Upload
others
View
1
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Benchmarking STATISTIK 2010/11
UDGIVER
Dansk Fjernvarme
Merkurvej 7
6000 Kolding
Tlf. 76 30 80 00
FOTO: Nils Rosenvold
TRyK
ClausenGrafisk
Cikorievej 20
5220 Odense SØ
OPLAG
4.200
STATISTIK52. årgang
ISSN 2245-1110
Årets statistik er udarbejdet på baggrund af indberetninger fra 265 værker, ud af Dansk Fjernvarmes 407 medlemmer.
Dette svarer til indberetning fra 65 procent af medlem-merne, der leverer 81 procent af den samlede fjernvarme produktion.
Det er en løbende proces at udvikle redskaber, der gør det let-tere for fjernvarmeværkerne at arbejde med benchmarking. Både erfa-gruppen for benchmarking og Dansk Fjernvarmes sekretariat arbejder meget engageret med denne proces. Det seneste tiltag har været en opdeling af indberetningstidspunktet til årsstatistik-ken, som danner grundlaget for nøgletal til benchmarking.
Afhængigt af hvornår værket har regnskabsafslutning, er indbe-retningen delt op på to tidspunkter, så den følger tidspunktet for indberetning til Energitilsynets priseftervisning. Denne ændring er sket uden store problemer. Der har kun været enkelte tvivls-spørgsmål blandt medlemmerne, som hurtigt er blevet afklaret.
Antallet af indberetninger til dette års statistik viser også, at denne opdeling af indberetningstidspunktet er blevet godt modta-get blandt værkerne - se figur 1. Indberetningen til årsstatistikken 08/09 havde den hidtil laveste indberetningsprocent i de seneste 10 år. De sidste par år er antallet af indberetninger dog steget, hvilket giver forhåbning om, at endnu flere vil indberette fremover. Indberetningerne er ikke kun vigtige i forhold til benchmarking, men også i forhold til at give et billede af udviklingstendenserne i branchen.
Vi har ændret en del på dette års udgave af benchmarkingstati-stikken, da flere medlemmer har udtrykt ønske om, at den bliver mere vejledende for de værker, der gerne vil i gang med en benchmarking proces, men mangler erfaringer i forhold til at starte den op. Det ønske prøver vi at imødekomme ved at bringe tekster, som er mere informative for de værker, som enten ønsker at starte på benchmarking eller som står i en relativ nystartet benchmarkingproces.
Som noget nyt udgives der i år endnu en folder samtidig med benchmarkingstatistikken: ”Udviklingstendenser i dansk fjern- varme” er et nyt tiltag, der skal beskrive nogle af de tenden-ser, som kan observeres for branchen på baggrund af forskellige statistiske kilder.
Vi opfordrer medlemmerne til at læse videre i Benchmarking 2010/2011 og orientere sig om nogle af de nye tiltag, der er på vej inden for Dansk Fjernvarmes benchmarking samt få gode idéer til at starte en benchmarking proces op. Dansk Fjernvarmes sekretariat modtager meget gerne tilbagemeldinger og gode forslag til indholdet i fremtidige benchmarkingstatistikker og årsstatistikker.
3
Velkommen til Benchmarking 2010/2011
0,00
10,00
20,00
30,00
40,00
50,00
60,00
70,00
80,00
01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11
Antal indberetninger i procent
Figur 1: Kilde: Dansk Fjernvarme
Erfaringerne og tilbagemeldingerne viser, at der stadig er behov for at gøre det lettere at indberette til årsstatistikken. Overordnet set foregår indberetningerne ganske smertefrit enten via DFF-EDB’s forbrugersystem eller via www.fjernvarmeindberetning.dk. Men der er stadig uklarheder om enkelte elementer ved indberetningen, som sekretariatet vil forbedre i det kommende år. Desuden er der stadig for få værker, der er klar over, at der på Dansk fjernvar-mes hjemmeside www.danskfjernvarme.dk ligger en vejledning til indberetningen. Vejledningen vil i løbet af det næste års tid blive opdateret for at informere mere om de uklarheder, som har vist sig ved dette års indberetning.
Blandt de værker, som forsøger sig med benchmarking, har der været debat om, at det er svært at sammenligne værkerne, da deres konteringspraksis ofte er forskellig. Derfor bad Dansk Fjernvarme i foråret revisionsfirmaet BDO om at undersøge problematikken blandt ti frivillige værker. Det resulterede i en rapport, der blev offentliggjort i september. Med denne rapport har sekretariatet og erfa-gruppen fået et godt redskab til at finde løsninger på de udfordringer, rapporten påpeger. Dette arbejde starter i slutningen af efteråret, og forhåbentlig vil vi kunne se resultaterne allerede i starten af sommeren 2012. En stort tak til de ti frivillige værker, der deltog i undersøgelsen.
I forbindelse med offentliggørelsen af BDO’s rapport blev der i starten af oktober afholdt en temadag om benchmarking. På tema-dagen var der besøg fra Patriotisk Selskab, som igennem mange år har lavet benchmarking for deres medlemmer. Mange af deltagerne på temadagen var imponeret af, hvor langt Patriotisk Selskab er nået med deres benchmarking - og ikke mindst hvor detaljerede
deres analyser kunne blive. Inspireret af dette indlæg vil Dansk Fjernvarmes erfa-gruppe arbejde videre med de gode idéer og erfaringer, som blev præsenteret.
På samme temadag blev der præsenteret en model for, hvordan man kan gruppere værkerne. Modellen er udarbejdet af en arbejds-gruppe under erfa-gruppen og formålet med den er, at det skal være nemmere for et værk at finde andre værker, det kan sam-menligne sig med. Modellen blev godt modtaget. Arbejdsgruppen vil arbejde videre med de forskellige input til modellen, og herefter er det meningen, at den skal gøres elektronisk tilgængelig i form af en database.
Den samme arbejdsgruppe arbejder også på en model for tre fokusområder. Formålet er her ligeledes at gøre det nemmere for ”nye” værker at målrette og strukturere deres benchmarking proces i den indledende fase.
Udadtil er der endnu ikke mange værker, som arbejder målrettet med benchmarking. Men når vi hører, hvad der bliver sagt mellem linjerne, er der alligevel en del værker, som ganske uformelt har et større eller mindre samarbejde med et eller flere værker, hvor de via benchmarking forsøger at drage nytte af hinandens erfaringer.Sekretariatet i Dansk Fjernvarme vil gerne have et overblik over, hvor mange værker der forsøger sig med benchmarking. Derfor opfordre vi alle værker, som i en eller anden grad arbejder med benchmarking, til at kontakte os uformelt og uforpligtende. Det er jeres erfaringer, der kan målrette og forbedre redskaberne til bench- marking – som for eksempel dette års udgave af Benchmarking Statistik 2010/11.
4
status på Benchmarking lige nu
5
”Udviklingstendenser i dansk fjernvarme” er en
ny publikation, der beskriver den overordnede udvikling
i branchen.
Benchmarking Statistikken er nøgletal målrettet til
sammenligninger værkerne imellem.
6
Ved at benytte Dansk Fjernvarmes standard-kontoplan bliver det nemmere at foretage indberetninger og benchmarke sig med andre værker.
For et værk, som ikke tidligere eller kun sporadisk har beskæftiget sig med benchmarking, kan det være noget uoverskueligt at starte på en benchmarking proces. Hvem skal vi sammenligne os med? Hvilke faktorer skal vi benchmarke os på? Hvordan finder vi ud af, hvad der gemmer sig bag tallene?
Hvem ligner os?Det siger sig selv, at når man skal benchmarke sit værk med et andet værk, skal man forsøge at finde nogen, som arbejder under de samme betingelser. Et mindre værk i en mindre by vil være meget forskelligt fra et større værk, som leverer varme i en af lan-dets største byer. Men værker, som umiddelbart ligner hinanden i størrelse og placering, kan under overfladen også vise sig at være ganske forskellige.
De faktorer, som typisk har størst indflydelse på to værkers sam-menlignelighed, er forbrugertætheden, brændselstyperne og om man kun ejer et net og dermed køber varmen, eller om man også er producent af varmen.
De forskellige brændselstyper som f.eks. naturgas, solvarme eller flis har stor indflydelse på, hvordan omkostningsstrukturerne i organisationen er bygget op. Alene brændselsprisernes forskel-lighed har stor indflydelse på de omkostninger, som er bundet på værket. Derfor skal man i sin søgen efter en benchmarkingpartner finde et værk, som har nogenlunde den samme fordeling af brænd-selstyper, og som forbruger disse i de samme mængder.Et andet vigtigt element for omkostningsstrukturen på et værk er, hvor tæt forbrugerne ligger langs ledningsnettet. I et byområde
med mange etageejendomme er forbrugertætheden højere end i et parcelhuskvarter, hvor de enkelte forbrugere er spredt mere ud langs ledningsnettet. Derfor kan man med fordel beregne det gennemsnitlige antal meter hovedledning per måler. Når man efterfølgende forsøger at finde sammenlignelige værker, kan man se på, om de har nogenlunde den samme forbrugertæthed per meter hovedledning som ens eget værk.
Det man også skal overveje, når man vil sammenligne sig med et andet værk, er, om man selv producerer varmen eller køber den. Hvis man køber varmen, skal man også finde ud af, om man selv betaler for at få varmen bragt ind i ledningsnettet (dvs. levering ab værk), eller om dette er noget, producenten gør (dvs. levering an net).
Ovenstående er nogle af de elementer, som kan være forskellige fra værk til værk, og som man dermed med fordel kan tage højde for, når man skal finde ud af hvor sammenlignelig man er med et andet værk.
Hvilke faktorer skal vi benchmarke os på?Når to eller flere værker har fundet sammen og efterfølgende vil i gang med at sammenligne deres nøgletal med hinanden, skal man til at finde ud af, hvilke nøgletal man skal starte med.
På Dansk Fjernvarmes hjemmeside bliver denne benchmarking statistik offentliggjort i oktober måned. Siden finder man ved at vælge menupunktet ”Hent materialer” og herefter menupunktet ”Statistikker”.
hVordan kommer Vi i gang?
7
Figur 2: Strukturering af nøgletal
konstaterende nøgletal
Forklarende nøgletal
nøgletal 1(F.eks. afkøling over nettet)
nøgletal 1.1 nøgletal 1.2 nøgletal 1.3
8
På samme side finder man en detaljeret oversigt over de nøgletal (i form af et regneark), som et værk kan tage udgangspunkt i. Disse nøgletal bliver udarbejdet på baggrund af værkernes årlige indberetninger til Dansk Fjernvarmes årsstatistik. Det er disse tal, man som værk skal tage udgangspunkt i, når man vil benchmarke/sammenligne sig med et eller flere værker.
Regnearket tager et par minutter at få overblik over, men det er delt op i tekniske nøgletal og herefter økonomiske nøgletal, der igen er opdelt efter, om man bruger standardkontoplanen eller den artsopdelte kontoplan.
For de økonomiske nøgletal efter standardkontoplanen fordeler nøgletallene sig på:
• ProduktionsomkostningerperMWh afregnet med forbrugerne• DistributionsomkostningerperMWh afregnet med forbrugerne• AdministrationsomkostningerperMWhafregnet med forbrugerne eller per forbrugsmåler
Selvom disse nøgletal er summen af mange forskellige konti, hvor det kan være svært at vurdere om konteringen af udgifterne svarer til ens egen, giver det god mening at tage udgangspunkt i disse nøgletal. Udover at se på om f.eks. distributionsomkostnin-gerne ligger over eller under andre sammenlignelige værker, kan man også vælge at se på, hvordan fordelingen mellem disse tre omkostningsgrupper er.
Ud fra dette års gennemsnit, baseret på indberetninger fra vær-kerne, er fordelingen som det fremgår af tabel 1.Selvom nedenstående er et groft gennemsnit fra hele branchen, som det ikke er muligt for det enkelte værk at sammenligne sig med, giver det alligevel et forslag til, hvordan man kunne vælge at sammenligne sig med et par andre udvalgte værker. Det, der også er interessant at undersøge, er, om fordelingen er konstant over tid, eller om den har ændret sig.
Man kan også vælge at gå nærmere ind på de tekniske nøgletal, hvor f.eks. returtemperaturen og afkølingen over nettet er et af de områder, hvor man med fordel kan se på, om andre værker, har fundet en mere optimal måde at gøre dette på.På medlemsdelen af Dansk Fjernvarmes under Erfa-grupper > Benchmarking har erfa-gruppen for benchmarking beskrevet en
række af de nøgletal, man som værk kan vælge at kigge nær-mere på, når man vil foretage en mere detaljeret undersøgelse af omkostningerne.
At analysere på talleneEn ting er at finde ud af, hvilke nøgletal, der er forskellige i forhold til et andet værk. Noget helt andet er at finde ud af, hvad der er årsagerne til disse forskelle, da nøgletallene ofte i første omgang kun konstaterer, hvor der er forskelle, men ikke hvorfor. Det er dette arbejde, som er tidskrævende, og hvor man er tilbøjelig til at give op, når svarene ikke ligger lige for.
Hemmeligheden ligger bl.a. i at strukturere sin søgning efter svar. Man kan med fordel begynde at identificere de elementer, som påvirker et givent nøgletal og stille dem op i en grafisk oversigt, se figur 2.Når man har identificeret de elementer, som kan påvirke et givent konstaterende nøgletal, og derefter også opstillet disse elementer som sammenlignelige nøgletal, står man med et antal forklarende nøgletal, som man kan sammenligne med det værk, man har valgt at benchmarke sig med. Blandt disse forklarende nøgletal (nøgletal 1.x) vil der være et eller flere, som giver svaret på, hvorfor nøgletal 1 var højere eller lavere i forhold til et andet værk.Med denne måde at strukturere sine nøgletal på, bliver bench-marking processen mere overskuelig frem for en mere vilkårlig søgning efter svar.Igennem en benchmarking proces vil man ofte opleve, at når man f.eks. forsøger at finde ud af, hvordan man kan reducere udgif-terne via tekniske eller organisatoriske løsninger, er der forskelle mellem værkernes udgangspunkter. Det kan f.eks. være nyinveste-ring i produktionen eller forskellige afskrivningsprofiler.I stedet for at bruge dette alene som forklaringer på forskelle i nøgletallene, er det vigtigt, at man ikke stopper benchmarking processen her. Forskelle i afskrivninger kan være en af forklarin-gerne, men det bør ikke stoppe en videre sammenligning mellem værkerne.Sortér derfor de forskelle fra, som kan ”forstyrre” billedet. Er afskrivningerne forskellige, er de blot en del af forklaringen, og når det er noteret, kan man trække dem fra. Herefter vil man stå med et nyt nøgletal, som man så kan arbejde videre med.Ved en vedholdende benchmarking proces, hvor man strukturerer nøgletallene og får sorteret forstyrrende forskelle fra, vil man stå med et godt redskab til at undersøge, inden for hvilke områder et sammenligneligt værk har fundet lidt smartere løsninger i forhold til ens eget værk.
8
tabel 1: Fordeling af omkostninger. Kilde: Dansk Fjernvarme
Produktionsomkostningerikr.prMWh 529 76%
Distributionsomkostingerikr.prMWh 124 18%
Administrationsomkostningerikr.prMWh 39 6%
Samletikr.prMWh 692 100%
99
Når man skal finde et værk at sammenligne sig med,
kan man tage udgangs- punkt i værker, der har de
samme brændselstyper og mængder samt den
samme forbrugertæthed langs hovedledningen.
10
Billederne er taget af fotograf Nils Rosenvold i Ebberup ved Assens, september 2011. Fjernvarme til Sønderby/Ebberup er det største ledningsprojekt i Assens Fjern-varmes historie. Over 300 af områdets 530 huse har indtil nu tegnet kontrakt om fjernvarmeforsyning. Og der er stadig tilgang af kontrakter nu, hvor gaderne er ved at blive gravet op. Det er både olie- og naturgaskunder, der skifter til fjernvarme.
11
Prisen på fjernvarme er et af de vigtigste parametre for et fjernvar-meselskab at sammenligne sig på. Varmeprisen bør sammenlignes med andre fjernvarmeværkers varmepris, men også med konkur-rerende opvarmningsformer. Ved benchmarking med andre fjernvarmeværker spiller brændsels-priser og dermed de afgifter, der knytter sig til brændslet, en stor rolle for varmeprisen. Således har værker, der anvender biobrænd-sler og affald, generelt de laveste gennemsnitspriser jf. figur 3.Når man benchmarker, bør sammenligningen gennemføres med samme type værker som ens eget fjernvarmeværk. Figur 3 er et forsøg på at lave en gruppering, som tager højde for brændsels-typer og etableringsår (barmarksværker). Udover de forskelle, der foranlediges af brændslerne, er der yderligere en række punkter, som har indflydelse på fjernvarmeværkets varmepris, se nederst.
Nogle af punkterne har det enkelte værks ledelse direkte indfly-delse på, mens andre af punkterne er samfundsbestemte. Figuren viser de prisforskelle, der kan ligge inden for hver gruppering.At der kan være forskel på det dyreste og billigste fjernvarme-værk ses især på den store forskel mellem billigste og dyreste naturgasfyrede barmarkskraftvarmeværk. Men også for de øvrige grupper er der synlige forskelle, som har sin forklaring i neden-nævnte punkter.
For benchmark mod individuelle opvarmningsformer er det især olie- og naturgasopvarmning, varmeværket bør sammenligne sig med. Af figur 3 ses det, at der er barmarksværker, som ikke kan konkurrere med individuel opvarmning med olie, og at gennem-snittet af barmarkskraftvarmeværkerne på naturgas i realiteten ikke kan konkurrere med individuel naturgas. En gennemgang
af de relativt set billige barmarkskraftvarmeværker på naturgas viser, at de i et eller andet omfang kendetegnes ved samarbejde med naboværket, dvs. værkerne har større fleksibilitet omkring indkøb, drift og administration.
I de senere år er eldrevne varmepumper til individuel opvarmning blevet mere effektive. Varmepumper er derfor blevet en opvarm-ningsform, som fjernvarme skal kunne konkurrere med.
En realistisk sammenligning mellem fjernvarme med de individu-elle opvarmningsformer er dog vanskelig, idet fjernvarmeprisen indeholder investeringer i rør og produktionsanlæg, som ikke er indeholdt i en ren naturgaspris eller i en ren elpris. Hertil kommer, at de individuelle anlæg bør tillægges en virkningsgrad afhængig af, hvor effektive de er. I tabel 2 er forsøgt at lave en realistisk sammenligning ud fra gennemsnitspriser for fyringsolie, naturgas og elektricitet inkl. afgifter og moms fra januar til september 2011.
Sammenligningen er ikke helt realistisk, idet fjernvarmesystemer har en levetid på over 50 år. Det betyder, at der i realiteten bør indlægges reinvesteringer vedrørende olie- og naturgasfyr samt varmepumper for at få det helt korrekte billede af konkurrence-forholdene. Virkningsgraderne er anslåede værdier for nye anlæg. Det er væsentligt ved en sådan sammenligning, at det er faktiske virkningsgrader målt over året der anvendes, og ikke teoretiske virkningsgrader opnået under optimale betingelser.Samlet set viser sammenligningen, at fjernvarme generelt er konkurrencedygtig over for de individuelle opvarmningsformer, men at barmarksværkerne er under pres fra især den individuelle opvarmning med naturgas og varmepumper.
opvarmningsform
investeringkr.
Virkningsgrad%
prisenergi
kr./kWh
Vedligehold(anslået)
kr./år
årligomkostning
(10 år) kr./år
Fjernvarme 35.000 100% 0,72 0 16.577
Olie 40.000 91% 1,08 2.500 27.974
Naturgas 40.000 96% 0,84 2.500 22.256
Elvarme 0 100% 1,81 0 32.695
Luft/vand varmepumpe
60.000 280% 1,81 1.000 18.677
Jordvarmepumpe 125.000 350% 1,81 1.000 22.841
FjernVarmeprisen - et Vigtigt parameter
12
tabel 2: Opvarmningsform. Kilde: Dansk Fjernvarme
Investering indeholder ikke veksler, varmtvandsbeholder, fordelingssystem og radiatorer.Standardinvesteringsbidrag for fjernvarme. Pris fjernvarme indeholder både fast- og variabel del. El varmtvandsbeholder indeholdt men ikke elradiatorer.
Forhold der har indflydelse på prisen
•Effektivitet
•Fleksibilitet(flere
varmekilder, samarbejde mv.)
•Afskrivningspolitik
•Tidligereårsover-
/underdækning
•Tilslutningsbidrag
•Myndighedspålæg
om fyringsform og brændselstype
•Elafregningsform
13
Figur 3: Varmepriser. Kilde: Dansk Fjernvarme
•Effektivitet
•Fleksibilitet(flere
varmekilder, samarbejde mv.)
•Afskrivningspolitik
•Tidligereårsover-
/underdækning
•Tilslutningsbidrag
•Myndighedspålæg
om fyringsform og brændselstype
•Elafregningsform
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
40.000
45.000
kr/
år
Varmepriser inkl. moms 2011
Laveste Gennemsnit Højeste Individuel olie Individuel N-gas
Vejledning til indberet- ningen til årsstatistikken
kan hentes på Dansk Fjernvarmes hjemmeside under menupunktet Hent materialer > Statistikker.
14
Under menupunktet Indberetninger på medlemsdelen af Dansk Fjernvarmes hjemmeside er der flere vejledende sider om de forskellige indberetninger til Dansk Fjernvarme.
15
Forbuger- levering tilslut. værdi nettab Funktions- antal tæthed an net per km net per km net opdeltVarmeværk målere (meter pr måler) gWh mW/km mWh/km kontoplan
AFFALDVARME AARHUS 50.792 22,6 2.870 2,5 399
ALLINGÅBRO VARMEVÆRK A.M.B.A. 608 32,9 19 1,9 128 Ja
ANNEBERGPARKEN (EON) 95 36,2 9 1,9 251
ANS KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A 480 19,0 15 1,5 273
ANSAGER FJERNVARME 644 14,4 17 1,2 263
ASSENS FJERNVARME 2.763 19,5 86 1,5 159 Ja
AUGUSTENBORG FJERNVARME A.M.B.A. 1.327 17,0 30 1,4 186 Ja
AULUM FJERNVARME A.M.B.A. 1.353 19,2 36 1,3 229 Ja
BEDSTED FJERNVARME 443 15,8 12 1,6 195 Ja
BILLUND VARMEVÆRK A.M.B.A. 2.158 91 Ja
BJERRINGBRO VARMEVÆRK A.M.B.A. 2.081 40,6 95 1,0 122 Ja
BOGENSE FORSyNINGSSELSKAB A.M.B.A. 1.373 43 Ja
BOLIGSELSKABET DANBO 753 47,8 26 0,6 151 Ja
BORUP VARMEVÆRK 1.075 15,8 33 1,9 216
BOULSTRUP-HOU KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. 558 33,5 17 195
BRAMMING FJERNVARME A.M.B.A. 2.479 Ja
BRANDE FJERNVARME AMBA 1.056 Ja
BREDEBRO VARMEVÆRK A.M.B.A. 669 16,4 13 1,2 123
BREDSTEN-BALLE KRAFTVARMEVÆRK 632 22,2 16 0,9 168 Ja
BROAGER FJERNVARMESELSKAB A.M.B.A. 1.042 17,1 25 1,6 152
BROVST FJERNVARME A.M.B.A. 1.276 37,6 56 0,6 311 Ja
BRÆDSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. 1.454 Ja
BRØNDBy FJERNVARME A.M.B.A. 3.329 29,3 314 2,5
BRØNDERSLEV FORSyNING A/S 4.100 20,7 146 1,2 274
BRØRUP FJERNVARME A.M.B.A. 1.206 Ja
BÆKMARKSBRO VARMEVÆRK A.M.B.A. 187 10,7 6 175
BØVLING VARMEVÆRK 295 22,0 10 223
CTR I/S 60 5.792
DAGNÆS-BÆKKELUND VARMEVÆRK A.M.B.A. 2.126 22,8 65 3,3 240
DURUP FJERNVARME 404 18,6 11 1,3 150
DyBVAD VARMEVÆRK A.M.B.A. 326 21,5 10 1,2 210 Ja
EBELTOFT FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.408 22,0 60 1,9 273
EGTVED VARMEVÆRK 915 18,6 13 0,7
EJBy FJERNVARME A.M.B.A. 19 1,1 177 Ja
EJSING FJERNVARMEFORSyNING A.M.B.A. 137 29,2 4 0,8 241
EJSTRUPHOLM VARMEVÆRK 724 17,2 20 182
ELLIDSHØJ-FERSLEV KRAFTVARMEVÆRK 433 13
ENERGI VIBORG KRAFTVARME A/S 11 359 Ja
ENERGIMIDT 18.205 19,4 675 1,8
ESBJERG FORSyNING A/S 19.686 22,6 1.142 2,1 313 Ja
FARUM FJERNVARME A.M.B.A. 1.972 15,2 103 3,7 Ja
FAXE FJERNVARMESELSKAB 26 1,9 223
FELDBORG KRAFTVARMEVÆRK 250 23,6 7 1,0 223 Ja
FENSMARK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 890 Ja
FJERNVARME FyN A/S 59.379 18,8 2.202 2,2 367 Ja
FFV VARME 2.065 10,2 63 2,6 225 Ja
FJERRITSLEV FJERNVARME 1.910 Ja
FORENEDE KRAFTVARMEVÆRKER A.M.B.A 550 25,5 15 0,8 40
FORSyNING HELSINGØR - VARME A/S 3.340 29,0 238 2,6 277 Ja
FREDERICIA FJERNVARME A.M.B.A. 7.229 23,4 330 2,0 187
FREDERIKS VARMEVÆRK A.M.B.A. 775 18,7 18 1,1 176 Ja
FREDERIKSBERG FJERNVARME A/S 3.893 23,1 891 10,7 329
FREDERIKSSUND (EON) 235 32,9 4 0,7 127
udValgte nøgletal
16
FRØSTRUP FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 255 23,5 8 480 Ja
FUR KRAFTVARMEVÆRK AMBA 235 46,8 8 195
GALTEN VARMEVÆRK 0 44 135 Ja
GAUERSLUND FJERNVARME A.M.B.A. 2.789 31,3 75 0,8 184 Ja
GAUERSLUND FJERNVARME A.M.B.A. 2.710 19,4 67 1,3 187 Ja
GENNER-HELLEVAD-HOVSLUND 550 25,5 15 0,8 213
GEV VARME A/S 3.583 20,8 125 Ja
GILLELEJE FJERNVARME A.M.B.A. 1.467 15,7 42 1,5 226 Ja
Gjerlev Varmeværk a.m.b.a. 237 16,9 7 1,3
GJERN VARMEVÆRK A.M.B.A. 505 25,1 18 1,1 176
GJØL PRIVATE KRAFTVARMEVÆRK 334 11
GLADSAXE KOMMUNE FJERNVARMEFORSyNING 159 113,2 135
GLyNGØRE FJERNVARMEVÆRK 24.092 0,1 6 2,1 258
GRAM FJERNVARME 1.105 19,1 32 1,4 249 Ja
GRENAA VARMEVÆRK A.M.B.A. 5.054 21,2 1,6 Ja
GRÆSTED FJERNVARME 751 18,6 23 1,5 278 Ja
GRÅSTEN VARME A/S 1.296 36 Ja
GULDBORGSUND FORSyNING VARME 6.101 15,9 256 351
GØRDING VARMEVÆRK A.M.B.A. 722 20,1 20 1,5 172 Ja
GÅRSLEV FJERNVARME A.M.B.A. 344 25,0 9 1,0 176 Ja
HADERSLEV FJERNVARME 4.100 13,5 174 3,2 268
HADERUP KRAFTVARMEVÆRK 232 27,2 8 1,0 281 Ja
HADSTEN VARMEVÆRK 2.303 23,2 83 1,3 204 Ja
HADSUND By’S FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.826 17,4 60 1,8 218
HALS FJERNVARME A.M.B.A. 1.219 20,5 30 1,1 140 Ja
HALSNÆS KOMMUNALE VARMEFORSyNING 0 121 167 Ja
HAMMEL FJERNVARME A.M.B.A. 2.411 18,2 87 1,6 216
HAMMERSHØJ FJERNVARMEVÆRK 360 21,4 10 1,2 165 Ja
HANSTHOLM VARMEVÆRK A.M.B.A. 805 32,3 35 0,9 337
HASLEV 1.985 16,1 76 2,4 Ja
HAVNDAL FJERNVARME A.M.B.A. 307 45,0 9 0,6 115
HAVNEBy VARMEVÆRK A.M.B.A. 244 22,2 4 0,9 92
HELSINGE FJERNVARME 1.546 49 Ja
HEMMET VARMEVÆRK A.M.B.A. 167 173,7 4 0,1 17 Ja
HINNERUP FJERNVARME A.M.B.A. 3.330 20,7 91 1,2 199
HJALLERUP FJERNVARME ANDELSSELSKAB 1.593 40 Ja
HJORDKÆR FJERNVARME A.M.B.A. 571 19,3 35 185 Ja
HJORTEKÆR (EON) 199 13,2 2 0,8 210
HJØRRING VARMEFORSyNING 8.881 17,9 328 1,9 210 Ja
HOBRO VARMEVÆRK A.M.B.A. 1.476 21,2 59 1,8 197 Ja
HOLEBy FJERNVARME 682 18 Ja
HOLSTED VARMEVÆRK A.M.B.A. 967 16,3 26 1,7 211
HOLTE FJERNVARME 766 40,5 92 2,9 Ja
HORNBÆK FJERNVARME 1.030 Ja
HORNSLET FJERNVARME A.M.B.A. 1.813 22,1
HORSENS VARMEVÆRK A.M.B.A. 4.919 14,6 250 3,6 312 Ja
HOVEDGAARD FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A 487 18,3 15 1,3 248
HURUP FJERNVARME A.M.B.A. 1.680 29,8 52 102 Ja
HVALSØ KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.129 19,0 39 1,5 335 Ja
HVIDBJERG FJERNVARME A.M.B.A. 596 30,2 19 159
HVIDE SANDE FJERNVARME A.M.B.A. 1.514 21,0 45 1,0 233 Ja
HVIDEBÆK FJERNVARMEFORSyNING 800 29,4 29 0,7 274 Ja
HVIDOVRE MIDT 209 41,6 68 6,5 352 Ja
udValgte nøgletal
Forbuger- levering tilslut. værdi nettab Funktions- antal tæthed an net per km net per km net opdeltVarmeværk målere (meter pr måler) gWh mW/km mWh/km kontoplan
17
HyLLINGE-MENSTRUP KRAFTVARME
HØJE TAASTRUP FJERNVARME A.M.B.A. 5.342 22,8 362 3,1 237 Ja
HØJSLEV NR.SØBy FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 537 16,2 16 1,8 247 Ja
HØNG VARMEVÆRK A.M.B.A. 1.881 18,6 49 1,2 237
I/S SKIVE FJERNVARME 3.358 20,3 167 2,5 266 Ja
IKAST VÆRKERNE VARME A/S 240
JELLING VARMEVÆRK 980 20,9 35 1,7 163 Ja
JyDERUP VARMEVÆRK A/S 878 17,3 35 1,6 401
JÆGERSPRIS KRAFTVARME A.M.B.A. 1.231 26,8 39 0,8 209 Ja
KALUNDBORG FORSyNING A/S 4.912 26,5 286 1,7 257 Ja
KE VARME 31.035 19,5 5.876 9,6 615 Ja
KIBÆK VARMEVÆRK ANDELSSELSKAB 1.156 Ja
KJELLERUP FJERNVARME 1.662 18,6 54 1,2 177
KORSØR 1.261 17,5 65 274 Ja
LANGÅ VARMEVÆRK A.M.B.A. 851 16,5 28 1,8 301
LAURBJERG KRAFTVARMEVÆRK 329 21,3 9 0,9 216
LEM VARMEVÆRK 717 27,9 48 2,2 150 Ja
LEMVIG VARMEVÆRK A.M.B.A. 2.986 27,1 102 1,1 183 Ja
LENDEMARKE (EON) 282 30,2 9 142
LOLLAND VARME A/S, NAKSKOV FJERNVARME 4.088 34,2 0,9
LySTRUP FJERNVARME A.M.B.A. 3.783 18,8 104 1,5 161
LØGSTRUP VARMEVÆRK A.M.B.A. 670 29,1 17 0,8 139
LØGSTØR FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 2.298 27,9 75 0,9 174 Ja
LØGUMKLOSTER FJERNVARME A.M.B.A. 1.447 18,0 35 1,3 213 Ja
LØNSTRUP VARMEFORSyNING A.M.B.A. 432 50,9 13 185
LØRSLEV FJERNVARMEFORSyNING 112 3 Ja
LØSNING FJERNVARME A.M.B.A. 1.018 18,1 29 1,4 173 Ja
MALLING VARMEVÆRK A.M.B.A. 1.475 19,7 1,0
MARIAGER FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.038 43
MARIBO VARMEVÆRK A.M.B.A. 2.183 17,4 87 2,1 184 Ja
MIDDELFART FJERNVARME A.M.B.A. 4.893 15,9 146 1,6 242
MIDTLANGELAND FJERNVARME A.M.B.A. 2.665 Ja
MOSEDE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A 197 29,9 9 1,2 221 Ja
MØLDRUP VARMEVÆRK 550 21,8 14 1,1 128
MØLHOLM VARMEVÆRK 1.954 17,9 58 1,5 154
MØRKE FJERNVARME A.M.B.A. 503 17,5 13 193
MØRKØV VARMEVÆRK A.M.B.A. 440 19,7 12 1,5 222
NEXØ HALMVARMEVÆRK 1.717 14,0 38 1,4
NIBE VARMEVÆRK A.M.B.A. 1.887 24,4 52 0,9 133 Ja
NIMTOFTE OG OMEGNS 391 9
NORDBy FJERNVARME A.M.B.A. 895
NR. BROBy VARMEVÆRK 327 19,9 10 1,3 221
NR. SNEDE VARMEVÆRK A.M.B.A. 661 21,2 23 1,4 202
NyBORG FORSyNING OG SERVICE A/S 6.925 20,9 240 1,5 201 Ja
NyKØBING M. FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.764 17,5 51 1,3 242 Ja
NySTED VARMEVÆRK A.M.B.A 666 15,8 19 1,6 189 Ja
NØRRE AABy KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. 896 25,7 27 1,0 158
NØRRE-ALSLEV FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 626
NØRRESUNDBy FJERNVARMEFORSyNING A.M.B.A. 1.570 13,4 84 4,5
ODDER VARMEVÆRK A.M.B.A. 3.191 25,5 125 1,5 212 Ja
OKSBØL VARMEVÆRK 1.179 20,1 33 0,9 179 Ja
OUE KRAFT/VARMEVÆRK 147
OUTRUP VARMEVÆRK A.M.B.A. 442 17,6 11 1,3 156 Ja
udValgte nøgletal
Forbuger- levering tilslut. værdi nettab Funktions- antal tæthed an net per km net per km net opdeltVarmeværk målere (meter pr måler) gWh mW/km mWh/km kontoplan
18
Overlund Fjernvarmeværk a.m.b.a. 546 22,0 15 1,2 137
PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. 46
PINDSTRUP VARMEVÆRK 301 26,6 11 1,5 290
PRÆSTØ FJERNVARME A.M.B.A. 639 14,9 22 1,5 281
RASK MØLLE VARMEVÆRK 338 29,6 Ja
REBILD VARMEVÆRK 215 7
RIBE FJERNVARME A.M.B.A. 2.090 15,9 85 1,9 300 Ja
RINGE FJERNVARMESELSKAB 2.404 15,0 76 1,8 297 Ja
RINGKØBING FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 3.963 17,7 134 1,6 256 Ja
RINGSTED KOMMUNALE VARMEFORSyNING 2.780 44,9 135 1,1 132
RISE FJERNVARME A.M.B.A. 122 82,0 4 145
ROSKILDE FORSyNING A/S 7.155 22,9 Ja
RUNDHØJ FJERNVARME A.M.B.A. 32 14 0,0 2
Ry VARMEVÆRK A.M.B.A. 2.045 20,9 62 1,4 166
RyE KRAFTVARMEVÆRK 352 Ja
RyOMGAARD FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 633 21,2 20 1,4 276
RÆHR FJERNVARME 211 94,8 7 0,6 87
RØDBy VARMEVÆRK A.M.B.A. 1.057 16,0 30 1,6 225
RØDDING VARMECENTRAL 1.240 13,7 39 1,8 233 Ja
RØDKÆRSBRO FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 574 21,8 17 1,0 210 Ja
RØNNE VARME A/S 5.070 28,4 179 1,3 120
SDR. HERREDS KRAFTVARMEVÆRKER 647 20
SDR. OMME VARMEVÆRK 746 20,1 20 1,2 174 Ja
SEVEL KRAFTVARMEVÆRK 198 30,3 6 0,8 242 Ja
SIG VARMEVÆRK 301 15,0 7 2,0 183
SILKEBORG FJERNVARME A/S 9.967 22,1 445 1,9 149 Ja
SINDAL VARMEFORSyNING A.M.B.A. 1.371 18,2 33 136 Ja
SKAGEN VARMEVÆRK A.M.B.A. 2.478 17,6 90 1,8 254 Ja
SKALS KRAFTVARMEVÆRK 741 19,8 21 1,4 245
SKANDERBORG FJERNVARME A.M.B.A. 6.286 22,2 210 1,8 187 Ja
SKJERN FJERNVARME CENTRAL 3.120 19,5 88 1,3 196 Ja
SKOVLUND VARMEVÆRK A.M.B.A. 269 23,0 8 210
SKÆVINGE (EON) 626 27,5 9 1,0 139
SKØRPING VARMEVÆRK A.M.B.A. 1.024 25,4 40 1,1 175
SKÅRUP FJERNVARME 516 19,4 15 1,3 154
SLAGELSE 4.007 18,2 213 280 Ja
SMØRUM KRAFTVARME A.M.B.A. 2.523 11,9 50 1,5 255 Ja
SNERTINGE-SÆRSLEV-FØLLENSLEV 373 29,5 9 111
SOLRØD FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A 1.907 20,5 67 1,6 229 Ja
SPJALD FJERNVARME-OG VANDVÆRK A.M.B.A. 573 20,9 16 1,2 203
ST. MERLØSE VARMEVÆRK 380 23,9 13 1,1
STEGE FJERNVARME A.M.B.A. 1.200 20,8 39 1,1 161 Ja
STRANDBy VARMEVÆRK A.M.B.A. 839 17,9 23 1,1 156
STRUER FORSyNING FJERNVARME A/S 5.065 19,7 159 1,5 190 Ja
STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. 2.373 21,0 60 1,2 123 Ja
SULDRUP VARMEVÆRK A.M.B.A. 530 14
SVENDBORG FJERNVARME A.M.B.A. 4.716 16,8 196 2,3 251 Ja
SyDFALSTER VARMEVÆRK A.M.B.A. 1.252 33 Ja
SÆBy VARMEVÆRK A.M.B.A. 3.398 20,6 88 3,2 208
SØNDERBORG FJERNVARME A.M.B.A. 8.522 18,2 338 2,0 254
SØNDERHOLM KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. 301 8
TARM VARMEVÆRK 1.765 23,1 56 150 Ja
THISTED VARMEFORSyNING A.M.B.A. 4.894 21,7 196 1,6 196
udValgte nøgletal
Forbuger- levering tilslut. værdi nettab Funktions- antal tæthed an net per km net per km net opdeltVarmeværk målere (meter pr måler) gWh mW/km mWh/km kontoplan
19
THORSHØJ KRAFTVARMEVÆRK 108 29,6 3 0,7 204
THORSØ FJERNVARMEVÆRK 535 18,7 17 1,5 200 Ja
THyBORØN FJERNVARME A.M.B.A. 1.019 17,5 31 1,4 223
Tistrup Varmeværk 579 20,7 1,2
TOMMERUP ByS FJERNVARMEF. A.M.B.A. 567 21,6 21 1,1 130 Ja
TRANBJERG VARMEVÆRK A.M.B.A. 3.304 19,2 1,0
TRANUM KRAFTVARMEVÆRK 196 5
TRE-FOR 26.488 21,9 1.095 272 Ja
TRUSTRUP-LyNGBy VARMEVÆRK 467 30,0 14 0,7 195 Ja
TVIS 1.716
TØNDER FJERNVARMESELSKAB A.M.B.A. 2.725 16,3 92 1,9 196
TØRRING KRAFTVARMEVÆRK 989 15,7 26 188
TÅRNByFORSyNING VARME A/S 113 205,3 218 9,9 209
TAARS VARMEVÆRK A.M.B.A. 830 15,7 20 1,3 Ja
ULDUM VARMEVÆRK A.M.B.A. 454 Ja
ULFBORG FJERNVARME A.M.B.A. 952 22,2 27 1,2 111
ULSTED VARMEVÆRK A.M.B.A. 478 14,6 11 1,5 147 Ja
VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 887 16,9 27 1,8 189 Ja
VAMDRUP FJERNVARME A.M.B.A. 1.159 17,3 37 1,7
VARDE FORSyNING 5.172 26,1 1,9
VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK 437 22,9 15 1,1 309
VEJEN VARMEVÆRK A.M.B.A. 4.100 14,6 110 1,6 192 Ja
VEJLE 2.517 22,6 207 4,1 270 Ja
VEMB VARMEVÆRK A.M.B.A. 595 21,8 16 4,7 189
VERDO VARME A/S 11.995 23,3 651 2,3 304 Ja
VESTEGNENS KRAFTVARMESELSKAB I/S 2.638 Ja
VESTERVIG FJERNVARME A.M.B.A. 530 28,4 14 98
VESTFORBRÆNDING I/S 685
VESTFORSyNING VARME A/S 12.010 24,6 431 1,4 192 Ja
VIBORG FJERNVARME 8.151 21,6 313 1,6 216 Ja
VIDEBÆK VARME A/S 1.908 24,6 47 0,9 127 Ja
VILDBJERG VARMEVÆRK A.M.B.A 1.630 21,5 47 1,1
VISSENBJERG FJERNVARME 694 17,3 20 1,6
VIVILD VARMEVÆRK A.M.B.A. 508 31,5 17 240
VOERSÅ KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. 198 20,2 6 335
VOJENS FJERNVARME A.M.B.A. 1.914 27,2 63 1,2 185 Ja
VRÅ VARMEVÆRK 1.073 23,3 23 1,0 13 Ja
VÆRUM - ØRUM KRAFTVARMEVÆRK 191 47,1 6 0,4 228
ÆRØSKØBING FJERNVARME A.M.B.A. 643 15,6 16
ØLGOD FJERNVARMESELSKAB 1.633 Ja
ØRSLEV TERSLEV (EON) 433 28,3 10 0,5 220
ØRSTED FJERNVARMEVÆRK 645 23,3 19 1,0 158
ØRUM VARMEVÆRK 660 19,2 15 1,2 176
ØSTBIRK VARMEVÆRK A.M.B.A. 589 18,7 17 242 Ja
ØSTER BRØNDERSLEV FJERNVARMESELSKAB 315 22,2 9 1,1 242
ØSTER HURUP KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. 283 21,9 8 1,1 294
ØSTER TOREBy VARMEVÆRK 1.507 27,9 51 1,1 209 Ja
ØSTERVRAA VARMEVÆRK 650 17,1 18 1,4 156
ØSTJyDSK HALMVARME
AABENRAA-RØDEKRO FJERNVARME A.M.B.A. 7.964 24,0 310 1,7 221 Ja
AAByBRO FJERNVARMEVÆRK 1.740 31,0 54 0,8 139
AALBORG KOMMUNE 33.074 25,4 2.098 1,9 332 Ja
AARS FJERNVARMEFORSyNING 4.376 14,7 111 1,5 227 Ja
udValgte nøgletal
Forbuger- levering tilslut. værdi nettab Funktions- antal tæthed an net per km net per km net opdeltVarmeværk målere (meter pr måler) gWh mW/km mWh/km kontoplan
Fjernvarmens Hus | Merkurvej 7 | 6000 Kolding | Tlf 76 30 80 00 | Fax 75 52 89 62 | www.danskfjernvarme.dk | e-mail: [email protected]