DANMARKS BIBLIOTEKER · Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 5 5 D et svenske biblioteksvæsen, de godt 3.000 deltagere mødte og præsenteredes for, da den internationale bib-lioteksforening

Styrk folke- og skolebiblioteker! Med DB til biblioteksdemonstration i WashingtonTre ud af fire svenskere vil betale mere i skat til biblioteker • Forrygende IFLA konference i Göteborg • Camp-fænomenet breder sig • Børnene skal ha’ lyst til osStatistik 2010: 36 mio. biblioteksbesøg og øget e-brug • Med Clausen på biblioteket

Nr 5. 2010BIBLIOTEKER DANMARKS

Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

LEDER

Borgerne vil ha mer’ bibliotek- hva’ vil politikerne?

To vigtige biblioteksudmeldinger hen over sommeren står i skærende kontrast til

hinanden. Borgerne bruger i stadig stigende grad alle bibliotekernes tilbud. De bå-

de låner flere materialer, og de bruger bibliotekernes mange internettilbud meget

mere samtidig med, at der er en stigning i besøg, viser statistikken for 2009, offent-

liggjort i juli af Styrelsen for Bibliotek og Medier. På den anden side viser en under-

søgelse, som Danmarks Biblioteksforening har lavet i sommer, at kommunerne

skærer stadig mere ned på budgetterne, flere steder har de oven i købet åbnet årets

budget og lavet besparelser midt i året.

Besøgstallet er gået op med 1,5 millioner til 36 millioner besøg årligt. Antallet af

hjemmesidebesøg er steget markant, downloads er ikke mindst via Bibliotekernes

Netmusik fordoblet på et år, det faldende udlånstal er vendt (bøger er fortsat langt

det mest udlånte medie) og dertil kommer, at borgerne med glæde har taget imod

tilbuddet om brugerundervisning, bl.a. i sammenhæng med landskampagnen Lær

mere IT – benyttelsen her er steget med hele 10 %.

Hvorfor opstår den kontrast?Selvfølgelig mærker mange kommuner den økonomiske krise og regeringens

stramme nedskæringspolitik, men det kan undre, at den politiske prioritering går

på nedskæringer på læring og kultur, når det netop er disse områder, der skal føre

os ud af krisen samtidig med, at borgerne i økonomiske nedgangstider efterspørger

bibliotekernes kulturog læringstilbud i højere grad.

Udvikling kommer ikke af sig selvBibliotekerne er landets største og mest populære kulturog læringsinstitution.

Stadig flere bruger den, og bibliotekerne er i en rivende udvikling for at rationalise-

re driften samtidig med, der udvikles nye formidlingsformer, der lever op til den

stadig større efterspørgsel.

Men det koster altså at udvikle. Det bør kommunerne tage under grundig overve-

jelse, når der skal lægges budgetter. Vil kommunerne stadig have et godt biblio-

teksvæsen som grundlaget for viden og vækst, og skal vi udvikle samfundet ud af

krisen, så er biblioteket et godt sted at investere, for her skabes grundlaget for viden

og vækst. Borgerne vil gerne investere i bibliotekerne. Som dagbladet Børsens un-

dersøgelse fra april i år krystalklart viste, vil man have flere penge til bibliotekerne!

Børsen spurgte borgerne, hvordan kulturministeren skal prioritere de 6 mia. kro-

ner, som han har til rådighed til hele kulturområdet. Et flertal af de adspurgte men-

te, at der skal bruges flere penge på bibliotekerne, mens kun ca. 10 % synes, der skal

bruges færre penge på bibliotekerne. Så undersøgelserne viser, at skatteborgerne

faktisk forventer, at biblioteket er stedet, politikerne opprioriterer og udvikler.

Det gøres ikke gennem besparelser. Derfor opfordrer DB til, at der skabes bedre ba-

lance mellem borgernes forventninger, deres efterspørgsel, udviklingen af alle de

nye digitale tilbud og de kommunale budgetter.

Forsidefoto: Amerikanske biblioteksfolk demonstrerer for bedre lov-givning og for oprettelse af skolebiblioteker på alleskoler. Læs reportagen fra årets ALA-konference s. 20-21. Foto: Michel Steen-Hansen

Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin14 årg., nr. 5, september 2010

Udgiver/AdresseDanmarks Biblioteksforening Farvergade 27DDK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: [email protected] www.dbf.dk

RedaktørHellen Niegaard ([email protected]), ansvarsh.

Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Andrew Cranfield, Inger Skamris, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør).

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 6: 15.10. 2010

Tidligere numre og artiklerSe www.danmarksbiblioteker.dk

AnnoncerFormater og priser: www.dbf.dk, publikationer

Grafisk produktionStæhr Grafisk

TrykCS Grafisk A/S

Oplag2.033

ISSN nr.: 1397-1026

AbonnementsprisFor medlemmer kr. 300,- For ikke-medlemmer kr. 650,-Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,-

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg

Vagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand

Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand

Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne,

2. næstformand

Henrik Olsen (A), Ishøj

Steen B. Andersen (A), Århus

Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg

Henrik Vestergaard (V), Århus

Tine Vind, bibliotekschef, Ballerup

Kirsten Westh, HK Kommunal,

Fmd. Biblioteksudvalget

Lene Byrialsen, stadsbibliotekar, Odense

INDHOLD

2 Borgerne vi ha mer’ bibliotek - hva’ vil politikerne?

4 Københavns Hovedbibliotek starter større ombygningsproces

5 Massiv folkelig opbakning bag BibliotekssverigePer Nyeng

6 IFLA: Fri adgang til viden - nøglen til al udviklingHellen Niegaard

9 Topmøde om fremtidens bibliotekerHellen Niegaard

10 CAMP-fænomenet breder sig

11 ICE CAMP juni 2010 på Island

14 Barometernews - bag om 2009-statistikkenUlla Kvist

15 Statistik 2009. DBs bearbejdning af den officielle biblioteksstatistikKirsten Brun

18 Samarbejde over kommunegrænsen giver dobbelt op på kompetenceudviklingPer Eilif Månson

19 Mindeord: Sven Plovgaard, tidl. biblioteks-inspektør i Bibliotekstilsynet

20 Den amerikanske stemning. Rapport fra ALA bibliotekskongres i WashingtonVagn Ytte Larsen og Michel Steen-Hansen

22 Hvad er en klassiker? Klassikerdagen 2010 den 21. septemberJesper Gehlert Nielsen

24 Danskernes Digitale Bibliotek og relationen til TING og BibZoom.dkRolf Hapel og Flemming Munch

26 Ny rapport om lokal betjening af børnKirsten Boelt

28 Biblioteker på postkortPer Nyeng

29 Med Erik Clausen på bibliotek

30 Lektier Online - en biblioteksservice under udviklingAnne Vest Hansen

31 34% flere optagne på IVA

31 Penge til nye udviklingsprojekter

Efter en god lang sommer byder bladet velkommen med et par dugfriske indslag fra årets IFLA-kongres i august iGöteborg og en aktuel artikel fra Sverige som værtsland. Innovation Camps breder sig, hvad går de ud på? Rapporterfra to bibliotekscamps i juni – dansk TOPMØDE og ICE CAMP. DBs formand og direktør rapporterer fra Washingtonog sommerens megastore amerikanske ALA-bibliotekskonference.Hvor fører e-udviklingen hen, og hvad betyder det for biblioteker og brugere? Efter en noget turbulent start og navne-skift lige før take-off tilbyder BibZoom.dk landets biblioteker en ny enkel adgang til musik-downlån. Vi har bedtFlemming Munch fra BibZoom-konsortiet samt Rolf Hapel, TING-konsortiet, som tilbyder ny it-infrastruktur via endatabrønd, om en status for de to produkter og deres vurdering af, om de kan spille sammen med fremtidens Dan-skernes Digitale Bibliotek – læs svarene på s. 24-25.

Med DB på IFLA-Kongres i Göteborg 6

Demonstration i Washington for økomisk støtte til fol-ke- og skolebiblioteker, fri internetadgang mm. 20-21

Hvad læser Erik Clausen, og hvad synes han om biblio-teker? Læs svaret side 29

4

Iårevis har københavnerne savnetbedre plads og mere lys på hovedbib-lioteket i Krystalgade. Som omtalt her

i bladet har man senest i starten af 2009forsøgt at råde bod på de trange forholdgennem forskellige indretningsinitiativer.I juni i år offentliggjorde kommunen så etstørre ombygningsprojekt – en ny hel-hedsplan. Over fire år, fra 2010 til 2014,får biblioteket over fire faser og for 110mio. kroner en generel overhaling. Fore-løbig er ti af de 110 millioner bevilget. Ar-kitektfirmaet: juul & hansen as står bagden bygningsmæssige udformning.

Planen er at åbne bygningen både af hen-syn til lys og pladsforholdene. Åbningenaf byggeriet sker på forskellig vis. På deøverste tre publikumsetager etableres let-te glaspartier ud mod centralrummet, fle-re steder med en serie af karnapper. Delsfor at skabe bedre gangforløb på etager-ne, dels for at få plads til flere studieplad-

ser og en større oplevelse af bedre over-blik og udsyn etagerne imellem.

Mod St. Kannikkestrædet opføres en nymindre tilbygning med glasfacader i helebygningens højde og med en tagterrasseøverst. Her, ud mod den nuværende bag-gård, etableres derudover en, som dethedder, ny ‘ligeværdig indgang’. Håbeter, at man med dette træk kan skabe me-re attraktive arealer i den eksisterendemørke del af bygningen via tilgang af øgetdagslys, samt nye lokaler mod syd, medvisuel kontakt til et mere attraktivt gård-rum og den gamle bydel.

Også ud mod Krystalgade sker der ting ogsager. Dels friskes bygningen op, dels erdet tanken i stueetagen at etablere invite-rende café-funktioner langs hele facade-forløbet. For at skabe bedre kontakt medKrystalgade skal vinduespartierne fremo-ver kunne lukkes op til den side.

Et stort ønske fra brugerne har været bed-re forhold for bibliotekets mange arran-gementsaktiviteter. De har i flere år væretdecideret utilstrækkelige, søgningen ta-get i betragtning. Seneste udspil på dennefront er i øvrigt et nyt debatforum. Underden hårdtslående overskift: ‘Tæsk – debati øjenhøjde’, inviterer hovedbiblioteketfra 1. september i år fremover på en heltny type af møder. Nærmest fra dag til dagkan københavnerne møde kendte per-sonligheder og ukendte græsrødder i di-rekte åben dialog og diskussion om de se-neste dages mest aktuelle og til tider mestkontroversielle temaer. Hovedbiblioteket besøges årligt af mereend 3/4 million københavnere. Om om-bygningen reelt vil give hovedstaden ettidssvarende hovedbibliotekstilbud, vil ti-den vise. Danmarks Biblioteker vil løben-de følge op på projektet.

/HN

Københavns Hovedbibliotek starter større ombygningsproces

B I B L I O T E K S B Y G G E R I

Ny helhedsplan for hovedstadens hovedbibliotek

5Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 5

Det svenske biblioteksvæsen, de godt 3.000 deltageremødte og præsenteredes for, da den internationale bib-lioteksforening IFLA under sloganet “Open access to

knowledge - promoting sustainable progress” afholdt sin 76.årskongres i Göteborg d. 10.-15. august, var et væsen som i for-hold til hovedparten af de repræsenterede lande er særdeles vel-aflagt. Og tillige et biblioteksvæsen, som står foran en række re-former og lovændringer, der kan gøre Bibliotekssverige endnubedre i stand til at gå til biddet og offensivt leve op til de krav ogudfordringer, som et vidensamfund i permanent opbrud stiller.

Nationale strategierBåde en national strategi for digitalisering af kulturarven og be-varelse og adgang til digitale medier og en ny ophavsretslovsamt en udvidelse af pligtafleveringsloven til også at omfatte denye elektroniske medier er i støbeskeen. Samtidig tyder megetpå, at den svenske Rigsdag meget snart vedtager en nationalbiblioteksstrategi og en ny bibliotekslov, som til forskel fra dengamle fra 1997 skal være medie- og teknologineutral, gennem-syret af kodeord som mangfoldighed, tilgængelighed og kvalitetog i sin formålsparagraf i overensstemmelse med de demokrati-ske værdier, UNESCO’s og IFLA’s folkebiblioteksmanifest un-derstreger. Endelig sker der omsider noget på det hidtil så for-

sømte skolebiblioteksområde. I den nye skolelov, som træder ikraft 2011, indgår der således en bestemmelse om, at der på en-hver skole - kommunal som privat - skal være adgang til et skol-ebibliotek. Det har mere end en halv million elever ikke i dag.

Det fremtidige kraftcenterDer er parlamentarisk enighed om, at Kungliga Biblioteket iStockholm i denne reformproces skal være det altafgørendeomdrejningspunkt, og at KB fremover skal fungere som denoverordnede, samlende, koordinerende, initierende og kontrol-lerende statslige aktør på hele det offentlige biblioteksområde.De biblioteksrelaterede opgaver, som hidtil har ligget i StatensKulturråd, herunder fordelingen af statsbidrag til folkebibliote-kerne, skal derfor overflyttes til nationalbiblioteket i Humle-gården, og flere kommer til. I svenske bibliotekskredse mærkesen vis skepsis over for en sådan magtkoncentration. Både fordiKB for øjeblikket har svære organisatoriske og ledelsesmæssigeproblemer, og da bibliotekets psykiske arbejdsmiljø og internekommunikation ifølge en medarbejderenquete åbenbart er gåetop i limningen. Og fordi de merbevillinger, som en så radikalomlægning og udvidelse af KB’s revir nødvendiggør, næppe ud-løses fra politisk hold. I KB’s ledelse mærkes dog ingen slinger iselvtilliden.

B I B L I O T E K S P O L I T I K I S V E R I G E

Tre ud af fire svenskere er villige til at betale mere i skat, hvis pengene går til bibliotekerne

Massiv folkelig opbakning bag Bibliotekssverige

Fri adgang Den internationale biblioteksorganisation, IFLAmod det er en ny Strategi for 2010-2015, hvor istes en klar prioritering

6

De økonomiske tommelskruerSymptomatisk for situationen er i det hele taget – reformbe-stræbelserne til trods – at ovennævnte initiativer formentlig skalgennemføres inden for de eksisterende økonomiske rammer.Det er i hvert fald, hvad de hidtidige politiske signaler tilsiger. Idag går 0.8 % af det svenske statsbudget til kulturformål, og detsynes den nuværende borgerlige koalitionsregering ikke at villeændre på. Bedre bliver det selvfølgelig ikke af, at især folkebibliotekssekto-ren i adskillige år har været hårdt trængt økonomisk og stadig-væk er det. Alene siden 1990 er en tredjedel af landets filialbibli-oteker forsvundet. Nedlagt er også adskillige arbejdspladsbibli-oteker og bogbusser samtidig med, at mediebevillingerne erblevet stadig mere slunkne og bemandingen dårligere. Bare iløbet af de sidste to år har 4 ud af 10 folkebiblioteker fået deresbudgetter reduceret i kroner og øre. Og det har endnu flere, nårløn- og prisudviklingen indgår i beregningsgrundlaget. At vi alle sammen gerne skal komme klogere ud af den pågåen-de økonomiske krise – sådan som den tyske forbundskanslerAngela Merkel har slået til lyd for – og at det forudsætter ekstra-ordinære satsninger på kultur og uddannelse, er sikkert ogsåhvad mange svenske politikere mener. De synes bare sjældentindstillet på at foretage de nødvendige prioriteringer.

BiblioteksattituderFor politikere, der er parat til en sådan målrettet satsning, er derellers opmuntring at hente i en tidligere på året publiceret un-dersøgelse af den svenske befolknings biblioteksbenyttelse og -holdninger, foretaget af Lars Höglund og Eva Wahlström fraBibliotekshögskolan i Borås og afdelingen for Biblioteks- och in-formationsvetenskap ved Göteborg Universitet. Den viser ikkebare, at hele 85 % af svenskerne betragter deres biblioteker somvigtige for, at det moderne samfund fungerer. Og det mener velat mærke også 3 ud af 4 ikke-brugere. Endvidere viser under-søgelsen, at 3 ud af 4 er imod indførelse af låneafgift, og at bibli-otekerne, hvad borgertilfredshed angår, rangerer højest blandtde kommunale serviceområder. Ifølge undersøgelsen vil tilmed3 ud af 4 godt betale mere i skat, hvis pengene øremærkes tilbiblioteksvirksomhed. Selv blandt dem, der ikke benytter bibli-oteket ret ofte, er en majoritet parat til det.

En så stærk cadeau til Sveriges mest besøgte kulturinstitutionmå da mane til eftertanke i det politiske establishment.

Per Nyeng

Årets IFLA-konference og udstilling i Göteborg 10.-15. au-gust var som sædvanligt fagligt og bibliotekspolitisk intens

og præget af læssevis af aktiviteter. En veloplagt og afslappetatmosfære dannede i år rammen om de utallige sessioner og ar-bejdsmøder. Blandt danskere kan man indimellem høre tale om‘de stive og korrekte’ svenskere, men som værter for IFLA 2010passede det prædikat overhovedet ikke. Göteborgs samtidigeKulturkalas festival med hundredvis af musik og kulturarrange-menter bl.a. på Stadsbiblioteket, der holdt længe åbent til mid-nat hver aften med særlige ‘Night Spots’ for delegaterne, gjordeogså sit til at sætte sit præg på stemningen.

Kongressens godt 3.300 delegater kom fra 128 lande, omfattede80 internationale udstillere og omkring 200 posters, en slags mi-niudstillinger - heraf to danske. Som noget nyt havde man der-udover skabt en (Swedish) Library Avenue, som gav et halvhun-drede svenske biblioteker og nordiske biblioteksforeninger, bl.a.Danmarks Biblioteksforening, plads til at præsentere sig selv ogaktuelle opgaver. Konferencen udmærkede sig endvidere ved atvære særdeles velorganiseret takket være de dygtige svenskekolleger i både organisationskomiteen og i den nationale bibli-oteksforening, som på rekordtid havde organiseret det meste,godt bakket op af de meget professionelle rammer i SvenskaMässan.

Take a chance on us! Agneta Olsson, formand for den nationaleorganisationskomité og direktør for Gøteborgs universitetsbib-liotek, stod for den officielle velkomst ved åbningsceremonienonsdag den 11. august. Det var ikke uden bæven, at de svenskebibliotekskolleger med Svensk Biblioteksforening i spidsen sid-ste sommer besluttede sig for at springe til og overtage IFLA2010 konferencen, da Brisbane måtte trække sig, fortalte for-manden. “Det har været et år med masser af arbejde, men ogsået år med ‘plenty of fun’. Noget af et eventyr, og nu er det jerestur til at begive jer ud på eventyr og gå på opdagelse, både iGöteborg og i konferencens mange tilbud!”, opfordrede AgnetaOlsson, inden hun med en reference til et gammelt ABBA-num-mer, takkede forsamlingen for at ‘Take a chance on us’. Også iåbningsprogrammet blev der trukket på ABBA. Et look-alikeband, der optrådte i et flot koreograferet play-back indslag, revde fleste af delegaterne med i en spontan fællesdans.

At adgang til viden er nøglen til varig udvikling, blev under-streget igen og igen. ‘Libraries driving access to knowledge’, ly-der IFLA-præsident Ellen Tise’s motto. ‘Vi arbejder i mange ret-ninger med at sikre adgang til viden, information og kultur – foralle. Men vi må prioritere indsatsen for at styrke gennemslags-kraften! Og I skal være med, så rykker det – og så kan vi fortsatgøre en forskel for det enkelte menneske!’ Omtrent sådan kanpræsidentens budskab til de mange IFLA delegater under

Sådan forestiller tegneren, Paolo Sangregorio, i Sveriges Biblioteksförenings tids-skrift Biblioteksbladet sig Kungliga Bibliotekets fremtidige rolle og positionering: KB som det store forslugne dyr i åbenbaringen


åbningen sammenfattes – og i øvrigt også til Danmarks Biblio-teksforening på et særligt møde for de danske bibliotekspoliti-kere.

Selve kongrestemaet, Open access to knowledge – promotingsustainable progress, og betydningen af fri adgang til viden viabiblioteker for den enkelte og dermed også for samfundet, blevugen igennem vendt og drejet og belyst fra mange forskellige si-der. Både professionelt i mange af konferencens indlæg og ses-sioner og allerstærkest og enklest i en håndfuld berømte sven-skeres taler og personlige vidnesbyrd til plenum - dag for dag.Allerførst på åbningen med den svenske FN-diplomat og tidli-gere udenrigsminister Jan Eliassons fortælling om hans Gøte-borgske, beskedne baggrund og om betydningen af ‘the motiva-tion to knowledge’. Eliassons forældre havde, fortalte han, medhenholdsvis syv og fire års skolegang, været meget optaget af,udover kampen for det daglige brød, at skaffe sig og ikke mindstham og hans bror viden; hvilket havde været afgørende for hamselv. Han blev tidligt vildt optaget af ORDET. Ord er handling,noget han ikke mindst i fredsforhandlinger i FN-regi og i inter-national indsats for fred og dialog bl.a. havde lært sig. Derfor erbiblioteker så afgørende og vigtige, pointerede han.

Viden og adgang til viden som udviklingsfaktor var også fokusi de tre andre plenumtaler af den velkendte svenske forfatterHenning Mankell og Hans Rosling, en af verdens 100 mest efter-spurgte talere og professor på Karolinska (Europas største me-dicinske universitet og universitetshospital) samt Sture Allén,endnu en gøteborger, der som medlem af det Svenske Akademiog professor ved universitetet i Göteborg, fortalte om Nobelpri-

sen og særlig litteraturpriserne. De var hver på deres facon indepå samme spor. Mest bevægende var måske Henning Mankell,der talte om betydningen af at lære at læse og have adgang til vi-den - med en historie om fire små fattige afrikanske drenge,hvoraf kun ham, der lærte at læse, overlevede og klarede sig.Mest latter- og tankevækkende var nok Rosling, da han viste denstore forsamling et foto af gammel vaskemaskine fra 1952. Bag-grunden var, at: ‘da min mor dengang, efter års vask i hånden,fik en vaskemaskine, og da hun satte den i gang, tog mig, en lil-le dreng, i hånden og sagde: Så Hans, nu skal vi på biblioteket!’

til viden – nøglen til al udviklingA ønsker øget fokusering i organisationens verdensomspændende arbejde. Første skridtikke alene mål lines op, men hvor indsatsen og opgaverne for første gang også underka-

Den danske biblioteksforening har altid været og er fortsatpå forskellig vis stærkt engageret i IFLA’s internationale

biblioteksarbejde, herunder i fagsektionere og deres arbejdemed nyudvikling, guidelines og standarder. Som noget nyt hav-de DB i år arrangeret et møde for danske bibliotekspolitikeremed IFLAs præsident, Ellen Tise, hvor DBs repræsentanterspurgte ind til IFLAs virksomhed og resultater. Præsidenten tak-kede i den forbindelse varmt for Danmarks og DBs IFLA-ind-sats. ‘Det er det, vi har brug for. For IFLA er jo i høj grad også jer,de nationale foreninger!’

Et at de store resultater i 2010 var, ifølge Ellen Tise, GoverningBoard’s og hovedkvarterets arbejde med en ny strategi for 2010-2015, som offentliggjordes i forbindelse med konferencen. ‘Bib-liotekernes rolle og position er under hastig ændring og udvik-

ling for at matche Internettets indflydelse, digitaliseringen af vi-den og den voksende betydning af sociale netværk. Det er der-for afgørende vigtigt for IFLA’s gennemslagskraft, at vi får skabtøget fokus og at alle trækker i samme retning i vores store pro-grammer. For første gang indeholder vores strategi direkte prio-riteret indsats, og nu bliver den store opgave at få IFLAs mangefagsektionerne med på banen’, fastslog Ellen Tise.

Den nye strategi indeholder således GB’s konkrete prioriterin-ger for 2010 og 2011 (resten af ET’s præsidentperiode). Udbyg-ning af partnerskaber og alliancer med internationale spillereog andre - er en af de veje fremad, som skal sikre IFLA størrerækkevidde og indflydelse. Ambitionerne fejler ikke noget.Spørgsmålet er, hvordan man vil nå målene – se nogle af dem påDB-direktør Michel Steen Hansens blog på www.dbf.dk.

Med DB på IFLA

Agneta Olsson, formand for IFLA 2010’s nationale organisationskomité, og IFLA-præsident Ellen Tise besøger årets udstilling. Foto: Ross Becker

8

Til det formål og i forhold til at sikre fri adgang til viden, også idet digitale samfund, pegede Ellen Tise selv på IFLAs forskelligeaktivitetsprogrammer som hovedværktøjer. Naturligvis i sam-menhæng med sektionernes indsats. To af programmerne blevfaktisk oprindelig etableret med stærkt dansk engagement påIFLA 1997, da Danmark var vært for en IFLA-kongres. NemligFAIFE (Freedom of Access to Information and to Freedom of Ex-pression) samt CLM (Copyright and Legal Matters), som på ver-densplan kæmper for at sikre bibliotekerne de nødvendige op-havsretsundtagelser også i en digital kontekst. Andre væsentlige programmer er IFLAs Advocacy Framework ogALP-programmet, der begge handler om værktøjer til at styrkebiblioteksforeninger og deres gennemslagskraft. Det ene også iforhold til IFLA selv og foreningens særlige opgave som tals-mand for bibliotekerne i internationale sammenhænge f.eks.over for WIPO (den internationale ophavsretsorganisation). Denanden bl.a. i forbindelse med udvikling af biblioteksforeninger iudviklingslandene. Hertil har IFLA netop udviklet et modulbase-ret 2-årigt trænings-/læringsprogram med deltagelse af DBs nupensionerede direktør Winnie Vitzansky. De første modtager-lande til modulet blev udpeget i forbindelse med kongressen:Cameroun, Libanon, Peru, Ukraine, Botswana, and Litauen.

Vidensdeling, vidensdeling og vidensdeling – sådan kunneman kort sammenfatte udbyttet af en IFLA-konference. Også iforhold til Danmarks Biblioteksforenings egne aktviteter underkonferencen. Startende tirsdag den 10. august med årets NordicCaucus, som var arrangeret af DB. Her hørte 250 delegater fraNorden bl.a. om det aktuelle arbejde i GB og FAIFE, og om denordiske biblioteksforeningers spritnye planer om en fælles co-pyright-gruppe, som især skal arbejde med bibliotekernes mu-ligheder for at give adgang til digitale og netbaserede ressourcer.DB stillede derudover som nævnt med en udstilling på den nyeLibrary Avenue. En præsentation af DBs egen virksomhed ek-semplificeret af sidste års DB-udgivelse, Library Space, om be-tydningen af nyudvikling af det fysiske bibliotek som rum og in-spiration, og som det danske samfunds mest besøgte kultur- oglæringssted. Mange udenlandske deltagere var meget interesse-rede i DBs organisation med både politikere og fagfolk. Især for-di de to parter side om side her formår at samarbejde, når detgælder indsats for at sikre biblioteksadgang til alle borgere og forfortsat gode biblioteker. Endelig blev der holdt oplæg på de mange møder. Blandt dedanskere, som deltog på den vis i år, var Kirsten Boelt, DBs 2.næstformand og leder af publikumsafdelingerne i Aalborg Kom-munes biblioteker, som sammen med Bente Bruun fra KoldingBibliotek, fortalte om det nye samarbejdsprojektet mellem fol-ke- og skolebibliotekerne (se omtale s. 26-27) under Children’s

sektion. Jeg deltog selv med et paneloplæg på en heldagssessionom biblioteksforeningernes behov for og krav til aktuel forsk-ning og statistikudvikling, arrangeret af MLAS (Management ofLibrary Associations Section) og fire andre fagsektioner (Forsk-ning, Uddannelse, Statistik og Marketing). Læs mere om det fag-lige arbejde i næste nummer af Danmarks Biblioteker.

Online med DB, også DB-medlemmer, som ikke kunne deltagei IFLA-konferencen, blev serviceret. Gennem en serie videoerproduceret af DBs Michael Hartz Larsen, DB-direktørens blog ogikke mindst formandskabets direkte rapporter til medlemmernepå www.dbf.dk.

Vagn Ytte Larsen (A), formand for DB, var især optaget af FAIFEog ALP og deres muligheder, og vil have dem ind i DBs interna-tionale strategi. “IFLAs årlige kongres er nødvendig. I vores dia-log med præsident Ellen Tise blev det slået fast med syvtom-mersøm, at kongressen er stedet, hvor den globale verden mø-des og beriger hinanden med dialog – faglig javel, men også må-der at få biblioteket sat på den politiske dagsorden i lande, derikke er så heldige at have politikere valgt i kommuner i samar-bejde med fagpolitikere.”

Hanne Pigonska (V), 1. næstformand, var optaget af præsidentEllen Tise’s idé om IFLA som verdensomspændende biblioteks-forening. “Kan man forestille sig, at alle de internationale bibli-oteksforeninger var en del af iFLA, så det f.eks. hed IFLA Norge,IFLA Belgien, IFLA Nigeria og naturligvis også IFLA Danmark? Ja,det kunne jeg faktisk godt forestille mig, jeg kan godt se et per-spektiv i forhold til de eksterne samarbejdspartnere som natio-nerne har på internationalt plan, ligesom der er et væld af områ-der, hvor det vil være yderst relevant at forene kræfterne.”

Kirsten Boelt, 2. næstformand, sætter punktum for omtalen.“Det var en forrygende konference, og for første gang blev deranvendt social teknologi, og det er der en del, som har benyttetsig af. Det betyder at både deltagere og alle de mange, som ikkehar mulighed for at deltage, kan sidde hjemme og følge lidt medi, hvad der foregår. Du kan se mere på http://2010.ifla.org. Det erfaktisk rigtig sjovt at læse indlæggene mm. Næste år afholdeskonferencen i Puerto Rico med temaet Libraries beyond librari-es - Integration, innovation and information for all.”Læs indlæggene i deres fulde ordlyd på www.dbf.dk.

Hellen Niegaard

Redaktør

DB-møde mellem IFLA Præsident Ellen Ti-se og danske bibliotekspolitikere og DB-medlemmer. Fra venstre: Michel Steen-Hansen, direk-tør i DB, Rolf Hapel, forvaltningschef Bor-gerservice og Biblioteker i Århus, AnnetteBrøchner Lindgaard, bibliotekschef i Esbjerg og medlem af DBs Repræsentant-skab, Hanne Pigonska (V), DBs 1. næstfor-mand, Mark Perera Christensen (C), kul-turrådmand i Århus, medlem af DBs Re-præsentantskab, Ellen Tise, Vagn Ytte Lar-sen (A), DBs formand, Kirsten Boelt, DB’s2. næstformand og bagved MogensVestergaard, formand for Bibliotekschef-foreningenFoto: Michael Hartz Larsen


S T R AT E G I U D V I K L I N G

ninger eller ej, partnerskabers mulighe-der og begrænsninger – og det åbne bibli-oteks muligheder i forhold til folkebiblio-tekets fremtidige opgaver.

‘De resultater, vi er nået frem til, er der velsådan set ikke noget i vejen med. Det varbare overhovedet ikke de tunge spørgs-mål, vi havde ventet at drøfte på topmø-det’. Sådan lød det fra flere, godt møretopmødedeltagere, da undertegnede,som medlem af pressen, indfandt mig tiltopmødets afslutning. Øjensynligt over-raskende for de fleste af de 80 deltagereviste det sig nemlig, at de – fordelt i ottegrupper gennem de næste 30 timer non-stop efter campmodellen – skulle arbejdemed fokus på temaer som ‘oplevelse ogfællesskab hhv. livslang læring til flest’ el-ler nytænke f.eks. ‘læselystne børn’ og‘mere uddannelse til unge’ i henholdsvissmå eller større kommuner. En emne-kreds som, selv om den indgår som en affremtidsrapportens anbefalinger om bib-lioteket som et sted for inspiration og

læring, tydeligvis ikke lige nu opleves somden allermest påtrængende og udfor-drende af mange af landets bibliotek-schefer. Under alle omstændigheder af-fødte campens fokus og arbejdsform fru-strationer i grupperne.

Efter et kritisk, provokerende gæstepanelom midtvejsresultaterne på førstedagen,hvori nogle åbenbart ikke kendte til Fol-kebibliotekernes rolle i vidensamfundet,gik pendulet fra frustration til krisestem-ning, og enkelte fik nok af projektet ogdrog hjemad. Hovedparten blev imidler-tid og knoklede sig næste dag bl.a. medhjælp af proceskonsulenter efterhåndenfrem til en række forslag, som så skal di-skuteres og udmøntes nærmere ved enopfølgningsdag i begyndelsen af septem-ber måned.

ResultaterneTopmødet førte altså ikke til en fællesstrategi for Danskernes Digitale Bibliotek,men til nogle idéer og forslag, som ifølge

Egentlig tog jeg selv af sted til Top-mødet på Sørup Herregård onsdagden 9. juni for at høre kulturminis-

ter Per Stig Møller tale om folkebibliote-kerne for første gang. Men naturligvis og-så for at høre, hvad 80 af de centrale lede-re og ressourcepersoner i de danske fol-kebiblioteker ville pege på som vejenfrem, når det gælder fremtidens folkebib-lioteksservice. Et topmøde, ‘hvor delta-gerne via konkrete koncepter og handlin-ger bl.a. skal omsætte Carina-udvalgetsanbefalinger til nye handlinger’, hed det iforomtalen. Og et topmøde om ‘hvordanman skal drive et moderne og tidssvaren-de bibliotek’.

Deltagernes forventninger havde tydelig-vis i lighed med mine været, at der her foralvor skulle tages hul på hovedanbefalin-gerne fra udvalget om folkebibliotekernesrolle i vidensamfundet og arbejdes medrapportens helt store udfordringer. Medspørgsmål som en fælles strategi for Dan-skernes Digitale Bibliotek, centrale løs-

Topmøde om fremtidens bibliotekerBibliotekerne skal styrke vidensamfundet, hedder det i Folkebibliotekerne i vidensamfundet fra detsåkaldte Carina-udvalg. Rapportens nye hovedanbefalinger blev dog kun i mindre grad behandlet påTopmødet, en såkaldt innovation camp, for landets bibliotekschefer den 8.-9. juni. Ifølge campensudmeldinger skal biblioteket fremover bl.a. etablere biblioteksklubber for børn og klæde de unge påog hjælpe dem med at ‘koble sig på verden’. Det blev en mindeværdig camp

Pressefoto: BF

10

T O P M Ø D E

arrangørerne skal ses i sammenhængmed topmødets ambitiøse mål om, at“Bibliotekerne skal styrke vidensamfun-det ved at understøtte læring og uddan-nelse, der er helt essentielt for Danmarkskonkurrenceevne i verden”. Om disse for-slag rækker så vidt, har jeg personligtsvært ved at vurdere, men en serie budfremad er der da. Noteret ned i al hast, ly-der gruppernes mere konkrete forslag ogudsagn fra dagen noget i denne retning:

- Et børnenes medborgerhus, hvor leg oglæring smelter sammen

- Børnebiblioteksklub med mobilt guld-lånerkort

- Biblioteket skal klæ’ de unge på, hjælpedem med at ‘koble sig på verden’

- Drop-in biblioteket, borgernes partneri den digitale tidsalder

- Danmark skal være klogere og smarte-re; biblioteket skal understøtte proces-sen bl.a. ved at professionalisere sine læringstilbud

- Oplevelser og fællesskab ‘alle borgere skal ha’ lyst til at være en del af samfundet’

– Læsefærdigheder skal evt. måles.

RealiseringenHvordan forslagene gennemføres var derogså meninger om. Tre elementer gikigen. Mødets deltagere ser gerne, at detsker som nationale projekter og initiativer – selvfølgelig i samarbejde med de enkel-te kommuner. Flere pegede desuden på,at bibliotekerne skal løse opgaverne gen-nem partnerskaber med f.eks. skoler,SFO’er, klubber og foreninger.Bibliotekerne skal i øvrigt ‘møde bruger-ne, der hvor de er’. Derfor skal f.eks. ogsåde digitale platforme, hvor de unge er,inddrages i arbejdet.

Arrangørerne – Bibliotekarforbundet,Styrelsen for Bibliotek og Medier samtBibliotekschefforeningen – tog godt imodidéerne. Jens Thorhauge, direktør for sty-relsen, ønskede deltagerne “tillykke medresultaterne! Og med gennemførelsen påtrods af frustrationerne. Alle disse forslagkan sættes i værk, på det ene eller det an-det niveau”, sagde han og lagde op til, atder er nationale midler til sagen. Thor-hauge understregede desuden, at der erbrug for et større fokus på borgernes be-hov og ikke kun på samlingerne o.l.

Pernille Drost, formand for Bibliotekar-forbundet, var også tilfreds og hun fandtstor fornøjelse “i de historier, I fortæller.Men først nu forestår den helt store opga-ve og udfordring. For nu skal I hjem ogmotivere, og fortælle dem videre!”.

Formanden for Bibliotekschefforenin-gen, Mogens Vestergaard, syntes ikke, dervar tale om epokegørende nyheder. Mensom han sagde: “Det epokegørende er, atdisse forslag kan realiseres, og at der ertale om samfundsmæssige nødvendighe-der”. Endelig var han glad for Jens Thor-hauges positive holdning til at gennem-føre sådanne nationale initiativer.

Hvordan den snart ikke længere så nyekulturminister, Per Stig Møller (C), ser påfolkebibliotekerne og deres fremtidigeindsats blev heller ikke afsløret i denneomgang. Ministeren havde meldt afbud.

Hellen Niegaard,

redaktør

Begrebet camp kender vi alle fraamerikanske film om summercamps. Man mødes med folk, man

ofte ikke kender, og har det skægt samti-dig med, at man via campprogrammetlærer noget af at være sammen og af deandre deltagere. Stadig hyppigere tales idag om innovation camps. En arbejds- ogmødemodel som spreder sig i danskevirksomheder og offentlige miljøer, f.eks.holder ugebrevet Mandag Morgen Inno-vation Leadership Camps ifm. med uge-brevets Innovation Cup, og mødeformenhar også været brugt af Århus KommunesBiblioteker ifm. brugerdrevne innovati-onsprojekter.

I juni i år blev to innovation camps af-holdt i biblioteksregi. Først afholdt Bibli-otekarforbundet m.fl. Topmødet for bib-lioteksledere den 8.-9. juni, og den 20.-23.juni fandt en nordisk bibliotekscamp stedpå Island, som led i et flerårigt fællesnor-disk projekt om fremtidens bibliotek.

Topmødet i Danmark var arrangeret forBibliotekarforbundet m. fl. af virksomhe-den Bindslev A/S som en innovationcamp. Om fænomenet hedder det påBindslev.dk bl.a.: “- skal (jeres) organisa-tion løse en strategisk opgave og kommehurtigt fra A til B, så giver denne model:høj hastighed via korte deadlines, hurtigeksekvering via meget involvering ogmålrettet kommunikation via nye hand-linger, der giver nye holdninger.” Og påsin vis kan man måske nok sige, at sådankunne man vurdere Topmødet, men omalle deltagere fra dette møde er enige, skaljeg dog lade være usagt, men læs selv om-talen.

ICE CAMP, den nordiske camp, havde jegselv lejlighed til at deltage i, selv om jegikke var med fra starten. I denne kontekstbruger arrangørerne, en gruppe storenordiske folkebiblioteker, både betegnel-sen innovation camp og boot camp. Omsidstnævnte oplyser wikipedia.org, at be-

grebet refererer til militær rekruttræningog oprindelig blev anvendt af USA’s Mari-ne Corps. Men mange andre områder hartaget modellen op, f.eks. taler man ogsåom ‘fitness boot camps’. Her er der taleom et fysisk træningsprogram, hvor mantræner en gruppe af mennesker inspireretaf den omtalte militærtræning og byg-gende på den enkelte deltagers forudsæt-ninger i en arbejdsstemning af positivitetog ‘camaraderie and team effort’.

Disse camps er altså designet til via teamsat nå et mål/skabe et produkt med indspilfra alle deltagere – og som det siges: ‘pushpeople a little bit further than they wouldnormally push themselves’ og det sker til-lige med inddragelse af et positivt moti-verende konkurrenceelement. Lige netopsådan oplevede jeg den islandske camp -der var masser af tempo, teamarbejde ogogså konkurrenceprægede indslag - læsmere på de følgende sider.

/HN

CAMP-fænomenet breder sigCamps bruges stadig hyppigere i forbindelse med innovationsprocesser i bibliotekssammenhænge, som metode til effektive arbejdsmøder. Hvad går de ud på, og hvad giver de?


I C E C A M P 2 0 1 0

Hvilke store udfordringer står denordiske folkebiblioteker overfor aktuelt? Det arbejder en

gruppe nordiske biblioteker med at iden-tificere over tre år, samtidig med at manpeger på mulige løsninger og nyudviklingaf servicen. Hvert år mødes man i encamp, denne gang i Island – med presseninviteret om bord. Højt tempo, masser afmusik og dejlige islandske omgivelser.ICE CAMP afvikledes over dagene 20.-23.juni i yderkanten af Reykjavik med ca. 70deltagere og et par pressefolk. Ud overundertegnede fra Danmarks Bibliotekerogså en kollega, Einar Olafsson, fra Is-land.

Udmeldinger og spørgsmål strømmer udover os i plenum og i grupperne. I to døgntager vi den ene gang brainstorming efterden anden til masser af medrivende mu-sik. På dagsordenen står kun: Campstarts, camp continues og end of camp. Videltagere kender ikke den nærmere dags-orden ud over nogle få hovedsten og såpauserne. Vi skifter mellem indspark fraarrangørerne fra de fem nordiske landeog camp lederen, Jannik Mulvad, somsammen med en sej gruppe folk fra ÅrhusKommunes Biblioteker og nordiske kolle-ger faciliterer processen og støtter grup-perne. Hele tiden er der adgang til kaffe,the, vand frugt og kage og rigeligt mad.Deltagernes blodsukker skal helst ikkedale for langt ned – og de skal gerne hol-de humøret og drivet oppe gennem heleforløbet og alle aktiviteter. Derfor bevil-ges også et par gange en lidt længere af-slapningspause. Med mulighed for van-dretur i omegnen af Gerduberg kultur-

center og bibliotek, hvor campen holdes,og en tur i en islandsk hot-pot, et varm-vandsbassin.

Mit liv som CamperDet, som mest overrasker for en nybegyn-der som mig, er den lange tid, der brugespå metode frem for indhold. Først i ple-num, siden i grupper. Men det er netopcampens styrke: gruppen trænes nemligsamtidig i, ud fra den enkelte deltagersindspil og gruppedrøftelserne og nødven-dige prioriteringer, at levere hurtig, fællesopgaveformulering og idépræsentationeller pitch på campslang. En god pitch in-deholder kun få steps eller slides, og skal ibund og grund kunne introduceres påomkring ganske få minutter. Sådan cirkasvarende til en elevatortur. Siden udveks-ler grupperne to og to pitch, før de til al-lersidst præsenterer en final pitch i ple-num. På ICE CAMP var pitch’ene megetunderholdende og bl.a. bygget op om-kring deltagelse af personas – deltagernefik en ‘bruger/borgeridentitet’ udstukketog skulle ud fra den agere og kommente-re på pitch-meldingerne.

Undertegnede deltog selv i campens me-get hyggelige Gruppe 2. Her arbejdede vi,da vi omsider kom til egentlig nytænk-ning af biblioteksservicen, på løsning afproblematikken ‘brugerne som produ-center og bibliotekets samspil med dem’under overskriften ‘Vote for Prosumers!’(producer + consumer), og kort fortalt in-deholder gruppens anbefalinger udvik-ling af en art udvidet og opdateret modelaf det finske ‘Library 10’ koncept. ‘LIBRA-RY 10’, et internationalt kendt lokalbibli-

otek i midt Helsinkis centrum fungerer påen gang som et åbent mødested. Bibliote-ket besøges dagligt af omkring 4.000,hvoraf 60 % er ‘unge mænd’, en gruppesom normalt ellers ikke præger bibliote-kerne. Stedet tilbyder bl.a. forskellige ty-per it-arbejdspladser specielt inden formusik og populær kultur. Brugerne kanher skabe deres eget materiale!

Til tider kunne man nok som deltager fø-le sig langt mere enig med rockbandet So-undgarden, når de i deres gamle nummer‘Boot Camp’ fra Down On The Upside(1996) skriver: ‘I must obey the rules

I must be tame and cool

No staring at the clouds

I must stay on the ground

In clusters of the mice

The smoke is in our eyes

Like babies on display

Like angels in a cage

I must be pure and true

I must contain my views

There must be something else

There must be something good

Far away’

Vel, det var kun i de få ‘møre og mørkeøjeblikke’ – og det er netop en del af pro-cessen, som de venlige arrangører og vo-res egen gruppestøtter Pirjo Lapisti ogThorstein G. Jonsson kunne fortælle osmed brede smil. Langt størsteparten af ti-den var stemningen nærmest høj, og viandre med! På grund af det høje tempo,den fede musik og fordi modellen afføderen flom af ideér og forslag men ikkemindst latter og store grin. /HN

ICE CAMP juni 2010Masser af drive, teamwork og bud på fremtidens biblioteksservice

12

På spørgsmålet om, hvad camp-projektetgår ud på, siger Knud Schulz, chef for ho-vedbiblioteket i Århus og en af arran-gørerne: “Vores ide med den nordiske camp-ræk-ke er tosidet: Ny udvikling og nye net-værk. Vi ønsker, at deltagerne skaber dis-kussioner om, hvordan folkebiblioteker-ne skal udvikles i Norden. Processen ska-ber derudover netværk blandt biblioteks-ansatte som fundament for en fortsat ud-vikling. De tre camps består derfor af etbredt udsnit af medarbejdere fra de 4 +3deltagende biblioteker (Stockholm, Hel-sinki, Oslo, Århus samt de 3 største bibli-oteker i Island). Campresultaterne indgårf.eks. i Århus i den fortsatte proces med atinddrage både borgere og kolleger i drøf-telser, der kan bidrage til udviklingen af

det nye hovedbibliotek – Urban MediaSpace (Multimediehuset).” Knud Schulz fortæller også, at selv omformen og det forhold, at man som delta-ger ikke på forhånd kender hele forløbet,kan virke grænseoverskridende på nogle,så er det netop dét, som giver resultater.Og i øvrigt også efter hans mening ople-velser, som har gjort de to første campsfantastisk sjove at være med på. Han ogde andre arrangører deltager selv aktivt ihele forløbet.

Camp-rækken har et samlet budget om-kring 3,5 mill. kr. incl. arbejdstid, og Kul-turkontakt Nord har bevilget ca. 1 mio.kroner. De deltagende biblioteker betalerselv resten. Næste camp afholdes 2011 iStockholm.

De tre camps planlægges af en Strategy Group

med Holmkell Hreinsson, Akureyri Bibliotek, Hrafn

A. Hardarson, Kopavogur Bibliotek, Kari Lämsä, Li-

brary 10 fra Helsinki Bibliotekerne, Kurt Skansen

fra Deichmanske Bibliotek, Åke Nygren fra Stock-

holm Stadsbibliotek samt Knud Schulz, Århus

Kommunes Biblioteker.

De gennemføres i praksis af camp leader, Jannik

Mulvad, suppleret af facilitorer fra ÅKB: Lotte

Duwe Nielsen, Marie Østergård, Sidsel Bech-Pe-

tersen, Lisbeth Overgaard og Louise Overgaard.

Og fra de øvrige nordiske lande: Pirjo Lapisti, Thor-

stein G. Jonsson, Reinert Mithassel, Sigrun Gudna-

dottir, Kristian Vidarsdottir og Ulfhildur Dragsdot-

tir.

Anna Torfadottir, leder af Reykjaviks biblioteker,

stod sammen med Gudrun Sigurbjornsdottir, for

on-site planlægning af årets camp.

Knud Schulz: Camps skal stimulere til ny udvikling og nye netværk

Islandsk kollega viser vejen


Hvad fik du ud af årets Camp Island,og hvordan var den i forhold til denførste?For mig var den forrige camp (som blevholdt i Helsinki 2008) lidt af en åbenba-ring. Jeg fik vældig meget energi af at se,hvor meget man faktisk kan producere ien gruppe og af, at man styrkes af udfor-dringer. Metoden var ny for mig, og jegfandt den ‘jätterolig’. Eftersom dette årscamp var forholdsmæssigt tæt på denførste i sit oplæg, så blev det ikke sammeaha-oplevelse denne gang. Men jeg synes stadig godt om metoden:at man placeres i grupper med menne-sker, man ikke kender, og tvinges til atproducere noget på kort tid. Jeg kan ogsålide, at niveauet af ‘præsteringstvang’ er‘lagom’ højt, dvs. at man fortsat kan væl-ge at holde en lav eller en høj profil ud fraegne forudsætninger.

En stor forskel på dette års camp - sam-menlignet med den forrige - var, at vi varmange deltagere fra Sverige. Sidste år varvi bare to, så vi følte os lidt ensomme. Detvar derfor skønt og sjovt denne gang atvære en del af en gruppe, som alleredeunder campen kunne begynde at disku-tere, hvordan vi kan arbejde videre medkonceptet både i de efterfølgende camps

og generelt. Men også det at kunne deleansvaret for at føre metoden videre medflere.

Har du forslag til indhold og strukturtil Camp 2011?De to camps, vi har haft hidtil, har haftmeget fokus på metoden. Hvilket jeg sy-nes har været givende. Men skal manfortsætte samarbejdet, kunne jeg tænkemig lidt mere fokus på indholdet. Hvaddet er vi producerer og ikke bare hvordan.Desuden kunne jeg tænke mig, at manforstærkede og støttede netværket mere.For eksempel ved at man allerede indencampen kunne tage kontakt til og dannegrupper med dem, som arbejder med desamme ting som en selv på andre biblio-teker. Når det gælder metoden, så må man fun-dere lidt over, hvordan det skal lægges op.Den metode, vi har nu har haft på de toførste camps, fungerer vældig godt mednye deltagere, for noget af idéen er eftermin mening netop, at man ikke i forvejenskal vide, hvad det er man kommer til atgøre, altså at man ikke er forberedt, men istedet udfordres. Men er deltagerne gen-gangere, så må man arbejde på en andenmåde, og så bliver fokus på indholdet vig-tigere end metoden.

Hvad tror du personligt, at disse cam-ps vil kunne komme til at betyde forjer i Stockholm på lidt længere sigt?Eller sagt med andre ord: Hvad kanbiblioteket bruge dem til?Vigtigst er, som jeg ser det, mulighedenfor at danne netværk. Jeg tror dog, somjeg nævnte før, at man må styrke dennemulighed endnu mere, så det bliver lette-re at holde liv i samtalen, når man ikkelængere ses. Det skal i øvrigt siges, at vi iår godt kunne gå på en fælles ‘ning-’side– chatforum – umiddelbart før campen ogstadig kan, men få får gjort det. Det kanvære svært at holde netværk oppe og igang. Det ville også være rigtig fint at kunne an-vende metoden internt, ikke mindst somenergigiver!

Hellen Niegaard

Redaktør

I C E C A M P 2 0 1 0

Tre CAMP spørgsmål til Alice Thorburn, bibliotekar vedStockholm Stadsbibliotek og medlem af ICE CAMPs Gruppe 2

Belønningen ventede efter de 2,5 døgnscamp: dejlig aften på Reykjaviks legendarisketeaterrestaurant Idno og studiebesøg dagenefter til Nordens Hus og dets bibliotek, tegnetaf Alvar Alto og indviet i 1968 (foto), Kopavo-gurs biblioteks- og museumshus (se omtale iDB 2009, nr. 6) samt til Reykjaviks fantastiskenye seværdighed for Islands natur, gejserfæ-nomener mm: Perlan

14

mere i folkebibliotekerne, og der er i 2009leveret 5.321 undervisningstimer med48.707 deltagere. Væksten i antal under-visningstimer er fra 2008 til 2009 på 10 %.Der er tale om en markant stigning både itimer og i deltagerantal, hvilket bl.a. be-ror på de landsdækkende programmerom formidlingen af borger.dk og Lær me-re om it.

Sociale netværkFlere og flere biblioteker deltager i for-skellige former for sociale netværk. Ud af97 biblioteker angiver 57, at de har enprofil på Facebook. Det er en markantstigning fra 2008, hvor der var tale om 38biblioteker. Et mindre antal biblioteker erogså aktive i forhold til YouTube og Twit-ter. 40 % af bibliotekerne har endnu ikkeinddraget sociale netværk i deres service-portefølje.Der er en kraftig stigning i folkebibliote-kernes anvendelse af blogs. I 2008 kom-munikerede otte biblioteker med gruppergennem blogs. Dette tal er vokset til 46 i2009.

Projekter60 biblioteker har tilkendegivet, at de fårøkonomisk støtte til at gennemføre pro-jekter fra eksterne samarbejdspartneresom f.eks. pengeinstitutter, kunstrådetmv.

Styrelsen agter at gentage undersøgelseni foråret 2011 og er meget interesseret i atfå tilbagemeldinger fra bibliotekerne.Hvis I har forslag til nye målepunkter, såkontakt mig gerne: [email protected].

Ulla Kvist

Bibliotekskonsulent

Styrelsen for Bibliotek og Medier

Bibliotekerne bruges til meget mereen hjemlån. I 2008 besluttede sty-relsen at supplere den traditionel-

le indsamling af statistik med yderligereen spørgeskemaundersøgelse, kaldet Bib-lioteks Barometret.Beslutningen var et udtryk for, at det læn-ge havde været ønske at kunne finde etbedre og mere tidssvarende udtryk forden dynamik og aktivitet, der udfolder sigi folkebibliotekerne i dag, end den traditi-onelle statistik kan afspejle.Efterfølgende viste det sig, at de indhen-tede oplysninger var til stor nytte og fandtanvendelse i mange forskellige sammen-hænge. Efter en dialog med repræsentan-ter fra folkebibliotekerne, hvor spørge-skemaet blev rettet til, udsendte styrelseni foråret 2010 endnu et Biblioteks Baro-meter til de 97 folkebiblioteker, som allebesvarede skemaet.Igen i år er der her nu lejlighed til at præ-sentere et lille uddrag af de indsamledetal.Alle tallene fra spørgeskemaundersøgel-sen kan endvidere ses på styrelsens hjem-meside.

Generel service

VarslingsordningerFolkebibliotekerne kommunikerer megetmålrettet med brugerne ved hjælp af nyeinformationsteknologier, og denne ten-dens er i kraftig vækst. Således anvenderflere og flere af bibliotekerne både e-mails og sms til varsling af, at materialerskal afleveres. 85 biblioteker (88 %) i 2009mod 79 biblioteker i 2008 anvender e-mails til varsling. 75 biblioteker(77 %) i2009 mod 60 biblioteker i 2008 anvendersms til at varsle lånetidens udløb. Over enfjerdedel af folkebibliotekerne anvenderdesuden sms til andre former for kom-munikation med brugerne, om arrange-menter, lokale spørgetjenester og abon-nement på services

Trådløst netværkI 2008 stillede 75 biblioteker trådløst nettil rådighed for borgerne. I 2009 er tallet80. Anvendelsen af trådløst net i folkebib-liotekerne er således i stigning og flere ogflere biblioteker giver brugerne mulighedfor at medbringe deres egen computer oganvende enten et netstik eller et trådløstadgangspunkt.

SelvbetjeningsautomaterUltimo 2008 var der i alt 835 selvbetje-ningsautomater opstillet på 82 folkebibli-oteker. I 2009 var der 858 selvbetjenings-automater på 89 biblioteker. Det svarertil, at 91 % af bibliotekerne har indførtselvbetjeningsautomater i 2009 mod 37 %i 2005. 43 biblioteker havde taget RFID tags i an-vendelse i 2009 mod 23 i 2008, hvilket sva-rer til, at 44 % af bibliotekerne har taggetderes materialer.

BorgerserviceUdover opgaven med borgerservice vare-tager 43 biblioteker for kommunen andreopgaver som turistinformation, lokalarki-ver, kulturhusadministration, billetsalgmv. Andre 17 biblioteker lægger hus tilAdvokatvagten og Retshjælp.

ArrangementerArrangementsvirksomheden er samletset et kulturelt tilbud, der placerer biblio-tekets fysiske rum centralt i kommunen,og der er vækst i antallet af denne type ak-tiviteter. Blandt arrangementerne er derkoncerter, forfatteraftener, teater, film ogforedrag. I 2009 afholdt folkebiblioteker-ne 11.344 arrangementer. I 2008 var dettilsvarende tal 9.981, og i 2007 var det8.992. På styrelsens hjemmeside kan denøjagtige tal for hvert slags arrangementses opdelt for første gang i arrangementerfor voksne og børn.

UndervisningstilbudUndervisning af brugere fylder mere og

S TAT I S T I K

BarometernewsBibliotekerne ændrer profil i disse år. Borgerne strømmer til og bruger i voksende grad også digitalemedier, viser den nye biblioteksstatistik for 2009. Folkebibliotekerne er uden for al diskussion i daglandets mest benyttede lærings - og kulturtilbud. Besøgstallet er gået op med 1,5 mio. til 36 mio. be-søg årligt. SE med bagom statistikken her og på de næste sider


Statistik 2009

Kommune Indbyggertal Udlån Udlån/pr. 1.1. 2010 indb.

Herlev 26.556 717.754 27,03 Gentofte 71.052 1.907.484 26,85 Herning 85.548 2.103.242 24,59 Lyngby-Taarbæk 52.237 1.183.361 22,65 Hvidovre 49.724 1.088.242 21,89 Gladsaxe 64.102 1.330.050 20,75 Tårnby 40.383 819.831 20,30 Frederiksberg 96.718 1.887.582 19,52 Allerød 24.089 465.918 19,34 Hørsholm 24.378 469.464 19,26 Furesø 38.232 693.085 18,13 Rudersdal 54.444 986.203 18,11 Roskilde 81.947 1.439.057 17,56 Århus 306.650 5.364.576 17,49 Odder 21.721 377.686 17,39 Fredensborg 39.226 676.552 17,25 Ballerup 47.652 821.720 17,24 Helsingør 61.143 1.052.428 17,21 Glostrup 21.296 357.055 16,77 Vejle 106.383 1.774.466 16,68 Mariagerfjord 42.604 706.572 16,58 Rødovre 36.233 590.595 16,30 Billund 26.160 418.921 16,01 Varde 50.378 800.453 15,89 Albertslund 27.730 434.141 15,66 Svendborg 58.998 917.971 15,56 Aalborg 197.426 3.070.220 15,55 Brønderslev-Dronninglund 35.804 549.305 15,34 Middelfart 37.661 554.808 14,73 Holstebro 57.056 840.041 14,72 Favrskov 46.529 671.523 14,43 København 528.208 7.611.879 14,41 Silkeborg 88.481 1.257.262 14,21 Dragør 13.564 191.635 14,13 Struer 22.483 316.248 14,07 Odense 188.777 2.595.945 13,75 Morsø 21.833 296.886 13,60 Ishøj 20.606 274.305 13,31 Frederikssund 44.182 572.787 12,96 Guldborgsund 62.912 815.495 12,96 Halsnæs 31.077 397.871 12,80 Vordingborg 46.319 592.780 12,80 Lemvig 21.790 276.714 12,70 Slagelse 77.475 969.630 12,52 Hjørring 66.803 833.773 12,48 Bornholm 42.154 523.677 12,42 Hillerød 47.473 587.282 12,37 Faaborg-Midtfyn 52.085 643.921 12,36 Egedal 41.513 512.952 12,36 Ringsted 32.584 402.011 12,34 Høje-Taastrup 47.664 585.899 12,29

Kommune Indbyggertal Udlån Udlån/pr. 1.1. 2010 indb.

Køge 57.125 692.658 12,13 Solrød 20.882 252.265 12,08 Vallensbæk 14.045 169.477 12,07 Esbjerg * Overensk. m. Fanø 118.333 1.426.336 12,05 Kolding 89.071 1.073.359 12,05 Skanderborg 57.303 679.521 11,86 Viborg 93.310 1.100.960 11,80 Odsherred 33.030 387.400 11,73 Greve 47.826 559.526 11,70 Horsens 81.957 945.496 11,54 Vejen 42.768 491.084 11,48 Skive 48.137 551.135 11,45 Sønderborg 76.439 865.173 11,32 Sorø 29.522 331.082 11,21 Faxe 35.306 389.372 11,03 Holbæk 69.550 744.784 10,71 Tønder 39.710 421.791 10,62 Randers 94.750 1.002.458 10,58 Norddjurs 38.148 402.169 10,54 Brøndby 33.795 351.273 10,39 Frederikshavn 62.007 633.173 10,21 Stevns 21.931 222.809 10,16 Ringkøbing-Skjern 58.439 586.919 10,04 Aabenraa 59.978 601.362 10,03 Fredericia 49.849 492.622 9,88 Haderslev 56.346 550.103 9,76 Ærø 6.679 63.971 9,58 Kalundborg 49.265 463.185 9,40 Vesthimmerland 38.106 352.215 9,24 Syddjurs 41.392 378.809 9,15 Kerteminde 23.770 213.853 9,00 Nyborg 31.690 281.188 8,87 Assens 42.054 366.923 8,73 Thisted 45.297 393.775 8,69 Lejre 26.794 232.199 8,67 Rebild 28.852 250.026 8,67 Næstved 81.112 694.877 8,57 Jammerbugt 38.927 312.204 8,02 Nordfyn 29.638 232.782 7,85 Ikast-Brande 40.312 314.687 7,81 Lolland 46.984 360.947 7,68 Langeland 13.510 97.565 7,22 Samsø 4.010 28.150 7,02 Hedensted 45.982 303.922 6,61 Gribskov 40.694 253.370 6,23 Læsø 1.969 8.787 4,46

Sum 5.534.637 76.857.000 13,89 Gennemsnit 56.476 784.255 13,89

Danmarks Biblioteker bringer hvert år, pga. meget stor interesse fra medlemsside, en særlig sammenstilling afden officielle årsstatistik mht. udlån, personale og ‘kroner og ører’. Alle tal stammer fra de anførte, officiellekilder. Oversigten er udarbejdet af Kirsten Brun, Sekretariatet for Kultur og Borgerservice, Århus Kommune.

Bemærk venligst! Tallene bør læses med forbehold for følgende:Der er ikke gjort noget forsøg på at berigtige dem, berige dem eller regulere for lokale forhold, der kan havevæsentlig betydning i opad- eller nedadgående retning. For eks. kan der være udsving på grund af forskellesom ejede eller lejede bygninger, omfang af forvaltningsopgaver, erhvervsservice, betjening af sygehuse, se-minarier og lignende. Der er heller ikke korrigeret for centralbiblioteksvirksomhed, udlicitering af dele af virk-somheden og indtægtsdækket virksomhed.

UDLÅN PR. INDBYGGER I 2009

Kilde: Styrelsen for Bibliotek og Mediers Folkebiblioteksstatistik 2009

16

S TAT I S T I K 2 0 0 9

Kommune Personale Udlån Udlån/Personale

Odder 10,3 377.686 36.669Favrskov 23,7 671.523 28.334Mariagerfjord 26,2 706.572 26.968Herning 82,5 2.103.242 25.494Billund 17,3 418.921 24.215Århus 221,7 5.364.576 24.197Brønderslev-Dronninglund 23,5 549.305 23.375Lemvig 12,3 276.714 22.497Rebild 11,2 250.026 22.324Varde 36,7 800.453 21.811Skanderborg 32,2 679.521 21.103Kolding 51,9 1.073.359 20.681Hørsholm 22,9 469.464 20.501Vejle 88,9 1.774.466 19.960Frederiksberg 95,8 1.887.582 19.703Viborg 56,6 1.100.960 19.452Morsø 15,4 296.886 19.278København 397,7 7.611.879 19.140Hjørring 43,7 833.773 19.079Haderslev 28,9 550.103 19.035Sorø 17,4 331.082 19.028Faaborg-Midtfyn 33,9 643.921 18.995Holstebro 44,6 840.041 18.835Herlev 38,8 717.754 18.499Gentofte 103,5 1.907.484 18.430Lyngby-Taarbæk 64,6 1.183.361 18.318Allerød 25,5 465.918 18.271Svendborg 50,8 917.971 18.070Sønderborg 48,1 865.173 17.987Vesthimmerland 19,7 352.215 17.879Vejen 27,5 491.084 17.858Tønder 23,9 421.791 17.648Silkeborg 71,7 1.257.262 17.535Middelfart 31,8 554.808 17.447Ringkøbing-Skjern 33,9 586.919 17.313Aalborg 179,1 3.070.220 17.142Rødovre 35,0 590.595 16.874Halsnæs 23,6 397.871 16.859Egedal 30,6 512.952 16.763Horsens 56,5 945.496 16.734Bornholm 31,5 523.677 16.625Fredensborg 40,7 676.552 16.623Odense 156,9 2.595.945 16.545Jammerbugt 18,9 312.204 16.519Furesø 42,0 693.085 16.502Slagelse 59,1 969.630 16.407Kalundborg 28,3 463.185 16.367Frederikssund 35,2 572.787 16.272Stevns 13,7 222.809 16.263Rudersdal 60,9 986.203 16.194

Kommune Personale Udlån Udlån/Personale

Norddjurs 25,0 402.169 16.087Solrød 15,9 252.265 15.866Struer 20,0 316.248 15.812Lejre 14,7 232.199 15.796Faxe 24,9 389.372 15.637Hvidovre 69,9 1.088.242 15.569Vordingborg 38,5 592.780 15.397Tårnby 53,3 819.831 15.381Skive 36,2 551.135 15.225Brøndby 23,2 351.273 15.141Ringsted 26,9 402.011 14.945Assens 24,8 366.923 14.795Kerteminde 14,9 213.853 14.353Gladsaxe 92,7 1.330.050 14.348Aabenraa 42,2 601.362 14.250Holbæk 52,9 744.784 14.079Syddjurs 27,0 378.809 14.030Hedensted 21,7 303.922 14.006Hillerød 42,4 587.282 13.851Køge 50,6 692.658 13.689Glostrup 26,1 357.055 13.680Greve 41,4 559.526 13.515Ikast-Brande 23,7 314.687 13.278Esbjerg * Overensk. m. Fanø 108,3 1.426.336 13.170Randers 76,4 1.002.458 13.121Ballerup 63,1 821.720 13.023Ærø 5,0 63.971 12.794Ishøj 21,6 274.305 12.699Frederikshavn 50,0 633.173 12.663Odsherred 30,7 387.400 12.619Nyborg 22,9 281.188 12.279Fredericia 40,2 492.622 12.254Roskilde 118,6 1.439.057 12.134Guldborgsund 67,3 815.495 12.117Nordfyn 20,1 232.782 11.581Dragør 16,7 191.635 11.475Helsingør 92,5 1.052.428 11.378Thisted 34,7 393.775 11.348Vallensbæk 15,3 169.477 11.077Langeland 8,9 97.565 10.962Næstved 66,6 694.877 10.434Samsø 2,8 28.150 10.054Høje-Taastrup 58,7 585.899 9.981Lolland 37,7 360.947 9.574Gribskov 29,0 253.370 8.737Albertslund 51,2 434.141 8.479Læsø 2,5 8.787 3.515

Sum hele landet 4.597 76.857.000 16.720Gennemsnit 47 784.255 16.720

UDLÅN PR. PERSONALEENHED 2009

Kilde: Styrelsen for Bibliotek og Mediers Folkebiblioteksstatistik 2009

17

S TAT I S T I K 2 0 0 9

Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 5

Kommune Indbyggertal Biblioteks- Udgifterpr. 1.1.2010 udgifter pr. indbyg.

(netto 1.000 kr.)

Herlev 26.556 26.556 1.000Albertslund 27.730 26.233 946Helsingør 61.143 53.011 867Tårnby 40.383 32.145 796Dragør 13.564 10.444 770Gladsaxe 64.102 47.756 745Glostrup 21.296 15.589 732Rudersdal 54.444 39.853 732Hvidovre 49.724 36.149 727Ballerup 47.652 33.595 705Lyngby-Taarbæk 52.237 36.409 697Høje-Taastrup 47.664 32.698 686Roskilde 81.947 55.396 676Fredensborg 39.226 26.125 666Brøndby 33.795 22.372 662Gentofte 71.052 46.255 651Ishøj 20.606 13.291 645Rødovre 36.233 22.646 625Allerød 24.089 15.056 625Hørsholm 24.378 15.114 620Guldborgsund 62.912 38.691 615Furesø 38.232 22.480 588Køge 57.125 33.532 587Hillerød 47.473 27.439 578Frederiksberg 96.718 54.549 564Vallensbæk 14.045 7.921 564Læsø 1.969 1.065 541Greve 47.826 24.870 520Solrød 20.882 10.545 505Halsnæs 31.077 15.694 505Slagelse 77.475 38.892 502Middelfart 37.661 18.868 501Egedal 41.513 20.715 499Herning 85.548 42.603 498Frederikssund 44.182 21.693 491Gribskov 40.694 19.859 488Fredericia 49.849 23.878 479Hjørring 66.803 31.932 478Silkeborg 88.481 41.763 472Odsherred 33.030 15.227 461Morsø 21.833 10.065 461Horsens 81.957 37.700 460Vordingborg 46.319 21.214 458Ærø 6.679 3.052 457Esbjerg * Overensk. m. Fanø 118.333 53.960 456Varde 50.378 22.922 455Svendborg 58.998 26.726 453Nordfyn 29.638 13.426 453Faxe 35.306 15.888 450Viborg 93.310 41.896 449

Kommune Indbyggertal Biblioteks- Udgifterpr. 1.1.2010 udgifter pr. indbyg.

(netto 1.000 kr.)

Sønderborg 76.439 34.092 446Holbæk 69.550 30.950 445Billund 26.160 11.589 443Randers 94.750 41.785 441Ringsted 32.584 14.304 439Samsø 4.010 1.760 439Mariagerfjord 42.604 18.703 439Struer 22.483 9.848 438Thisted 45.297 19.795 437Odense 188.777 82.496 437Frederikshavn 62.007 26.973 435Næstved 81.112 35.203 434Stevns 21.931 9.452 431København 528.208 224.488 425Kolding 89.071 37.766 424Brønderslev-Dronninglund 35.804 15.181 424Aalborg 197.426 83.314 422Langeland 13.510 5.688 421Aabenraa 59.978 25.071 418Holstebro 57.056 23.507 412Lemvig 21.790 8.977 412Bornholm 42.154 17.325 411Lolland 46.984 19.029 405Vejle 106.383 42.660 401Århus 306.650 122.660 400Norddjurs 38.148 15.221 399Faaborg-Midtfyn 52.085 20.730 398Vejen 42.768 16.637 389Ringkøbing-Skjern 58.439 22.382 383Syddjurs 41.392 15.605 377Tønder 39.710 14.574 367Kalundborg 49.265 18.031 366Skive 48.137 17.570 365Nyborg 31.690 11.440 361Favrskov 46.529 16.657 358Haderslev 56.346 19.946 354Assens 42.054 14.635 348Skanderborg 57.303 19.540 341Lejre 26.794 9.083 339Sorø 29.522 9.978 338Ikast-Brande 40.312 13.505 335Jammerbugt 38.927 12.807 329Vesthimmerland 38.106 12.232 321Rebild 28.852 8.800 305Odder 21.721 6.516 300Kerteminde 23.770 7.107 299Hedensted 45.982 13.105 285

Sum 5.534.637 2.640.022 477Gennemsnit 56.476 26.939 477

BIBLIOTEKSUDGIFTER PR. INDBYGGER I 2009

Kilde: Indenrigs- og Socialministeriets kommunale nøgletal 2009

18

så med tre kommuner i et og samme pro-jekt skulle det nok være muligt at holde ihvert fald hovedbibliotekerne åbne underpersonalekurser. Vi lod det komme an påen prøve.

Premieren var i marts i Vejen, hvor ethold kolleger fra Haderslev overtog, mensVejen-folkene var på et to-dages persona-leseminar. De blev klogere, men det gjor-de vi også! Konkret har det nemlig bety-det, at Haderslev afdeling nu forsøger,som Vejen, at holde avislæsesalen (og enrække publikums-internetmaskiner)ubemandet åbent allerede fra kl. 9.00.

Omvendt har kolleger fra Vejen og Aa-benraa ligeledes holdt Haderslev (der hartre etager at bemande – derfor behov forflere på vagt ad gangen) åbent under et todages seminar. Og Haderslev har beman-det Aabenraa to formiddage, hvor det

Samarbejde over kommuneggiver dobbelt op på kompetenceu

Især efter kommunesammenlægnin-gen er det blevet logistisk svært at ha-ve sammenhængende kompetence-

udviklingsforløb for hele personalet. Som chefer i henholdsvis Aabenraa, Ve-jen og Haderslev biblioteker har vi oftestået i det svære valg: Hvis vi vil have eneller flere fælles kursusdage, må vi nød-vendigvis lukke bibliotekerne, og det erabsolut ikke noget, vi har lyst til. Bibliote-kerne har for mange millioner kroner ma-terialer, som er borgernes, derfor bør dehave adgang til dem så meget som over-hovedet muligt.

En lys idéSå var der heldigvis nogle, der fik en lysidé, da kolleger fra Aabenraa og Hader-slev kørte i bil sammen hjem fra et møde:Vi har samme it-system, så vi kan måskeafløse hinanden? En af Haderslevs andrenabokommuner, Vejen, har også Integra,

B I B L I O T E K S S A M A R B E J D E

Gensidig kursusafløsning batter. Det er meget givende at opleve et helt andet sted, suge idéer tilsig og studse over andres særheder, lyder det fra Haderslev, Varde og Vejen

sædvanlige personale var i gang med enstørre flytteopgave.

Udfordrende – og givendeFor personalet har det været megetspændende og udfordrende, men ogsålidt underligt, at man bare kan gå ind og‘overtage’ et nyt sted. Som en sagde: “Engang imellem undrede jeg mig over, atder slet ikke var nogen lånere, jeg kendte,det kom ligesom bag på mig, netop fordijeg følte mig hjemme”. En kontorassistent fra Aabenraa meldtetilbage: “Jeg synes, det var et par fantasti-ske arbejdsdage hos jer i Haderslev. Detvar både sjovt, lærerigt og udfordrende.Jeg gør det gerne igen!” Og fra en kontor-assistent fra Vejen, lød det: “For mig hardet været lige så inspirerende som at del-tage i et kursusforløb.”

Vi oplevede kort sagt en helt anden mådeat arbejde sammen på - selv om vi har ar-bejdet sammen i 30 år, de fleste af os. Deter meget givende at opleve et helt andetsted, suge idéer til sig og studse oversærheder.

Lånerne åbne for ideenReaktionerne fra lånerne har været megetpositive og nysgerrige. En enkelt mand iVejen var dog ved at fortvivle: “Jeg kom-mer flere gange om ugen, og af og til serman da et nyt ansigt, men nu er I skiftetud alle sammen!”

En af kontorassistenterne fra Haderslevhar tidligere arbejdet på Vejen bibliotekog blev mødt af en låner med: “Du har davist været på ferie?” – hvortil hun svarer“Det er altså 5 år siden, jeg har været hersidst”

I Haderslev faldt afløsningen uheldigvisfor afløserne sammen med, at der på fle-re mellemuddannelser var givet emner tilstørre opgaver og/eller offentliggjort ek-

Per E. Månson, chef for Haderslev Bibliotek, overrækker bibliotekets nøgler til Lise Matthiesen, Aabenraa Bibliotekerne og Ida Nawrot, Vejen Kommunes Biblioteker. Foto: Søren Skøtt.

grænsen udvikling!

19Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 5Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 5

samensfag. Det gav masser af arbejde tilde stakkels bibliotekarer, der ikke kunneopstillingerne på de forskellige etager heltpå rygmarven, men de blev mødt med bå-de glæde og hjælpsomhed; – her var vir-kelig en lånergruppe, der ikke ville haveværet begejstret for et “Lukket to dage pågrund af kursus”-skilt.

En scene fra HaderslevLåner: “Lukker I ikke snart et par dage,når I skal på kursus?” -Svar: “Kursus - det er personalet såmændpå lige i øjeblikket...”

Og så lige en sjov bemærkning fra to låne-res samtale foran skranken: “De er da igrunden ret flinke”, - det synes vi (afløser-ne) jo godt om at høre.”

Dobbelt udbytteAt de tre biblioteker står i forskellige faseraf automatisering, har overraskende gjortudbyttet ekstra godt og relevant. Vejenbibliotek skal snart i gang med at tyveri-sikre med RFID; det kunne de udsendteprøve i Haderslev. Haderslev Bibliotekstår overfor at lave fuld selvbetjening. Frakun udlån til også aflevering og afhent-ning af reserveringer; det kunne afprøvesi Aabenraa.

Vi gør det helt sikkert igen - og kan varmtanbefale andre at gøre det samme! munes Biblioteker. Fotograf: Søren Skøtt.

Per Eilif Månson,

bibliotekschef,

Haderslev Bibliotekerne

Sven Plovgaard,tidl. biblioteks-inspektør i Bibliotekstilsynet,er død 97 år gammelSom ung studerede Sven Plovgaard førstsprog og litteratur ved Københavns Uni-versitet 1932-35 og efterfølgende uddan-nede han sig ved Københavns og Kalund-borg biblioteker med bibliotekareksameni 1938. Han var medarbejder ved Frede-riksberg, Gladsaxe og Rødovre kommu-nebiblioteker 1938-46 og siden ansat inæsten fire årtier ved statens daværendeBibliotekstilsyn og leder af tilsynets byg-geafdeling. Plovgaard var tillige lærerførst ved statens børnebibliotekarkursusog siden ved statens biblioteksskole. Tilhans mange gøremål hører også en for-kortet bearbejdelse af og introduktion tilCervantes’ Don Quixote (Hernovs For-lag,1946) og han har oversat og bearbej-det flere børne- og ungdomsbøger.Sven Plovgaards helt uvurderlige indsatsfor dansk biblioteksvæsen ligger på byg-geområdet. Med tidl. kontorchef i Biblio-tekstilsynet Morten Heins ord i dagbladetPolitiken den 22. juli i år var han med i“den lille gruppe af pionerer, der i Biblio-tekstilsynet fik opbygget et professioneltgrundlag for biblioteksarbejdet i kommu-nerne... (hvilket) gjorde folkebiblioteker-ne så troværdige, at Folketinget i 1964turde vedtage en ambitiøs lov om detfremtidige bibliotek”. Hvorefter der i defølgende år skete en voldsom udbygningaf bibliotekerne til glæde for borgere i al-le aldre. Plovgaard bidrog ikke blot til udvikling afstandarder og normer for bygninger,hans vejledning til lokale politikere ogbiblioteksledere gennem årtier var i højgrad med til at sikre udvikling af nye tids-svarende kvalitetsrammer rundt omkringi landet. Målbevidst og vedholdende harhan bidraget til at skabe den bedst muligebalance mellem arkitektur og biblioteks-funktioner til gavn for både brugerne ogmedarbejderne. Og hele tiden i nært sam-arbejde med de pågældende bibliotekersledelse og medarbejdere. Som han udtrykte det i et interview i tids-skriftet Bibliotek 70 kort før sin fratrædel-se som leder af tilsynets byggeafdeling i

1982: “Selv om man kan have nogle gene-relle forestillinger om, hvordan bibliote-ker skal indrettes for at fungere, så måman – når man bevæger sig ned i de en-kelte afsnit, erkende, at de mennesker dertil bunds ved noget om de forskellige bib-lioteksfunktioners krav til indretningen,det er de medarbejdere, der virker detpågældende sted. Skal vi have nye ideermht. konkrete indretninger og funktions-forandringer, skal vi derfor have demgennem bibliotekernes ansatte”.I flere år var Sven Plovgaard også anmel-der af biblioteksarkitektur ved DanmarksBiblioteksforenings tidsskrift Bogens Ver-den, og han redigerede som sin sidstebibliotekspublikation Biblioteksbygning1984: planlægning af bibliotekslokaler iområder med indtil 30.000 indbyggere:En vejledning udgivet af Bibliotekstilsy-net i samarbejde med nu også forh. bibli-oteksinspektør Elisabeth Lylloff. Plovgaards embedsperiode afsluttedestilbage i 1982, og skønt kun en håndfuldår efter, at jeg selv blev færdig som biblio-tekar, var jeg en af de heldige, der mødteham. Det var for mig en særlig dag, da jegen dag i 1986 kunne vise ham rundt i detførste biblioteksbyggeri, jeg var medan-svarlig for, det daværende nye Svinningehovedbibliotek.

Sven Plovgaards fornemme og indsigts-fulde indsats har for mig personligt til sta-dighed stået som en enestående kilde tilny inspiration i arbejdet for bedre ogstærkere biblioteker. Æret være Sven Plovgaards minde.

Hellen Niegaard

redaktør

20

Det er helt fantastisk at komme tilen by, der bare summer af kulturog er fyldt af aktivistiske biblio-

teksfolk. Den stemning ramte os, da vi ijuni deltog i ALA’s (American Library As-sociation) store årsmøde i WashingtonDC. Der var over 29.000 deltagere, så desatte et naturligt præg på byen. Alleredeved ankomsten kunne man se de storebannere, der understregede den ameri-kanske stolthed over deres biblioteker ogderes store interesseorganisation ALA.

Faktisk er det også stemningen, derumiddelbart gør det største indtryk. Ame-rikanerne sætter stor pris på deres biblio-teker og den rolle, de spiller i den demo-kratiske udvikling. Man mærker tydeligtderes bevidsthed om bibliotekernes be-tydning i forhold til at sikre alle borgereadgang til information og læring. Manmærker det på de mange deltagere, sombærer deres akkrediteringsskilte medstolthed. Ikke kun når de deltager i selve

kongressen, men også når de færdesrundt i byen. Vi kom til at tale om, at detser man ikke så ofte i dansk kontekst,hvor konferencedeltagere gerne skyndersig at tage skiltet af, når de går fra konfe-rencestedet. Når man så selv har konfe-renceskiltet på ude i byen, fører det fak-tisk ofte til, at man kommer i snak medhelt fremmede mennesker, som næstenalle har en holdning til, at bibliotekerneer afgørende for, at alle har mulighed forat få informationer. Og som ved, at bibli-otekerne kæmper for ytringsfriheden – el-ler at bibliotekerne er drivkraften i megetaf den digitale udvikling. Vi oplevede detbåde i tøjbutikker, på caféer og sågar pågaden, at helt uvildige mennesker med envis ærbødighed i stemmen ville snakkeom biblioteker.

Diversitet i indholdetSelve kongressens indhold oplevedes i årsom langt mere forskelligartet end denstore målrettethed, vi oplevede sidste år.

Vi deltog begge i en 15-20 forskellige ses-sioner, hvor vi havde plukket i det megetomfattende program (programmet var enbog på over 300 sider). Man kunne ogsåhave valgt at deltage i nogle fastlagtespor. De var i år så forskellige som “Digi-tal Information & Technologies”, “UserServices”, “Human Resources and StaffDevelopment”, “Authors, Literature &CULTURAL Programming”, “Children &Young Adults” og meget andet, hvor derunder hvert spor samtidig kørte forskelli-ge underprogrammer. Der er altid masseraf inspiration at vælge mellem, og samti-dig gør ALA en masse for at guide den en-kelte deltager ind i lige de spor, der inte-resserer dem.

Ikke så ekstrem make-over!DBs formand fik også en såkaldt Make-over – eller deltog i hvert fald i et arrange-ment om det. Det var enestående i sin artog engagerede deltagerne i en god dis-kussion. Omdrejningspunktet var både

A L A 2 0 1 0

Den amerikanske stemningRapport fra sommerens amerikanske bibliotekskongres i Washington DC og fra ALA’s fortsatte kamp for stærkere biblioteker. Bl.a. på ‘LIBRARY ADVOCACY DAY’


den bibliotekariske selvopfattelse og detstylistiske udtryk. Det drejer sig om ud-stråling – om at være tilpas fra top til tå –om en professionel tilgang til jobbet,hvad enten det gjaldt opgaven eller udse-endet – gennemgangen med stylisten varsimpelthen fantastisk – fra undertøj tilperlekæder og alt derimellem. I program-met hed det:

“Vi hører så meget om de negative stereo-typer om bibliotekets medarbejderes ud-seende og påklædning. Dette program vilpå medarbejderne og elementer i biblio-tekets ansattes klædeskab – med fokus påforbedring snarere end forandring.

Det vil også gå dybere ind i vores image,om hvad vi “siger” til andre ikke kun gen-nem påklædning, men også gennem vo-res kropsholdning, kommunikation, stil-arter og generelle ‘vibes’. Du vil blive fo-

rynget og bevidst om nye måder at ladedit personlige lys skinne uden plastikki-rurgi, couture designere eller hypnose.”

Hvorvidt det så har hjulpet på DBs for-mand at deltage, vil vi lade andre om atbedømme. Det handler om at brandebiblioteket også gennem påklædningen.Det burde der være mange flere biblio-

teksfolk, der gjor-de. F.eks. har det atgå med DB-trøjen“Hvadskalvimed-biblioteket.dk”, la-vet til DBs årsmødei marts, også givetmange henvendel-ser om biblioteker.

På ALA kongressenvar der lavet arm-bånd med tekstersom “Yes, we can”,“I have a dream”.Sådanne ting kanfaktisk få gang i enmere generel debatmed folk (ikke kunde indviede) – oggenerelt er folk fak-tisk meget positiveover for bibliotekerog bibliotekarer. Såvi skal bare ud afbusken.

IdentitetskriseNår man efter en uge forlader en så storkongres, er man naturligt nok fyldt meden masse indtryk, en masse inspiration,men også forvirring og usikkerhed. Måskeer det også denne følelse, der denne gangstår stærkest tilbage. Hvor vi tidligere haroplevet det amerikanske biblioteksvæsenvære ret bevidst og tydelig med hensyntil, hvilken vej udviklingen går, står vi i årtilbage med en oplevelse af, at der også iUSA er en vis usikkerhed og måske tvivlom opgaven i fremtiden. Dét nogle i Dan-mark her på det seneste har betegnet somen slags institutionel identitetskrise.

Men mere overordnet set finder vi ikke, atder er grund til hverken at tale om mangelpå identitet eller krise. Selvfølgelig skalder i så store institutioner som bibliote-kerne være forskellighed og usikkerhed.Det er jo netop et grundlag for at kunneskabe innovation – og forsat relevante ogtiltrækkende biblioteker.

Den politiske kampOgså i USA mærkede vi den betydeligekamp for at sætte bibliotekerne på dags-ordenen. Det blev tydeligst manifesteretpå LIBRARY ADVOCACY DAY ved en stordemonstration foran Senatet med “Votefor libraries”, hvor også vi to aktivistiskedanskere selvfølgelig deltog, som detfremgår af billederne. Men også gennemforskellige forfatteres foredrag om biblio-tekernes betydning for deres liv. Det var også det gennemgående tema iden afsluttende middag, hvor den nyepræsident Roberta A. Stevens præsentere-de seks forfattere, der hver især gav et en-tydigt udtryk for bibliotekernes og biblio-tekarernes betydning for deres liv og for-fatterskab. Så der rankede man ryggen ogfølte den fælles stolthed over professio-nen, som amerikanerne så tydeligt ud-stråler.

Konferencens WIKI ALA Annual Conference 2010 skabte un-der konferencen en fantastisk wiki, hvorman kan finde henvisninger til alle op-læg, de daglige aviser, der blev udgivet,samt alle de brugerskabte indlæg fra for-skellige sociale teknologiske platforme.Se den selv på http://annual.ala.org/2010

Twitter Under hele konferencen kørte også entwitter under det fælles tag #ala10 – herkunne man konstant følge de mange tu-sinde indlæg, som deltagerne twittedeind.

Vagn Ytte Larsen, formand, og

Michel Steen-Hansen, direktør,

Danmarks Biblioteksforening

Foto: Michel Steen-Hansen

KO N G R E S

Formand og direktør for Danmarks Biblioteksforeningtil demonstration foran senatet sammen med enmasse biblioteksfolk i røde T-shirts

Foto:s. 20: En af de mange talere ved ’Library AdvocacyDay’-demonstrationen den 29. juni foran senatet i Washington

Midt: Store bannere fra ALA prægede den amerikan-ske hovedstad

s. 21: De demonstrerer bl.a. for økonomisk støtte tilfolke- og skolebiblioteksprogrammerne og for, at deroprettes skolebiblioteker på alle skoler samt fri ad-gang for alle til internettet

22

At være tidløs og dog til stadighedaktuel turde være opskriften på enklassiker. Klassikerdagen 2010har fokus på klassikeren KarenBlixen, på klassikeren og på KarenBlixen. Hvad er en klassiker? Og hvori be-står dens tiltrækningskraft? Hvadgør Karen Blixen til en klassiker?Og hvad gør Karen Blixen medklassikerne?

Karen Blixen 125 årKaren Blixen (1885-1962) kendte sineklassikere bedre end de fleste. Både somlæser og som forfatter var hun storforbru-ger – hun tilegnede sig dem, og hun brug-te dem. Hendes forfatterskab står påmange måder i gæld til de store navne ogværker inden for billedkunst, litteratur ogmusik, ikke blot fordi hun her hentede sininspiration og sine forbilleder, men ogsåog især fordi hun i udstrakt grad lånte fra

Klassikerdagen runder sine første 10 år med fokus på klassikerbegrebet og på årets klassiker, Karen Blixen

Hvad er en klassiker? kunsthistoriens katalog af genrer, tema-tikker, motiver og stilarter og lod elemen-terne indgå som virksomme dele i sinegen fiktion. Overalt i hendes fortællingerfik klassikerne stemme: momenter fra Bi-belen, Baudelaire, Beethoven og Boccac-cio blandedes med de hjemlige Baggesenog Blicher i tekstmosaikker, der på én ogsamme tid var nye og gamle, traditionelleog moderne. Sidenhen, da Blixen selv varblevet klassiker og havde indskrevet sig iden tradition, yngre forfattere måtte for-holde sig til, var hun i bogstaveligste for-stand blevet uomgængelig. “Når jeg i albeskedenhed men uden uskyld, forsøgerat skrive som f.eks. Blicher og Gold-schmidt”, noterede Per Højholt sig en ge-neration senere, “så trækker jeg Blixenmed ind, for det gjorde hun osse”. Blixenbrugte, og hun bruges.

Da Karen Blixen i 1935 fik sit danske gen-nembrud med Syv fantastiske Fortællin-ger, var det, som havde hun allerede dataget klassikernes tidløshed på sig. I for-hold til tidens engagerede og samtidsskil-drende litteratur virkede hendes fortæl-linger underligt gammeldags og tilbage-skuende, ikke kun i stilen men også fordide stort set alle udspiller sig i en fjern ogeksotisk (for)tid. Skønt fortællingerne ogdet senere forfatterskab – vel især Denafrikanske Farm (1937) og Vinter-Eventyr(1942) – fandt uhørt mange læsere ved sinsæregenhed og nye tone, hæftede kritik-ken sig mest ved det bagudvendte og ar-kaiserende. Man fandt hende generelt“isoleret og fremmed, som et indslag fraen anden verden”, aristokratisk, ja under-tiden feudal; teksterne regnedes af flerefor aparte, tomt artisteri og “adelig Da-me-Te, hvor der sladres”, af nogle enddafor de rene perversiteter – “BaronesseBlixen-Finecke præsenterer Perversiteter

Danmarks Biblioteksforening • Samrådet for de litterære selskaber • Det Danske Sprog- og Litteraturselskab • Det Kongelige Bibliotek Klassikerdagen støttes af Kunstrådet, Gyldendal, Det Kongelige Bibliotek og Københavns Kommunes Hovedbibliotek

TJEK IND PÅ WWW.KLASSIKERDAGEN.DK

KLASSIKERDAGENTIRSDAG DEN 21. SEPTEMBER 2010KAREN BLIXEN

HVAD ER EN KLASSIKER?Klassikerdagen fejrer 10-ÅRS JUBILÆUM tirsdag den 21. september 2010

med klassikereksemplet KAREN BLIXEN

Layou

t: Stæ

hr G

rafisk. Foto

© R

un

gsted

lun

dfo

nd

en

2010 klassikerplakaten blev udsendt til landetsbiblioteket sidst i august og kan også downloa-des på klassikerdagen.dk. Samme sted findesoversigt over ressourcepersoner, som mod beta-ling gerne stiller op til foredrag og lignende


med Sukkertang”. Så sent som i 1958 kun-ne forfatteren Hans Scherfig karakteriserehende som et levn fra en svunden tid. “Li-gesom den sjældne okapi, er forfatterin-den Karen Blixen det, man i naturhistori-en kalder en relikt – en endnu levende ef-terkommer fra en uddød art”. Enkelte an-meldere havde dog blik for, at det danskeog internationale gennembrud, som varuden sidestykke i samtiden, også måttehave sin forklaring i noget nyt og fremad-vendt. Således kunne Hartvig Frisch i enanmeldelse forene det klassiske med detmoderne i sin karakteristik af Blixens tek-ster. “Er Eventyrformen, der er anvendt,næsten østerlandsk og er Tiden Empire,saa er til Gengæld Belysningen højmo-derne og aldeles usentimental Funkis”.Eller med Jørgen Gustava Brandts ord:Hun er “meget gammeldags, fuldstændigup to date og langt forud for sin egen tid”. Inden for en klassisk ramme gennemskri-ver Karen Blixen aktuelle spørgsmål omkultur og identitet – på en ny måde.

Klassikerdagen 10 årI år fejrer Klassikerdagen sit første rundejubilæum med tematisering af klassiker-begrebet selv: Hvad er en klassiker? Gen-nem indlæg og samtaler med danske kri-tikere og forfattere undersøges på selvedagen tirsdag den 21. september klassike-rens tiltrækningskraft ved det centrale ar-rangement på hovedbiblioteket i Krystal-gade i København. Alle er velkomne.Hent programmet på klassikerdagen.dk.

Lokale aktiviteterTraditionen tro er årets klassikerplakatudsendt til landets biblioteker med for-slag om at lave udstillinger og møder lo-kalt. Kontakt dit bibliotek og hør, hvordanKaren Blixen og klassikeren som begrebmarkeres?

Jesper Gehlert Nielsen, ledende redaktør for Danske Klassikere,

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab ogmedlem af Klassikerdagens Komité

ÅRSMØDE 2011 HELSINGØR

DEN 9.-11. MARTS

Invitationer og konferencetilbud strømmer ind fra mange sider

Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen til landets største møde

for kulturpolitikere og biblioteksaktører!

Se samtidig Kulturværftet, Helsingør Kommunesnye flotte bibliotek og mødested, beliggende på

en af Danmarks mest markante adresser lige ved siden af Kronborg,

og mød kulturminister Per Stig Møller!

Program og indbydelse udsendes december i år

Mange sensommerhilsner Danmarks Biblioteksforening

24

En af de helt centrale anbefalinger fra udvalgs-rapporten om Folkebibliotekerne i vidensamfun-det er, som omtalt i de seneste numre af Dan-marks Biblioteker, ‘Danskernes Digitale Biblio-tek’ (DDB), som vil give borgerne én let onlineadgang til landets biblioteksservice på nettet.

I starten af sommeren indløb en hel del presse-omtale og -meddelelser til redaktionen om etpar nye e-produkter og projekter, som skal lettehverdagen for landets biblioteker med hensyn tilat formidle adgang til musik og netlydbøgersamt adgang til digital og netbaseret viden. Ogsom på sigt, i alle tilfælde set ude fra, burdekunne indgå som en del af det nationale DDB-projekt.

På den ene side omhandlede de især Digi-bib,nu BibZoom.dk ved BibZoom-konsortiet, hvorStatsbiblioteket er økonomisk og juridisk ansvar-lig. Et produkt med nye tilbud om digitalt ind-hold p.t. download og streaming af musik til bib-liotekerne. Dette projekt kører i skrivende stundi en betaversion. På den anden side handlededet om Databrønden, DBC’s projekt i samarbej-de med TING-konsortiets biblioteker, et bud påny vidensinfrastruktur samt de forskellige net-biblioteker.

Redaktionen har bedt Flemming Munch, Stats-biblioteket, og Rolf Hapel, Borgerservice og Bib-lioteker Århus og partner i Brønden, om hverisær kort at fortælle om: – sigtet med de to projekter, – og om de finder, at projekterne har noget at

byde på i forhold til det kommende ‘Dansker-nes Digitale Bibliotek’?

TING“TING” er hverken et projekt eller et pro-dukt. TING er snarere en bevægelse, dertilstræber at frisætte energier i biblioteks-sektoren gennem samarbejdsformer,som et netværksbaseret samfund tilby-der. Ting bygger på Open Source, Open

Access og Open Content. Bag disse begreber ligger værdier somfællesskab, om at bidrage med hvad man kan, om at dele og gi-ve tilbage til fællesskabet. Pointen er, at alt, der udvikles, kanbruges af alle – også af organisationer og kommercielle firmaer,der vælger ikke at deltage i fællesskabet. Den eneste betingelseer, at fremtidige udviklinger af den pågældende software skalvære til brug for alle andre. Det har vist sig, at denne måde atudvikle på gør det muligt for offentlige virksomheder at få ud-viklet på en kost-effektiv måde, ligesom private virksomhederkan tjene fornuftige penge ved deltagelse. Open Source er op-stået i IT-udviklermiljøer i erkendelse af, at markedet ikke er entilstrækkelig driver i udviklingen, der må noget andet til, korrek-tiver der er baseret på nogle af civilsamfundets vigtigste værdi-er.

Ny IT-InfrastrukturTING startede ved at folk fra Københavns og Århus KommunersBiblioteker og DBC a/s henover sommeren 2008 talte om, hvor-dan man kunne skabe en IT-infrastruktur i bibliotekssektoren,baseret på Service Orienteret Arkitektur (SOA) og drevet af Op-

Danskernes Digitale Bibliotek Muligheder og vejen frem

A K T U E LT

Om BibZoom.dk

BibZoomdk er et nyt tilbud fra BibZoom-konsortiet bestående af Gentofte, Her-ning, Odense og Statsbiblioteket, somøkonomisk og juridisk ansvarlig. www.BibZoom.dk-visionen er kort for-talt, at sikre bibliotekerne og dermed

borgerne adgang til og formidling af samhørende og unikke di-gitale ressourcer i bedste kvalitet, rigtige platforme og til denbedste pris.

Hvad er og kan BibZoom.dk? BibZoom.dk tilbyder i dag musik i alle genrer; populært og al-ternativt, nyt og ældre, kendt og ukendt.

Sitet er en biblioteksservice fra danske biblioteker til danskebiblioteksbrugere. Herudover er verdens første digitale indvan-drerbibliotek indeholdende både musik, formidling, lydbøgerog bl.a. Bollywoodfilm til fri afbenyttelse netop lanceret, enløsning der muliggør en optimal udnyttelse af de materialer ogkompetencer BiblioteksCenter for Integration indkøber og for-midler.


A K T U E LT

en Source-værdier. Den skulle være modulær og kunne gøre detmeget nemmere at lave nye digitale services til brugerne, sikreat alle e-ressourcer kan tilgås gennem bibliotekernes søgefladerog samtidig nyttiggøre nogle af de it-kompetencer, som findesrundt om i bibliotekerne. Ret hurtigt blev det klart, at et af devigtigste redskaber for den dynamiske udvikling var etableringaf en ”databrønd”, der dels indeholder traditionelle metadata iform at katalogposter, dels metadata ”indhøstet” fra de mangedigitale dataressourcer, som bibliotekerne køber OG endeligbrugerskabte metadata af forskellig art. Ved at samle metadata ien sådan brønd (der jo reelt er nogle computere med stor kapa-citet og noget Open Source software) bliver det muligt at ”op-løse” de rigide strukturer, som data befinder sig i form af struk-turerede databaser, e-bøger, netbiblioteker og fagportaler. Ogder kan skabes nye relevante relationer mellem data, således atman kan søge i data på tværs af formaterne, ligesom der kanskabes nye formater, som adresserer forskellige brugergrænse-flader, f.eks. mobil og Smart Phones, storskærme, pc’er etc.

Organisering og status Ved at tænke uhierarkisk og fokusere på kompetencer og ener-gier, fik initiativtagerne hurtigt et arbejde i gang, der fra startenkastede resultater af sig. F.eks. har København og Århus biblio-teker taget websites i brug, der er baseret på TING, og hvor søg-ninger sker i brønden ved hjælp af Open Source-søgemaskine.TING-fællesskabet omfatter på nuværende tidspunkt bibliote-ker i 13 kommuner, der repræsenterer ca. 50 % af Danmarks be-folkning. TING – Community Council, der har ansvar for denoverordnede koordinering, har it-chef Bo Fristed, Århus, somformand. Bibliotekerne deltager efter interesse og kompetence.

Der er p.t. udvikler-orienterede teams om bibliotek-websites ogom mobile grænseflader, der er et team, der beskæftiger sig medindhold, et, der samler de deltagende biblioteker og et team, dersamler de kommercielle leverandører. Når der så sker konkretudvikling, defineres projekter, der finansieres, og hvor kommer-cielle leverandører deltager. På den måde sikres på den ene si-de, at kommercielle deltagere selvfølgelig skal kunne tjene pen-ge på at levere arbejde og ekspertise, men også at de udvikledeprodukter tilgår fællesskabet.

Relationen til Danskernes Digitale BibliotekJeg er af den opfattelse, at TING konceptet vil kunne spille fintind i etableringen af Danskernes Digitale Bibliotek. Der vilutvivlsomt være flere databrønde, der vil være relevante forDanskernes Digitale Bibliotek, ligesom der skal indgå andre ele-menter, f.eks. et autentifikations- og autorisationssystem, dervil gøre det muligt for en borger fra en given kommune at tilgåde digitale ressourcer, der er frikøbt af den pågældendes hjem-bibliotek. Også koordinering i forhold til andre offentlige tilbudi statslig og kommunal regi vil være et centralt tema, men TINGkan vise sig at være et centralt omdrejningspunkt for Dansker-nes Digitale Bibliotek. Og hvis ikke bibliotekssektoren skal væreaktiv i udviklingen af en it-infrastruktur som beskrevet her –hvem skal så?

Rolf Hapel

Forvaltningschef

Borgerservice og Biblioteker

Århus Kommune

Generelt baseres BibZoom på abonnementer, som det enkeltebibliotek kan tilmelde sig. Når biblioteket har tegnet abonne-ment har alle brugere i bibliotekets hjemkommune i princippetubegrænset adgang til servicen. Alle danske folkebibliotekerabonnerer i dag på BibZoom.dk Basis. BibZoom.dk er en enkelmulighed for at downlåne eller streame musik, film mv. Musik-ken leveres som en service fra de enkelte folkebiblioteker, somen naturlig del af pågældende biblioteks digitale services. P.t. gi-ver BibZoom.dk adgang til mere end 3,5 millioner musiknum-re, og der kommer hele tiden nyt indhold. Downlån og stream-ing til egen computer eller mobil mv. kan ske døgnet rundt,året rundt. Downlån er muligt i filformatet Windows Media Au-dio (WMA). En kopisikring Digital Rights Management (DRM)sikrer at musikken fungerer i én uge fra første afspilning, så detsvarer til et lån. Efter én uge ophører musikfilen med at fungere.Den nye streaming service kan ske til alle platforme – OgsåMAC. Formidlingsmæssigt kan man på BibZoom.dk læse om musik-ken i artikler, anmeldelser, nyheder og anbefalinger. Det redak-tionelle indhold produceres af et landsdækkende samarbejdemellem danske musikbibliotekarer. Indholdsmæssigt er BibZoom inde i en rivende udvikling, og al-lerede primo 2011 forventes en større mængde indhold med ud-gangspunkt i ‘smal dansk musik’ og kulturarv integreret, lige-som der arbejdes med projekter vedrørende e-bøger og lydbø-ger.

Fokus og status Populært indhold er vigtigt og smalt materiale, kulturarv og for-midling har høj prioritet. BibZoom differentierer sig på den må-de markant fra kommercielle ‘downloadportaler’. Fremtidensdigitale indhold vil ofte ikke være ‘ejet’ af bibliotekerne. BibZo-om sikrer adgangen og en lang række forskellige integrations-muligheder, herunder lokalt biblioteksflavour. Eksponering afindhold for brugerne er altafgørende. BibZoom eksporterer der-for metadata til relevante databrønde. Allerede nu sker det tilbibliotek.dk, PG og TING.

BibZoom og DBB Hvad Danskernes Digitale Bibliotek bliver, står ikke klart endnu,men jeg tænker mig personligt DDB som en ramme for digitalebiblioteksservices. I den kontekst forventer konsortiebibliote-kerne bag BibZoom.dk, at BibZoom, med mere end en millionårlige besøgende og 10 millioner downloads, bliver en vigtig le-verandør og samarbejdspartner. Nøgleordene for BibZoom.dker innovation, modularitet, library touch og attraktive priser ba-seret på volumen og synergi.

Flemming Munch

Områdedirektør

Statsbiblioteket

26

Med udgangspunkt i fire forskellige lokale samarbejds-modeller peges i rapporten på initiativer, som, medrespekt for de to bibliotekstypers forskellige opgaver

og kompetencer, kan skabe et nyt grundlag for lærings- og dan-nelsesprocesser hos børn på tværs af folkebibliotekets traditio-nelle dannelsesopgave og skolebibliotekets læringsopgave. Tilglæde for børn i alle kommuner og for at sikre den bedst muligeudnyttelse af kommunens ressourcer til biblioteksbetjening afbørn. Nok engang har Danmarks Biblioteksforening arbejdet sammenmed Bibliotekarforbundet, Kommunernes Skolebiblioteksfore-ning og Danmarks Skolebibliotekarer om et udviklingsprojektmed fokus på biblioteksbetjening af børn. Projektet er baseretpå et samarbejde med fire konkrete kommuner: Ikast-Brande,Høje-Taastrup, Kolding og Viborg.

Betjening af børn Nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek

Børnene skal ha’ lyst til os, hedder en ny rapport om samarbejdet mellem de to bibliotekstyper. Denanbefaler, at man lokalt skaber et nyt fælles udviklingsgrundlag og nye fælles mål for at styrke børnsevner til at skabe, tolke og udveksle alle former for indhold i fysiske og digitale medier

Foreningerne har tidligere haft et solidt og inspirerende samar-bejde omkring udvikling af fremtidens biblioteksbetjening afbørn i projektet “Det integrerede bibliotek”. Derfor lå det ogsålige for, at de fire organisationer igen satte sig sammen, for atfølge op på anbefalingerne i rapporten Fremtidens Biblioteksbe-tjening af Børn fra 2007 fra Styrelsen for Bibliotek og Medier. Deter fortsat meget nødvendigt at udvikle den grundlæggende sideaf bibliotekets arbejde med børn, og det er helt uomgængeligt,at det skal ske i et samarbejde mellem de institutioner, som eren del af børnenes dagligdag. Børns brug af bibliotekstilbuddeter i fokus, når vi f.eks. taler om styrkelse af børns sproglige og di-gitale kompetencer og deres evne til at finde informationer ogoplevelser på nettet.

Ambitionen har været at lave et stykke udviklingsarbejde, somhænger godt sammen med hverdagen i kommunerne, og somuden videre også vil kunne bruges i de kommuner, der ikke di-rekte har været med som deltagere i det nye projekt. Udgangs-punktet var en workshop, hvor kommunalpolitikere og biblio-teksfolk satte sig sammen og ridsede en række problemstillingerog en række ønsker op. En rød tråd gennem workshoppen varviljen til et styrket samarbejde, hvor alle kompetencer og res-sourcer og de to bibliotekstypers forskellige funktioner brugesfuldt ud med henblik på at give børnene en biblioteksbetjening,der tager udgangspunkt i at styrke børnenes evner til at begå sigsåvel i den virkelige verden som at håndtere de mange digitalemuligheder.

Fire modeller – så enkelt er detGenerelt er der et godt samarbejde mellem skole- og folkebibli-oteker i langt de fleste kommuner. Men oftest er der tale omsamarbejde om enkelte tiltag og projekter. Derfor er et projektsom “Nye samarbejdsformer...” særdeles relevant i forhold til attilbyde kommunerne ny inspiration og til at komme i gang meden samlet lokal strategi for og udvikling af biblioteksbetjening afbørn. Vel at mærke med udgangspunkt i en helhedsbetragtningmed børnene i fokus.De fire deltagende kommuner har udarbejdet hver en model.Det er Høje-Taastrup med projektet “Netværk på tværs”, Kol-ding med “Samarbejde, hvor det giver mening”, Viborg med“Erfaringer og gensidig anerkendelse” samt Ikast-Brande med“Samarbejdsprojekter som springbræt til fælles udviklingspla-ner”. Projekterne er meget forskellige, netop fordi der tages ud-gangspunkt i de enkelte kommuner og i de vilkår, traditioner og


• At skabe et nyt udviklingsgrundlag, et fælles mål om at styrkebørns evne til at skabe, tolke, udveksle alle former for indholdi fysiske og digitale medier

• Skabes ved at sammenføre forskellige kompetencer og opstil-le mål for aktiviteterne, f.eks. fælles udviklingsplaner for be-tjening af børn på tværs mellem biblioteker og andre kultur- institutioner.

Gå i gang lokalt!Projektets fire modeller kan bruges alt efter lokale forhold ogvurderinger, og med udgangspunkt i projektanbefalingerne. Dekan alle ses i publikationen Børnene skal have lyst til os. Nyesamarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek. Her vil jegfremhæve nogle af de mest centrale: • Et godt lokalt samarbejde skabes via fælles målsætning og for-

melle aftaler: Rammer og fast mødestruktur er en forudsæt-ning for, at gode hensigter ikke går i glemmebogen

• De faste aftaler skal tænkes med ind i de fælles udviklings- oghandleplaner for biblioteksbetjening af børn. De skal indgå i læreplaner, kvalitetsrapporter, bibliotekernes målsætning osv. Ligesom de nye samarbejder og målene med dem kan indskrives i de nye politikker.

• Folke- og skolebiblioteker kan med fordel inddrage andre parter i udviklingen af biblioteksbetjeningen. F. eks. daginsti-tutionspersonale, sprogkonsulenter m. fl. med henblik på at skabe en stor sammenhæng

• Valg af bestemte temaer kan lette og inspirere samarbejdet – og kan være med til at konkretisere det.

Med rapporten i hånden og eventuelt med (en af) de fire pro-jektkommuner som sparringspartner er der kun en ting at gøre:At komme i gang! Og sammen med kolleger i hele kommunen attage fat på opgaven. Første skridt på vejen: bestil eller downloadrapporten på www.dbf.dk – Publikationer. Rapporten koster ik-ke noget ud over forsendelsen.

Projektet blev præsenteret på IFLA-konferencen i Göteborg afBente Bruun, Kolding Bibliotek, og undertegnede.

Kirsten Boelt,

publikumschef, Aalborg Bibliotekerne,

2. næstformand, Danmarks Biblioteksforening,

og medlem af projektgruppen bag rapporten

N Y E S A M A R B E J D S F O R M E R

økonomi, som er kendetegnende for kommunen. Projekternehar dog trods deres forskellighed gjort sig klare fælles erfaringer.Fælles for projekterne er også, at de er groet ud af en vilje til atudvikle biblioteksbetjeningen for børn samt en politisk og ledel-sesmæssig opbakning, som har sikret, at projektarbejdet er ble-vet højt prioriteret. Udgangspunkt for alle projekter har væretønsket om en fælles udvikling af bibliotekstilbuddet som mereog andet end tilfældigt samarbejde omkring en enkelt opgave. Ialle fire kommuner er der gjort et stort arbejde for at lære hin-andens funktioner og opgaver at kende, for så dernæst at tagefat på den fælles opgave. Der er lokalt skabt en organisering ogen struktur omkring samarbejdet, som har sikret en bane at age-re indenfor og med en klar rollefordeling.

Hvad kan vi bruge det til? Den afsluttende konference i Kolding den 28. maj koncentrere-de sig om at videregive ideerne til de mange deltagere. Medenergi og engagement blev projektkommunernes nye samar-bejde videreformidlet. Helt tydeligt var det, at alt samarbejdebygger på respekt, både for de to bibliotekstypers forskellige op-gaver og for de kompetencer bibliotekarerne besidder. Skole- ogfolkebibliotekarer har forskellige kompetencer, men netop ettæt samarbejde mod et fælles mål giver den optimale udnyttel-se af de forskellige styrker. Men det giver ikke kun den bedsteudnyttelse af de økonomiske ressourcer, det styrker også denfælles indsats for at sikre børn den bedst mulige sprog- og læse-udvikling, dannelse, kulturog litteraturoplevelse og informati-onsteknologi. Kort sagt: et fælles grundlag er med til at styrkebørns udvikling i samfundet.

Det var også den udfordring, som Jens Thorhauge sluttede sitoplæg med at ridse op, og som han samlede på denne måde:

Foto: Kåre Vigemose

28

Biblioteker på postkortAllerede evangeliernes Mattæus

løftede en advarende pegefingermod at lade sig indfange af sam-

lermanien: “Saml jer ikke skatte på jor-den” (6/19). Men lige lidt hjælper denslags formaninger. Dertil er samlerin-stinktet en for indgroet del af den menne-skelige psyke, om end målet for den kanvære vidt forskelligt. Fra mønter, frimær-ker, cigaretmærker og tændstikæsker til -senere i livet - slipse, whiskyetiketter ogsølvbeslåede spadserestokke. Mulighe-derne er uendelige.

For Sjoerd Koopman, Professional Pro-grammes Director i den internationalebiblioteksforening IFLA’s hovedkvarter iHaag siden 1998, var det som barn fri-mærker, det handlede om. “Men jeg har næsten også altid været bidtaf postkort”, siger han. “Alle de postkort,jeg har modtaget de sidste 40 - 50 år, harjeg omhyggeligt gemt. Jeg bruger selvpostkort i alle mulige sammenhænge,professionelle som private, og selvom jeger en flittig bruger af e-mails, så er hjertetanderledes med, når jeg skriver et post-kort eller modtager et”. Han kan godt lideformatet og den fortættede stil i medde-lelserne, som den knapt tilmålte pladsansporer til.Denne lidenskab førte til, at Koopman i2001 begyndte at opbygge en særlig sam-

ling af biblioteksrelaterede postkort: TheKoopman World Library Posty Card Col-lection, som i dag rummer ca. 11.500postkort fra så godt som hele kloden ogdækkende alle bibliotekstyper.

Biblioteksarkitektur og -indretning, så-dan som den fra tidernes morgen og fremtil i dag er kommet til udtryk, fylder mest,men f.eks. er der også flere postkort, somhar været brugt i forbindelse med kam-pagner eller pr-mæssige fremstød. Nogleopsporet af ham selv, andre sendt til hamfra biblioteker, biblioteksmedarbejdereog biblioteksorganisationer rundt om-kring i verden.

De nordiske lande er p.t. repræsenteret isamlingen med knap 400 postkort, heraf55 fra Danmark, mens topscoreren, USA,tegner sig for hele 4.400. USA var da ogsået af de første lande, hvor postkortet foralvor lanceredes som kommunikations-middel borger og borger imellem. Alenefra det navnkundige Boston Public Libra-ry rummer samlingen ca. 70 postkort fra1900 og frem. Sjoerd Koopman har for ny-lig indgået en samarbejdsaftale med denamerikanske biblioteksforening, ALA,som indebærer, at bestanden af ameri-kanske postkort efterhånden digitaliseresog indlemmes i det på University of Il-linois beliggende ALA Archives: http://

www.library.uiuc.edu/archives/ead/ala/digital/ala-digital.html#Koopman.

Men udover fortsat at lægge nye kort tilsamlingen, er målet at få hele samlingendigitaliseret, så den internationale biblio-teksverden kan få mulighed for at gå påudkig i det bibliotekshistorisk spænden-de og underholdende billedmateriale, ogogså i samlingen kan hente ideer og in-spiration, når nye biblioteksbyggerier og -indretningsprojekter skal iværksættes.

Send flere postkortOgså de danske biblioteker, biblioteksor-ganisationer og centrale instanser opfor-dres derfor til at sende postkortfetichi-sten fra Haag et eksemplar af, hvad demåtte have liggende af postkort med bib-lioteksmotiv og fremover producerer afnye. Alle bibliotekstyper og ikke mindstbiblioteksarkitektur er velkomne!

Adressen er: Sjoerd Koopman, IFLA HQOffice, P.O. Box 95312, 2509 LK, The Hag-ue, Netherlands. E-mail: [email protected]

Per Nyeng


Filmmanden og multigøglerenErik Clausen, som lige nu træk-ker tusindvis af folk i biografenmed “Frihed på prøve” - 2. delaf “Ledsaget udgang”, reddedesig på en af sommerens dagemed styrtregn ind på HvidovreBibliotek, hvor han endte medat opholde sig flere timer, skrevBerlingske Tidende i en notits ijuli. Danmarks Biblioteker har,inspireret af den store franskeforfatter Marcel Prousts berøm-te universelle spørgsmål, stilletham en håndfuld spørgsmål ombiblioteker og bøger

Hvad bruger du biblioteket til? Først og fremmest kommer jeg der for atslappe af og gå på jagt efter nogle bøgermed historier, som jeg ikke vidste eksiste-rede. Normalt finder man jo bøger, fordiman følger en bestemt forfatter eller fordien af ens venner anbefaler dem. På bibli-oteket er der ofte spændende udstillinger,og man kan falde over gamle bøger, manlæste for mange år siden og har fået lyst tilat genlæse. Jeg kan ikke stå for stemnin-gen på biblioteket. Heller ikke for denkærlige måde en bibliotekar tager fat i enbog på. Bare det var mig, hun tog om påden måde, kan man i sin underbevidst-hed ønske.

Hvornår kom du første gang på biblioteket?Da jeg voksede op i Sydhavnen i Køben-havn, var netop biblioteket frirummet formig. Min første store, om end ikke fuld-byrdede kærlighed, havde jeg som 13-årigpå biblioteket. Jeg var vanvittigt forelsketi en ung bogopsætter der, og jeg forsøgteat dupere hende gennem de bøger jeglånte. På den konto fik jeg faktisk læst fle-re af klassikerne. Jeg havde svært ved atfølge med i skolen. Jeg kedede mig og varsikkert også doven, men takket være bib-lioteket opdagede jeg, at litteratur – détjeg læste – det kan jeg huske. Det var fak-tisk også på biblioteket, at en af bibliote-karerne sporede mig ind på Victor Hugo’s

De elendige. Jeg har læst den flere gange,og den har præget hele mit liv og mit livs-syn.

Hvem er dine favoritforfattere? Det kan jeg ikke svare på, sådan opfatterjeg ikke bøger. Forfattere er jo ikke et fod-boldhold. De er store individualister. Jeghar altid syntes, at det var forkert at sige,at man interesserede sig for en bestemtforfatter. For dybest set vælger man enforfatter for at blive bekræftet i sig selv, iden stemning man er i, og det behov,man har for en bestemt historie. Og nårman synes, at en bog er god, er det tit for-di, man har kunnet identificere sig med et

eller andet. Man kunne spejle sig i den. Ikunsten kan man spejle sig på tværs af tidog sted.

Hvad læser du lige nu? Jeg er i gang med en vidunderlig bog afden færøske forfatter Jóanes Nielsen. Bo-gen hedder Glansbilledsamlerne og erdelvis en selvbiografisk erindringsbog fraforfatterens opvækst på Færøerne. Dettevidunderlige og gådefulde land. Med så fåindbyggere, men med så mange storekunstnere. Fascinerende. Bogen har denmagi, som kan undre én, fordi det manlæser tilsyneladende er lige udad lande-vejen. Det står simpelthen mellem linjer-ne! Bogen er så skarpt iagttaget, at jeg fo-restiller mig, at forfatteren har siddet op-pe på et af de mange nordatlantiske fjeldeog kigget ned på den færøske bygd, lige-som vi andre kigger på en modeljernba-nes togstation og modelhuse. Et magiskrøntgenbillede af ungdommen, som denvar for nogle år tilbage, og muligvis erendnu.

Bogen er humoristisk-poetisk, dramatiskog indimellem ganske forfærdelig tæt påden del af livet, som vi andre prøver atlægge bag os, camouflere eller undertryk-ke.

Hvad betyder biblioteket for dig – oghar du et forslag til et godt biblioteks-motto? Jeg har ikke et motto, men en bror derhedder Otto. Han rejser verden rundt ogsøger, men jeg så ham gerne med bøger –og et lånerkort. Biblioteket er en oase. Men jeg må nu og-så sige, at nogle biblioteker kan virke lidtfor institutionelle efter min smag. Lad osfå lidt mere fest og ballade. Biblioteketskal udfordre borgerne og det pænt eta-blerede. Det skal konfrontere dem medog belyse de mange virkeligheder og fådem ud, hvor det blæser, og hvor man ri-sikerer at blive blæst omkuld.

/HN

E N Q U E T E

Med Erik Clausen på bibliotek

Pressefoto fra Frihed på prøve

30

Der er i dag flere private udbydere aflektiehjælp på markedet, som til-

byder forskellige former for lektiehjælppå både grundskole og gymnasieniveau.For 300 til 400 kroner kan studerendeeller deres forældre købe sig til 45 mi-nutters hjælp til lektierne fra en privatudbyder. Hvis de ellers har råd til det.Her på Statsbiblioteket ser vi gratis onli-ne lektiehjælp som en ny form for bibli-oteksservice.

Lektier-online.dk gik i gang i februar oghar allerede hjulpet mange elever medlektierne. Lektiehjælpen er gratis at brugeog er i første omgang lanceret i to udsatteboligområder i Århus. I løbet af forårethar 367 elever oprettet en profil på lekti-er-online.dk, og i de første måneder har igennemsnit ti elever fået lektiehjælp pr.åbningsaften. På baggrund af erfaringer-ne fra Århus er Lektier Online nu klar til atudvide servicen, som i første omgang harfokus på at hjælpe tosprogede i udsatteboligområder.

Ny biblioteksservice i støbeskeenPå længere sigt vil det være oplagt at be-

tragte lektier-online.dk som et tilbud omlektiehjælp til en udvidet målgruppe ogudbrede lektiehjælpsordningen som ennational biblioteksservice, så endnu flereaf landets skoleelever kan få et tilbud omgratis lektiehjælp. Der er flere udvidelses-muligheder både hvad angår åbningsti-der, klassetrin og fag på grundskoleni-veau. Men der er også mange gode per-spektiver i at kunne tilbyde online lektie-hjælp på gymnasieniveau, erhvervssko-ler, til voksenundervisning af f.eks. ord-blinde eller andre med behov for lektie-hjælp.Helt grundlæggende er der jo tale om enny kommunikationsplatform, der ogsåkan tænkes til andre typer sociale univer-ser f.eks. Biblioteksvagt, CoCreation m.v.Frivillige lektiehjælpere strømmer til Lek-tier-online.dk. Servicen er baseret på fri-villige hjælpere. Det er faktisk en afgøren-de forudsætning for projektets succes, atder er tilstrækkelig interesse og opbak-ning fra frivillige lektiehjælpere. Og indtilvidere er interessen for projektet heltovervældende. Et nyt hold bestående af35 entusiastiske lektiehjælpere er netoprekrutteret og oplært til at kunne hjælpe

de unge skoleelever med lektier. Lektie-hjælperne er typisk studerende fra uni-versitetet, der har sin daglige gang påStatsbiblioteket. De kommer fra så for-skellige fag som molekylærbiologi, stats-kundskab, medicin, erhvervsøkonomi,lingvistik og spansk, og de motiveres afønsket om at få erfaring med undervis-ning eller bare gøre en god gerning forunge med behov for støtte til lektierne.

I perspektivet af et stigende behov for lek-tiehjælp og et voksende kommercieltmarked for lektiehjælpstilbud på nettet,så er det helt relevant at betragte LektierOnline som et stærkt og værdiskabendebibliotekstilbud til alle danske børn ogunge. En biblioteksservice der ved hjælpaf en moderne kommunikationsplatformunderstøtter bibliotekernes rolle som ud-byder af læringsaktiviter i vidensamfun-det.

Anne Vest Hansen,

projektleder, Lektier Online, Statsbiblioteket

Lektier Online En biblioteksservice under udvikling

Lektiehjælpen foregår online påwww.lektier-online.dk. Hver man-dag, torsdag og søndag klokken 18-20 sidder et team af lektiehjælpereklar ved tasterne i et callcenter påStatsbiblioteket i Århus. Elevernelogger sig på sitet hjemmefra ogfår personlig kontakt til en lektie-hjælper, der sidder klar til at givelektiehjælp i matematik, dansk,engelsk eller “andre fag” på 7. til10. klassetrin. Med moderne medi-er som chat og webkamera skaltjenesten især appellere til drengei udsatte boligområder.

Lektier Online er et treårigt udvik-lingsprojekt finansieret af satspul-jemidler og skal efter planen værelandsdækkende inden udgangen af2011. Projektet er organisatoriskforankret på StatsbiblioteketFoto: Statsbiblioteket

34% flere optagne på IVA

Ansøgninger til de videregående uddannelser slog i år alle re-korder med i alt 67.000. Af disse var 277 ansøgere til Det Infor-mationsvidenskabelige Akademi (IVA - tidligere Danmarks Bib-lioteksskole), som dermed fik 37 % flere ansøgere til bachelor-uddannelsen end sidste år. Tager man landet som helhed blev ialt 52.000 optaget på en videregående uddannelse. På IVA er tal-let for de reelt optagne 205, fordelt med 162 nye studerende iKøbenhavn og 43 i Aalborg, svarende til samlet set et flot plus på34%.

Godt nyt for IVA – og for bibliotekssektoren, som inkl. DanmarksBiblioteksforening, har givet udtryk for stor bekymring over dettidligere fald. Især fordi folkebibliotekerne de kommende 5-10år står over for stor udskiftning på grund af alder, samtidig medat det private erhvervsliv i stigende grad efterspørger IVA kandi-dater.

Per Hasle, rektor for IVA, er overordentlig tilfreds med udviklin-gen og tilskriver den akademiets arbejde med ny profil og navn,ny forskningsstrategi mm. Det samme gør DBs formand VagnYtte Larsen, som dog gør opmærksom på vigtigheden i fortsat atnytænke og styrke uddannelsen. Ikke mindst fordi antallet afansøgere, der havde IVA som 1. prioritet, faktisk er faldet. I århavde således 160 ansøgere IVA som første ønske. I 2009 var tal-let var på 173. Om dette kommer til at betyde noget for det fra-fald, som altid sker i starten af uddannelserne, vil tiden vise.

Penge til nye udviklingsprojekter

Har jeres bibliotek og kommune ideer til nye udviklingsprojek-ter, som bygger på metoder eller opgaver, der ikke allerede er af-prøvet i andre biblioteker – er det nu, I skal i gang med at over-veje projektansøgning til Udviklingspuljens novembertermin.

Der kan i denne omgang søges til projekter på følgende områ-der: Bedre læsefærdigheder hos unge og voksne, Biblioteksbe-tjening af Børn – henholdsvis af Unge, Ny formidling i biblio-teksrummet, Skolebiblioteket og ressourceteamet – en dynamofor udviklingen - og til Fleksibel biblioteksbetjening, dvs. til bib-lioteket som mødested i partnerskab med andre, Elektronisk be-tjening som f.eks. mobil biblioteksservice og nye modeller forintegration af borgerservice i biblioteket. Derudover kan dersøges til Frie forsøg.

Indsatsområderne er primært valgt som opfølgning på rappor-ten om Folkebibliotekerne i vidensamfundet fra marts i år, oply-ser Styrelsen for Bibliotek og Medier den 17. august i år.

Hent den reviderede vejledning og ansøgningsskema på www.bibliotekogmedier.dk.

Sidste nyt

Afsender: Danmarks Biblioteksforening. Vesterbrogade 20, 5 sal. 1620 København V

UDGIVERADRESSERET

MASKINEL MAGASINPOST

ID: 42781

BEDRE BIBLIOTEKSBETJENING AF BØRN

I udviklingsprojektet om Nye samarbejdsformer mel-lem skole- og folkebibliotek, som artiklerne i dettehæfte fortæller om, er udgangspunktet den anbefalingi rapporten, der sætter fokus på nye samarbejdsfor-mer mellem skole- og folkebibliotek.

Det er gratis at få rapporten tilsendt. Der skal blot betales forsendelsesgebyr på 50 kr.

Rapporten kan også downloades som pdf på www.dbf.dk/publikationer.

Documents

DANMARKS BIBLIOTEKER · Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 5 5 D et svenske biblioteksvæsen, de godt 3.000 deltagere mødte og præsenteredes for, da den internationale bib-lioteksforening