmer og deres kendetegn3

Denne afhandling er udarbejdet ud fra det empirisk-analytiske paradigme, som handler om at beskrive og

forklare. Det fremherskende design i dette paradigme er statistiske varianser og analyser. Vi bruger kvanti-

tative data og registeranalyser. I analysen forholder vi os neutrale og distancerede tilgang. Men afhandlin-

gen har ogs et islt af det kritiske paradigme, idet vi forsger at afdkke et omrde/kontekst, som ikke

tidligere har vret afdkket, og det skulle gerne kunne omvlte og ndre nogle holdninger/vrdier.

Dataindsamlingen har vi fra bankernes offentliggjorte rsregnskaber, som vi har fundet for rene 2006-

2013 for danske brsnoterede banker med hovedsde i Danmark primo 2008 som udgr 44 banker. Vi

indsamler ikke data for hele koncernen, men i stedet kun for moderselskabet, for at fokusere p den egent-

lige bankdrift. I disse rsregnskaber kan der vre et vist bias for at f regnskaberne til at se pnere ud end

de i virkeligheden er. Dette vil primrt opst under posten nedskrivninger p udln og andre tilgodeha-

vende, da denne post ikke er verificerbar. Over tid vil dette dog ikke betyde noget, da alt bliver synligt fr

eller siden. Men for banker der dr ser vi en tendens til at mange af dem har kmpestore nedskrivninger

lige fr lukning, som derfor ikke indgr i vores data, selvom de mske burde have gjort det.

Alle grafer, tal og lignende (med mindre andet er angivet) er udarbejdet ud fra egne indsamlede data, som

stammer fra bankernes rsregnskaber.

3 Olsen L & RO (2004). Evalueringsparadigmer og deres kendetegn

_____________________________________________________________________________Side 5 af 58

4.1 Struktur over afhandling

De levende og de dde

Indtgtsstrukturen under forandring

Bankernes udlnsforretning

Bankens indskydere og lntagere

Sm og store banker

Bankernes omkostninger Ringkjbing Landbobank som et benchmark

Kilde: Egen udarbejdelse

4.2 Struktur af dataanalyse

P baggrund af de indsamlede data, vil vi stille bankerne op p sammenlignelig vis og analysere ved hjlp

af ngletal, for at finde ud af p hvilke parametre de overlevende banker klarede sig bedre end de dde

banker. Derefter kigger vi p, hvordan bankernes indtgtsstruktur har ndret sig. Der ses nrmere p

bankernes udlnsforretning, hvilket frer til en nrmere analyse af bankernes indskydere og lntagere.

Derfra tager vi de konkurrencemssige briller p og kigger p de sm og store banker, hvor vi ser p, hvilke

forskelle der er mellem visse ngletal, og hvorfor der er en forskel. Til sidst kigges p, hvordan bankerne

performer i forhold til den bedst drevne bank, Ringkjbing Landbobank, for at se om der er plads til mere

konkurrence p det danske bankmarked eller ej.

4.3 Ngletal

Vi fokuserer p flgende ngletal i vores dataanalyse, hvor alle komponenterne i et ngletal stammer fra et

almindeligt bankregnskab. Disse ngletal kan findes p 2 mder: ligevgtet metode eller vrdivgtet me-

tode. Den ligevgtede metode giver gennemsnittet af alle de brugte bankers ngletal, mens den vrdi-

vgtede metode finder ngletallet ud fra summen af de anvendte bankers regnskabsposter. Dette betyder

i praksis, at store banker som Danske Bank fylder rigtig meget, nr den vrdivgtede metode er valgt,

mens det for den ligevgtede metode glder, at den har samme vgt i det udregnede ngletal, som en

lille bank har. Ved anvendelse af ngletallene specificeres hvilken metode, der er valgt.

Overblik over banksektoren

DataanalyseSamlet

vurderingKonklusion

_____________________________________________________________________________Side 6 af 58

(1): = + +

(1): =

Basisindtgterne er bankernes dkningsbidrag, alts indtjeningen fr de faste og indirekte omkostninger.

Vi medregner alts ikke regnskabsposten Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomhe-

der, da denne ikke vedrrer bankens drift.

(2): = +

+

Indtgter pr. omkostningskrone fr eller efter hensttelser til udln:

(3): . . . . . =

(3): . . . . . =

Vi er ogs interesserede i at finde ud af, hvilke forretningsomrder bankerne henter deres dkningsbidrag

fra, og hvorledes fordelingen mellem disse har ndret sig i lbet af perioden. Vi deler bankens basisindtg-

ter/dkningsbidrag op i 4 omrder: traditionel udlnsforretning, traditionel indlnsforretning, gebyrer og

provisioner samt vrige forretninger. vrige forretninger bestr af:

vrige renteindtgter, som bestr af: Obligationsindtgter/udgifter, renter til og fra centralbanker

og kreditinstitutter og renter til efterstillede kapitalindskud.

Handelsindtgter, som bestr af: kursreguleringer og aktieudbytte

Andre driftsindtgter

For at dele renteindtgterne op i en udlns- og indlnsside, har vi udnyttet pengemarkedsrenten. Penge-

markedsrenten er valgt som renten p 3-mneders danske statsobligationer4. Havde vi i stedet valgt 3-

mnders CIBOR-renten eller T/N-renten, ville vi opn samme konklusioner, dog med sm forskelle i graden.

Vi siger s at dkningsbidraget fra udln svarer til forretningen p udln fratrukket pengemarkedsrenten,

som bankerne i princippet kan finansiere udlnene med:

4 Renten p 3-mneders danske statsobligationer er regnet som gennemsnittet af renterne ultimo mnederne januar til december. http://www.investing.com/rates-bonds/denmark-3-month-bond-yield-historical-data.

_____________________________________________________________________________Side 7 af 58

(4): =

Og forrentningen af udln fs som flgende:

(4): =

Med mindre andet er specificeret, indgr her reversudln og renteindtgter fra disse.

(4): = ( .+ . ) 0,5

Dette giver vores dkningsbidrag fra udln:

(5): =

Hvilket s efter hensttelser giver:

(5): . =

Tilsvarende for indlnsforretningen kan vi sige, at bankerne kan lne indskuddene ud til pengemarkedsren-

ten og f differencen som dkningsbidrag:

(6): =

Hvor renten p indln tilsvarende fs som:

(6): =

Igen indgr her repoindln og renteudgifter herfra med mindre andet er specificeret.

(6): = ( + ) 0,5

Og dermed dkningsbidraget:

(7): =

Det tredje omrde er gebyrer og provisionsindtgter, som nemt kan findes fra regnskabet:

(8): & = & &

_____________________________________________________________________________Side 8 af 58

Det sidste omrde er vrige indtgter, hvilket kan findes p to mder. Enten tager vi bare residualet af

basisindtgterne efter de andre poster er trukket fra:

(9): = . &

Ellers er det residualet af nettorenteindtgter fratrukket dkningsbidraget fra indln og udln plus kursre-

guleringer, udbytte af aktier og andre driftsindtgter.

(9): = + +

+

Nr dkningsbidragene fra de fire omrder er fundet, kan vi kigge p udviklingen i deres andele af basisind-

tgterne. Dette gres f.eks. for . ved frst at se, hvor stor en del af basisindtgterne det udgr:

% . =

Dernst ganges dette p indekstallet for basisindtgter for ret, og dermed fr vi et indekstal for ,

der tager hjde for udviklingen i basisindtgter. Hvis vi s summer indekstallene for de fire poster, fr vi

indekstallet for basisindtgter. Vi kan gre dette ligevgtet eller vrdivgtet. I det ligevgtede tilflde

fr vi et problem i 2012, da 3 overlevende banker har en negativ basisindtgt, hvilket betyder, at negative

dkningsbidrag ville give en positiv andel af basisindtgterne. Disse 3 banker er derfor udeladt i 2012.

Dette problem opstr ikke i det vrdivgtede tilflde, hvor vi tager summen af dkningsbidraget som

andel af summen af basisindtgter, der er positiv for alle rene.

(10): =

(11): =

( + ) 0,5

5. Overblik over banksektoren

Inden vi starter p vores dataanalyse, er det vigtigt at f et kort overblik over, hvordan banksektoren er i

starten af vores analyseperiode til slutningen.

Banksektoren har de seneste r vret under en massiv ndring bde konkurrence og forretningsmssigt.

Ved rets afslutning i 2007 var der 44 brsnoterede danske banker med hovedsde i Danmark, men allere-

_____________________________________________________________________________Side 9 af 58

de ret efter blev dette tal reduceret til 38 banker5. I 2008 gik flgende 7 banker enten konkurs eller blev

opkbt: Bonusbanken, bankTrelleborg, EBH bank, Roskilde Bank, Forstdernes Bank, Lokalbanken i Nord-

sjlland og Ringkjbing Bank. De 4 frstnvnte banker blev alle stoppet af finanstilsynet i henhold til Lov

om Finansiel Virksomhed, mens de resterende 3 indgik i en fusion med en anden bank. Finanstilsynet frer

tilsyn med banker i Danmark. Nr bankens egenkapital opgjort efter finanstilsynets srlige solvensregler

bliver for lav, skal Finanstilsynet straks f banken til at lave en aktiemission, for at styrke egenkapitalen,

eller f banken solgt til en anden. En aktiemission er stort set umulig i sdan en situation, hvilket ogs har

fet disse 4 banker til enten at g konkurs eller blive solgt til en anden bank. Men hvad var det, der fik Fi-

nanstilsynet til at g ind i disse banker og krve en reetablering af egenkapitalen?

Umiddelbart s det ikke ud til, at nogen af disse banker havde et solvensproblem ved udgangen af 2007 ud

over bankTrelleborg. bankTrelleborg havde en egenkapitalforretning p -3,74 %, hvilket skyldes det negati-

ve resultat fr skat p grund af hje hensttelser p udln. Dvs. Bank Trelleborg havde for risikofyldte ln,

hvor deres egenkapital ikke var tilstrkkelig stor nok til at dkke tabet af disse ln. Derfor blev de stoppet

af Finanstilsynet men undgik dog konkurs ved at blive opkbt af Sydbank for 226 mio. kr.6 Dette fik Finans-

tilsynet op p terne og resulterede i at yderligere 5 banker ikke levede op til solvenskravene efter, at Fi-

nanstilsynet nedskrev p deres udln. Det var derfor hovedsagligt de risikofyldte ln, som blev nedskrevet

af Finanstilsynet, der gav ddstdet til de 4 banker i 2008. Efter problemer med disse 4 banker og hoved-

sagligt Roskilde bank, som ikke kunne finde nogen kber og blev overtaget af Nationalbanken, var der poli-

tisk pres p Finanstilsynet. Dette startede en form for heksejagt af Finanstilsynet mod bankerne, der re-

sulterede i massive hensttelser p udln i rene efter finanskrisen og helt op til i dag. Dette resulterede i,

at de drlige drevne banker med stor risiko p udlnssiden en efter en gik konkurs, blev opkbt eller fusio-

nerede med andre banker. Denne omvltning i banksektoren betd, at antallet af brsnoterede banker

med hovedsde i Danmark primo 2008 gik fra at vre 44 i primo 2008 til 22 i ultimo 2013. I banksektoren

som helhed i Danmark, var der primo 2008 147 pengeinstitutter og midt 2013 var der 90 tilbage.7 Dette kan

have haft en negativ pvirkning p banksektorens konkurrencedygtighed, hvilket vi undersger senere i

afhandlingen. For at se om banksektoren, som helhed, er blevet mindre forretningsmssigt, vil det vre

hensigtsmssigt at kigge p, hvordan udlnene har udviklet sig gennem analyseperioden.

5 Bechmann, K. L. & Raaballe, J. (2008). Danske banker og finanskrisen. Working paper. Aarhus Universitet. 6 Sydbank rsregnskab 2008 7 Finanstilsynet. (2008). Markedsudviklingen i 2007 for pengeinstitutter Finanstilsynet. (2013c). Halvrsartikel 2013 for pengeinstitutter

_____________________________________________________________________________Side 10 af 58

5.1 Udlnenes udvikling

Primo r 2008, hvor antallet af brsnoterede banker med hovedsde i Danmark var 44, var det samlede

gennemsnitlige udln p sit hjeste med 1.553 mia. kr. i 2008. I takt med at flere og flere banker gik kon-

kurs, blev opkbt eller fusioneret faldt det samlede gennemsnitlige udln ogs, dog mest grundet nedst-

telser i engagementer blandt de store banker, hvilke gik fra 1389 mia. kr. i 2008 til 1192 mia. kr. i 2013. De

samlede gennemsnitlige udln gik fra 1.553 mia. kr. i 2008 til 1.246 mia. kr. i 2013, dvs. det samlede gen-

nemsnitlige udln faldt med 307 mia. kr. eller 19,8 procent p 5 r. Det har betydet, at aktiviteten i den

danske banksektor i lbet af de 5 r fra 2008-2013 er blevet mindre i takt med de frre banker og frre

udln.

Vi vil nu starte med vores dataanalyse, hvor vi starter med at kigge p de levende og dde.

6. Dataanalyse

Sample observationer: Antal rsregnskaber observeret for ret

Antal observationer 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Alle 44 44 38 37 33 32 26 23

Banker, der overlever 22 22 22 22 22 22 22 22

Banker, der dr 22 22 16 15 11 10 4 1 Kilde: Egen tilvirkning data fra bankernes rsregnskaber

6.1 De levende og de dde

Igennem perioden vi kigger p, er 22 af de 44 brsnoterede banker med hovedsde i Danmark enten krak-

ket eller fusioneret med en anden bank. Vi er derfor interesserede i at finde ud af, p hvilke omrder disse

banker har klaret sig mindre godt end bankerne der overlever.

_____________________________________________________________________________Side 11 af 58

50,00

70,00

90,00

110,00

130,00

150,00

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Ind

eks

tal

Basisindtgter fr hensttelserLigevgtet (Figur 1)

Alle overlevende Banker der dr Inflation

6.1.1 Basisindtgter

Vi starter med at kigge p, hvordan bankernes basisindtgter fr hensttelser p udln har udviklet sig

gennem perioden. Dvs. hvordan deres basisindtgter har udviklet sig efter 2006, inden tab p udln er

trukket fra basisindtgterne.

Kilde: Egen tilvirkning data fra bankernes rsregnskaber8

Vi har valgt r 2006 som vores basisr, og vi kigger p bde overlevende og banker, der dr gennem perio-

den p samme tid, for at se om der er en forskel. Fra r 2006 til 2007 er der en stigning i de samlede basis-

indtgter fr hensttelser for bankerne, som vi kan se i ovenstende graf, men det er ikke nogen specielt

stor stigning. Fra r 2007-2008 kan vi for alvor se en strre forskel mellem overlevende og banker, der dr,

da der kommer et dyk i basisindtgter fr hensttelser, som er strst for banker der dr. Dette giver god

mening, da den finansielle krise havde sin strste pvirkning p bankverdenen mellem disse to r. Derefter

er der en generel stigning i basisindtgter fr hensttelser for de overlevende banker, og det er kun ban-

ker, der dr, der begynder at have et dyk i indtgterne igen. Efter 2012 er det svrt at sige om banker, der

dr, fr endnu et dyk, da vi har for f banker at g ud fra. Det er dog tydeligt at se, at det er de overlevende

banker, der genererer de strste basisindtgter fr hensttelser efter 2008. Vores konklusion er derfor, at

der er en reel stigning i basisindtgter fr hensttelser fra r 2006-2013 for de overlevende banker, hvor

banker, der dr, har lagt p et niveau under de overlevende siden 2008 indtgtsmssigt.

Nr vi kigger p bankernes basisindtgter fr hensttelser p udln, ser det umiddelbart ikke ud til, at de

overlevende banker har et problem med at generere indtgter efter 2008, og at det reelt kun er banker,

8 Kilde til inflation: Statistikbanken.dk

_____________________________________________________________________________Side 12 af 58

-

20,00

40,00

60,00

80,00

100,00

120,00

140,00

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Ind

eks

tal

Basisindtgter efter hensttelserLigevgtet (Figur 2)

Alle overlevende Banker der dr Inflation

der dr, der har dette problem. Dvs. de overlevende banker har ikke et indtgtsproblem med deres almin-

delige drift.

Vi vil nu kigge p basisindtgter efter hensttelser p udln, for at se i hvilket omfang hensttelser til

udln har haft indvirkning p indtgterne. Grunden til, at vi har valgt at tage hensttelser til udln med p

indtgtssiden i stedet for, at nedskrive udln p omkostningssiden er, at udln er en aktivpost, som ikke af

sig selv taber vrdi over tid og derfor ikke br nedskrives p. Det er en indtgtskilde og hensttelser p

udln er et tab af indtgter og ikke gede omkostninger.

Kilde: Egen tilvirkning data fra bankernes rsregnskaber

Efter hensttelser til udln ser vi en tydelig ndring i bankernes basisindtgter. De overlevende banker

gr fra en konstant basisindtgt i perioden 2007-2008 til et fald i basisindtgter. De fr s igen en stigning i

indtgterne fra 2012-2013, men ligger stadig under deres indtgtsniveau fra basisret 2006.

Af banker, der dr, er det tydeligt, at det er dem, som er hrdest ramt af finanskrisen. I rene 2007-2009 er

der en kraftig reduktion i basisindtgterne. Den kraftige reduktion i indtgter, nr vi inkluderer hensttel-

ser til udln er et tegn p store risikofyldte engagementer. Dette er isr tilfldet i rene op til finanskrisen.

Samlet set kan vi konkludere, at bankerne blev ramt hrdt indtgtsmssigt efter finanskrisen p grund af

tab p udln, men de overlevende banker er i 2012-2013 begyndt at f stigende indtgter, dog er de stadig

ikke p niveau med basisret 2006. Banker, der dr, klarer sig drligt gennem hele perioden, og det er tyde-

ligt at se, at det er de overlevende banker, der genererer de strste basisindtgter efter hensttelser efter

r 2008 i forhold til banker, der dr. Nr vi kigger p bankernes basisindtgter efter hensttelser p udln

tegner der sig et klart billede af, at de overlevende banker har et problem med at generere basisindtgter

efter 2008 og banker, der dr, ligger efter 2008 langt under de overlevende. Det vil sige, at bde de overle-

_____________________________________________________________________________Side 13 af 58

60,00

80,00

100,00

120,00

140,00

160,00

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Ind

eks

tal

BasisomkostningerLigevgtet (Figur 3)

Alle overlevende Banker der dr

vende banker og banker, der dr, har haft et reelt fald i indtgterne p deres almindelige drift, nr tab p

udln trkkes fra.

6.1.2 Basisomkostninger

Vi vil nu kigge p, hvordan bankernes basisomkostninger har udviklet sig gennem perioden samt kigge p,

om der er en forskel mellem banker, der dr, og de overlevende bankers basisomkostninger.


I rene 2006-2009 er der en generel stigning i bankernes basisomkostninger p omkring 15 indekspoint

hvert r. Bde de overlevende banker og bankerne, der dr, har en stor stigning i basisomkostningerne,

hvilket viser at bankerne generelt har get deres omkostninger kraftigt op til og i starten af krisen. Derefter

forholder basisomkostninger sig for de overlevende og banker, der dr, p samme niveau indtil 2011, hvor

der igen er en stigning i basisomkostninger for de overlevende. Det er et tegn p, at bankerne efter finans-

krisen har vret ndsaget til at skre ned p vksten i omkostningsniveauet og holde det p nogenlunde

samme niveau. Dette kan ses i rene 2009-2011. Derefter stiger basisomkostninger for de overlevende

banker igen og falder for banker, der dr, men ellers flges basisomkostningerne ad for de overlevende

banker og banker, der dr, gennem perioden og med det begrnsede antal banker, der dr, for rene

2012-13 kan vi heller ikke sige, at der opstr et skel.

_____________________________________________________________________________Side 14 af 58

(200,00)

(150,00)

(100,00)

(50,00)

-

50,00

100,00

150,00

200,00

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013Ind

eks

tal

Basisindtjening fr og efter hensttelser til udlnLigevgtet (Figur 4)

Overlevende efter hensttelser Banker der dr efter hensttelser

Overlevende fr hensttelser Banker, der dr fr hensttelser

6.1.3 Basisindtjening

VI vil nu se p udviklingen i basisindtjeningen, alts basisindtgter fratrukket basisomkostninger, hvilket

kan siges at vre resultatet fr skat af bankens primre drift. I figur 4 afbilledet nedenfor er basisindtje-

ningens udvikling vist bde fr og efter hensttelser.


Det er meget tydeligt at se, hvilket billede der tegner sig, nr hensttelser p udln trkkes fra basisind-

tjeningen. Fra 2007-2008 hvor finanskrisen rammer bankverdenen falder basisindtjeningen med 60 indeks-

point for overlevende banker, hvor den fr hensttelser falder med 20 indekspoint. Banker, der dr, er helt

klart dem som klarer sig drligst indtjeningsmssigt efter finanskrisen, da de falder med nsten 150 in-

dekspoint fra 2006-2009 efter hensttelser og langt mindre fr hensttelser. Der er en meget strre ned-

gang i basisindtjeningen med henstteler end der er uden, hvilket er et tegn p at bankerne, der dr, har

haft meget usikre udln i forhold til bankerne, der overlevede. Der er til gengld fremgang for alle banker-

ne fra r 2012-3013 p grund af frre hensttelser p udln, men det er svrt at sige om denne stigning

er reel for banker, der dr, da vi har for f at g ud fra. Bankerne der overlever er derfor stadig langt fra det

basisindtjeningsniveau, som de havde i 2006 og under hele perioden klarer banker, der dr, sig helt klart

drligere indtjeningsmssigt end de overlevende banker.

_____________________________________________________________________________Side 15 af 58

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Alle 21,92% 15,50% -4,78% -9,66% -0,42% -5,44% -5,78% 1,39%

overlevende 22,74% 17,12% 4,01% 3,78% 4,88% -0,67% -2,33% 1,38%

Banker der dr 21,10% 13,87% -16,88% -29,37% -11,03% -15,92% -24,76% 1,48%

-40,00%-30,00%-20,00%-10,00%

0,00%10,00%20,00%30,00%

Egenkapitalens forrentning (Figur 5)Ligevgtet

Alle overlevende Banker der dr

6.1.4 Egenkapitalens forrentning fr skat


Egenkapitalens forrentning viser forrentningen af de vrdier, som ejerne har bundet i virksomheden. Dvs.

hvor god banken er til at forrente den egenkapital ejerne har indskudt. Det er meget tydeligt at se, at der

fr finanskrisen var en solid forrentning af egenkapitalen for bde overlevede og banker, der dr. Egenkapi-

talens forrentning l p over 20 % i r 2006, men begyndte allerede i r 2007 at dykke, dog havde bankerne

stadig en forrentning p egenkapitalen p over 10 %. Faldet i egenkapitalens forrentning fra r 2006 til

2007 skyldes egentlig en kombination af stagnerende resultater fr skat, der gik fra 29,5 mia. kr. til 27,7

mia. kr. samt get gennemsnitlig egenkapital der gik fra 131,1 mia. kr. 2006 til 152,4 mia. kr. 2007. Dvs.

kagen skulle i r 2007 deles mellem flere ejere og derfor en lavere forrentning af egenkapitalen. Det store

dyk kommer frst i r 2008, hvor finanskrisen for alvor rammer bankerne. Det er kun de overlevende ban-

ker, som stadig har en positiv forrentning af egenkapitalen. Banker, der dr har gennem resten af perioden

en negativ forrentning, hvor de i 2009 har en forrentning p -30 %, hvilket betyder at ejerne mister 30 re

for hver krone de har indskudt i disse banker. Det meget store dyk i forrentningen af egenkapitalen skyldes

at bankerne kommer ud med lavere og negative rsresultater fr skat. F.eks. er Danske Banks rsresultat

fr skat get fra 17,4 mia. kr. i 2007 til -0,9 mia. kr. i 2008, hvilket hovedsagligt skyldes de 10,2 mia. kr. Dan-

ske Bank havde i hensttelser til udln dette r. Derefter opnr egenkapitalens forrentning ikke igen at

komme op p noget nr samme niveau gennem resten af perioden, hvor det kun er de overlevende ban-

ker, der har en positiv forrentning af egenkapitalen. Det er svrt at sige at banker, der dr har en positiv

forrentning af egenkapitalen i 2013, da vi kun har en bank der er tilbage i 2013.

_____________________________________________________________________________Side 16 af 58

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Alle 1,82 1,66 1,34 1,63 1,58 1,46 1,65 1,69

Overlevende 1,86 1,71 1,50 1,73 1,64 1,56 1,72 1,71

Banker, der dr 1,78 1,60 1,12 1,49 1,45 1,24 1,27 1,28

-

0,50

1,00

1,50

2,00

Kro

ner

Indtgter pr. omkostningskrone fr hensttelserligevgtet (figur 6)

Konklusionen er, at bankerne generelt er langt fra de forrentninger p egenkapital, som de havde fr fi-

nanskrisen. Dette skyldes hovedsagligt drligere rsresultater fr skat p grund af hensttelser til udln.

Efter 2007 ligger banker, der dr under de overlevende banker forrentningsmssigt gennem resten af pe-

rioden, og det er svrt at sige om de igen ligger p niveau med hinanden i 2013, da vi kun har en bank der

er tilbage i 2013.

6.1.5 Indtgter pr. omkostningskrone fr hensttelser

Vi vil nu se p bankernes indtgter pr. omkostningskrone fr hensttelser, da dette vil give et bedre bille-

de af, hvordan bankernes almindelige drift har udviklet sig. Alts uden den meget konjunkturflsomme

post, som er hensttelserne til udln.


VI ser her, at bankerne, der dr, i starten af perioden, ligger ganske pnt sammen med de andre banker,

med indtgter p omkring 1,8 kr. pr. omkostningskrone. Men fra r 2008-2013 ligger de en del under gen-

nemsnittet for de overlevende banker. Dette indikerer, at selv den almindelige drift af bankerne, der dr, er

svagere end for de overlevende, og at det alts ikke kun er en uheldig eksponering af udlnene, der tager

livet af dem.

I 2008 tjener bankerne, der dr, i gennemsnit 12 re for hver krone de har i omkostninger, mens de overle-

vende banker tjener 50 re. De overlevende banker er her alts 4 gange s profitable fr hensttelserne.

_____________________________________________________________________________Side 17 af 58

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Alle 1,87 1,64 0,91 0,83 1,07 0,90 0,96 1,18

Overlevende 1,95 1,74 1,21 1,18 1,22 1,04 1,06 1,18

Banker, der dr 1,80 1,54 0,49 0,32 0,78 0,60 0,42 1,01

-

0,50

1,00

1,50

2,00

Kro

ner

Indtgter pr. omkostningskrone efter hensttelser -ligevgtet (figur 7)

Dette nvnes for at pointere, at selvom forskellene kan virke sm, er de stadig vsentlige, da bankerne

ved 1 kr. pr omkostningskrone jo ikke tjener nogen penge.

Vi kan dog ikke komme uden om hensttelserne til udln. Da bankerne der dde l og tjente meget lidt p

den primre drift fr hensttelser, var de meget flsomme overfor pludselige hensttelser, hvilket slog

mange af dem ihjel, da de ikke lngere kunne leve op til solvenskravene og ejerne tabte mange af deres

indskudte penge.

6.1.6 Indtgter pr. omkostningskrone efter hensttelser


Nr vi s inkluderer henstteler til udln, ser vi at bankerne starter p samme niveau som fr, og at de

efter 2008 alle ligger p et lavere niveau, mens spndet mellem de dde og de overlevende banker nu er

blevet endnu mere markant. De overlevende banker tjener stadig penge perioden ud, men det er ikke nr

s knt et billede som fr, da de nu i 2011-2012 nrmest kun lige opnr at dkke omkostningerne og for

resten af rene efter 2008 tjener i omegnen af 20 re pr omkostningskrone. Bankerne, der dr, ligger fra

2008 og frem under 1 krone pr. omkostningskrone og har sledes et underskud p basisindtjeningen, som

de ikke fr rettet op p.

Vi ser alts, at bankerne, der dr, er langt hrdere ramt af hensttelser. Dette blev sledes ogs ddsst-

det til mange af de banker der i forvejen havde lave indtgter pr. omkostningskrone.

_____________________________________________________________________________Side 18 af 58

-1,00%

0,00%

1,00%

2,00%

3,00%

4,00%

5,00%

6,00%

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Hensttelser i % af gns. udlnLigevgtet (figur 8)

Alle Overlevende Banker, der dr

6.1.7 Hensttelsesprocent

Dette giver selvflgelig anledning til at kigge p, hvor store hensttelserne har vret som andel af udlne-

ne. Udlnene er valgt som gennemsnittet af udlnene primo og ultimo for ret, da hensttelserne fore-

kommer i lbet af ret.


Det ses her, at alle bankerne op til krisen ger deres hensttelser og fra 2008 og frem opstr der igen et

spnd mellem de overlevende og de dde banker. De overlevende banker har sledes haft mindre risikab-

le udln og en bedre fordelt eksponering af deres udln end de dde, som er blevet ramt meget hrdt af

hensttelserne. De overlevende er dog i 2013 stadig ikke kommet ned p et niveau som fr krisen, hvilket

indikerer, at de ikke har sluppet krisen endnu. Her skal dog lige bemrkes, at vi ser et andet billede for de

overlevende i det vrdivgtede tilflde, som vi kommer til senere. Dde banker ses at vre ekstra meget

ramt i 2009 og i 2012, der er dog kun 4 banker, der dr tilbage i 2012, s dette kan ikke konkluderes p.

Indtil videre har vi set, at bankerne der dr har stort set samme omkostningsniveau som de overlevende

banker, men at det fra og med 2008 er p indtgtssiden, heriblandt hensttelserne, at vi ser forskellene.

Vi vil s se p forrentningen p udln fr hensttelser og renterne til indln, for at se om det er her, der er

en forskel.

_____________________________________________________________________________Side 19 af 58

-2,00%

0,00%

2,00%

4,00%

6,00%

8,00%

10,00%

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Forrentning af udln fr hensttelserLigevgtet (figur 9)

Alle Overlevende Banker der dr Pengemarkedsrente

-1,00%

0,00%

1,00%

2,00%

3,00%

4,00%

5,00%

6,00%

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Rente til indlnLigevgtet (figur 10)

Alle overlevende Banker der dr 3. mneders danske statsobligationer

6.1.8 Forrentning af udln og indln


Ved forrentningen af udln fr hensttelser ser vi ikke nogen forskel mellem de levende og de dde ban-

ker. Dvs. at banker, der dr ikke har et specielt problem her, som gjorde, at de ikke tjente nok. Renterne i

sig selv ligger et pnt stykke over pengemarkedsrenten, og dette spnd er siden 2008 vokset og har gjort

udlnsforretningen mere profitabel for bde de overlevende og bankerne der dr. I 2013 er udlnsrenten

p samme niveau, som den var i 2006, selvom pengemarkedsrenten er omkring 3 procentpoints lavere.

Dvs. bankerne har ikke overfrt de lavere udgifter p udlnene fra pengemarkedsrenten til deres lntagere.

Det ser ikke ud til at bankerne havde problemer med at forrente deres udln, men derimod er forrentnin-

gen af deres udln blevet bedre for bde de overlevende og banker, der dr. Det er derfor interessant at

kigge p indlnsforrentningen, for at se hvilket billede, der tegner sig der.


_____________________________________________________________________________Side 20 af 58

Igen ser vi ingen forskel p renterne for de levende og de dde, og det er sledes heller ikke her, at vi finder

forskellene i indtjeningsevnerne. Det er dog bemrkelsesvrdigt at se, at bde de overlevende og de dde

banker tjente gode penge p deres indlnsforrentning fr finanskrisen. Fra 2006-2008 kunne bankerne

stte deres indln i risikofrie aktiver (3-mneders danske statsobligationer) og tjene differencen mellem

indlnsrenten og den risikofrie rente, hvor den risikofrie rente ligger et godt stykke over indlnsrenten,

hvilket kan ses p grafen. Efter 2008 kommer der et kmpe dyk i den risikofrie rente, hvor den ryger fra

5,14 % i 2008 til 2,22 % i 2009, og derefter ryger den helt ned p -0,15 % i 2013. Dvs. bankerne skal i 2013

betale 0,15 % i rente, for at holde 3-mneders danske statsobligationer. Det siger sig selv, at det har fuld-

stndig delagt bankernes indlnsforrentning, da indlnsrenterne er hjere end den risikofrie rente fra

2012-2013, og dette har p f r gjort at indlnsforretningen har udviklet sig fra at vre en god forretning

for bankerne til at vre en underskudsforretning.

Vi har nu fundet ud af, at bankernes udlnsforretning fr hensttelser er blevet mere profitabel siden 2008

for bde overlevende og banker, der dr, og forrentning af deres udln ligger p samme niveau i forhold til

hinanden gennem hele perioden. Bankernes indlnsforrentning er blevet forringet siden 2008 for bde

overlevende og bankerne der dr, og ogs her ligger de p samme niveau i forhold til hinanden gennem

hele perioden. Forskellen i indtjeningsevne mellem de overlevende og de dde banker kan derfor ikke for-

klares af udln- og indlnsforretningen.

6.1.9 Fordeling af basisindtgter

For at se, hvor indtgterne hos de dde banker halter efter i forhold til de overlevende, m vi dele basis-

indtgterne op p flgende mde:

Udln fr hensttelser, Indln, Gebyrer og provision og vrige indtgter.

vrige indtgter er residualet af basisindtgterne efter de andre poster er trukket fra og af bestr

af:

vrige renteindtgter hvilket bestr af: Obligationsindtgter/udgifter, renter til og fra centralban-

ker og kreditinstitutter og renter til efterstillede kapitalindskud

Handelsindtgter hvilket bestr af: kursreguleringer og aktieudbytte


_____________________________________________________________________________Side 21 af 58


Til disse grafer skal der lige flge en forklaring. Det er ud fra en ligevgtet fordeling, og y-aksen er indekset

for basisindtgter fr hensttelser. Dvs. at alle 4 poster summerer til indekstallet for basisindtgter fr

hensttelser med 2006 som basisret (100). Dette betyder, at vi kan sige at y-aksen er procent af basisind-

tgter fr hensttelser hhv. dde og overlevende banker havde i 2006.

Ved bankernes dkningsbidrag fra udlnsforretningen og indlnsforretningen fr hensttelser, er der ikke

den store forskel mellem de dde og de overlevende, som vi ogs s p ved figurerne 9 og 10. For gebyrer

og provision opstr der en forskel omkring 2010 frem til 2013, hvor de overlevende banker tjener mere end

de dde. De helt store forskelle fr hensttelser opstr for dkningsbidraget fra vrige indtgter i 2008-

2009 og 2011-2013.

-

20

40

60

80

100

120

20

06

20

07

20

08

20

09

20

10

20

11

20

12

20

13

Ind

ekst

al f

or

bas

isin

dt

gter

f

r h

ens.

Dkningsbidrag udln(Figur 11.a)

Banker der dr Banker der overlever

-40

-30

-20

-10

-

10

20

30

20

06

20

07

20

08

20

09

20

10

20

11

20

12

20

13

Dkningsbidrag indln(Figur 11.b)


-

5

10

15

20

25

30

35

40

20

06

20

07

20

08

20

09

20

10

20

11

20

12

20

13

Dkningsbidrag gebyrer og provision (Figur 11.c)


-20

-10

-

10

20

30

20

06

20

07

20

08

20

09

20

10

20

11

20

12

20

13

Dkningsbidrag vrige indtgter (Figur 11.d)


_____________________________________________________________________________Side 22 af 58

6.1.10 Sammenfatning

I 2006 havde bankerne der dde og bankerne der overlevede stort set samme indtgter pr. omkostnings-

krone fr hensttelser, hvilket indikerer, at der ikke var nogen vsentlig forskel i deres indtgts- og om-

kostningsstruktur. Efter 2008 faldt indtgter pr. omkostningskrone fr hensttelser for bankerne, der d-

de, ned p et niveau under tilsvarende for bankerne, der overlevede. Dette skyldtes ikke at omkostningsni-

veauet blev hjere for bankerne, der dde, da dette gennem perioden steg i samme tempo som for de

overlevende banker. Det var i stedet p indtgtssiden at forskellene viste sig. Specielt var hensttelses-

procenten for bankerne, der dde, langt hjere end for de overlevende. Dette forklarer dog ikke, at der var

en forskel i indtgterne pr. omkostningskrone fr hensttelser. For bde udlnsrenten og indlnsrenten s

vi, at der ikke var nogen vsentlig forskel mellem de dde og de overlevende banker. I stedet s vi, ved

opdeling af basisindtgter i fire forretningsomrder: Udln fr hensttelser, Indln, Gebyrer og provision

og vrige indtgter, at de dde banker haltede efter p bde deres Gebyrer- og provisionsindtgter samt

vrige indtgter, hvilket s er den primre grund til den drlige performance, selv fr hensttelser.

Vi har nu undersgt forskellen mellem de levende og de dde banker. Vi gr nu over i en dybere analyse af

de overlevende banker, hvor vi starter med at kigge p ndringer i deres indtgtsstruktur. Resten af vores

dataanalyse bygger kun p data fra de overlevende banker, da det er det mest interessante fremadrettet.

6.2 Indtgtsstrukturen under forandring

Vi er interesserede i at finde ud af, hvilke forretningsomrder bankerne henter deres dkningsbidrag fra,

og hvorledes fordelingen mellem disse har ndret sig i lbet af perioden. Som fr deler vi bankens basis-

indtgter/dkningsbidrag op i 4 omrder: traditionel udlnsforretning, traditionel indlnsforretning, geby-

rer og provisioner samt vrige forretninger, som bestr af:

vrige renteindtgter, som bestr af: Obligationsindtgter/udgifter, renter til og fra centralbanker

og kreditinstitutter og renter til efterstillede kapitalindskud

Handelsindtgter, som bestr af: kursreguleringer og aktieudbytte


Her er det dog efter hensttelser i modstning til fr.

_____________________________________________________________________________Side 23 af 58

-60

-40

-20

0

20

40

60

80

100

120

140

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Ind

ekst

al f

or

bas

isin

dt

gter

Fordeling af Basisindtgter efter hensttelserLigevgtet (figur 12)

DB Udln DB Indln DB Gebyrer og provision DB vrige indtgter Basisindtgter

6.2.1 Fordeling af basisindtgter ligevgtet

Frst kigger vi p det ligevgtede tilflde, for at se p hvordan den gennemsnitlige banks indtgtsstruktur

ser ud. Vi ser flgende udvikling i forretningsomrderne:


Y-aksen er indekstallet for basisindtgter, hvilket betyder, at summen af de 4 dkningsbidragstal giver

indekstallet for basisindtgter.

Nedenstende er en tabel med de 4 forretningsomrder i pct. af basisindtgterne for hvert r.

Procent af basisind-tgter (ligevgtet) 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Udln 39% 40% 32% 35% 56% 68% 66% 83%

Indln 15% 18% 30% -1% -2% 1% -18% -45%

Gebyrer og provision 24% 27% 33% 34% 31% 38% 41% 54%

vrige 22% 14% 5% 32% 15% -7% 11% 8%

Vi ser fra 2006-2008 at bde indlns- og udlnsforretningen udgr en betydelig del af basisindtgterne,

hvor DB fra indln vokser en smule i 2008, mens DB fra udln falder.

I 2009 forsvinder indlnsforretningens dkningsbidrag helt fra basisindtgterne og udgr en ubetydelig

forretning frem til og med 2011. I 2012-2013 bliver indlnsdelen s en underskudsforretning for bankerne.

Dette sker grundet at pengemarkedsrenten gennem perioden faldt i to trin. Frst faldt den ned til indlns-

_____________________________________________________________________________Side 24 af 58

renten for perioden 2009-2011, og derefter er den faldet ned til et niveau tt p 0, hvilket ikke giver meget

plads til positive indlnsmarginaler.


Dkningsbidraget fra gebyrer og provisioner har vret stabilt gennem perioden, dog er det vokset en del i

2013 og er nu blevet en mere vsentlig del af basisindtgterne. Dvs. de overlevende banker har haft sti-

gende gebyrer- og provisionsindtgter efter 2010.

Udlnsforretningen er fra og med 2010 blevet den strste indtgtskilde for den gennemsnitlige overleven-

de bank, og dkningsbidraget fra udln har haft en jvn stigning siden, og i 2013 udgr det 83 % af det

samlede dkningsbidrag. Nrmere beskrivelse af bankernes udlnsforretning flger i nste afsnit.

Nu har vi kigget p indtgtsstrukturen for den gennemsnitlige overlevende bank, men vi er ogs interesse-

rede i det vrdivgtede tilflde af to grunde. For det frste kan vi i 2012 have alle de overlevende banker

med, og for det andet giver det vrdivgtede tilflde et bedre billede af, hvordan indtgterne for bank-

sektoren som helhed ser ud og har ndret sig.

-1,00%

0,00%

1,00%

2,00%

3,00%

4,00%

5,00%

6,00%

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Rente til indlnLigevgtet (figur 13)

Overlevende banker 3. mneders danske statsobligationer

_____________________________________________________________________________Side 25 af 58

-40

-20

0

20

40

60

80

100

120

140

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Ind

ekst

al f

or

bas

isin

dt

gter

Fordeling af basisindtgter efter hensttelserVrdivgtet (figur 14)

DB Udln DB Indln DB Gebyrer og provision DB vrige indtgter Basisindtgter

6.2.2 Fordeling af basisindtgter vrdivgtet


Y-aksen er igen indekstallet for basisindtgter, hvilket betyder, at summen af de 4 dkningsbidragstal gi-

ver indekstallet for basisindtgter.

Nedenstende er en tabel med de 4 forretningsomrder i % af basisindtgterne for hvert r.

Procent af basisind-tgter (vrdivgtet) 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Udln 34% 36% 2% 0% 36% 46% 70% 82%

Indln 19% 25% 50% -5% 5% 3% -23% -29%

Gebyrer og provision 26% 27% 35% 34% 33% 34% 34% 33%

vrige 21% 12% 13% 72% 26% 17% 18% 13%

I det vrdivgtede tilflde ser vi stort set de samme forhold, som i det ligevgtede, for bde indlnsfor-

retningen og for gebyrer & provision.

Udlnsforretningen forsvinder dog her helt i 2008-2009 p grund af hensttelser, for derefter at vende

strkt tilbage med en jvn stigning fra og med 2010 til 2013, for at udgre 82 % af de samlede basisind-

tgter i 2013 ligesom i det ligevgtede tilflde.

I det vrdivgtede tilflde, er det i 2009 vrige indtgter der dominerer med 72 % af basisindtgterne,

hvilket stammer fra, at specielt de store banker har haft store indtgter herfra i 2009 grundet deres hed-

ging, som har elimineret nogen af tabene fra deres hensttelser.

_____________________________________________________________________________Side 26 af 58

-

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Mio

. kr

Samlet dkningsbidrag fra traditionel udlnsforretning(Figur 15)

DB udln, fr hensttelser DB udln, efter hensttelser

6.2.3 Sammenfatning

I rene op til bankkrisen var dkningsbidragene p bankernes fire forretningsomrder: traditionel udlns-

forretning, traditionel indlnsforretning, gebyrer og provisioner samt vrige forretninger af stort set samme

strrelsesorden.

Allerede i 2009 faldt dkningsbidraget p traditionelle indlnsforretning helt vk for i dag at vre en un-

derskudsforretning. Forholdet skyldes, at pengemarkedsrenten igennem perioden faldt til et niveau tt p

nul.

Dkningsbidraget for gebyrer og provisioner har vret stabilt gennem bankkrisen, men stigende de sidste

par r. Traditionelle bankudln er til trods for hensttelser p udln fra og med 2010 den strste dk-

ningsbidragsgiver og er i stadig stigning frem til 2013.

Dkningsbidragene fra bankernes 4 forretningsomrder har udviklet sig fra at vre ligeligt fordelt til, at det

nu specielt er udln, gebyrer og provisioner og i en mindre grad vrige indtgter, der str for dkningsbi-

dragene, mens at indlnsforretningen er blevet underskudsgivende for bankerne.

Det nste vi vil kigge p er, hvordan de overlevendes udlnsforretning har udviklet sig.

6.3 Bankernes udlnsforretning

Flgende er baseret p overlevende brsnoterede banker med hovedsde i Danmark.

Som nvnt i forrige afsnit er bankernes udlnsforretning get hen og blevet den klart strste bidrager til

bankernes dkningsbidrag i alt. Under bankkrisen (2008 2013) er bankernes dkningsbidrag fra udln fr

hensttelser vokset fra 13,6 mia. kr. til 41,2 mia. kr. alts med 203 pct. Hvis vi inkluderer hensttelser, er

dkningsbidraget s vokset fra 0,5 mia. kr. til 31,7 mia. kr.

_____________________________________________________________________________Side 27 af 58

0

200

400

600

800

1.000

1.200

1.400

1.600

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Mia

. kr.

Samlet udln rsgennemsnit(Figur 16)

Overlevende


Alts dkningsbidraget fra den traditionelle udlnsforretning fr hensttelser blev mere end fordoblet i

2009 og steg igen i 2012. Dkningsbidraget efter hensttelser steg til gngld fra og med 2009 meget

jvnt og kraftigt frem til 2013.

Vksten i dkningsbidragene fra udln m alene forklares ved get profit p enkelte udln, da bankernes

udln i samme periode faldt fra 1434,9 mia. kr. til 1246,2 mia. kr. et fald p 13 %. Dvs. de strre

dkningsbidrag p udln kan kun forklares ved mere profitable udln.


Alts de samlede udln bankerne kan tjene p er faldet, men indtjeningen er vokset kraftigt.

Forklaringen kan findes ved at kigge p bankernes udlnsmarginaler, alts forskellen mellem deres

gennemsnitlige udlnsrente og pengemarkedsrenten. Fr hensttelser har denne udviklet sig fra 0,95

procent i 2008 til 3,32 procent i 2013. Af denne kraftige stigning p 2,37 procentpoint stammer 1,43

procentpoint alene fra 2009 og 0,94 procentpoint fra 2012. Det skal her bemrkes at reversudln er regnet

med i disse udlnsmarginaler. Hvis disse ikke var med ville udlnmarginalerne vre endnu strre. Dette

bliver der taget hensyn til i nste afsnit.

I figur 17.a nedenfor ser vi bankernes gennemsnitlige udlnsrente for ret sammen med

pengemarkedsrenten, som er renten p en 3-mneders dansk statsobligation. Derefter i figur 17.b har vi

udlnsmarginalen, som er forskellen mellem udlnsrenten og pengemarkedsrenten.

_____________________________________________________________________________Side 28 af 58

-1,00%

0,00%

1,00%

2,00%

3,00%

4,00%

5,00%

6,00%

7,00%

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Forrentning af udln fr hensttelserVrdivgtet (Figur 17.a)

Udlnsrente Pengemarkedsrente

0,00%

1,00%

2,00%

3,00%

4,00%

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Udlnsmarginal fr hensttelserVrdivgtet (Figur 17.b)

Udlnsmarginal



Vi ser at grunden til, at udlnsmarginalen er vokset er, at pengemarkedsrenten faldt meget kraftigt i 2009

fra 5,14 procent til 2,22 procent et fald p 2,92 procentpoint, mens udlnsrenten kun faldt fra 6,09 procent

til 4,6 procent alts 1,49 procentpoint. Det samme glder, bare i et mindre omfang, for 2012. Ud over disse

to r har udlnsrenten fulgt pengemarkedsrentens ndringer pnt.

Hvis vi i stedet mler p udlnsmarginalerne efter hensttelser, alts de faktiske udlnsmarginaler, ser vi

flgende figur, hvor vi har udlnsmarginalen efter hensttelser samt hensttelsesprocenten. Dette gres

da udlnsmarginalen fr hensttelser, fratrukket hensttelsesprocenten, giver udlnsmarginalen efter

hensttelser.

_____________________________________________________________________________Side 29 af 58

-0,50%

0,00%

0,50%

1,00%

1,50%

2,00%

2,50%

3,00%

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Udlnsmarginal efter hensttelserVrdivgtet (Figur 18)

Udlnsmarginal Hensttelsesprocent


Nr vi har hensttelserne med, kan vi se at udlnsmarginalen falder helt vk i 2008 til 0,04 procent og

stiger jvnt gennem resten af perioden til 2,55 procent i 2013. Alts en stigning p 2,51 procentpoint. Vi

har fra fr, at de reele ndringer i udlnsmarginalen fr hensttelser finder sted i 2009 og 2012. Den

jvne stigning i udlnsmarginalen efter hensttelser for de andre r, kan alts forklares ved at

hensttelserne, specielt 2009-2010 og 2012-2013, falder kraftigt. Risikoen p udln er alts faldende, men

alligevel vokser bankernes udlnsmarginal fr hensttelser. Disse to faktorer gr, at udlnsmarginalen

efter hensttelser i dag er meget hjere end den var i 2008, og endda ogs en del hjere end den var fr

krisen.

6.3.1 Sammenfatning

Ved undersgelsen af bankernes indtgtsstruktur blev det klart at specielt bankernes dkningsbidrag fra

udln var vokset kraftigt efter krisens frembrud. Her undersgte vi s dette og fandt frem til at bankernes

dkningsbidrag fra udln bde fr og efter hensttelser voksede kraftigt fra 2008 af. Grunden til denne

vkst skulle ikke findes i gede udln for bankerne, da disse var faldet med ca. 13 procent siden 2008. I

stedet mtte grunden ligge i det andet element i ligningen, udlnsmarginalen. Udlnsmarginalen fr hen-

sttelser for bankerne, alts udlnsrenten fratrukket pengemarkedsrenten, var siden 2008 mere end tre-

doblet og ved inklusionen af hensttelser, s vi at udlnsmarginalen i 2013 l ca. 1 procent over niveauet i

2006, og at hensttelsesprocenten siden 2009 var faldende. Det var alts klart, at grunden til de strre

dkningsbidrag fra udln var strre profit p de enkelte udln. Dette blev muligt grundet faldende penge-

markedsrente, som tillod en strre udlnsmarginal for bankerne i form af, at de ikke snkede renterne i

samme tempo, samt at risikoen i form af hensttelsesprocenten p de enkelte udln siden 2009 var faldet.

_____________________________________________________________________________Side 30 af 58

-1,00%

0,00%

1,00%

2,00%

3,00%

4,00%

5,00%

6,00%

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Rente til indlnVrdivgtet (Figur 19)

Indlnsrente Pengemarkedsrente

Set med bankjne har det vret meget godt, nu nr indlnsforretningen er forsvundet under krisen, at man

kan opveje tabene ved hjlp af hjere dkningsbidrag p udln. Dette er dog anderledes for lntagerne,

som nok ikke kan se, hvorfor de skal subsidiere bankens indskud. Dette kommer vi til i flgende afsnit.

6.4 Bankens indskydere og lntagere9

6.4.1 Indskydere i banken

Bankens indskydere fr i 2013 en lavere gennemsnitlig rente, end de fik i 2008, som vi kan se i nedensten-

de figur, hvor indlnsudgifter og indln medtaget uden repoindln. Ved repoindln slges et vrdipapir

med aftale om tilbagekb p et senere aftalt tidspunkt. Dette kan sammenlignes med et ln i korte statsob-

ligationer, og dette giver en lav, men ikke meget anderledes rente end indlnsrenten. Men det er dog sta-

dig mest hensigtsmssigt at undlade repoindln, da det ikke er et traditionelt indskud i banken.


Indlnsrenten er faldet fra 3,51 procent i 2008 til 0,88 procent i 2013. Alts med 2,63 procentpoints. Dette

skal dog sammenholdes med at pengemarkedsrenten fra 2008-2013 er faldet fra 5,14 pct. til -0,15 pct., et

fald p 5,29 pct. points. Alts er indskyderne i forhold til pengemarkedsrenten bedre stillet i 2013 med

5,29 2,63 = 2,66 pct. points. Bankerne er modsat 2,66 pct. points drligere stillet p indlnsmarginalen i

2013 end i 2008. Hertil kommer, at indskyderne fr en masse fordele ud af deres indkud. Indskudene er

langt mere likvide end statsobligationer. Indskyderne kan hve indskud jeblikkeligt uden omkostninger

med f.eks. dankort selv uden for landets grnser, hvor de dog betaler et spnd p valutakursen.

9 Dette afsnit bygger p notat af Johannes Raaballe (2014). Bankens indskydere og lntagere

_____________________________________________________________________________Side 31 af 58

Derudover er der andre fordele, som ogs opns gennem gratis netbank. Hvis indskyderne er utilfreds med

den rente, de fr i banken, kan de med et aftaleindskud med lbetid p 3 r opn en rente p op til 2 pct10.

Disse indskud er dog mindre likvide end statsobligationer, til gngld fr de en rente langt over den rente,

som de fr for en tilsvarende 3-rig statsobligation, der ligger p omkring 0,38 pct.11 Indskuddet er ogs

risikofrit for indskud p en konto op til 100.000 euro, hvilket er dkket af indskydergarantifonden12.

Som nvnt flere gange og af figuren ovenover kan vi se at bankerne fra r 2012 betaler en hjere rente p

indln, end de umiddelbart kan placere dem til p pengemarkedet. Sprgsmlet er s, hvorfor bankerne er

villige til at give 2 procent i rente til indskyderne, nr de selv kun kan placere disse indskud til en pengemar-

kedsrente tt p nul? Dvs. at det isoleret set er en underskudsforretning for bankerne at tilbyde indsky-

derne en rente, der er hjere end pengemarkedsrenten. Dog er det for nogle banker med et indlnsunder-

skud stadig en god forretning at tilbyde relativt hje renter p aftaleindskud, da de dermed kan indfri dyre-

re lnefinansiering fra ln, der grundet deres strrelse, ikke er omfattet af indskydergarantifonden.

VI m alts konkludere at indskyderne i bankerne, er de store vindere af de kraftige fald i pengemarkeds-

renten, mens bankerne lider tab, som de forsger at rette op p med hjere gebyrer. Disse forhjede geby-

rer modsvarer dog ikke tabene p indlnsforretningen. Det vil derfor vre nrliggende for banker at for-

lange en pris for de fordele en indskudskonto og de fordele en netbank giver anledning til. Dvs. flere geby-

rer, hvilket vil ramme indskyderne, for at kompensere for indlnsunderskuddet. Dette er dog et meget fl-

somt emne for bankerne, da der er meget stort fokus fra medierne p ekstra gebyrer, og dette vil give den

enkelte bank et endnu vrre ry, end den allerede har. Hvis bankerne i stedet kan hente pengene ind p

udlnssiden uden synderlige problemer, vil de hellere foretrkke dette.

6.4.2 Lntagere i banken

Som nvnt i afsnittet om bankernes udlnsforretning er bankernes samlede udln fra 2008-2013 faldet

med 13 procent. Alligevel er bankernes dkningsbidrag p udln efter hensttelser i samme periode vok-

set jvnt fra 0,5 mia. kr. til 31,7 mia. kr. Dette har gjort udlnsforretningen til den mest indbringende for-

retning for banken, som i 2013 udgr 82 % af bankernes samlede dkningsbidrag.

Dette kunne forklares ved en forget profit p enkelte udln som flge af, at pengemarkedsrenten er faldet

kraftigt gennem krisen, og at bankerne ikke har ladet udlnsrenten falde tilsvarende. Dermed er det reelt

set udlnskunderne, der betaler for bankernes tab p indlnskunderne.

10 Flere banker pr. 03-04-2014. Data 11 Gennemsnittet fra den 9/3-2014-9/4-2014. Investing.com 12 Garantifonden for Indskydere og Investorer. (2013). Hvordan er mine penge og vrdipapirer sikret ved konkurs?

_____________________________________________________________________________Side 32 af 58

I det flgende gennemgr vi bankernes gennemsnitlige udlnsmarginaler. Data stter desvrre begrns-

ninger p denne gennemgang. Kilden til data er bankernes rsregnskaber, der desvrre alene oplyser om

de samlede udln, renteindtgter herp og nedskrivninger p udln. Det havde vret naturligt og nskeligt

i betragtning af udlnsomrdets omfang og vigtighed, at bankerne eksempelvis ogs var pligtige til at ud-

specificere oplysningerne p private ln, erhvervsln og engrosln/finansielle virksomheder. Vi er dog p

baggrund af oplysninger fra Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank i stand til at give et groft skn p

betydningen heraf.13

Frst baserer vi os dog p summariske tal.

Vi udlader, som for indlnsmarginalerne at medregne reversudln, som er den anden side af repoindln.

Her kber man et vrdipapir med aftale om tilbagesalg senere. Dette kan sammenlignes med tilsvarende

investeringer i korte statsobligationer, og man fr sledes en udlnsrente, der er for lav. Vi har to fordele

ved at udelade reversudln. Frst fr vi en mere relevant udlnsrente for de almindelige udln. Det er sam-

tidig ogs kun de strste banker, der beskftiger sig med reversudln, dermed ville de store banker f en

for lav udlnsmarginal i forhold til de sm banker, ved efterflgende sammenligning.

Hvis der var perfekt fri konkurrence om udlnene, ville bankernes gennemsnitlige udlnsrente blive fastlagt

ved.

(1): = + +

.

Hvilket s giver

(1): = = +

Derudover har bankerne indtgter ved lnesagsbehandling, som bliver konteret under gebyrer og provisi-

oner.

I 2006 og 2007 var den gennemsnitlige udlnsmarginal p 1,6 procentpoints for bankerne. Vi ved ikke,

hvordan dette spnd fordelte sig mellem forventede nedskrivninger og hndteringsomkostninger og risi-

koprmie p udlnet. Selv med dagens erfaringer og det forhold, at de faktiske hensttelser var nul, og

der endda var tilbagefrsler fr krisen, har vi svrt ved at tro, at de forventede nedskrivninger var lavere

end 0,6 procentpoints. Hermed fr vi et skn over bankernes hndteringsomkostninger og risikoprmie p

13 Citat fra notat af Johannes Raaballe (2014) Bankens indskydere og lntagere

_____________________________________________________________________________Side 33 af 58

-1,00%

0,00%

1,00%

2,00%

3,00%

4,00%

5,00%

6,00%

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Udlnsmarginal samt pengemarkedsrenteVrdivgtet (Figur 20)

Udlnsmarginal Pengemarkedsrente

udlnet p hjest 1,0 procentpoint. Til sammenligning har vi, at udlnsmarginalen p tilsvarende korte real-

kreditln i rene op til bankkrisen udgjorde knap 0,5 procentpoints14. Hvis vi sknner, at de forventede ned-

skrivninger i realkreditten udgjorde 0,15 procentpoints har vi, at de tilsvarende hndteringsomkostninger

og risikoprmie p realkreditudln udgjorde 0,35 procentpoints. Det er ogs svrt at tro at bankernes

hndteringsomkostninger er specielt strre end for realkreditinstitutterne, og dermed sknner vi alts en

vsentligt hjere risikoprmie for bankerne.


I figuren ovenfor er afbilledet udlnsmarginalen samt pengemarkedsrenten. Udlnsmarginalen er opgjort

vrdivgtet, havde det vret ligevgtet, ville tallene vre endnu mere dramatiske. Mens vi ser store fald

i pengemarkedsrenten over perioden, hvilket ger udlnsmarginalen, ser vi ikke efterflgende nogen reelle

fald i udlnsmarginalen. Udlnsmarginalen stiger derimod kraftigt op til et niveau p 4 procentpoints godt

60 % af stigningen finder sted i 2009, mens 40 % finder sted i 2012. Disse r er ogs dem med de kraftigste

fald i pengemarkedsrenten, som s ikke gives videre til lntagerne. Dette kunne der jo vre en grund til,

eftersom at de faktiske hensttelser p udlnene viste sig at vre langt hjere end de forventede 0,6

procent fr bankkrisen. Dermed skal udlnsmarginalen forges som flge af undervurderede hensttelser.

Baseret p ovenstende og antagelsen om perfekt fri konkurrence mellem bankerne vil udlnsmarginalen

efter hensttelser vre defineret som flgende:

(2): = =

.

14 Nationalbanken. (2013). Finansiel stabilitet 2013

_____________________________________________________________________________Side 34 af 58

-0,50%

0,00%

0,50%

1,00%

1,50%

2,00%

2,50%

3,00%

3,50%

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Udlnsmarginal efter hensttelserVrdivgtet (Figur 21)

Udlnsmarginal Teoretisk udlnsmarginal Hensttelsesprocent

Som alts skulle vre i strrelsesordenen 1 procent hen over den danske bankkrise. Da vi ikke kender ban-

kernes forventede hensttelser, erstatter vi i ovenstende de forventede med de faktiske hensttelser

under bankkrisen. I figuren herunder har vi afbildet den tidsmssige udvikling i den faktiske udlnsmarginal

efter nedskrivninger, den teoretiske udlnsmarginal efter hensttelser p 1 procent og bankernes faktiske

hensttelsesprocent.


Vi bemrker, at udlnsmarginalen efter hensttelser stiger kraftigt fra r 2008 for at ende p 3,04 procent

i 2013. Alts godt 2 procentpoints over den teoretiske udlnsmarginal p 1 procent. Vi ser ogs, at banker-

nes hensttelsesprocent er kraftigt faldende fra 2009 af. Dermed ser vi, at til trods for at udlnene er ble-

vet mindre risikable, alligevel kraftigt stigende udlnsmarginaler efter hensttelser.

Vi kan ogs se p sprgsmlet fra en anden vinkel. Som et skn p bankernes forventede hensttelsespro-

cent bruges i stedet bankernes faktiske hensttelser over de sidste to konjunkturcykler. I henhold til Dan-

marks Nationalbank (2013)15 og Baldvinsson mfl. (2011)16 er den gennemsnitlige rlige hensttelsesprocent

i konjunkturcyklen fra 1994 til i dag p 0,6 procentpoints og for de to konjunkturcykler fra 1984 til i dag

knap 0,9 procentpoints. Vi har ingen god grund til at vlge den ene frem for den anden, s af robusthensyn

vlges den hjeste hensttelsesprocent. Hvilket fra (1b) giver en udlnsmarginal p 1,9 procent (0,9 + 1). I

2013 har vi sledes at udlnsmarginalen er 2,1 procentpoints for hj (4 1,9). Her skal det bemrkes, at

hensttelsesprocenten for 2013 var p knap 1 procent.

15 Nationalbanken. (2013). Finansiel stabilitet 2013 16 Baldvinsson, C mfl. (2011). Dansk Bankvsen

_____________________________________________________________________________Side 35 af 58

Bankkrisens store private tabere ud over aktionrerne, er sledes lntagerne i bankerne. Det er alts lyk-

kedes for bankerne at stabilisere indtjeningen ved at forhje udlnsrenterne relativt til pengemarkedsren-

ten. Ved perfekt fri konkurrence ville udlnsrenterne flge svingene i pengemarkedsrenten, dette er langt

fra tilfldet, hvilket tyder p, at der er for lidt konkurrence om lntagerne i banksektoren. Det har ofte

vret fremfrt, at der ikke er noget pengepolitisk rderum i Danmark, da den danske krone er bundet op

p euroen. Dette stemmer ikke overens med de faktiske observationer. Den korte rente er faldet med 5,29

procentpoints fra fr bankkrisen, og lidt over halvdelen af dette rentefald er kommet lntagerne i bankerne

til gode17. Der kan sledes argumenteres for, at der er et vsentligt (uudnyttet) pengepolitisk rderum i

Danmark. De hje udlnsrenter har formentlig haft en afsmittende effekt p realkreditudlnene. Sammen-

lignet med fr bankkrisen er realkredittens bidragssatser mv. (udlnsmarginalen) forget fra knap 0,5 pct.

points til knap 1,0 pct. Points, samtidig med at realkredittens faktiske rlige nedskrivningsprocenter ligger i

underkanten af 0,2 pct. points. Denne forgelse af bidragssatser er formentlig muliggjort af bankernes hje

udlnsmarginaler. Fr bankkrisen gav en bidragssats i realkreditten i underkanten af 0,5 pct. points grund-

lag for en pn og stabil nettoindtjening. Eksempelvis Nykredit havde i perioden 2003 2007, hvor Nykredit

i hovedtrk alene drev realkreditvirksomhed, en rlig indtjening p 4,3 4,5 mia. kr. fr skat.18 De efterfl-

gende magre regnskabsresultater for Nykredit skyldes alene tab uden for de egentlige realkreditaktiviteter.

Dermed kan det ikke umiddelbart retfrdigres at bidragssatserne er get af andre grunde end svkket

konkurrence.

6.4.3 Private- og erhvervslntagere i banken

Som tidligere nvnt kan vi ikke p baggrund af data fra bankernes regnskaber skelne mellem udln til pri-

vate og erhverv. Dermed kan vi heller ikke sige, om en af disse grupper er ramt hrdere af bankernes hje

udlnsrenter end den anden. Vi er imidlertid i stand til at give et kvalificeret skn herp med udgangspunkt

i data fra Danmarks Nationalbank (2013)19 og Finanstilsynet (2013)20.

Med udgangspunkt i Finanstilsynets data (2013) deler vi bankernes udln op i udln til private og udln til

erhverv. I 2012 udgjorde udln til private 34 pct. og udln til erhverv 66 pct. Reversudln indgr formentlig i

Finanstilsynets data, idet hele godt 25 pct. af de samlede udln gives til finansielle virksomheder, og p

disse udln henst

Documents

BA-Opgave Sait Og Mathias