Blandt gengangere og godtfolk - COREfor min analyse af kilderne, og i forlængelse heraf selve analysen, der vil ærev bygget op i tre niveauer, der gradvist bevæger sig dybere ind

Blandt gengangere og godtfolkEn analyse af fortællinger indsamlet i Salling i 1888

Sara Juul-Olsen

Blandt gengangere og godtfolk

En analyse af fortællinger indsamlet i Salling i 1888

Sara Juul-Olsen

HistorieRoskilde Universitet

Speciale

Vejleder: Karin Lützen

· August 2010 ·

Normalsideantal: 75

Jeg vil gerne sige tak til hele Dansk Folkemindesamling for kontor-plads, faglig sparring og hyggesnak over ka�en, særligt til overarki-var Else Marie Kofod. Også en særlig tak til arkivar Lene Andersenog tidligere projektmedarbejder Henriette Kragh Jacobsen, der sommine praktikansvarlige var helt afgørende for mit møde med Folke-mindesamlingen og mine tanker om, hvordan det kunne udnyttes.Også tak til Knud Erik Jacobsen fra Sundsøre Lokalhistoriske Ar-kiv.

Forsideillustration: Ane Doratea Jensdatter, 1895. Bn. 00021, Dansk Fol-

kemindesamling

Abstract

In this thesis I analyse stories collected by schoolteacher and folkl-orist Evald Tang Kristensen in the northern part of Salling in thespring of 1888. On this trip he visited 15 informants, distributedamong both genders and almost all social classes present in a ruralsociety as this time.

The �rst part of the thesis is concerned with handling the pro-blems that arise when using unusual sources as these. To deal withthese problems I examine Evald Tang Kristensens methods as a col-lector of folklore and his changing interests in both folklore and theinformants, who told him the stories. The study shows that TangKristensen was an unusually accomplished collector who in timebroke with some of the traditional biases of the �eld, particularlyin his interest in the informants. As an e�ect of this he always notedname and place of the collecting, allowing us to �nd his informantsin other o�cial sources.

My analysis shows how the stories highlight aspects of the con-ditions of life especially of the poor people, which are a majorityof the informants � especially when you compare the stories withthe available information of their material lives. The stories under-line how frail a foundation many based their lives upon. Anotherconclusion is that the stories reveal a moral where the rich and po-werful have a responsibility towards the poor and helpless; makingviolations on the part of the powerful against the weak a largercrime than if the acts are the other way around.

In this way I demonstrate the potential of using stories as sour-ces in historical research.

Indhold

1 Indledning 5

1.1 Opbygning af afhandlingen . . . . . . . . . . . . . . 81.2 Begrebsafklaring/afgrænsning . . . . . . . . . . . . . 91.3 Kilderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

2 Rejse, meddelere, sted 11

2.1 Kilder til rekonstruktionen . . . . . . . . . . . . . . . 112.2 Rekonstruktion af rejsen . . . . . . . . . . . . . . . . 122.3 Meddelerne og deres repertoire . . . . . . . . . . . . 162.4 Præsentation af Salling . . . . . . . . . . . . . . . . . 222.5 Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

3 Evald Tang Kristensen 27

3.1 Biogra� . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 273.2 Tang Kristensen som folkemindesamler . . . . . . . . 283.3 Tang Kristensens syn på folkemindesto�et og med-

delerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 323.4 Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

4 Folkeminder, fortælling, historiogra� 37

4.1 Folkeminder og fortællinger . . . . . . . . . . . . . . 374.2 Fortællingernes funktion . . . . . . . . . . . . . . . . 404.3 Fortællinger som historiske kilder . . . . . . . . . . . 434.4 Fortællinger som fortolkningsramme . . . . . . . . . 464.5 Fortællinger som kilder til mentalitet . . . . . . . . . 484.6 Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

5 Analyse 535.1 Analytiske principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . 535.2 Første niveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

5.2.1 Gengangere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 555.2.2 Varsler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 595.2.3 Præster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 635.2.4 De historiske fortællinger . . . . . . . . . . . 67

5.3 Andet niveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 705.3.1 Maren Skade . . . . . . . . . . . . . . . . . . 705.3.2 Ane Dorotea Jensdatter . . . . . . . . . . . . 79

5.4 Tredje niveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 865.4.1 Moraler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89

6 Konklusion 936.1 Formidlingsovervejelser . . . . . . . . . . . . . . . . . 95

Kilder 97

Litteratur 99

Illustrationer 105

Bilag 1: Studieforløbsbeskrivelse 107

4

Kapitel 1

Indledning

�Det var i Tisse i mit gamle Hjemmen, der blev født miget Barn, som havde en lykkelig Stjerne på Himmelen.Blev født mellem 11 og 12 om Natten, og da stod deren klar Stjerne på Himmelen. Så sagde Jordemoderen:�Det Barn bliver ikke gammelt,� og det kom også til atpasse, for det døde netop den Dag det var to aar vedsamme Klokkeslæt� Maren Skade, Åsted (Bl. 4074a).

Ovenstående er et eksempel på en fortælling indsamlet af EvaldTang Kristensen i Salling i 1888. Historien fortæller os �ere ting.Det fortæller os om en tid og et sted, hvor det var almindeligt atbørn ikke overlevede længe. Det fortæller os om en forestillings-verden, hvor tegn i stjerner kan have en betydning for hvilket livmennesker får - og som dermed kan fungere som en forklaringsmo-del for hvorfor et barn skal dø så ungt. Sagnet giver stemme til enkvinde, som ellers ikke træder meget frem i den store historieskriv-ning: en enlig gammel kone fra fattiggården.

1888 var 100-året for stavnsbåndets ophævelse. Man kunne fejreen større grad af frihed og lighed mellem de små og store på landet.Men samtidig var det politiske klima isnet, den demokratiske ud-vikling sat i stå, mens Estrup styrede landet med provisoriske love,og oppositionen i Venstre var faldet fra hinanden efter mislykketvisnepolitik og en mangel på lederskab. Landbruget havde været ikrise på grund af manglende afsætning, men var nu på vej tilba-ge i udviklingen mod animalsk produktion med andelsmejerierne

og �slagterierne som eksempler og fyrtårne. Med fællesskabet i an-delsbevægelsen, dannelsen fra højskolerne og den stigende velstandblandt især gårdmandsbefolkningen skete der store ændringer i livetpå landet i løbet af 1880'erne � ændringer, der kom til at præge helesamfundets udvikling, ikke kun i forhold til produktion og forbrug,men også politik, kultur og moral (Mørch 1982: 58-59).

Denne brydningsperiode er bagtæppet for dette speciale, dervil zoome ind på et lille område i Danmark, og se hvordan dettebondesamfund ser ud, belyst gennem de historier, der blev fortalther. Det er mit ønske at demonstrere det potentiale, som jeg mener,fortællingerne indeholder som historiske kilder til almindelige men-neskers tankeverden og indirekte deres materielle liv, gennem enanalyse af en indsamlingsrejse foretaget af Evald Tang Kristenseni foråret 1888 i det nordlige Salling.

Historierne har vi adgang til fordi en række ildsjæle, hvor EvaldTang Kristensen var den væsentligste både hvad angår kvantitetog kvalitet, i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet ind-samlede store mængder fortællinger, viser, gåder og traditioner.Inspirationen kom fra ideer om �folket� og �folkekultur� hentet frablandt andet Tyskland, og var påvirket af den generelle nationa-le rejsning efter 1864. Tanken var, at hvis man �ltrerede modernepåvirkninger fra, ville man kunne �nde ind til en gammel danskfolkekultur, der rakte tilbage til middelalderen eller tidligere end-nu, og som dermed kunne forankre danskhed meget langt tilbage ihistorien.

Med tiden har forståelsen af traditionsmaterialet ændret sig.Troen på, at man gennem mundtligt materiale indsamlet i slut-ningen af 1800tallet kan �nde oplysninger om middelalderen erstort set forsvundet. Begivenheder og handlingsforløb bliver gen-nem fortællingerne forvredet og tilpasset både fortælleform og poli-tiske interesser på indsamlingstidspunktet, som historikeren HenrikStevnsborg har vist i en artikel i Fortid og Nutid 1981-82. Men hanviser samtidig materialets potentiale som en kilde til den jævne be-folknings bevidsthed, holdninger og forestillingsverden på indsam-lingstidspunktet. Historikeren Peter Henningsen har blandt (me-get) andet brugt folkesagn til at kortlægge bøndernes mentalitet,rationalitet og forestillingsverden i tiden omkring ud�ytningen af

6

Indledning

landsbyerne (Henningsen 2000). Han demonstrerer på denne bag-grund, at bøndernes modvilje mod ud�ytningen var baseret på enradikalt anderledes måde at forstå verden på end den forståelse, dehøjere stænder havde.

Afhandlingen bygger på en helt grundlæggende antagelse om,at vi som mennesker fortæller historier om verden omkring os forat sætte den på plads, og at disse fortællinger også er et sted, visøger forklaringer på hændelser omkring os. På den måde tjenerfortællinger som en form for fortolkningsramme til vores forståelseaf verden. Dermed skabes og lever fortællingerne også i et socialtrum, dvs. i sammenhæng med den samfundsmæssige og kulturelleudvikling (Adriansen 1990: 12).

Den historisk-geogra�ske tradition inden for folkloristikken harvist, hvordan fortællingernes emner, moraler og pointer kan gen�n-des over hele Europa, ja måske hele verden, og gennem mange tider.Alligevel må vi gå ud fra, at fortællingen vækker genklang i samti-den, giver mening for den enkelte fortæller, siden den fortsat lever ihukommelsen (Tangherlini 1994: 34). Fortællingernes kerne kan så-ledes have forskellig betydning alt efter den kontekst, fortællingen�ndes i. Et interessant eksempel er gengivet i Ann Helene BolstadSkjelbreds bog Fortellinger om huldra � fortellinger om oss, hvoren række amerikanske studerende i sagn om bjergtagning kunnese udvandrerens historie om det endegyldige farvel til familien oghjemlandet (Skjelbred 1998: 21). Andre ser bjergtagningssagnenesom fortællinger om seksualitet og moral i samtiden (Kofod, underudgivelse).

Ser vi på fortællingerne i relation til deres tid � forstået somden tid, de blev nedskrevet i, og som vi dermed kan se dem som ettidsbillede fra � kan de netop fungere som spejl på de spørgsmål, dervar i samtiden og dermed vise os noget om, hvilke spørgsmål optogde meddelere, som fortalte historierne til folkemindesamlerne.

Mit speciale er opstået ud fra en interesse for traditionsmate-rialet og fortællingerne. Netop de to ovennævnte forskere har vist,hvordan man som historiker kan bruge materialet. Inspireret af mi-krohistoriske studier vil jeg foretage en analyse af denne speci�kkeindsamlingsrejse, og det materiale, Tang Kristensen indsamlede der,og på den måde eksemplarisk vise det potentiale, fortællingerne har

7

som kilder til mentalitet og forestillingsverden blandt meddelernepå indsamlingstidspunktet. Det er mit ønske at undersøge, hvordanTang Kristensens meddelere så på og forstod verden omkring sigog deres egen plads i verden.

Den centrale problemformulering er således: hvilke forestillin-ger kommer til udtryk i de fortællinger, Evald Tang Kristensenindsamlede i Salling i 1888, og hvordan re�ekterer disse fortællin-ger menneskene bag fortællingerne, når de ses i relation til deresmaterielle liv? Dette vil jeg gøre gennem en grundig undersøgelseaf indsamlingssituationen og baggrunden for indsamlingen samt enkarakteristik af Salling og meddelerne, så fortællingernes tematik-ker og moraler kan ses i forhold til deres sociokulturelle kontekst.

1.1 Opbygning af afhandlingen

Kildegruppen, der ligger til grund for denne afhandling, er af enganske særlig karakter. Der er tale om �ktion, fortællinger, der harlevet i en mundtlig tradition, og som blev skrevet ned på et særligttidspunkt af en særlig person af en særlig grund. Alle disse tingspiller ind på kildernes væsen, og er derfor vigtige forhold at tagemed i betragtning, når kilderne bearbejdes. Afhandlingens indholdog opbygning er bestemt af dette.

Jeg indleder med at rekonstruere Tang Kristensens indsamlings-rejse i Salling i 1888, og præsenterer derefter de enkelte meddele-re gennem en kort biogra� baseret på primært de o�cielle kilderi kirkebøger og folketællingslister. Derefter præsenteres Salling i1880'erne med fokus på socioøkonomiske forhold.

Herefter vendes fokus mod indsamleren Tang Kristensen, dernedskrev kilderne fra mundtligt forlæg. Som mellemmanden mel-lem meddelerne, der fortalte historierne, og os, der læser dem i dag,er Tang Kristensen vigtig at kende, dels i forhold til hans baggrundog motiver for at indsamle fortællingerne, dels i forhold til hans tek-nikker i nedskrivningssituationen. Tang Kristensens interesse for atindsamle fortællingerne kom ikke ud af ingenting, men byggede pånogle ideer og ideologiske tanker, som vil blive præsenteret. Detteer for at have et bedre grundlag til at vurdere kildernes værdi.

Fortællingernes funktion i datidens samfund vil blive undersøgt

8

Indledning

i samme ombæring, samt andre historikeres brug af fortælliger somkilder. Herefter vil jeg præsentere de principper, der ligger til grundfor min analyse af kilderne, og i forlængelse heraf selve analysen,der vil være bygget op i tre niveauer, der gradvist bevæger sigdybere ind i fortællingerne, og de udsagn der kan udledes herfraom samfund og mentalitet.

1.2 Begrebsafklaring/afgrænsning

Den kildemæssige kerne i dette speciale er en række fortællingerindsamlet af folkemindesamleren Evald Tang Kristensen. Derfor be-væger specialet sig på grænsen til det folkloristiske felt. Et centraltfelt i den folkloristiske forskning har været klassi�cering og typi�-cering af forskellige fortællinger og former for fortællinger. Det erimidlertid en diskussion, som jeg ikke ønsker at gå ind i, og jeg harderfor bevidst valgt primært at arbejde med det mere vage begreb�fortællinger�, der dækker alt det meddelte uanset karakter og type.

1.3 Kilderne

De primære kilder til specialet er Tang Kristensens optegnelser fraindsamlingsrejsen i Salling i 1888. Optegnelserne ligger samlet ihåndskriftsarkivet på Dansk Folkemindesamling under betegnelsen�Evald Tang Kristensens dagbøger� (1929/16). De har dog intetmed konventionelle dagbøger at gøre, men er samlinger af de hæf-ter, Tang Kristensen medbragte på sine indsamlingsrejser. Det vilsige, at der så vidt vides er tale om Tang Kristensens første op-tegnelser fra selve mødet med meddelerne1. Siderne er blevet num-

1Forbeholdet skyldes, at der har været tilfælde, hvor hændelser, beskreveti andre af kilderne fra Tang Kristensen f.eks. breve, ikke kan gen�ndes i dag-bøgerne (et eksempel kan være at Tang Kristensen i et brev til Grundtvigbeskriver, hvordan han falder i søvn under en fortælling, så pennen skriver nedad siden. Dette kan ikke gen�ndes i optegnelsen fra hændelsen. Men det er na-turligvis også muligt at Tang Kristensen overdrev beskrivelsen i sit brev). Deoplysninger, Tang Kristensens arkiv er overleveret til Dansk Folkemindesamlingmed, angiver, at dagbøgerne skulle være hans første optegnelser. I arkivet �n-des desuden forskellige renskrifter og bearbejdede udgaver af Tang Kristensensoptegnelser, foruden de trykte versioner (se Koudal 2004).

9

mereret (evt. i forbindelse med indbindingen?), med et fortløbendenummer på hver højre side, der går igennem samtlige dagbøger.Venstre side er unummereret, og der skelnes derfor mellem side `a'(højre) og `b' (venstre). Henvisninger som �Bl. 4069b� henviser så-ledes til sider i Tang Kristensens dagbøger. Jeg vil løbende foretagesammenligninger med et større materiale, nemlig Tang Kristensensudgivede sagn Danske Sagn (med henvisninger DS).

Ved ordforklaringer har jeg primært benyttet Feilbergs Ordbogover Jyske Almuesmål fra 1886-1893, samt �Ordbog over det danskeSprog�, der ligger tilgængelig på hjemmesiden www.ordnet.dk/ods.

Jeg har valgt at citere alt materiale ordret, inkl. tegnsætning.Jeg har dog for læsevenlighedens skyld opløst forkortelserne fraTang Kristensens feltoptegnelser, men ellers beholdt formuleringer,stavning og tegnsætning.

10

Kapitel 2

Rejse, meddelere, sted

I det følgende vil jeg rekonstruere Evald Tang Kristensens rejse iSalling i 1888. Det vil vise, hvordan han arbejdede, når han var påindsamlingsrejse og ligeledes være første præsentation af både ste-det og meddelerne. Derefter vil jeg uddybe disse to aspekter. Førstvil jeg præsentere de enkelte meddelere gennem små biogra�er. Ef-terfølgende vil jeg præsentere Salling med fokus på det landbrug,som var livsgrundlaget for alle meddelerne.

2.1 Kilder til rekonstruktionen

Der er forskellige kilder til rådighed til denne rekonstruktion. Førstog fremmest er der Tang Kristensens feltoptegnelser, hvor vi kan serækkefølgen af, hvem han optegnede hos. En vigtig kilde er hans bi-ogra�Minder og Oplevelser, der blev udgivet i �re bind fra 1923-27.Her beskriver Tang Kristensen sine oplevelser, men med et størrefokus på de mennesker, han mødte, end på sig selv. Det er såle-des ikke en helt almindelig biogra�, selvom Tang Kristensen ikkeer tilbøjelig til at undervurdere sine egne evner og betydning.

Til grund for biogra�en har Tang Kristensen brugt sine notaterfra rejserne, breve og andet materiale til at støtte sin hukommelse.Det sker at han husker forkert, blander lignende hændelser sammenog den slags � erindringerne er immervæk skrevet mange år efterhændelserne. Men fordi de kilder, han selv brugte, er tilgængeligefor os i dag, kan man ofte se, når han laver fejl. Der er indtil �ere

omkring 1888-rejsen i Salling, som jeg vil komme nærmere ind påsenere.

Ikke desto mindre er erindringerne dog et godt sted at starte forat få en fornemmelse af en rejse og de meddelere, han mødte der.En sidste kilde til rekonstruktionen er de breve, Tang Kristensensendte hjem fra sine rejser. Fra denne rejse sendte han dog ingenbreve hjem.

2.2 Rekonstruktion af rejsen

Evald Tang Kristensen kom til Salling i foråret 1888. Den præci-se tidsfæstelse er svær, da han desværre ikke skrev datoer på sinefeltnoter. Erindringerne er derfor det bedste bud, men her er hanofte vag. Tang Kristensen kom fra Himmerland, hvorom han i erin-dringerne bemærker, �nu var det rigtignok Vinter, om det end varhen paa Foraaret� (Tang Kristensen 1925: 172), i en kommentartil at jorden så noget tarvelig ud. Da han forlader Salling, omtalerhan, at folkene er i gang med at pløje, �Nu var Foraaret jo kom-met, det var hen ved Majdagstide� (Tang Kristensen 1925: 179)1.Således må det (med forbehold) have været engang i april. TangKristensen nævner fem overnatninger i sine erindringer; man kanforestille sig, at der muligvis har været en ekstra, når man sam-menligner mængden af mennesker og oplevelser på de enkelte dage.Tang Kristensen foretog hele rejsen til fods.

1Jf.: H.F. Feilbergs ordbog over det jyske almuemål, er `Majdag' et andetord for 1. maj eller Valborgsdag (Feilberg 1894-1904: 532)

12


Illustration 2.1: Kort over Salling

13

Den umiddelbare anledning var et besøg på Jebjerg Højskole forat aftale en søns ophold der (Tang Kristensen 1925: 173). Nu hanvar i byen, besøgte han også præsten Niels Kristian Glud og den-nes søster Marie Cathrine Glud. Derefter gik han ifølge erindrin-gerne ud til Vejsmark og Tise Torp. Et sted mellem disse to stop(hos henholdsvis Kristen Mortensen og Jens Holst) mødte han IverBundgaard. Ifølge erindringerne er Iver Bundgaard ikke hjemme,da Tang Kristensen kommer til hans hustru Ane Dorotea Jensdat-ter, da han er ude som daglejer (Tang Kristensen 1925:173). Menvi kan se i feltoptegnelserne, at Tang Kristensen nedskrev fortællin-ger fra Iver Bundgaard ved denne lejlighed (Da. 1023b). Måske harTang Kristensen mødt Iver Bundgaard på dette daglejerarbejde?Det kunne være herfra, at Tang Kristensen blev anbefalet at gå udtil Ane Dorotea Jensdatter.

Tang Kristensen optegnede meget hos Ane Dorotea Jensdatter,især eventyr. Hun anbefalede sin søster, der også kunne fortælle.Ifølge erindringerne kunne Tang Kristensen ikke overnatte i detlille hus, og han gik til lærer Nielsen i Grættrup, hvor han ogsåoptegnede lidt. Næste dag gik han igen ud til Ane Dorotea Jens-datter (Tang Kristensen 1925: 173). Feltoptegnelserne viser ganskevist, at optegnelserne fra lærer Nielsen først kommer efter alle AneDorotea Jensdatters fortællinger, så enten har Tang Kristensen kunværet hos hende en gang (som i så fald har været meget intensiv,for hun har utroligt mange og lange fortællinger) eller også harhan været tilbage hos lærer Nielsen, inden han gik videre til pa-stor Neckelmann i Junget, der havde undervist Tang Kristensen pålærerseminariet.

Neckelmann henviste Tang Kristensen til en enke efter den tid-ligere præst, Madam Brask, som skulle kunne fortælle. Derefter gikTang Kristensen hen til Anders Kristian Nielsen i Møgel-Torum,der havde sendt bidrag til Skattegraveren2, og så videre til Hest-bæk, hvor Tang Kristensen talte med gårdmanden Jon Kristensen.

Derefter gik Tang Kristensen til Selde for at besøge provstenMøller. Beskrivelsen af besøget hos Møller er blandet sammen medet andet besøg i 1882 � Tang Kristensen beskriver præcis de samme

2Medlemsblad for foreningen �Folkemindesamfundet� (1883-1889). TangKristensen var redaktør af bladet.

14


begivenheder ved begge lejligheder: et ønske om at kigge i kirkebø-gerne efter sin kones familie, den umiddelbare modvillighed, dersmeltede bort, da Tang Kristensen viste sine evner, det faktum atkirkegængerne brugte et hjørne uden for kirken som toilet (TangKristensen 1924: 345-346, henholdsvis 1925: 175-176). Der er dogenkelte forskelle, eksempelvis i beskrivelsen af provstens reaktionpå toilethjørnet. Den første beskrivelse: �Han lod til at være megetforbavset, og jeg �k det Indtryk, at han aldrig havde lagt Mærketil dette før� (Tang Kristensen 1924: 346); den anden �lod han somom han ikke havde mærket disse Sager før. . . � (Tang Kristensen1925: 175).

Da Tang Kristensen tilsyneladende primært tog til Salling i 1882for at undersøge sin hustrus families historie, gætter jeg på at i hvertfald den del af historien skete i 1882. Med resten er det svært at sige.Der er desværre også nogle uklarheder i feltoptegnelserne, for det ersvært præcist at se hvornår Jon Kristensens fortællinger slutter ogProvst Møllers begynder (Da. 4060a). Men erindringerne henvisertil rækken af sjove præstehistorier, som Provst Møller fortæller, såher må vi stole på, at disse kommer fra ham.

Provst Møller kunne ifølge erindringerne også fortælle, at AneDorotea Jensdatters søster boede i fattighuset, samt at hun kald-tes �Maren Skade�, som Ane Doroteas mand Iver Bundgaard ogsåkaldtes. Dette var ikke et navn, de var glade for3. Provsten henvistedesuden til sognefogeden i Aasted, der �var en meget oplyst Mand�(Tang Kristensen 1925: 176). I fattighuset (der ikke er nogen �hyg-geligt bopæl�) talte Tang Kristensen også med et andet fattiglem,Anders Tonsgaard, men det var Maren, der var den bedste fortællerher.

Efter at have talt med fattiglemmerne gik Tang Kristensen nedtil de nærliggende volde for at se det sted, hvor slottet Salling-holm skulle have ligget. Derefter gik han hen til sognefogeden, men�k ikke helt det håbede udbytte der (Tang Kristensen 1925: 176-

3Maren Skade selv har en del historier om en heks, der hed Maren Ræv, sådet er muligt at dyretilnavnet har haft associationer til overnaturlige kræfterog lignende. At Iver og Maren skulle have haft evner i den retning, har jeg nuikke umiddelbart fundet hentydninger til. Ifølge arkivleder Knud Erik Jacobsen(Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv) var tilnavnet �Skade� muligvis et, der angavderes fattige situation (personlig samtale).

15

177). Omkring sognefogeden er der nogle uklarheder, der bunderi, at Tang Kristensen omtaler sognefogeden i Aasted som KristenMortensen. Men sognefogedens navn var ikke Mortensen men Mo-gensen. Denne fejl stammer fra feltoptegnelserne, hvor der tyde-ligt står `Kristen Mortensen, Risum'(Bl. 4072b), dette navn holderTang Kristensen fast ved i sine erindringer. Ifølge folketællingermm. var der ingen ved navn Kristen Mortensen i Risum på dettetidspunkt, mens både folketællinger og kirkebøger nævner en sog-nefoged, bosiddende i Risum, med navnet `Christen Mogensen'. Jeggår derfor ud fra, at Tang Kristensen har fået navnet forkert, og atChristen Mogensen er den rette.

Tang Kristensen gik tilbage til Selde præstegård og overnatte-de. Næste dag gik han tilbage til Maren Skade, der var kommet itanke om nogle eventyr, �men de var rigtig nok noget afstumpede�(Tang Kristensen 1925: 177). Han var tilsyneladende hos Marenhele dagen.

Næste morgen tog Tang Kristensen en tur til Fur, og så �rød-stenen� som Blicher havde skrevet om, og maleren Rasmus Kruseshus. Han talte lidt med en kvinde om rødstenen, men hun kunneikke fortælle noget, han ikke allerede vidste, så hende har han ikkeoptegnet noget fra (Tang Kristensen 1925: 178). Han overnattede iSelde præstegård.

Næste morgen gik Tang Kristensen endnu engang hen til MarenSkade, og optegnede desuden fra en kvinde ved navn Ane MarieAndersdatter. Herefter gik han tilbage mod Skive, men overnattedepå vejen hos Jon Kristensen i Hestbæk.

2.3 Meddelerne og deres repertoire

I det følgende vil jeg præsentere de ovenfornævnte meddelere nær-mere via korte biogra�er4. Målet er at få en fornemmelse af, hvilkemennesker Tang Kristensen optegnede fra i Salling: hvad var deresbaggrund, sociale status og livsvilkår. En fornemmelse af disse tinger vigtig at have med, når fortællingerne skal analyseres, fordi det

4Samtlige biogra�er bygger med mindre andet er anført på oplysninger fun-det i relevante kirkebøger og folketællinger, primært fra internettet i databaser-ne: ddd.dda.dk og arkivalieronline.dk, der begge er oprettet af Statens Arkiver.

16


er i samspillet med det levede liv, at fortællingerne bliver rigtiginteressante.

Stavning og navngivning varierer meget i de forskellige kilder(f.eks. Jensdatter/Jensen). Jeg omtaler derfor primært meddelernemed de navne, Tang Kristensen har registreret dem under. Und-taget er de tilfælde, hvor navnet hos Tang Kristensen er direkteforkert; som i tilfældet Christen Mogensen.

Niels Kristian Glud (1835-1925)

Pastor Niels Kristian Glud blev født i Vildbjerg sogn nær Her-ning d. 3. januar 1835. Hans far var den lokale sognepræst HansJacob Glud og moderen Ane Rebekka Ar�mann. Familien �ytte-de til Salling i 1843, hvor Niels Kristian Glud efter sin uddannelsetil præst overtog embedet som sognepræst i Jebjerg efter faderen.Pastor Glud blev aldrig gift, men havde sin søster hos sig som hus-bestyrerinde. Pastor Glud bliver betragtet som manden, der bragtegrundtvigianismen til det nordlige Salling og han varetog et væld afposter og opgaver i lokalsamfundet (Johannesen 1993: 48). Herud-over fungerede han som præst � ikke kun i sit sogn, men også for enrække sognebåndsløsere � og arbejdede desuden som underviser ogforedragsholder i mange forskellige kredse og sammenhænge5 (Jo-hannesen 1993: 54 �.). Han trådte som 86-årig tilbage som præst i1921, og døde i Jebjerg 1925. Tang Kristensen optegnede �re småhistorier om en navngiven præst fra pastor Glud.

Marie Cathrine Glud (1839-1918)

Som broderen præsenteret ovenfor blev Frk. Marie Cathrine Glud,som Tang Kristensen omtaler hende, født i Vildbjerg sogn af HansJacob Glud og Ane Rebekka Ar�mann. Hun blev aldrig gift, menpassede som nævnt huset for sin bror, Niels Kristian Glud. De havdedesuden i perioder søskendebørn i pleje.

Tang Kristensen optegnede ligeledes �re små historier hos Frk.Glud. De handler især om gengangeri.

5En kuriøs historie om pastor Glud var, at han i 1886 (Johannesen 1993:72) eller 1887 (Olesen Husted 1908: 143) blev kaldt til forhør på herredskon-toret for en udtalelse om, at alle burde bevæbnes. Den slags udtalelser var forprovokerende i tidens spændte politiske klima.

17

Kristen Mortensen, Vejsmark (1822-1908)

Kristen Mortensen blev født i Rærup i Salling, barn af gårdfolkeneMorten Jacobsen og Ane Marie Christensen. Han �yttede med fami-lien til Vejsmark, og blev ifølge folketællingerne selv gårdmand dersiden hen, selvom han i Tang Kristensens optegnelser er benævnthusmand. Tang Kristensen optegnede over 20 små fortællinger fraKristen Mortensen. De handler meget om gengangere og hekse samtom historiske hændelser fra Salling.

Iver Bundgaard (Skade) (1817-1892)

Iver Bundgaard Kristensen blev født i 1817 i Tøndering, jeg har ikkefundet den præcise indskrift, så Iver Bundgaards baggrund kendesderfor ikke. Han optræder indimellem som Iver Skade i Tang Kri-stensens papirer og optegnelser. Han mødte Ane Dorotea Jensdat-ter, mens han tjente på herregården Eskjær. De �k et barn sammen,inden de blev gift, men barnet overlevede ikke. Siden �k de 4 børn,2 drenge og 2 piger. De havde et lille hus i Havbjærg, men kunneikke leve af det alene, så Iver Bundgaard måtte arbejde som dagle-jer i området. Da han ikke længere kunne holde til arbejdet, komde på fattighjælp.

Hos Iver Bundgaard optegnede Tang Kristensen, hvad jeg anta-ger, er en vise (den eneste i materialet) og desuden en lang historieom en furbo.

Jens Holst (1820-?)

Kilderne til Jens Holsts historie er sparsomme. Han blev mulig-vis født i Hvidbjerg, Morsø i 1820 som uægte søn af pigen MarenJensdatter, hvor kirkebogen ikke nævner noget efternavn. Han komderefter i pleje (under navnet Jens Larsen), og �yttede på et tids-punkt til Salling, hvor jeg �nder ham under navnet Jens LarsenHolst i folketællingen for 1880. Han var da husmand, gift og harto hjemmeboende døtre, der arbejdede som henholdsvis væver ogsypige.

Tang Kristensen optegnede fem fortællinger fra Jens Holst. Deer alle forankret i bondens arbejde og omhandler overnaturlige hæn-delser.

18


Ane Dorotea Jensdatter (1821-1898)

Ane Dorotea Jensdatter blev født i Grættrup, Junget sogn. Hen-des far var husmand og smed Jens Larsen (Smed) og moren ElsePedersdatter. Ane Dorotea Jensdatter blev som nævnt gift medIver Bundgaard, og passede børn og hus, mens han arbejdede somdaglejer. De endte dog på fattighjælp.

Ane Dorotea Jensdatter var en god eventyrfortællerske, og TangKristensen var ret begejstret for hendes historier. Derfor besøgtehan hende i 1895, da han besøgte sine bedste (overlevende) fortæl-lere sammen med fotografen Peder Olesen, der fotograferede demtil bogen �Gamle Kildevæld� (Tang Kristensen 1981 (1927)). Deter herfra billedet på forsiden stammer.

Tang Kristensen optegnede næsten 40 fortællinger hos Ane Dor-otea Jensdatter � mange af dem eventyr og langt de �este velud-byggede lange fortællinger. Eventyrene er ofte baseret i kvindensarbejde og indeholder en morale om, hvordan man bør opføre sig.Hun har desuden rim og husråd i sit repertoire.

Jørgen Nielsen (1829-1910)

Jørgen Nielsen blev født i Rybjerg sogn i Salling. Han var søn afgårdejer Niels Jørgensen og dennes hustru Maren Christensdatter.Han dimitterede som lærer i 1853, og virkede som lærer i Grættrup,da Tang Kristensen besøgte ham.

Hos Jørgen Nielsen optegnede Tang Kristensen tre fortællinger,der alle omhandler lokale steder.

Margrethe Elise Marie Brask (1808-1891)

Madam Brask (som Tang Kristensen omtaler hende) blev født iRold i Himmerland i 1808. Hendes far, Christian Jes Almstrup, varpræst i Rold. Hendes mor hed Othilia Charlotte Sophie. Familien�yttede til Salling omkring 1817, da faderen �k præsteembedet iJunget sogn. Embedet blev siden overtaget af Andreas Brask, somMargrethe blev gift med. De havde et stort hushold med mangetjenestefolk, foruden Andreas Brasks søstre og Margrethes moder.Efter Andreas Brasks død �yttede Madam Brask i et hus i Jungetog boede der med en enkelt tjenestepige samt et par slægtninge.

19

Tang Kristensen optegnede 10 fortællinger hos Madam Brask.De omhandler særligt gengangere samt steder.

Anders Kristian Nielsen (1847-?)

Anders Kristian Nielsen, der senere i livet tog tilnavnet Skov, varsøn af husmand Niels Christensen og Else Andersdatter, og blevfødt i Møgelthorum, hvor han også boede, da Tang Kristensen be-søgte ham. Han var gift med Ane Marie Pedersen, der også meddeltetil Tang Kristensen på et tidspunkt. Dog ikke i 1888. I 1880 levedehan i et hus med sin hustru, sine forældre på aftægt samt to æl-dre kvindelige indsiddere. Anders Kristian Nielsen havde indsendtbidrag til `Skattegraveren' tidligere.

Tang Kristensen optegnede otte fortællinger her, som handlerom møder med gengangere samt om kloge og snedige folk.

Jon Kristensen (1826-1906)

Jon Kristensen blev født i 1826 i Hestbæk, søn af husmanden Chri-sten Johnsen og Maren Bodilsdatter. Selv blev han gårdejer. Hanblev gift med Ane Katrine Jepsen. De �k fem børn (�re drenge, enpige), og havde desuden et par tjenestefolk boende.

Hos Jon Kristensen optegnede Tang Kristensen otte fortællin-ger. Flere handler om dværgfolk, og der er desuden en lang fortæl-ling om en karl, der kom til gård og rigdom, men mistede det heleigen.

Christen Povlsen Møller (1820-1904)

Christen Povlsen Møller blev født i Saltum sogn ved Brønderslev.Hans fader, Poul Christensen Møller, blev senere proprietær vedTolne i Horns herred. Han kom til Salling i 1860, blev sognepræst iSelde og Aasted og siden provst over Salling herreder. Han var giftmed Christine Agnete Sørensen.

Tang Kristensen optegnede ca. 15 fortællinger hos provst Møl-ler. De handler alle om præster, der ikke passer deres kald ordent-ligt.

20


Maren Skade (1820-1893)

Maren Jensdatter blev født i Grættrup i 1820, datter af Jens Lar-sen Smed og Else Pedersdatter. Maren Skade blev gift med NielsKristian Hansen, men han forlod hende efter syv år, og ville ikkevedkende sig faderskabet til hendes datter. Teksten i kirkebogener således: �Den fraseparerede Mand angaves som Barnets Fadermen vedkjender sig ikke Faderskabet� (Tise sogn kirkebog, fødteqvindekøn 1858). Maren Skade levede derefter rundt omkring hosforældrene og hos Ane Dorotea Jensdatter, indtil hun endte i fat-tighuset i Aasted, hvor Tang Kristensen besøgte hende.

Hos Maren Skade optegnede Tang Kristensen omkring 45 for-tællinger af forskellig karakter. Mange omhandler Maren Skadesegne oplevelser af overnaturlig art. Der er �ere fortællinger om gen-gangere og hekseri, samt en række varselshistorier.

Anders Tonsgaard (?-?)

Jeg har ikke kunnet lokalisere Anders Tonsgaard i hverken kirkebø-ger eller folketællinger, og formoder at Tonsgaard er et tilnavn, somikke er blevet registreret i de o�cielle kilder. Derfor er det ikke mu-ligt at �nde ud af noget om Anders Tonsgaard, da Tang Kristensentilsyneladende ikke har noteret nogen oplysninger om ham. I 1890folketællingen er han heller ikke at �nde i fattighuset.

Tang Kristensen optegner tre fortællinger hos Anders Tons-gaard. To handler om præster, det sidste er et meget fragmentariskeventyr.

Christen Mogensen, Risum (1825-1906)

Christen Mogensen, i Tang Kristensens optegnelser kaldt KristenMortensen, blev født i Alsted sogn på Mors. Hans forældre kate-goriseres som indsiddere i kirkebogen, mens de i folketællinger no-teres som jordløse husmænd med forskelligt forefaldende arbejde.Christen Mogensen tog til Salling engang efter sin kon�rmation og�k arbejde som karl på en gård, hvor han i hvert fald var i 1845.Han deltog i 3-årskrigen 1848-1850, det sidste år som undero�cer,og blev i 1879 dekoreret som Dannebrogsmand. Efter krigen vend-te han tilbage til Aasted i Salling, blev gift med Ane Hansdatter,

21

og �k mindst fem børn. Han købte en gård, og blev inden 1880udnævnt til sognefoged, et hverv han holdt, da Tang Kristensenbesøgte ham i 1888.

Hos Christen Mogensen optegnede Tang Kristensen seks fortæl-linger, der næsten alle sammen handler om lokalområdet.

Ane Marie Andersdatter (1834-?)

Ane Marie Andersdatter blev født i Selde i 1834 eller 35 � jeg harikke kunnet �nde hendes fødselsindskrift i kirkebogen, da skriftener meget utydelig. Men fra folketællinger ved jeg, at hendes farvar husmand, tømmermand og kludesamler. Hun var den yngste af�re børn. Familien �yttede til Aasted, mens hun var lille, og herblev hun. I 1880 boede hun i et hus med en 19-årig daglejer, derformentlig har lejet sig ind hos hende.

Hos Ane Marie Andersdatter optegnede Tang Kristensen femfortællinger, der alle er baseret på kendte steder.

2.4 Præsentation af Salling

Det samfund, som de 15 mennesker præsenteret ovenfor, levede i,var bestemt af landbruget. Jorden og udbyttet af jorden var detcentrale omdrejningspunkt for deres liv � også lærere og præsterhavde jord tilknyttet deres boliger. Hvad dette præcist betød, vilblive præsenteret i det følgende.

Halvøen Salling var inddelt i 4 herreder: Hindborg (med køb-staden Skive), Rødding, Harre (inkl. Fur) og Nørre herred. Deninteressante i denne sammenhæng er primært Nørre, der indeholdtsognene Jebjerg, Grinderslev, Tise, Torum, Junget, Selde og Ryb-jerg, som Tang Kristensen alle besøgte. Aasted sogn, som han ogsåindsamlede i, lå i Harre herred. Det samlede areal af Nørre herredvar ca. 143 km2 (Trap 1925: 79). Landskabet var let bakket, ogagerjorden var noget af den mest frugtbare jord i hele Viborg amt(Trap 1925: 79). Der var områder med hede, nogle få skove og etpar søer. Der var lidt �skeri i områderne ud til Limfjorden, og etteglværk tilknyttet herregården Eskjær, ellers var alle beskæftigetved landbruget.

22


Illustration 2.2: Kort over Nørre Herred.

Sognenes størrelse ifølge Trap Danmark fra 1876, fordelt på antalgårde, antal huse (i de �este tilfælde fordelt på huse med og huseuden jord) samt antal indbyggere tegner sig således (Trap 1876: 365�.):

Aasted: 42 gårde. 40 huse med jord, 2 uden. 549 indbyggere

Jebjerg: 70 gårde. 73 huse med jord, 14 uden. 450 indbyggere.

Tise: 42 gårde. 28 huse. 521 indbyggere.

Grinderslev: 46 gårde. 141 huse. 1034 indbyggere.

Rybjerg: 40 gårde. 45 huse med jord, 19 uden. 537 indbyggere.

Torum: 40 gårde. 44 huse med jord, 7 uden. 542 indbyggere.

Junget: 31 gårde. 44 huse med jord, 4 uden. 456 indbyggere.

Selde: 45 gårde. 41 huse med jord, 6 uden. 622 indbyggere.

23

Der var desuden et antal herregårde og hovedgårde, hvoraf isærAstrup og Eskjær er interessante, da de �gurerer i �ere af fortællin-gerne. Landbruget var i Salling traditionelt orienteret mod kvæg-brug, da det såkaldte jyske kødkvæg, der var større og bedre endkvæget i resten af Jylland, fandtes mest udviklet i Salling (og Thy,Mors og på Lemvigegnen) (Bjørn 1988: 334). Der var derfor et stortopdræt af kreaturer, der traditionelt blev fragtet ned igennem Jyl-land ad hærvejen og solgt på de tyske markeder (Nielsen m.�. 1993:98). Sidst i 1860'erne begyndte man at sende fedekvæg til England,da man kunne få en meget god pris for sådanne kvæg. Dette betøden ændring i måden at holde kvæg på, fordi eksporten til Englandkrævede fede dyr, mens Tysklandseksporten var baseret på meremagre dyr, der blev fedet op i marsken.

Denne udvikling betød, at Salling i perioden fra 60'erne til 90'er-ne gik fra at eksportere korn til at importere korn samt forskelligeformer for fodersto�er (Krarup 1899: 253�). I 1880'erne faldt pri-serne på fedekvæget, og 2/3 af gårdene udskiftede derfor studenemed køer, der kunne levere mælk til de mange andels- og fællesme-jerier, der skød op i midten af 1880'erne. I 1894 var der 12 mejerieri Salling (Krarup 1899: 315). Det var primært de mest velhavende,der holdt sig til fedningen (Krarup 1899: 255).

Ved en optælling over kreaturer i Nørre herred i 1888 så detsåledes ud (Krarup 1899: 284-285):

Stude: 871

Køer: 3569

Heste: 1171

Får: 8008

Geder: 37

Svin: 2304

Optællingen understreger, hvordan landbruget da er rettet modmalkekvæget frem for studeopdrættet. De �este gårde havde ogsåfår, men fårenes betydning var størst for de små husmandsbrug,der sjældent havde mere end en enkelt ko eller to, men som kunne

24


have et fårehold af en vis størrelse. Fårenes betydning vil vi mødesenere i nogle af fortællingerne.

2.5 Opsamling

Salling i 1880'erne var et landbrugssamfund som de �este lokalsam-fund i Danmark på denne tid. Salling tidligere havde et anderledeslandbrug end hovedparten af Danmark i kraft af opdræt og eks-port af kødkvæg; en eksport der i særlig grad var rettet mod deteuropæiske marked. Dette medførte dels en større velstand end idet omkringliggende fattige hedesamfund, dels et større fokus ogudsyn mod resten af Europa. Dette kan nu ikke ses særlig tydeligti fortællingerne, der dækker mange af de samme temaer og mora-ler, som de andre fortællinger i Tang Kristensens samling. Men i1880'erne var landbruget, som i resten af landet, ved at indstille sigpå mejeridrift gennem fælles- og andelsmejerier, så måske har men-taliteten også ændret sig. Området er ikke stort, og selvom det erinddelt i mange sogne og småbyer, så er der så kort afstand mellemstederne, at de �este har kunnet kigge til hinanden.

Der var i området, som denne afhandling dækker, omkring 5000indbyggere. 15 meddelere kan naturligvis ikke repræsentere 5000mennesker, og derfor skal der her heller ikke gøres forsøg på storegeneraliseringer. Ser man på præsentationen af meddelerne, er detværd at bemærke, at størstedelen af meddelerne er født i 1820'erne(9 ud af 15). En enkelt, Madam Brask, er ældre og de resterendefødt i 1830'erne og en enkelt i 1840'erne. Meddelerne er således stortset fra den samme generation � et forenende træk på tværs af soci-ale forskelle. Socialt �ndes repræsentanter fra alle lag i samfundet:der er en sognefoged, der har haft en vis status som repræsentantfor det etablerede i kraft af sin funktion som blandt andet poli-timyndighed (Alstrup & Olsen 1991: 819-820). Præstestanden ergodt repræsenteret med to præster, en præsteenke og en søster oghusholderske i præstehjemmet. Der er en lærer og tre gårdmænd,hvoraf den ene er sognefogeden. Der er fem repræsentanter fra hus-mandsstanden, heraf to kvinder. Endelig er der to fattiglemmer.Ser man på mængden af fortællinger hos hver enkelt meddeler, harlangt de �este fortalt under 10 fortællinger. Fire meddelere har

25

mere, provst Møller, Kristen Mortensen og søstrene Ane DoroteaJensdatter og Maren Skade. Særligt de to sidste skiller sig ud medover 40 fortællinger hver. De største repertoirer �ndes således hos enpræst, en gårdmand, en husmandskone og et fattiglem (der tilhørtehusmandsstanden, inden hun blev fattiglem). At de bedste meddel-ere ofte fandtes blandt de fattigste i samfundet vil jeg komme mereind på i næste kapitel.

26

Kapitel 3

Evald Tang Kristensen

Materialet, der er den empiriske kerne i dette speciale, er indsam-let og bearbejdet af folkemindesamleren Evald Tang Kristensen. Påbaggrund af Stevnsborgs artikel om sagns værdi som historiske kil-der (Stevnsborg 1981-82: 401), kan man sige, at sagnene ikke kuner en kilde til de meddelere, der har fortalt sagnet, men også tilfolkemindesamleren, der har nedskrevet det. Tang Kristensen kanikke kun ses som en neutral formidler af sto�et, han er også en delaf sto�et. Tang Kristensen valgte, hvem han besøgte. Han efters-purgte bestemte typer af materiale og han redigerede, både i hvadhan skrev ned og siden i hans bearbejdelse af sto�et frem til udgi-velse. Derfor må vi, for at kunne bruge sto�et meningsfuldt, ogsåkende noget til denne mand, hans arbejdsmetoder og holdninger tilprofessionen som folkemindesamler og sto�et han indsamlede. Deter formålet med dette kapitel at belyse disse ting.

3.1 Biogra�

Evald Tang Kristensen blev født i 1843 og døde i 1929. Han blevfødt i Nørre Bjert ved Kolding og voksede op nær Viborg. TangKristensen var søn af en landsbylærer, hans stedfar var lærer oghan endte også selv i den profession (Koudal 2004: 65). Han blevuddannet fra seminariet i Lyngby ved Grenå (1861), hvorfra hanhavde mange kontakter rundt om i landet, som han sidenhen ud-nyttede i sin virksomhed som folkemindesamler. Han arbejdede som

hjælpelærer og siden som selvstændig lærer, og tog desuden en til-lægseksamen i musik og kirkesang, så han kunne supplere lærerløn-nen med en stilling som degn og kirkesanger (Krag Jacobsen 2009:57). Fra 1888 modtog han en fast understøttelse fra staten, så hankunne koncentrere sig fuldt om indsamlingsarbejdet (Krag Jacob-sen 2009, Koudal 2004). Tang Kristensen blev gift tre gange og �kotte børn.

3.2 Tang Kristensen som folkemindesamler

�Som Indsamler, Ordner og Udgiver besad K. en heldigForening af en Række Egenskaber: fra Fødslen var hanfortrolig med Almuens Sprog og Levevis, han var en ut-rættelig Fodgænger, han var i Besiddelse af Ordenssansog sund Dømmekraft, dertil myre�ittig og nøjsom; oghan havde en glimrende Hukommelse overfor Personerog Steder og skrev hurtigt og tydeligt efter Folks Dik-tat� (Grüner-Nielsen 1938: 324).

Illustration 3.1: Evald Tang Kristen-

sen

Sådan beskrives Evald TangKristensen i Dansk Biogra�skLeksikon. Afsnittet er skre-vet af Hakon Grüner-Nielsen1,der var ansat på Dansk Fol-kemindesamling fra 1906-1951,først som assistent og fra 1915som arkivar. Grüner-Nielsenvar med Tang Kristensen påindsamling, blandt andet i 1907hvor de første lydoptagelser afjævne danskere blev optagetpå fonograf (Koudal 2004: 31).Han havde altså set Tang Kri-stensen i aktion.

Tang Kristensen selv be-skrev i et efterskrift til det 11.

11881-1953, Cand.mag i dansk, historie og tysk samt organist.

28


bind i serien Jyske Folkeminder (Tang Kristensen 1891) de egenska-ber, han mente var nødvendige for at kunne være en god indsam-ler, og som nok indirekte beskriver, hvordan han så sig selv (Kofod1984: 55).

Som i det ovenstående citat fremhæver han at være en godfodgænger (Tang Kristensen 1891: 320). Det vigtigste i denne for-bindelse er, at man skal bevæge sig ud til folk selv. Tidligere folke-mindeinteresserede som f.eks. Svend Grundtvig sad i København og�k andre til at indsende folkeminder til sig, men den taktik bragteikke et fuldt udbytte.

Han kom også længere ud end de �este andre tidligere indsam-lere � geogra�sk, idet han især i begyndelsen, primært indsamlede iVestjylland, særligt i Hammerum Herred, som dengang var en ødehedeegn � og socialt bevægede Tang Kristensen sig i andre kredse.Gang på gang fremhævede han at det særligt var blandt de fattigsteog usleste i samfundet at folkeminderne endnu kunne �ndes (f.eks.i Tang Kristensen 1891 og Tang Kristensen m.�. 1981 (1927)). Der-for fremhæver Tang Kristensen i efterskriftet også vigtigheden af atkunne sætte sine behov til side og slå sig til tåls med hvad der vartil rådighed, hvad enten det drejede sig om mængden og kvalitetenaf mad, sovemuligheder eller kulde og utøj.

Samtidig fremhæver han dog også den gæstfrihed han mangesteder har mødt, hvor folk gerne har villet dele hvad de havde. Tilgengæld hjalp han med breve, kontrakter og lignende (Tang Kri-stensen 1891: 321). Der er desuden tilfælde, hvor Tang Kristensenbetalte meddelerne. At vinde tillid blandt disse mennesker handle-de om ikke at hæve sig over dem, og så var det vigtigt at tale deressprog. Tang Kristensen begrunder sin manglende indsamling østfor Lillebælt med det faktum, at han ikke kunne dialekterne der,og derfor ikke vil kunne hverken vinde tillid eller skrive ordentligtned � det skal nemlig også kunne gøres på dialekt.

�Det er mig en ufravigelig Regel strags at skrive op alt,hvad jeg hører og bryder mig om. [. . . ] Erfaringen hartilstrækkeligt vist mig, at det hele bliver ringere, naarder skal fortælles anden Gang [. . . ] Den første livligeFremstilling er altid den bedste� skriver Tang Kristen-sen (1891: 321).

29

En af grundene til at Tang Kristensens indsamlede materiale i dagregnes for at være enestående er netop det præg af direkte afskriftfra tale, som materialet indeholder. Tang Kristensen benyttede sigaf sit eget forkortelsessystem, der indebar at han ofte angav ord blotmed forbogstav og forkortede gentagne ord, såsom �Dværgemand�,der efter første gang blot skrives �Dv� (bl. 4027b). Det er som regeltydeligt fra konteksten, hvordan forkortelserne skal forstås.

Afskrifterne er ikke en fuldstændig tro gengivelse af talesproget,men er for sin tid meget præcise og tro mod det mundtlige forlæg.Bengt Holbek har i en artikel, der desværre ikke blev færdiggjortinden han afgik ved døden, sammenlignet to optegnelser efter densamme meddelelse, den ene lavet af Tang Kristensen, den anden afAxel Olrik (Holbek 1993). Ved at se på forskelle og ligheder imellemde to optegnelser kan man se, hvordan Tang Kristensen har opnåeten evne til at få nedskrevet alt essentielt, forkorte fortællingen sam-tidig med at bibeholde de mest betydningsfulde træk og udtryk, ogat han i processen mere eller mindre oversætter dialekten til dansk(Holbek 1993: 28).

Olriks optegnelse (der kun �ndes i en renskrift, hvor omkringhalvdelen er i skarpe parenteser, der antyder at det er tilføjet siden)viser, hvordan en stor del er skrevet til ved renskriften, mens det derer direkte fra feltnoterne har et klart præg af dialekt og talesprog.Et par steder er det tydeligt, at Olrik har mistet tråden og ikke harforstået udtryk på dialekt. Tang Kristensen har derimod alt med(Holbek 1993).

Tang Kristensen havde forskellige strategier til at �nde frem tilgode fortællere. Han brugte ofte skolelærerne som indgang til lo-kalsamfundet, og overnattede samtidig ofte hos den lokale lærer. Inogle tilfælde kunne præsten spille samme rolle (Holbek 1987: 81).Samtidig var landsognene ofte meget små, så folk kendte hinandenog mange var i familie. Derfor beskrev Tang Kristensen, hvordan enenkelt indgang til et lokalområde kunne være nok til at �nde fremtil dem, der var værd at besøge (Holbek 1987: 53). Rekonstruk-tion af indsamlingsrejsen i 1888 illustrerer dette meget �nt. TangKristensen kom til området med kendskab til et par mennesker:tidligere meddelere, folk fra seminariet osv. Disse henviste ham tilnogle meddelere. Ellers gik han til læreren eller præsten, også ger-

30


ne efter overnatning. Og så kunne meddelerne henvise videre, somi tilfældet Iver Bundgaard → Ane Dorotea Jensdatter → MarenSkade.

Den første store indsamlingsperiode, ca. 1868-1877, foregik pri-mært i Hammerum Herred, hvor han da var bosat, og der var detprimært meddeleres informationer, der ledte ham rundt til de for-skellige, han besøgte (Holbek 1987: 80). På dette tidspunkt var hanselv og hans arbejde ikke kendt, og derfor havde han sværere vedat komme igennem til skolelærere og velstående bønder. Hans pri-mære kilder var derfor husmænd og andre fra landalmuen I hansanden store indsamlingsperiode, ca. 1885-1908, nåede han ud overhele Jylland. På dette tidspunkt var hans navn og projekt kendt,hvilket også gjorde det nemmere for ham at komme frem.

Grüner-Nielsen beskriver reaktionen på hans besøg således:

�Det kunne vel undertiden hænde, at han kom til Ulej-lighed, når han med sin Bogtaske over Skulderen lidttung og ludende trådte ind i et fremmed Hjem, menoftest var han til opmuntring og blev en velset Gæst.Særlig hos de Fattige og Smaakaarsfolk, hos hvem Fol-kedigtningen jo altid mest var at træ�e, vidste han at�nde sig til Rette. Kunne han end lejlighedsvis stødean ved Stejlhed og læreragtig Strenghed, ved sin kan-tede Utaalmodighed efter hurtigt at komme til SagensKerne, ved sin barokke Sparsommelighed og ved sin ef-terhaanden lidt originale, halvt spøgefulde Vane altidat sige sin Mening lige ud, maatte han til Gengæld selv�nde sig i megen uhø�ig Behandling. Han besad i øvrigten egen humoristisk Sans, og denne Humor spores oftebag hans Menneskeskildringer� (Grüner-Nielsen 1938:324).

31

3.3 Tang Kristensens syn på folkemindestof-fet og meddelerne

Indsamlingen var Tang Kristensens livsprojekt. I begyndelsen hav-de han en idé om, at han kunne indsamle alt, hvad der fandtes affolkeminder; den opgav han siden. Men hans idé var, at alt skulleindsamles og derefter kunne det bedste tages ud og udgives i sam-let bearbejdet form, måske af ham selv eller af digtere og forskere(Kofod 1984: 33). Han lagde mere og mere vægt på rollen som ind-samler og på de evner dette krævede, jf. ovenstående citater. Detteskyldtes også en vis følelse af underlegenhed overfor forskerne, sær-ligt Svend Grundtvig2.

Svend Grundtvig fungerede som en form for mentor for TangKristensen i hans tidlige år som indsamler. De havde en størrebrevveksling, hvor Tang Kristensen indsendte sit indsamlede mate-riale, og Grundtvig kommenterede det og forklarede, hvad der varværd at indsamle (Kofod 1984: 39). Grundtvig hjalp med at redigereTang Kristensens første udgivelser, og han hjalp med at ska�e pengetil hjælpelærere og udgivelser. Med tiden kom der konfrontationermellem dem, f.eks. om hvem der ejede det indsamlede materiale.

Grundtvig var af den nationalromantiske skole, og hans interes-se var udelukkende folkeminderne, teksterne, som isoleret fænomen.Dette påvirkede sandsynligvis også Tang Kristensens opfattelse aftingene � man kan se, at han i første bind af �Jyske Folkeminder�(Tang Kristensen 1871) inkluderede portrætter af meddelerne, no-get han først gjorde igen efter Grundtvigs død i 1883 (Kofod 1984:41).

Axel Olrik3 kom med tiden til at overtage Grundtvigs profes-sorat (1913). Olrik havde en anden opfattelse af folkeminderne oghvad, der var af interesse, hvilket blandt andet skyldtes hans til-knytning til universitetsmiljøet, hvor der var diskussioner omkringkildekritik og et nyt fokus på historien med T. F. Troels-Lundsnordiske kulturhistorie som spydspids (Christiansen 2000: 60�).

Stort set fra starten af deres korrespondance, der begyndte i21824-83, søn af N.S.F. Grundtvig. Filolog og docent på Københavns Uni-

versitet. Særlig betydningsfuld inden for vise- og eventyrforskning31864-1917, �lolog. Initiativtager til og leder af Dansk Folkemindesamling

fra oprettelsen i 1904.

32


1883, mens Olrik var studerende, var Olrik interesseret i at høreom Tang Kristensens meddelere. Olrik betragtede Tang Kristen-sen som en ekspert på området, og forventede at Tang Kristensenkunne bearbejde sto�et og komme med interessante analyser ogkommentarer (Kofod 1984: 43).

Tang Kristensens større fokus på meddelernes vilkår var såle-des dels påvirket af Olrik og den større interesse for kulturhistoriei 80'erne og 90'erne (se f.eks. Christiansen 2000: 43 �), og dels afmøderne med de ofte sørgelige skæbner, der var tildelt hans med-delere. Han delte deres materielle vilkår i de timer, der blev brugttil afskrift, og han lyttede til deres historier � ikke bare sagn ogeventyr, men også livshistorier.

Evald Tang Kristensens forfatterskab er dermed præget af atspænde over en (national)romantisk idé om �folket� og den poesi,man kunne indsamle der, og en social holdning til de mennesker,han mødte på sine indsamlingsrejser. Ideen om at folkemindernekunne bruges til at genskabe den danske kultur, der efter TangKristensens opfattelse er sunket ned fra et tidligere højere stadie,var dog gennemgående. Tanken var at folkeminderne kan bruges tilat få �storheden� tilbage og holde den danske kultur fri for inputfra andre kulturer (Kofod 1984: 33).

Udviklingen i holdningen til folkeminderne havde betydning forhvilket materiale, det var interessant at indsamle og hvad der der-efter skulle trykkes: skulle en meddelers hele repertoire nedskrives,eller blot de dele, der vurderedes at have værdi målt på den ro-mantiske skala? Hvordan med det stof, der ikke passede ind i denromantiske skala, som det nutidige og skæmtehistorier og �viser?Tang Kristensen var klart påvirket af den borgerlige moral, hvorbramfrie historier ikke var noget man brugte, og da slet ikke forankvinder og børn. Samtidig anerkendte han vigtigheden af også så-danne historier, hvilket kan ses i udgivelsen af f.eks. `Et hundredegamle Skjæmteviser' (Tang Kristensen 1901: 3�). Et eksempel eret besøg hos Niels Josef:

�Jeg kan just ikke sige, at alle hans Historier var pæne,men det anfægtede ikke Niels Josef. Han tog intet Hen-syn til, om der var Kvinder og Børn til Stede, og de lodnu heller ikke til at være ilde berørte; naar noget rigtig

33

saftigt blev foredraget, lo de, saa det stod efter. Jeg lodaf og til en Ytring falde om, at det var vel ikke helt hel-digt, at Børn hørte saadant, men disse Bemærkningerlod ligefrem til at blive overhørte. Den hele Tilhører-kreds var vant til den Slags Historier ogsaa, kunde jegmærke.� (Tang Kristensen: 1925: 152).

På den måde stod Tang Kristensen som et bindeled mellem forskel-lige former for moral, hvor han som lærer er en del af landbosam-fundets intellektuelle overklasse, og i kraft af sine mange kontakteri København godt bekendt med hovedstadens borgerlighed, mensamtidig også var barn af landbosamfundet og med en forståelsefor landalmuens verdensforståelse og vilkår.

3.4 Opsamling

Det primære formål med dette kapitel var at undersøge Evald TangKristensen som folkemindesamler for derigennem at få lagt en grundfor vurderingen af kildematerialet. Tang Kristensen står som detcentrale led mellem meddelernes mundtlige tradition og de tekster,der er tilgængelige i dag, og han er selv en del af kilderne, som ogsåStevnsborg påpegede (Stevnsborg 1981-82: 401). Det er indlysende,at materiale med denne oprindelseshistorie må tages med forbehold.Samtidig er Tang Kristensens materiale som vist det bedste, mankan �nde fra denne periode. I kraft af hans praksis med at noterenavn og sted ved optegnelser kan meddelerne gen�ndes i de o�-cielle kilder, så deres liv kan kortlægges. Adgangen til feltnoternegiver mulighed for at komme så tæt som muligt på optegnesitua-tionen og fortællernes stemmer. Det var ikke muligt at få alt medordret, men i kraft af Tang Kristensens praksis med at beholde di-alekt og andre personlige udtryk er man alligevel forholdsvis tætpå fortællesituationen, når man læser optegnelserne.

Kilderne til denne afhandling er således fortællinger, der ernedskrevet af Tang Kristensen efter de principper og teknikker be-skrevet ovenfor, efter mundtligt forlæg af de personer, der blev be-skrevet i det foregående kapitel. Det er et traditionsmateriale, dersandsynligvis har levet i folkemunde over en ubestemmelig årrække,

34


men som er blevet fastholdt fra dette speci�kke tidspunkt og dissespeci�kke personer.

I det ovenstående er antydet nogle af de ideer, der lå bag inter-essen for indsamlingen. I det følgende vil jeg gå dybere ind i dette,da disse ideer også er vigtige at have med i vurderingen af kilderne.

35

Kapitel 4

Folkeminder, fortælling,

historiogra�

Tang Kristensens arbejde med at indsamle folkeminder var produk-tet af nogle ideer, som jeg i det følgende vil præsentere. Dette er demere eller mindre ideologiske ideer, der har været knyttet til folke-minderne, og som er relevante at kende til, fordi kilderne til dettespeciale er indsamlet i denne ånd.

Efter denne præsentation vil jeg undersøge hvordan folkemin-derne, fortællingerne, blev brugt. I hvilke sammenhænge fortalteman historier, og hvilke betydninger, mener forskerne, at folkemin-derne havde for både dem, der fortalte dem og for dem, der lyttede.

Til sidst vil jeg gennemgå, hvordan andre historikere har vur-deret fortællingers værdi som historiske kilder � dels i forhold tilfortællingernes indhold, dels i forhold til fortællingernes samtid.

4.1 Folkeminder og fortællinger

Ordet �folkeminder� blev i dansk kontekst brugt først i 1847 i enomtale af Rasmus Nyerups arbejde med indsamling og udgivelse afviser (Koudal 2004: 16-17). En reel de�nition af begrebet �ndes iSvend Grundtvigs 3. bind af Gamle danske Minder i Folkemunde.Her opregner Grundtvig de elementer, han mener, er folkeminder:folkeviser, folkeeventyr, folkesagn, folkeliv (dvs. skikke og sædva-ner), folketro, ordsprog og mundheld (Grundtvig 1861: IV). Som

titlen på bogen antyder, er folkeminder en del af en mundtlig tra-dition.

Inge Adriansen har i sin bog Fædrelandet, folkeminderne og mo-dersmålet gennemgået interessen for det, vi i dag kalder folkemin-der, med fokus på sammenkoblingen mellem interessen for folke-minder og nationalistiske projekter i forskellige former (Adriansen1990: 14 �.). De tidligste spor af en interesse for folkeminder i Dan-mark �ndes i renæssancen, hvor et ønske om at kunne dokumentererigets storhed i fortiden førte til en interesse for især folkeviser, deransås for at være historiske kilder. Formålet var at kunne doku-mentere rigets eksistens tilbage til oldtiden. I 1500-1600-tallet vardet kongehusets projekt, men det blev siden knyttet til begreberom folk og nation.

Johann Gottfried Herders tanker var centrale i denne udvik-ling. Den tyske �losof hævdede at alle individer var i besiddelse afkultur og udviklede en idé om, at den enkelte nation var som en or-ganisme, forskellig fra de andre i kraft af den enkelte nations �folk�,der opfattedes som en slags handlende kollektiv (Holbek 1991: 173,Koudal 2004: 16). I hvert folkeslag fandtes en særlig form for po-esi, som var særegent for dette og som udtrykte folkets inderstenatur. Herders tanker var kulturelt og poetisk anlagte, og den poli-tisk nationalistiske brug af hans ideer lå fjernt fra hans oprindeligetanker. Begreber som folkevise (Volkslied), folketro (Volksglaube)og folkesagn (Volkssage) stammer således fra Herder (Holbek 1991:175).

Herders tanker om folket �k stor udbredelse i Europa, der efterNapoleonskrigene begyndte forandringen fra statslige nationer cen-treret om en regent til nationalstater baseret på en form for folkeligtfællesskab. I denne bevægelse kom Herders tanker om sprogets rol-le og den folkelige poesi til at spille en rolle. Elitens kultur varinternational, de orienterede sig i forhold til eliten i de andre eu-ropæiske lande. Derfor blev det nu interessant at forholde sig tilden folkelige kultur blandt landbefolkningen, hvor man mente atkunne �nde en ældgammel kultur, der havde overlevet i mundtligtradition, og som dermed kunne fastsætte nationens eksistens langttilbage i tiden (Christiansen 2004b: 28).

I Danmark var der blevet indsamlet viser og sagn af blandt

38

Folkeminder, fortælling, historiogra�

andre Rasmus Nyerup (udgivet fra 1784) og Just Matthias Thiele(udgivet 1818-23), men Svend Grundtvig står som nævnt som enmeget central skikkelse, da han i 1863 blev docent på KøbenhavnsUniversitet, og dermed �k placeret studierne af folkeminder som enakademisk disciplin (Koudal 2004: 16-19).

Grundtvigs idé var, at folkeminderne var oldtidsminder og mid-delalderminder, der havde overlevet som mundtlig tradition i denillitterære del af befolkningen. Her var han inspireret af Jacob ogWilhelm Grimms arbejde med eventyr, sagn og viser i Tyskland ide første årtier af 1800-tallet. Det var Grundtvigs opråb i blandtandet den grundtvigske presse om vigtigheden af at indsamle fol-keminder, der inspirerede Evald Tang Kristensen til at påbegyndesit store arbejde. Som nævnt blev `folket' i denne første periode(fra midten af 1800-tallet frem til midten af 1900-tallet) de�neretsom landbefolkningen, i særdeleshed bondealmuen, der ansås for atvære mest �oprindelige og ægte� (Adriansen 1990: 16).

Denne idé hænger grundlæggende sammen med måden, elitenopfattede bondealmuen på. Bondealmuen blev betragtet som enpassiv gruppe, der på mange måder var fanget i fortiden eller fangeaf fortiden; som trofast holdt fast ved traditioner og historier, dervar overleveret siden middelalderen. Det er for eksempel karakteri-stisk, hvordan de var overbeviste om, at bønderne blot videregavfortællinger frem for selv at digte med eller videre på dem, såledesat fortællingers oprindelse kunne spores tilbage til Indien for mange1000 år siden (Holbek 1987: 245). Denne idé om at `folket', bon-dealmuen, var uden kreative evner eller tendenser, var en teoretisknødvendighed:

�One could not hope to discern earlier layers of tradi-tion in the minds of living people unless one could assertwith some justi�cation that they were inordinately fait-hful to the treasure that had been handed down fromtheir ancestors� (Holbek 1987: 231).

Opfattelsen af bondealmuen som passive beholdere har siden æn-dret sig. Siden 1930'erne har forskere undersøgt hvordan der siden1500-tallet har været en vekselvirkning mellem mundtlig traditionog trykt materiale, som skillingsviser og folkebøger (Piø 1996: 495).

39

Samtidig har forskere også fundet, at den enkelte meddeler ikke blotpassivt har videregivet fortællinger og viser, som meddeleren selvhar hørt dem engang, men selv aktivt har udvalgt fortællinger, dertalte til personen og omarbejdet den enkelte fortælling med tilfø-jelser og forkortelser, som det har passet til den enkelte meddeler.Tilegnelsen er en kreativ proces, hvor man indarbejder sig det hørte,bevidst eller ubevidst skaber variatrioner og ofte laver nyskabelseri ord og udtryk (Halskov Hansen, under udgivelse).

Det giver altså ikke mening at betragte bondealmuen som pas-sive beholdere for en gammel tradition, men snarere som aktivemedspillere i en levende tradition, der har forandret og udviklet sigmed tiden (Holbek 1987: 180�).

4.2 Fortællingernes funktion

Tang Kristensen fortæller desværre ikke altid, hvor og hvornår hansmeddelere har lært at fortælle, eller i hvilken sammenhæng fortæl-lingerne blev brugt, men Bengt Holbek har undersøgt eventyrfor-tællernes forklaringer, der hvor de er givet (Holbek 1987: 169 �.).Der er to grupper: dem, der har lært deres fortællinger hjemme, ogdem, der har lært dem ude (f.eks. i militæret) � den sidste gruppeer primært mænd, da mændenes liv og arbejde i højere grad endkvindernes bragte dem ud omkring.

Fortællinger og sange blev brugt som adspredelse og underhold-ning ved langtrukkent (stillesiddende) arbejde som f.eks. ved �bin-destuerne� i hedeegnene, der dog forsvandt i løbet af Tang Kristen-sens levetid (Tang Kristensen 1876: VIII). Fortællingerne kunneogså bruges som belønning ved arbejde (dette vil vi møde i en se-nere fortælling). Fortællingerne var dog ikke primært rettet modbørn, selvom de typisk er udgivet som sådan senere.

Anton Nielsen beskriver i sin bog Den danske Bonde fra 1887,hvordan der til sammenkomster gerne var en fortæller (ofte en ældremand ifølge hans beskrivelse), som underholdt hele selskabet.

�Efter Historien kommer der saa fra Tilhørerne en mun-ter samtale om, hvad de har hørt, og spøgende kritiskeBemærkninger om Fortællingens Personer og Tildragel-ser; kort sagt, der bliver en behagelig Oplivelse over hele

40


Huset� (Nielsen 1887: 94).

En central kerne i folkloristisk forskning har været klassi�cering ogtypi�cering af de forskellige fortællinger og former for fortællinger.Dette har været et meget stort forskningsfelt (oversigt i Holbek1987: 219-259 og Tangherlini 1994: 5-22). Det er ikke muligt heltat komme uden om at skelne imellem de forskellige typer af fortæl-linger, hvor en central skillelinje er mellem eventyr og sagn.

Hvor eventyrene blev fortalt som ovenstående hos Anton Niel-sen af en enkelt dygtig fortæller, og først efter fortællingens afslut-ning kommenteret af tilhørerne, fungerede sagn snarere i samtalen.Timothy Tangherlini, der er en amerikansk folklorist, der har arbej-det en del med danske sagn indsamlet af Tang Kristensen, beskriverhvordan sagn ofte er indgået i samtaler. Modsat eventyr og andrelængere fortællinger, der blev fremført af en enkelt dygtig fortæl-ler, der kunne holde sit publikum fanget, var sagn noget der blevfrembragt ved egnede lejligheder, hvis et særligt tema kom op, ogdet ansporede gerne andre til også at fortælle:

�In the typical conversational setting in which legendemerges, a topic will be raised, a participant will begintelling a legend and numerous interruptions, correctionsand contradictions by other participants will shape theeventual narrative� (Tangherlini 1994: 8).

Den �nske folklorist Lauri Honko har beskrevet hvordan en indsam-ler, der spørger direkte til emner angående folketroen, for eksempelhvorvidt der er en ånd i laden, ofte vil blive svaret med et sagn �gerne et der omhandler en selvoplevet hændelse (Honko 1964: 10).Der vil altså snarere komme en personlig beretning frem for en meregenerel beskrivelse.

Fortællingers funktion har altså både været underholdning ogadspredelse, og en form for forklaringsmodel i forhold til visse hæn-delser. Skal man fortolke folkloristisk materiale, må man ifølgeTangherlini trække på �ere forskellige analysemetoder som funk-tionalismen, psykoanalysen og strukturalismen (Tangherlini 1994:31). Dette skyldes materialets diversitet - mening skabes på �ereniveauer. Tangherlini citerer Mary Ellen Brown for følgende karak-teristik af det folkloristiske materiale:

41

�Meaning is potentially variable and individuated. Thatis, meaning is contexted and thus may vary from con-text to context; additionally meaning may vary withina context from individual to individual� (Brown 1984:91, i Tangherlini 1994: 30).

Denne måde at trække på �ere forskellige teorier ses eksempli�ce-ret i Holbeks teori til fortolkning af folkeeventyr, der er opbyggetmed elementer fra eksempelvis den strukturalistiske forskning, isærPropps funktionelle elementer, med et blik på symbolers seksuellebetydning inspireret af Freud, samtidig med at fokus er at fortolkeeventyrene i forhold til deres sociale kontekst. Om eventyrenes sym-bolske indhold, og heri regner Holbek også de `magiske' hændelserog �gurer, siger Holbek følgende:

�The symbolic elements of fairy tales convey emotio-nal impressions of beings, phenomena and events in thereal world, organized in the form of �ctional narrati-ve sequences which allow the narrators to speak of theproblems, hopes and ideals of the community� (Holbek1987: 435).

Det er vigtigt i den forbindelse at bemærke, at Holbek mener, at desymbolske elementer har været tydelige at afkode for både fortællerog publikum � folk har ikke været i tvivl om, hvad det var derforegik, selvom det var symbolsk. Denne opfattelse har Holbek påbaggrund af det faktum, at der både i eventyr og andet folkloristiskmateriale indgår f.eks. symbolske gåder og lignende, som folk udenproblemer har kunnet fortolke og forstå (Holbek 1987: 521).

Holbeks tese om, at der er en forbindelse mellem eventyrene ogfortællere og tilhøreres erfaringer, var en forholdsvis ny idé inden forfolkloristikken, og �k en stor gennemslagskraft. Ifølge folkloristenMichèle Simonsen (1993) blev tesen dog lidt for ukritisk brugt tilanalyser, hvor man gik fra, at der var en forbindelse mellem even-tyr og fortælleres erfaringer, til at der var direkte koblinger mellemeventyrene og fortællernes erfaringer og materielle vilkår (Simonsen1993: 121). Simonsen gennemgår forholdet mellem eventyr og vir-kelighed og markerer, at eventyrene først og fremmest er kunst, en

42


mundtlig litteratur, hvis primære funktion er at være en god fortæl-ling. Eventyrene må tage udgangspunkt i virkeligheden for at haverelevans, men referencer til virkeligheden er underlagt fortællingenspræmisser (Simonsen 1993: 125).

Simonsen skelner i denne diskussion meget skarpt mellem sagnog eventyr, der fungerer på helt forskellige præmisser: sagn har enmoralsk funktion, der skal forklare og formidle erfaring, normer isamfundet og lignende. Eventyr er derimod grundlæggende fantasi� en fantastisk verden, hvor tingene kan blive vendt på hovedet, såden fattige bliver rig og så videre (Simonsen 1993: 128).

Sammenfattende kan man sige, at fortællinger er resultatet afen aktiv tilegnelse på baggrund af en mundtlig tradition. Fortællin-gerne er blevet brugt som underholdning i store forsamlinger, sommidler til at holde kedsomheden væk ved stillesiddende arbejde,som markører for moral og etik. Der har været en kobling mel-lem fortællingernes indhold og moraler og fortællernes erfaringerog hverdag, om end graden af denne kobling kan diskuteres.

4.3 Fortællinger som historiske kilder

En række historikere har undersøgt fortællingernes værdi som hi-storiske kilder, og brugt dem til studier af lokalsamfunds værdier ogmentalitet. I det følgende vil jeg gennemgå et par artikler med fokuspå historikernes vurdering af fortællingernes værdi som historiskekilder, samt hvad det er, fortællingerne kan bruges til.

Henrik Stevnsborg har undersøgt en række hoverisagn, der om-handler en række kon�ikter fra 1811-1814 mellem herremanden pågodset Lerkenfeldt og de hoveripligtige bønder (Stevnsborg 1981-82). Disse sagn, der er indsamlet af Tang Kristensen i området i1880'erne og 1890'erne, sammenligner Stevnsborg med samtidigeskriftlige kilder fra godsets arkiv. Stevnsborgs ønske er at vurde-re sagnenes kildeværdi for, som han skriver, at lave en �forsigtigoprydning� (Stevnsborg 1981-82: 379) i brugen af mundtligt tradi-tionsmateriale til traditionel historievidenskab.

Tang Kristensen har nedskrevet fem sagn omkring kon�ikternepå Lerkenfeldt i starten af 1800-tallet. Sammenfattet fortæller sag-nene en historie om en streng og urimelig herremand, som bønderne

43

gør oprør overfor. Til sidst drager en ekspedition til København forat klage til kongen. Han lytter til bønderne og stra�er herremanden.Herremanden dør (måske) og går siden igen på godset (Stevnsborg1981-82: 386).

De skriftlige kilders historie er noget anderledes. Flere sagerbliver forelagt amtmanden og birketinget, fordi bønderne ikke ud-fører deres hoveriarbejde og nægter at betale landgilde. Ved hvereneste sag bliver der dømt til herremandens fordel. I 1812 klagerbønderne direkte til kongen. Dette a�øder et større skriveri mellemRentekammeret, amtmanden og bønderne, der dog ikke falder udtil bøndernes fordel.

Analysen viser således, at hvor der i periode, tvistspørgsmål,personer og lignende er et rimeligt sammenfald mellem sagnene ogde skriftlige kilder, så er der i det centrale spørgsmål om hvem, der�vandt� i kon�ikten, tydeligvis sket en bearbejdning i løbet af denmundtlige overlevering (Stevnsborg 1981-82: 393). Samtidig er deri sagnene tilføjet en typisk hændelse fra sagnenes verden, nemligherremandens død (eller foregivede død) og efterfølgende gengan-geri. Stevnsborg har fundet en dødsannonce over herremanden, derantyder at han døde efter længere tids sygdom � måske er detteblevet udviklet efter bøndernes hoved (Stevnsborg 1981-82: 394).Således er begivenheder i starten af 1800-tallet gennem fortællin-gerne blevet forvredet og tilpasset både den mundtlige fortælleformog de politiske interesser på indsamlingstidspunktet.

Stevnsborg går i sin analyse tilbage til Kr. Erslevs kildekritik,der netop slog igennem i 1880'erne. Artiklens titel �- af usikkert kanikke komme sikkert� stammer netop fra Erslev, i relation til hansopgør mod ideen om sagn som værdifulde kilder til fortiden � etsynspunkt som den tidligere professor i historie Caspar Paludan-Müller havde fremført (Stevnsborg 1981-82: 396). I Erslev'ske ter-mer var og er diskussionen omkring sagnene hvorvidt de skal brugessom beretning (fortælling om fortiden) eller levn (rester fra forti-den). Stevnsborg konkluderer således:

�. . . Evald Tang Kristensens talrige hoverisagn, anskuetsom beretning, er og bliver en højst usikker kilde. Afusikkert kan der ikke komme sikkert, så herfra vil deraldrig kunne hentes sikre belæg, når historien om kon-

44


�ikten mellem herremand og bonde i det førindustrielleDanmark skal skrives. Betragtes sagnene derimod somlevn � altså som kilder til en senere tids historieskriv-ning (vel rettest: historiefortælling), stiller sagen sig an-derledes. Selv da er det langtfra problemfrit at udnyttesagnene, som det turde være fremgået af det foregåendeafsnit V. Ikke desto mindre er der næppe tvivl om, atder i sagnene ligger et stort og spraglet kildestof til be-lysning af holdninger, forestillinger og bevidsthed i detsene 1800-tals Danmark.� (Stevnsborg 1981: 408).

Illustration 4.1: Pastor Glud Står i døren. Til højre med forklæde Marie

Cathrine Glud. I pastor Gluds repetoire �ndes fortællinger, der måske

havde et politisk sigte

Konklusionen er altså, at sagnene er en meget usikker kilde til uove-rensstemmelserne mellem herremanden på Lerchenfeldt og de hove-ripligtige bønder, men de har et potentiale til belysning af meddel-erne fra slutningen af 1800-tallet. Dette potentiale er Stevnsborgdesværre aldrig selv vendt tilbage til.

45

4.4 Fortællinger som fortolkningsramme

Andre historikere har også set og forsøgt at udnytte potentialeti folkesagn og fortællinger. Peter Taylor og Hermann Rebel gen-nemgår i en artikel fra 1981 �re af Brødrene Grimms eventyr ogsammenholder dem med den sociale situation i Hessen i starten af1800-tallet, hvor eventyrene er indsamlet. Regionen havde en storhær, bygget på værnepligt, som regionens ledere gerne udlejede tilandre lande, områder og krige. Således kæmpede hessiske tropperpå Englands side i den amerikanske uafhængighedskrig (Taylor &Rebel 1981: 358). Indtægterne fra disse udlejninger gik især til re-gionens prinser, og regionen �k ikke meget udvikling gennem denstore hær. Det var primært unge fattige mænd der kom i hæren.Yngre sønner fra fattige familier uden sandsynlighed for at kunnearve, samt tilrejsende var foretrukket - man gik efter folk udenfordet sociale og økonomiske rum (Taylor & Rebel 1981: 370).

Hæren tilførte ikke social status eller støtte, soldaterne var (prin-cipielt) udenfor det sociale rum, og det var eksempelvis ikke tilladtat indgå ægteskab som soldat. Der var mange meget små landbrugi regionen, og for de �este bønder var målet at kunne lægge de-res gårde sammen, så de opnåede en størrelse, der kunne brødfødeen familie. Dette opnåedes gerne gennem ægteskab, og derfor blevdøtre ofte begunstiget over sønnerne i forhold til arv. Dette a�ødtevidere disse fattige unge mænd, som hæren kunne bruge (Taylor &Rebel 1981: 372).

De �re eventyr tematiserer disse oplevelser. Eventyrene er stortset variationer over den samme model: en søster foretrækkes fremfor et antal brødre, der bliver forvandlet til dyr (der gerne associerertil militæret) og må søge til�ugt i skoven. Søsteren må dereftergennemgå større prøvelser (ofte et antal års stilhed) for at udfrisine brødre. Undervejs bliver hun fundet af en prins, der gifter sigmed hende, hun bliver udsat for beskyldninger om hekseri grundetsin tavshed, men lykkes i sidste øjeblik med hendes prøvelse, såbrødrene reddes og hun selv undgår bålet. Søsteren skal opgive sinegen arv til fordel for brødrene, men belønnes ved at blive optaget iet andet hushold gennem ægteskabet med prinsen (Taylor & Rebel1981: 366-67).

Folkloristisk set drejer det sig om variationer af de to typer

46


AT 450 og AT 451 i Aarne-Thompsons eventyrindeks (Aarne &Thompson 1961: 153-4)1. Det er tydeligt at eventyrene tematisererforhold, der var gældende i samfundet (kon�ikt mellem søskende,arveløshed, brødre der forsvinder ind i et andet univers), men Tay-lor og Rebel mener, at man kan gå videre. De vil se eventyrene somanalyser, som fortællere og tilhørere brugte til at foretage valg ilivet (Taylor & Rebel 1981: 373).

Da hovedpersonen i eventyrene er en søster, har de kigget påkilder, der kan sige noget om, hvordan kvinderne i regionen agerede.Det ene, de kan se, er, at der var faldende fødselsrater. Dette kunneskyldes dårlig ernæring (fordi markedet blev forskudt af den rigemilitærstat), men kunne også skyldes psykologiske faktorer � stress- hos kvinderne. Det andet er en relativt høj andel af kvinder blandtudvandrere fra regionen. Dette virker ulogisk, da kvinderne burde fåmest ud af at blive hjemme, gennem en større arv, om end det villevære på bekostning af brødre. Der er meget få og utydelige kildertil at underbygge disse ideer, men forfatterne mener, at eventyreneunderstøtter disse, da søstrene i eventyrene skal forlade deres hjemog opgive deres arv til fordel for brødrene.

Taylor og Rebel mener således, at eventyrene fungerede somsymbolske analyser af det svære valg mellem at blive på bekostningaf sine brødre eller at rejse ud til en ukendt fremtid, hvilket villegive brødrene en chance (Taylor & Rebel 1981: 375). Analysen erinteressant og åbner for nogle interessante perspektiver, men byg-ger samtidig tilsyneladende på et tyndt kildemateriale, der betyderat forfatterne også må tage en hel del forbehold i deres konklusio-ner. Det er muligt, at eventyrene har haft en funktion i retning afden foreslåede i Hessen i starten af 1800-tallet, men det er megetsvært at sige tydeligt. Der �ndes indsamlede eksempler af de sammeeventyr fra hele Europa, fra Rusland, Mellemøsten, Latinamerika,

1Eventyrindekset er et resultat af den �nske folklorist Antti Aarnes arbejdemed at klassi�cere alle folkeeventyr i verden. Dette arbejde blev udgivet i 1910og siden (i 1928) oversat og revideret af den amerikanske forsker Stith Thomp-son til det der i dag kendes som Aarne-Thompson indekset, der er blevet brugtsom model til mange nationale eventyrindekser. Dog ikke i Danmark, hvor derikke er udarbejdet et udtømmende nationalt indeks, og hvor Svend Grundtvigsklassi�cering stadig er relevant (Svend Grundtvig vender jeg tilbage til senere)(Simonsen 1985/2004: 4-5).

47

Afrika og Vestindien (Aarne & Thompson 1961: 153-4), således måtematikkerne række langt ud over den speci�kke situation i Hessen.

Det interessante fra Taylor og Rebels artikel, som kan bruges inærværende arbejde, er synet på fortællinger, som mere end blotunderholdning. De udtrykker det således:

�In this view, the fairy tales are not entertaining stori-es about meaningless fantastic events, they tie togetherconceptual events to provide individuals with an intel-lectual framework by which to interpret the stories theyand others about them experience in their everyday li-ves� (Taylor & Rebel 1981: 353).

4.5 Fortællinger som kilder til mentalitet

Studiet af mentalitet i landbobefolkningen har Peter Henningsenforfulgt, for eksempel i artiklen �Den rationelle bonde� fra HistoriskTidsskrift 2000, hvor han blandt andet bruger indsamlede fortæl-linger til at underbygge sit argument.

I denne artikel argumenterer Henningsen for, at bøndernes of-te negative holdning til udskiftningen af landsbyerne og generelttil ændringer i landbruget skyldtes en særlig form for rationalitet,der var baseret på forestillingen om `de begrænsede goder'. Denneforestilling indebar, at enhver fremgang for den ene måtte ske påbekostning af den anden, da der kun var en fast begrænset mængdegoder til rådighed i samfundet (Henningsen 2000: 337�).

Henningsens artikel er et opgør med tidligere fortolkninger afbøndernes handlinger under og omkring udskiftningen. Frem til1970'erne blev det taget for givet at bønderne blot var konser-vative traditionalister, der modsatte sig åbenlyse fremskridt. Der-efter fandt der blandt �ere historikere et skift i opfattelsen sted,hvor dette syn på bønderne blev set som en konsekvent (politisk)fejllæsning af kilderne. Bønderne var snarere økonomisk rationel-le individer, der handlede ud fra en pro�tmaksimerende kalkule(Henningsen 2000: 330). Henningsens arbejde blev da heller ikkemodtaget uden kritik fra den etablerede forskning, hvilket eksem-pelvis kan ses i Erik Helmer Pedersens anmeldelse af Henningsens

48


store værk I sansernes vold, hvor artiklens tema indgår (HelmerPedersen, uden årstal).

Til sit opgør mod den eksisterende forskning bruger Hennings-en en række antropologers undersøgelser af bondesamfund i andredele af verden, især den amerikanske antropolog George M. For-ster, der står bag begrebet om `de begrænsede goder', baseret påundersøgelser af mexicanske bondesamfund (Henningsen 2000:332 �liste over Forsters værker s. 333). `Goder' dækker over jord, rigdom,helbred, status, ære, ind�ydelse, sikkerhed med mere (Henningsen2000: 337). Mængden af tilgængelige goder var forudbestemt, ogkunne aldrig forøges.

Teorien om de begrænsede goder kan forklare traditionalismenog fatalismen blandt bønderne, da mange af deres handlinger givermening set i lyset af teorien. Samtidig er ideen om eksempelvis jordsom et begrænset gode tæt på de faktiske forhold i 1700-tallet, hvorfordelingen af jord var fastsat i landsbyfællesskabet, og muligheder-ne for forøgelse af jordbesiddelse var meget begrænsede (Hennings-en 2000: 338�.).

Da både mængden af jord, kvaliteten af jorden og velstand ge-nerelt blev set som begrænsede goder, hvor fremgang måtte ske påbekostning af andre, var der ikke speciel grund til at stræbe efterfremgang � dette ville blot bringe problemer i forhold til naboer-ne. Desuden var bønderne præget af en meget stærk skæbnetro;det meste var forudbestemt og ville ske uanset, hvad man gjorde(Henningsen 2000: 343-344). Således kan teorien om de begrænsedegoder forklare bøndernes tilbageholdenhed i forhold til ændringeraf landbruget, ligesom teorien også kan forklare troen på hekse, nis-ser og lignende. Disse �gurer spiller nemlig en rolle til forklaring affordelingen af goder. En gennemgang af hekserianklager viser, at deopstod i forbindelse med en ubalance i fordelingen af de begrænse-de goder i samfundet. Heksene stod som traditionens vogtere, derstra�ede individer, der forbrød sig mod denne, eksempelvis ved atundlade at give til de fattigste (Henningsen 2000: 356).

Kigger man derimod på fortællinger om hekse, for eksempel hosTang Kristensen, er heksene ofte personer, der kan stjæle �lykke�(løbende i DS VII). Hver ting havde sin lykke, smørlykke, hønse-lykke og så videre, der sikrede godt udbytte af arbejdet/produktet

49

(Andersen 2008: 90). Denne lykke kunne stjæles, så hønsene ikkelagde så mange æg, fordi heksene stjal æggene på magisk vis. Påden måde kunne hekseri forklare velstand eller over�od i en negativretning. Nissen udfyldte samme rolle, men ofte med omvendt for-tegn. Nissen forklarede, hvorfor nogle har mere velstand end andre,eller hvorfor nogens held pludselig vendte (Henningsen 2000: 362�).

Henningsen arbejder med en række nyttige begreber. Hans ar-tikel bygger på den grundlæggende præmis, at et samfund deler�. . . et sæt af overordnede værdier, normer, moralske og religiøseforestillinger� (Henningsen 2000: 333). Disse danner grundlaget forindividets orientering i verden og de�nerer en forståelse af verdenssammenhæng og opbygning, som sjældent er eksplicit eller noget,der sættes spørgsmålstegn ved.

Henningsen bygger blandt andet på den norske historiker Er-ling Sandmos idé om, at alle mennesker som udgangspunkt hand-ler rationelt, det er blot et spørgsmål om at gennemskue, hvilkepræmisser � hvilken form for rationalitet - der ligger til grund forhandlingerne (Henningsen 2000: 334). Henningsen bruger desudenMax Webers �re former for rationel handling: den målrationelle,den værdirationelle, den a�ektive og den traditionelle, men menersamtidig, at det der for os forekommer at være traditionelt, f.eks. enkamp for ære, i det førmoderne samfund vil være målrationelt, dadet var et klart mål at opretholde den sociale status (Henningsen2000: 334).

Henningsens teser er tankevækkende og understreger, hvor langtbønderne har bevæget sig, da Venstre i 1901 kan overtage regerings-magten. Eftersom Henningsen udstikker forandringen af bøndernesmentalitet frem til midten af 1800-tallet, er der virkelig sket mangeting i løbet af de små 50 år � fra manglende vilje til at stå fremog påtage sig hverv, der kunne ændre ens status i lokalsamfun-det (Henningsen 2000: 346) til de driftige Venstre-bønder, der bådemarkerede sig politisk og samtidig ændrede landbrugets produk-tion inden for en ganske kort tidsperiode. At fortællingerne stadighar kunnet �ndes i denne periode er i det lys interessant, og mankan forestille sig at deres funktion har ændret sig. Grüner-Nielsennoterede, da han i 1907 var på indsamlingsrejse med Tang Kristen-sen, at det ofte var velstående bønder, der holdt fast i de gamle

50


viser ud fra en historisk (og politisk?) interesse (Grüner-Nielsen tilOlrik 26.05.07, 1917/125). Dette fører os tilbage ved Stevnsborgsanalyse af hoverisagnene, hvor gårdmændene i 1880'erne fortaltehistorier om bønder, der vandt over herremanden � historier, dernæppe var uden interesse for dem, givet den politiske situation påindsamlingstidspunktet (Stevnsborg 1981-82: 406).

4.6 Opsamling

Tanken bag denne gennemgang af det folkloristiske var for det før-ste at få klarlagt de ideer, der lå bag indsamlingen af folkeminderi slutningen af 1800-tallet, og som altså var med til at igangsætteog understøtte Tang Kristensens arbejde. Dette var vigtigt, fordidet indsamlede materiale kan siges at være farvet af denne ideo-logiske baggrund. Tanken om, at traditionsmaterialet var gammeltog ægte, betød meget for hvad, der var interessant at indsamle ogfor synet på de mennesker, der fortalte historierne. Sammenholdesoplysningerne fra dette afsnit med det tidligere om Tang Kristensener det tydeligt at se, hvordan han var påvirket af disse ideer, menogså hvor han brød med dem � både i forhold til hvilket materiale,der skulle indsamles og udgives, og også i interessen for meddelerne,hvilket i sin enkleste form viser sig i navnene på meddelerne i TangKristensens optegnelser.

For det andet har de folkloristiske forskere nogle vigtige betragt-ninger omkring fortællingernes funktion i samfundet, der fungerersom et supplement til de historiske betragtninger, der blev præ-senteret i kapitel 2. Mens der på den ene side ikke er tvivl om,at fortællingerne har haft yderligere betydning end blot at væreunderholdning, fordrer de folkloristiske undersøgelser også, at dertages forbehold i analyser af fortælling, og at konklusionerne dragesmed forsigtighed.

Dette er parallelt med de konklusioner, som særligt Stevnsborgnåede frem til i sin analyse af hoverisagn. Fortællinger er førstog fremmest fortællinger, så oplysningerne er blevet tilpasset bådeform og interesser. Samtidig understreger Stevnsborg fortællinger-nes værdi som kilder til de mennesker, der fortalte dem. Taylor &Rebel arbejder inden for samme idé med analysen af fortællingerne

51

som symbolske analyser af de handlingsmuligheder, som især kvin-derne i Hessen havde, og understreger dermed at fortællingerne kanses som mere end blot underholdning. Henningsen brugte fortællin-gerne som en brik i belysningen af de kollektive værdier, normer ogmoralske forestillinger, der deles i et samfund. I min analyse byggerjeg videre på disse konklusioner.

52

Kapitel 5

Analyse

Stevnsborg (1981-82), Taylor & Rebel (1981) samt Henningsen (2000)viste måder, man som historiker kan bruge fortællinger som kildertil meddelerne i kraft af fortællingernes udtryk for samfundets kol-lektive værdier, normer og moralske forestillinger, og dermed sommere end blot underholdning. De folkloristiske undersøgelser, sær-lig Holbek og Tangherlini, understøtter denne opfattelse, samtidigmed at de understreger, at der må tages forbehold i analyserne affortællingerne � særligt fordi der ikke på indsamlingstidspunktetvar speciel interesse for fortællingernes betydning for fortællerne isamtiden, så der ikke blev stillet spørgsmål til meddelerne om deresforhold til fortællingerne.

Således kan vi nu gå ind i analysen med den forståelse, at for-tællingerne kan fortælle noget om mentalitet og forestillingsverdenblandt meddelerne i Salling i 1888, men at det samtidig må tagesmed visse forbehold.

5.1 Analytiske principper

Analysen falder i tre dele, der hver især er delt i forskellige un-deremner. De tre dele fungerer som forskellige niveauer i arbejdetmed kilderne. Målet er en gradvis dybere læsning af kilderne, derlægger lag på lag i analysen til en besvarelse af problemformule-ringen i kraft af en afdækning af forestillinger i fortællingerne ogderes relation til meddelernes liv. Niveauerne er således bestemt

af de analytiske teknikker, jeg har brugt i arbejdet med kilderne,primært forskellige niveauer af læsning. Niveauer af læsning skalforstås som den måde, kilderne gradvist læses dybere og dybere,fra det første niveau hvor fortællingernes indhold tages for givet, tildet tredje niveau hvor der læses ind bag indholdet i fortællingernetil de bagvedliggende moraler. Niveauer er derfor som følger:

Det første niveau, og den første del af analysen, undersøger for-tællingerne ud fra en ramme, der handler om at forstå fortællinger-ne ud fra forhold i deres samtid. I dette niveau tages fortællingernesindhold som sagt for givet, men læses sammen med forhold i sam-tiden, der kan have ind�ydelse på fortællingernes indhold og ideer.Fortællingerne er dermed med til at illustrere nogle forhold ved liveti et bondesamfund som det på Salling på en anden mere sanseligmåde end hvad mange andre kilder kan.

Det andet niveau, og den anden del af analysen, ser fortællin-gerne i forhold til den enkelte meddelers liv og erfaring. Da antalletog karakteren af fortællingerne er meget forskellige fra meddeler tilmeddeler, er det ikke alle meddelere dette kan gøres med. Kerneni dette niveau bliver derfor analysen af Ane Dorotea Jensdatter ogMaren Skades fortællinger. I dette niveau læses der lidt dybere indi teksterne, mens deres indhold sættes i forhold til de erfaringer,som meddelerne må have haft, udledt af de biogra�ske oplysnin-ger, som supplerende studier af o�cielle arkivalier samt de spredteoplysninger, der �ndes i Tang Kristensens materiale, har givet.

Den tredje del af analysen og det sidste niveau går videre indi de moraler, som fortællingerne repræsenterer og forsøger desudenat kondensere nogle af konklusionerne fra de foregående undersø-gelser af fortællingerne. På dette niveau læses ind bag begivenhe-derne i fortællingerne, ind til det fortællingerne kan sige om moralog mentalitet i samfundet på fortællingernes tid. Disse oplysninger�ndes i baggrunden for begivenhederne i fortællingerne, bag perso-nernes handlinger, i tilkendegivelserne af godt og ondt. Dermed eranalysen af kilderne noget frem til at kunne lave en forsigtig karak-teristik af den forståelsesverden, som fortællingerne repræsenterer,samt hvilket moralog menneskesyn der ligger til grund for denneforståelsesverden.

54

Analyse

5.2 Første niveau

Helt grundlæggende for langt de �este af fortællingerne er en dob-belthed, hvor fortællingerne på den ene side er karakteriseret af enstor nærhed: de omhandler dagligdags ting og tager udgangspunkti kendte steder, begivenheder og personer. På den anden side erder i de �este historier et overnaturligt strejf: der er gengangere,skæbnen skrevet i stjerner, lyde, lys og kræfter af en anden verden.Denne dobbelthed betyder at fortællingerne på den ene side viserscener fra hverdagslivet blandt befolkningen i Salling, samtidig medat den på den anden side illustrerer en forestillingsverden befolketmed overnaturlige væsner og hændelser. Den centrale spænding ifortællingerne er således mellem det velkendte og så usædvanligeeller uforklarlige hændelser.

I det følgende vil jeg som beskrevet ovenfor analysere fortæl-lingerne ud fra erfaringer som meddelerne kan have haft i kraft afgenerelle forhold i samtiden. Denne del af analysen er tematisk op-delt baseret på gennemgående temaer i fortællingerne. Temaerne ergengangere, varsler, præster og historiske fortællinger.

5.2.1 Gengangere

Et centralt spørgsmål er hvordan man skal forholde sig til de mangefortællinger om møder med gengangere, svævende lys og mærkeligevindstød? Kan de bortforklares som symboler eller som personi�ce-ringer af naturlige hændelser? Kan de forklares med psykiske ellerfysiologiske ændringer1?

Om troen på især spøgelser skriver Tang Kristensen følgende:�Det glæder mig altså at kunne fremføre, at almuens tankesæt dogendnu er det samme, som det var i gammel tid. [. . . ] Det heddesig nok sådan ud ad til, at de ikke troer paa spøgelsers og varslerstilstedeværelse, men de gjør det alligevel. . . � (Tang Kristensen 1980(1901): 496).

Man må altså tage fortællingerne alvorligt, også når det gældermøder med det overnaturlige. Troen på de væsner, vi senere vil

1Som eksempelvis Anna Birgitta Rooths undersøgelse af en kvindes over-naturlige oplevelser blandt andet set i forhold til hendes krops cyklus (Rooth1981).

55

møde i fortællingerne, har i hvert fald i nogle miljøer været levende,og der må vi tage deres ord for gode varer. Samtidig kan man godtanalysere og fortolke fortællingerne, uden at bortforklare troen �fortællingerne indeholder i de �este tilfælde mere end blot overtro.

Else Marie Kofod (under udgivelse) har undersøgt en stor mæng-de bjergtagningssagn, og hendes undersøgelse viser, hvordan for-tællingerne kan have fungeret som sanktionerende fortællinger modudenomsægteskabelig sex. Ellefolkene, der bjergtager, er konsekventkendt ved deres anderledeshed i forhold til almindelige landbofolk,særligt i kraft af deres erotiske udstråling. De personer, der gi-ver efter for ellefolkenes deres lokken, bliver bjergtaget og er altidunderlige, når de kommer tilbage. Da ægteskaberne på denne tidsom regel var fornuftsægteskaber betinget af et økonomisk arbejds-fællesskab, var de udenomsægteskabelige a�ærer en reel mulighed,men også en reel trussel mod fællesskabet og sammenholdet (Ko-fod, under udgivelse). Tang Kristensen indsamlede mange af dissefortællinger, der er dog ingen blandt materialet fra Salling. Kofodsundersøgelse viser, hvordan man kan analysere fortællingerne medrespekt for deres indhold, men samtidig udlede oplysninger om da-tidens problemstillinger.

Med dette in mente kan vi nu se på nogle af deres fortællingerom gengangere. Ane Marie Andersdatter har fortalt:

�Paa Korsgaard Mark her sønderpaa har der gaaet enog kjørt Plov om Natten. Der kom en Kone der forbiog det �yede hende Tømmen ved den nordre Ende afMarken og saa maatte hun kjøre en Vending indtil hunkom tilbage til det samme Sted igien, saa kunne hunslippe. Det skal have været en Mand der har boet iGaarden. Det er et Skjel han har pløjet op og pløjet signogle Furer til af hans Nabos Mark� (Bl. 4078a).

Hun fortæller videre en lignende historie:

�Her nede paa Heden vesten for Byen skal der ogsaa gaaen lang sort Mand ad en vej der gaar langs op ad Hedenfra Kjæret og op til Byen. Og det menes at være enMand der har gjort uret paa Skjeller og gaar og �ytterSkjelsten. . . � (Bl. 4078a).

56

Analyse

Disse to små fortællinger indeholder nogle typiske træk ved gengan-gersagnene. Et træk er markeringen af gengangerens rute � gengan-geren har en bestemt rute, som den vandrer på. Dette �ndes i langtde �este fortællinger om gengangere. Et andet træk er mødet meden genganger, der nogle gange kan indebære at man må overtageen opgave, såsom kvinden der skal pløje en stribe (Jens Holst har iøvrigt en fortælling, der ligner meget. Her er det blot en mand, derskal pløje: Bl. 4025a).

For at fortællingen får liv, skal de levende konfronteres med dendøde � der i øvrigt aldrig synes at have nogen form for kommuni-kation med de levende, med den nævnte undtagelse, at det hænderden levende skal overtage en opgave. I mange andre sagn er derkommunikation mellem gengangeren og de levende (ses løbende iDS V, f.eks. A 905, C 1542 m.�.), men altså ikke i materialet her.

Fokus i fortællingerne om gengangere er ofte enten på mødetmed gengangeren eller på årsagen til, at gengangeren går igen. Somset ovenfor kan disse fokus også overlappe. Det centrale i Ane MarieAndersdatters to fortællinger, når de som her ses sammen (TangKristensens optegnelser tyder på, at de stort set er blevet fortalt istræk), er at gengangeriet er straf for at have stjålet af sine naboersjord.

Jeg forbinder umiddelbart sådanne fortællinger om �ytning afskel med erfaringer fra tiden omkring udskiftningen, hvor jordenespræcise placering ikke var helt faste i folks hukommelse endnu, så-dan at man kunne slippe af sted med på denne måde at stjæle afnaboernes jord. Men samtidig kan fortællingerne understøtte meregenerelle erfaringer med nabostridigheder over adgang til græsningog lignende. Der var masser af stridigheder mellem landbofolket,særligt omkring ejendom (Piø 1965: 86). På den måde fortæller�ere af gengangerhistorierne om mere end blot spøgelser. Fortæl-lingerne om gengangere, der har �yttet markskel er i øvrigt mange(DS V, C 1521 �.).

Selvom der ikke er så direkte eksempler i materialet fra Salling,så kan man �nde �ere i Danske Sagn, hvor folk går steder, der erkendt for gengangeri, og på dette sted har en uforklarlig oplevelse,der derefter direkte fortolkes ind i myten om stedets gengangere(DS V, D 2050, 2053, 2099 med �ere). I materialet fra Salling kan

57

man i mindre tydelig grad se det samme; at der i fortællingerneofte er en forklaringsmodel lige ved hånden, der kan forklare enoplevelse. Maren Skade fortæller:

�En Aften a var nede i Kjæret, da kom der noget �y-vende forbi mig som en Hest der kom i strygende Spil-legalop, men a saa ingen Ting, det er nok JustitsraadLange, der har gjort Uret� (Bl. 4069b).

Denne måde at afslutte fortællingen på viser en oplevelse, der bli-ver fortolket ud fra en forståelsesramme, hvor justitsråd Lange eren kendt �gur, der huserer på egnen. Præcist hvem denne Langeskulle være, har jeg ikke kunnet �nde, men han er en kendt �guri fortællingerne, hvor han var en ond herremand på Eskjær (DS VG-K, 593 �.).

Andre fortællinger fokuserer som nævnt mere direkte på mødermed det overnaturlige, hvor der ikke i samme grad er årsagsforkla-ringer involveret. Et eksempel er Anders Kristian Nielsens fortæl-ling om et møde:

�A kom fra Grynderup og gik fra Aasted Kirke en Efte-raarsaften. Østen for Kirken kom der et Lys skridendehen af Vejen imod mig, det var en 3 Kvarter [gammeltmål, 1 kvarter = 6 tommer] høj og med blaa Flamme,omtrent som en Fakkel, og et godt Kvarter bredt. A vari Tanker om at ville have gaaet ind paa Marken fra Vej-en, men blev dog ved og det kom saa forbi mig og gikmidt ad Vejen, a ved den ene side. Da a kom op paaStengaards Bakken kunde a tydelig se det standse vedKirken lige ud for Kirkestetten [kirkegårdslågen]� (Bl.4059a-4059b).

Fokus her er udelukkende mødet med det uforklarlige lys, der medkirken (og dermed kirkegården) som mål også lægger op til, atgenganger står bag. Som sagt mener jeg, at vi må tage sådan enfortælling og en oplevelse for gode varer. Men for helt at kunnesætte sig ind i oplevelsen er det vigtigt at huske på, hvor mørktder har været om aftenen og natten på dette tidspunkt. En levendebeskrivelse af mørket �ndes hos Christiansen (2002):

58

Analyse

�Når menneskene søgte indendørs, var det fordi de efterdagens gerning søgte mod varmen, men også fordi dedér fandt tryghed for natten, for himmelrummet, hvorman selv var så lille, og hvor ingen kunne vide, hvadder ventede én. Derude var man ubeskyttet nær detfremmede. (. . . ) Lige pludselig stødte ellers stedkendtemennesker ind i et gærde eller hegn, fordi de havde be-regnet retningen til det næste punkt, de ville nå, bareen smule forkert. Sådan var det at være blind. Vend-te man sig, gled man måske i et pløjet hjulspor ellersnublede over en stub. Hvis man blot havde drukketlidt eller ikke havde det for godt med de underjordiske,kunne man nemt blive angst for, at det var den sidstenat� (Christiansen 2002: 92).

Den beskrivelse dækker et landsbysamfund i slutningen af 1700-tallet, men når det kommer til lyskilder var der ikke så meget, derhavde forandret sig i løbet af de hundrede år frem til nærværen-de fortællinger. Måske var det endda blevet mørkere, da gårdene�yttede fra landsbyen ud på markerne ved ud�ytningen?

5.2.2 Varsler

Lysene gen�ndes i en række andre fortællinger, hvor forskellige harset lys, steder hvor der ikke burde være lys. Disse lys bliver oftefortolket som varsler for kommende bebyggelse eller lignende. Eteksempel fra Maren Skade:

�Da a kom til Grættrup saa stod der saa mange Lys paaSkove Hede a har set dem brænde og da Hovgaardenesaa blev solgt og udskiftedes i Smaasteder, saa gik det iOpfyldelse. Min Faaer han sagde: Nu kan a forstaa hvadde Lys havde at betyde. Det var Varsel for de mangeBygninger� (Bl. 4069b).

Et andet eksempel fra Maren Skade, hvor lysene er varsler for ilde-brand:

�Vi har tit set en gloende rød Lue ved Østergaard ognaar a kom fra mine gamle Forældre i Tise og saa det,

59

vidste a ikke andet end det var virkelig Ild, a kom josildig om Aftenen men naar a saa kom nær til, var der joikke noget. Det var mange Aar før den brændte. A harogsaa set Lue over Breum Præstegaard i �ere Aar førden brændte. A kalder det vare [varsel] over det. De sigerat det staar i Lue endnu der paa Østergaard undtagen æBorgjord. En bitte Dreng der passede Gæssene, havdePræsten i Ørene af for det de var gaaet i Kornet. Ja askal nok huske dig det, og saa havde han saa travlt medat bære Halm ind under Gæssene og det stak han Ild iog saa brændte Præstegaarden� (Bl. 1066a)2.

Varselsfortællinger om eksempelvis ildebrand understeger, hvor storen katastrofe en ildebrand ville være. Hele livsgrundlaget kunneforsvinde ved en brand, og derfor var det naturligvis vigtigt, hvisman kunne forudse branden, og på den måde forhindre den ellerforberede sig på den. Samtidig er varslerne ofte så vage, at detsjældent giver mulighed for at gøre noget aktivt i forhold til dem,men ikke desto mindre understreger fortællingerne den sårbarhed,som meddelernes livsgrundlag var præget af.

Det var ikke kun ildebrande, der kunne true livsgrundlaget. Og-så noget så basalt som vejret kunne udgøre en ganske konkret trus-sel mod ens liv og overlevelse. For det første var landbruget natur-ligvis afhængigt af at regnen kom når den skulle og blev væk, nården skulle det. At temperaturerne holdt sig inden for normalen.At sol, storme osv. ikke opførte sig unormalt eller kom i for vold-somme mængder. En ødelagt høst kunne, afhængigt af det enkeltehusholds økonomiske situation, betyde alt mellem en økonomisktilbagesætning til direkte ruin. Det var ikke unormalt at en dårlighøst betød sult i familierne. Samtidig var bygningerne ikke nød-vendigvis i stand til at modstå alt det, vejret kunne udsætte demfor.

Jeppe Aakjær, der voksede op i Fly syd for Salling, har i sineerindringer skildret, hvor farlig en storm kunne være for huset, ogdermed familiens overlevelse: faldt huset sammen kunne det meget

2Denne fortælling er trykt i DS II, 247. Den er endnu et eksempel på, hvor-dan Tang Kristensen ryddede op i fortællingerne ved trykning, og rettede i isærkronologien.

60

Analyse

let betyde den totale ruin for en familie, hvis man ikke havde mid-ler til at kunne genopbygge huset (Aakjær 1960: 11-12). Aakjærsfortælling er fra 1870'erne, hvor boligernes tilstand i mange tilfæl-de var blevet bedre, mens de �este af meddelerne som nævnt varfødt i 1820'erne, og derfor kan have haft endnu værre erfaringer endAakjærs.

Tænker man over en verden, hvor mørket er næsten totalt oghvor ild og vejr udgør en reel trussel, kombineret med en forståel-seshorisont, hvor overnaturlige væsner bevæger sig rundt, så blivermøderne med disse meget lettere at begribe. Tang Kristensen skri-ver følgende i forordet til sin bog med ordsprog og mundheld:

�Meget af det, der forekommer i min bog, hører justikke til det mest ophøjede, det poetiske i livet. Det sti-ler altså ikke højt, det har ikke nogen himmel�ugt, ogmange tanker drejer sig blot om livets nærmeste behov.Man må ej undre sig over, at det er sådan, når man ved,hvordan den store �erhed af folket sidder i det. Kampenfor det daglige brød står i første række, og talen om ensnæring og bjering er altid først oppe� (Tang Kristensen1890: �Til læseren�, uden sidetal).

En fortælling, der ikke indeholder et varsel, men dog belyser detsamme er følgende, fortalt af Anders Kristian Nielsen:

�Det var i 1821 da skyllede Havet op om Vinteren ogmine Forældre sad på Loftet i 3 Dage. Faarene stod iSengene og Køerne stod i Vand til deres Maver i 2 Døgn.Der var kun 4 Beboere i Tofte hvor a er født og Vandetstod saa højt, at de kunde sejle imellem Stederne og detvar sært, at Husene blev staaende men Væggende faldtjo ned. [. . . ] Vi søgte Kongen om Hjælp og han gav osJord hver til et Par Køer paa Tyholm i Lyngs. . . � (Bl.4059b).

Her er tale om en fortælling, der omhandler en historisk begiven-hed, som dog er svær at gennemskue sandhedsværdien af. Først ogfremmest må bemærkes, at Anders Kristian Nielsen først blev født

61

i 1847 � altså 26 år efter denne oversvømmelse, han fortæller om.Hans forældre har været børn, da dette skete3. Men det, fortællin-gen her understreger, er hvordan naturen kan rive livsgrundlagetvæk.

Fortællingerne indeholder to former for varsler. Den ene er lysvars-lerne, der varsler om ildebrand og nye beboelser, som jeg gennemgikovenfor. Den anden form for varsler er for død. Et typisk eksempelpå sådan en fortælling er følgende, fortalt af Kristen Mortensen:

�Mig og saa min Broder vi laa i Seng sammen i Storstu-en, dengang var der jo ikke Karlekammer som der er nuog en Nat vi laa og snakkede, da begyndte de at savederinde ligesom naar de saver en Fjæl [langt bræt] over,og det er nu virkelig. Vi hørte det ogsaa begge to, oglod Fjælen falde ned paa Jorden ligesom naar et Stykkefaldt fra og saa var det ikke inden en Fjerdingaar [kvar-tal] efter saa døde der først en gammel Mand og saa etFjerdingaar efter igien hans Kone og Snedkeren stod iden Stue og lavede Ligkister til dem begge to. Den sam-me Tid som vi hørte det her var det en Aften a havdegaaet og ginnet æ Høveder ind da var det ligesom derhavde faldt en hel Hoben Fjæl af æ Hanebaander [van-dret bjælke, der forbinder de to spær i et spærfag] ogned paa æ Bjælker og det var den Fjæl der blev brugttil begge deres Ligkister. Det er noget a har hørt selv,det er ikke blevet fortalt. Det var i Rærup, hvor a erbarnefødt� (Bl. 4020b-4021a).

Varslerne for dødsfald følger ofte den ovenstående form. Man hø-rer eller ser noget mærkværdigt, og et senere dødsfald forklarerhændelsen ved at gentage det mærkværdige. Det er altså i kraft afdødsfaldet, at varslet kan genkendes og forstås. Også Maren Skadehar et par historier om varsler for død (Bl. 4076a-4077a).

Det som træder kraftigst frem i fortællingen, er dog ikke såmeget selve historien, som den afsluttende understregning af, at

3Jf. folketællingsoplysninger fra Møgelthorum (Thorum sogn) 1850, hvorAnders Kristian Nielsens forældre, Niels Christensen og Else Andersdatter erhenholdsvis 36 og 34 år. Den angiver i øvrigt at Niels Christensen er født iJunget sogn, mens Else Andersdatter er født i Thorum sogn.

62

Analyse

her ikke er tale om en almindelig fortælling, men at det virkelig ersket. Det understreges, at der er tale om en levende tro, der, somjeg citerede Tang Kristensen for ovenfor, må tages alvorligt i kraftaf sig selv.

De mange fortællinger om varsler for døden understreger, atdøden var noget, man forholdt sig til og som var aktivt til stede ihverdagen. Man var altid rede til at dø, og havde en meget realistiskog usentimental holdning til døden (Piø 1965: 98).

5.2.3 Præster

En overraskelse i materialet fra Salling er præstehistorierne. Deer almindelige at �nde blandt de traditionelle fortællinger, menhvor sådanne fortællinger ofte er blevet fortolket som landalmuensoprør mod autoriteterne (Kofod 1984: 33, Andersen 2005: 34�), såer de primære meddelere til præstehistorier fra rejsen i Salling selvpræster. Både pastoren Niels Kristian Glud og provsten ChristenPovlsen Møller fortæller en række historier, der primært handlerom tåbelige præster.

Et typisk eksempel på pastor Gluds fortællinger er følgende ompræsten Andresen fra Selde og avlskarlen Søren, der altid snød ham:

�Han [Søren] solgte en to aars Plag og satte en AaringsPlag i Stedet. En dag saa Præsten den og sagde: Jegsynes Søren vores Plag ser saa lille ud i Dag. Ja Hus-bond, det har regnet i Nat og Haarene er falden paaden, derfor ser den saa lille ud . . . � (Bl. 4018a).

Fortællinger om præsters manglende fornemmelse for arbejdet medlandbruget og hvordan smarte bønder kan narre dem af den årsag,er et kendt tema i folkloristikken. Det er f.eks. gennemgået i Le-ne Andersens speciale (Andersen 2005: 30�), eksempler kan ses iDanske Sagn (DS IV, C afsnit 2).

En hurtig søgning i folketællingerne viser, at der i 1860 var enpræst i Selde, der hed Andresen, og at han havde en karl, der hedSøren. Hvordan skal denne slags � temmelig direkte angribende for-tællinger om en navngiven kollega � forstås? Er Gluds fortællingeri virkeligheden mere rygter end det er sagn?

63

Den umiddelbare fortolkning set i lyset af pastor Gluds lev-nedsløb kan søges i hans tilknytning til grundtvigianismen. FølgesInger Johannesens (1993: 54�) påstand om, at Glud var den førsteegentlige grundtvigianer i det nordlige Salling, så kan hans fortæl-linger om pastor Andresen måske ses som et led i en kamp omkringden rette måde at være præst på. I en sådan kamp kan rygter ogfortællinger om en præsts manglende forståelse af landbruget godthave spillet en rolle.

Hvor Glud kan ses som en forandrer, der kan have haft grundetil at ønske at underminere andre præster i området, så var provstMøller en repræsentant for det etablerede. Også hans fortællingerinvolverer præster, der gjorde dumme ting. I fortællinger er der enhel del navngivne præster, som kan �ndes i folketællinger � dissehar dog i de �este tilfælde fungeret omkring århundredeskiftet 1800,og fortællingerne har derfor i en anden grad karakter af skrøner omtidligere generationers præster.

Hans fortællinger kredser især om dovne præster, der ikke giderprædike eller på anden vis forsømmer embedet � det er altså i højgrad historier, der er knyttet til hans embede som provst, hvor hannetop førte tilsyn med de andre præster i provstiet. Et eksempel påhans fortællinger er følgende:

�Kallerup Præst var i Hjørring en Løverdag Aften. Dahan skulde hjem, overtalte de ham til at blive og hansad der hele Natten. I Dagningen, da de hjalp ham hansKavaj [overfrakke] paa, sagde han: Naar jeg nu kommerud ad Vejen, saa staar der en gammel Kjælling i Dø-ren og skygger for Øjnene og siger: Herregud det er joden Kallerup Præst, hvor mon han har været henne saatidligt. . . � (Bl. 4062b-4063a).

Præsterne er ikke de eneste, der fortæller præstehistorier. En afMaren Skades præstehistorier starter således:

�Der var en Præst i Grættrup han havde gjort Uret,det var vist nok saadan, at han havde forgivet Folk, dervar gaaet til Alters, især dem, der kom til at trænge tilæ Sogn, og saa blev de jo længere jo ringere og dødeomsider. . . � (Bl. 4066b-4067a).

64

Analyse

Fortællingens primære fokus er præstens dom og henrettelse, menfortællingen begynder altså med en præst, der forgiver de træn-gende i sognet. Er det mon tilfældigt, at det er et fattiglem, derhar denne historie i sit repertoire? Er det et udtryk for en ople-velse af præsten og sognerådet som en �ok, der helst bare ville afmed de trængende? Frem til slutningen af 1860'erne havde præ-sterne ansvaret for sognenes fattigvæsen, herefter gik ansvaret overtil sognerådene, hvor præsten dog også sad (Alstrup & Olsen 1991:717).

Tang Kristensen havde en tjans som formand for sognerådet ien periode i slutningen af 1870'erne, og han har beskrevet, hvordanhan passede meget på sognets penge:

�Jeg maa dog bebrejde mig selv, at jeg saa vel megetpaa at spare paa Kommunens Penge, jeg var vel nø-jeregnende, og med Hensyn til Omsorgen for Sognetsfattige kunde jeg og burde jeg have været mere �ot. . . �(Tang Kristensen 1924: 296).

Det er muligt, at fortællingen om præsten, der forgav de trængende,taler til en erfaring med et sogneråd, der � set fra den fattigessynsvinkel � ikke i tilstrækkelig grad ønskede at hjælpe.

Den sidste gruppe af fortællinger om præster handler om præ-ster, der kunne nedmane gengangere og andet trolderi. Dette erigen en typisk række fortællinger, hvor præstens uddannelse og bi-belkundskab formodes at give ham kræfter til at bekæmpe overna-turlige væsner (gennemgået hos Andersen 2005: 19�).

Et eksempel på en sådan fortælling har Kristen Mortensen:

�Paa Astrup tjente en Frøken der var Selskabsdame oghun �k �ere uægte Børn og dem gav hun æ Mynder[hunde] og saa gik hun igien og de fortalte af, te dekunde se hende o høje Middag fra Astrup og til Klo-ster Kirke, hvor hun var begravet, te Sandet det hverretrundt omkring hende. Se saa blev det jo for galt og saaskulde hun manes og det skulde Præsten jo til og hankjører og kappes med hende til et Vandløb og der blevhan saa frammelig at han kom først over Dueled Bro

65

for havde hun først kommet over, saa havde han ikkekundet gjøre det ved hende. Så manede han hende der iBroen og siden den Tid har der altid været og vilde al-tid være at Hul i den ene Side af Broen. Saadan fortaltede Gamle. Hun hed Mette Tovgaard. Før hendes Dødskjænkede hun en Lysekrone til Grinderslev Kirke� (Bl.4019b).

Fortællingen her rummer �ere ting. Dels er det en gengangerfortæl-ling med de sædvanlige elementer rute og årsag. Desuden er der såmanedelen, der viser præsten som en mand med en særlig kraft tilat stede de døde til hvile igen � hvilket måske kan ses i forhold tilderes rolle ved begravelser, da nedmaningen kan siges at være enanden begravelse (Andersen 2005: 19). Præstens evne til at over-vinde gengangeren er dog ikke total, da det kræver at han kommerførst i deres væddeløb. I dette tilfælde har præsten altså brug foren fordel. Lene Andersen har gennemgået andre lignende forløb,hvor præsten måtte være særligt moralsk overlegen for at kunnegennemføre nedmaningen eller lignende (Andersen 2005: 49�).

Den sidste del af fortællingen, hvor kvinden navngives er inter-essant. Der er �ere, der har fortællinger om denne Mette, der gikigen på grund af drab på børn. Marie Cathrine Glud har ved etandet besøg fortalt en historie, der ligner den ovenstående. Den erudgivet i Danske Sagn (DS V, B 1183). Ane Dorotea Jensdatter ogMaren Skade har begge fortalt om en jomfru eller frøken fra Astrup,selvom de ikke navngiver hende (henholdsvis Bl. 4041b-4042a og Bl.4063a-4063b).

Denne Mette Tovgaard har dels skænket en lysekrone til kir-ken i Grinderslev (der sandsynligvis er den samme kirke som denklosterkirke, fortællingen nævner, da kirken ligger lige ved siden afGrinderslev Kloster) i 1730, dels er der i kirken også et såkaldt grav-træ (træplade med inskription, der sandsynligvis markerer hendesgrav) med hendes navn på også fra 1730.

Som Stevnsborgs undersøgelse viste (Stevnsborg 1981-82: 393),så kan man ikke regne med at den mundtlige tradition overlevererkorrekte historiske fakta � slet ikke over en periode på 150 år, derer væsentlig længere end det Stevnsborg undersøgte. Derfor er detmere sandsynligt, at fortællingen om selskabsdamen, der fodrede

66

Analyse

hundene med sine uægte børn, er blevet skabt som baggrundshisto-rie til navnet, man kan se i kirken.

Illustration 5.1: Lysekrone og gravtræ fra Mette Tonsgaard i Grinders-

lev Kirke. Tekst på gravtræet: �Herunder hviler salig Mette Mikkelsdatter

Tovgar�.

5.2.4 De historiske fortællinger

Den sidste store gruppe af fortællinger handler om steder og begi-venheder i lokalområdet. I folkloristikken kaldes de gerne stedsagn,og de omhandler hvordan lokalområdet er kommet til at se ud somdet gør: hvorfor er der en stor sten lige der, hvad er der med kirkensklokke osv. Denne type fortællinger handler ofte om noget, der ersket i fortiden og er derfor tæt forbundet med de såkaldte historiskesagn. Det var sagn af den type, som Stevnsborg (1981-82) behand-lede i sin artikel, hvor han konkluderede, at der ikke var megethistorisk bevis at hente i denne type fortællinger. Men fortællin-gerne handler om lokalområdet, og har været med til at skabe folks

67

billede af det sted, de bor. Et typisk eksempel er følgende, fortaltaf lærer Jørgen Nielsen fra Grættrup:

�Syd for det Sted hvor Hegnet nu ligger, er der et Eng-drag med høje Bakker paa den sydlige Side. Iblandt dis-se Bakker er en, som ligger temmelig isoleret, og kaldesHvirvelbakke. Om den Bakke siges: Hvem der har detGuld der er i Hvirvel Bakke ind, den kan hele Danmarkvind' �

Det ses her, hvordan der er skabt en fortælling ud fra landskabet:der er en bakke, der står isoleret fra de andre, den må der værenoget særligt ved. Fortællinger om at man kan �nde guld i bakkerog høje er meget almindelige, og ofte associeret til ellefolk ellerbjergfolk.

Palle Ove Christiansen (2002) skriver i sin bog om en landsbyi 1700-tallet følgende om historiefortælling og udveksling af fortæl-linger:

�Historien havde betydning i kraft af den måde, denblev anvendt på i byen [. . . ] Både den der genfortaltehistorien, og den, som lyttede til den, involverede sig iberetningens vigtighed. Gennem respekten for traditio-nen, viste begge parter personlig interesse i byen. I nær-været skabte de sædvanen� (Christiansen 2002: 128).

Han forsætter:

�Fortiden var konkret som hverdagen, og den var ikkekonstrueret i tanken, men i sproget. Ingen historier omfortiden var anonyme, og når landsbyfolk genfortaltedem, lå der i gentagelsen, at fællesskabet ikke satte prispå ua�adeligt skiftende emner, som lærde yndede det�(Christiansen 2002: 129).

Man kan sige, at fortællingerne om historiske hændelser og stederer med til at forankre den nationale historie i lokalområdet (uansetat begivenheder så måske bliver fordrejet i fortællingens tjeneste)� så historien igen får den nærhed, som mange af fortællingerne erpræget af. Tang Kristensen udtrykker det således:

68

Analyse

�Man skal vel huske, at det nemlig aldrig har været me-nigmands lyst og mening at opfatte tingene, som dehøjere stænder og deres historieskrivere har gjort det.En sag kan sees fra mange sider, og almuesfolk har altidhatt lyst og trang til at �ytte omkring med begivenhe-der og personer fra den ene tidsalder til den anden. . . �(Tang Kristensen 1980 (1901): 459).

Et eksempel på en sådan fortælling, der både trækker på lokalom-rådets steder og samtidig henviser til noget, der måske er historiskvirkelighed, er følgende, fortalt af Christen Mogensen. Ane MarieAndersdatter fortalte også en version af den:

�Vesten for Aasted By ude i Kjæret har ligget en Borg,som kaldes Sallingholm og der har boet en Konge, for-mentlig var det han, der kaldes Sallingkongen. Inde paaHeden østfra lige ved Landningen [hvor den faste grundbegynder] af Kjæret er der store Skandser endnu; og derfortælles, at der kom en Konge og forskansede sig ogvilde udsulte den Konge der paa Sallingholm. Dengangvar Borgen omgivet med Vand og da han ikke kundekomme ud til ham, vilde han jo sulte ham ud . Laa ilang Tid og Kongen der ude slagtede af sine Køer. En-delig kun 1 tilbage og da saa Kongen jo at Enden varnær, men saa tog han Huden af de forskellige slagtedeKreaturer og lagde paa Ryggen af den Ko, naar hantrak den til Vands. Saa blev 2 [konge] kjed af det� (Bl.4072b-4073a).

Fortællingen er baseret på skanserne, der kan ses i landskabet og enidé om, at der har været en Sallingkonge. Derudover er fortællingenbaseret på ideen om, at man kan overvinde selv de største udfor-dringer, hvis blot man er snedig nok � som kongen er i fortællingen.At dette er en ganske typisk pointe i �ere af fortællingerne, vil jegvende tilbage til senere.

69

5.3 Andet niveau

Som allerede nævnt i de tidligere kapitler er der en vigtig sammen-hæng mellem fortæller og fortælling. Tangherlini citerer den �nskefolklorist Lauri Honko for følgende betragtning:

�[. . . ] narrators charge what are in principle imperso-nal folklore texts with strong personal meanings, directtheir narratives at persons and events in the immedi-ate environment, present meta-semantic comments ontheir narrative motifs and make the tradition they haveinternalized part of their own worldview and system ofvalues� (Honko, citeret i Tangherlini 1994: 32).

At kunne undersøge denne sammenhæng mellem fortæller og for-tælling kræver dog et repertoire af en vis størrelse. Derfor er detkun enkelte af meddelerne fra denne rejse i Salling, som man gen-nem fortællingerne kan komme tæt på. Det drejer sig primært omsøstrene Ane Dorotea Jensdatter og Maren Skade, som Tang Kri-stensen nedskrev mest fra i 1888.

De to søstres repertoire er meget forskelligt, deres fortællingerhar meget forskellig karakter; Ane Dorotea Jensdatter fortæller lan-ge udviklede historier og eventyr, mens Maren Skades fortællingerprimært er korte sagn, hvoraf mange handler om hendes egne op-levelser med det overnaturlige. Ane Dorotea Jensdatters fortæller,hvordan faderen brugte fortællinger til at holde børnene vågne, nårde skulle hjælpe ham i smedjen (Bl. 4044b-4045b).

Selvom de på denne måde er blevet opdraget med de sammefortællinger, har de altså husket helt forskellige fortællinger og for-tæller dem på forskellige måder. Dette understreger, at repertoireter produktet af en individuel tilegnelse betinget af interesse og ev-ner hos den enkelte (Halskov Hansen, under udgivelse).

5.3.1 Maren Skade

Der er noget biogra�sk over mange af Maren Skades fortællinger.De kredser om hendes egne oplevelser af overnaturlig art og gi-ver mange oplysninger om hendes liv. Disse skal naturligvis tages

70

Analyse

med et vist gran salt � det centrale ved fortællinger er som ud-gangspunkt, at de skal være en god historie. Når mange af MarenSkades fortællinger således har jeg-fortæller, kan det lige såvel væreet fortælleteknisk greb som det kan betyde at hun rent faktisk haroplevet disse situationer. Alligevel kan man �nde mange oplysnin-ger om Marens liv og om det samfund, hun bevægede sig i, gennemhistorierne.

Skæbnen

Det er markant, at Maren Skades repertoire indeholder mange for-tællinger, hvor skæbnen spiller en stor rolle. Der er en form forfatalisme og forudbestemthed i en stor del af hendes fortællinger.Samtidig har Maren Skade haft det sværeste liv, set i forhold til deandre meddelere. Som enlig kvinde har hendes muligheder væretmeget begrænsede.

Hun blev tilsyneladende aldrig o�cielt skilt fra sin mand, NielsKristian Hansen, men han forlod hende inden deres første barnsfødsel i 1858 efter knap syv års ægteskab, så hun levede det mesteaf sit liv alene. Ved ægteskabet mistede hun sin myndighedsret oghun var således retsligt underkastet sin mand (Hansen 2006: 20). Dahan forlod hende, var hendes muligheder meget begrænsede, og hunmåtte bo hos sine forældre, og i perioder hos sin søster Ane DoroteaJensdatter. Hun havde ikke mulighed for at indgå nyt ægteskab, ogøkonomisk var hendes muligheder for at klare sig selv begrænsede.I hendes fortællinger kan vi se henvisninger til de mange forskelligesteder, hun har været ude at tjene (f.eks. Bl. 4063b, 4065b), menhun har hele sit liv været henvist til en underordnet plads, afhængigaf sin familie og sognets hjælp, og uden mulighed for at få sit egethjem.

Med disse vilkår at leve under kan man forestille sig at tankenom, at livet er underlagt skæbnen forekommer meget sandsynligt.Om det har været en trøst er sværere at sige. I en fortælling virkerdet nu sådan:

�Det var i Tisse i mit gamle Hjemmen, der blev født miget Barn, som havde en lykkelig Stjerne på Himmelen.Blev født mellem 11 og 12 om Natten, og da stod der

71

en klar Stjerne på Himmelen. Så sagde Jordemoderen:�Det Barn bliver ikke gammelt,� og det kom også til atpasse, for det døde netop den Dag det var to aar vedsamme Klokkeslæt �(Bl. 4074a).

Her fungerer lykkestjernen som en forklaringsmodel for, hvorforbarnet skulle dø. Jeg har ikke kunnet �nde noget tegn på, at Ma-ren Skade selv har født andre børn end den datter, der er nævntovenfor, og som i øvrigt overlevede hende4. Til gengæld kan jeg se,at Ane Dorotea Jensdatter og Iver Bundgaard �k et barn sammen� inden de blev gift � der døde som 2-årig5. Det kan være dettebarn, som Maren henviser til � det kan også være at fortællingenikke refererer til en direkte oplevet hændelse. Men i et samfundhvor børnedødeligheden var meget stor og kendskabet til bakterierog smitteformer stort set ikke-eksisterende, er fortællingen et ek-sempel på, hvordan man kan have forholdt sig til denne situation6.

Maren har en anden fortælling om børnedødelighed. Den hand-ler om et nyfødt barn, der folder sine hænder: �De Børn der foldersine Hænder som bitte, de bliver ikke gamle� (Bl. 4074b). Dennefortælling føjer sig til en idé om, at nogle børn er så fromme ellergode at Gud tager dem tilbage tidligt � som det også ses hos foreksempel H.C. Andersen. Man kan måske se paralleller til fortæl-lingerne om varsler for død her � måske så man efter tegn på, ombarnet ville overleve.

Andre eksempler på skæbnetroen i Maren Skades fortællinger,der kredser omkring børnefødsel, er fortællingen om præsten, derforudså sit barns død i stjernerne:

�Der var en kvinde der var i hendes Barnenød [fødsels-veer], hendes Mand var Præst. Saa gik han ud og saaop til Himlen og saa uheldige Himmeltegn. Blev ved at

4Jf. kirkebogsoptegnelse ved Maren Skades død. Kirkebog fra Aasted sogn1893 døde kvindekøn: Maren Jensdatter.

5Jf. optegnelser i kirkebogen fra Thise sogn: 1847 fødte mandkøn: Jens Iver-sen barn af fruentimmeret Ane Dorthea Jensdatter, fader udlagt Iver Christen-sen. I samme kirkebog: døde mandkøn 1850 Jens Iversen 2 1/4 år.

6I 1870'erne døde næsten 1/5 af de levendefødte børn (Falbe-Hansen &Scharling 1885: 453).

72

Analyse

gaa en 9, 10 Timer og der blev hele Tiden mere uhel-digt. Til sidst blev hun forløst. [Himmeltegnene sagde,at barnet] Skulle hænges. [Da barnet var] En 5, 6 Aar[blev det] hængt i Bagrebet [på vognen]. Saa var hansaa glad og tog Barnet i sin Arm og gik hjem, og Konenvar bedrøvet. Fortalte det� (Bl. 4074a).

Moralen her er, at skal man hænges, så vil det ske, men det erbedre at dø ved en ulykke frem for at ville begå selvmord. MarenSkade har dog en lignende fortælling, hvor tro og fromhed redderen ung mand fra skæbnen. Det forudsiges på samme måde somi ovenstående fortælling, at han skal hænges. Han vokser op ogkommer i tjeneste hos en præst, hvor han hver aften går ind i kirkenog beder. Præsten ser ham, og ser hans skæbne, og siger så at �nuer [han] forløst fra al Nød og Fare� (Bl. 4071a-4071b). Præstenfremstilles altså som en kraftfuld person, der på grund af karlensfromhed, kan udfri hans skæbne.

Tro spiller generelt en stor rolle i Maren Skades fortællinger,og har en stor kraft. Jeg ved ikke noget om hendes trosmæssigetilhørsforhold, men det er betegnende for perioden, at det var defattigste, der fordybede sig mest i troen og fulgte de nye stærkebevægelser som Indre Mission og mormonisme (Hvidt 1990: 98�).Maren Skade har dog næppe været involveret i nogle af disse be-vægelser, da dette ofte var uforeneligt med at fastholde �den gamletro�, som fortællingerne var udtryk for (se Kofod 1984: 158� omTang Kristensens modstand mod Indre Mission af denne grund).

Hekseri

Et andet stort tema i Maren Skades fortællinger, især fra den andensession med Tang Kristensen, er oplevelser med hekseri. Det er ettema, der også gen�ndes hos andre af meddelerne, f.eks. KristenMortensen og Jens Holst, men Marens skiller sig ud ved at fokuserepå, hvordan hendes egen familie har været plaget af hekseri. Eteksempel er følgende:

�Der var nogle slemme Dyrer [kujoner?] i Grættrup, derkunde skabe dem selv til Harer. En gammel Skår [skarn]

73

i Grætrup Anders Fry. To Drenge var ved at slaa, minBroder fra Tise og en Dreng fra Store Brokholm. Saasagde Anders til min Broder: Vilde du ikke gjærne væresaa stærk, at to stærke Mænd ikke kunde faa Magt veddig og holde dig , Jo det var skjønt, for Børn er ikkeklogere. Saa laa vi jo sammen, for vi var mange børn ogda �øj han op og slog mig i Hovedet og saa kaldte a påmin Moder og hun sagde han skulde lade mig være. MinFader stod op og saa blev han saa taabelig og gjorde sigtil og han og en 2 stærk mand, de satte efter ham ned ien Mose og �k fat i ham, men de havde nær ikke faaetham hjem igien, de var endda 2 stærke Mænd. Saadanblev han ved at være gal en hel omgangende Aar for dethan var kommen til at røje af den lede gamle AndersFrys trævl Pibe. Han blev ved at have Krampe og blevkasseret i Krigen for det. Hans Kone hed An Helvig.Og de kunde faa saa ikke mere Magt over Anders og vivar blevne syge alle sammen og a var ogsaa syg, mena læste mig fra det. Saa satte det ondt paa alle voreKreaturer, vi havde 25 faar og de døde hveren og densidste døde Sankt Hans Morgen, det var et sort Faar ogda min Fader kom ud en Morgen stod Blodet ud af Næseog Munde paa det. De kunde malke vore Kreaturer saavi havde ingen Nytte af dem. De skabte dem om tilHarer og løb over Marken. Naar min Moder kom ogvilde malke saa var deres Yver saa læggen, saa læggenog saa malkede de Blod og naar de malkede lidt saa løbdet sammen i Spanden� (Bl. 4067a-4068a).

Der sker mange ting i denne fortælling. Den indeholder mange af detypiske træk ved hekse: de kan forvandle sig til dyr, de kan malkeens køer på afstand (stjæle ens �mælkelykke�), og de kan gøre folksyge (jf. Andersen 2008).

Selvom fortællingen således trækker på kendte forestillinger omhekses misgerninger (som de blandt andet ses i DS VII), er detalligevel temmelig usædvanligt med en fortæller, der på denne mådeberetter om at have været plaget af disse heksegerninger. Hekserietses her som en forklaringsmodel på hvorfor tingene går galt for

74

Analyse

familien. Maren Skade udbygger denne fortælling senere med enanden historie om hendes bror, der var syg, og hvordan faderenmåtte tage sønnen med over fjorden til en klog kone i Himmerland�ere gange men uden held7 (Bl. 4068a-4068b).

Der er også en fortælling om, hvordan Maren Skade selv var sygog måtte til en klog kone � her melder historien dog ikke noget om,hvorvidt det var på grund af en heks (Bl. 4068b-4069a).

Maren Skade navngiver to hekse, der er skyld i ulykkerne: denovennævnte Anders Fry samt en kvinde ved navn Maren Ræv. Kig-ger vi på elementerne i fortællingen ovenfor er der først en dreng,der bliver syg � han lider blandt andet af kramper, så måske harsygdommen været en form for epilepsi, der så forklares med enforhekselse. Et sygt barn, der for det første ikke kan bidrage til fa-milien, men tværtimod kræver pleje, og hvor der for det andet måofres penge på medicin og rejser til en helbreder, kan have været etstort slag for en familie som Maren Skades, hvor pengene har væretmeget små8.

Fortællingen nævner videre at hele familien blev syg � hvilketkun understreger hvor fatalt, sygdom kunne være. Videre dør fåre-ne og kreaturerne vil ikke give mælk. Dette vil igen være et fataltslag for en sådan familie. Det er vigtigt at huske, at sådan nogetsom forsikringer ikke var udbredt på denne tid, og slet ikke i enfattig husmandsfamilie som denne. Man kan sige, at heksen harfunktion af at være forklaringsmodel for familiens ulykker, frem forrent uheld, som vi nok ville bruge i dag. Endnu engang vil jeg gerneunderstrege, at disse overvejelser om de sociale omstændigheder ogkonsekvenser af oplysninger fra fortællingerne ikke er for at bort-forklare eller forklejne troen på det overnaturlige, men blot for atunderstrege den alvorlige situation, som fortællingerne beskriver.

7Det kunne meget vel være den kendte kloge kone, Maren Haaning i Vind-blæs ved Løgstør, der her tales om. Maren Skade gør meget ud af at understrege,hvor klog konen er � selvom hun så ikke kan helbrede broderen. De kloge ko-ner i Vindblæs opererede gennem �ere generationer og omtales som de mestberømte kloge folk i Danmark (Rørbye 1976: 104)

8Bemærk i denne sammenhæng, hvordan vi igen får et kig ind i familienshverdag, når Maren fortæller, hvordan broderen slog hende, da de lå i densamme seng om natten � børnene lå ofte sammen og sov, fordi der ikke varplads til særlig mange sengepladser i husene (Hansen 2006: 228).

75

Henningsen (2002) angav i sin artikel, at hekse fungerede somet a�øb i samfundet, hvor igennem den sociale orden kunne opret-holdes (Henningsen 2000:356). Det samme viser Andersens (2008)arbejde med fortællinger indsamlet af Tang Kristensen i Gjellerupog Sunds sogn 1866-76, hvor hekseri blev brugt som en mulig for-klaringsmodel, når tingene ikke gik som de skulle (Andersen 2008:89) � netop som det fungerer i fortællingen ovenfor. I forhold til detmateriale Andersen har gennemgået er det enestående, at MarenSkade på denne måde angiver heksene med navn. Det skal i øvrigtnævnes, at Ane Dorotea Jensdatter ikke har nogle fortællinger, deromhandler dette.

Der er �ere andre heksefortællinger i materialet, der kredser omlidt af de samme ting. Jens Holst har en fortælling om en pige, hanarbejdede sammen med i marken, der pludselige blev underlig ogsyg, fordi hun var forhekset (Bl.4025b-4026a). Kristen Mortensenhar to fortællinger, der kredser om hekses evne til at forvandle sigtil harer, men som kan skydes med en sølvknap. Den ene handlerom, hvordan han selv skød en heks i hareform med en sølvknap(Bl.4021b-4022a).

Den sidste heksebrænding fandt i øvrigt sted i Grønning sogn iSalling i 1722. En kvinde blev beskyldt for hekseri af sine naboer,bundet fast og huset brændt ned omkring hende. De indblandedeblev dømt stra�e mellem henrettelse, livsvarigt tvangsarbejde samto�entligt skrifte (Henningsen 1975: 106 �.).

Fattiglemmet

Jeg citerede ovenfor en fortælling fra Maren Skade om en præst, derforgav de trængende. Hun har endnu en fortælling om erfaringernemed at være fattig, som jeg vil citere her:

�Da a kom i Selde Fattighus, det gamle Trævl Hus davar der en hel Væg nede. A slæbte nogle Knolde sammenog stablede op og laa der men a sov ikke den Nat. NæsteDag sagde de til mig om a turde ligge der, for der havdeen hængt sig i den Seng a laa i, og en anden hængt sigi et andet Kammer. A gik saa til Pastor Andreasen ogsagde a turde ikke være der. Han sagde, at det havde

76

Analyse

ikke noget at betyde. Saa vilde a have haft ham der op,men han sagde nej, det er et Hus jeg har aldrig været i.Ja vilde han ligge der 1 Nat, vilde a ligge der i 2. Mender var ikke Raad til. Saa var a den Dag nede at malkefor en 2 Pige paa Kjeldgaard, og da a saa kom tilbageslog a Kors for mig i Døren, men gik lige godt selv indigien, og det skulde a vel ikke have gjort. Saa da a varkommet i æ Seng, saa kom det slæbende hen over æGulv ligesom i et Par Trævl Sko og lagde sig over migog trykkede og tumlede mig og tog i Dynen og tog etNyk og saa et Nyk. A tænkte: Da er det og Satans kan aikke ligge i Ro, men a sagde det ikke og øjeblikkelig saa�øj Dynen af og det blev ved at tumles over mig til denlyse Dag, Vorherres Solen skinnede ind af Vinduerne.Det samme Sængebaand hun [�Ma Funder� er indsat,måske et navn] havde hængt sig i, det var der endnu.Saa gik a lige ned til Pastor Andreasen og sagde, te ahverken kunde eller vilde ligge der. Ja saa skal du ogblive fri og sørg saa for at komme derfra saa snart dukan. Saa rejste a til min Faders Hjem i Breum og [der]�k a et Brev med til ham fra provsten i Breum derhavde kon�rmeret mig.

Dynen laa i en Trilling paa Gulvet da a stod op og avidste næsten ikke, om a turde tage den op igien, og Dø-ren var lukkede om Morgenen. Den gamle Søren Durupboede ogsaa i Fattighuset men han var ikke ræd for detog sagde, at han var ikke ræd for hverken Djævelen ellerSpøgelserne� (Bl. 4064a-4064b).

Tang Kristensen har trykt denne fortælling i Danske Sagn, hvor hanfølger den med en kommentar om, at hun slog korset forkert: hunslog kors for døren og gik så ind igennem det � i stedet skulle hunvære gået ind, og så have slået kors for døren (DS V, A 338). Dennekommentar understreger troen på, at gengangere kunne forstyrresøvnen og at korsets tegn kunne forhindre det.

En ting, der springer i øjnene, er, at spøgeriet først starter, daMaren ved, at der er folk, der har begået selvmord i rummet. Denførste nat er hendes ubehag udelukkende betinget af den manglen-

77

de væg. Dette er en ret typisk reaktion, som vist i afsnittet omgengangere: der sker ofte noget mærkeligt, når man er et sted, manved det spøger.

Illustration 5.2: Maleri af Selde fattighus. Bemærk korsene der indikerer

nærheden til kirkegården.

Ellers fortæller historien noget om fattiglemmets vilkår. Hun bliverplaceret i et rum, hvor væggen er i stykker, så hun ligger halvvejsude på kirkegården (hvor fattighuse ofte var placeret, jf. Christmas-Møller 1978: 59 �.). Præstens reaktion på hendes klager over stedeter: det sted har jeg aldrig sat mine ben og har heller aldrig tænktmig det. Der er ikke meget forståelse � og dermed er der parallellertil fortællingen om præsten, der forgav de trængende. Andreasengenkender vi i øvrigt fra pastor Gluds fortællinger om den dummepræst Andreasen i Selde, men i denne fortælling er det den magt-fulde præst, vi møder.

78

Analyse

5.3.2 Ane Dorotea Jensdatter

Som den eneste af de mennesker, Tang Kristensen besøgte i Sallingi 1888, var Ane Dorotea Jensdatter primært eventyrfortæller9. Idet hele taget er langt størstedelen af hendes fortællinger (ogsåsagnene) længere og mere udbyggede end de andre fortællinger,han nedskrev i Salling, så der kan ikke være så meget tvivl om,at Ane Dorotea Jensdatter var den bedste fortæller, han mødteher, sandsynligvis med den evne til at underholde et helt selskab,som Anton Nielsen beskrev og som jeg citerede i foregående kapitel(Nielsen 1887: 94).

Æventyr

Selvom eventyrene er eventyrlige og involverer overnaturlige hæn-delser, mennesker forvandlet til dyr, dværgemænd og guldæbler, såer de samtidig funderet i landbosamfundets virkelighed og tagerudgangspunkt i det arbejde, som Ane Dorotea Jensdatter kendte.Et eksempel:

�Der var en bitte Pige, hendes Fader og Moder var døde.Vilde hen og have sig en Tjeneste, kunde da ikke saadanfaa. Rejser ud i den vide Verden og kommer til en Skov,der gaard en Kone og hugger noget Brænde og nogetTræ og noget. Siger: hvor vil du hen bitte Pige. Hen oghave mig en Tjeneste. . . . Tjen mig. Ja saa kan du følgemed mig hjem, naar vi bliver akkorderet [indgår aftale]paa æ Løn. Naar du faar 3 Ting gjort skal du faa den.Det var en Dværgekone, men det vidste Pigen ikke af.Med hende hjem. Med en Spand og siger hun skal gaaud og malke dem 5 Geder. Pigen tager Spanden og gaarhen. Da staar de og �yver og hopper og springer og hunkan ikke komme halv Vej til dem. Saa gav hun sig jo tilat græde og vidste ikke, hvad hun skulde gjøre. BitteHund til hende: Hvad græder du for bitte Pige. A Gudnaade mig, a skal malke . . . Ja vil du kysse mig, saa skal

9Alle de eventyr, som jeg her gennemgår og nævner, �ndes i Aarne-Thompson indekset og er således kendt i forskellige versioner fra forskelligeverdensdele.

79

a malke dem for dig. Det ville hun da ret godt, og kysteham. Malkede dem. Gik nu med Spanden til Konen. Duhar ikke slagen dig på Mund. . . . Atter galt. Ud at bæreen Kjedel fuld af Vand og bære i et Sold [svineskind medhuller, til at skille korn fra avner f.eks.]10. Umuligt. BitteHund igjen. Hvad græder. . . Aa Gud naade mig her era kommet tidlig nok. . . . Ja vil du kysse mig, skal a. . . .Vilde da ret gjærne og kysser. Kjedel fuld og havde nude to Ting gjort. Viser hende ned til Hølle [helvede] atlaane en Kage og det vidste hun ikke hvor var. Gik ogrolte [græd]. Saa Hunden igjen. Hvad. . . Til Hølled. . .Ja der kan du ikke komme uden at blive slagen ihjel.Men vil du kysse mig, saa skal a vise sig godt der igjen.Aaja det var hun villig til. Viser hende til en grøn Sti.Gaa ned, kommer til en Høl [dybt sted i en å], denskal du under, men der har du et Par Hængsler du kanhænge den i, saa falder den ikke ned, ellers vil den faldened og slaa dig ihjel. Saa kommer du til en Høne og derhar du Gryn at give den og sine Kyllinger ellers �yverde paa dig og river dine Øjne ud. [. . . ]�

Der er �ere lignende møder, hvor pigen hjælper forskellige. Som be-lønning for sin hjælp vil dyrene og tingene ikke vende sig imod hen-de, da hun �ygter fra helvede igen efter fuldendt opgave. Kællingengiver hende så lønnen og hun rejser igen. Fortællingen fortsætter:

�Der kommer bitte Hund til hende igjen. Nu har a gjortdig saa mange Tjenester, vil du nu ikke gjøre mig en. Josaa sandt hun kunde. Nær a lægger nu mit Hoved paaden Knop, saa tag Øgsen og hugge Hoved fra og jagetil min Røv. Nej det er da syndt. Ja naar du gjør nusom a siger er det ret. Gjorde . . . . Saa blev det til dendejligste Prins hun kunde se for hendes Øjne og saa �kde hinanden� (Bl. 4051a-4052a).

Der springer �ere ting i øjnene her. Det første er den delvist frag-mentariske stil med de mange prikker. Det er tydeligt, at der er

10Arbejdet med en såld var i øvrigt kvindearbejde, (Feilberg 1894-1904, b.3:750).

80

Analyse

en forskel i optegnelser af små korte fortællinger, som de ovenforciterede, og så de lange mere avancerede eventyr � det har ganskesimpelt været sværere for Tang Kristensen at følge med. Alligeveler der tilpas mange udtryk med, til at man får en klar fornemmelseaf dels handlingen og dels hvordan fortællingen har lydt (jævnføri øvrigt Holbeks sammenligninger af optegnelser fra Tang Kristen-sen og Olrik nævnt i kapitel 4). Eventyret står på den måde i etkrydsfelt mellem det fragmentariske og tomme (prikkerne) og detnære, sproglige, handlingsmættede (�vil du kysse mig, skal jeg hjæl-pe dig�).

For det andet er der eventyrstilen med gentagelserne, de treprøver, hjælperen i dyreform med videre; men samtidig den klarefundering i arbejdet og vilkårene omkring landbruget: en pige udenforældre må ud at tjene til føden, hun skal klare en række opgaver,der er typiske for kvindens arbejde i landbruget: at malke, hentevand, fodre smådyr, hente brænde og tænde op osv. Samtidig er deren moralsk dimension i eventyret � en dimension, som �ndes endnutydeligere i andre af Ane Dorotea Jensdatters eventyr. Pigen klarerkun udfordringen med at skulle ned til helvede, fordi hun hjælperandre på vejen, fordi hun er god.

Der er her meget klare paralleller til et andet eventyr fra AneDorotea Jensdatters repertoire om to søstre, hvor først den enekommer ned til en bjergmand, tager noget guld og så på �ugten fradværgen standser op og hjælper �ere med opgaver såsom at plukkeæbler, tage brød af ovnen, �ytte geder med mere (Bl. 4032b-4033a).Fordi hun har hjulpet dem, hjælper de hende slippe fra dværgen.Den anden søster forsøger sig så, men hun vil ikke hjælpe, og derforfanger dværgen hende og slår hende ihjel.

Holbek har analyseret �re af Ane Dorotea Jensdatters eventyrud fra nogle af de principper, jeg præsenterede i kapitel 5. Hanfremhæver en række fællestræk ved hendes eventyr, der blandt an-det dækker de ovenfor nævnte: de er forankret i arbejdet på landetog de indeholder en moralsk dimension. Han bemærker desuden, atdværge �gurerer i alle hendes eventyr, også i eventyr, hvor dværgenikke er en almindelig �gur (Holbek 1987:518�).

Desuden handler �ere af hendes fortællinger om folk, der hævdersig og kommer fremad i verden enten ved hjælp af dyrehjælpere eller

81

i kraft af deres snuhed og evner.

Familieforhold

Både hos Maren Skade og Ane Dorotea Jensdatter �gurer deresfar �ere gange i deres fortællinger. Jeg vil her citere Ane DoroteaJensdatters fortælling om sin faders liv. Den fortæller meget klartom livsvilkårene for en husmand som faderen:

�Min Fader, Jens Larsen, smedede jo saa mange Stan-gjærn til at tage Aal med. Han gik til Stang om Dagenog saa smedede han dem om Natten. Han var den første,der var paa Fjorden om Morgenen og den sidste, der varder om Aftenen, og saa kunde der være de Nætter hankunde smede 6, 7, 8 Par. Naar han var kommen hjemgjennemvaad om Aftenen og havde faaet hans Nætter[nadver, natmad] sagde han til os Børn: Naa Børnlille,nu skal vi ud ad æ Smedie. Saa stod vi der og hjalpham med at smede, og vi var saa smaa og stod paa enFjæl der laa paa to store Sten, at vi kunde naa overæ Ambolt. Den en trak æ Bælg og den anden slog. Vifrøs bitte Børn, saa det var forfærdeligt og blev søvnige,men saa fortalte han os Historier og Æmtere [eventyr]for at holde os vaagne. Da han blev gammel var hansaadan af Flyvejægt [gigtsmerter], te det kunde slaa ogryste ham fra den ene Side til den 2 og Tarmene for-melig kunde kvolke [klukke] i ham. Naar han saa havdesmedet hele Natten, �k han lige en Times Søvn og saaud paa Fjorden at Stange hele Dagen om Vinteren. Hanbegyndte i April maaned at gaa ud æ Sø og drage Fiskder, men det var om Natten naar Frøerne begyndte atkrotte [kvække]. Naa lille Børn nu taler de til os, nu skalvi af Sted. Saa smedede han om Dagen om Sommeren.Om Foraaret skulde de jo til Smedien og have Jam-mildsarbejd [det årlige arbejde] gjort, førend de skuldeud at drive, have Plovjærn gjort og noget standet, altSmedearbejde der da lavedes kaldtes saadan. Han blev91 Aar. Han var kjendt vidt og bredt for hans Arbejde

82

Analyse

og naar de ikke �k Stangjærn af ham, saa duede detikke. Min Moder blev saa ussel af Jægt [gigt] til sidst,for hun fulgte ham jo hver Tid, te der trakkes store Po-ger her ved hendes Haandleder. Min Mand slog for hami Smedien og han var paa sin bedste Alder, men minFader var over 60 Aar. Saa sagde min Mand ad Aften,Nu er a træt. Træt, sagde han [faderen], a har pinedødaldrig været træt i mine Dage. . . � (Bl. 4044b-4045b)11.

Fortællingen her viser både noget om, hvordan vilkårene var; hvorhårdt man måtte arbejde, for at kunne overleve på rimelig vis,hvordan det krævede hele familiens indsats. Den er også udtryk foren hengiven datters respekt for faderen (og moderen) og det storeslid, der blev lagt for at få tingene til at hænge sammen. Og så viserfortællingen, hvordan Ane Dorotea Jensdatter og Maren Skade harfået fortalt mens de arbejdede, altså hvor de har deres fortællingerfra.

Et andet eksempel på, hvordan familieforhold belyses i fortæl-lingerne, er følgende. Det er ligeledes et eksempel på, hvordan AneDorotea Jensdatters fortællinger indeholder noget eventyrligt, selvnår de ikke har en eventyrlig form eller et eventyrligt emne:

�Der var en Gang en Mand og en Kone, de boede i etbitte Hus og havde ikke andet end nogle Faar. Mandenskulde hen at tjene og han rejser langt hen og træ�erat komme til et Sted hvor han var i 7 Aar. Kommer iTanker om at ville hjem og se til hans Kone. Hvilketvil du saa have enten hans [din] Løn eller 3 gode Raad.Vilde betænke sig paa det. Var ved at bage og der kom-met hans Løn i den Kage. Er du saa betænkt. Vildehave de 3 Raad. 1, te du gaar ikke nogen Steder indhvor du der er Slagsmaal, og saa ønsker at Vorherre vilbevare dig, te du kommer lykkelig og vel hjem. Naar duser noget hjem saa skal du se ind ad Vinduet og læse

11Tang Kristensen har udgivet Ane Dorotea Jensdatters historie i �Det Jy-ske Almueliv 1� (JA III 369), den er ligeledes gengivet i �Gamle Kildevæld�(Tang Kristensen 1981(1927): 105). I disse udgaver har han ryddet lidt op ifortællingen, så den har en klarere kronologisk struktur.

83

din Herrens Bøn inden du griber til at gjøre Fortræd.Da han kom hjem, saa han der laa en ved hende. Harhun nu glemt mig i de 7 Aar? Læser hans Herrens Bøn.Banker paa. Hun lukker op. Ja han kunde grasse [slå]hende for hans Øjne, hvad det var for en Karl. HendesSøn. Kjendte ikke noget til. Jo hun havde faaet ham ef-ter at han var rejst. Nu var han i hans 7 Aar. Men dendreng kunde han aldrig lide at se for hans Øjne og saaønskede han, han maatte dø. Drengen bliver syg, dør joomsider.� (Bl. 4037a).

Denne fortælling skitserer en situation, der ikke kan have væretukendt for folk i Ane Dorotea Jensdatters sociale lag. Mændenemåtte rejse ud for at �nde arbejde, der kunne forsørge familien,kvinderne blev alene tilbage. Som oftest kunne mændene få arbejdepå store gårde, anlægsarbejder eller lignende i lokalområdet � AneDorotea Jensdatter sidder netop selv alene hjemme, mens hendesmand er ude at arbejde, da hun fortæller denne historie. Men hvisøkonomien var stram, og der ikke var noget arbejde at få i området,kunne det være nødvendigt at rejse ud � måske endda til udlandet(Hvidt 1990: 265). Denne fortælling antyder kvindens situation, nårhun er blevet efterladt hjemme. Det danske landbrug var bygget opomkring et arbejdsfællesskab mellem mand og kvinde � det varogså derfor at folk ofte giftede sig igen meget hurtigt efter dødsfald(Hansen 2006: 22�).

I et lille husmandsbrug, som det i fortællingen, har arbejdsde-lingen ikke kunnet være så skarp som på gårdene, men alligevel mådet have været meget tungt for kvinden at blive efterladt alene �for ikke at tale om ensomt. På den måde kan fortællingen være medtil at kaste lys på de menneskelige og følelsesmæssige konsekvenseraf det liv, som mange fattige på landet levede. Faderen tror tyde-ligvis ikke på, at den syvårige dreng er hans, og fortællingen sætterdermed datidens sammenbragte familier i relief.

Det var ikke en ukendt situation for Ane Dorotea Jensdatter.Hendes søsters mand ville som nævnt ikke vedkende sig faderskabettil dennes barn og forlod derefter hende. Statistikker fra datiden vi-ser, at sammenbragte familier af forskellige former var forholdsvistypiske (Hansen 2006: 50�), men fortællingen ovenfor viser, at det

84

Analyse

ikke nødvendigvis har været nemt at få det til at fungere. Den typi-ske onde stedmoder-�gur fra eventyrene, som også �ndes hos AneDorotea Jensdatter (Bl. 4032b-4033a og Bl. 4033a-4034b), under-streger også denne problematik.

Tang Kristensen fortæller ikke noget om, hvem der ellers var tilstede i huset, da han besøgte Ane Dorotea Jensdatter, men ifølgefolketællingerne havde Ane Dorotea Jensdatter selv andres børnboende hos sig i en periode � dels boede søsteren Maren Skade oghendes datter hos Ane Dorotea Jensdatter i perioder, dels havdehun i 1880 et plejebarn boende. Det var hendes barnebarn PederChristian Pedersen � datteren Christine Iversens uægte søn. Haner �yttet igen inden næste folketælling i 1890, moderen har måskefået mulighed for at have ham selv igen.

I forbindelse med Peder Christian Pedersens indføring i kirke-bogen er det for en gangs skyld muligt at se, hvordan forældrenehar fundet hinanden, takket være præstens ekstra noteringer. Detviser sig nemlig at Christine Iversen og barnets udlagte fader SørenPeter Pedersen har arbejdet det samme sted: sindssygeanstalten iViborg, hvor de begge har haft fast tjeneste. I øvrigt en situationder afspejler Ane Dorotea Jensdatter og Iver Bundgaards førstebarn, der også blev født inden ægteskabet. I en af Maren Skadesfortællinger bliver dette forhold mellem karle og piger belyst. Hunfortæller:

�Det var en Helligaften,a tror det var en Ste�ansaftender var nogle Karle kommet op i Pigekammeret paaØstergaard for æ Karle de søger jo altid æ Piger. . . �(Bl. 4065a-4065b).

Det var ikke et ukendt fænomen, at der kom uønskede gravidite-ter ud af de tætte boligforhold og de unges samvær (Hansen 2006:326�). I landsbysamfundene var der en social kontrol med de unge,der skulle forhindre graviditeter blandt ugifte, men på herregår-dene (og andre store steder) var der ikke samme kontrol med deunge, blandt andet dokumenteret i S.M. Hafströms undersøgelse afsædeligheden, udgivet i 1888 (citeret i Kofod, under udgivelse).

85

Illustration 5.3: Folkehold foran Østergård, ca. 1900. Blandt andet Maren

Skade har været en del af sådanne høsthold, også på Østergård.

5.4 Tredje niveau

Ideen med dette niveau er at gå ind bag fortællingernes umiddelbarehandling og undersøge hvilke værdier og moraler, fortællingernegiver udtryk for, for derved at kunne tegne en forsigtig karakteristikaf den fælles forestillingsverden. Afsnittet her vil dels samle op pånogle af konklusionerne i de første dele af analysen, dels undersøge�ere af fortællingerne fra Salling.

Det første emne jeg vil tage op her, er de gengangersagn, derinvolverer kvinder, der har slået deres børn ihjel. Det er alleredetidligere blevet berørt kort, men her vil jeg gå tæt på fortællingerne.

De uægte børn, og især de børnedrab, som man kender fra peri-oden, er et centralt tema i mange af fortællingerne fra Salling. Derer seks fortællinger, der involverer drab på børn, og hvor kvindernegerne går igen som straf for deres forbrydelse. Halvdelen af fortæl-lingerne centrerer sig om forskellige møder med disse gengangere

86

Analyse

eller med problemerne med at få dem manet (Kristen Mortensen:Bl. 4019a-4019b, Ane Dorotea Jensdatter: Bl. 4040a-4040b, MarenSkade: Bl. 4065a-4063b).

Disse fortællinger ligger tæt op ad �ere andre gengangerfortæl-linger, hvor disse blot udmærker sig ved at årsagen til gengangerieter spædbarnsdrab. At spædbarnsdrab var en kendt årsag til gen-gangeri viser en af Maren Skades fortællinger. Hun fortæller omspøgeri på herregården Astrup, hvor hun tjente. Der var �ere for-skellige ting: man kunne ikke ride igennem porten om aftenen, dervar spektakel i hønsehuset og en aften så Maren en ukendt frøken:

�. . . Da saa a en Frøken med noget sort Flor for Øjnene,der standsede ved Svindetønden. A kjendte nok Frøk-nerne, men hende kjendte a ikke og a blev ræd og smedØlsluben (?) og rendte tilbage til Pigekammeret. Saabekjender a det om Morgenen for Husjomfruen og saasagde hun der skulde kastes efter det for om der fand-tes noget døde Sager og det skete. Der blev fundet enHovedpande og nogle smaa Ben af et spædt Barn. . . �(Bl. 4063b).

Reaktionen på Marens oplevelser er altså, at man skal grave efter�døde sager� � forventningen er, at der må være begravet et (bar-ne)lig, siden det spøger sådan. I øvrigt understreger fortællingen desociale forskelle, der var til stede på en sådan herregård gennem deforskellige betegnelser på kvinderne, der nævnes. En frøken var endel af familien, mens husjomfruen var en ansat af en vis rang. Enalmuekvinde omtales som regel som kone eller pige i fortællingerne,alt efter om hun er gift eller ej.

Den anden halvdel af fortællingerne stikker særligt ud i kraft afet andet forløb. Madam Brask fortæller: �Paa Spøttrup kan aldrigfødes levende Børn. En skal have dræbt sit Barn der, og der varmange Aar ingen Børn der. Nissens Kone fødte i mange Aar man-ge Børn der, men de døde alle sammen og der blev altsaa ingenArvinger til hans store Rigdomme� (Bl. 4056b-4057a).

Denne fortælling hænger i mine øjne sammen med en idé om,at dårlige handlinger kan plage generationer efter � en idé som pået andet niveau spillede en stor rolle i bøndernes modstand mod

87

forandringer, som Henningsen har vist, med citater som �merglinggiver en rig far, men en fattig søn� (Henningsen 2000: 340). Mankan dermed se en sådan fortælling som en del af den traditionalisti-ske mentalitet, som Henningsen identi�cerede. Fortællingen læggernæsten op til, at der skulle være en slags �børne-lykke�, der sikredeat man var i stand til at få børn, og at de var sunde og stærke,og som man altså kunne miste, hvis man forbrød sig mod den. Deter ikke en type lykke, jeg har hørt om før, men selve ideen omat et spædbarnsdrab kunne ødelægge muligheden for at få børnfremover, lægger op til noget lignende. Samtidig kan fortællingen isærlig grad fungere som en trusselsfortælling: dræber du dit barn,eksempelvis fordi det er uægte, så er det ikke sikkert at du sidenvil være i stand til at få børn.

Maren Skade har fortalt:

�Det var en Mand i Frøsig, han havde haft en Kjæresteen Gang og hun havde født et Barn i Dølgsmaal og detvar aldrig blevet aabenbaret. Saa ihvor han, den Mand,var, saa stod der et bitte spæd Ansigt for ham uden foræ Vinduer, han kunde ingen Steder være for det. Saa[så12] Præsten i Breum det og sendte bud efter ham ogkommer ogsaa. Spørger om hvad det var. Ja det vidstehan ikke. Ja ved du det ikke, saa ved jeg det, og hendeder var Moder til det hun var død for �ere Aar sidenog hun havde født et barn, der også havde haft Liv ogdet var død salig men det skulde aabenbares, og for det[fordi] hun var død, saa søgte det ham. . . � (Bl. 4064b-4065a).

Historien fortsætter med at besøget hos præsten får barnet til atgå væk, og på den måde ligner det et almindeligt manesagn. Detder stikker ud her, er ideen om, at manden også kan komme til atbetale en pris for den forbrydelse, barnedrabet var. Det er en retenestående historie; det normale er, at både forbrydelsen og den

12Dette er et af de tilfælde, hvor Tang Kristensens forkortelser er svære atopløse. Teksten i optegnelsen lyder: �S. sp. Præsten i Breum det..� (Bl. 4065a).`Sp' er normalt en forkortelse for `spørger', men det virker ulogisk i sammen-hængen.

88

Analyse

efterfølgende straf var kvindens sag. Samtidig understreger fortæl-lingen ideen om, at det ikke var muligt at skjule forbrydelsen � �detskulle åbenbares�.

En lignende tanke er på spil i den anden af Marens fortællinger:

�De fandt en Spand oppe i Fur Bakker der var et Barnsat i. Og de slog Lyng og da klingrer [giver lyd] de det,for de slog imod Bunden af Spanden med Lyngjærnet.Det var i Debel Bakker og havde staaet der i mangeAar. De kunde kjende Spanden og se hvor den var fra,og Konen hun havde nu �ere Børn, men det blev godtnok kjendt paa hende, for hun blev syg og gik næstenfra Forstanden. De dømte �ere til det, saa havde den ogsaa den Pige gjort det, men saa kjendte de rette Ejereved den og det skulde vel saadan være, at det skulleaabenbares. Ben i Spanden da de fandt den. Men hunkom jo ingen Straf i og det hele blev dysset ned� (Bl.4065a).

Tang Kristensen vurderede, at denne fortælling hørte til i hans�Jyske Almueliv�, hvor den er udgivet (JA V 459). Han de�neredeforskellen på udgivelserne �Danske Sagn� og �Jyske Almueliv� så-ledes: �Sagnene skulde nemlig hovedsagelig tage sigte på troen, ogalmueskildringerne på livet, som det leves� (Tang Kristensen 1980(1901: 493).

Det er da også en fortælling, der har en stor grad af realisme, ogsom dermed understøtter at problematikken omkring spædbarns-drab var noget, som man måtte forholde sig til i lokalsamfundet.Samtidig har fortællingen den skæbneoverbevisning, der er typiskfor �ere af Maren Skades fortællinger: det måtte åbenbares, så kvin-den der stod bag (selvom Maren Skade ikke kan komme uden om,at �ere forskellige blev mistænkt og ingen rigtig dømt) blev syg, såhun alligevel �k en straf.

5.4.1 Moraler

Skal moralerne fra de tidligere afsnit og citerede fortællinger træk-kes frem, tegner der sig følgende billede: gengangerfortællingerne

89

indeholder ofte en begrundelse for, hvorfor personen går igen, enbegrundelse der er baseret på personens overtrædelse af fællesska-bets normer.

Det kan være manden, der har �yttet markskel og dermed be-riget sig på de andres vegne. Det kan være kvinden, der har slåetet barn ihjel, og dermed forbrudt sig mod guds og landets love og(i visse tilfælde) potentielt udsat andre for en form for forbandel-se. Det kan være herremanden, der har været urimelig overfor sinebønder, og dermed overtrådt den balance af tillid og udveksling afydelser, der burde være mellem herremand og bønder. Andre �gu-rer, der overtræder fællesskabets normer, er præsten, der forgiverde trængende, og dermed ikke blot begår en forbrydelse, men ogsåmisbruger tilliden mellem den svage og trængende og så den hjæl-pende. Også heksen, der beriger sig på andres bekostning og i øvrigtlader ulykkerne regne over en tilfældig familie tilsyneladende udenanden årsag end ren ondskabsfuldhed, er i denne kategori.

Skal man sammenfatte, kan man sige, at fortællingernes skurkehar forbrudt sig mod nogle regler og normer, der på den ene sideer ganske banale: du må ikke slå ihjel, du må ikke stjæle osv., mensamtidig tegner der sig på den anden side et billede af situationer,der er værre end andre. Der er en balance mellem rige og fattige,store og små; hvor dem der har, har et ansvar overfor dem, der ikkehar, sådan at enhver berigelse eller forbrydelse fra stor mod lille ersærligt forkastelig (på alle niveauer: kvinden, der dræber barnet,herremanden, der udnytter bønderne, præsten, der plager de træn-gende). Går det derimod den anden vej, som det eksempelvis sesi fortællingerne om præster, der bliver snydt af deres karl eller enanden snu bonde, så er det straks mere acceptabelt.

I den besiddende del af befolkningen var man tilbøjelig til at me-ne, at fattigdom var selvforskyldt. De�neret på baggrund af �skole-lærerlitteraturens� stereotypiske beskrivelser af idealet om den godebonde, skriver Christiansen

�Man erkendte ikke ydre kræfter som bestemmende forsociale processer i bondesamfundet og forklarede derforaltid økonomisk ruin som et udtryk for personlig karak-terbrist� (Christiansen 2004a: 140).

Den samme forestilling præsenteres i Andersens artikel (Andersen

90

Analyse

2008). I skolen fortalte lærebøgerne børnene det samme, og under-stregede i øvrigt at man skulle tage sig til takke med hvad der var, ogikke ønske mere men i stedet respektere ejendomsretten og andresprivilegerede stilling (Christmas-Møller 1979: 81). Det ovenståendekan ses som en reaktion på dette: hvis vi skal acceptere fattigdom-men, så skal I også administrere jeres magt over os på en rimeligog retfærdig måde.

I mange af eventyrene i materialet, bliver hovedpersonen til no-get stort på trods af deres dårlige udgangspunkt. Det er personensindre kvaliteter, der hjælper ham eller hende fremad � de har ikkeandet, der kan hjælpe dem (så som økonomiske muligheder). Medde indre kvaliteter mener jeg både klogskab og snuhed såvel somgodhed og hjælpsomhed. I eventyrene bliver disse kvaliteter for-stærket gennem en magisk hjælper, der kan guide hovedpersonenfremad.

Personlige kvaliteter, der dermed fremhæves, er hjælpsomhed(der spiller en stor rolle i Ane Dorotea Jensdatters fortællinger),men som i øvrigt er betinget af medlidenhed og empati; kreativitetgennem en evne til at få det meste ud af meget lidt, til at brugematerialer og ting til noget andet, end det der var meningen; dygtig-hed til det man skal gøre, f.eks. de huslige pligter eller landbrugetsarbejde. Alt dette er alment gode kvaliteter, der understøtter enlivsstil, hvor man boede mange mennesker tæt sammen, arbejdedetæt sammen og var afhængig af udkommet af sine hænders arbejde,og indimellem af kreative løsninger i hårde tider.

91

Kapitel 6

Konklusion

Formålet med denne afhandling har været at undersøge hvilke fo-restillinger, der kom til udtryk i de fortællinger, Evald Tang Kri-stensen indsamlede i Salling i 1888, og hvordan disse fortællingerre�ekterede menneskene bag fortællingerne i relation til deres ma-terielle liv.

Ifølge både Evald Tang Kristensen, der i kraft af sin indsam-lingsvirksomhed, kendte og forstod landbosamfundet og særligt lan-dalmuen, samt de forskere, der siden har undersøgt fortællingerne,så var især sagnene udtryk for moraler og levesætninger, og blevbetragtet som sande fortællinger i den forstand, at de omhandledenoget, som i hvert fald engang havde eksisteret (f.eks. bjergmændog ellefolk). På den måde illustrerer fortællingerne en forestillings-verden, der har været aktiv i hvert fald blandt de �este af de med-delere, Tang Kristensen indsamlede fra.

Forestillingerne omhandler gengangere, varsler og skæbnetro,der har indvirkning på menneskers liv. Der ses i fortællingerne enmoralsk holdning til, at personer med magt over andre har en for-pligtelse til at udøve den magt retfærdigt. Dette gælder uanset omder er tale om moderens magt over det lille barn, præstens magtover de trængende eller herremandens magt over bønderne.

Fortællingerne belyser samtidig mange forhold i datidens land-bosamfund; fra de helt banale oplysninger om arbejdet i gårdenog på marken, til meget klare understregninger af den sårbarhedsom især de små gårdbrug, husmandsstanden og landarbejdernes

liv var baseret på. På den måde kan fortællingerne være med tilat belyse forhold i samtiden blandt landalmuen, også på et langtmere personligt plan end hvad der ofte ellers er mulighed for. FordiTang Kristensen især samlede ind blandt husmænd, aftægtsfolk ogfattiglemmer, får disse i kraft af hans optegnelser en stemme, dertrods sin �ktive karakter kan belyse vilkårene for disse menneskerog vise træk af, hvordan de så på verden og deres egen situation.

Man kan ikke se fortællingerne som forklaringer i moderne for-stand af direkte rationelle årsagsforklaringer, men de kan have væ-ret brugt som en måde at forholde sig til de ting, man oplevede.Et tydeligt eksempel er Maren Skades fortælling om barnet meden lykkelig stjerne, der døde som to-årig. Selvom man næppe harhaft den helt samme følelsesmæssige tilknytning til sine børn, somvi har i dag, set i lyset af at næsten hvert femte barn døde indendet fyldte fem år, så må man alligevel have haft brug for en mådeat forholde sig til barnets død på. En fortælling som Maren Skadeskan måske have haft denne funktion.

Således lægger jeg mig i forlængelse af historikerne Henrik Stevns-borg og Peter Henningsen i min brug af fortællingerne som kilder tilde mennesker, fortællingerne blev indsamlet hos. På den ene side tilde overordnede værdier, normer, moralske og religiøse forestillinger,som Henningsen brugte fortællinger til at undersøge, men på denanden side også til det materielle og sociale liv, som meddelernelevede � i hvert fald hvis fortællingerne bruges sammen med andrekilder, der kan understøtte dette.

I generelle historiske oversigter kan almuens forhold let blive re-duceret til statistikker, fordi de færreste fra almuen har efterladt sigandre spor end vage optegnelser i de o�cielle kilder. Mens de højerestænder har efterladt skriftlige manifester over deres idealer, mora-ler og visioner, så �ndes den slags stort set ikke fra almuen. Menser man efter, så indeholder fortællingerne mange af disse ting. For-tællingerne indeholder en mulighed for at �nde et bud på, hvordanlandalmuen forholdt sig til de vilkår, de levede under, og viser at dehøjere stænders opfattelser af moral og idealer ikke nødvendigvisdækkede landalmuens verdensopfattelser.

94

Konklusion

6.1 Formidlingsovervejelser

I det følgende vil jeg præsentere nogle af de tanker, jeg har gjortmig omkring, hvordan jeg kunne bringe afhandlingens resultaterud til �ere mennesker. Man kan dele formidlingen op i to dele. Påden ene side er der formidlingen til fagfæller, på den anden sideformidlingen til et bredt publikum.

Den første del vil klarest blive opfyldt gennem en artikel til etrelevant tidsskrift. Det kunne f.eks. være det nye tidsskrift Kul-turstudier (der er resultatet af en sammenlægning af tidsskrifterneFortid og Nutid samt Folk og Kultur). Her kunne resultaterne afafhandlingen forholdsvis direkte præsenteres i en form, der kun-ne have relevans for tidsskriftets læsere. Det primære fokus villenok skulle være, hvordan jeg har brugt fortællingerne som kilder tilkulturhistoriske spørgsmål.

En anden formidlingsmulighed, der kan siges at ligge mellemde to dele, fagfolk og bredt publikum, kunne være en artikel i etlokalhistorisk tidsskrift, �Skivebogen�. Læsere af dette tidsskrift måvære generelt lokalhistorisk interesserede fra Salling og omegn, ogdet åbenlyse fokus for en artikel hertil ville være det lokale. Hvadfortaltes der i Salling, og hvordan relaterer det sig til lokalområdet.

Den sidste formidlingsidé, som jeg vil præsentere her, kunnegodt have bredere appel. Min tanke er her, at udnytte fortællin-gernes natur og præsentere dem som det, de først og fremmest er:gode historier. Jeg forestiller mig, at man kunne udvælge de bed-ste historier, �nde en dygtig oplæser/fortæller og så indspille en cdmed fortællingerne. Med til denne cd skulle så være en lille bog,hvor man kunne læse om hver enkelt fortælling, f.eks. hvem der harfortalt den, om fortællingen referer til nogle bestemte problemstil-linger, der var i samtiden og lignende. Der skulle være præsentatio-ner af de meddelere, hvis fortællinger var repræsenteret på cd'en,og så skulle der gerne være masser af illustrationer fra samtiden ogfra lokalområdet. Lokalarkivet for Sundsøre har mange billeder, derville egne sig �nt � det samme har Dansk Folkemindesamling.

Da jeg mener der i dag er en ret stor interesse både for historie og�gamle dage� og for fortælling, tror jeg godt sådan en cd ville kunnehave interesse for folk, og på en god måde både kunne underholdeog informere.

95

Ideen er til dels inspireret af en cd, Dansk Folkemindesamlingudgav i forbindelse med H. C. Andersens 200 års-jubilæum, hvorGhita Nørby læser (fortæller) en række af de folkeeventyr, som lig-ger til grund for nogle af H. C. Andersens populære eventyr. I etvedlagt hæfte har Else Marie Kofod skrevet om folkeeventyrene,hvordan og hvorfor de blev indsamlet, samt lidt om eventyrenesindhold: hvordan skal det forstås. Der er desuden små portrætteraf de meddelere, der har fortalt eventyrene, der er gengivet på cd'en.Jeg forestiller mig noget, der ville ligne denne, men gerne med end-nu mere tekst og endnu �ere billeder � og så med fortællingernebehandlet i denne afhandling, der er af meget varierende karakterog indhold.

96

Kilder

Håndskriftsarkivet på Dansk Folkemindesam-ling

Bl. 4018a-4079a � 1929/16: Evald Tang Kristensens dagbøger.

1917/125 � Axel Olriks samling, breve til forskellige. Grüner-Nielsentil Olrik.

Trykte kilder

DS: Tang Kristensen, Evald 1980 (1892-1901): Danske Sagn, Kø-benhavn, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2. udgave. BindI-VIII.

JA: Tang Kristensen, Evald 1987 (1891-1905): Det jyske Almueliv,København, Arnold Busck. Bind 1-4.

Kilder på nettet udgivet af Statens Arkiver

www.ddd.dda.dk: Indtastede folketællinger

www.arkivalieronline.dk: Skannede kirkebøger

Litteratur

Aakjær, Jeppe 1960: Fra min bitte-tid, en kulturhistorisk biogra-�, København, Gyldendal, 5. oplag.

Aarne, Antti & Stith Thompson 1961: The Types of the folk-tale, a classi�cation and bibliography, Helsinki, SuomalainenTiedealatemia Academia Scientiarum Fennica. 2. udgave.

Adriansen, Inge 1990: Fædrelandet, folkeminderne og modersmå-let, Sønderborg, Skrifter fra Museumsrådet for SønderjyllandsAmt.

Alstrup, Erik & Olsen, Poul Erik (red.) 1991: Dansk kultur-historisk Opslagsværk II, Dansk Historisk Fællesforening.

Andersen, Lene 2005: Historisk folkekultur i Jylland omkring 1870� Indkredsning af træk i almuens forestillingsverden ud fraEvald Tang Kristensens optegnelser. Universitetsspeciale. Af-delingen for Historie, Københavns Universitet.

Andersen, Lene 2008: �Held og lykke�, i Fortid og Nutid, 2 (juni).

Bjørn, Claus (red). 1988: Det danske landbrugs historie 1810-1914, Odense, Landbrughistorisk Selskab og forfatterne.

Christiansen, Palle Ove 2000:Kulturhistorie som opposition, Vi-by J, Samleren.

Christiansen, Palle Ove 2002: Lykkemagerne, København, Gyl-dendal.

Christiansen, Palle Ove 2004a: Landsbyliv: afhandlinger om livs-stil og sociale relationer i landbosamfundet fra 1700-tallet tili dag, Landbohistorisk Selskab.

Christiansen, Palle Ove 2004b: �Hvorfor folkekultur?�, i SidenSaxo, nr. 2, 21. årg., 24-29.

Christmas-Møller, Ingeborg 1978: På fattighuset, Greve Ho-spital og andre fattighuse på landet i 1700- og 1800-tallet,København, Nationalmuseet.

Falbe-Hansen, V. & Scharling, Will. 1885:Danmarks Statistik,1. Bind, København, Forlagsbureauet i Kjøbenhavn.

Feilberg, H. F. 1894-1904: Bidrag til en Ordbog over Jyske Almu-esmål, København, Universitets-jubilæets danske samfund.

Grundtvig, Svend 1861: Gamle danske Minder i Folkemunde,København, C.G. Iversens Forlagshandel.

Grüner-Nielsen, Hakon 1938: �Kristensen, Evald Tang�, iDanskBiogra�sk Leksikon, 2. udgave, København, J.H. Schultz For-lag.

Halskov Hansen, Lene : forventet titel Fortællende sang og kæ-dedans � to aspekter af dansk folkevisekultur, forventes udgi-vet af Museum Tuscolanum i 2011.

Hansen, Bodil K. 2006: Familie- og arbejdsliv på landet, ca. 1870-1900, Landbohistorisk Selskab.

Helmer Petersen, Erik : �Bogfeature: I sansernes vold�. Anmel-delse. www.historie-online.dk. Sidst læst 18. feb. 2010, på http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/sansernesvold.htm

Henningsen, Peter 2000: �Den rationelle bonde. En historisk-antropologisk analyse af traditionalismen i dansk bondekul-tur�, Historisk Tidsskrift. Bd. 100:2.

Holbek, Bengt 1987: The Interpretation of Fairy Tales. DanishFolklore in a European Perspective, Helsinki, Academina Sci-entiarum Fennica.

100

Litteratur

Holbek, Bengt 1991: �Op�ndelsen af folket�, Norveg, 34.

Holbek, Bengt 1993: �To optegnere og én meddeler�, i Kofod,Else Marie og Koudal, Jens Henrik: 12 x Tang, ForeningenDanmarks Folkeminder.

Honko, Lauri 1964: �Memorats and the Study of Folk Beliefs�,Folklore Institute, Journal, 1:1/2.

Hvidt, Kristian 1990: �Det folkelige gennembrud og dets mænd1850-1900�, Politiken og Gyldendals Danmarks historie, bind11, København, Gyldendal.

Johannesen, Inger 1993: �Da Grundtvigianismen kom til Sal-ling�, i Skivebogen, 84. bind.

Kragh Jacobsen, Henriette 2009: �Evald Tang Kristensen�, i Møl-ler, Jes Fabricius (red.) Historiens Ildsjælde. Dansk HistoriskFællesråd.

Kofod, Else Marie 1984: Evald Tang Kristensens syn på folke-minderne, København 1984, Dansk Folkemindesamling.

Kofod, Else Marie , under udgivelse: �Fortællinger om forførel-se og seksualmoral i 1800-tallets bondesamfund�, forventet iKulturstudier, nr. 2 2010.

Koudal, Jens Henrik 2004: Folkeminder og dagliglivets kultur,Viborg, C.A. Reitzels Forlag.

Koudal, Jens Henrik m.�. 2008: Udredningsrapport vedrørendedigitalisering og tilgængeliggørelse af Evald Tang Kristensenssamling. Dansk Folkemindesamling, januar 2008.

Krarup, J.B. 1899: Beskrivelse af landbrugets udvikling i Dan-mark fra 1835 indtil nutiden, bind III, Kjøbenhavn, Det Shcu-botheske Forlag.

Lykke, Peder 1983: Peder Lykke � en husmand på heden, udgivetaf Ellen Damgaard, Skjern, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

101

Mørch, Søren 1982: Den ny Danmarkshistorie 1880-1960, Kø-benhavn, Gyldendal.

Nielsen, Anton 1887: Den danske bonde, et kulturhistorisk for-søg, Odense, den Milo'ske Boghandel.

Nielsen, Jesper Herbert m.�. 1993: �Gårde i Djursland og Sal-ling�, i Bol og By, landbohistorisk tidsskrift, 1993:1.

Olesen Husted, N. 1908: Blade af den politiske udviklings histo-rie i Salling, Skive, Skive Folkeblads Bogtrykkeri.

Piø, Iørn 1965: �Mennesker i landsbyen�, i Hvidtfelt, Johan (red.)Den danske bondegård, Odense, Fyens Stiftsbogtrykkeri.

Piø, Iørn 1996: �Folkeminder�, opslag i Den Store Danske Encykl-opædi, bind 6, Danmarks Nationalleksikon.

Rooth, Anna Birgitta 1981: L.O. En analys av en småbrukshu-strus trosvärld, Uppsala Universitet.

Rørbye, Birgitte 1976: Kloge folk og skidtfolk, kvaksalveriets pe-riode i Danmark. København, Politikens Forlag A/S.

Simonsen, Michèle (red) 1985/2004: Eventyrindeks 1985/2004,Svendborg, Dansk BiblioteksCenter.

Simonsen, Michèle 1993: �Folktales and Reality � Some Remarkson the �Re�ection Theory� as Applied to Folktales�, i Che-snutt, Michael: Telling Reality � Folklore Studies in Memoryof Bengt Holbek, København og Turku.

Skjelbred, Ann Helene Bolstad 1998: Fortellinger om huldra �fortellinger om oss, Tano Aschehoug.

Stevnsborg, Henrik 1981-82: �-af usikkert kan ikke komme sik-kert, Evald Tang Kristensens sagnoptegnelser om kon�iktenmellem herremand og bonde�, Fortid og Nutid, XXIX.

Tang Kristensen, Evald 1871: Jydske Folkeminder, især fra Ham-merum Herred, 1. samling, København.

102

Litteratur

Tang Kristensen, Evald 1876: Jyske Folkeminder 3. Samling ,København, J. Jørgensen & Co.

Tang Kristensen, Evald 1890: Danske ordsprog og mundhæld,Kjøbenhavn, Gyldendalske boghandel.

Tang Kristensen, Evald 1891:Gamle Viser i Folkemunde, JyskeFolkeminder bd. 11, Viborg, Trykt hos F.V. Backhausen.

Tang Kristensen, Evald 1901: Et hundrede gamle danske skjæm-teviser, Århus, Jacob Zeuners bogtrykkeri.

Tang Kristensen, Evald 1923: Minder og Oplevelser bd. I, Vi-borg, Forfatterens Forlag.

Tang Kristensen, Evald 1924: Minder og Oplevelser bd. II, Vi-borg, Forfatterens Forlag.

Tang Kristensen, Evald 1925: Minder og Oplevelser bd. III, Vi-borg, Forfatterens Forlag.

Tang Kristensen, Evald 1927:Minder og Oplevelser bd. IIII, Vi-borg, Forfatterens Forlag.

Tang Kristensen, Evald 1980 (1901): Danske Sagn, København,Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2. udgave. Bind VIII.

Tang Kristensen, Evald m.�. 1981(1927):Gamle Kildevæld, Vi-borg, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck (Udvidet anden ud-gave af Tang Kristensen 1927, redigeret af Erik Høvring Pe-dersen).

Tangherlini, Timothy R. 1994: Interpreting Legend. Danish Storytel-lers and Their Repertoires. New York & London, GarlandPublishing, Inc.

Taylor, Peter & Rebel, Hermann 1981: �Hessian Peasant Wo-men, Their Families, and the Draft: A Social-Historical Inter-pretation of Four Tales from the Grimm Collection�, i Journalof Family History, 6:4, s. 347-378.

103

Trap, J.P. 1876: Statistisk-topogra�sk Beskrivelse af KongerigetDanmark, København, Forlagsbureauet. 2. udgave. Femte del.

Trap, J.P. 1925: Kongeriget Danmark, København, G.E.D. Gadsforlag. 4. omarbejdede udgave. 6. bind.

Øvrige hjemmesider

www.ordnet.dk/ods: Adgang til Ordbog over det danske Sprog,udgivet af Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litte-raturselskab.

104

Illustrationer

2.1 Kort over Salling. Generalstabens kort, 1896. . . . . 132.2 Kort over Nørre Herred. Kilde: http://da.wikipedia.org

/wiki/Fil:Nørre_Herred.jpg . . . . . . . . . . . . . . 23

3.1 Evald Tang Kristensen i vandrekostume, uden årstal.Bn. 1538, Dansk Folkemindesamling . . . . . . . . . 28

4.1 Glud-familie foran præstegården, ca. 1900. B 6281,Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv . . . . . . . . . . . . 45

5.1 Lysekrone og gravtræ fra Mette Tonsgaard i Grin-derslev Kirke. Birthe Gawinski, 2010 . . . . . . . . . 67

5.2 Selde fattighus, a�otograferet maleri af Emilie De-mant Hatt ca. 1900. B 1278, Sundsøre Lokalhistori-ske Arkiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78

5.3 Folkehold foran Østergård, ca. 1900. B 9529, Sund-søre Lokalhistoriske Arkiv . . . . . . . . . . . . . . . 86

Bilag 1:

Studieforløbsbeskrivelse

Den Samfundsvidenskabelige Basisuddannelse

1. semester

Grundkurser i politologi, sociologi og mikroøkonomiProjektet handlede om retssagen i 2001 mellem staten Sydafrika

og en række medicinal�rmaer heriblandt Novo Nordisk om rettentil at producere kopimedicin til de mange AIDS-syge i det sydligeAfrika. Med et utilitaristisk syn på etik gennemgik vi de tre parter isagen, Sydafrika, medicinalindustrien repræsenteret ved Novo Nor-disk samt WTO og diskuterede deres forskellige ansvar i forhold tilde mange syge mennesker.

2. semester

Grundkurser i makrokonomi samt planlægning, rum og ressourcer.Kollokvium om udvikling og sikkerhedspolitik.

Projektet var en kritisk undersøgelse af Danidas udviklingsstra-tegi, Partnerskab 2000, der ønsker at demokratisere modtagerlande-ne ud fra den overbevisning, at det vil gavne landene og skabe sta-bile forhold, som vil udmunde i mindre fattigdom og en udvikling afmenneskerettighederne. De valgte teoretikere (Huntington, Søren-sen, Bayart samt Ottoway) er derimod af den modsatte opfattelse.Der bliver hermed sat spørgsmålstegn ved Danidas udviklingspo-litik og dennes satsning på demokratisering som en nødvendighedfor udvikling og som udelukkende gavnligt for udviklingslandene.

3. semester

Kursus i Videnskabsteori. Temakursus: �En globalisering mangemoderniteter� om kulturer og kulturforskelle ud fra et modernitets-perspektiv. Kollokvium om videnskabsteori og sikkerhedspolitik.

Projektet handlede om Israels bosættelsespolitik set i forholdtil israelsk nationalidentitet. Benedict Anderson og Anthony Smit-hs teorier om dannelse af nationalidentitet blev overført til Isra-el, hvor projektet påviste, at der i Israel �ndes to grupperinger,en religiøs og en sekulær, med hver deres nationalidentitet. Dennesplittelse viser sig også politisk, hvor de to store partier, Likud ogArbejderpartiet, stemmer nogenlunde overens med de to grupperin-ger, religiøse og sekulære. Dette vises gennem en diskursteoretiskog hermeneutisk tekstanalyse af taler fra lederne af begge partier,hvor de taler til forskellige dele af befolkningen.

4. semester

Videregående kursus i planlægning, rum og ressourcer. Temakursusom EU, om historisk, økonomisk og politisk udvikling i Europa desidste 50 år. Kollokvium om den danske velfærdsstat. Projekt: Enkritisk undersøgelse af velfærdskommissionens syn på arbejdsmoti-vation.

Projektet undersøgte de underliggende diskurser i velfærdskom-missionens rapporter. Yderligere undersøgte projektet andre opfat-telser af arbejdsmarkedet og arbejdsmotivation, i kontrast med demsom præsenteres af kommissionen, samt hvilke velfærdsstatsforstå-elser der eksisterer og re�ekteres i Velfærdskommissionens rapport.

Historie

1. modul

Kursus i litteratursøgning v Rub. Kursus i Historisk teori og metodev. Michael Kjeldsen. Selvvalgt kursus om moderne dansk historie,med fokus på demokratiudvikling v. Anette Warring. Projekt ombegyndelsen på den danske arbejderbevægelse.

I projektet undersøgte vi, hvorfor den tidlige arbejderbevægelsemed Louis Pio i front anså den borgerlige avis, Fædrelandet, og i

108

Studieforløbsbeskrivelse

særdeleshed dennes redaktør Carl Ploug, for at være arbejderbe-vægelsens værste modstander. Dette gjorde vi ved systematisk atlæse og analysere Fædrelandets artikler om de danske arbejdere ogarbejderbevægelsen fra begyndelsen i maj 1871 og til lederne afbevægelsen blev dømt ved Højesteret i august 1873.

Bredde: Danmarks historie 1850 til i dag.

2. modul

Selvvalgt kursus om ældre verdenshistorie, med fokus på kulturmø-der v. Michael Habsmeier. Projekt: Døden i ridderstanden i højmid-delalderen.

Projektet handlede om, hvordan døden blev opfattet samt hånd-teret i ridderstanden i højmiddelalderen. Dette belyste vi ud frato kilder: Rolandskvadet samt dødsscenen fra History of WilliamMarshal. Endvidere benyttede vi diverse teoretikeres forskning omdøden i højmiddelalderen. I den forbindelse spillede især to teore-tikere centrale roller: Norbert Elias og Philippe Ariès.

Bredde: Europæisk historie 1000-1300.

3. modul - speciale

Specialeseminar v. Charlotte Appel. Specialet: En analyse af for-tællinger indsamlet i Salling i 1888 af folkemindesamleren EvaldTang Kristensen.

Selvvalgt bredde: Dansk landbrugs- og familiehistorie ca. 1870-1900.

Kultur- og sprogmødestudier

1. modul

Bachelorgrundkursus v. Karen Risager m.�., herunder essay omidentitet og erindring. Temakursus: Theory of science v. Julia Súa-rez Krabbe. Temakursus: Religion i et �loso�sk og samfundsmæs-sigt perspektiv v. Anita Holm Riis og Gry Ardal Christensen. Læ-sekreds: Eduardo Galeano �Las venas abiertas de América Latina�samt Rodolfo Stavenhagen �Cultura y sociedad en América Latina�.

109

Desuden kursus på Historie: Historiogra� og historisk teori v.Kim Esmark m.�.

Projekt: Urban identitet.Projektet var en teoretisk undersøgelse af forholdet mellem rum,

sted og identitet. Vi fokuserede på steder i storbyen og hvordanrumlig og social praksis er med til at konstituere identiteter samti-dig med at identi�kationspraksisser er med til at konstituere stedet.De primære forfattere, vi brugte var Lefebvre, Simonsen, Ricoeurog de Certeau.

2. modul

Kandidatgrundkursus v. Lars Jensen, herunder essay om Slavernesslægt. Temakursus: Identitetsteori v. Birgitta Frello. Temakursus:Metode v. Lotte Bøggild. Læsekreds: Salman Rushdie �The SatanicVerses�. Forskningsseminar: Minoriteter i Mellemøsten.

Projekt: Slægtsforskning.I projektet undersøgte vi den store interesse for slægtsforskning

ud fra antropologiske teorier om familien samt det narrative. Em-pirisk byggede projektet dels på observationer fra Landsarkivet iKøbenhavn, dels på interviews med tre slægtsforskere.

3. modul

Meritoverførte kurser ved Københavns Universitet. Dels �Udstilling,idé og materialisering� v. Rune Gade og Signe Grumløse, udbudtaf Museologi i et samarbejde mellem Kunsthistorie og Etnologi.Herunder eksamensopgave �Everything you can think of is true�,en udstillingsanalyse af skitsebøger fra Det Kongelige Bibliotek ud-stillet på Den Sorte Diamant. Dels �Historier, myter og fortællin-ger� v. Miriam Koktvedgaard Zeitzen og Helle Jørgensen, udbudtaf Komparative Kulturstudier. Herunder eksamensopgave �Analy-ser af fortælling i folkloristik og antropologi�, en teoretisk diskussionaf behandlingen af fortællinger inden for de to fag.

110

Documents

Blandt gengangere og godtfolk - COREfor min analyse af kilderne, og i forlængelse heraf selve analysen, der vil ærev bygget op i tre niveauer, der gradvist bevæger sig dybere ind