Bilag - HERD – University of Copenhagenherd.ku.dk/documents/Modul2_rapport_-_LEVK10363.pdf · Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363 Pernille Knøs,

Bilag

Modul 2 rapport

Rapport for kursus LEVK10363

Kursus på 15 ECTS ud af kursustotal på 23 ECTS

Afleveringsdato: 13. juni 2012

Ansvarlige vejleder

Carsten Enevoldsen

Medvejleder

Katja Bang Mikkelsen

Michael Farre

Rapporten er ikke gennemgået af vejleder

Gruppemedlemmer

Pernille Knøs Jørgensen – lps462

Maia Olga Muñoz Saxgren – nzg807

Maibritt Hjort Ranch – jlw654

D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T

Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363 Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch

1

Underskrifter

Pernille Knøs Jørgensen

lps462

Maia Olga Muñoz Saxgren

nzg807

Maibritt Hjort Ranch

jlw654


2

Indholdsfortegnelse

Underskrifter ........................................................................................................................................... 1

Indholdsfortegnelse ................................................................................................................................ 2

Forord ...................................................................................................................................................... 4

Resume .................................................................................................................................................... 5

1. Intro til besætningen ....................................................................................................................... 6

2. Kalve ................................................................................................................................................ 7

Opstaldning ......................................................................................................................................... 7

Hygiejne og strøelse ............................................................................................................................ 7

Mælkefodring samt tilvænning af grovfoder ...................................................................................... 8

Sundhed............................................................................................................................................... 9

Velfærd ................................................................................................................................................ 9

3. Ungdyr ........................................................................................................................................... 10

Opstaldning ....................................................................................................................................... 10

Fodring............................................................................................................................................... 11

Sundhed............................................................................................................................................. 12

Reproduktion ................................................................................................................................. 14

Velfærd .............................................................................................................................................. 16

Kviehotel ............................................................................................................................................ 17

4. Nykælver........................................................................................................................................ 22

Kælvningsmanagement ..................................................................................................................... 22

Håndtering af de nyfødte kalve ......................................................................................................... 23

Tildeling af råmælk ............................................................................................................................ 23

Dødfødte ........................................................................................................................................... 24

Sundhed............................................................................................................................................. 27

Tilbageholdt efterbyrd................................................................................................................... 27

Metritis .......................................................................................................................................... 30

Mobilisering ................................................................................................................................... 33

5. Malkekøer ...................................................................................................................................... 34

Opstaldning og management ............................................................................................................ 34

Ydelse ................................................................................................................................................ 36

Sundhed............................................................................................................................................. 39

Fordøjelse og stofskiftelidelser ..................................................................................................... 39

Subakut ruminal acidose – SARA ................................................................................................... 40


3

Yversundhed og mælkekvalitet ..................................................................................................... 40

Klovlidelser .................................................................................................................................... 49

Paratuberkulose: ........................................................................................................................... 54

Huldstyring .................................................................................................................................... 56

Afgåede køer ................................................................................................................................. 57

Fodring............................................................................................................................................... 60

Reproduktion ..................................................................................................................................... 61

Velfærd .............................................................................................................................................. 64

6. Goldkøer ........................................................................................................................................ 66

Opstaldning ....................................................................................................................................... 66

Afgoldningsstrategi ........................................................................................................................... 66

Huld ................................................................................................................................................... 69

Yversundheden i goldperioden ......................................................................................................... 70

Anbefalinger til goldkøer ................................................................................................................... 72

Anbefalinger til yversundhed ........................................................................................................ 73

7. Besætningsdiagnoser og medicinregnskab ................................................................................... 75

8. Egenkontrol ................................................................................................................................... 77

9. Biosecurity .................................................................................................................................... 77

10. Dyrlæge praksis P .......................................................................................................................... 79

11. Litteraturliste ................................................................................................................................... 82

12. Bilagssamling ................................................................................................................................... 86

Intro til besætningen ......................................................................................................................... 86

Kalve .................................................................................................................................................. 86

Ungdyr ............................................................................................................................................... 86

Nykælver ........................................................................................................................................... 95

Malkekøer........................................................................................................................................ 108

Goldkøer .......................................................................................................................................... 127

Besætningsdiagnose og medicinregnskab ...................................................................................... 134

Egenkontrol ..................................................................................................................................... 136


4

Forord

Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med ”stort projekt” i modul 2 på Differentieringen

Sundhed og Produktion hos Produktionsdyr LVEK10363 til 23 ECTS på

kandidatuddannelsen Veterinærmedicin ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved

Københavns Universitet.

Kontakten til kvægbesætningen X ved Landmand L (CHR. XXXXX) er formidlet af praksis

P, efter kontakt til dyrlæge Y.

Formålet med rapporten er at lave en besætningsanalyse baseret på besætningsbesøg d. 20.

februar 2012 og 12.+13. marts 2012.

Besøget d. 13. marts 2012 blev planlagt i forbindelse med dyrlæge DDs ugentlige rådgiv-

ningsbesøg, og vi har derudover været i tæt korrespondance over e-mail.

Under forløbet har vi haft adgang til materiale fra DLBR Dyreregistrering, VPA (13.03.2012),

VPR og HerdView.

De statistiske analyser er foretaget i SAS version 9.2. Alle beregninger er angivet på 95 %

signifikansniveau. Derudover er der foretaget økonomiske udregning ved brug af

simuleringsprogrammet SimHerd, og i den forbindelse med hjælp fra Jehan Ettema.

Målgruppen for rapporten er besætningsejeren Landmand L, besætningsdyrlæge

DD og andre det måtte interessere. Den skal ses som en inspirationskilde til nye tiltag, der kan

forbedre besætningens fokusområder, sundhed og velfærd.

Projektet er afgrænset til det veterinærfaglige i besætningen, og efter gennemgang ved besøg

samt registreringer kom vi frem til følgende fokusområder: sundhed og produktion hos mal-

kekøer og kvier i sammenhold med økonomien.

Vi vil gerne takke vores vejleder Carsten Enevoldsen for rigtig god vejledning, konstruktiv

kritik og inspiration under forløbet. Vi vil også gerne takke dyrlæge DD for hurtig besvarelse

af mail og hjælp, samt dyrlæge Y for at bruge en aften på gennemgang af sundhedsøkonomi

sammen med os. Også stor tak til Jehan Ettema, der har været behjælpelig med diverse Sim-

Herd-simulationer.

Vi vil gerne give en særlig tak til Landmand L, for at tage så godt imod os og for at han har

været så åben omkring forholdene i besætningen.


5

Resume

I rapporten er vi kommet frem til forskellige anbefalinger, og vi har valgt 3 områder som de

vigtigste:

bedre reproduktion

- kvier: Ved at sænke start-ins.alderen til 14 mdr., hæve ins.-pct. hos kvierne til 50 %

og dræ.-pct. til 60 %, opnår man en kælvningsalder på 24,7 mdr. (mod 27,7 mdr. i

dag) og et DB på +430 kr. pr. årsko.

- køer: ved at hæve ins.-pct. til 60 %, opnår man et DB på +22 kr. pr. årsko, samt en

reduktion i tomdage på 13 dage.

Derudover anbefaler vi drægtighedsundersøgelse på dag 35 samt brug af heattimer til

problemkøer (som ikke har vist noget ved 70 DEK)

forbedret yversundhed

Vi anbefaler en konsekvent yverbehandlingsstrategi for både lakterende og goldkøer.

Hvor der udvælges de rigtige køer til behandling og udsætning, på baggrund af

kirtelprøver og yversundhedshistorik, for at få en bedre effekt på nyinficerede og på de

kroniske tilfælde. –også for at sanere besætningen for B-streptokokker. Derudover vil

forbedret malkerutiner med især tidligere aftagning af malkemaskine, med henblik på

at undgå tomgangsmalkning, mindske forekomsten af yverskader og dermed mindske

risikoen for yverinfektioner. For at forbedre yversundheden i besætningen er det

vigtigt at sætte ind hos goldkøerne med mere fokus på hygiejne i sengene, mere

observation af dyrene og gerne pattespraye dem jævnligt i goldperioden.

klovlidelser

Der har tidligere været mistanke om, at klovproblemerne i besætningen var

fodringsrelateret, men det finder vi ikke belæg for. Vi tror derimod, at det er miljø- og

managementbetinget, såsom håndtering af kælvekvier og nykælver samt generelt

kokomfort i stalden. Såfremt LL fortsat ønsker at klovbeskære selv, anbefaler vi, at

han fokuserer meget på klovdiagnostikken og registreringer.

Samlet set mener vi, at LL er meget begrænset i bedriftens muligheder grundet de fysiske

rammer. Som vi ser det skyldes mange af de sundheds- og velfærdsmæssige problemer

pladsmangel i besætningen. Vi har derfor regnet på scenarier, hvor kvierne udliciteres fra

fravænning indtil 1 måned før forventet kælvning. Vi tror, det vil påvirke mange faktorer i

positiv retning og sagtens kunne betale udliciteringen og sågar give bedre økonomi ud over

mere tid i hverdagen.


6

1. Intro til besætningen

Besætningsejer Landmand L (LL) i Gørding er registreret under CHR-nr. XXXXX.

Besætningen er en SDM malkekvægsbesætning, som omfatter 132 malkekøer, 142 kvier samt

10 handyr pr. marts 2012.

LL overtog i 1992 gården af sine forældre, og udvidede i 1994 og 1999 stalden til hhv. 75 og

130 malkekøer. Sidenhen har LL overvejet at bygge helt ny stald til 400 køer og tegningerne

blev også tegnet i 2007. Men pga. den økonomiske krise blev dette projekt aldrig realiseret.

Besætningen har 134 årskøer med en ydelse på 9.307 kg EKM over de sidste 12 måneder,

hvor målsætningen er at komme op på 9.500 kg EKM. Leveringen til mejeriet er på 91 % og

størstedelen af leverancerne de sidste 3 måneder ligger med et celletal mellem 201-300.000

celler/ml. Besætningens kvier bliver flyttet op på en nabogård, CHR-nr. YYYYY, når de er

erklæret drægtige pga. pladsmangel. Her bliver de passet af en ældre herre, som tidligere har

haft landbrug. Han er dog ikke bosat på gården og kommer kun og observerer dem dagligt.

Kvierne flyttes retur til LL’s besætning ca. 4 uger før forventet kælvning. Udover køerne har

LL opstaldet sin kones 2 heste samt børnenes pony. Familiens hund T også at finde, hun løber

frit omkring på besætningen.

I besætningen er der oplyst et veterinært problem i form af smitterisiko med B-streptokokker

(Ministeriet for Fødervarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevarestyrelsen 2012). Besætningens

Salmonella-status er kategoriseret som Niveau 1A siden april 2006. Ydermere er besætningen

med i Operation Paratuberkulose, hvor der i dag kun er enkelte dyr i besætningen, der er

registreret som henholdsvis ”røde” og ”gule” køer.

På gården arbejder LL selv på bedriften sammen med en rumænsk ansat, M, og hans bror J.

Der er på besætningen uddelegeret arbejdsområder således, at LL står 100 % for at lave TMR-

blandingen, udfodre samt klargøre til inseminørens besøg om mandagen og dyr-lægens besøg

om tirsdagen. Besætningsdyrlægen som foretager de fleste ugebesøg er DD. Marius står i

hverdagen for morgen- og aftenmalkningen, samt fodring af kalve og strøelse af alle ungdyr.

Broren J har til opgave at lave alt vedligeholdelse samt det forfaldne arbejde, som der er på en

gård. Det eneste arbejde J har ved dyrene er afhorning af kalvene.

Til bedriften tilhører 120 ha jord hvortil LL forpagter yderligere 30 ha. LL gør selv en del af

arbejdet i marken, mens andet overlader han til maskinstationen, såsom at høste og køre gylle.

Til gengæld har LL egne maskiner til at snitte og rive græs sammen med, og med disse


7

redskaber har han dannet sig en kundekreds, som han kører ud til i sæsonen.

Ifølge LL er der ikke de store fremtidige plan med besætningen. Målet lige nu er at drive

besætningen, som den er i dag. Han udtaler dog, at hvis der skal ske nogle ændringer på

bedriften, så er han nødt til at gøre det inden for de staldrammer, som han har p.t. Ved konkret

spørgsmål om at øge sundheden og ydelsen, så vil han gerne forsøge at komme B-

streptokokker til livs samt øge kg. EKM pr. årsko. Reproduktionen er altid et mål at forbedre

ifølge LL.

2. Kalve

Vores definition på kalve er den gruppe af kalve fra de bliver opstaldet i enkelthytter og indtil

fravænning af mælk. De nyfødte kalve vil blive gennemgået under nykælverafsnittet.

Opstaldning

Opstaldningen af kalvene er i en hestesko-formation (Bilag 2.1) på asfaltpladsen foran stalden

ca. 25 meter fra malkerummet. Kalvehytterne som anvendes til enkeltdyrsopstaldning er

udvidet med en løbegård lavet af gitterhegn placeret i forlængelse af kalvehytternes åbning.

Her går kalvene fra de er ca. 1 døgn gamle indtil de er 2-3 uger gamle. I denne periode er der

fokus på at kalvene lærer at drikke, tilvænnes kraftfoder, samt at der ikke opstår sygdom.

Tyrekalvene bliver i denne periode solgt og afhentet af en kalveopdrætter, således at LL

efterfølgende kun har kviekalvene at håndtere.

Når kalvene er 2-3 uger gamle flyttes de til fælles kalvehytter, hvor de går opstaldet i stabile

grupper af 5. Disse kalvehytter er ligeledes udstyret med en løbegård, som kalvene kan

befærde sig i. Der er fangegitter i løbegårdene. I denne periode af kalvenes opstaldning

handler det om, at tilvænne kalvene til at indgå i en gruppe i forhold til indtagelse af mælk og

kraftfoder.

Når kalvene bliver lidt ældre flyttes de i den stabile gruppe til nye og større hytter, som er

bestående af en hytte uden løbegård. Dette er den sidste fase inden kalven fravænnes

mælkefodringen. I hytterne er der udover mælk og kraftfoder også græsensilage i høhække.

Hygiejne og strøelse

I kalveopstaldningen bliver der strøet med nyt halm hver dag. Den daglige rengøring bør

bestå i vask af kalveskåle samt foderkrybberne bør tømmes for daggammelt kraftfoder. Dette

bør gøres for at minimere risiko for ophobning af mælkerester i kalveskålene, hvilket kan give

anledning til bakteriel vækst og dermed udgør en smitterisiko for kalvene. Foderet i krybberne

skal være frisk og indbydende så kalvenes interesse for foderet bevares.


8

Efter hver flytning bliver der muget ud i de pågældende kalvehytter og de bliver vasket med

højtryksrenser. Herefter står kalvehytterne tomme i nogle dage, afhængig af hvor mange kalve

der kommer, for så kan hytterne ikke stå ubenyttede hen. Underlaget under kalvehytterne

vaskes ligeledes efter udmugningen og får mulighed for at tørre inden nyt strøelseslag lægges

på og ny kalv kommer ind.

Mælkefodring samt tilvænning af grovfoder

Når kalvene er flyttet udenfor i hestesko-formationen fodres hver kalv med 4 liter mælk 2

gange dagligt som er opvarmet til 40oC. Dette er også muligt i de første fællesbokse, da der i

løbe-gårdens gitter er fangegitter med skåle monteret til 8 dyr. Når kalvene flyttes 3. gang er

der en lang krybbe til rådighed, så her er det muligt at de hurtigste kalve får mere end de 8

liter dagligt. Men samtidig er der en nedtrapning i mælketildelingen, da fravænning af

kalvene startes når de er ca. 2 måneder. Tildelingen af vand til kalvene påbegyndes når de er

ca. 1 uge gamle, og der sørges for at tildele vandet forskudt for mælketildelingen. Det har i

mange år været ”god latin” at vente med vandtildelingen til ca. ½ time efter mælketildelingen,

da mælken skal nå at koagulere i løben for at den kan optages i tyndtarmen, og ikke forårsager

diarré. Man har tidligere været af den overbevisning, at koagulationen ikke opnås, hvis der

tildeles vand for tæt på mælkefodringen. Ifølge Rikke Engelbrecht, agronom og kalveekspert,

har flere studier vist at denne koagulation kun tager ½ minut, så afventningen med

vandtildelingen er en skrøne (Marstal, Dansk kvæg, d. 17. juni 2005). Om koagulationen kun

tager ½ minut har vi ikke fået dokumenteret, men vi har via en videnskabelig artikel kunne få

dokumenteret at mælkefodring sammen med en elektrolyt-blanding baseret på vand ikke giver

anledning til problemer med koagulering af mælken i løben (Bachmann et al., 2009).

Vandtildelingen er en del af bekendtgørelsen om beskyttelse af kalve, som LL overholder

(BEK. nr. 999 af 14. dec. 1993, §17).

Kalvene er ca. 1 uger gamle, når de får tildelt kraftfoder, som LL selv sætter sammen af de

produkter som ligger i foderladen. Dette fortsætter han med indtil kalvene kommer over i de

større fælleshytter, hvor de yderlig får græsensilage. Ifølge LL har der i en periode været flere

kalve med lind afføring, hvilket gør at de ikke kommer helt så godt fra start. Derfor overvejer

LL, om det er kraftfoderet der ikke er af den korrekte blanding, og han overvejer at investere i

specielt kraftfoder til kalve i denne aldersgruppe. Ydermere snakker LL om at sætte foder-

kasser op i alle fælleshytterne, da der lige nu kan regne ned i skålene med kraftfoderet, samt at

sætte høhække op i de hytter, hvor kalvene kommer over i en alder af 2-3 uger. Vi kan kun

anbefale at LL får foretaget disse ændringer, da det er vigtigt at kalve får den korrekte


9

foderblanding i forhold til at optimere deres tilvækst. Kalve begynder ligeledes at drøvtygge

og opbygge funktionen af vommen ved udviklingen af vompapiller, hvorfor man anbefaler hø

frem for halm til kalve pga. øget foderstruktur, hvilket giver længere drøvtygnings-tid. Dette

er en fordel da kapaciteten af vommen stadig er begrænset grundet manglende udvikling.

Sundhed

Ved observation af kalvene den 13. marts 2012 observerer vi flere kalve med lind afføring,

som ikke antibiotikabehandles, men sættes på elektrolyt-vand om aftenen, mens de stadig får

mælk om morgen. Dette gør LL først i en dag og ser om der er bedring, hvis ikke fortsætter

han med elektrolytvand en dag mere. Med de undersøgelse man har lavet indtil dags dato, så

anbefales det ikke at tage mælken fra kalve med diarré. Derimod anbefales det, at man først

giver kalven mælk og derefter elektrolyt-blandingen ca. 1 time efter mælkefodringen. Man

kan dog få elektrolyt-blandinger i dag som kan gives sammen med mælken. Argumentationen

for at fortsætte mælkefodringen er, at kalven får dens energi igennem mælken. Hvis man

fratager kalven dens energikilde, vil dette have en negativ effekt på kalvens immunforsvar, og

kalven vil være endnu længere om at komme sig (Dyrlægemagasinet 2004). Vi anbefaler, at

LL får lavet en registrering over det antal kalve, der behandles med elektrolytvand, hvis han

ikke ønsker at registrere dem som diarré-kalve på DLBR Dyreregistrering. Denne registrering

skal anvendes af DD til vejledning af LL i hans pleje af kalve med lind afføring. Yderligere

observeres der en kalv med hævet navlested, der fik antibiotika, da DD var der ved

ugebesøget den 13. marts 2012.

Velfærd

Med et dyrevelfærdsmæssigt syn på kalvenes tilstand samt opstaldning i den periode, hvor de

betragtes som kalve, er der adskillige anbefalinger samt lovgivning, der skal overholdes.

I forbindelse med enkeltdyrsopstaldningen skal hytterne være min. 1,2x1 m i størrelsen for

kalve < 60 kg ifølge bekendtgørelsen (BEK. nr. 1075 af 22. dec. 1997, §4). Ligeledes står der

at væggene i enkeltbokse ikke må være massive da kalve skal have mulighed for at se og røre

andre kalve (BEK. nr. 1075 af 22. dec. 1997, §4, stk. 2). Dette er dog ikke gældende for kalve

som er isoleret pga. de udgør en risiko for smitte til resten af flokken. På gården opfyldes

begge disse paragraffer, da kalvene er opstaldet i kalvehytter med løbegårde, så de kan se og

berøre nabokalven. LL skal dog være opmærksom på at hytterne står tæt nok på hinanden, for

at kalvene kan røre andre kalve.

Når kalvene flyttes til fællesbokse er der andre arealkrav, da hver kalv skal have min. 1,5 m2

http://www.salfarm.dk/pdf/38.pdf


10

indtil de når en vægt af 150 kg (BEK. nr. 1075 af 22. dec. 1997, §3). Da kalvene på gården er

opstaldet 5 og 5, vil det sige, at hytterne skal være minimum 7,5 m2, og de er målt til 4,4 m

2

samt en løbegård af samme areal og dermed har de et areal på 8,8 m2 at befærde sig på.

Underlaget i begge løbegårde er af glat beton, hvilket vi finder risikabelt for kalvene i vådt og

koldt vejr, da der kan dannes islag oven på dette underlag. Risikoen finder vi i, at kalvene

springer rundt på betonen og derfor er i fare for at skride ud i krydset, hvilket er nævnt i

bekendtgørelsen (BEK. nr. 999 af 14. dec. 1993, § 14). Men i forhold til at hindre sådanne

tilfælde, har LL spredt sand på betonen, yderligere kunne betonen rilles.

I forhold til fodring af kalve, skal alle kalve have adgang til hver deres sutteredskaber eller

naresutter i forbindelse med mælkeoptagelse fra d. 1. juli 2016 (BEK. nr. 769 af 23. juni 2010,

§18a og stk. 2). Sutteredskabet skal være tilgængeligt for kalven i minimum 20 min. efter

mælkefodringen. LL har ikke monteret sutteredskab hos kalvene endnu. Der er adskillige

fordele ved at opsætte sutteredskab, såsom at undgå at kalvene står og sutter i inventaret,

hvilket kan udgøre en risiko for bakteriel smitte, eller at kalvene sutter på hinandens

navlested, hvilket kan give anledning til brok. Derfor anbefaler vi at LL ikke venter 4 år, men

lige så godt kan drage fordel af redskabet fra dags dato. Med hensyn til grovfoder så skal

kalve fra de er 2 uger gamle have adgang til tørfoder med fordøjelige fibre. Mængden af

tørfoder øges gradvist fra 200 g til 500 g om dagen til kalve der er mellem 2-26 uger gamle

ifølge bekendtgørelsen (BEK. nr. 1075 af 22. dec. 1997, §15, stk. 3), hvilket er overholdt på

bedriften.

3. Ungdyr

Opstaldning

Når kvierne er fravænnet mælkefodring flyttes de til fællesbokse, som ligger parallelt med

stalden, hvilket sker ved en alder af godt 2 måneder. Her opstaldes kvierne fortsat i de stabile

grupper af 5 og 5, som er af størrelsen 4,4x4 meter, hvilket er mere end rigeligt, når kalve i

denne gruppe blot kræver 7,5 m2 ifølge bekendtgørelsen (BEK. nr. 1075 af 22. dec. 1997, §3).

Boksene er adskilt med tremmer, og foran er der 8 ædepladser med monteret krybber, hvor

der fodres med græsensilage og kraftfoder.

Kvier fra ca. 3 måneder og frem til ca. 9 måneder opstaldes i foderladen i 3 bokse, hvor den

ene er 4,1x4,85 meter, hvor der går 5 dyr. De 2 andre bokse er 8,2x4,85 meter, hvor der ved

besøget i februar går 9 dyr i den ene boks, mens den anden er tom. I begge tilfælde er boksene

rigeligt store, selv når kvierne når en vægt over 200 kg (BEK. nr. 1075 af 22. dec. 1997, §3).


11

Når kvierne er ca. 9 måneder gamle flyttes de ind i stalden ved siden af afgoldningsboksen.

Her er der 4 bokse på fuldspaltegulv af størrelsen 11,55x3,1 meter, hvor der i hver boks går

14 kvier (den ene boks har 1 tyr og 13 kvier). I boksene går kvierne til observation for brunst

samt senere drægtighedsundersøgelse.

LL har opstaldet nogle af sine kvier på en nabogård i vinterperioden, mens de i

sommerperioden græsser ude, da han er i pladsmangel hjemme på sin egen besætning. Denne

gård er en gammel malkekvægsstald, hvor der er 4 fællesbokse på fuldspaltegulv samt bindsel

til ca. 30 dyr. Hovedsageligt er det kun drægtige kvier, som kommer op i denne stald. Men

pga. en Galloway tyr i sommeren 2011 sprang ind i indhegningen til kvierne og bedækkede

dem, blev eventuelle drægtigheder sprøjtet af, hvilket har givet LL nogle ekstra plads-

problemer med kvierne, da de er kommet bagud med inseminering. Så pt. er LL nødt til at

have ikke drægtige dyr opstaldet på nabogården. Det vil sige, at der i marts er 36 kvier i

stalden, hvoraf de 15 står bundet mens de resterende 21 dyr er fordelt i 3 af de 4 bokse.

Meningen med stedet er, at de drægtige kvier flyttes til nabogården, hvor en ældre herre tilser

dem dagligt. Dermed optager kvierne ikke plads på malkekvægsbesætningen og LL skal ikke

gå og holde øje med dem. Dog blander LL stadig foder til kvierne, som den ældre herre henter

på LL’s besætning dagligt.

Fodring

Fodringen af ungdyr er der i mange besætninger minimal fokus på, da kvierne på dette

tidspunkt kun opfattes som en udgift for besætningen. Men målet med denne gruppe må være

at producere kælvekvier af god kvalitet, da disse er produktionens fremtid. Kvierne skal

kunne klare kælvningen og overgangen til laktation uden problemer, samt bliver til sunde

holdbare køer med stort potentiale for foderoptagelse og mælkeydelse (Strudsholm et al.

2003). For at nå disse mål handler det om god management samt optimal fodring af kvierne i

opdrætter-stalden.

På bedriften laver LL selv foderplaner til kvierne ifølge foderkonsulenten. Kvierne får rester

fra malkekøernes blanding samt lidt ekstra i forhold til, hvad LL vurderer der mangler. Det vil

sige, at det er lidt på må og få, hvad kvierne får tildelt via foderet. Under besøget i marts,

erkender LL at han havde givet for meget halm i blandingen til kvierne denne dag.

De større kvier har behov for et mindre fyldende foder, end de mindre kvier, for at kunne

optage den rette mængde energi (Strudsholm et al. 2003). Når de yngste kvier bliver fodret

med en for høj fodringsintensitet, har det betydning for deres senere ydelse. Grunden til


12

påvirkningen på ydelsen er, at et højt foderniveau ikke giver den optimale udvikling af

yvervæv. Derfor anbefales det, at kvierne kun fodres med henblik på 50-60 % daglig tilvækst

i forhold til, hvad der er maksimalt opnåeligt for racen (Hvelplund et al. 2003). En anden

faktor, der skal tages hensyn til er mængden af fordøjelige proteiner i rationen pr. FE, der skal

være passende i forhold til alderen på den gruppe af kvier, som får foderet. Anbefalingerne

lyder at kvier under 150 kg skal have 140 g fordøjelige protein pr. FE, hvorefter mængden af

proteiner falder ved øget vægt, således at en kvie på 400 kg kun skal have 80 g fordøjelige

protein pr. FE (Strudsholm et al. 2003).

Hos LL er det svært at komme med en konkret vurdering af foderets tilpasning til kvierne, da

der ikke foreligger en konkret foderplan, og vi anbefaler, at der udarbejdes en foderplan

ligesom LL har til malkekøerne og goldkøerne. Vi har derfor valgt at tage en anden

indgangsvinkel til fodringen ved at kigge på vækstkurven hos kvierne samt om der er nogle

sundhedsmæssige parameter, som kunne tilskrives fodringen, se senere under sundhed.

Umiddelbart syner reproduktion samt klov- og lemmelidelser til at være nogle af

problemområderne ifølge opgørelsen fra DLBR Dyreregistrering, hvilket bearbejdes under

sundhedsafsnittet.

Sundhed

Ved gennemgang af ungdyrene findes de store og trivelige at se på. Dog anes der en

problematik med renligheden af kvierne, når de kommer ind på fuldspaltegulv at gå, samt når

de er opstaldet på nabobesætningen. Ligeledes ses flere af kvierne på nabogården med gullig

pels, hvilket indikerer at kvierne har det for varmt under denne opstaldning.

Der er i løbet af de sidste 12 måneder noteret 1 kalv med diarré og 4 døde kalve under 6

måneder, hvoraf 3 er døde mellem dag 30-180. Hos kvierne over 6 måneder er der noteret 21

sygdomstilfælde samt 2 døde ungdyr (Sygdomsopgørelse – ungdyr, DLBR Dyreregistrering,

d. 14.02.12). Den enkelte kalv med diarré kan vi ikke umiddelbart konstatere en alder på, men

vi finder det ikke bekymrende med et enkelt tilfælde over 12 måneder. Derimod er 3 døde

kalve mellem dag 30-180 ikke godt, men vi kan se at det har været lignende de sidste 3 år.

Sammenligner vi antallet af døde kalve fra dag 1-180 i procent med landsgennemsnittet på 8,5

%, så udgør LL’s 4 døde kalve de sidste 12 måneder 6,8 %, hvilket placerer ham under lands-

gennemsnittet (Dødelighed, Status og udvikling, DLBR Dyreregistrering, d. 25.02.12), men

stadigvæk handler det om at minimere antallet af døde kalve.

Ved et kig på sygdomsopgørelsen over ungdyr over 6 måneder, er det problemer som klovene


13

Figur 1: Liniær regression af højde vs.

alderen med afvigelse fra normen

samt ”andet”, der er registreret. Der er 9 klovrelaterede problemer, som fordeler sig på digital

dermatitis, overgroet klov samt hornrelaterede klovlidelser (Sygdomsopgørelse – ungdyr,

DLBR Dyreregistrering, d. 14.02.12). Disse enkelte lidelser vil blive mere detaljeret beskrevet

under klovlidelser i malkekoafsnittet. I forhold til klovlidelsernes betydning for ungdyr, så

finder vi det problematisk, at kvier i en ung alder har problemer med klovene. Specielt når

man tænker på at de endnu ikke er begyndt i den primære produktion. Ligeledes finder vi det

problematisk, at der er 10 registreret behandlet kvier, når vi kan se på registreringen fra

klovbeskæreren, at han kun har beskåret 6 kvier (Klovbeskæring, Oversigt graf, DLBR

Dyreregistrering, d. 08.03.12). Dertil øges vores bekymring, da det virker til at kun udvalgte

kvier med kliniske problemer er blevet klovbeskåret, men der står i lovgivningen at ungdyr

over 12 måneder, som går på ustrøede arealer kun skal klovbeskæres efter behov (Lov nr. 520

af 26. maj 2010, §11), hvilket vi mener, bør overvejes i besætningen. Angående

klovproblemerne vil vi overveje, om det er et foderbetinget problem i forhold til fejlnæring. I

forhold til fodringsbøger, så oplyses der at fodringsforholdet er en af de vigtigste

risikofaktorer for udvikling af hornrelaterede sygdomme. Yderligere står der at overforsyning

med protein muligvis også kan have en betydning. Men der er modstridende undersøgelser

omkring dette (Strudsholm et al. 2003). En anden faktor der kan forårsage klovproblemer er

opstaldningsforholdene, som er beskrevet under klovlidelserne i malkekoafsnittet.

For at vurdere fodringen af kvierne har vi ved

besætningsbesøget i marts måned målt kryds-højden

på 59 kvier for så sidenhen at sammenligne med

alderen (Bilag 3.1). LL’s kvier er den sorte linje i

figur 1 mens den stiplede linje er normen fra

”Håndbog for kvæghold, 2011”. Sammenligner vi

disse 2 linjer, kan vi umiddelbart se, at LL’s kvier er

store allerede i en alder af 11 måneder, mens deres

tilvækst i højde frem til 25 måneds alderen ikke er

imponerende. Ifølge håndbogen skal kvier fra 11

måneder og frem til 25 måneds alderen have en tilvækst i højden på knap 20 cm. De kvier vi

har målt hos LL har en højdetilvækst på 8 cm i samme periode.

H0: Krydshøjden på LL’s kvier følger normen

HA: Krydshøjden på LL’s kvier følger ikke normen

Ved første øjekast på figur 1, kan vi konkludere, at LL’s kvier ligger inden for normen i


14

Figur 2; Oversigt over ins.-pct. og dræ.-pct. for

kvierne over de sidste 12 måneder, Repro-

udskrift kvier, DLBR Dyreregistrering

alderen 15-20 måneder med 95 % sikkerhed, men udover disse måneder ligger de først over

normen for derefter at komme under normkurven. Vi har derfor opdelt grafen i før og efter

løbning, hvor vi har skilt kvierne ved en alder af 15 måneder i forhold til start inseminering

ligger på 15,2 måneder i besætningen (Reproudskrift, Kvier, DLBR Dyreregistrering, d.

25.02.12). Ved hjælp af SAS kan vi konstatere, at der er en signifikant afvigelse mellem

højden og alderen på kvierne inden løbning, da p-værdien er 0,0099 (Bilag 3.2), da vi

anvender student’s t-test når der sammenlignes 2 gruppers middelværdier. Ligeledes kan vi

konstatere, at der er en signifikant forskel mellem højden og alderen hos løbekvierne, da p-

værdien her er 0,0248 (Bilag 3.3). Dermed kan vi forkaste H0 for kvierne både før og efter

løbning og konstatere at kryds-højden ikke følger normen. Tilvæksten hos kvierne har ikke

den vækstrate, som det danske landbrug ønsker at se hos SDM-kvier. Årsagen til at

vækstkurven gerne skulle følge normen er pga. en forøget intensiv vækst hos kvierne inden

løbning kan medføre manglende udvikling af yvervæv, samt at drægtige kvier gerne skal blive

ved med at vokse, så de kan udvikle til-strækkelig vomkapacitet og højde ved kælvning.

Derfor vil vores anbefalinger være, at LL får lavet en detaljeret foderplan til kvierne både før

og efter løbning vha. en foderkonsulent, så han får lavet nogle gode og holdbare kvier.

Reproduktion

LL begynder at observere efter brunst hos kvierne når de er ca. 11 måneder. Alle kvier får

heat-timer omkring halsen, hvilket signalerer til LL inde på hans kontor, om der er øget

aktivitet hos kvier i brunst. Efter LL’s vurdering tilkaldes inseminøren, og der opnås en

gennemsnitlig start inseminering på 15,2 måneder

(Reproudskrift, Kvier, DLBR Dyreregistrering, d.

25.02.12). Dette giver en gennemsnitlig

drægtighedsalder på 17,7 måneder, hvilket han gerne

vil have sænket til en alder af 16,1 måned. Tilsvarende

til drægtighedsalderen er kælvningsalderen forholdsvis

høj, 27,7 måneder, hvilket LL tilsvarende med drægtighedsalderen ønsker at få sænket, her til

en alder af 26,2 måneder (Nøgletal, DLBR Dyreregistrering, d. 14.02.12), hvor normen er

26,5 måneder (Kvæghold, 2011). Den opmærksomme læser vil bemærke at antallet af

måneder fra gennemsnitlig drægtighedsalder til kælvningsalder er på 10 måneder, hvilket kan

forklares med at der hos kvierne går en tyr og samler op, hvis en kvie evt. skulle have

aborteret. En anden faktor kan være, at kælvningsalderen af biologiske årsager er 9 måneder

senere opdateret end drægtighedsalderen, så en positiv forbedring af drægtighedsalderen


15

Figur 3; Insemineringsinterval fra 1. til 2.

inseminering hos kvierne, Repro-udskrift

kvier, DLBR Dyreregistrering.

endnu ikke har tilpasset kælvningsalderen.

Ved kig på ins.-pct. sammenholdt med dræ.-pct., så ligger denne på hhv. 24 % og 56 % med

en reproduktionseffektivitet på 0,13, figur 2. Dette er ikke en optimal

reproduktionseffektivitet for ungdyr, som burde ligge over 0,25 hos kvier, da de gerne skulle

være potentielle for drægtighed, da de helst ikke skulle have andre fysiologiske

komplikationer pga. de endnu ikke er indgået i produktionen som malkekøer.

Den forholdsvis lave ins.-pct. på 24 % ønsker LL at hæve til 40 %. Man kan på

reproduktions-udskriftet for kvier se at intervallet mellem 1. og 2. inseminering i 60 % af

tilfældene fanges mellem dag 18-24 efter 1.

inseminering, figur 3. Det positive er, at LL

opdager kvierne i deres efterfølgende brunstcyklus,

når 1. inseminering ikke har ført til drægtighed. Så

kommer der dog en gruppe på ca. 25 %, som

insemineres igen 47-200 dage efter første

inseminering. Om dette er kvier der har aborteret eller

først fanges ved drægtigheds-undersøgelsen, der

foretages inden dag 60 står i uvished. Men dette er dog

en problematik som koster mange unødige foderdage hos kvierne.

Sidste vurdering af reproduktionen hos kvierne fokusere på anvendelsen af brunstinduktion,

hvor vi kan konstatere, at kun få kvier brunstinduceres årligt.

┌──────────────────────── Tidsanalyse af Insemination ───────────────────────2─┐

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓-100 % │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 80 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 60 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 40 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 20 │

│_▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Brunstin─┘

Figur 4; Procentsatsen af brunstinduktioner som bliver efterfulgt af inseminering hos kvierne, HerdView

Denne brunstinduktion bliver efterfulgt af inseminering i 80 % af tilfældene efter ca. 2 uger,

mens yderlig ca. 10 % insemineres ugen efter igen, figur 4. De sidste 10 % insemineres inden

for 6 uger efter første brunstinduktion, hvilket betyder at effektiviteten af at fortage

brunstinduktion hos kvierne anvendes optimal hos LL.

Med et veterinært syn på den lave ins.-pct., så vil det være nærliggende at kigge på de

klovproblemer, som ligeledes er registreret hos ungdyrene. Hvis der er en tendens til


16

klovproblemer, så er der nok flere dyr i flokken som døjer, end dem der er registret og

behandlet. Dårlige klove kan give anledning til ophør af fysisk aktivitet for brunst, hvilket gør

det mere besværligt for landmanden at observere brunst. Ligeledes går kvierne på

fuldspaltegulv, hvilket i sig selv kan være med til at minimere aktiviteten pga. smerte ved at

springe på underlaget. En anden ting er belægningsgraden på spalterne, da det virker overfyldt

i boksene i forhold til fri bevægelighed hos kvierne.

Fodringen kan også have indflydelse på drægtighedsalderen. Det er ved flere eksperimenter

dokumenteret, at en forøgelse i fodringsintensiteten inden løbning kan nedsætte alderen ved

første brunst (Strudsholm et al. 2003). Vi har under registrering af krydshøjden konstateret, at

kvierne inden løbning bliver fodret meget intens i forhold til deres opnået højde. Men

alligevel har kvierne ikke en lav insemineringsalder, hvilket vi må relatere til, at det nok

nærmere er klovproblemer, miljø og management, der gør at kvierne ikke insemineres

tidligere. Det er dog vigtigt at huske, at man ikke skal have kælvningsalderen under de

anbefalede 24 måneder for SDM. Det kan nemlig have en negativ indflydelse på

mælkeydelsen i 1. laktation. Årsagen til at alderen påvirker ydelsen er, at jo ældre kvierne er

ved kælvning des mere vægt og højde har de opnået, uden at vi ønsker de bliver fede. Den

øgede vægt og højde vil have en positiv effekt på vomkapaciteten, og dermed kan de opnå en

højere ydelse. Ydermere ønsker vi heller ikke at sænke løbningsalderen for meget, da

udviklingen af yvervæv sker inden løbning, og selvfølgelig også spiller en rolle i forhold til

ydelsen i 1. laktation (Strudsholm et al. 2003). Dette bekræfter vores tidligere anbefaling om

at LL bør få en foderkonsulent til at tilrettelægge en korrekt foderplan til kvierne i de

forskellige aldersgrupper. Det er muligt, at LL ikke ønsker en højere sluthøjde hos kvierne i

forhold til staldens indretning, specielt sengebåsene. Men vi vil ønske at vækstkurven hos

kvierne vil ligne mere formen af normkurven.

Med et økonomisk aspekt til den høje kælvningsalder samt lave ins.-pct, har vi vha. SimHerd

lavet et scenarie som hedder; at sænke start af inseminering til ca. 14 månedsalderen (420

dage), hæve ins.-pct. til 50 % samt dræ.-pct. til 60 %. Denne ændring vil reducere kælvnings-

alderen til 24,7 måneder, og kan give LL 430 kr. mere i dækningsbidrag pr. årsko (Bilag 3.4).

Velfærd

Der er mange aspekter af dyrevelfærd og herunder er opstaldningen en stor del, lige så vel

som dyrenes pleje er. I besætningen er ungdyrene opstillet i fællesbokse, hvilket omfatter

boksene parallelt med stalden, boksene i foderladen og boksene med fuldspalteunderlag. Alle


17

bokse opfylder kravene i forhold til fælles opstaldning samt pladsen til det enkelte dyr i

forhold til bekendtgørelsen (BEK. nr. 1075 af 22. dec. 1997, §2a og §3). På sigt bliver

opstaldningen af ungdyr på fuldspaltegulv ulovligt, denne lov træder i kraft 1. juli 2024 for

stalde der er bygget før den 1. juli 2010 (Lov nr. 520 af 26. maj 2010, §30 og §39). Dog er der

vedtaget, at bedrifter med fuldspalteopstaldning til deres kviekalve og kvier skal have adgang

til græs-arealer 6 timer om dagen i minimum 150 dage om året i perioden fra den 15. april til

den 31. oktober. Denne lov træder i kraft fra den 1. juli 2016 og frem til forbuddet mod

fuldspalter (Lov nr. 520 af 26. maj 2012, §42). Dvs. at LL skal have fundet en alternativ

løsning til opstaldningen af kvierne inden for de næste 4 år.

I forbindelse med den opstaldningsform som LL har, så skal kvierne flyttes mange gange

under deres opvækst. Kvierne flyttes som regel i stabile grupper og blandes ikke med nye

kvier i deres opvækstperiode. Men man kan diskutere, om opstaldningen kunne gøres mere

optimal, ved at kvierne tidligere kommer til at gå på spaltegulv gerne kombineret med

dybstrøelse. Her tænker vi på at få et tidligere og naturligt slid på klovene. En anden ting er

reproduktionen, vi gerne vil have optimeret, hvilket vi finder muligt ved at minimere

flytningen og stressniveauet hos kvierne ved en ny opstaldningsform. Mht. opstaldningsform

spekulerer vi på om det er muligt at samle kvierne i en stald fra de er fravænnet mælkefodring

og indtil få uger inden kælvning. Vi er klar over, at der ikke er de store muligheder i en ny

opstaldning på gården, og derfor har vi fokuseret på muligheden for udlicitering af kvierne til

kviehotel.

Kviehotel

Et kviehotel kan være et alternativ, hvis man har en besætning hvor der ikke er mulighed for

at udvide stalden, men at man ønsker at fortsætte produktionen med det nuværende antal

malkekøer. Et kviehotel er også en garanti om at pasningen og fokus er 100 % på denne

gruppe af dyr. Der er selvfølgelig også forbehold der skal tages i forhold til denne

ungdyrsopstaldning. For i og med at man udliciterer kvier, så skal de jo hjem igen og i den

forbindelse er der risiko for smittespredning mellem besætninger. Ydermere kan der være

manglende kendskabet mellem kvier og mandskab, når kvierne kommer retur.

For en mælkeproducent som LL kunne udlicitering af kvierne være en mulighed, idet der er

pladsmangel til kvierne og køerne, dårlig opstaldningsmuligheder og en dårlig reproduktion.

Det er en realitet at der ikke er et prompte økonomisk afkast ved at passe denne gruppe dyr,

og fokus på kvierne kan blive nedprioriteret. Er man kommet derud, hvor man kan se at det


18

halter med kviernes pasning, og ens fokus ligger på malkekøerne, så bør udlicitering

overvejes.

For LL skal en udlicitering selvfølgelig bære præg af, at han skal have gode kvier hjem, og

derfor er han nødt til at finde en god opdrætter af kvier, som brænder for at lave nogle flotte

og brugbare kvier. For LL er det vigtigt at han får kvier hjem i godt huld, ca. 3,5, som har en

kælvningsalder på ca. 25 måneder. For at opnå denne kælvningsalder, skal der være enighed

om en alder for start af inseminering og ydermere skal ejer af kviehotellet og LL være enige

om, hvem der styrer avlen. Kvierne skal være klovbeskåret minimum en gang inden de

kommer retur, og så skal de være vandt til spaltegulv samt sengebåse. Yderligere skal der

være enighed om smittestatus.

Vi vil nu se nærmere på det økonomiske aspekt i scenarier om udlicitering af kvierne.

LL har i høj grad overbelægning i sin stald, og har ifølge vores observationer nærmest ikke

plads til alle sine dyr. Derfor foreslår vi, at kvierne udliciteres efter fravænning til ca. 1 måned

før forventet kælvning. Dette scenarie vil formentlig påvirke en hel masse faktorer.

Vi vil foreslå, at LL kun skal have kalve ude på asfaltpladsen foran stalden. Hestene kan så

rykkes ud i skurene langs stalden, hvor fravænnede kalve i dag går. Laden skal inddrages til

goldko-dybstrøelsesboks (evt. 2 bokse), mens sengebåsestalden hvor goldkøerne i dag går i

skal bruges til goldkøer de sidste 14 dage af drægtigheden samt hjemvendte kælvekvier. På

denne måde kan disse observeres nøjere, komme tættere på kælvningsboksene samt fodres

mere optimalt. Hjørnet i laden, hvor hestene i dag går, skal bruges til afgoldningsafsnit, hvor

køerne flyttes lidt væk fra malkestalden, så disse daglige rutiner ikke påvirker dem, samtidig

med, at de kan drives ned til malkning på spalterne langs foderbordet, når malkekøerne er

samlet til malkning ved sengebåsene. Højre side af stalden skal inddrages til dybstrøelse, hvor

der skal være henholdsvis aflastningsbokse og kælvningsbokse.

Vi mener, at det er meget realistisk med forbedringer i såvel reproduktion, sygdomstilfælde

samt ydelse, som følge af en udlicitering.

Reproduktionen vil forbedres hos kvierne, da de skal udliciteres til et sted, hvor det kun er

kvierne, der skal observeres og altså ikke også et stort lakterende hold, kælvninger, kalve,

mm. Det er i den forbindelse vigtigt, at få kælvningsalderen ned, dvs. tidligere start

inseminering (eks. 14 måneder = 420 dage), samt opnå højere ins.-pct. og dræ.-pct. Dette

burde bestemt være muligt. Derudover mener vi også, at en lavere belægningsgrad

sammenholdt med mere tid til at passe og observere køerne, vil resultere i en bedre


19

reproduktion hos køerne, hvor både ins.-pct. og dræ.-pct. øges.

Som følge af den bedre reproduktion samt de bedre forhold for goldkøer, kælvekvier samt

selve kælvningsområdet, vil procent dødfødte reduceres, samt forekomst af både tilbageholdt

efterbyrd og børbetændelse reduceres.

Vi mener derudover, at topydelsen ville kunne hæves med 1-2 kg, både som følge af den

bedre plads, bedre forhold for både kvier, goldkøer og køer, samt en formentlig mere

optimeret pasning af kvierne, mens de danner yvervævet.

Ved at have mindre overbelægning og mere plads til skånehold, samt mere tid til at observere

og behandle køerne, vil forekomsten af klov- og lemmelidelser falde og det samme gælder for

ufrivillig udsætning. Det er her vigtigt at holde fokus på dette, da det ikke vil komme af sig

selv, men ved at bruge den ekstra tid på observere og behandle køerne.

Mælkefebertilfælde vil falde som følge af den optimerede goldkopasning, hvor det er muligt

at tilpasse fodringen bedre i den sidste del af goldperioden.

Ligeledes mener vi, at der ved den bedre plads og nedsatte sygdomsforekomst vil blive

mulighed for at holde persistensen bedre i samtlige laktationer.

Der vil i teorien (miljømæssigt i forhold til dyreenheder) blive plads til flere køer, men ønskes

det at optimere produktionen og holde sygdomsforekomsterne nede, anbefaler vi, at max.

antal køer ikke øges med mere end 5.

For at beregne den økonomiske gevinst for udliciteringen af kvierne, har vi anvendt

simuleringsprogrammet SimHerd, hvor der vi har konstrueret 6 scenarier, der er bygget op

trin for trin, hvor vi hver gang tilføjer nye faktorer. I tabel 1 er vist scenarie 6, tal fra de øvrige

scenarier kan findes i bilag 3.5.

I scenarie 1 ses det at ydelsen pr. årsko falder som følge af den øgede sygdomsforekomst.

Hvorimod ydelsen i malkedage stiger som følge af et reduceret antal malkedage i laktationen

(pga. den bedre reproduktion), hvilket så resulterer i mere mælk pr. malkedag.

I scenarie 3 og frem ses det at forekomsten af klov- og lemmelidelser ikke ændres i forhold til

nudriften på trods af en nedsættelse i risikoen. Det skyldes, at køernes holdbarhed bliver bedre

(og der dermed vil optræde en større gruppe af ældre køer +14,1 %), og disse dyr har så en

øget risiko for klov- og lemmelidelser. Dette kan tydeligt ses ved at sammenligne scenarie 2

og 3, hvor forekomsten i scenarie 2 er steget med 8,6 %, hvor der i scenarie 3 (ved en

reduktion af forekomsten) ikke viser en forskel i forhold til nudriften. Så reelt er der sket et

fald i forekomsten af klov- og lemmelidelser, hvis vi ser det i forhold til scenarie 2, som er det

vi kører videre ud fra.


20

Scenarie 6 - bedre reproduktion:

Kvier: start ins. 462 420 dage, ins. % 30 50, dr. % 52 60

Køer: ins. % 47 50, dr. % 43 60

- færre procent dødfødte (9,2 5), lavere forekomst af efterbyrd (16 8) og

børbetændelse (16 8), samt + 2 kg topydelse

- færre klov- og lemmelidelser (100 75) og færre ufrivillige udsætninger (7,5 5)

- færre tilfælde af mælkefeber (2,21,5), flere køer (150155), persistens som

landsgennemsnit

Udvalgte tekniske nøgletal for simuleringsår 6 til 10

Nudrift Forskel i forhold til

nudriften

Antal kælvninger 161,9 +12,4

Udskiftningsprocent 38,3 -8,8

% ældre køer 37,4 +14,2

Dødfødsels % 11,0 -4,9

Alder 1. kælvning 27,4 -2,8

Kælvningsinterval 396 -19

Antal solgte kælvekvier 2,2 +22,9

Tilbageholdt efterbyrd 16,0 -7,4

Børbetændelse 17,9 -10,5

Yverbetændelse 41,9 +6,6

Klov- og lemmelidelser 50,4 0,0

Døde køer 7,0 0,0

Kg EKM pr. årsko 9.284 +927

Kg EKM pr. årsko

(malkedage)

10.426 +1.140

DB pr. år 1.535.347 +496.245

DB pr. årsko 10.380 +2.836 Tabel 1: Scenarie 6, opgørelse over besætningsdynamikken og økonomien ved dette scenarie

Gennemgang af tabel 1 viser, at antal kælvninger naturligt vil stige som følge af en bedre

reproduktion, ligesom udskiftningsprocenten vil falde ligeledes pga. den bedre reproduktion

men også generel sundhed. Andelen af ældre køer vil stige, da holdbarheden bliver bedre,

som en konsekvens af den bedre sundhed, og grundet deres højere ydelse (og nu har afbetalt

deres opdrætsperiode) bidrager de til en bedre økonomi.

Ved at have en bedre reproduktion (og deraf flere producerede kvier) og flere ældre (sunde

dyr), bliver det muligt at sælge en hel del kælvekvier, eller slagte de ringeste køer og på den

måde optimere sin besætning.

Den øgede forekomst af yverbetændelse sker som følge af flere kælvninger og flere ældre


21

køer.

I resultaterne ses det, at forekomsten af klov- og lemmelidelser ikke falder så meget som

forventet på trods af, at den sættes ned i scenariet. Det skyldes, at der er flere faktorer, der

påvirker denne forekomst. I og med vi justerer flere faktorer, forventer vi en bedre holdbarhed

på køerne, og dermed en længere levetid for den enkelte ko, hvilket øger risikoen for

eventuelle benproblemer. Nogle af de køer, der udsættes i nudriften eksempelvis pga. yver-

eller reproduktionslidelser, vil vi med en bedre sundhed formentlig undgå, men disse dyr vil

så kunne optræde senere hen med klov- og lemmelidelser.

De 6 scenarier er sat ind i figur 5, hvor de sammenholdes med priser for udlicitering.

Figur 5: Forskel mellem 6 forskellige scenarier i forhold til nudriften (baseret på de opnået tal fra de sidste

12 måneder), sammenholdt med en udregnet udliciteringspris.

Kvierne kælver ved ca. 25 måneder. De første 3 måneder går de hos LL samt den sidste

måned inden kælvning. Det bliver derfor til 25-3-1 = 21 måneder udliciteret. 21/25*100 = 84

%, hvilket er procentsatsen af kælvningsalderen, hvor kvien er udliciteret.

Ved en udliciteringspris på 12 kr. pr. kvie pr. dag, bliver difference mellem egen nudrift pris

for kvie opdræt (7 kr.) og udliciteringspris (12 kr.) 12-7 = 5 kr.

144 kvier * 84 % * 5 kr. * 365 dage = 220.752 kr. årligt (den røde stiplet linie)

Ved en udliciteringspris på 14 kr. pr. kvie pr. dag, bliver difference mellem egen nudrift pris

for kvie opdræt (7 kr.) og udliciteringspris (14 kr.) 14-7 = 7 kr.

144 kvier * 84 % * 7 kr. * 365 dage = 309.053 kr. årligt (den grønne stiplet linie)

De henholdsvis 5 og 7 kr. der er i difference mellem egenpasning og udlicitering er dog også

nogle omkostninger LL vil have derhjemme til pasning og stalden. Det er ikke penge som kan

noteres på samme måde, men der går tid til pasning af dyrene, og denne arbejdstid spares også

ved udlicitering, som så giver mere tid til pasning af og optimering hos de øvrige

0

100000

200000

300000

400000

500000

600000

1 2 3 4 5 6

kr.

Scenarie nr.

årlig DB forskel

i kr.

pris for

udlicitering(12

kr)

pris for

udlicitering(14

kr)


22

dyregrupper. Der er i udregningerne ikke taget hensyn til, hvad det koster LL at få passet

kvierne på den anden gård, som nudriften ser ud nu, der vil givetvis være nogle penge at spare

der også.

Ud fra disse SimHerd beregninger mener vi bestemt, at der er en gevinst for LL ved

udlicitering af kvierne. Staldforholdene og nudriften taget i betragtning, mener vi at LL vil

være bedst fremtidssikret og opnå den bedst mulige produktion under forholdene ved at få

passet kvierne andetsteds.

Vi vurderer at det vil være af stor betydning for produktionen indenfor flere parametre, samt

give LL mere tid i hverdagen til at passe kalvene, goldkøer og lakterende køer, uden at skulle

bekymre sig om ungdyrsdelen. Vi mener bestemt ikke, at det vil være urealistisk med scenarie

6, hvor der efter at udliciteringen er betalt, stadig er ekstra gevinst at hente, ud over den

lettede arbejdsbyrde og mere tid i hverdagen. I længden vil det økonomisk give mere råderum

og bedre muligheder for nye tiltag.

Vi vurderer, at de opstillede scenarier ikke kommer til at kræve en masse mere arbejde for LL

og yderligere udgifter, det vil dog koste lidt at lægge fuldspaltebokse i højre side af stalden

om til dybstrøelsesbokse. Man kan dog gøre dette relativt billigt ved at lægge gummimåtter

ind ovenpå spalterne. Vi mener derimod, at det vil give LL mere tid og grundighed i det

arbejde han laver til dagligt.

4. Nykælver

Kælvningsmanagement

Kælvningsboksen er et kombineret kælvnings- og sygeafsnit, der er placeret ved indgangen til

kostalden, overfor malkegraven. Boksen måler knap 24 m2, underlaget består af dybstrøelse

og der forefindes to vandskåle og 8 foderpladser.

LL beretter at den højdrægtige ko/kvie først flyttes ned i fælleskælvningsboksen umiddelbart

inden kælvning grundet pladsmangel. Ifølge LL klarer køerne og kvierne oftest selv

kælvningen, uden det er nødvendigt at udøve fødselshjælp. Generelt vurderer LL om der er

behov for fødselshjælp når kalvens ben og tunge er synlige, hvorefter der anvendes kæder og

fødselshjælper til at trække kalven ud. Dyrlægen tilkaldes sjældent.

Der bruges ingen kameraovervågning af kælvningsafsnittet, men boksens placering ved

indgangen til malkestalden gør at den forbipasseres ofte i forbindelse med ærinder i stalden,

hvorved man kan holde øje med kælvningsforløbet.

Koen bliver hurtigst muligt efter kælvningens afslutning ført over til malkestalden og


23

udmalket, således at den nyfødte kalv kan fodres med kolostrum. Koen flyttes ca. 24 timer

efter kælvningen fra kælvningsboksen over i malkekoafsnittet. I kælvningsboksen fodres med

det samme foder som malkekøerne får.

Håndtering af de nyfødte kalve

Den nyfødte kalv går hos moderkoen indtil pelsen er tør, og dette svarer normalt til at ko og

kalv får omkring et døgn sammen inden de skilles, ifølge LL. Der gives kolostrum til den

nyfødte kalv hurtigst muligt efter fødslen, hvilket betyder at den nyfødte kalv får 4 l. kolo-

strum med sutteflaske 1. gang inden for de første levetimer. Dette stemmer overens med

bekendtgørelsen, der lyder, at kalve skal have råmælk snarest muligt efter fødslen og i hvert

fald inden for de første 6 timer (BEK. nr. 1075 af 22. dec. 1997, §15, stk. 2).

Kalvens navle bliver ikke tjekket eller desinficeret efter fødslen, hvilket til dels skyldes at der

ikke er problemer med navleinfektioner på besætningen ifølge DLBR Dyreregistrering.

Øremærkningen af kalvene sker først når kalvene er ude i enkelthytterne, men er der perioder,

hvor LL har mange kælvninger, så mærker han dem umiddelbart efter fødslen.

Tildeling af råmælk

Det er vigtigt at nyfødte kalve får kolostrum med tilstrækkelig koncentration af antistoffer i,

da de fødes uden et aktivt immunforsvar. Hovedsageligt er det IgG, som er i kolostrum, der er

med til at give kalven passiv immunitet, indtil kalvens eget immunforsvar aktiveres og opnår

tilstrækkelig beskyttelse. De antistoffer, som kalven modtager, bliver optaget af epithel-celler

i tyndtarmen, hvor de passerer videre til lymfevævet og derfra over i blodcirkulationen.

Overførelsen og optagelsen begynder at aftage 12-23 timer efter fødslen (Jaster 2005).

Ifølge flere videnskabelige artikler er kvaliteten af kolostrum lige så vigtigt som tidspunktet,

hvor det gives til kalven på. Derfor er det vigtigt at kende til kvaliteten af det kolostrum, som

tilbydes kalven samt det der nedfryses i råmælksbanken. Det er ved undersøgelser konstateret,

at 1. og 2. paritets køer ikke producerer lige så store koncentrationer af antistoffer som ældre

paritet gør. Ligeledes er der lavet undersøgelser som har vist, at den første malkning efter

kælvning har den højeste koncentration af IgG (Gulliksen et al. 2008).

I besætningen malkes kolostrum af moderkoen og gives til kalven, på nær hvis der er tale om

en ”gul” eller ”rød” Para-TB ko, hvor der så i stedet anvendes kolostrum fra råmælksbanken.

Ligeledes anvendes råmælksbanken til kalve af 1. kalvskøer, da deres Para-TB-status er

ukendt. Råmælksbanken er bestående af kolostrum malket af 2. kalvs køer samt ældre køer

lige efter kælvning. Kvaliteten bliver dog ikke tjekket, på trods af at LL har et

kolostrummeter.


24

På baggrund af den overstående viden, så gør LL allerede mange fornuftige ting i forhold til

fodring af sine nyfødte kalve. Vi vil anbefale, at han begynder at anvende det kolostrummeter,

som han har, for at sikre kvaliteten af råmælken han giver til kalvene, samt det han nedfryser.

Dødfødte

Ifølge udskriftet ”Dødelighed, Kalve” fra DLBR Dyreregistrering (kontroldata 02.02.12) er 13

ud af de 123 fødte kalve dødfødte, svarende til 10,6 % i løbet af de sidste 12 måneder. Af de

13 dødfødte fremkommer 8 fra kælvninger fra 1. kalvs køer og 5 fra ældre køer. Da det

umiddelbart kunne se ud som om, at der forekommer flere dødfødte kalve ved 1. kalvs-

kælvninger, har vi foretaget en χ2- test vha. PC-programmet EpiCalc for at påvise en eventuel

sammenhæng mellem 1. kalvs køer og dødfødte. Resultatet viste sig dog ikke at være

signifikant, da p-værdien er 0,19 (Bilag 4.1).

I udskriften er det endvidere registreret at 9 ud af de 13 dødfødte (70 %) i perioden var

tyrekalve, hvilket eventuelt kunne betyde at tyrekalvene grundet deres højere legemsvægt var

i større risiko for at volde problemer under kælvningen. Ved at lave en χ2-test i EpiCalc, viser

det sig dog ikke at være signifikant med en p-værdi på 0,34 (Bilag 4.2).

Ifølge VPA (YKTR 28/2/12, fra KU LIFE 16/3/12) ses der at dødfødte i procent overstiger

alarmgrænserne for både 1.kalvs køer og 3+-køer:

__Første laktation______Anden laktation______Senere laktationer_

N Målt (!!) Lav-høj| N Målt (!!) Lav-høj| N Målt (!!) Lav-høj

------------------------------------|---------------------|--------------------- REPRODUKTION | |

Fødselskompl,% 98 11*(10) 9 15| 66 3 (5) 6 10|101 13*(5) 7 11

Dødfødte,% 98 10*(7) 8 14| 66 2 (5) 4 8|101 11*(5) 5 9

Doed 1-180 dg,% 77 3*(1) 1 4| 46 9*(1) 2 5| 81 4*(1) 2 5

------------------------------------|---------------------|----------------

Figur 7: Udklip af VPA vedr. andelen af dødfødte for hver paritet.

I figur 7 ses tillige, at døde kalve fra 1-180 dage overstiger alarmgrænserne for alle pariteter.

Man kan ikke ud fra denne figur vurdere om de fleste af disse kalve er døde de første dage

efter kælvningen, hvilket kan indikere svagfødte kalve grundet fødselskomplikationer, eller

om de først døde senere i deres liv. Ved sammenligning med graferne i udskriften

”Dødelighed, kalve” (02/02/2012), ser det dog ud til at kalvene der er døde fra 1-180 dage er

ret ligeligt fordelt over de 180 dage med kun en enkelt kalv i kategorien 1-7 dage, hvorfor

dødsfaldene blandt kalvene i perioden ikke umiddelbart kan tilskrives dystokier.

Det er påfaldende at der i VPA’en ikke er overskredet nogen alarmgrænser for

fødselskomplikationer og dødfødte hos 2. kalvs køerne, men derimod hos både 1. kalvs og

ældre køer, samt at der hos disse sidstnævnte pariteter ser ud til at der kunne være en


25

sammenhæng mellem fødselskomplikationer og dødfødte. Gulliksen et al (2009) fandt en 39

gange så stor risiko (OR =39) for at kalven var dødfødt hvis dystoki var til stede under

kælvningen end hvis kælvning forløb normalt.

At teste for om der er en sammenhæng mellem dystokier og dødfødte kalve, vil dog ikke give

os megen information om årsagen til det store antal dødfødte, da kælvningen ofte vil blive

registreret som have været besværlig, hvis kalven er dødfødt (Enevoldsen 2012, personlig

kommunikation).

Studiet af Gulliksen et al. (2009) viste derudover en OR på 4,2 for at en kælvning resulterede

i dødsfødsler, hvis koen fik tvillinger i stedet for en enkelt kalv. For at vurdere om der er en

sammenhæng mellem dødfødte kalve og tvillinger i besætningen har vi udført en χ2-test i

EpiCalc (Bilag 4.3). Beregningerne viser at der er en stærk signifikant sammenhæng mellem

dødfødte kalve og tvillingefødsler, da p-værdien er under 0,01. Den relative risiko (RR),

fortæller videre, at risikoen for at blive dødfødt hvis man er tvilling er 8 gange højere end hvis

man er født som enkelt-kalv. Incidensen for tvillingefødsler i besætningen er ca. 2,6 % (3

tvilligefødsler/117 kælvninger) hvilket ligger indenfor normalområdet ifølge VPA’en figur 8:

Første laktation______Anden laktation______Senere laktationer_


------------------------------------|---------------------|---------------------

FØDSEL | |

Tvillingføds,% 98 1 (1) 0 1| 66 2 (5) 1 2|101 2 (5) 2 3

Figur 8: Udklip fra VPA vedr. andelen af tvillingfødsler for hver paritet.

For videre at afdække årsagerne til dødfødte kalve hos 1. kalvs køerne i besætningen

foretages en logistisk regressions-analyse i SAS, hvor dødfødte, der er en kvalitativ, dikotom

outcome stilles overfor de kontinuere forklarende variable, der er kendt som værende

almindelige risikofaktorer for dødfødte: alder ved første kælvning, nykælverhuld samt årstid

(bilag 4.4). Drægtighedslængde vil også være en interessant variabel at teste, for at udelukke

at nogle af dødsfødslerne skyldes aborter, men vil ikke give et reelt resultat for 1. kalvs

køerne i besætningen, da løbekvierne går sammen med tyr, der samler op i tilfælde af at nogle

af kvierne har kastet. Altså kan vi ikke med sikkerhed vide hvilken dato, der førte til

drægtighed. Variablen testes dog hos de ældre køer.

Konklusionen på analysen er, at der ingen signifikant sammenhæng er mellem

sandsynligheden for at en 1. kalvs ko får en dødfødt kalv og alder ved første kælvning,

nykælverhuld eller årstid, da p-værdierne for alle variablerne er over 0,05.

Der foretages en tilsvarende logistisk regressions-analyse for de ældre køer, da der også var


26

mange dødfødte blandt denne paritetsgruppe (bilag 4.5). Ud fra SAS-analysen kan vi

konkludere, at der ingen signifikant sammenhæng er mellem sandsynligheden for at en ældre

ko (3+) får en dødfødt kalv og drægtighedslængde, nykælverhuld eller årstid, da p-værdierne

for alle variablerne er over 0,05.

Vi har nu undersøgt de mest alment accepterede mulige årsager til et stort antal dødfødte. På

grund af den manglende signifikans i den multivariable logistiske regression, finder vi, at en

mulig forklaring på de mange dødfødte kalve i besætningen skal findes ved selve kælvningen.

Der forefindes ingen enkeltkælvningsboks i besætningen, og koen/kvien kælver derfor

sammen med de øvrige højdrægtige eller syge dyr. Under naturlige forhold vil koen isolere

sig for at kælve, og at forhindre den i denne instinktive adfærd kan virke stressende på koen,

hvilket kan forringe kælvningsforløbet og medføre dystokier. Kælvningsboksens beliggenhed

ved indgangen til stalden gør det yderligere umuligt for koen at isolere sig.

Køer bliver endvidere meget rastløse op til kælvningen og har derfor brug for god plads. Ved

besætningsbesøget d. 20/2/2012 var der opstaldet 4 køer i kælvningsboksen, hvilket er 2 køer

for meget da arealkravet er min. 12m2 per ko for store racer. Da fællesboksen p.t. er den

eneste mulighed er det derfor vigtigt at begrænse antallet af dyr i disse, så vidt det er muligt.

Den højdrægtige ko flyttes først hen i kælvningsboksen umiddelbart inden hun skal kælve og

ifølge LL sker det også af og til at kvier begynder at kælve på spalterne hos de lakterende

køer, og at køer kælver inde i goldkoafsnittet. Den efterfølgende flytning til kælvningsboksen

forstyrrer kælvningen og stresser kvien/koen, hvorved kælvningen forhales og koen er i risiko

for vesvækkelse, og derved bliver risikoen for dødfødte større (Enevoldsen 2012, personlig

kommunikation).

Rettidig og korrekt udført fødselshjælp er vigtigt, så kalvens chancer for overlevelse ikke

kompromitteres. Ifølge LL klarer køerne og kvierne oftest selv kælvningen, uden det er

nødvendigt at udøve fødselshjælp, men det er dog tænkeligt at nogle af kælvningerne alligevel

har været forhalede, og at en undersøgelse af koen på et tidligere tidspunkt i

kælvningsforløbet ville have afsløret lejeforandringer og dermed brug for fødselshjælp.

Generelt vurderer LL om der er behov for fødselshjælp når kalvens ben og tunge er synlige

ved vulva. Det er dog vigtigt at monitorere kælvningsforløbet tæt og lægge mærke til om der

sker fremdrift. At manglende monitorering muligvis kunne være en årsag til dystokier og

derved dødfødte kalve kan aflæses af VPA’en, figur 9, hvor der er en signifikant

sammenhæng mellem kælvning i sommerperioden for 1. kalvs køer og fødselskomplikationer.

Det er notorisk at sommerhalvåret er et meget travlt tidspunkt for alle medarbejdere i


27

besætningen, da arbejdet i marken kræver mere opmærksomhed, hvorfor

kælvningsmonitorering ofte nedprioriteres:

Kælv- Køer med Bidrag Sik- Bidrag

Resultat for gruppen (enhed=eh) og ning faktor Knæk- per ker- i % af

faktorer der påvirker resultatet nr. Antal Pct punkt ko hed total

__________________________________ ______ __________ _____ _____________ ______

FØDSELSKOMPLIKATIONER (%) 11=eh1 98=N1 4=eh2 57=N2 10=eh3 86=N3

Kælvning i maj-september 1 37 38 . 15 05* 51*

Figur 9: Udklip fra VPA vedr. risikofaktorer for fødselskomplikationer

For at kunne overvåge kælvningerne bedre anbefaler vi LL at indkøbe og installere et

overvågningskamera, således at han kan overvåge kælvningsafsnittet fra privatboligen. Krogh

(2009) har udviklet udmærkede flowdiagrammer over kælvningsforløbet, og hvornår koen

skal undersøges og der eventuelt skal ydes assistance (Bilag 4.6).

Færre dødfødte betyder at besætningen fremover vil være selvforsynende, således at

kvier/køer ikke behøver at blive indkøbt til besætningen. Det større antal levende kalve vil

koste penge de første 1-2 år i form af foderomkostninger mm, men herefter vil forandringen

bidrage positivt til dækningsbidraget i form af højere ydelse, idet udsætning af flere

lavtydende køer kan praktiseres, da der er nok kælvekvier til at tage deres plads (Ettema 2012,

personlig kommunikation).

Sundhed

Tilbageholdt efterbyrd

Ved gennemgang af litteraturen fremgår det, at man ikke med sikkerhed ved, hvad

tilbageholdt efterbyrd skyldes, men man formoder at tilstanden opstår som følge af fejl i eller

forstyrrelse af processer i fosterhindernes løsning og udstødelse fra koens bør.

Årsagssammenhængene og sygdomsmekanismerne for tilbageholdt efterbyrd er typisk ofte

både komplekse og besætningsspecifikke. Det vil sige, at de mange risikofaktorer for

tilbageholdt efterbyrd påvirker hinanden, således at det er svært at udpege en enkelt årsag til

lidelsen. Eksempler på disse risikofaktorer er kælvningsfeber, fødselskomplikationer,

børinfektion (bl.a. pga. fødselshjælp) tvillingefødsler, vitamin- og mineral mangel og negativ

energibalance (Schmidt 2012, personlig kommunikation).

Der er kun registreret 3 tilfælde af kælvningsfeber, og ifølge DLBR Dyreregistreringen har

ingen af dem haft tilbageholdt efterbyrd, hvorfor vi uden at lave statistiske analyser, kan


28

konkludere, at der ikke er nogen sammenhæng mellem de to lidelser i besætningen. Dette

udelukker dog ikke, at køerne under kælvningen har haft subklinisk kælvningsfeber, da dette

jo ikke opdages og registreres. For at forhindre for lave calcium-niveauer lige efter kælvning

er det vigtigt med en optimal goldkofodring. Dette er yderligere omtalt under goldkoafsnittet.

Man kan ikke beregne prævalensen af tilbageholdt efterbyrd på grund af, at lidelsen altid vil

være afhængig af en kælvning, og dermed ikke kan forekomme på ethvert tidspunkt i

laktationen (modsat fx mastitis). Derfor må man beregne incidens-risikoen i stedet: Incidens-

risikoen er defineret som sandsynligheden at et sygdomsfrit dyr udvikler en sygdom over en

specifik periode:

Irisk, tilbageholdt efterbyrd = æ

æ

= 0,19.

Dvs. at i 2011 var der en risiko på 19 % for at en kælvning medførte en tilbageholdt efterbyrd.

Tallene anvendt i ovenstående ligning er aflæst fra udskriften Nøgletal (2/2/12) og

Sygdomsopgørelse køer (2/2/12).

Det er ikke nyttigt at sammenligne (benchmarke) besætningens forekomst af tilbageholdt

efterbyrd med andre besætninger idet tilstanden registreres forskelligt i de individuelle

besætninger. Man kan derimod sammenligne forekomsten mellem pariteterne i besætningen i

HerdView for at se om der er en tendens (Bilag 4.7). HerdView-graferne viser tydeligt at der

er flere tilfælde af tilbageholdt efterbyrd hos både 1. kalvs køerne og de ældre køer, og at der

ikke findes mange hos 2. kalvs køerne. Da den samme fordeling mellem pariteterne sås for

dødfødte, kunne det tænkes at der var en sammenhæng mellem dødfødte kalve og tilbageholdt

efterbyrd i besætningen. For at udrede om dette er tilfældet, har vi udført en χ2-test vha.

EpiCalc. Analysen viser, at der er en signifikant (p= 0,000162) sammenhæng mellem

dødfødte og tilbageholdt efterbyrd i besætningen, samt at risikoen for at en kælvning

medfører tilbageholdt efterbyrd hvis kalven er dødfødt er 4,7 gange højere end hvis kalven er

levende født (bilag 4.8).

For yderligere at afklare årsagssammenhænge til tilbageholdt efterbyrd i besætningen har vi

udført en logistisk regressions-analyse i SAS for hhv. 1. kalvs og ældre køer, da incidensen af

tilbageholdt efterbyrd jo var størst blandt disse 2 grupper. De forklarende variabler vi har

udvalgt i analysen af 1. kalvskøer er årstid, alder ved første kælvning og huld. Variablen

årstid testes, for at se om der er en sammenhæng mellem incidensen af tilbageholdt efterbyrd

og hvornår på året kælvningsperioden finder sted. Fx kan varmestress medføre en afkortning


29

af drægtighedslængden, hvorved risikoen for at tilbageholdt efterbyrd stiger. Derudover kan

der forekomme variation i foderets ernæringsværdi og vitamin- og mineralindhold alt efter

årstid, således at nogle slæt kan disponere for negativ energibalance og mangel på især Vit. E

og selen, hvilket nedsætter koens immunforsvar og derved øger risikoen for at få tilbageholdt

efterbyrd (Sloth, 2007).

Variablerne alder ved 1. kælvning og huld er valgt for at vurdere om 1. kalvs køerne eventuelt

er for gamle eller fede/magre ved kælvningen, da dette kan medføre kælvningsbesvær og

dermed også tilbageholdt efterbyrd.

Analysen viser ingen signifikans for nogen af variablerne (bilag 4.9), hvorfor disse variabler

ikke udgør betydelige risikofaktorer for tilbageholdt efterbyrd i besætningen.

Tilbageholdt efterbyrd kan udgøre økonomiske tab i form af tabt ydelse og dårligere

reproduktionsresultater. Denne sammenhæng mellem totalydelse ved 305 DEK og

tilbageholdt efterbyrd for de ældre køer, kan ses i den lineære regressionsanalyse, vedlagt som

bilag 4.10. Ud fra analysen ses, at der er en signifikant (P = 0,05) lineær sammenhæng

mellem EKM-total og behandling af tilbageholdt efterbyrd hos de ældre køer. Ydermere kan

vi se, at det er signifikant at de ældre køer som ikke har haft tilbageholdt efterbyrd

(eb_treat, 0) har en total-ydelse der er 1700 kg EKM højere end de køer som har haft

tilbageholdt efterbyrd (eb_treat, 1).

En mulig årsag til, at der forekommer et stort ydelsestab hos køerne der er blevet behandlet

for tilbageholdt efterbyrd, kan være at behandlingsstrategien for lidelsen i besætningen ikke

fungerer optimalt. Tilbageholdt efterbyrd er ifølge udskriften OSR,K –Besætningsdiagnoser

registreret som en besætningsdiagnose , hvorfor LL selv må påbegynde behandlingen.

Behandlingsvejledningen for lidelsen er at ilægge 3 stk. SulfaStreptocillin-stave i børen den

første dag samt administrere 50 ml Penovet parenteralt 1 gang dagligt i 3 dage. Ifølge bilag

4.11, der indeholder data fra DLBR Dyreregistrering, ses det at flere af køerne, der er blevet

behandlet for tilbageholdt efterbyrd efterfølgende har udviklet børbetændelse. Dette kan

skyldes, at koen ikke kun havde tilbageholdt efterbyrd men også børbetændelse, da

behandlingen for tilbageholdt efterbyrd blev igangsat eller at behandlingen ikke har haft

effekt. Penovet indeholder benzylpenicillinprocain som er effektivt overfor Gram-positive

aerobe og anaerobe bakterier, visse Gram-negative bakterier såsom Pasteurella spp,

Fusobacterium og Actinobacillus ssp. og betahæmolyserende streptokokker er også generelt

følsomme (Veterinærmedicinsk industriforening, 2012). Penovet er dog ikke virksomt overfor

coliforme bakterier som findes i store mængder i staldmiljøet, og som menes at kunne


30

forårsage tilbageholdt efterbyrd ved infektion af børen fra miljøet under selve kælvningen

(Sloth, 2007).

Nyere litteratur påpeger at ilægning af børstave ikke er effektivt for at behandle tilbageholdt

efterbyrd og udgør en risiko for at der udvikles resistens overfor produktet. Da der ikke findes

nogen optimal måde at behandle lidelsen på, er det vigtigt at man forsøger at forebygge mod

tilbageholdt efterbyrd (Beagley et al. 2010). I besætningen vil det være relevant at forbedre

kælvningsfaciliteterne og kælvningsprocedurer som før nævnt under dødfødte-afsnittet, da

dette bl.a. vil medføre færre kælvningskomplikationer og dødsfødsler, som jo angiveligt

medvirker til tilbageholdt efterbyrd, jævnfør bilag 4.8.

Metritis

Forekomsten af metritis i NySR-besætninger afspejler en systematisk gennemgang af alle

nykælvere i besætningen. Hver uge foretager besætningsdyrlægen en vaginal eksploration hos

alle køer 5- 20 dage efter kælvning med henblik på vurdering af børflåd samt skedens

kondition efter kælvning. En score på 0-9 angiver graden af børbetændelse. Ud fra

registreringerne kan de såkaldte VPR-plots dannes. I besætningen anses børscore ≥ 5 som

værende behandlingskrævende og er derfor markeret med ko-nr. på metritisplottet. Der er

med overlæg ikke vist plot for 2. kalvs, da der hos denne gruppe kun var 1 enkelt tilfælde af

behandlingskrævende metritis (bilag 4.12).

For 1. kalvs køerne ses der på metritisplottet at der i perioden fra februar 2011 til februar 2012

har været 6 behandlingskrævende metritistilfælde ud af de 35 nykælvere (17 %). Tilfældene

ser ud til at være nogenlunde ens fordelt over året, dog med lidt flere tilfælde i juli 2011 samt

december/januar 2012. Plottet for 3+ køer viser at der de sidste 12 måneder har været 9

behandlingskrævende metritistilfælde ud af 34 nykælvere (26,5 %). Perioden omkring juli

2011, samt december 2012 indeholder hhv. 3 og 2 behandlingskrævende tilfælde, mens resten

af metritterne er mere spredt over året. Da forekomsten af metritis som hovedregel er relateret

til kælvning, anvendes HerdView nu til at illustrere om de forholdsvist mange metritistilfælde

i juli 2011 og december/januar 2012 kunne skyldes et stort antal kælvninger i disse perioder.

Hvis metritistilfælde ligger i en periode med mange kælvninger kan det enten afspejle de flere

kælvninger eller de mere pressede forhold det ofte resulterer i, blandt andet mindre plads i

kælvningsboksen.

HerdView-analysen for henholdsvis 1. kalvs og ældre køer synes ikke at vise nogen klar

sammenhæng mellem antal kælvninger i juli 2011 og metritistilfælde, dog kunne

sammenhængen være til stede i perioden december/januar 2011 (bilag 4.13). I bilag 4.14 er


31

samtlige kælvninger fra alle pariteter i perioden vist. Det ses, at der har været mange

kælvninger i december 2011, hvorfor vi kan konkludere, at de forholdsvist mange metritter

for både 1. kalvs og ældre køer i denne måned kan skyldes det store antal kælvninger.

Metritis (børbetændelse) er en multifaktoriel sygdom, og betydningen af de forskellige

årsager der har størst indflydelse i den enkelte besætning kan variere. Nogle af de mest

almindelig kendte årsager til børbetændelse er kælvningsbesvær (dystokier), tvillingefødsler,

dødfødsler, tilbageholdt efterbyrd og voldsom eller uhygiejnisk fødselshjælp. Dystokier er en

vigtig årsag til infektion af børen, da man ved fødselshjælp for at afhjælpe dystokien fører

bakterier ind i børen. Derudover kan slimhinden i fødselsvejen blive beskadiget, både

børslimhinden i sig selv, men også skeden og børhalsen, som har til opgave at virke som en

sphincter (lukkemuskel) - hvis disse bliver beskadigede kan der opstå aerovagina (luft i

skeden), hvilket øger risikoen for en bakteriel infektion. (Schmidt 2011, personlig

kommunikation). Da kælvning i besætningen foregår i fællesboks, hvor der både er opstaldet

andre højdrægtige køer samt syge dyr, er der en forøget risiko for at børen forurenes med

bakterier fra miljøet.

Dystoki under kælvningen kan forårsage vesvækkelse, der medfører atoni og ringere

involution af børen, hvilket endvidere kan medføre tilbageholdt efterbyrd, der som bekendt

kan prædisponere for metritis (Schmidt 2011, personlig kommunikation).

Da der er registreret en del tilbageholdt efterbyrd i besætningen, undersøges sammenhængen

mellem tilbageholdt efterbyrd og metritis vha. en χ2- test dannet i SAS (bilag 4.15). Da test-

værdien på 29,8 er større end den kritiske værdi (χ2 (1)0,95 =3,84 og p-værdien er under 0,05,

kan vi konkludere at der er en sammenhæng mellem tilbageholdt efterbyrd og metritis i

besætningen. Dette er ikke overraskende, da de to lidelser har mange af de samme

risikofaktorer.

Da tilstedeværelsen af metritis vil nedsætte køernes ydelse i laktationen (Goshen og Shpigel,

2006)), har vi valgt at lave en lineær regressions analyse i SAS for hhv. 1.kalvs og 3+, med

EKMtotal som outcome og med bl.a. metritis som én af variablerne, der kan forventes at have

en effekt på ydelsen Af den lineære regressionsanalyse ses der at der er en signifikant (p =

0,03) lineær sammenhæng mellem EKM-total og behandling af metritis hos 1. kalvs køerne.

(bilag 4.16). Ydermere kan vi se, det er signifikant at 1. kalvs køer som ikke har haft metritis

(met_treat, 0) har en total-ydelse, der er 895 kg EKM højere end de køer som har haft

metritis (met_treat, 1). Dette vidner om at behandlingen af metritis ikke fungerer optimalt,

da køerne ikke yder optimalt i laktationen. Man bør dog huske, at det er muligt at andre


32

lidelser der forekommer samtidigt med børbetændelsen kan kontribuere til ydelsesfaldet,

således at metritten alene ikke er skyld i tabet. Det ses ofte at metritis forekommer sammen

med fx tilbageholdt efterbyrd, ketose og løbedrejning, alle som har en negativ effekt på

ydelsen.

Mulige årsager til at metritisbehandling i besætningen ikke har den optimale effekt kan være

at lidelsen ikke opdages tidligt nok, og at der derfor behandles for sent, at præparatet der

anvendes, ikke virker godt nok mod de patogener der er involveret i metritten eller at der ikke

behandles længe nok eller gives korrekt dosis. Goshen og Shpigel (2006) kom frem til samme

resultat, som vi i den liniære regressionsanalyse, nemlig at klinisk metritis signifikant

nedsætter ydelsen hos 1. kalvskøer, og at behandling af disse køer generelt viser sig at være

ineffektiv. De spekulerer, at selvom metritistilfælde hos primipare og multipare køer ligner

hinanden, er det muligt at ætiologien og patogenesen for de to aldersgrupper er forskellig.

Den lineære regressionsanalyse for de ældre køer viste, at resultaterne ikke var signifikante

(p= 0,27), og vi kan altså ikke på et 95 % konfidensniveau (p= 0,27) konkludere at

totalydelsen v. 305d påvirkes negativt ved tilstedeværelsen af metritis (bilag 4.10) Altså er det

primært hos 1. kalvs køerne, hvor vi oplever behandlingssvigt.

Vi har konstrueret en tabel der er lavet ud fra registreringer i DLBR Dyreregistrering, som

angiver samtlige metritistilfælde i perioden 2.2.2011 til 2.2.2012 (bilag 4.11). Tabellen viser

at langt de fleste tilfælde af metritis bliver behandlet ca. 7 DEK, hvilket må tilskrives at

metritterne opdages ved den vaginale eksploration under nykælverundersøgelserne. Klinisk

metritis forekommer dog generelt 1-10 DEK (Divers og Peek, 2008), hvorfor koen i værste

fald kan have lidt af metritis i omkring en uge før behandling igangsættes. Det er derfor

vigtigt ikke kun at læne sig op ad de ugentlige nykælverundersøgelser for at diagnosticere

metritis, men også holde godt øje med køernes almentilstand og ædelyst i dagene efter

kælvning, og tilkalde dyrlægen hvis koen virker syg, således at den kan behandles hurtigst

muligt. Nykælverne udgør jo generelt en risikogruppe med henblik på udvikling af

sygdomme, da de hurtigt efter kælvningen skal præstere at yde store mængder mælk, så det er

utroligt vigtigt at være meget opmærksomme på, at de kommer godt i gang efter kælvning.

Som før nævnt behandles metritis ved en børscore ≥ 5, der behandles med Penovet i 3 dage,

samt ilægges børstave den første dag i behandlingen. Det ses dog af tabellen, at ikke alle

behandlinger har effekt; efter koen er behandlet 3 dage med Penovet holdes der ”pause” i

behandlingen, hvorefter der opstartes behandling igen. Altså er koen ikke blevet kureret efter


33

behandlingen. Dette ligner det samme mønster som for behandlingen af tilbageholdt efterbyrd

(se tidligere afsnit), hvor flere behandlinger ikke viste sig at være effektive.

For at forhindre denne utilstrækkelige behandling, anbefaler vi, at dyrlægen følger op på koen

på dag 3 eller 4 i behandlingsforløbet, således at hvis koen ikke er blevet rask, kan antibiosen

fortsættes i længere tid eller et nyt præparat kan tages i brug, så infektionen slås helt ned

inden for kortest mulig tid.

Man dyrker generelt ikke væske fra uterus fra individuelle køer med metritis, men dette kan

være indikeret for at bestemme hvilke primære patogener der er involveret i lidelsen i

besætningen, således at man kan vælge den rigtige medicinske behandling. Det vil især være

relevant at udtage børvæske fra 1. kalvskøerne i en periode, da de er den gruppe, der ikke

reagerer på behandlingen.

Da vi har vist at der er en tydelig sammenhæng mellem tilbageholdt efterbyrd og

børbetændelse i besætningen vil de forebyggende tiltag der er anbefalet for at reducere

forekomsten af tilbageholdt efterbyrd også reducere forekomsten af børbetændelse.

Mobilisering

I tiden efter kælvning øges mælkeydelsen hurtigere end foderoptagelsen og for at kompensere

for det forøgede energibehov mobiliserer

koen sine egne kropsreserver. Mobiliseringen

kan blandt andet ses ud fra et voldsomt fald i

mælkens fedtprocent efter kælvning

(Enevoldsen, 2011). Ud fra VPR plot for hhv.

1. kalvs, 2. kalvs og ældre køer kan

udviklingen i mælkens fedtprocent vurderes

gennem laktationen. Den fede røde linje er

gennemsnittet for alle køer i perioden. De grønne og

blå linjer er fedtprocenten for den enkelte ko, mens

de stiplede linjer er rullende gennemsnit for fedtprocenten hhv. 10 (lilla), 60 (rød) og 305

(sort) DEK. I besætningen udløser en keto-score på 3 eller derover en behandling i form af

binyrebarkhormon. Ved keto-score 2 anbefaler DD, at LL giver propylenglycol.

I bilag 4.17 ses det af gennemsnittet, at alle 3 pariteter oplever et stort fald i fedtprocenten fra

tidlig laktation og frem til tidspunkt for topydelse. Faldet er især tydeligt hos de ældre køer se

figur 10, hvilket er en generel tendens, da ældre køer mobiliserer mere fedt end de øvrige

Figur 10: Udskrift af VPR-plots over

fedtpprocenten for 3.+ kalves køer.


34

yngre pariteter. Hos alle pariteter ses der en stor variation af fedtprocenten på især det

rullende gennemsnit 10 DEK. Som tommelfingerregel vil fald i fedtprocenten på mere end én

procentenhed af gennemsnittet medføre negativ energibalance og kan relateres til et generelt

ketoseproblem i besætningen (Enevoldsen, 2011).

Den store mobilisering hos køerne ser dog ikke ud til at give store problemer med ketose i

besætningen ifølge udskriften Sygdomsopgørelse køer pr. 2.2.2012, hvor der er registret 7

behandlede tilfælde af ketose i løbet af de sidste 12 måneder. VPR-plots viser ligeledes en lav

forekomst af ketose i besætningen (Bilag 4.18).

En anden metode til at vurdere om der forekommer negativ energibalance (ketose) i

besætningen er ved at sammenholde fedtprocenten med proteinprocenten i mælken: hos køer i

negativ energibalance vil fedtprocenten stige samtidig med at proteinprocenten i mælken

falder. Mogens Krogh har udviklet en XmR-chart der viser udviklingen i fedt:protein-ratioen

(FPR) i mælken fra 5-28 DEK over en 2-årrig periode. De solide linjer er gennemsnittet, mens

de stiplede linjer angiver alarmgrænser. Observationer der overskrider den øverste

alarmgrænse vidner om ketose, mens overskridning af den nederste alarmgrænse vidner om

vom acidose i perioden. Den ”normale” FPR er angivet på grafen som ca. 1,4 for 1. kalvs og

ca. 1,5 for 2. kalvs og ældre køer. Der ses på graferne at ingen af pariteterne har et tydeligt

problem med hverken ketose eller acidose (bilag 4.19).

5. Malkekøer

Opstaldning og management

Malkekøerne er opstaldet i et løsdriftstaldsystem med sengebåse med madrasser. Der strøs

med snittet halm ved hver malkning, efter der er blevet skrabet ned fra sengene. Gulvet er

spaltegulv, der er blevet rillet.

Malkestalden er placeret i den ene ende af stalden, nærmest indgangen, og er en dobbelt 8

sildebensmalkestald, uden kraftfodertildeling. Ved returgangen er placeret en klovvasker, som

bruges i forbindelse med hver malkning. Klovvaskeren består af dyser der spuler klovene med

vand, og vandet skiftes en gang dagligt. 2 gange ugentligt bliver der sat et klovbad op efter

klovvaskeren, med kobbersulfat (blåsten) opløst i vand. LL er klar over, at det ikke er lovligt

at bruge til klovbad (pr. 1. september 2006), men mener ikke, at der er findes lige så gode

alternativer. Han har det derfor registreret til fjernelse af mos på tagene.

Der er i alt 3 tværgange i stalden. Den første tværgang er placeret foran malkestalden, målt til

3,17 meter i bredden og har rillet spaltegulv. Den midterste tværgang er 3,15 meter bred, har


35

fast rillet gulv, samt både drikkekar og kobørste. Den sidste tværgang er placeret for enden af

stalden, måler 3,7 meter, har fast rillet gulv, og har ligeledes både kobørste og drikkekar. Lige

efter returgangen og klovvaskeren er der placeret et drikkekar, hvilket kan forårsage

kødannelse i returgangen, hvis de ikke kan komme til at passere køer, der står og drikker.

Tværgangene findes på besøgsdagen d. 20. februar 2012, relativt rene, og det samme gør

samtlige drikkekar hos køerne. Der er gardiner i de lakterende køers side af stalden, samt 3

ventilatorer installeret i kostalden over hver tværgang.

Der er ingen holdinddeling af de lakterende køer, og kælvekvier flyttes over til malkekøerne

1-2 uger før forventet kælvning, for at blive tilpasset til systemet (senge, malkestald, foder,

mm.).

Der blandes og udfodres to gange dagligt med TMR1, da mixervognen ikke har kapacitet til at

kunne blande det hele på én gang. Derfor blandes der om morgenen, hvor gammelt foder

fjernes fra foderbordet inden den nye udfodring. Der skubbes foder ind 2-3 gange, inden der

så igen fodres ud til eftermiddag, hvorefter der skubbes ind 2 gange mere.

Der er ingen kraftfodertildeling, og køerne kommer ikke på græs.

Køerne malkes to gange dagligt; kl. 4.30 og igen kl. 16, og det tager ca. 2 timer at malke. Det

er primært M der malker, bortset fra hver anden weekend, hvor LL selv malker.

Køer med højt celletal malkes fra til kalvene. Ved køer der ikke skal malkes med i tanken,

bruges de samme malkesæt, der bliver bare skiftet slanger, dvs. der er ikke et separat

malkesæt til disse, og det vaskes ikke inden påsætning på den næste.

Mælken leveres til Arla, og der afhentes hver anden dag, hvor der foruden mælkeafvejning

også kommer en mælkeanalyse.

Inseminøren kommer fast hver mandag og drægtighedsundersøger køer, og derudover til

insemineringer når LL ringer.

Indtil august 2011 kom klovbeskæreren 3 gange årligt, men nu er LL begyndt på at

klovbeskære køerne selv, hvilket han gør i samarbejde med sin bror, J. Her tager de gerne

mindre hold på 18-20 stykker ad gangen. På denne måde kommer de godt igennem alle

køerne, ved hjælp af et skema, som DD har lavet til dem, og bestræber at få dem i klovboks

lige før goldning, ca. 70 DEK, og igen 180 DEK.

I malkekøernes staldafsnit er der 111 ædepladser, hvoraf de 108 er fangegitterpladser.

Der er 139 sengebåse af varierende størrelse, som er opmålt efter illustrationerne i bilag 5.1.

Ved opmåling af sengebåsene i stalden, ses det, at der er forskellige størrelser på sengene,


36

men at ingen af dem følger de danske anbefalinger (Anonym 2010). Efter opmåling af

sengene i stalden, vurderes det, at samtlige senge både er for korte, for smalle og for lave

(Bilag 5.2).

Placering af og formål med nakkebommen har tidligere været misforstået, hvor man var af

den overbevisning, at den skulle sørge for at køerne ikke kom for langt frem i sengene og

dermed gødede i sengene. Men det er ikke nakkebommen, der skal styre dette, men derimod

brystbommen. Er nakkebommen placeret for langt bagud i sengebåsen, kan det forårsage, at

køerne har svært ved at lægge sig, og ikke har lyst til det, af frygt for om de kan komme ud

igen (Børsting 2012, personlig kommunikation). Nakkebommen skal kun bruges som

tværplanke til at holde bøjlerne sammen.

For at holde den bedst mulige hygiejne i sengebåsene især ved yverlejet, skal man

selvfølgelig være opmærksom på, at køerne ikke kravler for langt frem i en sengebås, hvilket

kan justeres ved hjælp af brystbommens placering. Dog skal man ligeledes være opmærksom

på, at man ikke gør sengen for kort, da køerne så vil lægge sig skråt, og dermed gøde ind i

nabo-sengebåsen, samt eventuelt forhindre at nabo-sengebåsen kan bruges af en anden ko.

Generelt er sengene i stalden for små, både længde, højde og bredde. Dette kan i høj grad

påvirke køerne, hvor det resulterer i at de ikke vil lægge sig, da de ved, at der er trængt og at

de vil få svært ved at komme op igen. Det er vigtigt med et godt leje til malkekøer, da vi

ønsker, at de hurtigst muligt lægger sig hen efter malkning og efterfølgende foderindtag, da

blodtilførslen til yveret er større når de ligger ned, samt de bruger minimalt energi på andet

end at producere mælk. For lang tid stående resulterer oftest også i en øget belastning af

klovene. Derfor skal sengene være gode og indbydende til køerne, både hvad angår størrelse,

hygiejne og strøelse.

Sengene i malkekvægsstalden hos LL er ikke længere tidssvarende for SDM køernes

størrelser, men først pr. 1. juli 2029 bliver de nuværende anbefalinger til lovkrav, for

besætninger etableret før d. 1. juli 2010 og dermed LLs (BEK nr. 756 af 23. juni 2010).

Ydelse

LL’s mål for mælkeproduktionen er på 9.500 kg EKM pr. ko, hvilket han næsten opnår med

9.307 kg jævnfør Nøgletal pr. 6.3.2012. Både 1. kalvs og øvrige opnår målet for ydelse, men

både fedt og protein procent er lidt for lavt i forhold til målet. Mælkens sammensætning

gennemgås yderligere længere nede i afsnittet ”yversundhed og mælkekvalitet” under

sundhed.


37

Vi vil nu se på, om køerne har et større ydelsespotentiale, end nudriften, hvorfor

ydelsestallene gennemgås ved hjælp af VPR og VPA.

Ved VPR-plot kigger vi på laktationskurverne, som er delt op efter laktation (1., 2. og 3.+

kalvs) (bilag 5.3). Plottet er lavet over en periode på 2 år, fra august 2009 til september 2011

og aflæsningerne på disse er skøn.

På laktationskurven for 1. kalvskøerne ses en ydelsesstigning frem til 60 DEK, de starter

omkring 25 kg EKM og stiger til 27 kg EKM, og ender i gennemsnit på 23 kg EKM på 305

DEK.

Hos 2. kalvskøerne, figur 11 ses derimod ikke en

ydelsesstigning frem mod 60 DEK. De starter

omkring 36,5 kg EKM, og falder til ca. 35 kg EKM

ved 60 DEK, og yderligere til 25 kg EKM ved 305

DEK.

3.+ kalvskøerne starter på ca. 36,5 kg EKM og har

så en ydelsesstigning til 38 kg EKM ved 60 DEK,

hvorefter de så har et fald til 305 DEK, hvor de ender

på ca. 22,5 kg EKM.

Hos 2. kalvskøerne er der et fald i laktationskurven fra kælvning frem mod 60 DEK. Men

VPR-plots’ne er lavet ud fra energikorrigeret mælk og ikke på ydelsen, hvorfor det er vigtigt

at huske, at køerne ofte har en fedtmobilisering i de første 60 DEK, hvorfor mælkens

sammensætning vil være lidt anderledes. Så fordi 2. kalvskøerne falder lidt i laktationskurven

fra kælvning til 60 DEK, er det ikke ensbetydende med at de falder i ydelse. Det er dog vigtigt

at se på hældningen af kurven, og at den ikke er meget stejl i den første del af

laktationskurven (eks. mere stejl end fra 60 DEK til 305 DEK).

VPR giver et visuelt billede af situationen og et overblik, men for at være mere konkrete vil vi

se nærmere på de aktuelle tal ved hjælp af VPA.

Ved at benytte VPA ser vi, at hvad angår topydelse ligger 1. kalvskøerne på niveau med 25 %

kvartilsgrænsen for de 25 % dårligste besætninger (angivet som Lav i VPA), figur 12, 2.

kalvskøerne ligger i den gode ende, mens 3.+ kalvskøerne ligger lige midt imellem. Der ser

derfor ud til at være noget at hente på topydelsen for især 1. kalvskøerne.

Figur 11: Udskrift af VPR-plot af EKM

for 2. kalvs køer.


38

Figur 12: Udklip fra VPA af ydelsen i forskellige perioder af laktationen for hver paritet.

Persistensen (ydelsesfald) på

laktationskurverne udregnes ved at

bruge tallene fra VPA (figur 12).

EKMtop relativ angiver topydelsen i

procent i forhold til ældre køer (3.+). Normen

foreskriver, at 1. kalvskøer bør give 75 % i forhold til 3. + kalvskøer, mens 2. kalvskøer bør

give 93 % (Enevoldsen 2012, personlig kommunikation).

I besætningen er 1. kalvskøerne næsten oppe på de 75 % af 3.+ kalvs køernes topydelse, mens

2. kalvs køer giver det samme som 3.+. Det vil sige, umiddelbart yder 2. kalvskøerne relativt

meget.

For at vurdere sammenhængen mellem grupperne, og hvilke grupper, der giver ”for meget”

og hvilke grupper der giver ”for lidt”, bruges 2. kalvskøerne som en ”intern

referencepopulation”, under det argument, at 2. kalvskøer er den kogruppe, der burde fungere

bedst (Enevoldsen 2011, personlig kommunikation), sammenholdt med oplysningerne fra

VPA, hvor vi jo så at 2.kalvskøerne var den gruppe der lå bedst ved topydelsen. I så fald

burde 1. kalvskøers topydelse være 100*75/93 % = 81 % af 2. kalvskøers topydelse. For

besætningen er tallet: 100*27/37 % = 73 % og dermed for lav. De ældre køer burde have en

topydelse på: 100*37/93 % = knap 40 kg EKM, hvor realiteten er 37 kg.

Så med udgangspunkt i, at 2. kalvskøerne fungerer godt, yder både 1. og 3.+ kalvskøerne for

lidt.

Den ønskede ydelse ville se ud som figur

14. De tre laktationsgrupper ender cirka

samme sted på 305 DEK, men ved at kigge i VPA’en

ser vi, at de ligger lavt i ”kg EKM 305 DEK”. 1. kalvs og ældre køer ligger nær den lave

percentil, mens 2. kalvskøerne ligger lige midt i mellem de to percentiler.

Opnåede køerne den relative EKMtop, som normerne foreskriver, hvor 1. kalvskøerne yder

75 % af hvad 3.+ kalvskøerne gør, og 2.

kalvskøerne 93 % af 3.+ kalvskøerne,

ville det betyde et dækningsbidrag på

+1.133 kr. pr. årsko i forhold til nudriften udregnet vha.

1. kalvs 2. kalvs 3.+ kalvs

Topydelse EKM 27 37 37

Slutydelse (305dek)

EKM

24 24 23

Ydelsesfald i % 11 35 38

EKMtop relativ 73 100 100

1. kalvs 2. kalvs 3.+ kalvs

Topydelse EKM 30 37 40

EKMtop relativ 75 93 100

Nudrift Scenarie Forskel

DB pr. år kr. 1.535.347 kr. 1.703.472 kr. 168.125

DB pr. årsko kr. 10.380 kr. 11.513 kr. 1.133

DB pr. kg EKM kr. 1,12 kr. 1,17 kr. 0,05

Figur 13: Persistens

Figur 14: Potentiel ydelse

Figur 15: SimHerd udregning. DB ved

EKMtop som normer.


39

Figur 16: Figur fra artiklen: ”Hvad nu hvis

tankcelletallet falder med 100.000?” J.Ettema 2010

SimHerd, figur 15.

Ved at bruge SimHerd har vi kigget nærmere på de økonomiske konsekvenser for den knap så

gode ydelses persistens. Vi har kigget på, hvad det vil betyde for LL, hvis persistensen blev

hævet til landsgennemsnittet (henholdsvis 13,6 %, 30,6 % og 36,5 % for 1., 2. og 3.+

kalvskøer). Resultatet blev, at ydelsen ville stige med knap 300 kg EKM pr. årsko, og

dækningsbidraget ville stige med 594 kr. pr. årsko (Bilag

5.4).

For at opnå en mere flad laktationskurve, er det først og

fremmest vigtigt, at køerne har adgang til foderet og god

plads ved foderbordet, og ikke skal konkurrere her. Som vi

ser det, kan det til tider blive et problem med de kun

111 ædepladser, sammenholdt med at der flere gange

om ugen er låst fangegitter i et par timer, som så gør, at

de resterende køer ikke kan komme til foderet i denne tid. Det er vigtigt med hyppig

udfodring og indfejning af foderet for at der hele tiden er godt foder tilgængeligt for køerne.

Udover fodringsdelen er det muligt at opnå fladere laktationskurver ved at sænke celletallet

(forhøjet celletal er udtryk for subklinisk mastitis) samt forekomst af klov- og lemmelidelser,

som begge medfører nedsat ydelse (Enevoldsen 2012, personlig kommunikation).

Vi har brugt SimHerd til at beregne, hvad den økonomiske betydning ville være, hvis

celletallet sænkes (Bilag 5.5). Udregningerne er lavet med hjælp fra artiklen ”Hvad nu hvis

tankcelletallet falder med 100.000?” (Ettema 2010). Vi satte celletallet ned med 0,5 point.

Ligeledes vil ydelsen, jævnfør artiklen, stige. På figur 16 aflæste vi reduktion i daglig ydelse

(kg EKM) ved en reduktion på 100.000 i celletal. Vi fandt at den for 1. kalvskøer (blå linie)

var en forskel på 0,5 kg EKM og for de ældre køer (rød linie) var den på 0,7 kg EKM.

Sundhed

De primære sundhedsproblemer i besætningen er yverlidelser, reproduktionslidelser og klov-

/lemmelidelser. Disse vil blive behandlet enkeltvis i rapporten. Derudover vil vi kort komme

ind på fordøjelse- og stofskiftelidelser, samt subakut vomacidose (SARA), paratuberkulose og

huldstyring.

Fordøjelse og stofskiftelidelser

Ved gennemgang af besætningen og dertilhørende nøgletal fremgår det, at det ikke er

fordøjelses- og stofskiftelidelser, besætningen har de store problemer med, se nykælver-


40

afsnittet.

Subakut ruminal acidose – SARA

Sur vom er blevet konstateret i besætningen på baggrund af de kliniske registreringer, der er

gjort i forbindelse med klovbeskæring igennem de sidste år. Sur vom også kaldet for subakut

vomacidose, SARA, er en tilstand, der optræder i forbindelse med fodringsskiftet fra før

kælvning til efter kælvning, hvor der fodres med en meget stivelsesholdig og strukturfattig

foderration, hvor tyggetidsindekset er lavt. Sandsynligheden for forekomst af sur vom er

derfor størst hos køer op til 1 måned efter kælvning i forhold til dem, der er længere fra

kælvning. Definitionen på SARA er når vommens pH er under 6 og vommotorikken er svag

eller ophørt. De kliniske symptomer er karakteriseret ved fodervægring, svag eller ophørt

vommotirik samt udskillelse af sur urin (pH < 7) og diarre. Den akutte tilstand ses ofte ved

nedsat foderoptagelse, hvorefter den betragtes som kronisk når mælkeydelsen falder. Udover

nedsat mælkeydelse, vil der i den kroniske tilstand også forekomme nedsat fedtindhold i

mælken, nedsat foderoptagelse, nedsat drøvtygning samt laminitis (Strudsholm et al. 2003).

SARA konstateres typisk først ved slagtefund i forbindelse med slagtning eller efter besøg af

klovbeskærer, hvor der laves klovregistreringer. Slagtefund der indikerer SARA er

leverbylder, forandringer af vomslimhinden og vompapillerne pga. syrebelastningen samt

tegn på laminitis i klovvæggen (Strudsholm et al. 2003). I besætningen er der ifølge

slagtefundene over de sidste 2 år (Slagtefund, Hundyr – 2 år, DLBR Dyreregistrering, d.

07.05.12), ikke registreret leverbylder eller mavesår. Den eneste argumentation for at SARA

skulle have været et problem hos LL er registreringen ved klovbeskæringen, hvor mange af

lidelserne kan relateres til SARA, hvilket står nævnt under klovlidelser i sundhedsafsnittet

under malkekøer. Men man skal huske, at det lige så vel kan være staldens gulvarealer samt

den forkortede liggetid og nedsat ko-komfort i stalden, der kan være årsagen til klovproblem-

erne, som det kan være fodringen.

Yversundhed og mælkekvalitet

For at opnå den bedst mulige mælkekvalitet, og dermed økonomi, er der flere vigtige faktorer

at tage højde for.

Sørg for at sengene altid er velstrøet, således køerne holdes rene. På denne måde holder man

mange bakterier væk. Man kan hygiejnescore køerne fra 1 til 4, hvor 4 er meget beskidt på

både yver, ben og hale (bilag 5.6). En undersøgelse viser, at hvis andelen af hygiejnescorer 3

og 4 stiger fra 5 % af besætningen til 30 % af besætningen, kan andelen af nyinfektioner i

laktationen fordobles fra 10 til 20 %. Man bør som tommelfingerregel ikke have mere end 15


41

% af køerne med hygiejnescore 3-4. Ligeledes bør der ikke være mere end max. 10 % med

gødningsforurening på patterne (Dansk Landbrugsrådgivning 2003).

Viser det sig, at flere af køerne er mere beskidte end ønsket, kan det skyldes flere ting. Det er

som nævnt vigtigt at holde sengene rene og tørre, så ikke yveret tilsmudses her. Det indebærer

at man skraber sengene mindst 2 gange dagligt, strøer dem med min. 500 gram strøelse pr.

bås dagligt, samt holder gangarealerne rene. Holdes gangarealerne ikke tilstrækkeligt rene,

bliver benene beskidte, og slæber dermed forureningen med op i sengene og kontaminerer

yveret.

Ved observation af malkning d. 12. marts 2012, findes køernes yvere generelt meget rene med

scorer på primært 1 og 2. Dog findes flere af de yngre (1. kalvs) køer meget beskidte på både

krop, ben, hale og ikke mindst yver – score 4. Det tyder på, at de ligger på spalterne, som kan

være konsekvens af opstaldningsformen hos kvierne, og at de så ikke har ændret vanen.

Forberedelse af yveret i form af aftørring og udmalkning er vigtigt inden påsætning af

malkemaskine – ikke kun i forhold til at minimere bakterier i mælken, men også med henblik

på at stimulere koen til mælkenedlægning. Den optimale tid fra forberedelse af yveret til

påsætning af malkemaskinen er 30-90 sekunder. Det er derfor vigtigt at få oparbejdet en

rutine, hvor man forbereder 3-4 køer ad gangen, inden man så går tilbage og sætter

maskinerne på. På denne måde undgår man tomgangsmalkning, som er dårligt for

yversundheden, samt opnår en hurtigere malkning. Ved besøg d. 12. marts 2012, sås det, at

der ved klargøring forberedes 5 køer ad gangen inden Marius går tilbage og sætter maskine

på, dette blev målt til at tage cirka 1½ minut. Ved påsætning af malkemaskiner er der meget

luftindslip, og der gøres ikke noget for at minimere dette i proceduren. Luftindslip bør i så

vidt muligt omfang undgås. Ved luftindslip falder det samlede vakuum for hele

malkeanlægget, så det vil påvirke alle igangværende malkninger. Derudover kan luftindslip,

når man sætter pattekopperne på, forårsage at noget af den mælk, der har stået tilbage i

maskinen fra den forrige ko, sprøjter op på patterne og potentielt kontaminerer disse.

Med henblik på hygiejnen, anbefales det at bruge kogevaskede og centrifugerede

bomuldsklude, min. én klud pr. ko, og at vende kluden, således at der bruges et rent hjørne til

hver pat. Vær især grundig omkring pattespidsen. Det anbefales, at der bruges min. 20

sekunder på aftørring.

Efter aftørring skal der malkes for. Dette skal gøres både for at kontrollere mælken for

forandringer, men også fordi, den første mælk indeholder flest bakterier. Det er her vigtigt, at

man har den korrekte malketeknik, så man får lukket godt af ved pattebasis, så man ikke


42

risikerer, at bakterierne presses op i yveret.

Efter aftørring fandtes en del køer med beskidt pattespids. Det lader til at aftørringen ikke er

grundig nok, og især ikke ved pattespidsen, hvor der hos flere køer fortsat sad decideret skidt.

Flere gange var det problematisk med flere køer i samme hold, der skulle malkes fra i spand.

Dette er selvfølgelig svært at undgå, men er med til at forlænge malketiden, og forlænge tiden

i malkestalden for dét hold. Når man klargør flere køer ad gangen, er det vigtigt, at man tager

højde for eventuelle spand-malkere i samme række, således at de ikke klargøres, såfremt der

ikke kan sættes maskine på inden for 2 minutter. Det vil sige, hvis der er flere køer i en række,

end de to spandmalkere kan følge med til, bør disse køer ikke forberedes, førend 1 minuts tid

inden maskinen er klar til at sættes på. Især for højtydende køer kan det give problemer med

at få dem malket rent, hvis maskinen først sættes på efter 2 minutter efter forberedelsen.

Yveret bliver også spændt og der kommer mælkeløb, hvilket kan resultere i, at koen reagerer

ved at sparke lidt op under yveret og på den måde kontaminerer det igen.

For at opnå den bedste malkning, er det vigtigt at malkemaskinen hænger lige ned fra

patterne, og at maskinen hænger parallelt med yveret. Dette kan opnås ved hjælp af en ”arm”,

hvor malkemaskinens slanger kan sættes fast på, og støtte maskinen til den korrekte holdning.

Hænger maskinen skævt, kan det medføre uens sug, dårlig pattetilslutning, pattekopslubren,

patteskader og ufuldstændig malkning.

Det er vigtigt at instruere den malkende i vigtigheden i korrektion af malkemaskine, samt at

undgå luftindslip og pattekopslubren, som bør rettes med det samme.

Inden køerne forlader malkestalden anvendes der pattespray. For at opnå den optimale effekt

af pattesprayen, er det vigtigt at spraye korrekt. Det vil sige godt ind under yveret og spraye

direkte op på hver pat.

Ved besøg d. 12. marts 2012, blev der desuden observeret, at køerne står op meget længe, når

de samles til malkning kl. 15, hvor malkningen først begynder kl. 16. Efter malkningen står

køerne i låste fangegittere i forbindelse med udfodring samt mærkning af dyr til undersøgelse

næste dag, frem til kl. 18. Det positive ved dette er, at kun få dyr kan gå hen og lægge sig

efter malkningen, hvor pattekanalen endnu er åben, men det er samtidig meget hårdt for ben

og klove at stå så længe på det hårde underlag. Der er desuden ikke plads til alle køerne i

fangegitrene efter malkning, så de sidste køer kan blive nødt til at vente længe på fodring, fra

de samler køerne kl. 15 til de er malket kl. 18, og fangegitrene så løsnes igen yderligere en

time efter. Køerne skal gerne stå mindst muligt, og altså kun i forbindelse med malkning og


43

foderoptag. Når dyrene samles til malkning, åbnes der op til malkestalden, således at de første

to hold kan gå ind og stille sig klar. Det har den ulempe, at de står i malkestalden op imod 45

min. inden malkningen begynder, hvilket medfører at de bliver urolige, samt begynder at gøde

i malkestalden. Køerne skal gerne opholde sig så kort tid i malkestalden som muligt, da de

ved at gøde, udgør en stor forureningsrisiko.

For at vurdere malkningen i besætningen kan man anvende lactocord. Nedenstående

teoretiske figurer viser forskellen i mælkeflow over tid mellem en mangelfuld og/eller for kort

forberedelse samt en korrekt forberedelse målt ved Lactocorder.

I figuren til venstre ses en bifasisk kurve, hvor mælkecisternen tømmes ved den første top,

mens den egentlige mælknedlægning først kommer efter godt 2 minutter. Slutfasen er

ligeledes meget uregelmæssig, og tager i alt knap 2 minutter. Den samlede tid, hvor

malkesættet er på er ca. 6½ minut, mens den egentlige malkning kun er på omkring 3

minutter. Dette resulterer i knap 4 minutters tommalkning, som er skadeligt for yveret og

prædisponerer for infektioner og altså højere celletal.

Ser man derimod på figuren til højre, ses en stejl kurve i starten og altså en mælkenedlægning

allerede indenfor 30 sekunder efter påsætning af malkemaskinen. Det maksimale mælkeflow

(plateau fase) opnås hurtigt og holdes godt frem til den afsluttende fase, som også hurtigt

afsluttes (stejl kurve). Denne malkning tager kun lige godt 4 minutter, og tommalkning er

undgået.

I Lactocorder målingerne i DDs rapport fra LL december 2010 (bilag 5.7), ser man tydeligt

tomgangsmalkning især i slutfaserne. Det tyder på, at maskinerne tages af for sent (<0,2

kg/min.). Anbefalingerne lyder på aftagning ved flow på max. 0,4 kg/min (Rasmussen 2004).

Både ud fra Lactocordmålinger foretaget d. 22. december 2010 i besætningen, samt fra

Figur 17: Lactocorder fra

http://canadianveterinarians.net/SpeakerNotes2011/H

TML/bovine/bovine_roy_03_milking.html


44

observationer d. 12. marts 2012, hvor køerne stod meget uroligt til sidst i malkefasen, det

sidste minut, inden maskinaftagning, tyder det på, at den automatiske aftagning af

malkemaskinerne sker for sent. Tommalkning irriterer både ko og yver, og øger risikoen for

mastitis, grundet bakterieinvasion som følge af trykgradienten der ændres, når tommalkning

indtræffer.

Yversundhed og mælkens kvalitet er vigtig, hvilket også viser sig på mejeriafregningen. Her

klassificeres mælken blandt andet efter indhold af celler, som fortæller noget om

yversundheden.

På leverancerne i 2011 (oplyst pr. mail d. 7. marts 2012 fra Niels Ole Nielsen, Dansk Kvæg)

var størsteparten i klasse 1E, mens kun 20 % var i den bedste klassificering (1S) med 2 %

tillæg. I skema ses en udregning for ”mistet indtægt”, hvor der er regnet på, hvor meget mere

afregningen ville give, såfremt alle leveringer var i klasse 1S.

klasse celler leveringer kg mælk pris/kg tillæg/

fradrag

Indtægt (kr.) Kr. mistet

indtægt

1S < 200.000 36 224.739 2 % 591.064

1E 201.000-300.000 129 813.911 1 % 2.140.586 21.406

1B 301.000-400.000 14 91.367 0 % 240.295 4.806

2 401.000-500.000 1 6.229 -4 % 16.382 983

3 >500.000 0 -10 % 0

total 180 1.136.246 2,63 2.988.327 27.195

På kvalitetsafregningen, kunne man i 2011 have hentet godt og vel 27.000 kr., alene ved at

komme under de 200.000 celler/ml.

Der er en sammenhæng mellem celletal og ydelse, jo højere celletal desto lavere ydelse

(Hagnestam-Nielsen et al., 2009). I VPA’en er der estimeret, hvor meget ydelse der er at

hente ved reduceret celletal. Der er defineret 3 grupper vedrørende celletal, og den estimeret

ydelsesforskel er angivet for hvert trin mellem grupperne. Det vil sige fra gruppe 2 (>300.000

celler/ml) til gruppe 1 (100.000-299.000 celler/ml) til gruppe 0 (<99.000 celler/ml) er to trin.

I figur 19 ses det, at der er signifikant sammenhæng mellem forhøjet celletal og nedsat

mælkeydelse hos 2. kalvskøerne.




__________________________________ ______ __________ _____ _____________ ______

EKM-TOTAL (kg per 305 dage) 8074=eh1 101=N1 9825=eh2 98=N2 9952=eh3 92=N3

Celletal i laktation 1 . . 100 -193 23? -1?

2 . . 100 -465 01* -1+

3 . . 100 40 88 0

Figur 18: ”mistet” indtægt i forhold til mælkeklassificering


45

Figur 19: Udklip fra VPA om sammenhæng mellem forhøjet celletal og mælkeydelse

Helt konkret er der estimeret et tab på 465 kg EKM mellem henholdsvis gruppe 0 og 1, samt

1 og 2, med en p-værdi på 0,01. Ved to andre laktationsgrupper er der ikke signifikans

sammenhæng.

Det vil sige, at kunne man sænke celletallet i denne gruppe, ville der være 2*465 kg at hente i

ydelsen pr. ko. Alt dette er dog uden at tage hensyn til omkostningerne ved en øget ydelse,

men udelukkende for at se på deres ydelsespotentiale i forhold til det nuværende celletal.

Ifølge Nøgletal pr. 06.03.12 er besætningens geometriske gennemsnit for celletal på 250.000

celler/ml. Kigger vi på tallene i VPA (Bilag 5.8), ser vi at celletal hos 1. kalvskøerne er

acceptabelt såvel tidligt som sent i laktationen, hvorimod de ældre køer ligger noget højt i

tidlig laktation (9-61 DEK). Begge grupper ligger over gennemsnit for de 25 % besætninger

med højest celletal i tidlig laktation, men falder så til slutlaktationen. Det betyder dog ikke

nødvendigvis, at køerne bliver behandlet og dermed får lavere celletal. Der er et par fejlkilder

i tallene, som bunder i, at det ikke nødvendigvis er den samme gruppe fra tidlig laktation, der

når til senlaktationen. Flere køer udsættes og mistes igennem laktationen, især ved de ældre.

Nogle af dem udsættes eventuelt decideret grundet for højt celletal, eller en enkelt kirtel kan

goldes.

Det er vigtigt at lave en behandlingsstrategi for yverbetændelse og forhøjet celletal. Kronisk

inficerede dyr med forhøjet celletalsværdi gennem længere tid, er nytteløse at behandle videre

på. Det er vigtigt at vælge de nyinficerede til behandling. Dette vil blive bearbejdet yderligere

under Goldkoafsnittet.

Celletal bruges som screening af yversundheden. Når man ser på nøgletallene, ser det

umiddelbart ud til, at der er en god yversundhed med kun 65 registreret yverbetændelser, mod

normen på 86 (Nøgletal pr. 06/03/12). Men man skal selvfølgelig være varsom med

tolkningen af sådanne tal, da der er flere faldgruber. Det er vigtigt at kende til

behandlingsstrategien, hvornår behandles hvilke dyr, og er det på baggrund af synlige

mælkeforandringer, eller er det på baggrund af CT-værdier fra ydelseskontrollen? Ligesom

effekten af behandlingerne også kan afspejle, om man behandler korrekt og i tide.

Vi har derfor valgt at bruge HerdView til at kigge nærmere på yverlidelser i relation til tid

efter kælvning, kronisk celletal i relation til yverlidelser, samt til sidst yverlidelse i relation til

akut forhøjet celletal.

HerdView analyse af yverlidelser i relation til tid efter kælvning, samt kronisk celletal i

relation til yverlidelser, delt op efter paritet kan ses i Bilag 5.9. Yverlidelse registreres ved en


46

yverbehandling, mens behandlingseffekten tolkes ud fra hvor mange, der har kronisk celletal

efter en yverlidelse.

Hos 1. kalvskøerne ses det på grafen, at ca. 7 % (aflæst) får en yverlidelse igennem

laktationen, hvoraf halvdelen forekommer helt i begyndelsen af laktationen, mens den anden

halvdel først kommer lidt over halvvejs i laktationen. Her skal man dog være opmærksom på,

at det sagtens kan være de samme køer, der inficeres på ny. Ca. 30 % af de behandlede dyr får

kronisk celletal efter en yverlidelse, hvilket giver en behandlingseffekt på ca. 70 % på

yverlidelser hos 1. kalvskøer. Dette er jævnfør dialog med DD tilfredsstillende, men må for

denne gruppe køer ikke blive lavere. Men med kun ca. 7 % af 1. kalvs køerne med

yverlidelse, vejer hver enkelt dyr tungt procentmæssigt i behandlingseffekten.

Hos 2. kalvs køerne er det ca. 18 % der får en yverlidelse, hvor en mindre gruppe forekommer

indenfor de første 7 uger af laktationen, mens de øvrige kommer samtidig ca. ved uge 24 EK.

Hvad det er der gør, at der kommer en gruppe af behandlinger her, kan vi ikke gennemskue,

da det ikke falder sammen med goldning eller lignende. Derudover mener vi ikke, at det kan

være en miljøpåvirkning, da hændelsen sker på samme tid efter kælvning for 2. kalvs køerne,

og altså ikke på en bestemt dato. Kælvningerne er jo spredt over hele året, og alligevel

kommer denne yverlidelse ved 24 uger efter kælvning. Vi har snakket med DD om det, som

ligeledes ikke kan komme med en forklaring, hvorfor vi må acceptere, at det formentlig er en

tilfældighed.

Behandlingseffekten for 2. kalvs køerne aflæses til ca. 45 %. I samråd med DD er

behandlingseffekten for denne paritet ikke tilfredsstillende.

Ca. 30 % af 3.+ kalvs køerne får en yverlidelse igennem laktationen. Yverlidelserne kommer

hos disse køer meget spredt ud over laktationen, og der ses en behandlingseffekt på ca. 76 %,

hvilket er ganske tilfredsstillende for gruppen med de ældre køer. Behandlingseffekten

aflæses ikke helt ude ved den sidste gruppe, da det her (ca. 23 uger efter kælvning) kan være

en ny infektion, efter en effektiv tidligere behandling (Mikkelsen 2012, personlig

kommunikation).

Ved at se på HerdViewgraferne ses det, at henholdsvis 7, 18 og 30 % for 1., 2. og 3.+

kalvskøer får yverlidelser igennem laktationen. Konklusionen på HerdView-analysen er, at

behandlingseffekten kunne være bedre, og indikerer at der er en del kronikere (vær især

opmærksom på B-strep., Staph.au.). Behandlingseffekten er tilfredsstillende for 1. og 3.+

kalvs, men 45 % for 2. kalvs er ikke godt nok. Derfor vælger vi nu at kigge på

sammenhængen mellem en konstateret yverlidelse og en registreret akut celletal fra

kontrolydelsen. Det burde give et indblik i behandlingsstrategien, for at se om registreringerne


47

fra ydelseskontrollen danner grund for behandlingerne.

HerdView analyse af yverlidelser og akut celletal i relation til tid efter kælvning, delt op efter

paritet, ses i bilag 5.9. Formålet med denne analyse er at sammenligne tidspunkterne for de to

hændelser for at se sammenhæng.

De akut forhøjede celletal kommer igennem hele laktationen, hvor knap halvdelen af 1. kalvs

køerne får akut forhøjet celletal. Men ikke mange af dem fører til en behandling, og dermed

registrering som yverlidelse, kun omtrent 7 % af 1. kalvskøerne blev behandlet.

Samme historie gælder 2. kalvs køerne, hvor de akut forhøjede celletal kommer igennem hele

laktationen, men ikke mange af dem fører til en behandling, og dermed registrering som

yverlidelse.

Hos 3.+ kalvs køerne følges de to grafer bedre ad, men der er stadig en stor del, der ikke fører

til behandling. Der er langt flere yverlidelser end registreringer med akut forhøjet celletal.

Dette kan skyldes, at ældre køer generelt har højere celletal, og der skal mere til at CTV

stiger, som giver udslag i akut forhøjet celletal. Denne gruppe dyr bliver muligvis behandlet

ud fra synlige forandringer i mælk. Derudover kan det også være, at flere af de ældre køer er

kronikere, som behandles flere gange, og på den måde optræder i grafen over yverlidelser

flere gange.

Samlet set ser ikke ud til, at de akut forhøjede celletal giver anledning til behandling. Det ser

ud til, at man skubber behandlingerne hen til, hvor koen eventuelt blive syg af mastiten eller

der er synlige forandringer i mælken. Sammenholdes det med behandlingseffekten, kan det

tyde på, at der ikke behandles i tide. Vi anbefaler derfor, at lave en strategi, hvor der kigges på

ydelseskontrollen og udvælges køer med akut forhøjet celletal til behandling. På denne måde

kan der forhåbentligt opnås en bedre behandlingseffekt. I længden vil det også give mere

mælk i tanken, da syge køer (eks. mastitis) falder i ydelse, og jo længere tid man skubber

behandlingen, desto svære er det at få dem på rette spor igen. Derudover er der også en reel

risiko for at de smitter andre dyr.

Udover at kigge på behandlingsstrategi er det vigtigt at danne sig et overblik over, hvilke

patogener der forårsager mastiterne i besætningen. Er det miljø- eller malkeoverførte

bakterier, der præger billeder, er det penicillinresistente bakterier, og er der bakterier fra

typiske køer med kronisk celletal, som først har god effekt af en behandling ved

antibiotikabehandling i forbindelse med afgoldning?

Kirtelprøver udtages med henblik på bakteriologisk undersøgelse ved indledning til

mastitisbehandling. Det kan både være, hvis der opstår en akut yverbetændelse og ved


48

nykælver- og goldkoundersøgelser, hvor CMT-score på 3 og derover kan udløse en

kirtelprøve. Akutte yverbetændelser behandles med det samme efter udtaget kirtelprøve, hvor

det så er muligt at ændre medicinpræparat den efterfølgende dag ved laboratoriesvar. Det er

PRAKSIS P selv der foretager laboratorieundersøgelse af mælkeprøverne.

Udover de bakteriologiske undersøgelser får LL automatisk taget PCR prøver ved

ydelseskontrollen på køer under 40 dage før forventet goldning samt udtaget en tankprøve én

gang årligt. Disse er især med henblik på påvisning af B-streptokokker.

De seneste år har kirtelprøverne primært været præget af Coagulase-negative Staphylococcus

(CNS) og Staphylococcus aureus (staph.au), efterfulgt af Streptococcus uberis (strep.ub.),

Streptococcus dysgalactica (strep.dys.) og Escherichia coli (E.coli), og kun få Enterococcus

subspecies (Ent.spp.), Klebsiella (klebs.), Corynebacterium bovis (C.bovis) og

Arcanobacterium pyogenes (A.pyo).

Både CNS og staph.au. er malkeoverførte bakterier. Staph.au. findes som oftest i pattesår,

hvorfor det er vigtigt at have styr på malkeanlægget samt kontrol af dette, således

overmalkning og dermed pattesår undgås. For at undgå smitte med de malkeoverførte

bakterier, er det vigtigt at opretholde en god malkehygiejne (inkl. brug af handsker) under

malkningen. Staph.au. reagerer dårligt på behandling i laktationen, hvorfor det anbefales at

udsætte behandlingen til ved goldning. Derudover anbefales det, at udsætte staph.au.-smittede

dyr.

Der er flere tilfælde med B-steptokokker i besætningen. B-streptokok (Streptococcus

agalctia) mastitis forårsager som oftest kun mild klinisk mastitis, men kan være årsag til

forhøjet tankcelletal og forhøjet total kimtal i tankmælken, og resulterer ofte i kroniske

mastiter. Det er lovpligtigt at alle mælkeproducenter skal have tankmælken undersøgt for B-

strep. én gang årligt. Enkeltdyrsundersøgelser er en selvvalgt test, som er rigtig god til at få et

overblik over, hvilke dyr der er inficerede med hvilke patogener. LL har valgt denne tjeneste,

hvor alle køer tjekkes ved sidste ydelseskontrol inden afgoldning. B-strep. er en typisk

malkeoverført bakterier (kontamineret udstyr, hænder, klude), så for at komme B-strep.til livs

er det uhyre vigtigt at have gode malkerutiner og hygiejne. Det vil sige god yverforberedelse,

godt malkeanlæg (og jævnlig kontrol af dette), pattedypning efter malkning samt

goldbehandling af inficerede dyr med antibiotika. Derudover er det vigtigt med generelt

forebyggende arbejde mod mastitis, samt at få identificeret og behandlet inficerede dyr, og

give dem kode 60.


49

75%

20% 5%

Fordelingen af hase-score

Score 0-2

Score 3-4

Score 5-6

I LL’s staldanlæg er det desværre ikke muligt at foretage holdopdeling, da det ellers anbefales

at holde kendte B-strep.-inficerede køer skarpt adskilt fra øvrige køer. Men vi anbefaler klart,

at PCR-prøvernes resultater bruges konstruktivt, hvor de inficerede køer behandles og hurtigst

muligt udsættes. Derudover vil vi anbefale at køerne mærkes op, så det er synligt for især

malker, så der kan tages særlige foranstaltninger her i form af ekstra god hygiejne, samt

desinfektion af malkemaskinen efter malkning af inficeret ko.

Enkeltdyrsprøver for B-strep. (PCR-Enkeltdyr, DLBR Dyreregistrering, d. 29.02.2012):

77 køer testet

60 negative (40)

1 med få eller tvivlsomt bakterieindhold (37-40)

11 med lavt bakterieindhold (32-37)

5 med højt bakterieindhold (28-32)

0 med meget højt bakterieindhold (<28)

For at fastslå besætningens yverpatogener udtages der tankprøver én gang årligt, som

undersøges med PCR. De sidste par års resultater (Bilag 5.10), hvor der ses at CT-værdierne

overordnet bliver højere, hvilket er positivt, især med henblik på B-streptokok-sceneringen.

Klovlidelser

Da registreringerne fra HerdView ikke skelner mellem lemmelidelse og klovlidelse, og blot

betragter det som en lemmelidelse er det svært at vide, om den registrerede lidelse er

lokaliseret udelukkende til henholdsvis lemmerne eller klovene. Vi kan vha. hændelses-tids-

analyser konkludere at lemmelidelserne er registreret samtidig med at klovbeskæring har

fundet sted (Bilag 5.11). På baggrund af denne konklusion har vi valgt at lave hase-score ved

besøget i marts 2012, for at kunne differentiere om registreret lemmelidelse er mest baseret på

klovproblemer eller lemmerne specifikt.

Hase-scoren er baseret på 9-trins skalaen fra Konet-praktisk (Bilag 5.12), hvor vi har scoret

61 køer i besætningen med score 0-6, hvilket er score fra ingen hævelser med tæt hårlag til

større hævelse på inderside samt konstateret halthed. Ved besøget stod alle køerne fanget i

fangegitteret og selve vurderingen af haltheden hos

den enkelte ko er foretaget ud fra en vurdering, om

koen stod og aflastede nogle af benene, mens

enkelte køer observeres under gang på spalte-

gulvet. I figur 20 ses at 75 % af køerne har ingen

Figur 20: Fordelingen af hase-score

baseret på egne data fra d. 13. marts 2012.


50

til moderat hårafslid på haserne, hvilket er meget positivt. Der er 20 % som er scoret 3 og 4,

hvilke har hævelse på ydersiden. Mens der kun er 5 % der har tegn på ømheder i benene i

forbindelse med hårafslid og hævelse. Der er selvfølgelig den nævnte fejlkilde, at vi har

vurderet de fleste køer, da de stod låst fast i fangegitteret. Men på baggrund af vores

observationer vil vi konkludere, at haserne ser rigtig fine ud, og at det ikke er disse som

forårsager registreringerne under lemmelidelser.

Med viden om de fornuftige hase-scorer i besætningen vil vi fokusere på klovene vha. klovre-

gistrering fra klovbeskæreren. LL har selv ytret at der har været en del klovlidelser i besæt-

ningen, og han har også foretaget flere tiltag for at komme dette til livs. Det ene tiltag er, at

LL har taget en dialog med sin foderkonsulent Sven Iversen, hvorefter de har ændret

foderplanen i august 2011 med henblik på at afhjælpe SARA. Et andet tiltag er, at LL selv er

begyndt at klovbeskære besætningen.

Vha. klovregistreringen (Klovregistrering, DLBR Dyreregistrering, d. 08.03.12) kan vi

konstatere, at der fra marts 2011 og frem til marts 2012 er 59 % sandsynlighed for at en ko i

besætningen har en klovlidelse.

De klovlidelser der udgør et problem hos LL er af hornrelateret klovlidelser; såleblødning,

dobbeltsål, sålesår og hul væg, og af hudrelaterede klovlidelser er balleråd og klovspaltebe-

tændelse hyppigst forkommen. I næste afsnit vil hver enkel lidelse blive beskrevet, hvilket vi

synes er meget relevant hos LL, da hver ko har stor sandsynlighed for at tilegne sig en klov-

lidelse samt at LL skal kende de forskellige lidelser.

De hornrelateret lidelser i besætningen giver umiddelbart mistanke om en sammenhæng, da

såleblødning også kaldt for laminitis senere udvikler sig til sålesår, hul væg og til sidst dob-

beltsål. Laminitis opstår i akut, subklinisk og kronisk form, hvor den akutte form er den de

fleste landmænd opdager, pga. koen i dette stadie vil være nedstemt og have smerte i lemmer-

ne. De tilfælde som landmænd ikke opdager, er de subkliniske laminiter, da koen ikke viser

nogen form for sygdomstegn. Men 8-12 uger senere vil koen blive uspecifikt halt, da der er

kommet skade på læderhuden i form af såleblødninger. Koen vil begynde at ændre adfærd i

form af forlænget liggetid, færre gange til foderbordet og marginal nedgang i ydelse, samt

koen vil minimere sin pelspleje og sociale omgang med andre køer. Den sidste form for lami-

nitis er den kroniske, som ofte er hos de ældre køer, der udsættes pga. dårlig reproduktion og


51

lav ydelse, men disse køer kan lide af kronisk laminitis (Klovsundhed, Sund klov, 2009).

De 3 øvrige hornrelaterede klovlidelser sålesår, hul væg og dobbeltsål kan som sagt fore-

komme som følgetilstand til subklinisk laminitis. Sålesår er racedisponeret til SDM og spe-

cielt køer der går i løsdrift og på hårde underlag, som på spalter hos LL, har tendens til denne

lidelse. Ydermere kan sålesår opstå på baggrund af manglende eller fejlagtig klovbeskæring,

hvilket giver forvoksede klove. En subklinisk laminitis, der ses som sålesår kan være forår-

saget af en drejning af klovbenet eller dannelse af en knoglenydannelse. En nydannelse giver

anledning til såleknusning, hvilket knuser læderhuden indefra og dermed dannes sålesår. Køer

med denne lidelse er meget smertepåvirket, selvom der intet er at se på sålefladen før 8-12

uger senere. Klovlidelsen hul væg opstår enten ved skarpe kanter i stalden eller som følge af

subklinisk laminitis, hvor lamellerne i hovvæggen misdannes og bliver svage, hvorved en

drejning kan finde sted ligesom ved sålesår. Denne drejning kan udover såleknusning også

forårsage at bredden af den hvide linje øges og dermed svækkes. Hvis denne svækkelse kom-

bineres med fysisk eller mekanisk skade ved eksempelvis for lang ståtid eller korte sengebåse,

så køerne står med bagben på spalterne, kan væggen og sålen blive trukket fra hinanden, og

dermed opstår der en hul væg. Dette kan senere give anledning til en byld, hvis den pakkes

med gødning, jord eller sten, som får direkte adgang til de levende celler i læderhuden. Og på

trods af hyppig skraben af gangarealer hos LL, så ligger der gødning nedenfor sengebåsene.

Den sidste hornrelaterede klovlidelse er dobbeltsål, som også kan kobles sammen med

subklinisk laminitis, da dobbeltsål ses i forbindelse med sålesår og hul væg. Det vigtigste med

denne lidelse er at den er et tegn på forudgående laminitis.

Nu er laminitis nævnt mange gange og man vil umiddelbart vurdere, at kunne besætningen

komme laminitisproblemet til livs, så vil de undgå mange af deres klovlidelser, specielt de

hornrelaterde. Problematikken mht. laminitis er, at der er flere faktorer, som har en

indflydelse på laminitis opstående. Disse faktorer er; perioden omkring kælvningen, hvor de

hormonelle forandringer påvirker bindevæv som eks. er i kloven, foderændring fra kvie-

/goldko-foder til lakterende foder, som er mere stivelsesrig, hvilket øger risikoen for sur vom,

og så er der de fysiske påvirkninger som længere ståtid, hårdt underlag, dårlig ko-komfort,

uhensigtsmæssig håndtering, genetiske faktorer osv. (Klovsundhed, Sund klov 2009). Vi er

bekendt med at LL har fået ændret foderplanen, så tilfælde af sur vom skulle minimeres, hvor

vi samtidig må konkludere at fedt-protein-ratioen, bilag 4.19, ikke indikerer at sur vom skulle

have været et problem i besætningen forud for foderændringen. Derfor tager vi fat omkring

kælvning, hvor vi kan konstatere, at der ikke tages særlige hensyn til nykælvere og specielt


52

ikke 1. kalvs køerne, som er særlige følsomme i perioden både før og efter kælvning.

Nykælvere skal nemlig have længere liggetid end de øvrige køer, da den øgede frigivelse af

hormoner forud for kælvning, er med til at blødgøre bindevæv i såvel kroppen som kloven.

Bindevævet i kloven er med til at holde klovbenet ophængt, men når dette svækkes ved

kælvning, og koen står op, så presses klovbenet ned på sålen. Yderligere bliver 1. kalvs

køerne lukket sammen med det malkende hold i ugerne op til kælvning for at vænne dem til

systemet, hvilket allerede her stiller dem dårligere i forhold til at få laminitis. Det er notorisk

at kvier, der lukkes sammen med et malkende hold står nederst i hierarkiet, hvilket betyder, at

de får de dårligste sengebåse, dårligste foderpladser, står sidst når der malkes og dermed har

længere ståtid. Dette leder os hen til de fysiske faktorer, som også kan give anledning til

laminitis, hvilket i bund og grund handler om dårlig ko-komfort, samt SDM-racen i sig selv er

disponeret for laminitis. Vi vil anbefale, at LL overvejer hans opstaldning og håndtering af

nykælvere, hvilket vi har forsøgt at gøre muligt ved udlicitering af kvierne. Ligeledes skal LL

tænke på om opsamlingen af køerne til malkning kan konstrueres på en mere fornuftig og

skånsom måde, således at ståtiden foran malkestalden bliver minimeret. En sidste ting til de

hornrelaterede lidelser vil være at påpege vigtigheden af regelmæssig klovbeskæring, specielt

når LL selv står for dette.

De hudrelaterede klovlidelser som køerne har problemer med, er som sagt balleråd og klov-

spaltebetændelse. De er begge et tegn på problematiske hygiejniske forhold, hvor der er

konstant fugtighed omkring klovene og ved overgangen til huden, hvilket gør den blød og

lettere gennemtrængelig for bakterielle infektioner. Det vil sige, at det kan være et spørgsmål

om problematikken omkring klima såsom fugtighed og kemikalier i klovniveau, der

forårsager lidelserne.

Alle malkekøerne går igennem en klovspuler hver gang de har været i malkestalden.

Yderligere er der klovbad 2 gange om ugen, mandag og torsdag, hvor køerne træder ned i et

kar med opløst blåsten. Ved observation af denne procedure, så vi at flere køer prøvede at

undgå klov-badet, da de kunne nøjes med at placere 1 ben i badet og undgå med de resterende

3 ben ved at springe til siden. Blåsten er ulovligt at anvende i klovbade, og vi anbefaler derfor

at LL skifter til et andet produkt. Vi har kigget rundt på markedet og finder Inciprop Hoof D

fra SAC som en mulig erstatning (Bilag 5.13). Inciprop Hoof D er langtids-virkende og har en

god bakteriel drabseffektivitet, samt den reducerer risikoen for krydsinfektion uden at være

lokal irriterende på huden. Samtidig er produktet med til at pleje kloven ved at vedligeholde

elasticiteten i klovens hornlag. Hvis vandet ikke tilsmudses for meget, kan et vandbad


53

Balleråd

23% Spaltebetæ

ndelse

12%

Nydannels

e

1% DD

5%

Klovbrand

byld

0%

Såleblødni

ng

12%

Dobbeltsål

11%

Sålesår

12%

Hul væg

24%

Tilfælde i % fra d. 9/3-11 til d. 8/3-12

Balleråd

25% Spaltebetæ

ndelse

14%

Nydannels

e

2%

DD

9%

Klovbrand

byld

0%

Såleblødni

ng

18%

Dobbeltsål

5%

Sålesår

5%

Hul væg

22%

Tilfælde i % d. 19/4-10

anvendes til maks. 100 køer. Det sidste aspekt i anvendelsen af dette produkt er selvfølgelig

økonomien. Man an-befaler til forebyggende behandling 2 klovbade om ugen med en

opløsning af 3 %. Til en såd-an opløsning i et klovbad med 80 l vand skal der bruges 2,4 l

Inciprop Hoof D. Literprisen på produktet er 33,20 kr., hvilket betyder at det vil koste 79,68

kr. for at lave et enkelt bad til 100 køer. Metoden for LL kunne være, at han stadig laver

klovbad 2 gange om ugen, men at han efter at have malket halvdelen af malkekøerne skifter

vandet og kommer 2,4 l Inciprop Hoof D i igen, så den sidste halvdel også har effekt af badet.

Dette vil give en samlet ugentlig udgift på 318,72 kr. minus den udgift LL p.t. har på blåsten.

Vi anbefaler yderlig at lave en bum, så køerne ikke kan springe ud af badet efter blot at have

placeret et ben i badet med desinfektionsmiddel.

Procedure på bedriften i forhold til klovbeskæring

Tidligere har LL haft klovbeskærer 2 gange om året, men siden besøget den 5. august 2011,

har klovbeskæreren ikke været der, da LL selv er i gang med at klovbeskære. LL har som

tidligere skrevet en aftale med DD, at hun printer arbejdssedler til ham, så han kan tage

køerne ca. 70 DEK, 180 DEK samt inden goldning. Meningen er, at LL og broren J skal

klovbe-skære mandag og tirsdag formiddag hver

uge.

Problematikken med denne løsning er bl.a., at

der ikke ligger nogen klovregistreringer siden

sidste besøg af klovbeskæreren i august,

medmindre der er behandlet en ko for en given

lidelse. Det vil sige, at de tal vi arbejder med er

delvis

forældet, men vi kan se tilbage på hvordan

fordelingen har været i 2010 og 2011 på DLBR

Dyreregistrering.

I figur 21 til højre ses hændelser af de forskellige

lidelser i procent fra klov-beskæringen den 19.

april 2010. Til sammenligning har vi taget

hændelserne fra det sidste år, figur 22 Over det

sidste år har klovbeskæreren været ude 1 gang,

og ellers har LL som sagt selv stået for

behandlingerne. Ved sammenligning af de 2

Figur 21: Fordelingen af lidelser ved klovbeskæring d. 19.04.10

Figur 22: Fordeling af lidelse fra d. 09.03.11 til d. 08.03.12.


54

figurer, kan man se, at der ikke er den store ændring i forekomst af de forskellige lidelser set

over 2 år. Det vil sige, at de problemer der er i forbindelse med klovene, er de lidelser som er

blevet beskrevet ovenfor. Da LL har været i dialog med konsulent K, og de har ændret

foderplan i august 2011, så ville man nu kunne se en forbedring, hvis det var fodringen, som

forårsagede lidelserne. For at kunne konstatere om den nye foderplan har effekt, så vil det

være optimalt med en ny klovbeskæring af den tidligere klovbeskærer, som laver nye

registreringer på hele besætningen. Årsagen til at vi anbefaler den tidligere klovbeskærer, er

for at minimere den variation der kan være mellem klovbeskærere. Den samme klovbeskærer

må forventes at betragte klovene på samme måde, som han gjorde for 1 år siden, og derved

kan vi uden større usikkerhed sammenligne registreringerne. Ydermere er der lovkrav om at

en udefrakommende (dyrlæge el. klovbeskærer) som ikke har anden færden i besætningen,

skal lave kloveftersyn minimum én gang årligt (BEK nr. 756 af 23. juni 2010, §6). I

forbindelse med registreringerne må vi forvente, at der er en usikkerhed i at konkludere på

LL’s registreringer, da han først lige er ved at blive kørt ind i at kunne skelne de forskellige

klovlidelser vha. DD’s vejledning. Udover at LL skal kunne skelne de forskellige lidelser fra

hinanden, så skal han også vurderer graden af dem, hvilket ikke forventes at være

sammenlignelig med uddannede klovbeskærer. Men igen kan vi kun påpege vigtigheden i at

få registreret de fund, LL gør sig i bedriften, da de anvendes som et diagnostisk værktøj.

Paratuberkulose:

LL besluttede i 2007 at tilmelde sig Operation Paratuberkulose. Ser man på udskriftet ParaTB

Overblik pr. 4. juni 2012, ses det tydeligt, at paratuberkulose var et stort problem i 2007 og

frem til 2009. Det har stabiliseret sig til et fornuftigt niveau de seneste år.

Men man skal passe på, at man ikke hviler på disse resultater. Paratuberkulose kan godt ligge

skjult hen i nogle år og pludselig have smittet en masse. Det er derfor vigtigt at følge op på de

resultater man får fra ELISA-testen og være konsekvent.

Testen viser indhold af antistoffer for Paratuberkulose

bakterien i mælken, og værdierne går fra 0 til ca. 2,5. Der

kan forekomme lidt usikkerhed i testen omkring 0-

værdier, hvorfor man skal overvåge udviklingen, og ikke

gøre en ko ”rød” allerede ved én måling med værdi 0,2.

Ved værdi over 0,3 anser man koen for værende

Paratuberkulosepositiv, og jo højere værdi desto større

Figur 23: Grafisk billede af inddeling af

hvilken gruppe køer placeres i efter

fund af Paratuberkulose bakterien i

mælken (Anonym 2006).


55

sandsynlighed for vedvarende udskillelse med bakterien (Anonym 2006).

Har man en ko der stiger i værdi fra en måling til næste, bør man udsætte denne hurtigst

muligt, da den formentlig udgør en meget stor risiko for de øvrige dyr. Det er meget vigtigt at

have forholdsregler især ved kælvning og med hensyn til mælken.

Køer inddeles i 7 forskellige grupper alt efter status, blandt andet baseret på tidligere

undersøgelser.

Lige pt. er der fire ”røde” køer i gruppe 9, det drejer sig om 1952, 2004, 2025 og 28389-1199,

og derudover er der 2 kvier i gruppe 4.

Gennemgang af de fire ”røde” køer i gruppe 9:

1234: 2. kalvs ko, der er steget fra en værdi på 0,01 til 0,30 i løbet af 2011 og nu til

0,70 ved seneste måling i marts 2012. Sidste kælvning var d. 11. februar 2012 og kon-

stateret cyster d. 27. marts 2012. Historik med klovlidelser. Ydelsesfald fra 34,8 kg til

31,8 kg på en måned (fald på godt 8 % - ikke bemærkelsesværdigt). Vi anbefaler, at

koen udsættes hurtigst muligt, og at der ikke bruges mere energi på hende med henblik

på reproduktion.

2345: 1. kalvs ko, der er steget fra en værdi på 0,03 til 0,70 i løbet af 2011, og nu fal-

det lidt igen til 0,42, som dog fortsat er højt niveau. Sidste kælvning var d. 26. decem-

ber 2010 og der er forventet kælvning d. 9. maj 2012. Der er i skrivende stund en uge

til næste kælvning, og vi anbefaler (og håber) selvfølgelig, at koen kælver væk fra

kælvningsboksen (gerne udenfor), og der bliver taget alle forholdsregler omkring

kælvningen, kalven og hygiejnen. Kalven kan være smittet med paratuberkulose alle-

rede ved fødsel, men som oftest smittes de i kælvningsboksen umiddelbart efter. Det

er derfor vigtigt at fjerne kalven hurtigst muligt (allerhelst gribe den ved kælvning!),

og give den råmælk fra råmælksbanken og selvfølgelig kassere mælken fra koen.

Vi anbefaler at koen får kode 60 og udsættes, så snart det er muligt.

3456: 2. kalvs ko, der er steget fra en værdi på 0,01 til 0,35 i løbet af 2011 og nu til

0,86 ved seneste måling i marts 2012. Sidste kælvning d. 11. september 2011, insemi-

neret (2. gang) d. 6. januar 2012 og konstateret drægtig d. 13. februar 2012 med for-

ventet kælvning d. 11. oktober 2012. Hun er faldet i ydelse fra 35,9 kg til 27 kg den

seneste måned (meget stort fald! -25 %) og har samtidig en historik med flere syg-

domsforløb i form af især yver- og klovlidelser.

Vi anbefaler derfor kraftigt, at hun udsættes inden næste kælvning. Dvs. senest slut-


56

ningen af august, og selvfølgelig allerhelst før, da hun formentlig er stor-udskiller og

udgør en stor fare for at smitte øvrige dyr.

12345-4567: en indkøbt 1. kalvs ko, indgået i besætningen i juni 2011 og kælvet i be-

sætningen i februar 2012. Hun er formentlig placeret i risikogruppen (inf.grp 9) grun-

det den ukendte status.

De 2 ”gule” kvier i gruppe 4:

4321: født 22. februar 2010 efter ko nr. 1936. Ko 1936’ havde ved første måling

efter kælvning en værdi på 0,5, hvilket gør at kvien vurderes til at være i risiko for

at være blevet smittet. Kvien har forventet kælvning d. 13. maj, hvor det anbefales,

at der tages særlige forholdsregler omkring kælvning og kalven, som beskrevet

ovenfor for ko 2004.

Fremadrettet er det meget vigtigt at være opmærksom på denne kvies ParaTB må-

linger, samt tage forholdsregler ved kælvninger.

5432: født d. 6. juni 2011 ligeledes efter ko nr. 5678. Ko 5678’s sidste måling in-

den kælvning viste en værdi på 2,4 og første måling efter kælvning viste en værdi

på 2,5, hvilket gør at denne kvie med høj sandsynlighed er smittet med paratuber-

kulose. Det anbefales derfor, at kvien udsættes, inden den indgår i mælkeprodukti-

onen. Får den først lov til at kælve, er der stor risiko for at kalven er smittet, lige-

som koen med stor sandsynlighed kommer til at kontaminere kælvningsboks mm.

Det er rigtig positivt, at ko 5678 er blevet slagtet, og dermed ikke længere udgør

en smittefare for den øvrige besætning.

Vores anbefalinger lyder, at LL skal fortsætte saneringsplanen for paratuberkulose, og være

konsekvent over for de ”røde” køer i gruppe 9 og i gruppe 2, samt vær meget opmærksom på

de ”gule” dyr i gruppe 4 og 5 (se bilag 5.13a).

Vær meget opmærksom på kælvningsboksen og hvilke dyr, der får lov til at kælve derinde.

”Røde” køer (og helst heller ikke de ”gule”) må ikke kælve i samme boks som de andre, og

der skal være særlig opmærksomhed på hygiejnen hos disse, ligesom mælken ikke må bruges

til kalvene.

Huldstyring

LL får køerne huldvurderet ved kælvning, dag 60-90 DEK samt ved goldning. På denne måde

har DD et redskab til at holde øje med udviklingen, og om de taber sig for meget eller tager på


57

i perioderne.

Emnet gennemgås yderligt i afsnittene ”nykælver” og ”goldkøer”.

Afgåede køer

Nøgletalsudskriften pr. 2/2/2012 viser at antal døde køer i besætningen over de sidste 12

måneder udgør 11 køer. Normen for dette nøgletal er sat til 3. Den aktuelle kodødelighed

(procent døde køer samlet) er for de sidste 12 måneder 6,7 %. Ved at lave Benchmarking på

Nøgletalstjek.dk ses det at gennemsnittet for kodødeligheden for besætninger med store racer

er 5,1 %. Den høje dødelighed blandt køerne ses at være en tendens i besætningen, idet den

aktuelle kodødelighed i år 2011 og 2010 var henholdsvis 6,8 % og 11,2 % ifølge udskriftet

Dødelighed-køer-besætningsdynamik. At tendensen til høj kodødelighed til stadighed er

gældende ses på udskriften ”Dødelighed-Køer-Afgangsårsager”, hvor det er registreret at 2

køer er døde indenfor de sidste 3 måneder.

Et overblik over tidspunktet for udsætning fra besætningen kan fås ud fra VPA, figur 24, som

viser risikoen for udsætning (død, slagtning eller salg) i forskellige laktationsstadier og

paritetsgrupper. Afgangstidspunktet under laktationen er opdelt i følgende 3 intervaller;

afgang dag 0-50 DEK, 51-150 DEK og afgang > 150 DEK. Afgang fra besætningen i

perioden 0-50 DEK må regnes for at være meget uhensigtsmæssig og er ofte forbundet med

forudgående sygdom, mens afgang i perioden 51-150 DEK ofte er udtryk for at koen ikke har

fungeret optimalt i den pågældende laktation, og regnes også for at være uhensigtsmæssig.

Afgang senere end 150 DEK vil ofte være planlagt. (Enevoldsen 2012, personlig

kommunikation).



------------------------------------|---------------------|---------------------

AFGANGSPROFIL | |

Afg 0-50 dek, % 93 9*(2) 1 4| 54 0 (2) 2 4| 93 8*(2) 4 9

Afg 51-150 dek,% 70 11*(2) 2 5| 48 2 (2) 3 6| 78 12*(2) 5 10

Afg>150 dek,% 46 13 10 17| 35 26 17 29| 51 39 29 42

____________________________________|_____________________|_____________________

Figur 24: Udklip fra VPA; tidspunkt for afgang i laktationsperioden for hver paritet.

I figur 24 ses det, at alarmgrænserne (*) for afgang indenfor 0-50 DEK samt 51-150 DEK er

overskredet for både 1. laktation og de ældre køer. Udsætning af dyr tidligt i laktationen (før

150 DEK) har betydelige økonomiske konsekvenser i form af tabt ydelse – dette gælder for

alle pariteter. Men især er det meget uhensigtsmæssigt at 9 % af 1. kalvs køerne bliver udsat

umiddelbart efter ca. 28 måneders opdrætstid uden indtægter overhovedet. Dette udgør et

økonomisk tab, idet det koster ca. 9400 kr. at producere en kælvekvie (Ettema 2012, per-

sonlig kommunikation).


58

VPA’en kan udover at afklare hvornår i laktationen køerne udsættes også give et bud på

mulige årsagssammenhænge for tidlig udsætning, figur 25. Den eneste parameter der har en

signifikant (p<0,01) sammenhæng med udsætning 0-50 DEK er første laktation. Figuren

angiver endvidere at 1. kalvs køerne bidrager med 31 % af de udsatte 0-50 DEK, således at

hvis denne faktor ikke havde været til stede, ville afgangen have været 31 % mindre.




__________________________________ ______ __________ _____ _____________ ______

AFGANG 0-50 DEK (%) 6=eh3 240=N3

Alder ved 1. kælvning . . . 28 0 44 0

Kælvning i maj-september . 110 46 . 0 73 0

Reprolidelse ved kælvning . 67 28 . 0 35 0

Stofsk/Ford/Andet før 50 dek . 106 44 . 0 08+ 0

Yverbehandling før 50 dek . 34 14 . 0 51 0

Første laktation . 94 39 . 5 00* 31*

3. eller senere laktation . 94 39 . 3 . 20

Figur 25: Udklip fra VPA; angiver sammenhæng mellem årsag og afgang 0-50 DEK

For at fastlægge grunden til den tidlige udsætning, både for 1. kalvs køerne samt de ældre

køer anvender vi HerdView, der gør det muligt at finde ud af om afgangen fra besætningen

skyldes slagt eller selvdøde/aflivede køer.

I bilag 5.14 er der dannet plots over både ”Afgang”, der angiver køer der er slagtede eller

solgt, samt ”Selvdød/aflivet”, der kun indebærer netop dét navnet på plottet angiver. Plots’ne

er opdelt efter pariteter. Vi har valgt at opdele afgangsintervallerne på samme vis som i

VPA’en, således at de røde lodrette streger angiver hhv. 50 DEK og 150 DEK.

Ud fra graferne ”Afgang” ses der at 6 % af 1. kalvs køerne afgår inden 50 DEK og yderligere

9 % inden 150 DEK. En udregning viser at det drejer sig om ca. 8 køer inden 150 DEK (bilag

5.15). Ved at aflæse på grafen ”Selvdøde/aflivet” beregnes det at kun ca. 2 køer er udgået fra

besætningen grundet at de er selvdøde eller aflivede. Da der ifølge udskriften Dødelighed-

Køer-Besætningsdynamik ikke sælges dyr til levebrug fra besætningen, må de resterende 6 1.

kalvs køer være afgået ved slagtning. Afgangsårsagen kan for nogle af køerne findes i DLBR

Dyreregistrering. For de 8 1. kalvs køer er følgende registreret som årsag til afgang: Yverbe-

tændelse, ukendt/stoftskifte lidelse, 2 x yverets eksterior, klov/lemmelidelse og 2 køer uden

registreret årsag.

Afgangs-grafen for 2. kalvs køerne viser at ca. 5,5 % (2 køer) afgår fra besætningen omkring

150 DEK. Der er ikke registreret nogle selvdøde/aflivede 2. kalvskøer i perioden, hvorfor de

afgåede køer må forventes at være blevet slagtet. At begge køer bliver slagtede lige omkring

150 DEK tyder på at afgangen er planlagt. Ifølge Dyreregistrering er afgangsårsagerne for de

individuelle køer Paratuberkulose samt ingen registreret årsag.

For de øvrige (ældre) køer i besætningen aflæses der at være ca. 7 % der afgår inden 50 DEK


59

og yderligere 11 % inden 150 DEK. Disse 18 % svarer til ca. 9 køer, hvoraf 3 køer er angivet

som selvdøde/aflivede. Afgangsårsager ifølge Dyreregistrering er som følgende: alder, 2 x lav

mælkeydelse, yverbetændelse/klovlidelse, uheld/tilskadekomst, 2 x yverbetændelse samt 5 x

ingen angivet årsag.

Grafen for de ældre køer viser at hele 70 % af alle de ældre køer afgår fra besætningen

indenfor 60 uger, men man bør ved aflæsning af graferne huske på, at sandsynligheden for

afgang er kumulativ, hvilket medfører at gruppen af køer bliver mindre og mindre jo længere

hen ad x-aksen man kommer, således at hver afgang/hver ko ”tæller mere” end hvad faktisk

er. Derfor bør man ikke aflæse grafen til længere end ca. 40 uger EK (Enevoldsen 2012,

personlig kommunikation).

Hos 8 ud af de i alt 22 (36 %) afgåede køer afgået inden dag 150 EK fordelt blandt alle

pariteter er der ikke angivet nogen afgangsårsag i Dyreregistrering. Årsager til afgang kan

også aflæses på udskriften Dødelighed-Køer-Afgangsårsager, men ligesom det er tilfældet i

HerdView-analysen mangler der registreringer for 9 ud af 42 (21 %) slagtede dyr og 5 ud af 6

(83 %) af selvdøde/aflivede dyr. En mulig årsag til de manglende registreringer kan skyldes,

at der ved indtastning af afgangsårsag kun findes meget få at vælge imellem, og hvis disse

ikke synes at forklare årsagen til koen afgang, indtastes der i stedet ingen årsag til afgang.

En mere konsekvent registrering af afgangsårsager kunne muligvis være nyttigt for at afdæk-

ke årsagerne samt for at lave dybdegående analyser. Dog vil der altid være usikkerheder for-

bundet med registreringerne, idet det symptom landmanden opdager og sætter koen ud på,

netop blot kan være et symptom på en eventuel bagvedliggende sygdom. Det kan være svært

for landmanden at stille den rigtig diagnose. Et godt eksempel kunne være en ko med længe-

revarende klovlidelse eller børbetændelse, der begynder at yde mindre, hvorfor afgangsårsa-

gen kunne blive registreret som lav mælkeydelse. Dette vil virke misvisende og forstyrrende

på analysen af afgangsårsager, som medfører at man sætter ind de forkerte steder for at ned-

sætte afgangen af køer.

Vi anbefaler derfor, at der i stedet lægges vægt på at få diagnosticeret og behandlet syge køer

tidligt i sygdomsprocessen, (af besætningsdyrlægen) samt at der konsekvent under hvert råd-

givningsbesøg følges op på de syge dyr for at vurdere om behandlingen har virket. Tidlig di-

agnose og behandling medfører sandsynligvis en forlænget holdbarhed hos køerne, og i til-

fælde af at koen ikke kan behandles kan det noteres hvornår den skal udsættes samt årsagen til

dens afgang.


60

Mere holdbare køer vil gøre det muligt at øge den frivillige udsætning. Der er mange årsager

til at ville udsætte en ko, fx lav mælkeydelse, højt celletal, kroniske mastitter, klov-

lemmelidelser mm. Vi anbefaler derfor at lave en strategi for udsætning i besætningen. Fx

hvis LL vælger at han vil sanere for B-streptokker og udsætte køer med kroniske Staph. au-

reusmastitter er det de køer, der skal planlægges at sendes til slagt, og andre køer med fx lav

ydelse må forblive i besætningen indtil der er ”ressourcer” nok til at udsætte dem.

Fodring

Sundhedsproblemerne i LL’s besætning er ikke overvejende fodringsrelateret. Fra

Sygdomsopgørelsen pr. 14.02.2012 ses det, at der de seneste 12 måneder ikke har været

nogen tilfælde af løbedrejninger. Ketose ser heller ikke ud til at være et stort problem i

besætningen, i sommermånederne 2011 var der enkelte tilfælde, men ikke nogen de seneste 5

måneder. Kælvningsrelaterede sygdomme med henblik på fodring er gennemgået i nykælver-

afsnittet.

I foderplanen (Bilag 5.16) ses det, at aminosyrer absorberet over tarmen (AAT og AAT

balance) er for lav, mens fylden er lidt for høj. En for høj fylde kan resultere i en nedsat

foderoptagelse, som så kan forårsage for lav AAT balance. Køerne får ikke tilsat halm i

rationen, hvorfor vi vil foreslå at ændre lidt på indholdet af græsslættene, således at de

lakterende køer får mere 3. slæt og mindre 5. slæt (gerne kun 3. slæt), så fylden reduceres lidt.

Goldkorationen kan så justere modsat, således det ikke går ud over beholdningen i så høj

grad.

I foderplanen ses det, at køerne tildeles 20g kridt, 50g natriumbikarbonat og 70 g

mineralblanding (ViloMin 8540031). Ved hurtig udregning ved hjælp af tabeller over

malkekøers behov for makromineraler fra Danske fodernormer til kvæg (rapport nr. 84,

1999), vurderes det, at køerne får for lidt kridt. Ligeledes anbefales det, at natriumbikarbonat

tildeles med 200-300 g pr. ko pr. dag for at opnå effekt (Martinussen et al., 2010). Især hvis

man har mistanke om sur vom, som det tidligere har været tilfældet i besætningen, kan det

hjælpe at tilsætte natriumbikarbonat til foderet, men altså i en større mængde, end tilfældet er.

Mineralblandingen er en specielt lavet blanding, som også indeholder blandt andet

natriumbikarbonat. Blandingen indeholder 32,3 % natriumbikarbonat, og producentens

anbefalinger lyder på tildeling af 310g pr. ko pr. dag af blandingen (bilag 5.17), hvilket vil

resultere i ca. 100g natriumbikarbonat sammen med de ekstratildelte 50g stadig ikke kommer

op på det anbefalede. Som nævnt lyder producentens anbefaling på 310g ViloMin 8540031

pr. ko pr. dag, men i foderplanen står det angivet, at køerne kun får tildelt 70g pr. ko pr. dag.


61

Det er også en mulighed at blande mættet fedt i foderet for at øge fedtprocenten i mælken.

Ved at bruge mættet fedt undgår man negativ påvirkning af ydelsen og negativ effekt på

vommen (Martinussen et al., 2010).

Reproduktion

Reproduktionsresultaterne i LL’s besætning har ligget stabilt siden 2010. Reproduktionseffek-

tiviten hos køerne ligger på 0,18 med en ins.-pct. på 46 % sammenholdt med en dræ.-pct. på

40 % (Reproduktionsudskrift, køer, DLBR Dyreregistrering, d. 09.05.12).

Vi kan ikke ud fra den lave ins.-pct. vurdere, om der mangler observation af køer i brunst,

men vi ved, at der ikke anvendes heattimer på køerne, og at det kun er personlig observation,

som anvendes.

Ved at betragte ins.-raten (Bilag 5.18) fra HerdView kan vi konstatere, at ins.-raten ligger

under 40 %. Ligeledes kan vi med dræ.-raten (Bilag 5.18) konstatere, at den ligger på ca. 50

%, selvom der er en del mere variation af disse ugentlige søjlehøjder. Vi kan se, at der har

været en øget ins.-rate omkring maj-juni måned i 2011, hvilket er faldet igen. Sammenligner

vi denne periode med dræ.-raten, så ligger dræ.-raten en anelse højere i samme periode, så vi

kan ikke se en negativ effekt af at øge ins.-raten, hvilket må betyde flere drægtige køer og

dermed, at det er de rigtige køer som insemineres. Men for at kunne komme frem til en mulig

konklusion på HerdView-analyserne i bilag 5.18, så er vi nødt til at have både positiv

drægtigheds-analyse samt brunstinduktion med i vores samlede billede af besætningen.

Positiv drægtigheds-analyse laves via en hændelse-tids-analyse i HerdView, som er den

kumulative sandsynlighed for at køerne bliver drægtige efter AI (Bilag 5.19). Den maksimale

højde af kurverne angiver andelen af kælvede, der bliver drægtige igen. Kurveforløbene er et

produkt af de følgende fire parametre: start af insemination, insemineringsprocenten, dræ.-pct.

og afgang fra besætning, hvilket bl.a. afhænger af brunstovervågningseffektivitet,

konceptionsrate, hyppighed af tidlig abort, samt salg og slagt af dyr.

┌─────────────────────── Tidsanalyse af Positiv drægtig ─────────────────────1─┐

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 70 % │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 56 │

│ ---->▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓<---- │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 42 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 28 Pa *,3,4,5,6 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 14 │

│______▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘

Figur 26: Kurven for ældre køer viser at antal tomdage ved 50 % drægtige er ca. 20 uger.

De første køer bliver drægtige ca. 6 ½ uge (45,5 DEK).


62

Den røde markering på figur 26 og i bilag 5.19 markerer 150 DEK (20 uger), som er valgt

som cut-off værdi, fordi at køer med manglende drægtighed på dette tidspunkt, giver et

økonomisk tab. For optimal økonomi anbefaler man, at 80 % er drægtige 150 DEK

(Enevoldsen 2011b). Ved 1. kalvs køerne er det ca. 75 % af køerne, som på 150 DEK er

drægtige, mens det hos 2. kalvs og ældre køer kun er hhv. 70 % og 50 % der er konstateret

drægtige ved 150 DEK. Den manglende drægtighed ved 150 DEK hos de ældre køer er

specielt bekymrende, da en længere tomperiode til denne gruppe køer kan giver en længere

laktationsperiode, hvilket kan få laktationskurverne til at dykke unødvendigt samt medføre en

dårligere persistens.

På figur 26 og i bilag 5.19 kan aflæses antal dage efter kælvning, hvor 50 % er drægtige,

hvilket er et udtryk for ”tomdage” (Enevoldsen 2011a). Den gule markering som angiver

”tomdage” for hhv. 1.kalvs, 2.kalvs og ældre køer ligger hhv. på 14, 18 og 20 uger for 1.

kalvs, 2. kalvs, og ældre køer, hvilket svarer til 98, 126 og 140 dage. Dette må vi konstatere er

forholdsvis højt, og kigger vi på en samlet graf over positiv drægtighed for alle pariteter, så

ligger ”tomdage” (50 % drægtige) på 126 dage (18 uger) efter kælvning (Bilag 5.20), hvilket

er markeret med grøn.

Man kan diskutere, hvilke registreringer man skal anvende, når man snakker om reelle

tomdage. Ifølge Enevoldsen (2012) giver HerdView et mere reelt billede af antal tomdage

sammenlignet med tallet angivet på nøgletals-udskriften. Tolkningen af tomdage på nøgletals-

udskriften er et gennemsnit, beregnet på de køer, som er blevet drægtige efter inseminering,

mens de køer, der endnu ikke er drægtige eller konstateret drægtige efter påbegyndt

inseminering, ikke er med i denne registrering. Til gengæld kan man se på nøgletals-

udskriften (Nøgletal, DLBR Dyreregistrering, d. 14.02.12), at det kun er 63 % af de

påbegyndte som er drægtige. Man skal altid huske at sammenligne tomdagene med %

påbegyndte der er drægtige på nøgletals-udskriften, hvilket svarer til at de 115 tomdage kun

forklare 63 % af køerne tomperiode i LL’s besætning. Vores konklusion er, at tomperioden på

de reelle 126 dage er for lang, da kun højtydende 1.kalvs køer med en flad laktationskurve

kan tillade sig at have en lang tomperiode, idet køer med en stejl laktationskurve vil i

produktionsøkonomisk henseende være mere påvirkelige af tomperiodens længde. For de

fleste køer vil en tomperiode på 40-60 dage være produktions-økonomisk optimal (Myrup

2011, personlig kommunikation).

På figur 27 kan man aflæse start insemineringen, der defineres som antal dage efter kælvning

hvor landmanden beslutter, at han vil påbegynde inseminering. For at undgå at lægge for


63

meget betydning på ”ekstreme køer” bør man ikke inkludere minimumsværdierne – man

ekskluderer ofte 5-10 % af køerne, der insemineres først efter kælvningen fra datasættet. I

LL’s tilfælde tyder det på, at han først starter inseminering på 4-5 uge efter kælvning. Dette

virker fornuftigt, da han derved lader køerne komme i deres 2. cyklus efter kælvning og derpå

påbegynde insemineringen. Vi kan ligeledes konstatere, at 7 uger efter kælvning er alle

insemineret første gang, hvilket virker fornuftigt. Til gengæld går der for lang tid før 50 %

erklæres drægtige efter kælvning (Bilag 5.20).

┌─────────────────────── Tidsanalyse af Start ikælvning ─────────────────────1─┐

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓-100 % │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 80 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 60 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 40 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 20 │

│____▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘

Figur 27: Start inseminering antal uger efter kælvning

Til vurdering af brunstovervågningeffektiviteten i besætningen anvender vi VPA. Her kan vi

se at procentsatsen af køer i alle pariteter, som opdages i cyklus 18-24 efter inseminering er

forholdsvis lav i forhold til det anbefalede, figur 28. Ligeledes kan vi konstatere at procent-

satsen af køer, der registreres i de efterfølgende cykler er forholdsvis høje i forhold til

anbefalingerne. Her er det ca. 20 % i alle pariteter, som kommer i cyklus igen dag 25-35,

hvilket kan skyldes brunstinduktioner samt tidlig embryonal død. Og specielt fra cyklus 49-

200 er procentsatsen høj, og nærmer sig de 25 % højeste på landsbasis, hvilket er meget

bekymrende, da køerne på dette tidspunkt er blevet overset i minimum 2 brunster inden

drægtighedsundersøgelse har fundet sted. Vi anbefaler at drægtighedsundersøge omkring dag

35, og herved kan vi få reduceret den andel, der først ”fanges” 49 dage efter inseminering.

Ligeledes vil dette også kunne være med til at reducere antallet af tomdage.



------------------------------------|---------------------|--------------------- Antal cykler . 70 . .| . 56 . .| . 79 . .

Cyklus 5-17,% . 1 (4) 3 7| . 2 (6) 2 7| . 3 (6) 3 7

Cyklus 18-24,% . 36*(64) 28 39| . 34*(61) 28 40| . 28*(61) 27 38

Cyklus 25-35,% . 21*(8) 11 17| . 23*(10) 11 18| . 20*(10) 12 19

Cyklus 36-48,% . 14*(10) 15 20| . 20*(10) 14 20| . 16*(10) 14 19

Cyklus 49-200,% . 27*(10) 23 35| . 21*(10) 23 36| . 33*(10) 23 35

Figur 28: Udskrift fra VPA over hvilken cyklus de forskellige laktationer fanges i efter inseminering.

Videre har vi hentet en hændelses-tids-analyse omkring brunstinduktion efterfulgt af

inseminering fra HerdView (Bilag 5.21). Vi må konstatere at omkring 60 % af de

brunstinducerede bliver insemineret knap 2 uger efter induktionen. Yderligere 20 %


64

insemineres 2 uger senere igen, hvilket så er 4 uger efter brunstinduktionen. Dette kan skyldes

manglende brunsttegn hos køerne, og at LL evt. sammen med inseminøren har besluttet at

vente. Men det virker underligt at helt op til 10 % af køerne efter induceringen ikke bliver

insemineret før 16 uger efter. Her har vi mistanke om, at der er manglende opfølgning på de

køer, der brunstinduceres fra LL’s side af, hvilket kunne forbedres og ligeledes kunne denne

brunstinduktion på de resterende 20 % spares, hvis man alligevel ikke får fulgt tilstrækkeligt

op på dem.

Med viden om det høje antal tomdage køerne har, samt den lave ins.-pct. opholdt med dræ.-

pct., og anvendelsen af brunstinduktion, så har vi valgt at kigge på, hvilken økonomisk

betydning de forskellige tal har i LL’s situation. Derfor har vi lavet et scenarie i SimHerd,

hvilket går på at hæve ins.-pct. med 20 % mens dræ.-pct. og brunstinduktionerne forbliver

uændret. Dette vil umiddelbart give LL et øget dækningsbidrag på 22 kr. pr. årsko (Bilag

5.22). Denne ændring vil have betydning for kælvningsintervallet, som reduceres med 13

dage. Så ved at øge ins.pct. så vil antallet af tomdage falde uden yderligere fokus på dette.

Men en yderligere reduktion i tomdage ved bedre repro-mangament anbefales, da det

derforuden kan giver et økonomisk afkast. For at reducere yderligere i tomdage anbefaler vi,

at drægtigheds- undersøgelse foretages ved dag 35 frem for dag 60. Ydermere anbefaler vi, at

der investeres i heattimer til køerne, så problemkøer kan observeres, hvis de eks. går over 70

DEK uden at have vist brunst.

Velfærd

Velfærd blandt malkekøer har flere aspekter. Nedsat dyrevelfærd kan have en økonomisk

betydning for landmanden, samt lovgivningen går ind og sætter fokus på, at velfærden skal

forbedres i kvægbesætningerne og presser dermed landmanden i den retning. Med en

økonomisk tilgang til velfærden, så er det et velkendt fænomen, at dyr der har det godt har en

højere produktion. Med lovgivningen er der krav omkring håndteringen af dyr i forskellige

aldre samt deres sundhedsstatus skal varetages specielt. Ministeriet har nedsat love, som skal

efterkomme ønsket om bedre velfærd, der er dog givet en tidshorisont til landmændene, så de

kan foretage forbedrende tiltag og følge loven uden at skulle bygge ny stald i dag.

Velfærd er både den måde køerne kan befærde sig på i stalden i forhold til hinanden samt

hvordan stalden er indrettet med gangarealer, sengebåse, sygebokse, opsamlingsplads, foder-

bord, vandkar og kobørster. Hos LL går alle malkekøerne i et samlet hold på ca. 114 dyr, hvor

vi finder velfærden acceptabel, der er dog områder i stalden såsom sengebåsene og manglende

hensyn til nykælver og syge dyr, som vi ønsker at sætte fokus på.


65

Sengebåsene i stalden er i dag for små i forhold til vejledningerne for racen. En for lille

sengebås har en negativ effekt på liggetiden, hvilket har negativ indflydelse på ydelsen.

Yderligere vil nedsat liggetid give længere ståtid, hvilket giver større belastning på klovene.

Og som nævnt under sundhedsafsnittet under malkekøerne, så er der klovproblemer i

besætningen. I forhold til lovgivningen, så skal der være minimum én sengebås pr. ko og

sengebåsene skal være indrettet således, at køerne kan lægge sig, hvile sig og rejse sig uden

besvær pr. 1. juli 2014 (Lov nr. 520 af 26. maj 2010, § 21). Der kommer yderlig et krav om

længde og bredde af sengebåse, men dette rammes LL ikke af før i henholdsvis 2029 og 2034

(BEK. nr. 756 af 23. juni 2010, § 9). Men ikke dermed sagt at LL ikke skal gøre noget i dag,

for køerne har besvær med at lægge og rejse sig i de nuværende sengebåse. Han er i hvert fald

nødt til at overveje, om der er mulighed for at lave løbende forbedringer, hvilket også kan

give ham en evt. økonomisk gevinst ved at forbedre velfærden. Her tænker vi på bedre ko-

komfort så ydelsen evt. kan stige samt sundere klove. Ligeledes kommer der lovgivning

omkring bredden af gangarealer og tværgange, men ligesom med sengebåsene træder disse

krav først i kraft i løbet af 2034 (BEK. nr. 756 af 23. juni 2010, § 11).

Med hensyn til vandkar er der placeret 3 vandkar i stalden. I dag er det tilstrækkeligt, så

længe at vandforsyningen i karrene er god og de hele tiden er fyldte. Størrelsen af vandkar

kommer der også krav til, hvilke træder i kraft i 2024 (BEK. nr. 756 af 23. juni 2010, §24, stk.

3). Yderligere kommer der pr. 1. juli 2016 krav om en roterende kobørste pr. 50 køer, hvilket

hos LL allerede er opfyldt da han har monteret 2 kobørster hos malkekøerne (Lov nr. 520 af

26. maj 2010, § 17). Ligeledes kommer der pr. 1. juli 2016 krav om at gulvene i

gangarealerne skal være skridsikre (Lov nr. 520 af 26. maj 2010, § 18). Dette opfylder LL

allerede, da han har rillet sine spalter. Dog skal man være opmærksom på, om gulvene skal

rilles på ny, så den skridsikre funktion bevares.

I LL’s besætning bliver der ikke taget særlig hensyn til nykælverne, pga. besætningens

størrelse samt mulighederne i stalden p.t. Men velfærdfærdsmæssigt er det ikke optimalt for

nykælvere at gå opstaldet sammen med resten af malkekøerne pga. hierarkiet i denne gruppe.

En nykælver skal gerne have mulighed for at kunne ligge ned i længere tid end de øvrige

køer, da de er meget følsomme for øget ståtid pga. hormonpåvirkning omkring kælvningen.

Ligeledes skal der være én foderplads pr. ko i minimum 12 dage efter kælvning eller indtil

nykælverens fysiologiske balance er reetableret, hvilket bliver et krav pr. 1. juli 2016 (BEK.

nr. 756 af 23. juni 2010, § 21 stk. 2). Ydermere skal der pr. 1. juli 2016 kunne maskinmalkes i

kælvningsbokse og sygebokse (BEK. nr. 756 af 23. juni 2010, § 15), selvom kælvningsboksen


66

kun ligger på den anden side af fodergangen til malkestalden, er dette ikke tilstrækkeligt fra

2016.

Som en sidste ting til velfærden hos malkekøerne, nævnes sygeboksen, der er placeret i

forlængelse med kælvningsboksen. Lovgivningens krav om sygeboks opfyldes (Lov nr. 520

af 26. maj 2010, § 24), men problematikken med denne sygeboks er, at der til tider er så

mange køer i den, at kælvningsboksen inddrages til sygeboks. Dette er ikke godt i forhold til,

at kælvende køer går sammen med syge køer, der udgør en smittefare, så vi anbefaler, at LL

holder disse 2 grupper dyr skarpt adskilt fra hinanden. I 2034 kommer der krav om, at det

skal være muligt at opstalde syge dyr i enkeltbokse. Vi kan diskutere, om placeringen af syge

dyr bør ændres, hvilket vi mener, man skal tænke over i forhold til om, der skal laves nogle

ændringer i stalden inden for de næste år.

6. Goldkøer

Opstaldning

Goldkøerne er opstaldet i et enkelt afsnit i kostalden, der er placeret længst væk fra indgangen

til stalden, hvor blandt andet malkegrav, kælvningsboks og afgoldningsboks er beliggende.

Afsnittet består af spalter med tilhørende sengebåse med madrasser. Sengebåsene består af 21

stks og de er hver 1,1 m bred, 1,75 m lang (fra brystbommen), 55 cm fra brystbommen til

væggen og nakkebommen er 1 m høj og placeret 17 cm bagud for brystbommen. Der strøes

med snittet halm. Der er en nakkebom ud mod foderbordet, der er ca. 28 meter langt.

Goldkøerne er opstaldet som et stort hold, og der fodres restriktivt med en enkelt

goldkoblanding. Selve afgoldningsafsnittet er beliggende ved siden af kælvnings/sygeboksen

og består af dybstrøelse, hvor der fodres udelukkende med halm.

Afgoldningsstrategi

Afgoldningsproceduren i besætningen er som følger: lørdag indsættes koen i

afgoldningsboksen, hvorefter den malkes én gang og kun får tildelt halm at æde de næste par

dage. Mandag malkes koen igen én gang, hvorefter den flyttes over i goldkoafsnittet.

Goldkobehandling omtales senere under vurdering af yversundhed i goldperioden.

I besætningen benyttes en såkaldt kalenderstyret goldningsstrategi, hvor afgoldningstids-

punktet afhænger af den enkelte ko’s ”dage indtil forventet kælvning”. 1. kalvs køerne bliver

konsekvent afgoldet når de er 9 uger før forventet kælvning og de øvrige køer afgoldes 8 uger

før forventet kælvning. Køernes ydelse på det pågældende tidspunkt tilgodeses ikke, hvilket

også kan ses på de to grafiske beskrivelser af sammenhængen mellem goldningstidspunkt og


67

ydelse ved afgoldning fra VPA (Bilag 6.1). Det ses at tendenslinien, der er lagt ind i plottet

med ” *” er næsten helt vandret, hvilket betyder at der slet ikke er nogen sammenhæng

mellem ydelsen og goldningstidspunktet. Hvis dette havde været tilfældet ville tendenslinien

have vist en positiv hældning.

Til trods for at LL ikke tager hensyn til køernes ydelse ved afgoldningen, ses det at langt de

fleste køer fordeler sig i ”kassen” afgrænset af 15 kg mælk (bunden) og 210 samt 230 dage

drægtig, hvilket er det ideelle forhold mellem ydelse ved afgoldning og goldperiodelængde,

da det er et tegn på at køerne i besætningen har en god persistens, og samtidigt får en tilstræk-

kelig lang goldperiode på ca. 50-70 dage, som anbefalingerne lyder (Enevoldsen 2012, per-

sonlig kommunikation). Dette er dog kun én anbefaling blandt mange, da der er foretaget ad-

skillelige studier for at klarlægge den optimale længde af goldperioden med henblik på opti-

mering af ydelse og sundhed i den efterfølgende laktation. De forskellige studier har alle de-

res styrker og mangler, og troværdigheden af resultaterne der er fremkommet afhænger blandt

andet af forsøgsdesign, statistiske udregninger og stikprøvestørrelser. Sørensen & Enevoldsen

(1991) udførte et eksperimentelt studie, hvor de undersøgte sammenhængen mellem goldperi-

odelængde og mælkeydelsen i den efterfølgende laktation. Forsøget var kontrolleret og ran-

domiseret, idet køerne blev tilfældigt udvalgt til at undergå en planlagt goldperiode på enten

4, 7 eller 10 uger. Dette er en stor styrke for det eksperimentelle design idet man derved und-

går selektionsbias, som kan give misvisende resultater. Gulay et al. (2003) udførte ligeledes et

randomiseret eksperimentelt forsøg for at sammenligne en goldperiodelængde på 60 dage

med en på 30 dage med henblik på bl.a. ydelse i den efterfølgende laktation.

Studiet af Sørensen & Enevoldsen (1991) har derudover opstilt inklusionskriterier og eksklu-

sionskriterier inden forsøgets start, idet de angiver under formålet at goldperiodelængden ma-

nipuleres uafhængigt af ydelse før afgoldning, laktationsnummer og tomdage i den optilhø-

rende laktation. Dette formindsker endvidere risikoen for selektionsbias, da vi ved at faktorer-

ne ikke har indflydelse på hvilken gruppe den enkelte ko tildeles. Selektionsbias kan derimod

let opstå i retrospektive observationsstudier såsom studiet af Klein & Woodward (1942), hvor

køerne ikke er tilfældigt udvalgt til en planlagt goldperiodelængde, hvorfor faktorerne som før

nævnt kan have en indflydelse på køernes goldperiodelængde.

I forsøget af Sørensen & Enevoldsen (1991) er resultaternes sikkerhed vurderet ved at anven-

de statistiske analyser, hvilket øger forsøgets styrke, da man kan bevise, at ydelsesforskellen

ved de 3 goldperiodelængder ikke er tilfældig, men at der en reel forskel. Uden en statistisk

test kan artiklens resultater ikke generaliseres ud over det beskrevne forsøg, da man ikke ved

om resultaterne er fremkommet ved en tilfældighed. Manglende statistiske analyser i forsøget


68

af Klein & Woodward (1942) medfører derfor at man bør være skeptisk overfor deres resulta-

ter.

En tilstrækkelig stor stikprøvestørrelse er vigtig når man tilrettelægger et forsøg, for at mini-

mere risikoen for at resultaterne er behæftet med så stor usikkerhed, at de reelt ikke kan bru-

ges til noget, selvom data ser lovende ud. I de bedste publikationer er der derfor redegjort for

beregningen af stikprøvestørrelsen. Dette mangler i alle 3 artikler. Definition af målpopula-

tionen samt studiepopulationen i artiklen er tillige vigtigt, når man skal vurdere om den på-

gældende artikel har relevans for den enkelte landmands besætning. Fx nævnes det ikke i ar-

tiklen af Klein & Woodward (1942) hvilke race malkekøer der er anvendt data fra, hvilket er

yderst relevant at vide, da der kan være fejlkilder i, at anvende resultater der er baseret på fx

jerseykøer som anbefalinger for en landmand med SDM-malkekøer.

Af de 3 gennemgåede artikler vurderes det at publikationen af Sørensen & Enevoldsen er den

med størst evidens. Dog er der stadig nogle steder få steder, hvor uklarheder kunne uddybes

nærmere. Blandt andet er der i artiklen beskrevet at der under forsøget blev foretaget huldvur-

dering 10 uger før kælvning, på afgoldningstidspunktet samt efter kælvning. Dog kan vi ikke

ud fra resultaterne af den statistiske analyse vurdere om huld som variabel havde en signifi-

kant sammenhæng med ydelsen, og at variablen derfor kunne virke som en confounder på

goldperiodelængden. Ifølge tabel 3 i artiklen er der relative store forskelle i huldværdier imel-

lem besætningerne, fx findes der køer med en gennemsnitlig huldværdi på 3,6 i den ene be-

sætning, og en gennemsnitlig huldværdi på 2,2 i en anden. Det er vigtigt at tage hensyn til

huld ved afgoldningen samt igen ved kælvningen, da dette påvirker ydelsen i den efterfølgen-

de laktation (Roche et al. 2009).

I samme studie er det kun 2 af de 8 besætninger, hvor køerne opdeles i 3 forskellige goldperi-

oder (henholdsvis 4 og7; 4 og 10; 7 og 10 ugers goldperiode), de øvrige opdeles kun i 2. Dette

skal man huske på, når man læser figuren over effekten af de forskellige goldperiodelængder,

hvor to af linjerne er trukket ”hen over” 7 ugers goldperiode (den ene er Jersey). Figuren viser

nemlig, at ud af de to besætninger med alle tre goldperiodelængder, er det kun den ene af dem

der viser en positiv effekt på ydelsen fra 7 til 10 ugers goldperiode, mens den anden besæt-

ning viser det modsatte. Et skøn af linjerne viser, at den største gevinst hentes ved ændring fra

4 til 10 og siden 4 til 7 ugers goldperiode, mens 2 ud af 3 af linjerne viser en lidt lavere posi-

tiv tendens fra 7 til 10 ugers goldperiode.

I de forskellige artikler er mer-ydelsen angivet forskelligt, hvor eksempelvis Klein & Wood-

ward (1942) angiver det i procent, mens Sørensen & Enevoldsen (1991) angiver det i kilo 4 %

fedtkorrigeret mælk. Især ved sammenligning af 3 artikler fra så forskellige årstal, skal man


69

passe på med at analysere præcis hvor meget mere ydelse, der er at hente, da ydelsen generelt

er stigende igennem årene, hvor køerne i artiklen fra 1942 gav omkring 4.500 kg mælk, mens

køerne i artiklen fra 1991 gav op mod knap 9.000 kg fedtkorrigeret mælk. Man bør derfor blot

konkludere på sammenhængen mellem goldperioden og stigning i ydelse i efterfølgende lak-

tation.

Udover at anvende artikler til at dokumentere teoretiske anbefalinger, har vi også anvendt

bl.a. fagportaler, selvindsamlede data og personlig kommunikation til at stille faglige konklu-

sioner. En fagportal der anvendes ofte af både dyrlæger og landmænd er Landbrugsinfo.dk,

hvor der publiceres landbrugsfaglig viden fra Videncentret for Landbrug til konsulenter, råd-

givere, og landmænd. Forskningsresultater bearbejdes og formidles på et niveau som land-

manden kan forstå og forholde sig til. Problemet med denne form for kilde er, at man oftest

ud fra ”skrifterne” på hjemmesiden, ikke kan finde referencer på hvorfra disse resultater er

forekommet, hvilket gør det umuligt at vurdere evidens for de fremkommende resultater.

Indsamling af egne data indenfor besætningen medfører at den interne validitet er god, da

resultaterne jo i høj grad er anvendelig indenfor den pågældende besætning. Den eksterne

validitet er dog muligvis ikke optimal, da resultaterne som er fremkommet pga. af dataind-

samling i én besætning ikke nødvendigvis kan bruges som vejledning i en anden besætning, i

så fald der er forskelle i besætningers rammer og management.

Som universitetsstuderende modtager vi megen forskellig faglig information fra professorer

og vejledere, som vi ofte har stor tillid til er rigtigt. En klinisk vurdering af en erfaren ekspert

har dog meget lav evidens, da enhver person har sine egne personlige erfaringer baseret på

observerede hændelser under karrieren.

Huld

Køerne huldvurderes inden afgoldning og igen ved nykælverundersøgelsen samt 60-90 DEK.

Registreringerne danner baggrund for VPR-plot, der viser udviklingen af huld fra inden

afgoldning til nykælverundersøgelser for hhv. 2.kalvskøer og ældre køer. De røde linjer

illustrerer køer, som har tabt sig og de blå linjer illustrerer køer, der har holdt samme

huldværdi eller taget på i perioden. Længden af de blå/røde linjer er dage mellem

huldvurderinger for enkeltkøer: hvis linierne er parallelle er der ensartethed, hvilket er

ønskeligt, da det giver det mest pålidelige udtryk for huldet i goldperioden.

Som det ses af bilag 6.2 forekommer der en del køer der taber sig under goldperioden, men

også køer der tager på. Denne tendens er mest tydelig hos de ældre køer. For se fordelingen af

huldværdier under goldperioden foretages en SAS–analyse (Bilag 6.3). Generelt vil man helst


70

undgå at køerne er for tynde eller for fede ved kælvningen, hvorfor værdier under 3,0 og over

3,75 helst skal undgås. Analysen viser at 5 % af goldkøerne har huld under 3,0 mens 1 % har

huld over 3,75 og at 94 % af goldkøerne (fra 5 % til 99 %) har et huld mellem 3,00 til 3,75,

hvilket er det optimale huld hos nykælvere. Konklusionen på analysen er, at goldkøernes huld

generelt er meget fornuftigt.

Foderplanen for goldkøerne (Bilag 6.4) viser at foderblandingen indeholder ca. 8 FE til

udfodring per ko per dag, hvilket er et passende huld for vedligehold samt fosterproduktion

under goldperioden. (Strudsholm & Sejrsen, 2003). Foderblandingen indeholder dog

natriumbicarbonat og kridt, hvilket er unødvendigt og svært at finde rationalet bag, da disse to

buffere normalt kun tilsættes foderet til de lakterende køer hvis der er problemer med

vomacidose i besætningen. Bufferne tilsættes derudover aldrig til goldkoblandingen, da denne

i forvejen indeholder så meget halm, at tyggetiden er høj og spytsekretionen rigelig

(Enevoldsen 2012, personlig kommunikation).

Yversundheden i goldperioden

CTV-opgørelsen er et godt værktøj til at få et godt overblik over yversundheden i

goldperioden og kan endvidere bruges til at vurdere effekten af goldbehandlinger og

orbesealerbehandling. Celletalsværdierne er korrigeret for race, kælvningsnummer,

laktationsstadie og mælkeydelse, hvilket gør at man får et mere reelt billede af yversundheden

hos koen end ved blot at se på koens celletal målt ved ydelseskontrollen, hvor der ikke

korrigeres for de førnævnte faktorer (Landbrugets Rådgivningscenter, 1995).

Ændringen af CTV fra en lav (sund) CTV, defineret som 1 eller 2 før goldning, til en høj

(syg) værdi, defineret som 3,4 eller 5 efter kælvning, vil indikere at der er sket en nyinfektion

i goldperioden eller omkring kælvningen. Udskriften viser de enkelte køer i grupperne

”raske”, ”nyinfektioner”, ”kurerede” og ”kroniske” alt efter hvordan koens CTV har ændret

sig fra før goldning til efter kælvning. Da CTV over 2 anses for at være ”sygt”, bør man

behandle ved sådanne værdier.

Vi har lavet en tabel ud fra besætningens CTV-opgørelse (kontroldato d. 28/2/12) hvor der er

angivet CTV før og efter kælvning, opdelt efter om køerne ved goldning er blevet behandlede

eller ej (bilag 6.5). Formålet med tabellen er at vurdere effekten af goldbehandlingen i

besætningen samt vurdere om der forekommer mange nyinfektioner i goldperioden og lige

omkring kælvningen. For at se om der er forskel i behandling af unge køer og ældre, samt om

antal nyinficerede varierer mellem pariteterne er køer opdelt i 2. kalvs og ældre køer (3+).


71

Incidensen af nyinficerede under goldperioden for begge pariteter:

5,042

21

79882413

7824

I = 50 %

Da konfidensintervallet indeholder 50 % (0,50), er resultatet signifikant:

65,0;34,042

)5,01(5,096.15,0

)1(96,1

N

ppIKI

At 50 % af køerne i goldperioden eller lige efter kælvning bliver nyinficerede må siges at

være for mange. Mulige årsager til opståen af de mange nyinfektioner i goldperioden i

besætningen kunne være en kombination af afgoldning ved høj ydelse samt manglende

hygiejne og kokomfort i goldkoafsnittet. Da sengebåsene i goldkoafsnittet i besætningen er

for korte, er det tænkeligt at køerne enten ligger skævt i sengebåsene eller hviler yveret på

”kanten”, hvilket medfører tilsmudsning af yveret. Dette øger især risikoen for at udvikle en

nyinfektion, hvis koen på afgoldningstidspunktet var højtydende, således at pattekanalen er

åben på grund af højt intramammært tryk. Nyinfektioner, der opstår ved kælvningen, kan bl.a.

tilskrives manglende hygiejne i kælvningsboksen og under malkningen.

For at vurdere effekten af goldbehandling i besætningen foretages en Fishers exact test ved

hjælp af PC-programmet på hjemmesiden http://vassarstats.net/tab2x2.html (bilag 6.6). Der

foretages en Fishers Exact test, og ikke en χ2-test, da der forekommer frekvenser under 5 i

nogle af felterne i tabel 2.

H0 = goldbehandlingen har ingen effekt på om køerne udvikler infektion eller ej

Da p-værdien for begge pariteter er langt over 0,05 kan vi ikke afvise H0-hypotesen, og

konklusionen er derfor at goldbehandlingen ikke er effektiv til at forhindre opståen af

nyinfektioner i goldperioden. Det er vanskeligt at udpege den reelle årsag til den manglende

effektivitet af goldbehandlingen i besætningen, især da der ikke synes at være en klar

overensstemmelse mellem besætningsdyrlægens og LL’s strategi for hvilke køer der skal

behandles.

Ifølge DD er yverbehandlingsstrategien for goldkøerne i besætningen, at hun CMT-tester alle

2. kalvs Goldbehandling

Nyinficeret (y) Nej Ja Total

Ja 8 4 12

nej 13 3 16

Total 21 7 28

Ældre Goldbehandling

Nyinficeret (y) Nej Ja Total

Ja 7 2 9

Nej 23 5 28

Total 30 7 37

Tabel 2: 2x2 tabel over sammenhæng mellem goldbehandling og nyinficerede under goldperioden

http://vassarstats.net/tab2x2.html


72

køerne inden afgoldning, og hvor der opdages en CMT-værdi over 3, er aftalen at LL skal

bestille PCR fra DLBR Dyreregistrering på disse køer. Begrundelsen for udtagelsen af prøver

til PCR, er ønsket om at fange B-streptokokkerne, som er svære at dyrke. DD har lavet en

liste, hvorpå LL skal nedskrive køernes mælkeprøveresultat (PCR eller dyrkning), således at

hvis køerne som nykælvere får yverbetændelse, kan LL vurdere om en behandling af koen

kan betale sig, i den forstand at køer inficeret af B-streptokokker samt Stafylococcus aureus

helst skal udsættes og derfor ikke bør behandles med antibiotika.

Ifølge LL selv goldbehandles køerne, hvis koens celletal fra sidste ydelseskontrol er forhøjet,

samt hvis koen på dagen havde haft en CMT-værdi over 3. Hvis forhøjet celletal udtages der

en kirtelprøve, der dyrkes hos praksis P.

De ovenfor nævnte strategier for goldbehandling fremgår dog ikke tydeligt fra CTV-

opgørelsen. Ifølge udskriften er der et stort antal køer med celletalsværdi over 2 hvor der ikke

er blevet udtaget kirtelprøver og ej heller er køerne goldbehandlet. Derudover har de færreste

af køerne der er blevet goldbehandlet haft en celletalsværdi over 2 før kælvning. For at se, om

valget af goldbehandling af disse køer i stedet skyldes forhøjet celletal ved sidste YKTR før

afgoldning, er information om samtlige køer, der er blevet goldbehandlet ifølge CTV-

opgørelsen blevet indsamlet via Dyreregistrering og indsat i en tabel (Bilag 6.7).

Ud fra tabellen kan vi se, at beslutningen om hvilke køer der goldbehandles ikke konsekvent

bestemmes af celletal, der er fremkommet ved sidste YKTR, da celletal under 100.000

generelt anses for at være acceptabelt uanset paritet.

En mulig forklaring på at køerne er goldbehandlet til trods for lave CTV-værdier og lavt

celletal, kan være, at man fandt en CMT-værdi på over 3 lige inden afgoldning. Resultaterne

fra YKTR kan jo være op til 29 dage gamle, hvorimod CMT-testen foretages lige før

afgoldningen. Det er desværre ikke muligt at hente CMT-værdierne fra

afgoldningstidspunktet fra køerne i perioden ved hjælp af DLBR Dyreregistrering (Jensen

2012, personlig kommunikation), hvorfor vi ikke kan fastslå om CMT-værdierne har været til

grund for goldbehandlingerne.

Anbefalinger til goldkøer

Da goldkøer er tunge og ligger meget ned er det vigtigt at hvilearealet er velindrettet.

Sengebåsene skal være mindst 5 cm bredere end anbefalingerne til de lakterende køer, være

velstrøede og tørre, således at ben og yver ikke tilsmudses. Derudover bør der være 1

ædeplads per ko på grund af den restriktive fodring, og ædepladsen bør være 0,8 meter bred

for stor race(Anonym 2010). Dette var overholdt på besøgsdatoen, hvor der var 18 køer om at


73

dele foderbordet på ca. 23 meter.

Afmåling af sengebåsene i goldkoafsnittet viste at disse var for korte og smalle i forhold til

anbefalingerne (Bilag 6.8) og at kokomforten ikke er helt optimal kunne observeres på

besøgsdatoen hvor 7 ud af i alt 18 køer (39 %) stod op i sengebåsene eller på gangen, i stedet

for at ligge i sengebåsene. Dette er signifikant ud fra et 95 % konfidensinterval idet 39 %

indgår i KI [18,34; 63,96] (Bilag 6.9).

Afgoldningen foregår i besætningen ved, at koen fuldstændigt fratages dens foder, idet den

kun får halm tildelt under afgoldningen. Derudover malkes der kun få gange inden total ophør

af malkning. Denne såkaldte hurtige afgoldning er almindeligt anvendt blandt besætninger,

dog lyder nogle anbefalinger på, at køerne udover halm og vand ad libitum bør tildeles 1 FE

TMR, kraftfoder eller 4-5 kg ensilage under afgoldningen, da der ellers er stor risiko for at

køernes vomfunktion går i stå og der kan evt. udløses ”atypisk mælkefeber” (Børstig, 2009).

Kun at udfodre halm under afgoldningen kan dog være effektivt hvis køerne konsekvent

afgoldes ved høj ydelse, da mælkesekretionen stoppes brat, grundet et stort pres på

mælkealveolerne i yveret (Enevoldsen 2012, personlig kommunikation). Andre anbefalinger

lyder at koen bør nedtrappes i foder i senlaktationen forud for afgoldningen, med henblik på

nedsat mælkeydelse for at forhindre mælkeløb, og sikre god yversundhed under goldperioden.

(Krogh, u.å.). Nedtrapning i foder hos den enkelte ko kan dog ikke lade sig gøre i

besætningen, grundet løsdriftsystemet og fodringen med TMR-1, den manglende opdeling af

de lakterende køer samt at der ikke anvendes separat kraftfodertildeling under malkningen

eller i transponderstyret kraftfoderautomater.

I besætningen bliver alle goldkøerne opstaldet i samme staldafsnit efter afgoldningen har

fundet sted, dvs. køer der er ca. 8 uger fra kælvning og køer hvis kælvning er meget nært

forestående. Denne manglende opdeling af goldkøerne medfører uoptimal fodring i

overgangsperioden. Ifølge anbefalinger er det ideelt at opdele goldkøerne i 2 hold, et

vedligeholdelseshold og et optrapningshold, alt efter hvor langt de er fra kælvning, da behovet

for næringsstoffer og energi ændrer sig over goldperioden (Dansk Landbrugsrådgivning, u.å.).

Opdeling af goldkøerne er ikke muligt pt. i besætningen, grundet pladsmangel, men vil kunne

lade sig gøre, hvis det besluttes at udlicitere kvierne.

Anbefalinger til yversundhed

Immunfunktionen af yveret er ringere i overgangsperioder, og er derfor mere udsat for

mastitis under goldperioden. Derfor er incidensen af nyinfektioner højest i den tidlige


74

goldperiode samt lige efter kælvning, og man siger generelt at 50 % af alle nyinfektionerne

opstår i goldperioden. Mange af nyinfektionerne der opstår under goldperioden manifesteres

dog ikke som klinisk mastitis før tidligt i laktationen, hvorfor man kan fejlbedømme

infektionstidspunktet og tro at infektionen er sket under laktationen.

Den forøgede risiko for infektioner i goldperioden skyldes, at yveret ikke længere malkes ud

og pattesprayes (sidstnævnte medfører en øgning af bakterievækst på pattehuden),

pattekanalen er mere åben for bakterier i den tidlige goldperiode (det tager 7-16 dage efter

afgoldningen for keratinproppen at dannes), øget stress grundet ændringer i fodring og

opstaldning og dermed risiko for nedsat immunforsvar. En åben pattekanal kan skyldes en høj

ydelse på goldningstidspunktet pga. højt intramammært tryk. Derudover vil en høj ydelse

formindske koncentrationen af beskyttende celler, såsom fagocytiske celler, immunoglobin og

laktoferrin (Radostits et al., 2007).

Da afgoldningstidspunktet i besætningen alene afhænger af ”dage fra kælvning” vil der være

køer der afgoldes ved en høj ydelse, hvorfor det er meget vigtigt at hygiejnen er i top under

især afgoldningen og den tidlige goldperiode. For at formindske mængden af bakterier på

pattehuden, kunne LL indføre brugen af desinficerende pattespray eller pattedypningsmidler1-

2 gange dagligt i perioden omkring goldning, og i de første dage efter goldning.

Pattedypningen kan kombineres med den daglige observation af yveret for hævelse og

asymmetri. Derudover kunne brugen af Orbesealer overvejes, da denne interne forsegler

beskytter kirtlen med nyinfektioner indtil den lukkes af en naturlig dannet keratinprop. Hvis

flere af de højtydende køer på afgoldningstidspunktet har mælkeløb, kan det endvidere være

værd at overveje en ny afgoldningsstrategi, hvor ydelse i senlaktationen også tilgodeses.

Det mest effektive tidspunkt at behandle subkliniske infektioner på, er goldningstidspunktet

(Radostits et al., 2007). Dette skyldes flere årsager, herunder at yveret bliver mindre og

tørlagt, hvorved det intramammære antibiotika ikke bliver fortyndet af mælken og

udmalkning og en højere koncentration af midlet opnås i mælkekirtlen. Intramammær

antibiotikabehandling ved afgoldningen formindsker antallet af eksisterende infektioner og

forhindrer nyinfektioner under de første uger i goldperioden. For at opnå en bedre

yversundhed i besætningen som helhed, er det derfor vigtigt at goldbehandlingen er effektiv

og at strategien for hvilke køer der udvælges til behandling er konsekvent. Vi anbefaler derfor

at LL og DD aftaler (endeligt) en strategi for hvilke køer, der skal goldbehandles, således at

dette gøres konsekvent, så man kan vurdere effekten af behandlingen. Det er tillige vigtigt at


75

lave bakteriologisk overvågning, således at midlet der vælges er egnet, samt lave opfølgning

på behandlingen under og efter goldperioden.

Da definitionen på en nyinfektion i goldperioden er baseret på målte CTV før goldning og

indtil efter kælvning, kan vi ikke vide, om nyinfektionerne reelt er opstået under selve

goldperioden, eller først under selve kælvningen. Det er nemlig vigtigt at huske på at

goldbehandling ingen effekt har på nyinfektioner omkring kælvningen. Dette skyldes at

varigheden af antibiosen der anvendes som goldbehandling generelt ikke er længere end ca. 4

uger. I besætningen anvendes da også ORBENIN VET som goldbehandling, hvilket har en

beskyttende effekt på yveret i op til 3 uger (Veterinærmedicinsk industriforening, 2012). Det

vil sige at goldbehandlingen faktisk kan have virket under de 3 første uger i goldningen, men

at koen, når den baktericide effekt af antibiosen aftager, udvikler en ny infektion, grundet

manglende hygiejne i goldkoafsnittet eller kælvningsboksen. Det bør derfor understreges, at

hygiejnen i disse afsnit skal være fremragende.

7. Besætningsdiagnoser og medicinregnskab

Besætningsdiagnoser er oprettet på baggrund af, at dyrlægen har konstateret regelmæssigt

optræden af en given lidelse i besætningen, og derved har argumentation for at lave en diag-

nose (BEK. nr. 786 af 25. juni 2010, § 55). Hos LL er der stillet 8 besætningsdiagnoser; akut

yverbetændelse, yverbetændelse, goldning, efterbyrd, klovbrandbyld – køer, digital derma-

titis, diarre og coccidiose.

Via DLBR Dyreregistrering er der hentet en behandlingsoversigt ned over det sidste år,

hvilket giver os et overblik over hvilke problemer LL har, og hvad han behandler for (OSR,K-

Opg. behandlinger, DLBR Dyreregistrering, d. 06.05.12). Ligeledes er der på oversigten

opgjort hvor mange procent af behandlingerne, der er udført af dyrlægen og de resterende må

betragtes som udført af LL. Vi kan konstatere, at LL selv behandler yverbetændelserne, der er

dog få tilfælde, hvor dyrlægen tilkaldes og starter behandlingen. Sammenligner vi

behandlingen af yverbetændelse med medicinopgørelsen (OSR, K - Medicinregnskab, DLBR

Dyreregistrering, d. 06.05.12), så kan vi konstatere, at LL ikke besidder medicin til at

behandle den akutte yverbetændelse. Til dette vil vi anbefale at besætningsdiagnosen fjernes

eller at LL får medicinen til rådighed. Videre på opgørelsen over behandlinger kan vi se, at

LL 100 % gold-behandler selv, og her stemmer medicinopgørelsen overens med

behandlingen. Dette er også gældende for tilbageholdt efterbyrd. Til klovlidelserne kan vi

konstatere, at LL efter sidste klovbeskæring i august 2011 har behandlet et par enkelte

klovbrandbylder, hvilket stemmer overens med den medicin han har til rådighed. Men der er


76

ikke noteret nogen behandlinger af digital dermatitis siden august 2011, på trods af der er

brugt Animedazon Spray/Cyclo spray i perioden fra 01.04.12 til 06.05.12 på

medicinopgørelsen. Dette tyder på at der behandles for digital dermatitis, da det er den eneste

diagnose, hvor LL må anvende Cyclo spray, men registreringen mangler.

Af de besætningsdiagnoser som LL har fået stillet og ikke har anvendt det seneste år, er

coccidiose. Vi anbefaler derfor en revurdering af behovet for at have denne diagnose til

rådighed, da den skal være regelmæssig forekommende i besætningen for at kunne betragtes

som en be-sætningsdiagnose (BEK. nr. 786 af 25. juni 2010, § 55). En anden diagnose som

skal tages op til revurdering pga. manglende regelmæssig optræden i besætningen, er diarre,

da LL kun inden for det sidste år har behandlet 1 tilfælde i januar måned, mens dyrlægen har

taget sig af de øvrige, som var 2 tilfælde i oktober sidste år.

Behandlinger vi undrer os over på opgørelsen over behandlinger, er børbetændelse og

fordøjelse/stofskifte-lidelser (OSR,K-Opg. behandlinger, DLBR Dyreregistrering, d.

06.05.12), som det ser ud til, at LL selv har behandlet. Børbetændelse er ikke en af

besætningsdiagnoserne og det er kun 50 % af tilfældene, som er behandlet af dyrlægen. Vi

kan ikke gennemskue, hvordan LL selv kan behandle denne lidelse, men vi formoder at det er

DD, som har stillet diagnosen ved hendes ugentlige besøg, og da LL råder over

behandlingsmidlet, behandler han selv. Vi anbefaler, at DD og LL snakker om, hvordan LL

registrerer behandlingen på DLBR Dyreregistrering. Den anden lidelse som vi har bemærket

er fordøjelse/stofskifte-lidelse, som LL selv har behandlet i april måned. Vi ved ikke om dette

er noget LL og DD har aftalt, men vi anbefaler også her, at der laves en handlingsplan ved

mistanke om denne lidelse. Specielt i forhold til indikationerne for at det skulle være denne

lidelse.

Til sidst er der 3 præparater som LL har registreret på sit medicinregnskab, hvilket han er i

negativ beholdning af. Der er tale om Metacam Vet. 5 mg/ml, Noromox Pro. Vet inj. og

Tylan (OSR, K - Medicinregnskab, DLBR Dyreregistrering, d. 06.05.12). Spørgsmålet er, om

dyrlægen har sat en flaske ude hos LL og glemt at registrerer det som udleveret, eller at LL

har haft dyrlæge til en specifik ko, hvor der er udleveret medicin til den givende ko. Der har

måske været en rest tilbage efter behandling, og LL har beholdt resten i sit medicinskab. Vi

anbefaler at undgå et negativt medicinregnskab, da det symboliserer en fejl et sted, og hvis det

veterinære rejsehold skulle komme forbi, vil dette i værste tilfælde kunne udstede en bøde.

Afslutningsvis på medicinregnskabet kigger vi på årsopgørelsen over medicinforbruget,


77

hvilket hos LL ligger pænt under grænsen for gult kort. Der er dog i den øverste tabel (Bilag

7.1), hvor LL i enkelte måneder overstiger grænsen, hvilket må skyldes, at LL registrerer

medicin-beholdningen hver 2. måned, de øvrige måneder ligger LL pænt under grænsen.

Dette giver gennemsnitligt at han ligger under grænsen, og vi vil konkludere, at LL godt kan

behandle lidt mere om nødvendigt.

8. Egenkontrol

LL har et egenkontrol-program, hvor DD laver audit på 3-4 af punkterne i egenkontrollen i

hvert kvartal i forbindelse med udarbejdelse af kvartalsrapporten. På den måde kommer DD

alle punkterne igennem i løbet af 1 år, hvilket er kravet fra lovgivningen (BEK. nr. 786 af 25.

juni 2010, §19, stk. 3). Der er i forbindelse med oprettelse af et egenkontrolprogram stillet

lovkrav til, hvad dette skulle indeholde (Bilag 8.1). Ydermere er der til landmænd lavet

branchekoder, som Landbrugsinfo har lagt ud, hvor landmænd vha. disse kan udarbejde deres

eget kontrolprogram. Men i de fleste tilfælde er det dyrlægen, der laver dette og dermed

introducerer landmanden for det.

Egenkontrolprogrammet hos LL er meget detaljeret beskrevet samt det overskriftsmæssigt er

samlet i et skema (Bilag 8.2), hvilket opfylder lovgivningen om hvilke emner et egenkontrol-

program skal indeholde. Yderligere kan vi i DD’s rapport se, hvilke specifikke ting hun

tjekker under de enkelte punkter. Dette har vi valgt ikke at uddybe da de forskellige punkter er

meget specifikke og kun er en sikkerhed for at DD kommer hele besætningen igennem ved

hendes kontrol af LL egenkontrolsprogram.

9. Biosecurity

For at minimere risikoen for smitte i besætningen, kan det være en fordel at have en

smittebeskyttelsesplan. Denne er først et lovkrav i mælkeproducerende besætninger med 380

køer eller der over (BEK nr. 1329 af 30. november 2010)

Først og fremmest gælder det om at minimere smitte udefra, den såkaldte eksterne

smittebeskyttelse. Det vil sige; minimere besøgende på gården, have regler for færden på

gården, samt have én fast indgang til besætningen, hvor støvle- og håndvask er oplagt. Vi vil

anbefale, at der bliver købt gummistøvler og kitler til besøgende, således at eksempelvis

dyrlæge og inseminør ikke udgør en lige så stor smitterisiko ved potentielt at slæbe noget med

fra andre besætninger. Ligeledes vil vi anbefale, at der ved samme lejlighed bliver opsat en

vejledning ved indgangen til stalden, for besøgende, hvor regler beskrives (såsom brug af

besætningens støvler, håndvask ved indgang, telefonnummer til LL, mm.), samt en


78

registreringsseddel hvor besøgende noteres. På denne måde har man et overblik over de

besøgende, samt mulighed for at spore tilbage ved eventuelle tilfælde af smitte af

besætningen.

Derudover bør udlevering af dyr flyttes fra stalden, ligesom man gør ved svin, således at man

gør brug af eksempelvis en udleveringsvogn, således at hverken Daka-vogn, tyrekalve-køber

eller slagtevogn kommer i nærheden af stalden, og chauffører i stalden.

Det er en stor risikofaktor at have kvierne opstaldet andetsteds – både på anden ejendom og

på afgræsningsområdet, hvor der er tæt kontakt til vildtfauna samt adgang for alle og enhver.

Derfor anbefaler vi en udliciteringsaftale, hvor det enten kun er dyr fra LL’s besætning, eller

opdeling mellem dyrene fra forskellige besætninger.

Som en sidste del af den eksterne smittebeskyttelse, er begrænsningen af øvrige dyr i stalden

Skadedyrsbekæmpelse er en vigtig del af smittebeskyttelsesplanen, ligesom minimering af

hunde og katte i stalden, da disse kan bringe forskellige sygdomme til besætningen.

En anden vigtig del af en smittebeskyttelsesplan er den interne smittebeskyttelse. Her er det

vigtigt altid at have for øje, hvordan man begår sig fra en dyregruppe til den næste, og

hvordan man kan minimere smitterisikoen. Det er blandt andet vigtigt at være opmærksom på

smitte til kalve. Både i form af mælke- og fodertildeling, men også egen hygiejne med hensyn

til tøj og støvler.

Det er vigtigt med vask af støvler og hænder inden håndtering af foder (inkl. mælk til

kalvene), før malkning, før arbejde med kalvene, efter håndtering af syge dyr samt generelt

efter håndtering af beskidte arbejdsrutiner. For at opnå det bedste resultat, bør man indarbejde

disse procedurer i de daglige arbejdsrutiner. Dette gøres bedst ved at gøre det let, dvs. have

det tilgængeligt flere steder. Vi vil anbefale, at der installeres flere støvlevask-stationer

mellem dyregrupperne, så det indbyder (gør det nemt) til at få det gjort.

Opstaldningen er også en vigtig del af den interne smittebeskyttelsesplan. For så vidt muligt

bør ungdyrene gå i faste og lukket hold, og det frarådes kraftigt at ældre dyr rykkes tilbage til

hold med yngre dyr. Ligeledes bør der ikke være kontakt mellem dyregrupperne, eksempelvis

gennem tremmer og ved brug af fælles drikkekar. Det er derfor meget ufordelagtigt, at

kvierne lige nu står opstaldet ved siden af dybstrøelsesboksen med de ældre køer (sommetider

sygeboks). Det er dog fint, at der er lukket af, således de ikke bruger samme drikkekar, men

det vil klart være at foretrække, at de ikke kan have direkte kontakt også.

Det er på flere måder ikke hensigtsmæssigt at have kælvnings- og sygeboks placeret sammen.


79

Her er stor og oplagt risiko for smitte til den kælvende ko og selvfølgelig i høj grad den

nyfødte kalv, som er meget modtagelig på dette tidspunkt. Vi anbefaler kraftigt, at der skelnes

mellem kælvnings- og sygeboks, ligesom det optimale klart ville være at have

enkeltkælvningsbokse og enkeltsygebokse, der bør muges og desinficeres mellem hvert dyr.

Det optimale vil være at have et isoleret afsnit til syge køer, langt fra kælvningsafdeling,

kalve og generelt besætningens øvrige dyr. I forbindelse med kælvningsboksen, er det især

vigtigt at være opmærksom på såkaldte ”gule” og ”røde” paratuberkulosedyr, så der her kan

tages særlige forbehold med henblik på at minimere risikoen for at smitte den nyfødte kalv –

og potentielt øvrige kalve i kælvningsboksen.

Der er også vigtigt ved flytning af dyr internt i besætningen, at disse kun skal gå hen over

foderbordet så lidt som muligt. Det er umuligt at undgå fuldstændig i LL’s besætning, men

det er vigtigt at det minimeres, da smitterisikoen er stor ved fækalforurening af foderet.

På samme måde er det vigtigt, at undgå beskidte hjul på foderbordet, samt have separate

redskaber til henholdsvis mugning/gødning og foderet.

Desuden er det vigtigt, når klovboksen flyttes over til kvierne, at den rengøres grundigt inden,

så det undgås at smitte kvierne, især med henblik på Digital Dermatitis.

Sidst men ikke mindst er det selvfølgelig vigtigt at undgå at skulle købe dyr ind, og i så fald

skal man være meget opmærksom på hvilken besætning man køber fra, samt få tjekket

dyrene, inden de bringes ind i besætningen. Evt. have et karantæneafsnit til dem for en kort

periode.

10. Dyrlægerne praksis P

Praksis P er en blandet praksis med 3 smådyrsklinikker og udkørende landpraksis med

hovedvægten på kvæg. De har klinikker i A, B og C, og har kontor og kører ud fra klinikken i

B.

Praksis P er et A/S med 5 ejere, med hver forskellige ansvarsområder, og beskæftiger 12

dyrlæger og 9 øvrige (kontoransatte og veterinærsygeplejersker og –elever).

De fleste kvægdyrlæger i praksis P kører rådgivningsbesøg dagligt, mens der kun er 2 til at

tage sig af akutbesøgene, som i løbet af de sidste år er blevet færre. Vagtarbejdet er delt op i

smådyr og store dyr, hvor smådyrsdelen kører vagtsamarbejde med naboklinikkerne.

Der er betalt frokost for de ansatte, hvor de holder frokostmøder hver dag. Her bliver store og

små ting taget op, og det virker til at der er god sparring mellem kollegaerne, hvor de blandt

andet diskuterer differentiale diagnoser, behandlingsmuligheder, mm.

Derudover holder de ugentligt fagspecifikke medarbejdermøder, hvor eksempelvis alle


80

kvægdyrlægerne mødes tirsdag efter frokost til ½-1 times møde. De er på skift ansvarlige for

et emne, som tages op og præsenteres for de andre.

1 gang månedligt holdes der så et fælles medarbejdermøde for alle firmaets ansatte.

Praksis P har 99 antal malkekvægsbesætninger, hvoraf de 41 har modul 2 aftale og 32 har

modul 1. Derudover kører de også til områdets hobbylandbrug. De foretager selv al simpel

laboratoriediagnostik, som mælkeprøver, fæces- og urinundersøgelser.

LL har haft modul 2 helt fra starten, da det startede som pilotprojekt. Det betyder, at DD

kommer hver tirsdag morgen og tjekker ”risikodyr”, snakker om eventuelle problemer,

gennemgår sygeboksen, snakker kort om de forskellige dyregrupper samt eventuelle

slagtefund, samt gennemgår medicinbeholdningen.

DD tjekker nykælvere på dag 5-19, hvor der tjekkes og noteres huld, gødning, ketonscore (på

urin), urinpH, bør og skede. Derudover følges der op på eventuelle syge dyr, opfølgnings dyr,

reproduktionskøer, køer 60 DEK, køer til goldning, og kalve i alderen 5-12(19) dage.

Køer der ikke er kommet i brunst, eller som har svært ved at blive drægtige undersøges ved

rektaleksploration, hvor uterus og ovarier palperes igennem. Ved fungerende corpus luteum

sprøjtes med prostaglandin, mens der ved konstateret cyste sprøjtes med prostaglandin og

GnRH, da det ifølge DD ikke med sikkerhed er muligt at skelne mellem follikel- og

luteincyste ved palpation.

KMB følger ved ugebesøgene op på tidligere tilfælde, eksempelvis nykælvere der ugen

forinden blev diagnosticeret med ketose eller børbetændelse (eller blot forhøjet scorer). På

denne måde slippes nykælverne ikke før end de er kommet ordentligt i gang. Derudover

huldvurderes køer 60 DEK for at følge deres huldudvikling gennem startlaktationen og sikre

sig, at disse ikke taber sig for voldsomt, og på den måde følge dem og prøve på at komme på

forkant med eventuelle problemer. Køer til goldning huldvurderes ligeledes samt tjekkes for

drægtighed og CMT-testes. Har de CMT ≥ 3 eller har de haft forhøjet CTV ved sidste

ydelseskontrol, udtages mælkeprøve (fælles i ét glas fra kirtlerne), med henblik på eventuel

penicillingoldning hvis vækst efter bakteriel dyrkning. Med i ”risiko-dyr” findes også kalve i

alderen 5-12 (19), hvis almenbefindende vurderes, gødning, respiration og navlested noteres.

Hver 3. måned udarbejder DD en kvartalsrapport til LL, jævnfør lovgivning. Denne

indeholder det lovpligtige, relevant datagennemgang, problemstillinger og løsningsforslag,

samt handlingsplaner og eventuelle analyser fra VPA, HerdView og SimHerd.

Ligeledes gennemgås audit af egenkontrol ved hver kvartalsrapport, for ikke at have det hele


81

på én gang. På denne måde gennemgår de 3-4 punkter hver gang.

Udover besætningsrådgivning bruger LL praksis P til akutbesøg, som dog er mindsket efter

modul 2 aftalen.

Praksis P er med i dyrlægesamarbejdet Dyrlæger & Ko, som er et netværk bestående af 23

kvægpraksis med over 90 kvægdyrlæger fordelt over hele Danmark, og betjener knap 35 % af

den samlede danske malkekvægsbestand. Her er der mulighed for sparring mellem de

forskellige praksis, samt erfaringsudvekslinger og videre uddannelse af yngre dyrlæger.


82

11. Litteraturliste

Anonym, 2006. Fortolkning af mælketest, [online] Videncentret for Landbrug. Tilgængelig på

internet: <URL: http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Sundhed-og-

dyrevelfaerd/Paratuberkulose/Sider/Fortolkning_af_maelketest.aspx>

Anonym, 2010. Indretning af stalde til kvæg – Danske anbefalinger, 5. udgave, Dansk Land-

brugsrådgivning. Videncenter for Landbrug.

Bachmann, L., Homeier, T., Arit, S., Brueckner, M., Rawel, H., Deiner, C. and Hartmann, H.

(2009): Influence of different oral rehydration solutions on abomasal conditions and the acid-

base status of suckling calves. Journal Dairy Science. 92: 1649-1659.

Beagley, J.C., Whitman, K.J., Baptiste, K.E., Scherzer, J. (2010): Physiology and treatment of

retained fetal membranes in cattle. Journal of veterinary intern medicine. Vol. 24, pp. 261-

268.

Børsting, C. (2012): Personlig meddelelse. Centerleder Kvægbrugets Forsøgscenter Foulum,

Burrehøjvej 49, 8830 Tjele. Tlf.: 87158182 / 22611911. e-mail: [email protected]

Børsting, C.F. (2009): Fodring af malkekoen i overgangsperioden- hvorfor er det så svært?

Centerleder, Kvægbrugets Forsøgscenter, tema 8 ved dansk kvægkongres 2009.

http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Filer/bilag09T8_2.pdf

CTV-opgørelse (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [02.03.12].

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentreret Dansk Kvæg, Celletalskampagne (2003). LLece-

samling Yversundhed. [Online] [citeret 4. marts 2012] Tilgængelig på internet: <URL:

http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Filer/LLecesamling.pdf>

Dansk Landbrugsrådgivning (?): Fodring af goldkøer. Tjek på kvæg, Landscentret for kvæg,

Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N. http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Sundhed-og-

dyrevelfaerd/Goldkomanagement/Sider/Fodring_i_goldperioden.aspx

Divers, T.J., Peek, S.F. (2008): Rebhun’s diseases of dairy cattle. Second edition. Saunders

elsevier, 11830 Westline Industrial drive, St. Louis, Missouri, 63146. pp. 405.

Dyrlægemagasinet (2004): Ved kalve diarré: Skal fodring med mælk fortsætte – JA eller

NEJ? [online], Dyrlægemagasinet, 1/04 [citeret 3. maj 2012]. Tilgængelig på internet: <URL:


Dødelighed, kalve (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [25.02.12]

Dødelighed-Køer-Afgangsårsager (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [15.03.12]

Dødelighed-køer-besætningsdynamik (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [15.03.12]

Dødelighed – grafer (2012), 2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [15.03.12]

Dødelighed, Status og udvikling (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [25.02.12] og

[02.03.12].

mailto:[email protected]

http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Filer/bilag09T8_2.pdf

http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Filer/pjecesamling.pdf

http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Sundhed-og-dyrevelfaerd/Goldkomanagement/Sider/Fodring_i_goldperioden.aspx

http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Sundhed-og-dyrevelfaerd/Goldkomanagement/Sider/Fodring_i_goldperioden.aspx



83

Enevoldsen, C. (2011a): Besætningsanalyse i malkekvægsbesætninger. Kursus 300024, Notat

om besætningsanalyser i kvægbesætninger.

Enevoldsen, C. (2011b): Performance Measurement for Management of Reproduction in the

Dairy Herd. Extracts from lecture notes for Danish vet-students.

Enevoldsen, C. (2011): Personlig meddelelse. Professor; Institut for Produktionsdyr og Heste

/ Faggruppe: Produktion og sundhed. Telefon 3533 2683. e-mail: [email protected]

Enevoldsen, C. (2012): Personlig meddelelse. Professor; Institut for Produktionsdyr og Heste

/ Faggruppe: Produktion og sundhed. Telefon 3533 2683. e-mail: [email protected]

Ettema, J. (2010). Hvad nu hvis tankcelletallet falder med 100.000? 15.12.10 [Online] [citeret

15. maj 2012] Tilgængeligt på internet:

<URL:http://simherd.com/images/stories/simherd/rapporter/celletalnotatsamlet.pdf>

Ettema, J. (2012). Personlig meddelelse. Post Doc. at Aarhus University. Konsulent i

SimHerd A/S. e-mail: [email protected]

Goshen, T., Shpigel, N.Y. (2006): Evaluation of intrauterine antibiotic treatment of clinical

metritis and retained fetal membranes in dairy cows. Theriogenology 66, pp. 2210-2218.

Gulliksen, S.M., Lie, K.I., Løken, T., Østerås, O. (2009): Calf mortality in Norwegian dairy

herds. Journal of dairy science. Vol. 92, pp. 2782-2795.

Gulliksen, S., M., Lie, K. I., Sølverød, L. og Østera˚s*, O. (2008): Risk Factors Associated

with Colostrum Quality in Norwegian Dairy Cows. Journal Dairy Science 91: 704-712.

Hagnestam-Nielsen, C., Emanuelson, U., Berglund, B., Strandberg, E. (2009): Relationship

between somatic cell count and milk yield in different stages of lactation. Journal of Dairy

Science. Vol. 92, pp. 3124-3133.

Hvelplund, T., Nørgaard, P., (2003): Kvæget ernæring og fysiologi. Bind 1 – Nærringsstofom-

sætning og fodervurdering. DJF rapport, Danmarks JordbrugsForskning. Husdyrbrug nr. 53,

dec. 2003.

Håndbog for kvæghold (2011). Landbrugsforlaget. Videncentret for Landbrug.

Jaster, E., H., (2005): Evaluation of Quality, Quantity, and Timing of Colostrum Feeding on

Immunoglobulin G1 Absorption in Jersey Calves*. Journal Dairy Science, 88: 296-302.

Jensen, B.B. (2012): Personlig kommunikation. Videnscentret for landbrug, IT Forvaltning &

Kundeservice. Tlf: +45 8740 5267, E-mail: [email protected]

DD (2012): Personlig kommunikation. Dyrlæge. UNIVET A/S, Jernbanegade 10, 6650 Brø-

rup. Tlf: 20248041. e-mail: [email protected].

Klein, J.W., Woodward, T.E. (1942): Influence of length of dry period upon the quantity of

milk produced in the subsequent lactation. Journal of Dairy Science Vol. 26, Issue 8, Pages

705-713

Klovbeskæring, Oversigt graf (2012), DLBR Dyreregi-strering. Udskrift [08.03.12].

Klovregistrering (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [08.03.12]



https://webmail.dsr.life.ku.dk/horde/imp/message.php?mailbox=INBOX&index=6102



84

Klovsundhed, Sund klov (2009): Klovsundhed, Sund klov i malkebesætninger. Dansk Land-

brugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg.

Krogh, K. (2009): General introduktion til kælvningsmanagement. Bilag, dansk kvægkongres

2009.

www.lvk.dk/getfile_articles.php?id=54

Krogh, K. (u.å.): Hvordan omsættes den nye viden om goldkomanagement til praksis.

Landscentret for kvæg, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N.

http://www.landbrugsinfo.dk.ep.fjernadgang.kb.dk/Kvaeg/Filer/omsaet_praksis_KEK2.pdf

Marstal, K. (2005): Mange kalve får for lidt vand. Dansk Kvæg. Nyhedsbrev nr. 12, 17. juni

2005.

Martinussen, H., Møller, J., Spleth, P., Thøgersen, R., Aaes, O. (2010): Kvægets fodring.

Landbrugsforlaget. Videncentret for Landbrug, Kvæg

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevarestyrelsen (2012). Centralt Husdyr-

brugsRegister [2. marts 2012]. Tilgængeligt på internettet: http://www.glr-

chr.dk/pls/glrchr/webudskrifter.menu.

Myrup, K. (2011): Personlig meddelelse. Lektor; Institut for Produktionsdyr og Heste / Fag-

gruppe: Veterinær Reproduktion og Obstetrik. Telefon 3533 2990. e-mail: [email protected]

Nøgletal (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [14.02.12].

Nøgletal (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [06.03.12].

OSR, K- besætningsdiagnoser (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [02.03.12]

OSR, K-Opg. behandlinger (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [06.05.12]

OSR, K – Medicinregnskab (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [06.05.12]

ParaTB Overblik (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [04.06.12]

PCR-Enkeltdyr (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [29.02.12]

Radostits, O.M., Gay, C.C., Hinchcliff, K.W., Constable, P.D. (2007): Veterinary medicine –

a textbook of cattle, horses, sheep, pigs and goats. 10th edition. Saunders Elsevier.

Rasmussen, M. D. (2004): Overmilking and Teat Condition. [online] NMC Annual Meeting

Proceedings. [citeret d. 4. juni 2012] Tilgængelig på internet: <URL:

http://nmconline.org/articles/over.pdf>

Reproudskrift, Kvier (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [25.02.12].

Reproduktionsudskrift, køer (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [09.05.12]

Roche J.R., Friggens N.C., Kay, J.K., Fisher M.W., Stafford K.J., Berry D.P. (2009):

Invited review: Body condition score and its association

with dairy cow productivity, health, and welfare J. Dairy Sci. 92 :5769–5801 doi:

10.3168/jds.2009-2431.© American Dairy Science Association, 2009.

http://www.lvk.dk/getfile_articles.php?id=54


85

Schmidt, M. (2011): Personlig kommunikation. Lektor. Institut for produktionsdyr og heste/

faggruppe: veterinær reproduktion og obstetrik, Dyrlægevej 68, 1870 Frederiksberg C. tlf:

35332962, E-mail: [email protected].

Slagtefund, Hundyr – 2 år (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [07.05.12].

Sloth K.H., Bligaard H.B. (2007): Forebyggelse af tilbageholdt efterbyrd gennem fodring og

management – Den komplekse baggrund. Dyrlæge og specialkonsulent, AgroTech. Konsulent

og projektleder hos AgroTech A/S. Temadag d. 28. august 2007 om aktuelle fodringsspørgs-

mål.

http://www.landbrugsinfo.dk.ep.fjernadgang.kb.dk/Kvaeg/Filer/KarenHelleSloth_07.pdf

Strudsholm, F., Sejersen, K. (2003): Kvægets ernæring og fysiologi. Bind 2 – fodring og pro-

duktion. DJF rapport, Danmarks JordbrugsForskning. Husdyrbrug nr. 54, dec. 2003.

Sygdomsopgørelse – køer (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [14.02.12].

Sygdomsopgørelse – ungdyr (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [14.02.12].

Sørensen, J.T., Enevoldsen, C. (1991): Effect of dry period length on milk production in sub-

sequent lactation. Journal of Dairy Science Vol. 74, Issue 4, Pages 1277-1283

Veterinærmedicinsk Industriforening (2012): Veterinærmedicinsk produktkatalog (2012) pp.

559 (PENOVET) og 543 (ORBENIN), Strødamvej 50A, DK – 2100 København Ø. Tlf:

39270925, E-mail: [email protected].

Veterinær ProduktionsAnalyse, KU Life 16/3/12. Datagrundlag er perioden fra ca. 18 måne-

der forud for YKTR 28/2/12.


http://www.landbrugsinfo.dk.ep.fjernadgang.kb.dk/Kvaeg/Filer/KarenHelleSloth_07.pdf



86

12. Bilagssamling

Intro til besætningen

Kalve

Bilag 2.1

Fotografi 1; Kalveopstaldning på fast asfaltpladsen uden for malkerummet, februar 2012.

Ungdyr

Bilag 3.1

Dataindsamling af kviernes krydshøjde samt huld hos LL:

Kvie nr. Alder Højde Huld Normen for højden Afvigelse

2229 24,5 142,5 3,5 144 1,5

2271 20,7 136,3 3,75 140,1 3,8

2243 23,1 140,6 3,25 142 1,4

2213 25,5 142,7 3,25 145 2,3

2272 20,5 136,8 3,75 140 3,2

2270 20,8 136,5 3,25 140,2 3,7

2236 23,7 142 3,5 142,3 0,3

2273 20,6 146,2 3,75 140 -6,2

2248 22,6 141,3 3,75 141,5 0,2

2218 25 140,7 3,25 144,5 3,8

2232 23,8 139,4 3,5 142,3 2,9

2222 24,8 143,4 4 144,3 0,9

2242 23,3 144,2 3,25 142,1 -2,1

2227 24,7 144,8 3,75 144,3 -0,5

2219 25 142,1 3,5 144,5 2,4

2257 21,9 131,5 3,5 140,8 9,3

2200 26,4 127,5 3,25 146 18,5

2254 22 132 3,25 141 9

2249 22,5 129 3,75 141,5 12,5

2233 23,8 129 3,5 142,3 13,3

2286 19,4 127,5 3,25 139,7 12,2


87

2369 11,9 135,1 3 128,7 -6,4

2250 22,3 138,5 3,5 141,4 2,9

2357 13 128,6 3,25 129,6 1

2296 18,4 138,1 138,4 0,3

2367 12,1 130,8 3 129,3 -1,5

2302 17,8 142,2 3,25 137,9 -4,3

2247 22,7 146,5 3,25 141,6 -4,9

2375 131,3 3

2359 13 135,2 3,25 129,6 -5,6

2372 11,8 131,4 3 128,7 -2,7

2364 12,4 135,4 3 129,4 -6

2355 13,1 137,1 3,25 129,7 -7,4

2366 12,2 133 3,25 129,3 -3,7

2363 12,8 138,1 3,5 129,6 -8,5

2358 13 132,4 3,5 129,6 -2,8

2335 14,4 135,7 3,25 132,5 -3,2

2339 14 132,5 3 132 -0,5

2329 15 129,6 3,25 133 3,4

2321 15,3 134,3 3,25 133,5 -0,8

2322 15,3 134,1 3,5 133,5 -0,6

2291 18,8 134,4 3,75 138,4 4

2320 15,4 134,5 3 133,4 -1,1

2327 15 134,6 3,25 133 -1,6

2334 14,4 131 3 132,4 1,4

2312 16,2 135,7 134,7 -1

2315 15,7 133,7 3,25 133,9 0,2

2380 10,7 134,3 3,25 122,1 -12,2

2281 19,9 145,1 3,5 139,9 -5,2

2274 20,6 145,5 140,1 -5,4

2316 15,7 141,9 3,25 133,7 -8,2

2317 15,6 3,5 0

2301 17,9 3,25 0

2331 14,6 128,4 132,5 4,1

2349 13,4 3,25 0

2293 18,7 135,7 3,5 138,1 2,4

2282 19,8 141,7 3,5 139,8 -1,9

2292 18,8 137,4 3,5 138,3 0,9

2277 20,4 139,3 3,5 139,9 0,6

2258 21,7 136,1 3,5 140,8 4,7

2261 21,6 139,7 3,5 140,7 1

2221 24,6 138 3,5 144,3 6,3

Der er i alt 62 dyr, hvoraf 59 er der registreret højde på mens 58 er der registreret huld på.


88

Bilag 3.2

SAS på kvierne inden løbning:

The UNIVARIATE Procedure Variable: Afvigelse (Forskel mellem norm for højde og aktuel højde ved given alder) Alder_grp = Ung_kvie Moments N 17 Sum Weights 17 Mean 3.07058824 Sum Observations 52.2 Std Deviation 4.32532726 Variance 18.7084559 Skewness 0.22764771 Kurtosis -0.1367309 Uncorrected SS 459.62 Corrected SS 299.335294 Coeff Variation 140.863148 Std Error Mean 1.04904595

Basic Statistical Measures Location Variability Mean 3.070588 Std Deviation 4.32533 Median 2.800000 Variance 18.70846 Mode . Range 16.30000 Interquartile Range 5.50000 Tests for Location: Mu0=0 Test -Statistic- -----p Value------ Student's t t 2.927029 Pr > |t| 0.0099 Sign M 4.5 Pr >= |M| 0.0490 Signed Rank S 51.5 Pr >= |S| 0.0129

Bilag 3.3

SAS på kvierne efter løbning:

The UNIVARIATE Procedure Variable: Afvigelse (Forskel mellem norm for højde og aktuel højde ved given alder) Alder_grp = Loebekvie Moments N 41 Sum Weights 41 Mean -2.0073171 Sum Observations -82.3 Std Deviation 5.50919188 Variance 30.3511951 Skewness -0.903515 Kurtosis 1.32319018 Uncorrected SS 1379.25 Corrected SS 1214.0478 Coeff Variation -274.45549 Std Error Mean 0.86039122 Basic Statistical Measures Location Variability Mean -2.00732 Std Deviation 5.50919 Median -1.00000 Variance 30.35120 Mode -2.90000 Range 26.70000 Interquartile Range 4.60000 Note: The mode displayed is the smallest of 4 modes with a count of 2.


89

Tests for Location: Mu0=0 Test -Statistic- -----p Value------ Student's t t -2.33303 Pr > |t| 0.0248 Sign M -7.5 Pr >= |M| 0.0275 Signed Rank S -164.5 Pr >= |S| 0.0312

Bilag 3.4

Scenarie omkring effektivisering af reproduktionen

Sænke alder ved start inseminering (462 dage 420 dage)

Hæve ins.-pct. (24 % 50 %)

Hæve dræ.-pct. (56 % 60 %)

Økonomisk afkast ved disse ændringer, samt besætningsdynamikken for såvel køer som

ungdyr.

Dækningsbidrag efter 5 år:


DB pr. år kr. 1.535.347 kr. 1.601.699 kr. 66.352

DB pr. årsko kr. 10.380 kr. 10.810 kr. 430


Besætningsdynamik og ungdyr (gens. af år 6 til 10)


Antal årskøer 147,9 148,2 0,3

Antal kælvninger 161,9 166,0 4,1

Udskiftningsprocent 38,3 40,0 1,7

Ufrivillig udskiftning pr. årsko, pct. 12,4 12,7 0,3

Frivillig udskiftning pr. årsko, pct. 18,9 20,2 1,2

Antal golddage pr. årsko 39,8 40,3 0,4

Pct 1. kalvskøer 37,1 37,7 0,6

Pct 2. kalvskøer 25,5 25,3 -0,1

Pct ældre køer 37,4 36,9 -0,5

Insemineringer pr. årsko, køer+kvier 2,83 2,85 0,02

Dødfødselpct. 11,0 10,9 -0,1


90

Døde kalve antal. 3,0 3,1 0,1

Alder 1. kælvning 27,4 24,7 -2,7

Gns. antal ungdyr (antal årskvier) 150,8 140,5 -10,3

Krydsningskalve solgt 0,0 0,0 0,0

Kælvekvier købt 0,0 0,0 0,0

Kælvekvier solgt 2,2 4,9 2,7

Bilag 3.5 SimHerd beregninger på udlicitering af kvier

Scenarie 1, bedre reproduktion:


Køer: ins. % 47 50, dr. % 43 60



nudriften



% ældre køer 37,4 +10,4





Tilbageholdt efterbyrd 16,0 +2,2

Børbetændelse 17,9 +1,2


Klov- og lemmelidelser 50,4 +8,4

Døde køer 7,0 +0,7

Kg EKM pr. årsko 9.284 -36

Kg EKM pr. årsko (malkedage) 10.426 +154

DB pr. år 1.535.347 +96.960

DB pr. årsko 10.380 +618

Ydelsen pr. årsko falder som følge af den øgede sygdomsforekomst. Hvorimod ydelsen i

malkedage stiger som følge af et reduceret antal malkedage i laktationen (pga. den bedre

reproduktion), hvilket så resulterer i mere mælk pr. malkedag.


91



Køer: ins. % 47 50, dr. % 43 60

- færre procent dødfødte (9,2 5), lavere forekomst af efterbyrd (16 8)

og børbetændelse (16 8), samt + 1 kg topydelse



nudriften



% ældre køer 37,4 +10,1












DB pr. år 1.535.347 +200.894

DB pr. årsko 10.380 +1.315


92



Køer: ins. % 47 50, dr. % 43 60



- færre klov- og lemmelidelser (100 75) og færre ufrivillige udsætninger

(7,5 5)



nudriften



% ældre køer 37,4 +14,1








Klov- og lemmelidelser 50,4 -0,1




DB pr. år 1.535.347 +257.236

DB pr. årsko 10.380 +1.669

Forekomsten af klov- og lemmelidelser ændres ikke i forhold til nudriften på trods af en

nedsættelse i risikoen. Det skyldes, at køernes holdbarhed bliver bedre (og der dermed vil

optræde en større gruppe af ældre køer +14,1 %), hvorved der så vil være en øget risiko for

forekomst af klov- og lemmelidelser. Dette kan tydeligt ses ved at sammenligne scenarie 2 og

3, hvor forekomsten i scenarie 2 er steget med 8,6 %, hvor der i scenarie 3 (ved en reduktion

af forekomsten) ikke viser en forskel i forhold til nudriften. Så reelt er der sket et fald i

forekomsten af klov- og lemmelidelser, hvis vi ser det i forhold til scenarie 2, som er det vi

kører videre ud fra.


93



Køer: ins. % 47 50, dr. % 43 60



- færre klov- og lemmelidelser (100 75) og færre ufrivillige udsætninger

(7,5 5)



nudriften



% ældre køer 37,4 +13,9












DB pr. år 1.535.347 +326.570

DB pr. årsko 10.380 +2.137


94



Køer: ins. % 47 50, dr. % 43 60



- færre klov- og lemmelidelser (100 75) og færre ufrivillige udsætninger (7,5

5)

- færre tilfælde af mælkefeber (2,21,5), flere køer (150155), persistens

som landsgennemsnit



nudriften



% ældre køer 37,4 +14,1









Døde køer 7,0 0,0



DB pr. år 1.535.347 +416.589

DB pr. årsko 10.380 +2.317


95

Nykælver

Bilag 4.1: EpiCalc-udskrift, Dødfødte – 1. kalvs

Tables - 2-by-2 stratified

dødfødte - paritet

Stratum 1

| + - | Total

-------+-------------+-------

+ | 8 42 | 50

- | 5 68 | 73

-------+-------------+-------

Total | 13 110 | 123

Risk ratio [95% CI] : 2,34 [0,81; 6,73]

Odds ratio [95% CI] : 2,59 [0,79; 8,44]

Yates corrected Chi-square : 1,75

p-value : 0,185891

Bilag 4.2: EpiCalc-udskrift, Dødfødte-tyrekalve


Dødfødte - tyrekalve vs. kviekalve

Stratum 1

| + - | Total

-------+-------------+-------

+ | 9 56 | 65

- | 4 54 | 58

-------+-------------+-------

Total | 13 110 | 123

Risk ratio [95% CI] : 2,01 [0,65; 6,17]

Odds ratio [95% CI] : 2,17 [0,63; 7,47]


p-value : 0,338215

Bilag 4.3: EpiCalc-udskrift, Dødfødte-tvillinger


11:19:33, 21-05-2012

Stratum 1

| + - | Total

-------+-------------+-------

+ | 6 6 | 12

- | 7 105 | 112

-------+-------------+-------

Total | 13 111 | 124

Risk ratio [95% CI] : 8,00 [3,21; 19,95]

Odds ratio [95% CI] : 15,00 [3,83; 58,79]


p-value : 0,000026


96

Bilag 4.4: Logistisk regression dannet i SAS, dødfødte risikofaktorer, 1. kalvs

Type 3 Analysis of Effects Wald Effect DF Chi-Square Pr > ChiSq Age1klv 1 0.5352 0.4644 Age1klv*Age1klv 1 0.5280 0.4674 nyk_huld 1 0.4254 0.5142 klvn_kvartal 3 0.1797 0.9808 Analysis of Maximum Likelihood Estimates Standard Wald Parameter DF Estimate Error Chi-Square Pr > ChiSq Intercept 1 -4704.1 6459.7 0.5303 0.4665 Age1klv 1 11.7702 16.0886 0.5352 0.4644 Age1klv*Age1klv 1 -0.00717 0.00987 0.5280 0.4674 nyk_huld 1 -39.8028 61.0250 0.4254 0.5142 klvn_kvartal 1 1 5.2824 31.8662 0.0275 0.8683 klvn_kvartal 2 1 1.9016 25.5715 0.0055 0.9407 klvn_kvartal 3 1 -15.6318 43.8576 0.1270 0.7215 Odds Ratio Estimates Point 95% Wald Effect Estimate Confidence Limits nyk_huld <0.001 <0.001 >999.999 klvn_kvartal 1 vs 4 0.042 <0.001 >999.999

Bilag 4.5: Logistisk regression dannet I SAS, dødfødte risikofaktorer, ældre køer.

Type 3 Analysis of Effects Wald Effect DF Chi-Square Pr > ChiSq nyk_huld 1 0.1675 0.6824 klvn_kvartal 3 0.1015 0.9917 gestlgd 1 1.6910 0.1935 Analysis of Maximum Likelihood Estimates Standard Wald Parameter DF Estimate Error Chi-Square Pr > ChiSq Intercept 1 31.2144 45.4929 0.4708 0.4926 nyk_huld 1 -0.7672 1.8748 0.1675 0.6824 klvn_kvartal 1 1 2.5425 37.6406 0.0046 0.9461 klvn_kvartal 2 1 2.2020 37.6493 0.0034 0.9534 klvn_kvartal 3 1 -7.5051 112.9 0.0044 0.9470 gestlgd 1 -0.1205 0.0927 1.6910 0.1935


97

Bilag 4.6: Flowdiagram over kælvningsforløbet


98

Bilag 4.7: HerdViewgrafer over forekomsten af efterbyrd hos hhv. 1. kalvs, 2. kalvs og

ældre køer:

┌────────────────────── Ugentlig forekomst af Efterbyrd ──────────────────────┐

│ - 10 # │

│ │

│ - 8 │

│ │

│ - 6 │

│ │

│ - 4 Paritet: *,1 │

│ │

│ ▓ - 2 │

│▓▓____________▓▓___▓__▓___▓____▓___________________▓▓_____▓_ │

└--Feb-Mar-Apr-Maj--Jun-Jul-Aug--Sep-Okt--Nov-Dec-Jan--Feb-Ma 2012─────────────┘

┌────────────────────── Ugentlig forekomst af Efterbyrd ─────────────────────3─┐

│ - 10 # │

│ │

│ - 8 │

│ │

│ - 6 │

│ │

│ - 4 Paritet: *,2 │

│ │

│ ▓ - 2 │

│____________________▓___▓_▓_________________________________ │

└--Feb-Mar-Apr-Maj--Jun-Jul-Aug--Sep-Okt--Nov-Dec-Jan--Feb-Ma 2012─────────────┘’


99

┌────────────────────── Ugentlig forekomst af Efterbyrd ─────────────────────1─┐

│ - 10 # │

│ │

│ - 8 │

│ │

│ - 6 │

│ │

│ - 4 Pa *,3,4,5,6 │

│ │

│ - 2 │

│___▓____▓▓______▓____▓_▓______▓_▓_▓____________▓____________ │


Bilag 4.8: EpiCalc-udskrift – efterbyrd og dødfødte


Dødfødt (e) - efterbyrd (d)

Stratum 1

| + - | Total

-------+-------------+-------

+ | 7 3 | 10

- | 16 91 | 107

-------+-------------+-------

Total | 23 94 | 117

Risk ratio [95% CI] : 4,68 [2,55; 8,59]

Odds ratio [95% CI] : 13,27 [3,10; 56,75]


p-value : 0,000162

Bilag 4.9: SAS-analyse, logistisk regression, tilbageholdt efterbyrd – kontinuere var.

Test af hypotese om sammenhæng mellem efterbyrd og relevante risikofaktorer 95

-- logistisk regression/analyse 09:37 Monday, May 21, 2012 -- dette er en multivariabel analyse, fordi I har 2 eller flere forklarende (X) variabler The LOGISTIC Procedure WARNING: The validity of the model fit is questionable. Model Fit Statistics Intercept Intercept and Criterion Only Covariates AIC 27.348 29.508 SC 28.959 40.785 -2 Log L 25.348 15.508 R-Square 0.2335 Max-rescaled R-Square 0.4708 Testing Global Null Hypothesis: BETA=0 Test Chi-Square DF Pr > ChiSq Likelihood Ratio 9.8396 6 0.1316 Score 10.8892 6 0.0919 Wald 4.6665 6 0.5872 Type 3 Analysis of Effects


100

Wald Effect DF Chi-Square Pr > ChiSq Age1klv 1 1.0493 0.3057 Age1klv*Age1klv 1 0.9945 0.3186 nyk_huld 1 0.6627 0.4156 klvn_kvartal 3 2.3804 0.4973 Analysis of Maximum Likelihood Estimates Standard Wald Parameter DF Estimate Error Chi-Square Pr > ChiSq Intercept 1 -176.6 175.0 1.0187 0.3128 Age1klv 1 0.4106 0.4008 1.0493 0.3057 Age1klv*Age1klv 1 -0.00023 0.000233 0.9945 0.3186 nyk_huld 1 -2.4785 3.0447 0.6627 0.4156 klvn_kvartal 1 1 2.3318 36.4811 0.0041 0.9490 klvn_kvartal 2 1 4.2984 36.4828 0.0139 0.9062 klvn_kvartal 3 1 -7.8179 109.4 0.0051 0.9430

Bilag 4.10: Lineær regression, Tilbageholdt efterbyrd + metritis– ydelse (3+)

Lineær regression - multivariabel analyse - tredjekalvs og ældre 91 09:37 Monday, May 21, 2012 The GLM Procedure Dependent Variable: EKMtotal Total 305 day milk production Sum of Source DF Squares Mean Square F Value Pr > F Model 6 19667616.12 3277936.02 1.35 0.2715 Error 25 60547874.33 2421914.97 Corrected Total 31 80215490.45 R-Square Coeff Var Root MSE EKMtotal Mean 0.245185 16.26414 1556.250 9568.601 Source DF Type III SS Mean Square F Value Pr > F nyk_huld 1 3598957.19 3598957.19 1.49 0.2342 eb_treat 1 10082929.73 10082929.73 4.16 0.0520 met_treat 1 3068775.77 3068775.77 1.27 0.2710 klvn_kvartal 3 1888506.67 629502.22 0.26 0.8535 Standard Parameter Estimate Error t Value Pr > |t| Intercept 5404.596577 B 2648.985992 2.04 0.0520 nyk_huld 1022.457027 838.757023 1.22 0.2342 eb_treat 0 1700.528128 B 833.431471 2.04 0.0520 eb_treat 1 0.000000 B . . . met_treat 0 -898.246504 B 797.980729 -1.13 0.2710 met_treat 1 0.000000 B . . . klvn_kvartal 1 326.216841 B 825.252265 0.40 0.6960 klvn_kvartal 2 -500.898305 B 883.706526 -0.57 0.5759 klvn_kvartal 3 112.764072 B 744.204282 0.15 0.8808 klvn_kvartal 4 0.000000 B . . .


101

Bilag 4.11: Metritisdata fra Dyreregistreringen 2/2/2011-2/2/2012.

1669: kælvning → BB 1 UEK, beh. 3 dage med Penovet → kælvning → EB → BB, beh. 3 dage → 10

dages pause i beh, hvorefter koen behandles i yderligere 3 dage.

1583: kælvning → BB 1 UEK+ LDA → kælvning d. 3/2 → BB d. 8/2, beh i 4 dage.

2036: kælvning →BB 6 DEK, beh i 2 dage → 3 uger senere behandles igen mod BB i 4 dage →

aflivning.

2007: kælvning → BB 1 UEK, beh. 3 dage → kælvning, og BB 10 DEK, beh i 3 dage.

2041: kælvning → BB 1 UEK, beh 3 dage.

2065: kælvning → EB, 14 dage senere = BB, beh i 4 dage.

2097: kælvning → EB → BB dagen efter, beh 3 dage.

1947: kælvning → EB, beh 4 dage → 12 dage senere = BB, beh i 4 dage →EB → død.

2079: kælvning →1,5 måned senere = BB → død 2 dage senere

1653: kælvning → EB i 2 dage → 1 uge senere = BB, beh i 3 dage, så pause 5 dage og herefter beh i 3

dage → kælvning → BB samme dag som kælv, beh 3 dage, pause i 6 dage, og herefter beh 2 dage.

2080: kælvning → BB samme dag, beh 3 dage → 8 dage efter beh igen 1 dag.

1936: kælvning → BB 10 DEK, beh 3 dage → kælvning → EB → BB dagen efter, beh i 3 dage →

EB, beh 3 dage → slagtes 4 måneder senere

2123: kælvning → BB 1 UEK, beh 2 dage

1791: kælvning → EB, beh 3 dage → kælvning → BB 10 DEK, beh 3 dage → kælvning → BB 1

UEK, beh 3 dage.

2131: kælvning → BB 14 DEK, beh 2 dage.


1763: kælvning → BB + LDA 5 DEK → kælvning → EB 3 DEK, beh 3 dage → BB + ketose 12

dage senere, beh 2 dage → slagt.


1488: kælvning → mælkefeber → BB 1 UEK, beh 3 dage.

1204: kælvning → EB, beh 1 dag → 20 dage senere = ketose → 7 dage senere = BB→ kælvning →

BB 5 DEK, beh 1 dag + beh for EB i 3 dage → 4 dage senere = der beh mod BB i yderligere 3 dage.


2115: kælvning → skedebetændelse + BB 14 DEK, beh i 4 dage → død.

2168: kælvning → EB, beh 3 dage → BB i de 3 efterfølgende dage.


102

Bilag 4.12: VPR-plots for 1. kalvs og 3+ (metritis).

Bilag 4.13: HerdView grafer over forekomsten af kælvninger for hhv. 1. kalvs og 3+.

┌─────────────────────── Ugentlig forekomst af Kælvning ─────────────────────2─┐ │ - 10 # │

│ │

│ - 8 │

│ │

│ ▓ - 6 │

│ ▓▓ │

│ ▓▓ - 4 Paritet: 1 │

│ ▓ ▓ ▓ ▓▓ │

│ ▓ ▓ ▓ ▓ ▓▓ ▓ ▓ ▓ ▓▓ - 2 │

│▓▓▓▓_▓▓_▓▓▓▓_▓_▓_▓▓▓_▓▓_▓___▓▓▓_____▓_▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓__▓_▓▓▓▓▓▓▓ │



103

┌─────────────────────── Ugentlig forekomst af Kælvning ─────────────────────1─┐ │ - 10 # │

│ │

│ - 8 │

│ │

│ - 6 │

│ │

│ ▓ ▓ - 4 Pa *,3,4,5,6 │

│ ▓ ▓ ▓ ▓ │

│▓ ▓ ▓ ▓ ▓▓ ▓ ▓▓ ▓ ▓▓ ▓▓▓▓ - 2 │

│▓▓▓_▓▓▓▓_▓▓_▓_▓__▓▓▓__▓▓▓▓▓▓_▓▓__▓▓▓__▓_▓___▓▓____▓▓__▓▓▓▓▓_ │


F7 Afslut F10 Funktioner Data: KO_ALL~1.HV Def: REPRO.DEF

Bilag 4.14: HerdViewgrafer over forekomsten af kælvninger for samtlige pariteter

┌─────────────────────── Ugentlig forekomst af Kælvning ─────────────────────1─┐

│ - 20 # │

│ │

│ - 16 │

│ │

│ ▓ - 12 │

│ ▓▓ │

│ ▓ ▓▓ - 8 │

│ ▓ ▓▓ ▓ ▓ ▓▓ ▓▓ │

│▓▓▓ ▓▓ ▓ ▓▓▓ ▓▓▓▓ ▓ ▓▓ ▓ ▓▓ ▓ ▓▓▓▓▓ - 4 │

│▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓_▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓__▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓_▓▓▓▓▓▓▓ │


F7 Afslut F10 Funktioner Data: KO_ALL~1.HV Def: REPRO.DEF

Bilag 4.15: SAS-analyse, X2-test over tilbageholdt efterbyrd og metritis

The FREQ Procedure Table of eb_treat by met_treat eb_treat met_treat Frequency| Percent | Row Pct | Col Pct | 0| 1| Total ---------+--------+--------+ 0 | 206 | 25 | 231 | 78.63 | 9.54 | 88.17 | 89.18 | 10.82 | | 92.79 | 62.50 | ---------+--------+--------+ 1 | 16 | 15 | 31 | 6.11 | 5.73 | 11.83 | 51.61 | 48.39 | | 7.21 | 37.50 | ---------+--------+--------+ Total 222 40 262 84.73 15.27 100.00 Statistics for Table of eb_treat by met_treat Statistic DF Value Prob ------------------------------------------------------


104

Chi-Square 1 29.8139 <.0001 Likelihood Ratio Chi-Square 1 22.6023 <.0001 Continuity Adj. Chi-Square 1 26.9808 <.0001 Mantel-Haenszel Chi-Square 1 29.7001 <.0001 Phi Coefficient 0.3373 Contingency Coefficient 0.3196 Cramer's V 0.3373 WARNING: 25% of the cells have expected counts less than 5. Chi-Square may not be a valid test. Fisher's Exact Test ---------------------------------- Cell (1,1) Frequency (F) 206 Left-sided Pr <= F 1.0000 Right-sided Pr >= F 2.455E-06 Table Probability (P) 2.165E-06 Two-sided Pr <= P 2.455E-06 Sample Size = 262

Bilag 4.16: SAS-analyse, lineær regression, metritis-ydelse, 1.kalvs.

Lineær regression - multivariabel analyse - førstekalvs 34 R-Square Coeff Var Root MSE EKMtotal Mean 0.448118 8.955680 734.5260 8201.789 Source DF Type III SS Mean Square F Value Pr > F Age1klv 1 515.942 515.942 0.00 0.9756 Age1klv*Age1klv 1 12.004 12.004 0.00 0.9963 nyk_huld 1 22546.719 22546.719 0.04 0.8401 eb_treat 1 682438.536 682438.536 1.26 0.2740 met_treat 1 2863254.616 2863254.616 5.31 0.0321 klvn_kvartal 3 1193692.209 397897.403 0.74 0.5420 Standard Parameter Estimate Error t Value Pr > |t| Intercept 7493.790648 B 15652.27960 0.48 0.6373 Age1klv -1.050243 33.96225 -0.03 0.9756 Age1klv*Age1klv 0.000090 0.01908 0.00 0.9963 nyk_huld 126.197766 617.32972 0.20 0.8401 eb_treat 0 690.697617 B 614.13433 1.12 0.2740 eb_treat 1 0.000000 B . . . met_treat 0 895.793536 B 388.85271 2.30 0.0321 met_treat 1 0.000000 B . . . klvn_kvartal 1 -518.913622 B 436.27828 -1.19 0.2482 klvn_kvartal 2 -396.649182 B 468.75310 -0.85 0.4075 klvn_kvartal 3 -377.831066 B 391.32989 -0.97 0.3458 klvn_kvartal 4 0.000000 B . . .


105

Bilag 4.17: VPR-plots over fedtprocentens udvikling for hhv. 1. kalvs, 2. kalvs og 3+.


106

Bilag 4.18: VPR-plots over ketosetilfælde hos hhv. 1. kalvs, 2.kalvs og 3+.


107

Bilag 4.19: XmR-chart for fedt/protein-ratio fra 28/2/2010-28/2/2012.


108

Malkekøer

Bilag 5.1 Sengebåseopmåling

Bilag 5.2 Egne sengebåseopmålinger

Egne opmålinger (anbefalinger angivet i parentes):

B, længde af

seng fra

midten/væg

C, længde af

madras fra

brystbom

E, længde af

seng fra

nakkebom

F,

nakkeboms

højde

Sengebås-

bredde

Yderrække

(mod væg)

2,6 meter

(3 m)

2 meter

(1,80 m)

1,52 meter

(1,75 m)

1,1 meter

(1,20 m)

1,1 meter

(1,25m)

Midterrækker

(mod

hinanden),

2,25 meter

(2,85 m)

Ingen

brystbom

1,6 meter

(1,75 m)

1,17 meter

(1,20 m)

1,18 meter

(1,25 m)

Midterrækker

(mod

hinanden)

2 meter

(2,85 m)

for-bom

1,07 meter

(1,20 m)

0,98 meter

(1,25 m)


109

Bilag 5.3 VPR-plots, laktationskurver


110

Bilag 5.4 SimHerd, udregning for persistens som landsgennemsnit

Dækningsbidrag


DB pr. år kr. 1.535.347 kr. 1.624.497 kr. 89.150



Bilag 5.5 SimHerd, udregning for sænket celletal

Ydelse og celletal (gens. af år 6 til 10)


Mælkeydelse pr. årsko 9284 9425 140

Mælkeydelse pr. årsko (malkedage) 10426 10579 154

Tankcelletal, leveret 252771 133314 -119457

Dækningsbidrag


DB pr. år kr. 1.535.347 kr. 1.607.893 kr. 72.546




111

Bilag 5.6 Hygiejnescore, fra

http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Filer/LLecesamling.pdf

Bilag 5.7 Lactocordermålinger fra XXXXX

fra Rapport yversundhed CHR XXXXX af DD, praksis P, d 22-12-2010.

Hygiejnescore 1-4


112

Bilag 5.8 VPA, Celletal og Sygdom



------------------------------------|---------------------|---------------------

CELLETAL OG SYGDOM | |

Ctal i tidl lakt125 111*(50) 118 199|119 381*(100)187 316|135 623*(150)303 497

Ctal i senlakt 41 179*(100)127 211| 37 265*(150)208 340| 34 259*(200)294 463

Yver tidl,%obs 217 8 1 17|151 9 1 22|183 8 1 26

Sygdom,%obs 217 86 0 85|151 93 0 85|183 90 0 83

Mælkefeber,%beh 219 0 0 0|155 1 (1) 0 1|184 4*(1) 2 10

Ketose,%obs/beh 215 8 0 4|148 9 1 5|181 14 2 10

SygBeh<50 dek,% 215 35 18 32|148 40 20 33|181 50 31 45

SygBeh>49 dek,% 186 51 18 35|140 66 24 42|158 59 27 43

------------------------------------|---------------------|---------------------

Bilag 5.9 VPA, HerdView analyser

HerdView analyse af yverlidelser i relation til tid efter kælvning, samt kronisk celletal i

relation til yverlidelser, delt op efter paritet

1. kalvs: ┌───────────────────────── Tidsanalyse af Yverlidelse ───────────────────────3─┐

│ - 10 % │

│ │

│ - 8 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 6 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 4 Paritet: 1 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 2 │

│_▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘

Kælvninger: 61

Yverlidelser: 12

┌────────────────────── Tidsanalyse af Kronisk celletal ─────────────────────1─┐

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 30 % │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 24 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 18 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 12 Paritet: 1 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 6 │

│_▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Yverlide─┘

Yverbehandlinger hos 1. kalvs køer: 12

Behandlingseffekt: 70 %


113

2. kalvs: ┌───────────────────────── Tidsanalyse af Yverlidelse ───────────────────────2─┐

│ - 20 % │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 16 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 12 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 8 Paritet: 2 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 4 │

│_______▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘

Kælvninger: 25

Yverlidelser: 15


│ - 60 % │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 48 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 36 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 24 Paritet: 2 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 12 │

│_▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Yverlide─┘

Yverbehandlinger hos 2. kalvs køer: 15

Behandlingseffekt: 45 %.

3.+ kalvs: ┌───────────────────────── Tidsanalyse af Yverlidelse ───────────────────────1─┐

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 30 % │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 24 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 18 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 12 Pari 3,4,5,6 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 6 │

│_▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘

Kælvninger: 59

Yverbehandlinger: 32


│ - 40 % │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 32 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 24 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 16 Pari 3,4,5,6 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 8 │

│_▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Yverlide─┘

Yverbehandlinger hos 3.+ kalvs køer: 32

Behandlingseffekt: 76 %


114

HerdView analyse af yverlidelser og akut celletal i relation til tid efter kælvning, delt op efter

paritet, med formålet at sammenligne tidspunkterne for de to hændelser for at se

sammenhæng.

1. kalvs:

Kælvninger: 61

Akut celletal: 37

Yverlidelser: 12

┌──────────────────────── Tidsanalyse af Akut celletal ──────────────────────1─┐

│ - 50 % │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓- 40 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 30 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 20 Paritet: 1 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 10 │

│_▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘

┌───────────────────────── Tidsanalyse af Yverlidelse ───────────────────────2─┐

│ - 10 % │

│ │

│ - 8 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 6 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 4 Paritet: 1 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 2 │

│_▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘

2. kalvs:

Kælvninger: 25

Akut celletal: 35

Yverlidelser: 15


│ - 80 % │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 64 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 48 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 32 Paritet: 2 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 16 │

│_▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘


115


│ - 20 % │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 16 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 12 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 8 Paritet: 2 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 4 │

│_______▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘

3.+ kalvs:

Kælvninger: 59

Akut celletal: 32

Yverlidelser: 72


│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 70 % │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 56 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 42 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 28 Pari 3,4,5,6 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 14 │

│___▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘


│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 30 % │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 24 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 18 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 12 Pari 3,4,5,6 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 6 │

│_▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘

Bilag 5.10 VPA, Tankmælksundersøgelse, PCR

- det går den rigtige vej (fra 2009 til 2011 bliver CT-værdierne højere).


116

Bilag 5.11 klovlidelser

Ifølge Herdview er forekomsten af lemmelidelser forfordelt på de perioder, hvor der har været

klovbeskæring på gården. Dette indikerer, at det er en forbindelse mellem klovbeskæringen

og forekomsten af lemmelidelser.

┌──────────────────── Ugentlig forekomst af Klovbeskæring ───────────────────1─┐

│ ▓ - 70 % │

│ ▓ │

│ ▓ - 56 │

│ ▓ │

│ ▓ ▓ - 42 │

│ ▓ ▓ │

│ ▓ ▓ - 28 1,2,3,4,5,6 │

│ ▓ ▓ │

│ ▓▓ ▓▓ - 14 │

│___▓▓▓▓▓____________________▓▓▓▓▓▓__________________________ │

└---Feb-Mar-Apr-Maj--Jun-Jul-Aug--Sep-Okt--Nov-Dec-Jan--Feb-M 2012─────────────┘

Figur fra Herdview hvor man kan se hvornår klovbeskæringer finder sted på året.

┌───────────────────── Ugentlig forekomst af Lemmelidelse ───────────────────2─┐

│ ▓ - 70 % │

│ ▓ │

│ ▓ - 56 │

│ ▓ │

│ ▓ ▓ - 42 │

│ ▓ ▓ │

│ ▓ ▓ - 28 1,2,3,4,5,6 │

│ ▓ ▓ │

│ ▓▓ ▓▓ - 14 │

│___▓▓▓▓_▓_________▓______▓__▓▓▓▓▓__________▓▓_____▓_▓▓______ │


Figur fra Herdview hvor man kan se hvornår klovbeskæringer finder sted på året.


117

Bilag 5.12


118

Bilag 5.13


119


120

Bilag 5.13a

Bilag 5.14

┌─────────────────────────── Tidsanalyse af Afgang ──────────────────────────1─┐

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 20 % │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 16 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 12 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 8 Paritet: 1 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 4 │

│_▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘

Tidspunkt for afgang efter kælvning for 1. kalvs køerne.


121


│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 10 % │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 8 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 6 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 4 Paritet: 2 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 2 │

│____________________▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘

Tidspunkt for afgang efter kælvning for 2. kalvs køerne.


│ ▓▓▓▓- 70 % │

│ ▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓- 56 │

│ ▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓- 42 │

│ ▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 28 Pari 3,4,5,6 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 14 │

│_____▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘

Tidspunkt for afgang efter kælvning for ældre køer.

┌─────────────────────── Tidsanalyse af Selvdød/aflivet ─────────────────────2─┐

│ - 10 % │

│ │

│ - 8 │

│ │

│ - 6 │

│ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 4 Paritet: 1 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 2 │

│_▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘

Tidspunkt for selvdød/aflivet efter kælvning for1. kalvs køerne.

┌─────────────────────── Tidsanalyse af Selvdød/aflivet ─────────────────────1─┐

│ - 20 % │

│ │

│ - 16 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 12 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 8 Pari 3,4,5,6 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 4 │

│__________▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘ Tidspunkt for selvdød/aflivet efter kælvning for ældre køerne.

Bilag 5.15

1.kalvs afgang

Antal 1. kalvs i besætningen = ca. 39 % = 135 køer x 0,39 = 53 1. kalvs.

Beregninger dannet på baggrund af HerdView –grafen ”Afgang”:


122

53 køer = 100 % →1 % = 53 x 0,01 = 0,53 køer.

Aflæst ved dag 50 DEK = 6 % → 6 x 0,53 = ca. 3 1. kalvs køer har afgang inden 50DEK

Aflæst ved 150 DEK = 15 % → 15 x 0,53 = ca. 8 1. kalvs køer har afgang inden 150 DEK

Beregninger dannet på baggrund af HerdView–grafen ”Selvdød/aflivet”:

Aflæst ved 150 DEK = ca. 4 % →4 x 0,53 = ca. 2 selvdøde/aflivede 1. kalvs køer inden 150

DEK.

Dvs. kun 2 ud af de i alt 8 afgåede køer er udgået fra besætningen pga. at de er selvdøde eller

aflivede og de resterende 6 må være blevet slagtet, da der ikke sælges dyr til levebrug.

2.kalvs afgang

Antal 2. kalvs i besætningen = 26 % → 135 køer x 0,26 = 35 2. kalvs køer.


35 køer = 100 % →1 % = 35 x 0,01 = 0,35 køer.

Aflæst ved dag 150 DEK = ca. 5,5 % → 5,5 x 0,35 køer = 2 afgåede 2.kalvs køer inden 150

DEK.

Der er ifølge HerdView ingen 2. kalvs køer, der er selvdøde/aflivet, hvorfor de 2 køer må

være blevet slagtede.

3+ køer-afgang

Antal 3+ køer i besætningen = ca. 36 % = 135 køer x 0,36 = 48,6 køer.


48,6 køer = 100 % →1 % = 48,6 x 0,01 = 0,486 køer.

Aflæst ved dag 50 DEK = 7 % → 7 x 0,486 = ca. 3 køer (3+) har afgang inden 50DEK

Aflæst ved 150 DEK = 11 % → 11 x 0,486 = ca. 6 køer (3+) har afgang inden 150 DEK

Beregninger dannet på baggrund af HerdView–grafen ”Selvdød/aflivet”:

Aflæst ved 150 DEK = ca. 7 % → 7 x 0,486 = ca. 3 selvdøde/aflivede 3+ køer inden 150

DEK.

Dvs. 6 af de afgåede 3+ køer er slagtede, mens 3 er selvdøde/aflivet inden 150 DEK.


123

Bilag 5.16 Fodringsplan, malkekøer


124

Bilag 5.17 Vilomin 8540031, eget foto

Bilag 5.18: Oversigt over ins.-raten og dræ.-raten hos køerne

┌───────────────────────────── Inseminerings-rate ───────────────────────────3─┐

│ -100 % │

│ │

│ - 80 │

│ │

│ - 60 │

│▓ ▓ ▓ ▓▓ │

│▓ ▓ ▓▓▓▓ ▓▓▓▓▓ ▓ - 40 1,2,3,4,5,6 │

│▓▓▓ ▓▓▓▓▓▓▓ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ ▓▓ ▓▓▓ ▓▓▓░░░░ │

│▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓░░░░░- 20 │

│▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓░░░░░ │


Inseminerings-raten på alle køerne hentet fra Herdview


125

┌────────────────────────────── Drægtigheds-rate ────────────────────────────1─┐

│ -100 % │

│ │

│ - 80 │

│ ▓ │

│ ▓▓▓ ▓▓▓▓▓ ▓ ▓ - 60 │

│▓▓ ▓ ▓▓ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ ▓ ▓ ▓ ▓▓ │

│▓▓ ▓ ▓▓ ▓▓ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ ▓▓ - 40 1,2,3,4,5,6 │

│▓▓▓▓▓ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ ░░░ │

│▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓░░░░░░░- 20 │

│▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓░░░░░░░ │


Drægtigheds-raten på alle køerne hentet fra Herdview

Bilag 5.19


│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 80 % │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓<-- │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 64 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ --->▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 48 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 32 Paritet: 1 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 16 │

│______▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘

Kurven for 1. kalvs køerne viser at antal tomdage ved 50 % drægtige er ca. 14 uger.

De første køer bliver drægtige ca 6 ½ uge (= 45,5 DEK).


│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 80 % │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓<-- │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 64 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ---->▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 48 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 32 Paritet: 2 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 16 │

│____▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘

Kurven for 2. kalvs køerne viser at antal tomdage ved 50 % drægtige er ca. 18 uger.

De første køer bliver drægtige ca. 4 uger (= 28 DEK).

Bilag 5.20


│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 80 % │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 64 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 48 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 32 *,1,2,3,4,5 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 16 │

│____▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘

Graf over positiv drægtighed for alle pariteter hentet fra Herdview


126

Bilag 5.21

┌──────────────────────── Tidsanalyse af Insemination ───────────────────────2─┐

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓-100 % │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 80 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 60 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 40 1,2,3,4,5,6 │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 20 │

│_▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ │

└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Brunstin─┘

Tidsanalyse af brunstinduktioner som bliver efterfulgt af inseminering.

Bilag 5.22

Forskel pr. år efter 5 år (gens. af modelleringsår 6-10)


DB pr. år kr. 1.535.347 kr. 1.542.790 kr. 7.442


DB pr. EKM kr. 1,12 kr. 1,13 kr. 0,01

Reproduktionsresultater (gens. år 6-10)


Insemineringsprocent 0,47 0,66 0,19

Drægtighedsprocent 0,38 0,37 -0,01

Kælvningsinterval 396 383 -13


127

Goldkøer

Bilag 6.1: VPA-grafer der viser sammenhængen ml. ydelse og goldperiodelængde for

hhv. 2. kalvs og 3+.

-+------------+------------+------------+------------+------------+------------+-

| | | |

| | | |

K 35 + | | +

g | | | |

| | 2 1983 | |

E 30 + | 2026 22 2104 | +

K | | 2005 2011 2 2084 | |

M | | 198922 1992 2037 | 2 1935 |

25 + 1938 2 2192220861966 | +

s | * | 2060197222020 2 1991| 2 2042 |

i | 2 2025| 204122*2 ***1992 * |* * ** * |

d 20 + | 2065 1912 2007 |2 1958 +

s | | 2059 2 2 2003 | 2 2008 |

t | | 1941 | 2 1979 |

e 15 +-------------+---1994-2--2-1990--------+---------------------------------------+

| | 1904 | |

Y | | 2 1939 | |

K 10 + | | +

T | | | |

R | | 2 1936 | |

5 + | | +

| | | |

-+------------+------------+------------+------------+------------+------------+-

200 210 220 230 240 250 260

Dage drægtig med anden kalv

-+------------+------------+------------+------------+------------+------------+-

| | | |

| | | 4 1374 |

K 35 + | | +

g | | 3 1824 3 1833 |

| | 4 1743| |

E 30 + | 4 1812 +

K | | 1868 191488 1475 4 1667 |

M | | 133534 31669 456 1402 | 3 1842 |

25 + | 1891 16177317721706 | +

s | 3 1880| 3 1733 1791 1727 1729 ** ** * * |

i | * ** *** **3 **** 4* 4** 4* | |

d 20 + 1823 3 1883 17536 1204 | 1545 5 +

s | 1897 3| 4 1676 5 1580| 3 1846 |

t | 1831 33 1812 3 1919 |3 1717 |

e 15 +-------------+-------------------------+---------------------------------------+

| | 1920 4 1657 | |

Y | | 1730 3 3 1888 4 1590 |

K 10 + | 6 1523 | +

T | | 3 1687 | |

R | | 3 1763 | |

5 + | 5 1523 | +

| | | |

-+------------+------------+------------+------------+------------+------------+-

200 210 220 230 240 250 260

Dage drægtig med tredje kalv el. senere


128

Bilag 6.2: VPR-plots over huldudviklingen i goldperioden for hhv. 2.kalvs og 3+.


129

Bilag 6.3: SAS-analyse, der viser fordelingen af huld hos goldkøerne

The UNIVARIATE Procedure Variable: pDry_Huld (BCS at dry-off clin. reg. in previous lactation) Moments N 157 Sum Weights 157 Mean 3.35031847 Sum Observations 526 Std Deviation 0.31756772 Variance 0.10084926 Skewness -0.2412894 Kurtosis -0.4897884 Uncorrected SS 1778 Corrected SS 15.7324841 Coeff Variation 9.47873233 Std Error Mean 0.02534466 Basic Statistical Measures Location Variability Mean 3.350318 Std Deviation 0.31757 Median 3.500000 Variance 0.10085 Mode 3.500000 Range 1.50000 Interquartile Range 0.50000 Tests for Location: Mu0=0 Test -Statistic- -----p Value------ Student's t t 132.1903 Pr > |t| <.0001 Sign M 78.5 Pr >= |M| <.0001 Signed Rank S 6201.5 Pr >= |S| <.0001 Quantiles (Definition 5) Quantile Estimate 100% Max 4.00 99% 4.00 95% 3.75 90% 3.75 75% Q3 3.50 50% Median 3.50 25% Q1 3.00 10% 3.00 5% 2.75 1% 2.75 0% Min 2.50 Extreme Observations ----Lowest---- ----Highest--- Value Obs Value Obs 2.50 28 4 5 2.75 131 4 39 2.75 113 4 54 2.75 74 4 55 2.75 67 4 142


130

Bilag 6.4: Foderplaner for goldkøer


131

Bilag 6.5: Tabel dannet ud fra CTV-opgørelsen

Bilag 6.6: Fischers exact test – fra hjemmesiden http://vassarstats.net/tab2x2.html.

2. kalvs

2. kalvs

køer

Ældre

køer

Goldbehandlede

køer

Lav CTV før

goldning

Lav efter kælvning (rask) 3 1

Høj efter kælvning (nyinficeret) 4 2

Høj CTV før

goldning

Lav efter kælvning (kureret) 0 4

Høj efter kælvning (kronisk) 0 0

Ikke-

goldbehandlede

køer

Lav CTV før

goldning

Lav efter kælvning (rask) 8 9

Høj efter kælvning (nyinficeret) 8 7

Høj CTV før

goldning

Lav efter kælvning (kureret) 0 4

Høj efter kælvning (kronisk) 5 10

http://vassarstats.net/tab2x2.html


132

Ældre:

Bilag 6.7: Tabel over goldbehandlede dyr (fra DLBR Dyreregistreringen)

Ko-nr. Goldningsdato CTV før

afgoldning

Celletal v. sidste YKTR Dyrkning Ja/nej og

bakterier fundet

1488 26/6/11 2 100.000 ÷

1991 10/10/11 1 54.000 ÷

1743 10/10/11 2 126.000 14.12.11 CNS

07.09.11 CNS

2003 10/10/11 1 86.000 ÷

1941 7/11/11 2 161.000 02.02.11 Streptokok

dysgalacti

2011 12/12/11 2 76.000 ÷

1204 10/10/11 4 552.000 ÷

1868 7/11/11 3 179.000 14.10.10 CNS

1823 7/11/11 3 235.000 ÷

1799 12/12/11 3 387.000 13.03.10 Staph.

Aureus

1883 12/12/11 1 77.000 18.05.11 CNS

2005 12/12/11 1 15.000 01.12.10 Streptokok

dysgalacti

1855 12/12/11 1 117.000 ÷

1994 7/11/11 1 115.000 ÷


133

Bilag 6.8: Anbefalinger til og faktisk opmåling af sengebåse til goldkøer

Anbefalingerne ifølge Indretning af stalde - Danske anbefalinger, 5. udgave, tabel 9.1 er angivet i

parentes.

Bilag 6.9: EpiCalc-udklip vedr- kokomfort hos goldkøerne

Describe - Proportion - Percentage

11:58:37, 02-06-2012

Sample size : 18

Proportion [95% CI] : 39,00% [18,34; 63,96]

B, længde af

seng fra

midten/væg

C, længde af

madras fra

brystbom

E, længde af

seng fra

nakkebom

F, nakkeboms

højde

Sengebås-

bredde

Yderrække

(mod væg)

2,3 meter

(3 m)

1,75 meter

(1,80 m)

1,58 meter

(1,75 m)

1, meter

(1,20 m)

1,1 meter

(1,30m)


134

Besætningsdiagnose og medicinregnskab

Bilag 7.1


135


136

Egenkontrol

Bilag 8.1

Udklip fra BEK. nr. 763 af 24. juni 2010, Bilag 1


137

Bilag 8.2

Auditplan:

Kontrolpunkt Audit planlagt

(undlad at udfylde

hvis ikke relevant)

Dato for

gennemført audit

Er kontrolpunkt

overholdt?

1. Tilsyn med dyr af relevant uddannet personale 1.kvartalsrap. 19-10-2011

Ja

2. Vand og foder 1.kvartalsrap. 19-10-2011

Ja

3. Opstaldning

1.kvartalsrap. 19-10-2011 Ja

4. Opstaldning af kalve

(kreaturer under 6 mdr.)

2.kvartalsrap. 03-01-2012 Ja

5. Rengøring og vedligehold af kalvestald 2.kvartalsrap. 03-01-2012 Ja

6. Lys og mørke 2.kvartalsrap. 03-01-2012 Ja

7. Håndtering og opstaldning af syge og kælvende

dyr

2.kvartalsrap.. 03-01-2012 Ja

8. Transport 3.kvartalsrap. 03-04-2012 Ja

9. Slagtning og aflivning af højdrægtige dyr 3.kvartalsrap. 03-04-2012 Ja

10. Kontrol af mekanisk udstyr 3.kvartalsrap. 03-04-2012 Ja

11. Afhorning

4.kvartalsrap. Vælg et svar

12. Kastration


13. Aflivning af kvæg


Documents

Bilag - HERD – University of Copenhagenherd.ku.dk/documents/Modul2_rapport_-_LEVK10363.pdf · Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363 Pernille Knøs,