30
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Louise Kjær-Hansen | Bacheloropgave i Biologi | 17. januar 2014 Castor fibers foretrukne bosteder En redegørelse baseret på en vegetationsanalyse samt observationer fra felten Vejleder: Torben Dabelsteen

Castor fibers foretrukne bosteder - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/134727/bacheloropgave-louise-kjaer-hansen.… · Castor Fiber, Yakubov, Slovakia. 2011. Wikipedia.org. Web

  • Upload
    others

  • View
    2

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Castor fibers foretrukne bosteder - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/134727/bacheloropgave-louise-kjaer-hansen.… · Castor Fiber, Yakubov, Slovakia. 2011. Wikipedia.org. Web

DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET

KØBENHAVNS UNIVERSITET

Louise Kjær-Hansen | Bacheloropgave i Biologi | 17. januar 2014

Castor fibers foretrukne bosteder –

En redegørelse baseret på en vegetationsanalyse samt

observationer fra felten

Vejleder: Torben Dabelsteen

Page 2: Castor fibers foretrukne bosteder - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/134727/bacheloropgave-louise-kjaer-hansen.… · Castor Fiber, Yakubov, Slovakia. 2011. Wikipedia.org. Web

SIDE | 1

Intern vejleder

Torben Dabelsteen (Professor)

Sektion for Adfærdsøkologi,

Biologisk Institut,

Det Naturvidenskabelige Fakultet,

Københavns Universitet,

Ekstern Vejleder

Niels Erik Worm (Skovfoged og Vildtforvaltningskonsulent)

Naturstyrelsen,

Nordsjælland,

Miljøministeriet

Forsidefoto: Číčel, Bohuš. Castor Fiber, Yakubov, Slovakia. 2011. Wikipedia.org. Web. 11-12-13.

Page 3: Castor fibers foretrukne bosteder - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/134727/bacheloropgave-louise-kjaer-hansen.… · Castor Fiber, Yakubov, Slovakia. 2011. Wikipedia.org. Web

SIDE | 2

Forord

Jeg vil gerne have lov at takke Naturstyrelsen mange gange for samarbejdet. Jeg

påskønner muligheden, for at de ville lade mig skrive om bæverne hos dem, og at jeg

derfor også har fået lov til at indgå i deres dagligdag. Desuden skal de også takkes for

deres gode råd, hjælp til at finde kendte bosteder, yderligere viden omkring bæverne og

områderne, alt deres udstyr såsom biler, kanoer, trailere og ikke mindst for gode historier

om alt muligt. Det har været en fornøjelse!

Jeg takker også Torben Dabelsteen for hans vejledning og Sten Asbirk for hans gode ideer

og inspiration i opstartsfasen af opgaven.

Page 4: Castor fibers foretrukne bosteder - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/134727/bacheloropgave-louise-kjaer-hansen.… · Castor Fiber, Yakubov, Slovakia. 2011. Wikipedia.org. Web

SIDE | 3

Resumé

Undersøgelsens formål var at finde en sammenhæng mellem vegetationsgrundlaget for

Castor fibers valg af bosted. Dette blev gjort ved at udføre et transekt (10 meter * 20

meter) ved seks aktive bosteder og seks inaktive bosteder ved Arresø i Nordsjælland, hvor

al trævegetation blev talt op og målt i diameter samt artsbestemt. Der blev også foretaget

en bæveroptælling, med observationer ved daggry og ved skumringstid. Dette gav dog

ikke nogen signifikante resultater. Der blev fundet en signifikant positiv sammenhæng

mellem antallet af træer ved aktive og inaktive bo, hvor antallet af træer var størst ved

aktive bo. Desuden sås der en større forekomst af træer med en diameter <10 cm og

mellem 10-20 cm ved aktive bo end ved inaktive bo. Resultaterne støtter ideen om at

trævegetationen påvirker bæverens valg af bosted, ved at udvælge steder med en stor

forekomst af træer og at størrelsen af træet også er vigtig. Der kan dog også være andre

faktorer der spiller ind såsom vandkvalitet, åen eller søens dybde og bredde samt breddens

stejlhed mm.

Abstract

The purpose of this project was to examine the relationship between tree vegetation and

Castor fibers choice in lodge placement. This was done by producing a transect (10 metres

* 20 metres) where all tree vegetation was specified into species as well as counted and

measured in diameter at six habited and six inhabited beaver lodges at Arresø in Northern

Zealand. Observations of beaver activity at dusk and dawn was also undertaken but no

significant findings were apparent. There was however, a positive correlation between

amount of trees at active lodges and inactive lodges, where the greatest amount was found

near active lodges. Furthermore, there seemed also to be a greater amount of tree

vegetation with a diameter of <10 cm and between 10-20 cm at active lodges. The results

suggests that Castor fiber choose to situate lodges where there is a greater amount of tree

vegetation as well as preferring smaller trees. Other factors, such as quality of water, the

depth and width as well as the steepness of the sides of the lake or creek, might also have

an effect on lodge placement.

Page 5: Castor fibers foretrukne bosteder - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/134727/bacheloropgave-louise-kjaer-hansen.… · Castor Fiber, Yakubov, Slovakia. 2011. Wikipedia.org. Web

SIDE | 4

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................................. 5

Historisk baggrund ............................................................................................................ 5

Udsætningsplan for bæveren ............................................................................................. 6

Baggrund, foretrukne fødeemner og bevægelsesafstande ................................................. 7

Formål, hypoteser og målgruppe ....................................................................................... 9

Metode .................................................................................................................................. 9

Vegetationsanalysen .......................................................................................................... 9

Data analyse .................................................................................................................... 11

Bæveroptællingen ............................................................................................................ 11

Resultater ............................................................................................................................ 12

Vegetationsanalysen ........................................................................................................ 12

Bæveroptællingen ............................................................................................................ 16

Diskussion........................................................................................................................... 16

Væsentligste observationer .............................................................................................. 16

Andre afgørende faktorer ................................................................................................ 17

Udsættelsesbo .................................................................................................................. 18

Populationsstørrelse ud fra observationer ....................................................................... 19

Styrker og mangler ved trævegetationsmetoden ............................................................. 20

Konklusion .......................................................................................................................... 21

Perspektivering ................................................................................................................ 21

Litteratur ............................................................................................................................. 23

Personlige kommentarer ..................................................................................................... 25

Bilag .................................................................................................................................... 26

Bilag 1. ............................................................................................................................ 26

Bilag 2. ............................................................................................................................ 27

Bilag 3. ............................................................................................................................ 28

Bilag 4. ............................................................................................................................ 28

Page 6: Castor fibers foretrukne bosteder - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/134727/bacheloropgave-louise-kjaer-hansen.… · Castor Fiber, Yakubov, Slovakia. 2011. Wikipedia.org. Web

SIDE | 5

Indledning

Historisk baggrund

I 1800-tallet var den Europæiske bæver (Castor fiber; Linnaeus 1758) tæt på at blive

udryddet, og det estimeres, at bestanden i Europa var helt nede på 1200 individer. Dette

menes at være sket på grund af intensiv jagt på dens pels, kombineret med dræning samt

opdyrkning af de vådområder de lever i. Forskellige tiltag blev sat i værk for at forhindre

arten i at forsvinde helt, blandt andet ved at frede dyret og de områder den foretrækker at

leve i. Bestanden af bævere blev i 1997 estimeret til at være på omkring 430.000 individer

i Europa og dele af Asien (Nolet & Rosell 1998), og i 2012 estimerede man bestanden til

at være omkring 1.04 millioner individer på verdensplan, dog er individer af arten Castor

canadensis (Kuhl 1820), også kendt som den Nordamerikanske bæver, muligvis blevet talt

med da begge arter lever i nogle af de samme områder i Rusland (Halley et al. 2012).

Bæveren anses for at være en hjemmehørende art i Danmark da den, før den forsvandt

herfra for omkring 1000 år siden (Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 2007), har

levet her siden istiden. Det er derfor også en af grundene til, at man mener arten skal

tilbage og leve i de vådområder, der stadig findes i Danmark. Bæveren er en vigtig

økologisk nøgleart for naturen, idet den skaber grobund for mange andre arter ved at skabe

en mere dynamisk og vild natur. Det gør den ved at fælde blandt andet pilebuske og

birketræer, der skaber lysninger i vådområderne, hvor solen bedre kan trænge ned, hvilket

øger væksten af de planter, der førhen stod i skygge. Desuden spiser bæveren kun barken

og bladene fra de træer den fælder, hvorved fugle og insekter bagefter kan udnytte

stammen. De søer og sumpe bæveren skaber ved at bygge dæmninger er ligeledes med til

at øge mangfoldigheden af insekter og fugle, men også padder da disse er gode levesteder

for dem. Når bæveren derefter forlader et område for at finde nye fødeemner, vil

vegetationen vokse op igen, deres dæmninger vil forfalde og vandet vil forsvinde og

derved skabe et anderledes naturområde (Elmeros et al. 2009).

Page 7: Castor fibers foretrukne bosteder - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/134727/bacheloropgave-louise-kjaer-hansen.… · Castor Fiber, Yakubov, Slovakia. 2011. Wikipedia.org. Web

SIDE | 6

Udsætningsplan for bæveren

I 1998 igangsatte Miljøministeriet en undersøgelse for at se på mulighederne for en re-

introduktion af bæveren, da alle europæiske lande ifølge Bern-konventionen fra 1986 og

EF Habitatdirektivet fra 1992 er forpligtet til at undersøge og støtte mulighederne for at

genetablere arter, der menes at være hjemmehørende for et givent land (Miljø- og

Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1998). Mange af vore nabolande såsom

Tyskland, Sverige, Norge og andre lande i Europa (Dewas et al. 2012) har allerede

genindført dem, og i 1998 blev det besluttet at udsætte bævere ved Klosterheden i

Nordjylland, hvilket er en stor succes. Der blev i alt sat 18 dyr ud i 1999, og nu ligger

tallet på mindst 185 dyr, der har spredt sig godt ud i å-systemerne i Nord- og Midt Jylland

(Naturstyrelsen 2013).

Dyrene har man hentet hertil fra Elben i Tyskland, da disse menes at være nærmest

beslægtet med de bævere, der tidligere var bosat i Danmark (Naturstyrelsen 2011), og er af

underarten C. fiber, også kendt som den Europæiske bæver. Man valgte ikke at hente

bævere fra Sverige, da man ikke ville have at de skulle blande sig med den tyske bestand

ved at vandre ned igennem Danmark og ind i Tyskland. Grunden til at man valgte at

indfange tyske bævere og udsætte dem i udvalgte steder her i landet, er at man ikke mente,

de selv med tiden ville kunne sprede sig hertil. De mange spredningsbarrierer såsom veje,

bebyggelse og jernbaner samt opdyrkelse af jorden og vådområder med saltindhold mentes

at være grunden til at det ville være umuligt for bæveren selv at genindvandre til Danmark

(Miljø- og Energiministeriet Skov- og Naturstyrelsen 1999).

Arresø-oplandet var i 1999 også oppe at vende som et muligt levested for de store

gnavere, men da der ikke kunne samles et flertal i amtets Teknik- og Miljøudvalg blev

projektet droppet. Styregruppen for Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland

anbefalede dog i 2005 at genoverveje udsætningen af de tyske bævere i Arresø-oplandet i

Nordsjælland. Styregruppen mente, at det ville gavne de allerede eksisterende vådområder

samt give den danske befolkning en unik mulighed for at opleve naturen på en mere

spændende måde (Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2007).

Page 8: Castor fibers foretrukne bosteder - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/134727/bacheloropgave-louise-kjaer-hansen.… · Castor Fiber, Yakubov, Slovakia. 2011. Wikipedia.org. Web

SIDE | 7

Således blev det besluttet at udsætte den første bæver-familie i Arresø-oplandet i 2009, og

senere kom andre til, som det kan ses af den følgende oversigt.

Udsatte bævere ved Arresø:

Holløse Bredning 2009 en voksen, tre unger, en 1½ års unge

Holløse Bredning 2010 1½ års unge

Arresø ved Nørremosen 2010 to voksne

Alsønderup Engsø 2010 to voksne, en unge

Arresø ved Vinderød 2010 1½ års unge

Pøleå 2010 en voksen, to unger

Arresø ved Vinderød 2011 to voksne, tre unger

Alsønderup Engsø 2011 to voksne

Pøleå 2011 en voksen

I alt blev 23 bævere udsat. Siden er én fundet trafikdræbt og én fundet død af en

tarmsygdom.

Baggrund, foretrukne fødeemner og bevægelsesafstande

C. fiber er Europas største gnaver og er ligesom de fleste andre gnavere herbivor. Der

indgår 80 forskellige træarter og 149 urter i bæverens diæt (Miljø- og Energiministeriet

Skov- og Naturstyrelsen 1998). Urterne er som regel det bæveren foretrækker at spise om

sommeren, da de er lettilgængelige, hvorimod den om vinteren udelukkende har en diæt

bestående af træbark. De træer den foretrækker er bævreasp (Populus tremula; Linnaeus),

pil (Salix sp.; Linnaeus) og birk (Betula sp.; Linnaeus) (Miljø- og Energiministeriet Skov-

og Naturstyrelsen 1998) og i visse tilfælde også elletræer (Alnus sp.; Miller) (Nolet et al.

1994). Disse træer vil derfor også ses være mere fældet i sensommeren og efteråret, da det

er på dette tidspunkt, bæveren samler forråd til vinteren (Rosell & Pedersen 1999).

Page 9: Castor fibers foretrukne bosteder - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/134727/bacheloropgave-louise-kjaer-hansen.… · Castor Fiber, Yakubov, Slovakia. 2011. Wikipedia.org. Web

SIDE | 8

Bæveren vil enten trække det fældede træ med ned til vandet, hvor den vil sætte sig og

æde af det, transportere det tilbage til boet og fodre de unger der eventuelt må være eller

opbevare det tæt på boet, ofte under vand, for så at kunne bruge af forrådet senere. Den

bruger dog ikke alle træer som føde, da der også skal bygges dæmninger og bosteder

(Haarberg & Rosell 2006).

Bæveren er forholdsvist langsom på land og dermed sårbar overfor prædatorer, hvilket gør

at den foretrækker at opholde sig tæt på eller i vand, så den hurtigt kan svømme væk

(Rosell & Pedersen 1999). Dette betyder også, at langt de fleste gnav fra bævere findes på

træer, der er mindre end fem meter fra vandkanten, dog kan gnav også findes på træer op

til 40 meter fra vandkanten (Berthelsen & Madsen 2003, Haarberg & Rosell 2006). Det

skal dog nævnes, at bæveren i Danmark ikke har nogen fjender, ud over mennesket, og i

visse tilfælde også mink samt mår, da disse kan finde på at svømme ind i bæverens hule

når bæverens unger er helt små og dræbe dem (pers. komm. Johannison, 22.11.2013,

Rosell & Hovde 1998).

Bæveren er kendt for sin evne til at bygge dæmninger, og gør dette for at hæve

vandstanden, da den foretrækker at svømme i vand, der er over 50 cm dybt, og også for at

åbningen til dens bo kan stå under vand. Bæverboene er ofte underjordiske huler som

bæveren graver ud af jorden tæt på vandkanten af en å eller søbrink. Boene kan også være

en slags hytte, der består af en jordhule med afgnavede grene ovenpå. Bæveren er

skumringsaktiv og vil ses færdes ude af sit bo i aften-, natte- og morgentimerne. Bævere er

desuden monogame og deler sit bo med en mage, unger og årsunger og er meget

territorielle (Rosell & Pedersen 1999).

Når bævere er blevet flyttet til et ukendt sted kan de, de første par år svømme helt op til 20

km på én nat for at udforske området, hvoraf dette vil ændre sig afhængigt af sæsonen

(Nolet & Rosell 1994). Om vinteren vil bæveren have et mindre territorie og derfor ikke

strejfe så langt i forhold til om sommeren, hvor territorie-området vil være størst. Dette

skyldes til dels den temperatur vandet har, da bæveren over lange distancer vil opholde sig

Page 10: Castor fibers foretrukne bosteder - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/134727/bacheloropgave-louise-kjaer-hansen.… · Castor Fiber, Yakubov, Slovakia. 2011. Wikipedia.org. Web

SIDE | 9

i vandet i lang tid og derfor risikerer at blive voldsomt nedkølet, hvis den bevæger sig for

langt væk i de kolde måneder (Sharpe & Rosell 2003).

Formål, hypoteser og målgruppe

Formålet med dette projekt er at klarlægge sammenhængen mellem bæverens valg af

bosted og trævegetationen.

Lokaliseringen af bosteder vil blive foretaget ved hjælp af observationer og en

vegetationsanalyse, hvor der er fokus på de træer, der er inden for et område i deres

habitat. Bostederne vil blive kategoriseret som enten aktive eller inaktive. Det forventes at,

de aktive bosteder vil have en større forekomst af træer såsom pil, birk og asp i forhold til

ikke-aktive bosteder, da disse fødeemner er dens foretrukne, og da man forventer at,

bæveren vil bosætte sig således at den er tæt på fødeemnerne så der skal bruges mindre

energi på at fouragere.

Desuden forventes analysen at kunne godtgøre, hvilken størrelse af træer bæveren

foretrækker ved at se på, hvilken gruppe af træer ved de aktive og inaktive bosteder, der er

tilstede eller mangler. I vegetationsanalysen vil der indgå, hvilke slags træer der er inden

for et givent område, diameteren på disse træer og antallet af træer.

Projektet stiler også efter at være en god informationskilde for bæver-interesserede

mennesker samt Naturstyrelsen og kunne eventuelt bruges som yderligere

baggrundsinformation, når der skal vælges udsættelsessteder for nye bæverfamilier, både i

Danmark men også i andre europæiske lande der overvejer at udsætte bævere.

Metode

Vegetationsanalysen

Vegetationsundersøgelsen af de seks aktive og seks inaktive bæverbo fandt sted i

Nordsjælland omkring Arresø i efteråret 2013 i en periode på 12 uger. De 12 lokaliteter

Page 11: Castor fibers foretrukne bosteder - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/134727/bacheloropgave-louise-kjaer-hansen.… · Castor Fiber, Yakubov, Slovakia. 2011. Wikipedia.org. Web

SIDE | 10

befandt sig i å-systemet ved Pøle å (syv bo), Holløse Bredning (ét bo), Vinderød/Ågabet

(tre bo) og Dronningeholm (ét bo) (Tabel 1.).

Tabel 1. Beskrivelse af de 12 bosteder (seks aktive bo og seks inaktive bo). De inaktive bosteder der

oprindelig var udsættelsessteder er markeret med en stjerne.

Lokation

Beskrivelse

Hejrevej (55.953380, 12.25810) Åbent landskab, mark med græs, få piletræer, ved

en å, tæt på stor vej (inaktiv)

Fruebjergvej 1 (55.96979, 12.26061) Lidt tagrør, lille sø på den ene side og å samt

cykelsti på den anden side af boet, få træer (aktiv)

Fruebjergvej 2 (55.96996, 12.26081) Lille sø på den ene side og å samt cykelsti på den

anden side af boet, få træer, mange tagrør (aktiv)

Gribskov* (55.986182, 12.26072) Lysning i en skov, ingen træer, meget græs, ved en

å (inaktiv)

Hillerødvej (56.00164, 12.24017) Stejl skråning, få træer, ved en å ved siden af en

cykelsti, tæt på stor vej (inaktiv)

Alsønderup Enge 1 (55.97313, 12.19771) Mange piletræer, ved en å, mark med høj græs, ved

en å (aktiv)

Alsønderup Enge 2* (55.975715, 12.21967) Næsten ingen træer, tagrør, høj græs, ved en sø

(inaktiv)

Holløse Bredning* (56.03877, 12.11991) Boet var på en ø ude i en sø, meget få træer, græs,

siv (inaktiv)

Ågabet 1 (55.97966, 12.0390) Bo var på en hængesæk ud mod en sø, mange

elletræer, bærbuske (aktiv)

Ågabet 2 (55.9799, 12.0387) Bo var på en hængesæk ud mod en sø, mange

elletræer og lidt pil (aktiv)

Ågabet 3* (55.9801, 12.0387) Bo var på en hængesæk ud mod en sø, mange

elletræer (inaktiv)

Dronningeholm (55.96938, 12.05968)

Bo var på en ø ude i en sø, mange træer

Lokaliseringen af de bo, der i sin tid blev opført af Naturstyrelsen og brugt som

udsættelsessteder, foregik således at det blev udpeget på et kort cirka, hvor boet befandt

sig. Det gældte ligeledes for fire af de aktive bo. Derefter startede en tidskrævende proces,

der indebar at finde den nøjagtige placering af boene ved at gå langs med å-systemerne

eller sejle i kano ned igennem å-systemerne og ved søbredden. De øvrige aktive bo der

ikke tidligere var kendt, blev således også opdaget ved denne metode.

Der blev foretaget i alt 12 transekter, hvoraf de seks af dem ved inaktive bo, og de

resterende seks transekter ved aktive bo. De inaktive bo blev bestemt som værende bo, der

tidligere havde været beboede, men nu var ved at falde sammen, ingen gnavspor havde

rundt om sig og intet nyt plantemateriale var blevet erhvervet. De aktive bo blev bestemt

Page 12: Castor fibers foretrukne bosteder - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/134727/bacheloropgave-louise-kjaer-hansen.… · Castor Fiber, Yakubov, Slovakia. 2011. Wikipedia.org. Web

SIDE | 11

som værende bo der på det tidspunkt af målingerne var beboede, eftersom boene havde nyt

fældet plantemateriale ved boet, gnav omkring boet samt mudder ved de steder, hvor

bæverne går op og ned i vandet.

Et transekt på 10 m * 20 m blev målt op, således at boet blev centreret i midten, hvorved

de 10 m flugtede bredden, og de 20 m blev målt fra bredden og op på land. Boene befandt

sig enten på den ene side af en å eller på bredden ud mod en sø. Herefter blev al træ

vegetation i transekterne målt i omkreds og regnet om til diameter. Målingen af træer blev

gjort i en højde af 20 cm, da bævere typisk gnaver i op til 30 cm i højden (Jones et al.

2009). Da træer som både birk og pil skyder meget, og dette er en af bæverens foderemner

blev disse skud også medtaget i målingerne. Dog tages der forbehold mod at ikke alle skud

blevet talt med, da de kan være ret tynde og typisk sidder sammenklumpet, hvilket til tider

gør det problematisk at måle og tælle. Det blev også noteret, hvilke arter af træer der var

til stede, og hvor mange der var.

Data analyse

Data blev bearbejdet og analyseret ved hjælp af GraphPad Instat, hvor Mann-Whitney U

blev brugt til at sammenligne stikprøver, når dette var relevant. Chi-squared test for

independence blev brugt til at se på, om fordelingen af data var som forventet. Desuden

blev det undersøgt, om der var signifikante forskelle på data med Students t-test og

Kruskal-Wallis tests når dette var aktuelt. Resultater vil blive udtrykt som minimum,

maksimum ± median for non-parametriske test og vil for parametriske test blive udtrykt

som gennemsnit ± standardafvigelse.

Bæveroptællingen

Optællingen fandt sted ved Arresø, Nordsjælland i november 2013 under opsyn af Niels

Erik Worm fra Naturstyrelsen. 27 poster blev fordelt mellem 40 frivillige bæver-

interesserede mennesker fra lokalområdet og kommunerne rundt om Arresø.

Områderne var på forhånd blevet set igennem for spor efter bæverne, enten gnav,

dæmninger eller aktive bo, ved at gå eller sejle med kano langs å-systemerne og søbredden

ugen inden, for at bestemme om områderne var genstand for aktivitet fra bæverne.

Page 13: Castor fibers foretrukne bosteder - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/134727/bacheloropgave-louise-kjaer-hansen.… · Castor Fiber, Yakubov, Slovakia. 2011. Wikipedia.org. Web

SIDE | 12

Posterne blev efterfølgende bestemt til at skulle dække disse områder; Pøle Å, Alsønderup

Engsø, Dronningeholm, Frederiksværk ved gymnasiet og Ågabet.

Optællingen foregik således, at alle observationer af bævere blev noteret i en periode på to

timer ved skumringstid om aftenen (fra kl. fire til seks) og to timer ved daggry (fra kl. seks

til otte). Observationerne foregik over én aften og én morgen. Resultaterne blev derefter

opsamlet i form af et skema, som alle deltagere havde fået en kopi af, så de kunne

nedfælde eventuelle observationer.

Resultater

Vegetationsanalysen

Sammenligning af antallet af træer for aktive og inaktive bosteder

Ved en analyse af antal træer for aktive (14.000, 4200.0 ± 43.500) og inaktive bo (0.000,

58.000 ± 5.500) blev der fundet en signifikant generel forskel på disse to slags områder

(Mann-Whitney, U6,6 = 5, p= 0.041). Hvis den perifere observation af pil bliver

ekskluderet fra data for antal træer ved aktive og inaktive bo, ses der stadig en tendens

(Mann-Whitney, U6,6 = 5, p= 0.0823), og er udtrykt som (14.000, 78.000 ± 43.000).

Antallet af træer ved aktive bo er tæt på at være tre gange så stor som antallet af træer ved

inaktive bo (én lokalitet blev ekskluderet pga. overrepræsentation af pil) (Fig.1).

Figur 1. Middelværdien for antal

træer i alt for aktive (43,6 træer)

og inaktive bo (16 træer). Én

lokalitet er ekskluderet, da der var

en overrepræsentation af pil.

43,6

16

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

aktive bo inaktive bo

An

tal

træ

er

Page 14: Castor fibers foretrukne bosteder - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/134727/bacheloropgave-louise-kjaer-hansen.… · Castor Fiber, Yakubov, Slovakia. 2011. Wikipedia.org. Web

SIDE | 13

Analyse af aktive bo

Det ses, at forekomsten af birk ved det andet bo er tre en halv gange så stor som

forekomsten af el og 11 gange så stor som forekomsten af pil ved samme lokalitet (Fig.2).

Dette bo er også det eneste bo, hvor der forekommer birketræer med undtagelse af det

tredje bo, hvor der blev talt to birketræer.

Forventningen var at finde birketræer ved flere lokaliteter end kun to, da birk ligesom pil

er et foretrukket fødeemne, og det er derfor heller ikke overraskende, at der på fire ud af

seks lokaliteter forekommer pil (det første bo havde oprindeligt et meget stort antal pil,

4200, men denne er ikke blevet medtaget da figuren derved ikke ville kunne vise antallet

af træer for de andre bo). Ved det tredje bo var der 35 piletræer, det fjerde bo 14 og det

andet bo fem piletræer.

Desuden er der en stor forekomst af elletræer ved det femte og sjette bo (hhv. 44 og 45

antal elletræer), og ved det andet bo forekommer der også elletræer (16) (Fig. 2).

Der skal dog gøres opmærksom på at disse tal repræsenterer sumtallene for antal træer ved

de seks aktive bo for at give et overordnet billede af, hvor meget vegetationen varierede.

0

5

35

14

0 10

56

20 0 00

16

0 0

4442

0

10

20

30

40

50

60

1 2 3 4 5 6

An

tal

træ

er

Aktive bo

pil birk el

Figur 2. Antallet af træer for arterne pil, birk og el ved alle aktive bo.

Page 15: Castor fibers foretrukne bosteder - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/134727/bacheloropgave-louise-kjaer-hansen.… · Castor Fiber, Yakubov, Slovakia. 2011. Wikipedia.org. Web

SIDE | 14

Antallet af træer for pil (0.000, 4200.0 ± 9.500), birk (0.000, 56.000 ± 0.000) og el (0.000,

44.000 ± 8.000) for aktive bosteder blev undersøgt for signifikans, men der blev ingen

generel sammenhæng fundet (H=1.770, 2df, p=0.4126). Det ses derfor også at,

middelværdien for disse træer giver et helt andet indtryk, end når man kigger på antallet af

træerne ved aktive bosteder (Fig 3). Der var ikke nok datapunkter for træarterne bøg og

poppel, og disse blev derfor ikke taget med.

Figur 3. Middelværdien for antal træer (Pil, Birk og El) ved aktive bo.

Sammenligning af forekomsten af pil for aktive og inaktive bo

Ved at sammenligne antal piletræer ved aktive (0.000, 4200.0 ± 9.500) og inaktive bo

(0.000, 26 ± 1.500) forventedes det at der ville være en signifikant forskel mellem aktive

og inaktive bo, da pil er en af de foretrukne fødeemner for bævere, men det viste sig, at der

ingen generel forskel var (Mann-Whitney, U6,6 = 11.5, p=0.3325). Ved at fjerne den ene

perifere observation gav dette heller ingen generel forskel for aktive (0.000, 35.000 ±

5.000) og inaktive bo (0.000, 26.000 ± 1.500) (Mann-Whitney, U6,6 = 11.5, p=0.5796).

Sammenligning af forekomsten for el, bøg, birk og poppel

Antallet af elletræer ved aktive (0.000, 44.000 ± 8.000) og inaktive bo (0.000, 58.000 ±

0.000) forventedes ligeledes at være forskellig men der blev ikke fundet en generel forskel

(Mann-Whitney, U6,6 = 13.5, p= 0.446). Der var for få antal af træer ved arterne bøg, birk

og poppel til at teste for generelle forskelle.

9,5

0

8

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Mid

del

værd

ien

fo

r an

tal

træ

er

Pil Birk El

Page 16: Castor fibers foretrukne bosteder - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/134727/bacheloropgave-louise-kjaer-hansen.… · Castor Fiber, Yakubov, Slovakia. 2011. Wikipedia.org. Web

SIDE | 15

Analyse af inaktive bo

Da de inaktive bo er karakteriseret ved ikke at have mange træer, har det ikke været muligt

at lave en tilsvarende analyse og sammenligning af antal træer for inaktive bo.

Analyse af diameter på træer

Der blev ikke fundet nogen signifikans for gennemsnittet af gennemsnittet af diameteren

for alle træer ved aktive (0.000, 2.712 ± 1.387) og inaktive bo (0.000, 5.778 ± 2.808) t(10)

= 1.63, p=0.1797.

Diameteren for alle træer ved inaktive og aktive bo, blev delt op i tre grupper (0-10 cm,

11-20 cm og 21-40 cm), hvorefter der viste sig at være en signifikant sammenhæng

mellem diameter for træerne ved aktive og inaktive bo c2(2, N=3) = 11.902, p=0,0026. Pil

var undtaget i denne analyse, da der var én lokalitet, der var væsentligt overrepræsenteret

og derfor ikke ville give mening at medtage, da der forsøges at belyse generelle forskelle.

Med andre ord varierede fordelingen af træernes diameter mellem de aktive og inaktive

bo. Det ses at træer med en diameter mellem 0-10 cm ved de aktive bo er tre gange så stor

som træer med samme diameter i inaktive bo (Fig. 4). Træer med en diameter mellem 11-

20 cm varierede også i antal ved aktive og inaktive bo med hhv. 26 og 48 træer. Endvidere

er der meget få træer med en diameter mellem 21-40 ved både aktive og inaktive bo (23 i

alt), dog er antallet af træer med den diameter ved inaktive bo en halv gange større end

dem ved de aktive bo (Fig. 4).

Figur 4. Diameter af alle træer

(piletræer undladt da der var

enkelte perifere observationer)

opdelt i tre grupper (0-10 cm,

11-20 cm og 21-40 cm) for

aktive og inaktive bæverbo.

156

48

9

57

2614

0

50

100

150

200

250

300

0-10 cm 11-20 cm 21-40 cm

An

tal

træ

er

Diameter i cm

aktive bo inaktive bo

Page 17: Castor fibers foretrukne bosteder - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/134727/bacheloropgave-louise-kjaer-hansen.… · Castor Fiber, Yakubov, Slovakia. 2011. Wikipedia.org. Web

SIDE | 16

Bæveroptællingen

Der blev ikke observeret nogen bævere fra kl. fire til seks om aftenen den ene dag. Der

blev dog observeret to voksne bævere den følgende morgen, begge omkring kl. 7:30 ved

to lokaliteter der var på hver sin side af Arresø med en distance på cirka 10 km, hvilket

udelukker muligheden for, at det er samme individ, der er blevet observeret. Desværre

blev ingen unger set.

Diskussion

Væsentligste observationer

Pil skulle være bæverens foretrukne fødeemne specielt som føde til vinteren, men der blev

ikke fundet en større forekomst af piletræer ved aktive bo i forhold til inaktive bo. En af

grundene kunne være, at pil er hurtigt voksende og vil kompensere for fouragering ved at

vokse hurtigere, hvilket derfor ikke vil give en forskel i mængde pil for aktive og inaktive

bosteder (Guillet & Bergstrøm 2006, Jones et al. 2009). En anden faktor der kan influere

på forskelligheden i forekomsten af træarter kan være at bæveren også har brug for andre

træarter for at variere kosten, så den ikke kommer til at mangle vitale mineraler og

vitaminer, og så der ikke sker en ophobning af giftige stoffer såsom resin (Nolet et al.

1994).

Endvidere blev der fundet en større mængde af træer ved aktive bo end inaktive bo. Ved at

placere boene i områder, hvor man ikke skal bevæge sig særlig langt for at finde

fødeemner mindsker dette energiforbruget, og kaldes også for den centralt-placeret

fouragerings teori, hvorved intensiteten på fourageringen vil mindskes, jo større afstanden

er til fødeemnerne fra boet. Bæveren vil derfor også søge længere væk, hvis fødeemnet er

tilstrækkeligt stort, så det kan opveje for den energi, der bliver brugt på den lange afstand

og for fældning af træet samt for at variere dens diæt, hvis boet er situeret et sted, hvor

diversiteten af føde er lav (Haarberg & Rosell 2006).

Ifølge Haarberg & Rosell (2006) foretrækker bæveren træstammer med en diameter <5cm,

hvilket kunne forklare den store forekomst af stammer mellem 0-10 cm i diameter ved

Page 18: Castor fibers foretrukne bosteder - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/134727/bacheloropgave-louise-kjaer-hansen.… · Castor Fiber, Yakubov, Slovakia. 2011. Wikipedia.org. Web

SIDE | 17

både aktive og inaktive bo (Fig. 4), da bæveren derfor kunne tænkes at vælge et fremtidigt

bo på grund af den høje forekomst af træer med en lille stamme. Ved inaktive bosteder ses

der også en stor andel af træer med diameter mellem 0-10 cm, dog er andelen ikke lige så

høj som ved aktive bosteder, men dette kan forklares ved, netop fordi boet er inaktivt vil

bæveren have spist en stor del af de små stammer, og derfor er forekomsten lavere end ved

aktive bo, hvor bæveren endnu ikke har udtømt fødeemnerne.

Andre afgørende faktorer

Det kan også tænkes, at bæveren ikke udelukkende vælger at placere sit bo, ved steder der

har gode fødeemner, men også hvor der er en stor forekomst af træer, der er gode som

byggematerialer. Bæveren bruger meget træ til dæmninger, der kan være alt fra under en

meter i længde til over 100 meter, og fra nogle få centimer i højden til over tre meter

(Collen & Gibson 2001). Her vil bæveren bruge træer som pil, birk og el som også bruges

som fødeemner, forskellen er dog, at træer til dæmningen ofte vil have en større diameter,

end dem de spiser. Desuden har bævere behov for en stor mængde træ til dets bo, der kan

variere meget i størrelsen, men som typisk er på 12 meter i diameter målt ved jordens

overflade og to meter i højden, og hvis det er nogle store bæverfamilier, vil der også være

mere end et bo til at akkommodere alle medlemmerne (Zurowski 1992). Dette kunne tyde

på, at bæveren vil finde et område, der har et varieret udvalg af træstørrelser, for at kunne

dække dens behov.

Placeringen af boet kan også skyldes mange andre faktorer såsom vandkvalitet, stejlheden

af bredden, strømhastighed, størrelsen på åen samt andre former for vegetation såsom urter

som er et yndet spise om sommeren. Tilstedeværelsen af høje træer med et godt rodnet er

åbenbart et af de foretrukne karakteristika for bæverbo, da boene derved kan bruge

rodnettet som en fast struktur til boet, og derefter bygge og tætne det som de vil have det.

Træerne er fortrinsvist af arten pil eller poppel, men kan også være andre træarter (Fustec

et al. 2003).

Desuden er mængden af menneskelige aktiviteter noget bæverne ofte søger væk fra, dog

har der været eksempler på, at bæverne har bygget deres bo tæt op af en by eller ved siden

af en cykelsti, hvilket tyder på at bævere er gode til at tilpasse sig uanset vilkårene (pers.

Page 19: Castor fibers foretrukne bosteder - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/134727/bacheloropgave-louise-kjaer-hansen.… · Castor Fiber, Yakubov, Slovakia. 2011. Wikipedia.org. Web

SIDE | 18

komm. Worm 15.10.2013). Tilmed kan man spekulere at, hvis bæveren er et meget

plastisk dyr og kan tilpasse sig mange forskellige slags områder, at der så i virkeligheden

er tale om meget få ting der er afgørende for om bæveren vil trives et bestemt sted.

Udsættelsesbo

Bæverne i Nordsjælland er blevet genudsat igennem de seneste tre år, hvilket har givet en

vis forstyrrelse, hver gang i form af indskrænkning af territorie som kan have påvirket

familieforøgelser og permanente bosteder også kendt som translokations teorien (Nolet &

Baveco 1996). Det har derfor heller ikke altid været muligt at finde et inaktivt bosted, som

samtidigt ikke også havde været et udsættelsessted. Følgelig er fire ud af de seks inaktive

bosteder dermed også tidligere udsættelsessteder. Dette kan have haft indvirkning på

efterfølgende resultater af vegetationsundersøgelsen, da over halvdelen af de inaktive bo

ikke blev valgt af bæverne selv, og derefter er blevet forladt som kan skyldes at områderne

enten ikke havde de fornødne ressourcer, eller at bæverne har haft en ubehagelig oplevelse

ved at blive indfanget og genudsat og har associeret dette med udsættelsesstedet.

Analysen bestræber sig på at dykke ned i faktorerne, der givetvis må have en indflydelse

på bæverens valg af bosteder og derved i højere grad kunne bedømme om et

udsættelsessted er egnet. Det kan dog være at de negative associationer, bæverne oplever

ved at blive udsat et sted og derfor hurtigt flytter derfra igen, gør at det måske ikke giver

mening at vælge et godt udsættelsessted, da de alligevel vil flytte, så længe

udsættelsesstedet er i et område, hvor bæverne vil kunne klare sig og som har de fornødne

ressourcer.

Det er dog set at bæverne efter en sæson eller to vender tilbage til udsættelsesboene (pers.

komm. Worm 15.10.2013), hvilket muligvis både kan skyldes at udsættelsesstedet faktisk

dækkede kriterierne for et godt bosted, at bæverne flyttede ind i det igen af mangel af

bedre eller fordi udsættelsesboet er et nemmere alternativ, når der skal bygges forfra, da

der så allerede er en struktur at bygge videre på, ligesom det blev nævnt tidligere, at

bæverne som regel bruger rodnet fra store træer til at bygge deres bo ved.

Page 20: Castor fibers foretrukne bosteder - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/134727/bacheloropgave-louise-kjaer-hansen.… · Castor Fiber, Yakubov, Slovakia. 2011. Wikipedia.org. Web

SIDE | 19

Populationsstørrelse ud fra observationer

Ved at foretage en bævertælling kan det være muligt derefter at estimere antal individer i

en population samt gøre rede for familieforholdende for bæverne. Der blev observeret to

voksne bævere, men desværre ingen unger ved bæveroptællingen ved Arresø i november

måned. Ifølge Naturstyrelsen i Nordsjælland er det dog ikke repræsentativt for den

aktuelle bestand, som burde være på mindst 21 bævere dersom, der blev udsat 23, hvoraf

to er fundet døde samt forventningen om at bæverne har formeret sig, hvilket der er håb

om, da dette vil indikere at bæverne trives i den danske natur og på sigt vil kunne sprede

sig videre ud til andre dele af Sjælland (pers. komm. Worm 16.11.2013). Desuden vides

der at være mindst seks aktive bosteder, og da der er tre til syv medlemmer i en familie,

kan det estimeres at være mindst 18 individer, hvis det skal være lavt sat (Konstantinov &

Minina 2013).

Flere tællinger over flere dage vil være at foretrække, dersom alle medlemmer i en

bæverfamilie ikke vil være ude af boet på samme tidspunkt, og det kan være svært at

kende forskel på dem. Desuden vil helt små unger ikke bevæge sig uden for boet, og vil

når de er lidt større kun gøre det, når det er helt mørkt. Derudover er bævere mest aktive

ved midnatstid, og da tællingerne foregår ved skumringstid og daggry, kan det tænkes at,

man går glip af noget af bæveraktiviteten (pers. komm. Berthelsen 16.11.2013).

Tillige kan det være svært at foretage sådanne observationer, da terrænet kan være svært at

opholde sig i under tællingen, og i visse tilfælde skal der bruges kano. Bæver-boene kan

have flere indgange, hvor ikke alle er synlige eller ikke er muligt at overvåge dem. Der er

også behov for en del mennesker til at varetage tællingen, hvilket kan forstyrre

omgivelserne og skræmme bæveren til at blive i dets bo. Antal observationer kan også

afhænge af, hvornår på året disse bliver foretaget, da det tyder på at observationerne i

august måned er mere udbytterig end i september måned (Rosell et al. 2006).

Begge bævere ved Arresø blev observeret om morgenen, men dette er ikke nok til at

vurdere, om der derfor er større chance for at se en bæver om morgenen end om aftenen,

da det kan betegnes som et øjebliksbillede. Endvidere fandt Rosell et al. (2006) ingen

forskel på antal observationer for skumring og daggry.

Page 21: Castor fibers foretrukne bosteder - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/134727/bacheloropgave-louise-kjaer-hansen.… · Castor Fiber, Yakubov, Slovakia. 2011. Wikipedia.org. Web

SIDE | 20

Det anbefales at, bæveroptællingen foregår over flere dage og flere sæsoner for at kunne

give et mere præcist estimat af antallet af bævere. Man kunne eventuelt overveje brugen af

en hochsitze, der normalt bruges ved jagt, men som kunne modificeres til formålet og

derved mindske forstyrrelsen af omgivelserne. Desuden kunne det være interessant at se,

om der ville blive observeret flere bævere, hvis optællingen foregik hele natten.

Bæveroptællingen havde ikke indflydelse på projektets resultater, men det har givet et

indblik i, hvor vigtigt det er at engagere lokalbefolkningen ved at invitere dem med til at

observere bæverne, og hvor problematisk det kan være at estimere bestanden ud fra

optællinger.

En anden måde, hvorpå populations størrelsen kunne vurderes, og familieforhold i

bæverfamilierne kunne overvåges, var at sætte vildtkameraer op og derved kunne

registrere bæverne over en længere periode af gangen.

Styrker og mangler ved trævegetationsmetoden

Metoden til at undersøge aktive og inaktive bosteder er blevet valgt på baggrund af at det

er en af de gængse metoder i litteraturen, da bæveren efterlader sig meget tydelige spor,

når de har gnavet i træer og derfor er også deres præference inden for træarter

veldokumenteret (Belovsky 1984, Krojerova-Prokesova et al. 2010). Det gør det dermed

også lettere at betegne et bo som aktivt eller inaktivt, da bævere er centrale fouragerer, og

der derfor vil være nye afgnav på træerne omkring et bo der er aktivt.

Ydermere var bæverens valg af træarter samt den centralt-placeret fouragerings teori med

til at stadfæste metoden til at omhandle et transekt på 10 m *20 m, hvorved al

trævegetationen blev målt. De 20 m ind på land, er cirka den længde, en bæver vil bevæge

sig væk fra land når der skal erhverves nyt plantemateriale. De 10 m blev valgt da bæveren

i princippet kan fouragere langs bredden på hele strækningen af den å eller sø, hvor boet er

placeret og som hører til dens territorie, hvilket gjorde at der var behov for en

grænseværdi, og derfor blev de 10 meter bestemt til at være den grænselængde af

praktiske grunde, da der er en del ufremkommeligt terræn ved boene, og dersom

undersøgelserne blev udført af én person.

Page 22: Castor fibers foretrukne bosteder - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/134727/bacheloropgave-louise-kjaer-hansen.… · Castor Fiber, Yakubov, Slovakia. 2011. Wikipedia.org. Web

SIDE | 21

Undersøgelsen omfattede kun træarter, da disse både er nemme at artsbestemme, samt

gjorde det muligt at måle en samlet parameter for alle træarter nemlig diameteren.

Bæveren har dog også andre fødeemner såsom urter som man også kunne have undersøgt,

dette var bare vanskeligt, da det kræver adgang til vandet, hvilket der ikke altid var

mulighed for. Ydermere er urter kun fremme om sommeren, hvilket ville have været

problematisk for undersøgelsen, da denne blev foretaget i efteråret.

Ved måling af diameter skete dette i den højde, hvor bæveren normalt ville gnave af træet,

hvilket giver et mere realistisk billede af, hvordan bæveren opfatter fødeemnerne i forhold

til at måle diameteren i bryst højde, der ellers er en populær metode ved måling af træer

(Mugasha et al. 2013).

Konklusion

Bæveren har behov for store mængder af trævegetation både som føde men også til at

opretholde bosteder og dæmninger. Derfor er det vigtigt, at der er et stort antal træer, både

spiselige og ikke-spiselige, tæt ved dets bo da den derved optimerer dets energiudbytte.

Især træer med en diameter på under 10 cm er at foretrække som fødeemne, men der er

også brug for større stammer som byggemateriale.

Bæveren er dog udmærket til at tilpasse sig forskellige områder og vil hurtigt flytte et

andet sted hen, hvis den føler sig forstyrret eller ikke får dækket de krav, den må have.

Derfor er det også diskutabelt, om der er behov for en større undersøgelse af et givent bo,

der skal bruges som udsættelsessted så længe at området hænger sammen med andre

vådområder, der vil være ideelle for bæveren, og så længe at bæreevnen endnu ikke er

opnået for området.

Perspektivering

Hvis udsættelsesplanerne for bævere skal optimeres må andre faktorer også vurderes.

Både lokale faktorer såsom stejlheden af bredden, vandets dybde samt vandkvalitet, og

faktorer der omhandler, de overordnede områder er vigtige at undersøge. Måske er

Page 23: Castor fibers foretrukne bosteder - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/134727/bacheloropgave-louise-kjaer-hansen.… · Castor Fiber, Yakubov, Slovakia. 2011. Wikipedia.org. Web

SIDE | 22

vigtigheden af områdernes egenskaber såsom den generelle vegetationssammensætning og

muligheder for spredning gennem å-systemer og søer endda større end de lokale faktorer.

Yderligere kunne det være spændende at få klargjort, hvor lang tid bæverne gør brug af

deres bo, hvilket kunne muliggøres ved hjælp af satellit transmittere (GPS) ligesom man

har gjort ved sæler i havene ved Svalbard for at kortlægge deres bevægelsesmønstre

(Jaklin 2012).

Der er mange relevante vinkler omhandlende emnet bævere, da de efterhånden er blevet

mere og mere udbredt i Europa og dele af Asien, og der derfor opstår en større interesse

for dyrets velbefindende men også en interesse for at kontrollere de voksende bestande og

derved afhjælpe eventuelle konflikter, der måtte opstå mellem bæveren og mennesket. I

sidste ende vil der forhåbentligt skabes en balance mellem menneskelige aktiviteter og en

forskelligartet natur, hvor der er plads til at, hjemmehørende arter kan trives.

Page 24: Castor fibers foretrukne bosteder - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/134727/bacheloropgave-louise-kjaer-hansen.… · Castor Fiber, Yakubov, Slovakia. 2011. Wikipedia.org. Web

SIDE | 23

Litteratur

Belovsky, G. E. 1984. Summer diet optimization by beaver. American Midland Naturalist,

111, 2, 209-222.

Berthelsen, J. P. & Madsen, A. B. 2003. Overvågning af bæver Castor fiber på

Klosterheden Statsskovdristikt og vandløbssystemer i oplandet 2002. Danmarks

Miljøundersøgelser, Arbejdsrapport fra DMU, 186. Retrieved 29.12.2013. Link: <

http://www2.dmu.dk/1_Viden/2_Publikationer/3_Arbrapporter/rapporter/AR186.pdf>.

Collen, P. & Gibson, R. J. 2001. The general ecology of beavers (Castor spp.), as related

to their influence on stream ecosystems and riparian habitats, and the subsequent effects

on fish – a review. Reviews in Fish Biology and Fisheries, 10, 439-461.

Dewas, M., Herr, J., Schley, L., Angst, C., Manet, B., Landry, P. & Catusse, M. 2012.

Recovery and status of native and introduced beavers Castor fiber and Castor Canadensis

in France and neighbouring countries. Mammal Rev., 42, 2, 144-165.

Elmeros, M., Berthelsen, J. P., Hald, A. B., Andersen, P. N., Øverland, L. K. &

Therkildsen, O. R. 2009. Overvågning af bæver Castor fiber i Danmark i 2007.

Arbejdsrapport fra DMU, 247.

Fustec, J. Cormiere, J-P. & Thierry, L. 2003. Beaver lodge location on the upstream Loire

River. C. R. Biologies, 326, 192-199.

Guillet, C. & Bergstrøm, R. 2006. Compensatory growth of fast-growing willow (Salix)

coppice in response to simulated large herbivore browsing. Oikos, 113, 1, 33-42.

Haarberg, O. & Rosell, F. 2006. Selective foraging on woody plant species by the

Eurasian beaver (Castor fiber) in Telemark, Norway. Journal of Zoology, 270, 201-208.

Halley, D., Rosell, F. & Saveljev, A. 2012. Population and Distribution of Eurasian

Beaver (Castor fiber). Baltic Forestry, 18, 1, 168-175.

Jaklin, G. S. 2012. Fieldwork: ICE Ringed seal. Retrieved 28.12.2013. Link: <

http://www.npolar.no/en/research/ice/ecosystems/ringed-seals/fieldwork.html>.

Jones, K., Gilvear, D., Willby, N. & Gaywood, M. 2009.Willow (Salix spp.) and aspen

(Populus tremula) regrowth after felling by the Eurasian beaver (Castor fiber):

implications for riparian woodland conservation in Scotland. Aquatic Conserv: Mar.

Freshw. Ecosyst., 19, 75-87.

Page 25: Castor fibers foretrukne bosteder - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/134727/bacheloropgave-louise-kjaer-hansen.… · Castor Fiber, Yakubov, Slovakia. 2011. Wikipedia.org. Web

SIDE | 24

Konstantinov, A. V & Minina, L. M. 2013. The population status and environment-

transforming activity of beavers (Castor fiber) in the “Kerzhensky” reserve and adjacent

territories. Zoologichesky Zhurnal, 92, 5, 602-611.

Krojerová-Prokesová, J., Baranceková, M, Hamsiková, L. & Vorel, A. 2010. Feeding

habits of reintroduced Eurasian beaver: spatial and seasonal variation in the use of food

resources. Journal of Zoology, 281, 183-193.

Miljø- og Energiministeriet Skov- og Naturstyrelsen. 1998. Forvaltningsplan for bæver

(Castor fiber) i Danmark. Retrieved 29.12.2013. Link: <

http://www.sns.dk/natur/baever/forvalt/baever.pdf>.

Miljø- og Energiministeriet Skov-og Naturstyrelsen. 1999. Udsætningsplan for bæver i

Arresøoplandet (udkast). Retrieved 29.12.2013. Link: <

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/5E98D571-B2EF-4880-BE4E-

3FFFAE26F734/0/baever3udsaetning.pdf>.

Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. 2007. Udsætningsplan for Bæver i

Arresøoplandet. Retrieved 28.12.2013. Link: <

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/EE97E5C8-1F9F-41F9-B3DE-

D58D6580BE0C/48695/UdstningsplanforBverdel4.pdf>.

Mugasha, W. A., Bollandsås, O. M. & Eid, T. 2013. Relationships between diameter and

height of trees in natural tropical forests in Tanzania. Southern Forests, 75, 4, 221-237.

Naturstyrelsen. 17.01.2011. Om bævere i Danmark. Retrieved 28.12.2013. Link:

<http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Artsleksikon/Dyr/Pattedyr/Gnavere/Baev

er/om_baever_dk.htm>.

Naturstyrelsen. 17.04.2013. Dansk bæverbestand er tidoblet. Retrieved 28.12.2013. Link:

< http://www.naturstyrelsen.dk/Nyheder/2013/baeverbestand.htm>.

Nolet, B. A. & Baveco, J. M. 1996. Development and viability of a translocated beaver

Castor fiber population in the Netherlands. Biological Conservation, 75, 125-137.

Nolet, B. A. & Rosell, F. 1994. Territoriality and time budgets in beavers during

sequential settlement. Canadian Journal of Zoology, 72, 7, 1227-1237.

Nolet, B. A. & Rosell, F. 1998. Comeback of the beaver Castor fiber: An overview of old

and new conservation problems. Biological Conservation, 83, 2, 165-173.

Nolet, B. A., Hoekstra, A. & Ottenheim, M. M. 1994. Selective foraging on woody species

by the beaver Castor fiber, and its impact on a riparian willow forest. Biological

Conservation, 70, 117-128.

Page 26: Castor fibers foretrukne bosteder - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/134727/bacheloropgave-louise-kjaer-hansen.… · Castor Fiber, Yakubov, Slovakia. 2011. Wikipedia.org. Web

SIDE | 25

Rosell, F. & Hovde, B. 1998. Pine marten, Martes martes, as a Eurasian beaver, Castor

fiber, lodge occupant and possible predator. Canadian Field-Naturalist, 112, 3, 535-536.

Rosell, F. & Pedersen, K. V. 1999. Bever. Landbruksforlaget, Oslo.

Rosell, F., Parker, H. & Steifetten, Ø. 2006. Use of dawn and dusk sight observations to

determine colony size and family composition in Eurasian beaver Castor fiber. Acta

Theriologica, 51, 1, 107-112.

Sharpe, F. & Rosell, F. 2003. Time budgets and sex differences in the Eurasian beaver.

Animal Behaviour, 66, 1059-1067.

Zurowski, W. 1992. Building activity of beavers. Acta Theriologica, 37, 4, 403-411.

Personlige kommentarer

Berthelsen, Jørn Pagh. Skov- og landskabsingeniør ved Institut for Bioscience, Århus

Universitet.

Johannisson, Anne. Naturvejleder ved Naturstyrelsen, Nordsjælland.

Worm, Niels Erik. Vildtforvaltningskonsulent og Skovfoged ved Naturstyrelsen,

Nordsjælland.

Page 27: Castor fibers foretrukne bosteder - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/134727/bacheloropgave-louise-kjaer-hansen.… · Castor Fiber, Yakubov, Slovakia. 2011. Wikipedia.org. Web

SIDE | 26

Bilag

Bilag 1. Oversigtskort over Arresø, Nordsjælland. Blå prikker indikerer områder for

undersøgte bæver-bo.

Page 28: Castor fibers foretrukne bosteder - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/134727/bacheloropgave-louise-kjaer-hansen.… · Castor Fiber, Yakubov, Slovakia. 2011. Wikipedia.org. Web

SIDE | 27

Bilag 2. Eksempel på et aktivt bo. Lokalitet: Ågabet, Arresø, Nordsjælland.

Page 29: Castor fibers foretrukne bosteder - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/134727/bacheloropgave-louise-kjaer-hansen.… · Castor Fiber, Yakubov, Slovakia. 2011. Wikipedia.org. Web

SIDE | 28

Bilag 3. Eksempel på dæmning. Lokalitet: Pøle Å tæt på boene ved Fruebjergvej.

Bilag 4. Pileskud.

Page 30: Castor fibers foretrukne bosteder - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/134727/bacheloropgave-louise-kjaer-hansen.… · Castor Fiber, Yakubov, Slovakia. 2011. Wikipedia.org. Web