Budgetavisen 2011 • omdelt til samtlige husstande i Ringkøbing-Skjern Kommune

Budgetavisen

Vi har en klar opgave, som vi gør alt for at løse. Finanskrisen har skabt en øget ledighed, men ledighed i sig selv

er ikke den største udfordring. Den største udfordring ligger i at undgå

ungdomsledighed og langtidsledighed

Erling Gaasdal, formand for Beskæftigelsesudvalget

Anbringelser koster millionerKommunen har de seneste år oplevet en række uventede anbringelsessager. Det specialiserede område udfordrer gang på gang kommunens budget

Kæmperegning til kommunenFormand for beskæftigelsesudvalget er særdeles utilfreds med at skulle betale godt 60 millioner kroner tilbage til sta-ten, som kommunen har modtaget i beskæftigelsestilskud

Bredt flertal vedtog budgettetIgen i år blev budgettet for 2012 til 2015 vedtaget med 25 ud af 29 stemmer. Pro-cessen roses for at være demokratisk og effektiv

Hvad skal vi leve af?Finanskrisen udfordrer kommunens bor-gere, der siden 2008 har gennemlevet både fyringsrunder og virksomhedsluk-ninger. Ny rapport viser vejen frem

Side 5

Side 6

Side 3

Side 2

I marts i år så de kommende budgetforhandlinger ganske overkommelige ud, men så strømmede en række uventede regninger ind ad brevsprækken - og kommunens indtægter svandt ind. Sammen med en række ufinansierede ønsker fra udvalgene manglede der derfor pludselig 458 millioner kroner i budgettet

Pludselige regninger udfordrede byrådet

Side 6

2 • Budgetavisen 2011

LEDER – IVER ENEVOLDSEN

Kære borger i Ringkøbing-Skjern Kommune

For andet år i træk sender vi en budgetavis hjem til at alle husstande. På den måde vil vi gerne forklare baggrunden for de besparel-ser og omprioriteringer, som et bredt flertal i byrådet har besluttet ved dette års budget-aftale for 2012 til 2015.

Sidste år var et særligt år, fordi vi skulle spare så mange penge. Og derfor så vi et behov for at orientere bredt om kommu-nens økonomi.

Selv om vi skar dybt sidste år, har det des-værre vist sig, at vi måtte finde besparelser igen i år.

Vi vil i avisen fortælle fakta. Hvorfor mangler kommunen penge igen? Hvilke prioriteringer gør vi? Hvad vil vi satse på? Og hvor mærkes konsekvenserne?

Det har I krav på at vide. Dagspressen be-handler det løbende. Det er vi godt tilfredse med, men vi ønsker samtidig at give et over-blik og et supplement, så I ved, hvad I kan forvente af kommunen.

Selve budgetprocessen har været en god proces for hele byrådet – og således også for de medlemmer, der valgte at stå uden for forliget. Politikerne havde gjort et stort forarbejde inden de endelige forhandlinger i budgetkonferencen og den endelige behand-ling i byrådet.

Budgetkonferencen var derfor ikke en hek-tisk maraton, men et sagligt møde, hvor de store linjer blev drøftet og trukket op.

Jeg håber, I vil tage jer tid til at læse om kommunens økonomi. Den angår os alle sammen.

Budgetavisen udgives af Ringkøbing-Skjern KommuneTekst og foto: KommunikationsafdelingenGrafisk produktion: Dafolo A/S

Budgettet bød påpludselige overraskelserIgen i år var byrådet tvunget til at gennemføre betragtelige besparelser og omprioriteringer for at skabe plads til de højt prioriterede politiske budgetønsker. Resultatet blev et fornuftigt, men stramt budget, vurderer borgmester Iver Ene-voldsen

Tilbage i marts i år så det lovende ud. Budgettet fra sidste år så ud til at holde vand – og mere end det. Faktisk så det ud til, at der ville være et samlet plus på 10 millioner kroner. De forestående budgetforhand-linger i august måned syntes derfor på det tidspunkt overkommelige. Tiderne taget i betragtning.

To måneder senere var billedet et helt andet. En ræk-ke uventede regninger og manglende indtægter samt en række ufinansierede politiske ønsker betød, at der i budgetperiodens fire år manglede 458 millioner kro-ner i budgettet.

- Det var en overraskende drejning, og jeg forstår godt, hvis der sidder nogle tilbage med en vis frustra-tion. Sidste år skar vi ind til benet, og det er nok de færreste borgere, som ikke direkte eller indirekte har været berørt af besparelserne, siger borgmester Iver Enevoldsen.

- Derfor har byrådet også forsøgt at skabe et så skån-somt budget som muligt, forklarer borg mesteren.

Råderumspuljer skåretDet er i særdeleshed sket ved at inddrage en række midler, som sidste år blev afsat til nye tiltag i perioden fra 2011til 2014. Bare i 2012 giver det en besparelse på godt 33 millioner kroner. Samtidig er der igen skåret i

administrationen, ligesom en lang række driftskonti er blevet reduceret.

- Det er beklageligt, men nødvendigt. Med det nye budget når vi byrådets mål om at skabe en kassebe-holdning på godt 100 millioner kroner i 2015. Det be-tyder, at vi fra 2015 har en situation, hvor der er både plads og luft til at tænke fremad, siger Iver Enevoldsen.

Borgmesteren understreger, at det samtidig har været muligt at skabe plads til nye tiltag.

- Som kommune er vi nødt til at udvikle os. Det er nødvendigt for en kommune som Ringkøbing-Skjern, der i særlig grad er udfordret af finanskrisen. Derfor har et bredt flertal i byrådet også valgt at prioritere vigtige driftsområder samt anlægsområdet, siger Iver Enevoldsen.

Anlæg og driftBare i 2012 investerer byrådet cirka 136 millioner kro-ner i anlægsprojekter. Det sker blandt andet ved opfø-relsen af et nyt aktivitetscenter i Ringkøbing, renove-ring af Rækker Mølle Skole, en ny vuggestue i Videbæk og opsparing til en ny rådhusstruktur.

På driftsområdet er det besluttet at tilføre Børne- og Familieudvalget 114 millioner kroner i budgetperioden. Det beløb skal finansiere en hævelse af normeringen i kommunens børnehaver, ligesom det skal genoprette områdets budgetter, der på grund af en række anbrin-gelsessager har været stærkt udfordrede.

Modsat sidste år holdes den samlede beskatning uæn-dret.

Året budget betyder:

� At kommunens kassebeholdning i 2015 når målet på over 100 millioner kro-ner, som ifølge Kommunernes Landsforening er en fornuftig buffer for en kommune som Ringkøbing-Skjern

� At kommunen overholder regeringsaftalens serviceramme

� At regeringens 0-vækstudmelding frem til 2014 er overholdt, så kommunen undgår sanktioner

� At der er indarbejdet besparelser på 124 millioner kroner

� Et anlægsbudget på 420 millioner kroner i budgetperioden.

Derfor var kommunens kassebeholdning truet:

� Staten har pålagt kommunen at tilbagebetale 60,2 millioner kroner i beskæfti-gelsestilskud, som kommunen har modtaget for meget i 2010 og 2011

� I 2011 falder kommunens indbyggertal med 500 borgere. Dermed modtager kommunen 18 millioner mindre i bloktilskud i årene fremover. I budgetperio-den 2012 til 2015 giver det en ekstraregning på 75 millioner kroner

� Det er ikke lykkedes at sælge en række ejendomme. Det giver en ekstra reg-ning på 15 millioner kroner.

� Hertil kommer en række ufinansierede budgetønsker fra udvalgene, som stil-lede krav om en ny omprioriteringsrunde på driftsområdet.

Byrådet med borgmester Iver Enevoldsen i spidsen stod overfor en alvorlig udfordring forud for årets budgetforhandlinger.

Budgetavisen 2011 • 3

De 500 borgere der koster 18 millioner kronerKommunen er udsat for en demografisk trussel. Borgerne flytter fra kommunen, og det har en meget håndgribelig og øko-nomisk konsekvens

Karin Husted flyttede sammen med sin kære-ste til Ringkøbing-Skjern Kommune for snart halvandet år siden. Hun er 27 år, har en datter og venter nummer to til marts.

Karin arbejder i København. To dage om ugen rejser hun til København for at passe sit job som jurist i Patientombuddet.

For få Karin’erKarin Husted er en succeshistorie. Hun er en af den slags borgere, kommunen gerne vil til-trække. Hun er ressourcestærk, produktiv og så er hun ung.

Hun er også en af de borgere, som kommunen har svært ved at tiltrække. Eller blot at fast-holde. Faktisk går det den forkerte vej. Kom-munen mister flere Karin’er, end den tiltrækker.

På blot et år har kommunen mistet 500 bor-gere. Hvor indbyggertallet sidst i 2010 var på 58.432, så vil det være på 57.915, når vi går ind i 2012. Kommunen er altså skrumpet med præcis 517 borgere.

Og da kommunen modtager et bloktilskud fra staten på cirka 35.000 kroner pr. borgere, så har kommunen mistet godt 18 millioner kroner på budgettet på blot et år. I budgetperioden for 2012 til 2015 bliver regningen på godt 72 millioner kroner.

- Når byrådet er nede at forhandle om få tu-sinde kroner for at få budgettet til at hænge sammen, så er 18 millioner et beløb, der

kan mærkes. Fraflytningen af borgere er et af vores største problemer, og den hænger sandsynligvis sammen med finanskrisen og de fyringsrunder og virksomhedslukninger, vi har været igennem, siger direktør Anette Ørbæk Andersen.

Skattegrundlaget skriderMen fraflytningen er ikke kun et problem i forhold til bloktilskuddet. Mange af dem, som flytter, er borgere i den arbejdsdygtige alder. Det er dermed kommunens indtægtskilde, antallet af skatteydere, som langsomt udhules. Og det tages meget alvorligt.

- En del af vores udvikling er direkte rettet mod at stoppe fraflytningen og tiltrække nye borgere. Vi kan se, at pilen peger nedad, hvis vi ikke gør noget. Derfor er vi også klar med en meget målrettet indsats, siger Anette Ørbæk Andersen.

Kommunens egen befolkningsprognose viser, at kommunen i 2015 vil have mistet yderligere 1.033 borgere, eller hvad der svarer til et blok-tilskud på over 36 millioner kroner blot i 2015.

En af de 1.033 borgere kan være Karin Husted. Når først den lille ny kommer til verden, er modellen med to arbejdsdage i København om ugen ikke længere holdbar.

Karin Husted er aktivt jobsøgende i området, men indtil videre, har hun ikke kunnet finde et arbejde inden for sin profession i kommunen.

Hvis Karin Husted bestemmer sig for at flytte – måske blot til en nabokommune – står kom-munen til at miste fire indbyggere mere.

Bredt forlig igen i år25 af byrådets 29 medlemmer står bag budget-aftalen. Og dermed følger aftalen sidste års hi-storisk brede forlig, hvor kun SF og løsgængeren Niels Rasmussen står udenfor.

Politikerne har igen i år været bredt inddraget i selve processen. Både udvalgsformænd og gruppeformænd med deres bagland har gjort et stort arbejde for at nærme sig hinanden inden budgetkonferencen i august.

Gruppeformand i den socialdemokratiske gruppe, Karsten Sørensen, er tilfreds med forliget, der blandt andet betyder en opnormering på børnepasningen.

- Processen er foregået i en god ånd. Den har været godt forberedt, og der har været ordentlighed og imø-dekommenhed i hele forløbet, siger Karsten Sørensen.

En bid mereSF valgte at stå uden for forliget, fordi parterne lå for langt fra hinanden, men gruppeformanden mener, at processen har været god og effektiv.

- Jeg kan godt lide klare linjer, og dem fik vi trukket op i mødet med udvalgsformænd og gruppeformænd inden budgetkonferencen. Måske bliver vi så effektive, at vi klarer budgetkonferencen på én dag næste år.

Sidste år roste jeg processen for at være blevet mere demokratisk her i kommunen. Det gælder også i år, siger Peder Sørensen.

Kristendemokraten Jens Erik Damgaard ærgrer sig over, at fire byrådsmedlemmer ikke er med i forliget.

- Venstre har det absolutte flertal, men de har lyttet og givet indflydelse til mindretallet, fordi de gerne vil have det brede forlig. Men når man sidder uden for, så er der ingen indflydelse. Og hvis vi havde haft SF med, så kunne vi måske have flyttet resultatet en bid mere, siger han.

0

10

20

30

40

50

60

56

56,5

57

57,5

58

58,5

59

2011 2012 2013 2014 2015

Millionerkroner

Indbyggertali tusinder

Mistede indtægter i bloktilskud årligt i forhold til 2011 i millioner

Antal indbyggere i kommunen

Karin Husted flyttede sidste år til Ringkøbing. Hver uge pendler hun til København, hvor

hun arbejder som jurist i Patientombuddet. Her leger hun med sin datter Emilie i haven.

4 • Budgetavisen 2011

Mere for mindreVi skal gøre arbejdet på en anden måde, og vi skal arbejde anderledes med de velfærds-ydelser, vi leverer i fremtiden. Forandring og smartere arbejdsgange er målet, og både ledere og medarbejdere kan bidrage med idéer

- Det handler om nye idéer og nye veje, når kommunen er på vej med en såkaldt innovations-strategi, der sætter fokus på, hvor vi kan arbejde smartere, så både vi og borgerne får mere ud af pengene, end vi gør i dag, siger kommunaldirek-tør Niels Erik Kjærgaard.

Med disse ord siger kommunaldirektøren, at det er bydende nødvendigt at finde nye løsninger i fremtiden. Med en stigende efterspørgsel efter velfærdsydelser til eksempelvis ældre borgere, kan vi ikke længere bare løbe hurtigere. Der skal smartere måder til, og der skal nye tekniske løs-ninger til for at få pengene til at række.

- Det betyder blandt andet, at vi skal turde se nye veje, og at vi motiverer medarbejderne til at komme med idéer. Vi er traditionelt kendt for at have en nulfejls-kultur. Det kan være med til at holde medarbejdere med gode idéer tilbage, og det er uheldigt. Vi bliver nødt til at turde – med risiko for at fejle, siger Niels Erik Kjærgaard.

Elektronisk idébankDerfor skal byrådet stå bag de innovative medar-bejdere – også når de laver fejl, mener han.

- Selvfølgelig skal vi helst ikke lave fejl i kommunen, men vi er nødt til at tænke nyt, fordi efterspørgslen stiger – samtidig med, at ressour-cerne bliver knappere. Det er et problem, vi ikke blot kan effek-tivisere os ud af, siger Niels Erik Kjærgaard.

Hen over vinteren får medarbej-derne adgang til at skrive deres innovative idéer ind i en elektro-nisk idébank, hvor de både kan generere idéer og finde inspiration til nye løsninger.

Samtidig vil en stafet med gode historier blive sat i gang internt på kommunens mange arbejdspladser. Hensigten er at skabe opmærksomhed omkring innovation, så tan-ken om nye idéer og nye veje breder sig i hele organisationen.

- Vi håber på at få skabt en innovativ kultur, der gør det endnu mere spændende at være medar-bejder i Ringkøbing-Skjern Kommune, siger Niels Erik Kjærgaard.

Antallet af langtidsledige stiger Kurven skal knækkesDer har aldrig været så mange bor-gere i den erhvervsaktive alder på permanente ydelser, som der er lige nu. Det udfordrer økonomien

Tilbage i 2008 nåede ledigheden i kom-munen et meget lavt niveau, nemlig 0,8 procent. Siden da er antallet af langtids-ledige i kommunen mere end femdoblet. Aktuelt er der 608 langtidsledige, og af dem er 106 endnu ikke fyldt 30 år.

- Vi står over for en stor udfordring. Ledigheden er steget markant de sene-ste år. Vi ser, at mange unge har svært ved at komme i gang med et arbejde eller en uddannelse. Vi kan også se, at

det særligt er de ufaglærte, som har det vanskeligt. Derfor arbejder vi intenst på, at motivere de ledige til at tage sig en uddannelse. Det kan ikke siges tit nok, men fremtidens job kræver, at vi opkvalificerer os, siger Erling Gaasdal, formand for Beskæftigelsesudvalget.

Man ved af erfaring, at jo længere en ledighedsperiode den enkelte borger har, desto vanskeligere er det for borgeren at vende tilbage til arbejdsmarkedet. I værste fald ender borgeren i en permanent forsørgelses-ordning.

Flere forsørgesI Ringkøbing Skjern Kommune er der i dag 3.543 borgere, som modtager en permanent forsørgelsesydelse i form af førtidspension, ledighedsydelse og fleks-job. Det svarer til 9,9 procent af kom-

munens befolkning i den erhvervsak-tive alder.

- I vores område arbejder rigtig mange i fag, hvor risikoen for nedslidning er høj. Vi ved også, at en stor del af førtidspen-sionisterne kommer direkte

Budgetavisen 2011 • 5

Anbringelser koster millionerUdviklingen på det specialiserede område er bekymrende. Byrådet har i budgettet for 2012 til 2015 tilført området for forebyggelse og anbringelser yderligere 14,6 millioner kro-ner om året

Det er et vanskeligt og følsomt område, og der er ofte tale om triste skæbner.

Anbringelser af børn og unge er en af de mest om-kostningstunge poster for danske kommuner. Det er også et af de mest uforudsigelige områder.

- Det er svært at forudsige, hvor mange der får behov for hjælp. Vi forsøger at forebygge, og allige-vel kan vi pludselig komme ud i en situation, hvor der er en gruppe meget vanskeligt stillede børn og unge, der har brug for hjælp, fortæller formand for Børne- og Familieudvalget, Lennart Qvist.

Han understreger samtidig, at lovgivningen på om-rådet er yderst striks, og kommunen er forpligtiget til at handle, når en sag opstår.

Den nødvendige forebyggelseI årets budget tilføres Børne- og Familieudvalget yderligere 14,6 millioner kroner om året. Pengene skal bruges til anbringelser på døgninstitutioner, plejefamilier og opholdsteder og forebyggende foranstaltninger.

- Jeg vil især gerne fremhæve de midler, byrådet har sat af til forebyggende tiltag. Hvis vi kan hjælpe en række udsatte børn og unge og deres familier,

før de ender i en situation, hvor barnet skal fjernes fra hjemmet, så er vi kommet langt, siger Lennart Qvist, der samtidig fremhæver byrådets beslutning om at forhøje normeringen i børnehaverne fra 4,32 til 4,72, hvilket giver mulighed for at støtte op om udsatte børn endnu tidligere.

Udvalgsformanden finder det dog samtidig bekla-geligt, at det igen er nødvendig at tilføre spe-cialområdet så store summer. I budgetpe-rioden fra 2012 til 2015 bliver det til en samlet sum på 58 millioner kroner.

- Vi foretager en række disposi-tioner, som er nødvendige, og vi hjælper en række borgere, der skal hjælpes. Men vi er også nødt til at melde klart ud og sige, at det har konsekvenser. En af konse-kvenserne er, at det tager midler fra normalområdet. Eksempelvis i for-hold til undervisningen i folkeskolerne, siger Lennart Qvist.

Det er dog ikke kun på området for an-bringelser, det er svært at knække udgifts-kurven. Byrådet stillede sig selv den store opgave ved sidste års budgetforhandlinger at knække en række stærkt stigende udgifts-kurver. Heriblandt udgifterne til specialkørsel, nettoudgifter til eksempelvis sygedagpenge og lønbudgettet i hjemmeplejen. Det arbejde er stadig i gang, og byrådet informeres løbende om udviklingen.

Kommunen arbejder målrettet på at knække udgiftskurven på otte områder:

1. Børn i specialbørnehaver og specialenheder

2. Anbringelser og forebyggende foranstaltninger

3. Specialundervisning

4. Specialkørsel

5. Driftsudgifterne for centrene og specialteam i Handicap og Psykiatri

6. Nettoudgifter til sygedagpenge, passiv og aktiveret kontanthjælp samt fleksjob/ledighedsydelse

7. Lønbudget i hjemmeplejen

8. Aktivitetsbestemt medfinansiering i Sundhed og Omsorg

fra kontanthjælp og sygedagpenge. Det stiller store krav til os. Hvis vi kan hjælpe de ledige ud på arbejdsmarke-det igen, eller hvis vi kan opkvalificere dem, så er vi kommet langt, siger Erling Gaasdal.

Af de mange borgere, der modtager en permanent forsørgelsesydelse, modtager knap 2.500 borgere førtids-pension. Siden 2005 er antallet steget med 240 personer, og hvis udviklingen fortsætter, vil antallet stige med yderli-gere 130 personer.

- Vi har en klar opgave, som vi gør alt for at løse. Finanskrisen har skabt en øget ledighed, men ledighed i sig selv er ikke den største udfordring. Den største udfordring ligger i at undgå ungdomsledighed og langtidsledighed. Vi skal hjælpe folk på sygedagpenge til-bage på arbejdsmarkedet og undgå at de ender på førtidspension, siger Erling Gaasdal, der igen pointerer at midlet er opkvalificering og uddannelse.

Beskæftigelsesudfordringen

�554 unge under 30 år er kontanthjælps- eller dagpengemodtagere

�608 borgere i den erhvervsaktive alder er langtidsledige.

�279 har fået tildelt permanente forsørgel-sesydelser det sidste år.

Kommunens beskæftigelsesmål

1. Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse skal reduceres fra 1.120 personer i 2010 til 935 per-soner i 2012.

2. Tilgangen til de permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) reduceres fra 279 personer i 2010 til 235 personer i 2012.

3. Antallet af unge i offentlig forsørgelse reduceres fra 901 personer i 2010 til 791 personer i 2012.

4. Antallet af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande som modtager offentlig forsørgelse reduceres fra 408 personer i december 2010 til 368 personer inden udgangen af 2012.

5. Jobcentret skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger nedbringes i forhold til året før. Ved udgangen af 2012 må antal af syge-dagpengeforløb over 26 uger udgøre 350 personer.

6 • Budgetavisen 2011

Kommunen taber 60,2 millioner på model for beskæftigelsestilskudSelvom ledigheden i Ringkøbing-Skjern Kommune hører til blandt de laveste i landet, straffes kommu-nen af staten, når beskæftigelsestil-skudet til kommunerne gøres op

Ringkøbing-Skjern Kommune skal be-tale 60,2 millioner kroner af sit beskæf-tigelsestilskud i 2010 og 2011 tilbage til staten.

Den bizarre situation – og når det dre-jer sig om 60,2 millioner kroner, så er det bizart – er opstået på grund af en række nærmest uigennemskuelige reg-ler i en uigennemskuelig model.

- Vi kom fra et rigtig lavt niveau i 2008. Dengang havde vi nærmest ikke ar-bejdsløshed. I dag har vi en arbejdsløs-hed på under fire procent. Det er mar-kant under landsgennemsnittet på tæt

ved seks procent, men alligevel straffes vi, fortæller formand for Beskæftigelses-udvalget, Erling Gaasdal.

Årsagen er den måde modellen for be-skæftigelsestilskud er skruet sammen på.

Straf til dukseneDa kommunerne i 2010 overtog an-svaret for de ledige fra a-kasserne og samtidig en del af finansieringsansvaret, skruede staten en model sammen, hvor kommunerne ville blive kompenseret for deres udgifter.

I modellen skal kommunerne balancere under ét. Det betyder, at kommunerne samlet får tilbageført de ekstra udgifter, de oplever i forbindelse med det nye ansvar for de ledige. Dermed er der levnet plads til at belønne de kommu-ner, der gør et godt stykke arbejde, og straffe de kommuner der gør et dårligt stykke arbejde.

Det er der som sådan ikke noget galt i. Problemet er bare, at modellen er skruet helt forkert sammen. I stedet for at belønne de kommuner, der har en lav arbejdsløshed, så straffes de kom-

muner, der har haft en stor stigning i ledighedstallene som følge af eksempel-vis udflytning af produktionen.

- Og det er en mildest talt speciel måde at gøre regnskabet op på. Vores ledig-hedstal var i både 2008 og 2009 meget lave. Vi havde praktisk talt ikke ledige. Da finanskrisen så ramte Danmark for alvor, blev vi hårdt ramt, forklarer Erling Gaasdal.

Finanskrisen ramte særligt produktions-virksomheder, og dem har kommunen mange af. De sidste år har området set en lang række fyringsrunder og virk-somhedslukninger som tilsammen har fået ledighedstallene til at stige markant. Den høje stigning skal dog stadig ses i forhold til det lave niveau, kommunen kom fra.

Velstående kommuner forgyldesGroft opdelt mener Erling Gaasdal, at halvdelen af de 60,2 millioner, kom-munen skal betale, kan forklares af en dårlig sammensat model, der forgylder større uddannelsesbyer.

Af de sidste 30 millioner kan halvdelen igen forklares ved incitamentsstruktu-ren, hvor man straffes for stigningen i ledigheden i stedet for selve ledigheds-procenten.

- Vi burde have fået en regning på godt 15 millioner kroner. Nu fik vi en på 60,2 millioner, og det har vi nødtvunget taget til efterretning, siger Erling Gaasdal.

KL har indledt en analyse af modellen for beskæftigelsestilskuddet. Ringkø-bing-Skjern Kommune har i den forbin-delse sagt ja til at være case-kommune – kommunen håber, at arbejdet vil påvise, at kommunen har ret i sine be-tragtninger om modellen, og at det vil betyde en efterregulering.

Vores lave ledighedLedigheden i Ringkøbing-Skjern Kommune er stadig lav. I august måned var bruttoledigheden på 3,7 procent. På landsplan var den på 5,3 procent, mens den for hele Midtjyl-land var på 4,7 procent.Bruttoledigheden beskriver antal-let af ledige samt antallet af ledige i aktivering.

Hvad skal vi leve af i fremtidenVi er som kommune presset på vo-res levebrød. Kina, Indien, Køben-havn og Århus er alle bump på vejen frem mod vækst og udvikling og væk fra stagnation og afvikling. Vejen frem kræver hårdt arbejde

Ringkøbing-Skjern Kommune har i sam-arbejde med Teknologiske Institut lavet en rapport, der nøgternt kortlægger områdets styrker og svagheder, både når det gælder borgere, erhvervsliv, geografi og de fremtidige vækstmuligheder.

Rapporten handler om os, og den er ikke kun sjov læsning.

For selvom vi som borgere i rapporten karakteriseres som et selvtilstrækkeligt folk med et begrænset udsyn, så er der faktisk store roser til os fra Teknologisk Institut. Vi loyale, handlekraftige og uformelle. Vi har en evne til at arbejde på tværs af hierarkier, og så er vi stabile. Vestjyder har ikke mange sygedage.

Ringkøbing-Skjern er i stedet og i særlig grad udfordret af de andre.

Kommunen er udfordret af Kina og In-dien, de store globale kræfter, der de seneste 20 år har snuppet mange af vo-res arbejdspladser.

Men truslen kommer ikke kun fra udlan-det. Truslen findes også inden for vores egne grænser.

Kommunen mærker i stigende grad, at både mennesker og virksomheder søger mod de store byer. Særligt de store ud-dannelsesbyer.

Hvad er løsningenTruslerne er mange, men de er ikke uoverkommelige, skriver Teknologisk Institut.

Hvis vi spiller på vores styrker, og hvis vi udnytter vores muligheder, så er der en vej frem. Det kræver mod, stædighed, hårdt arbejde og nye idéer. Det kræver også, at vi bygger videre på de områder, hvor vi allerede er dygtige.

Rapporten fremhæver særligt fire er-hvervsområder, hvor vi er stærke.

Maskin- og metalindustrien er en naturlig del af vores område. Den står for næ-sten en tredjedel af områdets beskæfti-gelse. Det er dog også en industri, der er presset, og hvor vi er nødt til konstant at effektivisere gennem teknologi for at være konkurrencedygtige.

Også på turisme er vi stærke. Målt på overnatninger er Ringkøbing-Skjern Dan-marks fjerdestørste turistdestination.

Vi er et traditionelt jordbrugssamfund, og landbruget fylder stadig meget. Sam-tidig skaber landbruget en omfattende følgeindustri, der i Ringkøbing-Skjern i særlig grad symboliseres ved Arlas virk-somheder ved Videbæk.

Sidste styrkeområde er energiområ-det. Ringkøbing-Skjern er arnested for Vestas, biogas fylder mere og mere og inden år 2020 skal kommunen være 100 procent selvforsynende med vedva-rende energi.

Disse styrker er ikke overraskende. Men vi skal blive bedre til selv at skabe udvik-lingen.

Kommunen og erhvervslivet skal blive bedre til at koordinere deres tiltag med hinanden. Hvis det er muligt at skabe en fælles dialog om de udfordringer, der er for vækst, så er det også nemmere at trænge igennem nationalt. Og det er nødvendigt, når talen falder på vigtige temaer som infrastruktur og hurtigere sagsbehandling.

Fra idé til handlingDet er langtfra nok blot at vide inden for hvilke brancher, vi har en naturlig styrke. Vi skal være det innovative vesten, hvor idéerne sprudler og virksomhederne tør samle dem op og udnytte dem til at skabe vækst og udvikling.

Men hvis vi virkelig skal brillere på om-rådet, så kræver det, at vi uddanner os og øger vores kompetencer. Virksomhe-derne er allerede begyndt at efterspørge mere specialiseret arbejdskraft, som en betingelse for, at de kan klare sig og vokse i en globaliseret verden.

Læs Teknologisk Instituts SWOT-analyse her: www.rksk.dk/swot

Budgetavisen 2011 • 7

Budgettet s opslagstavleÅrets budget byder både på besparelser og omprioriteringer af kommunens indsatser. Nedenfor kan du finde et udvalg af de planlagte tiltag inden for drifts- og anlægsområdet. Opslagstavlen er langt fra komplet, og den fulde liste kan findes via to internetadresser, som kan ses på de to gule sedler.

Du kan læse alle forslag til nye tiltag, aktivitetsændringer og drift på www.rksk.dk/aktivitetsforslag

Du kan finde alle

forslag på

anlægsoversigten,

der kan findes på

www.rksk.dk/

anlægsoversigt

Aktiviteter og drift

Besparelser i budgetperioden

Råderumspuljer nulstillesByrådet indførte sidste år en række råderumspuljer på tværs af organisationen. Råderummet var både tiltænkt som en buffer og som puljer til nye tiltag. Konsekvens: - 185 millioner kroner

Yderligere besparelser på administrationenSidste år gennemgik kommunens administration en stor sparerunde. I år skæres der igen.Konsekvens: - 15,5 millioner kroner

Uddannelse af lærere og ledere beskæresEfteruddannelse af kommunens ledere og lærere reduceres i budgetperioden.Konsekvens: -1,9 millioner kroner

Driftstilskud til haller og tilskud til fritids- og ungdomsklubberÅret budgetforhandlinger er endt ud i en række besparelser på Kultur- og Fritidsudvalgets område. Det har blandt andet betydet, at der er skåret i driftstilskuddet til områdets haller og tilskuddet til fritids- og ungdomsklubber.Konsekvens: -795.000 kroner

Investeringer i budgetperioden

Pulje til ph.d.-projekterByrådet ønsker at skabe en kommune med et udpræget innovativt miljø, hvor idéerne trives på tværs af organisationer og erhverv. Det skal blandt andet ske ved at tiltrække den nyeste viden til området. Derfor har byrådet over fire år sat penge af til forskningsprojekter.Udgift: 4 millioner kroner

Tilbagekøb af planlagte besparelser på Børne- og Familieudvalgets områdeByrådet har valgt at tilbagekøbe en række planlagte besparelser på Børne- og Familieudvalgets område. Udgift: 13,4 millioner kroner

Normeringen til børnehavebørn forhøjesFra 1. oktober 2012 vil forældre opleve, at der vil være flere pædagoger omkring deres børn i kommunens børnehaver og vuggestuer. Normeringen hæves fra 4,32 pr. barn til 4,72 pr. barn.Udgift: 22,3 millioner kroner

Det specialiserede område kosterKommunen har de seneste år oplevet en stigning i antallet af anbringelser og familier, der har brug for støtte. Børne- og Familieudvalget er derfor i årets budget blevet tilført en del midler til anbringelser på døgninstitutioner, forebyggende foranstaltninger samt plejefamilier og opholdssteder.Udgift: 58 millioner kroner

Fjordparken - nyt ældre- og aktivitets-center i RingkøbingFjordparken skal styrke aktivitetssiden i Ring-købing, som aktivitetscentrene i Skjern, Tarm og Videbæk allerede gør i dag. Fjordparken skal konkret erstatte ældrecentredelen på både Rindum Plejehjem og Holmegaard Plejecenter, ligesom aktivitetsdelen fra Grøn-negade Aktivitetscenter kommer til at indgå i centret.Samlet investering: 102 millioner kroner. Kom-munens andel af investeringen er 20,3 millio-ner kroner

Aktivitetscenter i Hvide SandeI forbindelse med sammenbygningen af de to børnehaver i Hvide Sande etableres et aktivi-tetscenter. Selve centret får et bredt sigte, og vil komme til at henvende sig til alle aldre.Kommunen investere 3 millioner kroner.

DigitaliseringsprojekterKommunens kontakt til borgerne skal i langt højere grad digitaliseres. KL og staten har indgået aftale om, at 80 procent af al borger-kontakt i 2015 skal foregå digitalt.Kommunen har bevilget 8,8 millioner kroner til projektet.

Ny rådhusstrukturBåde administration og byrådet har fremført, at det er uhensigtmæssigt, at kommunens administration arbejder fra 13 adresser. Løs-ningen er en ny rådhusstruktur, som bliver konkretiseret i 2012.Byrådet har afsat 55 millioner kroner til pro-jektet i budgetperioden.

Stauning LufthavnStauning Lufthavn har fremført et ønske om en bane- og bygningsrenovering.Investering i budgetperioden: 1 million kroner.

Ny børnehave i TarmDer skal opføres en ny børnehave ved Tarm Idrætscenter. Den nye børnehave skal er-statte Røde Kors Børnehaven og Børnehaven Troldehulen, der begge er placeret i Tarms syd-østlige del. Den nye børnehave skal give både børn og personale moderne og tidsva-rende rammer.Byrådet har afsat 16,6 millioner kroner til projektet.

Kystsikring og cykelstipuljeKystsikring bliver en stadig større opgave for kommunen. Det samme kan siges om cykel-stierne, hvor der både er vedligehold og øn-sker om flere strækninger.Byrådet har afsat 4 millioner kroner til en cy-kelstipulje og 14 millioner kroner til kystsikring

Investeringer pa anlaegsomradet

8 • Budgetavisen 2011

Skruetvingen strammes om administrationenEndnu engang indeholder budgettet markante besparelser på administra-tionen. Denne gang vil det kunne mærkes i den service, der ydes til borgere og virksomheder

Ringkøbing-Skjern Kommune er en af de kommuner i Danmark, der bruger fær-rest midler på administration pr. indbyg-ger. Faktisk ligger kommunen markant under landsgennemsnittet.

Derfor vil det også kunne mærkes, når der i budgettet er lagt op til at spare yderligere to millioner kroner på admi-nistrationen i 2012 stigende til fem mil-lioner i 2015.

- Vi har endnu engang været ude i en nødvendig øvelse. Vi har en effektiv og omstillingsparat administration, som jeg ved også vil løse denne opgave på

bedste vis. Men vi kommer ikke uden om, at de nye besparelser også vil kunne mærkes i den service, der rettes mod borgerne, siger kommunaldirektør Niels Erik Kjærgaard med henvisning til de i forvejen meget lave udgifter til admini-stration.

Præcis hvilke konsekvenser, de enkelte besparelser vil få, er endnu ikke gjort op, men de vil ramme bredt. Længere sags-behandlingstider er nogle af de mulige konsekvenser. Det samme er længere køer og kortere åbningstider i kommu-nens borgerservice. Generelt betyder besparelserne, at borgerne i fremtiden må indstille sig på at kommunikere med kommunen på andre måder, end de hidtil har været vant til.

- Vi har en fagligt dygtig og effektiv ad-ministration, der i lang tid har formået

kunsten at yde mere for mindre. Derfor er det også en hård øvelse, vi nu igen pålægger vores ansatte. Det har været en bunden opgave, og derfor glæder det mig også, at direktionen har forsøgt at finde så mange besparelser så skånsomt som muligt, siger borgmester Iver Ene-voldsen.

En høvl ad flere omgangeVed sidste års budgetforhandlinger stod administrationen for den absolut største besparelse. Her blev der skåret 48 millioner kroner over fire år, hvilket udgjorde over 17 procent af de samlede besparelser.- De ansatte i administrationen udgør cirka 14,7 procent af den samlede orga-nisation, derfor er vi også godt klar over, at vi beder dem om at gennemføre en svær øvelse, når vi nu igen kommer med besparelser. Det er en lidt anden stør-

relsesorden end sidste år, men sidste år skar vi ind til benet, i år har vi forsøgt at finde midlerne i forskellige puljer, men vi er klar over, at en række af besparelser-ne rammer hårdt, og vi er ikke kommet uden om at reducere i personalet, siger Niels Erik Kjærgaard.

I Ringkøbing-Skjern er der ansat 9,2 fuld-tidsstillinger i kommunens administration pr. 1000 indbygger. Dermed placerer kommunen sig på en 13. plads over de kommuner, der har færrest ansat i admi-nistrationen i forhold til indbyggere.

Alle byrådspolitikere får der-for en iPad. Når borgerne skal indstille sig på, at kontakten til kommunen bliver digital, så er det kun rimeligt, at byrådsmed-lemmerne går forrest.

Det mener byrådsmedlem Niels Rasmussen, der har efterspurgt elektroniske dagsordner gennem længere tid. - Jeg er klar over, at der er byråds-medlemmer, der hellere vil have dagsordner og bilag på papir, men når vi forventer af borgerne, at de selv skal klare mange arbejdsgange, som eksempelvis at anmelde flyt-ning eller skifte læge, så må vi poli-tikere altså træde i karakter og gå forrest, siger Niels Rasmussen.

Det gør politikerne så her i kom-munen, når de efter nytår får hver deres iPad. Med en iPad kan der spares både papir og arbejdsgange. Det vil eksempelvis blive meget lettere at klikke sig frem og tilbage mellem dagsordener og bilag.

Efter en indledende undervisning i den nye iPads funktioner vil alle by-rådsmedlemmer være selvkørende fra den 1. februar.

Til den tid vil politikerne få dags-ordnerne direkte på deres iPad. Systemet er så fleksibelt og bru-gervenligt, at politikerne kan skrive noter direkte i dagsordnerne og sende meddelelser til byrådskolle-ger. Disse noter kan desuden blive

liggende i systemet, så de ligger klar, hvis emnet skal behandles senere.

Direkte kontaktDigitaliseringen kommer til at give politikerne en række fordele, som de ikke har i dag. Hvis de i dag skal finde et gammelt punkt om sundhedspolitik, skal de lede i hver enkelt dagsorden. Fremover kan de blot søge på ordet, og så kom-mer de relevante oplysninger fra alle tidligere dagsordner frem på skærmen.

Systemet kan bruges til interne meningsafstemninger, sådan at politikerne ikke behøver ringe til hinanden for at udveksle detaljer. Det betyder samtidig, at de både bedre og hurtigere kan forberede sig til møderne i udvalgene og i byrådssalen.

På sigt vil systemet endda blive udviklet til, at borgerne kan skrive direkte til politikerne gennem de enkelte dagsordenspunkter. Det vides endnu ikke, hvornår det er en mulighed.

Store digitaliseringsplanerNiels Rasmussen glæder sig til sin iPad. Han er også indstillet på at bruge tid på at sætte sig ind i det tekniske, som opleves som en for-hindring for nogle. Men hos Niels Rasmussen er der ingen slinger i valsen; politikere bør sætte sig ind i teknikken, mener han.

- De fleste tekniske fejl er jo nok fejl 40, siger han.En fejl 40 er en menneskelig fejl udført af en person, der sidder 40 centimeter fra skærmen. - Og selv om det kan være svært og måske lidt pro-blemfyldt i begyndelsen, så er der ingen vej uden om, siger Niels Rasmussen.

At byrådet bliver digitalise-ret er dog kun en lille del af de digitaliseringsplaner, som kommunen – og sta-ten – har.

Samlet set har byrådet nemlig sat gennemsnitligt 2,2 millioner kroner af årligt til digitalisering frem til 2015. På landsplan er målet, at 80 procent af al kommunikation mellem borgere og det offentlige skal være digital fra 2015. Det vil frigøre tre milliarder kroner, som kan ompriori-teres til serviceområder for børn, ældre og undervisning.

Kommunen har lavet en stra-tegi for, hvordan borgerne bli-ver dus med digitaliseringen. Blandt andet vil borgerne blive tilbudt hjælp til det tek-niske. Det kommer til at ske i samarbejde med biblioteket.

Kommunens administration i tal

�I Ringkøbing-Skjern Kommune er der ansat 75,8 personer i administrationen pr. 10.000 indbyggere i kommunen. På landsplan er der ansat 86.

�Udgiften pr. indbygger i kommunen til administra-tion var i 2010 på 5.105 kroner. Igen markant under landsgennemsnittet på 5.304 kroner.

�Dansk Erhverv kårede sidste år kommunen til Dan-marks 12. mest effektive kommune. Det var før besparelserne.

Byrådet bliver digitaliseret