Befolkningsprognose for Mariagerfjord Kommune, 2011 - 2023 · 2011. 8. 18. · Befolkningsprognose for Mariagerfjord Kommune, 2011 - 2023 Side 4 Center for Plan, HR og Udvikling,

Befolkningsprognose for Mariagerfjord Kommune, 2011 - 2023

Side 2 Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. augus 2011

Indhold

1 Sammenfatning ............................................................................................................................ 3

2 Mariagerfjord Kommune som helhed .......................................................................................... 5

2.1 Historisk udvikling .............................................................................................................. 5

2.2 Boligbyggeriet ..................................................................................................................... 8

2.3 Befolkningsprognosen ....................................................................................................... 10

2.4 Byer og landdistrikter i Mariagerfjord Kommune ............................................................. 12

3 De enkelte aldersgrupper ........................................................................................................... 16

3.1 De unge (17 - 25 årige) ...................................................................................................... 16

3.2 Børnefamilierne (26 - 44 årige samt 0 - 16 årige) ............................................................. 17

3.3 De modne erhvervsaktive (45 - 64 årige) .......................................................................... 21

3.4 Seniorerne (65+ årige) ....................................................................................................... 22

4 Serviceområderne ...................................................................................................................... 24

4.1 Ændrede krav til den offentlige sektor .............................................................................. 24

4.2 Dagplejere og vuggestuer .................................................................................................. 24

4.3 Børnehaver ......................................................................................................................... 26

4.4 Folkeskoler ........................................................................................................................ 28

4.5 Hjemmesygepleje, hjemmepleje, dagcentre og plejehjem ................................................ 29

5 Teknik og forudsætninger .......................................................................................................... 35

5.1 Teknikken i Mariagerfjord Kommunes egen prognose ..................................................... 35

5.2 Fremskrivningsområder i Mariagerfjord Kommune ......................................................... 37

5.3 Udviklingen i boligbyggeriet i 2009 og 2010 .................................................................... 39

5.4 Teknikken i Danmarks Statistiks prognose ....................................................................... 40


Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. august 2011 Side 3

1 Sammenfatning

Mariagerfjord Kommune har oplevet et stigende indbyggertal fra 2004 til 2009, afløst af et faldende

indbyggertal. Befolkningsprognosen viser at faldet i folketallet siden 2009 formentligt er bragt til

ophør, samt at vi på lidt længere sigt kan forvente en vækst i folketallet igen:

Hidtidig og forventet befolkningsudvikling

41.500

42.000

42.500

43.000

43.500

44.000

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Egen prognose

Danmarks Statistik

Historisk udvikling

Figur 1: Hidtidig og forventet befolkningsudvikling

1

Men udviklingen for Mariagerfjord Kommune som helhed er ikke nødvendigvis gældende for alle

de forskellige delområder i kommunen. Vi har i afsnit 2.4 analyseret befolkningsudviklingen i Ma-

riagerfjord Kommunes byer og landdistrikter. De 2 væsentligste konklusioner er:

Området i en nord-syd gående linie fra Rold over Hobro til Onsild er blevet mindst ramt af fi-

nanskrisen. Det kan muligvis skyldes gode transportforhold som motorvej og jernbane, men det

vides ikke med sikkerhed.

Den fremtidige vækst forventes koncentreret i de 6 største byer: Hobro, Hadsund, Arden, Mari-

ager, Assens og Valsgård, samt ved kattegatkysten: Øster Hurup, Als og Helberskov. I resten af

kommunen forventer vi et faldende indbyggertal.

Den væsentligste kilde til kortsigtede udsving i folketallet ligger i til- og fraflytninger. Vi har i kapi-

tel 3 analyseret flyttemønstrene ud fra 4 livsfaser:

De unge, der endnu ikke har fået børn. Vi har anvendt aldersintervallet 17 - 25 årige som det

bedst dækkende i forhold til denne livsfase.

Børnefamilierne. Vi har anvendt aldersintervallerne 26 - 44 årige samt 0 - 16 årige som bedst

dækkende i forhold til denne livsfase. Der kan argumenteres for, at forældre ofte er mere end 44

år, før deres børn flytter hjemmefra. Men vores vinkel er, at i det omfang man overhovedet flyt-

ter, når man er over 44 år, så er fokus / formålet med flytningen af samme karakter som for:

1 Denne og senere referencer til Danmarks Statistiks befolkningsprognose for 2011 er baseret på udtrækket FRKM111 fra statistikbanken. Tilsva-

rende er referencer til Danmarks Statistiks befolkningsprognoser for 2010 og 2009 baseret på udtrækkene FRKM110 og FRKM109.



De modne erhvervsaktive, hvor børnene er flyttet hjemmefra, men hvor livet stadig er bundet

op på forholdet til arbejdspladsen. Vi har anvendt aldersintervallet 45 - 64 årige som dækkende

for denne livsfase.

Seniorerne, der ikke længere er bundet tidsmæssigt eller geografisk af hensynet til en arbejds-

plads. Vi har anvendt gruppen af over 65 årige til at beskrive denne livsfase.

Vores analyser tyder på, at:

Finanskrisen har ikke hæmmet tilflytningen af børnefamilier fra Aalborg, og den har kun i be-

grænset omfang hæmmet tilflytning af de modne erhvervsaktive fra Randers og Rebild. Der er

således grund til at tro, at denne tilflytning kan fastholdes, eller måske endog styrkes.

Finanskrisen har har hæmmet tilflytningen af børnefamilier fra Randers, Århus og København,

men ikke nødvendigvis deres lyst til at flytte til Mariagerfjord. Hvis en vækst i huspriserne gør

det muligt for de nye eller vordende børnefamilier i disse byer at sælge deres boliger uden tab,

da vil vi muligvis igen være en attraktiv bosætningskommune for disse familier.

Deles ændringerne i befolkningstallene op på de nævnte livsfaser / aldersgrupper, tegner sig følgen-

de billede:

Tabel 1: Aldersgrupperet befolkningsprognose

Historisk Egen prognose Danmarks Statistik

2003 2011 2003 - 11 2023 2011 - 23 2023 2011 - 23

0-16 år 9.583 8.935 - 6,8 % 8.292 - 7,2 % 8.244 - 7,7 %

17-25 år 3.865 4.116 + 6,5 % 3.922 - 4,7 % 3.744 - 9,0 %

26-44 år 10.747 9.404 - 12,5 % 8.801 - 6,4 % 8.633 - 8,2 %

45-64 år 11.208 12.392 + 10,6 % 12.464 + 0,6 % 12.410 + 0,1 %

65+ år 6.699 7.722 + 15,3 % 10.005 + 29,6 % 10.112 + 31,0 %

I alt 42.102 42.569 + 1,1 % 43.484 + 2,1 % 43.143 + 1,3 %

Det ses, at børnefamiliernes antal er faldet historisk set, og at netop børnefamilierne udgør den stør-

ste udfordring i forhold til det fremtidige indbyggertal.

Endelig har vi i kapitel 4 analyseret demografiens betydning for udgiftspresset på de store service-

områder. Ifølge disse analyser kan vi fra år 2011 til år 2023 forvente følgende ændringer i det antal

indbyggere, der har krav på / behov for de forskellige ydelser:

- Antal børn i vuggestue / dagpleje alderen - 3,8 %

- Antal børn i børnehave alderen - 6,9 %

- Antal børn i folkeskolealderen - 7,8 %

- Antal gamle over 80 år + 28,4 %

- Antal langtidssyge + 6,4 %

- Antal plejekrævende, hvis alder vægter 1/3 og langtidssyge vægter 2/3 + 13,7 %



2 Mariagerfjord Kommune som helhed

2.1 Historisk udvikling

Mariagerfjord Kommunes folketal og boligbyggeri har siden 2003 udviklet sig således:

Udvikling i folketal og boligbyggeri 2003 - 2011, Mariagerfjord Kommune

01.02.2010:

42.563

01.12.2008:

42.789

01.09.2007:

42.673

01.01.2006:

42.098

01.01.2003:

42.102

01.07.2011:

42.610

41.900

42.000

42.100

42.200

42.300

42.400

42.500

42.600

42.700

42.800

42.900

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Fo

lketa

l

0

50

100

150

200

250

Bo

ligb

yg

geri

Fase 1

Fase 2

Fase 3

Fase 4

Fase 5

Figur 2: Udvikling i folketal og boligbyggeri 2003 - 2011

Det ses af figur 2, at indbyggertallet i Mariagerfjord Kommune har udviklet sig i faser:

1. Perioden 2003 - 2005 er kendetegnet ved et stabilt indbyggertal på godt 42.000.

2. Fra d. 1.1.2006 og frem til d. 1.9.2007 oplevede vi en meget kraftig vækst i indbyggertallet, der

steg med hele 575 indbyggere (1,37 %) på blot 20 måneder.

3. Fra d. 1.9.2007 til d. 1.12.2008 oplevede vi en ganske svag vækst i indbyggertallet, der således

toppede med 42.789 indbyggere d. 1.12.2008.

4. Fra d. 1.12.2008 til d. 1.2.2010 oplevede vi et støt fald på 226 indbyggere på 14 måneder.

5. Fra d. 1.2.2010 har haft en stabil periode, tenderende mod en ganske lille vækst, og ved optæl-

lingen d. 1.7.2011 var vi 42.610 indbyggere.

Figur 2 antyder, at der er en sammenhæng mellem boligbyggeriet og udviklingen i folketallet, med

en tidsforskydning på cirka 1½ år. Og det hænger fint sammen med, at den væsentligste årsag til

kortsigtede udsving i folketallet ligger i til- og fraflytninger:



Til- og fraflytning 2002 - 2010

-500

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Tilflytning

Fraflytning

Netto

Figur 3: Til- og fraflytninger til Mariagerfjord Kommune 2002 - 2010

Figur 3 fortæller, at vi i 2006 - 2008 havde en netto tilflytning af borgere udefra, mens vi 2003 -

2005 og igen i 2009 - 2010 havde nogenlunde balance i til- og fraflytning. Ser vi på til- og fraflyt-

ning hver for sig, ligger niveauerne på 2.000 - 2.500 til- og fraflytninger pr. år. Altså i størrelsesor-

denen 5 % af indbyggertallet i henholdsvis til- og fraflytning hvert år. Der skal således ikke ske ret

store forskydninger i flyttemønstrene, før det giver rigtig store udsving i nettobalancen.

Ser man på de enkelte alderstrin, på tværs af hele perioden, træder andre interessante mønstre frem:

Aldersopdelt til- og fraflytning pr. år, perioden 2002 - 2010

0

40

80

120

160

200

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Tilflytninger

Fraflytninger

Børn Unge Forældre Modne Seniorer

Figur 4: Aldersopdelt til- og fraflytninger pr. år, perioden 2002 - 2010



Det fremgår af figur 4, at der er nogle tydelige aldersforskelle på flyttemønstrene. Først og frem-

mest oplever vi en meget stor fraflytning af unge mennesker. Til gengæld har vi et stort flytteover-

skud når man når 'etableringsfasen' fra cirka midt i tyverne. Det betyder også, at vi har et flytteover-

skud af børn.

Mariagerfjord Kommune har på den baggrund valgt at analysere flyttemønstrene opdelt på 4 alders-

grupper, svarende til 4 forskellige livsfaser:

De unge (17 - 25 årige)

Børnefamilierne (26 - 44 årige samt 0 - 16 årige)

De modne erhvervsaktive (45 - 64 årige)

Seniorerne (65+ årige)

Hvis vi vender tilbage til figur 2, så konstaterede vi, at der er en nær sammenhæng mellem bolig-

byggeriet og udviklingen i folketallet i Mariagerfjord Kommune. Denne sammenhæng kan udvides

til, at udviklingen i indbyggertallet tidsmæssigt er sammenfaldende med først boligboblen og siden-

hen med finanskrisen.2

Tilbage i prognosen fra 2009 argumenterede vi for, at finanskrisen ville få 2 konsekvenser for Mari-

agerfjord Kommune:

− Øget fraflytning af unge, der vælger at tage en uddannelse

− Mindre tilflytning af børnefamilier, der ikke kan sælge deres boliger i storbyerne

Udviklingen i indbyggertallet totalt og i de nævnte aldersgrupper styrker antagelsen om, at finans-

krisen har haft netop disse effekter:

Tabel 2: Aldersgrupperede netto til- og fraflytninger pr. år, 2002 - 2010

De unge Børnefamilierne Modne Seniorer I alt

17 - 25 26 - 44 0 - 16 45 - 64 65 + 0 - 99

2002 - 08 - 198 159 109 66 10 147

2009 - 263 115 35 38 16 - 59

2010 - 209 90 51 56 - 10 - 22

2002 - 10 - 206 147 95 62 8 105

Det ses af tabel 2 at de unges nettofraflytning voksede kraftigt fra gennemsnit 2002/08 til 2009. I

2010 faldt niveauet noget igen, men det lå dog fortsat over niveauet fra 2002/08.

Det ses endvidere, at nettotilflytningen af børnefamilier faldt fra gennemsnit 2002/08 til 2009. Bør-

netilflytningen voksede lidt igen fra 2009 til 2010, hvilket dog ikke gjorde sig gældende for de 26 -

44 årige. Til gengæld er tilflytningen af 45 - 64 årige ved at være tilbage på niveauet fra 2002/08.

2 Der var en jævn stigning i boligpriserne fra 1995 til 2005. Ordet "boligboblen" bruges ofte som betegnelse for den eksplosive vækst i boligpri-

serne fra 2005 til 2007, - og det dramatiske fald fra 2007 til 2009 bliver dermed til "boligboblen der brast".

Finanskrisen startede i USA primo 2007, nåede Europa i august 2007 og Danmark i januar 2008. Den kulminerede i september 2008 med kon-

kursen i investeringsbanken Lehman Brothers og den amerikanske stats overtagelse af kreditinstitutterne Fannie Mae og Freddy Mac. Fra sidst i

september 2008 begyndte 'den store pakkeleg', hvor diverse regeringer udarbejdede pakker til afhjælpning af finanskrisen.



Det er ikke umiddelbart muligt at give en forklaring på udviklingen i flyttebalancen for seniorerne.

Vi har tidligere haft flytteoverskud for denne gruppe, men i 2010 var der flytteunderskud. Flytteom-

fanget er dog under alle omstændigheder meget lille, og der skal ikke flyttes meget for at skubbe

balancen.

Der er således tegn på, at finanskrisen slog hårdest i 2009, men at der allerede i 2010 er om end

svage tegn på en tilbagevenden mod mere normale flyttebalancer.

2.2 Boligbyggeriet

Med 9 års historik er det nu muligt at lave detaljerede analyser af, i hvor høj grad nybyggeri med

forskellige beliggenheder tilflyttes af borgere fra andre kommuner. Der tegner sig følgende billede:

Tabel 3: Tilflytterandele ved nybyggeri i forskellige områder, 2002 - 2010

Område Nye boliger Tilflytterandel Anvendt i prognosen

Sdr. Onsild, rækkehuse 85 63,9 % -

Mariager by 118 32,4 % 32 %

Assens by 48 31,1 % 32 %

Arden by 128 28,5 % 28 %

Hadsund by 192 23,7 % 24 %

Hobro by 542 17,8 % 18 %

Als by 41 17,6 % 15 %

Øster Hurup by 43 12,4 % 15 %

Valsgård by 77 12,1 % 12 %

Ældreboliger (alle) 37 4,7 % 5 %

Øvrige områder 123 22,9 % 23 %

Mariagerfjord Kommune 1.434 24,0 % -

Det ses af tabel 3, at der er stor forskel på om nye boliger kan tiltrække tilflyttere, afhængigt af i

hvilke egne af kommunen, de nye boliger er placeret. I Mariager, Assens og Arden tilflyttes næsten

1 ud af 3 af de nye boliger af tilflyttere. I Hobro er det kun godt 1 ud af 6 nye boliger. Og i Valsgård

endnu lavere, idet kun 1 ud af 8 nye boliger tiltrækker tilflyttere.

Vi har dog ikke undersøgt, om de forskellige tilflytterandele kan skyldes andre forhold end belig-

genheden, - som f.eks. hustyper og / eller huspriser.

Center for Plan, HR og Udvikling har opstillet en forventning til det fremtidige boligbyggeri. For-

ventningen er udarbejdet under hensyntagen til eksisterende planlægning, historiske erfaringer, le-

dige arealer, rummelighed, den offentlige debat, og meget mere. Men det skal kraftigt understreges,

at der er tale om forventninger, - ikke om planer. Nedenstående forventede boligbyggeri angiver

således hverken et minimum eller et maksimum over det fremtidige boligbyggeri, og det er på ingen

måde bindende overfor Byrådets ønsker om antal, typer og placeringer af det fremtidige boligbyg-

geri.



Vi opdeler nybyggeriet i 6 forskellige boligtyper:

Parcelhuse er det mest almindelige boligbyggeri. De forventes stort set over hele kommunen.

Rækkehuse, tæt/lav byggeri og klyngehuse forventes ligeledes mange steder.

Etageboliger forventes i Hobro og Hadsund samt lidt i Mariager, mest som opfyldningsbyggeri.

Ungdomsboliger forventes ikke.

Ældreboliger forventes ikke.

Sommerhuse indgår ikke i beregningerne. Hvis beboerne har fast folkeregister adresse i som-

merhuse, medregnes disse som parcelhuse.

Vi har indregnet følgende forventede boligbyggeri i Mariagerfjord Kommune:

Tabel 4: Det forventede boligbyggeri, 2011 - 2022

Skoledistrikt Boligtype 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

Arden by Parcelhuse 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10

Arden by Rækkehuse 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2

Astrup by Parcelhuse 0 1 0 1 0 1 0 1 0 1 0 1

Rold by Parcelhuse 1 0 1 0 1 0 1 0 1 0 1 0

Rostrup by Parcelhuse 1 0 0 1 0 0 1 0 0 1 0 0

Landområder Parcelhuse 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0

Arden skoledistrikt 14 14 13 14 13 14 14 13 13 15 13 13

Assens by Parcelhuse 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4

Norup by Parcelhuse 0 1 0 0 1 0 0 1 0 0 1 0


Assens skoledistrikt 6 13 12 12 13 12 12 13 4 5 5 5

Bymarksområdet Parcelhuse 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5

Handest by Parcelhuse 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1

Hobro center Etageboliger 0 0 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5

Håndværkerparken Parcelhuse 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2

Håndværkerparken Rækkehuse 0 20 20 20 20 0 0 0 0 0 0 0


Bymarkskolens distrikt 8 27 33 33 33 12 13 13 13 12 13 13

Hadsund by Parcelhuse 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5

Hadsund by Rækkehuse 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5

Hadsund by Etageboliger 5 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10

Hadsund syd by Parcelhuse 0 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10

Hadsund syd by Rækkehuse 0 4 4 8 8 0 0 0 0 0 0 0

Visborg by Parcelhuse 0 1 0 1 0 1 0 1 0 1 0 1


Hadsund skoledistrikt 16 35 35 39 39 31 31 31 31 31 31 31

Als by Parcelhuse 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2

Als by Rækkehuse 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2

Skelund by Parcelhuse 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1

Veddum by Parcelhuse 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0

Øster Hurup by Parcelhuse 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2

Øster Hurup by Rækkehuse 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2

Havbakkeskolens distrikt 8 9 8 9 8 9 8 9 8 9 8 9

Forts.



Skoledistrikt Boligtype 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

Mariager by Parcelhuse 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10

Mariager by Etageboliger 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2


Mariager skoledistrikt 13 13 13 13 13 13 13 13 13 13 13 13

Onsild stationsby Rækkehuse 12 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Sønder Onsild Parcelhuse 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2

Sønder Onsild Rækkehuse 9 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0


Onsild skoledistrikt 23 2 3 2 2 2 3 2 2 2 3 2

Døstrup by Parcelhuse 1 0 1 0 1 0 1 0 1 0 1 0

Hvilsom by Parcelhuse 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1

Hvornum by Parcelhuse 1 0 1 0 1 0 1 0 1 0 1 0

Hobro by nord Parcelhuse 10 10 10 10 10 10 0 0 0 0 0 0

Hobro by nord Rækkehuse 0 0 8 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Hobro by nord Etageboliger 0 0 0 0 0 10 10 10 10 10 10 10

Hobro by vest Parcelhuse 10 11 10 11 10 21 30 31 30 31 30 31

Hobro by vest Rækkehuse 10 14 14 18 18 30 30 30 30 30 30 30

Hobro by vest Etageboliger 0 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4


Rosendalskolens distrikt 34 41 49 45 46 78 76 77 79 77 76 78

Oue by Parcelhuse 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0

Valsgård by Parcelhuse 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8

Valsgård by Rækkehuse 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2

Vebbestrup by Parcelhuse 1 0 1 0 1 0 1 0 1 0 1 0

Øster Doense by Parcelhuse 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1


Valsgård skoledistrikt 11 10 13 11 11 10 13 11 11 10 13 11

Mariagerfjord Kommune i alt 133 164 179 178 178 181 183 182 174 174 175 175

Boliger, der er opført i 2010 eller tidligere, men som endnu ikke er taget i brug, er indregnet i prog-

nosen som nyt boligbyggeri i 2011. Det egentlige nye boligbyggeri i 2011 er således endnu lavere,

end det fremgår af tabellen.

Niveauet for boligbyggeriet i Mariagerfjord Kommune forventes på længere sigt at ligge på knap

180 boliger om året. Der kan naturligvis ske forskydninger mellem årene og mellem områderne,

ligesom det generelle niveau kan stige eller falde i henhold til konjunkturerne og samfundets udvik-

ling i øvrigt. Forventningen er således nedjusteret med cirka 10 boliger om året som følge af finans-

krisen, jf. afsnit 2.1 ovenfor.

Det skal bemærkes, at vi omkring 2015 / 16 forventer en forskydning i Hobro fra Bymarkskolens

distrikt til Rosendalskolens distrikt. Det vil naturligvis være muligt at ændre på skoledistrikterne, så

vi tilpasser skolebørnenes tilgang til skolerne.

2.3 Befolkningsprognosen

Mariagerfjord Kommunes befolkningsprognose forventer at stagnationen i indbyggertallet vil vare

ved frem til og med 2013, samt at indbyggertallet vil begynde at vokse igen fra 2014.



Danmarks Statistik forventer, at stagnationen vil vare frem til og med 2016, og at væksten fra 2017

vil være lidt langsommere om at løbe sig i gang. Begge prognoser forventer dog, at væksten fra og

med 2020 vil være på cirka 90 indbyggere årligt.

Belært af de historiske erfaringer kan det dog ikke understreges nok, at de afgørende forudsætninger

for befolkningsprognosen handler om udviklingen i boligbyggeriet og flyttemønstrene. Dette kan

bedst illustreres ved at sammenholde prognoserne fra 2009 (før indregningen af finanskrisen), fra

2010 (under finanskrisen) og nu fra 2011 (hvor finanskrisen forhåbentligt er ved at slippe sit greb):

Hidtidig og forventet befolkningsudvikling

(sammenlignet med de tidligere års befolkningsprognoser)

41.500

42.000

42.500

43.000

43.500

44.000

44.500

45.000

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Egen prognose 2011 Egen prognose 2010 Egen prognose 2009

Danmarks Statistik 2011 Danmarks Statistik 2010 Danmarks Statistik 2009

Historisk udvikling

Figur 5: Hidtidig og forventet befolkningsudvikling

Det ses, at så sent som i forsommeren 2009 var hverken Mariagerfjord Kommune eller Danmarks

Statistik i stand til at lave bare en omtrentlig indregning af finanskrisens virkninger. Det ses endvi-

dere, at alle prognoser - også dem fra efter finanskrisen - forventer en langsigtet vækst i Mariager-

fjord Kommunes indbyggertal. Der er således fuld enighed om Mariagerfjord Kommunes vækstpo-

tentiale.

Den væsenligste uenighed i prognoserne handler om, i hvor lang tid finanskrisen fortsat vil tilskyn-

de til fraflytning og hæmme tilflytning. Og netop i dette centrale spørgsmål har vi lokalt en mulig-

hed for at påvirke udviklingen, først og fremmest - men ikke alene - gennem en aktiv boligpolitik.



2.4 Byer og landdistrikter i Mariagerfjord Kommune

I Mariagerfjord Kommunes egen prognose (men ikke i prognosen fra Danmarks Statistik) er det

muligt at splitte tallene op på kommunens forskellige byer og landdistrikter:

Tabel 5: Hidtidig og forventet fremtidig udvikling i folketallet i byer og landdistrikter

Område 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2015 2019 2023

Byer:

Hobro 11.095 11.057 11.110 11.125 11.298 11.526 11.633 11.549 11.698 11.829 12.142 12.504

Arden 2.420 2.422 2.437 2.439 2.474 2.425 2.435 2.432 2.464 2.517 2.587 2.670

Hadsund 5.467 5.500 5.523 5.561 5.559 5.574 5.515 5.530 5.545 5.742 5.927 6.108

Mariager 2.351 2.376 2.402 2.386 2.411 2.448 2.450 2.424 2.472 2.512 2.582 2.667

Byer i alt 21.333 21.355 21.472 21.511 21.742 21.973 22.033 21.935 22.179 22.600 23.239 23.949

Landdistrikter:

Ajstrup / Lystrup 174 169 169 172 167 165 171 174 165 159 152 147

Als 1.297 1.303 1.313 1.343 1.340 1.337 1.365 1.322 1.324 1.341 1.339 1.336

Assens / Fladbjerg 2.036 2.029 2.007 1.982 2.002 2.033 2.008 1.987 1.987 2.057 2.146 2.140

Astrup 715 707 692 692 683 686 687 671 674 653 635 617

Brøndum 272 258 275 261 254 243 260 254 248 240 233 225

Døstrup 707 699 700 708 701 708 685 666 673 650 628 611

Glerup 149 149 157 155 154 150 139 145 136 136 134 132

Handest 668 657 639 639 641 645 620 599 629 620 604 585

Helberskov 297 291 291 288 283 299 303 297 281 294 303 312

Hou 393 387 375 379 375 382 389 395 373 363 356 346

Hvilsom 629 627 629 603 578 590 581 584 575 553 532 515

Hvornum 524 535 571 552 541 544 535 534 523 513 500 487

Hørby 338 337 325 332 341 343 353 357 355 347 338 329

Kielstrup 270 275 285 279 277 279 295 297 282 271 265 258

Norup m.v. 525 511 493 489 493 491 505 511 496 480 466 450

Nørre Onsild 230 229 224 220 222 223 228 231 228 218 211 205

Oue 591 582 569 575 569 575 570 557 533 514 496 481

Rold 494 481 473 474 464 463 456 472 451 446 436 425

Rostrup 757 745 745 747 736 726 720 727 688 671 648 626

Sdr. Onsild 724 715 716 730 711 731 785 875 919 938 915 897

Skelund 661 673 676 685 675 666 656 649 619 603 587 569

Skjellerup 460 456 490 473 479 487 480 479 464 451 438 426

Skrødstrup / Hem 482 509 490 484 488 481 491 487 471 456 442 428

Snæbum 352 342 333 335 347 361 358 352 357 340 327 318

Store og Lille Arden 303 311 298 302 321 312 291 296 306 295 282 270

Tisted 454 436 442 424 415 417 431 404 406 395 382 369

True / Svenstrup 287 294 294 286 291 287 280 280 269 260 251 244

V. Tørslev m.v. 408 402 397 412 402 420 410 411 413 401 386 372

Valsgård 1.309 1.305 1.324 1.348 1.400 1.434 1.482 1.476 1.478 1.489 1.519 1.556

Vebbestrup 782 767 759 742 761 779 790 801 804 765 732 702

Veddum 729 736 724 718 698 706 693 687 657 628 603 580

Visborg 796 785 768 791 762 769 754 759 739 717 698 679

Vive 518 514 513 516 509 500 491 482 459 450 440 427

Øster Doense 482 496 481 508 488 472 470 464 446 435 419 404

Øster Hurup 914 918 936 921 964 962 967 964 942 979 1.015 1.046

Landdistrikter i alt 20.727 20.630 20.573 20.565 20.532 20.666 20.699 20.646 20.370 20.126 19.859 19.515

Ikke placerbare 42 34 26 22 14 28 31 27 20 21 20 20

Mariagerfjord i alt 42.102 42.019 42.071 42.098 42.288 42.667 42.763 42.608 42.569 42.747 43.118 43.484

Det ses af tabel 5, at godt halvdelen af Mariagerfjord Kommunes indbyggere bor i de 4 hovedbyer,

samt at hovedbyerne er i vækst. Landdistrikterne udgør knap halvdelen af indbyggertallet, men de-

res indbyggertal er i fald. Udviklingen fra 2003 til 2011 kan også illustreres på et kort:



Hou

Mariager

Skrødstrup

/ HemTrue /

Svenstrup

V. Tørslev

m.v.

Snæbum

Brøndum

Tisted

Astrup

Visborg

Hadsund

Veddum

SkelundStore Arden

/ Lille Arden

Arden

Vebbestrup

Øster Doense

KielstrupValsgård

Assens /

Fladbjerg

Norup

m.v.

Hobro

Skjellerup

Vive

Ajstrup /

Lystrup

Handest

Nørre Onsild

Øster Hurup

Als

Døstrup

Glerup

Helberskov

Hvilsom

Hvornum

Hørby

Oue

Rold

Rostrup

Sdr. Onsild

Kort 1: Gennemsnitlig årlig vækst i indbyggertallet fra 2003 til 2011, byer og landdistrikter

Det ses af kort 1, at der er meget stor forskel på udviklingen i indbyggertallet i de forskellige områ-

der i Mariagerfjord Kommune. Der tegner sig dog nogle mønstre i forskellighederne:

Landområderne omkring Hadsund har oplevet et faldende indbyggertal, og særligt har området

vest for Hadsund oplevet store fald.

Den indre del af fjorden - Mariager, V. Tørslev m.v., Skjellerup, Hobro, Valsgård og Kielstrup -

har alle oplevet et voksende indbyggertal.

Som omtalt i afsnit 2.1 er udviklingen i indbyggertallet i Mariagerfjord sammenfaldende med først

boligboblen, og sidenhen med finanskrisen. På kort 2 har vi forsøgt at illustrere, hvilke områder der

har været hårdest ramt under finanskrisen, og hvilke områder, der har klaret sig bedre. Det har vi

gjort ved at tage den gennemsnitlige udviklingsprocent for perioden 2008 - 2011, og sammenligne

den med den gennemsnitlige udviklingsprocent for perioden 2003 - 2007. Det tegner følgende bil-

lede:

Årlig stigning 2003 - 2011

Større end 1%

Mellem 0,3% og 1,0%

Mellem -0,3% og 0,3%

Mellem -0,3% og -1,0%

Lavere end -1,0%



Hou

Mariager

Skrødstrup

/ HemTrue /

Svenstrup

V. Tørslev

m.v.

Snæbum

Brøndum

Tisted

Astrup

Visborg

Hadsund

Veddum

SkelundStore Arden

/ Lille Arden

Arden

Vebbestrup

Øster Doense

KielstrupValsgård

Assens /

Fladbjerg

Norup

m.v.

Hobro

Skjellerup

Vive

Ajstrup /

Lystrup

Handest

Nørre Onsild

Øster Hurup

Als

Døstrup

Glerup

Helberskov

Hvilsom

Hvornum

Hørby

Oue

Rold

Rostrup

Sdr. Onsild

Kort 2: Ændring i årlig vækst fra gennemsnit 2003 - 2007 til gennemsnit 2008 - 2011

Kort 2 fortæller os at den nord-syd gående linie fra Rold over Hobro til Onsild - med undtagelse af

Døstrup - har klaret sig godt under finanskrisen. Området øst for denne linie har derimod i det store

og hele haft vanskeligt ved at fastholde indbyggertallene. Tisted, Norup og Ajstrup / Lystrup er til-

syneladende undtagelser, men det er ikke fordi de ikke har mistet indbyggere efter 2008. De har

bare ikke mistet så mange som før 2008.

Når vi splitter Mariagerfjord Kommunes prognose over den fremtidige befolkningsudvikling op på

delområder, er der et par forhold, vi skal have i baghovedet:

For det første stiger usikkerheden, des mindre områder man beskæftiger sig med. Det forsøger man

at regneteknisk at imødegå ved at lade en række områder 'opføre sig ens'. De deles om én beskrivel-

se af, hvor mange børn kvinderne føder, hvordan en tilflytterfamilie ser ud, hvor mange der bor i

husene, andel genindflytning i tomme boliger med videre, se afsnit 5.2. Men det betyder også, at en

række forskelle mellem områderne viskes ud. Der bliver færre ekstremer, herunder færre områder,

der klarer sig rigtigt dårligt, - og færre, der klarer sig rigtigt godt. Virkeligheden vil utvivlsomt ud-

vikle sig mere varieret, end prognoserne forudsiger.

For det andet har placeringen af det kommende boligbyggeri selvfølgelig en vis betydning for for-

delingen af fremtidig vækst og fald. Det er ikke nødvendigvis nogen voldsom betydning, men dog

nok til at det kan aflæses i prognoserne, særligt for de små områder. Og det kommende boligbygge-

Ændring i udviklingen fra 2008

Forbedring med over +1,5

Forbedring med +0,4 til +1,5

Uændret fra -0,4 til +0,4

Forværring fra -1,5 til -0,4

Forværring med mere end -1,5



ri er fordelt efter administrationens bedste skøn. Det betyder med andre ord, at fordelingen af den

fremtidige vækst og fald på kommunens delområder har et element af administrativt skøn.

Den forventede fremtidige udvikling fordelt på kommunens delområder kan illustreres således:

Hou

Mariager

Skrødstrup

/ HemTrue /

Svenstrup

V. Tørslev

m.v.

Snæbum

Brøndum

Tisted

Astrup

Visborg

Hadsund

Veddum

SkelundStore Arden

/ Lille Arden

Arden

Vebbestrup

Øster Doense

KielstrupValsgård

Assens /

Fladbjerg

Norup

m.v.

Hobro

Skjellerup

Vive

Ajstrup /

Lystrup

Handest

Nørre Onsild

Øster Hurup

Als

Døstrup

Glerup

Helberskov

Hvilsom

Hvornum

Hørby

Oue

Rold

Rostrup

Sdr. Onsild

Kort 3: Forventet årlig vækst fra 2011 til 2023

Det ses af kort 3, at vi forventer vækst i kommunens 6 største byer: Hobro, Hadsund, Arden, Maria-

ger, Assens og Valsgård, samt ved kattegatkysten: Øster Hurup, Als og Helberskov. I resten af

kommunen forventer vi faldende indbyggertal.

Forventet årlig stigning 2011 - 2023

Større end 1% (ingen)

Mellem 0,3% og 1,0%

Mellem -0,3% og 0,3%

Mellem -0,3% og -1,0%

Lavere end -1,0%



3 De enkelte aldersgrupper

3.1 De unge (17 - 25 årige)

For nogle år siden forventede vi et stigende antal unge i Mari-

agerfjord Kommune. Finanskrisen har imidlertid medført en

øget fraflytning af unge mennesker, og bestræbelserne mod at

forøge de unges generelle uddannelsesniveau trækker utvivl-

somt i samme retning. For hele perioden 2002 - 2010 kan de

unges samlede netto til- og fraflytning til andre kommuner

illustreres således:

Kort 4: Samlet netto til- / fraflytning af unge (17 - 25 årige) i perioden 2002 - 2010

Det ses af kort 4, at netto fraflytningen er størst til de større byer: Aalborg, Århus, København3 og

Randers.

3 København består i denne sammenhæng af Rudersdal, Furesø, Lyngby-Taarbæk, Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Gentofte, Høje Taastrup, Alberts-

lund, Glostrup, Rødovre, Greve, Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre, Frederiksberg, København, Tårnby og Dragør Kommuner.

Tendens

De unge søger mod storbyerne. Nogle for at

læse, andre bare fordi storbyen føles som det

rigtige sted at være.

De unges fokus er ud af hjemmet. Lad os se

hvad livet og det omgivende samfund har at

byde på.



I tabel 6 nedenfor har vi set på den tidsmæssige udvikling i fraflytningen til de større byer. Det

fremgår, at den samlede netto fraflytning til disse byer er steget fra 220 pr. år i 2002 - 2008 til 296

og 281 i henholdsvis 2009 og 2010. Det fremgår ligeledes, at den samlede forbedring af de unges

flyttebalance i Mariagerfjord Kommune fra 2009 til 2010 faktisk ikke skyldes en mindre fraflytning

til de større byer, men derimod en større tilflytning fra andre byer.

Tabel 6: Netto til- og fraflytning pr. år fordelt på udvalgte kommuner, unge (17 - 25 årige)

2002 - 2008 2009 2010 2002 - 2010

Aalborg - 99 - 89 - 124 - 101

Århus - 85 - 111 - 107 - 91

København3 - 26 - 48 - 40 - 30

Randers - 9 - 48 - 10 - 13

Ovenstående - 220 - 296 - 281 - 235

Øvrige + 22 + 33 + 72 + 29

I alt - 198 - 263 - 209 - 206

Disse tendenser fører til, at såvel vores egen prognose som

Danmarks Statistiks prognose forventer at antallet 17 - 25 årige

i Mariagerfjord Kommune vil være konstant de næste 4 - 5 år,

for derefter at falde.

Hidtidig og forventet antal unge (17 - 25 årige)

3.500

3.700

3.900

4.100

4.300

4.500

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Egen prognose

Egen prog ('10)

Danmarks Statistik

DS ('10)

Historisk udvikling

Figur 6: Hidtidig og forventet antal unge (17 - 25 årige)

3.2 Børnefamilierne (26 - 44 årige samt 0 - 16 årige)

Som det fremgik af figur 4, "Aldersopdelt til- og fraflytninger

pr. år, perioden 2002 - 2010", side 6, skifter flyttemønstrene

når familierne skal til at etablere sig. Hvor der var en netto

fraflytning af unge (17 - 25 årige), er der en netto tilflytning af

børnefamilier (26 - 44 årige samt 0 - 16 årige). Hvis vi fokuse-

rer på de 26 - 44 årige, kan deres samlede netto til- og fraflyt-

Finanskrisen

Udsigten til arbejdsløshed har fået flere unge

til at tage en uddannelse. Det betyder, at flere

unge er flyttet til uddannelsesbyerne.

Tendens

De nye børnefamilier søger væk fra de store

byer, der ikke opfattes som børnevenlige.

Børnefamiliernes fokus er i hjemmet og i de

nære omgivelser: Daginstitutioner, skoler, nær-

miljøet og foreningslivet spiller en rolle.



ning til andre kommuner illustreres således:

Kort 5: Samlet netto til- / fraflytning af børnefamilierne (kun 26 - 44 årige) i perioden 2002 - 2010

Det fremgår af kort 5, at det også for børnefamiliernes vedkommende er Aalborg, Randers, Århus

og København, der udveksles flest til- og fraflyttere med. Den tidsmæssige udvikling i nettotilflyt-

ningen fra de 4 områder er således:

Tabel 7: Netto til- og fraflytning pr. år fordelt på udvalgte kommuner, 26 - 44 årige

2002 - 2008 2009 2010 2002 - 2010

Aalborg + 32 + 40 + 40 + 34

Randers + 31 + 10 + 12 + 27

Århus + 30 + 8 + 11 + 26

København3 + 18 + 6 + 7 + 15

Ovenstående + 111 + 64 + 70 + 102

Øvrige + 48 + 51 + 20 + 45

I alt + 159 + 115 + 90 + 147

Det fremgår af tabel 7, at netto tilflytningen af 26 - 44 årige er faldet fra 159 pr. år i 2002 - 2008 til

115 i 2009 og blot 90 i 2010. Dette har været stærkt medvirkende til faldet i indbyggertallet fra



1.1.2009 til 1.1.2010 og videre til 1.1.2011. Og det fortæller, at en genetablering af tilflytningen af

26 - 44 årige kan være nøglen til at skabe vækst i indbyggertallet i Mariagerfjord Kommune.

Studeres tabel 7 nøjere ses det, at det store fald i nettobalancerne er sket i forhold til Randers, Århus

og København. Der har slet ikke været fald i nettobalancen ift. Aalborg, og i forhold til øvrige om-

råder har der kun været fald fra 2009 til 2010.

I Mariagerfjord Kommunes befolkningsprognose fra 2009 blev den faldende tilflytning af børnefa-

milier kædet sammen med, at mange vordende eller nye børnefamilier blev nødt til at blive boende i

storbyerne, fordi de ikke havde råd til at sælge deres lejlighed / hus og flytte ud af byen. - Underfor-

stået, at dette ønske fortsat var tilstede, men at det var mulighederne, det skortede på.

Det fremgår af figur 7, at boligprisernes fald fra 2007 til 2009 gik stort set udenom Nordjylland:

Prisindeks for enfamilieshuse og ejerlejligheder

60

70

80

90

100

110

120

2006 2007 2008 2009 2010 2011

Gn

sn

. 2006 =

100

Nordjylland, enfamiliehuse Østjylland, enfamiliehuse København, enfamiliehuse

Nordjylland, ejerlejligheder Østjylland, ejerlejligheder København, ejerlejligheder

Figur 7: Prisindeks for enfamilieshuse og ejerlejligheder

4

Dette støtter forestillingen om, at de vordende eller nye børnefamilier faktisk og fortsat ønsker at

flytte ud fra storbyerne, når de kan sælge deres lejlighed / hus, - hvilket de til stadighed har kunnet i

Aalborg. Der er således grund til at tro / håbe, at Maria-

gerfjord Kommune igen vil være i stand til at tiltrække

børnefamilier fra Randers, Århus og København, når og

hvis boligpriserne dér stabiliserer sig på et leje, der er

tilfredsstillende for sælgerne.

4 Diagrammet er baseret på udtrækket EJEN55 fra Statistikbanken / Danmarks Statistik.

Finanskrisen

De faldende boligpriser har gjort det vanskeligt at

sælge en bolig i storbyen uden tab, - særligt for

relativt unge mennesker, der ikke har haft boligen i

ret mange år. Det betyder, at færre har kunnet flytte

væk fra de store byer.



Historisk set er antallet af 26 - 44 årige i Mariagerfjord Kommune faldet fra 10.747 pr. 1.1.2003 til

9.404 pr. 1.1.2011. Mariagerfjord Kommunes egen befolkningsprognose og Danmarks Statistiks

prognose er enige om, at vi i de næste 10 år må forvente et yderligere fald i størrelsesordenen 6 -

800 i antallet af indbyggere i denne aldersgruppe:

Hidtidig og forventet antal 26 - 44 årige

8.500

9.000

9.500

10.000

10.500

11.000

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Egen prognose

Egen prog ('10)

Danmarks Statistik

DS ('10)

Historisk udvikling

Figur 8: Hidtidig og forventet antal 26 - 42 årige

Når antallet af indbyggere i forældregruppen (26 - 44 årige) falder, så falder også antallet af børn, se

figur 9.


8.000

8.400

8.800

9.200

9.600

10.000

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Egen prognose

Egen prog ('10)

Danmarks Statistik

DS ('10)

Historisk udvikling


I afsnittene 4.2, 4.3 og 4.4 vender vi tilbage til, hvad det faldende børnetal betyder for udviklingen i

behovene for dagplejere, vuggestuer, børnehaver og skoler.



3.3 De modne erhvervsaktive (45 - 64 årige)

Flytteaktiviteten for de 45 - 64 årige er ikke bare markant mindre end for de yngre årgange, den er

også geografisk struktureret helt anderledes:

Kort 6: Samlet netto til- / fraflytning af de 45 - 64 årige i perioden 2002 - 2010

Det ses af kort 6, at der kun er væsentlig flytteaktivi-

tet i forhold til Randers og Rebild, samt at der i beg-

ge tilfælde er tale om en stor netto tilflytning. Den

tidsmæssige udvikling i nettotilflytningen er således:

Tabel 8: Netto til- og fraflytning pr. år fordelt på udvalgte kommuner, 45 - 64 årige

2002 - 2008 2009 2010 2002 - 2010

Randers + 24 + 8 + 16 + 21

Rebild + 18 - 1 + 18 + 16

Ovenstående + 41 + 7 + 34 + 37

Øvrige + 25 + 31 + 22 + 25

I alt + 66 + 38 + 56 + 62

Tendens

De modne ser børnene flytte hjemmefra, og begynder nu at

planlægge deres alderdom. Fokus er igen på oplevelser

udenfor hjemmet, selvom tempoet måske er til natur og

kulturelle events mere end til den pulveriserende storby.



Det ses af tabel 8, at der i 2009 var en opbremsning i til-

flytningen fra både Randers og Rebild, men at der om-

vendt var en mindre stigning i tilflytningen fra øvrige

områder. Allerede i 2010 var flyttemønstrene ved at ven-

de tilbage til normale lejer, med de udsving dette indebæ-

rer. Der er således ikke grund til at tro, at finanskrisen har medført hverken store eller varige æn-

dringer i til- og fraflytningen for de modne erhvervsaktive.


11.000

11.400

11.800

12.200

12.600

13.000

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Egen prognose

Egen prog ('10)

Danmarks Statistik

DS ('10)

Historisk udvikling


Historisk set er antallet af 45 - 64 årige i Mariagerfjord Kommune steget fra 11.208 pr. 1.1.2003 til

13.392 pr. 1.1.2011. Mariagerfjord Kommunes egen befolkningsprognose og Danmarks Statistiks

prognose er enige om, at vi kan forvente en lille stigning til cirka 14.600 indbyggere i 2014, samt at

antallet derefter vil ligge nogenlunde stabilt.

3.4 Seniorerne (65+ årige)

Med en gennemsnitlig netto tilflytning på 8 ind-

byggere om året i aldersgruppen over 65 år, er det

ikke flytteaktiviteten, der bestemmer det fremtidi-

ge indbyggertal i denne aldersgruppe. Det gør der-

imod den forventede levealder.

Det ses af figur 11, at Mariagerfjord Kommunes leverandør

af prognoseprogrammet5 og Danmarks Statistik er blevet

mere enige end tidligere, om den forventede fremtidige stig-

ning i levealderen. Begge prognoser forventer, at antallet af 65+ årige vil stige fra 7.722 pr.

1.1.2011 til godt 10.000 pr. 1.1.2023.

5 Det vil sige Cowi A/S.

Finanskrisen

De modne har som udgangspunkt en højere friværdi i

deres bolig, og da den bolig man køber jo også er

faldet i pris, har de faldende boligpriser ikke udgjort et

alvorligt problem for flytteaktiviteten. Man har tøvet,

men man er ikke stoppet.

Tendens

Livet er ikke slut. Seniorerne har lagt arbejdslivet bag sig, og

fokus er på natur, kultur og lange rejser, samt børn og børne-

børn hvis geografien og tiden gør det muligt. Og når den tid

kommer, skal selv de sidste dråber presses ud af livet.

Finanskrisen

Seniorernes flytteaktivitet er meget lille, og mere

styret af fysiske behov end af finanskrisen.



Hidtidig og forventet antal 65+ årige

6.000

7.000

8.000

9.000

10.000

11.000

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Egen prognose Egen prog ('10) Egen prog ('09)

Danmarks Statistik DS ('10) DS ('09)

Historisk udvikling

Figur 11: Hidtidig og forventet antal 65+ årige

I afsnit 4.5 vender vi tilbage til, hvad det stigende antal seniorer betyder for udviklingen i behovet

for hjemmepleje mv.



4 Serviceområderne

4.1 Ændrede krav til den offentlige sektor

Det har været et gennemgående tema i de senere års debat, om et faldende antal erhvervsaktive og

et voksende antal gamle i nær fremtid sætter den offentlige sektor i en klemme mellem færre ind-

tægter og flere udgifter.

I Mariagerfjord Kommune forventes befolkningens sammensætning at ændre sig på følgende måde:

Befolkningssammensætning

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

0 -

4

5 -

9

10 -

14

15 -

19

20 -

24

25 -

29

30 -

34

35 -

39

40 -

44

45 -

49

50 -

54

55 -

59

60 -

64

65 -

69

70 -

74

75 -

79

80 -

84

85 -

89

90 -

94

95 -

Fem-års aldersklasser

An

tal

pers

on

er

2011 Historisk fordeling

2023 Egen prognose

2023 Danmarks Statistik

Figur 12: Forventninger til ændringer i befolkningens sammensætning, Mariagerfjord Kommune

Figur 12 fortæller, at vi i Mariagerfjord Kommune i 2023 kan forvente at have færre børn, færre

erhvervsaktive og flere seniorer, end vi har i dag.

Vi vil i dette afsnit forsøge at afdække og beskrive hvad den ændrede befolkningssammensætning

betyder for den angivne ressourceklemme. Det ligger dog udenfor formålet med dette notat at be-

skrive valg af serviceniveauer og udgiftsrammer, grundlaget for udskrivning af kommuneskat og

lignende økonomiske konsekvenser.

4.2 Dagplejere og vuggestuer

Et barn kan optages i dagpleje / vuggestue fra det bliver 6 måneder, og til og med barnets 2. år. Det

betyder, at der er en løbende tilgang og afgang til dagpleje og vuggestue. Det betyder også, at det

samlede børnegrundlag for dagpleje og vuggestue til enhver tid udgøres af 2½ årgang.



Vi har desværre ikke en befolkningsstatistik, der fortæller os, hvor mange af de 0-årige, der er 6

måneder eller mere. Vi har antaget, at det er tilfældet for halvdelen af de 0-årige. Det giver følgende

historik og forventet udvikling (Mariagerfjord Kommunes egen prognose) for antallet af børn i dag-

pleje / vuggestue alderen:

Tabel 9: Antal børn i dagpleje / vuggestuealderen (½ - 2 år), perioden 2003 - 2021

Alder 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

1/2 234 218 228 225 222 243 228 207 214 203 202 203 203 204 204 205 206 206 206 207 207

1 520 467 451 471 464 461 505 464 424 439 419 419 420 420 422 423 424 425 426 426 427

2 498 528 490 459 481 465 470 497 474 434 449 431 430 431 432 433 434 435 436 437 437

Total 1252 1213 1169 1155 1167 1169 1203 1168 1112 1076 1071 1053 1053 1056 1058 1061 1064 1066 1068 1070 1070

Sammenholdes Mariagerfjord Kommunes egen prognose med Danmarks Statistiks prognose, fås

følgende billede:

Antal børn i dagpleje / vuggestue alderen (½ - 2 år)

1.000

1.050

1.100

1.150

1.200

1.250

1.300

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Egen prognose

Danmarks Statistik

Historisk udvikling

Endnu ufødte børnAllerede fødte børn

Figur 13: Hidtidig og forventet antal ½ - 2 årige

Det skal bemærkes, at der har været ganske store udsving i fødselshyppighederne i Mariagerfjord

Kommune, - også selvom de landsdækkende fødselshyppigheder er relativt konstante. Flest børn

blev der født i 2007, hvor der blev født 486 børn. Gennemsnittet for hele perioden 2003 - 2010 lig-

ger på blot 448 børn. Dette illustrerer hvor følsom prognosen for antal børn i dagpleje / vuggestue

alderen er, særligt når vi på den anden side af 2014 alene indregner børn, der endnu ikke er født.

Det bemærkes også, at der har været et fald i antallet siden 1.1.2009, - et fald, der endnu ikke er

stoppet. Det skyldes ikke et fald i fertiliteten / fødselshyppighederne, men at der er færre kvinder i

den fødedygtige alder. Dette fald kan formentlig tilskrives finanskrisen, se afsnit 3.2, og er forhå-

bentligt et forbigående fænomen.

Samlet set forventes det at udgiftspresset fra antallet af børn i dagpleje / vuggestuealderen vil falde

en smule i de kommende år, for derefter at udvikle sig stabilt frem mod en mindre stigning sidst i

prognoseperioden.



4.3 Børnehaver

Når et barn fylder 3 år, kan det optages i en børnehave. Det betyder, at der sker en løbende tilgang

af nye børn, året igennem.

Barnet forlader daginstitutionen igen den dag de overgår til folkeskolens 0. klasse. Det betyder, at

afgangen af børn sker i ét hug, den 1. august hvert år. Det normale er, at børn starter i folkeskolen i

det kalenderår, hvori de fylder 6 år. Vi har i nedenstående beregninger antaget, at dette gælder alle

børn. Vi har således ikke taget højde for hverken fremrykket eller udskudt skolestart.

Som følge heraf er optagegrundlaget til børnehaverne mindst hvert år i august måned. Derefter sker

der en løbende opbygning af optagegrundlaget indtil juli måned, hvor optagegrundlaget er størst.

Da vi ikke har en befolkningsstatistik opdelt på enkelte måneder, har vi i stedet indregnet, at hver

årgang er fuldstændig jævnt fordelt, med 1/12 der har fødselsdag i hver måned.

Tabel 10: Beregning af optagegrundlag i forhold til alder

Børnehave

Alder pr. 1.1

Optaget pr. 2 3 4 5

1. januar 0 / 12 12 / 12 12 / 12 12 / 12

1. februar 1 / 12 12 / 12 12 / 12 12 / 12

1. marts 2 / 12 12 / 12 12 / 12 12 / 12

1. april 3 / 13 12 / 12 12 / 12 12 / 12

1. maj 4 / 12 12 / 12 12 / 12 12 / 12

1. juni 5 / 12 12 / 12 12 / 12 12 / 12

1. juli 6 / 12 12 / 12 12 / 12 12 / 12

1. august 7 / 12 12 / 12 12 / 12 0 / 12

1. september 8 / 12 12 / 12 12 / 12 0 / 12

1. oktober 9 / 12 12 / 12 12 / 12 0 / 12

1. november 10 / 12 12 / 12 12 / 12 0 / 12

1. december 11 / 12 12 / 12 12 / 12 0 / 12

Vi har ligeledes indregnet, at til- og fraflytninger er fuldstændigt jævnt fordelt over året. Det fører

os frem til følgende forventede antal børn i børnehavealderen:

Tabel 11: Antal børn i børnehavealderen (3 år - skolestart), perioden 2003 - 2023

Alder 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

Jan 1623 1577 1562 1545 1509 1473 1436 1463 1462 1466 1438 1404 1367 1365 1350 1351 1354 1356 1358 1360 1362

Feb 1665 1622 1604 1585 1552 1512 1477 1505 1503 1504 1478 1442 1406 1403 1388 1390 1392 1394 1396 1399 1401

Mar 1708 1667 1646 1624 1594 1551 1518 1547 1544 1542 1517 1480 1444 1441 1426 1428 1431 1433 1435 1437 1439

Apr 1750 1712 1688 1664 1637 1590 1559 1590 1585 1580 1557 1518 1482 1479 1464 1466 1469 1471 1473 1476 1478

Maj 1792 1756 1730 1704 1680 1628 1600 1632 1626 1618 1596 1556 1520 1518 1503 1505 1508 1510 1512 1514 1516

Jun 1835 1801 1772 1743 1722 1667 1641 1674 1667 1656 1636 1594 1558 1556 1541 1543 1546 1548 1551 1553 1555

Jul 1877 1846 1815 1783 1765 1706 1683 1716 1708 1693 1675 1633 1596 1594 1579 1582 1584 1587 1589 1591 1593

Aug 1365 1338 1335 1311 1260 1242 1258 1251 1261 1249 1207 1177 1174 1158 1160 1162 1164 1166 1167 1169 1171

Sep 1408 1383 1377 1350 1302 1281 1299 1293 1302 1287 1246 1215 1212 1197 1198 1200 1202 1204 1206 1208 1209

Okt 1450 1428 1419 1390 1345 1320 1340 1336 1343 1324 1286 1253 1250 1235 1236 1239 1241 1243 1244 1246 1248

Nov 1492 1472 1461 1430 1388 1358 1381 1378 1384 1362 1325 1291 1289 1273 1275 1277 1279 1281 1283 1285 1287

Dec 1535 1517 1503 1469 1430 1397 1422 1420 1425 1400 1365 1329 1327 1311 1313 1316 1317 1319 1321 1323 1325

gns 1625 1593 1576 1550 1515 1477 1468 1484 1484 1473 1444 1408 1385 1378 1369 1372 1374 1376 1378 1380 1382



Det ses af tabel 11, at de forskellige rytmer for indskrivning og udskrivning af daginstitutionerne

giver meget store udsving i antallet af børn i børnehavealderen. Grafisk kan prognosen fremstilles

således:

Antal børn i børnehavealderen (3 år - skolestart)

0

250

500

750

1.000

1.250

1.500

1.750

2.000

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Prognose

Historisk

August

Juli


Figur 14: Hidtidig og forventet antal børn i børnehavealderen (3 år til skolestart)

Det store udsving i børnehavernes optagegrundlag over året stiller meget store krav til fleksibilite-

ten i institutionerne.

Udviklingen over årene illustreres bedst ved at 'forsimple' diagrammet til kun at vise årsgen-

nemsnitterne:

Antal børn i børnehavealderen (3 år - skolestart, gnsn. over året)

1.300

1.350

1.400

1.450

1.500

1.550

1.600

1.650

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Egen prognose

Danmarks Statistik

Historisk udvikling


Figur 15: Antal børn i børnehavealderen, årsgennemsnitter

Det ses af figur 15, at antallet af børn i børnehavealderen er faldet fra et gennemsnit på 1.625 børn i

2003 til et gennemsnit på 1.484 børn i 2010. Vi forventer et yderligere fald til cirka 1.375 børn i

børnehavealderen i 2017, hvorefter niveauet forventes at stabilisere sig.



Stigningen fra 2009 til 2010 og 2011 skyldes i øvrigt at den store børneårgang 2007. Dette illustre-

rer at prognosen er meget følsom, særligt når vi på den anden side af 2014 begynder at indregne

børn, der endnu ikke er født.

4.4 Folkeskoler

Det normale er, at børn starter i folkeskolen i det kalenderår, hvori de fylder 6 år. Med andre ord:

Børn der d. 1. januar er 5 år, forventes at starte i 0. klasse til august. Folkeskolens samlede optage-

grundlag ved skolestart i august fra 0. til 10. klasse er således de børn, der pr. 1. januar samme år

var 5 - 15 år (idet det dog bemærkes, at mange af de 15 årige har forladt folkeskolen allerede efter

9. klasse). Prognosen for antallet af 5 - 15 årige ser således ud:

Tabel 12: Antal børn i skolealderen (5 - 15 år), perioden 2003 - 2021

År Trin 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

5 0. 554 553 522 512 548 503 466 507 488 483 508 494 460 474 458 458 459 459 460 461 461

6 1. 581 563 562 519 525 551 509 470 510 495 490 515 501 468 482 467 467 468 468 469 469

7 2. 604 581 567 571 525 531 564 517 479 516 503 499 522 509 477 491 476 476 476 477 477

8 3. 598 609 592 568 578 526 537 567 510 487 523 510 506 528 516 485 499 484 484 484 484

9 4. 632 599 614 595 567 579 528 530 574 515 494 528 516 512 534 522 492 505 491 490 491

10 5. 593 627 600 618 600 570 587 529 543 578 521 501 535 523 519 540 529 499 512 498 497

11 6. 604 598 626 601 606 604 581 588 531 548 583 527 508 540 529 525 546 534 506 518 504

12 7. 587 600 603 633 604 616 614 572 587 537 553 588 533 515 546 535 532 552 541 513 525

13 8. 658 585 605 604 642 607 620 617 572 590 544 559 593 540 522 553 542 538 558 547 520

14 9. 534 656 590 603 603 651 616 625 613 578 595 551 566 599 547 530 560 549 546 564 554

15 10. 558 540 658 593 610 612 655 615 620 616 584 600 558 573 604 555 539 567 556 553 571

Total 6503 6511 6539 6417 6408 6350 6277 6137 6027 5943 5898 5872 5798 5781 5736 5662 5639 5631 5596 5573 5554

Tabel 12 viser, at antallet af børn i 5 - 15 års alderen har været faldende fra 6.503 i 2003 til 6.027

pr. 1.1.2011. Sammenholdes Mariagerfjord Kommunes egen prognose med Danmarks Statistiks

prognose, fås følgende billede:


5.300

5.500

5.700

5.900

6.100

6.300

6.500

6.700

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Egen prognose

Danmarks Statistik

Historisk udvikling

Fødte og ufødte børnAllerede fødte børn

Figur 16: Hidtidig og forventet antal børn i skolealderen ved s (5 - 15 årige)



Figur 16 viser at faldet forventes at fortsætte, således at antallet af børn i 5 - 15 års alderen forventes

at være cirka 5.500 ved slutningen af prognoseperioden, i 2023.

De børn der var 0 år pr. 1.1.2011, forventes at starte i folkeskolens 0. klasse i august 2016. Det be-

tyder, at prognoserne frem til og med denne årgang omhandler børn, der allerede er født. Indtil da er

usikkerhederne alene knyttet til til- og fraflytning. Som omtalt i afsnit 3.2 er børnefamiliernes til- og

fraflytning formentlig nært knyttet til finanskrisen og dens ophør. Der er således grund til at tro /

håbe, at Mariagerfjord Kommune igen vil være i stand til at tiltrække børnefamilier fra Randers,

Århus og København, når og hvis boligpriserne dér stabiliserer sig på et leje, der er tilfredsstillende

for sælgerne. Det er indregningen af denne forventede tiltrækning, der er årsag til forskellen i prog-

noserne fra Mariagerfjord Kommune og fra Danmarks Statistik.

4.5 Hjemmesygepleje, hjemmepleje, dagcentre og plejehjem

I den offentlige debat bliver det almindeligvis antaget, at kommunernes udgifter til hjemmesygeple-

je, hjemmepleje, dagcentre og plejehjem stiger i takt med antallet af gamle. AKF påviste imidlertid i

2002, at følgende 5 forhold har betydning for en persons modtagelse af offentlige omsorgsydelser:6

Tab af førlighed

At have haft en sygdom, der kræver behandling på et sygehus

At bo alene

Manglende fysisk aktivitet

Manglende socialt netværk

Bemærk, at alder ikke har en selvstændig indflydelse på modtagelsen af omsorgsydelser. Den har

dog en indirekte indflydelse i forbindelse med tab af førlighed. Det vender vi tilbage til, nedenfor.

Hvis man ønsker at sige noget om den fremtidige udvikling i plejebehovet, er det således disse 5

faktorer, der skal analyseres.

Tab af førlighed

Tab af førlighed er den største enkeltfaktor i forklaringen af de offentlige omsorgsudgifter. Desvær-

re har vi ikke statistikker, der fortæller noget om den historiske udvikling i antallet af personer med

tabt førlighed, endsige prognoser for den fremtidige udvikling.

Men interessant nok er der her et samspil med alder, således at tab af førlighed har en større betyd-

ning, des ældre man er. Sammenhængen er ikke undersøgt nærmere, men et bud kunne være, at ens

evne til at gennemføre en succesfuld genoptræning falder med alderen. Et stigende antal gamle kan

derfor være en indikator for, at vi vil opleve et stigende udgiftspres fra folk med tabt førlighed. Det

ses af figur 17, at vi har haft en svag vækst i antallet af over 80 årige på cirka 100 personer fra 2003

6 "Ældres funktionsevne og offentlige social- og sundhedsudgifter" af Jacob Nielsen Arendt, Eigill Boll Hansen og Thomas Kvistholm Thrane,

AKF Forlaget, Maj 2002.



til 2011. Til sammenligning forventer vi en vækst på 4-500 personer frem mod år 2023, svarende til

en stigning på cirka 25 %.

Forventet antal over 80 årige

1.700

1.900

2.100

2.300

2.500

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Egen prognose

Danmarks Statistik

Historisk udvikling

Figur 17: Hidtidig og forventet antal over 80 årige

Det bør dog endnu engang understreges, at alderen ikke har en selvstændig indflydelse på modta-

gelsen af omsorgsydelser.

At have en sygdom, der kræver behandling på et sygehus

I "Bedre helbred blandt ældre", ugens tal nr. 21, 2009 fra Statens Institut for Folkesundhed under-

søger Henrik Brønnum-Hansen udviklingen i den forventede restlevetid uden og med langvarig,

belastende sygdom. Hans resultater fremgår af figur 18, nedenfor.

Det ses af figuren, at fra 1994 til 2005 er den forventede restlevetid for 65 årige mænd steget fra

14,1 til 16,0 år, og for 65 årige kvinder er den steget fra 17,6 til 19,0 år.

Men den forventede restlevetid med langvarig, belastende sygdom er i samme periode faldet fra 6,2

år til 5,5 år for mænd, og fra 9,4 år til 7,9 år for kvinder.



65-årige mænd

7,98,9

10,5

6,2

6,1

5,5

0

5

10

15

20

1994 2000 2005

Leveår

65-årige kvinder

8,29,5

11,1

9,4

8,6

7,9

0

5

10

15

20

1994 2000 2005

Leveår

Forventet levetid

med langvarig, belastende sygdom

uden langvarig, belastende sygdom

Figur 18: Udviklingen i forventet levealder og forventet sygdom 7

Hvis en sygeperiode på 5,5 år for mænd og 7,9 år for kvinder placeret umiddelbart forud for døds-

fald, fastholdes som grundlag for en forudsigelse over det fremtidige antal af syge i Mariagerfjord

Kommune, fås følgende billede:

Forventet antal langtidssyge

2.900

3.000

3.100

3.200

3.300

3.400

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Egen prognose

Danmarks Statistik

Historisk udvikling

Figur 19: Forventet antal langtidssyge, Mariagerfjord Kommune

8

7 "Bedre helbred blandt ældre" af Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folke-sundhed, ugens tal nr. 21, 2009

8 Referencen til Danmarks Statistiks prognose er videreberegninger på baggrund af udtrækket FRKM211 fra statistikbanken.



Det ses, at antallet af syge kun er meget svagt stigende. Og hvis sygeperioden kan presses yderlige-

re ned end 5,5 / 7,9 år, vil det virke i retning af en yderligere udfladning, - ja måske ligefrem fald - i

antallet af syge.

At bo alene

AKF's undersøgelse viser at udgiften til ældre, der bor alene, er større end udgiften til ældre, der bor

sammen med andre. Dette forklares med, at husstanden selv vil være i stand til at klare flere opga-

ver og problemer, når der er flere personer i husstanden. Det skal bemærkes, at det at bo alene efter

denne tankegang ikke i sig selv udløser et behov for hjælp, men at det kan medvirke til at forværre

et behov, der er opstået ad anden vej.

Tankegangen er i overensstemmelse med Mariagerfjord Kommunes servicestandarder for Frit Valg

Området, hvorefter der ikke visiteres hjælp til indkøb, tøjvask og rengøring, hvis der er en rask æg-

tefælle eller anden pårørende i husstanden.

Udover ovennævnte tankegang kunne man også forestille sig, at det at blive alene sætter gang i nog-

le processer, der fører til et øget plejebehov. Dette er ikke dog undersøgt nærmere.

Det ses af figur 20, at andelen af enlige stiger med alderen, således at for eksempel 20 % af de 65

årige er enlige, mens næsten 90 % af de 95 årige er enlige.

Andel enlige

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

65 70 75 80 85 90 95 100

Alder

An

del

-10,00%

-8,00%

-6,00%

-4,00%

-2,00%

0,00%

2,00%

4,00%

6,00%

8,00%

10,00%

Ud

vik

ling

(ud

jævn

et)

2003

2011

Ændring udj.

Figur 20: Andel enlige i 2003 og 2011, Mariagerfjord Kommune

Hvis vi sammenligner andelene i 2003 og 2011, og laver en 5 års udjævning af forskellene (den

rødt, stiplede linie), tegner der sig et tydeligt billede: Andelen af enlige under 82 år er faldet, mens



andelen af enlige over 83 år er steget. Det er dog ikke til at vide, om denne udvikling vil fortsætte, -

eventuelt sådan at grænsen ved 82 / 83 år forskubbes i den ene eller anden retning.

Dertil kommer, at husstandenes sammensætning i de senere år er blevet mere og mere komplicere-

de. Ét af de nyere fænomener er en stor vækst i antallet af cola'er - Coupled Oldies Living Alone.

Altså gamle, der danner par, selvom de vedbliver med at bo hver for sig. Der ligger ikke nødven-

digvis noget odiøst i dette. Ønsket om at blive boende hver for sig kan skyldes ønsket om at bevare

allerede etablerede netværk, arveforhold, boligforhold eller meget andet. Det er endnu ikke belyst,

om og hvordan Cola-fænomenet påvirker de gamles behov for pleje.

Uanset at der kan være tvivl om de fremtidige andele af enlige, og uanset fremkomsten af cola'er,

så er der dog næppe tvivl om, at det faktiske antal af reelt enlige vil stige, alene fordi antallet af

gamle stiger ganske kraftigt, jf. figur 17, side 30.

Manglende fysisk aktivitet

Vi er desværre ikke bekendt med statistikker, der siger noget om historisk og fremtidig udvikling i

befolkningens fysiske aktivitet.

Men det er som bekendt et af fokuspunkterne i Sund By, og hvis vi tør tro bare en smule på effek-

terne af deres arbejde, vil det virke i retning af at forebygge et plejebehov.

Manglende socialt netværk

Umiddelbart lyder det logisk, at hvis levealderen stiger mod et loft, da vil der være mindre og min-

dre frafald i den del af de sociale netværk, der udgøres af jævnaldrende. Men det er ikke noget, vi

ved noget om, og vi har ingen statistikker på området.

Konklusioner vedr. det fremtidige servicepres på baggrund af AKF's faktorer

Holder vi os til en analyse af AKF's 5 faktorer, når vi frem til følgende konklusioner:

Tab af førlighed: Der må forventes et øget servicepres fra tab af førlighed, hidrørende fra at de

flere og flere gamle taber deres evne til genoptræning.

At have haft en sygdom, der kræver behandling på et sygehus: Der må forventes et stabilt eller

eventuelt svagt stigende udgiftspres fra antallet personer, der er blevet behandlet på et sygehus.

At bo alene: Der må forventes et stigende udgiftspres fra denne faktor, om end stigningen muligvis

vil være mindre end stigningen i antallet af gamle.

Manglende fysisk aktivitet / manglende socialt netværk: Ret beset ved vi for lidt om disse fakto-

rer til at kunne sige noget fornuftigt om den forventede udvikling.

Som det ses er billedet meget kompliceret. Det nærmeste vi kan komme det er, at det demografisk

betingede udgiftspres på hjemmeplejen må forventes at udvikle sig et sted mellem antallet af over

80 årige og antallet af langtidssyge:



Indikatorer for forventet plejebehov

Antal over 80 årige og antal langtidssyge

90

100

110

120

130

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Ind

eks,

2011 =

100

Over 80 årige, Egen Prognose Langtidssyge, Egen prognose

Over 80 årige, Danmarks Statistik Langtidssyge, Danmarks Statistik

Over 80 årige, Historik Langtidssyge, Historik

Figur 21: Indikatorer for forventet plejebehov

Det ses af figur 21 - med alle mulige forbehold - at plejebehovet må forventes at stige med mellem

5 % og 30 % frem mod år 2023.



5 Teknik og forudsætninger

5.1 Teknikken i Mariagerfjord Kommunes egen prognose

Mariagerfjord Kommunes egen befolkningsprognose beregnes i princippet ud fra 5 typer af oplys-

ninger:

Den eksisterende befolkning

+ Nye fødsler

- Dødsfald

+ Tilflyttere

- Fraflytninger

= Fremtidig befolkning

Den eksisterende befolkning er folketallene pr. 1. januar 2011.

Nye fødsler beregnes ud fra antallet af kvinder i den fødedygtige alder, gange den forventede fød-

selshyppighed.

Fødselshyppigheden kan beregnes ved at sammenholde antallet af kvinder i den (normalt) fødedyg-

tige alder, med antallet af børn, som disse kvinder føder. De faktiske fødselshyppigheder i Maria-

gerfjord Kommune var i perioden 2002-2010:

Aldersbestemte fødselshyppigheder

0

50

100

150

200

250

300

15 20 25 30 35 40 45 50

Alder

An

tal

bø

rn p

r. 1

.000 k

vin

der

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Prognosen

Figur 22: Aldersopdelte eksterne til- og fraflytninger pr. år, perioden 2002 - 2009



Til prognosen har vi taget gennemsnittet for perioden 2006 - 2010 for hvert aldertrin. Derudover har

vi foretaget en udjævning, således at alderstrinnet både før og efter indregnes med en vægt på 20 %:

Tabel 13: Oversigt over gennemsnitlige fødselshyppigheder 2006 - 2010

Alder Kvinder Børn Hyppighed Udjævnet Alder Kvinder Børn Hyppighed Udjævnet

15 296,30 0,00 0,00 0,00 32 234,10 35,00 149,51 151,49

16 304,30 0,00 0,00 0,63 33 249,40 30,20 121,09 123,62

17 315,40 1,00 3,17 2,70 34 265,90 28,00 105,30 104,84

18 300,50 1,20 3,99 7,11 35 268,40 23,40 87,18 84,15

19 274,30 5,60 20,42 17,90 36 263,50 14,20 53,89 58,91

20 239,00 5,80 24,27 25,50 37 271,40 12,40 45,69 46,93

21 198,40 6,80 34,27 37,98 38 279,30 12,20 43,68 41,08

22 168,70 10,60 62,83 57,78 39 286,00 8,20 28,67 29,99

23 151,20 10,00 66,14 68,78 40 305,90 6,20 20,27 19,56

24 142,80 11,80 82,63 93,01 41 312,70 2,60 8,31 10,52

25 147,00 22,20 151,02 140,83 42 324,30 2,40 7,40 7,31

26 157,90 26,60 168,46 166,40 43 330,70 2,00 6,05 5,59

27 158,30 27,80 175,62 171,34 44 334,50 0,80 2,39 3,02

28 164,80 26,60 161,41 171,19 45 322,90 0,60 1,86 1,84

29 179,50 35,20 196,10 178,68 46 323,50 0,40 1,24 1,11

30 193,50 27,80 143,67 162,99 47 314,20 0,00 0,00 0,25

31 217,20 40,80 187,85 171,34 48 307,20 0,00 0,00 0,00

Fødselshyppighederne er imidlertid ikke jævnt fordelt på de forskellige områder i kommune. Ud fra

de faktiske fødselshyppigheder er det beregnet, at fødselshyppighederne i de forskellige områdety-

per er afveget fra landsgennemsnittet på følgende måde (idet landsgennemsnittet sættes til

1,00000000):

Tabel 14: Fødselsniveauer opgjort på områdetyper,

hvor landsgennemsnittet sættes til 1,00000000

Områdetype: Fødselsniveau

Centerområder 0,67325424

Etageboliger 0,89158139

Hobro By (parcelhusområder) 0,92509054

Oplandsbyer (parcelhusområder) 0,96026087

Landsbyer 1,00535326

Landområder 1,06889202

Sommerhusområder 1,15770007

Plejeboliger og institutioner 0,00000000

I befolkningsprognosen tages således højde for både de faktiske fødselshyppigheder i Mariagerfjord

Kommune 2006 - 10, og for de forskellige fødselsniveauer i de forskellig områdetyper. Endeligt

forventer vi at fødselshyppighederne stiger med 2 ‰ om året, hvilket svarer til den almindelige for-

ventning på landsplan.



Dødsfald beregnes ud fra aldersbestemte dødshyppigheder / forventet levealder. Vi forventer, at

den gennemsnitlige levealder stiger en ganske lille smule i løbet af hele prognoseperioden. (Døde-

ligheden forventes at falde med 1,8 % om året for mænd og 1,6 % om året for kvinder.)

Befolkningsprognosen tager højde for, at dødsfald i en vis andel af tilfældene efterlader en ledig

bolig, der efterfølgende kan tilflyttes af andre.

Tilflyttere beregnes ud fra en kombination af:

- Det forventede boligbyggeri.

- 9 års historik for, hvem (antal og alder) der flytter ind i de nye boliger.

- 9 års historik for, hvor indflytterne kommer fra.

I perioden 2002 - 2010 kom cirka 24 % af indflytterne i de nye boliger fra andre kommuner, mens

cirka 76 % kom fra andre dele af Mariagerfjord Kommune. Et omfattende boligbyggeri giver såle-

des ganske vist anledning til en vis tilflytning udefra, men det fører i endnu højere grad til et færre

gennemsnitligt antal beboere i de eksisterende boliger ('udtynding').

Fraflyttere beregnes ud fra en kombination af:

- 9 års historik for fraflytninger (antal og alder)

- Interne fraflytninger til de nye boliger

Befolkningsprognosen tager højde for, at fraflytninger efterlader en ledig bolig, der efterfølgende

kan tilflyttes af andre.

5.2 Fremskrivningsområder i Mariagerfjord Kommune

Mariagerfjord Kommunes befolkningsprognose inddeler kommunen i en række fremskrivningsom-

råder. Disse områder indgår i 9 områdetyper, der deler fælles karakteristika omkring tilflytning,

fraflytning og fødselshyppigheder.

Centerområder

Arden center Assens center Hadsund center

Hobro center midt Hobro center nord Hobro center syd

Mariager center

Etageboligområder

Horsøparken Hostrupvænget Stoldalen

Hobro By (parcelhusområder)

Bymarkområdet Bærkvarteret Fjordparken

Fuglekvarteret Hegedalsparken Hobro vest

Hobro nordvest Hobro nordøst Håndværkerparken m.v.

Skovvej / Blåkildevej

Oplandsbyer (parcelhusområder)

Arden by excl. center Assens by excl. center Hadsund by excl. center

Hadsund syd Mariager by excl. center



Landsbyer

Als Astrup Døstrup

Handest Hvilsom Hvornum

Norup Onsild Stationsby Oue

Rold Rostrup Skelund

Sønder Onsild Valsgård 9 Vebbestrup

Veddum Visborg Øster Doense

Øster Hurup

Landområder

Ajstrup / Lystrup Als land Assens land

Astrup land Brøndum Døstrup land

Glerup Hadsund syd land Handest land

Hannerup Helberskov Hobro syd land

Hou Hvilsom land Hvornum land

Hørby 10

Kielstrup Nordre Skole land

Norup land Nørre Onsild Oue land

Parkerne land Rold land Rostrup land

Sem Skelund land Skjellerup

Skrødstrup / Hem Snæbum Store Arden og Lille Arden

Sønder Onsild land Tisted True / Svenstrup

V. Tørslev / Fjelsted Valsgård land Vebbestrup land

Veddum land Visborg land Vive

Øster Doense land Øster Hurup land

Sommerhusområder

Fruerlund nord Fruerlund syd Odde - Als Odde - Bjerget

Øster Hurup sommerhuse

Institutioner

Sødisbakke Visborggaard Allé

Plejeboliger

Amerikavej Bernadottegården Brogade

Fayesgade Fjordgade / Oxendalen Fortunaparken

Friggsvej H.I. Bies Plads Kirkevej

Kønigsfeldtsvej Lillegade Myhlenbergparken / Solvænget

Rosengårdsvej / Savværksvej Solgårdsgade / Anna Damborgsvej Svinget

Timandsvej

Det store antal fremskrivningsområder skyldes ønsket om at kunne lave områdeopdelte prognoser i

forhold til skoledistrikter, landdistrikter, plejedistrikter og lignende, samt alternativer hertil.

9 Valsgård nærmer sig størrelsen til at være en oplandsby, men den mangler et tydeligt bycenter, et erhvervsliv og en tiltrækning af eksterne

tilflyttere. Valsgård karakteriseres derfor fortsat som landsby.

10 Danmarks Statistik anvender en nedre grænse for byer på 200 indbyggere. Hørby var tidligere en landsby, men faldt under grænsen første gang i

1998 og herefter gentagne gange, senest i 2008. d. 1.1.2011 havde Hørby 209 indbyggere.



5.3 Udviklingen i boligbyggeriet i 2009 og 2010

Boligbyggeriet er en væsentlig forudsætning for Mariagerfjord Kommunes egen befolkningsprog-

nose. Når udviklingen i 2009 skal vurderes, er det derfor et væsentligt element at kigge på det gen-

nemførte boligbyggeri.

Hvis vi ser på parcelhuse, rækkehuse og etageboliger under ét, og opdeler byggeriet på skoledistrik-

ter, tegner dette billede sig:

Tabel 15: Forventet og realiseret byggeri af almindelige familieboliger i 2009 - 10

Forventet Faktisk Forudsætninger for den nye

Skoledistrikt 2009 2010 a)

2009 2010 befolkningsprognose

Arden Skole 15 13 16 9 Der forventes 13 - 15 boliger årligt.

Assens Skole 9 15 6 4 Der forventes et niveau på 5 årligt,

dog 8 ekstra årligt i 2012 - 2018.

Bymarkskolen 46 18 48 19 Der forventes kun 8 i 2011.

I 2012 - 2016 forventes ca. 30 årligt,

og derefter et fald til 10 - 15 årligt.

Hadsund Skole 28 39 15 5 Der forventes 30 - 40 årligt, dog kun

16 i 2011

Havbakkeskolen 11 7 5 3 Der forventes 8 - 9 boliger årligt

Mariager Skole 16 16 20 5 Der forventes ca. 13 årligt

Onsild Skole 76 52 37 32 Der forventes 2 - 3 årligt, samt 21

udskudte rækkehuse i 2010

Rosendalskolen 48 3 25 7 Der forventes kun 34 i 2011.

I 2012 - 2016 forventes ca. 45 årligt,

og derefter et stigning til 75 årligt.

Valsgård Skole 13 13 9 4 Der forventes 10 - 13 boliger årligt.

Mariagerfjord i alt 262 176 181 88 Der forventes 133 i 2011, 164 i

2012 og derefter 175 - 180 årligt. a)

En del af det forventede boligbyggeri i 2010 er byggeri, der er udskudt fra 2009. Den samme bolig kan

således optræde som forventet boligbyggeri både i 2009 og i 2010.

Historiske oplysninger viser, at boligbyggeriet i det nuværende Mariagerfjord Kommune lå på 145

boliger årligt i perioden 2002 - 2005, og på 192 boliger årligt i perioden 2006 - 2009. Det ses dog af

tabel 15, at finanskrisen har medført en stort dyk i boligbyggeriet i Mariagerfjord Kommune, idet

der blot blev bygget (eller rettere: ibrugtaget) 88 boliger i 2010.

Det er forudsat i prognosen, at boligbyggeriet kommer i gang igen i 2012, og når sit fulde niveau i

2013. Det forventede boligbyggeri fremgår af tabel 4, side 9.



5.4 Teknikken i Danmarks Statistiks prognose

Danmarks Statistik er startet med en samlet prognose for hele Danmarks befolkning, baseret på 5

typer af oplysninger:

Den eksisterende befolkning

+ Nye fødsler

- Dødsfald

+ Indvandrere

- Udvandrere

= Fremtidig befolkning

Den samlede befolkning er herefter fordelt på kommunerne i forhold til den historiske udvikling i

de seneste 5 år. Dette er på mange måder analogt til Mariagerfjord Kommunes egen prognose, men

der er dog 3 væsentlige forskelle:

For det første har Danmarks Statistik tidligere haft nogle drastiske forventninger til stigning i mid-

dellevetiden. I de seneste år har de 2 modeller dog tilnærmet sig hinanden.

Middellevetiden i Nordjylland og på landsplan har udviklet sig således:

Tabel 16: Middellevetider i Danmark og i landsdelen Nordjylland, 2001 - 201011

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Nordjyllland (landsdel):

Mænd 74,9 75,0 75,2 75,2 75,7 76,5 75,9 76,5 76,6 77,3

Kvinder 78,8 79,1 79,3 80,0 79,7 80,8 80,6 80,6 80,5 80,8

I alt 76,9 77,1 77,3 77,6 77,7 78,7 78,2 78,5 78,5 79,1

Hele landet:

Mænd 74,5 74,6 74,9 75,1 75,6 75,9 76,0 76,2 76,5 77,1

Kvinder 79,1 79,2 79,5 79,8 80,2 80,5 80,5 80,7 80,8 81,2

I alt 76,9 76,9 77,2 77,5 77,9 78,2 78,3 78,5 78,7 79,2

Det ses af tabel 16, at den middellevetiden vokset med godt 2 år fra 2001 til 2010, samt at den er

nogenlunde den samme i Nordjylland som i Danmark som helhed.

Det ses dog også af tabel 16, at der er mindre forskelle mellem kønnene i Nordjylland, end der er på

landsplan. De nordjyske mænd lever en anelse længere end de danske mænd i almindelighed, mens

de nordjyske kvinder lever en anelse kortere. Endelig ser det ud til, at forskellen mellem kønnene

bliver mindre over årene, både i Nordjylland og på landsplan.

Mariagerfjord Kommunes egen prognose forventer, at dødeligheden falder med 1,8 % om året for

mænd og 1,6 % om året for kvinder. Det er en lidt anden måde at gøre det på, men virkningen er en

stigning i middellevetiden, der stort set svarer til det, som Danmarks Statistik lægger op til.

11 Uddrag af HISB77 fra statistikbanken..



Selvom metoderne er forskellige, resulterer Danmarks Statistiks prognose og Mariagerfjord Kom-

munes egen prognose for 2010 - 2021 i stort set den samme stigning i antallet af gamle indbyggere.

For det andet indgår de lokale forventninger til boligbyggeriet ikke i Danmarks Statistiks beregnin-

ger.

Før finanskrisen forudsatte Mariagerfjord Kommunes prognoser et relativt ekspansivt boligbygge-

program. Det resulterede i forventninger om en større vækst i indbyggertallet, end forudsagt i prog-

noserne fra Danmarks Statistik.

I prognosen fra 2010 - den første prognose, der indregnede konsekvenserne af finanskrisen - foretog

Mariagerfjord Kommune en ganske kraftig nedjustering af det forventede boligbyggeprogram. Re-

sultatet var en prognose, der var næsten fuldt på linie med prognosen fra Danmarks Statistik.

I dette års prognose indarbejder vi en forlængelse af krisen med yderligere et par år, - men efterfulgt

af forsigtig optimisme. I Mariagerfjord Kommunes prognoser forventer vi en tilbagevenden til et

mere 'normalt' niveau for boligbyggeriet allerede fra år 2013. Det betyder, at vi har en mere optimi-

stisk prognose end Danmarks Statistik, når vi ser på den anden side af år 2013.

For det tredje er Danmarks Statistiks prognose ikke områdeopdelt. Det betyder, at vi ikke har kun-

net trække på Danmarks Statistik ved analysen af de forskellige byer og landdistrikter i Mariager-

fjord Kommune, se afsnit 2.4.

Documents

Befolkningsprognose for Mariagerfjord Kommune, 2011 - 2023 · 2011. 8. 18. · Befolkningsprognose for Mariagerfjord Kommune, 2011 - 2023 Side 4 Center for Plan, HR og Udvikling,