D O M

Afsagt den 11. maj 2012 af Østre Landsrets 20. afdeling

(landsdommerne Ole Dybdahl, B. Tegldal og Anette Arnsted (kst.)).

20. afd. nr. B-321-09:

A

(advokat Christian Harlang v/advokat Michael Bjørn Hansen i h.t. proceduretilladelse)

mod

Københavns Kommune

(advokat Thorbjørn Sofsrud)

Denne sag, der er anlagt ved Københavns Byret, er ved kendelse af 3. februar 2009 henvist til

behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1.

Sagen drejer sig om, hvorvidt Københavns Kommune i forbindelse med administrationen af

den lovgivning om danskuddannelse til voksne udlændinge, som trådte i kraft den 1. januar

2004, har handlet retsstridigt over for X ApS (herefter X) og A, som var eneanpartshaver i

selskabet og forstander for X, med den virkning, at kommunen skal betale erstatning til X

ApS under konkurs og tortgodtgørelse til A.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Københavns Kommune, tilpligtes til X’

konkursbo at betale 27.417.808 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg, og at

Københavns Kommune tilpligtes til A at betale 50.000 kr. med tillæg af procesrente fra

sagens anlæg, subsidiært at Københavns Kommune tilpligtes til X’ konkursbo og A at betale

mindre beløb efter rettens skøn.

Københavns Kommune har påstået frifindelse.

- 2 -

Københavns Kommune har endvidere fremsat et modkrav på 6.780.181 kr. til kompensation i

et eventuelt beløb, som X’ konkursbo måtte blive tilkendt.

A har nedlagt påstand om frifindelse over for Københavns Kommunes modkrav.

X’ erstatningspåstand er endeligt opgjort således:

Virksomhedens underskud 2004-2006 5.436.547 kr.

Tilbagekrævet tilskud 2004 2.525.869 kr.

Tilbageholdt tilskud 2007 4.556.244 kr.

Videresalg af X’ undervisning 15.000.000 kr.

I alt 27.417.808 kr.

X har vedrørende den sidste erstatningspost taget forbehold for yderligere krav.

Københavns Kommunes modkrav fremkommer således:

For meget udbetalt tilskud 2006 100.852 kr.

Genbetaling af moduler 2.498.959 kr.

For meget udbetalt tilskud 2005 2.089.370 kr.

Dobbeltfakturering 2.091.000 kr.

I alt 6.780.181 kr.

Sagsfremstilling

Den 1. januar 2004 trådte lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse til voksne

udlændinge m.fl. (danskuddannelsesloven) i kraft og erstattede lov om undervisning i dansk

som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af

- 3 -

29. april 2003. Den nye lov videreførte den hidtil gældende ordning med undervisning på tre

niveauer, dog således at det tidligere system med spor 1-3 blev afløst af et nyt system med

Danskuddannelse 1-3. Herudover indebar den nye lov blandt andet, at danskuddannelserne

blev opdelt i moduler, at kommunalbestyrelsen skulle yde tilskud til udbydere af

danskuddannelse efter takster pr. modul, og at der skulle fastsættes vejledende modultakster

på de årlige finanslove.

X udbød frem til den 1. januar 2004 kun undervisning på spor 3 og herefter kun

Danskuddannelse 3. I Amternes og Kommunernes Forskningsinstituts rapport ”Progressionen

i undervisningen på sprogcentrene 2000-2003” fra september 2005 er X for så vidt angår

evnen til at sikre hurtig progression for kursisterne rangordnet som nr. 5 ud af 49 sprogcentre,

når der er korrigeret for kursisternes forskellige forudsætninger. Uden korrektion er X

rangordnet som nr. 1. A har i et indlæg i Jyllandsposten den 18. oktober 2005 kritiseret AKF

for blandt andet at have korrigeret for kursisternes fraværsprocent, således at X’ lave

fraværsprocent har trukket ned. I AKF’s rapport ”Danskuddannelse for voksne udlændinge

2004-2006” fra september 2008 er der foretaget en lignende rangordning af sprogcentrene,

hvor X efter korrektion for kursisternes forskellige forudsætninger er placeret i 2. kvintil.

Danskuddannelse 3 har – som de to øvrige danskuddannelser – efter danskuddannelseslovens

§ 4 et omfang, der svarer til 1,2 års heltidsuddannelse, og skal tilrettelægges, så det er muligt

at gennemføre uddannelsen inden for en tidsramme på 3 år. X udbød Danskuddannelse 3 som

et forløb på 9 måneder. Af X’ hjemmeside fremgik blandt andet:

”Vores 9 måneder er således delt op i 10 korte trin á tre uger + et 11. trin på 9 uger ... Men vi optager også kun skolevante kursister (normalt med min. 12 års skolegang og et godt kendskab til engelsk). Og så kræver vi noget: 2-3 gange om ugen – formiddag, eftermiddag eller aften Kursisterne skal ikke blot møde op fast til 4-4½ lektion hver gang. De skal også bruge minimum 3 timer hjemme på at øve og forberede sig til hver gang.”

Forud for ikrafttrædelsen af danskuddannelsesloven nedsatte Integrationsministeriet en

arbejdsgruppe med repræsentanter for blandt andet en række kommuner og sprogcentre (den

såkaldte Beregnergruppe), som fik til opgave at udarbejde forslag til vejledende modultakster.

I et notat af 15. juni 2003 foreslog Beregnergruppen, at alle udgifter forbundet med

danskuddannelserne blev afspejlet i modultaksterne, og at opmærksomheden samtidig blev

- 4 -

henledt på, at de driftsansvarlige kommuners administrationsudgifter var indeholdt i

modultaksten. Beregnergruppen foreslog endvidere, at taksterne for Danskuddannelse 1-3

blev fastsat til henholdsvis 30.000 kr., 18.000 kr. og 16.000 kr. pr. modul. Særligt om taksten

for Danskuddannelse 3 anførte Beregnergruppen blandt andet:

”Det vurderes, at modultaksten på Danskuddannelse 3 bør fastsættes så den udgør 82 pct. af den første beregning svarende til 17.000 kr. Som følge af nye optagelsesregler på Danskuddannelse 3 kan taksten dog nedsættes til 16.000 kr. under henvisning til antagelsen om, at ændringen vil betyde, at de langsomste kursister på det nuværende spor 3 vil blive overflyttet til Danskuddannelse 2.”

I perioden 2004-2007 blev der på finanslovene fastsat følgende modultakster for

Danskuddannelse 3:

Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modul 6

2004 17.493 17.493 16.464 16.464 17.493 17.493

2005 17.843 17.843 16.793 16.793 17.843 17.843

2006 18.200 18.200 17.129 17.129 18.200 18.200

2007 18.637 18.637 17.540 17.540 18.637 18.637

Det fremgår af de respektive finanslove, at taksterne på de to første moduler var forhøjet som

følge af merudgifter til tolke som led i gennemførelsen af kursus i samfundsforståelse i starten

af uddannelsen. På de prøvebærende moduler, modul 5 og 6, var taksterne forhøjet svarende

til merudgiften til afholdelse af prøver.

Ved brev af 13. oktober 2003 meddelte Integrationsministeriet blandt andet følgende til

kommunerne og danskuddannelsesudbyderne om overgangen til det nye uddannelsessystem

pr. 1. januar 2004:

”Med danskuddannelseslovens ikrafttræden den 1. januar 2004 indføres bl.a. en ny studieordning med tre selvstændige, modulopdelte danskuddannelser, Danskuddannelse 1, 2 og 3, der alle afsluttes med en centralt stillet prøve. Det betyder bl.a., at alle eksisterende kursister, der i dag er indplaceret i danskundervisningsmodellens spor, trin og niveau, skal indplaceres af udbyder i den nye studieordning med virkning fra 1. januar 2004.

- 5 -

Til brug herfor har Integrationsministeriet udarbejdet vedhæftede omsætningstabel med tilhørende vejledning, jf. bilag 1, hvorefter alle udbydere af danskundervisning skal foretage overflytningen til den nye studieordning.”

Tabellen i bilaget til brevet indeholder følgende angivelser vedrørende Danskuddannelse 3:

”Spor 3 Danskudda

nnelse 3

Modulta

kst

Spor 3 Trin 1 Start = Modul 1 1

Spor 3 Trin 1 Midt = Modul 1 ½

Spor 3 Trin 1 Slut = Modul 2 1

Spor 3 Trin2 Start = Modul 3 1

Spor 3 Trin 2 Midt = Modul 3 ½

Spor 3 Trin 2 Slut = Modul 4 1

Spor 3 Trin 3 Start = Modul 5 1

Spor 3 Trin 3 Midt = Modul 5 1

Spor 3 Trin 3 Slut = Modul 5 ½

Spor 3 Trin 4 Start = Modul 6 1

Spor 3 Trin 4 Midt = Modul 6 1

Spor 3 Trin 4 Slut = Modul 6 ½ ”

Københavns Kommunes Uddannelses- og Ungdomsudvalg behandlede på et møde den 3.

december 2003 en række spørgsmål vedrørende kommunens administration af den nye lov.

Af dagsordenen for mødet fremgår blandt andet:

”Efter den gældende lovgivning skal kommunen betale en privat udbyder for de undervisningstimer, som en person har fået tilbudt. Fremover skal kommunen som udgangspunkt betale pr. modul, som personen påbegynder. (De tre nye danskuddannelser er hver opdelt i seks moduler). … Forslag til model for betaling til udbyderne: … Forvaltningen foreslår følgende model:

- 6 -

1) Modulsatsen fastsættes på baggrund af sprogcenterets prognose for det gennemsnitlige timeforbrug pr. modul på henholdsvis danskuddannelse 1, 2 og 3. Sprogcentrenes prognose sammenholdes med forvaltningens vurdering af det fremtidige timeforbrug.

2) De beregnede timesatser for de tre danskuddannelser afspejler forskellene

mellem de vejledende modulsatser, der er fastsat på finansloven for 2004. (Det betyder, at modulsatsen fastsættes, så den er højest på danskuddannelse 1 (undervisning til analfabeter) og lavest på danskuddannelse 3 (undervisning til personer med lang skole- og uddannelsesbaggrund)).

3) Modulsatsen fastsættes til det forventede timeforbrug (jf. punkt 1) ganget

med den beregnede timesats (jf. punkt 2).

4) Hvis udbyderens prognose ikke holder, justeres satserne fremover. …

Den foreslåede model betyder, at der fastsættes forskellige satser for de tre danskuddannelser og forskellige satser fra udbyder til udbyder. Det betyder for eksempel, at modulsatsen for undervisning på danskuddannelse 3 (for personer med lang skole- og uddannelsesbaggrund) bliver højere på de fire sprogcentre, der henvender sig til en bred målgruppe, end på de to sprogcentre (Studieskolen og X), der kun henvender sig til veluddannede. Modellen giver imidlertid efter forvaltningens vurdering en rimelig sikkerhed for, at der er balance mellem udgifter og indtægter for både de enkelte udbydere og for kommunen. … Andre kommuners betaling for undervisning i København Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har til hensigt i driftsaftalerne med udbyderne af danskuddannelse at indsætte en bestemmelse om, at udbyderne ikke kan indgå driftsaftaler med andre kommuner, og at udbyderne i forbindelse med optagelse til undervisningen skal prioritere personer, der er henvist af Københavns Kommune, frem for personer, der er henvist af andre kommuner. Formålet er at sikre, at kommunen kan give sine borgere et danskuddannelsestilbud inden for de meget snævre frister, der er i lovgivningen. … Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen anbefaler, at forvaltningen som udgangspunkt opkræver en betaling fra andre kommuner, der svarer til de vejledende modulsatser på finansloven. Forvaltningen vurderer, at den samlede betaling vil kunne dække udgifterne til undervisning til de henviste personer. … Forvaltningen anbefaler, at udbyderne modtager betaling for undervisning til personer, der er henvist af andre kommuner efter de samme retningslinier, som

- 7 -

gælder for undervisning til personer henvist af Københavns Kommune. Det vil i praksis betyde, at forvaltningen kanaliserer ”overskud” fra undervisning af hurtige udenbys kursister til de udbydere, der får henvist udenbys kursister, der ikke kan undervises inden for modultaksten.”

Ved beregningen af modultaksterne i København i 2004 blev der anvendt følgende

undervisningstimepriser, der var fælles for udbyderne:

Danskuddannelse 1: 100,91 kr.

Danskuddannelse 2: 69,52 kr.

Beløbene var ekskl. eventuelle tillæg for tolkebistand og prøveafholdelse.

Den 25. november 2003 afgav X til Københavns Kommune et skema med oplysning om X’

ønsker om aktivitet i 2004. Det fremgår heraf, at X planlagde i alt 280.000 timers skemalagt,

lærerstøttet undervisningsaktivitet (SLU-timer) inden for Danskuddannelse 3 og et

gennemsnitligt timeforbrug på 122 timer pr. modul, svarende til 2.295 moduler.

Den 19. december 2003 indgik Københavns Kommune og X en driftsaftale om

danskuddannelse. Aftalen indeholdt blandt andet følgende bestemmelser:

”§ 2. For Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen varetager X følgende undervisning efter lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl.: - Danskuddannelse 3 … § 5. X har pligt til at optage en person til danskuddannelse, hvis personen er henvist af Københavns Kommune, og alle de følgende forudsætninger er opfyldt: 1) Personen tilhører målgruppen for X’s tilbud, jf. § 2. … 5) X har ikke oplyst de henvisende instanser om, at X har lukket for tilgang,

jævnfør § 11. … § 6. X kan optage en person til danskuddannelse, hvis personen er henvist af en anden kommune, og alle de følgende forudsætninger er opfyldt:

Danskuddannelse 3: 62,79 kr.

- 8 -

1) Den henvisende instans har givet skriftligt tilsagn om betaling i overensstemmelse med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens retningslinier.

2) X har ikke lukket for tilgang, jævnfør § 11. … § 10. For udlændinge, der er omfattet af integrationsloven og er henvist af Københavns Kommune, skal danskuddannelse kunne påbegyndes senest 2 uger efter, at X har modtaget en henvisning for den pågældende.

…

§ 11. Hvis X forventer ikke at kunne overholde de i § 5 nævnte frister, skal X lukke for tilgang af kursister, indtil X igen forventer at kunne overholde fristerne. … § 27. X får betaling fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen for undervisning til en person, hvis de i § 10, stk. 1, nævnte forudsætninger er opfyldt, og personen har fået tilbud om undervisning inden for de i § 15 nævnte frister.

Stk. 2. Uddannelses- og Ungdomsudvalget fastlægger overordnede retningslinier for betalingen til udbyderne af danskuddannelse. Retningslinierne gælder, indtil udvalget vedtager nye retningslinier.

Stk. 3. Uddannelses- og Ungdomsudvalget fastsætter betalingen, herunder modulsatser, til X i overensstemmelse med Uddannelses- og Ungdomsudvalgets retningslinier. Betalingen, herunder modulsatserne, kan ændres af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

Stk. 4. De nærmere retningslinier for betaling til X, herunder modulsatserne, fremgår af tillæg til denne driftsaftale. … § 38. X kan ikke indgå driftsaftale om danskuddannelse med andre parter uden Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens samtykke. … § 40. Driftsaftalen træder i kraft den 1. januar 2004, samtidig med ikrafttrædelsen af lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Stk. 2. Driftsaftalen kan opsiges af begge parter med 12 måneders varsel.”

Københavns Kommune og X underskrev henholdsvis den 27. og den 30. april 2004 et tillæg 1

for 2004 til driftsaftalen. Tillægget indeholdt blandt andet følgende bestemmelser:

- 9 -

”§1. I 2004 modtager X følgende modulsatser: … Danskuddannelse 3: 8.037,12 kr. pr. modul Afsluttende prøver 1.000,00 kr. pr. prøve Stk. 2. De i stk. 1 nævnte beløb er gældende for hele 2004, medmindre Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen ændrer disse i henhold til driftsaftalens § 27 stk. 3.

…

§2. Xs aktivitetsmål i 2004 er: … Danskuddannelse 3: 2.295 moduler Afsluttende prøver 472 prøver Stk. 2. X og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen kan på foranledning af en af parterne i løbet af 2004, dog senest 1 november 2004, forhandle om forøgelse eller nedsættelse af årets aktivitetsmål. Stk. 3. Xs tilskud for året reguleres efterfølgende iht. det nye aktivitetsmål. §3. Til dækning af Xs samtlige udgifter ved opnåelse af aktivitetsmålet bevilger Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen a conto tilskud på 18.917.190,40. …

Stk. 6. Det samlede tilskud på kr. 18.924.690,40 udbetales i 4 lige store rater i hhv. primo januar, april, juli samt oktober 2004. … §7. Anvendes det udbetalte tilskud ikke fuldt ud til aktiviteter i henhold til driftsaftalen, skal ikke forbrugte midler tilbagebetales til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen senest sammen med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen afregning for 2004.”

Modulsatsen på 8.037,12 kr. svarer til 122 timer á 65,88 kr. eller 128 timer á 62,79 kr.

På dialogmøder den 24. august og 21. september 2004 mellem repræsentanter for Københavns

Kommune og sprogcentrene i kommunen, herunder A, blev modulsatserne for 2004 og 2005

drøftet. Forstanderen for Københavns Sprogcenter gjorde opmærksom på, at sprogcentrene på

- 10 -

grund af betalingen for kursister, der var konverteret fra undervisning efter den tidligere

gældende lov, fik en indtægt, der var større end budgetteret. Behandlingen af emnet på

dialogmøderne mundede ud i, at der blev nedsat en økonomiarbejdsgruppe, der skulle drøfte

økonomien i 2004 og 2005.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget tiltrådte på et møde den 22. september 2004

forvaltningens indstilling om bemyndigelse til at indgå en ny aftale med

danskuddannelsesudbyderne for undervisningen for hele 2004. Af forvaltningens indstilling

for mødet fremgår blandt andet:

”På baggrund af udbydernes indberetninger i de to første kvartaler og oplysninger fra udbyderne må forvaltningen konstatere, at de prognoser, der ligger til grund for driftsaftalerne, ikke holder. Der tilbydes ikke mere undervisning end forudset, regnet i undervisningstimer, men antallet af henvisninger til moduler er langt højere end ventet. Antallet af undervisningstimer pr. modul er derfor væsentligt lavere end forudsat i driftsaftalerne. Og det er derfor nødvendigt at justere modulsatserne, så budgettet kan holdes. Den væsentligste årsag til problemet er, at der i prognoserne ikke er taget højde for, at antallet af modulhenvisninger er kunstigt højt i 2004, fordi loven først trådte i kraft ved årsskiftet. Kursister, der modtog danskundervisning ved årsskiftet, er blevet indplaceret på et modul i de nye danskuddannelser efter Integrationsministeriets retningslinier. Ministeriet har også fastlagt retningslinier for kommunernes betaling for de overførte kursister. Udbyderne har som udgangspunkt krav på betaling for et helt modul (en modulsats), i nogle tilfælde dog kun for et halvt modul. En stor del af de overførte kursister ville ikke have udløst en modulsats i 2004, hvis ikke loven var trådt i kraft 1. januar 2004. Hvis loven var trådt i kraft for eksempel 1. januar 2003, ville en del af de kursister, der var i undervisning hen over årsskiftet, have været i gang med et modul, som de var blevet henvist til i 2003, og disse moduler ville ikke være blevet medregnet i 2004. Det skal understreges, at udbyderne ikke har iværksat mere undervisning end ventet, hvis man regner i undervisningstimer. Antallet af tilbudte undervisningstimer i år ser ikke ud til at blive væsentligt højere end i 2003. Det er alene antallet af modulhenvisninger, der er langt højere end forudsat i udbydernes og forvaltningens prognoser. Det kan konstateres nu, at der skulle være lagt omtrent 50 % oveni de prognoser, der ligger til grund for de indgåede aftaler med udbyderne i København.

- 11 -

Når afvigelsen er så stor, er det ikke tilstrækkeligt at nedsætte modulsatserne for resten af året, som forvaltningen har mulighed for ifølge de retningslinier, der blev vedtaget den 3. december 2003. Det anbefales derfor, at udvalget bemyndiger forvaltningen til at indgå en ny aftale med udbyderne om betaling for undervisningen i hele 2004. Problemet kan løses ved at nedsætte modulsatserne for hele 2004. Da antallet af moduler er kunstigt højt i 2004, vil modulsatserne også blive kunstigt lave i år. Satserne må derfor justeres opad igen fra årsskiftet på baggrund af prognoser for et ”normalt” år.”

På endnu et dialogmøde den 21. oktober 2004 mellem repræsentanter for Københavns

Kommunes Uddannelses- og Ungdomsforvaltning og sprogcentrene i kommunen, denne gang

med B som repræsentant for X, gav forvaltningen blandt andet følgende oplysninger om

status for arbejdet i økonomiarbejdsgruppen:

”Der var arbejdet med to modeller. I begge modeller fik sprogcentret som udgangspunkt tildelt de ressourcer, der var indgået kontrakt om, fordi alle sprogcentrene havde nået de aftalte mål. Forskellen på modellen handlede således om, hvordan de ekstra ressourcer, der stammede fra undervisning ud over det aftalte, skulle fordeles. Princippet i modellerne var følgende: 1) De ekstra ressourcer fordeles efter de enkelte sprogcentres meraktivitet. 2) De ekstra ressourcer fordeles som udgangspunkt efter meraktivitet, men der tages en række individuelle hensyn, der er beskrevet.”

Få dage senere udsendte Københavns Kommune et brev om de endelige resultater af

økonomiarbejdsgruppens arbejde. Det fremgår af brevet, at arbejdsgruppen alene betragtede

model 2 som et acceptabelt forhandlingsudspil. I brevet er de økonomiske rammer for

sprogcentrene efter begge modeller angivet. X ville i samlet tilskud for 2004 modtage

19.768.520 kr. efter model 1 og 20.724.200 kr. efter model 2. De individuelle hensyn, som for

X’ vedkommende indgår i model 2, er beskrevet som følger:

”Meraktiviteten i 2004 kompenseres fuldt ud. Derudover har X fået udmeldt yderligere midler som følge af sprogcentrets økonomiske dispositioner i 2004. X er IKKE kompenseret fuldt ud i forhold til sprogcentrets ønsker.”

I brevet er afslutningsvis blandt andet anført:

- 12 -

”Såfremt der er kommentarer til arbejdsgruppens ovenstående forhandlingsudspil, bedes disse indsendt til forvaltningen snarest muligt.”

Den 22. november 2004 meddelte Københavns Kommune, at forhandlingsudspillet var blevet

accepteret af alle sprogcentrene.

Københavns Kommune og X underskrev henholdsvis den 22. december 2004 og den 3. januar

2005 et revideret tillæg 1 for 2004, hvor modulsatsen var sat ned fra 8.037,12 kr. til 6.820 kr.,

og aktivitetsmålet var sat op fra 2.295 til 2.973 Danskuddannelse 3-moduler. Antallet af

afsluttende prøver var nedsat fra 472 til 198, mens satsen for prøverne var uændret. Det

samlede tilskud var forhøjet til 20.481.360 kr.

Den 12. marts 2005 anmodede A Københavns Kommune om en modultakst for X i 2005 på

mindst 60 % af den oprindelige vejledende modultakst eller tilladelse til at afregne de

udenbys kursister direkte med de pågældende kommuner. Som begrundelse herfor anførte A

blandt andet, at X som et resultat af kommunens ønske om ens timepriser for de forskellige

sprogcentre i de senere år havde balanceret på randen af konkurs, selv om X af Amternes og

Kommunernes Forskningsinstitut var blevet vurderet som det mest effektive af landets 51

sprogcentre, og selv om Københavns Kommune i 2004 havde inkasseret 7 mio. kr. netto på

grund af X’ undervisning af udenbys kursister, som omegnskommunerne betalte fuld

modultakst for til Københavns Kommune, der kun lod mindre end det halve beløb gå videre

til X

Ved brev af 21. april 2005 om modulsatserne i 2005 meddelte Københavns Kommune

sprogcentrene, at forvaltningen havde gennemgået sprogcentrenes seneste indberetninger om

forventet aktivitet for 2005 og var kommet frem til følgende modulsatser:

Sprogcenter DU 1 DU 2 DU 3

Sprogcentret Kigkurren 33.250,27 19.949,95 17.733,41

Studieskolen 8.060,64

X 8.060,64

AOF Sprogcenter København 33.250,27 19.949,95 8.060,64

Sprogcenter IA 33.250,27 19.949,95 17.733,41

Københavns Sprogcenter 33.250,27 19.949,95 17.733,41

- 13 -

Brevet indeholdt blandt andet følgende kommentar til modulsatserne:

”Som udmeldt på økonomigruppemøderne har det været forvaltningens intention at udmelde ens modulsatser til sprogcentrene. Udgangspunktet er de på Finansloven fastsatte vejledende modulsatser for hver af de tre danskuddannelser. Den samlede ramme til undervisningen gør dog, at det er muligt at hæve de vejledende satser til de ovenfor anførte – de særlige modulsatser på danskuddannelse 3 dog undtaget.”

På baggrund af en invitation fra Københavns Kommune til et møde om X’ økonomi, herunder

årsagerne til, at X’ undervisning var dyrere end Studieskolens, anførte A den 20. maj 2005

blandt andet:

”Udover de generelle ting, jeg nævnte i mit brev til C omkring, hvorfor et koncentreret kursus nødvendigvis har større udgifter per time end et mindre koncentreret kursus (lidt polemisk sagt er det ikke så dyrt at hælde mere vand i suppen), kan jeg specielt i forhold til Studieskolen nævne følgende:

• Vi har mindst dobbelt så mange trinskift i forhold til antal undervisningstimer. Det kræver evalueringer (lærertimer) og administration.

• Vi har udviklingsarbejder i gang på mange forskellige fronter, herunder en jobdatabase for X-kursister, i tråd med regeringens ønske om større inddragelse af sprogcentrene i jobsøgning (i øvrigt noget, som udløser pengepræmier til kommunen).

• Vi har hver tredje uge ca. 150 kursister til modultests, som er stærkt ressourcekrævende både i lærertimer og i administration. Dette har Studieskolen slet ikke i samme omfang.

• Studieskolens modultests er normalt lagt ind i undervisningen og koster dermed ikke ekstra. Vi har valgt kun i ringe omfang at bruge kursisternes kostbare undervisningstid til dette formål.

• Muligvis er Studieskolens forbrug af undervisningsmaterialer lavere end vores. Vores kursister får en bog på 100 sider hver tredje uge, plus de romaner, der skal læses til modulprøverne, plus en masse løse fotokopier.

• Studieskolen har antagelig en anden og mindre udgiftskrævende personalepolitik.

• Studieskolens danskafdeling har i praksis delvis fælles drift (reception, administration, lokaler) med Studieskolens øvrige sprog. Heri ligger der utvivlsomt store besparelser, som vi ikke har mulighed for.

• Vi oplærer nye lærere i vores undervisningssystem og -teknikker med et fuldtidskursus på 6 uger. Alene i 2004 har vi ansat 7 nye lærere (udgift til oplæring kr. 270.000) i år foreløbig 3.

- 14 -

• Studieskolen har mange timelærere – i 2004 vist nok 25. Vi har 1 timelærer. En timelærer koster typisk 225 kr. mindre per time end en fuldtidsansat.

• Studieskolen har størstedelen af deres undervisning om aftenen. Hertil bruges i vidt omfang universitets lokaler, hvilket må betyde forholdsvis lavere udgifter til husleje, vedligeholdelse og rengøring.

• Vi har en tredjedel (i 2005 foreløbig 35%) af vores kursister fra omegnskommunerne – dem, hvorom slaget står. Disse kursister er administrativt meget ressourcekrævende i samarbejdet med omegnskommunernes personale om at få henvisningerne i hus. Studieskolen har slet ikke udenbys kursister i samme omfang.”

På mødet, der blev afholdt den 24. maj 2005, blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe

med repræsentanter for X og forvaltningen, der skulle se på omkostningsstrukturen hos X og

sammenholde den med Studieskolen. Arbejdsgruppen udarbejdede nogle sammenligninger af

de to sprogcentres udgifter. Heraf fremgår blandt andet, at sprogcentrenes totale udgifter

udgjorde 536,57 kr. pr. lærertime for Studieskolen og 702,13 kr. pr. lærertime for X Udgiften

til løn til lærere og vejledere pr. årsværk var 374.291,46 kr. for Studieskolen og 437.406,57

kr. for X, mens udgiften til løn i alt pr. årsværk var 401.648,16 kr. for Studieskolen og

478.813,63 kr. for X, og lokaleudgifter pr. årsværk var 87.155,86 kr. for Studieskolen og

64.080,92 kr. for X

X’ årsrapport for 2004, som forelå i slutningen af maj 2005, udviste blandt andet et negativt

årsresultat på 279.727 kr. og en negativ egenkapital på 273.357 kr. Året før (2003) var

årsresultatet 64.339 kr. og egenkapitalen 6.370 kr.

Københavns Kommune og X underskrev henholdsvis den 15. og den 25. juli 2005 et tillæg 1

for 2005 vedrørende perioden 1. januar – 30. juni 2005. Efter tillægget var X’ modulsats i den

pågældende periode 8.060,64 kr., betalingen for afsluttende prøver var 1.050 kr., og

aktivitetsmålet var 1.400 Danskuddannelse 3-moduler samt 108 afsluttende prøver. Det

samlede tilskud var fastsat til 11.402.046 kr., hvoraf 11.400.000 kr. allerede var udbetalt a

conto, mens det resterende tilskud forfaldt ved underskrift af tillægget. Såfremt X ikke

opnåede aktivitetsmålet, skulle det for meget udbetalte tilskud betales tilbage.

Den 11. november 2005 afgav Københavns Kommune et svar til Integrationsministeriet om

kommunens praksis for opkrævning af betaling for udenbys kursister. Heraf fremgår blandt

andet:

- 15 -

”Spm: Hvad ville ulemperne være ved at opkræve en modulbetaling fra andre kommuner, der svarer til den modulsats, som Københavns Kommune betaler udbyderen – plus et administrationsgebyr ? Sv: … Hvis Københavns Kommune opgiver den nuværende praksis med at opkræve de vejledende satser og fordele ressourcerne efter behov – og i stedet vælger at opkræve en modulbetaling fra andre kommuner, der svarer til den modulsats, som Københavns Kommune betaler udbyderen (plus et administrationsgebyr), så ville det få følgende konsekvenser, som kommunen ikke mener er hensigtsmæssige: 1) Det vil begrænse selvforsørgendes mulighed for at vælge en udbyder i København. Hvis Københavns Kommune som foreslået opkræver en modulbetaling fra andre kommuner, der svarer til den modulsats, som Københavns Kommune betaler udbyderen (plus et administrationsgebyr), så vil modulbetalingen, som andre kommuner skal betale, ligge over de vejledende satser i alle de tilfælde, hvor det ikke drejer sig om en person, der tilhører målgruppen for danskuddannelse 3 på X, Studieskolen og AOF Sprogcentret Købehavn. Bopælskommunen har efter loven mulighed for at sige nej til at henvise, når betalingen overstiger den vejledende sats, og bopælskommunen vil have en interesse i at sige nej, fordi det er billigere at henvise kursisten til en kommune, hvor der afregnes med den vejledende sats. Derfor er det en sandsynlig konsekvens, at kun de mest ressourcestærke elever ville få mulighed for at vælge en udbyder i København. 2) Det vil betyde ulige betalingsvilkår for kommunerne. Hvis Københavns Kommune ikke må opkræve den vejledende sats for undervisning til ressourcestærke kursister fra andre kommuner, mens andre kommuner uden videre kan opkræve den vejledende sats for samme type kursister, så bliver Københavns Kommune tvunget til at sælge undervisning til lavere priser end omegnskommunerne, der kun har en udbyder. Som beskrevet med eksemplet Ishøj, så vil en kommune med en udbyder altid kunne opkræve en betaling fra Købehavns Kommune svarende til den vejledende sats, selvom det drejer sig om ressourcestærke kursister. Hvis ikke Københavns Kommune har samme mulighed, så er det vil det være en ulempe at have flere udbydere, hvis der blandt dem er private udbydere.”

Ved brev af 6. december 2005 til Louise Frevert, Dansk Folkeparti, oplyste Københavns

Kommune blandt andet følgende:

”Forvaltningen opgør ikke nettoudgifterne på institutionsniveau. Forvaltningens udgifter på området omfatter både betaling til institutioner i København og til

- 16 -

andre kommuner. Forvaltningens indtægter stammer fra flere kilder og hjemtages samlet, dvs. ikke for den enkelte institution. … Skema 1 på næste side viser Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens indtægter og udgifter vedrørende danskuddannelsesområdet i 2004 og 2005. Udgiften til det enkelte sprogcenter er det samlede beløb, sprogcentret får fra forvaltningen. Skema 2 viser for hvert sprogcenter, den undervisningsaktivitet, som forvaltningen betaler for i 2005: antallet af moduler på de tre danskuddannelser (DU1-3), antallet af prøver og antallet af timer til særlig tilrettelagt undervisning. Tal for 2004 er regnskabstal. Tal for 2005 er foreløbige og vil afhænge af den faktiske aktivitet. … SKEMA 1 2004 2005 Indtægter … Mellemkommunale refusioner 21,3 32,0 … Udgifter … Mellemkommunale

refusioner 1,9 7,9

… … … … SKEMA 2 … DU 3 … … moduler … Sprogcentret Kigkurren … 283 … Studieskolen … 3.146 … X … 2.616 … AOF Sprogcenter Kbh. … 931 … Sprogcenter IA … 407 … Københavns Sprogcenter … 312 … I alt … 7.695 …

”

Efter drøftelser med X ultimo 2005 om X’ behov for underskudsdækning indstillede

forvaltningen til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at X fik udbetalt et ekstraordinært

acontotilskud på op til 1,7 mio. kr. i december 2005 med vilkår om tilbagebetaling over en 5-

- 17 -

årig periode. Af dagsordenen for mødet fremgår blandt andet:

”Sprogcenteret X søger om at få dækket et underskud på driften i 2005. Sprogcentret forventer, at underskuddet vil blive på 2.642.322 kr. … X’s revisor begrunder i den vedlagte ansøgning, hvorfor sprogcentret forventer et underskud på 2.642.322 kr.: 1) X kom ind i 2005 med et underskud på 397.727 kr. Baggrund for dette er, at modulsatserne i 2004 blev genforhandlet med tilbagevirkende kraft. Det medførte, at X i 2004 fik nedsat betalingen med 2.900.000 kr. 2) X havde et underskud på driften i de første tre kvartaler af 2005 på 886.610 kr. Det skyldes en efter X’s opfattelse for lav betaling pr. modul. 3) X forventer et underskud i fjerde kvartal på 1.362.322 kr. Det skyldes lavere aktivitet (færre moduler) end ventet, fordi udlejer renoverer bygningen til stor forstyrrelse for undervisningen. Sprogcentret har planlagt med ekstra høj aktivitet i denne periode og har ansat ekstra lærere. … På trods af ens betaling og tilsvarende opgaver har Studieskolen overskud og betaler tilskud tilbage til kommunen, mens X tilsyneladende har voksende underskud. Forstanderen for X har over for forvaltningen peget på en lang række mulige forklaringer på, hvorfor omkostningsniveauet på X er højere end på Studieskolen. Forvaltningen har derfor sammenlignet de to sprogcentres omkostningsstruktur og på flere møder drøftet resultatet med X’ forstander og revisor. Forvaltningens undersøgelse har været hæmmet af, at det har været vanskeligt at få fuldstændige oplysninger om X’ økonomi. … Ud fra data i det fælles administrative system og ud fra det materiale og de oplysninger, forvaltningen har fået fra sprogcentrene, kan det dog konstateres, at omkostningerne pr. kursustime generelt er noget højere på X end på Studieskolen. Det ser ud som om, at X har en mindre effektiv ressourcestyring end Studieskolen.”

Indstillingen blev afvist på et udvalgsmøde den 14. december 2005.

- 18 -

Ultimo december 2005 underskrev Københavns Kommune og X tillæg 2 for 2005 nu

vedrørende perioden 1. januar – 31. december 2005 med en uændret modulsats på 8.060,64

kr. og en uændret sats på 1.050 kr. pr. afsluttende prøve, et aktivitetsmål på 2.702

Danskuddannelse 3-moduler og 195 afsluttende prøver og et samlet tilskud på 21.992.099,28

kr. Ligeledes ultimo december 2005 underskrev parterne tillæg 1 for hele 2006 med en

modulsats på 8.060,64 kr., en sats på 1.071 kr. pr. afsluttende prøve, et aktivitetsmål på 2.616

Danskuddannelse 3-moduler og 180 afsluttende prøver og et samlet tilskud på 21.286.914,24

kr.

Tillæg 2 for 2005 indeholder ingen bestemmelse om, hvorledes tilskuddet udbetales. Tillæg 1

for 2006 indeholder bestemmelse om, at ”tilskuddet udbetales i 4 lige store rater hhv. primo

januar, april, juli og oktober 2006”. Begge tillæg indeholder i § 4, stk. 4, følgende vilkår:

”Såfremt X ikke opnår aktivitetsmålet, tilbagebetales det for meget udbetalte tilskud. Tilbagebetalingen sker for alle moduler og tilbagebetales med de i § 1 nævnte modulsatser.”

Tillæg 1 for 2006 blev fremsendt til X til underskrift ved brev af 22. december 2005.

Det fremgår af et skema udarbejdet af Københavns Kommune om årene 2003 - 2005, at X i

2003 havde 273.984,90 betalingsudløsende timer og modtog en samlet betaling på

17.974.866,20 svarende til en timebetaling på 65,61 kr. I 2004 havde X 309.149 SLU-timer

og modtog en samlet betaling på 20.473.860 kr. svarende til en timebetaling på 66,23 kr. I

2005 havde X 308.682,72 SLU-timer og modtog en samlet betaling på 21.779.849,28 kr.

svarende til en timebetaling på 70,56 kr.

Den 11. januar 2006 blev der afholdt et møde mellem X og kommunen (fra den 1. januar

2006 Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen). Som opfølgning herpå anførte A i brev af

15. januar 2006 blandt andet:

”På mødet opregnede jeg forskellige måder, vi kunne komme igennem krisen på. De var imidlertid alle af en karakter, der ville medføre væsentlig nedsættelse af kvaliteten. I stedet besluttede vi umiddelbart efter mødet, at vi vil ”arbejde” os ud af krisen og at handle hurtigt – dog under forudsætning af forvaltningens godkendelse. Kort

- 19 -

fortalt vil vi udvide vores kapacitet, sætte gnsn. én kursist mere i klasserne samt afskaffe overarbejde. Med den voksende kursisttilgang – sekretærerne siger, at det strømmer ind – ser denne løsning absolut realistisk ud. Vi står umiddelbart over for at underskrive kontrakt på endnu en etage i forhuset, Nørrebrogade 32, og vi ansatte i torsdags 2 nye lærere (prøvetid 3 måneder med start mandag den 16.1.). Dermed er det realistisk at bede om en forhøjelse på vores aktivitetsmål fra de 2.700 moduler, som vi i sin tid meldte ind til C, til 3.050 moduler. Samtidig vil vi bede om at få á-contobeløbene for 2006 udbetalt halvårligt i stedet for kvartalsvis, idet vi ellers vil løbe tør for penge inden udgangen af februar.”

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstillede herefter til Beskæftigelses- og

Integrationsudvalget, at X’ ansøgning blev imødekommet under forudsætning af, at der

iværksattes en genopretningsplan for X, hvilket udvalget godkendte på et møde den 9.

februar 2006:

Af forvaltningens sagsbeskrivelse fremgår blandt andet:

”En eventuel lukning af X vil af mange blive oplevet som et tab. X har en særlig undervisningsform og er populær. Af samme grund er det sandsynligt, at ikke alle de kursister, der nu går på X, vil ønske et tilbud på et andet sprogcenter.” … Hvis X ikke er i stand til at afslutte undervisningsmoduler, som kommunen allerede har betalt for, og heller ikke er i stand til at tilbagebetale tilskud for moduler, der ikke er afsluttet, så kan det i sig selv give kommunen ekstraomkostninger på op mod 3 mio. kr. til undervisning på andre sprogcentre. … Herudover kan der komme et tilbagebetalingskrav fra andre kommuner, hvis borgere bliver ramt af X’s lukning og derfor ikke bliver færdigundervist på det modul, kursisterne er henvist til. Det er sandsynligt, at en lukning af X også vil betyde, at færre udenbys kursister søger til København fremover, og det vil give kommunen færre indtægter … forestiller man sig, at alle Københavnere, der går på eller ville have valgt X, i stedet søger til andre sprogcentre i kommunen, mens udenbys kursister bliver væk, så kan tabet ved selve lukningen af X og indtægtstabet som følge af færre udenbys kursister til sammen blive omkring 8 mio. kr. i 2006.”

- 20 -

Den 10. februar 2006 afgav Integrationsministeriet en vejledende udtalelse til Københavns

Kommune om lovligheden af kommunens administration af danskuddannelseslovgivningen.

Af udtalelsen fremgår blandt andet:

”Ad 1. Lovligheden af Københavns Kommunes praksis vedrørende fastsættelse af størrelsen af modultakster for danskuddannelse. I den foreliggende sag har Københavns Kommune beregnet modultaksterne på grundlag af dels udbydernes egne prognoser for det gennemsnitlige timeforbrug pr. modul på henholdsvis Danskuddannelse 1, 2 og 3, dels de vejledende satser på finansloven. Integrationsministeriet skal hertil anføre, at det fremgår af § 13, stk. 2 og 3, i danskuddannelsesloven, at kommunalbestyrelsen yder tilskud til udbydere af danskuddannelse efter takster pr. modul, og at der fastsættes vejledende takster pr. modul på de årlige finanslove. De på finansloven fastsatte modultakster er vejledende, og kommunalbestyrelsen kan – afhængig af udgiftsniveauet – således træffe aftale med en udbyder om, at der betales mindre eller mere for modulet end den vejledende takst. Der er ikke i loven fastsat nærmere regler om grundlaget for kommunalbestyrelsens beregning af modultakster. Det må således bero på den enkelte kommunalbestyrelses egen vurdering, i hvilket omfang beregning af modulsatserne beror på det forventede timeforbrug hos den enkelte sprogskole. Det understreges dog, at den endelige fastsættelse af modultakstens størrelse beror på en aftale mellem den enkelte kommunalbestyrelse og det pågældende sprogcenter. Integrationsministeriet har på den baggrund ikke grundlag for at antage, at Københavns Kommune har handlet i strid med danskuddannelsesloven i forbindelse med beregning af modultakster for 2004. Ad 2. Lovligheden af Københavns Kommunes beslutning om at indgå en ny aftale med danskuddannelsesudbyderne om betaling for undervisningen i hele 2004. I den foreliggende sag har Københavns Kommune og X den 3. januar 2005 indgået en aftale, ”Revideret tillæg 1 for 2004 til driftsaftale om danskuddannelse mellem Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og X”, der omfatter kommunens betaling for såvel allerede gennemførte moduler som et antal yderligere moduler i 2004. Integrationsministeriet skal anføre, at bestemmelsen i danskuddannelseslovens § 13 indeholder nærmere regler om afregningen mellem kommunalbestyrelse og udbyder. Det følger således af bestemmelsen i § 13, stk. 3, at modultaksten kun

- 21 -

kan udbetales én gang pr. modul, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Det finansieringssystem, der er fastsat i danskuddannelseslovens § 13, hviler på et princip om resultatstyring af udbydere af danskuddannelse via vejledende, progressionsafhængige modultakster, som afregnes med udbyderne pr. gennemført modul. Finansieringssystemet har til formål at give udbyderne incitamenter til at fastholde udlændingen i undervisningen og sikre progressionen i forløbet. Efter Integrationsministeriets opfattelse kan en kommunalbestyrelse ikke, hvis det viser sig, at det faktiske antal undervisningstimer er lavere end forventet, nedsætte modultaksten med tilbagevirkende kraft. En sådan fremgangsmåde er efter Integrationsministeriets opfattelse ikke i overensstemmelse med danskuddannelseslovens taxameterprincip og ville fratage en udbyder incitamentet til at medvirke til at få kursisterne hurtigt gennem danskundervisningsforløbet. Særligt for så vidt angår det af Københavns Kommune anførte om vanskeligheder ved indplacering i forbindelse med danskuddannelseslovens ikrafttræden i 2004 af kursister, der var i gang med et danskuddannelsesforløb, skal ministeriet anføre, at ministeriet er opmærksom på, at indplaceringen i 2004 af kursister under uddannelse var behæftet med vis usikkerhed. Det er dog ministeriets opfattelse, at dette forhold ikke kan begrunde, at den aftalte modultakst efterfølgende nedsættes for moduler, som er gennemført. Det bemærkes, at en kommunalbestyrelse og en udbyder ikke har adgang til at træffe aftale om supplerende betaling for et modul, hvor kommunalbestyrelsen allerede har betalt modultaksten, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. herved § 13, stk. 3, i danskuddannelsesloven, og § 14, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 1014 af 10. december 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Ad 3. Lovligheden af Københavns Kommunes praksis vedrørende opkrævning af gebyr for udenbys kursister. Det følger af § 6, stk. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlænge m.fl., at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal efterkomme et ønske om henvisning til danskuddannelse hos en bestemt udbyder fra selvforsørgende udlændinge, der ikke modtager aktiveringstilbud fra det offentlige, såfremt udgifterne for deltagelse i uddannelsen hos den pågældende udbyder ikke overstiger den vejledende modultakst. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at det med bestemmelsen sikres, at bopælskommunen højst kommer til at betale den vejledende modultakst for den pågældende danskuddannelse.

- 22 -

Loven indeholder herudover ikke nærmere regler om opkrævning af betaling for udenbys kursister eller regler i øvrigt, der omhandler refusion af mellemkommunale udgifter. Det er ministeriets opfattelse, at betaling for danskuddannelse fra en udenbys kursists hjemkommune skal afspejle de udgifter, der er forbundet med undervisningen hos den pågældende udbyder. Bestemmelsen i § 6, stk. 2, henviser således til udgifterne for deltagelse i uddannelsen hos den pågældende udbyder, og det er ministeriets opfattelse, at bestemmelsen har til formål at sikre, at det er modultaksterne hos udbyderen, der er bestemmende for betalingen for en udenbys kursist. Det er dog samtidig ministeriets opfattelse, at bestemmelsens præcise anvendelse kan give anledning til en vis tvivl, og ministeriet finder derfor ikke at have tilstrækkeligt grundlag for at udtale, at Københavns Kommunes praksis er i strid med danskuddannelsesloven. Ministeriet vil snarest præcisere bestemmelsens anvendelse. 4. Lovligheden af den i aftalen med X fastsatte regel om tilbagebetaling af et overskud og om maksimal hensættelse. Integrationsministeriet har – i tilknytning til ministeriets stillingtagen til aftalen mellem Københavns Kommune og X om nedsættelse af modultaksterne for 2004 – fundet anledning til nærmere at overveje bestemmelserne i § 8, stk. 1, i tillægsaftalen mellem Københavns Kommune og X for 2005, hvorefter de ikke forbrugte midler skal tilbagebetales til kommunen senest 1. juli 2006, og i § 8, stk. 2, hvorefter X dog altid kan have hensat op til 9 pct. af det pågældende års tilskud til ikke nærmere specificerede formål. Danskuddannelsesloven indeholder ikke bestemmelser om, hvorvidt en udbyder kan oparbejde et overskud, eller hvordan et eventuelt overskud kan anvendes. Der kan dog i vedtægterne for den pågældende uddannelsesinstitution være fastsat sådanne regler. Det er ministeriets opfattelse, at det må antages, at danskuddannelsesloven ikke er til hinder for, at en udbyder har et overskud ved sin danskuddannelsesvirksomhed. Danskuddannelsesloven har således til formål at styrke resultatstyringen af udbydere af danskuddannelse via vejledende, progressionsafhængige modultakster, som afregnes med udbyderne pr. gennemført modul. Efter Integrationsministeriets opfattelse kan en kommune derfor ikke, hvis det viser sig, at en udbyder i et år har haft et overskud, kræve overskuddet eller en del af det tilbage. Dette vil i praksis indebære, at modultaksten nedsættes med tilbagevirkende kraft. Noget andet er, at en kommunalbestyrelse og en udbyder i forbindelse med indgåelse af en ny aftale om varetagelse af danskuddannelsesopgaver i det følgende år kan fastsætte størrelsen af modulsatserne således, at der tages hensyn til, at udbyderen tidligere har oparbejdet et overskud.

- 23 -

5. Lovligheden af, at betaling for gennemførte moduler falder i rater. Det fremgår af aftalen ”Tillæg 1 for 2004 til driftsaftale om danskuddannelse mellem Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og X af 30. april 2004 mellem Københavns Kommune og X bl.a., at det samlede tilskud udbetales i fire lige store rater i henholdsvis primo januar, april, juli samt oktober 2004. Af aftalen ”Tillæg 1 for 2005 til driftsaftale om danskuddannelse mellem Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og X” af 25. juli 2005 mellem kommunen og X fremgår, at X allerede har modtaget et a conto tilskud på 11,4 mio. kr., og at det resterende tilskud på ca. 2,0 mio. kr. forfalder ved underskrift af tillægsaftalen. Integrationsministeriet skal i den anledning anføre, at der i forarbejderne til bestemmelsen i danskuddannelseslovens § 13, der regulerer afregningen mellem kommunalbestyrelse og udbyder, bl.a. er anført følgende: ”Taksten kan normalt kun betales til udbyderen én gang pr. modul pr. kursist. Optagelse på et nyt modul forudsætter, at målene for det forrige modul er nået, jf. § 3, stk. 6, og modultaksten betales alene ved oprykning til næste modul i rækken. Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er at give kommunen og udbyderen incitamenter til at fastholde udlændingen i undervisningen og sikre progressionen i forløbet.” I § 14, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1014 af 10. december 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. er der fastsat supplerende regler om afregning mellem kommunalbestyrelse og udbyder. Af bestemmelsen fremgår følgende: ”Stk. 5. For kursister, der har afsluttet danskundervisningen på ét modul, erlægger den henvisende myndighed betaling for det næste modul i forbindelse med, at udbyder på baggrund af testning af kursistens dansksproglige niveau har vurderet, at målene for det gennemførte modul er nået, jf. § 8, stk. 2, og kursisten er blevet henvist til danskuddannelse på det følgende modul.” Dette indebærer, at betaling for et modul skal erlægges i forbindelse med, at kursisten på baggrund af testning af kursistens dansksproglige niveau rykker op fra ét modul til det næste. Det er således ikke i overensstemmelse med danskuddannelsesloven, at en kommunes betaling for danskuddannelse hos et privat sprogcenter falder i rater, der udbetales uafhængigt af kursisternes faktiske progression i uddannelsesforløbet.”

I et udateret dokument angiveligt udarbejdet af Københavns Kommune i februar 2006

benævnt ”Regneark til X” indgår et skema med overskriften ”Opgørelse af løbende

likviditetsbehov”. Skemaet omfatter en post benævnt ”Tilskud fra BUF”, som optræder i 12

- 24 -

kolonner med 12 forskellige beløb, heraf som det højeste 5.321.729 kr. i første kolonne og

som det laveste 853.479 kr. i 4. kolonne, i alt 25.078.568 kr.

Under skemaet er blandt andet følgende anført:

”Vi kan aconto udbetale alle MODUL 1’ere jf. Integrationsministeriets nyhedsbrev/notat. … Jf. aftalen har vi udbetalt tilskud til X i januar ud fra en sats på 8.060,64 kr. pr. modul. Hænger vi MODUL 1’ere op på disse er vi derfor bundet af denne betaling for disse moduler. Udbetalt tilskud i januar 5.321.179 med en sats på 8.060,64 svarer til i alt 660,21 moduler – hvilket kan argumenteres for at være MODUL 1 – Forudbetaling. Vi kan derfor opstille følgende scenario:

Fordeling af moduler i 2005 345 161 232 132 … 2.557

Fordeling i %

13,5% 6,3% 9,1% 5,2% … 100.0%

Aktivitet i 2006 – MODUL 1’ere 660 … 1.050

Øvrig aktivitet

270 126 181 103 … 2.000

Modulsats – MODUL 1’ere de første 660 stk. 8.060,64 … 3.050

Modulsats – øvrige

8.266,46 …

Udbetales MODUL 1’ere 5.321.72 … 8.545.648

Udbetales – øvrige (januar DOG i februar)

0 3.271.669 1.500.054 853.479 … 16.532.920

Udbetales i alt 5.321.729 … 25.078.568

… 238 prøver á 1.071 254.898

Samlet tilskud i 2006 25.333.466”

Det fremgår endvidere af dokumentet, at den gennemsnitlige modultakst for X i henhold til

den i dokumentet indeholdte betalingsplan var 8.221,92 kr.

Da X i slutningen af maj 2006 afgav årsrapport for 2005, blev betalingsplanen omtalt i

ledelsesberetningen, som blandt andet har følgende indhold:

- 25 -

”Selskabet forventer i regnskabsåret 20051 en positiv udvikling med et positivt resultat. Kapitalen forventes retableret pr. 31. december 20052. Med Københavns Kommune er der aftalt en betalingsplan som sikrer selskabets likviditet i 2006. Sammen med de foretagne besparelser vil betalingsplanen genoprette selskabets økonomi.”

Årsrapporten udviste et negativt årsresultat på 2.037.892 kr. og en negativ egenkapital på

2.311.249 kr. Det fremgår endvidere af årsrapporten, at X’ personaleomkostninger var steget

fra 17.781.180 kr. i 2004 til 21.136.716 kr. i 2005, mens der begge år gennemsnitligt var 50

fuldtidsansatte.

Ved mail af 16. marts 2006 til medlemmerne af Københavns Kommunes Beskæftigelses- og

Integrationsudvalg anmodede X om adgang til at ”fakturere undervisning af udenbys kursister

direkte til kunden, dvs. omegnskommunerne … til en pris, som afspejler vores faktiske

udgifter, hhv. den service, vi gerne vil yde.”

Af integrationsministerens svar af 17. maj 2006 på spørgsmål nr. S 4407 fra

folketingsmedlem Louise Frevert fremgår følgende:

”Spørgsmål: ”Vil ministeren oplyse, om et sprogcenter har lov til at fakturere direkte til en omegnskommune, når sprogcentret har undervist en borger fra den pågældende kommune?” Svar: Det fremgår af danskuddannelseslovens § 6, stk. 2, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal efterkomme et ønske om henvisning til danskuddannelse hos en bestemt udbyder fra selvforsørgende udlændinge, der ikke modtager aktiveringstilbud fra det offentlige, såfremt udgifterne for deltagelse i uddannelsen hos den pågældende udbyder ikke overstiger den vejledende modultakst. Bopælskommunen kan i den situation indgå aftale med den pågældende udbyder om, at denne skal sørge for danskuddannelse. Hvis bopælskommunen har indgået en sådan aftale, medfører det, at bopælskommunen aftaler størrelsen af modultaksten direkte med udbyderen. Aftalen medfører endvidere, at bopælskommunen har ansvaret for, at undervisningen gennemføres efter reglerne i danskuddannelsesloven.

1 Rettelig 2006, jf. forklaringen fra revisor Jan Bjørn Laursen 2 Se note 1

- 26 -

Det mest almindelige er dog, at bopælskommunen ikke indgår en sådan aftale med den pågældende udbyder. I den situation sker henvisningen og betalingen gennem den kommunalbestyrelse, der har indgået aftalen med udbyderen. Det er ministeriets opfattelse, at størrelsen af den modultakst, som aftalekommunen opkræver af bopælskommunen, skal afspejle udgifterne til undervisningen hos den pågældende udbyder. Dette vil blive præciseret ved en kommende ændring af bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., der forventes at træde i kraft den 1. juli 2006.”

Ved mail af 31. maj 2006 til borgmester Jacob Hougaard anførte A blandt andet:

”Min henvendelse af 16.3. 2006 om direkte fakturering for vores udenbys kursister har ikke haft nogen let gang på jorden igennem de seneste udvalgsmøder. Først kom punktet ikke med på dagsordenen, så blev det udsat, og siden har man villet afvente Integrationsministeriets afgørelse. En sådan afgørelse foreligger nu, … Ifølge ministeriet kan X altså vælge at afregne direkte med omegnskommunerne, herunder aftale størrelsen af betalingen. I princippet behøver jeg således ikke at ulejlige udvalget yderligere i denne sag, men vil alligevel for en god ordens skyld høre dig, om kommunen har nogen kommentarer. I modsat fald vil vi snarest tage kontakt til de pågældende omegnskommuner. En direkte fakturering vil naturligvis indebære en tilsvarende nedregulering af den del (det antal modulbetalinger) af skolens tilskud fra Københavns kommune, som omfatter udenbys kursister.”

Den 15. juni 2006 svarede Jacob Hougaard, at han havde bedt forvaltningen om at se på As

spørgsmål, og at forvaltningen herefter ville vende tilbage med et svar på henvendelsen.

I et brev af 23. juni 2006 til Frederiksberg Kommune skrev A blandt andet:

”X har længe ønsket en aftale om direkte fakturering til jeres kommune, og det har Integrationsministeriet nu i skriftlige udtalelser af hhv. 4 februar og 15. maj 2006 endelig givet grønt lys for. Vi har derfor nu fremsendt fakturaer på undervisning af jeres kursister på X (1. og 2. kvt. 2006) som aftalt ved tidl. telefonisk henvendelse fra vores sekretær ifm. forespørgsel om EAN-nummer Hidtil har jeres betaling for udenbys kursister på X som bekendt passeret igennem Københavns kommune, som igennem hele 2004 og 2005 har indkasseret over halvdelen af betalingen (de vejledende modultakster), før resten gik videre til os. De overskydende 9-10.000 kr. per modul har Københavns kommune efter eget udsagn brugt til at finansiere danskundervisningen af kommunens egne borgere.

- 27 -

Denne praksis har for X resulteret i et større millionunderskud, afskedigelser samt væsentlige forringelser af lærernes arbejdsforhold og undervisningens kvalitet. Dette har omegnskommunerne naturligvis ikke haft indflydelse på endsige kunnet være tjent med, når de har betalt fuld pris. Ved den direkte fakturering får skolen heldigvis nu mulighed for at holde det kvalitetsniveau i undervisningen og det serviceniveau over for kommunerne, som begge parter ønsker, således at vi igen kan blive i stand til at bringe kursisterne hurtigst og bedst muligt igennem danskuddannelsen – med henblik på integration og beskæftigelse. Hvis vi ikke hører fra jer, vil vi tillade os at betragte denne direkte forbindelse mellem kommunen og X Sprogcenter som fast.”

Københavns Kommune meddelte ved brev af 30. juni 2006 A, at X i henhold til aftalen med

Københavns Kommune ikke havde ret til at indgå aftale med andre kommuner om direkte

betaling, og at X skulle betale eventuelle beløb modtaget fra andre kommuner tilbage til disse.

Den 4. juli 2006 meddelte Københavns Kommune pr. mail forstanderne for de private

sprogcentre i kommunen, at kommunen under hensyn til Integrationsministeriets vejledende

udtalelse af 10. februar 2006 om, at udbetaling af tilskud til private udbydere ikke måtte ske a

conto men skulle foregå på baggrund af den faktiske progression, havde udarbejdet en ny

model for afregning, som ville blive iværksat med virkning fra august 2006. Modellen ville

dog i første omgang ikke blive iværksat i forhold til X som følge af sprogcentrets økonomiske

situation.

Den 11. juli 2006 sendte Københavns Kommune et brev til cirka 60 andre kommuner i

anledning af, at Integrationsministeriet ved bekendtgørelse nr. 737 af 28. juni 2006 havde

fastsat nye regler for mellemkommunal refusion vedrørende udenbys kursister. Af brevet

fremgår blandt andet følgende:

”Efter Københavns Kommunes opfattelse, vil det være klart uhensigtsmæssigt, at et større antal kommuner hver for sig skal være driftsansvarlige myndigheder og uafhængigt af hinanden føre de fornødne tilsyn med udbyderne i København. Københavns Kommune foreslår derfor, at Københavns Kommune fortsat alene varetager driftsansvaret for udbyderne i København … Dette indebærer, at faktureringen for undervisningen fortsat skal ske via Københavns Kommune.”

Det fremgår af sagen, at eksempelvis Værløse Kommune og Søllerød Kommune tilsluttede

sig Københavns Kommunes forslag.

- 28 -

Den 6. november 2006 sendte A en mail til samtlige kommuner, hvorved han fastholdt de af

X udsendte fakturaer for undervisning påbegyndt før den 1. september 2006 og anførte, at de

fakturaer, som Københavns Kommune havde udstedt for perioden 1. januar – 31. august 2006

efter X’ opfattelse ikke var berettigede.

Ved brev af 17. november 2006 til Københavns Kommune afgav X’ revisor, J, en såkaldt

økonomiopfølgning for perioden 1. januar – 30. september 2006. Det fremgår heraf blandt

andet, at resultatet før skat i den pågældende periode var 2.898.000 kr. under det

budgetterede, og at genopretning af økonomien og retablering af egenkapitalen krævede en

ekstraordinær indtægt på mindst 2.943.106 kr. i 2006 svarende til en forhøjelse af

modultaksten i 2006 fra 8.305 kr. til 9.362 kr. I brevet anførtes endvidere, at det var

nødvendigt, at der blev undervist 762 moduler i 4. kvartal 2006 for at kunne opfylde budgettet

for dette kartal.

Det fremgår af kontoudskrift af 29. december 2006 fra X’ erhvervskonto i Danske Bank, at X

den 24. oktober 2006 havde indsat 2.090.999 kr. med angivelse af Københavns Kommune.

Den 19. januar 2007 blev der afholdt et møde mellem Københavns Kommune og X Det

fremgår af kommunens referat af mødet, at X’ advokat og revisor tilkendegav, at X ikke

havde mulighed for at tilbagebetale opkrævne beløb fra andre kommuner og for meget

udbetalt a conto fra Købehavns Kommune.

Den 30. januar 2007 sendte X en mail til Københavns Kommune med en opgørelse over X’

modulproduktion (2545 moduler) og SLU-timer (267.812,4) i 2006.

I marts 2007 underskrev Københavns Kommune og X et tillæg for 2007 til aftalen om

danskuddannelse med en modulsats på 9.000 kr. og et aktivitetsmål på 2.233

Danskuddannelse 3-moduler. Ultimo april 2007 underskrev parterne et revideret tillæg for

perioden 1. april – 31. december 2007, hvor modulsatsen var sat op til 10.000 kr.

Ved mail af 8. juni 2007 til A meddelte Københavns Kommune blandt andet:

- 29 -

”Forvaltningen har … ikke mulighed for at fortsætte med at give X acontoudbetalinger. Som bekendt gjorde Integrationsministeriet i februar 2006 Københavns Kommune opmærksom på, at den hidtidige praksis med at udbetale acontotilskud til sprogcentrene ikke var i overensstemmelse med loven. X skal derfor i forbindelse med næste udbetaling overgå til samme udbetalingsmodel som øvrige sprogcentre.”

Ved brev af 8. juni 2007 til Københavns Kommunes advokat meddelte X, at der i alt var

faktureret til 45 kommuner for et samlet krav på 8.869.763 kr., hvoraf 3.228,51 kr. var blevet

betalt direkte til Københavns Kommune.

X’ årsrapport for 2006 udviste et positivt resultat på 1.503.453 kr. og en negativ egenkapital

på 807.796 kr.

Københavns Kommune sendte den 9. juli 2007 X en endelig opgørelse over sprogcentrets

aktivitet i 2006 med krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt tilskud på 4.455.391,92 kr.

senest den 23. juli 2007. Den 31. juli 2007 rykkede Københavns Kommune X for

tilbagebetalingen og meddelte samtidig, at forvaltningen, indtil tilbagebetaling var sket, ville

modregne i X’ krav på udbetalinger for påbegyndte moduler og for prøver. Kommunen tog

endvidere forbehold om at opsige driftsaftalen uden yderligere varsel, hvis hele det skyldige

beløb ikke var tilbagebetalt senest den 31. august 2007.

Ved brev af 2. august 2007 protesterede X’ advokat blandt andet mod den af Københavns

Kommune varslede modregning.

Den 20. august 2007 meddelte Københavns Kommune X, at kommunen tilbageholdt X’

tilskud for juli måned på 1.533.320 kr., og at kommunens tilgodehavende vedrørende for

meget udbetalt tilskud i 2006 herefter var reduceret til 2.922.071,92 kr.

Fra slutningen af august til slutningen af september 2007 drøftede Københavns Kommune og

X mulighederne for at indgå en afdragsordning omfattende dels kommunens

resttilgodehavende vedrørende for meget udbetalt tilskud i 2006, dels 3.734.185 kr., som X

havde modtaget fra andre kommuner efter direkte fakturering af disse. Københavns

Kommune forsøgte i den forbindelse forgæves at opnå de pågældende kommuners tiltrædelse

af en sådan afdragsordning.

- 30 -

Ved brev af 27. september 2007 opsagde Københavns Kommune driftsaftalen med X

Kommunen henviste herved til, at der ikke var sket tilbagebetaling af det forfaldne beløb, og

at kommunen efter gennemgang af materiale fra X’ revisor ikke anså det for realistisk at

gennemføre en afdragsordning, der ikke var tiltrådt af samtlige kommuner.

Københavns Kommune tilbageholdt ud over X’ tilskud for juli 2007 tillige X’ tilskud for

august og september 2007 på henholdsvis 1.228.120 kr. og 1.593.100 kr.

Den 12. oktober 2007 gik X konkurs.

Af brev af 20. maj 2008 fra Københavns Politi til A fremgår blandt andet:

”Jeg har i dag i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, besluttet at opgive påtale mod Dem for overtrædelse af straffelovens § 279, bedrageri eller forsøg herpå, i forbindelse med X’ udsendelse af regninger til en række kommuner i sommeren 2006, selv om X havde modtaget betaling fra Københavns Kommune for de samme ydelser, som regningerne vedrørte. Begrundelsen for afgørelsen er, at videre forfølgning ikke kan ventes at føre til, at De findes skyldig til straf.”

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A, D, E, F, G, H og J.

A har forklaret blandt andet, at han har læst dansk, lingvistik og andre fag på universitetet og

drevet sprogskole i selskabsform i København siden 1971. Sprogundervisning til udlændinge

har henhørt under kommunen i hele perioden bortset fra årene 1986-1999, hvor ansvaret lå

hos amterne. Med hensyn til størrelsen af kommunens betaling for undervisning er der aldrig

blevet rykket så meget som en 5-øre ved forhandling, og Københavns Kommunes

administration af området har således igennem årene generelt været præget af diktat.

Da X i december 2003 modtog en driftsaftale til underskrift fra Københavns Kommune, var

hans reaktion, at han måtte skrive under, selv om den indeholdt bestemmelser, han ikke var

enig i. Han vidste af erfaring, at indholdet ikke var til forhandling. Han husker ikke, om han

- 31 -

gjorde indsigelser mod aftalens indhold. Det nye modultakstsystem førte til, at der i Århus

blev gennemført udbud, og vinderen fik 10-12 % under den vejledende takst. Københavns

Kommune nedsatte taksten for X, Studieskolen og en lille gruppe på AOF, som alle fik halv

takst for Danskuddannelse 3. X’ styrke med hensyn til at uddanne kursisterne hurtigt blev

dermed neutraliseret. Andre sprogcentre fik fuld takst for det samme produkt. Der var løbende

dialogmøder med Københavns Kommune, men ikke specielle møder mellem X og kommunen

om takstfastsættelsen. Det ville ikke have nyttet noget. Københavns Kommunes undskyldning

for at give X og Studieskolen halv takst var den forskel, som kommunen opfandt, på hurtige

og langsomme kursister. X fik imidlertid ikke de hurtige kursister, det var derimod X, som

udvirkede, at kursisterne kom hurtigt igennem uddannelsen. X havde et særligt

undervisningskoncept og kunne noget andet end de øvrige sprogcentre – det var ikke

tilfældigt, at X havde det højeste karaktergennemsnit og den laveste fraværsprocent. X stillede

krav til kursisterne vedrørende selve undervisningen, men havde ikke særligt strenge

optagelseskrav. Hvis antagelsen om, at X tiltrak de gode kursister, havde været korrekt, ville

de øvrige kursister i København have haft et karaktergennemsnit, der lå under

landsgennemsnittet, hvilket ikke var tilfældet. X og Studieskolen stod for 70 % af

Danskuddannelse 3 i København, så der var ikke tale om nicheskoler.

I april 2004 udsendte Københavns Kommune tillæg 1 for 2004 med angivelse af modultakster

og aktivitetsmål. Først senere, da forstanderen for Københavns Sprogcenter råbte vagt i

gevær, opdagede kommunen, at der blev for mange moduler. Skoler med lange

undervisningsforløb på 3-6 måneder stod til at få et stort overskud ud af overgangsordningen,

idet der i stort omfang var tale om dobbeltbetaling for kursister, som havde fået undervisning

før årsskiftet. X, som havde korte moduler, fik en meget lille fortjeneste. Der blev nedsat en

arbejdsgruppe og holdt møder om overgangsproblemet. X holdt sig ude af arbejdsgruppen,

fordi han allerede havde rettet henvendelse til kommunen om at få ekstra tilskud som følge af,

at X havde udført mere undervisning i de tre første kvartaler end forudset og derfor var ved at

have opbrugt sit aktivitetsmål. Han mente heller ikke, at X havde så meget at bidrage med,

fordi X tjente meget lidt på overgangsordningen. Han var altså ikke med til nogen

arbejdsgruppemøder, men deltog i de såkaldte dialogmøder. Sprogcentrene fik valget mellem

pest eller kolera: enten ville modultaksten for 2004 blive sat ned med tilbagevirkende kraft,

eller også ville taksten for 2005 blive lavere. Det endte med den førstnævnte løsning. Det er

ikke rigtigt, at X fik ekstra midler i forbindelse med nedsættelsen af 2004-modultaksten. X fik

- 32 -

alene betaling for mere faktisk udført undervisning. X gik ind i 2005 med et underskud på

grund af takstnedsættelsen, der gav X et tab på 2,9 mio. kr.

I maj 2005 klagede han sin nød til forvaltningen, som inviterede ham til et møde, hvorefter

der blev igangsat et arbejde med at sammenligne X og Studieskolen. Sammenligningen var

efter hans opfattelse irrelevant, men den tog hele efteråret og fjernede fokus fra den egentlige

problematik. Studieskolen, som ikke var en privat virksomhed, men en forening med andre

behov end X, kunne godt klare sig med den lave takst. Københavns Kommune spillede

Studieskolen ud mod X og brugte Studieskolen som skruebrækker. X havde til enhver tid

kursister, som man ikke fik betaling for, idet kursister med merit fra andre skoler blev sat ind

på det niveau, som de passede til, selv om de kom med merit til et højere niveau. Andelen af

disse kursister udgjorde 15 % Studieskolen havde i vidt omfang kursister fra vestlige lande,

mens X’ kursister typisk var fra områder ”øst for Bosporus”. Da irakerne, som er svære at

undervise, kom til Danmark, udgjorde de den største andel af X’ kursister, og da skolen

lukkede, var der 20 % kinesere blandt kursisterne. Nogle af X’ klasseværelser var møbleret

med IKEA-møbler, men ellers var der tale om loppemarkedsstole og spånplader på bukke.

Det var på grund af den krævende undervisning vigtigt at have et optimalt

undervisningsmiljø. Når der var råd, blev der derfor købt billeder og tryk til væggene for at

skabe en god atmosfære. Kunstsamlingen blev siden solgt for over 1 mio. kr. Han mener, at

stigningen i X personaleomkostninger fra 2004 til 2005 på trods af et uændret antal

fuldtidsansatte, jf. årsrapporten fra 2005, måske var et udslag af overarbejde eller generelle

lønstigninger. Lærerne hos X var fastansatte, ikke timeansatte.

X havde kursister fra 60 omegnskommuner. Han mener, at Københavns Kommunes

fortjeneste på X’ undervisning af udenbys kursister udgjorde 7-8 mio. kr. i 2004, 8 mio. kr. i

2005 samt et beløb i 2006 for perioden frem til den 1. september 2006, hvor

Integrationsministeriet stoppede ”forretningen” med den nye bekendtgørelse. 14 dage efter at

han havde sendt sit brev af 31. maj 2006 til borgmesteren om direkte fakturering af

omegnskommunerne, begyndte han at sende fakturaer for 1. kvartal til de omegnskommuner,

som havde haft kursister i dette kvartal. Senere sendte han også fakturaer for 2. kvartal, men

her var balladen i gang, og mange betalte ikke. Københavns Kommune sendte ham et brev

om, at de betragtede den direkte fakturering som et brud på driftsaftalen. X fik reaktioner fra

omegnskommunerne i anledning af Københavns Kommunes breve til disse kommuner. Det

- 33 -

ødelagde kommunernes tillid til X Københavns Kommune mente, at man skulle have en

driftsaftale med en kommune for at kunne fakturere denne. Han mente, at når man havde en

driftsaftale med én kommune, kunne man fakturere en anden kommune – det var almindelig

praksis, sådan gjorde andre sprogcentre. Han har på intet tidspunkt prøvet at få en driftsaftale

med en anden kommune. Ved faktureringen af omegnskommunerne fik X dobbelt betaling,

idet Københavns Kommune tillige betalte for de udenbys kursister via de månedlige beløb i

henhold til betalingsplanen. Det var meningen, at Københavns Kommune skulle have

pengene tilbage. Efter 36 års samarbejde, hvor forsinkelser med betaling m.v. var taget i stiv

arm, fandt han det mindre vigtigt, hvornår nedreguleringen af kommunens betalinger til X

skulle finde sted. X satte pengene ind på en særlig konto i Danske Bank, så man havde

pengene, når der kom en regning fra kommunen. Det skete imidlertid ikke. Kommunen

insisterede på at blive ved med at opkræve betaling fra omegnskommunerne, selv om

ministeriet havde givet lov til direkte fakturering. X sendte ikke af egen drift pengene til

Københavns Kommune, da det var et stridsspørgsmål, som han regnede med, at der ville

komme en afklaring på, hvorefter kommunen ville få de penge, som den havde ret til. På et

tidspunkt brugte X pengene på kontoen, da Københavns Kommune havde opkrævet

tilstrækkeligt mange penge for X’ kursister. Forud for ikrafttrædelsen den 1. september 2006

af den nye bekendtgørelse skrev Københavns Kommune til omegnskommunerne og bad dem

– under trussel om, at de ellers ville overtage driftsansvar og tilsyn, hvilket ikke passer – om

at bekræfte, at Københavns Kommune fortsat havde driftsansvaret, og at de ville betale

gennem Københavns Kommune. Denne ordning fortsatte, til X lukkede. Københavns

Kommune har ikke som driftsansvarlig myndighed blandet sig i pædagogik eller lavet faglig

kontrol, men blot udstukket de økonomiske rammer, og X har kun haft tre tilsynsbesøg på 30

år. X har løbende sendt regnskabsmæssige oplysninger til kommunen. I 2009 startede han så

småt op med X igen. Skolen får henvisninger fra 15 omegnskommuner, der betaler 18.000 kr.

pr. modul, hvilket efter hans opfattelse indikerer, at X også tidligere kunne have fået fuld takst

fra omegnskommunerne, hvis Københavns Kommune ikke havde forhindret det.

Integrationsministeriets brev af 10. februar 2006 til Københavns Kommune om, at man efter

danskuddannelsesloven ikke måtte foretage acontobetaling, førte til et møde den 23. februar

2006 mellem X og Københavns Kommune. Der blev talt om, at man nu ikke kunne

gennemføre den ordning med to halvårlige acontobetalinger, der var blevet besluttet på et

udvalgsmøde den 9. februar 2006. I stedet fremlagde en økonom fra kommunen en

- 34 -

betalingsplan med månedlige betalinger i form af skæve beløb, der afspejlede udviklingen i

2005. Det beløb, som allerede var betalt a conto i januar, konverterede man til betaling for alle

modul 1’erne, som ikke nødvendigvis skulle betales bagud. Han husker ikke, hvordan ordene

faldt på mødet, men det var evident, at de øvrige betalinger ikke var a conto, da ændringen fra

de to halvårlige acontobetalinger til månedlige udbetalinger skete som følge af ministeriets

udmelding. Desuden stod der på skemaet med betalingsplanen ”a conto” omkring modul 1,

men ikke om resten. Man nævnte ikke på mødet spørgsmålet om efterregulering. Der blev

ikke efterfølgende ændret ved betalingsplanen, selv om det i løbet af 2006 blev klart, at X

ikke kunne nå aktivitetsmålet. Efterregulering blev ikke nævnt før sommeren 2007. Det er

rigtigt, at der i tillæg 1 for 2006 i overensstemmelse med sædvanlig praksis var en

bestemmelse om efterregulering. Man skrev ikke et nyt tillæg, men traf i stedet først

udvalgsbeslutningen af 9. februar 2006 og udarbejdede derefter betalingsplanen. Når der i

ledelsesberetningen i X’ årsrapport for 2005 står, at betalingsplanen ville sikre selskabets

likviditet i 2006, er det måske fordi, spørgsmålet om likviditet specielt havde været på

dagsordenen, idet den forudgående beslutning om de to halvårlige acontobetalinger blev

truffet af hensyn til likviditeten. Når der i brevet af 17. november 2006 fra X' revisor til

Købehavns Kommune står, at for at kunne opfylde budgettet kræver det, at der undervises 762

moduler i 4. kvartal, er det revisors måde at stille det op.

I 2006 underviste X så meget, som de kunne. Souschefen døde pludseligt i april, og det gav

nogle vanskeligheder. Aktivitetsmålet på 3.050 moduler kunne ikke nås, men de tog det

roligt, fordi X jo ikke havde fået acontobetalinger og derfor ikke skulle betale noget tilbage.

Københavns Kommune havde haft den højeste grad af indsigt i udviklingen i 2006 med

ugentlige indberetninger om antal modulopstarter. X sendte endvidere hvert kvartal

indberetninger til Integrationsministeriet med kopi til Københavns Kommune. Man skrev ikke

direkte i indberetningerne, at man ikke kunne nå aktivitetsmålet. Der var økonomiopfølgning

over for kommunen fra X’ revisor, herunder revisors brev af 17. november 2006, som viste, at

man ikke kunne nå aktivitetsmålet. Københavns Kommune greb ikke ind og løftede ingen

pegefinger. De månedlige udbetalinger indgik, og der var mod sædvane ikke anført noget i

udbetalingsbilagene om a conto. I 2005 havde X også skrevet indberetninger, som

Københavns Kommune ikke reagerede på, hvilket heller ikke var forventet, fordi man efter

praksis regulerede året efter. De andre sprogcentre overgik fra a conto til bagudbetaling i

efteråret 2006, men det omfattede ikke X, da X jo havde en fast betalingsplan. X gik over til

- 35 -

bagudbetaling ved årsskiftet 2006/2007. Den første gang X hørte noget til, at Københavns

Kommune mente sig berettiget til at efterregulere udbetalingerne for 2006, var ved

modtagelsen af kommunens brev af 9. juli 2007, hvor X fik 14 dage til at betale 4,5 mio. kr.

tilbage. Han forsøgte at få udsættelse med henblik på juridisk afklaring, og der var drøftelser

med kommunen om en afdragsordning med betaling af 250.000 kr. om måneden. Ultimo

august lånte han personligt 1,5 mio. kr. i banken til lønudbetalinger. Selv om X fremlagde

holdbare budgetter, endte det med, at kommunen lukkede kassen med den begrundelse, at

ikke alle omegnskommuner havde givet tilsagn til afdragsordningen. Da kommunen opsagde

driftsaftalen, havde X nået at undervise så meget, at kommunen bortset fra 100.000 kr. fik de

4,5 mio. kr. hjem ved at holde betalingerne for juli, august og september tilbage.

Det er hans opfattelse, at Københavns Kommune anmeldte ham til politiet for at

”neutralisere” politikerne, som ikke vil støtte en bedragerisigtet person. Som følge af

anmeldelsen fremstår han som en fusker, når man googler ham på internettet.

D har forklaret blandt andet, at han er … i Københavns Kommune og siden den 1. januar 20..

har været ansvarlig for integrationspolitik, herunder afvikling af sprogundervisning m.v. Ved

fastsættelsen af modultakster efter danskuddannelsesloven fra 2003 gangede man en timepris,

der skulle give en realistisk omkostningsdækning, med det relevante antal undervisningstimer.

Det var en kompleks øvelse, da kursisterne havde vidt forskellige forudsætninger.

Udgangspunktet for Københavns Kommune var, at sprogcentrene selv skulle melde

timeforbruget for modulerne ind. Det svingede meget, og X havde et meget lavt timetal.

Takstfastsættelsen var ikke udtryk for rent diktat, hvilket også kan ses ved, at taksterne blev

forhøjet gennem årene. Studieskolen og X fik mindre for Danskuddannelse 3 end andre

sprogcentre. Hvis kommunen havde betalt dem beløb i nærheden af de vejledende takster,

ville der have været tale om massiv overbetaling i forhold til indsatsen. X og Studieskolen

havde nemlig kursister, der var mere ressourcestærke. AOF fik på tilsvarende måde en lav

takst til DIS-kursister, som var amerikanske udvekslingsstudenter. Hvis man skal kunne styre

udgifter, må man have et billede af størrelsen af produktionen. Derfor opererede man med

aktivitetsmål. Alle aktivitetsmål gange de fastsatte modultakster skulle gerne passe med de

afsatte penge på kommunens budget. Hvis behovet for undervisning steg, øgede kommunen

bevillingen, og ellers kunne én skole undervise mere, hvis en anden underviste mindre.

Københavns Kommune havde et godt grundlag for at fastlægge taksten for X At det ikke løb

- 36 -

rundt for X skyldtes dårlig økonomistyring. Modultaksterne for X blev alle år fastsat ud fra de

samme principper, også taksterne på 9.000 kr. og 10.000 kr. i 2007. De høje takster blev sat

ned, og de lave takster sat op, fordi forskellene på kursisterne blev mindre. Københavns

Kommune blev med tiden bedre til at regulere taksterne. Han ved ikke, om der i sin tid var

forhandlinger med X om indholdet af driftsaftalen.

Det gik omkring august 2004 op for kommunen, at prognosen for aktivitetsniveauet i 2004

ikke holdt. Allerede efter 1. halvår havde man nået det forventede niveau for hele året, og der

var udsigt til en overskridelse af bevillingen på omkring 30 %, svarende til ca. 50 mio. kr. Der

blev nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af sprogcentrene for at finde årsagen til den

fejlagtige prognose. Der var enighed om, at det skyldes, at det nye modulsystem var startet

forkert op. Indplaceringsreglerne for årsskiftet 2003-2004 indebar massiv overflytning af

kursister med et massivt antal modulopstarter. Man kaldte det ”tomme moduler”, idet

kommunen skulle betale for aktiviteter, der ikke krævede arbejde. Der var tale om en fejl i

overgangsordningen. Arbejdsgruppen forsøgte at lave en model, der var rimelig økonomisk

set, imødekom synspunkter fra sprogcentrene, og i videst mulige omfang bevarede den

oprindeligt aftalte model. Ingen skulle lide et økonomisk tab. Ingen måtte få mindre end det,

de oprindeligt var stillet i udsigt, og kommunen ville også gerne betale for reel meraktivitet.

Alle gik ud med et lidt bedre resultat end efter de oprindelige økonomitillæg. Man

kompenserede for de tomme moduler ved at nedsætte modultaksterne. Flertallet af

sprogcentre var enige om at løse problemet i 2004. X ville gerne have haft flere penge.

Efter loven var der frit skolevalg. Fremgangmåden ved afregning for udenbys kursister

beroede på en mellemkommunal aftale. De vejledende takster blev brugt generelt mellem

kommunerne. Der var intet spekulationshensyn, alene administrative hensyn. Det er normalt,

at kommunerne bruger generelle eller vejledende takster ved afregning, da det er

administrativt enkelt med én afregningssats. Det viste sig, at Københavns Kommune kom til

at tjene penge på ordningen, og det reagerede visse kommuner på. Det var en utilsigtet

følgevirkning, at det blev en pengemaskine og ikke en rimelig samarbejdsform over for de

andre kommuner. Københavns Kommune havde ikke noget problem med ændringen af

ordningen pr. 1. september 2006. Hullet i kassen blev dækket med det samme via DUT (Det

Udvidede Totalbalanceprincip). I driftsaftalerne med de københavnske sprogcentre var der

forbud mod at indgå driftsaftale med andre kommuner. Årsagen var, at man i Københavns

- 37 -

Kommune tidligere havde haft problemer med at leve op til forsyningsforpligtelsen med

hensyn til sprogundervisning, og man ønskede derfor ikke at belaste sprogcentrene i

København med udenbys kursister ud over, hvad det frie skolevalg indebar. Når Københavns

Kommune havde en forsyningsforpligtelse, ville man også have styringsmuligheder, og derfor

ville kommunen gerne være driftsansvarlig med deraf følgende forhandling af modultakster,

tilsyn m.v. Der blev ikke ført meget fysisk tilsyn med skolerne, men man sikrede, at der var

tale om en legal sprogskole, og foretog regnskabsovervågning. Pensum var fastsat i statsligt

regi.

Der var en klar aftale om, hvordan afregning for udenbys kursister skulle foregå. Københavns

Kommune skulle som driftsansvarlig afregne med omegnskommunerne, og kommunen kunne

ikke tillade, at man brød med dette princip. Indtægterne gik til sprogundervisning i

København og var med til at sikre undervisning af god kvalitet. Det var svært at svare på As

henvendelse til borgmesteren i slutningen af maj 2006 om X’ ønske om direkte fakturering.

Det var klart, at Københavns Kommune skulle opkræve pengene fra omegnskommunerne,

men stridspunktet var merindtjeningen. Fra Integrationsministeriets brev af 10. februar 2006,

der kom som en bombe for forvaltningen, og indtil den nye bekendtgørelse kom, var

situationen uafklaret. Københavns Kommune opdagede, at X var begyndt at fakturere

omegnskommunerne, idet der var kommuner, som ikke forstod, at de modtog to

opkrævninger. X’ fakturering var uventet, idet X ikke havde varslet fakturering, men alene

bedt om lov hertil. Sidst i juni 2006 skrev Københavns Kommune til X og bad skolen om at

stoppe faktureringen og betale allerede modtagne beløb tilbage til omegnskommunerne.

Senere sendte Københavns Kommune endnu et brev, hvor man bad om, at pengene blev

indbetalt til Københavns Kommune, muligvis på baggrund af drøftelser med

omegnskommunerne om overtagelse af inddrivelsen. Pengene blev imidlertid ikke betalt.

Efter modtagelsen af Integrationsministeriets brev af 10. februar 2006, hvorefter der ikke må

betales a conto, gik Københavns Kommune straks i gang med at finde en løsning, hvorefter

sprogcentrene havde den nødvendige likviditet, og man nåede frem til betaling i

overensstemmelse med ministeriets tilkendegivelse. Man fandt en model, der blev godkendt

af ministeriet, og fra sommeren 2006 og frem mod årsskiftet overgik alle skolerne bortset fra

X til den nye betalingsmodel, efterhånden som likviditeten tillod det. For så vidt angik X, der

var presset likviditetsmæssigt, og som A havde været nødt til selv at tilføre kapital, ændrede

- 38 -

man de halvårlige acontobetalinger til månedlige acontobetalinger med en stor udbetaling i

starten af året for modul 1 og herefter med udbetalinger for de øvrige moduler, der lå så tæt

som muligt på, hvad de faktiske aktiviteter ville berettige til. Man lagde sig i den forbindelse

op ad udviklingen i 2005. Det var ikke helt efter bogen, men uden en likviditetsløsning var

skolen lukket med det samme. Det er utænkeligt, at han skulle have godkendt, at der blev

givet X driftstilskud i 2006. Det ville have været ulovligt. Det er også tydeligt at se på

udvalgsindstillingerne, at man ikke gav driftstilskud, men gerne ville lave likviditetstilførsel.

Han forstår ikke, at nogen kunne være i tvivl om, at det var en acontobetalingplan.

Ifølge genopretningsplanen for X skulle omkostningsniveauet reduceres, men det skete ikke.

Økonomistyringen i X var filantropisk og naiv, og skolens økonomichef døde. Han var

skuffet over, at man i X ensidigt satsede på at arbejde sig ud af krisen. Økonomiopfølgningen

fra X’ revisor af 17. november 2006 så ikke godt ud. Da X’ tilskud for 2006 skulle

efterreguleres i sommeren 2007, konstaterede Københavns Kommune, at man havde et

tilbagebetalingskrav på 4,5 mio. kr. X havde ikke opnået det planlagte aktivitetsniveau eller

tilpasset sine omkostninger. X havde stadig ikke afregnet for den uretmæssige fakturering af

omegnskommunerne, og samarbejdet var meget belastet. Man overvejede efter forslag fra X

en genopretningsplan med afdrag og modtog i den forbindelse forskellige budgetoplæg fra X,

som ikke indgød den fornødne tillid. Københavns Kommune foretog modregning i

betalingerne til X, fordi man i kommunen blev mere og mere nervøs for, om samarbejdet

kunne holde. Det var en svær beslutning at opsige driftsaftalen; det gav et stort driftstab for

Københavns Kommune, og man havde gerne set skolen fortsætte.

Københavns Kommune indgav i efteråret 2007, vistnok umiddelbart efter X’ konkurs,

politianmeldelse mod A vedrørende faktureringen af omegnskommunerne i 2006. Det var en

administrativ afgørelse, som blev truffet efter rådføring med kommunens advokat om

mulighederne for at få dækket kommunens tab. At politianmeldelsen fandt sted så længe efter

faktureringen skyldtes, at Københavns Kommune fortsat samarbejdede med X indtil

opsigelsen i september 2007, og at der således fortsat var mulighed for inddrivelse via det

forretningsmæssige forhold. Han husker ikke, om der var politikere, der kommenterede

anmeldelsen.

- 39 -

E har forklaret blandt andet, at han var … i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen frem til

december 20.., men at danskundervisningen til voksne udlændinge den 1. januar 2006 overgik

til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Han har ikke nærmere kendskab til

samarbejdet med X i perioden 1999-2003. Ved overgangen til modultakster i 2004 var

udgangspunktet de vejledende takster, men de var ikke beregnet specielt ud fra forholdene i

København, hvor man havde skoler målrettet bestemte elever og derfor mulighed for

anderledes tilrettelæggelse, i nogle tilfælde billigere. Der var også skoler i København, der

krævede flere ressourcer end afspejlet i de vejledende takster. Man overvejede ikke at sende

undervisningsopgaven i udbud, idet man havde gode erfaringer med aftalemodellen, f.eks. fra

specialundervisning for voksne. X og Studieskolen appellerede til højtuddannede udlændinge

med mange års skolegang, og derfor fastsatte man en lavere takst for dem. Nedsættelsen af

modultaksten for 2004 havde ikke karakter af diktat, men var derimod en aftale mellem to

parter. Det var nødvendigt at regulere aftalen, idet antallet af moduler var helt skævt.

Ved videresalg af undervisning til omegnskommunerne brugte man af praktiske og

administrative grunde de vejledende modultakster. Han har ikke nærmere kendskab til,

hvordan aftalen herom blev indgået med de andre kommuner. Ved afregning mellem

kommunale enheder anvender man typisk ikke den enkelte skoles udgiftsniveau, og den

enkelte skole får ikke pengene. Sådan er det også på folkeskoleområdet, hvor der er afvigelser

mellem det afregnede beløb og den konkrete udgift for den enkelte elev. Hensigten med

eksklusivklausulen i driftsaftalerne var at sikre, at styringen af den enkelte skole lå ét sted, og

at aftalen blev overholdt. På undervisningsområdet er det sædvanlig praksis, at der indgås

aftale med én kommune, der afregner med andre kommuner. Som driftsansvarlig foretog

Københavns Kommune afregning over for X og førte et vist tilsyn.

F har forklaret blandt andet, at han er forstander for … Efterskole, og tidligere har været … i

AOF. Han begyndte at beskæftige sig med danskuddannelse til voksne udlændige i 1999 på

AOF’s sprogcenter, hvor man havde flest kursister på uddannelse 2, færre på uddannelse 1 og

kun få på uddannelse 3. Der var i alt 1.144 elever og 70 lærere, da det toppede. Han var godt

tilfreds med, at uddannelse 1 og 2, der havde de tungeste elever, fik tildelt flest midler.

Uddannelsessystemet efter danskuddannelsesloven fra 2003 var meget struktureret og havde

pædagogisk god effekt. Lærerne skulle mere op af stolene, og der skulle laves evalueringer.

Han mener ikke, at der var markante forskelle på tidsforbruget i forhold til det tidligere

- 40 -

system, men kvaliteten blev bedre. Efter aftale med Københavns Kommune forestod AOF

undervisning på DIS, hvilket udgjorde en lille del af AOF’s samlede aktivitet. AOF var ikke

involveret i modultakstfastsættelsen, der var dikteret af kommunen. Konsekvensen af, at en

skole afslog at underskrive en driftsaftale, ville være, at skolen måtte lukke. Det blev

diskuteret kolleger og sprogcentre indbyrdes, om taksterne var for høje eller for lave, og der

var jævnligt møder med Københavns Kommune. Han kan huske, at taksten for 2004 blev sat

ned, men husker ikke baggrunden herfor. AOF havde elever fra andre kommuner, men kun

meget få. De andre kommuner betalte de vejledende takster til Københavns Kommune,

hvilket han ikke blandede sig i.

G har forklaret blandt andet, at han er … på Studieskolen, som er en forening i henhold til

folkeoplysningsloven. Foreningen har en bestyrelse og to forstandere og er en non profit-

organisation. Han har arbejdet på Studieskolen siden 1977 og blev i 1979 leder af

danskuddannelsen. I slutningen af 2003 var der forhandlinger om, hvordan modultaksterne for

2004 skulle fastlægges. De aktive sprogcentre i København og kommunalforvaltningen

deltog. Sprogskolerne havde forskellige klienteller og derfor også forskellige takster.

Kursisterne på Danskuddannelse 3 havde mindst 12 års skolegang og skulle – med undtagelse

af visse kursister, herunder fra USA og Australien – helst have tilegnet sig et fremmedsprog.

Både Studieskolen og X havde dispensation fra Københavns Kommune til kun at udbyde

uddannelse 3, og de var stærkere på den uddannelse end andre sprogcentre. Uddannelse 3-

kursister hos Studieskolen og X havde de bedste forudsætninger for at tilegne sig sproget,

blandt andet fordi de også via arbejde m.v. tilegnede sig dansk. Københavns Kommune er så

stor, at det er muligt at oprette sprogcentre, hvor kursisterne har meget lang uddannelse, og

klasserne er meget homogene. Studieskolen og X skulle derfor bruge færre kræfter på at løfte

kursisterne et modul, og det var rimeligt, at de fik en lavere takst. Studieskolen kunne godt

have sagt nej til grundlaget for fastsættelsen af modultaksten, men det havde de ingen

interesse i, da det var meget rimeligt at tage udgangspunkt i det aktuelle timeforbrug til at

løfte en kursist. Der var ganske stor forskel på undervisningsmetoden hos henholdsvis

Studieskolen og X Kursister, der var vant til et elitært system, valgte X, mens kursister, der

var vant til friere former, valgte Studieskolen. Der var mange østeuropæere og asiater hos X

og mange vesteuropæere og amerikanere hos Studieskolen.

- 41 -

I slutningen af 2003 skulle sprogskolerne lave prognoser for modultilvæksten i 2004,

hvorefter Københavns Kommune lavede et budget. Ved overgangen til det nye

uddannelsessystem udløste alle kursister et modul, hvilket ikke var medtænkt i prognosen,

som skolerne havde afleveret til kommunen. Ingen havde tænkt på, at alle kursister udløste et

modul pr. 1. januar 2004 – også dem der var tilmeldt tidligere. Københavns Sprogcenter

opdagede problemet og orienterede kommunen om det. Der blev nedsat en

økonomiarbejdsgruppe med forstandere fra sprogcentrene og repræsentanter for kommunen.

A var med til nogle møder, men ikke alle. Der var enighed om, at man havde været fælles om

at begå fejl med den konsekvens, at forvaltningen ikke kunne overholde budgettet, og

centrene ville blive forgyldt, og at der måtte findes en løsning. Først i november fandt man en

løsning ”en for alle og alle for en”, dog var A ikke med til det sidste møde.

Han vil tro, at ca. 25 % af Studieskolens elever i 2004 var udenbys. Studieskolen overvejede

ikke at indgå driftsaftaler med andre kommuner, hvilket ville være besværligt. Københavns

Kommune havde en konsulent, der stod for det pædagogiske tilsyn. Konsulenten blev på et

tidspunkt afskaffet, han husker ikke hvornår. Studieskolen fik besøg fra kommunen et par

gange om året og holdt pædagogiske møder med konsulenten.

H har forklaret blandt andet, at hun er ansat i Albertslund Kommune, hvor hun fra slutningen

af 19.. har ført tilsyn med kommunens sprogcenter. I februar 2004 blev man i Foreningen af

Kommuner i Københavns Amt enige om at anvende den vejledende modultakst ved indbyrdes

afregning for danskuddannelse. København og Frederiksberg var med i aftalen, som blev

evalueret efter et år og forlænget. Den vejledende takst blev anvendt for at lette

administrationen, idet det ville have været for bøvlet at anvende konkrete satser.

J har forklaret blandt andet, at han blev revisor for X den 1. januar 2002. Han udførte ”den

fulde pakke”, det vil sige både løbende bogføring, budgetter, regnskab, selvangivelse og

revision. Han havde kontakt med A personligt 4-10 gange om året. Han udarbejdede

budgetter sidst på året for det kommende år til skolens eget brug og til kommunens brug ved

forhandling om udgiftsniveau, antal timer og antal lærere. Fra 2004 blev der givet betaling pr.

modul, men der var stadig dialog med Københavns Kommune om budgetter. I 2002-2004 løb

forretningen rundt uden at være overskudsgivende. I foråret 2005 opdagede han, at

modultaksten for 2004 var blevet korrigeret med tilbagevirkende kraft, og 2,7 mio. kr. var

- 42 -

undladt afregnet, hvilket medførte, at X i stedet for et pænt overskud fik et underskud på 3-

400.000 kr. Man havde jo undervist og afholdt udgifter til lærere m.v. Han husker ikke,

hvilket overskud man havde budgetteret med for 2004. Det var ikke et millionbeløb. Der var

lavet et budget, så det hang sammen. Efter 2004 var skolen i krise, og der var mange møder

med Københavns Kommune. I 2005 blev der regnet på omkostningsstrukturen i X

sammenlignet med Studieskolen. X havde ikke mulighed for at sætte udgifterne ned, og

lærerne underviste for ”fuld skrue”. Der blev opsagt lærere og administrativt personale. A tog

økonomistyringen ganske alvorligt. Han husker ikke nærmere om genopretningsplanen i

begyndelsen af 2006.

Procedure

A har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit sammenfattende processkrift af

27. februar 2012.

A har således overordnet gjort gældende, at Københavns Kommune har handlet

ansvarspådragende over for X og påført denne et tab mindst svarende til det i påstanden

anførte beløb, og at kommunens retsstridige adfærd, herunder indgivelsen af

politianmeldelsen mod Allan Steen Christensen, har medført et krav på tortgodtgørelse.

Anbringenderne i det sammenfattende processkrift kan i øvrigt sammenfattes som følger:

Modultakstfastsættelsen

De såkaldte ”aftalte økonomiske rammer”, herunder modultaksterne, blev ensidigt fastsat af

Københavns Kommune i de årlige økonomitillæg til driftsaftalen. Der var således ikke nogen

”aftaler”, hvilket underbygges af driftsaftalens udmøntning.

Københavns Kommune har tilsidesat legalitets- og ligebehandlingsprincippet ved ikke over

for X at fastsætte modultaksten i overensstemmelse med danskuddannelseslovens vejledende

takster.

Danskuddannelseslovens § 13, stk. 3, indebærer, at X som udgangspunkt var berettiget til en

modultakst, der modsvarede statens vejledende takster på finansloven, idet der med loven var

- 43 -

indført landsdækkende takster og tilskud, der var resultatorienterede. Der var tale om tilskud,

som enhver udbyder kunne gå ud fra, når blot kursisterne gennemførte uddannelsen og

opnåede de fornødne resultater i forbindelse med endelige, afsluttende prøver.

De vejledende takster gav mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af danskuddannelsen med

anvendelse af få eller ingen lærertimer. Betalingen var således efter lovens intentioner ikke

afhængig af antallet af undervisningstimer.

Københavns Kommune lagde ved fastsættelsen af modultaksten vægt på, at X tiltrak de mest

ressourcestærke kursister, hvilket var et konkurrencemæssigt hensyn, som var uforeneligt med

lovens intentioner.

Kommunen tog i strid med danskuddannelsesloven ikke pligtigt hensyn til X’ faktiske

udgifter ved fastsættelse af modultaksten for virksomheden. Modultaksten kunne fastsættes i

opad- eller nedadgående retning, men såfremt der blev fastsat en lavere modultakst, skulle

kommunen som minimum sikre udbyderen dækning for samtlige dennes udgifter forbundet

med danskuddannelsen. Der var herudover intet til hinder for, at en udbyder i form af et privat

sprogcenter opnåede en rimelig fortjeneste på undervisningen. Den af kommunen fastsatte

modultakst dækkede ikke X’ udgifter forbundet med danskuddannelsen. X dokumenterede

løbende gennem alle år, at virksomheden havde større udgifter i forbindelse med

danskuddannelsen, der ville berettige til en højere modultakst end den, Københavns

Kommune havde fastsat. Kommunen fraveg de vejledende takster i modultakstsystemet i et

sådant omfang, at dette var tabsgivende for X

Københavns Kommune synspunkt om, at X' manglende økonomistyring er dokumenteret af,

at Studieskolen i perioden 2004-2007 havde en god eller ligefrem forbedret økonomi, tager

ikke højde for væsentlige forskelle på de to sprogcentre såsom,

- at Studieskolen kun havde halvt så mange ressourcekrævende holdopstarter,

- at Studieskolen havde en væsentlig synergieffekt ved at udbyde andre sprogfag og derved

bedre kunne fordele sine faste udgifter på flere undervisningsenheder,

- at Studieskolen havde gratis eller billige undervisningslokaler på universitetet og andre

steder, og

- at Studieskolen modsat X ikke havde fastansatte lærere, men derimod mange timelærere.

- 44 -

X kunne havde drevet sin virksomhed med overskud, hvis Københavns Kommune havde

ligebehandlet X økonomisk med andre sprogcentre i Danmark, der leverede undervisning

inden for Danskuddannelse 3 – kommunale som ikke kommunale.

Alene set ud fra en udgiftsbetragtning (og altså uden en resultatorienteret modultakst og uden

et rimeligt dækningsbidrag) har Københavns Kommune påført X et tab i henhold til

årsregnskaberne for 2004, 2005 og 2006 på 5.436.547 kr.

Ændringen af modultaksten for 2004

Det bestrides, at de nedsatte modultakster for 2004 blev fastsat efter indgående forhandlinger

med sprogcentrene. Københavns Kommune vedtog reelt ensidigt de reviderede modultakster,

idet en afvisning af kommunens krav om en nedsættelse ville have indebåret, at X ved

kommunens opsigelse af driftsaftalen mistede sit indtægtsgrundlag.

Uanset det reviderede tillæg til driftsaftalen må den nedsatte modultakst anses for ulovlig som

stridende mod danskuddannelsesloven samt urimelig at opretholde efter aftalelovens § 36,

hvorfor X har krav på betaling af 2.914.202 kr. Kravet er i X’ påstand medtaget med

2.525.869 kr. opgjort som differencen mellem det nævnte krav og X’ underskud i 2004 på

388.333 kr.

Udbetaling af modultaksten ved påbegyndelse af et modul skulle sikre progression i

uddannelsen og være et incitament for udbyderne til at sikre kursisternes gennemførelse af

denne. Således betaltes der som udgangspunkt alene tilskud en gang pr. modul. Lovgiver

havde med indførelsen af det nye progressionsbaserede taxametersystem afskåret en

kommune fra at kræve tilbagebetaling af tilskud til en udbyder, når dette var udbetalt i

overensstemmelse med kursistens progression i henhold til danskuddannelsen.

Over for Københavns Kommunes anbringende om, at nedsættelsen i taksterne med

tilbagevirkende kraft navnlig var begrundet i, at der ikke var taget højde for de mange

kursister, som allerede var i gang med undervisning i henhold til de tidligere regler,

bemærkes, at kommunen havde en repræsentant siddende i den arbejdsgruppe

- 45 -

(”Beregnergruppen”), som fik til opgave at fremkomme med forslag til vejledende

modultakster. Herunder fremførte Københavns Kommune sit synspunkt om delvis

dobbeltbetaling. Der er således taget højde for synspunktet i forbindelse med taksternes

fastsættelse, jf. Integrationsministeriets brev af 13. oktober 2003, hvor der kun i mindre

omgang skete en reduktion i de vejledende takster. Det bestrides, at X medvirkede til, at

modulsatserne blev sat for højt.

Overgangsordningen medførte en meget lille fortjeneste for X, da skolens moduler havde en

varighed af 6 uger mod andres skolers moduler på 6 måneder, således at de fleste kursister var

færdigundervist ved årsskiftet 2003/2004. Det mertilskud til X for 2004 på 1.805.564 kr., som

økonomiarbejdsgruppen foreslog, blev modsvaret af en merproduktion af moduler og deraf

følgende merudgifter til blandt andet lærerlønninger. Af X’ regnskab for 2004 fremgår, at

lærerlønningerne steg med 2,7 mio. kr. i forhold til året før (for 2005 var det tilsvarende tal

ca. 3,35 mio. kr.).

Udenbys kursister

Den tidligere lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og

sprogcentre, jfr. lovbekendtgørelse nr. 975 af 25. oktober 2000, indeholdt en bestemmelse om

driftsaftaler, jf. lovens § 11, stk. 4, hvoraf fremgik, at:

”Et sprogcenter indgår driftsoverenskomst med kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor centret er beliggende, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Et sprogcenter kan kun indgå driftsoverenskomst med een kommunalbestyrelse.”

Denne bestemmelse var ikke medtaget i danskuddannelsesloven pr. 1. januar 2004, og der var

derfor ikke længere hjemmel til at indgå eksklusivdriftsaftale om danskuddannelse, i hvert

fald ikke, når dette ikke måtte anses for tilstrækkelig begrundet i kommunens interesser.

Formålet med eksklusivbestemmelsen var ifølge forvaltningens indstilling til

Ungdomsudvalget forud for mødet den 3. december 2003 at sikre danskuddannelsestilbuddet

til Københavns Kommunes egne borgere inden for lovens frister. Formålet kunne imidlertid

ikke begrunde en så indgribende bestemmelse som driftsaftalens § 38. Driftsaftalens § 11, stk.

1, om, at X skulle lukke for tilgang, hvis X forventede ikke at kunne overholde de i § 5

- 46 -

nævnte frister, sikrede på tilstrækkelig vis Københavns Kommunes pligt til

danskundervisning til kommunens egne borgere.

For så vidt angår mellemkommunal refusion vedrørende udenbys kursister fremgår det klart

af § 20, stk. 3 og stk. 6, i den tidligere danskundervisningslov, at en såkaldt centerkommune

alene kunne kræve refusion af afholdte udgifter tillagt et administrations- og tilsynsgebyr.

Lovbestemmelsen var ikke medtaget i danskuddannelsesloven pr. 1. januar 2004, men det har

ikke været tanken med ændringen af danskuddannelsesloven at ændre på principperne ved

den mellemkommunale refusion. Afregningen for udgifter fulgte herudover af almindelige

kommunalretlige regler, jfr. tillige højesteretsdommen gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen

1989, side 17. Det må endvidere uanset den foretagne præcisering af danskuddannelsesloven

ved § 6, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 737 af 28. juni 2006 have stået klart for Københavns

Kommune som professionel forvaltningsmyndighed, at mellemkommunale refusioner alene

skulle foretages efter de faktiske udgifter tillagt et eventuelt administrations- og tilsynsgebyr.

Det fremgår af Københavns Kommunes mail af 11. november 2005 til Integrationsministeriet,

at hensigten med at kræve den vejledende modultakst for udenbys kursister fra de pågældende

omegnskommuner var at sikre, at kursister fra omegnskommunerne frit kunne vælge mellem

udbydere, som Københavns Kommune havde aftaler med, uanset Københavns Kommunes

omkostninger i forhold til den konkrete udbyder, og at skabe lige omkostningsvilkår for

kommunerne.

Københavns Kommune skulle imidlertid alene varetage hensynet til egne borgere, jf.

danskuddannelseslovens § 1, og kunne alene kræve refusion af de udgifter, som kommunen

havde som følge af undervisning af udenbys kursister. Det må derfor anses for ulovhjemlet,

når kommunen varetog økonomiske interesser for omegnskommunerne. Endvidere skabte

kommunen en konkurrencemæssig fordel for de sprogcentre, der underviste kursister til en

modultakst, der var højere end den vejledende modultakst, hvilket der ikke var hjemmel til i

danskuddannelsesloven.

Københavns Kommune udøvede ved medtagelsen af bestemmelsen om eksklusivitet i

driftsaftalen sammenholdt med indgåelsen af aftalen om betaling af et væsentligt mindre

beløb til X for dennes ydelser, end kommunen opkrævede hos omegnskommuner, finansiel

- 47 -

magtfordrejning. Københavns Kommune kanaliserede retsstridigt overskud fra virksomheden

over til andre udbydere gennem det overskud, som X’ undervisning indbragte, og kommunen

varetog i strid med danskuddannelsesloven uvedkommende interesser for

omegnskommunerne. Københavns Kommune har uretmæssigt haft en indtægtsgivende

virksomhed ved at opnå op mod 100 % fortjeneste på at videresælge X’ kurser til kursister fra

omegnskommunerne.

Med hensyn til X’ fakturering af omegnskommunerne var det usagligt at forlange, at X skulle

have driftsaftaler med disse som betingelse for at kunne få betaling for en elev fra de

pågældende kommuner, og det var ligeledes usagligt at forbyde, at X kunne få betaling fra en

omegnskommune for en elev fra den pågældende kommune, fordi der ikke forelå en

driftsaftale. Selvom der var tale om en privatretlig aftale mellem X og Københavns

Kommune, skulle et forbud mod at modtage elever fra andre kommuner, hvor elevens

kommune betalte direkte til X, være sagligt begrundet. Det var ikke danskuddannelseslovens

formål, at kommunerne sikrede sig, at sprogskoler ikke modtog elever fra flere kommuner,

hvor elevernes hjemstedskommune betalte for eleverne.

Samtlige de omegnskommuner, som virksomheden modtog betaling fra, betalte den fulde

modultakst til X, hvilket må anses som en meget stærk indikation af, at X kunne kræve en

modultakst svarende til statens vejledende takster og ikke alene den lavere modultakst, der

ensidigt blev dikteret af Københavns Kommune. X’ tab igennem årene kan opgøres til mindst

15 mio. kr.

Aftaleret

A har som supplement til de ovenfor anførte anbringender anført følgende under overskriften

”Aftaleret”:

”Igennem 28 år har X serviceret sagsøgte og opbygget sin virksomhed under henvisning hertil. Sagsøgtes status overfor X var derfor af monopolagtig og dermed også af konkurrencebegrænsende karakter. Pr. 1. januar 2004 havde X 40 ansatte og ca. 600 kursister. X havde derfor ikke andet valg end at tiltræde aftalerne på sagsøgtes betingelser, herunder en aftale

- 48 -

om, at det ikke var tilladt at indgå aftale med andre kommuner, uanset at danskuddannelsesloven hjemlede mulighed herfor og omvendt forbød konkurrencebegrænsende aftaler. Sagsøgte har herved udøver magtfordrejning. To parter kan i øvrigt ikke gyldigt aftale sig ud af hvorledes danskuddannelsesloven og anden lovgivning skal fortolkes og administreres. Danskuddannelsesloven må fortolkes således, at det herefter ikke er tilladt at indgå sådanne konkurrencebegrænsende aftaler, jf. i øvrigt monopollovgivningen. Aftalerne strider derudover med kommunalfuldmagten og aftalelovens § 36. Sagsøgerens synspunkter gør sig gældende for en række af parternes aftaler, herunder 1. Aftalen om nedsatte modultakster.

2. Aftalen om yderligere nedsættelse af 2004-takster.

3. Aftalen om forbud mod aftaler med andre kommuner. Sagsøgte hævder først, at der er en bindende aftale, hvorefter at sagsøgte påtvinger X en ny og endnu ringere aftale.”

Tilbagebetaling af tilskud for 2006

Det bestrides, at der er foretaget acontobetalinger af tilskud for 2006. Disse tilskud er derimod

udbetalt efter en særlig genopretningsplan. De udbetalte tilskud var endelige tilskud til X, og

Københavns Kommune var derfor uberettiget til at kræve dem tilbagebetalt. X havde igennem

2006 månedligt indberettet kursistantallet til kommunen. Herudover havde kommunen og X

igennem 2005 og 2006 ført forhandlinger omkring en genopretningsplan for X, og X havde

derfor en berettiget forventning om, at det tilskud, der blev udbetalt, svarede til det tilskud,

som kommunen ville udbetale. Københavns Kommune fremsatte således retsstridigt krav om

tilbagebetaling, hvilket effektivt kunne lade sig gennemtvinge ved modregning i tilskud for

danskundervisning i 2007. Københavns Kommune har ved modregningen retsstridigt undladt

at udbetale tilskud for virksomhedens danskuddannelse i 2007, hvilket i sidste ende medførte,

at X blev erklæret konkurs. Allerede efter almindelige modregningsprincipper om

hovedfordringens klarhed kunne modregningen ikke uden videre ske.

- 49 -

Tortgodtgørelse

A har krav på tortgodtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 som følge af

Københavns Kommunes retsstridige adfærd, herunder også indgivelsen af politianmeldelsen.

Det er en skærpende omstændighed, at såvel overborgmesteren som borgmester Hougaard har

ytret sig om anmeldelsen, og at Københavns Kommune var bekendt med den omtalte

fakturering, i hvert fald siden As mail af 31. maj 2006. Det har således stået klart for

kommunen, at anmeldelsen ikke ville føre til tiltale, og anklagemyndigheden har også

efterfølgende besluttet ikke at rejse tiltale. Den af kommunen indgivne politianmeldelse og

udøvede adfærd i øvrigt må under hensyn til kommunens ulovlige håndtering af

danskuddannelsesloven anses for retsstridig.

Københavns Kommunes modkrav

Til støtte for påstanden om frifindelse for Københavns Kommunes modkrav gøres det

gældende, at kommunen har forvoldt X’ konkurs, hvorfor den ikke har et modkrav. For så

vidt angår tilskuddet for 2005 gøres de samme synspunkter gældende som for 2006. I øvrigt

har Københavns Kommune udvist rettighedsfortabende passivitet.

Københavns Kommune har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit

påstandsdokument af 27. februar 2012, som har følgende indhold:

”Takstfastsættelsen Det gøres overordnet gældende, at modultaksterne for 2004 og de følgende år beroede på en aftale mellem Københavns Kommune og X ApS, der er en privat udbyder af undervisning. Københavns Kommune har som led i forhandlingerne herom været berettiget til at kræve en takstfastsættelse, som medførte et samlet udgiftsniveau og dermed serviceniveau i overensstemmelse med kommunens budget. X har ikke haft et retskrav på betaling svarende til de vejledende takster. X har heller ikke haft et retskrav på at levere undervisning på et bestemt serviceniveau eller under anvendelse af bestemte pædagogiske principper og at opnå dækning for de hertil medgåede omkostninger. X har alene været berettiget til den aftalte modultakst, og X har selv haft ansvar for at tilpasse sin virksomhed til dette indtægtsniveau. Det gøres gældende, at fastsættelsen af modultaksten for 2004 og de følgende år i øvrigt er sket på et sagligt grundlag. Københavns Kommune har herved lagt vægt

- 50 -

på at fastholde et samlet udgiftsniveau i overensstemmelse med kommunens budget og at differentiere taksterne under hensyn til forskellene i de målgrupper, som udbyderne henvendte sig til. Ændring af taksterne for 2004 Det gøres gældende, at X ikke har krav på merbetaling vedrørende 2004. Der er ved revideret Tillæg 1 for 2004 af 3. januar 2005 indgået en aftale mellem Københavns Kommune og X om at korrigere modulsatserne og antallet af moduler for 2004. Tilsvarende aftaler blev indgået med de øvrige udbydere. X har modtaget betaling i overensstemmelse med denne aftale. De reviderede aftaler med X og de øvrige udbydere var begrundet i, at antallet af modulstarter i 2004 havde vist sig langt større end forudsat af parterne i forbindelse med den første fastsættelse af modultakster ved overgang fra timetakst til modultakst pr. 1/1 2004. Aftalen havde ikke til formål at korrigere for et lavere timeforbrug pr. modul eller for vanskeligheder med at indplacere igangværende kursister i det nye modulsystem som forudsat i Integrationsministeriets vejledende udtalelse af 10. februar 2006. Aftalen indebar, at X fik nedsat modultaksten, men samtidig fik forhøjet antallet af moduler i forhold til det oprindeligt aftalte aktivitetsmål i Tillæg 1 af 30. april 2004. Samlet set opnåede X en forhøjelse af tilskuddet fra kr. 18,9 mio. til kr. 20,5 mio. Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at erklære aftalen ugyldig. Der må herved henses til, at den ændrede aftale udgjorde en rimelig og hensigtsmæssig afhjælpning af en beregningsmæssig fejl ved fastsættelse af modultaksterne, hvorved den samlede betaling blev bragt i overensstemmelse med parternes oprindelige forudsætninger om et uændret takstniveau ved overgangen til den nye afregningsmodel. Alternativet havde været at regulere taksten for 2005 svarende til merudbetalingen i 2004, hvilket kunne have medført ubegrundede indtægtsforskydninger mellem udbyderne afhængig af forskelle i modulproduktionen i de to år. Samtlige udbydere, herunder X, tilsluttede sig den valgte model ved indgåelse af det reviderede Tillæg 1 for 2004. Aftalen havde således ikke til formål at varetage hensyn, der var i strid med progressionsformålet i den nye danskuddannelseslov, og aftalen har heller ikke konkret haft en sådan virkning. Aftalen blev først indgået i 2005 og dermed efter afslutningen af 2004, som den havde virkning for. Aftalen har derfor ikke konkret kunnet modvirke progressionsformålet for de i 2004 gennemførte moduler. Det gøres gældende, at X ikke har krav på merbetaling for 2004, selv om aftalen ved det reviderede Tillæg 1 for 2004 erklæres for ugyldig. Hvis det reviderede Tillæg 1 for 2004 tilsidesættes som ugyldigt, må dette gælde den ændrede aftale som helhed. X er ikke berettiget til betaling på grundlag af

- 51 -

modulsatserne i det oprindelige Tillæg 1, men med fastholdelse af aktivitetsmålet i det reviderede Tillæg 1. X vil herefter kun være berettiget til betaling efter det oprindelige Tillæg 1 for 2004. Dette indebar en højere modultakst, men til gengæld et lavere aktivitetsmål. X har kun krav på betaling for et højere antal moduler end det fastsatte aktivitetsmål, hvis der er indgået aftale om en forøgelse af aktivitetsmålet som sket ved det reviderede Tillæg 1), jf. § 2 i det oprindelige Tillæg 1. X har ved det reviderede Tillæg 1 for 2004 opnået en betaling, der oversteg betalingen efter det oprindelige Tillæg 1 for 2004. X har derfor ikke krav på merbetaling for 2004, selv om det reviderede Tillæg 1 anses for ugyldigt. Fakturering af omegnskommunerne Det gøres gældende, at vederlaget til X udgør den i driftsaftalen fastsatte modultakst, hvad enten der er tale om undervisning af kursister fra København eller omegnskommunerne. Det følger af bekg. nr. 1014 af 10. december 2003 om danskuddannelse § 14, stk. 3, at betaling til udbyder fastsættes ved aftale med den driftsansvarlige myndighed. Tilsvarende bekg. nr. 737 af 28. juni 2006. Københavns Kommune har som driftsansvarlig myndighed indgået aftale med X. Den indgåede driftsaftale omfattede også kursister henvist af andre kommuner, jf. aftalens § 6. X har ikke indgået driftsaftale med andre kommuner. X havde derfor alene krav på betaling for disse kursister i overensstemmelse med den aftalte modulsats i Tillæg 1 for de respektive år, og denne betaling skulle efter loven og driftsaftalen ske gennem Københavns Kommune. Det forhold, at Københavns Kommune og omegnskommunerne indtil ændringen af § 6, stk. 4, i bekg. nr. 737/2006, havde aftalt indbyrdes at afregne "udenbys" kursister efter en fælles takst baseret på den vejledende modultakst, selv om der internt i kommunen blev afregnet med en anden modulsats til det kommunale eller private sprogcenter, kan ikke begrunde en ret for X til et højere vederlag end fastsat i driftsaftalen. Det gøres gældende, at den mellemkommunale takst er X uvedkommende. X har i lighed med de øvrige udbydere haft krav på den modulsats, der var fastsat i de respektive driftsaftaler, og som efter aftalerne også var gældende for udenbys kursister. Dette gælder, hvad enten denne takst var højere eller lavere end den mellemkommunale takst. Det gøres gældende, at X efter driftsaftalens § 38 har været uberettiget til at indgå driftsaftaler med andre kommuner uden Københavns Kommunes samtykke i hvert enkelt tilfælde. X har derfor ikke været berettiget til at aftale en anden modulsats for udenbys kursister direkte med de henvisende kommuner.

- 52 -

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte vilkåret i driftsaftalens § 38 som ugyldigt. Der er tale om et sagligt begrundet vilkår, som skyldtes hensynet til at sikre den fornødne kapacitet for undervisning af kommunens borgere. Driftsaftalerne med de øvrige udbydere indeholdt samme vilkår. X kan ikke kræve erstatning for tabt fortjeneste ved at have opfyldt dette vilkår, som X har accepteret ved indgåelse af driftsaftalen. Tilbagebetaling af for meget udbetalt a conto tilskud i 2006 Det gøres gældende, at de udbetalte tilskud til X i 2006 havde karakter af a conto betalinger baseret på det forventede antal moduler. X var derfor forpligtet til at tilbagebetale tilskuddet i det omfang, at X ikke realiserede det forudsatte antal moduler. Det fremgik udtrykkeligt af Tillæg 1 for 2006, § 4, stk. 4, at der skulle ske tilbagebetaling af det for meget udbetalte tilskud, hvis aktivitetsmålet på 2.616 moduler i § 4, stk. 1, ikke blev opnået. Det fremgik også af tillæggets § 5, stk. 2, at det beregnede tilskud på i alt kr. 21.279.414,24 var baseret på den forventede undervisningsaktivitet i perioden, jf. § 4, dvs. opnåelse af det anførte antal moduler. I følgebrevet af 22. december 2005, hvorved Tillæg 1 for 2006 fremsendtes til X, anførtes det, at der var tale om udbetaling af "a conto tilskud" primo januar 2006, dvs. første rate, jf. tillæggets § 5, stk. 6. Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at erklære aftalen om a conto betaling for ugyldig med den konsekvens, at a conto betalingerne i stedet anses for endelige betalinger og dermed udgør et fast tilskud uden hensyn til antal gennemførte moduler. Selv om det måtte være i strid med danskuddannelsesloven at indgå aftale om udbetaling af tilskud ratevis a conto, jf. Integrationsministeriets vejledende udtalelse af 10. februar 2006, kan dette ikke medføre, at de udbetalte a conto betalinger skal anses for endelige, og at der ikke skal ske tilbagebetaling af for meget udbetalt a conto tilskud. Der ville derved blive tale om et fast tilskud, der i modsætning til et a conto tilskud er uafhængigt af antallet af gennemførte moduler. Dette ville i endnu højere grad være i strid med progressionsformålet i danskuddannelsesloven end den ratevise a conto betaling, hvor den endelige betaling dog beror på antallet af faktisk gennemførte moduler og dermed i sidste ende på den opnåede progression. Københavns Kommunes modkrav Det gøres gældende, at Københavns Kommune har et modkrav på i alt kr. 6.780.181, der fremsættes til kompensation i et eventuelt beløb, som X måtte blive tilkendt i denne sag. …

- 53 -

Ad 1) For meget udbetalt tilskud 2006

Det gøres gældende, at Københavns Kommune har krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt a conto tilskud for 2006 med kr. 4.455.392, jf. brev af 9. juli 2007. Dette tilbagebetalingskrav er delvis fyldestgjort ved modregning i betalinger for juli, august og september 2007 med i alt kr. 4.354.540, jf. Københavns Kommunes opgørelse, således at der resterer et beløb på kr. 100.852. Ad 2) Genbetaling af moduler

Det gøres gældende, at X er erstatningsansvarlig for Københavns Kommunes tab ved genbetaling af moduler for kursister, der har måttet fortsætte undervisningen hos andre udbydere ved X' indstilling af undervisningen. Genbetalingen udgør i alt kr. 2.498.959. X har modtaget vederlag for disse kursister og har derfor også været forpligtet til at færdiggøre undervisningen. Driftsaftalen er bragt til ophør på grund af væsentlig misligholdelse, herunder ved manglende tilbagebetaling af for meget udbetalt a conto tilskud for 2006 og X afvisning af at undervise tilmeldte kursister, og X er derfor erstatningsansvarlig for Københavns Kommunes tab ved aftalens ophør. Ad 3) For meget udbetalt tilskud 2005

Det gøres gældende, at X skal tilbagebetale for meget modtaget a conto tilskud for 2005 med kr. 2.089.370. Pligten til tilbagebetaling fremgår udtrykkeligt af driftsaftalen, jf. Tillæg 1 for 2005 § 4, stk. 4, og Tillæg 2 for 2005 § 4, stk. 4. I øvrigt henvises til det anførte vedrørende tilbagebetaling af for meget udbetalt a conto tilskud for 2006. Tilbagebetalingskravet udgør forskellen mellem modtaget a conto betaling for 2.702 moduler og 195 prøver, jf. brev af 21. december 2005 og Tillæg 2 for 2005, og det faktisk gennemførte antal moduler og prøver, jf. regnskabsskema for 2005. Ad 4) Dobbeltfakturering

Det gøres gældende, at X er forpligtet til at tilbagebetale a conto betalinger vedrørende udenbys kursister, der også er faktureret direkte af X over for omegnskommunerne. X har selv opgjort beløbet til kr. 2.091.000. Sagsøgers opgørelse af erstatningskravet Det gøres gældende, at X ikke har dokumenteret et tab vedrørende de forhold, som påberåbes som ansvarspådragende. Tabet opgjort som virksomhedens underskud i årene 2004 til 2006 på i alt kr. 5.436.547 må også anses for indeholdt i tabet på kr. 15.000.000 vedrørende takstfastsættelse og fakturering af omegnskommunerne. Tabet på kr. 15.000.000 er i øvrigt udokumenteret, herunder hvad der skal henføres til henholdsvis takstfastsættelse og fakturering af omegnskommunerne.

- 54 -

Sagsøgers påstand 2 om godtgørelse Det gøres gældende, at Københavns Kommune har haft rimelig grund til at foretage politianmeldelse af X for uretmæssigt at have opnået dobbeltbetaling for udenbys kursister i første halvår 2006. X foretog opkrævning af vederlag hos omegnskommunerne i juni 2006 for 1. og 2. kvartal 2006, selv om X allerede havde modtaget a conto betaling for disse kursister fra Københavns Kommune, jf. Tillæg 1 for 2006. Dette skete på et tidspunkt, hvor X måtte forudse, at en sådan dobbeltopkrævning kunne medføre tab for Københavns Kommune og/eller omegnskommunerne, idet X på daværende tidspunkt længe havde haft væsentlige økonomiske vanskeligheder, jf. bl.a. brev af 15. januar 2006 fra X, behandlingen på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde den 9. februar 2006 samt revisors brev af 17. november 2006. Københavns Kommune har ikke i forbindelse med politianmeldelsen udvist en adfærd, der kan begrunde krav om tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26.”

Retsgrundlaget

Efter danskuddannelseslovens § 2, jf. § 3, tilbyder kommunalbestyrelsen voksne udlændinge

med bopæl i kommunen danskuddannelse i form af enten Danskuddannelse 1, 2 eller 3 opdelt

i moduler. Om målgruppen for Danskuddannelse 3 fremgår følgende, jf. § 3, stk. 5:

”Danskuddannelse 3 tilrettelægges for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis hurtig indlæring af dansk som andetsprog.”

Efter lovens § 4 har hver af de tre uddannelser et omfang, der svarer til 1,2 års

heltidsuddannelse, og uddannelsen tilrettelægges, så det er muligt at gennemføre den inden

for en tidsramme på 3 år. Af bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslag nr. L 158 fremsat

den 29. januar 2003 fremgår blandt andet følgende:

"Denne arbejdsbelastning kan bestå af forskellige elementer som f.eks. skemalagte undervisningslektioner, selvinstruktion, fjernundervisning, hjemmearbejde, herunder opgaveløsning og studieaktiviteter i åbne læringsmiljøer med eller uden lærerstøtte."

- 55 -

Efter lovens § 10 udbydes danskuddannelserne blandt andet af kommunale og private

sprogcentre. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (punkt 6.2) fremgår blandt

andet følgende herom:

"Kommunalbestyrelserne kan opfylde deres udbudsforpligtelse ved enten selv eller i samarbejde med en eller flere andre kommunalbestyrelser at udbyde uddannelserne på et kommunalt sprogcenter eller ved at indgå driftsaftale om udbudet med en anden udbyder herom ...".

Den forudgående lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl.

og sprogcentre indeholdt i § 11, stk. 4, 2. pkt., en bestemmelse om, at et sprogcenter kun

kunne indgå driftsoverenskomst med én kommunalbestyrelse. Danskuddannelsesloven fra

2003 indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse.

Danskuddannelseslovens § 11 har følgende ordlyd:

"§ 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at danskuddannelserne gennemføres efter reglerne i denne lov. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe aftale med en anden kommunalbestyrelse eller et kommunalt fællesskab om overdragelse af ansvaret efter stk. 1."

I lovforslaget er følgende anført i bemærkningerne til bestemmelsen:

"Med bestemmelsen præciseres det i stk. 1, at kommunalbestyrelsen i udlændingens bopælskommune har ansvaret for, at danskuddannelsen lever op til lovens regler, herunder de fastsatte kvalitetskrav. Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 kan en kommunalbestyrelse aftale med en anden kommunalbestyrelse eller flere kommunalbestyrelser i fællesskab, at dette ansvar varetages af en anden kommunalbestyrelse, f.eks. af en centerkommunalbestyrelse eller af flere kommunalbestyrelser i fællesskab."

Danskuddannelseslovens § 13, stk. 2 og 3, har følgende indhold:

”Stk. 2. Kommunalbestyrelsen yder tilskud til udbydere af danskuddannelse efter takster pr. modul.

Stk. 3. Der fastsættes vejledende takster pr. modul på de årlige finanslove. Taksten kan kun udbetales én gang pr. modul, medmindre der foreligger særlige omstændigheder”

- 56 -

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (punkt 7.2 og 8.2) fremgår blandt andet

følgende om modultaksterne:

"Det foreslås, at de lokale finansieringsmodeller for afregningen med sprogcentrene erstattes af en fælles taxameterbaseret finansieringsmodel gældende for alle udbyderne af danskuddannelserne med landsdækkende, vejledende takster for uddannelserne, der fastsættes på finansloven. Taksterne fastsættes pr. modul. De landsdækkende, vejledende takster for danskuddannelsens enkelte moduler er den standard, udbyderne typisk må indstille deres virksomhed efter med mulighed for at udnytte de frihedsgrader, der følger af manglende central regulering af holdstørrelse, holdsætning mv. Hertil kommer muligheden for fleksible tilrettelæggelsesformer for undervisningen med anvendelse af få eller ingen lærertimer ved inddragelse af undervisning i studieværksteder med eller uden lærerstøtte, fjernundervisning, selvinstruktion på basis af edb-baserede undervisningsprogrammer m.v. Taksterne fastsættes, så udbyderne får en rimelig dækning for samtlige deres udgifter til gennemførelse af et kvalificeret danskuddannelsestilbud inklusiv prøveafholdelse. Niveauet for de vejledende takster, som vil fremgå af de årlige finanslove, vil som udgangspunkt i gennemsnit være udgiftsneutralt i forhold til gældende lovgivning. Med henblik på at skabe størst muligt incitament til effektivisering af udbydernes danskuddannelsestilbud, herunder medvirke til at sikre, at langt flere udlændinge end hidtil gennemfører det fulde uddannelsestilbud på kortere tid foreslås desuden, at kommunernes betaling til udbyderne af danskuddannelserne sker efter progression således, at kommunens afregning med udbyderne sker for hvert modul for sig. Udlændingen kan ikke tilmeldes det næste modul i rækken, før den ansvarlige lærer under ansvar over for udbyderen vurderer, at det dansksproglige mål for det pågældende modul er nået, så oprykning til næste modul i rækken kan finde sted. Der betales kun én gang for hvert modul bortset fra særlige tilfælde, f.eks. hvor udbyderen svigter i en sådan grad, at kommunen træffer beslutning om udbyderskift for det pågældende modul og eventuelle følgende moduler. Bestemmelserne om afregning efter moduler vil ikke gælde for kommunens afregning med egne sprogcentre, der er oprettet som kommunale institutioner, når det drejer sig om kursister, der er bosiddende i kommunen ... ... Med henblik på at sikre mere ensartede vilkår for udbyderne af danskuddannelserne foreslås, at der indføres en landsdækkende taxametermodel som udgangspunkt for modulvis, progressionsbaseret afregning mellem kommunerne og udbyderne. Modellen indebærer, at udbyderne af undervisningen fra den henvisende kommune får et taxametertilskud pr. udlænding pr. modul til finansiering af danskuddannelsen. Tilskudet ydes forud, når udlændingen er tilmeldt undervisningen på modulet, og kan som hovedregel kun ydes én gang. Der kan

- 57 -

først udbetales taxametertilskud for næste modul i rækken, når den enkelte udlænding har nået målene på det forrige modul og af udbyderen er tilmeldt det efterfølgende modul. Taxametertilskudets størrelse vil blive opført som vejledende landsdækkende takster på de årlige finanslove og vil afhænge af, hvilken uddannelse den enkelte udlænding er indplaceret på af udbyderen af danskuddannelsen. Tilskud-enes størrelse beregnes på grundlag af, at uddannelsen er normeret til 1,2 årsværk inden for en tre-årig periode, hvor et årsværk defineres som 37 timer om ugen i 46 uger om året, samt gennemsnitsbetragtninger for holdstørrelser, antallet af konfrontationstimer mv. på de enkelte uddannelser. På dette grundlag er gennemsnitstaksten pr. modul for en kursist på Danskuddannelse 1 beregnet til ca. 22.000-24.000 kr. pr. modul eller i alt 132.000-144.000 kr. for et fuldt uddannelsesforløb. For udlændinge på Danskuddannelse 2 og 3 er taksten beregnet til ca. 16.000-18.000 kr. pr. modul eller 96.000-108.000 kr. for et fuldt uddannelsesforløb. Forskellen i taksterne på henholdsvis Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 2 og 3 skyldes, at kursisterne er forskellige med hensyn til indlæringshastighed, behov for lærerkontakt, mulighed for selvstudier mv., der påvirker udgiftsniveauet. I den gældende lovgivning koster et fuldt undervisningsforløb i gennemsnit ca. 145.000 kr. på spor 1 og ca. 100.000 kr. på spor 2 og 3. Modultaksterne er vejledende, og kommunen kan således, afhængig af udgiftsniveauet, træffe aftale med en udbyder om, at der betales mindre eller mere for modulet end den vejledende takst. De anslåede udgifter til gennemførelse af et fuldt uddannelsesforløb på de tre uddannelser svarer således til udgifterne til et fuldt uddannelsesforløb efter nuværende lovgivning. ..."

Det bemærkes, at danskuddannelseslovens § 13, stk. 3, ved lov nr. 1512 af 27. december 2009

blev ændret, således at der ikke længere fastsættes vejledende modultakster.

Efter danskuddannelseslovens § 6, stk. 1, sker optagelse til danskuddannelse efter henvisning

fra kommunalbestyrelsen i bopælskommunen eller arbejdsformidlingen. Efter den

dagældende § 6, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen i bopælskommunen efterkomme et ønske

om henvisning til danskuddannelse hos en bestemt udbyder fra selvforsørgende udlændinge,

der ikke modtager aktiveringstilbud fra det offentlige, såfremt udgifterne for deltagelse i

uddannelsen hos den pågældende udbyder ikke overstiger den vejledende modultakst, jf. § 13,

stk. 3. Af lovforslagets bemærkninger til § 6 fremgår blandt andet følgende:

"Med bestemmelsen i stk. 2 gives der mulighed for frit valg af udbyder, også på tværs af kommunegrænser, for selvforsørgende udlændinge ...".

- 58 -

Efter den forudgående lov kunne en såkaldt centerkommune (en kommune med driftsansvar

for et sprogcenter, jf. § 11, stk. 2) kræve refusion for udgifter afholdt for kursister bosiddende

uden for kommunen hos bopælskommunen, jf. § 20, stk. 3. Centerkommunen kunne

endvidere hos bopælskommunen opkræve betaling for udgifter, som den afholdt som

driftsansvarlig kommune, herunder til administration og tilsyn, jf. § 20, stk. 6.

Danskuddannelsesloven fra 2003 indeholder ikke tilsvarende bestemmelser.

Integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 1014 af 10. december 2003 om danskuddannelse

til voksne udlændinge m.fl., der trådte i kraft den 1. januar 2004, indeholder blandt andet

følgende bestemmelser:

"§ 13. ... ...

Stk. 4. Den eller de kommunalbestyrelser eller kommunale fællesskaber, der i henhold til danskuddannelseslovens § 11, stk. 2, har ansvaret for, at danskuddannelse gennemføres efter de gældende regler, er driftsansvarlig myndighed med ansvar for, at udbyder opfylder ministeriets krav til indberetning efter stk. 2. § 14. ... ...

Stk. 3. Den driftsansvarlige myndighed, jf. § 13, stk. 4, aftaler betaling med den enkelte udbyder. ...

Stk. 5. For kursister, der har afsluttet danskundervisningen på ét modul, erlægger den henvisende myndighed betaling for det næste modul i forbindelse med, at udbyder på baggrund af testning af kursistens dansksproglige niveau har vurderet, at målene for det gennemførte modul er nået, jf. § 8, stk. 2, og kursisten er blevet henvist til danskuddannelse på det følgende modul.

Stk. 6. Den henvisende myndighed udbetaler modultaksten for en kursist, jf. § 14, stk. 2, én gang pr. modul. ..."

Tilsvarende bestemmelser findes i bekendtgørelse nr. 737 af 28. juni 2006 om

danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., der trådte i kraft den 1. september 2006 og

afløste 2003-bekendtgørelsen. I 2006-bekendtgørelsen fastsatte integrationsministeren

endvidere følgende nye bestemmelse i § 6, stk. 4 (efter stk. 3, som gentager indholdet af

lovens § 6, stk. 2, om frit valg af sprogcenter, jf. ovenfor):

"Henvisning til en udbyder efter stk. 3 sker gennem den kommunalbestyrelse, der udbyder danskuddannelsen, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, eller som har indgået aftale med udbyderen, jf. § 12, stk. 2. Udgifterne forbundet med deltagelse i dansk-

- 59 -

uddannelse hos udbyderen, jf. stk. 3, udgør den modultakst, som kommunalbestyrelsen har aftalt med udbyderen. Kommunalbestyrelsen kan herudover opkræve et beløb til dækning af de omkostninger, der er forbundet med henvisningen m.v. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan dog, såfremt udlændingen ønsker danskuddannelse hos en udbyder, som kommunalbestyrelsen ikke har indgået aftale med, i stedet indgå aftale med den pågældende udbyder, jf. § 12, stk. 2."

Rettens begrundelse og resultat

Det fremgår af forarbejderne til danskuddannelsesloven fra 2003, at de vejledende

modultakster, jf. den dagældende bestemmelse i lovens § 13, stk. 3, kunne fraviges ved aftale

mellem kommunen og en udbyder. En sådan fravigelse blev aftalt mellem Københavns

Kommune og X, jf. § 27, stk. 3, i driftsaftalen fra december 2003, som indebar, at

modulsatsen for X blev fastlagt af forvaltningen i overensstemmelse med Uddannelses- og

Ungdomsudvalgets retningslinjer.

Landsretten finder, at disse retningslinjer, der medførte, at sprogcentrenes modultakst blev

fastlagt med udgangspunkt i den enkeltes udbyders forventede timeforbrug pr. modul og en

timetakst fastsat af forvaltningen, ikke var udtryk for, at Københavns Kommune varetog

ulovlige hensyn. Modultaksterne gav udbyderne det i danskuddannelseslovens forarbejder

forudsatte incitament til effektivisering, uanset at taksten var fastsat ud fra et skøn over det

gennemsnitlige timeforbrug. Landsretten finder endvidere, at Københavns Kommune med

rette lagde vægt på, at X – ligesom Studieskolen – tiltrak særligt ressourcestærke kursister,

hvilket underbygges af X’ meget komprimerede uddannelsesforløb og høje krav til

kursisternes forberedelse.

Landsretten finder det ikke godtgjort, at de modultakster, der fremgår af X’ økonomitillæg for

årene 2004-2006 – herunder økonomitillægget, der nedsatte modultaksten for 2004 med

tilbagevirkende kraft – var for lave i forhold til X’ faktiske udgiftsniveau.

Danskuddannelseslovens forarbejder kan ikke tages som udtryk for, at modultaksten i alle

tilfælde som minimum skulle modsvare udbyderens faktisk afholdte udgifter. Landsretten

finder det endvidere ikke godtgjort, at undervisningen ikke kunne afvikles forsvarligt inden

for de økonomiske rammer, som X’ modultakster indebar. Landsretten har herved blandt

andet lagt vægt på, at betalingen til X målt pr. faktisk udført undervisningstime steg fra 2003

til 2004 og igen fra 2004 til 2005, og at det ikke er godtgjort, at det nye uddannelsessystem

- 60 -

eller andre udefrakommende faktorer medførte en væsentlig forøgelse af omkostningerne pr.

undervisningstime. Landsretten har endvidere lagt vægt på, at Studieskolen kunne drive sin

virksomhed med en modultakst svarende til X’.

Fastsættelsen af X’ modultakster er efter landsrettens opfattelse ikke sket i strid med en

lighedsgrundsætning. Landsretten lægger herved vægt på, at X’ modultakster – ligesom de

øvrige københavnske sprogcentres takster – blev fastsat ud fra en vurdering af det forventede

gennemsnitlige timeforbrug pr. modul, jf. ovenfor, og at X og Studieskolen fik samme lave

takst ud fra den ovennævnte vurdering, hvorefter disse skoler tiltrak særligt ressourcestærke

danskuddannelse 3-kursister.

Nedsættelsen af X’ modultakst for 2004 med tilbagevirkende kraft blev aftalt mellem

Københavns Kommune og X, jf. det reviderede økonomitillæg for 2004. Aftalen blev indgået

på baggrund af forvaltningens indstilling til Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den

22. september 2004 om bemyndigelse til at indgå aftale med sprogcentrene og

forhandlingsudspillet fra den såkaldte økonomiarbejdsgruppe. Aftalen var begrundet i, at der

som følge af Integrationsministeriets retningslinjer for indplacering af eksisterende kursister i

den nye studieordning pr. 1. januar 2004 skulle betales hel eller halv modultakst i mange

tilfælde, hvor der ikke resterede undervisning svarende hertil, hvilket der ikke var taget højde

for ved den oprindelige modultakstfastsættelse for 2004. Takstnedsættelsen skyldtes således

ikke, at det faktiske antal undervisningstimer på et regulært modul var lavere end forventet.

Landsretten finder herefter, at aftalen ikke var i strid med danskuddannelsesloven, herunder

lovens intention om at give udbyderne et økonomisk incitament til effektivisering.

Sammenfattende finder landsretten således, at Københavns Kommune ikke har handlet

retsstridigt over for X vedrørende fastsættelsen af modultaksterne for årene 2004-2006.

Aftalerne om modultaksterne heller ikke ændres eller tilsidesættes i medfør af aftalelovens §

36.

Det er ubestridt, at Københavns Kommune var driftsansvarlig for så vidt angår X’

undervisning af kursister, der var henvist fra omegnskommunerne, jf.

danskuddannelseslovens § 11, stk. 2. Det følger af § 14, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1014 af

10. december 2003, at den driftsansvarlige myndighed aftaler betaling med den enkelte

- 61 -

udbyder. X havde således ikke ret til at indgå aftale med omegnskommunerne om en højere

modultakst end den, som X havde aftalt med Københavns Kommune. Uanset om X måtte

have været berettiget til at fakturere omegnskommunerne for undervisningen af de udenbys

kursister, har X således ikke lidt noget tab ved, at Københavns Kommune har modsat sig en

sådan fakturering.

Landsretten finder, at bestemmelsen i driftsaftalens § 38 om, at X ikke uden Københavns

Kommunes samtykke måtte indgå driftsaftaler med andre kommuner, ikke var i strid med

danskuddannelsesloven, uanset at loven ikke gentager bestemmelsen i § 11, stk. 4, 2. pkt., i

den tidligere gældende lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge

m.fl. og sprogcentre, hvorefter et sprogcenter kun kunne indgå driftsoverenskomst med én

kommunalbestyrelse.

Landsretten finder det godtgjort, at driftsaftalens § 38 fra Københavns Kommunes side var

begrundet i hensyn til forsyningssikkerhed og effektiv styring, jf. dagsordenen for

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 3. december 2003 og forklaringen afgivet af

D. Landsretten finder således, at Københavns Kommune ved indgåelse af driftsaftalen ikke

varetog ulovlige hensyn i relation til § 38.

Driftsaftalens § 38 er endvidere efter landsrettens opfattelse ikke åbenbart urimelig, jf.

aftalelovens § 36, heller ikke sammenholdt med aftalen mellem Københavns Kommune og

omegnskommunerne om afregning for udenbys kursister efter den vejledende takst. Det

bemærkes herved, at den mellemkommunale afregningsmodel gjaldt generelt for undervisning

af udenbys kursister i de implicerede kommuner og var båret af administrative hensyn, jf.

blandt andet forklaringen afgivet af H fra Albertslund Kommune. Det forhold, at Københavns

Kommune muligt kunne have tilgodeset hensynet til forsyningssikkerheden ved mindre

indgribende aftalevilkår, kan ikke føre til et andet resultat.

Uanset Integrationsministeriets udtalelse af 10. februar 2006 om, at acontobetaling ikke var i

overensstemmelse med danskuddannelsesloven, finder Landsretten det ikke godtgjort, at der

for så vidt angår Københavns Kommunes månedlige betalinger til X i 2006 var indgået aftale

mellem parterne om at fravige den sædvanlige ordning med acontobetalinger og eventuel

tilbagebetaling, jf. § 4, stk. 4, i økonomitillægget for 2006, således at der i stedet skulle være

- 62 -

tale om faste tilskud med den konsekvens, at X kunne beholde de modtagne beløb i fuldt

omfang uanset antallet af realiserede undervisningsmoduler. Konkursboet har således ikke

krav på erstatning i anledning af Københavns Kommunes modregning af kommunens

tilbagebetalingskrav for 2006 i X’ tilgodehavender for 2007.

Herefter, og idet det af A i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, frifindes

Københavns Kommune for påstanden om betaling af erstatning til konkursboet.

Under hensyn til at A i 2006 fakturerede en række omegnskommuner for undervisning, som

tillige var omfattet af allerede modtagne betalinger fra Københavns Kommune, finder

landsretten det ikke godtgjort, at Københavns Kommune ved at indgive en politianmeldelse,

hvis nærmere indhold ikke er oplyst, har gjort sig skyldig i en retsstridig krænkelse af As

frihed, fred, ære eller person, jf. erstatningsansvarslovens § 26. Landsretten finder heller ikke,

at Københavns Kommune i øvrigt har gjort sig skyldig i en sådan krænkelse.

Københavns Kommune frifindes derfor også for påstanden om betaling af tortgodtgørelse til

A.

A skal betale sagsomkostninger med 650.000 kr. til Københavns Kommune til dækning af

udgiften til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af dette beløb er der taget hensyn til

sagsgenstandens betydelige værdi, den særdeles omfattende skriftveksling i sagen og

varigheden af hovedforhandlingen, der har strakt sig over 5 retsdage.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Københavns Kommune frifindes.

I sagsomkostninger skal A inden 14 dage betale 650.000 kr. til Københavns Kommune.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.