20 TRAFIK & VEJE • 2011 FEBRUAR

Af civilingeniør

Steffen Moe. Grontmij | Carl Bro

smo@gmcb.dk

Nørreports historieNørreport Station, som ligger i hjertet af København, er foreløbig den eneste station i Danmark, der både har Metro-, S-togs- og fjerntogstrafik. Det er landets travleste tra-

fikknudepunkt med dagligt ca. 250.000 mennesker, der passerer området. Stationen er opkaldt efter den i 1857 nedrevne byport Nørreport. Den blev anlagt i forbindelse med anlæggelsen af Boulevardbanen, som åbnede i 1918.

På overfladen bestod stationen oprinde-ligt af to cirkelrunde bygninger på hver side af Frederiksborggade − i folkemunde kaldet ”suppeterrinerne” − der rummede billet-salg, ventilationsanlæg og en lille ventesal for sporvognspassagerer. Disse bygninger blev revet ned i 1932 i forbindelse med en ombygning af stationen forud for S-banens

åbning. Der blev opført nye bygninger, der stadig er kernen i den eksisterende station. Som noget nyt var stationsnavnet bøjet i neonrør på taget af den funktionalistiske bygning.

Nu skal den gamle station istandsættes både over og under jorden for at matche dagens og fremtidens behov, og neonskiltet bevares!

3 bygherrer går sammenHele tre bygherrer er involveret i projekt ”Ny Nørreport”. Under jorden forestår Ba-nedanmark renoveringen af tunnelens be-

Ny Nørreport – et trafikprojekt med udfordringer, ”der vil noget”

Efter godt to års planlægnings- og projekteringsarbejde er projekt Ny Nørreport ved at være klar til udbud. Hele tre bygherrer er involveret i projektet. Banedanmark, Københavns Kommune og DSB har indgået en fælles Bygherreoverenskomst, hvor de går sammen om at planlægge og udføre alle arbejder både under og over jorden på én gang.

BRoER og TUnnElER

Figur 1. Anlæggelsen af Boulevardtunnelen og Nørreport station.

TRAFIK & VEJE • 2011 FEBRUAR 21

tonkonstruktioner, og på tunneloversiden en udskiftning af den oprindelige fugtisole-ringsmembran, der efter næsten 100 år er så udtjent, at fugten trænger igennem og beskadiger betonen. ”Tæppet” skal således bogstaveligt talt trækkes væk under alt, hvad der befinder sig på overfladen. Banedanmark er også bygherre for et moderniseringspro-jekt på fjernbaneperronen, hvor lyset skal forbedres, og ventilationssystemet udskiftes. Over jorden står DSB for indretning af nye stationsbygninger, mens Københavns Kom-mune står for omlægning af trafikken og skabelsen af en åben, moderne stationsplads med fri bevægelighed for gående, cyklister, bilister og passagerer med Metro, tog og bus.

De tre bygherrer Banedanmark, Køben-havns Kommune og DSB har indgået en fælles Bygherreoverenskomst, hvor de går sammen om at planlægge og udføre alle ar-

bejder både under og over jorden på én gang og med fælles byggeplads, fælles kommuni-kation og fælles udnyttelse af ressourcer. Herved opnås en høj grad af synergieffekt, som betyder besparelser for alle parter både tidsmæssigt og økonomisk. Samtidig gene-res alle, der bruger området og bor i områ-det, mindst muligt. Arbejderne går i gang i løbet af efteråret 2011, og renoveringen forventes færdig ved udgangen af 2014.

Først skal der registreresDen kendte matematiker og geodæt Carl Friedrich Gauss (1771-1835) sagde en gang: ”Er der noget du ikke forstår, så mål det op”. I tråd hermed blev der som det første på Ny Nørreport projektet foretaget en minutiøs opmåling og registrering af alt byinventar, bygninger på området og nabobygninger. Registreringerne er nedfældet dels på plan-

tegninger og dels i en nabodatabase, hvor der samtidig holdes styr på al kommunika-tion mellem projektet og de mange ejere, lejere og forretningsdrivene, der bor i områ-det. Foruden et trafikcentrum er Nørreport også et handelscentrum, hvor der dagligt er varetransporter i stort omfang til og fra de mange forretninger og kontorer i området.

Så skal der planlæggesDet helt centrale element i planlægningen af de mange forskellige arbejder, der skal foregå samtidig både under og over jorden, er anvendelsen af etapeplaner. Ved hjælp af etapeplanerne skabes der overblik over, hvilke aktiviteter der foregår hvornår. Des-uden er de med til at sikre, at det hele tiden er muligt at opretholde den tilladte trafik i området. Etapeplanerne giver følgende for-dele:

Figur 2. Ny Nørreport – omrids af tunnelen.

Figur 3. Den ny plads efter ombygning.

hold er dels foretaget ved hjælp af gamle teg-ninger, dels ved traditionel opmåling og dels ved 3D-laserscanning, som er den sidste nye opmålingsteknik, der ville have glædet Carl Friedrich Gauss. Kollisionskontrol mellem de forskellige modeller sker ved hjælp af softwaren Bentley Navigator, der genererer rapporter og visualiserer, hvor de enkelte kollisioner sker. Når kollisioner opdages, foretages de fornødne korrektioner, indtil projektet ender med at blive bygbart – på papiret i alt fald. Hvordan det så kommer til at gå i praksis må tiden vise. <

RådgiverneGrontmij | Carl Bro fungerer som pro-jekterende rådgiver for alle ingeniørfa-gene både under og over jorden med Atkins og Dansk Brand- og sikrings-teknisk Institut som underrådgivere på baneteknik og brandforhold. Desuden har Grontmij | Carl Bro ansvaret for koordinering på tværs af delprojekterne. Public Arkitekter, COBE og Bartenbach Lichtlabor er valgt som team af arkitek-ter og belysningsspecialister til overfla-deprojektet. Rambøll står for trafikom-lægningen i overfladeprojektet.

BygherrerneBygherre for byrum og vejanlæg: Kø-benhavns KommuneBygherre for stationsbygninger: DSBBygherre for tunnelrenovering: Bane-danmark Bygherre for ventilationsanlæg og mo-dernisering af passagervendte faciliteter: Trafikstyrelsen sammen med Banedan-mark.

22 TRAFIK & VEJE • 2011 FEBRUAR

• En optimal trafikafvikling under hele forløbet med et minimum af trafikom-lægninger

• Væsentlige ressourcebesparelser ved at der kun skal graves én gang, og at op-gaverne gennemføres koordineret over og under jorden

• Stram projektstyring via en gennemar-bejdet etapeplan som optimerer forløbet og sikrer, at alle hensyn til naboer og om-givelser indarbejdes

• Samlet overblik over hele området ved grundige analyser af passager-flow og tra-fikmønstre

• Fælles økonomistyring og etapeplanlæg-ning på de forskellige delprojekter.

Skab plads og få det overstået ”i en fart”Et politisk krav om, at der inden udgangen af 2014 skulle skabes bedre ventilationsfor-hold på Fjernbaneperronen, har, sammen med resultatet af udformningen af de nye stationsbygninger, været styrende for stra-tegien omkring trafikafviklingen både for jernbanetrafikken som for overfladetrafik-kens vedkommende.

De selv samme politikere har derfor på oplæg fra Ny Nørreport projektet vedtaget, at lukke fjernbaneperronen i en 8 måneders periode og samtidig lukke for bil- og lastbil-trafik på overfladen i tre år. Den oprindelige plan for renovering af Nørreport lagde op til en løsning, hvor biltrafikken kunne afvikles i Nørre Voldgade parallelt med arbejdet. Men på grund af projektets kompleksitet viste det sig, at renoveringen ville blive forlænget med mindst halvandet år og fordyret med et tocifret millionbeløb, hvis man opretholdt

biltrafikken på Nørrevold, samtidig med at byggeriet stod på. Busser, cyklister og fodgængere vil i hele byggeperioden kunne passere, ligesom forretningerne i området vil kunne få leveret varer. Men en stor del af de 18.000 biler, der på hverdage kører forbi Nørreport, vil skulle finde andre veje.

På samme måde ville det være fordy-rende og betyde væsentlig længere byggetid, hvis fjernbaneperronen skulle holdes ”halv-vejs” åben i byggeperioden.

Slutkontrol inden du går i gangNy Nørreport er først og fremmest et an-lægsprojekt med hovedvægt på renovering. Projektets omfang, kompleksitet og tvær-faglighed har medført, at rådgivere og arki-tekter, sammen med bygherrerne, har aftalt, at anvende 3D modellering. Som et stort of-fentligt projekt kan det være med til at drive udviklingen fremad inden for Det Digitale Byggeri.

3D-modellering anses for den bedste metode til at forudse komplikationer og kontrollere sammenfald og kollisioner mel-lem bygningsdele og konstruktioner. Sær-ligt under terræn og i området lige over og under tunneldækket er der et virvar af eksi-sterende ledninger og konstruktioner, ”som alle skal være der”.

Projektet består af 18 forskellige fagmo-deller. Fagmodellerne er bl.a. fordelt inden for områder som ledningsforsyninger, bro-konstruktioner, bygningskonstruktioner, belægninger, arkitektarbejder, VVS-instal-lationer, EL-installationer, fritrumsprofiler for tog og eksisterende forhold.

Registreringen af de eksisterende for-