Brev fra CIll)ingentil en korsbrcrer

Af Bodil F. Skiøx, Ølsted

om Simon of lgrene

Fra Rufus, en tiener af Kristus,esus og medlem af menigheden iRom.

Til Lukias, en broder i Herren oglærer i menigheden i Antiokia.

Nåde og fred være med dig fraGud, vor Fader, og Kristus fesus,som bar korsets forbandelse foros og kaldte os til at være kors-bærere.

-. et var en glædelig overraskelse

I laL modtaoe dit brev oo høreV ny,, rra menrgneoen rAnLroKrd.

Lad mig straks fortælle dig at både minmoder og jeg har fundet os godt tilret-te her i Rom, især i menighedens fæl-lesskab, hvor vi har mødt andre fraKyrene. Selv om det ikke altid er ligelet at være iøde i keiserens rige, ogjødehadet fra tid til anden stikker sitmodbydelige hoved frem, kan vi dogglæde os over stor frihed, både når detgælder at finde arbejde og det at kun-ne reise. Om Rom vil forblive så ven-ligsindet som myndighederne var davore fædre i sin tid flyttede fra Alexan-dria til Kyrene er nok tvivlsomt. Menindtil videre glæder vi os over demuligheder vi har - min mor og jeg

ernærer os her ved handel - og henterså vores største glæde i det kors sommin far - ære være hans minde - så

ufrivilligt blev bærer af hin skæbne-svangre dag i Jerusalem. Og vi glæderos over hvor mange frivillige korsbære-re der siden da er kommet til. lkke blotiJerusalem og Kyrene, men overalt i

kejserens rige.

Den gang, da min far så ganske ufrivil-ligt og - det tør jeg sige nu - ufortjentblev korsbærer boede han - som dumåske ved - hos Kyrenæerne, voreslandsmænd, i Jerusalem. Som han tidligere havde giort det, var han reist der-til for at fejre påsken, og det havdeværet hans mening at blive pinsenover for derefter at vende hjem igen.Vi fra Kyrene har jo det fortrin som ikkealle jøder i diasporaen har, at voressynaqoqe har et gæstehus iJerusalem,som ligger ikort afstand fra templet.Samtidig giver et ophold ilerusalemaltid god mulighed for at høre nyt fradet jødiske samfund andre steder i ver-den og min far benyttede sig af beggedele. Når han var ibyen, opsøgte hanaltid Alexandrinernes synagogen. Dels

har vi stadig familie i Alexandria ogdels er sproget jo det samme. Somdiaspora-jøde fra Kyrene var der altsånok at se til iJerusalem, og min far varaf den opfattelse, at det var godt ognødvendigt at styrke forbindelsen tilLandet.

Ankelknogle gennemstukket of romersk nogle,som den blev fundet i Civot ho-Mitvor-qroveni 1968 (foto: BAS)

Men på grund af det som hændte i

Jerusalem den dag og dagene derpåændrede han planer og til vores storeoverraskelse kom han allerede tilbagelige efter påsken. Det var dog først daandre pilgrimme vendte hiem efterpinse det virkelig gik op for ham, atden Jesus, hvis kors han havde båret,og som han havde set blive korsfæstet,ham havde Cud gjort både til Herre ogtil Kristus. I dag er det vores familiesglæde og frihed, hvad enten magtha-verne sidder iAlexandria eller i Rom.

Jeg skal gerne minde dig om detsom skete. Det var endnu først på

dagen da det hele begyndte. Faderfortalte hvordan han havde været på

vej ind i byen og allerede ved byportenblev trængslen stor. Udefra kom folkdrivende med årgamle, lydefri lam på

vei til templet for at begynde slagl.nin-gen af de mange påskelam. lnde frabyen kom romerske soldater med end-nu en forbryder på vej til at blive hen-rettet på hØien uden for byen. Somsædvanligt samlede både hyrdernemed påskelammene og soldaternemed forbryderen en skare af tiliøbere,og ved byporten gik Lrafikken helt i

stå. lkke at den ene gruppe for så vidtænsede den anden; hver passede sit,som om de to grupper, den medpåskelammene og den med forbryde-ren, var helt uden forbindelse med hin-anden. Men påstyret blev den udpinteforbryder for meget. Han snublede ogvægten af korsbjælken tvang hamhelt til jorden. Soldaterne opgav at fåbåde ham og blælken på ret kurs igen.Så var det min far stod netop der Han

kunne hverken komme frem eller tilba-ge eller sætte sig til modværge, da sol-daterne trak ham ud af mængden ogglorde ham til korsbærer Han varhverken stØrre eller mindre end andre,

_r-T6

hverken værre eller bedre end andre.Han var lige så ukendt og anonymsom de øvrige i flokken. Men lesusblev den dag, da påskelammene blevført til templet, ført ud den modsattevej for at blive korsfæstet og Cud lodham oprejse og gØre til Herre og Kri-stus og havde det ikke været for det,så var min fader forblevet anonym oguden en plads ifremtidens historie. Nuved alle om Simon af Kyrene.

Jeg kan betro dig, kære Lykius, atmin fader den dag ikke følte sig særligprivilegeret eller heldig over at bliveudset til at bære korset videre på detsvel mod målet. Han havde den ganggerne overladt sin plads i historien tilen anden. Cerne beholdt sin anonymi-tet i mængden og undværet at få sitnavn indskrevet sammen med Jesus afNazaret. Jeg forstår ham så godt. Hvor-dan kunne han vide, at han den dagstod over for ikke blot endnu en for-bryder eller endnu et offer for romer-

nes grusomhedeq men over for hamsom blev den største af alle verdensforbrydere nogen sinde, ham som baral verdens synd og skam. Men også

over for ham som i sandhed var og erCuds søn. Som sagt var det først da deandre pilqrimme vendte tilbage tilKyrene efter pinsedagen i Jerusalem atdet hele faldt på plads. Men min faderhuskede så godt ordene af den romer-ske officer den dag ved korset, efter atbyen havde ligget hen i mørke og denkorsfæstede havde udåndet: "5andelig!Den mand var Cuds søn". Del. var iodet, han var, forstod han siden hen. Da

det først gik op for ham, blev det hammagtpåliggende, at vi også skulle for-stå det og tro det. Han blev ikke blotbærer af korset, men også budbringerom korset. Og for det, kære Lukius, erjeg ham uhyre taknemlig. Havde detikke været for det budskab havde jeg

måske nok siddet i Rom idag, men så

havde jeg kun vidst om kejseren i Rom

og ikke om Kristus, universets konge.Du havde måske nok siddet iAntiokia,men ikke som leder ien menighed.

Jeg ved ikke om man kan være

bærer af budskabet om korset og degode nyheder om syndernes forladelse,kødets opstandelse og det evige liv

uden også at være korsbærer. Det kan

man vel nok. Korset og byrden er ioikke noget man vælger. Det lægges på

os. Havde min fader den dag kunnetvælge havde han valgt al gå fti af

byrden, valgt at forblive som alle deandre, anonym i mængden. lkke at fåen plads ifremtidens historie. Men de

tvang ham og lagde korsblælken på

ham. Og de næste linjer i f relseshistori-

en kunne skrives. Fra domfældelsenhos Pilatus fik det videre til korsfæstel-

sen på Golgatha. Derfra gik det tilopstandelsen den første dag i ugen.Og siden er det gået fra Jerusalem, til

Judæa og Samaria, til Kyrene, Antiokiaog Rom og du og jeg, gode Lukius,har også fået vore navne med sammenmed den korsfæstede og opstande vorHerre jesus Kristus.

Simon af Kyrene qled ud af histori-en igen. lngen skrev, hvad han gjordeeller hvor han gik hen efter at have

båret korset sit stykke af veien. Du gli-der nok også ud af historien ommenigheden i Antiokia og min mor og

ieg af historien om menigheden i Rom.

Men måtte vi være budbringere omkorset længe nok og godt nok til atandre får deres navne med måske ikke

i historien - det sker for de færreste -

men i livets bog.Med til det hØrer måske at være

korsbærer Det findes der allerede flereeksempler på hos os- helt konkret hardet kostet dem livet. Andre har sommin fader måttet bære korsets byrdeog skam. For at gØre det måtte hanændre de planer han havde den dagog gå ad en anden vej end han selv

ville. Men uden korsbærere går histori-en om korset istå. Du var selv sammenmed de andre ledere hos jer med til atsende Barnabas og Paulus afsted. Nuhar Paulus planer om at komme helt tilSpanien, hører jeg. Måtte Gud give atder aldrig må mangle fødder og skul-

dre som vil tage budskabet om korset

videre frem til det næste sted til nyemennesker

Hil: de andre imenigheden. Også minbroder Alexander, som jeg håber kom-mer tilbage til jer.