Danish University Colleges

Rap i Kæften

Et forskning- og udviklingsprojekt om rap som udtryksform i børne- ogungdomskulturen og en rap-metodik for pædagoger og lærereIsaksen, Morten

Publication date:2010

Link to publication

Citation for pulished version (APA):Isaksen, M. (2010). Rap i Kæften: Et forskning- og udviklingsprojekt om rap som udtryksform i børne- ogungdomskulturen og en rap-metodik for pædagoger og lærere. Holstebro: VIA University College.

General rightsCopyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright ownersand it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

Download policyIf you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediatelyand investigate your claim.

Download date: 31. Dec. 2019

1

Rap i Kæften - Et forskning- og udviklingsprojekt om rap som udtryksform i børne- og ungdomskulturen og

en rap-metodik for pædagoger og lærere

B & U

KULTUR 1

MORTEN ISAKSEN

MASTER I BØRNE- OG UNGDOMSKULTUR, ÆSTETISKE

LÆREPROCESSER OG MULTIMEDIER

VIA UNIVERSITY COLLEGE

VIDENCENTER FOR BØRN OG UNGES KULTUR

2

Indhold Indledning ...................................................................................................................................................... 4

Læsevejledning .............................................................................................................................................. 4

Hvad er rap? ...................................................................................................................................................... 5

Rappens kulturhistoriske baggrund ............................................................................................................... 5

Rappens samtidshistorie ............................................................................................................................... 5

Old School ...................................................................................................................................................... 6

New School og Gangsta ................................................................................................................................. 7

Empiri ................................................................................................................................................................. 7

Rap-metodik ...................................................................................................................................................... 8

Hvordan man som pædagog eller lærer kan arbejde med rap ..................................................................... 8

Hallo derude .................................................................................................................................................. 8

Rap 1 ............................................................................................................................................................ 10

Rap 2 ............................................................................................................................................................ 10

Rap 3 ............................................................................................................................................................ 11

Rap 4 ............................................................................................................................................................ 12

Analyse ........................................................................................................................................................ 13

Musik ........................................................................................................................................................... 13

Rytme:...................................................................................................................................................... 13

Dynamik: .................................................................................................................................................. 13

Melodi: ..................................................................................................................................................... 14

Sprog ............................................................................................................................................................ 14

Talesprog: ................................................................................................................................................ 15

Anglicismer: ............................................................................................................................................. 15

Uartikulerede lyde: .................................................................................................................................. 15

Indhold ......................................................................................................................................................... 15

Rap på Lemvig Ungdomsgård .................................................................................................................. 16

Pas nu på.................................................................................................................................................. 16

Vi går på UG ............................................................................................................................................. 17

Gi den op ................................................................................................................................................. 19

Analyse: ................................................................................................................................................... 20

Skriveprocessen ............................................................................................................................................... 22

Lære at rappe før man skriver? ................................................................................................................... 22

3

Blokeringer i kreative processer .................................................................................................................. 22

3 modeller.................................................................................................................................................... 23

Rap-akkompagnement .................................................................................................................................... 24

Trommemaskine .......................................................................................................................................... 24

Færdige beats .............................................................................................................................................. 24

Selvproducerede beats ................................................................................................................................ 25

Stomp-akkompagnement ............................................................................................................................ 25

Band-akkompagnement .............................................................................................................................. 26

Freestylerap ..................................................................................................................................................... 26

Batling .......................................................................................................................................................... 26

Per Vers ....................................................................................................................................................... 27

Per Vers på Gram Skole ............................................................................................................................... 27

Analyse .................................................................................................................................................... 29

Opsummering af freestyle-rap .................................................................................................................... 31

Rappens musikalske grundlag ......................................................................................................................... 31

Den motoriske rytme i et kulturhistorisk og antropologisk perspektiv ...................................................... 31

Rap og børnekultur ...................................................................................................................................... 31

Helhedssansning .......................................................................................................................................... 32

Afrikansk kultur-rappens baggrund ............................................................................................................. 32

Børnekultur .................................................................................................................................................. 33

Det institutionaliserede barndomsbrud ...................................................................................................... 33

Konklusion og perspektivering ........................................................................................................................ 34

Litteraturliste ................................................................................................................................................... 36

4

Indledning

Da jeg startede dette projekt i VIAs udviklingsdivision, Videncenter for Børn og Unges Kultur, havde jeg ambitioner om at belyse et noget større område, end det den ovenstående undertitel angiver. Ud over, at jeg ville redegøre for rappens kulturhistoriske baggrund, indsamle empiri hos studerende, i praksisfeltet og i hverdagskulturen, samle det på DVD, analysere dets udtryk og lave en rap-metodik for pædagoger og lærere, ville jeg også behandle de to store temaer: rap som et fælles tredje i socialpædagogisk arbejde, og rappens sproglige udtryk i forhold til nyere medieteorier. Jeg har måttet sande, at den første del, som nærværende rapport er et udtryk for, har været meget mere ressourcekrævende end jeg havde regnet med, og de to sidstnævnte temaer må vente, til jeg, eller en anden, evt. får ressourcemæssige muligheder for det.

Læsevejledning

Rapporten starter med en kulturhistorisk introduktion til rap, og går derefter direkte videre til en metodik der har fokus på, hvordan pædagoger og lærere i praksis kan arbejde med rap. I den forbindelse laves der analyser af pædagogstuderendes rap samt rap fra børn og unge fra Lemvig Ungdomsgård. Både tekstskabelsesprocessen samt rap-akkompagnement behandles indgående på baggrund af empirisk materiale. For at komplettere billedet af rap i børne- og ungdomskulturen, inddrages og analyseres et eksempel på freestylerap, en livevideo af freestylerapperen Per Vers på Gram Skole. I rapportens sidste del laves en mere dybtgående analyse af rappens musikalske grundlag, og der præsenteres en model for, hvordan børn gennem helhedssansning tilegner sig rytme og sprog. Der præsenteres dermed et generelt grundlag for forståelse af læring i børnekulturen. Rapporten slutter med en perspektivering, der diskuterer betydningen af helhedssansningen i børne- og ungdomskulturen, set i forhold til overgangen fra industrisamfund til vidensamfund.

5

Hvad er rap?

Rappens kulturhistoriske baggrund

Rap er et interessant fænomen for alle professionelle der arbejder med børn og unges udtryksformer, da den forekommer at være en måde i børne- og ungdomskulturen, som umiddelbart giver deltagerne mulighed for at være ”seje” eller cool, som giver plads for stor sproglig ekvilibrisme indbefattende rim og slang, og samtidig gør brug af det helt hverdagsnære og talesprogsagtige. Rap er initialerne til Rhythm And Poetry, og er en del af hip-hop kulturen, som også omfatter fænomener som graffiti, DJ´ing (discjockey færdigheder) og breakdance. Den kan umiddelbart identificeres som en slags legekultur i ungdomskulturen, parallel med eksempelvis skater-, spil-, hacker-, rollespil-, standupcomedians- og festkultur i det hele taget. Det der umiddelbart springer i øjnene ved rappen i forhold til f.eks. traditionelle popsange og børnesange, er den kraftige forbindelse til den underliggende motoriske rytme. Man kan ikke rappe ordentligt, hvis man ikke samtidig bevæger sig rytmisk. Det ser ud til, at den tætte forbindelse mellem talen og det kropslige befordrer en slags ekstatisk flow tilstand, der forløser den skabende proces. Samtidig er det oplagt, at den rytmiske og kropslige aktivitet tilfører rappen en direkte sanselig sexuel dimension, når vi møder den som en del af ungdomskulturen. ”Rappens energi og direkthed, dens sensualisme og evne til at samle og involvere, er kroppens fucking sigen no! til den nordisk-kølige fucking dyrkelse af det abstrakte intellekt, hvor hovedet lever adskilt fra kroppen”1 som sociologen og redaktøren af tidsskriftet ”Social Kritik” Benny Lihme har udtrykt det, med en vis sproglig afsmitning. Et karakteristisk element for rap er free-styling, hvor det improvisatoriske dyrkes. Det kan som oftest karakteriseres ved et stort element af pral og hån, gerne i direkte konkurrence med andre rappere i såkaldte battles. Man behøver ikke at ”kunne synge” for at være god til at rappe. Det gør udtryksformen mere interessant for drengene. Da langt de fleste internationale rap-navne er farvede og kommer fra USA, er det oplagt, at rap har oprindelse i afroamerikansk kultur. I dag er den en del af den store kommercialiserede underholdningsindustri, men det er min erfaring, at den også i høj grad eksisterer som danske børn og unges egen tilgængelige udtryksform, måske endda som en slags modkultur til mere traditionelle musikalske udtryksformer. Rap som udtryksform befinder sig i brændpunktet af dagens pædagogiske debat. Den kan være sjov, samfundsmæssig bevidst, grænseoverskridende og farlig. Den stammer fra et samfund uden velfærdsstat, nemlig de sorte amerikanske ghettoer. Ambitionen for dette projekt er at bidrage til at svar på, hvordan vi kan anskue rappen i en dansk kontekst.

Rappens samtidshistorie

Rap kan umiddelbart spores tilbage til Jamaica i 1950´erne.2 På små diskoteker der spillede ny amerikansk musik (soul, funk, blues, latin og rock) blev det almindeligt, at discjocyen sagde små rim og remser i takt til musikken, simpelthen for at få yderligere gang i det dansende publikum. 20 år senere, altså i midten af halvfjerdserne, kommer stilen, via indvandrere fra Jamaica, til bydelen Bronx i New York. På dette tidspunkt bliver rappen en del af en ny kultur, nemlig hip-hoppen, der også består af DJ´ing, breakdance og graffiti. DJ-delen bliver yderligere udviklet, sådan at den

1 Skyum-Nielsen 2006 s. 10 2 Bejder 2005

6

samme plade spilles forskudt på to afspillere, og dermed kan mixes sådan at de gode dansepassager, de såkaldte breakbeats, kan spilles igen og igen. Denne specialisering medfører, at rapperen udskilles fra DJ´en, og rapperen bliver nu til MC´eren, forkortelse af Microfon Controler. Rappen må betegnes som rytmisk tale, snare end decideret sang. Den meste litteratur deler rappen op i to skoledannelser, startende med Old school fra 1970´erne til midten af 1980´erne, og derefter tillige New school og Gangstarap frem til nu3.

Old School

Old school blev dannet som en reaktion på bandekrigene i NewYork, og en af initiativtagerne var den tidligere bandeleder Afrika Bambaata. Han blev født i Bronx i New York, og han voksede op i et miljø hvor overfald og røverier ikke var usædvanligt. Bronx var – og er – en regulær sort ghetto. Kvarteret blev terroriseret af 3-400 bander der overlevede ved vold og via salg af narkotika. Efter i 1974 at have brudt med sin egen drengebande, kastede Afrika Bambaata sig over at studere de sortes baggrund – dvs. hvor de kom fra: Afrika, Jamaica, Puerto Richo – Han så den hvide dominerende klasse i USA som et tegn på, at slavetiden blev ført videre. Han mente de fattige sorte skulle have et alternativ til kriminalitet, og hans vision var, at det skulle findes i noget de sorte var gode til, og i forvejen brugte tiden på. Afrika Bambaata stod bag dannelsen af The

Universel Zulu Nation, og i den forbindelse er det en pointe, at Afrika Bambaatas eget navn faktisk er navnet for en kendt Zulu-leder i det nittende århundrede4. Han har åbenbart antaget navnet i forbindelse med sin fascination af de værdier, der ligger i den traditionelle afrikanske kultur, noget andet end den angloafrikanske kulturs slavebaggrund. Det lykkedes gennem denne forening at få samlet hiphopens fire udtryksformer rap, graffiti, breakdance og DJ´ing, som før denne tid intet havde tilfælles, ud over at de alle var opstået i New Yorks mest belastede og fattige kvarterer. Peace, love, unity, having fun blev omdrejningspunktet for Afrika Bambaatas og foreningens arbejde og dermed Old School. Man kan altså sige, at hip hoppen allerede fra starten havde som formuleret program, at være en slags legekultur, der skulle give de sorte børn og unge mulighed for at udtrykke sig æstetisk. Bag bevægelsen lå tanker som den sorte soulsanger James Brown havde sunget i sangen ”Say It Loud, I´m Black and Proud” fra 1969. Måden at udbrede budskabet på var, at samle de bedste rappere, discjockeys, graffitimalere og breakdansere og lade dem turnere i USA og konkurrere. Konkurrencerne blev kaldt battles, og efterhånden udviklede tingene sig til, at de unge sortes engagement i musik og dans faktisk blev et alternativ til bandekrigene. Et godt udtryk for hvordan rappen efterhånden blev en kanal for artikulation af de fattige sortes situation er Grand Master Flash and the Furius Fives single ”The Message” fra 1982: ”Don´t push me cause I´m close to the edge. I´m trying not to loose my head. It´s like a jungle sometimes, it makes me wonder how I keep from going under.”

3 Bejder 2005 4 Hebdige 1987 s. 139

7

New School og Gangsta

Man kan sige at The Message indvarslede den næste periode i rappens udvikling, nemlig New

School, hvor man ser de første klare og konsekvente forsøg på at nå udover det forholdsvis snævre fest- og prale og håne-univers i den tidlige rap.5 New School tegnes bl.a. af grupper som Public Enimy og De la Soul, der karakteriseres ved et henholdsvist mere eksplicit race-politisk budskab og et surreelt påhitsomt indhold. I forlængelse af New School kom Gangstarappen, i starten af halvfemserne, især fra Los Angeles, og dens tekster karakteriseres ved rå og pågående beretninger fra et bande- og forbryderliv, hvor politiet er fjenden og kvinder er (mere eller mindre professionelle) ho´s (= whores, ludere). Det handler om at skyde eller blive skudt og om at tjene kassen og få damerne og bilen og villaen ect. Gangstarappernes tekster provokerede voldsomt det konservative Amerika, og pressionsgrupper forsøgte at påvirke radiostationer, pladebutikker og pladeselskaber til at censurere rappen. En af de førende grupper inden for stilarten er N.W.A. (Niggas With Attitude) fra L.A.´ slumområdet Compton. Deres plade ”Straight outta Compton” opfordrer til at kæmpe mod politi og andre myndigheder. Typiske titler fra gangsta-rappen er ”Cop-killer”, ”Fuck Tha Police” og ”Gangsta Gangsta”, og ud over den sædvanlige funky-beat bagrund for rappen, er samplede pistolskud og maskingeværssalver en almindelig ingrediens i lydbilledet. I 1984 ramte rap-feberen Danmark, ca. 10 år efter USA. De amerikanske gruperinger, old school og gangsta, er i dansk sammenhæng blevet til backpackers og stoderne eller bøllerne.6 Backpackerne holder fast i hiphopens oprindelige idealer, love, peace, havin´ fun, og typiske repræsentanter er Nikolej Peyk fra MC-Einar/Østkyst Hustlers og Per Vers. Stodderne eller bøllerne rapper om stoffer, kriminalitet, forbrug af kvinder, og typiske repræsentanter er Jokeren, L.O.C og Niarn.

Empiri Indhold på DVD 1 og DVD 2 En stor del af den empiri jeg har indsamlet til dette projekt, er indspilninger af pædagogstuderendes rap i forbindelse med undervisningen. Det drejer sig om ”Rap 1”, ”Rap 2”, ” Rap 3”, ”Rap 4”, ”Lækker” og ”Sydney Lee rap og stomp”. Det meste af den empiri jeg har indsamlet uden for pædagogseminariet, har forbindelse til en børne- og ungdomsinstitution i pædagoguddannelsens praktikkreds, nemlig Lemvig Ungdomsgård. En af stedets musikmedarbejdere, Casper Vandborg, er nyuddannet fra pædagoguddannelsen i Holstebro, har lavet bachelorprojekt om rap, og er en mere eller mindre etableret semi-professionel rapper. Han er den pædagogiske bagmand bag følgende rapsange/videoer fra DVD 1: ”Pas nu på”, ”Gi´ den op”, ”Gå din vej”, ”Bare mig selv”, ”Fest test”, samt ”Hvem er det der banger”og ”Vi går på UG” fra DVD 2. Matilde Kastberg og Vicky Ravnsbæk er i skrivende stund helt nyuddannede pædagoger, der i forbindelse med deres bachelorprojekt har lavet rap-videoer med både den almindelige ungdomsgruppe, ”Sol og sommer” på DVD 2, og med en gruppe socialt udsatte piger, ”Bedste Venner” på DVD 1.

5 Bukdal 2004 6 Bejder 2005

På DVD 1 er tillige et klip fra en TVSkole”, samt 4 rap-beats downloaded fra internettet: ”rapitflybeatsgetoffmy”, ”rapitflybeats + insane”, ”rapitflybeats

Rap-metodik

Hvordan man som pædagog eller

For som pædagog eller lærer at kunne arbejde med rap med børn og unge, kræves først og fremmest en interesse og sans for det rytmiske og det sproglige. Langt de fleste udøvende rappere er selvlærte, dvs. de har lært, alt fra CD, DVD og internet. Som jeg som udtryksform meget tæt beslægtetspontansang, udråbsang, rim, remser Dette er altså kompetencer som er en del af børnekulturfolkekultur, alle børn har som baggrund. læreren skal kunne, er at facilitere,udtryk. Følgende lille rap-øvelse, Hallo derude, har gange med pædagogstuderende, og de har igen brugt den med succes med talrige børneungdomsgrupper. Jeg har ladet mig fortælle, at den o

Hallo derude

Alle børn og unge kender rap fra medierne, men mange har aldrig prøvet at lave det selv. øvelse går ud på at skrive og rappe om, hvem du er, det andet vers omslemme ord eller sågar sige sandheden, du skal blot kunne fremsige det til en rytme, og 2. og 4. linje i verset skal rime”. Cluet er, at ved at gøre emnet så elementærterfaringsområde, der kan tages udgangspunkt i. For at lære selve rap-teknikken etrock you”- rytmen, kendt fra Queens hit af samme navn: Klap i hænder

Klap på lår Mens rytmen holdes rapper alle i kor: ”Hallo derude og velkommen her træd ind i midten

8

På DVD 1 er tillige et klip fra en TV-udsendelse med freestylerapperen Per Vers ”Per Vers på Gram beats downloaded fra internettet: ”rapitflybeats + flatline”, ”rapitflybeats

insane”, ”rapitflybeats + nowshesfine”.

pædagog eller lærer kan arbejde med rap

lærer at kunne arbejde med rap med børn og unge, kræves først og fremmest en interesse og sans for det rytmiske og det sproglige. Langt de fleste udøvende rappere

alt hvad de kan, ved at imitere andre rappere fra live, DVD og internet. Som jeg senere vil behandle i kapitlet ”Rap og børnekultur” er rappen

som udtryksform meget tæt beslægtet med grundlæggende børnekulturelle udtryksformer som remser og fabulering, dvs. historier der improviseres

Dette er altså kompetencer som er en del af børnekulturen, og kan betragteshar som baggrund. Man kan altså anskue det sådan, at det pædagogen og

skal kunne, er at facilitere, at noget som børnene og de unge allerede kanøvelse, Hallo derude, har dette udgangspunkt. Jeg har lavet den flere

gange med pædagogstuderende, og de har igen brugt den med succes med talrige børneeg har ladet mig fortælle, at den oprindeligt stammer fra radioens P3.

kender rap fra medierne, men mange har aldrig prøvet at lave det selv. øvelse går ud på at skrive og rappe to vers. Introduktionen er som følger: ”Det ene vers skal handle

hvem du er, det andet vers om, hvor du bor. I rap er alt tilladt, du må lyve, prale, håne, bruge slemme ord eller sågar sige sandheden, du skal blot kunne fremsige det til en rytme, og 2. og 4.

Cluet er, at ved at gøre emnet så elementært som detteder kan tages udgangspunkt i.

teknikken etableres først en motorisk rytme. I dette tilfælde bruges ”We will fra Queens hit af samme navn:

rapper alle i kor:

ers ”Per Vers på Gram flatline”, ”rapitflybeats +

lærer at kunne arbejde med rap med børn og unge, kræves først og fremmest en interesse og sans for det rytmiske og det sproglige. Langt de fleste udøvende rappere

ere fra live-optræden og i kapitlet ”Rap og børnekultur” er rappen

med grundlæggende børnekulturelle udtryksformer som der improviseres på stående fod.

betragtes som en slags kue det sådan, at det pædagogen og

allerede kan, kommer til dette udgangspunkt. Jeg har lavet den flere

gange med pædagogstuderende, og de har igen brugt den med succes med talrige børne- og fra radioens P3.

kender rap fra medierne, men mange har aldrig prøvet at lave det selv. Denne som følger: ”Det ene vers skal handle

hvor du bor. I rap er alt tilladt, du må lyve, prale, håne, bruge slemme ord eller sågar sige sandheden, du skal blot kunne fremsige det til en rytme, og 2. og 4.

som dette, vil alle have et

ableres først en motorisk rytme. I dette tilfælde bruges ”We will

9

og fortæl os hvem du er” Her rapper pædagogen eller læreren et vers om, hvem han er. Det kunne f.eks. være ”Mit navn er Morten Jeg er 27 år Jeg er temlig cool Og har lækkert hår” Alle rapper videre i kor: ”Det´ bare OK Nu ved vi hvad du hedder Så fortæl os hvor du bor Ja fortæl og så vider`” Her rapper pædagogen eller læreren et vers om hvor han bor. Det kunne f.eks. være ”Jeg bor på et slot Med 27 rum Sammen med min mor Hun er tem´lig dum” Nu får alle 5-10 minutter til at skrive deres to vers. Pædagogen eller læreren støtter op og kommer med idéer til dem, der synes det er svært at finde rim. Han prøver at opbygge den legende, jokende stemning, der er essentiel, for at få gang i processen. Når versene er skrevet fortsættes med, at alle på holdet efter tur kommer ind i midten og rapper, mens de øvrige opretholder den motoriske rytme og rapper kordelen. Man vil i mange tilfælde erfare, at ramme-versene skal rappes mange gange, før den motoriske rytme er blevet så automatiseret, at alle kan slappe af og og nyde deres flow, mens de rapper og klapper. Derefter begynder en slags ekstatisk tilstand at indfinde sig, og det kan mærkes, at dem der står i midten bliver modigere, de rapper højere, går frit rundt mens de rapper, og nogle begynder også at kaste håndtegn, de kender fra hip hop kulturen. Gruppen har fået den kollektive erfaring, at det er let at lave rap – det var jo bare noget man kunne i forvejen! Når børnene eller de unge har lært at rappe, er det oplagt at gå videre med en mere selvstændig gruppeopgave. I det følgende vil jeg beskrive og analysere et forløb lavet med pædagogstuderende, som netop havde lært at rappe. Der var tale om 4 grupper på omkring 6 studerende, der hver fik en halv time i grupperummene til at lave følgende opgave, som blev fremført for holdet: ”Du har svaret på en kontaktannonce. Nu sidder du på et værtshus og venter på din date. Døren går op… hvad sker der så?”

10

Opgaven havde den binding, at der, ud over de enkelte rap-vers, også skulle være et kontrast-stykke, som går ud på at synge en hvilken som helst kendt sang, men uden at ændre på den motoriske rytme fra rap-versene. Opgaven havde yderligere den binding, at der så vidt mulig skulle rappes solo i versene, mens resten af gruppen lavede forstærkning på rimene. (uddybes i nedenstående analyse) Numrene blev fremført og indspillet, og det er fra denne indspilning (DVD 1) følgende er transskriberet:

Rap 1

[rap] Sidder på et værtshus og venter på min date Hvor fa´n er han henne, de er altid late Og hun tænker: [sang-alle] Ensom dame fyrre år Lille og buttet med mørkt og krøllet hår Min vægt tør jeg ikke skrive om Men jeg savner dig, så skynd dig nu og komm´ [rap] Døren går op, der står han, han er smækker Et par og fyrre år og gud hvor er han lækker Og hun tænker: [sang-alle] For du´ for lækker, lækker, lækker, lækker, lækker, lækker, lækker, lækker, [rap] Efter et par øl går vi hjem i seng Men hov hvad er det, han ka´ jo ingen ting Og hun tænker: [sang-alle] Op lille Hans, op lille Hans Op og gå i skole Ja lille mor, ja lille mor Ja nu skal jeg komme.

Rap 2

[rap] Jeg kigger hen mod døren og bamse træder ind Han er en kæmpe bjørn jeg fatter ikke en pind

11

[sang-alle] Er der noget han ka´ li´ [bork – bork – bork] Så det kylling i Karry [bork…] Hvis du kommer forbi [bork – bork – bork] Så det kylling i karry [rap] Bamse han er frisk, for kylling er i huset Det gælder kun om en ting, for kylling er beruset [sang-alle] Er der noget han ka´ li´ [bork – bork – bork] Så det kylling i Karry [bork…] Hvis du kommer forbi [bork – bork – bork] Så det kylling i karry [rap] Som natten skrider frem bli´r daten mere dirty Bamse han vil hjem, og ha´ sin egen birdy [sang-alle] Er der noget han ka´ li´ [bork – bork – bork] Så det kylling i Karry [bork…] Hvis du kommer forbi [bork – bork – bork] Så det kylling i karry Er der noget han ka´ li´ [bork – bork – bork] Så det kylling i Karry [bork…] Hvis du kommer forbi [bork – bork – bork] Så det kylling i karry

Rap 3

[rap] Sidder på et værtshus, klokken den er tolv Drikker mig en bajer, den er skide kold Op går døren og Peter kommer ind Hva´ er det for en stodder, han har vist sin [kind] [sang-alle] Gid du var i Skanderborg og ble´ der (hur hur) Kære Peter (ah yeah) Hvorfor rejste du din vej (yes sir) Gid du var i Skanderborg og ble´ der (hur hur)

12

Kære Peter (yeah) Hvorfor rejste du din vej (hur) [rap-alle] Der står kongen ude fra Vrå Han har savl i håret og lugter af skrå Det hele endte med lidt sjov Tre i en tippie, ude i Rold skov [sang-alle] Peter lå i telt, Ole lå i campingsvogn [human beatbox i bagrunden] Ådelåh-hi-hi Ådelåh-hi-hi hej hå.

Rap 4

[rap] Sidder her og venter og får mig en bajer Ind af døren kommer en sur gammel hejre [sang-alle] Jeg var til bal en dag, der mødte jeg Bent Ø Han sagde, der er intet at hente Åh Bent Ø, kom og dans med mig [rap] Hun går hen imod mig, jeg dukker mig ned Gud er det hende jeg fyrer lige en fed [sang-alle] Jeg var til bal en dag, der mødte jeg Bent Ø Han sagde, der er intet at hente Åh Bent Ø, kom og dans med mig [rap] Hey du der min lille sukkertrold Kom i mine arme du virker så kold [sang-alle] Jeg var til bal en dag, der mødte jeg Bent Ø Han sagde, der er intet at hente Åh Bent Ø, kom og dans med mig [rap] Hey du´ jo stiv, men åh hvor er du sød Gi´r du et hiv, hey du´ jo død

[sang-alle] Må man ta´ hunde med sig ind i himlenDen er sød og den har været minDen er klog og fin, og har lige været i badHvis man må du spillemand så bli´r jeg glad.

Analyse

Alle numrene er akkompagneret af gruppens eget rapblev de under fremførelsen også ledsaget af de dvs. at kaste håndtegn og komme med diverse tilråb, udbrud, grynt. i en musikalsk, sproglig og indholdsmæssig del.

Musik

Af musikalske virkemidler er det specielt rytme, d

Rytme:

I den rap man køber på CD består den underliggende rytme af breakbeats, enten lavet af DJ’

pladespillere, eller via sampling med digitalteknik. I

4/4-akkompagnementsrytme, lavet med håndklap på lår og i hænder. På baggrund af dette

udfolder sprogrytmen sig i underdelinger, typisk sekstendedele, med rimet lagt på 4

takten:

eller:

Dynamik:

Den musikalske dynamik bliver accentueret ved

slaget, dvs. at solo-rapperen, kun på disse ord, bakkes op af andre fra gruppen. I nedenstående

uddrag er de forstærkede ord understreget:

”Sidder på et værtshus og venter på min

Hvor fa´n er han henne, de er altid

13

Må man ta´ hunde med sig ind i himlen Den er sød og den har været min bedste ven Den er klog og fin, og har lige været i bad Hvis man må du spillemand så bli´r jeg glad.

Alle numrene er akkompagneret af gruppens eget rap-klap (det ovenfor viste), og i mange tilfælde blev de under fremførelsen også ledsaget af de forskellige attituder der hører hip

at kaste håndtegn og komme med diverse tilråb, udbrud, grynt. Analysen af materialet opi en musikalsk, sproglig og indholdsmæssig del.

Af musikalske virkemidler er det specielt rytme, dynamik og melodi der er påfaldende.

tår den underliggende rytme af breakbeats, enten lavet af DJ’

med digitalteknik. I disse 4 rap er der tale om den ovennævnte

akkompagnementsrytme, lavet med håndklap på lår og i hænder. På baggrund af dette

udfolder sprogrytmen sig i underdelinger, typisk sekstendedele, med rimet lagt på 4

en musikalske dynamik bliver accentueret ved, at der er vokal forstærkning af rim

rapperen, kun på disse ord, bakkes op af andre fra gruppen. I nedenstående

uddrag er de forstærkede ord understreget:

”Sidder på et værtshus og venter på min date

Hvor fa´n er han henne, de er altid late”

klap (det ovenfor viste), og i mange tilfælde forskellige attituder der hører hip-hop-kulturen til,

nalysen af materialet opdelt

ynamik og melodi der er påfaldende.

tår den underliggende rytme af breakbeats, enten lavet af DJ’s på

er der tale om den ovennævnte

akkompagnementsrytme, lavet med håndklap på lår og i hænder. På baggrund af dette

udfolder sprogrytmen sig i underdelinger, typisk sekstendedele, med rimet lagt på 4-slaget i

at der er vokal forstærkning af rimeordene på 4-

rapperen, kun på disse ord, bakkes op af andre fra gruppen. I nedenstående

14

og senere, i samme rap: ”Døren går op, der står han, han er smækker Et par og fyrre år og gud hvor er han lækker” og senere i samme rap: ”Efter et par øl går vi hjem i seng Men hov hvad er det, han ka´ jo ingen ting” Forstærkning er et virkemiddel, som i høj grad understreger rappens rytmisk-motoriske kvalitet, et element jeg i kapitlet om afro-amerikansk kultur har argumenteret for er typisk for denne. Ligesom det i børnekulturen er en sanselig fryd i kor at fremsige en remse som ”okker gokker gummiklokker erle perle pif paf puf” er det i rap-udtryksformen en tilsvarende fryd at give ekstra dynamik til gode rim.

Melodi:

Som det fremgår af transskriptionen, og som det lå i opgaven, veksler de enkelte numre mellem rap og sang, og i de fleste tilfælde er sang-delen en kendt sang, hvor både tekst og melodi er kopieret direkte over i nummeret. At skifte mellem rap og sang er et musikalsk virkemiddel som skaber dynamik i formen, og som er meget brugt i den del af rappen som har været på hitlisterne. I halvfemserne kender vi det fra Cut`n Moves hit ”Give it up”, og i dette årti er det meget brugt af bl.a. Linkin´ Park og Outlandish. Man kan også betragte denne teknik, at veksle mellem faste formler og mere improviserede sekvenser som en udtryksform der har sin parallel til børns spontansang og legekultur i almindelighed. I Legekultur

7 argumenterer Flemming Mouritzen for, at grundlaget for børns æstetiske udtryksformer er et arsenal af faste formler, dvs. fraser eller klichéer, som er opøvet og tilegnet som færdigheder i det interne børnekredsløb. Det kan være ”Aura for Laura, Peters bukser flagrer” eller ”Tine skal hjem, på hovedet i seng”. I disse rap-numre er de faste formler hele omkvæd af mere eller mindre fortærskede schlagere fra trivialkulturen og børnesange, som alle åbenbart kender. De faste formler jeg umiddelbart kan genkende i dette materiale er: Rap 1: Ensom dame fyrre år (kendt med Bjarne Liller), Du´ for lækker (kendt med Nick & Jay), Op lille Hans (kendt fra ”De små synger”) Rap 3: Gid du var i Skanderborg og blev der (kendt med Dorthe Kollo), Ole lå i telt, Peter lå i campingsvogn (kendt med Ib Grønbæk og Jodlebirge) Rap 4: Jeg var til bal en dag, der mødte jeg Bente (kendt med Bamses Venner). Bente er her lavet om til Bent Ø, så det kunne blive en pige-rap), Må man ta´ hunde med sig ind i himlen (fra ”Himmelhunden” kendt med Teddy Edelmann).

Sprog

Sprogligt er det der træder i øjnene det udprægede talesprog, de mange anglicismer og en del uartikulerede lyde.

7 Mouritsen 1998 s. 68

15

Talesprog:

Rap 1: Hvor faén er han henne…, Gud hvor er han lækker…, Men hov, hvad er det… Rap 3: … den

er skide kold… Hva´ er det for en stodder. Rap 4: Gud er det hende… Hey du´ jo stiv… Gi´r du et hiv,

hey du´ jo død.

At rappen i så høj grad gør brug af hverdagssprog, gør den indlysende til en meget tilgængelig udtryksform, i modsætning til f.eks. traditionelle sangtekster, som er underlagt betydelig strammere metriske krav.

Anglicismer:

Rap 1: date, late. Rap 2: daten mere dirty, birdy. Rap 3: Yes sir, ah yeah.

Det er karakteristisk, at engelsk simpelthen erstatter danske ord, når det skal virke mere sejt (eller

cool, som man kunne sige for at blive i ånden!), eller simpelthen bare for at få rimet hjem. At

kunne veksle mere eller mindre frit mellem dansk og engelsk, kan man tolke som et legekulturelt

træk, da det giver meget støre frihed til at lege med sproget, og gør det lettere at rime. I moderne

rap-dansk kan man f.eks. både være en luder eller en ho, en kælling eller en bitch, en alfons eller

en pimp, en dude eller en fyr8.

Uartikulerede lyde:

Rap 2. [Bork – bork – bork], er selvfølgelig en af rapperne der agerer kylling, hvilket for øvrigt var

en stor stemmemæssig præstation som skabte bifald. Det er et legekulturelt træk, at man tilegner

sig specialiserede sproglige færdigheder. En typisk parallel i børnekulturen er f.eks. at kunne tale

som Anders And. I rap-antologien ”Poesi dér”9 påviser Lars Bukhdal, hvordan uartikulerede lyde og

rent nonsens har sin egen plads i rap-dansk. ”Det skønne ved rappen er, at det tager alt sprog ind

og leger med det. De bruger slang, taler kaudervælsk, dvs. de bruger udenlandske, især engelske

og amerikanske udtryk, og de kan finde på bare at vrøvle derudaf”. 10 Rap 3. [hur], et gryntagtigt

udbrud der nogen gange ledsager akavede bevægelser, eller håndtegn der skal kastes. Rap 3.

Trommesættets instrumenter, stortromme, lilletromme og highhat efterlignes med munden og

håndklap på kinderne. I rap-terminologi kaldes dette for human-beatboks.11

Indhold

Indholdsmæssigt er det oplagt, at sex er det væsentligste tema i de 4 numre, selv om et døds-tema dog også luftes i rap 4. Som omtalt ovenfor er det ganske givet den tætte forbindelse med den motoriske rytme, som gør sex, det kropslige, til en så indbygget bestanddel af rap. I USA har dette ligefrem medført, at rapudgivelser forsynes med advarselsmærkater (explicit lyric advising), alt efter hvor meget sex og vold der udtrykkes, hvilket selvfølgeligt, stik modsat hensigten, har medført, at salget af de pågældende Cd’er er steget betragteligt.12 I en del fritidshjem i Danmark

8 Skyum-Nielsen 2006 s. 201-204 9 Bukdahl 2004 10 Bejder 2005 11 Skyum-Nielsen 2006 s. 203 12 Mellemfolkeligt samvirke 2000 s. 27

16

har man forbudt at afspille danske rappere som Jokeren, Niarn, og L.O.C., fordi man mener sproget har for kraftigt sexuelt indhold13. Det er altså helt tydeligt, at en del af rap-kulturen her er på kollisionskurs med, hvad vi kunne kalde det pædagogiske projekt. Historisk set er dog ikke noget nyt i dette. Som Svend Nielsen påviser i ”Flyv lille påfugl” har der altid i børne- og ungdomskulturen været åbenlyst sexuelle elementer, ja han siger endog at ”adskilligt mere end halvdelen af repertoiret er, som børnene selv kalder det, frække, uartige, skrappe, strenge.”14. At en sang er fræk, vil sige, at det er én, som børnene forventer, de voksne vil skride ind overfor, hvis de hører den.

Rap på Lemvig Ungdomsgård

De følgende 3 rap-numre er fra Lemvig Ungdomsgård, og lavet af børn og unge sammen med pædagog Casper Vandborg. De repræsenterer hver for sig typiske tilblivelseshistorier og tekstuniverser. ”Pas nu på” og ”Vi går på UG” på er lavet af Casper på baggrund af en brainstorm i børnegruppen. ”Gi den op” er lavet selvstændigt af de to 14årige drenge Thomas og Zakarias, og senere indspillet med hjælp fra Casper.

Pas nu på

Pas nu på – på dig selv Det ku jo – det ku jo slå ihjel Pas nu på – på dig selv Det ku jo – det ku jo slå ihjel Man skal tænke sig om, man skal træffe nogle valg Og det går galt hvis man ikke bruger sin skal Man skal tænke over handlinger og konsekvenser Og hvordan man behandler de folk man elsker Om man er venner, kammerater eller fjender Så er det klart det er rart hvis nogen bestemmer At man pludselig skal drilles og mobbes i skolen Droppes og trues og provokeres og bruges Lad være med at slås, stjæle og bokse Nogen ting må man godt fortælle de voksne En simpel lille ting kan udvikle sig Til noget ubehageligt der ydmyger dig Man skal tænke før man taler og vægte sine ord Ikke provokere så får man tæsk af de store Hvis man husker disse ting, undgår man det falder Se det som et spil med bunkevis af regler Pas nu på – på dig selv Det ku jo – det ku jo slå ihjel Pas nu på – på dig selv

13 Bejder 2005 14 Nielsen, Svend 1981 s. 58

17

Det ku jo – det ku jo slå ihjel Spiller man smart så er det sikkert og klart Tingene ta´r fart, pludselig er det ik så rart Når alt går imod en føler man modvind Tænk ik på de dårlige, men tænk på de gode ting Alle ved man har det bedst når man er glad I en hverdag væk fra tæsk og væk fra had Man skal ik tro problemer bare går i sig selv Og tro man er god hvis man opfører sig kriminelt Bruger man sin forstand, forstår man pludselig hvordan Andre kan have det hvis man opføre sig sådan Tænker man kun på sig selv, mister man venner Så lær at tælle til 10 før gnisten den antænder Vær mod de andre som du selv vil behandles Og prøv at forandre at templet forbandes Og har man problemer, er det bedst at fortælle Ik gå alene med det og tæske sig selv. Pas nu på – på dig selv Det ku jo – det ku jo slå ihjel Pas nu på – på dig selv Det ku jo – det ku jo slå ihjel.

Vi går på UG

[intro: snak mellem fire drenge] Hey hva´ ska´ vi lave i dag? Det ved jeg ikke mand. Vi ka´ skride hjem til mig Nej, vi ta´r sku da ned på UG Ja, der sker sikkert et eller andet fedt dernede i dag Fedt, så ta´r vi derned nu Jeg er klar, skynd jer, den der kommer sidst ned er en Brøndbyfan [rap] Alle er samlet op Alle er gamle nok Mens vi snakker hænger vi jakken op i samlet flok Træder ind af døren spør´ hva´ der sker i dag Håber det´ for fedt for det ved jeg det bli´r i dag [yes] Nu´ det tid, vi´ 4 ik´ 1 Så på et par piger og gå videre til caféen Sætter et kryds, stempler ind om du vil Det er her man hænger ud hvis man er vild med de spil

18

Det´ her vi ruller dig i poker Bare rolig vi joker Vi spiller ik´ om penge Det gør vi heller ik´ derhjemme Vi går op til computerrummet Shit det´ for coolt Der er helt booket op Så vi ta´r et slag pool Jeg har tid kl 4 Ved ik´ om jeg gider det ta´ et enkelt spil og sidde på hæmoriderne jeg klar´ lige et enkelt spil, jeg til pumpgun kaster med granaterne, det sku helt som og spil´ håndbold Vi ta´r på UG, li´som altid Både på halv tid, altid på fuld tid Det´ her vi hænger ud – chiller og snakker Bruger vores kræfter, er vilde og rapper Vi ta´r på UG, li´som altid Både på halv tid, altid på fuld tid Det´ her vi hænger ud – chiller og snakker Bruger vores kræfter, er vilde og rapper Nu har vi steamet nok – lad os spille fodbold Hold hovedet koldt og score et par mål for det gode hold Lyst til lidt fart, jeg´ parat, fuck man Hør´ musik på walkman og ta´ ud på crossbane Pisse beskidt, helt fuld af lort Lugter af benzin og får olie på min skjorte Fuck, af med hjelmen – ind i bussen Tur retur til UG, der fik du en lussing Alle råber og skriger men vi har det nu sjovt Tro mig når jeg si´r, når jeg råber det højt [ahr] Det´ snart aften og mørket falder på Klokken bli´r for mange og børnene må gå Lige smut hjem forbi og få en bid mad Måske et hurtigt bad [hvad] Af sted igen, vi ta´r i klubben altid junior Fra halv syv til ni, er vi heldig´ må vi blive der Vi ta´r på UG… Vi ta´r på UG… Først er der skole, så er der klub Så er der junior klub, så er det slut

19

Vi må vente på den nye dag, i morgen igen Vi kommer aldrig hjem så sig mig hvor er vi hen`? [ja] vi´ da på UG det´ da klart Det´ her vi hænger ud med venner og kammerater De har fået studie så nu kan vi rap` Og yes, vi kan bruge det så vi laver et track Laver en video hvor vi gi´r den op Vi g´r ikke en fuck, laver hiphop og pop Og når vi er færdig´ så checker vi den ud Logger ind på youtube og lægger den ud Så ka´ du checke hvad vi laver, de sange vi skriver For nede på ungdomsgården er vi mange der gider Og lave musik ligesom en pladebutik Vi laver et hit, det hitter [smadrer det shit] Vi ta´r på UG… Vi ta´r på UG… Vi ta´r på UG… [Casper med forvrænget stemmer] Vi ta´r på UG… [drengene med smølfe-stemmer] Vi ta´r på UG… Vi ta´r på UG…

Gi den op

Gi den op – for Thomas Olsen Og for Zakarias Poulsen Lige meget om du er grim, om du er dejlig eller flot you Lige meget om du er nasty om du er lovely eller hot Om du danser lidt, danser break eller hiphop Fyrer den for vildt og bebe du ved jo godt Damn, vi fester videre til musikken siger stop Du kan take it low eller take it to the top Du smiler frækt til mig, jeg ka´ li´ dit smil High class Gucci ass den fedeste stil Du´ så smuk, du´ så dejlig, damn du er flot Når du danser for mig så føler jeg mig hot [yo] Når du rykker rundt på gulvet, laver din bodywork Du danser for vild og jeg kan li´ din krop Kom så tøser, røven op og flæk jeres BH smid den top Vi vil se jer på gulvet både drenge og piger Ikke så generte kan i høre hvad vi siger Op og ned og frem og tilbage Party op som om det var din fødselsdag 1 og to the 2 og to the 3 og to the 4

20

Kom så drenge og kom så piger Skal vi ride babe du ka´ være min hest Ryk for vildt til den her fest. Gi den op… Bassen pumper højt og du danser for mig smukke Ikke alt for snobbet som en anden puder dukke De lukker røgen ud og der bliver tåget Jeg kan ikke se dig jeg kan ikke se noget Jeg leder efter dig men du er ikke til at finde Jeg råber højt, har du set min kvinde Jeg fandt dig endelig igen og damn vi fester videre Har aldrig mødt en pige som dig i alle mine tider Flotte brune øjne og langt brunt hår Du sætter dig ved mig og du dækker mine sår Når jeg hviler min hånd på dit varme lår Sidder med en Bacardi og du spør´ om en tår Skal vi party videre hjemme ved mig Jeg ved ik om du gider please ik sig nej Første gang jeg så dig skulle jeg bare sige hej For bebe jeg elsker dig

Analyse:

”Pas nu på” bærer tydelig præg af, at den er skrevet af en voksen på baggrund af en brainstorm med børnene. Nogen steder træder en naiv børnebevidsthed frem, og man hører børnenes egen stemme, f.eks.: ”nogen ting må man godt fortælle de voksne…”, ”ikke provokere så får man tæsk af de store…”, ”pludselig er det ikke så rart…”, ”alle ved, man har det bedst, når man er glad…”. Andre steder møder vi den belærende og moraliserende voksenbevidsthed: ”man skal træffe nogle valg…, ”tænke over handlinger og konsekvenser…”, ”provokeres og bruges…”, ”en simpel ting kan udvikle sig…”, ”der ydmyger dig…”, ”vægte sine ord…”, ”ik´ tro problemer bare går i sig selv…”, ”i en hverdag væk fra tæsk og fra had…”, ”lær at tælle til ti før gnisten den antænder…”, ”prøv at forandre at templet forbandes”. Der bruges stort set ikke slang, bandeord eller latrinære udtryk, og i modsætning til de pædagogstuderendes rap, er sex totalt fraværende. Fra mit interview med Casper ved jeg, at den er lavet, mens han var under uddannelse, og i den forbindelse var i praktik på ungdomsgården. Han var i voksengruppen stødt på negative holdninger og fordomme til rap, og der var samtidig en heftig samfundsdebat om indholdet og budskabet i raptekster. Der var fra institutionens side meget fokus på proper kommunikation og omgangstone, så projektet fik, med Caspers egne ord ”hurtigt et twist af at nedtone fordommene for den barske sprogbrug i rapkulturen”. Denne rap repræsenterer en meget brugt genre i den pædagogiske børnerap, nemlig anti-moppe og venskabs-rappen. Den er et typisk eksempel på et børnekulturprodukt, der helt eksplicit er tænkt en opdragende funktion, eller som børnekulturforskeren Beth Juncker formulerer det, et udtryk for det pædagogiske børnekulturs

21

begreb, i modsætning til det æstetiske børnekulturbegreb15. Det indebærer, at det er de kulturelle oplevelsers og aktiviteters socialiserende funktioner i forhold til børns udvikling der sættes fokus på, i højere grad end de æstetiske dimensioners betydning. I ”Vi går på UG” er det i meget højere grad børnenes egen stemme der træder frem, og det moraliserende og belærende er trukket i baggrunden, ja næsten fraværende. Der bruges Anglicismer: vi joker, for cool, helt booket op, jeg er til pumpgun, nu har vi steamet nok, så checker vi den ud, logger ind på Youtube. Slang: fedt, ruller dig i poker, her man hænger ud, sidde på hæmoriderne, chiller og snakker, vi kommer aldrig hjem. Bandeord: sku, fuck, fuck man, gi´r ikke en fuck. Latrinært sprog: shit, pisse beskidt, helt fuld af lort. Uartikulerede lyde: [Ahr]. Man kan med Beth Juncker sige, at denne rap er et udtryk for det æstetiske børnekulturbegreb i højere grad end det pædagogiske børnekulturbegreb, eller sagt på en anden måde: Vi får mere et indtryk af børnene som ”beings” end ”becomings”. Beth Juncker sporer denne skelnen helt tilbage til oplysningstidens pædagogiske udlægning af det klassiske humanistiske kulturbegreb – dannelsesbegrebet. I sin originale version hævder dette kulturbegreb, at vi som mennesker både er subjekter og objekter for vores egen dannelse, men i den pædagogiske udformning blev det til, at kun voksne – ikke børn – kunne være subjekter for egen dannelse. Det pædagogiske kulturbegreb fastslog, at indholdet – værdier, rollemodeller og budskaber – altid måtte gå forud for formen. Det afgrænsede sig i forhold til det æstetiske og udgrænsede dermed børn fra det æstetiskes erkendelsesmæssige betydning i hverdagen16. Siden 1980´erne er der dog sket et paradigmeskift i det børnekulturelle formidlerkredsløb, der er sket en opvurdering af børns egen kultur og dermed af det æstetiske frem for det pædagogiske. ”Gi den op” er lavet stort set selvstændig af to fjortenårige drenge. Den er tydeligt inspireret af den aktuelle mediepopkultur – og forbilledet for Thomas og Zakarias er Nik og Jay. Universet er ”gang i den” – festrap. Der fokus på sex og kropsbevægelser, og den er lavet til at få dansegulvet fyldt i ungdomsklubben. Der er dog også plads til et typisk legekulturelt træk som en Vrøvleremse: 1 og to the 2 og to the 3 og to the 4. Anglicismer: Lige meget om du er nasty om du er lovely eller hot, danser break eller hiphop, du kan take it low or take it to the top, high class Gucci ass, damn du er flot, laver din bodywork, party op, skal vi party videre, please ik sig nej. 15 Juncker 2007 16 Juncker 2007

22

Identitet: Man nævner sit navn mange gange: Thomas Olsen, Zakarias Poulsen. Talesprog: når du rykker rundt på gulvet, ryk for vildt. Slang: røven op, flæk jeres BH, ska´ vi ride babe. Gammelmodigt sprog: har du set min kvinde, i alle mine tider. Dynamik: Skifter mellem solo-rap (duet) og unisont forstærkede fraser.

Skriveprocessen

Lære at rappe før man skriver?

Rap er ikke lyrik, men en kropslig og oral udtryksform, med udgangspunkt i hverdagssprog og det personligt autentiske. Den kropslige dimension i rappen åbner for en helt anden skriveproces, end man overhovedet kan forestille sig, hvis man ikke har prøvet at rappe. Som jeg har beskrevet i arbejdet med ”Hallo derude”, skal man derfor lære at rappe, før man begynder at skrive. I artiklen ”Rap i replikken: rap, rim og fede flows” 17om at lave rap med unge, understreger rapperen og underviseren AndyOp, at man kun kan lære at rappe, hvis man gør det. Derfor gælder det om at kaste sig ud i det fra første færd. De unge skal først prøve at rappe, dernæst i gang med at skrive. AndyOp har gode erfaringer med at lægge ud med en øvelse, hvor de unge skal rappe nogle tekster, der allerede er skrevet og indspillet. På denne måde får de for øvrigt også lært lidt dansk raphistorie. Har man 4 grupper kunne det f.eks. være MC Einars ”En af den slags dage” (fra albummet den nye stil), Clemens ”Hr. Betjent” fra albummet ”Den Nye Verden), Jokerens ”Godt taget” (fra albummet ”Gigolo Jesus”) og ”Undskyld” med AndyOp (fra albummet ”Nærmest Perfekt”).

Blokeringer i kreative processer

I eksemplet med de pædagogstuderende der laver rappen Hallo derude, har jeg antydet noget af den rolle man må have, når man som pædagog eller lærer vil animere andre til at lave et kreativt produkt. En af problematikkerne ved enhver kreativ proces er, at der fra udgangspunktet er så mange muligheder, at man i mange tilfælde blokerer på blot at vælge én. Det kan derfor være befordrende for processen simpelthen at begrænse opgaven i udgangspunktet, som jeg gjorde ved at fastlægge, at alle skulle skrive et vers om sig selv, og et vers om hvor de boede. Det samme gjaldt for den næste rap-opgave, hvor grupperne skulle skrive deres vers inden for rammen. ”Du har svaret på en kontaktannonce. Nu sidder du på et værtshus og venter på din date. Døren går op… hvad sker der så?” At være flere i en skabelsesproces kan være en stor hjælp, når man har lært den grundlæggende regel for en god brainstorm, nemlig at alle skal tænke positivt. Med en populær vending fra en Klovn-comedy-episode: man skal tage ja-hatten på. I artiklen ”Fra leg til færdig sang”18 anbefaler 17 Kodas skolekontakt 2009: http://www.koda.dk/aktiviteter/koda-skolekontakt/undervisningsmateriale/?0= 18 Ibid

23

Sille Grønbjerg ligefrem, at man forbyder ordet nej i idéfasen. Hvis man synes en idé er dårlig, må man i stedet foreslå noget andet, eller bygge videre på det foreslåede. Der er nemlig ikke noget mere dræbende for kreativitet, end at blive mødt af en mur af tavshed eller nølende afslag. Ganske konkret forslår hun, at man laver en positivitetsøvelse før man går i gang med idéfasen: ”Lad alle i klassen stille sig op enkeltvis foran de andre og sige højt hvad de hedder og en ting de er gode til. Ex: Jeg hedder Magnus og jeg er sindsygt god til at spille fodbold. Alle kammerater klapper begejstret af den der præsenterer sig.” I ”Kogebog for sangskrivere”19 fortæller Annette Bjergfeldt om Walt Disneys måde at skabe kreative rammer. Arbejdsprocessen med Disneyproduktionen foregik i tre forskellige rum: drømmerummet hvor enhver idé måtte luftes. Ordet nej var strengt forbudt, indvendinger fandtes ikke der. Det realistiske rum, hvor kritikken stadig ikke havde noget at gøre, men hvor man nøgternt regnede ud hvad økonomien var i den forslåede produktion. Først i det tredje rum mødtes man for at stille spørgsmålstegn ved det hele. Og de forhindringer og problemer der kom på bordet, kunne man så tage med ind i det første rum igen, for at se dem i et optimistisk lys.

3 modeller

De forskellige tekstskabelsesprocesser med pædagoger og børn og unge jeg har været tæt på i forbindelse med dette projekt, kan groft set opdeles i 3 forskellige modeller: Den første model går ud på, at kun de første faser med at fastlægge temaet, vælge beatet og lave brainstorm foregår sammen med børne- eller ungegruppen. Derefter tager pædagogen over og skriver rappen færdig, før den præsenteres for gruppen næste gang de mødes. Casper fortæller, at hans første produktioner med børnegruppen på Lemvig Ungdomsgård foregik på denne måde. I mange tilfælde havde han ligefrem indspillet rappen på Cd, før han mødte gruppen igen. Gruppen kunne så bruge Cd’en til at øve sig efter, hvorefter den blev genindspillet med børnene som rappere. Egentlig tyder det på, at børnene først lærte at rappe, da de kopierede Casper fra Cd’en. Efter nøjagtig samme model har de pædagogstuderende Mathilde og Vicky lavet rappen ”Bedste Venner” med en gruppe af socialt udsatte piger. I den anden model arbejder læreren eller pædagogen sammen med gruppen i hele processen, både brainstorm over tema og indhold, og selve skriveprocessen med sætninger og rim. Casper har gode erfaringer med at tildele sig selv en rolle som mødeleder eller referent, og i øvrigt holde sig selv så meget i baggrunden som muligt i forhold til formuleringen af indholdet. Det er en god måde at involvere sig på, idet man så både kan være engageret og samtidig skabe plads til børnenes og de unges kreative og reflekterende processer. Den tredje model er den jeg selv bruger med voksne pædagogstuderende, nemlig at de efter fastlæggelse af tema i mindre grupper selv laver brainstorm, sætninger og rim. Det er en model der kræver, at børnene eller de unge har prøvet at rappe, og har lært at skrive rap. Læreren eller pædagogen fungerer mere som facilitator og giver respons på resultatet Flere af Caspers rap-produktioner, bl.a. ”Gi den op” og ”Hvem er det der banger” er lavet på denne måde.

19 Bjergfeldt 2005

24

Rap-akkompagnement Det er åbenlyst, at der rent musikalsk er en begrænsning, i den måde de fire ovennævnte rap med pædagogstuderende er lavet, og det ligger i deres meget sparsomme rytmiske akkompagnement. Den store fordel, pædagogisk set, ved at lave dette akkompagnement er dog også ganske indlysende: har man først lært det kropslige rytmiske klappemønster, kan man når som helst og hvor som helst etablere en rap. Dette er en kæmpe fordel, i og med at det åbner for kolossalt mange forskellige pædagogiske sammenhænge, hvor der kan arbejdes med rap. Det er absolut ikke altid man har et hjemmestudie, en trommemaskine, en internet opkobling, et musiklokale, et sanganlæg eller bare nogle varierede rytmeinstrumenter til rådighed. Skal man lave et mere udbygget akkompagnement er der nogle oplagte muligheder, som jeg nedenfor vil skitsere.

Trommemaskine

Dette er en enkel, men allerede lidt gammeldags, teknologisk løsning på at få lavet et sikkert beat, der kan rappes over. En trommemaskine kan karakteriseres som en lille specialiseret computer, der dog kræver at tilsluttes et sanganlæg eller en ghettoblaster for at kunne høres. De er som regel rimeligt enkle at programmere, og der findes altid forprogrammerede beats på dem, dvs. man behøver ikke selv at programmere maskinen, man kan blot vælge beatet blandt en del forskellige, der kan gennemlyttes. Trommemaskinens begrænsning er, at man kun arbejder med rytme, tempo, klang og dynamik i akkompagnementet, ikke med tone, harmoni og melodi.

Færdige beats

Efter at det er blevet almindeligt med forholdsvist hurtige internetforbindelser, er det blevet en mulighed, fra forskellige hjemmesider, f.eks. www.soundclick.com, at downloade færdigproducerede beats, der sågar har længden på et standard pophit, nemlig godt 3 minutter. Der er ofte tale om hele computerproducerede sing-back-numre (dvs. alt er med, undtaget vokal) med både intro, vers, kontraststykke og outro – med musikalske groove der arbejder med alle musikkens grundparametre, rytme, tempo, klang, dynamik, tone, harmoni og melodi - lige til at rappe og synge over. På Lemvig Ungdomsgård arbejder de forskellige børne- og ungdomsgrupper fortrinsvist med denne model. Den er indført på ungdomsgården af førnævnte pædagog Casper, som jeg har interviewet i forbindelse med nærværende projekt. Casper har produceret talrige rap-numre med færdige beats fra internettet, bl.a. ”Pas nu på”, ”Gi´ den op”, ”Hvem er det der banger”, Gå din vej”, ”Bare mig selv”, ”Fest i Byen” og ”Vi går på UG” - alle numrene ligger på DVD 1 og DVD 2. Også føromtalte pædagogstuderende Vicky og Mathilde har brugt modellen ved produktion af rap-sangene ”sommer og sol” og ”Bedste venner” fra deres bachelorprojekt. Som man kan høre på DVD’en, giver denne model mulighed for at lave nogle musikalsk flotte produktioner, som i høj grad lever op til det mediebillede børn og unge i forvejen har af rap. Inden man bestemmer sig for at downloade et beat, kan man høre det igennem på nettet, og allerede i denne fase er der et stort musikalsk engagement fra børne- og ungegruppen – gruppen skal jo blive enige om, hvad der lyder sejest. De fleste beats er gratis, og fuldstændigt lovlige, at downloade. Dog skal man være opmærksom på, at den oprindelige komponist, som i de fleste tilfælde er fra USA, ikke har afskrevet sin copyright – dvs. skulle det utænkelige ske, og der rent faktisk blev produceret et populært og salgbart hit af brugergruppen, vil komponisten stadig have rettighederne til musikdelen.

25

Når man arbejder med færdigproducerede beats behøver man ikke nødvendigvis at lave en hel Cd-produktion i et lydstudie. Faktisk kan man nøjes med at sætte computeren til et sanganlæg, og så lave ”sing-back” til beatet. Inden for rap-genren opfattes dette ikke som en mindre autentisk udøvelsessituation, som det ellers nok ville blive inden for andre rytmiske genrer som f.eks. rock og rythm & blues. Dette skyldes at rap, helt fra udgangspunktet i 1970´erne, altid er blevet lavet til maskinelle beats, det være sig fra DJ´s der styrede to LP-gramofoner, til avancerede trommemaskiner og samplede grooves fra 1990´erne og 00´erne. I mange pædagogiske sammenhænge er det i dag blevet en mulighed at indrette sit eget lydstudie, som man blandt andet har gjort på Lemvig Ungdomsgård, hvor man kan indspille sin egen vokal til beatet, og slutteligt producere sin egen CD.

Selvproducerede beats

Som oftest produceres beats på computer, uden brug af akustiske instrumenter. Der findes talrige populære programmer, f.eks. Garageband, Sequel, Band in a box, Cubase og Logic, der i dag leveres med komplette lydbiblioteker. Ud over anskaffelsen af nævnte software og hardware (computer, højtalere, evt. eksternt lydkort eller keyboard”), kræves der ingen speciel musikalsk baggrund for blot at gå i gang, men en generel interesse for det elektroniske lydbillede (hvilket absolut ikke er en selvfølge blandt musikuddannede pædagoger og lærere!), samt lysten til at sætte sig ind i et computerprogram. De fleste pædagoger og lærere jeg har haft kontakt med i forbindelse med dette projekt har ikke selv produceret de beats, de har brugt til rap-produktioner. Måske afspejler dette arbejdsdelingen inden for den udøvende rap, mellem rappere og beat-producenter, og i så fald har det rødder helt tilbage til den første rap, hvor man skelnede mellem MC´eren (Microphone Controller – dvs. rapperen) og DJ´en (Diskjockyen) der står for hele akkompagnementdelen. Man kan populært sige, at MC´eren er ordnørden og DJ´en er tekniknørden.

Stomp-akkompagnement

I pædagogisk sammenhæng er det ofte en oplagt mulighed, at lave et stompakkompagnement til en rap. I stomp laver man rytmer, udelukkende med ”skrammel” dvs. hverdagsting man kan slå på og rasle med, f.eks. dåser, potter, pander, koste, plastikflasker, murerbaljer, vanddunke. Det er den rytmiske og dynamiske side af rappen der her understøttes, og hvis musikalske grundelementer som tone, harmoni og melodi, overhovedet skal være med, skal rapperne/sangerne nu selv bære dem. Stomp er en meget visuel musikform, og er derfor særdeles velegnet at optræde med. Se f.eks. ”Sydney Lee”-rappen på DVD 1 en, fra multi-teaterproduktionen ”Dublo Dion og Dagens Prinsesse” lavet af pædagogstuderende. Her bygges stompen gradvist op af tilfældige togpassagerer på vej til arbejde med koste, dunke, vandflasker, og først når stompen er fuldt etableret starter rappen. På den måde opnås det, at det musikalske akkompagnement til rappen bliver en integreret del af dramaturgien i den pågældende scene. Et stompakkompagnement passer ikke umiddelbart til det mediebillede børn og unge i almindelighed forbinder med rap, men der sker hele tiden forskydninger på dette område. F.eks. har danske Safri Duo i høj grad bidraget til at popularisere stompen.

26

Band-akkompagnement

Der er ikke meget tradition for, at rap akkompagneres af live-band. Som fuldt bestykket band med trommer, bas, guitar, keyboards og evt. blæsersektion er der dog fantastiske muligheder for at ”trykke den af” i blues- og soulgenren, hvis man akkompagnerer rap. Der er som oftest tale om et enkelt harmonisk grundlag, der stort set kører i ring, varieret med et eller flere groove-agtige temaer. Hør f.eks. rappen ”Lækker” (lavet over Nick & Jays rap af samme navn) fra ovennævnte ”Dublo Dion og Dagens Prinsesse”(DVD 1). Nick og Jays originalindspilning har aldrig set et akkustisk instrument, det er, som langt de fleste rap-akkompagnementer, fuldstændigt computerindspillet, med synth-bas, synth-groove, computertrommer og samplede håndklap. I denne live-band version spilles groovet unisont på tværfløjte og keyboard:

Verset går over akkordskemaet: 4/4| Cm7| Cm7| Fm7| Fm7| Og omkvædet: 4/4| Cm7| Cm7| Fm7|G7| Det centrale i rytmen er 2- og 4-slaget på lilletrommen, forstærket med håndklap, og beatrytmen i stortrommen. Bemærk at der ikke er highhat på nummeret, da det simpelthen ville interferere for meget med rappen. Bassen er fuldstændig enkel, med akkordgrundtone på 1 og 3.

Freestylerap Rap i børne- og ungdomskulturen ydes ikke fuld retfærdighed, med mindre freestylerap også behandles. Freestylerap har egentlig sin baggrund i Freestylerapbattling, der må siges på mange måder at være essensen af rap-kulturen, der hvor det hele startede, da Africa Bambaata grundlagde Old School, med battle-turneringer rundt i amerikanske storbyer. Det drejer sig om at kunne improvisere rap over et hvilken som helst emne, som regel udstukket af dommerne eller publikum, over et rytmisk baggrunds-beat som bestemmes af DJ´en. Man skal på stående fod kunne finde gode rim og samtidig holde et godt flow i sin rap, dvs. ikke gå i stå, men hele tiden bevare intensiteten. Man skal holde sig til emnet, lave en overbevisende performance med kropssprog og stemmeføring og have god føling med publikums reaktion.

Batling

Freestylerapbattling er kampe mellem 2 kombattanter, hvor det drejer sig om at fremhæve sine egne kvaliteter, gerne ved umådeholdent praleri, samtidig med at man ”diser” (= disrespect, håner) sin modstander på det groveste. Freestylerapperen, og dommer ved MC-fightnight, Per Vers, giver følgende definition på en god freestylebattle: ”Det er flow, det er overblik, det er overskud. Overskud til at inkludere alt det der er i rummet”20. Jeg har i dette projekt valgt ikke at fordybe mig yderligere i batlingen, da det i sig selv er et meget omfattende område, men også

20 MC-fightnight, 2003

27

fordi jeg i min research faktisk ikke har set det brugt i det pædagogiske felt i Danmark. Hvis man ser nogen af videoerne fra MC-fightnight på internettet (se f.eks. Mikkel versus Kaiser A21) forstår man muligvis hvorfor. Der bliver som oftest brugt et meget kraftigt sprog, og selve konceptet, at ”disse” dvs. håne hinanden, ligger i praksis nok for langt fra den holdning og attitude man tilstræber i pædagogisk arbejde.

Per Vers

Som et eksempel på freestylerap, vil jeg analysere en seance lavet af Per Vers i en niende klasse på Gram Skole, Sønderjylland, filmet af TV-Syd og vist i regionalt TV. Først dog en introduktion af manden: Per Vers er den absolutte konge af freestyle rap i Danmark.

Han var oprindeligt rapper i gruppen ”Sund Fornuft” og vandt titlen som årets rapper i 1993. Han

vandt MC-fightnight konkurrencerne i både 2000 og 2001. Han har været meddommer til freestyle

konkurrencer, blandt andet MC-fightnight. På et tidspunkt, efter at have vundet MC-fightnight

2001 over Clemmens, fik Per Vers nok af freestylebattling. Som han sagde: ”jeg elsker freestyle,

men jeg gider ikke battle længere. Det siger mig ikke noget at svine en anden rapper til”. Per Vers

har ry som en ”peace and love man”, altså old school, og det gav bl.a. dette udslag i hans sidste

rapbattling med Clemmens:

””Det her bli´r ikke noget ”Din mor er en smatso-diss”

Først og fremmest fordi det´ noget machopiss

(…)

Gider ikke kalder modstandere bøsser og deres mødre ludere

Stræber efter ro i sjælen indtil jeg skal møde gud

Og jeg vil gerne fremhæve mig selv uden at nedgøre andre

Jeg har syvmilestøvler på og vil snøre og vandre

Nå milevidt

Og stile frit

Jeg rensede mit navn og holdt flowet i god tone

Gider ikke disse folk, jeg har ikke noget imod nogen

Og kære Clemens, inde bag din facade aner jeg intelligens

Så kør din stil, og bare la´ mig passe mig selv imens””.22

Per Vers på Gram Skole

Den nedenstående analyse er lavet over følgende transskription: ”Nu skal jeg bryde jeres normer Normalt tænker mænd kun på former Jeg tænker kun på formler 21 Videoen kan ses på: http://community.dr.dk/default.ns?lngItemID=1281&clearcache=1 22 Bejder 2005, s. 7

28

Prøv og hør, jeg er ikke en almindelig fyr Jeg elsker elektrolyse af saltsyre Det´ bare min største drøm Jeg tænder helt vildt meget på elektrisk strøm Prøv at hør´ jeg har en helt anden type kontaktannonce Når jeg er alfonse Det er rigtigt, jeg er ikke nogen hedning Jeg tror på gud fordi gud har givet mig en ledning Nu skal i høre noget om salt, jeg har ikke æg til mit salt men jeg har alt Andet, her i vandet, jeg har ikke nogen mikrofon Men jeg skal rappe om en ion Hvordan? Prøv nu og hør her på Gram skole I skal have styr på jeres plus pol og minuspol I tænker kun på swimmingpool og på at pule Men nu har jeg noget jeg ik´ ka skjule Altså gå hjem og fortæl din mor, at nu skal du ha´ et lille kit Blandt andet med clor, yes Du skal ha´ den lille kemikersæt Jeg ved godt det bli´r dyrt og det bliver ikke let Men æh hvis du kan lave elektrolyse Så kan du gå gennem verden uden at gyse Du kan ha´ det lækkert og varmt og aldrig nyse Prøv at hør her når jeg vil oplyse Faktisk er det særlige ved elektrolyse at det minder om kærlighed jeg kan næsten kun få mine arme op for kærlighed er det samme, det handler om at varme op det er én og én der bli´r dobbelt man kan ligesom få det til at bob´el det stiger ligesom op mod overfladen for alle der føler kærlighed bliver overglade prøv at se i verden, der er vildt koldt vi har brug for Lars Lilholt for han er den vildeste sanger hvis jeg var en pige ville jeg ønske han gjorde mig svanger så jeg kunne få en lille Lars så jeg kunne stå og sige vor herre bevars og det ku´ godt være han blev gammel og fed men jeg ville stadigvæk kalde det kærlighed men problemet med ham Lars er at han opfører sig som om at han var født på Mars han render rundt med sin guitar og han tror bare han altid har fri bar og det værste ved ham det er han er lam

29

han er forelsket i en dreng der hedder Sam Yes, han er ik´ nogen kussetyv Han tænder på drenge, og han vil faktisk ha´ alle syv Yes, Sam, Sam, Sam, Sam, Sam, Sam og Sam Det vil sige alle sammen, og det er fandme mange Så han står foran syv negerdrenge og synger en mærkelig sang Åh Sam, det er fordi han tænder så hårdt på ham Lars han kigger på Sams Bootie Sam er en lille dreng, men Lars er li´som Ruddi Altså Ruddi Frederiksen Det betyder at han har rigtig rigtig nemt ved at tænde Og det er så´ en problemet med alle dem der laver dansktop Det er derfor jeg ikke er med i deres fanclub Altså helt ærlig, jeg vil bare meget hellere være kemilærer Fordi Lars han er en af de værre´. Sådan”.

Analyse

Rapseancen fra Gram Skole kan betragtes om et stykke mere eller mindre rendyrket legekultur,

fokus er fra starten af på skæg og ballade. Per Vers ankommer og fortæller klassen, at han skal

være deres vikar, og de skal have rytmisk dansk, i stedet for tysk (”jeg rapper helt enormt dårligt

på tysk”). Han beder dem om at nævne tre tilfældige sider fra deres skolebøger, og det bliver: a

lovesong for 7 little boys called Sam fra engelskbogen, elektrolyse af saltsyre fra fysikbogen, og

Lars Lilholts ”kald det kærlighed” fra Dansk for niende. For at komme i flow tænder han for et

baggrundsbeat på en medbragt ghettoblaster, mens han forklarer: ”I vil nu se hvordan musikken

hjælper os alle sammen til at åbne vores sanser”. Han går i gang med at rappe, og det første man

bemærker, er, hvor overlegent han går ind i sit flow, helt uden tomgangsfraser eller henholdende

ord. Samtidig med at det rabler løs med skøre rim (vildt koldt/Lilholt, kontaktannonce/alfonse, fri

bar/guitar) ligger der hele tiden en sexuel undertone, der som en motor driver historien frem

gennem alle finurlighederne:

”nu skal jeg bryde jeres normer

Normalt tænker mænd kun på former

Jeg tænker kun på formler”

Derefter kommer et stykke om elektrolyse af saltsyre, men billedsproget bliver inden for det

sexuelle univers:

”Det er bare min største drøm

Jeg tænder helt vildt på elektrisk strøm

Prøv at hør´ jeg har en helt anden type kontaktannonce

Når jeg er alfonse”.

Samtidig med de almindelige enderim, laver han raffinerede bogstavrim som:

”prøv nu og hør her på Gram skole

30

I skal have styr på jeres plus pol og minuspol

I tænker kun på swimmingpool og på at pule

Men nu har jeg noget jeg ikke ka´ skjule”.

Der er også plads til regulære lydlege, med 4-dobbelte rim:

”Men æh hvis du kan lave elektrolyse

Så kan du gå gennem verden uden at gyse

Du kan ha´ det lækkert og varmt og aldrig nyse

Prøv at høre her når jeg vil oplyse…”.

Lars Lilholts ”kald det kærlighed” er oplagt at tage på ordet for en peace- and-love-man som Per

Vers. Det bliver omformuleret til en ret fysisk kærlighed Lars Lilholt nærer for de syv små

negerdrenge:

”yes, han er ik´ nogen kussetyv

Han tænder på drenge, og han vil faktisk ha´ alle syv”.

Som tidligere freestylebatler kender Per Vers betydningen af at referere til en aktuel

publikumskontekst, og det bliver den medieomtalte skolekonsulent Ruddi Frederiksen, netop

politianmeldt for pædofili, der må holde for:

”Lars han kigger på Sams bootie

Sam er en lille dreng, men Lars er li´som Ruddi

Altså Ruddi Frederiksen

Det betyder han har rigtig nemt ved at tænde”.

Talesprogsrim: det er, som ved alt rap, karakteristisk at der bruges talrige talesprogsrim, altså rim

der ikke på papiret er rim, men er det qua deres udtale:

”Kemilærer” rimes på ”en af de værre`”, ”dansktop” rimes på ”fanclub”, ”dobbelt” rimes på

”bob´le”, ”overfladen” rimes på ”overglade”. Det er en tradition der refererer direkte tilbage til de

store sangskrivere i dansk revytraditon, f.eks. Poul Henningsen, der i sangen ”Ta´ og kys det hele

fra mig” rimer ”tårne på” på ”morn´ og gå” og ”Adlon” på ”Natvogn”.23

Ud over de mange rimtyper karakteriseres også denne rap, som de foregående eksempler, af den

udprægede brug af talesprog, slang og anglicismer:

Talesprog: Ligesom få det til at bob´el. Jeg tænder helt vildt meget. Kan næsten kun få mine arme

op. Vor herre bevares. Det er fandme mange. Altså helt ærligt. Lars er en af de være. Slang: Pule,

han er lam, kussetyv, overglade.

Anglicismer: Yes, bootie, fanclub

23 Henningsen 1980, s. 38

31

Opsummering af freestyle-rap

Forskellen på den nedskrevne rap fra de forrige eksempler og dette eksempel på freestylerap, er først og fremmest freestylens krav til improvisation. For at freestyle skal man simultant mestre flere processer: mens det første træk udføres, skal det næste planlægges. Det drejer sig i høj grad om at læne sig tilbage i sit flow, og stole på at det ”kommer til en”. Det gøres ved at have et passende arsenal af faste klichéer og henholdende flow-ord, rappen kan struktureres omkring, mens nye indfald afsøges. Det viser en tydelig parallel til børns legekultur, hvor det, som tidligere nævnt, også er påkrævet at have et arsenal af faste formler og klichéer for at være en ”god leger”. Den umiddelbare fascination og fryd ved sprogleg, er karakteristisk for freestyling. Vi ser det når Per Vers laver bogstavrim og sågar firdobbelte rim. Som i den nedskrevne rap, ser vi også i freestylerap, at det i høj grad er det sanselige, kropslige og sexuelle der definerer det indholdsmæssige fokus.

Rappens musikalske grundlag

Den motoriske rytme i et kulturhistorisk og antropologisk perspektiv

Selv om rap står for ”rythm and poetry”, er der ikke tale om rytme som begrebet traditionelt forstås i vesteuropæisk musiktradition. Der er tale om en motorisk rytme, som man kender den fra mange etniske kulturer, og ikke en taktrytme som den kendes i vesteuropæisk musiktradition. En motorisk rytme har forbindelse til kroppens store muskelgrupper, hvorimod en taktrytme blot er det intellektuelle resultat af at afkode et nodesystem. I bogen ”Mit Motiv”24 gør komponisten, jazzmusikeren og musikpædagogen Bernhard Christensen meget ud af denne forskel, som han mener, er en af hovedårsagerne til, at improvisationselementet, både musikalsk og sprogligt, mere eller mindre er forsvundet ud af den vestlige musiktradition. Den motoriske rytme kan ikke noteres i nodeskrift. Man bliver nødt til at have sanset musikken mere eller mindre direkte for at blive klar over dens rytmisk-motoriske kvaliteter. Den afspejler sig i kropsholdningen25, og den leder frem til en ekstatisk tilstand (noget vi også kender fra dansk folketradition bl.a. de færøske ”trampedanse”).

Rap og børnekultur

Kulturhistorisk kan man altså anskue rappens rytmisk motoriske element som en slags ”modkultur” i forhold til den klassiske vestlige musikkultur. Ifølge den norske musikprofessor og børnekulturforsker Jon Roar Bjørkvold er selve det at forbinde det kropslige med det musikalske et træk ved børnekulturen i vort samfund, som står i modsætning til voksenkulturen. Han mener, at den sammenhæng mellem krop og rytme vi ser i mange etniske kulturer, f.eks. den afrikanske, er typisk for børnekulturer i hele verden, men står i opposition til voksenkulturen i den vestlige verden. Ifølge Bjørkvold sker der i de vestlige samfund et såkaldt institutionaliseret barndomsbrud mellem børnekultur og skolekultur, ritualiseret ved skolestarten, som gør vore skoler, og vore samfund, umusiske26.

24 Christensen 1983 25 Se f.eks. billeder af jazzdansere i Harlem fra 1930’erne i Christensen 1983 s. 86 26 Bjørkvold 1992 s. 142

32

Helhedssansning

I bogen ”Det musiske menneske” præsenterer han en model for, hvordan man kan forstå sammenhængen mellem barnets forskellige sanse- og udtryksformer. Det musiske ved børnekulturen består i, at sanse- og udtryksformerne korresponderer analogt, simultant og spontant med hinanden. Det analoge giver sig udtryk i, at jo mere intens en tanke eller følelse bliver, jo mere giver det sig udtryk i f.eks. kropsbevægelse eller verbalsprog. Det simultane ligger i, at mange af disse korrespondancer foregår samtidigt. Denne sansemåde betegner Bjørkvold som helhedssansning, i modsætning til delsansning, som i de vestlige samfund bliver den sansemåde der fremelskes af bl.a. skolesystemet. Bjørkvolds model for helhedssansning27: At helhedssanse vil sige, at i ethvert element af sansningen er helheden indbygget som præmis. Når et barn f.eks. lærer en sang, sanser det ikke bare melodien og ordene, men også kropsbevægelserne og den gode historie sangen evt. indgår i. Det er helheden der gør detaljen vigtig. Læringsevnen er kolossal når der helhedssanses, hvilket barnet viser ved på denne måde at lære et helt sprog, uden formel indlæring, i løbet af de første 4 leveår.

Afrikansk kultur-rappens baggrund

Bjørkvold hævder, at der er nogle centrale fælles træk i den musiske børnekultur og afrikansk kultur. F.eks. påpeger han, at den for børnekulturen så karakteristiske helhedssansning er typisk 27 Bjørkvold 1992 s. 43

33

for afrikansk kultur, også voksenkulturen, og bl.a. afspejler sig i, at man i mange afrikanske sprog ikke har et selvstændigt ord for at høre og lytte. Det nærmeste ord der beskriver denne sansning er ”sikia”, og en Swahili ordbog angiver følgende reference til dette ord: ”jeg lytter, ser, og min krop bevæger sig”28, altså en form for helhedssansning. Tilsvarende gælder det, at der i intet afrikansk sprog er noget selvstændigt ord for det vi kalder musik. Det nærmeste ord, er det der på Swahili hedder ”Ngoma”, men skulle indholdet af dette ord oversættes til dansk ville det hedde ”tromme, dans og fest” 29, alt sammen noget der kan have med vores begreb om musik at gøre, men også noget andet og mere omfattende, der i høj grad ligner den ekstatiske tilstand der ligger til grund for rap. Bjørkvold hævder, at musik som de voksne definerer det, som noget man blot hører, slet ikke eksisterer i børnekulturen, her er det derimod Ngoma der er gældende, musik som hænger sammen med bevægelse og sjov. Og han betegner dette som ”et centralt træk ved alt menneskelig-musisk udfoldelse, selve forudsætningen for gennembruddet ind til den musiske inderlighed, beruselsen, ekstasen”.30

Børnekultur

Bjørkvolds pointe i forhold til at forstå rappens rytmisk-motoriske grundlag, og den ekstasetilstand den medfører, er altså, at den er identisk med sansemåden i børnekulturen, nemlig helhedssansning. Generelt finder vi denne sansemåde i afrikansk kultur, og det er en sansemåde vi finder i alle folkekulturer, inklusiv vores egen historiske folkekultur. Men i det moderne industrialiserede samfund forholder det sig anderledes. At helhedssanse er ikke umiddelbart en del af hverdagskulturen i voksenlivet, selv om det, bl.a. gennem rap, til en vis grad er blevet en del af ungdomskulturen.

Det institutionaliserede barndomsbrud

Hvorfor holder vi i udstrakt grad op med at helhedssanse, og taber vores forbindelse til det legende i det moderne samfunds voksenkultur? Bjørkvolds forklaring er, at der i vores kultur sker et læringsbrud ved overgangen mellem børnekultur og skolekultur. I stedet for helhedssansningen som er karakteristisk for børnekulturen, lægges der i skolen vægt på delsansningen, som den f.eks. giver sig udtryk i fagopdeling og disciplineret stillesidning. Denne delsansning giver sig udslag i, at utallige af børnekulturens karakteristika aflæres, og erstattes af skolekulturens karakteristika. Bjørkvold opremser en omfattende liste31, jeg skal her blot nævne nogle eksempler: det autentiske bliver til andenhånds, spontanitet til planmæssighed, det sanselige afløses af det intellektuelle, det uventede af det forventede, det improviserede af det forberedte, dristighed af forsigtighed. Beruselse, ekstase afløses af nøgternhed, det grænseoverskridende af det grænsebekræftende. Der sker et læringsbrud i denne overgang. Det musiske menneske bliver i mødet med skolens indlæringsformer gradvist løsrevet fra barndommens musiske Ngoma. Læringen bliver ikke længere helhedsbetonet, autentisk og besjælet, som den nødvendigvis skal være, for at sætte sig varigt fast. ”Mange børn har fløjet højt og vildt i den tidlige barndom og fortsat skiftet ham, fra

28 Bjørkvold 1992 s. 64 29 Bjørkvold 1992 s. 67 30 Bjørkvold 1992 s. 68 31 Bjørkvold 1992 s. 140

34

snottet spilopmager til skinnende fugl. Efter nogle år i skolen flyver de fleste aldrig mere. Vi er blevet musisk udviklingshæmmede”.32 Bjørkvold ser dette læringsbrud som en del af det moderne industrialiserede samfunds kultur, og altså ikke blot betinget af den enkelte skoles beskaffenhed. Det er en konklusion han drager på baggrund af forskning han har foretaget i børnekulturen og skolekulturen, og overgangene mellem disse, i USA, Sovjetunionen og Norge. I bogen Legekultur iagttager Flemming Mouritzen det samme fænomen.33 Mouritsen kalder det en alt for underbelyst konsekvens af den omformatering, der sker ved alfabetiseringen, overgangen fra oral til skriftlig kultur, at børnene netop på dette tidspunkt holder op med at lege, synge, tegne osv.

Konklusion og perspektivering Den kreativitet og skaberglæde man tydeligt ser forløst i rap-udtryksformen, og som fremgår så tydeligt af alt det empiriske materiale jeg har samlet på de to DVD´er, både de pædagogstuderendes rap, videoerne fra Lemvig Ungdomsgård og Per Vers på Gram skole, er eksempler på at det musiske, helhedssansningen, kan finde vej igen, trods den store opsplitning bl.a. ”sid stille”-indlæringsformerne skaber mellem det sproglige og det kropslige hos børn og unge i dagens samfund. Når man på DVD’en ser den umiddelbare respons Per Vers får fra de unge på Gram skole, når han underviser i ”rytmisk dansk”, står det klart, hvor stort et skabende potentiale denne udtryksform faktisk kan forløse. Det viser ganske konkret, hvordan man i skolekulturen kunne skabe plads for det Bjørkvold kalder UBG, Undervisning på Børnekulturens Grund34, få Ngoma ind i skolen, få genetableret de analoge korrespondancer mellem sanse og udtryksformer, og dermed mildne det institutionaliserede barndomsbrud. Ifølge Bjørkvold er det urealistisk at forestille sig, at barndomsbruddet helt vil kunne undgås, da voksensamfundets værdigrundlag nødvendigvis til en hvis grad må blive bekræftet og videreformidlet som centralt, hvis samfundets kontinuitet og stabilitet skal opretholdes35. - Men hvad nu hvis voksensamfundets værdigrundlag er ved at ændre sig? Meget tyder på, at samfundet er ved at ændre sig i disse år. Det er påfaldende hvor meget der tales om, at vi lever i et vidensamfund, at vi har lagt industrisamfundet bag os, og at man fremover vil få brug for menneskers skabende potentiale, om ikke af humanistiske grunde, så for ikke økonomisk at komme bagefter de andre innovative konkurrencesamfund36. Måske giver samfundsudviklingen os, mere eller mindre utilsigtet, nogle muligheder for menneskelig frisættelse. En af reformpædagogikkens varme fortalere og en af vores største kulturpolitiske inspiratorer fra 1930´erne til 1960´erne, Poul Henningsen, var samtidig en varm fortalere for jazzen som en af demokratiets kunstformer. Han har i essayet ”Det Tabte Land” fra 1950, formuleret for jazzen og den tilhørende bevægelseskultur, hvad ligeså godt kunne gælde for rappen i børne- og ungdomskulturen i dag: ”Kunst (…) skal ikke vejes på guldvægt og gemmes hen for eftertiden, men fødes og dø i samme øjeblik. Som når små frimærkepakkeklistrere og kontorlærlinge kaster sig ud i

32 Bjørkvold 1992 s. 140 33 Mouritzen 1996 s.141 34 Bjørkvold 1992 s.149 35 Bjørkvold 1992 s. 144 36 Institut for fremtidsforskning 2002, Kupferberg 2006, Florida 2004, Nørretranders 2007

35

geniale improvisationer i jitterbug. Så har kunsten gjort sin nytte, som altid var dens mål. Den har befriet mennesket og gjort livet rigere”.37 At rappen kan befri mennesket og gøre livet rigere, også i dagens danske virkelighed, er essensen af rap-analyserne der er lavet i dette forsknings- og udviklingsprojekt. De giver tilsammen et udtryk for ånden fra Africa Bambaata og The Universal Zulu Nation fra Bronx, New York, i 1970´erne: peace, love, unity and havin´ fun.

37 Henningsen 1950

36

Litteraturliste

Bejder, Peter og Kim Boye Holt. (2006). Hiphop dér. København: Mañana.

Bjergfeldt, Anette.(2005). Kogebog for sangskrivere. København: Edition Wilhelm Hansen.

Bjørkvold, Jon Roar. (1992). Det musiske menneske. København: Hans Reitzel

Bukdahl, Lars (2004). Poesi dér. Århus: Systime.

Christensen, Bernhard. (1983). Mit motiv. København: Gyldendal

Florida, Richard. (2004). Den kreative klasse. Århus: Klim.

Gulev, Eva og Susanne Højlund. (2006). Feltarbejde blandt børn. København: Gyldendal.

Hebdige, Dick. (1983). Subkultur og stil. København: Sjakalen.

Hebdige, Dick. (1987). Cut´n´mix: culture, identity and Caribbean music. London: Methuen.

Henningsen, Poul (1950). Det tabte land. I: Henrik Stangerup, Vi er selv historie

Henningsen, Poul. (1980). PH viser. København: Thaning & Appel

Institut for fremtidsforskning. (2002). Creative Man. København: Institut for fremtidsforskning

Jessen, Carsten (2004). Uformelle læringsrum. Forskningsrapport, Danmarks Pædagogiske Universitet.

Juncker, Beth. (2005). Det meningsløses mening. I: Ord uden hest: æstetiske processer i et

omrejsende fabulatorium. Tidsskrift for børne- & ungdomskultur. - Nr. 49 (s.107-120)

Juncker, Beth. (2006). Om Processen. Århus: Tiderne Skifter

Kupferberg, Feiwel. (2006). Kreative tider: at nytænke den pædagogiske sociologi. København: Hans Reitzel

Kristensen, Svend Møller. (1963). Jazz. København: Gyldendal

Mouritsen, Flemming. (1998). Legekultur: essays om børnekultur, leg og fortælling. Odense: Odense Universitetsforlag

Nielsen, Erik Kaas. (1986). Jeg vil synge en sang. København. Fremad

Nielsen, Erik Kaas. (2000). Den der er forkølet skal i fængsel: en bog om børns leg og fortællinger. København: Akademisk.

37

Nielsen, Svend. (1981). Flyv lille påfugl: tekster, melodier og kommentarer til Traditionel sang

blandt børn. København: Kragen

Nørretranders, Tor. (2007). Civilisation 2.0: miljø, fællesskab og verdensbillede i linkenes tidsalder.

København: Thanning og Appel

Skyum-Nielsen, Rune (2006). Nr. 1 - dansk hiphopkultur siden 1983. København: Information

Trevarthen, Colwyn. (1988). Infants trying to talk: How a Child Invites Communication from the human World. I Ragnhild Søderberg (ed.): Children´s Creative Communication. Lund: Kent.

Internetpublikationer:

Kom I gang – skriv en sang, Kodas skolekontakt 2009: http://www.koda.dk/aktiviteter/koda-

skolekontakt/undervisningsmateriale/?0=

Internetvideoer:

Lemvig Ungdomsgård på Youtube: Vi ta´r på UG

http://www.youtube.com/watch?v=i6GiYKZo1B0&feature=related

Tv-udsendelse:

Per Vers på Gram skole, TV-syd, okt. 2006:

http://tv2regionerne.dk/reg2005/player.aspx?id=3125028r=1 Videoen er indspillet på DVD 1.

Film:

Bjørkvold, Jon Roar og John Collins 1995: Når øyeblikket synger

Forsidebillede:

Clemmens kaster håndtegn, Cristiania efteråret 2004, fra Skyum Nielsen, 2004, No1, fotograf

Søren Hartvig.

DVD 1, indhold:

1. Bedste Venner 2. Pas nu på 3. Per Vers 4. Fest test 5. Gå din vej 6. Hvem er det der Banger 7. Lækker 8. Rap 1 9. Rap 2 10. Rap 3 11. Rap 4 12. Rap beat: She´s fine 13. Sidney Lee – rap og stomp

38

14. Vi går på U.G. DVD 2, indhold:

1. Rap og stomp på Perlen 2. Sol og sommer 3. Bare mig selv 4. Gi´ den op 5. Pas nu på, mp3-fil 6. Rap beat: Flatline 7. Rap beat: Get off my… 8. Rap beat: Insane 9. Rap beat: She´s fine