Danmark spiser sammenIngen skal spise alene

KFUM-SPEJDERNE I DANMARK, FEBRUAR 2016

RedaktionKFUM-Spejdernes projektgruppe for Folkebevægelsen mod Ensomhed

SkribenterNanna Dejgaard Thomsen og Iben Schmidt Jensen

DesignMalene Hald

BillederKim Viggo Nielsen, Thomas Bang, Johny Kristensen og Iben Schmidt Jensen

TrykPRoffset

Oplag1.200 eksemplarer

»Alle gode gaver, de kommer oven ned ...«

Hos spejderne er vi er gode til at planlægge, organisere, lede og få ting til at ske i store fællesskaber. Det at lave mad og spise sammen er en selvfølge for os, og hos KFUM-Spejderne har vi mange gode traditioner forbun-det med måltidet. Vi starter typisk med at synge til bords og afslutter måske også med en sang, hvor vi siger tak for mad. Og herefter hjælper vi hinanden med at samle tallerkener sammen, bære ud og rydde op. Vi er også gode til at invitere forældre og familiemedlemmer ind i spejdergruppen, typisk også når der er mad involveret. Mange grupper har tradition for at invitere forældre og søskende til aftensmad, når sæsonen starter og slutter.

Med det her hæfte vil vi gerne opfordre jer til at udvide kredsen af aftensmadsgæster og invitere lokalsamfundet ind i spejdergruppen. Det giver jer mulighed for at vise dem, der bor i nærheden men som måske ikke kender

spejderne, hvem I er, og hvad I laver – og samtidig skaber I rammerne for et fællesskab over måltidet.

KFUM-Spejderne er gået sammen med en masse andre danske foreninger, virksomheder, skoler og kommuner i Folkebevægelsen mod Ensomhed. Sammen vil Folkebe-vægelsen bekæmpe ensomheden og helt konkret har vi sammen en vision om at halvere ensomheden i Danmark i 2020. Vi tror, at måltidet kan være et stærkt redskab mod ensomhed, og derfor opfordrer vi alle KFUM-Spejde-re til at åbne spejdergruppen op og invitere lokalsamfun-det ind til et måltidsfællesskab, hvor der kommer gæster som ikke er en del af spejderfællesskabet til daglig. Brug måltidet til at åbne spejdergruppen op og vær med til sammen at rykke verden – med vilje.

Rigtig god fornøjelse!

Udvid kredsen og byd lokalsamfundet ind

På vegne af Spejdernes folkekøkken & Projektgruppen for “Danmark spiser sammen” hos KFUM-Spejderne:Pia Melin Mortensen (KFUM-Spejdernes Hovedbestyrelse)

Nanna Dejgaard Thomsen, Iben Schmidt Jensen og Thilde Marie Fredsted Iversen (Spejdernes folkekøkken)

Peter Lentz (Udviklingskonsulent hos KFUM-Spejderne)

Gennem dette inspirationshæfte vil vi gerne opfordre jer til at være værter for en fællesmiddag med spejder-gruppen som udgangspunkt. Hæftet kommer med råd til nogle overvejelser, I kan gøre jer, når I vil planlægge en fællesmiddag:

• IdéenHvad vil vi med middagen? Hvor mange skal vi invitere?

• De frivilligeHvem skal planlægge dagen, og hvor mange frivillige skal der være med?

• Hvor skal vi være henne?I spejderhytten eller et andet sted?Indendørs eller udendørs?

• VærtskabHvad vil det sige at være vært?

• Opskrifter3 bud på opskrifter til tre forskellige størrelser fællesmåltider

• Spred budskabetSådan får I folk til at komme

6 trin mod et godt fælles måltid

Start med at overveje de mere grundlæggende ting for jeres fælles middag:

• Hvor stor skal middagen være? Hvor mange har I plads til at invitere?

• Er der nogle særlige gæster og målgrupper, I gerne vil have kommer på aftenen? Det vil kunne have indflydel-se på menuen, stedet og måden, I sender invitationer ud på.

• Skal gæsterne bare dukke op, spise og gå igen, eller skal de hjælpe til med madlavning, borddækning eller opvask og oprydning? Husk på det i jeres invitation, og når I byder dem velkommen på aftenen.

• Skal det koste penge? Og hvor meget?

• Skal der være aktiviteter i løbet af aftenen, i løbet af middagen eller før/efter middagen?

• Vil I invitere til et bestemt tidspunkt, eller vil I servere mad i et åbent tidsrum, f.eks. over 1,5-2 timer?

• Skal folk tilmelde sig aftenen, eller vil I bare se, hvor mange der dukker op?

Idéen

Fællesmiddag Stormiddag FolkekøkkenAntal spisende 15-20 mennesker 50 mennesker 100 menneskerAntal frivillige 5-8 8-10 10-20Sted Spejderhytten Spejderhytten, evt. udenfor, loka-

ler hos kirkenLokaler hos kirken, skolen, biblio- teket

Gæsternes rolle Gæsterne hjælper med bord-dækning, opvaskning – og evt. madlavning

Gæsterne hjælper med borddæk-ning og opvask – f.eks. i mindre grupper

Gæsterne sætter deres tallerkner på plads

Borddækning 1-2 spiseborde Langborde, udendørs borde-bænke-sæt

Langborde, udendørs borde- bænke-sæt

3 modeller til tre forskellige størrelser for et fælles måltid

TipLæg folkekøkkenet tidligt på aftenen, hvis I gerne vil have børnefamilier til at komme.

Lav vegetarisk mad, mad uden svinekød eller kød, der er kosher eller halal, hvis I gerne vil have bestemte befolknings-grupper med.

Sørg for at finde en koordinationsgruppe på 3-5 frivillige kræfter, som gerne vil stå for planlægningen og koordi-neringen af aftenen.

Afhængigt af, hvor stor I ønsker at fællesmiddagen skalvære, og hvilke aktiviteter der skal være på aftenen, vilder være forskellige opgaver.

Opgaverne• Indkøb af maden• Madlavning• Planlægning og afvikling af aktiviteter

på selve aftenen• Oprydning• PR og kommunikation af arrangementet• Billeder og dokumentation af aftenen

De frivillige• Koordinationsgruppe på 3-5 mennesker, der beslutter

konceptet for aftenen, hvad I skal spise, holde styr på budgettet og har det overordnede ansvar for arrange-mentet.

• Spejderenheder – f.eks. juniorer, tropspejdere, seniorer eller klanspejdere, der planlægger og afvikler aktivite-ter på aftenen

• Rovere – og evt. ledere, der har tid – der kan hjælpe med at koordinere indkøb, madlavning og oprydning på aftenen eller stå for PR og tage billeder af aftenen.

De frivillige

Hvor skal I være henne? Nogle grupper vil godt kunne invitere til en fællesmiddag i spejderhytten, og hvis man satser på godt vejr kan de fleste grupper huse en stor fællesmiddag ved at holde arrangementet udenfor og lave maden over bål.

»Lad det øse, lad det pøse, lad det regne lige så meget, som det vil..« – men helst ikke alt for meget, når nu man har inviteret nogle ikke-spejdere på udendørs fællesmid-dag med bålmad. Ikke alle er vant til at være udendørs på spejdermanér, og hvis det er virkelig dårligt vejr, kan selv den mest hårdføre spejder også få våde tæ’r (især hvis man har glemt sit fedtelæ’r).

Allier jer med de andre i lokalområdetEt alternativ til en lille spejderhytte er selvfølgelig at hol-de en minifællesmiddag, hvor I alle kan være indenfor i hytten. Men det er jo sjovere at lave det for mange. En idé kan være at søge nogle allierede i lokalområdet: F.eks. kunne det være, at byen har en borgerforening med et forsamlingshus eller et fælleslokale, som I kan låne.

Det kunne også være, at der kan lånes lokaler i kirken for en aften, og endelig er det også oplagt at spørge kommu-nen, om de vil låne et lokale ud til en fællesmiddag. Med et større fælleslokale følger der ofte også et stort køkken, service samt borde og stole til en masse mennesker. Og så er det jo bare at komme igang!

Find et lokale

Et måltid er mere end den mad, der ligger på tallerke-nen. Et måltid handler også om de omgivelser, hvor maden spises, de personer der deltager i måltidet og den måde, den enkelte deltager i måltidet. Et godt måltid skabes blandt andet af værten, der har stor betydning for, hvordan et måltid lykkes, og hvordan det opleves af gæsterne. Værtskabet er en del af hele måltidet; fra gæsterne ankommer, mens der spises, og når måltidet afsluttes.

Værtskabet handler om at skabe en god stemning og et rum, der får den enkelte til at føle sig velkommen. Vær-ten ved et måltid er ikke nødvendigvis én enkelt person, men kan også være flere personer, der deler værtskabet.

Byd velkommen og sæt rammenInden måltidets start er det vigtigt at blive enige om, hvem der står for værtskabet under måltidet. Allerede når gæsterne begynder at ankomme, skal værten eller værterne være klar til at tage imod og byde velkommen. Det skaber tryghed for dem, der kommer til måltidet og gør det nemmere for gæsterne at føle sig som en del af fællesskabet.

Inddrag gerne gæsterne i forberedelserne til måltidet, f.eks. borddækningen. Når alle gæster er samlet, bør værterne byde velkommen, før måltidet går igang. Hvis der ikke er så mange gæster samlet, kan det fungere godt at præsentere gæsterne eller lade gæsterne præ-sentere sig selv. Det er værtens opgave at sørge for at introducere gæsterne for hinanden. Efter maden er spist, er det værtens opgave at afslutte måltidet og få sagt far-

vel til gæsterne. En god afsked og et godt håndtryk gør det lettere at møde op næste gang.

Placering af bordeneInden måltidet må I beslutte, hvordan spisebordene skal placeres. Det har nemlig betydning for, hvordan måltidet opleves. Hvis gæsterne fordeles i mindre grupper ved mange borde, er det nemmere at opnå en intim samta-le. Hvis gæsterne placeres ved langborde, opnår man nemmere følelsen af at være mange samlet til et stort fælles måltid. Værterne har stor betydning under målti-det, og det kan være en god idé at lade værterne fordele sig ved de forskellige borde eller forskellige steder ved et langbord.

SamtalenDet er værternes opgave at starte samtalerne ved borde-ne. Samtalerne kan tage udgangspunkt i gæsterne eller i forskellige ting, der ligger på bordene. Det kan f.eks. være materiale om jeres spejdergruppe eller spørgsmål, der er formuleret inden måltidets start.

Ta’ pladsSørg for at værterne kan blive siddende ved borderne under hele måltidet og ikke er nødt til også at sørge for maden i køkkenet. Hvis værten skal gå for meget frem og tilbage, skabes der uro og en fornemmelse af travlhed under måltidet.

Værtsskab

Fremgangsmåde1. Hak løg og skær kyllingefileterne

i tern. 2. Svits karryen i lidt olie i en gryde. 3. Tilsæt kylling og løg og brun det. 4. Gulerødderne skrælles, skæres i

tynde strimler eller rives på den grove side af et rivejern. Tilsæt gulerødderne til retten.

5. Tilsæt kokosmælken og lad retten koge lidt.

6. Kog risene som angivet på pakken. 7. Æblerne skæres i tern. Tilsæt

æbler og bønner til retten. 8. Smag til med salt, peber og evt.

mere karry.

Ingredienser 20 personer 50 personer 100 personerKyllingefilet 2,5 kg 6,3 kg 12,5 kg

Karry 5 tsk 12 tsk 24 tsk Løg 8 stk 20 stk 40 stk Gulerødder 5 stk 12 stk 24 stk Frosne bønner 500 g 1200 g 2400 g Kokosmælk 5 ds 12 ds 24 ds Æbler 500 g 1,2 kg 2,4, kg Hvidløg 6 fed 14 fed 28 fed Olie Til stegning Til stegning Til stegningSaltPeber

Kylling i karry med ris

Til denne opskrift skal du bruge:

Gryde til kylling i karry, gryde til

ris, skærebræt, kniv, rivejern,

komfur eller bål.

Opskriften kan også laves over bål og eventuelt med fladbrød, som bages på en rist på bålet. Til fladbrødene kan op-skriften på grahamsbrød bruges. I stedet for at lave brød, formes små flade boller, som bages på en rist over bålet.

Der kan laves topping til suppen f.eks. stegt bacon eller grøntsager, som skæres i tynde strimler og steges let på en pande evt. med krydderier. Brødene er velegnede til frysning og kan derfor laves før arrangementet og varmes den dag, de skal spises.

Ingredienser 20 personer 50 personer 100 personerKartofler 4 kg 10 kg 20 kg Porrer 1 kg 2,5 kg 5 kg

Olie Til stegning Til stegning Til stegning

Hønseboullion 7,5 l 18 l 35 l Tørret rosmarin 1 tsk 3 tsk 6 tsk Piskefløde 5 dl 1,2 l 2,5 l Hvidløg 5 fed 12 fed 25 fed

SaltPeber

Fremgangsmåde1. Skær kartofler og porrer i

mindre stykker og svits det i en gryde med lidt olie.

2. Tilsæt bouillon og rosmarin og kog suppen i ca. 20 min. eller til kartofler er møre.

3. Blend suppen med en stavblender, til den er jævn.

4. Tilsæt fløde, salt og peber og bring suppen i kog.

5. Smag evt. til med ekstra rosmarin.

6. Steg bacon eller finthakkede grøntsager som topping.

Kartoffelsuppe med grahamsbrød

Til denne opskrift skal du

bruge: Gryde til suppe,

skærebræt, kniv, stavblen-

der, grydeske, ovn eller bål

til brød, komfur.

Kartoffelsuppe

Ingredienser 2 brødGær 50 gVand 6 dl Kærnemælk 4 dl Sukker 2 tsk Salt 2 spskGrahamsmel 600 g (1 l)Hvedemel ca. 500 g (1,6 l)

Grahamsbrød2 brød til 20 personer5 brød til 50 personer 10 brød til 100 personerKærnemælken kan evt. skiftes ud med andre surmælksprodukter.

Fremgangsmåde1. Rør gæren ud i lunkent vand.2. Tilsæt kærnemælk, sukker, salt

og grahamsmel og bland godt. 3. Tilsæt hvedemel til dejen er

smidig og glat. 4. Form dejen til to brød og lad

det hæve på en bageplade i ca. 45 min.

5. Rids brødet i overfladen. 6. Bag brødet ved 200 grader i ca.

50 min. Brødet er færdigt, når det lyder hult, hvis der bankes på undersiden.

7. Afkøl brødet på en bagerist.

Grahamsbrød

Retten kan også laves over bål. Server retten med kødbollerne ved siden af evt. med revet parmasanost og en frisk salat. Så kan retten også nemt laves vegetarisk. Kødbollerne kan fryses og varmes op på dagen for arrangementet.

Fremgangsmåde1. Hak løg og hvidløg og svits det

i en gryde med lidt olie. 2. Tilsæt flåede tomater, frisk

timian og lad det koge lidt. 3. Tilsæt salt, peber, sukker,

balsamico eddike og tomatkoncentrat.

4. Smag til, når suppen har kogt lidt.

Tomatsovs med kødboller og pasta

For at lave denne ret skal du

bruge: Gryde til tomatsovs,

gryder til pasta, ovn til kødbol-

ler, skål til fars, skærebræt,

kniv, grydeskeer, evt. dåseåb-

ner, rivejern.

Sovs

Ingredienser 20 personer 50 personer 100 personerFlåede tomater 12 ds 30 ds 60 ds Løg 7 stk 18 stk 36 stk Hvidløg 8 fed 20 stk 40 stk Frisk timian lille håndfuld 2 små håndfulde 4 små håndfuldeSalt 3 spsk 7,5 spsk 15 spsk Peber ca. 1 tsk ca. 2,5 tsk ca. 5 tsk Sukker ca. 2 spsk ca. 5 spsk ca. 10 spsk Balsamicoeddike ca. 3 spsk ca. 7 spsk ca. 14 spsk Tomatkoncentrat 600 g 1500 g 3000 g

Fremgangsmåde1. Hak løget fint. 2. Kom alle ingredienser i en stor

skål og bland det grundigt. 3. Form farsen til små kødboller

og bag dem i ovnen ved 180 grader i ca. 20 min.

PastaKog ca. 150 g (ukogt). pasta pr. person.

Kødboller

Ingredienser 20 personer 50 personer 100 personerLøg 3 stk 7 stk 14 stk Havregryn 225 g 560 g 1,1 kg Hk. svinekød eller oksekød

3 kg 7,5 kg 15 kg

Salt 60 g 150 g 300 g Æg 6 stk 15 stk 30 stkHvedemel 6 spsk 15 spsk 30 spskPeberTørrede krydderier f.eks. timian el. rosmarin

Hvis folk skal komme til jeres arrangement, skal de selvfølgelig inviteres, og i den forbindelse er der nogle forskellige overvejelser, I skal gøre jer.

• Hvilket medier vil I bruge?• Hvis folk skal tilmelde sig måltidet på forhånd, hvordan

gør de så det?

Flyvers og plakater sat op i lokalområdetSkriv og print nogle små flyvesedler, som I sætter op i lokalområdet. Det er en gammeldags, men effektfuld måde at få spredt budskabet i gadebilledet og fortælle, at der sker noget i spejderhytten, og at der er åbent for alle. Fordelen ved flyvers er blandt andet, at I får kom-munikeret budskabet til nogen, som I måske ikke har haft kontakt med før.

Hvis I vil ramme nogle bestemte målgrupper, kan I overveje at sætte flyvesedlerne op på den lokale skole, fritidshjem, plejehjem, i supermarkedet eller et andet sted, hvor det giver mening.

Spred budskabet

Spred budskabet

Sociale medier eller hjemmesideBrug jeres hjemmeside, facebook-netværk eller andre sociale medier til at sprede budskabet.

Mund-til-mundI kan opfordre hinanden, spejderne og gæsterne til at komme til fællesmiddagen og tage en ven eller et fami-liemedlem under armen. På den måde får I skabt ringe i vandet og når nogle mennesker, som måske ikke har været i kontakt med jeres spejdergruppe før.

Flere end 60 organisationer, foreninger, skoler, kommu-ner og virksomheder er for første gang nogensinde gået sammen for at sænke ensomheden i Danmark. Visionen er at halvere ensomheden i Danmark inden 2020, og derfor har vi skabt Folkebevægelsen mod Ensomhed.

En undersøgelse om ensomhed i Danmark viser, at flere end 210.000 danskere ofte eller altid føler sig ensomme. Alle mennesker kan blive ramt af ensomhed og på for-skellige tidspunkter i livet, og ensomhed kan have store omkostninger – både individuelt og for samfundet som helhed. Læs mere om undersøgelsen på www.moden-somhed.dk.

Folkebevægelsen mod Ensomhed er et initiativ, hvor både du, din nabo, din klassekammerat og din kollega kan være med. En bevægelse, hvor alle personer, orga-nisationer og virksomheder gør lidt ekstra for at hjælpe

dem, der føler sig ensomme. Det behøver ikke at kræve meget at hjælpe et andet menneske. Hvis alle gør en lille ekstra indsats i hverdagen, kan vi sammen gøre en stor forskel.

I KFUM-Spejderne bidrager vi til Folkebevægelsen mod Ensomhed med et børne- og ungdomsperspektiv og et fokus på en stærk, forebyggende indsats, der er baseret på frivillige forpligtende fællesskaber.

Folkebevægelsen mod ensomhed

Det Sociale Netværk

1SpisMed 1SpisMed

Iben og Thilde er i 20’erne, de har været KFUM-Spej-dere det meste af livet, og tilbage i foråret 2014 fik de idéen til at lave Spejdernes folkekøkken i Køben-havns Sydhavn. Det gør de stadig – og hver måned samler de en gruppe frivillige og laver mad til 80-100 mennesker fra lokalområdet.

Fra klokken 17:00-19:30 en gang om måneden bliver der serveret mad i Spejdernes folkekøkken. Menuen kan på forhånd ses på projektets Facebook-side, som har næsten 700 følgere. Og som regel kommer der en spejdertrop og laver aktiviteter for de mange børn, der er gæster sammen med deres forældre. Det kan for eksempel være skumfiduser og pandeka-ger over bål.

Folkekøkkenet og visionen»Det hele startede med, at vi var til Landsmøde i 2014, og her blev visionen vedtaget. Visionen om, at vi vil rykke verden med vilje, « fortæller Thilde. Hun og Iben blev enige om, at et folkekøkken er en god måde at udleve visionen på og samtidig at få udbredt kendskabet til spejderværdierne. Og at det var oplagt at søge visionspuljen til at kom-me i gang. På Spejdercenter CPH var der gode ram-mer for at skabe et mødested for mange mennesker, og Thilde og Iben kunne se et behov i lokalsamfundet for netop sådan et mødested. Så det var bare med at komme i gang.

85 gæster første gangDet første folkekøkken løb af stablen den 8. sep-tember – og her kom der 85 gæster. »Vi havde kun regnet med, at der kom 30 gæster, så vi måtte løbe i pendulfart til supermarkedet for at sikre, at der var mad nok«” siger Iben og slår fast, at det er så vigtigt, at der er mad nok til alle, der kommer, for ellers vil de måske ikke dukke op næste gang. Denne første oplevelse gjorde alle de frivillige helt høje, og de kunne se, at de havde fat i noget godt!

Fællesskab og gæsternes feedbackDet er vigtigt for Iben, Thilde og de øvrige frivillige, at folkekøkkenet skaber rammen for et fællesskab – et sted, hvor man føler, at man kan komme, uanset hvem man er. Flere af gæsterne har sagt, at det er noget, som området har manglet. Nogen fortæller, at de har mødt mennesker, som de ikke har kendt før, men nu hilser de på hinanden, når de mødes på gaden. Der kommer også en del enlige forældre i folkekøkkenet, og feedbacken fra dem lyder, at de nyder at spise sammen med andre voksne, og at det samtidig er en friaften fra at lave mad.

De frivilligeDa Iben og Thilde startede folkekøkkenet op, sam-lede de en gruppe frivillige fra deres netværk – både spejdere og ikke-spejdere. På nuværende tidspunkt er der cirka 15 frivillige tilknyttet folkekøkkenet. De er stort set alle sammen studerende og i 20’erne.

Interview: Spejdernes folkekøkken i Københavns Sydhavn

Nogle af dem har meldt sig som frivillige gennem frivillig-job.dk, og det er blandt andet en pige fra Rumænien, der er frivillig for at lære dansk af danskere, for det sociale og for få køkken-erfaring.

Frivillige – den vigtigste drivkraftOg netop de frivillige er en af de allervigtigste faktorer bag et succesfuldt folkekøkken. At de frivillige synes at det er sjovt at være med og kan se meningen med projektet. Efter hvert folkekøkken sætter Iben og Thilde sig derfor ned sammen med de frivillige og drikker en sodavand og snakker om aftenens forløb, nye ideer og alt muligt andet. Der er også planer om at lave deciderede frivillige arrangementer, hvor der er 100 procent fokus på det sociale. Det kan for eksempel være at mødes og spise sammen.

VisionerIfølge Iben og Thilde kan man lave folkekøkken alle steder i landet – selvfølgelig skal det tilpasses lokale forhold, men grundidéen kan let kopieres. Og det håber de, at den vil blive. Derudover snakker de om at få en hjemmeside op at køre, at lave et madmanifest (f.eks. at de kun vil lave mad, der er økologisk) og at kombinere folkekøkkenet med en voksenaktivitet, som en debataf-ten eller en sangaften. Der er mange idéer og nok at tage fat på.

Mange af os kender sikkert nogen, der ofte føler sig ensomme. Men ensomhed er desværre et tabubelagt emne, som netop forstærkes af, at man ikke deler den med nogen.

Læs mere om ensomhed og Folkebevægelsen mod Ensomhed på www.modensomhed.dk eller på www.kfumspejderne.dk/ensomhed