19/11/10 11.58http://www.berlingske.dk/node/9468430/print

Side 1 af 2

Ikke flere havne-brølereAf Esben Schjørring, Fredag den 12. november 2010, 22:30

Ørestaden vakler mellem succes eller ghetto,Nørreport skal bygges om, og København skalvære del af en cirkel af byer rundt om Øresund.Bent Flyvbjerg om Københavns fremtid.

Det store dyr i samfundsdebatten hedder vækst, og især hvordan vi får mere af det. For byplanlæggeren Bent Flyvbjerger byer og byliv en meget vigtig del af den diskussion.

»Den internationale konkurrence i dag står mellem byer og ikke mellem nationer. At have en by, folk rent faktisk vil boi, er en væsentlig forudsætning for at kunne tiltrække den arbejdskraft, som Novo Nordisk og Mærsk osv. har brug for.Der er et mismatch mellem de virksomheder vi har, og de byer vi kan tilbyde de virksomheder. København er enfantastisk by, men vi kan ikke hvile på laurbærrene. Vores store chancer er Øresundsregionen og Østjyllandsregionen.«

Flybjerg er uddannet by-geograf, og efter mange år på Aalborg Universitet er han nu ansat på Oxford University, hvorhan arbejder med ’mega-projekter’ og infrastruktur. Han hilser det mere end velkomment, hvis befolkningen ogpolitikerne for alvor begynder at interessere sig for Københavns fremtid. Flyvbjerg gentager igen og igen, at Københavner en fantastisk by, men at udfordringerne er store, hvis byens potentiale skal forløses. Og der er efter hans meningblevet begået mange »brølere«.

»I mange år har det været sådan, at man enten ikke interesserede sig for at udvikle København, eller at dem, dergjorde, lavede nogle kæmpe brølere som Kalvebod Brygge. Hele havnen er lagt øde med undtagelse af Islands Brygge,hvor der rent faktisk er mennesker på kajen. Her er modsætningerne byer som Barcelona og Vancouver, som virkelighar evnet at integrere havnefronten i byen. Operahuset er en anden brøler. Som det står i dag, vil jeg sombyplanlægger sige, at det er et mislykket projekt – altså ikke når man sidder inde i operaen, men set udefra på,hvordan den passer ind i byen. Det er ikke et af de operahuse, man bare skal se. Trafikplanlægningen er også gået heltgalt i København i mange, mange år. Det er blevet bedre efter Metroen, selvom det er meget sent. Men ideen er heltrigtig – en by som København har brug for en metro, og det er fantastisk, at den kører ofte og hele døgnet. Det er etkæmpe aktiv, som skal udbygges.«

Spørgsmålet er så, hvilken vision Flyvbjerg ser for sig. Her taler han om en cirkel-by eller en bånd-by, som man ser deti Holland. Den store vision, hvis København skal blive en metropol i fremtiden, gælder hele Øresundsregionen, fra broenpå begge sider af sundet til Helsingør/Helsingborg.

»Her er der et kæmpe potentiale for netop at blive en metropolis, en stor international magnet. Det gælder om atudvikle på begge sider af sundet, så man får en ’cirkel-by’ eller ’bånd-by’ med en forbindelse oppe ved Helsingør-Helsingborg og ved Øresund. Det er et kæmpe aktiv at kunne bygge i så smukke omgivelser. Man har erfaring for, atder kan opstå en enorm dynamik i sådan et bybånd, f.eks i Holland.«

Byplanlagt succes

»Der er gode eksempler på, at man kan planlægge sig til succes – Bilbao er et godt eksempel, med hele udviklingenomkring Guggenheim-museet, lufthavnen og Norman Fosters metro. De satsede simpelthen på en kombination afinfrastruktur og kulturinstitutioner. Et milliard-projekt, som vendte byens og regionens nedtur. Det ville ikke være sket,hvis man ikke havde planlagt. Det var en helt bevidst politisk beslutning.«

At Bent Flyvbjerg henter eksemplerne på den gode byplanlægning væk fra Danmark er ikke tilfældigt. Ifølge ham er dendanske byplanlægger-tradition nemlig i for høj grad præget af arkitekter og ingeniører, der »sidder inde på dereskontorer og tegner streger«. Der mangler altså i Danmark en bevidsthed og evne til at håndtere den sociale dimension.

»De fysiske design er vigtige, men det er bare ting – de fungerer først, når der er mennesker, som befolker dem påden rigtige måde. Og den rigtige måde vil sige med ’sjæl’. Og det får man kun, hvis du tager den menneskeligedimension med. Jeg vil ikke gå så langt som til at sige, at byplanlægning kan give en by sjæl. Men den kan sørge for, atder bliver plads til sjæl. Høje Taastrup og Brøndby Strand er eksempler på, at sjælen er vredet ud af byen. Bilbao,Vancouver og Barcelona er eksempler, hvor byplanlægningen har givet plads til en sjæl, hvor folk går ind og indtagerden plads og giver sjæl til byen – det er det, det drejer sig om. Det betyder, at man skal lytte til folk. Men samtidig erder masser af opsamlet erfaring i byplanlægnings-faget.Problemet er bare, at der tit bliver set bort fra den til fordel for

19/11/10 11.58http://www.berlingske.dk/node/9468430/print

Side 2 af 2

de her amatøragtige, sterile skrivebordsløsninger. Jan Gehl er en af de få danske byplanlæggere, som kan det sociale.Hans tanker bruges fra New York til Sydney. Vi burde bruge ham mere herhjemme.«

Ghetto-fælden

Hvis vi nu bliver konkrete – Ørestaden, hvordan lyder din dom?

»Ørestaden er ikke særlig vellykket, men det er heller ikke gået direkte galt. Det kan være, at man om 30 år siger atdet her var en kæmpe fiasko, eller at det fungerer godt. Det kommer meget an på, hvem der vælger at bo der i detlange løb. Man har været så heldig, at det er ressource-stærke folk, der har bosat sig der. Men de flytter med detsamme, hvis de synes, det bliver et kedeligt, dødt og dumt område at bo i. Det har vi set masser af gange iverdenshistorien. Gellerup-parken i Århus – det er der i dag ikke nogen, der forstår – var beboet af velbeslåedemiddelklassefolk, de første blokke, der blev bygget, var enormt attraktive. I dag er Gellerup-parken en ghetto og detved alle. Ørestaden har en risiko for at få den samme skæbne. Vi bør gøre alt for, at det ikke sker.«

Nørreport Station – skal den rives ned og bygges om?

»Med det enorme antal mennesker, der passerer igennem Nørreport Station hverdag, burde man gøre noget. Vi ved atdieselen fra de tog, der kører igennem, er kræftfremkaldende – så det er helt utilgiveligt, at man systemisk eksponererså stort et antal københavnere for dieseludstødning, når man kan undgå det. Jeg synes ellers godt, at noget grimt, derhar fået rigtig mange tæsk, kan være flot – som i Berlin og nogle steder på Amager – men Nørreport? Nul – det er ikkeengang flot, den måde, det har fået tæsk på. Det er bare gråt og sovjet-agtigt.«

Skal vi bygge højhuse i København?

»Nej. Rent æstetisk er en af de ting, vi kan i Danmark og i Norden at bygge til den der fire/fem-etagers højde.Skideflot. Og det har vi gjort i flere hundrede år. Vi kalder det ’nordisk skala’ i byplanlægningen. Det er noget farligtnoget at lave om på. Der er ingen gode eksempler på højhuse i København. Ikke engang Royal-hotellet, som har fåetmeget ros, fordi det er Arne Jacobsen, der har tegnet det – det er flot i sig selv, men det står bare og stritter udensammenhæng med byen og gaderne omkring.«

Din mening: Hvad er dine favorit-steder i København, og hvad er det værste ved hovedstaden?