BIBLIOTEKSLEDERMØDE2011

>> www.bibliotekogmedier.dk 1

Et sammenhængende nationalt, digitalt bibliotek. Deter den centrale vision, der ligger over alle de bestræ-belser, vi udfolder i Styrelsen for Bibliotek og Medierfor at udvikle infrastrukturen og bibliotekernes servi-ces. Ideelt set omfatter et nationalt, digitalt bibliotekbåde skole-, uddannelses-, folke- og forskningsbiblio-teker. Og selvom vi endnu ikke kan se konturerne af etsådant bibliotek – kun for Danskernes Digitale Biblio-tek for folkebiblioteker – så er der en klar strategiskudviklingslinje, som alle områderne følger: Vi arbejderfor at udnytte de digitale muligheder til en intensive-ret udnyttelse af viden- og kulturressourcer i alle livs-sammenhænge.

Et nationalt, digitalt bibliotek indebærer ikke, at defysiske biblioteker bliver mindre vigtige. Tværtimod,digitale ressourcer får mere og mere karakter af ‘com-modity’, noget, der bare er der, vand i vandhanen, udaf ‘skyen’. Det, der tæller, bliver i stigende grad denlokale indsats for at facilitere de forskellige målgrup-per. Hvad enten vi taler om biblioteker på universitets-campus, medborgercentre i bydele, ‘metropolbibliote-ker’ eller åbne biblioteker i tyndt befolkede områder.

Indsatsen for at realisere Danskernes Digitale Bibliotek(DDB) bevæger sig fremad på mange fronter. TINGudvikles som den teknologi, der kan skaleres til DDB.Open source og serviceorienteret arkitektur som ram-mebetingelse fører bl.a. til migrering af bibliotek.dk.Der arbejdes intensivt med modeller for udlån af e-bøger. Palles Gavebod er konsolideret. Stigningen ibrugen af web-medier, især musik og film, den fortsat-

te udvikling af sites som Litteratursiden – nu også medfaglitteratur. Alt sammen er med til at konsolidere ‘detnye bibliotek’, hvor det er brugerens behov, der driverudviklingen af bibliotekernes service. Partnerskaber ogsammenhængen mellem digitale og ‘real’ services erogså et karakteristisk træk, der peger fremad, som foreksempel i samspillet mellem bibliotekernes lektieca-féer og Lektier Online. Det er stadig rapporten om Fol-kebibliotekerne i vidensamfundet, der er strategisk ret-ningsgivende.

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek(DEFF) har i år lanceret en ny strategi, der også forhol-der sig til udfordringerne i den samfundsmæssigeagenda: Bibliotekerne som katalysator for Danmark sominnovativt samfund. Flere skal have adgang til mere, erden mere mundrette udgave. Indsatserne i DEFF erstadig stærkt fokuseret på kernekunderne på uddan-nelses- og forskningsinstitutionerne. Men mulighedenfor at udnytte Open Access bredere og for at leveremere målrettede informationsydelser til især små ogmellemstore virksomheder er centrale nye elementer iDEFF-strategien. Et tættere samarbejde mellem folke-,uddannelses- og forskningsbiblioteker vil være nyttigther. Et samarbejde om licenshåndtering ligger lige for.

Skolebibliotekerne er som bekendt forankrede iMinisteriet for Børn og Undervisning. Men planerneom en digital folkeskole og behovet for også her atarbejde mere systematisk med licensbelagt indholdburde lægge op til nytænkning af de samlede biblio-teksressourcer i Danmark.

NATIONALT, DIGITALT BIBLIOTEKPå vej mod et

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/digitaludvikling2

For halvandet år siden anbefalede Udvalget om folkebib-liotekerne i vidensamfundet en fælles løsning til digitalformidling for folkebibliotekerne. Siden er der arbejdetad to spor på at realisere denne anbefaling: et praktiskog et analytisk spor.

Koordinationsgruppen for Netbiblioteker har påtagetsig ansvaret for at støtte konkrete initiativer, der kanbidrage til en fælles løsning. En arbejdsgruppe medmedlemmer fra Kulturministeriet og KL har arbejdet påat formulere et politisk beslutningsgrundlag.Der arbejdes i efteråret 2011 på en rapport med over-vejelser om organisering, omkostninger og finansieringaf en fælles løsning. Den bygger bl.a. på en analyse fra

konsulentfirmaet Devoteam, som har vurderet TINGsom muligt grundlag for en fælles infrastruktur. Nårarbejdsgruppen er nået til enighed om beslutnings-grundlaget, forelægges det til politisk behandling.

Koordinationsgruppen for Netbiblioteker har i 2011fået en bredere opgave. Nu er fokus lagt på at koordi-nere fællesmængden af initiativer på det digitale om-råde samt at være mere initiativrig i forhold til udvik-lingen af Danskernes Digitale Bibliotek. I marts blevder med succes afholdt idégenereringsdag. Den er ble-vet fulgt op af fire ansøgningsterminer, hvor Koordi-nationsgruppen har støttet 10 projekter med relevansfor den digitale udvikling.

Danskernes

BibliotekDigitalepå to ben

FÆLLES DIGITAL INFRASTRUKTUR...TING...Digitale services...

Lokal og national formidling

Det gør styrelsen

LINKSDanskernes Digitale Bibliotekwww.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/udvikling-af-det-digitale-bibliotek

Koordinationsgruppen for Netbibliotekerwww.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/netbiblioteker/koordinationsgruppen

Igangværende projekter med relation til DDBprojekter.bibliotekogmedier.dk/tag/tags/danskernesdigitalebibliotek

Det digitale børnebibliotekwww.pallesgavebod.dk

Litteratursidenwww.litteratursiden.dk

Biblioteksvagtenwww.biblioteksvagten.dk

• Vi faciliterer folkebibliotekernes arbejde med fælles digital formidling

• Vi koordinerer folkebibliotekernes arbejde med en styrket infrastruktur

• Vi støtter udvikling af digitale services med midler fra Netbibliotekspuljen

• Vi målretter midler fra Netbibliotekspuljen og puljen til overbygningsprojekter

til udvikling af fælles digitale løsninger

• Vi støtter udvikling af nye digitale services og formidlingstiltag på nettet med midler

fra Netbibliotekspuljen og Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker

• Vi arbejder for, at alle folkebiblioteker deltager i initiativer til forbedret fælles infrastruktur

og formidling.

DIGITAL UDVIKLING

3

De seneste års øgede udbredelse af materialer, der di-stribueres via internettet, udgør både en teknisk, juri-disk, økonomisk og formidlingsmæssig udfordring forbibliotekerne.

Den stigende efterspørgsel på netbaserede materialerog det faldende udlån af fysiske materialer åbner mu-lighed for en bevægelse fra fysiske til netbaserede ma-terialer, der kan reducere bibliotekets omkostninger tilhåndtering og opbevaring.

Det forudsætter et stort udvalg af netbaserede materi-aler og god formidling til brugerne. De forskellige net-baserede materialetyper skal præsenteres samlet, ogbrugeren skal kunne finde dem sammen med de fysis-ke materialer. Netbaserede materialer er altid tilgængelige og flydertil brugeren som vand fra hanen. Når materialet ikke

skal hentes og returneres, er der ikke længere nogennævneværdig forskel mellem at købe og at låne, og derer ingen barrierer for meget omfattende brug.

Det er en udfordring for leverandørerne, fordi netba-serede udlån konkurrerer mere med det kommerciellesalg, og for bibliotekerne, fordi netbaserede udlån ikkehar nogen juridisk særstatus. Der skal betales for hvertenkelt udlån.Konsekvensen er i mange kommuner en rationering afmaterialer og en vis usikkerhed om, hvordan man skalprioritere de netbaserede materialer.

Der er behov for løsninger, der kan fremme en attrak-tiv formidling af netbaserede materialer, håndtere ra-tionering af materialer, styre rettigheder på materiale-niveau, sikre nem indlogning for brugeren og attrakti-ve vilkår for bibliotekerne.

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/digitaludvikling4

Fra hyldentil skyenNye materialeformer på bibliotekerne

Netbaserede materialere-bøger Forretningsmodeller

Formidling Rettighedsstyring

Det gør styrelsen

LINKSDiskussionsoplæg - e-bøger på danske bibliotekerwww.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/bibliotek/indsatsomraader/Udvalg_om_Folkebibliotekernes_rolle_i_videnssamfundet/E-boeger/E-boeger_paa_danske_folkebiblioteker.pdf

Nyt fra det digitale bibliotekwww.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/udvikling-af-det-digitale-bibliotek/nyt-fra-det-digitale-bibliotek

• Vi støtter et projekt om digital overbygning

• Vi har støttet indkøb af musik, film, spil og støtter et projekt om nye forretningsmodeller

for e-bøger

• Vi støtter forsøg med ny formidling og ser Danskernes Digitale Bibliotek som løsningen

• Vi støtter et projekt med henblik på udvikling af rettighedsstyring, der kan håndtere

rationering af materialer

• Vi støtter et projekt med henblik på udvikling af adgangsstyring, der kan tilbyde single-sign on

• Vi arbejder for konsolidering af folkebibliotekernes indkøb af netbaserede materialer

for at få bedre vilkår for benyttelse og kobling til formidling gennem indkøb af metadata.

5

DIGITAL UDVIKLING

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/bibliotekdk6

Bibliotek.dk fejrede i oktober 2010 10-års fødselsdag.Der er sket meget i de ti år, både i forhold til antalletaf brugere og i forhold til funktionaliteterne på sitet.Bibliotek.dk er blevet multifunktionelt. Udover at søgeog bestille bibliotekernes mange forskelligartede mate-rialer kan man også få direkte adgang til digitalt mate-riale, eksempelvis musik, e-bøger og leksikonartikler.Bibliotek.dk skal være adgangsport til bibliotekernestilbud, digitale såvel som fysiske.

Bibliotek.dk opfylder et behov i befolkningen og harmed omkring 85.000 besøg om ugen en stor berørings-flade. I den seneste brugerundersøgelse svarer 89 %“Meget god” eller “God” i den samlede vurdering afsitet. Der arbejdes løbende på at forbedre brugerople-velsen, udvikle nye features og ikke mindst øge for-midlingen af bibliotek.dk. Styrelsen har bl.a. givet til-skud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebibliote-

ker til Nationalt læringsmateriale til bibliotek.dk. Projek-tet har fokus på at udvikle læringsmateriale, som kanunderstøtte bibliotekernes formidling af sitet.

Der sker en stadig forbedring af bestillinger. 67 % afalle bibliotek.dk-bestillinger kan nu håndteres auto-matisk.

Bibliotek.dk er i gang med at skifte til ‘brøndteknolo-gi’, hvilket vil give mange nye muligheder for søgningblandt digitale materialer, både i DBC’s databrønd og iandre kilder. Fra midten af 2012 vil bibliotek.dk indgåi den nationale databrønd for e-artikler og e-bøger ogkunne bruges som søgeressource direkte, også af andresystemer. Den nye teknologiske platform giver mulig-hed for at formidle adgang til flere digitale ressourcerog giver dermed også nye udfordringer i håndtering afbrugerrettigheder.

bibliotek.dksom adgangsport til fysisk og digitalt materiale

DIGITALE MEDIER Databrønd

WORLDCAT

Det gør styrelsen

LINKSBibliotek.dk på styrelsens hjemmesidewww.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/nationale-ordninger/bibliotekdk

Brugerundersøgelse af bibliotek.dk www.danbib.dk/docs/Brugersurvey_2010.pdf

Bibliotek.dk-statistikker www.danbib.dk/index.php?doc=bibdkstatistik

Projekt Nationalt læringsmateriale til bibliotek.dkwww.bibliotekogmedier.dk/projekt/nationalt-laeringsmateriale-til-bibliotekdk

Bibliotek.dk’s historie www.bibliotek.dk/bibdk_historie.php

På nettet via bibliotek.dkwww.danbib.dk/docs/nettet_via_bibliotekdk_april11.pdf

• Vi fortsætter en massiv indsats for at flytte bibliotek.dk til et moderne databrønd-miljø

med fokus på digitale ressourcer

• Vi forbedrer løbende brugerhåndtering og markedsfører bibliotek.dk-login med NemID

og WAYF

• Vi vil tilbyde flere muligheder på mobile platforme. Vi har etableret mobil adgang til

udlånsstatus, søgning og bestilling i bibliotek.dk

• Vi omsætter brugernes ønsker fra brugerundersøgelsen i konkrete udviklingsinitiativer

• Vi udvikler integration af bibliotek.dk med andre tjenester

• Vi har indlemmet de danske bibliotekers bestand i WorldCat. Den grundlæggende

opdatering følges op af løbende opdatering

• Vi udvikler et fælles system til opsamling og formidling af brugerskabte data

• Vi fortsætter med effektivisering af lånesamarbejdets infrastruktur

• Vi har støttet formidling af bibliotek.dk gennem projektet Nationalt læringsmateriale

til bibliotek.dk.

BIBLIOTEK.DK

7

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/biblioteksudvikling8

Fleksibilitet er nærmest blevet et mantra i postmoder-ne tid, og borgerbehov er langt hen ad vejen styrendefor udbud og tilgængelighed. På samme måde sombutikkerne har udvidet deres åbningstid, har biblio-tekstilgængeligheden flere steder ændret sig de senesteår.

Bibliotekerne har taget konceptet ‘åbne biblioteker’ tilsig og har med det ændret borgernes mulighed for atbenytte bibliotekets faciliteter radikalt. Der er nu 80åbne biblioteker fordelt blandt 41 kommuner. Fra athave været et tilbud i landområderne er det begyndt atbrede sig til byerne og de større biblioteker. De førsteopgørelser af benyttelsen er positive, generelt er ud-

lånstallet steget – det må siges at være en succes, der ertil at føle på. Åbne biblioteker er ikke den eneste form for fleksibelbiblioteksbetjening, som bibliotekerne praktiserer.Bibliotekerne flytter i stigende grad ud af vante omgi-velser, og der bliver etableret afhentningssteder på ar-bejdspladser, i børnehaver og i indkøbscentre. Bogbus-sen har enkelte steder fået en ‘revival’. Alle disse tiltaghar givet borgerne mulighed for at nå biblioteket påandre måder end tidligere.

Styrelsen følger op på udviklingen og understøtter oginitierer tiltag, så koncepterne kan udvikle sig i en dy-namisk proces.

Fleksible betjeningsformer

ÅBNE BIBLIOTEKER BogbusUdlånstal Landdistrikter

Det gør styrelsen

LINKSUdvikling af det fysiske bibliotekwww.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/udvikling-af-det-fysiske-bibliotek

Projektet Det gode liv i landområderne – udvikling af mobile bibliotekerprojekter.bibliotekogmedier.dk/projekt/det-gode-liv-i-landomraderne-udvikling-af-mobile-biblioteker

Projektet Biblioteksbetjening i landdistrikterprojekter.bibliotekogmedier.dk/projekt/biblioteksbetjening-i-landdistrikter

• Vi følger udviklingen af konceptet ‘åbne biblioteker’ ved at vedligeholde oversigt over

åbne biblioteker og give råd og vejledning til bibliotekerne

• I samarbejde med Det Informationsvidenskabelige Akademi igangsætter vi i løbet af

efteråret 2011 en evaluering af konceptet for åbne biblioteker

• Vi giver tilskud til projekterne Det gode liv i landområderne – udvikling af mobile

biblioteker og Biblioteksservice i landdistrikter.

9

DET FYSISKE BIBLIOTEK

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/biblioteksudvikling10

Gennem de senere år er borgerservice på bibliotekerneblevet vidt udbredt, og der er ingen tvivl om, at denneservice er kommet for at blive. Bibliotekerne har pligttil at formidle statslig og kommunal information, ogdet er derfor naturligt, at bibliotekerne også hjælperborgerne med at finde offentlig information og støtterop om formidling af digitale selvbetjeningsløsninger.

Samarbejds- og berøringsflader mellem borgerserviceog biblioteker er generelt af meget forskellig karakterog divergerer fra sted til sted. Tal viser, at biblioteket imindst 70 kommuner på et eller andet niveau vareta-ger borgerserviceopgaver, og denne udvikling fortsæt-ter.

Endnu mere vidtgående er tilbuddene i de i alt 16medborgercentre, der med bibliotekerne som udgangs-

punkt fungerer som uformelle og tværsektorielle råd-givnings-, lærings- og aktivitetscentre i udsatte bolig-områder. Medborgercentrene bygger på partnerskabmed andre kommunale tilbud, frivillige organisationerog foreninger. Formålet er at understøtte integrations-processer og hjælpe udsatte børn, unge og deres foræl-dre til bedre at udnytte deres muligheder og tage aktivtdel i det danske samfund.

Typiske tilbud i medborgercentre er læringscentre medsprog- og lektiecafé, kurser og anden uformel læring.Dertil kommer rådgivning og vejledning i medborger-forhold, sundhedscentre med rådgivning om emnersom tandpleje, graviditet, prævention, børns trivsel ogopdragelse, rådgivning om jobsøgning, uddannelse,karriere og netværk samt mentorordninger og klubberfor forskellige grupper af borgere.

Nye services og muligheder

BORGERSERVICE PartnerskaberRådgivning Læring Medborgercentre

Det gør styrelsen

LINKSTemadag for digitale kontaktpersonerwww.centralbibliotek.dk/temadag/temadag-digitale-kontaktpersoner

Projektet Digitalt medborgerskabprojekter.bibliotekogmedier.dk/projekt/digitalt-medborgerskab-om-bibliotek-og-borgerservice-som-kulturkonvergens-eller-konvergensku

Om medborgercentrewww.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/laesning-og-laering/medborgercentre

Medborgercenterprojekter projekter.bibliotekogmedier.dk/Medborgercenterpuljen

• Gennem centralbibliotekerne og via samarbejdet med Center for borger.dk understøtter vi

den formidlingsopgave, der er i forbindelse med digitalisering af offentlige tjenester

• Gennem centralbibliotekerne støtter vi den årlige temadag for bibliotekernes digitale

kontaktpersoner

• Vi giver tilskud til projektet Digitalt Medborgerskab, som afsøger feltet mellem bibliotekernes

nye opgaver og den digitale servicering af borgerne

• Vi forbereder evaluering af medborgercentrene og arbejder sammen med centrene på

at skabe forankringsmodeller

• Vi øger formidlingen af medborgercentrenes erfaringer gennem Projektbanken.

DET FYSISKE BIBLIOTEK

11

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/biblioteksudvikling12

Biblioteksmedarbejderens evne til at agere i en verden,der ændrer sig hurtigt og til at møde brugeren, hvorbrugeren er – også uden for bibliotekets mure – ergrundlæggende for, at folkebibliotekerne fortsat kanspille en afgørende rolle som videns- og kulturhus.

Medarbejderen i det nye bibliotek forventes at have etpersonligt engagement i sin dialog med borgeren og atkunne begejstre. Ligesom det forventes, at medarbej-deren kan håndtere de relationer, der følger af, atbibliotekerne i dag indgår i en række partnerskabermed såvel andre offentlige institutioner som partnerefra civilsamfundet og fra det private erhvervsliv.

Professionel udvikling – Biblioteksmedarbejderens relatio-nelle kompetencer er i forlængelse af anbefalingerne iFolkebibliotekerne i vidensamfundet valgt som fælles te-ma for kompetenceudvikling i 2011. Temaet er aftaltmellem styrelsen og centralbibliotekerne, som står forgennemførelsen.

Centralbibliotekerne har indgået en aftale med konsu-lentbureauet Supplement AS om et forløb over femkursusdage med plads til 100-105 deltagere, sådan atalle biblioteker kan være repræsenterede, de størremed mere end én deltager. Kurset gennemføres i løbetaf efteråret.

I viden- og velfærdssamfundet er der brug for motive-rede ledere og selvledende medarbejdere. Både formel-le ledere og medarbejdere i en moderne organisationhar brug for at kunne være refleksive og have gode dia-log- og handlekompetencer.

Center for Ledelse og Styring ved ProfessionshøjskolenMetropol har derfor udbudt to valgmoduler, der rettersig mod biblioteks- og kultursektoren: Team- og net-værksledelse og Ledelse af forandringsprocesser.

Professioneludviklingaf biblioteksmedarbejderne

LEDERUDVIKLINGKURSER Selvledelse

Det gør styrelsen

LINKSProfessionel udvikling i det nye bibliotekwww.centralbibliotek.dk/gruppe/professionel-udvikling-i-det-nye-bibliotek

Team- og netværksledelsewww.phmetropol.dk/Videreuddannelser/Diplomuddannelser/Den+offentlige+lederuddannelse/Valgfag/Team+og+netvaerksledelse+i+kultur+og+bibliotekssektoren

Ledelse af forandringsprocesserwww.phmetropol.dk/Videreuddannelser/Diplomuddannelser/Den+offentlige+lederuddannelse/Valgfag/Forandringsledelse+i+kultur-+og+bibliotekssektoren

Biblioteksrådetwww.bibliotekogmedier.dk/om-os/raad-naevn-og-udvalg/biblioteksraadet/moedereferater

• Vi har fulgt op på anbefalingerne i Folkebibliotekerne i vidensamfundet med intensivering af

centralbibliotekernes fælles kompetenceudvikling

• Biblioteksrådet har afholdt seminar om kompetenceudvikling i bibliotekerne med oplæg fra

fem leverandører af kompetenceudvikling og efteruddannelse til bibliotekssektoren

• Vi gennemfører i efteråret 2011 i samarbejde med Det Informationsvidenskabelige Akademi

en undersøgelse af markedssituationen for efteruddannelse for de ansatte i alle typer

biblioteker.

13

KOMPETENCEUDVIKLING

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/integration14

I udsatte boligområder er der en del nydanske kvinder,som lever i isolation uden uddannelse eller job. Derforhar Integrationsministeriet i de seneste år ydet økono-misk støtte til etablering af 41 bydelsmødreprojekter.Bydelsmødrene er kvinder – oftest med en anden et-nisk baggrund end dansk – som har lyst til og mulig-hed for at yde hjælp til deres medsøstre.

11 biblioteker og medborgercentre har som et konsor-tium sammen med Bibliotek og Medier i 2011 modta-get en bevilling til i alt 12 bydelsmødreprojekter. Hen-sigten er at afprøve, om biblioteker og medborgercen-tre er særligt velegnede som forankringspunkter forbydelsmødre, fordi de er offentligt tilgængelige og iforvejen bruges forholdsvis mere af indvandrere og de-res efterkommere end af danskere.

Bydelsmødrene skal bestå et intensivt kursusforløb in-den for emner som f.eks. danske samfundsforhold, ret-tigheder og pligter i samfundet, børneopdragelse,sundhed og kost. Herefter tager de på regelmæssigehjemmebesøg hos andre kvinder, hvor de fortæller omde ting, de har lært på kurset. Bydelsmødre kan ogsåledsage de besøgte kvinder til f.eks. jobcenteret, svøm-mehallen, lægen eller til skole/hjemsamtaler. Endeligafholder nogle bydelsmødre sociale arrangementer,hvor de formidler deres viden, og kvinderne diskutererog udveksler erfaringer.

Erfaringerne fra de første 21 projekter viser, at både debesøgte mødre og bydelsmødrene har fået større videnom en række integrationsrelevante temaer. Desudenhar bydelsmødrene opnået øget selvværd og samfunds-engagement samt bedre danskkundskaber.

BydelsmødreKvinder hjælper kvinder

LEKTIER ONLINE LÆRINGIT-CAFÉER

Det gør styrelsen

LINKSBydelsmødrenes Landsforeningwww.bydelsmor.dk

Ny i Danmark – Bydelsmødre og kvindeprogramwww.nyidanmark.dk/da-dk/integration/by_og_bolig/bydelsmoedre.htm

Samarbejdsaftale med Integrationsministeriet www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/partnerskaber/integrationssamarbejde

Lektier Onlinewww.lektier-online.dk

Integration og medborgercentrewww.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/integration

• Vi arbejder sammen med relevante parter for at realisere vores samarbejdsaftale med

Integrationsministeriet for perioden 2010-2012

• Vi samarbejder om flere uformelle læringstilbud til etniske minoriteter på bibliotekerne

f.eks. i form af //nethoods – åbne it-caféer på bibliotekerne – hvortil der også kan knyttes

mentorordninger

• Vi arbejder på at sikre mandat til nye nationale integrationsindsatser på bibliotekerne

fra en koordinationsgruppe, der er etableret som led i samarbejdsaftalen

• Vi arbejder sammen med de øvrige parter i Lektier Online på at sikre fortsatte satspulje-

midler til lektiehjælp på nettet til socialt udsatte børn og unge

• Vi støtter i alt 16 medborgercentre i Aalborg, Aarhus, Fredericia, Esbjerg, Odense,

Albertslund, København, Helsingør og Fredensborg med tilbud om læring og rådgivning.

15

INTEGRATION

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/laesning16

I en verden fyldt med digitale billeder og nye teknolo-gier er læsning stadig en vigtig kilde til oplevelser, vi-den og dannelse. Styrelsen sætter fokus på at styrkebørn og voksnes læsekompetencer og læselyst.

På børneområdet har Bibliotek og Medier ansvaret fordet nationale program Bogstart, der styrker små børnssprog gennem mødet med børnebøger. Bogstart er lige-som de mange børnehavebiblioteker over hele landeteksempler på en tidlig indsats for læsning. I 2011-2013løfter styrelsen arbejdet med en ny drengelitteratur-pris, som Kulturministeriet og Undervisningsministe-riet har indstiftet for at stimulere drenges læselyst.Den nye litteratur bliver formidlet til de 8 til 12-årigedrenge på pallesgavebod.dk.

Over 1 million danskere har ikke de nødvendige for-udsætninger for at kunne erhverve sig en faglig ud-

dannelse. De skriver og læser for dårligt til at kunnetilegne sig den påkrævede viden. Derfor har styrelsensat arbejdet med unge og voksnes læsekompetencerhøjt på dagsordenen og gjort en indsats for at motive-re bibliotekerne til at udvikle nye aktiviteter på områ-det. Udfordringen er at få bredere og mere direkte kon-takt med målgruppen og gøre bibliotekets tilbud rele-vante og hverdagsnære.

Nye former for litteraturformidling kan også værevejen til bedre læsekompetencer. Bibliotek og Medierudvikler fortsat partnerskabet med DR om Roman-klubben. Fælles oplæsning med litteraturoplevelsensom samlende faktor er en af de nye metoder, som sty-relsen skaber kendskab til, ligesom vi spreder erfaring-er om formidlingspotentialet i den nye digitale littera-tur og den performative litteratur i det fysiske biblio-teksrum.

Ind i

læsningog litteratur

LITTERATURMØDE BogstartLÆSELYST LÆSEKOMPETENCER

ROMANKLUB

Det gør styrelsen

LINKSUdviklingsprojekter med fokus på styrkelse af læsekompetencerprojekter.bibliotekogmedier.dk

Konference om unge og voksnes læsekompetencerwww.bibliotekogmedier.dk/tilskud/tilskud-og-puljer-biblioteker/udviklingspuljen/aktiviteter/seminar-om-unge-og-voksnes-laesekompetencer

Forskning i Bogstartwww.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/boern/bogstart/forskning

Priskonkurrence om ny litteratur til drengewww.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/boern/laeselyst/ny-litteratur-til-drenge

pallesgavebod.dk for de 8 til 12-årigewww.pallesgavebod.dk

Evaluering af børnehavebibliotekerwww.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/boern/boernehavebiblioteker

• Vi giver tilskud fra Udviklingspuljen til folke- og skolebiblioteker til projekter, der styrker unge

og voksnes læsekompetencer

• Vi samarbejder med DR om Romanklubben og børnenes egen bogpris, Orlaprisen

• Vi formidler ny forskning i programmet Bogstart, der har børn i udsatte boligområder

som målgruppe

• Vi sætter sammen med Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og pallesgavbod.dk

fokus på drenges læselyst gennem en priskonkurrence om ny litteratur til drenge

• Vi støtter børnebibliotekerne i det landsdækkende læseinitiativ, Ordet fanger, der skal

gøre børn og unge til bedre læsere.

17

LÆSNING

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/partnerskaber18

Folkebibliotekernes position som ramme for it-læringer for alvor slået fast de seneste år. Med en stor del afbefolkningen, der karakteriseres som it-analfabeter ogmed et stigende samfundspres på borgerne for at kun-ne klare sig digitalt, er udfordringen imidlertid fortsatstor. Det begynder med de helt små, der på 30 bibliotekerhar modtaget en KidSmart-computer, og rækker til deældste borgere på Seniorsurfdagen i oktober.

Den digitale vej til fremtidens velfærd er titlen på denfællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som den davæ-rende regering udsendte i august 2011. Her forventesdet, at 80 % af al kommunikation mellem borgeren ogdet offentlige i 2015 foregår digitalt. Det stiller krav tilnemme og brugervenlige systemer, men også krav om,at nogle hjælper de mindre it-vante borgere i gang.

Styrelsens strategiske samarbejde med Center for bor-ger.dk og Lær mere om it-netværket giver løbende ud-dannelse af it-formidlere i bibliotekerne, som dereftergiver sidemandsoplæring til kollegaer i bibliotekerneog til undervisere inden for folkeoplysningsområdetog frivilligorganisationer som f.eks. Ældresagen. Ud-bredelsen af kompetente undervisere og vejledere re-sulterer i et stort udbud af tilbud til borgerne om hjælptil at bruge internet og digital selvbetjening.

Programmet //nethood etablerer åbne it-caféer, hvorborgere i udsatte boligområder kan komme ind fra ga-den og få hjælp til at løse individuelle, basale it-van-skeligheder. Det kan være til job- og informationssøg-ning, brug af mail, offentlige services og sociale medi-er. Hjælpen ydes af bibliotekets medarbejdere, frivilli-ge eller uddannede it-undervisere.

Fra KidSmarttil Seniorsurf

IT-KOMPETENCER It-læringDigital udvikling e-læring//NETHOOD Partnerskaber

Det gør styrelsen

• Vi afholdt i samarbejde med IT- og Telestyrelsen, Ældresagen og Ældremobiliseringen

Seniorsurfdag på biblioteker og datastuer i hele landet den 7. oktober

• Vi arbejder sammen med Integrationsministeriet, Foreningen Nydansker, Microsoft og

BRFkredit på at etablere i alt 20 //nethoods på biblioteker og medborgercentre i

udsatte boligområder

• Vi støtter tre forskellige modeller af //nethood: Et basistilbud, der giver it-brugerkompetencer,

et udvidet tilbud, der giver it-skaberkompetencer og et udvidet tilbud med mentorordninger

• Vi samarbejder med IBM om projektet KidSmart, der skal styrke bibliotekernes indsats

for små børns it-læring

• Bibliotekernes rolle som undervisere i it-læringsmetode styrkes med uddannelse

af 10 ‘super it-formidlere’

• Vi støtter bibliotekernes deltagelse i borger.dk-kampagnen i uge 47.

LINKSKidSmartwww.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/boern/kidsmart

Lær mere om it-programmet og Seniorsurfdagwww.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/laesning-og-laering/den-digitale-borger/laer-mere-programmet

Lær mere om it-netværketwww.itst.dk/ferdigheder/aktiviteter/ler-mere-om-it-netverket

Seniorsurfdagenwww.itst.dk/ferdigheder/aktiviteter/kampagner/seniorsurf-dagen2011/seniorsurf-dagen-2011

//nethoodwww.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/integration/nethood

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategifm.dk/Publikationer/2011/Den%20digitale%20vej%20til%20fremtidens%20velf%C3%A6rd.aspx

19

LÆRING

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/boernogunge20

Slagelse Kommune vil skabe nyt liv i døde byrum gen-nem kunst- og kulturprojekter. Og det skal unge med-virke til! Kulturinstitutioner i Slagelse og omegn an-sætter derfor unge studentermedhjælpere, som skalvære med til at løse opgaven. Andre steder i landetarbejdes der med teaterudvikling, street art, kulturpasog et hav af performances, events og kreative produk-tioner med og af unge. Dette er blot nogle af temaer-ne for de 10 projekter, der er med i BørnekulturensNetværks tre-årige modelforsøg om ungekultur.

Forsøgets formål er at udvikle nytænkende og kreativeinitiativer med stor ungeappel, øge unges indflydelsepå kulturlivet og sikre, at gode erfaringer og metoderspredes på tværs af institutioner og geografi. Forsøgs-ordningen sætter gennem forskning, videndeling og

sparring fokus på, hvordan visionen om, at alle ungeskal møde kunst og kultur, kan realiseres i tæt samar-bejde med kommuner og institutioner fra hele landet.Netværket arrangerer løbende netværksmøder og årli-ge konferencer med fokus på ungekultur, hvor alleinteresserede kan deltage.

Godt 2,9 mio. kr. er fordelt på de 10 projekter. Projek-terne bidrager med minimum 50 % medfinansiering,og det samlede beløb for forsøget inkl. medfinansie-ring er på i alt 13.114.439 kr. Det vidner om en storinteresse i kommunerne for at arbejde målrettet medat kvalificere kulturaktiviteter for, med og af unge. Deter derfor forventningen, at modelforsøget kan væremed til at få ungekulturen til at blomstre de kommen-de år.

Tre år i

ungekulturenstegn

MODELFORSØG Kunst & kulturVidendeling Nytænkning Udvikling

Det gør Børnekulturens Netværk

LINKSBørnekulturens Netværkwww.boernogkultur.dk

Modelforsøg om ungekulturwww.boernogkultur.dk/inspiration/temaer/modelforsoeg-om-ungekultur

De 10 udvalgte projekterwww.boernogkultur.dk/inspiration/temaer/modelforsoeg-om-ungekultur/de-10-udvalgte-projekter

• Vi giver økonomisk tilskud til 10 kunst- og kulturprojekter for, med og af unge

• Vi formidler modelforsøget på www.boernogkultur.dk

• Vi indgår et forskningssamarbejde om ungekultur

• Vi faciliteter netværksmøder og konferencer med fokus på unge

• Vi lancerer et nyt digitalt ungekulturkort, som giver overblik over ungeaktiviteter

i hele landet.

21

BØRN OG UNGE

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/deff22

I 2011 fik Danmarks Elektronisk Fag- og Forsknings-bibliotek (DEFF) sin nye strategi Bibliotekerne som kata-lysator for Danmark som innovativt samfund – DEFF-stra-tegi 2011-2016. Implementering og koordinering afarbejdet er gået i gang.

DEFF har nedsat fire, bredt sammensatte program-grupper for 2011-13. Grupperne er arrangeret, så éngruppe dækker informationsforsyning og infrastrukturgenerelt, og dernæst er der tre grupper med fokus påhenholdsvis studerende, forskere og erhvervsliv. Densidste målgruppe er ny i DEFF-samarbejdet, og der harallerede vist sig store sammenfald i interesserer mel-lem det nye og det traditionelle. At der nu er en grup-pe for studerende betyder også, at hele ungdomsud-dannelsesområdet er faldet til i DEFF-samarbejdet ogtænkes sammen med de højere uddannelser.

Strategien har fået en lovende start. Først kom rappor-ten om små og mellemstore, danske virksomhedersadgang til teknisk og videnskabelig information. Rap-porten viser, at denne adgang er vital for innovationog produktivitet for virksomhederne og understregerdet hensigtsmæssige i en programgruppe for erhvervs-livet. Dernæst er der stor fokus på koordinering, så he-le DEFFs struktur altid arbejder i samme retning medsynergi og fælles mål. De store, brede temaer i strategien er først og fremmestOpen Access (inkl. forskningsdata) og informations-kompetence. Arbejdet med disse emner samordnes ik-ke bare mellem grupperne, men også med DEFF Licen-ser og udenlandske partnere i primært Knowledge Ex-change-samarbejdet mellem Danmark, Storbritan-nien, Nederlandene og Tyskland. DEFF er godt repræ-senteret i Knowledge Exchange’s arbejdsgrupper.

Adgang til mere for flere

STRATEGI ForskningsdataInternationalt samarbejde OpenAccess Informationskompetence

Det gør DEFF

LINKSDEFFwww.deff.dk

Open Accesswww.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/forskning/open-access

DEFF-rapporter www.deff.dk/om-deff/publikationer/rapporter-og-udredninger

• Vi arbejder med at implementere den nye, innovative strategi

• Vi arbejder for fortsat udvikling og udbredelse af Open Access

• Vi styrker koordinationen af indsatsområderne mellem programgrupperne

i den nye periode

• Vi samarbejder om flere temaer med DEFF-bibliotekerne og nye interessenter

• Vi arbejder på at bringe adgang til forskningsresultater og teknisk information

ud til erhvervslivet

• Vi arbejder for, at informationskompetence vinder indpas hos små og mellemstore

virksomheder i vidensintensive sektorer

• Vi sætter fokus på primære forskningsdata og medvirker til, at Danmark øger

opmærksomheden på dette vigtige emne.

23

DEFF

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/openaccess

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek(DEFF) har deltaget aktivt i færdiggørelsen af OpenAccess Udvalgets endelige anbefalinger til implemen-tering af Open Access i Danmark. Udvalget giver 16anbefalinger, som dækker et bredt spektrum af emner,inden for hvilke der bør igangsættes konkrete aktivite-ter. Anbefalingerne har afstedkommet megen interes-se fra fagtidsskrifter såvel som pressen. Det er lykkedesat sætte Open Access på dagsorden blandt et bredt ud-snit af interessenter. Open Access er et gennemgående tema i DEFF-strate-gien, og forventningen er, at DEFFs fire nye program-områder alle behandler Open Access. Internt i DEFFsekretariatet og DEFF Licenser har man ekstra fokus påkoordinering af de mange aktiviteter.

På licensområdet er Open Access og muligheder forparallelarkivering et fast emne i forbindelse med hverfornyelse, og stadig flere forlag giver mulighed for pa-rallelarkivering.

Knowledge Exchange går ind i sin tredje periode i part-nerskabet med stor fokus og mange aktiviteter påOpen Access-området. Der arbejdes med flere indsats-områder, herunder at skabe opmærksomhed blandtforskere og fundere og at fremme forretningsmodeller,som kan understøtte Open Access-publicering. Over-gangen til Open Access-publicering for videnskabeligetidsskrifter er emnet på en workshop, der afholdes isamarbejde med Open Access Scholarly PublishersAssociation og SPARC Europe.

Nordbib-programmet fortsætter ind i 2012. Der er sta-dig projekter i gang, og der udarbejdes en brochure omprogrammets seks-årige levetid. Nordbib er i fortsatdialog med NordForsk om eScience-strategier og OpenAccess til dokumenter og data i den kontekst. Nordbibslutter af med en international konference i Køben-havn den 11. til 13. juni 2012 med arbejdstitlen Struc-tural frameworks for open, digital research som en offici-el aktivitet under det danske EU-formandskab.

Open Access Fokus på koordinering

24

FORSKNINGSDATA Oplysning Koordinering

OA-mandater

Det gør DEFF

LINKSDEFFwww.deff.dk

Open Accesswww.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/forskning/open-access

Knowledge Exchangewww.knowledge-exchange.info

Nordbibwww.nordbib.net

• Vi intensiverer den interne koordinering og prioritering ved udpegning af en Open Access-

koordinator for at opnå endnu bedre resultater på Open Access-området

• Vi sætter fokus på Open Access via de fire programgruppers handlingsplaner

• DEFF’s arbejdsgruppe om forskerservices har fokus på Open Access til både publikationer

og forskningsdata, og der koordineres med de andre arbejdsgrupper og sekretariatet

• DEFF Licenser har fortsat fokus på Open Access i licensforhandlingerne

• DEFF og Styrelsen for Bibliotek og Medier bidrager til det fremtidige nordiske samarbejde

på området og samarbejdet med Nordisk Ministerråd via NordForsk

• Nordbib-programmet afholder en afsluttende, international konference i København

i juli 2012 om åben, digital forskning

• Knowledge Exchange udbreder succeshistorier til forskere, forskningsråd

og institutionsledere

• Knowledge Exchange arbejder for bæredygtige forretningsmodeller for

Open Access-publicering.

25

DEFF

DEFF Licenser forhandler på vegne af og i samarbejdemed de deltagende institutioner med henblik på atskaffe mest mulig relevant, elektronisk information tilforskere, undervisere og studerende. Det bedst muligeforhandlingsmandat sikres via møder og tæt kommu-nikation med institutionerne.

DEFF Licenser arbejder kontinuerligt på at få tilføjetOpen Access som en naturlig del af alle licensaftaler.

Der er fokus på at samarbejde internationalt for atopnå størst muligt kendskab til priser og betingelser påmarkedet generelt. Det internationale samarbejde gi-ver også mulighed for at koordinere og i fællesskab atfremføre krav og ønsker over for leverandørerne.

DEFF Licenser har målrettet arbejdet med at indsamleog systematisere oplysninger om licensbetingelserne,med henblik på at gøre disse tilgængelige for at alledeltagende institutioner kan inkludere disse i deres re-spektive ERM-systemer. Målet er at effektivisere det ad-ministrative arbejde, ikke mindst for de deltagende in-stitutioner.

DEFF Licensers primære målgruppe, institutioner un-der Ministeriet for Børn og Undervisning, Kultur-ministeriet og Ministeriet for Forskning, Innovationog Videregående Uddannelser, søges udvidet vedhjælp af indtægtsdækket virksomhed. Målet er at givesmå og mellemstore virksomheder og andre offentligeinstitutioner mulighed for at deltage i konsortiet.

Indhold til støtte for

forskning, læringog innovation

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/deff26

LICENSER Forhandling SMV’erAdgang for erhvervslivet

Det gør DEFF Licenser

LINKSServicedeklarationenwww.deff.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/DEFF/licenser/Licenser_generelt/DEFF_licenser__Servicedeklaration.pdf

Licensgruppen for uddannelsesbiblioteker (LUB)www.deff.dk/licenser/licensgrupper/lub

Licensgruppen for Universiteter og Forskningsinstitutioner (LUF)www.deff.dk/licenser/licensgrupper/luf

Handlingsplanen for licensområdetwww.deff.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/DEFF/licenser/Licenser_generelt/Handlingsplan_2009-2011.pdf

DEFF Onlinewww.deff.dk/aktuelt/artikel/indbydelse-til-deff-online-2011

• Vi styrker forhandlingsmandatet ved inddragelse af konsortiets medlemmer og vil derved

opnå bedre priser og betingelser

• Vi har fortsat fokus på Open Access i licensforhandlingerne

• Vi øger via en koordineret indsats, herunder DEFF Online, kendskabet til e-ressourcer

med fokus på konsortiets aftaler

• Vi sikrer, at forlagene leverer oplysninger i standardiseret form

• Vi har øget fokus på videndeling, nationalt i konsortiet og med folkebibliotekerne,

internationalt i Knowledge Exchange-Licensgruppen, det nordiske licenssamarbejde

og ICOLC

• Vi forhandler licenspakker og andre e-ressourcer for gymnasier, VUC og SoSu-skoler

og bistår med formidling af disse via single-sign on

• Vi indgår i partnerskaber om licensarbejdet nationalt såvel som internationalt

med henblik på ressourceoptimering

• Vi arbejder aktivt med evaluering af såvel servicedeklaration som arbejdsprocesser

• Vi giver ved hjælp af indtægtsdækket virksomhed små og mellemstore virksomheder

og offentlige institutioner mulighed for at deltage i konsortiet.

27

DEFF

Den digitale udvikling tydeliggør nødvendigheden afinternationale relationer og partnerskaber. Internati-onale løsninger som Europeana og Worldcat under-støtter national og regional formidling af kulturarv ogviden, og styrelsen deltager både i udvikling og medtiltag, der skal sikre den nationale og lokale udnyttelseaf mulighederne.

Biblioteksudviklingen og udviklingen af digitale servi-ces foregår på forskellig facon og i forskellige tempiover hele verden, og det er ikke længere let entydigt atlokalisere centrale aktører. Det øger behovet for viden-deling og læring, der inddrager hele verden.

Styrelsen deltager i internationale fora, bl.a. Naple,Eblida, Liber, Europeana, Nordbib, SPLQ og IFLA. Efterudgivelsen af rapporten Folkebibliotekerne i vidensam-fundet (2010) har vi i 2011 været ekstra stærkt efter-

spurgte som oplægsholdere på internationale konfe-rencer om udviklingen af nye bibliotekskoncepter ogdigitale services.

DEFF deltager i det europæiske initiativ Knowledge Ex-change, der sammen med partnerne i Holland, Tysk-land og England arbejder for udvikling af digital infra-struktur for forskning og højere uddannelsesinstitutio-ner.

De indlysende gevinster ved at tackle udfordringer ogudvikle løsninger i fællesskab manifesterer sig både iservices og standardisering. På standardiseringsområ-det er en af de store udfordringer fremover at få udvik-let og implementeret fælles internationale registre-ringsregler og -formater. Styrelsen deltager aktivt i ar-bejdet og støtter op om nationale videndelingsinitiati-ver i forhold hertil.

Udvikling,videndeling og fælles løsninger

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/internationaltsamarbejde28

Knowledge Exchange IFLA EblidaNaple Europeana Nordbib

Worldcat SPLQ

Det gør styrelsen

LINKSNordbib www.nordbib.net

Knowledge Exchangewww.knowledge-exchange.info

WAYFwww.wayf.dk

SPLQwww.splq.info

• Vi er sekretariat for Nordbib, et nordisk Open Access-projekt støttet af Nordisk Ministerråd

• Vi er sekretariat for Knowledge Exchange, der arbejder for implementeringen

af Open Access

• Vi har gennem WAYF et udbredt internationalt samarbejde om adgangsstyring

• Vi deltager i en række internationale fora: IFLA, LIBER, Eblida og Naple

• Vi deltager i internationalt standardiseringsarbejde og følger aktivt udviklingen i

RDA (nye internationale katalogiseringsprincipper) og MARC-formaterne

• Vi sidder i redaktionen på Scandinavian Public Library Quarterly (SPLQ),

der fra 2012 udvider sin målgruppe til også at omfatte forskningsbiblioteker

• Vi er medarrangører af en europæisk konference for EBLIDA og Naple

den 10. til 12. maj 2012 i København i anledning af Danmarks formandskab for EU

• Nordbib-programmet afsluttes med en international konference om rammerne for åben,

digital forskning i København den 11. til 13. juni 2012

• Vi støtter Københavns og Aarhus kommuners arbejde med at etablere internationale

konferencer om folkebiblioteksudvikling i Danmark.

29

INTERNATIONALT

Styrelsen understøtter en løbende effektiviseringspro-ces i bibliotekerne ved at deltage i udvikling af nyestandarder og ved at understøtte implementering afstandarder. Kommunikation mellem systemer afmange forskellige fabrikater kan lade sig gøre, fordi derer aftalt fælles spilleregler: brug af standarder – an-vendt efter styrelsens specifikationer.

Standarder bruges f.eks. til at binde systemer sammen.Med Z39.50 til at bære kommunikation mellem bib-liotekssystemer tjekkes tilgængelighed af biblioteks-materiale – og bestillinger fra bibliotek til bibliotekbæres uberørt af menneskehånd, indtil materialet afle-veres eller hentes på hylden.

I 2011 er der lavet en række specifikationer til under-støttelse af bibliotekernes materialeindkøb. En specifi-

kation for ordrer og følgesedler med en webservice tiludveksling, specifikationer for fakturakopi til biblio-tekssystem til effektivisering af betalinger og en speci-fikation om samspil med materialevalgssystem medbrug af historiske data. Der er kommet en ny specifi-kation for indberetning af beholdning til biblioteksaf-giften og en version af metadataspecifikationenDKABM, som understøtter folkebibliotekernes fællesdatabrønd.

RFID i biblioteker er et område, hvor den danske stan-dardisering er brugt som springbræt til internationalstandardisering. ISO28560 er udgivet marts 2011 og erfulgt op med en dansk profil DS/INF 28560, som sva-rer til den hidtidige danske anvendelse – og styrelsenhar fulgt op med Råd og vink om anskaffelse af RFID idanske biblioteker.

Standarder

Springbræt tileffektivisering

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/standarder30

Z39.60 SRU RFID Åbne standarderILL danZIG EDItX NCIP RDA

Det gør styrelsen

LINKSdanZIG – profil for brug af Z39.50www.biblstandard.dk/danzig

Specifikationer om udveksling af udlånsdata med NCIPbiblstandard.dk/ncip

Specifikationer om indkøbbiblstandard.dk/acq

Specifikation af prisforespørgselbiblstandard.dk/acq/doc/prisforesp.htm

Specifikationer for fælles præsentation af data fra arkiver, biblioteker og museer på internettetbiblstandard.dk/abm

RFID i bibliotekerbiblstandard.dk/rfid/dk

• Vi deltager i udvikling af en ny version af den internationale standard for biblioteksstatistik

• Vi fortsætter det internationale arbejde med RFID i biblioteker efter udgivelsen af den

internationale standard ISO28560

• Vi følger og vil bidrage til udviklingen af en eventuel efterfølger til MARC-formaterne

• Vi forbereder en beslutning om, hvorvidt vi skal tage RDA i brug i stedet for de danske

katalogiseringsregler

• Vi fortsætter arbejdet med at implementere samspil med udlånsdata

• Vi følger op på den nye webservice til prisforespørgsel fra bibliotek til leverandør

for at sikre en stabil service

• Vi forbereder etablering af sammenhængende adgang til digitale ressourcer

med de nødvendige specifikationer, f.eks. for udveksling af lånerdata.

31

STANDARDER

Folkebibliotekerne havde mere end 36 mio. besøg i2010. Folkebibliotekernes hjemmesider og søgetjene-sten bibliotek.dk havde 26,4 mio. besøg. De 16 størsteforskningsbiblioteker havde knap 4 mio. besøg i 2010.

Bogen er fortsat i centrum på folkebibliotekerne. 75 %af nyanskaffelserne i 2010 er bøger, og det er også bø-ger, der bliver lånt mest ud.

I 2010 faldt udlånet på folkebibliotekerne med 4,6 %til 46 mio. I perioden 2000 til 2010 er folkebibliote-kernes udlån faldet med 25 %, og forskningsbibliote-kernes udlån er faldet med 34 %. Til gengæld bliverlånene ofte fornyet, og det samlede udlån (udlån ogfornyelser) er derfor præget af stabilitet. Fornyelserneudgør nu 40 % af den samlede udlånsaktivitet på fol-kebibliotekerne, og fra 2000 til 2010 er antallet af for-nyelser steget mere end 186 %. På forskningsbibliote-kerne er fornyelserne steget med 6,7 %.

På folkebibliotekerne er antallet af downloads stegetmed 50 % fra 2009 til 2010. På forskningsbiblioteker-ne er downloads den mest brugte låneform med 23mio. downloads i 2010, en stigning fra 2009 på 44 %,hvoraf ca. 20 % udgøres af download fra egne servere.

Flere og flere folkebiblioteker har nu etableret åbnebiblioteker. Det har betydet, at folkebibliotekerne hav-de åbent 16.415 timer om ugen i 2010. En stigning iåbningstiden på 23 % på landsplan.

En fælles brugertilfredshedsundersøgelse på 22 folke-biblioteker viser, at tilfredsheden med bibliotekernegenerelt er meget høj, samtidig med at analysen givergrundlag for fortsat udvikling af folkebibliotekerne.

I 2010 fik 39 projekter på folkebibliotekerne tilskud fraUdviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker, og 14projekter på forskningsbibliotekerne fik støtte fraDEFF.

Nøgletal der taler

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/statistik32

STATISTIK BiblioteksbarometerProjektbanken Brugertilfredshed

Folkebiblioteker Forskningsbiblioteker

Det gør styrelsen

LINKSBiblioteksstatistik 2010www.statistikbanken.dk

Biblioteksbarometeretwww.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/statistik/biblioteksstatistik/folkebiblioteker/biblioteksbarometerwww.bibliotekogmedier.dk/statistik/biblioteksstatistik/forskningsbiblioteker/biblioteksbarometret

Projekterprojekter.bibliotekogmedier.dk

Brugerundersøgelse på 22 folkebibliotekerprojekter.bibliotekogmedier.dk/projekt/faelles-program-til-maling-af-brugertilfredshed

KPI Indeksbib.kpiindex.dk

• Vi udvikler Biblioteksbarometeret i samarbejde med både folke- og forskningsbibliotekerne

og fra 2011 også i samarbejde med uddannelsesbibliotekerne

• Vi præsenterer alle projekter fra både forsknings- og folkebibliotekerne i Projektbanken

• Vi har givet tilskud til gennemførelsen af fælles brugertilfredshedsundersøgelse for landets

folkebiblioteker. 116 biblioteker i 22 kommuner har deltaget

• Vi er i fortsat samarbejde med folkebibliotekerne om at videreudvikle KPI Index til at

omfatte nye modeller for målinger af folkebibliotekernes aktiviteter på nettet, f.eks. brugen

af blogs, Facebook, Twitter m.fl.

• Vi indgår i et tæt samarbejde med Danmarks Statistik, som for første gang i år har stået

for indsamling, bearbejdning og publicering af folke- og forskningsbiblioteksstatistikken.

33

BIBLIOTEKSSTATISTIK

Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker

Folkebibliotekernes e-bogsprojekt Projektets formål er at udvikle et holdbart og bæredygtigte-bogstilbud til bibliotekerne og bidrage til at sikre biblio-tekernes rolle fremadrettet i udviklingen mod elektroniskemedier. Det centrale i projektet er, at det tilbyder bibliotekerne ene-bogsløsning, der er uafhængig af platform, og som kanintegreres i bibliotekernes brugergrænseflader. Projektet vilpå sigt kunne indgå i DDB.

projekter.bibliotekogmedier.dk/projekt/folkebibliotekernes-

e-bogs-projekt

Ramasjang fra biblioteker i hele Danmark I projektet fortsætter Ramasjang-samarbejdet mellem DRog bibliotekerne i en ny form. Ramasjangbussen senderlive fra forskellige biblioteker rundt om i landet, og om-drejningspunktet er seks temaer udvalgt i samarbejde medPalles Gavebod. Ramasjang belyser temaerne i tv og dæk-ker de lokale aktiviteter på centralbibliotekerne.

Projektet udmærker sig ved at inddrage børn fra hele lan-det og have et fælles, nationalt fokus på innovative tema-aktiviteter, der eksponerer de fysiske børnebiblioteker somattraktive tilbud for ‘tweens’.

projekter.bibliotekogmedier.dk/projekt/ramasjang-fra-

biblioteker-i-hele-danmark

Overbygningsprojekter

To konferencer om nye partnerskaberHerning Bibliotekerne og Københavns Biblioteker arrange-rede i foråret 2011 to konferencer i henholdsvis Øst- ogVestdanmark, som satte begrebet partnerskaber på dagsor-denen. Formålet med konferencerne var at øge viden ogkompetencer på området blandt ledere og ansatte på bib-lioteker i hele landet.

Projektet bidrager i høj grad til andre bibliotekers læringved at opstille en række opmærksomhedsfelter, som børmedtænkes i arbejdet med partnerskaber.

projekter.bibliotekogmedier.dk/projekt/en-konference-

om-biblioteker-og-partnerskaber

Digital overbygning – udredning og forsøgProjektet redegør for mulighederne for at fremme lige ad-gang, benyttelse og udbredelse af licenser, evt. ved iværk-sættelse af mindre forsøg.

Projektet er relevant i forhold til en større kreds af folkebib-lioteker, da det er med til at understøtte bibliotekernesovergang til digitale materialer. Projektet er også relevant iforhold til DBB.

projekter.bibliotekogmedier.dk/projekt/digital-overbygning-

udredning-og-forsog

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/biblioteksudvikling34

FÅ OVERBLIKOG INSPIRATION

Hvor får jeg overblik over igangværende udviklingsaktiviteter? Hvor finder jeg inspiration til nye projek-ter? Det får du i Bibliotek og Mediers projektbank, der synliggør udviklingsaktiviteter med tilskud fra pul-jer i styrelsen.

Projektbanken giver mulighed for at søge på tværs af igangværende og afsluttede projekter underbl.a. Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker, Netbibliotekspuljen og DEFF-puljen. Mange af projek-terne er rigt beskrevet med dokumenter, pressemeddelelser, illustrationer og links.

Brug projektbanken til at få overblik over aktuelle udviklingsaktiviteter, til at formulere nye projekter ogsom kilde til erfaringsudveksling og videndeling.Læs mere om udvalgte projekter nedenfor, hvor du også finder direkte links til projektbanken.

35

DEFF-projekter

BrugerkaravanenProjektet har fokus på, hvordan brugerindsigt kan styrkenutidens biblioteksservice og skabe fremtidens biblioteker.Medarbejdere fra forskellige biblioteker blev taget med påen fysisk karavane ud af biblioteket og derhen, hvor bru-gerne lever deres liv.

Brugerkaravanen blev udgangspunkt for et abstract, somhar vundet LIBER 2011 Award for Library Innovation.

projekter.bibliotekogmedier.dk/projekt/brugerkaravanen-

turen-gar-til-brugerland

Electronic Ressource Management SystemProjektet ERM-referencemodel er et samarbejdsprojektmellem Statsbiblioteket og DEFF Licenser. Projektets for-mål har været at få digitaliseret licensbetingelserne for deenkelte licensaftaler samt at integrere disse data i Stats-bibliotekets nye ERMS.

Projektet er i høj grad med til at forbedre bibliotekernesmuligheder for at udnytte DEFFs konsortielicenser, men erogså et godt eksempel på et projekt som effektiviserer ad-ministrative arbejdsgange.

www.deff.dk

Netbiblioteksprojekter

WAYF-baseret attribut-collectorDenne titel dækker over et system, der kan håndtere et sik-kert og nemt login på alle platforme og kan integrere til demange systemer, vi skal hente oplysninger ud af. Attribut-collectoren er nødvendig for at lave integration til f.eks.fælles nationalt lånerregister, rettighedssystemer til e-bøgerog bibliotekssystemer. Basalt set alle de systemer der erbrug for at hente oplysninger fra. Projektet estimeres til at være færdigt i april 2012 og vilvære et vigtigt element i fremtidens DDB.

projekter.bibliotekogmedier.dk/projekt/wayf-baseret-

attribut-collector

PersonaliseringI dette projekt sættes der fokus på, at bibliotekerne skalhenvende sig til alle borgere. Bibliotekernes hjemmesidermålretter ikke i øjeblikket formidlingen til den enkelte bru-gers ønsker og behov. Teknologisk udvikling og web 2.0kan gøre det muligt at tilpasse indhold til den enkelte bru-ger. Et eksempel på personalisering er Googles serviceIGoogle. Projektet vil videreudvikle den personlige ind-gang, så brugeren udover lånerstatus møder relevant ind-hold baseret på brugerens profil og tidligere aktivitet. Projektet vil bygge videre på eksisterende digital infrastruk-tur og vil være et vigtigt element i fremtidens DDB.

projekter.bibliotekogmedier.dk/projekt/personalisering

I PROJEKTBANKEN

36

Styrelsen for Bibliotek og Medier er Kulturministeriets sagkyndige organ for det offentlige biblioteksvæsen ogstatens videncenter på medieområdet. Vi bistår Kulturministeriet, andre myndigheder og offentligheden i allespørgsmål vedrørende folke- og forskningsbiblioteker samt spørgsmål vedrørende medier, først og fremmest ra-dio, tv og den trykte presse.

Bibliotek og Medier varetager forvaltningsopgaver, udviklingsopgaver og tilsynsopgaver, ligesom vi administre-rer et antal tilskudsordninger. Dertil sekretariatsbetjener vi en række faglige råd, nævn og udvalg. Siden marts2011 har vi desuden varetaget tværgående udviklings- og supportopgaver på it-området for Kulturministerietsinstitutioner.

Bibliotek og Medier beskæftiger godt 100 medarbejdere. Styrelsen har til huse på H.C. Andersens Boulevard midti København, hvor også Kulturministeriets øvrige styrelser bor.

Læs mere om vores organisation, opgaver og historie på www.bibliotekogmedier.dk

OM BIBLIOTEK OG MEDIER

>> www.bibliotekogmedier.dk

H. C. Andersens Boulevard 2 • 1553 København V • Tlf. 33 73 33 73 • post@bibliotekogmedier.dk

Grafisk produktion: Stæhr Grafisk • Foto: Tobias Toyberg • Bjarke Ørsted • Claus Bjørn Larsen • Nils Lund m.fl.