"Blæren" - bladet for københavnske håndboldtrænere

November 1995

Tema i dette - og de kommende numre af

Blæren:

"Den Danske Håndboldskole 1995"

2

Blæren

Næste nummer af Blæren

Næste nummer af Blæren udkommer den 15. marts 1996.

Deadline den 15. februar 1996.

Blæren er KHF's

trænerblad.

Blæren afspejler

trænermiljøet i

København og er

samtidig uddannelses-

udvalgets "tilbuds-

blad".

Blæren udgives af

KHFs uddannelses-

udvalg.

Ansvarshavende

redaktør:

KonsulentMichael Jørgensen

Hillerødgade 162,

2400 NV.

Tlf./fax 31 87 84 53.

Indlæg til Blæren

sendes til:

Michael Jørgensen.

Blæren

udkommer:

15. marts.

15. august.

15. november.

Deadline:

1 måned før udgivelse.

Layout:

Michael Jørgensen.

Tryk:

Blæren trykkes i

Idrættens Hus,

Brøndby Stadion 20,

2605 Brøndby.

Oplag:

Ca. 600.

Blæren er åbent for

debat, læserindlæg,

kommentarer,

artikler m.m.

(modtages helst på

diskette, - men ingen

betingelse).

Blæren må kopieresuden tilladelse.

I sommeren 1995 afholdt Dansk Håndbold Forbund igen "Den Danske

Håndboldskole".

Ca. 100 trænere fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Grønland og Tyskland deltog

på skolen - dog med overvægt af danske trænere. Emnerne var mange - og af

forskellig karakter:

* håndboldspillets moral og etik v/ Allan Lund

* teambuilding v/Preben Werther

* rundt om elitehåndboldforeningen v/Jens Ole Sørensen

* rundt om elitehåndbolddommeren v/KjeldLøvquist

* faldteknik v/Bo Thomas

* europa-cup deltagelse v/Bent Nyegaard

* kropssprog v/Hother Bøndorff

* undervisning v/landsholdsspillere v/Flormann, Lauritsen, Steen og Jensen.

* løb, spring og kast v/Erik Barslev og Claus Tindbæk

* VM set i bakspejlet v/Ulf Schefvert

* "Den Danske Målmandsskole" v/Antoni parecki

* håndboldspillets image v/Holger Rasmussen, Kirsten Frandsen, Flemming Vitus

* ernæring v/Regitze Siggaard

* doping v/Dorte Keld

* idrætsskader v/Thomas Hahn

* brug af video v/Ole Andersen

* kvindelige trænere på topplan v/Birthe Hansson og Winnie Dahl

* VM set i frontruden v/Ulrik Wilbek.

Alle disse emner blev behandlet af yderst kvalificerede oplægsholdere - med en

spændende håndboldskole til følge.

Udover disse indlæg, havde deltagerne på håndboldskolen endvidere mulighed for

at komme med konkrete forslag til "Fremtidens håndbold".

I dette nummer bringer Blæren et indlæg af Thomas Hahn om idrætskader.

I de kommende numre af Blæren bringes yderligere indlæg fra "Den Danske

Håndboldskole 1995".

God fornøjelse!

Af Redaktør ogkonsulent i K.H.F.

Michael Jørgensen.

3

Blæren

Thomas Hahn, forsker i idrætsskader på ÅrhusUniversitets Hospital og læge for dame A-landshold-ene i håndbold. Thomas Hahn har også en fjern fortidsom håndbold-spiller, træner og leder i VerningeGUF på Fyn.

Dette indlæg handler om idrætsskader, som Thomas

Hahn har forsøgt at gøre så håndboldrelevant og praktisk

orienteret som muligt.

Indlægget er delt op i 2 blokke

1. Akutte skader

2. Overbelastningsskader og restitution

- Hvad er en idrætsskade ?

Idrætsskader kan defineres på forskellig vis.

I den her sammenhæng defineres en idrætsskade som

en vævsskade forårsaget af fysisk belastning.

- Idrætsskade definition:

Vævsskade forårsaget af fysisk belastning.

Idrætsskader kan også inddeles på forskellig måde

f.eks. efter lokalisation i knæskader, fingerskader,

albue-skader eller man kan inddele dem efter idræts-

grene Håndbold, Fodbold og Volleyballskader.

Der er også nogle der inddeler dem alt efter hvor lang

tid de har varet langtidsskader og korttids-skader. For

praktisk formål skyld har det vist sig hensigtsmæssig

at dele dem i akutte skader/ overbelastningsskader.

Ved akutte skader forstås en vævsskade, der er sket

under træning eller kamp. Det er sædvanlig vis let at

afgøre, at her er der tale om en skade.

Ved overbelastningsskader forstås en mere langsom

fremadskridende vævs-skade, som man ikke

nødvendigvis selv kan relaterer til en eller anden bestemt

begivenhed under træning eller kamp, men blot stille

og roligt bliver værre og værre således at man til sidst

må stoppe eller ophøre med idræt. Denne inddeling er

ikke helt entydigt men den er som sagt særdeles praktisk

anvendelig.

Akutte håndboldskader

Hvad er de hyppigste akutte håndboldskader ?

- Fingerskader, ankelskader og knæskader.

Fingerskader er som regel meget banale og nemme at

have med at gøre, de opstår ofte i uopvarmet tilstand,

man kan principielt opstå i løbet af hele kampen ofte

hvor man får en bold direkte på fingeren og pådrager

sig en forvridning af ledet.

Selv om forløbet godt kan være langvarigt kan man

ofte forholdsvis hurtigt genoptage spil med fingeren

tapet ind, uden at det giver anledning til de store

problemer.

En speciel skade er dog den der er vist på lysbilledet.

En overrivning af tommelfingerens indvendige led-

bånd, som kan give anledning til varige mén med

nedsat nøglegreb, såfremt det ikke opereres.

- Ankelskader

Ankelskader er ofte lidt mere alvorligt karakter end

fingerskaderne, de kan ofte specielt i starten se meget

alvorlige ud, men langt de fleste ankelforstuvninger er

forholdsvis nemme at behandle og skal aldrig opereres

akut.

De opstår typisk i forbindelse med landing efter spring

et hurtigt fod-skifte eller ved gang og løb på ujævnt

underlag f.eks. hvis man som stregspiller kommer til at

stå på en modstanders fod. Sidstnævnte giver ofte

anledning til et længere varende genoptræningsforløb.

Genoptrænings-forløbet er i den forbindelse særdeles

vigtigt, hvilket vi desværre ikke når at komme ind på i

dag, men jeg kan henvise til Renström Petersons bog:

Idrætsskader/idrætstræning eller det nye hæfte fra

Sundhedsstyrelsen og Vejle-projektet: "Ingen skade

til"

Hvad angår knæ, benytter vi os ofte af en lang række

forskellige betegnelser såsom meniske og korsbånd

uden at alle ved præcis hvad det er. Jeg har valgt at vise

en lille lysbilledeserie om den allervigtigste anatomi

og de vigtigste skader i knæ-ledet.

Hvordan opstår de her skader?

Nogle af de mest håndbold-relevante mekanismer er:

- Hurtigt fodskifte, landing på strakte knæ, et skridt

stop og overstrækning.

Den vigtigste mekanisme til knæforvridning er i

håndboldsammenhæng „det hurtige fodskifte“, hvor

idræts-udøveren forsøger at narre modstanderen til

vægtoverføring.

Dette kræver meget hurtige og skarpe retnings skift,

hvorunder man kan forvride sit knæ og pådrage sig

korsbåndlæsion.

En anden mekanisme er „landing på strakt knæ“, hvor

kun en ganske lille rotation ved landing kan betyde

Idrætsskader

4

Blæren

man pådrager sig en alvorlig forvridning. Det er således

mest hopskytterne det går udover, hvorimod den forrige

skade mest er gennembrud-spilleren.

Den tredje hyppigste mekanisme er „et skridt stop“, og

det er her ofte i forsvarssituationen, hvor modstande-

ren forsøger at finte én og man må stoppe meget brat op

på første skridt og derved kommer til at forvride knæet.

Den sidste type er overstrækningen som ikke er så

almindelig for markspillerne, men som vi ser hos mål-

vogtere, når de lander efter udfald til siderne. Denne

mekanisme er ofte meget lumsk og det kan være

vanskeligt for lægen at konstatere, hvor alvorlig ska-

den er.

De her fire mekanismer for knæskader afspejler meget

godt, hvorfor det er så vanskeligt at forhindre knæskader

i at opstå.

Idet disse mekanismer er så dybt forankret i selve dét

at spille håndbold. Man kan således ikke forestille sig,

at man vil forhindre målmanden i at gøre udfald eller

markspillerne i at lave hopskud, hurtigt fodskifte eller

forsvare sig. Man kan imidlertid godt indlære forskellige

hensigtmæssige teknikker, specielt at undgå at lande

på strakt knæ, men at huske at bøje i knæene, når man

lander.

Forfinter ser også ud til at være mere skånsomt for

knæene end hurtigt fodskifte, men det er dog næppe

realistisk at ændre spillet alt for radikalt. Der er dog

eksempler på at man i skadeforebyggende øjemed har

kunnet forbyde visse teknikker med godt resultat f.eks.

forebyggelse af halsbrud i amerikansk fodbold.

Et andet aspekt som har været diskuteret en del, er

forholdet mellem sko og gulv, som selvfølgelig også

har en betydning, når man skal lave et hurtigt fodskifte.

Men igen er problemet, at hvis man laver tiltag for at

mindske friktionen, således man ikke står så godt fast,

så har håndboldspilleren også vanskelighed ved at lave

sine fodskifte og gennembrud.

Det hænger således igen skidt sammen med dét at

spille håndbold.

Det er for eks. velkendt at håndbold-spillere kommer

harpiks på deres skosåler for at kunne stå ekstra godt

fast.

Det væsentligste element i forebyggelsen af knæska-

der, og hvor I har en stor betydning er, at forsøge at

træne knæet op til de store belastninger man udsætter

det for dvs. forebyggende træning. Hvilket iøvrigt

også gælder andre skadetruede områder såsom skuldre.

En bemærkelsesværdig ting ved de akutte knæskader

er, at de sjældent sker i forbindelse med en ulovlighed

eller voldsom takling. Dette medfører det forsikrings-

mæssige problem, at det ofte er et forsikringsmæssigt

krav for at få anerkendt en idrætsskade, at skaden er

sket ved en „udefra kommende påvirkning“ som fx. en

tackling.

Når man har pådraget sig en akut skade:

Hvad sker der?

Hvad bestemmer forløbet?

Og kan man gøre et eller andet for at forkorte dette?

Forløbet af den akutte skade afhænger, dels af hvilken

vævstype, der er skadet, dels af skadens omfang.

- Vævstype, omfang.

Forskelligt type væv har forskellig helingstid og

optræningspotentiale.

- Helings-tider.

Vævstypens specifikke helingstid er stort set fast og

kan kun ændres i ganske beskedent omfang. Derimod

er der stor mulighed for at påvirke skadens omfang

som kan mindskes ganske betragtelig ved en simpel

akut skadebehandling.

Akut skadebehandling.

- RICE-princippet.

Den akutte skadebehandling glider nu langsomt over i

egentlig genoptræning.

Hovedprincipperne i denne genoptræning er stigende

belastning styret af smerte niveau og hævelse.

- Udspændings-øvelser, styrketræning, balance

koordinationstræning samt konditions-træning.

Hovedvægten lægges således på udspændings-øvelser,

der fremmer helingen og smidig gør muskler og led.

Desuden styrketræning mhp. genoptræning såvel

skadet som aflastet væv til at kunne modstå fornyet

belastning.

Balance og koordinationstræning til styring af led og

muskler samt genindlæring af automatiserede

bevægelser og endelig konditionstræning mhp. gen-

opnåelse af ens tidligere kondition.

Man har ofte glæde af en fysioterapeut til at styre dette

forløb og evt. supplere med passiv behandling i form

af ultralyd og massage.

Det er dog væsentligt at understrege at genoptræning

hovedsageligt består i en aktiv træningsmæssig indsats

af idrætsudøveren selv og ikke blot passiv behandling

af fysioterapeuten.

Overbelastnings-skader.

Idræts-udøvere, ledere og behandlere har traditionel

haft svært ved at forstå disse skader, hvilket ofte har

bevirket, at de har fået lov til at udvikle sig til et meget

alvorlig problem selvom man med simple midler på et

tidligt tidspunkt har kunnet forhindre dem i at opstå.

I den forbindelse har I som trænere og ledere et særligt

stort ansvar.

5

Blæren

Når man udsætter en håndboldspiller for en eller anden

form for fysisk belastning f.eks. skudtræning,

springtræning, finter eller blot almindelig styrke-

træning så medføre det et vist slid på det væv, der

belastes.

I modsætning til døde ting for eks. en bil eller stykke

ståltråd som man bøjer eller strækker til det knækker så

reagerer kroppen med reparation og forstærkning af

det slidte væv. Disse reparative processer tager tid, en

tid der er afhængig hvor stor belastning man har udsat

kroppen for.

- restitutions-tid.

Det er den tid, man kalder for restitutionstiden dvs. den

tid kroppen skal bruge til at blive frisk igen efter

træning.

Jo hårdere man træner jo længere restitutionstid.

- stigende formkurve

- faldende formkurve

Hvis man ignorerer restitutions-tiden så kan man

komme ind i en periode med dalende formkurve evt.

endende i en overbelastningsskade.

- Hvad bestemmer restitutionstiden?

1. vævstype

2. individuelle forhold

3. levevis

4. tidligere skader og operationer

Som i kan se bestemmes restitutionstiden af flere

forskellige forhold. Ved akutte skader afhang helings-

tiden af typen af det væv man havde belastet.

Det samme gælder restitutionstiden. Når vi belaster

kredsløb og muskler så er restitutionstiden meget kort,

men når vi belaster knogler og muskelvæv så

restitutionstiden meget lang. Dvs. at man er relativ

hurtig kan træne kondition og muskulatur op, medens

knogler og sener ikke kan følge med restitutions-

mæssigt.

Det vil altså sige, at man kan være i en tilstand, hvor

man har stigende formkurve angår kredsløb og

muskelmasse, men faldende formkurve, hvad angår

sener og knogler evt. udviklende sig til en over-

belastningsskade.

Et andet aspekt er individuelle forhold. Det forholder

sig således at restitutionstiden er meget forskellig fra

person til person og er afhængig af idræts-udøverens

aktuelle styrke og fysik.

Eksempler: Den unge dygtige idrætsudøver som måske

har gjort sig stærkt gældende på ynglingeholdet og

som man nu ønsker at rykke op til seniorhåndbold.

Denne idrætsudøver er i den uheldige situation, at han

både træner sammen med seniorer og ynglinge og

derudover bliver udsat for et langt større trænings-

mængde og intensitet end han har været vant til, hvilket

medføre en stor risiko for overbelastningskader.

Samtidige har disse idrætsudøvere ofte meget vanske-

lig ved at sige fra når det går forrygende godt og man

måske aldrig tidligere har været udsat for idrætsskader.

Der har I som trænere og ledere et meget stort ansvar

for at styre denne træningsøgning således, at det ikke

går galt og ender med en overbelastningsskade.

Et andet lignende eks. er klubskiftet, hvor et ungt

lovende talent fra en mindre klub skifter til en divisions-

klub og pludselig bliver udsat for en betydelig større

træningsmængde og intensitet, og hvor han nok skal

vise at han kan følge med divisionsspillerne uden og

kny.

En sådan idrætsudøver skal også køres lidt forsigtigt

frem. Et sidste eksempel, er et hold, der er vant til at

træne på en bestemt måde, men får tilført en ny træner

med nye træningsideer og nye træningsvaner måske

endda udlænding med et fuldstændig andet syn på

håndbold og træningsmetoder.

Dette kan også ofte give anledning til udvikling af

overbelastningsskader, hvilket klubbens ledere må

være opmærksomme på.

Et tredje element er levevis hvor en useriøs levevis

Trænes der i restitutionsperioden, nedbrydes formen mere,end den bygges op, og det kan ende med en skade.

Træning under superkompentationsperioden medførerformfremgang.

6

Blæren

med nedsat nattesøvn, stort alkoholforbrug og store

rygevaner også er med til at forlænge restitutions-

tiden.

Jeg har været udsat for spørgsmål om sex i den her

forbindelse. Rent biologisk har det selvfølgelig en

ugunstig effekt, hvis det betyder at man ikke får sin

nattesøvn. Men det dominerende er nok mere psyko-

logiske og adfærdsmæssige aspekter.

Det er mest inden for andre idrætsgrene, man har

fokuseret på det her område.

Inden for boksning har bl.a. Muhammed Ali været

fortaler for, at man skulle være seksuelt afholdende op

til boksekampe. Ud fra den betragtning, at man kunne

sublimere den seksuelle energi dvs. overføre den

seksuelle energi til aggressivt adfærd således, at man

bedre kunne slå sin modstander ud. Men jeg tror næppe

at det har nogen betydning i håndboldmæssige sam-

menhæng.

Et andet aspekt under levevis er kosten, hvor der er

efterhånden er en tiltagende forståelse og dokumenta-

tion for at en sund og varieret kost har en stor betydning

for såvel en idrætsmæssig toppræstation som for

restitutionstiden.

Der også en del specielle aspekter knyttet til turnerin-

ger og perioder med høj træningsintensitet. Jeg vil ikke

komme nærmere ind på dette, idet ernæring har sit eget

selvstændige afsnit her på kurset.

Endelig er der forhold vedr. tidligere skader og

operation.

Det er ofte fremført at når man har pådraget sig en

skade og dermed arvæv, så er dette område meget

stærkt og man kan ikke blive udsat for skade igen. Det

er tværtimod, det modsatte der er gældende. Hvis man

een gang har været skadet, så pådrager man sig ofte

flere skader i samme område.

Eksempel: En tidligere korsbåndlæsion giver ofte an-

ledning til vedvarende gener og instabilitets fornem-

melse. Det kan være vanskeligt at træne et sådant

område op og vi ved at restitutionstiden her er ganske

betragtelig forlænget. Og der er meget ofte nedsat

muskelmasse omkring et tidligere korsbånd skadet

knæ.

- Hvad sker der i kroppen når man ignorerer

restitutionstiden og beskadiger væv?

For at kunne forstå det må jeg introducere et meget

vigtigt begreb der kaldes inflammation og som desværre

ikke har et ordentlig dansk navn.

Ofte bliver det oversat med betændelse, men det er

væsentlig mere end det og den oversættelse giver ofte

anledning til en del forvirring.

Jeg plejer, at kalder inflammation for en irritation-

stilstand, der bedst kan beskrives, som det, der sker når

man har kradset sig på hånden. Der sker nemlig

følgende:

- Inflammation

1. Rødme

2. Varme

3. Smerte

4. Hævelse

5. Funktionsnedsættelse

Dette begreb er som sagt gennemgående i alt hvad der

drejer sig om skader og sygdom.

Eksempel: En knæforvridning, hvorefter man ser knæet

blive rødt, det føles varmt, det hæver op med væske

inden i, det er smertende og ømt, og det giver anledning

til en vis form til funktionsnedsættelse forstået på den

måde, at man kan føle sig ustabil og ikke kan bøje og

strække det ordentligt.

Efter denne her korte gennemgang af inflammation

skulle vi nu gerne klædt på til det vi populært kalder for

den onde smerte cirkel der er væsentlig for forståelsen

af overbelastningsskader.

- Den onde smertecirkel

Smerte er således et meget væsentligt mål for om man

har styr på sin restitutionstid.

Hvis man lytter meget opmærksom til smerten behø-

ver man som oftest slet ikke at holde en pause med

idræt, man kan blot omlægge enkelte led i sin træning

og herefter evt. øge sin aktivitet igen.

Nu er smerte imidlertid en lumsk sag. Der er f.eks. det

problem, at når man er i gang med idræt så producerer

man adrenalin og forskellige kampstoffer, der betyder

at man ikke mærker smerte så godt.

Der er desuden en række kulturelle, adfærdsmæssige

og psykologiske aspekter knyttet til det at opfatte

smerte.

Amerikanske læger oplevede således under Vietnam-

krigen, at de soldater der kom til skade under

krigshandlingerne, ikke var så morfinkrævende som

personer hjemme i USA med de samme læsioner. Det

tilskrev man det forhold, at for disse soldater var krigen

ovre, de var i live, krigshelvedet var forbi de skulle

hjem nu til deres familie i USA.

I modsætning til de f.x. trafikofre i USA, hvor usikker-

heden omkring den læsion man har pådraget sig og

angsten for at miste en legemsdel var betydelig mere

fremtrædende.

Andre aspekter er det, man kalder for forskudt smerter

eller reference smerter, hvor en smerte kan forskyde

sig i tid og sted, dvs. smerten kan evt. komme efter den

skadevoldende aktivitet, eller forskyde sig og stråle ud

fra det skadede område.

Alt i alt har tre gyldne råd dog vist sig brugbare til at

styre en idrætsmæssig belastning:

7

Blæren

- De tre smerteråd.

1. Det må ikke give smerter at have fysiske

aktivitet.

2. Du skulle kunne sove godt om natten uden

at vågne pga. smerte.

3. Du må ikke have tiltagende morgenstiv-

hed i kroppen.

Sidst nævnte hænger sammen med den måde kroppen

reagerer på når den overbelastes, nemlig med en tendens

til at sener og muskler trækker sig sammen og blive

stive.

- Hvad han I gøre for at få styr over restriktions-

tid og undgå overbelastnings-skader ?.

I gamle dage, hvor man trænede to gange om ugen med

forholdsvis lav intensitet var der for de fleste god tid til

at restituere sig.

I dag er kravene skærpet ganske betydeligt, der trænes

betydeligt mere og med langt større intensitet end i de

glade tressere, hvor vi alle har set eksempler i TV fra

VM 1967, hvor tempoet jo var noget helt andet.

Denne øgede trænings mængde og intensitet stilles

8

Blæren

langt større krav til jer som trænere end førhen.

Nøgleordene er:

-planlægning

-individualisering

Planlægning.

* Variér træningen og undgå ensidig belastning.

* Øge træningshyppighed og intensitet gradvist.

* Træn regelmæssigt.

Individualisering

* Individualisér træningen

* Tilskynd idrætsudøveren til at lytte til kroppens

svar på belastning

* Vejled den enkelte idrætsudøver

* Udarbejd periode - og lektionsplaner

Belastningsstyring betyder ikke, at man nødvendigvis

skal træne mindre ofte tvært imod. Et godt råd er at

træne mere, forstået på den måde, at man træner hele

året rundt med nogenlunde samme intensitet og når

man ændre intensiteten gøre det over en længere

periode.

Således at man træner sig langsomt op og langsomt

ned, men i det store hele undgår pauser. Risikoen ved

pauser er, at man forholdsvis hurtigt den taber den

træningstilstand man har opnået. Hvorefter det er

vanskeligt at komme tilbage på samme niveau som før,

uden man kommer til overforcere sin træning. Dette

gælder specielt de lidt ældre idrætsudøvere.

Eksempler på idrætsudøvere, der har forstået dette er

Morten Olsen og Kim Vilfort.

Når en idrætsudøver har brug for aflastning er det

sjældent nødvendigt med total inaktivitet. Men mere

det som kaldes aktiv hvile.

Hvis man har overbelastet en skulder eller albue som

kræver lidt ro, så er det ikke forbudt at være omklædt,

være fysisk aktiv og bevare sin kondition evt. træne

nogle tekniske detaljer som man kan gennemføre uden

at overbelaste den skadede legemsdel.

Jeg vil nu komme med nogle eksempler på

overbelastnings-skader i håndbold:

- Springerknæ

- Kronisk overbelastning.

Muskel ømhed, tiltagende morgenstart besvær, unormal

træthed, høj hvile puls, dårlig søvn, nedsat appetit,

rastløshed og irritabilitet, nedsat koncentrationsevne,

øget infektionstendens, uregelmæssig eller udeblivende

menstruationer, spiller dårligt, brænder ustandselig.

I modsætning til de to foregående overbelastnings-

skader springerknæ og skudarmen, så er kronisk

overbelastning eller overtræning et mere generaliseret

problem hvor man ofte har ømhed og irritation i hele

kroppen sammen en lang række af de symptomer som

er beskrevet på lysbilledet.

Det er selvfølgeligt lumsk med den her samling af

uspecifikke symptomer og man må da også være

opmærksom på andre årsager end overtræning.

Er symptomerne af længerevarende karakter bør man

henvise til egen læge.

- Træningsdagbog

Det kan undertiden være vanskeligt at få et overblik

over den enkelte idrætsudøver samlede fysiske,

psykiske og sociale belastning samt hvornår den stiger

og falder.

I den forbindelse kan jeg anbefale enten fast eller i

perioder at indføre en træningsdagbog, hvor idræts-

udøveren skrive træningsmængde og intensitet ned

eventuelt suppleret med arbejdsbelastning og andet

relevant.

- Hvad med medicin?

Smertestillende medicin og injektioner er generelt set

ikke hensigtsmæssig til behandling af over-

belastningsskader.

Som just gennemgået er smerte et vigtigt led i at styre

sin belastning, der kan derfor ikke nytte blot at fjerne

denne. Idet man så mister styring af om skaden bliver

forværret om man kan øge sin aktivitet eller skal sænke

9

Blæren

yderligere.

Oftest er effekten som at tisse i bukserne, det varmer

godt i starten, men bliver hurtigt koldt. Der er dog

enkelte undtagelser.

Gigtmidlerne, som dels har en akut smertestillende

effekt, dels en inflammationsdæmpende effekt dvs.

mindsker irritationstilstande, kan i visse tilfælde

benyttes med fordel. Men da oftest i forbindelse med,

at man aftaler en pause med idræt eller har mulighed for

en meget tæt overvågning af idrætsudøveren.

Injektioner med binyrebarkhormon kan også i nogle

tilfælde komme på tale. Oftest i forbindelse med en

forstørret slimsæk eller en væskende seneskede, som

man er sikker på at kunne ramme og evt udtømme,

hvorefter en injektion kan mindske forløbet.

- Den pivede idrætsudøver

Vi kender alle den „pivede idrætsudøver“, der skal have

et skub for at træne igennem og komme ud og afsøge

de grænser, hvoraf man bliver en god håndboldspiller.

Der er og skal være plads til „svinetræning“, hvor det

kan gøre „ondt“. Men det er useriøst totalt at ignorere

kroppens advarselssignaler, således at man til sidst må

holde en længerevarende pause.

Det er derimod seriøst, regelmæssigt at gøre sig tanker

over om man er i gang med en adfærd, der kan true ens

deltagelse (eller position om man vil) på kortere eller

længere sigt. Inden man „giver den pivede idrætsudøver

pisken“, må man som træner gøre sig nogle tanker om

hvad der kunne ligge bag både fysisk, psykisk og

socialt.

Specielt er det et faresignal, hvis en tidligere velfunge-

rende spiller pludseligt optræder på en unormal måde.

Jeg vil slutte nu med at repetere, nogle vigtige punkter

vi har været igennem:

* Rice-princippet

* De tre smerteråd

* Individualiseret træning

Send indlæg til "Blæren"

Artikler, træningsprogram-

mer, ideer, debat m.m.

Har du noget på hjerte som

kan interessere københavn-

ske håndboldtrænere - så

kom frit frem!!

HUSK

K.H.F.- konference, lørdag den 6. januar

1996 i Valbyhallen

Konferencen henvender sig til alle trænere,

ledere og andre der interesserer sig for

københavnsk håndbold.

Konferencen, der er gratis, afvikles

sideløbende med hovedstadsturneringen for

dame- og herreynglingehold - så der bliver

også tid til at se lidt godt håndbold.

Sæt X i kalenderen den 6. januar 1995.

Invitation til klubberne fremsendes i starten

af november 1995.

10

Blæren

11

Blæren

Uddannelsesudvalgets

aktivitetsudbud

1995/96

"Temaarrangement"

Lørdag den 18. november 1995

"Lederkursus - modul 1"

Onsdag den 22. november 1995

Arrangementer i foråret 1995

Børnetrænerkursus 2 & trænerkursus 2

13. og 20. januar 1996

Lederkursus modul 3

Februar 1996

Temaarrangement

Marts 1996

Børnetrænerkursus 1 & Trænerkursus 1 & 3

20. og 21. april 1996

(Desuden kan der arrangeres kurser og temaarrangementer efter behov)

Hvis du har en ide til et kursus, temaarrangement eller lign.så henvend dig til KHFs uddannelsesudvalg.

Nyttige telefonnumre

Uddannelsesudvalget:

Hans Erik Wolf (formand) ........................................................................... 42 17 42 73

Winnie Dahl ................................................................................................ 31 22 39 03

Michael Jørgensen ....................................................................................... 31 87 84 53

Kim Hagenbo .............................................................................................. 45 88 90 02

Robert Sten Skov ......................................................................................... 45 76 45 23

KHFs kontor:

På kontoret: Villy Bærtelsen og Lonnie Reumert.

Adresse: Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby.

Kontortidma/ti/on kl. 11-15, To. 11-16, fr. 10-13. ............. 43 26 20 84

Udenfor kontortid automatisk båndoptager på ............. 43 26 20 84

Telefax ....................................................................................... 43 26 20 85

Postgirokonto 6 43 09 96

Bank BIKUBEN, Silkegade 8, 1113 København K.

Konsulent i KHF:

Michael Jørgensen, Hillerødgade 162, 2400 NV. ............. 31 87 84 53

Fax 31 87 84 53