Bladet Arbejdsgiverne nr. 5, 2015

Behov for fl ere robotterTema om automatisering

BladetBladetNr. 5 | 20. maj 2015 | 106. årgang

Til messe i Hannover

VVS: På vej til ærlige priser

Nye ferieregler – en udfordring

KRONIK: Landbruget og

Arbejdsgiverne har brug for hinanden

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015

Indhold Maj 2015

4 Grossister gør op medugennemsigtige vvs-priser

6 Folkemøde om uddannelse og udvikling

8 Kort nyt

12 Arbejdsgivernes generalforsamling 2015

30 Arbejdsgiverne oglandbruget har fælles interesser

31 Bliver du fundet af Google fremover?

32 Rekordmange tilvvs-messe i Odense

34 Flexboligordningbliver ikke brugt

34 Stor Blå bog om energioptimering

35 Indstil en lærling til ML-Prisen 2015

36 Nye feriereglergiver udfordringerfor arbejdsgiveren

38 Praktikanten åbnededøren til Polen

39 14 fik Håndværkerdiplom

40 Nyt hus består afrester fra landbruget

41 Kursus: Brug af Rørprislisten

42 Business & branche

46 Barometer: Selvstændige sparertidligere op til pension

47 AL Efteruddannelse

48 Foreningsnyt

52 Navne

53 Leverandører & partnere

TEMA: AUTOMATISERING

13 Muligheder formeget mere automatisering

14 UR-robotterne har fået en lillebror

16 Eksplosiv vækst hos Universal Robots

18 Robotten skal være en ven

20 Hannover er en messe værd

21 LJM er trofast udstiller i Hannover

22 Robotter er vejen til vækst

24 Hedensted vil være nummer et

25 30 virksomheder fik hjælp til automatisering

26 Fire kandidater til automatiseringspris

27 Nyt værktøj giver svarpå udgift til robotter

28 Mobile robotter erstatter benarbejde i industrien

13-29

36 435

32

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2015 | 3

Endelig hørte politikerne efterSå kom en rigtig god nyhed. Undervisningsminister Sofie Carsten Nielsen har besluttet, at uddannelserne skal skrues sammen, så de bedre passer til erhverslivets behov. Det skal være slut med at uddanne akademikere i hobe-tal til arbejdsløshed, mens industrien går glip af ordrer på grund af mangel på arbejdskraft. Det klarsyn kan vi næppe alene tage æren for hos Arbejds-giverne. Men vi er én af de organisationer, der længe og insisterende har for-søgt at råbe politikerne op.

Vi er da også i den ellevte time. Vi kører på kanten af arbejdskraftsmang-lens afgrund. Beregninger har længe vist, at vi kommer til at mangle 30.000 faglærte om fem år. Det er ret uheldigt. Særligt når der ikke er en større af-sætning af eksempelvis akademikere. 28 procent af unge med lange videre-gående uddannelser har ikke fået job efter tre måneder.

Men det er måske kun toppen af det isbjerg, som den danske uddannelses-politik længe har haft kurs direkte mod. For nu viser en ny prognose udar-bejdet af Dream og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at der i 2030 kommer til at mangle næsten 100.000 erhvervsuddannede - og lige så mange med korte og mellemlange videregående uddannelser, såsom sygeplejersker og skolelærere. Til gengæld vil der være 55.000 akademikere for mange.

Men nu lader politikerne så pistolen. Universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier skal fra 2015 til 2018 lukke 3500 pladser på bachelorud-dannelser og fra 2018 til 2020 lukke 2400 pladser på kandidatstudier, hvor ledigheden for nyuddannede er høj. Samtidig kan uddannelserne udvide antallet af pladser på studier med gode jobmuligheder. Det lyder i mine ører ganske fornuftigt. Men aviserne skal nok løbe over med indvendinger og forsvarstaler i den nærmeste tid.

Der er masser af godt på universiteterne. Mange universitetsuddannelser er helt uundværlige for vores samfund. Men det er vigtigt, at vi uddanner ho-vedparten af de unge til det, der er brug for. Ellers giver det indlysende pro-blemer for erhvervslivet, som jo er med til at skabe den velstand, som Dan-mark også lever af. Og endelig stikker man de unge blår i øjnene, når man lader dem gå fem år gennem et studie, hvor der kun er en begrænset efter-spørgsel. Man skal ikke optage flere, end der forholdsvis hurtigt kan afsæt-tes. Det er vist også gået op for politikerne nu.

Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne

LEDER

Udgiver:BrancheforeningenArbejdsgiverne

Bladets bestyrelseFormand: Jørgen HansenNæstformand: Leif Frisk Leif KjeldahlMax Michael Jensen

Ansvarshavende redaktørJens HolmeMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 [email protected]

AdministrationBrancheforeningenArbejdsgiverneMagnoliavej 25250 Odense SVTlf. [email protected]

AnnoncesalgMediapunktet v/ Anita RasmussenSøndervold 170, 7200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 [email protected]

Oplag: 2750ISSN nr: 2246-7041

TrykVestergaards Bogtrykkeri ApS

ForsidefotoDeutche Messe

BladetBladet


Grossister gør op medugennemsigtige vvs-priserBrødrene Dahl og AO Johansen giver efter for pres fra Arbejdsgiverne og følger Solars eksempel og sænker helt eller delvis listepriserne til nettopriser.

mere effektive samhandelsprocesser og for at imødegå den forvirring og mistro, som den nuværende struktur har skabt i offentligheden. I kølvandet på internetbutikkerne er der opstået en gennemsigtighed i markedet, som betyder, at lave online priser ofte sam-menlignes med listepriserne. Det ska-ber et unfair billede af en ukonkurren-cedygtig branche, som ingen kan leve med. Med den nye prisstruktur bli-

Tre af sværvægterne i vvs-branchen, Brødrene Dahl, AO Johansen og Solar har taget skridt til at sænke deres liste-priser og rabatter således, at der bliver større overensstemmelse mellem den anførte pris og det, vvs-installatøren reelt skal give.

Senest har Brødrene Dahl skrevet til sine installatørkunder og gjort op-mærksom på de nye tider:

»Vi tager dette skridt for at skabe

ver sammenligningsgrundlaget mere fair,« skriver Brødrene Dahl til kun-derne og fortsætter:

»De høje listepriser og rabatter er dybt forankrede i vvs-branchen. For at være helt sikre på, at forandringen bakkes op, har vi derfor gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 1000 vvs-installatører. Mere end 200 valgte at svare, hvilket i sig selv er en høj svarprocent, som viser en stor in-

Af Jens Holme

AO Johansen og Brødrene Dahl ændrer deres priskoncepter.


Store hydrauliske cylindre

Hyton ApS | Tlf. 74 52 42 80 | [email protected] | www.hyton.dk

ReparationDrejning Ø 800 L=13.000Honing Ø 600 L=12.400LanghulsboringUdvikling af store specialcylindre

teresse. Med undersøgelsen i hånden kan vi konkludere at 79 pct. mener, at prisstrukturerne skal ændres. 71 pct. mener, at forandringen skal ske på én gang frem for gradvist.«

Sænker priser Samtidig har AO Johansen lanceret priskonceptet »Spot On«, som indebæ-rer at 3000 af de mest populære pro-dukter er sat ned i pris, så de matcher de onlinepriser, som forbrugerne selv kan finde på nettet.

»Spot On«-konceptet skal ifølge AO Johansen sikre, at installatørerne skal bruge mindre tid på at finde den rigti-ge pris og mere tid hos kunden. Sam-tidig er det målet, at den nye pris-struktur skal højne troværdigheden i branchen.

Solar meddelte allerede i august sid-ste år, at man nedjusterede priserne til nettopriser på egne såkaldte grå pro-dukter (dem man ikke kan se). Om-fanget af produkter med nettopriser vil løbende blive udvidet til forskelli-ge mærkevarer, efterhånden som det lykkes Solar at få en aftale i stand med producenterne.

Pres fra ArbejdsgiverneUdviklingen skaber glæde hos Arbejds-

giverne, som siden efteråret 2013 mål-rettet har arbejdet for at skabe større gennemskuelighed omkring priserne i vvs-branchen I årevis har vvs-branchen haft høje listepriser på deres produkter kombineret med rabatter på 80-90 pro-cent. Det har til tider skabt forvirring og mistro i offentligheden og hos kun-derne.

»Vi rigtig glade for, at grossisterne nu imødekommer vores ønsker om mere gennemskuelige priser. Vi lever i en verden, hvor priser nemt og hurtigt kan sammenlignes på nettet, og derfor er det vigtigt, at man har klare priser. Nu mangler vi bare, at resten af bran-chen følger trop,« siger vvs-konsulent Johnny Bendsen, Arbejdsgiverne.

Han mener, det vil gøre hverdagen enklere for installatørerne. De vil få nemmere ved at forhandle med deres private kunder, når de i mindre grad skal slås med kunder, som tror, at de har købt noget billigt på nettet og så efterfølgende forventer at kunne få sat det op af en autoriseret installatør med garanti og det hele – for en slik.

Betaling for rådgivning»Samtidig er det så vigtigt, at instal-latørerne sørger for at få penge for al-le deres ydelser og i højere grad tager

betaling for deres rådgivning i forbin-delse med alt lige fra tilbud på et min-dre badeværelse til den rådgivning og projektering, de yder i forbindelse med større udbud. Så bliver det syn-ligt for alle, hvad man rent faktisk får af service ved en installatør. Og prisen på materialer ligger fast,« siger Johnny Bendsen og tilføjer:

»Der vil altid være folk, der vil for-søge at gøre det billigere ved at købe ind på nettet og installere det selv. Og det lever branchen ganske udmærket med. Folk, der ønsker kvalitet, kan godt kan se forskel på, når en fagmand har været på arbejde, og når det ikke er tilfældet. Men nu bliver det tydeligt for alle, hvordan regnestykket er skru-et sammen. Og man kan som forbru-ger se, hvad man får for pengene.«


Folkemøde om uddannelse og udvikling

Også i år er Arbejdsgiverne til stede på Folkemødet på Born-holm, der finder sted ved havnen i Allinge den 11. til 14. ju-ni. Ligesom sidste år arrangerer Arbejdsgiverne egne debat-møder i Håndværksrådets telt i inderhavnen.

Fredag den 12. juni klokken 9.30-10.15 er titlen Uddan-nelse – mangel på praktikpladser. En debat med indlæg fra Mattias Tesfaye, Socialdemokraterne, Ole Heinager, besty-relsesmedlem for Danske Erhvervsskoler – Lederne og di-rektør for Københavns Tekniske Skole samt Annette Vil-helmsen, SF.

Udgangspunktet er, at eleverne på landets erhvervsskoler oplever, at der mangler praktikpladser til dem, når de som et led i deres uddannelse skal ud og gøre teori til praksis. Sam-

tidig mangler erhvervslivet kvalificeret arbejdskraft – noget, der allerede er en realitet flere steder i landet.

Disse to problemstillinger bider hinanden i halen. For de manglende praktikpladser gør desværre også, at det ikke er attraktivt for unge at tage en erhvervsuddannelse – og det gør igen, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Det skal altså ikke kun gøres attraktivt at uddanne en lær-ling. Det skal også være attraktivt at vælge en erhvervsud-dannelse.

Udvikling i udkantenLørdag den 13. juni klokken 13.00-13.45 er overskriften »Ud-kantsdanmark er Udviklingsdanmark« med deltagelse af Kaare Dybvad, Socialdemokraterne og forfatter til bogen »Udkantsmyten« samt Christian Vintergaard, direktør for Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise

Vi skal gøre op med myten om, at den danske provins lig-ger slumrende hen. Tværtimod; så er det i udkanten af Dan-mark, at de små idéer blomstrer, og der er plads til at så ki-men til noget større.

Vækstiværksætternes procentandel er størst uden for Kø-benhavn, og det er også her, at der er flest iværksættere med erhvervsfaglig baggrund. Idéerne og initiativerne er der alt-så, nu skal vi have midlerne med!

Flere selvstændigeSamme dag kl. 09.30 – 10.15 står Håndværksrådet bag et de-batmøde med overskriften »Hvordan får vi flere til at vælge karrievej som selvstændig?«

Her kan man møde Jonas Brandt, en af stifterne bag den bornholmske virksomhed Öskyr, og høre hans iværksætter-historie. Öskyr vandt prisen Grøn Vækstspringer ved sid-ste års Danish Entrepreneurship Award og har i samarbejde med Bornholms Andelsmejeri udviklet en skyr og en skyr-is. Efterfølgende debatterer Håndværksrådets direktør Ane Buch, Fonden For Entreprenørskabs direktør, Christian Vin-tergaard, og Dansk Iværksætterforenings formand Christi-an Walter Øyrabø, hvordan man fra politisk side kan frem-me en selvstændighedskultur, så flere vælger en karriere som selvstændig.

Ved redaktionens slutning var det endelige program for Folkemødet forsinket. Det hænger sammen med stor usik-kerhed om, hvornår statsminister Helle Thorning-Schmidt vil udskrive valg. Hvis valget udskrives inden Folkemødet, vil det formentlig få et helt anderledes indhold.

Mangel på praktikpladser og Udkantsdanmark til diskussion ved Arbejdsgivernes arrangementer på Bornholm.

Af Jens Holme

Også i år bliver Håndværksrådets telt på inderhavnen i Allinge ram-me om interessante debatmøder om vilkår og muligheder for små- og mellemstore virksomheder.

11JuniTorsdag

21Maj

Torsdag

18Juni

Torsdag

Vi ses på

Solar Fagmesse

Mød Bo Odgaard, som har gennemanalyseret udviklingen i installationsbranchen:“Hvordan driver du en effektiv virksomhed?”

Bliv godt underholdt, når Andreas Bo indtager scenen.

Deltag i lodtrækningen om en lang række spændende præmier fra messens udstillere.

VIND FEDE

PRÆMIER

Kom til en dag med fokus på EL, VVS og Industri

✗ Mød ca. 100 leverandører

✗ Kig ind på Solars egne stande og få inspiration

✗ Hils på Solar medarbejderne fra dit lokalområde

✗ Oplev et program med inspirerende indlæg og seminarer til El, VVS, Industri og rådgivere.

Se mere på: www.solar.dk/fagmesse

Vejen d. 21. maj - Solar Danmark A/S, 6600 Vejen

Aarhus d. 11. juni - DGI Huset, 8000 Aarhus C

Brøndby d. 18. juni - Brøndby Hallen, 2605 Brøndby


GÅET I STÅ – De lave energipriser og manglende politisk handling har gjort, at energirenoveringer af den danske bygningsmasse er gået i stå. Det skal der gøres noget ved, siger se-niorforsker ved Statens Byggeforsk-ningsinstitut, Ole Michael Jensen til Licitationen – Byggeriets Dagblad. Han har svært ved at se, hvordan man uden en økonomisk gulerod kan finde vej ud af krisen.

NEDRIVNING – I år regner Lands-byggefonden med at udbetale støtte til nedrivning af 150 sunde, almen-nyttige boliger på Lolland. Der kan ikke findes lejere til boligerne, og hå-bet om at det kæmpestore anlægsar-bejde, der er på vej i form af Femern-forbindelsen, er ifølge DR også blevet slukket. Tønder, Lemvig, Struer og ik-ke mindst Lolland er de steder i Dan-mark, hvor flest rækkehuse og lejlig-heder rives ned.

UDBUD I FAGENTREPRISER fik 20 lokale firmaer til at byde på opførel-

Kort fortalt sen af nyt plejecenter til 235 millioner kroner i Silkeborg. Kommunens øn-ske var, at også lokale håndværkere fik mulighed for at byde ind på opfø-relsen af plejecentret Marienlund i Sil-keborg. Derfor blev byggeriet opdelt i 15 fagentrepriser, og det tog de lokale firmaer så godt imod, at de vandt en tredjedel af entrepriserne.

INSTALLATØRER i el- og vvs-bran-chen tjener mere, når de lander det første job end en gennemsnitlig aka-demiker. Det viser en opgørelse fore-taget af gratisavisen metroxpress. En nyuddannet vvs- eller elinstallatør får således 31.000, når han eller hun kommer friske fra erhvervsakademiet, mens en nyuddannet handelsøkonom får 25.000, og en kandidat i samfunds-fag fra Aalborg Universitet må nøjes med 24.000.

ODENSE – Håndværkere, der fra 1. ja-nuar 2016 vil byde på Odense Kom-munes vedligeholdsopgaver og re-noveringsprojekter skal fremover registrere sig på en digital leveran-dørportal. Det skal sikre større gen-nemsigtighed ved udbud og vedlige-

holdelsesopgaver mellem 50.000 og 3 mio. kr. samt sikre lige vilkår for al-le håndværkeres mulighed for at byde ind. Portalen, der kan tilgås via oden-se.dk/leverandorportalen, er åbnet for registrering.

TREKANTSOMRÅDETS erhvervs-liv, uddannelsesinstitutioner og kom-muner er gået sammen om at styrke vækst, innovation samt attraktive ud-dannelses- og jobmuligheder i indu-strien. Parterne har stiftet Danish In-ternational Manufacturing Academy. Kim Schmidt, formand for Arbejdsgi-vernes lokalafdeling i trekantområdet, er medlem af den nyvalgte bestyrelse.

CENTER FOR INDUSTRI er et initia-tiv, som Viborg Kommune og en ræk-ke virksomheder og institutioner er gået sammen om, og som blev indvi-et tidligere i denne måned. Centret in-deholder et udviklingslaboratorium og tilbyder netværk, udviklingsforløb og hjælp til forretningsudvikling for iværksættere, nybagte virksomheds-ejere og andre. Center for Industri skal skabe vækst og synlighed for Viborg-egnens industriproduktion.

3-e-r

--e

Vidste du at…Det seneste år har hele 19.301 flere boliger fået fjernvarme. Fjernvarme er suverænt den største opvarmningsform og dækker nu 64 procent af alle boliger.

Ifølge Danmarks Statistik har nu 1.671.822 hussstande fjern-varme. Det er mere end fire gange så mange som opvarmes af den næsstørste opvarmningsform, individuel naturgas, viser opgørelserne fra Danmarks Statistik. Udviklingen det seneste år svarer til, at en hel by på størrelse med Fredericia er koblet på ledningsnettet.

Det sted, hvor flest nye forbrugere har fået fjernvarme det seneste år, er i København, hvor hele 2736 flere boliger er koblet på ledningsnettet. Det efterfølges af Aalborg med 1678 nye forbrugere og Aarhus’ 1075.


På hjemmebane var Danmark og Arbejdsgiverne stærkt repræsenteret på EMU formands- og direktørmøde. I forreste række som nr. fem fra venstre Arbejdsgivernes direktør Jani Lykke Methmann, uddannelseskonsulent Frank Andersen, formanden,

Fleming Frederiksen, branchechef for industri, Michael Tipsmark og bag ham branchechefen for byggeri, Steen Hoeck Klausen.

Arbejdsgiverne var den 26. – 27. marts vært for et topmøde mellem formæn-dene og direktørerne fra de europæ-iske brancheorganisationer i metalin-dustrien.

Medlemmerne af den europæiske sammenslutning, EMU, kommer fra Danmark, Tyskland, Holland, Belgien, Schweiz, Italien, Østrig og Ungarn. Organisationerne repræsenterer om-kring 70.000 virksomheder med om-kring 800.000 ansatte og 70.000 lær-linge.

Uddannelsesspørgsmål og mangel på kvalificeret arbejdskraft var et cen-tral debatområde på topmødet. Alle de

Metal-topmøde i Danmark

europæiske brancheorganisationer op-lever udfordringer med rekruttering af unge mennesker til metal- og maskin-industrien. Både Schweiz og Tyskland har lavet målrettet kampagner for at til-trække unge mennesker til branchen.

Et andet vigtigt emne, som blev be-handlet, var de europæiske krav til CE-mærkning af bygningsstål. Det er her en mærkesag for Arbejdsgiver-ne, at kravene til bygningsstål bliver håndteret ens i alle EU-lande, under-streger branchechef for byggeri Steen Hoeck Klausen.

»Mødet viste sig imidlertid et andet billede. Klassificeringen af stålkon-

struktioner langt fra ens i alle med-lemslandene. Dertil kommer at frem-driften i certificering til CE-mærkning i de europæiske lande er meget for-skellige. De tyske virksomheder er længst fremme. Halvdelen af de rele-vante virksomheder har opnået certi-fikat til CE-mærkning. I Danmark er kun ca. en tredjedel af virksomheder-ne certificerede,« siger Steen Hoeck Klausen.


Syv år forsinket og seks gange dyrere

I april blev vores regent 75 år. I den anledning forærede Ar-bejdsgiverne og en række andre medlemmer af Håndværks-rådet dronningen to eksemplarer af Faaborg-stolen. Et klas-sisk eksempel på fremragende dansk design og håndværk.

Håndværksrådets formand Niels Techen og næstformand Per Vangekjær overrakte tirsdag den 14. april gaven til Hendes Majestæt Dronningen sammen med lykønskninger fra Hånd-værksrådets medlemsorganisationer.

Samtidig takkede de små og mellemstore virksomheders repræsentanter for de mange års opbakning bag de danske håndværk, som senest kom til udtryk i dronningens nytårs-tale.

Designklassikeren Faaborg-stolen har netop haft 100-års-jubilæum. En kun 26-årig Kaare Klint tegnede stolen som en del af et unikt sæt møbler til Faaborg Museum på Fyn i 1914.

De to nummererede stole, dronningen fik, blev fremstil-let til lejligheden af møbelsnedkerierne Rud Rasmussen og Carl Hansen, som selv donerede yderligere to eksemplarer af stolen.

Stole til dronningen

Der er de senere år gået alvorlig skår i tyskernes ry for præcision og »ord-nung-muss-sein«. Ved Berlin står en færdigbygget lufthavn tom og ubrugt på fjerde år på grund af problemer med brandsikringen. I Hamborg er en ny koncertsal på vej til at erobre titlen som verdens dyreste og mest forsinke-de højhus.

Da bystyret i Hamborg i 2006 be-sluttede at bygge et nyt hjem til byens symfoniorkester, regnede de kun med at komme til at betale 573 mio. kro-ner, mens private investorer skulle fi-nansiere resten af byggeriet i bydelen Hafencity. De samlede omkostninger blev beregnet til 1,8 mia. kr., og bygge-riet skulle stå færdigt i 2010.

Næsten ti år senere er koncerthuset stadig under opførelse og ifølge avi-sen Frankfurter Allgemeine kommer den nye Elbphilharmonie til at koste mindst 6,4 mia. kroner. Byggeriet vil tidligst åbne i januar 2017 – syv år for-sinket og mange gange dyrere, end nogen havde forestillet sig. Hvem der kommer til at betale ekstraregningen er stadig uklart.

Hvis du gerne vil udskifte din brugte varebil til en ny og samtidig spare udgifterne til udbetalingen, så har vi det helt rigtige tilbud til dig. Peugeot tilbyder lige nu minimum 25.000 kr*. for din brugte varebil ved leasing af en ny Peugeot Partner eller Expert. Det betyder, at du kan ”bytte” din brugte varebil til en ny på leasingkontrakt. Samtidig betaler du kun fra 1.544 kr. ekskl. moms i månedlig leasingydelse. Læs mere på peugeot.dk eller besøg din Peugeot-forhandler og byt til nyt.

PEUGEOT EXPERT & PARTNER

Leasing via Jyske Finans A/S. Leasingperiode 60 mdr. og 15.000 km årlig kørsel. Priserne er inkl. fi nansierings- og leveringsomkostninger. Priserne er ekskl. service, dæk, forsikring, brændstof og grøn ejerafgift. Kaskoforsikring, positiv godkendelse af kunden og betaling via NETS forudsættes. Ved leasingperiodens udløb skal leasingtager anvise en køber til følgende priser: Peugeot Partner Van kr. 16.800. Peugeot Expert kr. 24.600. Priserne er ekskl. forholdsmæssig moms og regi-streringsafgift. *Minimumsprisen på kr. 25.000 gælder, når varebilen er indregistreret efter 1.1.2000, udstyret med nummerplader i køreklar stand, gældfri og med en totalvægt på min. 2 ton. Der tages forbehold for pris-, afgiftsændringer og trykfejl. Tilbuddet er enkeltstående og kan ikke kombineres med øvrige tilbud. Leasingkampagnen er gældende, så længe lager haves. Alle priser er ekskl. moms. A – D 22,2 -13,9 km/l. CO2 118-189 g/km. Bilerne er vist med ekstraudstyr.

BYT TIL NYT

PEUGEOT EXPERT L1H1 2.0 HDi 128 hk

Mdl. leasingydelse 1.986 kr.

Udbetaling 25.000 kr. eller din brugte varebil

ekskl. moms

Mdl. leasingydelse 1.544 kr.

Udbetaling 25.000 kr. eller din brugte varebil

PEUGEOT PARTNER L1 Flex 1.6 HDi 75 hk

ekskl. moms

FÅ MINIMUM 25.000 KR.*for din brugte varebil ved leasing af

ny Peugeot Partner eller Expert

professional.peugeot.dk


Det skal herved meddeles, at foreningens ordinære generalforsamling afholdes

fredag den 19. og lørdag den 20. juni 2015 Radisson Blu, H.C. Andersen Hotel,Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense C

DAGSORDEN (foreløbig) Pkt. 1 VelkomstceremoniPkt. 2 Generalforsamlingen åbner

– de delegeredes antal kontrolleres og stemmesedler udleveresPkt. 3 Valg af dirigent og stemmetællerePkt. 4 Beretning for det forløbne årPkt. 5 UdvalgsberetningerPkt. 6 Orientering fra regionsformændenePkt. 7 Orientering fra sekretariatetPkt. 8 Valg af næstformandPkt. 9 Valg af hovedbestyrelsePkt. 10 Forelæggelse af årsrapport for 2014Pkt. 11 Fastsættelse af diæterPkt. 12 Indkomne forslagPkt. 13 Valg af revisor og revisorsuppleantPkt. 14 Beretning fra Bladet ArbejdsgivernePkt. 15 Valg af bestyrelsesmedlem og en suppleant

til Bladet Arbejdsgivernes bestyrelsePkt. 16 Eventuelt

Bilag til de enkelte dagsordenspunkter vil fremkomme senere.

Forslag til behandling på generalforsamlingen skal i henhold til vedtægtens § 6 være indsendt til sekretariatet senest 21 dage før generalforsamlingen. Det vil i år være fredag, den 29. maj 2015.

Jani Lykke Methmann direktør

Arbejdsgivernesgeneralforsamling 2015


TEMA | AUTOMATISERING

Muligheder formeget mere automatiseringIsær de mindre virksomheder tøver med at investere i automatisering og robotteknologi.

fra Dansk Metal, som på maskin- og værktøjsfirmaet KJV’s Automations-dag den 6. maj holdt et oplæg om »Ro-botter i Danmark – Status, effekt og potentiale for yderligere automation«.

»Vi har analyseret brugen af robot-ter i industrien, og det klare billede er, at det i høj grad er de mindre virksom-heder, der ikke anvender robotter. 34,6 pct. er ansat i en virksomhed, der bru-ger robotteknologi, men kun 19,6 pct. af virksomhederne med under 49 an-satte har installeret industrirobotter.

Automationspotentialet er altså åbenlyst, også i lyset af udviklingen både i forhold til robotternes pris og fleksibilitet. Men vi ser en vis mod-stand hos ledelsen, som er skeptisk over for, om det kan betale sig at auto-matisere, når ordrebøgerne primært består af små stykserier. Derfor skal vi have alle de gode erfaringer frem i ly-set for at få vist, hvordan man kan pas-se robotter ind i en produktion og ind-

I dag er kun 30 procent af industriens processer er automatiseret. Det viser et forskningsprojekt fra CBS – Copen-hagen Business School. Især de min-dre fremstillingsvirksomheder halter bagefter, for her har kun hver femte robotter som medarbejdere.

En frygt for fejlinvesteringer hæm-mer tilsyneladende brugen af robot-ter hos mindre og mellemstore virk-somheder i den danske industri. Men at virksomheden er lille, er ingen und-skyldning for ikke at automatisere. For selv små stykserier kan være rentable at automatisere.

Det viser erfaringerne hos de små og mellemstore virksomheder, der har fundet modet til at investere i robotter.

Overser potentialetI fagbevægelsen er der et stærkt ønske om at sætte turbo på automatiseringen af fremstillingsindustrien. Det fortæl-ler cheføkonom Allan Lyngsø Madsen

tænke både logistik, organisering og arbejdsmiljø.

Vi skal tage en barriere ad gangen og bryde dem ned, så det bliver over-skueligt for alle størrelser af virksom-heder at automatisere. På den måde får virksomhederne regnet alle gevinster-ne med,« siger Allan Lyngsø Madsen.

Han pointerer, at industriens medar-bejdere generelt er meget positive over for robotter. De ser dem som et værk-tøj, der kan fastholde job i Danmark og være en genvej til sundere arbejdsmil-jø, fordi robotterne kan reducere mo-notone, manuelle opgaver og dermed nedbringe sygefravær og nedslidning.

I 2014 steg det samlede robotsalg på verdensplan med 27 procent iføl-ge statistik fra organisationen Interna-tional Federation of Robotics. 225.000 robotter blev solgt globalt, heraf cirka 45.000 i Europa. I Danmark er der nu godt 6500 robotter på arbejde i indu-strien.

Af Jens Holme

Især mindre virksomheder tøver med at investere i robotter. Derfor flokkes

fabrikanterne om at udvikle små, fleksible og billige robotter, der kan

bruges af små virksomheder.



Esben H. Østergaard, CTO og medstifter af Universal Robots, har stået i spidsen for den tre år lange udviklingsfase bag denne nye UR-robot.


UR-robotterne harfået en lillebrorUniversal Robots har lanceret en bordrobot til lettere montageopgaver og efterspørgslen er allerede stor.

Med en ny UR3-robot gør Universal Robots det muligt at bringe dette kon-cept helt ind på arbejdsbordet, hvor robotten kan arbejde side om side med medarbejderen.

Lille men stærkTrods sine kun 11 kg har den nye kom-pakte bordrobot en løfteevne på 3 kg, den kan rotere 360 grader i alle led og kan rotere uendeligt i det yderste led. Disse unikke egenskaber gør UR3 til den meste fleksible og lette bordrobot på markedet.

CTO og medstifter af Universal Ro-bots, Esben H. Østergaard, har stået i spidsen for den tre år lange udvik-lingsfase bag denne nye UR-robot:

»UR3 gør automatisering på bord-niveau nemt, sikkert og fleksibelt – en enkelt medarbejder kan varetage op-gaver, som normalt ville kræve to per-soner, ved at have UR3-robotten som sin tredje hånd. Den er det ideelle valg inden for områder, hvor der kræves 6-akset funktionalitet, og hvor stør-relse, sikkerhed og omkostninger er vigtige parametre,« forklarer Esben H. Østergaard.

Alsidigt værktøj »UR3 er den optimale hjælper ved mon-tage-, pudse-, lime- og skrueopgaver, som kræver ensartet produktkvalitet. Vores nye robot kan desuden anvendes på en separat arbejdsplads, hvor den er monteret på bordet og opsamler, mon-terer og placerer emner i optimerede produktionsflow. Dens kompakte form og enkle programmering gør det nemt at skifte mellem opgaver og dermed til-godese fleksible produktionsbehov,« tilføjer Esben Østergaard.

De succesfulde UR5- og UR10-robot-ter fra Universal Robots i Odense har fået en lillebror. Den havde premiere i marts på en messe i Shanghai og blev lanceret første gang i Europa på indu-strimessen i Hannover i april.

Som med forgængerne er det ho-vedsageligt udenlandske kunder, der skal aftage den nye robot – i dag afsæt-tes blot én procent af Universal Robots produkter nemlig i Danmark

Administrerende direktør Enrico Krogh Iversen er sikker på, at den lille ny bliver mindst lige så populær som forgængerne.

Store forventninger»Jeg tror, vi kommer til at sælge rig-tig mange. Vi har ikke sat os et mål, for uanset hvilket mål vi sætter os, så vil vi komme til at overgå det. Så nu tager vi feedback fra kunderne, og vi har gode aftaler med vores underleve-randører, så vi kan mande rigtig hur-tigt op på det her,« siger Universal-di-rektøren.

Og ifølge area sales manager Nik-las Trangbæk, Universal Robots, har modtagelsen i Hannover overgået alle forventninger.

»Interessen har været overrasken-de stor, og vi har allerede solgt man-ge UR3-robotter. Nu har vi til gengæld den udfordring, at vi hurtigst mu-ligt skal have sat produktionen i vej-ret. Det er begrænset hvor længe vores kunder har tålmodighed til at vente.«

Universal Robots har i snart flere år har været på banen med de bruger-venlige, såkaldt kollaborative UR5- og UR10-robotter, som kan arbejde ved siden af mennesker uden nogen form for afskærmning.

UR3 kan anvendes inden for frem-stilling af alt fra medicinsk udstyr til printplader og elektroniske kompo-nenter.

»Med UR5- og UR10-robotterne, har vi set slutbrugerne integrere vores ro-botarme i løsninger og brancher, som vi i første omgang ikke selv havde for-udset. Jeg er sikker på, at vi blive li-ge så overraskede over anvendelsen af UR3 i nye scenarier, hvor robotter hid-til ikke har fundet anvendelse,« forud-ser Esben Østergaard.

Et større dansk publikum kan hilse på det sidste skud på stammen i UR-familien på hi Teknologi- og Industri-messe i Herning 22.-24. september.

UR3-robotten blev præsenteret på industri- og teknologimessen i Hannover af area sales manager Niklas Trangbæk

Af Jens Holme


Eksplosiv væksthos Universal RobotsDen fremadstormende robotproducent fordoblede omsætningen og overskuddet i 2014.

Danske Universal Robots, der var først med de små kollabo-rative robotter, præsterede en iøjnefaldende vækst både på toplinjen og bundlinjen i 2014. Hele 70 procent voksede om-sætningen, der således nåede over 218 millioner kr., og årets overskud blev 31 mio. kr.

Med rekordregnskabet er Universal Robots på vej til at nå målet om en fordobling af omsætning hvert år i perio-den 2014-2017.

CEO Enrico Krog Iversen er derfor godt tilfreds: »Første kvartal her i 2015 er startet rigtigt godt, og tegner

til endnu et år med stærk vækst. I år fokuserer vi især på at skabe volumen i salget af vores nye lille bord-robot UR3, som industrien har vist overvældende stor interesse for ved lanceringen af robotten på messer i marts i Shanghai, Chi-cago og på Hannover Messen,« siger Enrico Krog Iversen.

Samtidig fastholder ledelsen i Universal Robots sin strate-giplans mål om en milliard kroner i omsætning i 2017-regn-skabet. Dette skal nås ved at investere i udvikling af nye produkter og markedsføring og salg af disse.

Flere kontorer og flere ansatteDen globale vækst bliver også understøttet af en endnu stær-kere regional tilstedeværelse. Det er vigtigt for Universal Robots, at både forhandlere og slutkunder oplever, at robot-producenten aldrig er langt væk. Salgssupport og teknisk support skal være tilgængelig i samme tidszone. Univer-sal Robots udbygger derfor med flere regionale kontorer på blandt andet det amerikanske kontinent, ligesom der også vil åbne flere kontorer i Europa.

»Vi ansatte 50 nye medarbejdere i løbet af 2014, og her i 2015 forventer vi at få brug for yderligere 50 nye medarbej-dere, fordelt mellem hovedkontoret i Odense og regionale kontorer,« oplyser Enrico Krog Iversen.

Siden den første UR-robot kom på markedet i december 2008 har virksomheden oplevet betydelig vækst, og bru-gervenlige robotter sælges nu i mere end 50 lande på ver-densplan. Den gennemsnitlige tilbagebetalingstid for UR-robotter er den hurtigste i branchen med blot 195 dage. Virksomheden har hovedkontor i Odense, hvor al udvikling og produktion finder sted.

Enrico Krogh Iversen forventer at Universal Robots får brug for 50 nye medarbejdere i år.



TAG BUTIKKEN MED, NÅR DU ER PÅ FARTEN

Med BDmobil app har du altid vores butikker lige ved hånden. Du kan tjekke, hvor dine ønskede varer ligger på hylden, så du aldrig kører forgæves. Og du kan selvfølgelig bestille varer til levering, bruge dine egne favoritlister osv.

Prøv selv – ganske gratis. Download BDmobil i App Store i dag. BDmobil kommer også snart til Android telefoner.

Med BDmobil kører du aldrig forgæves

Mød os påVVS ’15 på stand D-6011 den 22. – 24. april i Odense


Robotten skal være en venDe førende udbydere af robotter var samlet i Hannover og interessen samlede sig om de såkaldte kollaborative løsninger, hvor mennesker og robotter arbejder tæt sammen.

fået konkurrence fra en række andre leverandører.

YuMi en ny venABB benyttede messen til at lancere YuMi, en to-armet robot, designet til at udvide brugen af automation i små-partssamlinger i elektronikindustri-en. ABB introducerede officielt YuMi på Hannover-messen.

ABB satser stort på videreudvikling af kollaborative robotter.

»Mennesker og robotter kommer i stadig højere grad til at arbejde side om side. Det marked har vi besluttet at

Små fleksible robotter, der ikke be-høver indhegning, er nemme at pro-grammere og ikke koster en formue stod i forgrunden inden for industri-el automation på årets industrimesse i Hannover. Fremtidens robotter skal være kollaborative – samarbejdende. Mennesker og robotter skal interagere med hinanden.

Danske Universal Robots havde messe-premiere på sin nye UR 3-ro-botarm, som blev præsenteret side om side med sine storebrødre UR5 og UR 10. Universal Robots var blandt de før-ste med de små robotter, men har nu

satse mere på og har på den baggrund opkøbt den tyske elektronikvirksom-hed, Gomtec,« forklarede Pekka Titi-nen, direktør for ABB’s Discrete Moti-on og Control-division på messen.

Gomtec, med base i München, ud-vikler mekatroniske systemer, der kombinerer mekanisk, elektrisk, tele-kommunikation, kontrol- og compu-terengineering til kunder i en række forskellige industrier.

»Med opkøbet af Gomtec kan vi ac-celerere udvidelsen af vores forretning på både nye og eksisterende markeder. Også den traditionelle industri søger

Af Jens Holme



• Varmforzinkning• Sandblæsning• Metallisering• Brandmaling• Maling• Emnelængde op til 23 meter

www.cmjern.dkwww.nvg.dk

nye måder at øge deres fleksibilitet, agi-litet og konkurrencedygtighed,« sagde Pekka Titinen på Hannover Messen.

Interaktion med menneskerHos den tyske robotproducent Kuka var der størst interesse omkring LBR iiwa, som er konstrueret til at interage-re med mennesker. Baseret på en win-dows-platform kan robotten bl.a. selv ringe op til en tekniker, hvis der op-står komplikationer, og robotten kan overvåges og blive guidet til at ser-vicere sig selv.

LBR står for »Leichtbauroboter« (let-vægtsrobot), og iiwa står for »intelli-

gent industrial work assistant«. LBR iiwa, som kan samarbejde og arbejde med stor nøjagtighed, findes i to ud-førelser med maksimale belastninger på 7 og 14 kg.

Verdens stærkesteJapanske Fanuc præsenterede sin CR-35i A-robot, verdens stærkeste samar-bejdende robot. Den kan løfte 35 kg, har blød gummihud og behøver der-for ingen afskærmning. Den finder sig i at blive skubbet væk, når der ikke er brug for den, og robotten kan instru-eres intuitivt.

Hos den tyske robotproducent Schunk

Schunks Care-O-bot 4 kan udvise social ad-færd og betegnes som en gentleman.

YuMi en spritny to-armet robot fra ABB, som nu går all in i udviklingen af samarbejdende robotter.

blev der uddelt roser af Care-O-bot 4, der betegnes som en milepæl inden for mobile servicerobotter. Robotten, der er tænkt til omsorgs- og plejesektoren, er noget af det mest menneskelige, der no-gen sinde er set. Den viser tydeligt, hvad den har forstået, og hvad den vil gøre, og den kan benytte enkle fagter og endda vise følelser.

Men også en lang række mere tra-ditionelle robotløsninger var repræ-senteret på messen. Kuka, ABB, Fanuc, Kawasaki med flere præsenterede kraftige løsninger, der kan løfte, ven-de og dreje bilkarosserier og meget andet tungt gods.


Hannover eren messe værdDet nyeste af det nye blev præsenteret på den tyske industrimesse, som var med til at bekræfte, at en ny industriel revolution er under optræk.

gi, nøjagtigt som man ser det blandt udbyderne af motorer, pumper og fre-kvensomformere med meget mere. Også den tilhørende software, der gør det muligt at skabe Smart Factory-filo-sofien er på plads, og blev demonstre-ret ud fra reelle cases, der kører i vir-keligheden.«

Et gennembrudDermed opnåede messearrangørerne deres mål om for alvor at få et Indu-strie 4.0-gennembrud. Industrie 4.0 – eller den fjerde industrielle revolution – er først og fremmest et tysk begreb. Det kan bedst oversættes til den intel-ligente fabrik og omfatter en fuld di-gitalisering og automatisering af he-le produktionsprocessen fra brug af Lean til computerdrevet automatise-ring med tilhørende brug af robotter med avancerede sensorsystemer.

Fleksibilitet og individualiseret pro-duktion og logistik er en forudsæt-

6500 udstillere fra 70 forskellige lande, 220.000 besøgende, hvoraf 70.000 ud-lændinge. Store tal og rekorder står i kø, når resultaterne af årets industri-messe i Hannover gøres op. Med i bil-ledet var også 52 danske udstillere.

Messen fandt sted under overskrif-ten Integrated Industry – Join the Network. Ligesom Hannover Messe-arrangørerne har lanceret begrebet In-dustrie 4.0.

Ved afslutningen slog messechefen, Jochen Köckler, fast, at Industrie 4.0 for alvor nu er noget som industrien har taget til sig i Tyskland, og som produ-center inden for mekanik, automation og elektronik globalt forholder sig til:

»Hannover Messe 2015 har demon-streret, at Industrie 4.0 er meget mere end et smart Buzzword – det er virke-lighed,« erklærede messedirektøren og tilføjede:

»Robotterne er konfigureret til brug med den øvrige produktionsteknolo-

Af Jens Holme


ning for at forblive konkurrencedygti-ge. Næsten alle industrivirksomheder har anerkendt dette og ønsker at digi-talisere hele deres værdikæde i løbet af de kommende fem år, lød budska-bet fra messearrangørerne.

Tyske industrivirksomheder an-slås at ville investere 40 mia. Euro (300 mia. kr.) årligt frem mod 2020 til den digitale omstilling. Pengene vil bl.a. gå til maskiner og robotter, der er ud-styret med sensorer, der eksempelvis automatisk indikerer, om en maskine kræver vedligeholdelse og selv ringer efter en tekniker – længe før maskinen går i stykker.

3D-print vinder fremAdditiv fremstilling er et andet begreb og ny metode, som fuldstændig kan vende op og ned på hidtidige produk-tionsmetoder, og som så småt er på vej ind på dagsordenen i industrivirk-somhedernes direktionslokaler. Her-hjemme kender vi det som 3D-print.

Teknologien er endnu i sin vorden, men på Hannover Messen blev der gi-vet eksempler på, at muligheden for at bruge 3D-print i større skala rykker tættere på. Fordelene er uomtvistelige. Leveringstider kan forkortes, produk-ternes kan udformes individuelt og produktionsomkostninger kan ned-bringes væsentligt.

Nogle sammenligner det med ud-viklingen af edb i 1980’erne. Mange kunne se mulighederne og tog den nye teknologi i brug. Men processerne var langsomme, og udstyret var ikke særlig brugervenligt. Det er der som bekendt lavet om på siden.

Lind Jensens Maskinfabrik A/S i Lem er blandt de for-holdsvis få danske udstillere på Hannover Messen og har været med i fl ere år.

På messen i Hannover er det hydrau-liske og kundetilpassede cylindre, der er i fokus.

Ændrer karakterNår LJM er trofast udstiller i Hanno-ver, hænger det sammen med, at virk-somheden har mange tyske kunder og gerne vil i kontakt med en global kun-dekreds, forklarer salgsmedarbejder Anne Dorthe-Pedersen fra LJM. Hun er på standen sammen med personale fra LJMs tyske salgskontor.

»Men nu er det som om messen er ved at ændre karakter. Tidligere kom her folk fra hele verden og mange fra Skandinavien. I dag er det mest ty-skere, der kommer på besøg. Forkla-ringen er måske, at Hannover har fået konkurrence fra nye messer i Fjern-østen og rejseaktiviteten generelt er blevet mindre. Jeg kender ikke forkla-ringen, men messen er gradvis blevet mere lokal.«

Anne Dorthe-Pedersen forklarer, at det er samme tendens, der gør, at hi-messen i Herning ikke er videre inte-ressant for LJM.

»Den bliver også mere og mere na-

Here we are!Med velvoksne bogstaver gør Lind

Jensens Maskinfabrik A/S i Lem ingen hemmelighed af sin tilstedeværelse på industrimessen i Hannover.

Den vestjyske virksomhed har del-taget i den årlige messe i en årrække og er blandt de forholdsvis få danske virksomheder, der finder det ulejlig-heden værd at være med i Hannover.

Lind Jensens Maskinfabrik A/S er en produktionsvirksomhed, der med produktområderne LJM Hydraulik, LJM Agro, LJM Industri og LJM Bio-gas henvender sig til forskellige mar-keder, nationalt og internationalt. I alt beskæftiger virksomheden i Lem om-kring 200 medarbejdere.

Af Jens Holme

tional og opfylder ikke de behov, vi har,« fastslår hun.

Nye kontakterAnne Dorthe-Pedersen betegner i øv-rigt udbyttet af årets Hannover Messe som tilfredsstillende.

»Vi har haft mange gæster og gør ikke resultatet op i forhold til konkret salg. Det handler sjældent direkte om at sælge her på messen. Når vi vurde-rer udbyttet, ser vi på, hvor mange nye seriøse kontakter, vi har fået og siden-hen kan følge op på. Og indtil videre er det gået fint.«

En messe som den i Hannover kræ-ver en hel masse logistik omkring, hvornår man kan komme til at stille standen op og pille den ned igen.

»Det bliver heldigvis klaret af et fir-ma, der har netop den opgave som spe-ciale,« forklarer Anne- Dorthe Pedersen.

I alt 52 danske virksomheder udstil-lede på årets industrimesse i Hanno-ver. Messen har været afholdt hvert år siden 1947. Med sine næsten 500.000 m2 udstillingsareal, fordelt på 27 hal-ler og et antal pavilloner, er Hannover Messen Europas største messecenter.

LJM er trofastudstiller i HannoverSalgsmedarbejder Anne-Dorthe Pedersen har for sin arbejdsgiver været på Hannover Messen i flere år i træk.



Robotter ervejen til vækstMaskinfabrikken TM Alu Parts i Struer har netop fået leveret en UR-robot. Men ejerne er ikke i tvivl om, at det kun er den første af fl ere.

De to ejere af maskinfabrikken TM Alu Parts ApS i Struer, Per Jensen og Jesper Kristensen, har lagt en plan for, at deres virksomhed skal vokse til dobbelt størrelse i løbet af de næ-ste fem år. Og automatisering af produktionen bliver et vig-tigt middel til at nå målet.

Virksomheden fik kort før påske leveret og installeret en UR5-robot fra Universal Robots i Odense.

»Jeg er ikke i tvivl om, at robotten kun er den første af fle-re, vi vil anskaffe os de kommende år. Robotter er blevet så fleksible og kommet så langt ned i pris, at de kun koster en årsløn for en medarbejder, og robotten er som bekendt vil-lig til at arbejde døgnet rundt i mange år,« fastslår medejer Jesper Kristensen.

Nem og fleksibelInvesteringen i den nye robot har været undervejs i mere end et år.

»Tankerne opstod på grund af en konkret lidt større or-dre, men også fordi vi jo vidste, at automatisering er et must, hvis man vil udvikle sin produktion og styrke sin virksom-heds konkurrenceevne. Og da investeringen ikke var større end den var – i omegnen af 300.000 kr. plus det løse – så var det til at komme over,« fortsætter Jesper Kristensen

Vidste I, hvad I ville have?»Vi havde det udgangspunkt, at robotten skulle være fleksi-bel og ikke behøve afskærmning. Desuden skulle den være nem at programmere. Derfor faldt øjnene hurtigt på UR-ro-botten. Der var heller ikke ret meget andet at vælge imellem. Det er først nu, at de andre robot-producenter er ved at kom-me med,« siger Jesper Kristensen og tilføjer, at den endelige beslutning blev trukket i det meste af et år, mens andre for-udsætninger kom på plads.

TotalleverandørDe to nuværende ejere og en tredje partner, som nu er købt ud, overtog TM Alu Parts i 2008. Virksomheden har otte personer på lønningslisten inklusiv Per Jensen og Jesper Kristensen.

Sidstnævnte betegner maskinfabrikken som en totalle-verandør, der kan varetage alt fra udvikling af prototyper, konstruere og producere ved hjælp af bl.a. cnc-drejning og fræsning til montage og emballering af de færdige produk-ter.

»Hovedsagelig er det mindre serier af gangen, vi laver. Men flere af dem gentages to-tre gange om året. For 90 pro-cents vedkommende er det aluminium og plastic, vi arbej-der i,« forklarer Jesper Kristensen og meddeler ikke overra-skende, at B&O er virksomhedens største kunde.

»Sådan er det jo her i Struer. Men vi har også flere andre kunder inden for hi-fi- og elektronikbranchen blandt vore kunder. Det, vi laver, er som regel lige en tand mere avance-ret end normalt maskinarbejde.«

Kommer af sig selvJesper Kristensen tilføjer, at TM Alu Parts også har helt an-dre kunder i butikken, der efterspørger mere almindeligt maskinarbejde. Desuden er TM Alu Parts er underleveran-dør til off shore-virksomheder.

»Salg er ikke det, vi gør mest i. Vi har mange af de samme kunder, som da vi købte virksomheden for syv år siden. Ad-skillige nye er kommet til, som regel på anbefaling fra vores gamle kunder. Samtidig angiver flere og flere, at de har fun-det os på hjemmesiden.

Af Jens Holme


Ejerne af TM Alu Parts ApS, Per Jensen (tv) og Jesper Kristensen har store ambitioner som underleverandører og udvikling af egenpro-duktion.


Sidste år og forrige år forsøgte vi os med telefonsalg. Vi havde engageret et call-center til at kontakte en række mu-lige kunder og fulgte selv op med personlige besøg. Det er jo noget af det, der skal gøres. Ellers sker der ingenting. Men det var måske i lige lovlig høj grad at skyde med spredehagl. Der kom et par opgaver ud af det, men det stod nok ikke helt mål med udgifterne og tidsforbruget.«

Har egenproduktionTM Alu Parts er imidlertid ikke længere en ren underleve-randørvirksomhed. I samarbejde med en designer og arki-tekt, Mads Miltersen, har virksomheden påbegyndt egen-produktion af holdere til smartphones og tablets.

Et andet produkt er onWall iPad-holderen – en ramme i anodiseret aluminium – der gør det muligt at montere en iPad på eller indbygget i væggen, så den kan anvendes som fastmonteret betjeningspanel, infoskærm eller lignende. Ved juletid lancerede TM Alu Parts endvidere sin egen lyse-stage. Al egenproduktion sælges via nettet og har ifølge Jes-per Kristensen vist sig at være en pæn succes.

»Den er med til at udfylde huller i belægningen af vores maskiner, og det er sjovt, men hårdt at have sine egne pro-dukter. Vi har flere tegninger liggende i skuffen, parate til at blive sat i produktion når vi kan overkomme det.«

Mangler pladsMålet om at TM Alu Parts gerne skal vokse til dobbelt stør-relse støder foreløbig på den udfordring, at virksomheden mangler plads på den nuværende adresse i Struers industri-kvarter.

»Og der er ikke ret mange velegnede ejendomme i udbud her i byen,« siger Jesper Kristensen.

Indtil videre må virksomheden derfor klare sig med at ha-ve indført toholdsskift. Den nye robot skal bl.a. mindske be-hovet for manuel arbejdskraft i de dyre timer efter normal fyraften.

»Men vi har ikke købt den med det formål, at vi skal væ-re færre her i virksomheden. Tværtimod skal resultatet ger-ne blive, at vi får flere opgaver ind og kan beskæftige flere medarbejdere, fordi vi bliver mere konkurrencedygtige.«

Jesper Kristensen og den nyindkøbte UR-robot. Den skal hjælpe TM Alu Parts med at ekspandere.

Vi havde det udgangspunkt, at robotten skulle være fl eksibel og ikke behøve afskærmning. Desuden skulle den være nem at programmere.


Hedensted vilvære nummer etDansk Produktions Univers har som mål at være landsdækkende center for udvikling og udveksling af viden om produktion.

formidler dem videre. Den rolle vil vi gerne have.«

Sagt af produktionsuniversets chef, Henrik Sørensen. Han har siddet et halvt år i direktørstolen, er uddannet produktionsingeniør og har lang erfa-ring fra en række førende virksomhe-der senest Lego. Han er nu chef for en halv snes faste og løse medarbejdere.

KerneydelserneKompetenceforløb, rådgivning, net-værksdannelse og formidling af kon-takter er blandt produktionsuniversets kerneydelser over for både iværksætte-re samt små og mellemstore virksom-heder.

»Jeg håber også, vi med tiden kan få skabt nogle små virksomheder, som kan bo her i etableringsfasen og flytte hjemmefra, når de er modne til det,« siger Henrik Sørensen.

Dansk Produktions Univers havde premiere i december 2013 og havde al-lerede det første år to store EU-projek-ter at tage vare på. Men sådan skal det ikke nødvendigvis fortsætte, fastlår Henrik Sørensen:

»Vi kører er projekt for Region Midt-jylland, som løber til udgangen af 2016. Formålet er at udvikle værktøjer til små og mellemstore virksomheder. Det handler bl.a. om visuel ledelse. Hvordan synliggør man sin opfølg-ning og inddragelse af medarbejderne ved hjælp af tavler?

Hedensted Kommune mellem Hor-sens og Vejle har en ambition om stå i spidsen for fastholdelse og udvikling af fremstillingsindustrien i Danmark og blive kendt som Danmarks indu-strikommune nr. 1.

Det er en stor del af baggrunden for, at kommunen er gået sammen med udviklingsfonden Insero i Horsens og Realdania om at skabe Dansk Pro-duktions Univers. Først som en for-ening og nu som et privat aktieselskab med adresse i en navnkundig og be-varingsværdig industriejendom i den centrale del af Hedensted.

Dansk Produktions Univers vil ikke blot være et lokalt eller regionalt fæ-nomen, men beskrives som en udvik-lingspark, der har til formål at hjæl-pe iværksættere med at søsætte deres ideer og være med til at fremme ud-viklingen af produktion, strategier og forretning i hele landets små og mel-lemstore virksomheder.

Samler og spreder»Vi vil være et omdrejningspunkt, der samler og formidler aktuel viden om produktion. Det er vores mål at skabe større sammenhængskraft omkring fremstillingsindustrien. Set ud over hele landet er der masser af initiativer, puljer og projekter, aktører og virk-somheder, som hver især har noget at byde ind med, men der er ikke nogen, der samler viden og erfaringer op og

Vi vil gerne fortsætte med at styre projekter, men det skal være i mindre omfang. Det er alt for usikkert at væ-re økonomisk afhængig af projektle-delse.«

I stedet har produktionsuniverset i Hedensted mange andre planer. Det tilbyder medlemskaber til virksomhe-der, der gerne vil have adgang til net-værk, nyhedsmail og faglige arran-gementer. Desuden kan man tegne et udvidet medlemskab, der giver ret til omkostningsfrit at trække på produk-tionsuniversets medarbejdere i to da-ge til eksempelvis strategiforløb, spar-ring, konsulenthjælp eller, hvad man har behov for.

»Vi har udviklet en model til at vur-dere små og mellemstore virksom-heders modenhed og udviklingspo-tentiale. Der er seks punkter og 10 underpunkter. Mange små og mellem-store virksomheder bliver suget ind i daglig drift og formår ikke at tænke udvikling,« fortæller Henrik Sørensen om en produktionsuniversets tilbud.

Udgiver bladSom det nyeste begynder Dansk Pro-duktions Univers i løbet af kort tid at udgive et trykt magasin om produkti-on.

»Formålet er at formidle gode og dår-lige erfaringer. Det skal gå tæt på jour-nalistisk og eksempelvis fortælle om processen omkring automatisering.

Af Jens Holme



Hvad fik jeg ud at købe min første ro-bot? Hvis vi kan lokke nogen til det, vil vi også gerne have reportager om fia-skoer. Det er noget, man kan lære rigtig meget af,« forklarer Henrik Sørensen.

Planer med bygningenDen store fabriksbygning, Dansk Pro-duktions Univers har til huse i, men kun bruger en brøkdel af var i sin tid hovedkvarter for virksomheden Brød-rene Michaelsen. Virksomheden blev kendt for at producere olieregulatorer, og gennem en årrække havde virk-somheden mellem 700 og 800 medar-bejdere på fabrikken i Hedensted, der senere blev til Karl Dungs A/S, indtil afdelingen blev lukket ned og produk-tionen flyttet til Tyskland.

Der har længe været arbejdet med en plan for, at fabrikken skal bygges om for 75 mio. kroner og give plads til 100 medarbejdere fra kommunes afde-linger for teknik, miljø og erhverv. Og-så borgmesteren skal have en arbejds-plads i bygningen. I første omgang er Insero og Realdania imidlertid sprun-get fra projektet.

»Men tanken er absolut ikke opgi-vet. Vi er på udkig efter andre part-nere,« forsikrer Henrik Sørensen. Han har personligt siden sin ansættelse væ-ret rundt til flere end 50 af omegnens virksomheder for at høre om deres be-hov, og hvordan Dansk Produktions Univers kan gøre mest mulig nytte.

Henrik Sørensen, direktør for Dansk Pro-duktions Univers, skal indfri kommunens ambitioner om at være videnscenter for fremstillingsindustrien i Danmark.

30 virksomheder fik hjælp til automatisering

»Super vellykket,« siger adm. direktør Henrik Sørensen, Dansk Produktions Univers, om EU-støttet projekt, der havde til formål at inspirere og hjælpe produktionsvirk-somheder med at automatisere og digitalisere.

»Vi ville have betragtet det som en succes, hvis halvdelen var kommet igennem. Nu lykkedes det for 29 ud af 30. Det må vel betragtes som su-per vellykket.«

Sådan siger administrerende di-rektør Henrik Sørensen, Dansk Pro-duktions Univers om det EU-støtte-de projekt »AUTO – Automatisering og digitalisering i produktions- og/eller forretningsprocesser«, som produktionsuniverset i Hedensted stod som ansvarlig for, og som om-fattede 30 udvalgte virksomheder.

Henrik Sørensen tager ikke selv æren for successen. Han tiltrådte den 1. oktober og projektet blev luk-ket ned ved nytår.

AUTO-projektet havde fokus på at øge små og mellemstore virk-somheders konkurrencekraft ved

Af Jens Holme

at erstatte mere eller mindre for-ældede forretningsgange og pro-duktionsprocesser med digitale og automatiske løsninger.

Fik 100.000 kr.De deltagende virksomheder fik udleveret en såkaldt vidensbon til en værdi af 100.000 kr. Den kunne de bruge til at indleje proceskon-sulenter og andre konsulenter, der kunne hjælpe dem med at gennem-føre deres projekt. Den eneste be-tingelse var, at virksomhederne selv lagde tid, kræfter eller kontan-ter i projektet til en værdi af mindst 62.000 kr.

»Vi har stået for at udvælge virk-somhederne og hjulpet dem med at lave ansøgninger og parre dem med


relevante videnspartnere. Det kunne være Teknologisk Institut, Force eller DAMRC. Desuden har vi bistået med at gennemføre udbud og implemente-re den nye teknologi,« siger direktøren for Dansk Produktions Univers.

Eksempler på virksomhederVirksomhederne blev rekrutteret na-tionalt i forhold til antal industriar-bejdspladser inden for hver region.

Fival Maskinfabrik i Silkeborg fik således hjælp til udvikling af virk-somhedens it-systemer. FLK Cabin i Toftlund, specialister i udvikling og produktion af førerkabiner til maski-ner, fik gennemført et projekt med ro-botsvejsning. Aagaard A/S i Hadsund, der leverer nøglefærdige løsninger in-denfor lakeringsanlæg og spånudsug-ningsanlæg, fik påbegyndt automati-sering af sine produktionsprocesser.

Fokus på talenterEt ligeledes EU-støttet projekt, som blev gennemført sidste år, havde over-

Dansk Produktions Univers havde premiere i december 2013, men gennemførte allerede sidste år to store EU-støttede projekter om automatisering og talentudvikling.

Fire kandidater tilautomatiseringspris

Elos Medtech Pinol som har etable-ret en decideret automatikafdeling be-stående af blandt andet medarbejdere fra produktionen og skabt Den Auto-matiserede Fabrik.

Mobile Industrial Robots der står bag den danskproducerede robot MIR100, som nemt programmeres til nye opgaver via en brugervenlig programmeringsflade på tablet eller smartphone, også af manden på gul-vet.

Blandt 50 mulige kandidater har en ju-ry nomineret fire virksomheder som modtager af Dansk Robot Netværk, DIRAs Automatiseringspris 2015. Yderligere fire var bare ét point fra at blive nomineret.

De fire nominerede er:LIP Bygningsartikler for virksom-hedens omfattende automatiserings-grad, der har betydet, at virksomhe-den i dag er 10 gange mere effektiv med det samme antal medarbejdere.

Bornholms A/S der igennem de sidste fem år har formået at omstille en tradi-tionel aluminiumsproduktion med en høj grad af manuel håndtering til nu næsten udelukkende at producere ved hjælp af automatisering.

Hen over sommeren besøger juryen de nominerede virksomheder og voterer. DIRA Automatiseringsprisen over-rækkes til vinderen ved åbningen af HI-messen i Herning den 22. septem-ber.


skriften »Talenter i Produktionsmil-jøet«. Det fik vi lov at forlænge ind i 2015..

24 virksomheder fik mulighed for at udpege et talent – en faglært un-der 35 år – og dennes leder til et forløb med henblik på dels talentudvikling, dels at styrke virksomhedens konkur-rencekraft på en innovativ måde. Det kunne dreje sig om eksempelvis pro-duktionsflow, automatisering eller di-gitalisering.

I samarbejde med landets erhvervs-skoler sammensatte Dansk Produkti-ons Univers et skræddersyet uddan-nelsesforløb over tre dage for talent og leder. På workshops arbejdede delta-gerne med projektledelse, forretnings-udvikling, idegenerering, samarbejde, netværk, personlig udvikling og ta-lentledelse.


Nyt værktøj giver svarpå udgift til robotterTeknologisk Institut er undervejs med et beregningsprogram, som har alle Europas virksomheder som målgruppe.

Hvad koster det, og hvor lang er tilbagebeta-lingstiden? Det er nogle af de spørgsmål, man kan få svar på ved at benytte et nyt robot invest-mentprogram, som lanceres om nogle måneder.

Teknologisk Instituts Center for Robottekno-logi er på vej med et web-baseret værktøj, der kan give brugerne et indtryk af, hvad en robo-tinstallation vil koste. Man kan regne på brugen af robot til otte forskellige processer, fx svejs-ning, samling, palletering og maling.

Målgruppen er virksomheder, der har tanker om at ville investere i en robot. De kan opstil-le forskellige produktionsscenarier og regne på investeringens størrelse og på tilbagebetalings-tiden. De får også mulighed for at se, hvilke så-kaldte integratorer i geografisk nærhed, der til-byder at hjælpe med planlægning, anskaffelse og installation, fortæller Teknologisk Instituts pro-jektleder, designingeniør Malene Tofveson Nibe.

ByttehandelIntegratorer, der bistår virksomheder med at vælge og foretage installation af robotløsnin-ger, kan bruge værktøjet til at give deres kun-der et hurtigt prisoverslag for en robotinstalla-tion. Men for integratorernes vedkommende er der tale om en byttehandel. For at få lov at bru-ge værktøjet og blive eksponeret over for muli-ge kunder, skal de bidrage med priser og bereg-

ninger for, hvad deres forskellige ydelser koster samt i videst muligt omfang med priser på hard-ware og software.

Tallenes omfang og nøjagtighed er selvsagt helt afgørende for, at det nye værktøj kan lave pålidelige beregninger. Derfor vil programmet ifølge projektleder Malene Tofveson Nibe først blive lanceret efter sommerferien, når det nød-vendige talgrundlag er tilvejebragt.

Invitation til at prøveMen Teknologisk Institut inviterer allerede nu virksomheder og andre interesserede til at væ-re med i den sidste del af udviklingen af det nye værktøj. Det kan ske ved at gå ind på web-adres-sen: www.robotinvestment.eu og oprette sig som bruger. Dermed får man adgang til at af-prøve programmet og give feedback.

Investerings-programmet er udviklet med baggrund i EU’s SMErobotics-initiativ, som har til formål at skabe det teknologiske fundament for rentable og intelligente robotløsninger til små og mellemstore fremstillingsvirksomheder.

Det er hensigten, at beregningsværktøjet ikke kun skal bruges herhjemme. Det er udarbejdet med henblik på at kunne bruges i alle EU-lan-de og vil løbende blive forsynet med aktuelle tal om fx timelønninger, priser og valutakurser for de enkelte lande.




Mobile robottererstatter benarbejde

i industrienMed MIR-robotten har Danmark lagt sig i spidsen med

udvikling af robotter til transportformål.

vejen for os. Derfor vækker det ikke synderlig opsigt, når MiR100 kører hensynsfuldt rundt mellem patien-ter og personale på et sygehus,« siger Niels Jul Jacobsen.

I 2014 var robotten klar som gen-nemtestet produkt, og det tiltrak både private investorer og en erfaren direk-tør fra robotindustrien, Thomas Vist, der har spillet en stor rolle i succesen Universal Robots, også udsprunget af robotforskning i Odense, Danmarks »robotic valley«.

MiR har nu forhandlere i Danmark, Tyskland og Norge og oplever stor in-teresse for potentialet i MiR100 fra en bred vifte af brugere. Markedspoten-tialet er kolossalt, da intern transport sker på stort set alle typer arbejds-pladser, hver gang varer, post, materi-aler, prøver og meget andet skal vide-re fra én afdeling til en anden.

Industri og hospitalerMiRs fokusområder er i første omgang på industrien og hospitalssektoren, som vurderes til at være mest modne til mobile robotter. Segmenter som su-permarkeder, detailhandel og service-sektoren ventes også på sigt at blive store aftagere af mobile robotter.

En analyse af verdensmarkedet for mobile robotter som MiR100 viser, at der ventes en stejl vækst netop inden

Den danske robotforsker, Niels Jul Ja-cobsen, fik for fire år en ideen til ud-vikling af en mobilrobot, da han sad i flyet på vej hjem fra en robotkonferen-ce i Boston. Få år efter var ideen omsat til et innovativt produkt, der klarer in-terne logistikopgaver.

»De sidste 20 år har man spået at mobile robotter ville få samme udbre-delse som industrirobotter. Alligevel var det som om, robotterne til logistik ikke rigtig slog igennem,« fortæller stifter og CTO i Mobile Industrial Ro-bots (MiR), Niels Jul Jacobsen, der har forsket i og udviklet robotteknologi og -software siden 1989.

»Det gik op for mig, at det handle-de om ren ›price/earnings‹ altså at ud-vikle en fleksibel, robust, prisvenlig og brugervenlig løsning, som enhver medarbejder selv kan betjene. På den baggrund startede jeg udviklingen af MiR100.«

To års brugertestI to år testede MiR sin mobile robot på meget forskellige danske arbejdsplad-ser, fik nyttig brugerrespons og forfi-nede løbende teknologien og funktio-naliteterne. Niels Jul Jacobsen iagttog også, at vi for længst har vænnet os til at omgås robotter:

»Robotstøvsugere, robotplæneklip-pere og robotbiler har allerede banet

for dette felt. I 2013 blev der solgt 1300 mobile robotter på verdensplan, og i perioden 2014-2017 ventes en tidob-ling. Tallene stammer fra International Federation of Robotics.

MIR forventer i 2017 at have mini-mum en omsætning på 45 millioner kroner og en medarbejderstab på mi-nimum 35 personer.

Vejen frem»Min banale påstand er, at det at flyt-te noget fra et sted til et andet, ikke er særlig værdiskabende. Det er en udgift. Så hvis man kan automatise-re transporten, giver det lavere pro-duktionsomkostninger og mere ef-fektivt gennemløb. Automation er vejen frem, ikke mindst her i Europa. Ellers kan vi ikke være konkurrence-dygtige.

Robotten MiR100 er simpel at ind-stille til at køre både faste busruter el-ler taxature rundt i en virksomhed, og dermed er den en vigtig brik i mar-kedets krav om mass customization: Industrien skal producere et væld af varianter, men til stordriftspriser,« konstaterer Niels Jul Jacobsen.

I Danmark forhandles MiR-robotten af bl.a. Handy Transportvogne A/S i Kolding.


Arbejdsgiverne oglandbruget har fælles interesserArbejdsgiverne har taget initiativ til dialogmøder med Landbrug & Fødevarer, og det er der god mening i, skriver landbrugets direktør.

der på den lokale fabrik, der produ-cerer stålspær til nye stalde. Eller for den jord- og betonarbejder, der lægger fundamentet til nye staldanlæg i land-bruget.

Positiv spiralDette er blot ét eksempel på hele fø-devareklyngens betydning for andre brancher. Faktisk er fødevareklyn-gen den produktionsklynge, som ska-ber suverænt flest afledte job. Føde-vareklyngen har derfor stor effekt for samfundsøkonomien, fordi aktivite-ten spreder sig som en positiv spiral til andre brancher – primært i Produkti-onsdanmark uden for de store byer.

Oversat til konkrete arbejdspladser betyder den positive spiral, at der for hver 100 jobs i fødevareklyngen, opstår 74 nye job uden for fødevareklyngen.

Når vi taler om fødevareklyngen, ta-ler vi om landbruget med marker, grise, køer og en række store og mindre virk-somheder, der producerer fødevarer el-ler udstyr og teknologi til landbrugs, fødevare- og energiproduktion.

Mange opfatter fødevareklyngens brancher som en sammentømret en-

Regeringen har netop øremærket 852 millioner kroner fra Landdistriktspro-grammet til investeringer i moderne stalde. Et tiltrængt løft til landbruget vil mange tænke. Hvad de færreste ved er, at investeringen er en ligeså stor gevinst for de afledte brancher. De kan se frem til fornyet aktivitet.

Det betyder tryghed for eksempel-vis den familie, hvor faderen arbej-

hed, hvor øget aktivitet i høj grad kom-mer klyngen selv til gavn. Det billede vil jeg meget gerne nuancere ved at fremhæve den samfundsgevinst, det giver at tænke mere helhedsorienteret i klynger fremfor enkelte brancher.

Mere til industrienAnalyseinstituttet Damvad har gen-nemført en analyse, der har en meget klar pointe:

Fødevareklyngen i sin helhed og særligt landbruget er det danske er-hverv, som giver mest at lave for de danske industrivirksomheder. Hver gang landbruget får tilført 100 milli-oner kroner som investering, skabes der for 40 millioner kroner ekstra ak-tivitet i industrien.

Et eksempel er de industrivirksom-heder, der producerer stålspær til land-brugets produktionsanlæg. De kan se frem til flere ordrer, fordi regeringen har prioriteret midler til nye moderne stalde.

Til sammenligning kommer byg-geriet ind på andenpladsen, når det handler om at skabe afledt aktivitet i industrien. Industriens omsætning

Af Karen Hækkerup, adm. direktør Landbrug & Fødevarer


stiger med 25 millioner kroner, når der investeres 100 millioner kroner i byg-geriet. Til sammen overgår landbruget og byggeriet alle økonomiens andre sektorer i forhold til at skabe vækst og arbejdspladser i industrien.

Der er langt ned til tredjepladsen, hvor man finder information og kom-munikation. Hver gang der her inve-steres 100 millioner kroner, skabes der en ekstra omsætning på 9 millioner kroner i industrien.

Samfundets livsnerveDerfor giver det god mening politisk at prioritere, at der også i fremtiden

Bliver du fundet af

Google fremover?Hvad afgør, om Google prioriterer din hjemmeside op i rækken?Kom til en temaeftermiddag og hør om det nye »responsive design« og få tips og tricks til, hvordan man laver den perfekte hjemmeside

Google

findes en stærk og konkurrencedygtig fødevareklynge. Det sikrer arbejds-pladser i yderområderne og skaber job til resten af samfundet.

Sammen med andre små virksom-heder udgør landbruget rygraden og livsnerven i lokalsamfundene. I yder-områderne står fødevareklyngen i dag for knap 12 pct. af beskæftigelsen. 109.000 af de godt 169.000 mennesker, som fødevareklyngen sikrer deres ar-bejde, er beskæftiget i udkantskom-munerne.

Desværre er vi vidne til en alvorlig udvikling, hvor arbejdspladser og be-folkningstal i yderområderne falder.

Jeg ved, hvor stor utryghed det giver i en familie, når der er frygt for, at de lokale arbejdspladser forsvinder. For fødevareerhvervet betyder meget for mange andre end fødevareerhver-vet selv. Når det går godt i fødevare-erhvervet, går det også godt for hånd-værkeren og industriarbejderen.

Derfor har Landbrug & Fødevarer og Arbejdsgiverne en stærk fælles in-teresse i, at gøre politikerne opmærk-som på, at erhvervslivet hænger sam-men.

PROGRAM14.00 Velkomst

v/Lise Daldorph, afdelingsleder, Arbejdsgiverne14.05 Hvorfor skal virksomheden have en

hjemmeside, og hvad kan den gøre for dig?v/Jesper Sørensen, UPTIME-it

15.00 Pause15.15 Hvad betyder Googles ændrede søgekriterier

for dig, og hvordan arbejder Google? v/Allan T. Bojsen, Bojsen-IT

16.00 Gode råd og fif om søgemaskineoptimering v/Jesper Sørensen, UPTIME-it16.20 Spørgsmål / Jesper Sørensen og Lise Daldorph16.30 Tak for i dag.

PRISKr. 750 ekskl. moms pr. person for medlemmer af Arbejdsgiverne.For ikke medlemmer koster det kr. 1.250 ekskl. moms pr. person. Ved udeblivelse eller afbud senere end 7 dage før kursusstart, betales det fulde beløb.

TILMELDING Senest torsdag den 4. juni 2015 på www.arbejdsgiverne.dk/kalender/15022

Kontakt afdelingsleder Lise Daldorph, Arbejdsgiverne, på 66 17 33 33, hvis du har spørgsmål.

Torsdag den 11. juni 2015, kl.14.00-17.00 hos Arbejdsgiverne, Magnoliavej 2-4, 5250 Odense SV


Rekordmange tilvvs-messe i OdenseFlotte tal for tilslutningen til VVS’15 vakte glæde hos arrangørerne. Også udstillerne var tilfredse.

»Det betyder, at man ikke spilder sin tid med en masse snak med nogen, der dybest set ikke er en del af mål-gruppen. Alle samtaler på vvs-messen er relevante.«

Vært for installatørerArbejdsgiverne var også medvært for faglige arrangementer for vvs-elever og installatørstuderende. Fælles for de to studiedage var, at de unge fik en god blanding af faglig viden og mulig-hed for at se det nyeste i branchen, da de efterfølgende gik rundt på messen.

Flere af Arbejdsgivernes medlems-virksomheder deltog som udstillere på messen. F.O. Holding fra Havdrup på Sjælland præsenterede sine Baretta gaskedler, TwinHeat i Gedsted i Him-meland viste det nyeste i biobrænd-selsanlæg. Sabetoflex i Skive fremviste inddækninger og Danvan A/S i Oden-se viste det nyeste omkring vandbe-

Mundvigene vendte opad hos alle ved afslutningen af VVS’15-messen i Odense i april. Arrangørerne glædede sig over 8322 besøgende og dermed re-kord, og et flertal blandt de 197 udstil-lere – også en rekord - meldte generelt om øget interesse.

Tilfredsheden omfattede også Ar-bejdsgiverne, som præsenterede sig med en ny flot stand i den centrale hal A. Arbejdsgiverne havde på standen selskab af Q Kontrol og forsikrings-mæglerfirmaet Willis.

»Jeg synes, det var en rigtig god messe. En række nuværende og poten-tielt nye medlemmer kom forbi og fik en snak om noget, der lå dem på hjer-tet. Vi kan være fuldt tilfredse,« siger vvs-konsulent og primus motor for Arbejdsgivernes deltagelse på mes-sen, Johnny Bendsen.

Han fremhæver, at det er eneståen-de for messen, at den kun er for fagfolk.

handling.

Positive tilbagemeldinger»VVS’15 har været helt fantastisk. Ud-stillerne har overgået i selv i år – en flottere messe og mere indbydende messestande findes ikke i Danmark,« erklærede projektchef Michael Helm fra Odense Congress Center ved af-slutningen af messen.

»Jeg er stolt af de positive tilbage-meldinger, som jeg har fået fra udstil-lerne. Nu kan vi begynde at se frem mod VVS’17 – hvor vi åbner dørene den 26. – 28. april og forhåbentlig kan gøre det mindst ligeså godt – hvis ikke bedre,« fastslår Michael Helm.

Per Rømer Kofod, direktør for Vel-tek, der er medarrangør af vvs-mes-sen, brugte messens tre dage på at være rundt og tale med alle sine med-lemmer. Han var yderst tilfreds med, hvordan VVS’15 er forløbet.

Vindernes valgPå vvs-messen i Odense havde Arbejds-giverne udskrevet en konkurrence og kårede tre vindere. Peter Duch, indeha-ver af Navergruppen DK/Dansk Kob-bersalg A/S i Hillerød valgte et gave-kort til Small Danish Hotels.

Claus Pedersen, ejer af Hee Smede- og Maskinforretning A/S i nærheden af Ringkøbing foretrak en iPad, mens Jesper Veje, Veje VVS ApS i Storvor-de ved Aalborg valgte at tage familien med til Legoland.

Konkurrencen gik ud på, at deltager-ne skulle svare på en række spørgsmål om, hvad Arbejdsgivernes konsulenter, jurister og udviklingsafdeling kan hjæl-pe med. Alle svarene var rigtige.

El-måtterne har alt for længe dækket en alt for stor del af renoverings-

markedet for gulvvarme. Men det skal være slut nu!

Med introduktionen af et helt nyt og utrolig montagevenligt vand-

bårent gulvvarmesystem, kan den tabte VVS omsætning nu vindes

tilbage. Systemet hedder Uponor Minitec og består af et komplet

system af rør, gulvvarmeplader, fittings og shunte til installation af

vandbåren gulvvarme.

Nyt montagevenligt vandbårent gulvvarmesystem tager kampen op mod el-gulvvarme

Installationen har en byggehøjde på kun 15 mm hvorpå klinker eller

parket kan lægges. Systemet er særdeles velegnet til renoverings-

opgaver, som f.eks. i badeværelser, bryggers o.lign.

Gå ind på uponor.dk/nyheder/minitec og hent brochuren, der mere

detaljeret giver et overblik over systemets anvendelsemuligheder.

El-måtterne har alt for længe dækket en alt for stor

markedet for gulvvarme. Men det skal være slut


Stor Blå bog om energioptimeringNår en virksomhed, entreprenør el-ler installatør står over for at skulle in-stallere eller renovere et elmotordre-vet maskinsystem, er der ofte brug for vejledning om, hvilket anlæg, der skal vælges af praktiske og økonomiske hensyn.

Dansk Energi har netop udgivet »Den store blå om Systemoptimering«.

Det er opslagsværk for alle, der ar-bejder med at energieffektivisere ma-skinsystemer. Det gælder maskinbyg-gere, leverandører af komponenter til maskinsystemet, energiselskabernes rådgivere, rådgivende ingeniører el-ler energiansvarlige/indkøbere i virk-somheden, hvor maskinsystemet in-stalleres.

Den store blå bog er en udvidet og mere dybtgående udgave at en tilsva-rende lille blå bog, der udkom første gang i 2005.

Eksemplarer af bogen på 144 sider kan gratis fås hos Arbejdsgivernes energikonsulent, Carsten Essler Hel-mer, [email protected].

Flexboligordningbliver ikke brugtDer ligger potentielt meget arbejde og venter på mindre håndværksvirksomheder, hvis der kommer gang i markedet for fl exboliger, mener Håndværksrådet

Lige nu er kun 176 huse udbudt som flexboliger. Det står i skærende kontrast til det forventede behov på 33.000 boliger og den omstændighed, at 13.000 boliger ifølge boligsiden.dk har været til salg i mere end et år.

Går glip af opgaverDermed går byggeriet glip af mulige re-noveringsopgaver, siger afdelingschef i Håndværksrådet Frank Korsholm til Licitationen – Byggeriets dagblad.

»Jeg tror, der ligger meget arbejde og venter på de mindre håndværksvirk-

Trods politiske intentioner om at for-hindre affolkning i yderområderne er der endnu ikke kommet gang i flexbo-ligordningen, der giver mulighed for, at flere helårsboliger kan benyttes til fritidsformål, skriver Licitationen – byggeriets dagblad.

Ordningen trådte i kraft i 2013. Den skal sikre, at unødigt mange helårsbo-liger ikke står tomme ved at give en ejer – eller en potentiel køber – af en helårsbolig mulighed for at søge kom-munen om at bruge helårsboligen som en såkaldt flexbolig.

Gudhjem på Bornholm er blandt de steder, hvor helårshuse bliver omdannet til flexboliger. (Foto: Maya Hiort Petersen/Colourbox)

somheder. Vedligeholdelsestilstanden er typisk ikke særlig god, og derfor kan der være opgaver med nyt køkken, ba-deværelse eller en større renovering. Det er interessant for de små håndvær-kere i lokalområdet.

Derfor håber jeg, at der kommer gang i ordningen. Vi har i branchen ef-terspurgt ordningen, og den fortjener at blive løbet i gang, for det er synd, at der står boliger i landdistrikterne og forfalder, som ellers kunne være ble-vet renoveret og brugt som flexbolig,« siger han.

Skal følge husetFrank Korsholm mener dog, at loven om flexboliger skal justeres, før inte-ressen kan vokse.

Flexboligtilladelsen følger i øjeblik-ket ejeren af bolig, men der er bredt flertal i Folketinget for at ændre reg-lerne, så tilladelsen følger huset.

»Det handler om, at få et købestærkt segment fra byerne til at se muligheder-ne i en flexbolig i landdistrikterne. Bli-ver det moderne at have en bolig på lan-det, så vil der være et godt marked for flexboliger. Men der er intet, der tyder på et kæmpestort ryk. Det skal løbes i gang langsomt,« siger Frank Korsholm.

Indstil en lærling til ML-Prisen 2015Metalindustriens Lærlingepris, ML-Prisen, er en landsdækkende præmieringsordning for lærlinge, der gennemført deres uddannelse med særligt godt resultat. I år bliver ML-Prisen uddelt for 13. gang i træk.

Du kan være med til at bestemme, hvem der skal hædres i år. Lærlinge, der har aflagt svendeprøve i perioden 1. juli 2014 til 30. juni 2015, kan indstilles.

For at komme i betragtning skal lærlingen have opnået karakteren 12 til svendeprøven og samtidig have udmærket sig som en god kollega og samarbejdspartner.

Både virksomheden og skolen skal indstille lærlingen for, at han/hun kan komme i betragtning til en ML-Pris. Du kan hjælpe indstillingen på vej ved at opfordre den anden part til også at indstille lærlingen.

Skuemestre har også mulighed for at indstille lærlinge, men bemærk, at for at lærlingen kan komme i betragtning, skal denne som minimum indstilles af både virksomheden og skolen.

Metalindustriens Uddannelsesudvalg skal have indstillingen i hænde senest mandag d. 6. juli 2015.

ML-Prisen 2015 afholdes mandag d. 5. oktober i Den Sorte Diamant i København.

Indstillingsformular og nærmere oplysninger kan fås på denne web-adresse: www.industriensuddannelser.dk/virksomheder/legater/ml-prisen/


Nye feriereglergiver udfordringerfor arbejdsgiveren

Al begyndelse er svær. Det gælder også håndterin-gen af den nye digitale løsning Feriepengeinfo, der giver udfordringer både for lønmodtagere og virk-somheder.

Det digitale feriekort skal gøre det lettere for løn-modtagere at få overblik over deres samlede ferie-penge, da de ét sted kan se, hvor mange feriepenge de har optjent.

I henhold til Ferieloven har virksomhederne fra og med optjeningsåret 2014 skullet indberette blandt andet feriepenge, feriedage og feriepengeudbetaler i eIndkomst hos SKAT. Det sker typisk via virksomhe-dens lønservicebureau. Oplysningerne sendes heref-ter automatisk til Feriepengeinfo.

Der indberettes oplysninger for timelønnede med-arbejdere og fratrådte funktionærer, der har haft ferie med løn. Feriegodtgørelse optjent før 2014 håndteres som tidligere.

FeriepengeudbetalerVirksomheder der er medlem i Arbejdsgiverne, er omfattet af overenskomster med Feriepengegaran-ti. Derfor kan virksomhederne have feriepengene stående på deres bankkonto for de medarbejdere, der arbejder under overenskomsterne, indtil med-arbejderen skal holde ferie. Det er fortsat gælden-de.

Har virksomheden valgt ovenstående, er det virk-somheden, der skal stå som feriepengeudbetaler, når der indberettes i eIndkomst. Afregnes feriepengene derimod til Feriekonto, anføres Feriekonto (33088566) som udbetaler.

Vær opmærksom på at medlemmer af Arbejdsgi-verne, ikke er omfattet af Arbejdsgivernes Centrale

Ferieregister (ACF). ACF hverken kan eller skal be-nyttes.

Fejl i indberetningEr der sket forkert indberetning, skal virksomheden foretage regulering via eIndkomst. Vejledning findes på virk.dk/feriepengeinfo.

Har en medarbejder anmodet om forkert feriegodt-gørelse, skal medarbejderen bede arbejdsgiveren om at afvise feriepengeanmodningen, da medarbejderen ikke selv kan annullere en anmodning.

Ved fratræden skal medarbejderen afmeldes i løn-systemet, da indberetning af feriedage ellers vil fort-sætte fra lønbureauet, uanset at der ikke udbeta-les løn. Antallet af feriedage vil derfor ikke stemme overens med det faktisk optjente.

UdbetalingNår medarbejdere vil holde ferie, skal de anmode om udbetaling af feriepenge via borger.dk/Feriepenge-info. Feriepengeinfo sender anmodningen videre til feriepengeudbetaler via digital post. Medarbejderens saldo nedskrives automatisk hos Feriepengeinfo, når medarbejderen anmoder om udbetaling af feriepen-gene.

Først når virksomheden får besked fra Feriepenge-info, kan og skal feriepengene udbetales til medar-bejderen. Udbetaling skal ske med nøjagtigt de da-ge og det beløb, der fremgår af anmodningen. Hvis virksomheden er uenig i beløbet, antallet af dage el-ler i medarbejderens ansøgningsårsag, skal anmod-ningen afvises på selvbetjeningen.

Anmoder en medarbejder, der fortsat er beskæftiget i virksomheden, om feriepenge til et antal feriedage,

Af Anette Jensen, juridisk konsulent, Arbejdsgiverne


der ikke er aftalt med virksomheden, skal anmodnin-gen afvises. Herefter opskriver Feriepengeinfo auto-matisk beløb og antal dage igen. Virksomheden skal ikke indberette, når de har foretaget en udbetaling.

Fritagelse for digital postIfølge overenskomsterne skal en medarbejder ved fratrædelse fortsat have et feriekort. I modsætning til tidligere, skal kortet kun anvendes som infor-mation til medarbejderen. Kortet kan anvendes til udbetaling af feriepenge. Feriekortet findes på Ar-bejdsgivernes hjemmeside under medlemsservice/formularer, medarbejdere.

Er en medarbejder fritaget for digital post, vil ved-kommende tilsvarende kunne fritages for anvendel-

se af den digitale feriepengeløsning. I så fald skal medarbejderen ansøge om feriepenge via en blanket, der findes på borger.dk og Virk.dk. Medarbejderen kan anmode virksomheden om hjælp hertil.

I så fald udskriver virksomheden blanketten og sender den efter udfyldelse (husk medarbejderens underskrift) til Feriepengeinfo via Virk.dk. Herefter ansøger Feriepengeinfo på vegne af medarbejderen om udbetaling.

Yderligere oplysninger kan findes på Virk.dk/Feriepengeinfo.

Ferie er for de fl este ensbetydende med afslapning. Men før det kommer så vidt, skal nye regler følges for, at der kan udbetales feriepenge.


Praktikanten åbnededøren til PolenHF Smede og Maskinværksted har haft stort udbytte af at ansætte polske Honorata Gajewska som praktikant og har nu knyttet hende permanent til virksomheden.

portkonsulent. Han er også lærer på Erhvervsakademiet Dania. Det var hans forslag, at vi fik Honorata i prak-tik,« fortæller Jakob Futterup og fort-sætter:

»Hun fik bl.a. arrangeret, at vi kom med på den internationale byggemes-se, Budma, i byen Poznan og udar-bejdede brochurer og andet, vi skulle bruge til udstillingen. Det var en ube-tinget succes.«

Aftaler og kontakterHF Smede og Maskinværksted laver stativer til transport af vinduer og klippere til mursten.

HF Smede og Maskinværksted i Skive har fået foden inden for på det polske marked og ser muligheder i Ukraine og Rusland. Det er lykkedes i kraft af, at virksomhedens ejer, Jakob Futterup, i efteråret sagde ja til at tage en prakti-kant i tre måneder fra erhvervsakade-miet Danias internationale linje i Vi-borg.

Praktikanten, polske Honorata Ga-jewska, studerer Marketing Manage-ment på Dania. Hun gik straks i gang med at forberede maskinfabrikkens indtog på det polske marked.

»Aftalen kom i stand ved, at jeg har Michael L. Nielsen tilknyttet som eks-

»Vi har fået ordrer fra en stor polsk vinduesproducent i Krakow og der-med indledt et samarbejde, som jeg ser store perspektiver i. Desuden har vi fået kontakt med mulige grossister til vores murstensklippere i Rusland, Ukraine og Saudi Arabien.

Og uden Honorata kunne det slet ikke have ladet sig gøre. Vi fandt jo ud af på messen, at mange polakker kun kan snakke polsk. Og forretningskul-turen er meget anderledes end den, vi er vant til.«

Honorata Gajewskas praktikperio-de er nu slut, men samarbejdet er gået så godt, at hun fortsat er tilknyttet HF

Af Jens Holme

HF Smede og Maskinværksted stillede med fuldt hold på byggemessen i Poznan. Fra venstre virksomhedsejer Jakob Futterup, eksportkonsulent Michael L. Nielsen, der også er lærer på Dania, virksomhedens grundlægger og nestor Henning Futterup og Honorata Gajewska.


14 fik HåndværkerdiplomI alt 14 engagerede og glade kursusdeltagere fra Arbejds-givernes medlemsvirksomheder afsluttede ved udgan-gen af april et hygiejnekursus og fik tildelt Fødevaresek-torens Håndværkerdiplom.

Kurset kørte over tre dage med overskrifterne »Hånd-værkerens ABC – alt det grundlæggende for din arbejds-dag«, »Materialer og overflader – det kommer du ud for i praksis« og til sidst »Installationer og konstruktioner – hygiejnisk design i food/pharma«.

Fødevaresektorens Håndværkerdiplom er et nyt tilbud til smede, elektrikere, montører, vvs’ere mfl. der arbej-der med maskiner og udstyr til fødevareproduktion, og som gerne vil have dybtgående viden om hygiejne. Ikke mindst listeriaudbruddet sidste år har gjort kurset me-get aktuelt.

Kurset blev afviklet i et samarbejde mellem AL Efter-uddannelse og Stålcentrum. En ny kursusrække finder sted til efteråret.

Smede og Maskinværksted på time-basis bl.a. for at følge op på de mange kontakter, virksomheden fik på mes-sen i Poznan.

Gensidig begejstringJakob Futterup er fuld af lovord, når det gælder praktikanten og Erhvervs-akademiet Dania.

»Erhvervsakademiet har flere for-skellige relevante studieretninger, og dette er gratis at få en praktikant. Det kan vi små virksomheder jo godt lide. Jeg ville ikke have haft råd til den sats-ning det ville være at ansætte en per-son på normale vilkår til at opdyrke det polske marked.

Omvendt skal man selvfølgelig gøre sig klart, at man skal bruge den nød-vendige tid på at have en praktikant. Der er jo tale om et bytteforhold. Prak-

tikanter skal have en god oplevelse og et fagligt udbytte af deres ophold. Det skal man som virksomhedsejer og chef sætte tid af til at give dem.«

HF Smede og Maskinværksted har tidligere haft en dansk praktikant fra Dania og Jakob Futterup gentager det gerne.

Honorata Gajewska er ikke min-dre begejstret for sit ophold hos Skive-virksomheden:

»Jeg vidste intet om branchen på forhånd, men så det som en interes-sant udfordring – ikke mindst at skul-le lave noget, hvor mit modersmål kom mig til gode. Jeg vil absolut an-befale HF Smede og Maskinværksted. De har vist mig stor tillid til mine ev-ner og givet mig stort ansvar. Samti-dig har jeg fået et skub til hurtigere at lære dansk.«

Honorata Gajewska var på succesfuldt prak-tikophold hos HF Smede og Maskinværksted og fortsætter nu i virksomheden på timeba-sis. (Foto: Alexandra Mareci/Erhvervsaka-demi Dania)


Nyt hus består afrester fra landbruget

Det Biologiske Hus kan være et af svarene på, hvad samfundet skal gøre for at nedbringe mængden af aff ald.

giske Hus er en moderne bæredygtig, modulbaseret bolig, der er fleksibel i designet, og som er hurtig at bygge og samle med den nyeste digitale pro-duktionsteknologi.

Derudover er det udelukkende byg-get af genanvendelige overskudspro-dukter fra landbruget. Bioaffald, hvis egenskaber som byggematerialer er gennemtestede og konkurrencedyg-tige. Alt sammen biomaterialer, der ikke bruges til andre formål, og som derfor betragtes som affald, der oven i købet kræver ressourcer at bortskaffe. Som prikken over i’et er Det Biologiske Hus lige til at fjerne igen, uden at efter-lade sig spor i naturen.

Sådan et hus er ikke længere et frelst fremtidsscenarium for superøkologer. Det er økonomisk, kommerciel og bæ-redygtig virkelighed. Oven i købet med

»Det lyder som science fiction, at man kan bygge et hus ud af ting som tomat-stængler, halm og søgræs, der både er lige så holdbart som almindeligt byg-geri og samtidig har sund økonomi og overholder reglerne. Men Det Biologi-ske Hus viser, at det kan lade sig gøre her og nu.«

Sådan lyder miljøminister Kirsten Brosbøls kommentar til huset, hvor al-le materialer er baseret på biologiske restprodukter fra dansk landbrug og fødevarer og som er under opførelse hos »Huset« i Middelfart, det tidligere Byggecentrum.

Laves af affaldDet Biologiske Hus spås at kunne re-volutionere både forbrugerens krav til bæredygtige boliger og til hele sam-fundets ressourcekredsløb. Det Biolo-

Nogle af fædrene bag Det Biologiske Hus. Fra venstre: Nicholas Bjørn-dal, arkitekt og partner i Een Til Een, Jan Røgind Jørgensen, direktør i »Huset«, Kim Christofte, adm. dir. i Een Til Een og Frederik Agdrup, arkitekt og partner i Een Til Een.

en levetid, der matcher konventionelt byggeri. Og det bygges i ’Huset’ i Mid-delfart til glæde og gavn for såvel byg-geriets professionelle, som for private bygherrer og boligshoppere, siger fol-kene bag Det Biologiske Hus.

Arkitektfirmaet Een Til Een er en af hovedkræfterne bag Det Biologi-ske Hus. Projektet laves i samarbejde med GXN, Deloitte, Teknologisk Insti-tut og NCC med AB CLAUSEN som rådgivende ingeniører. Projektet har fået støtte fra Miljøministeriets pulje for Økologisk Byggeri med 4,0 millio-ner kroner og skal stå færdigt i foråret 2016.

Miljøministeren bebuder, at hun snart kommer med en ny strategi om at forebygge affald ved bl.a. at genan-vende restprodukter til byggeri.

Brug af RørprislistenTirsdag den 2. juni 2015 kl. 09.00-15.00

Arbejdsgiverne, Magnoliavej 2-4, 5250 Odense SV

Som VVS-fi rma er man forpligtet til at udføre og afregne rørarbejde efter gældende Rørprisliste. Det fremgår af timelønsoverenskomsten med Dansk Metal, Blik & Rør og 3F. Arbejdet kan udføres som slumpakkord, men prisen udmålt i timer må ikke stå i misforhold til den timepris, en opmåling ville resultere i.

Overholder virksomheden ikke rørprislistens bestemmelser, kan der, ud over et efter-betalingskrav til den eller de ansatte, blive tale om bod for brud på overenskomsten. Arbejdsgiverne har i samarbejde med Beregnergruppen udarbejdet et dagskursus i forståelsen og brugen af Rørprislisten i dagligdagen.

DAGENS PROGRAM:09.00-09.30: Registrering, kaff e og brød 09.30-12.00: Rørprislistens anvendelse og gyldighed Generelle tillæg Befordringsgodtgørelse Rørprislistens priser gennemgås i hovedtræk Områder ikke omfattet af Rørprislisten 12.00-12.45: Frokost 12.45-14.15: Anvendelse af Rørprislisten i kalkulationsprogrammet Calwin14.15-15.00: Spørgsmål og evaluering

MÅLGRUPPE Målgruppen for kurset er særligt medlemmer, der udfører VVS arbejde. Det anbefales at have Rørprislisten med til kurset. Den kan downloades på vores hjemmeside http://www.arbejdsgiverne.dk/jura/satser/r%C3%B8rprislisten

UNDERVISER Kim Nyrup, Beregnergruppen

PRIS For medlemmer koster det kr. 1.700,- og for ikke medlemmer kr. 2.400,- ekskl. moms

AFBUD Tilmelding er bindende. Ved udeblivelse eller afbud senere end 7 dage før kursusstart, skal du betale det fulde beløb. Men hvis du bliver forhindret, er du velkommen til at give din plads til en kollega.

TILMELDING Tilmeld til Arbejdsgiverne senest 22. maj 2015 på www.arbejdsgiverne.dk/kalen-der/15014. Kontakt Anne Vibeke Gregersen på 6617 3333, hvis du har spørgsmål.

Kursus


Virksomhed og hospital sammen om at udvikle intelligent sengKR Hospitalsudstyr har været med i et offentligt-privat samarbejde om at ud-vikle en ny, intelligent hospitalsseng, som med sine mange funktioner kan hjælpe patienterne hurtigere på bene-ne og samtidig aflaste personalet i ple-jearbejdet.

Sengen med navnet Opus 5 skal i fremtiden produceres af virksomhe-den i Hadsten. De første eksempla-rer af Opus 5 ruller øjeblikket ind på Regionshospitalet Randers, som har været en tæt samarbejdspartner i ud-viklingsarbejdet. På sigt er der store

forventninger til, at sengen kan sæl-ges til flere danske hospitaler og har et stort marked i udlandet.

»Vi forventer, at den bliver den ny standardseng på sygehusene her-hjemme. Der skal jo bygges flere nye såkaldte sygehuse de kommende år,« siger administrerende direktør Klaus Brock, KR Hospitalsudstyr.

Kan laves om til stolDen nye seng kan i bedste Storm P-stil laves om til en stol, sådan at patien-ten kan stige ud af fodenden på sam-

BRANCHEHer kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: [email protected]

me måde, som når man rejser sig fra sin lænestol. Især nyopererede patien-ter har gavn af denne funktion, når de skal ud af sengen første gang. Samti-dig er det godt for både åndedræt og kredsløb, at patienter, som ligger me-get i sengen, kan sidde mere oprejst.

To sidegevinster ved den oprette position er, at patienten får en mere li-geværdig dialog med personalet, samt at det er lettere at spise i sengen uden at spilde.

Vipper fra side til sideOgså personalet på Regionshospitalet Randers har gavn af de nye senge. Sy-geplejersker og social- og sundheds-assistenter får nemlig hjælp af tyng-dekraften, når patienter skal vendes, fordi sengen kan vippes 10 grader til siderne. Denne funktion bidrager yderligere til, at plejen af meget sen-geliggende patienter bliver mere skån-som.

På længere sigt er det planen, at sen-gen skal være digital, og den er derfor forberedt til forskellige former for sen-sorer og andet digitalt udstyr til fx vej-ning i forbindelse med ordination af medicin og overvågning af patienten.

»KR valgte at deltage i projektet net-op fordi vi fik en unik mulighed for at udvikle tæt sammen med bruger-ne. Med 40 års erfaring som sengepro-ducent til sundhedssektoren, kunne vi udfordre de andre projektpartne-re teknisk og forretningsmæssigt og samtidigt byde ind med egne idéer. Og fordi vores udviklings- og produk-tionsfaciliteter er fleksible og tilret-telagt for små prototypeserier, har vi mulighed for at udføre forbedringer i halen af de kørende brugertest hurtigt og effektivt,« siger Klaus Brock.

Den intelligente seng går sin sejrs-gang på regionshospitalets Facebook-side, hvor en video, der demonstrerer sengen, er blevet vist mere end 335.000 gange.

Gang i den hosvindmølle-producentEfter at tilskudsordningen til hus-standsvindmøller er genopstået er der vendt op og ned på hverdagen hos So-lid Wind Power i Ringkøbing.

»Der er virkelig kommet gang i den. Vi kan nu få effektueret de ordrer, vi har haft liggende i lang tid og samti-dig kommer der nye ordrer ind,« for-tæller Carsten Lauridsen, direktør hos Solid Wind Power og Ringkøbing Ma-skinværksted til Metal Supply.

»Vi har ansat en del, og så har vi ud-videt produktionen. Vi har lejet os ind i nogle fabrikshaller i Skjern. Der går 13-15 mand og laver vinger,« fortæller Carsten Lauridsen.

Og det er ikke kun i Skjern, der er kommet ny ansigter til. Både på for-

handlersiden og i produktionen i Ringkøbing er der ansat nye medar-bejdere.

»Vi har rundet de 50 nye arbejds-pladser, når du regner forhandlere, sælgere, lokale elinstallatører og stø-befolk med,« siger Carsten Lauridsen og understreger, at man med de man-ge nyansættelser gerne skulle holde fast i målet om en forholdsvis kort le-veringstid.

»Vi har tre måneders leveringstid, og det agter vi at holde fast i. Det er ikke hos os udfordringen ligger,« for-klarer han.

Derimod peger han på sagsbehand-lingen af byggetilladelserne som en stopklods for udbredelsen af hus-standsmøller.

ECM Industriesind i flybranchenECM Industries A/S i Øster Starup mellem Kolding og Vejle har fået en ordre inden for flysikkerhed, der må-ske trækker flere med sig.

Ordren indbefatter både udvikling, produktion og montage af anordnin-ger, der skal varsko fly om, at de er kommet for tæt på farepunkter som for eksempel store bygninger.

»Det er lidt affødt af, at der har været meget fokus på flysikkerhed de sidste halvandet-to år. Alt hvad man bygger bliver højere, og man får flere og flere fly. Og det her har været lidt en over-set ting,« forklarer Søren J. Christian-sen, ECM Industries til Metal Supply.

»Det er vores første ordre inden for det område. Vi har fået at vide, at der venter flere projekter i år fra samme sted, men mængden er ikke givet på

forhånd,« siger Søren J. Christiansen. ECM Industries har landet endnu

en vigtig ordre. Virksomheden skal le-vere automatiseret logistikudstyr til en kunde. Denne ordre er en totalle-verance bestående af kostoptimering, produktion, overfladebehandling, el og styringsmontage samt test og leve-ring direkte på kundens produktions-site.

Søren J. Christiansen, glæder sig over nye ordrer til ECM Industries.


SabetoFLEX udvikler lim til tagpapbranchenUklare regler om garantiansvar er år-sagen til, at SabetoFLEX i Roslev nord for Skive gennem længere tid har ar-bejdet med at udvikle en lim specielt til tagpap.

I samarbejde med Dana Lim er den nu sat i produktion og det kommer forbrugerne til gode, forklarer direk-tør Per Poulsen:

»Det handler om deres rettigheder.

Er sammenføjningen mellem tagpap og inddækning ikke lavet ordentligt, kan det udløse en tvist om, hvem der bærer ansvaret i tilfælde af skader. Den risiko vil vi eliminere og sikre kunden,« siger han og forklarer vide-re, at den nye lim, SabetoFIX Tagpap, bliver lanceret med udførlig doku-mentation. Der medfølger for eksem-pel et mærkat som skal påsættes ved

BRANCHEHer kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: [email protected]

brug – netop af hensyn til garantien, »Problemets kerne er, at der ikke har været generelle retningslinjer vedrø-rende materialebrug og udførelse. Det forsøger vi nu at gøre noget ved,« siger direktøren.

Fugemasse ikke optimaltVed sammenføjningen mellem ind-dækning og tagpap skal der typisk tætnes et mellemrum på en til to cen-timeter. Det kan gøres på flere måder, men ofte bliver der lagt en fuge af si-likone eller et andet uegnet materiale, fortæller Per Poulsen:

»Fugemasse er ikke egnet til formå-let. Bestandigheden er simpelthen ikke god nok. Den nye lim er skræddersyet og tænkt som en hjælp til montører-ne og TOR (Tagpapbranchens Oplys-ningsråd). Vi har investeret i udviklin-gen, og Dana Lim har forstået hvor vi ville hen,« fortæller han.

»Limen er UV-bestandig og kan bruges på både tagpap, stålplader og forskellige former for tagfolie,« under-streger Per Poulsen.Sammenføjning mellem tagpap og inddækning limes med det nye produkt.

Nyt navn – kort og godtToxvig Rustfri & Holstebro Kleinsmedie ApS var et lige lov-lig langt navn for den fremstormende ordreproducerende virksomhed i Holstebro.

Derfor udloddede virksomhedens indehaver, Torben Smidstrup sidste år 5000 kr. gennem ugeavisen Holstebro-posten, til den som kunne komme med det bedste forslag til nyt navn.

Der kom mange forslag, men vinderen blev Susi Hoff-mann Jensen, som på billedet både takkes og lykønskes af Torben Smidstrup.

STEELXPERTS ApS er det det nye navn.»Det er kort og godt,« siger Torben Smidstrup og fortsætter:»Efter at have truffet valget omkring navnet STEELX-

PERTS, gik fasen med logoet i gang. Dette hjalp mediegra-fiker Henriette Pedersen med. Det har ført til mange timer med forslag og ændringer, for til sidst at ende op med dét navn og logo som jeg personligt er rigtigt godt tilfreds med.«

Det tidligere lange navn hænger sammen med, at firmaet er en sammenlægning af to tidligere virksomheder. Holste-

bro Kleinsmedie ApS har eksisteret i mange år og har altid været beliggende på samme adresse. I 2007 blev den opkøbt af Toxvig Rustfri ApS, der ønskede at styrke sin position på markedet.

I 2012 blev de to selvstændige virksomheder slået sammen til en fælles virksomhed med samme cvr-nr. og fælles adresse på Nybo Høje i Holstebro.


Schultz Seating Group tror på vækstSchultz Seating Group i Galten ved Aarhus har fejret 50 års jubilæum og har store forventninger til fremtiden.

Administrerende direktør Søren Nebbegaard forklarer til Metal Supply, at virksomheden regner med tocifrede vækstrater de kommende år.

Traditionelt har virksomheden væ-ret underleverandør til møbelindu-strien, og i dag har man fabrikker i Danmark, Polen og Kina. Netop i Kina kunne virksomheden i begyndelsen af 2015 rykke ind i en spritny fabrik.

»Vi lå tidligere i et område ved Beij-ing, men for at udvikle os er vi flyttet ud til Tianjin, og i den forbindelse har vi udvidet vores kapacitet med 50 pro-cent. Dermed er vi oppe på 4500 kva-dratmeter, og jeg vil tro, at vi bliver 60-70 mennesker. Fabrikken har dansk direktør, som har været med til at sik-re, at vi kan holde et højt kvalitetsni-veau,« siger Søren Nebbegaard til Me-tal Supply.

»Vi har valgt at flytte produktionen for at være tættere ved vores underle-verandører og tættere ved havnen. Med den nye placering ligger vi i et stort in-dustriområde med mange danske virk-somheder,« tilføjer Søren Nebbegaard.

Varer fra DanmarkSchultz Seating-direktøren melder om en stigende efterspørgsel efter produ-cerede varer fra Danmark. Han tror på at virksomheden kan løfte omsætnin-gen i Danmark ved at udnytte at man kan få delkomponenter fra virksom-hedens fabrikker i Polen eller Kina. Hovedvægten vil fortsat være inden-for møbelindustrien, men han er åben for andre produkter.

»Vi har haft rigtig god vækst det sid-ste års tid – en styret vækst, for vi skal også lige kunne følge med. Om det fortsætter i Kina kommer blandt an-det an på dollarkursen, som kan på-virke vores salg til specielt Europa,« siger han.

Ude og hjemmeSchultz Seating Group blev grundlagt

i Galten i 1965 af Jørgen Schultz. Fra begyndelsen har virksomheden foku-seret på at være underleverandør til møbelindustrien. Med patentering af drejefunktionen til lænestole fik Jørgen Schultz lagt grunden for en udbygning af maskinfabrikken i 1970’erne.

I 1990’erne begyndte en mere mål-rettet eksport, og det lykkedes at ud-vikle nye patenterede mekanismer/funktioner til lænestole. I 2008 etab-lerede virksomheden Schultz Seating Polen. I 2005 blev der etableret produk-tion i Kina, som nu er vokset til samme størrelse som fabrikken i Galten.

I dag leverer gruppen ikke kun stål-dele, sokler, mekanismer og funktio-ner til møbelindustrien, men den kan også håndtere sourcing af alle typer ståldele fra Kina. Herudover har fa-brikken i Polen en stor systue og en polstringsafdeling, så den kan levere totalløsninger – dog altid som under-leverandør.

På fabrikken i Galten ligger udvik-lingsafdelingen, og der udføres spe-cielle opgaver til designstole med videre. Jørgen Schultz udtrådte af ejer-kredsen i efteråret 2014, så firmaet nu er ejet af ledelsen.


Selvstændige sparertidligere op til pensionEjere af mindre virksomheder er ble-vet mere opmærksomhed på at spa-re op til deres pension. I hvert fald er der en tendens til, at de begynder med pensionsindbetalingerne langt tidli-gere efter opstart af virksomhed. Det

viser helt ny undersøgelse foretaget af Håndværksrådet.

Mens de toneangivende aviser of-tere indeholder artikler om lønmodta-gernes pension er det vigtigt også at se nærmere på selvstændiges pensioner.

BAROMETER

Af Jacob Thiel, cheføkonom, Håndværksrådet

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30%

0 - 2 år efter opstart af virksomheden2 - 4 år efter opstart af virksomheden4 - 6 år efter opstart af virksomheden

6 - 10 år efter opstart af virksomhedenOver 10 år efter opstart af virksomheden

Ved ikke

Hvornår startede du som selvstændig med at indbetale til en pensionsordning?

2011.3 2015.1

Ifølge spørgeundersøgelsen fra Hånd-værksrådet er det hver tredje virksom-hedsejer, der vurderer, at størrelsen af deres pensionsopsparing er »lav« el-ler »meget lav« i forhold til deres alder. Og flere undersøgelser bekræfter, at mange selvstændiges pensionsdepo-ter er beskedne.

Der er i den grad brug for et løft på det område. Håndværksrådet anbefa-ler, at den såkaldte 30 pct. regel gen-indføres, dvs. at selvstændige igen får mulighed for at få fradrag for indbe-talinger på ratepensioner på op til 30 procent af årets overskud. Indtægter fra selvstændige er typisk svingende, og det er på den baggrund, at 30 pro-centreglen i sin tid blev indført.

Med afskaffelsen blev de selvstæn-diges incitamentet til at indbetale til pension forringet, og det mener vi ik-ke er rimeligt for en erhvervsgruppe, der i forvejen er blandt de restgrupper med den mindste pensionsopsparing.

I juni-udgaven af Bladet Arbejdsgiverne sætter vi fokus på de medlemmer hos Arbejdsgiverne, der har butik, driver grossist-virksomhed, udlejning af maskiner og materiel eller har andre former for handelsvirksomhed.

Bladet Arbejdsgiverne nr. 6 lægger desuden op til Arbejdsgivernes landsgeneralforsamling i Odense den 19.-20. juni.

Det og meget kan du læse om, når bladet udkommer den 17. juni. Deadline for redaktion og annoncer er den 1. juni.

I juli er temaet kvalitetssikring. Bladet Arbejdsgiverne nr. 7 udkommer den 8. juli og har deadline den 22. juni.

Handel og vandel

BladetBladet


EFTERUDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSER

*Lic

ens

udlå

nt a

f EU

C S

yd, T

ech

Aal

borg

og

Rybn

ers

Vil du vide mere om vores kurser?Kontakt: Annette Lindeman CarlsenTlf.: 3054 8513 eller mail: [email protected]

KURSERIndustriteknik: CNC / CAD / CAM* Nu også kurser på 5-akset beabejdsningscenter Nu også kurser i GPS målsætningAutomatik: Fejlfinding, PLC og hydraulikSmed: CNC kantpresse*, CNC plasmaskæring* og skibsbygning placering og reglerOffshore: Hydraulik og diagramlæsning, isometrisk tegningsfor-ståelse rør*, instrumentrørlægger offshore med certificering*Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificeringArbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26)

(varmt arbejde)Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3DVirksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede

Vil du vide mere om vores uddannelser?Kontakt: Karl Johan KristensenTlf.: 2296 8350 eller mail: [email protected]

ERHVERVS- UDDANNELSERVirksomhederne efterspørger lærlinge på følgende uddannelser:

smed maritim og svejser

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser

UDDANNELSES-GARANTI!*

NYT: OFFSHORE-KURSER MED NORSK OLF- CERTIFICERING

I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed, offshore og teknisk designer

Forårets kursustilbud – 2015Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidlerLær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, port, løftegrej og løfteborde.

Tid & Sted:3. juni, SilkeborgTilmeldingsfrist: 20. maj

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af kranLær at udføre eftersyn af din(e) kran(er). Der af-sluttes med en prøve, så du får et certifi kat, der dokumenterer, at du er sagkyndig.

Tid & Sted:8. juni, OdenseTilmeldingsfrist: 22. maj

EnergieXperten, trin 2 – industriUddanner deltagere og virksomheder som ønsker en grøn profi l. Der bliver arbejdet med energibe-sparelser og forbedret energi-eff ektivitet.

Tid & Sted:9.-10. juni, OdenseTilmeldingsfrist: 22. maj

Biobrændsel (giver adgang til VE-eksamen)Deltageren vil efter kurset bl.a. være i stand til at installere biobrændselsanlæg samt funktions-afprøve, indregulere, fejlrette og servicere anlæg-get.

Tid & Sted:23.-25. juni, HerningTilmeldingsfrist: 5. juni

Tilmelding via http://www.dseu.dk/kalender

Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.


FORENINGSNYT

Sammenslutningpå vej i Østjylland

Generalforsamlingerne i Arbejdsgi-vernes lokalforeninger Østjylland og Horsens & Omegn har givet grønt lys for, at de to lokalforeninger kan sam-menlægges.

Det kan ifølge lokalforeningernes vedtægter ske, når og hvis de næste ordinære generalforsamlinger i for-året 2016 godkender, at de nuværende lokalforeninger nedlægges til fordel for den østjyske sammenslutning, op-lyser formanden for Arbejdsgivernes lokalafdeling Østjylland, Niels Peter Ogstrup.

Ifølge Niels Peter Ogstrup har sam-menslutningen været undervejs i to år. Han begrunder ønsket om sam-menlægning med, at der bliver tale om større og stærkere enhed, hvor udfor-dringerne er ret ens.

»Vi havde en livlig debat om sam-menlægningen på vores generalfor-samling. Der var synspunkter både for og imod, men da der skulle stem-

Lokalforeningen Nord og Vest for Vejle vil afvente, hvad der besluttes på landsgeneralforsamlingen.

mes om det, blev forslaget vedtaget enstemmigt – kun en enkelt stemme-seddel var blank,« siger Niels Peter Ogstrup.

Venter på afgørelseDet var meningen, at også lokalfor-eningen Nord & Vest for Vejle skulle være med i den østjyske sammenslut-ning. Men her vedtog generalforsam-lingen at afvente, hvad der sker på Ar-bejdsgivernes landsgeneralforsamling i juni.

Her er der programsat en debat om lokalforeningernes fremtid, og de de-legerede skal vælge mellem tre for-slag, hvoraf det mest vidtgående er, at de nuværende lokalforeninger ned-lægges og erstattes af syv distrikter.

Formanden for lokalforeningen Nord & Vest for Vejle, Jan Michaelsen, lægger ikke skjul på, at han er skep-tisk over for en så stor østjysk lokalaf-deling, som der vil blive tale om, hvis

Jan Michaelsen, formand for lokalforenin-gen Nord & Vest for Vejle, er skeptisk over for stor østjysk sammenslutning.

Lokalafdeling Fyns StiftMaagvvs ApS, Claus Rasmussen, Søballevænget 13, 5270 Odense N.

Tornordic ApS, Torben Pindstrup, Abels Allé 47, Sanderum, 5250 Odense SV.

Lokalafdeling Sjælland Midt & SydJKL VVS ApS, Henrik Herse, Salbjergvej 35, 4622 Havdrup.

Cl Teknik ApS, Claus Larsen, Boesdalsvej 11, 4673 Rødvig Stevns.

Lokalafdeling VestsjællandJakob Juel Blik og Varme, Jakob Juel Jen-sen, Kalundborgvej 251, 4300 Holbæk.

Lokalafdeling Randes OmegnRosmus Smedie, Claus René Kristensen, Bækkevej 8, 8444 Balle.

Nøddelund Smedie og Vvs, Claus Sørensen, Frisenvoldvej 12, 8940 Randers SV.

Lokalafdeling MidtVestKP Automation A/S, Kim Poulsen, Gartnervej 6, 7430 Ikast.

Lokalafdeling KøbenhavnJob2sea ApS, Helle Drachmann, Havnegade 55 1.sal, 1058 København K.

Energi-Rigtig VVS ApS, Jamal Danon, Literbuen 2-4, 2740 Skovlunde.

Lokalafdeling SønderjyllandLøjt Smedeværksted A/S, Bjarne Holm og Per Sølbeck, Dybvighovedvej 34, Løjt Kirkeby, 6200 Aabenraa.

Lokalafdeling HimmerlandHgporte, Heinz Gyldenløve, Mejlbyvej 139, 9610 Nørager.

Lokalafdeling ØstjyllandGram Vakuum Teknik ApS, Jesper Gram, Frichsvej 13, 8464 Galten.

Specialmontering ApS, Thomas Withen Petersen, Skibbyvej 49, 8462 Harlev J.

Lokalafdeling VendsysselVVS Firmaet Jørgen Nyborg ApS, Møllevænget 15, 9430 Vadum.

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne

alle tre nuværende går sammen.»Spørgsmålet er om begrebet lokal-

forening giver mening, når den i givet fald vil strække sig fra Grindsted til et sted nord for Aarhus. Problemet er ef-ter min mening ikke lokalforeninger-nes størrelse, men snarere at der sker for lidt. Vi mangler ildsjæle, der sætter en masse aktivitet i gang, fordi vi hver især har travlt med vore virksomhe-der,« fastslår Jan Michaelsen.

Østjylland og Horsens har tilsam-men 174 virksomheder som medlem-mer. Hvis lokalforeningen Nord & Vest for Vejle ender med at gå med i en sammenslutning bliver den lige så stor som Arbejdsgivernes største lo-kalafdeling, København.


Randers vil holdepå formernePå generalforsamlingen i Randers Omegns Smedemester-forening afviste formanden, Jørn Sminge, at der skal ændres ved lokalforeningernes struktur, kompetencer og ret til selv at opkræve kontingent.

Når spørgsmålet skal drøftes på landsorganisationens ge-neralforsamling i næste måned vil lokalforeningen i Ran-ders argumentere for, at eventuelle sammenlægninger af lo-kalforeningerne skal ske ad frivillighedens vej.

»De lokale foreninger og bestyrelser ved bedst, hvad der er behov for lokalt og er bedst til at pleje den lokale udvik-ling,« sagde Jørn Sminge i sin formandsberetning.

På generalforsamlingen vedtog lokalforeningen at tage navneforandring til Arbejdsgiverne, Randers Omegn. Hen-rik Christoffersen, H.C. Service i Havndal, blev nyvalgt som kasserer. Han afløser Jens Peter Andersen, Auning VVS, som ikke ønskede at fortsætte.

Før generalforsamlingen leverede den tidligere tv-vært Henrik Dahl et underholdende, men også eftertænksomt indslag om salg, kundepleje og netværk. Henrik Dahls bud-skab var, at vejen til kunderne først og fremmest handler om at skabe tillid.

Henrik Dahl, tidligere vært på flere af DR’s forbrugerprogrammer, havde på generalforsamlingen skarpe synspunkter om kundepleje.

Philip blev årets lærling i Randers

Arbejdsgivernes afdeling for Randers Omegn udnævnte på generalforsam-lingen i april 20-årige Philip Fugl Jen-sen fra Skødstrup til årets lærling. Pris-modtageren er i lære ved Løgten VVS. Her har overmøntør Ole Sørensen og hans mester Lars Nonboe Kristensen, da også kun rosende ord om sin unge lærling.

»Philip er en selvkørende, initiativ-rig og dygtig vvs-lærling, som ikke er bange for at tage ved. Hvis han får en opgave, klør han på, og udfører den yderst tilfredsstillende,« siger Ole Sø-rensen.

Aarhus Tech, hvor vvs-lærlingen har sine skoleophold, giver også Phi-lip de bedste ord med på vejen:

»Han er en rar og høflig ung mand,

20-årige vvs-lærling blev hædret som årets lærling af Arbejdsgiverne i Randers

der arbejdsmæssigt passer ind i en-hver sammenhæng. Han er kendt for sit overskud og tekniske færdighe-der. Hans positive indstilling og gå-påmod gør, at han altid er villig til at forbedre sig og lære noget nyt,« si-ger faglærer Mathies Jacobsen Bauns-gård.

Philip Fugl Jensen er først udlært som vvs’er om to år, men han har alle-rede planer for fremtiden. Han vil ger-ne prøve sit fag af uden for Danmarks grænser.

»Det er min plan, at jeg skal ud og have noget mere praktisk erfaring. Jeg vil gerne opleve, hvordan man gør an-dre steder i verden. Det ville virkelig være fedt at prøve,« siger den unge lærling.


FORENINGSNYT

Fynboer stritterimod topstyring

Arbejdsgivernes lokalafdeling på Fyn foretrækker, at tingene forbliver som de er, når det gælder strukturen for lo-kalafdelingerne. Eventuelt kan fynbo-erne være med til, at lokalafdelinger-nes kontingent gøres ensartet.

Det blev resultatet, da tre model-ler for lokalafdelingernes fremtid blev drøftet på generalforsamlingen hos lokalafdeling Fyn den sidste lørdag i april. Valget mellem de tre modeller eller en kombination heraf skal finde sted på Arbejdsgivernes landsgeneral-forsamling i næste måned.

Den mest vidtgående model, en op-deling i syv distrikter med begrænset selvstyre, var der ikke stor begejstring for. Om end Hans Peder Schärfe, Høj-by Varme & Sanitet ApS, mente, at det er den, der vil sejre i det lange løb.

»Jeg er meget imod den topstyring, som denne model lægger op til. Men

Lokalafdelinger skal forblive som de er, vedtog generalforsamlingen hos Arbejdsgiverne på Fyn.

jeg tror, vi er den sidste generation, der stritter imod. Det bliver sværere og sværere at få folk til at deltage i det lokale demokrati og møde op til bl.a. generalforsamlinger som denne,« an-førte Hans Peder Schärfe.

Det blev imødegået af Torben Bjørn Andersen, Chr. Møller A/S i Nyborg:

»Vi skal passe på med ikke at sætte det unikke ved Arbejdsgiverne over styr og sige, at det bare er udviklingens lov. Hvis vi opgiver demokratiet og la-der embedsmændene bestemme, så vil jeg have svært ved at se, hvorfor jeg skal foretrække Arbejdsgiverne som organi-sation frem for andre muligheder.«

Debutant med udfordringerGeneralforsamlingen blev afholdt på hotel Gl. Avernæs ved Helnæs syd for Assens. Otto Christensen fremlagde sin første formandsberetning og er-klærede, at hans debut-år i formands-stolen havde været spændende og ud-fordrende. Han glædede sig over, at lokalafdelingen har haft en lille frem-gang i medlemstal.

Formanden beklagede bortfaldet af håndværkerfradraget og udtrykte håb om, at der vil komme en ny ord-ning, der kan tilgodese erhvervslivet og fremme beskæftigelsen.

Af Jens Holme »Vi ser heldigvis, at der bliver fær-re konkurser og forbedret kreditvær-dighed. Det tyder på, at jern- og me-talindustrien er ved at lægge krisen bag sig. Hvorimod de af vore medlem-mer, der henvender sig til private for-brugere, fortsat oplever en vis tilbage-holdenhed,« konstaterede formanden.

Generalforsamlingen vedtog at tage afsked med det hidtidige og efter nog-les opfattelse lidt for højtidelige navn: Lokalafdeling Fyns Stift. Det nye navn er Arbejdsgiverne afdeling Fyn. Den årlige julekurv til ubemidlede sme-denker blev skrevet ud af vedtægterne ved samme lejlighed.

Otto Christensen blev genvalgt som formand de kommende tre år. Efter eget ønske udtrådte Torben Bjørn An-dersen af bestyrelsen og blev erstat-tet af Tom Hansen, Nastec Steel ApS i Odense. Carsten Andersen, der dri-ver vvs-forretning i Otterup, blev gen-valgt til bestyrelsen.

Der blev lyttet til formandens beretning. I forgrunden Hans Henrik Christiansen, Nytofte VVS ApS i Middelfart.

Formand Otto Christensen glædede sig over, at der er kommet mere gang i hjulene hos de medlemmer, der beskæftiger sig med industri.

Tom Hansen, nyt medlem af bestyrelsen for Arbejdsgiverne afdeling Fyn og chef for Nas tec Steel i det sydlige Odense.


»En god dreng« fik årets pris»En god dreng!« Sådan karakterise-rede Christian Wied Nellemann spø-gefuldt sig selv, da formanden for Arbejdsgiverne afdeling Fyn, Otto Christensen, snublede over ordene, da han skulle begrunde valget af årets lærling på Fyn.

En glad og selvsikker Christian Wied Nellemann fik titlen og fik over-rakt de tilhørende symboler. Og en god dreng og en dygtig lærling, det er han ifølge sin stolte mester, Mogens Nørregaard Jørgensen, Egebjerg Sme-die i Stenstrup på Sydfyn.

Christian fik i december svende-brev som landbrugsmekaniker fra Er-hvervsskolerne i Aars. Her var han ud-

taget til en særlig ekspertklasse, som har modtaget undervisning på højt ni-veau. Ved svendeprøven scorede Chri-stian Wied Nellemann et flot 10-tal.

Bliver hvor han erPræmielærlingen fortsætter nu som svend i Egebjerg Smedie. Det er ifølge Mogens Nørregaard Jørgensen ikke usædvanligt. En tidligere lærling har været uafbrudt beskæftiget i virksom-heden i mere end 30 år.

Så længe regner Christian Wied Nellemann dog ikke med at blive hos Egebjerg Smedie.

»Jeg vil gerne blive, hvor jeg er et par år. Derefter ved jeg ikke, hvad der

skal ske. Måske vil jeg læse videre, el-ler måske satser jeg på at blive selv-stændig en dag. Måske noget helt tred-je. Det kan kun tiden vise.«

Egebjerg Smedie ejes af brødrene Mogens og Lars Nørregaard Jørgen-sen og har ud over de to ejere syv med-arbejdere. Hovedaktiviteten er handel med landbrugs- og entreprenørmaski-ner. Og det går så godt, at virksomhe-den er ved at vokse ud af sine rammer. Egebjerg Smedie er derfor ved at byg-ge nyt værksted.

Ny formand i VestsjællandDen hidtidige kasserer, Ole Larsen, er valgt som ny for-mand i lokalafdeling Vestsjælland efter John Nielsen, som har siddet på posten i en lang årrække.

Den nye formand driver firmaet Kleinsmed Ole Lar-sen ApS i Næstved. Samtidig med formandshvervet be-holder Ole Larsen kassererposten. Jørn Jørgensen, F16 Smedjen ApS i Jerslev Sj. syd for Kalundborg, er blevet

valgt til næstformand. De to sjællandske lokalafdelinger, Sjælland Midt &

Syd samt Vestsjælland, har tanker om en sammenslut-ning. Men indtil videre afventer man diskussionen om lokalafdelingernes fremtid på Arbejdsgivernes lands-generalforsamling i næste måned, oplyser Ole Larsen.

Formand Otto Christensen overrakte blomster til mester Mogens Nørregaard Jørgensen og fru Gitte Hansen. Lærling Christian Wied Nelle-mann modtog hovedgevinsten i form af et sølvfad og et diplom.


NAVNE

Fra direktør til el-konsulent hos ArbejdsgiverneJan Hvidholm er Arbejdsgivernes nye el-konsulent og den, der skal sikre, at flere el-virksomheder bliver medlemmer hos Arbejdsgiver-ne efter at overenskomsten med Dansk Elforbund nu er i hus.

Og det har Jan Hvidholm de bedst tænkelige forudsætninger for. Trods sine kun 43 år har han mere end 25 års erfaringer i el-bran-chen. Han blev udlært i 1992 og tog hurtigt efter fat på installatørud-dannelsen. Derefter står der bl.a. Lindpro, Gislev Elservice, Bravida, Bjarne Jensen & Søn, Strøm Hansen og Luminex med stadig større ansvar på cv’et, indtil Jan Hvidholm i 2007 blev direktør for Alfred Jensen & Søn i Vejle – en del af Teknikgruppen A/S.

Jan Hvidholm blev sat i spidsen for et velrenommeret firma, der imidlertid tjente for få penge. Derfor måtte Jan Hvidholm, da kri-sen kom, bringe virksomheden gennem en turn around, der koste-de omsætning og arbejdspladser, men bragte Alfred Jensen & Søn ud på den anden side i bedre og mere lønsom stand.

Springet fra direktør til el-konsulent hos Arbejdsgiverne er endnu et karriereskift, som Jan Hvidholms liv har været fuld af.

»Jeg er forventningsfuld og ser frem til nye udfordringer. Jeg kan godt lide at coache og rådgive og glæder mig til at komme i dialog med el-virksomhederne« siger Jan Hvidholm om sit nye job.

Privat bor han med kone og to teenager-børn i Fredericia. Fiskeri med fluestang, golf og løb er blandt fritidsinteresserne for den tidli-gere håndboldspiller og fodboldtræner.

Jan Hvidholm erstatter René Kjemtrup, som tidligere på året til-trådte en stilling som afdelingsleder på Syddansk Erhvervsskole i Vejle.

Den 27-årige Maria Duerlund Berg-holm er tiltrådt i en nyoprettet stil-ling som kommunikationsmedar-bejder hos Arbejdsgiverne, hvor hun straks er kastet ud i et væld af forskellige opgaver. Aktuelt er hun travlt optaget af at forberede Ar-bejdsgivernes deltagelse på folke-mødet på Bornholm.

Marias baggrund er en halv jour-nalistuddannelse fra Syddansk Uni-versitet og noget så sjældent som en bacheloruddannelse i Humanistisk Informatik, Kommunikation fra Aalborg Universitets afdeling i Kø-benhavn.

Maria Duerlund Bergholm bor med mand og lille datter i Odense.

TRANSPORTSNEGLE

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 [email protected] · www.ap-maskinfabrik.dk

Komplette snegletransportører,løse snegle og løse snegle- vindingeri diametre fra Ø 50 - Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handels- stål, rustfrit, syrefast, varme- fast eller slidbestandigt stål ipladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og special-udførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Ny medarbejdertil kommunikation


&BladetBladet

Tlf. 66 17 34 55Email: [email protected] – www.sosweb.dkLandsdækkendeautoriseret arbejdsmiljørådgiver.Specialister indenfor håndværkog industri.Følg os på Linkedin og Facebook.

Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: [email protected] Microsoft C5, NAV, brancheløsninger.Entré110 og WPA mobile løsninger. Faktura-Boks.Løsninger der skaber værdi.

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.Højgaardsvej 35, Thorning8620 KjellerupTelefon 2557 3442www.kjellerup-hydraulik.dk

Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Ole Rømers Vej 15, 8670 LåsbyTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: [email protected]: www.alcon.nuKedler til brænde og stoker.Stoker til træpiller, korn og flis.Halmfyr til alle typer halmballer.Op til 92% nyttevirkning.Effekt fra 12 kW til 1000 kW.Stålskorstene i (rustfri) corten stål.Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumulerings- & expansionsbeholdere.30 års erfaring med fyringsanlæg.

Tlf. 4447 [email protected]ådgivning og undervisning om:

anlæg

sikringsløsninger

teknisk dossier

brugsanvisninger

Værløse · Odense · Esbjerg · Randers

www.bsmkedler.dkBr. Røddingvej 7, 6630 RøddingTlf. 74 82 13 34Mangler du kvalitetsanlæg til dine kun-der, så er HDG det rigtige valg. Vi tilbyder hjælp til rådgivning, kapacitetsberegning og indkøring af anlægget.Kedler fra 10-400Kw, akkumulerings-tanke og siloudstyr.

Branchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Tlf: 53 81 21 [email protected] og Ressource-styring.Tid & materialer. Løn & fakturering.

Tlf. 97 87 16 [email protected] indenfor olieartikler

Holkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Brundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

EDB

Fyringsanlæg

Hydraulik

Bjørnevej 307800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Bækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: ww.hydra.dk

®

Nederholmsvej 47 8722 HedenstedTlf. 7211 [email protected]

800 (1280) L=13.000 Ø 32-600 L=12.400

Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfa-brikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Ingeniør og maskinfabrik

www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

www.beretta.dk

Gaskedler

Strandvejen 42, Saksild8300 OdderTlf.: +45 86 62 63 64Fax: +45 87 80 30 89Web.: www.automatikcentret.dk

…det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Fyringsanlæg


&BladetBladet

Reparation af

Skjoldborg Elektro Service

Tlf. 66 136 309 www.rems.de

5550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, Lyderslev

Fax 5650 [email protected]

Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Holbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Aalborgvej 321,

Tlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Oustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

Skivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44

Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Herning

Sverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13

Baltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi ve-ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af me-taller, sand blæs ning.

Oustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]

Smallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk

Holkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] plasmaskæring efter CAD-filer i plader op til 3000 x 1500 x 30 mm.Kopibrænding op til 3000 x 1500 x 200 mmKan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål)

Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsledelsessystem

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Lønadministration– med udgangspunkt

i Arbejdsgivernesoverenskomster

Læserskæring

MalerkabinerHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

2500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

ventiler og andre hydraulikkompo-nenter www.taon.dk

Holkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] op til 6000 mm/450 ton (S235 kan bukkes i fuld længde op til 10 mm tykkelse)Kan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål) .

Tlf. 7010 9900Fax 6312 6599E-mail: [email protected]

Hydraulik

Kurser & uddannelse

Herstedøstervej 19

Tlf. +45 43963756Fax.+45 [email protected]


Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01www.aalsrode.dk

CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Oustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

Assensvej 480, Faldsled

Tlf. 62 68 11 33.www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Holkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syre-fast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Stenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58

Hj.side: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

VEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Hamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319

Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

THYSSEN STÅL A/S

Oustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilation

www.solar.dk

www.solar.dk

Kornmarksvej 21 2605 BrøndbyT 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E [email protected]

E-mail: [email protected]: www.jtt.dk

JTT ConveyingA/S

Vandskæring

– vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Brødrene Dahl

2605 BrøndbyTlf. 48 78 40 [email protected]



AFS

END

ER: B

lad

et A

rbej

dsg

iver

ne

| M

agn

olia

vej 2

| 5

250

Od

ense

SV

Æn

dri

ng

ved

r. A

bo

nn

emen

t –

rin

g v

enlig

st 6

6 17

33

33

ISSN

160

2-72

13

Magasinpost-MMPID-nr 42386

MINIKONFERENCE:

EKSPORTENS DNA®Torsdag den 4. juni, Arbejdsgiverne, Magnoliavej 2-4, 5250 Odense SV

PROGRAMKl. 14.00 Registrering & networking

Kl. 14.15 Velkomst v/Lise Daldorph, afdelingsleder eksport- og Internationalisering, Arbejds-

giverne

Kl. 14.20 Introduktion til Eksportforeningen – hvordan kan vi bidrage til at øge din eksport? v/Sebastian Schwarz, chef for medlems- og direktionsservice, Eksportforenin-

gen

Kl. 14.40 Eksportens DNA®:Omkostninger, mennesker, produktivitet, netværk, kvalitet v/Sebastian Schwarz, Chef for Medlems- og Direktionsservice, Eksportforenin-gen.Eksport er svær. I den private sektor formår kun 6 procent af virksomhederne at eksportere deres varer. Eksportens DNA® er Danmarks første videnska-beligt beviste og praktiske opskrift på, hvordan virksomheder får succes med eksport. DNA’et er udviklet af Eksportforeningen og Tuborg Research Centre for Globalisation and Firms, Aarhus Universitet, BSS.

Kl. 15.00 Mennesker: Hvad bør du fokusere på, for at få succes med eksport? v/Sebastian Schwarz, Chef for Medlems- og Direktionsservice, Eksportforenin-gen

Kl. 15.15 Kaff epause

Kl. 15.35 Jimco: Vores fokus på de rigtige mennesker v/ Jes Christiansen, General Manager, Jimco A/S

Jimco udvikler og producerer udstyr til rensning af forurenet luft og vand ved hjælp af ultraviolet lys. Grundlæggeren, Jimmy Larsen, har lige hyret Jes Christiansen som ny General Manager til den 17 mand store virksomhed på Langeland.

Hør Jes Christiansen fortælle nærmere om, hvordan denne satsning kom til, og hvilke resultater han forventer at kunne skabe for virksomheden.

Kl. 16.20 Rundt om bordet: Hvad er min virksomheds største succes og største udfordring med hensyn til mennesker og eksport?

Kl. 16.45 Opsamling og diskussion i plenum – dagens vigtigste pointer

Kl. 17.00 Gå-hjem sandwich, øl/vand

TILMELDINGSenest torsdag den 28. maj på www.arbejdsgiverne.dk/kalender/15023.

Pris: Kr. 500 for medlemmer af Arbejdsgiverne kr. 750 for ikke-medlemmer.

Tilmelding er bindende. Ved udeblivelse eller afbud senere end 7 dage før kursusstart, skal du betale det fulde beløb. Men hvis du bliver forhindret, er du velkommen til at give din plads til en kollega (husk at give os et navn).

Yderligere Information kan fås hos afdelingsleder Lise Daldorph, Arbejdsgiverne, på 66 17 33 33.

Documents

Bladet Arbejdsgiverne nr. 5, 2015