Bæredygtighedsmanual for vedligehold/renovering€¦ · koncept for håndtering af støv, enten som en del af ”Plan for sikkerhed og sundhed” eller som et selvstændigt koncept

Bæredygtighedsmanual for vedligehold/renovering

Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning Side 3

2.0 Projektforberedelse Side 4

3.0 Byggeledelse Side 9

4.0 Aflevering Side 12

5.0 Materialer Side 15

6.0 Energi Side 22

7.0 Vand Side 26

8.0 Arealanvendelse Side 28

9.0 Økonomisk kvalitet Side 30

10.0 Indeklima Side 32

11.0 Brugerstyring og monitorering Side 37

12.0 Tryghed og sikkerhed Side 40

16.0 Bygningens indretning Side 42

Ordliste Side 44

Bilagsliste Side 56

Version 9. november 2015

INDHOLDSFORTEGNELSE

2

Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering INDLEDNING

Aalborg Kommune arbejder for en grøn omstilling, med bæredygtig vækst, hvor der er fokus på ansvarlighed overfor miljø, ressourcer og sociale forhold.

Aalborg Byråd har med vedtagelsen af kommunens Bæredygtighedsstrategi 2013-16 lagt op til et øget fokus på energieffektivt og sundhed i byggerier.

Bæredygtighedsmanualen har til formål at omsætte de politiske ambitioner til konkret bæredygtigt byggeri.

Ønsket om mere bæredygtigt byggeri i kommunen, understøtter samtidigt byrådets ønske om at styrke byggebranchen med viden og kompetencer. Gennem Netværk for

Bæredygtig Erhvervsudvikling(NBE–Byg) og Aalborg SMART City vil byggebranchen yderligere kunne tilegne sig nye kompetencer indenfor bæredygtigt byggeri.

Bæredygtighedsmanualen er målrettet Aalborg Kommunes byggerier og skal fra ide til færdigt byggeri, bruges som værktøj til at stille bæredygtighedskrav.

Det gælder både for nybyggeri, tilbygning, ombygning samt renovering af de kommunale bygninger og manualen består derfor af 4 særskilte manualer.

Manualerne er opdelt i minimumskrav som skal overholdes, anbefalinger som kan tilvælges og dokumentationskrav, der fastlægger hvordan kravene dokumenteres.

Manualen er et dynamisk værktøj, der kan tilpasses det enkelte byggeprojekt.

Bæredygtighedsmanualen forventes også at kunne vejlede og inspirere til bæredygtige tiltag i det støttede byggeri og hos private og andre offentlige bygherrer.

Bæredygtighedsmanualen er udviklet med inspiration fra DGNB og tilpasset Aalborg Kommunes egne krav til byggeriet.

Bæredygtighedsmanualen er udviklet med inspiration fra DGNB og tilpasset Aalborg Kommunes egne krav til byggeriet.

Nybyggeri forventes som udgangspunkt at blive opført efter den danske version af bæredygtighedsstandard DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen).

Bæredygtighedsmanualen er i dette tilfælde et supplement til DGNB, som specificerer hvilke minimumskrav Aalborg Kommune stiller til bæredygtigt byggeri.

Byggerier som vurderes for små til en egentlig certificering efter DGNB, skal gennemføres i henhold til bæredygtighedsmanualen og på den måde følge principperne i

DGNB.

Ved mere omfattende til- og ombygninger skal der samtidigt ske en vurdering af, om det er en bedre løsning i stedet at bygge nyt.

For at sikre at vedligeholdelse og renovering af byggeri sker bæredygtigt, indeholder manualen operationelle retningslinjer for komponentkrav, så hver gang der f.eks. skiftes

et vindue eller en anden bygningsdel er ambitionsniveauet fastlagt.

Bæredygtighedsmanualen og brugervejledning vil løbende blive opdateret i takt med nye krav, den teknologiske udvikling og erfaringer fra brugerne.

Bæredygtighedsmanualen er godkendt af Aalborg Kommunes Direktørgruppe 24. november 2015.

Version 9. november 2015

INDLEDNING

3

Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering TEMA: PROJEKTFORBEREDELSE Version 9. november 2015

2.0 PROJEKTFORBEREDELSETidlig integration af projekters bæredygtighedsmål har vist, at det er muligt at opnå en høj grad af bæredygtighed i byggeprojekter uden en væsentlig anlægsmæssig merinvestering.

En fokuseret projektforberedelse er derfor vigtig for at sikre en tidlig forventningsafstemning omkring projektets bæredygtighed, samt en bearbejdning af projektets

bæredygtighedsstrategi i form af en række bearbejdede koncepter indenfor miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed.

Temaet om projektforberedelse har derfor følgende fokusområder:

- Projektforudsætninger, herunder byggeprogram, kontraktforhold

- Konceptudvikling

4

MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV

Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt

anbefales det, at projektet endvidere følger disse

anbefalinger:

Der skal udarbejdes følgende dokumentation:

0 Det anbefales, at projektets mål for bæredygtighed

og krav til ydelser formuleres for det konkrete

projekt med det formål, at sikre tidlig integration af

bæredygtighedsmål og dermed også optimale

betingelser for et minimalt behov for ekstra

investeringer i projektets bæredygtighed.

Bygherre indarbejder krav til bæredygtighed i byggeprogrammet.

0 Det anbefales, at der indarbejdes projektspecifikke

bæredygtigheds krav til projektet i projektets

udbudsmateriale og at der løbende sker opfølgning

på, om målene kan realiseres.

0 Det anbefales, at der udarbejdes detaljerede krav til

byggeriets bæredygtighed og at tilbuddets

miljømæssige, sociale og økonomiske

bæredygtighed indgår som et tildelingskriterium i

projektets udbudsfase(r), hvor sociale- og

miljømæssige kvaliteter som minimum vægtes med

15% ved udvælgelse af 'det økonomisk mest

fordelagtige tilbud'.

Bygherre skal formulere detaljerede bæredygtighedsmål og for

projektet og indarbejde disse i udbudsmaterialet og

tildelingskriterierne for projektet.


2.1 PROJEKTFORUDSÆTNINGERVeldefinerede projektforudsætninger kan medvirke til en højere succes rate og en større økonomisk træfsikkerhed i byggeprojekter. Afklaring af projekters forudsætninger, ikke

mindst med byggeprojektets kommende brugere, er derfor et vigtigt element i ethvert bygger og især i bæredygtigt byggeri, der kræver en tidlig identificering og afklaring af mål, tiltag

og rentabilitet.

2.2 INTEGREREDE DESIGN PROCESSERKomplekse projekter kræver en tidlig tværfaglig indsats for at få afklaret alle grænsefladerne i projektet. Det samme gælder bæredygtigt byggeri, hvor der er mange bolde i luften, der

skal prioriteres og koordineres. Integrerede design processer anses som en vigtig metode til at sikre rettidige analyser, tværfaglig granskning og idéudvikling.

Alle Kommunens ombygninger skal som minimum

overholde følgende krav:

5



anbefalinger:


Jo mere komplekst et projekt er desto vigtigere er

det, at projektets rådgivere og entreprenører indgår

i et tværfagligt design team med fokus på

integrerede beslutningsprocesser.

Kommunens notat om integrerede design

processer Bilag 11, er retningslinjer der skal

indarbejdes ved planlægning af den integrerede

design proces.

Baseret på Aalborg Kommunes egne erfaringer

med integrerede design processer anbefales det, at

Kommunens projektledere uddannes i facilitering af

integrerede design processer og at Kommunens

projektleder eller procesfacilitator indgår som en

aktiv medspiller i design teamets møder for at sikre

en god projektopstart og at alle faggrupper taler

samme sprog og sigter efter fælles mål.

Projektlederen fra Kommunen skal indarbejde kravene til, og

anbefalinger for, den integrerede design proces i udbudsmaterialet

og tidsplanerne for projektet.

Der skal etableres et tværfagligt planlægningsteam

dækker de mest centrale discipliner i projektet,

samt en bæredygtighedsspecialist og bygherrens

projektleder. Dette team udgør kernen i den

integrerede design proces.

Kernegruppen skal ledes af en erfaren

proceskoordinator, der har erfaring med ledelse af

integrerede designprocesser.

Det anbefales, at der i samarbejde med en

proceskoordinator etableres følgende grupperinger i

projekteringsteamet, der skal understøtte den

integrerede design proces:

- En styregruppe bestående af de centrale

beslutningstagere,

- En kernegruppe med deltagelse af projektledere

og fagledere for projektets centrale discipliner

- En specialist gruppe, som kernegruppen

inddrager i projektgranskning og udvalgte møder i

styregruppen og kernegruppen.

Bygherres proceskoordinator skal udarbejde en procesplan for den

integrerede design proces og indarbejde krav til de bydendes

kompetencer i udbudsmaterialet.

Rådgiver eller entreprenør skal ved tilbudsgivning navngive de

fagledere og specialister, der forventes at indgå i den integrerede

design proces.

Det skal ske brugerinddragelse ih.t. Bilag 11. Bygherre skal dokumentere, at der er i projektet er sket

brugerinddragelse og at brugernes idéer og kommentarer er

indarbejdet i projektet. Ved fravalg af afvigelse fra brugerønsker til

projektet skal der foreligge argumentation for dette.

Der skal foreligge dokumentation for processen i form af

mødereferater og fotodokumentation.



6

Bygherre skal dokumentere at, der er er sket inddragelse af

repræsentative borgere og at borgernes tilbagemeldinger og forslag

fra borgerne er søgt inkluderet i projektets planlægning og

beslutningsprocesser. Afvigelser fra borgernes idéer og ønsker skal

italesættes og forklares.

Der skal foreligge dokumentation for processen i form af

mødereferater og fotodokumentation.

Med baggrund i bæredygtighedsmål defineret i

Bilag 12, udarbejdes en bæredygtighedsplan med

detaljerede krav til bygningens bæredygtighed. I

den forbindelse skal der tages hensyn til

miljømæssige, økonomiske, sociale og funktionelle

samt tekniske aspekter i planlægnings- og

byggeprocessen.

Det anbefales at bæredygtighedsplanen definerer

ansvarsområder og henviser til hvilke beslutninger,

der skal træffes i de enkelte faser, for at opnå den

mest optimale implementering.

Bygherre skal udarbejde en bæredygtighedsstrategi.

Bygherre, rådgiver og/eller entreprenør skal løbende dokumentere,

hvor tæt strategien er på at blive realiseret.




anbefalinger:


Der skal udarbejdes et energikoncept for projektet.

Energikonceptet skal som minimum redegøre for

mulighederne for energiforsyning, vedvarende

energi og energisparetiltag.

Det anbefales, at energikonceptet baseres på et

miljømæssigt, anlægsøkonomisk og

totaløkonomisk feasibility studie for forskellige

energimæssige tiltag - eksempelvis vedvarende

energikilder, kollektiv forsyning mv.

Energikonceptet skal desuden redegøre for

visualisering af energiforbruget overfor brugeren.

Rådgiver eller entreprenør skal aflevere et formuleret

energikoncept, samt evt. et feasibility studie.

2.3 KONCEPTUDVIKLINGTidlig konceptudvikling bidrager positivt til integrerede design processer og afklaring om hvilke bæredygtighedstiltag, der skal indarbejdes i et byggeprojekt. Via de udviklede

koncepter igangsættes analyser, der danner et vigtigt grundlag for beslutningsprocesser i relation til bæredygtigt byggeri.



7

Der skal udarbejdes et belysningskoncept, der

inkluderer både dagslys og kunstlys.

Belysningskonceptet skal som minimum redegøre

for muligheder for udnyttelse af dagslys og brug af

energibesparende lyskilder og armaturer.

Det anbefales, at belysningskonceptet baseres på

sam-simulering af dagslys og kunstlys for at sikre et

helhedsorienteret belysningskoncept for bygningen.

Rådgiver eller entreprenør skal aflevere dagslys og

kunstlyssimuleringer eller beregninger. Beregninger og simuleringer

skal tage højde for: rumstørrelse, orientering, skyggevirkning fra

nærliggende bygninger, vinduesplacering, lystransmittans og

refleksioner af rummet overflader.

Der skal i planlægningsfasen udarbejdes et koncept

for bygningens renhold og vedligehold.

Konceptet skal beskrive omfang af

vedligeholdelsesfrie konstruktioner og materialer.

Konceptet skal beskrive omfang af konstruktioner

og materialer som kræver vedligeholdelse og hvori

vedligeholdelsen består. Ligeledes beskrives

tilgængeligheden for materialer som skal

vedligeholdes. Konceptet skal beskrive rengøring af

diverse overflader m.v. i bygningen. Der skal

beskrives hvilke tiltag, der ved valg af materialer,

tekniske installationer og bygningsdesign, udføres

for lettelse af rengøringsindsatsen.

Det anbefales, at Kommunen, i samarbejde med

rengøringspersonalet i Kommunens eksisterende

bygninger, udarbejder minimumskrav til løsninger,

der fremmer renhold og vedligehold i forskellige

bygningstyper.

Bygherre, rådgiver eller entreprenør skal aflevere et koncept for

renhold og vedligehold.

8

Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering TEMA: BYGGELEDELSE Version 9. november 2015

3.0 BYGGELEDELSEEntreprenørers adfærd på byggepladsen bidrager både til et byggeris sociale, miljømæssige og økonomiske bæredygtighed.

Projektets miljømæssige og økonomiske bæredygtighed skal sikres via et reduceret ressourceforbrug skal sikres via et skarpt øje på opbevaring af materialer og kemi og

affaldsproduktion, samt beskyttelse af begrønnede overflader og øget fokus på skurbyens ressourceforbrug og de ressourcer der går til opvarmning og rengøring af bygningen i

byggeperioden og op til aflevering.

Projektets sociale bæredygtighed skal sikres via ordentlige arbejdsforhold for pladsens medarbejdere og hensyntagen til byggepladsens naboer.

9

MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATOINSKRAV



anbefalinger:


Affaldshåndtering på byggepladsen skal ske i

overensstemmelse med den gældende lovgivning

og de kommunale krav til kildesortering.

Entreprenør(er) skal monitorere

affaldsproduktionen og sikre en minimal

affaldsproduktion via returaftaler på udvalgte kilder,

der typisk deponeres (mineraluld, tagpap og

maling), og ansvarlig opbevaring af

byggematerialer.

Entreprenør skal indsamle vejsedler på bortkørt

affald og opgøre mængder for 'on-site' genbrug af

udgravet jord og bortkørt jord.

Lovgivningsmæssige krav om regulering af ekstern

støjafgivelse skal overholdes i projektet.

Det anbefales, at tiltag og maskiner, der kan

reducere støj og vibrationer fra byggepladsen,

tilvælges.

Entreprenør skal via fotos og datablade på teknisk udstyr

dokumentere, at lovgivningen for afgivelse af støj er overholdt,

samt eventuelle tiltag og maskiner anvendt til reduktion af støj og

vibrationer på byggepladsen.



10

Støv på byggepladsen skal begrænses via

maskiner med støvsugere og håndtering af støv

ved de arbejdsstationer, hvor støvet produceres.

Der skal bruges både våde, fugtige og sugende

processer til at binde og fjerne støvet.

Lokal håndtering af støv og et rent arbejdsmiljø skal

dokumenteres ugentligt via fotodokumentation fra

mønsterrunder på pladsen.

Det anbefales, at entreprenør udarbejder et

koncept for håndtering af støv, enten som en del af

”Plan for sikkerhed og sundhed” eller som et

selvstændigt koncept.

Konceptet skal bl. a. kunne anvendes til

introduktion til nye medarbejdere på pladsen.

Konceptet skal redegøre for hvordan støvproblemer

forebygges, eller måske helt undgås. Konceptet

skal beskrive anvendte metoder til at forebygge

mod støvproblemer og metoder til beskyttelse af

medarbejdere og omgivelser mod støv. Ved

støvende arbejder skal medarbejdere instrueres i at

anvende de korrekte personlige værnemidler, som

skal forefindes på pladsen.

Der henvises i øvrigt til ”Branchevejledning om støv

på byggepladsen” fra Branchearbejdsmiljørådet for

Bygge og Anlæg.

Entreprenør skal dokumentere:

- håndtering af støv via ugentligt fotodokumentation,

- fotos af udstyr anvendt til rengøring,

- koncept for håndtering af støv

Det skal sikres at al kemi med REACH datablade

opbevares forsvarligt i en aflåst container med

drypbakke, samt at eventuelle spild håndteres med

det samme og eventuelt med ekstern bistand.

Begrønnede arealer og bar jord skal beskyttes mod

traktose via køreplader.

Entreprenør skal aflevere:

- REACH datablade for kemi og fotos af container til opbevaring.

- Aftaler med miljøfirma om tilkald ved spild,

- Fotos af anvendte køreplader,

- Fotos af jordbunker (vanding, beplantning eller tildækning)

- Fotos af hjulvask.

Det skal sikres at al kemi med REACH datablade

opbevares forsvarligt i en aflåst container med

drypbakke, samt at eventuelle spild håndteres med

det samme og eventuelt med ekstern bistand.

Begrønnede arealer og bar jord skal beskyttes mod

traktose via køreplader.

Det anbefales, at energiforbruget på byggepladsen

minimeres via flg. tiltag:

- Bimålere på forskellige typer af forbrug og

forskellige områder på byggepladsen og grafisk

formidling af forbruget,

- LED belysning,

- Isolerede skurvogne,

- Opvarmning af bygningen EFTER lukning af

facader og tilkobling af fjernvarme,

- Behovsstyret opvarmning og belysning,

Entreprenør skal aflevere:

- REACH datablade for kemi og fotos af container til opbevaring.

- Aftaler med miljøfirma om tilkald ved spild,

- Fotos af anvendte køreplader,

- Fotos af jordbunker (vanding, beplantning eller tildækning)

- Fotos af hjulvask.

11

Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering TEMA: AFLEVERING Version 9. november 2015

Eftervisende målinger har stor indflydelse på byggeprojekters realiserede bæredygtighed. Denne manual gør op med 'design for sustainability' og har fokus på hvorledes eftervisende

målinger kan bidrage til at eftervise en realisering af de designværdier, der typisk indgår i bæredygtige byggeprojekter.

Dette tema har følgende fokusområder:

- Drift, vedligehold og brugervejledning

- Kvalitet af afleveret dokumentation

- Commissioning

4.0 AFLEVERING

12






anbefalinger:


Der skal udarbejdes drift og vedligeholdelse

materiale til bygningens driftspersonale, samt et

uddannelsesforløb for bygningens driftspersonale.

Rådgiver eller entreprenør afleverer D&V materiale og afholde

undervisning af bygningens driftspersonale i forbindelse med

aflevering af byggeriet.

Der skal udarbejdes en vejledning for drift og

vedligehold af bygningen. Der indeholder

detaljerede anvisninger om vedligehold, inspektion

of drift. Anvisningerne skal være indarbejdet i et

oversigtsskema, der specificerer hvilken

målgruppe, der har ansvar for at implementere

anvisningen.

Entreprenør afleverer vejledning for drift og vedligehold, samt

oversigtsskema og faciliteter placering af ansvar.

MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMETATIONSKRAV



anbefalinger:


Entreprenør skal udarbejde en liste over alle

materialer anvendt til byggeriet og indsamle

følgende producentdata i en mappe til bygherren:

- Sikkerhedsdatablade for materialer og

hjælpestoffer,

Entreprenør afleverer materialeliste og producentdata.

4.1 DRIFT, VEDLIGEHOLD OG BRUGERVEJLEDNINGFormålet med dette fokusområde er at sikre, at bygningens driftspersonale og bygningens brugere forstår, hvordan deres bygning skal driftes.

Bæredygtigt byggeri indeholder ofte kompekse og automatiserede systemer, der kræver indsigt og opdateret projektmateriale, som brugeren kan forstå.

4.2 KVALITET AF AFLEVERET DOKUMENTATIONDe første internationale erfaringer med certificerede byggeprojekter i 1990'erne og begyndelsen af 00'erne har viste, at de certificerede projekters bæredygtighed ofte stoppede i

designfasen og at projekternes realiserede bæredygtighed lå langt fra projekternes visioner. Der er derfor fokus på kvaliteten af den afleverede dokumentation, samt eftervisende

målinger, der kan bekræfte, at byggeriet efterlever de designværdier, der er opsat som forudsætninger for byggeriets indeklima og energiforbrug.



13

0 Det anbefales, at der gennemføres eftervisende

målinger af bygningsakustikken.

Entreprenør afleverer luftlyds- og trinlydsmålinger.

Det skal sikres at der ikke indbygges fugt i

byggeriet.

0 Entreprenør skal aflevere målinger af fugtindholdet i

byggematerialer og målinger af rumluftens fugtindhold (i

betonbyggeri).


Alle Kommunens nye bygninger og tilbygninger skal

som minimum overholde følgende krav:



anbefalinger:


Der skal gennemføres veldokumenterede og

koordinerede funktionstest af bygningens

installationer.

0 Entreprenør og/eller commissioning leder skal aflevere:

- Funktionstest,

- Commissioning plan og commissioning rapport,

- Dokumentation for løbende opfølgning via commissioning-log.

4.3 COMMISSIONINGErfaringer med lavenergi byggeri i Danmark og i udlandet har vist, at der ofte er meget langt fra det beregede energibehov til det realiserede energiforbrug. Dette har i nogle tilfælde

resulteret i en gennemgang af bygningernes energiforbrugende installationer, hvilket har afsløret problemer med grænsefladerne mellem de indregulerede anlæg, som den enkelte

entreprenør har gennemført funktionstest på forud for aflevering af byggeriet. En anden væsentlig fejlkilde er bygherres forventninger til brugerens adfærd og brugerens faktiske

adfærd.

Det er derfor vigtigt, at sikre en tilstrækkelig test af grænsefladerne mellem bygningens installationer, samt opfølgning på sammenhængen mellem forudsætningerne for de

indregulerede anlæg og brugernes faktiske adfærd og indretning af bygningen.

14

Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering TEMA: MATERIALER Version 9. november 2015

5.0 MATERIALERMaterialevalg i en bygning har stor indflydelse på projektets miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed.

Materialer anvendt til byggeprojekter bør:

- Være ansvarligt fremskaffet

- Have så lave miljøemissioner som muligt

- Have så lav afgasning og afgivelse af partikler som muligt

- Undgå anvendelse af giftstoffer i produktionen

- Undgå at afgive gasser i tilfælde af brand

- Være robuste og lette at renholde

- Fremme muligheder for separering og genanvendelse af materialer

15






anbefalinger:


0 Det anbefales, at der indsamles EPD'er for så

mange produkter som muligt - uanset om disse

anvendes til LCA beregningen.

0






anbefalinger:


Byggevarer der indbygges i Kommunens bygninger

skal overholde lovgivningens mindstekrav svarende

til DGNB systemets kvalitetstrin 1. (Bilag 1)

Indkøb af inventar og materialer skal ske i

overensstemmelse med retningslinjerne i Aalborg

Kommunes Indkøbsaftaler. Disse indkøb skal som

muligt være certificeret med Ecolabel - eller kunne

dokumentere efterlevelse af Ecolabels ydeevne og

dokumentationskrav.

Overfladebehandling (maling) skal være med

mindst muligt indhold af MI (methylisothiazolione)

Det anbefales, at projekter der kan opnå et højere

kvalitetsniveau end DGNB systemets

kvalitetsniveau 1 tildeles point som en del af et

tildelingskriterium ved bedømmelse af tilbud.

For projekttyper med særligt følsomme brugere bør

kravet skærpes til overholdelse af kvalitetstrin 3

eller 4 i DGNB systemets kriterium ENV 1.2. (Bilag

1)

Det anbefales, at materialer og inventar om muligt

leveres med Ecolabel - eller et tilsvarende

miljømærke.

Ved ombygninger skal entreprenør og/eller rådgiver forelægge

dokumentation for, at indbyggede materialer og nyt inventar er

svanemærket. Materialer indkøbes gennem Aalborg Kommunes

Grønne Indkøb.

5.1 MILJØPÅVIRKNINGER FRA BYGNINGSDRIFT OG MATERIALERI takt med at danske bygninger er blevet mere og mere energi-effektive er miljøbelastningen fra produktionen af byggematerialer og især isoleringsmaterialer steget.

Det er derfor vigtigt, at der ved valg af materialer er et skærpet fokus på miljøbelastningen fra disse materialer og at denne miljøbelastning sammenholdes med bygningens

energibehov.

5.2 MATERIALERS GIFTIGHEDEuropæisk og dansk lovgivning stiller store krav til materialernes giftighed. Det har desværre vist sig, at det er svært at dokumentere efterlevelse af de europæiske og danske lovkrav,

hvorfor dokumentation af byggematerialers manglende giftighed nu prioriteres i Kommunens bæredygtighedsmanual.

16

MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATION





anbefalinger:


5.3 ANSVARLIG FREMSKAFFELSE AF MATERIALERFor at sikre, at materialer ikke giver anledning af fjernelse af værdifulde naturressourcer og at udvindelse og forarbejdning af materialer ikke giver anledning til børne- eller

tvangsarbejde stiller Kommunens bæredygtighedsmanual krav om dokumentation for ansvarlig fremskaffelse af materialer.

Alle indkøb af materialer skal ske i

overensstemmelse med Aalborg Kommunes

Indkøbsaftaler:

ETIK OG SOCIALT ANSVAR

Udbyder forudsætter, at kontrakthaver og dennes

underleverandører overholder internationale

konventioner tiltrådt af Danmark, herunder følgende

grundlæggende ILO-konventioner:

- Tvangsarbejde (ILO-konvention nr. 29 og 105)

- Ingen diskrimination i ansættelsen (ILO-

konvention nr. 100 og 111)

- Mindstealder for adgang til beskæftigelse samt

forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af

de værste former for børnearbejde (ILO-konvention

nr. 138 og 182)

- Sikkert og sundt arbejdsmiljø (ILO-konvention nr.

155)

Det forudsættes også, at kontrakthaver og dennes

underleverandører respekterer grundlæggende

menneskerettigheder, herunder lever op til FN's

Menneskerettighedserklæring og Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, samt overholder de

10 principper i FN's Global Compact.

Der skal fremlægges CE-mærker på alle indkøb,

samt FSC- eller PEFC certifikat for 90% af det træ

der indbygges i bygningen .

Ved indkøb af natursten udenfor Europa skal det

via fairtrade certifikater, dokumenteres at der ved

indvending og produktion af materialer ikke

anvendes børne- og/eller tvangsarbejde.

Det anbefales, at der ligeledes stilles krav om FSC-

og/eller PEFC certifikater for træ anvendt på

byggepladsen.

Det anbefales, at derfor de øvrige produkter stilles

krav om ISO 14001 certifikater og årsrapporter.

Det anbefales at der anvendes genbrugsmaterialer

hvor relevant.

Entreprenør skal aflevere Chain-of Custody (CoC) certifikater fra

leverandører af konstruktionstræ, træprodukter, samt fairtrade

certifikater for natursten indkøbt udenfor Europa.

Entreprenør skal endvidere vedlægge følgesedler eller lignende,

hvor CoC eller fairtrade ID for producenten er angivet sammen med

procentsatsen for andelen af certificeret træ.

17






anbefalinger:


Der skal vælges materialer med et minimalt behov

for vedligehold og robuste løsninger kan

omkostninger forbundet med komponenters levetid

nedbringes.

Udover at se på vedligeholdelsesfri og robuste

materialer, anbefales det at vurdere byggeriets

opgørelse af mangler og overholdelse af tidsfrister

jf. bygge rating skala, samt vurdere de robuste

løsninger ud fra eksisterende best practice fra

Byggeskadefonden.

Bygningsmaterialernes levetider eftervises og dokumenteres i et

notat, med redegørelse for de valgte materialer og deres levetider.

Disse er opgjort via bilag 09: SBi anvisning levetider.

Følgende krav anbefales overholdt for

klimaskærmens levetider:

- Facadeelementer og tagkonstruktioners :45-60 år

- Vinduer og døre: 30-50 år.

0 Entreprenøren skal aflevere en oversigt over klimaskærmens

materialer.

For at sikre bygningen med robuste løsninger, skal

der udarbejdes en risikovurdering af de

bygningsdele er der sårbare over vand og fugt. For

sårbare bygningsdele skal følgende vejledninger fra

Byggeskadefonen (2012) og Træinformation (2009)

indarbejdes i projektet:

- Konstruktiv træbeskyttelse

- Vis Vand Væk

Det anbefales at vådrum udføres i tunge

byggematerialer.

Følgende skal dokumenteres:

- Risikovurdering af sårbare bygningsmaterialer.

- Principperne bag konstruktiv træbeskyttelse og Vis Vand Væk er

fulgt og efterlevet i det omfang det er relevant for bygningen.

5.4 ROBUSTHED OG LEVETIDER For at sikre Kommunens driftsøkonomi og sikre størst mulig udnyttelse af den miljømæssige ressource, som er indbygget i Kommunens ejendomme stiller manualen krav til

materialernes og løsningernes levetid og robusthed.

Alle indkøb af materialer skal ske i

overensstemmelse med Aalborg Kommunes

Indkøbsaftaler:

ETIK OG SOCIALT ANSVAR

Udbyder forudsætter, at kontrakthaver og dennes

underleverandører overholder internationale

konventioner tiltrådt af Danmark, herunder følgende

grundlæggende ILO-konventioner:

- Tvangsarbejde (ILO-konvention nr. 29 og 105)

- Ingen diskrimination i ansættelsen (ILO-

konvention nr. 100 og 111)

- Mindstealder for adgang til beskæftigelse samt

forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af

de værste former for børnearbejde (ILO-konvention

nr. 138 og 182)

- Sikkert og sundt arbejdsmiljø (ILO-konvention nr.

155)

Det forudsættes også, at kontrakthaver og dennes

underleverandører respekterer grundlæggende

menneskerettigheder, herunder lever op til FN's

Menneskerettighedserklæring og Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, samt overholder de

10 principper i FN's Global Compact.

Der skal fremlægges CE-mærker på alle indkøb,

samt FSC- eller PEFC certifikat for 90% af det træ

der indbygges i bygningen .

Ved indkøb af natursten udenfor Europa skal det

via fairtrade certifikater, dokumenteres at der ved

indvending og produktion af materialer ikke

anvendes børne- og/eller tvangsarbejde.

Det anbefales, at der ligeledes stilles krav om FSC-

og/eller PEFC certifikater for træ anvendt på

byggepladsen.

Det anbefales, at derfor de øvrige produkter stilles

krav om ISO 14001 certifikater og årsrapporter.

Det anbefales at der anvendes genbrugsmaterialer

hvor relevant.

Entreprenør skal aflevere Chain-of Custody (CoC) certifikater fra

leverandører af konstruktionstræ, træprodukter, samt fairtrade

certifikater for natursten indkøbt udenfor Europa.

Entreprenør skal endvidere vedlægge følgesedler eller lignende,

hvor CoC eller fairtrade ID for producenten er angivet sammen med

procentsatsen for andelen af certificeret træ.

18

Ved udarbejdelse af tidsplanen for projektet skal

muligheder for overholdelse af tidsfrister sikres.

I idé og programfasen skal der skal udarbejdes en

beregning udførelsestiden og en tidsplan, der

vedligeholdes i hele projektperioden.

0 Det skal dokumenteres at tidsplaner er udarbejde og overholdt via

Bygge Rating Skala.

Ændringer af tidsfrister, der har indflydelse på aflevering og

økonomi, skal noteres i fx en logbog.






anbefalinger:


For at bevare en lang levetid på de anvendte

materialer og overflader i bygningen, skal det

sikres, at overflader er lette at rengøre. Dette

reducerer brugen af rengøringsmidler og mindsker

dermed miljøpåvirkningerne og udgifterne til

rengøring og vedligehold.

Følgende skal indgå i en vurdering af bygningens

behov for vedligehold og renhold:

- Renhold af synlige bærende konstruktioner

- Renhold af udvendige og indvendige vinduer og

glasflader

- Valg af gulvbelægning

- Etablering og længde af smudsopsamlingszone

- Rengøringsvenlig indretning uden besværlige

hjørner

- Ventilationssystemets kanalers mulighed for

støvsugning og renhold

- God mulighed for inspektion af tekniske

installationer

Det anbefales det at professionelt

rengøringspersonale inddrage i en dialog om

bygningens indretning og materialevalg med det

formål, at sikre at indretning og valg af materialer

sikrer et ergonomisk arbejdsmiljø personalet, der

skal rengøre bygningen.

Rådgiver eller entreprenør skal aflevere et koncept for inspektion,

renhold og vedligehold af materialer, ventilationskanaler og

overflader i bygningen, samt tegninger, beskrivelser og fotos, der

dokumenterer implementering af konceptet.

5.5 VEDLIGEHOLD OG RENGØRINGBygninger med et stort behov for renhold og vedligehold er dyrere at drifte. De har desuden en stor miljøbelastning fra rengøringsmidler. Det er derfor vigtigt, at Kommunens

ejendomme har et minimalt behov for vedligehold og rengøring.

19

0 Det anbefales, at de primære

bygningskonstruktioner er vedligeholdelsesfri eller

fritliggende.

Rådgiver eller entreprenør afleverer tegninger og/eller beskrivelser,

der redegør for konstruktionernes placering og behov for

vedligehold.

0 Det anbefales, at udvendige vinduespudsning kan

ske fra terræn for alle eller næsten alle udvendige

vinduesarealer.

Rådgiver eller entreprenør afleverer tegninger og/eller beskrivelser,

der redegør for vinduernes placering og mulighed for vedligehold.

0 Det anbefales, at der vælges gulvbelægninger, der

er smudsafvisende og hvor farvevalget ikke er

100% ensfarvede.

Rådgiver eller entreprenør afleverer materialeprøver og fotos, der

dokumenterer materialets farvenuancer og at de valgte

gulvbelægninger er smudsafvisende.

0 Det anbefales, at der etableres > 5 meter lange

måtter ved alle primære adgangsveje (dvs.

adgange for bygningens daglige brugere).

Længden er den samlede længde af henholdsvis

den udvendige og indvendige smudsopsamling.

Rådgiver eller entreprenør afleverer tegninger og fotos, der

dokumenterer placering og længder af smudsopsamlingszoner.

0 Det anbefales at eventuelle radiatorer placeres 15

cm. over gulve og at fremføring til disse indbygges i

vægge med rør-i-rør løsninger.

Rådgiver eller entreprenør afleverer tegninger og fotos, der

dokumenterer placering af radiatorer eller anden form for

opvarmning (eksempelvis gulvvarme)

Ventilationskanaler, udsugnings- og

indblæsningsarmaturer skal kunne støvsuges og

renholdes via rengøringslemme.

0 Rådgiver eller entreprenør afleverer et notat, der redegør for

muligheder for renhold af ventilationskanaler og fotodokumentation

for realisering.






anbefalinger:


5.6 FREMTIDIG NEDTAGNING OG GENANVENDELSE AF MATERIALERMaterialer betragtes som en værdifuld ressource. Det er derfor vigtigt, at de indbyggede byggematerialer kan adskilles og genanvendes eller genbruges. Dette vil reducere den

fremtidige miljøbelastning fra produktion af nye byggematerialer samtidig med, at de indbyggede materialer i fremtiden kan have økonomisk værdi.

20

De materialer, der indbygges i Kommunens byggeri

betragtes som en fremtidig ressource.

Muligheder for adskillelse og genbrug af

indbyggede materialer skal beskrives for de valgte

løsninger i et materialekoncept, der beskriver:

- alle materialelag i de valgte konstruktioner

- muligheder for at separere materialelagene

- opdeling af materialelag i flg. kategorier:

a) Genbrug

b) Genanvendelse - samme kvalitetsniveau

c) Genanvendelse - forringet kvalitet

d) Forbrænding

e) Deponi

Det anbefales at genanvende materialer fra

eksisterende bygninger eller belægninger på

grunden i det omfang det er muligt at anvende dette

i projektet. Det kan f.eks. være betongrus der

bruges til stabilisering af terrændæk, træ der kan

genbruges som forskalling eller mursten der er

rengjorte til genanvendelse.

Ligeledes anbefales det at belønne indarbejdelse af

retursystemer ved nedrivning og adskillelse af

materialer, hvor disse komponenter returneres til et

genbrugslager til senere indkøb.

Rådgiver eller entreprenør afleverer en materialeliste og en

beskrivelse af:

- hvordan materialers ressourcekredsløb er indtænkt i byggeriet

- hvilke genbrugsmaterialer der er indbygget i projektet - enten via

direkte genbrug eller som en del af nye produkter

- en beregning af det procentvise indhold af genbrugsmaterialer

(recycled content) for de valgte byggematerialer.

0 Det anbefales, at bygningskonstruktioner designes,

så de let kan adskilles og genanvendes eller

genbruges uden, der sker forringelse af materialets

kvalitet.

Rådgiver eller entreprenør afleverer et notat, der redegør for

hvorledes en høj materialeudnyttelse kan se ved end anvendelse af

de indbyggede materialer.

For at fremme nedtagning og genanvendelse af

materialer, skal der udarbejdes et koncept for

nedtagning, separering og genbrug af

bygningsmaterialer.

Det anbefales at materialernes muligheder for at

indgå i henholdsvis en teknisk og en biologisk

cyklus analyseres i overensstemmelse

Cradle2Cradle paradigmet for byggeprojekter.

Rådgiver eller entreprenør afleverer et koncept for nedtagning og

genanvendelse. Konceptet skal foreligge ved aflevering af

dispositionsforslaget og opdateres løbende ved ændringer i

projektet.

0 Det anbefales, at der redegøres for alle materialers

'end-of-life' (bortskaffelse) og at deponi eller

kvalitetsforringelse af de genanvendte materialer

forebygges,

Det anbefales, at ressourcehåndtering i byggeriet

anvendes som et læringselement i brugsfasen -

eksempelvis via monitorering af produceret

byggeaffald ved ombygning og håndtering af dette.

Rådgiver eller entreprenør afleverer materialeliste inkl. forventet end-

of-life og eventuelle returaftaler med materialeproducenter.

21

Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering TEMA: ENERGI Version 9. november 2015

Energiforbrug og forsyninger i bygninger bidrager til byggeriets miljømæssige bæredygtighed. Energiforbruget bør sammen med materialer anvendt til byggeriet indgå i en samlet

livscyklusvurdering af bygningen for at forebygge suboptimering af energiforbruget, der giver anledning til øgede miljøemissioner på materialesiden.

Ved design af energi-effektive løsninger er det vigtigt ligeledes at inddrage overvejelser om samspil med projektets kollektive forsyning og balancen med bygningens termiske og

visuelle indeklima.

6.0 ENERGI

22


NYE BYGNINGER OG TILBYGNINGER Der skal udarbejdes følgende dokumentation:

Passive tiltag skal indarbejdes i projektet før der

etableres vedvarende energikilder. Som minimum

skal følgende tiltag søges indarbejdet i byggeriet:

- Energi-effektive konstruktioner og installationer

- Behovsstyring af varme, lys, ventilation og køling

- Etablering af CTS-anlæg

- Forberedelse af varmtvandstilslutning af

opvaskemaskiner og vaskemaskiner

For at minimere drift og omkostninger til

nattebelysning af området, kan der indarbejdes et

koncept for hvorledes lyset slukkes og tændes i

mørke perioder, igennem sensorer der respondere

på bevægelse.

Der skal vælges et opvarmningssystem, der giver

en god afkøling og hvor systemet samtidig har en

kort reaktionstid.

Ved opsætning af el-radiatorer skal der søges

dispensation.

Ved energioptimeringsprojekter er det anbefales

det, at der sikres en balance mellem energibehov

og indeklima, samt tilstrækkelig afkøling af

returvarme til fjernvarmesystemet.

Det anbefales, at der udarbejdes et koncept for

hvordan bygningens energiforbrug og

energiproducerende installationer kan indgå i et

læringsforløb.

Rådgiver, entreprenør eller bygherre skal udarbejde et

læringskoncept for energiforbrug og forsyning.



anbefalinger:



23

Der skal udarbejdes et målings- og

overvågningskoncept for projektet, der sikrer

følgende:

- Bygningen skal forberedes til SMART-GRID via

SMART teknologi.

- Måledata skal kunne overføres til EnergyKey og

data skal kunne formidles visuelt til bygningens

brugere

- Monitorering skal opdeles i relevante

bygningszoner, med det formål at sikre et

datagrundlag for driftsmæssige optimeringer og

mulighed for at anvende data til adfærdsregulering

og/eller undervisningsformål.

- Monitoreringsenhed skal være energieffektive.

- Forbrugsmålere skal kunne fjernaflæses og

efterleve den nye indkøbsvejledning fra

bygningsstyrelsen.

Det anbefales, at visualisering af forbruget sker i

fællesarealer og at energiforbrug til skærme holdes

på et minimum - evt. via skærme, som brugeren

selv aktiverer.

Det anbefales, at følgende monitoreres i bygningen:

- Energiforbrug fordelt på forbrugstyper og

bygningsafsnit

- Rumtemperaturer,

- Luftkvalitet

Det anbefales, at driftspersonalet uddannes til at

betjene skærme og systemer anvendt til

visualisering af driftsdata.

Det anbefales, at der formuleres en Baseline for

projektet indenfor projektets første år, der

sammenholdes med vejrdata. Baseline og

rapporteret forbrug for projekterne bør gøres

offentligt tilgængeligt på internettet.

Der skal formuleres og dokumenteres et målings- og

overvågningskoncept af energi og drift, således at det sikre at

forbrugsværdierne løbende registreres med henblik på at

administrere, drive og overvåge bygningen optimalt, samt uddannet

personale til korrekt administrering af målings- og

overvågningsinstallationer.



Bygningens klimaskærm skal overholde

bygningsreglementets minimums krav til U-værdier,

linjetab og varmetilskud igennem vinduer.

Vejledninger for forebyggelse af fugt i

konstruktioner skal efterleves; Byggeskadefondens

vejledning for fugt samt gældende SBi-anvisning

224, fugt i bygninger.

0 0



anbefalinger:

6.1 KLIMASKÆRMFor at sikre et lavt ressourceforbrug i bygningens driftsfase og forebygge fugtskader stilles følgende krav til klimaskærmen



24

0 Det anbefales, at følgende U-værdier indarbejdes i

projektet:

- loft- og tagkonstruktioner: 0,15 W/m2K

- Ydervægge og kældervægge mod jord: 0,20

W/m2K

- Terrændæk, kældergulve mod jord og

etageadskillelser over det fri eller mod ventileret

kryberum: 0,12 W/m2K

- vinduer, yderdøre, porte og ovenlys: 1,65 W/m2K

- Skillevægge og etageadskillelse: 0,40 W/m2K

Rådgiver eller entreprenør af skal aflevere U-værdi beregninger for

de forskellige bygningsdele iht. DS 418

0 Det anbefales, at følgende krav til linjetab

indarbejdes i projektet:

- fundamenter: minimum 0,2 W/mK og gerne < 0,12

W/mK.

- samling mellem ydervæg og vinduer, yderdøre

eller porte: < 0,03 W/mK

- samling mellem tagkonstruktion og ovenlys: <

0,10 W/mK

Rådgiver eller entreprenør af skal aflevere beregninger eller

simuleringer af linjetab iht. DS 418, tegninger og fotos af samlinger.

Der skal som minimum anvendes B-mærkede

vinduer med en Eref ≤ -17 kWh/m2 pr. år.

For at undgå kondens på indersiden af

vinduesrammen skal rammens indvendige

temperatur være >12oC

Det anbefales at bygningen etableres med A-

mærkede vinduer med en Eref ≤ 0 kWh/m2 pr. år

og at overfladetemperaturer på vinduesrammer i

ydervægge er > 15oC

Entreprenør skal aflevere en Eref beregning fra vinduesproducenten

for den konkrete vinduestype inkl. den valgte rude, samt

dokumentation for vinduesrammens overfladetemperatur jf. DS/EN

ISO 10077-2

25

Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering TEMA: VAND Version 9. november 2015

7.0 VANDGrundvand betragtes som en sårbar ressource i Aalborg Kommune, som vi skal værne om i vores byggeprojekter.

Det er Kommunens vision, at forbruget af grundvand og forureningen af grundvand skal reduceres så meget som det er totaløkonomisk rentabelt via en række minimumskrav og

anbefalinger indenfor emnerne vandforbrug, vandforsyning og håndtering af spildevand og regnvand.

26




anbefalinger:


Kommunens forbrug af drikkevand skal reduceres

via vandbesparende armaturer, cisterner og

brusehoveder.

Vandforbrugende maskiner (vaskemaskiner og

opvaskemaskiner) skal være A+ eller bedre.

Ved zinkbeklædninger og andre beklædninger, der

mistænkes for at forurene regnvand , skal regnvand

separeres og behandles efter de gældende

forskrifter.

Ved vandafledningssystemer, må der ikke

anvendes kobberrør eller galvaniserede rør.

Har projektet potentiale for at performe højere end

de angivet minimumskrav, skal disse krav indgå

som et tildelingskriterium.

I nybyggeri og på tilbygninger skal rådgiver eller entreprenør aflevere

en DGNB vandberegning.

Desuden skal der afleveres datablade for vandforbrugende udstyr og

vandbesparende cisterner, brusehoveder og håndvaskarmaturer

Ved håndtering af forurenet regnvand skal der foreligge

dokumentation for håndtering heraf i henholdsvis byggeperioden og

driftsfasen.

Forbruget af drikkevand og udledning af spildevand

skal reduceres. Kommunens bygninger skal som

minimum overholde følgende komponentkrav:

- Anvendelse af VA godkendte armaturer med et

energimærke (A).

- Vandforbrugende maskiner skal være

vandbesparende (minimum A+)

- Urinaler skal være vandfrie.

- Brusere i haller udføres med trykknap.

- 3/6 liters toiletcisterner

- Brusehoveder med et flow på maksimalt 9 l/min

- Håndvaskarmaturer med et flow på maksimalt 5

l/min.

Det anbefales at indarbejde følgende hensyn i

projektet:

- Berøringsfri armaturer

- 2/4 liters toiletcisterner

- Opsamling af regnvand i beholdere i institutioner

og på skoler til toiletskyl og vandleg. Installationer til

regnvand skal mærkes tydeligt.

- Muligheder for genanvendelse af gråt spildevand

Rådgiver eller entreprenør skal aflevere datablade, samt VVS

beskrivelser og tegninger som dokumentation for efterlevelse af

minimumskrav og evt. anbefalinger.

Installationer for regnvand skal tydeligt mærkes.

7.1 VANDFORBRUG OG FORSYNINGForbruget af grundvand skal reduceres via vandbesparende armaturer, brusehoveder og cisterner i områder, hvor kloakforholdene tillader dette.



27

Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering TEMA: AREALANVENDELSE Version 9. november 2015

8.0 AREALANVENDELSEArealanvendelse er et vigtigt tema i relation til social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed idet disponering af bebyggelser og udearealer i en bebyggelse kan påvirke følgende

elementer positivt:

- Det sociale liv i et område,

- Brugernes oplevelse af tryghed,

- Transport af brugerne,

- Biodiversiteten af området

- Mulighederne for håndtering af overfladevand (se temaet 'vand').

28




anbefalinger:


Udendørs belysning skal etableres så lysforurening

af naboejendomme eller habitater holdes på et

absolut minimum

0 Rådgiver eller entreprenør skal aflevere simuleringer af den kunstige

udendørsbelysning, samt datablade for belysningsarmaturer, der

dokumenterer belysningsarmaturets retning.



8.2 DEN OFFENTLIGE ADGANG TIL OMRÅDET OG BYGNINGENOffentlig adgang til bygningen og dens udearealer bidrager positivt til en bygnings image, samt naboers og daglige brugeres ejerskab overfor bygningen og dens udearealer. Mulighed

for udlejning til anden part eller etablering af offentligt tilgængelige funktioner i bygningen kan bidrage positivt til at sikre et varieret liv i området.

8.3 AREALENVENDELSE OG BIODIVERSITETDet er vigtigt, at der sikres en god udnyttelse af byggegrunde i centrale byområder samtidig med at kvaliteten af byernes grønne områder forstærkes og bevares.

29

Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering TEMA: ØKONOMISK KVALITET Version 9. november 2015

9.0 ØKONOMISK KVALITETTemaet økonomisk kvalitet udgør Brundtland Rapportens tredje ben, nemlig økonomisk bæredygtighed.

Økonomisk bæredygtighed er en vigtig forudsætning for, at et byggeri er bæredygtigt i både et kortsigtet og et langsigtet perspektiv. Temaets fokusområder centrerer omkring tiltag,

der bidrager positivt til bygningens markedsværdi i både et kortsigtet og langsigtet perspektiv.

Er en bygning ikke økonomisk bæredygtig vil bygningens levetid være kortere end forventet, hvilket vil medføre at bygningen rent miljømæssigt risikerer at blive en spildt ressource

fordi den miljøbelastning, der er gået til produktion af byggeriet skal afskrives over en kortere periode. En forfalden bygning kan ligeledes bidrage negativt til områdets karakter, hvilket

vil have stor indflydelse for hele områdets sociale bæredygtighed.

I Aalborg Kommunes bæredygtighedsmanual har temaet for økonomisk kvalitet fokus på følgende områder:

- Totaløkonomi

- Muligheder for ombygning eller ændret anvendelse

- Nye forretningsmodeller i byggeriet

- Brandingværdi via innovative tiltag

30



0 0 0

De tekniske installationer, der skal planlægges

således at kapaciteten og placeringen af følgende

systemer kan ændres i bygningens levetid:

ventilation, køling, opvarmning og vand .

0 0

9.2 OMBYGNING ELLER ÆNDRET ANVENDELSE

Muligheder for at ændre bygningens installationer og konstruktioner i forbindelse med ombygninger eller ændret anvendelse bidrager positivt til en

fremtidssikring af de ressourcer, der er anvendt til at opføre byggeriet. Bygninger der er forberedt til ombygninger via fleksible konstruktioner og

installationer har dermed et lavere ressourceforbrug til materialer i driftsfasen.





anbefalinger:

31

Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering TEMA: INDEKLIMA Version 9. november 2015

10.0 INDEKLIMABygningens indeklima har stor indflydelse på brugerens trivsel i bygningen og som en afledt effekt heraf også stor indflydelse på bygningens fremtidige markedsværdi. Er brugeren

utilfreds med indeklimaet kan dette medføre en øget miljøbelastning fra installationer i driftsfasen.

Indeklimaet er en central del af Kommunens tilgang til tilgængelighed i det bygningens indeklima kan forstærke eller forbedre tilgængeligheden for personer med forskellige typer

handikap. Det er derfor vigtigt at indeklima og tilgængelighed samtænkes i Kommunens bygninger.

Temaet for indeklimaet har følgende fokusområder:

- Termisk komfort

- Atmosfærisk komfort

- Visuel komfort

- Rumakustik og støj

- Luftkvalitet

- Afdampning fra materialer

32




anbefalinger:


For at minimere træk i bygningen om vinteren (1.

november til 30. april) må lufthastigheden i

opholdszoner med mekanisk ventilation og rum

med naturlig ventilation, ikke overstige den

maksimalt tilladte værdig iht. Kategori B i DS/EN

ISO 7730.

0 Entreprenør eller rådgiver skal aflevere datablade fra producenten for

indblæsnings- og udsugningsarmaturer.

Endvidere skal entreprenør udarbejde en indreguleringsrapport, der

sandsynliggør, at der ikke vil forekomme træk iht. DS 474.

0 Det anbefales at overfladetemperaturer i rummene i

vinterperioden overholder følgende grænseværdier:

- Loft maks. 27 °C (gælder kun opvarmning via loft)

- Glasflader på facade/væg min. 18 °C

- Glasflader på facade/væg maks. 35 °C

- Gulv maks. 29 °C (gælder kun for gulvvarme)

Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere, at kravene til

overfladetemperaturer er overholdt via U-værdiberegninger for ikke

transparente konstruktioner, samt en af følgende for transparente

bygningsdele:

- Zoneopdelt termisk simulering

- Endimensional beregning af varmestrømmen, eller

- Forenklet tabelprocedure

For at minimere træk i bygningen om sommeren

må lufthastigheden i opholdsrum med mekanisk

ventilation og rum med naturlig ventilation, ikke

overstige den maksimalt tilladte værdig iht. Kategori

B i DS/EN ISO 7730.

0 Entreprenør eller rådgiver skal aflevere datablade fra producenten for

indblæsnings- og udsugningsarmaturer.

Endvidere skal entreprenør udarbejde en indreguleringsrapport, der

sandsynliggør, at der ikke vil forekomme træk iht. DS 474.

0 Det anbefales at overfladetemperaturer i rummene

om sommeren overholder følgende grænseværdier:

- Loft min. 16 °C (gælder kun for kølelofter)

- Glasflader på facade/væg min. 18 °C

- Glasflader på facade/væg maks. 35 °C

- Gulv min. 20 °C (gælder kun ved

gulvkølesystemer)

Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere, at kravene til

overfladetemperaturer er overholdt via en af følgende for

transparente bygningsdele:

- Zoneopdelt termisk simulering

- Endimensional beregning af varmestrømmen, eller

- Forenklet tabelprocedure

Rådgiver eller entreprenør skal endvidere fremlægge dokumentation

for kølelofter og/eller gulves dimensionering.

10.1 TERMISK KOMFORTForskning i sammenhæng mellem indeklima og indlæring har de senere år dokumenteret, at den termiske komfort har stor indflydelse på brugernes koncentrationsevner og

indlæringsevner. Det er derfor vigtigt, at øge fokus på bygningernes indeklima.

Samtidig er der en tendens til at danske nybyggerier får mere og mere automatik og dermed ofte også et mere kunstigt indeklima. Aalborg Kommune ønsker, at der sikres en balance

mellem automatik og naturligt indeklima samtidig med, at bygningernes termiske komfort sikres.



33




anbefalinger:


For at sikre en god indendørs luftkvalitet i

opholdsrummene skal ventilationsanlæg i rum med

variable belastninger udformes som VAV anlæg

med CO2 og temperatursensorer.

Byggematerialer og inventar kan indeholde

formaldehyd og flygtige organiske stoffer der

afgasser til omgivelserne og dermed indtages af

brugerne i bygningen.

Ved indkøb af inventar til byggeriet, anbefales det at

lave en aftale med forhandleren om afgasning af

inventar inden det leveres. Alternativ skal kan der

indarbejdes et opmagasineringsområde til

afgasning af inventar.

Rådgiver eller entreprenør skal aflevere ventilationsbeskrivelser.




anbefalinger:


Dagslyset spiller en vigtig rolle og har en positiv

indvirkning på menneskers psykiske og fysiske

sundhed. Høj visuel komfort øger tillige bygningens

image og brugernes effektivitet i tidsrummet hvor

de opholder sig i bygningen.

Det anbefales, at der tilknyttes en eksamineret

tilgængelighedsauditør ved bestemmelse af

kravene til det visuelle indeklima. - eksempelvis i

forhold til kontraster, belægningstyper, ledelinjer,

krav til Lux og belysningsvinkler.

Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere den visuelle komfort via

dagslysberegninger, DS 700, SBi-anvisning 219, samt datablade for

lyskilder, ruder og eventuel solafskærmning.

10.3 DAGSLYSFORHOLD, BELYSNING OG UDSYN TIL OMGIVELSERNELigesom for de øvrige typer af komfort har især dagslysforholdene i vores bygninger en stor indflydelse på brugerens koncentrationsevne og dermed også brugerens produktivitet.

Der skal derfor sikres gode betingelser for etablering af belysningsniveauer i bygningen.

10.2 LUFTKVALITET OG AFGASNINGDet er empirisk bevist, at en høj luftkvalitet bidrager til en forbedret koncentrationsevne hos bygningens brugere.

Udover luftskiftet er det vigtigt også at se på, hvordan de indvendige overflader og bygningens inventar afgiver gasser og partikler til indeklimaet idet disse gasser øger behovet for

udluftning og samtidig øger risikoen for allergi hos bygningsbrugeren.





34

0 Hvis bygningen har solafskærmning eller

blændingsafskærmning anbefales det, at, der når

afskærmningen er i brug sikres udkig til de ydre

omgivelser uanset om den etablerede

solafskærmning er dynamisk eller fast monteret.

Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere, at afskærmningen ikke

blokerer for udsyn ved faste arbejdsplader, når den er i brug. Dette

kan dokumenteres via fotografier af vareprøver placeret foran

vinduet og fotografier efter bygningen er taget i brug

Der skal etableres blændingsafskærmning ved alle

faste arbejdspladser.

Det anbefales, at den etablerede

blændingsafskærmning tillader dagslys i rummet og

udsyn til det fri når afskærmningen er i brug.

Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere opsætning af

blændingsafskærmning og typen af blændingsafskærmning.

Den kunstige belysning skal overholde kravene til

blænding i DS 700.

0 Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere at kravene til blænding i

DS 700 er overholdt via rumspecifikke UGR simuleringer.

Krav til den kunstige belysnings regelmæssighed i

DS700 serien skal være overholdt i projektet.

Det anbefales, at der etableres individuel belysning

på hver enkelt arbejdsplads

Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere, at projektet overholder

kravene til regelmæssighed i DS700 serien.

Bygherre skal dokumentere, at der er etableret individuel belysning

på hver enkelt arbejdsplads.

Farvegengivelse for ruder inkl. afskærmning og

lyskilder skal have en Ra-værdi på 80-90.

Det anbefales at lyskilder og ruder inkl.

afskærmning har en farvegengivelse svarende til en

Ra-værdi >90.

Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere farvegengivelsen i

ruder og solafskærmning via datablade fra leverandøren.

Entreprenør eller bygherre skal dokumentere farvegengivelsen fra

lyskilder via datablade på belysningsarmaturer eller lyskildens

produktoplysninger (angivet på pakken).

35

Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering TEMA: BRUGERSTYRING OG MONITORERING Version 9. november 2015

11.0 BRUGERSTYRING OG MONITORERINGBrugerens interaktion med bygningen har stor betydning for hvordan bygningen performer i driftsfasen og dermed ressourceforbruget i driftsfasen af byggeriet.

Monitorering af bygningens ressourceforbrug og indeklima er essentielt for en løbende optimering af driftssituationen og brugerens forståelse af, hvordan brugerens handlinger

påvirker ressourceforbruget og indeklimaet i bygningen.

Et højt ressourceforbrug i driftsfasen har både miljømæssige og økonomiske konsekvenser og det er derfor vigtigt, at der i Aalborg Kommunes bygninger ligger en klar strategi for

brugerstyring og monitorering, der er tilpasset det konkrete projekts behov.

36




anbefalinger:


Energiforbruget i bygningen er tæt forbundet med

brugernes tilfredshed med indeklimaet og evnen til

selv at kunne regulere indeklimaet efter behov. Det

er derfor et krav, at der etableres brugerstyring i

nye bygninger og tilbygninger, der passer til

bygningens brugsmønster og brugernes

kompetencer.

Bygningens fjernaflæste målere skal kobles til

EnergyKey.

Der skal udarbejdes en brugermanual til de daglige

brugere af bygningen på et sprog, som de forstår.

0 Rådgiver eller entreprenør skal aflevere et koncept for brugerstyring,

der er tilpasset brugsmønsteret i byggeriet og brugerens

kompetencer.

Rådgiver eller entreprenør skal aflevere en brugermanual, der er

tilpasset brugernes sprog.

Bygherre skal oprette fjernaflæselige målere i Aalborg Kommunes

energistyringssystem.

0 Det anbefales, at der etableres brugerstyring af

luftskiftet i bygningen på rumniveau.

Rådgiver eller entreprenør skal aflevere en beskrivelse af hvordan

brugeren kan påvirke luftskiftet i de enkelte rum

Ved etablering af udvendig solafskærmning eller

solafskærmning placeret i ruden skal der etableres

brugerstyring af denne på rumniveau. Ved

automatisk solafskærmning skal der være mulighed

for manuel overstyring.

Det anbefales, at udvendig solafskærmning eller

solafskærmning placeret i ruden kan brugerstyres

på komponentniveau (dvs. ved hvert enkelt

vindue/vinduessektion) af hensyn til den individuelle

brugerkomfort og bygningens fleksibilitet.

Solafskærmningen skal være mobil og skal kunne

køre væk så det ikke genere brugerens udsyn eller

reducerer dagslysniveauet i rummet, når den ikke

er i brug.

Rådgiver eller entreprenør skal aflevere producentens datablade, en

beskrivelse af den valgte solafskærmning, omfang af brugerstyring.

0 Det anbefales, at der ved faste arbejdsplader

etableres brugerstyret blændingsafskærmning på

komponentniveau (det vil sige for hvert

vinduesmodul). Blændingsafskærmning kan være

stofgardiner, persienner, rullegardiner og

lamelgardiner, der anbringes på indersiden af ruden

eller i ruden.

Rådgiver, entreprenør eller bygherre skal dokumentere installationen

af blændingsafskærmning og omfanget af brugerstyring.



37

0 Det anbefales, at der etableres brugerstyring af

rumtemperaturen i fyringssæsonen så brugeren

kan regulere sit indeklima med minimum 3 grader.

Rådgiver eller entreprenør skal aflevere en beskrivelse af brugerens

mulighed for at regulere rumtemperaturen i fyringssæsonen.

0 Det anbefales at der etableres brugerstyring af

rumtemperaturen i sommerperioden via gående

vinduer eller etablering af termoaktiv køling eller

fjernkøl.

Rådgiver eller entreprenør skal aflevere tegninger og beskrivelser,

der dokumenterer brugerens mulighed for at regulere

rumtemperaturen i sommerperioden.

0 Det anbefales, at der etableres brugerstyring på

den kunstige belysning ved arbejdspladser og at

denne belysning opdeles i minimum to zoner - en

zone langs facaden og en indeliggende zone.

Rådgiver eller entreprenør skal aflevere tegninger med

zoneangivelser for brugerstyring og en beskrivelse af

brugergrænsefladen.

Der skal etableres et brugervenligt betjeningspanel

eller en individuel browserstyret brugergrænseflade,

hvor brugeren kan regulere sit indeklima på

baggrund af de faktiske forhold i rummet - f.eks.

den konkrete rumtemperatur.

0 Rådgiver eller entreprenør skal aflevere en beskrivelse af

brugergrænsefladen og et teknisk datablad for, eller en teknisk

beskrivelse af, selve betjeningspanelet.

38

Der skal udarbejdes et målings- og

overvågningskoncept for projektet, der sikrer

følgende:

- Bygningen skal forberedes til SMART-GRID via

SMART teknologi.

- Måledata skal kunne overføres til EnergyKey og

data skal kunne formidles visuelt til bygningens

brugere

- Monitorering skal opdeles i relevante

bygningszoner, med det formål at sikre et

datagrundlag for driftsmæssige optimeringer og

mulighed for at anvende data til adfærdsregulering

og/eller undervisningsformål.

- Monitoreringsenhed skal være energieffektive.

- Forbrugsmålere skal kunne fjernaflæses og

efterleve den nye indkøbsvejledning fra

bygningsstyrelsen.

Det anbefales, at visualisering af forbruget sker i

fællesarealer og at energiforbrug til skærme holdes

på et minimum - evt. via skærme, som brugeren

selv aktiverer.

Det anbefales, at følgende monitoreres i bygningen:

- Energiforbrug fordelt på forbrugstyper og

bygningsafsnit

- Rumtemperaturer,

- Luftkvalitet

Det anbefales, at driftspersonalet uddannes til at

betjene skærme og systemer anvendt til

visualisering af driftsdata.

Det anbefales, at der formuleres en Baseline for

projektet indenfor projektets første år, der

sammenholdes med vejrdata. Baseline og

rapporteret forbrug for projekterne bør gøres

offentligt tilgængeligt på internettet.

Der skal formuleres og dokumenteres et målings- og

overvågningskoncept af energi og drift, således at det sikre at

forbrugsværdierne løbende registreres med henblik på at

administrere, drive og overvåge bygningen optimalt, samt uddannet

personale til korrekt administrering af målings- og

overvågningsinstallationer.

39

Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering TEMA: TRYGHED OG SIKKERHED Version 9. november 2015

Brugerens oplevelse af tryghed og sikkerhed indgår, som en vigtig del af projektets sociale bæredygtighed. Temaet har endvidere en afledt indflydelse på byggeriets fremtidige

markedsværdi og dermed på byggeriets økonomiske bæredygtighed.

Temaet for tryghed og sikkerhed har tre fokusområder:

- Brugerens oplevelse af sikkerhed og tryghed

- Forebyggelse eller reduktion af skaders omfang i tilfælde af uheld og ulykker

- Brand

12.0 TRYGHED OG SIKKERHED

40




anbefalinger:


0 Det anbefales, at fravælge indvendige og

udvendige materialer, der i tilfælde af brand kan

danne ætsende, giftige eller nedbrydende

røggasser.

Entreprenør afleverer brandtekniske datablade for alle indbyggede

materialer.

0 Det anbefales at der udarbejdes

betjeningsvejledninger for ventilationsanlæg i

tilfælde af røgudvikling eller giftige gasser i eller

udenfor bygningen.

Rådgiver eller entreprenør afleverer betjeningsvejledning.

Kommunens bygninger skal overholde

bygningsreglementet og brandmyndighedernes

krav til det konkret projekt.

Det anbefales, at der vælges materialer, der kun i

meget begrænset omfang bidrager til røg- og

brandudvikling og som ikke afgiver brændende

dråber eller partikler.

Rådgiver eller entreprenør skal aflevere en materialeliste, samt

brandteknisk dokumentation for de indbyggede materialer.



12.2 SIKKERHED I TILFÆLDE AF ULYKKER OG BRANDDet er vigtigt at sikre bygningens værdier og brugernes sikkerhed i tilfælde af ulykker og brand

41

Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering TEMA: BYGNINGENS INDRETNING Version 9. november 2015

0 0 0

En bygnings og et byrums indretningsmuligheder har stor indflydelse på projektets økonomiske og sociale bæredygtighed, samt en afledt effekt på projektets miljømæssige

bæredygtighed.

Rums og mellemrums mulighed for varierede og eventuelt multifunktionelle anvendelse bidrager til øgede muligheder for interaktion mellem bygningens bruger, samt interaktion

mellem bygningens bruger og deres omgivelser.

Rumdimensioners, konstruktioners og tekniske installationers fleksibilitet sikrer potentielt en lavere anlægsomkostning og miljøbelastning fra fremtidige ombygninger, renoveringer og

tilbygninger.

Temaet om indretning har følgende fokusområder:

- Plandisponering

- Rum- og bygningsdimensioner

- Tekniske installationers fleksibilitet, kapacitet og tilpasningsevne

16.0 BYGNINGENS INDRETNING

42



0 Det anbefales, at varmesystemet er dimensioneret

til en fremløbstemperatur, der er 10oC lavere end

kravet i DS 469:2013

Rådgiver eller entreprenør skal aflevere et notat, der redegør for

forudsætningerne for dimensionering af bygningens varmesystem.

0 Ved eksisterende netværk til kommunikation

mellem systemer og forskellige BMS systemer

anbefales, at der vælges åbne og standardiserede

protokoller.

Rådgiver eller entreprenør skal aflevere et notat, der redegør for

hvorledes bygningsautomationen kommunikerer med eksisterende

netværk, samt dokumentation for efterlevelse af DS 16484-1.

0 Det anbefales at så mange som muligt af følgende

funktioner indarbejdes i ét overordnet system:

- Adgangskontrol,

- Indbrudsalarm,

- Tilstedeværelsesregistrering,

- Vejrstation,

- Solafskærmning,

- Blændingsafskærmning,

- Belysning,

- Varme,

- Ventilation,

- Køling,

- Elevatorer,

- Energistyring,

- Sanitære installationer,

- Vindueskontakter

- Solceller

Rådgiver eller entreprenør afleverer beskrivelse af CTS/BMS

systemet inkl. en liste over funktioner, der indarbejdes i systemet.

16.3 TEKNISKE INSTALLATIONERS TILPASNINGSEVNEBygningers tekniske installationer er en af de bygningsdele med den korteste levetid. Her bestemmes levetiden ikke af materialernes holdbarhed men af den teknologiske udvikling,

brugernes skærpede komfortkrav, ændringer i bygningens anvendelse og systemernes energi-effektivitet.



anbefalinger:



43

Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering ORDLISTE Version 9. november 2015

A FORKLARING TEMA:

Aalborg Kommunes klimastrategi (R21) EnergiAbsolutte luftfugtighed IndeklimaAbsorptionsareal IndeklimaAdfærdsregulering ProjektforberedelseAffugtere IndeklimaAfgasning af inventar IndeklimaAkustisk komfort IndeklimaArealudnyttelse pr. etage IndretningAs-Built tegninger Tegninger der er opdateret ved aflevering af byggeriet, så tegningerne

svarer til byggeriet.

Aflevering

Astma & Allergi mærke Mærkningsordning for produkter, der er astma- og allergivenlige Indeklima

Atmosfærisk Komfort Begrebet dækker over brugerens oplevelse af luftkvaliteten og lufte

afgivet til indeklima.

Indeklima

B

Baseline En referenceværdi for bygningens erfaringsmæssige eller forventede

ressourceforbrug (energi og vand)

Brugerstyring og monitorering,

Projektforberedelse

Befugtningsanlæg IndeklimaBefæstede arealer Belagte arealer, der ikke er permeable (se under p) Arealanvendelse

Befæstede byområder ArealanvendelseBegrønning Overflader, facader, terræn der er beplantet Økonomisk Kvalitet

Belysningens regelmæssighed Begrebet dækker over hvor jævn belysningen er i et rum eller en zone.

Regelmæssighed beregnes ved at den laveste lysstyrke (lux) divideres

med den højeste lysstyrke i rummet eller zonen.

Indeklima

Belysnings beregning Tryghed og sikkerhedBelysnings simulering Tryghed og sikkerhedBelysningsklasse E1 Vejregler for vejbelysning Tryghed og sikkerhed

Belysningsstyrke Tryghed og sikkerhedBelysningsvinkler IndeklimaBeplantningskoncept ArealanvendelseBegrønning VandBIM-model BIM står for Building Index Modelling. Udtrykket anvendes for

tredimensionelle modeller der kan udveksles imellem forskellige

programmer.

Materialer, Byggeledelse

Biodiversistet Et udtryk for hvor mange forskellige antal dyre- og plantearter der er på

grunden. Beregning af biodiversitet kan ske efter forskellige metoder.

Arealanvendelse

Biofaktorberegning ArealanvendelseBiologisk cyklus Begrebet anvendes indenfor cradle to cradle om produkter der er indgår i

et biologisk kredsløb - dvs. produkter, der kan nedbrydes naturligt

(bionedbrydelige)

Materialer

BK2020 BK2020 står for Bygningsklasse 2020. Bygningsklasse 2020 indgår i

bygningsreglementet som en frivillig klasse for lavenergibyggeri og

forbedret indeklima.

Energi, Materialer

Blower-door test En test der udføres for at teste en bygnings lufttæthed. Testen foretages

ved et tryk på 50 Pa.

Aflevering

Blændingsafskærmning Der skelnes mellem blændingsafskærmning og solafskærmning.

Blændingsafskærmning dækker over afskærmning mod sollys, der

generer brugerens syn.

Indeklima

Blød bund Byggegrund

44

BMS System BMS står for Building Management System. Et BMS system er en udvidet

CTS system, der i højere grad end CTS systemet kan interagere med

brugeren. (CTS står for Central Tilstandskontrol og Styring).

Indretning

B-mærkede vinduer (Eref) Begrebet refererer til systemet for energimærkning af vinduer. Se evt.

mærkede vinduer på Energivinduer.dk. NB: Der er metodefrihed når det

kommer til vinduesproducenternes valg af rude, så hvis der vælges en

anden rude til projektet kan dette påvirke det faktiske vindues

energimærkning.

Energi

Brandingværdi Udtryk for elementer, der kan anvendes til markedsføring af projektets

bæredygtighed (branding)

Økonomisk Kvalitet

Brandsikringsforanstaltninger Tryghed og sikkerhedBrandtekniske datablade Tryghed og sikkerhedBrugergrænseflade Det skærmbillede som brugeren kan anvende til at se ind i bygningens

CTS/BMS system.

Brugerstyring og monitorering

Bruttoareal (SBA) Bygningens ydermål inkl. vægge, nettoareal, teknikrum, skakte, depoter

mv.

Bygningens indretning

Bygge Rating Skala (BEC) En skala der anvendes til evaluering af bygherrens tilfredshed med

tidsplaner, antal af fejl og mangler, rådgivning mv.

Materialer

Bygningens fleksibilitet Brugerstyring og monitoreringBygningens Image Et udtryk for hvordan bygningens karakter opfattes af brugere og

offentlighed.

Arealanvendelse, Indeklima

Bygningens ressourceforbrug Brugerstyring og monitoreringBygningsintegreret kunst Kunst der er en del af bygningen og som ikke kan fjernes, hvis bygningen

sælges

Æstetik, Bygningens indretning

Bygningsinteregreret udearealer Rum inde i bygningen, der har nogle af de samme anvendelser som

udearealer (f.eks. Atrier, lysskakte mv.)

Arealanvendelse

Bülows MaterialerByrums arkitektoniske kvaliteter ÆstetikByrumsinventar Inventar opsat i uderum på matriklen eller i fællesområder, hvor

bygningsejeren bidrager økonomisk til opsætning af inventaret.

Økonomisk Kvalitet

Bæredygtighedsspecialist En person, der har erfaring med bæredygtigt byggeri (eksempelvis

projektspecifikke helhedsorienterede bæredygtighedsstrategier,

BREEAM, LEED, DGNB, Svanemærket mv.)

Projektforberedelse

C

CE-Mærker CE-mærkning er en nøgleindikator for et produkts overholdelse af EU-

lovgivningen og muliggør varers fri bevægelighed på det europæiske

marked. Producenten kan selv mærke sit produkt.

Materialer, Aflevering

45

Chain-of Custody (CoC) Chain-of-Custody anvendes om den dokumentation som en leverandør

afleverer for, at alle parter, der har håndteret produktet fra

materialeudvinding til og med leverandøren er certificeret og dermed

kontrolleret af en mærkningsordning - eksempelvis FSC eller PEFC.

Materialer

Cirkulær Økonomi Cirkulærøkonomi er et udtryk for en økonomisk model, hvor ressourcer

inkl. penge betragtes som at indgå i et cirkulært flow. Cirkulær økonomi

nedbryder dermed grænser mellem producenter, leverandører, forbruger

og myndigheder.

Økonomisk kvalitet

Cirkulæret (om kunstnerisk udsmykning) Æstetikclo IndeklimaCO2 Koncentrationen Brugerstyring og monitoreringCommissioning proces Begrebet dækker over den proces, der anvendes til at granske projektets

ressourceforbrugende systemer i idé- og programmeringsfasen,

projekteringsfasen, udførelsesfasen, idriftsættelsesfasen og driftsfasen.

Ved idriftsættelsen suppleres entreprenørens funktionstest med en

granskning af systemernes grænseflader - dvs. de steder hvor forskellige

systemer grænser op til hinanden.

Aflevering

Cradle2Cradle Cradle2Cradle er et amerikansk certificeringssystem for produkter, som

Real Dania m.fl. I perioden 2010 til 2012 har videreudviklet til et

paradigme for bæredygtigt byggeri. Paradigmet fokuserer på tekniske og

biologiske cyklusser for ressourcer anvendt til byggeriet. Læs mere hos

Vugge til Vugge Danmark.

Materialer

CTS - anlæg/system Energi, Indeklima, Bygningens indretningCyklisme Transport af brugereD

Dagslysberegninger IndeklimaDagslysfaktor Dagslysfaktoren (%) beregnes som forskellen mellem belysningsniveauet

(lux) på taget af bygningen og belysningsniveauet (lux) i et måleplan inde i

bygningen (f.eks. På bordpladen) ved en overskyet himmel.

Indeklima

Dagslyssimuleringer IndeklimaDansk indeklimamærke Et certifikat udviklet af Teknologisk Institut, hvor producenten får

dokumenteret at et produkt er et såkaldt 'lav-emissions' produkt - dvs. et

produkt med lav afgasning af opløsningsmidler til indeklimaet. Certifikatet

dokumenterer endvidere omfanget af partikelafgivelse til indeklimaet.

Indeklima

Design for sustainability Et udtryk for byggeri der er designet til at være bæredygtighed, men hvor

bæredygtigheden ikke er realiseret eller dokumenteret i det endelige

projekt.

Aflevering

DGNB systemets krav Indledning, MaterialerDGNB Vandberegning VandDrift- og plejeplan ArealanvendelseDriftsaftale - vedligehold ArealanvendelseDriftsenergi Den energi der forbruget i bygningens brugsfase (dvs. fra

afleveringstidspunktet og frem til bortskaffelse af bygningen)

Materialer

Driftsmæssig optimering Dækker over en optimering af bygningens ressourceforbrug til f.eks. vand

og energi i bygningens driftsfase.


DS 12354 Serien IndeklimaDS 15251 IndeklimaDS 16484-1 Bygningens indretningDS 3090:2014 AfleveringDS 3382-2 IndeklimaDS 418 EnergiDS 469:2013 Bygningens indretning

46

DS 474 IndeklimaDS 700 IndeklimaDS/EN 16000 Serien IndeklimaDS/EN ISO 10077-2 EnergiDS/EN ISO 7730 IndeklimaE

Ecolabel Ecolabel er den organisation, der står bag certificering af produkter jf.

Svanemærket og Blomsten. Se evt. www.ecolabel.dk

Materialer

Efterklangstid Det antal sekunder, som det tager lydniveauet i et rum at aftage med 60

decibel.

Indeklima

Empirisk bevis Forskning der ikke kan dokumenteres via beregning, men i stedet

dokumenteres via et antal observationer

Indeklima, Æstetik

Endimensionel beregning af varmestrømmen IndeklimaEnergiberegning EnergiEnergi-effektiv IndeklimaEnd-of-life Et udtryk for de ressourcer, der anvendes i forbindelse med

bortskaffelsen af byggeriets materialer.

Materialer

Energimærke (A, A+) Et mærke, der giver udtryk for hvor meget energi eller vand et produkt

bruger i driftsfasen - f.eks. en vaskemaskine eller et køleskab.

Mærkningsordningens skala varierer fra produkttype til produkttype.

Vand

EnergyKey EnergyKey er et system, der er udviklet til monitorering af energiforbrug i

større bygninger.

Projektforberedelse, Brugerstyring og

monitorering

EPD'er EPD står for Environmentalt Product Decleration, der også benævnes

MiljøVareDeklaration (MVD). EPD / MVD'er fra producenten anvendes til

at dokumentere miljøbelastningen fra de forskellige faser af en

byggevares levetid (udvinding, produktion, drift og bortskaffelse).

EPD'er og MVD'er kan anvendes til LCA beregninger (se under L)

Materialer

EU 5 motorer ByggeledelseF

Facadeintegrerede udearealer Udearealer der er indbygget i facaden - f.eks. Altaner, balkoner,

svalegange og tagterrasser.

Arealanvendelse

Fairtrade ID Det dokument, der sikrer, at producenten af et Fair Trade produkt kan

identificeres.

Materialer

Feasibility studie En analyse af et projekts potentialer - f.eks. en analyse af forskellige typer

vedvarende energi i forhold til en række definerede fokusområder.

Projektforberedelse

Finstøv ByggegrundFjernkøl Brugerstyring og monitoreringFlygtige Organiske Stoffer (VOC) Stoffer der afgives til luften og med tiden opblandes med rumluften

hvormed koncentrationen af stoffet reduceres til det helt forsvinder.

Indeklima

FM personale Det personale, der er ansat til at drifte og vedligeholde en bygning - f.eks.

en vicevært, bygningsadministrator eller varmemester

Aflevering

Forbrugstyper Brugerstyring og monitoreringForbrugsværdier ProjektforberedelseForenklet tabelprocedure IndeklimaFormaldehyd IndeklimaFormidlingsværdi Økonomisk KvalitetForsuring (AP) Opstår når luft, jord eller vand udsættes for syrepåvirkning. Materialer

47

Fotokemisk ozondannelse (POCP) Den fotokemiske ozon dannes ved, at udledte, flygtige organiske

forbindelser (VOC’er) reagerer med kvælstofoxider (NOx) ved oxidation

af sollys. Smog kan være et produkt af denne proces. Biltrafik er den

væsentligste kilde til kulbrinter og kvælstofoxider, men også andre

anvendelser af fossile brændsler spiller en rolle. Kulbrinter udsendes fx

også ved afdampning af opløsningsmidler. Ozon er uundværligt som

ozonlag i atmosfæren, men er samtidig en alvorlig kilde til luftforurening

ved jordoverfladen. Ved jordoverfladen har ozon en række skadelige

virkninger, såvel for menneskers helbred som på vilde planter og

landbrugsafgrøder, idet fotokemisk ozon angriber organisk stof i både

planter og dyr.

Materialer

FSC -certificering FSC står for Forest Stewardship Council. FSC certifikatet repræsenterer

sikkerhed for ansvarlig skovhugst samt forbedrede levevilkår for

lokalbefolkningen i skove verden over. FSC varetager både miljø,

mennesker og økonomiske forhold.

FSC-certifikater skal fornys hvert år, hvor en uvildig tredjepart kontrollerer

arbejdsforhold og ansvarlig skovhugst hos leverandøren og hans

producenter.

Materialer

G

Global opvarmning (GWP) Den globale opvarmning betegner den aktuelle klimaændring, der

medfører en stigning i den globale gennemsnitstemperatur.

Materialer

Grundvandskøling IndeklimaGrønne belægninger VandGrønne facader VandGrønne tage Vand, ArealanvendelseGråt spildevand Spildevand fra byggeri indeholder store mængder af organisk stof,

næringssalte og partikler. Spildevandet opdeles i sort og gråt spildevand.

Sort spildevand kommer fra toiletter og rummer en stor del af

husspildevandets samlede forureningsindhold, mens gråt spildevand

kommer fra køkken, bad og vask.

Vand

H

Habitater Habitat er inden for økologien det præcise levested for en levende

organisme eller for et samfund af organismer. Ordet bruges ofte

ensbetydende med biotop, dog sådan at engelsktalende forfattere

foretrækker habitat, mens skandinaviske og tyske foretrækker biotop.


Helhedsplan ArealanvendelseI

Identitetsforstærkende Tiltag der forstærker et områdes karakter (identitet) og brugerens

oplevelse af bygningens eller områdets karakter.

Æstetik

Idriftsættelsesmatrice Det skema der anvendes til commissioning processen (se under c). Projektforberedelse

Ikke befæstede arealer Arealer der ikke er befæstede (se under b). Arealanvendelse48

ILO-konventioner Den internationale arbejdsorganisation (ILO) er FN’s faglige organ for

arbejdsmarkedsspørgsmål. ILO har som grundlæggende mål at

bekæmpe fattigdom og fremme social retfærdighed. Opgaverne ligger i at

fremme beskæftigelse, forbedre arbejdsvilkår i hele verden samt værne

om faglige frihed og rettigheder.

ILO konventioner beskriver tiltag til at realisere ovenstående mål.

Materialer

Indeklima simulering En simulering, der dokumenterer hvordan indeklimaet i bygningen

forventes at blive. Der anvendes forskellige programmer til simulering af

temperaturer, luftkvalitet, lyd og lys.

Indeklima, Projektforberedelse

Indeklimarapport IndeklimaIndreguleringsrapport En rapport der redegør for resultaterne af commissioning processen (se

under c).

Indeklima

Integrerede beslutningsprocesser Processer der sikrer at beslutninger tages på baggrund af forskellige

faglige betragtninger.

Projektforberedelse

Interdisciplinært designteam Et design team, der består af mange forskellige fagligheder og som

samarbejder om løsninger fra begyndelsen af projektet.

Projektforberedelse

J

Jomfruelig land Land der ikke tidligere har været anvendt til bygninger, veje, landbrug. Byggegrund

Jævndøgn IndeklimaK

Kognitiv begrænsning Kognitive vanskeligheder ses i sammenhæng med en lang række

handicap og sygdomme. Kognitive funktioner er de mentale processer i

hjernen, der gør, at vi kan opfatte verden, tænke og problemløse.

Kognitive vanskeligheder kan være problemer med: Koncentration og

opmærksomhed, læring og hukommelse, planlægning og

problemløsning, forståelse og brug af sproget, genkendelse af genstande,

bearbejdning af synsindtryk og bedømmelse af afstande. Desuden kan

der ved hjerneskader være problemer med den sociale kognition, fx

ændret indlevelsesevne, manglende evne til at læse andres følelser eller

til at reflektere over sig selv.”

Tilgængelighed

Kollektiv forsyning Fjernvarme, bygas, vand, elektricitet, der kommer fra et fælles

ledningsnet.

Energi

Kommuneplantillæg H.029 ByggegrundKomponentniveau Hermed menes bygningsdele. Eksempler på komponenter er: vinduer,

facadebeklædning, bærende konstruktioner, elevatorer, lamper, lette

vægge mv.

Materialer

Konstruktioners fleksibilitet Bygningens indretningKonstruktiv træbeskyttelse MaterialerKunstig belysnings lysstyrke ArealanvendelseKvarteret image og tilstand ByggegrundKvælstof Den danske betegnelse kvælstof bruges i daglig tale både om

grundstoffet N og om molekylet N2, men kvælstof bør ifølge Kemisk

Ordbog alene anvendes om molekylet.

Byggegrund

Køretøjets miljøbelastning Byggeledelse

49

L

LCA - Værktøjet/Beregning Materialer, Økonomisk kvalitetLCC - levetidstabel MaterialerLedelinjer Ledelinjer er knopper eller lignende, der indgår som en del af

belægninger til at markere ganglinjer for personer med nedsat syn.

Indeklima

LEK2015 LEK2015 er forkortelsen for Lavenergiklasse 2015, der er defineret i det

danske bygningsreglement fra 2010.

Materialer

Levetidsomkostninger (LCC) Beregning af de økonomiske omkostninger i byggeriets levetid, dvs.

omkostninger til anlæg, vedligehold, udskiftning, drift og evt.

bortskaffelse.

Økonomisk Kvalitet, Projektforberedelse

Livscyklus beregning (LCA) Beregning af en bygnings eller et produkts miljøpåvirkninger fra

byggeriets eller produktets levetid.

Materialer

Logbog En logbog bruges til at indsamle noter om processer - eksempelvis en

logbog for commissioning.

Materialer

Lokal Afledning af Regnvand (LAR) Begrebet 'lokal afledning af regnvand' anvendes om regnvand der

håndteres på byggeriets matrikel. Der er forskellige muligheder for at

håndtere regnvand. Se evt. Aalborg Kommunes LAR katalog.

Vand

Luftbåren støj IndeklimaLuftkvalitet Brugerstyring og monitorering, Lux Indeklima, Tryghed og sikkerhedLydkomfort IndeklimaLydluftsisolation IndeklimaLysforurening Lysforurening er et udtryk for kunstigt lys, der generer dyre- eller

menneskeliv. Ved valg af belysningsarmaturer bør fokus være på at

undgå at lys rettes imod habitater (se under h) eller mod bygninger, hvor

lyset kan være til gene.


Lystransmittans ProjektforberedelseM

Markedsværdi Den værdi som et byggeri kan sælges for. Byggegrund

Mekanisk ventilation IndeklimaMikroklima Det lokale klima, der er udenfor bygningen på tag og i terræn. Arealanvendelse

Miljøemissioner MaterialerMiljømærke F.eks. Svanemærket, Blomsten, Indeklimamærket Materialer

Miljømæssig bæredygtighed Byggeledelse, Indledning, Bygningens Miljømæssig konsekvens Brugerstyring og monitoreringMobilitetsanalyse En analyse af nuværende og kommende brugeres transportbehov.

Analysen fokuserer på at sikre de samme eller bedre transportvilkår for

bygningens kommende brugere.

Byggegrund, Transport af brugere

Monitorering Løbende kontrol af bygningens forbrug af vand og energi Brugerstyring og monitorering,

Byggeledelse, ProjektforberedelseMotorisk begrænsning Når en person har et handikap, der påvirker personens evne til at bevæge

dele af kroppen.

Tilgængelighed

N

Naturlig ventilation IndeklimaNaturressourcer MaterialerNytteareal (NA) Møblerbare arealer inkl. depoter, garderobe, køkkener, tekøkkener,

serverrum, kopirum mv. og ekskl. ikke møblerbare gangområder, trapper,

elevatorer, teknikrum.


50

Nyttelastreserver Når konstruktionerne en en bygning er dimensioneret til en højere

nyttelast end nødvendigt. Nyttelasten bestemmes på baggrund af

mængden af inventar og antal personer.


Næringssaltbelastning (EP) Næringssaltbelastning kan defineres som en berigelse af vandmiljøet

med næringssalte, der fører til en øget produktion af plankton, alger og

højere akvatiske planter. Med tiden fører dette til en reduktion i

vandkvaliteten og i udnyttelsesværdien, som er i området

Materialer

O

On-site genbrug Når nedtagne fra eksisterende bygninger eller udgravede materialer

genbruges på matriklen.

Byggeledelse

Operativ rumtemperatur Overfladernes temperatur og solstråling har dog lige så stor indflydelse.

Lufttemperaturens og strålingstemperaturens indflydelse sammenvejes i

et indeks kaldet den operative temperatur. Den operative temperatur

afviger normalt ikke meget fra lufttemperaturen, og vejledninger for den

operative temperatur kan derfor bruges også for lufttemperaturen. I nogle

tilfælde kan forskellen på den operative temperatur og lufttemperaturen

være til at bemærke.

Indeklima

Overvågningsinstallationer ProjektforberedelseOzon ByggegrundOzonnedbrydning (ODP) Det stratosfæriske indhold af ozon forstyrres som en konsekvens af

menneskeskabte emissioner af halocarboner dvs. CFCer, HCFCer,

haloner og andre gasser der indeholder klor og/ eller brom. Disse stoffer

forøger nedbrydelsen af stratosfærisk ozon, og ozonindholdet i

stratosfæren er derfor faldende.

Materialer

P

PEFC - Certificering PEFC er en international non-profit, ikke-statslig organisation hvis

arbejde er dedikeret til at fremme bæredygtig skovforvaltning i hele

verden. Læs mere på www.pefc.dk

Materialer

Permeable belægninger Overflader, hvor vandet kan trænge igennem - f.eks. beplantning, armeret

græs, permeabelt asfalt.

Vand, Arealanvendelse

Plandisponering Begrebet dækker over hvordan funktioner og rum i bygningen er fordelt,

hvor møblerbare rummene er og hvilke faciliteter, der er til rådighed for

brugerne.


Primær energi Ved primær energi forstås råolie, naturgas og forskellige former for

vedvarende energi, herunder vind, biomasse og affald. Opgørelse af

primær energiproduktion i Danmark vil således omfatte udvinding af olie

og gas samt diverse vedvarende kilder. Den primære energi omfatter

procesenergi og brændværdi for materialerne. Materialernes brændværdi

omfatter den energi, som er bundet i materialerne, og som kan udnyttes

ved forbrænding.

Energi

Psykisk Sundhed IndeklimaPsykisk velbefindende Æstetik

51

Psykologisk indeklima Begrebet dækker over tiltag, der påvirker brugerens psykologiske

velbefindende.

Æstetik

Proces udstyr Det udstyr der bruges til processer i et byggeri - f.eks. Køleanlæg,

serverrum mv.

Projektforberedelse

QR

Radonstråling klasse 1-4 ByggegrundREACH datablade REACH trådte i kraft 1. juni 2007, og implementeres trinvist over 15 år.

Målet med REACH er sikre et højt beskyttelsesniveau for mennesker og

miljø og at øge virksomhedernes konkurrenceevne og innovation. Fælles

regler for alle medlemslande skal sikre at det indre marked fungerer efter

hensigten.

REACH vil medføre, at alle virksomheder får mere grundlæggende viden

om kemiske stoffers miljø- og sundhedsfarlige egenskaber og større

selvstændigt ansvar for at håndtere de kemiske stoffer forsvarligt.

Det grundlæggende ansvar for at skaffe viden om stoffernes egenskaber

og risikoen ved deres anvendelse lægges hos kemikalie-producenter og

importører. Herudover indføres krav om mere effektiv kommunikation

mellem leverandørerne og brugerne af kemiske stoffer.

Aflevering, Byggeledelse

Recycled Content Begrebet anvendes om produkter, hvor der indgår genbrugsmaterialer til

produktionen af nye materialer - f.eks. cement og plastprodukter

Materialer

Regnvandsopsamling VandRekreative elementer Elementer der bidrager positivt til brugeres eller besøgendes rekreation -

dvs. som giver mulighed for hvile og afslapning.

Vand

Relativ luftfugtighed IndeklimaRentabilitet Begrebet anvendes om investeringer, der vurderes at kunne betale sig

indenfor en given tidsramme.

Energi Bygningens indretning,

Projektforberedelse

Ressource-effektiv privatbilisme Når personer anvender køretøjer, der har en lav miljøbelastning - f.eks.

Elbiler, Brintbiler.

Transport af brugere

Robuste løsninger MaterialerRumdimensioners fleksibilitet IndretningRumluft koncentration IndeklimaRør-i-rør løsninger En løsning, hvor vandrør består af to rør - et rør inde i et rør. Dette

reducerer risikoen for skader fra lækager.

Materialer

S

Sam-simulering Når dagslys og kunstlys simuleres samtidig i den samme beregning. Indeklima

SBi- anvisning 217 IndeklimaSBi- anvisning 219 IndeklimaSBi-anvisning 222 TilgængelighedSBi-anvisning 224 EnergiSBi-anvisning 230 TilgængelighedSBi's checklister TilgængelighedSemi-offentlige Områder der delvist er åbne for offentligheden. Arealanvendelse52

Sensorisk begrænsning En belastning af brugerens sanser Tilgængelighed

SMART-GRID Brugerstyring og monitorering, SMART-Teknologi Brugerstyring og monitoreringSmudsopsamling Måtter og riste der opsamler smuds ved bygningens indgange og dermed

reducerer den mængde skidt, der kommer med ind i bygningen.

Materialer

Strålingsbelastning (radiofrekvente Bygningens indretningSvanemærke Målet med Svanemærket er at certificere produkter, der bidrager til et

renere miljø og større sundhed hos personer, der kommer i berøring med

produkterne. Se mere på www.ecolabel.dk

Vand

Synergi Synergi er samvirket mellem to eller flere tiltag, som giver en større effekt

end blot summen af de enkelte tiltag giver hver for sig.

Arealanvendelse

Systemers energi-effektivitet Bygningens indretningSystemgranskning En granskning af de systemer, der indarbejdes i bygningen. Projektforberedelse

Systemgrænseflader Grænseflader er de grænseflader mellem systemerne i en bygning -

f.eks. Grænsefladen mellem automatisk solafskærmning og kunstig

belysning.

Aflevering

T

Tekniske installationers fleksibilitet Bygningens indretningTekniske systemers robusthed Bygningens indretningTekniske systemers tilpasningsevne Bygningens indretningTermisk indeklima EnergiTermisk komfort Når en bruger oplever termisk komfort er han/hun tilfreds med de

temperaturer der er i rummet. Brugerens oplevelse af rummets

temperatur består af flere elementer (se operativ rumtemperatur).

Indeklima

Termoaktiv køling Elementer i byggeriet der aktiverer den termiske masse i bygningens

konstruktioner - f.eks. Termoaktive dæk (vandrør der er støbt ind i

betondækkene).


Termografering Termografi er en måde at udføre temperaturmålinger på ved hjælp af

varmestråling. Varmestråling er infrarød stråling. Termografi udføres med

infrarøde termografiske kameras som virker efter samme princip som et

infrarøde øretermometer blot med mange punkter der opbygger et billede.

Et termografisk billede bliver farvelagt med farver efter hvor høj

temperaturen er i hvert punkt. Termografisten kan selv bestemme hvilket

temperaturinterval hver farve skal have.

Termografiske billeder er særligt i dag i Danmark kendt fra

bygningstermografi hvor de bruges til at undersøge varmetab i huse.

Hyppigt anvendes de også til elektriske installation, maskiner og andre

industriinstallationer for at undgå fejl og brand. I lægevidenskaben har

teknikken også fundet indpas dog med sin begrænsning af kun at kunne

se overflade temperaturen og ikke hvad der forgår inden i os.

Aflevering

53

Tilgængelighed Et handicap skal ikke ses som en mangel ved det enkelte menneske,

men som et misforhold i mødet mellem personens forudsætninger og den

måde det omgivende samfund er indrettet på. Et handicap er altså et

udtryk for en kløft mellem individets forudsætninger og miljøets krav til

funktion på forskellige områder, der er væsentlige for et menneskes

selvstændighed og uafhængighed.

Ordet "handicap" er ofte blevet identificeret med en medicinsk diagnose

og centreret om individet. Ved i stedet at anvende betegnelsen "nedsat

funktionsevne" fokuseres mere på relationen mellem en persons nedsatte

kropslige eller psykiske funktion og mulighederne i det omgivende

samfund.

Det fysiske miljø har mange steder slet ikke taget højde for andre

mennesketyper end gennemsnitsmennesket. Men man bør huske på, at

det handicap et menneske oplever, i høj grad er afhængigt af, i hvilket

omfang miljøet er tilrettelagt for vedkommende. Jo større misforholdet er

mellem individets forudsætninger og miljøets krav til funktion, desto mere

alvorligt bliver handicappet.

Graden af handicap er med andre ord forskellig i forskellige miljøer.

Tilgængelighed handler om at udforme miljøet på en sådan måde, at der

tages hensyn til individets forudsætninger, hvorved individets

funktionsevne øges betydeligt.

Tilgængelighed kan derfor defineres som værende en foranstaltning,

hvorved samfundets krav til menneskers funktionsevne mindskes.

Vand

Tilgængelighedsauditør En eksamineret person der er specialiseret i at analysere bygningers

tilgængelighed - auditøren er uvildig og kan vurdere

tilgængelighedsrevisorens arbejde.

Tilgængelighed

Tilgængelighedsrevisor En person der er specialiseret i at analysere vej og parkarealers

tilgængelighed.

Tilgængelighed

Totaløkonomisk beregning (LCC) Energi, Økonomisk KvalitetTraktose Traktose er en tilstand, hvor jord er så komprimeret af tung kørsel fx med

traktor, at alt plantevækst er umulig. Tilstanden kendes ved anlæg af

huse, hvor den tunge arbejdskørsel med maskiner gør det umuligt at

anlægge have. Tilstanden kan kun ændres ved at grubbe jorden og løsne

den.

Byggeledelse

Trinlydsisolation IndeklimaTværfagligt design team ProjektforberedelseU Byggegrund

Udeluftens kvalitet ArealanvendelseUdlejning 3. part UGR simuleringer Simuleringer af blænding fra den kunstige belysning. UGR står for

Uniformity Glare Ratio.

Indeklima

54

V Vand

Varmegenvinding En faktor der beskriver hvor stor en andel af varmen i f.eks.

Udsugningsluften i et mekanisk ventilationsanlæg, der kan genvindes via

en veksler.

Arealanvendelse

Varmeøer En varmeø er et område med bymæssig bebyggelse som er varmere end

det omkringliggende landskab.

Varmeøer skyldes en højere varme-absorption af overfladerne i byen og

mindre skygge fra træer og anden vegetation. Varmeøer kan forebygges

via fravalg af mørke belægninger og tilvalg af lyse belægninger eller

beplantede overflader.

Energi

Vedvarende energi Vedvarende energi (eller alternativ energi) er en fællesbetegnelse for

energiformer, der ikke har begrænsede reserver, men dog er

begrænsede i deres øjeblikkelige forekomst. De fleste vedvarende

energiformer stammer fra solen, med undtagelse af nogle få

energiformer, der stammer fra Månens påvirkning af Jorden (især

tidevandsenergi).

Eksempelvis er vind og bølger et resultat af solstråling, der opvarmer jord

og luft, og al energi opsparet i liv stammer fra solen.

Energi

Vejnettets kvalitet Transport af brugereVentilationsrate IndeklimaVis Vand VækVisualisering Brugerstyring og monitoreringVisuelt indeklima MaterialerVisuelle relationer De forbindelser der er mellem et rum og et andet rum - eller mellem et

rum og et udeareal, som brugeren oplever via sit syn.


Visuel Komfort Når en bruger oplever visuel komfort er han/hun tilfreds med

belysningsniveauet i rummet. Den visuelle komfort påvirkes af

dagslysforhold, kunstig belysning, overfladers farver og farvegengivelse.

Indeklima

Wildcard Når en person bliver inviteret til at deltage i noget, som vedkommende

ikke har kvalificeret sig til på traditionel vis - f.eks. en ung kunstner, der

bliver inviteret til en konkurrence sammen med en række erfarne

kunstnere.

Æstetik

XYZ

Zoneopdelt termisk simulering En termisk simulering, der er opdelt i et antal zoner med forskellige

forudsætninger.

Indeklima

ÆØØkonomisk bæredygtighed Byggeledelse, Indledning, Bygningens Økonomisk konsekvens Brugerstyring og monitorering

55

Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering BILAGSLISTE Version 9. november 2015

BILAGSLISTE

Bilag 01: DGNB Systemets bilag 1 for miljørisici relateret til byggevarer.



Bilag 04: DGNB – Baggrundsvidens om tilgængelighed.

Bilag 05: DGNB Systemets bilag for cykelparkeringsnorm.

Bilag 06: Aalborg Kommunes sammenfattende vurdering på arkitektonisk helhedssyn.

Bilag 07: DGNB systemets bilag for plandisponering.

Bilag 08: DGNB systemets figur 1 - Livscyklusvurdering (LCA) – miljøpåvirkninger.

Bilag 09: SBi vejledning levetider

Bilag 10: Eksempel på byggeprogram

Bilag 11: Integreret designproces

Bilag 12: Bæredygtighedsmål

Bilag 13: Biofaktor

56

Documents

Bæredygtighedsmanual for vedligehold/renovering€¦ · koncept for håndtering af støv, enten som en del af ”Plan for sikkerhed og sundhed” eller som et selvstændigt koncept