FORSVARSAKADEMIETS FORLAG

Forfatter: Afghanistans Islamiske Emirat.Oversat af idéhistoriker, premierløjtnant Karsten Høgh,Institut for Sprog, Forsvarsakademiet.

AFGHANISTANS ISLAMISKE EMIRATDOKTRIN FOR MUJAHIDINERNE

BRIEF

Forfatter: Afghanistans Islamiske Emirat.Oversat af idéhistoriker, premierløjtnant Karsten Høgh,Institut for Sprog, Forsvarsakademiet.

Forord:Lektor, ph.d. Peter Viggo Jakobsen, Institut for Strategi,Forsvarsakademiet.

AFGHANISTANS ISLAMISKE EMIRATDOKTRIN FOR MUJAHIDINERNE

BRIEF

© Forsvarsakademiet

Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografi sk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med aftaler mellem Forsvaret og Copy-Dan.

Enhver anden udnyttelse uden Forsvarsakademiets skriftlige samtykke er forbudt i følge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser.

Forsvarsakademiet er Danmarks førende forskningsinstitution inden for militære studier. Vi forsker i et bredt felt af militære kerneområder såsom militære operationer, strategi, sikkerheds- og forsvarspolitik,militær ledelse, tværkulturel forståelse og militærhistorie. Akademiets fælles omdrejningspunkt er anvendt forskning i fremtidens konfl ikter.

Forsvarsakademiets forskning og forskningsbaserede uddannelser skal være med til at sikre, at dansk for-svar kan kæmpe og vinde i morgendagens konfl ikter. Men den omfattende viden på akademiet skal ikke alene stilles til rådighed for forsvaret. Gennem publikationer bidrager akademiet også til at informere og nuancere den offentlige debat om danske og internationale forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold.

God fornøjelse ved læsning af Forsvarsakademiets publikationer!

København maj 2013ForsvarsakademietSvanemøllens KasernePostboks 25212100 København ØTlf.: 3915 1515Fax: 3929 6172Redaktør: Institutchef, oberstløjtnant Nicolas Teodors Veicherts Layout: FAKISBN: 978-87-7147-025-3Udkommer kun i elektronisk form

Forsvarsakademiets forlag

3

Forsvarsakademiet

FORORDMan behøver ikke at have læst Sun Tzu for at vide, at det er en stor fordel at kende sin fjende og lokalsamfundet i missionsområdet, hvis man skal kunne besejre ham eller forhindre ham i at nå sine mål. Det gælder i særdeleshed i forbindelse med oprørskamp, hvor nøglen til succes ligger i at vinde befolkningens tillid og støtte. Derfor er det vigtigt, at vi forstår, hvordan det afghanske samfund er skruet sam-men, hvordan de lokale strukturer ser ud i vores operationsområde, og ikke mindst hvordan Taliban er organiseret, kæmper, tænker og søger at vinde lokalbefolkningen for sin sag.

Manglende forståelse for hvordan det afghanske samfund fungerede, og hvordan indsættelsen af vestlige styrker påvirkede lokale dynamikker har medvirket til at skabe problemer for ISAF. Der gælder også i Helmandprovinsen, hvor danske styrker som bekendt har været indsat siden 2006. Det er veldokumenteret, at briterne, som de danske enheder er underlagt, ikke forstod de lokale dynamikker, og hvordan Taliban opererede, da de ankom til Helmand. Den manglende forståelse fi k briterne til at begå en række fejltagelser, der gjorde det lettere for Taliban at genvinde deres fodfæste i provinsen. Briterne tog for lang tid om at forstå, hvor korrupte og hadet de lokale politistyrker var i lokalbefolkningen, og de opdagede også for sent, at kompensationen for ødelagte opiumsmarker aldrig nåede frem til de bønder, den var tiltænkt, fordi den forsvandt i lommerne på de lokale embedsmænd.1 Disse fejltrin gjorde det meget lettere for Talibans repræsentanter at rekruttere oprørere og fremstå som et bedre alternativ end regeringen i Kabul.

Briternes manglende indsigt i missionsområdet fi k også negativ betydning for de danske styrker, som ikke vidste, hvad der ventede dem, da de satte kurs mod Helmandprovinsen. Hold 1 endte kort efter sin indsættelse i de hårdeste kampe, danske enheder havde været involveret i siden 1864, og det var et mirakel, at vi ikke mistede soldater i de første uger i Musa Qala.2 Erfaringerne fra både Afghanistan og Irak viser, at vi ikke kan tage for givet at vores store samarbejdspartnere har den fornødne viden om de områder, som de beder Danmark om at sende soldater til. Det var et problem, som blev ved med at forfølge os i både Afghanistan og Irak, fordi vi heller ikke selv gav efterretningsarbejdet den fornødne prioritet. Vores forståelse for de lokale magtstrukturer og dynamikker var simpelthen ikke god nok. Jeg har gentagne gange hørt Afghanistanveteraner brokke sig over, at de ikke kunne bruge den information, de havde fået om det afghanske samfund i forbindelse med den missionsforberedende træning, fordi den var forældet. Det er der blev rettet op på i dag, men det tog alt for lang tid.

(1) Theo Farrell og Antonio Giustozzi, The Taliban at War: Inside the Helmand Insurgen-cy, 2004-2012, International Affairs, 89:4 (2013).(2) Peter Viggo Jakobsen og Peter Dahl Thruelsen, Clear, Hold, Train: Denmark’s Mili-tary Operations in Helmand 2006-2010, i Nanna Hvidt og Hans Mouritzen (red) Danish Foreign Policy Yearbook 2011 (Kbh.: DIIS, 2011): 78-105 http://www.diis.dk/graphics/Publications/Books2011/YB2011/YB2011-Clear-Hold-Train_WEB.pdf

4

Der har heller ikke været meget hjælp at hente i den danske forskningsverden, som ikke havde mulighed for at opbygge den relevante viden om de danske operations-områder. Det var ganske sigende, at oversættelsen af Fredrik Barths bog om Taliban og Afghanistan til dansk (2010)3 blev skamrost af anmelderne til trods for,4 at hans viden om Afghanistan og pastunerne hovedsageligt bygger på feltarbejde, der var foretaget længe før den sovjetiske invasion og den efterfølgende borgerkrig, der smadrede det samfund, som Barth havde studeret til ukendelighed. Det har i det hele taget været problemet med mange af de eksperter, som vesten har benyttet sig af, at de ikke har sat deres ben i landet i en menneskealder. Det er således svært at fi nde forskning og information om Talibanbevægelsen, som er tidssvarende og baseret på ordentlige kilder.5 Problemet bliver ikke mindre af, at den organiserede del af Taliban har været tvunget til at reorganisere sig og ændre sin måde at kæmpe på i Helmand, fordi den har været sat under massivt pres af de vestlige styrker si-den 2006. De konstante ændringer og tilpasninger gør Taliban til et mål i konstant forandring,6 og det gør det ikke nemmere, at bevægelsen er delt i fl ere mere eller mindre selvstændige fraktioner, og at de på lokalt niveau i Helmand også afspejler lokale spændinger og rivaliseringer.7

Det er derfor yderst velkomment, at Institut for Sprog udgiver Talibans »doktrin« på dansk, så vores soldater og andre interesserede kan få et opdateret indblik i, hvor-dan Taliban tænker og søger at operere. Læsningen kan med fordel suppleres med Thomas H. Johnson og Matthew C. DuPees udmærkede analyse af doktrinen.8 Vi skal blive meget bedre til at forstå vores missionsområder og modstandere fremover, end det har været tilfældet i Afghanistan og Irak. Vores evne til at indhente og analysere relevante informationer fra vores operationer skal forbedres, og da det er svært for civile forskere at indhente information fra krigszoner, så må Forsvaret blive bedre selv at løfte opgaven fremover. Jeg håber derfor ikke, at denne udgivelse bliver en enlig svale, men at den bliver efterfulgt af en stor fl ok udgivelser med samme sigte.

Peter Viggo JakobsenInstitut for Strategi

(3) Fredrik Barth, Afghanistan og Taleban (Forlaget Hovedland, 2010).(4) Ole Damkjær, Derfor er det så svært i Afghanistan, Berlingske Tidende, 22. marts 2010; Anne Knudsen, Afghanistan: Pashtunwali, Weekendavisen, 5. februar 2010.(5) En yderst læsværdig undtagelse er dog Antonio Giustozzi, Koran, Kalashnikov and Laptop: The Neo-Taliban Insurgency in Afghanistan (London: Hurst, 2007).(6) Thomas H. Johnson, Taliban adaptations and innovations, Small Wars & Insurgen-cies, 24:1 (2013): 3-27.(7) Farrell og Giustozzi, The Taliban at War.(8) Thomas H. Johnson og Matthew C. DuPee Analysing The new Taliban code of con-duct (Layeha): an assessment of changing perspectives and strategies of the Afghan Tali-ban, Central Asian Survey, 31: 1, (marts 2012): 77–91.

5

Forsvarsakademiet

INTRODUKTIONSom bekendt kan et lands sprog ikke læres i et tomrum. Forståelse af landets kul-tur er helt afgørende for at kunne bruge sproget. Det gælder når man skal forklare sig, men ikke mindst når man skal forstå, hvad det pågældende lands befolkning tænker, når de taler.

Som Peter Viggo Jakobsen nævner i sit forord er det en konstant udfordring at vide nok om kulturen i de områder, hvor danske militære styrker indsættes. Denne udfordring bliver ikke mindre af, at vores viden om kultur først rigtig nytter noget, når det lykkes at omsætte den til aktiviteter - og at disse aktiviteter fører til positive fremskridt.

Forsvarsakademiets Institut for Sprog er derfor glad for at kunne bidrage til analysen af afghansk Taliban med oversættelsen af bevægelsens doktrin for mujahidinerne. Doktrinen er uden sammenligning det mest håndfaste og sammenhængende skrift-lige vidnesbyrd om den modstander, der fortsat vil præge udviklingen i Afghanistan.

Oversætteren Karsten Høgh er sprogoffi cer og idéhistoriker, og han var selv indsat i det sydlige Afghanistan i 2012.

Ved Forsvarsakademiets Institut for Sprog uddanner vi i sprog og kultur. De seneste mange år med fokus først rettet mod Balkan, siden Irak og nu Afghanistan og anti-pirateri indsatsen udfor Afrikas Horn. Hertil kommer særlig opgaver, fx den militære inspektionsvirksomhed mellem Rusland og Danmark.

Nicolas T. VeichertsoberstløjtnantChef for Institut for Sprog

6

OM OVERSÆTTELSENTalibans doktrin for mujahidinerne er hermed tilgængelig i dansk oversættelse. Oversættelsen er baseret på den originale pashtunske version, som ligger til down-load på Taliban-bevægelsens offi cielle hjemmeside www.shahamat.info. Shahamat oversættes bedst med tapperhed; mod og mandshjerte.

Som introduktion til den danske oversættelse vil jeg indledningsvist gøre opmærk-som på gældende forhold vedrørende hhv. terminologi og tegnsætning.

For så vidt angår terminologi: Visse islamiske begreber (jihad, emirat, imam, etc.), der med tiden har opnået almen udbredelse, er ikke oversat men blot gengivet i deres originale ordlyd. Andre begreber (ummah, ulema, mas’ul, etc.), der ikke har opnået samme udbredelse, er enten oversat til dansk eller forsynet med en fodnote, som så gengiver den originale ordlyd. Ambitionen har været at gøre oversættelsen så tekstnær og læsevenlig som mulig.

For så vidt angår tegnsætning: Oversættelsens antal af punktummer, kommaer og bindestreger overstiger langt originaltekstens ditto. Eksempelvis er første afsnit (Vedrørende optagelse og invitation af modstandere) i sin pashtunske originalversion forsynet med 9 punktummer og 13 kommaer. På dansk går der 24 punktummer og 48 kommaer på samme afsnit. Sine steder er bindestreger anvendt for at sikre, at tekstens budskab fremgår klart. Originalversionen indeholder desuden en hel del parenteser, hvor indholdet typisk fungerer som forklarende regibemærkninger til den pashtunske målgruppe, der sjældent kender betydningen af tekstens mange arabiske gloser. Originalversionens parentetiske regibemærkninger er naturligvis bibeholdt i oversættelsen.

Slutteligt skal der lyde en stor tak for hjælpen til fi re kapaciteter på Institut for Sprog. Det gælder adjunkt Abdul Qudus, som har bidraget uvurderligt til arbejdet med sin sproglige ekspertise; lektor Ivan Smilianov, som har støttet med afklaring af tekstens islamiske begrebsapparat; cand. mag. Kristian Kolding, som har ydet bistand i forbindelse med oversættelse af tekstens arabiske passager; samt cand. mag. Rene Steffensen, som foruden at læse korrektur også har bidraget med diverse formuleringsmæssige løsningsforslag. Mange tak.

Karsten HøghInstitut for Sprog

7

Forsvarsakademiet

AFGHANISTANS ISLAMISKE EMIRAT9

DOKTRIN FOR MUJAHIDINERNE10

I Gud den nådige og barmhjertiges navn.

Vi priser ham og beder for hans gavmilde profet. Og Gud den velsignede og ophøjede sagde: Gud befaler jer at udlevere betroet gods til de rette ejermænd og, hvis I døm-mer mellem andre, da at dømme retfærdigt. Hvor herligt er det, som Gud formaner jer til! Gud hører alt og ser alt. (4:58) I, som tror! Adlyd Gud! Adlyd Udsendingen og dem blandt jer, der har myndighed! Hvis I strides om noget, så fremlæg det for Gud og Udsendingen, hvis I da tror på Gud og den yderste dag! Dette er bedre og giver det smukkeste udfald. (4:59) An-Nisa11

Jihad er ærefuld tilbedelse af den ophøjede Gud og en stor pligt på vejen mod Gud. Udøvelsen af jihad kommer den islamiske ummah12 til ære og højner trosbe-kendelsen og Guds ord. Jihad er det grundlæggende middel til muslimers sejr og hæder, og takket være jihad vil den islamiske ummahs lykke og stolthed øges. De folkeslag, som udøver jihad, er blevet taknemmelige deltagere i det selvstændige og frie liv, og omvendt har de folkeslag, som lader sværdet blive i skeden, og hol-der sig fra jihad, ikke opnået andet end at have slaveriets og fangeskabets lænke hængende om halsen. Nu, hvor mujahidinerne i troskabets tjeneste yder det hellige blods offergave til ære for det muslimske folk og den islamiske ummah, er behovet for, at organiseringen af jihad-anliggender sker i lyset af et oplyst jihad-program, mere mærkbart end nogensinde. Derfor får vi nu en sådan doktrin i hænde, som yder mujahidinerne administrativ, pædagogisk, uddannelsesmæssig, juridisk og moralsk vejledning, og som sætter mujahidinerne i stand til - i lyset af bestemte sharia-forskrifter - endnu mere præcist at udpege deres mål og Islams fjender og deres hjælperes beskaffenhed, samt med lethed at fi nde islamiske løsninger på den usikkerhed og tvivl man i jihad-kredse står overfor. Dette ansvar bliver - i over-ensstemmelse med den guddommelige vejledning - overdraget til indehavere af gudsfrygt, oprigtighed og omtanke, som forvalter det overdragne ansvar så godt, at de rettidigt kan neutralisere fjendens konspirationer.

Disse tidens vigtige fordringer er det Islamiske Emirats ledelse i stand til - ved den store Guds nåde og mellemkomst, i lyset af Muhammeds, fred være med ham, sharia og med råd fra landets prominente lovlærde13, muftier og religiøse eksperter - at anrette for jer i form af en doktrin med 14 afsnit og 85 artikler.

(9) I teksten omtaler Taliban konsekvent sig selv som Afghanistans Islamiske Emirat, hvilket var bevægelsens offi cielle navn i årene 1996-2001, hvor den sad på magten.(10) I teksten omtaler Taliban konsekvent sine medlemmer som mujahidinere; de, som gør jihad. (11) Fra sura 4: »Kvinderne«. Gengivet efter Ellen Wulff: Koranen i ny dansk oversæt-telse, Forlaget Vandkunsten 2006. (12) Begrebet ummah referer til alle levende muslimer i verden. (13) Ulema betegner islamiske lovlærde.

8

De nuværende omstændigheder taget i betragtning er der i dette andet oplag gjort mere ud af visse nødvendige spørgsmål, ligesom visse artikler er gjort mere klare og detaljerede jf. ovennævnte personers rådgivning. Efter dette andet oplag er enhver ansvarshavende14 og mujahidiner i det Islamiske Emirat forpligtet til at adlyde og efterkomme netop denne doktrin.

Alle - såvel militære administratorer som almindelige mujahidinere - i det Islamiske Emirat er forpligtet til i jihad-anliggender at efterkomme denne doktrins forskrifter punktligt og at indrette sin daglige jihad i overensstemmelse med principperne heri.

Med fred.

15. Jamadi ul-Thani 143129. maj 201008. Jawza 1389

Introducerede bemærkninger1) Når doktrinen omtaler imamen eller imamens næstkommanderende, henvises

der til tidens respektable kommandør for de troende, Mullah Mohammed Omar (Mujahid) - må Gud beskytte ham - og dennes næstkommanderende.

2) Når doktrinen omtaler tildeling af straf, så drejer det sig ikke om pengeop-krævning.

3) Når der i doktrinen står skrevet noget om at indhente garanti fra nogen, så er indholdet af den nævnte garanti eksklusivt begrænset til ikke-fl ytbar privat ejendom og personer. Der kan ikke stilles garanti i form af kontanter eller fl yt-bare ejendele.

4) Denne doktrins andet oplag blev trykt og effektueret den 15. dag i Jamadi ul-Thani i måneåret 1431, svarende til den 8. dag i tvillingernes måned i solåret 1389 og 29. maj i det kristne år 2010. Alle ansvarshavende og mujahidinere i det Islamiske Emirat er forpligtet til at fuldbringe denne doktrin.

Første afsnit: Vedrørende optagelse og invitation af mod-standere1) Enhver muslim kan skænke sin invitation til medarbejdere og magthavere i

Kabuls håndlangeradministration, således at de forlader og boykotter deres pligter i den korrupte administration.

2) Hvis en almindelig person - enten på opfordring eller pga. egen overbevisning - forlader den korrupte administration, så giver distriktsguvernøren ham et brev (tilladelse). Og hvis han er en berømmet person eller hvis han har tilføjet muslimerne mange tab, så giver distriktsguvernøren ham tilladelsen i samråd

(14) Mas’ul (pl. masulín) betegner ansvarshavende på både distrikts- og provinsniveau.

9

Forsvarsakademiet

med provinsguvernøren, sådan at mujahidinerne kender til ham. Hvis nogen mujahidiner slår en sådan person ihjel eller påfører ham skade, så vil gernings-manden blive straffet i lyset af Islams principper.

3) De personer, som overgiver sig og angrer - hvis de i deres embedsperiode (hvor de arbejdede med de vantro eller i deres slaveadministration) - har påført skade på nogens jordiske gods, så er dette individ overfor den ophøjede Gud forpligtet til at give rethaveren det, der retsmæssigt tilkommer ham. Hvis det ikke sker, er han skyldig. Selvfølgelig kan hverken retten eller nogen anden med magt kræve kompensation for forbrydelsen eller straffe ham, men hvis han i sin embedspe-riode har taget ejendele fra nogen, og disse ejendele nu er hos ham, så kan de oprindelige ejere kræve deres ejendele tilbage. Og hvis disse ejendele ikke er hos ham, kan kompensation ikke tages fra ham med magt. Hvis han før eller under sin embedsperiode frivilligt indgår lån eller andre handelsaftaler såsom køb og salg, og der tilbagebliver en gæld, kan man selvfølgelig gøre krav på indfrielse af gælden. Og hvis retten stiller sådanne personlige krav, så indfi nder bemeldte person sig. Hvis en tyvebande eller en stamme har angrebet og begået mord eller stjålet fra en anden stamme, landsby, hjem, butik, køretøj eller an-det, så er kompensation og fremmøde ved domstolen selvfølgelig obligatorisk. (Al-Hidayah 2:340, Al-Qadir 5:340 og Al-Magirya 2:284)15.

4) For den, som efter accept af opfordringen ikke er loyal overfor sit løfte, men begår åbent forræderi, er den indgåede aftale ugyldig. Hvis man for anden gang overgiver sig og angrer, men mujahidinerne ikke føler sig sikre, så bør de indhente en form for garanti.

5) Hvis en person - som er forbundet med den siddende korrupte administration og beskyldes for at være indblandet i drab på muslimer, der afskyr og hader ham - forlader rækkerne på den modsatte side, så bør mujahidinerne indhente garanti fra denne person om ikke at gå tilbage igen og ikke tilføje nogen skade. Den omtalte person bør føre sit almindelige liv, men distriktets ansvarshavende er forpligtet til at holde øje med ham og overvåge ham, indtil de har fuldstæn-dig tillid til ham og anser ham for troværdig. I tilfælde af gennemførslen af et vigtigt stykke arbejde - hvad enten han tilvejebringer muligheden for drab eller levende tilfangetagelse af udenlandske besættere eller højerestående rege-ringsembedsmænd - kan han naturligvis stilles for ledelsen med henblik på tildeling af særlige udmærkelser.

6) Personer, som forlader håndlangeradministration og overgiver sig til mujahidi-nerne, bliver for mujahidinernes egen skyld ikke optaget i rækkerne, før end der er fuldstændig tillid til dem. Og hvis de optages, skal der først indhentes tilladelse hos provinsens ansvarshavende.

7) Hvis en bevæbnet person fra den anden side bliver adskilt fra sin enhed og er kommet til et sted, hvor han ikke kan forsvare sig selv og tilsyneladende ønsker

(15) Hadith-samlinger.

10

at overgive sig, så er det ikke tilladt at slå ham ihjel, før det viser sig, at han ikke ønsker at overgive sig, men har til hensigt at bedrage og angribe.

8) I tilfælde af en relation, hvor nogen fra den anden side, som tjener mujahidi-nerne, ønsker at du og din gruppe ikke skaber problemer for vedkommende, så er der i det tilfælde kun tilladelse til at yde en slags partikulær sikkerhed. Generel sikkerhed ydes ikke, og i tilfælde af en sådan relation skal mujahidineren have tilladelse fra sin distriktsguvernør, som igen er forpligtet til at indhente tilladelse hos provinsguvernøren. Udover den sikkerhedsydende person eller gruppe bærer øvrige mujahidinerne intet ansvar i tilfælde af, at omtalte person tilføjes problemer eller død, eftersom der kun er blevet givet partikulær sikkerhed.

Andet afsnit: Om fanger9) Hvis afghanske eller udenlandske fjender tages til fange skal de straks over-

drages til provinsens ansvarshavende. Efter overdragelsen er det op til pro-vinsguvernøren om mujahidinerne skal tage sig af fangerne, eller om de skal overdrages til andre.

10) Hvis afghanske soldater, politimænd, embedsmænd eller andre af slaveadmi-nistrationens ansatte bliver taget til fange, så er det op til provinsguvernøren om disse fanger skal udveksles med andre fanger, eller om de allernådigst eller imod en anseelig garanti kan frisættes. Det er forbudt at lade dem gå imod løsepenge. Kun imamen, imamens næstkommanderende og provinsens dommer har autoritet til at idømme afstraffelse eller henrettelse. Andre har ikke denne autoritet. Hvis der i en provins ikke er udpeget dommer, overdrages beslutningen om afstraffelse og henrettelse til provinsens ansvarshavende.

11) Hvis entreprenører - som transporterer og forsyner de vantro og deres sla-veadministration med olie, redskaber og andet materiale, eller som bygger militære baser til dem, endvidere højtrangerende og lavtrangerende ansatte i sikkerhedsfi rmaer samt de vantros tolke og fjendens chauffører - bliver fanget, og det godtgøres for dommeren, at disse personer rent faktisk udfører sådanne gerninger, så bør dommeren idømme dem dødsstraf. Hvis der i en provins ikke er udpeget nogen dommer, overdrages spørgsmålet om bevis og straf naturligvis til provinsguvernøren.

12) Hvis en vantro kriger bliver taget til fange, så har kun imamen eller imamens næstkommanderende autoritet til at beslutte om den omtalte person skal slås ihjel, udveksles med en fange, sættes fri om påkrævet, eller - hvis det tjener muslimernes bedste - sættes fri imod løsepenge. Andre har ikke denne autoritet. Hvis den tilfangetagne person bliver muslim, så er udvekslingen betinget af, om omvendelsen skete af egen fri vilje, eller om der er fare for at vedkommende igen bliver vantro.

13) Hvis mujahidinere under kamp tager fanger fra modstanden eller fanger mod-standerens embedsmænd, men endnu ikke er nået til deres lejr, og de bliver konfronteret med en sådan fare, at de ikke kan bringe fangerne i sikkerhed, så

11

Forsvarsakademiet

kan de tilstedeværende mujahidinere dræbe fangerne. Og hvis det er en anden type fanger, hvad enten fangerne blot er mistænkelige, eller de endnu ikke er blevet identifi ceret, eller de er blevet taget i juridiske anliggender, så er det ikke tilladt at slå dem ihjel, også selvom det betyder, at de bliver efterladt på stedet.

14) Hvis en soldat eller politimand overgiver sig til mujahidinerne og angrer, er det ikke tilladt for mujahidinerne at slå ham ihjel. Hvis han oven i købet bringer våben med sig eller udfører andre ædle bedrifter, bør mujahidinerne forkæle ham yderligere.

15) Den, som er fange hos mujahidinere, bør - om så han fortjener døden - ikke pines med sult, tørst, kulde eller varme. Han skal derimod straffes i overens-stemmelse med sharia, om det så er til døden eller anden straf.

16) Ingen udover imamen, imamens næstekommanderende og dommeren har lov til at uddele straf. Og hvis distriktsdommere idømmer dødsstraf, skal de have tilladelse fra provinsdommeren. Hvis der i nogle provinser ikke er valgt en dom-mer, overdrages beslutningskompetencen angående afstraffelse og henrettelse naturligvis til provinsguvernøren.

Tredje afsnit: Om spioner17) Hvis der på en person fi ndes bevis om spionage, bliver han omgående betragtet

som korrumperet16. Provinsens og distriktets dommer har autoritet til at tildele afstraffelse. Hvis der ikke nogen dommer, så ligger autoriteten hos den provin-sansvarlige. Dødsstraf er op til imamen, imamens næstkommanderende eller provinsdommeren. Hvis der ikke er nogen dommer, så ligger autoriteten hos provinsguvernøren. Andre kan ikke idømme dødsstraf.

18) Hver gang en spion bliver identifi ceret som korrumperet skal bevisførelsen antage de fi re nedenstående former: 1) Den omtalte tilstår spionagen frivilligt og uden tvang. 2) To personer bevidner spionagen, og deres vidnesbyrd over-beviser dommeren. 3) Yderligere omstændigheder, indicier eller andre tegn (dokumentation), der begrunder mistanken, såsom udstyr (redskaber), som er særligt anvendelige til spionage og benyttes af spioner. Enhver kan naturligvis ikke oplyse om indiciets status. Hvis en domstol er til stede, vurderer dom-meren indiciets svaghed og styrke, ellers gør synspunktets ejermand sammen med en velrenommeret og troende ansvarshavende. Hvis indiciet er svagt, bør det bringe reduktion (nedsættelse) til straffen, og hvis indiciet er stærkt bør straffen øges tilsvarende. Er indiciet så stærkt, at det bibringer sikker overbe-visning - og imamen, imamens næstkommanderende og dommeren anser det for tilrådeligt - kan han også blive slået ihjel. 4) En erfaren og retfærdig mand - en person bliver kaldt erfaren og retfærdig, når han er meget rimelig og ikke

(16) Sāy’i bāl-fi sād betegner en person, som spreder ondskab, bagtaler og undermine-rer.

12

fanatisk - som holder sig fra kardinalsynder (store synder) og ikke vedblivende (fortsat) udfører mindre ugerninger (små synder)..17

19) En tilståelse, som er skaffet med vold - altså slag, trusler og tortur - er utrovær-dig, og en forbrydelse kan heller ikke godtgøres sådan. De, der skaffer tilstå-elser, bør være gudfrygtige personer med omtanke, sådan at man forebygger tilståelser gennem vold, eftersom tilståelser indhentet gennem vold og tvang jf. sharia ikke kan være troværdige. Mujahidinere skal i tilståelsesfremskaffelsen ikke give sådanne løfte, som de ikke har vilje til at holde. Det er endvidere ikke tilstrækkeligt at angive eller bevidne andre personers spionage. I dette tilfælde skal de fi re måder for bevisførelse i artikel 18 anvendes og videre handling gennemføres i lyset heraf.

20) Hvis en person bliver beskyldt for spionage og hans forbrydelse ikke lader sig bevise fuldstændig i lyset af principperne i sharia, men mujahidinerne er bekymrede for ham og mistænker ham, så kan distriktsguvernøren - efter råd fra erfarne og indfl ydelsesrige folk - bortvise denne person fra fædrelandet til et sådant sted, hvor han ikke udgør nogen fare. Alternativt kan der stilles sik-ker garanti, dvs. at troværdige folk fra det pågældende område eller personer, som nærer sympati for den omtalte person, stiller ikke-fl ytbar ejendom som sikkerhed for, at den omtalte ikke igen udfører spionage eller anden ødelæg-gende virksomhed eller fl ygter fra området. I tilfælde af, at sådanne personer ikke fi ndes, vil den ikke-fl ytbare ejendom blive beslaglagt således, at omtalte person ikke kan drage nytte heraf.

21) Hvis en forbryder jf. sharia fortjener at blive slået ihjel, og han bliver idømt døds-straf, så skal han skydes med gevær, og det er forbudt at tage billeder heraf, uanset om han er spion eller en anden slags forbryder.

22) Eftersom mange bud i sharia har at gøre med et menneskes død, er det sådan, at hvis en dødsdømt person bliver slået ihjel uden at hans slægtninge får be-sked herom, så skal mujahidinerne på passende vis give den dræbte persons arvinger besked om dødsdatoen.

Fjerde afsnit: Om de, der bringer forsyninger og udfører byggevirksomhed for fjenden23) Det er tilladt at brænde private biler, som bliver brugt til at fragte de vantros

ejendele eller gøre andre tjenester for dem, men det er forbudt at gøre nytte af dem eller udveksle dem for penge.

24) Chauffører, som transporterer de vantros ejendele - og det er åbenlyst for mujahidinerne, at de transporterer materiale for de vantro og deres slavead-ministration - bør dræbes og køretøjet brændes. Og hvis de tages til fange, og det godtgøres for dommeren, at disse personer rent faktisk udfører sådanne

(17) Her stopper artiklen uforklarligt brat med to punktummer.

13

Forsvarsakademiet

gerninger, bør dommeren idømme dødsstraf. Hvis der i en provins ikke er udpeget en dommer, overgår spørgsmål om bevis og dødsstraf naturligvis til provinsguvernøren.

25) Mujahidinerne bør dræbe entreprenører, som åbenlyst bygger baser for de vantro og deres slaveadministration eller transporterer olie og andet materiale for dem, og brænde deres udstyr. Og hvis de tages til fange, og det godtgøres for dommeren, at disse personer rent faktisk udfører sådanne gerninger, bør dommeren idømme dødsstraf. Hvis der i en provins ikke er udpeget en dommer, overdrages spørgsmål om bevis og dødsstraf naturligvis til provinsguvernøren.

26) Entreprenører, som åbenlyst bestyrer og skaffer daglejere og andre håndlan-gere til at udføre forhåndenværende jobs for modstanderen, bør også dræbes.

Femte afsnit: Om krigsbytte27) Genstande og materiale, som i krig bliver taget fra vantro kombattanter, kal-

des krigsbytte. I Afghanistan er retten til krigsbytte således, at en femtedel overdrages til provinsens ansvarshavende, som anvender femtedelen jævnfør ledelsens instruks, mens fi re femtedele tilhører de mujahidinere, som var til stede på krigsskuepladsen, eller som af deres fører blev sendt ud for at ligge sig i baghold, skaffe informationer eller andet. Krigsbyttet tilhører også de personer, som opfylder følgende to betingelser: 1) De opholder sig så tæt ved operationsområdet, at de kan nå frem og hjælpe, hvis der bliver sendt bud efter dem. 2) De ønsker og er klar til at deltage i operationerne, og de opretholder forbindelse til de stridende mujahidinere. Fx gør en fører sig klar i nærheden af krigsskuepladsen, så han om nødvendigt kan tilkaldes til operationsområdet. Hvis ikke mindst én af disse betingelser er opfyldt, bliver man ikke betragtet som parthaver i krigsbyttet.

28) Inden kampene bør føreren nedfælde mujahidinernes navne og identiteter, sådan at disse oplysninger er til stede ved fordeling af krigsbytte i tilfælde af mujahidinernes tilfangetagelse, martyrium eller andet behov.

29) Hvis mujahidinerne kæmper mod de vantro i en landsby, og landsbyboerne del-tager i kampen, så regnes de for parthavere i krigsbyttet. Hvis de ikke deltager, regnes de ikke for parthavere.

30) Hvis en mujahidiner bliver martyr inden kampen er slut, har han ingen part i krigsbyttet, men det kan selvfølgelig være nødvendigt for hans venner at give ham deres part ud af taknemmelighed. Men hvis han bliver martyr på krigs-skuepladsen efter kampenes endeligt, betragtes han som parthaver i krigsbyttet, og parten bliver i så fald givet til hans arvinger.

31) Hvis der ved kampenes afslutning bliver taget penge eller genstande fra de udenlandske besættere, så er det krigsbytte, men hvis det uden kamp falder i mujahidinernes hænder, så tilfl yder det statskassen.

14

32) Hvis mujahidinerne tager slaveadministrationens genstande og materiale un-der kamp, så har de tilladelse fra lederskabet til at fordele det som krigsbytte. Og hvis det bliver taget uden kamp bør det tilfl yde statskassen og anvendes til almen gavn for mujahidinerne.

33) Hvis penge - som kommer fra almene depoter (banker) eller en revisor, og endnu ikke er fordelt ud til ansatte og ansvarshavende - bliver taget under kamp, bør de fordeles som krigsbytte. Hvis de bliver taget uden kamp, tilfl yder de statskassen. Hvis pengene var blevet givet til ansatte og ansvarshavende, havde disse personer selvfølgelig været pengenes ejere. Imamen, dommeren og den ansvarshavende i provinsen kan straffe disse personer, men de kan ikke tage pengene fra dem. Samme regel gælder for den hyre, som tilfalder organisationsarbejdere.

Sjette afsnit: Om organisationen34) De ansvarshavende i en provins er indenfor provinsens område forpligtede til at

sammensætte en kommission med ikke færre end fem kompetente personer som medlemmer. Provinskommissionen bør - ved siden af distriktsguvernøren og efter aftale med provinsguvernøren - opstille kommissioner i distrikterne. Størstedelen af medlemmerne i distriktskommissionen og mindst tre med-lemmer i provinskommissionen bør være til stede i deres respektive områder. Medlemmer og ledere i begge kommissioner skal være personer, der med gyldig grund kan færdes i eget område.

35) I distrikter, hvor det Islamiske Emirats mujahidineres aktiviteter er åbenlyse, bør en ansvarshavende udpeges til distriktsguvernør. Distriktsguvernøren bør så - efter aftale med sine overordnede (højere rangerende) ansvarshavende - udpege en person som næstkommanderende til håndtering af folkelige anlig-gender. Denne må ikke være meget optaget af militære affærer og bør i et vist omfang have kendskab til folkelige anliggender. Han bør være et erfarent og moralsk menneske, og folk bør have let ved at fi nde frem til ham.

36) Det er forbudt at lave nye grupper. I nødstilfælde kan der efter ønske fra pro-vinsens ansvarshavende og efter aftale med organisationschefen indhentes tilladelse fra ledelsen. Uoffi cielle og egenrådige grupper bør via provinsguver-nøren indlemmes i større grupper, og hvis de nægter en sådan indlemmelse, bør de afvæbnes.

37) Det Islamiske Emirats talsmænd vælges via ledelsen efter forslag fra den pågældende administration, og de repræsenterer hele det Islamiske Emirat. Ingen har ret til at tale med medierne som repræsentanter for provinser, grup-per eller enkeltpersoner. At adlyde dette princip vil forhindre uorden, forvirring og splittelse.

38) I enhver provins bør den ansvarshavende opsætte en shariadomstol med en dommer og to kompetente lovlærde, som kan løse de vanskelige spørgsmål i provinsens område, der volder problemer for ansvarshavende og prominente

15

Forsvarsakademiet

lovlærde i distrikter og landsbyer. Provinsguvernøren bør indgive forslag til le-delsen angående autorisation af domstolens dommer og lovlærde.

39) Organisationschefen kan efter rådslagning med provinsguvernøren foretage organisatoriske ændring på provinsniveau, ligesom provinsguvernøren efter rådslagning med distriktsguvernøren kan foretage organisatoriske ændringer på distriktsniveau. Hvis provins- og distriktsguvernøren efter rådslagning ikke bliver enige, fremlægger provinsguvernøren naturligvis sagen for organisations-chefen. Hvis organisationschefen og provinsguvernøren ikke enes, fremlægger organisationschefen sagen for ledelsen. Endvidere kan provinskommissionen - med tilladelse fra organisationschefen og provinsguvernøren, og efter grundig undersøgelse og efterforskning - udskifte distriktets ansvarshavende.

Syvende afsnit: Mujahidinernes interne anliggender40) Det er nødvendigt, at mujahidinerne adlyder deres gruppefører, at gruppefø-

reren adlyder distriktslederen, at distriktslederen adlyder provinslederen, at provinslederen adlyder organisationschefen, og at organisationschefen adlyder imamen og imamens næstkommanderende - under betingelse af at det er i overensstemmelse med sharia.

41) Den, som får ansvar overdraget, skal have følgende egenskaber: omtanke, fromhed, tapperhed, barmhjertighed, generøsitet. Hvis der ikke fi ndes nogen, der ejer alle egenskaber, så er omtanke og fromhed de vigtigste.

42) Den militære kommission har til opgave - mujahidinernes styrke og den geo-grafi ske beliggenhed for hvert område taget i betragtning - at lægge planer med henblik på at skaffe militære fremskridt og drage fordel af succesfulde taktikker og erfaringer og viderebringe disse til mujahidinerne. Hvis fjendens pres i en provins øges, udarbejder kommissionen tentative planer for indsæt-telse af mujahidinere fra nabo- og andre provinser med det formål at mindske fjendens styrke og sænke presset et bestemt sted. Kommissionen præsenterer disse planer som anbefalinger til ledelsen, og efter ledelsens godkendelse bør kommissionen afgøre, hvordan planerne gennemføres i provinserne.

43) Den militære kommission bør holde sig velinformeret om mujahidinernes situation i samtlige provinser; den bør kende til dygtige og hårdtarbejdende mujahidinere og præsentere disse for ledelsen med henblik på yderligere logistisk støtte og hæder.

44) Eftersom fl ertallet af medlemmerne i den militære kommission er militære førere, vil det ganske sikkert være vanskeligt at samle dem alle på et sted. Derfor vil kommissionen om nødvendigt fortsætte sit arbejde og gøre passende arrangementer med så mange medlemmer, det nu engang lader sig gøre at samle - eller med så mange, som kommissionens overhoved fi nder tilstræk-keligt - sådan at aktiviteterne hverken møder forsinkelse eller forhindringer.

16

45) Den militære kommission vil fra provinsernes ansvarshavende afkræve oplys-ninger om beskaffenheden af gennemførte tiltag og aktiviteter. Fra tid til anden sender man delegationer til provinserne for at øge mujahidinernes kampgejst, fromhed og fremskridt i militære anliggender samt for at indsamle oplysninger.

46) Angående løsning af folkelige og juridiske spørgsmål vil doktrinens artikel 62 blive anvendt, men hvis der opstår stridsspørgsmål mellem folket og muja-hidinerne eller mujahidinerne internt, som provins- eller distriktskommissionen løser, så vil provinskommission gøre det efter aftale med provinsguvernøren og distriktskommissionen gøre det efter aftale med distriktsguvernøren eller dennes stedfortræder. Man vil lytte opmærksomt til begge siders udlægninger, og hvis provinskommissionen ikke er i stand til at løse spørgsmålet, henvender man til sig militærkommissionen. Militærkommissionen anbefaler en fredelig løsning, men hvis sagen forbliver uløst, vil den blive fremlagt ledelsen, som løser sagen med assistance fra relevante styrelser eller prominente lovlærde. Uanset hvilken kommission som træffer afgørelse, deklareres den med tilstedeværelse fra begge sider.

47) Provins- og distriktskommissionerne fører tilsyn med, at brodne kar ikke optages i mujahidinernes rækker. Hvis man iagttager sådanne folk, vil de blive forestillet provinsguvernøren. Desuden forsøger kommissionerne at løse interne uover-ensstemmelser samt uoverensstemmelser mujahidinerne og folket imellem. Kommissionerne fører tilsyn med implementeringen af det Islamiske Emirats dekreter og doktrin, tager notits af lovbrydere og forsøger at irettesætte disse. Hvis irettesættelsen ikke virker, vil de blive forestillet provinsguvernøren.

48) Hvis der opstår konfl ikt et medlem af militærkommissionen, provinskommissio-nen eller distriktskommissionen (eller hans venner) og folket eller mujahidinerne imellem, og løsningen heraf overdrages til den kommission, som førnævnte person er medlem af, så vil den pågældende person, der er partisk i dette særlige anliggende, ikke deltage i beslutningsprocessen.

49) Provinskommissionen er forpligtet til at organisere medlemmerne således, at de på opholdsstederne i den pågældende provins kan føre månedlige tilsyn med mujahidinernes gøren og laden samt yde vejledning om lydighed, fromhed og moral.

50) Hvis nogen i mujahidinernes rækker bliver anklaget for en eller anden forbrydelse eller gentagne gange forbryder sig imod doktrinen, og dennes gruppefører eller distriktsguvernør derfor ønsker at smide ham ud af geleddet, så fremlægger føreren det omtalte kriminelle emne for provinskommissionen, som undersøger sagen nøje. Hvis den pågældende forbrydelse faktisk gør ham værdig til eksklu-sion, så laver provinskommissionen i overensstemmelse med provinsguvernøren en aftale om, at ingen herefter har ret til at bevæbne og forsyne den eksklude-rede. Og hvis han angrer, er det muligt efter aftale med provinskommissionen og provinsguvernøren igen at tildele ham pligter, men hvis den omtalte person er gruppefører, distriktsguvernør eller dennes stedfortræder eller en anden

17

Forsvarsakademiet

ansvarshavende, så fremlægges spørgsmålet for militærkommissionen via provinsguvernøren eller provinskommissionen. Militærkommission har autori-sation til at gøre irettesættelsesforsøg, hidkalde, retvise og disciplinere ham. Og hvis han således ikke forbedrer sig, bør han - med henblik på afvæbning eller eksklusion - forestilles ledelsen. Angrer han her, så er det nødvendigt at have en aftale med militærkommissionen og provinsguvernøren, før han gen-indsættes i arbejdet.

51) Provins- og distriktsansvarlige bør - i overensstemmelse med betingelserne i deres områder - på passende tidspunkt rådføre sig med relevante ansvarsper-soner om nyerhvervelser og mangler i forlængelse af overståede operationer og andre gerninger. Dette med henblik på at redde mujahidinerne fra tab og lægge spændende planer for endnu større successer i fremtiden.

52) Hvis en gruppefører fra et distrikt eller en provins tager til et andet distrikt eller en anden provins for at udøve jihad her i en periode, så kan han gøre det, men han skal have tilladelse fra ansvarspersonerne i de pågældende provinser og distrikter. Den ansvarshavende i den foretrukne provins eller distrikt er som foranstående at betragte og skal adlydes fuldstændig.

53) Hvis en provinsguvernør eller anden leder har en aktiv gruppe fra tidligere i en anden provins, bør han introducere denne gruppe og de tilknyttede mujahidinere til den ansvarshavende i den pågældende provins. Herefter vil mujahidinerne adlyde og modtage instruktioner fra denne ansvarshavende, og den provin-sansvarlige vil forsyne dem ligesom provinsens øvrige mujahidinere. Større uafhængige grupperinger er forbudte og har ikke del i det Islamiske Emirats organisation.

54) Hvis en gruppefører fra én provins i jihad slutter sig til ansvarspersonerne i en anden provins og bagefter ønsker at kæmpe jihad netop der, så giver ansvar-spersonerne i den nye provins ham ikke lov og slutter sig ikke sammen med ham, før end de desangående har modtaget eksakt information, forsikring og accept fra den ansvarshavende i den forhenværende provins. De forhører også den nytilkomne person om, hvorfor han forlod sin tidligere provins til fordel for den anden. Hvis bevæggrunden er i overensstemmelse med sharia, bør han accepteres.

55) En gruppefører har ikke ret til - for at gøre sin egen gruppe større - at invitere mujahidinere fra andre grupper til sig. Hvis en mujahidiner ønsker det, kan han naturligvis slutte sig til en anden ansvarsperson, men de genstande, som den tidligere gruppefører har givet til ham i jihadtjenesten, eller som de i fælles-skab har anskaffet sig, og hvorpå gruppen har konsolideret sig, de genstande skal han så afgjort efterlade hos den tidligere gruppefører. Og hvis der som krigsbytte eller på anden vis er tilkommet ham personlige effekter, kan han tage dem med sig.

56) De militante mujahidinere, som gruppevis trænger ind i fjendens baser og gen-nemfører væbnet angreb, bør tage højde for visse ting: 1) De skal uddannes

18

godt, og der skal udpeges specifi kke mål til hver eneste af dem. 2) De skal være veludrustede og have tilstrækkelige forsyninger til, at de kan yde modstand i lang tid og påføre fjenden store tab. 3) Mujahidinerne - eller deres førere - bør inden angrebet sætte sig fuldstændig ind i området og vejene, hvor de angriber.

57) Vedrørende selvmordsangreb bør der tages højde for følgende fi re ting: 1) De mujahidinere, som udfører selvmordsangrebet, skal uddannes godt forinden. 2) Selvmordsangreb bør gennemføres på høje og betydningsfulde mål; der må ikke gøres brug af den islamiske ummahs selvopofrende helte på små og ligegyldige mål. 3) Ved selvmordsangreb skal man ihærdigt tilstræbe at undgå drab eller tab af almindelige menneskeliv. 4) Undtagen de mujahidinere, som fra ledelsen er blevet givet en særlig tilladelse og dagsorden, er alle andre forpligtet til ved selvmordsangreb at skaffe sig tilladelse og instruktion fra den provinsansvarlige.

58) Det Islamiske Emirats almene kommissioner vil fra tid til anden gennemføre rådslagningsmøder med det formål at forbedre og udvikle disse og beslægtede spørgsmål yderligere.

Ottende afsnit: Om uddannelse og opdragelse59) Uddannelse og opdragelse bliver i det Islamiske Emirats organisation effektueret

jævnfør uddannelseskommissionens program og principper. Ansvarshavende i provinser og distrikter vil i processen med uddannelsesanliggender handle i overensstemmelse med dekreter fra førnævnte kommission.

Niende afsnit: Om kontrol og regulering af organisationer og virksomheder 60) Med hensyn til kontrol af organisationer og virksomheder vil de ansvarlige i

provinserne gennemføre denne efter instruktion fra kommissionen for kontrol og regulering. Kommissionen er selvfølgelig forpligtet til at rådføre sig med an-svarshavende i den pågældende provins og i tilfælde af, at man ikke når frem til en fælles forståelse, anmodes om instruktioner fra ledelsen. Ansvarshavende for provinser, distrikter, grupper og provinsielle repræsentanter for føromtalte kommission har ikke ret til selvstændigt at afgøre spørgsmål vedrørende orga-nisationer og virksomheder.

Tiende afsnit: Om sundhed61) Det Islamiske Emirats sundhedskommission har til sine anliggender en særlig

fremgangsmåde. Medicinsk behandling af mujahidinerne gennemføres jf. denne fremgangsmåde. For så vidt angår sundhed er de provinsielle repræsentanter forpligtet til at gennemføre principper og relaterede anliggender i overensstem-melse med ovennævnte kommissions vejledning.

19

Forsvarsakademiet

Ellevte afsnit: Folkelige anliggender62) Hvis et områdes indbyggere indgiver en forespørgsel til mujahidinerne om

at løse en juridisk tvist eller andre disputter, så har gruppeføreren ikke ret til at blande sig i disse anliggender. Det er udelukkende den provinsansvarlige, distriktslederen eller dennes stedfortræder, som kan tage stilling til sådanne forespørgsler ved at henvende sig til relevante myndigheder. Man søger først at løse anliggendet gennem forhandling på et konventionelt fredsjirga således, at det ikke er i konfl ikt med den hellige sharia. Og hvis et sådant jirga ikke er muligt, henvender man sig, hvis en sådan fi ndes, til domstolen. Hvor ingen domstol er, afgøres anliggendet i overensstemmelse med holdningen hos de prominente lovlærde.

63) Det er ikke tilladt at genoplive og undersøge spørgsmål og anliggender, hvorom der på ordentlig vis blev truffet afgørelse under det Islamiske Emirats em-bedsperiode, også selvom den ene side ikke er tilfreds med afgørelsen, fordi mulighederne for retfærdighed var større dengang end under de nuværende betingelser.

64) Mujahidinere - ansvarshavende såvel som enkeltindivider - blander sig ikke i offentlighedens disputter. Man bør ikke tage nogens side, og man bør heller ikke ledsage nogen til dommere og domstole for at yde støtte og indfl ydelse.

65) Ansvarshavende for provinser, distrikter og grupper bør gøre alt hvad de kan for være forsigtige med almindelige menneskers liv og tilskadekomst samt beskadigelse af deres private ejendom, herunder biler. I tilfælde af uforsigtig opførsel betragtes enhver efter tur som ansvarlig ifølge sin status og straffes i overensstemmelse med størrelsen af den udførte forbrydelse.

66) Hvis en ansvarshavende eller almindelig person, som kalder sig mujahidiner, gør skade på almindelige folk, så er dennes overordnede ansvarshavende forpligtet til at irettesætte ham. Hvis han ikke retter ind, bør han via den pro-vinsansvarlige forestilles ledelsen. Ledelsen straffer ham i overensstemmelse med deres overbevisning, eller - hvis de anser det for nødvendigt - ekskluderer de ham fra mujahidinernes rækker.

Tolvte afsnit: Om forbud67) Eftersom våbenindsamlingen har stået på siden bevægelsen start, er den ek-

sisterende mængde tilstrækkelig. Fra nu af vil der ikke med magt blive taget våben fra nogen for at raffi nere beholdningen.

68) Jævnfør tidligere afgørelse skal mujahidinere på det skarpeste afvise cigaret-rygning.

69) For skægløse (de, som pga. lav alder ikke har fået skæg endnu) er det forbudt at opholde sig med mujahidinere i deres boliger og i militære lejre.

20

70) I lyset af sharia er skamfering af mennesker (afskæring af ører, næse og læ-ber) strengt forbudt. Mujahidinere bør på det skrappeste forhindre sådanne foretagender.

71) Det Islamiske Emirats mujahidinere bør ikke med magt indsamle tiende, almis-ser og donationer, og hvis tiende eller almisser kommer dem i hænde, bør de anvendes til opretholdelse af sharia.

72) Mujahidinere bør ikke gennemføre ransagninger i folks huse, og hvis ransagning er strengt nødvendigt, bør de først hente tilladelse hos den distriktsansvarlige og under selve ransagningen bør de ledsages af imamen fra landsbyens moské og to ældre mandspersoner.

73) Uanset formålet er det forbudt at kidnappe folk for penge, og de områdean-svarlige bør på det strengeste forhindre dette. Hvis nogen alligevel gør det under påkaldelse af det Islamiske Emirats navn, vil den provinsansvarlige efter instruktion fra ledelsen afvæbne disse forbrydere og straffe dem hårdt.

Trettende afsnit: Anbefalinger74) Det er nødvendigt for enhver gruppefører at afsætte tid til jihad-træning, samt

religiøs og moralsk uddannelse af sine folk. Kun i krig og undtagelsestilstand bør man lade uddannelsen ligge.

75) Hvis det ikke er forbundet med fare, bør mujahidinerne i fællesskab bede i moskéen, og hvis det er problematisk at komme til moskéen, bør de i fælles-skab bede der, hvor de opholder sig. Man bør være særligt opmærksom på koranlæsning og recitation, fordi koranlæsning og recitation skaber en følelse af styrke og sikkerhed i hjertet.

76) Mujahidinere bør fokusere deres mentale kræfter på det militære aspekt, men afholde sig fra lokale konfl ikter og folkelige problemer, fordi noget sådant på den ene side bringer travlhed og på den anden side bliver årsag til ond vilje, både mujahidinerne internt samt mujahidinerne og folket imellem. Hvis der er tale om et meget vigtigt spørgsmål, bør man selvfølgelig bringe artikel 62 i effekt.

77) Samtlige medlemmer af det Islamiske Emirat bør forsøge at overbevise personer, som har forvildet sig over på modstandersiden, om at overgive sig og nedlægge våben, sådan at fjendens rækker for det første svækkes, og for det andet at forhindringerne bliver færre. I nogle tilfælde vil våben og ammunition endog falde mujahidinerne i hænde.

78) Mujahidinere er forpligtet til at udvise god opførsel og islamisk moral overfor folket; de bør vinde almindelige muslimers hjerter, og den enkelte mujahidiners egenskaber bør være et godt repræsentantskab for det Islamiske Emirat, så alle landsmænd byder ham velkommen og skænker ham samarbejde og en hjælpende hånd.

21

Forsvarsakademiet

79) Mujahidinere bør afholde sig fuldstændig fra enhver form for stammemæssige, sproglige og territoriale fordomme! Siden ærværdige Abu Hurairah18 er overle-veringen, som han hørte fra profeten, fred være med ham: Den, som kæmper under blindhedens fane, bliver vred pga. partiskhed, opfordrer til partiskhed eller støtter partiskhed og dør, vil dø som i tiden før Islam. (Mishkat: 319)19

80) Oversættelse20: Hvis han bliver dræbt, som kæmper under ukendt fane (hvor man ikke kan blive klog på om han er god eller ond), eller han lader sig ophidse pga. stammemæssige fordomme (og ikke pga. den ophøjede trosbekendelsens), eller han opfordrer til tribalisme (ikke tilbedelse af den ophøjede Gud), eller han hjælper nogen pga. deres stammemæssige tilhørsforhold (og ikke for den ophøjede Guds skyld), så er det en art hedenskab21 (altså som tiden før islam).

81) En overordnet ansvarshavende bør sammen med sine underordnede fra tid til anden føre regnskab med udgifter og forbrug til jihad.

82) Mujahidinere bør indenfor rammerne af sharia afstemme deres ydre fremtræden - såsom hår, tøj, sko, osv. - med lokalbefolkningen i området, sådan at det på den ene side bringer nytte for mujahidinere og lokale i det sikkerhedsmæssige aspekt, og på den anden side kan mujahidinere færdes frit alle steder.

Fjortende afsnit: Rådgivning vedrørende doktrinen83) Kun det Islamiske Emirat og det Islamiske Emirats ledende shura har autoritet

til at ændre i artiklerne, som er anført i denne doktrin. For andre - som ændrer eller handler i modstrid med en artikel - er ingen undskyldning acceptabel.

84) Det er den centrale militærkommissions, provins- og distriktskommissionernes opgave at udbrede og implementere denne doktrin og andre dekreter og afgø-relser fra det Islamiske Emirat blandt mujahidinerne.

85) Hvis mujahidinerne står overfor en opgave, som ikke er diskuteret i doktrinen, bør det løses af distriktslederen i samråd med tilstedeværende ansvarshavende. Hvis spørgsmålet ikke løser sig, henvender man sig naturligvis til provinsens ansvarshavende, og hvis det stadig ikke er løst, bør man bede om instruktion fra organisationschefen, som igen bør bede om instruktion fra ledelsen.

86) Det er nødvendigt og essentielt at ovenstående artikler effektueres. Hvis nogen handler ulydigt eller i modstrid hermed, vil de blive behandlet i overensstem-melse med islamiske principper.

Succes kommer fra Gud.

(18) Abu Hurairah ledsagede profeten Muhammed, og han er en vigtig ophavsmand til hadith.(19) Hadith-samling.(20) Originalteksten er først på arabisk og herefter oversat til pashto.(21) Hedenskab (jahilliya) betegner tilstanden på den arabiske halvø før Islam.