Bedre kommuner og regioner med IT

Valg til kommuner og regioner 2009

BEDRE

OG REGIONER

INDHOLD

Giv borgerne bedre muligheder med online løsninger ………………………………………………………………………………………….... s. 3

Styrk børnenes kompetencer med mere it i folkeskolen ……………………………………………………………………………………….… s. 6

It kan forbedre sundhed og ældreomsorg ………………………………………………………………………………………………………….…… s. 8

Grøn it er godt for miljøet ……………………………………………………………………………………………………………………………….….… s. 11

Tryghed på nettet …………………………………………………………………………………………………………………………………………………. s. 14

Valg til kommuner og regioner 2009

BEDRE KOMMUNER

OG REGIONER MED IT

INDHOLD




……………………………………………………………………………………………………………………………….….… s. 11


KOMMUNER

MED IT




……………………………………………………………………………………………………………………………….….… s. 11


Side 2

Valget til kommunalbestyrelserne og regionsrådene den 17. november står for døren.

Valgkampen er allerede skudt i gang. Hvorfor ikke føre valgkamp med temaet: Mere og bedre

brug af it i kommuner og regioner?

En politisk prioritering af bedre brug af it kan føre til:

• Øget kvalitet i serviceydelserne for borgere og virksomheder

• En moderne og attraktiv arbejdsplads

• Frigørelse af penge og personale til borgernære serviceopgaver

Vi er vant til at betjene os selv ved computeren med shopping på nettet og netbank. Vi

forventer, at kontakten med kommunen og regionen kan klares online. Det gælder når vi

flytter, skriver barnet op til skole, søger om dagpenge og så videre.

Det er attraktivt at arbejde i en moderne kommune eller region. Gode it-løsninger kan være

svaret på fremtidige flaskehalse, hvor mange går på pension.

Ved at effektivisere driften i administrationen og øge borgernes mulighed for online

selvbetjening kan kræfterne frigøres fra administration til områder med borgernære services.

DI ITEK har i denne folder samlet en række bud på, hvordan løsninger med brug af it, tele,

elektronik og kommunikation hjælper kommunerne og regionerne med deres udfordringer.

Jeg håber, at den kan være til inspiration i valgkampen og ikke mindst bagefter, når de

politiske visioner skal føres ud i livet.

God læselyst og god valgkamp.

Med venlig hilsen

Tom Togsverd

Direktør

FORORD

Side 3

Med online services kan rådhuset være åbent hele døgnet alle ugens dage. Det giver mere

tilfredse borgere og samtidig mulighed for at frigøre medarbejdere til områder med

borgernære services.

Det hele starter med en velfungerende hjemmeside, der samtidig kan være en del af

markedsføringen af kommunens og regionens attraktioner og erhvervsmuligheder. Jo mere

borgere og virksomheder selv kan finde ud af - ved at orientere sig om regler, tilbud og

muligheder - og ved selv at ekspedere sagerne fra sin egen computer - des mere tilfredse

bliver de.

ONLINE SELVBETJENING

- Hvordan får vi mest for pengene?

Jobcenter nedbringer antallet af sager med it-system

Jobcenter Nordfyn har nedbragt antallet af sygedagpengesager med 27 % på kun et halv år.

It-systemet WorkBase Jobcenter sørger for direkte kommunikation mellem Jobcentret og

ydelseskontoret. Dette minimerer fejl.

Guiderne i WorkBase Jobcenter sørger for, at tidspunkterne for kontakt til staten

overholdes, så der ikke mistes statsrefusion. De nødvendige opgaver popper automatisk op

på skærmen, så de kan løses og ikke bliver glemt.

Et godt eksempel

Side 4

Staten laver flere online systemer som f.eks. borger.dk. Men indgangen hertil kan være

kommunens eller regionens hjemmeside.

Ekstra service giver øget kvalitet for borgere

Der findes allerede flere områder, hvor der er udviklet programmer til at betjene borgerne:

• Indskrivning i skoler og daginstitutioner

• Den løbende kontakt mellem skole og forældre

• Beregning af pensioner og boligydelse

• Bookning af idrætsfaciliteter

• Flytteadministration

• Tidsbestilling hos ambulatorier og læger

Disse løsninger giver borgerne mulighed for selv at ordne meget af papirarbejdet med

kommunen, når det passer ind i en travl hverdag. Mange kommuner er heldigvis kommet

langt - men ikke alle. Og der er uanede muligheder.

”Husk din aftale på afd. F i morgen kl. 10.00”

Som en ekstra service - og for at sikre, at aftaler overholdes - kan kommunen eller regionen

tilbyde en SMS-service, hvor borgeren f.eks. dagen før adviseres om det aftalte

mødetidspunkt. Der er eksempelvis mange læger og sygeplejersker, som venter forgæves på

patienter, som ikke møder ind til det aftalte tidspunkt til en behandling på et hospital.

Online indskrivning i skolen

Lad forældrene indskrive deres barn i børnehaveklasse via kommunens hjemmeside.

Løsningen findes og bruges allerede af en del kommuner. Forældrene oplever en moderne

betjeningssituation, og kommunens skoler og skoleforvaltning får hurtigt og uden

tastearbejde et rigtig godt overblik over tilmeldingerne til næste års børnehaveklasser.

Et godt eksempel

Forældre snakker med pædagoger, skolelærer og skoleinspektør over nettet

Et it-system kan bruges i kommunernes SFO'er. Systemet forbinder SFO-personale, børn og

forældre i fælles kommunikation via internet og SMS. Alle involverede parter er informeret

om, hvor børnene er, og hvilke vilkår der gælder for dem. Der er fælles ”notesblok” om

børnenes allergi og eventuelle medicinering. Fælles aftalekalender om ferier og andre

begivenheder. Online information: Er Maja stadig i SFO’en, eller er hun gået hjem? Var det i

dag, de skulle på skovtur?

På mange skoler taler forældre med lærerne og skoleinspektøren via et intranet. På den

måde kan forældre være mere med i deres børns skolegang. De kan holde sig orienteret og

få kontakt med klasselæren f.eks. ved at skrive en besked om aftenen, når børnene sover.

Et godt eksempel

Side 5

Bud på mærkesager - Online selvbetjening

• Sæt strøm til sagsbehandling af byggesager, miljøgodkendelser og

sygedagpenge

• Indfør mere selvbetjening for borgere og virksomheder med flere blanketter

på nettet og andre online løsninger

• Få mere dialog med borgere og virksomheder f.eks. med elektronisk

klageadgang på nettet

ABT-FONDEN: Udnyt mulighederne

Fonden til investeringer i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) blev oprettet som

en del af finansloven 2008. Offentlige institutioner kan søge om medfinansiering til

projekter, hvor teknologi bruges til at gøre en serviceydelse bedre eller billigere.

En af Danmarks store udfordringer er, at der i fremtiden ikke vil være nok medarbejdere i

den offentlige sektor til at løse og udføre alle arbejdsopgaverne. Det offentlige er nødt til at

indføre kloge løsninger, der fører til, at vi kan gøre mere med de samme ressourcer. Det kan

ny teknologi hjælpe med.

Kommuner med en god idé og som mangler en privat partner er altid velkomne til at

kontakte DI ITEK, så kan vi hjælpe med match-making.

Få hjælp fra

ABT-FONDEN

Side 6

Vi ønsker alle at give børnene de bedste forudsætninger for at klare sig i morgendagens

samfund. Mange arbejdspladser forudsætter evnen til at begå sig med computer,

mobiltelefon og internet. Forsøg i kommuner viser, at indlæring er bedre, når det kan

tilpasses den enkelte elev. Det kan ske med brug af it.

For at få den bedste undervisning af eleverne kræver det en god it-infrastruktur med hurtige

computere, der virker. Lærerne skal også være gode til at undervise med it.

IT I FOLKESKOLEN

- Hvordan sikres børns it-kompetencer?

Lær spansk og tysk direkte på computeren

I Rødovre Kommune kan hver elev træne sprogudtale med hjælp af en computer. Med

sprogundervisning på computeren kan eleverne på 6 måneder lære det, der tidligere tog 3

år.

Tidligere lærte gymnasieelever sprog i skolens ”sprog-lab” med et bånd, der blev spolet

frem og tilbage manuelt. I dag kan det gøres meget mere smart på computer og nettet.

Et godt eksempel

Side 7

Skolernes it-infrastruktur er for dårlig

En undersøgelse viser, at udbredelsen af undervisning med brug af computer og internet

strander på en dårlig it-infrastruktur. De trådløse netværk er ustabile eller kapaciteten er

ikke stor nok i internetopkoblingen. Andre steder skal klassens computere transporteres

over lange afstande, inden de kan bruges. Der er brug for mere professionel drift af

skolernes it-udstyr og infrastruktur. Det kunne varetages af en privat virksomhed, som havde

ansvaret for, at alle computere fungerede hver dag. Børnene kunne også få lov til at bruge

deres egen computer i skolen.

It i undervisningen

Folkeskolens mål om at give den enkelte elev viden og færdigheder kan nås på mange

måder. Med brug af it bliver det nemmere at leve op til målene for folkeskolen og gøre

undervisningen mere tidssvarende og unik for hver enkelt elev. Den faglige undervisning

forbedres simpelthen. Der er et stort potentiale i digitale læremidler, men alt for mange

skoler holder sig tilbage med at anskaffe disse nye typer af læremidler. Langt størstedelen af

skolernes budgetter til læremidler anvendes til bøger og papir.

Adam Oehlenschläger på computeren

Der findes it-baserede læremidler, som indeholder et helt undervisningsforløb på flere

klassetrin. Eksempelvis findes et læremiddel, som dækker danskfaget på 5. og 6. klassetrin i

folkeskolen.

Det it-baserede læremiddel erstatter tidligere slidte bøger og krøllede papirkopier. Systemet

har vægt på læsning og litteratur med inddragelse af tekster fra den danske litteraturkanon

for folkeskolen, herunder Adam Oehlenschäger og hans guldhorn.

Et godt eksempel

Bud på mærkesager - It i folkeskolen

• Skolerne bør anvende flere it-baserede undervisningsmidler og

undervisningsformer

• Lærerne skal rustes til at kunne undervise eleverne med brug af de nye typer

af læremidler og undervisningsformer

• Styrket it-infrastruktur er en forudsætning for en moderne skole

Side 8

For patienter og pårørende giver brugen af it, elektronik og dialog nye muligheder for bedre

behandlinger. De nye teknologier kan hjælpe patienter og pårørende til at overvåge deres

egen sygdom og samtidig kommunikere med sundhedspersonalet hjemmefra.

Kvaliteten i behandlingen stiger med brugen af it, online og elektroniske løsninger. Brugere

og pårørende oplever en mere sammenhængende behandling, når sundhedspersonalet har

bedre overblik over behandlinger, undersøgelser og diagnoser.

Ny teknologi er også med til at gøre dagligdagen nemmere for sundhedspersonalet.

Vagtplanen kan lægges på en nemmere måde, og kirurgen kan træne en vanskelig operation

ved hjælp af it og elektronik før operationen gennemføres.

SUNDHED OG ÆLDREOMSORG

- Hvordan får vi råd til mere?

Patienter med kroniske sygdomme får hjælp til at leve med sygdommen

I Region Fyn får patienter med rygelunger en ”patientkuffert” til rådighed i hjemmet.

Kufferten indeholder teknisk, medicinsk udstyr, der kan bruges til f.eks.

videokommunikation med læge og hospital. Brug af medicinsk udstyr, der opdaterer

informationer online via mobilt bredbånd er med til at hjælpe patienter med at overvåge

deres sygdom i dialog med sundhedspersonalet.

Det er især relevant for patienter med rygelunger eller diabetes, som har brug for

kontinuerligt kontakt med læge/hospital. Brugen af det medicinske udstyr kan nedbringe

antallet af sengedage på hospitalet og medvirke til, at patienten får det bedre i hjemlige

omgivelser.

Et godt eksempel

Side 9

Den fremtidige mangel på medarbejdere kan imødekommes ved at øge brugen af it og

elektroniske løsninger. De sparede hænder kan bruges til at hjælpe den del af borgerne, der

har det svært med at bruge it.

Telemedicin: Giv patienten information om sygdommen i hjemmet

Telemedicin handler om, at f.eks. diabetespatienter med brug af ny teknologi får hjælp til at

håndtere deres sygdom i eget hjem. Telemedicin kan også bruges inden for ældreomsorg med

online "overvågning/kontakt”, som skaber tryghed hos ældre og sikrer dem længere i eget

hjem. Telemedicinske løsninger kan effektivisere pleje af ældre ved f.eks. overvågning af et sår

via et webkamera, overvågning af indtagelse af medicin, ældre "alarm" (med kamera) ved

faldulykker med videre.

Sundhedscentre: Lægen stiller diagnosen på distance

Med en ny sygehusstruktur kommer udfordringen med at skabe tryghed knyttet til akut

sygdom for borgere, der bor langt fra et sygehus. Med ambulancer, der har it til at overvåge en

akut patient og udstyr til at sende blodprøven direkte til hospitalet, kan hospitalet stå klar i

modtagelsen, så snart bilen ankommer.

Når det gælder ikke-akutte tilfælde kan der skabes bedre behandlingsmuligheder lokalt i form

af et lokalt sundhedscenter. Ikke-akutte patienter kan på den måde få en ”diagnose på

distance”, hvor patienten møder på et lokalt sundhedscenter og får taget billeder og

blodprøver. Herefter sendes disse billeder og prøver til en specialist, som kan sidde et andet

sted i landet.

Psykiatrisk behandling på distance

Psykiatrien i Næstved er mere effektiv og borgernær ved hjælp af telekonferencer. Frem for

at psykiater og patient skal spilde tid på transport og ventetid, mødes de ansigt til ansigt på

skærmen.

Patienten får tryghed i eget hjem og psykiateren er på sit kontor, hvor hun efter en kort

pause er klar til næste patient på skærmen eller får en ”second opinion” fra en kollega et

helt andet sted.

Et godt eksempel

Lægen giver sparring til sygeplejersken via mobil og it

I Region Syddanmark gives borgerne tryghed ved løbende at tilse dem i eget hjem. En

sygeplejerske tilser patienter med fodsår i eget hjem med fuld opbakning fra en specialist på

sygehuset. Teknologien er en mobiltelefon og et it-system med en database, hvor

specialisten uafhængigt af tid og sted kan gennemse billederne af fodsår. Dernæst kan

specialisten rådgive sygeplejersken om den videre behandling.

Et godt eksempel

Side 10

Overblik til behandler og patient – elektronisk vandrejournal til diabetesbehandling

Med en tværfaglig, tværsektoriel webbaseret diabetesjournal, kan der bygges bro mellem

journalsystemerne hos de enkelte behandlere. Journalen understøtter det tværgående

samarbejde mellem klinikere og giver alle, inklusiv patienten selv, adgang til de samme,

opdaterede oplysninger.

Ét samlet oversigtsbillede giver hurtigt overblik over den enkelte patients aktuelle situation

samt status over undersøgelser og behandlinger hos alle behandlere. Journalen indeholder

oplysninger om f.eks. laboratorieresultater, behandlinger og insulinforbrug.

Et godt eksempel

Bud på mærkesager - Sundhed og ældreomsorg

• Mere ”telemedicin”, hvor patienten overvåger sin sygdom i samarbejde med

sundhedspersonale

• Mere ”diagnose på distance” med etablering af lokale sundhedscentre, der er

opkoblet til specialister, der via video, højt opløselige billeder og webkamera

stiller diagnosen

• Medarbejdere i borgernære services skal bruge tiden på borgerne

En stor del af en praktiserende læges tid går med simple, ”rutine” undersøgelser, små skader

og ”ondt i halsen”. I tider med mangel på læger og et ønske om at udnytte nuværende

lægelige ressourcer kan der etableres lokale sundhedscentre.

I disse centre kan den første visitering ske af en sygeplejerske og derefter af en praktiserende

læge. Ved yderligere behov for diagnose kan lægen kontakte en døgnbemandet ”specialist-

enhed” f.eks. på et hospital.

Specialistcentraler på sygehusene kan være bemandet med erfarent personale, der via

realtidsmålinger, videokonferencer og højt opløselige billeder sidder klar til at støtte deres

store opland af kommuner og andre regioner.

Lettere administration: Sundhedspersonale skal ikke drukne i administration

Eftersom sygehuse arbejder døgnet rundt, syv dage om ugen bruges der meget tid blandt

sundhedspersonale til vagt- og skemalægning. Brugen af it kan understøtte denne opgave på

tværs af faggrænser på sygehuse. Ved at indlægge kompetencer og overenskomster kan

systemet guide planlæggeren gennem opgaven og gøre det muligt for de enkelte

medarbejdere at bytte vagter til gavn for arbejdsglæden. For at minimere lægernes tid foran

computere er det vigtigt, at systemerne kan ”tale sammen”, at der bruges ”tale-

genkendelse” og håndholdte computere.

Side 11

GRØN IT

- Kan teknologien hjælpe klimaet?

Klimaudfordringen stiller krav til os alle om at reducere energiforbruget og dermed

udledningen af CO2. Samtidig er der store besparelser at hente.

It og andre elektroniske løsninger kan være med til at sikre den grønne profil: Smarte målere,

der sikrer en konstant temperatur i lokalet, bedre overvågning af el-, vand- og varmeforbrug

samt energirigtige indkøb af f.eks. computere kan alt sammen bidrage til at nedbringe

udledningen af CO2. Ny teknologi og nye adfærdsnormer kan bidrage væsentligt til at nå disse

mål.

Øget brug af distancearbejde og videokonferencer sparer transport

Transport er en energikrævende post i klimaregnskabet og bør reduceres så vidt muligt. Dette

kan ske ved at tilbyde hjemmearbejdspladser og tillade hjemmearbejdsdage for de

medarbejdere, hvor arbejdet tillader det. Det kan også ske ved i højere grad at anvende

videokonferencer end rejser for ansatte og kommunalpolitikere.

Side 12

Overblik over energiforbrug giver bedre beslutningsgrundlag

Evnen til at handle energieffektivt kommer i første omgang ved at skabe sig overblik over det

eksisterende energiforbrug. Derfor bør der i langt højere grad installeres målere på alle

energiforbrugende enheder, f.eks. ventilationsanlæg, der ofte er store ”energislugere”. Med

smarte målere kan disse informationer opsamles og indgå i automatiske styringsløsninger -

eller som beslutningsgrundlag for kommunalbestyrelsen eller regionsrådet.

Brug energien intelligent

Når overblikket over energiforbruget er skabt, er der grundlag for at prioritere. Også her kan

teknologien hjælpe ved at prioritere, hvornår en opgave skal udføres. På den måde bruges der

ikke mest energi på det tidspunkt, hvor der er størst belastning, og hvor det dermed er dyrest

at producere den enkelte enhed energi.

Video i stedet for rejse

En norsk undersøgelse har vist, at det offentlige kan spare 350 mio. kr. om året ved at

omlægge rejser til videokonferencer. Udstyret er blevet væsentligt billigere. I mange

situationer kan et simpelt webkamera være løsningen. God software sikrer en god

oplevelse.

Seneste skud på stammen er 3D-udstyr med direkte øjenkontakt og en oplevelse af nærvær,

som er helt på højde med fysiske møder.

Et godt eksempel

Få styr på driften

Hvor meget strøm bruges? Hvor meget CO2 udleder it-udstyret på det lokale rådhus? Hvor

meget kunne man spare ved at samle mange it-servere i ét anlæg? Kan det betale sig at

outsource driften til en ekstern leverandør?

Det kan it og elektronik hjælpe med.

Overblik

Slukker lyset af sig selv?

Slukkes lyset i institutionerne og it-udstyret på rådhuset automatisk om natten, hvor ingen

bruger det? Hvilke rutineopgaver kan man automatisk afvikle om natten? Er de kommunale

og regionale opvarmningssystemer intelligente, så de kan styre sig selv - f.eks. natsænkning

af temperatur?

Det kan it og elektronik hjælpe med.

Overblik

Side 13

Besparelsen deles mellem den offentlige part og den private

En række virksomheder - de såkaldte energi-service-selskaber ( ESCO’s) har specialiseret sig

i at overtage ansvaret for rådgivning, modernisering og efterfølgende drift af kundens

energiforbrugende systemer.

På den måde kan der spares mest muligt på energien. Virksomheden og den offentlige part

indgår en langtidskontrakt om at dele den nettobesparelse, der opnås på grundlag af

omlægning af driften.

Virksomheden påtager sig risikoen. Som oftest tjener kommunen eller regionen penge på at

bruge en ESCO. Og energiforbruget og det deraf følgende CO2 udledning reduceres.

Et godt eksempel

Bud på mærkesager - Grøn it

• Lav flere grønne indkøb af computere, kopimaskiner mv.

• Udskift gammelt it-udstyr og software med nye anlæg og software, der bruger

mindre strøm

• Overvåg forbrug af el, vand, varme, kloak automatisk - og styr forbruget

Side 14

TRYGHED PÅ NETTET

- Hvordan undgår vi misbrug?

Borgerne skal føle sig trygge ved at bruge de online services, som kommunen og regionen

tilbyder. Borgernes informationer og data skal sikres bedst muligt og systemerne skal indrettes

således, at borgerne kan være sikre på, at følsomme data ikke misbruges.

Sørg for, at sikkerheden er i orden

Dansk Standard har formuleret en standard for, hvad der skal forstås ved god

informationssikkerhedsskik.

Alle statslige myndigheder er allerede forpligtet til at efterleve denne standard, og staten har

udarbejdet en række værktøjer til at implementere standarden. Dem kan kommuner og

regioner med fordel udnytte. Ved at efterleve standarden kommer man systematisk igennem

alle discipliner inden for informationssikkerhed f.eks. sikring af netværk, efteruddannelse af

medarbejdere og backup.

Hold dig opdateret

Følg den gældende standard for informationssikkerhed: DS 484 Standarden for

Informationssikkerhed: www.ds.dk

Overblik

Side 15

Minimer borgernes risiko ved at afgive data

Risikoen for, at data misbruges, minimeres hvis de konkrete data ikke er knyttet til den

enkelte borger, når data lagres eller sagsbehandles. Dette kaldes at beskytte borgernes

privacy.

Der er en række metoder til at gøre dette. Fælles for metoderne er, at borgeren selv eller i

samråd med en betroet part bestemmer hvornår, der skal skabes en forbindelse mellem de

pågældende data og borgerens identitet.

Analyser om systemerne indrettes fornuftigt

Når borgernes private forhold skal beskyttes, er det ofte en fordel at gøre det allerede, når et

nyt system planlægges, eller når der sker ændringer af et system. Det anbefales, at man ved

alle systemændringer eller nyindkøb gennemfører en konsekvensvurdering af, hvad systemet

betyder for borgernes private forhold.

En skabelon til at gennemføre en konsekvensvurdering er på vej fra Økonomi- og

Erhvervsministeriet. Hvis du har interesse for dette, kan du kontakte DI ITEK, der er involveret

i sagen.

Blodprøven får et ”dæknavn”

Når en borger får taget en blodprøve hos den praktiserende læge kan

lægen "pseudonymisere" prøven ved at give den et nummer, som kun lægen og patienten

kender.

Prøven analyseres på et laboratorium, og en diagnose kan stilles, uden at man kender

patientens identitet. Lægen får prøven tilbage og kan via nummeret skabe forbindelsen til

den pågældende patient og iværksætte en behandling.

På den måde er borgerens data bedst tænkeligt beskyttet, fordi de under hele

sagsbehandlingen ikke kan knyttes til hans identitet.

Et godt eksempel

Bud på mærkesager - Tryghed på nettet

• Sørg for, at sikkerheden er i orden

• Minimer borgernes risiko ved at afgive data

• Analyser om systemerne indrettes fornuftigt

VIL DU VIDE MERE?

MERE?VALGKAMPHvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte DI ITEK.

Vi har flere eksempler fra kommuner, der har sparet penge på at bruge it eller opnået, at

kvaliteten er blevet bedre f.eks. i form af kortere sagsbehandlingstid eller bedre dialog med

borgerne.

Hvis kommunen eller regionen har en god idé til et projekt, s

Fonden om, hjælper vi gerne med at finde relevante samarbejdspartner blandt vores

medlemsvirksomheder.

DI ITEK - Direktør - Tom Togsverd - � 3377 3343

VIDE MERE?

VALGKAMP Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte DI ITEK.



Hvis kommunen eller regionen har en god idé til et projekt, som man gerne vil søge ABT


3377 3343 - � [email protected] � itek.di.dk

Side 16



om man gerne vil søge ABT-


Documents

Bedre kommuner og regioner med IT