Branding af byer - en byplanlæggers syn

By- og livskvalitet i mellemstore danske kommuner, Svendborg 5.- 6. marts 2009

Branding af byer- en byplanlæggers syn

Diskutantindlæg ifmKaren Hvidtfeldt Madsen’s

”Kulturelle strategier – anti- og cobranding”

Bo VagnbyAalborg Universitet


Forståelsen af byenByens vækst og nedgang, dens struktur og

funktion, og dens betydning for social interaktion går på tværs af sociologi, økonomi, geografi, social-videnskab, byplanlægning og arkitektur

Når byen skal brandes bliver det endnu sværere

Nu blander reklame- og marketingsfolk sig med etnologer, kunsthistorikere og fremtidsforskere.

Det kan næsten kun gå galt!


’Kulturernes’ sammenstød.. Citta Slows senmiddelalderlige bys netværk af toppede brosten

(Sokndal, Norge)

over for

..den globale og foretagsomme by

(London Docklands)


På den anden side…For snævre, faglige perspektiver, med

tilhørende intellektuel fragmentering, er i modstrid med behovet for at forstå byer som holistiske enheder.

For stærk fokus på det eksisterende kan afskære os fra at acceptere nye ideer og nye måder at løse problemer på

Noget af tankegodset må kastes overbord


Branding som vilkår?Indtil ”Danmark på vej mod år 2018” var

præmissen, at alle egne (og byer) var lige (Landsplanredegørelsen 1992, Miljøministeriet)

’Mangfoldigheden’ kom ind i billedet; bykonkurrence bliver legitimt

Strukturreformens store kommuner (2006) sætter byerne i en ny situation: hvilken by skal betragtes som det naturlige samlingspunkt?


Byen varegøresI 80’erne dukker de professionelle

projektmagere fremByudviklingen præges af store enkelt-

projekter snarere end hensyn til helhedenKommunerne mister ejerskabet til jorden –

den købes op af investorerByudvikling bliver resultat af

interessevaretagelse og forhandling – ikke hensyn til almenvellet


Varen skal sælgesByen bliver et produktionssted for

finansielle ydelser, oplevelser, etc.De store (hårde) og spektakulære

projekter markedsføres sammen med de andre (bløde) produkter

Byen skal være velduftende; byens rum bliver til udendørs samtalekøkkener

Byen skal være en stor fortælling


Fortællingen skal være sand”Produktion og forbrug af symboler og

oplevelser har gjort branding til en celeber ledelsesteknologi” (Buhl Pedersen, Tangkjær og Linde-Laursen, ”Mellem postkort og politisk strategi”. Udateret)

Borgerne er brugere og bærere af brandet – de må indtænkes fra starten, som en ressource

Brandingen skal være loyal over for borgerne (både nuværende og nye)

Byens ledelse må lære at lytte


Hver by sin måde

Kampagne stempler arbejderklassen som uønsketAalborg vil ryste sit støvede image som gammel industriby af sig og ’brande’ sig som vidensby. Men byens brandingkampagne stempler en del af indbyggerne som forkerte, utrendy eller simpelthen uønskede, siger en Aalborg-forsker. Arbejderklassen behandles med foragt, mener hun.

(Annick Prieur, videnskab.dk 15.aug.2008)

”Der skal mere end læbestift til at pynte på en bulldog. På samme måde skal der også mere end slogans og logoer til at pynte på Aalborg”(redaktionel tekst Nordjyske Stiftstidende 8. marts 2008)


CittaSlow som medarbejderincitament

Branding er et forandringsværktøj, som kan reparere anklager om manglende etiske værdier og medvirke til social integration af virksomheder (Buhl Pedersen m.fl., s.3)

Mellemstore byer vil (måske) på sigt opleve byplanfaglige kapacitetsproblemer

Involvering i Cittaslow-planlægning kan virke som fastholdelses- og hvervestrategi

Hvis det gøres, så lad være med at give alle de spændende opgaver til eksterne konsulenter

Documents

Branding af byer - en byplanlæggers syn