DANSK GRAMMATIK

regler og opgaver 1

DANSK GRAMMATIK

• HVAD ER ET NAVNEORD? Nogle ord kaldes navneord, fordi de er betegnelsen (navnet) for et levende væsen, en ting eller et begreb. En eller et kan sættes foran (en bil, et hus, en vane)

• HVORDAN BØJES ET NAVNEORD? Ental (ubestemt) Bestemt ental Flertal (ubestemt) Bestemt flertal en stol stolen flere stole alle stolene et billede billedet flere billeder alle billederne

• HVAD ER ET EGENNAVN? Et egennavn er et navneord. Det er et navn på et levende væsen, en ting, et sted, et land, en by, en vej, en flod, et bjerg osv. Alle egennavne skrives med stort begyndelsesbogstav. F.eks. : Peter, Hansen, Fido, Lego, Tivoli, Eiffeltårnet, Danmark, England, London, Århus, Åbyhøj, Åbyvej, Mississippi (en flod i USA), Mount Everest (verdens højeste bjerg).

• HVAD ER ET UDSAGNSORD? Et ord, der beskriver en handling (noget man gør) og bøjes i tid (nutid, datid osv.) ”Jeg” eller ”at” kan sættes foran ordet.

• HVORDAN BØJES ET UDSAGNSORD? Navneform Nutid Datid Førnutid Fremtid at sende jeg sender jeg sendte jeg har sendt jeg vil sende at løbe jeg løber jeg løb jeg har løbet jeg vil løbe at klippe jeg klipper jeg klippede jeg har klippet jeg vil klippe at flyve jeg flyver jeg fløj jeg har fløjet jeg vil flyve

• HVAD ER TILLÆGSORD? Et tillægsord fortæller noget om et navneord (f.eks. om, hvordan det ser ud eller opfører sig) : stor, lille, tyk, tynd, høj, lav, pæn, smuk, grim, fjollet osv.

• HVORDAN BØJES ET TILLÆGSORD? Tillægsord gradbøjes: 1. grad 2. grad 3. grad stor større størst lille mindre mindst fjollet mere fjollet mest fjollet

DANSK GRAMMATIK

• HVAD ER ET FORHOLDSORD? Småord, som kan stilles foran navneord (f.eks. kassen) : i kassen, på kassen, ved kassen, foran, kassen. I, på, ved, foran, under, over osv. beskriver hvor noget er i forhold til noget andet.

• HVAD ER ET STEDORD? Man sætter oftest et stedord i stedet for en persons eller tings navn i en sætning. Der er mange slags stedord. Her er en hel række:

• påpegende stedord: den, denne, den her, disse, de her • ejestedord: min, din, hans, hendes, deres, vores, jeres, dens, dets • ubestemte stedord: man, ingenting, ingen, nogen, enhver, alle • spørgende stedord: hvem, hvad, hvis, hvilken • henførende stedord: som, der • tilbagevisende stedord: mig, dig, sig, os, jer

• HVAD ER TALORD?

Der er mængdetal : en, to, tre, fire, fem osv. Der er ordenstal: første, anden, tredje, fjerde, femte osv.

• HVAD ER ET BINDEORD? Et bindeord er et lille ord, som binder to sætninger sammen (en hovedsætning og en ledsætning) : at, om, hvis, hvor, fordi, så, at

• HVAD ER ET UDRÅBSORD? Et udråbsord er en slags lydord. Det har altid et udråbstegn efter sig: av! føj! æv! ja! puh! ah!

• HVAD ER ET SPØRGEORD? Et spørgeord er et hv-ord. Det står i en sætning, der altid afsluttes med et spørgsmålstegn: hvad, hvor, hvem, hvordan, hvorfor, hvis, hvilken…

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 1 - NAVNEORD • Hvad er et navneord?

• Man kan sætte en eller et både foran og bagved navneordet. Man

sætter det foran, hvis det er ubestemt ental og bagved hvis det er bestemt ental. Sæt nu en eller et foran og bagved disse navneord. Pas på. Nogle gange må man tilføje et ekstra bogstav eller måske fjerne et.

et hus hus et

ordre ordre stykke stykke drøm drøm flaske flaske mareridt mareridt gennemgang gennemgang fjord fjord svingdør svingdør professor professor

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 2 - NAVNEORD • Sæt x foran navneord. Sæt minus ved resten. Prøv dig frem, først

ved at finde alle ting, begreber og væsener. Er du i tvivl kan du prøve at sætte en / et både foran og bagved ordet.

Ex: en tanke tanke…n (x) en sød sød…en (-) en gul gul…en (-) en mælk mælk..en (x) køligt begreb finger brun vognmand motorvej vindue direktør skrevet blyant glad reklameblad mareridt ymer brødkniv glad glæde jul dansker venlig hangarskib blomst landevej afsendt grevinde pelikan sangstemme lyde lyd lydt ekko fjorten fjord Hvor mange navneord fandt du?

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 3 – EGENNAVNE • I denne tekst skal du sætte streg under alle egennavne

I Folketinget i København er Grønland og Færøerne fast repræsenteret med to medlemmer. De danske myndigheders øverste repræsentant i Grønland er rigsombudsmanden i Nuuk / Godthåb. Fiskeriet er fortsat Grønlands alt dominerende erhverv. Der er konstateret uranforekomster ved Narsaq og lovende guld- og platinfund i Østgrønland. Hvor mange egennavne fandt du? • I denne tekst skal du finde alle egennavne og rette til stort

begyndelsesbogstav. Tænk på om ordet er et bestemt sted eller bare et hvilket som helst sted.

grønland ( på grønlandsk: kalaallit nunaat dvs. inuitternes land) er jordens største ø og nordligste beliggende landområde og ligger i nordamerika, adskilt fra canada ved smith sund, kane bassin, kennedy kanal og robeson kanal. Mod nord beskylles grønland af ishavet og mod øst af grøndlandshavet og danmarksstrædet. gunnbjørns fjeld i østgrønland på 3.733 km2 er det højeste punkt. Hvor mange egennavne rettede du?

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 4 – NAVNEORD I ENTAL OG FLERTAL • Skriv navneordet i flertal. Pas på! Jeg har lavet flere fælder!!

F.eks. en maske to masker en tyv to tyve et lam to lam en astronaut to et år to en bolig to en ordre to en mad to en arbejder to et tog to en bog to en mor to en far to en flaskepost to en direktør to en pebernød to en politiker to en journalist to en drøm to

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 5 – OPSAMLING • sæt streg under alle navneord • skriv eg over egennavne • skriv en over navneord i ental • skriv fl over navneord i flertal

Huset lå i en skov af grantræer 177 meter over havet. Vejen var stejl det sidste stykke, så ”Laura”, som vi kaldte bilen, hostede og pustede som i protest mod de ekstra anstregelser. Karsten og Jane begyndte at bære soveposer, madvarer og anden bagage ind, mens Lise og Henrik forberedte et måltid. Vi glemte snart dagens slid, da vi sad ved pejsens ild, mens solens sidste stråler skinnede gennem træernes tag. Karsten og Jane havde taget sangbøger med. Det viste sig at være rigtig hyggeligt, selvom Lise først ikke rigtig gad. Hun syntes, det var en fjollet og barnlig idé at sidde og synge omkring pejsen. Men snart sang hun allerhøjest. Det blev dog for meget for Henrik, der mente, det var bedst at gå i seng, så de kunne få noget ud af dagen i morgen. De havde flere planer. Den bedste var dog turen til Bovbjerg Fyr, hvor Karsten havde leget som barn, når han var på sommerferie med sine onkler og tanter i et af sommerhusene ved Vestkysten.

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 6 – STEDORD man kan sætte ”han” i stedet for drengen; ”han” kaldes et stedord man kan sætte ”hun” i stedet for pigen; ” ”hun” er også et stedord man kan sætte ”den” i stedet for stolen og ”det” i stedet for uret. • skriv det rigtige stedord på stregen

pigerne danser ______ danser det er pigens dukke det er __________ dukke det er Lene og Lones huer det er ___________ huer husene brænder _____ brænder huset brænder _____ brænder du og din søster må være rolige _____ må være rolige Peter og jeg graver _____ graver Konen vasker _____ vasker drengene slås _____ slås drengens hund løber _______ hund løber direktørens kone hedder Ruth _______ hedder Ruth måske kommer Pia og Helle måske kommer ______ vil du og Pelle ikke med i skoven? vil ____ ikke med i skoven? tag lige æsken her tag lige _______ her

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 7 - TILLÆGSORD Et tillægsord fortæller noget om et navneord. F.eks.:

en høj pige en rød bil en rund bold

et højt træ et rødt hus et rundt æble

Læg mærke til, at det hedder en høj pige, men et højt træ. Foran alle navneord som er t-ord (altså som man sætter et foran) sættes et tillægsord, der ender på t – HVIS TILLÆGSORDET ENDER PÅ EN KONSONANT! en høj mand et højt hus en lang vej et langt tørklæde • Skriv det rigtige tillægsord foran navneordet. Skriv også en eller et

foran. dyster _______ __________________________ skovsti ituslået _______ __________________________ tallerken fræk _______ __________________________ smil voldsom _______ __________________________ vægtløfter betænksom _______ __________________________ barn opmærksom _______ __________________________ skoleelev hurtig _______ __________________________ computer hurtig _______ __________________________ ferrari hurtig _______ __________________________ lyntog sjælden _______ __________________________ frimærke fristende _______ __________________________ stykke slik

DANSK GRAMMATIK

OPGAVESIDE 8 et venligt smil det venlige smil en venlig mand den venlige mand manden er venlig

• sæt streg under tillægsordene • sæt en pil fra tillægsordet til det navneord, det fortæller noget

om. F.eks. Den smukke kvinde gik alene hjem gennem parken En smuk morgen besluttede jeg at gå en lang tur gennem den gamle

bydel. Jeg nød de kønne huse, de stille gader og den friske morgenluft.

På det lille torv var flittige forretningsfolk begyndt at åbne deres

farverige boder. Jeg kunne se mine varme ånde stige til vejrs som

blågrå damp. Omkring mig gik folk med rødmende kinder og dryppende

næser. Vinterens frostkolde decemberdage er af alle årets dage mine

favoritter. Travle mennesker, der løber stærkt for at nå den sidste

julegave. Kolde morgeners tågedis omkring trætoppenes nøgne kroner.

Jo, december min favoritmåned, og decemberdagene gør mig til en

gladere person.

DANSK GRAMMATIK

OPGAVESIDE 9 – TILLÆGSORDENES BØJNING

Tillægsord gradbøjes: 1. grad 2. grad 3. grad stor større størst lille mindre mindst fjollet mere fjollet mest fjollet

• Gradbøj disse tillægsord

høj

langsom

god

fattigere

stærk

praktisk

tungest

glad

sulten

længst

DANSK GRAMMATIK

OPGAVESIDE 10 – UDSAGNSORD

Udsagnsord beskriver en handling. Vi sætter at eller jeg foran. • sæt kryds ud for alle udsagnsord • sæt cirkel om ord, som både kan være udsagnsord og navneord • sæt streg under navneord • sæt minus ved andre ord

f.eks. danse (x) mindre (-) kyst

flagre brænde skytte

beskytte klippede klippe

styrte fremskridt indse

konstatere bebrejdede syvogtyve

pæretræ karakter besluttede

var hvad skema

indtage frisk lykke

lykkes mislykkes mislyd

foretrukne brække togvognens

sofapuderne ekstreme opkoble

strikke benægte stole

hoppe

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 11 – UDSAGNSORD

• Sæt streg under udsagnsord. Der kan godt være flere udsagnsord i samme sætning.

1. James Bond er den største superhelt, jeg nogensinde har set. 2. Har du flere lakridser i din skål, eller har du spist dem?

3. ”Tag opvasken”, beordrede min mor, imens hun spiste ostemad

4. Med vilje tog jeg min lillebrors legetøj. Han var altid så sur.

5. Jeg kom styrtende ned ad gaden og løb lige ind i hr. Madsen.

6. Jesper veksler sine dollars til kroner.

7. ”Nej”, råbte Svend. ”Jeg klarer det ikke. Det er for meget!”

8. Det er den grimmeste hund, jeg nogensinde har set.

9. Mia læser tykke bøger hele dagen lang.

10. Hvordan forstår du, hvad han siger?

11. Elanor talte spansk i sin fritid, men det lød lidt underligt.

12. Jeg vil gerne være stewardesse, når jeg bliver stor.

13. Hundeklipperen klippede alt for meget af Fidos hale.

14. Okseøje findes i skove og vejkanter

15. Måske kunne vi mødes i morgen.

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 12 – UDSAGNSORDENES BØJNING Navneform Nutid Datid Førnutid Fremtid at sende jeg sender jeg sendte jeg har sendt jeg vil sende at løbe jeg løber jeg løb jeg har løbet jeg vil løbe at klippe jeg klipper jeg klippede jeg har klippet jeg vil klippe at flyve jeg flyver jeg fløj jeg har fløjet jeg vil flyve

• skriv hvilken tid, disse udsagnsord er bøjet i.

f.eks. spiste datid arbejdet førnutid tog _____________________________________ forsender _____________________________________ har købt _____________________________________ vil læse _____________________________________ ventede _____________________________________ har haft _____________________________________ gjorde _____________________________________ skal skrive _____________________________________ beskriver _____________________________________ har skiftet _____________________________________ vil være _____________________________________ bestak _____________________________________

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 13 – GRUNDLED OG UDSAGNSLED En sætning består normalt af mindst to led: udsagnsled og grundled. Man finder udsagnsled ved at finde udsagnsordet (uanset hvilken tid det er bøjet i.) Man finder grundled ved at spørge: hvem eller hvad + udsagnsleddet. F.eks. Orkestret spiller høj musik - spiller er udsagnsordet og dermed udsagnsled - ”hvem spiller?” – det gør orkestret. Altså er ”orkestret” grundled. Man sætter x under grundled. Man sætter o under udsagnsled. • Find udsagnsled og grundled i disse sætninger.

1. Mor elsker blodpølse 2. Far læste avisen

3. Cyklen var Peters

4. Kommer du snart?

5. Her er fire kroner.

6. Togturen var lang og kedelig

7. Elses forgiftning varede fjorten dage

8. Peter pelsforretning gik dårligt.

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 14 – GRUNDLED OG UDSAGNSLED Både udsagnsled og grundled kan bestå af flere ord: F.eks. Det store orkester spiller i morgen x Min mors hund vil gerne have et kødben x I den sidste sætning er udsagnsleddet vil have (fremtid) Et udsagnsled med flere ord kan også være: har prøvet kan spise vil kigge har vasket op Der kan godt stå ord imellem de to udsagnsord, som ikke er en del af udsagnsleddet. • Find grundled og udsagnsled i disse sætninger:

1. Vil du komme til min fødselsdag på søndag? 2. Ib og Bente elsker pastasalat

3. Har du kendt min mors fætter?

4. Hvem har taget min cykel?

5. Verdens højeste bjerg hedder Mount Everest.

6. Har I vasket op?

7. Egentlig har jeg ikke ønsket mig den grimme pony.

DANSK GRAMMATIK

OPGAVESIDE 15 – SÆTNINGER I de fleste sætninger er der både udsagnsled og grundled. Sætninger adskilles med enten punktum eller komma (nogle gange også med semikolon (;)) • Sæt o og x i teksten, sæt derefter punktummer og kommaer for at

adskille sætningerne. Forsøg dig frem. • Husk at rette til stort efter punktum.

København er en havneby byen ligger ved en af de store vandveje i

østersøen havnen var allerede i ældre tid vigtig også i vor tid regner

man byen for en vigtig handelsby søtrafikken er stor hele året rundt

fordi havnen næsten altid er isfri.

Det er vigtig at sætte x og o, fordi man så helt sikker kan vide, hvor der skal være kommaer –

nemlig mellem to sætninger, der hænger sammen i mening, men som har to x og to o (altså to

grundled og to udsagnsled.

Se her: • Jeg elsker heste(komma) og jeg hader slanger x o x o • jeg elsker heste (ikke komma) og hader slanger x o o

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 16 – GRUNDLED OG UDSAGNSLED Pas på! Der er en stor søtrafik o x ”der” er ikke grundled. Det er søtrafik. Du finder udsagnsleddet (udsagnsordet) ”er” og spørger: ”Hvad er der?” SVAR: (en stor) søtrafik. • Sæt o og x i denne tekst:

Der er mange havne langs Øresund. København fik i gamle dage et

forspring som centrum for sildefiskeriet. Dengang kom der endog

tyskere herop for at fange sild. Der lå ofte flere hundrede både i

Øresund, og der herskede i lange tider en febrilsk travlhed.

Var det svært??

DANSK GRAMMATIK

OPGAVESIDE 17 – GENSTANDSLED

Se disse eksempler: Drengen læser bogen x o Drengen ser en hund x o I sætningerne er først sat x og o. Det, han læser kaldes ”genstandsled” Det, han ser, kaldes ”genstandsled” Genstandsled findes ved at du spørger: ”Hvad læser drengen?” ”Hvad ser drengen?” • Skriv under genstandsleddet i følgende sætninger

1. Pigen laver kaffe 2. Manden har en rød trøje

3. Hunden spiser kødben

4. Skorstensfejeren læser avisen i kantinen

5. Jens havde mange gode idéer.

6. Signe fik en pakke til jul. Det var strikketøj.

7. Jeg har god tid

8. Jensen var buschauffør. Han kørte en stor, gul bus.

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 18 – FORHOLDSORD Forholdsord er ord som: på, i, ved, igennem, fra, over, under, for,

bag, foran osv. Udtrykkene ”på bordet” eller ”i kassen” kaldes forholdsordsforbindelser Man sætter en bølgelinje under forholdsordsforbindelser. • sæt bølgelinje under forholdsordsforbindelser i sætningerne

1. Han gav hende bogen om morgenen 2. Hun lagde bogen i tasken

3. I frokostpausen bragte hun bogen til boghandleren

4. Boghandleren satte den ind i reolen

5. Om eftermiddagen viste ekspedienten bogen til en kunde

6. Kunden købte bogen og satte sig ud i sin bil

7. Da han kom ind i sit hus, gik han ud i køkkenet

8. Han lagde bogen under et skævt bordben

9. Glad gik han ned i kælderen

10. Nede i kælderen fandt han sin lommelygte

11. Han afprøvede den, og lyskeglen ramte højt oppe på væggen

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 18 – REPETITIONSSPØRGSMÅL

1. Hvad sætter man foran et navneord? _________________________________ 2. Hvad kaldes den måde man bøjer tillægsord på? _________________________________ 3. Hvilke to led består en sætning normalt mindst af? _________________________________ 4. Hvordan finder man grundled i en sætning? _________________________________ 5. Nævn eksempler på forholdsordsforbindelser? _________________________________ 6. Hvad markerer man med en trekant? _________________________________ 7. Hvilke tider bøjes udsagnsord i? _________________________________

DANSK GRAMMATIK

OPGAVESIDE 19 –NAVNEORD BESTEMT / UBESTEMT

1. Sæt streg under alle navneord 2. Skriv u over navneord i ubestemt form 3. Skriv b over navneord i bestemt form

F.eks. ubestemt: en vej

bestemt: vejen Til sin fødselsdag fik han en ny cykel. En dag besluttede han, at han

ville bruge søndagen til at køre en lang tur. Tidligt om morgenen smurte

han en stor madpakke og tog cyklen. Inden frokost var han nået langt

ud på landet. Han spiste madpakken på en hyggelig kro, hvor han

mødte en gammel skolekammerat. De blev enige om at køre resten af

udflugten sammen, og kort efter begyndte de hjemturen.

Har du fundet:

8 navneord i ubestemt form

og 8 navneord i bestemt form?

DANSK GRAMMATIK

OPGAVESIDE 20 – ER DET RIGTIGT STAVET?

• sæt streg over det forkerte ord

f.eks. Jørgen satte punktum / puntum efter sidste sætning.

1. Jeg vil gerne lære / lærer at svømme

2. De fem fly skulle egentlig / egenlig bare ud på en helt

alminlig / almindelig tur

3. De kunne ikke finde verdenhjørnerne / verdenshjørnerne

4. Det mærkeligste / mærkligste var dog, hvad

kaptagnen / kaptajnen havde sagt over radioen / radion

5. Flyets instrumenter / instromenter var ikke i orden

6. Nu var 6 fly bortkommen / bortkommet den dag

7. Der var dog ingen vragraster / vragrester at finde.

8. Derfor blev det sagt, at mændene / mændende var forsvundet

9. Den dag i dag ved vi stadi / stadig ikke, hvad der skete med de 6

fly

10. Man har spurt / spurgt flere at piloternes kammerrater /

kammerater, om de har givet / gived lyd fra sig.

DANSK GRAMMATIK

OPGAVESIDE 21 – DOBBELTKONSONANTER

To ens konsonanter (b,c,d,f,g,h,j,k,l,m,n,p,q,r,s,t,v,x,z) ved siden af hinanden i et ord kaldes dobbeltkonsonanter. Et ord med dobbeltkonsonant har (næsten) altid kort vokal f.eks. lokke (udtales låkke) – o er kort. loke (udtale lo-ke) – o er langt og lyder som o. Ord med dobbeltkonsonant har ofte vokalforandring. Det vil sige at vokalen lyder som en anden vokal. Hvis man udtaler vokalen med den rigtige lyd, lyder ordet helt forkert. • Dobbeltkonsonant eller ej?

lila eller lilla?

kamerat eller kammerat?

kupel eller kuppel?

læge eller lægge?

cykel eller cykkel?

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 22 – KORT ELLER LANG VOKAL? • kan du høre om det er kort eller lang vokal? • skriv kort eller lang efter ordet

1. stykke ____________________________ 2. nogen ____________________________ 3. svenske ____________________________ 4. ryge ____________________________ 5. komme ____________________________ 6. koma ____________________________ 7. komma ____________________________ 8. maske ____________________________ 9. bedste ____________________________ 10. dage ____________________________ 11. luske ____________________________ 12. låse ____________________________ 13. synge ____________________________ 14. synes ____________________________ 15. klappe ____________________________

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 23 – FIND STAVEFEJLENE. • sæt streg under stavefejlene • ret fejlene nederst på siden

En urolig gæst. Far var en stor modstanner af enver form for spil, hvorfor det jo ikke kan under

nogen, at bedstemor elsket enhver slags spil, hvor alene tilfældet er avgørende.

Hun hade således anskafet sig en sæddel i Vareloteriet, der var blevet oprattet i

1887.

Hun havde dog aldrig vunnet noget, før vognmand Kristiansen henne fra

Sølvgade en eftermeddag bragte hinne en ged.

Det var Marie, der låkkede op. Aldri så snart havde hun imidlertid set dyret, før

hun vrælene fløgtede ned til de trøgge køkkenregioner.

Døren havde hun ladet stå, så Kristiansen gik lige ind i davligstuen, hvor alle vi

børn opholdte os samen med bedstemor. Bortset fra Karl. Han var sammen med

mor gåed hen for at hænte far, så de sammen kunne køpe ham et par nye

støvler.

_____________ _____________ _____________

_____________ _____________ _____________

_____________ _____________ _____________

_____________ _____________ _____________

_____________ _____________ _____________

_____________ _____________ _____________

_____________ _____________ _____________

_____________ _____________ _____________