Behandling af kvantitativ data

23.4.2012

Dagsorden

• Opsamling fra sidste gang

• Kvantitativ metode i kort form

• Validitet og reliabilitet

• Udformning af spørgeskema herunder

spørgsmålsformuleringer

• Dataindsamling

• Databehandling og kvalitetssikring af data

Sidste gang talte vi om

• Vær opmærksom på, at lave et velfungerende og validt spørgeskema, der måler de ting, I gerne vil måle.

• Tilrettelæg dataindsamlingen, så I ender med en stikprøve, der er repræsentativ for den population, I gerne vil sige noget om

• Forhold jer til kvaliteten af det indsamlede data og vær bevidst om jeres begrænsninger, når I konkluderer

I dag skal vi snakke om…

• Hvordan man kan kode og indtaste data

• Data på forskellig måleniveau

• Hvilke muligheder, der er for at analysere

data

– Deskriptiv><induktiv analyse

– Univariat, bivariat og multuvariat analyse

• Forskellige centrale begreber

Kodning af data

• Ved kodningen gennemgås materialet og

hver enhed får en værdi på alle

variablene.

• Hver værdi svarer til en tal i kodebogen.

• Giver lettere overblik og mulighed for at

databehandling f.eks. i excell.

Kodning af data

• Kodning af enhederne i

klassifikationsskema

• Angiver værdierne på alle variable

• Klassifikation, der er udtømmende og

gensidigt udelukkende

• Hænger jo tæt sammen med

udformningen af jeres spørgeskema og

operationaliseringen af jeres variable

Kodning af data

• Når kodningen af data er afsluttet

foreligger data i form af tal

• Hvordan vi kan analysere på tallene

afhænger af, hvilken type information

tallene dækker over

• Man taler om en variabels måleniveau

• Variable med forskellige måleniveau kan

analyseres på forskellige måder

Nominal måleniveau

• Det simpleste måleniveau

• Kategorierne på variablen er gensidigt

udelukkende, intet andet.

• Ikke muligt at rangordne eller sige noget

om afstande mellem dem

• Eks.: Køn og nationalitet

Ordinal måleniveau

• Kategorierne på variablen er gensidigt

udelukkende, og det er muligt at tale om

højere eller lavere værdier på variablen

• Ikke muligt at fortolke afstande

• Eks.: Helt enig, overvejende enig, hverken

enig eller uenig, overvejende uenig, helt

uenig.

Interval niveau

• Kategorierne på variablen er gensidigt

udelukkende, det er muligt at tale om

højere eller lavere værdier på variablen og

det er muligt at fortolke afstande

• Man kan f.eks. sige, at to enheder er

tættere på hinanden

• Eks.: Historisk tid.

Forholdstal/ratio niveau

• Alt det foregående, og variablen har også

et absolut nulpunkt.

• Man kan meningsfuld fortolke forholdet

mellem to enheder.

• Eks.: Alder – en person har dobbel så høj

alder som en anden

Måleniveauer

• Variable med forskellige måleniveauer

giver forskellige analysemuligheder

• Igen er det noget, man skal overveje

allerede i formuleringen af sit

spørgeskema

• Spørg på så højt et måleniveau som

muligt, f.eks. alder.

Måleniveauer

Hvad siger

kodetallene

noget om?

Nominal Ordinal Interval Ratio/forhold

Forskelle + + + +

Rangordne + + +

Afstande + +

Forhold +

Måleniveauer

Hvad kan man gøre i

forbindelse med analysen

Nominal Ordinal Interval Ratio/for

hold

Skille enheder med forskellige

værdier fra hinanden

+ + + +

Rangordne enhederne efter

værdiernes størrelse

+ + +

Lægge værdier sammen og

trække dem fra hinanden

+ +

Gange og dividere værdier +

Analyse

• Formålet med analysen er at trække den

information ud af data, der skal til for at

besvare ens problemstilling

• Afhængig af ens problemstilling, kan man

lave forskellige typer analyser

Analyse

• Hvor bredt udtaler man sig:

– Deskriptiv >< induktiv analyse

• Hvor mange variable inddrager man i sin

analyse?:

– Univariat

– Bivariat

– Multivariat analyse

Deskriptiv statistik

• Man siger kun noget om stikprøven

• Forenkle og sammenfatte det foreliggende

talmateriale

• Skabe orden i og overblik over den

datamatrise, man har kodet.

• Kvalitetssikre den indsamlede stikprøve,

inden man evt. går videre til næste niveau

i analysen

Induktiv statistik

• Generaliserende statisk

• På baggrund af de resultater, man har

fundet i sin stikprøve, siger man noget om

den population, man har taget stikprøven

fra.

• Stiller som tidligere nævnt en række krav

til kvaliteten af den stikprøve, man har

indsamlet

Univariat analyse

• Siger noget om enhedernes fordeling på

en enkelt variabel

• F.eks., hvor mange er hhv. enige og

uenige i et udsagn

• Kan belyses ved hjælp af

frekvensfordelinger, forskellige grafiske

fremstillinger og statistiske mål for

centraltendens og spredning

Univariat analyse

• Frekvensfordeling: Hvor mange gange

forekommer de forskellige værdier for en

variabel?

• Kan både opgøres i absolutte tal og i

andele.

• Hvor mange er hhv. enige og uenige?

• Hvor stor en andel er hhv. enig og uenig?

• Afbilledes typisk ved hjælp af

stolpediagrammer

Univariat analyse

• Statistiske mål for centraltendensen i en

frekvensværdi – den typiske værdi

• Afhænger af måleniveau

• Modus: Den oftest forekommende værdi

• Median: Den ”midterste værdi”, dvs. den

værdi, der ligger i midten, når enhederne

er rangordnet

• Gennemsnit: Den gennemsnitlige værdi

for enhederne

Univariat analyse

Nominal Ordinal Interval/forholdst

al

Modus + + +

Median + +

Gennemsnit +

Bivariat analyse

• Kigger på sammenhængene mellem to

variable

• F.eks. en bivariat frekvenstabel/krydstabel,

der viser om bestemte værdier på vore

variable optræder sammen.

• Giver mulighed for at undersøge om der er

sammenhæng mellem to variable

Bivariat analyse

• Sammenhænge: Vi undersøger, om

fordelingen af enheder på en variabel er

betinget af enhedernes værdier på en

anden variabel

• Den første variabel er den afhængige

• Den anden variabel er den uafhængige

• Vi bruger den uafhængige variabel til at

dele enhederne ind i grupper, og så

undersøger vi, om fordelingen på den

afhængige varierer på tværs af grupperne

Bivariat analyse

• Når man laver sine krydstabeller definerer

man også sin afhængige og uafhængige

variabel

• Når man laver krydstabeller procentuerer

man, så det summerer til 100 pct på den

uafhængige variabel

• Overvejelser omkring, hvad der er den

uafhængige og afhængige variabel

relaterer sig til overvejelser om

tidsrækkefølge osv.

Bivariat analyse

• Statistiske mål: der beskriver forskellige

slags sammenhænge mellem to variable

• Igen afhængig af, hvilket måleniveau ens

variable er på.

• Mange muligheder for statistiske analyser

• Fi, Thau, gamma osv.

• I skal IKKE beregne statistiske

sammenhængsmål!

Multivariat analyse

• Beskriver sammenhænge mellem tre

variable eller flere.

• Giver f.eks. Mulighed for at kontrollere for

påvirkning fra tredjevariabel

• Dekomponere en bivariat sammenhæng

og undersøge, om der er tale om en

direkte, medieret eller spuriøs

sammenhæng.

Multivariat analyse

• Med mindre I holder jer til multivariate

frekvensfordelinger med tre variable,

bevæger I jer udover, hvad I skal kunne i

dette fag.

• Det bliver hurtigt meget uoverskeligt.

Mere om induktiv statistik

• Nogle centrale begreber, som det er nyttigt

at forstå, men som I ikke forventes at

bruge.

Inferens

• Når man går fra stikprøven til populationen

• Man undersøger, hvor sikker man kan være på,

at estimatet (værdien i stikprøven) er lig med

populationsparametren (Værdien i populationen,

som man i virkeligheden er interesseret i)

• Man giver et konkret tal for sandsynligheden

herfor eller et interval, hvor indenfor parametren

med en vis sandsynlighed befinder sig

Inferens

• Ikke noget I forventes at arbejde med i opgaven

• I skal ikke teste for signifikans eller opstille

konfidensintervaller

• Nyttigt begreb at forstå, når I generelt

præsenteres for undersøgelser og resultater af

undersøgelser

Signifikans

• En signifikanstest siger noget om sandsynligheden for at

en sammenhæng man har fundet i sin stikprøve også

findes i populationen.

• Man taler om forskellige signifikansniveauer – typisk 5 %

• Med et signifikansniveau på 5 % skal sandsynligheden

for, at den sammenhæng, vi har fundet i stikprøven også

findes i populationen, være større end 95 %

• Ellers tør vi ikke tro på, at sammenhængen ikke bare er

en tilfældighed i vores stikprøve

Signifikans

• Signifikanstesten er en statistisk test, der

baserer sig på sandsynlighedsregning

• Hvis signifikanstesten viser, at en sammenhæng

er signifikant på f.eks. et 5% signifikansniveau

• Så vil det sige, at der kun er en 5 %

sandsynlighed for at få det resultat, vi har fundet

i stikprøven, hvis sammenhængen ikke også

findes i populationen.

Signifikans

• Signifikanstesten fortæller os altså, hvor sikre, vi

kan være på resultaterne af vores undersøgelse

• Det er meget sjældent, at de resultater fra

undersøgelser, der bliver gengivet i medierne er

blevet signifikanstestet.

• Så reelt ved man ikke, hvor sikker man kan

være på, om den sammenhæng man har fundet,

har noget på sig

Konfidensinterval

• Er et bånd rundt om det estimat, man har

fundet i stikprøven.

• Indenfor dette bånd befinder værdien for

populationen – ”den sande værdi” sig med

en vis sandsynlighed

• Hvis man har et signifikansniveau på 5%

vil værdien for populationen med 95 %

sikkerhed befinde sig i kofidensintervallet

Konfidensinterval

• Tænkt eksempel: Hvis man I en stikprøve

f.eks. har fundet, at 50,2% af

respondenterne angiver at ville stemme

på oppositionen, hvis der var valg i

morgen, så ligger den sande stemmeandel

på oppositionen med 95 % sikkerhed

mellem 48,7% og 51,7%

Konfidensinterval

• Hænger sammen med den statistiske

usikkerhed

• Så jo større en stikprøve, jo smallere bliver

båndet – konfidensintervallet

• Jo større krav man stiller til

sandsynligheden for at indfange den

sande værdi i intervallet – jo bredere bliver

båndet

Jeres analyser

• I skal ikke lave avancerede statistiske

analyser

• Det kan være fint at holde sig til

deskriptive univariate analyser – afhænger

af jeres problemstilling

• Sørg i stedet for at opbygge et solidt

argument.

• Forhold jer til kvaliteten af jeres stikprøve,

undersøgelsesdesignet osv.

• Vær opmærksom på begrænsningerne

Opsamling

• Inden databehandlingen og analysen – kast et kritisk blik

på stikprøven. Er kvaliteten i orden?

• Eksplorativ eller hypotesestyret analyse

• I kan estimere parametre – andele og gennemsnit

• Lede efter årsagssammenhænge

• I skal ikke lave statistiske analyser – nøjes med

frekvenstabeller og krydstabeller

• Sørg i stedet for at opbygge solide argumenter – tjek for

tredjevariabel osv.

• Signifikanstest og konfidensintervaller er centrale

begreber, når man infererer

PAUSE!

Kreative metoder og

Analyse af kvalitative

data

Dagsorden

• Indsamling af kvalitativt data

• Bearbejdelse af det indsamlede data

• Analyse af kvalitative data

• Forskellige analysetilgange

• Hvad skal man ikke gøre i analysen?

• Analysekontrol

• Diskussion af eksempel på kvalitativ analyse og fortolkning

Et andet univers

• Nu forlader vi den kvantitative logik

• Vi forsøger ikke længere at finde ind til en

målbar kerne

• Færre regler for analysearbejdet – et håndværk

• Begreber som validitet og reliabilitet antager en

anden betydning – vigtigt, at I sondrer i jeres

opgaver og til eksamen

Indsamling af data

• Optag det helst på bånd, video, næstbedst skriv noter.

• Hvis I optager, så lad være med at lade teknikken tage fokus

• Forklar kort interviewpersonen(erne), hvad I skal bruge optagelsen til, og at den naturligvis bliver slettet, når projektet er afsluttet.

• Folk glemmer typisk efter kort tid, at de bliver optaget.

Bearbejdelse af empiri

• Foretag en umiddelbar fortolkning lige efter interviewet. Her har man interviewet frisk i erindring og kan allerede drage nogle væsentlige konklusioner.

• Lad ikke et interview ligge i flere dage.

• I kan ikke huske, hvad der blev sagt 3 dage senere.

• At støtte sig for meget til hukommelsen er en potentiel fejlkilde: Man vil have en tilbøjelighed til at bide mærke i visse ting og ignorere andet

Bearbejdelse af empiri

• Transskriber eller foretag en meningskondensering - afhængigt af formålet (evt. tematiseret efter interviewguide)

• Det er et (meget) stort arbejde at transkribere interviews

• Det tager virkeligt lang tid

• Overvej nøje, hvor meget, I har brug for.

• Det er også en god idé at gøre dette løbende, mens I interviewer

Bearbejdelse af empiri

• I skal helst have tænkt over, hvordan I vil analysere jeres interview allerede i forbindelse med udarbejdelsen af spørgeguiden

• Analysen starter allerede under interviewet

• Begynd allerede analyse/fortolkning selv om I er midt i interviewfasen.

• Det kan være frugtbart at udforske resultaterne fra de indledende interviews i de efterfølgende interviews

6 analysetrin

• Interviewpersonerne beskriver deres livsverden

• Interviewpersonerne opdager selv nye sammenhænge

• Intervieweren kondenserer og fortolker meningen med

det, den interviewede siger, og sender det tilbage til

interviewpersonen

• Det optagede interview analyseres

• Evt. geninterview

• Evt. handlen på baggrund af nye indsigter

Ingen faste modeller

• Der findes ingen faste løsninger på

analyse og fortolkning af kvalitative

metoder

• Dog er der gode råd at hente på de

følgende slides

5 tilgange til interviewanalyse

• Meningskondensering

• Meningskategorisering

• Narrativ meningsstrukturering

• Meningsfortolkning

• Ad hoc-analyse

Meningskondensering

• Ved meningskondensering sammenfattes essensen af betydningerne i de interviewedes udtalelser.

• Hvad er hovedpointerne?

• De mest betydningsfulde citater transskriberes evt.

• Denne metode kan benyttes til at analysere omfattende og ofte komplekse interviewtekster ved at se efter betydningsenheder og hovedtemaer

Meningskondensering

• Risiko:

• At I lader fortolkningen blive styret for meget af spørgeguiden/jeres problemstilling

• At I finder det, I vil finde

• At I kun får de store linier med og skærer betydningsfulde resultater væk

• Dette er en generel fare, når man arbejder kvalitativt

• Husk at være opmærksomme på de resultater, der modsiger jeres forventninger / falder udenfor spørgeguiden

Meningskategorisering

• Interviewet kodes i kategorier

• Denne analyse reducerer og strukturer omfattende tekster til nogle få tabeller og figurer.

• Meningskategorisering er en form for kvantificering af interviewteksten.

Meningskategorisering

• Risiko:

• At man går for langt i kvantificeringen og mister det, der er særligt ved kvalitative interviews

• Man kan let sætte sig mellem to stole

• Man må ikke glemme det fortolkende eller forsøge at tvinge kvalitative svar nede i kvantitative kasser

Narrativ meningsstrukturering

• Her fokuseres på de historier, der fortælles

under interviewet

• Kan også bruges, hvis en enkelt historie

skal forklare essensen

– Ex. bruge tidslinie-interviewet med børn for at

afdække deres medie-vaner.

Narrativ meningsstrukturering

• Risiko:

• At analysen bliver for deskriptiv

• ”Og så sagde hun, og så gjorde han…”

• Man må ikke glemme det analyserende

• Husk at ”komme op i helikopteren” og

forhold jer analyserende til det, I finder

Meningsfortolkning

• Forskeren har et perspektiv på, hvad der undersøges og

fortolker interviewene ud fra dette perspektiv – et

teoretisk udgangspunkt el.

• Fortolkeren går ud over, hvad der siges direkte med

henblik på at udarbejde betydningsstrukturer og –

relationer, der ikke umiddelbart fremtræder i en given

tekst

• Eksempelvis observationsstudier med ældre om en

kommunes aktivtetstilbud

Meningsfortolkning

• Risiko:

• Igen er risikoen, at man trækker en forforståelse ned

over interviewet

• Husk at gøre plads til de ting, der modsiger dine

forventninger, eller som falder udenfor dit umiddelbare

interessefelt

Ad hoc

• Anvendelse af forskellige metoder og teknikker til skabelse af mening.

• Eksempelvis til kreative metoder m.m.

Kreative metoder - analyse

Hvordan analyserer man projektive teknikker?

Hvad ville I lægge vægt på, hvis I har vist 20 medarbejdere forskellige billeder omhandlende humor med det formål at undersøge, hvad der kan skabe sammenhold?

• Det, de siger?

• Måden, de siger det på?

• Andre forhold?

Spørgsmål til

interaktionsanalyse

Kilde: Bente Halkier, Fokusgrupper, Samfundslitteratur, 2008

Hvad skal man ikke gøre?

• Lade forskellige udsagn udligne hinanden

– Elendig hjemmeside eller fantastisk hjemmeside = OK

hjemmeside

– Begge udsagn er interessante og kan bruges i analysen f.eks.

om det skyldes alder, mangel på relevans, andet

informationsbehov, etc.

62

Hvad skal man ikke gøre?

• Kvantificere data for meget:

– Husk at arbejde kvalitativt

– Det er ok at kvantificere besvarelserne i en vis grad

– Men det må ikke tage overhånd

– Og når man arbejder kvalitativt er udgangspunktet, at hvert

interview skal fortolkes og forstås som noget unikt

63

Hvad skal man ikke gøre?

• Presse data i en bestemt retning:

– Man kan naturligvis have et teoretisk udgangspunkt eller nogle

hypoteser, man gerne vil afprøve

– Men når man arbejder kvalitativt, er det vigtigt, at man så vidt

muligt går til dataindsamlingen og fortolkningen med et åbent

sind

– Man kan meget let komme til at påvirke både interviewet og den

efterfølgende analyse i en bestemt retning

– ”Sagde han i virkeligheden ikke, at…”

64

Analysekontrol

• Samarbejde, diskussion med kollegaer --> intersubjektiv enighed eller fremstilling af flere parallelle forståelser.

• Redegørelse for procedurer i metodeafsnittet: Hvilke teknikker, hvilke begreber. Hvilke briller har du på, og hvor kigger du hen?

• Få ekspliciteret hvordan og på hvilken baggrund du foretager din fortolkning.

– Eksempelvis, hvad ens egne forforståelser til området er, og hvilke teoretiske vinkler man finder frugtbare.

Steinar Kvales tre

tolkningsniveauer

• Selvforståelse

• Common Sense

• Teoretisk tolkning

Selvforståelse

• Interviewpersonens selvforståelse

• - Tolkeren af udsagnet forsøger at sammenfatte, hvad den interviewede sagde

• - Validitet: Man fremlægger resultaterne for den interviewede – derfor forsøger fortolkeren at holde fortolkningerne inden for den interviewedes forståelseskontekst

Selvforståelse

• Begrænsning:

• Man er begrænset af den interviewedes selvbillede

• Hvad nu, hvis ens fortolkning tegner et usympatisk eller uflatterende billede af interviewpersonen?

• Hvor meget ved vi egentligt om, hvorfor vi gør, som vi gør eller mener, som vi gør?

• Egner sig måske bedst til at kontrollere mere faktuelle oplysninger fra interviewet

Common Sense

• Man tolker det, der siges mellem linierne

samt tolker i en større forståelsesramme

• Validitet: At man kan argumentere og

dokumentere for ens tolkninger

• At man kan fremvise en

sammenhængende og velargumenteret

analyse

Common Sense

• Begrænsning:

• Man må ikke trække en forventning om

konsistens og sammenhæng ned over

folks holdninger

• Folk er på ingen måde konsistente i det de

gør eller mener

Teoretisk tolkning

En teoretisk ramme for tolkningen, eks. en

psykoanalytisk eller marxistisk teori om

samfundet

• Validitet: Teoriens gyldighed

• Teorien er veltestet og har dokumenteret

sin forklaringskraft

Teoretisk tolkning

• Begrænsning:

• At en teori har forklaringskraft på andre

områder betyder ikke nødvendigvis, at den

også er gyldig på dit område

• Husk at lede efter elementer i interviewet,

der modsiger teorien

Andre gode råd

• Struktur

– Brug forventninger/hypoteser til analysen

– Dette sikrer, at analysen ikke bliver for

deskriptiv

– Brug spørgsmålene i nogle overordnede

rammer

En lille husker:

• Husk følgende citat til interviewene og

analysen af data!!

Goffman

• ”Vi præsenterer og skaber vores selv i forskellige sociale situationer ved at fremføre en rolle… Vi fremstiller ikke vores ”ægte” selv, men derimod altid en idealiseret version af os selv. Vi fremfører eller præsenterer vores selv i de roller, som passer bedst til vore opfattelse af situationen, og til hvad der kræves for at være i overensstemmelse med de gældende samfundsmæssige normer og værdier.”

• Goffman ”oversat” af Jan Foght Mikkelsen i Kommunikationsfagets håndværk og teori, s. 94

Opsamling

• Støt jer ikke for meget til hukommelsen:

Skriv referat eller optag interviewene

• Der er forskellige måder at fortolke og

analysere data – alle har deres

begrænsninger

• Kontrol jeres analyser, f.eks. Ved at

diskutere dem med hinanden.