Bilag til Kvalitetsrapport 2013/14 for

Silkeborg Kommunes folkeskoler

Bilag A: Skolelederens anbefalinger (afsnit 3), 7 sider

Bilag B: Rammebetingelser (afsnit 4 og 6), 1 side

Bilag C: Læseresultater (afsnit 7), 4 sider

Bilag D: Tosprogede elever (afsnit 7), 1 side

Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (afsnit 8), 13 sider

Bilag F: Skolebestyrelsernes udtalelser til den kommunale kvalitetsrapport (afsnit 9), 3 sider

Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag A: Skoleledernes anbefalinger (jf. pkt. 3 Ledelse og strategi)

Side 1 af 7

I dette bilag er de enkelte skoleleders anbefalinger samlet i sin fulde ordlyd. Ans Skole:

Det er en meget hektisk tid og der er rigtig mange bolde i luften, der alle sammen skal landes

på en god måde. Jeg mener ikke nogen af dem er uvæsentlige eller unødvendige, men det er

vigtigt de ikke for forskellige. Der skal være en rød tråd i indsatserne, og vi skal også have tid

til at implementere dem.

Jeg vil også anbefale, at der er opmærksomhed på pædagogernes rolle i skolereformen. De

gør et rigtigt godt stykke arbejde i skolereformen. For eksempel giver de os nye muligheder i

trivselsarbejdet, fremmer den varierede skoledag og er vigtige i arbejdet med at bryde den

sociale arv. Der er flere eksempler, men jeg fornemmer deres fremtidige rolle er uklar, og det

vil være et stort tilbageskridt for reformen, hvis deres opgaver bliver nedprioriteret.

Balleskolen:

Der er et centralt skift i fokus, som følger med den nye skolereform: fra undervisningsmål til

læringsmål. Dette skifte kræver store ændringer i både kultur og ledelse af medarbejdere. Al-

lerede i år er udarbejdet nyt kommunalt materiale til at følge de målbare resultater i skolen,

og jeg ser frem til, at vi fremover sammen udvikler på både at indsamle og analysere data

professionelt. Fokus på den samlede skole og det samlede skolevæsen afspejles i det kommu-

nalt udarbejdede materiale, som lægger op til dialog med skoleforvaltningen og med det politi-

ske niveau. På den enkelte skole vil vi fremover også se, at vi bruger data i samarbejdet mel-

lem ledelse og medarbejder, og i faglige grupper på skolen.

De nye krav til skolen kræver, at vi nytænker skolens organisering og indretning. Der er brug

for, i en lang periode, at vi afprøver alternative strukturer på skolerne, så vi kan sammensætte

en ny skoledag, som passer til de nye krav. Vi er for alvor færdige med at have 1 lærer 1 klas-

se 1 fag 1 lektion – den gamle struktur står i vejen for de nye mål. Vi har derfor brug for tid til

afprøvning, og vi har brug for opbakning fra vores forældre, som vil se skolen udvikle sig til

noget andet, end da de selv gik i skole. Det kan være fristende som forældre – og måske også

som politikere – at detaljestyre folkeskolen, og tage stilling fra sag til sag. Min anbefaling vil

være, at man holder fokus på målet, og at man holder dialogen mellem skole og det politiske

niveau varm; gerne med besøg på skoler der arbejder med alternative afprøvninger, og en

dialog med skolens ledelse og medarbejdere.

Bryrup Skole:

Det anses for væsentligt for den fortsatte udvikling af det kommunale skolevæsen, at der er

fokus på og arbejdes med opkvalificering af skolens medarbejdere. Dette er en opgave vi som

skole ikke selv kan løfte og vi vil derfor fortsat være afhængige af centrale efter- og videreud-

dannelsestilbud i stil med dem, der er afviklet i løbet af de sidste par år, for at sikre, at med-

arbejderne har de rette kompetencer til at løse de opgaver, vi pålægger dem. Behovet for ef-

teruddannelse er ikke blevet mindre med kravet om, at det skal være medarbejdere med un-

dervisningskompetencer svarende til liniefag, der skal forestå elevernes undervisning fremad-

rettet. På Bryrup Skole er efter- og videreuddannelsesindsatsen endnu vigtigere, da vi med et

vigende elevtal ikke har mulighed for at tilpasse de på skolen værende kompetencer gennem

rekruttering, men kun gennem uddannelse.

Buskelundskolen:

Skolelederens største anbefaling er at give skolerne en god og grundig support i det store ar-

bejde, der skal foregå. Det er væsentligt at organisere og strukturere skoleafdelingens arbejde

omkring synliggørelse af den viden og evidens, der skabes lokalt på skolerne i Silkeborg og

bruge dette i det fælles. Det er vigtigt med en klar fælles rammesætning samt et stort lokalt

Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag A: Skoleledernes anbefalinger (jf. pkt. 3 Ledelse og strategi)

Side 2 af 7

ledelsesrum: Det vil understøtte reformen og målet om at skabe et tæt forældresamarbejde

omkring den lokale skole og en lokal skolekultur og medarbejder kultur, der giver stolthed og

tilknytning.

Dybkærskolen:

Det er vigtigt fortsat at have et ambitiøst skolevæsen og at understøtte udviklingstiltag, som

Silkeborg Kommune allerede gør. Når der er store forandringer, så er en tæt ledelsesopfølg-

ning vigtig. Både for at understøtte at udviklingen går den rette vej i det rette tempo. Men

også for at sikre et godt undervisningsmiljø, et godt arbejdsmiljø og dermed f.eks. sikre et lavt

sygefravær. Jeg vil derfor anbefale, at man styrker den lokale ledelses mulighed for prak-

sisnær ledelse. Og at det også prioriteres, at der er rimelig medarbejdertid til medarbejderind-

dragelse og til udviklingsopgaven.

Dybkær Specialskole:

Sats endnu mere på Videnshus Dybkær i Silkeborg Kommune!

Da amterne blev nedlagt, kommunerne blev større og regionerne blev oprettet, var det menin-

gen at regionerne skulle være det koordinerende led mellem kommunerne, og stå for vejled-

ning, behandling og rådgivning af familier til børn og unge med særlige behov. Siden har man-

ge kommuner gjort som Silkeborg, og opsagt aftaler med regionen.

Noget tyder på at regionerne ikke i fremtiden vil få en rolle som oprindeligt tiltænkt. Udviklin-

gen peger nærmere i retning af, at der bliver nationale centre (som f.eks. Hammel neurocenter

og Epilepsicentret i Dianalund) som bliver så specialiserede, at de dækker hele Danmark, mens

det er kommunerne der kommer til at stå for niveauet lige under med den tværfaglige koordi-

nerede indsats.

Kommunestørrelserne er ikke til, at alle kommuner kan have alt viden i egen kommune, så

køb af viden på tværs af kommunegrænser vil helt sikkert være nødvendigt i fremtiden.

Vil Silkeborg have højeste specialistviden tæt på egne borgere?

Det er et klart mål, at Videnshus Dybkær skal være et sted i Danmark, hvor man naturligt ret-

ter blikket hen, hvis der skal løses specialiserede opgaver for børn og unge i alderen 0 -18 år

og deres familier. Videnshus Dybkær er allerede godt på vej, og har kun oplevet stor opbak-

ning til udvikling af ydelser og kurser fra alle sider i Silkeborg Kommune.

I dag kan Videnshus Dybkær tilbyde undersøgelse, vejledning og behandling af børn og unge-

med særlige behov, samt undervisning, vejledning og kurser til deres familier. Endvidere tilby-

des undervisning, vejledning og kurser til alle der arbejder med børn og unge der har generelle

og specifikke læringsvanskeligheder, og på de sidst udbudte kurser er fagpersoner fra hele

Danmark kommet til Silkeborg.

Det er håbet i Videnshus Dybkær, at såvel politikere som forvaltninger i Silkeborg Kommune

vil sætte udvikling af Videnshus Dybkær højt på dagsordenen. Afsæt 5 min og læs mere på

www.videnshusdybkaer.dk

Frisholm Skole:

Med en næsten dugfrisk kommunal læring- og trivselspolitik i hånden; en skolereform og en

kommunal arbejdstidsaftale som ramme, er Frisholm Skole i fuldt sving med at skabe et solidt

fundament for den forandringsproces, der ikke alene ændrer elevernes skoledag, men også

giver personale, forældre og omverden nye muligheder i forhold til skolens værdigrundlag: at

børn bliver til nogen, og ikke blot noget.

Vi håber at kunne fortsætte vores inddragende praksis, hvor alle involverede parter delagtig-

gøres i udviklingen af skolen. En udfordring i den sammenhæng er at ret til ydelse bliver til ret

til deltagelse – men vi oplever at skolen er værdiskabende ved at skabe deltagelsesmuligheder

for forældre, elever, personale og partnere.

Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag A: Skoleledernes anbefalinger (jf. pkt. 3 Ledelse og strategi)

Side 3 af 7

Funder og Kragelund Skoler:

At byrådet udstikker de overordnede rammer for implementeringen af skolereformen og

dermed sikrer, at de tre nationale mål for skolereformen kan efterleves. Den afsatte øko-

nomi for skoleåret 2014-2015 er ikke tilstrækkelig til at tilgodese børn, som skal modtage

supplerende undervisning, børn som er dygtige, men skal have yderlige udfordringer, samt

børn der har adfærdsmæssige udfordringer – inklusion. Dermed er det rigtig svært, at ind-

fri forventningerne til den nationale målsætnings punkt 1. Det er ligeledes væsentligt, at

der er balance mellem tildelingen i undervisningsdel og fritidsdel.

At byrådet intensiverer indsatsen for at afsætte midler til modernisering af skolernes fysi-

ske rammer. De pædagogiske forventninger i skolereformen giver forventninger om fleksi-

bilitet i skolernes organisering af undervisningen, som igen stiller krav til de fysiske ram-

mer. Det er på Funder og Kragelund skoler et stort ønske at kunne anvende de fysiske

rammer fleksibelt samt have tidssvarende faglokaler. Hvordan fokuserer man på naturfag

uden basislokaler til natur/teknik og biologi? Lokalerne findes ikke på Funder og Kragelund

Skoler.

Fårvang Skole:

Folkeskolen står også i det/de kommende skoleår over for en stor opgave. Der er en berettiget

forventning om, at den nye lov implementeres på samtlige skoler ud fra den enkelte skoles

muligheder. Det forventes, at lærerne lever op til de nye krav og mål i loven, hvor et af ho-

vedpunkterne er en forventning til lærerne om at skabe en mere varieret skoledag blandt an-

det ved at gå fra undervisningsmål til læringsmål. Det kræver blandt andet af byrådet i Silke-

borg Kommune:

Give den nødvendige tid til at gennemføre lovens intentioner – ro til arbejdet.

Flere ressourcer – både til lærertimer, materialer og tilpasning af skolens fysiske rammer.

Efteruddannelse og kompetenceløft til skolens personale.

Gjern Skole:

Jeg synes, at den arbejdstidsaftale, som vi havde før lockouten var et godt udgangspunkt for

at lave en god skole og den bedste, vi har haft. Jeg er glad for, at vi har en aftale i år og op-

fordrer til, at man fortsat prøver at indgå en lærerarbejdstidsaftale, som er så fleksibel og

samtidig så tydelig som mulig. Det er min oplevelse, at vi har meget ambitiøse og dygtige læ-

rere, som godt kan administrere deres arbejde og tilstedeværelsestid til skolens bedste.

Gjessø Skole:

Jeg oplever en meget aktiv og engageret Skoleafdeling og et interesseret og støttende Børne-

og Ungeudvalg. Interessen for og ikke mindst anerkendelsen af skolernes arbejde er særdeles

vigtig for både ledelse, forældre og ansatte og dermed også for alle børnene.

Skolereformen og de nye arbejdstidsforhold for lærere ”fylder” meget på de enkelte skoler –

både for personale, elever og deres forældre. Det vil være en meget stor fordel, hvis Byrådet i

implementeringsperioden undlader nye kommunale tiltag og nye mål for bevilling 41.

Grauballe Skole:

Skolereformens succes afhænger af, hvor godt skolens forskellige interessenter får indflydelse

på både indhold og måden vi er sammen på. I den forbindelse er der et uforløst potentiale i

specielt børnene. Skoleafdelingen bør sætte udviklingsarbejde i gang om elevinvolvering på

alle niveauer. Elevindflydelse og demokratisk dannelse bør nytænkes, specielt set i lyset af

sociale medier og digitale platforme. Desuden bør der laves en særskilt økonomi, som eleverne

råder over på tværs af skoler. Penge er i den forbindelse vigtig for elevernes reelle indflydelse.

Desuden bør der arbejdes med ekstra undervisningstilbud på tværs af skoler for børn på mel-

lemtrinnet, der ønsker noget ekstra.

Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag A: Skoleledernes anbefalinger (jf. pkt. 3 Ledelse og strategi)

Side 4 af 7

Gødvadskolen:

Det skal stærkt anbefales, at sikre skolerne betydeligt mere ledelsestid til at håndtere og gen-

nemføre de store strukturelle, organisatoriske og pædagogiske forandringer, der nødvendigvis

vil foregå i de kommende år.

Det rammer en skole økonomisk meget hårdt, når det ud fra elevens tarv bliver nødvendigt at

ekskludere meget udfordrede elever til specialklasser. ”Pengene følger barnet” betyder på den

måde færre penge til skolens øvrige stærkt udfordrede elever. En mindre skole kan se det som

en nødvendighed, at sikre balance på lønsummen med en forflyttelse af en lærer i et eller to

år, hvorefter der formodentlig igen vil være en tilstrækkelig lønsum til at dække det normere-

de antal personaler på skolen.

Hvinningdalskolen:

Som ny skoleleder på Hvinningdalskolen og Trivselscenter Ulvedal glædes jeg dagligt over den

professionalisme og den vilje medarbejderne lægger for dagen for at lave god skole for alle

vores børn. I en tid, hvor folkeskolen er udsat for mange reformer (en indholdsmæssig skole-

reform, arbejdstidsreform, inklusionsreform – og måske endda en økonomisk reform), og hvor

mængden af forandringer er uvirkelig stor, er indsatsen imponerende.

Den meget længere skoledag udfordrer dog på flere områder. Når lærerne udtrykker bekym-

ring for tiden til forberedelse af deres læringsarbejde med børnene, så er det ikke blot et

spørgsmål om at have ”en ja-hat” på, men et reelt udtryk for at kvaliteten af det arbejde som

udføres, vægtes højt. Når pædagogerne udtrykker bekymring for sammensætningen af deres

stillinger i fremtiden, så bunder det i realiteter… Den længere skoledag betyder fald af antal

elever i fritidsdelen og deraf mindre økonomi. Når familierne og medarbejderne omkring børn

med særlige behov udtrykker bekymringer ift. inklusionsopgaven og graden af læring og trivsel

for disse børn, ja så er det atter helt reelt. Tiden til denne opgave føles forholdsmæssigt meget

mindre, samtidig med at kompleksiteten for børnene er blevet meget større med den længere

skoledag.

Det er dejligt at være skoleleder i en kommune, hvor samarbejdet mellem kommunen og de

faglige foreninger fungerer godt, og hvor der hele tiden fokuseres på at lave gode løsninger for

medarbejderne, som kommer skolens børn til gode. Det er min holdning, at det har været godt

at lave Silkeborg-aftalen. Men Silkeborg-aftale/Lov 409/den næste løsning der findes – der er

behov for fleksibilitet ift. arbejdstid, og det håber jeg kan imødekommes.

Kort fortalt – og hermed mine anbefalinger:

- Skoleområdet har brug for ro til at arbejde med de mange forandringer

- Skoleområdet har brug for politisk bevågenhed, støtte og forståelse for en kompleks situa-

tion ift. resurser

- Skoleområdet har brug for stort fokus på inklusionsopgaven set i sammenhæng med den

nye skolereform

- Skoleområdet har brug for fleksibilitet ift. læreres og pædagogers arbejdstid

Kjellerup Skole:

Der er ingen anbefalinger fra Kjellerup Skole.

Langsøskolen:

Skolereformen er en meget væsentlig opgave, som kræver meget stor opmærksomhed. Det

konstateres med tilfredshed, at der er enighed om, at det tager tid at implementere en så væ-

sentlig reform.

I det forløbne år er der brugt megen tid på ledelsesgrundlaget. Et af opmærksomhedspunkter-

ne er pædagogisk ledelse, som fremover skal have en endnu tydeligere rolle i skolens hverdag.

Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag A: Skoleledernes anbefalinger (jf. pkt. 3 Ledelse og strategi)

Side 5 af 7

Det er der stor opbakning til blandt ledere og medarbejdere, men samtidig har vi svært ved at

prioritere den nødvendige tid til pædagogisk ledelse tæt på medarbejdere og tæt på lærings-

rummene.

På Langsøskolen har vi prioriteret ressourcer til en stærk administration, som netop kan være

med til at sikre det øvrige ledelsesteams tid til pædagogisk ledelse. Denne konstruktion er væ-

sentlig for os at fastholde, og vi håber derfor på et tæt samarbejde med skoleafdelingen om

mulighederne for at fastholde og sprede denne gode konstruktion.

Resenbro Skole:

På vores skoler i Silkeborg Kommune har vi nogle meget dygtige medarbejdere, som arbejder

med mange forskellige store og små tiltag ude på skolerne. Mange lærere og pædagoger ar-

bejder på samme skole i mange år, hvilket er ganske fint for den enkelte skole, men i forhold

til videndeling kunne det være en fordel, at det blev mere attraktivt for den enkelte medarbej-

der at rokere rundt mellem skolerne. Det kunne være en model, hvor medarbejderen i en for-

udbestemt periode – eksempelvis i to år – arbejdede på en anden af skolens skoler. Det kunne

også være af mere permanent karakter. Alle de gode erfaringer fra skolerne vil blive sendt i

omløb, og hvis medarbejderen kommer tilbage til den oprindelige skole, vil vedkommende for-

håbentligt komme inspireret tilbage.

Jeg forestiller mig, at skoleafdelingens pædagogiske udviklingssektion kunne udfarende i et

sådant tiltag.

Sejs skole:

Med de nye fordringer i Folkeskoleloven er det endnu vigtigere end nogensinde, at kapacite-

terne til at drive skole er optimale. Økonomiske stabile driftsenheder er en forudsætning her-

for, ligesom en analyse af, hvilken kapacitet der er til rådighed i de enkelte enheder både fy-

sisk og medarbejdermæssigt skal foretages med henblik på prioritering og investering.

Sjørslev Skole:

Det er vigtigt, der er mulighed for at bruge tid på implementeringen af den nye skolereform.

Det er en stor forandring i hverdagen, og der er mange ting, der skal nytænkes – og samtidigt

har vi også mange erfaringer og praksis for god læring, der skal videreføres fra den skole, der

har været indtil nu.

De er vigtigt at følge godt med i, hvordan arbejdsmiljøet er for medarbejderne, der ar ansat på

skolerne i Silkeborg Kommune. Vi er i gang med en hel kulturforandring på skoleområdet, og

medarbejderne er krumtappen i forandringen. Der vil være et massivt behov for efter-

videreuddannelse, og det kræver ekstra resurser og fleksible løsninger omkring vikardækning.

Skægkærskolen:

Den store proces som centralt er sat i gang med skolereformen, kræver en vis ro på andre

fronter. Derfor er jeg er glad for den tilkendegivelse, der ligger i den kommunale aftale med de

professionelle parter omkring lærerarbejdstiden. I mit perspektiv hænger succesrig og bære-

dygtig (holdbar) udvikling tæt sammen med positiv mobilisering af alle professionelle kræfter.

Medskabelse er fortsat et begreb, der hører god skoleudvikling til. Der er naturligvis også be-

hov for tilpasse forstyrrelser af vores praksis, brug for store forventninger til skolen og et vist

krav om dokumentation. I mine øjne er det dog centralt at huske: Den største arbejdsglæde,

energi og vigtigst: trivsel og læring for børnene, opnås via inddragelse og samarbejde. I ledel-

sesøjemed er udfordringen klart at blive bedre til at skabe rum/tid til at være mere med om-

kring undervisningen- og at give sparring til lærerne på dette. Hertil kræves kompetencer, som

ikke automatisk er en del af skoleleder-værktøjskassen!

Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag A: Skoleledernes anbefalinger (jf. pkt. 3 Ledelse og strategi)

Side 6 af 7

Den faglige opkvalificering af personalet bør fremadrettet have fortsat stor bevågenhed. Der er

f.eks. store udfordringer omkring det at arbejde med elev-læringsmål for alle lærere, og klas-

serumsledelse er en betydelig udfordring for mange ansatte fra sfo/klub.

Sorring Skole:

Det kræver tid og ekstra arbejde at implementere den nye folkeskolereform.

Ud over reformen kræver de ”gamle” fokusområder omkring besparelse/tildelingsmodel, triv-

sel, inklusion og læsning også forsat bevågenhed.

Vi skal derfor fortsat holde fokus på disse vigtige fokusområder ind i skolereformen. Vi skal

derfor ikke i disse år starte flere nye projekter op, så skolereformen og de sidste års store ind-

satser ”drukner”!

Folkeskolereformen: Når eleverne skal have mere undervisning og skal være længere tid i sko-

le, koster det!

Sorring skole er en skole med meget svingende elevantal i klasserne. Det betyder desværre en

meget svingende ressourcetildeling. Ressourcer skal der til, hvis folkeskolereformen skal

komme godt fra land. Der skal være tid/ressourcer til mere undervisning og der skal være

tid/ressourcer til implementering og samarbejde i personalegruppen omkring reformen.

Min anbefaling er, at skolerne får ro og ressourcer til kerneopgaven i den nye folkeskolereform.

Så vi her har mulighed for, at finder de bedste måder, at tilrettelægge og strukturere under-

visningen på, til gavn for den enkelte elev og særligt til gavn for de elever, som har individuel-

le behov.

Sølystskolen:

Med indførelsen af skolereform der medfører et paradigmeskifte med at gå fra mål for under-

visningen til mål for læring og krav om at lederen (ledelsen) skal være i tættere dialog med

skolens medarbejdere sætter krav om lave en organisation der både kan fremme og under-

støtte denne proces. Forskning viser, at dér hvor der sker en faglig udvikling, er lederen (le-

delsen) en aktiv deltager i udviklingen. Kommunen skal derfor have udarbejdet kompetence-

oversigt for hvad det fordre for at give lederen(ledelsen) et kompetenceløft. Dette arbejde kan

medfører, at man overordnet må kigge på strukturen for det samlede skolevæsen.

Det vil være godt for udviklingen, hvis der var krav om at skolelederne skulle forhold til mak-

simalt to fokusområder, der havde direkte relation til intentionerne med skolereformen og der

det havde et længere tidsperspektiv en et skoleår.

Thorning Skole:

Skolereformen er en spændende og stor opgave. Vi er interesseret i at udvikle en god skole-

dag for børnene med læring og trivsel både for den enkelte og fællesskabet. Derfor har vi brug

for politikernes bevågenhed både til at tænke de nødvendige ressourcer, men også til at hjæl-

pe med at anerkende det store arbejde medarbejderne udfører for at give børnene den ander-

ledes og sammenhængende skoledag. Der er brug for, at den respekt der skal være omkring

arbejdet italesættes også fra politisk hold.

En stor uddannelsesopgave ligger foran for at sikre den nødvendige linjefagsdækning i alle fag.

Der er stor interesse fra medarbejderne for at uddanne sig, og et stærkt ønske om gode mu-

ligheder for at uddannelsen kan gennemføres sideløbende med at passe den øvrige del af job-

bet.

Vestre Skole:

Skolereformen er en historisk stor forandring af folkeskolen. En forandring, der kan være med

til, at alle børn bliver så dygtige som de kan, og dermed også en forandring, der kan under-

støtte, at vi bryder den sociale arv. Derfor håber jeg at politikerne ser folkeskolen, som det

allervigtigste sted at investere lige nu. Hvis ikke der følger midler med til denne proces, risike-

Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag A: Skoleledernes anbefalinger (jf. pkt. 3 Ledelse og strategi)

Side 7 af 7

rer vi at reformen ikke bliver en succes, og det vil blive en langt større belastning på de kom-

munale budgetter end en ekstra investering nu og her!

Herudover håber jeg på politisk mod til at kigge på vores skolestruktur. Passer vores struktur,

tildelingsmodel m.m. til fremtidens skole??

Vinderslev Skole:

Efter kun tre måneder som konstitueret skoleleder, ønsker jeg ikke at komme med anbefalin-

ger til udviklingen af det samlede kommunale skolevæsen. Jeg håber dog, at der også frem-

over vil være en tydelig politiske beslutning om at bakke, også de små skoler op, så de har de

nødvendige økonomiske betingelser for at kunne tilbyde og udvikle en folkeskole, hvor der er

reelle betingelser for at implementere og udvikle skolereformen.

Virklund Skole:

Vi arbejder konstruktivt og målrettet med implementering af Reformen under den nye arbejds-

tidsaftale. Virklund Skole vil komme ud af 2014 med et underskud, hvilket blev valgt fordi vi

vurderede, at det var nødvendigt for at leve op til reformen og for at komme ordentligt i gang.

Hvis Virklund Skole i 2015 fortsætter med det samme antal lærere og pædagoger som nu, vil

vi i 2015 akkumulere et tilsvarende underskud, hvilket er indlysende uholdbart.

Vi finder det meget problematisk at reducere i medarbejderstaben. Det vil gå hårdt ud over

kerneydelsen, og det vil gå hårdt ud over lærere og pædagogers arbejdsmiljø. De ambitiøse

mål kan kun nås med engagerede medarbejdere, der oplever en rimelig balance mellem res-

sourcer og krav. Skal midler og muligheder stå mål med det ambitionsniveau, der politisk er

lagt, er det nødvendigt, at skoleområdet tilføres langt flere midler end hidtil set, hvilket er an-

befaling nummer ét.

Anbefaling nummer to er ”udgiftsneutral”: fortsæt den konstruktive linje med tillid til professi-

onelle ledere og medarbejdere og offentlig anerkendelse af det arbejde, der dagligt udføres på

skolerne.

Voel Skole:

Økonomisk overblik og gennemsigtighed flere år frem. En tydeligere strategi for SFO’ens virke

i den fremtidige skole.

Silkeborg Ungdomsskole:

Med reformerne på folkeskoleområdet og på erhvervsskoleområdet er der et stort potentiale i,

at levere et bedre undervisningstilbud til de unge i Silkeborg kommune. ”Sammen kan vi me-

re”, hvorfor vi i øjeblikket har megen mødevirksomhed med Ungdomsuddannelserne og folke-

skolerne, som et bidrag i valgfagene på folkeskolerne og forhåbentlig den understøttende un-

dervisning på sigt.

Jeg glæder mig over det store fokus, der er på skoleområdet og vil ikke undlade at gøre op-

mærksom på, at det også fremadrettet er nødvendigt med betragtelige investeringer for, at nå

i mål med reformerne.

Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag B: Rammebetingelser (jf. pkt. 4 Resurser)

Side 1 af 1

* Skoler med specialelever/-klasser, som ikke er indregnet i elevtallene her. Elev/lærer kvotienten

er for disse skoler påvirket af, at skolerne (i grundskoleindberetningen) har specialklasser med

små elevtal.

¤ Modtagelsesklasser på Kjellerup Skole og Sølystskolen er ikke medregnet i elevtal og klassetal.

Vær opmærksom på, at skoleledere/viceskolelederes eventuelle undervisningstid ikke indgår i

beregningen vedr. ”Undervisningsandel af totaltid”, således at skolernes procenter bliver lavere,

hvis de har ledere, der underviser.

”Undervisningsandel af totaltid” ville være højere, hvis tallene blev udregnet på baggrund af

nettotid og ikke bruttotid, dvs. arbejdstid inkl. ferie, idet der er 200 undervisningsdage.

Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag C: Læseresultater (jf. pkt. 7.1 Læseresultater)

Side 1 af 4

Læseresultater

Bilag C viser læseresultaterne for skoleåret 2013/14.

Tabel C.1 og C.2 viser 1. og 2. årgang. Her er resultaterne ”omskrevet” til den gamle OS-

prøve for at kunne lave et sammenligningsgrundlag mellem skoleåret 2012/13 og 2013/14. Se

næste side.

Tabel C.3 og C.4 viser læseresultaterne for skoleåret 2012/13, 1. og 2. årgang. Her har alle

skolerne brugt OS-læseprøven.

Tabel C.5 og C.6 viser resultaterne for de skoler der har brugt den nye læseordsprøve. Det vil

være den prøve, som skolerne fremover vil benytte.

Omskrivning mellem OS og den nye ordlæseprøve

Her beskrives hvordan OS-prøverne kan sammenlignes med den nye ordlæseprøve. De skoler,

der er markeret med blåt, har i skoleåret 2013/14 brugt OS-prøverne.

Gruppe I

God/rimelig afkodningsevne og god/rimelig hastighed. Noget middelbar læsning kan

forekomme – at sammenligne med tidligere A1-B1’ere i OS-prøverne.

(Elite, automatisering, beherskelse og fra stabilisering de sikre, >90 % rigtige, med pæn

hastighed)

Gruppe II

Langsom afkodningsevne og god/rimelig sikkerhed. Læsehastighed på eller mere end 8/6

sekunder pr. opgave i OPL1/OLP2 – at sammenligne med tidligere C1’ere.

(Mindre sikre (80-90 % rigtige) og langsomme fra stabilisering)

Gruppe III

Sikkerhed under 80 %. Langsomme og upræcise/usikre læsere, samt elever, der ikke har et

tilstrækkeligt fagligt niveau til at blive evalueret med klassetrinnets prøve – at sammenligne

med tidligere Ø-gruppe (Øvrige).

(Før og erkendelse)

Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag C: Læseresultater (jf. pkt. 7.1 Læseresultater)

Side 2 af 4

Tabel C. 1

Tabel C.2

Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag C: Læseresultater (jf. pkt. 7.1 Læseresultater)

Side 3 af 4

Tabel C. 3

Tabel C. 4

Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag C: Læseresultater (jf. pkt. 7.1 Læseresultater)

Side 4 af 4

Tabel C. 5

Tabel C.6

Kvalitetsrapport 2013/14

Bilag D: Tosprogede elever (jf. pkt. 7.12 Resultater for tosprogede elever)

Side 1 af 1

Tosprogede afgangselevers uddannelsesvalg og deres beskæftigelse

I tabellerne nedenfor kan man se de unges uddannelsesvalg og få et indtryk af tosprogedes

indgang til ungdomsuddannelserne. Tabellerne omhandler elever fra det kommunale

skolevæsen.

Beskæftigelse for afgangselever 9. årgang juni 2014

Status pr. 14. november

2014 I alt Piger Drenge

Arbejde/andet

Erhvervsuddannelser 2 0 2

10. klasse 22 13 9

Gymnasiale uddannelser 26 15 11

Udland

Udrejst

I alt 50 28 22

Kilde: UVvej (UU-Silkeborg)

Beskæftigelse for afgangselever 9. årgang juni 2010

9. årgang 2009/10 Okt. 10 Sep. 11 Sep. 12 0kt. 13 Nov. 14

Arbejde/andet 1 0 5 1 2

Erhvervsuddannelser 7 11 5 6 4

10. klasse/VUC 19 1 0 0 0

Gymnasiale uddannelser 15 30 29 19 4

Fraflyttet 0 0 3 2 0

Udland 1 0 0 0 0

Udrejst 0 1 1 1 1

Offentlig forsørgelse 2 2

Afsluttet gymnasial udd. 12 29

Afsluttet erhvervsudd. 1

I alt 43 43 43 43 43

Kilde: UVvej (UU-Silkeborg og andre UU’er)

Kommentar:

Af de 4 unge, der i november 2014 er i gang med en erhvervsuddannelse, er de 3 i gang med

hovedforløbet.

Af de 4 unge, der i november 2014 er i gang med en gymnasial uddannelse, har de 2 været i

gang med grundforløb til en/flere erhvervsuddannelser og to har haft afbrudt eller omvalgt den

gymnasiale uddannelse.

De 2 unge, der er i arbejde, har været i gang med et eller flere grundforløb, og en af de unge

har afbrudt hovedforløbet.

Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (jf. pkt. 8 Brugerresultater)

Side 1 af 13

I dette bilag er de enkelte skolebestyrelsers anbefalinger samlet i sin fulde ordlyd. Ans Skole:

Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.

Uddrag af skolebestyrelsens årsberetning:

Skolebestyrelsen har en forventning om, at budgettet skal understøtte skolereformen visionært

og realistisk med tilstrækkelige økonomiske ressourcer, både i forhold til driftssiden,

personale, materialer, IT m.v., såvel som på anlægssiden, således at skolens fysiske rammer

også understøtter den længere skoledag og de nye tanker.

En bekymring for, at kombinationen af høj forældrebetaling i SFO og en længere skoledag, vil

få forældre til at vælge SFO- og klubtilbud fra.

Balleskolen:

Skolebestyrelsens årsberetning 2013/2014 blev præsenteret ved stormødet for alle skolens

forældre den 3. juni 2014 og kan ses på skolens hjemmeside.

Balleskolen arbejder ihærdigt for at levere kvalitet i alle henseender, og var i skoleåret

2013/14 særligt fokuseret på at sikre kvaliteten i konstitueringsfasen til ”Den ny folkeskole”.

Dette arbejde blev indledt med, at alle medarbejdere, alle elever og desuden skolebestyrelsen

drøftede Balleskolens værdigrundlag og fandt frem til ”det særlige og umistelige” ved

Balleskolen, som den oprindelig var tænkt ved sin grundlæggelse for ca. 40 år siden. Der viste

sig at være tale om den ”særlige og umistelige” arbejdsmetode og tilgang til læring, som nu

søges implementeret i den nye, reformerede skole pr. august 2014. Hvorledes dette gik til, og

hvilke overvejelser processen indebar, vil fremgå af næste års beretning; afhængig af

formkravene i et evt. nyt set-up.

Skoleåret 2013/14 var også det 1. år i konstitueringen af en ny ledelse og en ny organisatorisk

struktur på Balleskolen. Ny skoleleder tiltrådte ved skoleårets begyndelse, mens den

nuværende ledelsesmæssige organisering (med bl.a. pædagogisk leder og indskolingsleder)

først faldt på plads ved skoleårets afslutning. Der var ikke blot tale om et generationsskifte, et

radikalt skifte i personsammensætningen, men også i den hidtidige struktur med leder og

viceleder. I takt med at den nye ledelse fra og med skoleåret 2014/15 finder sig til rette, skal

strukturerne for bl.a. inklusion, AKT, brobygning samt en noget anderledes skolebestyrelse

med flere kompetencer og opgaver også finde sine strukturer og en plads i denne reformerede

opsætning. Skolebestyrelsen har været og vil fortsat være en aktiv medspiller i alle disse

processer og er opmærksom på at passe sine tilsynsforpligtelser og -beføjelser.

Om end der er tradition for at indtænke kvalitet i mange sammenhænge, har der i forbindelse

med bl.a. arbejdet med nærværende kvalitetsrapport vist sig steder, hvor netop

sammenhængskraft og konsistens er glippet, eller hvor skolebestyrelsen har konkrete ønsker

og anbefalinger til byrådet.

Dette efterårs arbejde med dialogspindene har således afsløret et behov for en mere

systematisk tilgang i alt det gode arbejde. Eksempelvis kan man i forhold til inklusionsarbejdet

savne overblik over, hvilke medarbejdere har hvilke kompetencer, på hvilket niveau, til at

kunne håndtere alle børns særlige behov, samt opfølgning fra kommunalt hold (i form af efter-

og videreuddannelse af medarbejderne). I tilknytning til samme ønsker vi på Balleskolen at

blive bedre til at udnytte holddannelsesmulighederne, herunder også at kunne bidrage med

kvalificerede tilbud til de elever, som savner større faglige udfordringer i undervisningen,

hvormed eleverne motiveres til en videre stræben efter et højere niveau af undren og en evig

søgen mod altid at blive endnu bedre. Skolebestyrelsen hører i den forbindelse gerne

konstruktive forslag fra det (kommunal)politiske niveau.

Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (jf. pkt. 8 Brugerresultater)

Side 2 af 13

Ligeledes gælder for Balleskolens fortsat flotte resultater i læsning, at skolen savner en øget

bevidsthed om arbejdet med læsning, herunder måle- og evalueringsredskaber til at kunne

fastslå, hvad der skaber disse gode resultater. Dermed vil vi også kunne sikre fremtidig

fastholdelse af gode læseresultater, og kommunalt er det efter al sandsynlighed muligt at

udbrede erhvervet/indsamlet viden om, hvad det er, vi gør, for at opnå gode læseresultater til

andre borgere andre steder.

Endelig er der dialogspindet i ”forpligtende fællesskaber – trivsel”; skolen savner en

stillingtagen til, hvorledes vi på Balleskolen vil bruge trivselsundersøgelser. Vi har igennem

mange år arbejdet med bl.a. elevgrundlove og desuden udspurgt og undersøgt den oplevede

trivsel blandt elever og medarbejdere, uden at der synes at være taget stilling til, hvad vi vil

med disse resultater. Også i den forbindelse efterspørges kommunalpolitiske indspark. Det

drejer sig om, hvorledes skolerne i Silkeborg Kommune vil drage læring, samt hvilke tiltag til

forbedring den indsamlede viden giver anledning til?

Skolebestyrelsen på Balleskolen anbefaler dermed byrådet at have fokus på den kvalitative

udvikling af:

Åben Skole, herunder sikring af at andet/andre end idrætsklubber kommer ind i skolen, og

at indsatsen for at åbne skolen ikke mindst på mellemtrin og i udskolingen, hvor de

eleverne står over for meget snart at skulle træffe et ungdomsuddannelsesvalg.

Vejledningsreformen har givet folkeskolen en ny opgave i forhold til også at skulle udfordre

eleverne i valget af ungdomsuddannelse. Hertil kunne ”den åbne skole” være en oplagt

mulighed for at inddrage ”verden udenfor” og øge elevernes realitetsfornemmelse og

virkelighedsforståelse

En længere og mere varieret skoledag, herunder også samspillet med andre kommunale

forvaltningsgrene (f.eks. sundhed og omsorg, inkl. tandpleje, sundhedspleje og

diagnostiske undersøgelser og behandlinger hos bl.a. lægen)

Bevægelse, herunder svømning. I sidstnævnte sammenhæng er vort spørgsmål: Hvordan

skal det lade sig gøre for eleverne at tilegne sig de færdigheder, der også i de Nye Fælles

Mål for idræt er opstillet som krav til svømning, når der ikke længere er skolesvømning?

Inklusionsarbejdet – vigtigheden af at kunne rumme alle elever i klassen, og at skoler og

medarbejdere får de rigtige værktøjer og hjælpemidler til at udføre dette arbejde

Vi anbefaler også, at byrådet sætter fokus på at opstille mål og aflæse målopfyldelse, således

at progressionen kan aflæses.

Bryrup Skole:

Vi er i gang med en stor forandring af folkeskolen. En proces der skal sikre, at vores børn

bliver så dygtige, som de kan. Vi skal sammen skabe fremtidens skole. Derfor mener vi det er

vigtigt, at man politisk sætter børnenes hverdag og udvikling højest på prioriteringslisten,

skolebestyrelsen anbefaler:

At man sikrer en økonomisk ramme, hvor skemalægningen ikke kun handler om, at kunne

dække det lovpligtige minimumstimetal.

At man fortsat udvikler og opdaterer skolens fysiske rammer, så vi skaber de bedst mulige

rammer for fremtidens undervisning. Det betyder både, en investering i det fysiske

undervisningsmiljø, så vi sikrer et ordentligt indeklima. Men det betyder også en

investering i, at få rammerne til at passe til den nye skole. Hvad betyder det fx for de

fysiske rammer, at bevægelse skal spille en større rolle i skoledagen?

Vi ønsker fortsat, at udvikle undervisningen. Det betyder at vi anbefaler man fortsat

prioriterer efteruddannelse af lærerne, sikrer penge til nye undervisningsmaterialer og flere

eksperimenter med undervisningsformer.

Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (jf. pkt. 8 Brugerresultater)

Side 3 af 13

Vi mener stadig at tildelingsmodellen er forkert. Hvis vi bestemte skulle man lave en model der

balancerer bedre mellem klasse og elev, så der tildeles et større grundbeløb pr klasse i

kombination med en tildeling pr elev. Det har vi skrevet i 9 år, uden den store effekt, men der

er som bekendt altid håb.

Buskelundskolen:

Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.

Dybkærskolen:

Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.

Skolebestyrelsen vil først og fremmest udtrykke en kæmpe anerkendelse af det store arbejde

der fra alle sider er udført i forbindelse med den meget store opgave det har været – og

fortsat er - at indføre folkeskolereformen. Det er forståeligt, at det har været vanskeligt at

gennemskue alle detaljer i planlægningsfasen. De fremadrettede anbefalinger er:

Det anbefales, at der skabes bedre mulighed for at etablere inspirerende læringsmiljøer, der

understøtter læring og inklusion. Det vil sige udvikling både af de bygningsmæssige rammer

og inventarsiden

Det anbefales, at det personale, der skal undervise i understøttende undervisning og

lektiecafeerne, har den faglige og pædagogiske kompetence.

For at understøtte inklusionen anbefales det, at der er flere timer med 2 voksne tilstede. Dette

kan være 2 lærere eller en lærer og en pædagog – afhængig af opgaven.

Skolebestyrelsen finder det generelt meget vigtigt, at tildele skolerne de ressourcer, der skal

tril for at implementere folkeskolereformen og søge at indfri reformens intentioner i forhold til

den enkelte elev.

Silkeborg er en af de kommuner, som prioriterer relativt færrest midler til folkeskoleområdet,

men spørgsmålet er, om det er fornuftigt og rimeligt? Et højt videns- og uddannelsesniveau

vurderes at være særligt vigtigt i en kommune som Silkeborg, og set fra børnenes perspektiv

kan en høj prioritering af en god folkeskole være med til at sikre børnene gode

udviklingsmuligheder, såvel fagligt som personligt.

Skolebestyrelsen bakker fuldt op om inklusionsdagsordnen, men også i den sammenhæng er

det afgørende, at der er de fornødne ressourcer til rådighed. Det gælder dels i forhold til at

inkludere elever med faglige og sociale udfordringer, og dels i forhold til mulighederne for også

at stimulere og udfordre de øvrige elever til at blive så dygtige som de kan. Ambitionsniveauet

bør i den forbindelse hæves, og det bør prioriteres højere at sikre, at alle elever reelt får

mulighed for at blive så dygtige som de kan – og at der er tilstrækkelige ressourcer til at

forfølge denne ambition både via kendte og nye metoder, inkl. f.eks. mere samarbejde både

med andre skoler og uddannelsesinstitutioner.

Dybkær Specialskole:

Partnerskab mellem specialklasserække på Thorning Skole, specialklasserække på Sølystskolen

og Dybkær Specialskole.

Det må endnu engang tilkendegives, at det ligger i god tråd med ønskerne fra Dybkær

Specialskole, at Børne- og Ungeudvalget i foråret 2010 besluttede, at oprette et partnerskab

mellem Thorning, Sølystskolen og Dybkær Specialskole.

Fokus i partnerskabet, har i de forløbne år primært drejet sig om fælles pædagogisk udvikling

og fælles personaleudvikling. I det kommende år, skal der arbejdes videre med disse områder,

og helt konkret er der bl.a. oprettet en fælles 0. klasse mellem Sølystskolen og Dybkær

Specialskole. I klassen går der elever fra begge skoler, og i teamet er der personale fra begge

skoler. Fysisk er klassen placeret i Det Blå Hus på Sølystskolen. Formålet er at få såvel

undervisningsmæssige som samarbejdsmæssige erfaringer, som kan drages ind i udviklingen

af begge skoler.

Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (jf. pkt. 8 Brugerresultater)

Side 4 af 13

Samling af Dybkær Specialskole på samme matrikel:

Børne- og Ungeudvalget har bevilget kr. 34 mio. kr. til en samling af Dybkær Specialskole på

samme matrikel. I forlængelse af en ca. 10 årig proces omkring andre fysiske rammer, er det

naturligvis med glæde, at skolebestyrelsen konstaterer at byggeriet nu er gået i gang. Det

tyder på, at mange af de ønsker som skolebestyrelsen tidligere har ønsket opfyldt i nye fysiske

rammer, kan tilgodeses i de nye rammer.

Konkret var ønskerne som byggeriet skulle opfylde:

1. Fysiske faciliteter som erstatning for Ungdomsafdelingen/Lemming afdeling.

2. Faglokaler og lokaler til motorisk aktivitet og træning – samt lokaler til Videnshus Dybkær

og kørselsafdeling.

3. Tvillingeskoletanken i forhold til praktiske, etiske og værdimæssige synergier i forhold til

børn og personale på de to skoler Dybkærskolen og Dybkær Specialskole.

4. Skolen og lokalsamfundet.

Frisholm Skole:

Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.

Funder og Kragelund Skoler:

De fysiske rammer:

Med stor fornøjelse har vi taget de to nye klasselokaler i brug på Funder Skole og

mellembygningen mellem skolen og fritidsdelen på Kragelund Skole er også til daglig

fornøjelse for både elever og personale.

Ved montering af foldedøre mellem klasseværelser på begge skoler, er vi kommet et skridt

mere i den rigtige retning. Det betydet udvidet fleksibilitet. Det muliggør i højere grad vores

visioner omkring holddannelse og fleksible læringsmiljøer.

Endvidere bliver der i øjeblikket etableret nye kontorer og forbedrede personalefaciliteter på

Kragelund Skole, der bl.a. samler undervisnings- og fritidsdelens ledelse, hvormed

samarbejdet styrkes endnu mere. Ombygningen gør rummet omkring lærerværelset til

samlingspunktet for lærerenes og pædagogernes fælles planlægning.

Det er en fornøjelse at se disse forbedringer.

Der kommer hele tiden nye ønsker og krav om forandringer til de fysiske rammer i takt med

udfoldelsen af den nye skolereform. Vi er på rette vej, men langt fra i mål. Vi mangler stadig

faglokaler og grupperum. Endvidere mere tidssvarende personalefaciliteter specielt på Funder

Skole.

Folkeskolereform:

Arbejdet med folkeskolereformen har fyldt rigtig meget og har været og er stadig utrolig

spændende. Vi har haft et meget engageret personale, der har arbejdet hårdt, målrettet og

intensivt på tværs af vores to skoler, for at være klar med det bedste mulige tilbud til vores

børn efter sommerferien.

I løbet af processen stod det dog klart, at økonomien langt fra kunne tilgodese de mange gode

tænkte tanker. Det har desværre for mange gange været økonomi frem for pædagogik.

Derfor er det af afgørende betydning, at kommunalbestyrelsen bevilger de penge, som

modsvarer kravene, der fremtidigt stilles til skolerne.

Tildelingsmodel og inkluderende læringsmiljøer:

Funder og Kragelund Skolers evne til at være inkluderende afhænger i høj grad af den tildelte

ressource. Gentagende besparelser giver undervisningsdel og fritidsdel meget svære

betingelser for at tage særligt hånd om elever, der kræver en særlig indsats. Det er væsentligt

for at kunne bevare kvaliteten på skolerne, at tildelingsmodellen genovervejes. Inklusion

kræver fleksibilitet og mulighed for holddeling, hvilket der ikke er plads til, når

Folkeskolelovens minimumstimetal først er opfyldt.

Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (jf. pkt. 8 Brugerresultater)

Side 5 af 13

Kommunalbestyrelsen må ikke stramme grebet yderligere omkring undervisningsdelens

kerneydelse – undervisning!

Skolebestyrelsen er bekymret for et stadigt stigende pres på medarbejdernes arbejdsmiljø, og

dermed kvaliteten i det tilbud som børnene modtager i skolen.

Fårvang Skole:

Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.

Optimismen og energien er til stede blandt lærerne og ledelsen på Fårvang skole, hvor

skoleåret 2013/14 med nye strategier i flere retninger bl.a. indenfor læsning, naturfagene og

det digitale felt har haft tid til at rodfæste og udvikle sig.

Samtidig har ledelsen og lærerne forberedt sig til den nye folkeskolereform med mere

kreativitet og bevægelse samt musik i undervisningen.

Med en ny viceskoleleder og flere nye lærere på skolen ser vi i skolebestyrelsen et

komplementerende og robust hold som med nye idéer har mod på fremtiden.

Samtidig er det med skolereformen i skolens interesse at udbygge et stærkere fællesskab i og

omkring skolen i samarbejde med lokale interessenter som forældre, idrætsforening og

erhvervsliv m.fl. Målet er at styrke elevernes/den enkelte elevs faglige og sociale kompetencer

ved at give dem større indsigt i samfundets sammensætning/kompleksitet, og det at være en

del heraf. Vi vil se muligheder, være realistiske og forholde os med kritisk omtanke i forholdet

til forventninger og forbruget af ressourcer.

Frem for alt er det dog stadig skolens primære opgave at sikre vores børns grunduddannelse,

hvor de lærer og trives, hvilket efter vores mening skal ske på fagligt grundlag af kvalitet ud af

indhold og tid med plads til individuel udvikling og rummelighed i gruppen.

Derfor har vi følgende anbefalinger til Silkeborg kommunes politiske niveau:

Fastholde ressourcer, der sikrer fundamentet i implementeringen af den nye folkeskolelov,

hvor kvaliteten af de primære fag samt kvalitet i den nye mertid vore børn har på skolen

Der sikres tid og ressourcer til inklusion, da vi ser en stor bredde på skolens elever i store

klasser. Vi ønsker ”rum til rummelighed” både fagligt og socialt med fremdrift

Kompetenceløft til lærerne, så de er klædt på til de opgaver som ligger hos dem i

hverdagen

En løsning med mulighed til at tage eleverne med ud i verden, hvor der tages hensyn til, at

det er dyrt for os at befordre eleverne til f.eks. Silkeborg. Vi ønsker stadig en flexbus i

skoleregi til oplandet - gerne i samarbejde med andre skoler med samme problemstilling.

Gjern Skole:

Se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14 på www.gjernskole – vælg overskriften SKOLEN.

Skolebestyrelsens årsberetning blev udgivet i maj 2014 i forbindelse med stormøde om

skolereformen på Gjern Skole. Den nye skolebestyrelse har ikke haft tid til at komme med en

fælles samlet anbefaling – det kommer til næste år!

Gjessø Skole: Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.

Kvalitetsrapport 2013/2014 - Bestyrelsens anbefalinger

Igen kan vi se tilbage på et spændende år hos Gjessøs Børn. Hvad der startede som et

forsøgsprojekt med fokus på samarbejde mellem børnehave og skole, har ført en masse

spændende initiativer med sig - bl.a. det 2-årige forløb "Børneklassen", som er blevet taget

rigtig godt imod af både elever, forældre og personale. Derfor var vi også både glade og stolte

Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (jf. pkt. 8 Brugerresultater)

Side 6 af 13

over, at vores undervisningsminister viste interesse for projektet og lagde vejen forbi Gjessø

kort efter nytår. Vi håber at kunne vise hende byens gæstedagpleje under samme tag - altså

endnu mere sammenhængskraft hos Gjessøs Børn, næste gang hun kommer!

Som bestyrelse oplever vi et fantastisk engageret personale i børnehave, skole, SFO og klub,

som på trods af besparelser, en hård lærerlockout i foråret 13, nye regler og krav evner at

holde humøret højt og knokler på med at søsætte nye aktiviteter og projekter til glæde for

vores børn. Det er fællesbestyrelsens store ønske, at dette engagement varer ved. Derfor skal

vores anbefaling være, at der i en tid med store forandringer i ligeså høj grad er fokus på de

voksnes arbejdsmiljø som på elevernes læringsmiljø - det hænger nemlig uløseligt sammen!

Fællesbestyrelsen er meget tilfreds med resultaterne af de 3 spind: "Læsning", " Forpligtende

fællesskaber - trivsel" og "Inklusion". Den eneste grund til, at vi ikke scorer max på de to af

spindene, er elevsammensætningen på skolen.

Venskabsklasser og barn-til-barn læring, emneuger, fælles morgensamlinger, læsebånd,

"dansk med drøn" og mange flere er alle tiltag, der er med til at skabe et spraglet

læringsmiljø, hvor der både kan arbejdes med de faglige og sociale kompetencer. Vi er positive

overfor konceptet med fagdage, hvor der er god tid til fordybelse. Også arbejdet med synlige

læringsmål og opfølgende elevsamtaler er et spændende indsatsområde, som vi glæder os til

at se udviklingen af i det kommende år.

En sidste anbefaling fra fællesbestyrelsen skal være, at forvaltningens tredje udviklingsmål

"skolens læringsmiljø sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden" ikke kommer til

at spænde ben for spændende eksperimenter i fremtiden, men netop bliver en mulighed for at

erfarings-/videndele med hinanden på tværs af institutionerne. Vi ønsker fortsat, at rammerne

tillader de enkelte skoler/institutioner at "sprælle" med gode ideer og initiativer.

Grauballe Skole:

Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14

I skolebestyrelsen noterer vi med stor tilfredshed, at vi har en skole som er inde i en positiv

udvikling. Vi har over en længere periode arbejdet med både lærings- og trivselsstrategi, og

det høster vi positive frugter af. I forhold til den videre udvikling er det vigtigt for os, at

skolevæsenet tager højde for, at det er vigtigt, at alle elever i kommunen har lige adgang til

de mange tilbud og aktiviteter som understøtter og giver et bredere perspektiv i læringen. Her

tænker vi f.eks. på besøg på museer, virksomheder, institutioner mv., idrætstilbud, temadage,

og meget andet, som vi som landskole med få busforbindelser har ringe adgang til.

Den nye folkeskolereform lægger vægt på, at alle elever skal blive så dygtige som de kan. Her

spiller lektiecafé - vi kalder det fokustid hos os - en vigtig rolle. Og vi kunne her ønske os, at

skolevæsenet opprioriterede dette område i forhold til ressourcer. Her skal eleverne ikke

"passe sig selv", men have kvalificeret sparring og modspil, så de bliver udfordret på hver

deres niveau.

Vi vil også gerne henstille til, at skolevæsenet prioriterer selve skolebestyrelsesarbejdet højt.

Og hermed kompetenceløft til forældrene. Der sidder på vores skole - som flere andre steder -

engagerede, energiske og visionære mennesker, som ønsker at bidrage konstruktivt til skolens

samlede ledelse. Et kompetenceløft blandt medlemmerne vil give både den enkelte skole og

kommunens samlede skolevæsen et løft - fordi der er så mange ressourcer, som med de rette

værktøjer og støtte - kan yde en endnu større og kvalificeret indsats.

Kvalitetsrapporten kigger i sagens natur særligt på eleverne, deres trivsel og faglige udvikling.

I denne sammenhæng vil vi også gerne henlede opmærksomheden på medarbejdernes trivsel.

Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (jf. pkt. 8 Brugerresultater)

Side 7 af 13

De har været igennem en stor forandringsproces, og vores oplevelse er, at de har tacklet det

både professionelt og med oprejst pande hos os lokalt. Dette skyldes blandt andet Silkeborg

Kommunes relativt fleksible arbejdstidsaftale. Tak for det. Bliv ved med denne tilgang. Vi

ønsker at skolevæsenet også fremover lægger vægt på de ansatte som folkeskolens

væsentligste ressource. Og via både centrale tiltag og via tildeling af både kompetencer og

ressourcer til den lokale skoleleder er med til at højne medarbejdertrivslen. Vi er i en

forbindelse f.eks. rigtig glade for, at der har været mulighed for at sende lærere på

efteruddannelse!

Vi er rigtig langt på Grauballe Skole med at den samlede medarbejderflok ser et fælles ansvar

for børnene - lige fra de møder i SFO om morgenen, til de tager hjem/bliver hentet fra

SFO/klub/skole. På tværs af om man er pædagog, pædagogmedhjælper, lærer eller

administrativ medarbejder. Det er væsentligt også at udruste de ansatte til at kunne gå på

tværs - mellem skole- og fritidstilbuddet for at vi kan lykkes samlet.

Alt i alt noterer vi med tilfredshed, at vi har kunnet lave en så velfungerende skole for de

tildelte midler. Og vi drømmer om hvad nye tiltag og midler kan medføre af kvalitetsløft

jævnfør ovenfor. Tak at I læser dette og forholder jer konstruktivt til det.

Gødvadskolen:

Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.

Hvinningdalskolen: Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.

Kjellerup Skole:

Det er skolebestyrelsens ønske at man kommunalt overvejer skolens udbygningsplan. Det er

skolebestyrelsens oplevelse at store del af skolens fysiske rammer er vedligeholdsmæssigt

forsømte og at de ikke er funktionelt tidsvarende og på den måde besværliggør skolens

udvikling i forhold til tidssvarende undervisnings og læringsforhold.

Langsøskolen:

Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.

Skolebestyrelsen er tilfreds med skolens resultater og det faglige niveau på skolen både hvad

angår læsestandpunkt og resultaterne af folkeskolens afgangsprøver.

Skolebestyrelsen er opmærksom på, at læring og trivsel skal gå hånd i hånd, og at hverken

læring eller trivsel kan stå alene. Skolebestyrelsen er derfor meget tilfreds med, at det på

Langsøskolen ses som gensidige forudsætninger.

Skolebestyrelsen er optaget af elevgrundlaget for og elevoptaget på Langsøskolen. Bestyrelsen

konstaterer, at skoledistriktet ikke er stort, og at skolen derfor er meget sårbar overfor valg af

andre skoler. I bestyrelsen prioriteres fortællingen om Langsøskolens kvaliteter og dialogen

med lokalområde derfor meget højt.

På skolens mellemtrin er der meget små klassestørrelser, og for fortsat at sikre kvalitet i

undervisningen med muligheder for linjefagsuddannede undervisere, faglige fællesskaber og

relevante læringsfora arbejdes der målrettet for at forbedre elevoptaget.

Det sker med fokus på at få spredt de gode fortællinger om, hvor fantastisk en skole

Langsøskolen er.

Resenbro Skole:

Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.

Resenbro Skoles skolebestyrelse er bekymret over tildelingen af midler til Resenbro Skole.

Skolen har svært ved at leve op til ambitionerne i forhold til at leve op til Silkeborg Kommunes

Lærings- og Trivselspolitik, Mindsettet om Inklusion og skolereformens intentioner. I

indeværende kalenderår rækker de tildelte midler ikke, men vi kan holde overforbruget nede

Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (jf. pkt. 8 Brugerresultater)

Side 8 af 13

på grund af en overførsel fra tidligere år. Dette kan vi jo af gode grunde ikke fortsætte i de

kommende skoleår. Til trods for at vi forbruger mere end tildelt, er der stadig områder, som vi

også i indeværende skoleår ikke har mulighed for at bruge de nødvendige ressourcer på.

Eksempelvis:

Til de elever vi rigtigt gerne vil inkludere, men som ofte har svære udfordringer i det store

fællesskab, mangler vi hænder. I tildelingen gøres der ikke plads til denne opgave.

Et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere ville blive styrket, hvis tildelingen gjorde

plads til at lave forløb sammen. For at få hverdagen til at løbe rundt er pædagoger og lærere

sjældent sammen i en klasse, til trods for at vi har klasser med op til 28 elever.

Åbningstiden i fritidsdelen er beskåret og dermed også tildelingen. Dette ændrer ikke på, at

skolen har en ambition om og er forpligtede til at skabe en god eftermiddag for børnene med

kvalitative og udviklende aktiviteter samt tid til det enkelte barn. Dette bliver en udfordring. En

ekstra udfordring er naturligvis også usikkerheden i, hvor mange der vælger SFO og klub fra

og de følgende økonomiske konsekvenser. Færre elever i fritidsdelen betyder færre

pædagogtimer – både i undervisningsdelen og fritidsdelen - og dermed en stor udfordring i at

få den understøttende undervisning varetaget.

Supplerende undervisning og de sidste holddelingstimer vil stå for skud, hvis tildelingen ikke

forbedres.

I sommer blev skolen tildelt 16 millioner til modernisering af skolen, hvilket vi er rigtigt glad

for. Vi håber på en effektiv byggeproces – med fokus på stor sikkerhed og ekstra rengøring!

Skolereformen inviterer til, at skolen skal åbne sig og dermed blandt andet til, at børnene på

skolerne skal ud i det omgivende samfund. Skolebestyrelsen på Resenbro Skole anbefaler

derfor, at alle skolebørn kan køre gratis med busserne i Silkeborg.

Sejs skole:

Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.

Sjørslev Skole:

Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.

På Sjørslev Skole har vi taget udfordringerne omkring den nye skolereform og de nye

arbejdstidsregler op, og vi er i gang med ”år 1”, hvor vi prøver at sætte mange af de nye

temaer / det nye indhold i spil. Det er spændende, tidskrævende og resursekrævende.

Skoledagen er blevet længere, børnene skal blive dygtigere – og deres trivsel skal øges.

Det er en stor og spændende opgave!

Vi oplever, der er igangsat en skolereform, hvor resursetildelingen til den længere og mere

varierede skoledag ikke står mål med de løntimer lærere og pædagoger skal levere i den nye

skoledag. Resurserne slår ikke til, så intentionerne fra centralt hold – hvor børnene skal blive

så dygtige, som de kan – og skal trives samtidigt – er svære at indfri. De fremlagte

forventninger og tilbud fra Antorini, omkring reformen, kan ikke forsvares eller realiseres

positivt, hvis ikke der kommer ekstra resurser til. Resurser til bedre bemanding vil betyde et

bedre læringsmiljø for børnene, og meget af successen afhænger af, om de ansattes

arbejdsvilkår matcher udfordringerne.

Mange skoler har problemer med økonomien - og vi skal passe på arbejdsmiljøet for alle

medarbejdere, da det er afgørende nødvendigt for hele reformens gennemførelse, at

medarbejderne ikke bliver stressede og syge – eller mister arbejdsglæden. Der skal mere

fokus på godt arbejdsmiljø – og i den henseende er det vigtigt, at resurserne svarer til

opgaverne, så de er mulige at løse. En fortsat positiv udvikling af skolerne og fritidsdelen vil

hermed betyde ekstra resurser til lærerens timetal, så de i højere grad kan levere god og

forsvarlig læring og varetagelse af børnene i et fællesskab med pædagogerne, der også leverer

værdifuld læring.

Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (jf. pkt. 8 Brugerresultater)

Side 9 af 13

Den nye reform medfører flere undervisningstimer, UUV og lektietid. Det betyder, at der er

brug for flere medarbejderresurser end tidligere. Byrådet kompenserede en række skoler ved

fordeling af 3 mio. kr. mellem skolerne, men dette engangsbeløb dækker ikke vores

usikkerhed omkring, hvordan skolens resurser fremover skal slå til.

Der er en skævhed i tildelingsmodellen, og de skoler, der ikke har gode elevtal pr. klasse bliver

ramt hårdt. Tildelingsmodellen skal derfor fremtidssikres, så vi ved, hvilke midler, vi har at

gøre med, og midlerne skal være fordelt, så alle de skoler, kommunen ønsker at have - har de

samme muligheder for at tilbyde en god skoledag. Det fungerer ikke med disse engangsbeløb,

selv om de faldt på et meget tørt sted. Økonomien i nuværende tildelingsmodel strækker langt

fra til de mange gode tænkte tanker, og det medfører, at vi i alt for mange sammenhænge

tænker økonomi frem for pædagogik. Vi har svært ved også at tage hånd om

inklusionsopgaven og har ikke mulighed for at hjælpe alle de børn, der har behov for det, på

en forsvarlig måde. Der er brug for resurser til pædagogiske støtteforanstaltninger i klasserne,

og der er brug for mere bemanding i lektietiden / UUV, hvis intentionerne om både at hjælpe

de dygtigste, mellemgruppen og de mest udfordrede elever – på hver deres niveau.

De næste år er der også varslet procentbesparelser, og det komplicerer situationen yderligere.

Det er vigtigt, at der er nogle gode arbejdsbetingelser for vores medarbejdere, så de kan

levere god læring til alle børnene på skolen, og derfor appellerer vi til at BUU tilfører

skoleområdet en økonomi, der matcher opgaven.

Der er indrettet nye arbejdspladser til medarbejderne, så alle har deres egen arbejdsplads. Der

er også indrettet møderum, der bruges, når team- og fagteammøderne holdes.

Skægkærskolen:

Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.

Sorring Skole:

Folkeskolereformen er blevet indført med succes på Sorring Skole, og både lærere og elever

har modtaget forandringerne med et positivt sind.

Skolebestyrelsen anbefaler, at skolerne i den kommende tid får ro til at arbejde videre med

skolereformen. Det indebærer, at det ikke er tiden til andre, større forandringer. Endnu mere

vigtigt er det, at tildelingsmodellen sikrer, at små skoler som vores sikres et rimeligt og

nogenlunde stabilt økonomisk grundlag.

Som udløber af skolereformen har Silkeborg Kommune lagt op til større samarbejde (”Den

åbne folkeskole i Silkeborg Kommune”) mellem skoler og foreninger og kulturinstitutioner. Det

er et godt initiativ. Der findes i Silkeborg Kommune - særligt i Silkeborg by - en bred vifte af

tilbud, som skolerne kan få meget ud af at udnytte. Det er imidlertid ikke nok, at tilbuddene

findes, de skal også være tilgængelige.

Skolebestyrelsen anbefaler derfor, at Silkeborg Kommune i arbejdet med ”Den åbne folkeskole

i Silkeborg Kommune” sikrer, at tilbuddene kan bruges af alle. Senest finansierede kommunen

transporten til udstillingen på Museum Jorn. Det var en stor succes og betød, at elever på alle

kommunens skoler fik mulighed for at være med. Vi foreslår, at kommunen indfører en

mobilitetsordning, så skoler, der fysisk ligger langt fra tilbuddene, uden meromkostninger kan

få bustransport til Silkeborg by. Vi mener, at man med et sådan tiltag vil kunne gøre en

kæmpe forskel for udnyttelsen af de eksisterende tilbud - og samtidig sikre, at alle i

kommunen har lige adgang til at bruge vores fælles kulturinstitutioner. Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.

Sølystskolen:

Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.

Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (jf. pkt. 8 Brugerresultater)

Side 10 af 13

Skolebestyrelsen vil gerne gøre udvalget opmærksom på, at i forbindelse med et større antal

flygtninge til kommunen, ser vi (bestyrelsen) det ikke længere muligt alene at løfte en større

undervisningsforpligtelse end den skolen har på nuværende tidspunkt. Bestyrelsen og skolens

ledelse/personale oplever, at det antal elever skolen pt. har i modtagerklasserne er det

maksimale skolen kan rumme for at sikre en god start på det danske sprog samt i den danske

folkeskole.

Det er vigtigt, at skolen kan tilbyde en god integration i skolens almene klasser, så eleverne på

sigte kan blive en del af en klasse på deres lokalskole. Bestyrelsen ser ikke dét muligt, hvis

antallet af modtagerelever øges.

Bestyrelsen vil derfor opfordre udvalget til arbejde med, at oprettelse af nye

modtagelsesklasser sker på en anden kommuneskoler. Dette for at sikre at kommunens ”nye”

elever får dén rette undervisning/integration, som de har krav på.

Skolebestyrelsen på Sølystskolen vil endnu en gang opfordre Børne & Unge Udvalget til at

påbegynde en debat om hvordan de samlede ressourcer på skoleområde bliver bedst muligt

anvendt. Sølystskolen har gennem de sidste år oplevet, at den ekstra økonomiske ramme

skolen får tildelt i skævvridningsmidler er blevet beskåret. Opgaven som skolen løser i forhold

til de elever der har særlige behov på grund socialt svære opvækstkår er i denne periode ikke

blevet mindre.

Skolebestyrelsen vil opfordre udvalget til at påbegynde en skolestruktur debat, så kommunens

skolevæsen kan forblive effektivt og med et højt faglig kvalitet og med fokus på kommunen

læringsmål.

Skolebestyrelsen på Sølystskolen er af den mening, ikke at skolen kan blive ved med at blive

beskåret økonomisk med et forsat behov og ønske om at alle børn har ret til:

- at udfolde sine faglige, personlige og relationelle potentialer

- at sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber.

Sølystskolen og bestyrelsen arbejder målrettet med at implementere den nye skolereform, så

hverdag kommer til at afspejle; læring, trivsel, inddragelse, arbejdsglæde og fællesskab for

alle skolens elever, ansatte og forældre. Bestyrelsen er bevist om, at dette er et stort mål,

men tror på at ved fælles hjælp og arrangement kan det lykkes. Der er stor vilje og opbakning

til skolen på nuværende tidspunkt. Med den rette dialog og tydelighed omkring formål og mål

er vi sikre på, at vi kan nå komme i hus med at implementere reformen, så det bliver til gavn

og glæde for elever, forældre og lærere/pædagoger.

Thorning Skole:

Skolebestyrelsen skrev således i høringssvaret til budget 2015:

”Thorning Skole modtog i foråret ”nødhjælp” fra udvalget. En engangsbevilling, som betød at

vi kunne få enderne til at nå sammen, at vi kunne dække børnenes timer med kvalificeret

personale. Denne engangsbevilling blev, uden opfordring fra Thorning Skole, vurderet

nødvendig og tildelt af Børne- og Ungeudvalget, med baggrund i uhensigtsmæssige

klassestørrelser. Dette behov har ikke ændret sig for vores skole og, hvad gør vi næste

skoleår, hvis denne nødhjælp ikke eksisterer? Det gør vi os allerede mange tanker om, og det

er ikke, fordi vi ikke kan være kreative. Vi har tidligere løst udfordringer med storklasser etc.,

men vi ved også at forventninger hos børn, forældre og personale om en ny og anderledes

skole, er store.

Med et slag fik Thorning Skoles inklusionscenter i januar i år reduceret budgettet med 1,2 mio.

kr., idet alle takster ligestilledes og de tidligere amtsbørn nu budgetteres med samme takst

som alle andre. De elever, som i dag visiteres til inklusionscenteret for generelle

indlæringsvanskeligheder har oftest flere diagnoser / udfordringer, så den pædagogiske

opgave har ikke ændret sig, og behovet for personaleressourcer er det samme som tidligere.”

Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (jf. pkt. 8 Brugerresultater)

Side 11 af 13

Den virkelighed har ikke ændret sig, og derfor sender vi fortsat denne anbefaling med til

byrådet. Vi opfordrer samtidig byrådet til at komme og besøge skolen og med egne øjne se,

hvordan vi løser opgaven med inklusion, og hvordan vi arbejder med skolereformen. Vi synes,

vi på mange måder er godt på vej med at løse opgaven med en anderledes og

sammenhængende dag for børnene.

Tag bussen herud (offentlig transport), så I selv kan mærke, hvor lang tid der skal bruges på

det, og så I kan se, hvad prisen for en tur er. Vi vil meget gerne ud i den store verden og give

vores børn udsyn, men bare 2 ture årligt til Silkeborg for hver årgang bliver til et beløb på

50.000 kr. Det er da heldigvis kun det halve af hvad vi hvert år betaler CopyDan.

Vi glæder os til 2015 og en tiltrængt modernisering af skolen. Vi ser frem til, at vi kan få lov til

at udvikle fremtidige læringsmiljøer.

Vestre Skole:

Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.

Skolereformen er en historisk stor forandring af folkeskolen. En forandring, der kan være med

til, at alle børn bliver så dygtige som de kan, og dermed også en forandring, der kan

understøtte, at vi bryder den sociale arv. Derfor håber vi at politikerne ser folkeskolen, som

det allervigtigste sted at investere lige nu. Hvis ikke der følger midler med til denne proces,

risikerer vi at reformen ikke bliver en succes, og det vil blive en langt større belastning på de

kommunale budgetter end en ekstra investering nu og her!

Herudover håber vi på politisk mod til at kigge på vores skolestruktur. Passer vores struktur,

tildelingsmodel m.m. til fremtidens skole??

Vinderslev Skole:

Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.

Der er stor fokus på børnenes faglige niveau, men der er også mange andre kompetencer,

man skal mestre for at kunne klare sig videre i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og

generelt i livet.

For at opnå så godt et resultat som muligt er det meget vigtigt, at der er et godt samarbejde

mellem både skole og forældre, men også at der tilbydes et bredt udvalg af

undervisningstilbud. Der er meget stor forskel på hvilket miljø det enkelte barn og familie

trives bedst i og ved at bevare de mindre skoler sikrer man, at der er et reelt valg og et tilbud,

der passer til den enkelte.

Det er desuden vigtigt, at der også er fokus på medarbejdernes trivsel for med opgaver, som

øget inklusion og implementering af den nye folkeskolereform, er det nødvendigt, at der

afsættes resurser således, at der er overskud til at løfte disse opgaver. For at eleverne får den

bedste undervisning, kræver det også, at der er både dygtige og engagerede lærere, som

brænder for at undervise. Derfor er det nødvendigt, at der også lægges vægt på og afsættes

resurser til efteruddannelse og vidensdeling indenfor både faglig og pædagogisk

kompetenceudvikling.

Virklund Skole: Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.

Ud over at skolebestyrelsen fuldt ud kan tilslutte sig ovenstående rapportering fra Virklund

skoles skoleledelse, har vi følgende kommentarer og anbefalinger til Byrådet.

Allerførst vil vi gerne understrege og fremhæve, at vi oplever Virklund Skole som en god

arbejdsplads, med en stærk ledelse, som skaber gode og positive rammer for medarbejdere,

elever og forældre.

Samtidig oplever vi også, at det er en skole under pres og det gode arbejdsmiljø, som

skoleledelse, lærere og pædagoger formår at skabe på skolen, og som er forudsætningen for

Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (jf. pkt. 8 Brugerresultater)

Side 12 af 13

et stærkt og positivt læringsmiljø for eleverne på skolen, måske i højere grad er på trods af

den nye reform og arbejdstidsaftale, end det er på grund af den.

Vi fornemmer derfor også, at den trivsel, som vi som bestyrelse oplever på skolen, kan være

på lånt tid, hvis ikke der fremadrettet bliver afsat ressourcer til fortsat at sætte fokus på

arbejdsmiljøet. Og desværre er det vores oplevelse, at dette ikke er det billede som tegner sig.

Når man iværksætter en reform af denne størrelse og samtidig implementerer en helt ny

arbejdstidsaftale, er der tale om en meget stor daglig forandring, som kræver mange

ressourcer af både medarbejdere og ledelse. Vi oplever, at kommunerne glemmer, at der i

overgangsperioder er behov for flere ressourcer, inden man vil kunne se provenuet af en

forandring og effektivisering. Konkret kan vi se det i forhold til lærernes mulighed for at have

ekstra tid til at omstille sig til nye rammer for undervisningen, nye daglige rutiner, nye

arbejdstidsregler og nye didaktiske udfordringer, blandt andet i forbindelse med begrebet

”understøttende undervisning”.

På baggrund af ovenstående vil skolebestyrelsen fra Virklund Skole gerne give følgende

opfordringer og anbefalinger til Silkeborgs Byråd:

Giv skolerne arbejdsro og tid til at samle erfaringer.

Tilfør flere penge til skoleområdet, så det blandt andet er muligt at fastholde og måske

udvide antallet af lærere. Der er ganske enkelt behov for flere hænder i en periode, for at

den nye reform kan blive implementeret og rodfæstet ordentligt. (Dette er skrevet før vi fik

det endelige budget for 2015 fra kommunen).

Sæt øget fokus på trivsel blandt medarbejdere og ledelse på skolerne. Der er behov for

dette nu mere end før reformen.

Fasthold eller nedsæt kommunens ambitionsniveau på skoleområdet i de næste par år,

indtil at reformens effekt har vist sig, og vi alle sammen har vænnet os til de nye

muligheder og udfordringer.

Afslutningsvis en opfordring til, at Byrådet, igennem Børne- og Ungdomsudvalget, øger

antallet af dialogmøder og skærper dialogen med skolebestyrelser og skoleledere, med fokus

på de udfordringer, som vi møder i forbindelse med implementeringen af den nye reform. Det

er os der har fingeren på pulsen, og det vil vi gerne dele med beslutningstagerne i kommunen.

Voel Skole:

Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.

Skolebestyrelsen er af den opfattelse, at implementeringen af den ny skolereform i de

kommende år kræver maximal gennemsigtighed i forhold til hvilke tiltag de lokale skoler og

forvaltningen bliver enige om at iværksætte.

Også økonomisk er det fortsat meget vigtigt at skolerne, i god tid i forvejen, ved hvad der er

at gøre med. Medarbejderne arbejder hårdt, men også i en helt ny kontekst hvor der bør

skabes maksimal tryghed, bl.a. ved tidlig udmelding af økonomiske rammer.

Skolebestyrelsen er desuden af den opfattelse, at tydelige retningslinjer og visioner formuleret

af et samlet skolevæsen omkring skolernes SFO, vil kunne skabe ro og retning i forhold til

arbejdet med fritidspædagogikken – både ind i skoledelen og efter dennes åbningstid.

Silkeborg Ungdomsskole:

Silkeborg Ungdomsskoles bestyrelse glæder sig over den mangfoldighed af opgaver, der er

samlet i Ungdomsskolens regi og har lagt megen energi i, at sætte sig ind i den enkelte

afdelings muligheder og potentialer.

Det er væsentligt for bestyrelsen, at vi sikrer højest mulig kvalitet i undervisnings- og

klubtilbud samtidig med, at Ungdomsskolens ledelse og medarbejdere søger de synergier, der

på tværs af organisationen til stadighed kan udvikle vores formelle og uformelle læringsrum,

bedst muligt.

Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (jf. pkt. 8 Brugerresultater)

Side 13 af 13

Ungdomsskolen har på få år stort set afdraget en større gæld. De besparelser, der er

gennemført og er på vej på skoleområdet gør, at det bliver en stadig sværere udfordring, at

løfte opgaven. Ungdomsskolens underskud er ca. på 1%.

De seneste år har der i flere fora været drøftet og taget initiativer til, at samle ungdommen i

Silkeborg i en eller form for værested for unge – et Ungdomshus. Ungdomsskolen har også en

holdning til den del og ser i første omgang frem til, at blive inddraget i arbejdet omkring

”Campus Bindslevs plads”.

Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag F: Skolebestyrelsens udtalelser

Side 1 af 3

I dette bilag er de enkelte skolebestyrelsers udtalelser til kvalitetsrapporten samlet. Udtalelsen

udarbejdes i henhold til folkeskolelovens § 40 a stk. 5 og bekendtgørelsen om

kvalitetsrapporter nr. 698 af 23. juni 2014. Skolebestyrelserne skal have mulighed for at

udtale sig om kvalitetsrapportens indhold.

Følgende skoler har indsendt udtalelse:

Bryrup Skole

Bryrup Skoles bestyrelse er godt tilfredse med udkastet til kvalitetsrapporten for 2013/2014.

Den indeholder mange gode elementer og viser, at vi i Silkeborg Kommune har et skolevæsen,

vi kan være godt tilfredse med.

Opsummeringen af de samlede skolebestyrelsers anbefalinger indeholder mange af vores egne

synspunkter, og vi hilser særligt velkomment at opfordringen til at kigge på en bedre

tildelingsmodel indgår i anbefalingerne, da det er, og har været det længe, et kardinalpunkt for

os, at den bliver ændret.

Vi vil derfor opfordre til at de samlede skolebestyrelsers anbefalinger, herunder særligt en ny

tildelingsmodel, prioriteres højt, når skolechefen laver sine anbefalinger til politikerne.

På vegne af skolebestyrelsen

Bo Buhl Andersen, skoleleder

Frisholm Skole

Kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/14 består af en prosadel og en del med udvalgte figurer,

der afspejler ubehandlet data fra forskellige områder af skolens virke. Generelt fremstår

figurerne som øjebliksbilleder uden sammenhæng med andre resultatparametre fra skolerne,

og uden en forklarende analyse er der risiko for at disse statistikker anvendes til andre formål

end at udvikle skolerne i Silkeborg Kommune.

Vi kunne ønske, at skolerne fik mulighed for at forholde sig skriftligt til de udvalgte

dataområder, også i den fælles kvalitetsrapport. Med en relevant tekstdel for udvalgte

kommunale benchmarchområder, vil opmærksomheden blive fremadrettet i et

udviklingsperspektiv:

Hvordan afspejles den enkelte skoles indsatsområder i relevant data?

Hvilke områder vil vi løfte?

I Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 har vi anvendt data fra

Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS), og sammenstillet disse data med

andre relevante informationer om undervisningen, elever og forældre:

Når de ressourcestærke hjem sender deres unge mennesker på efterskole i 9. klasse

påvirker det bl.a. vores karaktersnit.

Når en større andel elever vælger 10. klasse for finde ud af om de skal på EUD eller xxX-

udd. påvirker det overgangen til ungdomsuddannelser efter 12 måneder.

Disse to eksempler afspejles ikke i data, og kræver indsigt i forholdene på de enkelte skoler.

Analysen underbygges bl.a. af andre data fra LIS, der viser at skolen løfter middelgruppen

mere end forventet, og at alle elever er startet på en ungdomsuddannelse efter 15 måneder.

Endvidere giver det indsigt i at vi skal løfte den svageste gruppe mere end vi gør i dag.

Vi er nysgerrige på, hvordan Silkeborg Kommune kan udvikle et redskab der anvender ’big

data’ til at sætte Læring og trivselpolitikken i spil på de enkelte skoler.

Skolebestyrelsen, Frisholm Skole

Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag F: Skolebestyrelsens udtalelser

Side 2 af 3

Fårvang Skole

Skolebestyrelsen ved Fårvang Skole har på møde den 27. januar gennemgået og drøftet

udkastet til den kommunale kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Skolebestyrelsen kan se,

at deres synspunkter indgår på en tilfredsstillende måde i rapporten.

Med venlig hilsen på skolebestyrelsens vegne

Steen Andersen, skoleleder

Gjessø Skole

Vi har på bestyrelsesmødet den 29. januar gennemset den kommunale kvalitetsrapport. Det er

et omfangsrigt værk, som giver et godt billede af en mangfoldig skolekultur i Silkeborg. En

mangfoldighed, som vi gerne støtter, og ønsker at bibeholde.

Det er derfor vigtigt, at hverken forvaltning eller politikere opstiller for specifikke eller for

mange forskellige bevillingsmål hvert år, men i stedet bruger de overordnede mål fra

skolereformen og lader de kommunale mål strække sig over minimum et par år.

På Fællesbestyrelsens vegne

Mogens Dam

Hvinningdalskolen

Hvinningdalskolen har et dokumenteret behov for en hal, og i og med at idræt bliver et

prøvefag, er behovet endnu mere presserende

Skoledagen er blevet længere, men resurserne til at løse inklusionsopgaver - både i

distriktsskolen og inklusionscenteret - er ikke øget. For enkeltinkluderede elever er den

længere skoledag og tilsvarende færre resurser med til at sætte kommunens

inklusionsstrategi og flotte resultater på dette område under pres!

Skolereformen har ikke betydet flere timer for børnene med to voksne i klassen.

På vegne af skolebestyrelsen Hvinningdalskolen og Ulvedal inklusionscenter

Med venlig hilsen

Susanne Kongerslev Andersen

Skolebestyrelsesformand

Kjellerup Skole

Skolebestyrelsen på Kjellerup Skole har behandlet kvalitetsrapporten. Det er skolebestyrelsens

opfattelse, at rapporten giver et tilstrækkeligt og tilpas indtryk af kommunens skolevæsen og

skolernes mål, indsatsområder og resultater, og at den er dækkende for blandt andet indholdet

i Kjellerup Skoles kvalitetsrapport.

Skolebestyrelsesformand

Lone Uhrskov

Langsøskolen

Ingen kommentarer herfra. Fint arbejde.

Med venlig hilsen

Keld Vestergaard, skoleleder

Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag F: Skolebestyrelsens udtalelser

Side 3 af 3

Sjørslev Skole

Her er de punkter, som bestyrelsen på Sjørslev skole har fundet specielt vigtige at nævne for

at kunne bibeholde fokus på skolernes kvalitet og indhold i det fremtidige skolevæsen.

1.

Vi har svært ved også at tage hånd om inklusionsopgaven og har ikke mulighed for at hjælpe

alle de børn, der har behov for det, på en forsvarlig måde. Der er brug for resurser til

pædagogiske støtteforanstaltninger i klasserne, og der er brug for mere bemanding i

lektietiden / UUV, hvis intentionerne om både at hjælpe de dygtigste, mellemgruppen og de

mest udfordrede elever – på hver deres niveau.

2.

Vi oplever, der er igangsat en skolereform, hvor resursetildelingen til den længere og mere

varierede skoledag ikke står mål med de løntimer lærere og pædagoger skal levere i den nye

skoledag. Resurserne slår ikke til, så intentionerne fra centralt hold – hvor børnene skal blive

så dygtige, som de kan – og skal trives samtidigt – er svære at indfri. De fremlagte

forventninger og tilbud fra Antorini, omkring reformen, kan ikke forsvares eller realiseres

positivt, hvis ikke der kommer ekstra resurser til. Resurser til bedre bemanding vil betyde et

bedre læringsmiljø for børnene, og meget af successen afhænger af, om de ansattes

arbejdsvilkår matcher udfordringerne.

3.

Mange skoler har problemer med økonomien - og vi skal passe på arbejdsmiljøet for alle

medarbejdere, da det er afgørende nødvendigt for hele reformens gennemførelse, at

medarbejderne ikke bliver stressede og syge – eller mister arbejdsglæden. Der skal mere

fokus på godt arbejdsmiljø – og i den henseende er det vigtigt, at resurserne svarer til

opgaverne, så de er mulige at løse. En fortsat positiv udvikling af skolerne og fritidsdelen vil

hermed betyde ekstra resurser til lærerens timetal, så de i højere grad kan levere god og

forsvarlig læring og varetagelse af børnene i et fællesskab med pædagogerne, der også leverer

værdifuld læring.

Med venlig hilsen fra bestyrelsen på Sjørslev skole,

Ole Rønberg Fuglbjerg

Formand

Vinderslev Skole

En enkelt ændring til kvalitetsrapporten – på side 15 under ’Vinderslev’ står:

’At samle alle indsatser og formulere rammerne for en skoledag, under ”Et faglig løft for

livsduelige børn” – et flerårligt projekt sammen med 5 andre skoler´

Sætningen må gerne ændres til:

’At samle alle indsatser og formulere rammerne for en skoledag, under ”Et faglig løft for

livsduelige børn” – et flerårligt projekt som skal kobles sammen med skolereformen’.

Med venlig hilsen

Jane Vibjerg

Konstitueret skoleleder

Red.: Ændringen indarbejdes i den endelige rapport.