TEMANUMMER om samarbejdet mellem Arkiver, Biblioteker og Museer

ABM samarbejde – hvad er det?

ABM samarbejdet – fælles registreringer og præsentationer

Lokalbibliograf i – også i 2O2O

Alle børn har en kulturarv – erfaringer fra et ABM-samarbejde

Det må være verdens smukkeste bibliotek!

Børnekunst og kultur i Firenze

Fokus på Letland

Bib forum for bibliotekerne i Frederiksborg Amt og Københavns Amt

December 2OO5

Leder .......................................................................................................... 4

TEMA: Samarbejdet mellem Arkiver, Biblioteker og Museer

ABM samarbejde – hvad er det? .............................................................. 6

ABM samarbejdet – fælles registreringer og præsentationer ...................... 8

Lokalbibliografi – også i 2020 ................................................................. 10

Alle børn har en kulturarv – erfaringer fra et ABM-samarbejde ................ 12

Det må være verdens smukkeste bibliotek! .................................................... 14

Børnekunst og kultur i Firenze ..................................................................... 16

Fokus på Letland ........................................................................................ 18

Indhold

4 5

en række tendenser i biblioteksudviklingen og

herefter konsekvenserne for folkebibliotekerne og

forskningsbibliotekerne.

Biblioteksstyrelsens helt overordnede betragt-

ning er, at det bliver sværere og sværere at nå ud

til brugerne, både med traditionelle tilbud og med

webtilbud. Derfor anbefaler Biblioteksstyrelsen,

at alle udviklingskræfter forenes i arbejdet med

at konstruere en fælles infrastruktur for folke- og

forskningsbiblioteker og fastholde det hybride

bibliotek som rammemodel. Det hybride bibliotek

har to mål: Det skal på den ene side integrere den

I dette nummer af BIBforum har vi valgt at sætte

fokus på ABM samarbejdet mellem Arkiver, Bib-

lioteker og Museer.

Rigtig mange kommuner er gået i gang med

at tilgængeliggøre den lokale kulturarv gennem

ABM samarbejdet. Samarbejdet har udgangspunkt

i ønsket om, at brugerne får lettere adgang til den

store mængde af viden, som findes i landets

arkiver, biblioteker og museer om

den lokale historie – både på

internettet og gennem fysi-

ske formidlingsprojekter.

Biblioteksstyrel-

sens direktør, Jens

Thorhauge nævnte

på Biblioteksle-

dermødet, at

det primært er

bibliotekerne,

som driver

ABM samar-

bejdet frem,

hvilket artik-

lerne i dette

temanummer

også afspejler.

Her er det bibliote-

kernes og arkivernes

synsvinkel som er repræ-

senteret. Vi har forsøgt, at få

museer til at bidrage med artikler om hvordan de

ser ABM samarbejdet og de muligheder, som det

rummer – men uden held. Dette hænger måske

sammen med uheldige sammenfald, men måske

også med, at der mangler et politisk fokus og en

retning på ABM samarbejdet. I Danmark modsat

f.eks. i Norge, er det op til den enkelte kulturinsti-

Temanummer om ABM samarbejdetAf kulturdirektør Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, lg@gentofte.bibnet.dk

tution om man ønsker at indgå i et ABM samar-

bejde.

Hvad enten der bliver oprettet en samlende

styrelse for ABM institutionerne eller det som nu

er op til den enkelte institution eller kommune, at

sætte samarbejdet i gang – er der for mig ingen

tvivl om, at brugerne vil opleve en langt større

tilgængelighed i forhold til den lokale og

nationale kulturarv, hvis arkiver,

biblioteker og museer går

sammen om at formidle,

udlåne og profilere den

danske kulturarv i fælles-

skab.

Læs i BIBforum

bl.a. om den vir-

tuelle formidling

af kulturarven i

”Alle børn har

en kulturarv”,

om lokalbib-

liografien for

Frederiksborg

Amt og om

standardisering

af systemer og

data institutionerne

imellem.

Fra information til viden – Bib-lioteksstyrelsens oplæg til strategi for dansk biblioteksudvikling

”Fra information til viden” er titlen på Biblioteks-

styrelsens oplæg til strategi for dansk biblioteks-

udvikling. Blandt andet med afsæt i undersøgelsen

af danskernes kultur- og fritidsaktiviteter fra 2004

og biblioteksstatistikken beskriver oplægget først

virtuelle adgang til information

i dagliglivet for så mange bru-

gergrupper som muligt. På den

anden side skal det fysiske biblio-

teksrum tilbyde støtte og læring

til at udnytte de fysiske og virtu-

elle ressourcer.

En fælles infrastruktur betyder

en større grad af centralisering

og ensartning på alle niveauer

og min bekymring er, at med et

monopol kan det være svært at

mobilisere det lokale engagement

i bibliotekernes IT-udvikling.

Omvendt er det også nødvendigt

at standardisere udviklingen og

dermed undgå spild af ressourcer

til gavn for brugerne. Kunsten

bliver, at opretholde en balance

mellem det lokale engagement

og de drifts- og brugerfordele en

samlet indgang til det danske

biblioteksvæsen giver.

Biblioteksstyrelsens strategi-

oplæg er én af mange strategier

for udvikling af det danske biblio-

teksvæsen. For at kunne rumme

kompleksiteten i øgede bruger-

krav og behov samt et deraf føl-

gende krav til stadig forandring,

må vi være opsøgende overfor

mange forskellige meninger og strategiforslag fra

alle dele af det danske samfund.

I disse år arbejder bibliotekerne lokalt med

udviklingen af flere strategier f.eks. Bibliotekerne

som borgernes indgang til den offentlige service,

Udviklingen af bibliotekerne til kulturhuse, Sam-

arbejde med skoler og gymnasier m.m. Og så er

det jo fint, at udviklingen af en fælles IT-infra-

struktur og det hybride bibliotek, som vi i sagens

natur ikke kan løfte lokalt, er den nationale stra-

tegi.

6 7

ABM samarbejde – hvad er det?Af Susanne Fich, Gentofte Bibliotekerne, suf@gentofte.bibnet.dk

Ifølge Kulturarvsstyrelsens undersøgelse ”Kultur-

arv – en værdifuld ressource for kommunernes

udvikling” fra 2005, mener 92 % af borgerne

og 70 % af virksomhederne, at det er vigtigt at

bevare, udvikle og synliggøre kulturarven. 89 %

af borgerne mener, at kulturarven er en vigtig

historiefortæller.

Kort sagt spejler undersøgelsen den konstante

bevågenhed og interesse danskerne har for kultur-

arv og lokalhistorie. Traditionelt har borgerne og

fagpersoner benyttet sig af både arkiver, museer

og biblioteker for at få information om den danske

kulturarv – uden at de 3 typer af institutioner har

haft et formelt samarbejde.

Men med ABM samarbejdet har kulturmini-

steriet ønsket at ændret dette. Men hvad er ABM

samarbejdet?

Visionen bag ABM samarbejdet er, at tilgæn-

geliggøre den store viden, som findes i landets

Arkiver, Biblioteker og Museer om landets lokal-

historie og identitet – både på internettet og

gennem fysiske formidlingsprojekter. Den enkelte

borger er i centrum for udviklingen af nye produk-

ter og tiltag i ABM-samarbejdet og der arbejdes

ud fra bevidstheden om, at borgerne er for så

vidt ligeglad med, om det er arkivet, museet eller

biblioteket der leverer input til en historisk ople-

velse – det der tæller er, at borgeren får dækket sit

behov i forhold til information og oplevelse.

ABM samarbejde er blevet et stadig mere

udbredt begreb de senere år, og rundt omkring

i verden er der flere forskellige eksempler på et

sådant samarbejde. I Norge har ”ABM Utvickling”

eksisteret siden januar 2003. Institutionen er en

fusion af Biblioteks- og Museumsstyrelsen, og har

også deltagelse af de lokalhistoriske arkiver. I Sve-

rige findes ”Nationell Arkivdatabas”, som giver

mulighed for at søge materiale i arkivinstitutioner,

biblioteker og museer i Sverige. I Californien giver

”Online Archive of California” adgang til materiale

i biblioteker, museer, arkiver og andre institutioner

i Californien.

I Danmark har ABM samarbejdet især haft

fokus på IT samarbejde og standardisering af data,

i en fælles webgrænseflade til kulturarven i Dan-

mark. Bl.a. i projekter som

• www.noks.dk består af de digitale registrerin-

ger fra arkiverne og de kulturhistoriske museer i

Frederikshavn, Hjørring og Aalborg samt registre-

ringerne fra Lokalsamlingens Nordjyllandsbase

på Det nordjyske Landsbibliotek. NOKS åbnede i

2002 og består af i alt 115.000 henvisninger, heraf

de 8.000 med fotos tilknyttet.

• www.danskebilleder.dk billeddatabase, som gør

det muligt at søge i billedsamlinger fra en lang

række lokaliteter i Danmark og indeholder et

større antal billeder af topografisk karakter samt

portrætter og fotografier blandt andet fra skoler og

virksomheder

Andre ABM samarbejder har fokus på fysisk

formidling af kulturarv fx lokalhistorisk særud-

stillinger på bibliotekerne, samarbejde mellem

museer og biblioteker i forhold til temadage – med

arrangementer på både biblioteker og museer og

lokalhistorien som tema for børnekulturuger.

De nyeste tiltag vedr. ABM samarbejdet i Dan-

mark er i nogen grad fremprovokeret af kommu-

nalreformen, som med de nye store kommuner

har skabt et behov for den enkelte kulturinsti-

tution for, at profilere sig kraftigere, for over-

hovedet at kunne trænge igennem i den nye

store kommune. Dette behov for profilering og

synliggørelse har i nogen grad tvunget kultur-

institutionerne til, at søge nye og formelle sam-

arbejder. Derfor ser man nu eksempler på direkte

sammenlægninger, som fx Historiens hus

i Ringsted, hvor arkiv og museum lægges

sammen og senere vil søge en meget stærk

tilknytning til biblioteket.

Hvordan fremtidens ABM samarbejde

kommer til at forme sig, er svært at spå om.

Hvis man kigger på de udenlandske erfaringer

på området, er der en tydelig tendens til en

mere formel styring af ABM samarbejdet gennem

fx en fælles ledelse, fælles styrelser og fælles

budgetter.

En ting er dog givet; brugernes interesse og

forventninger til oplevelser og information om den

lokale og nationale kulturarv bliver ikke mindre

de næste år og konkurrencen om at kunne levere

den bedste service på dette område forstærkes.

Derfor er ABM samarbejde måske ikke længere en

mulighed – men en nødvendighed?

8 9

Danskebilleder.dk er en billeddatabase med

materiale fra en lang række arkiver og biblioteker.

Databasen drives af Gentofte Bibliotekerne og Her-

ning Centralbibliotek. Databasen er en formidling

af et rigt og spændende billedmateriale. Den er

ikke lokalt forankret, men dækker et bredt udsnit

af arkiver og bibliotekers billedsamlinger over hele

landet, og her er det faktisk muligt for brugeren at

se de mange fine billeder online.

De igangværende lokale og regionale samar-

bejder og projekter viser, at der er en stor inte-

resse for at samarbejde om tekniske løsninger

og omkring temaarbejder og udviklingsopgaver

– ABM institutionerne imellem. Brugeren præsen-

teres for mange nye spændende muligheder, men

der er også mange begrænsninger. Ambitionen

i fremtiden må blive, at kombinere katalogbaser

med et højt prioriteret formidlingsaspekt, hvor

brugeren kan se de relevante dokumenter, artikler

og billeder direkte på Internettet.

landet, som et udtryk for, at der heldigvis er ved

at ske en nedbrydning af de tykke mure mellem

arkivalier, biblioteksbøger og museumsgenstande.

Senest er vi blevet præsenteret for ArBiMus.dk,

som er en udbygning og videreudvikling af NOKS.

dk (Nordjyllands Kulturhistoriske Søgebase), men

nu også med VAKS.dk (Vejle Amts Kulturhistoriske

Søgebase). Her kan brugeren ud fra samme søge-

interface søge efter informationer i flere hundrede

tusinde registreringer af dokumenter, artikler,

bøger, billeder og genstande. Det er et katalogpro-

jekt, som giver brugeren et overblik over, hvilke

kilder og oplysninger der eksisterer, men brugeren

præsenteres ikke for kilderne på Internettet.

Af andre digitale præsentationer kan nævnes

historiefyn.dk, som er en portal til den fynske

lokalhistorie. Bag projektet står 6 fynske arkiver,

biblioteker og museer samt Statsbiblioteket. Her

står formidlingen af lokalhistorien i centrum, men

der kan også søges i arkivalier, erindringer, littera-

tur, museumsgenstande og billeder inden for et ret

begrænset emneområde.

Lokalhistorisknet.dk og viborghistorie.dk, som

er en lokalhistorisk portal til Viborgs historie, er

inspireret af historiefyn.dk, men byder på flere

muligheder. Her har brugeren mulighed for at

se netudstillinger, gå bytur, undersøge Viborgs

borgere, se leksikon, tidslinie, historier og under-

visning. Bag projektet står ABM institutionerne i

Viborg. Alle data er bearbejdet og manuelt lagt ind

på hjemmesiden, og det har været tidskrævende.

Der er ikke tale

om udtræk fra en opdateret database med regi-

streringer af dokumenter, billeder, artikler og

genstande. Derimod gives der smagsprøver på

et begrænset udvalg af emner inden for Viborgs

lokalhistorie.

ABM samarbejdet mellem arkiver, biblioteker og

museer er udsprunget af ønsket om øget service

og brugervenlighed til borgerne. Udgangspunktet

er, at den enkelte bruger er interesseret i at finde

oplysninger om lokalhistorie og den lokale kultur-

arv, men den enkelte bruger er ikke interesseret i

at vide, hvor oplysningerne stammer fra. For bru-

geren er det uvedkommende, hvordan samfundet

har valgt at forvalte og opbevare oplysninger af

historisk karakter, og det kan derfor ikke forven-

tes, at brugeren kender til, hvilke informationer

der findes på de forskellige institutionstyper. ABM

samarbejdet skal derfor skabe større sammenhæng

mellem samlingerne på arkiver, biblioteker og

museer til gavn for brugeren.

I januar 2003 nedsatte Kulturministeriet en

arbejdsgruppe, der skulle komme med anbefa-

linger for ABM samarbejdet. Gruppen bestod

af repræsentanter fra: Statens Arkiver, Aalborg

Stadsarkiv, Biblioteksstyrelsen, Statsbiblioteket

og Kulturarvsstyrelsen. Arbejdsgruppen skulle

komme med anbefalinger til etablering af fælles

digitale præsentationer fra arkiver, biblioteker og

museer på Internettet. Arbejdet handlede om data-

indhold, dataformater og datatransport. Hvordan

de forskellige registreringssystemer kan fungere

sammen, og hvordan samlingerne kan præsente-

res fælles til gavn for brugeren? Efterfølgende er

der iværksat endnu en undersøgelse, som afsluttes

i november 2005. Men arbejdsgruppens anbefa-

linger er endnu ikke blevet udmøntet i en statslig

strategi eller i konkrete landsdækkende tiltag. Det

ligger derfor ikke lige om hjørnet med brugerens

mulighed for samsøgning i ABM institutionernes

registreringssystemer på landsplan.

Sideløbende er der skudt en lang række lokale

og regionale ABM samarbejder op rundt om i

ABM samarbejdet – fælles registreringer og præsentationer

Af Mette Henriksen, Lokalhistorisk Arkiv for Gentofte Kommune, mehe@gentofte.bibnet.dk

Hvad får vi ud af ABM samarbejderne?Brugeren får først og fremmest en samlet fortæl-

ling om kulturarven, og ikke blot brikker fra de

enkelte ABM institutioner. Et øget samarbejde

mellem ABM institutionerne giver brugeren en

større grad af åbenhed og brugervenlighed. For

ABM institutionerne betyder samarbejdet, at de

forskellige kompetencer kommer i spil, og ved

at udveksle erfaringer og viden, og ved at bruge

hinanden aktivt, vinder både arkiver, biblioteker

og museer ved en højnelse af kvaliteten og ved

tilsammen at være videncentre med bredere kom-

petencer. ABM institutionerne fremstår også mere

synlige og slagkraftige gennem et tættere samar-

bejde, og det vil være lettere at finde fodfæste i de

nye store kommuner, hvor kommunerne vil søge

en stærkere profilering bl.a. gennem ABM institu-

tionerne.

10 111O

For at fastholde, fremme og styrke det lokalbib-

liografiske arbejde er Dansk Lokalbibliografisk

Udvalg (DLU) nedsat på overordnet plan. Her

sidder bl.a. centralbibliotekerne med to biblioteks-

chefer, Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek

med hver en repræsentant og de Praktisk Arbej-

dende Lokalbibliografiredaktører også med to

repræsentanter (hvoraf jeg er den ene).

DLU har for nylig foretaget et kvalificeret skøn

og vurderer, at der på landsplan findes omkring

200.000 lokalbibliografiske poster elektronisk. I

DLU er vi klar over, at posterne i øjeblikket ikke

anvendes så meget, som de burde, hverken af de

potentielle brugere eller af bibliotekernes perso-

nale. For at ændre på dette er der på initiativ af

DLU sendt en ansøgning til Udviklingspuljen for

folke- og skolebiblioteker den 1. november 2005.

Ansøgningen er fremsendt ved Vejle Bibliotek

som projektansvarlig og med 8 centralbiblioteker

(bl.a. Helsingør) samt Statsbiblioteket som sam-

arbejdspartnere. Hensigten med ansøgningen er

at få midler til et projekt, som har til formål ”at

fremme kendskabet til og øge tilgængeligheden

af de lokalbibliografiske materialer for borgerne i

hele landet gennem en mere effektiv formidling.

Med udgangspunkt i en analyse, der afdækker

status, opstille elementer til en udviklingsplan

samt anbefalinger til det videre arbejde med at

udvikle en bæredygtig model for det fremtidige

lokalbibliografiske arbejde som en del af den

nationale biblioteksopgave (overbygningsfunktion

eller netbibliotek)”.

Afslutningsvis vil jeg gøre opmærksom på, at

visionen om ”hvert amt sin lokalbibliografi” går

tilbage til 1970. I årene derefter begyndte arbejdet

i flere amter, bl.a. i Roskilde og i Frederiksborg

Amt (Helsingør). Forinden og samtidig med blev

der i øvrigt udarbejdet lokalbibliografier i flere

kommuner i Københavnsområdet, f.eks. Søllerød,

Gentofte og Lyngby.

I dag bliver der først og fremmest udarbej-

det lokalbibliografier i en række amter, udover

Helsingør f.eks. på Det nordjyske Landsbibliotek,

i Vejle og i Odense. www.lokallit.dk giver et let

tilgængeligt overblik over de lokalbibliografiske

muligheder i de enkelte amter.

Lokalbibliografi - også i 2O2O

Af Eva Stennicke, redaktør af Lokalbibliografien for Frederiksborg Amt, est65@helsbib.dk

Lokalbibliografierne er en vigtig brik i ABM-sam-

arbejdet. Det skal være mere enkelt og effektivt

at søge efter informationer på arkiver, biblioteker

og museer. Målet er, at man kun skal søge ét sted,

hvorefter søgemaskinen vil finde alle relevante

oplysninger i alle kulturinstitutionernes databaser.

På den måde kan brugeren med et enkelt klik få

belyst et bestemt emne ud fra såvel trykt litteratur

som arkivmateriale og museumsgenstande.

Værdien af lokalbibliografien i ABM-samar-

bejdet kan bl.a. ses i den nyligt lancerede www.

ArBiMus.dk. De mange grundigt registrerede

artikler fra lokalbibliografierne i Vejle og Nordjyl-

lands Amter spiller her fint sammen med arkiv- og

museumsposter. ArBiMus.dk tager bl.a. udgangs-

punkt i anbefalinger fra en rapport fra 2003

udgivet af ABM-udvalget (nedsat af Biblioteks-

styrelsen, Kulturarvsstyrelsen og Statens Arkiver).

Som lokalbibliografiredaktør oplever man en øget

opmærksomhed i Biblioteksstyrelsen på lokalbib-

liografien som et væsentligt element i ABM-arbej-

det.

I Frederiksborg Amt (med redaktion på Helsin-

gør Kommunes Biblioteker) har vi arbejdet med

lokalbibliografi siden 1976. De 25.700 poster ligger

på Helsingør Kommunes Bibliotekers server og er

søgbar fra egen søgeside www.helsbib.dk/tilbud/

lokalhistorie/lokalbibliografi/index.htm

For at illustrere forskellen mellem en søgning i

bibliotek.dk og i lokalbibliografien har jeg søgt på

fiskerlejet Sletten ved Humlebæk. I bibliotek.dk

skrev jeg sletten i feltet emneord (alle) og valgte

(materiale=alle typer bøger eller materiale=

tidsskriftartikler). Søgningen giver 29 poster

– heraf omhandler kun omkring halvdelen vores

Sletten. En søgning i lokalbibliografien for Frede-

riksborg Amt på Sletten i feltet ”Søg på lokalitet,

emne, person eller institution” giver derimod 65

poster, som på nær to rent faktisk drejer sig om

Sletten.

Det store antal hits i lokalbibliografien skyldes

flere ting:

• Centralt katalogiserede titler får tilført en

note, som gør opmærksom på det lokale indhold

– enten som en henvisning til bestemte sider eller

som en uddybende note med fokus på det lokale.

39.4

Bolværkssnak: gamle fiskere fortæller / ved Palle

Bruus Jensen og Flemming Thiim. - [1972]. - 160

sider: ill.

Side 7-10: Sletten: En fisker har aldrig fri. Side 63-

66: Hundested: Boede på Djævleøen. Side 89-94:

Gilleleje: I dag ingen spiritus på havet

Emne: dagligliv * fiskere * fiskeri * Sletten * Hun-

dested * Gilleleje

• Posterne er beriget med lokale emneord – sted-

navne, personnavne, tidsperioder m.m. – det

gælder både de centralt katalogiserede poster og

de titler jeg selv katalogiserer.

46.4 Nordsjælland

Madsen, Lars Bjørn (f. 1951)

Nordkysten - fra Helsingør til Munkerup: men-

nesker og huse / Lars Bjørn Madsen. - 1. udgave,

2. oplag. - [Kbh.]: Cicero, 2003. - 312 sider: ill.

(nogle i farver)

Emne: Nordre Strandvej * Horneby Sand * Nord-

sjælland * topografi * bygningshistorie * Hellebæk

* Hornbæk * Hulerød * Villingebæk * Ellekilde *

Ålsgårde * Hotel Marienlyst * Helsingør * Munke-

rup

• Jeg indekserer en række lokalhistoriske tids-

skrifter og årbøger, som ikke indekseres i biblio-

tek.dk, f.eks. ”Lokalhistorisk Forening i Hillerød

Kommune” og ”Nøglehullet: nyt fra Lokalhistorisk

Arkiv og Forening i Allerød Kommune”. Listen

over tidsskrifterne finder man via den tidligere

omtalte lokalbibliografiske søgeside.

12 13

sikrer, at der bliver fulgt op på sagerne. Samtidig

hjælper den interne hjemmeside for projektet

med at ajourføre alle. Her ligger alt fra nyheds-

breve til referater, tids- og handleplaner og andre

oplysninger.

Alle børn har en kulturarv – erfaringer fra et ABM-samarbejde i GentofteAf Ditte Petersen, Projektleder på Alle børn har en kulturarv, dp@gentofte.bibnet.dk

Projektets udgangspunkt

”Alle børn har en kulturarv” er et tværfagligt for-

midlingsprojekt, med samarbejdsparter fra Lokal-

historisk Arkiv for Gentofte Kommune, Kroppedal

Museum, Øregaard Museum og Gentofte Kom-

mune. Projektet startede i foråret 2005 med det

spændende formål at skabe en interessant hjem-

meside for børn i 3. til 5. klasse om den lokale

kulturarv i Gentofte Kommune med udgangspunkt

i Kommuneatlasset, som udkom i starten af året.

Da der også er tale om et modelprojekt, skal

hjemmesiden opbygges, så den er dynamisk og

driftssikret, for at sitet kan udvikles løbende efter

projektet slutter og mindst lige så vigtigt, så andre

kommuner kan opbygge lignende hjemmesider

baseret på sitets skabelon.

De store ambitioner for børnekulturformidlin-

gen som ligger i projektet har vundet støtte fra

Kulturarvsstyrelsen, og ABM-samarbejdsprojektet

er godt på vej til at blive en succes, der vil komme

både Gentofte og andre kommuner til gode.

Projektets struktur

Projektet, der består af en projektleder, samt en

styre- og en projektgruppe, har mange interes-

senter og samarbejdsparter. Blandt de vigtigste

kan nævnes webfirmaet Tihii, en følgeforsker, en

illustrator samt skolerne i Gentofte Kommune.

De mange parter udgør en force i og med, at der

er mange kompetencer repræsenteret i projektet.

Kunsten ligger i at få udnyttet disse kompetencer

bedst muligt undervejs, samt at sparre vha. disse

evner på de områder, hvor behovet opstår.

Nogle overordnede udfordringer

Det er klart, at der med så mange repræsentanter

i projektet opstår visse udfordringer. Særligt i et

ABM-samarbejde som dette, hvor leverandørerne

sidder langt fra hinanden, kræver det ekstra for-

beredelse og justering undervejs at få samarbejdet

til at flyde i en travl hverdag med andre opgaver.

Der går således en del tid med at koordinere såvel

fælles som adskilte arbejdsopgaver, møder, mv.

Afstanden, og de nye forbindelser på tværs af

faggrænser, kræver også ekstra opmærksomhed,

hvad angår informationsudveksling. Med mange

mails og telefonsamtaler, møder, etc. er det sin sag

at holde styr på både aftaler og den overordnede

udvikling. Derfor er det vigtigt, at alle er enga-

gerede i projektet – og dermed spørgelystne. Det

At finde musikken

Der er naturligvis også mange andre faktorer, som

spiller ind i projektet. Ukendte farvande såsom

børnekulturformidling gennem et nyt medie

– internettet, er bare et af flere eksempler. Her har

det vist sig vigtigt for projektgruppen, som står

for at udarbejde indholdet på hjemmesiden, at

arbejde meget tæt sammen og sparre med hin-

anden løbende. Det har ledt til flere spændende

diskussioner af vores produkts indhold og form

– hvilke emner appellerer f.eks. til børn og hvor-

dan skriver vi om dem, så de bliver endnu mere

interessante? Hvordan sikrer vi, at budskabet når

frem? Skal vi vælge læring frem for oplevelse,

eller kan man kombinere de to? Med i disse over-

vejelser har været webfirmaet Tihii og projektets

følgeforsker, som har kunnet trække på erfaring

fra andre projekter.

Lovende resultater

De mange overvejelser, vi har gjort os i projektet

har allerede nu båret frugt. Den 27. oktober blev

det foreløbige arbejde på hjemmesiden afprøvet på

otte 4. klasses elever fra en lokal skole i Gentofte.

Til vores store begejstring viser rapporten om

denne test, at vores produkt blev overmåde vel

modtaget.

Hjemmesiden lanceres den 25. april 2006, og

den gode start med det flotte testresultat viser, at

vi allerede nu er på rette vej.

14 15

og plads til ”det tredje sted”. Udlånet for voksne

har nu fået et smukt gulv i eghøjkantparket og

de gamle reoler er blevet sprøjtelakeret hvide og

stillet overskueligt op i en modificeret magasinop-

stilling. Der er en stillezone, hvor man kan sidde

og arbejde ved bibliotekets pc’er eller ved egen

pc’er (der er trådløst netværk) og mulighed for at

læse aviser og tidsskrifter. Der er to små nyrefor-

mede borde til bibliotekarerne, to steder i rummet,

hvoraf det ene også kan bruges som personalear-

bejdsplads. Ligeledes har vi flyttet magnaprint og

lydbøger tæt på bibliotekarens arbejdsplads ved

indgangen, så de lånere, der skal have hjælp og

som oftest er svagtseende og dårligt gående med

rollator ikke skal kante sig ned igennem lange

rækker af reoler. De samme nyreformede borde

er anvendt i ekspeditionen og skal signalere at

borger og personale kan stå ved siden af hinanden

og ikke overfor hinanden – den lange skranke er

nedbrudt. I ekspeditionsområdet kan alle der er

på vagt, både bibliotekarer og kontorpersonale, se

hinanden og hjælpe til, hvis der er kø. Vi arbejder

meget med fælles minimumsviden, så alle ansatte

kan bevare lette spørgsmål og ikke hele tiden skal

henvise til en anden.

Det allerbedste ved den nye indretning i vores

udlån for voksne, er det åbne rum i rummet

– torvet. Under projektgruppens arbejde talte vi

meget om torvet, som det sted, man mødes, snak-

ker og glor på alle de andre, der går forbi – lige-

som på et torv i Sydfrankrig. Så vi har købt et

stort flytbart træ for at markere torvet. Og i dette

rum i rummet laver vi nu skiftende udstillinger.

Vi har haft ”Mænds lystlæsning” et projekt støttet

af Biblioteksstyrelsen, som bl.a. Rachel van Riel

”Opening the book” har spurgt interesseret til. I

oktober/november måned havde vi en udstilling

om ”familien og parforholdet”, som scenografen

Eva Wendelboe har udarbejdet – det giver et helt

andet løft til en udstilling, når professionelle går i

gang. De er øjenåbnere, ser rummet på en anden

måde, bruger andre virkemidler. Vi synes selv vi

har fået et godt rum i rummet, som vi kan bruge

på mange forskellige måder, også som det demo-

kratiske torv. Til kommunalvalget var partierne

indbudt en lørdag formiddag til at møde deres bor-

gere på bibliotekets torv – det blev en festlig dag.

Det må være verdens smukkeste bibliotek!Af Nina Madsen, afdelingsleder Værløse Bibliotekerne, nma@vaerloese.dk

på indgangsdøren. Man studser jo lidt. Begge

biblioteker arbejder meget med formidlingen og

servicen overfor for borgerne ”Vi er en servicein-

stitution”. I Amstelveen har man forskellige rum i

rummet, bl.a. herreværelset med kunstig kamin-

ild og ungdomsværelset. Også her arbejder man

meget med formidlingen af bibliotekets materialer

og en anden form for publikumsbetjening, meget

opsøgende og ikke siddende bag et skrivebord.

Personalet skal ikke sidde og vente på spørgsmål,

men ”catch the question” ude i rummet. Begge

steder har personalet nøglesnore i stærke farver,

så man ikke er i tvivl om hvem der er personale.

Og så hjem til herreværelset i Værløse

For ca. 1 år siden konstaterede vi skimmelsvamp

i vores blågrå linoleumsgulv i udlånet for voksne

– det begyndte at opføre sig som tyggegummi. Det

var alle tiders chance for at tænke nyt og nyind-

rette. På næsten samme tid gik Kulturhusbyg-

geriet i gang. Værløse Kommune har vedtaget at

bygge et kulturhus i forbindelse med biblioteket.

Der blev nedsat en projektgruppe på 5 personer,

Melissa Weiser, Maria De Koe, Jette Jensen, Nina

Rise og Nina Madsen. Vi ansøgte Biblioteksstyrel-

sens Udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker

om penge til projektet ”Værløse Bibliotek – det

tredje sted i lokalsamfundet” under indsatsom-

rådet ”Udvikling af det fysiske bibliotek og nye

formidlingsformer”. Vi fik to arkitekter Merete

Ahnfeldt-Mollerup og Bibi Alexandra Fibiger som

kunstneriske konsulenter på indretningen. Merete

og Bibi var gode at have med i processens opstart,

dels til at konkretisere og billedliggøre rummets

funktion. Projektets hovedtanke var, at personalet

sammen med konsulenterne skulle udforske, hvor-

dan den fysiske indretning kunne medvirke til at

understøtte de mange nye opgaver og funktioner

og sikre nytænkning i formidlingen, skabe helhed

For 5 år siden var jeg en tur i Kyoto for at se zen-

buddhistiske templer og haver, symboler på ro og

harmoni. Lidt af samme fornemmelse havde jeg

da jeg besøgte universitetsbiblioteket i Utrecht,

Holland i slutningen af september måned. Jeg var

så heldig at være med på studieturen til Holland,

arrangeret af Centralbiblioteket i Gentofte. Turen

blev i øvrigt formidabelt ledet af John Hansen, Pia

Hansen og med Susanne Fich, som den kompe-

tente rejseguide i spidsen, der førte os sikkert med

båd, tog, bus, sporvogn, rundt i det halve Holland.

Universitetsbiblioteket i Utrecht er tegnet af

den hollandske arkitekt Wiel Arets. Biblioteket

fremstår i farverne sort, hvidt og rødt. Gulvet i

forhallen er hvidt og ligner vand, når lyset falder

ind på en bestemt måde. Der er masser af glas,

gennemsigtigt og matteret, dekoreret med den

samme matrix af et bambusmotiv, både i glasset

og i de sorte betonvægge og så – som den eneste

farve i huset – en torii–rød (farven på de japanske

shintoistiske torii-porte) brugt til skriveborde og

diske. Det er simpelthen så flot, så stort og gen-

nemtænkt. Alt det uvæsentlige er skåret væk – en

minimalistisk bygning med fokus på viden.

I Rotterdam så vi det nyrenoverede hovedbib-

liotek i seks etager. Stueetagen er stor og åben

og der er sådan en lidt hyggelig banegårdsagtig

stemning, ligner ikke indgangen til et bibliotek.

De fem andre etager er indrettet til bestemte

emner, 1. etage, rejsebøger, og nyhedscentrum.

2. etage, romaner, børne- og ungdomsmaterialer

og spillefilm og allerøverst på 6. sal er studieceller,

læringsrum (og her skal man være meget, meget

stille). Alle reoler i hele huset er meget, meget

lave. Personalet sidder ikke ved skranker men står

ved små informationsdiske.

På biblioteket i Amstelveen står med store

bogstaver ved hovedindgangen ”Hollands bedste

bibliotek” og desuden deres ordensregler direkte

14 15

16 17

Børnekunst og kultur i FirenzeAf børnekulturkonsulent Tina With Vedelsby. Foto: Peter Højby Greisen

Sidst i forårskolde april 2005 drog 22 børnekul-

turkonsulenter m.m. fra forskellige kommuner på

Sjælland af sted på studietur til Firenze. Formålet

var at besøge børnekulturhuse i Pistoia, se bør-

neteatret i Bologna, samt se det berømte rådhus i

Firenze i børnehøjde. Grunden til at turen netop

skulle gå til Firenze er, at der omkring Firenze

findes en række børnehuse med særligt fokus på

kunst og kultur – udover at regionen i Norditalien

jo er berømt for deres vellykkede Reggio Emilia

pædagogik, der tager udgangspunkt i det barnet

kan.

I børnekulturhusene arbejdes der med fordy-

belse i en særlige kunstarter. Det gule hus, som

rummer fortælling og drama. Det grønne hus, som

koncentrerer sig om natur og økologi. Det blå hus,

som arbejder med billedkunst og Det røde hus

arbejder med skulpturel kunst. Disse huse har så

på hver deres måde samlet alle de fineste mate-

rialer for netop deres område. Der er ansat profes-

sionelt personale, som har brugt år på at forfine

deres arbejde omkring netop deres kunstart, og

der er ofte et tilhørende bibliotek med al relevant

faglitteratur om emnet, således at de medfølgende

pædagoger fra institutionerne kan få mere viden

med sig fra området.

En ting, der prægede alle husene var orden,

struktur og ro. Der var ingen vilde børn og

råbende voksne, og lydniveauet var lavt. Og i

øvrigt var det påfaldende så lidt decideret legetøj,

der var at se nogen steder. I stedet bugnede hyl-

derne med materialer, som kunne forarbejdes, lige

fra de lækreste indkøbte fag relevante til genbrugs-

materialer, som forældrene selv har haft med. Det

vil sige at fokus i langt højere grad end i Danmark

var fokuseret på processer, der er igangsættende

for børnenes frie kreativitet frem for ”færdigstøbte

for producerede” ting.

Det første hus vi besøgte var Det Blå Hus, som

koncentrerede sig om de kunstneriske processer.

Her arbejdede børnene med alle tænkelige

kunstneriske processer. De havde de lækreste

materialer til rådighed, og omgivelserne var

etableret på et meget højt æstetisk niveau. For det

er lige så vigtigt at det rum, børnene skal være

skabende i, også er indbydende og inspirerende.

Arbejdsprocesserne er gennemtænkt i børnehøjde,

f.eks. kan det jo være svært når man er lille at

tænke i 3-dimentionel form, hvordan ser en ting

ud hvis man skal tegne den forfra eller bagfra.

Men det har man taget højde for ved at ophænge

en gennemsigtig plasticreol, hvori emnerne, som

børnene ønsker at tegne, kan placeres, så kan

børnene gå rundt om deres ting og se den fra flere

sider.

Det gule hus, som havde fokus på fortælling

og drama, myldrede med børn da vi kom.

En gruppe havde lige været i gang med at sy

bamser og dukker, de senere skulle bruge til et

teaterstykke. Igen var børnene ikke larmende og

vilde, men med i processen og optagede af det

de lavede. Her lærte børnene om, hvordan man

lavede legetøj ”i gamle dage”. De selvproduce-

rede teaterdukker får så stemmer og de optræder

med dem på en lille scene. Sammen digter de en

historie i fællesskab. Ønsket er, at børnene ople-

ver teatrets magi uden at det på forhånd er givet,

hvad det skal handle om. Det skaber børnene selv

ud af fri fantasi.

I fortællerummet dyrkes fortællingen som kom-

munikation. Børnegrupperne kommer her i forløb

over 8 gange af 3 timer. Og her arbejder man

blandt andet med tradition og historisk baggrund.

De kalder det ”rødder og vinger” Her videregi-

ves de lokale fortællinger som i gamle dage blev

formidlet på skødet fra mor til barn ved skum-

rings tide. Lederen beder blandt andet børnene

om at udspørge deres forældre, om de har nogle

gamle historier, remser eller legender som de vil

give videre. De bliver så samlet i fortællerummet

og givet videre i fælles fortælling. Man skal vide

noget om sig selv og sit ophav, for at kunne forstå

andre.

At turen til Firenze skulle blive inspirerende

var vi alle forberedt på, men det var endnu bedre

i virkeligheden. Og jeg kunne skrive denne artikel

meget meget lang, hvis jeg skulle dykke ned i alle

de spændende ting vi så, så derfor vil jeg som det

sidste bevæge mig til Firenzes rådhus som har sat

stort fokus på børneformidling.

For at gøre Firenzes historie så spændende

og nærværende for børn som muligt, har man

på Firenzes rådhus taget udgangspunkt både i

selve rådhusets historie, Medici familiens historie,

men også virkeliggjort nogle historiske værkste-

der i sporet af de store tænkere og filosoffer, der

har været der, som Medici familiens gæster. Og

disse værksteder kan børnene selv komme ind og

arbejde på. Omkring 25 workshops/værksteder

kører konstant i sæsonen, og kobles på den obli-

gatoriske rundvisning. Og magi mangler der heller

ikke, børnene bliver ført til den store sal, hvor de

skal finde en hemmelig dør i de store tunge træpa-

neler, og når de har fundet den, føres de ad hem-

melige gange til de værksteder de har udvalgt. Der

er værksteder, hvor børnene kan arbejde i fresko-

maling efter inspiration af Leonardo da Vinci,

og på loftet kan de føres ind i et værksted, der i

Michelangelos ånd arbejder med dybder, perspek-

tiver, lys og skygge.

Vi følte os alle opløftede og dybt inspirerede,

da vi atter vendte hjem til det regnvåde forår i

Danmark, for der er ingen tvivl om, at vi alle på

hver vores måde vil bruge den inspiration vi fik,

og selvom mange vilkår i Danmark rent arbejds-

mæssigt er anderledes, så har det alligevel åbnet

en masse inspiration til børnekulturel nytænkning

og videreudvikling. Den fordybelse i processer

italienerne benyttede sig af, den tror jeg, vi alle

har taget til os.

Fokus på LetlandAf bibliotekar Marianne Laursen, Tårnby Kommune Bibliotek, mla.hb.uk@taarnby.dk

Estland, Letland og Litauen var i 90’erne ofte i

medierne. Men som det så ofte går, svinger inte-

ressen for et emne, og for tiden hører vi ikke så

meget om de tre lande.

Da vi i Tårnby Kommunebiblioteker hørte om

muligheden for at lave en udstilling med teater-

dukker fra Letland, besluttede vi at belyse Letland.

Idéen blev til via projektchef Kristina Virtanen

fra Helsinki City Library. Hun har til stadighed

mange projekter i gang, og et stort kontaktnet i

Letland. Gennem hende kom vi i forbindelse med

en usædvanlig børnebibliotekar i Jurmala, i nær-

heden af Riga.

Det er Inguna Radzina, som foruden at være

børnebibliotekar, også er ivrig amatørskuespiller,

fremstiller af rekvisitter – og ikke mindst skaber

hun teaterdukker af alle slags.

H. C. Andersen skrev sine tingseventyr. Inspire-

ret af ham, og helt i hans ånd, giver Inguna Rad-

zina liv til tekopper, telefoner, sko, tasker og bøger

– og forvandler dem til sjove og melankolske,

finger-, hånd- og marionetdukker.

Vi ville gerne udstille hendes dukker, men når

dukkerne skulle transporteres den lange vej til

Danmark, var det oplagt, at flere biblioteker skulle

have glæde af dem. Rødovre og Ballerups børne-

biblioteker meldte positivt tilbage.

Derfor har der nu været udstilling af dukkerne i

Rødovre i september, de har været i Tårnby i okto-

ber, og sluttede i Ballerup i november måned.

Udstillingen i Tårnby blev åbnet med taler af

borgmester Henrik Zimino og ambassadør Andris

Razans fra den lettiske ambassade. Ambassaden

viste i hele forløbet stor velvilje ved at støtte bib-

liotekets bestræbelser på at synliggøre deres land.

Repræsentanter fra Foreningen Danmark Let-

land var også til stede. Og Ambassaden gav et flot

lettisk traktement. Arrangementerne

Det lykkedes at skaffe midler til Inguna Radzina

og til hendes gode kollega Maria Runeberg fra

Karis i Finland, så de kunne komme og lave et

arbejdende værksted sammen.

Vi har aldrig før haft et arbejdende værksted

for børn og voksne, hvor der ikke blev talt dansk.

Men hvilket værksted!

Inguna Radzina viste med sin mimik og gestik,

hvor lidt sproget betyder, når det drejer sig om at

skabe noget sammen. Så det blev et af de bedste,

vi har haft.

Inguna Radzina og Maria Runeberg var

under deres ophold på besøg i Rødovre,

hvor de af Lone Terpgaard Jensen fik en

god introduktion til kommunens børnekul-

turelle virksomhed. Sammen med infor-

mationer fra Tårnby, fik de indblik i en helt

anderledes måde at arbejde bibliotekarisk

på, end deres egne vilkår giver mulighed for.

I Tårnby var børnebiblioteket gået

sammen med voksenbiblioteket og musik-

biblioteket om arrangementer om Letland.

Landets historie og kultur belystes også med

udstillingen Baltiske picnickurve, som har været

vist i flere biblioteker.

Der var foredrag: Letland i forandring, Om

Letland og Gadebørn i Letland samt en koncert:

Lettisk folkemusik, hvor der også blev lejlighed til

at stifte bekendtskab med Letlands folkedansetra-

dition.

Netop folkemusikken og folkedansen har været

et kulturelt fundament i landets selvforståelse i de

mange år, hvor Letland har været besat.

Alt i alt har det være en periode, som har givet

os i Tårnby Kommunebiblioteker udfordringer og

megen inspiration.

18

BIBforum udgives af Gentofte Bibliotekerne.

Redaktionsudvalget: Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, (ansvarshavende redaktør), lg@gentofte.bibnet.dk

Lise Kann, Fredensborg-Humlebæk Biblioteker, lika@fhkom.dk

Sys Sigurd, Hillerød Bibliotek, sys@hillerod.dk

Hanne Bach Sørensen, Rødovre Bibliotek, bhahbs@rk.dk

Pernille Saunte Schjerning, Værløse Bibliotekerne, pss@vaerloese.dk

Susanne Fich, Gentofte Bibliotekerne, suf@gentofte.bibnet.dk

Anette Flügge, Gentofte Bibliotekerne, aef@gentofte.bibnet.dk

Næste nummer udkommer marts 2006.

Layout: boldings.dk

ISSN 1603-7200