D e c e m b e r 2 0 1 8 6766 L i a h o n a

BØRN

Juliann Tenney DomanBaseret på en virkelig hændelse

»Når der er en opgave at udføre, så gør det med et smil. Gør mere end du bliver bedt om at gøre, og gå den anden mil« (Children’s Songbook, s. 167).

Carl skuttede sig, mens han trak sin cykel op imod vinden. »Jeg glæder mig til at komme hjem og få

varmen,« tænkte han. »Og til at åbne mine julegaver!«Han var stået ekstra tidligt op den dag for at dele avi­

ser ud. Mens han trak sin cykel op ad en stejl bakke på sin vej hjem, tænkte han på mors hjemmelavede kanel­snegle. Han glædede sig til at sætte tænderne i dem. Han kunne næsten allerede smage den søde flødeglasur.

Fløde! Carls skuldre sank. Han havde glemt at malke køerne og de andre ting, han skulle. Selvom det var jul.

Carl satte sin cykel foran huset. Han og hans bror havde konkurreret om, hvem der ville blive først færdig med deres rute. Han kunne ikke se sin brors cykel, så Carl havde vundet!

Det eneste minus ved at vinde var, at nu skulle han vente på sin bror, inden de kunne pakke gaver ud. Bagef­ter var de nødt til at skulle ud igen og passe deres pligter. Carl havde bare lyst til at blive indenfor og nyde julen.

»Jeg kunne jo bare ordne mine opgaver nu,« tænkte Carl. »Så behøver jeg ikke at skulle ud i kulden igen.« Han skyndte sig hen til laden.

Da Carl greb en skammel og satte sig ned for at malke koen, så han sig omkring. Alle de andre opgaver skulle stadig gøres. Så fik han en idé. Hvis han gjorde det hele selv, kunne han overraske sin familie, og så kunne de bare være sammen resten af dagen. Det ville blive den bedste julegave nogensinde.

Carl skyndte sig og malkede køerne. Så gjorde han rent i laden, gav hønsene mad og samlede æg. Han

smilede, når han tænkte på, hvor overrasket hans familie ville blive.

Carl gik tilbage til huset. Han kiggede forsigtigt ind ad døren for at se, om der var nogen. Så sneg han sig ind i køkkenet. Han havde lige sat mælken og æggene ind i køleskabet, da mor kom ind.

»Godt, du er hjemme,« sagde mor og gav ham et knus. »Vi var begyndt at undre os over, hvor du blev af.«

Mor hjalp ham af med jakken. Da Carls søskende så ham, råbte de: »Carl er hjemme! Lad os åbne gaver!« Alle stimlede sammen om juletræet og ventede på, at far delte gaver ud. Carl elskede at se, hvordan de alle delte deres skatte.

»Okay,« sagde far. Så er det blevet tid til at udføre vores opgaver. Men vi skal lige have lidt juice og en kanelsnegl først.«

Far gik ud og åbnede køleskabet. Han standsede og stirrede.

»Der kan man bare se!« sagde far. »Mælkekanden er allerede fuld og æggene er samlet! Hvem kan have ord­net det?«

Far kom tilbage i stuen. Carl gjorde sit bedste for at skjule sit smil.

»Ved du noget om det, Carl?« sagde far med et smil. »Det ser ud til, at jeres pligter allerede er blevet udført.«

»Glædelig jul!« råbte Carl.Far lagde sin arm om Carl. »Tak, sønnike. Det var

meget betænksomt. Det er måske den bedste julegave nogensinde!«

Carl smilede. Han vidste allerede, at det blev den bedste jul nogensinde. ◼Forfatteren bor i Colorado i USA.

Carls julegave

ILLUS

TRAT

ION:

GRE

G N

EWBO

LD