FLENSBORG AVIS — Lørdag 16. juli 2011 — 18KULTUR
Til højre: Ernst LudwigKirchner - Brücke an
der Prießnitzmündung(1910), olie på lærred,
91 x 91 centimeter.
Til venstre: WilhelmMorgner - Holzarbeiter(1911), olie på
lærred,143 x 197,5 centime-ter.
Udstilling. Maleren MaxLiebermann gjorde oprørmod
kunstakademierne,og ekspressionisternegjorde oprør mod
MaxLiebermann - og skabteravage. Se og hør histori-en i
Slesvig.
SLESVIG. Det er menneskeligt at be-gå de samme fejl, som dem man
en-gang selv kæmpede mod.Maleren Max Liebermann gjorde i
1899 oprør mod den gammeldagsakademiske opfattelse af kunsten
oggrundlagde modpolen Berliner Se-cession.Blot 11 år senere nægtede
han de
spæde ekspressionister og andre me-re moderne kunstnere adgang
tilBerliner Secession. Og det tog demkun en måned at svare igen ved
atgrundlægge Neue Secession - enkunstnersammenslutning, der
kansammenlignes med Den Frie Udstil-ling, der i København også
opstod iprotest mod adgangskravene til detetablerede
Charlottenborg.I Ridehallen ved Gottorp Slot i
Slesvig vises de kommende tre må-neder en udstilling med godt
100 afde værker, som Max Liebermannsmodstandere mailede til
udstillinger-ne Neue Secession.
De sikre og næsten sikreDen ene halvdel af malerierne -
ogskulpturerne - har med sikkerhedværet vist på de seks Neue
Seces-
sion-udstillinger fra 1910 til FørsteVerdenskrigs udbrud i 1914.
Den an-den halvdel har »højst sandsynligt«været udstillet. »Højst
sandsynligt« erdet højeste, kunsthistorikerne harkunnet nå frem til
i deres ellers om-fattende research i udstillingskatalo-ger og
avisartikler.
Irritation og forargelseBillederne på Neue Secession
affødtechok, irritation og forargelse. Vedden første udstilling i
1910 blev derspyttet på flere billeder. Og noglegæster blev så
vrede på Max Pech-steins ikke særlig blufærdige maleri»Weib«, at de
kradsede i det.Udstillingerne opnåede en kolossal
presseomtale i hele det tyske kejser-rige. Anmeldelserne
svingede fra atvære »underholdende« til at være di-rekte »giftige«,
refererer kunsthisto -rikeren Uta Kuhl fra Schleswig-Hol-steinische
Landesmuseen. Hun harlæst de mange anmeldelser igennemog
tilreteklagt udstillingen i Slesvig isamarbejde med Anke Daemgen
fraStiftung Brandenburger Tor i Berlin.Udstillingen har netop været
vist iMax Liebermann Haus i Berlin - dog ien lidt anden form.
Tidlig urkraftDet er primært de tidligere ekspres-sionister, der
folder sig ud her og detmed en urkraft, der for manges ved-kommende
er langt større, end dende senere præsenterede ved
grup-peudstillingerne i kunstnersammen-slutningerne Die Brücke og
DerBlaue Reiter.Vi nævner i flæng Georg Tappert,
Wassily Kandinsky, Alexej von Jaw-lensky, August Macke, Emil
Nolde,Gabriele Münter, Franz Marc og san-delig også Max Liebermann
selv - forat sætte det hele lidt i relief. Gæster-
ne får her chancen for at se flere fa-cetter af ekspressionismen
end i desenere gruppeudstillinger.Værkerne er for en stor dels
ved-
kommende lån fra privatsamlinger,som det ifælge Uta Kuhl har
væretlidt af et detektivarbejde at opsnuse.Nogle af de malerier,
som kuratorer-ne gernne ville have vist, kan ikke vi-ses - enten af
konservatoriske årsa-ger eller ganske enkelt fordi, de be-fandt sig
alt for langt væk fra Euro-pas grænser. Men ellers er de samlet
sammen fra ejere spredt ud over Eu-ropa.
Afsnit for hver udstillingUdstillingen i Ridehallen ved
GottorpSlot er delt op i seks afsnit efter deseks udstillinger i
Berlin.Som ved nogle af de tidligere støre
særudstillinger kræves en særlig en-tre på otte euro for at
besøge udstil-lingen »Liebermanns Gegner«. Derkan dog også for 12
euro købes enkombinationsbillet, der inkluderer
besøg på slottets øvrige udstillinger.I forbindelse med
udstillingen er derudsendt et katalog på forlaget Wie-nand.
Schleswig-Holsteinische Landes-museen: Liebermanns Gegner
-udstilling i Ridehallen ved GottorpSlot 17. juli-23. oktober.
Hans Christian [email protected]
Billeder derblev spyttetog kradset på
Georg Tappert - »Im Varieté« (1911), olie på lærred, 118,8 x 109
centimeter.
KUNSTMUSEUM WILHELM-MORGNER-HAUS SOEST
MUSEO THYSSEN-BORNEMISZA MADRID
KIRCHNER MUSEUM DAVOS (PRIVAT UDLÅN).
Ekspressionisme er en kunstretning i førstefjerdedel af
1900-tallet. Den lægger afgø-rende vægt på intensiteten i
udtrykket. Be-tegnelsen har sin oprindelse i malerkunstenog
anvendtes første gang i 1911 i Tysklandsom karakteristik af
fauvisme og kubisme,men overførtes snart til litteratur,
drama,musik og film. Ekspressionismen er i singrundholdning præget
af det ny verdensbil-lede, som tegnede sig efter 1900 med
AlbertEinsteins relativitetsteori og Sigmund Freudsforskning i
underbevidstheden og den deraf
følgende opdagelse af en verden hinsidesmenneskelig bevidsthed
og forestilling, somen etableret orden hidtil havde holdt på
trygafstand.Der er i megen ekspressionistisk kunst et
moment af panik og rædsel for det uforud-sete. Ikke det, som
jeget iagttager eller ræ-sonnerer sig frem til, men kun det, som
jeget
oplever inde i sig selv, tillægges sandheds-værdi. Det
subjektive udtryks ægthed,uhæmmet af enhver formtvang, er
afgøren-de. Forestillingen om, at nødvendighedenskaber formen
(Wassily Kandinsky), og atkunstarterne er forbundne — ikke i det
ydreudtryk, men i den indre impuls — karakteri-serer det
ekspressionistiske kunstsyn.
Ekspressionismen i billedkunsten fik sinstørste udfoldelse i
Tyskland og Frankrigfra1905 og kulminerede i årene op til
FørsteVerdenskrig. Fælles for ekspressionistiskekunstnere var
ønsket om at erstatte natura-lismens objektive fastholdelse af
sanseind-tryk med det diametralt modsatte: En sub-jektiv
udtrykskunst, der alene skulle spejledet skabende individs indre
realiteter, herun-der de forvandlinger, sansebilledet af denydre
virkelighed gennemgik som led i kunst-nerens mentale univers.
Ekspressionismen
