Bidrag til de danske Indsøers Geografi.

Geografisk Tidsskrift, Bind 12 (1893)

Link til pdf:

http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0012-PDF/gto_0012_66883.pdf

Link til webside:

http://tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=66883

pdf genereret den : 22/5-2008

ldoment<Jr af Vestindien! Goografi. 79

Åar .. t 1640 mere og mern dominer&nde. I vom Dage er Sukk .. rrOl"Sdyrkningen saa vi!liig, at alene en enkelt af de store Antiller, Cuba, staaer so;>m Nr. l blandt Jordens sukkerprodu~erende Lande. ' I Begyndelsen af det 18 . Aarh. blev Kaffen indført, og disse tre Kultur­planter: Sukker, Tobak . og Kaffe er det, der i "ore Da.ge gjØ l' de fleste af disse Øer til sna værdifuldo Kolonialbosiddelsc,', og SOUl sihe dette lillo Omraade en Interesse og en Betydning, SOUl Or lan!;! størro oml maJl efter dot I..oeskedne Areal skulde væro tilbøjelig til at formode.

Pall. Barbadoa er det Rydningsarbejde og Koloni­sationsarbejde, so;>m det Foregaaende leselig er skitseret, drevet vid9$t. Af oprindelig Natur er her SIla godt som intat tilbage. I denne Henseende er Barbados en stor Modsætning til Trinidad, den syd for liggendo storr .. ø, don stOl"Ste af de smaa Antiller, dor mærkelig nok furst sent er kommen under Kultur, og dorfor ondnu har bevnrut en stor Del af sin op ' !"indeligo Natur. n"gg" ere do "ugelske øer. Jeg ska.l i det Fulgundo !;aa "oset nærmere ind pall. en Omtale af Barbados.

Bidrag til de danske Indsøers Geografi. Et Foredrag, holdt i "GeografL'!k Selskab"

af Arthur Feddersen. (Hermed Tavle Il

Saa vist som Kundskab til Jordbund~forholdono danner Grundlaget ror det ordnede Landbrug, liga saa sikkert er det, at Udnyttelsen nf vOre Vandes Produk· tion90vne kun kan ske i fu ldt Maal, nur man kjender deres naturlige Forhold. Det er ikke tilstrækkeligt at kjende deres Omfang ; man maa have et Maal for Vandmængden, dennes Forhold under de forskjellige Aars­tider. dens Varmeforhold og meget Andet . Men desnden er det nedvendigt at kjende Vanden...., Bundforhold, enWn det nu gjælder Bundens Sammensætning, dens Dybde, dens Plantavælt eller d"ns Dymliv.

"Dansk Fiskeriforening" har i forrige Aar særlig optaget Ferskvandsfiskeriernes Drift imellem de Op· gaver, den har stillet sig, og da den erkjender, a.t et nøje KjendskRb til de ferske Vandes Naturforhold nod­vendig maa gaa forud, inde" .. n rationel Drift fore' slaaes gjennemført, har den indledet de i saa Henseende nødvendige Underlløgels.er. Saa mærkeligt dot maaske end kan lyde, kjende vi hidindtil kun SMre lidet til vore ferske Vandes naturlige og geografiske Forbold. Det udgjer et ror ua "idt ret udyrket Omraade. Nasr der imidlertid allerede nu kan gives no;>gle Oplysninger ti! et l ille geogra{iM Billede af danske Indseer, skyldes dette u.ær den nævnts Foroning').

Enhver kjtlllder til, h .... or meget en Indsø virker i

et Landskab, og det er da ikke paafaldende, at nogle

' j Dansk Fiskeriforenings Aarllbcrduing for 1892. S. ~O.

!lof VON skjonncsto Egne> netop tindes omkring Ind­Merne. Men.saa meget mrorkeligem or det, at man ikke for lang Tid Riden har genet vore Søer mennem paa Klingon for at erfam noget om dem. Man har nøjedes med at kjsnde deres Navne, man har hi8t og her søgt at slette dem af Kaarlet for at fQrvandle dem til frugtbart Land, og man har af og til haft H .. ld med 8ig ; men man har o;>gsaa, og det er nQk de fleste Steder, maattet lade Søen være i Fred.

Den almind .. lige Opfatt .. lse af vore Søers Op' rindelse er vistnok don, at hvor Landet ikke er blevet hævet ti]gtrækk .. ligt op over Havet, have alle Ud· dybningerne i det vedblevet at ~'ære fyld te med Vand; i Tidernes Løb ere saa en Del Vande blevne om· dannede til Moser eller Kjror, ell .. r ogsaa hav .. de i hvert Fald tabt en Del af derca VsndmsSlle. Men nu for Tiden nejes man ikke med den SIl.gs overlladisko For­klaringer. Der krroves mere udtømmende Under· retninger: Ulighederne imellem de enkelte Soers Form, Dybde, geografiske Plads, Af- og Tilleb m. m. give Lejlighed til lige saa mange Spørgsmaal. Det gaaer hos os ikke bedre i saa Henseende end i andre Lande, og Qveralt i Verden ere nu ' derfor SOU1ldersog .. lser foretagno eller paa Dagsordenen '). Det er nemlig ikke

') Jvfr. 08kor P.""h.J .. Neue Probleme der vergloiohcnde Er<Jkunde, Leipzig IB;!;, - S. Gutllhu: LehrLuch der Gcophysik und phy.ikaHBehen G~ographic. D. IL

TJ USTR U P ~ O G BA.VE.LSf. ~ SQ " , .. " ••• !

0p",ulL af Arthu ~ Fe<:Ider . ..... l392.

_. _ __ . _v F.J- . . .. I_ .... _ _ __ T __ ~-

_ . __ . _ kO~';:' ~""' _ __ _ ___ _ M _ . _

. __ ... ~ .­

-.- 14 -·-

-------- - ---- ----------------------- ---------

80 "

. ~.,,n,.li8ker~ell;8yn, ?~r ~ræve OplY.lJnillger a~aeDde de gu.defulde ~r. Mf'Ilse videnakabeligø Spørgsmaal kunne leses ved at lære dem at kjende, og adskillige p~ktisk. m&d, især hvor det lfjae1der L..ndbrngetll InLefElll8e •. Alle disse 'vandumUuge. hue saalødes ator l ndftydllls& pas Lun""" og JordbnDdens Fugtighed, gjønn~m Selavningerlle og Aadn.g linde FrOIIltaagerne let Vej . og hvad So- og Aaregnloring i mange andre Forhold han at si,., e r det unodvendigt at d.YfBle ved.

Dersom man, vod at ao pflfl DanDlarksl<lartet, høgger nlO'lrmore Mærke til Fordolingon af Soerne, vi] 1!l!lU finde on Række S~tl' Ilt"r K!J4IeN, ofte kun vod

en 8mal Lnndstrimmel adskilte r.s Havet. DeLle or d" ..... kAldt. KY8IswJ". Vi have dem lang$ Sjællands Kyst (Aml So og Tis g" ere nogle af de .tellltø) og b.ngs Jyl· hmd. Kyst (i.sær paa Veslkyshm). Disu So.r ero fremkomno ved, at tid ligore Vige .r Havot ero blovne a r'perrode og derved efl.erhaanden· omdannede til IndHør.

Men langt liere i Tal ero Stoerne og Smaava.nden" inde ' i Landet.

l det Holo kan man .ige, at Danmark er rigt ror'YMI m&d Søer. Det ligner i Sia Henseende Nord­randen af den Slotte, SøpJatuuøt har man kald t den,

,dor lige rra Finlands Grælllle omgiver østersa"n, hvilket, fromgaaer af endog et flygtigt Blik l)lla KUltot over f. Ex. Mecklonburg. Dette Land har 650 Sner; men der har opriugelig vlll ret laugt flore '),

,

I dot Helo kan man aige, at Talrigl!edøll af Smlll­,oer langt overgaaer de ,t"rre 8e-era inde i LandeL l 'age vi Su.mmen af de 13M'" F lad.maal, der hero til Gudenaalebot, naaer denne ikh en Flademil (e.

10,000 Tdr. Land). Den dente af disse Søer or Moa S" aom er lidt over 8,000 Tdr. Land, Skander· borg Sø er 1,685 Tdr. , Juul Se e. 1,000 Tdr., Silke· borg Lang:!lø kun 420 Tdr. 1 Mod~lltning hertil er Arro Sø 7,364, Tis Ss 2,464, Esrom Se 8,171 og Furo Sø 1,757 Tdr. Land. MarilJo Sø 2,221 Tdr. Land.

_.

Stutlg .. rt IS&. - RQli~r: Uebe.r TiLai. und Se,bildung. 1874. - Si_!!, Di .. &en da s,old""nmergute. (Si~unp­bcricht .. tier hi", kgl. Akademio de. Wi"""n .. h~nen in Wien 1880. IV). - 1l.1R .... "I~r: Seetiefenme6lunceo in der &hweiz (Jah."'. dea Seb"'ei~er Al poenkluln 1874 -7~). - s,,01ori,,. WII 1V"lural«r" ... ,,: Die Klimat.. du GeG'c .. '~.rt und dcr Voruit I~. - WfI Gllmbtl: Geo. gnOlitische Beschrcibung del blyrilclten Alpeogebirge. und ..,ioes V"r!~ode •. 1661. o. 8. a.

') Dr. F. E. Ge;~;lz: Die Seeo, Meon uod Flusaliiufe ~oekl~n~u~: (;(i81row 1886.

4 11e atorre Stoor Mil '). Ul! _t<' 1".11

Men u.lrige SiJtIr have vi. De~ er J d.,for ogaaa paafalde.nd,a, at man pu. Rej5cn imod. Syd fn. Ham­bW'i au. godt 10m ingen Seer tr. ffØl' j ja, man bn endog rojee rra H&mburg helt ned ti l Lmabon uden at sø eD eneate l uds".

Del'$Om der nu sporgee, om der kan pu.Yiaes nogoD sandsynlig Grund til, at vcrt Land, Syd·Sverige cg i det Hele Østersoland&De hIve ..... tall'iia ~r, cg d", hvilken, kan der kun svare, med en Henvisuillg ti l de geologisko Forhold. Morlllllol8ndakeLot er Hjemmet for allo dia8u Soer. De hore uadskillelig til dette, fordi <le ~1'8 fromall\Bedo pall Grundlag af dot Materiale, l$voldone elle r Mormnerno have afsRt. Det kan nu f~t­

slaaM, at an vældig IBlDa&;(! ougang har dækket over hele Nordeuropa og skudt sine malajen mtd deroa Æmner af Ler, S,md, Grus og StØJl ud ovar Lavlandet roran dem. AI. ngo have været lilbøjelige til at mone, at diue Glotsjere ligeaom udpl .. jtlde Dal, og Sot­baikkener elle r udgravOtk dtl'" vod Hjælp af dø frem­akydende hmlliior. Men lalrige Geologer have efulr­hunden forladt denna Oprattelst>' og i'~r da .ehwoUiske, MIm nu p .... tn, .t GJetsjorieen pal. G.und af Bin pll$tiako Evne ikko kan ndgravtl, om don endda fOrel! nd over meget lo~e og blode (plutiska) Jordl~g; den glider hen over dem.

t' ligtl Mlllde er den almindelige Opfa.ttelM nu, at del er Indlandsison" .. f~moltondo Vand, der ved at styrte ned rra den høje GJetsjerrand har gnvet, hu1e~ og , kylloi Aadale og S-r ud, baade de &er, dør alaa i indbyrdee ForbindtIlse ved Flod- ellee Aaleb og de enkelt liggende Stier; relge] ig ogua de Søer, dor nu are cmdtlnnodtl til Mose., og de Sænknillgør i Jordoverfladen, som ikke skylde andre Ændringer j

deo deres OJ)";ndebe. Ved denn" Vandets Udgravniog ellor Udskylning har dot, naar de vare mægtigo ook, og Fald or Hll8 tiglled vare øtore nok, flirt de op­rodede Sten', Orus- og Sandmwllwr mod t ig og aprnd t dem ud over bvtlrtl ligg<:ludo Land!tnukninll'er. Hervtld fremkom Sletteland udenfor Aloramelandekabel l). Store

') Ed. En/tv: Jylland, Studier OG Skildr inge. til Danmarks Cieorrafi. Kbhvn. 1886.

'l Allerede A . W~~.~r ud peg<>do dI t ~femeltand0 V .. ,ods VirhomhIld Uvrr. H_, o.,nhchrin rnr Erinoe.nn, In di, Verdi""",, A. G. Werners. 1848. S. 86). Senere f.~nll"tte bl. "- I. L. H .;m <>8' K. A. KQ!t" Tanken. DNØI' optog den, og endelig tr~ngte denne Opf.tlebe igjonnam ved PeMk. (Die Verglebcherung der deute<:hell AIr'''', 1882. 1). 354 Jf.) j IJ.

Bidrag til de danske Indsøers Geografi. 81

Dele ~f Vestjylland cg adskillige Strækninger i Sjælland og Fyn ero saadanne oprindelige Sletter, cg de svare godt nok til det udskyllede Land, der i Island kaldel! "Saudr" l).

Naar man færdes i Nærheden af Gl,,~j ore i Norgo, Schweiz olier Isbnd, er d"t ikke vanskeligt at over· tyde sig om Vandets Evne til d<lll Slags Udgravninger. Overa.lt kan man finde Udsliuuinger af størro olier mindro Dyude i det faSIe 13jrorg, h~'or d<lt sty t·tendo Vand slid"r Klippon ud ved Hjælp a.f løsø Sten, saaaom i de Baskaldte Jættogrydor. Man ser da ogsaa, hvodedøs øn mind,.~ Vandmas.e, faldende fra Højden, lldsliuor en sIllal Grydø, hvorledes d"n ~IQrrt lavor øn rulllmelig"ro, og hvorledes der altid er et sikkert Forhold imelløm VanJmMae, Faldhøjde og Udalidning ellor Bort· gravning.

Ved denne Udgravning er det ikke nedvendigt, at Udgravningen ellor Erosionen sker vød det frit fra

Indlandsisen eller Gletsjeren faldende Vand; den kan ogsa~ ske under l Ien af det Vand, Bom gjennem Sprrokker eller Spalter f"res ned imod GJetsjornes Underlag.

Ved Indlandsisens eller Gletsjernes hurtige Af' smeltning bred der og bryder der den Dag idag utallige Strømme frem imod det vege Underlag. De arbejdede og arbejde sig Hed i det, nogle i korlere, andre i !:ougero Tid. Felgen bliver, at det s;nero vød Afsmeltningen blottede Land viser Mærker af al denne Vandets udgravende Vælde. Vi finde derfor diane Mærker OVer all .. de Landdrækninger, som vi kjende under Navnet Morænelandskab. Mecklenburgs Kaatt viaer, hvor talrige de kunne være diS.'le Mærker nf Eroainnen. Man hnr endog i Mecklenburg talt 760 prla et Fladømaal af kun 2'/. Mil'}. Men vi hnve aldeles det samm .. Skue i vor umiddelbarø Nærhed. Generalstabons Maalebord ~Lyng&" viser det f. Ex. S!eNlelea tydeligt.

Naar man fra en Ksnde hælder Vaud ud i Sand paa en saadll.u Maade, at Vandet falder i en afgrænset Straale og lUed fuld Kraft, vil dot frembringe en Grube i Sandel. Dersom man derimod lader det strømme mindre stærkt og tillige i on brodørø Strøm, danner det en mindre dyb Grube. Som det gaaer i døt Smas, gnaer det ogsaa i det Store. Heraf kan man saa uogen ' luude forklare sig, hvorledes de fOl'>!kjelIigo Former af Uddybning .. r i Ovor!ladeu, enten nu disse for Tiden ere

' ) .,{.ihur /<',ddtrun: Goysir<la lcu . Gcograf. Tidsskritl B. IX. S. 2 flg.

'i Dr. F. E. G,ini/z.' Obe, dio Entstclllllll( d. mecklenh. Seen. (Arehiv d. Vereins d. Frcunuc d. Natnrg. in Mec~lcnburg. 8\1 Jahrg. (1885).

tomme. fyldt.e med Mose .. Iler vandfyldte, kunne være ep ' stallode ved det afsmoltede Jekelvu.nds Arbejde. Man finder nemlig hist og her kredsrunde Søer med stej l .. Bredder og stor Dybde (indtil 30 Fod). De ere analoge med J ætlegryderne i Bjærget., og man har Ret til at mene, nt de netop er udhnledo ved lledstyrt.ende Afløhs­vand fra Ismarkoll. De have ),' oL'ln som €IH Tru.gt, og de ere mest udeH Af- eller Tilleb; vi kunne kalde dem Gr!jde$JJer.

Har Vandet derimod virket udgr~vønde øvør en støn .... Flade, faa vi, hvu.d msn kan kalde Kjedelform&ll; dennø har ret stej le Bredder, men ringero Dybde end Uddybningen det foregaaende 'rilfælde, og pau. dennø I'a~ser Navnet K/trit/søm. Endelig, har Vandet kun hu.ft ringe eroderende Magt, og vi fu. da de flade pandeformede Uddybninger i Overfladen: Pandesøen. Tidens Leb

Dønne ør lav, og dens Rand.. ere i

Llevne ligesom udjævnede Ted Bølge· gangen. Der ør uaturligvis Overgange imellem disse tre Hovedformer, og det er' ikke altid, man træffer dem kredsrunde. Ingøn af dem har i Almindelighed naturligt Af· eller Tilløb. Ofre vil man finde, at Bnnden er ujævn og dybere i &n Retning, rimeligvis i den hvorfra Vandstremmen fsldt , da den ernderede. Er Strømmon kommen fru. liere Sider, har den freIll­kaldt en hel uregelret Form, idet den har eroderet flere Render, Vige eller Bugter, der ved hoje Grunde eller Landtanger, jlllvnsidØll liggende Halveer, ere ind­indbyrdes adskiltø. Vi have her Forklaringen pan' den tit meget urogelrottø Form, mange af vore Indvande vi$er. Exempel paa en sudan Rend.. er Sol'Ø Søe nordlige smalle Arm med de forholdsvi~ stejle Brinker imellem "Skjolden~ og nHjortenæs".

I Modsætning til Sølavningerne stM. Dalførtrnt . Ad disse sketo eller sker endnn T il- og Afløbet. Man trroffer ogsa~ af dem adskillige, som ikke længer føre Vand, men man kjender dem let ved de langstrakte Indskæringer i Terræuet og p~s Korlene ved de tilbage­vigende Højdokurver. De ere sjælden onsartede i Brede over hele deres Udstrækning. D .. hu.ve tit nBngter", hvorfra Kilder udgaa. Undertiden ligger der i dem Rækker af Tragt.er eller Ejedier eller Pander. Retningon for diB.'le Uddybuinger antyder da, hvorfra den ero­derende Kraft kom. Det ved Erosionen ferbrugt.e Vand var i hine Tider sao. rigeligt, at det flod over; derved forbaudtes aamtligo Uddybninger og eudolig frembragtes Dalføret. Adskillige DaUører eu! hurligt dannede og derfor korte (hurtigt afsluttede). Saadanne størro Erosionsdale ere de jyske Aadal .. , saa særkjendelige ved deres stejle Brinker og Tværdale, der autydo de

Il

82 Bidl'll{: til" de danske Indsøers Googrn6. , rigelige VandmasSer . .' ,Der. ør i dem efterladt baade

..søer, Moser o. s. v" .; Tillige kan der ved Afspærring al 8&11dr.nne Dal·

fører opatæmmes Vand, ' og derved fr<lmkommer da. ogger. Seer. Baaledes har Naturen virket; men Men' D9I!køt har of(a,aa drflget aig til Nytte at afspærre og derved opaamle Vand (Melledamme).

Tit ser en kort og dyb Eroaiousdal saaledes ud, at den er som en Sprække eller Spalte j Platølluet, cg en saadlln kan da muligvis oggar. være d&tluet ved Jordfald. En slllLdan hejat mfflrkelig Spalte deler

. Marken ved Landsbyen SøveJ, der ligger i den med Jordfaldshuller .. lUl rige Egn ved Stubbergatlrdso. Spalwn kaldes "Sovel Gjlllv·. Man mener paa Stedet, at dette Navn skyldes den skovgroede Dals Skjonhed. M,m det' er vistnok rimeligel'fl i dette "Gj",v~ flt finde det gamle islandske "Giau" , der netop bruges om J ordspaIter (Tingvalla Giau).

Evorsiouen og Erosionens Vælde vise sig i 80' dybderne + Hejden af Plateauot, dor omgiver So~rno og Dalene. I Macklenburg er den almindelig 60- 120 Fod, ajældnal1l 240 Fod. Ved TjUlltrup·Bavelse Sø c. 170-200 Fod.

Foruden ved Erosinnen er der i vnrt Land enkelte andre Seer, som skyida deNiS Tilværelse til Vandets undergravende Magt. Ved Udvaskning af underliggende Jordlag bliver nemlig undertiden det overliggende Jordskjold saa. svagt, at det brist<lr og synker ned i an Tragt og derved fNmkalder de saakaldte Jordfalds' huller. Naar da di$se fyldes med fra Dybet opstigeudo Vand eller ved N&dbH ellar ad sndeu Vej, saa have vi saadalllle Søer, som vi kjende dem fra Meen, Thy, Hederne nmkring Stubbergaard· og Flynderae SlUDt fra flera Steder i Hobl'OOgnen. Om disse Søar findes Op · Jys!linger i Geografisk TidSskrift I).

En anden Slags fXe"kn;ng$!f)(ff erø Str(Jnd$IHNte:

Lavninger fyldte m&d Vand fra Havet paa Gruud af Landets Sænkning.

I Modsætning til Bænkningssøerne har man 1/("""ing8'

8l!erne, som ved Landets Hævning skilles fra Havet. Mal) JIM ogsas kaldt disse lItlik~øer!), fordi de menes at have fastholdt et Dyreliv, der oprindelig herer Havet til. Man træffer nemlig af og til i diS!le Ind· seer vi_ Dyreformer, som ellers høre Havet til, m6llt Krebsdyr, møn f. Ex. egsas Sæler. Da man derimod aldrig i disse Soer træffor marine Bloddyr, er det

') Jvfr. Gwgrafilk Tidsskrift. B. IV. $. 112 Hg. ') G. B. Ortdner, Ueber Relikteitae<>n. (Verh,mdl. d.

Ge",lllcllaft f. Erdkunde J;U Berlin. 1881. vm.)_

,

saare tvivlsomt, om de øvrige ' marTh.e Former, ' der lel flyttes eg føres omkring, egsaa kunneftydes 'som Efter­nølere i ~Relikt.søorne", eUer om de ikke aD.arere bave 8Øg~ op i Soerne af egen gnd Vilje. - .(

Flertallet al de danske Seer skyldes en ErO.'lion €lUer en EversiolI. Grydaaøerne ere gjmrne mindre i Flademaal, meden$ Kjedel- og Pandaaeernell udgjere aterre Fb.der. Men det er ikke altid, at øn 8eflade dmkker en ren Erosion efter vort opstillede Skørnll. Mllnge sterre Soer have tv:ertimod en meget uj.:>vn Bund ellet med andre Ord, der findes, som alt nmvnt, i dem .lela Gryder, dola Kjedler og dels Pander, som onten kunne være helt sammenHydte €lUer kun skilte indbyrdes ved lave Volde €lUer Grunde, medeD!l hele den ujævne Bund dækkes af en og samme S(lflade.

En meget regelret So i Ma Henseende er E$r1Jm

Sø. De" har ot vid tstraH Dyb (60-70 Fod), jævnt skraanende Sider og en smal Landgrund; ingen Øer eg særdeles flla _ Grunde eller Holme under Vandot (.Fiskebanker").

Derimod er Forholdet helt anderledes i Tju$/rup Su og i &rf) Sø. Grunde og andog Øer ~kyde sig op imellem de enkelte dybere Dele af disse Seer. De nordtyake Søer vise netop lignende Forhold, sllalede8 Sehweriner See.

Stundom deles Soerne i Io eller flere Dele ved, at deres Rande nærme sig til hinanden, su at Søerne smalne til (Viborg Se, Tjustrllp·Bavelse Sø o. S. v.)

Ikke sjælden kan mån træffe paa den Opfattelse imellem Folk, at Seernes Overflade ligger i Niveau med det nærliggende Havs. En saai!an Opfattelae kan tildels undskyldes i vort Land, hvor ForskjelleR ikke er syndorlig'lltor. Desværre er det endnu ikke oplyst, hvilken af vore Seer, der har sit Niveau højest over Havfladen. Vi maa derfor indskrænke ca til nogle Exemple.r: Esrom Sø Jigger saslsdea 29 Fed, Tjlllltrup S(I 22 Fod, Fure S(I 63 Fod, Mos Sø 71 Fod over Havst, medens Arre Se kun ligger 12_121/! Fod.

Naturligvis skifter Højden af Søernes Niveau €Iver Havot noget i Aar~!les Lob pM Grund af den skiftende Vandstand, wen dette kan næppe være wange Fod. Men medens man ved Hjælp af Generalstabens MM' linger lettelig faser at vide, hvor hejt &ternes Over­flade er over Havets Niveau, har man hidindtil kun 8pareum Underretning om, hvor stor Dybden er i vore Ind!eer. Det er ikke ualmindeligt at here Almu~n, og dannede Felk da {nr Resten mød, We em Dybder der ikke ere til at maale, Dybder, .hvor fugen endnu' har fundet Bundsn. Om Siljan, der er 60 Favne dyb, fortælles, at mILD loddede 41)0 Favne uden at træffe

~. -=---. -_ .... - _ .•. _- -----~-_._~_ .... --- .~-_ ..... _-----------~

Bidrag til de danske Ind8eer~ Geogrnfi. 88

Bund, og da man drog op Linen, var Blyleddet om­byttet med Pandeskallen af et Faar. Andre, der vilde maale Dybden, horte en RC-'lt, som raabte: "Vil Du kjende mit Dyb, d .. maal min Længde." Fra V.mern og Vettern har mali det SRmme Sagn om Pandeskallen, men her er don af en Kalv. , Dalll'skah at søgø det Uudgrundelige" har Almuen villpt udtrykke ved di.se Fortællinger'). Jeg Illin de~ at have hel·t sa:ldan Tale adskillige Steder i Jyllfmd, og i Islllnd hllr jeg et Sted været i Tilfælde at kunne lodde Dybden i et $aadant Vand. Hronsvandet var det, hvor der fandtes Bund paa omtrent 200 Fod ry. Delte kan synes Oll stor . Dyhde, men den uaaer dog langt fra den Støn-else, man kan træff" andonsteds paa Jordon, hvor dor or Sødybder, som gaa a,lskillige Hundreder af Fod u",/~r

Haveb Nivean. Sadedes er Bunden .. f Jordens dybeJlte Se (8,800 Fod) Baikal Seen 2,700 }<'od' uuder Haveta Niveau; det kaspiske Haver 2,850 Fod, det ded" Hav 2,650 Fod, Lago Maggiore 2,000 Fod, Lago di Garda og L. di Como 700 Fod, Mjøsen 1,050 Fod, Lagarfljet 268 Fod, VAnem 143, M.~laren 190 Fod undor Havlladen.

Den dybi'ste danske Indse, vi hidtil kjende, er Fure S0 120 Fod, og den er 68 Fod mHler Havfladen, GJon­strup Se er 108 Fed dyh og 63 Fod "'Hler Hav­lIaden ' ), :Mos S0 108 Ji'od dyb eg 37 Fod under H .. v­Iladen, Fnsing So ever 100 Fod dyb og 50 Fod under Havfladen, Viborg og Hald Sø 80 Fod dybe og 50 Fod under Havfladen.

I M"eklenburg har Schweriner See en Dybdø, der ligger 127-130 Fed under østers0flns Ni'·eau').

MedeIIs man ikke kan undre sig over, at vere Søer ikke til alle Aarots Tider have don samme Vand· h0jde, hvilket naturligvis skyldes den uens store N_ed. loer Aaret em, og he!ler ikke kali undre sig over, at Vandsbnden nutildags i langt de fleste og rimeligvis i aUø Seer er blevøt neget lavere plI.R Grund af Ager· brugets Udgreftninger og Va.ndreguleringer, ør det paafaldende, at adskillige ' Søer ikke længer have det Lejo, dm gerJ(lrafim HalM, som de oprindelig have haft.. Det ør uemlig en Kjendsgjerning, at tiere Søer pall. øn Maade vandre øller flytte sig imod Ost. Man vil

'I ~rIA .. ,· F.ddtr~n : PM isl~nd.k Grund, Optegnelser tra en Rejse 1884. S. 93. Kbhvn.

') Dr. /ludolf Lundbtrg och Y. W"h/IHrg: Om Sjven Silj~n oeh dens Fiske. (Svensk Fisl<eri Tid6hift Iste .. ..gang. S. 78.

') Glenstrup Se er for en Del Asr tilb,.;;" maalt nI O,·er· lrorer J. lJoffrn'!I.r i Aarhus.

'l Dr. F. E. a.11I11:: l. c.

lettest opdage denne Flytning ved Søer, der ligge' omtrent lige i Nord Iii Syd. En sudan Sø ør f. El:. Viborg Sø. :Medens dens østlige Bred mere ellør mindre udskylles ve" Bølgeslaget, VOxer lil Gjengjæld den vestlige Bred, og dennes brnlto Skrænter h;Lve derved eftel"itaanden fjrernet sig: fra S"bredtlen, hvorimod bratte Skrænter stadig stRa den østlige Bred ganske nær og afgive Æmne", som udvaskes af Bolgeslaget. Dot er da ol'el'vejende vestlige Vinde, d,," sætto B .. lgerne ind paR Osi.l!iden og udskylle dens Bredder. Man har for Resten egsaa villet vide, at Jordens n"tatiol1 skulde spille en Hulle ved denne Lejlighed; mOn dette turde være vanskeligt at gedtgjore.

Der knnde endnu være Adskilligt Ilt nævne om vt>re Søers Bundforhold, goegrafiske k'ordeling m. v. Ligeledes fertjente deres Vanda Sammensretning nærmere Omtale, fordi det ingenlunde er almindelig kjendt, at don kemiske Sammensætning er saa nenS. Vi have f. Ex. kalkfattigt Søvand og V .. nd, som indeholder for' holdsvis megen Kalk. Men om disse og lignende Forhold ere Undersøgelserne endnu ikke skredne

videre frem. Ligeledes kundø Søernes Varmeferheld friste til

nærmere Omtale. Uen desværre savno vi egsM herom endnu Iagttagelser i tilstrækkelig Mængde under de for­skjellige Aarstider og i ulige Dybder. Det er nemlig af den største Vigtighed fer Soernes Plante- og Dyreliv, hvor let eller sendrægtigt de kunne opvarmes eller sfkeles. Vi kjende jo nok til, at det varmeste VAIld find ..... ved Sommertid, men vi vide endnu grumme lidt om, hvorledes denne Varme fordeler sig i Dybden, hvor hurtig Afkølingen økar, hvilken Indilydelse det rindende Vand har, der strømmer ud i Søerne. Her er et om­fattende Arbejde at· udfere, eg saa meget Andet har ligget nærmere fer, øt hidtil kun enkelte Maalinger havo kunnet ske. D"t skal til Oplysnillg kun anferee, at i de, rigtignok dybe schweiziske Søer, har de SaUS-'lure udfundet, at der ved Bunden Aaret om er en ligelig Varme af 5,6 o C. Saa stor Ulighed kan der ikke være i vere lavvandede Seer, men i enkelte af dem med meget dybe Huller, vil der ved Vintertid 6Blldsynligvis Aaret om fmdes en forholdsvis hej Varmegrad eg en temmelig eIl!!arlet. Det bør ""mlig huskes, at Vand er en daarlig Varmeleder; naar Kehberei.l! Ledningsevne sættes lig 1000, er Vandei.l! nemlig kun 9. Men de daglige Varmw.kiftninger mærke~ dog til en Dybde af c. 60 Fod.

Langt lettere end at klare Varmeferholdene er det at prøve VamWa Gjnillt»lsigtighed. Denne skifter nemlig i hoj Grad ligesem Varmen, og den er af­

U·

---------------_.

hængig a.f d611ne. !For io,tiundersøge ,Vandetø GjØllllowJ

sigtighed bruger man et meget ' eimpelt Appara.t, den aaakaldte "Fortu Skive", opkrJdt eftf!r Limnilogen, Dr. Forel. Den lavM af (In Metalplade, som mal ...... hvid og har samme Tværmaal ved samtlige Under­søgelser. Naar man sænker Skh'on i Vandet, vil man let se den, sa"længe den endnu er i Overfladen. Men jo dybere den sronkes, des uty<l<:>ligere blivor don, og tilsidst forsvinder den ganske for øj"t. Man har nu fundet, at do slIakaldto kold~ S,," (særlig do skjenno Alpesøer) havo d ... t mest gjennoInsigtigo Vand. l Acheu' seo har man saaled"s ~u"dot. , at Skiven Llev IIsynlig i ell Dybde af 22,5 Fod og i 'l'vrormnal i de koMe SMt i "" Dyha .. IIf 40 Fod. Q..,istbeek fandt i 'Valchensee (Sydha.yrn) 16 April Gjennemskinnelighedagrronscn nt ligge 6 4 Fod under Vandskorpen, den største Dybde for Europa '). Derimod har Ve Conte i Sjer ... NevIloda (Kalifornieu) fuudet GrllllJSen p&a c. 100 Fods Dybde. l Hnvet er den langt dybere; i Middelhavet eer man den hvide Skive endnu i en Dybde af 127,5 Fod, i Altantorhavet i en Dybde af 160 Fod. I Vettern har Lundb<lrg fundet Oraensen at være o. 44 Fod eller omtrent 3 Gange saa meget SOln i Gen~veseen pall.

samme Aaratid l). Men i de "varme Seer~ Vllr Tvror' maalet kun c. 9 Fod. Alle Maillinger ere naturligvis foretegne pall. samme Aaratid og i samme Time pu Dagen. Ulighedon klin Være stor til de forskjelligo Tider; i Gen~ve Søen kan lllen f. Ex. om Vinteren hllve 61 Fod, men i August kun 16. Og denne Vendets forskjellige Gjennemsigtighed er da af den 8ter8te Vigtighed for Fiskelivet, thi det, der gjør Vandat tykt, er netop, hvad man kan kalde "Vandet.. Fedme~, en Uendelighed af organiske Legemer, døde og levend/), der ere Grundlaget for det hele højere Dyreliv i Vandet. Set under Mikroskopet viser dette Svæv sig som lavt staaende Dyr og Planter.

I danske Søer hM jeg endnu kun haft Lejlighed til faa løgttagelser over Gjennemsigtigheden og mest kun ved Sommertid. Luftens Varme var 15 o C.

21- Juni p~ 36 Fod KI. 9 1/. H Fod.

}4rQm So 80 12 13

28. 27 , " 60 I2 " Tju$lrup & ". Juli 44 9'/: 12

Ba~Mt Sø 18_ 66 101ft , Der er en Del Ulighed over Sand· og over Dynd-

'l Gtiotbt&: Die Secn der deutachen Alpen. (lfitth. d. VeTo tu r Erdlrunde zu Leipzig. 1884. .) S. 211.

'l Dr. R. lAIndbtrv i Svensl: Tidøhin ror Fiskeri; bte Årg. ,

bund, og den1 "r nsturlig..is ·fltmst1paa 'lavek Vandalog i uroligt Vejr. ! • 1r. .. ,!! ~ "llt'r r'~fff j. II. ,

Vandas Farw. Alpesøer øre gjærno grølllie' eller blaa. Rent destilleret Vand blaat. Alkalier ændie Farven til grøn og brun. Nur dorfor Sletlelandene8 Søer gj.erne have en skiden Farve, saaledes som vore fleste Vande, skyldes dotte de talrige alkaliske I ndblandinger, .BOm de m"dt,~ge fra vort lItorrenelands udslrommede Æmner ').

En I"d~o ~,. en V~NlnI f{}Y sig. Omgivelserne, BlInden, Tilloh"t o. s . V . prreger den og den Plante· og Dyroverden, Mm lover i den. Derfor er dor ad­

."kill ig Forskjel imellem de enkelte Søer, og endog i d.m samme So knn der nf ~amme Grund findes ikke fa" AfYigelser.

Men alt deUe bor mS11 kjollde neje til , dersom man vil udnytte f. Ex. Fiskeriet i en Sø.

Idet mlln tager Hensyn til samtlige Forhold i en Indse, kan man ~kje!ne imellom fire Bælter i don: Landgr,mlk" olier K'I"lhællot, ,l/~II~"grll"dffl eller &,Jiåens!j Bælu, IJI/mln" Bælte og det (rili Vands lJæle. 3).

Lanrlgrundm er altid udsat for Bølgegangen; derfor ere næsten alle fmere Æmnor udvaskede, og den er altana enten stenet, gruset eller sandet, kun hvor d/)Il er særlig værnet og ligger i Læ, eller hvor Grunden er Ler, Tørv el!~r Bndot fint Æmne, har den et ' andet Udseende. Eftersom Grunden bugter sig, øges dons Udstrækning og Pladsen f H Plante- og Dyrelivet. Lnnd­grundens Udstrækning i Jo'orhold til Søens Fl&dem"",,1 maaler S06118 P roduktionMvne. Derfor er en meget ureg'elret Søbred og mange Øer, Holme og Grunde heldigt. I Landgnlllden have vi don største Rigdom af højere PIRnter. Disso h.ve frit over Vandet hævede Stæ~gler, Blade og Blomster og udmærke sig ellers ved dores svrere, sejge eUer lange Roddele, der tjene til at modslaB Belge!!lagot og holde Planterne fMt.

Af saadanne Planter kan nævnes Tagrør , et P ar Skjærmplanter, Skræppe, Siv, Halvgræs, Muskedonner

'j 11'. Sprinq {Bulle!in de . I"acndemie roy.le bdgiquo. 8. nl. T. V. 1888. S. 5f>.j og især II',"/I&lhn have un<.le,·­søgt Seerne. lo'arve. (Sib.ungsberieht der k. b. Ahdemio d. WiSllenad,aflon in MOnch&n 186(1).

') Søbunden. Skraaning. " Andrø skjelne imellem den lY$!) Landgrund (na langt

man hn v..apl og den mørke Landgrund. J,and. grundens .tejle Affald (,80Iiden") kalder man i Tyak· I>.nd .Seharbetg", idet Landgrunden hedder Seha •. J"fr Ed. Aug. &Ar()t(k~: Fieeheui-Wirtbeehaft.alehu der nawrJichen Binnengewll.Mer. Dresden 1888. ~ 93,

. olier samme ForC.s Kate<:bilmUR der kOll!tl. Fiscl>zu'eht. ~ipzig 1889. S.68. . . t .~'I {'

_____ M __ • __ ,. ________________ ~_"""""_. _ __"' ____ • •• _ --'" _ _ __ •• ___ • _ _ _

Bidrag til de d~n.ke Ind.e"r9 Geografi . 85

o. s. v. Dyrelivet er tilLagetrængt og kun nogenlunde rigt, hvo\' Landgnmden or stenet og derf()r yder Gjemmesteder for forskjemge Dyr: Krebsdyr, Biller, Larver ar forskjell ig Slags, enkelte Fiske (). s. v.

JI~Ilt"'g"""" e"a eller 8"Jide/l8 Bælle udmærkor s ig ,"ml en lesere Bund og vod sin mere l ()~ t til Bunden hæftudu Plantev.;".,I",,: TlIsi"dhlad, HornhInd, Vllnd"x, Frøpeber, Vnndstjærue, Vaudkrau~ o. s. v. - r"it svummende P lanter, Lyis Blad" "nten hvile pall Vandet eller ere dækkede ar det. Herti] slntter ~i g ogsaa Nokkeroser og Ch~rllCeerne eller KrnnsnRllleno. - PM og i BlInden leve Muslinger, enkelte Snegle. Larver og Vandedderkopper; Retaterier, Svampo , l!,fllsionsdyr (hæftede til Krem.dyr) o. s . v. ; rurdRunede Larver. l dette Erolte udvikler især Fiskelivet sig lige fra Buuden til Vand5korpen. Paa P la.ntel"ne, der særlig egne sig dertil, sættes b lnge Fiskeæg; Aborren hænger sine Æg som brede Blonder l'a.!I disse Planter; Gjedden stryger sine Æg af imellem deres Stængolvrov, og lige~1I!I gjøre Skalle- og andre Karpefiske. Pa" Plal ,terne og af dem lever et Utal af forskjellige Larver og

Smaadyr, og disse afgive netop Fede til de nys ud­klækkede Unger, lige til del'ea spæde Alder er forbi, og de kunne tage krnftigere Foder. J Bundell fjæler Aalen sig, og imellem dell hele 8kov af PlantOl' jngo Gjedder og a.ndre Fiske ~llel" holde sig skjulte som i et Baghold, livorfrn de kunne jage dores Bytte.

lJundtm Bæ/It er forholdsvis fatt igt pan Dyreliv og Planter, men lnvere Svampe ug flero Orme, Vand· regnorme og Larver føre i den eu s to r Virksomhed, der gaaer ud pa.a. at gjennemrode og udnytte Bnndens Æmner og forvand le dem til dyriske Æmner, der kllnne komme Fiske og andre Dyr til Gode. H er roder Aalel; i Slik og Dynd og æder Big fed i Larver og Orme, og her skydor den sig n&cl, naar Vinteren kommer, og holder en Slags Vintersevn. I Bundens Bæltø kommer Vandets Tr!/k til at virke, idet nomlig Trykket for hver 30 Fod omtrent oges med l Atmosfære. Fisk fra store Dyhder, der pludselig trækkes op til fladen, faa. Ma.ven trykket frem i Munden .

Ovør' Dette

sker med Aborrer og Kvabber rra enkelte jyske Seer. I meget dyb<! Søor {Schweiz o. s. v.l hat· man fra deres Bnnd faaet ad~killigo blinde Dyr. !Iren Plautelivet ophører efter Fonl i en Dybde af 75 Fod.

Pel f"~ V",,,ls Bæ/u er Hjemmet for Svæ'·et. Af P lanter finde vi talrige Diatomeer og svømmende Alger samt alle de smaa Krebsdyrformer (Vandlopper og lignendll Dyr). Dyrelivet kan her ikke finde Hvile. Faa pyrearter I(\ve her, mOn Wrige Individer. Deres

Gjonnemsigtighod og Lidenhed værne dem imod Fjenderne l).

Hele Plante' og Dyrolivet paavirkos endelig udo· fra stærkt af Vindens IndflydeIso piia JJol!J.b~chtclI.

BeIgeslaget udskylle,· SoLredden og Landgrunden; det bidrager, SOm allerede nævnt, til at flytte Soerne, og

de t indvirke ,' slmrkt pae Soens Varmugmd. Om Sommeren er Ya"mogradon næsten dell sa.mtlle indtil ;)0 Fods Dybdo, netop don Dybde, hvortilll"lgegsngell mærkes i do st"rre Seer. Undortiden kan hele Vand­Ill;l.SSell hæve ~ig, dorl'aa ntter sænke sig og saa frem ' dolos mod Mellemrum af noglu Nilllllor indtil On !" .. lv Time. Vandets Ligevmgt er brudt fra den one Svende t il dell a"den. Forel mene,', at ulige Lufttryk ere Aarll1\gen til denne Fremtoning.

Mlln har ment Ilt kunne skjelno imellem Seerne, "ftersom de vare Hjemstedet for fOI"ljkjellige Fiekeslege, og man har derfor talt om 0rredsøer, Aborresøer , Brasellsøer o. s. v . En saa.dan Inddeling er imidlertid ikke synderlig trroffende for_vorø I ndsøer, og den har vist intet Sted synderlig Værdi. Hos QS idetmindst..

kunne vi indskrænke os ti! den orografi.~ke I nddeling, som ovenfor er omtalt.

Til SoeTlles Geografi herer endnu at omtale deres kulturhislQ1';ske Vigtighed, deres Forhold til Mennesket. Der var for en Del Aar $iden ot stærkt Rere imod vOre Seer; de skulde omdannes til frodige E nge, hvor Kvæget kunne græsse, medens GræS!let naaede det til Knæerne. Ma.u kom imidlertid sna,·t til deu Erfaring, at det var lige sall vanskeligt· at temme Søerne sem a.t opfylde de b'orventninger, man havde næret. Ad­skillige af disse SOlIdtørringer standsede af liig selv, og der er nroppe mange Seer, som nu erø i Fare for at blive tørlagte. De have de res Rolle i Naturen, og de bidrage i væsøntJig Grad til at holde Fugtighed til · bage i de omliggende JordmaS!ler. Nu gjælder det mere om at udnytte dom saa godt som muligt, og der er egentlig kun "t Par Retningor, hvori man kan udnytte dem. Vigtigst er uaturligvis Fiskeriet, og dette bringer en ikke ringe Indtægt, særlig Fangsten af Aal og Gj&clde.

Forinden vi fik de gode KommunikationBmidler, vi nu have, tjente mango Aadale med deres Søor som ret vigtige Færdselsveje. Enkelte Sted Ol' kana liserede man Seerne og deros AJleh Qg Vanddrag ; saaledes var <ler ug er endnn Pramf"rt fm Silkeborg Soeme ad

') Dr. FQ,.d : AllgclUcine Biologio' cilles Siluwas&crscc. (I Dr. Ot/o Zackari"8: Dic Ticr· lind Phill~cnlVc lt des Sil.swusc!"S. Lcipzig t891).

86 Bidrag til de dllllllke Indsøers Geografi.

Gudona.a til Randers, Eolrom s., var sat i Forbindelaø mod Kattegat ved en Kanal, og Seerne langs Suseaa blave iigeled"'lI vod Kana}alllreg forbundne med Havet.

Seerne droge tidligere Mennesket til sig. Her skal kun mindes om KlostrMe og Herregaardene ved mange af vnre Søer, ved Mos S" , Silkeborg So, Hald-, Vihorg-, Soro· og Esrom So. Mlln kan llist og her finde ",nfort, at Esrom Kloster Illa '-ed den ofter det opkaldte So, men dette er en Fejltagelse, ligesom nt Esrom sknldo lootyde Est Roma. Soen kaMes fra gammel Tid E.5erOlll olier IIessorom So '). Det or ikke utænkoligt, at Navnot h",' ~amme Oprindolse som Esbj"lrg. Es oller Æs er Nam for FiskorelIs Agn 011<)1" Mading, og man har vistnok alt i gaml ... Dage kjendt Es rra dOll uær Stranden liggende Sø. Vi have Oll Mællgde Navne med Ordet E~: E<ager, Esl>y, Eshæk, E"bol, E$kjær, og disse Pladser ligge alle nær Stunden.

Notop Suse Aa med dens Søer visor godt, hvor­ledes sn saadaJl Sørække og et SfI:'I(lallt Valldl"b varo af den stQrst~ Vigtighed i gamlu Dago. Vi kjelldo allerede fra Saxos Fortrollingor om Hagbard og Sigue, hvorlede9 der Vlr IIlminrlelig Sejla.ds ad Susaa, og del'

nrovnes i d" gaml" Sagn udtrykkelig Skibsbroon ved Sigel'l!t"d, ved Vrall~trup og Alsted. Saxo sigor om A&un, at don kunde i fordums Tid besej les af Skibø, ~ mell nu om SL\1nder (i d"t 12te Aarhllndrede) er den med fast Materie Maledes tilgro"t og dens Dyb til ­"toppet, at Skibene knap k(\(\nø kOlnlllØ dorind," Altsaa endnu pall. Suo .. Tid sej!udu Skibe ol' a.d S\U!<lnlO9n og h"lt ind efter Ring$ted. Pontoppidan muner!), at Suseaa ogsaa gav lndsøjling til Andersskov og Soer Kloster for norske Skibe med 'rømmer og jyske Skib" med Fiskovarer. Men nllllr han anf"rør en SkrivøLsø fra Frooerik Il af 1664, der galler ud paa, at da Abbedon Hr. Oluf i Soer Kloster klagf!r over, at d"n Havn Nro<rby Aa, som Jyder plejede at besøgo med Torsk og andøn salt Fisk og Norbagger med smaat Tømmer, og hvor Klostrene SON, Andvarskov og

') l, D. D<u'!J"ard: Om do dansk" KJoøLro i MiddobJdorcn. Kbh.,.", 1822. S. 2~2.

') l'ont-oppidans Atlas r. :kJl.

.

Ringsted aarlig kjøbte salt Fisk til deres Forsymng og Bønderne Bygningstemmør, fur at vise, at der "ndnu paa den Tid var Sejlada ad Suseaa til Næsby, tager han vistnok F"jl, Kongen tilladør nemlig, da .nogen at vor" Kjobsted Mendt har forhandl"t det 3&11", at dersom dot skal kjobes i Kj"bstæderne bliver alt dobbelt dyrt eller kan endda ikke erholdØ.'!, at Jyd"r og Norbagger p .. any maa søge Havnen Næsby Aa. Møn Skrivelsen ~llltter med, at Lellsmanden paa' KQrtor

Slot skal have Tihyn med. at ingen forbuden Vare ~,\mtidig lld"kibes. n erfur hal' Pontoppidan vistnuk tage t Føjl af Suse"a og Næsby Aa, der 10bOl' ud lige nord!or Korso!'. Donne Nl\)~by Aa (Tude Aa) kommer nomlig holt oppe fra Egueu 1l0r,Ifor Slagelse, og den har ogsaa i gamlo Dage vroret sejlbar.

Men dersom vi fra Sigorstod felgo SUlIa" ned til Søemø, finde vi mange Mærkol' af Fortidens Liv. Egnen har vmret meget rig paa Oldtidslevninger. Vi linde Næsbyhulm, Vinds!rUI' '), Bavelse, den mægtige Stonsætning i GundOl'slevholm Skov, Gnnderslevholm, lI"rlllfsholm eller, som Bonden endnu i Dag kjender det,

som "Klostret" og Nm~tvod . Alt tyd"r hen pM, at An.sn, "uvel sOm Soorne, har været "n Alfarvej ind i Hjærtet af Sjælland fra ældgammel Tid. Oldfolket har levet langs Breddorne, Vikingørne havø d·raget ad denn" Vej, og senHe har man holdt ved, indtil Natur"ll selv stRnsede Brugøu Ilf donne Vandvej.

Det har vlllret deUe Foredrags Hensigt, ikke at give et udtømmendø Billooe af vore Indsøer geografiske Forhold, men at vise, hvormoget her enduu er at udrette, og hvor mange, tit vanskelige Undel'l!øgeLser der skullø til, førend vi kuune sige, a.t vi kjende alle Dele af v<)rt Lands Geografi. Døt vil glædø- mig, om rorode 'l'ilh"rore have fundet, at dor ogsaa pall dette Omrasde findes noget ti! forøget Interesse for vort Lands Naturforhol<l, og d"rsom de have lært, at vore Indsoer virkelig udgjere øn hel V!,rdou for sig,

') I d Tingsvidnu af 1421 nrovnes ""mmen m~..:I sndre Mænd r", Egnen on Nicis EricssOn sf Wiinslorp (Dsn.ku Mag. VIR S. 8(0). Nu er dor kun en 'l'orut tilbage af don gamle GaaN.